blik & rør - januar 2013

blik rørfagbladet blik og rør NR. 01 2013

I lære om dagen elitegymNast om afteNeN 20 |

Du er blevet 50.000 kroner fattigere

Svende på glatis uden vinterdæk

løntjeck gav 15.000 kroner

Hurtig Diagnose

sikrer dig hjælp

14

18 Fire VVS-lærlinge kæmper om Dm –titlen

i praktik norD For polarcirklen 11 12 Skrappere kraV til

brænDeoVne på Vej

02 |

02 |

08 |

05 |

2 | Blik og rør 1-2013

De seneste fire års reallønsnedgang har

været en bekostelig affære for svendene

i landets VVS-virksomheder. Siden 2008

er blikkenslagere og VVS’eres timeløn blot

steget 4,14 kroner, og det er alt for lidt,

hvis de skulle have fulgt prisudviklingen i

samme periode.

Det viser beregninger baseret på blik- og

rørarbejderforbundets seneste lønstati-

stik. Sort på hvidt var den gennemsnitlige

timeløn på 178,86 kroner i 2012. men

skulle den have fulgt prisudviklingen over

de seneste fire år, skulle den have været

11,93 kroner højere og være på 190,79

kroner i timen.

De seneste fire års nedgang i reallønnen

giver dermed et gennemsnitlig reallønstab

for svendene i landets VVS-virksomheder

på hele 50.000 kroner før skat.

stigende reallønsgabalene beregningerne fra det seneste års

opgørelse af blikkenslagernes og VVS’ernes

timeløn er et trist regnestykke. Fra 2011 til

2012 steg den gennemsnitlige timeløn på

landsplan blot 59 ører. men skulle timeløn-

nen have fulgt den øvrige prisudvikling

i samfundet på 2,5 procent, burde den i

stedet være steget med 4,46 kroner.

og efter fire år med reallønsnedgang

er løngabet reelt endnu voldsommere. i

de tre foregående år steg prisudviklingen

med henholdsvis 1,3 procent (2009), 2,3

procent (2010) og 2,8 procent (2011), og

indregnes de tal i reallønsudviklingen giver

det et tab i blikkenslagernes og VVS’ernes

timeløn på hele 11,93 kroner sidste år.

i løbet af bare et år bliver det løngab til

ganske mange penge. Ved en beregning

på årligt 1620 arbejdstimer tillagt ferie-

penge, pension og SH-betaling giver det

et gennemsnitligt tab på 24.544,78 kroner

alene i 2012.

tillægges yderligere reallønstabet på

henholdsvis 3.806,19 kroner (2009),

diT reAllØNsTAB hAr kOsTeT dig

timelønnen står i stampe i VVS-branchen. For fjerde år i træk er landets blikkenslagere og VVS’ere gået ned i realløn.

Reallønstab foR blikkenslageRe og VVs’eRe 2009-2012blikkenslagernes og VVs’ernes gennemsnitlige lønudvikling i perioden kan ses i nedenstående tabel, som også indeholder en beregning af

svendenes årlige reallønstab på baggrund af den gennemsnitlige timeløn på 174,72 kroner i 2008. beregningen er foretaget med baggrund

af et årligt timetal på 1620 timer og tillagt pension, feriepenge og sH-betaling på 27 procent.

år Gennemsnitlig

timeløn

stigning stigning i

procent

inflation reallønstab i timen i

forhold til inflation og

timeløn siden 2008

årligt reallønstab incl.

feriepenge, pension og

sH-betaling.

2009 175,15 kr. 0,43 kr. 0,25 1,3 % 1,85 kr. 3.806,19 kr.

2010 177,02 kr. 1,87 kr. 1,07 2,3 % 4,04 kr. 8.311,90 kr.

2011 178,27 kr. 1,25 kr. 0,71 2,8 % 7,86 kr. 16.171,16 kr.

2012 178,86 kr. 0,59 kr. 0,33 2,5 % 11,93 kr. 24.544,78 kr.

Kilde: Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik

50.000 kr.

Blik og rør 1-2013 | 3

Løn forhandLes ved LokaLforhandLinger det er ved de lokale forhandlinger

i virksomhederne, at lønnen på det

såkaldte minimallønsområde forhand-

les. det gælder alle Blik- og rørarbej-

derforbundets medlemmer undtagen

skorstensfejerne og håndværkerne i de

offentlige.

for akkordsvendenes løn reguleres

efter satserne i prislisten, som for-

handles på plads ved overenskomst-

forhandlingerne. i årene 2009 til 2012

er satserne i prislisten steget med

henholdsvis 3,0 (2009), 1,7 (2010) og

1,6 (2011).

Mere information om Blik- og rørar-

bejderforbundets lønstatistik indgår i

pjecen ”de lokale forhandlinger”, som

udsendes sammen med det kom-

mende nummer af fagbladet i starten

af februar.

8.311,90 kroner (2010) og 16.171,16

kroner (2011) fra de tre foregående år

giver det et samlet tab på hele 52.834,03

i gennemsnit for hver og en af landets

blikkenslagere og VVS’er.

akkordsvende holder lønnenmens de timelønnede blikkenslagere og

VVS’ere altså har et markant reallønsfald,

er situationen til gengæld langt mere

positiv for de svende, som arbejder på

akkord.

i perioden fra 2008 til medio december

2012 er akkordsvendenes gennemsnit-

lige timeløn vokset fra 257,81 kroner til

279,60 kroner i timen. Det giver en samlet

lønstigning i perioden på 21,79 kroner

i timen, hvilket i høj grad kan tilskrives

reguleringen af prislisterne ved overens-

komstforhandlingerne. i de seneste fire år

er prislisten reguleret med 6,3 procent, og

det selv om der ved den seneste overens-

komstforhandling ikke blev givet noget

helst, som følge af sammenbruddet i

forhandlingerne.

indregnes prisudviklingen i de tal burde

akkordsvendenes timeløn godt nok være

vokset til 281,52 kroner. alligevel kan det

konstateres, at dem på akkord, i langt hø-

jere grad end deres timelønnede kolleger,

følger prisudviklingen i samfundet.

tallene fra blik- og rørarbejderforbun-

dets seneste lønstatistik er baseret på svar

fra 2020 medlemmer.

akkord = 21,79 kroner

timeløn = 4,14 kroner

sådan eR din timeløn steget siden 2008

50.000 kr.

4 | Blik og rør 1-20134 | Blik og rør 1-2013

kreds nord-midtjylland [email protected]

AAlborg Hadsundsvej 184 b 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

Viborg lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AArHus sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

kreds Sydjylland-Fyn [email protected]

Kolding stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

odense Cikorievej 3 5220 odense sØ Tlf. 3638 3550

kreds Sjælland-bornholm sjæ[email protected]

rosKilde grønnegade 14 4000 roskilde Tlf. 4634 0097

næsTVed Åderupvej 12 4700 næstved Tlf. 5573 5160

bornHolm Fabriksvej 1 3700 rønne Tlf. 5153 3181

kreds københavn [email protected] Hus, lygten 10 2400 København nV Tlf. 3583 2422

blik- og Rørarbejderforbundet

immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

byggefagenes arbejdsløshedskasse immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

fagblaDet blik og RøR

immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 e-mail: [email protected] Web: www.blikroer.dk

ansvarshavende chefredaktør: max meyerredaktør: Allan guldberg (dJ) annoncesalg: dansk mediaforsyning Aps Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: Kls grafisk Hus

oplag kontrolleret af Fagpressens medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. issn 0907-7243.

Fagbladet blik og rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 30. januar.Forsidefoto: nina lemvigh-müller

høre opi kroner og ører har den økonomiske krise været en ualmindelig dyr ople-

velse for landets VVS’ere og blikkenslagere.

beregninger på baggrund af vores årlige indsamling af medlemmernes

lønoplysninger viser, at svendene i VVS-branchen sammenlagt har haft et

samlet reallønsfald på knap 50.000 kroner over de seneste fire år.

Det er helt uforståeligt at lønnen for de timelønnede i VVS-branchen

nærmest står bomstille. For selv om krisen har ramt byggeriet hårdt, er der

altså udmærket gang i den i installationsbranchen.

i 2011 kunne installationsbranchen melde ud om en vækstfremgang på

hele 5,7 procent, og de foreløbige prognoser på 2012 peger i samme

retning. ledigheden er heller ikke skræmmende og i visse dele af landet

begynder de sågar at mangle arbejdskraft.

og i modsætning til de timelønnede, så har akkordsvendenes løn fulgt

prisudviklingen i samfundet. men satserne i prislisterne er jo som bekendt

også forhandlet hjem ved overenskomsterne, hvor der har været plads til

stigninger.

