7-82 0 0 9J U L I - A U G U S T

www.blikroer.dk

Undgår duskatten?

Multimedieskat for VVS’ere og skorstensfejere:

Overmod kostede flere tusinde kroner – SIDE 3

Fem mia. kroner ekstra til byggeopgaver – SIDE 4

Praktikpladser efterlyses – SIDE 6

VVS-firma går mod strømmen – SIDE 7

Sikkerhed i superligaklasse – SIDE 8

Tidspres slider psykisk – SIDE 11

Renoveringspulje sætter gang i arbejdet – SIDE 13

Cowboy-tricks i zink – SIDE 15

SIDE 5

2 Blik og Rør • 7-8 • 2009

Kreds Nordjylland Kjellerupsgade 22,

9000 Aalborg Tlf. 9816 0866

nordjylland@blikroer.dk

Kreds Vestjylland Lundborgvej 3,

8800 Viborg Tlf. 8661 2033

vestjylland@blikroer.dk

Kreds Østjylland Sonnesgade 9, Postboks 133, 8000 Århus C.Tlf. 8612 7210

oestjylland@blikroer.dk

Kreds Sydjylland Stigårdsvej 1, 6000 Kolding

Tlf. 7454 3767 sydjylland@blikroer.dk

Kreds Fyn Cikorievej 3,

5220 Odense SØ Tlf. 6611 4263 fyn@blikroer.dk

Kreds Sjælland Syd Riddergade 16, 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

sj.syd@blikroer.dk

Kreds Sjælland Nord Grønnegade 14, 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

sj.nord@blikroer.dk

Kreds Bornholm Fabriksvej 1, 3700 Rønne

Tlf. 5695 1417 bornholm@blikroer.dk

Kreds København Byggefagenes Hus,

Lygten 18, 2400 København NV

Tlf. 3583 2422 kbh@blikroer.dk

Blik- og RørarbejderforbundetImmerkær 42 2650 Hvidovre

Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639www.blikroer.dk

A-kasse: Telefon 3638 3400

BLIK OG RØRRedaktion:

Max Meyer (ansv.), Jørgen Steen (DJ) og Allan Guldberg (DJ).

Redaktionudvalg: Max Meyer, Bjarne G.

Petersen, Finn Ovesen og Jørgen Steen (DJ).

Forsidefoto: Søren Madsen.Layout: Susanne Hamilton.

Tryk: KLS Grafisk Hus.ISSN 0907-7243.

L e d e r

� Når den tidligere statsminister An-ders Fogh Rasmussen var rundt iverden roste han den danske model,hvor det er arbejdsgivernes og løn-modtagernes organisationer, der la-ver aftalerne på arbejdsmarkedet.Vel hjemme igen kunne han så tilsy-neladende sagtens leve med, at hansdansende hustru i sin dagligdag sompædagog ikke var med i en sådanfagforening.

Politikere fra den side i folketingssa-len koger ellers over i at overgå hin-anden i danskhed, men set fra Blik-og Rørarbejderforbundets side giveren dobbeltmoral som ovenståendeingen point.

Nu spreder denne valne holdning sigtil åbenbart til VVS-branchens ar-bejdsgivere. Der er ingen tvivl om, atman bakker op om danske model.Men når et tysk firma lader et tysksjak sætte sprinklere op til lagt un-der, hvad et dansk sjak skal have ef-ter de aftalte priser i Rørprislisten,så hører vi ikke en lyd fra VVS-in-stallatørernes organisation.

Tværtimod. Nogle arbejdsgivere iTekniq har brugt lejligheden til atspringe på vognen og angribe prisli-sten for at have alt for høje priser.Tilsyneladende mod bedrevidende.For den seneste gang et stort sprink-lerarbejde blev målt op fik svendenekun lidt over 250 kr.

Blik- og Rørarbejderforbundet harforetaget en opmåling af det tyskesjaks arbejde, og såfremt man ikkepå mindelig vis kan snakke sig tilrette og de tyske svende fortsat kunfår mindstelønnen på 103,15 kr., såventer Arbejdsretten forude.

Men den største danske arbejdsgi-verorganisation på VVS-området ser

ikke kun passivt – og måske ogsåhåbefuldt – til, når et tysk firma ogderes medarbejdere sætter alvorligtpres på den danske model.

En af de danske store VVS-virksom-heder forsøger også. Her lader manikke længere virksomhedens egnesvende sætte sprinklere op, fordi manved udlicitering og brug af svende fravikarbureauer øjensynligt forsøger atpresse lønningerne ned.

At det er ulovligt at bruge dennefremgangsmåde i forhold til de ret-ningslinjer, der er for udførelse afautomatiske brandsikringsanlæg,ser man stort på. Her står det nem-lig ganske klart, at de godkendtesprinklerfirmaer skal anvende egnemontører.

Blik- og Rørarbejderforbundet harfor længst påpeget dette over forDansk Brand- og Sikringsinstitut forat få denne fremgangsmåde stand-set, men trods adskillige rykkeretrækker sagen åbenbart i langdrag.

Heller ikke i denne sag er Tekniqgået aktivt ind og ydet deres del.

I Blik- og Rørarbejderforbundet for-står vi det simpelthenikke denne passivitetfra Tekniqs side. Fordivi har at gøre med sa-ger, der er konkurren-ceforvridende og somenten strider modoverenskomstens vær-nebestemmelse ellerer ulovlige. Og som tilsyvende og sidst hand-ler om vi helhjertetønsker at bevare denmeget berømmededanske model.

Max MeyerForbundsformand

En halvdansker

Uden fagforening oga-kasse står man heltpå egne ben, og det ersgu ikke sjovt, sigerEmil Kjær-Larsen

� Da Emil Kjær-Larsen varblevet udlært som tag- og fa-cademontør for et års tid si-den, gik det strygende. Jobvar der nok af, og efter kunen måned i fagforening og a-kasse, syntes han, at kon-tingentkronerne kunne bru-ges til noget mere sjovt. Og såmeldte han sig ud.

Det har han fortrudt mas-ser af gange lige siden. Forpludselig havde hans lærestedikke brug for ham mere. Såefter otte måneders arbejde idet lille københavnske VVS-firma, fik han en fyreseddel.

- Jeg vidste simpelthen ik-ke, hvad der ville ske nu, dajeg blev arbejdsløs. For dethavde jeg ærlig talt ikkeskænket en tanke, siger den26-årige Emil Kjær-Larsen. – For uden fagforening og a-kasse står man helt på egneben, og det er sgu ikke sjovt.Du har bare ikke nogen at ta-le med og hjælpe dig.

Emils beslutning om atspare kontingentet til fagfore-ning og a-kasse kostede hambrutto omkring 13.000 kr. Ogdet kunne meget let have gåetmeget værre. For alene i kraftaf et godt familiært netværkog en stor portion held, varhan kun arbejdsløs i to måne-der.

