blik og rør - februar 2014

Lønfremgang i VVS-branchen

OK 2013: Forhandlingerne er i gang

Ny autorisationslov: Forslag fyldt med huller

10 |

03 |

05 |04 |

DANIEL ER DANMARKS DYGTIGSTE VVS-LÆRLING

BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 02 2014

14

24 VVS’ER VIL FORSVARE

OL-GULD I RIO 9 15 NU SKAL ULYKKESKURVEN

KNÆKKES

7 MISTEDE LIVET I

BYGGERIET SIDSTE ÅR

MED KISTEMAGEREN

PÅ JOB Side 16

2 | BLIK OG RØR 2-2014

For knap et år siden nedsatte regeringen et såkaldt ekspert-udvalg,

som skulle kulegrave det danske beskæftigelsessystem og komme

med konkrete anbefalinger til, hvordan indsatsen kan forbedres. I

spidsen for udvalget udpegede man den tidligere socialdemokratiske

skatteminister Carsten Koch.

Forud for de kommende forhandlinger om en ny reform på beskæf-

tigelsesområdet, er udvalgets anbefalinger blevet offentliggjort. Og

lad det være sagt med det samme. Det er ikke opmuntrende læsning.

For bag de mange flotte ord om at beskæftigelsesindsatsen skal

tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, og samtidig være

enklere og indeholde færre proceskrav og detaljerede tidsfrister, så

anbefaler udvalgets også en række forringelser for ledige.

Det mest kontroversielle forslag er afskaffelsen af den lediges ret til

seks ugers selvvalgt uddannelse. Det forslag er fuldstændig vanvittigt

og ødelæggende for mange faglærtes mulighed for løbende opkvali-

ficering.

Der er ingen tvivl om, at mange VVS’ere og skorstensfejere benytter

sig flittigt af de her muligheder. Det er den måde, hvor mange kol-

leger enten får opdateret deres certifikatsvejsekurser, får ny inspiration

og lærer nyt om fx energioptimering.

Veluddannet arbejdskraft er jo lige netop det mange virksomheder

efterspørger, og derfor er det jo også tragikomisk, at man nu vil fra-

tage denne fremragende mulighed.

I forvejen har politikerne allerede

strammet kravene til selvvalgt uddan-

nelse. Ledige har først muligheden efter

fire måneders ledighed, og det giver i

forvejen problemer for de kolleger, der

ellers kunne komme hurtigere i job.

I Blik- og Rørarbejderforbundet

tager vi klart afstand fra Carsten

Koch-udvalgets anbefalinger om

yderligere indskrænkninger af

lediges muligheder for opkvali-

ficering. Yderligere forringelser

af lediges muligheder vil blot

underminimere og udvande

den danske flexicurity-model,

som reelt ikke længere vil

fungere.

Derfor anbefaler vi hel-

lere politikerne at gå den

modsatte vej. I stedet for

at jagte ledige bør de

hellere indføre bedre

muligheder for uddan-

nelse og opkvalificering

af ledige, som vejen til

bedre beskæftigelsesmu-

ligheder.

Max Meyer

Forbundsformand

LEDER:

Foto

: Tho

mas

will

ads.

Kreds Nord-Midtjylland [email protected]

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Kreds Sydjylland-Fyn [email protected]

KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Kreds Sjælland-Bornholm sjæ[email protected]

ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds København [email protected] Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Blik- og Rørarbejderforbundet

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

FAGBLADET BLIK OG RØR

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: [email protected] Web: www.blikroer.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 1. marts 2014.Forsidefoto: Simon Meyer

SELVVALGT UDDANNELSE

I FAREZONEN

OVERENSKOMSTFORHANDLINGER 2014:

Forhandlingerne på VVS-området er i gangDe første drøftelser om en ny overenskomst er startet på VVS-området. Men det er mest opvarmning og prøven hinanden af, for i realiteten venter alle på industrien.

I JANUAR GIK STARTEN på overenskomst-

forhandlingerne 2014. Det er to år siden,

der sidst blev forhandlet overenskomst

på det private område, og disse overens-

komster løber kun frem til den 1. marts

i år. Men inden da skulle der gerne være

forhandlet nogle nye på plads.

Ved overenskomstforhandlingerne i

2012 kunne Blik- og Rørarbejderforbun-

det og arbejdsgiverne i Tekniq ikke blive

enige om en ny overenskomst. Dengang

endte det med, at VVS-overenskomsten,

som er forbundets hovedoverenskomst,

blev omfattet af den mæglingsskitse,

som forligsmand Asbjørn Jensen strikkede

sammen.

Nu venter nye forhandlinger, og par-

terne har allerede mødtes et par gange til

de indledende drøftelser.

- Der er endnu ikke kommet konkrete

emner på bordet endnu. Vi har lyttet til

hinanden, og både vi og arbejdsgiverne er

opsatte på at finde løsninger, som er med-

virkende til at styrke branchen og sikre

arbejdspladser, siger forbundsformand

Max Meyer.

Han står i spidsen for forbundets for-

handlingsdelegation, og forven-

ter først, at forhandlinger

om en ny overenskomst

med Tekniq for alvor

først kommer i gang,

når der forelig-

ger et resultat

på industriens

område. Det

skyldes, at man i

lighed med de øv-

rige overenskomstom-

råder på det private

arbejdsmar-

ked afventer

slagets gang i

industrien.

Som den

stærke part i Dansk Arbejdsgiverforening

har Dansk Industri nemlig førertrøjen på,

og parolen er, at ingen arbejdsgiveror-

ganisation må slutte før industrien er på

plads. DI og CO-industri sigter mod at

færdiggøre forhandlingerne tids nok til, at

opsigelse af overenskomsterne på indu-

striområdet ikke bliver nødvendig – det vil

sige inden den 7. februar.

Langt tilløbSelv om forhandlingerne på VVS-området

først lige er begyndt, så er det et år siden,

at man i Blik- og Rørarbejderforbundet tog

de første skridt til forårets overenskomst-

handlinger. Før sommerferien sidste år

blev alle krav og ønsker til overenskomst-

forhandlingerne indsamlet fra hele landet,

og efterfølgende er de blevet bearbejdet

af forbundets hovedbestyrelse.

Forbundets hovedbestyrelse har nedsat

et snævert OK-udvalg, der har fået

kompetence til at foretage

den endelige prioritering

af kravene. Derfor er det

endnu ikke til at sige, hvad

der bliver de tungeste krav

denne gang. Det kom-

mer ofte an på slagets

gang, når forhandlingerne

først kommer ind i den

endelige fase.

FØLG OK-FORHANDLINGERNE Mellem fagbladets udgivelser kan du

følge overenskomstforhandlingerne

på forbundets hjemmeside på adres-

sen www.blikroer.dk. Her kan du også

tilmelde dig forbundets nyhedsbrev,

så informationerne havner direkte i

din elektroniske postkasse. Og er du

på Facebook, kan du også følge med

i forhandlingerne på www.facebook.

com/blikroer.

FLERE OVERENSKOMSTERUd over VVS-overenskomsten med

Tekniq forhandler Blik- og Rørarbej-

derforbundet også overenskomst med

arbejdsgiverne i DS Håndværk & Indu-

stri, ligesom forbundet som medlem af

CO-industri har et lod i overenskom-

sten med Dansk Industri. Dertil

kommer en overenskomst med

Dansk Byggeri og endelig en

overenskomst for skorstensfe-

jerne med Skorstensfejerlauget.

Kun på skorstensfejerom-

rådet forhandler Blik-

og Rørarbejderfor-

bundet helt alene.

På alle øvrige

områder for-

handler

forbundet

overens-

komsten

sammen med

et eller flere

andre

forbund.

JA

NEJ


Lønfremgang i VVS-branchenI 2013 steg lønnen i VVS-branchen med 2,0 procent. Dermed er vvs-svendenes gennemsnitlige timeløn nu på 182,37 kroner.

EFTER FLERE ÅRS STILSTAND er der igen blevet plads til lønfremgang for de timelønnede

i VVS-branchen. I 2013 steg lønnen i gennemsnit med 3,51 kroner, og det er den største

årlige stigning i lønnen siden 2008. Det viser resultaterne af Blik- og Rørarbejderforbun-

dets årlige lønstatistik, som er baseret på indberetninger fra 1500 medlemmer.

