022013

Sådan undgår du at blive skadet

Forebyg idrætsskaderne

Guldets pris

På job med allergiI gang med havkajak

SommerferietipProtein-snacks

+

Tema:

IdræT uden

skader

Anne Dorthe Tanderup+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

når motionbliver misbrug

Sikker på cykelGode råd tIl børnS cykeltrænInG

Idrætsinvalid

I skovens dybe stille ro… bliv forkælet ved Mariager Fjord

HOTEL AMERIKA Slap a’ i skønne omgivelser på et 4-stjernet hotel med faciliteter af høj standard. Hotel Amerika er placeret naturskønt i Østerskoven, som støder ned til Mariager Fjord. Der går små grusstier gennem skoven ned til   orden. Hotellets køkken er fransk inspireret, og i den hyggelige og stilfulde restaurant kan man ligeledes nyde de smukke omgivelser, da denne er placeret med udsigt over skoven.

Der er 3 pragtfulde golfbaner inden for kort køreafstand, ligeledes er resterne af vikingeborgen Fyrkat.

Pris i kr. pr. person i delt db.vær., inkl:

• 1 x 1 fl . mousserende vin, chokolade og frisk frugt pr. værelse• 2 x overnatning• 2 x stor morgenbuff et • 1 x 2-retters hverdagsmenu• 1 x 4-retters gourmetmiddag

Ankomst mandag – torsdag frem til 19. december 2013. Bemærk at der er ankomst alle dage i perioden 1. juni - 25. august 2013.

849,-Enkeltværelse: 1.349,-Barn i ekstra opredning: 475,- Voksen i ekstra opredning: 849,-

SPAR

476,­Priskode

L60

4 dage ved Svendborgsund - afslapning og ro for sjælen

HOTEL TROENSE Hotel Troense ligger i Skipperbyen Troense på Tåsinge, der er den rene idyl, uanset hvor man vender øjet hen. Til den ene side det blå og blink-ende Svendborgsund, til den anden side hyggelige stræder med små bindingsværkshuse og midt i det hele og med den mest pragtfulde udsigt over sundet ligger Hotel Troense.

Med dén beliggenhed og dén udsigt er det oplagt, at hotellet har både pighvar, laks og rødspætte på menuen.

Pris i kr. pr. person i delt db.vær., inkl:

• 1 fl aske ”bobler” pr. værelse ved ankomst• 3 x overnatning• 3 x morgenbuff et• 3 x 2-retters middag e� er køkken- chefens valg

Ankomst søndag eller mandag i 2013, bemærk ingen ankomst i juli, august og september måned.

1.755,- SPAR

585,­Priskode

L58

Bestil ophold på smalldanishhotels.dk/krop eller på tlf. 76 26 19 60

Teknisk arrangør: Bestil nu på 76 26 19 60og oplys rabatkode

2324 samt priskode. Åbent hverdagekl. 8.30-16.00

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyrForbehold for udsolgte datoer og trykfejl

Læserrejser Som læser af bladet får du disse specielle læsertilbud.

I hjertet af Danmark - nyd livet på luksusværelse!

MONTRA ODDER PARKHOTEL Trænger du til at koble af og forkæle dig selv - eller én du holder af – er der mange muligheder. Med denne miniferie på Montra Odder Park-hotel er der rig mulighed for at opleve bl.a. attraktionerne i Aarhus og den lange kyststrækning, der bl.a. byder på nogle af Danmarks bedste badestrande. Brug evt. en dag på at besøge den bilfri ø Tunø – en perle i Kattegat – eller Samsø. E� er dagens oplevelser venter en service på højt kvalitetsniveau på hotellet, hvor ”hjerte og holdning” er nøgleordene.

Pris i kr. pr. person i delt db.vær., inkl:

• 2 x overnatning i luksus dobbeltværelse med karbad• 2 x morgenbuff et• 1 x 2-retters velkomstmenu e� er køkkenchefens valg• 1 x 3-retters menu på dag 2 e� er køkkenchefens valg• Kaff e og te e� er begge middage

Ankomst mandag til og med fredag hele 2013.

1.255,-Enkeltværelse: 1.655,-

SPAR

365,­Priskode

L210b

022013 3

led

eren

J eg har spillet med smerter, feber, hjernerystelse og forstuvede led, fortæller Anne Dorthe Tanderup i dette nummer af Krop+fysik. Og man behøver ikke være tidligere elite-idrætsudøver for at kunne identifi cere sig med hende - Tanderup, som i dag er idrætsin-valid, er ikke den eneste der har presset kroppen langt ud over hvad godt er. Der var en

høj pris forbundet med at være jernhård lady dengang i 90’erne, men selvom vi i dag ved meget mere om hvordan vi kan forebygge, er der stadig alt for mange der får alvorlige idrætsskader.

Det gælder ikke bare eliten, som jo i sagens natur leger med balancen mellem hvad kroppen kan formå, og hvad der er godt for den. Også motionister spiller hasard med deres helbred. For nogle eskalerer træningen til ekstreme distancer, ekstreme mængder, ekstreme udfordringer. Doping er ikke kun forbeholdt eliten. Og overtræning er ikke kun en oplagt sandsynlighed for atleter – ifølge forskere bliver fl ere og fl ere af os ”almindelige danskere” afhængige af at motio-nere. Træningen bliver et fi x, som vi ikke længere selv er i stand til at styre.

Det er først og fremmest SKØNT at motion og idræt har fået en fremtrædende rolle, for det er jo slået fast med syvtommersøm at fysisk aktivitet har uendeligt mange fl ere fordele end risici. For mig at se er kodeordet balance: En sund balance mellem for lidt og for meget, mellem træning og hvile, overvindelse og overdrivelse. Og ikke mindst indsigt i hvordan man undgår skaderne – uanset om man overdriver sin træning eller ej.

Dette nummer handler om idrætsskader. Men allervigtigst: Hvordan vi undgår bag-siderne ved sporten. For oven på de deprimerende fakta om overdrivelse og alt for mange og alvorlige skader svæver det glade budskab at forbavsende mange af skaderne kan undgås! Der er masser af tiltag vi selv kan gøre for at forebygge; ”medicinen” er faktisk opfundet og i mange tilfælde videnskabeligt gennemprø-vet – det handler bare om at få os til at tage den! Krop+fysik giver en smagsprø-ve her i magasinet – og der er meget mere inspiration at hente på vores nye website.

God læselyst!

PS: Når du har læst færdig, kan du jo overveje at tage dette magasin med hen i din eller dine børns idrætsklub. Der fi ndes helt sikkert en lokal fysioterapeut som kan overtales til at besøge klubbens ledere og trænere til en snak om forebyggelse. Statistisk vil en indsats redde et væsentligt antal unge fra at ende som idrætsinvalide!

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

For lidt og for meget

FOTO: ANDerS BrOHUS

DeT MeD SMåTUdgiver: prO-F a.m.b.a., krop+fysik, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 /journalist ib Salomon / fysioterapeuterne Nils erik Sjøberg, Anne Blædel, christian Hagensen,Thomas Helt / læge leif SkiveDistribution: krop + fysik, VejleLayout og produktion: Mediegruppen reklamebureau, camilla riber, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Oplag: 17.000 eksemplarer. iSSN 1397-4963

Forsidefoto: Henrik Bjerg

krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONceSAlG: Mediegruppen reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i krop+fysik er ikke udtryk for at krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstem-melse med krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. krop + fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, langvarige rygsmerter, knæskader, knogleskørhed, idrætsskader, Skulderproblemer, på ski uden skader.

yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

022013

Sådan undgår du at blive skadet

Forebyg idrætsskaderne

Guldets pris

På job med allergiI gang med havkajak

SommerferietipProtein-snacks

+

Tema:

IdræT uden

skader

Anne Dorthe Tanderup+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

når motionbliver misbrug

Sikker på cykelGode råd tIl børnS cykeltrænInG

Idrætsinvalid

... og bestil dit abonnement på krop+fysik

scan koden

4 022013

ind

ho

ld

20 23 46 38

Allergi på jobbetMan kan føle sig både pinlig og besværlig når man prøver at tackle løbende næse, opsvul-mede læber og træthed, når man får allergi-anfald på jobbet.

Helse-Life: Klik dig sundMed den nye sundhedsapp Helse-life er gode råd, vejledning og motivation aldrig længere væk end et greb i lommen eller håndtasken.

Ta’ cyklen til skoleAt cykle til og fra skole forbedrer markant børns kondition og kan have stor betydning for deres sundhed. Også koncentra-tionen skærpes.

Sommerferie på idræts- højskole eller campen ferie der både gavner fysikken og familien. Men i kan jo også tage en tur på højskole eller camp hver for sig.

10 +tema

30 i gang med havkajak

32 Nu kommer de fysisk aktive supersygehuse

34 Sundhed inden for rækkevidde

37 +jobbet

41 Tjek det nye gear

44 Hvad er meningen: Gab

48 Brevkasse

50 +info

meget mere:

Anne Dorthe Tanderup

Guldets prisDen ene dag sejrsskammelen. Den næste skadestuen. idræt på topplan har sin pris. Anne Dorthe Tanderup fortæller om trangen til at vinde og prisen for at misbruge sin krop i elitehåndbold.

06

25-28Forebyg idrætsskaderne Gode råd til skadesforebyggelse. Se øvelserne og læs om hvordan du kommer i gang igen efter en skade.

12alarmerende mange skaderMere end halvdelen af de alvorlige idræts-skader i håndbold og fodbold kan forhin-dres. Særligt teenagere er udsatte, og ska-derne kan få alvorlige konsekvenser resten af livet.

15 når motion bliver til misbrugFor nogle kammer træningen over og udvikler sig til et misbrug. Det kan føre til overbelastningsskader og i værste fald invaliditet. Men overdreven træning har også sociale og psykiske konsekvenser.

18 Træning er hele mit livMia er helt bevidst om at hun overtræner. Hun ved det er usundt, men for hende er det værst tænkelige at blive tvunget til at trappe ned – og måske tage på.

Tema:

IdræT uden

skader

ProteinsnacksSe de lækre opskrifter

på små proteinsnacks

42

46 38

Allergi på jobbetMan kan føle sig både

Helse-Life: Klik dig sund

022013 5

ww

w.z

enar

io.c

om

Møde om social kapital

Trivselspolitik

Værktøj til at skabe en

anerkendende udviklings-

proces

De seks tænkehatteDialogspil

Afdelingsmøder

Seks værktøjer til at arbejde med trivslen

I vejledningen ”Trivsel på kontoret” er seks konkrete værktøjer til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og udviklingen af trivslen.

Vejledningen er gratis og er udarbejdet af BAR Kontor. Download den her: www.barkontor.dk

BAR Kontor har udarbejdet en bred vifte af vejledninger og værktøjer, der lever op til de hensyn og krav der er til arbejdsmiljøet på kontorarbejdspladser. Du kan hente mate-rialerne gratis på www.barkontor.dk

BAR Kontor står for Branchearbejdsmiljø-rådet for Privat Kontor og Administration og giver råd om arbejdsmiljø til det private kon-tor- og administrationsområde. BAR Kontor består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, DI, Lederne, HK/Privat, HK/Handel og Prosa.

6 022013

Tema: Idræt uden skader tekst Mette Bender foto Henrik Bjerg

Jeg har spillet med smerter, hjernerystel-se og forstuvede led. Dengang var der ingen der skulle sige til mig at jeg ikke

kunne træne med 38 i feber.Den tidligere anfører for det danske kvinde-

landshold i håndbold, Anne Dorthe Tande-rup, er i dag 40 år og kan hverken løbe, svøm-me eller vandre i bjergene. Hendes højre knæ mangler brusk og menisk og er opereret for et sprængt korsbånd to gange.

Hun bor i Schweiz med sin mand, Bjarne Riis, og deres fire drenge. Karrieren stoppede

Guldets pris

Anne Dorthe Tanderup om

Den ene dag sejrsskammelen. Den næste skadestuen. idræt på topplan har sin pris. Anne Dorthe Tanderup fortæller om trangen til at vinde og prisen for at misbruge sin krop i elitehåndbold.

da knæet, efter flere tidligere skader, ved VM i 1997 blev varigt ødelagt. Dengang var hun 25 år. Også ryggen og det andet knæ er mærket af de hårde år.

- Kun få af os der var med til at vinde OL, EM og VM, fungerer i dag helt normalt. Alle har mén et eller flere steder. Mange i knæet. Det gik værst ud over bagspillere og stregspil-lere, som var mest i infight med modstander-ne. Lene Rantala er nok den eneste der stadig spiller på højt niveau.

Alligevel har Anne Dorthe Tanderup ikke fortrudt.

- Min tid i eliteidræt var helt fantastisk og har været med til at forme mig til den jeg er i dag. Men jeg er ikke sikker på at jeg ønsker den karriere for mine drenge. Jeg vil ikke stop-pe dem hvis det er deres drøm, men jeg vil bekymre mig, for jeg har oplevet bagsiden af medaljen. Den ene dag troner du på en sejrs-skammel, og næste dag ligger du på skadestu-en.

Den yderste hurtige bane på motorvejenAnne Dorthe Tanderup fortæller om igen og igen at bide smerter i sig. Fordi det er vigtigere at blive udtaget til kamp eller trup end at lade kroppen hvile og hele.

Du sidder på rastepladsen med foden på speederen og venter utålmodigt på at være med igen. Alt er en konkurrence. Du vil være hende der kom hurtigst tilbage efter en korsbåndsskade.

Sport er kun sundt til en vis grænse, og den overskrider du igen og igen i eliteidræt.

022013 7

- Når du spiller på topplan, foregår alt i den yderste bane på motorvejen. Du drøner af sted, og kører ikke fra når du får en skade. Du sidder på rastepladsen med foden på speede-ren og venter utålmodigt på at være med igen. Alt er en konkurrence. Du vil være hende der kom hurtigst tilbage efter en korsbåndsskade.

Hvis nogen dengang havde sagt til Anne Dorthe Tanderup at hun skulle passe bedre på sin krop, ville hun have grinet højt.

- Sport er kun sundt til en vis grænse, og den overskrider du igen og igen i eliteidræt. Men jeg vidste ikke at jeg ikke ville kunne spil-le bold med mine børn. Jeg ignorerede de blinkende advarselslamper og er derfor sports-invalid i dag.

Fakta om Anne Dorthe Tanderup • 88 kampe og 179 mål for det danske

kvindelandshold i håndbold

• Født 1972 i Aarhus

• Håndboldkarrieren stoppede efter en alvorlig knæskade 1997

• Har spillet for brabrand, Hypobank og Viborg Hk

• Gift med bjarne riis, som ejer det danske cykelhold team Saxo-tinkoff

• Står for kostprogrammet med ’Perfor-mance cooking’ på dette hold

• Uddannet kostvejleder

• Parret bor i lugano, Schweiz, med fire sønner på 10, 9, 7 og 2 år

• bjarne riis har desuden to større sønner fra første ægteskab

• Medio maj udkommer Anne dorthe tanderups bog ’Få et sundt liv’ på Politikens Forlag

u

8 022013

Anne Dorthe Tanderup kan cykle, styrketræne og dyrke yoga, og det gør hun. Og så har man-ge års erfaring vist hende hvor megen hjælp kroppen kan få gennem kosten.

- Den rigtige mad giver kroppen styrke til at klare belastning og betændelsestilstande. Mine led fungerer bedst når jeg undgår gluten og sukker, siger Anne Dorthe, der er kostvejleder og har udviklet et særligt kostprogram for sin mands cykelhold Team Saxo-Tinkoff.

Til maj udkommer hendes bog ’Få et godt liv’, der fortæller om personlige og professio-nelle erfaringer med gennem kosten at opti-mere præstation og velvære.

Jeg savner fællesskabetAnne Dorthe Tanderup savner ikke håndbolden.- Men jeg savner det utrolige fællesskab vi hav-de. At træne og svede igennem og bagefter sid-de sammen i omklædningsrummet og mærke

Skader i truppen fra VM i 1997

10 ud af 16 havde problemer: Anja Andersen - hjerteAnne dorthe tanderup - knæHelle Simonsen - rygGitte Madsen - knæMerete Møller - knælone Mathiesen - knætina bøttzau - skulderMaybritt nielsen - benkarina Jespersen - knæGitte Sunesen - knæ 6 undgik alvorlige skader: lene rantalaSusanne Munk Wilbekcamilla AndersenAnette HoffmannJanne kollingtonje kjærgaard Kilde: Sporten.dk

roen brede sig i kroppen. Jeg savner at øve en lille detalje i mange timer sammen med en anden spiller og pludselig på banen opleve at det lykkes.

Dengang var Anne Dorthe Tanderup og de andre uforberedte på deres kolossale succes.- Vi var uvante med mikrofoner. Vi sagde hvad vi tænkte, og det var måske derfor vi blev så populære og stadig huskes.

Kun få af os der var med til at vinde OL, EM og VM, fungerer i dag helt normalt.

Succesen hang sammen med mængden af ta-lenter i deres generation, mener hun.

- Vi havde spillere på bænken som kunne have fået fuld tid på andre hold. Og så havde vi eneren over alle enere, Anja Andersen. Det kunne næsten ikke gå galt. Men det var ikke de få stjerner der fik al opmærksomheden. Vi var alle nogens favorit.

Anne Dorthe Tanderup ville ønske at hun havde forebygget mere.

- Der er så mange steder at sætte ind. Fysisk træning, mental træning og kost. Det drejer sig dybest set om at ruste kroppen til det man vil udsætte den for. Jeg håber at de unge talenter får mere hjælp end vi gjorde.

022013 9

Hver uge er hver femte danske elite-håndboldspiller skadet. Det viser en undersøgelse som den tidligere

landsholdsspiller Merete Møller i 2011 foretog i samarbejde med Aarhus Universitet og Syd-dansk Universitet.

- Ikke alle skader er alvorlige. Men mange alvorlige skader er tilbagefald efter små skader, siger Merete Møller, der stoppede med at spil-le lige før OL i 2001 og blev erklæret sportsin-valid året efter.

