læseprøve miss perfect

P e r n i l l e S c h n o o r

medvirkendeanja camilla alajdiida aukenlotte garbersemilia van hauenrandi laubek

Mi� Perfect

B e g å f e j l – m a n l æ r e r i n t e t a f a t v æ r e p e r f e k t

lindhardt og ringhof

gratis læseprøve

Mi� Perfect

Læseprøven består af forskellige uddrag fra bogen MISS PERFECT: Begå fejl – man lærer intet af at være perfekt

Miss PerfectBegå fejl – man lærer intet af at være perfektAf Pernille Schnoor© Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Forlagsredaktion: Lone FredensborgDesign og omslag: Lonnie Hamborg/ImperietSats: Bookpartner MediaTryk: Livonia Print

ISBN 978-87-1142-279-31. udgave, 1. oplag 2010

Kopiering fra denne bog må kun finde sted påinstitutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan,og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dkwww.lrbusiness.dk

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont©

GRATIS LÆSEPRØVEfra Lindhardt og Ringhof

P e r n i l l e S c h n o o r

Det perfekte er ikke altid perfekt

Vi lever i en kultur, hvor alle forsøger at opnå det perfekte. Bladene viser hjem, der er stylede, og som vi tror, at vi selv kan få, hvis vi bare tjener penge nok. På tv hører vi om kvinder som Oprah Winfrey, som er handlekraftige og succesrige. Men det perfekte liv har en bagside, for perfektionister har en langt større risiko for at få et liv, der langt fra er perfekt.

I Miss Perfect giver fem kendte kvinder deres bud på, hvorfor kvinder gerne vil være så perfekte. De er selv kvinder, der optræder i medi-erne, de har spændende job, rigtige meninger, et godt udseende osv. På mange måder er de kvinder, som vi andre ser op til og måske er lidt misundelige på. Det interessante er derfor også, hvad de selv siger til det. Har de et perfekt liv og stræber de efter det? I bogen medvirker kronprinsesse Marys stylist, Anja Camilla Alajdi, forfatter Lotte Garbers, politiker og teolog Ida Auken, sociolog og forfatter Emilia van Hauen og sangeren Randi Laubek.

God læselyst!

Venlig hilsenL&R

Kapitel 3 54 Miss perfect

VORES MEDIESKABTE IDEALER

Den perfekte kvinde har læber og øjne som Angelina Jolie, bryster som Pamela Anderson og Jennifer Lopez’ numse. 20.000 plastikkirurger fra hele verden har undersøgt deres patienters ønsker, og resultatet er en blanding af de tre Hollywood-kendisser. I dette tilfælde er der ingen tvivl, idealet kommer fra Hollywood. Medierne får tit skylden for de idealer, som kvinder forgæves forsøger at leve efter. Men hvad betyder alle historierne om dem, der bor i de perfekte lieb haverhuse, som har de perfekte meninger i ugebladene og er perfekte mødre, der fravælger tilsætnings-stoffer, mælk og e-numre, for os?

¨There’s a crack in everythingThat’s how the light gets in.

¨

AnjA CAMILLA ALAjDIJeg stræber ikke efter det perfekte

Når man møder et nyt menneske, så tager man stilling til

det, man ser. Det er det første, man gør. Det indre hænger

sammen med det ydre i den grad. Jeg skal hjælpe med at

finde det, der gør, at personen tager sig så godt ud som

muligt. Og at det passer til det, man laver. Jeg guider folk til

at tage sig bedst ud. Det kan ikke nytte noget, at man skal

være dybt seriøs og står i netstrømper eller er meget ned-

ringet. Jeg synes, det er vigtigt, at det, der kommer ud af

munden og ens personlighed, kommer i første række.

Jeg tager alt det her alvorligt, for det er mit arbejde og

min interesse. Men jeg tager det ikke mere alvorligt, end at

det er den personlighed, som jeg har med at gøre, der er

vigtigst. Det er ikke tøjet, der skal larme. Når jeg giver gode

ideer, er det vigtigt, at jeg har personen med.

