OK 2014: Vagtordning til skorstensfejerne

OK 2014: Forlis på VVS-området04 |

09 |

Forsvar din overenskomstMICHAEL FÅR BÅDE SVENDEBREV OG STUDENTERHUE

08 |

12 |

Chokprognose:Langt flere end frygtet har mistet dagpenge03 |

22 |

Med på job: ET TÅRN

BEKLÆDT MED ZINK

100 års jubilæum: Fornem hyldest til de høje hatte

BLIK RØRFAGBLADET BLIK OG RØR NR. 09 2014

14

15 LO PLUS FYLDER 10 ÅR06 10 ARBEJDSSKADESTYRELSEN

FANGET I SJUSKER DU DANMARKS DYGTIGSTE VVS-LÆRLING?

2 | BLIK OG RØR 9-2014

Foto

: Tho

mas

will

ads.

FAGBLADET BLIK OG RØR

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Max MeyerRedaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dkDesign og produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 1. oktober.Forsidefoto: Michael Bo Rasmussen,Baghuset

LEDER

I Blik- og Rørarbejderforbundet har vi

gjort opmærksom på det før, og vi gør

det gerne igen. De forringelser af dag-

pengene, som den tidlige regering stod

bag, er hamrende uretfærdige.

Ikke nok med at dagpengeperioden

blev halveret fra 4 til 2 år. Muligheden for

at optjene retten til nye dagpenge blev

også strammet gevaldigt, og den kom-

bination har været katastrofal for rigtig

mange mennesker.

Bag skrivebordene på Christiansborg

forventede politikerne, at forringelserne

kun ville ramme nogle få tusinde ledige.

Alle i dag ved nu, at det på ingen måde

holder stik.

Tal og prognoser fra A-kassernes Sam-

virke har chokkeret gang på gang, og nu

viser det sig, at 60.000 mennesker frem

til udgangen af 2015 vil miste retten til

dagpenge. Deriblandt også flere hun-

drede VVS’ere og skorstensfejere. Det er

skræmmende.

Men det mest skræmmende er nu, at

de politikere, som med deres forringelser

har sendt mange tusinder mennesker

og familier i økonomisk uføre, ikke viser

den fornødne interesse i at rette op på

tingene.

I Blik- og Rørarbejderforbundet er vi

godt klar over, at socialdemokraterne har

arbejdet for en række andre tiltag, nu

hvor de radikale regeringsfæller ikke er

til at hugge og stikke i.

Det er dog ikke ensbetydende med, at

vi som fagforbund vil acceptere tingenes

tilstand. Det er vores kolleger, som er

ofrene for forringelserne af dagpenge, og

derfor vil vi uanset regeringens partifarve

kæmpe for at få tingene ændret.

Senest er SF og Enhedslisten blevet be-

skyldt for at kravle op i lianerne. Debat-

ten om, hvem der kravlede op i lianerne

først, skal vi undlade at kommentere på.

I Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer

vi hellere til, at alle gode kræfter finder

vej ned til forhandlingsbordet og kommer

i arbejdstøjet.

Ved samme lejlighed kunne man jo

invitere Dansk Folkeparti med. De lagde

jo som bekendt de afgørende stemmer

til forringelserne tilbage i 2010. Og ved

at have dem med ved bordet, vil det

jo hurtigt vise sig, om partiet er klar til

indrømmelser, eller om de bare udnytter

den aktuelle situation til at score nogle

billige point hos vælgerne.

DER ER BEHOV FOR ENDAGPENGEREFORM – NU

Det mest skræm-mende er nu, at de

politikere, som med deres forringelser har sendt man-ge tusinder mennesker og familier i økonomisk uføre, ikke viser den fornødne interesse i at rette op på tingene

Max Meyer

Forbundsformand

BLIK OG RØR 9-2014 | 3

DER ER BEHOV FOR EN Langt flere end frygtet harLEDIGE LADES I STIKKEN TRODS CHOK-PROGNOSE:

Mere end 60.000 ledige vil miste deres dagpenge inden udgangen af 2015. Prog-

nosen peger på akut politisk handling, men politikerne svigter igen de ledige.

NÆSTEN 10.000 LEDIGE har mistet dag-

pengene i årets første seks måneder. Det

er langt mere end forventet, og ifølge en

ny prognose fra A-kassernes Samvirke vil

mindst 60.000 arbejdsløse have mistet

dagpengeretten ved udgangen af næste

år.

Men selv om tallene understreger

behovet for et politisk indgreb, afviser

regeringen at lave en dagpengereform

og redde de mange ledige, som hældes

ud af dagpengesystemet.

Både Helle Thorning-Schmidt (S) og

Margrethe Vestager (R) afviser katego-

risk forud for efterårets finanslovsfor-

handlinger enhver snak om at ændre på

den dagpengereform, som blev vedtaget

af den tidligere VK-regering.

Fagbevægelsen i oprørBlik- og Rørarbejderforbundet og store

dele af den øvrige fagbevægelse mener

sammen med Enhedslisten og SF ikke, at

man kan sidde de nye tal overhørig. De

ønsker et indgreb her og nu, og vil ikke

vente til udgangen af 2015, hvor den ny-

ligt nedsatte dagpengekommission efter

planen skal fremlægge sit arbejde.

Og netop dagpengekommissionen

bliver af regeringen brugt som anledning

til at sylte et hver tilløb til lempelser af

reglerne for ledige.

De mange tusinde ledige, som er

berørt af forringelserne af dagpenge-

området, har ikke råd til at vente på en

dagpengekommission. De kan derfor

heller ikke bruge regeringens forsikrin-

ger om, at tiltag mod øget beskæftigelse

snart virker, og at der venter masser af

job lige om hjørnet. De har helt andre

problemer at slås med, når huslejen skal

betales, der skal fyldes benzin på bilen

og handles ind i supermarkedet.

Handling nødvendigDet seneste år har der været fremgang i

beskæftigelsen, og ledigheden er blevet

lavere. Erfaringerne viser dog også, at et

opsving i første omgang primært kom-

mer de korttidsledige til gode. Det skyl-

des, at arbejdsgiverne har en tendens til

at fravælge langtidsledige.

Derfor er regeringen ifølge de mange

kritikere nødt til at handle nu og ikke

først om halvandet år. Det vil hjælpe

de mange, som er ramt af utryghed og

økonomisk usikkerhed, indtil der laves

et holdbart og fremtidssikret dagpenge-

system.

MISTET DAGPENGE

MEDLEMSFLUGT FRA A-KASSER UDEBLIVERHalveringen af dagpengeperioden og for-

doblingen af genoptjeningsperioden har ikke

fået danskerne til at flygte fra a-kasserne.

2.014.000 danskere var ved årsskiftet med-

lemmer af en a-kasse. Men selv om det er

knap 17.000 færre end året før, er andelen af

lønmodtagere, som betaler kontingent til en

a-kasse, præcis den samme ved udgangen af

2013 som i julemåneden året før. 72 procent

af danskerne er medlem af en a-kasse.

Mange danskere har ellers mistet retten til at

modtage dagpenge i kølvandet på forringel-

serne af dagpengesystemet. Blandt andet er

perioden, hvor arbejdsløse kan få dagpenge,

blevet sat ned fra 4 til 2 år, og det er blevet

gjort vanskeligere at genoptjene retten til

dagpenge. Det kræver nu 52 ugers arbejde

inden for 3 år, hvis man skal være berettiget

til at modtage dagpenge, mens det tidligere

blot krævede 26 ugers arbejde.

KORT NYT

Bofællesskab og nærmere samarbejde

mellem faglige organisationer og a-

kasser, er tættere på at være en realitet.

Et tættere samarbejde, bofællesskab

og afledte synergieffekter er nu tættere

på at blive en realitet, idet repræsen-

tanter for Dansk El-Forbund, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Malerforbundet

i Danmark, Byggefagenes Arbejdsløs-

hedskasse og El-fagets Arbejdsløsheds-

kasse har underskrevet en foreløbig

samarbejdsaftale.

Dermed er en proces med mange

drøftelser og udveksling af ideer blevet

konkret og forpligtende.

Helt specifikt fremgår det af aftalen,

at hensigten er at indgå en fælles aftale

om leje af lokaler i København, ligesom

der så vidt muligt skal etableres et fæl-

les administrativt center.

På a-kasseområdet er det hensigten

at etablere et særligt samarbejde med

fokus på vidensdeling og samarbejde

omkring driftsmæssige forhold mellem

de to a-kasser.

Underskrivelsen af aftalen foregik un-

der ganske uformelle former på Dansk

El-Forbunds adresse. Her gav alle parter

udtryk for såvel glæde som optimisme

for fremtiden.

Samarbejdsaftale underskrevet

4 | BLIK OG RØR 9-2014

BRUG 112 APP NÅR UHELDET ER UDEMed en 112 app på din smartphone kan hjælpen nå hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Du kan

spare kostbare minutter som kan betyde alt for din kvæstede kollega.

Når du ringer til 112 for at tilkalde en ambulance, er det afgørende, at du kan fortælle, hvor

du befinder dig, så ambulancen ved nøjagtig, hvor den skal køre til.

Er du usikker på, hvor du er, og skal du først løbe ned til gadehjørnet for at se, hvad vejen

hedder, så spilder du kostbare minutter.

Derfor bør de downloade 122-app’en til din smartphone.

Hvis du får brug for en ambulance, brandvæsenet eller andet ringer du blot til 112 via app’en

så kan alarmcentralen med det samme se, hvor du befinder dig og sende hjælp – både til lands

og vands. Dog under forudsætning af, at der er mobildækning og at telefonens GPS-funktion er slået til.

Du kan hente 112 app'en i App store, Windows phone store og Google play.

Indtil nu har ca. 525.000 personer hentet 112-app'en.

Målt på antallet af konkurser har

bygge- og anlægsvirksomhederne

ikke haft det bedre siden 2007.

Indtil videre i år har 289 virk-

somheder inden for bygge og

anlæg drejet nøglen om som følge

af konkurs. Man skal tilbage til

2007 for at finde et lavere antal

byggekonkurser.

I forhold til sidste år er der sket

en reduktion på knap en tredje-

del. På samme tidspunkt sidste år

var 420 byggevirksomheder ramt

af konkurs.

Ifølge Danmarks Statistik gik

42 byggevirksomheder konkurs

i juli. Det er det samme som

måneden før og samtidig tæt på

gennemsnittet for årets første syv

måneder.

I tiden inden krisen i 2008 gik

mellem 200 og 400 virksomheder

konkurs i byggeriet.

FORTSAT FALD I BYGGEKONKURSER

BLIK OG RØR 9-2014 | 5

BRUG 112 APP NÅR UHELDET ER UDE

Blyholdigt støv er sundhedsskadeligt. Derfor

er det vigtigt at være opmærksom på, om

der er bly i ældre bygninger. Er det tilfældet,

skal der træffes de nødvendige foranstalt-

ninger.

Både ved små og store renoveringsop-

gaver risikerer man at støde på fortidens

synder i form af nu forbudte stoffer el-

ler stoffer og materialer, der er underlagt

diverse restriktioner. I ny branchevejledning

fra BAR Bygge & Anlæg kan I læse mere om

håndtering af bly i bygninger.

Branchevejledningen består af tre dele.

I den første del finder du information om

forekomsten af bly, skadesvirkningerne samt

regler om forundersøgelser og blodprøver.

Anden del handler om de forskellige aktø-

rers ansvar og pligter.

Tredje del består af beskrivelser af otte

forskellige arbejdsprocesser med konkrete

anvisninger på forholdsregler og arbejdsme-

toder i forbindelse med håndteringen af bly.

Download branchevejledning om håndte-

ring af bly i bygninger på www.bar-ba.dk

Ny branchevejledning om håndtering af bly i bygninger

Et centralt og miljørigtigt fjernkølingsanlæg skal på sigt forsyne hele Carls-

berg Byen. Anlægget vil reducere miljøbelastningen med op til 23 procent.

Udviklingen af Carlsberg Byen er i fuld gang, og allerede om få år vil flere

af de nye bygninger i Carlsberg Byen være klar til indflytning. For at sikre de

fremtidige beboere en billig og miljørigtig køleløsning og understøtte visio-

nen om at skabe et bæredygtigt bykvarter har udviklingsselskabet Carlsberg

Byen P/S valgt at anlægge et topmoderne fjernkølingsanlæg, der på sigt skal

forsyne hele bykvarteret med komfortkøling, typisk aircondition.

Det planlagte fjernkølingsanlæg i Carlsberg Byen adskiller sig ved anlæg-

gets store lagertanke på 4.000.000 liter vand, som giver mulighed for at pro-

ducere mere energieffektiv køling. De store tanke kan nemlig fyldes op med

koldt vand, der er produceret af "grøn" el. Det vil sige el, der er produceret,

når der er overskud af el på nettet fra vindmøller, eller af el, som er produce-

ret om natten, hvor det er billigere.

FJERNKØLING TIL CARLSBERG BYEN

FØRSTE HALVÅR GIVER BYGGERIET FREMGANGMens den samlede indenlandske om-

sætning i erhvervslivet er gået ned,

kan byggeriet notere fremgang. Det er

konklusionen i Danmarks Statistiks analyse

for bygge- og anlægsvirksomhedernes

omsætning i første halvår 2014.

Den fortæller om en fremgang i byggeri-

ets omsætning på 4,4 procent i forhold til

første halvår 2013. Således er byggeriets

omsætning på hjemmemarkedet steget

med 3,8 mia. kroner til 90,1 mia. kroner i

perioden.

Byggeriets fremgang skal imidlertid sæt-

tes i sammenhæng med, at den samlede

indenlandske omsætning i erhvervslivet i

første halvår faldt med 0,3 procent.

Ud over byggeriet har kun nogle

få af servicesektorens brancher

en omsætningsvækst på

hjemmemarkedet,

der ligger over

inflationen.

6 | BLIK OG RØR 7-8-2014

Mange installationsvirksom-

heder oplever, at kunderne

ikke vil have, at der er

lærlinge med, når virksom-

hederne er ude på mindre

driftsopgaver. Fire ud af 10

virksomheder svarer således i

forbindelse med Tekniqs arbejds-

kraftanalyse, at de i år har oplevet, at kunder frabeder

sig, at svenden har en lærling med.

En af de virksomheder, der oplever at blive bedt om,

at lærlingen ikke kommer med, er VVS-virksomheden

De Blå Mænd A/S i Brønshøj.

- Det er desværre en udvikling, som vi har set over

de seneste fem-syv år, måske sammenfaldende med

krisen. Historisk er lærlinge altid blevet taget godt

imod, men der har ikke været positiv stemning de

seneste år. Jeg ved ikke hvorfor, men det kan hænge

sammen med, at der er kommet mere fokus på

indkøb og driftsøkonomi, siger VVS-installatør Søren

Schmidt til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

KUNDER FRAVÆLGER LÆRLINGE

Elever fra landets

8. klasser

får nu mu-

lighed for

at komme helt

tæt på hånd-

værksud-

dannelserne.

På en række

introdage kan de

høre om og forsøge

sig med opgaver inden for håndværksfagene.

Det er eleverne på landets 8. klasser, som de kommende

uger og måneder inviteres til at deltage på nogle særlige

introdage på landets erhvervsskoler. Ud over at give en

bred introduktion til erhvervsuddannelserne, omfatter

introdagene også konkurrencen Skills-stafetten, hvor de

bedste hold skal dyste med skoler fra hele landet under

DM i Skills i januar i København.

Det vurderes at omkring 26.000 elever fra skolernes 8.

klasser deltager i introduktionsdagene over hele landet.

Charmeoffensiv skal øge interessen for håndværksuddannelserne

En ny danmarksmester i VVS skal findes. Og hvis du har ta-

lentet, så er det nu, du skal holde øje med, hvornår de lokale

kvalifikationsstævner afvikles på din skole.

Der bliver med garanti fuld knald på, når Bella Center i Kø-

benhavn danner rammen om DM i Håndværk i dagene fra den

8. til 10. januar 2015.

Vejen til at blive Danmarks dygtigste VVS- og energispecia-

listlærling er udfordrende og lang. Lærlingene skal nemlig

først klare sig gennem nåleøjet ved de indledende stævner

på skolerne. Herefter gælder det regionsmesterskaberne, hvor

det kun er de fire vindere, som kvalificerer sig til DM.

De indledende konkurrencer på skolerne er nogle steder

allerede i fuld gang, mens andre først afholder deres konkur-

rencer i løbet af september. Hør faglæreren på din skole om,

hvornår de lokale konkurrencer finder sted.

Fra slutningen af september og de efterfølgende måneder

afholdes regionsmesterskaberne over hele landet. De fire

vindere kvalificerer sig til DM-finalen, hvor en ny danmarks-

mester først kan findes efter flere dages benhårde strabadser.

Er du klar?

Er du Danmarks dygtigste VVS-lærling?

Hvis du har ta-lentet til at blive landets bedste VVS’er, så er det nu, du skal holde øje med, hvornår skole-mester-skaberne finder sted på din skole.

DATOERNE FOR DE FIRE REGIONSMESTERSKABER ER:

• Region Nord/midt: 7-9. oktober i Aalborg.

• Region Syd: 2-3. oktober i Odense.

• Region Sjælland: 10-12. oktober i Næstved.

• Region Nordsjælland: 30. september-1. oktober i Hillerød.

BLIK OG RØR 7-8-2014 | 7

Endnu en stærk Champ

METRO THERM A/S · RundinSvEj 55 · 3200 HELSinGE · TELEfOn 48 77 00 00 · www.METROTHERM.dk

METRO THERMs varmtvandsbeholdere er lig med driftsikkerhed og ordentligt håndværk. du ved, at du får gennemtestet dansk kvalitet, der er nemt at installere - og du ved, at vi sidder klar med teknisk support, så snart du har brug for det. Og med den nye PLuS fjernvarmebeholder har valget aldrig været lettere. den er dobbelt så energieffektiv, og PuR-isoleringen giver op til 25 % mindre varmetab.

METRO THERM har leveret vindere på stribe igennem 70 år. Den nye PLUS fjernvarmebeholder følger op på de stolte traditioner.

Kort sagt - et snusfornuftigt valg, der lever fuldt op til Energistyrelsens nye krav til PLUS fjernvarmebeholdere.

METRO beholdere er 110 % dansk kvalitet• Support når du har brug for det • 5 års garanti mod gennemtæring• 10 års reservedelsgaranti

8 | BLIK OG RØR 9 -2014

ØGET SØGNING TIL EUX-UDDANNELSERNE:

FÅR UDDANNELSE MED BÅDE SVENDEBREV OG STUDENTERHUEMichael Buus Andersen er startet i lære på den nye EUX-uddannelse. Ved at tage en ud-dannelse med både svendebrev og studenterhue er døren åbnet til enten en fremtid i VVS-branchen eller en videregående uddannelse.

DE UNGE ER FOR alvor er ved at få øjnene

op for fordelene ved EUX-uddannelsen.

Antallet af unge, som søger ind på uddan-

nelsen, er eksploderet efter at det i 2010

blev muligt at tage både svendebrev og en

gymnasial eksamen i samme uddannelse.

Ikke færre end 1.380 unge har ønsket at

starte på EUX i dette skoleår.

I sommeren 2013 startede de første

VVS-lærlinge op på den kombinerede ud-

dannelse, og her i sommer begyndte lære-

tiden ude i virksomhederne. En af dem er

Michael Buus Andersen, som har fået en

uddannelsesaftale hos VVS-virksomheden

Ib Andersen A/S i Aalborg.

For ham er muligheden for en EUX-ud-

dannelse det helt rigtige. Han planlægger

at læse videre og var i tvivl om, han skulle

starte på HTX eller tage en erhvervsuddan-

nelse. Han valgte uddannelsen som VVS-

og energispecialist, men da en faglærer

på skolen fortalte om muligheden for en

EUX-uddannelse, var han ikke i tvivl.

- Det tiltaler mig meget, at man i løbet

af uddannelsen veksler mellem det prak-

tiske og det boglige. Det praktiske arbejde

og muligheden for at lære et håndværk,

Når 18-årige Michael Buus Andersen afslutter sin læretid, får han både et svendebrev og en studenterhue. Foto. Michael Bo Rasmussen, Baghuset

BLIK OG RØR 9-2014 | 9

FÅR UDDANNELSE MED BÅDE SVENDEBREV OG STUDENTERHUE

Det tiltaler mig meget, at man i løbet af uddannelsen veksler mellem det praktiske

og det boglige.”Michael Buus Andersen,

EUX- lærl l ing på VVS-uddannelsen

opnår man jo ikke på samme måde på

HTX, siger 18-årige Michael Buus Ander-

sen, som har fået et rigtig godt indtryk af

sine nye kolleger.

- Det går rigtig godt. Alle er hjælp-

somme, søde og rare, så har jeg fået en

super start på min læretid. Jeg er i hvert

fald spændt og fuld af forventning til det

videre forløb, siger den nystartede lærling.

Virksomhed støtter opDa EUX-uddannelsen er helt ny, er VVS-

virksomheden Ib Andersen A/S også blandt

de allerførste, som har lavet en uddannel-

sesaftale med en af de nye EUX-lærlinge.

- Jeg hørte første gang om uddannelsen

under et besøg på teknisk skole. Det synes

jeg lød rigtig spændende, og derfor vil vi

som virksomhed gerne støtte op om ud-

dannelsen, siger virksomhedens direktør

Lars Nielsen.

Han står i spidsen for en VVS- virksom-

hed, som i øjeblikket tæller 70 svende og

lærlinge, samt 15 administrative medar-

bejdere. Og selv om den nye uddannelse

giver gode muligheder for at videreud-

danne sig, frygter han ikke, at de nye

EUX-lærlinge forlader VVS-branchen, når

læretiden er forbi.

- Man skal passe på med ikke kun at kig-

ge på, hvad ens egen virksomhed har brug

for lige nu og her. Vi har alle et ansvar for

at tiltrække dygtige unge mennesker. Det

tror vi, branchen har gavn af, og det skal vi

alle være bedre til, siger Lars Nielsen.

Han ser også andre fordele ved at have

en EUX-lærling, som sideløbende har fag

som engelsk, dansk, samfundsfag, mate-

matik og fysik på gymnasielt niveau.

- Vi forventer, at lærlinge på EUX-uddan-

nelsen har nogle lidt andre måder at gå til

opgaverne på. Det kan for eksempel være

ved håndteringen af elektroniske hjælpe-

midler, siger Lars Nielsen.

Lavere frafaldSom VVS-lærling på den kombinerede ud-

dannelse forlænges læretiden med otte

måneder. Det betyder dog, at skoleophol-

dende er dobbelt så lange, hvilket kræves

for at gennemføre de teoretiske fag på

gymnasielt niveau.

Men selv om teorien fylder mere på

EUX-uddannelserne, så viser de nyeste tal

fra ministeriet, at kombinationen af en

håndværks- og gymnasieuddannelse formår

at holde langt bedre fast i de unge end de

almindelige erhvervsuddannelser.

Omkring hver anden ung dropper ud i

løbet af en erhvervsuddannelse, mens kun

lidt mere end hver tiende vælger at springe

fra en EUX-uddannelse.

Michael Buus Andersen har ikke tænkt sig

at falde fra undervejs. Med både et svende-

brev og en studenterhue er døren åben for

flere muligheder. Hans ambition er, at læse

videre til ingeniør på et tidspunkt.

- Det vil jeg. Og jeg er overbevidst om,

at jeg vil blive en bedre ingeniør, når man

også har opnået en praktisk tilgang til faget.

HVAD ER EUX?EUX-uddannelsen er et tilbud til eleverne på erhvervsud-

dannelserne, hvor eleverne både får erhvervskompetencer

og studiekompetencer i det samme forløb - svendebrev og

gymnasial eksamen.

Den kombinerede EUX og VVS- og energispecialistuddan-

nelsen er en vekseluddannelse på linje med den ordinære

VVS-energiuddannelse. Som lærling skifter man således

mellem at være i praktik i en virksomhed og modtage teori-

undervisning på en erhvervsskole.

EUX-uddannelsen adskiller sig fra den ordinære uddan-

nelse ved, at der er mere teori og skolegang. Det tager også

lidt længere tid at blive udlært, men det er faktisk kun otte

måneder mere end den almindelige VVS-energiuddannelse.

Til gengæld får man både et svendebrev og et EUX-bevis

på niveau med en gymnasial eksamen. Det betyder, at du

har mulighed for at arbejde som faglært i VVS-branchen

umiddelbart efter din svendeprøve - men du har også mu-

lighed for at tage en videregående uddannelse.

For eksempel er EUX-forløbet inden for VVS-uddannelsen

sammensat således, at man kan læse videre til fx diplomin-

geniør, maskinmester eller civilingeniør. Men man kan også

tage arbejde som faglært VVS- og energispecialist, umid-

delbart efter at have afsluttet uddannelsen.

På andre videregående uddannelser kan gymnasiale sup-

pleringskurser være påkrævet, men dem giver EUX også

adgang til. Men her må man tjekke adgangskravene på den

enkelte uddannelse.

Både lærling og direktøren er enige. Den nye EUX-uddannelse giver mulighed for at arbejde som faglært i VVS-branchen - men

den giver også mulighed for at tage en videregående uddannelse.

10 | BLIK OG RØR 9 -2014

TUSINDVIS AF SAGER OM ARBEJDSSKADER SKAL GENOPTAGES:

SJUSKKammeradvokaten har konstateret alvorlige fejl i behandlingen af arbejdsskader. Tusindvis af sager fra Arbejdsskadestyrelsen bliver genoptages til fornyet vurdering.

EN REGULÆR SKANDALE har ramt Arbejds-

skadestyrelsen. En undersøgelse fra

Kammeradvokaten viser, at der er masser

af fejl i behandlingen af de cirka 40.000

årlige arbejdsskadesager, hvor danskere

søger godtgørelse for tabt erhvervsevne

efter eksempelvis arbejdsulykker.

I undersøgelsen konkluderer statens

egen advokat, Kammeradvokaten, at

Arbejdsskadestyrelsen har lavet fejl i

beregningsgrundlaget for erhvervsevnetab

i en række sager, der er så alvorlige, at

den skadelidte ifølge Kammeradvokatens

vurdering ville kunne få medhold i en

eventuel retssag.

Det betyder, at en række danskere

angiveligt ikke har fået den godtgørelse

og hjælp, som de er berettiget til efter

alvorlige arbejdsskader.

Og det er ikke småpenge, der er tale

om. Hvis den tilskadekomne er blevet in-

valideret i mindre grad, kan en erstatning

let løbe op i mange tusinde kroner samt

betaling af udgifter til behandling. Er der

derimod tale om en førtidspension, kan

erstatningen løbe op i millionstørrelsen.

Kammeradvokatens undersøgelse har

medført krav om, at Arbejdsskadestyrelsen

strammer op

Sager kulegravesI Blik- og Rørarbejderforbundet har man

kigget nærmere på Kammeradvokatens

undersøgelse, og forbundets arbejdsmiljø-

sekretær, Søren Schytte, er bekymret over

de fejl og mangler i styrelsens sagsbe-

handling, som er kommet frem.

- Det er rystende, at mennesker, der på-

drager sig en arbejdsskade, får afgjort deres

sager på et sjusket og fejlagtigt grundlag.

Mange, som rammes af en skade på jobbet,

oplever en stor usikkerhed om deres frem-

tidige eksistensgrundlag, og så er det bare

hamrende urimeligt, at de og deres familier

ikke tages seriøst, siger han.

ARBEJDSSKADESTYRELSEN FANGET I

Det er rystende, at mennesker,

der pådrager sig en arbejdsskade, får afgjort deres sager på et sjusket og fejlagtigt grundlag.”

Søren Schytte,

Bl ik- og Rørarbejderforbundet

BLIK OG RØR 9-2014 | 11

SJUSKKammeradvokatens undersøgelse får flere akutte konsekvenser.

For det første vil der nu blive indsat en ny direktør i Arbejdsskade-

styrelsen, ligesom styrelsen vil genoptage alle de sager, hvori der

er fundet fejl. Og alle de sa-

ger, hvor der er mistanke om

fejl, skal også have mulighed

for at blive genoptaget.

Således vil Arbejdsskade-

styrelsen i samarbejde med

fagforeninger og advokater

arbejde på at identificere de

sager, hvor der kan være fejl.

Arbejdsskadestyrelsen har

også åbnet en hotline og en

hurtigt arbejdende special-

afdeling, så sagerne kan

behandles hurtigst muligt.

Bombe under systemetHvis billedet i Kammeradvokatens undersøgelse viser sig at være dæk-

kende for alle de tusindvis af afgørelser, Arbejdsskadestyrelsen hvert år

træffer, kan der være tale om en mindre bombe under systemet.

I Blik- og Rørarbejderforbundet følges udviklingen nøje med

henblik på at få klarhed over, om der er sager, som kræver til

fornyet behandling. Og selv om omfanget af fejl i Arbejdsskade-

styrelsens behandling indtil videre er ukendt, har forbundet hidtil

haft en fast procedure, som minimerer risikoen for fejl.

- I alle sager, hvor vores medlemmer er involveret, har vi en

lægefaglig konsulent til løbende at vurdere sagerne. Og det er

med særlig fokus på, at godtgørelsen for tabt erhvervsevne sker

på det korrekte grundlag. Det har vi rigtig gode erfaringer med,

forklarer Søren Schytte.

Han opfordrer alle medlemmer, som har haft en sag til behand-

ling i Arbejdsskadestyrelsen, og som er i tvivl om, hvorvidt deres

sag er afgjort korrekt, at kontakte deres fagforening.

- Det gælder også medlemmer, som har haft en sag til afgø-

relse, hvor vi ikke har været involveret. Så vil vi i Blik- og Rørar-

bejderforbundet vurdere, om sagen bør genoptages.

ARBEJDSSKADESTYRELSEN FANGET I

Arbejdsskadestyrelsen træffer hvert år afgørelser i omkring

55.000 arbejdsskadesager.

Omkring 10 procent af sagerne handler om beregning af

godtgørelse for tab af erhvervsevne.

Kammeradvokatens kritik betyder blandet andet, at de

sager, der er truffet forkerte afgørelse i, skal genoptages.

Derudover vil der blive åbnet en hotline og nedsat en

arbejdsgruppe, der hurtigt kan behandle sagerne.

Kammeradvokaten skal til efteråret igen undersøge området

for at se, om initiativerne har haft den ønskede effekt.

Arbejdstilsynet har igen måttet konstatere, at der på lan-

dets byggepladser er alt for lidt fokus på de risici, der er for

at falde ned fra eller igennem tage, stilladser o.l.

På de 187 byggepladser, som Arbejdstilsynet besøgte

på deres seneste landsdækkende aktion i august, blev

der givet 86 strakspåbud og forbud, fordi der var fare for

nedstyrtning.

Fare for nedstyrtning er et tilbagevendende fokuspunkt

på Arbejdstilsynets aktioner på byggepladser, fordi konse-

kvenserne er meget alvorlige skader eller i værste tilfælde

dødsfald. Vurderet ud fra det gennemsnitlige antal ulykker,

er det statistisk set dobbelt så farligt at arbejde i bygge-

branchen som i alle andre brancher tilsammen.

Andre fokusområder på aktionen var:• Fare for at falde og snuble i samme niveau

• Fare for at komme til skade ved manuel håndtering

• Risici for nedfaldende genstande

• Anden alvorlig fare, der ikke vedrører fokusområderne

• Fællesforanstaltninger og bygherrens pligter.

I alt gav Arbejdstilsynet 207 forbud og strakspåbud på de

187 besøgte byggepladser.

Arbejdstilsynets vil i nærmeste fremtid besøge de byg-

gepladser igen, som i går fik strakspåbud eller forbud. Hvis

forholdende ikke i tilstrækkelig grad er i orden efter de to

besøg, følger Arbejdstilsynet yderligere op.

Har i gjort en forskel for arbejdsmiljøet?

Så vær med i kapløbet om at

vinde ArbejdsmiljøPrisen 2014.

ArbejdsmiljøPrisen kåres blandt

virksomheder og arbejdspladser,

der har gjort en særlig indsats

indenfor én af fire nedenstående kategorier:

• Arbejdsulykker

• Psykisk arbejdsmiljø

• Muskel-skeletpåvirkninger

• Arbejdsmiljø som strategisk element

Klik ind på www.arbejdsmiljøprisen.dk, og indstil din arbejds-

plads. Indstillingsfristen er 19. september 2014

Med prisen følger muligheden for eksternt at profilere jeres

arbejde og arbejdsplads.

Fare for nedstyrtning er stadig det største og farligste problem på byggepladser

MED PÅ JOB:

12 | BLIK OG RØR 9-2014

ET TÅRN BEKLÆDT MED ZINK

En helt særlig opgave, kalder blikkenslager Mads Frydkjær arbejdet med at beklæde klokketårnet på Jerup Kirke med zink.

AF

MA

LEN

E M

ØLG

AA

RD

FO

TO M

AD

S F

RY

DK

JÆR

De sekskantede stolper rundt om klokken var en af de vanskeligste opgaver.

Udskæringerne på stolperne var en udfordring på grund af mange tilpasninger og ombuk

- DET ER GODT GAMMELDAGS blikkensla-

gerarbejde. Sådan noget som det her har

jeg aldrig lavet før. Og jeg tror aldrig, jeg

kommer til at lave noget, der ligner det

igen. Det her er meget sjældent og spe-

cielt, siger Mads Frydkjær med slet skjult

stolthed.

Han er eneste blikkenslager i VVS-

firmaet Herluf Muhlig’s Eftf. fra Frederiks-

BLIK OG RØR 9-2014 | 13

Renovering af tårnet på Jerup Kirke

Jerup Kirke nordvest for Frede-rikshavn er opført i 1889.

På taget er et lille ottekanten tårn, hvor kirkens klokke oprin-deligt hængte. Men i 1972 blev klokken taget ned på grund af nedstyrtningsfare.

I juni 2014 arbejdede blikken-slager Mads Frydkjær fra Herluf Muhlig’s Eftf. på det nye kirke-tårn, som er blevet beklædt med zink og har fået ny klokke.

Han har brugt tre-fire uger på arbejdet og cirka 500 kilo zink.

Det nye klokketårn indvies 1. september.

havn. Og har tilbragt sommeren på taget

af den nordjyske Jerup Kirke, som efter 40

år uden klokke i kirketårnet nu er blevet

renoveret. Ud over ny 300 kilo tung mes-

singklokke er kirketårnet blevet genopbyg-

get i solidt egetræ og beklædt med zink.

Inddækningen har Mads Frydkjær stået for.

- Jeg har brugt tre-fire uger på det og 500

kilo zink, fortæller den stolte blikkenslager.

Selvom teknikkerne er de samme, som

når han inddækker en kvist, så har han

undervejs været igennem mange overve-

jelser om, hvordan han skulle lave beklæd-

ningen på kirketårnet.

- Der er nogle udskæringer på selve

stolperne, der er beklædt med zink, som

der gik meget tid med, forklarer han om

arbejdet med de sekskantede stolper rundt

om klokken i det nye tårn.

Her var der ekstra meget tilpasning og

mange stykker, som skulle loddes sammen

for at holde zinkbeklædningen tæt.

- Der er mange forskellige stykker, der

skal bukkes og passes til, fortæller Mads

Frydkær. Som har fem års erfaring som

blikkenslager, men aldrig haft lignende

opgaver.

Alligevel var han ikke nervøs for den

specielle opgave.

- Det har været spændende arbejde. Fordi

14 | BLIK OG RØR 9-2014

MED PÅ JOB:

det er så specielt og ikke noget, man går

og laver hver dag. Det er mest tagrender

man går og sætter op. Det laver vi meget

af, siger han på sindigt nordjysk.

Med samme besindighed tog han opga-

ven på kirken fra 1889.

- Nej, jeg var ikke nervøs. Det var bare

at klø på. Når de kunne lave det dengang,

så kan vi vel også.

Nedefra og op og ned igenHan startede med zinkbeklædningen af

tårnet nederst fra taget, mens tømrerne

stadig var i gang med stolperne øverst i

klokketårnet.

- Da vi pillede det gamle ned, kunne vi

jo se, hvordan de havde lavet det. Og så

har vi lavet lidt hen ad det samme, men

måske lidt på en anden måde, siger han

og forklarer:

- Førhen kunne man ikke bukke noget,

der var to meter. Det har jeg gjort, så jeg

har fået mindre samlinger fx på den lod-

rette taginddækning. På det gamle tårn,

var der samlinger midt på – det har jeg

ikke, siger han tilfreds.

Arbejdspladsen i 23 meters højde har

han også taget roligt.

- Jeg er vant til at gå oppe i højden og

lave inddækninger på kviste. Det generer

ikke mig, siger blikkenslageren.

- Der var en god udsigt. Man kan se helt

til Skagen.

Så han tog det køligt.

- Men selvom det var sommer, så var det

Blikkenslager Mads Frydkjær startede med at lave de store, lodrette zinkflader, mens tømrerne stadig var i gang med stolperne. Her undgik han samlinger, som der var på den gamle beklædning.

Mads Frydkjær har lavet mange tilpas-ninger og ombuk under arbejdet med at beklæde kirketårnet i zink.

Mads Frydkjær har gået mange gange op og ned af det 23 meter høje stillads. Han har selv båret alle materialer op. Og alle stum-per og afskær ned igen

BLIK OG RØR 9-2014 | 15

koldt at gå deroppe, fordi det blæste. Gra-

veren kunne ikke forstå, hvorfor jeg havde

så meget tøj på, men det fandt han ud af,

da han kom derop, griner Mads Frydkjær,

som også fik besøg af præsten og andre

nysgerrige på stilladset undervejs.

Til gengæld betød arbejdet på det

smalle stillads, at både værktøj og mate-

rialer skulle bæres hele vejen op.

- Det skulle kantes noget rundt hele

vejen op. Det var noget med at tage et

par plader ad gangen. Så det har taget en

god del af tiden at bære op, siger Mads

Frydkjær og griner af sig selv:

- Og man skal huske at tage værktøj,

man er færdig med at bruge, med ned

VIS OS DIT ARBEJDE

VVS- og skorstensfejerfaget byder på

masser af spændende opgaver og

udfordringer.

Løser du nogle anderledes opgaver

eller er du i gang med en særlig udfor-

dring, er du velkommen til at invitere

dit fagblad med på job.

Skriv til fagblad@blikroer.dk eller kon-

takt fagbladet på tlf. 36 38 36 38.

Det er spændende at få lov til at lave sådan noget, fordi det er så specielt. Det er flere udfordringer i det end at sætte

tagrender op.”Mads Frydk jær, b l ikkenslager

igen. Der har også været en hel masse af-

klip, der skulle bæres ned. Jeg har gået op

og ned mange gange hver dag. Jeg kunne

ikke have det hele på en gang – kun lige

det, man kunne have i hænderne. Så jeg

har nok fået nogle benmuskler af det, gri-

ner Mads Frydkjær, som nu kan kalde sig

specialist i zinkinddækkede kirketårne.

Den store messing-klokke vejer 300 kilo.

Blikkenslager Mads Frydkjær er vant til at arbejde i højden,

når han laver tagrender og inddækning af kviste. Men

udsigten fra tårnet på Jerup Kirke var noget helt særligt.

BESPARELSER OG TILBUDMED DIT LO PLUS KORT

Vær med til at fejre 25 års jubilæet for Murens Fald sammen med Scandlines.

Weekend billet Gedser-Rostock t/r: DKK 995,-.

Læs mere og book på loplus.dk/scandlines

Pris fra 398 kr. pr. pers. v/ 2 pers. Inkl. 2 nætter i indven-dig 2-køjes kahyt og 1 x morgenbuffet og en dag i Oslo.*

*Afrejse: 1/9 – 30/11

2014. Tillæg for afrejse

tors-lørdag.

Læs mere på loplus.dk/dfds

MINICRUISE TIL OSLO 11 %RABAT

Få 10 % rabat på auto-service inkl. reserve-dele og arbejdsløn hos dit Fordelsværksted.

Du finder en række nøje udvalgte auto-værksteder rundt om i Danmark.

Læs mere på loplus.dk/vaerksteder

SKAL BILEN SNART PÅ VÆRKSTED?

10 %RABAT

BERLIN MURENS FALD

SPIL OG VIND PÅ LOPLUS.DK/10

SÆR-PRIS

FÅ EN MINDRE ELREGNING NU

Tilmeld dig på loplus.dk/vindstoed

Hvorfor ikke spare abonne-mentet, når du køber el?

LO Plus har lavet aftale med energiselskab, der giver dig fordele.

SÆR-PRIS

SPIL OG VIND PÅ LOPLUS.DK/10

LO Plus fylder 10 år, og det er dig, der får gaverneVIND FLOTTE GAVER

2088 LO Plus annonce Blik & Rør 210x297 09M.indd 1 30/07/14 12.30

BLIK OG RØR 9-2014 | 17

LO Plus fylder

10 ÅRDet var en hård fødsel, da LO Plus for 10 år siden kom til verden. Men i dag tæller LO Plus over 800.000 medlemmer, som kan spare flere tusinde kroner om året gennem deres fordels- og rabatkort.

LO Plus fejrer 10 års fødselsdag med en stor kampagne,

hvor man kan vinde præmier for mere end 50.000

kroner. Læs mere på www.loplus.dk/10

I 1994 FORENEDE en gruppe dedikerede ildsjæle fra LO og

fagbevægelsen sig om en fælles idé. De ville lave et kombineret

fordels- og medlemskort til glæde for LOs medlemmer.

I dag – 10 år efter – kan 800.000 LO-medlemmer derfor spare

tusindvis af kroner på alt fra forsikringer til ferier gennem deres

medlemskab af et LO forbund. Men tilblivelsen af LO Plus var

langt fra så ligetil. Før idéen blev realiseret, kæmpede en gruppe

ildsjæle med adskillelige udfordringer.

Nuværende handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen, var

med til at etablere LO Plus. Som konsulent i LO beskæftigede han

sig blandt andet med organisationsudvikling, og sammen med en

gruppe ildsjæle havde han en vision på medlemmernes vegne.

Fagbevægelsen har altid gjort et

stort stykke arbejde i kam-

pen for medlemmernes

rettigheder på arbejds-

markedet, og man

har også arbejdet

hårdt for at bevare

medlemmerne og

tiltrække nye. Men

kampen for at tiltrække medlemmer blev hårdere og hårdere, så

vi måtte finde på noget nyt for at gøre det endnu mere attraktivt

at være medlem af en fagforening, fortæller Mogens Jensen om

visionen bag det fælles medlems- og fordelskort.

En svær start Mogens Jensen og kompagni oplevede dog, at det var markant

sværere at etablere fordels- og rabatordningen end først

antaget. Det viste sig nemlig, at langt fra alle forbund var

med på idéen.

- Der var mange interesser på spil. Nogle forbund var

bange for at miste deres identitet, hvis de sagde ja til et

fælles medlemskort. Andre havde allerede rabataftaler for deres

medlemmer og ville ikke være med i et nyt fordelsprogram,

husker Morgens Jensen om tiden for at få realiseret idéen.

Efter lang tids hårde forhandlinger mellem forbundene og LO

lykkedes det til sidst at tilgodese alles interesser, og her 10 år

efter er det en stolt Mogens Jensen, der ser tilbage på fortidens

hårde kampe.

I dag er 13 forbund med i LO Plus, og fordels- og rabatordnin-

gen tæller flere end 800.000 medlemmer. LO Plus har over

180 partnere, og medlemmerne har adgang til over 1.300

rabataftaler – og de bliver brugt flittigt.

Beregninger viser, at de medlemmer, der benyttede sig

af LO Plus-kortet sidste år samlet set sparede et tocifret

millionbeløb. Eksempelvis kan en familie på to voksne og to børn

nemt spare 7.000-8.000 kroner om året ved at bruge LO Plus’

rabataftaler.

18 | BLIK OG RØR 9 -2014

Kom godt i gang med

arbejdsmiljøarbejdet er

titlen på et nyt site, hvor

man kan få overblik over

reglerne om arbejdsmiljø

og inspiration til arbejds-

miljøarbejdet.

Videncenter for Arbejdsmiljø lancerer nu i samarbejde

med Arbejdsmiljørådet og arbejdsmarkedets parter et nyt

site med viden og inspiration til, hvordan arbejdsmiljøar-

bejdet kan gribes an.

I 2010 kom der nye regler for arbejdsmiljøarbejdet. Det

betød blandt andet, at arbejdspladserne fik bedre mu-

lighed for at tilpasse arbejdsmiljøarbejdet til deres egne

særlige forhold.

På www.amoinfo.dk kan man finde en gennemgang af

reglerne og links til relevante værktøjer fra blandt andre

branchearbejdsmiljørådene.

Derudover er der masser af eksempler på, hvordan

forskellige virksomheder har valgt at organisere deres

arbejdsmiljøarbejde, afholde den årlige arbejdsmiljødrøf-

telse og arbejde med kompetenceudvikling af arbejdsmil-

jøorganisationen.

Besøg sitet på www.amoinfo.dk

En fordobling af fradraget for faglige kontingenter er en del af regerin-

gens finanslovsforslag. Dermed rulles VKO’s angreb på fagbevægelsen

fra 2010 tilbage, og organiserede lønmodtagere får flere penge mellem

hænderne.

Fradragsloftet skal ændres fra 3000 kroner til 6000 kroner. Det fore-

slår SR-regeringen som en del af deres finanslovsforslag. Tilbage i 2010

beskar den daværende regering

fradraget på faglige kontin-

genter, mens der omvendt ikke

blev indført loft på kontingent

for medlemskab af en arbejds-

giverorganisation.

Hvis finanslovforslaget bliver

vedtaget, betyder det hævede

fradrag, at medlemmer af rigtige

fagforeninger får flere penge mellem hænder-

ne. Ifølge regeringen vil 1,3 millioner lønmodta-

gere opleve, at der er flere penge på kontoen.

NYE GRUNDFORLØBSELEVER SKAL SELV SØRGE FOR SIKKERHEDSSKO

Nystartede unge på de tekniske erhvervsuddannelser, må selv

sørge for sikkerhedssko, når de starter på skolen.

På en række af de tekniske erhvervsuddannelser er der krav

om, at eleverne skal bruge sikkerhedsfodtøj. Det gælder også de

mange elever, som kommer direkte fra folkeskolen eller gymnasi-

et, og har kun ganske lidt eller slet ingen erfaring med at arbejde

på et værksted, og hvordan de undgår at komme til skade.

- Grundlæggende er det deres eget ansvar at sørge for sikker-

hedssko. Det er et krav, at de bruger sikkerhedssko, når de er på

værkstederne. Ellers sender vi dem hjem, oplyser direktør Jesper

Østrup, Roskilde Tekniske Skole.

Ifølge Arbejdstilsynet har antallet af anmeldte arbejdsulykker

på erhvervsskoler svinget mellem 219 og 310 i de seneste seks

år. Af de arbejdsulykker der blev anmeldt fra erhvervsskolerne i

2012, angik 165 ansatte på skolerne, mens

105 var unge under uddannelse.

Nye elever i Roskilde inviteres

enten til en personlig samtale

eller får tilsendt materiale, hvor

skolen blandt andet forkla-

rer, hvad den

kræver af

sikkerheds-

udstyr.

Nyt site om arbejdsmiljøarbejdet

Regeringen vil give fagforeningsrabat

Bliv en del af Blik- og Rør-

arbejderforbundets netværk

på Facebook, og få nyheder

og andre nyttige informa-

tioner via din egen profil.

Mød os på

FACEBOOK

BLIK OG RØR 9-2014 | 19

PENSIONDANMARK-MEDLEMMER FLYTTER PENSIONER SOM ALDRIG FØR

PensionDanmark

sikrer automatisk

medlemmer med

kapitalpension en

afgiftsrabat i de

kommende

måneder.

Medlemmer af Blik- og Rørar-

bejderforbundet med pensions-

ordning i PensionDanmark kan

nu se frem til at få en afgiftsrabat

på deres kapitalpension – helt

uden at gøre noget. Det sker, når

PensionDanmark inden årsskiftet

omlægger kapitalpensioner til

såkaldt aldersopsparing.

Ved at foretage denne omlægning

i 2014 skal medlemmerne kun

betale 37,3 pct. i afgift af deres

kapitalpension i stedet for normalt

40 pct. Til gengæld betales afgif-

ten nu, og ikke - som hidtil - når

pensionen udbetales.

Omlægningen er gratis, og

Pension-Danmark sørger for at

indberette til Skat.

Medlemmerne indbetalte på en

kapitalpension i årene 2000 til

2009. Det er den opsparing, der nu

omlægges til en aldersopsparing.

Hvis du ikke vil omlægge din kapitalpension

Medlemmer, der ikke ønsker deres

kapitalpension omlagt, skal inden

den 20. september 2014 logge ind

på pension.dk/dinpension og sige

nej tak til omlægningen. Klik på

”Opsparing – Omlæg din kapital-

pension”, og følg vejledningen.

Medlemmer kan læse mere om

omlægningen og aldersopsparing

på pension.dk/kapitalpension.

Desuden kan medlemmerne ringe

til PensionDanmark alle hverdage

mellem 8 og 21 på 7012 1330.

Medlemmerne gør i stærkt stigende grad brug af de digitale medier,

når de vil holde sig opdateret om pensionsordningen i PensionDan-

mark. Det kan fx være viden om, hvordan de er dækket af deres for-

sikringer, eller hvor meget der står på pensionskontoen.

Særligt PensionDanmarks mobil-app er blevet et populært redskab

blandt medlemmerne. Her er antallet af logins således fordoblet fra

49.000 i 1. halvår 2013 til 99.000 i 1. halvår 2014.

Også på PensionDanmarks hjemmeside er der en fortsat stigning

i antallet af logins. Konkret er antallet af medlems-logins steget fra

170.000 i 1. halvår 2013 til 196.000 i 1. halvår 2014.

FÅ EN PENSIONSGEVINST UDEN AT GØRE NOGET

Medlemmerne i PensionDanmark har i år samlet deres opsparinger

som aldrig før. Dermed sparer de omkostninger og får et bedre over-

blik over deres pensionsordning.

Mange danskere glemmer at flytte deres opsparinger fra tidligere

job med sig, når de får nyt arbejde med pensionsordning i nyt

pensionsselskab. Men nu går det den rigtige vej. I PensionDanmark

har medlemmerne i år samlet deres opsparinger i højere grad end

nogensinde før.

- Det er rigtigt positivt, at medlemmerne nu i stigen-

de grad samler deres pensioner. Det betyder, at de

slipper for at betale administrationsomkost-

ninger flere steder, og samtidig får de et

bedre overblik over deres pensionsordning,

siger adm. direktør Torben Möger Pedersen,

PensionDanmark.

Det er gratis at flytte sin opsparing

til og fra PensionDanmark uanset

størrelse. Og det benytter rekord-

mange sig nu af bl.a. pga. målret-

tede kampagner.

I PENSIONS-APP BOOM

FERIEGARANTI OPTAGET

Følgende firmaer er blevet

optaget,enten i DS Håndværk

& Industri,Tekniq eller Dansk

Industri,og er derfor omfattet

af

feriekortordningen med

garanti for feriepenge.

KREDS NORD-MIDTJYLLAND

Viborg VVS APs

Fabrikvej 16

8800 Viborg

Cvr.nr. 35831398

01. juni 2014 – Tekniq

Berggrens VVS ApS

Oldrupvej 65

8350 Hundsund

Cvr.nr. 35889833

01. juli 2014 - Tekniq

Gustafsen VVs

Karuvej 3

8000 Århus C

Cvr.nr. 30537300

01. juli 2014 – Tekniq

Techma VVS

Bredkær Tværvej 80

8250 Egå

cv.rn.r 33639139

01. juli 2014 - Tekniq

FILIAL:

Nørager Smede og VVS

Mejlbyvej 42

9610 Nørager

Cvr.nr. 24206092 – P.nr.

1019159570

01. februar 2014 - Tekniq

KREDS SYDJYLLAND - FYN

AG VVS Teknik ApS

Følhøjvej 1

7752 Snedsted

Cvr.nr. 35522565

01. juli 2014 – Tekniq

Trap Ventilation Vetek ApS

Industrivej 3B

5500 Middelfart

Cvr.nr. 33499922

24. juli 2014 – DS

Syd Gas ApS

Lysbjergvej 6

6500 Vojens

Cvr.nr. 20535997

01. august 2014 – Tekniq

VVS Søberg A/S

Lysbjergvej 6

6500 Vojens

Cvr.nr. 25485548

01. august 2014 - Tekniq

KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

Skærbæk ApS

Ved Stranden 5

4780 Stege

Cvr.nr. 25326598

01. juli 2014 – Tekniq

(medl. Af Ds indtil 01012015)

Kobbersmeden ApS

Kornager 10

2670 Greve

Cvr.nr. 35523553

01. juli 2014 – Tekniq

Ib Andersen ApS Slagelse

Dalsvinget 8

4200 Slagelse

Cvr.nr. 33160070

01. januar 2014 – Tekniq

Kochs VVS ApS

Drosselvej 2

4800 Nykøbing F

Cvr.nr. 34897573

24. juli 2014 – DS

KREDS KØBENHAVN

OETeknig ApS

Sallingvej 3

2720 Vanløse

Cvr.nr. 35811664

01. juli 2014 – Tekniq

BBB VVS & Entreprenørfirma ApS

Ny Carlsberg Vej 15

1760 København V

Cvr.nr. 35892192

01. juli 2014 – Tekniq

Claus´Gas og Vand ApS

Meinungsgade 10, 2 th.

2200 København N

Cvr. Nr. 35839631

01. august 2014 – Tekniq

Hovedstadensklimaservice ApS

Frederiksundsvej 335 A

2700 Brønshøj

Cvr.nr. 36059095

01. august 2014 – Tekniq

B-Klint

Virumvej 90 A

2830 Virum

Cvr.nr. 34352275

04. juni 2014 - DS

FERIEGARANTI OPHØRT

I følgende firmaer er

feriegarantien

ophørt. Medlemmer der har

arbejdet

i firmaerne skal have udstedt

feriekort.

KREDS NORDJYLLAND-MIDT

AG Varmeteknik

Astrupvej 3

7755 Bedsted Thy

Cvr.nr. 33182090

30. juni 2014 – Tekniq

Møller Christensen A/S

Vestre Strandvej 9

9990 Skagen

Cvr.nr. 11369286

30. juni 2014 – Tekniq (Konkurs)

Brix Montage Henrik B.

Vestergaard

Hesseløgade 10,2 tv

9000 Aalborg

Cvr.nr. 26025834

30. juni 2014 – Tekniq (Restance)

Brdr. Schmidt VVS

Fasanvej 3, Assens

9550 Mariager

Cvr.nr. 3363558

30. juni 2014 – DS

VVS & Blikkenslagerfirmaet

Benni Thomsen

Ægirsvej 53

8920 Randers NV

Cvr.nr. 34073635

30. juni 2014 - DS

Taulborg VVS

Erhvervsparken 6

8920 Randers NV

Cvr.nr. 34888973

30. juni 2014 – DS

Nørager Smede & VVS A/S

Mejlbyvej 42

9610 Nørager

Cvr.nr. 31153239

05. februar 2014 – DS

Damgaard VVS ApS

Merkurvej 3

8270 Højbjerg

Cvr.nr. 34611882

30. juni 2014 - DD

KREDS SYDJYLLAND - FYN

Pierson Blik

Skærvej 40, Skæregårde

5400 Bogense

Cvr.nr. 31355885 - DS

14. april 2014

VVS Gruppen Fyn ApS

Allerupgyden 1 A

5672 Broby

Cvr.nr. 14285202

30. juni 2014 – DS

Birkholm VVS

Industrivej 18

5492 Vissenbjerg

Cvr.nr. 14425306

30. juni 2014 – DS

MS Ejendomsbyg ApS

Tokkerodvej 28

5462 Morud

Cvr.nr. 31750075

30. juni 2014 – DS

DS Kleinsmedie

Hans Jensens Vej 8 A

7160 Tørring

Cvr.nr. 29433712

30. juni 2014 – DS

20 | BLIK OG RØR 9- 2014

Jannik Lynge VVS & Blik

Industrivej 5

6840 Oksbøl

KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

IO VVS

Nyvej 3 B

3450 Allerød

Cvr.nr. 13547637

30. juni 2014 – Tekniq – (Restance)

Teknisk Assistance VVS ApS

Højelsevej 41

4600 Køge

Cvr.nr. 32288626

30. juni 2014 – Tekniq – (Restance)

Gravesen & Søn ApS

Sonatevej 4

3650 Ølstykke

Cvr.nr. 32161340

30. juni 2014 – Tekniq (Restance)

Bornholms VVS Teknik

Ø. Slaravej 6, Bodilsker

3730 Nexø

Cvr.nr. 25561740

31. juli 2014 – Tekniq

HM VVS Montage ApS

Tangmosevej 85 D

4600 Køge

Cvr.nr. 34602840

30. juni 2014 – DS

MH Blikkenslager Entreprenør

Birkehegnet 35

4700 Næstved

Cvr.nr. 27833624 – DS

Blikkenslager Kim Kolbe

Sølvagervej 1

4534 Hørve

Cvr.nr. 13814309

30. juni 2014 – DS

Tage Bagger A/S

Uggerløse Bygade 114

3540 Lynge

Cvr.nr. 20262486

30. juni 2014 – DS

KREDS KØBENHAVN

Borch VVS Eftf. ApS

Rugvej 11

2765 Smørum

Cvr.nr. 26090768

31. marts 2014 – Tekniq (ophør)

Jens Vvs

Islevsvej 69 B

2700 Brønshøj

Cvr.nr. 21579173

30. juni 2014 – Tekniq – Restance

Poul Damgaard ApS

Skudehavnsvej 25

2100 København Ø

Cvr.nr. 20251530

30. juni 2014 – Tekniq – Konkurs

Ballerup VVS ApS

Tempovej 30

2750 Ballerup

Cvr.nr. 20922486

30. juni 2014 – DS

Kjær VVS

Solnavej 9,2 th

2860 Søborg

Cvr.nr. 30633989

30. juni 2014 – DS

Kreds Nord-Midtjylland nord-midtjylland@blikroer.dk

AALBORG Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

VIBORG Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

AARHUS Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk

KOLDING Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

ODENSE Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Kreds Sjælland-Bornholm sjælland-bornholm@blikroer.dk

ROSKILDE Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

NÆSTVED Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

BORNHOLM Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds København kbh@blikroer.dkByggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

Blik- og Rørarbejderforbundet

Tilmeld dig Blik og Rørs Nyhedsbrev,

og få flere nyheder fra forbundet

samt informationer om møder, kurser

og faglige aktiviteter direkte i din

mailboks.

Blik og Rørs Nyhedsbrev er et elek-

tronisk nyhedsbrev, som er målrettet

med nyheder og informationer til

forbundets tillidsfolk, arbejdsmiljøre-

præsentanter, akkordholdere m.m.

Alle medlemmer og øvrige interes-

serede er naturligvis velkommen til

også at modtage Blik og Rør Nyheds-

brev, som udkommer en til to gange

hver måned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på forbun-

dets hjemmeside

www.blikroer.dk.

Klik ind på menupunktet Nyheder,

hvor du finder skemaet for tilmelding

til Blik og Rør Nyhedsbrev.

Få information fra Blik og Rør I DIN MAILBOKS

BLIK OG RØR 9-2014 | 21

22 | BLIK OG RØR 9 -2014

SKORSTENSFEJERNE FEJRER 100 ÅRS JUBILÆUM:

Fornem hyldest til de høje hatte

I år er det 100 år siden, at Skorstensfejerne stiftede deres eget fagforbund. Det blev fejret med udgivelsen af en særlig jubilæumsbog og en velbesøgt reception i forbundshuset.

fagforening. Der bruges naturligvis stadig tid på traditionelle faglige sager, som hører et arbejdsmarked til. Og det skyldes jo, at de helt store emner som fx kravet om 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 tiders hvile, jo er vundet for længst, lød det i talen fra landsformand Rolf Møller Hansen.

Populær jubilæumsbogDet var i forbindelse med en renovering af det tidligere Skorstensfejernes Fagfor-bunds røde fane fra 1939, at idéen om en markering af forbundets stiftelse i 1914 blev født. Og det var også i den forbindel-se, at tankerne om en særlig jubilæums-

SKORSTENSFEJERE FRA HELE landet var samlet for at fejre et fornemt jubilæum. Den 16. august var det præcis 100 år siden, at skorstensfejerne i København og Aarhus gik sammen og stiftede deres eget landsdækkende fagforbund.

Skorstensfejerfaget er et stolt fag med mange traditioner, hvilket den høje hat og den flotte arbejdsbeklædning vidner om. Og helt efter traditionerne blev der fortalt anekdoter fra faget og forbundets historie

-I dag er det primært fagets fremtid, uddannelsen og udviklingen af nye arbejdsopgaver for skorstensfejerne, som er vores fornemmeste opgave som

BLIK OG RØR 9-2014 | 23

bog kom på tale i skorstensfejerkredsens landsbrancheudvalg.

Arbejdet med at realisere bogprojektet startede i forsommeren 2013, og det er lykkedes gennem bidrag fra afdelinger, det faglige udvalg, uddannelsesfonden og sågar også mestrenes amtsklubber.

- En stor tak til alle, som har været behjælpelige med at få projektet til at lykkedes. Det har krævet mange timers arbejde med at indsamle billeder, læse

korrektur, planlægge og tilrettelægge, men det har været en fornøjelse at være en del af en så spændende proces, sagde Johannes Rennebjerg i sin tale til de mange fremmødte skorstensfejere, mestre og øvrige samarbejdspartnere.

Jubilæumsskriftet ”Sort arbejde i 100 år” er skrevet af historikeren Henrik J. Møller, og beskriver ikke bare fagforbun-dets historie de seneste 100 år. Bogen omhandler også fagets tilblivelse og ud-

vikling helt tilbage fra 1400-tallet. Den er blot trykt i 1200 eksemplarer, og alle landets skorstensfejersvende og lærlinge vil modtage et eksemplar af bogen.

Skorstensfejerfaget er et stolt fag med mange traditioner, hvilket den høje hat

og den flotte arbejdsbeklædning vidner om.”

Det var i forbindelse med renovering af skorstensfejer-nes fane, at idéen til en fejring af forbundets 100 års jubilæum blev født.

Skorstensfejersvende og lærlinge fra hele landet var samlet til en velbesøgt recep-tion i forbundet.

Der var rift om de bæltespænder, som skorstensfejerne havde fået lavet i anledning af det flotte jubilæum.

Interessen for Jubilæumsskriftet ”Sort arbejde i 100 år” var stor, og mange sikrede sig en eksemplar på dagen.

Skorstensfejervende og lærlinge fra hele landet var samlet til en velbesøgt reception i forbundet.

?Har I Danmarks

bedste arbejdsmiljøindsats

Reduktion af arbejdsulykker

Muskel-skeletpåvirkninger

Bedre psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø som strategisk element på arbejdspladsen

Indstil din arbejdsplads på www.arbejdsmiljøprisen.dkFristen er 19. september 2014

Og har I gjort en særlig indsats indenfor en af nedenstående fire kategorier:

Så vær med i kapløbet om ArbejdsmiljøPrisen 2014

Arbejdstilsynet-vers2.indd 1 10/06/14 16.05

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Grafik - Hel side -ArbejdsmiljøPrisen[1].pdf 1 20/08/14 13.51