Hun kom dengang aldrig på banen på grund af en skade i højre knæ. Merete Møller uddannede sig til fysioterapeut, men det slidte knæ kunne ikke holde til jobbet. I dag er hun sundhedsfaglig kandidat og ph.d. med fokus på skader i elitehåndbold.

- Tallene er alarmerende, men overrasker mig ikke. Når du er 18 år, tænker du ikke på at der er et liv efter håndbold, og at livet er sjove-re hvis din krop ikke er ødelagt. Vi tænkte hel-ler ikke på det dengang. Derfor må de ’voksne’ tage ansvaret.

Hun anbefaler chefer, trænere og forældre ikke kun at fokusere på resultater nu og her.

- Talentudvikling handler også om at forebyg-ge. Hvad nytter det at være talentfuld hvis du hele tiden er ude med en skade?, spørger hun.

Kodeordet er forebyggelse, og den kan iføl-ge Merete Møller bestå af 15 minutters øvelser tre gange om ugen i forbindelse med opvarm-ning. Desuden peger hun på vigtigheden af søvn og kost.

Den tidligere topspiller er i gang med en ny undersøgelse, som skal sætte fokus på overbe-lastningsskader.- Vi taler mest om akutte skader i håndbold, men der er faktisk endnu fl ere overbelast-ningsskader. Ofte danner de grundlag for at de voldsomme akutte skader kan opstå, siger Me-rete Møller.

Hver femte elitehåndbold-spiller skadetDen tidligere landsholdsspiller Merete Møller er i dag forsker og har afdækket et alarmerende omfang af skader inden for elitehåndbold.

EM-guldet i 1996 er hjemme og håndboldlandsholdet jubler. Mange betalte dog en høj pris for at være jernhårde ladies.

Jan

Ch

rist

ense

n/F

ron

tzo

neS

po

rt.

foto

: Sca

np

ix

tem

aIdræt uden

skader

kan hyppig fodboldtræning skade hofterne?

Fodbold har i fl ere studier vist sig at være ualmindelig godt for sund-heden generelt. Desværre er man inden for de senere år er blevet op-mærksom på at fodboldspillere måske kan udvikle knoglemæssige forandringer i hofteleddet, som i nogle tilfælde kan ødelægge hofte-leds-brusken, hvilket igen kan øge risikoen for tidlig slidgigt i hofte-leddet. En undersøgelse af ældre dato viste at mandlige elitefodbold-spillere, der trænede 2-3 gange om ugen, netop havde en øget risiko for at udvikle slidgigt i hofteleddet. I dag træner selv spillere på mo-tionsniveau op til 2-3 gange om ugen, og ungdomsspillere bliver i en stadig tidligere alder eksponeret for træningsmængder svarende til eliteniveau. Hvad dette betyder for risikoen for udvikling af slidgigt i hoften, er dog uvist.

Kilde: American J sports med og Acta Orthop Scand

Idrætsskader koster milliarderEn rapport fra Amtsrådsforeningen anslog til-bage i 1989 at idrætsskader årligt belastede det danske sundhedsvæsen med omkring 175 mil-lioner kr. i direkte omkostninger, og at den to-tale omkostning for det danske samfund lå i størrelsesordenen 1 milliard kr. Nyere danske tal fi ndes ikke, men i Norge estimeres alene en

korsbåndsskade at koste op mod 1 million norske kroner i behandling/operation,

fravær, rehabilitering og invalideer-statning.

er uheldet ude, gælder det først og fremmest om at få begrænset omfanget af blødning og hævelse. Jo større hævelse, jo længere tid tager det før du er klar igen. Så start førstehjælpen med det samme! i korte træk handler det om at:• Holde kroppen helt i ro• komme et elastikbind på det skadede sted• Bruge is for at køle og lindre smerten• Holde kropsdelen højt og fortsat bruge elastikbind de næste par dage, hvor

hævelsen typisk kan udvikle sig.læs mere om førstehjælp til idrætsskader i pjecen ”idrætsskader”, som kan ses og bestilles på www.krop-fysik.dk.

Trampolin giver færre knoglebrud end boldspilEn norsk undersøgelse har sammenlignet børns risiko for knogle-brud ved forskellige fritidsaktiviteter. Og vinderen er snowboard, som forårsager fem gange så mange brud pr time som andre akti-viteter. Næsten 80 pct. af de snowboard-relaterede brud var hånd-ledsbrud – ingen af disse børn havde brugt håndledsbeskyttere!

Nok så overraskende var trampolin ikke forbundet med større risiko for brud end håndbold og fodbold. Tværtimod gav hånd-bold dobbelt så mange brud som trampolin pr tidsenhed.

Næsten hvert tredje barn med et knoglebrud havde brækket håndledet.

Kilde: klokavskade.no

screening: Find skaden før den opstår!Find skaderne før de opstår! Det er, groft sagt, konceptet i forebyggende screening, som er et område i rivende ud-vikling. Ideen er at afdække evt. muskel-ubalancer og an-dre svage punkter der kan være årsag til at man bliver skadet (igen). Under screeningen udfører fysioterapeu-ten forskellige tests for bl.a. kraft og stabilitet og kigger på kropsholdning og bevægelser.

Blandt andet Team Danmark og specialforbund som sejlsport, curling, gymnastik, badminton og atletik be-nytter sig af forebyggende screening, som dog endnu ikke kan underbygges af videnskabelige studier.

Du kan læse mere i artiklen ”Forebyggende screening: Få balance i kroppen” på www.krop-fysik.dk.

STOP skaden med det samme

10 022013

022013 11

’AAAHHH...’Ja – det kan gøre ondt at løbe. Og derfor er det vigtigt, at forbygge skader ved at bruge det rette udstyr.

+PLUSSOCK er en ny kompressionsstrømpe til sport udviklet af fysioterapeuter og læger spe-cielt til seriøse løbere. Så løber du langt eller hårdt eller har du måske ondt i akillessenen – ja, så kan du have god gavn af et par +PLUSSOCK.

NySgerrig? Så dyk ned i den information og de film vi har lavet om +PLUSSOCK og sportskompression i al almin-delighed på www.plussock.com

50% rabat! Køb +PLUSSOCK her og nu og få 50% i rabat. Du deltager så som ’Test Pilot’ i en videnskabelig undersøgelse af +PLUSSOCKs to kompressionstryk og

får derfor både et par Medium samt High kompressionsstrømper for KUN et par strømpers pris

kr. 375,-Køb +PLUSSOCK på www.plussock.com eller ring på 33 7 9 13 70 og få oplyst nærmeste forhandler.

Plussock_annonce_87,5x235mm.indd 1 08/03/13 14.11

LymphaTouch® LymphaTouch® - et nyt lymfedrænage hjælpemiddel til ® - et nyt lymfedrænage hjælpemiddel til fjernelse af ødemer efter knæ-, hofte-, ankel og ryg- LymphaTouch et nyt lymfedrænage hjælpemiddel til fjernelse af ødemer efter knæ-, hofte-, ankel og ryg-operationer, til sportsskader, ved fibersprængninger, fjernelse af ødemer efter knæ , hofte , ankel og rygoperationer, til sportsskader, ved fibersprængninger, hæmatomer, lymfødem, arvæv og betændelsestilstande operationer, til sportsskader, ved fibersprængninger, hæmatomer, lymfødem, arvæv og betændelsestilstande

lymfødem, arvæv

Før LymphaTouch behandling Efter LymphaTouch behandling Menisk opereret behandlet med LymphaTouch ®

Fysioterapeut Frederik Bløndal, Cortsen Fysioterapi For mig kan Lymphatouch blive en vigtig del af rehabilitering efter operation, hvor væske nedsætter ledbevægeligheden og derved nedsætter muskelens bevægeudslag.

Jeg har som fysioterapeut brugt Lymphatouch med stor tilfredshed for både patient og mig. Testen var patientens rapporterede smerte samt bevægeudslag. Slagskader/hæmatomer kunne behandles og fjernes.

På klinikken har jeg efter Ultralydsscanning brugt Lymphatouch til at fjerne væske og områder med inflammation, hvilket har fjernet lokale smerter, der var til stor gene for patienterne gennem længere tid.

Læs andre udtalelser og behandlingseksempler på www.fysiodema.dk

Lad din mening blive hørt!Tilmeld dig vores læserpanelUanset om du er abonnent på krop+fysik eller bare en ivrig

læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt.

Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin, som

vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive klogere af.

Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræver din mening!

Hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret inden du

tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk, inden

du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt.

Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld fortrolig-

hed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre

– til glæde for både dig og alle de andre læsere!

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.

12 022013

Tema: idræt uden skader tekst idrætsfysiolog, idrætsskadeforsker, ph.d. Mette Zebis og specialist i idrætsfysioterapi, idrætsskadeforsker, ph.d., kristian Thorborg, Artroskopisk center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital foto ingimage

At motion er godt for næsten alt, det ved vi fra utallige undersøgelser. Men motion og idræt vil uvægerligt også være forbundet

med en vis risiko for at komme til skade. Generelt opstår der i Danmark fl est idrætsskader

inden for fodbold, efterfulgt af håndbold. Det skyldes dels at fodbold og håndbold er de to mest populære idrætsgrene herhjemme, dels at begge er kontak-tidrætsgrene, hvor risikoen for skader er større end i individuelle idrætsgrene. De mest almindelige fod-bold- og håndboldskader er ledskader, fx forvridning af knæ og ankel, og skader på muskler og sener i hof-te/lyske, lår og underben, fx fi bersprængninger og lyskesmerter. Hos teenagere er forekomsten af idræts-skader ekstra høj.

De alvorlige korsbåndsskaderI Danmark registreres der årligt ca. 2500 korsbånds-skader som opereres – og dertil kommer de mange som ikke opereres. Hovedparten af korsbåndsska-

Alarmerende mange skader Mere end halvdelen af de alvorlige idrætsskader i håndbold og fodbold kan forhindres. Alligevel opstår der fortsat alt for mange skader. Særligt teenagere er udsatte, og skaderne kan få alvorlige konsekvenser resten af livet.

i fodbold og håndbold

Alt for mange skader Særligt piger i alderen 15-19 år, som dyrker fodbold, pådrager sig et uacceptabelt højt an-tal skader. I en udenlandsk undersøgelse blev hele 92 % af alle pigefodboldspillere mellem 15 og 19 år skadet i løbet af en sæson, og en helt ny dansk undersøgelse viser tilsvarende alarmerende tal. Her indsamlede forskere via SMS-besvarelser informationer fra knap 500 piger i alderen 15-18 år, der hver uge rapporterede hvor meget de havde trænet, og om de havde fået skader. I en kampsæson registrerede man 424 fodboldskader, hvoraf 269 forår-sagede fravær fra fodbold. det svarer til cirka 15 nye skader pr 1.000 timers fodboldakti-vitet. de fl este skader opstod i knæ (25 %) og ankel (20 %).

Kilde: Forskning udført ved Artroskopisk Center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

SMS-metoden har vist sig at fange mange fl ere skader end når eksempelvis trænerne skal rapportere, og på samme vis har en dansk undersøgelse belyst håndboldskader blandt 517 mandlige og kvindelige elitehåndboldspillere. Her blev rapporteret 448 skader, og knæ (19 %) og ankel (29 %) var også her de hyppigste regioner med akutte skader. også hos de yng-ste var der alarmerende mange skader – mellem 11 og 15 skader per 1000 kamptimer.

Kilde: British Journal of Sportsmedicine

Hos drengene er det især hofte- og lyske-smerter der, sammen med akutte muskelskader i for- og baglår, dominerer skadesbilledet.

derne opstår i forbindelse med idræt. Overrivning af det forreste korsbånd i knæet er en af de alvorligste skader på bevægeapparatet, og indebærer typisk et genoptræningsforløb på 6-12 måneder. Alvoren understreges af at kun godt halvdelen kan vende tilbage til sam-me funktionsniveau som før skaden, ligesom cirka halvdelen af kors-bånds-patienterne udvikler tidlig slidgigt. Slidgigten kan have indgri-bende konsekvenser i form af kro-nisk smerte, nedsat bevægelse og ind-skrænkede muligheder for at dyrke sport.

Særligt unge kvindelige fodbold- og håndbold-spillere i alderen 15-19 år bliver ramt af alvorlige knæ-skader. Risikoen for korsbåndsskade vurderes at være op til 3-5 gange højere for kvinder end for mænd – og skaderne opstår ofte i en yngre alder, hvilket betyder at nogle kvinder allerede udvikler slidgigt i 20’erne. u

022013 13

idræt uden skader tekst idrætsfysiolog, idrætsskadeforsker, ph.d. Mette Zebis og specialist i idrætsfysioterapi, idrætsskadeforsker, ph.d., kristian Thorborg, Artroskopisk center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital foto ingimage

Unge kvinder med tidligere knæskade kan have slidgigt-

forandringer som personer i 70-års-alderen.

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

Behandlings-udstyr

– som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave®

Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

www.skanlab.no

Ildvedvej 36, Ildved · DK-7300 Jelling · Tlf.: (+45) 7572 1540 · info@easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr • Salg & Service • Reparation

14 022013

I kontaktidrætsgrene, som fodbold og håndbold, er risikoen for skader større end i individuelle idrætsgrene.

Unge kvinder med tidligere knæskade kan have slidgigtforandringer der er sammenlignelige med personer i 70-års-alderen – man taler om ”unge piger med gamle knæ”.

Der er fl ere forklaringer på denne kønsfor-skel, og de fl este – fx anatomiske og hormonel-le forhold – er det ikke muligt at ændre på. Men nyeste viden peger på at den måde kvindelige idrætsudøvere bevæger sig og bruger deres muskler på, tilsyneladende også disponerer for knæskaderne. Og netop bevægelsesmønstre og -strategier kan ændres med skadesforebyggende træning, og har vist sig at kunne reducere risiko-en for en forreste korsbåndsskade betydeligt, både hos mænd og kvinder.

Skader i hofte og lyskeHos drengene er det især hofte- og lyske-smer-ter der, sammen med akutte muskelskader i for- og baglår, dominerer skadesbilledet. Hof-te- og lyskesmerter er ofte meget langvarige og derfor til stor frustration for idrætsudøverne. Op imod 40-70 % af alle mandlige fodbold-spillere på motions- og eliteniveau rammes hver sæson af hofte- eller lyskesmerter, og en stor del af skaderne varer mere end 6 uger. Smerterne kan i yderste konsekvens blive kro-niske, og indebære at man må stoppe med den sport man holder allermest af.

Muskler og senerSkader i muskler og sener er blandt de hyppigste skader hos mandlige fodbold- og håndboldspil-lere. Inden for fodbold ses især mange forstræk-ninger i baglåret (typisk ifm. en stor mængde løb og sprint). Selvom en akut forstrækning ofte vur-deres til kun at vare tre uger, så tager det tit væ-sentligt længere at komme tilbage til sport igen. Desuden gælder det at har man først fået en ska-de i muskler eller sener, så mangedobles risikoen for at man får samme skade en gang til. Sandsyn-ligvis fordi skaden ikke genoptrænes godt nok, og man vender for hurtigt tilbage til den aktivitet hvor skaden skete (se side 28).

For få forebyggerIdræt som håndbold og fodbold har utallige fordele og glæder, og idrætsskader er umulige helt at komme uden om. Men et stort antal skader kan undgås – og dermed spare samfun-det for millioner og den enkelte spiller for smerter, afsavn og varig funktionsnedsættelse. Der er stærke beviser for at skadesforebyggende træning kan forebygge de ovennævnte skader, men desværre synes dette budskab ikke at være trængt tydeligt nok igennem de rigtige steder.

Specielt når det gælder de helt unge idræts-udøvere hviler der et stort ansvar på klubber, trænere, forbund, sundhedspersonale og foræl-

dre i at tilegne sig viden, der kan guide de unge udøvere sikkert igennem et sundt idræts-aktivt liv, uden de unødigt mange skader, som kan følge de unge resten af livet.

Referencer til denne artikel kan rekvireres hos mettezebis@hotmail.com eller kristianthorborg@hotmail.com

Til dig der hurtigt vil igang:

Køb minimum 5 stk. Re5 behandlinger, og modtag 200 kr. i “Værdikupon”.

Send SMS til Tlf. 52 600 500 og skriv:AVIS mellemrum DIT NAVN

Re5 behandling kan foretages uden på tøjet, - nemt, - bekvemt, - effektivt, smertefrit, og uden bivirkninger.

Du vil modtage en kode retur, som du skal vise din behandler. Din ”Værdikupon” bliver fratrukket dit køb af minimum 5 stk. Re5 behandlinger.

Ved din SMS accepterer du samtidigt, at vi må kontakte dig.Oplysningerne behandles fortroligt og videregives ikke til andre.Der gives max én “Værdikupon” pr. person, og den kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser.

Alternativt ring til Tlf. 52 600 500 og få en dialog om optimal behandlingsforløb for netop dig.

Tilbuddet er gældende til de første 500 SMSér.

VÆRDIKUPON

send en sms til 52 600 500 med teksten krop + fysik og dit navn

Re5 – en sikker behandling af slidgigt, sports- og belastningsskaderProfessor, dr. scient. Steen Dissings forskerteam ved Medicinsk Fysiologisk Institut, Panum Instituttet, Københavns Universitet, Karolinska Instituttet i Stockholm og andre forskningsenheder har gennemført basalforskning med Re5 teknologi. Denne banebrydende behandling, er videnskabeligt og klinisk dokumenteret, og har gavnet mere end 6.000 personer. Re5 behandlingen ændrer sygt væv, så de fysiologiske funktioner normaliseres.

Re5 optimerer blodforsyningen til sener, ledbånd, muskler og led, og forbedrer dermed bevæge- ligheden og mindsker smerter i det behandlede område.

Niels Ebbesens Vej 31 · 1911 Frederiksberg C · T: 52 600 500 · info@re5.com · re5.com

Til dato er 6.000 personer behandlet med Re5 for slidgigt, sportskader og belastningssymptomer

Re5 er certificeret og klinisk dokumenteret

022013 15

Tema: idræt uden skader tekst Mia Beck lichtenstein, cand.psych., ph.d.stud., center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital foto Nils lund/colourbox

Når motion bliver til misbrugFor nogle idrætsudøvere kammer træningen over og udvikler sig til et misbrug. De bliver afhængige af stadig større doser af løb, styrketræning eller anden træning. Det kan føre til overbelastningsskader og i værste fald invaliditet. Men overdreven træning har også sociale og psykiske konsekvenser.       

V i danskere motionerer som aldrig før. For langt de fl este er idræt både sundt og

sjovt, men for nogle tager træningen overhånd. Og det har konsekvenser. Når kroppen ikke får tid til hvile og restitution, øges risikoen for skader, og immunsystemet svækkes. Det kan give symptomer som overbelastning af sener, ledbånd og muskler, træt-hedsbrud, diskusprolapser og luft-vejsinfektioner.

En træningsafhængig kan ikke bare reducere træningen, for den opfylder en række væsentlige funktioner. Blandt andet frigiver fysisk aktivitet

hormoner – kroppens eget ”opi-um” – som øger vores følelses-mæssige velbefi ndende. Psykolo-gisk set kan træningen også give

en følelse af frirum, kontrol og identitet, ligesom mange oplever at få respekt og anerkendelse fra andre mennesker for at være sej, fi t og have

stor selvkontrol. At miste sin træning kan derfor føles som et enormt af-savn og føre til tristhed, vrede, uro, nedsat koncentration og søvnproble-mer. Reaktioner som også ses hos misbrugere der har abstinenser!

Træningsafhængige er ofte meget perfektionistiske, sætter høje mål og forventninger til sig selv, og gør tit tingene på deres egen måde. En træ-ningsafhængig der får en skade, vil desperat søge at afhjælpe smerterne, så træningen kan fortsættes. Og på trods af al fornuft og lægens eller fy-sioterapeutens råd er det svært at skære ned på træningen mens skaden heler. Eksempler fra udlandet beretter om løbeafhængige der fi k lagt benet i gips som følge af træthedsbrud. Lø-berne gik direkte hjem og klippede gipsen af for at løbe videre.

Genfi nd balancenTræningsafhængighed er ikke en an-

Afhængighed af træningtræningsafhængighed er en overdreven og tvangspræget træningsadfærd, der kan få fy-siske, psykiske og sociale følger. ofte udvikler afhængigheden sig gradvist, og det er helt normalt – og okay – at man i perioder øger sin træning, eller bruger den som en måde at regulere sit humør på. Men når hele livet byg-ges op omkring træningen, og kroppen tager skade, har man sandsynligvis mistet kontrol-len over træningen.

u

16 022013

erkendt sygdom, men den kan gribe forstyr-rende ind i livet og ødelægge livskvaliteten. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på om en idrætsudøver eller motionist har brug for hjælp til at genfi nde en sund træningsba-lance.

Hos nogle bunder afhængigheden i psyki-ske problemer (kriser i parforholdet, dårligt selvværd eller depression), og der kan være brug for professionel hjælp til at fi nde alterna-tive strategier til at tackle livet. For den træ-ningsafhængige er der nemlig kun én måde at håndtere ubehag og problemer på: Træning!

Motivation er en afgørende forudsætning for at slippe den destruktive spiral. Kan en træ-ningsafhængig ikke selv sige stop, bør en evt. behandler eller træner forsøge at gøre det ty-deligt at det er tvingende nødvendigt at redu-cere træningen for at kroppen ikke tager varigt skade. Som pårørende er det vigtigt at blive ved med at give udtryk for sin bekymring hvis en person overtræner massivt. En snak om pri-oriteringer i livet og en nysgerrighed på hvad man kan sætte i stedet for træningen, kan være en hjælp hvis man vil forsøge at reducere træningsmængderne. •

- Man må have respekt og forståelse for at nogle har valgt en livsstil med ekstremt meget træning, for det hjælper dem til at fi nde mening i livet og reducerer deres evt. angst for fedt. Men det er bekymrende at man kan opnå bred social accept og status for en livsstil der i yderste konsekvens kan koste førligheden og føre til nedsat livskvali-tet, siger psykolog Mia Lichtenstein (tv.), der i fl ere år har arbejdet med træningsafhængighed.

Lene trænede sig invalidlene er en kvinde der efter et brud med en kæreste fyldte tomrummet med træning. Igennem fem år udviklede træningen sig, og til sidst trænede hun dagligt adskillige timer. Venner og fa-milie blev nedprioriteret til fordel for træning. Hun fi k gentagne skader, men ignorerede dem.en dag kollapsede hun under en badmintonkamp med to diskusprolapser. lene er i dag invalid som følge af overtræningen og har fået tilkendt et fl eksjob .

lene er ikke den eneste der har trænet sig invalid, men der eksisterer ingen opgørelse over hvor mange træningsafhængige der har ødelagt helbredet og livskvaliteten. det skal understreges at der er langt større sundhedsrisici forbundet med ikke at være fysisk aktiv. Men overtræning kan få fatale følger– på samme måde som andre afhængig-hedslidelser, eksempelvis alkoholis-me eller ludomani.

læs mere om lenes historie i dGI-magasinet Udspil nr. 8, 2008

Faresignalerkan du nikke genkendende til følgende symptomer, har du sandsynligvis ud-viklet et usundt forhold til din træning. Gør noget ved det – og søg gerne hjælp; det kan være svært at håndtere situationen selv:

• træningen er det vigtigste i dit liv, og alt andet tilsidesættes.

• du fortsætter din træning på trods af sygdom og skader.

• træningsmængderne øges og øges.

• du bliver voldsomt irriteret og rast-løs hvis du mister et træningspas.

• du er ude af stand til at reducere træningen.

• din familie og dine venner virker bekymrede fordi de bliver tilsidesat til fordel for træning.

Første danske studie: 29.000 i risiko for træningsafhængighed

For knap 6 pct. af udøverne i danske fi t-nesscentre er træningen det vigtigste i livet. de har øget deres daglige træning, og de oplever irritabilitet og humørsving-ninger hvis de ikke kan komme til at træ-ne. ofte har træningen givet anledning til konfl ikter med familien fordi træningen prioriteres højere end alt andet.

tallene svarer til at 29.000 fi tnessud-øvere er i risiko for at udvikle en nega-tiv afhængighed af motion, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, som er den første danske videnskabelige un-dersøgelse af afhængighed af træning.

Du kan læse mere i Mia Lichtensteins bog ”Besat af Træning”, der lige er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag.

022013 17

www.sportspharma.dk

det naturlige underlag for dine fødder

Niels Bohrs Vej 7DK-7100 VejleTlf. 75 84 05 33Telefax 75 72 20 53

FORMTHOTICS™individuelt tilpassede medicinske ortoser forebygger skader og hjælper mod smerter i:

* Knæ* Hæl* Forfod* Skinneben* Akillessene

SE FORHANDLERLISTE PÅ VORES HJEMMESIDE

Vi har fået ny hjemmeside. Her kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – nu overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev eller stille spørgsmål til brevkassepanelet. Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk

NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide? Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

Mød Krop fysikpå nettet!

18 022013

Tema: idræt uden skader tekst Journalist Mette Bender foto Geir Haukursson

Jeg er dybt og inderligt afhængig af min træning. Jeg tilsidesætter alt for den, og har det i virkeligheden

kun rigtig godt når jeg er i fuld gang i træ-ningscentret.

Mia Ø. er 26 år og under uddannelse. Hun træner helst fem timer hver eneste dag, og både venner, familie og kolleger ved at trænin-gen til hver en tid kommer før dem.

- Det har de oplevet så mange gange at de ikke længere prøver at få mig til at springe den over. For svaret er hver gang nej. De kan mene hvad de vil, sådan er det med mig. Træningen kommer før alt, siger Mia, der var overvægtig som barn.

Træning er hele mit livMia er helt bevidst om at hun overtræner. Hun ved det er usundt, men for hende er det værst tænkelige at blive tvunget til at trappe ned – og måske tage på.

Blev født som en fed lille bolle- Jeg blev faktisk født som sådan en fed, lille bolle. Som barn dyrkede jeg håndbold, men jeg stoppede da jeg blev teenager og begyndte at interessere mig for drenge. Og så blev jeg rigtig stor.

Mias forældre var dengang efter hende og sagde at hun skulle spise sundt, men hun ville ikke høre.

- Det skulle de ikke bestemme, så deres gode råd fik mig til ikke at ville gøre noget ved det.

Til sidst kom Mia dog til en diætist, og med hendes hjælp begyndte de ekstra kilo lige så stille at trille af. Mia gik i gang med at træne for at forstærke effekten. I dag er hun 40 kilo lettere, men vil ikke tale om sin præcise vægt dengang eller nu.

- Jeg bliver aldrig noget lille nips. Vi er jo ikke alle skabt på samme måde. Jeg vil gerne være endnu tyndere, men det allervigtigste for mig er at jeg ikke begynder at tage på igen. Det ville være forfærdeligt, siger hun.

Jeg er misbrugerMia er helt bevidst om at hun overtræner. At hun er en slags misbruger, og at den omfatten-de træning hverken er god for krop eller sind i det lange løb. Men hun kunne aldrig finde på at søge hjælp.

- Det værste der kunne ske mig, ville være at jeg holdt op med at træne. Hvis for eksempel en psykolog fik mig til at indse at det var bedst at træne mere moderat. Så ville jeg begynde at tage på, siger Mia.

Hun mener at hun i virkeligheden havde det bedre med sig selv dengang hun var over-vægtig.

- Jeg accepterede trods alt mig selv som jeg var. Det gør jeg ikke nu. Jeg vil hele tiden ger-ne lave mig selv om og er især ked af at jeg på

grund af det vægttab jeg har været igennem, aldrig bliver helt stram i huden. Jeg ville hel-lere se ud som de små lette modeller der går rundt nede i centret. Jeg forstår ikke at de sy-nes de behøver træne så meget, når de er født med et godt udseende.

I Mias hoved findes et meget præcist billede af hvordan hun burde se ud.

- Det vil jeg nok aldrig kunne leve op til, siger Mia, der erkender at der er en form for vrede i hendes vedholdende krav til sin egen krop.

- Hver gang jeg ser mig i spejlet og bliver bevidst om at jeg ikke ser ud som jeg burde, straffer jeg mig selv gennem benhård træning.

Tag jer sammenMia stiller ikke kun krav til sig selv.

- Jeg fatter ikke folk der hellere vil ligge på sofaen, eller som siger at de ikke har tid til motion. De må have det dårligt. Det er bare at komme i gang, mener hun.

En kæreste har hun haft svært ved at finde.- Det er ikke let når man er så kræsen som

jeg. Måske lykkes det aldrig. Jeg er en af dem der vurderer andre fra fødderne og op. Ser jeg at han ikke har de rette sko på, mister jeg in-teressen.

Mia går ind for at gøre noget ud af sig selv, og forstår ikke mennesker der ikke prioriterer at bruge tid på udseendet. Selv plejer hun sin krop på mange måder og ikke kun gennem træning.

- Jeg ordner for eksempel negle hver eneste dag. Man skal da se ordentligt ud, siger hun.

Hun erkender åbent at hun er perfektionist og ordensfascist.

- Jeg tåler ikke rod og har aldrig tålt det. Som barn var jeg sådan en der fik et anfald hvis de andre børn rodede i mit legetøj når jeg lige havde lagt det der hvor det skulle ligge.

Mias motto er ’Et liv uden træning er et liv uden mening’. Hun træner fem timer hver dag og er-kender at der er en slags vrede i de høje krav hun stiller til sin krop.

En form for narkomaniI fitnesscentret træner Mia både styrke og kon-dition. Hun crosstræner, løber og skubber vægte. Derudover går hun til håndboldtræ-ning tre gange om ugen og spiller ofte en kamp i weekenden.

Sommetider er kroppen dog så træt at det ikke nytter noget. Så må hun springe det ene af to daglige træningspas over, men det sker ikke med hendes gode vilje.

- Jeg bliver kun hjemme hvis jeg ved at jeg alligevel ikke får noget ud af det. Så er det bedre at holde sig i ro og give den hele armen næste dag, siger Mia, der ikke vil have børn.

- Jeg fik på et tidspunkt at vide at det ikke var muligt, og vænnede mig til tanken. Nu vir-ker mine æggestokke tilsyneladende fint, men i dag vil jeg ikke udsætte min krop for gravidi-tet og fødsel.

Hvad er det så der er så fantastisk ved at træne så meget?

- Jeg har det rigtig godt mens jeg træner. Jeg har det også godt bagefter. Jeg elsker at mærke fremgangen. At jeg kan flytte mere jern eller løbe længere. Jeg ved godt at det er afhængig-hed. Ligesom at være narkoman.

Alligevel kan det aldrig komme på tale at stoppe.

- Jeg bliver ved og ved. Det ved jeg. Kun hvis kroppen siger helt fra, må jeg begrænse mig. Men det ville næsten være døden for mig. Træ-ning er mit liv.

Jeg har det rigtig godt mens jeg træner. Jeg har det også godt bagefter. Jeg elsker at mærke fremgangen. At jeg kan flytte mere jern eller løbe længere. Jeg ved godt at det er afhængighed. Ligesom at være narkoman.

022013 19

20 02201320 022013

Hvis børn cykler eller går til skole, frem for at blive kørt i bil af forældrene, så koncentrerer de sig bedre – og virkningen holder hele formiddagen.

Det er en af konklusionerne fra det store danske projekt ”Masseeksperimentet 2012”, hvor 19.527 skoleelever i al-deren 5-19 år har deltaget.

Forskerne blev overraskede over hvor meget motion be-tyder for skolebørns koncentration. På en skala fra 0 til 12 scorer et barn 0,6 point mere i gennemsnit hvis det går eller cykler til skole. Dyrker eleven minimum to timers sport efter skoletid om ugen, er der yderligere 0,9 point at hente.

Og det er ikke kun koncentrationen der er bedre hos cy-kelbørnene. Børn og unge som cykler til skole, har også markant bedre kondition end de kammerater som lader sig transportere til skolen på bagsædet af fars eller mors bil. Det dokumenterer blandt andet en undersøgelse af 770 fynske børn, som blev fulgt fra 3. til 9. klasse. De børn som i løbet af skoletiden fi k sundere vaner og begyndte at cykle fra hjem til skole, forbedrede deres kondition med 9 procent.

Blot én ud af tre danske børn cykler til og fra skole hver dag, viste en undersøgelse fra Cyklistforbundet i 2009.

Du kan læse mere om Masseeksperimentet på Foodofl ife.dk/opus.

Ta’ cyklen til skole - så lærer du mere!

At cykle til og fra skole forbedrer markant børns kondition og kan have stor betyd-ning for deres sundhed. Ny dansk under-søgelse viser at også koncentrationen skærpes hos de cyklende børn.

Krop fysik tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto cyklistforbundet/Mikkel Østergaard +

022013 21

5 Start cykeltræningen på en legeplads eller på stier eller lukkede veje.

tegn fx en bane op med kridt og få barnet til at cykle lige ud, dreje, stoppe etc.

kig godt på dit barn undervejs – der er stor forskel på hvad børn kan, og hvornår.

Vær tålmodig og giv jer god tid – brug evt. en ferie på at lære dit barn at cykle sikkert.

øvelse gør mester

gode råd til cykeltræningen

1

2

3

4

5

Kilde: Cyklistforbundet.dk hvor du også kan downloade bogen ”20 cykellege”, som giver ideer til hvordan du lærer dit barn at cykle.

Find yderligere inspiration til cykeltræning med børn på www.sikkertrafi k.dk,www.trafi kklub.dk og www.dcf.dk

Simple råd • Find den sikreste skolevej, som barnet altid skal følge. • Kør den valgte rute igennem med børnene – FØR sko-

lestart• Lav klare aftaler med barnet om hvor det må cykle.

Også efter skoletid, ved besøg hos kammerater osv.• Lær evt. barnet at stå af cyklen og trække gennem

fodgængerfeltet når det skal over en vej. Det er nogle steder mere overskueligt end at cykle.

Til skole på cykel

Hvornår kan børn cykle alene?Færdselsloven siger at børn over 6 år må cykle alene. Men man kan ikke regne med at børn kan cykle sikkert i trafi kken før de er 10-12 år. Først da kan de bedømme andre trafi kanters hastighed og hensigt og beslutte hvad de selv skal gøre i vanskelige situationer. Mange børn kan dog tidli-gere begynde at cykle alene på udvalgte steder, fx ad stier til skolen.

Det er forældrenes ansvar at vurdere barnets modenhed, erfaring med trafi kken og vejens sværhedsgrad.

Nogle få km på cykel er meget overkommeligt, så de fl este børn kan cykle til skole allerede i børnehaveklassen. Er der langt til skole, kan man måske begynde med at cykle til bussen eller toget – en lille cykeltur er bedre end slet ingen. Men det er vigtigt at de mindste har en voksen med når de cykler i trafi kken.

hurtige om børn og motion

• børn der er fysisk aktive, har større selvtillid og højere stresstærskel end inaktive børn. børn der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag.

 • der er en sammenhæng mellem hvor meget et barn

bevæger sig, og risikoen for at udvikle forstadier til en række sygdomme senere i livet.

 • danske børn bliver mindre fysisk aktive med alderen,

især når de kommer i teenagealderen. det er især akti-vitet ved høj intensitet som de dropper, samtidig med at dagen præges af fl ere helt inaktive perioder så som at sidde foran en skærm.

 • I de seneste 15 år er antallet af børn der bliver kørt i

bil til og fra skole, fordoblet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk 

4

uSe fl ere gode råd på næste side

Det kan være skræmmende at lade sine små poder færdes i trafi kken. Men gør det alligevel, lyder rådet fra blandt andet cyklistforbundet. Det skærper nemlig færdselssansen at være herre over eget styr – og så er det god motion. Øvelse, øvelse og mere øvelse er hvad der kræves for at blive en trafi ksikker cyklist.

Slip de små poder

løs i trafi kken

Gør dit barn sikker på cyklen

For de 2-4-årige kan en cykel uden pedaler være et godt sted at starte. Her lærer børnene at balancere på en cykel – og fornemme hvordan man cykler. De fleste børn elsker at køre på løbecykel – og fra løbecyklen er der ikke langt til den rigtige cykel. Børn der har cyklet på løbecykel, kan typisk gå direkte til en rigtig cykel uden støttehjul.

