012013

Jeg nægter at opføre mig som en overvægtig

Minitrampolin-øvelserOvervægt og motion

Seneskedehinde- betændelse

Trætte muskler

+

Tema:

eT godT

liv

Amin Jensen+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Du kan selv behandle skader og smerter effektivt

varme eller kulde

Pjækkedage med pigerne

Jeg er bare en stor mand!

Krop og Kræftmotion og samvær har stor betydning for livskvaliteten

ICE POWER

Hurtig og effektiv smertelindring

• ØMME LED OG MUSKLER• AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER• FIBERSPRÆNGNINGER

Kuldebehandling reducerer infl ammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter!

Sports spray: Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved over� adiske brændmærker og insektstik. Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Instant kuldepakning: Akut engangsbehandling. Fortsæt evt.med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Roll-gel: Anvendes som kuldegel. Med smart massagerulle.

Cold-Hot pack: Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter. Kan anvendes � ere gange.

Arthro creme Særlig e� ektiv ved ledproblemer. F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed. E� ekten dokumenteret i dansk studie

Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva.

Er du behandler og ønsker at forhandle Ice Power, kan du kontakte Clinical Innovation www.ci-shop.dk

Ønsker du en gratis prøve tilsendt,

kan du sende os kr. 7,40 i porto sammen med din

adresse til: Medic DanmarkKorskildelund 4

2670 Greve

Annonce Krop og Fysik februar 2013 210 x275.indd 1 07-01-2013 14:00:13

012013 3

led

eren

Slank dig! Spis anderledes! Få en kosmetisk operation! Lær at leve med dig selv som du er! Få et arbejde! Arbejd mindre!

Der er tusindvis af bud på hvordan vi bliver lykkeligere og får et bedre liv. Religioner, coaches, sundhedsguruer – der er mange der har et budskab at sælge, og lykken er blevet en vare. Noget vi måske stræber så meget efter, at vi risikerer at gå glip af den i jagten på den.

Vi er så tilbøjelige til at sige: hvis jeg bare var slankere, smukkere, rigere… Eller: når jeg liiige får tjent penge nok, når jeg liiige får den efteruddannelse, når jeg liiige får bygget huset færdigt… SÅ får jeg mere tid til mig selv, min familie, mit liv. Men livet er jo lige NU, og ingen ved hvor længe vi har det. Så lektien må være at nyde hvert sekund - og det hele behøver ikke være per-fekt, som Per Kristensen – karriererytteren der fi k sklerose – siger i dette nummer. Lykken fi ndes også i de små ting, vi skal bare huske at se dem og være til stede i dem.

For hvem kan egentlig sige hvad der er et godt liv?Behøver man være ulykkelig fordi man har en kronisk sygdom? Behøver man være usund og

ked af det fordi man er tyk? Kan man fi nde glæden under og efter en kræftdiagnose? Et godt liv fi ndes ikke altid der hvor det er mest oplagt. Et godt liv kan fi ndes inde i os selv – i en beslutning. Om at ændre det der bør ændres, om at fi nde fred med det vi ikke kan ændre, om at se de positive sider og nedtone de negative, om at fi nde ud af hvad der virkelig betyder noget – og forfølge det.

Det kan lyde forslidt og banalt, og naturligvis skal vi ikke fi nde os i alt, og vi skal have lov til at blive vrede og kede af det. Men Per Kristensens historie – og de an-dre vi bringer i dette nummer – er en reminder om at selv om vi ikke altid selv bestemmer rammerne for vores situation, så bestemmer vi selv hvordan vi vil tackle den. Og de der vælger den positive tilgang, får den bedste tilværelse! Det er godt at huske når man hører sig selv brokke sig eller opdager at endnu en dag er gået uden man har husket på at nyde dens stjernestunder. Personligt vil jeg - inspireret af Per og de andre - prøve fremover at trække ja-hatten længere ned om ørerne, lade ”pyt med det” blive en fast følgesvend i min dagligdag, og holde op med (igen) at udsætte alt for mange af de ting jeg gerne vil .

Krop+Fysik handler denne gang om at have et godt liv. Også på trods af de vilkår livet kan byde på. Vi har set nærmere på hvordan vi kan få det bedste ud af forskellige livssituationer, og giver tips til hvordan vi kan nyde livet end-nu mere. For vi har jo, så vidt vides, kun dette ene.

God fornøjelse med det!

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

Lev livet nu!

foto: ANDErS BroHUS

DEt MED SMÅtudgiver: pro-f a.m.b.a., Krop & fysik, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 /journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,thomas Helt / læge Leif Skivedistribution: Krop & fysik, VejleLayout og produktion: Mediegruppen reklamebureau, Camilla riber, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Forsidefoto: Lars H. Laursen

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNoNCESALg: Mediegruppen reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har god-kendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbe-holder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. tema-bladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske fysioterapeuter: ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskør-hed, Idrætsskader, Skulderproblemer, på ski uden skader.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

012013

Jeg nægter at opføre mig som en overvægtig

Trampolin-øvelserOvervægt og motion

Seneskedehinde- betændelse

Trætte muskler

+

Tema:

eT godT

liv

Amin Jensen+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Du kan selv behandle skader og smerter effektivt

varme eller kulde

Pjækkedage med pigerne

Jeg er bare en stor mand!

Krop og Kræftmotion og samvær har stor betydning for livskvaliteten

... og bestil dit abonnement på Krop+Fysik

scan koden

4 012013

ind

ho

ld

20 30 32 40

Seneskedehinde-betændelseKan være smertefuldt og gøre arbejde og sport næsten umulig. Hvorfor overbelastes sene-skederne, og hvad kan vi gøre ved det?

Trætte musklerDu har anstrengt dig til det yderste, og nu føles dine muskler svage og kraftesløse. Hvorfor fungerer de ikke længere, selvom du stadig er mentalt klar?

Sæt krydderi på tilværelsenKrydderurter og krydderier kan give variation i hverdagens mad og gøre retter mere spændende.

Meld dig ind i en løbeklubEn løbeklub kan give dig faste rutiner, følgeskab på turene – og alternativ træning når det er helt umuligt at træne udendørs.

10 +tema

26 Øvelser: Minitrampolin-program

22 +sport

33 Varme eller kulde

36 Man trives bedre når man ikke har ondt

39 +jobbet

44 Se lyset!

48 Brevkasse

50 +info

meget mere:

Amin Jensen

Jeg nægter at opføre mig som en overvægtigAmin Jensen er det omvandrende bevis på at overvægt er fuldt foreneligt med store fysiske præstationer og succes. Han elsker at stå på en scene og har trænet grimasser siden han var barn. I år fejrer han 20 år som entertainer.

06

23Krop og kræft Cocktailen af motion og samvær har stor betydning for kræftoverleveres livskvalitet og sundhed.

12overvægt og motionFindes der en ideel kur, og kan det overhovedet betale sig at forsøge at gå på slankekur? Vi har kigget i den aktuelle videnskab efter et svar.

16 Pjækkedage med pigerneHvor meget forkælelse, motion, shopping og snak kan man nå på to fridage? Krop & Fysiktog på sund venindetur.

18 Fra karrieremand til livsnyderSklerose har lært Per Møller Kristensen at ikke alt behøver at være perfekt.

Tema:

eT godT liv

Tjek det nye gear

28+33

Sæt krydderi på Meld dig ind i en

012013 5

Tjek det nye gear

STÆRK D-VITAMINSTÆRK PRIS

DK

_D_P

earls

_Ad_

Krop

ogFy

sik_

0113

_210

x280

Kapslen her er vist 1:1

• 38 µg D3-vitamin pr. kapsel

• Opløst i koldpresset olivenolie, hvilket sikrer god optagelighed

• Små synkevenlige gelatinekapsler

• Gelatinen er halalcertificeret

• For sunde knogler og tænder

• Støtter immunforsvaret

• Findes også med 20 µg D-vitamin

Vejl. udsalgspris: 40 stk. 39,95 kr.240 stk. 199,00 kr.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

DK_D-Pearls_Ad_KropogFysik_0113_210x280.indd 1 09-01-2013 10:14:15

6 012013

Jeg nægter at opføre mig som en overvægtig

Tykke mennesker er usunde og mangler energi. De ligger helst på sofaen og isolerer sig socialt.

Det er nogle af de mest almindelige for-domme mod overvægtige, som entertaine-ren Amin Jensen har mødt på sin vej.

- Det ville være rigtig dumt at isolere sig når man som jeg lever af at optræde. Og isolation ligger slet ikke til mig, jeg kan lide at være sammen med andre. De andre for-domme nægter jeg også leve op til.

Den 42-årige entertainer beviste endegyl-digt sin manglende slaphed da han i 2010, efter eget udsagn som den tungeste mand nogensinde, besteg Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. Sidste år cyklede han fra Kø-benhavn til Paris med Team Rynkeby for Børnecancerfonden og vandt dermed end-nu en sejr over fordommene.

ShowbizOgså i hverdagen dyrker Amin Jensen mas-ser af motion.

- Jeg har det bedst når jeg får rørt mig. Det kræver stærke muskler at bære min vægt. Jeg begynder at vralte hvis jeg ikke træner både styrke og kredsløb regelmæs-sigt i mit lokale fitnesscenter, siger Amin Jensen, der bor i Hvidovre.

Amin Jensen er det omvandrende bevis på at overvægt er fuldt foreneligt med store fysiske præstationer og succes. Han elsker at stå på en scene og har trænet grimasser siden han var barn. I år fejrer han 20 år som entertainer.

Han er tidligere styrkeløfter og mener at hans krop derfor er ferm til at opbygge styr-ke. Det bliver til fire gange træning på en god uge, og én gang på en dårlig.

- Jeg har desuden et sindssygt stærkt im-munforsvar. Det er aldrig mig der bliver syg hjemme hos os, siger Amin Jensen, der bor sammen med sin kæreste og sine tre døtre.

Sin anseelige virketrang har han de sid-ste 20 år investeret i showbusiness. Han er kendt fra standup, film, musical, opera og som stemmen bag diverse figurer i tegnese-riefilm, foruden opgaver som tv-vært og konferencier.

Amin Jensen giver sit mest personlige bidrag gennem den række af onemanshows som han har turneret med gennem sin kar-riere. Det syvende show er på vej og blan-der to af hans genrer: moderne comedy og klassiske operaarier.

Store showsPsykisk er Amin Jensen temmelig solid trods en noget barsk barndom. Som 15-årig mistede han sin mor og burde have haft hjælp til at bearbejde tabet. De følgen-de år kunne han med egne ord ikke tage sig sammen til noget som helst. Ikke før han som 23-årig begyndte at optræde. Hans før-

Amin Jensen

Tema: Et godt liv tekst Mette Bender foto Lars H. Laursen

6 012013

u

012013 7

Min egen under- bevidsthed nægter indtil videre at opfatte mig som andet end en stor mand

012013 7

8 012013

ste onemanshow hed ’150 kilo over bælteste-det’ og blev fulgt op af shows med navne som ’Stort’ og ’Stort II’. På scenen føler han sig hjemme.

- Det tænder mig at stå foran et publikum. Som børn legede min fætter Carsten og jeg med stemmer og grimasser mens andre rendte og legede politi og røvere, fortæller han.

De to drenge sad med et spejl og afprøvede ansigtsudtryk.

- Til familiefesterne konkurrerede vi om at få de voksne til at grine. Carsten var desværre langt sjovere end jeg når vi optrådte i daglig-stuen. Jeg så op til ham. Men han tændte al-drig på at stå på en rigtig scene, fortæller Amin Jensen, hvis fætter i dag er elektriker og glad for det.

Amin Jensen vil gerne prøve at optræde udenlands med sit nye show.

Det kræver stærke muskler at bære min vægt. Jeg begynder at vralte hvis jeg ikke træner både styrke og kredsløb regelmæssigt.

- Jeg skal have teksterne oversat til engelsk og tilpasset det udenlandske marked. Og så må jeg træne udtale og timing, som er afgø-rende i comedy. Et forsinket ord - og ingen griner.

Snack på en tankstationVigtigst i comedy er det måske at blive ved at tage fat i noget der rykker i et eller andet.

- Jeg har det fint med at gøre grin med over-vægt i mine shows. Og jeg er blevet drillet kraftigt i min egen branche. Selvom det ikke altid har været fedt, så er den form for omtale med til at holde mit navn ved lige, mener den store mand, som principielt synes at det bør være tilladt at drille alle.

Amin Jensen ser overvægt som et problem med mange forklaringer.

Amin på job• Har i år 20-års-jubilæum som

entertainer

• Det fejrer han med showet ’Comedy vs opera’, som har premiere i september

• til foråret spiller han Long John Silver i Skatteøen på Vejle Musikteater

• Har lagt stemmer til omkring 200 tegnefilm og er bl.a. stemmen bag Shrek

• tv-vært på programmer som ’Hit med sangen’

• filmroller som Lille Knud i ’Ørkenens Juvel’

 

Amin privat• Kæreste med Line Branth,

som er sælger

• De har sammen to piger på 3 og 4 år

• Amin har desuden en pige på 15 år fra et tidligere forhold

• Amin Jensen er opvokset i Alberts-lund og bor i dag i Hvidovre

012013 9

På vej hjem sent om aftenen efter en forestilling i Jylland er det næsten umuligt at finde en sund snack på tankstationerne

- En af dem er at usund mad er tilgængelig alle vegne. På vej hjem sent om aftenen efter en forestilling i Jylland er det næsten umuligt at finde en sund snack på tankstationerne, oply-ser han.

Men overvægt kan også være en slags usyn-lig kamp mod underbevidstheden.

- Min egen underbevidsthed nægter indtil videre at opfatte mig som andet end en stor mand. Jeg tror at det er noget af grunden til at jeg hurtigt tager på igen når jeg endelig har tabt mig. Underbevidstheden mener at noget er forkert, og retter op på det.

Men det afgørende er efter Amin Jensens me-ning ikke om du er tyk eller tynd, men om du er sund eller ej. Selv er han ifølge sin læge sund og rask uden tegn på for eksempel dia-betes eller kredsløbssygdomme.

- Det vigtige er at du bruger dig selv til no-get som du er god til. Jeg fik ordspil og galgen-humor ind med modermælken. Det ligger i familien. For mig er det jeg har opnået som entertainer, fantastisk. At optræde er det ene-ste som jeg er rigtig god til.

Forhandles hos førende fysio-terapeuter og kiropraktorer samt på www.columnamed.dk

Lindrer spændingshovedpine og nakkesmerter

Helsepuder og topmadrasser i memory soft-skum

Untitled-1 1 11/01/13 10.14

tem

aEt godt liv

10 012013

Danselærere kan måske tage arbejdet fra psykologer!I hvert fald har svenske forskere vist at dans kan hjælpe teenage-piger som

er på vej mod en depression. Pigerne følte sig i bedre humør både i den pe-riode hvor de gik til dans, og i månedsvis efter.

112 piger på mellem 13 og 18 år deltog i studiet. De havde alle besøgt sundhedsplejersken på skolen fordi de var deprimerede, bekymrede, trætte eller havde ubestemmelige smerter i nakke og skuldre. Pigerne blev delt i to

grupper, den ene fi k dansetimer to gange om ugen, den anden ingenting. Dansetimerne tog udgangspunkt i bevægeglæde frem for bestemte dan-setrin. De dansede bl.a. afrikansk dans, jazz og moderne dans. Efter otte

måneder angav de dansende piger både bedre helbred og bedre velvære end kontrolgruppen. Denne forbedring holdt sig også 14 måneder efter at danse-undervisningen var slut.

Kilde: Forskning.no

master i lykke?Nu kan du tage en akademisk uddannelse i at se lyst på tilværelsen. på Institut for Uddannelse og pædagogik (DpU) har man, siden efteråret 2011, kunnet tage en toårig masteruddannelse i positiv psykologi.

Mere end en halv million danskere lider af en psykisk sygdom, og tallet er stigende. De fl este af disse mennesker, fx med lidelser som depression, angst, tvangshandlinger eller ADHD, er med den rette behandling fuldt i stand til at varetage et job på almindelige eller særlige vilkår, lyder det fra landskampagnen EN AF OS. Og tilknytningen til arbejdsmarkedet er ikke kun til gavn for samfundet generelt; det kan have kolossal betydning for den syge, blandt andet ift. humør og selvfølelse og for at undgå isolation. .

