mellem krop og avatar

Anna Stein Ankerstjerne, kurator og kunstformidler, cand.mag. Mellem krop og avatar http://dk.linkedin.com/in/annasteinankerstjerne/en

1

Mellem krop og avatar

- en undersgelse af forholdet mellem kroppen og det virtuelle

i et posthumant perspektiv

1

1 Screenshot fra reklamevidoen til den frste virtuelle verden Habitat (1985). Lucafilms Habitat promotional video: http://www.youtube.com/watch?v=VVpulhO3jyc 2 John Perry Barlow citeret i Kathy Cleland: Image Avatars: Self-other encounters in a mediated world (Ph.d.


2

Indholdsfortegnelse

Indledning og metode p. 3

Strap-on avataren - en introduktion p. 4

Avataren hinsides dualismen - p sporet af en kropsliggjort avatar p. 6

Cyborgen, avataren og det posthumane individ p. 10

***

Second Life og second self - Avatar, mig og os to p. 13

Mellem krop og avatar eller kapital og avatar -med Gregory Little p sporet af en dekonstrueret avatar p. 16

***

Mellem sted og ikke-sted p. 20

Konklusion og eftertanker p. 23

Litteratur p. 25

Bilag 1 p. 28

Bilag 2 p. 29

Bilag 3 p. 30

Bilag 4 p. 31

Bilag 5 p. 32

Bilag 6 p. 33


3

Indledning og metode

Nothing could be more disembodied or insensate than the experience of cyberspace. Its like having your

eveything amputated.2 Cyperspace er ganske vist et rum man kan koble sig p, men kroppen kan ikke

tages med derind. Til gengld kan man, i virtuelle verdener som fx Second Life, inkarnere en ny digital

krop; en avatar - s fremt man amputerer, eller diskarnerer, sin egen. Det er bde for og imod dette

dualistiske syn, at diskursen omkring krop og virtualitet, synes at have udspillet sig: Virtual worlds rest

within a discursive space that have been constructed upon the struggle between strengthening and blurring

of boundaries of corporeality and transcendence, the real and the virtual, where and nowhere, and the

unitive and multiplicitous self. 3 Med udgangspunkt i denne diskurs skal det undersges, hvad der er p spil

imellem krop og avatar - i grnsezonen mellem det virkelige og det virtuelle, sted og ikke-sted og det

singulre og multiple jeg. Undersgelsen tager afst i en undren over hvilken form for kropslighed der er

p spil, nr vi plugger os p virtuelle verdener og strapper os p en avatar.

Som det frste introduceres avatarfiguren og dens virtuelle felt. Efter en indkredsning af hvordan avatar-

relationen kan forsts som en amputerende diskarnation af kroppen, skal der med fnomenologiske og

posthumane indspark, bnes op for en mulig reinkarnation. Fnomenologien introduceres p grund af

dens anti-dualistiske fokus p kroppens betydning, og det posthumane, her anfrt af medie og

litteraturteoretiker N. Katherine Hayles, introduceres idet hun specifikt forsger at forsone kropslighed og

virtualitet. Den posthumane figur, cyborgen, prsenteres, idet jeg vil argumentere for, at man i visse

henseender kan karakterisere det subjekt, der tilkobler sig en avatar, som et posthumant individ.

Som nste del i undersgelsen introduceres den virtuelle verden Second Life og avataren, som den udarter

sig heri. Relationen mellem krop og avatar udvides til relationen mellem subjekt og anden. Antropologen

Tom Boellstorffs feltstudier i Second Life, samt Denise Doyle og Taey Kims udforskning af virtuelle verdener,

deriblandt Second Life, fungerer som mit empiriske fundament. Det teoretiske materiale drejes tilsvarende

2 John Perry Barlow citeret i Kathy Cleland: Image Avatars: Self-other encounters in a mediated world (Ph.d. afhandling, University of Technology, Sydney, 2008), p. 208. http://www.kathycleland.com/wp-content/uploads/2009/07/cleland_thesis-2008-image-avatars.pdf 3 Donald E. Jones citeret i Denise Doyle og Taey Kim: Embodied narrative: The virtual nomad and the meta dreamer, i International journal of Performance Art and Digital Media, vol. 3, nr. 2 og 3, 2007, p. 220; ogs pointeret i Jacquelyn Ford Morie: Performing in (virtual) spaces: Embodiment and being in virtual environments, ibid., p. 127: Many VR critics have described how participants enter into the world of the virtual and leave their bodies behind.


4

i en mere avatar-orienteret retning, med blandt andet Jacquelyn Ford Morie, Donald E. Jones, og Kathy

Cleland, der alle beskftiger sig med det digitale og virtuelle felt.4 Et vsentligt teoretisk indslag i denne

del af undersgelsen er kunstteoretiker Gregory Littles kapitalkritiske avatar-manifest. Med dette skal

avataren, som en kilde til identitetsfrihed, underlgges en kritisk optik, og inspirere til at belyse

implikationer i forbindelse med hvordan det opleves at vre en avatar.

Som sidste del i undersgelsen skal det virtuelle belyses i en steds-teoretisk ramme inspireret af nogle af

Marc Augs begreber. Alt sammen med henblik p at afsge hvad der udspiller sig i feltet mellem krop og

avatar.

Nr det kommer til anvendte begreber af det virtuelle, er der mange. Virtual reality, cyperspace, Metaverse

etc.. Ofte argumenteres der enten for eller imod, at det ene eller det andet begreb peger enten mere eller

mindre p det virtuelles artificialitet. Det er ikke mit rinde her at argumentere for at det ene er mere

virkeligt end det andet, og flgelig bruges ordene synonymt uden sdanne forbehold.

***

Strap-on avataren en introduktion

Avataren er en grafisk fremstillet digital krop der fungerer som en slags visuel strap-on, der

reprsenterer et kropsligt individs tilstedevrelse i dette eller hine rum. 5 I bred forstand kan avataren

forsts som en visuel reprsentation af et subjekt i et givent medie: Paintings, photographs, film, video

and digital media all operate as signifiers and stand-ins for the human subject. These mediated images can

all be seen as avatars visual stand-ins and reincarnations of the humans they represent.6 I den forstand

lever kun de frreste af os i dag en avatarfri tilvrelse da selv Face Book profilbilledet kan anskues som

4 Doyle, Kim og Morie er alle tilknyttet SMARTlab Reseach Institute Digital Media and Creative Technology Innovation Centre, i Dublin: http://smartlab-ie.com/ (Morie desuden tilknyttet Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry, Gryffendor. http://usc.academia.edu/JacquelynFordMorie)

5 Gregory Little: Avatar Manifesto, i Intertexts, Texas Tech University Press, vol 3, nr. 2: Webs of Discourse: The Intertextuality of Science Studies, efterr 1999, upagineret. http://www.gregorylittle.org/avatars/text.html 6 Kathy Cleland: op. cit., p. 14


5

en avatar, en visuel stand-in, der reprsenterer et individ. Forskellen p en reprsentation som en stand-

in og en strap-on er, at en stand-in stadigvk reprsenterer mig p Face-Book selvom jeg gr p shopping i

Magasin eller str p ski i Hafjell. Faktisk forudstter en stand-in avatar slet ikke min tilstedevrelse

overhovedet, for hvis selv fotografiet af min oldemor kan betegnes som en stand-in avatar, har avataren

lnge udlevet Emilie-Kirstine, ligesom min Face-Book profil lever videre selv nr jeg ikke gr. Avataren som

en visuel strap-on reprsenterer derimod et kropsligt individs tilstedevrelse og forudstter samtidig en

direkte fysisk forbindelse til individet, der fungerer som en slags real-time operatr. Det er sjldent, at jeg

kalder billedet af min oldemor for en avatar, og jeg tvivler p hvor mange andre der ville gre det. Oftest

forbindes avataren med computeranimerede virtuelle verdener og forsts netop som en visuel strap-on, et

digitalt vsen, der i forskellig form reprsenterer et subjektet i et virtuelt forum. Hvad enten det er i

computerspillet World of Warcraft eller i den virtuelle verden Second Life, signalerer avatarfiguren et

individs tilstedevrelse og fungerer som sdan som et audiovisuelt medie, hvorigennem folk kan

kommunikere med hinanden.7 I et manifest for avatarer definers avatarer sledes: they (1) are strap-ons

for their users representing a corporeal individual's presence in this or that space, (2) provide a source

identity for the bubbles of text that emerge from them, and (3) involve others in a guessing game with

respect to the metaphorical or actual relationship between representer and represented.8 Punkt 3

henviser til det forhold at computer-avatarer kan se ud p mange forskellige og fantasifulde mder, uden at

vre betingede af den fjerneste ikoniske lighedsrelation til deres referent hvilket jeg vender tilbage til.

Strap-on avataren skal med andre ord forsts ved en nrvrs frem for en lighedsrelation. Det er avataren

som strap-on og dens nre relation til det individ den reprsenterer, der er genstand for denne

undersgelse.

