7-82 0 1 0J U L I - A U G U S T

Snydt for en kvart million

www.blikroer.dk

Blik og Rør vinder sag i Tvistighedsnævnet:

Forgæves jagt på en læreplads - side 4Få tjek på energien - side 6Drueknæet - Et stykke blikkenslagerhistorie - side 7Asbesten rammer de unge - side 9Et virvar af rør og ude af vinkel - side 10Arbejdsulykker skal registreres digitalt - side 13Huset producerer mere energi end det bruger - side 15Er du landets bedste VVS'er - side 18I praktik hinsidan - side 19

2 Blik og Rør • 7-8 • 2010

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22, 9000 Aalborg Tlf. 9816 0866

nordjylland@blikroer.dk

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3, 8800 Viborg

Tlf. 8661 2033 vestjylland@blikroer.dk

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C.Tlf. 8612 7210

oestjylland@blikroer.dk

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding Tlf. 7454 3767

sydjylland@blikroer.dk

Kreds Fyn Cikorievej 3,

5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160 sj.syd@blikroer.dk

Kreds Sjælland NordGrønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

sj.nord@blikroer.dk

Kreds BornholmFabriksvej 1, 3700 Rønne

Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk

Kreds KøbenhavnByggefagenes Hus,

Lygten 10, 2400 København NV

Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42 2650 Hvidovre

Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639www.blikroer.dk

A-kasse: Telefon 3638 3400

BLIK OG RØRRedaktion:

Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ). Redaktionudvalg:

Max Meyer, Bjarne G. Petersen, Finn Guldbech og

Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.Layout: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus.ISSN 0907-7243.

L e d e r

● Regeringen trækker med ”Krise-pakken” ikke kun penge op af folkslommer. Det begyndende opsvingsættes også over styr, og vi risikerer stigende ledighed de kommende år.

Siden påske er beskæftigelsen blandtVVS’erne og andre bygningshåndvær-kere steget en smule. Optimismen varderfor langsomt begyndt at spire iden kriseramte byggebranche, indtilEU kom på banen og forlangte, atDanmark i lighed med flere andre europæiske lande skal nedbringe un-derskuddet på de offentlige finanser.

Det første resultat af VKO’s spareplanblev den såkaldte ”Genopretnings-pakke”, som giver et forventet stig-ning i antallet af ledige med knap20.000 i 2011. Nu viser beregningerfra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,at ”pakken” alligevel ikke kun skyldesden internationale finanskrise, men ihøj grad også skyldes de sorte huller ide offentlige budgetter, som regerin-gen selv er ansvarlige for.

Det er altså den danske regering, derhar bragt budgetterne i økonomiskubalance. Det er nemlig de senere årsskattestop og ufinansierede skatte -lettelser, som reelt har udhulet stats-kassen i et omfang, der præcis over-skrider EU-kommissionens budgetkrav.

Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påviser, at regeringensskattelettelser til de rige koster sam-fundet 52 milliarder kroner. Dermedstår skattelettelserne for hele 44 procent af underskuddet.

Eller sagt med andre ord. Var skat -terne ikke blevet sænket primært tilgavn for de rigeste, ville Danmark ikke have overskredet EU-grænsen på3 procents underskud af bruttonatio-nalproduktet. Og så ville EU heller ikke have krævet de økonomiske besparelser.

Dermed er de økonomiske problemer,som førte til ”pakken”, i vid udstræk -ning hjemmedyrkede. Og derfor er detogså manipulerende og falsk, når regeringen giver den internationale finanskrise skylden for besparelser,som især rammer ledige, børn og vores uddannelser.

I Blik- og Rørarbejderforbundet har vifor længe siden mistet tiltroen til, atregeringen kan få Danmark på retkurs igen. Den økonomiske slingre-kurs, hvor vi det ene øjeblik kan købehele verden, for kort tid efter at giveden internationale finanskrise heleskylden for indførelsen af ”pakken”holder bare ikke.

Det hænger ikke sam-men, og som mange afde senere ugers meningsmålinger ogsåviser, ønsker et flertalaf danskerne også enny regering.

Et ønske vi bakker opom, fordi det gavnervores medlemmer.

Max MeyerForbundsformand

Regeringen forværrer krisen

Blik og Rør • 7-8 • 2010 3

● Er man i tvivl om lønnen er rig-tig, kan det være en rigtig god ideat få tjekket sine lønsedler i fag -fore ningen. En gennemgang af Cas -per Aakjær og Jacob Olsens lønsed-ler viste nemlig, at tingene langt fravar, som de skulle være efter over-enskomstens lærlingebestemmelser.

De to tidligere lærlinge fik nem-lig hverken den rigtige løn, feriepen-ge eller pension gennem hele dereslæretid. Men efter at sagen nu erafsluttet i det fagretslige system,har Blik- og Rørarbejderforbundetnu fået medhold i, at Casper

Aakjær og Jacob Olsen skal have270.000 kroner af deres tidligerearbejdsgiver.

- Vi stolede på, at tingene var iorden. Men det var de desværre ikke, og derfor er vi godt tilfredsemed, at vi nu skal have de penge, vi har fortjent, siger Jacob Olsen.

Tavse alarmklokker De to lærlinge startede i lære medknap et års mellemrum hos NB VVSi Dragør tilbage i 2005 og 2006.Firmaet havde rigeligt med opgaver,og stemningen på arbejdspladsen

var faktisk så god, at både mester, firmaets enlige svendog de to lærlingene så hinanden privat.

Derfor var de indrealarmklokker også tavse,da det begyndte at gåned ad bakke for virk-somheden. For i taktmed finanskrisens ind-tog i efteråret 2008 blevordrebogen tyndere og

tyndere, og kontoen hos grossistenblev lukket flere gange. Lønnenkom heller ikke til tiden, og mang-lende lønsedler var mere reglen endundtagelsen.

- Der burde vi have anet uråd.Men han blev ved med at sige, atpengene var på vej, og det troedejeg på dengang, forklarer CasperAakjær, der var ansat som voksen-lærling hos NB VVS.

Nagende tvivlMed den manglende løn begyndtetvivlen alligevel at nage hos de tolærlinge. Få måneder før læretidensafslutning fandt Jacob Olsen ud af,at han blev aflønnet med knap 10

kroner mindre i timen end lærlin - gene i andre firmaer. Og samtidigund rede Casper Aakjær sig over,hvorfor han som voksenlærling, ikkevar omfattet af en pensionsordning.

Det hele kulminerede i maj sidste år. Her blev Casper og Jakobsat til at istandsætte firmaets lager,mens mester var på ferie. Og dalønnen samtidig var udeblevet i flere uger, kontaktede de fagfore-ningen.

Hos Blik og Rør i Københavnfandt de hurtigt ud af, at tingenelangt fra var, som de burde være.Sagen blev omgående rejst i detfagretslige system, hvorefter de tolærlinge blev trukket ud af firmaet.Og efter knap et års tovtrækkeri erNB VVS nu dømt til at betale159.000 kroner i manglende pen -sion til Casper Aakjær, mens JacobOlsen skal have 111.000 kroner imanglende løn og feriepenge.

- Jeg er rigtig glad for den hjælp,vi har fået i fagforeningen. Det ermange penge, som jeg ser frem tilat få i hånden, siger Jacob Olsen,der sammen med Casper Aakjær ertilfredse med, at sagen nu er afslut-tet.

- Det ærgrer mig bare, at detoverhovedet var nødvendigt at gåså langt med sagen, for at få denafsluttet. Han var jo flink nok,

men det med pengene havdehan bare overhovedet ikke styrpå. Så et eller andet sted, ligger han, som han harredt, siger han.

Blik og Rør vinder sag i Tvistighedsnævnet:

Sikret enkvart million Gennem hele deres læretid blev Casper Aakjær og Jacob Olsen snydt for løn, feriepenge og pension. Menefter hjælp fra Blik og Rør skal de nu have efterbetalt270.000 kroner af deres tidligere arbejdsgiver.

