12 0 1 0J A N U A R

www.blikroer.dk

Multimedieskattengiver mobilkaos

Se side 2, 7, 8 og 9

Gult kort til sprinklerfirma – side 3Følg overenskomsten eller skrid – side 6Pensioneret blikkenslager i kamp for invalidestøtten – side 10Arbejdstilsynet skærer i forebyggelse – side 11VVS’ere og blikkenslagere hårdtramt af ledighed – side 12Succesfulde energikurser – side 16A-kassen overgår til månedsudbetaling – side 21Mentorer giver bedre lærlinge – side 23

2 Blik og Rør • 1 • 2010

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866

nordjylland@blikroer.dk

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg

Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C.Tlf. 8612 7210

oestjylland@blikroer.dk

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767

sydjylland@blikroer.dk

Kreds Fyn Cikorievej 3,

5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk

Kreds Sjælland NordGrønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

sj.nord@blikroer.dk

Kreds BornholmFabriksvej 1, 3700 Rønne

Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk

Kreds KøbenhavnByggefagenes Hus,

Lygten 10, 2400 København NV

Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42 2650 Hvidovre

Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639www.blikroer.dk

A-kasse: Telefon 3638 3400

BLIK OG RØRRedaktion:

Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg:

Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og

Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.Layout: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus.ISSN 0907-7243.

L e d e r

● Hurtig og effektiv kommunikation eret af de afgørende parametre for øgetvækst i det danske samfund. Internatio-nale analyser måler tillige landes demo-kratiske sundhed ud fra udbredelsen afmultimedier.

Derfor er det fuldstændig tåbeligt medden multimedieskat, som regeringen ogDansk Folkeparti i deres visdom er ble-vet enige om. I stedet burde man sørgefor, at alle borgere i det danske sam-fund blev koblet gratis op på Internet-tet. Men det er en anden historie.

Det er vist meningen, at regeringen ogDansk Folkeparti vil bruge skatteind-tægterne fra multimedieskatten til atdække noget af det hul i statskassen,der bliver efter nedsættelsen af topskat-ten til de rigeste i vores land.

Men lad os se lidt nærmere på multime-dieskatten, når den nu er der. Sikkert erdet, at det på mange måder vil være enfordel for både arbejdsgivere og med -arbejdere, hvis arbejdsgiverne betalerforbruget af de udleverede multimedierog medarbejderne betaler skatten.

Hvis arbejdsgiverne ikke kan se fordeleni en sådan fair aftale, er det klart, atmedarbejderne vil gøre alt for at slippefor at blive beskattet af et stykke udle-veret værktøj. Man betaler jo heller ikkeskat, fordi man har fået udleveret enrørtang.

Der er kun to måder at slippe for at betale multimedieskat, hvis medarbej-deren har fået udleveret en mobiltele-fon eller PDA af arbejdsgiveren til brugpå arbejdet. Men det er kun den ene,der med garanti sikrer, at medarbejde-

ren ikke kommer til at betale multimedi-eskat og bliver beskattet af 3.000 kr.

Den sikre er at lade være med at tagemobilen med hjem. Lad den blive på ar-bejdspladsen. Det betyder selvfølgelig,at servicesvende og -lærlinge må brugearbejdstid til at køre hjem og afleveremobiltelefonen i firmaet. Det kan syneståbeligt og spild af tid, men det er altsåden sikre model mod multimedieskat,og denne model har desuden den for-del, at man også må tale privat fra mo-bilen, mens du er på arbejde.

For at undgå at betale multimedieskatkan medarbejderne også vælge at laveen tro og love erklæring, hvor de skriverunder på, at de ikke bruger telefonenprivat. Her er det arbejdsgiveren, derskal spilde tid med at kontrollere med-arbejdernes opkald efter teleselskaber-nes telefonlister. Og hvis de ikke gørdet, bliver medarbejderen beskattet,selv om de ikke har ringet én enestegang privat. Tillige må medarbejderneefter denne model heller ikke bruge mo-biltelefonen til så meget som eet enkeltopkald i arbejdstiden.

Blik- og Rørarbejderfor-bundet synes hverken, at arbejdsgiverne ellermedarbejderne skal spil-de deres arbejdstid medsådan en gang uproduk-tivt nonsens. Det er sim-pelthen for dyrt. Så erdet langt mere effektivt,at arbejdsgiverne beta-ler forbruget og medar-bejderne betaler multi-medieskatten.

Max MeyerForbundsformand

Multimedie-skat

Blik og Rør • 1 • 2010 3

● Efter en vedvarende faglig indsats afBlik- og Rørarbejderforbundet har stor aal-borgensisk teknikentreprenørvirksomhednu fået en alvorlig påtale og en skriftligadvarsel for at bryde de autoriserede reglerved sprinklerarbejde.

Det er Dansk Brand- og sikringstekniskInstitut, DBI, der har givet det gule kort tilCarl Christensen & Co., og samtidig har DBIpræciseret over for virksomheden, at den på såveligangværende, som på nye sprinklerarbejder skal bru-ge egne montører.

Blik- og Rørarbejderforbundet sendte i april i 2009den første af flere klager over, at Carl Christensen & CO.satte vikarbureauer, enkeltmandsfirmaer og underentre-prenører til at udføre virksomhedens opgaver med in-stallation af sprinkleranlæg.

I klagerne til DBI har forbundet stædigt henvist til,at en sådan fremgangsmåde var en klar overtrædelse afde retningslinjer, der er på området.

I DBIs Retningslinie 001 om godkendelse af firmaertil installation af automatiske brandsikringsanlæg erder bl.a. et helt afsnit, hvor der sort på hvidt står, atsprinkler- og rumslukningsfirmaer skal anvende egnemontører.

Masser af skyts- Siden vi fra Blik og Rørs kreds i det nordjyske fik ind-rettet den første overtrædelse af reglerne, har flere an-dre kredse holdt nøje øje med sprinklerarbejder, og påden måde har vi haft masser af skyts i klagerne til DBI,siger forbundssekretær, Stig Søllested.

I de første måneder var Blik- og Rørarbejderforbun-det alene i kampen for at få genskabt ordnede forholdved sprinkleropgaver, men siden er arbejdsgiverne i Tek-niqs sprinkler-sektion også kommet på banen.

Således har de på sektionens generalforsamling i ef-teråret besluttet, at det er i alles interesse, at retnings-linjerne bliver overholdt til punkt og prikke.

SikkerhedEn af grundene til, at det har taget så lang tid, indenCarl Christensen & Co. fik en advarsel og besked på atbruge egne montører er formentlig - udover en vis træg-hed i systemet – at DBIs krav til dokumentation er ble-vet skærpet undervejs. Retningslinierne 001 gælder så-ledes kun sprinkleranlæg, der skal tilsluttes en alarm -central.

- Indtil videre har vi kun fået indberetninger om CarlChristensen & Co., men hvis vi bliver bekendt med lig-nende overtrædelser af spillereglerne af andre sprink-lerfirmaer, vil vi straks give det videre til DBI, siger StigSøllested.

- Men lige nu glæder vi os selvfølgelig over, at vi harværet med til at fastholde, at det er firmaernes egnemontører, der skal bruges til sprinkleropgaverne. For dehar både uddannelse og erfaring til at udføre dette ar-bejde, så det også sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvar-ligt, siger forbundssekretæren.

Endeliggult korttil firmafor brudpå reglerneRing ● Blik og Rør opfordrer sine

medlemmer til at kontakte deres kreds, hvis de bliver bekendt med, at etsprinklerfirma bruger underentreprenører istedet for firmaets egne montører.

Lige nu glæder vi os selvfølgelig over,at vi har været med til at fastholde,at det er firmaernes egne montører,der skal bruges til sprinkleropgaverne,siger forbundssekretær Stig Søllested

Blik og Rør på arbejde for svende i sprinklerfirmaer:

Foto: Lars Horn/Baghuset

4 Blik og Rør • 1 • 2010

● Af skade bliver man klog, men sjæl-dent rig. Det er nok det ordsprog, derligger nærmest for direktøren for CarlChristensen & Co. A/S, efter han påtrods af adskillige advarsler fra Blik- ogRørarbejderforbundet endnu en gangbrød reglerne for sprinklerarbejde oglod et vikarfirma stå for opgaven.

Kort før den aftalte deadline påsprinklerarbejdet i det nye domicil forWrist Group A/S i Nørresundby måtteden store landsdækkende teknikentre-prenørvirksomhed imidlertid indse, atfolkene fra Esco Montage ikke kunneklare opgaven. Derfor tog man i hujog hast kontakt til en erfaren aalbor-gensisk VVS-montør for at få ham til atsamle et sjak, der kunne rette fejl ogmangler og i det hele taget gøre ar-bejdet færdigt inden for tidsfristen.

De første ting kan godt lade siggøre, men at få arbejdet færdig indenfor tidsfristen er komplet umuligt.

Carl Christensen & Co. A/S havdei første omgang ikke villet lade virk-somhedens egne folk udføre hverkensprinklerarbejdet eller VVS-arbejdet pådet 19.000 kvadratmeter nye byggeritil administrationsbygning, tørlagerog frostlager. Sprinkleranlægget er di-mensioneret sådan, at det kan levere17 kubikmeter vand i minutter fra deknap 2000 sprinklerhoveder.

19 mand på sprinklerDa den 61-årige VVS-montør Benny Jo-hansen første gang kommer ud påpladsen for at danne sig et overblik, erder kun 11 arbejdsdage til, at sprink-lerarbejdet skal være færdigt den 1.december.

- Det er helt umuligt at nå den op-rindelige deadline. Jeg mente, at sprink-lerarbejdet ville være færdigt til jul,men selv om vi i øjeblikket har sat alle19 mand i sjakket på sprinklerarbejdet,er jeg ikke sikker på, at vi når det, sigerVVS-montør Benny Johansen, der harlavet rigtig mange sprinkleranlæg.

Så vidt fagbladet Blik og Rør erfa-rer, var der kun fire af de 18 mand,som vikarfirmaet havde sat på densamlede opgave med sprinklere ogVVS, der havde et svendebrev.

