blik og rør - december 2012

BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 12 2012

Unge er byggebranchensULYKKESFUGLE

Mester blev sur da jeg sagde nej

Det er jo

kulsort ikke at være i fagforening

03 |

14

24 ER DIN SERVICEBIL KLAR TIL VINTEREN

GAMMELT NYBYGGERI I KOBBER10 22 FÅ OPDATERET DINE

KOMPETENCER

04 |

08 |

2 | BLIK OG RØR 12-2012

Kreds Nord-Midtjylland [email protected]

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Kreds Sydjylland-Fyn [email protected]

KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Kreds Sjælland-Bornholm sjæ[email protected]

ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds København [email protected] Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Blik- og Rørarbejderforbundet

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

FAGBLADET BLIK OG RØR

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: [email protected] Web: www.blikroer.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 2. januar.Forsidefoto: Ulrik Jantzen

MESTER PENGE?Flere tusinde VVS-svende forærer hvert eneste år to ugers fuld løn til deres arbejdsgiver. Det lyder dumt, men det er faktisk tilfældet for dem, som ikke bruger deres overenskomstsikrede ret til efteruddannelse.

I overenskomsterne med VVS-branchens arbejdsgivere i henholdsvis Tekniq og DS Håndværk & Industri har Blik- og Rørarbejderforbundet forhandlet sig frem til, at du og dine VVS-kolleger hvert år har ret til 74 timers efteruddannelse med løn.

Det er altså to ugers løn, hvilket svarer til ca. 13.000 kroner, som er øremærket dig. Det er altså dine penge.

Løbende opkvalificering og udvikling af kompetencer er ikke bare tom snak. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får mere i løn og har højere beskæftigelse end dem, som ikke tager efteruddannelse.Derfor er det på alle måder en rigtig god idé, at tage på efteruddannelse og derved øge din markedsværdi. Der er masser af interessante kurser at vælge mellem, og der er sikkert også noget, som passer dig og dine ønsker.

Ofte hører vi, at dårlig planlægning og travlhed ofte er årsagen til, at mange ikke kommer på kursus. Derfor vil jeg opfordre dig og dine kolleger til allerede nu, at få planlagt næste års efteruddannelsesaktiviteter, så Jeres arbejdsgiver kan tage højde for det i hans tilrettelæggelse af arbejdet. Gerne sammen med tillidsmanden, så der kan laves samlet uddannelses- og kompetenceplan-lægning, som foreskrevet i overenskomsten. Det er jeg sikker på, at enhver fremsynet arbejdsgiver vil bifalde.

Sammen med dette nummer af fagbladet er medsendt en oversigt over VVS-branchens kurser i 2013, som gæl-der ansatte i en virksomhed under overenskomsten med Tekniq. Kurserne kan også ses på www.vvs-kurser.dk

Arbejder du til gengæld i et VVS-firma under den såkaldte Smedemesteroverenskomst (DS Håndværk & Industri), har du mulighed for at gå på de kurser, der er i DS efteruddannelse. Dem finder du på www.dseu.dk

Desværre fravælger alt for mange kolleger sine overenskomstsikrede mulighed for at opkvalificere sig med løn. På den måde forærer flere tusinde VVS-svende deres arbejdsgiver to ugers produk-tivt arbejde og ca. 13.000 kroner af deres egne penge.

Forærer du også din mester penge?

Max MeyerForbundsformand

Forærer du også

P.S. Hvis du er ansat under VVS-overenskomsten,har du også mulighed for at gå på aftenskole, og på den måde forbedre dine kompetencer. I følge overenskomsten med Tekniq, betaler arbejdsgiverne årligt op til 1.500 kroner til dokumenterede udgifter til deltagergebyr og materialer.

MESTER PENGE?

BLIK OG RØR 11-2012 | 3

Ungestår for

halvdelen af allearbejdsulykker i byggebranchen

I 30 år er ulykkesfrekvensen blandt unge ikke faldet i byggebranchen. De rammes to til tre gange oftere af arbejdsulykker end deres ældre

kolleger.

DET ER RISIKABELT at være ung i bygge-

branchen. Unge VVS’ere, blikkenslagere og

håndværkere rammes to til tre gange oftere

af arbejdsulykker end deres ældre kolleger.

Det viser en endnu ikke offentliggjort undersø-

gelse, hvor 24.000 registrerede arbejdsulykker

på Odense Universitetshospitals skadestue over de

seneste tre årtier er blevet undersøgt.

Flemming Lander, overlæge på Arbejdsmedicinsk

Klinik i Herning, som har været med til at lave undersø-

gelsen, er overrasket over tallene.

- Det er tal, der står og blinker. Vi taler om risici, der

ligger 2-300 procent højere end hos ældre, siger han til

Magasinet Arbejdsmiljø.

I modsætning til alle andre brancher, så er ulykkeskur-

ven ikke blevet knækket indenfor byggeriet de sidste 30 år.

Og Flemming Lander mener, at tallene må afstedkomme en

reaktion fra myndighedernes side, for at få byggebranchen til at

opføre sig mere ansvarligt. Han foreslår blandt andet, at de

skærpede regler for unge under 18 år udvides til også at

gælde f.eks. lærlinge og yngre svende.

- Det er fornuftigt med alle de her lovfæstede krav

til unge under 18 år, så hvorfor ikke udvide det, siger

Flemming Lander.

Travlhed giver skaderUndersøgelsen viser desuden, at

risikoen for at komme til skade i

byggebranchen er markant større i år med højkonjunktur end i år,

hvor der er mindre damp på kedlerne.

- Der sker næsten en halvering, når vi kommer ind i en

lavkonjunktur, hvor der er mere tid til at organisere arbejdet på

en fornuftig måde, hvorimod man tilsyneladende slækker på sik-

kerheden i en højkonjunktur, siger Flemming Lander.

Han opfordrer politikerne til at tage fat på problemet, inden det

næste byggeboom.

- Hvis vi lavede et fornuftigt sæt regler nu, så kunne vi nå rigtig

langt og forhindre et stort antal ulykker næste gang, der kommer

knald på igen, siger Flemming Lander.

Han peger blandt andet på, at en invaliderende arbejdsulykke

er langt dyrere for samfundet, når der er tale om en ung person.

SKADESTUEUNDERSØGELSEN VISER BLANDT ANDET, AT:

• Unge under 30 år står for godt halvdelen af alle ulykker i

byggeriet

• Sikkerheden i byggeriet ikke er blevet bedre over de

seneste 30 år (1980-2010).

• Sikkerhedsniveauet svinger i takt med konjunkturerne.Kilde: Arbejdsmedicinsk klinik, Herning

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

BLIK OG RØR 12-2012 | 3

Foto

: Blik

og

Rør.

AF KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN

Mester blev sur, da jeg sagde nejLærlinge er nederst i hierarkiet og kan have svært ved at sige fra, selv når de sættes til hals-brækkende opgaver. Det ople-vede den 21-årige vvs-montør

Andreas Albretsen, der i dag er skiftet til et større firma

PÅ EN BYGGEPLADS i Københavns

Nordvest kvarter renoverer vvs-montør

Andreas Albretsen i øjeblikket badeværel-

ser med sit arbejdssjak.

Alderen har kun rundet 21 år, men

CV’et tæller allerede to forskellige firma-

er. Og sin unge alder til trods har Andreas

Albrechtsen allerede oplevet på egen

krop, hvordan sikkerhed på jobbet kraftigt

afhænger af de folk, man har omkring sig

og den ledelse, man har over sig.

Heldigvis for ham har han aldrig været

udsat for en arbejdsulykke. Men han har op-

levet at stå i den vanskelige situation, som

mange kæmper med; der, hvor sikkerheden

er gået fløjten, og der skal siges stop.

- På min gamle arbejdsplads var sikker-

hed ikke noget, de tænkte på. Engang fik

jeg at vide, at jeg godt lige kunne kravle

op på taget af værkstedet for at skovle sne

uden nogen sikkerhedsforanstaltning, men

jeg sagde, at det turde jeg ikke, for jeg

var bange for at falde ned, siger Andreas

Albretsen.

4 | BLIK OG RØR 12-2012

BLIK OG RØR 12-2012 | 5

Mester blev sur, da jeg sagde nejfirmaet, men mange tør ikke sige nej,

og så gør de det alligevel, siger den

unge håndværker, der i dag er ansat i

det 70-80 mand store københavnske

vvs-firma Christoffersen & Knudsens

Eftf.

Her er sikkerheden anderledes højt

på dagsordenen, og det skyldes ifølge

Andreas Albretsen bl.a., at firmaet

er større, og han arbejder i sjak med

andre kolleger.

Det betyder, at han ser mesteren

sjældnere, men at der til gengæld

altid er ældre og mere erfarne kolleger

omkring ham.

- Hvis jeg ikke har sikkerhedssko på,

så klapper mine kolleger mig på ho-

vedet og siger; vi synes, du skal tage

dem på. Skal jeg bore, kan jeg godt

gøre det uden hørebøffer eller briller,

men så kan de gamle godt blive lidt

sure, siger han og fortæller, at sikker-

hed desuden diskuteres på klubmøder i

fagforeningen.

Certificering fik firmaet til at tænke arbejdsmiljøOg så er der det der med OHSAS, som

den unge vvs-montør formulerer det.

Virksomheden fik nemlig for et par

år siden arbejdsmiljøcertifikatet OHSAS

18001.

Det kostede omkring 100.000 kr.

plus arbejdstimer, fortæller direktør

Birger Villirs, men til gengæld er der

nu kommet styr på både værktøj og

stiger, som løbende tjekkes.

Antallet af arbejdsulykker er uæn-

dret - de svinger fra nul til max et par

stykker om året - men sygefraværet er

faldet fra ti til fire dage. Om det skyl-

des fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø

eller krisen er umuligt at sige, men

certificeringen har i hvert fald skærpet

ledelsens arbejde med sikkerhed.

Et arbejde, der ifølge Birger Villirs er

en løbende udfordring særligt når det

gælder de unge medarbejdere.

- Nogle af de unge mener, at de kan

arbejde uden hjelm og sikkerhedssko,

og det bøvler vi med hele tiden. Vi

forklarer dem, at de ikke kan være her

Kravlede op på taget til sidstSer man på ulykkestallene, er det tydeligt,

at mange mindre firmaer har sværere ved

at sikre stilladset og huske sikkerhedssko-

ene, når opgaverne skal løses.

Arbejdspladsen, hvor Andreas Albretsen

tidligere var ansat, var da også et mindre

firma, og her tog mesteren det ilde op, at

en ung medarbejder sagde fra.

- Mesteren blevet meget sur på mig, og

det endte med, at jeg føjede ham og krav-

lede op på taget. Heldigvis kom jeg væk fra

uden. Det er virkelig en sej proces. Der er

stor udskiftning i byggebranchen, så det

er noget med hele tiden at få sagt det,

siger direktøren, der selv er uddannet

rørlægger.

Han mener ikke, at de unge i hans

firma specielt får de farlige opgaver, men

han medgiver, at arbejdsopgaverne nogle

gange er forskellige.

Mix af muskler og erfaringEt godt byggesjak består ifølge direktøren

af en god blanding mellem erfaring og

muskler.

- Der skal være en tænker, som kan

beslutte, hvordan byggeprocessen skal

gribes an. Men der skal også være nogle

unge hurtigløbere til stilladsarbejdet,

siger Birger Villirs.

Hans erfaring er, at ældre bygningsar-

bejdere generelt tænker sig bedre om,

når opgaverne skal løses.

- Jeg synes, de ældre har bedre styr

på sikkerheden. Der er mere fornuft

over det. Og jeg kan genkende det fra

mig selv. Man er ung og stærk, og det

betyder ikke så meget, at man løfter

skævt, og sikkerhedssko forstår man først

er vigtige, når man har tabt radiatoren,

siger Birger Villirs, som i øvrigt ser det

som en stor udfordring for sikkerheden

på en arbejdsplads, at mange unge sav-

ner engagement.

- Vi skal gøre mere for at finde dem, der

gerne vil være blikkenslagere. Mange væl-

ger det, fordi kammerater har valgt det,

og det smitter af på evnen til at tænke sig

om og passe på sig selv, siger direktøren.

Ifølge 21-årige Andreas Albretsen

fylder sikkerhed og arbejdsmiljø alligevel

en del i hans tanker.

- Der er ingen efterløn, så jeg skal

være længe på arbejdsmarkedet og bliver

nødt til at passe på mig selv, siger han.

Artiklen har været bragt i

Magasinet Arbejdsmiljø

Foto: Ulrik Jantzen.

FINANSLOV 2013

GOD AFTALEfor beskæftigelsen, ledige og lærlinge

Den nye finanslovaftale for 2013 bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse. Aftalen garanterer ikke, at alle arbejdsløse, der står til at miste dagpengeretten, reddes. Men akutjob og uddannelse løser en meget stor del af problemet.

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET hilser

den nye finanslov velkommen. Og samlet

set kan den almindelige lønmodtager

være godt tilfreds med den finanslovs-

aftale, som Regeringen og Enhedslistens

har forhandlet på plads for 2013. Den bi-

drager til at øge vækst og beskæftigelse.

Der er hjælp til arbejdsløse, der risikerer

at miste deres dagpenge og unge på

erhvervsskolerne får en længe ventet

uddannelsesgaranti, så de med sikkerhed

kan gennemføre deres uddannelse.

– Vi har fået en finanslov, som vigtigst

af alt, bidrager til at skabe vækst og der-

med øge beskæftigelsen. Det er et skridt

i den rigtige retning, siger Blik- og Rørar-

bejderforbundets formand Max Meyer.

Særligt den ekstra hjælp til de langtids-

ledige og uddannelsesgarantien til unge

vækker begejstring.

– Der gives godt nok ingen garantier

for, at langtidsarbejdsløse vil miste dag-

pengeretten næste år. Men der er skabt

gode muligheder for såvel uddannelse

som akutjob til denne gruppe, og det er

positivt. Desuden er vi meget tilfredse

med, at unge uden læreplads omsider

har fået en uddannelsesgaranti og nu kan

gennemføre deres uddannelse på et prak-

tikpladscenter, siger Max Meyer, der også

glæder sig over, at der er afsat ressourcer

til at forbedre kvaliteten af erhvervsud-

dannelserne.

Øget kamp mod social dumpingI den nye finanslovsaftale er der afsat 100

millioner kroner til bekæmpelse af social

dumping over de næste fire år. Dermed får

Blik- og Rørarbejderforbundet og de øvrige

fagforbund i BAT-kartellet indfriet et af

deres største ønsker, efter at de gennem

flere år har efterlyst større indsats mod fir-

maer, der udnytter lavtlønnet udenlandsk

arbejdskraft.

– Vi er tilfredse med, at kontrollen med

udenlandske firmaers momsindbetalinger

øges. Så samlet set er vi tilfredse med den

finanslovsaftale, som mellem regeringen

har lavet med Enhedslisten, siger Max

Meyer.

6 | BLIK OG RØR 12-2012

MILLIARDER TIL GRØNNE JOB

Ny finanslovsaftale satser på udvikling af grønne løs-

ninger. 1,7 milliarder kroner skal skabe arbejdspladser

ved at løse nogle af de miljøudfordringer, som verden

kæmper med.

Finansloven for 2013 rummer

halvanden milliard kroner til

initiativer på det grønne område

fra 2013-15 samt 200 millioner

kroner til forskning i blandt andet

grøn økonomi.

