blik & rør - maj 2014

OK 2014: Vagtordning til skorstensfejerne

OK 2014: Forlis på VVS-området04 |

09 |

Forsvar din overenskomstBLIKKENSLAGER FOR FLODHESTE

OG ISBJØRNE14 |

13 |

Ros til VVS'ernes arbejdskamp

04 |

05 |

KLARTNEJTIL TEKNIQ

Ny autorisationslov er vedtaget

BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 05 2014

14

27 SOCIAL DUMPING

SKAL BEKÆMPES I EU20 26 TYSK VVS'ER: DER ER ORDNEDE

FORHOLD I DANMARK

TÆT PÅ MÅLET OM IGEN AT

BLIVE SKORSTENSFEJER

Nye satser for svende

og lærlinge

Side 08

2 | BLIK OG RØR 5-2014

KORT NYT

Hjemmesiden Gulpladen.dk hjælper brugere af varebiler, som i stigende grad skal forholde sig til

faktorer som regler og lovgivning, drift og service, kørsel, nye produkter mv.

Gulpladen.dk er en ny online-portal, der samler alle de informationer, som

håndværkere o.a. varebilbrugere har brug for i hverdagen, lige fra

de seneste trafikopdateringer til nye gadgets eller en forklaring på,

hvad reglerne om fartskrivere betyder for arbejdskørslen.

Gulpladen.dk serverer nyttig viden pakket ind i præcise

budskaber uden dikkedarer, der kan optimere brugerens

arbejdsdag i rammerne af et uformelt online-univers, hvor

seriøse informationer vedr. lovgivningen om gulpladebiler

kombineres med de seneste nye gadgets og lir til firmabilen.

Læs mere på www.gulpladen.dk

Ny hjemmeside hjælper håndværkere på farten

UDENLANDSKE FIRMAER

GØR SIG DANSKE

Udenlandske byggefirmaer vælger

i højere grad at lade sig registrere

som dansk virksomhed ved at få

CVR-nummer. Dermed slipper de

for at tilmelde sig RUT-registret

og går dermed også lettere under

myndighedernes radar.

Efter flere års stigning i antallet af

udenlandske byggevirksomheder i

RUT faldt det i 2013 med omkring

200 virksomheder til 2.583. Sam-

tidig er også antallet af anmeldte

udstationerede udenlandske

bygningsarbejdere faldet fra 2012

til 2013 til 11.346 personer.

Bag tallene gemmer sig imidlertid

ikke en udvikling med mindre

udenlandsk arbejdskraft på danske

byggepladser. I stedet vælger

virksomhederne at få dansk CVR-

nummer. Dermed er de ikke læn-

gere at betragte som udstationeret

virksomhed.

Der er ikke tal på, hvor mange

virksomheder, der lader sig regi-

strere i CVR i stedet for RUT. Hos

Arbejdstilsynet er de ikke i tvivl

om, at nogle af virksomhederne

søger mod CVR for undgå den

kontrol, som RUT-registrerede

virksomheder bliver udsat for.

SKÆRPEDE KRAV TIL VARMEPUMPERFra 1. april i år skal varmepumper være testet af et akkrediteret laboratorium, hvis

de skal tælle med som energibesparelser i energiselskabernes energispareordning.

Det nye krav bliver indført for at sikre, at varmepumpen har den lovede kvalitet og

lever op til kravene om effektivitet i Bygningsreglementet.

Kunder og installatører kan selv sikre sig,

at den varmepumpe, de ønsker at købe,

overholder kravene om energieffektivitet.

Det kan de gøre ved at tjekke ”Varme-

pumpelisten” på nettet. Alle produkter

på Varmepumpelisten er optaget på

baggrund af en test på et akkrediteret

laboratorium. Se varmepumpelisten

på www.sparenergi.dk

Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse er ifølge Danmarks Statistik steget til 148.900

i 1. kvartal 2014 mod 145.100 i 4. kvartal 2013. Det svarer til en stigning på 2,6 procent.

Igennem krisen er det næsten udelukkende de offentlige investeringer i byggeri og

anlæg og den almene sektors aktivitet, der har holdt aktiviteten i branchen i gang. I takt

med at krisen klinger af vil erhvervslivet forhåbentlig komme i gang med at bygge igen.

I størstedelen af bygge- og anlægsbran-

cherne steg byggebeskæftigelsen fra 4.

kvartal 2013 til 1. kvartal 2014. Stigningen

var størst hos murermestrene med en

fremgang på 12,5 procent og hos anlægs-

entreprenørerne med en stigning på 7,2

procent.

BAT har et fromt men ikke urealistisk håb

om, at denne lille stigning i byggebeskæf-

tigelsen er et udtryk for en begyndende

stigning i aktiviteten i branchen.

Beskæftigelsen stiger i byggeriet

BLIK OG RØR 5-2014 | 3

BAT-kartellet foreslår regeringen at fastholde og udvide Bolig-

job-ordningen, som reducerer omfanget af sort arbejde, men

ordningen skal gøres mere grøn.

Håndværkerfradraget skal gøres større og moderniseres og

gøres mere strategisk. Sådan lyder et par af de forslag til vækst-

initiativer, som LO og BAT-kartellet uafhængigt af hinanden har

afleveret til regeringen.

LO foreslår at øge håndværkerfradraget (Boligjob-ordningen)

til 25.000 kr. pr. person i år og i øvrigt at listen over fradragsbe-

rettigede opgaver udvides, så man f.eks. også kan opnå fradrag

ved etablering af trapper, stakit og havegange samt at arbejds-

løn i forbindelse med husholdningernes tilslutning til bredbånd

bliver en del af ordningen.

Derimod ønsker BAT-kartellet, der i parentes bemærket er en

del af LO-familien, at ordningen skal gøres mere strategisk for

at få gang i en mere energivenlig udvikling. Det kan ske ved at

der ud over det standardhåndværkerfradrag, som kendes i dag,

bliver mulighed for et forhøjet fradrag, når visse forudsætninger

til energieffektivisering er opfyldt.

HÅNDVÆRKERFRADRAG SKAL GØRES MERE GRØNT

Byggefirmaet Our House er blevet dømt til at betale 18,8 mil-

lioner kroner efter lønfusk. Det gør sagen til den største nogen-

sinde, når det kommer til udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft

inden for byggeriet.

En række polske arbejdere er systematisk blevet snydt for løn,

mens de har arbejdet på byggerier i Danmark.

Svindlen har været så omfattende, at firmaet bag, Our House, er

blevet dømt til at efterbetale hele 18,8 millioner kroner. Dommen

er faldet i en faglig voldgift ved Arbejdsretten.

Der er dermed tale om den største sag om underbetaling af

udenlandsk arbejdskraft i byggeriet nogensinde i Danmark.

Tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen har afgjort sagen, og

han fælder en hård dom over Our House.

- Det findes hermed godtgjort, at virksomheden som anført

af klager har gjort sig skyldig i en grov, bevidst og systematisk

tilsidesættelse af overenskomsten, står der i afgørelsen.

Our House har blandt andet renoveret huse, lejligheder og

udført facadeisolering. Sagen omfatter 46 polske ansatte, som

har fået mellem 60 og 85 kroner udbetalt i timen. Pengene blev

udbetalt i kontanter, og de fik sjældent lønsedler. Arbejdsugerne

var ofte på 60 timer. Der blev ikke betalt ekstra for overarbejde.

Byggefirma får historisk dom for lønfusk med polakker

Medlemmerne gør i stærkt stigende grad brug af mail og

sms, når de skal holde sig opdateret om pensionsordningen i

PensionDanmark.

Frem for at ringe er det nu i stor stil nettet, mail og sms, som

medlemmerne i PensionDanmark tyer til, når forsikringerne

skal tjekkes, eller der er brug for et godt pensionsråd. De gør

nemlig i langt højere grad end tidligere brug af de digitale mu-

ligheder for at holde sig opdateret om deres pensionsordning.

Det viser tal fra PensionDanmark.

Konkret er antallet af medlemslog-in på PensionDanmarks

hjemmeside steget fra 165.000 i 2010 til ca. 413.000 i 2013.

Antallet af medlemmer, som har meldt sig til at få pensi-

onsrådgivning på mail, er vokset fra ca. 28.000 i 2010 til ca.

113.000 sidste år. Og antallet af medlemmer, der har tilmeldt

sig PensionDanmarks sms-tjeneste, der giver besked, hvis f.eks.

forsikringerne er ved at udløbe, er steget fra ca. 28.000 i 2012

- hvor tjenesten blev lanceret - til ca. 66.000 i 2013.

Til sammenligning er antallet af telefonopkald fra medlem-

merne til PensionDanmark faldet fra ca. 120.000 til ca. 110.000

i 2013.

Medlemmerne holder styr på pensionen digitalt

KAMPEN MOD SOCIAL DUMPING led et

klart nederlag ved de netop overståede

overenskomstforhandlingerne. Det siger

arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen

til Dagbladet Arbejderen, hvor han opgør

resultatet.

Særligt kravet og ønsket om værn mod

social dumping og misbrug af udenlandsk

arbejdskraft var massivt fra folk i byg-

gebranchen. Som bekendt endte det med

nogle bløde formuleringer, som i realite-

ten ikke kan bruges til noget som helst.

Den eneste faggruppe, som klart og

tydeligt viste deres utilfredshed med

forløbet af overenskomstforhandlingerne,

var de op mod 2000 VVS'ere, som over

tre dage nedlagde arbejdet i protest mod

arbejdsgivernes forsøg på at svække deres

overenskomst.

Arbejdsnedlæggelserne vakte opsigt,

og ifølge Henning Jørgensen hænger det

sammen med, at Blik- og Rørarbejderfor-

bundet holder fast i nogle stolte traditio-

ner gennem faget og samtidig formår at

aktivere medlemmerne.

- Forbundet er relativt lille, men det

lader til, at lederne er i stand til at lave

nogle langsigtede analyser. De er faktisk

gode til at afkode arbejdsgivernes strate-

gier i modsætning til store dele af den øv-

Forsker roser VVS’ernes arbejdskampVVS’ere blev ladt i stikken af den øvrige fagbevægelse, da de som valgte at nedlægge arbejdet i kampen mod social dumping. Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Arbejdsmarkedsfor-sker Henning Jørgen-sen fra Aalborg Uni-versitet mener at den øvrige fagbevægelse svigtede de strej-kende VVS’eres kamp mod social dumping under overenskomst-forhandlingerne.

rige L0-fagbevægelse, og når man ikke

kan det står man meget svagt, konstate-

rer Henning Jørgensen til Arbejderen.