Derfor er det også urimeligt, at stort set samtlige virksomheder i VVS-

branchen stadig tørrer krisen af på de timelønnende svende og forlanger

såkaldte 0-løsninger ved de årlige lokalforhandlinger.

Det er umuligt at konkludere anderledes, når vi ser på de

timelønnede blikkenslagere og VVS’ers lønudvik-

ling i den seneste fireårige periode. ingen af årene

har den gennemsnitlige timeløn i VVS-faget på

landsplan kunnet følge med inflationen, og der-

med er svendenes løn blevet udhulet fire år i træk.

i blik- og rørarbejderforbundet ved vi godt, at

markedet oplevede et dyk i forbindelse med

finanskrisen. men siden er det igen gået den

rigtige vej, og nogle virksomheder er da også

dygtigere til at tjene penge end andre. Det smitter

bare ikke af på svendenes lønseddel, selv om

det jo er dem, som tjener pengene hjem til

virksomheden.

i blik- og rørarbejderforbundet er vi uforstå-

ende over, at arbejdsgiverne fortsat dækker

sig ind under krisen. Den generelle snak om

krise i installationsbranchen må nu høre op,

og det vil vi forud for årets lokalforhandlinger

selvfølgelig sætte yderligere spot på i det nye år.

Her ved indgangen til 2013 vil jeg desuden

benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer

og deres familie et rigtig godt nytår med fremgang

og gode oplevelser.

nu må krisesnakken

Foto

: Tho

mas

will

ads


i PensionDanmark Har man meget positive erfaringer med

Hurtig Diagnose, hvor brugerne i gennemsnit har sparet 69 dage på

at få stillet en diagnose. Ventetiden på at få stillet en diagnose i det

almindelige sundhedssystem var i 2012 på godt 3 måneder, mens den

gennemsnitlige ventetid med Hurtig Diagnose var på 24 dage.

– Hvis man fx har alvorlige rygproblemer og mistanke om en

diskusprolaps, så er ventetiden ikke sjov – både pga. smerterne og

uvisheden om sygdommens alvor. Derfor er vi glade for at tilbyde

medlemmerne en ordning, hvor man meget hurtigt finder ud af,

hvad man fejler, og hvad der skal til for at blive rask, siger forbunds-

sekretær Stig Søllested om den nye medlemsfordel.

hurtig Diagnose sikrer dig hjælp

Ny fordel i diN overeNskomstsikrede suNdhedsordNiNg:

medlemmer i blik- og rørarbejderforbundet med pensionsordning i pensionDanmark får pr. 1. januar Hurtig Diagnose med hjælp til hurtig udredning og genoptræning. Fo

to: T

hom

as w

illad

s

du fåR meRe infoRmationi starten af januar modtager du et brev om mulighe-

derne i Hurtig diagnose. brevet er også sendt elek-

tronisk til din indbakke på dine personlige sider på

Pensiondanmarks hjemmeside. der er nem adgang

med nemid via pension.dk/dinegenpension.

Læs mere om Hurtig Diagnose på pension.dk/sundhed.

HVad eR HuRtig diagnose?

• Hurtig diagnose hjælper dig med at finde ud af, hvad du

fejler, hvis du er blevet henvist til en speciallæge fra din

egen læge. der er også hjælp til at finde den rette behand-

ling – uden unødig ventetid.

• når du ringer til Hurtig diagnose taler du med en syge-

plejerske, der hjælper med at bestille tid og med den

generelle kontakt og koordinering til speciallægen og

det øvrige sundhedssystem. du kan altid henvende dig til

sygeplejersken under hele forløbet.

• Hurtig diagnose er et supplement til de offentlige tilbud,

som du kender i dag. behandling eller operation foregår

typisk i det offentlige sundhedsvæsen.

• du kan ringe til Hurtig diagnose på telefon 7010 0806

alle hverdage mellem kl. 8-16.

manGe af lanDets VVs-firmaer må

have krydset fingre, da sneen væltede

ned og gjorde vejene ufremkommelige i

midten af december. For uden at bekymre

sig om hverken de ansatte eller medtrafi-

kanters liv og lemmer, skøjtede hver tredje

servicebil rundt i det isglatte føre uden

vinterdæk.

at blot hver tredje servicebil ifølge

undersøgelsen trodser fornuften og kører

uden vinterdæk, overrasker ikke lede-

ren af FDm’s tekniske afdeling, jørgen

jørgensen.

– Det gør det desværre ikke. Vi kender

problematikken og ved fra vores samtaler

med dækbranchen, at der nok er nogle

håndværksmestre, som kan trænge til

en lille opsang på det her område, siger

jørgen jørgensen.

Dårligere køreegenskaberVarebiler og tungt læssede servicebiler be-

sidder langt fra de samme sikre køreegen-

skaber, som almindelige personbiler. og

med dårligt og isglat føre forstærkes kun

de usikre forhold, hvis dækkene ikke er

egnet til kørsel om vinteren. Derfor giver

det ifølge FDm’s ekspert ekstra god mening

at montere vinterdæk på lige netop den

type køretøj.

– De her servicebiler er typisk nogle

køretøjer, som man ikke bare kan lade stå

i dårligt vejr. Ved akutte opgaver skal de

jo ud og køre på tidspunkter, hvor vejene

ikke nødvendigvis er ryddet. og det gør

det kun endnu vigtigere at have nogle

gode vinterdæk på bilen, forklarer jørgen

jørgensen.

Dumper helårsdæk i blik- og rørarbejderforbundets under-

søgelse angiver flere svende, at de kører

med helårsdæk på deres servicebil. men

ifølge FDm’s tekniske rådgiver er den type

dæk ikke nødvendigvis godt til kørsel om

vinteren med sne og isglatte veje.

– rent dækteknologisk er der ikke

noget, der hedder helårsdæk. Det er

et begreb, som dækproducenterne har

opfundet, og hvor de har forsøgt at lægge

alle egenskaber ned i det samme dæk.

Det betyder, at dækket bliver nogenlunde

til lidt af hvert uden at blive rigtig godt til

nogle af delene.

– Der er nogle af de her varevognsdæk,

som går under de her betegnelser. men de

har ikke noget vinterdæksmønster, og der-

for er de heller ikke velegnet til vinterføre,

forklarer jørgen jørgensen.

et spørgsmål om sikkerhedofte er udgiften til vinterdæk et spørgsmål

om økonomi. men ifølge fagbladets op-

lysninger er det muligt at få et sæt ekstra

følge med vinterdæk til under 10.000

kroner incl. montering.

– Selvfølgelig er der nogle omkostninger

forbundet med at skulle have dækkene

skiftet. men den udgift skal altså ses i

forhold til den ekstra sikkerhed det giver.

og det gælder både i forhold til ham, som

kører bilen, men så sandelig også dem

han kører i blandt, lyder det fra lederen af

FDm’s tekniske rådgivning.

VVS-firmaer sparer på sikkerheden og dropper vinterdæk på servicebilerne. Det viser en undersøgelse, som blik- og rørar-bejderforbundet lavede, da landet var klædt i hvidt i december.

i servicebiler uden vinterdæk

Hver tredje svend

på glatis


i servicebiler uden vinterdæk

Hver tredje svend

på glatis


32 PRocent køReR uden VinteRdækmens sneen væltede ned over hele landet i starten af december iværksatte fag-

bladet blik og Rør en undersøgelse om udbredelsen af vinterdæk blandt medlem-

merne i VVs- og skorstensfejerbranchen.

af de indkomne svar fremgår det at 32 procent kører uden vinterdæk på deres

servicebil. Ved samme lejlighed blev medlemmerne bedt om, at angive årsagen,

hvis der ikke er monteret vinterdæk på deres køretøjer.

Her er et udpluk af svarene:

• mester mener vel ikke det er nødvendigt.

• firma siger, at det kan de ikke se nogen grund til at bruge penge på.

• mester mener ikke det er nødvendigt, da det ikke er lovbefalet med vinterdæk i

danmark.

• der er monteret helårsdæk på bilen, og de er lige dårlige sommer og vinter.

• Jeg har fået ny bil, og vi har ikke vinterdæk til den.

• mester siger det er for dyrt, og så er det ikke noget lovkrav.

• da han (mester), blev adspurgt om der var vinterdæk til bilen et sted, fik jeg

beskeden om at der var helårs dæk på bilen.

• det er der ikke tradition for.

• bilen er ny, og jeg fik at vide, at jeg skulle slide de dæk op som sidder på nu.

• bilerne er monteret med helårsdæk, som mester mener er nok.

• mester siger det er ligegyldigt.