På kontanthjælp- Lige pludselig var der over-hovedet ingen job. På de tomåneder var der kun tre jobpå Jobcentret, tænk dig trejob, og der skulle man væremeget erfaren, og det er jo ik-ke så let som nyudlært.

- Jeg måtte jo ned på kom-munens socialforvaltning forat få noget kontanthjælp. Ogdet fik jeg efter de havde en-devendt min økonomi, menaltså langt mindre end jeg vil-le have fået i dagpenge, hvisjeg havde været med i a-kas-sen. Og så vidt jeg ved, så fal-der kontanthjælpen med ti-den, men så vidt nåede jegheldigvis ikke, siger EmilKjær-Larsen.

Lige før Emil var så heldigat få noget nyt arbejde, blevhan kontaktet af Blik- ogRørarbejderforbundets fagligeorganisator i København,Martin Bruun. Og sammenfandt de hurtig ud af, at mankan blive klog af skade, mensjældent rig. Derfor er 26-åri-ge Emil Kjær-Larsen i dagigen med i fagforeningen ogByggefagenes A-kasse.

Droppede fagforening og a-kasse:

Overmodkostede Emilflere tusinde kr.

Ingen kontanthjælp

� Som medlem af Byggefagenes A-kasse får

man som arbejdsløs 15.706 om måneden på

højeste sats. Den 26-årige Emil Kjær-Larsen

fik på kontanthjælp til sammenligning 9.500

kr. Men man er slet ikke sikker på at få noget

som helst fra det offentlige – kontanthjælp –

hvis man enten har noget friværdi, formue,

feriepenge eller ægtefælles løn at bruge af. Og

alt skal være brugt helt op, før man kan få

kontanthjælp.

Det kommer bag på mange, at reglerne er

sådan. En undersøgelse for nylig har vist, at

rigtig mange tror, at de altid kan få kontant-

hjælp, hvis de bliver ledige. Men sådan er det

altså ikke.

Kort efter Emil Kjær-Lar-sen var udlært meldte han

sig ud af sin fagforening oga-kasse. Det har han for-

trudt mange gange siden,og nu er han med igen.

Foto:S

ørenM

adsen

Blik og Rør • 7-8 • 2009 3

4 Blik og Rør • 7-8 • 2009

Anlægsloft fjernetog 5 mia. ekstratil byggeopgaver

Byggeforbundene i BAT-kartelletvurderer, at de ekstra 5 mia. kr.vil kunne give beskæftigelse tilmellem 7000 og 8000 bygnings-arbejdere.

� Der er 5 mia. kroner ekstra til bygge- og an-lægsopgaver i kommunerne i 2010, og det er etmarkant løft, da midlerne til disse opgaver nuer oppe på i alt 20 mia. kr. Udover de ekstra 5mia. blev Kommunernes Landsforening og re-geringen også enige om helt at fjerne anlægs-loftet til næste år.

Byggeforbundene i BAT-kartellet er selvføl-gelig glade for de ekstra 5 mia. kr. til bygge- oganlægsopgaver til næste år, fordi man vurde-rer, at de ekstra milliarder vil kunne give be-skæftigelse til mellem 7000 og 8000 bygnings-arbejdere.

Endvidere finder BAT det også positivt, atdet kommunale anlægsloft er fjernet, fordi dethar været en barriere for mange kommuner,der har ønsket at igangsætte renoveringsopga-ver, herunder klimarenovering.

Første skridtI BAT-kartellet ser man den nye kommuneaf-tale som første skridt på vejen mod en hel nød-vendig genopretning af de kommunale bygnin-ger og anlæg. Men midt i glæden finder bygge-forbundene også grund til at løftet fingeren ogsige, at vejen til genopretning er en hel dellængere end de ekstra 5 mia. kr. rækker til.

- Derfor havde vi fra BAT gerne set, at dervar blevet lavet en flerårig kommunal aftalesom tog udgangspunkt i Kommunernes Lands-forenings ønske om knap 25 mia. kr. ekstra tilanlægsopgaver over en 4-årig periode, sigerbyggeforbundene i BAT.

Forberedelser nuFor at sikre at bygge- og anlægsopgavernekommer i gang fra starten af næste år opford-rer BAT kommunerne til, at man allerede nubegynder forberedelserne af aktiviteterne.Byggeforbundene ønsker nemlig, at de kom-munale anlægsopgaver kan være med til atnedbringe ledigheden i byggeriet allerede frabegyndelsen af 2010.

De ekstra fem millioner kroner skal bl.a.bruges på renovering af daginstitutioner ogfolkeskoler, men også til forbedringer af vejeog kloaker.

Kommuneaftalen for næste år:

� I forbindelse med forhandlingerne om Kommuneaftalen blev regerin-

gen og Kommunernes Landsforening enige om at nedsætte en arbejds-

gruppe, der skal udarbejde et grundlag for den kommunale indsats ved-

rørende klimatilpasning og energibesparelser. I dette arbejde indgår me-

toder til risikoanalyser og samfundsøkonomiske vurderinger. Herudover

skal arbejdet medvirke til at skabe grundlag for etablering af kommuna-

le energiplaner. Arbejdet afsluttes senest i foråret 2010.

Klimatilpasning

Arkivfoto: Søren Madsen

Undgår du skatten?

Blik og Rør • 7-8 • 2009 5

� Blik- og Rørarbejderforbun-dets medlemmer rammes må-ske slet ikke af den nye multi-medieskat, selv om de har fåeten mobiltelefon udleveret afderes arbejdsgiver. For brugestelefonen kun arbejdsmæssigt,kan man undgå at blive beskat-tet af de 3.000 kroner. Det erdet beløb multimedieskattenblev sat til efter stort pres påregeringen, der havde foreslået5.000 kr.

For at slippe for multime-dieskatten skal arbejdsgiverenfå medarbejderen til at skriveunder på en tro og love erklæ-ring, hvor der står, at den udle-verede mobiltelefon kun bru-ges arbejdsmæssigt.

Og med den rivende udvik-ling dækker mobiltelefon i skat-

teaftalen nu også over lomme-computere i form af PDA’ere,som også flere og flere VVS’ereog skorstensfejere nu får somarbejdsredskab, så de kanmodtage dagens arbejdsseddelelektronisk, inden de tagerhjemmefra.

Sat nedMultimedieskatten er en del afforårets skatteaftale mellemregeringen og Dansk Folkepar-ti, men den blev først endeligudformet lige inden folketingetgik på sommerferie. Multime-dieskatten træder i kraft fra 1.januar 2010.

På nær ovennævnte undta-gelse betyder multimedieskat-ten, at alle danskere med ar-bejdsgiverbetalt mobiltelefon,

fastnet telefon, pc eller netad-gang bliver beskattet af 3000kroner, som fordeles på lønsed-len ud over året med 250 kr.om måneden.