Få tjekket din lønseddel ● Alt for mange lærlingene får ikke den løn, de harkrav på. Således er der fejl i mellem 25 og 30 procentaf alle de lønsedler, som lærlingene får tjekket hosBlik og Rør.

Er du i tvivl om, du får den rigtige løn, så tag dinelønsedler med under armen, og henvend dig på kreds-kontoret. De er altid klar til at hjælpe dig.

Efter hjælp fraBlik og Rør kanCasper Aakjær(tv.) og JakobOlsen se frem tilat få de270.000 kroner,som de blevsnydt for i derestidligere lære -firma. Foto: Søren M

adsen

4 Blik og Rør • 7-8 • 2010

I løbet af få år vil VVS-branchen mangle kvalifi-ceret arbejdskraft. Allige-vel må alt for mange unge droppe drømmenom en læreplads, og i stedet må de færdiggørederes uddannelse i skole-praktik på teknisk skole.

● Nedgangen i byggeriet har med-ført et drastisk fald i antallet af ind-gåede uddannelsesaftaler i VVS-bran-chen på 40 procent. Mange af de ele-ver, som er færdige med grundfor-løbet på teknisk skole, får derfor al-drig den ønskede læreplads.

Nogle vælger derfor helt at drop-pe en uddannelse i VVS-branchen,mens andre vælger at gå i skoleprak-tik, og færdiggøre deres uddannelse iskolepraktik. Ved den seneste op-gørelse i maj måned var 83 elever igang med en VVS-uddannelse somskolepraktik-lærling på landets tekni-ske skoler.

Langt den største del af alle lan-dets skolepraktikelever findes på Sjæl-land, og i Næstved er 22 elever i øje-blikket indskrevet som elever i skole-praktik.

- Det er selvfølgelig ærgerligt atvære her, når man helst vil have enrigtig læreplads ude i en virksomhed,siger Kenneth Bennett fra Dalby.

Han afsluttede sit grundforløb iefteråret, og har gennem hele forårethaft kontakt til mellem 60 og 70VVS-firmer uden held.

- Jeg har faktisk ikke lavet andetend at besøge virksomheder over detmeste af Sjælland. Nogle af dem harjeg besøgt flere gange, men alle ste-derne har de ikke haft brug for enlærling, fortæller Kenneth Bennett.

Ikke det sammeSom skolepraktik-lærling på en tek-nisk skole, skal man bestå de sammehovedforløb som de lærlinge, der er ilære i en virksomhed. Men i de mel-lemliggende perioder er der naturlig-vis forskel på de opgaver og udfor-dringer, som de to grupper lærlingehver især stilles overfor.

- Der er kæmpe stor forskel på,hvordan tingene fungerer ude i envirksomhed, og hvordan det foregårher på skolen, siger Mads Pedersen,der hver dag tager turen fra Falster tilNæstved, for at følge sit skolepraktik-forløb.

Han havde i første omgang fun-det en læreplads, men aftalen blev tilMads Pedersens store ærgrelse op-hævet inden prøvetiden var udløbet.

- Man oplever slet ikke det sammepres, og de opgaver vi laver her påskolen, bærer ofte præg af, at tinge-ne ikke skal bruges til noget. Det gørdet hele lidt useriøst, siger Mads Pe-dersen, som i lighed med de øvrigeskolepraktik-elever har kontaktet et

utal af VVS-firmaer på Sydsjælland,Lolland og Falster i håb om en prak-tikplads.

Klar til at flytteDet er specielt på Sjælland og Fyn, atskolepraktik-eleverne har rigtig sværtved at få en læreplads. Derfor overve-jer et par af eleverne fra Næstved atprøve lykken i Jylland.

- Det er VVS-faget, jeg brænderfor, og jeg vil gøre alt for at få enlæreplads. Og kan jeg ikke få en lære-plads her, så må jeg flytte til Jylland,forklarer 18-årige Kenneth Bennett.

Han har i forvejen noget familie iJylland, og da han er fast besluttetpå, at fremtiden ligger i VVS-faget, er

han klar til at forlade venner og fami-lien på Midtsjælland.

- Hvis det er det, der skal til for atfå en læreplads, så må jeg gøre det.Så må jeg bare finde nogle nye ven-ner derovre, siger Kenneth Bennett.

Drømmen om en læreplads iVVS-branchen er ikke opfyldt forskolepraktik-eleverne i Næstved,som i stedet må færdiggøre de-res uddannelse på teknisk skole.

18-årige Kenneth Bennett er klar til at flytte til Jylland, hvis det kanskaffe ham en læreplads.

Forgæves ja på en lærep

83 skolepraktikelever mangler læreplads:

Sådan er skolepraktik-

eleverne fordelt:Jylland 14Fyn 17

Sjælland 31København 21

Blik og Rør • 7-8 • 2010 5

● I forvejen får eleverne på skole-praktik en lavere ydelse end delærlinge, som har en læreplads. Mende hjemmeboende straffes nu endnuhårdere, når regeringen og Dansk Fol-keparti som et led i den såkaldte gen-opretningsplan, sætter ydelsen nedfra 1475 kroner om ugen til ca. 715kroner om ugen. Det svarer til en løn-nedgang fra knap 40 til 19,30 kroneri timen.

Mustafa Ganic og Simon AndréLarsen er begge hjemmeboende over18 år, og de kommer derfor begge tilat mærke konsekvenserne af den la-vere ydelse.

- Det vil betyde, at alle mine penge alene vil gå til at dække minefaste omkostninger, og så vil der ikkelængere være råd til tøj og andreting, siger Simon André Larsen, somsamtidig har 40 kilometer i dagligtransport fra Vordingborg til tekniskskole i Haslev.

Også Mustafa Ganic har lang vejtil skolen i Haslev. Han bor i Ølbynord for Køge, og tilbagelægger den30 kilometer lange tur frem og tilba-ge med toget.

- Det er trist, at lønnen bliver hal-veret. Det motiverer jo ikke ligefremen til at fortsætte uddannelsen, sigerMustafa Ganic.

Frafald lurerDe to skolepraktikelever frygter, at demå afbryde deres uddannelse, hvis de

ikke kan få økonomien til at hængesammen.

- Det kan godt blive for surt, hvisman ikke har råd til noget som helst.Samtidig vil jeg også gerne flyttehjemmefra, men med en dårlig øko-nomi bliver man jo nærmest stavns-bundet derhjemme, siger Simon An-dré Larsen.

Det samme gælder Mustafa Ga-nic, der efter 10 måneders forgævesjagt på en læreplads overvejer andrealternativer end en fremtid i VVS-branchen.

- Uvisheden er det værste. Jeghåber stadig at finde en læreplads,men lykkedes det ikke, må jeg findepå noget andet, siger Mustafa Ganic,der allerede har undersøgt mulighe-derne for at skifte til enten en uddan-nelse som enten social- og sundheds-assistent eller pædagogmedhjælper.

gt lads

Opråb til firmaerne● I Blik- og Rørarbejderforbundetfølges udviklingen med de mang-lende praktikpladser nøje. Og herer der fuld opbakning til de ungesfrustration over, at de ikke kankomme i lære i en virksomhed.

- Vi synes det er dødærgerligt,at de unge svigtes på den her måde. Vi opfordrer derfor arbejds-giverne til at tage ansvar og fåoprettet flere praktikpladser, sigerforbundssekretær Kim FusagerBalle fra Blik- og Rørarbejderfor-bundet.

Han finder det paradoksalt, atvirksomhederne ikke gør mere forat uddanne lærlinge, når bran-chen samtidig forventer en kraftigvækst frem mod 2015.

- Derudover ved vi, at mangeaf de nuværende svende har en alder, hvor de skal på pension. Såhvis branchen vil undgå mangelpå kvalificeret arbejdskraft, villeskolepraktik slet ikke være et temai VVS-branchen. Her er virksom-hederne tæt på at skyde sig selv i foden, siger Kim Fusager Balle.