- Hvis der kun har været fire medpapirer, så må jeg nok sige, at arbej-det herude i forhold til det er rimeligt.Den ros skal de have, siger Benny Jo-hansen første gang fagbladet spørgertil en vurdering af det arbejde, som denu har overtaget.

Udført til dumpekarakterOm denne formulering skal tages somen nordjysk underdrivelse eller en be-sindig udtalelse, da hele sjakket nu eransat i entreprenørvirksomheden, vi-des ikke, men der er ingen i sjakket,der er ivrige efter at rakke det hidtidi-ge arbejde ned.

Men der er facts, der ikke er til atkomme udenom.

VVS-montør Benny Johansen vur-derer, at ud af det arbejde, som detnye store sjak, hvor alle har papirernei orden, er i gang med at fuldføre, be-står en femtedel alene af at lave dettidligere arbejde om.

- Samlet set var det udførte arbej-de til dumpekarakter. Det kan jeg ro-ligt sige, for det var tydeligt at se, atdet ikke var udført af VVS’ere. Og der-udover kan vi jo se, at de har sprungetover de steder, hvor der var vanskelig-heder og problemer. Og så er de ellersbare kørt videre med det lettere arbej-de, og det er jo ikke en måde at arbej-de på, siger Benny Johansen.

- Noget af det er meget løst skruetsammen og andre steder er rørenekoblet skævt på. Der er også en del,der ikke er pakket ordentligt. Pakgar-net er blevet kørt af, og det giver utæt -heder, siger Benny Johansen.

Folkene i det nye sjak har alleredereppet, som efterreparationer i hvertfald hedder på de kanter, en hel delutætheder. Men utæthederne viser sig

Samlet set var arbejdet, der var udført af et sjak fra etvikarbureau til dumpekarakter. Det kan jeg roligt sige,for det var tydeligt at se, at det ikke var udført af hånd-værkere, siger VVS-montør Benny Johansen.

Sprinklerareppet og faf nyt sjak papirerne

Samlet set var arbejdet, der var udført af et sjak fra et vikarbureautil dumpekarakter. Det kan jeg roligt sige, siger VVS-montør Benny Johansen.

Blik og Rør • 1 • 2010 5

jo først, når man sætter tryk på, og detafslører hele tiden nye utætheder.

Så drypper det igenMens fagbladet er på pladsen, be-

gynder det at dryppe ned fra en af destore rørføringer på 10 tommer. Setnedefra har installationen umiddel-bart set ud til at være i orden, men detvar inden, der kom vandtryk på.

Blikkenslager Peter Gleerup fortæl-ler, at utætheden allerede viste sig vedet vandtryk på 8-9 kilo, - altså langt før

man når op på det tryk på 13 kilo, sominstallationen skal kunne klare.

- Hvad der er forklaringen lige her,er det for tidligt at sige noget om herog nu, men vi har andre steder set, atnogle af koblingerne er sprunget fra,fordi de ikke har været valset dybt, daman har brugt en forkert størrelse val-se, enten fordi de har haft for travlt, el-ler fordi de ikke har haft tilstrækkelighåndværksmæssig forstand, siger Pe-ter Gleerup.

Direkte livsfarligtDa sprinklerarbejdet oprindeligt varaftalt til at være færdig den 1. decem-ber, havde en del leverandører af frost-varer kalkuleret med at benytte frost-lageret fra denne dato. Med endispensation var dette set up muligt,men dispensationen røg sig en tur, daanlægget i frostlageret blev tryk-prøvet.

Med et fuldt vandtryk på 13 kilolød der pludselig et kæmpemæssigtbrag, så alt arbejde på pladsen gik istå. Et 10 tommer rør havde revet sigløs i koblingen med et sådant tryk, atdet havde flået nogle af bæringerneud af loftet. Samtidig fossede vandetud med en fart, der ville have kylet en-hver i nærheden de tre meter ned fradet indskudte dæk.

Det var en livsfarlig situation, mentilfældet ville, at ingen kom til skade.Men VVS-montør Carsten Marott drogbagefter et lettelsens suk, fordi hanvar på vej til at skulle op på det ind-skudte dæk og sætte flere bæringerop. Til alt held bliver han en smule for-sinket.

- Der lyder et kæmpemæssigt bragi rummet ved siden af, og jeg når ligeat tænke, at der var jeg på vej ind.Havde jeg ikke lige først skullet havesat mine kolleger i gang ved at givedem nogle mål, havde jeg været der-inde, og så tør jeg ikke tænke på, hvadder kunnet være sket, siger den 37-åri-ge VVS-montør.

rbejde fuldført

k med i orden

Trykprøven var ikke kommet op på mere end 8-9 kilo, før det begyndte atdryppe fra dette 10 tommer rør. Her erblikkenslager Peter Gleerup taget entur op i liften til den utætte kobling.

VVS-montør viser det 10 tommerrør, hvor koblingen ikke kunne

klare vandtrykket. Der lød et voldsomt brag, og trykket var så voldsomt, at flere af

bæringerne i loftet blev flået ud.

En lille del af det sto-re sprinklersjak på ialt 19 mand, der allehar papirerne i orden.

Foto: Lars Horn/Baghuset

6 Blik og Rør • 1 • 2010

● Sagerne om sjusk, grove overpriser og un-derbetaling af udenlandsk arbejdskraft påoffentlige byggeprojekter i Kø benhavn, kanbane vej for et utraditionelt samarbejde mel-lem Københavns Kommune og byens fagfor-bund.

For at stoppe underbetaling af uden-landsk arbejdskraft og anden svindel påkommunens byggeprojekter, er politikerneklar til at lade byens fagforbund kontrollerede virksomheder, som renoverer ejendomme,skoler og institutioner på skatteydernes reg-ning.

Faktisk står samtlige partier i KøbenhavnsBorgerrepræ sentation bag kravet om ordnedeforhold på de offentlige byggepladser. Sagtmed diplomatisk københavnerjargon betyderdet: Følg overenskomsten eller skrid.

- Vi har nogle rigtig dygtige fagforenings-folk i byen, som er gode vagthunde på byg-gepladserne. Jeg vil gerne takke dem for de-res store indsats og vil nu i dialog. Efter fleredumme sager er vi nødt til at tage kommu-nens regler seriøst, siger kultur- og fritidsborg -mester Pia Allerslev (V) til politikken.

Involveringen af de københavnske bygge-forbund sker efter en række afsløringer afbyggesjusk og underbetaling af tyske og pol-ske arbejdere på kommunale renoveringsop-gaver.

- Som venstre-kvinde har jeg det megetdårligt med at tvinge nogen til at skrive un-der på en overenskomst. Men firmaerne skalfølge overenskomsten, siger Pia Allerslev, derer ansvarlig for Københavns Ejendomme.

Fagforbundene ser frem til samarbejdetmed kommunen, og de har allerede opskrif-ten klar til, hvordan kontrollen kan medvirketil mindre sjusk og plat på kommunens byg-gepladser.

- Kommunen bør fremover informere fag-forbundene om de virksomheder, der arbej-der på kommunens byggepladser. Så kan vikontrollere, om firmaet har overenskomst ogforholdene i øvrigt er i orden. På den mådekan vi få ryddet ud i de værste plattenslage-re, og det vil være en fordel for både kom-munen, fagforeningerne og de ansatte påbyggepladserne, siger Allan Leegaard fra Rørog Blik i København.

Københavns Kommune ønsker fagforbund involveret i kamp mod underbetaling:

Følg overenskomsteneller skrid

Flere sager medplat og snyd på offentlige bygge-opgaver, baner nuvejen for, at Kø -ben havns Kommu-ne vil lade fagfor-bundene kontrolle-re forholdene påbyggepladserne.

Virksomheder, som udfører ar-bejde for Københavns Kommu-ne, skal følge overenskomsten.Kommunen vil derfor lade fag-foreningerne kontrollere omforholdene er i orden på byg-gepladserne.

Arkivfoto: Søren Madsen

Blik og Rør • 1 • 2010 7

SKAT har udgivet en pjece om multimediebeskatning. Den er letlæselig, men den er på en snes sider inklusiv et forslag til en tro og love erklæring. Fagbladet giver her denhelt korte version med fokus på mobiltelefonen, som stort set allemedlemmer har fået stillet til rådighed af deres arbejdsgiver

● Fra 1. januar 2010 skal du beskattes af multime-dier, der stilles til rådighed af din arbejdsgiver til pri-vat brug. Det betyder, at du bliver beskattet af fri te-lefon, computer og internetforbindelse. Du beskattesaf 3.000 kr. (2010-niveau) pr. år, uanset om du fårstillet alle tre ting til rådighed for privat brug.

Har du bærbare multimedier til rådighed på ar-bejdspladsen, er det relevant, at du aftaler med dinarbejdsgiver, om de må tages med hjem fra arbejds-pladsen eller ej. Tager du ikke bærbare multimediermed hjem fra arbejdspladsen, multimediebeskattesdu ikke.

Får du et fast månedligt telefontilskud fra din ar-bejdsgiver til dækning af telefonudgifter, uanset omdu afholder udgifterne eller ej, er det ikke omfattetaf multimediebeskatningen, men beskattes som hid-til som almindelig indkomst.

Det forhold, at du har multimedier til rådighedpå arbejdspladsen, udløser ikke i sig selv multimedi-ebeskatning. Det gælder også for bærbare multime-dier som f. eks. computer eller mobiltelefon. Almin-deligt privat brug af arbejdsgivernes multimedier fraarbejdspladsen, f.eks. at du bruger telefonen på ar-bejdspladsen til at ringe og aftale tandlæge tid, el-ler du tjekker og besvarer private e-mails på compu-teren på arbejdet har ikke skattemæssige konse-kvenser.

ArbejdsmobiltelefonHvis du tager en mobiltelefon med hjem fra ar-bejdspladsen, har du som udgangspunkt privatrådighed over mobiltelefonen og skal multimediebe-skattes. Du skal dog ikke multimediebeskattes, hvisdu og din arbejdsgiver opfylder nogle særlige betin-gelser.

•Din brug af telefonen er nødvendig for at kunneudføre arbejdet.

•Du har afgivet en tro og love erklæring til din ar-bejdsgiver om, at du kun bruger telefonen er-hvervsmæssigt.

•Din arbejdsgiver fører kontrol med, at du kun an-vender telefonen erhvervsmæssigt.Det er arbejdsgiveren, der vurderer om dine ar-

bejdsopgaver og/eller en fornuftig arbejdstilrette-læggelse gør, at det er nødvendigt, at du tager mo-bilen med hjem.

Du må ikke bruge mobilen privat, - heller ikke tilalmindelig privat brug fra din arbejdsplads. Modta-gelse af private opkald udløser ikke beskatning.

ComputerTager du en bærbar computer med ud fra arbejds-pladsen, kommer man stort set altid til at betale mul-timedieskat. Der er dog en undtagelse.

Din arbejdsgiver har stillet en firmabil til rådig-hed for dig til brug for arbejdet. Bilen parkeres veddin bopæl, da din arbejdsdag begynder og slutterder. I bilen er der fastmonteret en mobiltelefonog/eller en pc på en sådan måde, at de ikke kan ta-ges ud af bilen. Der er indgået en aftale om, at mo-biltelefonen/pc’en ikke må fjernes fra bilen, og at deikke må anvendes privat.

På den måde har du ikke multimedier til rådig-hed for privat brug, og din arbejdsgiver skal ikke føreyderligere kontrol med brugen af multimedierne.

Skat● Hvis man bliver beskattet af de3.000 kr., vil det for nogle betyde, atde skal betale mellem 1.200 og1.300 kr. årligt i skat (ca.100 kr. pr.måned). Personer, der betaler top -skat, vil skulle betale knap 1.700 kr.årligt i skat (ca.140 kr. pr. måned).

Erklæring● I Skats forslag til en tro og love erklæring understreges det, at mobiltelefonen i intet tilfælde må be-nyttes til private formål, men at der gerne må modtages private opkald.

Tillige understreges det, at arbejdsgiveren er forpligtet til at føre kontrol med medarbejdernes udgåen-de opkald. Det gør Skat i deres forslag til en tro og love erklæring opmærksom på med følgende ord:

Jeg er bekendt med, at min arbejdsgiver indhenter oplysninger om udgående opkald med henblik påkontrol af, at telefonen ikke benyttes privat. Data vil blive behandlet i overensstemmelse med personda-talovens regler.

HALLO- multimedieskat

Foto: Søren Madsen

På Blik og Rørs hjemmeside www.blikroer.dk finder du en genvej til Skats pjece om multimediebeskatning.

● Den nye multimedieskat medførertotalforvirring over det ganske land.Især håndværkere med en arbejdsgi-

verbetalt mobiltelefon rammes af dennye skat, som træder i kraft fra den 1.januar 2010.

Den ekstra skat kan dog undgås,hvis medarbejderen underskriver entro-og-love erklæring om, at mobilenikke bruges privat. Det kræver dogsamtidig, at arbejdsgiveren kontrolle-rer dette grundigt. For blot et enkeltprivat opkald er nok til at udløse enskatteregning på 3000 kroner omåret.

En rundspørge blandt udvalgte til-lidsmænd og sikkerhedsrepræsentan-ter fra en række af landets VVS-virk-somheder viser, at kun et fåtal af fir-maerne har vedtaget nye retningslin-jer for brug af mobil arbejdstelefonsom følge af den nye multimedieskat.

Medarbejderne ved derfor endnuikke, om de fra nytår bliver beskattetaf deres arbejdstelefon, eller om virk-somheden vil kompensere medarbej-derne på anden måde.

Blandt de virksomheder, som harstyr på multimedieskatten, vælger ho-vedparten at lade medarbejderne un-derskrive en tro-og-love erklæring på,at mobilen ikke bruges privat.

Nogle virksomheder ønsker om-vendt ikke at kontrollere medarbejder-nes brug af arbejdstelefon. Det udlø -ser derfor en ekstra beskatning til an-

satte med arbejdstelefon, som entenkompenseres ved et ekstra tilskud pålønsedlen hver måned, eller ved at ar-bejdstelefonen fremover må bruges tilprivate samtaler.

PC og internetHvad angår brugen af bærbare com-putere på jobbet, er reglerne mere spe-gede. Som hovedregel vil Skat ikkeblande sig i, om computeren brugesprivat på arbejdspladsen. Men tagescomputeren med hjem, går de som ud-gangspunkt ud fra, at den ikke kunbruges til arbejde. Og så skal der be-tales multimedieskat.

På samme måde går Skat også au-tomatisk ud fra, at en arbejdsgiverbe-talt internetforbindelse ikke kun bru-ges i erhvervsmæssig sammenhæng,men også privat. Derfor skal der altidbetales multimedieskat af arbejdsgi-verbetalte internetforbindelser.

Multimedieskatten i 2010 er på3000 kroner, og det uanset om manbeskattes af en arbejdstelefon, ellerom man samtidig har computer og in-ternetforbindelse stillet til rådighed afsin arbejdsgiver.

8 Blik og Rør • 1 • 2010

Fakta om multimedieskatten• Medarbejdere, der har telefon, computer og internetforbindelse, be-

skattes fra 1. januar 2010 med 3.000 kroner, hvis udstyret brugesprivat.

• En arbejdsgiverbetalt mobiltelefon udløser multimedieskat, med -mind re mobilen ligger på arbejdspladsen i fritiden.

• Skatten kan også undgås, hvis medarbejderen skriver under på entro-og-love erklæring om, at mobilen ikke bruges privat, og arbejds-giveren kontrollerer dette grundigt. Et enkelt privat opkald udløserskatten.

• En arbejdsgiverbetalt computer i hjemmet udløser multimedieskat,selv om den ikke bruges privat. Det er blot muligheden derfor, somudløser skatten.

Fra årsskiftet træder den omdiskuterede multimedie-skat i kraft. Men da kun et fåtal af landets VVS- ogskorstensfejerfirmaer har fastsat regler for fremtidigbrug af arbejdsmobil, kan mange ansatte se frem til enekstra regning fra Skat.

Kilde: Pjece om multimedieskat fra SKAT

MobilkaosMultimedieskat rammer VVS’ere og skorstensfejere:

Kun et fåtal af landets VVS-virksomheder har fastsat reg-

ler for, hvad den nye multi -medieskat betyder for medar-bejderne, viser fagbladets fo-respørgsel blandt tillidsmændog sikkerhedsrepræsentanter.

Foto: Søren Madsen

Blik og Rør • 1 • 2010 9

● Mens hovedparten af landets VVS-virk-somheder undersøger, hvordan medarbej-derne kan undgå den nye multimedieskat,så vælger andre firmaer at gå andre veje.Hos forsyningsselskabet Viborg Energi harfirmaet behov for at kunne komme i kon-takt med ansatte i tilfælde af nedbrud, ogdet behøver ikke at være en ulempe for deansatte.

Den midtjyske virksomhed har derfor be-sluttet, at når medarbejdere med arbejdste-lefon fremover bliver beskattet, så kan med-arbejderne samtidig vælge at bruge tele-fonen som de vil. Derudover vil medarbej-dere med arbejdstelefon få en kompensati-on på 250 kroner om måneden, til udlig-ning af den ekstra skat.

- Vi er jo en forsyningsvirksomhed, oghvis alle telefoner bliver lukket kl. 15.30, såvil det give nogle problemer. Derfor har fir-

maet valgt den her løsning, og det er vimedarbejdere udmærket tilfredse med, si-ger tillidsmand Michael Laursen fra EnergiViborg.

Også ansatte med arbejdstelefoner hosNCC bliver berørt af den nye multimedie-skat. Entreprenørvirksomheden ønsker ikkeat kontrollere, hvem medarbejderne ringertil, og firmaets ledelse har derfor besluttet,at alle medarbejdere med arbejdstelefonskal betale multimedieskat.

- Når vi ikke skal skrive under på noget,og når der ikke bliver holdt øje med, hvor-dan telefonen bruges, så giver det mulig-hed for at bruge telefonen privat. Alt i alt erdet en fordelagtig ordning for medarbejder-ne, siger tillidsmand i NCC Bjørn Terkelsen.

Han oplyser at alle timelønnede, som ar-bejdsmæssigt har behov for en telefon, bli-ver omfattet af ordningen med fri telefon.

Kompenseres med fri telefon og ekstra tillæg

● Når VVS-virksomhederne ikke har ta-get stilling, hvorledes de ønsker at ad-ministrere reglerne i den nye multime -dieskat, så ved de ansatte ikke, om derammes af den ekstra skat eller ej. Detskaber usikkerhed.

For at undgå multimedieskattenvælger svende i en række virksomhederderfor at aflevere deres arbejdsmobilhver dag til fyraften.

- Så længe der er usikkerhed og vi ik-ke præcis ved, hvad vi skal rette os efter,har vi indtil videre besluttet at lade te-lefonerne blive i firmaet efter arbejdstid,siger Michael Wadmann, der er ansathos Vestkystens VVS i Hanstholm.

Han og de 12 kolleger hos Vestky-stens VVS må derfor køre op til 40 kilo-meter ekstra i servicebilen hver enestedag, når de skal forbi virksomheden forat hente arbejdstelefonen om morge-nen og for at aflevere den igen om ef-termiddagen.

- I nogle tilfælde vil vi opleve, at vikører lige forbi vores egen bopæl for al-ene at køre ud på værkstedet for at af-levere vores mobiltelefon. Det er da lidttåbeligt, men vi vil ikke risikere at skullebetale skat af noget, som vi kun bruger

på arbejde, siger han. Også hos Bravida i Sønderborg, har

svendene indtil videre besluttet at ladearbejdstelefonerne bliver på arbejds-pladsen efter fyraften. Den nye multi-medieskat har været behandlet i firma-ets samarbejdsudvalg, men selvom flereforskellige muligheder for undgå multi-medieskatten har været undersøgt, harfirmaet endnu ikke meldt ud, hvordanmedarbejderne skal forholde sig til denekstra skat.

- Lige nu ved vi ikke, hvordan det he-le bliver løst på landsplan. Men blandtkollegerne i Sønderborg er vi enige omat lade telefonerne blive på arbejds-pladsen, hvis der ikke snart findes en til-fredsstillende løsning, siger Jacob Niel-sen, der er sikkerhedsrepræsentant hosBravida i Sønderborg.

Hos både Vestkystens VVS og Bravi-da vil medarbejderne med arbejdstele-fon kunne undgå multimedieskattenved at underskrive en tro-og-love er -klæring om, at mobilen ikke bruges pri-vat. Det kræver dog at arbejdsgiverenkontrollerer dette grundigt, for bare etenkelt privat opkald er nok til at udløseskatten.

Arbejdsmobilen afleveres på værkstedet

Selv om fleremedarbejdererammes af multi-medieskatten, såkan de tilgengæld brugetelefonen privat,og den løsning ertillidsmændeneMichael Laursenfra Energi Viborgog Bjørn Terkel-sen fra NCC godttilfredse med.

Hos både Vestky-stens VVS og Bravi-da i Sønderborg afleveres arbejds-mobilerne på ar-bejdspladsen til fyr aften, indtil derer fundet en tilfredsstillendeløsning på den nyemultimedieskat.

10 Blik og Rør • 1 • 2010

Når blikkenslager Ivan Røn-ne Petersen næste år fylder67 år, ryger invalidestøtten.Det vil han ikke finde sig i,og kampen for, at førtids-pensionister kan beholdeinvalidestøtten, skal nu afgøres i Landsretten.

�● Mappen med utallige brevvekslin-ger med myndighederne indeholderrigtig mange afslag, men det laderIvan Rønne Petersen sig ikke slå ud af.Den pensionerede blikkenslager erderfor gået til kamp mod systemet, forhan vil ikke acceptere, at han mistersin månedlige invalidestøtte på knap2500 skattefri kroner, når han til som-mer fylder 67 år.

- Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikkelængere kan modtage støtten, barefordi jeg fylder 67. De begrunder detmed, at jeg til den tid ikke længerehar et behov. Det er aldersdiskrimine-rende, og det bryder jeg mig ikkeom, siger Ivan Rønne Petersenom sagen, han kæmper påvegne af alle førtids-pensionister på in-validestøtte.

Støtten gives til førtidspensioni-ster med tabt arbejdsevne somhjælp til ekstra udgifter til medicin,hjælpemidler og den slags. Men selvom man som handicappet ikke bli-ver mindre syg med alderen, så fra-tages støtten den dag, modtagerenfylder 67 år. Det ønsker både IvanRønne Petersen, LandsforeningenFor Arbejdsskadede og flere handi-caporganisationer ændret.

Langt slagsmålEfter mange års arbejde som blik-kenslager var Ivan Rønne Petersensknæ ødelagte, og han fik derfor til-kendt førtidspension i 1998. Hjertetfungerer heller ikke optimalt, menda han for to år siden blev bekendtmed, at invalidestøtten bortfalder i2010, satte han sig for at kæmpefor sin sag.

Det skulle vise sig at blive etlængere slagsmål end forventet.Først klagede han over afgørelsentil Gladsaxe Kommune, hvor detendte med endnu et afslag. Siden ersagen også blevet afvist af Den So-ciale Ankestyrelse, Det socialeNævn og Byretten.

- De sagde nej alle sammen, sånu må den prøves i Landsretten, si-ger Ivan Rønne Petersen, som er klartil at føre sagen hele vejen til deneuropæiske menneskerettigheds-domstol i Strasbourg, hvis han hel-ler ikke får medhold i Landsretten.

Søger fri procesIvan Rønne Petersen får moralskstøtte fra Landsforeningen For Ar-bejdsskadede til at føre sagen. Ud-gifterne må han selv dække, men dasagen har principiel betydning foralle landets førtidspensionister medinvalidestøtte, så håber han på friproces.

- Jeg har søgt fri proces, men el-lers må jeg trække på min forsik-ring. Og rækker det ikke, må jegrundt med raslebøssen til de for-skellige fagforbund, siger Ivan Røn-ne Petersen, der har en fortid somak tiv tillidsmand i Rør og Blik Kø -benhavn.

Oddsene for at vinde sagen ergode. Flere vurderer nemlig, at de al-dersdiskriminerende regler er i stridmed nogle internationale konventio-ner, som Danmark har tiltrådt.

- En juraprofessor har kigget påsagen, og hun mener faktisk, at vihar en god sag, fortæller Ivan Røn-ne Petersen, hvis kone også misterinvalidestøtten næste år.

Samlet betyder det, at familienmister over 60.000 kroner årligt ef-ter skat, og de må derfor alene leveaf deres sparsomme folkepension.

Kampen for invalidestøtten harbragt Ivan Rønne Petersen på rund-tur til de politiske partier. Både So-cialdemokratiet, SF og Enhedslistenønsker loven ændret, men regerin-gen har indtil videre ikke været til athugge eller stikke i.

Til kamp for invalidestøtten

Pensioneret blikkenslager i sej kamp mod systemet:

Foto: Søren Madsen

Blik og Rør • 1 • 2010 11

Fra 2011 får Arbejdstilsy-net 21 millioner kronermindre til særlige tilsyn ihårde brancher. Det bety-der nedlæggelse af 50stillinger fra foråret 2010.

● Arbejdstilsynets kontrolbesøg på dedanske byggepladser vidner om gen-tagne problemer med arbejdsmiljøet.Alene på den seneste aktionsdag istarten af december blev der uddelthele 142 strakspåbud ved besøg på199 byggepladser over hele landet.

Derfor står nedskæringerne i Ar-bejdstilsynet (AT) i skærende kontrasttil den virkelighed, som er dagligda-gen på mange byggepladser. Netopderfor vil de 21 millioner kroner, somspares på det forebyggende arbejdeog særlige tilsyn i brancher med ned -slidning, ske på bekostning af arbejds-miljøet i byggeriet.

- Så længe der fortsat er store pro-blemer med arbejdsmiljøet i bygge-branchen, så giver det ingen meningat skære så drastisk i tilsynet med byg-gepladserne. Vi frygter, at de her be-sparelser vil få negative konsekvenserfor mange ansatte i byggeriet, sigerforbundssekretær i Blik- og Rørarbej-derforbundet Søren Schytte.

Minus på 21 mio. kr.Arbejdstilsynet mister i 2011 en bevil-ling på 71 millioner kroner. Dette villehave medført afskedigelse af over 100medarbejdere. Men en politisk aftalebegrænser nedskæringen til 20 millio-ner kroner om året frem til 2014, fordiArbejdstilsynet som modydelse fårtilført 50 millioner kroner fra Forebyg-gelsesfonden til øremærkede formål.

Derved mangler AT 21 millionerkroner. Men selv om besparelserneførst gælder fra udgangen af 2010,skal tilsynet også leve op til det årligerationaliseringskrav på 2 procent, sommekanisk beskærer tilsynet år efter år.Derfor mener ledelsen i tilsynet, at deter nødvendigt at skære 50 mand vækallerede fra foråret 2010.

- Regeringens spareiver kan på sigtvise sig at være en rigtig dårlig forret-ning for samfundet. Dårligere arbejds-miljø giver flere nedslidte og syge,som igen medfører øgede udgifter tilsygedagpenge, sygehusbehandling ogførtidspension, forklarer Søren Schytte. Fortsat for meget sjusk i byggeriet

● I starten af december gennemførte Arbejdstilsynet en storstilet ak-tion på byggepladser over hele landet. Og i lighed med tidligere ak-tioner måtte Arbejdstilsynet gribe ind over for alt for mange overtræ-delser af gældende love og regler på arbejdsmiljøområdet.

Arbejdstilsynet oplyser, at de ved aktionen besøgte 199 bygge-pladser over hele landet. På 95 af byggepladserne blev der ikke kon-stateret problemer, enten fordi forholdene var i orden, eller der ikkeblev udført arbejde på besøgstidspunktet.

Under de øvrige besøg blev der givet i alt 142 strakspåbud ellerforbud, som betyder, at arbejdet på byggepladserne blev stoppet, ind-til forholdene er i orden. Langt de fleste tilfælde handlede om fare fornedstyrtning. Flere af disse sager skal nu overvejes nærmere for at af-gøre, om de skal indstilles til retslige tiltaler.

Arbejdstilsynetskærer i forebyggelse

Sådan er besparelseni Arbejdstilsynet● Besparelsen er en konse-kvens af, at der med udgangenaf 2010 forsvinder 71 millionerkroner fra Velfærdsforliget. Arbejdstilsynet får til gengældtilført 50 millioner kroner fraForebyggelsesfonden. Det giveret minus på 21 millioner kroner,som skal findes gennem bespa-relser.

Arbejdstilsynet skalspare 21 millioner.Det vil gå ud over an-satte i byggeriet, hvorder er problemer medarbejdsmiljøet.

Arkivfoto

12 Blik og Rør • 1 • 2010

VVS’erne og blikkenslagerne hårdt ramt:

Højeste ledighedi seks årVVS’erne og blikkenslagerne går ud af 2009 med den højeste ledighed i seksår. Ledigheden på landsplan er på 6,9 procent, og vi skal tilbage til 2003 forat finde et år med flere arbejdsløse. Dengang var ledigheden i snit for heleåret på 7,5 procent.

Med en ledighed i 2009 på 6,9 procent er antallet af arbejdsløse VVS’ere ogblikkenslagere på landsplan firedoblet i forhold til 2008, hvor ledigheden varpå 1,6 procent.

Selv om VVS’erne og blikkenslagerne er hårdt ramt, er ledigheden endnu højere i alle andre byggefag med undtagelse af elektrikerne.

Som det fremgår af fagbladets gennemgang af den dystre stigning i ledig -heden i Blik- og Rørarbejderforbundets kredse, er ledigheden visse steder i lan-det mere en 9-doblet i forhold til 2008. Men den højeste arbejdsløs i 2009 harVVS’erne og blikkenslagerne haft i København og i Nordjylland.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Nordjyllandsteg ledigheden fra 1,8 pro-cent i 2008 til 7,7 procent i2009. Ledigheden er her-med 4-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Vestjyllandsteg ledigheden fra 0,7 pro-cent i 2008 til 6,2 procent i2009. Ledigheden er hermed9-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Østjylland stegledigheden fra 0,8 procent i2008 til 7,6 procent i 2009.Ledigheden er hermed 9-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Fyn steg ledig-heden fra 1,1 procent i 2008til 6,1 procent i 2009. Ledig-heden er hermed 6-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Sydjylland stegledigheden fra 0,7 procent i2008 til 4,3 procent i 2009.Ledigheden er hermed 6-dob-let siden 2008.

Nordjylland:4 x højere

Vestjylland:9 x højere

Østjylland:9 x højere

Sydjylland:6 x højere

Fyn:6 x højere

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

0

1

2

3

4

5

2008

2009

0

1

2

3

4

5

2008

2009

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

1,8%0,7% 0,8% 1,1%

0,7%

7,7%6,2%

7,6%6,1%

4,3%

2003

2004

7,5%6,7%

Blik og Rør • 1 • 2010 13

● Blik- og Rørarbejderforbundethar sammen med de andre byg-geforbund i BAT-kartellet adskilli-ge gange i 2009 forsøgt at råbeVK-regeringen op for at få den tilfor alvor at gribe ind mod stærktstigende ledighed i byggefage-ne.

Men VK-regeringen nægterhårdnakket at lytte. Men denvender ikke blot det døve øre tilbyggeforbundene, men også tilSocialdemokraterne, SF, Arbejds-bevægelsens Erhvervsråd og vis-mændene, som ellers ligger heltpå linje i forslagene til, hvad envækstpakke skal indeholde.

Byggeforbundene i BAT-kar-tellet forsøgte sig endnu en gangi begyndelsen af december. Herlød beskeden til VK-regeringen:Nu må vi have en gennemgri-bende plan for renovering ogvedligeholdelse sat i gang.

Selvom klimatopmødet net-op er gået i gang, er det ikkegået op for regeringen, at bygge-riet har rigtig meget at byde på iarbejdet for at reducere CO2-ud-slippet fra bygninger!

Masser at gøreBAT-kartellet har bl.a. foreslåetfølgende tiltag for at reducereCO2-udslip fra bygninger:

• For at opmuntre til energi-renovering skal private boligejeretilbydes attraktive lånemulighe-der, tilskuds- og fradragsordnin-ger.

• Der skal systematisk ind-samles og opgøres måltal for dekommunale bygninger og an-lægs fysiske tilstand og vedlige-holdelsesbehov med særligt fo-kus på energi-renovering. Heref-ter formuleres og indføres en po-litik på området, så efterslæbetsnarest muligt kan indhentes. Al-le offentlige bygninger skal væreenergirenoverede inden år 2018.

• Den enkelte husejer, virk-somhed og boligselskab skal til-bydes gratis rådgivning fra enenergikonsulent, som gennem-går boligen og præsenterer enrække idéer til energibesparendeinvesteringer samt økonomien iinvesteringerne og mulighedernefor tilskud og lån.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Sjælland Nordsteg ledigheden fra 1,3 pro-cent i 2008 til 7,0 procent i2009. Ledigheden er her-med 5-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Københavnsteg ledigheden fra 2,6 pro-cent i 2008 til 7,9 procent i2009. Ledigheden er her-med 3-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Sjælland Sydsteg ledigheden fra 1,2 pro-cent i 2008 til 6,7 procent i2009. Ledigheden er her-med 5-doblet siden 2008.

For VVS’erne og blikkensla-gerne i kreds Bornholm stegledigheden fra 2,9 procent i2008 til 6,3 procent i 2009.Ledigheden er hermed for-doblet siden 2008.

Sjælland Syd:5 x højere

Sjælland Nord:5 x højere

København:3 x højere

Bornholm:2 x højere

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

012345678

2008

2009

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2008

2009

1,2%2,9%

1,3%2,6%

7,0%7,9%

6,7% 6,3%

2005

2006

20072008

2009

4,3%

2,1%1,2%

1,6%

6,9%

VVS’ernes og blikkenslagernes ledighed

Endnu et råb om hjælp

Byggeriet har rigtig meget at byde på i arbejdetfor at reducere CO2-udslippet fra bygninger

Arkivfoto

● Der er skuet ekstra op for antalletaf kurser til skorstensfejere i 2010,og der er nu åben for tilmelding tilskorstensfejerfagets efteruddannel-sesprogram. Alle kurser afholdes påEUC Syd i Tønder, hvor tilmeldings-skemaer til kurserne kan rekvireres.

I overenskomsten er landetsskorstensfejere sikret fuld betalingfor deltagelse i samtlige efterud-dannelseskurser, så der er ingenundskyldning for ikke at lade ko-sten få en pause og blive opdateretpå de nyeste tiltag i branchen.

Efteruddannelse for skorstensfejere

Ajourføring af reglerfor brandpræventivttilsyn Love og bestemmelser,der ligger til grund for detbrandpræventive tilsyn.Meget teori og lidt praktik.Varighed: 5 dageDato:

08.02 – 12.0222.03 – 26.0316.08 – 20.0801.11 – 05.11

Blåflammebrændereog kondenserendekedler De nye blåflammebrændere ogkondenserende kedler.Lige dele teori og praktik.Varighed: 3 dage Dato:

11.01 – 13.0129.03 – 31.0326.05 – 28.0507.06 – 09.0628.06 – 30.0602.08 – 04.0806.09 – 08.0918.10 – 20.1025.10 – 27.10

Indregulering og kontrol af biobrændselsanlæg Indregulering af stokerfyredebiobrændselsanlæg og økono-mimåling på anlæggene.Lidt teori og meget praktik.Varighed: 3 dageDato:

12.04 – 14.04 13.09 – 15.09

Rensning og måling afoliefyrsanlæg Rensning, vedligeholdelse ogkontrol af oliefyrsanlæg.Lige dele teori og praktik.Varighed: 5 dageDato:

22.03 – 26.0313.12 – 17.12

Skorstenes installeringog reparation Opbygning af skorstene ogmontering af foringer.Lidt teori og meget praktik.Varighed: 5 dageDato:

08.11 – 12.11

Tæthedsmåling af bygninger Måling af bygningers tæthedog lovgivningen for området.Varighed: 3 dageDato:

30.08 – 01.09

Vejledning om forebyggende miljøforanstaltningerMetoder til begrænsning afskadelige stoffer og partiklerved fyring med fast brændsel.Lige dele teori og praktikVarighed: 5 dageDato:17.05 – 19.0509.08 – 11.0811.10 – 13.10

Vurdering af bygningsmaterialer Anvendelse og kendskab tilbrandadskillende beklædningerog konstruktioner i byggeri.Meget teori og lidt praktik.Varighed: 3 dageDato:

03.05 – 05.0520.09 – 22.09

Kursusplan 2009Landets skorstensfejere har god grund til at smidekosten, og deltage i et eller flere af fagets efter -uddannelser i 2010.

Arkivfoto: Søren Madsen

TilmeldingTilmeldingsskemaer rekvireres ved henvendelse til EUC Syd i Tønder:

Dorte Mensel Direkte telefon 7412 4601Mail: dm@eucsyd.dk

14 Blik og Rør • 1 • 2010

Blik og Rør • 1 • 2010 15

● Der er ikke mindre end 75 faglige kurser (og en hel række almene kur-ser) at vælge imellem i det katalog for 2010, som blev sendt ud med for-rige fagblad. Ved at kigge ind på www.vvskurser.dk kan man se, hvornårhvert enkelt kursus bliver gennemført og på hvilke skoler. Det er også herman kan tilmelde sig.

Hvis kurserne er markeret med et G ud for datoen på www.vvskur-ser.dk, betyder det en garanti for, at kurset bliver gennemført, når manfra skolen har modtaget en bekræftelse på sin tilmelding. Kurserne eråbne for alle med en VVS-faglig baggrund eller tilsvarende.

Som et eksempel på de mange spændende tilbud, kan man nævnede helt nye kurser i energirådgivning – Tjek på energien, hvor man bliverbedre til at hjælpe danskerne med at spare på energien såvel i privatbo-ligen, i de kommunale institutioner, i kontordomicilet eller i industrivirk-somheden.

Andre eksempler på de mange spændende tilbud er f.eks. kurset ivarmepumper eller kurset i solceller på tag og facader.

DS Efter-uddannelse● Der er 42 kurser i det nye uddan-nelseskatalog fra DS Efteruddannel-se, som dækker første halvår 2010.Hele kursusprogrammet kan ses påwww.smu.dk, og her man også kan til-melde sig kurserne.

Man kan kun deltage på disse kur-ser, hvis man er ansat i en VVS-virk-somhed, der har en såkaldte Smede-mester-overenskomst, - altså en over-enskomst, som er indgået mellem bl.a.Blik og Rør og DS Håndværk & Indu-stri.

Som et eksempel på de mangespændende tilbud kan nævnes kurseti Varmepumpeordningen, der giveradgang til optagelse i denne ordning.På kurset får man bl.a. tips og fidusermed hensyn til installation, drift, ser-vice og vedligehold.

Som andre eksempler i en lidt an-den boldgade er kurserne ”Coaching –dig selv i rollen som coach” og ”Sam-arbejde på virksomheden”.

VVS-branchens efteruddannelseArkivfoto: Søren Madsen

Mange spændendefaglige efter-uddannelseskurserBlik og Rør og arbejdsgiverne udbyder masser af gode faglige kurser i de nyekursuskataloger fra henholdsvis El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariatog DS Efteruddannelse

Opbakningen er overvæl-dende og knap 100 VVS’e-re har allerede deltagetpå de første tre kurser i”Tjek på energien”.

● Selv om VVS’erne hver dag bidragertil et mere effektivt energiforbrug, såkan man stadig blive bedre til at spot-te rentable energieffektiviseringer, nårman er ude hos kunderne. Det er for-målet med den række af energikurser,som Blik- og Rørarbejderforbundet ogarbejdsgiverne i TEKNIQ arrangerer ifællesskab.

Interessen for kurserne er overvæl-dende, og knap 100 VVS’ere har del-taget på de første tre kurser iAalborg, Odense og Søborg.

- Det er jo sådan, at kunder-ne gerne vil have, at vi kommermed gode forslag til energibe-sparelser. Det forventer de fak-tisk af os, siger Kenneth Hansen,som deltog på kurset i Odensesammen med tre kolleger fraMidtfyns VVS Comfort.

Og kollegaen Bjarne Sørensenhar også bemærket, at kunderne iforhold til tidligere ønsker mere vi-den om energibesparende installa-tioner.