Etymologisk har avataren rod i det hinduistiske avatara som betegner en guddoms inkarnation i et jordisk

legeme.9 Avataren kan som sdan ses som en kropslig forlngelse, eller inkarnation, af et subjekt i et andet

medie. Avatarens grafiske krop inkarneres af brugeren i et cyberspace, eller Metavers som det hedder i

Neil Stephensons novelle Snow Crash (1992), hvorfra avataren er blevet et kendt fnomen.10 Modsat

brugerens egen fysiske krop er avataren en immateriel skrm-krop, hvilket gr den tanke nrliggende at

der, snarere end en guddoms nedstigning eller inkarnation i et fysisk legeme, er tale om en bevgelse ud af

den fysiske krop til avatarens virtuelle. Alts en reversibel transcenderende bevgelse fra krop til nd, hvor

avatarens digitale krop inkarneres alt imens brugerens fysiske krop s at sige diskarneres. Som

7 Ibid., p. 132. 8 Gregory Little: op. cit., upagineret. 9 Ibid.. 10 Kathy Cleland: op. cit., p. 131; Se ogs: N. Katherine Hayles: How We Became Posthuman: Virtual Bodies in Cybernetics, Literature and Informatics (University of Chicago Press, 1999), pp. 250-51 for en beskrivelse af novellen.


6

avatarekspert og virtualitetsteoretiker Donald E. Jones udtrykker det, bliver avataren the preferred

vessel for the non-corporeal mind.11 Ideen kendes fx fra Wachowski-brdrenes Matrix triologi, hvor

kroppen efterlades som en tom skal nr Neo og crew plugger sig ind i den virtuelle Matrix-verden, og har

desuden vret prominent inden for virtual reality diskurser, ikke mindst p grund af robotforskeren Hans

Movarecs forestilling om at downloade sin hjerne til en computer og dermed blive uddelig. 12 Ideen

bunder i et begr efter en fysisk transcendens - to free the mind from the prison of the body13 - og

bygger p en forestilling om at kroppen bliver overfldig nr man kobler sig p en avatar i det virtuelle.

Virtual reality, then, becomes a means for the mind to rise above the corporeal body, skriver Jones.14

Avataren hinsides dualismen

- p sporet af en kropsliggjort avatar

Allerede siden filosofiens begyndelse med Platon, der afskrev legemlighedens og sanselighedens betydning

i forhold til erkendelsen, blev mennesket delt i to; en legemlig del og en bevidsthedsmssig del. En

dualisme der for alvor blev grundlagt i 1600-tallet da cogito ergo sum-filosoffen, Ren Descartes, beskrev

sig selv som en tnkende hjerne hvortil kroppen, som mere eller mindre ubetydeligt redskab, kun var en

sekundr funktion.15 Som antydet har denne kartesianske model overlevet helt ind i den digitale tidsalders

teoretisering af det virtuelle -personificeret i Movarec-lignende forestillinger om kropsls immortalitet og

filmatiseret i Matrix-agtige scenarier, hvor kroppens hylster efterlades til fordel for en meget mere adrt

avatar. Ideen er, som pointeret med Jones, at virtual reality reinforces Cartesian duality by replacing the

body with a body image, a creation of the mind.16

11 Donald E. Jones: I, Avatar: Constructions of Self and Place in Second Life and the Technological Imagination, i Gnovis, Journal of Communication, Culture and Technology, vol. 6, 2006, p. 14. http://gnovisjournal.org/files/Donald-E-Jones-I-Avatar.pdf

12 Jacquelyn Ford Morie: Performing in (virtual) spaces: Embodiment and being in virtual environments , i International journal of Performance Art and Digital Media, vol. 3, nr. 2 og 3, 2007, pp. 123-24

13 F. Biocca og M. R. Levy citeret i Donald E. Jones: op. cit., p. 9 14 Donald E. Jones: op. cit., p. 13 15 Birgit Jensen og Lars Bo Bondesen i idem. (red.): Den levede krop, Philosophia tidsskrift for filosofi, vol. 22, nr. 3-4, 1993, p. 5 16 Donald E. Jones: op. cit., p. 13


7

Det er denne deling af mennesket i to ontologisk uforenelige substanser,17 bevidsthed og krop, som

fnomenologien, senere efterfulgt af teorier omkring kroppen og det virtuelle, p holistisk vis anfgter.

For fnomenologen Maurice Merleau-Ponty er egenkroppen mere og andet end en ren biologisk

mekanisme eller et sekundrt redskab for bevidstheden. Egenkroppen er den krop som det enkelte

mennesker er, og den er dermed ogs det udgangspunkt hvorfra vi forstr og erfarer. 18 Som samlet enhed

undviger egenkroppen sig derfor en dualistisk deling og derfor kan den svrt tnkes p Matrix manr som

et transitivt hylster, der kan forlades. Dualismen (af det latinske dualis det, som indeholder to) indebrer

en opdeling af kroppen som et ydre objektivt fnomen og bevidstheden som et indre subjektivt fnomen;

en opdeling som implicerer en afstand imellem det subjektive menneske og den objektivt foreliggende

verden.19 Konsekvensen af at kroppen bliver forstet som et ydre objektivt fnomen - som en genstand

blandt andre genstande i verden - er, at kroppen netop fr status af at vre et objektivt hylster for den

tnkende bevidsthed. Derfor bygger dualismen, iflge Merleau-Ponty, p en fejlagtig dialektik der slr

bndet mellem krop og bevidsthed i stykker. 20 I fnomenologisk forstand er subjektet ikke s meget skilt

fra verden som det er en del af verden; det er af og i verden - som den erfares og opleves fra egenkroppens

altid rumligt situerede udgangspunkt. Derfor standser kroppen heller ikke ved hudens ydre grnse. I kraft

af kroppens perception - evne til at sanse, hre, se etc. - forbinder vi os til verden med usynlige

intentionelle trde - trde der imploderer den dualistiske distance fra subjekt til fnomenverden, idet vi

kropsligt forbinder os til den. 21

Nr egenkroppen i fnomenologisk forstand er s spundet ind i den verden der omgiver den, betyder det

samtidig at den svrt kan tnkes uden det rum, den er kropsligt situeret i. Det er sigende at

fnomenologen Gernot Bhme netop snakker om den kropslige tilstedevrelses rum. I den forstand

kunne det vre en logisk slutning at virtuelle rum ikke er kropslige rum, og at kroppen m efterlades i sit

kropslige tilstedevrelses rum, hvis man vil plugges p det virtuelles rum. Iflge Bhme er computeren et

fremstillingmedium hvis rumtype umiddelbart snarere er et abstrakt matematisk og kantiansk

anskuelsesrum, end et erfaret og oplevet fnomenologisk kropsrum; dt handlingernes, stemningernes og

sansningernes rum der udgr min hele sphaera activitatis, hvis sregne auratiske og ureproducerbare

17 Birgit Jensen og Lars Bo Bondesen: op. cit., p. 6 18 Egenkroppen er oversat fra le corps propre i den danske oversttelse af Merleau-Pontys Kroppens Fnomenologi (1945). Ulla Thgersen: Krop og fnomenologi: En introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi (Academica; rhus, 2004), p. 16 19 Ibid., p. 14 20 Ibid., p. 16 21 Henrik Nrgaard Petersen og Jens Qvesel: Kroppen og det inhumane,i Birgit Jensen og Lars Bo Bondesen (red.): Den levede krop, Philosophia tidsskrift for filosofi, vol. 22, nr. 3-4, 1993, p. 45


8

atmosfre ikke lader sig overfre til interfacens abstraktion.22 Ikke desto mindre - pointerer Bhme i sin

rumtypologiske karakteristik - er det virtuelle rum af en type der tvinger os til at reflektere over forskellen

mellem rummet som fremstillingsmedium og den kropslige tilstedevrelses rum, i en sdan grad at det

ville vre srligt forkert at kalde de virtuelle rum virtuelle fordi de simulerer virkeligheden og dennes

spatiale modalitet.23 Det virtuelle rum er snarere en mellemkategorial strrelse der syntetiserer visse trk

fra fremstillings og kropsrummet, da fremstillingsrum fr karakter af virtuelle rum i det jeblik de smelter

sammen med den kropslige tilstedevrelses rum. 24 Den srlige atmosfre der kendetegner den

kropsfnomenologiske sanselige erfaring af rummet, og kun er erfarbar med egenkroppens spatiale

tilstedevrelse, kan ikke overfres til fremstillingsrummet, mener Bhme. Men selvom den kropslige

tilstedevrelsens rum er uforeneligt med fremstillingesrummet som et sansningernes rum, kan

fremstillingsrummet alligevel erfares og opleves som et handlingernes og stemningernes rum, fx via en

virtuel reprsentant, skriver Bhme 25 - det vil sige en avatar. Derfor nr han alligevel frem til slutningen:

Virtuelle rum kaldes helt korrekt sdan fordi de, sknt de blot er fremstillingsrum, kan opleves som

eksempler p den kropslige tilstedevrelses rum.26

Med Merleau-Pontys eget eksempel, er den blinde mands stok et eksempel p et kropsliggjort redskab der

forlnger mandens kropslige perception og taktile omverdensrelation. Idet stokken kropsliggres og

automatiseres af kroppen, bliver den en del af egenkroppens erfaring; en perceptorisk forlngelse eller

protese. P samme mde som en stok, en cykel eller en bil, kan avataren anskues som et kropsliggjort

protesisk redskab, omend et elektronisk et af slagsen: The avatar mediates our self in the virtual world: we

inhabit it; we drive it, we receive all of our sensory information about the world from its standpoint.27 Med

denne tanke er jeg p sporet af at ogs avatarfiguren som fnomen erfares fra et kropsligt udgangspunkt,

og alts ikke er klart adskilt fra subjektet selv. Via usynlige intentionelle trde forlnger avataren

subjektets kropslige tilstedevrelse ind i det virtuelle cyberspace - et sted hvor vi kropsligt ellers ikke kan

mase os ind. In virtual environments the avatar act as a prosthetic virtual body through which we explore

22 Gernot Bhme: Den kropslige tilstedevrelses rum og rummet som fremstillingsmedium(2002), i Atmosfre: Den kropslige tilstedevrelsesrum og rummet som fremstillingsmedium + Atmosfrer: Forbindelsen mellem musik og arkitektur hinsides fysikken, red. Henrik Oxvig, Ken Rivad og Carsten Thau, overs. Niels Lyngs (Kunstakademiets Arkitektskole; Kbenhavn, 2007), p. 14 23 Ibid., p. 17 24 Loc. cit.. 25 Loc. cit.. 26 Ibid., p. 18 27 Edward Castronova citeret i Kathy Cleland: op. cit., p. 221


9

and experience different virtual environments in much the same way that we walk around in the physical

world skriver Kathy Cleland, kurator, forfatter og forsker i new media og digital kultur.28

Det der kendetegner det kartesianske subjekt, Descartes tnkende jeg, er at det er klart afgrnset fra

objektverdenen modsat Merleau-Pontys forstelse af egenkroppen, som det er udlagt her i forbindelse

med en avatar. Den kartesianske dualisme, der identificerer bevidstheden som identitetens hjsde og

subjektet som klart adskilt fra andre ydre fnomener, kan indskrives i en humanistisk tradition og dennes

centrering af et humanistisk og autonomt, tnkende jeg. 29 Det er dette humanistiske subjekt som det

posthumane sger at dekonstruere og reformulere - ikke mindst med henblik p at reintroducere en

kropslig dimension. "I see the deconstruction of the liberal humanist subject as an opportunity to put back

into the picture the flesh that continues to be erased in contemporary discussions about cybernetic

subjects, siger N. Katherine Hayles i How We Became Posthuman: Virtual Bodies in Cybernetics, Literature

and Informatics.30 Det som Hayles opponerer imod er forestillingen om det virtuelle, hvor subjektet

anskues som en kropsls disembodied mind.31 Dikotomien mellem det virtuelle og den kropslige

tilstedevrelses rum er for Hayles grundlggende for hvordan interaktionen med virtuelle systemer som fx

computer simulationer tnkes, og for hvordan den br de og rekonstrueres som en kropsliggjort

(embodied) relation. As long as the human subject is envisioned as an autonomous self with boundaries,

the human-computer interface can only be parsed as a division between the solidarity of real life on one

side and the illusion of virtual reality on the other.32

Avataren forlnger egenkroppen ind i et virtuelt rum. 33 Den giver adgang til et andet rum end den

kropslige tilstedevrelses rum, og til en anden krop end egenkroppen. Med introduktionen til en ny figur,

cyborgen - en mester i at nedbryde dualismer - og en lille rumfart til outer space og cyberspace, skal det i

nste afsnit belyses hvordan.

28 Kathy Cleland: op cit., p. 220 29 N. Katherine Hayles: Flesh and Metal: Reconfiguring the Mindbody in Virtual Enviroments, i Configurations, vol 10.2, 2002, p. 11; og et opslag p Humanisme, Leksikon.org. http://www.leksikon.org/art.php?n=3281 30 N. Katherine Hayles: How We Became Posthumanp. 5 31 Ibid., pp. 13-14 eller 18-19 32 Ibid., p. 290 33 Donald E. Jones: op. cit., p. 22


10

Cyborgen, avataren og det posthumane individ

As humanity and its technologies have progressed, they have also become more intertwined- until the

contemporary notion of self extends far beyond bone and sinew, into outer space and cyberspace.34

Begrebet cyborg blev opfundet i forbindelse med et NASA-projekt af rumforskerne Manfred E. Clynes og

Nathan S. Kline i starten af 1960erne. Dette i forbindelse med deres forskning omkring hvordan den

menneskelige krop via teknologi kunne gres beregnet og tilpasningsdygtig til de forhold der gr sig

gldende under rejser i rummet.35 Clynes og Kline argumenterede for, at det at ndre en mands kropslige

funktioner (og gre ham til en cyborg, eller kyborg - en sammenstning af kybernetik og organisme) for at

imdekomme det ydre rums overjordiske betingelser, var mere logisk end at genskabe jordiske forhold p

rumfarten med tyngdeloven intakt. Ved at tilpasse mennesket til dets omgivelser snarere end vice versa,

kunne man lse mange tekniske problemer involveret i bemandede rumrejser.36 I den forstand har

cyborgen og avataren den sammenlignelige funktion at facilitere frden i et andet milj end det jordiske,

fysiske rum; cyborgen i outer space, avataren i det virtuelle cyberspace.37

Siden NASA-projektet i 60erne er cyborgen blevet til mere og andet end den laboratorium-rotte som Clynes

og Kline eksperimenterede med. I populrkulturel forstand forsts cyborgen som en slags menneske-

maskine hybrid der ligner Terminator eller Edward Saksehnd, og har som sdan ikke meget tilflles med

computer-avataren. Men som bde cyborgfan, feminist og kulturkritiker Donna Haraway i sit cyborg

manifest, og N. Katherine Hayles i sin beskrivelse af cyborgen som en srlig posthuman figur, gr

opmrksom p, er cyborgen og den posthumane mere og andet end some kind of Edward Scissorhands

amalgamation of gizmos and flesh.38 Menneske/maskine, fysisk/ikke-fysisk, naturlig/artificiel, samt

subjekt/objekt og bevidsthed/krop og flere, er dualismer som cyborgen reelt og diskursivt, afhngig af

hvilket felt der italestter den, p forskellig vis nedlgger. Derfor er det at vre cyborg eller posthuman

34 Arun Kumar Tripathi: Technology Mediated Lifeworld, i Ubiquity, December 2004, upagineret. http://ubiquity.acm.org/article.cfm?id=1670827

35 Det etiske rd: Cyborg/Kyborg: Den perfekte astronaut. http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Homo-Artefakt/Artikler/Leksikon/CyborgKyborg.aspx 36 Gregory Little: op. cit.. 37Ibid.: The cyborg and the avatar, then, share the purpose of facilitating operation in another environment.

38 Erik Davis: The posthuman touch, review af N. Katherine Hayles: How We Became Posthuman, i The Village Voice, vol. 138, 23. marts, 1999, upagineret; N. Katherine Hayles: Flesh and Metal,p. 3; idem: How We Became Posthuman,fx pp. xiv, 3, 4; Donna Haraway: A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century (1991), i Technology and Values: Essential Readings, red. Craig Hanks (Blackwell; Oxford og Sussex, UK, 2010), pp. 229, 234


11

noget som ikke kun implicerer en fysisk og biologisk hybriditet. Som menneske-maskine sammenstning er

cyborgen nemlig liges meget som i ordret forstand en metafor for alskens hybriditeter og

sammensatheder, ligesom Hayles posthumane nrmere betegner en heterogen og distribueret krop og

subjektivitet.39 Cyborgen og det posthumane subjekt standser, s at sige, ikke ved organismens kropslige

grnse men er i lige s hj grad et billede p hvordan egenkroppen ikke er klart afgrnset fra andre

teknologiske systemer og aktrer virtuelle rum og avatarer.

I et interview med Hayles, How does it feel to be posthuman?, siger hun eksplicit om avataren at: If one

thinks of the individual as a collection of semi-autonomous agents, then it becomes clear that the avatar

is a typical posthuman individual, for it is comprised of many interacting parts. 40 Disse dele er fx personen

der opererer programmet, de intelligente maskiner der krer programmerne, softwaren som skaber

avataren, CRT skrmen som viser avatarens bevgelser, osv.. Hayles gr opmrksom p at nr alle disse

dele smlst arbejder sammen kan det skabe en illusion af at avataren blot er en forlngelse eller et udtryk

af et selvberoende, autonomt, operatr-subjekt, men som hun siger, As soon as some glitch happens,

however, the user becomes uncomfortably aware that the avatar is not under his or her control alone.41

Ikke desto mindre er det ikke alene avataren der kan beskrives som et posthumant individ. For i det jeblik

vi plugger os p computerens virtuelle system, i det jeblik vi fordobler og forlnger vores eget rum og

egen krop via en avatar og forbinder os med andre avatarer der reprsenterer andre kroppe i andre rum

som vi ikke kan se - ja, faktisk i det jeblik vi overhovedet stter os foran skrmen, er vi selv ogs allerede

blevet posthumane, iflge Hayles: As soon as you gaze at the flickering signifiers scrolling down the

computer screens, no matter what identifications you assign to the embodied entities that you cannot see,

you have already become posthuman.42 Nr vi kobler os p en virtuel verden og strapper os p en avatar,

forlnger vi vores rumlige og kropslige tilstedevrelse ud i computerens kybernetiske system. Der sker en

fordobling p det fysiske og p det mentale plan: Vi er p en og same tid i den kropslige tilstedevrelses

rum og i det virtuelle rum, i egenkroppen og i avatarens krop via den computerskrm der forbinder os.

