122 0 0 9D E C E M B E R

www.blikroer.dk

Fjernvarmenudfordrer

naturgassen

Har du foræret mester 12.000 kroner? – side 3Til kamp mod uhumske skoletoiletter – side 4God optakt til OK 2010 – side 6Hver femte af de yngste svende er fyret – side 7Undgå kulde og træk – side 11Eksperimenter i zink – side 14Tid til feriebolig – side 16400 mio. kr. til skrotning af oliefyr – side 19Lærlinge fyret uden at få besked – side 22

Side 12

2 Blik og Rør • 12 • 2009

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866

nordjylland@blikroer.dk

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg Tlf. 8661 2033

vestjylland@blikroer.dk

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C.Tlf. 8612 7210

oestjylland@blikroer.dk

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767

sydjylland@blikroer.dk

Kreds Fyn Cikorievej 3,

5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk

Kreds Sjælland NordGrønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

sj.nord@blikroer.dk

Kreds BornholmFabriksvej 1, 3700 Rønne Tlf. 5695 1417

bornholm@blikroer.dk

Kreds KøbenhavnByggefagenes Hus,

Lygten 10, 2400 København NV

Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42 2650 Hvidovre

Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639www.blikroer.dk

A-kasse: Telefon 3638 3400

BLIK OG RØRRedaktion:

Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg:

Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Ovesen og

Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.Layout: Susanne Hamilton.Tryk: KLS Grafisk Hus.ISSN 0907-7243.

L e d e r

● I Blik- og Rørarbejderforbundet ville vigerne både have stået på hovedet og klap-pet i vores hænder af VK-regeringen, hvis vimed finansloven for alvor havde kunnet se lys forude for vores ledige medlemmer. Ik-ke mindst de yngste svende, hvor hver fem-te er fyret og går ledig.

Det kan vi desværre ikke.

Det er nu præcist 13 måneder siden, at viher på denne plads advarede om, at ledig-heden ville stige kraftigt, hvis der ikke blevgjort noget fra VK-regeringens side. På dettidspunkt anså regeringen imidlertid fort-sat mangel på arbejdskraft, som landetsstørste problem.

Et halvt år efter gjorde regeringen noget.Den hævede bl.a. det kommunale anlægs-loft fra 15 til 17 mia. kr. i form af øgedelånemuligheder, men kommunernes øko-nomi er trængt bl.a. på grund af krisenmed lavere skatteindtægter og faldendegrundpriser. Så kommunerne skubber inve-steringerne foran sig, og det giver ikke be-skæftigelse.

Vi anerkender også, at regeringen sammenmed Dansk Folkeparti med finansloven fornæste år har lavet en vækstpakke på 5mia. kr. over de næste fire år. Blandt andetmed vedligeholdelsesprojekter på sygehu-se og statslige ejendomme på henholdsvis500 mio. og 360 mio. kr. Ligesom der er af-sat en pulje på 400 mio. kr. til skrotning afoliefyr, der erstattes med moderne klima-venlige energisystemer.

Der er beskæftigelse i disse initiativer bådefor vore medlemmer og andre faggrupper.Men det er langt, langt fra nok. Ledighe-den vil desværre stige yderligere.

For at imødegå den økonomiske krise ogstigende ledighed, er der brug for en am-bitiøs vækstpakke. Såvel vismændene som

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fo-reslået en vækstpakke på 26,5 mia. kr.Den skal bruges i de næste to år, hvor re-geringens lille pakke skal dække hele fireår.

Vi er godt klar over, at vi har et kolossaltmilliard-underskud i den statslige kasse.Men en sådan ambitiøs vækstpakke på26,5 mia. kr. vil samlet set kun belaste deoffentlige finanser med 10 mia. kr., fordibeskæftigelsen vil stige. Det vil spare deoffentlige kasser for udgifter til dagpenge,og det vil samtidig give mere skat i kassenog et højere forbrug.

Beskæftigelsen ville med en sådan ambi-tiøs vækstpakke, hvor investeringerne kon-centreres på reparation, vedligeholdelseog energibesparende tiltag, øges med10.000 personer i 2010 og med 19.000personer i 2011.

Desværre lytter VK-regeringen og DanskFolkeparti hverken til fagbevægelsen, Ar-bejderbevægelsens Erhvervsråd, Socialde-mokratiet og den øvrige opposition ellerfor den sags skyld til vismændene.

I Blik- og Rørarbejderforbundet vil vi selv-følgelig fortsætte med at forsøge at råberegeringen op, men hvis den fortsættermed vende det døve øretil, kan vi kun krydse fing-re for bedre tider for voresarbejdsløse. Vi havdelangt hellere klappet i vo-res hænder af en regering,der for alvor havde gjortnoget ved den stigende le-dighed.

Blik- og Rørarbejderfor-bundet ønsker vores med-lemmer og deres familieen god jul og et godt ny-tår.

Max MeyerForbundsformand

Vi krydserfingre

Blik og Rør • 12 • 2009 3

● Flere tusinde VVS-svende har i århver foræret deres mester godt 12.000kr., da de ikke har gjort brug af deresret til betalt efteruddannelse i arbejds-tiden.

Frem for at opkvalificere sig ved attage på efteruddannelse i to uger medløn, har langt de fleste VVS-svende istedet valgt at gå på arbejde.

På den måde har flere tusinde VVS-svende i år så at sige foræret deres ar-bejdsgiver to ugers produktivt arbejde.

Blik- og Rørarbejderforbundet har ioverenskomsterne med VVS-branchensarbejdsgivere i henholdsvis Tekniq ogDS Håndværk & Industri forhandletsig frem til, at svendene hvert år harret til 74 timers efteruddannelse medløn.

Det har flere tusinde ikke benyttetsig af, men er i stedet blevet hjemme ifirmaet for at arbejde. For en VVS’ermed fagets gennemsnitlige timeløn, betyder det, at svenden har sagt nej tilat tage på efteruddannelse og samti-dig få godt 12.000 kr. i løn.

- Organisationerne for VVS-bran-chens arbejdsgivere er fuldstændig enige med os i, at efteruddannelse afsven dene er meget vigtig for bran-chens fremtid, siger Blik- og Rørarbej-derforbundets uddannelsessekretær,Kim Fusager.

Ifølge Blik- og Rørarbejderforbun-dets seneste opgørelse har kun hver 7. VVS-svend i år været på efteruddan-nelse.

- Om det er svendene, der ikke harblik for deres mulighed for tage på 74timers efteruddannelse med løn, ellerom det er mester, der holder dem tilba-ge, ved jeg ikke, men det er i hvertfald en kendsgerning, at alt for fåsvende tager på efteruddannelse, sigerKim Fusager.

Har du foræret mester12.000 kr. i år?

Her er kurserne● Sammen med dette nummer af fagbladet udsender Blik- ogRørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq et overblik overVVS-branchens kurser i 2010.

Du kan få mere at vide om disse kurser, finde tid og sted, lige-som du kan tilmelde dig til kurserne ved at gå på nettet påwww.vvs.kurser.dk

Læg i øvrigt mærke til, at du ikke blot har mulighed for atvælge mellem en masse teknisk faglige kurser, men også en helrække meget spændende almene kurser.

De almene kurser finder du på www.ug.dk, hvor du blot tasterkursusnummer ind i søgefeltet på forsiden.

Hvis du arbejder i et VVS-firma under den såkaldte Smede -overenskomst (DS Håndværk & Industri), har du også mulighedfor at gå på de kurser, der er i DS efteruddannelse. Kurserne kandu finde på www.dseu.dk

Bliv dygtigere med løn● Hvis du arbejder i et VVS-firma, der er med i Tekniq, har Blik- og Rørarbej-derforbundet sørget for, at alle svende med 32 ugers beskæftigelse i virksom-heden har ret til 74 timers betalt efteruddannelse i arbejdstiden hvert år.

Når man går på de teknisk faglige kurser, får man den i virksomhedengældende timeløn, mens man får 85 % af den i firmaet gældende timeløn,hvis man vælger at gå på de almene kurser.

Hvis du arbejder i et VVS-firma, der er med i DS Håndværk & Industri, harBlik- og Rørarbejderforbundet sørget for, at alle svende med 9 måneders be-skæftigelse i virksomheden har ret til 74 timers betalt efteruddannelse i ar-bejdstiden hvert år.

Virksomheden betaler svenden normal løn uden tillæg på samtlige 74 ti-mer på efteruddannelse, uanset hvilke kurser du vælger.

Hvis du er i tvivl, så ring til din fagforening. Du finder telefonnummeretpå din Blik og Rør kreds på side 2 her i fagbladet.

Foto: Søren Madsen

4 Blik og Rør • 12 • 2009

● De nye toiletter er meget bedre. Degamle var ulækre.

Så kort kan det siges. Og dommenkommer fra to drenge fra de mindreklasser på Balleskolen i Silkeborg.

Her er fire VVS-svende fra det loka-le firma Henning Mortensen A/S igang med at installere et halvt hund -rede nye toiletter med berøringsfri skylog berøringsfri vandarmaturer som endel af kommunens kamp mod uhum-ske toiletter på skolerne.

Op til kommunevalget dette efte-rår besluttede byrådet at lade lokalefirmaer skifte toiletter, håndvaske og

vandarmaturer ud på tre af by-ens godt 30 skoler, men iførste omgang er det kunbørnene på Balleskolen,der får de nye toilettermed berøringsfri skylog berøringsfri vand-haner.

- Det er et forsøg

for at se, om vi på den måde både kanspare vand og nedsætte smittefaren,så børnene bliver mindre syge, sigersektionsleder Henning Skovbo Peter-sen fra kommunens afdeling for ejen-domme og intern service.

Tror det er fremtiden- Sådanne armaturer er ikke urimeligdyre, men vi vil lige se, om de virker ef-ter hensigten. Hvis resultaterne er go-de, så vil vi gå videre af den vej, når viskal renovere andre skoler i kommu-nen. Vi tror, det er fremtiden, men vi vilgerne være helt sikre, siger sektionsle-deren.

Den dag fagbladet Blik og Rør erpå Balleskolen møder vi to af VVS-svendene, den 21-årige Nikolaj Sølv-sten og Bjarne Sonberg, der er 56 år.Det er første gang, de installerer to-iletter med berøringsfri skyl, mens detidligere har installeret berøringsfrivandarmaturer i nogle institutioner.

- Før i tiden var det sådan, at denye ste ting altid kom først i de privatehjem, men her på skolen går man nuforan, og det kan let tænkes at smitteaf hjemme hos børnene, når der skalrenoveres, siger Bjarne Sonberg, der ertillidsmand i Henning Mortensen A/S.

Større planSelve arbejdsopgaven er der ikke såmeget nyt i, udover at både toiletterog vandarmaturer skal forbindes til el-nettet med en omfordeler til en lillemotor. Men det er kun 14 volt, så detklarer VVS’erne uden problemer.