Kim Fusager Balle finder det paradoksalt, at firmaer-ne ikke gør mere for at sikresig den nødvendige arbejds-kraft i fremtiden.

Mustafa Ganic og Simon André Larsen straffes somhjemmeboende, når deres skolepraktikløn halveres fra40 til under 20 kroner i timen.

F A K T A

Lønnen halveres● Regeringen og Dansk Folke-parti forventer at spare ca. 100millioner kroner ved at reducerelønnen til hjemmeboende skole-praktikelever over 18 år fra1475 til ca. 715 kroner omugen.

Reduktionen vil ramme såvelelever på produktionsskoler somlærlinge i skolepraktik.

Hjemmeboendestraffes

Som hjemmeboende over 18 årer Mustafa Ganic og Simon André Larsen blandt nogle afde skolepraktikelever, somstraffes økonomisk, når skole-praktiklønnen halveres fra 40til under 20 kroner i timen.

Foto: Søren Madsen

6 Blik og Rør • 7-8 • 2010

25. august Tech College Aalborg 30. august Syddansk Erhvervsskole i Odense 31. august TEC Søborg16. september Tech College Aalborg21. september TEC Søborg27. september EUC Sjælland, Næstved6. oktober EUC Syd Sønderborg 7. oktober Tech College Aalborg 28. oktober Tech College Aalborg 1. november Uddannelsescenter Herning 11. november EUC Sjælland, Næstved16. november Syddansk Erhvervsskole i Odense 24. november Tech College Aalborg 13. december Tech College Aalborg21. december EUC Syd Sønderborg

Kursuskalender:

● På kurset lærer deltagerne at udføre energitjek på tekniske installationer i boliger og mindre institutioner, og komme med forslag til konkrete energiforbedringer. Deltagerne får desudenkendskab til forskellige typer varme-, køle- og ventilationssystemersindflydelse på hinanden, og hvordan de kan integreres med hen-blik på energibesparelser. Kurset er af 2-dages varighed.

Energitjek - tekniske installationer5. oktober EUC Syd Sønderborg 2. november Uddannelsescenter Herning 15. november Syddansk Erhvervsskole i Odense 20. december EUC Syd Sønderborg

Kursuskalender:

● Kurset er af 1-dages varighed og giver en grundlæggende forståelse for energibesparelser i forhold til el, vand, varme og ventilation. Herudover vil deltagerne blive introduceret til de loveog regler, som har betydning for udførelse af energibesparelser ogkundens muligheder for tilskud.

Tjek på Energien

Det er stadig muligt atfå mere ”Tjek på ener-gien”. Til efteråret erdet både muligt at deltage i det 1-dagesintrokursus og det videregående kursus af2-dages varighed.

● Har man ikke deltaget i intro-kurset ”Tjek på energien” er detikke for sent. Der er fortsat ledigepladser til efteråret, ligesom derer rig mulighed for at deltage pådet videregående modul af 2-da-ges varighed, som hedder ”Energi-tjek - tekniske installationer”.

Hvor introkurset ”Tjek på ener-gien” gav en grundlæggende viden om energibesparelser indenfor både vand, varme og ventila -tion, så kommer deltagerne påkurset ”Energitjek - tekniskeinstalla tioner” langt mere i dyb-den med løsning af energibespa-rende problemstillinger i bygnin-gernes tekniske installationer.

På kurset lærer deltagerne atforetage energitjek og udarbejdekonsekvensberegninger af konkre-te energibesparelser til gavn forkunderne. Desuden får deltager-ne et overblik over gældende lov-givning på området, og mulige tilskudsordninger i forbindelsemed miljø- og energiforbedrendeinstallationer.

Kurserne ”Tjek på energien”og ”Energitjek - tekniske installa -tioner” er sammensat således, atdeltagerne kan få AMU-godt-gørelse.

Sådantilmelder du dig● Tilmelding til kurserne kanske via hjemmesiden www.vvskurser.dk, hvor manogså kan se den præciseadresse på de enkelte kursussteder.

Få tjek på energien

Fortsat ledige pladser på energikurserne i efteråret:

Arkivfoto: Poul-Erik Rath Holm

● Der hersker en del usikkerhed omdrueknæets oprindelse. Men det for-modes, at det er kommet til Danmarkmed de rejsende svende fra Tysklandi slutningen af attenhundredetallet.

Drueknæet var især udbredt i provinsens købstæder, så det ernærliggende at tro, at provinsborger-skabet har brugt drueknæet til atmarkere deres status, på samme må-de som man i de store byer brugtetårne og spir.

- Drueknæet tilhører jo en tid,hvor borgerskabet havde penge mel-lem hænderne. Så hvis man bare fjer-ner de gamle drueknæ, så mister byg-ningerne også en del af deres histo-

rie, fortæller blikkenslager BjarneØrbækker, der er fascineret af detgamle håndværk.

Ikke meget mystikDe oprindelige drueknæ var alle forskellige. Udseendet afhang af denenkelte blikkenslagers lyst og evne tilat udtrykke sig kreativt. Derfor kandet nærmest forekomme umuligt foren almindelig blikkenslager at frem-stille et selv.

Blik og Rør • 7-8 • 2010 7

- Enhver blikkenslager, der kan la-ve et bajonetknæ, kan også fremstilleet drueknæ. I de fleste tilfælde er sel-ve druen fremstillet af en metaltryk-ker og den flotte roset, der pryder for-siden, er presset op på en maskine.Tilbage er der blot at fremstilleknærøret, og så naturligvis udsmyk-ningen, forklarer Bjarne Ørbækker.

Gammel svendeprøveDet drueknæ, som skal fremstilles påefteruddannelseskurserne er af sam-me type, som den Københavns Blik-kenslagerlaug lancerede i 1947 tilbrug ved svendeprøver. Det var ensvendeprøve, de fleste lærlinge helstville undgå. Det skyldes, at typen varuhyre omstændeligt at fremstille, for-di alt det, man tidligere fik færdigtfra metaltrykkeren, skulle laves ihånden.

- Jeg kan bestemt anbefale dem,som er tiltrukket af det æstetiske i fa-get at prøve kræfter med drueknæet,siger Bjarne Ørbækker, som har et lidtspecielt forhold til drueknæet.

Ved hjælp af gamle fotografier fra1800-tallet kunne Bjarne tælle over25 drueknæ i en enkelt gade i dengamle købstad Ærøskøbing.

Ofte møder han enkelte af degamle drueknæ på huse i de småprovinsbyer, men de fleste er endt ien skrotbunke. Derfor er det ofte kunde gamle fotografier, som kan gen-skabe historien om drueknæetssvundne storhedstid.

- Drueknæet har dybest set ikkenogen særlig funktion. Men det serspændende ud, og det fascinerer mig,forklarer Bjarne Ørbækker.

”

Drueknæet har dybest set ikke nogen særlig funk -tion. Men det serspæn dende ud, ogdet fascinerer mig.

- Bjarne Ørdækker,blikkenslager

Drueknæet Blandt de mange muligheder for efteruddannelse i VVS-branchen, kan man lære hemmeligheden bag fremstillingen af drueknæ.

Et stykke blikkenslagerkultur fra en svunden tid:

For nylig fandtBjarne Ørbækker

dette drueknæhos en skrothand-

ler. Selve druenlavet af en metal-

trykker, og denflotte roset, derpryder forsiden,er presset op på

en maskine. Tilbage er det

blot at fremstilleknærøret og ud-

smykningen, somi dette tilfælde erto kineserlygter, klippet ud med

en saks.

Fremstil diteget drueknæ● En række tekniske skoler over hele landet tilby-der i efteråret et 3-dages kursus i fremstillingen afet drueknæ.

På kurset skal kursisterne fremstille det drue knæsom tidligere har været brugt som svendeprøve. Alt skal laves i hånden, og det er ud fra dine eg-ne beregninger, tegninger og udfoldninger, at dru-eknæet laves. Ved fremstillingen indgår der afgre-ning, halv svanehals, diskos og kegleformet bund.Deltagerne vælger selv om de på kurset ønsker atarbejde i zink eller kobber.Læs mere om kurset i drueknæ og andre efter-uddannelsesmuligheder på vvs-kurser.dk

Ifølge Bjarne Ørbækker kanalle blikkenslagere, der kanlave et bajonetknæ, ogsåfremstille et drueknæ.

Foto: Privat

● Den faglige organisator iNordjylland, Vestjylland ogØstjylland skifter job. Niels Ole Hjermitslev vender tilbagetil jobbet som VVS’er, og harderfor valgt at stoppe som faglig organisator i Blik- ogRørarbejderforbundet.

- Det har været en spænden-de og udfordrende opgave. Derer altid blevet taget godt imodmig ude på arbejdspladserne,og der har altid været tid ogplads til en god snak. Det harjeg været rigtig glad for, sigerNiels Ole Hjermitslev, der fort-sat håber at møde mange afkollegerne hos grossisten og til arrangementer i fagforeningen.

Projektansættelsen af de firefaglige organisatorer udløber tilårsskiftet. I forbindelse med efterårets kongres vil en even -tuel fremtid for organisator -projektet blive afgjort, og derforvil der i første omgang ikke blive ansat en afløser for NielsOle Hjermitslev.

8 Blik og Rør • 7-8 • 2010

Brug din overenskomst● Sammen med fagbladet har du modtaget den nyeVVS-overenskomst, som gælder de kommende to år.

Her kan du se alle de nye satser for overarbejde,rådighedsvagt, forskudt arbejdstid, skurpenge, smuds -tillæg, SH-penge og meget mere.

Overenskomsten er lavet, så den passer ind i om-slaget med din lommekalender, så du altid kan haveden med dig i dagligdagen.

Hvis du ikke arbejder under VVS-overenskomsten,men i stedet er ansat i en virksomhed under f.eks. DS Håndværk & Industri, Dansk Byggeri eller andre,så kan du finde de seneste overenskomster påwww.blikroer.dk.

Bemærk at nogle af ændringerne i overenskom-sten gælder fra 1. marts i år. Det er derfor en god idéat tjekke din lønseddel for at se, om du har nogle pen-ge til gode.

Faglig organisator i Nordjylland skifter job

Niels Ole Hjermitslev (th.) skaligen ud og skrue rør sammen,og han har derfor valgt at stoppe som faglig organisator iBlik- og Rørarbejderforbundet.

Arkivfoto: Søren Madsen

● Asbesten er stadig udbredt i mange danske bygninger, og VVS’ere og andre håndværkere risikerer fortsat øget risikofor lungehinde- og bughindekræft. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse foretaget af arbejdsmiljøforskerJohnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse.

Selvom det ikke længere er tilladt at anvende asbest ibyggeriet, udsættes håndværkerne for asbeststøv, når de renoverer eller nedriver gamle bygninger. Og mens de ældreog erfarne håndværkere har lært at holde sig fra asbest, nårde støder på det, ved de unge ofte ikke, hvad de har med atgøre.

- Mange af de unge håndværkere er ikke klar over, at degamle bygninger stadig er isoleret med asbest, og de ved ik-ke, hvor farligt det er. De var børn eller ikke født, da proble-met var fremme i 70'erne og 80'erne, siger Johnni Hansentil fagbladet 3F.

Arbejdsgivere skal tage ansvarSom VVS’er støder man typisk på asbesten ved nedtagningaf gamle rør og varmvandsbeholdere, som er isoleret med asbest.

Forbundssekretær Søren Schytte fra Blik- og Rørarbejder-forbundet kender godt til problematikken om, at mange ungeikke kender risikoen ved at arbejde med asbest. Derfor har arbejdsgiverne et særligt ansvar i planlægningen af renove-ringsopgaver, hvor de ansatte støder på asbest.

- Det er vigtigt, at arbejdsgiveren informerer og instruereralle ansatte i, hvordan de håndterer asbest, når de støder pådet under arbejdet, siger Søren Schytte.

Blik og Rør • 7-8 • 2010 9

Mange unge hånd-værkere ved ikkenok om, hvor farligtasbesten er.

HUSK at dit dagpengekort ikke længere skal sendes til kredsen, hvis du skal være sikker på atmodtage dine dagpenge til tiden. ● Alle udbetalingskort som dagpengekort, efterlønskort,halvårserklæring og ferieansøgninger skal sendes direktetil:Byggefagenes A-kasseImmerkær 422650 Hvidovre

Du skal stadig kontakte dit lokale kredskontor (se adresserog telefonnumre på side 2), hvis du har spørgsmål ved-rørende dagpenge, feriedagpenge m.m.

F A K T A

Fakta om asbest● Asbest kan ikke brænde, og derfor blev materialet tidligere brugt tilisolering og brandsikring.

Det består af ekstremt små fibre, som skader vores lunger, når viind ånder dem. Det kan føre til alvorlige lungesygdomme som kræft ogasbestose.

Er du i tvivl? Det er ikke altid let at se, om materialet er asbestholdigt, men er du itvivl, kan du få lavet en analyse af produktet. Det findes flere analyse -firmaer, som kan give dig svar inden for 24 timer. Du skal blot sende enlille prøve af materialet, så får du resultatet. Din arbejdsgiver skal beta-le for denne prøve. Er du i tvivl – kontakt din sikkerhedsrepræsentant el-ler kontakt din kreds.

Arbejde med asbest/asbestsanering Det kræver særlig uddannelse at arbejde med asbest.

Der er særlige krav til det fysiske område, når der arbejdes/ryddesfor asbest. Arbejdsområdet skal skiltes med ”asbestarbejde”, og områ-det skal afspærres.

Asbesten rammer de ungeIsær unge VVS’ere kender ikke faren ved asbest, og de udsætter derfor sig selv for en kræftrisiko.

Indsendelse af dagpengekort

10 Blik og Rør • 7-8 • 2010

ret elektriske blæsere i gulvetlangs alle vægge og paneler. Ogde er alle monteret og tilsluttet afVVS’erne.

- Sådan nogle havde vi hellerikke set før, så det var da spæn -dende at se, om det kommer til atvirke ordentligt, forklarer Erik Kofoed.

Fundament med genbrugDet er ikke kun over jorden, atMiddelfart Sparekasse skiller sigud. Bygningen er bygget nøjagtigsamme sted, som bankens tidlige-re hovedsæde lå, og derfor harman valgt at genbruge store deleaf fundamentet.

Den trange plads i den gamlekælder har medført masser af ekstraarbejde, som man ikke påforhånd havde taget højde for.

- Meget er blevet ændret un-dervejs, og vi ved faktisk ikke, hvormange kilometer rør vi har trukket.Men det er mange, fortæller Hen-ning Hansen, som anslår at VVS-arbejdet er 40 procent højere endoprindelig planlagt.

Det meget ekstraarbejde varogså årsagen til, at den indgåedeakkord mellem svendene og firma-et blev opgivet. I stedet lavedesvendene en aftale, som sikrededem en forhøjet timeløn på helebyggeriet.

- Opgaven var alt for speciel, sådet var umuligt at måle op. Vi varsimpelthen ved at dø, bare af atudfylde kopisedler, siger HenningHansen.

Sejler i havnenMed en placering tæt ved vandet,og en gammel kælder, som liggerunder vandlinjen, sørger en rækkepumper for at holde vandet ude.

- Går de i stykker, risikerer vi, athele huset sejler ud i havnen, sådet skal bare være i orden, fortæl-ler Erik Kofoed om bygningen, sommed sin specielle tagkonstruktionsikrer både lys og en fantastisk ud-sigt fra alle arbejdspladser i byg-ningen.

Det har kostet Middelfart Spa-rekasse 130 millioner kroner atbygge nyt hovedsæde med pladstil 180 ansatte.

● Arkitekter, ingeniører og ikkemindst håndværkerne kom på ekstraarbejde i forbindelse medopførelsen af Middelfart Sparekas-ses nye hovedsæde. Og udover hu-sets skæve vinkler og særprægedetagkonstruktion, er der også ekspe-rimenteret med bygningens energi-løsninger.

- Alt skulle tilpasses individuelt,så arbejdet blev mere omfattendeend vi forventede. Men det har tilgengæld været sjovt og spænden-de at være med til, fortæller VVS’erne Henning Hansen og ErikKofoed fra VVS firmaet Mikkelsenog Andersen om byggeriet, somhar været to år undervejs.

Termoaktive elementerI bygningen er der installeret etkombineret varme- og kølesystem,som er det første af sin art i Dan-mark. Det består af nogle såkaldtetermoaktive elementer, som er in-tegreret i bygningens betondæk.Når der i sommermånederne er be-hov for en kølig temperatur i byg-ningen pumpes der i løbet af nat-ten koldt vand rundt i de indstøb-te rør fra et køleaggregat uden påhuset. Betonelementerne kan imodsætning til traditionelle air-conditionanlæg holde på kulden i

længere tid, og de fungerer der-med som et konstant ”kuldelager”.

- Det har været lidt specielt atlave. Især når man ikke heltpræcist ved, hvor slangerne liggerhenne, så vi måtte passe ekstrameget på, når noget skulle skruesned i gulvet. For borer man ned islangerne, så kan det altså ikke re-pareres, fortæller Henning Hansenom systemet, som skulle kunnehalvere udgifterne til opvarmningog køling i det 5000 kvadratmetrestore kontordomicil i tre plan.

For bedre at kunne sikre enkonstant og ensartet rumtempera-tur i hele bygningen, er der monte-

Eksperimenterende arkitektur og nytænkendeløsninger satte VVS’erne på ekstraarbejde, da denlokale bank i Middelfart byggede nyt hovedsæde.

”

Vi ved faktisk ikke, hvor mange kilo meter rør,vi har trukket. Men det er mange.

”

Alt skulle tilpassesindividuelt, så arbejdet blev mere omfattende , end vi forventede.Men det har til gengæld været sjovt og spændende at være med til.

For at sikre en bedre fordeling afrumtemperaturenhar VVS’erne monteret en rækkeelektriske blæserelangs alle panelerog vægge i helebygningen.

En særpræget tag-konstruktion sikrermasser af lys og deansatte en god ud-sigt over Lillebælt.

Byggeriet har været så specielt, at det var umuligt at måle op, fortæller Henning

Hansen (tv.) og Erik Kofoed fra VVS- firmaet Mikkelsen og Andersen.

Foto: Blik og Rør

Blik og Rør • 7-8 • 2010 11

Et virvar af rørog ude af vinkel

VVS’ere på eksperimenterende opgave:

I to år har svendene

fra VVS firmaetMikkelsen og

Andersen været igang med at

bygge nyt hovedsæde for den

lokale sparekasse iMiddelfart.

12 Blik og Rør • 7-8 • 2010

Blik og Rør • 7-8 • 2010 13

● Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgi-vere anmelde alle arbejdsulykker digi-talt på hjemmesiden EASY. Det er Arbejdstilsynet, der står bag den nyehjemmeside, som samtidig skal væremed til at nedbringe antallet af ar-bejdsulykker og sygedage.

Penge til arbejdsmiljø halveresIndsatsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø beskæresnu kraftigt. Regeringen og Dansk Folkeparti fjernerårligt 50 millioner kroner fra den forebyggende indsatspå arbejdspladserne.

100 millioner kroner om året til 50millioner kroner om året. En samletbesparelse over de næste tre år på150 millioner kroner.

Besparelserne rammer især denforebyggende indsats i byggeriet,hvor der årligt registreres over 5000arbejdsulykker og 900 arbejdsbetin-gede lidelser.

Besparelserne rammer direkte dearbejdsmiljøorganisationer, som fag-bevægelsen og arbejdsgiverne driver ifællesskab. Det drejer sig blandt

● Nedslidning og ulykker på arbejds-pladserne koster årligt samfundet opmod 64 milliarder i udgifter til syge-huse, sygedagpenge, tabt produktionog erstatninger. Men som en del afden omdiskuterede genopretnings-pakke vil regeringen og Dansk Folke-parti skære halvdelen af den forebyg-gende indsats på arbejdsmiljøområ-det.

Det sker med genopretningspak-ken, hvor pengene til arbejdsmiljø -indsatsen med et hug halveres fra

andet om Arbejdsmiljørådet, BARBygge- og Anlæg, BAR-Industri og fle-re andre. Og i BAT-Kartellet, er manikke i tvivl om, hvorfor regeringen ogDansk Folkeparti har valgt at sparepå indsatsen, som arbejdsmarkedetsparter står for.

- Det lugter fælt af et ønske om at

gøre op med den danske model påarbejdsmiljøområdet - en model, hvorarbejdsgivere og fagforeninger i fællesskab samarbejder om at gøreen forskel ude på arbejdspladserne,siger formanden for BAT's arbejds -miljøudvalg, Jørn Erik Nielsen.

Fremover bliver derhalvt så mange pen-ge til at forebygge arbejdsulykker og sikre et godt arbejds-miljø på jobbet.

Antal arbejdsulykker,Bygge- og anlæg, årligtgennemsnit 2004-2009Død 11Amputation 34Knoglebrud 591Forstuvning mv. 1.991Sårskade 1.107Termisk skade 49Bløddelsskade 405Ætsning 20Forgiftning 27Andet og uoplyst 900

I alt 5.133

Kilde: Arbejdstilsynets årsopgørelse overanmeldte arbejdsulykker 2004-2009.

Nyt værktøj til forebyggelse af arbejdsulykker:

Arbejdsulykker skal registreres digitalt

Hvad er EASY?● EASY er et gratis, digi-talt værktøj fra Arbejdstil-synet, der gør forebyggel-se af arbejdsulykker nem-mere. På EASY Forebyg-gelse kan alle virksomhe-der afdække, hvorfor enarbejdsulykke eller ennærved-ulykke er sket ogpå den baggrund udar-bejde konkrete handlings-planer, så ulykker undgåsi fremtiden. Virksomhederer i dag forpligtet til atundersøge arbejdsulykkerog nærved-ulykker. Detkan de nu gøre med EASY.

Fra 1. juli 2010 skalarbejdsgivere anmelde ar-bejdsulykker digitalt tilArbejdstilsynet og forsik-ringsselskab. Det skal skevia Arbejdstilsynets og Ar-bejdsskadestyrelsens onli-ne værktøj – EASY, somkan benyttes gratis af al-le landets virksomheder.

Læs mere på www.easy-forebyggelse.dkog www.online-at.dk

forsikringsselskaber skedigitalt via EASY. Detnye system giver samti-dig virksomhederne enny mulighed for atigangsætte en systema-tisk forebyggelse.

- Det er vores erfa-ring, at man kan undgårigtig mange arbejds -ulykker ved en lille, mensystematisk indsats.Men for at forebygge erman nødt til at vide,hvor der skal sættesind. I EASY stiller vi der-

for et redskab til rådighed, hvor virk-somheden både lærer af sine egne arbejdsulykker – og dem, der var ligeved ske – samtidig med, at man træk-ker på erfaringer fra sin branche, sigerJan Møller Mikkelsen, der er tilsyns -centerchef i Arbejdstilsynet.

Arbejdsgivere har allerede i dagpligt til at undersøge alle arbejdsulyk-ker og nærved-ulykker, hvilket nu skalgøres digitalt med EASY.

I bygge- og anlægsbranchen bliverder anmeldt over 5.000 arbejdsulykkerom året. I gennemsnit medfører de anmeldte arbejdsulykker årligt 11 døds-fald og 625 alvorlige ulykker såsomamputationer og knoglebrud.

Arbejdsgivere har pligt til at anmel-de arbejdsulykker, og fra 1. juli 2010skal anmeldelser til Arbejdstilsynet og

Foto: Blik og Rør

14 Blik og Rør • 7-8 • 2010

Af Mads Øland direktør i Spiller -foreningen og Johnny Skovengaardnæstformand i BAT-kartellet.

● Når der spilles VM i fodbold i Syd-afrika, sker det blandt andet på bag-grund af, at adskillige tusinde byg-ningsarbejdere har gjort stadions klarog sørget for, at den nødvendige infrastruktur kan rumme denne storefodboldbegivenhed.

Når tilskuerne er på plads, når blitzlysene blinker, når der truttes ivuvuzelaerne, når spillerne er klar ogdommeren fløjter i gang, så er der ingen, der tænker på det arbejde, derer gået forud.

Derfor indledtes allerede i 2007en kampagne fra de sydafrikanskebyggefagforeninger med det formålat skabe bedre løn- og arbejdsvilkårfor de bygge- og anlægsarbejdere,der skulle opføre de 10 stadions. Pro-jektet har modtaget støtte fra bygge-forbund fra alle dele af verden. FraDanmark er projektet støttet af BAT-kartellet og Spillerforeningen.

Byggeri med dødelig udgangNormalt, når der skal bygges stadion-anlæg til store sportsbegivenheder såsom OL eller VM i fodbold, ser man idets kølvand dårlige arbejdsvilkår ogmassevis af arbejdsulykker, ofte meddødelig udgang.

Før OL i Beijing mistede mindst10 bygningsarbejdere livet ved opførelsen af Fuglereden. OL i Athenkostede mellem 14 og 40 bygnings -arbejdere livet (heller ikke her er stati-

ge migrantarbejdere, som har arbej-det på de sydafrikanske stadions. Desydafrikanske fagforeninger er såle-des lykkedes med at organisere knap28.000 nye medlemmer på disse byg-gepladser. Det svarer til en medlems-fremgang på 40 procent.

Lønningerne er blevet hævet med12 procent, og samtidigt har byg-ningsarbejderne fået gratis transportmellem deres bopæl og byggeplad-sen.

Der er desuden indført diverse bonusordninger for arbejdets færdig-gørelse, og som rosinen i pølseendenhar FIFA’s generalsekretær Sepp Blat-ter doneret 54.000 billetter til debygningsarbejdere, som har væretmed til at bygge de 10 stadions, hvorkampene spilles.

Disse forbedringer er naturligvisikke gennemført uden sværdslag. Derhar i alt været 26 strejker, men pro-jektet har vist, at man med en koordi-neret faglig indsats og ved at læggepres på den sydafrikanske regering,på FIFA og på de udførende entrepre-nørvirksomheder, kan komme et styk-ke vej med at skabe bedre løn- og ar-bejdsvilkår for bygningsarbejdere.

Kampagnen er således en modelfor, hvordan bygningsarbejdere kanbruge store prestigefyldte bygge- oganlægsopgaver som et springbræt tilat forbedre deres ofte horrible løn- ogarbejdsvilkår.

Fokusområdet for kampagnens videreførelse flyttes nu til Brasilien,som inden for de nærmeste år bådeskal huse VM i fodbold og OL.

stikken optimal i Grækenland), førVM i fodbold i Italien var dødstalletfor arbejdsulykker over 30. Det er treaf de mere skræmmende eksemplerpå, hvor galt det kan gå, når sikker -heden på byggepladsen tilsidesættesfør store sportsbegivenheder.

Derfor var det en af de højesteprioriteter i projektet at skabe en højsikkerhedsstandard. Det er lykkedes,og derfor er antallet af arbejdsulykkerblevet nedbragt væsentligt. Der er eksempelvis kun sket fire arbejdsulyk-ker med dødelig udgang. Selv om fire dødelige arbejdsulykker er fire for me-get, så er det i sammenligning medandre tilsvarende byggeopgaver i Syd-afrika, et meget bedre resultat, hvil-ket skyldes projektets målrettede sik-kerhedsindsats.

Organiseret indsats En del af kampagnen har naturligvisogså været at organisere de sydafri-kanske bygningsarbejdere og de man-

Nelson Mandela Stadi-um i Port Elizabeth erblandt de nybyggedefodboldstadions i Syd -afrika, hvor en aktiv organiseringsindsatshar betydet bedre lønog ordentlige arbejds-forhold for de afrikan-ske bygningsarbejdere.

Fodbold VM bygger også på kampen for ordentlige arbejdsvilkår:

VM-bold på byggepladsen

En familie på tre harfået opført Danmarksførste Passiv+ hus, somproducerer mere energiend det bruger. Og detuden at prisen er høje-re end på et normaltnybygget parcelhus.

● I Stenløse uden for Køben-havn bor Kalle, Anne og datte-ren Freja i et nybygget Passiv+hus, som er så energieffektiv,at det producerer mere energi,end det bruger. Huset er byg-get efter de skrappe tyske PH-PP energikrav, som er langtskrappere end dem, vi har iDanmark. Derudover er husettilført solceller, der sørger forel til opvarmning, lys og varmtbrugsvand.

- Vi vil gerne gøre noget formiljøet, og derfor valgte vi al-lerede fra starten at stille storekrav til husets samlede energi-forbrug. Derfor er det tilpassetde skrappeste krav på områ-det, og vi glæder os meget tilat få glæde af et perfekt inde-klima og samtidig vinke farveltil el- og varmeregninger, sigerKalle Christensen, som i storetræk selv har haft indflydelsepå, hvordan huset skulle se ud,både inde og ude.

- Vi ønskede, at huset skullepasse ind i den øvrige bygge-stil i boligområdet. Sådan erdet også blevet, og det er i højgrad med til at gøre glædenved huset endnu større, fortæl-ler Kalle Christensen, da husetblev indviet i overværelse af kli-maminister Lykke Friis og flerehundrede andre interesserede.

Uden merprisFamilien Christensen har fået172 m2 at bo på fordelt på1½ plan. Kvadratmeterprisenfor det nye hus er 15.000 kro-ner, hvilket giver en samletbyggepris på cirka 2,5 millio-ner kroner plus prisen for byg-gegrunden. Merprisen for deenergieffektive installationerer på knap 60.000 kroner,som hurtigt tjener sig selvhjem igen.

- Prisen har selvfølgelig no-get at sige. Men vi vil gernegøre noget for miljøet, og der-for har det overrasket os, hvorbilligt og nemt det er at væremiljøbevidst, forklarer KalleChristensen.

Huset er isoleret med 500milimeter isolering i bådevægge og loft, og nogle nyesuperlavenergi vinduer sørgerfor, at husets varmetab er mi-nimalt. Samtidig sørger et sol-celleanlæg på taget for at pro-ducere mere strøm, end famili-en bruger.

- Vores årlige forbrug er be-regnet til at ligge omkring6000 kWh. Det er mindre end,hvad vi selv producerer, og an-lægget giver derfor overskud,da energiselskabet, skal tageden overskydende strøm retur,fortæller den unge familiefar.

Hovedparten af strømmenfra solcelleanlægget bruges tilhusets varmepumpe og venti-lationsanlæg, som både sørgerfor et ordentligt indeklima, var-me og opvarmet brugsvand.Alt i den mest effektive ener-giklasse, således at huset alle-rede i dag lever op til de ener-gikrav, som efter planen førstskal træde i kraft i 2020.

Blik og Rør • 7-8 • 2010 15

Danskerne klar til skrappere energikrav:

PHPP-standard● Huset i Stenløse er det første Passiv+ hus herhjemme, som er certificeret som pas-sivhus efter det tyske PHPP (Passiv Haus Projektierungs Paket) udviklet af PassivHaus Institut i Tyskland.

Ifølge de internationale standarder fra PHPP skal varmeforbruget i et passivhusvære under 15 kWh pr. kvadratmeter om året, hvilket huset i Stenløse opfylder.

Energiberegningerne foretages på basis af tegningsmateriale, dimensioner, devalgte vinduer, døre, tæthedsprøvning, varmeanlæg mm., mens selve certificeringenaltid foretages af en uvildig instans, som også kontrollerer energiberegningerne.

Huset producerer mereenergi end det bruger

Hele husetsenergiforbrugkan styres fracomputeren,hvorfra man

også løbendekan kontrol -

lere det aktu -elle forbrug.

Kalle, Anne og datteren Frejahar fået bygget Danmarks førstepassiv+ hus, som er så energieffektiv, at det producerer mere energi, end det bruger.

Foto: Blik og Rør

● Huset i Hjarbæk er den mindstsøgte blandt medlemmerne, ogderfor har man besluttet at sætteboligen til salg. Pengene fra sal-get bruges til at købe et mere at-traktivt hus for medlemmerne.

Feriehuset i sommerhusområ-det Strandet ved Hjarbæk fjord eropført i 1967, på en 2.725 kva-dratmeter stor grund.

Husets boligareal er på 66kvadratmeter, og er indrettet med3 gode soverum, badeværelse,køkken i forbindelse med stor op-holdsstue, hvor der både er spise-plads og opholdsafdeling. Fra stu-en er der udgang til delvis over-dækket terrasse med udsigt overområdet og til fjorden.

Området er kendt som et stille

og fredeligt sommerhusområde,og Hjarbæk Fjord er kendt som etyndet område for lystfiskere.

Såfremt huset sælges i løbetaf sommeren, vil de medlemmer,som har booket huset, blive til-budt andre feriemuligheder.

Læs mere om feriehuset pådanbolig.dk under sagsnummer1638.

16 Blik og Rør • 7-8 • 2010

Gratis a-kassetil lærlinge

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

Er du lærling og medlem af Blik og Rør Ungdom kan du nu få et gratis medlemskab i a-kassen.

Dermed er din økonomi sikret, hvis du ikke har job, når læretiden er forbi.

Medlemskab af en a-kasse er den bedste måde at sikre din økono-mi i tilfælde af ledighed. Har du været medlem i a-kassen i mindst et år, kan du få dagpenge allerede fra den første dag som ledig, når læretiden er forbi.

Du kan gratis blive medlem af a-kassen, hvis:•Du er lærling i Blik og RørUngdom og mellem 18 og 30 år. •Du er i lære hos en arbejdsgiver, som betaler dig løn. Skolepraktik betragtes ikke som uddannelse med løn.

•Du ikke har bijob eller andre indtægter end din lærlingeløn.

sel

GNyt

medlemstilbud

til lærlingene

i Blik og

RørUngdom

Få mere at vide om gratis a-kasse i din kreds, hvor du også kan melde dig ind i a-kassen.

● Der er stadig ledige uger i Blik og Rørsferieboliger. Og det gælder både i som-merperioden og gennem det meste af efteråret.

Som medlem af Blik- og Rørarbejder-forbundet har du adgang til forbundetsbillige ferieboliger i Danmark og Berlin.

De fleste af ferieboligerne er alleredefuldt booket i højsæsonen. Men der erendnu nogle få ledige uger i de popu-læreste uger, og uden for højsæsonen erder rigelig med plads. Det er bare om atkomme i gang med at søge.

I skrivende stund er uge 28 således ledig i sommerhuset i Klint, og i august erugerne 33 og 34 ledige i huset i Ulfborg.

Sådan gør duPå hjemmesiden blikroer.dk finder du for-bundets ferieboliger under menupunktetMedlemsfordele.

Ud for hvert hus kan du se en oversigtover ledige uger, hvor du også kan læsemere om faciliteter, priser m.m.

Er du interesseret i at booke boligen, kontakter du den person, som er anførtud for boligen. Men skynd dig. Udlejnin-gen foregår efter princippet ”først til møl-le”.

Find ledige uger i Blikog Rørs ferieboliger

Blik- og Rørarbejderforbundet har besluttet at sætte feriehuset ved Hjarbæk Fjord til salg. Alle interesserede kan købe huset, som sælges gennemen ejendomsmægler.

Feriebolig til salg

● Stik mod hensigten ligger renoveringspuljen fortsat indemed over 350 millioner kroner,der venter på at blive omsat tiljob for håndværkere. Det viserberegninger fra Ugebrevet A4på baggrund af en aktindsigthos Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Interessen var tårnhøj, da renoveringspuljen på 1,5 milliar-der kroner, skulle få gang i byggeriet. Og alene på puljensførste ansøgningsdag i april2009 hastede 68.000 bolig -ejere da også til tasterne for atsikre sig op mod 25.000 støtte-kroner hver. Men et år senerestod 352 millioner kroner i pul-jen ubrugt hen.

Den socialdemokratiske bo ligordfører Thomas Jensenmener, at en række administrati-ve fejl i Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet er årsagen til, at 352millioner kroner står ubrugt hen.

- Formålet med renoverings-puljen var at få de arbejdsløse ibyggefagene hurtigt i arbejdeigen. Men fra starten undervur-derede Lene Espersen opgavenmed at få bevillingerne hurtiggodkendt. Der blev indkaldt forlidt mandskab, og det førte tilen administrativ katastrofe medmasser af forsinkede bevillinger.Resultatet ser vi nu med tusind-vis af projekter, der må opgivestakket være ministerens ama-tøragtige håndtering sidste år,siger Thomas Jensen.

Chefanalytiker i Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd, MartinMadsen, mener, at puljens for-sinkelser koster arbejdspladser.

- Finansministeriet vurdere-de, at renoveringspuljen villeskabe 1.500 job i 2009. De for-sinkede og annullerede udbeta-linger på 352 millioner kronervil isoleret set koste cirka 350job med Finansministeriets egneregneregler, siger Martin Mad-sen.

Blik og Rør • 7-8 • 2010 17

● Rørklubbens medlemmer hos Brøndum A/S i Viborg, Århus, Koldingog Herning, har på deres generalforsamling d. 17. april 2010 vedtagetfølgende udtalelse:

Vi er en blanding af Metal og Blik og Rør medlemmer, som er af denoverbevisning, at det i medlemmernes interesse ville være et gode, at ledelsen af disse forbund ville sætte sig sammen og lave et oplæg til afstemning blandt medlemmerne, hvor der foregår en sammenlægningaf de 2 forbund.

Vi tror på en styrkelse i 1 forbund mod vores arbejdsgiverpart. Og ivores hverdag på vores arbejdspladser er vi sammen om alt og har ingenproblemer med forbundsforskel. Så hvorfor skulle man så ikke på andreniveauer få dette til at lykkes.

Denne udtalelse er lavet i forsøg på at skubbe til en proces, som vimener, vil gavne alle vores medlemmer. Og er det ikke medlemmernes interesse forbundene skal varetage?

Håber det lykkes!Hilsen Brøndums rørklub

Bent Vixø, Formand

Tømrere og snedkere meldersig ind i 3F ● De 61.000 medlemmer af fagforbundet Træ-Industri-Byg (TIB) harved en urafstemning sagt ja tak til at blive medlemmer af 3F.

- Vi har gennem det sidste halve år arbejdet på højtryk for at sikre det faglige grundlag, som TIB’s medlemmer nu har sagt ja til,og jeg er utrolig glad for resultatet, som kan fremtidssikre en stærkfaglig service og interessevaretagelse for TIB's medlemmer, siger forbundsformand Johnny Skovengaard fra TIB.

Kun knap hver tredje af TIB's medlemmer deltog i urafstemnin-gen. 65,6 procent sagde ja til en fusion, mens 34,1 procent stemte imod.

Læserbrev:

Penge til renoveringersamler støv

Arkivfoto: Søren Madsen

● Der bliver fuld knald på, når Oden-se næste år er vært for erhvervs -uddannelsernes Danmarksmester-skab. Her vil flere hundrede ungelærlinge kæmpe om DM-titlen i hele31 fag, og naturligvis skal der ogsåkåres en ny danmarksmester i VVS.

Sidst de danske mesterskaber blevafholdt i VVS, strøg Morten Qvist -gaard fra Glumsø helt til tops. Hanrepræsenterede herefter de danskefarver ved de nordiske mesterskaber,som han vandt i flot stil, inden han i

efteråret endte på en flot 11. pladsved VM i Canada.

Til januar skal der kåres en nydansk mester, men vejen til en top-placering i Odense til januar er lang.

Først gælder det nemlig de indle-dende konkurrencer ude på skolerne,hvor lærlinge på VVS- og energispe -cialister uddannelsen kan sikre sig enplads ved et af de fem regionale mesterskaber til efteråret. Nogle sko-ler er allerede i fuld gang, mens andre først afholder deres konkurren-

cer efter sommerferien. Hør faglære-ren på din skole om, hvornår de loka-le konkurrencer finder sted.

Fra september til november afhol-des de regionale mesterskaber overhele landet, og vinderne herfra går vi-dere til finalerne i Odense, hvor en nydansk mester kan kåres efter flere da-

ges hårde strabadser.For at deltage i mesterskaberne

for VVS må du højst være fyldt 21 iår og tidligst være udlært den 30. januar 2011. Samtidig skal du entenhave gennemført eller være i gangmed dit 3. skoleforløb til uddannel-sen som VVS og energispecialist.

18 Blik og Rør • 7-8 • 2010

DM i VVS 2011 afholdes i Odense:

Er du landets bedste VVS’erDet er nu, du skal holde øje med datoerne for de lokaleog regionale mesterskaber, hvis det er dig, som skal blive den næste danske mester i VVS.

Hold øje med datoerneude på skolerne, hvis det er dig, som skal afløse Morten Qvistgaardsom dansk mester i VVS.

● Lugten af brændt gummi, hurtige biler og flot vejr var hovedingredienserne, dalærlinge fra Blik og RørUngdom deltog i DHB 2010.

Hele 3500 lærlingene fra Blik og Rør, Dansk Metal, Malerforbundet og EL-forbun-det var på plads til Danmarks Hurtigste Bil på den nedlagte flyvestation i Vandel.

Arrangementet er et sandt paradis for drengerøve med hang til spejlblanke inder-skærme, forkromede motorblokke og undervogne, sprøde V8’er brøl og tæt røgudvik-ling fra dækafbrænding.

Tilmed havde de mange lærlinge deres egen VIP-camp på DHB, hvor der var rig mu-lighed for at udveksle faglige synspunkter på tværs af de fire ungdomsorganisationer.

Det var første gang, at Blik og RørUngdom deltog på DHB, og tilbagemeldingernehar været så positive, at der arbejdes på en gentagelse næste år.

Blik og RørUngdom til DHB 2010:

Paradis for drengerøve

Foto: Blik og Rør

Foto: Blik og Rør

● Der er både ligheder og forskellepå, hvad en skorstensfejer laver iDanmark, og så hvordan tingene foregår i Sverige. Først og fremmestfylder rensning af ventilationsanlægmeget på den anden side af Øresund, opgave at udføre obligatoriske brand-syn af skorstene.

- Det har været rigtig godt. Jeghar lært meget, og jeg kan kun opfor-dre andre lærlinge til at prøve atkomme ud og se, hvordan tingene også kan gøres, siger Nicolas Rossingom de to ophold af hver en uges varighed.

Fedt og snavs på fingerenFørste gang Nicolas Rossing var påudveksling i Sverige, var han blevetforberedt på, at han nok kom til atrense nogle ventilationsanlæg. Det vi-ste sig også at holde stik, og i løbetaf de første par dage, fik han prøvetat rense alt fra normale køkkenem-hætter til udsugning fra restauranter.

- Det kan være noget fedtet stadsat arbejde med, og det tager ogsånoget længere tid end at renseen almindelig skorsten, fortæl-ler den nordsjællandskeskorstensfejerlærling.

I flere svenske distrikterer det ikke unormalt, atrensning og vedligeholdelseaf ventilationskanaler fylderknap halvdelen af skorstens-fejerens daglige arbejds -opgaver.

- Det er afgjort noget,man burde overveje at satse

noget mere på herhjemme, når mansnakker om at udvikle faget. Flerebyggerier får monteret ventilations -anlæg, og de skal vel også renses ogvedligeholdes, så det fungerer opti-malt, siger Nicolas Rossing.

Kamera i skorstenenI Sverige har det siden 2004 været etkrav, at alle skorstene skal have obli-gatoriske eftersyn. Og den opgavehører også til hos skorstensfejeren.Det foregår ved at alle skorstene efterprøves og kontrolleres.

- Ved de faste eftersyn tages derbåde en trykmåling, og så filmes skor-stenen med et kamera for at kontrol- lere den for revner eller andet, forkla-

rer Nicolas Rossing.Også rensning af brændekedler

udføres fast af skorstensfejeren, nårhan alligevel kommer for at ordneskorstenen.

- Derhjemme plejer folk selv atrense deres brændekedler, så det fikjeg altså også prøvet, fortæller han.

Stiger alle stederReglerne om ordentlige adgangsvejetil skorstene adskiller sig fra, hvordantingene foregår herhjemme. Såledeser det i Sverige husejeren, som er for-pligtiget til at have stiger eller tagtrin

monteret, så skorstensfejeren kankomme sikkert op på taget.

- Der var stiger alle steder. Mennogle af dem var måske 50 år gamle,så man skal være ekstra påpasselig,når man skal bruge dem. Der har vinok lidt bedre styr på sikkerheden,når vi har vores egne stiger med udtil kunderne, mener Nicolas Rossing.

Det er Nicolases mester i Frede-riksværk, som har sørget for kontak-ten til de svenske firmaer. Og får hanmuligheden, er han klar til flere op-hold i udlandet.

- Det er altid spændende at kom-me ud og lære nyt om, hvordan tin-gene også kan gøres. Så får jeg chan-cen, vil jeg rigtig gerne af sted igen,siger Nicolas Rossing.

Blik og Rør • 7-8 • 2010 19

I praktik hinsidanTo gange har skorstensfejerlærling Nicolas Rossingværet på udvekslingsophold i Sverige, hvor opgavernepå nogle områder adskiller sig fra det, han er vant til ihjemdistriktet.

Under udvekslingsopholdene i Sverige så skorstensfejerlærling Nicolas Rossing, at de svenske kollegaer bruger meget tid på udførelse brandsyn og rensning afventilationskanaler.

Lærlingesiden

Skorstensfejer på udvekslingsophold i Sverige:

Foto: Blik og Rør

20 Blik og Rør • 7-8 • 2010

Folk fra hele landet deltog i demonstrationen den 8. juni på Christiansborg Slotsplads, hvor de viste deres utilfredshed medregeringens og Dansk Folkepartis nedskæringspakke.

● ”Nej til pakken – ja til job og uddannelse” var parolen, da 80.000 lønmodtagere fra hele lan-det demonstrerede mod regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringspakke.

Det var en samlet fagbevægelse, som havde indkaldt til demonstration, og arrangørerne bagarrangementet er godt tilfredse med forløbet af demonstrationen:

- Protesterne har været en stor succes. Regeringen blev allerede inden demonstrationen pres-set til at give indrømmelser i forhold til børnechecken, men planen er stadig dybt uansvarlig og asocial, siger LO’s formand, Harald Børsting, der så det succesfulde fremmøde somudtryk for en bred folkelig modstand mod regeringen og DF’s spareplaner.

Blandt de mange fremmødte til demonstrationen var mange VVS’ere, blikkenslagere og skor-stensfejere fra hele landet. Derudover medbragte flere kredse og afdelinger deres røde faner,som i det gode forårsvejr blev luftet foran Christiansborg.

80.000 demonstrerede mod nedskæringspakken

Foto: Blik og Rør