LEONARDO PADURA er fdt i 1955 i Havana og bor i Cuba. Han er journalist,

essayist og forfatter. Han fik sit interna-

tionale gennembrud med Havana- kvartetten.

I 2012 blev Leonardo Padura tildelt Premio

Nacional de Literatura, Cubas meste presti-

gefulde litterre pris.

OM HAVANA-KVARTETTEN

Leonardo Paduras Havana-kvartet er vaskegte verdensklassekrimi. Cubansk efterrslandskab er bedre end treeren, der var bedre end toeren, der var bedre end etteren. Og etteren var i vrigt bedre end alle de danske og svenske journalist- og femikrimier tilsammen, ja det er faktisk en fornrmelse mod Leonardo Padura at sammenligne, for han skriver dem snder og sammen, om det s hedder Larsson eller Lckberg. -WEEKENDAVISEN

Leonardo Paduras krimier er godt p vej til at blive nutidsklassikere i genren. -POLITIKEN

Padura i topform. Hans sans for sprog og skbner udgr stadig noget af det ypperste, krimigenren kan prstere. -INFORMATION

OM ADIS HEMINGWAY

Charmerende og atmosfrefyldt kriminalroman. -INFORMATION

Hemingway-yndere br ikke g glip af denne her-ligt indforstede spndingsroman, men ogs uden-forstende kan sagtens f del i indforstelsen. -POLITIKEN

Sproget, det synger, s man fr lyst til at tnde en cubaner og forsvinde i tgerne. JYLLANDS-POSTEN

ITZIA

R G

UZM

AN &

TUSQ

UETS ED

ITORES

O M S L A G : H A R V E Y M A C A U L A Y / I M P E R I E T . D K

Det emmer af Cuba, af rom, sved og sex i Paduras romaner. JYLLANDS-POSTEN

KttereL EON A RDO P A D U R A

R O M A N L I N D H A R D T O G R I N G H O F

LEONARDO PADURA KTTERE

Storslet familiehistorie fyldt med eksotiske cubanske kulisser og

farverige karakterer.

I 1939 l S.S. Saint Louis i Havanas havn med ni hundrede jder, der var

flygtet fra Tyskland. De havde ansgt om indrejsetilladelse til Cuba. P

kajen stod drengen Daniel Kaminsky og hans onkel og ventede p deres

familie. De hbede, at familien kunne bestikke myndighederne med den

skat, de havde medbragt i al hemmelighed: et lille Rembrandt-lrred,

der havde tilhrt Kaminsky-familien siden det 17. rhundrede. Men

planen mislykkedes, skibet sejlede tilbage til Tyskland og tog ethvert hb

om gensyn med familien med sig.

Mange r senere, i 2007, er maleriet p auktion i London. Daniels sn Elias

tager fra USA til Havana for at undersge maleriets og familiens skbne.

Det er kun en mand som kriminalkommissr Mario Conde, der kan hjlpe

Elias med at oprulle familiens historie og ikke mindst historien om det

gamle Rembrandt-maleri.

Leonardo Padura

Kttere

P dansk vedKirsten A. Nielsen

Lindhardt og Ringhof

Kttere.indd 3 09/12/14 14.06

Kttereer oversat fra spansk efter

HerejesCopyright 2013 by Leonardo Padura

All rights reservedFirst published in Spanish language by Tusquets Editores, Barcelona 2013

Dansk copyright 2015 Lindhardt og Ringhof Forlag, KbenhavnBogen er sat med Palatino af Lymi DTP-Service

og trykt hos Livonia Print SiaOmslag: Imperiet / Harvey Macaulay

1. udgave, 1. oplag 2015Printed in Latvia 2015

ISBN 978-87-71-22100-8

Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med Copydan, og kun inden for

de i aftalen nvnte rammer.

Til arbejdet med denne oversttelse har overstteren modtaget et arbejdslegat fra Kulturstyrelsen.

Alejo Carpentier-citatet er gengivet efter den danske udgave: Eksplosion i domkirken, oversat af Michael Tejn (Kbh. 1964)

www.lindhardtogringhof.dkLindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Kttere.indd 4 09/12/14 14.06

HEREJE [ktter] af grsk hairetiks, adjektiv afledt af sub-stantivet haresis, deling, valg, kommer af verbet hairesthai, vlge, dele, foretrkke, oprindeligt brugt til at karakte-risere personer tilhrende andre skoler inden for tnkningen, det vil sige, at de har visse prferencer inden for dette omrde. Udtrykket bruges frste gang om den tidlige kirkes kristne afvigere i Irenus af Lyons skrift Mod Ktterne (i slutningen af 2. rhundrede), isr mod gnostikerne. Sandsynligvis har ordet indoeuropisk oprindel-se med betydningen gribe, tage. P hittitisk findes ordet aru, og p walisisk ordet herw, begge ord har betydningen krigsbytte.

Iflge Diccionario de la Real Academia de la Lengua Espaola: HEREJE. (Af eretge) 1. Person, der forngter nogle af en religions etablerede dogmer. 2. Person, der afviger eller fjerner sig fra den officielle op-fattelse fastlagt af en institution, en organisation, et akademi osv., talesprog. Cuba. Om en situation: (Estar hereje) Vre meget vanske-lig, isr i politisk eller konomisk henseende.

Kttere.indd 12 09/12/14 14.06

DANIELS BOG

Kttere.indd 13 09/12/14 14.06

15

1

Havana, 1939

Det skulle tage Daniel Kaminsky adskillige r at vnne sig til den muntre larm i en by, der i den grad var prget af babylonisk forvir-ring. Meget hurtigt havde han fundet ud af, at alle samtaler foregik rbende i denne by, hvor alting knirkede p grund af rust og fug-tighed, bilerne bevgede sig fremad med eksplosioner og brl fra motorer eller med konstant tudende horn, hundene gede med eller uden grund, og hanerne galede endog ved midnatstid, mens hver eneste slger tiltrak sig opmrksomhed ved hjlp af en fljte, en klokke, en trompet, en skralde, en skalmeje, et pift, en hjrstet vise eller slet og ret med et hyl. Han var strandet i en by, hvor der hver af-ten prcis klokken ni drnede et kanonskud, uden at det drejede sig om, at der blev erklret krig, eller at byporte skulle lukkes, og hvor der altid, bde i rolige jeblikke og i myldretid, hrtes musik og sang.

I sin frste tid i Havana forsgte drengen mange gange at frem-kalde, s godt som hans nsten erindringslse hukommelse nu til-lod det, den behagelige stilhed i det jdiske kvarter i Krakow, hvor han var fdt og havde levet sine frste r. P grund af rodlshed og rent intuitivt sgte han tilflugt i dette fortidens blrde og kolde omrde som en planke, der kunne redde ham fra det skibbrud, hans liv havde forvandlet sig til, men nr hans erindringer bde dem, der havde baggrund i faktiske oplevelser, og dem, han forestillede sig stdte p virkelighedens faste grund, reagerede han straks ved at forsge at slippe vk fra den, for i hans barndoms stille og mrke Krakow kunne rb og larm kun betyde to ting: Enten var det mar-

Kttere.indd 15 09/12/14 14.06

16

kedsdag, eller ogs nrmede en eller anden truende fare sig. I de sidste af hans r i Polen var den truende fare hyppigere end mar-kedsdagene. Og frygten var en konstant ledsager.

Som det var forventeligt, da Daniel Kaminsky endte i denne st-jende by, opfattede han i lang tid dette angreb af eksplosive lyde som en salve af alarmsignaler, der altid gjorde ham bange, indtil det med rene lykkedes ham at forst, at stilhed som oftest gik forud for de farligste begivenheder i denne nye verden. Efter at den unge Daniel havde overstet denne etape, og det til sidst var lykkedes ham at leve i larmen uden at lytte til den, ligesom man indnder luft uden at vre bevidst om hver eneste indnding, opdagede han, at han nu havde mistet evnen til at vrdstte stilhedens velgrende egenska-ber. Men han skulle isr vigte sig af, at det var lykkedes ham at for-lige sig med Havanas larm, for samtidig havde han net det stdigt forfulgte ml at fle, at han hrte til i denne turbulente by, hvor han til sit store held var landet, skubbet af en historisk eller guddom-melig forbandelse helt indtil sit livs slutning var han usikker p, hvilket af de to ord, der var det mest rammende.