Stigningen i timelønnen betyder at VVS-svendene, efter fire års tilbagegang i realløn-

nen, igen oplever fremgang. Sidste år steg inflationen således kun med 0,8 procent, og

dermed oversteg lønfremgangen den generelle prisudvikling med 1,2 procent. Det er

den største fremgang i reallønnen siden 2007, hvor den gennemsnitlige fremgang i real-

lønnen trods store lønstigninger, var på 1,7 procent.

Lønstigninger spredt over hele landetBeregningerne i de indsamlede oplysninger viser, at selvom lønfremgangen ikke er lige

stor i alle dele af landet, oplever hovedparten af landets VVS’ere en fremgang. Særligt

svendene på Vestsjælland, Sønderjylland samt medlemmerne i Silkeborg-afdeling er de

områder i landet, hvor de kan bryste sig af de største fremgange på mellem 3,4 og 9,9

procent.

Trods de flotte lønstigninger ligger den gennemsnitlige timeløn i Sønderjylland fortsat

et stykke under landsgennemsnittet. Således har de timelønnede VVS’ere i fx Aabenraa

en gennemsnitsløn på 168,14 kroner, hvilket er det næstlaveste i landet.

I den modsatte ende af lønskalaen er det svendene i Roskilde, som har landets højeste

gennemsnitlige timeløn. Svendene i afdelingen oplevede ved sidste års lokalforhandlin-

ger en lønfremgang på 2,7 procent, og tjener nu 190,33 kroner i timen.

LØN FORHANDLES VED LOKALFORHANDLINGER Det er ved de lokale forhandlinger i virksomhederne, at lønnen på det såkaldte minimal-

lønsområde forhandles. Det gælder alle Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer

undtagen skorstensfejerne og hånd-

værkerne i det offentlige.

BESKEDEN FREMGANG TIL SKORSTENSFEJERNEI lighed med de ansatte i VVS-branchen

har også skorstensfejerne oplevet en

fremgang i reallønnen. Fra 2012 til 2013

er den gennemsnitlige timeløn steget

0,9 procent, men med en inflation på 0,8

procent, er stigningen i reallønnen blot

0,1 procent.

Skorstensfejernes overenskomst er en

såkaldt normalløns-overenskomst, hvor

lønnen forhandles centralt. Alligevel er

der store regionale forskelle på svende-

nes lønudvikling gennem det seneste år.

Mens skorstensfejerne i afdelingerne for

Jylland, Københavns City og Københavns

Omegn alle har oplevet en fremgang i

reallønnen, så er billedet omvendt for

landets øvrige svende. Således viser for-

bundets lønstatistik at svendene på Sjæl-

land, Fyn og Sydjylland kan registrere en

gennemsnitlig tilbagegang i reallønnen.

I 2013 var den gennemsnitlige løn for

skorstensfejerne på landsplan på 192,71

kroner i timen.

SVENDE PÅ AKKORD STIGER MEST I LØNSelv om de timelønnede blikkenslagere

og VVS’ere igen oplever fremgang i real-

lønnen, så er det fortsat svendene på

akkord, som i 2013 hentede den største

lønfremgang. Det viser en analyse af alle

de akkord-regnskaber, som registreres i

forbundet.

I 2013 var den gennemsnitlige time-

fortjeneste for både rør- og blikarbejde

på 287,63 kroner i timen. I forhold til året

før er det en fremgang på 6,92 kroner i

timen, hvilket er en lønfremgang på 2,5

procent.

Normalt kan akkordsvendenes

lønfremgang i høj grad tilskrives

reguleringen af prislisterne ved

overenskomstforhandlingerne.

Men da der ved den seneste over-

enskomstforhandling ikke blev givet

stigninger til prislisterne, som følge af

sammenbruddet i forhandlingerne, skyl-

des fremgangen alene at svendene er

blevet mere effektive ude på pladserne.

Tallene i de årlige opgørelser viser

således, at det opmålte akkordarbejde er

en oplagt måde at forbedre lønnen, og

dermed sikre, at reallønnen ikke udhules.

Sådan ligger lønnen – hvordan ligger du?DEN GENNEMSNITLIGE TIMELØN for VVS’ere og blikkenslagere i hele landet lå i 2013 på 182,37 kroner. Det viser Blik- og Rørarbejderfor-

bundets lønstatistik, der er indsamlet i oktober og november sidste år.

På kortet er angivet den gennemsnitlige svendeløn i de forskellige afdelinger over hele landet. Tallet i parentes viser lønnen i 2012.

FREDERIKSHAVN 178,75(173,42)

AALBORG 177,25(175,74)

ODENSE 175,21 (172,30)

SYD/VEST FYN 171,36(172,41)

SKIVE 172,57(173,94)

VIBORG 181,05(178,59)

RANDERS 179,09(179,78)

SØNDERBORG 177,89(161,85)

VEJLE 174,92(171,23)

AARHUS 181,04(179,13)

KALUNDBORG 183,68

(175,92)

LOLLAND/FALSTER 178,30(174,84)

SLAGELSE 186,22(180,02)

SILKEBORG 185,07(178,48)

HORSENS 178,41(179,21)

HOLSTEBRO 179,83(176,49)

HERNING 180,32(176,13)

ESBJERG 171,08(166,70)

JYLLAND 193,90(190,29)

KØBENHAVN 193,86(189,75)

KBH OMEGN 203,67(195,28)

SJÆLLAND 190,71(191,97)

NYKØBING MORS 162,42(164,50)

NÆSTVED 180,43(178,10)

HILLERØD 185,88(181,36)

ROSKILDE 190,33(185,24)

KØBENHAVN 189,28(184,80)

HELSINGØR 185,57(183,13)

KØGE 185,37(181,33)

SVENDBORG 176,79(175,67)

FREDERICIA 180,17(177,23)

ÅBENRÅ 168,14(162,29)

KOLDING 172,57(171,21)

HJØRRING 173,26(170,89)

BORNHOLM 178,63(178,86)

TOP 5 - STØRSTE LØNFREMGANG I PROCENT

1. Sønderborg 9,9 %

2. Kalundborg 4,4 %

3. Silkeborg 3,7 %

4. Aabenraa 3,6 %

5. Slagelse 3,4 %

TOP 5 – HØJESTE GENNEMSNITSLØN

1. Roskilde 190,33 kr.

2. København 189,28 kr.

3. Slagelse 186,22 kr.

4. Hillerød 185,88 kr.

5. Helsingør 185,57 kr.

VVS’ERE OG BLIKKENSLAGERE

SKORSTENSFEJERE

BLIK OG RØR 2-2014 | 5


HØRING OM NY AUTORISATIONSLOVGIVNING:

Forslag fyldt med

Der er behov for ændringer i regeringens aktuelle lovforslag

om nye autorisationsordninger på el- og VVS området. En række

uklarheder blev tydelige under Erhvervs-, Vækst- og Eksportud-

valgets høring på Christiansborg.

HVORFOR ØNSKER POLITIKERNE, at det

ikke længere skal være faglærte VVS’ere,

som udfører autoriseret arbejde? Og hvem

har de fornødne kvalifikationer til at starte

på en uddannelse, hvor man efter blot et

halvt års uddannelse kan opnå en såkaldt

del-autorisation med adgang til at udføre

en række komplekse og teknisk krævende

boliginstallationer?

På talerstolen er det forbundsformand Max Meyer, som argumenterer for betæn-kelighederne i de foreslåede lempelser af loven, da Folketingets Erhvervs- og Vækstudvalg inviterede til høring om de foreslåede lempelser af autorisationslov for el-, VVS- og kloakområdet.

Foto: Thomas Steen Sørensen.


Forslag fyldt med

Det var et par af de interessante spørgs-

mål, som fyldte godt i debatten, da Fol-

ketingets Erhvervs- og Vækstudvalg havde

inviteret til høring om lovforslaget for en

ny samlet autorisationslov for el-, VVS- og

kloakområdet.

På høringen, hvor Blik- og Rørarbej-

derforbundet og en lang række andre

interesseorganisationer deltog, stod det

hurtigt klart, at der er betydelige huller

i regeringens aktuelle lovforslag. Blandt

andet er de fremtidige kompetencekrav så

uklare, at som lovforslaget er formuleret

vil for eksempel en maler eller autome-

kaniker kunne opnå en delautorisation til

boliginstallatør, og derefter lade en bager

udføre arbejdet.

- Det vil være det rene skrækscenarie.

Men det desværre en mulighed, sådan som

lovforslaget er formuleret. Ikke et ondt ord

om hverken malere eller bagere, men de-

res erhvervsuddannelse har overhovedet

ikke fokus på vand og afløb, og derfor har

de heller ikke den fornødne viden på områ-

det, siger forbundsformand Max Meyer fra

Blik- og Rørarbejderforbundet.

Et spørgsmål om sikkerhedMens repræsentanterne for de organisa-

tioner, som udfører opgaver på området,

frygter, at lempelserne af loven om autori-

sationer vil medføre problemer med både

forbrugernes sikkerhed, så er der omvendt

også nogle organisationer, som er tilhæn-

gere af regeringens forslag.

Det gælder blandt andet Dansk Byggeri

og Dansk Industri, som er varme fortalere

ÆNDRINGER AF AUTORISATIONSLOVENRegeringen har fremlagt lovforslag L 35, som ændrer vilkårene i autorisationslov-

givningen på el-, VVS- og kloakinstallationsområdet.

Forslaget indebærer blandt andet, at:

- Der indføres delautorisationer, hvor der fx blot kræves få måneders uddannelse

at udføre udvalgte boliginstallationer.

- Kravene til de ansvarliges praktiske erfaring, kvalifikationer og særlige medar-

bejderkompetencer svækkes.

- Det kræver ikke længere en uddannelse som faglært VVS’er at udføre autoriseret

VVS-arbejde.

- Den kommunale tilsynspligt på VVS-området afskaffes.

Lovforslaget har været førstebehandlet i Folketinget. Efter massiv kritik blev

forslaget derved sendt i høring forud for den videre lovbehandling, hvor en række

organisationer og eksperter har tilkendegivet deres bekymringer mod forslaget.

Det forventes at lovforlaget igen behandles i Folketinget med henblik på en ende-

lig vedtagelse inden sommerferien.

for lempelserne af lovgivningen. Og de to

arbejdsgiverorganisationer for endda massiv

opbakning fra Dansk Metal, som organiserer

omkring 3000 rørlæggere på landsplan.

Således argumenterede forbundssekre-

tær Per Påskesen fra Dansk Metal, at de

ser nye beskæftigelsesmuligheder for for-

bundets medlemmer. Endvidere havde for-

bundet ingen betænkeligheder omkring de

manglende kompetencekrav, for at opnå en

del-autorisation til boliginstallationer. Det

vil deres medlemmer kunne klare på for

eksempelvis et 10-ugers AMU-kursus.

VVS’er Christian Houmøller Christensen lod

rørtangen tage en pause, og troppede op

på Christiansborg til høringen om lempel-

serne af autorisationsloven.

Og selv om lovgivningsarbejdet på Chri-

stiansborg godt kan virke meget formel, er

han glad for deltage.

- Det har været spændende og lærerigt

at overvære. Det er noget som betyder rig-

tig meget for kollegerne, og derfor var det

jo lidt sjovt at se, hvor forskellige opfattel-

ser organisationer har af, hvordan tingene

foregår i virkeligheden, fortæller Christian

Houmøller Christensen, der er ansat hos

Fredensborg VVS i Nordsjælland.

Særligt undrer det ham, at Dansk Metal,

som også organiserer mange indenfor

branchen, er tilhængere af lempelserne

af lovgivningen. Lempelser, som blandt

andet vil betyde, at der i fremtiden ikke

kræves en faglig uddannelse for at udføre

autoriseret VVS-arbejde eller opnå en del-

autorisation på området.

- Det er lidt besynderligt. De må øjne

nogle muligheder, men ellers har jeg lidt

svært ved at se, hvad deres ærinde egent-

lig er. Det er i hvert fald tydeligt, at de og

nogle af arbejdsgiverorganisationerne har

interesse i, at reglerne bliver ændret, lyder

det fra Christian Houmøller Christensen

Disse forslag til lempelser står i skarp

modsætning til de eksisterende krav,

som udover en erhvervsuddannelse også

kræver mindst to års erhvervserfaring.

- Det kan simpelthen ikke lade sig

gøre, at opnå den fornødne viden på

så kort tid. Som forslaget er formuleret

skal det laves markant om, ellers får

det store konsekvenser for forbruger-

nes sikkerhed. Der er behov for, at

politikerne går i tænkeboks, og læser

lidt mere på lektien, lyder det fra Max

Meyer.

Et medlem på borgen

”Det er noget som betyder noget for kollegerne”, siger Christian Houmøller Christensen fra Fredenborg VVS, der overværede høringen på Christiansborg.

Foto

: Tho

mas

Ste

en S

øren

sen.


Ny dansk spillefilm sætter fokus på ulovlige kartaller Anders W. Berthelsen spiller hovedrollen i den danske spillefilm Kartellet, som er baseret på sandfærdige hændelser i byggebranchen.Sammen med familien vender den selvstændige entreprenør, Lars Halbo sammen med sin familie, tilbage til Danmark og overtager familiefirmaet Halbo El & VVS.

Men da han underbyder nogle større entreprenørvirksomheder i en række kommunale udbudsrunder og nægter at indgå i deres ulovlige prisafta-ler, kommer både han, firmaet og hans familie hurtigt under et voldsomt, mafialignende pres fra de store selskaber.

Den unge entreprenør havner i et nærmest uløseligt dilemma; skal han gå med og få fred og økonomisk tryghed, eller skal han tage kampen op og risikere alt?

Kartellet har biografpremiere torsdag den 27. februar.

RILLESKÆRING UDEN STØVDer er nu udviklet udsugningssystemer til

rilleskærere og vinkelslibere, som er så ef-

fektive, at støvproblemet stort set er væk.

Fidusen er, at man tilfører en vandtåge

gennem skærmen, således at støvet ikke

spredes som små partikler i luften, men en-

ten kan suges ud med en vådsuger gennem

en studs i skærmen eller opsamles under

skærestedet på fx en malerdug, som så kan

bortskaffes efter skæringen.

Vandkølingen af diamantklingen giver

en hurtigere skæring, et pænere snit og

forlænger levetiden på klingen – og når der

ikke er støv, så kan man jo også se, hvad

man laver.

Construx leverer Aqua Flex-systemet til

eftermontering på de fleste vinkelslibere og

rilleskærere, og Baier leverer rilleskærere til

diamantklinger med integreret vandtåge-

og udsugningssystem.

Skab glæde med en OK-sut!

Med en ny app kan du hjælpe med at sikre

at løn- og arbejdsvilkår er i orden, når

udenlandske arbejdere udfører opgaver i

Danmark. Når du anmelder et arbejdssted,

tjekker bygge-fagforeningerne om for-

holdene er i orden. Scan QR-koden og læs

mere på wwwstopløndumping.dk

STOPLØNDUMPING MED DIN MOBIL

Er du eller din kollega blevet far? Så

bestil en OK-sut og husk, at en OK-

overenskomst giver gode rammer

om din og kollegernes barsel. Tjek

din overenskomst.

Den gratis OK-sut kan bestilles på

[email protected]. HUSK at an-

give modtagerens navn og adresse.

NOTER


Der skete i 2013 i alt syv dødsulykker ved bygge- og anlægs-

arbejde i Danmark. I de seks tilfælde var der tale om fald,

ofte fra stor højde. Det viser en foreløbig opgørelse, som

Licitationen har foretaget i samarbejde med Arbejdstilsynet.

Med syv dødsulykker er der tale om stort set uændret

niveau i forhold til de foregående fire år, hvor antallet af

dødsulykker har ligget på otte-ni årligt.

I fire af de syv ulykker var der tale om personer, der ikke

var beskæftiget i en bygge- og anlægsvirksomhed. Det var

personer, der udførte byggearbejde på egen eller andres ejen-

dom.

Alle de omkomne er efter det oplyste danske statsborgere.

DE SYV DØDSULYKKER22. JANUAR: 32-årig stilladsarbejder dræbt ved fald på 12

meter under arbejde på Hotel D’Angleterre. Han trådte igen-

nem en trapezplade.

22. FEBRUAR: 44-årig tømrer mistede livet efter fald på fire-

fem meter i forbindelse med, at taget han arbejdede på, ikke

kunne bære.

20. JUNI: 65-årig selvstændig ramt i hovedet af et rør under

opførelse af bygning på hans landbrugsejendom.

10. JULI: Pensioneret landmand død ved fald fra tag eller

stige i forbindelse med reparation af tag.

2. AUGUST: 52-årig kvinde død efter fald fra et to meter højt

stillads, hvorfra hun var i færd med malerarbejde.

20. SEPTEMBER: 52-årig installatør dræbt ved fald fra stor

højde ved arbejde på Vestforbrænding.

24. NOVEMBER: Selvstændig landmand død efter at være trådt

igennem ovenlysplade i forbindelse med reparation af tag.

KNÆK ULYKKESKURVEN

– SØG EN FOREBYGGELSESPAKKE

Det gælder om at gøre sikkerheden til en god

vane, og det kan en ny forebyggelsespakke til

Bygge & Anlæg hjælpe med til.

Forebyggelsespakken “Vær professionel også når

det gælder sikkerhed – gør sikkerhed til en god

vane” henvender sig til virksomheder med mellem

1 og 19 ansatte.

Meningen med pakken er, at virksomheden skal

øge sikkerheden ved at tænke arbejdsmiljøet ind

i alle faser af arbejdet. Det sker

blandt andet ved at afprøve

forskellige relevante

værktøjer til brug for

planlægning og priori-

tering af arbejdsopga-

verne.

Læs mere om fore-

byggelsespakken

“Vær professionel

også når det gæl-

der sikkerhed – gør

sikkerhed til en god

vane” – og søg om at

få en pakke på www.

forebyggelsesfonden.

Måske var du ikke blandt de heldige ansøgere til forbundets

ferieboliger, som fik dit ferieønske opfyldt. Hvis ikke, er der

stadig ledige uger, som du kan søge om.

Interessen for at holde ferie i et af forbundets ferieboliger

er stadig stor, og det har derfor ikke været muligt, at opfylde

alles ønsker.

Men selv om de fleste af forbundets ferieboliger er udlejet

i højsæsonen (juni-august), er der stadig masser af ledige

uger, hvor husene ikke er udlejet.

På hjemmesiden www.blikroer.dk finder du forbundets

ferieboliger under menupunktet ”Medlemsfordele”. Ud for

hvert hus kan du se en oversigt over ledige uger, hvor du

også kan læse mere om faciliteter, priser m.m.

Er du interesseret i at leje en af forbundets ferieboliger,

kan du ansøge om dette direkte på hjemmesiden. Men skynd

dig. Udlejningen foregår efter princippet ”først til mølle”.

7MISTEDE LIVET I BYGGERIET SIDSTE ÅR

✝

✝

✝✝✝✝✝

Ledige ferieboliger

dk

10 | BLIK OG RØR 2-2014

DANMARKS DYGTIGSTE VVS-LÆRLING ER FUNDET:

DANIEL TIL TOPSVED DM I VVS

23-årige Daniel Svend Krabsen satte konkurrenterne til vægs og snuppede både titlen som dansk mester i VVS og dansk mester i arbejdsmiljø.

BLIK OG RØR 2-2014 | 11

VED DM I VVSEfter tre dages intens og skarp konkurrence, vandt

Daniel Svend Krabsen DM i Skills for VVS-lærlinge.

DER VAR KNALD PÅ, da Danmarksmester-

skaberne i erhvervsuddannelser løb af sta-

blen i Aalborg i weekenden. Men landets

dygtigste VVS-lærling tog det hele med

ophøjet ro. Og det sikrede ham i sidste

ende titlen som ny dansk mester ved DM

for VVS-lærlinge.

- Jeg valgte at tage mig god tid til

installationerne. Min taktik var, at være

sikker på, at alt passede på millimeteren,

selvom det tog lidt længere tid. Og så

havde jeg forberedt mig godt hjemmefra

og beregnet, hvordan de forskellige rør

skulle bukkes, for at de passede, siger

Daniel Svend Krabsen.

Daniel er 23 år og kommer fra Kolding.

Han er i lære hos B. Lyhne VVS ApS, som

nu kan bryste sig af at have en Danmarks-

mester på medarbejderlisten.

Var velforberedtI løbet af de tre dage konkurrencen stod

på, skulle han og de tre øvrige finaledel-

tagere, Michael Gamborg Nørgaard, Elvis

Lokale Michael Gamborg Nørgaard fik masser af støtte fra tilskuerne i løbet af konkurrencedagen.

Også Elvis Djordjevic leverede en rigtig flot opgave, men det var ikke nok til at tage førstepladsen.

Danmarksmester Daniel Svend Krabsen i et koncentreret øjeblik. Han brugte god tid på at få målene til at passe præcist, og det var udslagsgi-vende i den endelige bedømmelse.

Foto: Simon Meyer Foto: Simon Meyer

Foto: Simon Meyer Foto: Skovdal.dk/Casper Lind.

12 | BLIK OG RØR 2-2014

Djordjevic og Alexander Borel, lave en

installation, hvor der blandt andet skulle

udføres vand- og afløbsinstallation til toilet

og håndvask samt elektronisk reguleret

gulvarme.

Særligt gulvarmen gav anledning til

nervøsitet blandt deltagerne. Det kræver

nemlig stor præcision og avancerede mate-

matiske udregningsmodeller at få de kob-

berrør, der udgør kernen i installationen, til

at bukke på den helt rigtige måde.

- Det er en opgave der godt kan trække

tænder ud, men jeg havde forberedt mig,

så jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre,

siger Daniel Svend Krabsen, der afslutter

sin uddannelse som VVS-energilærling den

31. marts.

Også bedst i arbejdsmiljøSideløbende med DM i Skills kæmpede

fagene inden for bygge- og anlægsområ-

det også om prisen som dansk mester i

arbejdsmiljø.

I løbet af de tre konkurrencedage fulgte

arbejdsmiljøkontrollanter deltagernes ar-

bejde, og blandt de fire VVS’ere var det igen

Daniel Svend Krabsen, der løb med titlen.

De fire vindere af de regionale mester-

skaber, som i Aalborg kæmpede om

DM-titlen i VVS var:

REGION NORD- OG MIDTJYLLAND

Michael Gamborg Nørgaard er 22 år og

er i lære hos Varmeforretningen A/S i

Hobro. Michael går på teknisk skole på

Construction College Aalborg.

REGION HOVEDSTADEN

Elvis Djordjevic er i lære hos Sylvest VVS

i Helsingør. Elvis er 23 år og går på tek-

nisk skole på Erhvervsskolen Nordsjæl-

land i Hillerød.

REGION SJÆLLAND

Alexander Borel er 19 år og er i lære

hos Jens Kjærgaard Larsen VVS A/S i

Karlslunde. Alexander går på Roskilde

Tekniske skol.

REGION SYDDANMARK

Den nykårede danske mester, Daniel

Svend Krabsen er i lære hos B. Lyhne

VVS ApS i Kolding. Daniel er 23 år og

går på teknisk skole på Hansenberg i

Kolding.

DE 4 FINALISTER

Alle fire finalister leverede nogle flotte opgaver til DM i Skills. Men

efter en nøje granskning af opga-verne, var det Daniel Svend Krabsen,

der snuppede titlen foran Michael Gamborg Nørgaard, Elvis Djordjevic

og Alexander Borel.

- Jeg gør meget ud af at holde styr på

tingene, mens jeg arbejder. Og når der nu

var en ekstra titel i arbejdsmiljø at kæmpe

om, så kunne man jo lige så godt gå efter

at vinde den også, siger den dobbelte

danske mester, der på et tidspunkt gerne

vil læse videre, når han har fået lidt mere

erfaring som VVS’er.

Alle med titlen som dygtigst i arbejds-

miljø blev præmieret med et gavekort på

2000 kroner.

Støjniveauet fra de mange besøgende er så højt, at alle deltagere havde musik i ørerne for bedre at kunne koncentrere sig om opgaven.

Ved DM i Skills er det afgørende at målene er 100 procent præcise, når dommerne skal efterprøve og bedømme installationen.

Foto: Simon Meyer.

Foto: Simon Meyer. Foto: Simon Meyer

BLIK OG RØR 2-2014 | 13

Efter tre intense dage med godt håndværk,

passioneret arbejde og faglig stolthed blev

vinderne lørdag eftermiddag kåret ved DM

i Skills 2014 i Aalborg. Mesterskabet for

erhvervsuddannelser blev en publikums-

magnet og stak alle rekorder med 42.000

besøgende.

Det er fjerde gang, der bliver afholdt DM i

Skills, og i alt 37 vindere fra 29 fag blev hyl-

det af en fyldt arena i Gigantium.

- I er alle Danmarks bedste erhvervsfag-

lige elever. I kan jeres kram - bedre end de

fleste. Vi er stolte af jer, sagde undervis-

ningsminister Christine Antorini ved kåringen

af dette års vindere.

Tusindvis af folkeskoleelever fra hele lan-

det er de seneste dage valfartet til Aalborg

for at opleve DM i Skills og helt konkret se,

hvad man arbejder med som enten fx VVS’er,

industritekniker, frisør, elektriker og maskin-

snedker.

Målet med mesterskabet er at få flere

unge til at vælge en erhvervsuddannelse di-

rekte fra folkeskolen. Det er vigtigt, at både

eleverne fra 8.-9. klasse og deres forældre

opdager, hvor mange muligheder erhvervs-

uddannelserne rummer - både når det gæl-

der fag, job og videreuddannelse.

De knap 280 deltagere fra 48 fag ved DM

i Skills 2014 levendegør det budskab. Heraf

deltog 29 fag i selve konkurrencen, mens

resten af fagene var til mesterskabet som

demonstrationsfag.

DM i Skills 2015 bliver holdt i Bella Center i

København fra den 8.til den 10. januar.

BLIKKENSLAGERE VISTE HÅNDVÆRKET FREMFor første gang var også blikkenslagerne

repræsenteret ved DM i Skills. De var

dog ikke med i den officielle konkur-

rence, men stillede op som demonstra-

tionsfag.

Fire lærlinge fra tekniske skole i Aalborg

viste faget frem, hvor interesserede

også havde mulighed for at false og på

den måde prøve håndværket af.

- Det har været rigtig sjovt med alle de

besøgene, som ville vide noget mere

om faget, fortæller blikkenslagerlærling

Kasper Svendsen.

- Vi laver jo det hele på den gode gam-

meldags måde. Der er ingen lodninger

på, så det er rigtig håndværk.

OPGAVENTil DM i VVS havde deltagerne 3 dage

til at løse opgaven, der i hovedtræk så

sådan ud:

• Der installeres en varmepumpeunit

og en varmepumpeblok til rumop-

varmning og varmt brugsvand.

• Der installeres afløb fra håndvask

og toilet i henhold til de udleverede

tegninger.

• Der fremføres varmerør fra varme-

pumpeblokken til varmepumpeunit-

ten. Fra varmepumpeunitten føres

der varmerør frem til blandeanlæg,

hvor fra der monteres gulvvarme.

• Der føres koldt brugsvand fra varme-

pumpeunitten til håndvask og toilet

samt varmt brugsvand fra varmeunit

til håndvask i henhold til de udleve-

rede tegninger.

• Hele installationen tæthedsprøves

med luft 50 kPa i 10 minutter.

AALBORG SØRGEDE FOR NY BESØGSREKORD TIL DM I SKILLS

Undervisningsminister Christine Antorini

hyldede deltagerne ved DK i Skills og

overrakte præmier til alle de nye

danmarksmestre.

Foto: Simon Meyer

Foto: Skovdal.dk/Casper Lind.

Foto: Skovdal.dk/Casper Lind.

14 | BLIK OG RØR 2-2014

METRO THERMs varmepumper holder altid, hvad de lover og skaffer dig nye, faste kunder. Det manglede da bare.

En rigtig kammersjuk

METRO THERM A/S · RundinSvEj 55 · 3200 HELSinGE · TELEfOn 48 77 00 00 · www.METROTHERM.dk

Læs MERE OM aLLE

fORDELEnE på

METROTHERM.Dk

Har du kunder, der skal have skiftet oliefyret, så kan du give dem et fantastisk tilbud.

Skifter de til en METROAiR luft-vand varmepumpe, kan de tjene investeringen hjem på bare 4,5 år.

3 gode grunde til at skifte fra oliefyr til varmepumpe1. El-udgiften er nedsat med 50 øre pr. kwh

for husstande med varmepumpe 2. få Energisparetilskud ved skift til varmepumpe 3. Med håndværkerfradraget kan man spare op til 5.000 kr.

på installationen pr. voksen i husstanden.

Vi sidder klar til at hjælpe

Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at give os et kald på 48 77 00 00.

• Dansk kvalitet• Tilbagebetalt på 4,5 år• COp-værdi på 3½

NU SKAL ULYKKESKURVEN KNÆKKES:

Handleplan mod byggeulykker sat i gangNy handleplan til seks millioner kroner skal mindske antallet af alvorlige arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Ulykkerne rammer især lærlinge og nyansatte på byggepladserne.

ANSATTE I BYGGERIET har næsten dob-

belt så stor risiko for at komme ud for en

alvorlig arbejdsulykke som andre. Derfor

er både arbejdsgivere, fagforeninger og en

række andre aktører inden for byggeriet

blevet enige om en ny handleplan, der skal

sætte en stopper for de mange ulykker.

Med 50 konkrete initiativer bliver der nu

sat ind for at forbedre sikkerheden, så fær-

re kommer til skade på landets byggeplad-

ser. Initiativerne mod arbejdsulykker har

særligt fokus på at forbedre planlægningen

fra bygherrens og entreprenørens side og

at styrke sikkerheden i selve udførelsen af

arbejdet.

- I Danmark skal man trygt kunne tage

på arbejde hver dag - uden frygt for at

komme til skade. Vi kan kun sikre færre

ulykker inden for byggeriet, hvis alle tager

ansvar, og vi løfter i flok. Jeg forventer, at

parterne bag handleplanen nu lægger alle

kræfter i, så vi for alvor kan få knækket

ulykkeskurven, siger Beskæftigelsesmi-

nister Mette Frederiksen (S) om handle-

planen hun har fremlagt sammen med

parterne i byggeriet.

Fokus på VVS-områdetOgså VVS-området har beskæftigelses-

ministerens bevågenhed. Således har

Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejds-

giverne i Tekniq bidraget med input til

den fælles handlingsplan for alle centrale

aktører i bygge- og anlægsbranchen, der

skal knække kurven af arbejdsulykker.

Målet er at reducere antallet af alvorlige

arbejdsulykker med 25 procent ved ud-

gangen af 2020.

Udover de fælles mål har parterne på

VVS-området gennem en fælles indsats

iværksat tre indsatsområder. Initiativerne

er koncentreret om bedre instruktion af de

ansatte gennem arbejdsprocesbeskrivel-

ser, styrket indsats på de tekniske skoler

og udarbejdelse af en kampagne, som skal

sikre flere arbejdsmiljørepræsentanter i

branchen.

- Vi har fået mange positive tilbagemel-

dinger på de forslag og initiativer vi har sat

i værk. Nu krydser vi fingre for, at alle de

gode signaler i forbindelse med handle-

plansarbejdet medvirker til et øges fokus på

arbejdsmiljøet ude i virksomhederne, og det

kan medvirke til et fald i antallet af ulykker,

siger forbundssekretær Søren Schytte, som

er vi i fuld gang med vores besøg rundt på

landets tekniske skoler.

Den samlede handleplan for byggeriet

opregner 50 konkrete initiativer, der skal

knække kurven for alvorlige arbejdsulykker.

Der er afsat seks millioner kroner til planen,

som er en del af den milliard kroner store

forebyggelsespakke, som regeringen og

Enhedslisten blev enige om under forhand-

lingerne om finansloven for 2012.

KNÆK KURVENArbejdsgiverne, de faglige fagforbund,

Arbejdstilsynet og andre centrale i byg-

ge- og anlægsbranchen har udarbejdet

handleplanen Sikkerhed hver dag, som

indeholder 50 konkrete initiativer.

Bygge- og anlægsbranchen står for

13 procent af alle anmeldte alvorlige

arbejdsulykker og er dermed en af de

brancher med flest ulykker. Ansatte i

byggeriet udgør kun seks procent af

den samlede arbejdsstyrke i Danmark.

I samarbejde med byggeriets parter

præsenterede beskæftigelsesminister

Mette Frederiksen (S) handleplanen

”Sikkerhed hver dag", der skal sænke

antallet af arbejdsulykker i byggeriet.

Foto

: Har

ry N

iels

en.

BLIK OG RØR 2-2014 | 15

16 | BLIK OG RØR 2-2014

MED PÅ JOB:

K I S T E M AG E R E N

KISTER AF ZINK bruges ofte, når døde

skal transporteres på tværs af lande-

grænser. Særligt i forbindelse med

transport med fly, er det vigtigt, at kisten

er 100 procent væske- og lufttæt. Af

samme årsag kræver det også nogle

særlige tilladelser, at fremstille kisterne,

der skal kunne klare både tryk- og tæt-

hedsprøve.

De særlige zinkkister produceres efter

bestilling, og laves i alle tænkelige stør-

relser. Den hidtil største kiste, de har

leveret var til en person, som vejede 400

kg. Det hænder dog også, at der skal

laves kister til børn.

- Det er et stykke arbejde som alt

mulig andet. Det er kun de gange, hvor vi

laver børnekister, at spekulationerne lige-

som sættes i gang. Heldigvis er det ikke

så tit, fortæller 48-årige Kenneth Jensen.

Oparbejdet rutineDa fagbladets udsendte møder Ken-

neth Jensen på værkstedet en kold og

blæsende dag i januar, er han i fuld gang

Særslev Blik & VVS på Fyn har i mere end 20 år produ-ceret kister i zink. Og gen-nem alle årene er det blik-kenslager Kenneth Jensen, der har stået for fremstillin-gen af de specielle kister.

med en ordre på 30 kister. Og selv om

han bruger hovedparten af sin tid på tra-

ditionelt blik og VVS-arbejde, er det med

stor rutine, at delene til kisten bukkes i

de helt rigtige vinkler.

- Jeg kender jo hvert et hjørne. Efter-

hånden har jeg lavet så mange kister,

at det hele ligger på rygraden, forklarer

Kenneth Jensen, inden han til ære for

fotografen samler en kiste fra a til z.

Med en sikker og rutineret hånd,

kommer Sievert loddebrænderen hurtigt

på arbejde. I løbet af kort tid er kisten

loddet i alle samlinger, inden alle udven-

dige hjørner forstærkes med en ekstra

omgang loddetin.

Rude i lågetLåget samles og udføres, så den passer

præcist til hver enkel kiste. Her afsløres

det, hvis arbejdet ved bukkemaskinen

ikke blev udført præcist nok.

- Udfordringen er at få det til at passe,

så det ser ordentligt ud. Det er jo sjovest,

når det sidder lige i skabet første gang,

fortæller Kenneth Jensen, som også kan

konstateres, at låget til kisten har de helt

rigtige mål.

I mange af de kister, som skal sendes

til udlandet, indsættes der en rude i gen-

nemsigtig akrylplade, så man kan se den

afdøde.

- Det tager så lidt længere tid at lave.

Men lige som alt det andet, så skal det

også være fuldstændig tæt, forklarer blik-

kenslageren om arbejdet med kisterne i

zink.

KISTER EFTER MÅLDe særlige kister produceres på bestilling og ofte i specielle mål. Pladerne til større kister loddes sammen i rette størrelse, hvorefter der med hjælp af skabeloner mar-keres bukke- og skæremærker.

Fotos: Søren Madsen.

BLIK OG RØR 2-2014 | 17

SÆRSLEV VVS & BLIK

Det fynske VVS-firma er etableret i 1983 og har i mere end 20 år firma produ-

ceret de særlige zinkkister. I alle årene er det Kenneth Jensen, der har strået

for fremstillingen af kisterne.

Som en del af et genrationsskifte, har firmet siden 2011 haft to ejere. Det er

Henning Lund, som etablerede firmaet, og Søren Andersen, som har været

ansat i firmaet siden 2004.

Særslev Blik & VVS har i dag fem ansatte, og udfører udover alle former gas

og VVS-arbejde.

Blikkenslager Kenneth Jensen anslår, at han har lavet mere end 2000 kister i zink over de seneste 20 år.

18 | BLIK OG RØR 2-2014

RUTINERET BUKNINGVed bukkemaskinen er det tydeligt, at Kenneth Jensen har lavet mange kister. For selv om der skulle bukkes en del, sidder de rette vinkler så meget på rygraden, at de blev lavet uden at kigge på vinkelmåleren.

MED PÅ JOB:

FORSTÆRKNINGKisterne skal

være fuldstæn-dige tætte. Efter

en almindelig kantlodning

forstærkes alle udvendige hjørner med en ekstra dryplod-

ning uden at gå på kompromis med finishen.


BLIK OG RØR 2-2014 | 19

VIS OS DIT ARBEJDE

VVS- og skorstensfejer-

faget byder på masser af

spændende opgaver og

udfordringer.

Løser du nogle anderledes

opgaver eller er du i gang

med en særlig udfordring,

er du velkommen til at

invitere dit fagblad med

på job.

Skriv til [email protected]

eller kontakt fagbladet på

tlf. 36 38 36 38.

PRÆCISIONLåget samles og udføres, så den passer præcist til hver enkel kiste. Her afsløres det, hvis arbejdet ved bukkemaskinen ikke blev udført præcist nok.

KANTLISTERI mange af de kister, som skal sendes til udlandet, indsættes der en rude i gennemsigtig akrylplade, så man kan se den afdøde. Rammelisterne til ruden er også lavet på værkstedet.

FÆRDIG OG KLAR TIL LEVERINGRammen med den gennemsigtige akrylplade loddes også fast. Til sidst sørger en omgang almindelig sani-tetssilikone for, at rammen lukker fuldstændig tæt.


20 | BLIK OG RØR 2-2014

FERIEGARANTI OPTAGET

Følgende firmaer er

blevet optaget, enten i DS

Håndværk & Industri, Tekniq

eller Dansk Industri,og

er derfor omfattet af

feriekortordningen med

garanti for feriepenge.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

Brix Montage

Heseløgade 10,2 tv

9000 Aalborg

Cvr.nr. 26025834

01. december 2013 – Tekniq

EHV El & VVS

Voldum-Rud Vej 94, Bramstrup

8370 Hadsten

Cvvr.n.r 20376791

01. april 2014 – Tekniq

VVS-Manden Ringkøbing ApS

Holstvej 7

6950 Ringkøbing

Cvr.nr. 29408505

01. januar 2014

Byens Blikkenslager Ringkøbing

Østbanevej 7 C, Hee

6950 Ringkøbing

Cvr.nr. 29408475

01. januar 2014 – Tekniq

VVs Firmaet v/Morten H.

Aagesen

Kirkeskovvej 28, Skjød

8450 Hammel

Cvvr.nr. 34517665

01. januar 2014 - Tekniq

I-Klima APS

Gasværksvej 30 A

9000 Aalborg

Cvr.nr. 27679366


TJ Blik & Rør ApS

Tinghøjvej 14

8920 Randers NV

Cvr.nr. 33770073


Nyrp Smeden

Nyrupvej 27, Nyrup

9600 Aars

Cvr.nr. 21063606


KREDS SYDJYLLAND-FYN

Dan´s smede & VVS

Tønderingvej 72

7870 Roslev

Cvr.nr. 32370934

17. december 2013 – DS

KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

Rørsmeden – VVS ApS

Højvangsvej 13, Sengeløse

2640 Hedehusene

Cvr.nr. 34613206


Alt i VVs Dk ApS

Ringstedgade 159. Rislev

4700 Næstved

Cvr.nr. 34596107


Tage Bagger A/S

Uggeløse Bygade 114

3540 Lynge

Cvr.nr. 20262486

1. juli 2014 – Tekninq

DS Varmeservice

Præstelodden 35

4180 Sorø

Cvr.nr. 35467742


Askbo VVS ApS

Søgade 16, venslev

4050 Skibby

Cvr.nr. 33767935


KREDS KØBENHAVN

Seerup Blik, Morten Seerup

Jorsekildevej 6,2 tv

2500 Valby

Cvr.nr. 34283095


Ballerup VVS

Tempovej 30

2750 Ballerup

Cvr.nr. 20922486

1. juli 2014 – Tekniq

Rørbech VVS

Valby Tingsted 9,1

2500 Valby

Cvr.nr. 25681630

Tidligere udmeldelse er

annulleret.

FERIEGARANTI OPHØRT

I følgende firmaer er

feriegarantien ophørt.

Medlemmer der har arbejdet

i firmaerne skal have udstedt

feriekort.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

Brøcker VVS A/S

Storenorvej 19

8340 Malling

Cvr.nr. 27149936

31. december 2013 – Tekniq –

Konkurs

VVS Hans B. Mortensen

Frichsvej 36

8600 Silkeborg

Cvr.nr. 15854901


Helsted VVS ApS

Alsikevej 24

8920 Randers NV

Cvr.nr. 15719583


KREDS SYDJYLLAND – FYN

DEWA VVS & Energi

Farsbøllevej 2

5471 Søndersø

Cvr.nr. 34610711


Søgaard Industri A/S

Kingstrupvej 46

5592 Ejby

Cvr.nr. 28985029


Breinholt VVS

Skyttevænget 37

6710 Esbjerg V

Cvr.nr. 26164583


Møllers VVS & Blik ApS

Krofennen 11, Næsbjerg

6800 Varde

Cvr.nr. 27529402


Alex VVS APS

Langsigparken 10

6740 Bramming

Cvr.nr. 27967469


Gram VVS & Varmeteknik

Sanfeldparken 40

6933 Kibæk

Cvr.nr. 10140757

21. november 2013 – DS

Rødekro VVS ApS

Trondhjemsvej 5

6230 Rødekro

Cvr.nr. 25961544

31. december 2013 DS

Broager VVS

Møllegade 98

6310 Broager

Cvr.nr. 30196155

31. december 2013 - DS

KREDS SJÆLLAND – BORNHOLM

Bjarne Pedersen VVS

Frydensbergvej 16

3660 Stenløse

Cvr.nr. 33511035


Søegaard vandteknik ApS

Ranunkelvej 8

4070 Kirke Hyllinge

Cvr.nr. 32284213


Svaleklint VVS

Svaleklint 1

4592 Sejerø

Cvr.nr. 27072097


Cordt VVS

Roskildevej 227

4300 Holbæk

Cvr.nr. 26725577

31. december 2013 - DS

Egedal Skadeservice

Orehøjveh 7

3500 Værløse

Cvr.nr. 30909992


KREDS KØBENHAVN

Kloak og Vand

Sæbjørnsvej 29 st th

2880 Bagsværd

Cvr.nr. 31100089


Kamp´s VVS & Gasteknik

Brønshøjvej 34 kld. Tv.

2700 Brønshøj

Cvr.nr. 32610021

30. september 2013 – DS

20 | BLIK OG RØR 2-2014

BLIK OG RØR 2-2014 | 21

JOHN BLOCH-POULSEN giver i et læserbrev

udtryk for, at Lars Løkke Rasmussens favo-

risering af de gule fagforeninger i forbin-

delse med de nyligt overståede finanslov-

forhandlinger, er støttet af Enhedslisten.

Det er forvrøvlet. Regeringen valgte at

lave finanslovsforlig med blå blok incl. en

veloplagt Lars Lykke Rasmussen. Mange

fornuftige forslag fra Enhedslistens side

blev afvist. Bl.a. stod finansministeren fast

på ikke at ville pålægge arbejdsgiverne,

fra top til gulv, fælles forpligtelser om

f.eks. praktikpladser.

Enhedslisten stod fast på, at tilbuddet om

bad 2 gange ugentligt til vor svageste

ældre skulle lovfæstes. Det skete alene af

den grund, at sidste års store bevilling til

bl.a. daginstitutionsområdet af kommu-

nerne blev brugt til meget andet end det

bevilgede. En trist udvikling, der kræver

politisk standhaftighed.

Jeg tror ikke, at jeg kan afhjælpe John

Bloch-Poulsens forvirring, men jeg kan må-

ske hjælpe andre kolleger til at finde rede

i påstandene. Derfor vil jeg her anføre,

hvilke initiativer/reformer, der er vedtaget

af regering og blå blok, men som Enhedsli-

sten ikke har villet deltage i.

• Nedsættelse af dagpengeperioden fra

4-2 år. Enhedslisten har medvirket i

nogle forbedrende alternativer, men har

ikke kunnet komme igennem med at få

4-års perioden tilbage.

• Afskaffelse af efterlønnen.

• Betydelig udhuling af fleksjob-

ordningerne.

• En pensionsreform, hvor mennesker

mellem 18-40 år kun kan få førtidspensi-

on, hvis de er dybt udviklingshæmmede,

svært hjerneskadede eller så syge, at

behandling er udsigtsløs eller forgæves.

Alle andre skal på arbejdsmarkedet via

de såkaldte ressourceforløb, der ikke er

taget i anvendelse i mange i kommu-

ner. Det betyder, at vore alvorligt syge

yngre er frataget deres levegrundlag.

Det er f.eks. mennesker med leddegigt,

muskelsvind, sklerose osv. Lad mig

understrege, at det aldrig, heller ikke

i højkonjunktur, er lykkedes at få hele

kørestolsfolket på arbejdsmarkedet.

• Der er nu vedtaget en kontanthjælps-

reform. Den er uoverskuelig, og den vil

betyde flere fattige. Herbergerne ruster

sig allerede til store grupper af nye

hjemløse mellem 25 og 30 år, der ikke

- trods familie - er i stand til at betale

husleje.

• Regeringen gik til valg på at ophæve

tidsbegrænsningen af sygedagpenge.

Nu har vi forslag til at dagpengeperio-

den skal nedsættes til 5 måneder.

Vi ser her en metodisk nedbrydning af vort

velfærdssamfund - i tæt samarbejde med blå

blok. Hvem sagde tåber?

Og kunne vi så ikke unde vore svage, gamle

og plejetrængende kolleger muligheden for

at få bad to gange om ugen. I forvejen slæber

de fleste af dem rundt på en våd ble døgnet

rundt.

Knud Leihøj

LÆSERBREV

Medlemmer af Blik- og rørarbejderforbundet med pension i PensionDanmark kan her ved årets begyndelse glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant i 2013.

DET TYPISKE MEDLEM med pension i PensionDanmark har i 2013

fået godt 77.000 kroner ekstra ind på pensionskontoen. Et med-

lem, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 508.000 kro-

ner, kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2013 er vokset til

585.000 kr. Pensionsindbetalingerne udgør 40.000 kroner, mens

PensionDanmarks investeringsafkast giver det typiske medlem

37.000 kroner.

- Medlemmernes opsparing til pension har det godt. For et

typisk medlem er kontoen vokset med i alt 15 procent i 2013.

Det skyldes både de solide pensionsindbetalinger på typisk 12

procent samt et pænt investeringsafkast, der går direkte videre

til medlemmerne, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen fra

PensionDanmark.

Han tilføjer, at et typisk medlem de seneste fem år har fået

forrentet pensionsopsparingen i PensionDanmark med næsten 60

procent efter skat.

Hvordan ser det ud med din opsparing?Tallene herover er for et typisk medlem og kan variere fra

medlem til medlem. Du kan tjekke, hvordan det går med din pen-

sionsopsparing – enten via log-in på pension.dk/dinpension eller

via PensionDanmarks app, der kan downloades til både iPhones

og Android-mobiltelefoner.

77.000 kr. ekstra på pensionskontoen

AKTIVÉR PENSIONDANMARKS APP PÅ DIN MOBIL

Du aktiverer app’en via dine personlige

sider på pension.dk/dinpension. Under

”Dine kontaktdata” klikker du blot på

”Mobil adgang” og følger anvisningerne.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte PensionDanmarks

kundeservice på 7012 1330 alle hverdage ml. kl. 8 og 21.

22 | BLIK OG RØR 2-2014

DET ER OK AT STÅ SAMMEN:

DET HAR STOR BETYDNING for

din karriere,

om du har et

fagligt fælles-

skab i ryggen,

mener professor og

arbejdsmarkedsforsker

Flemming Ibsen

Er du ikke medlem af det faglige fælles-

skab på arbejdspladsen, har du heller ikke

en tillidsrepræsentant på stedet,

der kan promovere dig over

for ledelsen, når der skal

aftales karriereforløb, til-

deles efteruddannelses-

kurser, og når attraktive

stillinger skal besættes

internt.

Professor og arbejds-

markedsforsker Flemming

Ibsen fra Aalborg Universitet

mener, at det har stor betydning

for karrieren, om du har et fagligt fælles-

skab i ryggen til at understøtte dine ønsker

over for ledelsen.

- Den solidaritet, der er i det faglige

fællesskab, kan du bruge aktivt i din

karriereudvikling - fordi

din organisation og

tillidsrepræsentant

altid er villige til

at hjælpe dig

videre, siger

Flemming

Ibsen.

Derudover

har fagbevægel-

sen stor betydning for uddannelsessy-

stemet, påpeger han.

Sammen med arbejdsgiverorgani-

sationer sidder fagbevægelsen i de

udvalg, der udvikler uddannelser og

kurser. Hvis ikke det var for blandt

andet fagforeningerne, ville arbejds-

markedets forskellige fagområder

altså ikke blive udviklet til glæde for

arbejdspladserne og medarbejderens

egen karriere.

- Derfor har de enkelte fag-

foreninger et indgående

kendskab til forskellige

karriereveje. Den indsigt

finder medlemmer af de

såkaldt gule fagforenin-

ger, såsom Krifa og Det

Faglige Hus, ikke i deres

bagland, forklarer Flem-

ming Ibsen.

Kun for medlemmer- Modsat de gule foreninger tilbyder de

fagligt afgrænsede organisationer mas-

ser af gratis fyraftensmøder, workshops

og undervisning, hvor medlemmer får

fyldt viden på eller diskuteret emner,

som til daglig giver problemer for

den enkelte faggruppe, forklarer FTF's

formand, Bente Sorgenfrey.

Fagblade og tidsskrifter er også kun

forbeholdt medlemmer af de alminde-

lige fagforeninger.

- Mange af bladene indeholder vig-

tige forskningsbaserede artikler, som i

høj grad er med til at styrke fagidenti-

tet og fag, siger Bente Sorgenfrey.

FÆLLESSKAB GIVER FORDELEHos Søberg VVS i Vojens kender VVS-

montør Kåre Hansen værdien af et godt

fagligt fællesskab.

- Det handler om gode kolleger og om

at være fælles om sit fag. Det betyder

noget, siger den sønderjyske VVS’er,

der er tillidsmand for kollegerne i

firmaet.

Han og kollegerne arbejder ofte på

akkord. Derfor bruger de ofte fagfor-

eningen til at få hjælp til opmåling og

regnskaber i forbindelse med arbejdet.

- Der er mange fordele ved at være

organiseret og en del af fællesskabet.

Kommer man for eksempel ud for en

arbejdsulykke, bliver fyret eller bare

ikke trives i jobbet, så har man mulig-

hed for at få hjælp. Det er jo ens sikker-

hedsnet, fortæller Kåre Hansen.

DIT FAG OG DIN KARRIERE

FAGFORENINGEN

STYRKER

Din fagforening

giver dig et stærkt

fagligt fællesskab, så

du og dine kolleger kan

udvikle jeres fag

sammen.

Blik- og Rørarbejdet sætter sammen med de øvrige fagforbund i LO og FTF fokus på fordelene ved det faglige fællesskab i en OK-fagforening.Er du OK?

22 | BLIK OG RØR 2-2014

Foto

: Pal

le P

eter

Sko

v.

Betal dine forsikringer måned for måned - uden ekstra omkostninger. Du skal blot have to individuelle private forsikringer hos Alka.

se alle betingelser for månedlig betaling på alka.dk eller ring 70 12 14 16.

Alka gør det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring

Som medlem

sparer du i snit 2.000 kr.

hvis du flytter hus, bil og

indboforsikring til Alka

KONKURRENCE

VIS DIT FAGLIGE FÆLLESSKAB PÅ FACEBOOK OG VIND PRÆMIER FRA BLIK OG RØR.Lav en OK-plakat med kollegerne. Vis os jeres faglige fællesskab, jeres stolthed over faget, jeres flotte håndværk, gode kollegaer m.m.

SÅDAN GØR DUKonkurrencen foregår på Facebook.

Gå ind på www.facebook.com/blikroer. Her fin-der du et link til den app, hvor du let kan lave din helt egen OK-plakat. Appen virker både på mobil og computer.

Del din egen OK-plakat og læg den op på Blik og Rørs side på Facebook inden mandag den 17. februar. Så er du med i konkurrencen om fede præmier fra Blik og Rør.

Del også gerne appen, og vær medtil at sætte fokus på en af styrkerne ved en OK-fagforening - fællesskab om faget.

VVS’er vil forsvare

For OL-guldvinderen Rasmus Quist Roning har roning været en fritidsinteresse siden OL i London. Men nu gør han comeback, og satser på endnu en triumf ved legene i Rio om to år.

ROEREN RASMUS QUIST stoppede karrieren på toppen,

da han sammen med Mads Rasmussen vandt guld i

dobbeltsculleren ved OL i London. Men efter godt halv-

andet år som VVS'er med roning som fritidsinteresse

satser han nu på at forsvare OL-triumfen i brasilianske

Rio i 2016.

- Vi er kommet tættere på OL, og jeg har fået sulten

igen. Jeg føler mig klar til at tage en tur til, fortæller

Rasmus Quist, som gradvist øger træningsmængden

for at komme i rette form mod OL.

Hans gamle makker Mads Rasmussen har hjulpet be-

slutningen på vej, og opbakningen fra familien er også

på plads. Kun økonomien og manglende sponsorer er

den største forhindring mod endnu en OL-deltagelse.

- Der er stadig nogle enkelte ting, som lige skal

falde på plads, men vi er kommet derhen, hvor vi

gerne vil og prøver. Og så håber vi på, at det økonomi-

ske også falder i hak, siger Rasmus Quist, som arbejder

hos Poul Christensen VVS i Hvalsø.

SponsorjagtØkonomien er svær at få til at løbe rundt, når man ved

OL ikke må bære sponsornavne. Men duoen har regnet

sig frem til, at de udover støtten fra Team Danmark

skal finde sponsorer for ca. 400.000 kroner før økono-

mien kan hænge sammen frem mod OL.

- I første omgang er det nødvendigt at arbejde

sideløbende med træningen. Men når vi kommer tæt-

tere på OL, er det umuligt at arbejde ved siden af. Det

er niveauet for højt til, hvis man vil kæmpe med om

medaljer, siger Rasmus Quist, der i efteråret fik barn

nummer to.

Skal genopbygge formen langsomtMen derudover skal Rasmus Quist og Mads Rasmussen

så også sætte de øvrige konkurrenter til vægs, så de

sammen kan få lov til at forsvare deres OL-guldmedal-

je. Og processen er lang, når den ene af dem ikke har

roet ræs så længe.

- Det handler om at få bygget træningsmængden op

igen, så vi er klar til at gå rigtig til den fra efteråret.

Vi bliver nok ikke klar til VM i august, hvor vi stadig vil

være i opbygningsfasen, så det første større mål er OL-

kvalifikationen i 2015, forklarer Rasmus Quist.

OL-GULD I RIO

VVS’er Rasmus Quist gør comeback og satser på at hente endnu en OL-medalje ved legene i Rio i 2016.

Foto: Søren Madsen.

blik og rør - februar 2014

Documents