Derfor er vi med avataren posthumane, ikke i en Edward Saksehnd-forstand, not in the merely superficial

sense of combining flesh and wires, but in the more profound sense of being human-technology symbiots:

39 N. Katherine Hayles: Flesh and Metal,p. 3 40 Interview med N. Katherine Hayles af Arjen Mulder: How does it feel to be posthuman?, udgivet i The Art of the Accident, 1998. V2: http://www.v2.nl/archive/articles/how-does-it-feel-to-be-posthuman 41Ibid.. 42 I citatet her snakker Hayles ikke om avatarer (hvilket desvrre kun sker i ovenstende note og i forbindelse med hendes beskrivelse af Neil Stephensens Snow Crash i How We Became Posthuman, pp. 250-51) men om Alan Turing testen (1950) der gr ud p at skelne den intelligente maskine fra det intelligente menneske, beskrevet i How We Became,pp.xi, xiii. xiv


12

thinking and reasoning systems whose minds and selves are spread across biological brain and non-

biological circuitry.43

Hayles posthumane menneske betyder derfor, ligesom Merleau-Pontys egenkrop, at mennesket ikke

stopper ved hudens grnse men at forlngelsen, snarere end at vre en mekanisk forlngelse (som en

stok), er elektronisk eller digital. I modstning til forestillingen om at kroppen diskarneres nr man frdes

i cyberspace og eventuelt strapper sig p en avatar, udfordrer virtuelle og andre elektroniske teknologier

tvrtimod dualismen, mener Hayles. Hun siger, it is not a question of leaving the body behind but rather

of extending embodied awareness in higher specific, local, and material ways that would be impossible

without electronic prosthesis.44 Hayles posthumane subjekt er derfor, snarere end en afgrnset autonom

enhed, distribueret og spredt ud over efemerale virtuelle informationsnetvrk, virtuelle verdener - og

avatarer. Rekonfigureringen af humanisme til posthumanisme45 indebrer alts en opprioritering af

betweenness, en liminalitet eller betwixt and between mellem et fraktalt subjekt og en andethed46 - en

avatar, om man vil, ikke klart afgrnset fra subjektet selv. Hvad denne relation nrmere implicerer,skal

undersges efter at turen er get til Second Life.

***

43 Andy Clark citeret i N. Katherine Hayles: Flesh and Metal, p. 3 44 Hayles citeret i Donald E. Jones: op. cit., p. 14; se desuden Hayles: Flesh and Metal, p. 3 45 Som man af mangel p bedre kunne kalde det: We need to understand that five hundred years of humanism may be coming to an end as humanism transforms itself into something we must helplessly call post-humanism, skriver Hayles i How We Became Posthuman, p. 1, fuldt citat af Ihab Hassan p. 247 (adjektivet helplessly peger sandsynligvis p post-begrebets klbende men fejlagtige deterministiske konnotationer og mske ogs p det paradoksale i at gre op med en s isme-agtig isme som humanismen med en isme).

46 Julie Clarke: The Human/Not Human in the Work of Orlan and Stelarc, i Joanna Zylinska: The Cyborg Experiments: The extensions of the body in the media age (Continuum; London og New York, 2002), p. 52-53, med reference til Livingston (og implicit til Victor Turner)


13

Second Life og second self

- Avatar, mig og os to

Imagine yourself suddenly set down by all your gear, alone on a tropical beach close to a nature village while the launch or dinghy which has brought you says away out of sight - Bronislaw Malinowski, Argonauts of the Western Pacific, 1922

Sdan sagde antropologen Bronislaw Malinowski om hans ankomst til Trobriand erne nord for Australien i

begyndelsen af 1900- tallet, her citeret af antropologen Tom Boellstorff i sin ankomst til en eksotisk ny

verden kaldt Second life, knapt et rhundrede senere. 47

Second Life (SL) er en virtuel verden a place of human culture realized by a computer program through

the Internet.48 Pointen i Second Life er, ja, der er egentlig ikke nogen men det er netop pointen, for

modsat andre virtuelle verdener er der i Second Life ikke et narrativ, et plot eller et gameplay(som der er i

fx World of Warcraft49), hvilket jo ligner den virkelige verden real life (RL). Landskabet ligner ogs RL; det

bestr mest af vand og sm eller strre er som skaberen Linden Labs havde skabt et par tusinde af p

forhnd, s der ikke var helt goldt og de da verdenen skulle bebos af avatarer i 2003. Ellers minder

Second Life om et hyper-kapitaliseret vestligt samfund: der er institutionelle systemer som universiteter,

museer og gallerier, samt butikker, huse, aktiviteter, udflugter, bingo, garagesalg, koncerter,

sadomasochistisk sex, golf, dating osv..50 Det koster ikke penge at lave sig en SL-avatar, men til gengld m

man bruge penge p omtrent det samme som i RL og lidt til. Valutaen er Linden dollars og dem veksler

man for virkelige US-dollars, men s kan man ogs kbe alt fra fx jord, huse, virksomheder og tj, til

bryster, en ny hud, en strre penis eller andre knsorganer efter smag og behag.51 Man kan med andre ord

designe sin avatar prcis som man vil (efter budget), og som sdan kan SL- avataren anskues som et

radikaliseret svar p det postmoderne mantra om at skabe sig selv. Den amerikanske virksomhed bag SL,

Linden Labs, beskriver den virtuelle verden sledes: you can do, create or become just about anything

47 Tom Boellstorff: Coming of Age in Second Life: An Anthropologist Explores the Virtually Human (Princeton University Press; Princeton og Oxford, 2008), p.4 (det oprindelige citat er modificeret en anelse). 48 Ibid., p. 253 (under hans Glossary) 49 What do I do? sprger sledes journalist og kommunikationsteoretiker Don Heider da han ankommer til SL med forventningen om at der skal ske noget. Men som han siger, man gr ingenting. Idem (red): Living Virtually: Researching New Worlds (Peter Lang Publishing; New York, 2009), p. 4 50 Loc. cit.. 51Boellstorff konference om Second Life: The Virtual Body: Coming of Age in Second Life, i forbindelse med Chicago Humanities Festival, 2010 http://www.youtube.com/watch?v=mmghOAY01aI


14

you can imagine, in real time and in collaboration with others. An incredibly detailed digital body (Avatar)

allows a rich and customized identity. A powerful physics simulation running on a backbone of hundreds of

connected computers allows you to be immersed in a visceral, interactive world.52 Avatarkroppen i SL er

en fleksibel krop der kan tage mange forskellige former og transformeres til myriader af vsener (se et par

eksempler i bilag 1).53 Men selvom der er rig mulighed for at vlge fantastifulde, monstrse avatartyper,

vlges for det meste en generisk menneskelig form; en normativ knnet avatar-krop, hvis interface - hud,

tj, smykker, bryster og lignende - alt efter lyst og budget kan skiftes ud (se bilag 2).54 I den forbindelse kan

det betragtes som en pointe, at synsvinklen i SL ikke er et frste persons point of view (pov), hvilket

kendetegner skydespil som fx Halo eller Half Life, og heller ikke er et fugleperspektiv, et view from above,

som det ses i strategiske computerspil som fx Red Alert eller Command and Conquor, men et tredje persons

pov. 55 Et pov der gr at hele avatarkroppen kan beskues. Snarere end at se gennem avatarens jne som

bliver mine egne jne - hvor jeg som bekendt ikke har fuldt udsyn til mig selv; jeg kan fx kun se spidsen af

min nse - eller fungere som en altseende gud der kigger ned p rde og bl prikker der symboliserer

kroppe i Red Alert - kan jeg, prcis som i spejlet, betragte hele avatarens krop.

I det virkelige liv tager vi forskellige personaer eller masker p til at performe forskellige sociale roller.56

Beskrevet som en strap-on visual agent kan avataren og dens foranderlige former betragtes som en

maskeleg - i stand til totalt at maskere hvem vi i RL er. I Stephensens Snow Crash beskrives avataren i

Metaverset sledes:Your avatar can look any way you want it to up to the limitations of your equipment. If

youre ugly, you can look beautiful. If youve just gotten out of bed, your avatar can still be wearing

beautiful clothes and professionally applied make-up. You can look like a gorilla or a dragon or a giant

talking penis in the Metaverse.57 Det er sdanne performative muligheder og leg med identiteter som

virtuelle verdener ofte er blevet betragtet som metaforiske dre ind til.58 I Linden Labs introduktionsvideo

til Second Life vgtes denne dimension: What is Second Life?... A place to be, Be Different, Be Yourself,

Free Yourself, Free Your Mind (se bilag 3). 59Avataren anses i denne optik som en mulighed for at man kan

skabe og genskabe sig selv prcis efter lyst; den giver adgang til 'identitets-signifianter som man normalt

ikke har adgang til i RL (se bilag 4). 60 Med avataren er man sledes ikke bare on-line men ogs on-stage -

52 Linden labs citeret i Donald E. Jones: op. cit., p. 16 53 Demonstreret af Tom Boellstorffs SL-konference The Virtual Body, ogs beskrevet af Jones: op. cit., pp. 13, 20 54 Donald E. Jones: op. cit., pp. 23-24; Don Heider: op. cit., pp. 6, 131

55 Jacquelyn Ford Morie: op. cit., p. 132 56 Ibid., p. 134 57 citeret i Kathy Cleland: op. cit., p. 133 58 Jacquelyn Ford Morie: op. cit., p. 135 59 http://secondlife.com/whatis/?lang=en-US 60 Kathy Cleland: op. cit., p. 124


15

med Erving Goffmans begreb - fri til at performe sig selv, realisere sig selv, prsentere sig selv og skabe sig

selv en tilsyneladende identitetsfrihed der konstituerer og ger vores forstelse af os selv. 61 Som sdan

kan avataren anskues som et slags selvbillede eller spejlbillede hvorigennem man kan eksaminere og udve

sig selv, pointerer Kathy Cleland idet hun siger, at media technologies act as mirrors for the self, enabling

us to come face-to-face with our mediated selves and to see and understand ourselves in new and different

ways. 62 Som en medieret visuel anden, et selvbillede, som vi kan identificere og realisere os med, er

avataren p en gang mig og ikke-mig, selv og anden. Med den franske filosof (i alt stort set) Michel Foucault

om spejlbilledet, kunne det udtrykkes sledes: In the mirror, I see myself there where I am not, in an

unreal, virtual space that opens up behind the surface; I am over there, there where I am not, a sort of

shadow that gives my visibility to myself, that enables me to see myself there where I am absent.63

Avataren skaber p sammenlignelig vis en slags tilstedevrelse i et cyberspace - der hvor jeg egentligt ikke

er - i fravret. I den forstand er forholdet til avataren liges meget et intersubjektivt forhold til mig som

anden. Med fare for at ende ude i en psykoanalytisk Lacaniansk spejlanalyse, vender jeg skuden her.

Pointen er at avatarerne kan anskues som flygtige digitale versioner eller projektioner af os selv - af jeget

som ikke entydig afgrnset strrelse; et dividuelt snarere end individuelt jeg, som man med Gilles

Deleuzes begreb kunne sige det.64 Med avataren er subjektet derfor ogs post det humanistiske cogito

ergo sum-subjekt, og post at vre i et dualistisk forhold til avataren som et ydre fnomen og en klart

afgrnset anden. Og det er netop i denne fraktale subjektivitet, at se sig selv som anden, at avataren gr

subjektet til en slags posthuman cyborg: In the virtual world that exists on the other side of the mirrors

surface we can just barely make out the form of a body that looks like us, like another selfthat reflected

body looks increasingly like a cyborg.65 At man i Second Life i vrigt ikke er ndsaget til at stille sig tilfreds

med n avatar, men snildt kan aktivere flere p samme tid, 66 understtter at der er tale om en dividuel,

fraktal og posthuman subjektivitet. Kroppe er collectives, iflge Hayles.67 Det posthumane menneske er

et jeg der snarere er et vi, det bestr af en samling heterogene dele, "an amalgram, a collection of

heterogeneous components;68 virtuelle som materielle systemer og kroppe. Med avataren bliver jeget til

et vi; et vi som sammenlagt konstituerer et jeg; an I transformed into the we of autonomous agents

61 Goffman refereret i Kathy Cleland: op. cit., p. 103; Jacquelyn Ford Morie: op. cit., p. 134 62 Kathy Cleland: op. cit., p. 44 63 Foucault citeret i Kathy Cleland: op cit., p. 47 64 Gilles Deleuze: Postscriptum om kontrolsamfundet, i Forhandlinger 1972-1990 (1990) (DET lille FORLAG; Frederiksberg, 2006), overs. Adam Diderichsen og Karsten Gam Nielsen, p. 215 65 Frank Biocca citeret i Kathy Cleland: op. cit., p. 89 66 Tom Boellstorff: Coming of Age, p. 150 67 N. Katherine Hayles: How does it feel 68 N. Katherine Hayles: How We Became Posthuman, p. 3


16

operating together to make a self.69 Med avataren er vi bde dele af et virtuelt system og vores eget

materielle system, vores egen organisme og en virtuel anden, der ikke er en anden, men en del af mit eget

selv.

I den forstand er det ikke kun det postmoderne mantra om at skabe sig selv som med avataren kan

udleves, avataren udleder ogs et postmoderne eklekticistisk jeg: en sammenstning af heterogene dele

der gr jeget til en cyborg "a kind of disassembled and reassembled, postmodern collective and personal

self.70

Mellem krop og avatar eller kapital og avatar

- med Gregory Little p sporet af en dekonstrueret avatar

Grnsen mellem krop og avatar, og mellem selv og second self er snarere end en grnse et

intersubjektivt forhold. Nr vi strapper os p avataren strapper vi os med andre ord p os selv vi

forbinder os fordi vi kobler os p den virtuelle verden, men mest af alt forbinder vi os til os selv. Hayles

skriver: The enacted and the represented bodies are brought into conjunction through the technology that

connects themthe overlay between the enacted and the represented bodies is no longer a natural

inevitability but a contingent production, mediated by a technology that has become so entwined with the

production of identity that it can no longer meaningfully be separated from the human subject.71 Second

Life-avataren er et second self og et konkret og metaforisk billede p hvordan vi i dag konstant skaber os

selv i forskellige billeder og frit fra fadet kan skabe vores egen identitet. Dette er i hvert fald, som foreslet i

ovenstende afsnit, ofte tanken der udlgges i forbindelse med teoretiseringer af virtuelle verdener og SL.

Iflge Gregory Little er denne forestilling en illusion. I Littles kritiske og politiske Avatar Manifesto

dekonstrueres illusionen om avataren som katalysator til identitetsfrihed og kilde til at realisere os selv som

unikke individer.72

69 Ibid., . 6 70 Donna Haraway: op. cit., p. 231 71 N. Katherine Hayles: How We Became Posthuman, p. xiii 72 Gregory Little: op. cit..


17

Lad mig dekonstruere med Gregory Little: SL eksisterer ikke i en isoleret virtuel bobbel-tilstand fra RL men

er som ppeget, p flere mder, en fortsttelse eller forlngelse af RL og det er den ogs hvad angr

cirkulationen af kapital. Dette gr at mange virksomheder helt eller delvist profiterer sig ved at designe og

slge produkter kendt fra RL, i en virtuel SL-version. Little ppeger i den forbindelse ironien i at vi tnker,

at vi skaber os selv og udtrykker os individuelt, nr vores selvbranding i virkeligheden gr os til levende

reklamer for strre multinationale selskaber. P linje med tj og Nike sko er avataren en vare, en strap-on

som man tager p.73 En tilsyneladende identitetsfrihed er med andre ord en farlig illusion der tilslrer

korporative markedskrfters skjulte agendaer, mener Little. Tilegnelse af varer, siger han, er ydermere et

eksternaliseret begr efter at f tilfredsstillet en mangel, og derfor er kropsliggrelsen af avatar-varen en

eksternaliseret, og erigeret, bevgelse ud af kroppen imod den virtuelle avatar som mangel. Little skriver:

What we lack, have lost, come to desire, and cannot attain through the actual is valorized and can be

attained only through the commodified, fetichized virtual; just for this moment, and always at a cost.74

Anskues avataren som en forlngelse af subjektet, er den i denne forstand en eksternaliseret forlngelse

af subjektets begr. Det er en mangel og et begr som citater som Second Life is a space where anyone

can create and build avatars and dreamlike places that fulfill their desires 75 ogs synes at pege p. Nr

avataren i denne forstand trder frem p skrmen som et billede der p n gang er selv og anden, et

selvbillede, bliver disse selvbilleder til fetichistiske begrsobjekter versioner af selvet, der som Narcissius

spejlbillede, kan blive s betagende at de er i farezonen for at f prcedens over den virkelige referent.76

Herfra kan der med Little tilfjes en anden dimension til kropsliggrelsen af avataren end den jeg hidtil har

beskrevet; en dimension der ikke kun implicerer en kobling mellem bevidsthed og krop men ogs mellem

selv og vare - og som Little ppeger, en kobling der implicerer en drejning vk fra "I think therefore I am" til

at forbinde identitet med forbrug i frasen "I shop therefore I am"77 (se bilag 5). I den forstand er

kropsliggrelsen af avataren ikke en ndelig inkarnation eller en kropslig diskarnation for kropsliggrelsen

er hos Little snarere en kropsliggrelse af kapital: As I have noted, the original avatar marks a top-down

descent of a force beyond the human, like a Hindu deity, but in our current cultural condition it is Kapital,

not Krishna, that makes itself a body.78 - En kropsliggrelse af kapital der, ikke desto mindre, er forkldt

som personlig og identitetsmssig valgfrihed. Som sdan deler Little Hayles posthumane mareridt nr hun

73 Ibid.. (det skal ppeges at Gregory Little i sit avatar manifest ikke forholder sig til SL). 74 Gregory Little: op. cit.. 75 Donald E. Jones, abtract til artiklen p forlagets hjemmeside: http://gnovisjournal.org/2006/01/10/i-avatar-constructions-of-self-and-place-in-second-life/

76 Kathy Cleland: op. cit., pp. 87-88 77 Gregory Little: op. cit.. 78 Ibid..


18

siger: my nightmare is a culture inhabited by posthumans who regard their bodies as fashion accessories

rather than the ground of being.79

Da jeg netop undersger forholdet mellem krop og avatar, bliver jeg hngende ved Gregory Littles

manifest et jeblik endnu for at tilfje en anden dimension til forholdet; kroppen off-line. For Iflge Little

er det nemlig ikke kun identiteten der frarves nr vi strapper os p en avatar, det er ogs selve den

fysiske krop. personal identity is insidiously seized on both levels, at the level of the flesh as we willingly

sit for hours motionless at the keyboard, -and the artificial body or avatar, an insignia of capital in the guise

of personal choice.80 Idet avataren strappes p og man kobler sig p nettets virtuelle verden, genereres en

flelse af kontakt, en flelse der gr flelsen af mangel, kropslshed og afskrethed desto vrre idet man

kobler sig af igen - og i vrste fald leder til sociale patologier. Flelsen af at vre tilkoblet skaber derfor en

afhngighed, en Netomania eller Internomania i ekstremen, fordi kropsliggrelsen af avatar-varen

giver fornemmelsen af at f tilfredsstillet sin mangel. Relationen til avataren kan derfor beskrives som en

slags disconnected connection, siger Little, en fysisk kontakt uden egentlig fysisk berring der netop

derfor forstrker flelsen af mangel, alt imens den giver en midlertidig tilfredsstillelse via en fornemmelse

af personlig handlekraft og virtuel virke.81 Hvad angr det rent fysiske, kropslige plan producerer

selvrealisering via skrmbilleder og avatar-surrogater millioner af dovne sofa-kartoffel-kroppe eller med

et begreb som Little approprierer fra Foucault, docile bodies:82 " The body behind the keyboard, wiggling

its fingers, sliding a mouse back and forth and staring into the screen, may be experiencing a sense of

mobility in the virtual world, but at the physical level the body resembles Foucault's ideal subject of power,

the analyzable, manipulatable, "docile body" (Foucault 136) available to be "subjected, used, transformed,

and improved" (Dery 165), citerer Little.83 Med denne sofa-slatne krop kan det alligevel forekomme svrt

foreneligt at tnke sig en tilkobling af avataren der ikke indebrer en frakobling, eller diskarnation, af sig

selv og sin egen krop; og at denne amputation p den kropslige tilstedevrelses rums niveau betyder at

avataren udelukkende strappes p, p det bevidsthedsmssige plan. Noget som Denise Doyle og Taey

Kim, der forsker i digitale medier og virtuelle verdener, ogs har bidt sig mrke i: Second Life is a space

that is experienced in a Cartesian way. It is experienced whilst sitting in a space, the space of our room,

and simultaneously through the screen.84

79 N. Katherine Hayles: How We Became Posthuman, p. 5 80 Gregory Little: op. cit.. 81 agency. Ibid.. 82 Ibid.. 83 Ibid.. 84 Denise Doyle og Taey Kim: op. cit., p. 220


19

Gregory Littles avatar-manifest har mange gode pointer ogs hvad angr den kropslige relation til

avataren. Dog fristes jeg til at eftersprge et mindre entydigt blik p den personlige identitetsfrihed,

beskrevet i det foregende afsnit, og som han i frste omgang lgger ud med at kritisere og dekonstruere.

Hos Little opleves avataren af de individer der aktiverer den ubetvivlet som en positiv kilde til

selvrealisering (s lnge de er online i hvert fald). Men i sin kapital-kritiske marxistiske agenda forholder

Little sig lettere ukritisk til hvorvidt det reelt set entydigt er sdan avatar-oplevelsen erfares. I Embodied

narrative: The virtual nomad and the meta dreamer af Doyle og Kim85 gengives udpluk fra en et-rs lang

korrespondence mellem to avatarer, Dongdong og Wanderingsfiction, der udforsker Web 2.0 miljer og

virtuelle verdener, deriblandt Second Life, og disses betydning for identitet og selvforstelse. I

dokumentationen siger Dongdong og Wanderingsfiction blandt andet: We are shrinking, growing,

expanding, deforming, deleting, creating, modifying and metamorphosising and disappearingI am, in

truth, very fluid here. I change all the time. Is this the paradox? Being so fluid, so free of form? So free to re-

form?...I am in a state of in-between.86 Som dette citat antyder, er der en ambivalens forbundet med det

at kropsliggre en virtuel og foranderlig avatar. Snarere end at konstituere en flelse af selvrealisering og

identitetsfrihed, forbindes det at vre en avatar med en ustabil flelse af prekarisitet og flydende

identitet. Det er alts ikke kun nr skrmen slukkes at en fornemmelse af mangel kan presse sig p; selve

tilkoblingen til avataren on-line kan tilsyneladende ogs opleves som mangelfuld. Dette henleder mig til

den tanke at det at vre posthuman at vre distribueret, dividuel og spredt ud i mange forskellige

foraer og arenaer kan generere en flelse af splittelse, og at kampen for at holde fast p sig selv og forst

sig selv som en helhed, som et samlet, afgrnset og humant jeg, kan vre hrd. Hayles siger: The

struggle of the human to preserve itself in the face of the posthuman is thus literally played out through the

performance of becoming a unique individual rather than a mirror image cell.87

***

85 Ibid.. 86 Ibid., p. 218 87 N. Katherine Hayles: How We Became Posthuman, p. 260


20

Mellem sted og ikke-sted

Avataren er et virtuelt fnomen, dens tilholdssted; de virtuelle verdener. Som det sidste i undersgelsen af

hvad der er p spil mellem krop og avatar, skal avatarens virtuelle sted, eller ikke-sted, og forbindelsen til

den virkelige verden som er egenkroppens sted, belyses.

Iflge den franske antropolog Marc Aug er stedet en fysisk, geografisk - eller som han siger, antropologisk

realitet. Stedet er indskrevet i historien og traditionen, og er derfor ogs et erindringens sted der brer

prg af at have en sregen identitet.88 P dette sted kan kroppen vre. Stedet udgr derfor Bhmes

kropslige tilstedevrelses rum, og stedets sregne identitet udgr det Bhme ville kalde den kropslige

tilstedevrelses rums srlige atmosfre.89 Som foreslet med Bhme hnger rummet og kroppen tt

sammen. Rummet og kroppen forudstter hinanden og det virtuelle rum er et slags mellem-rum, en

syntese af visse trk fra fremstillingsrummet og kroppens tilstedevrelses rum, ligesom avataren er en

mellem-krop, mellem egenkroppen og computerskrmens simulerede refleksion. For Aug er stedet

afgrende for identitetsflelsen og for et eksistentielt fodfste. Hvad Aug kalder for ikke-steder er

derimod midlertidige opholdssteder, flydende og transitive, hvorfor ikke-stedet tilhrer den ensomme

individualitet.90 Da virtuelle verdener ikke er rumligt og fysisk organiserede omkring kroppen, kan de ikke

betegnes som kropslige tilstedevrelses rum og derfor heller ikke steder i Augs forstand. Den virtuelle

verden er et immaterielt computersimuleret sted, der med et citat fra den tyske kulturfilosof Walter

Benjamin der synes at dele Augs holdning til stedsspecificitet - is lacking in one element: its presence in

time and space, its unique existence at the place where it happens to be.91 Som sdan nrmer virtuelle

verdener sig Augs beskrivelse af ikke-steder, hvilket Dongdong og Wanderingsfictions korrespondance -

og beskrivelse af at fle sig flydende og liminale - in a state of in-between- ogs peger p. Alligevel kan

virtuelle verdener ikke totalt afskrives som ikke-steder, ligesom Bhmes virtuelle rumforstelse ikke

afskriver alle egenskaber fra det kropslige rum. En virtuel verden er som indledningsvist defineret a place

of human culture realized by a computer program through the Internet.92 At Tom Boellstorff, der har

defineret dette, selv er en antropolog, der er taget p feltstudie i Second Life, tyder p at det at den

88 Marc Aug: Ikkesteder (1992), i Moderne Litteraturteori, vol. 9, rhus Universitetsforlag; rhus og Kbenhavn, 2010, overs. Niels Lyngs, p. 60 89 Gernot Bhme: op. cit., p. 14 90 Marc Aug: op. cit., p. 59 91 Benjamin taler naturligvis ikke om virtuelle verdener i hans essay om kunstvrkeret i den tekniske reproduktions tidsalder fra 1939, men jeg synes citatet rammer en pointe alligevel. Benjamin, Walter: The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction (tredje version 1939), overs. Harry Zohn, i Hannah Arendt (red.), Illuminations: Walter Benjamin (Schocken Books; Berlin, 1955/1968), p. 220 92 Tom Boellstorff: Coming of Age, p. s 253, egen kursivering.


21

virtuelle verden ikke er en fysisk og geografisk realitet ikke afskriver stedet som en antropologisk realitet.

Ligesom Bhmes virtuelle rum, der deler visse men ikke alle egenskaber fra den kropslige tilstedevrelses

rum, er den virtuelle verden mske ogs et slags mellem-sted der deler visse, men ikke alle, af stedets

karakteristika. They have built the Taj Mahal, but there is still no India here, siger Wanderingfictions i

Second Life.93

I Boellstorff konference om Second Life, The Virtual Body: Coming of Age in Second Life afholdt simultant

i RL og SL - af Boellstorff som avatar- i forbindelse med Chicago Humanities Festival, 2010, er det en

vsentlig pointe at virtuelle verdener, og SL, er steder: KET THINGS: They are places se bilag 6. Dette

fremhves ogs af Linden Labs i introduktionsvideon til SL: What is Second Life? A place to connect, A

place to love, A place to shop, A place to work, A place to explore, A place to be94 Disse eksempler tyder

p at det er vigtigt at fremhve at virtuelle verdener er steder, mske netop fordi steder, i Augs forstand,

er afgrende for identitetsflelsen og flelsen af eksistentielt fodfste og fordi dette fodfste, iflge

Dongdong og Wanderingsfiction, i det virtuelle kan fles flydende og ustabilt. Selvom virtuelle verdener

mske nok i en vis forstand er steder, kan de med andre ord godt opleves som ikke-steder.

Virtuelle verdener er nok snarere end veldefinerede steder eller ikke-steder, en slags mellem-steder. De

befinder sig imellem sted og ikke sted i en slags in-betweenness, der p en og samme tid er sted og ikke-

sted; som Foucault pointerede I am over there, there where I am not.95 Det er denne dobbelte tilstand af

at vre sted og ikke-sted, og den tilsvarende dobbelte flelse af at vre to steder p samme tid; i RL og i

VR (virtual reality), der kendetegner relationen mellem den virkelige og den virtuelle verden. Virtuelle

verdener findes hverken som fysiske steder eller som kropslige tilstedevrelses rum men som Bhme

pointerer, betyder dette ikke at de ikke kan opleves som sdanne nr man strapper sig p en avatar. Selv

om virtuelle steder ikke er fysiske steder og Dongdong og Wanderingsfiction fler sig flydende og

deforme betyder det omvendt heller ikke at de ikke ogs kan opleves som betydningsfulde steder. Rum,

sted og fodfste kan p den mde ligesvel betegne en flelse som nogle fysiske kvaliteter. Hvorvidt et

sted opleves som et meningsfuldt sted, et Aug-sted, er sandsynligvis hjst individuelt og som sdan

forholder det sig ikke anderledes end i RL. Second Life, pointerer Boellstorff, eksisterer ikke i et

cyberspatialt vakuum. Nok er det virtuelt, men betydningen er reel nok. 96 Sledes er det vanskeligt at

skelne skarpt mellem virtuelt og reelt, for begge er dele af vores virkelighed, af RL, uanset om det er bundet

i et fysisk materiale eller er immaterielt. 93 Denise Doyle og Taey Kim: op. cit., p. 217 94 Linden Labs introduktionsvideo til Second Life: http://secondlife.com/whatis/?lang=en-US

95 Foucault citeret i Kathy Cleland: op. cit., p. 47 96 Tom Boellstorff: Coming of Age, p. 24


22

P samme mde som mellem-stedet er dette dobbelte forhold ogs kendetegnende for relationen mellem

krop og ikke-krop; fysisk krop og virtuel avatar-krop, den ene substantiel og geografisk placeret, den anden

midlertidig, flydende og transitorisk. Vi er derfor p en og samme tid ogs krop og ikke-krop, egenkrop og

avatar:The lived body has bifurcated and become two, siger Jacquelyn Ford Morie, forsker i virtual reality

verdener og teknologier. We are inside the virtual yet we are also aware that we are still in the physical

world.97 Nr vi strapper os p en avatar i Second Life er vi imellem rum, steder og kroppe. Selvom

synsvinklen er et tredjepersons pov er der altid alligevel to perspektiver p spil: en here-body og en

there-body, egenkroppens frstepersons pov og avatarens tredjepersons pov, hvorfra vi ser og oplever os

selv som et semi-autonomt prostesisk billede.98 For samtidig med at vi ser og oplever os selv og vores krop

som en visuel anden-krop, fler vi os selv i vores egen-krop. Det er i denne oscillation at den virtuelle

kropslighed kan forsts. Selvom kroppen, iflge Gregory Little, muligvis er blevet til en slatten sofa kartoffel

der kun udlever sig selv foran en skrm via en surrogat, er kroppen i fnomenologisk forstand stadigvk

apriorisk tilstede samtidig med at den kropsliggr en avatar. Watching spectator-participants navigate

their avatar bodies through virtual environments we witness a virtual re-embodiment that does not

simplistically leave the physical body behind at the computer interface but brings along for the ride the

sociocultural signification of the physical body as well as its sensations and affect, skriver Kathy Cleland.99

Lige meget om vi ser TV, skriver om avatarer p computeren, spiller computerspil eller har sex i en usynlig

cloudbox i Second Life,100 opleves alt fra vores kropslige udgangspunkt og sensorium.

97 Jacquelyn Ford Morie: op. cit., p. 128 98 Begreberne here-body og there-body er postfnomenologen Don Ihdes begreber. Den frste er en RL-body, den anden en VR-body. Don Ihde: Bodies in technology, i Electronic Mediations, vol. 5, 2002, University of Minnesota Press, Minneapolis og London, p. 5 99 Kathy Cleland, p. 210 100 Noten er forsvundet men indtrykket forblev.


23

Konklusion og eftertanker

Avataren er en strap-on der virker gennem en nrvrsrelation til det subjekt den reprsenterer. Som en

elektronisk og digital forlngelse eller protese, hnger avataren og det reprsenterede kropslige subjekt

derfor nje sammen. Ligesom Kline og Clynes cyborg forlnger avataren egenkroppen ud i et andet rum

end den kropslige tilstedevrelses rum, en forlngelse der gr at egenkroppen ikke lngere er klart

afgrnset og entydigt situeret. Der er frem for en dualistisk relation tale om en liminal relation, en

position of in-betweenness, ikke mellem den menneskelige og den maskinelle orden, som ofte forbindes

med cyborgen, men mellem den menneskelige og den virtuelle orden. Subjektet og dens virtuelle

reprsentation kan ikke klart adskilles fra hinanden, men udgr sammenlagt en posthuman enhed idet de

gensidigt producerer hinanden og udgr et multipelt jeg. Avataren er en terminal krop og en terminal

identitet der hverken er klart sammenfaldende eller klart afgrnset fra egenkroppen selv.

Avataren er ikke baseret p en lighedsrelation og derfor giver den adgang til andre identitets-signifianter

end dem der klber til egenkroppen. Med Gregory Little gr denne selvbranding avataren til en vare, et

stykke strap-on, der kan virke s besmigrende at den forvrrer en flelse af utilstrkkelighed idet man

gr off-line. Med Dongdong og Wanderingsfiction har jeg ppeget at mangelflelsen ogs eksisterer on-

line. Muligvis fordi man ikke er entydigt stedligt situeret og muligvis fordi det ikke er nemt at holde fast p

sig selv nr man er posthumant distribueret.

Virtuelle verdener befinder sig i et diskursivt brydningsfelt. Der argumenteres bde for og imod dualismer,

og for og imod at opridse eller udtvre kridtstregen mellem kropslighed og kropsls transcendens. For at

finde ud af hvad der er p spil mellem krop og avatar, tog jeg afst i lejre der prver at udtvre

kridtstregen og argumentere imod en diskarnation som jeg valgte at kalde det pga avatarens

etymologiske aner. Jeg kalder det en kridtstreg af to rsager. For det frste fordi skarpe dualistiske grnser

mellem subjekt og avatar, virkelig og virtuel, er en tynd streg der smitter af p begge sider nr man prver

at tvre den ud. For det andet er det en kridtstreg fordi brydningsfeltet er diskursivt. De kridtstreger der

tegnes, kan hele tiden tegnes og viskes ud og tegnes p nye mder igen. Forsget p at udviske dualismer

er i den forstand et forsg p at tegne nogle nye og mere holistiske begreber op. Merleau-Pontys

egenkrop er et eksempel. Men det er ikke en nem sag at skabe holistiske begreber nr vores sprogsystem

jo i sig selv er baseret p dualismer, som vi forstr os selv og verden p baggrund af det er fx vanskeligt at

undg at sige selv og verden. I How We Became Posthuman: Virtual Bodies in Cybernetics, Literature and

Informatics introducerer Hayles virtual bodies som et begreb der skal pege p at virtuel og krop ikke er


24

begreber der udelukker hinanden. 101 I hendes senere Flesh and Metal introducerer hun det holistiske

begreb om en mind-body der tegner en bindestreg mellem det sproglige modstningspar mind og

body. Begreberne vidner om Hayles forsg p at ndre diskursen af det virtuelle s kroppen ogs tnkes

med, for med selve sprogliggrelsen - der som bekendt med Foucault er afgrende for hvordan vi tnker

og diagnosticerer os selv og vores forhold til verden102- at implodere den skarpe distinktion. Hayles lb selv

ind i problematikken efter hun i How We Became Posthuman havde beskrevet kropsliggrelse

(embodiment) som en erfaring af kroppen der opleves indefra, i modstning til kroppen (body) som ses

udefra i et kulturelt perspektiv. Problemet, som Mark Hansen dernst ppegede, var at denne opdeling i

sig selv udgr en dualisme.103 I Flesh and Metal appropriede Hayles derfor Mark Hansens foreslede

begreb mind-body, som helt benlyst udfordrer dualismen imellem krop, set udefra, og krop oplevet

indefra. 104

Der er tilsyneladende sin sag at kridte det diskursive felt ordentligt af. Mske er det netop dt der er p spil

mellem krop og avatar.

101 In the phrase virtual bodies I intend to allude to the historical separation between information and materiality and also to recall the embodied processes that resists this division. Hayles citeret i Jacquelyn Ford: op cit., p. 124; The virtual body needs both aspects: the ephemerality of information and the solidity of physicality or, depending on ones viewpoint, the solidity of information and the ephemerality of flesh. Hayles: How We Became, p. 23 102 En af Focaults hovedpointer er netop, at subjektet ikke skaber diskursen men at diskursen skaber subjektet. Dag Heede: Det tomme menneske: Introduktion til Michel Foucault (Museum Tusculanum; Kbenhavns Universitet, 2007), p. 74

103 Ppeget af Hayles selv i Flesh and Metal, p. 1-2 104 Loc. cit.


25

Litteratur

Aug, Marc: Ikkesteder (1992), i Moderne Litteraturteori, vol. 9, rhus Universitetsforlag; rhus og

Kbenhavn, 2010, overs. Niels Lyngs

Benjamin, Walter: The Work of Art in the Age of Mechanical Reproduction (tredje version 1939), overs.

Harry Zohn, i Hannah Arendt (red.), Illuminations: Walter Benjamin (Schocken Books; Berlin, 1955/1968)

Boellstorff, Tom: konference om Second Life: The Virtual Body: Coming of Age in Second Life, i

forbindelse med Chicago Humanities Festival, 2010 http://www.youtube.com/watch?v=mmghOAY01aI

Bhme, Gernot: Den kropslige tilstedevrelses rum og rummet som fremstillingsmedium(2002), i

Atmosfre: Den kropslige tilstedevrelsesrum og rummet som fremstillingsmedium + Atmosfrer:

Forbindelsen mellem musik og arkitektur hinsides fysikken, red. Henrik Oxvig, Ken Rivad og Carsten Thau,

overs. Niels Lyngs (Kunstakademiets Arkitektskole; Kbenhavn, 2007)

Cleland, Kathy: Image Avatars: Self-other encounters in a mediated world (Ph.d. afhandling, University of

Technology, Sydney, 2008)

http://www.kathycleland.com/wp-content/uploads/2009/07/cleland_thesis-2008-image-avatars.pdf

Clarke, Julie: The Human/Not Human in the Work of Orlan and Stelarc, i Joanna Zylinska: The Cyborg

Experiments: The extensions of the body in the media age (Continuum; London og New York, 2002)

Davis, Erik: The posthuman touch, review af N. Katherine Hayles: How We Became Posthuman, i The

Village Voice, vol. 138, 23. marts, 1999

Deleuze, Gilles: Postscriptum om kontrolsamfundet, i Forhandlinger 1972-1990 (1990) (DET lille FORLAG;

Frederiksberg, 2006), overs. Adam Diderichsen og Karsten Gam Nielsen

Doyle, Denise og Kim, Taey: Embodied narrative: The virtual nomad and the meta dreamer, i

International journal of Performance Art and Digital Media, vol. 3, nr. 2 og 3, 2007

Haraway, Donna: A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth

Century (1991), i Technology and Values: Essential Readings, red. Craig Hanks (Blackwell; Oxford og

Sussex, UK, 2010)


26

Hayles, N. Katherine: Flesh and Metal: Reconfiguring the Mindbody in Virtual Enviroments, i

Configurations, vol 10.2, 2002

Hayles, N. Katherine: How We Became Posthuman: Virtual Bodies in Cybernetics (University of Chicago

Press, 1999)

Hayles, N. Katherine: interview af Arjen Mulder: How does it feel to be posthuman?, udgivet i The Art of

the Accident, 1998. V2: http://www.v2.nl/archive/articles/how-does-it-feel-to-be-posthuman

Heede, Dag: Det tomme menneske: Introduktion til Michel Foucault (Museum Tusculanum; Kbenhavns

Universitet, 2007

Heider, Don (red): Living Virtually: Researching New Worlds (Peter Lang Publishing; New York, 2009)

Jensen, Birgit og Bondesen, Lars Bo: Den levede krop, red. et al., Philosophia tidsskrift for filosofi, vol. 22,

nr. 3-4, 1993

Don Ihde: Bodies in technology, i Electronic Mediations, vol. 5, University of Minnesota Press,

Minneapolis og London, 2002

Jones, Donald E.: I, Avatar: Constructions of Self and Place in Second Life and the Technological

Imagination, i Gnovis, Journal of Communication, Culture and Technology, vol. 6, 2006

http://gnovisjournal.org/files/Donald-E-Jones-I-Avatar.pdf

Morie, Jacquelyn Ford: Performing in (virtual) spaces: Embodiment and being in virtual environments , i

International journal of Performance Art and Digital Media, vol. 3, nr. 2 og 3, 2007

Petersen, Henrik Nrgaard og Qvesel, Jens: Kroppen og det inhumane,i Birgit Jensen og Lars Bo Bondesen

(red.): Den levede krop, Philosophia tidsskrift for filosofi, vol. 22, nr. 3-4, 1993

Thgersen, Ulla: Krop og fnomenologi: En introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi (Academica;

rhus, 2004)

Tripathi, Arun Kumar: Technology Mediated Lifeworld, i Ubiquity, December 2004, upagineret

http://ubiquity.acm.org/article.cfm?id=1670827


27

Hjemmesider

Det etiske rd: Cyborg/Kyborg: Den perfekte astronaut. http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Homo-

Artefakt/Artikler/Leksikon/CyborgKyborg.aspx

Leksikon.org. http://www.leksikon.org/art.php?n=3281

Linden Labs introduktionsvideo til Second Life. http://secondlife.com/whatis/?lang=en-US

Jones, Donald E.: Abtract til artiklen: I, Avatar: Constructions of Self and Place in Second Life and the

Technological Imaginationp forlagets hjemmeside.

http://gnovisjournal.org/2006/01/10/i-avatar-constructions-of-self-and-place-in-second-life/

Lucafilms Habitat promotional video: http://www.youtube.com/watch?v=VVpulhO3jyc

Opgaven er anvendt som eksempel p akademisk argumentation af StuDIY Online kursus, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet


28

Bilag 1: Tom Boellstorff transformerer sig til en flyvende kat og en frprins i Second Life under konferencen The Virtual Body: Coming of Age in Second Life, i forbindelse med Chicago Humanities Festival, 2010 http://www.youtube.com/watch?v=mmghOAY01aI (screenshots)


29

Bilag 2

Valg af standart avatar i Second Life

Penis-shopping i Second Life: Everhard cock, 300 Linden Dollars, Everhard cock deleuxe, 400 Linden Dollars (1 US $ = ca. 250 L $)


30

Bilag 3: Screenshot fra Linden Labs introduktionsvideo til Second Life:

http://secondlife.com/whatis/?lang=en-US


31

Bilag 4: Screenshot fra reklamevidoen til den frste virtuelle verden Habitat (1985)105

He, listen. My realnames Henrythey call me Pops I mean I

No, thickwit Henrys your human. Hes just controlling you. Here you get to be someone else.

Well then, I gues I really am Valentino

105 Lucafilms Habitat promotional video: http://www.youtube.com/watch?v=VVpulhO3jyc


32

Bilag 5: Screenshot fra Linden Labs introduktionsvideo til Second Life

http://secondlife.com/whatis/?lang=en-US


33

Bilag 6: Screenshot af slide fra Tom Boellstorffs p-point prsentation af Second Life og virtuelle verdener under i Second Life.106

Cultural anthropologist Tom Boellstorff draws on his pioneering research in Second Life to investigate how people invent and reinvent their bodies in cyberspace. Second Life is a virtual world, accessed online, in which participants create avatars and choose how much these avatars resemble their real selves in appearance and action. Boellstorff is professor of anthropology at the University of California, Irvine, and editor in chief of American Anthropologist. He is the author of Coming of Age in Second Life: An Anthropologist Explores the Virtually Human, based on nearly three years of fieldwork in Second Life. In a first for the Festival, this lecture will take place simultaneously in the physical world and in Second Life, where it will be delivered by Boellstorffs avatar107

106 The Virtual Body: Coming of Age in Second Life, i forbindelse med Chicago Humanities Festival, 2010 http://www.youtube.com/watch?v=mmghOAY01aI 107Tom Boellstorffs konference prsenteret under programmet til Chicago Humanities Festival, 2010 http://www.chicagohumanities.org/Genres/Science-And-Technology/2010-The-Virtual-Body-Second-Life.aspx


34

Tom Boellstorff som avatar prsenteret i programmet til Chicago Humanities Festival

http://www.chicagohumanities.org/Genres/Science-And-Technology/2010-The-Virtual-Body-Second-Life.aspx

mellem krop og avatar

Documents