læseprøve soulfinders, sky

26

Upload: arnold-busck

Post on 21-Feb-2016

255 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Læseprøve Soulfinders, Sky
Page 2: Læseprøve Soulfinders, Sky

SOULFINDERS SK Y

34294_soulfinders_sky.indd 134294_soulfinders_sky.indd 1 30-07-2012 14:45:1330-07-2012 14:45:13

Page 3: Læseprøve Soulfinders, Sky

på dansk ved

Lone Diana Jørgensen

Høst & Søn

34294_soulfinders_sky.indd 334294_soulfinders_sky.indd 3 30-07-2012 14:45:1330-07-2012 14:45:13

Page 4: Læseprøve Soulfinders, Sky

Soulfi nders - Sky

er oversat fra engelsk

af Lone Diana Jørgensen efter Finding Sky

Copyright © 2012 by Joss Stirling

Originally published in English in 2010

This translation is published by arrangement with Oxford University Press

Denne udgave: © 2012, Høst & Søn/rosina n t e & co , København

1. udgave, 1. oplag, 2012

Omslag: Johanna Basford

Omslagsgrafi ker: Jette Aagaard Enghusen

Bogen er sat med Utopia hos Christensen Grafi sk

og trykt hos Bookwell Oy, Borgå

ISBN 978-87-638-2417-0

Printed in Finland 2012

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov

om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i rosina n t e & co

Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K

www.rosinante-co.dk

34294_soulfinders_sky.indd 434294_soulfinders_sky.indd 4 30-07-2012 14:45:1330-07-2012 14:45:13

Page 5: Læseprøve Soulfinders, Sky

Til Lucy og Emily

34294_soulfinders_sky.indd 534294_soulfinders_sky.indd 5 30-07-2012 14:45:1330-07-2012 14:45:13

Page 6: Læseprøve Soulfinders, Sky

7

Tak

Med tak til Leah, Jasmine og familien Wrangler på Tumbling

River Ranch, Colorado. Også tak til min familie for at rejse tværs

over USA sammen med mig og for at turde tage med på white-

water rafting-ekspeditionen i Rocky Mountains.

34294_soulfinders_sky.indd 734294_soulfinders_sky.indd 7 30-07-2012 14:45:1330-07-2012 14:45:13

Page 7: Læseprøve Soulfinders, Sky

9

1

Bilen kørte væk og efterlod den lille pige på grådens rand. Rys-

tende af kulde i sin tynde T-shirt og shorts satte hun sig ned

med armene om knæene, hendes lyse, blonde hår hvirvlede

rundt i vinden. Hun var bleg.

Du holder din mund, freak, ellers kommer vi tilbage efter dig,

havde de sagt.

Hun ville ikke have, de skulle komme tilbage, det var hun helt

sikker på, selv om hun hverken kunne huske sit navn, eller hvor

hun havde boet før.

En familie gik forbi på vej hen til deres bil, moren havde et

tørklæde om hovedet og bar en baby i favnen, faren holdt et lille

barn i hånden. Pigen stirrede på det slidte græs, mens hun talte

margueritter. Hvordan mon det er, tænkte hun, at blive båret?

Det var så længe siden, nogen havde omfavnet hende, og det var

svært for hende at se på. Hun kunne se guldskæret, der skinnede

rundt om familien – kærlighedens farve. Hun stolede ikke på

den farve, den betød, at man før eller siden blev såret.

Så fi k kvinden øje på hende. Pigen strammede grebet om

knæene og prøvede at gøre sig så lille, at ingen ville lægge

mærke til hende. Men det nyttede ikke noget. Kvinden sagde

et eller andet til sin mand, rakte ham babyen og gik så helt hen

34294_soulfinders_sky.indd 934294_soulfinders_sky.indd 9 30-07-2012 14:45:1330-07-2012 14:45:13

Page 8: Læseprøve Soulfinders, Sky

10

til pigen og satte sig på hug ved siden af hende. »Er du blevet

væk, søde ven?«

Hold din mund, ellers kommer vi tilbage efter dig.

Pigen rystede på hovedet.

»Er din mor og far gået indenfor?« spurgte kvinden og rynkede

panden, farven omkring hende fi k et skær af en vred, rød tone.

Pigen vidste ikke, om hun skulle nikke eller ej. Mor og far var

forsvundet, men det var længe siden. De var aldrig kommet for

at hente hende på hospitalet, men var blevet sammen i fl amme-

havet. Hun besluttede ikke at sige noget. Kvindens farve blussede

op og fi k en dybere, blodrød nuance. Pigen krøb sammen: Hun

havde gjort hende bekymret. Det passede altså, hvad de havde

sagt, dem, der lige var kørt deres vej. Hun var modbydelig. Gjorde

altid alle mennesker kede af det. Pigen lagde hovedet mod knæ-

ene. Hvis hun lod, som om hun ikke var der, ville kvinden måske

gå sin vej. Det lykkedes sommetider.

»Stakkels lille dig,« sukkede kvinden og rejste sig op. »Jamail,

vil du gå ind og sige til personalet, at der er et barn, der er blevet

væk fra sine forældre? Jeg bliver hos hende imens.«

Pigen hørte manden mumle beroligende til barnet, han holdt

i hånden, og derefter skridt, da de gik tilbage til restauranten.

»Du skal ikke være urolig, jeg er sikker på, din familie leder

efter dig.« Kvinden sad ved siden af hende og maste margueritter,

fem-seks stykker ad gangen.

Pigen begyndte at dirre voldsomt og rystede på hovedet. Hun

ønskede ikke, at de skulle lede efter hende – ikke nu, ikke nogen-

sinde.