Op på løbecyklen I trafikken• lad barnet være ‘fører’ når I cykler

sammen, så barnet kører foran dig og bestemmer farten, og du kan holde øje med det.

• tal med barnet om færdselsregler og trafiksituationer.

• tag stilling til hvor dit barn må færdes på cykel.

• Sørg for at dit barns cykel bliver ordentligt vedligeholdt

• Husk at den korteste rute ikke nødvendigvis er den sikreste.

Kilde: Cyklistforbundet.dk

Før barnet kommer med ud i

trafikken, skal det have lært:

• at holde balancen på cyklen

ved forskellige manøvrer

• at bremse sikkert

• at se til siden og tilbage uden

for meget slinger

• at give tegn

sikker på cyklen

22 022013

Kombinationen af ferie, fællesskab og fysisk aktivitet – lyder det forjætten-de? Tilsæt sommer, så har du et som-

merkursus på en idrætshøjskole, som indehol-der en perfekt blanding af de ting mange af os savner allermest i dagligdagen: Tid til og mu-lighed for motion, leg og samvær. Oven i hat-ten får man så en dosis kultur og mulighed for at møde nye mennesker.

Mange danske idrætshøjskoler byder på som-merkurser af en uges varighed, og en halv snes af dem har særlige familietilbud, hvor man har lejlighed til at kaste sig ud i alskens forskellige sportsgrene, både sammen med sin familie og sammen med andre børn eller voksne.

Frie børn og forældre med god samvittighedDenne skribent har fl ere gange haft familien

Mange danske idrætshøjskoler tilbyder hver sommer familiekurser. en ferie der både gavner fysikken og familien. Men i kan også tage en tur på højskole eller camp hver for sig.

med på en af de større idræts-sommerskoler, og mine indskolingsbørn er allerede begyndt at glæde sig til deres næste højskoleophold. På det afgrænsede højskole-område kan de løbe rundt som det passer dem. Lege eller spille spil med de andre børn. Nyde friheden fra dagligdagens pligter – men samtidig have mor og far til rådighed hele tiden.

Forældrene kan til gengæld få sved på pan-den med god samvittighed, og desuden hygge sig med hinanden eller med de andre forældre man træffer på højskolen. Min egen familie har også været på sommerkursus sammen med tre andre familier vi kender i forvejen. På den måde fi k vores børn mulighed for at lege sammen, mens vi voksne kunne bruge frie stunder til at samle op på alle de ting vi ikke har tid til i det daglige.

Højskoler er også aktiv single-ferieFamiliens sammenhold styrkes af en ferie sammen. Men det kan også være effektivt at tage nogle fridage hver for sig.

Også for voksne uden børn kan højskolerne tilbyde en god mulighed for at møde ligesin-dede. Sommerophold, der giver mulighed for både at dyrke sin hobby og tilbringe friafte-nerne i selskab med andre, omfatter kurser i så

Sommerferie på idrætshøjskole eller camp

Hvad skal du i sommerferien?

at glæde sig til deres næste højskoleophold. På

Amerikansk fodbold på SportsCamp Furesø 2012.

u

Undervisning på Sports-camps fodboldlinje.

Fælles morgen-opvarmning på familiehøjskolen i Oure.

Krop fysik tekst carsten G. Johansen, journalist foto louise Haldbo Balslev/OUre, Sportscamp+

022013 23

24 02201324 022013

forskellige aktiviteter som golf, linedance, ad-venturesport, tennis, fi tness, parkour, ridning, dans, havkajak, judo og kitesurfi ng.

Marcus vender tilbage på grund af sammenholdet17-årige Marcus larsen er en dygtig badmin-tonspiller, som i fl ere år har deltaget på Sportscamp.

- Jeg meldte mig til første gang fordi jeg el-sker min sport og gerne ville have en uges ekstra træning. Men når jeg fortsat kommer på lejren, er det på grund af sammenholdet, siger Marcus larsen.

Hans debut på Sportscamp var som 14-årig, og derefter har han været med hver gang – nogle år på to forskellige camps.

SportsCamp for selvstændige ungeEt tilbud som også kan friste familier med ak-tive børn, er novo nordisk SportsCamp, der af-vikles forskellige steder i Danmark hen over sommeren for de 11-15-årige (plus en enkelt for de 15-18-årige). Der udbydes i alt 20 for-skellige sportsgrene, og lejrene har plads til mellem 150 og 200 deltagere hver. I løbet af en uge er der 10 træningspas i den idrætsgren man har valgt. Resten af dagen har de unge mulig-hed for at kaste sig ud i andre idrætstilbud, og ideen er at man ikke kun er sammen med dem der dyrker samme sportsgren som en selv.

Afveksling fra elitetræningSportsCamp er bygget op omkring lokale idrætsforeninger, der står for de praktiske aspekter af lejren, mens træningen overvejen-de varetages af studerende fra idrætsuddannel-serne. Der er altså god idrætsfaglig kompeten-ce på sidelinjen, uanset børnenes niveau.

- Vi oplever tit at de unge melder sig til en an-den sport end den de dyrker til daglig. Måske overvejer de at skifte sport, eller måske vil de bare have lidt afveksling, forklarer administrerende direktør på SportsCamp Morten Christensen.

Ved siden af træningen har hver Sports-Camp også et tema, som danner basis for teo-retisk undervisning – fx ”skadesforebyggende træning” eller ”teamwork”.

Mor og far kan også være aktive

Sportcampen er oplagt til de uger hvor bør-nene, men ikke forældrene, har ferie – eller hvor mor og far tager af sted i sejlbåden eller på golfferie. Og hvis familien savner hinan-den, kan de tage revanche i efterårsferien.

- Vi har fået en del forespørgsler på fami-liecamps, så det arbejder vi på for tiden. Vi håber at vi har et tilbud oppe at køre til efter-årsferien, siger Morten Christensen.

Bevægelse i Gyngemosehallen, SC Gladsaxe, på SportsCamp 2012.

Nemt at få overblik

På hjemmesiden hojskolerne.dk er det nemt at skaffe sig et overblik over de kurser der udbydes.

Familiekurser har fx deres egen kate-gori under ”korte kurser”, og du kan udskille de kurser som har idræts-indhold.

På samme måde kan singler søge ef-ter emnekurser, der er inddelt i de forskellige sportsgrene højskoleop-holdene har fokus på.

Hvad angår sportscamps, kan du bli-ve klogere om datoer, steder, sports-grene mm. på www.sportscamp.dk.

Også nogle få højskoler har aktive tilbud i efterårsferien, hvis det passer jer bedre end sommeren.

I kan starte turen på internettet, hvor som-mertilbuddene ligger klar. Men fl ere er allere-de udsolgt, så vent ikke for længe.

Undgå løbeskaderneSkinnebensbetændelse, løberknæ, akillessene-smerter. næsten hver tredje dansker løber regel-mæssigt. en del af dem får skader.overbelastningsskader er – sammen med forstu-vede ankler – de almindeligste skader hos løbe-re. også her kan du selv gøre meget for at fore-bygge. læs artiklen ”Undgå løbeskaderne” på www.krop-fysik.dk.

Tema: idræt uden skader tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto colourbox

Forebyg idrætsskaderne

byg din træning roligt op – træningsmængden bør højst øges med 10 pct. om ugen. Forsøg kun at ændre på én ting ad gangen. øg fx først mængden (træn oftere og læn-gere), siden intensiteten (hårdere og med mere vægt). til sidst de ydre faktorer (fx underlag – gå fra gulv til græs).

Vær alsidig i din træning.

Suppler med styrketræning for fx ryg, mave og ben. Un-dersøg om der fi ndes særlige øvelsesprogrammer der forebygger skader inden for netop din idræt/motion, eller spørg din fysioterapeut om relevante øvelser.

lyt til kroppen. Får du smerter eller ubehag, så skær ned – og spørg evt. læge eller fysioterapeut til råds.

Sørg for godt udstyr. Fx knæbeskyttere, gode sko, hjelm osv.

Hold formen ved lige, også i perioder hvor du ikke kan træne så meget. lidt er bedre end ingenting.

Har du haft en skade, så sørg for at blive FUldt genoptrænet, så skaden ikke kommer igen (se s. 28).

Find ud af hvorfor din skade opstod, og gør noget ved årsagen. Få evt. hjælp af din fysioterapeut.

gode råd: Forebyg idrætsskaderne81

23

4

5

6

7

8

022013 25

26 022013

Lille indsats forebygger skaderØvelser der opøver korrekte bevægemønstre og forbedrer muskelaktivering og muskelstyr-ke, kan forebygge de mange alvorlige idræts-skader i håndbold og fodbold. Forskning har for eksempel vist at mere end halvdelen af alle ankel- og knæskader – som er de hyppigste idrætsskader i Danmark – kan forebygges, både inden for håndbold og fodbold. Endda forholdsvis let – et stort svensk studie har net-op dokumenteret at et specifi kt øvelsespro-gram, som naturligt kan indgå i opvarmnin-gen, effektivt forebygger alvorlige knæskader.

Et stort dansk studie har på samme måde vist at muskelskader i baglåret hos mandlige fodboldspillere kan reduceres med op til 70 pct. hvis man udfører et specifi kt øvelsespro-gram for muskelstyrken i baglåret. Også dette program kan indgå som en del af opvarmnin-gen, og tager blot fem minutter at udføre.

Vi viser her eksempler på øvelserne. Fælles for dem er at de forbedrer spillernes balance, koordination og muskelstyrke. I balance- og

Tema: Idræt uden skader tekst idrætsfysiolog, idrætsskadeforsker, ph.d. Mette Zebis og specialist i idrætsfysioterapi, idrætsskadeforsker, ph.d., kristian Thorborg, Artroskopisk center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital foto Danny Jung

Træn dig fra skaderne

Et-bens balance, vippebræt (knæbøj) eksempel på en et-bens balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition. Hvor dybt man går ned i knæ, afhænger af spillerens styrke, men der skal altid være kontrol over knæets position, så knæet er over foden.

Når du står, går, løber og ikke mindst lander efter et hop, er det meget vigtigt at du styrer knæet så det peger ud over foden, dvs. der dannes en lige linje fra hoften gennem knæet til tæerne. Du må altså ikke vride i hverken knæ eller fodled.

Hold kroppen korrekt

Et-bens balance, vippebræt (knæbøj) Et-bens balance, vippebræt (knæbøj) Et-bens balance,

eksempel på en et-bens balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition. Hvor dybt man går ned i knæ, afhænger af spillerens styrke, men der skal altid være kontrol over knæets position, så knæet

koordinationsøvelserne er det vigtigt at spille-ren har fokus på at knæet peger i samme ret-ning som tæerne (så man undgår at vride i knæ-et). Øvelsen ”nordic hamstrings” træner specifi kt baglårets muskelstyrke og er især effek-tiv som forebyggelse til muskelskader i baglåret.

For at give fuldt udbytte bør man udføre hele programmet regelmæssigt. Du kan fi nde de komplette, specifi kke træningsprogrammer til forebyggelse af skader i fodbold og håndbold på følgende hjemmesider. Programmerne kan let bruges som en del af opvarmningen:http://www.klokavskade.no/no/Skadefri(norsk hjemmeside)http://fogis.se/arkiv/svensk-fotboll/2012/11/knakon-troll-gratisapp-minskar-risk-for-allvarliga-knaskador (gratis app)http://f-marc.com/11plus/home

Et-bens spring mellem to balancemåttereksempel på en dynamisk balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition under sidespring.

022013 27

Idræt uden skader tekst idrætsfysiolog, idrætsskadeforsker, ph.d. Mette Zebis og specialist i idrætsfysioterapi, idrætsskadeforsker, ph.d., kristian Thorborg, Artroskopisk center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital foto Danny Jung

Et-bens balance på balancemåtte med bold (heade eller kaste/gribe)eksempel på en et-bens balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition.

Nordic Hamstringeksempel på en styrketræ-ningsøvelse for baglåret.

balancemåtte med bold (heade eller kaste/gribe)eksempel på en et-bens balance/koordinationsøvelse, som

Drop Jumpeksempel på en to-bens balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition under landing. 

Hink ind på måtteeksempel på en dynamisk et-bens balance/koordina-tionsøvelse, som træner den korrekte kropsposition ved landing.

Korsbåndsskader halveret i norsk kvindehåndboldGlad nyhed! I norge har de kvindelige elitehåndboldspillere halveret antallet af skader i forreste korsbånd siden 1998. det viser et studie af holdene i de tre øverste håndbolddivisioner.

Holdene gennemførte i 1998-2001 ska-desforebyggende programmer, herun-der øvelser der træner knækontrollen i fi nte- og landingssituationer (som øvel-serne her på siden). Hovedbudskaberne er ”knæ over tå”, ”undgå kyssende knæ” og landinger på to ben efter hop.korsbåndsskaderne blev reduceret med 40 %! efter 2001 holdt de fl este hold og spillere op med at lave den forebyg-gende træning, og resultatet blev fl ere korsbåndsskader i de efterfølgende sæ-soner. Men en stor oplysningsindsats gav resultater – og siden da har ska-desantallet holdt sig lavt igen.

Studiet er publiceret i british Journal of Sports Medicine, og du kan læse mere – og fi nde de forebyggende øvelser – på www.skadefri.no.

28 022013

Hvornår kan jeg træne og spille igen?Undersøgelser har vist at en skade markant øger risikoen for at man senere får flere skader samme sted. Det skyldes næsten altid at gen-optræningen har været utilstrækkelig.

Ved en idrætsskade beskadiges forskellige strukturer; det kan være muskler, sener, knog-ler eller brusk. Som regel bliver styrken i det skadede område samtidig nedsat. Efter en kort periode med aflastning vil du sandsynligvis føle dig smertefri og dermed klar til at starte på sporten igen. Men styrken i det skadede væv er ikke genvundet, selvom smerten er væk.

I gang igen efter en skadeGenoptager du din sportsaktivitet på fuld kraft nu, vil risikoen for at få en ny skade være væ-sentligt forøget. Du skal derfor fortsætte din genoptræning indtil også styrken er helt gen-vundet. Planlæg genoptræningen efter det sva-geste og langsomst helende væv (se figur 1).

Mens du venterDet betyder – heldigvis – ikke at du skal lægge dig på sofaen og vente! Du skal genoptræne aktivt og specifikt, og så kan du finde andre træningsformer til at holde formen ved lige. Er du skadet i benene, kan du måske svømme frem for at løbe, og har du en skulderskade, kan du sikkert stadig løbe eller måske cykle. Som regel kan du altid gå i fitnesscenter og træne dele af kroppen på fuld styrke, mens du laver genoptræning for de skadede områder.

Læs mere i fysioterapeut Bente Andersens artikel: ”Skal det løbes væk?” og i artiklen ”Genoptræning – brug stigen” på www.krop-fysik.dk.

Viden forebygger gentagne skaderknap 500 mandlige fodboldspillere deltog i et forsøg, hvor halvdelen var kontrolgrup-pe og halvdelen modtog information om re-skade (en ny skade samme sted), herunder et 10-trins genoptræningsprogram.

efter en sæson havde 79 spillere i kontrol-gruppen haft skader, heraf fik de 23 re-ska-der. I informationsgruppen blev 90 spillere skadede, men kun 10 fik re-skader.

konklusionen er at 2 ud af 3 re-skader kan undgås ved at kende til genoptrænings-principperne.

Kilde: The American Journal of Sports Medicine

Vævstype ophelingstidyderligere optræningstid

Muskelvæv ca. 2 uger + ca 4 uger

knoglevæv ca. 6 uger + ca 12 uger

Sener og ledbånd ca. 6 uger + ca 24 uger

Figur 1: Så længe varer heling og optræning efter en akut skade

Mens du lave specifikke genoptrænende øvelser for det skadede område, kan du holde formen ved lige med noget andet. For eksempel belaster cykling kroppen anderledes end løb.

022013 29

Pris 99,- Pris 349,-

Pris 175,-Pris 99,-

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

Spar 149,- Normalpris 248,-

Kager uden mel

Det er ikke et fattigt fravalg, men et spændende og lækkert tilvalg at lave kager uden hvedemel. Lise Lotz har blogget om kager i flere år, men dette er hendes første bogudgivelse. Kagerne er født uden hvedemel – de er altså ikke lavet som erstatninger for en populær hvedemelskage. Med den stigende interesse for mad uden mel, er dette et lækkert lille supplement til køkkenet.

BESTILLINGSNR: 1332 N

Super Grønne Juicer & Smoothies – Drik dit ukrudtMads Bo har været i haven, i skoven og i køkkenet og kreeret et nyt menukort, der skal smugle mere sundhed i os alle – børn som voksne, med velsmagende og friske juicer og smoothies.Danmarks ubetingede juicekonge har denne gang suppleret frugt og grøntsager med spirer og ukrudt, der indeholder ufatteligt mange sunde næringsstoffer. Få 30 lækre opskrifter og en masse gode råd.

BESTILLINGSNR: 1331 N

Kræft for viderekomne

Drømmen om helbredelse, som bærer både den etablerede og alternative behandling, spærrer for et mere realistisk sygdomssyn, hvor kræft betragtes som en kronisk sygdom. En sygdom, hvor man ikke betragtes som enten helbredt eller døende, men hvor man lærer sygdommen at kende, og i større grad lægger vægt på kroppens egne reparationsmekanisker og mindre destruktive symptomsbehandlinger end de nuværende.

BESTILLINGSNR: 1334 N

Når diagnosen er kræft

En selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende.Det er et digert, men også utroligt gennemarbejdet værk, zoneterapeut og phytoterapeut Inge Kellermann har begået. Danmark har Europas højeste forekomst af kræft, og rigtig mange patienter ønsker at gøre noget selv eller supplere behandlingen med alternative metoder. I bogen finder du masser af gode råd og viden om alle disse muligheder.Carsten Vagn-Hansen har skrevet forord.

BESTILLINGSNR: 1333 N

En kræftpræstation

Lone Blume har selv haft kræft og fortæller i bogen om, hvordan hun forberedte sig på operationerne, kemoterapien og strålerne. Hvordan hun tacklede situationen med børnene og parforholdet. Hvordan hun kom tilbage til et ”normalt” liv igen og fik styr på bl.a. angsten og ikke mindst, hvordan hun styrkede og rensede sin krop og psyke med forskellige værktøjer.

BESTILLINGSNR: 1335 N

Nyhed Nyhed

Tilbud

Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies Super Grønne Juicer & Smoothies

Super grønne

juicer & smoothies

Drik dit ukrudt

En bog af Mads Bo

Nyhed

Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Udkommer den 24. april - bestil

fra den 18. april i naturlishoppen!

Tilb

ud

gæ

lder

til 1

3. m

aj 2

013

elle

r så

læn

ge

lag

er h

aves

Pris 148,-

30 022013

Har du nogensinde stået på stranden eller havnen og set en kajakroer – el-ler måske en hel fl ok – glide lydløst

og elegant hen ad vandoverfl aden? Og har du så ikke ind imellem tænkt: ”Det kunne jeg godt tænke mig, det ser dejligt ud”?

Det har jeg selv, og jeg forfulgte – i en mo-den alder – min lyst og kan tilføje at kajaksej-lads har masser af fordele. Ret beset er der jo ikke mange former for motion hvor man kan

I gang med havkajak At være udendørs og nyde naturen – oven i købet mens man sidder ned – er en herlig ramme for at dyrke motion. Her får du gode råd til at springe ud som kajakroer – af en motionist som fi k sin tilbage-venden til kajakken efter 50 års pause.

Tyngdepunktet, mens du i et kort øjeblik står i cockpittet, er foruroligende højt.

Ind i og ud af – og op i igenHvis du kan svømme, kan du sejle kajak! Det er mit udgangspunk da jeg lidt kæphøj, efter små 50 års kajak-pause, vil prøve at sejle igen. Min første tur foregår fra stranden: Ka-jakken trilles ned i vandkanten, spidsen ud i vandet med agterdelen hvilende i det våde sand, så kajakken ligger roligt. Jeg sætter mig i cockpittet med svømmevest på, får monteret skørtet og lægger pagajen på tværs foran mig. Og så skubber jeg mig med begge hænder nede i sandbunden stille og roligt de få meter ud, til kajakken fl yder, og jeg kan gribe paga-jen: Jeg sejler! Og det føles godt og trygt og stabilt. Lige som jeg husker det fra min tidlige ungdom i min første kajak (ca. 1952). Kajak-ken dengang var lavet af et træskelet, betruk-ket med bomuldsstof som var gjort vandtæt med multiple lag af oliemaling, og i den lærte den unge dreng sig selv at ro kajak. Kæntrede jeg, så kravlede jeg blot op i den igen.

Men til min overraskelse kunne jeg her knap 50 år senere ikke længere komme op i kajakken når jeg kæntrede og var alene på vandet. Jeg kunne mave mig op på den (fra ag-terenden), men ned i cockpittet nåede jeg al-drig – det var det med tyngdepunktet igen! Farligt var det ikke, både kajak og svømmevest bærer én oppe. Men at svømme langt for at komme ind til stranden, med en kajak på slæb, er en træls måde at motionere på!

sidde ned i smukke omgivelser og samtidigt få brugt en masse muskelkraft!

Hvis du har lyst, så prøv det! Den venlige mand i kajakbutikken på havnen eller den lo-kale kajakklub låner gladelig et eksemplar ud til en kortere prøvesejlads. Har du aldrig før prøvet at sidde i et sådant fartøj, så vær dog forberedt på at det kan være en skræmmende oplevelse at stige ned i cockpittet fra en havne-mole: Kajakken føles levende. Meget levende.

Havkajak er for alle alders-grupper. Her er artiklens forfatter Ole Nordland star-tet ud på lavt vand.

Krop fysik tekst Ole Nordland, pens. praktiserende læge foto privat, colourbox+

022013 31

Forsvarligt og trygtMit bedste råd er derfor: Lær at sejle havka-jak forsvarligt! Kano- og kajakklubberne til-byder masser af begynderundervisning, li-gesom flere højskoler har kajakken på programmet. (Og, ja, du kan lære ”grøn-lændervending”, hvis du vil – og har en god instruktør!) Oven i hatten får du så fri adgang til kajakker og materiel – og en masse andre sejlere du kan dele erfaringer og oplevelser med, hvis du har lyst.

Og derfor var mit udgangspunkt forkert: Du skal kunne svømme, men det er ikke nok. Til gengæld er det det hele værd!

Rigtig god tur!

Har du fået lyst til at vide mere, så check Dansk Kano & Kajak Forbund’s hjemmeside: www.kano-kajak.dk

Flere typer kajakkerder findes groft sagt to typer af kajakker:

Havkajakken minder i sin form om en grønlænderkajak med opadbøjede ender. den er bredere og mere sødygtig og stabil end turkajakken. den har vandtætte rum i beg-ge ender og har således gode opbevaringsmuligheder hvis du vil på tur.

Min egen kajak, en havkajak, købte jeg da jeg var 56 år. den er af polyætylen (plastic), vejer godt 20 kg og er uden ror eller køl. en sådan kan i dag fås for 6-8.000 kr.

Turkajakken minder mere om en kaproningskajak – den er slankere, hurtigere og har intet eller blot et enkelt lastrum bagerst. navnene er således lidt forvirrende!

derudover findes et utal af andre typer: oppustelige, to-mands osv.

dertil skal man bruge en pagaj, en svømmevest og et skørt (det dække som sættes fast om cockpit-randen og snøres om livet på dig, så den første og den bedste bøl-ge ikke skvulper direkte ned i skødet på dig). en lille ”vogn” (en aluminiumsram-me på to hjul), så man let kan køre sin havkajak til og fra landingsstedet, koster kun få hundrede kroner. til almindelig hyggelig motionsroning har jeg aldrig savnet ror eller køl, og begge dele har tendens til at give problemer (køl eller ror kan knække, styrelinerne kan drille osv.). en havkajak fås også i glasfiber, som er lettere og hurtigere med en glat finish; og den holder dobbelt så længe som polyætylen-kajakken. Men den er i runde tal også dobbelt så dyr.

som medlem af en kajakklub har du adgang til kajakker og behøver altså ikke investere i din egen!

Nej, vel!

Du er ikke alene, vi er mange...

På Back App-stolen kan du træne ryg og mave, mens du arbejder på kontoret.

Nemt og tidsbesparende.

Det er videnskabelig dokumenteret, at Back App er effektiv mod smerter i lænden.

Scan i dag og start træningen i morgen - prøv stolen gratis i 8 dage. Se mere på www.backapp.dk

Orker du heller ikke mave- og rygtræning?

Få tips og ideer til god kontorergonomi på

Scan og prøv

32 022013

S elvfølgelig er der sygdomme hvor man er nødt til at ligge ned og nødt til at tage den med ro. Men generelt svækkes

kroppen uhyggeligt hurtigt ved sengeleje, og derfor skal fremtidens sygehuse indrettes så de ligefrem indbyder til fysisk aktivitet. Fysisk akti-vitet skal kort sagt indgå som en vigtig del af helbredelsen.En helt ny generation af sygehuse er ved at tage form, og de bliver meget forskel-lige fra de sygehuse vi kender. Der kommer fx færre senge og langt mere dagkirurgi, og både

Nu kommer de fysisk aktive supersygehuseDe kommende supersygehuse skal indrettes så de indbyder til fysisk aktivet. Og det er der masser af gode grunde til, for i dag ved vi at sengeleje lynhurtigt svækker os.

ude og inde skal sygehusene indrettes så pa-tienter og personale får lyst til at bevæge sig.

- Ambitionen er at tænke fysisk aktivitet ind på alle niveauer og i hele arkitekturen, herunder også i udenomsarealerne, forklarer projektkon-sulent Vibeke Hansen fra projektgruppen bag Nyt OUH, det nye universitetshospital i Odense – blot et af de mange nye supersygehuse.

Ambulante patienter skal fx kunne træne mens de venter, ligesom der indrettes træ-ningskøkkener og monteres klapsæder på gan-

gene, så man kan holde små hvil når det er nødvendigt. Overalt skal trapper være et fri-stende alternativ til elevatorer.

Styrketræning i sengenSengene i de nye supersygehuse kan indrettes så man selv i sengen kan udføre styrketræ-ning, fx ved hjælp af et computerprogram, for-klarer ledende fysioterapeut Ulla Skou fra Universitetshospitalet i Aarhus.

- Men vi vil også gerne lave noget der frister

Krop fysik tekst ib Salomon, journalist Illustration rådgivergruppen DNU i/S+

022013 33

til at forlade sengen, siger Ulla Skou. Hun håber at teknologien bliver inddraget, så der selv på få kva-dratmeter eksempelvis kan indrettes en vindtunnel eller andet der pirrer fantasien og dermed lysten til bevægelse.

Anbefalinger føres ud i livet Tankerne om det fysiske aktive sygehus blev formu-leret i en rapport i 2004, og det er mange af disse tanker der nu omsættes til virkelighed i de nye syge-huse. Og godt det samme, mener en af forfatterne bag rapporten, professor dr. med. Bente Klarlund Pedersen:

- Rapportens anbefalinger er endnu mere aktuelle i dag, fordi man er blevet mere opmærksom på at selv det at være fysisk inaktiv i en kortere periode, har store negative konsekvenser, siger Bente Klar-lund Pedersen.

- Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Når patienter indlægges i dag, bliver de alt for ofte lagt i en seng med en klokkesnor bundet til senge-gærdet og med et fjernsyn placeret for enden af sen-gen. Men sygehusene skal indbyde til at man holder sig i gang, at man går rundt, og at man kan komme til at træne, mener Bente Klarlund Pedersen.

Sådan kommer området omkring Det Nye Universitetshospital i Aarhus til at se ud. Også det skal indbyde til fysisk aktivitet.

Konditionen svækkes lynhurtigtI 1966 fik fem amerikanske unge mænd tilbudt et sommerferiejob, der umiddelbart lød som den rene svir. de skulle ligge i sengen i 20 dage, og deres eneste opgave var at give forskerne adgang til at foretage en række målinger på dem. resultatet af ”the dallas bedrest and training Study”, som forsøget blev kaldt, overraskede både de unge mænd og forskerne, for de knap tre ugers sengeleje fik forsøgspersonernes kondition til at fal-de hele 26 %. de unge mænds hjerter blev målbart mindre, og blodets evne til at optage ilt var mærkbart svækket. efter otte ugers genoptræning nåede de dog tilbage til den kondition de havde inden forsøget.

Forsøget viste med al tydelighed at sengeleje efter fx hjerteanfald ikke er nogen god idé, og det medvirkede i det hele taget til en øget bevidsthed om hvor hurtigt vi svæk-kes ved at ligge i sengen.

det lykkedes i øvrigt at samle de fem forsøgsdeltagere igen i 1996. deltagerne var nu fyldt 50, og målinger af deres kondition viste at den godt nok var faldet i de mellemlig-gende 30 år, men at den stadig lå over den kondition de nåede ned på efter de 20 dages sengeleje.

20 supersygehusepå vej

de kommende år får danmark omkring 20 nye supersygehuse. nogle opføres på bar mark, mens der i andre tilfælde er tale om så store moderniseringer eller udbygnin-ger at der i realiteten er tale om et nyt sy-gehus. det er fx tilfældet på rigshospitalet i københavn, der får en helt ny nordfløj til 1,8 milliarder kroner. I alt skal der bygges sygehuse for 41 milliarder kroner, så der er tale om et af danmarkshistoriens største byggeprojekter. de nye supersygehuse kommer på mange måder til at adskille sig fra de nu-værende. Fx bliver der langt færre senge, ligesom de traditionelle afdelinger erstat-tes af klinikker. en vigtig del af visionerne er at indrette sygehusene så de indbyder til fysisk aktivitet. 

34 022013

Krop job tekst Marianne Nørup, journalist foto Tommy Jensen+

Motion. Oplæg. Mindfulness. Ergonomi. Sundhedstjek.Listen er lang når det gælder sundhedstiltag i Assens Kommune. Kommunen har i flere år tænkt i sundhed til sine medarbejdere, og si-den 2008 har alle tilbud været interne. Det be-tyder at de er både synlige og tilgængelige, uanset om man arbejder på rådhuset, på de kommunale veje eller i en dagpleje. Alle tiltag udspringer fra afdelingen Sundhed & Trivsel,

Sundhed inden for rækkevidde

sund på jobbet

i Assens kommune har alle ansatte let adgang til sundhed. Tilbuddene er mange, og orker man ikke selv at opsøge dem, så kan man altid ringe efter sundhedsbussen! Siden kommunen styrkede sin sundhedsindsats, har hver medarbejder i gennemsnit været syg godt fem dage mindre om året. en besparelse på omkring 27 mio. kr. alene i 2012.

som består af en fysioterapeut, en koordinator (som også er fysioterapeut), en psykoterapeut og en massør. Teamet har til huse i kommu-nens lokaler midt i byen, hvor alle er velkom-ne til at kigge forbi, men terapeuterne er yderst mobile.

- Vi er forsøger at være meget opsøgende, for det betyder at vi når ud til mange flere an-satte end hvis de skulle komme til os, fortæl-ler sundhedskoordinator Bitten Bülow-Re-

sting. Kommunen har 3500 ansatte, fordelt på 100 arbejdspladser – skoler, institutioner, park/vej, administration, hjemmepleje osv. – og den udfordring har Sundhed & Trivsels-teamet taget op ved at anskaffe en sundheds-bus, som regelmæssigt besøger kommunens forskellige adresser. Fra bussen, der bl.a. er indrettet med briks og testudstyr, tilbyder fysioterapeuten blandt andet sundhedstjek, man kan få massage eller en uforpligtende samtale med en af terapeuterne.

- Det har vist sig at vi har haft lidt svært ved at få mændene i tale, og her har bussen været rigtig god, siger Bitten Bülow-Resting.

Øvelser på toilettetDe ansatte får også med mellemrum et ergo-nomi-besøg af fysioterapeuten, og også her betyder det noget at man befinder sig lige der hvor det daglige arbejde foregår.

- Det er vigtigt at indsatsen giver mening. Derfor hjælper vi gerne med fx at tilpasse red-skaber eller øvelser til den enkeltes arbejds-funktion. Vi kan i øvrigt se at det ofte ”smit-ter” hvis en ansat fx begynder at lave pauseøvelser – men er vedkommende blufær-dig over at træne, giver jeg det råd at gå på wc. Øvelser kan også udføres på toilettet, smiler Sanne Lüttge Thomassen, som er den alle-stedsnærværende fysioterapeut.

- Vi skal ikke trænge os på, men vi vil gerne hjælpe, fx ved at stille spørgsmål som: ”Er du i god nok form til dit arbejde?” Det er ikke nok at ”reparere”, understreger Sanne Lüttge Tho-massen, som godt kan finde på at udvide råd-- Vi er opsøgende, så vi får fat i folk før skader og skavanker bider sig fast. Og det gør en stor forskel, siger

Bitten Bülow-Resting og Sanne Lüttge Thomassen.

givningen med decideret behandling, men højst nogle gange. Er der brug for mere, sender Sundhed & Trivsel videre til de lokale behand-lere.

- Vi er helt overbeviste om at vi får fat i mange fl ere meget tidligere, fordi vi er til stede hvor de ansatte færdes. Ellers ville de fl este lade tiden gå før de evt. opsøgte hjælp. Og det gør en stor forskel, siger hun.

Elastikker, badeture og pilatesAdgangen til fysioterapeut, psykoterapeut og

massør er kun en del af de mange sundheds-tilbud – hvoraf nogle koster et symbolsk be-løb. En elastikkampagne er et af de nyeste til-tag. Her træner skrivebords-arbejderne sammen nogle minutter hver dag med elastik-ker, og det har hjulpet fl ere ømme nakker og skuldre, fortæller Bitten Bülow-Resting.

- Vi har også fi rmaaftaler med bl.a. fi tness-centret ved siden af, og her kan fysioterapeu-ten gå med den første gang for at lave pro-gram, hvis der er behov for det. Og så deltager vi altid i lokale motionsløb, og kampagner som ”Vi cykler til arbejde”.

- I mange aktiviteter har det sociale element en stor betydning. Man kommer tættere på hinanden når man motionerer sammen, og det sætter de ansatte pris på, viser vores evalu-eringer, fortæller sundhedskoordinatoren vi-dere.

Holdaktiviteter som pilates, mindfulness, ryghold osv. kører løbende, og udbuddet skif-ter alt efter efterspørgsel og ideer.

- Vi får forslag og input fra medarbejderne. Pilatesholdet opstod fx ud fra et ønske fra de ansatte, og for nylig startede kommunens Mil-jø og Natur-afdeling en gruppe med vinter-badning, som vi støtter aktivt op om, siger Bit-ten Bülow-Resting.

Færre sygedageSundhedsindsatsen har været en succes. Så stor at Sundhed & Trivsel nu er en permanent ordning. For ledelsen er ikke i tvivl om at det er indsatsen værd. Fra 2009-2012 er sygefravæ-ret faldet med hele 5,3 sygedag pr. medarbej-der om året! Det svarer til 58 årsværk, eller 27 mio. kr alene på sparede fraværstimer i 2012.

- Selvom vi måler på effekten, så holdes ordningen ikke fast på fx sygefraværet, for vi ved jo at de her ting er svære at måle, siger Bit-ten Bülow-Resting, der roser ledelsen for at have turdet satse på området.

- Der er slet ingen tvivl om at sundhedsind-satsen er positiv for medarbejdernes sundhed

6 gode råd til sundhedsindsatser der varer ved

1 tag udgangspunkt i hvad der giver mening for den enkelte medarbejder. og træk ikke noget ned over hovedet på nogen.

2 kom helt ud til arbejdspladserne – vær opsøgende.

3 engagerede ledere bør være en selvfølge!

4 tænk ikke i projekter, men i langsigtede, vedvarende tilbud. Variér aktiviteterne efter behov og trends, og inddrag medarbej-derne selv.

5 Hold gryden i kog – fx ved kontinuerligt at markedsføre tilbuddene og tage hånd om ildsjælene

6 bare gør det! kom i gang – de tidstunge overvejelser og planer kan altid komme til senere.

Kilde: Sundhedskoordinator Bitten Bülow-Resting og fysioterapeut Sanne Lüttge Thomassen, Assens Kommune

Sekretær Gitte Foged nyder det sunde udvalg i kommunens kantine.

Vi skal ikke trænge os på, men vi vil gerne hjælpe, fx ved at stille spørgsmål som: ”Er du i god nok form til dit arbejde?” Det er ikke nok at reparere.Sanne Lüttge Thomassen, fysioterapeut

og trivsel – og så kan den tiltrække og fasthol-de de gode medarbejdere. Vi kan som kom-mune ikke konkurrere på løn, men så kan vi gøre det ekstra godt på andre parametre, slår hun fast. u

022013 35

Medarbejderne i Natur og Miljø laver hver dag styrkeøvelser

sammen inden de går til frokost.

36 022013

En dag hvor Finn Trabandt er i gang med sit arbejde som servicemedarbej-der (pedel) på jobcenter Assens i

Glamsbjerg, støder han ind i kommunens sundhedsbus. Bussen er ikke et tilbud til kom-munens borgere som sådan, men til kommu-nens ansatte.

- Nu var den der jo, og så kunne jeg lige så godt tage en snak med fysioterapeuten, fortæl-ler Finn Trabandt. Han er sikker på at han ikke ellers ville have søgt læge eller behand-ling, for han havde vænnet sig til at have ondt. En brækket ryg og fi re diskusprolapser sætter sine spor i kroppen, og Finn har haft smerter og besvær i mere end 12 år. Tidligere har han ellers været meget aktiv – blandt andet som trampolinspringer – men de seneste år har ryggen tvunget ham til en væsentligt mindre aktiv tilværelse; blandt andet har han måttet opgive sit job som tømrer.

En stor forskelBesøget i bussen blev et vendepunkt. Fysiote-rapeuten får en snak med Finn om hvordan han kan skåne ryggen bedre i hverdagen, han får et par behandlinger i løbet af de næste par uger, og han og fysioterapeuten tilrettelægger i fællesskab et personligt øvelsesprogram. Det hjælper! Ryggen er ikke kureret – og det bliver den aldrig – men forskellen er mærkbar.

- Bare jeg husker at lave mine øvelser to-tre gange om ugen, så går det fi nt nu, fortæller Finn, som føler at han i dag kan klare mere og har mindre ondt. Sundhedsbussen og behand-lingerne har han ikke haft brug for siden. Men han skal nok huske essensen af besøget.

- Jeg kan virkelig mærke en forskel hvis jeg ikke får lavet øvelserne, smiler han.

Lærer af de langtidsfriskeI 2011 svarede 510 ”langtidsfriske” medarbejdere i Assens kommune på et spørgeskema. langtidsfrisk er i denne sammenhæng medarbejdere der i de seneste 2 år højst har haft 5 sygedage pr. år.

karakteristisk for de langtidsfriske er at:• de er opmærksomme på hvordan man passer på sig selv fysisk, mentalt og arbejds-

mæssigt; og de tager ansvar for sig selv.

• de har en høj grad af livskvalitet. 85 % vurderer, på en skala fra 1-10, deres livskvalitet til at være 8 eller derover.

• kost og motion er de helt store fokusområder når de ansatte selv skal vurdere hvad der gør dem langtidsfriske. Men også søvn står højt på listen.

• det at tænke positivt er den klart vigtigste mentale strategi til at trives. derudover er de langtidsfriske meget bevidste om at gøre noget som de er glade for i deres fritid. det er meget forskelligt hvad de gør, men de laver noget som giver dem glæde.

• et godt forhold til kollegerne er arbejdsmæssigt det vigtigste for at trives. dernæst kommer at have udfordringer på arbejdet, tid til at udføre opgaverne på en tilfredsstil-lende måde og at føle at man gør en meningsfuld forskel.

konklusionerne er brugt i arbejdet med at skabe attraktive arbejdspladser og lavt syge-fravær i Assens kommune. blandt andet har der efterfølgende været arrangementer om søvn, motion, meditation, musik og teater, og der er oprettet en intern uddannelse til ”langtidsfrisk”, hvor deltagerne bl.a. arbejder med godt kollegaskab, positiv psykologi, energidræbere/energigivere osv. 

- Nu var bussen der jo…Finn Trabandt sprang til da sundhedsbussen alligevel holdt lige uden for døren. Det har han ikke fortrudt.

Finn Trabandt på briksen i kommunens sundhedsbus, der her styres af fysioterapeut Sanne Lüttge Thomassen.

022013 37

job

bet

Kontrollerende chefer koster dyrt

I følge psykolog Jacob Nissen fra Psykia-triFondens Erhvervspsykiatriske Center er der fem helt centrale råd til alle med en psykisk lidelse, der går på arbejde: 1. MELD KLART UD Søg dialog på din arbejdsplads, og fi nd ‘et trygt rum’ hvor du kan melde klart ud hvilke behov du har, og hvad der skal til for at du har det godt.

2. INVOLVER FOLK OMKRING DIG Overvej hvad du har lyst til at fortælle om din sygdom og til hvem. Sig gerne til dine nære kolleger hvordan du øn-

sker at de skal forholde sig. Om de skal spørge til dine problemer, din sygdom, dit humør eller andet.

3. FÅ FEEDBACK FRA LEDELSEN Sørg for løbende at få feedback fra le-delsen om hvordan det går. Så undgår du unødig bekymring om hvorvidt din arbejdsindsats er god nok.

4. AFGRÆNS DIT ANSVARSOMRÅDE Snak med din chef om hvad dit ansvars-område er, så du ikke kommer til at på-tage dig fl ere opgaver end du kan klare.

5. DU BESTEMMER SELV HVAD DU VIL FORTÆLLE Alle behøver ikke vide at du kæmper med en psykisk lidelse. Fortæl det til dem der kan hjælpe dig, og hvor det har relevans for det konkrete job. På Psykiatrifonden.dk kan du læse kon-krete råd om at gå på arbejde hvis du lider af depression, stress eller angst. Og på www.en-af-os.dk kan du fi nde en guide med gode råd, fakta og vejledning til hvordan arbejdsplads og ledelse kan håndtere psykiske problemer hos ansatte.

Overkontrollerende chefer påvirker medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø negativt. Og er den oplys-ning ikke nok til at chefen ændrer adfærd, så skulle han eller hun måske overveje at gøre det for bund-

linjens skyld. For den følelsesmæssige tilfredshed på jobbet spiller markant negativt ind på de ansattes ar-bejdsindsats. Det fremgår af et fransk studie, hvor 1118 medarbejdere i store som små virksomheder deltog.Resultaterne var entydige. Medarbejderne havde det godt når de oplevede arbejdspladsens støtte, og når

lederen støttede deres kompetencer og behov for selvstændighed. Trivslen var mærkbart dårligere på virksom-heder med kontrollerende og autoritære chefer der pressede medarbejderne. Forskerne konkluderer at ledelsen bør komme med muligheder i stedet for trusler. Studiet er publiceret i Journal of Business and Psychology.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

Jobusikkerhed og mangel på belønning kan give psykiske problemer

Det kan skade dit helbred at arbejde på en arbejdsplads med et problematisk psykisk arbejdsmiljø. Ansatte der fx ikke oplever at blive belønnet i forhold til den indsats de yder på jobbet, har øget risiko for søvnforstyrrelser og nedsat selvvurderet helbred. Og ansatte som er usikre på om de kan blive i deres job, har øget risiko for at skulle i behandling med antidepressiv medi-cin. Det viser et forskningsprojekt fra Det Nationale Forsknings-center for Arbejdsmiljø.

Det psykiske arbejdsmiljø og psykisk helbred har stor betyd-ning for sygefravær og tilknytning til arbejdsmarkedet. Har man først et forringet psykisk helbred, risikerer man både sygefravær og førtidspension, siger forskeren bag projektet

Langt de fl este der er langtidssygemeldte på grund af psykiske helbredsproblemer, kommer dog tilbage på arbejde. Halvdelen er tilbage efter 18 ugers sygefravær, 84 procent er tilbage efter 52 uger.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

Psykisk sygdom er tabu på jobbetDer er stadig stor forskel på at have en fysisk sygdom som et brækket ben frem for at lide af en psykisk sygdom som fx anoreksi eller angst. Og danskerne holder da også ofte de-res psykiske sygdom skjult for kolleger og arbejdsgiver, viser tal fra PsykiatriFonden:• Hver femte dansker har på et tidspunkt

talt usandt om årsagen til sygefravær på deres arbejdsplads. De har angivet fysisk sygdom, selvom det var psykiske proble-mer eller sygdom der reelt var årsagen.

• Hver femte dansker har oplevet at der på arbejdspladsen blev taget afstand fra kolleger med psykiske problemer eller sygdom.

Læs mere på www.en-af-os.dk

Sådan håndterer du din psykiske lidelse på dit job

job og psyke

38 022013

”Hej, jeg hedder Annegrethe, og jeg er allergiker...”

Det er bestemt ikke sådan Annegrethe Knudsen ynder at præsentere sig selv når hun møder nye mennesker. Især ikke dem på arbejdet. Der vil hun hellere gå langt inden hun siger noget om sin allergi. Men som multi-allergiker har hun været nødt til at være åben om sin situation.

Mange tror fejlagtigt at allergi bare er lidt løbende næse og et par nys, men ifølge Annegrethe Knudsen er den største gene fak-tisk at man i fl ere måneder kan opleve symptomer der minder om at have infl uenza. Det gør at man bliver så træt at man næsten ikke kan holde sig vågen.

– Det er så pinligt at sidde og falde i søvn når jeg er til møde med chefen eller nogle kunder – og jo faktisk også ret upassende, griner Annegrethe, der er 53 år og business analyst i en stor virk-somhed.

Hendes strategi er derfor inden mødet at melde ud til både kolleger og kunder at pollenallergien gør hende ekstremt

træt, og at det bestemt ikke skyldes ond vilje eller kedsomhed hvis hun falder i søvn. Hun har

også fået lov til at blive væk fra nogle større obligatoriske møder i virksom-

heden, og hun har sendt fællesmail ud og bedt kollegerne om ikke at

tage forårsblomster med ind på kontoret. I kantinen skal hun se

sig godt for da stort set al frugt får munden til at klø og læ-berne til at hæve til dobbelt størrelse. Og selv om det ly-der legende let at være åben om sin allergi, så har det krævet mod.

– Det er meget grænse-overskridende for mig at tale om. Jeg er business

Krop job tekst Stine ramlyng, Astma-Allergi Danmark og Marianne Nørup, redaktør foto privat og colourbox+

Allergi er ikke kun et enkelt nys!

pollen, mad, parfume, blomster… Der er mange kilder til allergi-anfald på jobbet, og man kan føle

sig både pinlig og besværlig når man prøver at undgå eller tackle reaktioner som løbende næse,

opsvulmede læber og ubeskrivelig træthed.

38 022013

”Hej, jeg hedder Annegrethe, og jeg er allergiker...”

Det er bestemt ikke sådan Annegrethe Knudsen ynder at præsentere sig selv når hun møder nye mennesker. Især ikke dem på arbejdet. Der vil hun hellere gå langt inden hun siger noget om sin allergi. Men som multi-allergiker har hun været nødt til at være åben om sin situation.

Mange tror fejlagtigt at allergi bare er lidt løbende næse og et par nys, men ifølge Annegrethe Knudsen er den største gene fak-tisk at man i fl ere måneder kan opleve symptomer der minder om at have infl uenza. Det gør at man bliver så træt at man næsten ikke kan holde sig vågen.

– Det er så pinligt at sidde og falde i søvn når jeg er til møde med chefen eller nogle kunder – og jo faktisk også ret upassende, griner Annegrethe, der er 53 år og business analyst i en stor virk-somhed.

Hendes strategi er derfor inden mødet at melde ud til både kolleger og kunder at pollenallergien gør hende ekstremt

træt, og at det bestemt ikke skyldes ond vilje eller kedsomhed hvis hun falder i søvn. Hun har

også fået lov til at blive væk fra nogle større obligatoriske møder i virksom-

heden, og hun har sendt fællesmail ud og bedt kollegerne om ikke at

tage forårsblomster med ind på kontoret. I kantinen skal hun se

sig godt for da stort set al frugt får munden til at klø og læ-berne til at hæve til dobbelt størrelse. Og selv om det ly-der legende let at være åben om sin allergi, så har det krævet mod.

overskridende for mig at tale om. Jeg er business

Krop job tekst Stine ramlyng, Astma-Allergi Danmark og Marianne Nørup, redaktør foto privat og colourbox+Krop+Krop job +job

Allergi er ikke kun et enkelt nys!

Allergi er ikke kun et enkelt nys!

Allergi er ikke kun

pollen, mad, parfume, blomster… Der er mange kilder til allergi-anfald på jobbet, og man kan føle

sig både pinlig og besværlig når man prøver at undgå eller tackle reaktioner som løbende næse,

opsvulmede læber og ubeskrivelig træthed.

Allergi på jobbet

022013 39

analyst, ikke allergiker, og jeg bryder mig ikke om at se mig selv som syg. Men at falde i søvn under møderne på arbejdet er værre end at tage samtalen, fortæller Annegrethe Knudsen, der har haft sin pollenallergi med på arbejde igennem de sidste tyve år.

Kan man sige: ”Du lugter”?Alligevel er der stadig situationer hvor hun bander sin allergi langt væk. For eksempel da hun var på kursus med syv mennesker hun ikke kendte i forvejen. Her registrerede hun nemlig straks parfumen hos en af de andre kvinder.

Som så mange gange før forsøgte Annegre-the dels at ignorere sit besværede åndedræt, dels at rykke sig lidt væk fra kvinden og undgå at komme i gruppearbejde med hende. Dog uden held.

Annegrethe Knudsen opdagede at ved at fortælle åbent om sin allergi på jobbet, fi k både kolleger og chefen bedre forståelse for hendes allergisymp-tomer, og hun fi k det bedre med sig selv.

Jeg er business analyst, ikke allergiker, og jeg bryder mig ikke om at se mig selv som syg.

u

Biofreeze® - Koldterapi, hurti g og eff ekti v smertelindring, der anbefales og benytt es af profes-sionelle behandlere i forbindelse med:

Biofreeze®

-eff ekti v smertelindring for akti ve i alle aldre

For yderligere informati on:Tlf. 8654 0058info@yourcare.dkwww.biofreeze.dk

CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE!

Ringtlf. 8654 0058

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

Allergi-faktaAllergi skyldes at immunsystemet reagerer hyperaktivt, dvs. unormalt eller for kraftigt. normalt er immunsystemet indrettet til at producere antistoffer, som skal beskytte os mod mikroorganismer. Hos allergiske personer vil antistofferne gå til angreb på harmløse stoffer, kaldet allergener.

Allergener kan fi ndes i luften, fx mel, træstøv (pollen), ekskrementer fra husstøv-mider, organisk støv og partiker der indeholder svampe eller bakterier, parfume eller dyrehår. de kan forårsage luftvejsallergier som astma, høfeber og betændel-sestilstand i lungerne.

Allergener kan også fi ndes i kemiske stoffer, fx konserveringsmidler, gummikemi-kalier og metaller som krom og nikkel. de kan give kontaktallergi, dvs. hudlidelser eller eksem der opstår når huden kommer i kontakt med kemiske stoffer.desuden kan visse fødevarer give allergi.

den bedste medicin mod allergi er at undgå det man er allergisk over for. For nog-le vil det dog indebære betydelige ændringer i livsstil og arbejdssammenhænge. der fi ndes også medicin som kan afhjælpe symptomerne. Mest brugt er antihista-miner.

Kilde: Patienthåndbogen.dk, arbejdsmiljoviden.dkLæs mere om allergi på Astma-Allergi Danmark, www.astma-allergi.dk

40 022013

– Jeg tog det op i gruppen, og forklarede det som det var. At det ikke var personligt, men at parfumen trigge-de min allergi. Kvinden tog det pænt og havde fuld forståelse for mit problem. Til gengæld forstod hun og de andre kursister ikke hvorfor jeg havde været så ner-vøs for at sige det. Den samtale var helt klart værst for mig. Men det er da tabu at sige til et andet menneske: ”Du lugter”, siger Annegrethe.

Arbejde og soveAllerede når de første pollen blæser i vinden i februar, bliver Annegrethe Knudsen syg på den der infl uenza-ag-tige måde. Det eneste hun stort set kan foretage sig i pollensæsonen, er at gå på arbejde og sove. Arbejde og sove. Og livskvaliteten daler i takt med at luften bliver tæt af pollen – som endda langt fra er det eneste der volder Annegrethe besvær.

- Min seneste begrænsning i forhold til min allergi er at jeg har måttet fi nde et nyt hjem til min kat, som jeg ellers har haft i seks år. Det har været en hård og trist oplevelse, som har trukket søm ud hos både mig selv og min datter, fortæller hun.

Men Annegrethe Knudsen kan mærke at hun bliver respekteret for at melde ud i tide og at være åben om hvornår og hvordan allergien påvirker hende.

- Jeg føler bestemt ikke at folk er fordømmende; de er mere overraskede over hvor skidt jeg kan få det af min allergi, fastslår hun.

Indret arbejdspladsen allergivenligtRengøring: Hyppig og ordentlig rengøring kan afhjælpe høfebersymptomer og ast-maanfald. bruges der for kradse midler, kan det dog også irritere følsomme luftveje.

Toilettet: Ud med duftfrisker og ind med deklareret håndsæbe. Har nogen kontaktallergi, så husk at genbrugstoiletpapir indeholder kolofonium, der kan give kontakt-allergi.

Printer: bør aldrig stå i samme rum som medarbejderne. den afgasser, og det kan fx give astmasymptomer.

Rygning: din arbejdsplads har pligt til at have en rygepolitik, siger loven. rygning er forbudt på jobbet, dog ikke på enkeltmandskontorer hvis der er særlig ventilation.

Parfume: nogle virksomheder laver deres egen parfumepolitik – måske var det en ide for jeres arbejdsplads?

Pollen: luft ud morgen og sen eftermiddag, så I får frisk luft uden pollen. Har I ventila-tionsanlæg, så få monteret et pollenfi lter (husk at det skal vedligeholdes for at virke optimalt).

Gulvtæppe: Væg-til-væg-udgaverne er udbredte i mange virksomheder, men de er allergibomber og samler støv, pollen og hundehår. Vælg i stedet glatte gulve, som er nemme at rengøre.

Fællesfrokosten: lad køkkenpersonalet vide hvad nogen ikke kan tåle, og aftal at de skriver hvad retterne indeholder.

Kilde: Astma-Allergi Danmark, www.astma-allergi.dk

Prosit!Støt op om dine allergi-ramte kolleger

Allergi på jobbetAllergisk astma er den mest almindelige arbejdsbetingede lungesygdom i den vestlige verden. Hver tyvende voksne dansker har astma. Man regner med at 10-20 % af astmatilfældene skyldes arbejdsmiljøet.

Udsatte jobs luftvejsallergi rammer især medarbejdere i brancher der er udsat for luftbårne allergener. det gælder fx bagere (melallergi), sundhedsperso-nale (latexallergi) og ansatte der arbejder med enzymer i fødemiddel-, vaskemiddel- og medicinalindustrien.

Hudproblemer, som fx håndeksem, er ret udbredt blandt danske ar-bejdstagere. Ifølge tal fra det nationale Forskningscenter for Arbejds-miljø har 13 procent af de danske arbejdstagere haft hudproblemer på hænder eller underarme inden for de sidste tre måneder – knap halv-delen i forbindelse med deres arbejde. Hudproblemer er især udbredt i brancher med vådt arbejde, som rengøring, arbejde i storkøkkener, inden for plejesektoren og andre jobs med krav om hyppig håndvask, samt frisørarbejde.

Kilde: Arbejdsmiljøviden.dk

022013 41

gear

aktivt forår

Gå fra problemerneWho says you can’t walk away from your problems?

Sådan lyder sloganet bag de nye GaitLine sko, der har et verdenspatenteret sålesystem, som har til formål at bedre kropslig symmetri og balance for mennesker i bevægelse. Skoene kan – gennem en forbedret ledfunktion – reducere smerterne hos mange af de aktive mennesker der oplever smerter i ankler, knæ eller hofteled. Derudover har GaitLi-ne-skoene påvist en reduktion af tilbagevendende betæn-delse i skinneben eller akillessene, oplyser forhandleren, som ikke bare sælger skoene til hvem som helst. Et kompe-tent netværk af fagfolk vil foretage en personlig screening af dig for at sikre at GaitLine-skoen kan hjælpe dig, forly-der det.

De innovative sko er så nye at de endnu ikke er på marke-det. Tænker du at skoen kunne være noget for dig, kan du kontakte en af følgende:

Clinical Innovation; 33 79 13 70 eller info@clinicalinnovation.dk

Kjærulff Fodplejeartikler; 70 21 15 35 eller info@kjaerulff-fodpleje.dk

Vil du have en smertefri hverdag?

www.chokbølgeklinik.dk

chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1 12/11/12 12.08

+

BioVita A/S . Gotlandsvej 16A . 8700 HorsensTel.: 76 26 07 66 . Fax: 76 26 09 66 . info@biovita.dk

TapePlus er en helt ny og innovativ gel der affedterog fremmer hudens ved-hæftning af kinesiotape.

TapePlus indeholder bl.a.virksomme plantestoffer.

Studier viser at kombinationen af kinesiotape og TapePlus fremmer mikrocirkulationen med hurtigere mobilitet og smerte-reduktion.

Så ta’r vi cyklerne fremEfter en kold vinter er det fantastisk at komme ud på cyklen og mærke den lune luft og duften af forår. Måske det skulle fejres med en ny cykel? For eksempel har Kildemoes sendt en nyhed på gaden: Logic Zebra, der understreger det gode hu-mør (og er let at genkende i cykelstativet). Fås til damer og herrer til 5.499 kr. hos din loka-le Kildemoes-forhandler. OBS: Begrænset antal, så skynd dig!

Beskyt knæeneHåndbold er hårdt for knæene. Et knæbind kan give dig en vis støtte og beskyttelse mod stød, slag og hudafskrabninger. Her Mueller knæbind med pude. 159 kr på Sportspharmashop.dk

42 02201342 022013

Protein er byggesten til musklerne i vo-res krop. De fl este raske danskere får nok protein i deres hverdag. De nordi-

ske anbefalinger er at 10-20 procent af vores energiindtag stammer fra protein. En anden måde at beregne sit behov for protein er at gan-ge sin vægt med 0,8 – vi har brug for 0,8 g pro-tein pr. kilo kropsvægt (mennesker som fx er alvorligt syge, har dog et øget behov). Får man mere protein end kroppen har brug for i for-hold til muskelopbygning, så bruges proteinet

Protein-snacksDe fl este danskere får protein nok i den daglige kost. Alligevel kan det være en god ide at tænke over sit indtag. i nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt med fx små proteinsnacks.

til energi og forbrænding. Man er ikke sikker på om der er en øvre grænse for indtag af protein, men fylder protein meget i din kost, er der en risiko for at du kommer til at mangle andre ting som fx fi bre, vitaminer eller mineraler.

Kilder til proteinGode kilder til protein er kød, fi sk, fjerkræ, æg, magre mælkeprodukter samt bønner, linser, ær-ter og nødder. Vegetarer og især veganere skal være særligt opmærksomme på at få nok af

både proteiner og vitaminer og mineraler.

Protein og vægttabEt nyere større europæisk koststudie har vist at en kost med et højt proteinindhold og med langsomme kulhydrater gør det nemmere at fastholde et vægttab. Derfor har man også i den senere tid set mange forskellige kure og slanke-bøger som sætter fokus på protein. I Diogenes, som det store koststudie kaldes, kommer 25 procent af energien fra protein. Man mener

12 stk.

Ingredienser:1 dåse tun i vand (ca. 185 g) 1 æg 1 groftrevet zittauerløg (ca. 50 g) 1 lille fi nthakket fed hvidløg 1 dl hakket frisk kruspersille ½ tsk groft salt friskkværnet peber 100 g Karolines Køkken® Kvark fromage blanc 1% 3 spsk rasp 1½ spsk rapsolie Fremgangsmåde:Hæld vandet fra tunen. Kom den i en skål og rør æg, løg, hvidløg, persille, salt og peber i. Tilsæt kvark og rasp. Rør farsen godt sammen og stil den tildækket i køleskabet i ca. ½ time. Lad olien blive varm i en pande. Steg 12 frikadel-ler ved jævn varme i ca. 12 min. - vend dem af og til.

Kilde og foto: arla.dk

Frikadeller med tun, persille og hvidløg

Indhold pr. frikadelle220 kJ

5 g protein

Frikadeller af tun kan laves dagen før de skal spises. Server frikadellerne sammen med agurkerelish og rugbrød.

Tips:

42 022013

Krop fysik tekst Marie Feldskov Bæk, aut. klinisk diætist foto colourbox, arla.dk, poul og Birte Jørgensen+

022013 43

bl.a. at protein er med til at give en øget mæthed. Samtidig skal kroppen ”arbejde” lidt mere for at omsætte protein, hvilket er godt hvis man ger-ne vil tabe sig.

Protein og træningSom tidligere nævnt er protein bygge-sten til vores muskler. Laver du hård styrketræning for at få større muskler, er det en god ide at overveje dit kost-indtag, både i forhold til protein og kulhydrat. Når vi træner, bruger musk-lerne kulhydrat til energi. Hvis der ikke er kulhydrat nok, vil der blive omdan-net mere fra fx fedt eller protein – der-for er det vigtigt også at få kulhydrater ved tung styrketræning. Hvad angår proteinet, så er udnyttelsen bedre lige efter styrketræningen, og derfor tyder meget på at timingen er vigtig. Spis der-for gerne et mellemmåltid med både protein og kulhydrat lige efter din træ-ning. Effekten er den samme uanset om du får protein i form af proteintil-skud eller almindelig proteinholdig mad. Der fi ndes ikke en præcis anbefa-ling for hvor meget der er optimalt, men det er ikke store mængder, og du kan sagtens spise dig til det ved hjælp af almindelig mad.

1 person

Ingredienser:1 dl skyr50 g bær, fx blåbær

Fremgangsmåde:Skyl bærrene grundigt. Hæld skyren i en skål og anret med bær.

2 personer

Ingredienser:2 dl kogte kikærter (evt. fra dåse)3 spsk. syrnet fl øde eller yoghurt naturel1 spsk. rapsolie½ fed hvidløgLidt citronsaftSalt og peber Fremgangsmåde:Blend kikærter, hvidløg, olie og surmælks-produkt. Smag til med citronsaft, salt og peber.

4 personer

Ingredienser:350 g hytteost1 dl snittet purløg2 spsk. chilisauce½ rød peberfrugt½ gul peberfrugtSalt og peber

Fremgangsmåde:Hæld hytteosten i en sigte og lad lidt af væden dryppe fra. Skær peber-frugterne i minitern, og vend dem samt purløg og chilisauce i hytte-osten. Smag til med salt og peber. Kan serveres på et stykke rugbrød

Opskriften er inspireret af bogen ”Brunch” fra HEDEGAARD foods, www.hedegaard-foods.dk

Skyr med bær

Hummus

HytteostsalatProteinpandekager med banan

lidt af væden dryppe fra. Skær peber-

produkt. Smag til med citronsaft, salt og peber.

10 stk.

Ingredienser:3 dl havregryn2 modne bananer15 æggehvider1,5 dl skummetmælk1 dl hvedemel1 tsk. vanillesukker

Indhold pr. pandekage

440 kJ 9 g protein

Indhold pr. person

325 kJ 11 g protein

Indhold pr. person1000 kJ

6 g protein

Indhold pr. person

300 kJ10 g proteinFremgangsmåde:

Pisk æggehvider, vanillesukker og mælk sammen i en skål. Mos bananerne og kom dem i skålen. Tilsæt havregryn og hvedemel. Rør godt rundt. Steg pandeka-gerne på en tefl onpande uden fedtstof.

44 022013

Krop fysik tekst Journalist, carsten G. Johansen foto colourbox+

Gaaaaab!At gabe er ikke svært – det er én de

ting som det er sværere at lade være med, end det er at lære (som du ved

hvis du nogensinde har prøvet at kvæle et gab). Men hvad gabet går ud på, er i høj grad et mysterium.

Vi gaber når vi er trætte, javel, men også når vi vågner op. Når vi keder os. Eller bare ser en anden gabe.

Traditionelle teorier går ud på at gabe-reak-tionen starter i brystkassen: Når musklerne omkring lungerne føler en uimodståelig trang til at strække sig efter man har trukket vejret lidt for ”overfladisk” i en periode. Den teori er aldrig bevist, og den betragtes af de fleste som gammeldags.

Nyere teorier påpeger at årsagen ligger på første sal: Det er hjernen der under nogle sær-lige betingelser sætter en refleksreaktion i gang.

En fysisk betinget reaktion går ud på at når hjernen trænger til afkøling og ekstra ilt, sæt-ter refleksen ind; munden åbnes på vid gab fulgt af en dyb indånding mens kæbemusku-laturen strækkes. Og herefter en mere diskret udånding. Det er ”hjernekølings-hypotesen”, hvor gabe-indåndingen regulerer temperatu-ren i kraniet.

Men den forklaring overbeviser ikke profes-sor, overlæge dr. med. Poul Jennum fra Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus.

- Det er nok muligt at måle en temperatur-forskel. Men den kan ikke være stor. I den forskning jeg har stiftet bekendtskab med, tror jeg mere på at der er tale om en refleks i hjer-nestammen, forklarer professor Poul Jennum.

I hjernestammen hjemmehører en række andre funktioner, som svækkes hos patienter med parkinsons syge. Parkinsons-patienter gaber mindre end raske mennesker, og denne kendsgerning er med til at placere gabe-reflek-sen i det område af hjernen.

En egentlig fysisk funktion af gaben er det svært at pege på, selvom man bl. a. kan kon-statere en udstrækning af led og muskler i lun-ger, kæber og luftveje.

- Den bedste forklaring er nok at det er en refleks i tråd med andre af kroppens reflekser, som fx blinken. Der findes en lang række min-dre reflekser hvis overordnede rolle er at regu-lere og vedligeholde kroppens forskellige funktioner, siger Poul Jennum.

Denne forklaring falder i takt med den ob-servation at man fx ofte ser elitesportsfolk gabe mens de forbereder sig på at gå i gang

Fostre gaber ogsåden gamle teori om at gabet finder sted for at tilføre ekstra luft til lunger-ne, fik en alvorlig mavepumper da for-skere observerede fostre som gabte i livmoderen.

det ufødte barn benytter som bekendt ikke sine lunger til luft, så derfor un-derminerede denne observation teo-rien om udspilede lunger.

Andre forskere har dog stillet spørgs-målstegn ved om det overhovedet er et gab man har set fostrene udføre…så, gaab!

Hjernekøling hos mini-papegøjerHvis hypotesen om hjernekøling hol-der vand, må det formodes at man ga-ber mindre efterhånden som lufttem-peraturen stiger. og et dyreforsøg med vilde undulater – der i modsætning til mennesker og aber ikke ”smitter” hin-anden med gaben – viste en stigende tendens til at gabe efterhånden som den omgivende temperatur steg. Men efter lufttemperaturen havde nået 30 grader, begyndte gaberiet at aftage, jo varmere det blev.

Så dette forsøg underbyggede altså hjernekølings-hypotesen – hos austral-ske undulater – gaab.

Gab er en skjult trusselnår det gælder smitte-effekten retter forskere blikket helt tilbage til tidligere stadier i evo-lutionen. Man mener at visse pattedyr gaber for at vise deres tænder – ikke som en direkte trussel, men som en påmindelse til de andre om at der kan blive fare på færde hvis de ikke tér sig!

evolutionister mener smitteeffekten kan stamme fra ur-forfædre, der gabte for at vise deres tænder frem – hvorefter de øvrige som en refleks besvarede signalet ved også at vise deres gebis: ”den leg er vi flere som kan være med i”.

den konkrete betydning er forsvundet op gennem generationerne, men reflekserne forbliver – gaab.

Hvorfor gør vi det?

022013 45

Hvad er meningen?Hvorfor får vi sidestik, gåsehud eller hikke? krop + fysik sætter fokus på umiddelbart underlige fænomener i kroppen

Serie

med deres konkurrence. Eller musikere før de går på scenen til den store koncert. Det kan naturligvis ikke være fordi de er trætte – snare-re det modsatte. Så deres gaben kan opfattes som en slags ”kalibrering” eller synkronisering af hele anatomien før den skal i gang med at præstere.

Men søvn-professoren understreger at der ved siden af det fysiske ser ud til at være en vigtig, social dimension i gaben. En funktion der kan være mindst lige så vigtig som den fysiske. Og som smitter.

- En stor mængde troværdig forskning peger på at mekanismen spiller en rolle for social tilpasning. Et gab signalerer velvære og social tilpasning. Og når en anden i gruppen ”smit-tes” og gaber tilbage, er det en bekræftelse af deres fællesskab, forklarer Poul Jennum.

Teorien om den sociale gaben åbner for at smitte-reaktionen stammer langt tilbage fra ur-menneskenes tid, og at refleksen har overle-vet selvom dens sociale funktion ikke længere er så vigtig.

022013 45

Sygelig gabe-refleksAt fænomenet gaben er en dybt indlejret, fy-sisk refleks, kan også ses ud af visse tilfælde af overdreven gaben hos patienter med fx hjernebetændelse, dissemineret sklerose el-ler hjertesygdomme. den eneste måde at be-handle denne gaben på er ved at behandle den sygdom som har udløst refleksen. nogle typer medicin kan også udløse ukontrolleret gaben hos enkelte patienter – gaab. 

Skizofrene gaber mindreteorien om at gaberiets smitsomhed har en social funktion, er faktisk un-derbygget af forsøg med mennesker med skizoide træk. typiske personlig-hedstræk hos skizofrene inkluderer både manglende selvbevidsthed og manglende empati for andre. det kan derfor forventes at de er mindre føl-somme over for både deres egen til-stand og over for deres medmenne-skers.

og det viser sig rent faktisk at gaben har en tydeligt mindre smitte-effekt hos denne gruppe. Jo flere skizoide træk der konstateres hos en forsøgs-person, jo mindre bliver han smittet – gaab. 

46 022013

Det skal være nemmere at være sund. Det er målet med en ny app, Helse-Life, som du kan hente ned på din

smartphone eller computer. Programmet, som er udviklet i samarbejde med bl.a. Køben-havns Universitet, indeholder artikler og funk-tioner der kan hjælpe dig med at komme i form, tabe dig, stoppe med at ryge eller få mere velvære i hverdagen. For eksempel fi nder du artikler der fortæller hvordan du får succes med at opnå dit mål, du kan sammensætte et kostprogram der hjælper dig med at opnå dine personlige mål, og du kan løbende mod-tage motiverende beskeder, så du holder fokus på de indsatsområder du har valgt.Du kan selvfølgelig arbejde på alle fi re områder på

Krop fysik tekst Marianne Nørup, redaktør foto colourbox+

Klik dig sundMed den nye sundhedsapp Helse-life er gode råd, vejledning og motivation aldrig længere væk end et greb i lommen eller håndtasken.

Klik dig sundsamme tid, men programmet indeholder så mange funktioner at det anbefales at vælge ét indsatsområde – og få succes med det - inden du fortsætter med et af de andre.

Ideen bag vægttabs-programmetHer på siderne kan du se et eksempel på hvor-dan du kan bruge programmet til at tabe dig. Baggrunden for Helse-Life’s kostanbefalinger og vægttabsprogram stammer fra en af de stør-ste undersøgelser af vægttab og vægtkontrol nogensinde, og er udarbejdet af Nanna Lukic Knudsen, motions- og ernæringsvejleder fra Suhrs Seminarium.

Programmet fokuserer på at man skal indta-ge færre kalorier end man bruger. Der er ikke

er noget man ikke må – der er fx ingen føde-varer der altid skal undgås. I stedet bliver man meget bevidst om konsekvensen af de fødeva-rer man indtager. Elsker du eksempelvis cho-kolade til kaffen, så kan du fortsætte med det, men det kan være at det skal være et mindre stykke, og at du skal kompensere for det med motion. Når man bruger programmet, bliver man meget opmærksom på ens vaner og føde-varernes konsekvenser, og det gør det også nemmere at holde vægten på sigt. Det er ikke kun et program til at tabe sig. Det er også et program til at holde vægten efterfølgende.

022013 47

Madvarerne er ind-delt i kategorier, så det er overskueligt at fi nde frem til den madvare du har indtaget.

Du får nemt et overblik over dit daglige energiindtag. Laeg også maerke til at for-delingen er registreret i de farvede felter øverst.

Sådan bruger du Helse-LifeI dette tilfælde er målet vægttab. du kan bruge program-met på samme måde til at komme i bedre form, skodde cigaretterne eller ”bare” få mere velvære i din dagligdag.

1 download programmet til din smartphone fra App-Store eller Google Play. eller hent programmet til din computer på www.helse-life.dk.

2 registrer dig med dine data (nuværende vægt og ønskede vægt). Programmet giver dig nu mulighed for at vælge hvor hurtigt du ønsker at nå dit mål. dog max ét kilo om ugen.  

3 Programmet anbefaler dig nu et dagligt kalorieind-tag. brug lidt tid på at lære dine vante madvarer at kende. Hvor mange kalorier får du fra en skive rug-brød, et stykke chokolade eller en tur på Mcdonal-ds? du kan også lave en kostplan med opskrifter fra programmet og få en oversigt over ingredienser, så det er nemt at købe ind.

4 Ud over kalorierne indeholder programmet et sy-stem af felter, som fortæller noget om hvor du får din energi fra – sukker, fedt, stivelse (kulhydrater) eller proteiner. Programmet anbefaler dig en forde-ling der sikrer dig både næringsstoffer og en god mæthed. (Systemet sikrer dog ikke at kosten er sund. Spiser du pommes frites og avocado, får du eksempelvis fedt fra begge fødevarer, men fedtet fra pommes frites er som bekendt meget mere usundt end det fra avocadoen. brug din sunde for-nuft!) 

5 du kan nu indtaste din kost i programmet, og se hvor mange kalorier den indeholder. Indtast det du planlægger at spise, så kan du nemt rette til, hvis det viser sig at det over-stiger dit mål.

6 Hvis du får lyst til at spise mere end det anbefalede antal kalorier, så kan du optjene ekstra kalorier ved at motionere. Husk også at indtaste drikkevarer – de indeholder fl ere kalorier end man skulle tro.

7 Systemet er baseret på at du har et stille liv uden megen fysisk aktivitet. Har du et arbejde med en del fysisk aktivitet, kan du tilføje det på din oversigt over motion – men vær realistisk!

8 Spiser du ofte det samme, kan du mar-kere det som en favorit. Så er det hur-tigt at indtaste igen og igen.  

9 tilmeld dig gruppen med vægttab, så har du nogle at følges med i dine bestræbelser.

 

krop+fysik samarbejder med Helse-life og bidrager til at udvikle programmerne. i løbet af de kommende måneder vil du blandt andet kunne fi nde nogle af krop+fysiks mange artikler på Helse-life.  

nB:

Madvarerne er ind-delt i kategorier, så det er overskueligt at fi nde frem til den madvare du har indtaget.

LÆNDE-SMERTER?SMERTER?

www.uniqform.dk Tlf: 56 63 39 42

Serola® lænde-/bækkenbælte!

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og bio-mekanik på Syddansk Universi-tet. Indehaver af www.motion-online.dk

kristian thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer

Flemming enoch, MScr, dip Mt, specialist i muskulo-skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

leif Skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Træ

ning

seks

pert

en

Idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

Træ

ning

scoa

chen

Spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

Livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Langt de fl este som kom-mer forbi mig som pa-

tient, får i en eller an-den form en

vejledning i moti-on. Tit er folk tids-pressede, og træ-ningen bliver derfor gjort ef-fektiv, styret og kontrolleret. Puls, hastighed

og watt. Fit- og fat-zoner. Markedet

bugner med elektro-nisk dimser, pulsure

med GPS, skridttællere og cy-kel-wattmålere – den ene mere dyr og avanceret

end den anden.Der er ingen tvivl om at alle disse redskaber kan hjælpe topatleter med at fi nde marginalerne. Men

har helt almindelige motionister behov for fi t- og fat-zoner? Eller er det bedre at købe det billige ur med få funktioner (og så måske en bog om hvordan man træner effektivt og rent faktisk udnytter uret)? Eller skippe al elektronik og bare løbe?

For nogen kan det være motivationen til overhovedet at komme ud af døren at man kan nørde med det elektroniske legetøj og efter løbe- eller cykelturen lægge sine bedrifter på al-

verdens motionssites. Måske kan det at løbe mod en virtuel løbemakker i sin GPS gøre turen

3 km længere, og undersøgelser viser at man faktisk mo-tionerer i længere tid hvis man lytter til musik imens. Sty-ring og planlægning er en vigtig del af effektiv træning. Og mange ville uden tvivl få større fremgang, færre ska-der og derved større tilfredsstillelse ved deres træning, hvis de satte mere struktur på løjerne.

Men hvad nu hvis uret siger at man burde løbe stærke-re, men benene skriger efter pause? Glemmer man at mærke efter, så overser man måske de små skavanker, som er begyndende skader. Kommer man hjem med dår-lige ”målinger”, kan det også spolere glæden over at have cyklet 50 km i frisk luft.

De fl este af verdens allerbedste langdistanceløbere kommer fra samfund i Afrika, hvor GPS-ure og prote-inpulvere ikke er hverdagskost. De løber stærkt allige-vel! Det er måske et godt argument for en gang imel-lem at pakke hightech-udstyret væk. Løber du med musik i ørene, kan du heller ikke høre fuglene synge eller bølgerne skvulpe i strandkanten.

Hvad skal man så gøre? Med eller uden GPS? Med eller uden musik? Naturoplevelse eller videnskabelig kontrolleret træning? Det gælder om at fi nde ud af hvad der tænder dig. De to ting behøver ikke modar-bejde hinanden.

Selv er jeg ikke i tvivl. Jeg elsker at måle og nørde med data. Men nogle gange bør man tage uret helt af og løbe uden for stien. Nyde naturen som den er, eller løbe så stærkt man kan. Bare lette rumpen og komme af sted, lytte til fuglene eller stilheden – og mærke kroppen.

”Jamen pulsuret siger…”

se fl ere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

læs blandt andet:

• start på motion efter

sygdom• Må hypermobile danse

ballet?• Knæ og rulleskøjter

tekst Allan Tvilum Bachmann, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi

elektronisk styrede løbeture – eller motion styret af forår og fuglefl øjt?

48 022013

022013 49

Jeg løber 3-4 gange om ugen, men jeg har det store problem at jeg efter nogle kilometer skal på toilettet – altså, rigtigt på toilettet! Jeg har prøvet alt: forskellige tidspunkter, på toilettet før løb, undladt at spise, undgå kaffe – lige lidt hjælper det. Det sker kun ved løb – an-den sport er ikke noget problem. Hvad kan jeg gøre? Ikke det mest sexede spørgsmål, så jeg vil gerne være anonym.

Anonym

Ikke sexet – men overordentligt alminde-ligt, og mange andre løbere vil være gla-de for at du har stillet det spørgsmål. En undersøgelse i en løberklub afslørede at ikke mindre end 62 % deler problemet med dig. Andre undersøgelser viser at det helt overvejende er løbere der har problemet. Det giver en indikation af at

der skal en høj intensitet og varighed til, før symptomet opstår – løb er en af de mest belastende motionsformer.

Det er straks mere uklart hvad der er årsagen til den ubelejlige afføringstrang. Undersøgelserne peger i alle retninger – der er både påvist længere og kortere passage-tid for afføringen gennem tarmen under idræt.

Hvad skal du gøre ved det? Der er ingen underbyggede løsninger. Du skal dog ikke bruge midler til at udrense tarmen inden løbetu-ren – det giver risiko for dehydrering. Det er evident at problemet hænger sammen med intensiteten. Nogle eliteløbere har rapporteret at de gradvist har ”trænet” tarmen op ved at træne lige under det niveau der har givet afføringstrang, og så langsomt har øget træ-ningsintensiteten. Måske værd at prøve… sammen med de ca. 2/3 af de øvrige medlemmer i din løbeklub!

Venlig hilsen Leif Skive

Jeg har sprængt min akillessene for tre uger siden og er sygemeldt, heldigvis kan jeg delvist arbejde hjemmefra.

Hvor lang tid vil I anbefale man venter med at starte på arbejde igen?Venlig hilsen Uffe

Hej UffeDet kan man ikke sige noget generelt om, da det primært afhænger af hvilket arbejde du har. Du har sandsynligvis fået udleveret en skinne (en såkaldt walker) som skal afl aste din akillessene i den periode din akillessene heler op. Formålet med skinnen er at du kan bevæge dig rundt med minimal belastning af akillessenen, samtidig med at du undgår nogle af de komplikationer der kan opstå ved at blive immobi-liseret, fordi man så ikke kan bevæge sig og holde sig aktiv. Walkeren anvendes i otte uger, og man må ikke belaste foden, hverken med eller uden bandage, de første to uger. Herefter øges belastningsgraden grad-

vist efter en fast opskrift, som du gerne skulle have modtaget fra hospitalet. Man skal i disse otte uger være opmærksom på ikke at lave aktiviteter som belaster benet unødigt, dvs. almindelig gang med wal-ker tillades efter to uger, men tunge løft, stand på et ben, forceret gang, trappegang, hurtige bevægelser med benene, småløb og løb, skal und-gås. Efter otte uger får man walkeren af, og herefter starter en mere in-tensiv genoptræning med styrke og funktionstræning. Løb og bevægel-ser med kraftige afsæt må ikke påbegyndes før tidligst fi re måneder, kontaktsport først omkring seks måneder. Det er dog en god ide at lade en fysioterapeut supervisere din træning og tilbagevenden til sådanne kraftigere fysiske aktiviteter. Summa summarum: Hvis dit arbejde har kontorlignende karakter, kan du starte med det samme, men er du fl yttemand, kan der gå op til seks måneder før du kan vende tilbage til dit arbejde.

Med venlig hilsen Kristian Thorborg

?

?

?

Ikke så sexet…!: Jeg skal på wc når jeg løber

Kan jeg gå på arbejde med sprængt akillessene?

Hvad skal jeg gøre med mit schlatter-knæ?Jeg er 14 år og konkurrencegymnast på højt niveau, og jeg har haft ”slatterknæ” i ca. tre år. Jeg har haft en periode for et par år siden, hvor jeg måtte holde to ugers pause inden jeg overhovedet kunne lave noget igen. Siden da har det ikke været særlig slemt, fordi jeg har brugt en knæstøtte til at træne med, men jeg har dog stadig kunnet mærke lidt. For to måneder siden kunne jeg slet ikke mærke smerter mere, men her den sidste måned er det kommet så voldsomt tilbage at jeg knap nok kan træne. Til træning kan jeg være med den første time, hvor vi sprin-ger på bløde redskaber, og så er jeg nødt til at sætte mig ud og træne mine momenter og lave en masse styrke i stedet for at springe.

Hvad er det bedste jeg kan gøre for at det går væk? Og hvor lang tid skal jeg regne med? Jeg synes at tre år er meget lang tid.

Hilsen KatrineKære Katrine!Det er lang tid du haft dit knæproblem. Det er frustrerende når man

er glad for at dyrke idræt. “Schlatter knæ” rammer ofte unge meget aktive idrætsudøvere. For en del år siden anbefalede man helt ro og fravær fra idræt. I slemme tilfælde lagde man endda benet i gips.

Det gør man ikke længere. Nu er anbefalingerne at man er med så meget man kan, og holder pause i de perioder hvor smerten er slem.

Det er svært at sige hvornår tilstanden går væk. Som regel aftager den når man ikke vokser længere. Så er knoglerne ikke længere så bløde og kan bedre klare det træk der kommer fra knæskalssenen.

Der er nogen der har effekt af at få omlagt deres bevægemønstre, så der kommer mere aktivitet i musklerne på bagsiden. På den måde vil senen på forsiden blive afl astet. Det er en god ide at få en tid hos en idrætsfysioterapeut, som vil kunne guide dig med din træning og hjælpe dig med øvelser der afl aster senen.

Venlig hilsen Flemming Enoch

info

50 022013

Mindfulness hjælper kræftsyge

Motion øger gymnasiepigers selvværdFysisk aktivitet mindst en gang om ugen øger sundheden og selv-værdet hos inaktive gymnasiepiger. Det viser et svensk forsknings-projekt, hvor 104 fysisk inaktive piger fra Stockholm deltog – de 44 som kontrolgruppe der forblev inaktive. Pigerne trænede i seks måneder mindst én gang om ugen i et træningscenter hvor de frit kunne vælge mellem en masse forskellige aktiviteter.

Efter de seks måneder følte træningsgruppen sig sundere, og de havde forbedret deres kondition og øget deres fysiske selvværd markant i forhold til kontrolgruppen. Et år efter var selvværdet stadig højere end før.

Kilde: Mittuniversitet, www.miun.se

Sundhedsprofi l: Test dig selvDet er populært på danske arbejds-pladser at få udarbejdet en sund-hedsprofi l. Nu kan du teste dig selv på nettet: I www.motion-online.dk’s nye værktøj kan du få en umid-delbar vurdering af din sundhed. Du kan vælge mellem to profi ler: den simple, som tager få minutter og kun kræver at du indtaster oplys-ninger du allerede kender (eller gætter på) – du skal altså ikke gøre noget praktisk – samt den avancere-de, hvor du skal lave nogle prakti-ske målinger på dig selv (dog ikke noget der kræver særligt udstyr). Motion-online påpeger at sund-hedsprofi len har størst nytte hvis du bruger den som et afsæt til at ændre på nogle ting. Herefter kan du vende tilbage og lave en ny pro-fi l, fx hver 6. uge.

Mindfulness lindrer angst og depression hos kræftpatienter og kan være et godt tilbud til de syge. Det fastslår ny dansk forskning, der har samlet al verdens forskning på området. Og forskerne fandt god dokumentation for at yoga, meditationsøvelser og andre psykologi-

ske teknikker kan hjælpe kræftsyge til at fokusere deres tanker væk fra de bekymringer som gør dem triste og bange. Effekten svarer til at der efter behandlingen er cirka halvt så mange

angste og deprimerede patienter i den gruppe der har modtaget behandling med mindfulness, sammenlignet med dem der ikke har modtaget psykologisk behandling.En af forklaringerne er at mindfulness gør os mere tolerante over for negative tilstande. Patienterne

bliver instrueret i at observere forskelige tilstande med en venlig og nysgerrig indstilling, i stedet for at forsøge at fl ygte fra, undertrykke eller undgå det ubehag de oplever.

Forskerne bag studiet påpeger at det er vigtigt at man træner mindfulness-øvelserne rigtigt, hvis de skal hjælpe. Det kræver instruktører der er veluddannede inden for de to metoder der har vist sig at virke, nemlig: ’Mindfulness-baseret stressreduktion’ (MBSR) eller ’Mindfulness-baseret kognitiv terapi’ (MBKT).

Forskningsresultaterne er så sikre – og behandlingen så enkel – at vi i fremtiden sandsynligvis vil se mindfulness som en del af kræftbehandlingen på landets hospitaler, mener forskerne bag under-søgelsen, som er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse og er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of Consulting and Clini-cal Psychology.

Kilde: Videnskab.dk

Cykelmotion på nye måderHar du fundet cyklen frem, og har du lyst til at lave udendørs motion på to hjul – uden nødvendigvis at køre landevejene sorte – så har Dansk Arbejder idrætsfor-bund og Danmarks idræts-Forbund udgivet inspirations-hæftet cykelmotion med tips til cykelmotion og -lege. kan downloades på www.dai-sport.dk.

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

www.krop&fysik.dkSTRÆK

DanSKe FySioTeRapeuTeR

Stræk

www.krop&fysik.dkAkutte knæskAder

dAnske FysioterApeuter

www.krop&fysik.dkBækkenBunden

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkGRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dkSkærmarbejde

danSke FySioterapeuter

www.krop&fysik.dkLangvarige rygsmerter

Danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkknogleskørhed

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkIdrætsskader

danske FysIoterapeuter

www.krop&fysik.dkPå ski uden skader

danske FysioteraPeuter

www.krop&fysik.dkondt i ryggen

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkSunde fødder

danSke fySioterapeuter

www.krop&fysik.dkHovedpine og nakkesmerter

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dkSkulderproblemer

danSke FySioterapeuter

Akutte knæskader

Knogleskørhed

Idrætsskader

Bækkenbunden

På ski uden skader

Graviditet & bækkensmerter

Ondt i ryggen

Sunde fødder

Skærmarbejde

Hovedpine og nakkesmerter

Langvarige rygsmerter

Skulderproblemer

Der er 13 at vælge imellem

Spørg efter

pjecerne hoS din

fySioterapeut

Novo Nordisk SportsCamp er sport, sommer, sundhed, sjov og selvtillid.

For alle fra 8 – 18 år.

Hvor meget sport skal der være i din sommerferie?20 forskellige sportsgrene!

Den bedste uge i sommerferien

Titelsponsor: Hovedsponsorer:

DayCamp 8-11 år

SportsCamp 11-15 år

1518 Camp 15-18 år Tilmeld dig på SPORTSCAMP.DK

”kropogfysik”

Brug denne kode og få 250 kr i rabat på dit ophold:

© 2

013

Spor

tsCa

mp

ApS