Moderniseringen af toiletforhol-dende på de tre skoler er et enkelt lilleled i en større moderniseringsplan,som arkitektfirmaet Friis & Moltkehar udarbejdet for kommu-nens skoler.

Udover toiletter medberøringsfri skyl, berø -ringsfri vandarmaturer,håndvaske, berøringsfripapirholdere og lyscen-sorer er der udgifter tilombygning. Toilet oghåndvask er nu i sam-me rum, og de blivergjort mere rengøringsven-

lige, blandt andet fordi toiletternehænger på væggen. Den samlede prisfor denne modernisering af de tre sko-ler er på 4-5 millioner kroner.

På høje tid- Det var åbenbart også på høje tid, atder blev gjort noget ved toiletforhol-dene her på Balleskolen, siger VVS-montør Bjarne Sonberg. – En af minekolleger har børn her på skolen, oghan fortæller, at forholdene før var såuhumske, at mange af de børn, derboe de tæt på skolen simpelthen for-lod skolen og gik hjem, når de skullepå toilettet.

- Jeg tror helt sikkert, at denne mo-dernisering både vil spare vand

og give bedre hygiejne,ikke mindst for bør-nene i de mindreklasser, siger til-lidsmanden.

Mindre vand og sygdomTil kamp mod uhumske toiletter:

Forsøg på skole i Silkeborg kommune med nye toilettermed berøringsfri skyl og berøringsfri vandhaner. Vi tror,det er fremtiden, men vi vil gerne være helt sikre, sigersektionslederen for kommunens afdeling for ejendom-me og intern service.

To friske drenge fraBalleskolen er klarmed dommen: Denye toiletter er me-get bedre. De gam-le var ulækre.

Blik og Rør • 12 • 2009 5

Halvdelen af skoleeleverne oplever dårlige toiletter● Det skal være slut med uhumske toiletter på skolerne, lovede da-værende statsminister Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2008. Men deter det ikke, hvis man spørger skoleeleverne.

48 procent af skoleeleverne fra 4. til 10. klasse siger i en ny under-søgelse, at toiletforholdene på deres skole ikke er i orden.

- Eleverne klager over, at toiletterne er klamme og ulækre, at de ikkekan låse døren, at der mangler sæbe og at man ikke kan gå på toiletteti fred, siger Ole Juhl til DR Nyheder. Ole Juhl er centerleder på DanskCenter for Undervisningsmiljø, som står bag undersøgelsen.

Ulækre toiletter betyder, at mange skoleelever får inkontinens.- Mange elever vil ikke bruge skolens toiletter, og når de går og hol-

der sig, fører det til inkontinens. Derfor får flere børn problemer med de-res afføring og tis, siger Ole Juhl

Han finder det også problematisk, at der ikke er varmt vand i ha-nerne på mange toiletter.

Særligt i en tid med stort fokus på håndhygiejne, så bør der værevarmt vand i hanerne, siger han.

Kommunen har sat firmaet Henning Mortensen A/Stil at modernisere toiletterne på Balleskolen i Silkeborg. Her Bjarne

Sonberg (tv) og Nikolaj Sølvsten i gang med arbejdet.

● Overskriften er nok lige en stramning, men sikkert er det, at Blik- ogRørarbejderforbundet anbefaler demonstrationen i København den 12.december i forbindelse med topmødet.

Samme dag finder der lignende manifestationer sted i op mod 100lande verden over.

Klimatopmødet i København skal her i december beslutte en afløs-er for den helt utilstrækkelige Kyoto-aftale om CO2-reduktion.

Imidlertid er udsigterne til en tilstrækkeligt ambitiøs – og socialt ogglobalt retfærdig – aftale til at afværge en global klimakatastrofe ikkealt for gode.

Derfor er det nødvendigt, at der organiseres en synlig manifestationaf, at det ikke er verdens befolkninger, der står i vejen for en sådan af-tale.

Blik- og Rørarbejderforbundet mener, at det er de rige lande, der erhovedansvarlige for klimakrisen. De rige lande må foretage ambitiøsenedskæringer i deres CO2-udledning ved hjælp af vedvarende energi ogny videnskab, og derved også hjælpe de fattige lande økonomisk til atinvestere i ren energi.

Demonstrationen starter kl. 13 fra Christiansborg Slotsplads. Herfragår den til Bella Center, hvor klimatopmødet finder sted.Læs mere om demonstrationen på www.12dec09.dk

Blik og Rør til klimatopmøde

● Man skal som fagforening i dag være synlig og tæt på medlemmer-ne, ellers går det ikke. Det var derfor Blik- og Rørarbejderforbundet foret år siden ansatte fire faglige organisatorer, som udelukkende er ude imarken hos medlemmerne. Parolen var: Intet skrivebord, men en bil.

Projekt faglig organisator er blevet en så stor succes, at Blik- ogRørarbejderforbundets hovedbestyrelse på sit møde i november beslut-tede, at de fire faglige organisatorer også i 2010 skal fortsætte deresopsøgende arbejde ude blandt medlemmerne.

Hvis du vil i kontakt med den faglige organisator i dit området, såring eller skriv.

Niels Ole Hjermitslev, faglig organisator i kreds Nordjylland, Vestjylland og Østjylland, træffes på telefon 5153 3199 eller mail noh@blikroer.dk

Mette Jørgensen, faglig organisator i kreds Sydjylland og Fyn, træffes på telefon 5153 3197 eller mail mej@blikroer.dk

Jon Mejlstrup, faglig organisator i kredsene Sjælland Syd, Sjælland Nord og Bornholm, træffes på telefon 5153 3198 eller mail jfm@blikroer.dk

Martin Bruun, faglig organisator i kreds København, træffes på tele-fon 5153 3196 eller mail mab@blikroer.dk

De fire faglige organisatorerfortsætter

Niels Ole Hjermitslev

Mette Jørgensen

Jon Mejlstrup Martin Bruun

6 Blik og Rør • 12 • 2009

● Blik- og Rørarbejderforbundet harinviteret medlemmerne til møder for-ud for overenskomstforhandlingernetil foråret. Da forbundets formand,Max Meyer og næstformand HenrikW. Petersen den 18. november bød vel-kommen til medlemsmødet i kredsKøbenhavn, var de nøjagtig halvvejsgennem deres landsturne til alle for-bundets kredse.

Interessen for disse optaksmødertil overenskomstforhandlingerne harikke været overvældende, men de om-kring 40 fremmødte i København vargodt tilfredse med mødet. Det var ikkefordi forbundsformand Max Meyer lo-vede guld og grønne skove, for detgjorde han ikke, men fordi man fik engod debat af flere af de krav, som for-bundet går til overenskomstforhand-lingerne med. Og et par af deltagernehavde endda et par spændende nyeforslag med.

Uden at give arbejdsgiverne alt formange staldfiduser inden forhandlin-gerne går i gang, røber vi vist ingenhemmelighed ved at fortælle, at ogsåpå mødet i København var øget pensi-on blandt de hedeste ønsker.

OpsigelseNæstformand Henrik W. Petersen, dervar tilbage på sin tidligere hjemmeba-ne, fortalte kort om den danske mo-del, hvor det er arbejdsmarkedet par-ter, der selv aftaler løn- og arbejdsfor-holdene. Modellen indeholder samti-dig det såkaldte flexicurity, som bety-der fleksibilitet og sikkerhed. På mø-det var der dog enighed om, at det nuvar blevet så som så med sikkerheden,da dagpengene kun dækker omkringhalvdelen af lønnen for en servi-cesvend på en gennemsnitlig timeløn.

Det gav anledning til en debat ommulighederne for længere opsigelses-

varsler eller en anden form for fra -trædelsesgodtgørelse. Og her vardet absolut det sidste, der var meststemning for den aften i Køben-havn.

TimelønnenFormandsforbund Max Meyer orien-terede også om, hvordan det så udmed lokalforhandlingerne, ligesomhan løftede lidt af sløret for, hvor-dan udviklingen i timelønnen hav-de været i år, hvor ordet krise nokvar det, tillidsmændene havde hørtallermest fra arbejdsgivernes mundi årets lokalforhandlinger. Forbun-dets statistik over timelønnen i år erikke endelig opgjort, da man endnumangler at taste nogle af svareneind, ligesom man i flere af landetskredse har sendt rykkere ud for at fåendnu flere svar ind, end de 1400der hidtil er kommet.

De sidste med lemsmøder

TilmeldingMedlemsmøderne starter alle steder kl. 17. På møderne vil forbundetvære vært for lidt middagsmad. Af hensyn til bestilling af mad, skal dutilmelde dig mødet. Kredsen skal have besked senest en uge før mødet.

Udgift til transportDu vil få dækket dine udgifter til transport til medlemsmødet, hvad dersvarer til billigste offentlige transport. Spørgsmål om transport besva-res i kredsen.

Kreds Sjælland Syd • Onsdag den 2. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Riddergade 16, 4700 Næstved

Kreds Bornholm • Torsdag den 3. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Fabriksvej 1, 3700 Rønne

Kreds Fyn • Mandag den 7. december • Medlemsmødet holdes på kredskontoret, Cikorievej 3, 5220 Odense SØ

Kreds Sydjylland • Mandag den 14. december • Medlemsmødet holdes på Bramdrupdam Kro, Vejlevej 332, 6000 Kolding

Telefonnummeret til din kreds finder du på side 2.

God optakt til OK Medlemsmøder landet over:

Forbundets næstformand, Henrik W. Petersen og forbundets formandMax Meyer til medlemsmøde i Køben-havn som optakt til overenskomstfor-handlingerne.

Der blev både lyttet ogdebattere på medlems-mødet i København.

Foto: Søren Madsen

Blik og Rør • 12 • 2009 7

● Den økonomiske krise og afmatningen i VVS-branchen går i særlig grad ud over de yngste sven-de i faget. Hver femte svend i alderen 20 til 24 årer fyret og går nu ledig.

Heller ikke de øvrige VVS-svende er gået ramforbi, men de yngste svendes ledighed er på lands-plan tre gange så høj som ledigheden i faget pålandsplan, som sidst i oktober lå på 7,8 procent. Le-digheden for de 20 til 24 årige er på 19,7 procent.

- Det er rædselsfuldt at skulle se på. Det er godtnok altid de yngste svende, der rammes hårdest,når ledigheden stiger. Men denne gang er detlangt værre end tidligere, siger forbundsformand iBlik- og Rørarbejderforbundet, Max Meyer. – Da le-digheden for seks år siden lå nogenlunde på sam-me niveau som nu, havde de yngste svende enlangt lavere ledighed.