• det er ikke et krav mener firmaet.

• mester gider ikke betale for det.

• der er helårsdæk på bilen. det skulle være nok mener firmaet. kunden betaler

jo for tiden og forsikringen betaler for skader, og jeg betaler med helbredet.

VinteRdæk bøR VæRe loVkRaVi danmark er det ikke et lovkrav, som i

f.eks. sverige og tyskland, at der skal køres

med vinterdæk på sne og isglatte veje.

blik- og Rørarbejderforbundet anbefaler en

lovændring, så ansatte og medtrafikanters

sikkerhed øges, når sneen falder over det

ganske land.

- en lovændring er desværre nok det

eneste, som vil virke. for selv om langt de

fleste ejerne af personbiler godt kan finde

ud af at få vinterdæk på bilen, så kniber

det åbenlyst for mange virksomheder at

prioritere det her område, siger arbejds-

miljøsekretær søren schytte fra blik- og

Rørarbejderforbundet.

grænsen for, hvornår det er uforsvarligt at

køre ud til en opgave i en servicebil uden

vinterdæk, har tidligere været genstand for

en sag i faglig Voldgift. Her blev det slået

fast, at det kræve en konkret vurdering,

men i opmandens bemærkninger til dom-

men fremgår det, at manglende vinterdæk

i det konkrete tilfælde kun blev accepteret,

da der ikke ”var sne eller glat føre eller

udsigt hertil, da kørslen skulle have fundet

sted. det må derfor antages, at der ikke var

nogen sikkerhedsmæssig grund til at nægte

at køre i servicebilen, selv om der ikke var

påmonteret vinterdæk”.

et opkalD gav 15.000 kR.


Vil du undVæRe tusindvis af kroner på

grund af en regnefejl på din lønseddel?

nej vel? Det ville ralf andersen heller ikke.

men det var præcis, hvad der skete over

en årrække ved hans tidligere arbejdsgiver.

en forkert procentsats havde sneget sig

ind i lønsystemet. og selvom det var en

lille procentdel, blev det til mange penge

gennem årene.

Det hele starter med, at ralf andersen

en dag møder en tidligere kollega i et byg-

gemarked. Han fortæller, at han har fået

nogle penge med tilbagevirkende kraft fra

deres arbejdsgiver, fordi han har opdaget,

at satsen til fritvalgsordningen var sat for

lavt. ralf andersen kontakter sin fagfor-

ening – for hvad nu hvis hans sats også er

sat for lavt? Han ringer til sin lokale afde-

ling i blik- og rørarbejderforbundet – et

opkald der senere viser sig at være mange

penge værd.

- De bad mig sende mine lønsedler

ind, og det var faktisk det eneste, jeg

skulle gøre. De fandt ud af, at min sats til

fritvalgsordningen også var for lav, og reg-

nede ud, hvor meget jeg havde til gode,

siger ralf andersen.

i sager som denne kan man få pengene

med fem års tilbagevirkende kraft, så fag-

foreningen bad ralf andersen om at sende

sine lønsedler for de sidste fem år.

- efter fagforeningen havde fået mine

lønsedler, holdt de et møde med min me-

ster. jeg fik at vide, at jeg ikke behøvede

at være med, for der var ikke noget at

rafle om. ifølge overenskomsten skulle jeg

have pengene, siger ralf andersen.

alle var i god troog det fik han. på mødet gik arbejdsgi-

veren med til at betale. Den lille fejl på

lønsedlen var i de fem år blevet til mere

end 15.000 kr. samt mere end 1.800 kr.

i pension. Det virker måske som et stort

beløb, men det er et lille beløb, når det

bliver fordelt på hver måned. Så lille at

ingen før nu havde opdaget, at satsen var

forkert.

langt de fleste mestre bruger et lønsy-

stem, hvor beløbene bliver beregnet og

trukket automatisk. og når det kører auto-

matisk, er der sjældent nogen, der kigger

to gange eller regner tallene efter – og så

kan fejlene snige sig ind, uden at nogen

lægger mærke til dem. Sådan var det også

i ralf andersens tilfælde.

- jeg har været i god tro hele tiden og

regnet med, at min lønseddel var i orden,

siger han.

- man kigger jo på sin lønseddel, men

man lægger ikke mærke til, om der står

seks eller syv procent her eller der. alle

har været i god tro. Der var også andre

svende i firmaet, og de havde heller ikke

lagt mærke til det. Selv min tidligere

mester var i god tro. Han er et af de mest

jordnære mennesker, jeg kender, og

ville aldrig snyde sine ansatte, siger ralf

andersen.

et opkalD gav 15.000 kR.Har du nærstuderet din lønseddel på det seneste? Har du tjekket, at alle procenter er, som de skal være? Hvis ikke kan du være i samme situation, som ralf andersen var. Han ved, at det kan betale sig at tjekke de små tal på lønsedlen.

Nem hjælpSelvom det krævede alle lønsedler for fem

år, synes ralf andersen, at det var nemt

at få den hjælp, der skulle til for, at han

kunne få sine penge.

- jeg har faktisk bare ventet på, at tinge-

ne er gået i orden. Det var fagforeningens

mand, som kørte slagets gang, regnede tal-

lene sammen og holdt mødet, hvor tingene

faldt på plads, siger ralf andersen.

- Det er godt at vide, at man har fag-

foreningen i ryggen, når man ikke har 100

% overblik. Det betyder, at man får noget

for sine kontingent-penge. Det har været

en positiv oplevelse, og jeg er fuldt ud

tilfreds, siger han.

en øjenåbnerralf andersen har taget erfaringen med

sig. Han har blandt andet nævnt den for

sin nuværende mester for at sikre, at der

ikke er nogle overraskelser. Hverken for de

ansatte eller arbejdsgiver. Han er også selv

mere opmærksom på sine lønsedler og vil

anbefale alle andre at være det samme.

- Det er sjældent, man er opmærksom

på det her, men jeg vil anbefale, at man

tjekker sin lønseddel. Hvis man er i tvivl

om noget, så kontakt fagforeningen. Det

er penge, som man har krav på, så dem

skal man selvfølgelig have, siger ralf

andersen.

- oplevelsen var en øjenåbner for mig.

Det er derfor, jeg gerne vil fortælle histo-

rien. jeg håber, at det er med til at forhin-

dre, at andre svende og mestre ender i

samme situation, siger han.

i dag arbejder ralf andersen hos et an-

det firma, men han understreger, at skiftet

ikke havde noget som helst at gøre med

sagen om satsen til fritvalgsordningen.

Har du svært ved at forstå din løn-

seddel, eller er du usikker på, om du

får den rigtige betaling og løn? så

ring til dit lokale fagforeningskontor,

eller indsend din lønseddel. så hjæl-

per de med at sikre, at du får den

løn, du har ret til.

aF anDerS bircH breUning, magaSinVærkSteDet, illUStration: peter HeyDenreicH


10 | Blik og rør 1-2013

en ny app fra pensionDanmark

sørger for, at hjælpen er lige

ved hånden, hvis du får brug

for sundhedsordningen – fx på

grund af nakkesmerter eller

ondt i ryggen.

pensionDanmark har netop lanceret en ny

app til iphone og android-smartphones, der

giver dig mulighed for at bestille tid til be-

handlinger i pensionDanmark Sundhedsord-

ning. på den måde er hjælpen altid lige ved

hånden, og du er ikke afhængig af at have

adgang til en computer. i app’en kan du med

google-map se, hvilket sundhedscenter der

ligger tættest på dig. og du kan nemt finde

den tid, som passer dig bedst.

fuldt overblik

over din pensionsordning med app’en kan du også se de vigtigste

oplysninger om din pensionsordning:

• Størrelsen på din opsparing og forrentnin-

gen af opsparingen

• Hvor meget din arbejdsgiver indbetaler til

din pension måned for måned

• Hvad du får udbetalt i forsikring ved død,

førtidspension og visse kritiske sygdomme.

aktivér din mobil

Du aktiverer din

mobil via pension.dk/

dinegenpension på en

almindelig computer,

hvor du logger ind

med nemiD. app’en

kan derefter down-

loades i app Store af

brugere med iphones

(og ipads) eller i

google play for bru-

gere med nye- re

android- smartphones.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte

PensionDanmarks kundeservice på

7012 1330 alle hverdage ml. kl. 8 og 21.

bestil tiD til suNDHeDs-beHaNDliNgeR på peNsi-oNDaNmaRks Nye app

Den nye skattelov betyder, at man fra 2013 ikke længere får fradrag for

indbetalinger til kapitalpension. I PensionDanmark har kapitalpension

ikke været standard i pensionsordningen siden 2010, så for langt de fleste

medlemmer betyder lovændringen ikke noget her og nu.

