OK 2014: Vagtordning til skorstensfejerne

OK 2014: Forlis på VVS-området04 |

09 |

Forsvar din overenskomstKRÆFT AFSOL OG SOD

ANERKENDTSOM ARBEJDSSKADE

06 |

08 |OVERENSKOMSTBRUD FOR 9,5 MILLIONER KRONER

11 |

Måtte bruge kloak som WC

BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 06 2014

14

24 5 STÆRKE TIL LOKAL-FORHANDLINGERNE03 20 VM-STADIONS BYGGES AF

SLAVEARBEJDEREDER ER PLADS TIL LØNSTIGNINGER

7 ÅRS SPRINKLER-

ARBEJDESide 12

Med på job:

Læs videre påErhvervsakademi Dania i HadstenBliv energiteknolog på 2 år

og oplev et ak ivt studiemiljø mederfarne undervisere i Hadsten

Kontakt“Jeg har blandt andet tegnet principdiagrammerfor køleanlæg og varmegenvinding og dimensioneret

varmepumper, gaskedler og varmegenvindingssystemer”

”Jeg vil gerne have bedre jobmuligheder for at komme lidt op

job er inden forenergi”

–

BLIK OG RØR 6-2014 | 3

Foto

: Tho

mas

will

ads.

FAGBLADET BLIK OG RØR

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. juli.Forsidefoto: Ulrik Jantzen

LEDER

Der er igen godt gang i byggeaktivite-

terne over det ganske land. Efter flere

års tilbageholdenhed, er krisen ovre, og

Danmark er på vej ind i en ny periode

med øget forbrug, vækst, sund økonomi

og gang i beskæftigelsen.

Særligt i byggeriet og installationsbran-

chen er der god grund til at glæde. Det

viser de seneste opgørelser fra Danmarks

Statistik, som fortæller om både omsæt-

ningsfremgang, flere ansatte i byggeriet

og færre konkurser. Det er alt sammen

tegn på, at tingene bevæger sig i den

helt rigtige retning.

Også arbejdsgiverne i Tekniq er tilfred-

se med udviklingen. Det kan blandt andet

læses i fagbladet Dansk VVS, hvor såvel

organisationen og den medlemsvirksom-

heder udtrykker positive forventninger

til de kommende års mange bygge- og

anlægsaktiviteter.

I Blik- og Rørarbejderforbundet noterer

vi os med tilfredshed, at arbejdsgiverne

igen tjener gode penge. Det betyder

nemlig, at der er plads til at øge timeløn-

nen ude i virksomhederne, og dermed

opveje noget af det efterslæb, som gik

tabt under den økonomiske krise.

Arbejdsgiverne bør naturligvis huske

på, at VVS’erne var yderst tilbagehol-

dende ved de lokale forhandlinger under

den økonomiske krise. Nogle gik endda

så langt i bestræbelserne på at hjælpe

virksomhederne, at de indgik en aftale

om nedsættelse af lønnen. Den tilbage-

holdenhed og hjælp fra svendene var

med til at hjælpe mange virksomheder i

en svær tid.

En opgørelse over VVS’ernes lønudvik-

ling viser, at den gennemsnitlige VVS’ere

havde et reallønstab på 50.000 kroner i

perioden fra 2009 og frem til 2012. Og

selv om noget af tabet blev indhentet

igen i 2013, er der fortsat plads til for-

bedringer af timelønnen.

Situationen er nu en anden. Opsvin-

get er i fuld gang, og selv om mange

arbejdsgivere har interesse i at fastholde

krisesnakken, så viser de faktuelle tal

bare en anden virkelighed.

I Blik- og Rørarbejderforbundet mener

vi, at det er tid til at betale tilbage. Nu

hvor muligheden er der, bør arbejdsgi-

verne udvise taknemmelighed og værd-

sætte de ansatte med et markant løft af

timelønnen.

Max Meyer

Forbundsformand

TIL LØNSTIGNINGERDER ER PLADS

I Blik- og Rørarbej-derforbundet note-

rer vi os med tilfredshed, at arbejdsgiverne igen tje-ner gode penge. Det bety-der nemlig, at der er plads til at øge timelønnen ude i virksomhederne, og dermed opveje noget af det efterslæb, som gik tabt under den økonomiske krise.”

KORT NYT

Beregn ventilation på mobil Beskæftigelsesminister Mette

Frederiksen skærper tilsynet med

byggeriet af Metrocityringen efter

problemer med arbejdsmiljøet og et

højt antal arbejdsulykker.

Metrobyggeriet har store og vedva-

rende problemer med arbejdsmil-

jøet, og antallet af arbejdsulykker

i forbindelse med byggeriet af

Cityringen er en tredjedel højere

end gennemsnittet inden for bygge-

og anlægsbranchen. Derfor skærper

beskæftigelsesminister Mette Frede-

riksen nu tilsynet med arbejdet.

Siden byggeriet af Cityringens tun-

neller og stationer gik i gang i 2011

og frem til april i år, er der givet 358

reaktioner.

I Dronninglund i Nordjylland har man

netop indviet verdens største solfanger-

anlæg. Men den rekord får nordjyderne

ikke lov at beholde længe, nu barsler

Vojens Fjernvarme i Sønderjylland nem-

lig med et endnu større anlæg.

Mens anlægget i Dronninglund er på

37.000 kvadratmeter, så kommer det

nye anlæg i Vojens til at dække 52.500

kvadratmeter fordelt på 4.166 solfan-

gere. Vojens Fjernvarme har desuden i

forvejen 17.500 kvadratmeter solfange-

re, som blev installeret i 2012. Dermed

kan den sønderjyske by se frem til at

have godt 70.000 kvadratmeter solfan-

gere til at levere varme til forbrugerne.

Der er tale om et termisk solvarme-

anlæg, som udelukkende producerer

varme. Og da solfangerne naturligt nok

vil producere mest varme i sommermå-

nederne, hvor behovet for opvarmning

er meget lavt, bliver der i tilknytning til

solfangeranlægget etableret et enormt

bassin på 180.000 kubikmeter med

plads til 200 mio. liter vand, som skal

sikre, at varmen kan lagres til efterår

og vinter.

Projektet kommer til at koste 120

mio. kroner, og vil kunne dække varme-

behovet i 2.000 husholdninger.

Lindab Vent Tools samler alle Lindabs beregningsværktøjer i en og samme app, så

de komplicerede beregninger nu kan klares direkte fra en smartphone eller tablet.

Den nye app samler alle Lindabs beregningsværktøjer i en og samme app, så de

komplicerede beregninger af ventilationsprojekter nu kan klares direkte fra en

smartphone eller tablet. Det skal lette hverdagen for in-

stallatører, entreprenører og rådgivere.

App’en kan blandt andet beregne luftmængde, hastighed,

tryktab, dimensionering og isoleringsforbrug, samt kanal-

længde og forskydning på S-bøjninger og T-stykker.

Det skal lette arbejdet for entreprenører, rådgivere og in-

stallatører, som nu hurtigt kan finde svar på de komplekse

beregninger via den tablet eller smartphone, de alligevel

altid har ved hånden.

Lindab Vent Tools findes til både ioS og Android og kan

downloades gratis via iTunes og Google Play.

VOJENS FJERNVARME SÆTTER GLOBAL SOLREKORD

Holdet bag byggefilm.dk hentede en

sølvmedalje ved World Media Festi-

val med deres film og ”Tagrender og

nedløb”.

Filmen om “Tagrender og nedløb" i

kobber og zink indgår i en serie af

30 kortfilm om danske håndværk,

hvor erhvervsskolerne, lærlinge

under uddannelse, håndværkere og

andre med interesse for renove-

ring og restaurering får viden om,

hvordan vi bevarer bygningsarven

bedst muligt.

Idéen med byggefilmene opstod i

2009 som et modtræk til en oplevet

udvanding af de håndværksmæssige

discipliner, der gennem de senere år

har trængt sig ind på erhvervssko-

lerne. Projektet støttes økonomisk af

Realdania.