Den dag, hvor Daniel Kaminsky begyndte at opleve det vrste mareridt i sit liv og samtidig f de frste anelser om sit eget store held, l der om morgenen en gennemtrngende lugt af hav samt en usdvanlig, nsten kompakt stilhed og truede over Havana. Hans onkel Joseph havde vkket ham meget tidligere end det tidspunkt, han plejede, nr han sendte ham i skole i Det Jdiske Center, hvor drengen allerede modtog undervisning i almene fag og religion for-uden den ndvendige undervisning i spansk sprog, der muliggjor-de hans indlemmelse i den brogede og spraglede verden, hvor han skulle bo, hvor lnge vidste kun Gud. Men dagen begyndte allerede at vise sig anderledes, da hans onkel efter at have fremsagt shab-bat-velsignelsen og shavuot-lyknskningen brd sin sdvanlige til-bageholdenhed og plantede et kys p drengens pande.

Onkel Joseph, der ogs hed Kaminsky og selvflgelig ogs var polak men blev kaldt Pepe Cartera, Pepe Tegnebog, af sine forret-ningsforbindelser, fordi han var dygtig til at lave punge og tegneb-ger og andre lderartikler havde altid strengt fulgt den jdiske tros forskrifter og fortsatte med det lige indtil sin dd. Derfor mindede

Kttere.indd 16 09/12/14 14.06

17

han drengen om, inden han gav tilladelse til at starte p den ven-tende morgenmad, der stod klar p bordet, at de ikke blot skulle foretage de sdvanlige renselser og bede de sdvanlige bnner p denne specielle morgen, hvor der ved Guds nde Han vre lovet var sket det, at fejringen af shavuot faldt p en shabbat shavuot var den tusindrige fest til minde om udleveringen af De Ti Bud til pa-triarken Moses og det jdiske folks jublende modtagelse af Toraen. Denne morgen burde de nemlig ogs, som onklen mindede ham om i sit foredrag, sende mange andre bnner til Gud om, at han ved sin guddommelige mellemkomst ville hjlpe dem med p den bedste mde at lse det problem, som lige nu syntes at vre blevet kompliceret p den vrst tnkelige mde. Selv om disse komplika-tioner mske slet ikke ville komme til at berre dem, tilfjede han og smilede gavtyveagtigt.

Efter nsten en hel time med bnner, hvor Daniel troede, at han skulle besvime af sult og svn, tilkendegav Joseph Kaminsky en-delig, at han kunne g i gang med den overddige morgenmad, der bestod af lun gedemlk (som om lrdagen blev stillet til dem oven p den varme ovn af italienerinden Mara Perupatto, der var romersk-apostolsk og derfor udvalgt af onklen som shabbat-goy). Desuden var der nogle firkantede kiks, som hed matzot, der var kan-diseret frugt og en stor portion baklava fyldt med honning, et sandt festmltid, som fik drengen til at sprge sig selv, hvorfra hans onkel mon havde fet penge til den slags luksus. For fra disse frste r skulle Daniel Kaminsky i hele resten af sit lange liv p jorden huske den umttelige og aldrig tilfredsstillede sult, der altid fulgte ham som en trofast hund ud over at han skulle huske de pinsler, som de larmende omgivelser gav ham, samt den frygtelige uge, der startede i dette jeblik.

Efter det usdvanlige og rigelige morgenmltid havde drengen benyttet sig af sin forstoppelsesplagede onkels lange ophold p de flles toiletter i den etageejendom, hvor de boede, til at g op p husets tagterrasse. Fliserne var stadig klige p dette tidspunkt in-den solopgang, og idet han trodsede onklens forbud, dristede han sig til at lne sig ud over tagudhnget for at kigge ned p Calle Compostela og Calle Acosta midt i hjertet af Havanas stadigt vok-

Kttere.indd 17 09/12/14 14.06

sende jdekvarter. Indenrigsministeriets altid overfyldte bygning, et gammelt katolsk kloster fra kolonitiden, var fuldstndig lukket og virkede helt dd. Og ingen mennesker passerede gennem den tilstdende arkade, hvorunder Calle Acosta gik og dannede den s-kaldte Betlehemsbue. Biografen El Ideal, tyskernes bageri, polakker-nes isenkramforretning, restauranten Mosh Pipik, som den sultne dreng altid s som den strste fristelse p jorden, havde alle for-hnget trukket for og lyset slukket i udstillingsvinduerne. Selv om der boede mange jder i kvarteret, og de fleste forretninger derfor blev drevet af jder og i nogle tilflde var helt lukket om lrdagen, skyldtes den herskende stilhed ikke blot tidspunktet, eller at det var shabbat, shavuot og synagogedag, men den kendsgerning, at netop i dette jeblik, mens cubanerne endnu sov, var strstedelen af de ashkenaziske og sefardiske jder i kvarteret i gang med at udvlge deres bedste klder og gre sig klar til at g ud i samme rinde som Kaminskyerne.

Morgenens stilhed, onklens kys, det overraskende morgenml-tid og selv det lykkelige sammentrf, at shavuot faldt p en lrdag, havde faktisk kun bekrftet Daniel Kaminskys barnlige forventning om, at det var en ganske srlig dag, der begyndte. For grunden til, at de var stet s tidligt op, var den, at det var blevet meddelt, at at-lanterhavsdamperen S.S. Saint Louis skulle ankomme tt p daggry til Havanas havn efter at vre afsejlet fra Hamborg to uger forinden. Om bord p skibet var ni hundrede og syvogtredive jder, der havde fet tilladelse af den tyske nationalsocialistiske regering til at ud-vandre. Mellem passagererne om bord p S.S. Saint Louis var lge Esajas Kaminsky, hans hustru Esther Kellerstein og deres lille datter Judith, eller med andre ord: den lille Daniel Kaminskys far, mor og lillesster.

Kttere.indd 18 09/12/14 14.06

19

2

Havana, 2007

Lige fra det jeblik han bnede jnene ja ovenikbet inden det lyk-kedes ham at konfrontere sin skrbelige bevidsthed, der stadig var gennemvdet af billig rom, med den kendsgerning, at han havde tilbragt natten hjemme hos Tamara, og at kvinden, der sov ved hans side, var Tamara, som det nsten ndvendigvis ogs mtte vre blev Mario Conde som af et mystisk krdestd ramt af den lumske flelse af nederlag, der havde fulgt ham i nu al for lang tid. Hvad skulle han st op til? Hvad skulle han stille op med sin dag? Det blev denne stdige flelse ved med at sprge om. Og Conde vidste ikke, hvad han skulle svare den. Tynget af denne manglende evne til at give sig selv et svar stod han op af sengen, idet han var meget forsigtig med ikke at forstyrre kvindens svn, som hun l dr med halvben mund, hvorfra der lb en smule skinnende savl, og med en nsten musikalsk snorken, der var get over i diskant mske p grund af nvnte sekret.

Da han sad ved kkkenbordet og havde drukket en kop frisklavet kaffe og tndt dagens frste cigaret som altid var en stor hjlp for ham til at genfinde sin tvivlsomme tilstand som rationelt v-sen kiggede han ud gennem dren og ud i grden, hvor det frste morgenlys begyndte at indfinde sig og truede med endnu en varm septemberdag. Fravret af forventninger var s totalt, at han i det-te jeblik besluttede sig for at trodse det p den bedste mde, han kendte, og den eneste mde, han kunne, nemlig med konfrontation og kamp.