»Det er okay. Virkelig. Jeg ved, du må være bange, men du vil

være tilbage hos dem inden så længe.«

Hun klynkede og holdt så en hånd for munden. Jeg må ikke

sige en lyd, jeg må ikke være til besvær. Jeg er modbydelig. Mod-

bydelig.

Men det var ikke hende, der lavede postyret. Det var ikke hen-

des skyld. Nu var der en masse mennesker rundt om hende. Politi,

34294_soulfinders_sky.indd 1034294_soulfinders_sky.indd 10 30-07-2012 14:45:1330-07-2012 14:45:13

Page 9: Læseprøve Soulfinders, Sky

11

iført gule jakker magen til dem, der havde omringet hendes hus

den dag. Stemmer, der talte til hende. Spurgte hende, hvad hun

hed.

Men det var en hemmelighed – og hun havde glemt svaret for

længe siden.

34294_soulfinders_sky.indd 1134294_soulfinders_sky.indd 11 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 10: Læseprøve Soulfinders, Sky

12

2

Jeg vågnede fra det gamle mareridt, da bilen standsede, og moto-

ren tav. Mit hoved var lænet mod en pude, søvn trak i mig som et

anker. Det varede et stykke tid, før jeg huskede, hvor jeg var. Ikke

på den tankstation ved motorvejen, men i Colorado med mine

forældre. Ved at komme videre. Ved at fl ytte ind.

»Hvad synes du?« Simon, som min far foretrak at blive kaldt,

steg ud af den faldefærdige, gamle Ford, han havde købt i Denver,

og slog dramatisk ud med armene i retning af huset. Hans lange,

gråsprængte, brune hår havde løsnet sig fra sit bånd, da han

begejstret viste vores nye hjem frem. Spidst tag, klinkebeklædte

mure og snavsede ruder – det så ikke lovende ud. Jeg forventede

næsten, at familien Adams ville tumle ud ad hoveddøren. Jeg

rettede mig op, gned øjnene og prøvede at jage den irriterende

frygt væk, der blev hængende efter en af mine drømme.

»Åh, skat, det er vidunderligt.« Sally, min mor, nægtede at tabe

modet – en lykke-terrier, som Simon drillende kaldte hende, en,

der greb fat med tænderne og nægtede at give slip. Hun steg ud af

bilen. Jeg fulgte efter, ikke sikker på om det var jetlag, jeg havde,

eller drømmelag. Ordene, der for gennem mit hoved, var »skum-

mel«, »ruin« og »rådden«, Sally havde andre ord at føje til.

»Jeg tror, det bliver rigtig dejligt. Se lige de skodder – de må

34294_soulfinders_sky.indd 1234294_soulfinders_sky.indd 12 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 11: Læseprøve Soulfinders, Sky

13

være originale. Og verandaen! Jeg har altid betragtet mig selv

som en veranda-type, der sidder i sin gyngestol og ser solen gå

ned.« Hendes brune øjne funklede af forventning, hendes krøl-

lede hår dansede, da hun løb op ad trinene.

Eftersom jeg havde boet sammen med dem, siden jeg var ti,

havde jeg for længst accepteret, at begge mine forældre sand-

synligvis var skøre. De levede i deres egen lille fantasiverden,

hvor forsømte huse var »interessante«, og mug gav »atmosfære«.

I modsætning til Sally havde jeg altid anset mig selv for at være

en ultra-moderne type, som sad i en stol uden træorm og sov i

et værelse, der ikke havde isblomster på indersiden af vinduerne

om vinteren.

Men bortset fra huset, så var bjergene bagved betagende,

hævede sig utroligt højt i den klare efterårshimmel med hvidt

pudder på tinderne. De rullede langs horisonten som en tide-

vandsbølge, fastfrosset i tid, fanget, netop som de skulle til at

kamme over og vælte ned over os. Deres klipperige skråninger var

farvet lyserøde i det sene eftermiddagslys, men der, hvor skygger

faldt over snemarkerne, blev farven forvandlet til en kold skifer-

blå. Skovene, der klatrede på siderne, var allerede gennemvævet

med guld, bevoksninger med aspetræer glødede mod de mørke,

stedsegrønne graner. Jeg kunne se en kabinelift og rydninger, der

markerede pisterne, de så alle sammen næsten lodrette ud.

Dette måtte være the High Rockies, som jeg havde læst om,

da mine forældre lod bomben springe, om at vi skulle fl ytte fra

Richmond-on-Thames til Colorado. De var blevet tilbudt et år

som huskunstnere på et nyt kunstcenter i en lille by ved navn

Wrickenridge. En lokal multimillionær og beundrer af deres

arbejde havde fået den idé, at skisportsstedet vest for Denver

havde brug for en kulturindsprøjtning – og at den skulle komme

fra mine forældre.

Da de fortalte »de gode nyheder«, tjekkede jeg byens hjem-

meside og fandt ud af, at Wrickenridge var kendt for, at der hvert

år faldt syv og en halv meter sne og ikke for ret meget andet.

34294_soulfinders_sky.indd 1334294_soulfinders_sky.indd 13 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 12: Læseprøve Soulfinders, Sky

14

Man ville kunne stå på ski – men jeg havde aldrig haft råd til at

komme med på skoleturene til Alperne, så det satte mig cirka en

million år tilbage i forhold til mine jævnaldrende. Jeg forestillede

mig allerede min ydmygelse den første snerige weekend, når

jeg tumlede rundt på begynderbakkerne, og de andre teenagere

susede ned ad de sorte pister.

Men mine forældre elskede tanken om at male midt i the Rock-

ies, og jeg kunne ikke nænne at ødelægge deres store eventyr. Jeg

lod, som om det var helt i orden med mig, at jeg gik glip af første

år på gymnasiet i Richmond sammen med alle mine venner og i

stedet blev meldt ind i Wrickenridge High. Jeg havde fundet mig til

rette i Sydvestlondon i de seks år, der var gået, siden Sally og Simon

adopterede mig, jeg havde kæmpet mig ud af frygt og tavshed,

havde overvundet generthed og fået min egen omgangskreds, hvor

jeg følte mig populær. Jeg havde lukket af for de mærkelige sider

af mit væsen – som for eksempel det med at se farver, jeg drømte

om. Jeg så ikke længere efter folks auraer, sådan som jeg havde

gjort som barn, og ignorerede det, når min kontrol svigtede. Jeg

havde gjort mig selv normal – nå ja, næsten. Nu blev jeg kastet ud

i det ukendte. Jeg havde set masser af fi lm om amerikanske skoler

og følte mig ikke så lidt usikker med hensyn til mit nye uddan-

nelsessted. Mon ikke normale, amerikanske teenagere også havde

bumser og kikset tøj på nogle gange? Jeg ville aldrig passe ind,

hvis fi lmene viste sig at være som virkeligheden.

»Okay,« Simon gned hænderne mod sine falmede cowboybuk-

ser, en vane, der gjorde, at alt hans tøj var indsmurt i oliefarve.

Han var iført sit sædvanlige, slidte bohemekluns, mens Sally så

helt smart ud i de nye bukser og jakken, hun havde købt til rej-

sen. Jeg befandt mig et sted midt imellem de to: tilpas afslappet

i mine krøllede Levis. »Lad os kigge indenfor. Mr. Rodenheim

sagde, at han ville sørge for malere for os. Han lovede, at de ville

male huset udvendigt så snart som muligt.«

Så var det derfor, det lignede en losseplads.

Simon åbnede hoveddøren. Den knirkede, men faldt ikke af

34294_soulfinders_sky.indd 1434294_soulfinders_sky.indd 14 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 13: Læseprøve Soulfinders, Sky

15

hængslerne, hvad jeg anså for at være en lille sejr for os. Malerne

var tydeligvis lige taget af sted og havde efterladt deres møbel-

overtræk, stiger, bøtter med maling og halvfærdige vægge. Jeg

stak hovedet ind i værelserne på første sal og fandt et turkis et

med en stor, bred seng og udsigt til bjergtinderne. Det måtte jeg

simpelthen have. Måske ville det her ikke blive så rædselsfuldt

alligevel.

Jeg brugte en fi ngernegl til at skrabe malerpletter af det gamle

spejl, der hang over kommoden. Den blege, alvorlige pige i spejl-

billedet gjorde det samme og stirrede på mig med sine mørke,

blå øjne. Hun lignede et genfærd i halvmørket, hendes lange,

blonde hår krøllede i uregerlige tjavser rundt om hendes ovale

ansigt. Hun så skrøbelig ud. Ensom. Fanget i værelset gennem

spejlet. En Alice, der aldrig vendte tilbage gennem glasset.

Jeg gøs. Drømmen forfulgte mig stadig, trak mig tilbage til for-

tiden. Jeg blev nødt til at holde op med at tænke på den måde.

Folk – lærere, venner, hvem som helst – havde sagt til mig, at jeg

var tilbøjelig til at fortabe mig i melankolske dagdrømme. Men de

forstod ikke, at jeg følte ... jeg ved ikke ... at noget manglede. Jeg

var et mysterium for mig selv – en samling af spredte minder og

uudforskede mørke steder. Mit hoved var fyldt med hemmelighe-

der, men jeg havde mistet kortet, der skulle vise mig vej til dem.

Jeg fjernede hånden fra det kolde glas, vendte mig væk fra

spejlet og gik nedenunder. Mine forældre stod i køkkenet, opslugt

af hinanden som sædvanligt. De havde et af den slags forhold,

der var så fuldkomment, at jeg tit undrede mig over, hvordan de

fandt plads til mig.

Sally holdt Simon om livet og lagde sit hoved mod hans skul-

der. »Ikke så dårligt. Kan du huske vores første hybel i Earls Court,

skat?«

»Ja. Væggene var grå, og alting rystede, hver gang toget kørte

forbi under huset.« Han kyssede hendes krøllede, korte, brune

hår. »Det her er et slot.«

Sally rakte hånden ud for at inddrage mig i øjeblikkets fælles-

34294_soulfinders_sky.indd 1534294_soulfinders_sky.indd 15 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 14: Læseprøve Soulfinders, Sky

16

skab. I løbet af de sidste par år havde jeg øvet mig i ikke at nære

mistillid til deres kærlige gestus, så jeg tog den. Sally klemte

mine knoer i tavs anerkendelse af, hvad det kostede mig ikke

at fjerne mig fra dem. »Jeg er virkelig spændt. Det er ligesom

julemorgen.«

Hun elskede strømpegaver.

Jeg smilede. »Jeg ville aldrig have gættet på, du følte sådan.«

»Er der nogen hjemme?« Der lød et bank på verandadøren, og en

ældre dame marcherede ind. Hun havde sort hår med hvide stænk,

mørkebrun hud og trekantede øreringe, der dinglede næsten helt

ned til kraven på hendes vatterede guldjakke. Hun bar på en gry-

deret og sparkede effektivt døren bag sig i med hælen. »Nå, der er

I. Jeg så jer ankomme. Velkommen til Wrickenridge.«

Sally og Simon vekslede muntre blikke, da damen lod, som

om hun var hjemme og satte retten på bordet i entréen.

»Jeg er May Hoffman, jeres genbo. Og I er familien Bright fra

England.«

Det lod ikke til, at mrs. Hoffman havde brug for, at andre deltog

i hendes samtale. Hendes energi var skræmmende, jeg opdagede,

at jeg ønskede, jeg pludselig kunne være i besiddelse af en skild-

paddes evne til at smutte ind i sit skjold.

»Jeres datter ligner ingen af jer særligt meget, vel?« Mrs. Hoff-

man skubbede en bøtte maling til side. »Jeg så, da I kom. Ved I, at

jeres bil taber olie? Det vil I sikkert gerne have ordnet. Kingsley

på autoværkstedet vil klare det for jer, hvis I siger, jeg anbefalede

ham. Han vil give jer en god pris, men pas på, han ikke lader jer

betale ekspeditionsgebyr – det bør være gratis.«

Sally skar en undskyldende grimasse i retning af mig. »Det er

vældig pænt af dig, mrs. Hoffman.«

Hun slog afværgende ud med hånden. »Vi gør os umage for at

være gode naboer her. Det bliver man nødt til – bare vent, til I

oplever en af vores vintre, så vil I forstå hvorfor.« Hun rettede sin

opmærksomhed mod mig, hendes blik var skarpt. »Indskrevet

på elvte klassetrin i high school?«

34294_soulfinders_sky.indd 1634294_soulfinders_sky.indd 16 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 15: Læseprøve Soulfinders, Sky

17

»Ja ... øh ... mrs. Hoffman,« mumlede jeg.

»Semestret begyndte for to dage siden, men det går jeg ud fra,

du ved. Mit barnebarn går på samme årgang. Jeg vil bede ham

om at se lidt efter dig.«

Jeg havde et mareridtagtigt syn af en mandlig version af mrs.

Hoffman, der viste mig rundt på skolen. »Jeg er sikker på, det

ikke vil være ...«

Hun afbrød mig og pegede på gryderetten. »Tænkte, I ville

sætte pris på lidt hjemmelavet mad til at få jer i gang i jeres nye

køkken.« Hun rynkede på næsen. »Jeg kan se, at mr. Rodenheim

omsider har fået sat stedet her i stand. Det var også på tide. Jeg

sagde til ham, at dette hus var en skændsel for nabolaget. Nå,

men nu må I se at få hvilet jer lidt, ikke, så vender jeg tilbage,

når I er kommet i orden.«

Hun var væk, før vi fi k nåede at takke hende.

»Jamen,« sagde Simon. »Det var interessant.«

»Vær sød at få ordnet den lækkende olie i morgen,« drillede

Sally med bedende stemme og lagde sine samlede hænder mod

brystet. »Jeg vil ikke kunne holde ud at være her, hvis hun fi n-

der ud af, at vi ikke har fulgt hendes råd – og hun vil uden tvivl

komme tilbage igen.«

»Ligesom en forkølelse,« sagde Simon.

»Hun er ikke ... øh ... specielt engelsk, vel?« tillod jeg mig at

sige.

Vi grinede alle tre – den bedste dåb huset kunne få.

Den aften pakkede jeg min kuffert ud og lagde tingene ned i den

gamle kommode, som Sally havde hjulpet mig med at fore med

tapet, men den lugtede stadig muggent, og skufferne bandt, men

jeg kunne godt lide den falmede, hvide maling. Bedrøvet, kaldte

Sally den. Jeg vidste, hvordan det føltes, efter at have tilbragt

mange år i den ende af den følelsesmæssige skala.

Jeg tænkte på mrs. Hoffman og denne mærkelige by, vi var

kommet til. Det føltes så anderledes – fremmed. Selv luften i

34294_soulfinders_sky.indd 1734294_soulfinders_sky.indd 17 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 16: Læseprøve Soulfinders, Sky

18

denne højde var ikke helt tilstrækkelig, og jeg følte en svag sum-

men af en lurende hovedpine. Uden for mit vindue, indrammet af

grenene fra et æbletræ, der voksede tæt ved huset, lå bjergene som

mørke silhuetter mod den overskyede, dunkle, grå aftenhimmel.

Tinderne tårnede sig op over byen og mindede os mennesker om,

hvor helt igennem ubetydelige og midlertidige vi var.

Jeg brugte meget tid på at vælge, hvad jeg skulle tage på på

min første skoledag og endte med et par cowboybukser og en Gap

T-shirt, anonymt nok til at jeg ikke ville være så meget anderledes

end de andre elever. Jeg skiftede mening og fandt en tætsiddende

sweater med et Union Jack i guld på forsiden. Kunne lige så godt

acceptere, hvad jeg var.

Det var noget Simon og Sally havde lært mig. De vidste, hvor

svært det var for mig at huske min fortid og pressede aldrig på,

men sagde, at jeg ville huske den, hvis og når jeg var parat til det.

Det var nok for dem, at jeg var den, jeg var nu, jeg behøvede ikke

undskylde for, at jeg var ufuldkommen. Men alligevel forhin-

drede det mig ikke i at være bange for det ukendte, der ventede

mig næste dag.

Jeg følte mig som lidt af en kryster ved at acceptere Sallys tilbud

om at følge mig hen på skolens kontor for at blive indskrevet.

Wrickenridge High lå cirka halvanden kilometer nede ad bak-

ken fra vores nabolag, tæt ved 1-70, hovedvejen, der forbandt

byen med det andet skisportssted i området. Bygningen så stolt

ud, og navnet var skåret i sten oven over de høje døre, området

omkring bygningen var fi nt vedligeholdt. Forhallen var fyldt

med opslagstavler med meddelelser om de mange aktiviteter,

der blev tilbudt – eller måske blev forventet af – eleverne. Jeg

tænkte på det gymnasium, jeg kunne have gået på i England.

Gemt væk bag indkøbscentret midt blandt tresserbygninger og

skurvogne havde det været ret anonymt, ikke et sted man følte,

man hørte til, men et sted, hvor man bare opholdt sig et stykke

tid. Jeg fi k fornemmelsen af, at det at høre til var en stor del af

34294_soulfinders_sky.indd 1834294_soulfinders_sky.indd 18 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 17: Læseprøve Soulfinders, Sky

19

Wrickenridge-oplevelsen. Jeg var ikke helt sikker på, hvordan

jeg havde det med det. Det ville vel være okay, hvis det virkelig

lykkedes mig at falde til, men knap så godt, hvis jeg dumpede

til prøven i at passe ind.

Sally vidste godt, jeg var nervøs, men valgte at lade, som om

jeg ville blive den mest succesrige elev, der nogensinde havde

eksisteret.

»Se, de har en kunsthåndværkerklub,« sagde hun fornøjet. »Du

kunne prøve pottemageri.«

»Jeg dur ikke til den slags.«

Hun suttede på sine tænder, vidste, det var så sandt, som det

var sagt. »Men så musik. Jeg kan se, der er et orkester. Nej se, og

cheerleadere. Det kunne måske være sjovt.«

»Ih ja, vildt sjovt.«

»Du ville se sød ud i sådan et kostume.«

»Jeg er cirka tredive centimeter for lille,« sagde jeg med et blik

på plakaten med cheerleaderholdet, der bestod af piger med uen-

delige ben.

»En Venus i miniatureformat, det er, hvad du er. Jeg ville ønske,

jeg havde din fi gur.«

»Sally, hold nu op med at være så pinlig.« Hvorfor gad jeg over-

hovedet diskutere med hende? Jeg havde ikke i sinde at blive

cheerleader, selv om højden ikke havde været et problem.

»Basketball,« fortsatte Sally.

Jeg rullede med øjnene.

»Dans.«

Det var en joke nu.

»Matematikklub.«

»Du bliver nødt til at slå mig oven i hovedet for at få mig til

det,« mumlede jeg og fi k hende til at grine.

Hun klemte min hånd et øjeblik. »Du skal nok fi nde det, der

lige er dig. Husk, du er noget særligt.«

Vi åbnede døren ind til kontoret. Receptionisten stod bag

skranken, brillerne sad fast i en kæde, der hang om halsen på

34294_soulfinders_sky.indd 1934294_soulfinders_sky.indd 19 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 18: Læseprøve Soulfinders, Sky

20

ham. De hoppede op og ned på hans lyserøde sweater, mens

han anbragte posten i lærernes dueslag. Det lykkedes ham at

gøre det, samtidig med han drak af et takeaway kaffekrus.

»Åh, du må være den nye pige fra England! Kom ind, kom

ind.« Han gjorde tegn til os om at træde nærmere og gav Sally

hånden. »Mrs. Bright, Joe Delaney. Hvis du vil være så venlig at

skrive under på et par blanketter for mig. Sky, ikke sandt?«

Jeg nikkede.

»Jeg bliver kaldt mr. Joe af eleverne. Jeg har en velkomstpakke

til dig her.« Han rakte mig den. Jeg opdagede, at jeg allerede

havde et skoleidentitetskort med mit billede. Det var det samme,

som jeg havde i mit pas, hvor jeg lignede en kanin, der var ble-

vet fanget i billygters skær. Skønt. Jeg tog snoren med kortet om

halsen og sørgede for, at det var gemt godt væk.

Han lænede sig fortroligt frem, og jeg kunne lugte hans after-

shave. »Jeg går ud fra, at du ikke ved, hvordan vi gør tingene

her?«

»Nej, det gør jeg ikke,« indrømmede jeg.

Mr. Joe brugte de næste ti minutter på tålmodigt at forklare,

hvilke kurser jeg kunne deltage i, og hvilke karakterer jeg behø-

vede for at bestå.

»Vi har lavet et skema baseret på de valg, du har truffet, da

du udfyldte din ansøgning, men husk, intet af det er umuligt at

ændre. Hvis du ønsker at lave om på noget, så bare sig til.« Han

så på sit ur. »Du er kommet for sent til navneopråb, så jeg vil

følge dig direkte til din første time.«

Sally gav mig et kys og ønskede mig held og lykke. Fra nu af

måtte jeg klare mig selv.

Mr. Joe skulede til en gruppe efternølere, der stod og hang ved

bogen, hvor det blev noteret, hvis man kom for sent, spredte dem

som en collie, der vogter genstridige får, inden han førte mig hen

til historiegangen. »Sky, det er et kønt navn.«

Jeg havde ikke lyst til at fortælle ham, at vi valgte det i fælles-

skab for kun seks år siden, da jeg blev adopteret. Jeg havde ikke

34294_soulfinders_sky.indd 2034294_soulfinders_sky.indd 20 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 19: Læseprøve Soulfinders, Sky

21

været i stand til at fortælle nogen mit rigtige navn, da jeg blev

fundet, og havde ikke talt i fl ere år bagefter, så de sociale myn-

digheder havde kaldt mig Janet – »bare Janet«, som en plejebror

drillende havde sagt. Det havde fået mig til at hade det mere end

nogensinde. Et nyt navn skulle hjælpe med til at begynde forfra

hos familien Bright, Janet var blevet forvist til mellemnavn.

»Mine forældre kunne lide det.« Og jeg havde ikke været gam-

mel nok til at forudse, hvor pinligt det ville lyde i forbindelse med

mit efternavn.

»Det er sødt, opfi ndsomt.«

»Øh, ja.« Mit hjerte hamrede, håndfl aderne var fugtige. Jeg

ville ikke kvaje mig. Jeg ville ikke kvaje mig.

Mr. Joe åbnede døren.

»Mr. Ozawa, her er den nye pige.«

Den japansk-amerikanske lærer så op fra sin computer, hvor

han havde været ved at gennemgå nogle notater på whiteboardet.

Tyve ansigter vendte sig mod mig.

Mr. Ozawa kiggede på mig hen over det øverste af sine halv-

måneformede briller, glat, sort hår hang ned over det ene glas.

Han så godt ud på en ældre-fyr-agtig måde. »Sky Bright?«

En fnisen løb gennem klassen, men det var ikke min fejl, at

mine forældre ikke havde advaret mig, da vi valgte mit navn. Som

sædvanligt havde deres hoveder været fyldt med fantasifulde

billeder og ikke mine fremtidige lidelser i skolen.

»Ja, sir.«

»Jeg overtager herfra, mr. Joe.«

Receptionisten gav mig et opmuntrende puf over dørtærsklen

og gik sin vej.

Jeg havde en stærk trang til at gemme mig under det nærmeste

bord.

Mr. Ozawa klikkede den næste slide med titlen: »Den ame-

rikanske borgerkrig« frem. »Værsgo at sidde ned, lige hvor det

passer dig.«

Der var kun én ledig plads, så vidt jeg kunne se, nemlig ved

34294_soulfinders_sky.indd 2134294_soulfinders_sky.indd 21 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 20: Læseprøve Soulfinders, Sky

22

siden af en pige med karamel farvet hud og negle, der var malet

røde, hvide og blå. Hendes hår var forbløffende – en manke af

rødbrune dreadlocks, der faldt ned over hendes skuldre. Jeg

sendte hende et neutralt smil, da jeg satte mig ved siden af hende.

Hun nikkede og trommede på bordet med sine kløer, mens mr.

Ozawa delte papirer ud. Da han vendte ryggen til os, gav hun

mig ikke, hvad man kunne kalde et håndtryk, men bare en kort

berøring med sin håndfl ade.

»Tina Monterey.«

»Sky Bright.«

»Ja, det fi k jeg fat i.«

Mr. Ozawa klappede i hænderne for at få vores opmærksom-

hed. »Okay, venner, I er de heldige elever, der har valgt at studere

det nittende århundredes amerikanske historie. Men efter at

have undervist juniors i ti år har jeg ingen illusioner, og jeg

regner med, at ferien har vasket al viden ud af jeres hjerner.

Så lad os derfor begynde med et nemt spørgsmål. Hvem kan

fortælle mig, hvornår borgerkrigen begyndte? Og ja, jeg vil have

den rigtige måned.« Hans blik gled hen over en klasse fuld af

eksperter i at dukke hovedet og endte med at hvile på mig.

Nederen.

»Miss Bright?«

Hvad jeg end måtte have kendt til amerikansk historie, for-

svandt som dug for solen og efterlod mig helt blank. ȯh ... I har

haft en borgerkrig?«

Klassen stønnede.

Jeg går ud fra, det betød, at det burde jeg vide.

I frikvarteret var jeg taknemmelig for, at Tina ikke svigtede

denne dumme englænder på trods af min sørgelige optræden

i klassen. Hun tilbød at vise mig rundt på skolen. Mange af de

ting, jeg sagde, fi k hende til at grine – ikke fordi jeg var sjov, men

fordi jeg var for engelsk, sagde hun.

»Din accent er elegant. Du lyder som den der skuespillerinde

– du ved, hende i piratfi lmene.«

34294_soulfinders_sky.indd 2234294_soulfinders_sky.indd 22 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 21: Læseprøve Soulfinders, Sky

23

Lød jeg virkelig så fornem? tænkte jeg. Jeg havde altid troet,

jeg var for meget londoner til det.

»Er du i familie med dronningen eller sådan noget?« drillede

Tina.

»Ja, hun er noget i retning af grandkusine til en fjern slægt-

ning,« sagde jeg alvorligt.

Tina gjorde store øjne. »Det mener du ikke?«

»Faktisk, så mener jeg det – ikke.«

Hun grinede og slog sig i ansigtet med sin mappe. »Jeg var lige

ved at hoppe på den, jeg blev helt bange for, at jeg blev nødt til

at neje.«

»Det gør du bare.«

Vi hentede selv frokost i kantinen og bar vores bakker ind i spi-

sesalen. Den ene væg bestod udelukkende af vinduer med udsigt

til de mudrede sportspladser og skovene bagved. Solen skin-

nede og gav bjergtinderne en sølvplettet, skinnende hvid farve,

så nogle af eleverne spiste udenfor, samlet i grupper nogenlunde

efter tøjstil. Der gik fi re årgange på den her high school, alde-

ren spændte fra fjorten til atten. Jeg gik på elvte klassetrin, det

såkaldte »junior« år under seniorklasserne med de elever, der

skulle til afgangseksamen.

Jeg viftede med min kildevand i retning af dem. »Nå, Tina,

hvem er hvem?«

»Grupperne?« Hun grinede. »Jeg tænker nogle gange, at vi alle

er ofre for vores egne stereotyper, for vi tilpasser os virkelig, selv

om jeg hader at måtte indrømme det. Hvis man prøver at være

anderledes, ender man bare i en gruppe oprørere, der alle sam-

men laver det samme. Sådan er high school, Sky.«

En gruppe lød godt. Et sted at skjule sig. »Det var sikkert

det samme, der hvor jeg kommer fra. Lad mig gætte, de der er

sportsidioterne?« De var dukket op i alle de fi lm, jeg havde set

lige fra Grease til High School Musical og var nemme at kende,

fordi de alle havde klædt om for at træne i frokostpausen.

»Ja – det er de sportsgale. De er for det meste okay – ikke mange

34294_soulfinders_sky.indd 2334294_soulfinders_sky.indd 23 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 22: Læseprøve Soulfinders, Sky

24

veltrænede fyre med store muskler, er jeg ked af at sige, bare

svedende teenagere. Der er hovedsageligt baseball, basketball,

hockey, soccer og fodbold her.«

»Amerikansk fodbold – det er ligesom rugby, ikke, bortset fra

at de har en masse polstring på?«

»Er det?« Hun trak på skulderen. Jeg gættede på, at hun ikke

selv dyrkede sport. »Hvad spiller du?«

»Jeg kan løbe lidt og har været kendt for at kunne ramme en

tennisbold, men det er vist også det.«

»Det kan jeg lige klare. Sportsidioter kan være så kedelige, du

ved? Ensporet tankegang – og det er ikke piger, de tænker på,«

sagde Tina.

Tre elever gik forbi os i færd med at diskutere gigabytes med

så alvorlige udtryk i ansigterne, at det var mellem øst freds for-

handlere værdigt. En af dem snurrede et me mo ry stick rundt på

en nøglering.

»Det er de kloge, der gør et stort nummer ud af, at alle ved det.

Næsten det samme som nørder, men med mere teknologi.«

Jeg grinede.

»For at være retfærdig så er der også andre kvikke hoveder på

skolen, men de skilter ikke med det. De er ikke så tilbøjelige til

at gå i fl ok, sådan som de kloge og nørderne er.«

»Uh, jeg er ikke sikker på, at jeg vil passe ind i nogen af de

grupper.«

»Heller ikke mig: Jeg er ikke dum, men jeg er ikke ligefrem

egnet til at komme på hverken Harvard eller Yale. Så er der

kunstnertyperne – de musikalske og dramafolkene. Jeg passer

nogenlunde ind der, eftersom jeg kan lide kunst og design.«

»Så burde du møde mine forældre.«

Hun knipsede med neglene mod sodavandsdåsen, lavede en

lille trommehvirvel af begejstring. »Du mener, du tilhører den

familie – dem, der kommer til mr. Rodenheims kunstcenter?«

»Ja.«

»Fedt. Jeg ville elske at møde dem.«

34294_soulfinders_sky.indd 2434294_soulfinders_sky.indd 24 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 23: Læseprøve Soulfinders, Sky

25

En gruppe sjoskede forbi, drenge med bukserne hængende

faretruende løst – som bjergbestigere uden sikkerhedsreb, der

klamrer sig til et klippefremspring.

»Det er et par af skaterfyrene,« fnøs Tina. »Behøver jeg sige

mere? Jeg må ikke glemme the bad boys. Du vil ikke se dem

rende rundt her sammen med os tabere – de er alt for cool til

os. Sikkert ude på parkeringspladsen lige nu med deres grou-

pies, ved at sammenligne jeg ved ikke hvad, karburatorer eller

sådan noget. Det vil sige, hvis de altså ikke er blevet smidt ud.

Hvem har jeg glemt? Nå ja, vi har også nogle mislykkede indivi-

der, der ikke rigtig passer ind nogen steder.« Hun pegede på en

lille gruppe ved serveringslemmen. »Og så har vi vores helt eget

ski-broderskab, helt specielt for the Rockies. Efter min mening er

det den bedste gruppe her i byen.« Hun måtte have lagt mærke

til mit bekymrede udtryk, for hun skyndte sig at berolige mig.

»Man kan godt være med i mere end en gruppe – skisport så

vel som anden sport, være på dramahold og også få de bedste

karakterer. Ingen er tvunget til kun at være en slags.«

»Undtagen de mislykkede.« Jeg sendte gruppen, hun havde

henvist til, et blik. De var ikke en rigtig gruppe, mere en samling

særlinge, der ikke havde andre at sidde ved siden af. En pige

mumlede for sig selv – jeg så i hvert fald ikke noget håndfrit

headset til hendes telefon. Jeg følte mig pludselig panikslagen

ved tanken om, at jeg ville havne blandt dem, hvis Tina blev træt

af mig. Jeg har altid følt mig som lidt af en særling, og der skulle

ikke meget til, før jeg ville ende i samme gruppe som dem, der

var totalt langt ude.

»Nå, men tag dig ikke af dem. De fi ndes på alle skoler.« Hun

åbnede sin yoghurt. »Det er der ingen, der tager sig specielt af.