Og skulle man være så hel-dig, at ens arbejdsgiver betalerfor både mobiltelefon, fastnettelefon, pc og netadgang bliverskatten ikke større, men liggerfortsat på 3.000 kr.

Da multimedieskatten be-gyndte at rumle i medierne iforåret, og dengang var beskat-ningen 5.000 kr., fik Blik- ogRørarbejderforbundet og fag-bladet henvendelser fra fleremedlemmer, der ville høre omde blev ramt.

Klart nejEt medlem fortalte, at i hansfirma brugte svendene ogsåden udleverede mobiltelefonprivat, men at de betalte firma-et for de private samtaler. Fag-bladet har spurgt en skatteek-spert om man på den mådekan undgå at betale multime-dieskat.

Svaret var et klart nej, hvissvendenes betaling for brugenaf mobiltelefonen til privatesamtaler hver måned var etfast beløb på f.eks. 100 kr. Menhvis den enkelte svends privat-forbrug blev gjort op efter detkonkrete forbrug på grundlagaf telefonselskabets opgørelse,ville han tro, at man kunneslippe for multimedieskatten.Men han så det ikke som enfarbar vej, da det var noget afet administrativt arbejde atskille de private samtaler frade arbejdsmæssige.

- I dag er en mobiltelefon-/PDA’er et stykke værktøj pålinje med en rørtang, og hvisarbejdsgiveren og svendenebliver enige om, at det er forbøvlet at svendene skal løberundt med to mobiltelefonerfor at undgå multimedieskat,så er der jo altid den mulighed,at arbejdsgiveren giver svende-ne et beløb, der svarer til skat-ten, siger Blik- og Rørarbejder-forbundets formand, Max Mey-er.

Multimedieskat for VVS’ere og skorstensfejere:

Multimedieskatten betyder, at man beskattes af3.000 kr., hvis arbejdsgiveren betaler for mobiltele-fon, fastnet telefon, pc eller netadgang. Men der eren enkelt undtagelse, som mange VVS’ere og skor-stensfejere sikkert kan gøre brug af.

Man kan undgå at betalemultimedieskat af mobil-telefon. Men så skal ar-bejdsgiveren få medarbej-deren til at skrive under påen tro og love erklæring,hvor der står, at den udle-verede mobiltelefon kunbruges arbejdsmæssigt.

Foto: Søren Madsen

6 Blik og Rør • 7-8 • 2009

Et rekordstort antalunge på de tekniskeskolers grundforløb ståruden læreplads. De erhårdt ramt af den kata-strofale mangel påpraktikpladser i VVS-branchen.

� Finanskrisen har sat sit tyde-lige aftryk på antallet af ind-gåede praktikaftaler i VVS-branchen. Nedgangen er mar-kant i forhold til samme tids-punkt sidste år, og det har sto-re konsekvenser for de mangeelever på VVS-uddannelsensgrundforløb, som drømmer omen fremtid i VVS-branchen.

Således står flere hundredeelever på landsplan og tripperefter en læreplads, for udenden kan de ikke komme viderei deres uddannelsesforløb.

Især for eleverne på Køben-havns Teknisk Skole er den heltgal. Kun et par stykker, af demere end 50 elever på grund-forløbet, har en praktikaftale.Resten kæmper derimod enhård kamp for at sikre sig enfremtid inden for det fag, de in-derligt ønsker.

Utal af afslagBlandt de mange elever påKøbenhavns Tekniske Skole,som står uden læreplads er 16-årige Jannick Billing. Han harsøgt læreplads over hele Kø-benhavn, men trods et utal afhenvendelser, er det endnu ikkelykkedes ham at få en praktik-aftale.

- De fleste siger, at de ikkehar brug for en lærling i øje-

blikket. Det er samme beskedoveralt, siger Jannick Billing,som ikke længere har tal på,hvor mange afslag han har fået.

Heller ikke 18-årige NicklasWeinicke har haft heldet medsig. Udover at sende en masseskriftlige ansøgninger, møderhan også gerne personligt fremtidligt om morgenen ude hosvirksomhederne.

- Det har ikke givet noget.

Faktisk virker det lidt som om,at man kommer ubelejligt, sådet ødelægger ligesom lidt dethele, siger Nicklas Weinicke,der trods de dystre udsigterendnu ikke helt har mistet mo-det.

- Jeg prøver at være optimist,og tro på at det nok skal lykkes.Det skal det, for jeg skal bare igang med et eller andet, sigerhan.

Giver ikke opMange af eleverne på Køben-havns Tekniske Skole er afudenlandsk oprindelse. Deri-blandt cubanske Ismael Lopez,der drømmer om en fremtid iVVS-branchen.

- Jeg vil være VVS’er, og hvisjeg ikke får en læreplads nu, såventer jeg indtil der dukker no-get op, siger den 34-årige cu-baner, der kom til Danmark for10 år siden.

Men trods et flydende danskog mange forgæves ansøgnin-ger, jagter han stadig en prak-tikplads.

- Jeg har søgt i et halvt år, sådet nytter ikke noget at give opnu, siger Ismael Lopez.

Opfordringtil arbejdsgiverneI Blik- og Rørarbejderforbun-det følges udviklingen med demanglende praktikpladser nø-

je. Her ærgrer man sig isærover, at virksomhederne trodsforudsigelser om mangel på ar-bejdskraft inden for få år, alli-gevel undlader at rekrutteredet nødvendige antal lærlingetil branchen.

- Vi kan kun opfordre ar-bejdsgiverne til at tage ansvarog få oprettet det nødvendigeantal praktikpladser. Både afhensyn til branchen, hvor til-gangen er med til at udviklebranchen, men også fordi visammen har et ansvar for, atde unge ikke lades i stikken, si-ger forbundssekretær i Blik- ogRørarbejderforbundet, KimFusager Balle.

Efterlysning:Praktikpladsersøges

Nødråb fra eleverne på VVS-uddannelsens grundforløb:

Rekordmange elever fra VVS-uddannelsens grundforløbmangler en læreplads for atkunne færdiggøre deres uddan-nelse.

Foto:S

ørenM

adsen

Blik og Rør • 7-8 • 2009 7

� Antallet af nye lærlinge iVVS-branchen er styrtdykketsiden finanskrisens indtog i ef-teråret 2008, og mange virk-somheder tøver derfor med atindgå praktikaftaler. Hos Ama-ger Sanitets Service vælger dedog at gå imod strømmen, ogvirksomheden vælger helt be-vidst at lade en ny lærling er-statte ham, som netop har af-sluttet sin svendeprøve.

- Det gælder om at give deunge en chance, og som virk-somhed har vi også et moralskansvar for, at tage lærlinge, si-ger mester i Amager SanitetsService, Martin Hansen, da fag-bladet Blik & Rør besøger fir-maet på Amagerbrogade i Kø-benhavn.