- Jeg synes, at det er direkte samfundsskadeligt,når de unge maltrakteres, som de gør nu. Og detgør kun ondt værre, at disse unge svende aldrigtidligere har kendt til arbejdsløshed. Derfor er deikke alene fysisk smidt ud af arbejdsmarkedet. Deer smidt ud rent psykisk, og det har mange af demmeget svært ved at klare, siger Max Meyer.

Alle stederSom det fremgår af skemaet over de yngste sven-des ledighed i kredsene, går ledigheden alle stederi landet – undtagen på Bornholm – i ekstrem gradud over de unge. Allerværst er det for de yngstesvende i den nordlige del af Sjælland, hvor ledig-heden er helt oppe på 24,1 procent.

Når ledigheden tidligere steg, var det altid deyngste og de ældste svende, det gik mest ud over.Men set på landsplan har de ældre svende på 55til 59 år – overraskende nok – denne gang ikke enhøjere ledighed end alle andre. Deres ledighed låsidst i oktober (uge 44) på 7,1 procent.

Eneste anden gruppe VVS-svende, der udoverde 20 til 24 årige, der ligger over ledigheden i fa-get på landsplan, er aldersgruppen lige over. De25 til 29 årige har på landsplan en ledighed på9,5 procent.

VVS-ledigheden og de ungeVVS-ledigheden i kredsene i uge 44 i 2009 – for deyngste svende og for alle VVS’ere.

20-24 årige Alle VVS

Kreds Nordjylland 22,1% 10,9%Kreds Vestjylland 20,0% 9,1%Kreds Østjylland 21,4% 8,7%Kreds Sydjylland 16,9% 6,0%Kreds Fyn 19,8% 7,1%Kreds Sjælland Syd 17,1% 6,7%Kreds Sjælland Nord 24,1% 7,5%Kreds Bornholm 8,0% 3,0%Kreds København 18,3% 7,8%

Forbundet i alt, hele landet 19,7% 7,8%

VVS-ledigheden er eksploderetVVS-ledigheden kredsene i uge 44 i 2008 i forhold til uge44 i 2009.

Uge 44 – 2008Uge 44 - 2009

Kreds Nordjylland 1,0% 10,9%Kreds Vestjylland 0,8% 9,1%Kreds Østjylland 1,4% 8,7%Kreds Sydjylland 0,1% 6,0%Kreds Fyn 1,4% 7,1%Kreds Sjælland Syd 0,8% 6,7%Kreds Sjælland Nord 1,9% 7,5%Kreds Bornholm 1,5% 3,0%Kreds København 2,8% 7,8%

Forbundet i alt, hele landet 1,6% 7,8%

Det er rædselsfuldt at skulle se på,siger forbunds formand Max Meyer

Sort ledighed● Ledigheden på 4,5 pro-cent blandt skorstensfejer-ne på landsplan er nogen-lunde ligeligt fordelt på allealdersgrupper. Derimod erder stor forskel på, hvor denrammer i landet. I kredsNordjylland har skorstensfe-jerne landets højeste ledig-hed på 6,4 procent, mensde i kreds Fyn har den lave-ste med 1,7 procent. Skor-stensfejerne på Sjælland ogKøbenhavn har en ledighedpå 4,8 procent.

Se leder

Hver 5. er fyret

Hver 5. unge VVS’er er

blevet fyret.

Arkivfoto: Søren Madsen

Bunkevis af røde kort til de yngste svende

8 Blik og Rør • 12 • 2009

Blod på tanden● Mange blikkenslagere går glipaf både 20, 50 eller for den sagsskyld 100 kroner mere i timen.Penge, som de kunne tjene ekstraved at arbejde på akkord og få enopmåler fra fagforeningen Blik ogRør ud og måle deres arbejde opefter prislisten.

Men hvorfor gør de det så ik-ke? Er de dumme eller hvad?

Nej. Men Landspriskurantenfor blikkenslagerarbejde har man-ge steder et dårligt omdømme, ogdet holder svendene tilbage for atbruge den.

Nøjagtig sådan har den 35-årige Christian Olsen også set påblikprislisten indtil for få uger si-den. Så fik han et tilbud fra sinfagforening om at komme på ettodages kursus i Landspriskuran-ten, som Blik- og Rørarbejderfor-bundet netop har holdt på Fyn.

Mod på akkordKurset har i den grad givet hammod på at give slip på timeløn-nen for i stedet at prøve at arbej-de på akkord efter prislisten. Hanstår for at skulle lave nogle kviste,ligesom han i et andet projektskal lave indvendige tagrender ognogle gæringer på 13 rækkehuse.

- Jeg kunne godt tænke mig at

få målt begge arbejdsopgaver op,siger Christian Olsen, der er ansati firmaet VVS Company A/S i Vi-by ved Århus. – Firmaet er faktiskogså begyndt at tale om at få ar-bejde udført på akkord, og vi erda også blevet enige om at fåmålt zinkarbejdet på de 13 ræk-kehuse op.

- Jeg har virkelig fået blod påtanden, siger Christian, der blevudlært for tre år siden som vok-senlærling i et andet firma. Herhavde Blikprislisten ikke nogetsærligt godt omdømme, og dethar været med til, at Christian ind-til nu er gået i en stor bue udenom akkordarbejde, og han harindtil nu aldrig fået noget arbejdemålt op efter prislisten.

Over timelønnenI sit nuværende firma arbejderChristian Olsen næsten udeluk-kende med blik, og alt arbejde –på nær en enkelt opgave påslump – har han udført på sin ti-meløn på 174 kr. Og hvor megetmere skal han så tjene på sinkommende akkord, før han vil skri-ve under på, at Blikpriskurantenfor blikkenslagerarbejde er bedreend sit blakkede omdømme?

- Jeg vil til en start sige, at alt

hvad der ligger over min normaletimeløn, vil jeg betegne som ensucces, siger Christian Olsen.

Kende priserneDen 28-årige Ronni Dahl Hansenfra Pandrup var taget på forbun-dets kursus i Landspriskurantenfor blikkenslagerarbejde for at fået større indblik i prislisten oglære de mange priser bedre atkende.

Han har de sidste godt to årværet i firmaet Aalborg Blik ogVVS, hvor han fifty-fifty arbejdermed VVS og blik. Flere af de lidtstørre blikarbejder har han lavetpå slumpakkord.

- Vi har altid godt kunne tjenepenge på slump, og det er nokderfor, at vi aldrig har brugt prisli-sten, siger Ronni. – Men efterhvad jeg har set på kurset, tror jegfaktisk, at vi på nogle af opgaver-ne kunne have tjent lidt mere vedat få arbejdet målt op. Og det viljeg naturligvis have i baghovedetnæste gang, jeg skal aftale enpris med mester.

- Men prislisten er for migmåske endnu mere aktuel på demindre arbejder som f.eks. repara-tioner af kviste og lignende. Detlaver vi på timeløn, og der får viofte at høre, at vi er for langsom-me. Og det kan jo komme an påen prøve, når vi får målt op, sigerRonni Dahl Hansen.

Blikarbejde på akkord lider under prislistensdårlige omdømme, men nu skal den have enchance, siger Christian Olsen fra Århus.

Jeg har virkelig fået blod på tanden. Nu vil jeg prøve at få etstykke målt efter prislisten, og bare jeg tjener mere end min nor-male timeløn, vil jeg betegne detsom en succes, siger blikkenslagerChristian Olsen.

Deltagerne på Blik- og Rørarbejderforbundetskursus i Landspriskuranten for blikkenslager-arbejde fik skærpet deres appetit på at få deres arbejde målt op efter prislisten. Forrest på billedetses blikkenslagerne Ronni Dahl Hansen og Carsten Sejr.

● Der er adskillige kroner at hente i ti-men ved at planlægge sit zinkarbejdeordentligt fra start af. Det er alfa ogomega. Hvis man så derudover laversig nogle skabeloner, inden man går igang, holder man yderligere tiden ikort snor. Og de to ting tilsammen vilgive en blikkenslager en pæn indtje-ning på akkord efter Landspriskuran-ten, uden han behøver at overanstren-ge sig.

Sådan. Det er de guldrandene er-faringer fra blikkenslager Ralf Jensen,der i dag er teknisk konsulent i VMZink. Og hans kontakt i det arbejde tilmassevis blikkenslagere på opgaverrundt om i landet har ikke svækkethans opfattelse. Nærmest tværtimod.

- Det er ved ordentlig planlægning,at blikkenslagerne skal tjene derespenge, siger Ralf Jensen. – Som detførste skal man derfor kigge godt påtegningen og gøre sig klart, hvad deter, der skal laves. Hvad det er bygher-ren og arkitekten har tænkt sig?

- Så er det vigtigt at give sig godtid til at planlægge sit arbejde ved atmåle arbejdsopgaven op på papir. Deter den eneste rigtige måde at gøre detpå.

Går sjældent op- Hvis det f.eks. er et tag, er det jo sjæl-dent, at det hele går lige op, og så skalman tage stilling til, om man ved atsmalle nogle baner med en 2-3 cmkan få det hele til at gå op uden atkomme i kambolage med hverken kvi-sten eller ovenlysvinduer. Og hvis mansmaller banerne i det lag, så er der ik-ke nogen som helst, der lægger mær-ke til det. Men det er der med garanti,hvis man ikke gør det.

Ralf Jensen er ved at tale sig varm,så når han nu er i gang, hiver han ligeet par af sine kæpheste frem. Husk numan måler altid op fra midten af ettag. Og ved skotrender skal falsen al-tid vende væk fra skotrenderne. En afde hyppigste fejl han ser i sit arbejdeer, at der stoppes op, når man kommertil en kvist, og så hurtigt går videre påden anden side af kvisten.

Hjem på værkstedetTilbage til den værdifulde planlæg-ning.

- Når man er blevet enig med sinmakker om, hvordan man griber tinge-ne an, og derefter har givet sig god tidtil at få målt arbejdet op, så er det ba-re hjem på værkstedet og lave tinge-

ne, frem for oppe på taget. Deter langt mere besværligt påtaget, og det er der, tidengår, siger Ralf Jensen. – Jomere man kan præfrem-stille på værkstedet, de-sto bedre er det.

Konsulenten kom-mer med et par over-bevisende eksempler.På et større stykkezinkarbejde i Farumpå Sjælland blev derbrugt ikke mindreend 70 tons zink.Svendene fra detfynske firma frem-stillede 80 % afsamtlige baner påværkstedet i Oden-se. Ved at lave såmeget på værkstedet,sparede de næsten halvde-len af arbejdstiden.

Og da et blikkenslager -sjak lavede et stort stykke ar-bejde på Roskilde Domkirke, la-vede de langt det meste på for-hånd. Faktisk arbejdede de det me-ste af et år i forvejen efter tegninger,inden de var parat til at gå i kirke, si-ger Ralf Jensen.

Også mindre arbejder- Men for at undgå misforståelser så eren god planlægning guld værd på al-le slags arbejder, og ikke kun på destore, fastslår Ralf Jensen.

