blik og rør - 10 2013

og brug stilladset

Sejr

Smarte skakter giver tunge løft

EftEruddannElSE Er OK

i sag om elektroniske lønsedler

drOp StigEn

08 |

18 |

blik rørfagbladet blik og rør nr. 10 2013

02 |

14

22 Fejere MelleM sorte brødre

Kulturarv og godt håndværK10 18 Frygter For

siKKerheden

udfYld ditoplysnings-

kort

04 |

Og vind En ipad

2 | Blik og rør 10-2013

Kreds nord-Midtjylland [email protected]

AAlborg Hadsundsvej 184 b 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

Viborg lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AArHus sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Kreds sydjylland-Fyn [email protected]

Kolding stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

odense Cikorievej 3 5220 odense sØ Tlf. 3638 3550

Kreds sjælland-bornholm sjæ[email protected]

rosKilde grønnegade 14 4000 roskilde Tlf. 4634 0097

næsTVed Åderupvej 12 4700 næstved Tlf. 5573 5160

bornHolm Fabriksvej 1 3700 rønne Tlf. 5153 3181

Kreds København [email protected] Hus, lygten 10 2400 København nV Tlf. 3583 2422

Blik- og Rørarbejderforbundet

immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

byggefagenes arbejdsløshedskasse immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

fagbladEt bliK Og rør

immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 e-mail: [email protected] Web: www.blikroer.dk

ansvarshavende chefredaktør: max meyerredaktør: Allan guldberg (dJ) annoncesalg: dansk mediaforsyning Aps Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkdesign og produktion: Kls grafisk Hus

oplag kontrolleret af Fagpressens medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. issn 0907-7243.

Fagbladet blik og rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 1. november.Forsidefoto: søren madsen

blik- og rørarbejderforbundet vinder principiel sag om elektronisk fremsendelse af lønsedler:

uKlarhEdEr rYddEt af vEjEnder er nu sat klare regler for, hvordan en virk-somhed skal fremsende lønsedler til medarbej-dere. det viser en faglig voldgiftssag, som blik- og rørarbejderforbundet har vundet.

DeR eR Rigtig mange lønmodtagere på det danske arbejdsmarked,

som hverken har adgang til internettet eller behersker teknikken. den

gruppe sikres nu bedre, efter at blik- og rørarbejderforbundet har fået

medhold i en principiel sag i faglig voldgift.

Med afgørelsen er der nu klare regler for, hvordan

overenskomstens bestemmelser om elektronisk

fremsendelse af lønsedler skal fortolkes. og

her skal virksomhederne nu følge to klare

principper.

For det første, kan de med-

arbejdere, som ikke har

Ark

ivfo

to: m

icha

el b

o ra

smus

sen,

bag

hust

et.

Blik og rør 10-2013 | 3

blik- og rørarbejderforbundet vinder principiel sag om elektronisk fremsendelse af lønsedler:

uKlarhEdEr rYddEt af vEjEnmulighed for at anvende en elektronisk

løsning, få deres lønsedler på papir. enten

ved at blive udleveret på arbejdspladsen

eller fremsendt med posten.

og for det andet. så skal en elektronisk

fremsendelse af lønsedlen altid være via

e-mail, e-boks eller et tredje system, som

er uafhængig af virksomheden.

- vi er godt tilfredse med afgørelsen. vi

har oplevet nogle tilfælde, som ikke har

været tilfredsstillende for kollegerne, og

derfor er det godt med nogle mere klare

regler på området, siger stig søllested, der

vi har oplevet nogle tilfælde, som ikke har været tilfredsstillende for kollegerne, og

derfor er det godt med nogle mere klare regler på området.”

st ig søl lested, bl ik- og rørarbejderforbundet .

er faglig sekretær i blik- og rørarbejderfor-

bundet.

ind ad bagdørenved overenskomstforhandlingerne i 2012

lykkedes det ikke blik- og rørarbejder-

forbundet og arbejdsgiverne i tekniq at

blive enige om en ny vvs-overenskomst.

det endte derfor med, at forligsmandens

mæglingsskitse kom til at gælde på

området.

Mæglingsskitsen

gav virksomhe-

derne mulighed for

elektronisk fremsen-

delse af dokumenter til

medarbejderne, og derfor er

bestemmelser i overenskomsten

nærmest kommet ind ad bagdøren.

efterfølgende valgte flere virksom-

heder på vvs-området at benytte sig

af muligheden, og det gav anledning til

forskellige tolkninger af teksten i overens-

komsten.

blandt andet mente et større dansk vvs-

firma, at såfremt medarbejderne ønskede

deres lønseddel på papir, så måtte de

hente den på firmaets hovedkontor. også

selv om hovedkontoret var placeret i den

anden ende af landet.

i et andet tilfælde ville virksomheden

ikke fremsende lønsedlen via e-mail el-

ler e-boks, men udelukkende via virk-

somhedens intranet. det ville betyde at

medarbejderen er afskåret for adgang til

lønsedlerne i de tilfælde, hvor han ikke

længere er ansat i virksomheden eller

firmaet går konkurs.

- det synes vi ikke var rimeligt. vi var

uenige i den måde virksomhederne valgte

at tolke overenskomsten, og derfor måtte

sagen afgøres ved den faglige voldgift.

her har vi så fået medhold i begge vores

påstande, siger stig søllested.

afgørelsen i den faglige voldgift har

principiel betydning. den kan derfor få be-

tydning for andre faggrupper og erhverv,

hvor virksomhederne ikke lever op til

reglerne om fremsendelse af elektronisk

dokumenter til medarbejderne.

Få Din lønseDDel elektRoniskDet behøver ikke kun være en fordel for virksomhederne, at lønsedlen fremsendes elektronisk. For mange ansatte, vil det nemlig være smart, at få lønsedlen fremsendt elektronisk, da det vil gøre det nemmere for nogle, at holde styr på deres lønsedler.

- Vi oplever ofte i forbindelse med ledighed, hvor der skal beregnes dagpenge, at den ansatte ikke kan finde sine lønsedler. Det samme gælder ved faglige sager, hvor manglende lønsedler besværliggør behandlingen, siger stig søllested.

Han opfordrer derfor til, at flere modtager deres lønsedler via e-boks, hvor alle tilsendte doku-menter gemmes digitalt.