„At se ud“ er meget vigtigere, end vi vil være vedHvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke, det er det


LOTTE GARBERSde gode ting i Livet koster

Det perfekte liv er stadig noget med mor, far, børn og et

pænt hjem. Og de, der ikke har det, prøver på at få det. Men

kun få lever på denne måde – en stor del af familierne i

Danmark har f.eks. både dine og mine børn. Men det gamle

ideal med én far, én mor og børn er svær at slå ihjel. Vi sty-

rer efter en norm fra 1950’erne i vores søgen efter tryghed

og faste rammer. Også selv om der bliver udgivet bøger om

utraditionelle familier, og der er debatter om registreret

partnerskab. Netop i sådan en brydningstid elsker vi at

sige: Hold kæft, hvor er der mange mærkelige mennesker,

hvor er det godt, at vi er almindelige!

normpresset styrer osVi lever med et kæmpestort normpres, som jeg heller ikke

selv kan sige mig fri fra. Når jeg har gæster, er det da vigtigt

for mig, at de kan se, at jeg har gjort mig umage. Om det så

er Ajax-reklamen, der styrer mit liv, eller om det bare er al-

mindelig gæstfrihed, det kan jeg ikke selv svare på. Og det

er jo det, man er oppe imod. Vi ved ikke, hvad livet er. Vi

perfekte, der er interessant. Det, der er interessant, er jo

også, at vi alle sammen er fyldt med kontraster. Når det hele

er helt perfekt, er det meget smukt, men det er også lidt ke-

deligt. Jeg vil ikke sige, at jeg på den måde stræber efter det

perfekte. Jeg stræber efter at give tryghed og nogle værktø-

jer. Det er en tryghed at vide, lige præcis hvad der klæder én,

og hvad man kan lide.

Bagsiden er jo, hvis vi alle skal tro, at vi skal være per-

fekte – det er der jo ingen, der er. Så bliver vi alle sammen

skuffede. Så jeg kan godt se en bagside. Men jeg kan ikke se,

at jeg ødelægger noget for nogen. Tværtimod håber jeg, at

jeg inspirerer. Det behøver ikke kun at være overfladisk. Det

der med „at se ud” har en meget vigtigere rolle, end vi egent-

lig vil være ved. At „se ud” er jo en signalværdi med en kæm-

pebetydning. Det skal man ikke undervurdere.


IDA AUKEnHveM HAr biLdt os ind, vi skAL konkUrrere?

Præstebarn med stofposerSom præstebarn kunne jeg helt klart mærke angsten for at

ryge ved siden af. Måske skulle jeg af den grund være

endnu mere normal og endnu mere med på beatet. Det er

nok derfor, at jeg var et særligt let offer for at ryge ind i den

benhårde teenager-konkurrence. I mine voksenår, hvor jeg

har forsøgt at komme af med teenageren i mig, har jeg fun-

det ud af, at der måske er hjælp at hente hos præstebarnet

med stofposerne.

Min mor har installeret stofposen i mit liv. Måske er de

ting, jeg gør, og den måde, jeg ser ud på, lidt en protest. Jeg

brugte mine teenageår på at gøre op med min mors stof-

poser. Siden har jeg kæmpet for at forsone mig med dem

igen. Jeg har jo en mor, der synes, at man bare skal være,

som man er. En mor, som godt kunne gå ned og købe gen-

brugstøj til mig, da jeg var 12 år. Og det syntes jeg var rigtig,

rigtig slemt. Der har været et oprør i mig: Jeg ville have Levi’s

– ikke genbrugstøj! I dag er jeg stor fan af genbrugstøj, men

det har godt nok taget mange år.

mærker ikke efter, hvor passionen og kærligheden virkelig

ligger. Vi ved bare, at vi bliver syge, deprimerede og tykke.

Og vi elsker at læse om, hvad andre gør, og hvad de mener,

det perfekte liv er.

Vi må mærke livetDet er først, når der sker noget for os, som vi ikke selv kan

styre, at vi mærker livet. Når vi bliver ramt af en fødselsde-

pression, eller når de mennesker, vi elsker, bliver alvorligt

syge, først her kommer vores pendul ud at svinge. Det inte-

resserer mig. Jeg tror, at vi alle sammen arbejder på at have

et livspendul, der kun vibrerer en lille bitte smule. Vi tror, det

er farligt, at pendulet svinger for langt ud. Problemet er bare,

at livet er sådan. Fra den yderste lykke til den yderste ulykke

er der meget langt. Livet indeholder de store ting. Men vi prø-

ver at undgå, at pendulet svinger. Og når det så ryger helt ud,

så ved vi ikke, hvad vi skal gøre. Og det gør os syge.