Milliardsatsningen skal blandt andet

gøre Danmark endnu dygtigere til at udvikle og sælge

grøn teknologi til udlandet. Danske miljøteknologi-

virksomheder beskæftiger i dag 40.000 ansatte. Hvis

væksten i den grønne eksport kan bringes tilbage på

samme niveau, som den havde før krisen, vil det skabe

godt 3.000 nye grønne jobs. Det skriver Miljøministeriet

i en pressemeddelelse.

I 2013 er der afsat 95 mio. kroner til at støtte udvik-

ling, test og demonstration af grøn teknologi. Det er

næsten en fordobling i forhold til sidste år, og dermed

er der lagt op til at både mindre virksomheder og meget

store projekter kan få gavn af ordningen.

GOD AFTALEfor beskæftigelsen, ledige og lærlinge

HOVEDPUNKTERNE I FINANSLOVENI finansloven for 2013 er der afsat penge til:

• 480 mio. kr. til uddannelse med forsørgelse

til dagpengemodtagere, hvis dagpengepe-

riode udløber i første halvår 2013.

• 500 mio. kr. til styrket miljø og grønne

arbejdspladser.

• Beskatningen af fuldt skattepligtiges uden-

landske arbejdsindkomst føres tilbage til de

tidligere regler.

• Der igangsættes initiativer, der ventes at

føre til etableringen af 13.500 flere fleksjob.

• Indsatsen over for økonomisk kriminalitet

styrkes, herunder regler om konkurskaran-

tæne.

• Social dumping: Der afsættes 100 millioner

kroner over de næste fire år til at bekæmpe

social dumping. Blandt andet får Skat yder-

ligere ressourcer til at kontrollere udenland-

ske tjenesteyderes momsforhold, ligesom

Arbejdstilsynet får lov til at udskrive admi-

nistrative straksbøder.

• Praktikpladser: Der skal sikres flere prak-

tikpladser til elever på erhvervsuddan-

nelserne. Der bliver blandt andet oprettet

permanente praktikpladscentre, som skal

hjælpe unge gennem deres uddannelse.

Kilde: Finansministeriet

BLIK OG RØR 12-2012 | 7

HÅNDVÆRKERFRADRAGET SKROTTES

Den nye finanslov for 2013 er uden Boligjob-ordningen. Dermed er

det fra den 1. januar 2013 ikke længere muligt få fradrag via den

såkaldte boligjob-ordning eller håndværkerfradrag, som ordningen

også kaldes.

Hverken Boligjob-ordningen eller den grønne tilskudspulje for

boligejere, som regeringen mente, skulle afløse håndværkerfradra-

get, er med i den nye finanslovsaftale for 2013 mellem Regeringen

og Enhedslisten.

Det betyder, at kun arbejde, som er udført og afsluttet inden

årsskiftet har mulighed for at få fradrag for lønudgifter til bl.a.

håndværkere i forbindelse med reparationer og vedligeholdelse.

PRAKTIKPLADSPRÆMIEN ÆNDRES NÆSTE ÅR

Praktikpladspræmien på op til 70.000 kroner afskaffes med

udgangen af 2012. En ny præmie- og bonusordning indføres fra

1. januar 2013.

Virksomhederne der indgår uddannelsesaftaler inden 31.

december 2012 har mulighed for at søge om præmie og bonus

efter den gamle ordning og modtage op til 70.000 kroner i

præmie og bonus.

Den erstattes fra årsskiftet af en ny præmie- og bonusordning

på op til 33.000 kroner indføres fra 1. januar 2013. De nærmere

regler for den nye præmieordning er ikke fastlagt endnu.

Foto: Blik og Rør.

8 | BLIK OG RØR 12-2012

Det er jo

kulsort ……ikke at være medlem af en rigtig fagforening. Det mener i hvert fald skorstensfejer Søren E. Skov fra Tønder. Det eneste solidariske at gøre er at melde sig ind i de rigtige fagforeninger, og få faste overenskomster, ordnede forhold og sikkerhed.

NÅR MAN ER FÅ, er det endnu vigtigere

at stå sammen. Men i en tid, hvor vi be-

væger os væk fra fællesskabet og sætter

os selv i fokus, glemmer mange, hvorfor

det er en god ide at være medlem af en

fagforening, og solidariteten forsvinder.

Det mener Søren E. Skov på 40 år fra

Tønder. Han har selv været medlem i mere

end tyve år, lige siden han var lærling.

- Man hører jo tit, at nogle synes det

er for dyrt at være medlem, og bliver

medlem af de gule fagforeninger i stedet.

Man skal ikke være naiv. Der er en sam-

menhæng mellem pris og kvalitet, og de

der ikke vil betale prisen, får ikke noget

ud af det, siger han.

Samtidig er det vigtigt at være medlem i

en rigtig fagforening, hvis man vil have reel

indflydelse. Specielt for skorstensfejere.

- Når vi er så få, som vi er – vel cirka

800 udøvende skorstensfejere – bliver det

endnu mere vigtigt at stå sammen, siger

han og fortsætter:

- Ellers mister vi indflydelse og står

svagere over for vores arbejdsgivere

og mestre. Det er vigtigt, når der for

eksempel skal laves aftaler om, hvordan

uddannelsen skal se ud. Hvis det kun

bliver mestrene, der har indflydelse på

det, bliver det for ensidigt, og så risikerer

vi, at det går ud over uddannelsen. Og et

fag er kun et fag så længe der er en god

uddannelse bag, siger Søren Skov.

Ordentlig service og videnMen indflydelse over uddannelsen er ikke

den eneste fordel der er ved at være med-

lem af en rigtig fagforening. Slet ikke.

- Det handler om tryghed og en god

mavefornemmelse. Jeg kan være sikker

på, at hvis jeg skulle være så uheldig at

blive uretmæssigt fyret eller ende i en

faglig strid, har jeg advokater i ryggen, der

er eksperter inden for området. Det får du

ikke hos de gule, siger Søren E. Skov.

I det hele taget betyder det noget,

at folkene i fagforeningen er folk, der

ved noget om faget. Hvad enten de selv

kommer fra det, eller ”bare” er eksperter

inden for området.

- Det er det ikke hos de gule. De favner

alle mulige faggrupper og er ikke eksper-

ter, siger Søren E. Skov.

Gennem de mere end tyve år i fagfor-

eningen har Søren E. Skov brugt den til

lidt af hvert. Hvis han har været i tvivl

om skatteforhold, tøjpenge eller sågar

reglerne i forbindelse med at afskedige

en lærling. På alle områder har han mødt

erfarne folk..

- Der er ikke noget pjat med dem.

Der er hurtigt kommet svar på alle mine

spørgsmål gennem årene, siger Søren E.

Skov.

Der er også mere jordnære – eller

sodnære – fordele. Ordnede forhold, som

vasket arbejdstøj, ordentligt arbejdstøj

samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det

er alt sammen en del af de overenskom-

ster, som fagforeningen kan tegne med

arbejdsgiverne.

Det er en fornærmelse at melde sig udDe konkrete fordele er til at tage og føle

på, men de er ikke de eneste årsager til,

at Søren E. Skov er medlem af Blik- og

Rørarbejderforbundet. Det handler i lige så

høj grad om solidaritet over for de andre

medlemmer, der gennem fagforeningen

har fået tilkæmpet sig nogle fordele.

- Jeg synes simpelthen, at det er bund

usympatisk at melde sig ud eller melde

sig ind i en af de gule fagforeninger. Nogle

glemmer, hvorfor de står med deres sven-

debrev i hånden, og hvem der står bag

det. Det gør fagforeningen og mestrene.

Så er det en fornærmelse at melde sig ud,

så snart man har fået det, siger Søren E.

Skov.

- De melder sig ud af det fællesskab,

der har sikret nogle goder. Det er ikke o.k.

Har du råd til et job, har du råd til at være

medlem af en rigtig fagforening.

SØREN E. SKOVS TOP-3 OVER FORDELE VED FAGFORENINGEN

1 Trygheden

2 Sikkerheden

3 FællesskabetFoto

: Mik

kel C

anto

ni.

BLIK OG RØR 11-2012 | 9

kulsort … – Søren E. Skov

– 40 år

– Skorstensfejer

– Bor i Tønder men arbejder hos

Skorstensfejer Lars Karlsen i Oksbøl

Medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet

BLIK OG RØR 12-2012 | 9

10 | BLIK OG RØR 12-2012

Det er ikke hver dag, man skal bygge i kobber, som man gjorde for 250 år siden. Men Dehns Palæ i indre

København er fredet. Og efter det brændte i 2010, skal det nye byggeri se gammelt ud.

AF ANDERS BIRCH BREUNING, MAGASINVÆRKSTEDET

Gammelt

i kobber

N Y B Y G G E R I

Tre jyder i midten af København. Forrest

Steffen Petersen, i midten Søren Storebjerg og

bagerst Jan Marx.

Hele taget er dækket af stillads, så der er ikke meget udsigt, selvom man befinder sig højt til vejrs i midten af København.

Foto

: Sør

en M

adse

n.

BLIK OG RØR 12-2012 | 11

DET ER SJÆLDENT, at en blikkenslager får

lov at arbejde med kobber, og det er unikt

at lave tagrender i kobber med femdob-

belte gæringer. Specielt oven på en

tagkonstruktion, der er naglet sammen,

og hvor der næsten ikke er brugt vinkel-

beslag. Men det er præcis, hvad du ser på

genopbygningen af Dehns Palæ i indre

København.

– Det adskiller sig fra nutidens byggeri,

fordi det skal være, som det var, og fordi

det er i kobber, siger Søren Storebjerg,

der sammen med Jan Marx fra Bravida i

Aarhus er de to blikkenslagere, der laver

blikarbejdet på palæet.

Færdigt når vi ligger seks fod underPalæet er mere end 250 år, og har været

fredet i mere end 60. I 2010 udbrød der

brand i palæets el-installationer, og de

to øverste etager samt taget gik op i

røg. Resten af palæet blev totalskadet

af slukningsvandet. Men da bygningen

var fredet, valgte man at genopføre den,

som den var, og som den har set ud siden

1700-tallet. Det vil sige kviste med mange

detaljer og afsatser til udsmykning på ta-

get. Alt sammen inddækket i kobber, det

er ikke et normalt byggeri efter nutidens

standard. Når palæet er fredet, betyder

12 | BLIK OG RØR 12-2012

Musdam et eumquos ut atur, ut illitatios doluptatur?Rum ellesec escitia eperio magnis aut utent venis a

Tagrender og al inddækning

udføres i kobber. Her er en afsats

til en krukke eller skulptur endnu

ikke inddækket.

DEHNS PALÆPalæet stod færdigt i 1756, så bygningen

er 256 år gammel. Den ligger i Københavns

indre by med Marmorkirken, Kastellet og

Amalienborg inden for minutters gang. I

2010 brændte tagkonstruktionen og de to

øverste etager, og resten af palæet blev

skadet af slukningsvandet. Danmarks Apo-

tekerforening havde hovedsæde i palæet

før branden og er bygherre på genopførs-

len.

det også, at det bliver bygget til at holde

lang ud i fremtiden.

– Kobber er et specielt materiale, og

en 0,8-millimeters kobbertagrende kan

holde rigtigt lang tid. Det er jo heller ikke

helt færdigt, før det er blevet mat. Så det

sker jo først, når Jan og jeg ligger seks fod

under, siger Søren Storebjerg.

Det kræver erfaring at bygge gammeltNår byggeriet skal se ud, som det gjorde,

og i teorien holde for evigt, er der også et

større albuerum for blikkenslagerne.

– Det vigtigste på meget nybyggeri i

dag er, at det bliver hurtigt færdigt. Her

er det i orden at tage sig tid til kvalitet.

Materialerne er af høj kvalitet, og selvom

der er udfordringer, er det dejligt at have

tiden til at gøre det ordentligt, siger Søren

Storebjerg.

Jan Marx supplerer:

– Når det skal være godt gjort, bliver

det også sjovere at lave end meget andet

byggeri. Udfordringerne er lidt større, end

hvis det bare var tagrender og nedløb,

siger han.

Netop udfordringerne betyder, at ikke

hvem som helst kan gøre det.

– Det her kræver erfaring. En hel del er-

faring. En ”almindelig” blikkenslager eller

en ung nyuddannet ville ikke kunne gøre

det, siger overmontør Steffen Petersen,

Taget skal udsmykkes med skulpturer og krukker når det er helt færdigt. Håndværkerne bruger flamingomodellen til at sikre sig, at den rigtige krukke kan være der.

Foto

: Sør

en M

adse

n.

BLIK OG RØR 12-2012 | 13

Udsigten fra toppen af palæet. Til venstre ses Marmorkirken, og til højre ligger den russisk-ortodokse

Aleksandr Nevskij Kirke med sine tre gyldne kupler.

En af afsatserne til de store krukker er lige ved at være inddækket i kobber.

der er afdelingsleder for blikkenslageraf-

delingen ved Bravida i Aarhus.

– Det kræver, at man har taget nogle

kurser i tårnlægning, så man har styr på

falsning og nitning. Det kræver også, at

man har gjort det før, og at man kender til

at arbejde med fredede bygninger, siger

han.

Over til FredeSelvom byggeriet ligger i hjertet af Kø-

benhavn med Marmorkirken som nabo,

skal der mere til at imponere de jyske

blikkenslagere.

– Det er lidt specielt i starten, men efter

kort tid, lægger man ikke mærke til det

længere. Et job er et job, og så koncentre-

rer man sig om at gøre sit arbejde, siger

Jan Marx.

– Jeg har da tænkt på at banke på oppe

hos Frede på Amalienborg, siger Søren

Storebjerg.

– Det kunne jo være han gav en fyr-

aftensøl. Men det er ikke lige blevet til

noget endnu.

Månedens medlemstilbud fra Vinslottet Syditaliensk sødme

Tilbuddene fra Vinslottet gælder ved køb af minimum 6 flasker vin. Ved bestilling skal der angives e-mailadresse og adressen på det kredskontor, hvor vinen ønskes leveret. Du vil modtage en e-mail, når vinen er klar til afhentning. Der skal betales med Dankort. Spørgsmål til din bestilling rettes til Vinslottet på tlf. 43 69 11 62 eller via e-mail på [email protected].

Sådan gør duMedlemstilbuddene fra Vinslottet

bestilles via www.blikroer.dk. Find menupunktet ”Medlems-

fordele” og klik på ”Vinslottet”. Bestil de ønskede vine, betal og afhent vinen på dit lokale

kredskontor.

2009 Bercial - Bodegas Sierra NorteUtiel-Requena, Valencia, Spanien

Bodegas Sierra Norte er beliggende knap en times kørsel vest for byen Valencia i området Utiel-Requena. Sierra Norte har sat sig for at adskille sig fra andre, dels ved at fokusere på kvalitet og begrænset høstud-bytte, dels på en bæredygtig adfærd, med dyb respekt for områdets traditioner og skikke.I glasset er vinen flot rubinrød. Duften er indtagende med noter af vanilje, modne jordbær og kirsebær.Smagen er silkeblød og ganske fyldig, med en meget lang eftersmag.

Normalpris kr. 79,-Særpris til Blik- & Rørarbejderforbundet 12 fl. kr. 650, – frit leveret SPAR KR. 298

FRA 1. JANUAR er der indført kontingent

for Blik- og Rørarbejderforbundets pensionist-

medlemmer. Det har forbundets hoved-

bestyrelse besluttet.

Det årlige forbundskontingent for pensionister

er 200 kroner og opkræves en gang årligt i januar måned. Der-

udover kan påregnes en opkrævning for den lokale kreds.

Som betalende pensionistmedlem har man fortsat adgang

til alle almindelige medlemsaktiviteter i afdelinger og kredse,

samt de særlige arrangementer for denne medlemsgruppe.

Samtidig vil pensionistmedlemmerne fortsat kunne benytte

medlemsfordele som f.eks. leje af forbundets ferieboliger,

vintilbud, billige forsikringer og rabat med LO Plus. Tillige vil

de fortsat modtage forbundets fagblad og det særlige magasin

for aktive seniorer LIV & lidt mere.

Såfremt kontingentet ikke betales, ophører medlemskabet i

Blik- og Rørarbejderforbundet efter tre måneders restance.

pensionisterKontingent for

Frameld støtte til politiske partierSom medlem af Blik- og Rørarbejder-

forbundet har du mulighed for at framelde

støtte til politiske partier via kontingentet

i 2013. det gøres ved at udfylde neden-

stående kupon og sende den ind i en

kuvert til forbundets statsautoriserede

revisor.

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i

øvrigt over medlemskontingentet.

Navn:

Afdeling:

Cpr.nr.:

Adresse:

Postnr. og by:

Underskrift

Kuponen sendes senest mandag den 17. december 2012 til:

Revisionsinstituttet Statsautoriserede Revisionsaktieselskab

Att.: Statsautoriserede revisor Nils Jørgen Christiansen,

Skagengade 1, 2630 Taastrup. Kuverten bedes mærket “Blik og Rør”

Selv om du framelder støtten til politiske

partier, kommer du ikke til at betale min-

dre i kontingent. Det beløb, som medlem-

merne framelder som støtte til politiske

partier

eller partipolitiske formål i øvrigt, går ind

i forbundets kasse til øvrige aktiviteter.

14 | BLIK OG RØR 12-2012

Få information fra Blik og Rør

I DIN MAILBOKS

Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev, og

få flere nyheder fra forbundet samt in-

formationer om møder, kurser og faglige

aktiviteter direkte i din mailboks.

Blik og Rørs Nyhedsbrev er et elektro-

nisk nyhedsbrev, som er målrettet med

nyheder og informationer til forbundets

tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsentanter,

akkordholdere m.m.

Alle medlemmer og øvrige interesserede

er naturligvis velkommen til også at

modtage Blik og Rør Nyhedsbrev, som

udkommer en til to gange hver måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets

hjemmeside

www.blikroer.dk.

Klik ind på menupunktet Nyheder, hvor

du finder skemaet for tilmelding til Blik

og Rør Nyhedsbrev.

BLIK OG RØR 12-2012 | 15

For andet år i træk var det sjællænderne som

snuppede guldet ved de danske mesterskaber

i fejer-fodbold.

Skorstensfejere fra hele landet havde sat

hinanden stævne, da DM i fejer-fodbold blev

afviklet i Midtfyns fritidscenter i Ringe den 3.

november.

Efter en række underholdende og inten-

se kampe i de indledende runder, stod

finalen igen i år mellem det blanden-

de hold fra Sjælland/København og

Nordjylland. Og efter en hæsblæsende

finale viste lystavlen 6-2 til de forsvarende me-

stre fra Sjælland/København, der dermed gen-

tog sidste års triumf foran Nordjylland, mens

holdet fra Sydjylland/Fyn endnu engang måt-

te nøjes med 3. pladsen.

Efter sejrsceremonien og medaljeoverræk-

kelsen var der også afsat tid til et socialt ar-

rangement, hvor deltagerne kunne

vinde en række indsamlede præ-

mier. Og helt efter traditionerne var

hovedpræmien en brændeovn.

SJÆLLÆNDERNE LØB IGEN MED GULDET

Som medlem af a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra din første dag som ledig. Melder du dig først ind i a-kassen, når

din uddannelse er afsluttet, kan du først modtage dagpenge efter en måned.

GRATIS A-KASSE TIL LÆRLINGE

KONTAKT DIN KREDS FOR AT FÅ ET GRATIS MEDLEMSKAB AF A-KASSEN.

Er du i lære og medlem af Blik og RørUngdom kan du få et gratis medlemskab af a-kassen.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi eller du uforskyldt får afbrudt

din uddannelse.

MEDLEMSFORDEL TIL LÆRLINGENE i Blik og RørUngdom

For andet år i træk var det det blandede hold fra Sjælland/København, som i suveræn stil vandt DM i fejer-fodbold.

Det er nu du skal planlægge din ferie, hvis du ønsker at leje en af Blik- og Rørarbejderforbundets ferie boliger.

Ansøgningsfristen er mandag den 7. januar 2013, og der kan søges om ferie-

boliger helt frem til udgangen af ferieåret

i april 2014.

For alle huse er der som sædvanlig forskel

på prisen i højsæsonen i juni, juli og

august, og prisen uden for højsæsonen.

Samtidig har forbundets ældre medlem-

mer, der er på pension eller efterløn,

mulighed for at leje feriehusene i Danmark

udenfor sæsonen til nedsat pris.

For feriehusene i Danmark er der skiftedag

fredag, mens skifte dagen for lejligheden i

Berlin er mandag. Begge dage

er det kl. 14.00.

I højsæsonen kan ferieboligerne højst lejes

for 14 dage. Man skal selv medbringe

senge-linned og håndklæder i forbundets

feriehuse. Dette gælder dog ikke for lej-

ligheden i Berlin, hvor leje af senge linned,

håndklæder og parkeringskort er inklude-

ret i huslejen.

Barneseng (weekend-seng) og barnestol

er fast tilbehør i ferieboligerne i Danmark.

Det er ikke tilladt at tage husdyr med i

forbundets ferieboliger.

Skal du holde feriei forbundets ferieboliger?

BornholmForbundets to sommerhuse på

Bornholm ligger i Allinge. Bakke-

huset har otte sengepladser, mens

Annekset, der ligger lige ved siden

af, har sengepladser til to voksne

og et barn. Der er TV i begge huse.

Allinge ligger på den nordøstlige del af solskinsøen Bornholm helt

ud til kysten. Området er et attraktivt ferieområde for dem, der

ønsker at tilbringe sin ferie i en skøn forening af naturoplevelser

og kulturel afslapning med adgang til butikker, restauranter og

caféer.

Pris pr. uge Bakkehuset: Højsæson (juni, juli og august): 2.700 kr. Lavsæson (resten af året): 2.500 kr. Lavsæson pensionist: 1.500 kr.

Pris pr. uge Annekset: Højsæson (juni, juli og august): 1.500 kr. Lavsæson (resten af året): 1.300 kr.

BlokhusHuset i Blokhus ligger blot 300

meter fra Vesterhavet og er

godt indrettet med i alt 8 senge-

pladser, TV og alle nødvendige

faciliteter.

Området er mest kendt for sine gode badestrande, der stræk-

ker sig langs Jammerbugten med fantastisk hvidt sand, lune

klitter og forfriskende badevand.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): 3.100 kr. Lavsæson (resten af året): 2.600 kr. Lavsæson pensionist: 1.500 kr.

FIND LEDIG FERIEBOLIG

Perioden for udlejning af forbundets

ferieboliger er udvidet, så den følger

ferieåret.

Derfor kan du søge alle uger fra

1. maj 2013 og helt frem til og med

uge 17 i 2014.

Ledige uger før 1. maj 2013 kan ses på

forbundets hjemmeside og kan bookes

efter princippet først til mølle.

Se mere på www.blikroer.dk

BLIK OG RØR 10-2012 | 17

Skal du holde feriei forbundets ferieboliger?

UlfborgForbundets nyeste sommerhus

ligger i Sdr. Fjand ved Ulfborg kun

ca. 10 minutters kørsel til Vedersø

Klit og en af landets bedste bade-

strande.

Huset i Ulfborg har otte sovepladser, to terrasser, TV og moderne

faciliteter som spa og sauna.

Den bilfri strand ved Vedersø Klit er 5 km lang med høje klitter,

sandbund og rent badevand. Vedersø Kirke er kendt for sin tid ligere

sognepræst Kaj Munk. Historien om Kaj Munk kan opleves

på egnsmuseet, og hans gravsted kan stadig ses ved kirken.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): 2.700 kr. Lavsæson (resten af året): 2.500 kr. Lavsæson pensionist: 1.500 kr.

BerlinForbundets lejlighed ligger

i den eftertragtede bydel

Prenzlauer Berg i det tidligere

Øst-berlin, med gode offentlige

transportmuligheder og ca. 20

minutters gang til Alexander

Platz. Der kan sove op til fem personer i lejligheden ved brug

af sovesofa.

Berlin er et af de store rejsemål for danskerne med masser af

seværdigheder som Brandenburger Tor, Rigsdagsbygningen,

Postdamer Platz, Checkpoint Charlie og Alexander Platz.

Bemærk at Berlin er blevet miljøzone, så kun køretøjer med et

miljømærkat i forruden må køre ind i byen. Miljømærke kan

købes hos FDM.

Pris pr. uge(inkl. leje af linned, håndklæder og parkeringskort)

Hele året: 2.900 kr.

ANSØG OM FERIEHUS1. PRIORITET:

BLOKHUS

BORNHOLM – BAKKEHUSET

BORNHOLM – ANNEKSET

ULFaBORG

BERLIN

UGE

2. PRIORITET: BLOKHUS

BORNHOLM – BAKKEHUSET

BORNHOLM – ANNEKSET

ULFBORG

BERLIN

UGE

ANTAL VOKSEN

ANTAL BØRN

HAR DU TIDLIGERE BENYTTET FORBUNDETS FERIEBOLIGER

JA NEJ

HVIS JA, HVILKET ÅRSTAL

NAVN

EFTERNAVN

MEDLEMSNUMMER ELLER CPR NR.

MOBIL

E-MAIL

Ferieboliger 2013Ansøgning om feriehusene i 2013 skal være forbundet i

hænde senest mandag den 7. januar 2013.

SÅDAN TILMELDER

DU DIG

Tilmelding til alle efteruddannelses-

kurser med offentligt tilskud skal

gøres online via hjemmesiden

www.efteruddannelse.dk, hvor

arbejdsgiveren samtidig ansøger

om VEU-godtgørelse og befordrings-

tilskud. Det også muligt at foretage

betalingen af kursusgebyret direkte

på hjemmesiden.

EFTERUDDANNELSE FOR SKORSTENSFEJEREProgrammet for skorstensfejernes efteruddannelser i 2013 er klar. Bliv opdateret på de nyeste tiltag i branchen med fuld løn.

Lad kosten blive hængende på stigen og

sæt kursen mod EUC i Tønder. Næste års

efteruddannelsesprogram for skorstensfe-

jerne er klar, og blandt nyhederne er der

nu også lavet et særligt forløb med edb

for skorstensfejere.

Som skorstensfejer er du ifølge overens-

komsten sikret fuld betaling for deltagelse

i samtlige efteruddannelseskurser, så der

er ingen undskyldning for ikke at blive

opdateret på de nyeste tiltag i branchen.

KURSUSPLAN 2013

Ajourføring af love og bestemmelser

Kursusnummer: 45375

Varighed: 5 dage

Termin:

18.03 – 22.03

13.04 – 17.04

02.09 – 06.09

28.10 – 01.11

16.12 – 20.12

Blåflammebrændere og

kondenserende kedler

Kursusnummer: 40505

Varighed: 3 dage

Termin:

30.04 – 02.05

11.06 – 13.06

10.09 – 12.09

15.10 – 17.10

Teknisk ekspert/energimåling

Kursusnummer: 46858

Varighed: 1 dag

Termin:

29.04

10.06

09.09

14.10

Rensning og måling af oliefyrsanlæg

Kursusnummer: 45379

Varighed: 5 dage

Termin:

09.12 – 13.12

Rådgivning om fastbrændsel

Kursusnummer: 47152

Varighed: 5 dage

Termin:

08.04 – 12.04

16.09 – 20.09

Skorstensfejer edb

Kursusnummer: 45898

Varighed: 3 dage

Termin:

25.03 – 27.03

Skorstenes installering og reparation

Kursusnummer: 45380

Varighed: 5 dage

Termin:

04.11 – 08.11

Tæthedsmåling af bygninger

Kursusnummer: 40504

Varighed: 3 dage

Termin:

Oprettes og udbydes ved behov

Brandpræventive

bygningsforanstaltninger

Kursusnummer: 45903

Varighed: 3 dage

Termin:

22.04 – 24.04

07.10 – 09.01

Få opdateret dine kompetencer

EFTERUDDANNELSE 2013:

Faglige spørgsmål vedr. kursusindhold

til skorstensfejernes efteruddannelse

kan rettes til:

Finn Hansen

Direkte telefon 74 12 46 27

Mail: [email protected]

Tilmeld dig på

www.efteruddannelse.dk

Anvend kviknummer som genvej til

det rigtige kursus

18 | BLIK OG RØR 12-2012

For ansatte i virksomheder, som er med-

lem af arbejdsgiverorganisationen Tekniq,

er der kurser for næsten enhver smag.

Faktisk er der knap 100 forskellige faglige

kurser at vælge imellem hos VVS-bran-

chens efteruddannelse.

Hele oversigten af VVS-efteruddannelses-

kurser er udsendt sammen med fagbladet,

så det er bare med at finde lige præcis

de kurser, hvor du kan få opdateret dine

faglige kompetencer i løbet af det kom-

mende år.

Sådan tilmelder du digI oversigten, som er udsendt med

fagbladet, finder du det eller de

kurser, du ønsker at deltage på.

Gå herefter ind på hjemmesiden

www.evukurser.dk, der er oprettet, for

at give virksomheder og medarbejdere

*et overblik med let adgang til detaljeret

information om kursernes indhold, hvornår

de gennemføres og på hvilke skoler. Her

indtaster du det 5-cifrede kursus nummer i

søgefeltet, og du finder let mere informa-

tion om det ønskede kursus.

Ønsker du eller din arbejdsgiver at til-

melde dig et eller flere kurser, linkes du

automatisk til portalen EfterUddannelse.

dk, hvorfra online tilmeldingen kan ske.

Her skal du ligeledes søge om VEU-godt-

gørelse.

Får du problemer med tilmeldingen kan

du altid få hjælp i din kreds. Se kontakt-

oplysningerne

på side 2.

For ansatte under overenskomsten med

DS Håndværk & Industri er der ligeledes

masser af faglige relevante kurser at

vælge imellem.

Alle kurserne fra DS Efteruddannelse for

første halvår 2013 kan ses på www.dseu.

dk. Her er det også er muligt at tilmelde

sig kurserne.

Man kan kun deltage på disse kurser, hvis

man er ansat i en VVS-virksomhed, der

har en såkaldt Smedemester-overens-

komst, - altså den overenskomst, som

Blik- og Rørarbejderforbundet har indgået

med DS Håndværk & Industri.

DS Efteruddannelse

EFTERUDDANNELSE 2013:

Læs mere om VVS-branchens efteruddannelser på www.evukurser.dk

Læs mere om kurserne for DS Efteruddannelse på www.dseu.dk

BLIK OG RØR 12-2012 | 19

VVS med masser af valgmulighederBRUG DIN RET TIL AT FÅ NYE KOMPETENCER OG TAG PÅ EFTERUDDANNELSE.

FERIEGARANTI OPTAGET

Følgende firmaer er

blevet optaget, enten i

DS Håndværk & Industri,

Tekniq eller Dansk Industri,

og er derfor omfattet af

feriekortordningen med

garanti for feriepenge.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

H. Friss og Søn Eftf.

Michael M. Pedersen

Måbjergvej Skolevej 20

7500 Holstebro

Cvr.nr. 34100004

01. oktober 2012 - Tekniq

Hjermind Smedie ApS

Hjermind Byvej 21

8850 Bjerringbro

Cvr.nr. 33968213

23. oktober 2012 – DS

Lime Smedie og Industriservice

ApS

Skoelgyden 2 B

8544 Mørke

Cvr.nr. 30691725


Haumann VVS Teknik

Bøggildsvej 5

8530 Hjortshøj

Cvr.nr. 34342466


Mawi Stål & Rustfri ApS

Sofienlyse 5

8340 Malling

Cvr.nr. 34701067


VVS-manden

Gl. Landevej 48, Tornby

9850 Hirtshals

Cvr.nr. 27966276

01. november 2012 – Tekniq

Medlem af DS indtil 01.07.2013

KREDS SYDJYLLAND-FYN

Sand VVS ApS

Kronprinsensgade 65

6700 Esbjerg

Cvr.nr. 30800524


N.B.N. Beslag

Kirkevejen 47

5960 Marstal

Cvr.nr. 34273960


RAS Port Teknik

Roderdal 5, Borris

6900 Skjern

Cvr.nr. 34419396


VVS Mester Lemvig-Thyborøn

ApS

Tvedvej 2, Nr. Niddum

7620 Lemvig

Cvr.nr. 34705674


Blikkensalgeren Int/Per Bloch-

Kristensen

Hunderupgade 32

5230 Odense M

Cvr.nr. 20372230


Hjerting El og vandforsyning

Bytoften 8, Hjerting

6710 Esbjerg

Cvr.nr. 21920118

01. november 2012 - Tekniq

KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

Amdi VVS

Strøhusvej 25

2670 Greve

Cvr.nr. 26512808

30. september 2012 – Tekniq

HMJ Industri A/S

Sleipnersvej 8

4100 Ringsted

Cvr.nr. 34699410


GS Blik

Krb. Ladegårdsvej 69

3000 Helsingør

Cvr.nr. 32515940


Køl & Varmepumpeservice

Østermarksvej 17

4780 Stege

Cvr.nr. 32485294


Gorm´s Køleservice ApS

Søagervej 8

2670 Greve Str.

Cvr.nr. 34615586


KREDS KØBENHAVN

Københavns Teknik ApS

Ved Amagerbanen 13

2300 København S

Cvr.nr. 27526470 - Tekniq

01. november 2012 (ud af DS 01.

juli 2013)

City VVS og Kloakservice

Herluf Trolles Gade 8-10 Kld.

1052 København K

Cvr.nr. 31188423

- Tekniq

Tidligere udtrådt p.g.a. restance

Medlem igen.

ÆNDRINGER:

Tidligere cvr.nr. 31356938

I.G. VVS Blik & VVS I/S

NU cvr.nr. 34609489

Nordsjællands VVS Service ApS

FERIEGARANTI OPHØRT

I følgende firmaer er

feriegarantien ophørt.

Medlemmer der har arbejdet

i firmaerne skal have udstedt

feriekort.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

Kurt Jensen El & VVS

Haraldsvej 24

8960 Randers Sø

Cvr.nr. 33748493

30. september 2012 – DS

Lars H. Grotrian

Østergade 2, Østrup

9600 Aars

Cvr.nr. 10089212


KREDS SYDJYLLAND-FYN

Søberg Industri A/S

Fjordagervej 38

6100 Haderslev

Cvr.nr. 34046018

31. december 2012 – Tekniq

Smede- & VVS Firma A/S

Industrivej 4

5690 Tommerup

Cvr.nr. 73583128


Sydjysk Beslagsmedie

Haderslevvej 21

6500 Vojens

Cvr.nr. 27191770


Nr. Nissum Maskinværksted

Ringvej 20

7620 Lemvig

Cvr.nr. 10703085


Ejsing Smede & VVS-forretning

Gl. landevej 5, Ejsing

7830 Vinderup

Cvr.nr. 16977306


VVS Firmaet Høgh

Messingvej 66 A

8940 Randers SV

Cvr.nr. 21391379

31. december 2012 - Tekniq

KREDS SJÆLLAND - BORNHOLM

Højland VVS ApS

Alleen 9

4180 Sorø

Cvr.nr. 32839932


PB VVS ApS

Industrivej 20

3550 Slangerup

Cvr.nr. 30489462

30. september 2012 - DS

Danpartner APS

Hammer Holmen 9

2650 Hvidovre

Cvr.nr. 28840969


20 | BLIK OG RØR 12-2012

Sinkjær VVS

Rødkælkevej 33

2630 Taastrup

Cvr.nr. 28675240


Cl VVS

Håndærkervej 78

4000 Roskilde

Cvr.nr. 33160194


Fusioneret med Duemose

Kundby Smmedie og VVS A/S

Teknikvej 2

4532 Gislinge

Cvr.nr. 33242204

30. september 2012 – Teknig, Konkurs

KREDS KØBENHAVN

Benny Truesen & Søn A/S

Arnold Nielsens Boulevard 64 A

2650 Hvidovre

Cvr.nr. 14349677


Unico Installationer

Kuldyssen 8

2630 Taastrup

Cvr.nr. 32841082

31. december 2012 – Tekniq – konkurs

Østberg VVS

Godsbanegade 10

1722 København V

Cvr.nr. 16938076


Fusioneret med E. Mortensen

Københavns VVS Teknik

Ved Amgerbanen 13

2300 København S


Tidligere meddelt at virksomheden var

ude af DS01072013 – men det er de nu.

City VVS og Kloakservice

Herluf Trolles Gade 8-10 kld.

1052 København K


Tidligere udtrædelse annulleret

Eco-Water VVS Installatione

Agenavej 31

2670 Greve

Cvr.nr. 32987982

31. December 2012 – Tekniq - Ophør

Hvordan kan det være?Jeg sidder her på 4. Skoleperiode og skal til svendeprøve i uge 50

og 51 som ventilationstekniker.

Så kommer jeg til at snakke med en af de andre, som også er i lære. Det

viser sig så at han ALDRIG har været ude og lave service eller indregulering på

ventilationsanlæg. Han er ansat i et af landets største ventilations firma, som har

afdeling i Odense.

Det er ikke meget montage han har været igennem, og slet ingen service eller

lignende. Men han er blevet rigtig god til at lave kanaler og specialstykker (lille

smule ironi) :-)

Det jeg vil sige med det her indlæg er, at både lærlinge og svende er nødt til at

tag ansvar for deres uddannelse.

Jeg har selv fået hjælp af Blik og Rør i Kreds Nord-Midtjylland og skiftet lære-

plads, da jeg ikke kom igennem det jeg skulle. Jeg er ikke klar over, hvilke tanker

et firma gør, når de tager en lærling. Måske tænker de "billig arbejdskraft".

Nu er det selvfølgelig ikke alle firmaer, der gør det, for langt de fleste tager

ansvar for deres lærlinge, hvilket jo er perfekt.

Det er utroligt ærgerligt at der ikke bliver holdt mere opsyn med lærlinges uddan-

nelse. Der er jo ingen straf til de virksomheder, som ikke sørger for en ordentlig

uddannelse. Ikke engang krav om tilbagebetaling af tilskuddet til lærlingen. :-(

Til sidst vil jeg bare sige til lærlingene. Tag ansvar for din uddannelse. Det er dit

liv og din fremtid. ;-)

Og til svendene. Tag og hjælp den unge lærling med alt fra A-Z. Det er Jeres viden

og Jeres guldkorn, der sætter det største præg på de unge. De er jo unge og me-

get uerfarne, og har sikkert ikke mod til at sætte spørgsmålstegn til det de lærer.

Tænk, hvis det var Jeres egen søn eller datter.

Henrik VestergaardVentilationstekniker-lærling

Ovenstående indlæg skrev Henrik Vestergaard på Blik-

og Rørarbejderforbundets side på Facebook. Følg eller

deltag i debatten på www.facebook.com/blikroer

Din mening tæller!Læserbreve til Fagbladet Blik og Rør sendes på mail til [email protected]

Bliv en del af Blik- og Rørarbejderforbundets netværk på Facebook, og få nyheder og andre nyttige informationer via din egen profil.

Mød os på FACEBOOK

BLIK OG RØR 12-2012 | 21

BRANCHEKREDSENES LANDSMØDE 2012:

TILBLÆSER

mod de uorganiseredeFællesskab, faglig stolthed og organisering var nøgleordene, da Blik- og Rørarbejderforbundets

branchekredse var samlet til landsmøde i Middelfart.

22 | BLIK OG RØR 12-2012

Foto: Søren Madsen.

Brancheformændene Jan Hansen, Jan-Helge Buchholz og Rolf Møller

Hansen ser den landsdækkende oplysningsindsats, som en kærkommen

mulighed for at sætte fokus på organisering i forbundets branchekredse.

I DET DAGLIGE har Blik- og Rørarbejderfor-

bundets fire branchekredse fokus på de

særlige problemstillinger, som lige netop

kendetegner deres branche. En ting har de

fire brancher til fælles, og det er udfor-

dringerne med manglende kendskab til

overenskomstens betydning og opbaknin-

gen til det faglige fællesskab.

Den fælles oplysningsindsats ”Er Du

OK?”, som fagforbundene i LO står bag,

var derfor en kærkommen lejlighed til

at sætte ekstra fokus på organisering,

fællesskab og den faglige stolthed blandt

kollegerne ude på arbejdspladserne.

- Mange har des-

værre glemt, at

overenskom-

stens regler

om pension,

løn, tillæg,

barsel,

efterud-

dannelse,

sundheds-

ordninger og

meget mere ikke

kommet dumpende ned fra

himlen af sig selv. Det er

noget vi har kæmpet for i

årtier og det vil vi fortsætte

med, sagde forbundsformand Max Meyer

i sin åbningstale til branchekredsenes

landsmøde.

Ridser i stolthedenSelv blandt de stolte og traditionelt stærkt

organiserede skorstensfejere er der kolle-

ger, som har valgt at forlade fællesskabet

og melde sig over i de gule fagforeninger.

Og det er en tendens, som ærgrer skor-

stensfejernes landsformand, Rolf Møller

Hansen.

- Det er en udvikling vi skal have brem-

set. Vi mærker allerede nu en splittelse

med de frie fejere, og hvis tendensen

med overflytninger til de gule fortsætter,

vil det forstærke de negative konsekven-

ser, siger Rolf Møller Hansen.

Han efterlyser mere debat om forde-

lene ved at stå sammen og værne om det

faglige fællesskab i skorstensfejerfaget.

- Vi skal turde og tage diskussionerne

blandt kollegerne, så alle er bevidste om

fagforeningernes rolle. Men omvendt

skal vi også være lydhøre for medlem-

mernes ønsker, så vi sammen kan skabe

en endnu bedre fagforening, siger Rolf

Møller Hansen.

Social dumping vinder fremØnsket om sammenhold og fælles forsvar

af overenskomsten er også på dagsor-

denen blandt medlemmerne i Jernkred-

sen, som typisk er uddannet rustfaste

industriblikkenslagere og arbejder under

Industriens overenskomst.

Her oplever medlemmerne, at selv

større virksomheder i stigende grad

udliciterer specialopgaver til firmaer, som

hyrer udenlandsk arbejdskraft til en væ-

sentlig lavere pris, end hvad den danske

arbejdskraft koster.

- Vi har ikke mærket så meget til det

tidligere, men vi oplever flere og flere

problemer med billig udenlandsk arbejds-

kraft, som udkonkurrer os på lønnen,

siger formand Jan Hansen fra Jernkredsen.

- Det her skal vi have gjort noget ved,

for det er et alvorligt problem for hele

branchen af rustfaste industriblikkenslagere.

Første skridt er bedre organisering, for kun

ved at stå sammen og forsvare vores faglige

stolthed og vores fag har vi en chance, siger

Jan Hansen.

Kendskab med mulighederI modsætning til skorstensfejerne og de

rustfaste industriblikkenslagere, har de

offentlige ansatte VVS’ere ikke de store

problemer med manglende organisering og

social dumping.

Til gengæld arbejder de under nogle

overenskomster på det offentlige område,

som adskiller sig væsentlig fra dem, som

hovedparten af forbundets øvrige med-

lemmer arbejder under. Det giver nogle

udfordringer med kenskabet til de mulig-

heder, som findes i de offentlige ansattes

overenskomster.

- Den fælles oplysningsindsats giver os en

god mulighed til at få gang i en god debat

om overenskomsten ude på arbejdsplad-

serne. Det er bare om at komme i gang,

siger Jan Helge Buchholz, der er formand for

forbundets kreds af offentlige ansatte.

- Vi skal stå sammen ude på arbejdsplad-

serne og bruge de muligheder, som findes i

overenskomsten. Blandt andet skal vi være

langt bedre til at udnytte de

lokale forhandlinger og

stille krav om egentlige

lønforhandlinger, lyder

opfordringen fra Jan

Helge Buchholz.

FAKTA OM BRANCHEKREDSE

Blik- og Rørarbejderforbundet

har nedsat fire branchekredse

med særlig fokus på uddan-

nelses- og arbejdsvilkårene for

skorstensfejere, rustfaste indu-

striblikkenslagere, ventilations-

teknikere og offentlige ansatte.

De fire branchekredse holder

landsmøde hvert andet år, hvor

forholdene i brancherne drøftes

og den fremadrettede politik

besluttes.

Foto: Søren Madsen.

Foto: Søren Madsen. Foto: Søren Madsen.

ER DIN SERVICEBIL KLAR TIL

FDM anbefaler, at du monterer vinterdæk på servicebilen, hvis den bruges i vinterperioden.

NÅR SNEEN FALDER skøjter mange tungtlastede varebiler rundt på vejene til fare for

både ansatte og øvrige trafikanters sikkerhed. Hvis økonomiske hensyn er årsagen til

de manglende vinterdæk, så bør det ikke være en barriere. Prisen for fire vinterdæk

med stålfølge til en VW Transporter koster knap 9000 kroner, og det er en beskeden

udgift i forhold til den ekstra sikkerhed. Også bilistorganisationen FDM anbefaler

vinterdæk, og på deres hjemmeside skriver de:

”Kører du med din bil i hele vinterperioden, anbefaler FDM, at du monterer

vinterdæk på bilen. Dækkene skal kunne klare vintervejr med sne og isglatte

veje og samtidig være lovlige i forhold til dybden af slidbanemønsteret.” FDM

og Dækbranchens Fællesråd mener, at det bør være lovpligtigt at køre med

vinterdæk, når føret er vinterligt - altså ligesom i Norge og Tyskland og

uden periodeangivelse.

Sådan er reglerne ikke endnu, så selv om der af sikkerhedsmæssige årsa-

ger er ønske om tvungen brug af vinterdæk i vintervejret, er den officielle

anbefaling derfor fortsat, at man først bør montere vinterdæk, når der

er udsigt til glatte veje.

" Kører du med din bil i hele vinterperioden, anbefaler FDM, at du monterer vinterdæk på bilen. Dækkene skal kunne klare vintervejr med sne og isglatte veje og samtidig være lovlige i forhold til dybden af slidbanemønsteret

"FAKTA

HELÅRSDÆKDer findes imidlertid også helårsdæk.

De er i lighed med vinterdæk mærket

med et M + S (Mudder og sne) på siden

af dækket.

Om dem siger FDM: De er ikke lige

så gode som egentlige vinterdæk i

vinterføre, men de er bedre end

sommerdæk.

Du kan se ”Alt om vinterdæk” på

www.fdm.dk.

SNE OG SLUD?

blik og rør - december 2012

Documents