Se filmen på byggefilm.dk

INTERNATIONAL PRIS TIL FILM OM TAGRENDER OG NEDLØB

KONTROL MED METROBYGGERI SKÆRPES

4 | BLIK OG RØR 6-2014

BLIK OG RØR 6-2014 | 5

En revideret udgave af loven, med de seneste ændringer fra april

2014, er nu på gaden.

Reglerne for organisering af arbejdsmiljøarbejdet har stor be-

tydning for alle arbejdspladser i Danmark. Derfor er loven også et

vigtigt redskab i dette vigtige arbejde.

Pjecen er en uautoriseret udgave og

indeholder lovens tekst sat op på en

let overskuelig måde.

Ændringen præciserer arbejdsmiljø-

lovens anvendelsesområde i forhold

til psykisk arbejdsmiljø og overfører

reglerne om certifikat til arbejdsmil-

jøloven.

Lov om arbejdsmiljø koster 28,00 kr.

og kan bestilles på www.ambutik.dk

Antallet af arbejdsulykker i bygge- og anlægsbran-

chen skal ned. Derfor er der netop åbnet en hotline for

bygherrer, rådgivere og projekterende.

Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg, BAR

Bygge & Anlæg, har åbnet en hotline, hvor bygher-

rer, rådgivere og projekterende kan få rådgivning

og viden om at undgå arbejdsulykker, inden et byggeri

sættes i gang.

Hotlinen er et af initiativerne i Handleplan mod

arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, der

blev præsenteret tidligere i år. En handleplan med

50 konkrete initiativer til at bekæmpe arbejdsulykker, der er

udarbejdet af de centrale aktører inden for byggeriet.

Hotlinen kan kontaktes på hverdage mellem klokken 8.30 og

15.00 på 4080 1400 eller hotline@bar-ba.dk.

Det behøver ikke at tage flere dage at få svar på, om der er PCB i

vinduesfuger, gulvbelægninger, byggeaffald m.m. Ny analyseme-

tode giver svar på mængden af PCB i løbet af 20 minutter.

Med en helt ny, effektiv og konkurrencedygtig metode til screen-

ing for PCB tager det kun op til 20 minutter, før man ved, om der

er PCB i materialet i sådanne mængder, at der skal gøres noget

her og nu eller senere.

Hidtil har de fleste testmålinger for PCB i Danmark været gen-

nemført med GC/MS metoden. Metoden er meget nøjagtig men

også meget dyr, idet den kræver specialuddannet personale på

faste laboratorier til at udføre testene. Der går ofte derfor lang

tid før resultaterne er klar.

En ny testmetode fra Cami Miljø betyder, at det på stedet er

muligt at give svar på mængden af PCB inden for 20 minutter.

Læs mere på camimiljo.dk

Flere håndværkere vil læse videre til installatør. Både ud-

dannelsen som stærkstrømsinstallatør og som vvs-installatør

oplever stor fremgang i antallet af ansøgninger. Samlet

søger 18 procent ind på de to uddannelser i år i forhold til

sidste år, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Søgningen til uddannelsen som stærkstrømsinstallatør er

steget fra 72 til 87 personer, og det er en stigning på 21

procent. 40 personer har søgt om at blive optaget på uddan-

nelsen til VVS-installatør. Det er fire flere end sidste år.

Den to-årige installatøruddannelser giver udover gode job-

muligheder også mulighed for at læse videre til ingeniør.

Flere håndværkere vil være installatør

NY UDGAVE AF LOV OM ARBEJDSMILJØ

HURTIG ANALYSE AF PCB KAN GØRES PÅ STEDET

Hotline til kamp mod arbejdsulykker i byggeriet

6 | BLIK OG RØR 6-2014

KRÆFT AF SOL OG SODanerkendt som arbejdsskadeSkorstensfejer Jens Kaas havde et sår på næsen, som ikke ville hele. Det viste sig at være hudkræft fremkaldt af mange års arbejde i sol og sod. Med hjælp fra fagforeningen er Jens Kaas’ hudkræft nu anerkendt som en arbejdsskade.

AF

MA

LEN

E M

ØLG

AA

RD

FO

TO U

LRIK

JA

NTZ

EN.

ARBEJDSSKADESTYRELSENS BEGRUNDELSE: ”Vi vurderer, at du under dit arbejde

som skorstensfejer i perioden fra 1976

og frem har fået hudkræft, idet du har

været udsat for sod og sol.

Dine hudgener startede i 2012. Vi

finder derfor, at der er årsagssammen-

hæng mellem dit arbejde og udviklin-

gen af hudkræft.

Vi anerkender således din hudkræft

som en arbejdsskade efter fortegnelsen

over erhvervssygdomme punkt K.3.”

BLIK OG RØR 6-2014 | 7

KRÆFT AF SOL OG SODanerkendt som arbejdsskade

JENS KAAS HAR DET VARMT på det sorte

tegltag i den bagende sol. Han sveder un-

der uniformen og tørrer en hånd hen over

panden. Arbejdet som skorstensfejer er

skønt her i det nordsjællandske med ud-

sigt fra tagene over Vejby Strands grønne

marker, bakker og bølger i horisonten.

Især når sommersolen skinner. Skorstens-

fejer Jens Kaas har i flere år smurt sig

med solcreme faktor 50 om morgenen,

inden han kører på arbejde. For solen er

hård ved huden, når man arbejder ude

det meste af dagen. Men han var alligevel

ikke klar over, at den ligefrem kunne give

ham en arbejdsskade. Og uden en dygtig

hudlæge og hjælp fra fagforeningen havde

han måske heller aldrig fundet ud af det.

Jens Kaas kravler ned ad stigen og smi-

der den sorte jakke i græsset. Under bril-

lerne på næsen sidder et lyserødt plaster,

der beskytter arret efter en operation.

- Jeg er den første, der har fået en sol-

skade anerkendt på grund af mit arbejde,

siger skorstensfejeren, som sidste år fik

hudkræft af mange års udsættelse for sol

og sod.

- Det er anerkendt som en solskade,

fordi jeg har gået ude siden 1976. Og 80

procent af mit arbejde er faktisk ude i

solen.

For godt et års tid siden fik han et

lille sår på næsen på størrelse med et

knappenålshoved. Det ville ikke rigtig gro

sammen og blev ved med at bløde. Der

gik et års tid, og Jens Kaas tænkte ikke

videre over det, før han hørte i radioen,

at man skulle få det undersøgt, hvis et sår

ikke ville hele. Så han gik til sin læge, der

sendte ham til hudlæge.

”Du har hudkræft. Det er godartet, men

det skal opereres”, lød beskeden. Det

Jeg sætter pris på den dygtige

hudlæge, som kendte til lovgivningen og sørgede for at an-melde kræften som en arbejdsskade. Hun var overbevist om, at jeg fik det anerkendt. Og det gjorde jeg.”

Jens Kaas, skorstensfe jer.

havde den 55-årige skorstensfejer ikke

lige regnet med.

Hurtig hudlæge- Kræft er jo kræft, siger Jens Kaas,

selvom beskeden lød, at kræften ikke var

livstruende.

Hans tanker kredsede om, hvordan han

mon kom til at se ud efter operationen,

hvor kræften blev fjernet, og der blev lagt

nyt hud på siden af næsen. Her godt et

halvt år efter går han stadig med plaster

for at beskytte arret mod sol, sod og støv.

- Nu var min kræft heldigvis godartet.

Det betyder, at den som regel ikke spreder

sig, og hvis man bliver behandlet, så

kommer man over det, forklarer skor-

stensfejeren, som både opdagede kræften

ved et tilfælde og fik den anmeldt ved et

tilfælde.

- Min hudlæg Monika Gniadecka sagde

med det samme: ”Det er jo en arbejds-

Sagen om anerkendelse af Jens Kaas hudkræft som en arbejds-

skade er principiel. Sygdommen anerkendes på grund af mange

års udsættelse for kombinationen af sod og sol efter punkt K.3

i fortegnelsen af erhvervssygdomme. Jens Kaas har arbejdet

som skorstensfejer siden 1976 og har haft udendørs arbejde

i al slags vejr i 80 procent af tiden. I 2012 fik han diagnosen

hudkræft og blev opereret på næsens venstre side og har fået

påsat en hudlap. Arbejdsskadestyrelsen vurderer dog foreløbig,

at méngraden efter arbejdsskaden er mindre end fem procent.

Det betyder, at han ikke får udbetalt nogen godtgørelse for

varigt mén. Men méngraden tages op igen i november, da det

endnu er for tidligt efter operationen at vurdere varige mén.

skade. Fordi du går ude i solen så meget

af din tid. Selvfølgelig skal det anmeldes

som en arbejdsskade", husker Jens Kaas og

understreger:

- Jeg er glad for, at jeg havde hende. Hun

er knalddygtig, og jeg er glad for, at hun

stod fast på, at det var en arbejdsskade.

Hun sagde, det var solen, der har gjort det.

Og hun var sikker på, at jeg ville få det

anerkendt, fortæller skorstensfejeren.

- Så gik der et par uger, og så modtog

jeg sådan et digert værk fra Arbejdsskade-

styrelsen, jeg skulle udfylde, siger han og

viser papirstakkens tykkelse på 2-3 centi-

mer med tommel- og pegefinger.

Sygdommen anerkendtDerfor kontaktede Jens Kaas Blik- og

Rørarbejderforbundets lokale kredskontor

i Roskilde, som hjalp ham med at udfylde

papirerne og overtog sagsarbejdet. I marts

kom så afgørelsen fra Arbejdsskadesty-

relsen: Hudkræften i Jens Kaas ansigt

anerkendes som en arbejdsskade, fordi han

i sit arbejde har været udsat for sol og sod

siden 1976.

- Jeg er den første, der har fået det an-

erkendt på grund af mit arbejde. Grunden

til, at jeg gør noget ud af sagen, er hvis nu

der er en anden, som har hudkræft og ikke

er klar over, at man kan få det anerkendt

og måske få noget erstatning, hvis det er

slemt. Jeg er ikke gået efter erstatning –

det var ikke min hensigt, understreger Jens

Kaas og forklarer:

- Men bare det, vi har fået anerkendt

den er da et cadou. Jeg har ikke så meget

ud af det, men mine kolleger, som efter-

følgende kommer med et eller andet kan

gå tilbage til min sag og sige, der var en

skorstensfejer, som fik anerkendt hudkræft.

PRINCIPIEL AFGØRELSE

8 | BLIK OG RØR 6-2014

To VVS'ere måtte tænke kreativt, da arbejdsgiveren Jeudan ikke stillede hverken toilet eller bad til rådighed.

Måtte bruge kloak som

WCJEUDAN-SAG:

AF

JAN

BR

IKS,

AV

ISEN

.DK

39-årige Lars Alber måtte sammen med kollegaen bruge

kloakken som toilet på den byggeplads, han arbejdede på

som VVS'er. Der gik fire uger, før arbejdsgiveren stillede et toilet

til rådighed.

BLIK OG RØR 6-2014 | 9

Virksomheder skal nu bøde hårdere

for manglende toiletforhold på byg-

gepladserne.

I fire uger måtte københavnske

VVS'ere undvære toilet og bad på

arbejdspladsen. Landets største ejen-

domsselskab Jeudan havde nemlig

sparet skurvognen væk.

Men den går ikke. Sagen er blevet

afgjort ved Arbejdsretten, der har

tilkendt ejendomsselskabet Jeudan

en bøde på 20.000 kroner. Sagen be-

tyder, at der fremover vil blive bedre

toilet og bademuligheder, ikke bare

for VVS'erne, men også for andre fag-

grupper i byggebranchen.

- Arbejdsretten har førhen be-

tragtet de her sager om toilet- og

badeforhold som bagateller, men

den her sag lægger op til en markant

skærpelse af retspraksis, da det er

en ret stor bøde, der er blevet givet,

siger Dennis Schnell Lauritzen, der er

jurist i hovedforbundet LO.

Bødeniveauet i lignende sager har

tidligere ligget på 5-8.000 kroner.

Arbejdsgiverforeningen Tekniq mener

at bøden er for høj.

- Vi er kede af, at man mener der

skal straffes så hårdt. For generelt

er det svært for virksomheder som

Jeudan at få tilladelse af kommunen

til at opstille skurvogne, siger Torkild

Bang, underdirektør i arbejdsgiver-

foreningen, der repræsenterer 2.800

installationsvirksomheder.

Det er ikke første gang Jeudan

har forsømt arbejdsforholdene for

de ansatte. Indenfor de seneste to

år har Blik- og Rørarbejderforbundet

haft fem sager mod firmaet, der alle

drejede sig om manglende toiletfor-

hold.

Stort byggefirma sparer på toiletter til ansatte

Det var ulæk-kert, og vi følte,

Jeudan var ligeglade med os. Man føler sig som en polak nogle gange, når man arbej-der i det firma.”

Lars Alber, VVS’er

- VI MÅTTE LØFTE kloakdækslet og tisse

ned i kloakken.

39-årige Lars Alber var sammen med en

kollega ansat til at installere nye fjernvar-

mebeholdere i en række lejlighedskom-

plekser i det indre København.

Men da ejendomsfirmaet Jeudan ikke

havde sørget for hverken toilet, håndvask

eller bad, måtte de to VVS'ere bruge kloak-

ken som nødløsning.

Arbejdet foregik i små kælderlokaler, så

mens den ene borede huller i væggen til

nye rør, stod den anden ved siden af og

ladede vandet.

- Det var ulækkert, og vi følte, Jeudan

var ligeglade med os. Man føler sig som

en polak nogle gange, når man arbejder i

det firma, siger Lars Alber.

Sagen røg for Arbejdsretten, der gav

Jeudan en bøde på 20.000.

Spørg naboen om lovDe to havde flere gange påpeget de dår-

lige arbejdsforhold overfor arbejdsgiveren.

Men da der ikke skete noget, måtte de

slå sig til tåls med kloakken, eller de måtte

banke på hos naboen og spørge, om de

måtte låne toilettet.

Debat og nyheder på Avisen.dk på Face-

book - klik her og bliv ven med os nu

- Vi var møgbeskidte, og det er ikke rart

at gå op og spørge om et toilet, når man

ser sådan ud, fortæller Lars Alber.

Han tilføjer, at de to arbejdede på ak-

kord, og toiletbesøg blev betalt af egen

lomme.

Kun den ene må køreAlternativet var et toilet-skur på en byg-

geplads, der lå 1,6 kilometer væk.

En tur frem og tilbage i myldertiden ville

koste minimum en halv times akkordløn.

Det blev ikke nemmere af, at kun den

ene VVS'er havde lov at køre den bil, som

Jeudan havde stillet til rådighed.

- Jeudan går meget op i, at man ikke

låner sin bil ud. Men personalechefen

fra Jeudan sagde i retten, at man jo godt

måtte have passagerer med. Det vil sige,

hvis jeg skulle på toilet, så skulle jeg få

den anden VVS'er til at køre mig, og så er

der skåret en time gange to mand i ak-

korden, siger Lars Alber.

Intet badEfter fire uger stillede Jeudan en nærlig-

gende lejlighed til rådighed med toilet og

håndvask.

Men lejligheden manglede et bad, der

er obligatorisk ifølge både overenskomsten

og byggebekendtgørelsen.

- Man føler jo, at firmaet er ligeglad

med en, siger Lars Alber, og tilføjer:

- Det er da ulækkert, når man skal ud i

sin privatbil og køre hjem, og den så bliver

svinet til, fordi Jeudan heller ikke kan finde

ud af at stille et bad til rådighed, siger han.

Måtte bruge kloak som

Læs videre påErhvervsakademi Dania i Hadsten og bliv

og oplev et ak ivt studiemiljø mederfarne undervisere i Hadsten

Kontakt“Jeg har fået mere teori på, så det hele hænger mere

god forståelse for, hvorfor ledelsen gør som de gør. Det

kombineret med programmering fx som projektleder.”

eadania.dk

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET HENTER MILLIONER AF KRONER HJEM TIL MEDLEMMERNE:

OVERENSKOMSTBRUD FOR 9,5 MILLIONER KRONERSidste år hentede Blik- og Rørarbejderforbundet et stort millionbeløb hjem til forbundets med-lemmer i sager, hvor overenskomsterne ikke var blevet overholdt

DET ER IKKE ALLE arbejdsgivere, som er lige gode til at overholde overenskom-sten. Det viser opgørelsen over sager, som Blik- og Rørarbejderforbundet har ført i det fagretlige system i 2013.

Således hentede forbundet og de fire kredse 9,5 millioner kroner hjem til medlemmerne i sager, hvor de ellers var blevet snydt for deres overenskomst-mæssige rettigheder.

Derudover har Blik- og Rørarbejderfor-bundet hentet millioner af kroner hjem til medlemmerne i erstatninger efter arbejdsskader og manglende løn ved for eksempel konkurser hos Lønmodtager-nes Garantifond, som endda ikke er med i opgørelsen.

- Det overrasker os, at så mange arbejdsgivere ikke er bedre til at følge overenskomsten. I mange tilfælde ople-ver vi, at arbejdsgivere forsøger at omgå overenskomsten, hvis de kan slippe af sted med det. Og derfor bruger vi mange ressourcer på at forsvare overenskom-sten og sikre medlemmernes deres rettigheder, siger Stig Søllested, der er faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderfor-bundet.

Går den, så går denDe mange overtrædelser af overens-

komsten handler typisk om manglende løn, SH-betaling, feriepenge, pension, zonepenge, smudstillæg, uberettiget opsigelse, forkert sygeløn og manglende fratrædelsesgodtgørelse. Derudover er der også sager om kritik af kopisedler ved akkordarbejde samt sager om omgå-else af overenskomstens bestemmelser og social dumping.

Nogle sager kan klares lokalt. Det skyldes i nogle tilfælde, at arbejdsgive-ren har glemt at regulere taksterne i sit regnskabssystem, og de ansatte derfor typisk har fået for lidt i løn, feriepenge, pension m.v.

Sådan er det langt fra altid. I hoved-parten af sagerne er arbejdsgiverne nemlig ikke enige i påstanden om, at de ansatte er blevet snydt, og derfor må sagen gå sin videre gang i det fagretlige system. Ved brud på overenskomsten behandles sagen på et fællesmøde, hvor forbundet og arbejdsgivernes organisa-tion er repræsenteret.

- Mange af sagerne handler jo om overtrædelser, hvor ingen kan være i

tvivl om, hvad der står i overens-komsten. Men vi kan desværre

se en holdning hos nogle arbejds-givere, hvor de lige skal prøve, om

de kan spare nogle penge. Og det er faktisk lidt bekymrende, siger Stig Søllested.

I 2013 havde Blik- og Rørar-bejderforbundet knap 50

sager til behandling på et Fællesmøde.

– Det er vigtigt at køre de

I mange tilfælde oplever vi, at arbejdsgi-vere forsøger at omgå overenskomsten,

hvis de kan slippe af sted med det.”St ig Søl lested, Bl ik- og Rørarbejderforbundet

SAGSTYPERNår Blik- og Rørarbejderforbundet har

hentet penge hjem for brud på overens-

komsten, har sagerne typisk handlet om

manglende løn, SH-betaling, feriepenge,

pension, zonepenge, smudstillæg,

uberettiget opsigelse, forkert sygeløn og

manglende fratrædelsesgodtgørelse.

Derudover er der også sager om kritik af

kopisedler ved akkordarbejde samt sager

om overtrædelse af overenskomstens

bestemmelser om omgåelse af overens-

komsten og social dumping.

Opgørelsen indeholder ikke de mange

millioner af kroner, som Blik- og Rørar-

bejderforbundet også hiver hjem til med-

lemmerne i erstatninger ved arbejdsska-

dessager og LG-sager

ved konkurser.

her sager. Dels for at forsvare og opret-holde vores overenskomster, men også fordi sagerne kan virke præventive over for de arbejdsgivere, som bevidst forsøger

at omgå overenskomsten, forklarer Stig

Søllested.

ER DU OK?Du kan altid få tjekket

din lønseddel i kredsen, hvis du er i tvivl, om du får det, du har krav på.

BLIK OG RØR 6-2014 | 11

12 | BLIK OG RØR 6-2014

MED PÅ JOB:A

F M

ALE

NE

MØ

LGA

AR

D,

STO

RY

SEL

LER

FO

TO C

AR

STEN

IN

GEM

AN

N.

Sprinklerholdet på seks mand fra

L&H-Rørbyg,der har rammeentreprisen

på sprinklerarbejdet på Det Nye Universi-tetshospital i Århus.

Arbejdet med at opføre det 400.000 kvadratmeter store hospital varer syv år

BLIK OG RØR 6-2014 | 13

SPRINKLERARBEJDE

Sjakket fra L&H-Rørbyg er booket syv år ud i fremtiden. De seks VVS’ere står for at installere sprinkleranlæg i hele det 250.000 kvadratme-ter store nybyggeri, som bliver til fremtidens universitetshospital i Århus.

SELVOM SJAKKET FRA sprinklerfirmaet L&H-Rørbyg har været i gang

i et halvt år, så er de stadig kun lige begyndt på det store syvårs

projekt på en mark i Skejby. Her skal Det Nye Universitetshospital i

Århus stå færdig i 2019. Der var rejsegilde på den første bygning,

N1, i 2013. Og det er her, hovedparten af sprinklerfolkene går og

arbejder.

- Vi er stadig i opstarten, forklarer akkordholder Michael Jessen

fra det seks mand store sjak fra L&H-Rørbyg, som monterer høj-

trykssprinkler på hele sygehuset.

På grund af det gigantise byggeri, manglende beslutninger og

ændrede beslutninger, må sprinklerfolkene tilpasse deres arbejde

hele tiden.

- Der er en masse koordinering, siger Michael Jessen, mens vi

passerer en færdigmalet operationsstue, som netop har fået fræset

en lodret linje i væggen til en ny stikkontakt.

Her er der en maler, som kommer til at gøre sit arbejde om. Vi

går ud for enden af bygningen og ind i byggeelevatoren, som fører

os et par etager op.

- Jeg tror, vi har for 2.300 timer i akkorden. Og så har jeg skrevet

regninger for 800 oveni. Vi skriver ekstraregninger, når noget skal

vente eller laves om, fordi arkitekterne ikke helt har bestemt sig,

forklarer han om arbejdet, som måles op efter prislisten.

VandtågeanlægI sygehusets enorme teknikrum midt i bygning N1 står Henning

Søbjerg i en lift. Han forsøger at føre et stykke sprinklerrør, der

er bøjet flere gange, hen over alle andre rør i teknikrummet. En

besværlig tjans med armene løftet højt over hjelmen.

- Her i teknikrummet er det vores opgave at tilpasse vores rør

efter alt det andet. Vi har manglet noget afklaring her i teknikrum-

ÅRS Jesper Jørgensen monterer højtrykssprinkler på sengeaf-snittet på 7. etage.

Der skal meget

koordinering til mellem

etagerne og håndvær-

kerne.

14 | BLIK OG RØR 6-2014

MED PÅ JOB:

met. Så det her laver vi til akkordgennemsnittet, fordi det ikke er

klar, når vi kommer, forklarer sjakbajs Michael Jessen.

Han fortæller om den helt særlige opgave med det enorme sy-

gehus’ højtrykssprinkler anlæg, som er et af de første i Danmark

af den størrelse.

- Det er et vandtågeanlæg, det har et tryk på 130 bar. Det giver

en bedre dækning end et almindeligt sprinkleranlæg, som skulle

have mange flere sprinklerhoveder. Hele installationen skal tryk-

prøves med 200 bar, inden det tages i brug, siger han og tilføjer:

- Vi bruger et schweizisk pressesystem, hvor vi presser rørene

sammen med 700 bar. Det svarer cirka til, at maskinen trykker

med 17 ton.

En kompressor varmer op, og der lyder et ordentligt brag. På

etagen ovenpå står Michael Malling fra sprinklersjakket og smiler

ved et langt rør.

- Vi renser rørene med en svamp. Og så giver det lige et knald,

når den bliver skudt igennem, forklarer Michael Jessen og bliver

overdøvet af et brag.

- Det er utroligt, at gamle mænd kan blive ved med at synes,

det er sjov at skyde med sådan en, griner akkordholderen.

Kolleger og kammeraterVi træder igen ud i den orange byggeelevator, som rumsterer

op på 7. etage. Her skal der være sengeafsnit med udsigt over

marker og grønt græs på sygehusbygningernes tage. Jesper

Jørgensen står og bukker rustfri hydraulik rør til sprinkler-

anlægget. Her har Michael Jessen monteret hovedrøret til

sprinkleranlægget i loftet.

- Jeg arbejder for det meste sammen med en anden, så det,

jeg laver, ikke går i stå, når jeg går fra, forklarer sjakbajsen.

Overalt på etagerne er der en hyggelig tone, og der falder

flere fjollede bemærkninger mellem de forskellige håndvær-

kerre. Michael Jessen, som ud over at være akkordholder også

er VVS’ernes tillidsmand, får et klask i ryggen efterfulgt af:

”Hva så Jesus, lytter de til dig?”, fordi han igen har journalister

på slæb. Det var også ham, der var med til at starte VVS’ernes

strejke i foråret.

- Vi har det rigtig godt sammen. Det er helt vildt vigtigt,

at vi er gode kammerater, når vi skal gå sammen så lang tid.

Det er også rart, at vi har en kantine, hvor vi spiser sammen i

stedet for at sidde i hver sin skurvogn, smiler han.

OM DNU-BYGGERIET• Byggepladsen blev etableret i

2012

• I 2013 var der rejsegilde på den

første fløj N1

• Hele hospitalet skal stå færdig og

tages i brug i 2019

• Det Nye Universitetshospital be-

står af 250.000 kvadratmeter nyt

byggeri og 157.000 kvadratmeter

eksisterende hospital

• Byggehastigheden er 2.000-3.000

kvadratmeter per måned

• 1.200 bygningsarbejdere er i gang

samtidig, når aktiviteten er størst

• 40 entreprenører og endnu flere

underentreprenører.

Michael Jessen er akkord-holder for sprinklersjakket og tillidsmand på bygge-pladsen.

BLIK OG RØR 6-2014 | 15

VIS OS DIT ARBEJDE

VVS- og skorstensfejer-

faget byder på masser af

spændende opgaver og

udfordringer.

Løser du nogle anderledes

opgaver eller er du i gang

med en særlig udfordring,

er du velkommen til at

invitere dit fagblad med

på job.

Skriv til fagblad@blikroer.dk

eller kontakt fagbladet på

tlf. 36 38 36 38.

Der er smil, kammerat-skab og hyggelig tone

blandt kollegerne.

Michael Malling med kælenavnet ’Store’

skyder en svamp igen-nem rørene for at rense dem. Tydeligvis en sjov

opgave.

Se hvor du får rabat, når du er på fartenTag din telefon og gå ind på loplus.dk, så får du adgang til en mobil rabat- og fordelsguide. Her kan du også genbestille dit medlemskort, hvis du har mistet det.

BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT

TJEK LOPLUS.DK FØR DU HANDLER

Læs mere på loplus.dk/falck

Læs mere på loplus.dk/lalandia

Få hjælp på vejen, uanset hvad der er sket. LO Plus medlemmer sparer 25 % første år på Vejhjælp. Gælder kun nye kunder og kun det første år.

Vandleg i tropisk klima, sjove aktiviteter, og masser af familie hygge. Book på lalandia.dk – 9 % rabat med dit LO Plus Guldkort.

25 %RABAT

TRÆNGER BOLIGEN TIL AT BLIVE FRISKET OP?

Læs mere på loplus.dk/ppmestermaling

25 %RABAT

Få 25 % rabat på maling, tapet, pensler og andet malerrelateret tilbehør af højeste professionelle kvalitet hos PP Mestermaling.

FALCK HJÆLPER OGSÅ MED AT LAPPE DIT DÆK?

9 %RABAT

SOMMERFERIE I LALANDIA

FÅ NY ENERGI TIL LO PLUS SÆRPRIS

Læs mere på loplus.dk/trefor

Som LO Plus medlem får du nu ekstra gode priser på el og natur- gas hos TREFOR og abonnement til kun 10,42 kroner/md*

*Opkræves på årsbasis.

energi til fremtiden

SÆR-PRIS

2088 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 06M.indd 1 22/04/14 10.20

BLIK OG RØR 6-2014 | 17

SPAR PENGE PÅ FORÅRETS OG SOMMERENS AKTIVITETER:

Rabat på rutsjebaner, hoteller og haveredskaber

Forår og sommer indbyder til sjove eventyr for hele familien. Men det kan let blive en dyr fornøjelse, hvis hele familien skal på udflugt. Brug dit LO Plus fordels- og rabatkort og få rabat i både forlystelsesparker og på ferieophold.

Legoland er altid er et besøg værd – både

som voksen og barn. Og med dit LO Plus

kort får du et særdeles godt tilbud. Tager

du familien med i parken inden 30. juni

og igen fra den 17. august til 2. november

er prisen 199 kr. pr. person for op til seks

personer. Hvis du og familien ønsker at

besøge Legoland i perioden 1. juli til 15.

august, er prisen 249 kr. pr. person. Du

sparer altså op til 35 procent.

Bakken med over 100 år på bagen er

også leveringsdygtig i underholdning

i topklasse, og her får du også rabat.

Adgangen er gratis, og hele familien får

25 procent rabat på turbånd. Du skal bare

huske at bestille dem på forhånd på lop-

lus.dk/bakken.

Vil I prøve noget ud over det sædvan-

lige, kan I vælge at tage til Hansa Park i

Tyskland. Parken ligger kun 45 minutter

fra Puttgarden, og her venter en dag med

fantastiske shows, vilde forlystelser og

sjove børneoplevelser. Med LO Plus får du

en superpris hele sæsonen. En 1-dagsfær-

gebillet med Scandlines og indgang for 6

personer koster kun 795 kr.

Weekend eller ferieophold? Overvejer du at tage et weekendophold i

Danmark eller en ferie i udlandet, kan du

også få gode rabatter med dit LO Plus kort.

Du kan få 19 procent rabat på Best

Available Rate hos Best Western Hotels

22 hoteller i Danmark og mere end 4.200

hoteller i hele verden. Går rejsen til Skan-

dinavien, får du rabat til en række hoteller

i Danmark, Norge og Finland.

Er I til det hyggelige sommerhusliv i

Danmark, giver Dansommer 10 procent

rabat på opholdet.

Rette redskaber til haven Foretrækker du en tur i haven, eller plan-

lægger du en renovering af huset, kan du

få 12 procent rabat i Optimera byggecentre.

Se alle mulighederne for rabat på www.

loplus.dk. Her kan du også tilmelde dig LO

Plus’ ugentlige nyhedsbrev, der indeholder

ekstra gode tilbud og info om nye steder,

hvor du kan få rabat.

SLIP FOR BØDESTRAF VED MOBILSNAK I VAREBILENHvis du bliver snuppet med mobilen i hånden, mens du kører, får du en bøde

på 1500 kroner. Samtidig øger håndholdt mobilsnak i varebilen risikoen for

ulykker.

Derudover skal du generelt være opmærksom og udvise agtpågiven-

hed i trafikken, uanset om du ikke har mobilen i hænderne, når du

snakker i den under kørslen.

- Danske undersøgelser viser, at op mod hver tredje ulykke

i trafikken skyldes uopmærksomhed, og i den forbindelse er

håndholdt mobilsnak én af de værste syndere. Det er ikke alene

farligt, men kan også blive dyrt at tale i håndholdt mobil under

kørslen, siger Torben Lund Kudsk fra FDM.

Der er flere muligheder for håndfri mobiltelefoni i varebiler. En mulighed

er at anskaffe et headset med bluetooth og en funktion, som automatisk tager

telefonen ved opkald. Samtidig kan du anskaffe en konsol til mobiltelefoner,

som f.eks. kan sættes fast med sugekop på instrumentbrættet.

2. Din mobil skal under hele

kørslen være placeret f.eks.

i en holder på instrument-

brættet, i din brystlomme

eller i en konsol mellem

sæderne.

REGLER FOR MOBILSNAK UNDER KØRSEL

1. Når du kører bil, må du ikke

samtidig bruge håndholdt mobil.

3. Du må f.eks. ikke

tjekke SMS’er eller

opkald, indtaste

adresser i GPS-

funktionen eller

foretage opkald.

18 | BLIK OG RØR 6-2014

FERIEGARANTI OPTAGET

Følgende firmaer er

blevet optaget,enten i DS

Håndværk & Industri,

Tekniq eller Dansk Industri,

og er derfor omfattet af

feriekortordningen med

garanti for feriepenge.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

Viteq A/S

Ringager 8

2605 Brøndby

Cvr.nr. 28869754

1.marts 2014 - Tekniq

KREDS SYDJYLLAND-FYN

Fyns Varme & Energiservice

Skovballevej 98

5700 Svendborg

Cvr.nr. 34477906

10. marts 2014 – DS

Jysk Mobilvarme ApS

Krøjgårdvej 23

7400 Herning

Cvr.nr. 32782833

25. marts 2014 – DS

Den Jydske Smed ApS

Trehøjevej 15

7200 Grindsted

Cvr.nr. 35801421

01. april 2014 – DS

Hymøller VVS ApS

Skolesvinget 42

8700 Horsens

Cvr.nr. 32307221

01. april 2014

Birkholm VVS

Industrivej 18

5492 Vissenbjerg

Cvr.nr. 14425306

01. juli 2014 – tekniq – Medlem

af DS indtil 30. juni 2014

KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

Ragner VVS ApS

Kastaniehaven 3

2670 Greve

Cvr.nr. 29512108

01. marts 2014 – Tekniq

Habo VVS & Varmeteknik

Rugvænget 7

3600 Frederiksund

Cvr.nr. 21817694

10. marts 2014 – DS

Urhøj ApS

Urhøjvej 12

4480 Store Fuglede

Cvr.nr. 35827129

22. april 2014 – DS

Blikkenslager Kim Kolbe

Sølvagervej 1

4534 Hørve

Cvr.nr. 13814309

01. juli 2014 – medlem af DS

indtil denne dato.

KREDS KØBENHAVN

Andersens´s VVS Teknik

Torsvang 99

2800 Kgs. Lyngby

Cvr.nr. 26369916

01. april 2014 - Teknig

FERIEGARANTI OPHØRT

I følgende firmaer er

feriegarantienophørt.

Medlemmer der har

arbejdet

i firmaerne skal have

udstedt feriekort.

KREDS NORDJYLLAND-MIDT

J. Søndergaard Thomasen

Oktobervej 53

8210 Aarhus V

Cvr.nr. 56815619

25. marts 2014 – DS

Julles VVS

Nygårdsvej 7

9600 Aars

Cvr.nr. 81237611

31. marts 2014 – Solgt til Nyrup

Smeden

MHN VVS Teknik ApS

Bonderup Østergade 5

9690 Fjerritslev

Cvr.nr. 34453233

31. marts 2014

Saltum Smede & VVS A/S

Søndergade 31

9493 Saltum

Cvr.nr. 10144698

30. april 2014 – Tekniq –

Konkurs

Brøndum Stål ApS

Industrivej 29

8800 Viborg

Cvr.nr. 32878644

31. december 2014 – Tekniq –

Skifter til DI.

KREDS SYDJYLLAND - FYN

Sand VVS ApS

Kronprinsensgade 65

6700 Esbjerg

Cvr.nr. 30800524

31. marts 2014 – Ophør

Jøno Montage

Ribevej 14

6670 Holsted

Cvr.nr. 30015371

31. december 2013 – DS

Jan Hymøller

Skolesvinget 42

8700 Horsens

Cvr.nr. 14120041 - Tekniq

Virk.omlægning stiftet APS

VVS Fl. Holst

Musvågevej 213

5210 Odense NV

Cvr.nr. 14662707

31. december 2013 – Tekniq -

Ophør

KREDS SJÆLLAND – BORNHOLM

Urhøj Smedje ApS – Konkurs

Krogvejen 40

4281 Gørlev Sjælland

Cvr.nr. 2884382

07. marts 2014 – DS

KREDS KØBENHAVN

Rørbech VVS

Valby Tingsted 9,1

2500 Valby

Cvr.nr. 25681811

Få information fra Blik og Rør I DIN MAILBOKS

Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev, og få

flere nyheder fra forbundet samt informatio-

ner om møder, kurser og faglige aktiviteter

direkte i din mailboks. Blik og Rørs Nyheds-

brev er et elektronisk nyhedsbrev, som er

målrettet med nyheder og informationer til

forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljørepræsen-

tanter, akkordholdere m.m. Alle medlem-

mer og øvrige interesserede er naturligvis

velkommen til også at modtage Blik og Rør

Nyhedsbrev, som udkommer en til to gange

hver måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbundets

hjemmeside

www.blikroer.dk. Klik ind på menupunktet

Nyheder, hvor du finder skemaet for tilmel-

ding til Blik og Rør Nyhedsbrev.

18 | BLIK OG RØR 6-2014

Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk

KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk

ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds København kbh@blikroer.dkByggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Blik- og Rørarbejderforbundet

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

BLIK OG RØR 6-2014 | 19

PensionDanmark modtog hæder for sine investeringer i ejendomme og infra-struktur ved prisuddeling i München.

Ved IP Real Estate Global Awards, som hvert år uddeler priser i 21 kategorier blandt institutionelle investorer fra hele Europa, vandt PensionDanmark i kate-gorierne ”Best Infrastructure Strategy” og ”Best Sustainability Strategy”.

PensionDanmark har som målsætning, at 20 procent af formuen skal være investeret i ejendomme og infrastruktur. Det gælder fx vindmølleparker og ejen-domme med høje krav til miljømæssig bæredygtighed.

Investeringerne i infrastruktur er det seneste år udbygget med nye investerin-ger i britiske vindmølleparker, et biomassefyret kraftværk i England og gasinfra-struktur i Holland. Til ejendomsporteføljen er føjet investeringer i bl.a. FN-Byen, domicilbyggerier for MT Højgaard, NCC, Alfa Laval og Semco Maritime samt boligbyggerier i Aarhus, Vejle og København.

Op mod hver femte dansker har proble-

mer med at finde vej i ”sundhedsjung-

len”. Det konkluderer forskere fra Aarhus

Universitet i et nyt studie af befolkningens

såkaldte sundhedskompetence.

For medlemmer af Blik- og Rørarbejder-

forbundet med pensionsordning i Pensi-

onDanmark er der hjælp at hente. De har

nemlig adgang til en telefonrådgivning,

der bl.a. indeholder en guide til sundheds-

væsenet. Her kan medlemmerne f.eks.

ringe og få vejledning om ventetider og

frit sygehusvalg, genoptræning, medicin-

tilskud og klageprocedurer.

- Det kan være vanskeligt at overskue

de muligheder og rettigheder, man har

som patient i sundhedsvæsenet. Derfor

kan medlemmerne ringe og spørge os til

råds. Og vi kan f.eks. hjælpe, hvis man har

svært ved at forstå, hvad der står i et brev

fra sygehuset, siger sygeplejerske Pia Wil-

lers Lauersen, Falck.

Telefonrådgivningen i PensionDanmark

giver desuden medlemmerne mulighed

for at tale med en psykolog eller en mis-

brugsrådgiver.

Alle medlemmer med pensionsordning

i PensionDanmark - herunder også ledige,

syge, førtidspensionerede og pensionerede

- kan få telefonrådgivning på tlf.: 7010 0806.

Guide til sundhedsvæsenetHer kan medlemmerne få vejledning om

muligheder, rettigheder og regler i det of-

fentlige sundhedsvæsen. De kan ringe alle

hverdage mellem kl. 8 og 21.

Pension: Få hjælp til at finde rundt i sundhedsvæsenet

INTERNATIONAL ANERKENDELSE TIL PENSIONDANMARK

20 | BLIK OG RØR 6-2014

GANESH DRØMTE OM at komme hjem til

landsbyen i Nepal som en rig mand og

bygge et stort hus til sin mor. Den unge

mand var bare 16 år, da hans forældre

betalte en mindre formue til en rekrutte-

rings-agent, for at Ganesh kunne få et job

i byggeindustrien i den rige oliestat Qatar i

Den Arabiske Golf.

Her skulle han være med til at bygge

den nye by, der skal bruges til de kom-

mende verdensmesterskaber i fodbold

i 2022. Men efter bare to måneder i

Qatar blev liget af Ganesh sendt retur til

forældrene. Den raske og stærke dreng

var død af et hjertetilfælde, sagde hans

arbejdsgivere.

Dermed skrev Ganesh sig ind i en dyster

statistik. Ifølge avisen The Guardian er 44

nepalesiske migrantarbejdere i Qatar døde

på bare to måneder fra juni til august i år.

Over halvdelen af dem er officielt døde af

hjertetilfælde.

Ganesh var én af mange tusinder mi-

grantarbejdere fra det sydlige Asien – især

Nepal og Indien – som arbejder i Qatar

under slavelignende forhold i 50 graders

varme. De er med til at bygge de byer,

hoteller, lufthavne, motorveje og stadi-

ons, som skal bruges af verdens bedste

fodboldspillere og deres fans til verdens-

mesterskaberne om ni år.

Allerede nu arbejder der 1,2 millioner

migrantarbejdere i Qatar. I årene frem til

2022 regner man med, at yderligere en

halv til en hel million migrantarbejdere

kommer til.

Moderne slaveriDen internationale, faglige sammenslut-

ning IFS kalder forholdene i Qatar for

moderne slaveri og tvangsarbejde. Og

organisationen vurderer, at op mod 4.000 AF

LEN

E FR

ØS

LEV,

ULA

ND

SSEK

RET

AR

IATE

T. F

OTO

: H

UM

AN

RIG

HTS

WA

TCH

/S

AM

TA

RLI

NG VM-stadions i Qatar by gges af slavearbejdere

I oliestaten Qatar tvinges tusindvis af migrantarbejdere fra Nepal og Indien til at arbejde under slavelignende vilkår i 50 graders varme. Det er dem, der lægger alle stenene til prestigebyggerierne til VM i fodbold i 2022.

Qatar har 2 millioner indbyggere og hele 1,2 millioner migran-tarbejdere. Byggeri-erne til VM i fodbold i 2022 ventes at trække mellem en halv og hel million flere til.

BLIK OG RØR 6-2014 | 21

VM-stadions i Qatar by gges af slavearbejdere

OVERTRÆDELSER AF RETTIGHEDER

Den internationale, faglige sammenslutning

IFS har udpeget seks områder, hvor arbej-

dernes internationale rettigheder bliver

overtrådt:

• Agenter og sponsorer udsteder falske

løfter om typen af arbejde

• Arbejdsgivere overtræder forpligtelser om

løn og arbejdsvilkår

• Kontrakter med migrantarbejdere bliver

ikke respekteret i Qatar

• Arbejdere sætter sig i gæld til høje renter

hos rekrutterings-agenter og pengeudlånere

• Arbejdsgivere tilbageholder migranternes pas

• Arbejdere er tvinges til at bo i overbefol-

kede lejre og nægtes at etablere fagfor-

eninger.

Kilder: IFS, The Guardian, Al Jazeera, The Ex-

press, Deutsche Welle, Middle East Online.

QATAR OG FODBOLD-VM

• Der bor 2 millioner statsborgere i Qatar

• Dertil kommer 1,2 millioner migran-

tarbejdere, der udfører næsten alt

manuelt arbejde i landet.

• Frem til VM i fodbold 2022 skal der

investeres 100 milliarder dollar i ny

infrastruktur.

• Der skal bygges en helt ny by, Lusail

City, 10 nye stadions, et finale-stadion

til 90.000 tilskuere, en ny lufthavn og

nye vejanlæg.

• Det ventes, at der til arbejdet skal

bruges yderligere mellem en halv og

en hel million migrantarbejdere.

• Vilkårene for migrantarbejdere i Qatar

er de samme i blandt andet Saudi-

Arabien, Forenede Arabiske Emirater,

Kuwait og Malaysia.

QATARSAUDI-ARABIEN

KUWAIT

ABU DHABI

OMAN

IRAN

Migrantarbejderne i Qatar bor – ligesom i mange andre lande – stuvet sammen i lejekaserner og arbejdslejre, som de lejer af arbejdsgiverne.

22 | BLIK OG RØR 6-201422 | BLIK OG RØR 3-2014

INTERNATIONALE BYGNINGSARBEJDERE GIVER FIFA DET RØDE KORT

Den internationale sammenslutning af træ og bygningsarbejdere i BWI er

så fortørnet over de slavelignende arbejdsforhold, som migrantarbejdere i

Qatar udsættes for, at de kræver handling.

Organisationen har gennem flere år fulgt forholdene for de bygningsar-

bejdere, som opfører stadions i de lande, som afholder internationale

mesterskaber. Og særligt forholdene i Qatar er de rystende, at de har

forsøgt at gå i dialog og få den internationale fodboldsammenslutning FIFA

til at gribe ind.

Det er ikke lykkedes. Faktisk afviser FIFA at gøre noget som helst, og der-

for har BWI iværksat en kampagne, hvor de giver FIFA det røde kort.

Læs mere om kampagnen på www.bwint.org

arbejdere vil dø ligesom Ganesh inden

for de næste ni år på grund af de horrible

vilkår på byggepladserne til fodbold-

eventyret.

- På trods af mere end to års dialog

med FIFA (den internationale fodboldorga-

nisation) og Qatar, er der ikke taget nogen

reelle skridt til at garantere arbejdernes

fundamentale rettigheder, som de er

sikret i international lovgivning, siger

generalsekretær i IFS, Sharan Burrow.

Den britiske avis The Guardian har i en

række artikler afsløret, at migrantarbej-

dere i Qatar

• arbejder 12 til 15 timer om

dagen uden pauser

• ikke får deres løn

• ikke får mad

• nogle gange ikke får drikkevand

• bor mange sammen i faldefærdige

rottereder

• ikke får hjælp under sygdom

• får inddraget deres pas

• ikke kan få lov til at finde andet

arbejde eller rejse hjem

• dør af ’hjertetilfælde’ i hundredvis

Krav om indgribenForholdene for arbejderne i Qatar har ført

til mange protester i Vesten. Organisatio-

ner for menneskerettigheder, international

fagbevægelse, FN og fodboldsspillernes

internationale organisation har krævet,

at landets myndigheder skrider ind og

forbedrer forholdene.

- Regeringen i Qatar er nødt til at tage

ansvar for migrantarbejderne i landet.

Først og fremmest ved at samarbejde med

ansvarlige rekrutterings-firmaer for at sikre

en etisk rekruttering af arbejdere. Der er

behov for love, der sikrer arbejdernes ret

til at danne fagforeninger og afvise at

påtage sig farligt arbejde, mener Sharan

Burrow fra IFS.

FIFA, den internationale fodboldorgani-

sation, har udtrykt ”bekymring” og lovet

at tage sagen op med Qatars myndighe-

der. Men FIFA’s præsident Sepp Blatter har

afvist, at organisationen kan gøre noget

ved migranternes forhold.

Og forbedringer ser ud til at have lange

udsigter. For problemerne for migrantar-

bejderne opstår i et uigennemskueligt net

af underleverandører, rekrutterings-firmaer

og bolighajer, der har let spil på grund

af Qatars ældgamle beduin-regler om, at

arbejderne skal sponsoreres af en arbejds-

giver for at få et visum.

BLIK OG RØR 6-2014 | 23 BLIK OG RØR 3-2014 | 23

DE GAMLE BEDUIN-REGLER med navnet

Kafala stammer oprindeligt fra traditio-

nerne for arabisk gæstfrihed. Reglerne

skulle sikre, at arbejderne blev beskyttet

af arbejdsgiveren. Men i dag er det lige

det modsatte, der sker.

For at få visum til Qatar skal migran-

tarbejderne nemlig ’sponsoreres’ af en

arbejdsgiver.

Og som sponsor – kafeel – får arbejds-

giveren fuld råderet over arbejderne. Han

kan selv bestemme lønnen… og om han

vil udbetale lønnen. Han bestemmer hvor

mange timer, der skal arbejdes. Hvordan

der skal arbejdes. Hvor arbejderne skal bo.

Sponsoren kan også nægte arbejderne

at sige det hårde job op og finde et andet.

Og hvis arbejderne vil rejse hjem til deres

familier igen, skal de først have tilladelse

af sponsoren til at rejse ud af landet.

Dybt forgældedeMigrantarbejderne i Qatar kommer ofte fra

fattige landbrugsområder i Nepal og Indien.

I deres hjemlande bliver de lovet gode job

og høje lønninger af rekrutterings-agenter,

der dog først lige skal have mellem 1.000

og 10.000 dollar for at skaffe kontakt til en

’sponsor’ i Qatar. Så mange penge har de

færreste. Så ofte er arbejderne nødt til at

låne pengene til skyhøje renter på op til 35

procent.

Men løfterne om job til en god løn, der

kan betale de dyre lån tilbage, bliver sjæl-

dent indfriet.

Fagforeninger er forbudtSponsoren inddrager som noget af det

første arbejdernes pas. Det betyder, at de

ikke kan færdes andre steder end mellem

arbejdspladsen og de uhumske lejekaser-

ner og arbejdslejre, som sponsoren lejer

ud til arbejderne.

Det er almindeligt at arbejde 12-15

timer hver dag, og ofte sørger sponsoren

bare for et enkelt måltid mad om dagen.

Det er forbudt for migrantarbejdere

at organisere sig i fagforeninger eller på

anden måde forbedre vilkårene. Og det

har fået den nepalesiske ambassadør til at

kalde forholdene ”et åbent fængsel”.

Nogle arbejdere forsøger at stikke af.

Men bliver de fanget af politiet uden pas,

risikerer de at blive sat i fængsel. Enkelte

af arbejderne har held til at opsøge deres

lands ambassader i håbet om, at de vil

hjælpe dem til at komme hjem.

FN’s internationale arbejdsorganisation

ILO har opfordret Qatar til at ophæve

Kafala-systemet og kalder migrantarbej-

dernes forhold for ”tvangsarbejde”.

Gamle regler STAVNSBINDER

migranterMigranterne i Qatar er stavnsbundet til arbejdsgiverne under slavelignende forhold. Det skyldes ældgamle beduin-regler. Oprindeligt skulle de sikre beskyttelse. I dag virker reg-lerne helt omvendt. Oven i skylder mange migranter formuer til lånehajer.

BLIV KLÆDT PÅ TIL DE LOKALE FORHANDLINGERUdover ovenstående tal og argumenter, er der inspiration

og gode tips at hente i pjecen

”Lokalforhandlinger”, som tidligere er ud-

sendt sammen med fagbladet. Her

bliver du og kollegerne klædt på til

de lokale forhandlinger ude i virksomhe-

derne.Pjecen kan bestilles i flere eksem-

plarer i Blik- og Rørarbejderforbundets

kredse, ligesom den frit kan downloades

på forbundets hjemmeside på

www.blikroer.dk/lokalforhandlinger

5 STÆRKE TILLOKALFORHANDLINGERNE

Efter en række år med beskedne lønstigninger i byggeriet, er der igen god grund til optimisme. Mange store anlægsopgaver giver øget beskæftigelse, og går det godt for branchen, bør det natur-ligvis også smitte positivt af på lønnen.Her er 5 stærke argumenter til at få hævet lønnen i forbindelse med de lokale forhandlinger i VVS-branchen.

FREMGANG I BYGGERIETS OMSÆTNING Omsætningen stiger i bygge- og anlægsbranchen. Således var omsæt-

ningen i årets første kvartal ca. 1,1 mia. kr. højere end i 1. kvartal 2013.

I følge Danmarks Statistik landede bygge- og anlægsbranchens omsætning

på hjemmemarkedet i årets første kvartal på 38,6 mia. kroner, og med en

stigning på 2,9 procent i forhold til første kvartal sidste år, er 2014 startet

langt bedre i bygge- og anlægsbranchen end 2013 gjorde.

Stormskader og en mild vinter er blandt årsagerne til,

at ordrebøgerne er tykkere end sidste år ved

samme tid.

FLERE ANSATTE I BYGGERIETDen øgede omsætning

smitter også positivt af på antallet

af beskæftigede i byggeriet. I følge

Danmarks Statistiks seneste offent-

liggjorte tal for beskæftigelsen i første

kvartal var der i gennemsnit for kvarta-

let beskæftiget 118.015 lønmodtagere i

bygge- og anlægsbranchen. Det er 5.200

personer flere end i første kvartal sidste år.

Antallet af ledige VVS- og blikkenslagere

er også faldet i samme periode. Således

er andelen af ledige i VVS-branchen faldet

til 6,7 procent ved udgangen af marts,

mod 8,7 procent ved samme tid i 2013.

FÆRRE KONKURSER I VVS-BRANCHEN Antallet af konkurser falder i VVS-branchen. Ifølge

Danmarks Statistik var der således kun 10 konkurser

i årets første kvartal mod 16 på samme tid i 2013. Det er et

fald på næsten 40 procent. Arbejdsgiverne i Tekniq forven-

ter, at antallet af konkurser vil falde yderligere, hvilket kun

understøtter argumentet om øget omsætning og bedre

tider i VVS-branchen.

1

2

35

4 ARBEJDSGIVERNE ER TILFREDSEOgså arbejdsgiverne i Tekniq ser lyst

på fremtiden. I arbejdsgivernes fagblad

Dansk VVS forudser de problemer med at rekrut-

tere den fornødne arbejdskraft forud for et kom-

mende opsving. Samtidig beskriver de, at den nye

overenskomst på VVS-området indebærer ”kun

meget begrænsede omkostningsstigninger”.

Dette er blot endnu et argument for, at der er

plads til lønstigninger, efter flere års løntilbage-

holdenhed i VVS-branchen.

2014

Tips og inspiration

LokaLforhandLinger

Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag