052012

Ha’ det sjovt med din teenager

Teens

Tilbage til livet Løb på nettet

Sidestik Mad med græskarPynt dig med tape

+

Tema:

Neurologi

Morten Wieghorst+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Styrketræning- sådan!

12 skridt:indret din kontor-arbejdsplads

Sygdomsforløbet krævede al hans viljestyrke at overvinde.

Ergopartner as - Galoche Allé 8D, 1. sal - DK-4600 Køge - Tlf. +45 56 65 01 45 - E-mail: info@ergopartner.dk - www.ergopartner.dk

På Back App stolen træner du ryg og mavemuskler hver dag, i arbejdstiden.Så bliver det gjort, og du har knap så dårlig samvittighed hvis du ikke når til træning idag.

Start træningen NU og lån en Back App stol GRATIS i 14 dage af Ergopartner.

Kontakt os på tlf. 56 65 01 45 eller læs mere på www.ergopartner.dk

Prøv stolen i 14 dage

GRATIS

052012 3

led

eren

”Hun har noget med nerverne”, sagde man dengang jeg var barn. ”Dårlige nerver” blev dengang – og bliver til dels stadig – sat lig med psykisk sårbarhed eller decideret sygdom.

Men dårlige nerver er helt bogstaveligt noget andet. Nemlig en defekt i nervesystemet, det vil sige de celler der fører impulser fra hjernen ud til kroppen og tilbage igen. Med andre ord krop-pens budbringere. Er der noget galt i nervesystemet, bliver bevægelserne ”underlige” eller helt lammede, følesansen ændrer sig, og der kan opstå en række andre ubehagelige og måske endda livstruende konsekvenser.

Umiddelbart siger neurologi og neurologiske sygdomme os måske ikke så meget. Men siger man eksempelvis migræne, hjerneskade, demens, parkinson, borrelia eller sclerose, så bliver det mere nærværende. Enten fordi vi har det tæt på os, eller fordi vi måske husker et kendt ansigt der pludselig hang lidt i den ene side, eller en person der pludselig havde svært ved at tale. Neurolo-gi bliver konkret når en Muhammed Ali rystende og stiv i bevægelserne toner frem på skærmen.

Sygdomme der rammer nervesystemet, er den hyppigste årsag til invaliditet hos yngre og æl-dre, og man formoder at 35 pct. af alle samfundets sygdomsrelaterede udgifter alene skyldes hjernesygdomme, anfører tal fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Årsagen til sygdommene er ofte ukendt. De kan ramme os alle.

I dette nummer har vi fokus på neurologi - på hvad der kan ske når nerverne bogsta-veligt talt bliver dårlige, og når der sker en ”kortslutning” i hjernen eller i nervesy-stemet. Vi har valgt at illustrere emnet primært gennem en række historier om mennesker der har tacklet deres sygdom og livssituation på forbilledlige måder.

Specialiseret genoptræning er af stor og afgørende betydning når det gælder neurolo-gisk sygdom. Desværre lukker en række tilbud i disse år. Siden 2009 har eksempelvis 9 af 23 specialiserede tilbud til hjerneskadede drejet nøglen om, og fl ere er lukningstru-ede fordi kommunerne i stigende omfang holder patienterne hjemme i egne tilbud, skrev Politiken tidligere på året. I kommunen kan man måske nok tilbyde genop-træning, men meget sjældent den helt specialiserede af slagsen, som er så vigtig i netop disse tilfælde. Det har gjort den nødvendige specialiserede genoptræning til en vare man kan købe sig til – eller blot håbe på at ens kommune vil tilbyde. Heldigvis har KL netop lovet at hjerneskadede borgere fremover i højere grad skal sikres hjælp af specialister, og at der skal være ensartede tilbud landet over.

Lad os håbe på ændringer. For den slags læsning er bestemt ikke for sarte nerver!

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

Det er noget med nerverne…

FOtO: ANDErS BrOHUS

DEt MED SMåtudgiver: prO-F a.m.b.a., krop & Fysik, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 /journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,thomas Helt / læge Leif Skivedistribution: krop & Fysik, Vejlelayout og produktion: Mediegruppen reklamebureau, Camilla riber, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Forsidefoto: Jan Christensen/Sportsagency

krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Mediegruppen reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i krop & Fysik er ikke udtryk for at krop & Fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstem-melse med krop & Fysik’s politik. temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. krop & Fysik udkommer 6 gange årligt. temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. krop & Fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, knæskader, knogleskør-hed, Idrætsskader, Skulderproblemer, på ski uden skader.

yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

052012

Ha’ det sjovt med din teenager

Teens

Tilbage til livet Løb på nettet

Sidestik Mad med græskarPynt dig med tape

+

Tema:

Neurologi

Morten Wieghorst+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Styrketræning- sådan!

12 skridt:indret din kontor-arbejdsplads

Sygdomsforløbet krævede al hans viljestyrke at overvinde.

4 052012

ind

ho

ld

17 20 16 43

indret din kontorarbejdspladsEn god arbejdsstilling har betydning for både din sundhed og din effektivitet. Brug et par minutter på at tjekke din kontorarbejdsplads – og mærk forskellen!

gearSe det nye gear til din træning og hold pulsen høj i efteråret.

græskar – efterårets milde spisekøkkenet må gerne dufte af krydrede, solide retter, tillavet af sæsonens fantastiske råvarer

Ha´ det sjovt sammen med din teenagerDet er vigtigt at foretage sig noget sammen med sine store børn, og aktiviteterne må meget gerne være fysiske.

10 +tema

16 tjek det nye gear

23 Styrketræning - sådan!

30 Behandling snyder hjernen

32 Sidestik

34 +sport

36 pynt kroppen med tape

47 Løb på nettet

42 +jobbet

48 Brevkasse

50 +info

meget mere:

Morten Wieghorst

Tilbage til livetMorten Wieghorst var på toppen af sin karriere. Efter otte succesfulde år i skotsk fodbold var han langt fra færdig, da skæbnen i år 2000 lagde sin ubarmhjertige hånd på hans skulder og sendte ham ud i et sygdomsforløb som krævede al hans viljestyrke at overvinde.

06

14Du står på min fodKronisk sygdom ændrer livet, men en uddannelse til fi t-nessinstruktør viste at meget er muligt -også med sklerose.

28Kampen for genoptræningLotte Heise kæmper for maksimal genoptræning af sin mor, Inge Heise, der er lammet i højre side og har talebesvær efter en blodprop i hjernen.

22 Du kan hvad du vilDen tidligere jægersoldat B.S. Christiansen tager i TV2-pro-grammet ”BS & Outsiderne” ti mennesker med handicap til Afrika, hvor de skal gennemføre en ekspedition fra Atlan-terhavskysten til Afrikas hjerte, Victoria Falls. En rejse der skal gøre dem til stærkere mennesker.

47 Jeg kunne ikke huske hvad min søn og min kæreste hed…Motion på livstid og en periode med sygemelding hjalp Henrik Engqvist gennem et alvorligt stresssammenbrud og tilbage til et godt liv med job og familie.

Tema:

Neurologi

ØVeLSeRStyrketræning

med frie vægte

25

052012 5

Lokal smerte kan lammehele kroppen. Det behøver

behandlingen ikke.Av min arm, ryg eller…Har du overdrevet træningen? Ondt i lændenefter havearbejdet? Kan superserven fra igår mærkes i armen i dag? Er nakken lidtstiv, når du rejser dig fra computeren? Såer du ikke den eneste, der har det sådan.For netop lokale smerter anses ofte for atvære en del af hverdagen og virker gene-rende og hæmmende for vores mobilitet,mens de står på.

Hellere ramme plet end ramme bredtSmertebehandlingsprodukter kan reduceresmerten og tage toppen af ubehaget, sådet bliver muligt at bevæge sig korrekt igenog dermed hjælpe kroppen med at gen-vinde mobilitet. Men hvordan skal mansmertebehandle? Der er jo forskel på at have

ondt i hovedet, over lænden eller være stivi nakken – også selvom mange behandlerde forskellige typer smerter ens: Vi slugeren smertestillende tablet og venter på bed-ring. Men hvorfor behandle og påvirke helekroppen, når man kun har ondt ét sted? Ensmertestillende tablet er nemlig ikke altidden bedste løsning for dit helbred.

Smertestillende behandling som gel– lige til at smøre på der, hvor det gør ondtVoltaren gel er smertestillende behandling,skræddersyet til at behandle smerter lokalt i f.eks. muskler, ryg, skuldre og nakke.Voltaren gel påføres og virker kun lige der,hvor smerten sidder. Fås i håndkøb på apo-teket, i Matas og enkelte dagligvarebutikker.

Forbrugerinformation for Voltaren gel Voltaren gel indeholder diclofenac. Virkning: Er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk) og smertestillende og anvendes imod lokale smerter i muskler, sener og led. Dosering: Voksne og børnover 14 år: 2-4 g gel påsmøres huden 3-4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Omfatter milde og forbigående hudreaktioner pådet behandlede hudområde. Op til 10 % kan opleve udslæt, eksem, erytmen, dermatit og pruritus. Sjældent ses blæredannelse på huden. Meget sjældent ses overfølsomhed, sammentrækning af bron-kierne, astma, tørhed, pustuløst udslæt, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma, nældefeber eller snue. Bør ikke anvendes på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Er ikke beregnet til brug sammen med okklusivforbindinger. Bør ikkebruges af gravide og ammende. Pakninger: Voltaren gel 11,6 mg/g, 50 g. og 100 g. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00. Dato for produktresumé: 02/2011. Læs mere på www.voltaren.dk.

Driller nakken?Forkert sovestilling og for megetcomputerarbejde er nogle af de typiske årsager til stivhed og smer-ter i nakken. Lokal behandling medVoltaren gel og gode øvelser kanhjælpe med at genvinde mobiliteten.

Knas med albuen?’Muse-arm’ og ’Tennisalbue’ er nogleaf de mest almindelige former foroverbelastning af albueleddet. SmørVoltaren gel på albuens yderside,supplér med små strækøvelser ogundgå de bevægelser, der gør ondt.

Gør knæet ondt?Overbelastning efter løb og sporteller en forkert arbejdsstilling er ofteårsag til smerter i knæet. Behandlsmerterne lokalt med Voltaren gelog variér belastningen af dine knæ– både til hverdag og i din fritid.

Fakta om Voltaren gel• Lokal behandling lige dér, hvor det

gør ondt med minimal påvirkning af resten af kroppen

• Virker kort efter igangsat behandling

• Dæmper hævelser og rødmen

• Bygger på kroppens egen helings-proces og fremmer mobiliteten

• Køler, lindrer og trænger hurtigt ind i huden

• Verdens mest solgte lokalvirkende gel

THE JOY OF MOVEMENT

Voltaren forbrugerann. mor og barn billede:Voltaren forbugerann. 210x280 12/06/12 11:50 Side 1

6 0520126 052012

Tema: neurologi tekst Annebeth Mortensen, jouranlist foto Jan Christensen/Sportsagency

Jeg ville selv kunne bestemme hvornår jeg skulle gå på toilettet, og jeg ville kunne lege med mine børn igen.

Guillain-Barrés syndrom…

… er en akut nervesygdom – en be-tændelsesreaktion - som kendeteg-nes ved lammelse. Andre symp-tomer kan være muskelsmerter og snurren/følelsesløshed.

Lammelserne begynder som regel i benene og kan efter-hånden sprede sig til hele kroppen. Hos langt de fle-ste aftager lammelserne, men i alvorlige tilfælde kan det autonome nerve-system angribes, hvilket betyder at der kan ind-træde en lammelse af åndedrættet.Man kender ikke den præcise årsag til syg-dommen, men man me-ner den skyldes at im-munsystemet forveksler ens egne nerver med et virus eller en bakterie og angriber nerverne.

De fleste som får Guil-lain-Barrés syndrom, vil efter den første pe-riode opleve en gradvis forbedring, og ca. 80 % bliver helt raske.

Kilde: Patienthaandbogen.dk

052012 7

u

Tilbage til livet

Det var en helt vild følelse at kunne drikke et glas vand ved egen hjælp

Han har lige været sat ud af spillet med en knæskade. Næsten fem må-neder uden græs under støvlerne, så

Morten Wieghorst glæder sig som et lille barn til at komme i gang igen. Han føler sig eks-tremt stærk, for han har brugt mange timer i styrkerummet. Men da han har spillet den før-ste kamp for Celtics reservehold en mandag i oktober 2000, er han træt. Drøntræt. Ømhe-den i musklerne er overvældende, men han skubber det fra sig.

Et par dage senere drager han med første-holdet til Finland. Holdkammeraterne skal spille kamp i UEFA-cuppen, og Morten skal med for at træne. Og fordi han ikke skal i kamp, træner han lidt mere end de andre, men kroppen føles forkert. Det er som om han løber i kviksand, og koordinationen er ikke helt god, men han slår det hen igen. Det er nok bare influenza, tænker han.

- Til styrketræning kunne jeg ikke en gang tage fem armbøjninger, og det er jo mærkeligt

Morten Wieghorst var på toppen af sin karriere. Efter otte succesfulde år i skotsk fodbold var han langt fra færdig, da skæbnen i år 2000 lagde sin ubarmhjertige hånd på hans skulder og sendte ham ud i et sygdomsforløb som krævede al hans viljestyrke at overvinde.

at alarmklokkerne ikke begyndte at ringe. Men jeg havde aldrig prøvet noget lignende før, hu-sker Morten Wieghorst i dag når han tænker tilbage på det sværeste år i sit liv.

bange for respiratorenDet var nemlig ikke bare en voldsom influen-za der havde fået tag i den dengang 29-årige fodboldspiller. Symptomerne blev værre efter hjemkomsten fra Finland.

- Jeg blev svimmel til træning, og jeg skulle begynde at tænke over hvordan jeg tog et skridt. Det var ikke bare automatik for mig at sætte det ene ben foran det andet, forklarer han.

Morten Wieghorst besluttede sig for at slå et smut forbi klublægen for at blive testet. Og doktoren var ret hurtig til at stille en foreløbig diagnose: Guillain-Barrés syndrom.

- Han sagde at jeg bare skulle tage det roligt, for det var ikke livstruende, siger Morten.

Men Morten fik det værre, og efter et par dage havde han svært ved at komme ud af

sengen. En ambulance førte ham til Southern General Hospital i Glasgow, hvor han blev indlagt. Men han var ikke nervøs, for han følte sig i gode hænder.

- Både læger og sygeplejersker forsikrede mig om at jeg nok skulle klare det. Jeg var jo i god form, og jeg begyndte at læse en masse om sygdommen for at se hvad mine mulighe-der var. Og jeg kunne se at så længe jeg ikke blev lagt i respirator med vejrtrækningsproble-mer, så var det i orden.

De efterfølgende to uger gik det den forker-te vej, men det havde personalet på sygehuset forberedt ham på. De havde også sagt at han ikke ville blive lagt i respirator, så da det alli-gevel skete, var det noget af et slag i ansigtet.

- Der blev jeg bange, det må jeg indrømme. Jeg var jo ikke mentalt forberedt på det, men jeg havde svært ved at trække vejret og synke maden. Jeg forsøgte at overbevise dem om at jeg ikke skulle i respirator, men der var ikke noget at gøre, fortæller han.

052012 7

8 052012

Rundt om Morten Wieghorst

• Født 25. februar 1971

• Gift med Anna og far til Sebastian (1998) og Sofie (1999)

• Kåret til årets fodboldspiller i Danmark i 2003

• Fik debut på A-landsholdet i 1994, spillede 30 kampe og scorede tre mål

• Spillede i Skotland fra 1992 – 2002 hos Dundee F.C. og Celtic F.C.

• Stoppede sin aktive karriere i 2005 efter tre år hos Brøndby

• Var cheftræner for FC Nordsjælland fra 2005 – 2011

• Fungerer nu som træner for U21-landsholdet

ambitiøse målMorten lå på den intensive afdeling i 11 dage, og her fik han brug for al den mentale styrke og målrettethed som havde gjort ham til en succesfuld fodboldspiller. Han klarede sig igennem og kom tilbage på den neurologiske afdeling, hvor han skulle i gang med genop-træning af selv de mest basale færdigheder.

- Det var en helt vild følelse at kunne drikke et glas vand ved egen hjælp for første gang i næsten tre uger. Men jeg havde tidligt i forlø-bet besluttet at jeg skulle igennem det her. Jeg ville selv kunne bestemme hvornår jeg skulle

gå på toilettet, og jeg ville kunne lege med mine børn igen, siger han.

Heldigvis var der en fysioterapeut på det skotske hospital som havde specialiseret sig i lige netop Guillain-Barrés syndrom. Hun hav-de fulgt ham fra begyndelsen, og hun begynd-te at opstille ugentlige mål som Morten skulle nå.

- Nogle af hendes mål var så ambitiøse i mine øjne at jeg ikke troede at jeg kunne nå dem, selvom jeg var optimistisk og gerne ville klø på. Men det viste sig jo at hun havde ret, og det holdt stik hver gang, lyder det fra Mor-ten Wieghorst.

De to blev et godt makkerpar, og de lærte hinanden godt at kende under forløbet.

Fysioterapeuten satte pris på Mortens lyst til at arbejde med øvelserne, og omvendt fandt Morten weekenderne lidt lange, for der havde fysioterapeuten fri. Men hun gav ham nogle opgaver han kunne muntre sig med når hun ikke var der. I begyndelsen var det små ting som at få sokker på, og det udviklede sig til at tage bad selv og dernæst at gå med gangstativ og komme ind og ud af en bil.

- Jeg har altid været en fighter, så jeg tænkte hele tiden at jeg nok skulle komme over det. Men jeg var bekymret undervejs, fortæller Morten Wieghorst, der i dag er ungdomslandsholdstræner.

Lægerne sagde at de kunne love mig at jeg fik et normalt liv igen. Til gengæld kunne de ikke love at jeg ville kom-me til at spille fodbold igen.

052012 9

- Hun var god til at opmuntre mig, og hun viste stor indlevelse i min situation. Det gav mig en tryghed at vide at hun oprigtigt ønske-de at jeg fi k det bedre.

Hjem til julOg det gjorde han. Langsomt, men sikkert var der fremgang at spore. Endda så meget at han fi k lov til at tage hjem en uge inden jul – blot to en halv måned efter at han blev indlagt. Det betød også at den daglige genoptræning fortsatte hos Celtic F.C.’s fysioterapeut, som hjalp Morten med at træne musklerne op og gav ham nogle lette vægttræningsøvelser så han kunne få koordinationen på plads igen. Han havde også stadig kontakt med hospita-let.

- Lægerne sagde at de kunne love mig at jeg fi k et normalt liv igen. Til gengæld kunne de ikke love at jeg ville komme til at spille fod-bold igen. Men det fi k bare min indre fi ghter frem, så jeg besluttede selv at jeg ville tilbage på banen. Indtil da havde det kun handlet om at få det bedre, men nu begyndte det også at handle om fodbold igen, siger han.

Uddrag fra Morten Wieghorsts dagbog og målsætning under genoptræningen:søndag d. 19. nov. 2000:

- kan gå på toilet selv

- tager selv brusebad

- kommer fra maven op at stå på alle 4

- kan selv rejse mig op med støtte frafysio-seng

- kan stå i 4-5 min

næste skridt:

- Stå op uden støtte og dernæst tage skridt med støtte

- Selv tage sko og shorts på

Morten Wieghorst løb ind på grønsværen til sit comeback i juli 2001 til en træningskamp. Han kunne godt mærke at der stadig var en del at arbejde med, men med masser af tålmo-dighed og en stålfast vilje lykkedes det ham at komme sig helt og fortsætte sin karriere yder-ligere fi re år.

Det er ikke til at sige hvorfor Morten blev ramt af Guillain-Barrés. Han havde en virus i kroppen, som de fl este mennesker blot mær-ker som infl uenza, men i Mortens tilfælde ud-viklede det sig. Han frygter dog ikke at det kommer igen. Til gengæld gør han sit bedste for at udbrede kendskabet til den sygdom som kun rammer mellem 50 og 100 mennesker i Danmark hvert år.

- Jeg har fl ere gange besøgt folk med syg-dommen for at opmuntre dem og give dem nogle af de redskaber der hjalp mig dengang. Jeg kom tilbage til et normalt liv på grund af den støtte jeg fi k fra sygehuset, klubben, min familie, men også helt fremmede mennesker som sendte mig breve og ønskede mig god bedring. Det vil jeg gerne betale tilbage.

- Da jeg blev indlagt, sagde sygeplejerskerne til mig: ’Herinde lægger du din værdighed, og så kan du samle den op igen når du bliver udskrevet’. Det der gjorde ondt, var at når jeg skulle

på toilettet, var der andre der skulle hjælpe mig.

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Biofreeze®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

For yderligere information:Tlf. 8654 0058info@yourcare.dkwww.biofreeze.dk

CE-mærket Medical Device

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

Forhandlere:Helsekostforretninger, Matas, Sahva Care, sygeplejeforretninger, kiropraktorer, fysio-terapeuter og massører

10 052012

tem

aNeurologi

Nervesystemet består af et centralt system – hjernen og rygmarven - og et perifert system, som er det omfat-tende netværk af nerver ude i kroppen, der er forbundne via rygmarven. Nerverne er så at sige kroppens ledninger - gennem rygmarven sendes der information fra de perifere nerver til hjernen, og omvendt.

Nervesystemet kan blive genstand for både sygdomme og skader. Hjernen kan fx blive skadet af blodprop og hjerneblødning, hovedskade, giftstoffer, infektioner, aldersforandringer og svulster. Nervecellerne i det perifere system kan skades via eksempelvis tryk eller infektion.

Sådan føles detSkader i det neurologiske system kan give symptomer som:• Bevægelsesforstyrrelser• Balanceproblemer• Muskelspasmer/spasticitet• Syns- og høreforstyrrelser• Talebesvær/udtaleproblemer• Synkebesvær og besvær med at tygge• Ændringer i følesansen, fx brændende

fornemmelser, prikken eller kilden• Lammelser• Følelsesløshed• Rysten• Svimmelhed

neurologiske sygdommeDer findes en lang række neurologiske sygdomme og lidelser, blandt andet:• Alzheimers sygdom / demens• Særlige sygdomme, fx Creutzfeldt-Jakobs sygdom,

Guillain-Barré syndrom, Parkinsons sygdom• Hjerneblødning og blodprop i hjernen• Migræner og hovedpiner• Sklerose• Hjernesvulster (tumorer)• Neuralgier (nervesmerter) og nervebetændelser• Skader på nervesystemet• Tryk på en nerve• Epilepsi• Lammelser (fx hos børn med såkaldt CP, cerebral parese)

Man kender ikke årsagen til mange af de neurologiske lidelser.

FaKTa: iskias-smerterEn nerve kan blive klemt/trykket der hvor den udspringer fra ryg-søjlen på vej ud i kroppen. Det kan skyldes en udposning på bruskskiven (diskus) eller slid af de små facetled i ryggen, og det resulterer i de berømte ”iskias-smerter”. Iskias betyder at iskias-nerven giver smerter, men det si-ger intet om årsagen til hvorfor nerven gør ondt! 

Når nerverne gør ondtNeuropati er en tilstand hvor der er opstået en skade på en nerve – enten i rygmarv eller hjerne, eller i arme og ben. Man kan sammenligne det med en ledning hvor isoleringen er ska-det, så den kortslutter og ikke kan lede strømmen. Skaden kan skyldes sygdomme (fx sclerose, diabetes, helvedesild og borrelia), alkohol eller direkte skader på nerven i forbindelse med fx operationer eller store ulykker. Men i mange tilfælde finder man ikke en forklaring.

Når nerver beskadiges, vil det typisk opleves som smerter og/eller påvirkning af følesansen. Behandlingen er fysioterapi, vejledning og måske operation. Ofte er der brug for medicine-ring over længere tid.

Generelt er det en god ide at være i god form. Nerverne kan blive mere irriterede hvis du bevæger dig for lidt og har et dårligt blodomløb.

Læs mere i artiklen: ”Når nerverne gør ondt” på www.krop-fysik.dk.

Neurologi handler om vores nervesystem

Kil

der

: Læ

geh

ånd

bo

gen

.dk

m.fl

.

www.activeaid.dk - info@activeaid.dk - tlf: 8667 6730 / 2946 4105

TRX® Suspension Training™ din komplette træningsløsning, helt enkelt.

Med TRX Suspension Training, træner du funktionelt og effektivt, på alle niveauer, til alle målsætninger og alle steder. TRX Suspension Training adskiller sig ved at være et fleksibelt træningsredskab, med kun et ophængspunkt, der er let at opsætte, enkelt at indstille, og øvelserne kan tilpasses det individuelle niveau. Du kan træne med dine klienter inde og ude. En overkommelig investering med stort udbytte og en træningsform med stor effekt.

Vi tilbyder den fulde certificeringspakke med TRX kurser: TRX STC - målrettet til personlig træning, TRX GSTC - målrettet til holdtræning , TRX SMSTC - målrettet til sportsspecifik, genoptræning og skadesforebyggende træning. Kontakt os for gratis demonstration - vi er her for det samme

• CORE

• STABILITET

• MOBILITET

• STYRKE

Belastningsskader og slidgigt slider på kroppen. Mange går for længe med symptomer og skader. Ubehandlede skader øger risikoen for værre, flere og kroniske skader. For elitesportsfolk er risikoen for at udvikle slidgigt 40 gange større end for andre1.

Re5 er et klinisk dokumenteret koncept2 ,3, som genopbygger biologisk væv med elektriske impulser. I overfladen og 8-10 cm i dybden. Re5 fremmer blodforsyningen, virker gunstigt på inflammationsproces4 og lymfesystem, og smerter og hævelse falder hurtigere5.

En undersøgelse fra 2011 af 16 sportsfolk med knæskader (de fleste triatleter) viser, at Re5 gør en mærkbar forskel under uændret træning. Internationale undersøgelser viser, at patienter i Re5-behandling opnår markant større bevægelighed end patienter på snydemedicin6.

Re5 kan sikre dig• færre smerter • mere bevægelighed i muskler og led • hurtigere bedring

CERTIFICEREDE FYSIOTERAPEUTER OG KIROPRAKTORER TILBYDER RE5

Kontakt os om Re5, lokale infomøder, Re5s nyhedsservice

Begrænser skader din hverdag?

1 Gigtforeningen2 Vavken P et al. In J Rehabil Med. 2009 May;41(6):406-113 Thamsborg G et al. In OsteoArthritis and Cartilage (2005)134 Ciombor DM. In OsteoArthritis and Cartilage (2003)11, 455-4625 Rahbek UL et al. In Oral. Biosciences & Medicine 2005;2(1)6 Åben prospektiv undersøgelse af 16 sportsfolk tilknyttet Fitness.dk, maj-juni 2011

12 05201212 052012

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

PN_A

d_K

ropo

gFys

ik_0

612_

210x

280

052012 13

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

PN_A

d_K

ropo

gFys

ik_0

612_

210x

280

tem

aNeurologi

Fodbold som behandlingHeldigvis behøver det ikke kun være hårdt arbejde at passe sin træning når man lider af eksempelvis Parkinsons sygdom.

Fysioterapeut Finn Egeberg har i fl ere år trænet patienter med Parkinson og oplevet hvor svært det er at motivere til fortsat træning. Han besluttede derfor at tilbyde en gruppe mænd fodboldtræning en gang om ugen. Finn Egeberg har erfaring som fodboldtræner og vidste at de fysiske krav som fodboldspillet stiller, kunne gavne mennesker med Parkinsons sygdom.

Tre fysioterapeutstuderende undersøgte effekten af træningen, og fodbold-spillerne fremhævede at fodboldspillet udfordrede dem, og at det havde god effekt på deres funktionsnedsættelser. Men ikke mindst syntes de at det var sjovt at spille fodbold, og at træningen var mere effektiv end anden træning.

Kilde: Fysioterapeuten, www.fysio.dk

Wii-træning til ParkinsonramtePå ”Medical Center Georgia” har man brugt Wii-spil i træningen af pa-tienter med Parkinson. Deltagerne blev mere selvhjulpne, og det viste sig desuden at forekomsten af depression faldt i deltagergruppen.

Kilde: www.sciencedaily.com

6-8.000personer i Danmark har Parkinsons sygdom. Hos de fl este opstår den efter 60-års-alderen. Sygdom-men skyldes en gradvis ødelæggelse af hjernecel-ler i et lille og afgrænset område i hjernen. Øde-læggelsen går særligt ud over de celler som udskil-ler stoffet dopamin. Man-gel på dette stof giver langsomme og træge be-vægelser, stivhed i arme og ben, og rysten i hvile. Denne rysten rammer i særlig grad hænderne. Træning er en vigtig del af patienternes liv.

Kilde: Patienthaandbogen.dk

NYE FARVER! NYE FARVER!

BeBalanced!

NYE LÆNGDER!

TRESS præsenterer her de nye versioner af de klassiske måtterAirex Corona og Coronella. Måtterne findes nu i de tre nye og tidssvarende farver skifer, terracotta og platin og er nu 200 cm lange!

Introtilbud: køb 6 måtter og betal for 5.

Gå ind på www.tress.dk og søg på ”Corona 200” eller ”Coronella 200” eller

ring til TRESS på tlf 86 52 22 00.

INTROTILBUD: KØB 6 MÅTTER OG BETAL FOR 5.

Øget holdbarhed

Komfortabel

Vand afvisende

Effektiv hygiejnisk beskyttelse

Stødabsorberende

Non-slip

INTROTILBUD!

tress@tress.dk - 86 52 22 00

14 052012

Tema: Neurologi tekst Mette Bender foto Jeanne kornum

kan man have sklerose og være fi tnessinstruktør? Francis-ka Vesterholm kan. Hun fi k diagnosen sklerose for fem år siden og måtte opgive et krævende job. Da hun gik i

gang med at bygge sig selv op med motion, greb det om sig. Nu kører hun som frivillig et spinninghold for skleroseramte.

- Det gik op for mig at noget var galt, da jeg stod ved siden af min mand til min farmors begravelse. Jeg så ned og opdage-de at hans fod hvilede direkte oven på min. Stien var ujævn, og han troede at han stod på en sten eller en bule. Han er ikke nogen lille mand, så der må have været vægt på. Alligevel kun-ne jeg intet mærke.

Franciska gik i den periode til fysioterapeut med en skadet skulder. Senere fandt hun ud af at skulderskaden hang sam-men med sygdommen. Hendes balance var så dårlig at hun ofte ramte dørkarme med sin højre side. Hun kunne bare ikke mærke at det gjorde særlig ondt.

Fysioterapeuten undersøgte Franciska efter episoden ved begravelsen og var enig i at noget alvorligt var galt i hendes nervesystem. Kort efter var diagnosen afklaret gennem MR-scanning.

et år om at falde nedDengang var Franciska Vesterholm salgskoordinator og elskede sit travle job. I fl ere år forsøgte hun at få det hele til at hænge sammen.

- Til sidst gav jeg op. Det gik for hårdt ud over min familie. Min lunte var kort, og jeg var brændt ud. Jeg råbte af børnene om morgenen når vi skulle ud af døren, og jeg var irritabel over for mine kolleger.

Til sidst talte Franciskas neurosygeplejerske i store bogstaver.

- Hun sagde at jeg lænede mig op af et alvorligt attak, og at jeg skulle stoppe nu. Så sagde jeg op, og lettelsen var enorm. Jeg opdagede at jeg ikke havde trukket vejret ordentligt i al den tid hvor jeg kæmpede.

Det tog Franciska omkring et år at falde ned på jor-den igen. Timer, dage og uger, hvor hun var i fred og mær-

Du står på min fodkronisk sygdom ændrer livet, men Franciska Vesterholm er besluttet på ikke at se sig selv som et offer. En uddannelse til fi tnessinstruktør viser hende at meget er muligt -også med sklerose.

an man have sklerose og være fi tnessinstruktør? Francis-ka Vesterholm kan. Hun fi k diagnosen sklerose for fem år siden og måtte opgive et krævende job. Da hun gik i

gang med at bygge sig selv op med motion, greb det om sig. Nu kører hun som frivillig et spinninghold for skleroseramte.

- Det gik op for mig at noget var galt, da jeg stod ved siden af min mand til min farmors begravelse. Jeg så ned og opdage-de at hans fod hvilede direkte oven på min. Stien var ujævn, og han troede at han stod på en sten eller en bule. Han er ikke nogen lille mand, så der må have været vægt på. Alligevel kun-

Franciska gik i den periode til fysioterapeut med en skadet skulder. Senere fandt hun ud af at skulderskaden hang sam-men med sygdommen. Hendes balance var så dårlig at hun ofte ramte dørkarme med sin højre side. Hun kunne bare ikke

Fysioterapeuten undersøgte Franciska efter episoden ved begravelsen og var enig i at noget alvorligt var galt i hendes nervesystem. Kort efter var diagnosen afklaret gennem MR-

Dengang var Franciska Vesterholm salgskoordinator og elskede sit travle job. I fl ere år forsøgte hun at få det hele

- Til sidst gav jeg op. Det gik for hårdt ud over min familie. Min lunte var kort, og jeg var brændt ud. Jeg råbte af børnene om morgenen når vi skulle ud af døren, og jeg var irritabel over for mine kolleger.

Til sidst talte Franciskas neurosygeplejerske i store

attak, og at jeg skulle stoppe nu. Så sagde jeg op, og lettelsen var enorm. Jeg opdagede at jeg ikke havde trukket vejret ordentligt i al den tid hvor jeg kæmpede.

Det tog Franciska omkring et år at falde ned på jor-den igen. Timer, dage og uger, hvor hun var i fred og mær-

Du står på min fodDu står på min fodDu står på kronisk sygdom ændrer livet, men Franciska Vesterholm er besluttet på ikke at se sig selv som et offer. En uddannelse til fi tnessinstruktør viser hende at meget er muligt -også

Skleroseramt og fi tnessinstrukktør

052012 15

kede hvad der var godt for hende. Der kom ro på hverdagen og børnene. Hun sagde ja tak til et fl exjob med hjemmekontor i sin mands konsulentfi rma.

- Nu kan han køre af sted om morgenen, og så klarer jeg re-sten i ro og mag. Det er fanta-stisk at vi har den mulighed.

op ad motionsstigenMen det var ikke kun roen som hjalp Franciska.

- Da jeg startede i fysioterapeu-ternes motionscenter, troede jeg at jeg ikke kunne ret meget. Men de overtalte mig til mere og mere, og jeg fi k aldrig tilbageslag og svimmelhed af træningen, selv om mine kræfter svingede. Jeg fi k det kun bedre.

Franciska kravlede langsomt op ad motionsstigen og tog på et tidspunkt en test, der viste at hendes form faktisk var fuld-stændig som hos en rask.

- Fra det tidspunkt fl øj jeg derudaf. Jeg blev klar over at jeg kan meget, men at træthed og svimmelhed kan snyde mig til at tro at jeg er svag.

Franciska trænede nu fi re gange om ugen og gik i gang med at uddanne sig til fi tnessin-struktør.

- Det var hårdt, og jeg er så stolt af at have gennemført. Jeg kører som frivillig et spin-ninghold for skleroseramte, men mit fl exjob forhindrer at jeg kan lade mig ansætte. Det håber jeg snart at fi nde en løsning på.

løb 10 kilometerFranciska er også begyndt at løbe igen. For nyligt meldte hun sig til et motionsløb som hun troede var 5 kilometer langt.

- Da min veninde og jeg kom derud, viste ruten sig at være 10 kilometer, og så blev jeg nervøs. Jeg kastede mig ud i det og tænkte at jeg kunne gå den sidste halvdel. Men jeg løb

hele vejen på 1 time og 11 minutter. Det viser mig at de største forhindringer er tanker om hvad jeg ikke kan. Jeg skal lytte til min krop, men jeg skal ikke tro at noget automatisk er umuligt fordi jeg har sklerose.

Franciska Vesterholms foregangskvinde er hendes farmor.

- Hun havde fået fjernet et bryst og ampute-ret det ene ben, men humpede rundt og klare-de sig selv til hun var 93 år. Når jeg føler mig udfordret, tænker jeg på hende, der tjente sine egne penge og holdt fast i sin uafhængighed og styrke til det sidste.

Franciska er heldig at være forholdsvist mildt ramt. Alligevel kan hun være bange for at vågne en morgen og opdage at hun er blind eller ikke længere kan gå.

- Men jeg kan faktisk være med til at styre hvordan sygdommen arter sig. Kører jeg mig selv hårdt, bliver det værre. Og tror jeg at jeg ingenting kan, så kan jeg ingenting. Det drejer sig om balance, men også om at turde forestil-le sig det umulige.

Kører jeg mig selv hårdt, bliver det værre. Og tror jeg at jeg ingenting kan, så kan jeg ingenting. Det drejer sig om balance, men også om at turde forestille sig det umulige.

Hvad er sklerose?

• Sygdommen er kronisk og arvelig.

• Sklerose angriber nervesystemet og fører til at impulserne går dårligere igennem.

• Symptomerne er bl.a. føleforstyrrelser, nedsat kraft og balanceforstyrrelser.

• Sygdommen kommer ofte som såkaldte attakker eller anfald.

• Behandlingen er medicin og fysioterapi.

• Mere end 10.000 danskere har sklerose.

• Sygdommen rammer særligt kvinder.

Franciska Vesterholm har sklerose. ”Stresser jeg mig selv, så bliver mine symptomer værre. Udfordringen er at passe på mig selv uden at acceptere enhver grænse som sygdommen sætter,” siger hun.

16 052012

gear

hold pulsen

høj i efteråret

Nye tendenser i løbesko”Natural running” er blevet populært, og det har resulteret i en inno-vativ udvikling af løbesko til dem som hylder princippet om barfods-løb, men trods alt ikke ønsker at løbe på bare fødder.

Et af de nyeste tiltag stammer fra amerikanske Brooks, som har udviklet en sko til løberen der gerne vil opleve fornem-melsen af Natural Running, men som ikke er klar til at løbe i sko uden støddæmpning og støtte. Skoen fungerer iflg. pro-ducenten ved biomekanisk at sikre en mere naturlig løbe-rytme, et forbedret afsæt og fremme løberens kropshold-ning, blandt andet gennem en afrundet hælkonstruktion, en blød støddæmpning og en opsplitning af storetå og anden-tå.

Brooks Pure Cadence er set hos Løberen til 1.200 kr.

Bolde til styrketræningStyrketræning behøver ikke kun foregå med vægte. Såkaldte vægttræningsbolde kan blandt andet gøre styrketræningen lidt mere funktionel og er ikke mindst velegnede til power træ-ning, hvor man bruger boldene til at øve styrke og hastighed på én gang. Blandt de nyeste modeller har vi fundet en såkaldt Crossfit træningsbold, som benytter vand som vægtelement og dermed giver nye muligheder for dyna-misk vægttræning. Boldene fås i fem forskellige vægte, fra 1-5 kg. Set hos TRESS, www.tress.dk, tlf. 86522200. Priser fra 373 kr.

Hæng dig i form

SMArt LyS på CykLEN

Ideen og udstyret er uhyre simpelt. Men træningen super effektiv. TRX suspension træning er en af de hotteste træningsformer i USA netop nu. TRX er oprindeligt udviklet til det amerikanske frømandskorps, der havde brug for en metode som kunne holde dem i form, uanset hvor i ver-den de befandt sig.

TRX suspension trainer er et transportabelt træningsredskab, der udnytter tyngdekraften og ens kropsvægt, så man her og nu kan tilpasse et utal af øvelser efter niveau og

formål. Træningsredskabet kan hurtigt sættes op ved fx en dør eller i et træ og gennem øvelser som armbøjninger, kropshævninger og benbøjninger udfordre både de store muskelgrupper og de små stabiliserende muskler i kroppen. Hvor

stor udfordringen er, afhænger af hvor langt væk fra ophænget du er.Også fysioterapeuter er begyndt at bruge TRX suspension træning eller slyn-

getræning (som opererer ud fra de samme principper) i genoptræning mv.Og selvom der følger en dvd med, er det en god ide at få en

personlig vejledning hos en fysioterapeut eller uddannet instruktør for at sikre korrekt brug og optimalt udbytte.

Et sæt med trainer og trænings-dvd koster 1575 kr. hos www.activeaid.dk.

Cykellygter er ikke til at komme udenom på denne årstid, og det øger i høj grad motivationen til at

hoppe på cyklen at lygterne bare er der, at man slipper for batterier - og at de lyser så man kan se det man skal. Hel-

digvis er markedet blevet opmærksom på behovet; vi har blandt andet fundet et godt bud i den danske Reelight RL700, en friktionsfri dy-namo, som efter sigende er så kraf-

tig at den lyser vejen op når du kører. Fås hos cykelhandleren til 599 kr.

16 052012

052012 17

græskar forbinder vi med Hallo-ween og sjove udskæringer, men græskar kan så meget mere end

det. Selv familiens yngste medlemmer vil elske græskarret pga. dens milde, søde smag og dens bløde konsistens. Den kræ-ver lidt tilberedning, men den passer glimrende sig selv i ovnen eller i gryden.

Græskar fi ndes i stort set alle former og farver, men herhjemme støder vi typisk på halloween-græskarret, som er vandigt og meget smagsneutralt, samt hokkaido-græs-karret, som er mindre og mere fast i konsi-stensen med en sødere smag. Nogle steder kan man fi nde butternutsquash, som har facon som en squash, og som smager mere nøddeagtigt end de andre typer. Græskarkødet er fattigt på kalorier og kan bruges til både de varme efterårsretter, i brødet eller i tærten til den søde tand (se opskrifter).

Græskar er dog mere end kødet. Også kernerne og den sunde olie fortjener at blive brugt. Kernerne smager absolut bedst ristede, hvor de får en nøddeagtig smag, der passer perfekt som drys på sa-later, grød og supper – eller blot som en snack. Og så er de tilmed ekstremt rige på både fi bre og proteiner samt vigtige mineraler og vitaminer. Olien er rig på fl erumættede fedtsyrer samt E-vitamin og egner sig godt til salatdressing og dip.

– efterårets milde spiseGræskar Efteråret er over os, og det er tiden hvor vi trækker inden døre og fylder stuerne med varme og hygge. køkkenet må gerne dufte af krydrede, solide retter, tillavet af sæsonens fantastiske råvarer. Haverne og supermarkederne bugner af velsmagende rodfrugter, kål og græskar ialverdens afskygninger, som kan få selv kødspiseren til at åbne øjne og smagssanser.

Krop fysik tekst Stine kjær, aut. diætist +

Græskarbrød

Græskar har med sin milde, søde smag godt af et ordent-ligt pift krydderier. Her får du eksempler på hvordan man kan bruge græskar i både gryde, ovn og som snack.

opskrifter

Brødet rækker til ca. 20 personer

Bag et fl ot og lækkert græskarbrød til halloween. Nydes med koldt smør!

ingredienser 600 g græskar , fx hokkaido25 g smør¼ liter vand¼ liter kærnemælk50 g gær1 tsk sukker

1 spsk groft salt150 g durummel700 g hvedemel pensling: Kærnemælk bagetid: Ca. 40 min. ved 200°

FremgangsmådeFjern kernerne fra græskarret. Skær græskarret i store både og skræl dem (skær ikke for tæt på skrællen). Riv græskarkødet groft - der skal være ca. 400 g. Smelt smørret i en gryde og tilsæt vandet. Hæld blandingen i en skål og tilsæt kærnemælken. Rør gæren ud heri. Tilsæt græskarkød og de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet - dejen er lind. Form dejen til et rundt brød og stil det på en plade med bagepapir. Lad det efterhæve til-dækket i ca. ½ time. Pensl græskarbrødet med kærnemælk og bag det midt i ovnen.

Kilde : Karolines Køkken, www.arla.dk

u

18 052012

4 personer suppe:1 græskar, butternut eller hokkaido2 gule peberfrugter4 modne tomater6 fed hvidløg med skal3 spsk olivenolie eller kokosolie½ tsk chilipulver1 tsk knuste korianderfrø1 tsk garam masala (indisk krydderiblanding)½-1 spsk fi ntrevet ingefærfi ntrevet skal af 1 økologisk citronsaft fra ½ citron5 dl grøntsagsbouillon uden smagsforstærker4 dl kokosmælksalt og peber Croutoner:20 g smør½-1 tsk karry6 skiver daggammelt brød2 spsk græskarkerner tilbehør: Groft brød

Græskarhummus4-6 personer

ingredienser ½-1 grofthakket rød chili½ kg græskarSaft af 1 citron4 spsk tahin (sesampasta)salt og peber2 spsk spidskommen3-4 fed hvidløg

FremgangsmådeSkur eller skræl græskarret, skær det i terninger og sauter i lidt olie på en pande. Krydr med salt og knust hvidløg og steg videre, til græs-karret er mørt.

Afkøl det let og kom det i blenderen. Kør græskarret til en puré med de øvrige ingredi-enser og smag til.

Server med godt brød og grøntsagsstave.

tilbehør:Grøntsagsstave og brød

Kilde: www.aarstiderne.com, foto: Columbus Leth

Butternutgræskarsuppe med karry-croutoner og ristede græskarkerner

Fremgangsmåde1. Tænd ovnen på 220 gr. 2. Halver græskarret, og læg det med skære-fl aden nedad på en bageplade med bagepa-pir. Halver peberfrugterne, fjern kernerne, og læg også dem på bagepladen. Stil pladen midt i ovnen, og bag peberfrugterne i ca. 12 min., tag dem ud, og bag græskar videre i ca. 30 min. Læg tomat og hvidløgsfed med skal på bagepladen rundt om græskar og bag i yderligere 10-12 min.

3. Varm olien i bunden af en gryde. Pil den sorte skal af peberfrugterne, skær kødet i grove tern, og kom dem i gryden. Skrab græskarkødet ned i gryden. Kom pillede hvidløg uden skal, pillede tomater, chili, ko-rianderfrø, garam masala, ingefær, citronskal og saft i gryden. Hæld bouillonen ved, og kog det hele i ca. 5 min. Tilsæt kokosmælk og bring gryden i kog. Blend suppen, smag til med chili, citron, salt og peber.

4. Bland smør og karry sammen, smør brødskiverne med det på begge sider. Skær brødet i tern, og kom dem i ovnen på en bageplade med bagepapir i ca. 6 min., eller til croutonerne er sprøde og gyldne.

5. Rist græskarrene let på panden til de popper.

6. Server suppen med croutoner og græskarkerner til at drysse på og groft brød til.

Kilde: Vidunderlig Vegetar, Susanne Engelstoft Rasmussen, Gyldendal 2010

Brug evt. græskarrene som pynt inden despises, de er meget dekorative!

TiP

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

De � este får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

5 ØMME PUNKTER

1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljø-repræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

20 052012

Hvorfor er det vigtigt at foretage sig noget sammen med sine teenagebørn indimel-lem. Skal de ikke bare have lov at være

sammen med vennerne, som de jo ser ud til at foretrække?

– Det er vigtigt at vi har en god tæt relation til vores børn, blandt andet fordi vi gerne vil være de mennesker som de har lyst til at tale med hvis der en dag er noget galt, siger fami-lieterapeut, cand. psyk. John Halse, som blandt mange ting har været formand for Børns Vilkår i en lang årrække.

Han er overbevist om at vi tager fejl hvis vi tror at vores store børn er ligeglade med rela-tionen til familien, selv om vi måske kan op-leve det sådan.

– Mange forældre er for dårlige til at lytte til deres teenagere. Forældrene har måske på for-hånd puttet de store børn ind i en bås der hedder: ”at de jo er lidt umulige, ”under om-bygning” og ikke rigtig til at kommunikere med.” Men hvem har lyst til at have sådan nogle mærkater hæftet på sig, spørger familie-terapeuten retorisk.

Han mener at det er naturligt at vennerne betyder meget for teenagerne, men at vi voks-ne skal være dem der skaber rammer for sam-tale og samvær. Det kræver indimellem at vi er

Ha´ det sjovt sammen med din teenager

...og sundt

Det er vigtigt at foretage sig noget sammen med sine store børn, og aktiviteterne må meget gerne være fysiske. Men gider teenagerne det? – Ja, de gør. Men vi forældre glemmer ofte at lytte til dem, siger familieterapeut John Halse.

Krop fysik tekst Journalist Merete rømer Engel foto Colourbox/Istock+

lidt mere rummelige og kan sætte os i de un-ges sted.

de unge vil faktisk gerneSundhedsplejerske Susanne Riber fra Svend-borg, der står i spidsen for en række meget po-pulære foredragsaftner, netop om hvordan forældrene kan skabe en frugtbar relation til deres teenagere, er helt enig.

– Mange teenagere har computer og tv på værelset og burer sig lidt inde, men det er til-ladt for forældrene at sige: ”Jeg vil gerne lave noget sammen med dig, hvad kunne du have lyst til?”, eller komme med nogle forslag som så kan passes til, siger Susanne Riber.

Hun oplever en stor usikkerhed hos foræl-drene, som frygter at de bare får et surt svar hvis de foreslår nogle fælles aktiviteter.

– Når jeg taler med de unge om det her, gi-ver de faktisk udtryk for at de godt kan lide at høre at forældrene gerne vil lave noget sam-men med dem, siger sundhedsplejersken, som arbejder med unge og familier i sit distrikt.

Hun pointerer at man selvfølgelig ikke kan forvente at den unge smider alt hvad han/hun har i hænderne, eller straks rejser sig smilende fra tv-serien, hvilket vi andre nok heller ikke ville gøre i en tilsvarende situation.

– Det er irriterende at blive afbrudt, og de

unge lægger jo som vi andre en masse planer for deres fritid. En fremgangsmåde kunne være at foreslå at man laver noget sammen lørdag eftermiddag. Så kan den unge lige nå at fordøje det og få det passet ind i de øvrige pla-ner med vennerne, siger Susanne Riber.

aktiviteter der giver nærhedDe to eksperter på familier er også meget eni-ge i at det giver tættere relationer at GØRE no-get sammen.

– Det behøver ikke være forkromede ferier til eksotiske rejsemål. En kanotur på Gudenå-en er noget af det allerbedste når vi snakker ferier, og en gåtur eller en cykeltur kan være glimrende i hverdagen, siger John Halse.

Han er udmærket klar over at otte ud af ti teenagere ville skulle overtales til at tage på kanotur.

– Men her er det så en gang imellem at for-ældrene må træde i karakter og sige: ”Men det er altså det vi gør,” siger familieterapeuten.

Han er overbevist om at det styrker familie-båndene at gennemgå nogle strabadser sam-men.

– Alle er af sted på de samme præmisser. Alle er nødt til at padle og holde i hjørnet af teltet. Man kan næsten ikke undgå undervejs på sådan en tur at komme til at snakke om

052012 21

livet. Man kommer lettere tæt på hinanden end hvis man sidder hjemme i sofaen og SKAL snakke, siger John Halse.

Netop den der med at nu må vi sætte os ned og tage en snak om tingene, hører sund-hedsplejerske Susanne Riber ofte de unge give udtryk for at de ikke bryder sig om.

– I teenageårene synes de unge det er svært at skulle sidde og se os voksne ind i øjnene og være åbenhjertige. De foretrækker absolut at snakke mens man fx går eller laver noget an-det sammen, siger hun.

Og her kan man måske med fordel igen spørge sig selv om teenagerne adskiller sig så meget fra os andre. Der er ofte mere plads til lige at tænke lidt inden man svarer, når man er i gang med sammen at male et plankeværk eller traver rundt i skoven. Det giver mere luft til den enkelte end når man sidder rundt om bordet med det ene formål at løse et problem.

Fysisk aktivitet med engagementMen den fysiske aktivitet kan andet end at skabe rum for en god snak. Der sker også nog-le ting rent biokemisk.

– Vi ved at fysisk aktivitet påvirker hjernen. Blandt andet udvikler det område der har no-get med hukommelsen at gøre, og det er jo ikke mindst vigtigt i de år hvor man er under uddannelse. Desuden mener man at der er en sammenhæng mellem intelligens og motion, fortæller Susanne Riber.

Endelig er der vist ikke nogen tvivl om at fysisk aktivitet kan skabe velvære, umiddelbar glæde, selvforglemmelse og en følelse af fæl-lesskab, hvis der er tale om projekter som man klarer sammen.

– Mit bud er at vi skal snakke mindre og gøre mere. Forstået på den måde at hvis vi spørger vores teenagere hvordan det gik i dag, får vi oftest standardsvaret ”meget godt”, men hvis vi laver noget sammen, begynder de af sig selv at fortælle om deres liv og tanker, siger John Halse.

Han pointerer også at det er vigtigt at vi som forældre engagerer os helhjertet i aktivite-ten.

– Tager man i et badeland eller et sommer-land, kan selv teenagerne godt lide at få foræl-drene lokket med op i den vilde rutchebane. De nyder at opleve os lidt løsslupne, siger fa-milieterapeuten.

Og her bliver han bakket op af de unges egne udsagn, som børnefysioterapeut Lene

Bruun samlede sam-men da hun for nylig interviewede en række teenagere til et studie om 11-15-åriges aktivitets-niveau.

– Interviewene handlede om de unges forhold til deres lærere. En af de vigtige pointer var at de unge gerne vil gøre ting sammen med de voksne i skolen, men at lærerne skal vise et ægte engagement. De skal ikke bare hoppe i en trampolin for at aktivere de unge, de skal gøre det fordi de selv nyder det og gerne vil have det sjovt sammen med de unge. Den ægthed kunne man for-mode er lige så væsentlig når det handler om samspillet med foræl-drene, siger Lene Bruun. u

Fysisk aktivitet kan skabe rum for en god snak, og de unge nyder at opleve deres for-ældre lidt løsslup-ne, så længe de er ægte engagerede, påpeger familie-eksperter.

sund mad i køleskabetEn yderligere fordel ved at være fysisk aktive med sine store børn er naturligvis sundheden, for vi vil jo alle gerne give vores børn sunde vaner. Herunder også sunde kostvaner – som sjældent passer med teenagernes livsstil og hang til fastfood og snacks. Her er familieeksperterne igen enige om at vi i ste-det for meget snak skal handle.

– Når jeg snakker med niendeklasseselever kan jeg tælle at det kun er omkring en tredjedel af dem der spiser morgenmad, og langt de fl este kø-ber frokosten i en kiosk eller sandwichbar hvis de bor i en større by, siger sundhedsplejerske Su-sanne Riber.

Hun tror det kan være meget vanskeligt at få dem til at stå tidligere op om morgenen så de kan nå at få morgenmad eller tage en madpakke med, men så kan man i stedet sørge for at der er sund mad i hjemmet.

– Det er vigtigt at den mad der er tilgængelig når de åbner køleskabet efter skoletid, er sund. Der skal være ordentligt brød, frugt og grønt og ikke en masse chips og den slags der kan friste, siger hun.

Vejen til sunde teenagere og et mere frugtbart forhold mellem forældre og teenagere er altså ifølge de tre fagpersoner blandt andet: Ægte en-gagement, mere lytten og en tro på at de unge faktisk godt gider lave noget sammen med deres forældre indimellem, hvis de bare selv bliver ta-get lidt med på råd og føler sig respekteret som ligeværdige partnere. Og man kan ikke starte for tidligt med de gode vaner.

– Det vil ofte være nemmere at introducere fæl-les cykelture, sund mad og andre sunde vaner hos de mindre børn, og så holde det ved lige og tilpasse det når de bliver teenagere. Men det er ikke umuligt at sætte ind selv om man ikke er kommet så tidligt i gang. Slet ikke, slutter Susanne Riber. Læs også artiklen ”Gode snakke, sjov og sammen-hold på kanoturen” på www.krop-fysik.dk.

18 ideer til fælles aktiviteterAktiviteterne skal først og fremmest passe til jeres familie og dens behov - lyt til den unge, og gør det på jeres måde: 1. Gå en aftentur én forælder og ét barn – lad den unge bestemme hvor I går hen.

2. Aftal med din teenager at I laver mad sammen; lad den unge vælge menuen, tag sammen ud at handle (på gåben eller cykel hvis det er muligt), og hyg jer med madlavningen.

3. tag en cykeltur for hele familien i weekenden. Engager den unge i at fi nde en interes-sant rute, indstil evt. gps´en på cyklen, og tag en god madpakke eller noget lækkert frugt og drikkevarer med. Eller køb en sandwich undervejs.

4. Find et sted ikke for langt væk hvor man kan leje kanoer eller kajakker, og brug en halv søndag hele familien på en sejltur.

5. Brug et par timer (evt. sammen med nogle venner med børn i samme alder) på at tage ud og plukke jordbær eller andet i sæsonen, og fråds så i den friske frugt når I kommer hjem.

6. Tag ud at samle vilde bær i sæsonen – fx brombær eller hyben - og lav sammen marmelade.

7. tag et slag badminton på plænen en sommeraften.

8. tag til fodboldkamp eller andre sportsbegivenheder sammen, og tag cyklerne derhen hvis det er muligt.

9. Bak op om dit barns sportsaktiviteter og andre aktiviteter, og stå på sidelinjen hvis de gerne vil have det.

10. tag en aftenbadetur enten i en sø eller i havet. Afstanden til vandet er sjældent ret stor i Danmark.

11. tag en gang om året (måske på årets første skoledag) en tur ud at spise hele familien. Lad børnene sammen eller på skift vælge en restaurant inden for en aftalt prisklasse.

12. tag i biografen sammen hele familien. tag cyklen eller offentlig transport.

13. tag et slag kinect, Wii eller andet aktivt computerspil.

14. Inviter dit barn med når du selv skal løbe en tur eller til zumba, squash eller fi tness etc. lidt større projekter

15. planlæg en kanotur i en ferie eller weekend, og brug tiden op til på at tage små træningsture.

16. planlæg en cykelferie med telt eller mellem vandrehjem/kroer, og brug igen tiden op til på at tage nogle træningsture så I kan klare nogle km i sadlen.

17. tag på skitur som fra arrangørens side er tilrettelagt efter at man skal hjælpes ad med madlavning og andre praktiske ting som gruppe. Det bliver både en skiferie i den bil-lige ende og en rigtig god familieoplevelse.

18. Vandreture fi ndes også i familieudgaver – korte, lange, herhjemme og i udlandet. Og man behøver ikke gå hver dag!

sund mad i køleskabet

22 052012

Styrketræning– sådan!

e n flot veltrænet krop. Slanke, musku-løse arme og ben. En stærk ryg med en rank kropsholdning. En flad mave. En

krop i balance. Det lyder som et drømme-scenarie, men det er

ikke urealistisk at opnå. Styrketræning er nemlig effektiv træning, og ikke blot når det gælder ud-seendet, men i høj grad også når det kommer til sundheden. Styrketræning øger blandt andet styrken af bindevæv, ledbånd og sener, nedsætter risikoen for knogleskørhed og forbedrer muskel-masse, ledstabilitet og koordination. Styrketræ-ning optimerer desuden nervesystemet sådan at de elektriske impulser løber hurtigere fra hjerne og rygmarv via nervebanerne til musklerne – og dermed bliver risikoen for skader mindre, og du bliver bedre til at udføre dagligdags aktiviteter og sport. For ældre mennesker kan styrketræning betyde at man kan klare sig selv i længere tid.

Styrketræning influerer også på din krops-vægt. Træningen nedsætter nemlig kroppens fedtprocent og øger samtidig dit hvilestofskif-te, og det betyder at du øger fedtforbrændin-gen døgnet rundt - selv når du sover!

Det er yderst værdifuldt og sundt for både mænd og kvinder at styrketræne. En bedre fedtfor-brænding og et væsentligt løft af sundheden er blot nogle af gevinsterne ved at løfte jern.

Krop fysik tekst Dorte Nielsen, specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk foto Colourbox+

skal jeg virkelig tage så tunge vægte?Al brug af musklerne er som udgangspunkt godt. Men hvis styrketræning virkelig skal styrke – så er det nødvendigt at tage fat! Man må, som udgangspunkt, gerne presse sig selv så meget at man laver sjove grimasser når man løfter vægten! Fitness- og styrketræning kan sagtens være hyggeligt, men i selve træningen er man som udgangspunkt nødt til at presse sig selv ud over hyggezonen. For grundlæg-gende fungerer vores krop efter et princip der kaldes homeostase. Det indebærer at kroppen vil gøre alt for at opretholde status-quo. Krop-pen ændrer sig ikke frivilligt! Så hvis du træner og intet kan mærke, og du ikke er lidt øm i musklerne dagen efter, så presser du sandsyn-ligvis ikke dig selv nok. Du skal gerne have den dejlige for-nemmelse af at du nu ved lige præcist hvilke muskler du har brugt; og efterhån-den som du træner og ud-

Styrketræn dig slankEn undersøgelse fra penn State Univer-sity viser at man gennem styrketræning kan øge sin forbrænding, da 1 kg mu-skelmasse forbrænder 50 kalorier om dagen, hvorimod 1 kg fedt kun forbræn-der 4 kalorier.

Hvis du træner tunge frem for lette vægte, kan du øge dit ”afterburn”; dvs. din forbrænding øges i op til 36 timer efter din træning

Kilde: http://jap.physiology.org, European Journal of Applied Physiology 

fordrer din krop mere, så aftager træningsøm-heden.

Hvor tungt skal jeg træne? For at undgå overbelastningsskader er teknik-ken afgørende, og derfor starter al styrketræ-ning med forholdsvis lav vægt. Vær meget op-mærksom på din teknik, og få lagt et godt program med god instruktion i alle øvelser; og få instruktøren eller din makker til at rette din teknik når du træner i fitnesscentret eller star-ter til fx cross fit, kettlebell eller andre former for styrketræning hvor der er mange menne- u

052012 23

24 052012

sker på et hold. Først når teknikken er helt i orden, kan du begynde at lægge mere vægt på.

så mange, så meget og så ofteHvordan du doserer din træning, afhænger af hvilke mål du ønsker at opnå. Hovedreglen er at går du efter muskeludholdenhed, skal du an-vende lette til moderate vægte og mange gen-tagelser. Ønsker du stærkere/større muskler, skal du arbejde med mere vægt og færre gentagel-ser.

Der er mange måder at dosere sin træning på, og forskningen er ikke entydig. Forskere fra American College of Sports Medicine sam-lede i 2009 nogle generelle anbefalinger ud fra den eksisterende viden:

• Utrænede (har ikke trænet i 1 år): Træn

med mindst 8-12 RM* med en pause på 1-2 min. imellem sættene. 3 sæt per øvelse, 2-3 gange om ugen.

• Øvede (har styrketrænet i mindst 6 måne-der): 1-12 RM* med progression til 1-6 RM*. 3-5 min. pause mellem sættene. 3 sæt (8-12 RM*) eller 4-5 sæt (4-8 RM*), 3-4 gange om ugen (meget øvede 4-5 gange om ugen).

• Kan du tage 1-2 gentagelser mere end for-ventet af en given øvelse, så øg belastningen med 2-10 pct. (Det er dog ikke nødvendigt at ramme total muskeludmattelse for at styr-ketræningen virker.)

• Power træning (eksplosiv styrke), hvor musklerne trænes i at kunne aktiveres

hurtigt, kræver højere hastighed og let vægt (30-60 % af 1RM*

for overkroppen og 0-60 % for underkroppen), så man-

ge repetitioner som mu-ligt, 2-3 min pause

mellem sættene og 4-6 sæt per øvelse. OBS: Power træning er ikke for begyn-dere!

Sørg for at få god vejledning når du laver styrketræ-ning. Har du særlige udfordringer eller helbredsproble-mer, så overvej at starte din træning i et træningscen-ter der tilbyder fysioterapeutisk vejledning.

Vægttræning for hjernenForskning viser at jo bedre vi er til at re-kruttere vores muskler ved fx styrke- og balanceøvelser, jo bedre aktiveres andre dele af vores hjerne. Dvs. at vi gennem muskeltræning kan forebygge hukommel-sestab/demens og andre biologiske al-dersforandringer.

Kilde: American Academy of Neurology/ http://psychcentral.com

Træn dig fra diabetes 2Dyrker du vægttræning eller kredsløbstræ-ning, så nedsætter du risikoen for at få diabe-tes type 2 med henholdsvis 34 % og 52 %. Dyrker du både kredsløbstræning og styrke-træning i mindst 150 min. om ugen, reduceres risikoen med hele 59 pct.

Kilde: Archives of Internal Medicine

Kvinder træner for letMange kvinder træner med alt for lidt vægt, blandt andet fordi de er nervø-se for at komme til at ligne en body-builder hvis de træner tungt.

Men kvinder får ikke bare lige over-arme som Skipper Skræk eller lår som Serena Williams, det kan simpelthen ikke lade sig gøre rent fysiologisk! kvinder har ikke den hormonelle for-udsætning for at opbygge samme høje muskelmasse som mænd (forskerne anslår at kvinder producerer 20-30 gange mindre testosteron end mænd). 

• Noget tyder på at det er mest effektivt at ud-føre alle sæt af en øvelse i træk, frem for cir-keltræning med et enkelt sæt ad gangen.

• Træn store muskelgrupper før små, og øvel-ser der inkluderer flere muskelgrupper, før én isoleret muskel.

• Træn højst den samme muskelgruppe hver anden dag. Musklerne skal nå at restituere før de bliver belastet igen.

I artiklen ”I gang med fitness – målret din træ-ning” på www.krop-fysik.dk kan du læse mere om hvordan du opnår det du gerne vil med din træning.

* 1 RM er den vægt man kan løfte akkurat 1 gang (hvor fx 10 RM for en given øvelse er den vægt man kun lige kan løfte 10 gange). Få hjælp til at fastlægge dette.

OBS

052012 25

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

e r det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er

nemmere at isolere enkelte muskler – og så er maskiner lette at gå til. De frie øvelser udfordrer til gengæld koordination og balan-ce mere, og øvelserne kan blive mere funktionelle, hvis man tilret-telægger træningen fornuftigt. Men de frie øvelser kræver meget god og kontrolleret teknik, og risikoen for skader, overbelastning og uhensigtsmæssige medbevægelser er større.

Som hovedregel er det som nybegynder bedst at holde sig til maskinerne. Når man er øvet, vil en kombination af maskiner og frie øvelser – velvalgte og korrekt udført – være ideelt.

Program på de følgende sider er til dig der har prøvet at styr-ketræne før, og som gerne vil prøve frie vægte. Lignende vægte og udstyr findes i de fleste fitnesscentre.

Vær helt sikker på at din teknik er i orden – og få løbende no-gen til at korrigere og holde øje med dig.

På www.krop-fysik.dk kan du finde styrkeprogrammer du kan lave derhjemme uden eller med få redskaber. Også som absolut begynder.

Før du starter:VIGTIGT: Vær altid opmærksom på hele kroppen, ikke kun den del du umiddelbart træner. Hold fx skuldrene nede og kontrolle-rede, bevar dit lændesvaj og spænd i bækkenbunden. Undgå at knække i nakken og undgå at overstrække knæ, albuer og hænder.

Begynd med 10-12 RM, 3 sæt, 3 gange om ugen, og progredier evt. til 6 RM (se artiklen på side 24). Husk 3-5 min. pause mellem sættene når du træner tungt.

Styrketræning med frie vægte

Se øvelserne

næste side

Krop fysik tekst Dorte Nielsen, specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk foto Jeanne kornum+

u

26 052012

front squat med vægtstang (træner bl.a. lår, baller, ryg og mave)

Hold vægtstangen på den bagerste del af skuldrene, tæt på halsen og kroppens midte. Albuerne parallelle med gulvet og i linje med skuld-rene. Fødder i skulderbredde. Kig lige frem og hold ryggen ret i hele øvelsen. Squat ned til ca. 90 gr. (numsen skal længere bagud end du tror) mens du presser brystet frem. Pres dernæst op igennem hælene og tilbage til udgangsstillingen mens du puster ud.

OBS: Knæene må ikke pege indad. Hold dit naturlige lændesvaj hele tiden.

Triceps ext m. kabeltræk over hoved (armstrækkerne, øvre ryg, kropsstamme)

Stå med ryggen til kabeltrækket, hold fast i rebet med begge hænder, bøj dig fremover så ryggen er parallel med gulvet. Armene strakte, albuerne ind til ørerne under hele øvelsen. Bøj albuerne langsomt og pres væk igen mens du puster ud. Når albuerne er helt strakte, drejes hænderne lidt væk fra hinanden.

fremstående bent over row (skulder/skulderblad, ryg, kropsstamme)

Hold den ene hånd på en bænk, stræk armen og placer fødderne så langt fra bænken at kroppen er helt strakt. Hold kroppen stabil. En håndvægt i den frie hånd. Træk skulderbladet tilbage og nedad, træk dernæst vægten ind til brystet med albuen ind mod kroppen, og sænk roligt igen. Bevar det naturlige lændesvaj un-der hele øvelsen og spænd i muskelkorsettet.

Overhead squat med stang (lår, baller, mave, ryg, skuldre)

Hold stangen over og lidt bag ved hovedet med et så bredt greb som muligt. Fødderne lidt mere end en skulderbred-de fra hinanden, de peger lidt udad. Squat ned og hold albu-erne helt strakte, pres op igen med vægten over hælene mens du puster ud. Knæene må ikke pege indad. Hold lænden med det naturlige lændesvaj.

Overhead squat med stang (lår, baller, mave, ryg, skuldre)

Hold stangen over og lidt bag ved hovedet med et så bredt greb som muligt. Fødderne lidt mere end en skulderbred-de fra hinanden, de peger lidt udad. Squat ned og hold albu-erne helt strakte, pres op igen med vægten over hælene mens du puster ud. Knæene må ikke pege indad. Hold lænden med det naturlige lændesvaj.

052012 27

Bænkpresm. stang eller håndvægte (bryst og armstrækkere)

Lig på ryggen på en bænk, tag fat om vægtstangen med et bredt greb og løft den af stativet. Hold armene strakte og sænk derefter vægten ned mod brystet (ca. midt på brystet og ikke for langt oppe mod halsen). Pust ud og pres tilbage til udgangs-positionen.

Military press m. håndvægte (skuldre og arme)

Sid med en håndvægt i hver hånd, hold skulderbladene ind mod kroppen og lidt nedad, og hold det naturlige lændesvaj. Albuerne bøjede, fi ngrene peger fremad, håndleddene strakte. Pres armene op over hovedet mens du puster ud. Sænk langsomt igen.

Hold en kettlebell (vægt) med begge hænder, armene strakte. Spænd i lår-musklerne og hold knæene strakte. Løft det ene ben lige op og bagud mens du bøjer fremover, hold kroppen helt stabilt og bevar det naturlige læn-

desvaj. Armene er strakte og peger mod gulvet. Kom kontrolleret tilbage igen.

Lunges og reverse lunges på stepbænk (lår, baller, haser, kropsstamme)

a. Stå ved en stepbænk med håndvægte i begge hænder. Træd op på bænken, spænd godt i lårmusklerne og træd tilbage med sam-me fod og herefter tilbage i lunge, dvs. før modsatte ben bagud mens du bøjer standbenet. Gør ét ben færdigt ad gangen.

b. Stå med en vægtskive i begge hænder, strakte arme. Træd frem og lunge (bøj) ned. Roter/drej kroppen ud over knæet mens du holder kropsstammen stabil. Drej tilbage og træd tilbage til ud-gangsstillingen. Knæene er konstant lige og må ikke dreje med.

Ét-bens Romanian deadlift med kettlebell (haser, baller, kropsstamme, skuldre mm.)

Lig på maven med skuldrene 90 gr. ud fra kroppen, albuerne bøjet 90 gr. Træk skulderbladene tilbage og ned-ad, og drej underarmene opad mens du puster ud. Før kontrolleret under-armene tilbage igen.

fremliggende udadrotation (skulderens udadrotatorer)

Hvis du vil tilføje en effekt på kredsløbet, kan du mellem hver øvelse sjippe i 1 minut. men pas på det ikke går ud over kvaliteten af dine bevægel-ser i styrkeøvelserne.

BONUS!

musklerne og hold knæene strakte. Løft det ene ben lige op og bagud mens du bøjer fremover, hold kroppen helt stabilt og bevar det naturlige læn-

desvaj. Armene er strakte og peger mod gulvet. Kom kontrolleret tilbage igen.

Lig på maven med skuldrene 90 gr. ud fra kroppen, albuerne bøjet 90 gr.

fremliggende udadrotation (skulderens udadrotatorer)

du puster ud. Sænk langsomt igen.

28 052012

Kampen for genoptræning

det er ufatteligt at det er nødvendigt at skulle kæmpe for uundværlig genop-træning til mennesker der er havnet i

en meget sårbar og livstruende situation. Det mener entertaineren, forfatteren og kunstne-ren Lotte Heise.

Hurtig, langvarig og intensiv genoptræning er livsvigtig efter en blodprop i hjernen. Det øger nemlig markant mulighederne for et godt resultat og har stor betydning for helbred og livskvalitet, viser forskning.

Sidste år fik Lotte Heises mor - den særdeles aktive og intelligente tidligere lektor i dansk og tysk, Inge Heise - helt uventet en blodprop.

- Min mor blev lam i højre side og mistede talen. Hun har ekspressiv afasi. Det betyder at hun har svært ved at udtrykke sig - både mundtligt og skriftligt. Men hun har en jern-

Lotte Heise kæmper for maksimal genoptræning af sin mor, Inge Heise, der er lammet i højre side og har talebesvær efter en blodprop i hjernen.

vilje og arbejder hårdt for at genvinde sit sprog. Og det gør hun langsomt, men sik-kert!... så meget som det overhovedet kan lade sig gøre! Min mors tale bliver nærmest bedre dag for dag. Det er fedt.

-Hendes intelligens er heldigvis intakt, så hun kan læse og forstå samtaler helt normalt, og det er jeg meget taknemmelig for, siger Lot-te Heise.

Moderens hemiplegi, det vil sige lammelse i den ene side af kroppen, medfører at hun sid-der i kørestol. Hun er heldigvis venstrehåndet og kan derfor for eksempel selv spise.

- Min mor hentes til genoptræning – fysiote-rapi - i et center to gange om ugen. Det er noget jeg har måttet kæmpe for at få til hende. Hun får også fysioterapi hjemme to gange om ugen, men det betaler jeg selv, fortæller entertaineren.

Har kæmpet for hjælpLotte Heise glæder sig over at hendes mor langsomt er ved at genvinde dele af sit tabte sprog - og over at den intense træning sikrer vedligeholdelse af de fremskridt hun har op-nået. Men hun undrer sig over at det er nød-vendigt at kæmpe for det.

- Jeg har virkelig måtte argumentere over for kommunens folk: ”Hvis ikke hun får mere gen-optræning, får hun snart brug for endnu mere hjælp. Så skal hun have to plejere til at hjælpe sig op om morgenen – i stedet for en som nu. Og det bliver jo meget dyrere for jer”, genfortæl-ler hun.

Argumenterne er i orden når Lotte Heise tager affære for at sikre sin mor de bedst mu-lige livsbetingelser efter den chokerende syg-domsoplevelse, der i en periode resulterede i

Tema: Neurologi tekst tina Varde, journalist foto Flemming Jeppesen

Rapkæftet hønedatter: Lotte Heise udfordrer sin mor, Inge Heise, til at yde sit bedste for at genvinde bedst mulig førlighed og tale i kølvandet på en blodprop i hjernen.

052012 29

at hun kom på plejehjem... indtil Lotte lejede en stor villa i Egå ved Århus, hvor de nu bor sammen - også med Lottes teenage-tvillinger, Joachim og Christian.

Alle medlemmer af familien sørger helt na-turligt for at medvirke til at Inge får den kom-munikation hun har så hårdt brug for. Der tales og lyttes meget – og når Inge har generobret ”nye”ord, insisterer alle på at hun bruger dem.

træner sig til livetMotion og træning er godt for alle hjerner – ikke mindst blodpropshjerner.

-Fysioterapi er jo livsvigtig for min mor. Uden genoptræning går det hurtigt ned ad bakke i stedet for fremad, når man har haft en blod-prop i hjernen og er havnet i kørestol. Hendes symptomer lettes med fysioterapi. Terapeuten hjælper hende med både at udvikle og bevare flest mulige bevægelser.

- Min mors fysioterapeut og jeg kan mærke at hendes ”stå-funktion” og ”rejse sig op-funk-tion” er blevet bedre. Helt sikkert på grund af den træning hun får både ude i byen og her-hjemme, fortæller Lotte Heise.

Entertaineren har også selv kæmpet med sygdom, gigt og smerter i mange år, men insi-sterer på at få det bedst mulige ud af livet.

Det er ekstra vigtigt at sætte det rette fokus når man har sygdom inde på livet, mener hun:

-Sygdom og smerter skal ikke få lov til at styre. Jeg har smerter, men mit fokus er på no-get andet. På hvad jeg kan! Og når jeg eller min mor har brug for behandling, så gælder det om at finde behandlere der ser hvem man er som menneske. De bedste tilpasser behand-lingen.

- Jeg kan for eksempel bedst li´ at handle og gøre mest muligt selv – bestemt ikke at skulle behandles. Derfor vil jeg helst hjælpes af dem der bestræber sig på at lære mig hvordan jeg kan selv, siger Lotte Heise.

Sygdom er en påmindelse om hvor skrøbe-lige vi alle er. At liv og godt helbred aldrig kan

tages som en selvfølge - og at vi aldrig bør ud-sætte gode tanker, intentioner og handlinger.

- Når mennesker begynder at fortælle mig om at ”nu skal jeg også til at lave gymnastik, løbe osv. …”, så siger jeg ”det gider jeg ikke høre om. Bare kom i gang ellers bliver det ikke til noget. Fortæl mig hellere hvad du har lavet. Og kom tilbage og fortæl mig om det du vil, når du har gjort det”, tilføjer hun.

Du har krav på genoptræning - Man har krav på genoptræning efter Sund-hedsloven hvis man udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan. Det er lægen på sygehuset der afgør dette. Genoptræningen bør gives indtil patienten har opnået samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne. Det betyder at så længe man gør tydelige fremskridt, bør man genoptrænes, oplyser Maja klamer Løhr, råd-giver i HjerneSagen.

-Det fremgår af Sundhedsloven at genoptræ-ning ikke kun omfatter fysisk træning, men skal ses som en del af patientens samlede re-habilitering. kommunerne skal kort sagt se på patientens hele liv - aktivitetsniveau, sociale, følelsesmæssige og kognitive tilstand - og foretage en individuel konkret vurdering i hver enkelt patients sag. Genoptræning efter apopleksi er derfor ofte komplekst, og der er ingen standardløsninger; for hver enkelt pa-tients liv og behov er forskellige fra andres, sigen hun videre.

karen Langvad, faglig chef i Danske Fysiotera-peuter, tilføjer at der er massive videnskabe-lige beviser for at det efter en apopleksi er helt essentielt at komme i gang med kvalifice-ret genoptræning så tidligt som muligt; men at det også efter den første kritiske periode er muligt at træne sig til fremskridt hvis man får kompetent genoptræning. karen Langvad på-peger at det derfor er meget vigtigt at de ergo-terapeuter og fysioterapeuter som patienten møder, har specialviden og specialkompetencer i forhold til denne type af genoptræning; el-lers får patienten simpelthen ikke nok ud af træningen.

Du kan læse om dine rettigheder i ”Vejledning om træning i kommuner og regioner” på www.sundhed.dk og se Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om hjerne-skaderehabilitering på www.sst.dk. Få informationer om apopleksi på bl.a. www.hjernesagen.dk.

Apopleksi

kaldes også slagtilfælde og er en følge af enten iltmangel eller blødning i hjernen. Apopleksi opstår oftest på grund af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen og rammer mere end 13.-14.000 danskere hvert år. 30.000-40.000 danskere lever med følger efter apopleksi. Cirka 65 pct. af alle apopleksier opstår hos personer over 65 år.

Følgevirkningerne efter en apopleksi afhænger af skadens omfang og placering i hjernen. En følgevirkning er afasi, hvor man i større eller mindre grad mister evnen til at tale – som i Inge Heises tilfælde. tilstanden skyldes skader i storhjernen. talen kan dog ofte blive bedre med tiden, fordi hjernen til en vis grad kan kompensere og man derfor kan lære at udnytte resten af sin talefunktion bedst muligt.

Andre patienter kan få en hemiplegi, som er en hel eller delvis lammelse i den ene side af kroppen på grund af læsioner i den modsatte side af hjernen. Eksempelvis påvirkes bevægeevnen og følesansen i hånd og arm ofte. En ændret følesans kan have en række følgevirkninger for den ramtes livskvalitet og selvstændighed. kan man eksempelvis ikke længere skelne mellem kulde og varme eller har nedsat op-mærksomhed på sin hånd, kan den komme i klemme i kørestolen eller blive skoldet i forbindelse med bad eller madlavning. Nedsat bevægeevne kan gøre det sværere at klare dagligdagsopgaver som toiletbesøg, spisning og påklædning. 

Lotte Heise:

Har p2-programmet: Lotte Heise - helt klassisk

Er er i øjeblikket ved at færdiggøre en bog om opera til Nordisk Forlag. Hun har skrevet om 40 operaer.

tidligere fotomodel

protektor for Christine Centret i år-hus og Max Havelaar Fonden

Lotte Heise modtog i 2002 århus kommunes ligestillingspris

slagtilfæde

30 052012

hjernen når man skal genoptræne sig efter en

apopleksi, er kvalifi ceret hjælp fra en ergo- eller fysioterapeut essentielt,

for der gælder helt særlige principper når hjer-neskadede skal genvinde deres funktion. En af de metoder der har vundet indpas de seneste år, er spejlbehandling. Behandlingen går kort fortalt ud på at man med et spejl snyder hjer-nen: Et spejl placeres på en måde så patienten ikke kan se den arm der er lammet eller gør ondt. Derimod ser patienten et spejlbillede af sin raske arm. Ved at se på den raske arm, som bevæger sig og ikke gør ondt, kan man snyde hjernen til at tro at det er den syge arm man kigger på, og at den er fuldt funktionsdygtig. På den måde aktiveres de skadede hjerneområder. Patienten træner nu sin syge arm og hånd – for eksempel ved at forsøge at strække og bøje fi ng-rene, føre tommeltotten til lillefi ngeren, bøje, strække albuen eller tegne cirkler på bordet.

Terapeuten hjælper med at tilrettelægge øvel-serne, og her er det vigtigt at øvelserne er og vir-ker relevante for den enkelte patient. Kun hvis øvelserne hverken er for lette eller for svære, men derimod udfordrende på lige netop det ret-te niveau, kan patienten holde motivationen, være fokuseret på træningen og få det optimale udbytte. Nogle patienter kan på sigt selv stå for spejltræningen og dermed kan spejlet blive et supplement til den træning de ellers kan få.

den syge side skal tvinges i gangSpejltræning anbefales især til de patienter som har meget lidt eller ingen funktion i ar-men. De patienter som kun har lidt nedsat funktion og i et vist omfang kan bruge arm og

hjernen

Tema: Neurologi tekst Camilla Biering Lundquist, fysioterapeut , cand.scient.san. og bestyrelsesmedlem i Neurologisk Faggruppe foto k.C.pedersen, http://kcpedersen.dk

hånd til daglige gøremål, skal derimod benyt-te træningsformer hvor arm og hånd er maksi-malt aktive. Det kan eksempelvis være styrke-træning eller træning hvor den raske hånd immobiliseres i en handske, så den ramte hånd derved tvinges/opmuntres til brug, selv-om det er svært.

Behandling snyder genoptræning med spejlbehandling

Spejlet snyder hjernen til at tro at den lammede hånd er aktiv - og det kan skabe reel bevægelse. Træningen, der kræver stor

koncentration, har vist gode resulater.

052012 31

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 eller Tlf. 46 32 32 48Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04

Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88 eller Tlf. 75 34 33 88

Den sunde måde at sidde på®

Model Duet

www.farstrup.dk

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

Vi er ikke ens……vi er alle forskellige. Det er der-for, at en Farstrup stol tilpasses

til den enkelte. For en Farstrup stol er lavet til at sidde godt og længe i. Du mærker det straks, når stolen har den

rette sædehøjde og sæde-dybde. Besøg en af vores forhandlere og prøv det selv. Vi har et stort ud-valg af træfarver, stoffer og læder, så du kan få stolen, så den passer til dine andre møbler.

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• hjul

• Indbygget eller løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

32 052012

Krop sport tekst Dorte Nielsen, specialist fysioterapeut, www.proalign.dk foto iStock.com+

av, av, av! Du oplever en skarp, dyb, krampende smerte i siden af maven, helt oppe under ribbenskanten, og

for hvert skridt øges smerten. Møg-irriterende og ubehageligt er det, og det kan ødelægge en god træning fordi du enten må stoppe eller skrue ned for tempoet.

Sidestik kan forekomme i begge sider af maven, og selvom de fl este af os har oplevet

Hvad er meningen?Hvorfor får vi sidestik, gåsehud eller hikke? krop & Fysik sætter fokus på umiddelbart underlige fænomener i kroppen

Ny serie

Sidestik

Hvorfor?

Og hvad kan vi

gøre ved det?

LØS SÆTNING:

7 gode råd: Undgå sidestik1 Drik vand – man mener at dehydrering kan være grunden til sidestik. Drik derfor

ca. 3-4 dl vand  30 min. før du løber, og gerne lidt undervejs på løbeturen.

2 Vær opmærksom på hvordan du trækker vejret - træk det godt ned i lungerne, og undgå små hurtige vejrtrækninger hvor kun en lille del af lungerne bruges, og mel-lemgulvs-musklerne dermed forbliver sammentrukne i en høj position. Det giver nemlig et stræk på de ledbånd der er med til at holde leveren.

3 Varm godt op. Hvis du har tendens til sidestik, kan det hjælpe at strække mavemusk-lerne ud før du løber (se eksempler på strækøvelser på www.krop-fysik.dk). Specielt hvis du har siddet ned hele dagen, og musklerne er sammentrukne og spændte. Side-stik opstår normalt de første 3-4 km; løb derfor de første 10-15 min. i roligt tempo.

4 Spis ikke i en time op til du skal løbe, og spis kun let tre timer før løbeturen. pas på med frugtjuice, mælkeprodukter og mad der indeholder meget sukker og fedt, tre ti-mer før, da det kan trigge sidestik.

5 Jo højere træningsintensitet, desto større risiko for sidestik, selv hos meget veltræ-nede. Få udarbejdet et godt træningsprogram så du ikke presser din krop for meget og for hurtigt.

6 God kropsholdning, specielt ved løb. Ved løb har vi en let fremoverbøjet kropshold-ning, men pas på ikke at overdrive, for i denne stilling øges trykket på de indre orga-ner i maven.

7 Maveøvelser kan være med til at stabilisere mavemuskulaturen og gøre kroppen mere tolerant over for belastninger.

gulvs-muskulaturen, og man mener det fore-kommer mindst én gang om året hos 60 pct. af alle løbere. Risikoen for sidestik er højere efter et større måltid, hvor blodgennemstrøm-ningen i mave-tarm-kanalen øges. Fænomenet er svært at forske i fordi man ikke kan frem-kalde sidestik på kommando. Men man ved at der er tale om godartede smerter som opstår og forsvinder spontant. Smerterne kan være meget generende, men man behøver ikke være bange for at træne igennem – sidestik er ikke farligt.

Sidestik og smerternes intensitet har ingen relation til ens træningstilstand og kan fore-komme hos selv veltrænede eliteidrætsudøve-re. Risikoen nedsættes med alderen og har hverken relation til køn eller BMI (body mass index).

teorier om sidestikDer fi ndes en række teorier om hvad sidestik skyldes. Man har blandt andet tidligere troet at sidestik kunne skyldes mangel på ilt til mel-lemgulvs-musklerne, men den teori er man gået bort fra. I dag opererer man blandt andet med teorier om at sidestik skyldes irritation af bughinden, et øget træk på ledbåndene til le-veren eller en generelt øget spænding/stress på organer, ledbånd og muskler i maveregionen.Andre forbinder sidestik med en dysfunktion i ryggens led eller to af kropsstammens store muskler. Du kan læse mere om de forskellige teorier på www.krop-fysik.dk.

Der er 13 gange så høj risiko for sidestik ved løb som ved cykling

det, er det endnu ikke lykkedes forskerne at fi nde en præcis forklaring på fænomenet.

Hvem og hvornår?Sidestik opstår typisk ved anstrengende fysisk aktivitet, oftest ved løb, svømning, spring eller ridning – og ofte når vi ikke har varmet op. Formentlig udløses sidestikket af en spæn-dingstilstand i bughulen, ryggen eller mellem-

052012 33

Sidestik - hvad gør jeg?

Sæt tempoet ned; gå eller jog langsomt et par minutter.

prøv at tage nogle små udpustninger, som hvis du skulle puste et lys ud. Det øger iltoptagelsen.

reguler din vejrtrækning så du puster ud når din venstre fod rammer jorden, i stedet for den højre. Organerne i venstre side af maveregionen er nemlig mindre end i den højre, og på den måde undgår du stress på de store organer.

gå ned ad bakkerne. Hvis du løber ned ad bakkerne, øges stresset i hele kroppen for hvert hæl-isæt. prøv derfor at gå ned, også for at få bedre kontrol over vejrtrækningen.

Stop dit løb, placer dine fi ngre under siden af mellemgulvet (lige under ribbenene) og pres opad mens du trækker vejret dybt, stille og roligt.

Løb på stedet mens du presser på højre side at maven og træk-ker vejret dybt og roligt. Det får leveren til at slappe af.

Stop, stræk armen (på den side du oplever sidestikket) over hovedet, træk vejret dybt, og hold det i 30 sek.

Mens du løber, kan du prøve at spænde let op i dine mave-muskler mens du trækker vejret roligt og dybt.

Der er intet farligt ved at løbe videre med et sidestik; det er din smertetærskel som sætter grænsen for hvor langt du løber.

nb: Det er individuelt hvad der virker, og hvornår.

ØvelseHvis du ofte får sidestik, kan denne øvelse være god til at nedsæt-te stress og muskelspændinger i bugmuskulaturen:

Læg dig på gulvet, placer en hånd på maven og træk vejret dybt. Du trækker vejret rigtigt hvis du mærker at din hånd løftes op af maven når du trækker vejret dybt. Hvis du mærker at kun brystet løftes, trækker du ikke vejret kor-rekt. placer nu dine fi ngre oppe under ribbenene, og mærk at du stadig trækker vejret dybt mens du langsomt og blødt presser op mod mellemgulvet til du mærker en let modstand. Her holder du et let tryk i 30 sek. Gentag 3-5 gange, ca. 5–10 min. før du skal ud at løbe.

Sidestik er ikke et tegn på en underliggende og alvorligere lidelse. Men enhver smerte som fortsætter og ikke lindres efter den fysiske aktivitet er ophørt, bør undersøges af en læge.

NB!

34 052012

spo

rt

Lavt cykelstyr kan dræbe kvinders sexlyst

7%

Stadig fl ere kvinder dyrker cykelsport eller –motion. Og det er meget positivt. Men kvindelige

cyklister uden lyst til – eller glæde ved - sex bør måske hæve cykelstyret. For racer de regel-

mæssigt på en cykel med et styr der sidder for lavt, kan det gå ud over deres kønsorganer og

sexliv, viser ny amerikansk forskning.

Ved at måle vibrationer og smerter i 48 kvindelige cyklisters kønsorganer fandt forskerne

ud af at kvinder på cykler med styr der sidder lavere end sadlen, bliver udsat for et sær-

ligt stort pres på underlivet. Det lave styr resulterer nemlig i en siddestilling hvor bække-

net hælder uhensigtsmæssigt meget, og der kommer for meget vægt på underlivet og der-

med øget pres på nerver og blodårer i kvindens kønsorganer. Det kan gøre underlivet

følelsesløst, konkluderer forskerne. 

Sidder styret i samme højde som sadlen, bliver presset på kønsorganerne mindre.

Ikke bare sexlivet tager skade når kvindens kønsorganer på den måde bliver presset til fø-

lelsesløshed. I yderste konsekvens kan de kvindelige cyklister skade deres bækken

hvis styret sidder forkert.

48 yngre kvinder, som cyklede mindst 16 km om ugen, deltog i studiet.

Kilde: Journal of Sexual Medicin, Videnskab.dk

Dine gener bliver bedre af motionDet nytter ikke noget at sige at din dovenskab ligger i generne. Ny forskning har undersøgt hvad der sker i musklernes arvemasse når vi bruger kroppen, og det tyder på at vi alle har de gener der skal til for at være aktiv, og at vi selv kan tænde og slukke for eksempelvis de gener der giver lyst til mere motion. Når vi motionerer, tænder vi dem. Og en en-kelt tur i parken skulle være nok, viser et internationalt studie.

Det er en kemisk modifi kation i musklernes DNA der påvirkes når vi er fysisk aktive, og forsøgene viste at gener-nes kemiske sammensætning blev tilpasset til at yde efter bare en lille smule motion. De berørte gener lukke-de dog hurtigt ned igen når forsøgspersonerne var færdige med motionen. Det skyldes at selve den genetiske kode vi er født med, ikke bliver ændret når vi bevæger os. Derfor får vi ikke nødvendigvis børn med mere sportsglade gener end dem vi selv er født med, selv om vi dyrker regelmæssig motion.

Man kan altså ikke ændre den kode vores forældre gav os, men man kan ændre den måde man bruger den på.Undersøgelsen er offentliggjort i det biologiske tidsskrift Cell Metabolism.

Kilde: Videnskab.dk

34 052012

Lavt cykelstyr kan dræbe kvinders sexlyst

7%

Stadig fl ere kvinder dyrker cykelsport eller –motion. Og det er meget positivt. Men kvindelige

cyklister uden lyst til – eller glæde ved - sex bør måske hæve cykelstyret. For racer de regel-

mæssigt på en cykel med et styr der sidder for lavt, kan det gå ud over deres kønsorganer og

sexliv, viser ny amerikansk forskning.

Ved at måle vibrationer og smerter i 48 kvindelige cyklisters kønsorganer fandt forskerne

ud af at kvinder på cykler med styr der sidder lavere end sadlen, bliver udsat for et sær-

ligt stort pres på underlivet. Det lave styr resulterer nemlig i en siddestilling hvor bække-

net hælder uhensigtsmæssigt meget, og der kommer for meget vægt på underlivet og der-

med øget pres på nerver og blodårer i kvindens kønsorganer. Det kan gøre underlivet

følelsesløst, konkluderer forskerne. 

Sidder styret i samme højde som sadlen, bliver presset på kønsorganerne mindre.

Ikke bare sexlivet tager skade når kvindens kønsorganer på den måde bliver presset til fø-

lelsesløshed. I yderste konsekvens kan de kvindelige cyklister skade deres bækken

hvis styret sidder forkert.

48 yngre kvinder, som cyklede mindst 16 km om ugen, deltog i studiet.

Kilde: Journal of Sexual Medicin, Videnskab.dk

Så mange af de danskere der løber, er medlem af en klub eller forening. I alt snører cirka hver fjerde voksne dansker jævnligt løbeskoene, i eller uden for løbeklubben. Løb er dermed danskernes foretrukne motionsform.

Kilde: ”Motionsløbere i Danmark – portræt af dan-ske motionsløbere”, 2011, Idrættens Analyseinstitut

Lavt cykelstyr

Det er en kemisk modifi kation i musklernes DNA der påvirkes når vi er fysisk aktive, og forsøgene viste at gener-nes kemiske sammensætning blev tilpasset til at yde efter bare en lille smule motion. De berørte gener lukke-de dog hurtigt ned igen når forsøgspersonerne var færdige med motionen. Det skyldes at selve den genetiske kode vi er født med, ikke bliver ændret når vi bevæger os. Derfor får vi ikke nødvendigvis børn med mere sportsglade gener end dem vi selv er født med, selv

Man kan altså ikke ændre den kode vores forældre gav os, men man kan ændre

Metabolism.

Foto: Team Danmark, Carsten Ingemann

HØjdetrÆning er plaCeboMange top-atleter spilder formentlig både tid og penge når de overnatter på bjerge og bruger såkaldte højdehuse i for-bindelse med deres træning. I hvert fald øger den særlige træning ikke kroppens evne til at optage ilt – som man el-lers har troet. Sådan lyder konklusionen i et stort schwei-zisk/dansk forskningsprojekt.

tidligere har amerikansk forskning ellers vist at højdetræ-ning fx kan forbedre elite-cykelrytteres tid med 1-2 pro-cent. Men amerikanerne havde ikke undersøgt placeboef-fekten. Det nye studie viser at højdetræningen videnskabe-ligt ikke har nogen effekt; hverken evnen til at cykle langt eller evnen til at sprinte bliver gennemsnitligt set forbed-ret. til gengæld kan højdetræningen have en væsentlig placebo-effekt. Hvis atleten forventer at han klarer sig bedre fordi han har sovet i iltfattig luft, så klarer han sig nemlig også bedre – i gennemsnit 1-2 procent.

Forskerne påpeger dog at højdetræning sandsynligvis virker på nogle atleter, men ikke på andre.

Studiet er publiceret tidsskriftet Journal of Applied physiology.

Kilde: Videnskab.dk

Eliteatleter eksperimenterer med kosttilskudPræstationsfremmende kosttilskud som koffeinpiller, proteinpul-ver, kreatin og bikarbonat er udbredt blandt elitesportsudøvere, oplyser Team Danmark. Men Anti Doping Danmark advarer om at mange af midlerne kan indeholde skadelige stoffer. Undersø-gelser har vist at omkring 10 procent af alle kosttilskud indehol-der stoffer som ikke er angivet i varedeklarationen. For eksempel kan der være steroider i proteinpulver, forklarer Lone Hansen, di-rektør i Anti Doping Danmark til MetroXpress.

Lone Hansen mener desuden at det er vigtigt at understrege at ve-jen til gode resultater primært skal komme gennem træning og sund kost frem for gennem en pille. Effekten ved kosttilskud er minimal, og man kan ikke tage en nem genvej til hurtige resultater. Derfor an-befaler Anti Doping Danmark at elitesportsudøvere styrer helt uden om hjælpemidler som eksempelvis kosttilskud, udtaler hun.

Kilde: Metroxpress.dk

med kosttilskudPræstationsfremmende kosttilskud som koffeinpiller, proteinpul-ver, kreatin og bikarbonat er udbredt blandt elitesportsudøvere, oplyser Team Danmark. Men Anti Doping Danmark advarer om at mange af midlerne kan indeholde skadelige stoffer. Undersø-gelser har vist at omkring 10 procent af alle kosttilskud indehol-der stoffer som ikke er angivet i varedeklarationen. For eksempel kan der være steroider i proteinpulver, forklarer Lone Hansen, di-rektør i Anti Doping Danmark til MetroXpress.

Lone Hansen mener desuden at det er vigtigt at understrege at ve-jen til gode resultater primært skal komme gennem træning og sund kost frem for gennem en pille. Effekten ved kosttilskud er minimal, og man kan ikke tage en nem genvej til hurtige resultater. Derfor an-befaler Anti Doping Danmark at elitesportsudøvere styrer helt uden om hjælpemidler som eksempelvis kosttilskud, udtaler hun.

052012 35

+PLUSSOCK er en hel ny kompressions-strømpe til løbere og andre sportsfolk. Udviklet på baggrund af års forskning af Henning Langberg og Morten Boesen i samarbejde med Clinical Innovation.Som specialister omkring akillessenen møder de mange sportsfolk og har det sidste år arbejdet på at lave ’den mest effektive sportskompressionsstrømpe’. Nu kan enhver jo komme og påstå så-dan noget. Men gå ind på www.plus-sock.com og få meget mere viden om +PLUSSOCK og kompressions strømper til sportsbrug. Vi lover, at når man køber +PLUSSOCK, så køber man ikke bare en sportsstrømpe; Man køber løbeudstyr, der sikrer et optimalt løb og efterløb! Så med fare for at lyde indbildsk, så tør vi godt påstå, at PLUSSOCK er en rigtig god nyhed til seriøse løbere og andre sportsfolk.

Bliv meget klogere på www.plussock.com

måske DeN BeDste NYHeD

om lØBeuDstYr i lANg tiD?

36 052012

Krop sport tekst Bente A. S. Andersen, lektor, fysioterapeut, professionshøjskolen Metropol foto Forlaget Munksgaard+

en gul stribe på låret. En orange bane på læggen. Et par sorte streger på fi ng-rene.

Det er blevet særdeles populært at anvende tape når man dyrker sport - både på motions- og eliteplan. Tapen anvendes både til forebyg-gelse, behandling og genoptræning efter en skade, og hovedformålet med tapen er at korri-gere for muskel-ubalancer, at støtte ustabile led og at få større kontrol over sine bevægelser.Der fi ndes to typer sportstape: • Den faste, ofte hvide, tape• Den farvede, meget elastiske tape; ofte kal-

det kinesiotape

De to tapeformer supplerer hinanden. Alt ef-ter hvilken virkning man ønsker, kan man an-

vende den ene eller anden eller begge på én gang. Begge typer kan lægges af en

fysioterapeut, en træner eller af sportsudøveren selv.

Pynt kroppen med tape

og forebyg

skader!

Så du VM i fodbold og OL fra London 2012? Undrede du dig over at mange atleter løb rundt med både hvid, hudfarvet og farvet tape på kroppen? Det er der en forklaring på…

n gul stribe på låret. En orange bane

Pynt kroppen med tapePynt kroppen med tapePynt kroppen Pynt kroppen

og forebyg

skader!

Så du VM i fodbold og OL fra

Fast tapeDen faste tape har været anvendt igennem mange årtier til at stabilisere et led og forhin-dre at det kommer i skadelige yderstillinger. Den faste tape anvendes derfor ofte efter led-skader, f.eks. forstuvninger, men også til mu-skelskader hvor man ønsker at begrænse bevæ-geligheden. Tapens primære funktion er at stimulere sanseorganerne i det skadede område – tapen trækker simpelthen i huden og giver dermed signaler via hjernen til musklerne, så kroppen hurtigere kan korrigere for skadelige og smertefulde træk i de led, ledbånd og muskler der er kommet til skade. En tape på en forstuvet ankel vil for ek-sempel trække i huden hvis foden er ved at vrikker over – og dermed sende sig-naler via rygmarv og hjerne til musklerne omkring fodleddet om at rette foden op igen. Derudover giver den faste tape en meka-nisk beskyttelse, men denne virkning aftager ofte hurtigt fordi tapen giver sig lidt. Hvis du skal støtte området i længere tid, skal du lægge en ny tape hver gang du træner, og udsætter du dine led for stor belastning i dit arbejde, skal

du lægge en ny tape dagligt.Den faste tape skal rives eller klippes

over. Du må ikke benytte den på en helt akut skade – vent til hævelsen er forsvundet. Klæbemidlet i den faste tape kan hos få personer udløse allergi,

og derfor skal du være varsom med at anvende den mere end et par dage. Tør den

desuden grundigt med hårtørrer efter badet.

Tape er et supplementVær opmærksom på at tape ikke kan erstatte almindelig behandling og genoptræning, men er et supplement. OBS: I takt med at en skade he-ler op, vil smerterne forsvinde. Men smerterne forsvinder før skaden er helet helt op, og man kan derfor fejlagtigt komme til at tro at man er skadesfri før det skadede væv er helt i orden. Du bør derfor fortsætte din genoptræning til din funktion er fuldt ud som før skaden.

36 052012

Der fi ndes to typer sportstape: • Den faste, ofte hvide, tape• Den farvede, meget elastiske tape; ofte kal-

det kinesiotape

De to tapeformer supplerer hinanden. Alt ef-ter hvilken virkning man ønsker, kan man an-

vende den ene eller anden eller begge på én gang. Begge typer kan lægges af en

fysioterapeut, en træner eller af sportsudøveren selv.

dermed signaler via hjernen til musklerne, så kroppen hurtigere kan korrigere for skadelige og smertefulde træk i de led, ledbånd og muskler der er kommet til skade. En tape på en forstuvet ankel vil for ek-sempel trække i huden hvis foden er ved at vrikker over – og dermed sende sig-naler via rygmarv og hjerne til musklerne omkring fodleddet om at rette foden op igen. Derudover giver den faste tape en meka-nisk beskyttelse, men denne virkning aftager ofte hurtigt fordi tapen giver sig lidt. Hvis du skal støtte området i længere tid, skal du lægge en ny tape hver gang du træner, og udsætter du dine led for stor belastning i dit arbejde, skal

du lægge en ny tape dagligt.

over. Du må ikke benytte den på en helt akut skade – vent til hævelsen er forsvundet. Klæbemidlet i den faste tape kan hos få personer udløse allergi,

og derfor skal du være varsom med at anvende den mere end et par dage. Tør den

desuden grundigt med hårtørrer efter badet.

kinesiotape - den farvede tapeDenne tapeform er udviklet i 1973 af en ja-pansk kiropraktor og kinesiolog, som hurtigt fi k kinesiotapen udbredt i elitesportsverde-nen. I 2008 donerede han ved OL i Beijing ki-nesiotape til 58 lande! – og brugen eskalerede ved OL i London 2012, hvor man stort set ikke så en udøver der ikke bar kinesiotape. Kinesio-tape menes at kunne understøtte helingen af

en skade ved at tapen løfter i hud og underhud og dermed gives mere plads til det underliggen-de væv samt blod- og lymfebaner. På den måde fjernes overskydende væske - og dermed irrita-tion i vævet - nemmere, og dermed reduceres både skadens varighed og smerte.

Kinesiotape er anderledes at arbejde med end den faste tape. Man skal kun trække gan-ske let i den når man anlægger den, da den er meget elastisk, og da det netop er denne ela-

Gode råd før du taper • Med både den farvede, elastiske tape og den uelastiske tape bør du forberede dig, så du

kan tape så hurtigt og korrekt som muligt.• Beslut dig for hvilken tapening du vil lægge• Hav alle materialer ved hånden før du går i gang (tape og evt. saks)• Barber evt. området, da det kan irritere huden når tapen skal fjernes og hårene rives med.• Placer den der skal tapes, i en afslappet stilling (også hvis du taper dig selv!)• Den hud der skal tapes, skal ideelt set have stuetemperatur• Placer leddet i en stilling hvor der er minimalt stræk på den skadede struktur• Vær sikker på at de evt. skadede ledbånd er i en forkortet position• Ved den uelastiske tape: Overlap hvert stykke tape halvt for at undgå slid på hud og huller

i tapen• Sørg for at tapen ligger glat• Forklar tapens funktion og hvordan den skal føles, til den der bliver tapet• Tjek tapen når den er lagt; dvs. prøv fx at stå, gå og løbe med tapen på. Føles den behage-

lig, og støtter den nok?• Følg anvisningerne fra din fysioterapeut eller fra bogen ”Tape dig selv”, og tilpas først ta-

pen dine egne idéer når du kan tilføje tapeningen noget nyt.

sticitet der er væsentlig for virkningen. Tapen kan ikke rives over, men skal klippes, og der er forskellige måder at klippe den på, alt efter hvilken virkning man ønsker at opnå.

Forskere undersøger stadig virkningen af beg-ge typer tape, men det er slået fast at begge tapeformer ser ud til at have en forebyggende virkning på skader og gen-skader.

BogDet er naturligvis meget vigtigt at tapen an-lægges korrekt. Det har hidtil ikke været mu-ligt på dansk at finde samlede anvisninger for begge tapeformer. Men i juli 2012 udkom bo-gen ”tape dig selv”, der samler de to tapefor-mer og bygger på den bedste viden der findes p.t. Bogen er skrevet af Bente A. S. Andersen, Christian Neergaard og kristian Seest, alle fy-sioterapeuter. Forlaget Munksgaard.

SPORTS PHARMA “STØTTER” DIGVi er stolte af at kunne præsentere det største program inden for bandager.

Vi kan helt sikkert fi nde noget, der passer dig, hvis du har problemer. Her er et udsnit af vores bandager.

www.sportspharma.dkTlf: 7584 0533

Ankelbandager:29 modeller

Knæbandager:59 modeller

Håndledsbandager:52 modeller

SE HELE DET STORE PROGRAM PÅ VORES HJEMMESIDE

38 05201238 052012

Tema: neurologi tekst Søren Frandsen, journalist foto rené Dahl Andersen/tV 2

min holdning er at for den der bærer viljen i hjertet, er alt muligt. Det lyder måske lidt enkelt, men det er

sådan livet fungerer.B.S. Christiansen er fast i stemmen da talen

falder på hvad mennesket er i stand til. Spørgs-målet er relevant i forbindelse med den tidligere jægersoldats nyeste tv-programmer ”BS & Outsi-derne”, der kører på TV2 frem til december.

I programmet rejser B.S. til Afrika sammen med ti mennesker der alle har et handicap – to af deltagerne er lamme og sidder i kørestol, to er døve, en er blind, og en er dværg. For at

Du kan hvad du vilDen tidligere jægersoldat B.S. Christiansen tager i tV2-programmet ”BS & Outsiderne” ti mennesker med handicap til Afrika, hvor de skal gennemføre en ekspedition fra Atlanterhavskysten til Afrikas hjerte, Victoria Falls. En rejse der skal gøre dem til stærkere mennesker.

fuldende billedet mangler fl ere af deltagerne et ben. Programmet begynder i Namibia på den afrikanske Atlanterhavskyst, hvorefter rejsen går til Victoria Falls på grænsen mellem Zam-bia og Zimbabwe. En rejse på 2.200 kilometer hvor deltagerne bliver udsat for adskillige ud-fordringer, altsammen for at de skal udvikle sig til stærkere mennesker.

- For at fi nde ud af hvor lang elastikken er, er man nødt til at stramme den helt ud. Nogle gange sprænges elastikken, men så ved man hvor langt man kan strække den, siger B.S. Christiansen, der fl ere gange slår fast at man ikke kan sidde hjemme i sofaen og udvikle sig.

ind i gråzonenFor den menige dansker kan sveden springe alene ved tanken om at skulle presse sig selv til grænsen for at udvikle sit potentiale. Men bare tag det roligt.

- At presse sig selv betyder ikke nødvendigvis at man skal løbe et maraton eller svømme tusind kilometer. Bare det at komme ud af sine vante omgivelser og møde fremmede mennesker kan være selvudviklende, siger B.S. Christiansen.

I programmet får de handicappede ingen an-den hjælp end den de selv og deres hold kan give.

- Når man kommer helt ud på kanten, ud i gråzonen, fi nder man ud af hvad man er i stand til. Man lærer at sige til og fra, man lærer at samarbejde og at rumme andre mennesker.

- På turen fandt de handicappede ud af at de kan meget mere end de selv går og tror, siger B.S. Christiansen, som har samme erfaringer fra sine mange år som jægersoldat i det danske forsvar.

at rykke menneskerB.S. Christiansen har tidligere lavet program-merne ”BS & Basserne”, hvor han hjalp et hold overvægtige, kasserede unge mænd og kvinder til at komme i form, tabe sig og få drømmen om at komme ind i Forsvaret opfyldt. Derud-over arbejder han med eliteidrætsudøvere – aktuelt bl.a. med Superligaholdet FC Midtjyl-land. I bund og grund er der ingen forskel i den grundlæggende substans i mennesker, me-ner B.S., der alligevel ændrer sine metoder alt efter hvilken type personer han arbejder med.

38 052012

Jeg håber virkelig at folk siger til sig selv, når de har set programmerne: ”Hold da kæft, hvis de kan, så kan jeg også!

052012 39

- Hvis jeg siger til elitefolkene at de skal løbe – så løber de. Når jeg arbejder med overvægtige, spørger de: ”Hvorfor skal vi løbe?”. Med handicappede er det vigtigt at forstå deres problemer og udfordringer og sætte sig ind i deres problematik. I det øjeblik man kan rumme og forstå men-nesker, kan man fl ytte dem.

Da B.S. Christiansen mødte deltagerne i Afrika ved eks-peditionens start, havde han svært ved ikke at lægge mær-ke til de forskellige handicaps. Men det ændrede sig i løbet af den måned rejsen varede.

- I begyndelsen var jeg lidt fokuseret på at de manglede et ben, var døve eller blind, men da vi nåede målet, havde jeg fuldstændig glemt hvilket handicap de hver især har. Foran mig stod en fl ok skønne mennesker med hver deres personlighed. Jeg kunne nærmest ikke sige hvilket handi-cap de havde. Og den oplevelse håber jeg at programmer-ne kan formidle til tv-seerne. At vi allesammen i vores dag-ligdag begynder at fokusere på personligheden hos handicappede – i stedet for den fysiske skavank, siger B.S. og fortsætter:

- Programmet handler måske på overfl aden om ti han-dicappede der fl ytter sig fra A til B. Men alle mennesker kan lære af ekspeditions-deltagerne. Jeg håber virkelig at folk siger til sig selv, når de har set programmerne: ”Hold da kæft, hvis de kan, så kan jeg også!”.

når tv-serier, lederkurser, bootcamps og andre koncepter presser ”al-mindelige” mennesker til det yderste, kan det virke både fascine-rende og farligt. For er det i virkeligheden sundt? Vi har spurgt et

par fysioterapeuter med hvert sit speciale, og det skal påpeges at de har svaret uden at have haft mulighed for at se det aktuelle ”BS og Outsiderne”.

- Det er sundt for alle mennesker – både med og uden handicap – at presse kroppen til det yderste. Hårdt fysisk arbejde stimulerer kroppens udvikling i en positiv retning. Iltoptagelsen stiger, kredsløbets kapacitet bliver bedre, og musk-lerne bliver udviklet. Med det sagt er det selvfølgelig vigtigt at lytte til kroppen, så du ikke presser dig for meget og løber ind i skader, siger fysioterapeut og ejer af Danish Sports Academy, Brian Dåsbjerg, der i sit job træner og behandler alt fra eliteidrætsudøvere til krigsskadede danske soldater med handicap.

Han fortsætter: - Mange mennesker føler at de presser sig selv fysisk, men kroppen er i

stand til meget mere end vi aner.Alligevel anbefaler Brian Dåsbjerg hr. og fru Danmark som er ude af form,

en forsigtigt indtræden i sportens verden.- Du skal fi nde en disciplin hvor du ikke udsætter kroppen for hårde be-

lastninger. Hop fx på en cykel i stedet for at løbe. På en cykel kan du tæske af sted i tre timer, spise noget mad bagefter, få en gang søvn – og være frisk igen, siger Brian Dåsbjerg.

Helle Rønn-Smidt, fysioterapeut hos BeneFiT Viborg og lektor i pædagogisk psykologi, har lang erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem krop og psyke.

- Idéen om at presse sig selv til det yderste kan utvivlsomt være givende for nogle mennesker, men der vil også være tilfælde hvor udfordringerne bliver så ekstreme at der bliver for langt til at kunne integrere dem i det liv man ellers kender til. De kommer derfor til at stå som en isoleret oplevelse; og når man så sidder tilbage i sit vanlige liv, bliver det oplevelsen af ikke at kun-ne holde fast, frem for succesoplevelse man sidder tilbage med.

På samme måde vil en del mennesker, som eksempelvis slås med stress eller langvarige smerter, ofte få den modsatte effekt hvis de presser sig til det yderste. Her er organismen i forvejen på overarbejde, og for at skabe udvik-ling har de har i stedet brug for at fi nde balancen mellem at præstere og at give slip, siger hun.

Er det sundt at presse kroppen?

40 052012

Krop sport tekst Morten Albjerg Nielsen, fysioterapeut, udviklingskonsulent Dansk Atletik Forbund foto Colourbox+

40 052012

Det kan være svært for lægmand at sortere i hvad der er privat eller kommercielt baseret ”viden”, og hvad der reelt er belæg for at skrive. Her må man først og fremmest bruge sin sunde fornuft. Desuden er der opstået en række hjemmesider med mere eller mindre lødig viden om løb, skader osv.

løb er blevet super hipt! Derfor er der helt automatisk opstået en uhyre stor mængde viden og erfaringer om emnet.

Alt fra udstyr til træningsformer og fra skades-behandling til halvreligiøse åbenbaringer er hyppige samtaleemner i klubhuse, kantiner - og selvfølgelig på internettet.Netop fordi løb primært dyrkes på egen hånd, bliver internettet et relevant mødested for menings- og erfarings-udveksling af enhver slags. Det er lidt af en jungle at fi nde rundt i! I det følgende vil vi give input til danske løbehjemmesider og løbeblogs som denne artikels forfatter fi nder seriøse, rele-vante, inspirerende eller blot underholdende. Det skal dog bemærkes at nettet er en forander-lig størrelse, og at mange hjemmesider forfattes og drives af ildsjæle. Hvis disse personer ”bræn-der ud”, kan sider der i årevis har sprudlet af entusiasme og energi, pludselig en dag være væk. Vær derfor nysgerrig i din søgning, og del dine favoritsider med dine løbekammerater.

træningsvidenLøb er blevet en del af mange menneskers iden-titet – når man løbetræner, viser man omverde-nen at man har overskud og kontrol. Løberne er dermed også blevet særdeles interessante og at-traktive for det kommercielle marked, og i dag satser stort set alle trykte medier eksempelvis massivt på løbemarkedet. Desuden er der opstå-et en række hjemmesider med mere eller min-dre lødig viden om løb, skader osv.

Ved grundigere læsning vil man dog hurtigt opdage at mange artikler er forfattet som ”gam-mel vin på nye fl asker” og desværre alt for ofte med graverende fejl, som skaber mere tvivl end viden. Det kan være svært for lægmand at sorte-re i hvad der er privat eller kommercielt baseret ”viden”, og hvad der reelt er belæg for at skrive. Her må man først og fremmest bruge sin sunde fornuft.

Blandt de seriøse og lødige websites, hvor det heller ikke kræver særlige forkundskaber og ud-

Internettet er en jungle af informationer, gode råd og mere eller mindre lødig viden om løb. Her får du krop+Fysiks guide til at få mest muligt ud af din digitale løbetur.

Løb på nettetdannelse at blive en klogere løber, kan nævnes Motion Online, som i mere end et årti har præget internettet med seriøst træningsindhold, forum og skarp kritik af den generelle træningsformid-ling i det øvrige mediebillede.

Og så er der naturligvis Krop & Fysiks egen hjemmeside, hvor du kan blive lidt klogere på løb, men ikke mindst også på hvordan du undgår ska-der, genoptræner og supplerer din træning.

Se mere: www.motiondanmark.dk, www.motion-online.dk, www.krop-fysik.dk

bloggereEn blog er en hjemmeside som jævnligt opda-teres med kortere indlæg eller artikler. Som re-gel er det muligt for læseren at kommentere og diskutere indlæggene. Indholdet kan være dag-bogsagtigt, debatterende eller tematisk.

En god blog udtrykker forfatterens – blogge-rens - personlige tanker og holdninger, men er samtidig målrettet de interesserede læsere. En god blog består i høj grad af en løbende dyna-misk kommunikation mellem forfatter og læ-ser, ligesom den er personlig, velskrevet og kan give træningsinspiration til andre, blandt andet via regelmæssig opdatering af bloggerens egen træning, samt betragtninger om løbeverdenens fi nurligheder, både stort og småt, seriøst eller humoristisk.

Jeg har her udvalgt tre danske eliteløberes blogs. Træningsbeskrivelserne vil for mange motionister være uoverskuelige, men løbernes evne til at arbejde struktureret og målrettet er noget vi alle kan inspireres af.

Motionister blogger også. Sidstnævnte blog herunder er et eksempel på en tidligere anti-lø-ber, som alligevel blev ramt af dillen og nu pas-sioneret brænder for og beskriver alle motions-løberens glæder og frustrationer.

Læs mere: henrikthem.blogspot.com, jakobhannibal.blogspot.com, www.mortenmunkholm.com oglarsogmotion.blogspot.com

træningsvejledningMange motionsløbere oplever på et tidspunkt at ambitionsniveauet ikke helt står mål med udbyttet. De mangler med andre ord mere el-ler bedre viden om træningsplanlægning. I mange løbeklubber kan man søge råd og vej-ledning hos trænere eller mere erfarne løbere. Er man ikke medlem af en klub, er der på net-tet mange andre muligheder for hjælp.

Ligesom der i idrætter som golf, tennis og fi t-ness i årevis har været tradition for at man kan købe enetimer med en professionel træner, fi n-des der i dag masser af tilbud til motionsløbere – eksempelvis om løbestilsanalyse eller træ-ningsplanlægning. Ofte kan du også tilkøbe en lang række løberelaterede produkter, fx pulstest, body-age eller fedtprocentudregninger. Mange fi rmaer har også fysioterapeuter, diætister eller psykologer tilknyttet, så træningen kan optime-res og målsætningerne indfries – uanset om man er eliteløber eller motionist. Vurder selv dit behov og hvor meget det må koste at nå dit mål.

Læs mere: www.dinform.dk, www.Running26.dk, www.multicoach.dk og www.runningstyle.dk

netværkHar du ikke mulighed for at træne i en løbeklub, er der på nettet andre måder at indgå i løbefæl-lesskaber. Løbere der benytter ure med GPS-sy-stemer, kan uploade deres data på diverse hjem-mesider, og i digitale træningsdagbøger holde kontrol og planlægge deres træning. Desuden kan medlemmerne se hinandens træning, sam-menligne træningsmængder (distancer og ha-stigheder) og dermed konkurrere på tværs af tid og landegrænser. Siderne har hyppigt konkur-rencer hvor landsdele fx kæmper om at nå et vist antal tilbagelagte kilometer.

Se mere: www.arena365.com www.Endomondo.com

052012 41

42 052012

job

bet

HViDe fiNGReKuldeudløste anfald med ligblege fingre, der varer minutter/timer. Der opleves en skarp grænse med følenedsættelse og efterfølgende rødme

Hvide fingre starter i det yderste af fingrene og kan med årene brede sig til hele fing-re og alle fingre (bortset fra tommelfingeren). Tilstanden påvises ved fotografering eller ved en særlig blodtryksundersøgelse hvor fingre og evt. krop udsættes for kulde

Der er ingen kendt holdbar behandling, men undgå rygning da det forværrer tilstan-den, og undgå kulde og fortsat brug af vibrerende værktøj.

Hvide fingre er arveligt. Ud over at udløses af arbejdet kan det opstå hos personer med forskellige gigtlidelser og personer med visse blodkarslidelser.

Mange års brug af værktøj der vibrerer, kan føre til arbejdsskader som hvide fingre eller nerveskade i håndleddet (karpaltunnelsyndrom).

Især værktøj som motorsave, betonhamre og vinkelslibere øger risikoen. Du kan læse Arbejdstilsynets retningslinjer for brugen af vibrerende værktøj på www.at.dk.

Man kan forebygge skaderne ved at undgå det mest vibrerende værktøj, og anvende det så kort tid som muligt. Ny-ere værktøj vibrerer tit mindre end gammelt. Desuden er der mulighed for vibrationsdæmpning af håndtag eller brug af vibrationsdæmpende handsker.

Tal med din læge hvis du har mistanke om at du lider af hvide fingre eller karpaltunnelsyndrom, så kan du blive yderligere undersøgt og evt. få din lidelse anmeldt (begge lidelser kan udløse erstatning).

Pas på hvis du bruger betonhamre, vinkelslibere og motorsave!

Karpaltunnel- syndromTryk på en nerve i håndleddet, der kan medføre:• Snurren og følenedsættelse i tommel-, pege- og

langfinger• Natlige smerter i de samme fingre• Nedsat gribekraft og risiko for at tabe ting ud ad

hænderneSyndromet ses bl.a. hos gravide og hos personer der arbejder med vibrerende håndværktøj og an-det håndledsbelastende arbejde. Tilstanden af-hjælpes med aflastning og brug af nat-skinne. Kan behandles med en mindre operation.

Kilde: Lilli Kirkeskov, ledende overlæge, Arbejds- og Mil-jømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bedre psykisk arbejdsmiljø vil sænke sygefraværet markantpolitifolk, bygningskonstruktører, pædagoger og andre funk-tionærer og tjenestemænd har i gennemsnit 7,8 sygedage om året. Heraf skyldes næsten hver fjerde sygedag helt el-ler delvist det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress. Det viser en undersøgelse fra FtF, som organiserer 450.000 of-fentligt og private ansatte. FtF’s beregninger viser at hvis man sørger for at medarbejderne ikke længere bliver syge af det psykiske arbejdsmiljø, vil arbejdsudbuddet stige med 15.000 fuldtidspersoner. Læs mere på www.ftf.dk

Husk at gå udenfor!Selvom vi kan mindske stress og øge jobtil-fredsheden ved at gå ud i den friske luft, er det kun de færreste der går udenfor i løbet af en arbejdsdag. Det viser et nyt ph.d.-studie, ’Uderum & Arbejdsliv’, fra Københavns Uni-versitet. I undersøgelsen deltog 402 medar-bejdere fra seks forskellige vidensproduce-rende virksomheder. Ifølge medarbejderne selv skyldes det som regel travlhed. Men det har i høj grad også noget med vaner og ar-bejdskultur at gøre, mener forskeren bag pro-jektet. Læs mere på Arbejdsmiljoviden.dk.

fakta

fakta

052012 43

indret din kontorarbejdsplads

En god arbejdsstilling har betydning for både din sundhed og din effektivitet. Brug et par minutter på at tjekke din kontorarbejdsplads – og mærk forskellen!

Krop job tekst Anette tørning, fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent på københavns Universitet foto Colourbox+

Quick-guide: 12 skridt til et bedre

arbejdsmiljø

Kontorstol

Læs manualen og lær din stol at kende! Mange kender ikke alle de funktioner deres stol har.

Kontorstolen skal have fem hjul og være stabil. Stolehøjden skal kunne reguleres så du kan nå jorden med flad fod og underarmene kan hvile på bordet med afslappede skuldre. Har du et hæve-sænke-bord, er det en stor fordel at stolen kan hæves så højt at den kan fungere som ståstøtte-stol.

Stolesædet bør have en trinløs vippefunkti-on. Når sædet hælder lidt fremad, får du en mere åben vinkel i hofteleddet, ligesom en rytters siddestilling. Det gør det nemmere at opretholde lændesvajet og derved aflaste ryg og nakke (se fig. 2, side 45).

Sædedybden bør svare til 2/3 af din lår-længde. Sædet må ikke presse ind i baglåret eller knæhasen. Det hæmmer cirkulationen og kan give snurrende fornemmelser og hæ-velse i ben/fødder.

Ryglænet skal støtte i lænden, ikke oppe ved skulderbladene! Men brug ikke ryglænet hele tiden: Ryk frem på sædet, og sid uden rygstøtte, fx når du skriver. Når du så holder pause eller taler i telefon, kan du læne dig godt tilbage og rigtigt nyde dit ryglæn. Varia-tion er den bedste aflastning for ryggen.

Armlæn er ofte mere i vejen end til gavn ved skærmarbejde.

Læs mere om hvordan du indstiller din stol, på www.krop-fysik.dk.

1

u

44 052012

Bord 

Bordet skal kunne tilpasses individuelt i høj-den. Bordet bør være så dybt og bredt at det er muligt at hvile underarmene foran tastaturet. Har du en dyb skærm, bør bordet være mini-mum 100 cm dybt. Anvender du fl adskærm, ca. 80 cm. Der bør være god plads til musen og til papirer, telefon, regnemaskine mv., som bør placeres inden for arbejdsafstand og om-kring kroppens midterlinje. Det kan forebygge overbelastning af ryg, nakke, skuldre og arme (se fi g. 1).

Når du arbejder, skal armene hænge ned langs kroppen med afslappede skuldre. Albu-en bør være bøjet lidt over 90 grader. Er dit

bord for højt, vil du løfte skuldrene og kan derved få gener fra nakken og skulderregio-nen. Er bordet for lavt, vil du sidde og runde i ryggen, og kan udvikle gener i ryg og nakke.

Der skal være god plads til benene under bordet.

Har du et hæve/sænke bord, kan du tilpasse bord og stol i forhold til de siddestillinger du ønsker, og det er nemmere at variere arbejds-stillingen. HUSK at benytte hæve-sænke-funk-tionen – og stå ikke op så længe at du kom-mer til at ”hænge”; skift hellere stilling oftere, og bevæg dig gerne omkring når du alligevel er oppe at stå.

Skærm 

Skærmen bør placeres så den øverste linje du læser på skærmen, er mindst 15 cm under det punkt du ser hvis du kigger lige ud. Du skal alt-så kigge skråt nedad, som når du læser en bog.

Afstanden til skærmen er ca. en armslængde.Skærmen skal være fl immerfri, frekvensen

min. 85 hertz.Indstil skærmen så skriftstørrelsen på de sto-

re bogstaver er ca. 4 mm høje ved en læseaf-stand på 50-70 cm. Indstil linjeafstanden så linjerne nemt kan skelnes fra hinanden.

4

2 3

Mus 

Prøv forskellige musetyper, og fi nd den der passer dig! Vælg en mus der passer til håndens størrelse, og hvor din hånd kan holdes i en stilling som hvis du skrev i hånden. Venstrehåndede bør have en mus tilpasset venstre hånd. Når du arbejder med musen, skal armen stadig hænge afslappet ned langs siden, og du skal hvile på underarmen. Mange sidder med armen strakt frem foran kroppen og drejet ud til siden. Denne stilling er meget belastende for arm, skulder og nakke. Ved at bruge en alternativ mus, fx en mousetrap-per, som ligger foran tastaturet, holdes armene inde foran krop-pen, og det kan mindske belastningen på skulder og arm.

Husk at holde pauser; og fjern hånden fra musen når du ikke bruger den. Undgå at ”knuge” musen og at sidde med din ”klik-fi nger” løftet. Indstil musens klik- og curserhastighed så de passer til dig, og du minimerer behovet for dobbeltklik.

hold musen tættil kroppen

et headset er praktisk og

skåner nakke og skuldre

Fig. 1: Normal og maksimal arbejdsafstand ved skrivebordet

(kilde: At-vejledning A.1.15, Arbejdstilsynet)

052012 45

Skærmbriller

Du har ret til at få undersøgt dine øjne og få evt. skærmbriller betalt af din arbejdsgiver, hvis der er behov for det. Læs mere i artiklen ”Skærmbriller” på www.krop-fysik.dk.

Bærbar pc

Du må ikke arbejde med bærbar pc en hel ar-bejdsdag. Din bærbare pc kan kobles til eks-ternt tastatur, mus og skærm. Alternativt kan den bærbare pc placeres på en forhøjer, så du får en bedre synshøjde på skærmen. Der skal stadig anvendes eksternt tastatur og mus.

Manuskriptholder 

Ved megen indtastning fra papirer er det en god ide at bruge en manuskriptholder, der an-bringes mellem tastatur og skærm eller på si-den af skærmen.

Tastatur 

Tastaturet skal være fladt, så du ikke bøjer opad i håndleddet. Sidder du med løftede hænder, arbejder underarmsmusklerne statisk, hvilket kan føre til fx en tennisalbue. Der skal være plads til at du som minimum kan hvile hænder og håndled på bordet foran tastaturet (10-20 cm). Optimalt bør du have støtte af hele underarmen.

Nogle har gavn af en blød håndledsstøtte foran tastaturet, ligesom der findes specielle tastaturer som er opdelt i sektioner.

Tasterne skal være nemme at trykke ned. Brug genvejstaster, så du ikke bruger musen

så meget.

Lys

Dårlig belysning bevirker at man anstrenger øjnene. Det kan resultere i bl.a. trætte og tørre øjne samt hovedpine.

Sid helst med siden til vinduet. Sidder du med ryggen til, kan lyset give irriterende re-flekser i skærmen. Sidder du med ansigtet mod vinduet, bliver kontrasten mellem skærmbille-

6

5

7

det og lyset fra vinduet for stor. Begge dele be-laster øjnene, og man kniber øjnene sammen, hvilket kan give hovedpine.

Der skal være effektiv afskærmning af sollys i form af persienner, gardiner eller lign.

For at undgå reflekser i skærmen, bør der ikke være lamper lige over din siddeplads. Ud over loftsbelysning skal du have en arbejds-lampe som du kan indstille efter behov, og som kan give et godt lys (min. 500 lux) ved alle dine arbejdsområder. Lamper med asym-metrisk spredning af lyset anbefales, da de ty-pisk ikke giver problemer med reflekser eller spejling i skærmen.

Telefon

Skal du ofte skrive eller søge på computeren mens du taler i telefon, bør du have et head-set. Klemmer du telefonen mellem skulder og øre, belaster du nakke- og skulderregionen meget uhensigtsmæssigt.

Luft ud

Luft altid ud i løbet af dagen, uanset vejret. God ventilation giver bedre luftkvalitet, så du ikke bliver tung i hovedet.

8

9

Lav små øvelser

Noget af det bedste du kan gøre, er at få be-væget dig med jævne mellemrum. Selv små øvelser og bevægelser gør en stor forskel. For eksempel har blot to minutters daglig træning med elastikker vist sig at mindske smerter i nakke og skuldre. Få ideer til pau-se-øvelser på www.krop-fysik.dk, meld dig til ”mailmotion” hvor du dagligt får til-sendt øvelser, og hæng evt. en øvelsesplakat op i nærheden af skrivebordet.

10

11

12

Fig. 2: En stol der kan give en fremadvippet høj arbejdsstilling, gi-ver bedre forhold for ryggen end en traditio-nel flad og lav stol.

så kontakt din arbejdsmiljø-repræsentant, som fx kan iværksætte et besøg af en arbejdsmiljøkonsulent.

Har du brug for hjælp

46 052012

Krop job tekst Mette Bender foto Geir Haukursson+

46 052012

Nogle aftener sad jeg uden for mit hjem efter en lang arbejdsdag og prøvede i at komme i tanke om hvad min kone og min søn hed, inden jeg gik ind.

Strategi ved stressI dag anbefaler læger og psykiatere en kombination af tre tiltag ved stress:

• Medicin• Kognitiv terapi (terapi som ændrer tankevaner og -mønstre)• Fysisk aktivitet

Opmærksomheden på særligt fysisk aktivitet vokser. Man ved at motion giver blandt andet humør og overskud via udskillelse af signastoffer i hjernen.

Kilde: Berit Høgh Hansen, fysioterapeut, Quick Care i Svendborg

052012 47

Jeg kunne ikke huske hvad min søn og min kæreste hed…

Hellere motion

end lykkepiller

Henrik Engqvist gik ned med stress og blev nødt til at holde sig hjemme i seks måneder. Han forsøgte at arbejde

på deltid, men måtte til sidst helt væk fra sit job.- Jeg gav helt slip på alle de opgaver der tyn-

gede. Jeg valgte lykkepiller fra og motion til. Det var det rigtige. Jeg vidste fra tidligere at jeg får det godt når jeg træner regelmæssigt.

Nu er Henrik Engqvist tilbage i den sejl-bådsforretning han leder for sin far. Nogle op-gaver er taget af hans skuldre, og han øver sig i at bede andre om hjælp. Han går stadig til spinning tre gange om ugen og styrketræner.

- Jeg dur ikke til at gå derhjemme. Jeg har det bedst når jeg er i gang. Men jeg er nok for sam-vittighedsfuld og sparer ikke mig selv, siger Hen-rik Engqvist, som startede fi rmaet med sin far i 2007, lige op til starten på den fi nansielle krise.

krise førte til stressFirmaet kom de følgende år under stort pres, og der var ikke penge til mere end et par an-satte, så Henrik tog sig af ledelse, salg, teknik, import og regnskaber.

Samtidig fi k han og hans kone deres første barn. Henrik Engqvist kæmpede for at holde sammen på fi rmaet. Han følte sig mere og mere alene med et overvældende ansvar og fi k raserianfald når han arbejdede ene mand om aftenen i forretningen.

- Jeg kylede rundt med værktøjet og kunne slet ikke kende mig selv. Heldigvis gik min vrede aldrig ud over andre. Den kom kun når jeg var alene.

Men hukommelsen blev også ramt. Ople-velser og situationer med familie, venner og kolleger kunne være som blæst ud af hjernen. Også ord og navne forsvandt.

- Nogle aftener sad jeg uden for mit hjem efter en lang arbejdsdag og prøvede i at komme

i tanke om hvad min kone og min søn hed, inden jeg gik ind, fortæller Henrik Engkvist.

En aften tog det et kvarter før navnene duk-kede op, og han gik ind til sin kone og sagde at noget var helt galt.

- Hun er meget handlekraftig, og næste ef-termiddag sad jeg hos en psykolog.

Hjernen kørte på nødprogramHenrik Engkvist har det stadig dårligt med at han kunne glemme navnene på de mennesker der betyder allermest for ham.

- Men nu forstår jeg at min hjerne i den peri-ode lukkede ned for hukommelsen, og samti-dig satte den turbo på min vrede. Psykologen satte ord på det hele. Han forklarede mig at jeg havde stress, og at min krop og hjerne som en naturlig reaktion kørte efter et nødprogram.

Det betød meget at forstå mekanismerne og at slippe følelsen af skyld. Allervigtigst i reha-biliteringen var motion.

- Jeg havde trænet meget tidligere og vidste at motion virker på mit humør, mit selvværd og mit overblik. Jeg syntes bare ikke at jeg havde tid til træning i de år hvor det hele kørte på pumperne.

Henrik sagde nej til piller fra lægen og meldte sig til regelmæssig træning på et hold med stressramte – et tilbud fra kommunen i samar-bejde med virksomheden Quick Care, der via fysioterapeuter, psykologer mv. har som mål at hjælpe mennesker tilbage til arbejdsmarkedet - og et aktivt liv. Det var vigtigt for Henrik at få et netværk af mennesker der havde oplevet det samme som han. Gruppen blev et holdepunkt, for i en periode magtede han ikke rigtigt at skul-le forklare om sin sygdom til familie og venner.

- Det betyder meget at være sammen med mennesker som har prøvet at have stress, og som uden videre forstår. Mange af os træner stadig sammen.

retten til at lade andre venteHenrik prøvede først at arbejde et par timer om dagen, men det gik ikke. Han skulle helt væk og slippe de forpligtelser som fyldte det hele. Nu er han tilbage med en ny indstilling.

- Jeg fortæller åbent om min stress til både samarbejdspartnere og kunder. Og jeg tager mig retten til at bede andre vente til jeg er klar til at lytte eller hjælpe, fortæller Henrik Engqvist, som desuden sammen med sin far lagde nogle af fi r-maets opgaver ud til en leverandør.

Det går fi nt, men Henrik kan stadig blive utilpas når trykket stiger.

- Nu ved jeg at jeg skal passe på mig selv, for hukommelsen forsvinder igen hvis jeg knokler for hårdt. Jeg er også blevet god til at lukke telefonen og holde fri med min familie om aftenen og i weekenden, fortæller han.

Forholdet til kæresten holdt til belastningen.- Faktisk er vi gået styrket gennem den svære

tid, og jeg har lært mig selv bedre at kende. Jeg er ikke rask, men jeg er tilbage i mit liv og ny-der det. Jeg ved hvad der er vigtigst. Tiden heler det sidste, siger Henrik Engkvist, der sammen med sin kæreste venter endnu et barn.

Motion på livstid og en periode med sygemelding hjalp Henrik Engqvist gennem et alvorligt stresssammenbrud og tilbage til et godt liv med job og familie.

”Jeg er blevet meget bedre til at lave det jeg har lyst til,” siger Henrik Engqvist. ”Før gik jeg mere op i at gøre det som jeg troede at andre ville have mig til.”

48 052012

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

kristian thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital.

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer.

Flemming Enoch, MScr, Dip Mt, specialist i muskulo-skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen.

træ

ning

seks

pert

en

idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

træ

ning

scoa

chen

spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Foran mig i min konsultation sidder en patient, som er hos mig for første gang. Det er en mand på 52 år, der, ifølge hans egen læges oplysninger til mig, i længere tid har haft ondt i højre arm. Da jeg spørger ham selv om hvad der er hans problem, svarer han: ”Min læge siger at jeg har en nerve i klemme”.

Jeg rejser mig op i stolen, for nu ved jeg at der forestår en forklaringsopgave. Nerver kommer nemlig meget sjæl-dent i klemme. Nerverne er en integreret del af det anato-miske apparat og er fra naturens hånd ”hensigtsmæssigt” placerede mellem bløddelene (muskler, bindevæv etc.). Selv hvor nerverne passerer gennem huller i knoglerne (fx kraniet og rygsøjlen), er der gode pladsforhold. Ganske få steder i kroppen er nerven beliggende på en knogle lige under huden. En sådan beliggenhed giver naturligvis mu-lighed for tryk og stød (fx albuestød) mod nerven, og dermed en risiko for permanent at beskadige nerveisole-ringen med ”kortslutning” til følge; men det er altså ikke fordi nerven er kommet ”i klemme”. Nerver kan desuden beskadiges ved komplekse mekanismer der involverer de fine blodkar til nerverne, og ved såkaldte autoimmune mekanismer, hvor kroppens forsvar ”tager fejl” og så at sige ødelægger sig selv. Mange symptomer fra bevægeap-paratet (jagende smerter, sovende fornemmelser, prikken-de stikkende fornemmelser etc.) tilskrives nervesystemet af læger og behandlere, nærmest ved automatreaktion,

uden at det reelt er tilfældet. På trods af denne viden er ”den klemte nerve” en af de mest anvendte forkla-ringsmodeller ved symptomer fra bevægeapparatet.

Tilbage til min patient. Jeg undersøger ham neurolo-gisk og finder intet der tyder på nervepåvirkning og specielt ingen anledning til at mistænke beskadigede eller ”klemte” nerver. Gode råd er dyre, for jeg ved at jeg nu vil være nødt til at afvise hans læges forkla-

ring. Situationen bliver ikke mindre kompliceret da han fortæller at hans fysioterapeut har sagt til ham at der er tale om en diskusprolaps, og at kiropraktoren, som han også har konsulteret i forløbet, er kommet med en helt tredje forklaring. Det kan ikke undre hvis manden ender med at blive forvirret, og denne læge- eller behandler-skabte usikkerhed hjælper næppe på hans helbredelse.

Som eksemplet viser, turnerer vores patienter rundt i ”sy-stemet” fra læge til fysioterapeut, til kiropraktor, til spe-ciallæge, til kraniosacral terapeut og sågar til healer. Alle steder søger og får de en ”forklaring”, ofte uden at det gøres klart for dem på hvilket grundlag forklaringen byg-ger. Vi læger og behandlere gør det alle uden undtagelse. Vi bevæger os i vores forklaringer hvert på vores fagområ-de, mellem sikker viden (såkaldt evidensbaseret viden) og personlige præferencer, hypoteser, gætværk og ja, sågar ønsketænkning.

Men det er altså ikke ligegyldigt hvad vi siger. Selv de henkastede bemærkninger som vi ikke selv tillægger no-gen særlig vægt, og som måske er et resultat af vores travl-hed, kan have alvorlige og livslange konsekvenser. Da jeg som ung læge arbejdede på Neurokirurgisk afdeling i Aal-borg, fik vi indlagt en ældre nordjyde. Han var stiv og ubevægelig i halsen, og hans halsmuskler var spændte og præget af muskelsvind. Han fejlede intet. Forklaringen var at han 30 år tidligere af sin praktiserende læge havde fået at vide at der var en diskusprolaps i halsen. Lægen havde samtidigt rådet ham til at passe på med at bevæge hovedet for meget, da prolapsen kunne rive sig løs og medføre lammelser. Rådet var naturligvis helt hen i sko-ven set med nutidens øjne, men den arme mand havde forståeligt nok ikke været i stand til at forholde sig kritisk til det. Og ja! Tro det eller ej. Siden da havde han gjort som lægen sagde, altså undladt at bevæge hovedet!

Hvad vi dog siger!

se flere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

læs blandt andet:

• Gentagne lyskeskader

• Fiberskade vil ikke

forsvinde

• Genoptræning af forstuvet

ankel

tekst Ole køhler, neurolog

fysik tekst Journalist Ib Salomon foto xxxxxx

052012 49

Jeg har, efter at være blevet påkørt af en bil for et år siden, fået slid-gigt i 5.,6. og 7. nakkehvirvel. Jeg har mange gener fra uheldet, snurrende arme, hænder, ben, ansigt, tænderskæren, spændinger og for højt blodtryk. Manglende koncentration, ekstrem træthed osv.

Hvordan kan jeg træne og forbedre min situation?

Venlig hilsen Suzi

Kære SuziDet lyder som om du har fået et whiplash, som er en fælles beteg-nelse for en forstuvning af nakken. Du beskriver også symptomer

som kunne tyde på at du i forbindelse med uheldet har haft en hjer-nerystelse.

Et whiplash kræver specialiseret undersøgelse og et genoptræ-ningsforløb. Det er derfor svært at sige noget generelt. Hvis du end-nu ikke er undersøgt af en neurolog, er dette en god ide, for et år er lang tid at have de symptomer som du beskriver.

Hos fysioterapeuten vil du sandsynligvis blive sat til at genoptræ-ne den dybe stabiliserende muskulatur i nakken; koordinationen af øjnenes muskulatur kan også være forstyrret og have behov for træ-ning. Det er en langvarig genoptræning, så hav tålmodighed, så skal effekten nok komme.

Venlig hilsenFlemming Enoch

Jeg har haft en knæskade i ca. to år og har ikke været særlig fysisk aktiv siden, for jeg får smerter når løber.

Min læge siger at skaden skyldes overbelastning i knæet. Fair nok, men jeg har holdt en pause, og mit knæ er blevet holdt i ro længe - så hvorfor kan jeg ikke genoptage min træning?

Hvad kan jeg gøre? Er der nogle gode øvelser der giver forbedringer?Sport betyder meget for mig, og jeg vil gerne leve sundt.

Hilsen U.

I første omgang er det vigtigt at komme lidt nærmere på hvad der er galt med dit knæ. Jeg vil derfor anbefale at du opsøger en idrætsfysiote-

rapeut, der i første omgang kan undersøge dit knæ – og derefter give dig en diagnose og en behandlingsplan. Hvis der ikke er kliniske tegn på skader inde i knæet af såkaldt traumatisk karakter, dvs. direkte ska-der på knogle, brusk, ledbånd eller menisk, kan du i samråd med fysio-terapeuten få lagt en strategi for hvilken form for træning og fysisk akti-vitet der er mest hensigtsmæssig i forhold til dit knæ. Det er nemlig ikke et spørgsmål om at holde pause, men i stedet at fi nde ud af hvilke belastninger dit knæ kan tåle, og hvordan knæet kan gøres stærkere, så din fremtid kan indeholde en sund og aktiv livsstil.

Venlig hilsen Kristian Thorborg

Jeg er en ung mand på 18 år, træner ganske meget. Dyrker lettere motion (volleyball etc.) 2-5 timer om ugen samt intensiv motion (styrketræning og løb) ca. 7 timer om ugen. Jeg spiser en varieret kost, inkl. grønt og frugt, men er usikker på om jeg får nok protein. Jeg indtager mest protein til frokost og aften, hvor kød indgår mere naturligt end til morgenmaden.

Vil det være hensigtsmæssigt, for eksempel i forhold til restituti-on og forebyggelse af skader, at supplere kosten med proteinpulver eller lignende kosttilskud?

Anonym

Generelt er den danske kost meget rig på protein. Hvis kosten ikke er meget ensidig, vil personer med et almindeligt aktivitetsniveau, inkl. let til moderat motion, absolut ikke have behov for proteintil-skud. Selv ikke hvis du fx en gang eller to om ugen supplerer med 1 times sveddryppende spinning, er der nogen grund til at investere i dyre proteinpulvere. Det er først når det drejer sig om virkelig hård idræt, som fx styrkeløft på højt plan, at man kan overveje om man får protein nok. Selv i disse tilfælde er det overfl ødigt at købe dyre

produkter, idet blot 1-2 ekstra glas mælk dagligt giver det fornødne ekstra protein – endda i den rigtige sammensætning mhp. muskel-opbygning.

Du har næppe behov for ekstra protein, men hvis du vil være helt sikker, har du altså en billig og effektiv opskrift ovenfor. Det forudsætter selvfølgelig at du stadig får den varierede kost du be-skriver. Det er imidlertid vigtigt at du sørger for at få energi nok, typisk i form af kulhydrat. Får du ikke kalorier nok, vil du nemlig i sidste ende begynde at ”spise” af dit protein – altså tabe muskel-væv.

God træning

Leif Skive

?

?

?

Genoptræning efter påkørsel

Kan jeg træne med knæskade?

Skal jeg tage kosttilskud?

typisk i form af kulhydrat. Får du ikke kalorier nok, vil du nemlig i sidste ende begynde at ”spise” af

God træning

Hvordan kan jeg træne og forbedre min situation?

info

Bedre søvn med motionTo og en halv times motion om ugen giver bedre nattesøvn og gør os mere oplagte om dagen, mener amerikanske forskere. De har undersøgt søvn- og motionsvaner hos 2.600 mænd og kvin-der i alderen 18 til 85 år.

Resultaterne peger på at mindst 150 minutters moderat til in-tens motion om ugen ser ud til at forbedre søvnen med 65 pro-cent. De der motionerede, var desuden mindre trætte om dagen og havde færre koncentrationsproblemer.

Kilde: Forskning.no og tidsskriftet Mental Health and Physical Activity

Ost påvirker, i modsætning til smør, ikke kolesterolindhol-det. Det viser et forskningsprojekt fra LIFE - Det Bioviden-skabelige Fakultet ved Københavns Universitet – der har sammenlignet hvordan den samme mængde fedt fra hen-holdsvis ost og smør påvirker kolesterolindholdet i blodet.

49 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder spiste hver dag i seks uger cirka 143 gram 45+ fast ost, og i seks uger cirka 47 gram smør - herudover indtog de normal kost.

Blodprøver viste at de, efter de havde spist ost, havde et væsentligt lavere indhold af det skade-lige LDL-kolesterol i blodet end efter de havde indtaget den samme mængde fedt fra smør.

Ost i større mængder påvirkede heller ikke kolesteroltallet i forhold til forsøgsperso-nernes almindelige kost.

Forskerholdet undersøger nu hvorfor det forholder sig således.

Studiet er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition.

Løb et par gange om ugen og bliv fem år ældre! Det er den gode nyhed fra et nyt stort dansk forskningspro-jekt, baseret på tal fra omkring 20.000 københavnere. Undersøgel-sen viser at mænd lever 6,2 år længe-re hvis de motionsløber, kvinder 5,6 år længere.

Risikoen for at dø i løbet af de 35 år man fulgte deltagerne, var 44 pro-cent mindre blandt de københavnere der havde for vane at løbe – og det gælder både mænd og kvinder. I ud-regningen er der taget højde for for-skelle som alder, rygevaner, blodtryk og kolesteroltal.

Forskerne gør dog opmærksom på at det kan være usundt at løbe for meget. Der er en tendens til at de mennesker der løber rigtigt meget, faktisk dør lige så tidligt som dem der ikke motionsløber.

Et forsigtigt bud på hvor meget løb der umiddelbart er sundt, er i alt 1-2,5 timer om ugen, fordelt på max tre gange, udtaler manden bag forsk-ningen, seniorforsker, dr.med. Peter Schnohr fra Bispebjerg Hospital.

»Der er en tendens til at ingen mo-tion er skidt og alt for meget motion er skidt,« fortæller Peter Schnohr.

Kilde: Videnskab.dk

liDT miNDre SalT KaN SPare maNge liVHvis hver dansker nedsætter sit saltforbrug med tre gram om dagenvil risikoen for at få en hjerneblødning eller en blodprop falde med 10-15 procent. Det betyder mellem 1000 og 1500 færre tilfælde om året, skriver Ugeskrift for Læger, som refererer til ny stor analyse der sammendrager forskningen på området.Saltforbruget for danske mænd er 9-11 gram og for kvinder 7-8 gram om dagen. For-skerne anbefaler at det over en fem årig periode skal ned på 5 gram per dag. 

Find ideer til at spare på saltet i artiklen: ”Salt for livet” på www.krop-fysik.dk. 

fed ost – på den fede måde!

Løb giver dig fem ekstra leveår

Schnohr fra Bispebjerg Hospital.»Der er en tendens til at ingen mo-

tion er skidt og alt for meget motion er skidt,« fortæller Peter Schnohr.

Kilde: Videnskab.dk

betyder mellem 1000 og 1500 færre tilfælde om året, skriver Ugeskrift for Læger, som

052012 51

Lad din mening blive hørt!tilmeld dig vores læserpanelUanset om du er abonnent på krop+Fysik eller bare en ivrig

læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt.

Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin,

som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive

klogere af. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræ-

ver din mening!

Hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret inden

du tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk,

inden du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt.

Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld for-

trolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre

– til glæde for både dig og alle de andre læsere!

er der blandt børn der kun ser lidt tv dagligt, spiser rutinemæs-sigt sammen med familien og får regelmæssig søvn, sammen-lignet med børn der lever mere uregelmæssigt og ser tv så meget de lyster. Alle tre parametre har indfl ydelse hver især, viser en amerikansk undersøgelse, base-ret på data om 8.500 fi reårige børn

Kilde: Pediatrics 2012

kom ud i lyset!Vil du holde dit biologiske ur opdateret – og dermed forebygge træthed og vinterdepression - er kunstigt lys ikke nok. Det kræver dagslys, som selv om vin-teren indeholder langt mere lys end selv den bedste lampe på kontoret.

Læs mere om lys på www.krop-fysik.dk

40% Dit hjerte har brug for...

Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø hænger sammen?

Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø.

Tag en snak med din læge!

Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk

Kidnakken 11, DK-4930 Maribo · Tel. +45 5475 7549 · www.maribomedico.dk

- en god søvn!

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.

færre over-vægtige børn

Har du nakkeproblemer med smerteudstråling til skulder og arm ELLER ondt i lænden med smerteudstråling til ben

Har du behov for en hurtig og kompetent udredning ? Søg hjælp til hurtig og kompetent udredning hos RygCenter Mølholm. Vi tilbyder samtale og undersøgelse hos en af vore

ryglæger og der er mulighed for MR-scanning samme dag. Efter få dage får du svar på scanningen og en konklusion.

Hvis du allerede har en MR-scanning, får du svar i forbindelse med konsultationen.

Kontakt os - også gerne for en second opinion på telefon 87 20 30 40 eller mail info@molholm.dk

patienten

i centrum

RygCenter Mølholm . Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

Jørgen Rask SønderborgSpeciallæge i neuromedicin og klinisk neurofysiologi

MarianneKirkegaardSpeciallæge i neurologi

Mogens BachPedersenSpeciallæge i neurokirurgi

Mette SchulzSpeciallæge i neurokirurgi

StigJespersen Speciallægei ortopædkirurgi