- Vi får rigtig mange spørgsmålom besparelsesmuligheder ude hoskunderne. Og rigtig meget af det dre-jer sig om økonomi, og hvorvidt inve-steringen nu kan betale sig, forklarerhan.

Kompakt program”Tjek på energien” er et kursus af éndags varighed, hvor deltagerne intro-duceres til en række energibesparendeVVS-installationer som solvarme, jord-varme, pumper, vandinstallationer,var meanlæg og ventilation.

Og selv om programmet er omfat-tende, fik deltagerne masser af kon-kret viden med hjem til værktøjskas-sen.

- Jeg er noget overrasket over, hvorstore energigevinster, der kan hentesmed forholdsvis overkommelige inve-steringer. Og tæller man de forskelligemuligheder sammen, så er der rigtigmeget at spare for forbrugerne, sigerJannik Mahncke.

Til kurset fik alle deltagerne udle-veret en håndbog, som indeholder enrække konkrete bud på energirigtigeinstallationer. Bogen er derfor et vel-egnet værktøj til den klimabevidstehåndværker.

- Her kan jeg se, at udgiften til enny cirkulationspumpe er tjent hjem ef-ter tre år. Det er sådan nogle konkreteting, vi kan bruge ude hos kunderne,forklarer Jannik Mahncke.

El og isoleringSom en del af kurset bliver deltagerneogså informeret om de store energibe-sparelser, der kan hentes ved at vælgede rigtige el-installationer. Isoleringhar også stor betydning for forbruger-

nes samlede energioptimering, forhvad nytter et effektivt varmeanlæg,hvis varmen alligevel forsvinder udgennem et utæt og uisoleret tag.

- Det er vigtigt at vide noget omandre fag, så vi kan give en ordentligvejledning ude hos kunderne. Især påel-området bør vi vide mere om tinge-

ne, for flere og flere VVS-installationerer elektronisk styret, så det skal vi ha-ve styr på, siger Frank Rasmussen.

Klar til flere kurserEfter en hektisk dag på skolebænkenfik de fire VVS’ere fra Midtfyns VVSComfort masser af ny inspiration med

fra kurset, som de kan bruge i deresdaglige arbejde.

- Ofte kan det godt være lidt sværtat forklare kunderne, hvordan og hvormeget de her energioptimeringer reeltbetyder. Derfor er det godt med denher type kursus, hvor tingene bliver satind i den rigtige ramme. Det er megetkonkret og brugbart, siger Frank Ras -mussen.

Det er planen, at introkurset ”Tjekpå energien” følges op med flere kur-susaktiviteter, som skal gøre landets VVS’ere endnu bedre i stand til at fo-reslå energibesparelser til glæde forbåde kunder og klima. Og opfølg-ningskurserne bliver også med delta-gelse af VVS’ere fra Midtfyns VVSCom fort.

- Vi vil gerne lære mere om de herting, og derfor deltager vi også på denæste kurser. For jo mere vi ved omdet her, jo bedre kan vi vejlede kun-derne, lyder det samstemmende fra defire kollger.

16 Blik og Rør • 1 • 2010

Populære e

Bjarne Sørensen, Kenneth Hansen, Jannik Mahncke og Frank Rasmussen fraMidtfyns VVS Comfort er klar.

Stor opbakning til Tjek på energien:

Der er stor interesse for at del-tage på introkurset ”Tjek påenergien” og knap 100 VVS’erehar allerede deltaget på de treførste kurser i Aalborg, Odenseog Søborg.

Foto: Nils Lund Pedersen

Foto: Nils Lund P

edersen

Blik og Rør • 1 • 2010 17

● “Tjek på energien” er et endags intro-kursus, som i første omgang afholdes 11steder i landet. Blik- og Rørarbejderfor-bundet og TEKNIQ arbejder allerede nupå, at kurset følges op med en række kur-sustilbud inden for energiområdet.

Endagskurset giver deltagerne engrundlæggende forståelse for, hvorforder skal spares på energien, således atde er i stand til at påpege en række mu-ligheder for energibesparelser i forholdtil vand, varme, ventilation og el. Herud-over introduceres deltagerne til de loveog regler, som har betydning for detenergibesparende arbejde.

Kurset er skruet sådan sammen, at al-le de medarbejdere, der deltager, kan fåAMU-godtgørelse.

Sådan tilmelder du dig • Tilmelding til kurset“Tjek på Energien” kan ske via hjemmesiden www.vvskurser.dk, hvorman også kan se den præcise adresse på de enkelte kursussteder.

Arkivfoto: Poul-Erik Rath Holm

Her udbydes kurset ”Tjek på energien”19. november 2009 Tech College Aalborg (er afholdt)26. november 2009 Syddansk Erhvervsskole i Odense (er afholdt)1. december 2009 TEC- Teknisk Erhvervsskolecenter i Søborg (er afholdt)5. januar 2010 Århus Tekniske Skole (ledige pladser)6. januar 2010 Uddannelsescenter Herning (ledige pladser)7. januar 2010 Hansenberg i Kolding (ledige pladser)13. januar 2010 EUC Syd i Sønderborg (ledige pladser)14. januar 2010 EUC Vest i Esbjerg (ledige pladser)25. januar 2010 EUC Sjælland i Næstved (ledige pladser)26. januar 2010 Roskilde Tekniske Skole (ledige pladser)27. januar 2010 Bornholms Erhvervsskole (ledige pladser)

Det er stadig ledige pladser på nogle af de resterende otte kurser i ”Tjek på energien” som afholdes i januar.

Skal du også have Tjek på energien?

nergikurser

Fra 2011 kan borgerne ihovedstaden skylle af-føringen ud med god sam-vittighed. Til den tid vil af-føringen fra knap 1 milli-on borgere være klar til atgive fjernvarme til dekøbenhavnske stuer.

● Et nyt system gør det muligt at om-danne afføringen til brændbart slam.En gigantisk slamovn opføres ved Ly-

netten på Amager, og fra 2011 er an-lægget klar til at levere fjernvarme tilkøbenhavnerne.

Hidtil har eksperter kaldt det deci-deret umuligt at skabe CO2-neutralenergioverskud fra slamforbrændin-gen. Det er den påstand, Lynettefæl-lesskabet nu gør til skamme, når demed et avanceret og nyudviklet anlægomdanner afføring til fjernvarme.

- Lidt forenklet går det ud på atkondensere røggassen, når man af-brænder slammetfra spildevandet

og udnytte varmen maksimalt. Tidli-gere blev det sendt ud af skorstenensom vanddamp, men med det nye an-læg kan vi genbruge det til fjernvar-me, siger Lynettefællesskabets direk-tør Torben Knudsen.

Fra afføring til varmeDet er verdens mest energieffektiveslamforbrændingsanlæg, som Lynette-fællesskabet opfører på Amager, oganlægget er udviklet i samarbejde

med den tyske ingeniørvirksom-hed BAMAG GmbH og

Rambøll Danmark.

Inden spildevandet fra hovedsta-dens knap en million borgere kan bru-ges i forbrændingsanlægget, er detførst en tur forbi en af Lynettefælles-skabets to rensningsanlæg. Her centri-fugeres skidtet for at mindske indhol-det af vand, og det tilbageværendeslam transporteres derefter til for-brændingsanlægget Lynetten.

Den nye forbrændingsovn på Ama-ger kan brænde mere end to tons slami timen. Og via et nyudviklet rørgas -kondenseringsanlæg varmes det vandop, som distribueres ud til de køben-havnske fjernvarmekunder.

- Vi er de første, der genanvenderenergien fra slamforbrændingen pådenne måde. Og selvom det er vorespligt som miljøvirksomhed at tænke idisse baner, ser jeg det alligevel somen lille sejr, siger Torben Knudsen, derglæder sig over, at man har fundetfrem til en løsning, der både kommerborgerne og miljøet til gode.

18 Blik og Rør • 1 • 2010

Afføring omdannes til fjernvarme:

Varme på vej!

Afføringens vej til stuerne● Fra toilettet ledes afføringen gen-nem kloakken og ud til et af Lynette-fællesskabets to rensningsanlæg påenten Refshaleøen eller ved Damhus -åen i Valby. På rensningsanlæggetsynker skidtet til bunds, og efter enkemisk behandling og centrifugeringom dannes blandingen af afføring,urin og vand til slam.

Slammet transporteres derefter tilforbrændingsanlægget Lynetten, hvorforbrændingen via et nyt rørgaskon-denseringsanlæg omdanner slammettil den varme, som distribueres ud tilde københavnske fjernvarmekunder.

Så er der varme på vej. Fra 2011 omdannes køben-havnernes afføring til fjern-varme til byens stuer.

Ventilationsanlæg er normalt med tilat sikre det gode indeklima, men an-læggenes filtre kan blive en forure-ningskilde, hvis de ikke bliver skiftethyppigt nok, viser undersøgelse fraDanmarks Tekniske Universitet.

● Hvis en sur lugt af støvede tæpper og gamle møb-ler hænger i luften på kontoret mandag morgen,trænger ventilationsanlægget nok til at få skiftetfilt re. Beskidte filtre er ofte årsag til dårligt indekli-ma, som kommer til udtryk ved svien i øjnene, irrite-rede slimhinder, træthed og hovedpine.

- Der sker en kemisk reaktion på filtrene i venti-lationsanlæg, så ozon i luften reagerer med skidtetpå filtrene. Det danner nye partikler, som skaberubehag. Vores forsøg viser, at lugten af beskidte filt -re opleves som værre end lugten af forurening, somville komme ind uden filtrene, fortæller professor ogcenterleder Bjarne W. Olesen fra DTU Byg.

Skift filtreneDet gælder altså om at få skiftet filtrene. Og det erikke et alternativ at droppe ventilationen.

- Folk får sjældent luftet nok ud. Aktiv ventilati-on sikrer, at luften udskiftes konstant, og at varmengenvindes og ikke bare ryger ud ad vinduet, forkla-rer Bjarne W. Olesen.

I undersøgelsen fra DTU er forskellige filtres ev-ne til at fjerne de ubehagelige partikler fra luftenblevet undersøgt. Et aktivt kulfilter kan absorberepartiklerne, men under alle om stændigheder gælderdet om at skifte filtrene hyppigere, hvis man vil und-gå dårligt indeklima. Det er ikke muligt at sætte enfast frekvens på, hvornår filtre skal skiftes, men somhovedregel er det mindst to gange om året, pointe-res det i undersøgelsen.

Ventilationsanlæg skal vedligeholdesDet er relativt enkelt at skifte filtre i ventilationsan-læg. Ofte har anlæggene en såkaldt filtervagt, sommåler tryktabet og giver alarm, når filtret skal skif-tes.

- Mange glemmer, at et ventilationsanlæg skalholdes ved lige. Første skridt er at sikre allerede nåranlægget installeres, at der er nem adgang til dekomponenter, som skal inspiceres eller skiftes, ek-sempelvis filtre. Og så er det en god idé at have fa-ste planer for, hvornår man tjekker filtrene, sigerBjarne W. Olesen fra DTU Byg.

Blik og Rør • 1 • 2010 19

Arkivfoto:Michael Bo Rasm

ussen

Beskidte ventilationsfiltre giver dårligt indeklima

Beskidte filtre i ventilationsan-læg kan give problemer medindeklimaet. Derfor er det vig-tigt at vedligeholde ventilati-onsanlægget regelmæssigt.

● A-kassen for blikkenslagere, VVS’e-re, rørlæggere, skorstensfejere og ma-lere er igen med helt fremme i fører-feltet, når det gælder medlemstilfreds-hed. Det viser den nyeste undersøgel-se blandt alle landets arbejdsløsheds-kasser, som Arbejdsdirektoratet hargennemført sammen med Handels-højskolen i Aarhus. Igen, igen, igen ogigen, for det samme var også tilfældeti de fire foregående tilfredshedsunder-søgelser, der er gennemført siden2001.

I 2008 blev a-kassen sammenlagtmed malernes i Byggefagenes Ar-bejdsløshedskasse (BFA). Men trodsen del administrative udfordringer iforbindelse med sammenlægningen,fastholdes det høje serviceniveau, og itilfredshedsundersøgelsen rangererBFA på en samlet femteplads blandtlandets 30 arbejdsløshedskasser.

- God medlemsservice i forbindelsemed ledighed er altafgørende formedlemmernes tilfredshed med a-kas-sen, og derfor er vi både glade og stol-

te over undersøgelsens resultater, si-ger Bjørn Fridthjof, der er hovedkasse-rer i Blik- og Rørarbejderforbundet.

I top som jobformidlerNår det gælder den konkrete jobfor-midling af relevante jobs, mulighedfor at vende tilbage til arbejdsmarke-det og kendskabet til medlemmernesfag, er medlemmerne så tilfredse meda-kassens service, at BFA snupperførstepladsen i de tre kategorier foranalle landets øvrige arbejdsløshedskas-ser.

Og stort set på alle parametre i un-dersøgelsen rangerer BFA i den bedstehalvdel. Kun hvad angår informatio-ner på hjemmesiden, og mulighedenfor elektronisk indlevering af dagpen-gekortet, ligger tilbagemeldingerneunder gennemsnittet.

- Vi lægger meget vægt på under-søgelsens konklusioner. Derfor evalue-rer vi også tilbagemeldinger nøje, så viogså i fremtiden kan tilfredsstille med-lemmerne behov for en god og servi-

ceorienteret a-kasse, siger Bjørn Fridt-hjof.

I de fire tidligere undersøgelser harBlik- og Rørarbejderforbundets a-kassehentet flotte resultater målt på med-lemmernes tilfredshed. Det er såledesblevet til en andenplads i 2003, entredjeplads i 2007, en femteplads i2001 og en syvendeplads i 2005.

20 Blik og Rør • 1 • 2010

Byggefagenes A-kasse klarer sig godt i ny undersøgelse:

I front med de bedste Medlemmerne er rigtig godt tilfredse den behandling,de får i a-kassen. Faktisk er Byggefagenes Arbejdsløs-hedskasse den bedste arbejdsløshedskasse i landet, nårdet gælder hjælp til jobformidling og kendskab til med-lemmernes beskæftigelsesmuligheder, viser den senestetilfredshedsundersøgelse blandt alle landets a-kasser.

God medlemsservice er altafgøren-de, og derfor er hovedkasserer BjørnFritdhjof glad for at tilfredsheds -undersøgelsen placerer BFA blandtlandets allerbedste a-kasser.

Service-eftersynDet er de positive tilbagemeldinger framedlemmerne, der sikrer BFA en place-ring som en af landets bedste a-kasser.

● Når man kigger på den samlede medlemstilfreds-hed, placerer BFA sig som den femtebedste a-kasse ilandet. Men trods den høje grad af tilfredshed, er med-lemmernes forventning til deres a-kasse ikke mindreend medlemmernes i andre a-kasser.

Tværtimod. På forventningsbarometret har blik- ogrørarbejderne meget høje forventninger til deres a-kas-se, så de skal også indfries, hvis medlemmernes tilba-gemeldinger skal være positive.

Det er de på langt de fleste områder, og fagbladetviser her, hvordan medlemmerne i Byggefagenes Ar-bejdsløshedskasse svarede på en række spørgsmål omservicen i deres a-kasse.

Symbolerne markerer om svarene ligger over ellerunder gennemsnittet i landets a-kasser. Tommel op be-tyder selvfølgelig over gennemsnittet, mens tommelned ned betyder det modsatte. En pokal betyder, atBFA scorer højeste antal point i kategorien blandt allelandets 30 a-kasser.

• Breve og informati-onsmateriale fra a-kas-sen er let at forstå.

• A-kassens udbetalin-ger er uden fejl.

• Pengene fra a-kassenkommer til tiden.

• A-kassens sags -behandling er tilfreds-stillinde.

• Min a-kasse tilbydermig en god service oginformation via hjem-meside.

• Jeg har gode mulig-heder for selvbetjeningvia hjemmesiden, f.eks. at indtaste dag-pengekort til a-kassenelektronisk.

• Min a-kasse er godtil at vejlede mig ommine rettigheder ogpligter som ledig.

• Min a-kasse er godtil at hjælpe mig medat få udarbejdet et relevant CV til minjobsøgning.

• Min a-kasse er godtil at rådgive om minjobsøgning.

Blik og Rør • 1 • 2010 21

Nye dagpengesatser i 2010Satserne for dagpenge og efterløn reguleres med 3,7 procent fra den4. januar 2010.

Dagpenge - lønmodtagere. Sats i kr. pr. dag 2009 2010Fuldtidsforsikrede, maks. 725,- 752,-Mindstesats 595,- 617,-

Arbejdsgivers dagpengegodtgørelse (G-dage). Maks. sats i kr. pr. dag 2009 2010Hel dagpengegodtgørelse 725,- 752,-Halv dagpengegodtgørelse 363,- 376,-

Efterløn. Maks. sats i kr. pr. dag 2009 2010Fuldtidsforsikrede – 91 % sats 660,- 684,-Fuldtidsforsikrede – 100 % sats 725,- 752,-Fuldtidsforsikrede overgået fra overgangsydelse – 82 % sats 595,- 617,-

Fra slutningen af januarudbetaler a-kassen ikkelængere dagpenge hver14. dag. Fremover vil udbetalingerne foregå éngang om måneden – og bagud.● I stedet for at udfylde dagpenge-kortet hver 14. dag skal ledige med-lemmer af Byggefagenes Arbejdsløs-hedskasse kun udfylde kortet en gangom måneden. Ændringen træder ikraft fra den 25. januar 2010.

Det er folketinget, som har beslut-tet at alle a-kasser skal overgå tilmånedsudbetaling, og herefter bliverdagpenge, uddannelsesydelse, ogVEU-godtgøelse udbetalt månedsvis –som det allerede er tilfældet med ef-terlønnen.

Den sidste 14-dages udbetalingdækker således den ledighedsperiode,der udløber søndag den 24. januar.For denne periode sker udbetalingenfredag den 29. januar.

Herefter er perioderne på fire ellerfem uger, der altid slutter næstsidstesøndag i en måned med udbetalingefterfølgende fredag - således atnæste udbetaling foregår den 26. fe-bruar.

Med overgangen til månedsudbe-taling er Byggefagenes Arbejdsløs-hedskasse en af de sidste a-kasser ilandet, som går væk fra 14-dages ud-betalingen.

A-kassenovergår tilmåneds-udbetaling

Arkivfoto

• Min a-kasse ergod til at hjælpemed at finde relevante job.

• Min a-kasse kender mit fag ogmit arbejdsmarked.

• Min a-kasseshjælp er alt i alt god i forhold til atkomme tilbage påarbejdsmarkedet.

• Jeg oplever a-kas-sens markedsføringsom troværdig.

• Min a-kasse givermig alt i alt god service.

● Krisen i finanssektoren er åbenbartved at være forbi. For både PensionDan-mark og Industriens Pension, hvor med-lemmerne i Blik og Rør har deres over-enskomstsikrede pensionsopsparing,melder om rigtig gode resultater i 2009.

Således forventer PensionDanmarkat kunne give sine medlemmer en rente-tilskrivning på opsparingen til den livs-varige alderspension, som udgør halvde-len af opsparingen, på 7,5 pct. efter skati 2009.

Endnu bedre ser det ud på medlem-mernes opsparing til rate- og kapitalpen-sion. Her forventer PensionDanmark enrentetilskrivning på omkring hele 13 pct.efter skat, hvilket er uhørt højt set i for-hold til finanskrisens indtog i efteråret2008.

- Verdensøkonomien har været igen-nem en meget turbulent periode. Hel-digvis har de finansielle markeder rettetsig siden foråret. Det er glædeligt og be-tyder, at vi ser ud til at komme ud af

2009 med et rigtig godt investeringsre-sultat. Det kommer naturligvis voresmedlemmer til gode i form af konkurren-cedygtig rentetilskrivning, siger admini-strerende direktør i PensionDanmark Tor-ben Möger Pedersen.

Fast rente i 2010Også Industriens Pension har i det for-løbne år haft høje afkast på aktier ogvirksomhedsobligationer, og pensionssel-skabet er på vej mod et af de bedste in-vesteringsresultater i selskabets historie.

På den baggrund er medlemmerne iIndustriens Pension sikret seks procent ikontorente i 2010.

- I en tid med stor usikkerhed er detmeget tilfredsstillende, at vi både kan gi-ve vores medlemmer en høj rente og ga-rantere dem en god pension. De behøverikke at bekymre sig om, hvordan finans-markederne udvikler sig, siger adm. di-rektør Laila Mortensen, Industriens Pen-sion.

22 Blik og Rør • 1 • 2010

● Fordelene ved akkordarbejdeer mange. Lønnen er generelthøjere end timelønnen, man bli-ver god til at arbejde i team ogman lærer at kende sit egetværd.

Lær mere om mulighedernemed akkordarbejde på det kom-mende rørprislistekursus, som af-holdes fra mandag den 8. feb -ruar til fredag den 12. februar2010 på Metalskolen Jørlunde.

Blik- og Rørarbejderforbundetdækker alle omkostninger vedkurset, og tilmelding foretagesved at kontakte Margit Anderseni Blik- og Rørarbejderforbundetpå tlf. nr. 3638 3638.

Vil du vide,hvad du er værd?

● Landets skorstensfejere havde i 2009 i gennemsnit enledighed på 3 procent. Det er langt under næsten alle an-dre faggrupper. Men mod slutningen af året steg den me-get, og i øjeblikket er ledigheden oppe på 5 procent.

Ledigheden på 3 procent i 2009 er næsten en tredob-ling i forhold til året før, hvor landets skorstensfejere meden ledighed på kun 1,1 procent stort set ikke kendte til le-dighed.

Set over året har skorstensfejerne i Nord-, Vest- ogØstjylland haft den største ledighed på 3,8 procent. Forskorstensfejerne i det sydjyske og på Fyn har ledigheden igennemsnit været på 2,8 procent, mens landets øvrigeskorstensfejere på Sjælland, København og Bornholm harhaft en ledighed på 2,6 procent.

Skorstensfejernes ledighed tredoblet

Godt år for medlemmernespensions -selskaberBåde PensionDanmark og Industriens Pension har klaretsig godt i 2009. Det er godt nyt for medlemmernes pen -sionsopsparing, som begunstiges med ekstra gode rente-tilskrivninger.

Godt år for medlemmernespensions -selskaber

Arkivfoto: Søren Madsen

Arkivfoto: Søren Madsen

Blik og Rør • 1 • 2010 23

● Det er ikke altid lige nemt at væreen ny og ung lærling. Overgangen fraskole til arbejdsmarkedet er svær, ogen uheldig start på læretiden kan for-følge en lærling gennem hele uddan-nelsen.

Hos Fredensborg VVS havde enlærling også svært ved at vænne sigtil de nye omgivelser, og firmaet varfaktisk indstillet på at få ophævet ud-dannelsesaftalen. Men en indsats frafirmaets lærlingementor vendte op ogned på problemet, og lærlingen er idag en af firmaets dygtigste lærlinge.

- Han fik en chance, og efter engod snak med ham ændrede tingenesig i den rigtige retning. I dag er hanen af de bedste lærlinge i firmaet, ogfordi han er blevet rigtig dygtig, for-venter vi os meget af ham til svende-prøven, fortæller Martin Bormann, derhar været lærlingementor for de ottelærlinge, som i øjeblikket er i lære hosFredensborg VVS.

Styrker fællesskabetOgså hos John Jensen VVS i Hedehu -sene har de en lærlingementor, derfungerer som problemknuser og dag-ligt bindeled mellem firmaets 12lærlinge og resten af firmaet.

- Han er tættere på lærlingene, ogderfor bliver der grebet hurtigere ind,hvis en lærling har nogle problemer.

Det fungerer rigtig godt, siger TonniEversen, der ud over at være i lære hosJohn Jensen VVS også er formand forBlik og RørUngdom.

En lærlingementor kan have man-ge opgaver. Det kan være alt fra at sør-ge for, at nye lærlinge får en god startpå læretiden, følge lærlingene skole-ophold og faglige udvikling og til atløse problemer af forskellig art.

Fællesskabet mellem lærlingeneprioriteres også højt hos de to sjæl-landske VVS-firmaer, og det gode sam-menhold har en positiv effekt på ar-bejdsklimaet.

- Lærlingenes sygdom og fravær erfaldet markant, efter jeg er blevet lær -lingementor. Og lærlingene siger selv,at de har mere lyst til at komme på ar-bejde, når der er en god stemning påarbejdspladsen, forklarer Martin Bor-mann, som får opbakning fra forman-den i Blik og RørUngdom.

- Det kan jeg godt genkende. Engod snak med de lærlinge, som harproblemer, er mange gange nok til atløse tingene, så et stærkt socialt fæl-lesskab hjælper meget, siger TonniEversen.

Klar anbefaling Både Martin Bormann og Tonni Ever-sen anslår, at firmaer med mange lær -linge kan drage fordel af at have en

lærlingementor. Men trods de mangefordele og gode erfaringer fra JohnJensen VVS og Fredensborg VVS, så erdet ikke ensbetydende med, at det eren god løsning for alle firmaer.

- Man skal ikke bare have en men -tor, fordi det lyder godt. Indsatsen skalprioriteres, og det kræver også, at densom bliver mentor, virkelig brænder foropgaven. Ellers fungerer det ikke, sigerformanden for Blik og RørUngdom.

- Det kræver også, at man er et vist

antal lærlinge. Man skal op på en fem-seks stykker, før det vil fungere godt,supplerer Martin Bormann, der udoveren stor portion personlig tilfredsstillel-se nyder opgaven som mentor for fir-maets lærlinge.

- Jeg synes, det er utroligt spænd-ende og en fed opgave. Indsatsen ermed til at få mere tilfredse lærlinge,og det styrker sammenholdet i hele fir-maet, lyder det fra lærlingementorenhos Fredensborg VVS.

Lærlingesiden

Firmaer med mange lærlinge kan have fordel af enlærlingementor. Det styrker sammenholdet mellemlærlingene, øger fagligheden og giver mindre fravær.

Mentorer giver bedre lærlinge

Efter at Martin Bormann blev lærlin-gementor hos Fredensborg VVS, ersammenholdet mellem lærlingeneblev styrket og firmaet har oplevet etmarkant fald i sygdom og fraværblandt lærlingene.

Et sikkerhedskursusmålrettet til lærlinge erblandt de aktiviteter, de har haft stor succesmed hos John JensenVVS i Hedehusene.

Foto: Søren Madsen

24 Blik og Rør • 1 • 2010

Arkivfoto: Søren Madsen

Magasinpost - UMMId.nr. 42331

Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 3638 3638Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk

● Det er en udbredt opfattelse, at deter meget dyrt at være med i en fag-forening. Mange af Blik- og Rørarbej-derforbundets medlemmer ved ikke, atdet samlede faglige kontingent – altsåkontingentet til forbund, kreds og af-deling – for et ordinært medlem i gen-nemsnit er på under 500 kr. om måne-den. Og det er før skattefradraget.

Og der er også mange, der ikke rig-tig tænker over, hvor meget de egent-lig får for pengene. For hver dag dugår på arbejde, har du glæde af denoverenskomst, som Blik- og Rørarbej-derforbundet har indgået med den or-ganisation, som din arbejdsgiver ermedlem af.

Tænk f.eks. bare på din pension,dit smudstillæg, tillægget for rejsear-bejde (zonepengene), prislisterne vedakkordarbejde, overtidsbetaling, SH-pengene m.v. Alene den arbejdsgiver-betalte del af pension og SH-tillæggeter med en årsløn på 300.000 kr. over40.000 kr. værd.

Ja, du har faktisk også glæde afoverenskomsten, når du ikke er på ar-bejde. Nemlig når du er syg eller erkommet til skade på dit arbejde. Ellernår du tager fri for at være sammenmed din nyfødte søn eller datter.

Det er måske ikke lige noget, dutænker på til hverdag. Men sådan erdet altså.

I Blik- og Rørarbejderforbundetløber det faglige kontingent sammenmed bidraget til A-kasse og efterløn i2010 i gennemsnit op på 1.372 kr.Det kan svinge lidt alt efter hvilkenkreds, man er medlem af. Men somdet fremgår af ”lagkagen” er det kunen tredjedel – helt nøjagtigt 497 kr. –der går til fagforeningen, mens to tred-jedele går til A-kassen og efterløn.

I 2010 er bidraget til A-kassen på306 kr. om måneden. Beløbets størrel-se er bestemt ved lov, og det er derforens for alle A-kasser. Bidraget til A-kas-

sen i år er steget med 16 kr. i forholdtil sidste år. Dertil kommer et uændretadministrations-bidrag til A-kassen påi alt 130 kr.

Hvis man har tilmeldt sig efter-lønsordningen er bidraget til efterløn iår på 439 kr., og det er 16 kr. mereend sidste år. Bidraget til efterlønsord-ningen er også fastsat ved lov, så deter ens i alle A-kasser.

Du får meget for pengene – og mere end du måske tror:

Det fagligekontingent er kun påsmå 500 kr.Ud af et gennemsnitligt kontingent til Blik- og Rør-arbejderforbundet er det kun godt 1/3, der går til fag-foreningen. Resten går til A-kasse og efterlønsbidrag.

● Det faglige kontingent for et ordinært medlem er i gennemsnitpå 497 kr. om måneden. Heraf gåri snit 47 kr. til afdelingen, 187 kr. tilkredsen og 263 kr. til forbundet.

Bidraget til A-kassen er i alt på446 kr. Heraf er den lovbestemtedel på 306 kr. og administrations -bidraget på 130 kr. om måneden.

Bidraget til efterlønsordningener bestemt ved lov, og det er på439 kr. om måneden.

Sådan deles kontingentet i 2010

Det faglige kontingent 497

kr. = 36%

A-kasse 446 kr. = 32%

Efterløn 439 kr. = 32%

På selvangivelsen kan man trækkehele beløbet til fagforening, A-kasseog efterløn fra. Fradraget har et gen-nemslag på omkring 33%. Det bety-der f. eks., at din reelle udgift til detfaglige kontingent for at være med iBlik- og Rørarbejderforbundet såledeskun er på godt 300 kr. om måneden.