VM Zink og Rheinzink delerstort set det danske marked, oglige indtil krisen oplevedede to firmaer en sti-gende brug af zink.Faktisk drønede bru-gen derudaf. Arkitek-terne har fået mereog mere øje for zink,og det samme er tilfældet med vil-laejerne, som måske ikke ofte fiklagt et helt tag af zink på dereshus, men ellers flittigt brugte zinktil stern, kviste og i forbindelsemed udbygning. Således stegden årlige brug af zink herhjem-me med en tredjedel på ganskefå år op til krisen, hvor det årligeforbrug var på 10.000 tons.

- Men som vi også siger til ar-kitekterne. I kan ikke slå enstreg, som vi ikke kan lave i zink.Vi kan bare lave alt, siger RalfJensen.

Blik og Rør • 12 • 2009 9

Planlægning ogskabelonerKrisen har midlertidigt stoppet fem års optur med zink

Mindre akkorder● Selv på de mindre akkorder erder penge at tjene med en ordent-lig planlægning. Måles arbejdet opefter Landspriskuranten for blikken-slagerarbejde tillægges priserne 20% ved akkordarbejder under 12 ti-mer. Tillægget gælder dog ikke re-parationsarbejde.

Det er vigtigt at give siggod tid til at planlægge sit

arbejde ved at måle ar-bejdsopgaven op på papir.Det er den eneste rigtigemåde at gøre det på, sigerblikkenslager og konsulent

i VW Zink, Ralf Jensen.

Foto: Søren Madsen

Tjen mere som blikkenslager ved hjælp af:

10 Blik og Rør • 12 • 2009

Blik og Rør • 12 • 2009 11

● Vinteren er over os, og det er atterblevet tid til ekstra tøj, hue og hand-sker i arbejdstiden. De lave tempera-turer i vinterperioden øger nemlig risi-koen for arbejdsulykker, da koldemuskler og stive led påvirker reak -tionsevnen. Især træk forstærker denafkølende effekt, så gode vinterforan-staltninger betyder øget sikkerhed påarbejdspladsen.

Svendene fra Carl Christensen &Co. er da også iklædt både hue og etekstra lag tøj, da fagbladet Blik & Rørmøder dem på en byggeplads i det

sydlige Aalborg. Her er de i gang meden større renoveringsopgave, hvor allevand og afløbsinstallationer skal skif-tes i et større boligbyggeri.

- Lige for tiden er det fugtigt ogkoldt hele tiden, og det er også bælg-mørkt, når man møder om morgenen.Og når man fryser kan det godt væresvært at holde koncentrationen på100 procent, siger Morten Frederiksen,der er akkordholder for de seks svendesom er i gang på pladsen.

Svendene på pladsen kender godttil problemerne med kulde og træk,men selv om de passer på, kan det inogle tilfælde alligevel være sværthelt at undgå problemerne.

- Der skal bare stå en dør åben eteller andet sted, og så har vi balladen.Specielt i opgangene oplever man of-

te træk, da de giver et sug hele vejenop, hver gang folk går ind og ud afbygningen, forklarer Lars Sørensen ombyggeriet, hvor folk samtidig bor i lej-lighederne.

Brugbar branchevejledningVinterbyggeri stiller skærpede krav tilvinterforanstaltningerne, men erfarin-gerne viser desværre alt for ofte, at for-holdene på mange byggepladser ikkelever op til forskrifterne.

Branchearbejdsmiljørådet for Byg-ge og Anlæg har derfor lavet en vej-ledning, der giver en række konkreteforslag til afdækning ved vinterarbej-de. Desuden indeholder den også engennemgang af ansvar og pligter forbygherre og arbejdsgivere i forbindel-se med de lovpligtige vinterforanstalt-ninger.

- Vi kender den godt, og vi har denogså liggende i skuret. Den er god og

brugbar, fordi den giver et godt over-blik over, hvordan reglerne for vinter-byggeri er, siger Morten Frederiksen.

Det er ofte de udendørs arealer påbyggepladsen, som volder problemerved nedbør i vinterperioden, og her gi-ver vejledningen et godt overblik over,hvordan reglerne er for afledning afoverfladevand, orienterings- og ar-bejdsbelysning, læskærmning og over-dækning af arbejdsstedet, ligesom dernaturligvis også er regler for sneryd-ning, grusning og afisning.

Samtidig giver vejledningen ogsåen række forslag til, hvorledes arbejds-stedet både indendørs og på facader-ne kan overdækkes og indrettes hen-sigtsmæssigt for at undgå kulde ogtræk. Reglerne for vinterbyggeri gæl-der hvert år fra 1. oktober.Kilde: www.dmi.dk

Undgå kulde og trækVintertiden på byggepladserne er både en våd og mørkoplevelse. Men faktisk er det kulde og træk, der erhåndværkerens værste fjende i vintermånederne.

Vintertid i byggeriet:

Kulde og træk ødelægger ryggen● For at forhindre skader ivinterperioden:• Skal stilladser, råhuse oglignende åbne konstruktio-ner inddækkes, hvis arbejdetforegår over en længere peri-ode.• Bør tagetagen overdæk-kes ved tagarbejde.• Skal arbejdsgiveren leverepassende beklædning, hvisdet ikke er muligt at sikre ar-bejdsstedet mod kulde ogtræk.• Skal der, hvis der udføresarbejde i længere tid, etable-res foranstaltninger til be-skyttelse mod vejrliget.

Kolde muskler og stive led påvirker reaktionsevnen,og giver arbejdsulykker. Derfor gælder det om at være godt

klædt på og undgå kulde og træk i vintermånederne.

Vejledningen for vinterforanstalt -ninger giver en række konkrete for-slag til, hvordan der sikres et sikkertarbejdsmiljø i de kolde måneder.

Kulde -indeksVed vind og træk re-duceres legemesvar-men, og jo størrevindhastigheden er,jo mere bliver krop-pen udsat. I neden -stående tabel, kandu aflæse, hvordantemperaturen påvir-ker ved forskelligevindhastigheder.

Foto: Ajs Nielsen

12 Blik og Rør • 12 • 2009

● Ved at udbygge fjernvarmen kanDanmark halvere CO2-udslippet fra op-varmning inden 2020. Det viser be-regningerne i den varmeplan, somRambøll har udarbejdet i samarbejdemed Institut for Samfundsudvikling ogPlanlægning ved Aalborg Universitet.For at nå det ambitiøse mål foreslåsen udvidelse af fjernvarmenettet frade nuværende 46 procent til hele 63procent af det danske varmebehov.

Med de miljømæssige gevinster itankerne anbefalede klimaministerConnie Hedegaard i foråret alle lan-dets kommuner til at arbejde for merefjernvarme. Beholdningerne af natur-gas i Nordsøen slipper også op indenfor en overskuelig fremtid, og rundtomkring i de danske kommuner forbe-redes en række projekter, hvor natur-gassen bliver erstattet med fjernvar-me.

Fjernvarmeselskabet i Sønderborghar været tidligt ude, og i flere områ-der i kommunen er man allerede godti gang med at skifte fra naturgas tilfjernvarme. Senest i landsbyen Dyb-bøl, hvor fagbladet besøgte pladsenen kold novemberdag.

Hurtigt derudafDet er det sønderjyske firma, Kÿckel-hahn’s Smede og VVS, der har arbej-det med hovedledninger og stikled-ninger i landsbyen, som blot ligger

nogle få hundrede meter vest for deskanser, hvor Danmark i 1864 tabtedet afgørende slag i den slesvigskekrig mod Preussen og Østrig.

Her glimrer fortove og rendestenofte ved sit fravær, og selv om novem-bervejret ikke viser sig fra sin bedste si-de, skrider gravearbejdet hurtigt frem.Mellem fjernvarmerørene er VVS’ernePer Nielsen og Palle Truelsegaard godti gang med dagens arbejde.

- Når først renderne er gravet, sågår det jo bare derudaf, fortæller Pal-le Truelsegaard, mens han er i gangmed at isolere rørene på det stykke,hvor de er svejset sammen.

De to VVS’ere arbejder fast sam-men på fjernvarmen, hvor de tjenergode penge på akkord efter fjernvar -meprislisten. De anslår, at de sidensidste sommer har lagt mere end ti ki-lometer rør ned i den Sønderjyske muld.

Klar strategiDet er Sønderborg Fjernvarme,

som står bag konverteringen fra na-turgas til fjernvarme i Dybbøl. Og deter ikke helt tilfældigt, at det lige netoper det forbrugerejede andelsselskab,som er blandt de første fjernvarmesel-skaber i landet, som udfordrer natur-gassen.

- Det er en del af en langsigtetplan lægning. Helt overordnet er detvores mål at kunne levere billig og sta-

Fjernvaudfordrnaturga

Ny rapport anbefaler kraftig udvidelse af fjernvarme-nettet, og det giver arbejde til VVS’erne. I Sønderborgudvides fjernvarmen allerede nu til områder, hvor natur-gassen tidligere har domineret.

For at holde prisenpå fjernvarme nede,anvender Sønder-

borg Fjernvarme bå-de gas, overskuds -

varme fra affaldsfor-brænding og solvar-

me som opvarm-ningskilder til denfjernvarme de leve-rer til forbrugerne.

Per Nielsen, Palle Truelsegaard og over-montør Carl Christian Jensen fra Kÿckel -

hahn’s Smede og VVS i Sønderborg, kan sefrem til flere opgaver fra Sønderborg Fjernvar-me, når de er færdige med opgaven i Dybbøl.

Sønderborg i front med konvertering til fjernv

Blik og Rør • 12 • 2009 13

bil fjernvarme til vores forbrugere. Deter faktisk det, vi er sat i verden for, si-ger selskabets direktør Steffen Moe.

Selskabets kraftvarmeværk benyt-ter selv gas, men for at kunne leve optil målsætningen om billig fjernvarmetil forbrugerne, suppleres varmen ogsåmed affaldsforbrænding og solvarme.Endvidere er selskabet langt fremmemed at opføre et geotermisk anlæg,som trækker varme op fra undergrun-den.

- For at vi kan klare os på det libe-rale marked, har vi og andre fjern-varmeværker indset, at det gælder omat spille på flere heste. På den mådekan vi opfylde forbrugernes behov tilen konkurrencedygtig pris, forklarerSteffen Moe.

Øget efterspørgselI Dybbøl mærker de to VVS’ere også,at flere forbrugere omkring Sønder-borg vælger at skifte fra naturgas tilfjernvarme. Det skyldes ikke mindstmeldingerne om, at naturgassen iNordsøen på et tidspunkt slipper op,og at det kan medføre prisstigninger.

Samtidig tilbyder Sønderborg Fjern -varme en pakke med både installationog serviceaftale til en fast pris, somsikrer forbrugerne mod uforudsete ud-gifter til vedligeholdelse.