Er man psykisk sårbar uden job, kan det være nødvendigt at få vejled-ning til at komme i arbejde. Nogle kommuner har en psykiatrisk jobkon-sulent, ligesom nogle a-kasser og fagforeninger har en konsulent man kan kontakte. Du kan få mere information i din kommune, på jobcentret, hos sagsbehandleren eller på Erhvervspsykiatrisk Centers videndatabase. Er-hvervspsykiatrisk Center, som er en del af PsykiatriFonden, formidler vi-den om hvad man skal være opmærksom på når mennesker med psykisk sårbarhed skal bevare eller fi nde et job. Her kan du også fi nde masser af råd til hvordan man kommer tilbage i job efter en sygemelding. www.erhvervspsykiatriskcenter.dk og www.en-af-os.dk.

Unge piger danser sig glade

På arbejde med psykisk sygdom

bedre helbred og

bedre vælvære

10 012013

012013 11

skridt til et lykkeligt livI England sammensatte et hold lykkeforskere for nogle år siden 10 små leveråd til hverdagsbrug. rådene blev testet af 50 men-nesker i en lille by – mens BBC optog en dokumentar. Efter tre måneder følte deltagerne sig mere glade og lykkelige.

om det er den universelle vej til lykke for os alle, er nok tvivl-somt. Men det skader næppe at prøve. og bemærk at alle rå-dene kan følges af praktisk talt alle, uanset størrelse, alder, øko-nomi og sundhedstilstand:

1. Dyrk en halv times motion tre gange om ugen.

2. oprems hver aften fem ting du er glad for i livet eller den dag der er gået.

3. Hav hver uge en times uafbrudt samtale med din part-ner eller en god ven.

4. plant noget og hold det i live.

5. Halvér dit tv-forbrug.

6. Smil til eller hils på en fremmed hver dag.

7. Kontakt en ven du ikke har talt med et stykke tid, og arranger et møde.

8. få et godt grin mindst en gang om dagen.

9. giv dig selv en oplevelse du kan nyde og trække lidt ud, mindst en gang om dagen.

10. gør noget godt for andre mindst en gang om dagen.

Positiv psykologi – glad med viljepositiv psykologi handler kort fortalt om at være glad og tilfreds - med vilje. Begrebet er opstået fra psykologer der ønskede at skifte fokus fra at studere negative fænomener - psykisk sygdom, stress etc. - til også at se på det positive, altså hvad der gør os lykkelige og gla-de. Læs mere i artiklen ”positiv psykologi: glad og tilfreds - med vilje” på www.krop-fysik.dk.

10

Fås hos Matas, Helsam og i helsekostforretninger.Yderligere info: tlf. 63 23 00 02, www.novasel.dk

En let gel, som hurtigt absorberes af huden. Sammensætningen af æteriske olier giver hurtig hjælp til ømme og irriterede muskler.

Køler straks på ydersiden og virker opfriskende samtidig med at den varmer i dybden.

Kan anvendes før, under og efter fysisk aktivitet

TIL ØMME MUSKLER

© N

ov

ase

l eU

aPs

, 07

11 -

WW

W.R

eKla

MeP

IGeN

.DK

12 012013

Tema: Et godt liv tekst tore Christiansen, cand.scient.san., ph.d. og Jens Meldgaard Bruun, overlæge, Medicinsk afdeling, regionshospitalet randers foto Colourbox

– er det indsatsen værd?Januar og februar er månederne hvor nytårsforsættet skal realiseres, og efterspørgslen efter ”den ideelle kur” er enorm. Men fi ndes der en ideel kur, og kan det overhovedet betale sig at forsøge at gå på slankekur? Vi har kigget i den aktuelle videnskab efter et svar.

Slankekur

12 012013

012013 13

Næsten hver anden voksne dansker er overvægtig, og cirka 13 procent lider af decideret fedme, viser Den Natio-

nale Sundhedsprofil fra 2010. Langt de fleste overvægtige ønsker at tabe sig, og det er der også umiddelbart mange gode grunde til: Fed-me er som bekendt forbundet med en række helbredskomplikationer (herunder type 2-dia-betes, hjerte-kar-sygdomme, kræft samt slid-gigt i knæ, hofte og ryg), men også med psy-kosociale omkostninger og tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. Det er dog langt fra alle som udvikler disse helbredskomplikationer. Man regner med at 10-20 pct. af voksne der li-der af fedme, er metaboliske raske, dvs. ikke har forandringer i blodtryk, insulin, kolesterol osv. der øger risikoen for at udvikle diabetes, hjerte-sygdom og lign. De har dermed ikke umiddel-bart et medicinsk behov for at tabe sig.

Fedme er en kronisk tilstand for langt de fleste. Kun 5-10 pct. har held med at tabe sig og holde vægten over en længere periode. Til gengæld ved man at det forbedrer sundheden markant når først det lykkes for svært over-vægtige at tabe sig. I større videnskabelige un-dersøgelser har man i perioder på op til fire år fulgt svært overvægtige med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. De deltagere som æn-drede livsstil via diætrestriktion og øget fysisk aktivitet, og som efter fire år havde bevaret et vægttab på ca. 5 pct. i forhold til udgangsvæg-ten, havde næsten 60 pct. lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes i forhold til personer i en kontrolgruppe der ikke ændrede livsstil.

Hvor sidder fedtet?Det spiller en stor rolle for sundheden hvor-dan vores overskydende fedt er fordelt på kroppen. Sidder det centralt på maven (og dermed rundt om organer som leveren og bugspytkirtlen) – bugfedt – er det væsentligt mere skadeligt end det fedt der sætter sig på bagdel, hofter og lår, som faktisk har vist sig at have beskyttende virkning i forhold til diabe-tes og hjerte-kar-sygdom. Pæreform er med andre ord meget bedre end æbleform.

Forskerne har derfor interesseret sig meget for at finde en behandling der specifikt kan fjerne bugfedtet. Men det ser ud til at forskel-lige former for vægttab - diæt, fysisk aktivitet og medicinsk behandling - fjerner bugfedtet lige godt. En vigtig pointe er dog at taber man sig, så vil man tabe 20-30 % mere fedt fra maven – bugfedtet - end fra bagdel, hofter og lår. Har man overflødigt bugfedt, vil et

sværeste er ikke at tabe sig, men at bevare vægttabet; og den udfordring har forskerne også kigget meget på. Klare konklusioner fin-des endnu ikke, men nyere studier har bl.a. fokuseret på at mere protein i kosten, fedtfat-tig kost, højt fysisk aktivitetsniveau og hyppig kontrolvejning kan være med til at bevare et vægttab.

Også medicinalbranchen har naturligvis haft øje for markedet for vægttab. Men i øje-blikket findes der ingen receptpligtige slanke-midler i Danmark. De lægemidler der tidligere har været til rådighed, er alle taget af markedet på grund af bivirkninger som pulsstigning, øget blodtryk, føleforstyrrelser og depression.

Dermed er kirurgisk behandling af fedme p.t den vægttabsbehandling der videnskabe-ligt kan påvise bedst vægtreducerende effekt over flere år. Den mest almindelige kirurgiske fedmebehandling i Danmark er gastric bypass. En større svensk undersøgelse har vist at kirur-gisk fedmebehandling medfører et vægttab på 30-40 pct. af udgangsvægten, selv 15-20 år ef-ter indgrebet, og at vægttabet er forbundet med en reduceret dødelighed og risiko for fed-merelaterede følgesygdomme. Kirurgisk be-handling har dog andet end økonomiske om-

Cirka 90 % af de overvægtige kvinder er konstant på slankekur

Data fra godt 57.000 danskere i alderen 55-64 år, forskningsprojekt, Bispebjerg Hospital

hvilket som helst vægttab altså være yderst lukrativt.

Hvilke metoder virker?Der findes i dag en hel slankeindustri med et varieret udbud af slankekure, såsom slanke-plastre, pulverkure, højskoleophold, udrensel-seskure, stenalderkost, akupunktur osv. Fælles er at der er yderst sparsomme videnskabelige beviser for at de kan medføre et holdbart og sundhedsmæssigt relevant vægttab (dvs. mindst fem pct. af kropsvægten) i mere end 6-12 måneder. Erfaringen fra forskningsstudi-er er at succesraten er så lav som 5-10 pct. – uanset hvilket metode man anvender. Det

Overvægt og sundhed• Undgå overvægt – for den er meget svær at slippe af med!

• Er du blevet overvægtig, så undgå først og fremmest at tage mere på! Lev sundt!

• fysisk aktivitet kan påvirke din fedtprocent i positiv retning. og dermed gøre dig væsentligt mere sund. også selvom du ikke taber dig væsentligt.

• Har du sygdomme der skyldes overvægt, er der grund til at arbejde på at tabe sig.

• Hvis du vil tabe dig, bør du både blive mere fysisk aktiv og nedsætte dit kalorieindtag. overvej din strategi nøje, så du ved at du kan opretholde et vægttab på langt sigt. Det er bedre at tabe fem kilo permanent end 10-15 kilo du tager på igen. Motivation er altaf-gørende. og det kan lade sig gøre at tabe sig!

• Kig nærmere på dine spisemønstre og din selvforståelse. få evt. hjælp af en psykolog eller diætist med speciale i spiseproblematikker.

• fokuser på sundhed og ikke kilo

• Vær først og fremmest på vagt over for bugfedtet

Kilder: Sundhedsstyrelsen, fysioterapeut, ph.d Tore Christiansen, overlæge Jens Meldgaard Bruun, m.fl.

u

kostninger – den opererede må for resten af livet leve med restriktioner og sideeffekter af indgrebet, og operation er en definitiv løs-ning, som primært bør forbeholdes svært overvægtige personer der har følgesygdomme af fedmen. Ikke mindst fordi man som sagt regner med at 10-20 pct. af de svært overvæg-tige er metabolisk raske.

Hvorfor duer slankekure ikke?Grunden til at langt de fleste slankekure ender med at man tager det hele på igen, kan mulig-vis findes i menneskets evolution og de sene-ste 50 års atypiske overflod af fødevarer. Op igennem menneskets udvikling har der været en knaphed på føde, som formodentligt har medført at kroppen har tilegnet sig en række forsvarssystemer der aktiveres så snart krop-pen går i en negativ energibalance (taber

vægt). Et planlagt vægttab medfører en reduk-tion i hvilestofskiftet på 20-30 pct., og det kan ses som et tegn på at kroppen tilegner sig den nye situation med knaphed på føde. Også vo-res fedtceller deltager i kroppens kamp for at bevare kropsvægten, idet de under vægttab kan påvirke vores appetitcenter til øget sultfø-lelse.

Hvad så?Det går ud over humør og selvværd gang på gang at mislykkes med at tabe sig eller holde et vægttab. Forskerne diskuterer også om svin-gende vægt – yo-yo-vægt – medfører fysiologi-ske forandringer der kan være sundhedsfarli-ge. De mange kure, pulvere osv. mærkes desuden ofte på privatøkonomien. Og endelig kan de sundhedsmæssige konsekvenser ved at være overvægtig eller fed mindskes markant

14 012013

Rund og sund med motion!Motion alene vil ikke ændre tallet på din badevægt særlig meget. Men der er masser af grunde til alligevel at motionere hvis du er overvægtig:

• fysisk aktivitet mindsker fedtprocenten og øger muskelmassen, og det betyder blandt andet en mindre risiko for hjerte-kar-sygdom, viser forskning.

• Øget muskelmasse à øget stofskifte à reduktion i kropsvægten

• regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer evnen til at forbrænde fedt under muskelarbejde.

• fysisk aktivitet indvirker positivt på appetitregulering og insulinfølsomhed.

• fysisk aktivitet gør det nemmere at opretholde et vægttab.

• Sygdomsrisikoen forbundet med overvægt er stærkt reduceret hvis du er i god fysisk form.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk

Tilpas, overvægtig eller fed?

overvægt defineres som regel som et BMI på 25 eller over, mens man regnes som fed hvis BMI er på 30 eller derover

BMI = Vægt i kilo Højde x Højde (i meter)

Men ikke alle overflødige kilo er lige  problematiske. BMI bør kombine-res med et taljemål for at få en for-nemmelse af mængden af bugfedt og dermed sundhedsrisikoen – forskning har vist at man kan nedsætte sin risiko for tidlig død med 9 procent ved at re-ducere sit taljemål med 5 procent.

Kombiner BMI med taljemål

hvis man er fysisk aktiv. Slanke med et lavt ugentligt fysisk aktivitetsniveau kan faktisk have højere risiko for at udvikle hjerte-kar-syg-dom og type 2-diabetes end overvægtige eller fede med et højt aktivitetsniveau.

Der er derfor flere faktorer der peger på at er man først blevet overvægtig, er der ræson i først og fremmest at fokusere på at holde sig sund og undgå at øge vægten. Hjørnestenen i behandling af overvægt er stadig at ændre sin livsstil, så man får mere fysisk aktivitet og ind-tager færre kalorier. Fokuser på en livsstil med en varieret kost med masser af grøntsager, frugt, komplekse kulhydrater, fedt og protei-ner og med daglig fysisk aktivitet. Frem for at fokusere på kilo.

012013 15

gode råd til dig der er overvægtig, og vil starte på motion10

1

4

8

9 10

5

6 7

2

3Start langsomt op med kortvarig og overskuelig motion – det vigtigste er at komme i gang. Én gang træning om ugen er bedre end ingen.

Lad kroppen vænne sig til dine nye moti-onsvaner. Det tager uger. Du kan altid bygge mere og hårdere træning på. En god tommelfingerregel er at øge trænin-gen med 10 pct. pr. uge.

Arbejd for at bevare motivationen. fx ved at skrive træ-ningsdagbog. Benyt chancen for at rose dig selv! Sæt evt. delmål som kan udløse en belønning. Brug musik der inspirerer til bevægelse. find en træningsmakker.

Brug fodtøj der har stød-absorbering og sidder godt på foden, og – hvis du er kvinde – en god sports-bh.

Husk også at hvile. Langsomme bevægelser og afspænding er et godt supplement til det høje aktivitetsniveau.

Lav gerne forskellige aktiviteter eller motionsformer; det træner kroppen alsidigt og kan holde motivationen oppe på lang sigt. Vælg dog i starten motionsformer hvor du ikke bærer din egen vægt – så mindsker du risikoen for skader. 

Velegnede motionsformer er fx cykling, roning, vandgymnastik, svømning, fitness, skånsom gymnastik og evt. stavgang. 

Husk at transport ved at cykle eller gå, leg og hverdagsaktiviteter med bevægelse også er god motion. Brug evt. skridttæller.

Stil ikke urealistiske krav til dig selv. tag udgangspunkt i hvad du kan holde til lige nu, og hvad der rent prak-tisk kan lade sig gøre i din hverdag.

Vælg den form for mo-tion du kan lide eller synes er sjov – ude el-ler inde, alene eller med andre. Det skal ikke gøre ondt eller være ubehageligt når du skal i gang med at træne.

Kilde: Bente Skovsby Toft, fysioterapeut på Livsstilscentret i Brædstrup

find den form for træning du synes er sjov

16 012013

med pigerne Hvor meget forkælelse, motion, shopping og snak kan man nå på to fridage? Enormt meget, er svaret. I hvert fald hvis man tilbringer tiden et sted hvor tilbuddene er samlet ét sted. Krop+fysik tog på sund veninde-tur og fandt helt nye betydnin-ger af begrebet mors dag.

Pjækkedage

Tema: Et godt liv tekst Marianne Nørup, redaktør foto www.ysb.se

Vi havde talt om at gå ud at spise sammen. Eller tage en fi tnessklasse sammen. Eller måske en massage.

Det endte med at vi – tre kvinder i vores (naturligvis!)

bedste alder – hev et par dage ud af kalende-ren og tog til Skåne. Nærmere bestemt Ystad Saltsjøbad.

Og efter at have sniksnakket os gennem Danmark over Malmø til Sydsverige bliver vi

siger nemlig at krop og sjæl profi terer af at få pulsen såvel ned som op! Og da vi først kom-mer i gang, bliver vi hurtigt overbevist om at det var en god beslutning. Blodet ruller helt inde fra knogler og led efterhånden som musk-lerne vågner op, og det underbygger den gode fornemmelse af at kunne mærke sin krop.

Zumba og gympaMine veninder er ikke sportspiger. Faktisk har de først for ganske nylig taget hul på motio-nens glæder og frustrationer, men vi er fælles om at erkende at vi kunne trænge til mere be-vægelse. Motivationen fejler intet, men det kan som bekendt være svært at skabe nye va-ner i en dagligdag fyldt med arbejde, indkøb, kørsel med ungerne til dit og dat, opvask og alt det andet. Så det er en yderst velkommen mulighed at afprøve forskellige former for motion – sammen og uforstyrret.

Som absolute beginners ud i zumbaens univers befi nder vi os konstant på det forkerte ben eller med den forkerte arm i vejret. Men det fantastiske ved zumba er at det er fuld-kommen ligegyldigt – det gælder om at danse, at give musikken lov til at trænge ind i krop-pen og omforme sig til bevægelser. Effekten er lige god om du er begynder eller øvet – blodet

sent på formiddagen indlogeret på et af hotel-lets nybyggede værelser, som stilmæssigt er en sjov blanding af Karl Larsson og Long Island.

Efter en overdådig frokostbuffet med hav-udsigt starter programmet. Vi har booket ho-tellets særlige sanse-tour, The Creek Experi-ence, som er en guidet rejse gennem badelivets forunderlige verden: fodbad, efter-fulgt af ansigtsmaske og to forskellige damp-bade; herefter varmtvandsbassin efterfulgt af sæbeskums-fest i den tyrkiske hammam og lerindpakning af hele kroppen i det nordafri-kanske bad (rasul), før turen går gennem tro-piske regnskovsbrusere, hvorefter vi slutteligt, med kroppen indsmurt i duftende olier, kan lægge os til tørre på en liggestol. Efter to timer i paradis.

Pulsen ned – og opHelt mættet af sanseindtryk – og med hud så blød som barnenumser – er det lidt af en overvindelse at trække i træningstøjet og gå de få skridt over gangen til det lille træningsloka-le, hvor vi har meldt os til en zumbalektion. Ystad Saltsjøbad har, som mange svenske spa-hoteller, tradition for også at tilbyde fysisk ak-tivitet, og det er netop dette mix af forkælelse og aktivitet der har tiltrukket os. Erfaringen

også for kærestepar

i alle aldre!

012013 17

pumper, hofterne bølger, og det er meget svært ikke at komme i godt humør af den inci-terende latinamerikanske og meget glade mu-sik.

Varmt vand og skærgårdspopLidt ømme i futterne drøner vi en times tid senere tilbage til spa-afdelingen, for vi vil ikke gå glip af vand”gympa”, som lyder som lige noget for os, mener vi.

Her er det ikke latinamerikanske rytmer der venter, men svensk skærgårdspop, som vi helt afgjort aldrig ville have sat på derhjemme, men som i denne setting føltes helt rigtig! Det er simpelthen rå-hyggeligt. Vi kan oven i købet fryde os over at være blandt de absolut yngste deltagere på holdet, og bevægelserne i det var-me vand er behagelige og på ingen måde en overvindelse. I vandet føles træning ganske enkelt ikke så hård, og vi bliver hurtigt enige om at vi seriøst vil kigge efter såvel vandgym-nastik som zumba-klasser når vi kommer hjem igen.

en stille morgenYstad Saltsjøbad er et travlt sted hvor bl.a. mange konferencedeltagere færdes. Havde jeg

kunsthåndværksbutikker. Vi fi nder også hurtigt en velbesøgt cafe med lækker og billig frokost, udsøgt betjening og masser af lokale gæster.

Turen hjem er i høj grad en del af oplevel-sen, for hvor tit har tre mødre tre timer sam-men uden andre afbrydelser end dem de selv foranlediger? Og fra at have taget afsked med familien torsdag morgen, er vi hver især hjem-me igen til Disneysjov fredag aften, og famili-en har dårligt nået at registrere at vi har været væk! Til gengæld føler vi selv at vi har været meget langt væk fra hverdagens trummerum, og at det er dejligt at være tilbage, fyldt op med gode oplevelser. Og nu med blodet mærkbart pulserende i kroppen og silkeblød hud.

Turen til Ystad tager cirka fem kvarter med tog eller bil fra København.

Et ophold på Ystad Saltsjøbad med en overnat-ning, adgang til spa og aktiviteter, 3-retters aften-menu og morgenmad koster fra 1470 DKK pr. person. Læs mere på www.ysb.se.

Du kan se en oversigt over wellness og spa i Skåne på www.visitsweden.com – husk at tjekke om kurstedet både har spa og fysiske aktiviteter.

pumper, hofterne bølger, og det er meget svært ikke at komme i godt humør af den inci-

været her alene, ville jeg helt af-gjort have manglet mere ro, men fordi vi også er her for samværets skyld, gør det ikke så me-get. Og tørre, trætte (på den fede måde) og sultne fortsætter vi snakken over den tre-ret-ters menu der hører med i en ”spa-paket”. Ma-den er lækker – og glimrende afstemt med omgivelserne. Let, velsmagende og sund. Det samme gælder morgenbuffeten, som vi tager os meget god tid til at nyde efter en god nats søvn. Vi havde faktisk planer om at deltage i morgen-yoga-timen kl. 8.00, men bliver enige om at prioritere en stille morgen (helt i mod-sætning til vores hektiske hverdagsmorgener derhjemme). Og efter et smut i boblebad, sau-na og varmtvandsbassin tjekker vi ud og går en frisk tur på strandpromenaden foran hotellet.

Provins-shoppingNu er vi jo kommet hjemmefra, så første stop på hjemturen er allerede i Ystad by, hvor vi vil tjekke byens shoppingmuligheder ud. Og her venter en glædelig overraskelse. Ystad har nemlig langt fl ere butikker end forventet – det er lidt som at spadsere gennem en større dansk provinsby fra 1970’erme, med stoffor-retninger, hattebutik, manufaktur osv., men også kædebutikker som H&M og små sjove

Tema: Et godt liv tekst Mette Bender foto Jeanne Kornum

Fra karriere-mand til livsnyder

ET GODT LIV MED KRONISK SYGDOM:

Sklerose har lært per Møller Kristensen at ikke alt behøver at være perfekt. Han savner sit gode helbred, men har genfundet sig selv som en både klogere og gladere mand.

Før var han slagtermester i Dansk Super-marked. Fritiden gik med løb, badmin-ton og håndbold, og familielivet var

noget der blev passet om aftenen. I dag er han uddannelsesvejleder for unge mennesker der leder efter deres vej i livet. Han synger gospel og dyrker yoga og ridning, og de nære relatio-ner er det vigtigste af alt.

Per Møller Kristensen kan ikke påstå at han er glad for at han i år 2000 fi k sklerose. Han vil gerne have sit jernhelbred tilbage.

- Men gennem sygdommen har jeg lært no-get som jeg ville have været meget længe om at forstå hvis jeg ikke var blevet syg. Måske havde jeg aldrig forstået det.

Per lærte kort sagt at det eneste der virkelig er vigtigt, er at nyde livet nu og her.

- Dengang var jeg mest optaget af at køre mig selv i stilling i en snorlige karriere. Nu er mit mål at nyde de små ting og at være der for andre. Særligt for dem jeg holder af, siger Per, der med fl eksjob blev sådan en far der er hjemme og til rådighed når hans tre børn kommer fra skole.

Opløst selvbilledeDa sklerosen duk-kede op i Pers liv, forsøgte han i før-ste omgang at træ-ne den væk.

- Jeg var vant til at reagere på proble-mer med helbredet ved at dyrke hård sport, men den gik ikke mere.

I stedet måtte Per affi nde sig med at døre lukkede sig for næsen af ham. Han kunne ikke længere træne og arbejde som før, og hans selvbillede begyndte at gå i opløs-ning. Per måtte opgive lederkarrieren for et fl eksjob, og kort efter røg hans ægteskab.

- Der gik to lange år før jeg kunne føle glæde igen. Jeg var gal, sur og følte mig magtesløs, fortæller Per.

Tabet af identitet i forbindelse med syg-dommen viste sig at være en ny chance.

Jeg blev tvunget til at genopfi nde mig selv på nye betingelser, og det har gjort mig stærkere og mere fl eksibel.

18 012013

- Jeg blev tvunget til at genopfi nde mig selv på nye betingelser, og det har gjort mig stærkere og mere fl eksibel. Det eneste jeg vil have me-get svært ved at håndtere i dag, er hvis der sker noget med mine nærmeste, siger han.

Per er stadig glad for at bruge kroppen, men hans motion foregår på en mere behersket og nærværende måde. Rideture i skoven og cykel-ture i smukke omgivelser er livsbekræftende oplevelser for ham.

- Før trænede jeg hårdt uden at mærke mig selv. Jeg løb selvom jeg var udmattet, og lytte-de ikke til kroppen. I dag gør jeg kun det som føles rart, og som gør mig i godt humør, for-klarer Per, der om vinteren træner hos den lo-kale fysioterapeut.

Bygge et liv af små gode stykkerPers omgangskreds har ændret sig betydeligt.

Flere af hans nye venner er som han selv med-lemmer af Roskilde Gospel Singers.

- Med dem har jeg et fællesskab som ikke ligner noget andet. Vi tager blandt andet ud til det lokale hospice og synger for døende, pårø-rende og ansatte. Det giver mig ufattelig stor glæde at bruge mig selv på den måde.

Per prioriterer og værdsætter de dybe ven-skaber der bygger på både at give og tage.

- Jeg er mere bevidst om at vise mine følelser i forhold til andre, og det beriger mig, forklarer han.

Kunsten er efter Pers mening at bygge et liv af mange små gode stykker, der alle giver ham mening og glæde. Han er glad for sit fl eks-job som ungdomsvejleder.

- Det er en helt anden kultur hvor det ikke handler om at tjene penge, men om at støtte andre. Det giver en anderledes god måde at arbejde på, forklarer Per, der bor i hus lidt uden for Roskilde og har en sund økonomi.

- En god sygdomsforsikring be-tyder rigtig meget når ens liv bli-ver vendt på hovedet af en kro-nisk sygdom. Jeg er glad for at være i stand til at betale for be-handlinger som massage og zo-

Jeg er ikke glad for min sygdom, men jeg er gladere for livet. Og jeg kan klart bedre lide den person jeg er i dag.

neterapi. Jeg har også råd til en god bil og årlige ferier sydpå, fortæller han.

Slagterens farvel til store bøfferKroppen driller hver dag. Per er svækket i hele venstre side af kroppen og kan ikke gå ret langt. På job bruger han et løbehjul til at for-cere de lange gange på uddannelsescentret. Skal han gå ture, sætter han en elastisk skinne om den venstre fod, der ellers er svær at løfte tilstrækkeligt.

I dag ved han hvordan han kan forhindre eller begrænse de såkaldte attakker, som kan få sygdommen til at accelerere.

- Jeg har læst en masse om både traditionel-le og mere alternative behandlingsmetoder i forbindelse med sklerose. Jeg er åben over for det meste og arbejder blandt andet med medi-tation og med min kost, siger Per, hvis målti-der før var bygget op omkring kød.

- Nu er kød snarere en slags tilbehør. Jeg ved at røg og alkohol svækker mig, og ryger aldrig. Men jeg nyder gerne et godt glas vin eller to ved særlige lejligheder.

- Jeg er en anden person. Jeg er ikke glad for min sygdom, men jeg er gladere for livet. Og jeg kan klart bedre lide den person jeg er i dag.

Det drejer sig om at nyde livet her og nu. Et fl eksjob som ungdomsvejleder, tid sammen med børnene og en aktiv fritid med ridning, motion og gospelsang har i dag afl øst en presset hverdag med fokus på karri-ere og hård træning.

Et løbehjul og en simpel sko-skinne kompenserer for et svagt ven-stre ben. Per Møller Kristensen løser sine problemer med åbent sind og fokuserer på glæden ved fælleskab med andre mennesker.

012013 19

20 012013

Sæt på tilværelsen

Mad er nydelseMad skal være en nydelse og ikke kun give energi til kroppen. Maden må gerne være en god oplevel-se, som også stimulerer ens smagssans, lugtesans og syn. Derfor starter nydelse af mad længe før vi sætter os til bordet og spiser. Tænk bare på duften af nybagt brød som spreder sig rundt i huset. Den fl ot anrettede tallerken som tjeneren kommer ind med når du sidder på en restaurant. ”Man spiser med øjnene” er et udtryk som har sin ret: Når man ser lækker mad, stimuleres hjernen, og mundvan-det løber.

Sund mad skal også være nydelseDet nytter ikke noget at tvinge sig selv til at spise rosenkål hvis ikke man kan lide det. Selv om man måske har hørt at rosenkål er godt, så er det altså ikke en særlig stor nydelse at sidde og klemme det ned når man ikke bryder sig om det. Brug din sun-de fornuft, og vælg mad som du godt kan lide og som samtidig er sundt. Det er altid muligt at fi nde madvarer som kombinerer sundhed og god smag!

Smag i den sunde madNogle siger at fedtfattig mad ikke smager af noget, men det kan faktisk sagtens lade sig gøre at få en god smag frem. Her kan krydderurter og krydderier være med til at give en god og spændende smag. Chili og hvidløg kan også eksempelvis være med til at give en anderledes smag. Tilsæt fx hakket chili til en mælkestuvet hvidkål, og din stuvning vil få lidt mere ”kant”. Eksperimentér med hvad du godt kan lide af krydderurter og krydderier, og prøv at tilsæt-te det på nye måder. I opskrifterne kan du fx se at der er tilsat tilsat hvidløg og persille til noget så al-mindeligt som champignon. Det gør at de får en ny og anderledes smag.

Krydderi kan købes som friske krydderurter, tørrede krydderier eller evt. frysetørrede krydderur-ter. tørrede krydderier skal helst opbevares tørt i en lukket behol-der. friske krydderurter er for-skellige: Nogle har bedst af at være i køleskabet, mens andre kan stå på køkkenbordet. Det er vigtigt at vande dem rigeligt.

som samtidig er sundt. Det er altid muligt at fi nde madvarer som kombinerer sundhed og god smag!madvarer som kombinerer sundhed og god smag!

være i køleskabet, mens andre kan stå på køkkenbordet. Det er vigtigt at vande dem rigeligt.

madvarer som kombinerer sundhed og god smag!madvarer som kombinerer sundhed og god smag!madvarer som kombinerer sundhed og god smag!madvarer som kombinerer sundhed og god smag!

Krydderurter og krydderier kan give variation i hverdagens mad og gøre retter mere spændende.

Nogle tørrede krydderier har godt af at blive svitset i lidt fedtstof inden der tilsættes andet. på den måde får krydderiet mere smag. Det gælder fx karry.

Tip

mindeligt som champignon. Det gør at de får en ny mindeligt som champignon. Det gør at de får en ny og anderledes smag. og anderledes smag. og anderledes smag. og anderledes smag.

Tema: Et godt liv tekst Marie feldskov Bæk, Aut. diætist foto Colourbox og poul og Birte Jørgensen

krydderi

012013 21

2 personer

ingredienser250 g champignon1 fed hvidløg1 dl hakket persille (evt. frossen)2 spsk. olivenolie1 spsk. hvidvinseddike1 spsk. vandSalt og peber FremgangsmådeRens champignon og skær dem i skiver. Lav derefter marinaden. Pres hvidløg i en lille skål. Tilsæt hakket persille, olivenolie, hvidvinseddike og vand. Smag til med salt og peber. Marinaden må gerne være kraftig i smagen. Hæld marinaden over champignonerne lige inden servering. (Champig-nonerne bliver mørke hvis de står med marinaden i længere tid).

4 personer

ingredienser 4-6 store tomater3 dl græsk yoghurt eller creme fraiche 6%25 g valnødder1 potte basilikum1 fed presset hvidløgSalt og peber FremgangsmådeVask tomaterne og skær dem i skiver. Anret toma-terne pænt på et fad. Hak valnødderne fi nt, fx i en minihakker. Tilsæt basilikumbladene (gem et par stykker til pynt). Vend de hakkede nødder, basilikum og presset hvidløg i yoghurten. Pas på at du ikke rører det for tyndt. Smag til med salt og peber.

Hæld basilikumcremen over tomater-ne og pynt med et par basilikumblade. (Cremen kan også serveres i en skål ved siden af.)

Tomatsalat med basilikumcreme

Champignonsalat med persille

Dilddressing4 personer ingredienser1 potte dild3 dl creme fraiche 6 %1 spsk. citronsaftSalt og peber FremgangsmådeSkyl dilden og hak den fi nt. Rør dild i creme frai-chen, tilsæt citronsaft og smag til med salt og peber. Lad gerne dres-singen trække et par timer – så får den mere smag.Du kan også bruge andre magre sur-mælksprodukter. Dressingen er skøn til fi sk, men også til kyl-ling og meget andet.

4 personer

ingredienser800 g kartofl er1 spsk. olivenolie4 kviste timian1 dl mandlerSalt og peber

FremgangsmådeSkær kartofl erne i både eller tern og læg dem i et ovnfast fad. Hæld olivenolie på og krydr med timi-an, salt og peber. Drys mandlerne over. Bag kartofl erne i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.

Timianbagte kartofl er

Champignonsalat Dilddressing4 personer

ingredienser1 potte dild3 dl creme fraiche 6 %1 spsk. citronsaftSalt og peber

FremgangsmådeSkyl dilden og hak den fi nt. Rør dild i creme frai-

22 012013

spo

rtKvinder opereret for alvorlig knæskade klarer sig dårligere end mænd- det viser et svensk/dansk studie, publiceret i American Journal of Sports Medicine. Kvinderne i studiet oplevede flere smerter og dårligere funk-tion og knæ-relateret livskvalitet end mænd, både før og efter operationen. Selv et og to år ef-ter operationen oplevede kvinderne en dårligere funktion end mænd, specielt ift. fritid og idræt.

Studiet er baseret på data fra Sverige fra knap 5000 kors-båndsopererede patienter.

VidSTe du aT…kvinder har tre til fem gange så høj risiko for at få en korsbåndsskade som mænd? Korsbåndet ryger på omkring fire pct. af de kvindelige norske elite-håndboldspillere – hvert eneste år!Kilde: Trening.no

Giver træningen bedre resultater på ét tidspunkt af dagen frem for et andet? Det har en undersøgelse set på, hvor forsøgspersoner i 10 uger trænede styrketræning mellem kl. 17 og 19. Herefter blev de delt i to grupper, der de næste 10 uger enten trænede fra kl. 17-19 eller fra kl. 7-9 om morgenen.

Begge grupper øgede deres muskelstyrke og -volumen betydeligt, set i forhold til en kontrolgruppe, men man kunne ikke se nogen markant forskel mellem de to trænings-grupper.

Meget tyder altså på at du bare skal træne på det tidspunkt der passer dig bedst!

Kilde: J Strength Cond Res

Få insPiraTion Til din inTerval-TræningHvis du gerne vil blive en hurtigere løber, er det en god ide at supplere de almindelige løbeture med intervaltræning.

På www.motion-online.dk kan du finde en oversigt over nogle at de mest effektive intervalprogrammer. Lige til at printe ud og hænge på køleskabet.

48 hovedlæsioner (skader på hovedet) fik danskerne på skiferien i sæsonen 2011-12, viser tal fra SoS International. Året før var tallet 87, og selv om færre danskere var på ski sidste år end året før, er det stadig en klar indikation på at langt flere kører med hjelm – og at det betaler sig.

”Det er helt klart blevet politisk korrekt at køre med hjelm”, siger rasmus Lundby, formand for Den Danske Skiskole, til www.pol.dk om den nye trend, der redder danske skiløbere fra alvorlige ulykker.

Skihjelmen er moderne

(og redder os fra seriøse hovedskader)

Skal jeg styrketræne tidligt eller sent på dagen?

012013 23

Træthed. Ubehag. Smerter. Angst. Sorg.At være kræftpatient forbinder vi med en række negative betydninger. Og

selvom ikke alle patienter er lige hårdt ramt, og de fleste heldigvis kommer igennem syg-dom og behandling uden at skulle tilbringe hele forløbet i sengen, så kan det virke næsten urimeligt at presse på for at få disse menne-sker til at motionere, midt i hele miseren!

Tidligere har det da også heddet sig at kræft-patienter enten ikke måtte eller ikke kunne være fysisk aktive under eller efter endt be-handling. Man har blandt andet være bange for at motion kunne få kræften til at brede sig. Men de seneste årtiers forskning har vist noget andet, og forbeholdene er i dag afløst af anbe-falinger om fysisk træning som supplement til kemoterapi og anden behandling. Blandt an-det har en stor forskningsgennemgang for ny-

Tema: Et godt liv tekst Morten Quist, fysioterapeut, ph.d. stud. foto proofoflife.dk

Krop og kræftMotion kan afhjælpe de negative konsekvenser af kemobehandling, viser forskning. og cocktailen af motion og samvær har stor betydning for kræftoverleveres livskvalitet og sundhed.

lig vist at konditionstræning kan medvirke til at reducere den belastende træthed der ofte følger med en kræftsygdom og –behandling.

I Danmark har studiet ”Krop og Kræft” væ-ret banebrydende for vores syn på hvad kræft-patienter kan under kemo-behandlinger. Stu-diet undersøgte fra 2001-2007 effekten af seks ugers hård konditions- og styrketræning, sup-pleret med kropsbevidsthedstræning, afspæn-ding og massage. Patienterne, som havde for-skellige kræftdiagnoser i forskellige sygdoms-stadier, trænede fire dage om ugen, i alt ni timer hver uge. Programmet blev tilrettelagt individuelt ud fra den enkeltes form, men en del af træningen var med høj intensitet. I alt gennemførte knap 1000 patienter projektet. Efter de seks uger opnåede deltagerne en mar-kant øget kondition og styrke, og nok så vig-tigt: en reduktion af trætheden. Interviews vi-

Motion virker mod kræftKræftpatienter kan ikke motionere sig raske. Men motion er effektivt som supplerende behandling: Livskvaliteten stiger markant hos kræftpatienter (og andre) der dyrker motion regelmæs-sigt, ligesom symptomer der er speci-fikt knyttet til kræftdiagnosen, og bi-virkninger fra eksempelvis kemoterapi kan mindskes markant. Motion er des-uden effektivt som forebyggelse af ad-skillige typer kræft.

u

Motion som supplerende behandling

- For mig er Proof of Life et fællesskab der netop ikke har fokus på kræft. Et stærkt, positivt og fremadskuende samvær og sammenhold, der har rod i det skæbnefællesskab at vi alle har været helt ude at vende ved afgrunden - og har skullet tage livet tilbage igen, siger Ditte Lisbjerg, som her er ude at sejle sammen med Tim Barret.

24 012013

ste at deltagerne desuden havde fået en mere positiv holdning til deres situation og havde løftet såvel humør som energi.

Livskraft i bevægelseMotion til kræftoverlevere handler om meget andet end konkret kondition og muskelstyrke. Som en tidligere kræftpatient engang udtalte her i magasinet: ”Når du har haft kræft, har du tit et elendigt forhold til din krop, fordi den har forrådt dig og er blevet syg. Og oven i det er du også blevet stukket og skåret i (…) Der-for handler det om at få et godt forhold til sin krop igen – ved at være aktiv og komme ud af patientrollen.”

Og netop motionen, koblet med det aktive samvær med andre der har oplevet noget lig-nende, er omdrejningspunktet for de idrætsinitiativer til nuværende og tidligere kræftpatienter der er opstået i kølvandet på projekt Krop og Kræft. Blandt andet havde en af de yngre deltagere - inspireret af bl.a. Lance Armstrong - et ønske om at markere afslutnin-gen på sit cancerforløb ved at gennemføre en ekstrem sportsevent eller ekspedition. I samar-bejde med psykolog Julie Midtgaard og fysio-terapeut Morten Quist, begge en del af for-skergruppen bag Krop og Kræft, fandt man tretten yngre tidligere kræftpatienter med sam-me interesse, og foreningen ”Proof of Life” blev stiftet. Heraf udsprang ”Team Proof of

Life”, der i 2007 deltog i ”The Kiliman” i Tan-zania, som består i at bestige Kilimanjaro, cyk-le 248 km på mountainbike og til sidst løbe Kilimanjaro-maraton - alt inden for 9 dage. Det høje ambitionsniveau blev valgt for at vise at en kræft-mærket krop kan rumme impone-rende potentialer, og at det er muligt at udnyt-te og vende en livskrise til øget styrke, selvind-sigt og selvtillid. I dag er Proof of Life en landsdækkende forening for yngre kræft over-levere, uanset fysisk form, og arrangerer bl.a. motionsaktiviteter rundt om i landet. Og det er langt fra nødvendigt at ty til det ekstreme – at kunne gennemføre tre km løb kan være en lige så stor triumf som at bestige bjerge, hvis man er tidligere kræftsyg og knap nok har kunnet komme ud af sengen.

Motion og samværMorten Quist og Julie Midtgaard har efterføl-gende også taget initiativ til foreningen PACT (Physical Activity after Cancer Treat-ment), www.pactforening.dk, der henvender sig til alle aldersgrupper, uanset sygdomserfa-ring og træningsniveau, og bruger idrætsakti-viteter og fysisk aktivitet som en måde at kom-me videre i livet på under og efter en kræftsygdom. Foreningen, som er en unik kobling mellem en idrætsforening og en pa-tientforening, tilbyder blandt andet spinning, yoga og styrketræning. PACT arrangerer også,

sammen med den tidligere cykelrytter Brian Holms initiativ ”La Flamme Rouge” (www.laflammerouge.dk), en årlig tur til Mal-lorca, hvor deltagerne trænes op til at cykle de 14 km op ad Mallorcas højeste bjerg Puig Ma-jor. En anden årlig træningsuge, ”Mod nye res-sourcer”, afholdes på Club La Santa, næste gang i april 2013. Ugen er for mennesker som har afsluttet kræftbehandling og ønsker at lægge afstand til sygdommen fysisk og men-talt. Man tager udgangspunkt i sine egne res-sourcer og fokuserer i fællesskab på sundhed frem for sygdom. Du kan læse om en af de tidligere ture i artiklen: ”Motion for livet” på www.krop-fysik.dk.

Projekt Krop og Kræft

”Krop og Kræft” er i dag et fast tilbud til kræftpatienter i kemoterapi i såvel region hovedstaden som andre dele af Danmark, og forskningsresultaterne fra ”Krop og Kræft” er i dag en del af grundlaget bag de officielle amerikan-ske anbefalinger for fysisk aktivitet, hvis væsentligste budskab ift. kræftområdet er: ”Undgå inaktivitet”.

To gange om ugen afholder Proof of Life fællestræning i København - her er blandt andet Amalie, Bettina, Casper og Maria ude at løbe.

Om vinteren kan sne, kulde og mørke gøre det vanskeligt at komme ud at løbe og cykle. Men fortvivl ikke! Der er god mulighed for at holde sig inde og stadig få pulsen i vejret. Endda på en sjov måde.

Find dine børns mini-trampolin frem fra gemmerne, eller køb din egen, og sæt noget inciterende musik på anlægget. Og hop! Hoppemotion er god pulstræning og styrker knoglerne, men udfor-drer også balance og koordination - og så er træningen som udgangspunkt mere skånsom for knæene end løb.

Tema: Et godt liv tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto per Øllgaard

Kom i form på mini-trampolin

Men fortvivl ikke! Der er god mulighed for at holde sig inde og stadig få pulsen i vejret.

Find dine børns mini-trampolin frem fra gemmerne, eller køb din egen, og sæt noget inciterende musik på anlægget. Og hop! Hoppemotion er god pulstræning og styrker knoglerne, men udfor-

på mini-trampolin

på mini-trampolin

på

Mini-trampolin – hvilken skal jeg vælge?Køb god kvalitet – kig bl.a. efter fjedre, stel, tilhæftninger og selve måtten. trampolinen bør være godt polstret omkring metaldele og rammer.

Man kan få trampoliner med ekstra sikkerhedsudstyr.

Vælg gerne en forholdsvis stor diameter – det øger sikkerheden og mulighederne for at variere træningen.

placer trampolinen på et vandret, stødabsorberende underlag, og sørg for at der er fri plads omkring den.

Hvis fl ere bruger trampolinen, så udstyr den med guidelines for brug og sikkerhed.

Sko eller bare fødder?Som udgangspunkt: Hop i bare fødder – det er god træning for dem! Brug fo-dens muskler og fl eksibilitet til at lave et godt afsæt og en god landing.

Har du problemfødder – er du fx me-get platfodet eller har tendens til at få skader – kan det være en god ide at have et par gode sko på. Spørg din fy-sioterapeut til råds.

Er du ikke vant til at gå på bare fød-der, eller får ondt ved det, er det eks-tra vigtigt at trappe træningen stille op og være opmærksom på om den provokerer eller forværrer dine gener.

Hop rigtigt

Det er som udgangspunkt hverken svært eller belastende at hoppe på minitrampolin, men det er forbun-det med en vis risiko for at snuble, vride om osv. Har du ustabile led, rygsmerter, gamle skader eller en dårlig balance, skal du være ekstra opmærksom.

• Hold dig stabil i kropsstammen ved at spænde let i bækkenbun-den og de dybe mave-ryg-muskler (få hjælp i artiklen ”Styrk ryggen – stram korsettet” på www.krop-fysik.dk). Bevar dit lille naturlige lændesvaj, og slap af i skulderåget.

• Hold altid fødderne i lige linje med knæene.

• få god fjedring i dine hop ved at bøje let i hofter og knæ og afvikle foden aktivt.

• Start stille og roligt ud, og prøv dig frem.

• Har du skavanker, så begynd med kun at lave stå/gå/hoppe/løbebe-vægelser på trampolinen uden at løfte fødderne helt fra.

• Udfør evt. øvelserne sammen med din fysioterapeut først.

Vigtigt: Efterspænd

benene før hver hoppetur.

Minitrampolin-tipstrampolinen er oplagt til pulstræning, men også til styrke- og balanceøvelser hvor du står eller sidder på trampolinen. Eftersom underlaget er eftergiveligt, vil det udfordre din balance og stabilitet.

Musikken er vigtig. Den er med til at motivere dig og holde dig i gang, og du kan enten lade musikken diri-gere dine bevægelser, eller du kan sammensætte et musik-program der passer til det du vil lave.NB: på www.idraetsmusik.dk kan du fi nde musik der passer til forskellige formål – også hop.

Minitrampolin er for hele familien. Men én ad gan-gen - og hold øje med børnene! Små børn bør ikke bruge trampolinen uden voksne ved siden af.

Sæt evt. en minitrampolin et passende sted på dit ar-bejde. Det gør det nemt og sjovt lige at tage en lille pause hvor pulsen kommer i vejret.

Tag evt. trampolinen med

udenfor når vejret er til det.

012013 25

26 012013

Lav hver variation i fx ét minut. Stil dig så du kan holde øje med et digitalt ur, eller sæt pulsur, mobiltelefon eller lign.

til at bippe med faste intervaller.Laver du samtlige variationer, vil dette pro-

gram tage ca. 15 minutter, men du kan let gøre det kortere eller længere.

Skru op eller ned for intensitet gennem hoppenes højde og hastighed og ved at varie-re/undlade armbevægelserne.

Tema: Et godt liv tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto per Øllgaard

Minitrampolin-program

Sjov træning

Minitrampolin-

Opvarmning Små hoppe/gangbevægelser uden fødderne slipper måtten helt. Lad så småt armene svinge med efter-hånden. Mærk dine fødder ”rulle” hen over måtten.

Gå/småløb på stedet Skift mellem forskellige armbevægelser, fx bøj og stræk albuerne (som om du løftede håndvægte), stræk armene frem foran kroppen og tilbage, op over hovedet og ned igen, lav boksebevægelser etc.

Hop ”twist” Hold skuldrene afslappede.

Skift vægten fra højre til venstre ben, 1 eller 2 hop på hvert ben, afhængigt af musikken

1

2 3 4

012013 27

Free style, fuld fart

Få ro på igen

Hop/gå stille

Vip

012013

Free style, fuld fart

Få ro på igen

Hop/gå stille

Vip

Små sprællemandsbevægelser 

Spark fremad på hvert andet trin 

Sprint alt hvad du kan på stedet

Den ene fod foran den andenHop 1 eller 2 hop og skift fodstilling.

Spark dig selv bagi

Høje knæløftninger

Variér medhalv taktså du holder ét ben op til maven ad gangen

5

8

11 12

9

10

13

14

15

6

7

stille og roligt til du har pulsen nogenlunde nede igen.

28 012013

gear

til kontoret

De sværere øvelserDette program er mere udfordrende. Vær sikker på at din balance og stabilitet kan honorere kravene, så du fx ikke træder ved siden af trampolinen.

Opvarmning: Se de foregående sider – start evt. med hele programmet side 26-27 og fortsæt med disse øvelser.

lidt

Squat Hop 1 eller 2 gange lige op/ned, og stop så i en lille squat (med knæ og hofter bøjet let, kroppen let foroverbøjet).

VIGTIGT: Knæene skal pege ud over midten af fødderne! Bevar det lille svaj i ryggen. Er du i tvivl, så få nogen til at tjekke om du lander korrekt. Hvis du gør, så er øvelsen god træning før skitur, og som supplement til fx håndboldtræning.

1

Høje hopHvor du løfter benene samlet op under dig med et par små hop imellem. Høje knæløftninger

Hvor armene trækkes fra oppe over hovedet, skiftevis ned over det ene og det andet ben.

2

se fl ere

udfordrende

øvelser på

www.krop-fysik.dk

at din balance og stabilitet kan honorere kravene, så du fx ikke træder ved siden af trampolinen.

Opvarmning: Se de foregående sider – start evt. med hele programmet side 26-27

Hop 1 eller 2 gange lige op/ned, og stop så i en lille squat (med knæ og hofter bøjet let, kroppen let foroverbøjet).

VIGTIGT: Knæene skal pege ud over midten af fødderne! Bevar det lille svaj i ryggen. Er du i tvivl, så få nogen til at tjekke om du lander korrekt. Hvis du gør, så er øvelsen god træning før skitur, og som supplement til fx håndboldtræning.

Hvor du løfter benene samlet op under dig med et par små hop imellem. 3

Elastik-bølgen har ramt de danske arbejdspladser efter at dansk forskning har vist at 3-4 simple elastikøvelser kan mindske smerter og ømhed i nakke, skuldre og arme hos computerfolket. Få minutters træning om dagen er nok til at du efter få uger mærker markant forbedring og velvære. Elastikkerne her er set til 69 kr. hos www.shapeup.dk, længden på den viste elastik er 2,5 meter, men de fås i alle længder.

lamPen Til deT HeleBelysning kan have betydning for hvor effektivt vi arbej-der, og hvor meget vi anstrenger øjnene. Alt efter situatio-nen har vi behov for forskellige typer af lys – og det kan nu klares i én lampe, der sågar også kan byde på dagslys. Det er BioVita A/S der har udviklet bordlampen LifeLite MultiFlex, en energibesparende LED-lampe, hvor du kan

vælge mellem dagslys, almindeligt varmt lys og mikset eller kraftigt lys. Lyset kan dæmpes i fem forskellige styrker, og den

fl eksible arm gør det nemt at anvende lam-pen til forskellige formål, meddeler producen-

ten. Mere info hos BioVita A/S, tlf. 7626 0766.

Elastikken er et hit!

28 012013

012013 29

Ha’ altid en hjertestarter ved håndenEt elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor fi ndes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Android Market. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

Vi samler Danmarks startere

TrygFo

nden

smba (Tryg

hed

sGru

ppen

smba), Lyn

gby H

oved

gad

e 4. 2. sal, 2

80

0 K

gs. Lyn

gby

30 012013

Hver fjerde af os voksne danskere lø-ber jævnligt en tur. Det er i hvert fald hvad vi oplyser når vi bliver spurgt.

Dermed er løb danskernes absolutte motions-favorit! Vi er også vilde med arrangerede mo-tionsløb, og de 10 største havde i 2010 til sam-men mere end 187.000 deltagere. Der er med andre ord blandt løberne en stor lyst til at samles og løbe sammen, men kun få gør brug

af denne mulighed i dagligdagen - blot syv pct. af de danske motionsløbere er medlem af en løbeforening, ifølge en rapport fra Idræt-tens Analyseinstitut.

Dansk Atletik Forbund alene har 260 med-lemsklubber, og hertil kommer utallige løbe-klubber og -grupper under Danske Gymnastik og Idrætsforening (DGI), diverse fi tnesscentre og arbejdspladser og andre mere eller mindre

uorganiserede fællesskaber. Muligheden for at træne sammen med andre løbere skulle der-med være tilgængelig for alle, og fordelene ved fællestræning er mange og markante:

Meld dig ind i en løbeklubDet kan være svært at fi nde motivationen til løbeturene når det er koldt og mørkt udenfor. En løbeklub kan give dig faste rutiner, følgeskab på turene – og alternativ træning når det er helt umuligt at træne udendørs.

... og få masser af fordele

30 012013

Krop sport tekst Af Morten Albjerg Nielsen, fysioterapeut, udviklingskonsulent Dansk Atletik forbund foto Colourbox+

012013 31

Meld dig ind i en løbeklub

gode grunde til at melde dig ind i en løbeklub6

12

3456

Du kan få større effekt af din træningtræningskulturen er mere forankret og disciplinen ofte større i en løbeklub end hvis du træner alene. Har du en dårlig dag, bliver du i løbegrupperne lettere trukket med hele ve-jen rundt på ruten, i stedet at skyde den lette genvej hjem. Når du deltager i et strukture-ret træningsforløb, vil din træning som udgangspunkt blive mere effektiv, og dermed vil dine mål og ønsker om fx vægttab, øget kondition, bedre præstation eller velvære kunne indfries hurtigere.

Du kan fi nde en løbemakker som passer til dig De fl este klubber har forskellige hold, der løber i forskellige tempi og distancer, afhæn-gigt af deltagernes niveau, træningslyst og måske også alder og køn. Der bør derfor være en træningsmakker til dig uanset om du vægter høj puls og hurtige tider eller smukke na-turoplevelser. At løbe med andre af samme køn kan være en fordel. Eksempelvis kan kvinder være udsat for forøget skadesrisiko ved at løbe i mandegrupper - mænd er nem-lig fra naturens side forsynet med en større arbejdsmotor og er mere solidt bygget end kvinder, og kvinder vil derfor ved den samme hastighed blive udsat for en relativt hår-dere belastning end mænd, og det kan føre til overbelastningsskader i knæ og underben. på samme måde kan man med fordel af og til træne med jævnaldrende løbere.

De andre står og venter på digI de lange mørke vintermåneder eller på en regnvåd forårsdag kan det være nødvendigt at grave dybt i de gode argumenter for at komme i løbeskoene og af sted. Når du ved at dine træningskammerater står og venter på dig, og du, ved at blive hjemme på sofaen, kommer en smule bagud i forhold til dem og jeres fælles mål, tager du nok alligevel af sted - og får en god tur ud af det. 

Du kan få inspiration til at forny din træningMange løbeklubber har træningsdage hvor der løbes intervaltræning eller fartlege. Her gælder det om i små intervaller af nogle minutters varighed at løbe med høj puls og i høj fart. Herefter sænkes tempoet så kroppen slapper af og genfi nder kræfterne til fl ere in-tervaller. Denne type træning forbedrer mærkbart kroppens udholdenhed, hvilket er es-sentielt på alle distancer, fra 5 km til maraton. Intervaltræning er ofte meget hårdt, og det kan være en stor fordel at ”lide” sammen i træningsgruppen.

Du kan gøre noget andet Når du har brug for variation i træningen, eller når vejret bliver for surt, har mange løbe-klubber alternative tilbud, så som spinning, zumba, styrketræning osv. Det er både en sjov og sund afveksling til løbeturene og en alternativ måde at lære de andre løbere at kende på.

Du får inspiration, motivation og erfaringI løbeklubberne vil du både møde nybegyndere og meget erfarne løbere. Det betyder at du kan trække på de erfarne løberes gode erfaringer, men også få en mental styrke af at se at mange før dig selv er lykkedes med projektet.

 

find din lokale forening på www.motiondanmark.dk

32 01201332 012013

Krop sport tekst Carsten g. Johansen, journalist foto Istock+

Muskler er ikke som en bil der bliver ved at køre så længe der er benzin i tanken. De bliver trætte efter et vist mål af an-strengelser, så du til sidst er nødt til at holde pause. Men

hvad er det egentlig der sker?- Muskler er designet anderledes end en motor. Gentagen aktivering af

musklerne slider på deres evne til at fortsætte med den aktuelle aktivitet; de bliver trætte. Og til sidst mister de midlertidigt evnen til at yde maksi-mal kraft, forklarer lektor i muskelfysiologi og biomekanik ved Syddansk Universitet Niels Ørtenblad.

Årsagen til trætheden er forskellig alt efter hvilken type arbejde man laver. Der fi ndes overordnet fi re forskellige grunde til at musklerne bliver trætte.

1. energitømningLageret af muskelglykogen er tømt – du ”møder muren” eller ”går sukker-kold” så musklens energi skal komme fra fedtforbrænding, der er mindre effektiv. Denne type muskeltræthed kommer efter længerevarende aktivi-tet, 1-1½ time, og kan sammenlignes med at bilen løber tør for benzin.

Trætte musklerDu har anstrengt dig til det yderste, og nu føles dine muskler svage og kraftesløse. Hvor-for fungerer de ikke længere, selvom du stadig er mentalt klar?

Træthed forhindrer musklens dødNår musklerne bliver trætte, er det kroppens måde at for-tælle os at vi skal slappe af før vi kommer alvorligt til skade.

Laboratorieforsøg hvor man kan aktivere musklerne langt ud over det naturligt mulige, har vist at vedvarende belast-ning kan trætte en muskel så meget at den til sidst ikke længere kan restituere, og cellerne simpelthen dør.forsker-ne tror derfor at musklerne udviser træthed netop for at undgå langvarig og irreversibel skade.

Almindelige motionister skal dog ikke være nervøse for denne risiko.- Det er kun teoretisk at man kan slå sine muskler helt ihjel. I virkeligheden ville en række andre mekanismer i kroppen tvinge en til at stoppe aktiviteten forinden, siger lektor Niels Ørtenblad, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

32 012013

012013 33

2. Ophobning af biprodukter i musklen Når musklen indeholder store mængder af mælkesyre og andre biprodukter fra forbræn-dingen. Moderne forskning viser at det ikke er mælkesyren i sig selv der forårsager trætheden i musklen – muligvis er det i stedet andre bi-produkter. Denne træthedsårsag opstår oftest efter sprint eller anden intensiv træning.

3. ion-balancen er forstyrretNerverne og musklerne kræver en særlig ba-lance af kalium-ioner. Ved intens træning for-styrres ion-balancen, og man kan ikke aktivere musklen i samme grad.

4. Kalcium-regulering i musklenI den serie af kroppens indre signaler der akti-verer en muskel, er sidste led kalcium-ioner, der er signalet til sammentrækningen. Krop-pen bliver gradvist dårligere til at regulere

musklens kalcium, uanset om man træner kort og intenst eller træner langvarigt med lavere intensitet.

Fysisk træning betyder at du bliver bedre til at regulere alle ovenstående mekanismer, for-klarer lektor Niels Ørtenblad. Han gør des-uden opmærksom på at mælkesyre ikke er så svækkende for udfoldelsesevnen som man hidtil har troet.

- Forsøg har vist at musklen kan klare store mængder af mælkesyre uden at blive påvirket, hvis det bliver tilsat en frisk muskel uden an-dre biprodukter. Så det er ikke mælkesyren i sig selv der trætter musklen, forklarer biome-kanik- og fysiologi-lektoren.

Når man siger at musklen ”syrer til”, er det oftest på grund af ubalance i kalium-ionerne – punkt 3 ovenfor. Kalium påvirker nerverne i

musklen, og det kan være meget smertefuldt og give den kendte brændende fornemmelse i musklen.

- Og hvis man tilsætter mælkesyre til musk-len når kalium-ionerne er i ubalance, bliver den ikke yderligere svækket – tværtimod mild-nes svækkelsen, og musklen bliver igen i stand til at yde, forklarer Niels Ørtenblad.

Hvad er meningen?Hvorfor får vi sidestik, gåsehud eller hikke? Krop & fysik sætter fokus på umiddelbart underlige fænomener i kroppen

Serie

gear

sport i farver

Kropspynt med et formålKinesiotape er blevet populært. Tapen bruges bl.a. til at normalisere muskelspændinger, styrke svækkede muskler, øge blodcirkualtionen og dæmpe smerter. Læs mere om tapening i Krop+Fysik nr. 5, 2012. Tapen her er fra SportsPharma.dk. Pris fra 99 kr og op.

Den teknologiske udvikling har for længst ramt sportstøjet. I dag er det ikke længere usædvanligt at se løbere i lange kompressionsstrømper – nyeste trend er de cool neonfarvede, som blandt andet CEP Sport tilbyder. Ideen bag kompressionsstrømperne er at de øger blodgennemstrømningen og dermed giver løberen mere energi, større udholdenhed og øget ydeevne, oplyser forhandleren. Derudover har CEP-strømperne ekstra beskyttelse af akillesse-nen, en særlig kompressionszone for at øge stabi-liteten i svangen, og en særlig finish der regulerer fugt, ventilerer og giver varme. Set hos www.cepsport.dk. Vejl. pris 399 kr.

Trendy støttestrømper

34 01201334 012013

Krop sport tekst Svend B. Carstensen ,idrætsfysioterapeut, www.fysioterapi-aarhus.dk foto Istock/Ingimage, produktfoto Yourcare+

Hvis du er i tvivl

om hvorvidt du kan

tåle varme- eller

kulde-behandling,

bør du tale med din

praktiserende læge.              

Brug varme til afspænding og smertelindring, og til at stimulere vævshelingen efter skader (når den akutte fase er overstået).

Du kan bruge varme ved:• spændte muskler / myoser

(overbelastet muskulatur)• “stive” led og muskler (fx på grund af

tidligere skader, immobilisering/gips)• lokal opvarmning i forbindelse med

genoptræning og udspænding

Sådan gør duDer fi ndes fl ere slags varmekilder, og én form er ikke nødvendigvis bedre end en anden, blot der sker en opvarmning.

Varme eller kuldeKulde- og varmebehandling er enkelt og effektivt, og du kan selv behandle skader og smerter.

• større smidighed og fl eksibilitet i det opvarmede væv

VigtigtVarmen skal føles behagelig, den må ikke føles brændende, give smerter eller ubehag!

Brug absolut ikke varme ved• akutte skader og blødninger (slag, stød,

led-forstuvninger). Varmebehandlingen må tidligst starte to døgn efter skaden er sket.

• infektioner / betændelse• kar- og nervelidelser• svære lunge- og hjertelidelser• aktive gigt-reaktioner,

eksempelvis aktiv leddegigt• hævelser (ødemer)• manglende eller nedsat

varme-følsomhed i huden, nedsat sensibilitet (kan fx være et problem for ældre og gamle mennesker)

Hvad skal

jeg bruge?

• Varmepude / varmetæppe• Varmt vand i spand, balje eller lignende,

hvor vandet kan dække behandlingsområdet• Varmt bruse- eller karbad• Varmedunk til påfyldning af varmt vand• Varmepakninger til opvarmning i varmt

vand eller mikrobølgeovn• Infrarød stråling fra varmelampe

(OBS: Varmelamper kan give en meget kraftig varme når man er tæt på dem, og der er risiko for forbrændinger.)

Så længe behandler man med varmeVarighed fra et kvarter til en halv time ad gangen. Behandling efter behov - det kan godt være fl ere gange om dagen.

Sådan virker varmeDe fl este vil opleve en behagelig og afslappende effekt af varmebehandlinger, og der opnås en:• lokal temperaturstigning. Det er dog usikkert

hvor dybt temperaturstigningen går ned.• større blodgennemstrømning, dog mest

overfl adisk• påvirkning af nerver, refl ekser og smerte-

opfattelse (èsmertelindring, afslapning)

Var

me

34 012013

012013 35

Brug kulde til de pludseligt opståede (akutte) skader. Og til at lindre smerte.

Is er det rigtige valg når du får en skade, eksempelvis forvrider et led (fx ankelforstuvning) eller får et slag eller stød mod dine muskler (fx ”trælår”). Desuden kan kulden bruges til at dæmpe led- og muskelsmer-ter og nedsætte muskelspændinger.

Sådan gør duDer er mange måder at kulde-behandle på. Én metode er ikke nødven-digvis bedre end en anden, blot der sker en nedkøling.• Koldt vand. En spand eller balje hvori man placerer det skadede områ-

de og dækker det med vand. (Ikke ved åbne sår.)• Vådt håndklæde. Dyp et håndklæde i koldt vand, og placer det på eller

omkring området. (Ikke ved åbne sår.)• Is eller isterninger. Put isen i et klæde, fx et viskestykke, og placer det på

eller omkring området.• ”Noget fra fryseren” (frosne grønsager eller lign.). Put det i et klæde

som ovenfor beskrevet.• “Isposer”. Disse kan købes både som engangsposer og genbrugsposer.• ”Køle-gel”. De giver ikke nogen dybere nedkøling, og bruges til en over-

fladisk smertelindring. Vær opmærksom på at nogle typer kan give hud irritation, så kig på kvaliteten, og prøv på et lille hudområde først!

• “Kulde-spray”, som ofte ses brugt i fodboldkampe på tv, kan bruges som kortvarig smertedæmpning. Men den har ingen virkning i dybden, og der kan være risiko for hudskader.

Så længe behandles med kuldeVarigheden afhænger af skadens omfang: Jo større skade, jo længere tid. En model kan se sådan ud: Konstant nedkøling i en halv til en hel time som start. Herefter en halv time i hver af de første 6 timer. Herefter en halv time hver anden time i 1 til 2 døgn, afhængig af skadens størrelse. Herefter nedkøling ved smerte og/eller begyndende hævelse.

Sådan virker kuldeNår temperaturen sænkes i vævet, sker der bl.a. en sam-mentrækning af de små blodkar (kapillærerne), og man kan opnå:• nedsat blodgennemstrømning è mindre risiko for

udstrømning i vævet• nedsat iltforbrug lokalt i vævet è nedsat tendens til

vævsirritation• påvirkning af nerver, reflekser, smerteopfattelse è

smertelindring og evt. afslapning

Nedkølingen kan også fungere som en “indirekte var-mebehandling”. Når man fjerner isen/kulden, strøm-mer der nemlig en øget mængde blod til området, som så opvarmes.K

uld

e

ViGTiGTPut ikke is eller anden kraftig kulde direkte på huden, på grund af risiko for forfrysninger! Brug et tyndt klæde, fx viskestykke, mellem isen og huden. Ved åbne sår dækkes først med en steril bandage eller plaster.

Brug ikke isen til at dæmpe smerten med det formål at kunne fortsætte din idræt eller dit arbejde – stop aktiviteten, så du ikke gør skaden større!

Ved alle større vævskader bør kulden kombineres med tryk (kom-pression), fx et kraftigt elastikbind, og påføres hurtigst muligt! Dette er en del af RICE-behandlingen (Ro, Is, Compression, Elevation – læs mere om førstehjælp til akutte skader på www.krop-fysik.dk).

Brug absolut ikke kulde ved• karlidelser med nedsat blodgennemstrøm-

ning, fx “døde fingre” (“hvide fingre”)• nerve- eller karbetændelse• svære lunge- eller hjertelidelser• manglende eller nedsat kulde-følsomhed

i huden, nedsat sensibilitet (kan fx være et problem hos ældre og gamle mennesker)

Vil du have en smertefri hverdag?

www.chokbølgeklinik.dk

chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1 12/11/12 12.08

36 012013

Krop job tekst Carsten g. Johansen, journalist foto Carsten g. Johansen og Eurofins +

aat skrue låg af og på.At dryppe væske fra en pipette.At vippe en 10 cm stor beholder frem

og tilbage.Det lyder ikke som et fysisk hårdt job at arbej-de på et miljølaboratorium.

Men når man gør de samme bevægelser 600 gange hver dag, og man bliver ved at gøre det år efter år, kan det mærkes.

- Det er mange små, gentagne bevægelser vi laver. Så det gør virkelig en stor forskel at vi har fået forskellige tekniske afl astninger. Og at vi har lært om hvordan vi skal stå eller sidde når vi arbejder, siger laborant Heidi Pedersen, der til daglig arbejder i Eurofi ns’ metalafdeling.

Man trives bedre når man ikke har ondtEurofi ns Miljø’s medarbejdere er gode til at stille deres hæve-sænkeborde – for ellers kommer deres kolleger efter dem.

Gør det rigtigt – hver gangTilbagemeldingerne fra hende og hendes kolleger førte til mange ændringer i deres daglige rutiner, som de har lært at sætte stor pris på. På baggrund af trivselsmøder i de enkelte afdelinger samt møder i ar-bejdsmiljøgruppen er mange tiltag blevet besluttet for at afl aste medarbejderne, så deres trivsel kunne hæves. Heidi mærker det fx hurtigt i den tommelfi nger hun brækkede som håndboldspiller for en årrække siden.

- Når jeg ikke gør tingene på den rigtige måde, mærker jeg det rigtig hurtigt, smiler hun.

Fysioterapeut Dorthea Petersen har været rundt i hele Eurofi ns’ organisation for at vurdere medarbejdernes arbejdsstillinger.

Mini-ergonomerfysioterapeut Dorthea petersen kan ikke være på Eurofi ns Miljø hele tiden. Så hun har hjulpet med at uddanne personalet til at holde øje med hinan-den.

otte Eurofi ns-medarbejdere er uddannet til ”mini-ergonomer”, så de i hverdagen kan give kolleger-ne gode råd. Kurserne løb over 5 x 6 timer, og der var deltagere fra både Eurofi ns Miljø i Vejen og Euro-fi ns-selskaber i Holstebro og galten.

Mini-ergonomer har særlig opmærksomhed på nyansatte, som de hjælper med at skabe gode va-ner. Desuden deltager de på alle sikkerhedsrun-deringer på arbejdspladsen.

- Det er meget vigtigt med den afl astning vi har fået til rådighed. Det er klart at arbejds-glæden stiger, og man trives bedre når man ikke skal gå rundt og have ondt! siger Heidi.

Hvad kan jeg selv gøre?Som led i det fortsatte trivselsarbejde blev der i 2010 indledt et samarbejde med fysiotera-peut Dorthea Petersen, som er blevet et kendt ansigt i hele virksomheden. Hun koblede sig på forskellige medarbejdere for at vurdere de-res arbejdssituationer og komme med sine anbefalinger.

- Jeg har efterhånden været i alle afdelinger. Jeg har endda været med ude i bilerne hos de 45 prøvetagere som kører rundt og indsamler miljøprøver, fortæller Dorthea Petersen.

Fysioterapeutens fokus var ”Hvad kan jeg selv gøre?” Og der viste sig ikke overraskende at være en hel del.

Eurofi ns har uddannet sine egne ”mini-ergonomer”, som er placeret på alle virksomhedens tre afdelinger.

- Grundlæggende har de tiltag jeg har indført, ikke kostet meget andet end min løn. Jeg har kigget på hvordan ar-bejdet blev udført. Der opstår hurtigt fastgroede vaner, så jeg har spurgt om man gør arbejdet sådan som det SKAL gøres, eller fordi ”Sådan har vi altid gjort”. Ofte er det let at ændre på dårli-ge arbejdsstillinger bare ved at fl ytte lidt rundt på tingene, forklarer Dorthea Petersen.

Hun har indstillet ”utroligt mange” kontorstole og computerskærme, og der blev hængt fotos op af de rigtige og forkerte stillinger til mange af de dag-lige opgaver.

Mikropauser, motion og fællesskabPå grund af arbejdets karakter, hvor laboranter og kemikere hele tiden skal holde øje med analyserne, kunne der ikke holdes fælles pauser hos Eurofi ns Miljø. Derfor har Dorthea Petersen lagt stor vægt på at introducere begrebet ”mikropauser” – små pauser på måske 10 sekunder, hvor man læner sig tilba-ge og løsner led og muskler før arbej-det går videre.

- Jeg har haft meget gavn af mikro-pauserne. Det bruger jeg hver dag, for-tæller kontorassistent Jane Sørensen, som desuden er en af stedets ”mini-er-gonomer”. Det betyder at hun via et kursus har fået blik for at det er vigtigt hvordan både hun og kollegerne udfø-rer deres arbejde. Men Jane Sørensen vil også gerne fremhæve de fælles mo-tionstiltag på arbejdspladsen.

- Man får det bare bedre af det! Og samtidig har de fælles motionsdage betydet en masse for fællesskabet. Vi kender hinanden bedre, og det er jo også godt for trivslen. Rigtig mange kommer pendlende hertil, så tidligere kunne man godt have svært ved at sæt-te navn på et ansigt. Men det har helt klart ændret sig, siger Jane Sørensen.

Eurofi ns har bl. a. også i fl ere år del-taget i Dansk Firmaidrætsforbunds projekt Arbejdspladsen Motionerer.

I løbet af få år kunne Eurofi ns måle en markant forbedring af sine medarbejderes trivsel, da der blev sat fokus på deres sundhed.

012013 37

u

38 012013

Det blev også konstateret at virksomheden havde en langt højere personaleomsætning end ønsket. Samtidig lå produktiviteten også et stykke under det acceptable niveau.

Tabte 126 kilo- Ledelsen gik til opgaven med en holdning om at medarbejderne ønsker at passe deres arbejde. Og medarbejderne gik ind i samarbejdet ud fra en holdning om at ledelsen ønsker trivsel for dem, forklarer HR chef Anita Lindhart.

De tiltag som først blev lanceret, omfattede en massageordning og oplysning om medar-bejdernes sundhedsforsikring (som de indtil da næsten ikke benyttede). Samt et besøg af en sygeplejerske der lavede sundhedstjek af med-arbejderne. Og derfra blev der arbejdet videre med mange forskellige tiltag, bl.a. foredrag om sund kost, fælles motionsdage og slankehold. Sidstnævnte resulterede i at 33 medarbejdere på tre måneder tabte sig 126 kg!

Det hele var frivillige tilbud til medarbejder-ne – som de viste sig at gribe med kyshånd. Og når medarbejderne havde nye forslag til hvilke andre sundhedstiltag der kunne sættes fokus på, gjorde ledelsen en stor indsats for at gribe bolden og etablere nye tilbud.

- Det er ikke nok bare at lave et massagetilbud og så læne sig tilbage. Man må hele tiden arbejde videre med tingene, så de bliver en del af virk-somhedens kultur, forklarer Anita Lindhart.

Opfølgning er vigtigSom redskab til at fastholde indsatsen for triv-sel og sundhed benytter Eurofi ns bl. a. en årlig trivselsundersøgelse, som der er stor fokus på at følge op på med igangsættelse af konkrete

Markant udvikling af trivsel

tallet for personaleomsætning lå på 23,2 % i 2006 – i 2011 hed det sam-me tal 9,3, og i 2012 ser det ud til at blive under 5 %. Leveringsperforman-ce (som giver et billede af medarbej-dernes effektivitet) blev i 2006 målt til 70 %, men ligger i de seneste tre år omkring 95 %. Sygefraværet er faldet fra 3,4 % i 2006 og 2007 til 2,7 i 2012.  og trivslen har ligget på et utrolig fl ot niveau de sidste fi re år.

tiltag. I 2012 udmøntede det sig bl.a. i et for-løb for aften/nat-holdet med kostvejledning fra en diætist, fordi medarbejderne havde kon-stateret problemer med træthed og vægtfor-øgelse.

- Alle tilbud er frivillige, så det var naturlig-vis dejligt at samtlige medarbejdere på aften/nat ønskede at deltage. Og at det åbenbart har været en stor øjenåbner for mange af dem, si-ger HR chef Anita Lindhart.

Også for ledelsen har sundheds-initiativerne været en øjenåbner. Det har givet mange posi-tive resultater, fællesskab og høj trivsel, som kun er i virksomhedens interesse.

Eurofi ns’ ansatte omfatter en del pendlere, og mange af dem tager sig tid til at motionere med kollegerne efter arbejdstid.

i dag er Eurofi ns Miljø A/S en god arbejds-plads. Det kan ses på både medarbejder-tilfredsheden og på de forskellige nøgletal

som en virksomhed benytter til at måle sin effektivitet og kvalitet.

Men når medarbejdere og ledelse i dag kig-ger tilbage i tiden, må de konstatere at i 2005 var miljølaboratoriet i Vejen faktisk ikke så rart et sted at være. I hvert fald ikke som i dag.

- Vi så en tendens til øget sygefravær, så derfor tog ledelsen en strategisk beslutning om en ræk-ke sundhedsfremmende tiltag blandt medarbej-derne. Det viste sig at sygefraværet ikke var så højt som antaget, men der var store problemer med trivslen, forklarer HR chef Anita Lindhart.

Sundhed handler om at lytteHos Eurofi ns Miljø A/S i Vejen er der i de seneste syv år blevet arbejdet målrettet med sundheden. Medarbejderne har det bedre – og er glade for at der bliver lyttet til deres ønsker og behov.

HR Chef Anita Lindhart (i midten) har stået i spidsen for Eurofi ns’ sundheds- og trivselsarbejde, som bl. a. er kommet Jane Sørensen og Heidi Pe-dersen til gavn.

012013 39

job

bet

investering i arbejdsmiljø er en god forretningDet kan betale sig at investere i arbejdsmiljøet. To store europæiske undersøgelser viser at det giver mere end dobbelt op hver gang der investeres én krone i arbejdsmiljø. En analyse af både store, små og mellemstore virksomheder i 16 EU-lande (år 2010 og 2011) viser fx at virksomhederne anslår at de får 2,2 euro tilbage hver gang de bruger én på at forbedre arbejdsmiljøet.

En ny stor undersøgelse, fi nansieret af EU-kommis-sionen, viser samtidig at arbejdsmiljø er en usædvanlig god investering for arbejdsgiverne, men at det faktisk er langt dyrere for de ansatte og for samfundet end for arbejdsgiveren når ansatte kommer til skade eller blive syge som følge af arbejdet.

Kilde: arbejdsmiljoviden.dk

Hjælp til forfl ytning på mobilenNu kan du få hjælp til forfl ytning via din smartphone. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har ud-viklet videoer med vejledning i forfl ytningsteknik, som man kan hente ned på mobilen. Vejledningerne er målrettet personale i plejesektoren, men alle kan hente QR-koder til fi lmene på www.forfl yt.dk.

Nu er der endnu en grund til at skrue ned for tempo-et eller kravene hvis du er konstant stresset: Personer som er depressive eller har kronisk stress, ældes nem-lig hurtigere end andre, antyder et nyt norsk studie. Forskerne kiggede her på kroppens såkaldte teleomer. Teleomer er enderne af vores kromosomer og beteg-nes som vores biologiske ur, fordi forskerne mener at længden på teleomerne hænger sammen med ald-ringsprocessen. I studiet så man at de som led af stress eller depressioner, havde kortere teleomer end hos en rask kontrolgruppe, og det indikerer at de æl-des hurtigere.

91 patienter med mangeårig klinisk depression og 425 personer på cirka 60 år med kronisk stress del-tog i studiet.

Kilde: Forskning.no

Stressfri hverdagPå hjemmesiden stressfrihverdag.dk kan du hente vi-den om stress og fi nde inspiration til konkrete tiltag, bl.a. ti værktøjer til den forebyggende stressindsats. Indholdet retter sig mod ansatte på skoler og under-visningsinstitutioner. www.stressfrihverdag.dk

Sygefraværet har aldrig været så lavt

Det private sygefravær fortsætter med at rasle ned. Sidste år var den gennemsnitlige pri-vatansatte syg i 7,4 arbejdsdage, og det er det laveste antal sygedage nogensinde målt.

Også sygefraværet blandt kommunalt ansatte er faldet de seneste år, men det er stadig markant højere end hos de private.

Arbejdsmarkedsforskere mener det faldende sygefravær dels kan skyldes krisen, som gør folk nervøse for at miste deres job, men også at virksomheder og kommu-ner – blandt andet inciteret af lovgivning - gør en større indsats for at nedbringe sy-gefraværet, blandt andet gennem muligheden for gradvist at komme tilbage til arbej-det efter sygemelding.

Kilde: Nyhedsbrevet Agenda, Dansk Arbejdsgiverforening

Indfl ydelse er godt for søvn og helbredIndfl ydelse på egen arbejdstid giver skiftearbejdere bedre søvn, mindre behov for at slappe af efter arbejdstid og færre fysiske og mentale sympto-mer. Det viser resultater af et studie på 28 arbejdspladser med skiftearbejde, offentliggjort i Scandinavian Journal of Work, Environment and Health.

Resultaterne bekræfter tidligere forskning der har vist at medarbejder-nes indfl ydelse på egen arbejdstid er en vej til bl.a. en bedre balance mel-lem arbejde og privatliv, færre hel-bredsklager og mindre sygefravær.

Kilde: arbejdsmiljoforskning.dk

Stress gør dig ældre

40 012013

Seneskedehindebetændelse. Ordet er meget langt, men desværre velkendt i det danske sprog. For lidelsen, som på

latin hedder tenosynovitis og også kaldes sene-skedebetændelse, er særdeles hyppig. I sine lette former kræver den ikke anden behand-ling end ro og hvile i få dage, men tilstanden kan også være alvorlig og langvarig.

For at forstå lidelsen må kan kende lidt til anatomien: Alle vores lange sener er omgivet af et hylster af bindevæv, seneskeden. Mellem dette og senen findes senehinden (synovialis), der producerer en lille mængde olielignende væske, synovia, som sørger for at senen kan opretholde sin glidefunktion. Bliver en sene overbelastet, vil det medføre en inflammation (betændelse uden bakterier) af senehinden, som fører til en øget produktion af synovia. Dette vil vise sig i form af hævelse, rødme og øget varme omkring senen.

Seneskedehinde-betændelse

(tenosynovitis)

Lidelsen med det lange navn, seneskedehindebetændelse, kan være smertefuld og gøre arbejde og sport næsten umulig. Hvorfor overbelastes seneskederne, og hvad kan vi gøre ved det?

Hvor opstår problemet?Tenosynovitis opstår typisk i senerne på og omkring håndled, hænder, ankler og fødder. Her holdes senerne nemlig på plads af sene-bånd (retinakler), som giver et begrænset rum eller kanal for senerne. Senebelastningen vil endvidere være øget der hvor senerne kan tryk-kes mod en knogle, fx hvor en sene passerer fra siden af foden og ned under denne. Også sener omkring skulder og albue kan blive angrebne.

ÅrsagerGentagne og/eller langvarige monotone be-vægelser, specielt med uvante aktiviteter, er langt den hyppigste årsag til tenosynovitis. Det kan være brug af forskelligt håndværktøj, maskiner med vibrationer, sakse eller compu-ter. Også mange sportsgrene kan medføre overbelastning, fx løb, badminton og tennis. Lidelsen er desuden hyppig blandt musikere, fx strygere og dirigenter.

Vrid og gentagne løft: Tenosynovitis opstår hyppigst omkring tommelfingerens strækkese-ner. Her vil der være smerter over håndleddet lige oven for tommelfingeren. Tilstanden kal-des mb. De Quervain – eller ”vaskekonehånd”, idet vrid af tøj belaster senerne. Lidelsen er også kendt blandt småbørnsmødre, hvor den formentlig skyldes de mange løft af barnet, ligesom løft af vægte eller tunge genstande på arbejdet eller i træningssalen øger risikoen.

Trykbelastninger, fx brug af albuestokke, eller tunge greb om en hammer eller andet værktøj kan medføre tenosynovitis med hæ-velse på forsiden af håndleddet. Her kan hæ-velsen medføre tryk på den store nerve, nervus medianus. Dette benævnes carapaltunnel syn-drom, hvor der vil være føleforstyrrelser på for-siden af tre fingre og halvdelen af ringfingeren.

Bristning af en sene vil altid medføre ten-osynovitis. Senevæv er nemlig langsomt

helende, og i helingsprocessen fortykkes senen.

Belastende træning med håndvægte og vægtstænger eller springaktiviteter kan med-føre en afgrænset fortykkelse af senen, og der kan opstå en langvarig kronisk betændelsestil-stand. Sådanne forandringer kan give anled-ning til ”klik-sene”, hvor man føler at senen sætter sig fast, låser. Dette ses hyppigst ifm. tommelfingerens bøjesener (bl.a. ofte hos børn, uden at vi kan forklare hvorfor), men kan også forekomme i andre bøjesener i håndfladen (springfinger eller ”trigger finger”) og - mere sjældent - omkring bøjesenerne i ankel og fod.

Hvis en sene glider tæt over et led med in-flammation, eller der har været knoglebrud med en blødning og efterfølgende hævelse af led og/eller knogle, vil hævelsen kunne gribe over på seneskeden.

Yderligere kan tenosynovitis skyldes visse sygdomme, fx rheumatisk leddegigt, sclerose og diabetes samt infektion med bakterier, fx gonorré eller i forbindelse med et forurenet sår, f. eks. efter et stik på en nål eller en torn.

Symptomer• Smerter når senerne bevæges, trykkes eller

strækkes. Smerterne kan stråle ud i senens længderetning og/eller op i musklen.

• Hævelse, eventuelt med øget varme over og omkring senerne.

• Drejer det sig om ”klik-sener”, vil der udlø-ses et lille spring når fingeren eller tåen strækkes, ofte ledsaget af en smerte.

• I langvarige tilfælde kan der føles en knitren når senen bevæges, særligt hvis der trykkes på senen samtidig med at den bevæges.

Seneskedehinde-

betændelse

Snæver seneskede

De Quervains sygdom

Krop job tekst Eilif Larsen, dr. med., speciallæge i ortopædisk kirurgi foto Colourbox+

Kilde: Aleris.dk

012013 41012013 41

BehandlingBehandlingen afhænger af skadens omfang og lokalisering.

• Et kig på den udløsende årsag. Måske må man for en tid reducere eller helt ophøre med det pågældende arbejde eller sport. Måske kan man erstatte redskaber, tastatur, mus osv. med noget andet. En ergo- eller fysioterapeut kan vejlede i ergonomi.

• Ved akutte smerter kan man behandle med ispakninger. (Læg et klæde over området og herpå ispose eller lign. 3-4 gange 20 mi-nutter om dagen i de første 1-2 dage.)

• Lettere tilfælde behandles med ro i nogle dage, evt. suppleret med et elastisk bind for at holde stedet i ro.

• Har dette ikke effekt, eller er hævelsen større, mere langvarig og funktionshæm-mende, kan man supplere med anti-infl am-matorisk medicin (”gigtmedicin”, NSAID) i 8-14 dage og samtidig benytte en stiv støt-tende bandage. Er sidstnævnte nødvendig, bør det konsulteres med læge. Såvel til håndled og hånd som ankel og fod fi ndes der fl ere anvendelige bandager, såkaldte orthoser.

• Hjælper ovenstående ikke, kan lægen give en injektion i seneskeden med steroid, ef-terfulgt af ro i cirka en uge.

• Vend gradvist tilbage til tidligere funktion. Selvom smerten forsvinder, er senen stadig svækket og bør ikke stresses for meget.

• Mere sjældent kan det blive nødvendigt med en operation hvor seneskeden spaltes. Dette er hyppigst tilfældet ved problemer ifm. tommelfi ngerens bøjesener samt ved carpaltunnel syndrom.

• Er årsagen en infektionssygdom, behandles denne, og samtidig afl astes med bandage.

• Skyldes lidelsen et infi ceret sår, er det en meget alvorlig tilstand og en specialistop-gave, hvor antibiotika, kirurgi og bandage hyppigt er nødvendigt.

• Brug af korrigerende indlæg og støddæm-pende sko kan komme på tale.

• Det er sandsynligt, men ikke dokumenteret, at blød udspænding af sener og muskler ef-ter aktivitet kan have en lindrende effekt. Øvelserne udføres i 10-15 sekunder, 2-4 gange. 

Ved brug af bandager er det altid nødvendigt at fjerne bandagen og bevæge senen fl ere gange om dagen for at undgå sammenvoksninger mel-lem sene og seneskeden. Dette efter aftale med lægen.

oBs

u

Se øvelser på næste side

42 012013

Øvelse 2Støt dig med strakt arm og opadbøjet håndled på et bord. Drej hånden, som skal ligge fl adt på bordet, hen mod lillefi ngeren, indtil alle fi ngre vender ind mod kroppen. Pres håndfl aden hårdt ned mod bordpladen og øg udstræknin-gen forsigtigt – til du mærker at det spænder på indersiden af un-derarmen. Hvis det gør ondt i håndleddet, så tryk lidt blidere. Hold spæn-dingen i 15 sekunder. Gentag regelmæssigt.

ØVELSERArbejdsmiljørådgiver og fysioterapeut Gerd Gulbrant fra COWI A/S anbefaler følgende øvelser mod seneske-dehindebetændelse. De er nemme og hurtige at lave i en af de små mikropauser i løbet af arbejdsdagen.

Øvelse 1Støt dig med strakt arm og opadbøjet hånd-led på et bord. Drej hånden hen mod lille-fi ngeren indtil alle fi ng-re vender ind mod kroppen. Løft håndro-den fra bordet mens fi ngrene bliver liggende på bordet. Bøj albuen til der opbyg-ges en smule spænding. Hold denne spænding i 15 sekunder. Gentag regel-mæssigt.

Kilde: www.bauerfeinddanmark.dk

Lad din mening blive hørt!tilmeld dig vores læserpanelUanset om du er abonnent på Krop+fysik eller bare en ivrig

læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt.

Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin,

som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive

klogere af. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræ-

ver din mening!

Hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret inden

du tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk,

inden du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt.

Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld for-

trolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre

– til glæde for både dig og alle de andre læsere!

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.

Sådan undgår du tenosynovitis (igen)• Sørg for gradvist at vænne krop-

pen til nye uvante aktiviteter og belastninger.

• Hold dig varm og undgå træk. Sener og muskler arbejder bedst når de er varme.

• Anvend værktøj og computer kor-rekt. og brug kroppen hensigts-mæssigt – for eksempel er en korrekt afvikling af fødderne vig-tigt ved løb, ligesom det er vigtigt at hænderne kan hvile mest mu-ligt når man bruger computer. Dette kræver instruktion – få gerne hjælp af en fysioterapeut.

• Hold løbende små mikropauser når du arbejder med værktøj, computer osv.

• Vær opmærksom på symptomer-ne, så tilstanden ikke bliver kronisk.

LymphaTouch® LymphaTouch® - et nyt lymfedrænage hjælpemiddel til ® - et nyt lymfedrænage hjælpemiddel til behandling af lymfødem, arvæv og sportsskader såsom: LymphaTouch et nyt lymfedrænage hjælpemiddel til behandling af lymfødem, arvæv og sportsskader såsom:Hæmatomer, ødemer, knæ- hofte- og rygproblematikker, behandling af lymfødem, arvæv og sportsskader såsom:Hæmatomer, ødemer, knæ- hofte- og rygproblematikker,

samt fibersprængning og ved betændelsestilstande Hæmatomer, ødemer, knæ hofte og rygproblematikker,

samt fibersprængning og ved betændelsestilstande

Fysioterapeut Jens Nielsen, OB Skinnebensbetændelse behandlet med LymphaTouch ®

Kvindelig fodboldspiller, der gennem de sidste 3 år havde døjet med skinnebensbetændelse, behandledes med 3 LymphaTouch® behandlinger. Begge lægge var inden start af behandlingen meget spændte og palpations ømme. Efter behandling med LymphaTouch® opnåedes umiddelbart en lindring i begge lægge og hun kunne i de efterfølgende dage træne og spille kamp, uden brug af smertestillende lægemidler (NSAID). Behandlingen suppleredes med massage på begge lægge. Hun spillede sæsonen færdig uden nævneværdigt brug af smertestillende lægemidler. For yderligere at afhjælpe problemet lavede jeg indlæg til hendes støvler.

Læs andre udtalelser og behandlingseksempler på www.lymphatouch.dk

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Hjælp ved knæproblemerDe fl este knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Hjælp ved knæproblemerDe fl este knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Hjælp ved knæproblemerDe fl este knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 VejleT. 7584 0533 / F. 7572 2053

www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Kneehab®

Hjælp ved knæproblemerDe fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer

mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

Hurtigt på benene efter knæoperation

Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab®, at du hur-tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger Kneehab®.

Kneehab® virker effektivt og behageligt

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevæge-nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist

koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Let at betjene – også derhjemme

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du

fx læser en god bog.

Anbefales af lægerLæger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumente-rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: + før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Højre ben: Kneehab®stimulation

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation

Kneehab® programmerFlersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.

Program 1A + B + D / C

Program 21. sekvens: A / B + C2. sekvens: A / D

A A

D D

C CB B

Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk

15382

Med

iegr

uppe

n

Effektiv behandling ved knæproblemerBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

44 012013

Vil du gerne sove bedre om natten, styrke dig helbred og komme i bedre humør? Så er løsningen måske nem-

mere end du tror. Hvis du sørger for at få en vis portion dagslys hver dag, opnår du nemlig en række positive gevinster.

Dagslyset har blandt andet stor indflydelse på vores døgnrytme og dermed vores søvnkva-litet. Celler i øjet registrerer lys og farver, og via komplicerede forbindelser hæmmer lyset dannelsen af melatonin, der populært kaldes et søvnhormon. Man kan sige at lyset holder os vågne på det rigtige tidspunkt af døgnet og får os til at sove bedre om natten. Og det er godt for helbredet - søvn styrker blandt andet vores immunforsvar og vores effektivitet.

Se lyset! Sæt dig i dagslyset og sørg for at komme udenfor hver dag. Så gør du ikke blot noget godt for din nattesøvn, dit immunforsvar og dit humør, du bliver også mere effektiv!

Krop job tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox+

og bliv sundere

Dagsyset varierer i intensitet og farve hen over døgnet, og særligt lyset om morgenen er vigtigt.

dagslys giver glade og produktive medarbejdereLysets intensitet er også afgørende for humøret, ved vi fra forskning. Da Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital fx undersøgte sammenhængen mellem dagslys og depression blandt 3000 ansatte i Aarhus Kommune, viste det sig at folk der er ude i dagslys mindst to ti-mer hver dag, har 40 pct. lavere risiko for at bli-ve triste og deprimerede end andre.

Men selvom vi får mest ud af dagslyset ved at være ude, så giver det også mening at lukke mere

u

Arbejder du et sted hvor det ikke er muligt at slippe dagslys ind, så skal din arbejdsplads måske overveje at sætte et kunstigt vindue eller ovenlys op.Det danske lysstyringsfirma Servodan har udviklet et vindue med kunstigt dagslys. Lyset fra vinduet, der ligner et rigtigt vindue eller ovenlys, ligner og opfører sig som dagslys. Kilden er LED-lys, der bruger minimal energi, og pæ-rerne sættes sammen og styres så lyset varierer i styrke og farvetemperatur og følger dagens normale rytme. Lyset erstatter anden kunstig belysning og giver mindst 400 lux.

Vinduet er især tiltænkt arbejdsrum hvor det ikke er muligt at få dagslys på anden vis, og der er lige nu testinstallationer på blandt andet flere sygehuse i rum der ikke ellers får dagslys. Servodan følger brugernes erfaringer, for ek-sempel fra et operatørrum i kræftafdelingen på Aarhus Sygehus.

- Medarbejderne flokkes om det rum, men det er jo en subjektiv vurdering. Vi har desværre ingen kliniske beviser for lysets virkning på mennesker endnu, siger teknisk ansvarlig i Servodan, tommy Nielsen, til Indeportalen.dk.Vinduet fås neutralt, eller med udsigt efter eget valg!  

Et kunstigt vindue

Se ud af det vindue du ikke har! Den danske virksomhed Servodan har udviklet et kunstigt vindue der gengiver alle dagslysets farver – og man kan selv vælge udsigten!

Vidste du at:forskerne anbefaler at vi er ude mindst to timer hver dag - vi skal nemlig helst udsættes for mindst 2.500 lux to timer i døgnet. Det svarer til lyset en grå vinterdag. Lyset uden-for varierer 2.500-100.000 lux. Et ty-pisk kontormiljø giver mellem 100 og 500 lux.

012013 45

omkring 100.000 danskere ser ikke dagslyset mens de er på arbejde, anslår undersøgelser. 

 

46 012013

Sådan får du lys nok

* Gå udenfor hver formiddagVi kan på ingen måde få lys nok indenfor til at regulere døgnrytmen og humøret. Særligt om vinteren er det derfor vigtigt at gå en tur udenfor - jo tidligere på dagen, jo bedre. til-bring fx fast formiddagspausen udendørs, og gå udenfor når lejligheden ellers byder sig.  * arbejd tæt på dagslysetDet er vigtigt for at du kan være effektiv og føle dig godt tilpas, at du har et godt dags-lysindfald på arbejdspladsen. placer om muligt din arbejdsstation tæt på et vindue, men sørg for god solafskærmning, både ift. refl ekser og varme. Anvend helst en solaf-skærmning der sætter ind inden lokalet bli-ver overophedet. Kilde: Indeklimaportalen.dk

lys ind i vores boliger og på arbejdspladser-ne. Flere undersøgelser peger blandt andet på at vi – både voksne og skolebørn - arbej-der mere effektivt i rum der er godt belyst af dagslys.

Slip lys ind – men pas på refl ekserneDet er i princippet intet problem at kon-struere bygninger så der kommer meget dagslys ind. Men desværre kan vi ikke uden videre bare lukke så meget lys ind som muligt. Store vinduer mod syd og vest i moderne byggerier har de seneste år været årsag til alt for varme arbejdsrum. Det er ubehageligt, det dæmper produkti-viteten, og det koster energi til køling. Et

andet problem er at stærkt lys blænder og giver ubehagelige refl ekser i computer-skærme.

Allerhelst skal dagslyset tænkes ind i arkitekturen fra begyndelsen. Mindre dybe rum og højere til loftet, samt mindre vinduer mod syd og større mod nord, er blandt løsningsforslagene.

Er byggeriet først færdigt, må man fi nde lappeløsninger til af afhjælpe generne. Det kan man få hjælp til på blandt andet Indeklimaportalen.dk, hvor man også kan fi nde konkrete anbefalinger til lys i nyt byggeri.

elever i klasser med mest dagslys, læser 26 procent hurtigere end børn i klasser med mindst lys, viste en stor amerikansk undersøgelse i 2002.

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

Få sollys hver dag

Multiflex LED lampen med fleksible hoved og med tre forskellige farveindstillinger.Dagslys, almindelig varm lys og mikset eller kraftigt lys. Kan anvendes på skrivebordet, i dagligstuen, som sengelampe eller som makeup lampe.

Tilbudspris: kr 1.950,-

Med Multiflex LED lampen

Ring eller skriv for demovideo og info:BioVita A/S - 7626 0766 - info@biovita.dk

Vi har også daglys

LED-pærer, spots samt

lysrør til industri.

012013 47

SØVNBRILLER

Læs mere på www.melamedic.com

Søvnbrillerne er CE-mærket og registreret som medicinsk udstyr hos Lægemiddelstyrelsen.

+ Fald lettere i søvn

+ Bedre søvnkvalitet

+ Vågn frisk om morgenen

+ Hjælp til natarbejde

+ Reducér jetlag

+ Mod vinterdepression

+ Styrk immunforsvaret

+ Sænk ældningsproces

Få et bedre helbred og livskvalitet !- optimér din naturlige produktion af melatonin i hjernen

48 012013

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, ortopæd-kirurgisk forskningsenhed, Amager Hospital.

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer.

flemming Enoch, MScr, Dip Mt, specialist i muskulo-skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen.

Træ

ning

seks

pert

en

idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

Træ

ning

scoa

chen

Spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

Livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Der bliver snakket rigtig meget om sundhed. Daginsti-tutioner, skoler og arbejdspladser sætter sundhed på dagsordenen når pædagogerne diskuterer sunde mad-pakker med børnene, skolerne har projektuge om sundhed, og medarbejderne opfordres til at være med i fi rma-stafetten.

Som fysioterapeut er jeg også selv med til trække i den retning, og det er alt sammen meget godt! Det er efterhånden grundigt dokumenteret og alment kendt at fysisk aktivitet og sund kost er betydelige faktorer når det handler om at undgå bestemte sygdomme og leve så godt og længe som muligt.

Men samtidig har hele dette fokus på sundhed også andre vinkler. Sundhed knyttes sammen med det gode liv. Det succesfulde og indholdsrige liv, med overskud til at være den gode medarbejder, forælder eller part-

ner. Og frem for alt så er det vores eget ansvar at være sunde. Med andre ord: Hvis jeg ikke lever

op til sundhedsidealerne, så har jeg kun mig selv at bebrejde! Det er min egen skyld at jeg er overvægtig, og måske kan det endda også opleves som min egen skyld at jeg er blevet syg. Jeg vidste jo godt at der var ting

i min livsstil som jeg burde ændre på.Det kan føles fl ovt og være forbundet med

skyldfølelse at signalere usund livsstil, og vi er hurtige til at afkode kroppens ydre signaler. En

lidt slap holdning, løs hud eller overvægt. Det fortæller alt sammen at jeg ikke er i stand til at

tage ansvaret på mig.Jeg møder en del mennesker som er villige til at

sætte deres helbred på spil for at se sunde ud! Sola-

rier, tvivlsomme kure, udokumenterede kosttilskud og operationer. Debatten om sundhed kan være med til at dele mennesker op i hvem der er de ”rigtige” og hvem der er de ”forkerte”, og det er med til at præge vores alle sammens oplevelse af os selv og vores krop.

Fysisk aktivitet bliver vurderet på sin nyttevirkning. Hvor meget og hvordan skal jeg træne for at blive strammet op og for at forbrænde kalorier.

Der er ingenting galt i at blive strammet op eller at tabe sig, hvis det er nødvendigt. Men jeg tror det er på tide vi genfi nder lysten og legen i den fysiske aktivitet. Kan du huske hvordan det er at komme ind i en gym-nastiksal og bare løbe rundt fordi det er sjovt, og der er plads? Vi har alle mærket det behov for bevægelse, men mange af os er også holdt op med at mærke det. Måske skal vi indimellem lægge sundheds-tænkningen lidt til side, og trække sansningen og oplevelserne ind på banen. Den del er nemlig ikke forbeholdt menne-sker i god form.

Er lysten, legen og sansningen druknet i sundhed?

se fl ere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

læs blandt andet:

• skal jeg holde løbepause?

• Hvordan hjælper jeg min

overvægtige mor?

• skinnebensbetændelse

• ondt i hælen

tekst Helle rønn Smidt, fysioterapeut og kandidat i pædagogisk psykologi

Kroppen bør dyrkes – men allerhelst drevet af glæde og velvære frem for stereotype sundheds- og skønhedsidealer.

012013 49

Jeg prøver at komme i gang med at løbe regelmæssigt (jeg løber ca. 5 km pr. tur) og vil derfor gerne løbe om morgenen, men jeg får næsten altid kvalme og ubehag. Hvordan gør man det bedst når man løber om morgenen: Skal man spise noget inden (og i så fald hvad og hvor meget), eller er det bedst med slet ingenting? Og hvad med drikke?

Og er det rigtigt at man ikke får så meget ud af sin træning om morgenen - det har jeg hørt nogen sige.

Hilsen Marianne

Hej MarianneEn træningskilome-ter om morgenen er lige så god som en eftermiddags-kilo-meter! Men selvføl-gelig kun hvis du kan yde det samme morgen og efter-middag, og det ly-der det som om du ikke kan.

Jeg tror ikke man kan give et råd som passer på alle. Personligt er jeg udtalt B-menneske og kan kun dårligt få noget ud af en morgen-træning, mens andre slet ikke kan undvære morgenløbeturen kl. 7.00! Der gælder dog visse retningslinjer. Du skal sørge for at få be-væget og strakt alle muskler godt ud i et roligt forløb inden du løber af sted – altså fornuftig opvarmning som gør kroppen klar til at yde noget efter nattens søvn og inaktivitet.

Det gælder også om at have et vist blodsukkerniveau, så for de fl este vil det være hensigtsmæssigt at spise et kulhydratholdigt måltid, fx brød med lidt honning eller marmelade på. Måske en lille portion hav-regryn med lidt sukker på. På den måde får du en blanding af hurtig og langsomt absorbérbart kulhydrat. Du kan også drikke lidt juice, mælk eller sportsdrik. Men ikke så meget at du føler dig ”fyldt op”. Men mht. mad og drikke skal du forsøge dig frem – der er meget individuelle må-der at opnå det bedste resultat på. Til slut skal du huske at afpasse løbe-turen til din kondition og træningstilstand – øg distancen og intensite-ten langsomt.

God morgentur.Hilsen Leif Skive

Jeg vil som “nytårsforsæt” gerne være sundere (og pænere). Jeg er lidt træt af mig selv og mine vaner og synes jeg ser lidt slap og kvab-set ud. Jeg har kigget på div. websites, men jeg synes det virker så ambitiøst og uoverskueligt med alle de “perfekte” mennesker og deres selvdiciplin. Bootcamps og slankekure er slet ikke mig.

Jeg støder ofte på det råd at man skal lave en plan (og overholde den). Men når man nu “bare” gerne vil være sundere og i det hele taget stramme op på både kroppen og vanerne, så er det ret svært at sætte fokus - for det er jo mange ting. Hvordan skal jeg komme i gang - uden at det bliver for restriktivt, og så jeg har en chance for at klare det? Jeg har jo også en hverdag jeg skal passe.

Hilsen Lone

Hej LoneJeg synes det vigtigste er at de ændringer der skal foretages, sker i små bidder. Hovedmålet er at blive sundere. Og hvad er sundhed så? Det handler om mange ting; først og fremmest KRAM-faktorer-ne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Men sundhed er i høj grad også at trives med hvad man laver - og en god nats søvn.

Du kunne måske starte med at lave en lille liste, hvorpå du skrev de ting som du tænker at du har nemmest ved at gøre noget ved. Og så prioritere rækkefølgen.

Hvis du har for vane at spise slik på hverdagsaftenerne, så kunne en start være at du lave en skål med grønsagsstave eller lidt frugttern i stedet.

Næste skridt kunne være en indlagt rask gåtur eller lignende på mindst 20 minutter hver dag, fx i frokostpausen. En anden mulig-hed kunne være et lille program som kan laves hjemme på gulvet morgen eller aften. Lidt rygbøjninger, mavebøjninger, armstræknin-ger osv. (du kan fi nde forskellige hjemmeprogrammer på www.krop-fysik.dk).

Der er masser af muligheder, og du har fuldstændig ret i at det kan være svært at navigere rundt i alle de råd der kommer. Men det vigtigste er at du har dig selv med i det du laver. En slankekur er sjældent den rigtige løsning. Den rigtige løsning er som oftest at udvælge nogle områder hvor man kan ændre sine vaner - det hol-der længere end afsavn på afsavn.

Når du lykkes med nog-le af de små ændringer, får du større overskud og selv-tillid, som gør det nem-mere at tage endnu fl ere skridt i den rigtige ret-ning.

Jeg håber du kan bruge rådene og ønsker dig alt det bedste.

Mette

?

?

 Hvordan løber jeg bedst om morgenen?

Jeg vil ”bare” gerne være sundere

info GODT NYT!

50 012013

Bevar de sunde børnefødderEn velfungerende fod er fundamentet for at kunne bevæge sig gennem hele livet. foden er en fantastisk konstruktion, men undersøgelser viser at danske børns fødder allerede i 11-års-alderen har fejlstillinger, ikke mindst på grund af børnenes fodtøj.I pjecen Børnefødder kan du få hjælp til  at bevare dit barns fødder sunde - blandt andet gennem lege til fødderne og gode råd til valg af fodtøj. pjecen, der er udarbejdet af fysioterapeuter, sælges på www.fysicon.dk.

30 minutters daglig motion er nok40 procent af de danske mænd er moderat overvægtige. Et forskerhold fra Københavns Universitet har i tretten uger fulgt godt tres halvtunge – men raske – danske mænd i deres bestræbelser på at komme i bedre form. Halvde-len af mændene skulle træne i en time om dagen, den anden halvdel kun i 30 minutter. Og resultaterne viser at 30 minutters daglig træning giver et lige så effektivt tab af vægt og fedtmasse som motion i en hel time.

De mænd der motionerede 30 minutter om dagen, tabte sig i gennemsnit 3,6 kilo på de tre måneder, mens vægttabet var 2,7 kilo for dem som motionerede i en hel time. Reduktionen af fedtmasse var på cirka 4 kilo for begge grupper.

Forskerne mener at en del af forklaringen er at 30 minutters motion er så overskueligt at forsøgspersonerne har haft lyst og overskud til yderligere fysisk aktivitet efter dagens motionslektie. Desuden har forsøgsgruppen med 60 minutter på løbebåndet sandsynligvis spist mere – og derfor opnået et lidt mindre vægttab end forventet. Øget muskelmasse kan også have betydning

Resultaterne er offentliggjort i American Journal of Physiology.

Kilde: www.ku.dk

Få bedre kondition med intervalgangIntervalgang - tre minutters langsom og tre minutters hurtig gang – får, i modsætning til almindelig gang, det farlige fedt væk, kondi-tionen op og blodsukkeret ned hos personer med type 2-diabetes, antyder et nyt mindre forskningsprojekt fra Rigshospitalets Center for Inflammation og Metabolisme.

Over en periode på fire måneder gik en gruppe personer med type 2-diabetes fem gange om ugen en tur på en time, hvor de skiftede mellem hurtig og langsom gang. Gruppen forbedrede deres konditi-on med 16 pct. og tabte sig godt fire kilo, hvoraf mere end tre kilo var fedt. En del af fedttabet var såkaldt visceralt fedt, det fedt der sid-der mellem organerne, og som betragtes som det farligste fedt. Inter-val-gængerne forbedrede også deres blodsukkerregulation betydeligt.

I en anden gruppe, som gik almindelig gang en time fem gange om ugen, var der hverken konditionsforbedringer eller vægttab, og hos dem var der heller ingen ændringer i blodsukkerregulationen.

Kilde: Behandlerbladet, diabetes.dk

Motioner dig fra forkølelsenI vintermånederne kæmper vi ofte mod to ubehageligheder: Irriterende for-kølelser - og de ekstra kilo der har hobet sig op på sidebenene over julen.

Faktisk kan du slå begge fluer med ét slag ved at bruge tid på motion – men i den rette mængde. Forskellige niveauer af motion kan nemlig hen-holdsvis øge eller mindske risikoen for at fange en luftvejsinfektion, ifølge et nyt britisk studie.

Har man for vane at ligge lidt for meget på sofaen, vil risikoen for at blive ramt af en infektion sandsynligvis være gennemsnitlig, svarende til 2-3 for-kølelser om året. Men hvis man dyrker regelmæssig moderat motion, ek-sempelvis gennem en daglig, frisk gåtur, kan man reducere risikoen for at fange en luftvejsinfektion med op til næsten en tredjedel.

Omvendt stiger sandsynligheden for at blive syg i perioder efter langvarig anstrengende motion. I ugerne efter et maraton viser undersøgelser at man har 2-6 gange større risiko for at udvikle en øvre luftvejsinfektion.

Det handler derfor om at finde en gylden middelvej hvis man vil hol-de forkølelserne på afstand.

Kilde: Videnskab.dk

Stress-A er sammensat af urterne baldrian, hjertensfryd, lemon-græs, humle, passions-blomst og kamille-blomst. Afslappende og løsnende.

90 kapslerDosis 3 kapsler 3 gange dagligt fordelt på dagen.

VIDEN– indsamlet gennem generationer og klargjort til dig

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk

Ren baldian og humle. Én tablet indeholder 60 mg baldrianeks-trakt svarende til 240 mg baldrianrod og 12 mg humleekstrakt svarende til 90 mg humle. 190 kapsler Dosis 2-3 tabletter 3 gange dagligt.

Optimal er kapsler af urterne perikon, baldrianrod, peber-mynte, hjertensfryd, passionsblomst og kamilleblomst. Én kapsel indeholder 188 mg perikon og 75 mg baldrian. 90 kapsler Dagsdosis 3 kapsler

STRESS-ABALDRIAN/HUMLEOPTIMAL

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Baldrian Baldrian er en slægt med ca. 20 arter, hvoraf

flere er vildtvoksende i Danmark. Urten har været anvendt i mere end 1000 år bl.a. som krydderi,

lægemiddel og parfume.

Humle Humle er kendt som krydderi til gærede drikke. Den grønne staude med de smukke lysegrønne

knopper indeholder det bedøvende, bittert smagende og krydret duftende stof lupulin.

God nattesøvn Mange mennesker har problemer med at sove om natten. En god nattesøvn er alfa og omega

for at have overskud og kunne klare en travl hverdag.

ROLIN*AT kapslerne består af urterne baldrian og humle. ROLIN*AT har været solgt siden 1978 og er til afhjælpning af milde søvnproblemer og uro.

Én kapsel ROLIN*AT indeholder ekstrakter svarende til 1.080 mg baldrianrod og 530 mg humlekopper. Urterne er klargjort i en praktisk doseringsform.

Det naturlige, moderne menneske

Et moderne liv fuld af aktiviteter giver sjældent tid til at opsøge naturen for at plukke urter og planter. Ofte ved vi som moderne mennesker ikke, hvilke urter og planter vi kan og må plukke.

Derfor har vi gjort det nemt for dig. Hos Natur-Drogeriet samler vi gammel viden og nye opdagelser om naturen i enestående produkter.

Mærk naturen gennem produkter fra Natur-Drogeriet!

Rolin_at_optimal_baldrianhumle_stressA.indd 1 09-01-2013 09:59:48

Model Beta

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04

Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Den sunde måde at sidde på®

www.farstrup.dk

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• Indbygget eller løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

Til daglig glædeMed en Farstrup hvilestol får du solidt dansk hånd-værk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi til-passer stolen til dine behov.