Kttere.indd 19 09/12/14 14.06

20

Halvanden time senere, og med sveden springende ud af alle po-rer, vandrede samme Mario Conde gennem gaderne i Cerro-kvar-teret, mens han som en middelalderlig handelsmand udbasunerede sit desperate tilbud:

Jeg kber brugte bger! Kom og slg dine brugte bger!Siden Conde forlod politiet for nsten tyve r siden og som en

redningsplanke havde kastet sig ud i den meget vanskelige, men dengang endnu indbringende aktivitet at kbe og slge brugte b-ger, havde han forsgt sig med alle mder, man kunne drive forret-ningen p. Lige fra den primitive metode at g rundt i gaderne og fremstte sit tilbud om en handel (hvilket i et godt stykke tid var meget delggende for hans stolthed) til jagten p biblioteker ud-peget af en informant eller en gammel kunde og videre til at stemme drklokker i husene i El Vedado og Miramar, huse, som ved nogle bestemte trk, der var usynlige for andre (en forsmt have, en itu-slet rude), kunne antyde den mulige eksistens af bger og isr et behov for at slge dem. Da Conde et stykke tid senere var s heldig at lre Yoyi Duen at kende, en ung mand med et meget udprget handelstalent, og begyndte at arbejde sammen med ham i jagten p bibliografiske perler, som Yoyi altid havde faste kbere til, var han begyndt at opleve en tid med konomisk fremgang, som havde varet i flere r og havde tilladt ham ovenikbet med en vis tjleslshed at kaste sig over de ting, som gav ham de strste fornjelser her i livet, nemlig at lse gode bger, spise, drikke, lytte til musik og filosofere (eller rettere: snakke fuldemandssnak) sammen med sine gode gamle venner.

Men hans forretning var ikke en bundls brnd. Ikke siden for tre- fire r siden, nemlig da han var stdt ind i familien Montes de Ocas fantastiske bibliotek, der nidkrt havde vret passet p og lukket af i halvtreds r af sskendeparret Dionisio og Amalia Ferrero,* havde han fundet en guldre, der var s indbringende som denne. Nu kr-vede hver eneste bestilling fra Yoyis krsne kunder store anstrengel-ser af ham for at levere varen. Det mere og mere udpinte terrn var blevet fyldt med revner, ligesom jord udsat for lange trkeperioder,

* Fortidens tge, Forlaget Sohn, 2010

Kttere.indd 20 09/12/14 14.06

21

og Conde var begyndt at opleve perioder, hvor tabene var hyppigere end gevinsterne, og dette tvang ham ofte til at genoptage det usle og svedige arbejde med at g rundt i gaderne og opkbe bger.

Yderligere halvanden time senere, da han havde gennemtravet en stor del af Cerro-kvarteret og havde fortsat sin rben i nabokvarteret Palatino uden at opn noget resultat, tvang trtheden, slapheden og den brutale septembersol ham til at lukke sin forretning og stige op i en bus, som pludselig dukkede op ud af ingenting og p mirakuls vis standsede foran ham, hvorefter den frte ham hen i nrheden af hans forretningspartners hus.

Yoyi Duen var til forskel fra Conde en forretningsmand med visio-ner og havde derfor spredt sine aktiviteter. De sjldne og vrdifulde bger var blot en af hans mange hobbyer, forsikrede han altid, for hans virkelige interesse l i de mere lukrative forretninger: kb og salg af huse, biler, smykker, vrdigenstande. Den unge ingenir, der aldrig havde rrt en skrue eller vret ansat p en arbejdsplads, havde for lang tid siden fundet ud af med et klarsyn, der altid forblffede Conde at det land, de levede i, var meget forskelligt fra det paradis, der blev beskrevet i aviserne og i de officielle taler, og han havde derfor besluttet at drage fordel af elendigheden, hvilket de dygtigste altid var i stand til. Hans evner og intelligens gjorde det muligt for ham at starte nye forretninger, som l tt p grnsen af det lovlige, men dog uden at overskride denne grnse, forretninger, som gav ham indtgter, der tillod ham at leve som en fyrste. Lige fra at bruge penge p mrketj og guldsmykker til at g fra restaurant til restau-rant, altid i selskab med smukke kvinder, og bevge sig rundt i sin Chevrolet fra 1957, model Bel Air, med kaleche. Det var en bil, der af alle anss for at vre den mest perfekte, holdbare, elegante og kom-fortable bil, som nogensinde var udget fra en amerikansk bil fabrik og som den unge mand havde betalt en formue for, i hvert fald efter cubanske begreber. Yoyi var p alle mder et mnstereksempel p Det Nye Menneske, som var opstet af landets virkelighed: Han var ligeglad med politik, han holdt af at leve et overddigt liv, og han var en udprget reprsentant for nyttemoralen.

For helvede, mand, du ligner jo en omgang lort, sagde den unge mand, da han s Conde ankomme svedende og med et udseende,

Kttere.indd 21 09/12/14 14.06

22

der netop var blevet beskrevet med stor semantisk og skatologisk prcision.

Tak, njedes den nyankomne med at sige og lod sig falde ned i den blde sofa, hvor Yoyi, der var nybadet efter at have brugt to ti-mer i et privat trningscenter, havde siddet og set en baseballkamp i den amerikanske major league p sin tooghalvtredstommers plas-maskrm.

Som det plejede at ske, inviterede Yoyi ham p frokost. Tjeneste-pigen, der lavede maden til den unge mand, havde den dag lavet baskisk klipfisk, ris med sorte bnner, honningstegte bananer samt en salat bestende af en masse grntsager, som Conde alt sammen satte til livs med grdighed og forslugenhed, godt hjulpet p vej af en flaske Pesquera Reserva, som Yoyi havde taget ud af det kleskab, hvor han opbevarede sine vine ved netop den temperatur, som det tropiske klima krvede.

Mens de sad med kaffen p terrassen, blev Conde igen overvldet af den nedtrykthed, der plagede ham.

Det her gr ikke lngere, Yoyi. Folk har ikke engang nogen gam-le aviser ...

Der dukker altid noget op, mand. Du skal ikke opgive hbet, sagde den anden, mens han som sdvanlig fingererede ved den grove guldkde og den store medaljon ligeledes af guld med et bil-lede af jomfruen, som hvilede p hans fremspringende brystkasse, der gav ham et dueagtigt udseende heraf hans genavn.

Og hvis jeg ikke opgiver hbet, hvad satan skal jeg s gre?Jeg fornemmer i miljet, at der venter os en stor handel, sagde

Yoyi og understregede sine ord ved at snuse til den varme septem-berluft. Og at du vil drukne i pesos ...

Conde vidste, i hvilken retning Yoyis lugtfornemmelser gik, og han flte sig flov, for han var godt klar over, at han aflagde besg hos den unge mand netop for at fremprovokere disse fornemmelser. Men han havde s lidt tilbage af sin gamle stolthed, at han nr rebet strammede lidt for meget om hans hals altid endte her med sine beklagelser. Med sine fireoghalvtreds r p bagen vidste han udmrket, at han var et typisk medlem af det, som han og hans venner for r tilbage kaldte den skjulte generation, nemlig en flok

Kttere.indd 22 09/12/14 14.06

23

individer, som blev ldre og ldre og mere og mere besejret, og som uden at kunne komme ud af deres hule havde udviklet sig (eller i virkeligheden: indskrumpet sig) til at vre den mest desillusio-nerede og rvrendte generation i det nye land, der var ved at tage form. Da de hverken havde krfter eller alder til at blive omskolet til kunsthandlere eller ledere i udenlandske virksomheder eller bare til blikkenslagere eller konditorer, havde de kun den mulighed at forsge at overleve. S mens nogle opretholdt livet ved hjlp af de dollar, de fik tilsendt af deres brn, der var stukket af til alle mulige steder i verden, klarede andre den p forskellige mder for ikke at synke ned i fuldkommen armod eller ende i fngsel, nemlig som privatlrere, chauffrer, der udlejede deres udtjente biler, selvstn-dige dyrlger eller massrer. Men det valg at tjene til livets ophold ved at gribe til disse desperate midler var ikke let og fremkaldte en kosmisk trthed, en flelse af konstant rdvildhed og uafvendeligt nederlag, der ofte pinte den forhenvrende politimand og med et kraftigt skub kastede ham ud, mod hans egen vilje og nske, for at gennemtrave gaderne p jagt efter brugte bger, som han i det mindste kunne tjene et par pesos p til sin overlevelse.