Men det er ikke kun depraktikpladssøgende unge,som bekymrer den københavn-ske VVS-installatør. Fremskriv-ninger peger på fremtidig man-gel på arbejdskraft i branchen,

og det spiller også en vigtig rol-le i firmaets prioriteringer.

- Vi skyder os selv i foden,hvis vi ikke tager lærlinge indog sikrer branchen den fornød-ne arbejdskraft. Det er jo ikkeså længe siden, at vi ikke kun-ne skaffe kvalificerede folk, ogdet var ikke sjovt, forklarerMartin Hansen.

Kroner og ørerMange virksomheder i VVS-branchen fravælger lærlingemed den begrundelse, at de ik-ke kan tjene penge på dem.

- Man kan ikke bare gøretingene op i kroner og ører. Deter helt forkert, når nogle firma-er fravælger lærlinge, fordi deikke kan fakturere samtlige ti-mer, siger Martin Hansen, dergerne lader lærlingene bliveudfordret ved at sende dem udtil kunder på egen hånd.

- Hvis de er gamle nok oghar kørekort, så er der altså ik-

ke noget i vejen for, at de bliversendt ud på nogle selvstændigeopgaver. Min erfaring er den,at jo mere tillid og ansvar jeggiver den enkelte lærling, jomere vokser de med opgaven.Det lønner sig i længden.

Tilfredse lærlingeBrian Byrdal og Tommy Peder-sen er begge voksenlærlinge

hos Amager Sanitets Service,og de sætter begge stor pris på,at de ofte sendes ud på opgaverpå egen hånd.

- Det kan være hårdt at kørealene, hvis man løber ind i nog-le problemer eller tingene baredriller. Men omvendt får manogså nogle gode erfaringer,som kommer en til gode efterlæretiden, siger Brian Byrdal,der netop har aflagt svende-prøve og fortsætter som svend ifirmaet.

Hans afløser som lærling erden blot 15-årige Klaus Bas-berg, der startede i lære den 1.juli. I flere omgange har hanværet i skolepraktik i virksom-heden, og det har udmøntet sigi en læreplads som VVS- ogenergispecialist.

- Det er gået godt de gange,jeg har været her som skole-praktikant. Alle har taget godtimod mig, og da jeg gerne villave noget, hvor jeg kan brugemin fysik, så er jeg opsat på atkomme i lære, siger Klaus Bas-berg, som trods manglen påpraktikpladser har sikret sig enlæreplads de kommende fireår.

Mester: De unge skal have et tilbud

Går modstrømmen

Branchen skyder sig selv i foden, hvis de ikke ta-ger lærlinge ind, siger københavnsk VVS-installa-tør. Han vælger derfor, at tage en lærling ind i virk-somheden, mens mange af kollegaerne tøver medat indgå nye praktikaftaler.

Det gælder om at give de unge enchance, og virksomhederne har også

et moralsk ansvar for at tage lærlinge,siger Martin Hansen fra Amager

Sanitets Service.

Går modstrømmen

Amager Sanitets Service trodser finans-krisen, og fastholder antallet af lærlin-

ge i virksomheden. På billedet ses inde-haver Martin Hansen med nyudlærte

Brian Byrdal (tv.) og lærlingene TommyPedersen og Klaus Bastberg.

Foto:S

ørenM

adsen

� Aktiviteten er stor på Ør-bækvej i det sydøstlige Odense.Her er IKEA i fuld gang med atopføre et nyt varehus på ikkemindre end 34.500 kvadratme-ter, som slår dørene op i no-vember måned.

Men trods en stram kort byg-geperiode på blot 45 uger, slø-ses der ikke med sikkerheden.Og blot tre måneder før bygge-riet skal afleveres i slutningenaf august, er der endnu ikke re-gistreret en eneste fraværsdag,som følge af en arbejdsskade.

- Det her byggeri er et klartbevis på, at en klar politik om-kring sikkerhed og arbejdsmil-jø giver færre ulykker. Sådankunne man godt ønske, at allebyggepladser fungerer, sigerNiels Braaby, der som opmålerog faglig konsulent i Blik- ogRørarbejderforbundets kredsFyn, jævnligt besøger bygge-pladsen i Odense.

- Hver gang jeg kommerherud, kan jeg konstatere, atselv om der er fuld fart på byg-geriet og flere hundrede hånd-værkere er i gang samtidig, så

formår de altid at holde ordenpå byggepladsen, siger han.

Godt forberedtBlandt de mange firmaer påpladsen har ADT Fire & Securi-ty opgaven med at installeresprinkleranlæg, mens Bravidahar opgaven med at monterede mange ventilationsanlæg.Det fynske VVS-firma Pile-gaard-Henriksen står for instal-lationen af vand og varme i detnye varehus. Her er Jesper Trier sikkerhedsrepræsentant,og han er godt tilfredshed med,hvordan sikkerhed og arbejds-miljø prioriteres af både byg-herre og rådgivendeingeniører.

- Vi bliver virkeligtaget seriøst, og vi kantydeligt mærke, atIKEA allerede fra denindledende planlæg-ning har stillet storekrav til sikkerheden,siger Jesper Trier, dersammen med alle deøvrige valgte sikker-hedsrepræsentanterpå pladsen blev fløjettil Upsala i Sverige,hvor de under opfø-relsen af et tilsvaren-de varehus kunne se,hvordan IKEA villehave, at tingene skullefungere.

- Vi var derfor godtrustet til opgaven,fordi vi på forhåndvidste, hvordan tinge-ne kommer til at seud. Det var rigtiggodt, og er et godt ek-sempel på, hvor se-riøst IKEA går til op-gaven, siger Jesper

Trier under rundvisningen påOdenses nye møbelvarehus.

Krav til sikkerhedSom bygherre stiller IKEAmange krav til de firmaer, derudfører opgaver for dem. Såle-des skal alle firmaer på bygge-riet altid have mindst en ansatpå pladsen, som er uddannet iførstehjælp. De skal være iklædt en gul vest påtrykt ”før-stehjælp”, så de er lette at fåøje på.

Derudover er der opstilleten række førstehjælpsstationerrundt på byggepladsen, og en-delig er der opstillet en bered-

8 Blik og Rør • 7-8 • 2009

FAKTA om IKEA i Odense� Butikken på Fyn blivermed sine 34.500 m2Danmarks største IKEA.

Selve bygningen bli-ver 135 meter bred, 185meter lang og 18,5 me-ter høj, og den er i toplan på søjler med par-keringspladser undervarehuset.

Varehusets restaurantbliver den største påFyn. Der vil være pladstil 650 spisende gæsterog kapaciteten er til atbespise 1000 menneskeri timen.

IKEA forventer atknap 1.100.000 menne-sker om året vil besøgevarehuset, som forventesåbnet den 4. november.

Sikkerhed iSuperliga-klasse

Når bygherren ikke finder sig i arbejdsulykker ender byggepladsen i:

Høje krav til sikkerhed og arbejdsmiljø udryddernærmest antallet af arbejdsulykker. Det viser talle-ne ved opførelsen af et nyt IKEA varehus i Odense,hvor op mod 300 bygningshåndværkere er i gangsamtidig.

Sikkerhedskoordinator Britt KielstrupHansen fra OBH Rådgivende

Ingeniører A/S er ophavskvinde tilordningen, hvor alle firmaer på bygge-pladsen skal tage del i den kollektive

oprydningsordning.

Opmåler Niels Braaby(tv.) og sikkerhedsre-præsentant JesperTrier er begge tilfred-se med de mange initi-ativer omkring sikker-hed og arbejdsmiljø,som er indført på byg-gepladsen i Odense.

Alle firmaer skal havemindst en medarbejderansat på pladsen, som eruddannet i førstehjælp.

skabscontainer ved skurbyen,hvis et alvorligt uheld alligevelskulle ske.

- De går ikke på kompromismed tingene, og de lægger storvægt på at tingene er i orden.Deres mål er, at der skal byg-ges et varehus uden, at en ene-ste kommer til skade, forklarersikkerhedskoordinator BrittKielstrup Hansen fra OBH Råd-givende Ingeniører A/S, der er

totalrådgiver for IKEA på byg-geriet.

Det er også årsagen til, atder er lavet skrappe regler forefterlevelse af gældende sik-kerhedsbestemmelser. For ek-sempel udskrives der en bødepå 1000 kroner til firmaet, hvisen ansat ikke bærer hjelm påpladsen.

- Når en bøde først er giveten gang, så husker folk altid at

have hjelm på. Og 7-9-13, såhar vi endnu ikke haft en ar-bejdsskade herude, som har gi-vet anledning til en eneste sy-gedag. Det synes vi faktisk erret godt gået, siger Britt Kiel-strup.

Fælles oprydningSelv om flere hundrede hånd-værkere er i gang samtidig, såer de store butiksarealer støv-

suget for overflødige byggema-terialer og affald. Kun de abso-lut mest nødvendige materialerligger klar til brug, så det ikkeforstyrrer byggeprocessen.

- Derfor kan vi heller ikkebare bestille materialer, nårdet passer os. Det må ikke for-styrre andres opgaver, så leve-ring og flytning af materialerskal altid godkendes først, for-klarer Jesper Trier om ordnin-gen, der også indbefatter kravtil firmaerne om fælles opryd-ning og renholdelse på byggeri-et.

Således er hvert firma alle-rede i udbudsmaterialet blevetpålagt at afsætte mindst enmand en dag ugentligt til op-rydning og rengøring. Og ende-lig skal firmaerne på skift tøm-me de affaldsspande, som erplaceret ved alle ind- og udgan-ge.

- På en byggeplads med såmange forskellige fagenterpri-ser ville det blive fuldstændigragnarok, hvis der ikke er nog-le til at gå og rydde op. Derforvalgte vi allerede i udbudsfasenat sætte krav om, at firmaerneskal tage kollektiv del i opryd-ningen, siger Britt Kielstrup,der gerne erkender, at opryd-ningsordningen godt kan be-tragtes som hendes feminineaftryk på byggepladsen.

- Nogle har haft svært ved atsluge den, og jeg får da også etpar kommentarer engang imel-lem, men det fungerer, siger entilfreds sikkerhedskoordinator.

Bevidst materialevalgDen ekstra fokus på sikkerhedog arbejdsmiljø smitter også afpå valget af materialer overalt ibyggeriet. Således er alle rør ogvandledninger til både brugs-vand, varme og kølesystemerudført i lette materialer, og båderadiatorer og køleelementer,som er placeret i loftet i denknap 10 meter høje lagerhal,er også noget lettere end nor-malt.

- De lette radiatorer vejerfor eksempel kun 30 kilo modnormalt 100 kilo, og det er enforskel der kan mærkes, sigerJesper Trier, der er godt til-freds med forløbet af byggeriet.

- Det er faktisk gået rigtiggodt, men det handler selvføl-gelig også om, at vi håndvær-kere har kunnet finde ud af detindbyrdes, siger sikkerhedsre-præsentanten fra Pilegaard-Henriksen.

Blik og Rør • 7-8 • 2009 9

Skrappe krav tilsikkerhed ogarbejdsmiljø gør,at ingen håndvær-kere under opførel-sen af nyt IKEA-varehus i Odensehar været syge-meldt som følge afen arbejdsskade.

Foto:S

ørenM

adsen

10 Blik og Rør • 7-8 • 2009

� Østre Landsret har nu slåetfast, at såfremt man forulykker ifirmabilen på vej til arbejde i ar-bejdstiden, så er der tale om enarbejdsskade.

Det blev ellers afvist af Anke-styrelsen, da forbundet TIB an-meldte deres medlems skade somen arbejdsskade. Ankestyrelsen,og senere Retten i Roskilde, men-te, at der var tale om privat kør-sel, fordi han startede turen frabopælen.

Dommen fra Østre Landsretanerkender, at ulykken var en ar-bejdsskade. Her lægger man vægtpå, at den ansattes kørselsordningvar arrangeret og planlagt i ar-bejdsgiverens interesse. Kørslenskete i arbejdstiden, der begyndtekl. 7.00 (ulykken skete kl. 7.15) iarbejdsgiverens bil, som arbejds-giveren afholdt alle udgifter til ogsom den ansatte var forpligtet tilat anvende i forbindelse med sitarbejde. Firmabilen indeholdt ca.200 kg af arbejdsgiverens værktøjforuden den ansattes personligetømrerværktøj. Endelig læggerØstre Landsret vægt på, at såvelbil som værktøj var nødvendig tiludførelse af den ansattes arbejdepå det sted, hvor han skulle møde.

Mange håndværkere er pålagtat benytte firmabil og kører direk-te fra bopælen til arbejdspladsen.Det har i retspraksis og praksisfra Ankestyrelsen været uklart ihvilke tilfælde, den ansatte er om-fattet af arbejdsskadesikringslo-ven, når der sker en ulykke underkørslen til og fra arbejde. Dom-men fra Østre Landsret afhjælpernoget af denne uklarhed.

Ulykken skete, da tømreren isin firmabil holdt i kø på motorve-jen, hvor han blev ramt af en bag-frakommende bil og pådrog sin enpersonskade.

Milliarder på vejtil danskerne� ATP er snart halvt igennem bunken afudbetalingerne af SP-penge til de 2,1 milli-on danskere, som vil have deres penge ud-betalt.

9,8 milliarder kroner er på vej til dan-skernes Nemkontoer.

ATP får stadig en storm af henvendelser,og flere pensionsselskaber mærker nu ogsåefterspørgslen fra folk, der har flyttet sinepenge til pensionsselskaberne og nu vil ha-ve dem udbetalt. Det skriver dinepenge.dk.

Således har 14.000 i PensionDanmarkbedt om at få udbetalt deres SP-opsparing,og de har fået 256 mio. kr.

Genoptagelseaf arbejdsskader� Højesteret har underkendt Ankestyrelsens praksis i forbindelse med gen-optagelse af allerede anerkendte arbejdsskader indenfor 5 års fristen.

Højesteret siger i dommen, at Ankestyrelsen ikke kan afvise genoptagelseaf sager med baggrund i at de mener, at en forværring af den skadelidtes hel-bredstilstand ikke skyldes den tidligere anerkendte arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen skal i første omgang alene vurdere, om der er sketvæsentlige ændringer i skadelidtes helbredsmæssige og/eller erhvervsmæssi-ge forhold m.v. Og hvis det er tilfældet, skal sagen genoptages, og så skal detefterfølgende vurderes, om der er nogen sammenhæng mellem forværringenog den tidligere skade.

Arbejdsskadestyrelsen har for nuværende selv fundet ca. 10.000 sager,der forventes at kunne genoptages, og har nedsat et særligt sekretariat til atbehandle disse sager. Men forbundet frygter, at den i forvejen lange sagsbe-handlingstid nu vil blive endnu længere grundet de nye opgaver.

Ulykke på vej til arbejdei firmabil i arbejdstidenanerkendt som arbejds-skade.

Nu er det slåetfast, at der er taleom en arbejdsska-de, hvis man kom-mer ud for enulykke i sin firma-bil på vej til arbej-de i arbejdstiden.

Arkivfoto:S

ørenM

adsen

Ny dom i sagom ulykkei firmabil

Ny dom i sagom ulykkei firmabil

Blik og Rør • 7-8 • 2009 11

� Der er tilsyneladende nogethelt galt med det psykiske ar-bejdsmiljø i en meget stor delaf VVS-branchen. Tidspres eren af de væsentligste årsager tildårligt psykisk arbejdsmiljø, oghver anden VVS’er mener, athan arbejder under tidspres.

Det viser en lille undersøgel-se foretaget ved nogle af de fyr-aftensmøder, som Blik- ogRørarbejderforbundet ogDansk Metal holdt rundt i lan-det sammen med arbejdsgiver-ne i DS Håndværk & Industri.

Svendenes markante påpeg-ning af et dårligt psykisk ar-bejdsmiljø i VVS-branchen un-

derbygges af svarene i Blik- ogRørarbejderforbundets storemedlemsundersøgelse. Hersvarede to ud af tre, at de hav-de oplevet øget arbejdspres deseneste år, og det gjaldt bådeservicesvende og anlægssven-de.

River i privatlivetRigtig mange svende føler, attidspresset går ud over bådekvaliteten af arbejdet og denfaglige stolthed. Men ikke kundet. Hver anden mener desu-den, at det øgede arbejdspresogså påvirker privatlivet, - altså at arbejdspresset så at

sige følger med hjem og påvir-ker familiens hverdag.

- Kampen for et bedre fysiskarbejdsmiljø har hidtil over-skygget det psykiske arbejds-miljø, siger forbundssekretærSøren Schytte, der er Blik- ogRørarbejderforbundets ansvar-lige på arbejdsmiljøområdet. – Men vi må nok erkende, at viikke kan skille tingene ad, fordien af forklaringerne på det sti-gende antal arbejdsulykker iVVS-branchen meget vel kanvære et resultat af dårligt psy-kisk arbejdsmiljø på grund aftidspres.

Sådan ser Arbejdstilsynetogså på tingene. De har netoptaget hul på en kampagne,hvor tilsynene særligt retter sigmod ergonomi og psykisk ar-bejdsmiljø. Og i en intern in-struks fra april i år skriver Ar-bejdstilsynet klart og tydelig, attidspres øger risikoen for ulyk-ker.

Den interne instruksI den interne instruks står bl.a.,at tidspres kan give anledningtil et højt arbejdstempo, som isig selv kan øge risikoen for ar-bejdsulykker. Tidspres kan og-så være årsag til, at sikker-hedsforanstaltninger ikke iagt-tages, og risikoen for ulykkerderfor ikke forebygges tilstræk-keligt.

I Arbejdstilsynets interne in-struks står der videre: Når manarbejder under tidspres, harman generelt øget fokus på, omman når arbejdsopgaverne,mens opmærksomheden påomgivelserne, kvalitet og sik-kerhed bliver mindre. Den må-de man håndterer materialerog hjælpemidler bliver meresjusket, og man overser fejl ogfaresignaler. Man har sværtved at vurdere risici, og evnentil at tænke fremad i arbejds-processen falder.

VVS’erne ledighedVVS-ledigheden i forbundet og kredsene i uge 24 i 2008i forhold til uge 24 i 2009

Uge 24 – 2008 Uge 24 - 2009

Kreds Nordjylland 2,5% 8,8%Kreds Vestjylland 1,4% 5,7%Kreds Østjylland 0,7% 9,0%Kreds Sydjylland 1,4% 4,6%Kreds Fyn 1,8% 7,4%Kreds Sjælland Syd 1,3% 8,5%Kreds Sjælland Nord 1,1% 7,7%Kreds Bornholm 3,1% 5,9%Kreds København 2,2% 9,1%

Forbundet i alt, hele landet 1,7% 7,9%

StilstandLedigheden for VVS’erne er groet fast omkringde 8 procent. Skorstensfejernes ledighed er på2,8 procent.

� Efter en lodret stigning i VVS’ernes ledighed har den nu desidste par måneder ligget og svinget lige omkring de 8 procent.I anden uge af juni (uge 24) har Byggefagenes A-kasse opgjortblik- og rørarbejdernes ledighed til 7,9 procent på landsplan.

Det er fortsat de yngste svende, der rammes langt hårdest.Seneste opgørelse viser, at hver femte af de yngste svende påmellem 20 og 24 år er uden arbejde.

Skorstensfejernes ledighed på landsplan i uge 24 var på 2,8procent. Ledigheden var 2,9 i kreds Nordjylland, 3,6 procent ikreds Fyn og 1,9 procent i kreds Sjælland Nord.

TidspressliderpsykiskVi skal have mere fokus på det psykiske arbejds-miljø, siger forbundssekretær Søren Schytte i Blik-og Rørarbejderforbundet. Arbejdstilsynet er gået igang.

VVS’erne i hård dagligdag:

Dårligt psykiske ar-bejdsmiljø iVVS-branchen sliderpå svendene.

Arkivfoto:S

ørenM

adsen

12 Blik og Rør • 7-8 • 2009

� Prisen for at have sine pensi-onspenge stående hos de priva-te pensionsselskaber kan værehelt op til fem gange højere,end hvis man havde demstående hos PensionDanmarkeller Industriens Pension.

Medlemmerne i Blik- ogRørarbejderforbundets er gen-nem deres overenskomst sik-ret, at pensionsbidraget place-res hos enten Industriens Pen-sion eller PensionDanmark. Ogde to selskaber er netop de bil-ligste, når det kommer til detsåkaldte administrationsbi-drag.

Det viser den seneste op-gørelse over pensionsselska-bernes årlige administrations-omkostninger. Den viser, atPensionDanmark er landets

mest effektive til at administre-re medlemmernes pensions-ordning, mens Industriens Pen-sion kommer ind på en flot 2.plads.

70.000 kroner i forskel387 kr. om året. Så lidt kosterdet for PensionDanmark at ad-ministrere en pensionsopspa-ring. Det placerer PensionDan-mark helt i top, når det gælderom at holde omkostningerne ibund. Lige efter følger Industri-ens Pension, som blot tager 36kroner om måneden, hvilketsvarer til 432 kroner om året.

En gennemgang af bran-chens regnskaber for 2008 vi-ser, at arbejdsmarkedspensi-onsselskaber er bedst til at hol-de omkostninger til admini-

stration nede. De to selskaberer over 1.000 kr. billigere endflere kommercielle pensions-selskaber, og det gør en storforskel for din pengepung dendag, du går på pension.

Over et helt arbejdsliv bliveren forskel på 1.000 kr. i årligeomkostninger til en forskel påca. 70.000 kr. på din pensions-konto.

StordriftsfordeleÅrsagen til den store forskelhænger især sammen med, atder er mange medlemmer hosPensionDanmark og Industri-ens Pension. De mange med-lemmer giver stordrifts-fordele og dermed mulighed for atgive god ser-vice til laveomkost-ninger:

- Vi arbejder hele tiden påløsninger, der både reducereromkostningerne og forbedrerservicen. F.eks. forsøger vi atgøre det nemt og hurtigt for detenkelte medlem at få et over-blik og tilpasse sin pension di-rekte på vores hjemmeside,fortæller direktør i Pension-Danmark, Jens-Christian Stou-gaard.

Har man sin pension ståen-de hos PensionDanmark fikman i april den årlige pensi-onsoversigt. Industriens Pensi-on udsender oversigten til au-gust.

Enklere rentetilskrivning� PensionDanmark ændrer, hvordan renten tilskrives din pensi-onsopsparing. Fremover vil hele din opsparing hver måned få til-skrevet en rente, der nøjagtig svarer til det afkast, der er opnåetpå PensionDanmarks investeringer i obligationer, aktier m.v.

I samme forbindelse overføres det enkelte medlems andel afPensionDanmarks reserver til medlemmets pensionskonto, og sel-skabet oplyser, at for et typisk medlem vil det give 3 til 5 pct. me-re på kontoen.

Fra den 6. juli vil du kunne følge dit afkast måned for måned påwww.pension.dk/markedsrente. Her kan du også læse mere omdin opsparing i PensionDanmark.

Lave omkostningergiver mere pensionArbejder man under en af Blik- og Rørarbejderfor-bundets overenskomster, så er man sikret en pen-sionsordning, som ikke spises op af dyre gebyrer.En ny opgørelse over pensionsselskabernes årligegebyrer viser stor forskel på, hvor meget man beta-ler i administration.

Årlige omkostninger

Grafen viser en over-sigt over, hvor megethvert selskab selv op-lyser de tager i årligeadministrationsom-kostninger.

Stor forskel på pensionsselskabernes omkostninger:

� Efter en noget træg start erder nu virkelig kommet gang irenoveringspuljen på 1,5 mia.kroner. Erhvervs- og Byggesty-relsen regner med, at man heri starten af juli vil have givet til-sagn om tilskud til boligforbed-ringer i over 110.000 husstan-de. Da statstilskuddet kun dæk-ker en del af arbejdet, regnerman i Erhvervs- og Byggesty-relsen med, at der er sat gang irenoveringsprojekter for mindst6 mia. kroner.

Fagbladet Blik og Rør harspurgt Erhvervs- og Byggesty-relsen hvor stor en del af demange penge, der går til VVS-opgaver og hvilke opgaver, derer tale om. Det er ikke muligt atfå oplyst i øjeblikket.

Styrelsen har svaret, at detmåske bliver muligt at trækketal for hvor mange tilsagn, derer gået til VVS-kategorien, menførst efter sommerferien. Der-imod siger styrelsen, at de ikkehar nogen mulighed for attrække oplysninger ud om hvil-ke VVS-opgaver, der er taleom.

En undersøgelse lavet af Ca-pacent for Erhvervs- og Bygge-styrelsen viser, at for 64% afansøgerne har bevæggrundenværet ønsket om at opnå enenergibesparelse.

Undersøgelsen viser des-uden, at 60 % af projekterne

gennemføres tidligere endplanlagt. 10 % af projekternesættes udelukkende i gang pågrund af tilskuddet. Formåletmed renoveringspuljen er atmindske det aktuelle fald i be-skæftigelsen i byggeriet og atreducere behovet for energi tilopvarmning.

En ny opgørelse viser, atansøgninger til renoveringspul-

jen fordeler sig ligeligt mellemde fem regioner i Danmark.

Alle regioner får deli renoveringspuljen- De nye tal viser, at fordelingenaf tilskud svarer fuldstændig tilbefolkningens geografiske for-deling, siger vicedirektør Hen-ning Steensig, Erhvervs- ogByggestyrelsen.

Som det ses af fakta-boksener der kommet 31.958 ansøg-ninger fra husstande i hoved-

stadsregionen, og det er 29procent af alle ansøgninger. Ogdet flugter fint med den pro-centmæssige andel af landetsborgere i denne region. AfDanmarks samlede befolkningpå 5,5 million, bor de 1,7 i ho-vedstandsregionen, og det sva-rer til 31 procent. Deraf kanman se, at procenten af antal-let af ansøgninger svarer nøjetil antallet af borgere i regio-nen. Og sådan er det – som detkan ses i fakta-boksen - også ide fire andre regioner.

Postnumre Regioner Antal ansøgninger (i pct. af samlede

antal ansøgninger)

Antal borgere (i pct.af samlede antal bor-

gere i regionerne)

1000-3790 Region Hovedstaden 31.958 (29) 1.707.448 (31)

4000-4990 Region Sjælland 14.331 (13) 768.643 (14)

5000-6990 Region Syddanmark 23.535 (21) 1.092.926 (20)

7000-8990 Region Midtjylland 31.675 (29) 1.415.672 (26)

9000-9900 Region Nordjylland 9.282 (8) 516.162 (9)

I alt 110.781 (100) 5.500.851 (100)

Blik og Rør • 7-8 • 2009 13

Regional fordeling af tilsagn omtilskud fra Renoveringsordningen

FAKTA

Endnu er det for tidligt at sige, hvor mange pengefra renoveringspuljen der går til VVS-opgaver.