Men er du et af de medlemmer, der indbetaler til en kapitalpension i

PensionDanmark sørger PensionDanmark for, at denne del af pensionsind-

betalingen i stedet bliver brugt til at forhøje din livsvarige alderspension.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte PensionDanmarks kundeservice

på 7012 1330 alle hverdage ml. kl. 8 og 21.

Parkinsons, Alzheimers og flere former for blodkræft kan fremover også

give ret til udbetaling. Forsikringen ved visse kritiske sygdomme udvi-

des med flere sygdomme fra 1. januar 2013.

Udvidelsen omfatter blandt andet en ny definition af, hvilke former for

blodkræft, der er dækket af forsikringen. Desuden udvides dækningen

af sygdomme i hjernen og nervesystemet, så forsikringen eksempelvis

også omfatter Parkinsons og Alzheimers sygdom. Større forbrændinger,

forfrysninger eller ætsninger er fremover også dækket.

Læs mere på www.industrienspension.dk/kritisk

Nyt fRa Dit peNsioNsselskab:

slut meD fRaDRag foR kapitalpeNsioN

iNDustRieNs peNsioN uDviDeR foRsikRiNgeN

veD visse kRitiske sygDomme

iPaden gik til aalboRg

det blev til en ekstra julegave til

kent freiheit Jensen fra nørresundby

VVs og medlem i aalborg afdeling, da

der blev trukket lod om en iPad blandt de

2020 medlemmer, som i efteråret indta-

stede deres oplysningskort på forbundets

hjemmeside.

Fagbladet Blik og Rør

ønsker tillykke

Månedens medlemstilbud fra Vinslottet Fyldig spansk vin

Tilbuddene fra Vinslottet gælder ved køb af minimum 6 flasker vin. Ved bestilling skal der angives e-mailadresse og adressen på det kredskontor, hvor vinen ønskes leveret. Du vil modtage en e-mail, når vinen er klar til afhentning. Der skal betales med Dankort. Spørgsmål til din bestilling rettes til Vinslottet på tlf. 43 69 11 62 eller via e-mail på [email protected].

Sådan gør duMedlemstilbuddene fra Vinslottet

bestilles via www.blikroer.dk. Find menupunktet ”Medlems-

fordele” og klik på ”Vinslottet”. Bestil de ønskede vine, betal og afhent vinen på dit lokale

kredskontor.

2009 Bercial - Bodegas Sierra NorteUtiel-Requena, Valencia, Spanien

Bodegas Sierra Norte er beliggende knap en times kørsel vest for byen Valencia i området Utiel-Requena. Sierra Norte har sat sig for at adskille sig fra andre, dels ved at fokusere på kvalitet og begrænset høstud-bytte, dels på en bæredygtig adfærd, med dyb respekt for områdets traditioner og skikke.I glasset er vinen flot rubinrød. Duften er indtagende med noter af vanilje, modne jordbær og kirsebær.Smagen er silkeblød og ganske fyldig, med en meget lang eftersmag.

Normalpris kr. 79,-Særpris til Blik- & Rørarbejderforbundet 12 fl. kr. 650, – frit leveret SPAR KR. 298

miljøminister ida auken (SF) vil have

renere luft til danskerne. nye brændeovne

skal udlede færre partikler og der kommer

krav til højden på nye skorstene. reg-

lerne skal samlet set reducere Danmarks

partikeludledning med omkring 700 tons

om året.

Danskerne har ca. 750.000 brændeovne

og ca. 100.000 brænde- og træpillefyr

stående i deres hjem og sommerhuse.

brændeovne er den største udleder af

partikler i Danmark. De står for cirka 70

procent af partikeludledningen. miljømi-

nisteren lægger derfor op til en række

nye krav på brændeovnsområdet – blandt

andet minimumskrav til højden på nye

skorstene.

– Danskerne skal have renere luft, og i

nogle villakvarterer med mange brænde-

ovne kan luften på nogle dage være tyk af

røg. Derfor skal alle nye skorstene være så

høje, at røgen bliver ledt væk i stedet for

at ende i naboens have, siger miljømini-

ster ida auken.

Desuden vil miljøministeren sænke

grænsen for, hvor mange partikler en

ny brændeovn må udlede. og stille nye,

strenge krav til udledningen af ufor-

brændte gasser fra nye brændeovne.

Det skyldes, at en del af de uforbrændte

gasser i røgen bliver til sundhedsskade-

lige partikler, når røgen bliver kølet ned

i luften udenfor. røglugten, som mange

naboer klager over, kommer også fra de

uforbrændte gasser.

De sundhedsskadelige partikler fra de

mange brændeovne er kun en lille del af

de partikler, der er i luften herhjemme.

Det skyldes, at luftforureningen bliver ført

med vinden over landegrænserne, så de

fleste partikler fra Danmark flyver til ud-

landet og omvendt. Derfor er det vigtigt,

at alle lande mindsker deres udledning, så

der kommer mindre partikelforurening i

hele europa.

– De mest miljøvenlige brændeovne

er ikke nødvendigvis dyrere end dem,

der sviner mest. Derfor bør vi stille de

strengeste krav. Vi har nogle udfordrende

eU-forhandlinger foran os, og vi håber på

at få de andre lande helt op vores niveau.

men det vigtigste er, at vi får fælles krav

i hele eU. Det er jo trods alt der, vi får det

meste af vores luftforurening fra, siger ida

auken.

De nye, strammere krav for brændeovne

er i øjeblikket i offentlig høring.

Skrappere krav

til bRæNDeovNe på vej

de nye RegleR i bRænde-oVnsbekendtgøRelsen:• skrappere krav til både brændeovne

og brænde- og træpillefyr. der indføres

et nyt krav til uforbrændte gasser fra

brændeovne, der bl.a. giver lugtgener

hos naboerne.

• minimumskrav til skorstenshøjde for

nye skorstene – 1 meter over taget.

Blik og rør 1-2013 | 11

12 | Blik og rør 1-2013

Praktik nord forPraktik nord forP ak

Morten Hartmann Johansen (tv.) og Kasper Nedergaard Thomsen (th.) er to måneder i praktik i Norge. I Norge er VVS opdelt i enten blikkenslagerarbejde eller rørarbejde. Derfor skiftes de til at have en måned i et blikkenslager firma og en måned i et rørlæggerfirma i byen Svolvær.

polaRciRkleN

Foto

: Priv

atfo

to

Blik og rør 1-2013 | 13

P ak

når man er i praktik i udlandet, byder det på mange nye udfordringer – lige fra nye metoder og materialer til madlavning og tøjvask. Det ved kasper nedergaard thomsen og morten Hartmann johansen alt om. De er begge 18 år og går på VVS-uddannelsen på aalborg tech. og så er de praktik 1300 kilometer hjemmefra.

polaRciRkleN

i det noRdlige noRge, hvor solen ikke

skinner i halvanden måned om året, og

hvor kragerne har opgivet at komme

ud og vende, ligger der en ø ved navn

austvågøy. på øen ligger byen Svolvær

med lidt mere end 4000 indbyggere. i

november og december hedder to af

dem kasper nedergaard thomsen og

morten Hartmann johansen.

Ved hjælp af piU-ordningen (praktik

i Udlandet) er de i praktik langt væk

hjemmefra.

- Vi var i gang med vores andet ho-

vedforløb på skolen, da vi hørte om

praktikpladsen heroppe. Der var egent-

lig kun en, men da vi var to, der gerne

ville herop, aftalte vi med et andet

firma, at de også tog en lærling, siger

kasper nedergaard thomsen.

i norge er der en skarp opdeling

mellem blikkenslager- og rørlæggerfa-

gene, og de to firmaer er henholdsvis

et blikkenslager- og et rørlæggerfirma.

Derfor er aftalen, at de to lærlinge har

en måned hvert sted.

- Vi vil begge to gerne arbejde uden-

lands og drømmer om at komme til

australien en dag. Det her er en god

måde at prøve det af på. Vi er cirka

halvvejs i vores læretid, så det er også

et godt tidspunkt at prøve noget nyt,

siger morten Hartmann johansen.

ikke kun fagligtDe har begge lærepladser i Danmark,

og selvom deres mestre må undvære

dem, mens de er i norge, kan de godt

se perspektivet i at lade dem rejse i en

periode.

- arbejdet minder om det, vi laver i

Danmark, men de gør nogle ting an-

derledes heroppe. når vi kommer til-

bage til Danmark, kan vi måske bruge

de løsninger i vores arbejde, siger kas-

per nedergaard thomsen.