Efter at de havde drukket kaffen, rget et par cigaretter og snakket om livets anliggender, gabte Yoyi s hjt, at hele hans krop rystede, og meddelte Conde, at tiden var inde til at tage sig en siesta, den eneste anstndige aktivitet, som en havanneser, der var stolt af at vre ha-vanneser, kunne hengive sig til p dette tidspunkt og i denne varme.

Bare rolig, jeg skal nok g ...Du gr ingen steder, mand, sagde Yoyi, idet han lagde srligt

tryk p det sidste ord, hans ofte brugte yndlingsord. Tag drmme-sengen i garagen og stil den op inde p vrelset. Jeg sendte dig jo ind for at tnde for airconditionanlgget for et stykke tid siden ... Siestaen er hellig ... Bagefter skal jeg ud, og s krer jeg dig hjem.

Da Conde ikke havde noget bedre at foretage sig, adld han Duen. Selv om han var et par og tyve r ldre end den unge mand, plejede han at stole p hans energiske visdom. Sagen var ogs den, at oven p klipfisken og en flaske Pesquera-vin syntes siestaen at vre et uomgngeligt krav dikteret af den tropiske geografiske fatalisme og det bedste af den iberiske arv.

Kttere.indd 23 09/12/14 14.06

24

Da de to mnd tre timer senere sad i den skinnende Chevrolet med kaleche, som Yoyi med stolthed frte gennem Havanas elen-dige gader, havde de kurs mod Condes kvarter. Kort fr de nede frem til den forhenvrende politimands bopl, bad denne Yoyi om at standse.

St mig af p hjrnet, der er noget, jeg skal have ordnet ...Yoyi Duen smilede og begyndte at holde bilen ind til fortovskanten.Foran De Desperates Bar? spurgte Yoyi, der kendte Conde og

hans sjls svagheder og behov. Noget i den retning.Har du stadig penge?Noget i den retning, gentog Conde. Dem, jeg har til opkb af

bger. Og til afsked rakte han en hnd frem til den unge mand, der gav den et kraftigt tryk. Tak for frokosten, siestaen og skubbet.

Hr her, mand. Tag nu de her, s du kan klare dig. Fra sin plads bag rattet havde Yoyi hevet et bundt sedler op af lommen og rakte nu en del af bundet til Conde. Et lille forskud p den gode handel, som jeg fornemmer er p vej.

Conde kiggede p Yoyi, og uden at tnke ret lnge over det tog han imod pengene. Det var ikke frste gang, noget tilsvarende var sket, og da den unge mand var begyndt at snakke om sin fornem-melse for en god handel, vidste den anden, at dette ville blive af-slutningen p deres afsked. Og Conde vidste ogs, at selv om deres forhold var opstet som et makkerskab, hvor hver isr brugte sine specielle evner, satte Yoyi oprigtigt pris p ham. Derfor flte han ikke, at hans stolthed blev sret, fordi han tog imod et par sedler, der kun-ne give ham lidt respit.

Ved du hvad, Yoyi? Du er den rareste skiderik i hele Cuba.Yoyi smilede og fingererede ved den kmpestore medaljon, der

hang i kden p hans fremspringende brystkasse.Det skal du alts ikke st og sige her, mand ... Hvis nogen hrer,

at jeg er rar, mister jeg prestige. Vi ses. Og han satte den lydlse Bel Air i gang. Bilen krte fremad, som var den La Calzadas hersker. Eller verdens.

Mario Conde betragtede det hrgede landskab, der bredte sig for-an ham, og mrkede tydeligt, hvordan dette syn skubbede hans al-

Kttere.indd 24 09/12/14 14.06

25

lerede elendige humr i en retning, der gjorde det endnu dr ligere. Dette gadehjrne havde vret en del af centrum i hans kvarter, og nu lignede det en materiefyldt bums. Overvldet af en pervers no-stalgi mindedes han, at da han var barn da hans bedstefar Rufino lrte ham hemmelighederne ved kunsten at trne kamphaner og forsgte at forberede ham flelsesmssigt, s han blev i stand til at overleve i en verden, der i hj grad lignede en hanekampplads kun-ne man netop fra det sted, hvor han stod denne eftermiddag, se den konstante travlhed p kvarterets bermte busstation, hvor hans far havde arbejdet i mange r. Men da busserne ikke krte lngere, for-faldt anlgget, som nu lignede en forsmt bilpark i ddsfasen. Mens Conchitas spisehus, Porfirios sukkerrrssaftbod, Lgner-Pancho og Albinoens pommes frites-boder, Nenitas isenkram, Wildo og Chilos barber saloner, stationens cafeteria, Miguels fjerkrhandel, Nardo og Manolos kbmandsbutik, Izquierdos cafeteria, kinesernes butik, m-belvrkstedet, smedjen, de to servicestationer med hver deres vrk-sted og bilvask, billardsalonen, bageriet La Ceiba med duften af liv ... alt dette var ligeledes forsvundet, som opslugt af en tsunami eller noget endnu vrre, og det overlevede kun med nd og nppe i den genstridige hukommelse hos folk som Conde. Nu, hvor servicesta-tionerne var omgivet af gader fyldt med huller og delagte fortove, havde man bnet et cafeteria i en af dem, hvor de kun solgte deres hundede mod betaling i CUC, konvertible pesos, den uomgnge-lige cubanske valuta. I den anden servicestation var der ingenting. Og i det lokale, som engang havde huset Nardo og Manolos kbmands-butik, og som mange gange var blevet ombygget til noget, der var ringere end originalen, l der nu ud mod La Calzada en lillebitte bar beskyttet mod potentielle angreb fra srvere og pirater af et gitter af bjede stlstnger. Her blev der udsknket spiritus og solgt nikotin, og Conde havde givet stedet navnet De Desperates Bar. Det var her og ikke i cafeteriet, hvor man jo skulle betale i CUC, at kvarterets dran-kere indtog deres billige rom p alle tidspunkter af dagen og natten, uden at kle for den med en isterning, stende eller siddende p den beskidte jord, kmpende med de mange gadehunde om pladsen.

Conde gik uden om nogle mrke vandpytter og tvrs over La Calzada. Han gik hen til fngselsgitteret p bardisken i den nye

Kttere.indd 25 09/12/14 14.06

26

type bar. Hans trst efter alkohol denne eftermiddag var ikke af den vrste slags, men han havde behov for vederkvgelse. Og vrts-husholderen Gandinga, eller Gandi, som stamkunderne kaldte ham, stod parat til at tilbyde ham den.

To store drinks og to lange timer senere, nybadet og endog parfu-meret med tysk eau de cologne, en gave fra Tamaras tvillingesster, Aymara, trdte Conde atter ud p gaden. Ved siden af bningen i kkkendren havde han stillet en lerskl med mad til Snavs II, som til trods for sine ti r p bagen stadig havde bevaret sin nedarvede smag for gadehundelivet, som dens far, den agtvrdige og nu afd-de Snavs I, ogs altid havde nydt. Til sig selv havde han ikke lavet mad, for som det skete nsten hver aften, havde Josefina, hans ven Carlos mor, inviteret ham til at spise med, og i den slags tilflde var det bedst at holde s meget maveplads klar som muligt. Med de to flasker rom, som han takket vre Yoyis gavmildhed havde kunnet kbe i De Desperates Bar, steg han p en bus. Og til trods for var-men, promiskuiteten, den lydlige og moralske voldsomhed som i en vild dans samt hans overvldende flelse af nedtrykthed fik udsig-ten til en mere behagelig aften ham til at erkende, at han igen flte sig nogenlunde afslappet, ja, nsten uden for den verden, som han var s utilfreds med, og som gav ham s mange std.