- Det ville være klart at foretrække. Det er også det system, som en række pensionsselskaber og pengeinstitutter bruger, og her er den ansatte altid sikker på at have adgang til sine egne doku-menter, lyder opfordringen fra stig søllested.

efteruddannelse er ok:

en oK overenskomst giver adgang til en bred vifte af muligheder for efter- og videreuddannelse. inden for vvs- og skorstensfejerfaget findes masser af kurser, som sikrer faglig opkvalificering. derudover er der også mulighed for at vælge en lang række teknisk-faglige aMu-kurser.

se mere om mulighederne for efter- og videreuddannelse i din oK overenskomst

Læs mere om dine muligheder for efteruddannelse på www.blikroer.dk/efteruddannelse

Din overenskomst sikrer dig betalt efteruddannelse

VVS- overenskomsten

i Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med tekniq

giver ansatte ret til 74 timers betalt efteruddannelse hvert år.

VVs-svendene kan udover de tekniske og faglige kurser vælge at tage på

efteruddannelse i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser.

Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der har 32 ugers beskæfti-

gelse i virksomheden.

På faglige kurser, som bl.a. udbydes i kursuskataloget fra el- og VVs-Bran-

chen Uddannelsessekretariat, får man virksomhedens gældende timeløn.

Vælger man at tage almene kurser, aflønnes medarbejderen med 85 pro-

cent af virksomhedens gældende timeløn.

Udover løn under efteruddannelse refunderer virksomheden udgifter

til befordring efter statens regler, samt kursusgebyrer og even-

tuelle kursusmaterialer i forbindelse med kurset. Refu-

sionen kan dog maksimalt udgøre 200 kroner pr.

dag eller 1.000 kroner pr. uge.

Er du OK?

4 | Blik og rør 10-2013

Skorstensfejer- overenskomsten

i Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med

skorstensfejerlauget har ansatte ret til efteruddannelse.

Retten til efteruddannelse gælder både den faglige efteruddannelse

og selvvalgte kurser.

skorstensfejer kan desuden vælge at tage på efteruddannelse i almene

fag som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser.

Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der er beskæftiget i

virksomheden.

På faglige kurser udbetales fuld løn, mens der ved selvvalgte kurser

højst udbetales 85 procent af den sædvanlige tidløn.

Udover løn under efteruddannelse ydes der tilskud til kursusge-

byrer, eventuelle kursusmaterialer og transport.

Smedemester- overenskomsten

i Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med Ds

Håndværk & industri har ansatte ret til 74 timers betalt efterud-

dannelse hvert år.

Retten til efteruddannelse gælder både den faglige efteruddannelse og selv-

valgte kurser.

VVs-svendene kan desuden vælge at tage på efteruddannelse i almene fag

som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser.

Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der har 9 måneders beskæfti-

gelse i virksomheden.

Uanset om VVs-svendene i disse virksomheder vælger at tage på de faglige

kurser, som bl.a. udbydes i Ds Håndværk & industris eget efteruddannelses-

program, eller de vælger et af de almene kurser, betaler virksomhe-

den normal løn uden tillæg.

Udover løn under efteruddannelse afholder virksom-

heden de udgifter, der måtte være i forbin-

delse med kursusafviklingen, herunder

kursusgebyrer m.v.

Efteruddannelse sikrer beskæftigelse og højere løn

lønmodtagere, der deltager i et aMu-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. det viser en undersøgelse fra arbejderbevæ-gelsens erhvervsråd.

Det eR en goD FoRRetning at bruge sin ret til

efteruddannelse. undersøgelsen fra arbejder-

bevægelsens erhvervsråd viser således, at den

gennemsnitlige løn stiger med op til 7000 kroner

årligt for ufaglærte og 3200 kroner årligt for fag-

lærte, når de har deltaget på aMu-kurser.

undersøgelsen viser også, at lønmodtagere,

der har deltaget i et aMu-kursus, har lettere ved

at få job i forhold til de lønmodtagere, der ikke

har deltaget. de løbende opkvalificeringer giver

derudover øgede muligheder for at skifte arbejds-

sted og branche.

god investeringog har man mod på at videreuddanne sig, er der

endnu flere lønkroner at hente for den enkelte.

vælger man at tage nogle år på skolebænken og

uddanne sig til installatør, kan den enkelte hæve

sit lønloft med op til 82.000 kroner om året.

- der er virkelig meget at hente ved at tage

to, tre eller fire år i skole og få en videregående

uddannelse. også selv om der er nogle år med

beskeden indtægt under skolegangen, siger se-

nioranalytiker Mie dalskov Pihl, fra arbejderbevæ-

gelsens erhvervsråd, som står bag undersøgelsen.

hun har undersøgt, hvordan det er gået 6.000

voksne faglærte, der har fuldført en videregående

uddannelse i 2002 og 2003, og sammenlignet

gruppen med en tilsvarende gruppe faglærte, der

ikke har fået et uddannelsesløft.

således er gevinsten ved at tage en kort vide-

regående uddannelse et gennemsnit på 900.000

kroner set over et livsforløb. og tages der en mel-

lemlang videregående uddannelse er gevinsten

på 1,3 millioner kroner.

Blik og rør 10-2013 | 5

lønbarselpensionekstra ferieuddannelse

Uddannelse er OKEn OK overenskomst sikrer dig gode muligheder for efteruddannelse, så du hele tiden kan blive bedre til dit job.

Det er den bedte vej til højere løn og større glæde ved jobbet. Uddannelse kan også hjælpe dig videre, hvis du

mister dit job eller vil prøve noget andet.

Det er din fagforening, der sikrer dig en OK overenskomst. Er du OK?

www.blikroer.dk

Uddannelse er OK

www.blikroer.dk

Det er ofte en fordel, at en person på byggepladsen har et truckcertifikat. Derfor har Lars Christiansen og kollegerne glæde af overenskomstens mulighed for selvvalgt uddannelse.

som VVs’eR giVeR overenskomsten ret til 74

timers betalt efteruddannelse om året. lars

Christiansen har længe gerne villet have et

truckcertifikat, og da muligheden bød sig,

slog han til.

- det er jeg altså rigtig glad for. det var et

godt kursus med nogle hjælpsomme lærere,

og så er det jo ikke skidt at have på Cv’et,

siger lars Christiansen, som er ansat i vvs-

firmaet enCo.

han og kollegerne er i gang med en

større renovering af 432 lejligheder i bal-

lerup, hvor materialer og værktøj ofte skal

fragtes rimelig langt. og her kommer de

tilegnede kompetencer til sin ret.

- det gælder også, når vi får leveret

materialer på pladsen. hvor tit har man

ikke oplevet, at man ikke kunnet få læsset

skidtet af, fordi man ikke lige kunne få fat

i enten murerne eller tømrerne, som ofte

har en i sjakket med truckkort. nu kan vi

klare det selv, siger den sjællandske vvs’er.

hjælp af tillidsrepræsentantenhos enCo er det tillidsrepræsentanten,

som opfordrede lars og kollegerne til at

bruge overenskomstens muligheder og

sørge for løbende at blive opkvalificeret.

- det har været en stor hjælp. han har

rimelig godt styr på reglerne, og ved

hvilke kurser vi kan tage, fortæller lars

Christiansen.

efteruddannelse af medarbejdere sikrer,

at ansatte i vvs-branchen løbende kan

blive opkvalificeret til også at klare fremti-

dens udfordringer. det er derfor ikke sidste

gang, at han bruger overenskomstens

muligheder for efteruddannelse.

- det er vigtigt at bruge muligheden. jo

bedre kvalificeret man er, jo nemmere har

man også ved at få et job og en højere

løn, lyder rådet fra lars Christiansen.

det tager syv arbejdsdage at erhverve

sig et b-certifikat, som truckkortet også

kaldes.

Er du OK?

Truckkort letter arbejdetlars Christiansen har brugt overenskomstens mulighed for selvvalgt uddannelse og taget et truckcertifikat.

Blik og rør 10-2013 | 7

VIND EN IPADUdfyld dit oplysningskort og deltag i lodtrækningen om en iPad værdi af 4000 kroner. Se bagsiden

8 | Blik og rør 10-2013

beskæftigelsen er igen på rette vej i vvs-branchen. ledigheden er den

laveste i flere år, og også arbejdsgiverne i tekniq melder om fremgang i

omsætningen.

det glæder vi os naturligvis over i blik- og rørarbejderforbundet. For når

det går godt for arbejdsgiverne i vvs-branchen, går det som regel også godt

for dig og dine kolleger ude på arbejdspladserne.

desværre er der malurt i bægeret. For mens vi og arbejdsgiverne i tekniq

drøfter, hvordan vvs-branchen skal klare sig i fremtiden, må vi for alt i

verden ikke overse de problemer, vi står lige foran.

Fremgangen i beskæftigelsen fortsætter, og flere steder i landet oplever

vi eksempler, som peger i retning af, at der bliver mangel på kvalificerede

vvs’ere. også den nyligt offentliggjorte rapport fra leo larsen-udvalget un-

der beskæftigelsesministeriet peger entydigt på, at store dele af byggeriet

og vvs-branchen allerede i løbet af det kommende år, vil opleve problemer

med at rekruttere arbejdskraft.

rekrutteringsproblemer er noget vi i vvs-branchen skal tage alvorligt.

det viser erfaringerne fra årene inden finanskrisen. For kan branchen ikke

selv levere den fornødne arbejdskraft, så er der andre, som er klar til at

tage vores arbejde.

samtidig kan vi konstatere, at antallet af nye uddannelsesaftaler i vvs-

branchen er det laveste i mange år. lige nu står der flere hundrede grund-

forløbselever på landets tekniske skoler, som ikke kan få en læreplads. det

skriger jo nærmest til himlen.

i blik- og rørarbejderforbundet appellerer

vi på det kraftigste til, at der gøres

noget. Først og fremmest skal ar-

bejdsgiverne være villige til at tage

nogle flere lærlinge.

du kan også gøre noget. overvej

sammen med kollegerne, om i på

din arbejdsplads har plads til en

ekstra lærling. og har i det, så

opfordrer jeres mester til at

åbne op for de mange, som

gerne vil have en fremtid i

vvs-branchen.

vi har brug for dem. derfor

skal der gøres noget inden det

er for sent.

Max Meyer

Forbundsformand

LEDER:

Foto

: Tho

mas

will

ads.

Lærepladser efterlyses

kan branchen ikke selv levere den fornødne

arbejdskraft, så er der andre, som er klar til at tage vores arbejde

ARbEjDE fRA StIgER er forbundet med stor risiko,

og faktisk skyldes 13 procent af alle faldulykker efter

arbejde på stiger.

ofte udføres opgaver i lav højde ligeledes fra stiger.

Men udføres arbejdet med to hænder, så skal stigen

pakkes væk og erstattes af et stillads. også når der er

tale om kortvarige opgaver.

det er netop spørgsmålet om kortvarige opgaver

i lav højde, som var stridspunktet i en sag i vestre

landsret. her blev arbejdsgiveren gjort erstatningsan-

svarlig i et tilfælde, hvor arbejdet fra en wienerstige,

ikke var udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

fald fra lav højdeden pågældende sag omhandlede en ansat, som

skulle udføre fugearbejde om et vindue. opgaven var

kortvarigt og den ansatte stod skulle bl.a. udføres i

brysthøjde og derover.

det gjorde han fra en wienerstige, hvor han stod

overskrævs med en fod på hver af stigens vanger ca.

90 cm over jorden. arbejdet krævede, at den ansatte

anvendte begge hænder til arbejdsopgaven.

da han skulle ned fra wienersti-

gen, svingede han det ene ben

over stigen. desværre gled

hans støtteben i samme

øjeblik, og han faldt

ned på jorden. og

trods faldet far lav

højde pådrog han sig

en skade på hånden,

som krævede en

længerevarende

sygemelding.

stiger forbudt, når der arbejdes med to hænder:

Drop stigen og brug stilladsetselv ved kortere opgaver i lav arbejds-højde er det ikke tilladt at arbejde fra en stige, hvis der arbejdes med to hænder. det viser en afgørelse i vestre landsret, hvor arbejdsgiveren blev gjort erstatningsansvarlig efter faldulykke.

HAR Du uDfyLDt DIt oPLySNINgSkoRt?gør det nu og deltag i lodtrækningen om en iPad2 til en værdi af 4000 kroner.

Se bagsiden

Blik og rør 10-2013 | 9

stiger forbudt, når der arbejdes med to hænder:

Drop stigen og brug stilladset

Arkivfoto: m

artin boesen

Vidste du, at...

...13 procent af alle faldulykker

til et lavere niveau sker på stiger?

(kilde: Arbejdstilsynet)

RåD og tiPs om aRBejDe FRa stigeR

stiger må kun bruges til

arbejde 2,5 time pr. dag.

Den enkelte arbejdsperiode

på stigen må ikke overstige

30 min. skal begge hænder

bruges til arbejdet, skal der

bruges et stillads eller en lift

i stedet for stige.

før du stiger op:

• Brug kun stiger fremstillet i

henhold til standard Ds/en.

• Undersøg alle stiger før brug

og mindst en gang om året.

• stil stigen på et vandret og

fast underlag.

• Vinklen til underlaget skal

være 60-70 grader.

• Undgå unødig trafik i

arbejdsområdet.

• Brug skridsikkert fodtøj,

der sidder godt fast på

foden – ikke træsko.

Når du står på stigen:

• gå ikke højere op end til

tredjeøverste trin.

• Hold altid den ene hånd

og begge fødder på stigen.

• Ræk ikke for langt ud – flyt

stigen.

• stiger der opstilles som

adgangsvej skal rage

mindst 1 meter op over

adgangsstedet og være

fastgjort i toppen.

10 | Blik og rør 10-2013

renovering af nyboder:

KuLturarv og godt håndværKi oktober flytter de første beboere ind i de totalrenoverede boliger i nyboder. de kan glæde sig over masser af godt håndværk og moderne installationer, som er nænsomt udført i respekt med bygningernes historiske kulturarv.

selv om bygningerne er fredet, så er det hele jo

topmoderne. det gælder især alle vvs-installationerne.

Per olsen, vvs’er hos brøndum


Blik og rør 10-2013 | 11

alle kenDeR nyBoDeR. de velkendte og

gule rækkehuse ved østerport i København

har en særlig plads i den danske kulturarv.

siden de første huse i nyboder blev opført

i første halvdel af 1600-tallet, har de knap

600 boliger været forbeholdt ansatte i først

Flåden, og senere ansatte i Forsvaret.

de karakteristiske rækkehuse bærer

præg af årtiers manglende vedligehol-

delse. således er det ikke alle boliger,

som har eget bad og toilet, og isolering

er noget, som beboerne må nøjes med at

tænke sig til. det var først, da a.P. Møller-

fonden i 2009 gav tilsagn om økonomisk

støtte, at finansieringen af første etape, af

den længe ventede renovering, omsider

faldt på plads.

siden august 2011 har arkitekter,

rådgivere og håndværkere været i gang

med at føre de første to bygninger med

tilsammen 25 boliger fra fortid til fremtid,

og resultatet er yderst vellykket. udven-

digt er tag og vinduer blevet skiftet og

facaderne er renoveret i fuld respekt med

bygningernes arkitektoniske udformning

og oprindelige håndværk.

ikke to boliger er ensdet er dog indvendigt, at de største

forandringer er sket. det fornemmes med

alt tydelighed i det øjeblik, hvor dørtrinet

passeres til en af de indflytningsklare boli-

ger. udover nye køkkener i lækkert design,

er bygningernes oprindelige særpræg og

detaljer bevaret. derfor er der ikke to boli-

ger, som efter renoveringen er ens.

Fælles for boligerne er, at de alle har

fået topmoderne badeværelser og instal-

lationer, hvor der ikke er gået på kompro-

mis. de lyse terrazzogulve i badeværel-

serne, de solide fliser på væggene og de

valgte vvs-installationer signalerer ikke

alene kvalitet, men også en udpræget

sans for valg af gode og solide materialer.

- hver enkel bolig er unik, og derfor

har det været nødvendig at lave indivi-

duelle og unikke løsninger til hver enkel

lejlighed, fortæller erik b. hansen, der er

afdelingsarkitekt i Forsvarets bygnings- og

etablissementstjeneste.

som ansvarlig for renoveringen af nybo-

Første etape af renoveringen af Nyboder er ved at være afsluttet. Her kan beboerne se frem til nogle boliger, hvor istandsættelsen er spækket med moderne installatio-ner og unikke håndværksløsninger.

KuLturarv og godt håndværK

Arkitekt Erik B. Hansen viser, hvordan de renoverede huse har fået skåret en stålplade ind i en fuge i soklen, som skal forhindre fugten i at trække op i det gamle murværk.

De tekniske installationer i hver lejlighed er samlet i bunden af et skab i de nye badeværelser.

På loftet sørger et kæmpe ventilationsanlæg for, at luftfug-tigheden og indeklimaet i boligerne er som det skal være.


Foto

: sør

en m

adse

n

12 | Blik og rør 10-2013

der, har han fulgt byggeriet fra start til slut,

og han er godt tilfreds med det færdige

resultat. et resultat, som formentlig skal

danne basis for en fremtidig renovering

af de resterende boliger i den historiske

bydel.

- vi har lært en hel masse, som kommer os

til gode, når vi forhåbentligt skal i gang med

de næste etaper. blandt andet var boligernes

stand dårligere end forventet, og så var vi hel-

ler ikke forberedt på de meget store mængder

bly, som var i boligerne. det skulle fjernes, og

det har medført nogle ekstra omkostninger,

ssom har gjort projektet dyrere end forventet,

forklarer erik b. hansen om totalrenoveringen

af de 25 boliger, som samlet skønnes at

beløbe sig til ca. 97 millioner kroner.

brug af regnvandi boligerne er vvs’er Per olsen fra brøn-

dum i gang med at gøre lejlighederne

klar til indflytning. de sidste toiletter,

håndvaske og blandingsbatterier skal

monteres, og alle installationer tjek-

kes en sidste gang inden lejlighederne

meldes færdige.

- selv om bygningerne er fredet, så

er det hele jo topmoderne. det gælder

især alle vvs-installationerne, så på den

måde mærker man ikke rigtigt, at man

arbejder i de her gamle bygninger, siger

den 51-årige vvs’er, der blot har været

med på den sidste del af den omfattende

renoveringsopgave.

i hver lejlighed er de nye vand- og var-

Før...I boligerne, som endnu ikke er renoveret, må beboerne fortsat deles om toilettet.

...og efter

Fakta: nyboder er opført af Christian den

4. som boliger til ansatte i flåden og

deres familier. i dag er bygningerne

ejet af Forsvaret, men reglen om, at

man enten skal være ansat eller gøre

tjeneste gælder fortsat.

opførelsen af nyboder blev påbe-

gyndt i 1631 og blev gradvist udbyg-

get frem til slutningen af 1800-tallet.

Bygningerne var oprindelige grå, og

det var først i 1800-tallet af de fik

deres karakteristiske gule farve. De

renoverede bygninger males også

gule, men det forventes at nuancen

bliver lidt lysere.

Første etape af renoveringen af

nyboder omfatter en totalrenovering

af 25 boliger, som beløber sig til

knap 97 millioner kroner. Udvendigt

er tag, facader og vinduer blevet

skiftet, og der er lavet fugtsikring

ved alle sokler.

indvendigt har alle boliger blandt an-

det fået ejet køkken og bad, ligesom

der er etableret regnvandsopsamling

til brug i vaskemaskine og toiletter.

Derudover er der indført fjernvarme

til brug i både gulve og radiatorer, og

der er etableret ventilationsanlæg til

sikring af ordentligt indeklima.

nyboder har været fredet siden 1918.

De gamle lokummer i baggårdene er revet ned. Nye skure er bygget op igen på de gamle sokler, hvor der i stedet er installeret et nyt affaldssystem, som samler husholdningsaffald i en central beholder.

Alle de tekniske el- og vandinstallationer er samlet i en fælles central for alle 25 nyrenove-rede boliger. Bagerst til venstre ses anlægget, som styrer brugen af opsamlet regnvand.

Blik og rør 10-2013 | 13

meinstallationer samlet i et lille teknikrum

på badeværelset. de mange rør giver et

godt billede af den samlede renoverings-

opgave. her er der ikke blot rør til radia-

torer og brugsvand. hver enkelt bolig har

også fået installeret gulvvarme i entre og

bryggers stueetagen og i alle badeværel-

ser. der er samtidig etableret dobbelt rørfø-

ring med opsamlet regnvand, som bruges

til vaskemaskine og toiletter. derudover er

de renoverede boliger, som alle er mellem

60 og 120 kvadratmeter, koblet til et større

ventilationsanlæg, som sikrer den rette

luftfugtighed i de historiske bygninger.

- det er ret omfattende. Fjernvarmen er

også noget, som først er lagt ind i boligerne

nu, siger Per olsen, som tager os med ud til

den fælles teknikcentral, hvorfra alle de tek-

niske installationer styres i de to renoverede

bygninger.

den fælles teknikcentral er spækket med

alverdens moderne teknik til styring af el,

vand og varme. det er her fjernvarmen

kommer ind fra gaden, og det er også

her, at anlægget, som styrer det opsamlede

regnvand er placeret.

- det er ret smart. hvis anlægget løber

tør, så sørger den selv for at supplere op

med almindeligt brugsvand, forklarer Per

olsen inden han hanker op i værktøjskassen.

for at fortsætte med dagens arbejde.

Før...Et køkken er ikke bare et køkken. Nogle af de gamle boliger har endda installeret bad i køkkenet.

hver enkel bolig er unik, og derfor har det været nødvendig at lave individuelle

og unikke løsninger til hver enkel lejlighed.er ik b. hansen, afdel ingsarki tekt i Forsvarets bygnings- og etabl issementst jeneste.

...og efter

14 | Blik og rør 8-9-2013

besparelser og tilbudMED Dit LO PLUS KORt

SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK

BiLSyn MED 10 % rabat

DUBai & EMiRatERnE tiL super priser

Klik ind på www.a-inspektion.dk og se dit nærmeste bilsyn.

Her får du også gratis miljøtest, så du kan køre længere på literen.

Kom tæt på Ferrari-world, Waterworld, samt sol, strand og shopping.

1 uge på yas island med fly og 3+ hotel fra 4.999 kr.

10 %rabat

5 %rabat

Få vinterdæK PÅ inDEn FROStEn KOMMER!

proFessionel RÅD & vEjLEDning

vi har super gode priser og giver 10 % rabat via LO Plus.

Find os på www.euromaster.dk eller ring 87282828.

læs mere på loplus.dk/euromaster

Maling, tapet, pensler - du finder det hele hos PP Mester Maling.

Kig efter vores 15 grossistcentre i hele Danmark og få 25 % rabat med LO Plus.

læs mere på loplus.dk/ppmestermaling

læs mere på loplus.dk/a-inspektion

læs hvordan du booker på loplus.dk/atlantisrejser

10 %rabat

25 %rabat

Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort? Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.

Køb et par briller og få et ekstra par - plus et tredje par værdi 1.498 kr., som du kan give videre.

Kan benyttes til 16. nov.2013.

læs mere på loplus.dk/synoptik

10 %rabat

3 For 1 – FRa KUn 1.498 KR.

1594 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 10M.indd 1 10/09/13 11.33

Blik og rør 10-2013 | 15

besparelser og tilbudMED Dit LO PLUS KORt

SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK

BiLSyn MED 10 % rabat

DUBai & EMiRatERnE tiL super priser

Klik ind på www.a-inspektion.dk og se dit nærmeste bilsyn.

Her får du også gratis miljøtest, så du kan køre længere på literen.

Kom tæt på Ferrari-world, Waterworld, samt sol, strand og shopping.

1 uge på yas island med fly og 3+ hotel fra 4.999 kr.

10 %rabat

5 %rabat

Få vinterdæK PÅ inDEn FROStEn KOMMER!

proFessionel RÅD & vEjLEDning

vi har super gode priser og giver 10 % rabat via LO Plus.

Find os på www.euromaster.dk eller ring 87282828.

læs mere på loplus.dk/euromaster

Maling, tapet, pensler - du finder det hele hos PP Mester Maling.

Kig efter vores 15 grossistcentre i hele Danmark og få 25 % rabat med LO Plus.

læs mere på loplus.dk/ppmestermaling

læs mere på loplus.dk/a-inspektion

læs hvordan du booker på loplus.dk/atlantisrejser

10 %rabat

25 %rabat

Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort? Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.

Køb et par briller og få et ekstra par - plus et tredje par værdi 1.498 kr., som du kan give videre.

Kan benyttes til 16. nov.2013.

læs mere på loplus.dk/synoptik

10 %rabat

3 For 1 – FRa KUn 1.498 KR.

1594 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 10M.indd 1 10/09/13 11.33

antallet af nye uddannelsesaftaler skraber bunden:

VVs-BRanCHen Vil i løBet af få år mangle

kvalificeret arbejdskraft. alligevel viser virk-

somhederne ikke den fornødne vilje til at få

uddannet den nødvendige arbejdskraft til

at dække fremtidens udfordringer. det kan

ramme branchen som en boomerang.

i årets første syv måneder er der blot

indgået 236 uddannelsesaftaler i vvs-

branchen. det er et fald på hele 40 procent

i forhold til 2012, og det er ny bundrekord.

en opgørelse fra starten af september

viser samtidig, at der lige nu er 450 elever

på vvs-uddannelsernes grundforløb, som

desperat søger en læreplads. blot 52 af

eleverne på de igangværende grundfor-

løb på landsplan har således sikret sig en

læreplads.

- det er hovedrystende læsning. hele

branchen står foran et opsving med mange

store byggeprojekter, og flere steder i

landet er der allerede efterspørgsel på

kvalificeret arbejdskraft. så er det da helt

i skoven, at virksomhederne ikke tager

ansvar og uddanner nogle flere lærlinge,

siger forbundssekretær Kim Fusager balle

fra blik- og rørarbejderforbundet.

450mangler lærepladstrods fremgang i vvs-branchen tøver virksomhederne med at tage nye lærlinge. således er antallet af indgåede uddannelsesaftaler i årets første syv måneder faldet med hele 40 procent i forhold til samme periode i 2012.

Det er blevet sværere at finde en læreplads i VVS-branchen. Antallet af indgåede uddan-nelsesaftaler er faldet med 40 procent i årets første syv måneder, og samtidig er der 450 elever som ikke kan finde en læreplads.

DeR

eR goD

gRUnD til opti-

misme i vvs-branchen. de

seneste branchetal fra arbejdsgiverne i

tekniq viser, at omsætningen i virksomhe-

derne stiger.

store anlægsinvesteringer, genetable-

ring af boligjobordningen og mere gang

i det private boligmarked, er nogle af

forklaringerne på, at det igen lysner for

landets installationsvirksomheder.

i den seneste opgørelse for branchen,

som er baseret på tal fra danmarks stati-

stik viser, at omsætningen i andet kvartal

i år er steget kraftigt i forhold til samme

periode i 2012. således er vvs-branchens

omsætning er steget med 110 millioner

kroner til 4,6 milliarder kroner i perioden.

de flotte tal giver grobund for stigende

optimisme i vvs-branchen. således forven-

ter også vvs-branchens egen arbejdsgiver-

organisation, at opsætningen vil stige.

- vi forventer, at det vil gå fremad i

2014. boligmarkedet er så småt begyndt

at se bedre ud, end det har gjort længe.

Flere bolighandler medfører ofte flere

istandsættelser. derudover kommer der

flere store anlægsprojekter, hvor man

efterspørger installationsbranchen ydelser,

siger konsulent i tekniq, rasmus larsen, til

dagbladet licitationen.

øKOnOmiSK frEmgang

i vvS-branchEn

arkivfoto: søren Madsen


Se bagsiden

SIkkERHEDSStyRELSENS uDkASt til ændringer af autorisations-loven møder stor kritik. Både arbejdsgivere og lønmodtagere inden for VVs-branchen er imod ændringerne, da det blandt andet vil øge risikoen for elbrande, vandskader og drikkevands-forureninger og dermed svække forbrugersikkerheden.

De toneangivende organisationer inden for branchen får opbakning fra en række eksperter på området samt Forsikring & Pension, Danske Boligadvokater, Byggeskadefonden og en række andre organisationer.

og da ændringerne blev drøftet til en høring på Christians-borg tog oppositionspartierne på begge sider af regeringen også forbehold for de foreslåede ændringer af autorisationslo-ven. De frygter, at de nye regler ved medføre dårligere sikker-hed for forbrugere og ansatte.

- Vi skal ikke have vækst for enhver pris. Vi skal ikke have vækst på bekostning af de ansattes arbejdsmiljø og forbrugernes sikkerhed, og derfor er vi meget bekymrede for konsekvenserne af lovforslaget, sagde eU- og social dumping ordfører Finn sørensen fra enhedslisten.

Han ser ikke nogen grund til at ændre en velfungerende ordning. også den borgerlige opposition er betænkelig ved de foreslåede lempelser.

- Det er et spørgsmål om sikkerhed og sund fornuft. Vækst uden sikkerhed er kortsigtet. tingene skal følges ad, og vi skal nødig komme i en situation, hvor vi devaluerer vores faglige ud-dannelser. Det er rigtigt at modernisere lovgivningen, men det skal ske uden at gå på kompromis med faglighed og sikkerhed, sagde Venstres erhvervsordfører kim andersen.

manglende logiksærligt forslaget om indførelse af delautorisationer på el- og vvs-området af hensyn til ønsket om øget vækst og konkurrence mangler efter de konservatives ordfører logik.

- jeg er meget bekymret for de her ændringer, som også gør det vanskeligere at være forbruger. Det giver ikke mening, at det skal være lettere at få autorisation. Det kan godt være, at forsla-get får bruttonationalproduktet og omsætningen til at stige, men

ændringer af autorisationsloven:

Organisationer og politikere frygter for sikkerhedenForslag om ændringer af den velkendte autorisationsordning på el-, vvs-, kloak-, og gasområdet møder kraftig kritik fra organisationer, eksperter og oppositionspolitikere.

16 | Blik og rør 10-2013

Organisationer og politikere frygter for sikkerheden

ÆnDRingeR aF aUtoRisationsloVen

sikkerhedsstyrelsen har fremlagt et forslag, som ændrer

vilkårene i autorisationslovgivningen på el-, VVs- og kloa-

kinstallationsområdet.

Forslaget indebærer blandt andet, at:

• Der indføres delautorisationer, hvor der fx blot kræves

seks ugers kurser at udføre udvalgte boliginstallationer.

• kravene til de ansvarliges praktiske erfaring og særlige

medarbejderkompetencer svækkes.

• Den kommunale tilsynspligt på VVs-området afskaffes.

sikkerhedsstyrelsens forslag har været i høring, hvor en lang

række organisationer og eksperter har gjort indsigelser.

Det forventes at regeringen i løbet af kort tid fremsætter

lovforslag om ændrede vilkår på autorisationsområdet.

det vil da så være fordi, der skal rettes fejl, sagde mike legarth, der er finans- og energiordfører for de konservative.

Heller ikke forbrugernes repræsentant til høringen, formanden for Parcelhusejernes landsforening allan malmskær, er overbevist om, at de foreslåede lempelser i autorisationsreglerne er det rigtige.

- jeg har ikke kunnet finde nogen dokumentation for, at det vil gøre det billigere og lettere for boligejerne. og derfor kan jeg ikke se, hvad jeg som forbruger skal bruge delautorisatio-ner til, sagde han.

med oppositionspartiernes udmelding ved høringen risikerer regeringen at komme i mindretal, hvis den opretholder forsla-get om lempelser af autorisationslovgivningen på el-, VVs- og kloakinstallationsområdet.

men mens en enig installationsbranche er kraftigt modtander af lempelserne i autorisationsreglerne, får regeringen til gen-gæld opbakning fra andre i byggebranchen, der går helhjertet ind for ændringerne. Det gælder blandt andre Dansk Byggeri, Dansk erhverv, Di og såmænd også Dansk metal.

Blik og rør 10-2013 | 17

Der var massiv fremmøde af eksperter og folk fra erhvervslivet, da Fællessalen på Christiansborg dannede ramme for høring om vækst og sikkerhed.

Foto

: tho

mas

ste

en s

øren

sen

DER ER fokuS på effektiviteten i byggeriet, og særligt udviklingen

af færdigproducerede elementer nedsætter den samlede byggepe-

riode. det gælder også på vvs-området, hvor der oftere og oftere

bruges færdigt producerede badeværelsesmoduler til præfabrike-

rede skakter med indbyggede rør, afløb og toilet.

På en større renoveringsopgave i ballerup renoveres badeværel-

ser og køkkener i 432 lejligheder. i badeværelserne bruges de nye

præfabrikerede skakter fra geberit, som indeholder både toilet,

rør og afløb.

- der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere af den her

slags løsninger. byggeprocessen kortes ned, og samlet set er hånd-

værkerne kortere tid i de enkelte boliger, forklarer Per eistrup, som

er akkordholder for det syv mand store vvs-sjak fra enCo.

tilpasset fra fabrikkenselv om de præfabrikerede skakter er lavet på geberits egen

fabrik i østrig, er de samtidig produceret specielt til opgaven i bal-

lerup. af samme årsag blev vvs’ere involveret i udviklingen af de

færdige skakter, inden produktionen blev sat i gang.

- de lyttede til os, og i forhold til prototypen, er der lavet nogle få

ændringer. de har blandt andet lavet nogle justeringer, så vi lettere

kan komme til med vores værktøj. det giver en bedre arbejdsgang,

forklarer Per eistrup, mens han konkret viser, hvordan en skakt helt

konkret monteres på stedet.

sammen med makkeren lars nielsen baksede de det 80 kg tunge

modul på plads. og efter det er skruet fast i gulvet, justeret i højden

og fæstnet i loftet, mangler blot tilkobling af rør og afløb, inden det

videre arbejde med beklædning og malerarbejde overlades til de

øvrige håndværkere på pladsen.

vægten giver problemerMonteringen af de præfabrikerede skakter viser, at antallet af ar-

bejdsgange i hver enkelt lejlighed reduceres. især tømreren sparer

tid, da han ikke skal lave skakter på stedet, og det er en fordel, da

lejlighederne er beboede, mens renovering af køkken og badevæ-

relse er i fuld gang.

For vvs’erne medfører skakterne til gengæld nogle andre udfor-

dringer.

- om vi skal skrue rørene fast på væggen eller sætte et stativ op,

gør ikke den store forskel. vi kan godt se, at det giver besparelse

fordele og ulemper ved færdigproducerede skakter:

Smarte skakter giver tunge løftPræfabrikerede skakter med indbyggede rør og toilet vinder frem i renoveringsopga-ver. det er dog ikke altid, at de færdigproducerede moduler er en fordel for vvs’eren.

De præfabrikerede skakter fra Geberit kommer fra fabrikken med indbyggede rør, afløb og toilet. Over den indbyggede cisterne er brugsvand til håndvask og brus koblet til.

18 | Blik og rør 10-2013

Smarte skakter giver tunge løft

De præfabrikerede skakter fra Geberit vejer 80 kg, og derfor er det nødvendigt at være mindst to mand, når de skal monteres.

Blik og rør 10-2013 | 19


Foto

: sør

en m

adse

n

20 | Blik og rør 10-2013

i den samlede byggeproces, men det er

ikke rigtig noget vi mærker så meget til.

til gengæld har vi arbejdet med, at få

dem på plads i lejlighederne, siger lars

Christiansen.

det er særligt vægten på de færdigprodu-

cerede skakter, som volder vvs’erne proble-

mer. hver skakt vejer 80 kg, og det stiller

en række krav til håndteringen af dem.

- de er jo ret tunge og fylder meget.

derfor skal der bruges hjælpemidler til at

få skakterne ind i lejlighederne, og vi er

mindst to mand på, hver gang vi skal mon-

tere dem, forklarer lars Christiansen.

hejs i opgangeni bebyggelsen i ballerup er der plads til ind-

vendigt hejs i opgangen. det letter arbejdet

med at få skakterne op på etagerne.

- havde vi ikke haft hejs, så ville det

være for besværligt at få dem op på eta-

gerne. så kunne det næsten bedre svare

sig, at undvære de færdigproducerede

skakter, siger Per eistrup, som selv døjer

med en dårlig skulder efter års slidsomt

arbejde i vvs-branchen.

- det handler om at passe ordentligt

på sig selv. derfor er det også vigtigt,

at vurdere alle arbejdsgange inden det

afgøres om færdige skakter er en fordel

eller ej. her kan det gå, men det er ikke

sikkert, at det også vil være en fordel

andre steder, opsummerer akkordholde-

ren fra enCo.

det handler om at passe ordentligt på sig selv. derfor er det også vigtigt at

vurdere alle arbejdsgange inden det afgøres om færdige skakter er en fordel eller ej

Per e ist rup, akkordholder enCo

I bebyggelsen i Ballerup er der plads til indvendigt hejs i alle opgange, og VVS-sjakket har dermed undgået at transportere de færdige skakter op af trapperne.

FokUs På tUnge løFt Bedre planlægning og brug

tekniske hjælpemidler kan re-

ducere den fysiske nedslidning

og antallet af skader.

Løft og bæring

sørg for at materialer og ma-

skiner skal flyttes og løftes så

lidt som muligt. sørg for at det

er muligt at anvende tekniske

hjælpemidler og brug dem. Hvis

du er i tvivl, om du kan håndtere

en byrde, skal du ikke prøve.

Belastende arbejdsstillinger

minimer belastende arbejdsstil-

linger. sæt fokus på området i

tilrettelæggelsen af arbejdet og

brug de rigtige hjælpemidler.

kan de belastende stillinger ikke

undgås, bør man variere mellem

forskellige arbejdsopgaver.

Ensidigt belastende arbejde

gentagne bevægelser og ensidig

belastning af bestemte mu-

skelgrupper er særligt hårdt for

kroppen. Det samme gælder for

arbejde i fastlåste arbejdsstillin-

ger. sørg for variation i arbejdet.

Skub og træk

Vælg det rigtige tekniske

hjælpemiddel, tag hensyn til

underlaget og sørg for ordentlig

vedligeholdelse.

Læs mere på hjemmesiden:bygergo.dk

fEriEgaranti OptagEt

følgende firmaer er

blevet optaget, enten i ds

håndværk & industri, tekniq

eller dansk industri,og

er derfor omfattet af

feriekortordningen med

garanti for feriepenge.

kREDS NoRD-MIDtjyLLAND

FjernvarmeXperten aps

vestergade 61

9620 aalestrup

Cvr.nr. 35014993

01. oktober 2013 – tekniq

kREDS SyDjyLLAND-fyN

thors Hammer Holding aps

Klokkestøbervej 15

5230 odense M

Cvr.nr. 26283248

01. august 2013 – tekniq

aB klimateknik, Brian lund

nielsen

assensvej 33

5600 Faaborg

Cvr.nr. 34956871

01. september 2013 – tekniq

kREDS SjæLLAND-boRNHoLM

C.k. totalservice – VVs

servisepartner aps

Klokkestøbervej 1

3100 hornbæk

Cvr.nr. 29838186

01. september 2013 - tekniq

kREDS købENHAVN

knopp VVs aps

grønlunds alle 36 b

2610 rødovre

Cvr.nr. 32252290


fEriEgaranti Ophørt

i følgende firmaer er

feriegarantien ophørt.

medlemmer der har arbejdet

i firmaerne skal have udstedt

feriekort.

kREDS NoRD-MIDtjyLLAND

Hugo andersen VVs aps

Katmosevej 23

8800 viborg

Cvr.nr. 13732795


Pasgaard & juul VVs aps

anbækvej 30

8450 hammel

Cvr.nr. 26876354

10. juli 2013 – ds

VVs-installatør, Poul erik Udsen

strandvejen 5, Fjellerup

8585 glesborg

Cvr.nr. 80772815

30. juni 2013 – ds

kREDS SjæLLAND – boRNHoLM

leif mogensen VVs aps

strædet 3 b, tejn

3770 allinge

Cvr.nr. 29840601

30. september 2013 – tekniq

jls VVs og tag, jesper lassen

engsvinget 17

3200 helsinge

Cvr.nr. 17560689

31. marts 2013 – ds

morten Byrgesen VVs

hillerødvej 4

3550 slangerup

Cvr.nr. 7729 1415

30. september 2013 –

tekniq - ophør

kREDS købENHAVN

Duus Varmepumpe & solfanger

montage

boserupvej 2,1 tv

2700 brønshøj

Cvr.nr. 32121101

30. juni 2013 – tekniq - restance

Hougaard VVs aps

vallensbækvej 25,1

2605 brøndby

Cvr.nr. 30491173

31. marts 2013 – ds

Rørbue VVs aps

livjægergade 42

2100 København ø

Cvr.nr. 31606985

30. september 2013 - tekniq

Til alle arbejdsmiljørepræsentanter:

tid til SupplErEndE arbEjdSmiljøuddannElSE

alle arbejdsmiljørepræsentanter skal hvert år tilbydes 1,5 dags supplerende uddannelse for at blive endnu bedre til at varetage deres tillidshverv. det siger arbejdsmiljøloven. her er kurset som kan gavne både dig og dine kolleger.

Her holdes kurserne - dato og sted:

> københavn mandag den 21. oktober 2013

> rønne onsdag den 23. oktober 2013

> næstved onsdag den 30. oktober 2013

> roskilde torsdag den 31. oktober 2013

> kolding tirsdag den 5. november 2013

> odense torsdag den 7. november 2013

> aalborg mandag den 11. november 2013

> viborg onsdag den 13. november 2013

> aarhus torsdag den 14. november 2013

tilmEld dig nu

Din arbejdsgiver tilmelder dig på mail til [email protected]

med oplysninger om kursusdato samt navn, adresse og

mailadresse på kursisten.


Se bagsiden

22 | Blik og rør 8-9-2013

MelleM SOrTe brøDre

festival tiltrækker skorstensfejere af alle nationaliteter:

den årlige skorstensfejerfestival i italien tiltrak tusindvis af skorstensfejere fra hele verdenen. den danske delegation talte knap 100 svende og mestre.

22 | Blik og rør 10-2013

Blik og rør 10-2013 | 23

føRStE wEEkEND I SEPtEMbER var den lille

italienske by, santa Maria Maggiore, klædt

helt sort. skorstensfejere fra hele verdenen

var samlet til den årlige skorstensfejerfesti-

val, hvor faget fejres.

traditionen stammer tilbage fra 1800-tal-

let, hvor små fattige drenge fra landdistrik-

terne blev solgt som til at feje skorstene

i Milano. en gang om året fik drengene

mulighed for at vende hjem til hjemstavnen.

det var altid i begyndelsen af september, og

byen holdte en gensynsfest for drengene.

den årlige fest santa Maria Maggiore har

siden udviklet sig til en festival for skor-

stensfejere i hele verden, og igen i år var

flere tusinde skorstensfejere samlet i den

festival tiltrækker skorstensfejere af alle nationaliteter:

lille norditalienske bjergby. blandt de mange

skorstensfejere fra hele verden, deltog knap

100 danske svende og mestre.

- det er en oplevelse udover det sædvan-

lige, som alle skorstensfejere skal prøve. det

er som en kæmpe fest, hvor alle er i godt

humør. alle snakker med alle, og så er det

lige meget, om man forstår hinanden. stolt-

heden til faget er det fælles sprog, og det

forstår alle, fortæller rolf Møller hansen, der

er formand for kredsen af skorstensfejere i

blik- og rørarbejderforbundet.

parade gennem byenFestivalens højdepunkt er den årlige parade

gennem byen. her bliver delegationerne

fra de forskellige lande præsenteret i

alfabetisk orden med skilte og faner, inden

optoget til orkestermusik går parade gen-

nem byen.

overalt tiljubles paraden, hvor tilskuere

klapper og af fulde kraft råber ”spazzaca-

mino” mod paraden. der festes og danses

i gader og på tage inden paraden gør holdt

ved byens skorstensfejermuseum.

På festivalen mindes også de 20 drenge

i alderen 8 til 13 år, som en stormfuld

nat i 1839 kæntrede på i en båd på lago

Maggiore.Kun to drenge overlevede, og det

er hans fortællinger om det hårde og slid-

somme liv som skorstensfejerdreng, som

gengives i bogen ”de sorte brødre”.

VIND EN IPADUdfyld dit oplysningskort på forbundets hjemmeside og deltag i lodtrækningen

om en iPad til en værdi af 4000 kroner.

Så ER DEt IgEN tID til at udfylde det årlige oplysningskort. gør det nu og deltag i

lodtrækningen om en iPad til en værdi af 4000 kroner.

oplysningskortet udfyldes elektronisk. det gør du ved at klikke ind på www.blikroer.

dk og derefter følge vejledingen på forbundets hjemmeside.

hvis du ikke har mulighed for at udfylde oplysningskortet elektronisk, kan du natur-

ligvis også kontakte din kreds og give dem de ønskede oplysninger over telefonen.

DU HaR gaVn aF oPlysningeRneDet er en vigtig og væsentlig faglig aktivitet,

at have et samlet billede af lønudviklingen i

vores fag. men det er ikke kun os, der har gavn

af disse oplysninger. Det har du også, da det er

med til at give et billede af, om den løn du får

er under eller over dine kollegaer i området.

udfyld oplysningskortet elektronisk.

Klik ind på www.blikroer.dk og følg

vejledingen på forbundets hjemmeside.

Er din løn OK?

HAr DU UDFYlDT DIT OPlYSNINGSKOrT?

det tager kun få minutter, og så er det gjort.

blik og rør - 10 2013

Documents