Det er ikke kun faglige ting, de læ-

rer i norge. normalt bor de begge hos

deres forældre, hvor indkøb og tøjvask

bliver klaret af mor. Det gør de to lær-

linge selv nu.

- Det går op for en, at mange ting

kommer nemt, når man bor hjemme.

For eksempel indkøb og madlavning.

Det vil jeg sætte mere pris på, når jeg

kommer hjem, siger kasper nederga-

ard thomsen. »

aF anDerS bircH breUning, magaSinVærkSteDet

14 | Blik og rør 1-2013

Svolvær ligger 150 kilometer nord for polarcirklen. Det er nordligere end Island og Nuuk, hovedstaden i Grønland. Men det er ikke det rene Nordpolen. Den nordlige position betyder dog, at solen ikke står op seks uger midt i vinteren,og der er midnatssol om sommeren.

Meget af rørarbejdet minder om det danske, men på nogle punkter er det anderledes.

- Der er ikke noget, der hedder frostsikker dybde heroppe, så alle rør er isolerede. Der er også kun stenjord, så du bliver ikke lige

sendt ud med en skovl for at grave, siger Morten Hartmann Johansen.

Foto

: Priv

atfo

to

Blik og rør 1-2013 | 15

I de to måneder bor Morten Hartmann Johansen og Kasper Nedergaard Thomsen på hotel. Hotellet har turister om sommeren, og uden for sæson kan tilrejsende arbejdere som Morten Hartmann Johansen og Kasper Nedergaard Thomsen leje sig ind. Det er dog uden roomservice.

Ikke alt arbejde er ligesom i Danmark. For eksempel bliver det meste i blikkenslagerfirmaet produceret på værkstedet. - Det kræver en helt nøjagtig opmåling. Ellers kommer du ud med et produkt, der ikke passer på virkeligheden, og så er det om igen, siger Kasper Nedergaard Thomsen.

Materialerne i Nordnorge skal klare nogle andre forhold end de danske. Derfor er der både hvidt, sort og galvaniseret stål på værkstedet. Til gengæld bruger man slet ikke zink. På grund af frostsprængninger falser man i stedet for at lodde. Her arbejder Morten Hartmann Johansen på en ventilation i galvaniseret plade.

er du lærling, og kan du også tænke dig at komme til udlandet? så er Piu-ordningen til for dig. med den i hånden kan du få godkendt et praktikophold i udlandet som en del af din uddannelse. der er i princippet ikke nogle begrænsninger for, hvor man kan tage hen. tal med din skoles Piu-vejleder, hvis du vil vide mere, eller gå ind på styrelsen for universiteter og internationalise-rings hjemmeside www.ui.dk, og søg på Piu.

PRaktik i udlandet

Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort?Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.

BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT

Tag forskud på sommerens mange glæder og bestil feriehuset nu. Vælg mellem 30.000 feriehuse i 26 europæiske lande.

Familiehygge, aktiv leg og masser af sjov. Book på lalandia.dk – husk du får 9 % rabat med dit LO Plus Guldkort.

Kom godt i gang med træningen i det nye år. Hos Just Sport har vi træningstøjet til dig og familien.

Læs hvordan du booker på loplus.dk/novasol

Læs mere på loplus.dk/lalandia

Læs mere på loplus.dk/nike

SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK

Nike B2B Webshopdk

10 % RABAT PÅ VINTERDÆK OG FÆLGE

Læs mere på loplus.dk/sds

Vinteren står for døren og det bringer helt sikkert frost og måske store mæng-der sne på de danske veje. Kontakt en af Super Dæk Service afdelingerne, der er placeret 59 steder i Danmark og få et godt tilbud på vinterdæk og fælge.

10 %RABAT

10 % RABAT PÅ LEJE AF FERIEHUSE

MINIFERIE I LALANDIA

20-40 % RABAT PÅ NIKE

10 %RABAT 40 %

RABAT

OP TIL

9 %RABAT

1366 LO Plus annonce Blik og Rør 210x297mm - 1M.indd 1 06/12/12 11.32

Blik og rør 1-2013 | 17

Ud af et gennemsnitligt kontingent til blik- og rørarbej-

derforbundet går blot en tredjedel til fagforenin-

gen. resten går til a-kasse og efterlønsbidrag.

Det er en udbredt opfattelse, at det er

dyrt at være medlem i en rigtig fag-

forening. men mange medlemmer

glemmer, at det samlede faglige

kontingent – altså kontingentet for

et ordinært medlem til forbund,

kreds og afdeling er også i 2013

på knap 500 kroner om måneden

i gennemsnit. og det er før skat-

tefradraget.

til gengæld reguleres både bidra-

get til a-kassen og efterløn, således

at det samlede beløb i gennemsnit bli-

ver på 1.436 kroner om måneden.

Der kan være over 100 kroners forskel

i det samlede kontingent, hvilket svinger alt

efter hvilken kreds og afdeling, man er medlem af.

men som det fremgår af figuren til højre, er det i gennemsnit

en tredjedel – helt nøjagtigt 503 kroner – der går til fag-

foreningen, mens to tredjedele går til a-kassen

og efterløn.

i 2013 er det lovbestemte bidrag til a-

kassen på 326 kroner om måneden.

Derudover skal der betales et admi-

nistrationsgebyr på 140 kroner. Det

samlede beløb til a-kassen er 466

kroner om måneden.

Hvis man har tilmeldt sig efter-

lønsordningen er bidraget til ef-

terløn steget med 7 kroner siden

sidste år, så det nu koster 467 kro-

ner om måneden at være tilmeldt

ordningen. bidraget til efterlønsord-

ningen er også fastsat ved lov og der-

for ens i alle a-kasser.

beløbet til fagforening, a-kasse og ef-

terløn kan trækkes fra i skat. Det foregår helt

automatisk, og fremgår af den selvangivelse, som

Skat sender ud i løbet af foråret.

er du arbejdsmiljørepræsentant og gen-

nemførte du ikke den lovpligtige supple-

rende arbejdsmiljøuddannelse i efteråret,

har du nu endnu en chance.

bar-ba afholder uddannelsesdage i både

roskilde og aarhus, hvor det er muligt at

gennemføre den krævede uddannelse.

programmet på uddannelsesdagene er

sammensat af 12 forskellige kurser af ½

dags varighed, som kan kombineres over

en 2 dages periode - dog minimum 2 kur-

ser pr. dag.

Deltager man begge dage, er det så-

ledes muligt at gennemføre 4 kurser om

emner, der er relevante for virksomhe-

dens arbejdsmiljøarbejde.

på uddannelsesdagene følgende kurser

vælges arbejde i højden, grave- og vejar-

bejde, maskinsikkerhed, trivsel og psykisk

arbejdsmiljø, styr på kemien, fortidens

synder, samarbejde og konflikthåndte-

ring, kriseberedskab, forebyggelse af

ulykker, sikkerhedskultur, byggepladsens

arbejdsmiljø og ergonomi.

tilmelding til kuRseRnekurserne afholdes i aarhus den 25. og 26. februar samt i Roskilde den 27.-28. februar.

tilmelding til “uddannelsesdage for byggeriets virksomheder”

skal ske inden den 23. januar 2013.

man kan minimum deltage i 2 kurser pr. dag.

en kursusdag (to kurser) koster 2200 kr. inkl. moms og forplejning.

læs mere og tilmeld dig til kurserne på www.bar-ba.dk

suppleReNDe aRbejDsmiljøuDDaNNelse

sådaN er dit koNtiNgeNti 2013

4,0

4,4

4,8

5,2

5,6

6,0

6,4

6,8

6,6%

Kreds

Nord-Midtjylland

Kreds

Sydjylland-FynKreds

København Hele

LandetKreds

Sjælland-

Bornholm

7,8%

6,0%

6,7% 6,7%

7,2

7,6

8,0

a-kasse

466 kroner =

32,5 procent

efteRløn 467 kroner = 32,5 procent

det faglige kontingent

502 kroner = 35,0 procent

hvem er daNmarks dygtigste vvs-lærliNg?

fiRe vvs-læRliNge kæmpeR om Dm-titleN

18 | Blik og rør 1-201318 | Blik og rør 1-2013

Foto

: sør

en m

adse

n

Foto: søren madsen.

Region noRd- og midtJyllandnicolai Rehberg Viinberg er i

lære hos skagen VVs. Han er 19

år, og han gennemfører skole-

delen af sin uddannelse på con-

struction college i aalborg.

Region midtJylland og syddanmaRkmike dethlefsen gennemfører

skoledelen af sin uddannelse

på Hansenberg i kolding. Han

er 20 år, og i lære hos Vejen

VVs-service aps.