At tilbringe aftenen sammen med vennerne hjemme hos Tynde Carlos, der for lang tid siden var holdt op med at vre tynd, var for Mario Conde den bedste mde at slutte dagen p. Den nstbedste mde var, nr han og Tamara, efter flles overenskomst, besluttede at tilbringe aftenen sammen, og de s en af Condes yndlingsfilm det kunne for eksempel vre Chinatown, Mine aftener i Paradis, Ridderfalken eller den altid triste og gribende S gode venner var vi vist af Ettore Scola, med en Stefania Sandrelli, der var i stand til at vkke kannibalinstinkter hvorefter de sluttede aftenen med en omgang sex, der for hver gang var mindre hektisk, mere rolig (fra begges side), men altid meget tilfredsstillende. Disse sm begiven-heder sammenfattede det bedste af, hvad han havde tilbage af et liv, som han med rene og efter utallige spark nsten havde mistet alle forventninger til, ud over hvad der havde at gre med den mest vul-gre overlevelse. Han havde ovenikbet opgivet den drm engang

Kttere.indd 26 09/12/14 14.06

27

at skrive en roman, hvori han ville fortlle en historie, der naturlig-vis skulle vre trist og gribende ligesom dem, der var skrevet af den satan til Salinger, som kunne d nr som helst, sikkert uden at f udgivet en eneste lille historie mere.

Kun i disse rum, som Conde og hans venner stdigt holdt fast ved p kanten af den virkelige verden, og om hvis ydre grnser de havde rejst nogle hje mure for at beskytte sig mod barbariske invasioner, eksisterede et imdekommende og uforgngeligt univers, som in-gen af dem til trods for deres egne fysiske og ndelige forandringer nskede eller forsgte at give afkald p, for det var denne verden, som de identificerede sig med, og hvori de flte sig som voksfigurer, nsten sikret mod omgivelsernes katastrofer og delggelser.

Tynde Carlos, Haretand og Rde Candito sad allerede og snakke-de ude p husets veranda. For et par mneder siden havde Carlos fet en ny, motoriseret krestol. Vidunderet var blevet bragt fra det hinsides af den altid loyale og opmrksomme Dulcita, den mest tro-faste af Tyndes ekskrester, som var blevet endnu mere trofast, efter at hun for et r siden blev enke; siden da havde hun fordoblet antal-let af sine rejser fra Miami og forlnget varigheden af sine ophold p en af en grund, der var benbar, men ikke offentligt afslret.

Er du klar over, hvad klokken er, dit bst? ld Tyndes hilsen, idet han startede den selvkrende stol for at komme Conde i mde og tage den pose, som han vidste indeholdt den dosis brndstof, der kunne stte aftenen i gang.

Tag det roligt, din slambert, klokken er jo kun halv ni ... Hvordan gr det, Haretand? Hvordan har du det, Rde? sagde han og gav hnd til de to andre venner.

Det gr ad helvede til, men jeg er tilfreds, svarede Haretand.Det samme her, sagde Candito og nikkede over mod Haretand.

Men jeg beklager mig bare ikke. For nr jeg fler lyst til at beklage mig, beder jeg en bn.

Conde smilede. Siden Candito opgav de livlige aktiviteter, som han havde beskftiget sig med i mange r drive en hemmelig bar, fremstille sko af stjlne materialer, bestyre en illegal benzintank og gik over til den protestantiske kristendom Conde vidste aldrig rigtig, hvilken betegnelse den havde yndede denne mulat med det

Kttere.indd 27 09/12/14 14.06

28

rdlige hr, der nu var blevet hvidt af tidens sne som man sagde at lse sine problemer ved at give sig Gud i vold.

En dag beder jeg dig om at dbe mig, Rde, sagde Conde. Pro-blemet er bare, at jeg er s meget p rven, at jeg bagefter bliver ndt til at bede hele dagen lang.

Carlos vendte tilbage til verandaen i sin selvkrende stol. P hans uvirksomme ben stod der en bakke med tre klirrende glas fyldt med rom og t med limonade. Mens han fordelte drikkevarerne limo-naden var selvflgelig til Candito meddelte han:

Den gamle har nsten maden frdig.Hvad vil Josefina servere for os i dag? spurgte Haretand.Hun siger, at det ikke er noget srligt, for hun var ikke inspire-

ret.Hold fast! advarede Conde, som forestillede sig, hvad der nu

ville komme.Fordi det er s varmt, begyndte Carlos, starter vi med en gryde

med hvide bnner, chorizo, blodplse, lidt svinekd og kartofler ... Til hovedret serverer hun en stegt pargo, men det er kun en lille fisk p omkring ti pund. Og der gr selvflgelig ris til, og grntsager, for hun siger, at det er godt for fordjelsen. Hun har lavet en salat af agurk, snittebnner, radiser og tomater.

Hvad med dessert? Haretand savlede som en hund med hun-degalskab.

Det sdvanlige: halve guavafrugter med friskost ... Kan I s for-st, at hun ikke var inspireret?

For satan, Tynde, er den kvinde da en troldmand? spurgte Can-dito, der benbart havde fornemmet, at hans fantastiske evne til at tro ovenikbet p det uhndgribelige var blevet sat p en prve.

Vidste du da ikke det? rbte Conde og drak halvdelen af rom-men i sit glas. Det kan du ikke mene, Candito, det kan du ikke mene ...!

Mario Conde?Knap nok havde Conde hrt sprgsmlet stillet af det store men-

neske med hestehalen, inden han begyndte at gre sit regnskab op: Det var flere r siden, at han havde gjort nogen til hanrej, hans bog-

Kttere.indd 28 09/12/14 14.06

29

forretning havde vret s ren, som forretninger nu kunne vre det, der var ingen ud over Yoyi, han skyldte penge ... og det var alt for lnge siden, at han var holdt op som politimand, til at nogen nu skulle komme og krve hvn. Da han til sin opgrelse fjede, at sprgsmlet ld mere hbefuldt end aggressivt, og han s udtrykket i mandens ansigt, var han lidt mere sikker p, at den ukendte i det mindste ikke syntes at vre kommet i den hensigt at drbe ham eller tske ham.

Ja?Manden havde rejst sig fra en af de gamle, faldefrdige stole,

som Conde havde stende p verandaen foran sit hus, og som den forhenvrende politimand til trods for deres elendige tilstand havde lnket sammen og derefter til en sjle for at vanskeliggre forsg p at fjerne dem fra stedet. I halvmrket, der kun blev brudt af gade lampens svage lys den sidste elektriske pre, som Conde havde sat op ved sin dr, var blevet flyttet til en ukendt lampe en aften, hvor han var for fuld til at tnke p prer og havde glemt at tage den med ind kunne han f et frste indtryk af den fremmede. Det var en meget hj mand, mske en meter og halvfems, han var over fyrre r og vejede nok det antal kilo, der passede til hans krops-bygning. Hret var sparsomt foran og samlet i nakken i en kompen-serende hestehale, som desuden opvejede hans fremstende nse. Da Conde kom nrmere og blev i stand til at se mandens lyserde hud og kvaliteten af hans klder, der var formelt afslappede, blev han klar over, at det drejede sig om en person fra den anden side af havene. Et hvilket som helst af de syv have.

Mig en fornjelse. Mit navn er Elias Kaminsky, sagde den frem-mede, der forsgte sig med et smil og rakte hjre hnd frem mod Conde.

Den store varme og blde hnd, der omsluttede hans, overbevi-ste den forhenvrende politimand om, at det ikke drejede sig om en potentiel overfaldsmand, hvorfor han straks satte sin knirkende mentale computer i gang med at forsge at finde ud af grunden til, at denne fremmede ventede p ham p den mrke veranda foran hans hus her nsten ved midnatstid. Havde Yoyi ret, sledes at der nu her foran ham stod en mand, som ledte efter sjldne bger? Han

Kttere.indd 29 09/12/14 14.06

30

kunne godt se ud som en bogsamler, konkluderede Conde og satte et ansigtsudtryk op, som var han uinteresseret i en hvilken som helst handel det havde Duen med sit handelstalent altid anbefalet ham.

Hvad sagde De, at Deres navn var? Conde forsgte at blive klar i hjernen, og til hans store held var han ikke blevet alt for beruset af aftenens indtagelse af rom takket vre det ernringsmssige chok, som Josefina havde srget for.

Elias, Elias Kaminsky ... Hr, De m undskylde, at jeg har sat mig til at vente her ... og s p det her tidspunkt ... Men ... Manden, der udtrykte sig p et meget neutralt spansk, forsgte at smile, ben-bart forlegen ved situationen. Men s besluttede han benbart, at det klogeste nok ville vre straks at lgge sit bedste kort p bordet. Jeg er ven af Deres ven Andrs, lgen, ham, der nu bor i Miami.

Med disse ord forsvandt resten af Condes anspndthed som ved et trylleslag. Det mtte vre en mand p jagt efter gamle bger, som hans ven havde sendt til ham. Mon Yoyi vidste noget om det her, og var det derfor, han var begyndt at snakke om sine fornemmelser?

Ja, ja, selvflgelig, han har fortalt mig lidt, lj Conde, som ikke havde haft kontakt med Andrs i de sidste to-tre mneder.

Fint. Men alts Deres ven sender Dem en hilsen og ... Han ro-dede i lommen p sin ligeledes afslappede skjorte (en Guess-skjorte, kunne Conde konstatere). ... og har skrevet dette brev til Dem.

Conde tog imod kuverten. Det var flere r siden, at han havde fet et brev fra Andrs, s han var utlmodig efter at lse det. Der mtte vre en helt usdvanlig grund til, at hans ven havde sat sig til at skrive et brev, for efter at lgen havde bosat sig i Miami, havde han som forebyggende behandling mod nostalgiens listige angreb besluttet sig for blot at opretholde en forsigtig forbindelse til den alt for kre og derfor for nutidens helbredstilstand delggende fortid. Kun to gange om ret brd han stilheden og vltede sig i melanko-lien, nemlig p Carlos fdselsdag og den 31. december, nr han rin-gede hjem til Tynde, da han vidste, at hans venner ville vre samlet der om aftenen for at drikke rom og opregne tab, inklusive tabet af ham selv, hvilket skete for omkring tyve r siden, da Andrs rejste af sted for ikke at vende tilbage igen. Ligesom det hedder i boleroen. Han havde dog sagt farvel.

Kttere.indd 30 09/12/14 14.06

31

Deres ven Andrs arbejder p det plejehjem, hvor mine forldre boede i nogle r, indtil de dde, fortalte manden, da han s, at Con-de foldede kuverten sammen og lagde den i sin lille lomme. Han havde et meget specielt forhold til dem. Min mor, der dde for nogle mneder siden ...

Jeg kondolerer.Tak. Min mor var cubaner og min far polak, men han boede i

Cuba i tyve r, indtil de rejste derfra i 1958. Noget ved denne be-hagelige erindring fik Elias Kaminsky til at smile. Selv om han kun boede i Cuba i disse tyve r, sagde han altid, at han var jde af op-rindelse, polak-tysker gennem sine forldre og af fdsel, legal nord-amerikansk borger og i alt andet cubaner. For faktisk var han mere cubaner end noget andet. Han tilhrte det parti, hvis medlemmer spiste sorte bnner og yucca med mojo, sagde han altid ...

S var vi partikammerater. Skal vi stte os? Conde pegede hen p stolene. Med en af sine ngler lste han hngelsen op, der for-enede stolene som et gtepar tvunget til samliv, og stillede dem i en position, der var mere behagelig til en samtale. Nysgerrigheden efter at finde ud af, hvorfor denne mand havde opsgt ham, havde fortrngt noget af det mismod, der havde forfulgt ham i flere uger.

Tak, sagde Elias Kaminsky og satte sig ned. Men jeg vil ikke forstyrre Dem s meget, for det er sent.

Hvorfor har De opsgt mig?Kaminsky tog en pakke Camel frem og bd Conde, der hfligt

afslog. Kun i tilflde af atomkatastrofe eller livsfare ville han ryge det der satans sde og parfumerede skidt. Ud over at vre medlem af de sorte bnner-spiseres parti var Conde ogs nikotin-patriot og viste det ved at tnde en af sine altdelggende Criollos, cigaretter af sort tobak og uden filter.

Jeg formoder, at Andrs forklarer det i brevet ... Jeg er kunstma-ler, er fdt i Miami og bor nu i New York. Mine forldre kunne ikke klare kulden, s jeg var ndt til at efterlade dem i Florida. De havde en lejlighed p et plejehjem, hvor de lrte Andrs at kende. Til trods for deres oprindelse er det frste gang, at jeg er i Cuba, og ... alts, det er en temmelig lang historie. M jeg invitere Dem p morgen-mad p mit hotel i morgen, s vi kan snakke om det? Andrs fortalte

Kttere.indd 31 09/12/14 14.06

32

mig, at De var den bedste mand til at hjlpe mig med at finde ud af noget vedrrende en historie med forbindelse til mine forldre. h ja, jeg betaler naturligvis for Deres arbejde, det manglede bare.

Mens Elias Kaminsky snakkede, mrkede Conde, at hans alarm-klokker gik i gang, efter at de i et stykke tid havde ringet svagt. Nr Andrs dristede sig til at sende ham denne mand, som tilsyneladen-de ikke ledte efter sjldne bger, mtte der vre en vgtig grund til det. Men inden han drak kaffe sammen med denne fremmede, og inden han fortalte ham, at han hverken havde tid eller lyst til at involvere sig i hans historie, var der et par ting, han var ndt til at vide. Men ... fyren havde sagt, at han ville betale ham! Hvor meget? Den drlige konomi, der havde forfulgt ham i de seneste mneder, slugte sultent denne oplysning. Under alle omstndigheder var det som sdvanlig det bedste at starte fra en begyndelse af.

Er det i orden, hvis jeg lser brevet?Naturligvis. Jeg ville selv vre ved at d af nysgerrighed efter at

lse det.Conde smilede. Han bnede dren ind til sit hus, og det frste,

han s, var Snavs II, der l i sofaen, p det eneste sted, som ikke var fyldt med bogstakke. Hunden sov roligt og bevgede ikke engang halen, da Conde tndte lyset og flnsede kuverten op.

Miami, den 2. september 2007

Kre kammeratDer er lang tid til opringningen nytrsaften, men det her kun-ne ikke vente. Gennem Dulcita, der vendte tilbage til Cuba for nogle dage siden, ved jeg, at I alle har det godt med lidt min-dre hr, men med lidt flere kilo. Overbringeren af dette brev er IKKE en ven af mig. Jeg var NSTEN en ven af hans forldre, to herlige gamle mennesker, isr ham den cubanske polak. Denne herre er kunstmaler, slger tilsyneladende ret godt og arvede nogle ting ($) efter sine forldre. JEG TROR, at han er et godt menneske. Ikke som du og jeg, men sdan omtrent.

Det, han vil bede dig om, er kompliceret. Jeg tror ikke en-gang, at du kan opklare sagen, men gr forsget, for selv jeg er

Kttere.indd 32 09/12/14 14.06

33

meget forundret over denne historie. Desuden er det en af den slags, du holder meget af. Det vil du f at se.

Jeg sagde for resten til ham, at du tog hundrede dollar om da-gen for dit arbejde, foruden lbende udgifter. Det lrte jeg af en Chandler-roman, som du lnte mig for satans mange r siden. Den der, hvor der var en fyr, som talte ligesom Hemingways personer. Du er klar over, hvad det er for en, ikke?

Knus til ALLE. Jeg ved, at det i nste uge er Haretands fd-selsdag. nsk ham tillykke fra mig. Elias har en lille fdsels-dagsgave med til ham fra mig og desuden noget medicin, som Josefa br tage.

Med krlige og triste hilsener, din broder til EVIG tid.Andrs

PS: Sig til Elias, at han skal fortlle dig historien om fotografiet af Orestes Mioso ...

Conde kunne ikke undg, at hans jne blev fugtige. Med al den ophobede trthed og frustration, foruden varmen og fugtigheden, blev ens jne let irriterede, lj han uden skamflelse for sig selv. I dette brev, hvor Andrs nsten intet sagde, sagde han alt, med sin tavshed og med sine fremhvelser, med sine ord skrevet med store bogstaver. At han huskede Haretands fdselsdag flere dage fr selve dagen, afslrede ham. Nr han ikke skrev, skyldtes det, at han hver-ken ville eller kunne, for han foretrak ikke at lbe den risiko at blive slet flelsesmssigt ud af kurs. P trods af den fysiske afstand var Andrs stadig alt for tt p, og det ville han benbart altid vre. Den stamme, han havde tilhrt i mange r, var bestandig, PER SAECULA SAECULORUM, med store bogstaver.

Han lagde brevet oven p det ved dden afgede russiske tv-ap-parat, som han ikke kunne beslutte sig for at smide p lossepladsen, og sagde til sig selv, da han mrkede nostalgiens tyngde sammen med tyngden af de vedholdende og svnstjlende bekymringer, at det bedste middel til at klare denne uventede samtale var at vde den i alkohol. Han fandt den flaske slaverom, som han havde sten-de i reserve, og hldte en ordentlig portion op i to glas. Frst i dette

Kttere.indd 33 09/12/14 14.06

34

jeblik blev han fuldt bevidst om sin situation: Ville denne mand virkelig betale ham hundrede dollar om dagen for at hjlpe ham med at finde frem til et eller andet? Han blev nsten helt svimmel. I den forsmte og forarmede verden, som Conde levede i, var hund-rede dollar en formue. Hvis han nu arbejdede i fem dage? Han flte sig endnu mere svimmel, og for at f kontrol over sig selv tog han en slurk direkte af flasken. Med glassene i hnden og hjernen i fuldt sving med konomiske planer vendte han tilbage til verandaen.

Tr De? spurgte han Elias Kaminsky og rakte ham glasset, som den anden tog imod, mens han mumlede en tak. Det er billig rom ... den slags jeg drikker.

Den er slet ikke drlig, sagde den fremmede efter at have smagt forsigtigt p den. Er det haitiansk? spurgte han med en vinsmagers ansigtsudtryk og tog straks endnu en Camel frem og tndte den.

Conde tog en ordentlig slurk og stillede sig an, som om han pr-vesmagte dette modbydelige sprjt.

Ja, den m vre haitiansk ... Godt, hvis De synes, s lad os snak-ke sammen i morgen p Deres hotel, hvor De fortller de nrmere detaljer ... begyndte Conde, der forsgte at skjule sin iver efter at hre, hvad det drejede sig om. Men sig mig nu, hvad der fr Dem til at tro, at jeg kan hjlpe Dem.

Jeg har allerede sagt, at det er en lang historie. Det har en del at gre med min fars, Daniel Kaminskys liv ... Lad os til en begyndelse sige, at jeg leder efter sporet af et maleri, der iflge alle oplysninger er en Rembrandt.

Conde kunne ikke andet end at smile. En Rembrandt? I Cuba? For en del r siden, da han var ved politiet, havde et Matisse-maleri fet ham inddraget i en smertefuld historie om lidenskab og had. Og Matisse-maleriet havde vist sig at vre mere falsk end en luders svrgen ... eller en politimands.* Men omtalen af et maleri, der mu-ligvis var af den hollandske mester, vakte Condes nysgerrighed, der blev strre og strre, mske p grund af forbrndingen af denne rom, der var s forfrdelig, at den lignede haitiansk rom, samt lftet om en rigelig betaling.

* Cubansk efterrslandskab, Forlaget Sohn, 2009

Kttere.indd 34 09/12/14 14.06

35

En Rembrandt ... Hvordan er den historie, og hvad har den med Deres far at gre? Han prvede at skubbe lidt til den fremmede og komme med et par argumenter for at overtale ham til at fortlle mere. P det her tidspunkt er der ikke s varmt ... og der er mere rom i flasken.

Kaminsky tmte sit glas og rakte det til Conde.St rommen p regningen ...Jeg stter en pre til lampen p regningen. Det vil vre rart at

kunne se hinandens ansigt, ikke sandt?Mens Conde fandt en pre frem, stillede sig op p en stol for at

stte den i lampen, og der endelig kom lys, tnkte han p, at han i virkeligheden ikke kunne gre noget. Hvorfor pokker opmuntrede han denne mand til at fortlle sin fars historie, nr det mest sand-synlige var, at han ikke kunne hjlpe ham med at finde noget som helst? Var den eneste grund, at han ville blive betalt, hvis han sagde ja? Er du net dertil, Mario Conde? spurgte han sig selv og foretrak i det jeblik ikke at kaste sig ud i forsget p at svare sig selv.

Da han havde sat sig i sin stol igen, tog Elias Kaminsky et foto-grafi op af den herlige lomme i sin afslappede skjorte og rakte det til Conde.

Nglen til det hele er mske dette fotografi.Det var en kopi af et gammelt fotografi. Fotografiets originale

farve var blevet grlig, og man kunne se de flossede kanter p det oprindelige papstykke. P billedet ss en kvinde, mellem tyve og tredive r gammel, kldt i en mrk kjole og siddende i en lne-stol med brokadebetrk og hj ryg. Ved siden af kvinden stod en dreng p omkring fem r med en hnd p kvindens lr og kiggede mod objektivet. At dmme efter klderne og frisurerne formodede Conde, at billedet mtte vre taget mellem 1920 og 1930. Efter at have studeret personerne og vre blevet orienteret om, hvad sagen drejede sig om, koncentrerede han sig om et lille maleri, der hang bag ved dem, oven over et lille bord, hvorp der stod en vase med hvide blomster. Maleriet var nok omkring fyrre gange femogtyve centimeter, at dmme efter sammenligning med kvindens hoved. Conde greb kopien og holdt den hen i lyset for bedre at kunne stu-dere den indrammede skikkelse. Det drejede sig om et brystbillede

Kttere.indd 35 09/12/14 14.06

36

af en mand med hr, der var skilt i midten og gik ned til skuldrene, og med et tyndt og uplejet skg. Der udgik noget ubestemmeligt fra dette billede, isr fra det fortabte og melankolske udtryk i personens jne. Conde spurgte sig selv, om dette var et portrt af en mand eller en fremstilling af Kristus-figuren, som lignede et billede, han mtte have set i en bog med reproduktioner af Rembrandt-malerier ... Et Kristus-billede af Rembrandt i et jdisk hjem?

Er dette billede af Rembrandt? spurgte han uden at fjerne blik-ket fra fotografiet.

Kvinden er min bedstemor, drengen er min far. De er i deres hjem i Krakow ... og det er bekrftet, at maleriet er en Rembrandt. Man kan bedre se det med en lup ...

Der kom straks en lup op af den afslappede skjortes lomme, og Conde studerede nu billedet ved hjlp af den, mens han spurgte:

Hvad har dette Rembrandt-maleri med Cuba at gre?Det befandt sig i Cuba. Men s forsvandt det herfra. Og for fire

mneder siden dukkede det op i et auktionshus i London med hen-blik p salg. Det blev sat p auktion til en mindstepris p en million to hundrede tusind dollar, for snarere end at vre t frdigt vrk ser det ud til at vre t udkast af flere, som Rembrandt lavede til sine store Kristus-figurer, da han arbejdede p en af sine udgaver af Pilgrimmene i Emmaus, den fra 1648. Ved De noget om dette emne?

Conde tmte sit romglas og kiggede igen p fotografiet gennem luppen, mens han ikke kunne lade vre med at sprge sig selv: Hvor mange af Rembrandts problemer han var ret meget p rven, hav-de han lst ville ikke kunne vre lst med denne million dollar?

Jeg ved ikke ret meget, indrmmede han. Jeg har set gengivel-ser af dette maleri ... Men hvis jeg ikke husker galt, s kigger Kristus opad p Pilgrimmene i Emmaus, er det ikke rigtigt?

Jo. Sagen er, at dette Kristus-hoved synes at vre kommet i min fars families besiddelse i 1648. Men mine bedsteforldre, der var jder og flygtede fra nazisterne, bragte det med sig til Cuba i 1939. Det var en slags livsforsikring for dem. Og maleriet blev i Cuba. Men det gjorde de ikke. En eller anden fik fat i Rembrandt-maleriet. Og for et par mneder siden gik en anden person, der mske mente, at jeblikket var inde, i gang med at forsge at slge det. Denne slger

Kttere.indd 36 09/12/14 14.06

37

kommunikerer med auktionshuset i London gennem en postadres-se i Los Angeles. Vedkommende har et gthedscertifikat udstedt i Berlin i 1928, og et andet certifikat bekrftet af en notar og udstedt her i Havana i 1940. Netop p det tidspunkt sad mine bedsteforl-dre og min tante allerede i koncentrationslejr i Holland. Men takket vre dette fotografi, som min far har gemt p i hele sit liv, har jeg vret i stand til at standse auktionen, for der er stor opmrksomhed omkring kunstvrker stjlet fra jder fr og under krigen. Jeg lyver ikke, nr jeg fortller Dem, at jeg ikke er interesseret i at f maleriet tilbage p grund af den vrdi, det mtte have, selv om den er tem-melig stor. Men derimod vil jeg gerne vide og det er grunden til, at jeg sidder her og snakker med Dem lige nu hvad der skete med dette maleri, som er min families relikvie, og med den person, som havde maleriet her i Cuba. Hvor det har vret indtil nu. Jeg ved ikke, om det p nuvrende tidspunkt vil vre muligt at finde ud af noget, men jeg vil gerne forsge ... og dertil har jeg brug for Deres hjlp.

Conde kiggede ikke lngere p fotografiet, men studerede den fremmede, fascineret af hans ord. Havde han hrt forkert, eller sag-de denne mand, at han ikke var srlig interesseret i den lidt over en million dollar, som maleriet var vrd? Hans noget slidte hjerne var begyndt at arbejde p at nrme sig denne tilsyneladende meget usdvanlige historie, der kom ham i mde. Men lige i dette jeblik var han p helt bar bund, han vidste blot, at han havde brug for at vide mere.

Og hvad fortalte Deres far om dette maleris ankomst til Cuba?Det fortalte han mig ikke ret meget om, for det eneste, han vid-

ste, var, at hans forldre medbragte det om bord p Saint Louis.Det bermte skib, der ankom til Havana fyldt med jder?Netop. Om maleriet fortalte min far mig derimod meget. Men

om den person, som havde det her i Cuba, fortalte han ikke ret me-get.

Conde smilede. Gjorde trtheden, rommen og hans drlige hu-mr ham ubehvlet, eller var det hans naturlige tilstand?

Sandheden er, at jeg ikke rigtig forstr det her ... eller at jeg slet ingenting forstr, indrmmede han og rakte luppen til sin samtale-partner.

Kttere.indd 37 09/12/14 14.06

Jeg vil gerne have Dem til at hjlpe mig med at finde sandheden, s jeg ogs kan forst det her. Hr, jeg er temmelig trt lige nu, og jeg vil gerne vre klar i hovedet, nr jeg fortller Dem hele denne historie. Men for at overtale Dem til at lytte til mig i morgen, hvis vi da kan mdes i morgen, vil jeg fortlle Dem et par ting. Mine forl-dre rejste fra Cuba i 1958. Ikke i 1959 og ikke i 1960, hvor nsten alle jder og folk, der havde penge, rejste herfra. De flygtede fra det, de vidste ville blive et kommunistisk styre. Jeg er sikker p, at mine for-ldres afrejse i 1958, der var temmelig hovedkulds, havde noget at gre med dette Rembrandt-maleri. Og efter at maleriet er dukket op i auktionshuset, ikke bare tror jeg, men er jeg overbevist om, at min fars forhold til maleriet og hans afrejse fra Cuba har en forbindelse med hinanden, der kan have vret meget kompliceret ...

Hvordan meget kompliceret? spurgte Conde, der nu var overbe-vist om, at manden var mentalt syg.

For hvis der skete det, jeg tror, der skete, gjorde min far noget meget alvorligt.

Conde var lige ved at eksplodere. Denne Elias Kaminsky var enten den drligste historiefortller, der nogensinde havde eksisteret, eller ogs var han en idiot med titel og diplom. Til trods for hans maleri, hans hundrede dollar om dagen og hans afslappede pkldning.

Har De tnkt Dem at fortlle mig, hvad det var, der skete, og hvad det er, der bekymrer Dem?

Det store menneske greb sit glas og drak den rom, som Conde havde sknket op. Han kiggede p sin samtalepartner og sagde en-delig:

Det er ikke let at fortlle, at man tror, at ens far, som jeg altid har betragtet som sdan, som en far, kan have vret den samme person, som skar halsen over p en mand.

Kttere.indd 38 09/12/14 14.06

LEONARDO PADURA er fdt i 1955 i Havana og bor i Cuba. Han er journalist,

essayist og forfatter. Han fik sit interna-

tionale gennembrud med Havana- kvartetten.

I 2012 blev Leonardo Padura tildelt Premio

Nacional de Literatura, Cubas meste presti-

gefulde litterre pris.

OM HAVANA-KVARTETTEN

Leonardo Paduras Havana-kvartet er vaskegte verdensklassekrimi. Cubansk efterrslandskab er bedre end treeren, der var bedre end toeren, der var bedre end etteren. Og etteren var i vrigt bedre end alle de danske og svenske journalist- og femikrimier tilsammen, ja det er faktisk en fornrmelse mod Leonardo Padura at sammenligne, for han skriver dem snder og sammen, om det s hedder Larsson eller Lckberg. -WEEKENDAVISEN

Leonardo Paduras krimier er godt p vej til at blive nutidsklassikere i genren. -POLITIKEN

Padura i topform. Hans sans for sprog og skbner udgr stadig noget af det ypperste, krimigenren kan prstere. -INFORMATION

OM ADIS HEMINGWAY

Charmerende og atmosfrefyldt kriminalroman. -INFORMATION

Hemingway-yndere br ikke g glip af denne her-ligt indforstede spndingsroman, men ogs uden-forstende kan sagtens f del i indforstelsen. -POLITIKEN

Sproget, det synger, s man fr lyst til at tnde en cubaner og forsvinde i tgerne. JYLLANDS-POSTEN

ITZIA

R G

UZM

AN &

TUSQ

UETS ED

ITORES

O M S L A G : H A R V E Y M A C A U L A Y / I M P E R I E T . D K

Det emmer af Cuba, af rom, sved og sex i Paduras romaner. JYLLANDS-POSTEN

KttereL EON A RDO P A D U R A

R O M A N L I N D H A R D T O G R I N G H O F

LEONARDO PADURA KTTERE

Storslet familiehistorie fyldt med eksotiske cubanske kulisser og

farverige karakterer.

I 1939 l S.S. Saint Louis i Havanas havn med ni hundrede jder, der var

flygtet fra Tyskland. De havde ansgt om indrejsetilladelse til Cuba. P

kajen stod drengen Daniel Kaminsky og hans onkel og ventede p deres

familie. De hbede, at familien kunne bestikke myndighederne med den

skat, de havde medbragt i al hemmelighed: et lille Rembrandt-lrred,

der havde tilhrt Kaminsky-familien siden det 17. rhundrede. Men

planen mislykkedes, skibet sejlede tilbage til Tyskland og tog ethvert hb

om gensyn med familien med sig.

Mange r senere, i 2007, er maleriet p auktion i London. Daniels sn Elias

tager fra USA til Havana for at undersge maleriets og familiens skbne.

Det er kun en mand som kriminalkommissr Mario Conde, der kan hjlpe

Elias med at oprulle familiens historie og ikke mindst historien om det

gamle Rembrandt-maleri.

Blank PageBlank Page