At udsætte sig selv for livet det er måske nok svært.

Men vi må mærke, hvad det er. Mærke om det, vi er i gang

med, virkelig betyder noget. Men det kan være svært, netop

fordi man er blevet ét med sine normer.


EMILIA VAn HAUEndet perfekte er kedeLigt

Mistede det perfekte jobDa jeg var 29 år, var jeg chef og rejste verden rundt. Det var

lige det, jeg havde drømt om – det var perfekt, men jeg

kedede mig ihjel. Jeg følte hele tiden, at jeg spillede en rolle

i stedet for at være mig selv. Jeg fatter slet ikke, hvordan

jeg kom igennem det. Gennem mit arbejde stødte jeg på

faget sociologi, og det var næsten som en åbenbaring!

Pludselig blev det helt tydeligt, hvem jeg egentlig var, og

hvad der var min drivkraft – nu havde jeg bare også fundet

det fag, der passede til. Jeg søgte optagelse på Køben-

havns Universitet, men sagde ikke mit job op, for hvor

skulle jeg få pengene fra til at leve? Så tog jeg tre uger til

Thailand og havde en vidunderlig ferie. En nat drømte jeg,

at jeg kom tilbage på mit arbejde – men da jeg ville sætte

mig ved mit skrivebord, var det forsvundet! Det var det,

man kalder en „klar” drøm, men jeg glemte den igen, da jeg

først kom hjem. Den første dag da jeg tog ind på job, var jeg

rigtig glad og så frem til alt det, jeg skulle lave. Dagen efter

mens jeg stod i bruseren, fik jeg så meget kvalme, at jeg

var ved at kaste op ved tanken om, at jeg skulle ind på mit

Kvinder konkurrerer på anerkendelseJeg tror, det er en misforståelse, at det kun er mænd, der

konkurrerer. Kvinder konkurrerer, fra de er bittesmå på en

helt anden skala end mændene. Mændene spiller fodbold

og vil være bedst til det. Kvinderne har mindst lige så meget

konkurrence mellem dem. Der er en hårdere hakkeorden

mellem piger i en folkeskoleklasse. Der er en mere ond-

skabsfuld udskillelsesmekanisme i teenageårene. Der er

en hårdhed, der tit går ud over andre piger i perioder, hvor

deres verden drejer sig mere om piger end om drenge. Kon-

kurrencen befinder sig på et andet plan, end hvem der kan

løbe stærkest, eller hvem der er bedst til fodbold. Kvinder-

nes konkurrence foregår måske mere på personligheds-

planet eller på anerkendelsesplanet. Den konkurrence gør,

at kvinder ikke altid er gode nok til at få andre kvinder ind i

bestyrelser, på arbejdspladser og i interessante sammen-

hænge. Jeg tror nogle gange, at vi kvinder er slemme til at

holde hinanden ude. Og det har nok noget at gøre med, at

kvinder sammenligner sig selv så meget med hinanden, at

vi fokuserer på vores egne mangler i stedet for at beundre

hinandens styrker.


RAnDI LAUBEKvi MÅLer vores LYkke i sUCCes

Fokus på det ydreDet værste, jeg kunne forestille mig, er da, at folk ikke har

lyst til at lytte til musikken, fordi de har set for meget af mig.

Og når man mener musikken alvorligt, så kan det virke lidt

irrelevant, at der i stedet bliver fokuseret på, hvorvidt jeg

ser godt ud. Det gør de fleste mennesker jo, hvis de bare

bliver stylet og fotograferet af den rigtige fotograf. Vi lever

i en visuel kultur, men jeg håber ikke, det er en forudsæt-

ning for at få lov til at lave plader. Og det er ikke en del af mit

selvbillede, min identitet. Nogle gange har jeg undret mig

over, hvorfor de laver tv-indslag, der kun handler om mit

udseende. Det er noget, som jeg først har måttet forholde

mig til med mediernes fokus på det, og som er lidt skægt,

fordi mit billede af mig selv altid har været den alt andet

end perfekte, lidt kontrære provinsflipper, der har villet

spille musik og være lidt Rasmus Modsat. Men jeg vil nu

sige, at jeg altid har været lidt flink samtidig – kontrær på

en flink måde. Det er også derfor, jeg ikke blev autonom. Jeg

var nok lidt for kernefamilieagtig.

arbejde og „spille min rolle”, at jeg besluttede mig for at

sige op. Hvilket var ret grænseoverskridende for mig, for jeg

vidste stadig ikke, hvad jeg skulle leve af. Da jeg kom der-

ind, blev jeg kaldt til samtale med min chef – og blev fyret!

Det var godt nok et chok, for jeg er jo ikke sådan én, man

fyrer, syntes jeg. Først længe efter gik det op for mig, at jeg

i månedsvis havde udstrålet, at jeg ikke var engageret i

jobbet; blandt andet havde jeg to gange inden for et halvt

år lavet et oplæg til ledelsen, hvor jeg havde nedlagt min

egen stilling. Jeg havde altså været totalt blind for, hvilke

signaler jeg egentlig sendte til min omverden, og den viste

sig at være noget klogere end mig.

Selv om selve fyringen var en stor gave, fordi jeg plud-

selig fik noget at leve for i starten af mit studie, tog det mig

lang tid at bearbejde, at jeg var blevet forkastet på den

måde. I dag er det en historie, jeg stadig lærer af.

Mi� Perfect

14 Miss perfect

Af perniLLe sCHnoor

Udgivelsesdato: 7. juni 2010vejl. pris: 199,95

¨raNDi laUBeK Har saGt OM siG selV:

jeg er så utrolig klodset, utjekket, forvirret og upoetisk i mit liv. Er sådan

en, der glemmer alt, hvad man skal huske: at slukke kedlen, at låse døren,

at huske jakken. Alt dét. Men i musikken kan jeg styre detaljerne og finde en

dybere orden. Det er i sidste ende dét, det hele går ud på, og derfor jeg evig

og altid arbejder med min musik. Den er ro, selvforglemmelse og skøn

orden i en hverdag af kaos.BerliNGsKe tiDeNDe, septeMBer 2009

¨Pernille Schnoor har arbejdet med kommunikation, marketing og pr i mange år. Hun har skrevet artikler om kvinder og deres job, blogs om medier og branding og udgivet fagbøger – senest brand Commitment – hvorfor in vestere i dit brand. pernille schnoor er uddannet cand.comm. på rUC og i London, har en iAA diplomuddannelse inden for reklame og en ph.d.-grad fra Cbs. Hun er formand for børne- og skoleudvalget i kommunal-bestyrelsen i Hørsholm. og så underviser hun på rUC og Cbs i kommunikation og marketing ved siden af, at hun har sit eget kommunikationsbureau.

Køb bogen hos din nærmeste boghandler eller på www.lrbusiness.dk

Mi� Perfect

i Miss perfect giver fem kendte kvinder deres bud på, hvorfor mange kvinder gerne vil være så perfekte. de optræder i medierne, og de har spændende job, rigtige meninger og ser godt ud. Har de et perfekt liv, og stræber de efter det? i bogen medvirker kronprinsesse Marys stylist, Anja Camilla Alajdi, forfatter Lotte garbers, politiker og teolog ida Auken, sociolog og forfatter emilia van Hauen og sangerinden randi Laubek.

bogen søger at finde ind til selve problemet omkring vores stræben efter det perfekte: Hvor kommer det fra? Hvad fører det til? og hvad kan vi selv gøre ved det?

på tv ser vi kvinder, som er smukke, handlekraftige og succes-rige, og bladene viser perfekt stylede hjem, som vi tror, at vi selv kan få, hvis vi bare tjener penge nok. Men det perfekte liv har en bagside, for perfektionister har en langt større risiko for at få et liv, der langtfra er perfekt. de ser selv små fejl som katastrofer. de har en mindre fleksibel forståelse af tingene, derfor har de sværere ved at klare forandringer.

„Vi vil gerne have styr på det hele. Så er der ikke nogen, der kan

sætte fingeren på noget. Men jeg tror bare ikke på det. Der er ikke

nogen, der kan leve op til det. Jeg synes, jeg er god til at kende

mine begrænsninger. Jeg tror, jeg har givet op på den der med

at være perfekt.” Anja Camilla Alajdi

ISBN 978-87-7664-468-0

læseprøve miss perfect

Documents