102 0 1 0O K T O B E R

www.blikroer.dk

Faglig hjælp til hver femte svend

Arbejdsløse ind i fjernvarmen – side 4

Kritisk syge sikres besked – side 6

Kobber er blevet en eftertragtet hælervare – side 7

Byggepladsrazzia gav 218 påbud – side 9

På arbejde med det tunge grej – side 10

Ny struktur på vej – side 13

På knæ for krybekældre – side 14

Klimahelt på arbejde – side 17

VVS-faget mister 100 lærlinge om året – side 19

2 Blik og Rør • 10 • 2010

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866

nordjylland@blikroer.dk

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033

vestjylland@blikroer.dk

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C.Tlf. 8612 7210

oestjylland@blikroer.dk

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767

sydjylland@blikroer.dk

Kreds Fyn Cikorievej 3,

5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk

Kreds Sjælland NordGrønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

sj.nord@blikroer.dk

Kreds BornholmFabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417

bornholm@blikroer.dk

Kreds KøbenhavnByggefagenes Hus,

Lygten 10, 2400 København NV

Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42

2650 HvidovreTelefon 3638 3638 Telefax 3638 3639

www.blikroer.dkA-kasse: Telefon 3638 3400

BLIK OG RØRRedaktion:

Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg:

Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og

Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.Layout: Susanne Hamilton.Tryk: KLS Grafisk Hus.ISSN 0907-7243.

L e d e r

I snart to år har Blik- og Rørarbejderfor-bundet sammen med de øvrige bygge -fag forsøgt at råbe VK-regeringen op forat få en ambitiøs og robust vækstpak ke,hvor investeringerne i særlig grad blevkoncentreret på de samfunds mæs sigtnødvendige energibesparende tiltag.

Vores stemme er som månederne ergået blevet lidt hæs, men det skal ikkeforhindre os i at gøre endnu et forsøg.Det er faktisk en af vores vigtigste opga-ver. Ikke mindst når omkring 10 procentaf forbundets medlemmer går ledige. Ledigheden blandt de yngste svende erendda endnu højere, og flere og fleremedlemmer risikerer at komme underbetegnelsen langtidsledige.

Når vi nu råber op igen, er det fordi, viventer spændt på indholdet af Klima-kommissionens rapport. Desværre ken-der vi ikke indholdet her ved fagbladetsdeadline, da rapporten først blev offent-liggjort samtidig med, at dette blad giki trykken. Men der bør ligge massevis afVVS-jobs i Klimakommissionens rapport.

For vi tror ikke, at Klimakommissionenkan komme uden om anbefalingerne irapporterne Varmeplan Danmark, der erudarbejdet af Rambøll A/S og Institutfor Samfundsudvikling og Planlægningved Aalborg Universitet.

I Varmeplan Danmark har man på flerehundrede sider analyseret, hvordanvarmeforsyningen her i landet skal værede næste årtier, når den skal være sam-fundsmæssig forsvarlig med fokus påbåde økonomi, miljø og forsyningssik -kerhed.

Konklusionen er klar. Udbyg fjernvar-men kraftigt fra de nuværende ca. 46procent af varmemarkedet til ca. 65 pro-cent, og brug primært varmepumper tilden resterende individuelle opvarmning.

Staten slipper ikke helt for at punge lidtud, men til gengæld vil den øgede beskæftigelse betyde flere skatteindtæg-ter, og beregningerne viser, at staten vilfå en ekstra indtægt i de første år på 2 mia. kr. Kommunerne og værkerne,der skal investere 70 mia. kr. i udbygnin-gen, vil med de nuværende lave renterogså kunne få en samfundsmæssig ge-vinst.

Og så viser beregningerne i VarmeplanDanmark, at udbygningen vil skabe be-skæftigelse til 7-8.000 personer i 10 år.

Når vi tror, at Varmeplan Danmarks anbefalinger indgår i Klimakommissio-nens rapport, er det også fordi, at man iEnergistyrelsens seneste udredningerom forsyningssikkerhed og den nationa-le handlingsplan for vedvarende energiogså sætter fokus på fjernvarmens rolle,som en vigtig brik i kommunernes var -me planlægning.

Der har de sidste godt 30 år været bredenighed i Folketinget om energipolitik-ken herhjemme, så vores forventningertil den officielle energiplan fra regerin-gen er større end de plejer at være tiludspil fra den kant.

De fleste ved, at vi er verdensmester ivindmøller, men kun defærreste ved, at vi ogsåer verdensmester i at op-varme byer. Den førerpo-sition kan vi bevare veden kraftig udbygning affjernvarmen, og samtidigkan vi reducere CO2-ud-ledningen og få flere iarbejde.

Det er bare med at kom-me i gang. Det kan kungå for langsomt.

Max MeyerForbundsformand

Grønne VVS-jobs

Blik og Rør • 10 • 2010 3

● Alene inden for de sidste tre ethalvt år har ikke mindre end 20 pro-cent af svendene i Blik- og Rørarbej-derforbundet fået hjælp i en fagligsag.

Det viser en opgørelse, der er ud-arbejdet op til forbundet kongres inæste måned.

I alt har forbundet i de sidste treet halvt år kørt 690 faglige sager. Ihver eneste sag er en eller flere sven-de blevet uenige med deres arbejdsgi-ver. Det betyder med andre ord, atomkring hver femte svend i Blik- ogRørarbejderforbundet har været invol-veret i en sag, der er gået så meget ihårdknude, at den ikke på en mereuformel måde kunne løses lokalt.

At der er så mange, der på så korttid har brug for hjælp til at få løst etfagligt problem, vil nok komme bagpå mange. I hvert fald hører man ind

i mellem nogle sige, at de aldrig fårbrug for hjælp af fagforeningen.

Nede i maskinrummet- Nogle er nok så heldige, men overet langt arbejdsliv skal man faktiskvære mere end heldig for ikke at få etproblem med sin arbejdsgiver, derkun kan løses ved en faglig sag. Detviser tallene jo sort på hvidt, sigerBlik- og Rørarbejderforbundets for-mand, Max Meyer.

Og så bruger han opgørelsen tilat lange ud efter de svende, der forat spare lidt kontingentkroner meldersig over i en af de gule discount fag-foreninger.

- Når det drejer sig om at hjælpemedlemmer, der er kommet i klemmei en faglig sag, har vi hele det fagligeapparat lige ved hånden, og det erdet, der skal til for at hjælpe medlem-

merne med at få løst problemerne.- Med de faglige problemer og sa-

ger er vi så at sige nede i et af Blik-og Rørarbejderforbundets maskinrum,hvor en pæn del af forbundets fagli-ge kræfter bliver sluppet løs i hverda-gen til gavn for medlemmerne. Og vier samtidig nede i et maskinrum,hvor de gule slet ikke har noget somhelst at gøre, siger Max Meyer.

De 690 sager er imidlertid på in-gen måde et udtryk for, hvor mangefaglige kræfter, der er brugt på atløse problemer for medlemmerne. Foret utal af medlemmernes problemerbliver – heldigvis da – løst ved, atkredsene tager kontakt til arbejdsgi-veren, inden problemet når at blive tilen egentlig faglig sag.

- Erfaringerne fra det opsøgendearbejde i Projekt Faglig Organisatorviser, at det med en god dialog ogoplysning om bl.a. den indsats, viyder mange medlemmer i faglige sa-ger, får en del svende hos de gule tilat tænke sig om og melde sig indhos os.

Tusindvis af kronerMen en ting er, at mange medlem-mer får gratis hjælp i de faglige sa-

ger. En anden er, at Blik- og Rørarbej-derforbundets overenskomster hvertår sikrer svendene tusindvis af kroner.

Et eksempel er, at den arbejdsgi-verbetalte pension i overenskomstenhvert år sikrer medlemmerne ca.24.000 kroner, hvis de har en årslønpå 300.000 kroner.

Et andet er, at det arbejdsgiverbe-talte søgnehelligdags-tillæg hvert årsikrer medlemmerne ca. 19.800 kro-ner, hvis de har en årsløn på300.000 kroner.

- Nogle svende synes ikke, at deskal betale for det faglige arbejde,der ligger bag ved disse goder. Det ersvende, der vil godt nyde, men ikkeyde. Og det er det, der på godt gam-meldags dansk kaldes nasserøve, si-ger Max Meyer.

Når det drejer sig om at hjælpe medlemmer, der er kom-met i klemme i en faglig sag, så er de gule fagforenin-ger ikke en pind værd. - Vi har hele det faglige apparatlige ved hånden, og det er det, der skal til for at hjælpemedlemmerne med at få løst problemerne, siger Blik- ogRørarbejderforbundets formand.

Hver femte svend fårhjælp i en faglig sag

”

Når det drejersig om at hjæl-pe medlemmer,der er kommet i klemme i enfaglig sag, harvi hele det fag-lige apparat li-ge ved hånden.

- Max Meyer,forbundsformand

Modelfoto: Søren Madsen

4 Blik og Rør • 10 • 2010

● Blik- og Rørarbejderforbundetsmedlemmer har gennem årene haftmasser af arbejde med at forsynemange danskere med god varme ideres boliger.

Der er derfor også mange VVS-job på spil, når Folketingets med-lemmer formentlig inden for fåmåneder skal tage stilling til, hvor-dan kravene til opvarmningssekto-ren om forsyningssikkerhed og CO2-reduktion i de kommende årtierskal takles på den samfundsøkono-misk bedste måde.

Indtil videre er det de to varme-planer fra Rambøll Danmark A/Sog Institut for Samfundsudviklingog Planlægning ved Aalborg Uni-versitet, der har givet det mest de-taljerede og gennemarbejdede budpå dette vitale spørgsmål.

De to rapporter siger kort oggodt: Udbyg fjernvarmen kraftigtfra de nuværende ca. 46 procent afvarmemarkedet til ca. 65 procent,og brug primært varmepumper tilden resterende individuelle opvarm-ning.

A-klubben for de arbejdsløse VVS’ere i Blik- og Rørarbejderfor-bundets kreds København havdegjort et scoop, da de havde fåetRambølls leder af projektet, AndersDyrelund til et møde med de ledigei fagforeningen.

Her kunne Anders Dyrelundhenvise til de to store rapporter.Den første varmeplan kom i 2008,og den er nu fulgt til dørs af Varme-plan 2010. Hvor den første fokuse-rede på, hvordan Danmark bør op-varmes for på lang sigt at kunneovergå til 100 % vedvarende ener-gi, så følger Varmeplan 2010 opmed en handlingsplan med fokuspå, hvordan vi kommer i gang medat realisere planerne, så samfundetkan drage nytte af fordelene.

Job og sparede skattekronerI Varmeplan Danmark ser man påfjernvarmens udbygning i to tempi.En hurtigt, der er gennemført allere-de i 2020, og så en lidt langsom-mere med slutdato 10 år senere.Rapporten tager ikke direkte stillingtil tempoet, men det fremhævesdog, at varmesektoren i kombina -tion med el-sektoren har særligemuligheder for hurtigt at bane ve-jen for et samfund uafhængigt affossile brændsler i forhold til andresektorer, og at der p.t. er mange le-dige ressourcer i bygge- og anlægs-sektoren.

Analyserne i Varmeplan Dan-mark viser, at den hurtige udbyg-ning vil betyde en ekstra investe-ring på 70 mia. kroner, og at det vilskabe beskæftigelse til 7-8.000 per-soner i 10 år.

Investeringer i den størrelses -orden lyder fuldstændig urealistisk ien tid, hvor nedskæringer og nul-vækst i det offentlige er daglig tale.Det har man imidlertid også tagethøjde for i rapporten, hvor der står:

”I den nuværende situation erpåvirkningen af statskassen afgø -rende for de politiske handlemulig-heder. Der er derfor gennemført etoverslag over konsekvenserne forstatskassen, som viser, at de fore -slåede virkemidler vil kræve øgedetilskud henholdsvis reducerede skat-teindtægter for i størrelsesordenen400 mio. kr./år i 2011 stigende til2 mia. kr./år i 2020. Til gengældvil den øgede beskæftigelse genere-re øgede skatteindtægter for istørrelsesordnen 2,5 mia. kr. Netto-påvirkningen af statskassen er såle-des positiv og ligger i størrelsesord-nen 2 mia. kr. i 2011 faldende tilneutral i 2020”.

Arbejdsløse

ind i varmenfjern

Der er masser af arbejde til VVS’erne, hvis Klimakom-missionen, regering og folketing følger forslagene iVarmeplan Danmark. Derfor havde A-klubben i Blik- ogRørarbejderforbundets kreds København inviteret dearbejdsløse til møde om fremtidens energiforsyning.

Foto: Søren Madsen

A-klubben i kreds København havde inviteret Anders Dyrelund, der er Rambølls leder af projekt VarmeplanDanmark, til et møde med de ledige i fagforeningen.

Blik og Rør • 10 • 2010 5

Sådan er aktionsplanen

● Efter mødet i A-klubben om fremti-dens energi og VVS-jobs talte fagbladetBlik og Rør med et par af de tyve ar-bejdsløse, der deltog i mødet. Begge udtrykte bekymring for, om der nu ogsåvirkelig kom gang i den foreslåede ud-bygning, men sagde til gengæld også, athvis den kom, så var de parat.

- Jeg har lige været på efteruddannel-se og taget fjernvarmecertifikatet, somværkerne stiller krav om, at vi har. Og jegkan da godt se, at det er der, der liggeren del arbejde i fremtiden, siger TonnyMøller, 40 år, der har været ledig i 6-7måneder.

- Jeg synes bare, at værkerne burdesætte lidt mere fart i udviklingen, men

når der kommer noget, så er jeg rimeliggodt rustet til at tage fat og optimereanlæggene ude hos den enkelte forbru-ger, siger Tonny.

34-årige Thomas Pedersen, der harværet ledig i 10 måneder, kan godt se, atVarmeplan Danmark giver lidt optimis-me.

- På den anden side kræver det jo, atder kommer nogle investeringer fra dem,der sidder på kassen, og det kniber det jolidt mere med, siger Thomas.

- Men jeg er klar. Jeg har tidligere ar-bejdet med fjernvarme, så jeg mener, atjeg har de kvalifikationer, der skal til. Deter der også mange af mine kolleger, derhar.

Vi er klar

I Varmeplan 2008 blev der skitseret en aktionsplan for, at opvarmningssektorenstort set kan blive CO2-neutral alleredeomkring 2030.

Aktionsplanen for den kollektive varme forsyning, der skal dække omkring 65%:• De ældste fjernvarmenet renoveres løbende, hvorvedder tages hensyn til forandrede varmebehov samt sænk-ning af returtemperaturen. Herunder konverteres detkøbenhavnske dampnet til vandbaseret fjernvarme.

• Fjernvarmenettene udbygges til områder med individuelforsyning. Hvis det både sker ved øget tilslutning i eksiste-rende fjernvarmeområder og ved at tilslutte naboområder,som i dag primært forsynes med naturgas, vil fjernvarmen iså fald dække 63 procent af det danske varmebehov.

• Fjernvarmetransmissionsnet udbygges og samkøresmed mindre fjernvarmesystemer for at øge udnyttelsenaf overskudsvarme om sommeren og fremme markedet foreffektiv varmeproduktion.

• Fjernvarmenet eller blokvarmenet udbygges til at forsy-nes mindst 70 procent af alt nybyggeri.

• Der bygges ca. 50 biogasanlæg med kraftvarme, hvilketsvarer til en varmeproduktion på 50 procent af årsproduk-tionen.

• Der udbygges med 2 millioner kvadratmeter storskalasolvarme for en investering på 2 milliarder kroner med optil 25 procent af årsproduktionen i fjernvarmesystemer,hvor der ikke i forvejen er overskud af affaldsvarme, andenoverskudsvarme eller biogas.

• Fjernvarmeselskaberne går aktivt ind i markedet forfjernkøling og opnår synergi ved både at levere varme ogkulde.

Aktionsplanen for den individuel opvarmning, der dækker omkring 35%:• Der bygges lavenergihuse med individuel forsyning medsolvarme, biomasse, varmepumper mv. i de resterende 30procent af nybyggeriet, som ikke kan forsynes fra fælles ogmere effektive anlæg.

• Uden for fjernvarmeområderne udbygges med 1 millionkvadratmeter solvarme på individuelle bygninger for eninvestering på 4 milliarder kroner, og solvarmen koblessom standard på en akkumuleringstank.

• I fjernvarmeområderne udnyttes solenergien i individu-elle anlæg primært ved, at solceller indbygges i tagfladerog facader i takt med, at det bliver økonomisk gunstigt.

• Der udbygges med varmepumper, primært vand/vanduden for fjernvarmeområderne.

• Tilslutningerne til naturgasnettet øges i områder, der ik-ke forventes konverteret til fjernvarme eller varmepumperde førstkommende 15-20 år.

• Der spares mindst 25 procent på varmebehovet, og retur-temperaturen i alle varmeanlæg sænkes til ca. 35 graderfor at effektivisere såvel individuelle som kollektive anlæg.

Arbejdsløse VVS’ere:

6 Blik og Rør • 10 • 2010

PensionDanmark ligger helt i top, når det gælder om, at få med-lemmernes pensioner til at yngle. Alene i år er medlemmernespensionsopsparing vokset med over 10 pct.

● Medlemmer med opsparing hos PensionDanamrk vil også i år opleve en kraftig vækst i de-res pensionsopsparing. Frem til august i år har medlemmerne fået forrentet deres opsparingmed 10,2 procent efter skat, og det findes ikke bedre blandt andre arbejdsmarkedspensioner.

I 2009 fik et typisk medlem tilskrevet 14,2 procent efter skat på sin pensionsopsparing.Det var ligeledes det højeste blandt arbejdsmarkedspensionerne.

- Det er meget tilfredsstillende. Det er vigtigt, at medlemmerne ved, at deres opsparing er igode hænder, så de kan gå en økonomisk tryg alderdom i møde, siger forbundsformand MaxMeyer, der også anbefaler, at medlemmerne går ind på PensionDanmarks hjemmeside ogtjekker deres pensionsopsparing.

Du kan tjekke din opsparing på www.pension.dk under Din Egen Pension.

Kritisk syge sikres besked

Endelig er det slut med, at kritisk syge skalgå glip af tusindvis af kroner fra deres pensi-onsselskab, fordi de ikke er klar over, at dehar ret til pengene.

● Sundhedsstyrelsen har netop udsendt de første ca. 300 brevetil forsikrede i Industriens Pension og PensionDanmark, der harfået en kritisk sygdom. Brevet opfordrer til, at de straks kontak-ter deres pensionsselskab.

- Det er meget glædeligt, at vores medlemmer, der bliverramt af en kritisk sygdom, nu bliver husket på, at de kan haveret til en udbetaling. Vi vil nøje følge med i, hvor stor en del afde medlemmer, som Sundhedsstyrelsen sender et brev til, derkontakter os. Er der brug for at forbedre løsningen, vil vi tageinitiativ til, at det sker, siger Joan Alsing, der er forsikringsdirek-tør i Industriens Pension.

Kun omkring en tredjedel af medlemmerne ved, at de har rettil en udbetaling ved kritisk sygdom. Derfor har Industriens Pen-sion og PensionDanmark gennem flere år arbejdet for at findeen løsning, så kritisk syge automatisk får besked om, hvad dehar ret til at få udbetalt.

De to pensionsselskaber har sammen med Erhvervsministe -riet, Sundhedsministeriet og brancheorganisationen Forsikring &Pension arbejdet på at finde en model, der kan sikre, at kritisksyge automatisk får en ekstra besked om deres forsikring, på dettidspunkt, hvor de har brug for den.

Men trods det gode initiativ har kun to pensionsselskaberønsket at blive en del af ordningen. Så indtil videre er det kunmedlemmer i Industriens Pension og PensionDanmark, der fårautomatisk besked.

- Vi føler et ansvar for vores medlemmer, når uheldet er ude.Ved en kritisk sygdom er medlemmet i forvejen i en vanskelig si-tuation, og derfor har vi fundet en løsning, hvor vi husker med-lemmet på deres forsikring ved visse kritiske sygdomme, frem forat medlemmet skal huske os. Det er en ordning, vi længe harkæmpet for at få på plads, siger adm. direktør Torben Möger Pe-dersen fra PensionDanmark.

Sådan får kritisk syge besked● Efter initiativ fra Industriens Pension ogPensionDanmark sikres medlemmer automa-tisk besked, hvis de rammes af kritisk sygdom.

Det foregår ved at:

1. Pensionsselskaberne giver hver måned Sund-hedsstyrelsen besked om, hvilke kunder, derhar en forsikring ved kritisk sygdom.

2. Sundhedsstyrelsen laver en samkøring afselskabernes kunderegistre med Lands -pa tientregistret, hvor alle danskeres diagno-ser er registreret.

3. Sundhedsstyrelsen sender et brev til de pa -tienter, der har en forsikring, og opfordrerpatienterne til at henvende sig til deres pen-sionsselskab.

Forsikringsbranchen finansierer alle udviklings-og driftsomkostninger.

Din pension vokser

Foto: Blik og Rør

Blik og Rør • 10 • 2010 7

Prisen på metal er ste-get kraftigt, og derforer kobber i høj kurs hos tyveknægte. Tyveriernesker blandt andet fralandets byggepladser.

●� De ansatte fra HovedstadensBygningsentreprise spærredeøjnene op en ekstra gang, da deen morgen nåede op på taget afRadiohuset i København. I nat-tens mulm og mørke havde tyveknægte været på spil ogsnuppet et kvart tons kobber fratoppen af det stillads, som er pla-ceret på bagsiden af den frededebygning.

- Det havde vi alligevel ikkeregnet med. I forvejen er detsvært at se stilladset, hvis man ik-ke kender til byggeriet, og sam -tidig havde vi sørget for at slukkestrømmen til elevatoren, sigerblikkenslager Tom Hansen fraHovedstadens Bygningsentrepri-se.

Tyvene lod sig dog ikke stop-pe af den slukkede elevator. Demange kilo kobber blev bare vip-pet ud over stilladset fra 5. salshøjde, hvilket betød smadredestrøm- og vandledninger til sven-denes skurvogn. Og utroligt nokbemærkede ingen af beboere inærheden de larmende tyve -knægte.

Stigende tendensStigende priser på kobber bety-der, at skrot er i høj kurs blandttyveknægte. Og det er heller ikkeførste gang, at der stjæles kobberfra en byggeplads. For få år sidenblev der stjålet hele 4,5 tons kob-ber i forbindelse med arbejde påsygehuset i Vendsyssel, og i Køgehar to skoler fået stjålet nedløbs-rør og inddækninger i kobber,som lige var monteret.

Og så sent som i august måt-te togtrafikken stoppes på Grenå-banen, da tyve havde afmonteretog stjålet 80 meter kobberkabeltil styring af signaler og højttale-re.

Omfanget af tyveri af kobberindikerer, at tyverierne er organi-seret af tyvebander, som afsætterdet stjålne kobber i udlandet el-ler hos skrothandlere med lavmoral.

- Vi er ikke i tvivl om, at tyveri-et er organiseret af folk, som ved,hvad de er ude efter. Man kravlerjo ikke bare lige op på toppen afet stillads og smutter af stedmed 275 kilo kobber sådan udenvidere, forklarer Flemming Niel-sen, som siden påske har udskif-tet 400 kvadratmeter af Radio-husets svampeplagede tag sam-men med kollegerne Tom Hansenog Michael Lauritsen.

Foto: Blik og Rør

Blikkenslagerne Tom Hansen, FlemmingNielsen og Michael Lau-ritsen spærrede øjnene

op en ekstra gang, efterat tyveknægte havde

held med at stjæle et kvart tons kobber fra

toppen af stilladset på bagsiden af Radio -

huset i København.

Kobber i høj kurs ● Med en øjeblikkelig kilopris på knap 37 kroner, er kobber steget i kurs hostyveknægtene.

Især på byggepladserne er der sket bemærkelsesværdige tyverier inden forde senere år. Blandt andet lykkedes det tyve at stjæle 4,5 tons kobber fra Sy-gehus Vendsyssel i Hjørring, og i Køge har to skoler oplevet at få afmonteretnedløbsrør og inddækninger i kobber, som lige var monteret.

Også kabelproducenten NKT har fået stjålet ikke mindre end 2,7 ton kob-ber fra en lagerbygning, og for et par år siden stjal tyve en tonstung skibs-skrue med højt kobberindhold fra et museum på Langeland.

Også skulpturer og kunstværker af kobber eller bronze er i tyvenes søgelys.Således melder flere kommuner om tyveri af skulpturer fra skoler, parker m.m.

Kobber er blevet en eftertragtet hælervare:

Fik stjålet kobberfra toppen af Radiohuset

● Efterår er ensbetydende med kon-gresser i fagbevægelsen. Det er tid tilat kigge tilbage på vores stolte histo-rie og på vores resultater, men det erogså tid til at kigge fremad.

Når vi i Blik og Rør går til kongreshar flere andre forbund været samletog diskuteret deres fremtid. Det gæl-der blandt andet 3F og TIB, som ikkehar ladet det været ved snakken, mentaget konsekvensen og slået sig sam-men.

I Blik og Rør kan vi ikke længerevende det blinde øje til udviklingen.På denne kongres må vi beslutte osfor, om vi som et af de sidste forbundskal fortsætte alene eller om vi skalsøge ind i et stærkere fællesskab. Jeg ser kun et spor åbent – nemlig atstyrke os gennem en fusion med and -re.

Ellers risikerer vi at blive kørt udpå et sidespor. Hvis vi beslutter os foren fusion nu, har vi chancen for atkomme med i forreste vogn og medtil at styre togets retning. Som jeg serdet, er vores mest oplagte samar-bejdspartner Dansk Metal – hvilketlangt de fleste medlemmer da også

ved tidligere lejligheder har givet ud-tryk for.

Vi har mange ting til fælles: Denfaglige stolthed, uddannelserne, over-enskomsterne og arbejdspladserne.Og ved at slå os sammen opnår vi ibåde Blik og Rør og i Dansk Metal enrække fordele:• Mere vægt bag overenskomstkrav • Flere eksperter til at arbejde medarbejdsmiljø, uddannelse og a-kas-se

• Vi undgår dobbelt arbejde • Større og stærkere korps af tillids -repræsentanter

• Flere timer åbent på vores kontorer • Færre penge til administration ogedb-systemer

• Stærkere uddannelse af tillids -repræsentanter

• Større indflydelse på uddannelser-ne og erhvervsskolerne

Ved at fusionere med Metal sikrer vios – med Metals og Blik og Rørs af-delingsstruktur – også en fortsat tætlokal tilknytning til vores arbejdsplad-ser og til vores medlemmer. Struktur-forslaget om fire storkredse går efter

min mening den forkerte vej. Minfrygt er, at vi mister tilgangen af nyetillidsfolk på den konto – og med etsvagere korps af tillidsrepræsentanter,stiger faren for at miste medlemmer.

Det er den anden vej, vi skal: Flere medlemmer, større indflydelseog stærkere resultater.

Det kan vi skabe i et stærkt fag-ligt fællesskab med ligesindede, ogdet må også meget gerne omfatteandre som Dansk El-Forbund, Maler-forbundet og Teknisk Landsforbund,der også har stolte faglige traditio-ner.

Toget kører nu, og Blik og Rørsmedlemmer skal med på 1. klasse.

Lad os tage den direkte vej, i ste-det for omvejen over storkredsene.

Hilsen Erling PetersenAfdelingsformand, Blik og Rør i Randers e-mail: afd31@blikroer.dkog Henrik LethAfdelingsformand, Dansk Metal i Randers

8 Blik og Rør • 10 • 2010

Vil du vide, hvad du er værd?Kom på rørprislistekursus og lær mere om fordelene ved at arbejde på akkord. Ved at bruge rørprislisten kan du tjene flere penge. Men der er også andre fordele ved at arbejde på akkord. Du bliver bedre til at arbejde i team, og du lærer at kende dit eget værd.

Lær om fordele ved rørprislisten og meld dig til kurset, som foregår fra mandag den 29. november til fredag den 3. december på Metalskolen Jørlunde.

Du tilmelder dig kurset ved at henvende dig i din kreds. Blik-og Rørarbejderforbundet dækker alle omkostninger ved kurset.

Blik- og Rørarbejderforbundet

L æ s e r b r e v

Fælles fusionsoplæg fra Dansk Metal - Blik og Rør Randers

Bliv en del af Blik- ogRørarbejderforbundets

netværk på Facebook, og få

informationer om møder, kurser og øvrigemedlemsaktiviteter via

din egen profil.

Klik ind på www.facebook.com/blikroer

Spred budskabet og anbefal Blik- og Rørs

side på Facebooktil dine arbejdskolleger.

Vi glæder os til at se dig!

Mød Blik og Rør på

Facebook

Blik og Rør • 10 • 2010 9

Razzia på byggepladser gav 218 påbud

Arbejdsmiljøet halter i byggebranchen:

Kun 95 af de 242 bygge-pladser slap uden anmærk-ninger, da Arbejdstilsynetsenest var på aktion på dedanske byggepladser.

● Hullede adgangsveje, manglendesikring af stilladser og livsfarlige ud-gravninger med sammenstyrtningsfare.Landets byggepladser har igen haftuanmeldt besøg af Arbejdstilsynet, ogder blev noteret flittigt i den sortebog.

- Vi har besøgt 242 byggepladserog givet 218 strakspåbud, hvor manskal gå i gang med at ændre tingenestraks eller ophøre med at lave det arbejde, man gør, siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Sonja Ploug Jensen, tilnyhedsbureauet Newspaq.

På aktionsdagen den 22. septemberslap kun 95 af de 242 byggepladser frabesøget uden anmærkninger. Det er fordårligt, mener Arbejdstilsynet.

- Byggebranchen har et behov forat forbedre sikkerheden ude på plad-serne. Det er arbejdsgiver og bygher-rer, der skal sikre, at det arbejde, derudføres på pladserne, kan udføres for-svarligt, siger Sonja Ploug Jensen.

Fare for nedstyrtningDet var tredje gang i år, Arbejdstilsy-net kommer på uanmeldt kontrol -besøg. Arbejdstilsynet havde dennegang fokuseret mest på sikkerhedenved tag- og stilladsarbejde.

- Det kan være, at rækværket påstilladset mangler visse steder, så derer åbenlys risiko for at styrte ned ogslå sig ihjel eller komme alvorligt tilskade, siger hun.

Tilsynet er dog også stødt på pro-blemer med udgravninger, der ikke harværet sikret.

- Hvis man står 2,5 meter nede ijorden, så skal man støtte væggene, såde ikke kan styrte sammen omkringmedarbejderen. For det kan man dø af,siger Sonja Ploug Jensen.

Sidste år blev der anmeldt 4.672ulykker i bygge- og anlægsbranchen,og ni mennesker mistede livet pågrund af en arbejdsulykke.

Frit slag for platten-slagere fra østIT-koks udsætter det såkaldte RUT-register for anden gang. Det giver et halvt års frit løb for øst-firmaer, der snyder.● Det næste halve år kan firmaer fra Østeuropa fortsætte med at be-tale polsk løn i Danmark og undgå kontrol af de ansattes sikkerhed.Det nye register for udenlandske virksomheder er nemlig forsinketendnu en gang, og det møder kritik fra både arbejdsgivere og fagfore-ninger.

- Det er stærkt utilfredsstillende, at systemet ikke er færdigt til den1. oktober som lovet, siger Gunde Odgaard fra BAT-kartellet.

Hovedparten snyderMindre end hver 20. firma fra Østeuropa arbejder lovligt i Danmark.Derfor har et bredt flertal i Folketinget vedtaget højere bøder for atsnyde udenom registret. Og samtidig skal de danske bygherrer ogsåbetale bøde, hvis der ikke er orden i papirerne.

De stramninger skulle have været trådt i kraft 1. juli, men er altsåudskudt mindst et halvt år til efter nytår.

- Det er trist og utroligt skuffende, at beskæftigelsesminister IngerStøjberg endnu engang løber fra sit løfte," siger administrerende direk-tør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen på organisationens hjemmeside.

10 Blik og Rør • 10 • 2010

● Den kraftige blæst fra vest ser ikkeud til at genere de håndværkere, somarbejder på at udskifte vandlednin-gerne mellem Viborg og Ravnstrup.Med sammenknebne øjne er blikkethos VVS’erne Michael Laursen og ErikMandrup stift rettet mod den kæmpeboremaskine, der skal trække de nyevandledninger gennem jorden. Dener stødt på problemer, og arbejdetmå derfor stoppes.

- Så skete det. Den er stødt på enbandage, og så kan den ikke kommevidere. Vi er nød til at grave den fri,siger Michael Laursen, mens makke-ren Erik Mandrup tilkalder en rende-graver over radioen.

Rendegraveren, som i forvejen er igang få hundrede meter længere op-pe af landevejen, er lynhurtigt frem-me. I løbet af få minutter har den ba-net sig vej ned til borehovedet, somhar sat sig fast i en multijoint fra entidligere utæthed.

Den skal fjernes, og med hjælpfra nogle store gaffelnøgler og en for-hammer i overdreven voksenstørrelselykkedes det at få borehovedet gjortfri, så arbejdet kan fortsætte.

- Det er det, som gør arbejdet såuforudsigeligt. Vi ved aldrig, hvornårvi støder på problemer, og derfor skal

vi være klar hele tiden, forklarer Mi-chael Laursen om arbejdet med attrække nye vandledninger.

Sprænger ofteVandledningerne mellem Viborg ogRavnstrup er oprindeligt fra slutnin-gen af 1960’erne. De er lavet af entype PVC, som egentlig skulle kunneholde længere. Alligevel har lednin-gerne nået en alder, hvor de oftesprænger, og det giver problemer forde mange landbrug i området.

- Hver gang rørerne sprænger, ervi nød til at lukke for vandet til heleområdet. Det er ikke hensigtsmæs-sigt, og derfor skal de skiftes, fortæl-ler Erik Mandrup.

Udskiftningen af den to kilometerlange vandledning mellem Viborg ogRavnstrup følger en stram tidsplan,hvor vandet af hensyn til de vand -afhængige landbrug kun lukkes ned inogle få timer ad gangen. Derfor skalarbejdet helst ikke løbe ind i for man-ge uventede problemer.

Trækkes i de gamle rørI modsætning til tidligere er det ikkenødvendigt at grave hele området opfor at lægge nye vandledninger. I ste-det trækkes de nye forsyningslednin-ger gennem de gamle rør af en sin-drig konstrueret boremaskine, somsamtidig knuser de eksisterende rør.

Derfor er det kun nødvendigt atgrave huller for hver 200 meter, somer den afstand boremaskinen kantrække rørene. Kun de steder, hvorboremaskinen løber ind i problemer,er det nødvendigt at udføre ekstragravearbejde.

- Det skal vi helst ikke opleve fortit. Det forsinker processen, og vi harførst fri, når vi igen har indhentettidsplanen, siger Erik Mandrup.

Firmabiler som sikkerhedDet er farligt at arbejde lige ved si-den af den kørende trafik. Især pålandevejene er bilerne tæt på, og detstiller ekstra krav til sikkerheden.

Arbejdstøjet skal være ekstra syn-ligt, og arbejdsstedet skal sikres ud tilkørebanen med røde markeringsstol-per for hver anden meter. En skilte-vogn med gule blink på taget marke-rer, at der er arbejde i gang.

- Trafikken er det værste. Man skalhele tiden have et ekstra øje ude påvejen, for bilisterne tager ingen hen-syn, siger Michael Laursen.

- Det er også derfor, at vi brugerfirmabilerne som ekstra stødpude,når vi arbejder. På den måde har viskabt ekstra afstand til trafikken, for-klarer Michael Laursen, der er tillids-repræsentant for de 17 ansatte ivand afdelingen hos Energi Viborg.

Splintrer gennem luftenKnap er boremaskinen kommet igang igen, før den igen er i proble-mer. Boret er stødt på endnu en ban-dage, og de to VVS’ere gør klar til attilkalde rendegraven. Boremaskinener tæt på at være i mål, og der skruesi stedet ekstra op for kræfterne.

Jorden ryster som ved et jord -skælv, og de to VVS’ere træder ud påkørebanen og standser trafikken ibegge retninger. Det gamle PVC-rørsplintres og flyver gennem luften ud-over kørebanen, da boret trækkes detsidste stykke ud fra jorden.

Herefter rengøres borehovedet ogenden på den nye vandledning, in-den arbejdet med de næste 200 me-ter rør kan begynde.

- Sådan skal det bare køre derud-af. Men sker der for eksempel et brudet sted, så kan vi hurtigt blive smidtfra den ene opgave til den anden.Det er det, der gør arbejdsdagen såuforudsigelig, lyder det fra de to VVS’ere.

Som VVS’er i et forsyningsselskab er det ikke kun dimen-sionerne på rørene, som adskiller sig fra traditionelt VVS-arbejde. Værktøjet er kraftigere, og servicebilen spilleren vigtig rolle for sikkerheden.

På

tu

Den sindrigt konstruerede boremaski-ne, som kan trække op til 200 meterrør ad gangen.

Det er bandager som denne, som erårsag til, at arbejdet må standsesog boret graves fri.

Hvis arbejdet spredersig ud på kørebanen,kan det være nødven-digt at standse trafik-ken i begge retninger.

Foto: Blik og Rør

Blik og Rør • 10 • 2010 11

å arbejde med det unge grej

Anderledes at være VVS’er i et forsyningsselskab:

Vandledningen skæres til og rengøres lige efter, at den er trukket gennem jorden.

Når boremaskinen løberind i problemer, må ren-degraveren tilkaldes. Deblå rør er den nye vand-

ledning, som trækkesgennem de gamle rør.

Af sikkerhedshensyn bærer Erik Mandrup(tv.) og Michael Laursen gult arbejdstøj,

så bilisterne bedre kan få øje på dem.

12 Blik og Rør • 10 • 2010

● Det ser nu ud til, at Blik- og Rørar-bejderforbundet på kongressen inæste måned får en ny intern struk-tur. De sidste hurdler er nu væk, ogdet betyder formentlig, at forbundetefter nyt år organisatorisk inddeles i fire storkredse.

Da hovedbestyrelsen i Blik- ogRørarbejderforbundet for et par år si-den nedsatte et strategi- og struktur-udvalg var hovedformålet at skaffeflere kræfter til det udadvendte arbej-de. Udvalget skulle med andre ord se

på, om man kunne anvende ressour-cerne bedre end i dag.

Selv om kredskontorerne bibehol-des ligesom afdelingerne er pointenmed de større kredse, at man ved atslå dem sammen kan frigøre kræftertil de faglige opgaver, fordi man sam-ler de administrative opgaver.

Mere jævnbyrdigeKredsene bliver også medlemsmæs-sigt mere jævnbyrdige end de er idag, hvor kreds København er fleregange større end den næststørste. I kredsene Nordjylland, Vestjylland ogØstjylland fandt man forholdsvis hur-tigt frem til et samarbejde og fik ud-arbejdet sammenlægningsdokument.Og det samme var tilfældet medkreds Sydjylland og kreds Fyn.

Når der alligevel indtil for ganske

kort tid siden herskede kraftig tvivlom den nye struktur ville blive til no-get, skyldtes det, at storkredsen forSjælland Syd, Sjælland Nord og Born-holm hang i en meget tynd tråd.

Faktisk så tynd at Blik- og Rørar-bejderforbundets formand, Max Meyer og næstformand Henrik W. Pe-tersen inviterede bestyrelserne for detre kredse til et maratonmøde for atse, om man kunne fjerne uenigheder-ne og få svejset enderne sammen.Mødet startede den sidste søndag ef-termiddag i august, og sluttidspunk-tet var sat til 24 timer senere.

Stor kredsbestyrelseDe tre kredses bestyrelsesmedlemmerblev blandet i grupper, og så blev derellers arbejdet ihærdigt på at nå tilenighed omkring fordelingen og an-

tallet i den nye kredsbestyrelse, læng-den af valgperioden, løn og kontin-gent. Størst besvær at nå til enighedom var sammensætningen af den nyekredsbestyrelse.

En kredsbestyrelse består af re-præsentanter fra kredsenes afdelin-ger, og spørgsmålet var, om alle afde-linger uanset størrelse skulle have li-ge mange repræsentanter eller omman skulle repræsenteres efter med-lemstallet i afdelingen. Denne gor -diske knude blev imidlertid huggetover ved, at man blev enige om, atafdelingerne i den første kongrespe -riode har samme antal repræsentan-ter, som de har i deres kredsbestyrelsei dag. Det giver en bestyrelse på 28,og man besluttede også, at det antalskal barberes lidt ned inden kongres-sen i 2014.

Blik og Rør • 10 • 2010 13

På vej til ny struktur i Blik- og Rørarbejderforbundet:

4 storkredse giverflere kræfter til detopsøgende arbejde De sidste hurdler mod firestorkredse blev formentligforceret, da forbundetsamlede kredsbestyrelser-ne for Sjælland Syd, Sjæl-land Nord og Bornholm tilmaratonmøde

Kredsbestyrelserneefter maratonmødet.

Der var stor aktivi-tet på det fælles

maratonmøde.Foto: Blik og Rør

● Varmen er ustabil, og de gamle rør til både vand og varme harfor længst overskredet sidste holdbarhedsdato i bebyggelsen For -tunen i det østlige Lyngby. Her skal 222 lejligheder i etageejen-dommene og 150 boliger i rækkehusene have skiftet rør til brugs-vand og varme. Samtidig skrottes den centrale varmecentral tilfordel for 38 gasfyrede varmecentraler, som placeres rundt i be-byggelsen.

Udskiftningen af rørinstallationer er gået helt efter planen ide 222 lejligheder i etageejendommene, som er afsluttet. Tilgengæld har det syv mand store sjak fra ENCO stødt på uvente-de problemer i forbindelse med arbejdet i rækkehusene.

For enden af hvert enkelt rækkehus er der bygget en fiks lilletilbygning, hvor de nye gasfyrede varmecentraler er placeret. Her-fra trækkes vand og varme til boligerne gennem bygningerneskrybekældre, men på grund af skimmelsvamp ligger den del af arbejdet stille.

- Vi skal ikke derned og arbejde, før skimmelsvampen er fjer-net. Overhovedet ikke, siger Uffe Petersen, der er formand for detsyv mand store sjak fra ENCO.

Venter på rengøringDet er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over forskimmelsvampe, men symptomerne kan være alt fra hovedpine,åndedrætsbesvær til irriterede øjne, næse og luftveje. Derfor skalarbejdsområdet rengøres for skimmelsvamp, inden arbejdet kanfortsætte.

I mellemtiden færdiggøres de 38 gasfyrede varmecentraler,som etableres som erstatning for det centrale varmeanlæg. Nor-malt er det ellers mest rentabelt at have en central varmeforsy-ning, men i Fortunen har boligselskabet KAB valgt at gå denmodsatte vej.

- I det her tilfælde har ingeniørerne regnet sig frem til, at detøkonomisk bedst kan betale sig at gøre det på den her måde.Blandt andet undgår de en masse varmetab undervejs, forklarerUffe Petersen.

Godt forberedte Når skimmelsvampen er fjernet, venter det hårde arbejde med attrække rør i krybekældrene. Og med en loftshøjde på blot 70 cen-timeter stilles der ekstra krav til planlægningen af arbejdetsudførelse.

Blandt de mange krav skal der etableres flugtveje, som aldrig overstiger 15 meter fra arbejdsstedet, og der er ogsåregler for, hvor lang tid ad gangen man må arbejde mednedsat loftshøjde.

- Vi har sat os godt og grundigt ind i reglerne, og der-for er vi godt forberedte på at komme i gang. Men der erikke meget plads, så vi kommer da helt sikkert hinandenved, siger Stig Skjørringe, som af hensyn til beboerne gernevil i gang, inden det bliver alt for koldt.

- Vi skulle have været færdige inden fyringssæsonen, mendet bliver vi ikke. De dage, hvor vi lukker for varmen, kan detgodt gå hen og blive lidt koldt for beboerne, siger han.

Krybekældre med skimmelsvamp forsinker udskiftningen af rør til vand og varme til 400boliger i Lyngby i flere måneder.

Klædt krybek

VVS-sjak bruger Branchevejledningen:

14 Blik og Rør • 10 • 2010

Stig Skjørringe(tv.) og Uffe Petersen brugervejledningen fraBranchearbejds-miljørådet forbygge og anlægtil planlægningaf arbejdet i krybekældrene.

Mens skimmelsvampenfjernes fra krybekældrenefærdiggøres de 38 gas -fyrede varmecentraler i bebyggelsen Fortunen.

Blik og Rør • 10 • 2010 15

på tilkældrene

● Ved renoveringsopgaver er det muligt at stødepå forekomst af skimmelsvampe i bygningskon-struktioner. Nogle arter udskiller giftige svampe -sporer og kan give sundhedsmæssige gener, ogderfor skal skimmelsvampe altid håndteres medomtanke.

Skimmelsvamp kan give symptomer som:• Irriterede øjne, næse og luftveje• Hoste og trykken for brystet, specielt hos børn• Hæshed• Gentagen bihulebetændelse• Åndedrætsbesvær• Hovedpine• Træthed• Koncentrationsbesvær•Udslet ved hudkontakt

Symptomer på skimmelsvampe

Skærpederegler for arbejde i krybekældre● Når der udføres arbejde i krybekældre, udsæt-tes man for meget kraftige ergonomiske belast-ninger.

Derfor gælder der en række skærpede krav tilarbejde i krybekældre, som kan læses i Branche-vejledning for arbejde i eksisterende krybekældre.

Blandt andet skal den daglige arbejdstid i ek-sisterende krybekældre begrænses, og der gælderfølgende retningslinjer for arbejdet:• Der må ikke arbejdes alene.• Der skal udleveres særligt arbejdstøj.• Orienterings- og arbejdslys skal være i orden.• Der anvendes små vogne til transport af værk-tøj og materialer samt skammel til egen trans-port.

• Der skal være mulighed for at tilkalde hjælpfra telefon eller walkietalkie.

• Afstanden til adgangssted/flugtvej må ikkeoverstige 15 meter.

• Adgangshul skal være mindst 60 x 80 cm.

I henhold til Arbejdstilsynets praksis må der ikkearbejdes i krybekælder med lofthøjde under 60cm.

Det syv mand storesjak fra ENCO etable-

rer 38 gasfyredevarmecentraler og

udskifter rør til brugs-vand og varme i

næsten 400 boliger iFortunen i Lyngby.

Foto: Søren Madsen

16 Blik og Rør • 10 • 2010

Siden foråret har krematoriet i Aalborg leveret over-skudsvarme til fjernvarmenettet. Og flere andre kre-matorier er på vej til at sende overskudsvarme ud iborgernes radiatorer.

Når et særligt filter er installeret, vil blandt andrekrematorierne i Holstebro, Randers, Hillerød, Svend-borg, Hjørring og Glostrup sende overskudsvarme franedkøling af røggasser ud i fjernvarmenettet. Og etnyt storkrematorium ved Ringsted, som bygges i2012, bliver også koblet på fjernvarmenettet.

Det nye, planlagte krematorium ved Ringsted vil

kunne opvarme, hvad der svarer til årsforbruget i 100parcelhuse, oplyser ingeniør Søren Jepsen fra Damga-ard Rådgivende Ingeniører A/S til Nyhedsbrevet 3F.

Varmen hentes fra nedkølingen af krematoriernesrøg, når den nedkøles fra cirka 1000 grader til 150grader. Under nedkølingen produceres en stor mæng-de varmt vand, som under alle omstændigheder skalafledes fra anlægget. Det er denne "overskudsvar-me", som kan bruges som fjernvarme.

Der findes p.t. 31 krematorier i Danmark.

Overskudsvarme fra en række af landets krematorier bliver snart bragt ud ifjernvarmenettet.

Krematorier klar med fjernvarme

Gigantiske solvarmeanlæg skyder op overalt og bringer Danmark i den solguleførertrøje.● I denne måned har fjernvarmeværkerne i Jægers -pris på Sjælland og i Ringkøbing i Vestjylland indvietto af verdens største solvarmeanlæg. Dermed har sol-varmen for alvor fundet indpas hos fjernvarmeselska-berne.

Og i løbet af det kommende års tid opføres yderli-gere 17 store solvarmeanlæg landet over, som skalindfange den gratis energi fra solen til radiatorer ogbrusere hos forbrugerne. I Dronninglund opføres ver-dens hidtil største, som bliver på hele 35.000 kvadrat-meter. Det svarer til et areal på syv fodboldbaner.

Alligevel er det kun et mindre anlæg, når det sam-menlignes med de superanlæg, store selskaber somFjernvarme Fyn, Affald Varme Århus og VestegnensKraftvarme Selskab har skitseret. De arbejder med an-læg på over 100.000 kvadratmeter.

Eksplosiv vækstIndtil for nylig udgjorde solvarmen et samlet areal påknap 90.000 kvadratmeter. Det tal tredobles alleredemed udgangen af næste år, og i en varmeplan for he-le Danmark peger energieksperter fra Aalborg Univer-sitet og rådgivningsfirmaet Rambøll, at arealet medsolvarmeanlæg om bare ti år bør være 40 gangestørre end i dag.

Udviklingen i antallet og omfanget af solvarmean-læg har på kort tid bragt Danmark i den solgule fører-trøje, når det gælder de store anlæg, som de flesteandre lande kun har opført som demonstrationsan-læg.

Rapporten Varmeplan Danmark 2010 beskriver,hvordan varmeforsyningen i Danmark kan blive CO2-neutral allerede i 2030.

Gennembrud for gigantiske solvarmeanlæg:

Høj sol til fjernvarmen

I løbet af det kommendeårs tid opføres 17 storesolvarmeanlæg landet

over, som skal indfangeden gratis energi fra so-len til radiatorer og bru-

sere hos forbrugerne.

Arkivfoto: Søren Madsen

Klimahelt på arbejde

København satser på energirenovering:

Foto: Søren Madsen

Blik og Rør • 10 • 2010 17

Målet er at gøre København til den førsteCO2-neutrale hovedstad i 2025. Og alleredei 2015 skal CO2-udslippet være reduceretmed 20 procent.

● Københavns Kommune vil være verdens mest energieffektivehovedstad. Derfor skal energirigtige løsninger altid tænkes ind iforbindelse med renovering og opførelse af kommunens egnebygninger.

Gennem årtier har hovedstadens skoler, institutioner, idræts-anlæg været i forfald. Men den ambitiøse CO2-plan for Køben-havn betyder, at alle kommunens skoler, institutioner og idræts-faciliteter skal klimarenoveres. Og allerede i årene fra 2010 til2013 har kommunen et anlægsbudget på hele 10,3 milliarderkroner til opførelse og renovering af offentlige ejede bygninger.

Det giver ikke alene arbejde til byggeriet, renoveringerneskal også leve op til kommunens mål om at udlede mindreCO2.

Sådan er det også blevet på plejehjemmet Dronning Ingrid iValby. En nyopført tilbygning til beboere og medarbejdere harfået installeret et solvarmeanlæg med 20 solfangere på hver 3kvadratmeter. Og det selv om ingeniørernes beregninger viser,at anlægget kun giver en beskeden økonomiske besparelse.

- Vi har fået forklaret, at det ikke kun handler om økonomi,men at det også gælder om at føre en fornuftig klimapolitik,forklarer VVS’er Ole Fælt, der har installeret anlægget.

Som klimabevidst håndværker støtter han ønsket om flereenergirigtige renoveringer i den offentlige bygningsmasse.

- Der findes ikke andre løsninger end alternativ energi, sådet gælder bare om at komme i gang med de her energieffekti-ve investeringer, siger Ole Fælt, der er ansat hos Poul Christen-sen VVS i Hvalsø.

Mere plads til de ældreI den nye tilbygning på plejehjemmet Dronning Ingrid er det ik-ke kun klimaet, som er i fokus. Indretningsmæssigt er det ogsåtænkt på beboerne, som får meget mere plads, end normernehar været tidligere. Således er hver enkelt lejlighed indrettetmed minimum to rum samt eget bad og køkken.

- Det ser godt ud, og så gør det jo heller ikke noget, at deter energirigtigt. Det er sådan det skal være, er Ole Fælt bedøm-melse af opgaven på plejehjemmet Dronning Ingrid.

62.000 boligerhar ikke eget bad● Tal fra Danmarks Statistik vi-ser, at 61.800 boliger i Danmarkikke har eget bad. Det svarer til2,4 procent af den samlede bo-ligmasse.

Det er især beboerne i hoved-stadsregionen, der må undværeeget bad. Helt nøjagtig viser tal-lene, at 34.774 boliger er udenbad i Hovedstaden, hvilket sva-rer til 4 ud af 100 boliger.

Men også i Midtjylland måde deles om bruseren. Her er der7.811 boliger, som ikke har egetbad.

I løbet af de seneste år hargodt 2500 boliger fået installe-ret eget bad. Hvis den tendensfortsætter, vil det tage omkring25 år, før samtlige danske boli-ger er udstyret med eget bad.

Danmarks Statistik har ogsåopgjort, hvor mange boliger, derikke har eget toilet. Her er talletfor hele lander 22.952.

Klimahelt på arbejde

Energirigtige installationer, to rumsamt eget bad og køkken bliver

standarden for beboerne på pleje-hjemmet Dronning Ingrid i Valby.

København satser på energirenovering:

København vil være verdens mest energieffektivehovedstad, og derfor vægtes klimaet højere end

økonomien, da plejehjemmet Dronning Ingrid fik installeret solvarme til opvarmning af brugsvand.

● Arbejdsmiljø handler om mere end sikkerhed. Derfor er der indført nye regler, så der skabes enmere forebyggende, strategisk og dynamisk organisering af arbejdsmiljøet i alle virksomheder.Blandt andet skifter den velkendte sikkerhedsrepræsentant navn til arbejdsmiljørepræsentant.

Hør mere om de nye regler, når Blik- og Rørarbejderforbundet inviterer til fyraftensmøder i hele landet. Blandt emnerne på møderne er: Hvorfor ny arbejdsmiljølovgivning? Virksomhedernesorganisering af arbejdsmiljøarbejdet. På mødet vil Falck give deltagerne en instruktion i første-hjælp ved hjertestop.

18 Blik og Rør • 10 • 2010

Gratis a-kassetil lærlinge

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

Er du lærling og medlem af Blik og Rør Ungdom kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.

Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økono-mi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi.

Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis:•Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år. •Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn.

Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn. •Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.

sel

GNyt

medlemstilbud

til lærlingene

i Blik og

RørUngdom

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

Her holdes fyraftensmøderne:Kreds Bornholm: 4. oktober kl. 16.00 – 19.00. Fabriksvej 1, Rønne

Kreds København: 6. oktober kl. 16.00 – 19.00. Lygten 10, København NV

Kreds Sjælland Nord: 7. oktober kl. 16.00 – 19.00. Grønnegade 14, Roskilde

Kreds Sjælland Syd: 12. oktober kl. 16.00 – 19.00. Riddergade 16, 1.sal, Næstved

Kreds Nordjylland: 13. oktober kl. 16.00 – 19.00. Kjellerupsgade 22, Aalborg

Kreds Vestjylland: 14. oktober kl. 16.30 – 19.30. Lundborgvej 3, Viborg

Kreds Østjylland: 26. oktober kl. 16.00 – 19.00. Sonnesgade 9, Århus

Kreds Fyn: 27. oktober kl. 16.00 – 19.00. Cikorievej 3, Odense SØ

Kreds Sydjylland: 28. oktober kl. 17.00 – 20.00. Stigårdsvej 1, Kolding

Kontakt din kreds for tilmelding.★

Bliv opdateret på arbejdsmiljøetFra den 1. oktober 2010 gælder der nye regler for organisering af arbejdsmiljøet på alle danske arbejdspladser.

Læs pjecen Fra sikkerhedsrepræsentant til arbejdsmiljørepræsentant på www.blikroer.dk. Find folderen ved at klikke på menupunktet Løn ogarbejde og derefter arbejdsmiljø.

Blik og Rør • 10 • 2010 19

● Hundrede lærlinge forlader hvertår VVS-faget. Det betyder, at hverfemte lærling i faget aldrig får etsvendebrev, men i stedet står meden sammenkrøllet lærekontrakt.

Det viser tal fra El- og VVS-bran-chens Uddannelsessekretariat, somfagbladet Blik og Rør har kørt enekstra tur gennem regnemaskinen.

Igennem de sidste mange år erder hvert år i gennemsnit 600, derer startet i lære i VVS-faget. Men afdisse lærlinge er det kun 500, dergennemfører uddannelsen og endermed at få et svendebrev.

Med et tab på hundrede lærlin-ge år efter år, ud af et indtag på600 i gennemsnit, har man i VVS-faget af den ene eller anden grundsåledes et tab på hele 17 procent.

- Men sådant et spild er det ikkeunderligt, at arbejdsgiverne i denophedede branche for blot nogle fåår siden klagede over mangel påarbejdskraft, siger forbundssekretæri Blik- og Rørarbejderforbundet, KimFusager Balle.

- Så stort et spild er der intetfag, der kan leve med i længden,og vi risikerer at ende i samme situ-ation om nogle få år, siger for-bundssekretæren og henviser til, atTekniqs nyeste analyse af væksten iVVS-branchen i de kommende årstrutter af optimisme på fagets veg-ne, og at man i den ene efter denanden rapport kan læse, at der vilvære mangel på faglært arbejds-kraft om fire til fem år.

Men det er ikke kun mængdenaf nyudlærte, det er galt med iVVS-branchen. Kigger man på ind-taget af lærlinge i de seneste ti år,så starter der i gennemsnit hvert år600 i lære. Det er knap 100 lærlin-ge under VVS-branchen eget mål-tal, som er 700 lærlinge om året.

- Så branchen må helt anderle-des op på dupperne for at sikre til-strækkelig arbejdskraft til at vedli-geholde og udvikle faget fremovermed mange grønne VVS-opgaverog generel mangel på faglært ar-bejdskraft, siger Kim Fusager Balle.

Lærlingesiden

● Første deltager til DM i VVS er fundet. Mor-ten Bork Kjeldsen, som er i lære hos VVSSøberg i Vojens og går på erhvervsskolen Han -senberg i Kolding, vandt regionsmester-skabet iRegion Syddanmark.

I løbet af kort tid kåres også regionsmestre iRegion Hovedstaden, Region Sjælland og Regi-

on Midt- og Nordjylland. De fire vindere af regionsmesterskaberne dyster fra den 27. til den29. januar 2011 om titlen Danmarksmester iVVS.

Danmarksmesterskaberne i VVS afholdes iOdense, hvor hele 31 fag samtidig dyster omde nationale mesterskaber i håndværk.

Sidst de danske mesterskaber blev afholdt iVVS, strøg Morten Qvistgaard fra Glumsø helttil tops. Han repræsenterede herefter de danskefarver ved de nordiske mesterskaber, som hanvandt i flot stil, inden han sidste efterår endtepå en flot 11. plads ved VM i Canada.

Regionsmesterskaberne i VVS er i gang

Så stort et spild er der intet fag, der kan levemed i længden, siger for-bundssekretær i Blik- ogRør arbejderforbundet.

Hundredelærlinge forladerhvert årVVS-fagetArkivfoto: Søren M

adsen

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet

20 Blik og Rør • 10 • 2010

Udfyld og

indsend

dit oplysn

ingskort o

g

deltag i lo

dtrækningen

om fire

gavek

ort

af 2500 kro

ner.

Du har gavn afoplysningerne� ● Det er en vigtig ogvæsentlig faglig aktivi-tet at have et samletbillede af lønudviklin-gen i vores fag. Mendet er ikke kun os, derhar gavn af disse op-lysninger. Det har duogså, da det er med tilat give et billede af,om den løn du får erunder eller over dinekollegaer i området.

● Så er det igen tid til at udfylde det årlige oplysningskort, som du har fået med posten.Blandt de indsendte oplysningskort trækkes der lod om fire gavekort af 2500 kroner.

Udfyld og indsend oplysningerne med det samme. Det tager max. 5 minutter, og så er det gjort.

Det nemmeste og hurtigste er at udfylde oplysningskortet elektronisk. Det gør du vedat klikke ind på www.blikroer.dk og derefter følge vejledingen på forbundets hjemmeside.

Hvis du ikke har mulighed for at udfylde oplysningskortet elektronisk, kan du naturlig-vis også udfylde og sende oplysningskortet med posten i den vedlagte svarkuvert.

Oplysningerne skal være indsendt senest mandag den 11. oktober 2010.

Har du udfyldt dit oplysningskort?

Spar portoen og udfyld oplysningskortet

elektronisk. D

et gør du ved at klikke in

d på www.blikroer.dk

og følge vejledingen på forbundets h

jemmeside.

Foto: Søren Madsen