Region HoVedstaden20-årige max Jacob Hansen er i

lære hos blikkenslager Jens Volf

i Rødovre, og han gennemfører

skoledelen af sin uddannelse

på teknisk erhvervsskolecenter

i gladsaxe.

Region sJællandJakob mikael nørager er 19 år

og er i lære hos Wicotec kirke-

bjerg a/s i lejre, mens skolede-

len af uddannelsen gennemføre-

res på Roskilde tekniske skole.

De FINALISTer

235 lærlinge inden for 37 forskellige fag

har nu kvalificeret sig til dm i skills 2013

- danmarksmesterskabet for erhvervsud-

dannelser.

Ved dm i skills 2013 er der derfor også

mange stande, hvor man kan få vejledning

og prøve flere af fagene. og der etableret

et speakers corner, hvor elever fra flere af

fagene vil fortælle om deres uddannelse.

derudover vil der være alt fra en hæsblæ-

sende stafet for 9. klasser til store mode-

shows at overvære. så alt i alt bliver der

masser at se på, når dm i skills 2013 åbner

dørene i nRgi Park & arena 24.-26. januar.

læs mere om dm i Håndværk på

www.skillsdenmark.dk

deR bliVeR fuld knald på, når VVS-bran-

chen og 37 andre håndværksfag afholder

Dm i Skills 2013, som er Danmarksmester-

skabet for erhvervsuddannelser, i nrgi

park & arena i aarhus fra den 24. til 26.

januar. Her vil 235 af landets bedste elever

og lærlinge kæmpe om at blive Dan-

marks dygtigste inden for deres fag, mens

mange tusinde tilskuere vil overvære

mesterskaberne i løbet af de tre konkur-

rencedage.

Det er tredje gang, at så mange hånd-

værksfag afholder Dm samtidig. og gen-

tages de foregående års succes, kan de

fire finalister i VVS-faget, nicolai rehberg

Viinberg, max jacob Hansen, jakob mikael

nørager og mike Dethlefsen, godt forbe-

rede sig på en oplevelse udover det sæd-

vanlige.

- De fire gutter kan godt begynde at

glæde sig, for det bliver kæmpe stort.

Vores fag byder på mange spændende

fremtidsmuligheder, og da vi samtidig le-

verer en af Danmarks bedste uddannelser,

Så går det løs. i januar afholdes Dm i VVS, hvor vinderne af de fire regionale mesterskaber kæmper om at blive dansk mester i VVS.

så kan vi forhåbentlig inspirere mange af

de besøgende, som i fremtiden skal vælge

en ungdomsuddannelse, siger uddannel-

sessekretær kim Fusager balle fra blik- og

rørarbejderforbundet.

lang vej til finalerneFor de fire finaledeltagere har vejen til den

afgørende finale været lang. Først har de

deltaget i de indledende konkurrencer ude

på skolerne, hvor de sikrede sig en plads

ved et af de fire regionale mesterskaber,

som har været afviklet i løbet af efteråret.

Her har de så igen været i konkurrence,

inden de som vindere af regionsmester-

skaberne kvalificerede sig til selve Dm-

finalearrangementet i odense. og det er

altså i dagene fra den 24. til 26. januar at

det afgøres, hvem der snupper titlen som

Danmarks bedste VVS-lærling.

For VVS-uddannelserne er det kun lær-

linge med speciale som VVS- og energi-

specialister, som kan deltage i kampen om

det danske mesterskab.

4 De fire vindere af de regionale mesterskaber, som i aarhus kæmper om Dm-titlen i vvs er:

Dm iHåNDvæRk

Blik og rør 1-2013 | 19

Foto

: sør

en m

adse

n

20-årige alexander pedersen er i lære som energispecialist på fjerde år. og så er han en af europas bedste teamgym-gymnaster, det beviste han i

efterårsferien, da han sammen med det danske mix-landshold

vandt em.

i dagtimeRne PasseR Han sin læreplads

hos firmaet e. mortensen og søn i Helsin-

ge, efter fyraften gælder det gymnastik-

træningen.

Der skal trænes meget, for at være med

på det niveau alexander laver gymnastik

på.

mindst tre gange om ugen tager han til

gyngemosehallen i gladsaxe, hvor han er

med på herreholdet i teamgym Hg. en-to

weekender om måneden er han i Svend-

borg, hvor han er med på et elite-opvis-

ningshold på sin gamle efterskole Vejstrup.

Derudover skal der løbetrænes og styrke-

trænes. og i perioder er der desuden klub-

træninger i weekenderne.

kun onsdag holder alexander fri fra

gymnastik, så er det hans tur til at købe

ind og lave mad. De øvrige dage er det en-

ten kæresten eller forældrene, der sørger

for, at der er mad i køleskabet og på bor-

det.

at alexander valgte at gå i lære som

energispecialist er intet tilfælde. Han gad

ikke i gymnasiet. Hans far er blikkenslager

og hans farfar var svejser og vvs'er, så det

faldt lige for at prøve faget og for alexan-

der var det et godt valg.

20 | Blik og rør 1-2013

gymNastom afteNeN

eNergisPecialist

aF l iSe raVnkilDe (Dj)

Foto

: nin

a le

mvi

gh-m

ülle

r

gymNastom afteNeN

i lære som

om dageN eNergisPecialist

aF l iSe raVnkilDe (Dj)

Blik og rør 1-2013 | 21

Foto

: lis

e ra

vnki

lde

22 | Blik og rør 1-2013

Tilløb til trampetten foregår i høj hastighed for at afsættet kan blive så kratfuldt som muligt. Alexander til træning i Gyngemosehallen i Gladsaxe.

- jeg er rigtig glad for arbejdet, selvom

det nogen gange er lidt hårdt, siger ale-

xander. Det hårde fysiske arbejde kan

ikke træde i stedet for styrketræning,

for arbejdet slider mere end det styrker.

Som eksempel fortæller alexander om

ugen inden em, hvor han var med til at

installere en 720 kW oliekedel.

- Det er tungt, og tager lidt af den

energi, jeg gerne ville have lagt et an-

det sted, forklarer han. men selvom han

nogen gange er meget træt efter en ar-

bejdsdag, dropper han ikke træningen.

- jeg har lavet gymnastik hele mit liv.

Det er det, jeg har allermest lyst til at

lave. gymnastik er det bedste, slår ale-

xander fast og forklarer, at til gymnastik

kan man altid blive bedre. og så frem-

hæver han det kick det giver, når man

roterer flere gange oppe i luften.

Det er sket et par gange, at alexan-

der er kommet til skade og har været

nødt til at melde sig syg et par dage.

en gang landede han på hovedet og fik

hold i nakken, en anden gang forvred

han foden, så han ikke kunne støtte på

den. ellers er det feriedage, han bruger,

når han skal til konkurrencer og på træ-

ningslejre.

- al min ferie går til gymnastik. men

mester er meget forstående, han har

selv kørt motorcross som elite engang.

når alexander er udlært til marts, vil

han arbejde og tjene penge, så han kan

komme en tur på højskole - gymnastik-

højskole selvfølgelig.

Nye springkombinationer til banespringene indøves på en fast-track, en lang trampolinbane bygget ned i gulvet. Når springene er lært, flyttes de over på en fiberbane, som er den bane, der springes på til konkurrencerne. Alexander til træning i Gyngemosehallen i Gladsaxe.

alexandeRs gymnastikHistoRie

alexander startede som helt lille i

Helsinge gymnastikforening, hvor

han gik indtil han tog på efterskole i

Vejstrup på Fyn. Da han kom tilbage

fra efterskolen, startede han i ring-

sted, for at gå sammen med jævn-

aldrende på samme niveau som ham

selv. nu er han flyttet til teamgym

Hg, hvilket har lettet hans transport-

tid meget. Da han gik i ringsted, var

han afhængig af offentlig transport,

da han ikke havde kørekort. nu kører

han selv og der er kortere til glad-

saxe, hvor klubben træner, så nu når

han at komme hjem efter arbejde og

få et bad inden træningen.

Foto

: lis

e ra

vnki

lde

Blik og rør 1-2013 | 23

Det danske mixlandshold under kvalifkationsrunden ved EM. På mixholdene er der meget pararbejde

i den rytmiske serie her er Alexander Pedersen sammen med Christi Gaarsted (til højre).

Den rytmiske

serie ved

teamgym

konkurrencen

er fyldt med

forskellige

momenter,

mange ligesom

denne meget

styrkeprægede.

Alexander sidder

forrest.

For Alexander og hans

holdkammerater var det en

befrielse uden lige, da sidste

karakter kom og det blev klart

at de havde vundet EM-guld.

Hele holdet brød ud i vild

jubel og gik kort efter udenfor

NRGi Arena, hvor der blev

taget hul på et par flasker

champagne og så var festen

i gang. Alexander (nummer

to fra venstre) sammen med

mixlandsholdet, da det bliver

klart, at de har vundet EM. Ved

siden af Alexander ses den ene

af trænerne Dorthe Jensen.

Foto Daniel Rye.

euRoPamesteR alexandeRi efterårsferien var Danmark værter

for em i teamgym. en stor succes for

Danmark. Der blev afviklet em for

både junior- og seniorhold. De danske

landshold vandt fire guld og en sølv-

medalje ud af seks mulige.

Det danske mixhold, som alexan-

der var med på, leverede i den grad

varen. Spændingen var intens til sidste

sekund, da det danske mixhold var

sidste hold til at modtage den sidste

karakter og alt afhang af denne,

danskerne slog de øvrige hold og

vandt em-guldet overbevisende. De

danske herrer vandt guld og damerne

blev nummer fem. Hos juniorerne

vandt mix- og drengehold guld mens

pigerne tog sølvet.

alexander blev udtaget til mix-

lands-holdet for halvandet år siden og

har siden da, udover sin klubtræning,

deltaget i minimum en weekendsam-

ling om måneden. op til mesterska-

berne blev træningen intensiveret og

den sidste uge inden konkurrencerne

flyttede hele holdet på hotel i aarhus.

De danske landshold er kun i ilden

hvert andet år til em. til de nordiske

mesterskaber er det klubhold, der

konkurrerer. Sporten er endnu kun

slået igennem i europa. lige nu træner

landsholdene ikke og alexander ople-

ver en følelse af tomhed.

- Det er lidt tamt lige nu. jeg håber,

jeg kommer med på landsholdet igen,

siger han. Udtagelsen til landsholds

bruttotruppen sker først om et halvt

års tid.

teamgym

Den mest populære form for konkurrencegymnastik i Danmark. Der konkurreres i tre ræk-

ker: Damer, herrer og mix. et mixhold består af lige mange damer og herrer. Der er mini-

mum seks og maksimum 12 gymnaster på et hold. en konkurrence består af tre discipliner:

Spring i trampet, en serie spring på bane og en rytmisk serie udført af hele holdet.

Foto

: lis

e ra

vnki

lde

Foto

: dan

iel r

ye

feRiegaRaNti optaget

følgende firmaer er

blevet optaget, enten i

ds håndværk & industri,

tekniq eller dansk industri,

og er derfor omfattet af

feriekortordningen med

garanti for feriepenge.

kreDs norD-miDtJyllanD

energikontoret aps

gråsig 8 l,

8643 ans by

cvr.nr. 31896061

01. november 2012 – tekniq.

medlem af DS indtil 01,07.2013

Vesthimmerlands VVs

messevej 16

9600 aars

cvr.nr. 34734631

01. december 2012 – tekniq

Himmerland gas-olie & VVs

markvænget 24

9600 aars

cvr.nr. 33260393

22. november 2012 – DS

grotrian a/s

Østergade 2

9600 aars

cvr.nr. 34719217

08. oktober 2012 – DS

unitstaal a/s

rudolfsgårdsvej 13

8260 Viby j

cvr.nr. 24211541


Højbjerg smedie

peter heises kvt. 4

9700 brønderslev

cvr.nr. 33423322

19. nvoember 2012 – DS

bording smedie aps

nørrehedevej 23

8723 løsning

cvr.nr. 34720134

27. november 2012 - DS

boddum total aps

aladinvej 29

9260 gistrup

cvr.nr. 34611572


Viborg blikkenslageri Ryan R.

rasmussen

nordre ringvej 22

8800 Viborg

cvr.nr. 25871405

01. december 2012 - tekniq

kreDs syDJyllanD-fyn

Rene´s varmeservice aps

Strandelhjørn bygade 10

6500 Vojens

cvr.nr. 34733651


thykjærs beslagsmedie

roldvej 9

5492 Vissenbjerg

cvr.nr. 34272387


ds kleinsmedie

erhvervsparken 4, blok 1

7160 tørring

cvr.nr. 29433712

14. november 2012 DS

cuno Holmgaard

bøgevænget 49

7330 brande

cvr.nr. 32187919


Jøno montage

ribevej 14

6670 Holsted

cvr.nr. 30015371

29. november 2012 - DS

kreDs sJællanD-BornHolm

bjærre VVs aps

Stjernvej 21

3100 Hornbæk

cvr.nr. 30718054

01. december 2012 – tekniq

mH blikkebnslager entreprenør

birkehegnet 35

4700 næstved

cvr.nr. 27833624


kreDs køBenHaVn

copenhagen engineering aps

o-Vej 1

2300 københavn S

cvr.nr. 33260393


feRiegaRaNti opHøRt

i følgende firmaer er

feriegarantien ophørt.

medlemmer der har arbejdet

i firmaerne skal have udstedt

feriekort.

kreDs norD-miDtJyllanD

Vesthimmerlands VVs aps

tinghøjvej 11

9670 løgstør

cvr.nr. 29848084

30. november 2012 – tekniq –

ophør

odder VVs & klimateknik

rønhøjvej 27

8300 odder

cvr.nr. 32095801


VVs firmaet Juhl nielsen

århusvej 51

8660 Skanderborg

cvr.nr. 29446938


kP smedie & VVs

kragelundsvej 4

8600 Silkeborg

cvr.nr. 14903976

30. september 2012 – DS

Jysk VVs aps

Holmgårdsvej 9

7900 nykøbing m

cvr.nr. 29977453

30. september 2012 – DS

kreDs køBenHaVn

s.e. gregersen VVs aps

nørre alle 14

2600 glostrup

cvr.nr. 20460938

30. september 2012 – tekniq

Fusioneret med Saniva VVS

københavns VVs teknik

Ved amagerbanken 13

2300 københavn S

cvr.nr. 27526470

30. september 2012 - DS

Få information fra blik og rør

i Din mailBokstilmeld dig blik og Rørs nyhedsbrev, og få flere nyheder fra

forbundet samt informationer om møder, kurser og faglige

aktiviteter direkte i din mailboks.

blik og Rørs nyhedsbrev er et elektronisk nyhedsbrev, som er

målrettet med nyheder og informationer til forbundets tillids-

folk, arbejdsmiljørepræsentanter, akkordholdere m.m.

alle medlemmer og øvrige interesserede er naturligvis

velkommen til også at modtage blik og Rør nyhedsbrev, som

udkommer en til to gange hver måned.

tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets hjemmeside

www.blikroer.dk.

klik ind på menupunktet nyheder, hvor du finder skemaet for

tilmelding til blik og Rør nyhedsbrev.

24 | Blik og rør 1-2013

Den tidligere regering og Pia Kjærsgaard,

har skabt discountfagforeninger og et farli-gere arbejdsmarked.

Der er indført et loft på kr. 3.000 kroner for fradrag for fagfor-

eningskontingent. Derfor har de gule fagforeninger medvind

– de fagforeninger der ikke betaler til forebyggende miljøar-

bejde på arbejdspladserne.

Den ansvarlige fagbevægelse har privatiseret, længe før

ordet privatisering blev moderne. Selv om det er en statsop-

gave, har fagforeningerne i mange år valgt at betale forebyg-

gende miljøarbejde og faguddannelser. Derfor betaler den

ansvarlige fagbevægelse større kontingent.

Det er ikke sådan, at lars løkke - og pia kjærsgaard ikke

er blevet informeret om, hvorfor den etablerede ansvarlige

fagbevægelse betaler et højere kontingent. Den tidligere

regering og de gule fagforeninger er tilsyneladende ligeglade

med hvor mange lønmodtagere der bliver dræbt eller invali-

deret på arbejdspladserne. Det er ikke deres bord.

Fagforeningernes miljøarbejde har igennem mange år sparet

i tusindvis af danskere for at blive dræbt eller invalideret ved

faldulykker, invaliderende arbejdsredskaber, kemikalier. m.v.

lønmodtagerne betaler over kontingentet til miljø og uddan-

nelsesarbejde, her tænkes på hvad det koster med opsøgende

arbejde, konsulenter, læger, socialrådgivere, advokater, møder m.v.

miljøarbejde og uddannelses arbejde er en statsopgave.

Skal den ansvarlige fagbevægelse -arbejdsgiverforening smide

håndklædet i ringen, og lade staten overtage dette forebyg-

gende arbejde?

Hvis den ansvarlige fagbevægelse/arbejdsgiverforening

smider håndklædet i ringen vil i tusindvis af arbejdere/

lønmodtagere blive dræbt eller invalideret ved faldulykker,

invaliderende arbejdsredskaber, kemikalier. m.v.

Den ansvarlige fagbevægelse skal ikke smide håndklædet i

ringen.

mit forslag er at de gule fagforeninger skattefradrag redu-

ceres til 1.500 kroner. Dette beløb overføres til den ansvarlige

fagbevægelse, så de har et fradrag på 4.500 kroner.

De gule fagforeningers medlemmer er ikke forbrydere. De

vælger den fagforening som har den billigste kontingent.

Med venlig hilsen

blikkenslager John bloch-Poulsen næstvedgade 19, 2100 københavn ø

Din mening tæller!Læserbreve til Fagbladet Blik og Rør sendes på mail til [email protected]

Blik og rør 1-2013 | 25

Som medlem af a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra din første dag som ledig. Melder du dig først ind i a-kassen, når

din uddannelse er afsluttet, kan du først modtage dagpenge efter en måned.

gRatis a-kasse til læRliNge

kontakt Din kreDs for at få et Gratis meDlemskaB af a-kassen.

er du i lære og medlem af blik og rørUngdom kan du få et gratis medlemskab af a-kassen.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi eller du uforskyldt får afbrudt

din uddannelse.

MedleMsFORdel til læRlingene i Blik og RørUngdom

26 | Blik og rør 1-2013

oVer 70 Procent af lønmodtagerne

i Danmark tror fejlagtigt, at det er

Folketinget, som fastsætter mindsteløn-

nen. mange ved derfor ikke, at det er

fagforeningerne og arbejdsgiverne, som

i fællesskab forhandler sig frem til en

overenskomst, som fastlægger vilkårene

for de ansattes løn, pension, barselsorlov,

feriefridage, efteruddan-

nelse og meget mere.

overenskom-

sterne er jo ikke

noget, som bare

er dumpet ned fra

himlen af sig selv.

Det er noget fag-

bevægelsen gennem

generationer har kæmpet for, og stadig

arbejder for at udvikle. Det var budskabet

fra forbundsformand max meyer, da han

en tidlig morgen i november diskuterede

overenskomster med svende, lærlinge og

mester lars Frederiksen hos VVS-firmaet

Halsnæs-Smeden i Hundested.

og forbundsformand max meyer lagde

ikke skjul på, at han er forarget over de

kolleger, som melder sig over i de gule

forretninger og nasser på de goder, som

andre via deres medlemskab af rigtige

fagforeninger betaler for.

– må jeg nasse din madpakke hver dag

– nej vel? spurgte han en af svendene som

eksempel på, at alt for mange dropper det

faglige kontingent, men alligevel får goderne.

øjenåbnertillidsrepræsentant benjamin alsen kender

også godt til problemet med kolleger,

som ikke ønsker at være en del af fælles-

skabet. Det ærgrer ham, og derfor er han

godt tilfreds med besøget, som efterføl-

gende har givet øget fokus på overens-

komsten blandt kollegerne.

– Det var fint med et besøg af fagfor-

eningen. Det er ikke alle, som er helt klar

over, hvad en overenskomst egentlig er,

så det var godt at få debatteret, siger ben-

jamin alsen.

Han hæfter sig ved, at muligheden

for betalt efteruddannelse var blandt de

emner i overenskomsten, som kollegerne

er blevet mere opmærksomme på.

– Det var rigtig godt at få på plads.

overenskomstens muligheder for at blive

dygtigere er helt sikkert noget af det, som

var lidt af en øjenåbner for flere, lyder det

fra tillidsrepræsentanten.

moRgeNHilseN til sveNDe og læRliNge

Det blev til en peptalk om overenskomster, nasserøve og rigtige fag-foreninger, da forbundsformand max meyer en tidlig morgen mødte op med friskbagt morgenbrød til svende og lærlinge i vvs-firmaet Halsnæs-smeden i Hundested.

Overenskomster, nasserøve og medlemskab af rigtige fagforeninger var temaerne, da forbundsformand Max Meyer en tidlig morgen besøgte svende og lærlinge hos Halsnæs-Smeden i Hundested.

Foto

: sør

en m

adse

n

Blik og rør 1-2013 | 27

moRgeNHilseN til sveNDe og læRliNge

det er ok at have en overenskomst og

være en del af et fagligt fællesskab.

overenskomsten sikrer din løn, barsel,

pension – og andre goder som f.eks.

smuds- og skurpenge, feriefridage,

sundhedsordning, sH-betaling, zone-

penge og meget mere.

blik- og Rørarbejderforbundet arbejder

også for flere job, bedre uddannelser

og godt arbejdsmiljø. gennem dit

medlemskab er du med til at tage

ansvar – for dig selv, for dine kolleger,

for samfundet.

Hvis du vil vide mere om netop din

overenskomst og dit faglige fælles-

skab, så kontakt din tillidsrepræsen-

tant eller din lokale kreds i blik- og

Rørarbejderforbundet.

Tillidsrepræsentant Benjamin Alsen glæder sig over besøget fra fagforeningen, som har sat fokus på goderne i overenskomsten.

eR Du ok?

som en del af regeringens tiltag mod sort arbejde skal der fra 1. januar være skilte

på gulpladebiler og byggepladser på privat grund.

biler på gule plader skal være forsynet med virksomhedens navn samt cVR-nummer.

Hvis virksomhedens logo entydigt identificerer virksomhed, er det tilladt at benytte

dette i stedet for virksomhedens navn - men stadig sammen med virksomhedens

cVR-nummer. det kan fx være, hvis virksomhedens navn indgår i logoet.

skiltning på byggepladser på privat grundbyggepladser på privat grund skal have skiltning, så det tydeligt fremgår, hvilke

virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen. der er ikke noget krav om, at

virksomhedens adresse fremgår af skiltet, men den må gerne.

overtrædelse af kravene om skiltning vil fremover blive straffet med bøder på 5.000

kroner første gang reglerne overtrædes. anden gang hæves bøden til 10.000 kroner,

tredje gang 15.000 kroner, mens fjerde forseelse straffes med en bøde på 22.500

kroner.

læs meRe om reglerne for skiltning

af gulpladebiler og byggepladser

på www.skat.dk

nye reGler for skiltninG af GulPlaDeBiler oG ByGGePlaDser

Foto

: Pen

sion

dan

mar

k

Afsender: blik- og rørarbejderforbundet • immerkær 42 • 2650 Hvidovre • 3638 3638 • www.blikroer.dk

sorteret magasinpost smP

id nr. 42331

eR du aRbeJdsløs og træt af håbløse job-

kurser og afslag på ansøgninger? Så ligger

løsningen lige for: tag til norge. Her er der

nemlig stor mangel på arbejdskraft, og for

tiden er der mere end 1.000 ubesatte VVS-

stillinger i landet.

men vær på vagt. Der er nemlig en hel

del regler, man skal være opmærksomme

på ved arbejde i udlandet. Det afhænger

igen af, om det er en dansk eller norsk ar-

bejdsgiver, du arbejder for.

få tid og vejledningnordiske statsborgere har ikke brug for

en arbejds- og opholdstilladelse for at op-

holde sig i norge. men til gengæld er der

en lang række andre regler at holde styr

på, hvis du f.eks. vælger at arbejde for en

norsk arbejdsgiver.

overenskomsten er naturligvis en anden,

og reglerne for sygedagpenge og ledig-

hed er også anderledes end i Danmark.

og vælger du på et tidspunkt at vende til-

bage for igen at arbejde i Danmark, så er

der selvfølgelig også en række regler for,

hvordan du opretholder din anciennitet i

a-kassen.

er du til gengæld udstationeret for et

dansk VVS-firma eller vikarbureau

gælder der andre regler. også

her skal du være på vagt, for det

langt fra alle firmaer, som har

overenskomst og tilbyder deres

ansatte rimelige vilkår.

Derfor bør du altid få hjælp i

din fagforening og a-kassen in-

den du underskriver en aftale

om arbejde i udlandet.

Få hjælp til jobbet

I uDLANDeTmens krisen forsat kradser i Danmark, er der gode muligheder for job uden for landets grænser. lige nu mangler de f.eks. mere end 1000 VVS’ere i norge.

noRdisk Råd: Har lavet en glimrende guide om skat, opholdstil-ladelser, sygedagpenge etc. se guiden på www.norden.org/da

blik og RøR HJælPeR dig af stedder er mange regler, som skal overvejes inden man vælger at tage arbejde uden for landets grænser. kontakt derfor altid dit lokale kredskontor og a-kassen inden du underskriver en aftale om arbejde i udlandet.

Foto

: Cla

us b

oese

n

blik & rør - januar 2013

Documents