Sætter arbejdei gang for6 mia. kroner

Sætter arbejdei gang for6 mia. kroner

Renoveringspuljen:

Arkivfoto:S

ørenM

adsen

14 Blik og Rør • 7-8 • 2009

Blik og Rør • 7-8 • 2009 15

Blik og RørUngdominviterer nordjyske blik-kenslagerlærlinge påudflugt til VM Zink.

� 16 nordjyske blikkenslager-lærlinge fik sig en på opleve-ren, da de i slutningen af majbesøgte det skandinaviske ho-vedsæde for VM Zink i Silke-borg.

- Jeg synes, at det er helt ka-non, at vi kommer ud og fårnye ideer til, hvordan man la-ver de forskellige ting på andremåder, siger den 19-årigelærling, Søren Nielsen fra Hjør-ring Rørteknik.

Det var Blik og RørUngdom,der havde inviteret lærlingeneog deres lærer på tredje hoved-forløb i tag- og facade på Aal-borg Tekniske Skole på udflugt.Men det var blikkenslager ogteknisk konsulent i VM Zink,Ralf Jensen, der stod for un-derholdningen.

- Jeg gør det somme tider påen anden måde, end der står ilærebøgerne, og det er ikke for-di lærebøgerne ikke er godenok, men når man har væretblikkenslager i så mange årsom jeg, så lærer man jo noglecowboy-tricks, der er mindst li-ge så gode og dobbelt så hurti-ge, som de traditionelle løsnin-ger, siger Ralf til lærlingene,der er bænket i WM Zinks showroom.

Frække ordOg selv om lærlingene sidderog hører på i to stive timer, in-den de kommer ud på det til-stødende værksted, så slubrerde zinkens historie, teori og”frække” ord som fastzoner,delzoner og gliderzoner.

Ord, der ikke siger Blik ogRørs udsendte så meget, menikke desto mindre er dagens af-snit om ekspansion netop det, der bl.a. får den 19-årige Søren

helt op at ringe, og han bedøm-mer det som det bedste på da-gen.

18-årige Kasper Johansenfra Skørping VVS har derimodudfoldningerne som dagensbedste.

- Jeg synes, at det var rigtigspændende at se de tricks, somvi ikke kender til, fordi vi hjem-me på skolen går efter lærebø-gerne.

Ralf Jensen synes selvfølge-lig også selv, at det er helt fedtmed de mange tricks, men hanhører dog ikke til dem, der me-ner, at det man lærer på skolener så besværligt, at man ikkekan bruge det ude i virkelighe-den.

- Det kan man nemlig sag-tens, og det var jo også sådanjeg selv startede. Men med er-faringen kommer de der tricks,siger Ralf.

I show room er der også en

video om zinkens historie, oghvordan man fremstiller det.Her får man også at vide, atzink er et grundstof (30), og atzinken i gamle dage var mereblålig og ikke nær så god somnu.

Vi kan altVM Zink deler det danske mar-ked med Rheinzink. Forbrugetaf zink på det danske bolig- ogbyggemarked er steget ret såmarkant de senere år, og liggernu på omkring 10.000 tons omåret. Så der er fremtid i det. Ik-ke bare holder det knaldgodt,men det kan også efterkommeenhver ide.

- Arkitekter kan simpelthenikke slå en streg, der ikke kanlaves med zink, siger RalfJensen, blikkenslager og tek-nisk konsulent i VM Zink ogdet er bl.a. sådan noget dekommende blikkenslagere kanlide at høre.

Lærlingesiden

Cowboy-tricks i zinkCowboy-tricks i zink

Ralf Jensen igang med atlære fra sig.

Lærlingene Søren Nielsenog Kasper Johansen.

Hele blikkenslager-holdettil fotografering i det lilleværksted hos VW Zink.

Foto:S

ørenM

adsen

16 Blik og Rør • 7-8 • 2009

Magasinpost - UMMId.nr. 42331

Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 36383638Udsendt via Portoservice Aps Postboks 9490, 9490 Pandrup

Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 • Telefax 3638 3639 • forbundet@blikroer.dk • www.blikroer.dk

Ring eller skriv� Hvis du vil i kontakt med denfaglige organisator i dit området,så ring eller skriv.

Niels Ole Hjermitslev,faglig organisator ikreds Nordjylland,Vestjylland og Østjyl-land, træffes på tele-fon 5153 3199 ellermail noh@blikroer.dk

Mette Jørgensen,faglig organisator ikreds Sydjylland ogFyn, træffes på tele-fon 5153 3197 ellermail mej@blikroer.dk

Jon Mejlstrup, orga-nisator i kredseneSjælland Syd, Sjæl-land Nord og Born-holm, træffes på tele-fon 5153 3198 eller

mail jfm@blikroer.dk

Martin Bruun, fagligorganisator i kredsKøbenhavn, træffespå telefon 5153 3196eller mail mab@blikroer.dk

� Mens projekt faglig organisator,hvor Blik- og Rørarbejderforbun-det rykker tættere på medlem-merne, bare kører derudaf i detmeste af landet, er det ikke gåetså gnidningsfrit for kredsene Sjæl-land Syd, Sjælland Nord og Born-holm. Her har man netop for tred-je gang ansat en ny organisator,og det er den 31-årige VVS-, tagog facademontør Jon Mejlstrup.

Jon Mejlstrup sprang til med fådages varsel, da Lars Vang hurtigterkendte, at arbejdet var for pres-set til hans temperament, og Larser nu tilbage i sit tidligere firma.Jon Mejlstrup søgte allerede job-bet, da det blev slået op for ethalvt år siden, og han har hele ti-den været blandt de mest kvalifi-cerede til det krævende job.

Med Jon har Blik- og Rørarbej-derforbundet nu fået en service-svend med stort S ind som fagligorganisator. Han blev udlært i Al-bertsen & Holm i 1998, og medundtagelse af et smut til Livgar-den og et par år i udlandet, harhan siden lavet store og små ser-viceopgaver i en række firmaer.

I sin tid i Erik Hansen VVS varhan sikkerhedsrepræsentant, lige-som han har gennemgået alle for-bundet grundkurser. Han er des-uden valgt som suppleant tilkredsbestyrelsen i Blik og RørSjælland Nord.

Alle godegangetre

Ny faglig organisator:

31-årige Jon Mejlstruper ny faglig organisator ikredsene Sjælland Syd,Sjælland Nord og Born-holm.

Jon Mejlstrup – ny fagligorganisator i kredseneSjælland Syd, SjællandNord og Bornholm