- Fjernvarmeselskabet har solgt va-ren godt. Så mens beboerne kan se, atvi er i gang med at lægge fjernvarme-rør ned i jorden, benytter mange mu-ligheden for at blive tilsluttet med detsamme, siger Per Nielsen, efter at haner færdig med at svejse to rør sam-men.

Forlanger kompensationNaturgasselskaberne overlader dog ik-ke bare deres kunder til fjernvarmesel-skaberne uden videre. For efter atfjern varmen nu presser naturgassen,for langer DONG og andre naturgas-selskaber nu kompensation for udgif-terne til etablering af naturgasnettetfor knap 25 år siden.

Kompensationsordningen falderikke i god jord hos direktøren for Søn-derborg Fjernvame. Han frygter, atmange projekter om udbygning affjern varmenettet falder til jorden, hvisde forbrugere, som skifter til fjernvar-me, skal betale kompensation til na-turgasselskaberne.

- Det risikerer at ødelægge det he-le, og det er helt hen i hegnet, at na-turgasselskaberne skal have den herkompensation, siger direktøren forSønderborg Fjernvarme, der ikke givermeget for naturselskabernes argu-ment om kompensation for udgifter tiletablering af naturgasnettet i 1980’er-ne.

- Jeg har ikke ret meget sympatifor, at naturgasselskaberne efter 25 årendnu ikke har afskrevet deres inve-steringer. Derfor er det urimeligt, atfjernvarmeselskaberne og deres for-brugere nu skal pålægges at betale enkompensation, siger Steffen Moe meddirekte henvisning til de forhandlingerom kompensation til naturgasselska-berne, som er havnet på bordet hospolitikerne på Christiansborg.

Mere fjernvarme på vejForbrugerne i Dybbøl skal dog ikkefrygte en ekstraregning fra DONG, daaftalen om fjernvarme i deres områdeblev indgået, før naturgasselskabernefølte sig presset til at forlange kom-pensation.

De to VVS’ere fra Kÿckelhahn’sSme de og VVS bekymrer sig ikke syn-derligt om de overordnede politiskeproblemer. De har nok at gøre med op-gaven i Dybbøl, hvor fjernvarmen ogsågiver arbejde til de kolleger, som skalinstallere nye installationer ude hoshver enkelt forbruger.

- Og når vi er færdige her i Dybbøl,så skal vi i gang ude i Hørup Hav, hvor1000 husstande skal kobles på fjern-varmen. Senere skal et stort industri -område i Sønderborg også have fjern-varme, så det skal nok holde os be-skæftiget i et stykke tid, siger Per Niel-sen, inden ham og makkeren igen kankoncentrere sig om dagens opgaver.

armenrerassen

Skiftet fra natur-gas til fjern -varme giver Per Nielsen og kolle-gerne fra Kÿckel-hahn’s Smedeog VVS masseraf arbejde i Dybbøl.

Efter at samlin-gerne er limet

giver Palle Truelsegaard

lige samlingerneen tur med

gasflammen idet kolde vejr,så limen løber

ordentligt sammen.

arme:

Når først renderneer gravet, tager detikke mange uger,før forbrugerne kanskifte fra naturgastil fjernvarme.

Foto: Søren Madsen

14 Blik og Rør • 12 • 2009

Det er besværligt, men og-så en spændende udfor-dring, siger blikkenslager,om eksperimenterende ogutraditionel facadeløsningi zink.

● Nytænkende, moderne og alligeveludført efter klassiske håndværkstradi-tioner var nøgleordene, da det fynskeVVS-firma, Blikkenslagernes Aktiesel-skab, skulle udvide deres administra -tionsbygning.

Løsningen blev en utraditionel fa-cadeløsning i antrazink, som ikke tidli-gere har været lavet. Tilbygningen,som stadig er under opførsel, vækkerallerede opsigt i bybilledet. Men opga-ven har også givet masser af pande-rynker hos de svende og lærlinge, derhar været med på opgaven.

- Det er besværligt, men ogsåspændende og anderledes. Det er no-get andet end at lave tagrender, sigerblikkenslager Erik Hansen om det utra-ditionelle håndværksarbejde.

Efter 40 år hos BlikkenslagernesAk tieselskab gik han på pension forri-ge år. Men opgaven med at udviklenye metoder til facadeløsningen kræ -vede en rutineret blikkenslager, og hanblev derfor overtalt til at vende tilbagetil firmaet.

- Opgaven er jo helt speciel, og deter jo ikke sikkert, at jeg nogensindekommer til at lave sådan noget igen,siger Erik Hansen.

Præcision krævesEn arkitekt har stået bag de utraditio-nelle linjer i byggeriet, hvor zinken

samles. Hvert enkelt stykke zink erunik, som derfor også skal tilpasses in-dividuelt. Det gør arbejdsgangen be -sværlig og tidskrævende.

- Faconen og samlingerne skalvære 100 procent præcise. Er de barenogle få millimeter skæve i bunden, såafsløres skævheden længere oppe.Det tager tid, men tingene skal ogsåbare være i orden, forklarer Erik Han-sen.

Den 1,5 mm tykke antrazink, der erbrugt til facaderne, voldte også pro-blemer. Både arbejdet på bukkemaski-ne og slagsaks fik zinken til at krake-lere i overfladen. Og da maskinparkenalligevel stod til at skulle skiftes ud,blev der indkøbt maskiner, som udenproblemer kunne håndtere både ek-stra størrelse og tykkelse.

Nyt vartegnDet er direktør i Blikkenslagernes Aktie -

selskab, Michael Jørgensen, der eridémand til facadeløsningen, og hanglæder sig til firmaets nye vartegn stårfærdig.

- Det kan godt være, at det ser mo-derne ud med de skrå snit. Men detskal altså være sådan, at når man gårhen og tager fat i det, så skal mankunne se, at det er rigtig håndværk, si-ger direktøren.

Den utraditionelle facadeløsninger blevet bemærket indenfor arkitekt-kredse, og det fynske firma har allere-de modtaget forespørgsler på lignen-de opgaver.

- Om vi kommer til at lave flere fa-cader af den her slags afhænger velogså af prisen. Og her gælder det om,at vi kan udvikle metoderne, så detkan gøres mere effektivt, siger Micha-el Jørgensen om tilbygningen, derfremover vil indgå som en fast del affirmaets markedsføring.

Blik og Rør • 12 • 2009 15

Moderne linjer efter gamlemetoder

Eksperimenter i zink:

Erik Hansen for-an den utraditi-onelle facade,hvor facon ogsamlingerneskal være 100procent præcise.

Foto: Søren Madsen

16 Blik og Rør • 12 • 2009

Jeg ønsker at leje et sommerhus i i uge eller i uge

Navn: Cpr.nr.:

Gade/vej: Evt. telefon:

Postnr. og by:

Antal voksne: Antal børn: Kreds:

Ferieboliger 2010UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER

Send kuponen til: Blik- og Rørarbejderforbundet, Immerkær 42, 2650 Hvidovre.

Hvis du tidligere har benyttet feriehusene, så anfør årstallet her:

(uge-nummeret er der, hvor feriens hverdage falder)

Ansøgning om feriehusene i 2010 skal være forbundet ihænde senest onsdag den 6. januar 2010.

(Lejligheden i Berlin er først tilgængelig fra uge 7 2010)

Tid til ferieboligSå er det igen tid for Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer at planlæggederes ferie, hvis de ønsker at benytte et af forbundets feriehuse i 2010.

I hvert fald skal ansøgningen være forbundet i hænde senest onsdag den 6.januar 2010.

For alle huse er der som sædvanlig forskel på prisen i højsæsonen i juni, juliog august, og prisen uden for højsæsonen. Samtidig har forbundets ældremedlemmer, der er på pension eller efterløn, mulighed for at leje feriehusene iDanmark udenfor sæsonen til nedsat pris.

For alle husene gælder, at der er skiftedag om fredagen klokken 14. I høj -sæsonen kan ferieboligerne højst lejes for 14 dage. Man skal selv medbringesengelinned og håndklæder i forbundets feriehuse. Dette gælder dog ikke forlejligheden i Berlin, hvor leje af sengelinned og håndklæder er inkluderet ihus lejen. I alle boligerne er der barneseng (weekend-seng) og barnestol.

OBS! Det er ikke tilladt at tage husdyr med i ferieboligerne.

Hjarbæk● Huset ved Hjarbæk Fjord ved Vi-borg er på 61 kvadratmeter. Boli-gen er et af forbundets ældste, menhar udover seks sengepladser bådeTV og alle nødvendige faciliteter.

Hjarbæk Fjord er kendt som etyndet område for lystfiskere. Vandetligger få hundrede meter fra huset,og der er adgang til båd med red-ningsveste.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august):

2.400 kr. Lavsæson (resten af året): 1.900 kr.

Blokhus● Huset i Blokhus har 8 sengepladser og ergodt indrettet med TV og alle nødvendigefaciliteter. Boligen ligger blot 300 meter fraVesterhavet og noget af Nordeuropas bed-ste badestrande, der strækker sig langs Jam-merbugten med fantastisk hvidt sand, luneklitter og forfriskende badevand.

Strandene er brede og der er plads til bå-de dem, der vil have en afslappende ferie,men også til dem, der har lyst til en aktiv fe-rie og nye oplevelser.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): 2.600 kr. Lavsæson (resten af året): 2.100 kr.

Bornholm● Forbundets to sommerhuse på Bornholm ligger i Allinge.Bakkehuset har otte sengepladser, mens Annekset, der liggerlige ved siden af, har sengepladser til to voksne og et barn.Der er TV i begge huse.

Allinge ligger på den nordøstlige del af solskinsøen Born-holm helt ud til kysten. Området er et attraktivt ferieområdefor dem, der ønsker at tilbringe sin ferie i en skøn forening afnaturoplevelser og kulturel afslapning. I Allinge har man ad-gang til en række butikker, restauranter og caféer.

Pris pr. uge Bakkehuset: Højsæson (juni, juli og august): 2.600 kr. Lavsæson (resten af året): 2.100 kr.

Pris pr. uge Annekset: Højsæson (juni, juli og august): 1.400 kr. Lavsæson (resten af året): 1.200 kr.

Nykøbing Sjælland● Sommerhuset i Klint ved Nykø -bing Sjælland ligger på en storgrund kun ca. fem minutter fra ha-vet. Huset med tilhørende gæstehusindeholder hele ni sovepladser, harTV og alle nødvendige faciliteter.

Nordvestsjælland byder på fleregode kyststrækninger med gode bade- og fiskemuligheder.Mod nord ligger Kattegatkysten, som veksler mellem flotte,hvide sandstrande og stejle, dramatiske klinter. Mod vest af-grænses området af den skønne Sejerøbugt med de fine ba-destrande, der går over i klit- og hedeområder.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august): 2.700 kr. Lavsæson (resten af året): 2.200 kr.