Fortæl, hvordan var din sidste skole? Hogwarts? Fornemme børn

iført sorte kapper?«

»Øh ... nej.« Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hvis Tina

kunne have set os til frokost i min gamle skole, ville hun ikke

være kommet til at tænke på Hogwarts, men en zoologisk have,

34294_soulfinders_sky.indd 2534294_soulfinders_sky.indd 25 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 24: Læseprøve Soulfinders, Sky

26

når to tusinde af os prøvede at kæmpe os vej hen til den trange

spisesal på femogfyrre minutter. »Vi var mere ligesom her.«

»Fint. Så vil du snart føle dig hjemme.«

At være ny var noget, jeg havde en masse erfaring med i mit

liv, før Sally og Simon adopterede mig. Dengang jeg var ble-

vet sendt fra hjem til hjem som et kædebrev, ingen ønskede at

beholde. Og nu var jeg igen en fremmed. Jeg følte mig frygtelig

iøjnefaldende, når jeg gik på gangene med et kort i hånden helt

uden anelse om, hvordan skolen fungerede, selv om jeg går ud

fra, min iøjenfaldenhed var noget, jeg indbildte mig, de andre

elever lagde sikkert ikke engang mærke til mig. Klasseværelser

og lærere blev pejlemærker at orientere sig efter, Tina en slags

klippe, jeg kunne klamre mig til, når jeg indimellem havnede i

hendes område, men jeg prøvede at skjule det, for jeg ville ikke

støde hende fra mig ved at forveksle venlighed med venskab af

frygt for at komme til at virke anmassende. Der kunne gå timer,

uden jeg talte med nogen, og jeg måtte tvinge mig selv til at

ignorere min generthed og tale med mine klassekammerater.

Alligevel havde jeg fornemmelsen af, at jeg var ankommet for

sent, eleverne på Wrickenridge High havde haft år til at danne

grupper og lære hinanden at kende. Jeg var udenfor, kiggede

ind.

Som skoledagen nærmede sig sin slutning, tænkte jeg på, om

jeg altid ville være dømt til at føle, at livet var en smule ude af

fokus for mig, som en dårligt downloaded fi lm. Utilfreds og lidt

deprimeret banede jeg mig vej ud ad hoveddøren for at tage hjem.

Da jeg snoede mig ud og ind mellem mængden, der strømmede

ud ad bygningen, fi k jeg et glimt af de bad boys, som Tina havde

snakket om til frokost. Fanget i en lysstribe af solskin på parke-

ringspladsen, var der ikke noget fordækt ved dem, selv om de

bestemt så kriminelle ud. Der var fem, der stod og hang op ad

deres motorcykler: to afroamerikanske drenge, to hvide fyre og

en sorthåret latinamerikaner. Til hver en tid, lige meget hvor,

ville man øjeblikkeligt havde identifi ceret dem som ballade-

34294_soulfinders_sky.indd 2634294_soulfinders_sky.indd 26 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 25: Læseprøve Soulfinders, Sky

27

magere. De havde samme udtryk i ansigterne – en snerren ad

uddannelsesverdenen repræsenteret af alle os artige elever, der

pligtopfyldende myldrede ud til tiden. De fl este gik langt uden

om dem ligesom skibe, der undgår en farlig kyststrækning, de

øvrige sendte dem misundelige blikke, som om de hørte sirenens

kalden og var fristet til at forvilde sig nærmere.

En del af mig ønskede, at jeg også kunne gøre det – stå der,

selvsikker, afvise resten af verden for at være så dødssyg. Hvis

bare jeg havde ben herfra til evigheden, var rap i replikken og

havde et udseende, der fi k folk til at stoppe op og glo. Åh ja, og

så ville det hjælpe at være af hankøn. Jeg kunne aldrig komme

til at se sådan ud med fremskudte hofter og tommelfi ngrene i

bæltestropperne, mens jeg sparkede i jorden med mine tåspidser.

Faldt det dem naturligt, eller var det noget, de havde øvet sig

på foran spejlet? Jeg viftede hurtigt tanken væk – det var noget,

tabere som mig ville gøre, de havde helt sikket en medfødt cool-

ness, de var deres egen lille istid. Latinamerikaneren fascinerede

mig mest – hans øjne var skjult bag solbriller, som han stod der

med korslagte arme og lænede sig mod sin motorcykelsadel, en

konge blandt sin riddere. Han var ikke nødt til at kæmpe med

overbevisningen om, at han havde nogen som helst mangler.

Mens jeg kiggede, steg han på motorcyklen, gav den gas som

en kriger, der ansporer sin kolossale ganger til at vågne op. Efter

at have taget kort afsked med sine venner drønede han ud fra

parkeringspladsen og fi k andre elever til at springe til side. Jeg

ville have givet meget for at sidde bag på den motorcykel og,

slutte skoledagen, ved at min ridder hurtigt bragte mig hjem.

Endnu bedre, sidde i førersædet, den ensomme superheltinde,

der bekæmper uretfærdighed iført sit tætsiddende lædertøj,

mens mænd dåner i hendes kølvand.

Et selvironisk latteranfald satte en stopper for mine fl yvske

tanker. Hør lige dig selv! sagde jeg irettesættende til min overop-

hedede fantasi. Krigere og monstre, superhelte? Jeg havde læst

for meget Manga. De drenge var af en anden race end mig. Jeg

34294_soulfinders_sky.indd 2734294_soulfinders_sky.indd 27 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14

Page 26: Læseprøve Soulfinders, Sky

28

var ikke engang et blink på deres radar. Jeg burde være taknem-

melig over, at ingen kunne se ind i mit hoved og fi nde ud af, hvor

fantasifuld jeg var. Mit forhold til virkeligheden kunne virke en

smule usikkert til tider i takt med, at jeg lod mine dagdrømme

farve min virkelighedsopfattelse. Jeg var gode, gamle Sky, de var

guder: Det var sådan, verden var indrettet.

34294_soulfinders_sky.indd 2834294_soulfinders_sky.indd 28 30-07-2012 14:45:1430-07-2012 14:45:14