Han mener, at VVS'erne blev ladt i

stikken af den øvrige fagbevægelse,

som burde have lavet generel mobilise-

ring på spørgsmålet om social dumping.

- Jeg tror den kortsigtede tænkning

spiller ind. Prøv for eksempel at gå til

Metal. De har ikke problemer med social

dumping, siger de, og kan ikke se nogen

grund til at bakke eksempelvis 3F'eme

op. Den danske fagbevægelse står dybt

splittet og er præget af interne modsæt-

ninger.

Efterlyser nytænkningSiden reglerne om 48 timers møderne

blev indført i 2010, er der ikke sket æn-

dringer i overenskomsterne når det gæl-

der social dumping. Siden er problemet

med social dumping kun blevet værre.

I følge Henning Jørgensen er fagbe-

vægelsen nødt til at sadle om og indse,

at den ikke er den magtfaktor, den var

engang. Og med overenskomstforhand-

lingerne i frisk erindring foreslår han, at

fagbevægelsen bevæger sig væk fra den

måde forhandlingerne foregår på, og hvor

stort set intet slipper ud til offentligheden.

- I stedet for at holde det hele bag

hermetisk lukkede døre, skal fagbevæ-

gelsen begynde at forklare medlem-

merne, hvad der foregår. Hvis du kan

kommunikere og bruge medierne, så har

du større muligheder for at blive hørt

og få indflydelse. Det kunne mobilisere

medlemmerne og være med til at lægge

pres på arbejdsgiverne for bedre resulta-

ter, mener Henning Jørgensen.



NEJtil Tekniq

KLART

Hele 96,6 procent af landets VVS’ere og blikkenslagere stemte NEJ til forligsmandens mæglingsskitse i protest mod arbejdsgivernes

ultimative krav ved overenskomstforhandlingerne.



UTILFREDSHEDEN MED ARBEJDSGIVERNE i

Tekniq er stor blandt medlemmerne i Blik-

og Rørarbejderforbundet. Således blev det

til et massivt NEJ til det mæglingsforslag,

som medlemmerne på VVS-området har

stemt om. Hele 96,6 procent af stem-

merne var krydset af i nej-feltet, og

dermed viser VVS’ere og blikkenslagere

deres utilfredshed med forløbet af årets

overenskomstforhandlinger.

- Afstemningsresultatet er et klart sig-

nal fra medlemmerne. De vil ikke finde

sig i arbejdsgivernes ultimative krav og

manglende lyst til at forhandle. Resulta-

tet er derfor også en klar tilkendegivelse

af, hvad medlemmerne vil finde sig i,

siger Blik- og Rørarbejderforbundets

formand Max Meyer om resultatet af

urafstemningen.

Flot stemmeprocent45,0 procent af forbundets medlemmer

på VVS-området har stemt. Det er en

fremgang på hele 3,8 procent i forhold til

afstemningen i 2012.

- Vi er tilfredse. Både med resultatet og

fremgangen i andelen af afgivne stem-

mer. Det viser, at der er sammenhold og

opbakning mod arbejdsgivernes angreb på

overenskomsten, siger Max Meyer.

Stort JA fra skorstensfejerneMens VVS-området afviste forligsmandens

mæglingsskitse, er tilfredsheden med

resultatet af overenskomstforhandlingerne

på skorstensfejerområdet næsten lige så

markant.

Således fulgte hele 85,5 procent af

landets skorstensfejere anbefalingen om

at stemme JA til den nye overenskomst.

Resultatet glæder forbundsformand Max

Meyer.

- Vi har haft nogle gode og konstruk-

tive forhandlinger med arbejdsgiverne i

Skorstensfejerlauget. Udover en sikring af

reallønnen har arbejdsgiverne også været

villige til at indføre nogle nye ordninger

til glæde for medlemmerne. Og det har

svende og lærlinge kvitteret for med en

markant opbakning, siger han.

De nye overenskomster gælder fra den 1.

marts i år og frem til den 1. marts 2017.

Blandt de af forbundets 31 afdelinger, som stemte om VVS-overens-komsten, skilte seks afdelinger sig ud. I afdelingerne for Aabenraa, Sønderborg, Svendborg, Lolland-Falster, Kalundborg og Bornholm var samtlige af de afgivne stemmer sat i feltet for et nej.

Afdelingen i Herning var desuden den afdeling med landets ab-solut højeste stemmeprocent. Hele 53,6 procent af medlemmerne i afdelingen stemte, hvilket er markant højere end landsgennemsnit-tet på 45,0 procent. Færrest nej-stemmer blev afgivet i Hjørring, hvor andelen alligevel endte på flotte 90,0 procent.

Samlet set vidner urafstemningen på VVS-området om en flot deltagelse fra medlemmernes side. Og med en stemmeprocent på hele 45,0 er deltagelsen noget højere end gennemsnittet af de øvrige LO-forbund, hvor knap 37,7 procent valgte at stemme om årets over-enskomster.

Kreds/afd. Afdeling Stem % Nej %

11 Frederikshavn 46,8 97,2

12 Hjørring 44,9 90,0

13 Ålborg 47,2 97,3

14 Nykøbing M 39,4 92,3

22 Skive 50,5 93,8

23 Holstebro 45,5 97,5

24 Viborg 45,2 97,9

25 Herning 53,6 97,6

31 Randers 51,4 98,2

32 Århus 45,7 97,1

33 Silkeborg 41,0 91,2

Kreds Nord-Midtjylland 47,0 96,5


Kreds København 45,5 96,3

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

KREDS KØBENHAVN

SÅDAN STEMTE VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERNE

SAMLES OP AF MÆGLINGSSKITSENDet klare nej til den nye overens-

komst på VVS-området, medfører

dog ikke, at forhandlingerne om en

ny VVS-overenskomst genoptages.

Det skyldes reglerne om sammen-

kædning, hvor også stemmerne på

de øvrige overenskomstområder på

det private arbejdsmarked indreg-

nes i den samlede stemmeafgivelse.

Og da 69,2 procent af medlemmer-

ne i de øvrige LO-forbund stemte

ja, er det taksterne fra mæglings-

skitsen, som nu skal indarbejdes i

VVS-overenskomsten.

Se de nye satser og takster i over-

enskomsterne for VVS, blikkensla-

gere og skorstensfejere på side 8.



11 Frederikshavn 46,8 97,2

12 Hjørring 44,9 90,0

13 Ålborg 47,2 97,3

14 Nykøbing M 39,4 92,3

22 Skive 50,5 93,8

23 Holstebro 45,5 97,5

24 Viborg 45,2 97,9

25 Herning 53,6 97,6

31 Randers 51,4 98,2

32 Århus 45,7 97,1

33 Silkeborg 41,0 91,2

Kreds Nord-Midtjylland 47,0 96,5


41 Horsens 42,7 95,7

42 Vejle 41,9 90,0

43 Fredericia 41,3 97,3

44 Kolding 34,1 96,5

51 Esbjerg 44,8 97,1

53 Åbenrå 38,9 100,0

54 Sønderborg 50,9 100,0

61 Odense 42,4 96,8

62 Syd-Vest Fyn 43,6 91,2

63 Svendborg 40,4 100,0

Kreds Sydjylland-Fyn 41,7 96,8


71 Slagelse 43,3 95,2

72 Køge 40,2 90,0

73 Næstved 48,5 97,3

74 Lolland/Falster 38,7 96,5

81 Helsingør 44,4 97,1

82 Hillerød 46,3 100,0

83 Kalundborg 36,5 100,0

84 Roskilde 50,7 96,8

91 Bornholm 39,5 91,2

Kreds Sjælland-Bornholm 45,9 96,8

KREDS SYDJYLLAND-FYN KREDS SYDJYLLAND-FYN

SÅDAN STEMTE VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERNE

AFSTEMNINGEN I TAL

Stemmeberettigede: 7572Afgivne stemmer: 3411Stemmeprocent: 45,0 %

Ja: 3,4 %Nej: 96,6 %

SÅDAN STEMTE SKORSTENSFEJERNE

85,5 procent af skorstensfejerne stemte ja til deres nye overenskomst. Med en stemmeprocent på 46,7 var der en lille fremgang i valgdeltagelsen siden 2012, hvor 46,5 procent af medlemmerne stemte.

Den største opbakning til den nye overenskomst findes blandt skorstensfejerne i Sjælland afdeling, hvor hele 88,3 procent af medlemmerne stemte ja. Afdelingen med den højeste stemmeprocent var København City, hvor hele 66,7 procent af medlemmerne valgte at give deres mening til kende. Blandt de 478 stemmeberettigede svende og lærlinge i skorstensfejerfaget, valgte 220 at stemme om deres overenskomst.

Afdeling Stem % JA % Nej %

Skorstensfejere, Jyll 48,9 84,6 15,4

Skorstensfejere,Fyn 52,0 87,3 12,7

Skorstensfejere, Kbh.C 66,7 80,0 20,0

Skorstensfejere, Omegn 47,8 63,6 36,4

Skorstensfejere, Sjæl. 46,8 88,7 11,3

Skorstensfejere i alt 46,7 85,5 14,5


RÅDIGHEDSVAGT

OVERARBEJDE

FORSKUDT ARBEJDSTID

SMUDSTILLÆG

Vagttillæg pr. time på hverdage:

Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag:

19,30 kr.

Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage:

24,20 kr

Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum:

966,45 kr

Særligt tillæg ved pr. udkald udenfor rådighedsvagten:

121,75 kr.

VVS-OVERENSKOMSTEN MED TEKNIQ

Første og anden time:

36,75 kr.

103,05 kr.

20,30 kr.

8,85 kr.

Tillæg pr. time ved forskudt arbejdstid mellem kl. 22.00 og kl. 06.00:

39,75 kr.

SKIFTENDE ARBEJDSTIDER

MINIMALLØN

Tillægget hed tidligere skurpenge og udgør dagligt:

Minimallønnen pr. time i VVS-overenskomsten er:

53,70 kr.

110,15 kr.

Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer.

Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:

Tillæg pr. time, hvor dele af den forskudte arbejdstid sluttes efter kl. 18.00 frem til kl. 22.00 betales:

NYE SATSER FOR SVENDE OG LÆRLINGEDe nye overenskomster er vedtaget og er allerede trådt i kraft. Nogle af de nye satser gælder allerede nu,

mens andre først træder i kraft senere. De nye satser gælder altid fra starten af den lønperiode, hvor stig-

ningen er gældende.Tjek på din lønseddel om du har noget til gode.

FLERE PENGE PÅ SH- OG FRITVALGSKONTOEN

Bidraget til SH-kontoen i VVS-overenskomsten, til afholdelse

søgne- og helligdage samt fridage og feriefridage, stiger

over 3 år med sammenlagt 1,0 procent. Pr. 1. marts 2014

er det således 7,3 procent af lønnen, som skal indsættes på

SH-kontoen.

Som noget nyt skal et eventuelt overskydende beløb på

opsparingskontoen fra 2015 udbetales 2 gange om året,

dvs. både ved sidste lønudbetaling for juni måned og for

december måned. I 2014 sker udbetalingen som hidtil først

ved kalenderårets udløb. Overskud på kontoen udbetales

fortsat ved fratræden.

For ansatte under overenskomsten med DS Håndværk &

Industri stiger bidraget til Fritvalgskontoen ligeledes med 1,0

procent over 3 år. Pr. 1. marts 2014 er det således 7,8 pro-

cent af lønnen, som skal indsættes på kontoen til afholdelse

af søgne- og helligdage samt fridage og feriefridage.

FORBEDRINGER TIL BØRNEFAMILIER

Fra den 1. juli 2014 forøges forældreorlovsperioden med løn

2 uger og bliver herefter maksimalt 13 uger, hvoraf hver af

forældrene har ret til 5 uger. De resterende 3 uger ydes til

enten den ene eller den anden forældre.

Den 1. juli 2014 forhøjes det ekstra pensionsbidrag, der

betales under 14 ugers barselsorlov med 2,25 kr. pr. time.

Det samlede bidrag udgør kr. 12,75, hvor arbejdsgiverbidrag

udgør kr. 8,50, mens bidraget for lønmodtagere pr. time

udgør kr. 4,25.

Den nye overenskomst indeholder også forbedringer for

betaling under graviditets-, barsel-, fædre- og forældreorlov.

Grundet tvivl om en fortolkning i forligsmandens mæglings-

skitse, var satserne for orlov i forbindelse med gravidi-

tets- og barsel, samt betaling ved barns første sygedag og

barns hospitalsindlæggelse endnu ikke endelig afklaret ved

redaktionens slutning.

Der informeres om de nye satser, så snart de er klar.


OVERTIDSBETALING LÆRLINGE

NYE SATSER FOR VVS-LÆRLINGE

1. læreår pr. time:



60,60 kr.

64,20 kr.

36,75 kr.



Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:

69,85 kr.

72,80 kr.

80,30 kr.



88,05 kr.

78,20 kr.



Over 4. læreår pr. time:

100,20 kr.

90,45 kr.

110,75 kr.

Når lærlinge over 18 år (lærlinge under 18 år må ikke arbejde over)udfører overarbejde er den minimale overtidsbetaling:

Mindstebetalingen for elever med uddannelsesaftale inden for spe-cialerne VVS'er, VVS- og energispecialist, VVS og blikkenslager samt ventilationstekniker udgør pr. 1. marts 2014:

Mindstebetalingen for elever med uddannelsesaftale inden for specialet rustfast industrimontør udgør:

NYE SATSER FOR SVENDE OG LÆRLINGE

EN EKSTRA PROCENT TIL LÆRLINGENES OPSPARINGSKONTOLærlingenes opsparingskonto stiger over 3 år med sammenlagt 1,0 procent. Pr. 1. marts 2014 er det således 1,4 procent af lønnen, som skal indsættes på den særlige opsparingskonto.

Pr. 1. marts 2015 til takten til 1,8 procent, og pr. 1. marts 2016 til 2,1 procent.

TJEK DIN LØNSEDDELÆndringerne i overenskomstens satser og tillæg træder i kraft fra starten af den lønperiode, hvori den 1. marts indgår. Tjek din løn og se, hvor meget du har til gode.

ZONEPENGEDe nye takster for zonepenge var ved

redaktionens afslutning endnu ikke for-

handlet på plads mellem overenskomst-

parterne.

Når de nye takster er fastlagt, bliver de

offentliggjort på forbundets hjemmeside

www.blikroer.dk

De ændrede takster for zonepenge gælder

med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts

2014.

10 | BLIK OG RØR 5-2014

OVERENSKOMSTEN MED DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI

GODTGØRELSE VED AFSKEDIGELSE

HJEMSENDELSE

8.515,95 kr.

128,20 kr.

2.191,60 kr.

Yderligere tillæg til medarbejdere med over 3 års anciennitet:

Godtgørelsen pr. time ved hjemsendelse grundet manglende arbejde:

Ved opsigelse efter 9 måneders ansættelse, såfremt vedkommende ikke har afslået genansættelse inden 4 uger. Godtgørelsen udbetales også, hvis vedkommende finder andet arbejde i 4-ugers perioden:

Fra femte time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage-søndage og helligdage:

Tillæg i tilfælde af akut arbejde, hvor spisepause udskydes mere end 30 minutter:

Tillæg ved overarbejde som varsles samme dag, og hvor overarbejdets varighed overstiger en time:

Mindstelønnen for timelønnede og voksenlærlinge under overens-komsten er:

RÅDIGHEDSVAGT

OVERARBEJDE

FORSKUDT SPISEPAUSE

VARSLING AF OVERARBEJDE

SKIFTENDE ARBEJDSSTEDER

SMUDSTILLÆG

MINIMALLØN

Vagttillæg pr. time på hverdage:

Tillægget hed tidligere skurpenge og udgør dagligt:

Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag:


Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum:

Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage:

Tredje og fjerde time:

Særligt tillæg ved pr. udkald udenfor rådighedsvagten:

19,30 kr.

37,40 kr.

26,50 kr.

95,50 kr.

53,70 kr.

8,85 kr.

110,15 kr.

966,45 kr.

24,20 kr.

59,80 kr.

121,75 kr.

Rådighedsvagten aftales for mindst 7 sammenhængende dage ad gangen

Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer.


BLIK OG RØR 5-2014 | 11

VAGTORDNING OG TELEFONPASNING

Som noget nyt i overenskomsten indføres der en vagtordning,

som sikrer svendene betaling for at stå til rådighed uden for

normal arbejdstid.

For pasning af telefon efter arbejdstids ophør og indtil kl. 20

på hverdage er taksten kr. 100 pr. dag.

Aftalen skal være skriftlig, og antallet af telefonvagter kan

maksimalt udgøre 10 hverdage pr. måned.

Lokalt kan der etableres en vagtordning, hvor ansatte står til

rådighed for udkald uden for normal arbejdstid. Vagtordninger

skal aftales med mindst 14 dages varsel, og udkald honoreres

udover nedenstående tillæg i henhold til overenskomstens tak-

ster for overtidsbetaling.

Vagtordning af mindst 7 sammenhængende dage ad gangen

honoreres med: 2500 kr.

Vagtordning for weekends: 1200 kr.

Vagtordning på enkeltstående hverdage: 450 kr.

NY ORDNING FOR FERIEFRIDAGE

Sammen med den første lønudbetaling i maj 2014 opgøres og

udbetales det opsparede beløb for feriefridage optjent i 2013

og det beløb, som er optjent i indeværende år frem til 30. april

2014. Ordningen gælder både svende og lærlinge.

Fra 1. maj 2014 optjenes 2,5 procent af lønnen til afholdelse

af optjente feriefridage.

Hvert år pr. 1. maj opgøres kontoen for optjente feriefridage,

og evt. restbeløb udbetales sammen med den første lønudbeta-

ling i maj.

Ved afholdelse af feriefridage udbetales et forskudsbeløb på:

Svende 1200 kr.

1. og 2. årslærlinge 500 kr.

3. og 4. årslærlinge 700 kr.

Voksenlærlinge 1. og 2. års 700 kr.

Voksenlærlinge 3. og 4. års 900 kr.

SKORSTENSFEJERNEAlle de ændrede satser og takster i overenskomsten for skorstensfejerne gælder fra starten af den uge,

hvor 1. marts 2014 indgår.

NYE LØNSATSER FOR SKORSTENSFEJERE

KØBENHAVN (TIDL. KØBENHAVNS AMT)

Svendeløn pr. uge:

7517,60 kr.

1. års: 2255,28 kr

1. års: 5036,79 kr

2. års: 3007,04 kr

2. års: 5111,97 kr

3. års: 3758,80 kr

3. års: 5187,15 kr

4. års: 4510,56 kr

4. års: 5262,32 kr

Lærling pr. uge

Voksenlærling pr. uge

PROVINSEN

Svendeløn pr. uge:

6942,58 kr.

1. års: 2082,77 kr

1. års: 4651,53 kr

2. års: 2777,03 kr

2. års: 4720,95 kr

3. års: 3471,29 kr

3. års: 4790,38 kr

4. års: 4165,55 kr

4. års: 4859,81 kr

Lærling pr. uge

Voksenlærling pr. uge

I den nye overenskomst for skorstensfejere er svende og lær-linge sikret en regulering på 2,0 procent af lønnen, hvert eneste år i overenskomstens 3-årige løbetid.

Derudover bliver de ansatte i skorstensfejerbranchen omfattet af en vagtordning, som sikrer svendene betaling for at stå til rådighed og for udkald uden for normal arbejdstid.

OVERENSKOMSTEN MED DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI

12 | BLIK OG RØR 5-2014

Foto

: Tho

mas

will

ads.

FAGBLADET BLIK OG RØR

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: [email protected] Web: www.blikroer.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. juni.Forsidefoto: Søren Madsen

LEDER

Med en nej-procent på hele 96,6 procent

blev der ved afstemningen om den nye

overenskomst på VVS-området sendt et

klart signal til arbejdsgiverne i Tekniq.

Resultatet er enestående. For mens ho-

vedparten af alle fagforbund i LO-familien

anbefalede medlemmerne at stemme ja,

valgte vi i Blik- og Rørarbejderforbundet

at stå fast og anbefale et nej i protest

mod arbejdsgivernes ultimative overens-

komstkrav.

Samtidig viste resultatet også, at sam-

menholdet og opbakningen mellem lan-

dets VVS’ere og blikkenslagere er unikt.

Det gør mig rigtig stolt som formand.

Det flotte nej og det unikke sammen-

hold skal udnyttes positivt, og det er

oplagt, at videreføre det som løftestang

til de lokale lønforhandlinger, der nu står

for døren.

For mens de centrale overenskomst-

forhandlingerne på minimallønsområdet

i princippet blot tager sig af minimums-

reglerne, så er det ude lokalt, at lønnen

og alle øvrige løn- og arbejdsforhold

forhandles direkte mellem den valgte til-

lidsrepræsentant og virksomheden.

Der er altså tale om to uafhængig og

suveræne forhandlingsforløb, hvor resul-

taterne det ene sted ikke har indflydelse

på det, man har mulighed for opnå det

andet sted.

Når det så er sagt, så ved vi også, at

mange har travlt med at holde fast i, at

krisen ikke er ovre, og at virksomhederne

stadig har det svært. Omvendt viser de

samfundsøkonomiske nøgletal til gen-

gæld et helt andet billede.

Dansk økonomi har det faktisk godt, og

vi kan ved selvsyn også konstatere. Der

er igen er ved at være godt gang i byg-

geriet, og flere steder i landet meldes der

om mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Den øgede optimisme smitter også

af på VVS-branchen, som oplever en

stigende omsætning.

Og efter en række magre år med lave

lønstigninger, er det vel også på tide, at

VVS’ere og blikkenslagere, igen skal have

noget ekstra i lønningsposen. For uden

dygtige håndværkere, kan virksomhe-

derne jo heller ikke tjene penge.

Særligt i de virksomheder, som igen

oplever fremgang, er der mange gode

grunde til, at bruge sammenholdet,

opbakningen og ”96,6 procent” som

løftestang til årets lokalforhandlinger.

Og det naturligvis i selskab med de tips

og inspiration til de lokale forhandlinger,

som du modtog i en pjece sammen med

fagbladet i april.

God fornøjelse med lokalforhandlingerne.

Max Meyer

Forbundsformand

SOM LØFTESTANG TIL LOKALFORHANDLINGERNE

MASSIVT NEJ

Det flotte nej og det unikke sam-

menhold skal udnyttes positivt, og det er oplagt, at videreføre det som løftestang til de lokale lønforhandlinger, der nu står for døren.

BLIK OG RØR 5-2014 | 13

ET FLERTAL I FOLKETINGET har valgt at forenkle og ændre auto-

risationsreglerne. Med den nye lov indføres der blandt andet

delautorisation i forhold til el i boliger, vand og afløb i boliger og

solcelleinstallation.

Baggrunden for ændringerne af autorisationsloven er ønsket

om øget konkurrence og færre administrative byrder for virksom-

hederne på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Derudover

forventes det, at flere virksomheder fremover vil kunne udføre

opgaver fra start til slut, skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en

pressemeddelelse.

- Med den nye lov gør vi det samtidig muligt for eksempel for

en murer at efteruddanne sig til også at kunne udføre simpelt

vvs-arbejde. Jeg forventer, at forbrugerne vil opleve færre arbejds-

skift og lavere priser i forbindelse med et byggeprojekt, lyder det

fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Skuffelse i Blik og RørGennem det seneste år har de foreslåede ændringer af autorisa-

tionsloven været debatteret og kritiseret af mange eksperter og

branchefolk, og i Blik- og Rørarbejderforbundet undrer man sig

også over ændringerne af loven.

– Vi kan konstatere, at der overhovedet ikke er blevet lyttet

til en samlet branche i det her spørgsmål. Det er skuffende. Ikke

bare for branchen, men også forbrugernes sikkerhed sættes over

styr ud fra nogle fiktive og udokumenterede forventninger om

besparelser for forbrugerne. Vi frygter det værste, siger for-

bundsformand Max Meyer.

Indfører delautorisationDen nye lov viderefører de autorisationstyper, der er i dag. Men

som noget nyt indføres der mulighed for, at en virksomhed kan

få en delautorisation inden for en afgrænset del af el- og vvs-

området, nemlig el i boliger, vand og afløb i boliger og solcellein-

stallation.

Delautorisationerne suppleres desuden med nye uddannelses-

muligheder inden for håndværksfagene, så faglærte på kortere tid

kan tilegne sig nye kompetencer og bestå en autorisationsprøve

inden for et afgrænset område.

Mellem regeringen og partierne bag lovændringerne er der

lavet en aftale om, at erhvervs og vækstministeren nedsætter en

gruppe, der skal følge erhvervsakademiernes praksis i de uddan-

nelsesforløb, der etableres i forbindelse med de nye delautorisa-

tioner.

Den nye autorisationslov træder i kraft den 2. juni 2014.

NY AUTORISATIONSLOV ER VEDTAGETTrods massiv kritik fra eksperter og interesseorganisationer har regeringen har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en ny autorisationslov.

MED ÆNDRINGERNE af loven indføres en ny fælles

autorisationsordning for virksomheder på el-, vvs-

og kloakinstallationsområdet.

DEN PERSONLIGE autorisation og det personlige

strafansvar på el-autorisationsområdet afskaf-

fes, og autoriserede virksomheder skal have en

godkendt fagligt ansvarlig.

EGENKONTROLSYSTEMET forenkles, og det bliver

fælles for alle virksomheder, der har autorisation

på de tre områder. Der stilles udelukkende krav,

der har betydning for den tekniske sikkerhed.

SOM ALTERNATIV til den fulde autorisation indføres

der delautorisationer på fem områder inden for af-

grænsede dele af el- og vvs-autorisationsområdet.

TO EKSISTERENDE ordninger for F-gas samt vand

og afløb videreføres som delautorisationer, og

desuden indføres der tre nye delautorisationer

- el i boliger, vand og afløb i boliger samt solcel-

leinstallation.

LOVGIVNINGSKRAVENE om, hvilke faglige kvalifika-

tioner medarbejdere i autoriserede vvs-installa-

tørvirksomheder skal opfylde, bliver fjernet.

DER ÆNDRES IKKE på kravene til de udførende

medarbejdere på gas- og kloakområdet.

LOVEN TRÆDER i kraft den 2. juni, hvor Sikker-

hedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk vil blive

opdateret med information om den ny autorisa-

tionslov.

LOVEN KORT FORTALT

14 | BLIK OG RØR 5-2014

MED PÅ JOB:

Frank Nielsen har været blikkenslager i Zoo på toppen af Valby bakke i 10 år. Her sørger han for, at rensningsanlæggene fungerer under de store vandbassiner med flodheste,

isbjørne og krokodiller.AF

MA

LEN

E M

ØLG

AA

RD

, ST

OR

YS

ELLE

R

BLIKKENSLAGER FOR FLODHESTE

OG ISBJØRNE

Blikkenslager Frank Nielsen tjekker teknikken i det nyreno-

verede rensningsanlæg under pingvinernes og søløvernes

bassiner.

Foto: Søren Madsen.

BLIK OG RØR 5-2014 | 15

I TRANSISTORRADIOEN SYNGER Peter

Sommer om Valby bakke, mens kaffema-

skinen sprutter sort kaffe gennem filteret.

På bordet i Franks værksted ligger en

bunke opgavesedler, som måske er lidt

usædvanlige for en gennemsnitlig VVS’er.

På toppen af Valby Bakke ligger Køben-

havns Zoo, og her har Frank Nielsen været

blikkenslager i 10 år. Her lyder dagens

opgaver blandt andet på reparation af en

sprunget vandslange til damp i avlscen-

teret og et vindue, der ikke kan åbne og

lukke i taget af abebygningen.

Arbejdsdagen begynder klokken 7, hvor

Frank Nielsen og hans tre kolleger, som

holder til i værkstedet, lægger ud med en

et par timers runde i hele Zoologisk have.

Her tjekker de alle vandanlæg for, om

flowet er i orden samt saltbalance og ph-

værdi. Bassinerne holdes fri for algevækst

og bakterier uden kemikalier, men med

ozon og uv-lys. Og dyrenes møg bliver

filtreret fra – både for at vandet ikke skal

være en bakteriebombe, men også for at

publikum kan se dyrene i vandet.

- Men det er ikke altid lige, det holder,

fordi der kan komme alarmopkald med

noget, der haster. Der er tit nogle afløb,

der er stoppet, fortæller Frank Nielsen.

Netop på grund af placeringen er vand-

trykket en udfordring.

- Vi ligger jo på toppen af en bakke, så

vi har hydrofoer stående flere steder til at

lave vandtryk, forklarer han og tilføjer:

- Men det er gamle kloaker og vandrør,

der ligger i vejene, så vi skal passe lidt på

med de hydrofoer, at trykket ikke bliver

for højt, så der står springvand op gennem

asfalten. Problemet er, at når dyrepas-

serne gør rent i burene, så skal de bruge

et vandtryk. Så når ét hus bruger vand, så

er der ikke altid noget vand i huset ved

siden af. Men jeg tør ikke skrue mere op

for hydrofoerne. Det er vi nødt til at leve

med, og så må de gøre rent på forskellige

tidspunker, konstaterer Frank Nielsen.

ByggepladsEfter 10 år i Zoo kender han efterhånden

alle rør, kloaker og afløb. Sammen med

sine nærmeste kolleger, der tæller en

maskinmester og hans praktikant samt

en tidligere flymekaniker, sørger Frank

Nielsen for vand og varme til dyrene, og

at rense alle anlæg.

- Men der er også kommet mange nye

huse, mens jeg har været her. Flodhestene.

Frank Nielsen har sammen med sin kollega Henning, der er maskin-mester, fornyet rensningsanlægget ved søløverne og pingvinerne ved at fjerne tre af de store grønne sandfiltertanke, så vandforbru-get er halveret.

Rensningsanlægget i flodhestehuset skal

kunne klare store mængder møg. Alt

vand i flodhestenes bassin løber gennem

de store sandtanke hver time. Her skal

man virkelig på op-dagelse, når noget

ikke fungerer. Frank Nielsen plejer at

kunne lytte sig frem til en fejl.

Blikkenslager Frank Nielsen og hans kollega, maskin-mester Henning i kælderen under det nye isbjørnean-læg, hvor vandet renses.


16 | BLIK OG RØR 5-2014

MED PÅ JOB:

Sælerne. Isbjørnen. Elefanterne. Det har

været en stor byggeplads de 10 år, jeg har

været her, fortæller Frank Nielsen.

Når nye bygninger opføres, er det et

eksternt firma, der står for at montere og

installere de store rensningsanlæg. Men

Frank og maskinmesterkollegaen Henning

har for nylig selv renoveret rensningsan-

lægget hos pingvinerne og søløverne ved

at køre de to gamle anlæg sammen til et

og fjerne de overskydende sandtanke.

- Nu bruger vi kun halvdelen af ener-

gien, vi brugte før, siger Frank Nielsen

stolt, mens han lukker vandet ud af filteret

i det renoverede anlæg for at rense det.

Det gør han hver formiddag. Om som-

meren to gange på grund af varmen.

Efter 10 år er han holdt op med at

lægge mærke til dyrene, når han går,

cykler eller kører sin runde i haven.

bliver han lukket ud. Nu skulle han jo lige

have tævet de to hunner og sætte dem

på plads. Det ser man jo ikke hver dag,

indrømmer blikkenslageren.

Selvom arbejdet blandt de eksotiske

dyr er blevet hverdag, så kan det nu

stadig være skræmmende at gå ind på

gangene bag tigrene, løverne og næse-

hornene for at reparere rør.

- Jeg har været ude for, at flodhesten

har fået åbnet boksen og stået ude på

gangen, en gang jeg kom derind. Så luk-

ker man døren og kalder på en dyrepas-

ser, griner han og tilføjer:

- Det var værre, da næsehornet stod

ude på gangen og havde smadret et

vandrør. De kunne ikke forstå, hvorfor det

væltede ud med vand. Den havde vippet

lidt i vandrøret med hornet, så det var

revet midt over.

Jeg har været ude for, at flod-hesten har fået åbnet boksen og stod udepå gangen, en gang jeg kom derind. Så luk-ker man døren og kalder på en dyrepasser.

”

Hver formiddag går Frank Nielsen rundt i Zoo og tjekker de mange vandbas-siner og rensningsanlæg for fejl, stoppede afløb og utætheder.

Teknikken i det enorme rensningsanlæg under isbjørnebassinet styres fra en skærm i kælder-

rummet med de store sandfiltertanke.


BLIK OG RØR 5-2014 | 17

VIS OS DIT ARBEJDE

VVS- og skorstensfejer-

faget byder på masser af

spændende opgaver og

udfordringer.

Løser du nogle anderledes

opgaver eller er du i gang

med en særlig udfordring,

er du velkommen til at

invitere dit fagblad med

på job.

Skriv til [email protected]

eller kontakt fagbladet på

tlf. 36 38 36 38.

Frank Nielsen har været

blikkenslager i Zoo i 10 år.

Fra Franks værk-sted styrer han

de forskellige anlæg via CTS.

Det er også her, han laver blik-

arbejde.

Blikkenslager Frank Nielsen (th) og hans kolleger, der er

maskinmestre og en tidligere flymekaniker, som servicerer

vandanlæggene i Zoo.

Frank Nielsen tilser et mindre rensnings-

anlæg i tropezoo, som renser vandet i slangernes terrarier

18 | BLIK OG RØR 5-2014

Kære WHISTLEBLOWER

Hjælp os med at afsløre dem der ikke vil afsløres.

Radio24syv har lanceret Danmarks første 100% anonyme whistleblower tjeneste.

Har du viden om magtmisbrug, korruption eller andre ulovligheder, der fortjener offentlighedens opmærksomhed, kan du nu dele oplysningerne med os – uden risiko for at blive opdaget.

Læs mere om tjenesten påwww.radio24syv.dk/securedrop

I tilfælde af magtmisbrug

radio_24syv-secure_drop-blik_og_roer-210x297mm-01.indd 1 03/04/14 14.23

Kreds Nord-Midtjylland [email protected]

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Kreds Sydjylland-Fyn [email protected]

KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Kreds Sjælland-Bornholm sjæ[email protected]

ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds København [email protected] Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Blik- og Rørarbejderforbundet

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

Få timer før en storkonflikt ville lamme det

svenske arbejdsmarked i starten af april,

lykkedes det for byggeriet i Sverige at

blive enige om kædeansvar.

I Norge har man haft kædeansvar i byg-

geriet i flere år. Og sent mandag aften lyk-

kedes det også for byggeriet i Sverige at

få indført lige netop det værn mod social

dumping, som arbejdsgiverne i Danmark

ikke vil være med til.

Med aftalen i Sverige er den landsdæk-

kende strejke, der ville være trådt i kraft

den 1. april afblæst.

- Dette er en stor sejr, som aldrig ville

have været muligt uden et stærkt sam-

menhold mellem bygningsarbejderne.

Jeg er meget stolt og glad for, at vi har

taget dette historiske skridt. Sverige har

brug for kædeansvar, og det har vi fået

nu, siger Johan Lindholm, der er formand

for det svenske bygningsarbejderforbund

Byggnads.

Indførelse af kædeansvar, hvor hoved-

entreprenøren kan gøres ansvarlig for

arbejdsmiljø, social dumping, sort arbejde

og lønfusk hos underentreprenører, havde

højeste prioritet ved overenskomstfor-

handlingerne i Sverige.

- I hele processen har vi fået stor op-

bakning fra medlemmernes. Vi har også

følt støtte fra mange arbejdsgivere og de

andre fagforbund. Denne støtte har været

afgørende at have i ryggen, og det er vi

stolte af, siger Johan Lindholm.

Sverige indfører

KÆDEANSVAR

Med en ny app kan du hjælpe med at sikre

at løn- og arbejdsvilkår er i orden, når

udenlandske arbejdere udfører opgaver i

Danmark. Når du anmelder et arbejdssted,

tjekker bygge-fagforeningerne om for-

holdene er i orden. Scan QR-koden og læs

mere på wwwstopløndumping.dk.

STOPLØNDUMPING MED DIN MOBIL

BLIK OG RØR 5-2014 | 19

OM IGEN AT BLIVE

SKORSTENSFEJERHusker du skorstensfejer Carsten Holse? Han snød døden, da han styrtede ned fra en skorsten i 2009. Trods alvorlige brud og skader på kroppen kæmper han stadig for at opfylde drømmen om en fremtid i skorstensfejerfaget. Efter intensiv træning og flere arbejdsprøvninger er han nu tæt på sit mål.

SKORSTENSFEJER CARSTEN HOLSE kører

firmabilen helt op til udhuset på en

landejendom i Nørre Alslev på Falster. Han

stiger ud af bilen iført sort uniform og sæt-

ter den høje hat på hovedet. Han skubber

døren til side i bilen og griber støvsugeren

med de askesorte næver. Det er ikke til at

se, at det er mere end fire år siden, han

sidst var i uniformen. At kroppen inde un-

der tøjet har været knust. At han har været

igennem større operationer. Trænet seks

dage om ugen og kæmpet sig gennem

flere arbejdsprøvninger får at nå nærmere

sin drøm: at vende tilbage til skorstensfe-

jerfaget igen.

Det var på en helt almindelig arbejds-

dag i efteråret 2009, at skæbnen vendte

for Carsten Holse. På toppen af en indu-

striskorsten i Ringsted, bristede et trin, så

den øverste meter af skorstenen knæk-

kede. Og skorstensfejeren faldt seks meter

ned og landede på et tag. Faldet gav flere

brud på ryggen, indre blødninger og et

knust bækkenparti.

- Jeg vågner stadig om natten og kan

høre lyden af 100 kilo krop, der rammer

beton. Det er en blanding af et dunk og

knogler, der knuses. Den lyd sidder tilbage

oppe i hovedet. Psykologerne har forsøgt

at pille den ud, men det er ikke lykkes,

fortæller Carsten Holse her 4,5 år senere.

Til gengæld er det lykkes for ham at

træne sin krop så stærk, at et skorstensfe-

jerjob på nedsat tid og beskyttede vilkår

er hans næste mål. Det er det eneste, han

vil og har kæmpet for de sidste fire år.

I marts og april har han været i otte

ugers arbejdsprøvning for at prøve sin

krop af inden for faget hos sin tidligere

læremester, skorstensfejermester Jesper

Hviid Kjær. Og han føler sig godt tilpas i

uniformen igen.

Stærk og stædigCarsten Holse sætter sig på knæ og fejer

skorstenen fra en lem i baghuset. Bevæ-

gelserne er grundige. Han rejser sig og går

ind i næste rum til pillefyret, hvor røgrøret

skal fejes. Forsigtigt tømmer han aske-

klappen i bunden af røret.

Klokken er 11, og han er færdig for i dag.

Flere arbejdsprøvninger har vist, at han

kan arbejde tre timer fire gange om ugen

med en hviledag onsdag. Bagefter tager

han videre til træningscenteret. Her laver

han øvelser to timer dagligt for at holde

CARSTEN HOLSE ER

TÆT PÅ MÅLET

20 | BLIK OG RØR 5-2014

AF

MA

LEN

E M

ØLG

AA

RD

, ST

OR

YS

ELLE

R


de konstante smerter i den knuste ryg og

bækken nede, det smertestillende medicin-

forbrug på et minimum og kroppen stærk.

- Jeg har holdt fast fra dag ét i, at jeg vil

tilbage. Det er fantastisk arbejde, smiler

Carsten Holse og kører en hånd gennem sit

lange skæg.

Under jobprøvningsforløbet er der ting,

han ikke må som fx at kravle på tage.

- Men i det her distrikt, hvor jeg blev ud-

lært, har over halvdelen af ejendommene

trin på tagene og renselemme på lofterne

– det har vi arbejdet hårdt på. Så det, jeg

går efter lige nu, er de steder, jeg kan feje

nedefra, eller hvor jeg kan komme på lof-

tet, forklarer den stædige skorstensfejer.

En slags skorsten kører han dog langt

udenom.

- Sådan en høj, fritstående, muret skor-

sten. Den er min fjende. Sådan en tror jeg

ikke, jeg kommer op i igen.

MandehørmInden turen til træningscenteret kører

Carsten Holse tilbage til kontoret og tager

et bad.

- Jeg kan ikke tage derhen uden at vaske

mig først, smiler han tydeligt tilfreds med

at være beskidt igen.

På kontoret venter skorstensfejermester

Jesper Hviid Kjær.

- Alle var bekymrede, da vi hørte, at

Holse var faldet ned. Da det skete, var der

ikke gået to timer, så vidste alle skorstens-

fejere på Sjælland det. Så det er dejligt, at

han kan komme ud og feje lidt skorstene

igen, smiler mester.

Carsten Holse nikker.

BLIK OG RØR 5-2014 | 21

- Jeg har et stort sort hul øko-nomisk efter at have været på

sygedagpenge og nu på kontant-hjælp. Men faktisk er arbejdet vigtigere end økonomien. Man

bliver bitter på systemet, når man føler, det kører i ring, og

de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre af mig. Jeg skal have hver-dagen til at fungere igen, siger

skorstensfejer Carsten Holse.

22 | BLIK OG RØR 5-2014

- Jeg ved godt, jeg ikke kommer tilbage i

samme hastighed og tempo som de andre.

Der skal selvfølgelig tages nogle hensyn.

Men det her er mit job. Fejerfaget er blevet

ved med at hænge fast. Det kunne være

helt fantastisk, hvis det lykkes at nå mit

mål. Og nu har jeg fået foden indenfor,

siger han og forklarer, hvor meget det

betyder for ham at få en plads på arbejds-

markedet igen:

- Det her giver mig en følelse af, at der

også er nogen, der kan bruge en som mig.

Mit humør har løftet sig helt enormt. Bare

den halve time til morgenkaffen og det at

komme ud og få lidt mandehørm.

Selvom Carsten Holse er ødelagt midt på

kroppen, så synes han, at han er realistisk

omkring sin drøm. Også selvom kom-

munen har været inde på muligheden for

førtidspension.

- Men så ville jeg ryge helt ned i kælde-

ren. Jeg er 36 år. Det er alt for tidligt. Jeg

har kæmpet for at komme i gang i det om-

fang, jeg kan. Så det ville jeg ikke kunne

have på mine skuldre, afviser han.

En stærk følelseJesper Hviid Kjær mener også, drømmen

er realistisk.

- Det er gået fint. Vi er nødt til at være

ærlige omkring, at Carsten ikke kan

arbejde i samme tempo og antal timer

som før. Men jeg kan ikke se, hvorfor det

ikke skulle kunne lade sig gøre under de

rigtige rammer. Det er selvfølgelig vigtigt,

at det ikke går ud over andre, understreger

skorstensfejermesteren.

- Nej. De skal ikke ligge og samle op

efter mine rester, understreger Carsten

Holse bestemt.

Sådan skal det i hvert fald heller ikke

være. Han vil ikke ligge noget til last.

Samtidig er han utålmodig efter at blive

berettiget til et fleksjob af kommunen.

- Jeg håber på, at det her er sidste

omgang arbejdsprøvning, og at jeg ikke

bliver sendt hjem på sofaen igen. Jeg har

kæmpet for at komme tilbage og er sikker

på, at når jeg får det stempel, så skal jeg

nok finde et arbejde.

- Så skal du bare klippe tre centimeter af

det der skæg ha ha, griner Jesper Hviid Kjær.

Carsten Holse smiler. Han har fået noget

af følelsen tilbage i tæerne på venstre fod,

som hidtil ikke har fungeret. På samme

måde er hans fornemmelse blevet stær-

kere.

- Jeg skal nok få arbejde som skorstens-

fejer igen. Det kan jeg bare mærke…

SAGEN STADIG IKKE AFSLUTTETSelvom det er mere end fire år siden, at Carsten Holste faldt ned fra skor-stenen i Ringsted, er hans erstatningssag endnu ikke afsluttet. Efter en lang kamp med arbejdsgiverens forsikringsselskab blev Carsten Holses méngrad fastsat til 35 procent. Og tab af erhvervsevne til 50 procent. Han fik udbetalt knap en halv million kroner i erstatning, men den afgørelse er efter samråd med Blik- og Rørarbejderforbundets læge og rådgiver anket.

SIDEN EFTERÅRET 2013 har politiet skærpet kontrollen af, om

kravene til fartskrivere er overholdt. Det har afstedkommet flere

bøder til virksomheder. Det gælder typisk i tilfælde, hvor føreren

af bilen er på opgave længere end 50 km fra virksomhedens

hjemadresse.

Reglerne for fartskriver er sådan, at kører man med materiel,

udstyr, maskiner eller anden såkaldt godstransport med en bil,

som vejer over 3,5 tons inklusiv anhænger, skal man have en

fartskriver installeret.

Der er dog undtagelser for biler eller vogntog, når de lever op

til følgende betingelser:

• Når bil eller vogntog bruges til transport af materialer eller

udstyr, der anvendes af føreren selv i dennes erhverv.

• Når transporten foregår inden for en radius på 50 km fra virk-

somhedens adresse.

• Når transporten ikke er førerens hovedaktivitet.

Hvis alle tre betingelser er opfyldt, er man først forpligtet til

at have en fartskriver installeret, hvis bil eller vogntog har en

totalvægt på 7,5 tons.

Reglerne følger EU-forordning 561/2006 og har været gælden-

de siden 2007. Det betyder, at reglerne har direkte retsvirkning i

alle EU-lande.

Fra den 2. marts 2015 bliver afstandsgrænsen på 50 km fra

virksomhedens adresse øget til 100 km.

SOM MEDLEM I PensionDanmark kan du

glæde dig over en pensionsordning, der

er med til at give dig økonomisk tryghed i

pensionsalderen. Og dør du før pensions-

alderen, så er din pensionsordning skruet

sådan sammen, at dine efterladte får de

penge, som du har sparet op fratrukket

skatter og afgifter. I pensionsordningen er

dine efterladte dog garanteret et skattefrit

mindstebeløb på typisk 500.000 kroner.

Du kan selv skrue op eller ned for mind-

stebeløbet. På den måde kan du tilpasse

beløbet til de behov, du og din familie har.

Hvis du fx bliver gift, får børn eller køber

hus, kan det være en god idé at sætte be-

løbet op, så din familie kan blive boende

i huset. Du kan også sænke beløbet og i

stedet spare ekstra op til alderdommen.

Du bestemmer selv.

PENSIONSORDNINGEN SIKRER DINE EFTERLADTE, NÅR DU DØRDin pensionsordning i PensionDanmark sikrer, at dine efterladte får penge fra din opsparing, hvis du dør. Og du kan selv bestemme, hvor meget de skal have udbetalt.

HER ER DE NÆRMESTE PÅRØRENDE, SOM ARVER DIN

PENSIONSOPSPARING

Også penge til de efterladte, hvis du dør

som pensionist

Som medlem i PensionDanmark har du

også en pensionssikring. Den sikrer dine

efterladte en udbetaling, hvis du dør, inden

der er gået ti år, fra du er gået på pension.

Sådan ændrer du dine forsikringer I PensionDanmark kan du på dine person-

lige sider på pension.dk/dinpension se,

hvordan du er forsikret i pensionsordnin-

gen – fx i forbindelse med dødsfald. Og

du kan nemt hæve eller sænke beløbet

på forsikringerne. Du logger blot ind med

NemID på pension.dk/dinpension.

Du kan også tjekke pensionen via Pen-

sionDanmarks app, der fås til iPhones og

Android-mobiltelefoner. App’en aktiveres

på pension.dk/dinpension.

1. Ægtefælle eller registreret

partner

2. Samlever

3. Børn (herunder adoptiv-

børn) eller disses efter-

kommere

4. Arvinger ifølge

testamente

5. Øvrige arvinger ifølge

lovgivning.

REGLER FOR FARTSKRIVER I SERVICEBILEN?Det kan blive dyrt ikke at have en fartskriver installeret i firmabilen, så det betaler sig at kende reglerne. Og selvom reglerne først og fremmest gælder vognmænd og deres chauffører, så kan virksomheder i byggeriet også være omfattet.

BLIK OG RØR 5-2014 | 23

Se hvor du får rabat, når du er på fartenTag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.

BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

Læs mere på loplus.dk/computercity

Læs mere på loplus.dk/bakken

ComputerCity har det helt store udvalg af tablets i alle farver, s tørrelser og prisklasser - og dygtige medarbejdere, der kan hjælpe dig med at vælge.

SVÆRT AT VÆLGE DIN NYE TABLET?

Tag hele familien med på Bakken og få turbånd med 25 % rabat. Turbåndsbilletter skal købes i forvejen og senest dagen før på loplus.dk/bakken.

4 %RABAT

25 %RABAT

SNUP EN SOMMERHUSMINIFERIE

Læs mere på loplus.dk/dansommer

10 %RABAT

Læs mere på loplus.dk/blikogrortjek

Nyd Skagens smukke lys, ø-livet på Fanø, de fynske købstæder, naturen på Djursland eller Vesterhavets bølger.

HUSKER DU AT BRUGE DINE MEDLEMSFORDELE

SPAR 25 % PÅ TURBÅNDS- BILLETTER TIL BAKKEN

Vind rejse-gavekort på 20.000 kr.

Vind et rejsegavekort på 20.000 kr. + 5.000 kr. i lommepenge. Få et LO Plus Tjek og find ud af, hvor meget du kan spare på bilforsikring, briller, naturgas eller telefonregning.

2088 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 05M.indd 1 10/04/14 13.48

"DET ER OGSÅ FORDI han ryger". Sådan vil

de fleste tænke, når en i omgangskredsen

rammes af lungesygdommen KOL. Men i

virkeligheden kan det lige så godt være

arbejdet.

Sådan lyder det blandt andet fra Lunge-

foreningen.

Støv fra mejselhamre og partikler fra

svejsningen gør danske byggepladser til

lungedræbere.

Lungeforeningen satte i forbindelse med

den internationale arbejdsmiljødag den

26. april spot på farligt støv på arbejds-

pladserne, der hvert år giver tusindvis af

danskere KOL.

- Der mangler fokus på arbejdsrelateret

KOL, og vi føler ikke at der er sket nok på

området, siger Mette Gry Münchow fra

Lungeforeningen.

Her har man nu samlet et korps af 60

lungesygeplejersker og læger, der skal

hjælpe med at finde de ansatte, der har

nedsat lungefunktion.

Ifølge en professor i arbejdsmedicin er

det arbejdsmiljøet, der flere steder er årsag

til en stor del af KOL-tilfældene.

- Vi ved fra undersøgelser, at hvis man

fjerner effekten af arbejdet, vil man fjerne

10-15 procent af den KOL, man ser i de

særligt udsatte industrier, forklarer Torben

Sigsgaard fra Aarhus Universitet.

10 løsningerOgså blandt arbejdsgiverne bliver indsat-

sen mod det farlige støv skærpet.

Dansk Byggeri vil efter sommerferien

sende folk ud på op mod 600 virksomheder

for at hjælpe med rengøringen.

Konsulent ved Byggeriets Arbejds-

miljøbus Peter Orby er initiativtager på

projektet.

TUSINDERfår farlig lungesygdom af deres jobHåndværkere på byggepladserne er i højrisikogruppen for at udvikle lungesygdommen KOL. I forbindelse med den Internationale Arbejdsmiljødag vil Danmarks Lungeforening have støv på skemaet.

AF

JAN

BR

IKS,

AV

ISEN

.DK

- Nu skal vi jo ikke finde 10 fejl, vi skal

finde 10 løsninger. Men vi vil spørge ind

til arbejdspladsens rengøringsrutine, og

om hvor stort et fokus, de har på støvet på

arbejdspladsen. Men det bliver en udfor-

dring at få arbejdsgiverne til at gå op i det

her, for der er ikke meget 'sex' i rengøring.

Ekspert: På høje tid!Ifølge professor i arbejdsmedicin, Torben

Sigsgaard er det på høje tid, at der bliver

gjort noget ved problemet:

- Vi kan stadig nå at begrænse det, men

vi skal til at gøre noget nu, siger han.

Ifølge forskeren er det især den

stigende brug af værktøjer som vinkel-

slibere, der har gjort byggebranchen

særligt farlig at arbejde i.

- De her hurtigskærende maskiner,

der skærer i murværk, fører til en

enorm mængde støv. For det første er

det meget småt støv, og så indeholder

det frisk kvarts, der er særligt aggres-

sivt, når det kommer ned i lungerne,

forklarer han.

Sundhedsmyndighederne anslår, at

op mod 400.000 danskere har KOL.

65.000 af dem har aldrig røget.

Partikler fra svejseapparater og hurtigskærende værktøj er blandt de sundhedsskadelige årsager til at flere i byggebranchen udvikler KOL.

BLIK OG RØR 5-2014 | 25

26 | BLIK OG RØR 5-2014

“Der er ordnede forhold i Danmark”Bernd Holling er tysker, er medlem af Blik & Rør og arbejder på 7. år i Danmark. Det foretrækker han i stedet for Tyskland, hvor han har oplevet social dumping, dårlig løn og urimelige arbejdsforhold.

TEK

ST O

G F

OTO

: S

ØR

EN F

RED

ERIK

SEN

, M

AG

AS

INV

ÆR

KST

EDET

HVER DAG KØRER 49-årige Bernd Holling

240 km tur-retur mellem sit hus i Rends-

burg ved Kielerkanalen og VVS Søberg i

Haderslev. Og det gør han gladelig.

- Arbejdsforholdene i Danmark er bedre

end i Tyskland, konstaterer Bernd, mens

vi sidder i frokoststuen ved en etageejen-

dom i Haderslev, som Bernd er med til at

renovere.

Selvom det snart er 8 år siden, at

Bernd begyndte at krydse grænsen for at

arbejde, har han ikke glemt, hvorfor han

gjorde det.

- Der var ikke nok arbejde, hvor jeg

kommer fra, og lønnen stod stille. Den

sidste timeløn, som jeg arbejdede til i

Tyskland, var 12 euro – altså knap 90

danske kroner, husker Bernd og tilføjer:

- Og der var ingen udsigt til, at den

ville stige.

Social dumping efter murens faldIfølge Bernd oplevede han allerede den-

gang det, som sker i Danmark nu: social

dumping. Især efter murens fald i 1989.

- Der kom mange VVS’er fra det

gamle DDR, men også fra f.eks. Polen.

Og når der ikke er arbejde nok til alle og

ingen mindsteløn, sætter det lønnen un-

der pres, siger Bernd og fortsætter:

- Modsat i Danmark er der heller ikke

så mange, som er medlem af den tyske

fagforening for VVS’er. Og når fagforenin-

gen er svag, har arbejdsgiverne frit spil.

Selvom tillidsrepræsentanten tog fat i me-

ster med et problem, trak mester bare på

skuldrene. Det blev heller ikke bedre af, at

der er en underlig kultur i Tyskland, hvor

man – modsat her i Danmark – ikke taler

om sin løn. Hvis jeg spurgte en kollega i

Tyskland, hvad han tjente, kunne han –

for at holde facaden udadtil – finde på at

overdrive og sige 20 euro i timen, selvom

han ikke tjente mere end mig.

Weekendvagt uden betalingBernd har arbejdet som VVS’er i 34 år og

har også fjernvarmecertifikat og svejsecer-

tifikat. I 15 år kørte han som servicemon-

tør, hvor han ofte skulle stå til rådighed

med vagttelefon i weekenderne – uden

ekstra-

betaling.

Og blev

han kaldt ud

til en opgave,

vankede der

heller ikke

weekendtillæg.

- Samtidig ople-

vede jeg, at vi skulle

arbejde hurtigere og

hurtigere i hverdagen –

og mestrene blev hurtigere

og hurtigere til at fyre, hvis

man brokkede sig. For der stod

altid en anden parat til at udføre

arbejdet, siger Bernd, der heller ikke

fik arbejdstøj og kørepenge.

Alt det er en selvfølge i Haderslev, hvor

han også har firmabil.

- Jeg har aldrig fortrudt, at jeg begyndte

at arbejde i Danmark. Jeg har en timeløn

på 168 kroner og en god pris på akkordar-

bejde. Her er gode og ordnede arbejdsfor-

hold, understreger Bernd.

26 | BLIK OG RØR 5-2014

BLIK OG RØR 5-2014 | 27

Det hedder sig, at Tyskland er Europas

økonomiske lokomotiv – men det er de

tyske lønarbejdere, som leverer kullene i

form af uændret købekraft, flere lavtløn-

nede og stigende ulighed. Det konkluderer

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny

analyse af det tyske arbejdsmarked.

Selvom der er både brancheforskelle og

regionale forskelle i Tyskland, er lønnen

generelt lavere i Tyskland end i Danmark,

og lønnen er heller ikke steget nær så me-

get som i Danmark det seneste årti.

Zoomer man ind på bygge- og anlægs-

branchen i analysen fra Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd viser den, at lønnen

kun steg 22 procent i Tyskland i perioden

2000-2012, mens den steg 42 procent i

Danmark. Og tager man i betragtning,

at mad, tøj, brændstof etc. blev dyrere i

samme periode – altså inflationen – viser

analysen, at reallønnen faktisk faldt med

1 procent i Tyskland, mens den steg med

14 procent i Danmark. Så mens danske

arbejdere i bygge- og anlægsbranchen har

fået flere penge mellem hænderne, har de

tyske arbejdere fået færre penge mellem

hænderne.

AFSPORET LOKOMOTIV

Der kom mange VVS’er fra det

gamle DDR, men også fra f.eks. Polen.

BLIK OG RØR 5-2014 | 27

I snart 8 år har Bernd Holling arbejdet i Dan-mark, fordi han får bedre løn og arbejdsforhold

end i Tyskland, som ifølge ham er præget af social dumping og mangel på arbejde.

VALG TIL EU-PARLAMENTET:

Social dumping skal bekæmpes i EUKampen mod social dumping og unfair konkurrence er ikke alene et dansk problem. Der er behov for løsninger på tværs af landegrænser, og derfor er det afgørende at få emnet højere på den politiske dagsorden i EU.

SØNDAG DEN 25. MAJ 2014 er der valg til

Europa-Parlamentet i Danmark. Der skal

vælges i alt 751 medlemmer til Europa-

Parlamentet - heraf 13 i Danmark.

Langt den overvejende del af de beslut-

ninger som træffes i EU, har betydning for

lovgivningen i Danmark. Dermed har EU’s

regler og love også betydning for indret-

ningen af det danske arbejdsmarked og

den enkelte lønmodtagers hverdag.

Lidt forenklet, så fungerer Europa-

Parlamentet stort set ligesom Folketinget.

Hvis der er overvægt af liberale, der ønsker

mindre stat, færre arbejdstagerrettigheder

og mere konkurrence på arbejdsmarkedet,

vil det være til lønmodtagernes ulempe.

Men hvis der er et flertal af socialt indstil-

lede, der vil kæmpe for solidaritet, mindre

ulighed, bedre arbejdsmiljø, et rummeligt

arbejdsmarked og ordentlige arbejdsfor-

hold, er det omvendt til lønmodtagernes

fordel.

Derfor er der behov for en fælles

europæisk løsning, hvor social dumping

bekæmpes, og hvor lønmodtagernes opar-

bejdede vilkår og rettigheder sikres.

EU og den danske model Også den særlige danske aftalemo-

del, hvor arbejdsmarkedets parter

selv forhandler løn- og arbejdsvil-

kår, og retten til at konflikte kan

komme under yderligere pres, hvis

de liberale partiers markedsfilosofi

får lov til at bestemme for meget.

I Danmark har lønmodtagernes høje

organiseringsgrad og fagforeningernes

indflydelse betydet, at det i modsætning

til eksempel de tyske lønmodtagere har

været muligt at opretholde gode løn- og

arbejdsvilkår.

Læs også gerne artiklen med Bernd

Holling på side 26. Her fortæller han ud

fra egne erfaringer om udviklingen på

det tyske arbejdsmarked efter at de blev

udsat for løndumping. På baggrund af de

erfaringer tog han til Danmark, hvor han

sætter pris på sammenholdet, den faglige

organisering og overenskomsternes

betydning.

De gode løn- og arbejdsforhold skal

forsvares, og derfor er der kun endnu

mere grund til at støtte de kandidater,

som virkelig vil arbejde for bekæmpelse

af social dumping i EU.

28 | BLIK OG RØR 5-2014

EU-PARLAMENTET

Europa-Parlamentet består efter valget

til maj 2014 af 751 medlemmer, som

er fordelt mellem EU’s 28 medlemssta-

ter efter størrelse.

Antallet af Europa-Parlamentets med-

lemmer er ikke udelukkende fordelt

efter landenes befolkningstal. De små

lande er overrepræsenterede. Alligevel

er Europa-Parlamentet den af de tre

centrale EU-institutioner, hvor de store

lande er bedst repræsenteret. Tyskland

har med 96 det største antal pladser,

Frankrig har 74, mens Storbritannien

og Italien hver råder over 73 pladser.

Danmark har ligesom Finland og Slova-

kiet 13 pladser i Parlamentet. Færrest

pladser har Malta med sine 6.

POLITISKE GRUPPERINGEREuropa-Parlamentets medlemmer væl-

ges efter nationale kvoter og delvis

efter forskellige nationale valgregler,

men de har ligesom i de nationale

parlamenter organiseret sig efter

politisk tilhørsforhold – og ikke efter

nationale tilhørsforhold. I dag findes

der syv forskellige politiske grupper

i Europa-Parlamentet og en gruppe

løsgængere.

De to største politiske grupper er i dag

Det Europæiske Folkeparti (PPE) og De

Europæiske Socialdemokrater (S&D),

som tilsammen sidder på mere end 60

pct. af pladserne i Parlamentet. Her-

efter følger en række mindre grupper

såsom Alliancen af Liberale og Demo-

krater for Europa (ALDE), De Grønne/

Den Europæiske Fri Alliance (Greens/

EFA), De Europæiske Konservative og

Reformister (ECR), Gruppen for Euro-

pæisk Frihed og Demokrati (EFD) samt

venstrefløjsgruppen (GUE-NGL).

DEN 25. MAJ 2014 er der foruden valget til

Europa-Parlamentet også folkeafstemning

om den fælles Patentdomstol.

Vi skal stemme, om Danmark skal være

med i en aftale om en fælles patentdom-

stol, som gælder for de EU-lande, der

ønsker at være med. Et ja betyder, at alle

borgere og virksomheder i EU med blot

én ansøgning kan få godkendt et patent i

de lande i EU, der er med i aftalen om en

patentdomstol.

Hvad går det ud på?

En fælles patentdomstol er en domstol, der

skal dømme i sager, hvor man er uenig om

et patent. For eksempel hvis nogen prøver

at tjene penge på et patent uden at have

fået tilladelse fra den, der ejer patentet.

Ejeren af et patent kaldes også patentha-

veren. I dag afgøres sager om patenter af

domstolene i hvert enkelt land. Flertallet

af medlemslande i EU ønsker at indføre en

fælles patentdomstol for at uenigheder om

patenter kun skal behandles ét sted, selv

om de vedrører flere lande.

Selve patentdomstolen er i princippet

ikke en del af EU-samarbejdet, da dom-

stolen etableres på baggrund af en såkaldt

mellemstatslig aftale mellem deltagerlan-

dene uden om EU's institutionelle system.

Domstolen bliver heller ikke en EU-institu-

tion.

Hvorfor skal vi stemme om det?

Hvis Danmark overdrager noget af sin ret

til selv at bestemme, siger Grundloven, at

mindst 5 ud af 6 medlemmer af Folketinget

skal støtte forslaget. Det betyder helt kon-

kret, at mindst 150 ud af 179 folketings-

medlemmer skal støtte forslaget.

Aftalen om Patentdomstolen blev ikke

støttet af 5 ud af 6 medlemmer af Folketin-

get, idet Enhedslisten og Dansk Folkeparti

var imod, derfor har regeringen sendt

aftalen om den fælles patentdomstol til

folkeafstemning.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Bliv klogere på EUDu kan finde mere

information og nyttig viden om EU og valget til Europa-

Parlamentet på www.eu-oplysningen.dk

BLIK OG RØR 5-2014 | 29

30 | BLIK OG RØR 4-2014

En stemme til kampen mod social dumping

Sekretariatsleder i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, stiller op til Europaparlamentsvalget for Social-demokraterne. Kampen mod social dumping bliver en mærkesag.

Som sekretariatsle-

der i BAT-kartellet

har Gunde Odgaard

ført an i kampen

mod social dum-

ping og underbetal-

te polske hånd-

værkere på danske

byggepladser.

Til EU-parla-

mentsvalget den 25. maj stiller han op

som kandidat for Socialdemokraterne, og

efter mange år som faglig aktiv i Danmark,

bliver det arbejdsmarkedspolitikken, han

vil arbejde med i Bruxelles.

- Min mærkesag bliver kampen mod

social dumping og den udhuling, der

sker af mange lønmodtageres løn- og

arbejdsforhold i disse år. Jeg vil snakke

arbejdspladsens og lønmodtagernes

sag i Europa Parlamentet, og jeg tror, at

det er vigtigere end nogensinde med

en stærk faglig repræsentant i EU, siger

Gunde Odgaard, der har været sekretari-

atsleder i BAT-kartellet siden år 2000.

Konsekvenserne af social dumping

er ifølge den nyslåede EU-parlaments-

kandidat mange og ganske alvorlige.

Udover at billig arbejdskraft udefra

undergraver danske overenskomster og

fratager danskerne gode arbejdspladser,

bliver der heller ikke betalt moms og

skat, og dermed undergraver det vores

velfærd, påpeger han.

Gang i beskæftigelsenUdover arbejdsmarkedspolitik vil Gunde

Odgaard gå i offensiven for at få flere of-

fentlige investeringer.

- Hvis vi skal have Europa op af sumpen,

kan vi ikke spare os ihjel. Vi skal have

skabt vækst og arbejdspladser, og der

synes jeg ikke, at EU’s toppolitikere i dag

leverer varen, fastslår han, og lægger der-

med afstand til , at der skal føres en anden

økonomisk politik i EU.

- I EU har man været for barsk i den øko-

nomiske politik, og vi kan ikke spare os ud

af krisen. Der skal mere uddannelse, mere

innovation og flere investeringer til for at

give lønmodtagerne job og mulighed for at

forsørge sig selv, siger Gunde Odgaard.

LÆ

SERBREV 25. maj skal vi stemme til Europa-Parla-

mentet. Det er et vigtigt valg – ikke mindst

når det kommer til kampen imod social

dumping. Det er nemlig afgørende, at vi i EU

får lagt solide og ordentlige rammer for den

frie bevægelighed som Danmark og dansk

økonomi også nyder godt af. Byggebranchen

har været særligt udsat ift. det stigende pres

på arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår,

som det indre marked har gjort mulig, men

indsatsen mod social dumping er også af

afgørende betydning for alle lønmodtagere –

særligt medlemmerne i Blik og Rør.

Social dumping berører nemlig alle

europæiske arbejdstagere – ikke mindst

den vandrende arbejdskraft, som i mange

tilfælde udnyttes. Social dumping er i bund

og grund et spørgsmål om etik og moral.

Derfor mener Claus Hjort Frederiksen, at

en løn på 40 kr./timen er retfærdig, derfor

står virksomheder der bedriver social

dumping ikke først i køen til at tilbyde sine

medarbejdere uddannelse og kompetence-

løft - derfor går vi andre til kamp.

Fra byggebranchen kan, hvad der blev

en af Danmarkshistoriens største faglige

sager, nemlig sagen om Our House, tjene

som eksempel på problemerne med de

nuværende regler. Underentreprenøren

Our House blev idømt en bod og efterbe-

taling på 18,8 mio. kr., for det opmanden

kalder ”omfattende systematisk omgåelse

af overenskomsten”. Dertil kommer, hvad

Skat måtte have af udeståender med

virksomheden. Men Our House er ved at gå

konkurs. De venter bare på, at 3F kommer

og kræver boden, så lukker og slukker de.

3F får formentlig aldrig pengene, mens

bagmændene i ro og fred kan starte en ny

virksomhed, som man kan læse i Ekstra

Bladet at de allerede har gjort.

Derfor er det ikke nok at registrere

virksomheder som eksempelvis Our House

i RUT. Vi må tage skrappere midler i brug

– og her kommer vi ikke uden om EU.

Herunder findes mine forslag til tiltag, der

vil komme social dumping til livs. De står

naturligvis allerøverst på min to-do liste,

såfremt jeg bliver valgt.

1. Vedtagelse af en social protokol i EU, der

stadfæster arbejdstagernes rettigheder

som grundprincip på linje med arbejds-

kraftens og varernes frie bevægelighed.

2. Indførslen af kædeansvar, så hoveden-

treprenøren hæfter for sine underentre-

prenører.

3. Øget brug af arbejdsklausuler ved of-

fentlige udbud - også EU-udbud.

4. Krav om dokumentation for virksom-

hedernes reelle eksistens i hjemlandet

og dermed ret til at udstationere, før

udstationering kan finde sted.

5. Mulighed for inddrivelse af tilgodeha-

vender fra udenlandske virksomheder i

andre EU-lande.

6. ID-kort til al vandrende arbejdskraft,

hvor i oplysninger om sociale sikrings-

forhold, arbejdsgiver og skattepligt skal

indgå.

7. Oplysningsarbejde overfor vandrende

arbejdskraft om rettigheder ift. løn- og

ansættelsesvilkår, overenskomst, overar-

bejdsbetaling, m.m., når de ankommer

til et andet land for at udføre arbejds-

opgaver.

8. Øget bevilling til skat, politi og arbejds-

tilsynet, til at føre kontrol med udstatio-

nerende virksomheder i Danmark.

9. Intensivering af kontrolarbejdet vedrø-

rende vikar- og ”arme/ben”-virksomhe-

ders reelle ansættelsesforhold.

10. I LO-konventionerne indføres som en

del af EU's grundregler.

10 TING DER BEKÆMPER SOCIAL DUMPING FRA EUROPA-PARLAMENTET

AF GUNDE ODGAARD, KANDIDAT T IL EUROPAPARLAMENTET (A) OG SEKRETARIATSLEDER I BAT-KARTELLET

7 ud af 10 finder en billigere bilforsikring hos Alka

Vi sætter en Guldvask på højkant!Som medlem af Blik og Rør får du 10% rabat og undersøgelser viser, at mere end 7 ud af 10 medlemmer i snit sparer 2.500 kr. årligt ved at flytte deres bilforsikring til Alka. Find din nummerplade og lav et pristjek - det tager bare 2 minutter. Hvis ikke vi er billigere, så giver vi dig en gratis guldvask hos Q8 inkl. kaffe (værdi 120 kr.).

LAV ET PRISTJEK PÅ ALKA.DK ELLER RING 70 12 14 16.

Spar 2.500 kr. årligt ved at forsikre bilen hos Alka.

Fanerne blev luftet og traditionerne holdt i hævd, da 1. maj blev fejret over hele landet.Mange steder var humøret højt allerede fra mor-genstunden, hvor nye og gamle kolleger mødtes til fællessang, morgenbrød og taler.Også hos Blik- og Rørarbejderforbundet i Køben-havn var fremmødet så talstærk, at det også var nød-

vendigt at samle folkene på de udendørs arealer.I løbet af formiddagen stødte flere københavnske fagforeninger til karavanen, inden turen i samlet flok fortsatte til Fælledparken. Her var knap 40.000 mennesker samlet under parolen ”Stærkere sam-men”, mens der blev lyttet, piftet, buhet og debatte-ret mellem de mange politiske taler.

1. MAJSTÆRKERE SAMMEN

blik & rør - maj 2014

Documents