✂

i lejligheden

Berlin● Forbundets 2- værelses lejlighed lig-ger i den eftertragtede bydel PrenzlauerBerg i det tidligere Øst-berlin, med godeoffentlige transportmuligheder og ca.20 minutters gang til Alexander Platz.

Lejligheden er nyistandsat, og bådemøbler og inventar er splinternyt. Der endobbeltseng, en to-personers sovesofasamt mulighed for en ekstra opredning ilejligheden.

Berlin er et af de store rejsemål fordanskerne. Ikke underligt, for med se-værdigheder som Brandenburger Tor,Rigs dagsbygningen, Postdamer Platz,Checkpoint Charlie og Alexanderplatzbyder byen på masser af oplevelser.

Bemærk at Berlin er blevet miljøzo-ne, så kun køretøjer med et miljømærkati forruden må køre ind i byen. Miljømær-ke kan købes hos FDM.

Pris pr. uge(inkl. Leje af linned og håndklæder) Hele året: 2.500 kr.

● Med sin korte afstand til Danmarker Berlin et af danskernes foretrukneferiesteder, og det er der ikke noget atsige til. Byen tilbyder en lang række se-værdigheder, gode indkøbsmulighe-der og gastronomiske oplevelser.

Eftervirkningerne af den kolde krigses overalt i Berlin, og seværdighedersom Brandenburger Tor, Rigsdagsbyg-ningen, Postdamer Platz, CheckpointCharlie og Alexanderplatz har på hversin måde forbindelse til delingen mel-lem øst og vest.

Efter samlingen af Øst- og Vestber-lin har byen været én stor byggeplads,og overalt skyder der nye, arkitektoni-ske mesterværker op. Også museums-sektoren er en af verdens mest presti-gefyldte, og hvis man vil se modernekunst, er Berlin et oplagt mål. Er manmere til natteliv, står Berlin ikke tilba-

Blik og Rør • 12 • 2009 17

Ulfborg● Forbundets nyeste sommerhus ligger iSdr. Fjand ved Ulfborg kun ca. 10 mi-nutters kørsel til Vedersø Klit og en aflandets bedste badestrande. Huset iUlfborg har otte sovepladser, to terras-ser, TV og moderne faciliteter som spaog sauna.

Den bilfri strand ved Vedersø Klit er5 km lang med høje klitter, sandbund ogrent badevand. Vedersø Kirke er kendtfor sin tidligere sognepræst Kaj Munk.Historien om Kaj Munk kan opleves påegnsmuseet, og hans gravsted kan sta-dig ses ved kirken.

Pris pr. uge Højsæson (juni, juli og august):

2.600 kr. Lavsæson (resten af året): 2.100 kr.

Blik- og Rørarbejderforbundet køber ferielejlighed i Berlin:

Tag en uge fri i BerlinNu kan medlemmerne opleve Berlins mange kulturelleog historiske seværdigheder gennem Blik- og Rørarbej-derforbundet.

ge for andre storbyer i Europa. Det erher, det sker.

Tæt på altBlik- og Rørarbejderforbundets lejlig-hed er beliggende i bydelen Prenz -lauer Berg i den nordøstlige del afCentrum. Lejligheden ligger blot få mi-

nutters gang fra u-bahnstationen vedSenefelderplatz, hvorfra det er let atkomme rundt i hele Berlin.

Bydelen er en del af det tidligereØstberlin og var tidligere et udprægetarbejderkvarter med lange boligkarre-er, og de billige boliger tiltrak mangeintellektuelle, kunstnere og studeren-de. Der findes mange gode pubber, re-stauranter, caféer, gallerier og små bu-tikker i området, og bydelen lokker og-så med et natteliv, som er næsten ligeså spændende som i Kreuzberg.

Sådan kommer du til Berlin● Det er nemt at rejse mellem Danmark og Berlin, hvad enten det er i bil,tog, bus eller fly.

Fra Puttgarten er der med bil mellem tre en halv og fire timers kørsel tilBerlin, mens køretiden fra Rostock kan gøres på knap to en halv time.

Med bus er der to daglige afgange fra København med Eurolines, lige-som DSB også har flere afgange dagligt via Hamborg.

Med fly har både SAS, Air Berlin og Easyjet daglige afgange til Berlin.

Seværdigheder i Berlin

Brandenburger TorBrandenburger Tor er Berlins vare-mærke og samtidig symbolet påden tyske genforening. Oprindeligvar bygningen en port i den tykkemur, der løb langs floden Spree ogrundt om Berlin.

RigsdagsbygningenRigsdagsbygningen er en af de vig-tigste bygninger i Tysklands historie.I 1918 blev Weimar-republikkenproklameret fra Balkonen, og i 1933ødelagde en brand kuppelen og ple-numsalen – hvilket gav Hitler et på -skud til at erklære undtagelsestil-stand.

Postdamer PlatzPostdamer Platz har altid stået forekstremerne. I 1920’erne var plad-sen Europas mest trafikerede vej-kryds, men efter Murens opbygning,

stod pladsen tilbage som verdensmest øde sted. I dag har PostdamerPlatz igen fået liv. Efter en kæmpeop- og ombygning er der nu fyldtmed lejligheder, kontorer, forretnin-ger og kulturinstitutioner.

AlexanderplatzI 1920’erne var Alexanderplatz cen-trum i Berlin. Efter 2. Verdenskrigblev den genopbygget som et mo-nument over kommunismens beton-arkitektur – og som centrum for Øst -

berlin. Pladsen domineres af Euro-pas 3. højeste tårn – det enormeFernsehturm, hvorfra man har enfantastisk udsigt ud over Berlin.

TiergartenMidt i byen ligger Berlins svar påNew Yorks Central Park og LondonsHyde Park: Tiergarten. Parken er500 år gammel og fyldt med histo-rie. Under den usædvanligt strengevinter i 1946 var desperate berline-re nødt til at fælde træerne i parkenfor at skaffe brænde. I dag huserparken en café bygget på pæle, ro-både til udlejning samt ikke mindstBerlins største loppemarked.

Checkpoint CharlieVed Checkpoint Charlie ligger detgamle overgangssted mellem Øst-og Vestberlin – og er på mange må-der symbolet på den kolde krig fra1945-1990. Efter Tysklands genfore-ning 22. juni 1990, har CheckpointCharlie kun stået tilbage som etminde om en skræmmende tid.

18 Blik og Rør • 12 • 2009

Ordningen skyder forbi mål -gruppen, siger ekspert på oliefyrs -området

● Der er sund fornuft i at give en præmie for ener-gieffektivisering, men det kræver også, at man ram-mer plet i målgruppen. Og det gør regeringen ogDansk Folkeparti ikke med puljen på 400 millionerkr. til skrotning af gamle oliefyr, mener lederen afdet sekretariat, der holder øje med langt de flesteaf landets 300.000 oliefyr.

Med de 400 millioner kr. vil man fremskyndeskrotning af gamle og ineffektive oliefyr for at fådem erstattet med moderne klimavenlige energi -systemer. Ved skrotning af sit oliefyr får man etskrotningsbevis, som kan indløses f.eks. ved i stedetat etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyrkombineret med et solvarmeanlæg. Alternativt kanhusstanden blive tilkoblet fjernvarmen, hvor det ermuligt. Tilskuddet vil blive i størrelsesordenen på15-25 procent af investeringen afhængig af denvalgte teknologi.

- Desværre rammer ordningen ikke plet, fordiden skyder forbi langt de fleste af de oliefyr, somstår i huse ude på landet, hvor der hverken er mu-lighed for naturgas eller fjernvarme, siger sekreta -riatsleder Torben Hansen i OR-sekretariatet.

Smadderærgerligt- Ordningen yder ikke tilskud til fornyelse af kedler,og det er smadderærgerligt, fordi der er relativtmange uøkonomiske kedler i huse ude på landet.De er henvist til at bruge olie, men dem får vi ikkefat i her, fordi man ikke yder tilskud til udskiftningaf oliefyret, men kun til solvarmeanlægget.

- Og den store energibesparelse ligger i at gåfra en gammel uisoleret støbejernskedel til en mo-derne højeffektiv oliekedel. Her ligger besparelsenpå 25-30 procent, men de sidste procenter liggerved solvarmeanlægget, siger Torben Hansen.

At man kun får tilskud til solvarmeanlægget ogikke til det nye oliefyr, fremgår ikke af pressemed-delelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Menifølge Torben Hansen forholder det sig sådan, atman ved køb af et nyt oliefyr og solvarme kun får25 procents tilskud til solvarmeanlægget til ca.30.000 kr. Det giver 7.500 kr. i præmie, hvorimodman selv skal betale hele udgiften til det nye fyr.Og det løber op i 35.000 til 50.000 kr. alt efter omdet er kondenserende eller ej.

- Det vil holde mange tilbage fra at kaste sig udi det, mener Torben Hansen. 7.500 kr. er simpelt-hen ikke incitament nok for at kaste sig ud i en in-vestering på omkring 60.000 kr., menerhan.

VarmepumpeHan mener heller ikke, at alternativetmed en varmepumpe er bedre økono-misk set.

- Selvfølgelig er det en mulighed.Men igen skal man tænke på, at de fle-ste oliefyr står i huse bygget i 70’erneude på landet uden mulighed for kol-lektiv varmeforsyning. Dimensionernepå radiatorerne fra dengang er ikke vel-egnet til lavtemperatur fra en varme-pumpe. Der tales jo ikke om supple-ment, men om erstatning af oliefyret.Så med lav-temperatur fra varmepum-pen i de radiatorer, vil det betyde et me-get stort træk på el-patronen. Og dertilkommer, at en varmepumpe jo trods altløber op i ca. 120.000 kr., siger TorbenHansen.

Blik og Rør • 12 • 2009 19

400 mio. kr. tilskrotning afgamle oliefyr

OR-ordningen● OR-ordningen er en fri-villig ordning, som oliefyr-servicebranchen har valgtat vide re føre, efter at lov-givningen har adskilt detlov pligtige regelmæssigeeftersyn, som er et syn, fraden frivillige serviceaftale,som er et eftersyn med ad-skillelse, rensning og juste-ring af brænder og kedel -anlæg.

Langt de fleste af lan-dets ca. 300.000 oliefyrs -ejere har en sådan frivilligaftale med en OR registre-ret virksomhed.

Feriegaranti optagetFølgende firmaer erblevet optaget, enteni DS Håndværk & In-dustri, Tekniq ellerDansk Industri, og erderfor omfattet afferiekortordningenmed garanti forferiepenge.

Kreds Nordjylland

Frederikshavn VVSGodthåbsvej 149900 Frederikshavn1. oktober 2009

Berg Blik & VVSNymarksvej 77980 Vils1. juli 2009

Lytzen VVS A/SBarfoedsvej 29800 Hjørring1. oktober 2009

LS Montage & Svejseteknik, Leif Stabelfeldt PedersenHobrovej 4 C9550 Mariager22. september 2009

Vendelbo VVS, Jesper MadsenKarlsvej 79800 Hjørring29. juli 2009

Thyholm Blik, John AndersenØstergade 14 B7790 Thyholm19. august 2009

Toms Varmeservice,Tom NørgaardStationsvej 27755 Bedsted Thy14. august 2009

Kreds Vestjylland

Dan-varme A/SSøren Chr. NielsenFalkevej 127860 Spøttrup30. juli 2009

Kreds Østjylland

Polygribben ApS, Allan Vincent StampeToustrup Stationsvej 388472 Sporup28. juli 2009

Kurt Jensen VVS El-Installation, Holger RandersHaraldsvej 248960 Randers SØ1. juli 2009

DPL-entreprise ApSBødkervej 48920 Randers NV1. oktober 2009

Kreds Sydjylland

Winthers VVSErik Winther RehmeierHolbergsvej 437000 Fredericia1. juli 2009

DM Spåntagning, Donny MeierVester Landevej 786800 Varde21. september 2009

Kreds Fyn

FLS Svejs og Montage ApS, Liston Baldeo GangiaSkt. Hans Gade 305000 Odense C17. september 2009

Kreds Sjælland Syd

Løndal Industri A/S,Claus LøndalTingbjergvej 64632 Bjæverskov26. august 2009

Tranderup VVS ApS,Martin OnstrupJernbanevej 17 A4230 Skælskær7. august 2009

Troldemosens VVS ogBlik, Claus MortensenTroldemosevejen 54800 Nykøbing F11. august 2009

M.A. Beslagsmed, Mike AndersenHøstmarken 34652 Hårlev11. august 2009

Klimaservice ApSTransportbuen 114700 Næstved1. juli 2009

Varmeservice Sjælland ApSMarskvej 15 B4700 Næstved1. oktober 2009

Recob, René Holm JensenByvænget 2 C4690 Haslev8. september 2009

Dan Smedien A/S, Ole AndersenSmedevej 54632 Bjæverskov15. september 2009

Kreds Sjælland Nord

Munkerup VVSHoltegårdsvej 33120 Dronningmølle1. juli 2009

Gravesen & Søn VVS ApSSonatevej 43650 Ølstykke1. juli 2009

Hjortshøj VandværkA/S, Ulrik RasmussenNobisvej 44400 Kalundborg27. august 2009

KM VVS, Kasper MikkelsenThuravej 53550 Slangerup27. august 2009

Linco VVS ApS, Stefan LincoIbsensvej 522630 Taastrup17. september 2009

Mobilvarme.nu ApS,Kai RasmussenKorshagevej 334581 Rørvig21. september 2009

Sessus Plus Byg, Jesper Skov BendtsenOldvejsparken 54000 Roskilde10. september 2009

Kreds København

Combi Byg CCS ApS,Ronny BundgaardPrøvensvej 252610 Rødovre21. august 2009

T. Warburg EjendomsserviceGreve Allé 432650 Hvidovre1. juli 2009

Engelgaar VVS Teknik A/SEgegårdsvej 232610 Rødovre1. juli 2009

FeriegarantiophørtI følgende firmaer er feriegarantien op-hørt. Medlemmer derhar arbejdet i firmaer-ne skal have udstedtferiekort.

Kreds Nordjylland

VVS Teknik ApSElmevej 249900 Frederikshavn30. september 2009

Skagen VVS ApSSkarpæsvej 1899990 Skagen30. september 2009

Øens VVSPlantagevej 229940 Læsø30. september 2009

Aage Steen Horsevang 39800 Hjørring31. juli 2009

Torp VVSNørrebro 489881 Bindslev30. juni 2009

Varmeforretning A/SLupinvej 11, 9500 Hobro30. september 2009

Kreds Vestjylland

System VVS ApSBøgevej 68860 Ulstrup30. juni 2009

Vellev MaskinfabrikApS, Martin PedersenSkovlystvej 48870 Langå17. september 2009

JydskVVS.dk ApS i b.s.,Eilif Hedelund JohansenLykkesvej 437400 Herning30. juni 2009

VVS-Manden, Lars BirkegaardHolstvej 76950 Ringkøbing31. august 2009

Robertherm A/S, Peter EskildsenUlvevej 227800 Skive16. september 2009

Kreds Østjylland

Bøjes VVS ApSAsser Rigs Vej 748960 Randers SØ30. september 2009

Kreds Sydjylland

Johannes von RønneSlotsgade 26240 Løgumkloster30. juni 2009

J.P.Bruhn & Søn VVS &Energi Service ApSGyvelvej 96500 Vojens31. august 2009

LK Blik & VVS ApsNørre Snedevej 968762 Flemming30. juni 2009

Kreds Fyn

Sander Montage, IbSander HansenNyborgvej 255750 Ringe30. september 2009

Jes’s Blikkenslager -forretning – VVS, Jes JensenPederstrupvej 115210 Odense NV30. september 2009

Freezevan ApS, Allan JørgensenNy Stendervej 75672 Broby26. juni 2009

Demant VVS, John DemantHavnegade 95900 Rudkøbing31. juli 2009

Troense VVS & Svantevit ApSBregningevej 1 B, Vindeby5700 Svendborg30. juni 2009

Air-Innovation ApS,Jørn HansenKrovænget 35485 Skamby30. september 2009

Kreds Sjælland Syd

Øernes Montage & Servicecenter A/SHåndværkervej 11 A4160 Herlufmagle21. juli 2009

Stål og VVS TeknikA/S, Carsten PedersenHollandiavej 14840 Nørre Alslev31. marts 2009

Kreds Sjælland Nord

Vestbos Industriservice,Jan Vestbo AndersenÅrbygade 434400 Kalundborg30. juli 2009

Skulderlev VVS ApS,Stig JørgensenEgevej 14050 Skibby3. august 2009

Naturgas Specialisten/Snekkersten VVS ApSNørrevej 623070 Snekkersten30. september 2009

VVS Installatørfirma Peter MemborgSyrenvej 7, Sørup3480 Fredensborg30. september 2009

Hvalsø MaskinfabrikApSHolbækvej 314330 Hvalsø30. juni 2009

Gravesen VVS ApSSonatevej 43650 Ølstykke30. juni 2009

Kreds København

VVS K. WarburgEmdrupvej 872100 København Ø30. juni 2009

YIT Monies & Andersen Eftf. A/SLiterbuen 182740 Skovlunde30. september 2009

Læsøe Gas-Vand-Oliefyr I/SMosevej 332750 Ballerup31. december 2009

Gas & VVS-specialisten,Turid MaibomJagtvej 2092100 København Ø26. august 2009

Dansk Miljø Køl ApS,Torben WagnerSofielundsvej 32600 Glostrup30. juni 2009

20 Blik og Rør • 12 • 2009

Blik og Rør • 12 • 2009 21

Tjek på energien Det er stadig muligt at deltage ikurset ”Tjek på energien”, som udbydes 11 steder i landet.

● Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiver-ne i TEKNIQ er gået sammen om en række ener-gikurser i AMU-regi, som er målrettet VVS’ere.Formålet med kurserne er at sikre, at de VVS’ere,som har deres daglige gang ude hos kunderne, eri stand til på stedet at spotte rentable energibe-sparelser samt vejlede kunden om løsningsmu-ligheder.

“Tjek på energien” er et éndags introkursus,som i første omgang afholdes 11 steder i lan-det. Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQarbejder allerede nu på, at kurset følges op meden række kursustilbud inden for energiområdet.

Éndagskurset giver deltagerne en grund-læggende forståelse for, hvorfor der skal sparespå energien, således at de er i stand til at påpe-ge en række muligheder for energibesparelser iforhold til vand, varme, ventilation og el. Her-udover introduceres deltagerne til de love ogregler, som har betydning for det energibespa-rende arbejde.

Kurset er skruet sådan sammen, at alle demedarbejdere, der deltager, kan få AMU-godt-gørelse.

Støtte til politiske partiervia kontingentet?

Mulighed forat melde fra● Medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet,der ikke ønsker at yde bidrag til politiske partiervia kontingentet i 2010, kan blive fritaget for atbetale ved at udfylde nedenstående kupon ogsende den ind i en kuvert til forbundets stats -autoriserede revisor.

Selv om du siger fra, kommer du ikke til at betale mindre i kontingent. Det beløb, som med-lemmerne via deres udfyldelse og indsendelse afkuponen markerer ikke skal tilfalde politiske parti-er eller partipolitiske formål i øvrigt, går ind i for-bundets kasse til øvrige aktiviteter.

❏ Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.

Navn:

Afdeling:

Cpr.nr.:

Adresse:

Postnr. og by:

Underskrift

Kuponen sendes senest mandag den 14. december til:Revisionsinstituttet Statsautoriserede RevisionsaktieselskabAtt.: Statsautoriserede revisor Nils Jørgen Christiansen,Skagengade 1, 2630 Taastrup.Kuverten bedes mærket “Blik og Rør”

✂ Alle rubrikker skal udfyldes.

Her udbydes kurset ”Tjek på energien”19. november 2009 Tech College Aalborg (er afholdt)26. november 2009 Syddansk Erhvervsskole i Odense (er afholdt)1. december 2009 TEC- Teknisk Erhvervsskolecenter i Søborg (ledige pladser)5. januar 2010 Århus Tekniske Skole (ledige pladser)6. januar 2010 Uddannelsescenter Herning (ledige pladser)7. januar 2010 Hansenberg i Kolding (ledige pladser)13. januar 2010 EUC Syd i Sønderborg (ledige pladser)14. januar 2010 EUC Vest i Esbjerg (ledige pladser)25. januar 2010 EUC Sjælland i Næstved (ledige pladser)26. januar 2010 Roskilde Tekniske Skole (ledige pladser)27. januar 2010 Bornholms Erhvervsskole (ledige pladser)

HUSK kurset til rigtige klimahelte:

Sådan tilmelder du dig • Tilmelding til kurset “Tjek på Energien” kan ske via hjemmesiden www.vvskurser.dk, hvor man også kan se den præcise adresse på de enkelte kursussteder.

Arkivfoto: Poul-Erik Rath Holm

Uden varsel ophævede ØstjyskVVS-firma ensidigt lærekontrakter-ne med firmaets lærlinge. Hvislærlingene ikke finder en andenpraktikplads, får de problemermed at afslutte deres uddannelse.

● En lærekontrakt er åbenbart ikke en garantimod en opsigelse fra mester. Fire lærlinge fra Øs t -jysk VVS i Randers fik opsagt deres lærekontrakter,mens tre af dem fulgte undervisningen på tekniskskole. Firmaet undlod endda at give lærlingene be-sked, og de fik først kendskab til opsigelserne, dade blev kontaktet af Blik- og Rørarbejderforbundet.

- Jeg troede, at man med en lærekontrakt varsikret mod at kunne opsiges. Det havde jeg en klaropfattelse af, så jeg er overrasket over, at vi er hav-net i den her situation, siger 29-årige BirgerBrandstrup, der er den ene af de to lærlinge fra fir-maet, som fagbladet Blik & Rør har sat stævne påteknisk skole i Aalborg.

Med de ophævede lærekontrakter må lærlin-gene nu selv finde en anden læreplads, så de kanfærdiggøre deres uddannelse.

Store armbevægelserDa der var godt gang i byggeriet, var armbevæ -gelserne store hos Østjysk VVS, og det var ikkesvært for lærlingene at forhandle sig frem til enforhøjet lærlingeløn. De gode tider fik dog hurtigten ende, og efter en konkurs sidste år måtte de tomestre starte et nyt firma op. Her fortsatte firma-ets fire lærlinge, som efter planen ville færdiggørederes uddannelse i løbet af 2010.

Presset af tomme ordrebøger valgte indeha-verne af Østjysk VVS, Allan Pabst og Frank Wolff,at skrotte firmaets fire lærlinge. De to mestre ulej-ligede sig ikke en gang med at informere lærlin-gene, og de hørte derfor først om de ophævedeuddannelsesaftaler, da Blik- og Rørarbejderforbun -det fik kendskab til sagen.

- Jeg føler mig røvrendt. De kunne som mini-mum have henvendt sig til os og forsøgt at findeen løsning. Men det kunne de ikke engang findeud af, og det viser bare, hvor pinligt og ama-tøragtigt firmaet fungerer, siger 31-årige ReneSchwartz, der i lighed med Birger Brandstrup ervoksenlærling.

Uvis fremtidDet efterfølgende mæglingsmøde i starten af sep-tember gav ikke noget resultat. Firmaet fastholdt,at de ensidigt kunne opsige lærekontrakterne, ogbåde Rene, Birger og firmaets to andre lærlingestod derfor uden læreplads fra samme dag.

Sagen havnede derfor i VVS-uddannelsernesfaglige udvalg, hvor der blev indgået et forlig.Lærekontrakterne blev ophævet, men Østjysk VVSblev til gengæld pålagt at betale en erstatning,og lærlingenes løn frem til midten af december,hvor de fire lærlinge afslutter deres sidste skole-ophold.

Fremtiden er dog stadig usikker for de firelærlinge. For selv om de alle har afsluttet samtligeskoleophold og svendeprøver, skal de stadig findeet andet firma, hvor de kan afslutte de resterendeseks til ti måneder af deres uddannelse. Det er ind-til videre kun lykkedes for én af de fire tidligerelærlinge hos Østjysk VVS.

- Vi gør, hvad vi kan for at finde en ny lære-plads, men det er svært, når der ikke er mere gangi den end i øjeblikket, fortæller Rene Schwartz,som risikerer at droppe ud af uddannelsen bare ethalvt år før dens afslutning.

22 Blik og Rør • 12 • 2009

SkrotteLærlinge fyret uden at få besked:

Rene Schwartz og Birger Brands-trup er to af de fire lærlinge,som fik skrottet deres uddannel-sesaftale uden varsel af ØstjyskVVS i Randers.

Blik og Rør • 12 • 2009 23

Højere erstatning ønskes● Mens de fire opsagte lærlinge i Østjysk VVS er godt til-fredse med den hjælp, de har fået af Blik- og Rørarbejderfor-bundet, så havde de forventet en større erstatning for opsi-gelse af deres uddannelsesaftale, end det de blev tilkendt iVVS-uddannelsernes faglige udvalg.

Efter den behandling lærlingene har fået i firmaet, ønske-de de ikke at vende tilbage, og der skulle derfor findes en an-den løsning. Ved at melde firmaet konkurs, ville lærlingeneskulle fortsætte uddannelsen som skolepraktik til langt min-dre end det de har tjent som voksenlærlinge. Derudover vilder gå flere måneder, inden sagen ville blive endelig afgjort iTvistighedsnævnet.

Og med en konkurstrussel hængende over hovedet var fir-maet mere forhandlingsvillige. Løsningen blev derfor, at ud-dannelsesaftalerne blev ophævet, og at lærlingenes løn blevsikret fra opsigelsesdatoen i starten af september og heltfrem til de har afsluttet deres svendeprøve på teknisk skole imidten af december. Derudover blev lærlingene tilkendt en er-statning på 5000 kroner for afbrudt uddannelsesforløb, ogdet er det beløb, de fire lærlinge ikke mener står mål med degener, opsigelserne har givet dem.

- Uvisheden, og det at man ikke har vidst, hvad der skulleske, har selvfølgelig haft nogle omkostninger for os. Firmaeter sluppet for billigt, når de har behandlet os på den måde,siger Rene Schwartz.

Som familiefar står han i en situation, hvor han af økono-miske årsager ikke har råd til at færdig-gøre uddannelsen som skolepraktik, oghan føler sig derfor nødsaget til at drop-pe VVS-uddannelsen, hvis han ikke fin-der en anden læreplads.

- Hvis det er de erstatningsstørrelser,man kan få, så koster det jo ikke nogetfor mester at opsige en uddannelsesafta-le. Der mangler en eller form for enstraf til firmaet, og de lærer det altsåkun, når de bliver ramt på penge-pungen, siger Birger Brandstrup,der er den eneste af de fire tidlige-re lærlinge hos Østjysk VVS, som harfundet en ny læreplads.

Der følger nu en kontant gevinst på50.000 kroner sammen med de elever,

som virksomheder ansætter som lærlinge. Ansæt en lærling ogscor 50.000 kroner Bonussen hæves til de virksomheder, som tagerlærlinge. Samtidig afsættes der 430 millioner kro-ner til erhvervsuddannelserne, som blandt andetgår til bekæmpelse af frafald.

● For at få lavet flere uddannelsesaftaler, får de virksomheder, som ta-ger lærlinge nu en kontant gulerod. Bonussen er hævet fra 16.000 kro-ner til 50.000 kroner, hvilket skal sikre 5000 nye praktikpladser næste år.

Den nye bonus er allerede trådt i kraft. Det er således aftalt, at dengælder for alle uddannelsesaftaler, der indgås fra den 5. november2009, og frem til udgangen af 2010.

Præmien udbetales som 6.000 kroner per måned i tre måneder – sva-rende til 67 procent af elevens løn i prøvetiden. Derefter får virksomhe-den en bonus på 16.000 kroner efter 4 måneder og igen efter 7 måne-der.

I slutningen af august manglede 6.424 unge under uddannelse enpraktikplads.

Erhvervsuddannelserne får et løft:

etFoto: Ajs N

ielsen

Arkivfoto: Søren Madsen

De to lærlinge er godt tilfredsemed den hjælp, de har fået af Blik-og Rørarbejderforbundet. Omvendter de ikke tilfredse med den erstat-ning, de har fået fra deres tidligerelærefirma. På billedet ses de i samtalemed Thomas Christensen fra KredsNordjylland.

24 Blik og Rør • 12 • 2009

For første gang kunne Blik- ogRørarbejderforbundet i år i demange tilbud om efteruddan-nelse også tilbyde sine medlem-mer almene kurser, altså kursersom dansk, engelsk, tysk og IT. I første omgang er der satset

på IT-kurserne, og hundredeblikkenslagere og VVS’ere harværet på kursus en uge. Noglehavde slet ingen erfaring medcomputere, mens andre kunnenoget i forvejen. Det er lærerefra VUC, der har stået for un-dervisningen, som alle steder erblevet rost til skyerne. Fagbladet Blik og Rør har talt

med et par af deltagerne fra kur-serne i Aalborg og Odense.

ThomasThomas Rudbæk var en af de deltage-re, der faktisk kunne en hel del på encomputer i forvejen. Almindeligt bru-gerniveau, siger Thomas selv. Han er44 år og arbejder i den tekniske afde-ling på Schulstad Brød i Pandrup, hvorhan også er sikkerhedsrepræsentant.

Han kommer fra et hjem med com-putere. For der er fire børn, og så skalman jo have computere. Men mon ik-ke de fleste hjem efterhånden har enPC’er, siger han.

Thomas Rudbæk blev opmærksompå mulighederne for at tage på efter-uddannelse i IT, da der dumpede etbrev ind fra fagforeningen.

- Alle tiders, tænkte han og meldtesig til kurset, der blev holdt i Blik ogRørs lokaler i Aalborg. – Man kan johele tiden lære noget nyt og blive bed-re.

- Jeg fik da også noget med mig,som jeg kan bruge både privat og påarbejdet, hvor vi bruger computer tilmails, vagtrapporter, rekvisitioner osv.,siger han. – Kurset gav mig blandt an-det nogle nye ideer og fine tips til go-de links, siger Thomas Rudbæk.

KennethDet var i fagbladet Blik og Rør, at Ken-neth Hansen fik øje på IT-kurset. Hangik straks til sin mester, og han havdefaktisk også hørt om det. Kenneth ar-bejder i Midtfyns VVS Comfort A/S iBråbyværk, og på et medarbejdermø-de, hvor der var en 10-15 svende, togman igen IT-kurserne op.

- Mester sagde, at hvis det er nogetI har lyst til, så tilmeld jer, fortæller 31-årige Kenneth. Så flere fra firmaet harværet på et af de tre IT-kurser, somVUC har kørt for Blik og Rør på Fyn. Idet hele taget er man i firmaet megetåben overfor efteruddannelse, og detgælder ikke kun IT, fortæller Kenneth.De fleste af Kenneths kolleger har væ -ret på et eller andet kursus.

- Jeg kunne ikke så forfærdelig me-get på en computer i forvejen, og jeghar lært helt utrolig meget på det herkursus. Det har simpelthen været sågodt. Læreren har gjort undervisnin-gen både spændene og sjov, og tidener fløjet af sted.

- Når jeg så kom hjem om aftenen,så skulle jeg jo lige kigge lidt på minenoter og så prøve det af igen, sigerKenneth Hansen. Men han kan ikkeblot bruge sin nye viden privat, menogså på arbejdet, hvor han snart fårcomputer i servicebilen.

Fagbladet ønsker læserne en god jul og et godt nytår.

ITtil hundrede VVS’ere og blikkenslagere

Jeg har lært helt utrolig meget på det her IT-kursus,siger Kenneth Hansen.

Man kan jo altid lære noget nyt og blive bedre,siger Thomas Rudbæk.

Hundrede blik-kenslagere ogVVS’ere har

været på IT-kur-ser i år. Her er

det nogle af del-tagerne fra kur-set i Aalborg.

Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset