052014

med McKenzie-metoden

Irriterede øjneStyrketræning - SÅDAN!

Modic-forandringerPlacebo

+

TEMA:RYG-

SMERTER

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

KONFLIKT-HÅNDTERINGLÆS DE GODE RÅD

Jeg var nødt til at sige stop

Jes Dorph-Petersen+

En diskusprolaps

er vel bare

en del af livet

Ta’ hånd om dine rygsmerter

FOKUS:

BOOSTDIN TRÆNING!

Farstrup

Livskvalitet gennem uafhængighed®

Farstrup hvilestole fås med:• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• Indbygget eller løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

Bliv inspireret

www.farstrup.dk

Til daglig glædeMed en Farstrup hvilestol fårdu solidt dansk håndværk afhøj kvalitet. Vi tilpasser stolentil dine behov.

Ring efter stolebussen ...Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49Gråsten · Møblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14

Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04Maribo · Møblér med Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

Model Plus

www.farstrup.dk

Annonce_Krop og Fysik_Layout 1 11/09/14 12.47 Side 1

052014 3

led

eren

N æsten hver tredje dansker har inden for de seneste 14 dage været generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd. Næsten hver tredje - det er altså mange!

Danskere med rygsmerter koster årligt samfundet mere end 12 mia. kr., forlyder det fra en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Der er med andre ord mange penge at hente – og

ikke mindst meget livskvalitet der kan forbedres – ved at blive bedre til at forebygge og håndtere rygproble-merne. Desværre er det bare ikke så ligetil, for der er stadig alt for meget vi ikke ved om menneskets kom-plekse ryg. Et par pointer er dog blevet klare gennem de seneste års forskning.

Da jeg var nyuddannet fysioterapeut og arbejdede med rygpatienter, lagde vi rask væk folk passivt i sen-gen i uger, ja nogle gange måneder, hvis de havde tegn på diskusprolaps. Det gjorde vi ikke af ond vilje, men fordi man dengang mente at ro kunne få prolapsen til at gå i sig selv, og at aktivitet ville forværre til-standen.

I dag ved vi at det i langt de fl este tilfælde gælder om at holde sig så meget i gang som muligt. Det er sjældent nødvendigt – endsige en god ide – at melde sig syg når man har ondt i ryggen. Og da den stør-ste del af samfundsomkostningerne skyldes tabt produktion pga. fravær fra arbejdsmarke-det, er det et vigtigt budskab at kende til. Kunsten er så naturligvis at skelne mellem ”almindeligt” ondt i ryggen, der statistisk er lige så almindeligt som en forkølelse, og de heldigvis langt færre, mere alvorlige tilfælde af rygsmerter eller sygdom. Det kræ-ver at man kender lidt til rygsmerters natur og ved hvordan man bedst tackler dem.

En øget viden vil også kunne dæmme op for den angst der nemt følger med rygsmerter: Er jeg ved at få en invaliderende prolaps? Kommer jeg aldrig til at spille fodbold eller løbe igen? Kan jeg passe mit arbejde fremover? Frygten er fuldt forståelig, men man ved fra forskning at netop den slags tanker øger risikoen for en dårlig prognose – og heldigvis er de fl este tilfælde af rygsmerter i udgangs-punktet harmløse og en naturlig del af livet.

I dette nummer af Krop+fysik bidrager nogle af landets dygtigste eksperter inden for rygbehandling til at gøre dig lidt klogere på rygsmerter og hvad du kan gøre ved dem. På landets mange fysioterapi-klinikker står der desuden veluddannede fysioterapeuter klar til at hjælpe dig på vej og gøre dig klogere på netop din ryg.

God ryg-sundhed!

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

Den pokkers ryg!

FOTO: ANDERS BROHUS

... og bestil dit abonnement på Krop+fysik

scan koden

052014

med McKenzie-metoden

Irriterede øjneStyrketræning - SÅDAN!

Modic-forandringerPlacebo

+

TEMA:RYG-

SMERTER

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

KONFLIKT-HÅNDTERINGLÆS DE GODE RÅD

Jeg var nødt til at sige stop

Jes Dorph-Petersen+

En diskusprolaps

er vel bare

en del af livet

Ta’ hånd om dine rygsmerter

FOKUS:

BOOSTDIN TRÆNING!

DET MED SMÅTUdgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop+fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-15) /journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif SkiveDistribution: Krop+fysik, VejleLayout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200Oplag: 18.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstem-melse med Krop+fysik’s politik.Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

Forsidefoto: Lars H. Laursen

Livskvalitet gennem uafhængighed®

Farstrup hvilestole fås med:• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• Indbygget eller løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

Bliv inspireret

www.farstrup.dk

Til daglig glædeMed en Farstrup hvilestol fårdu solidt dansk håndværk afhøj kvalitet. Vi tilpasser stolentil dine behov.

Ring efter stolebussen ...Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49Gråsten · Møblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14

Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04Maribo · Møblér med Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

Model Plus

www.farstrup.dk

Annonce_Krop og Fysik_Layout 1 11/09/14 12.47 Side 1

4 052014

ind

ho

ld

16 22 40 44

Boost din træningFå mere ud af dit fi tness-abonnementSynes du træningen er kedelig, eller giver for lidt effekt? Så kig på dine rutiner!

Styrketræning - sådan!En bedre fedtforbrænding, en “strammere” krop og et væsentligt løft af sundheden er blot nogle af gevinsterne. Uanset hvor gammel du er.

Dyrk motion sammenHvorfor ikke træne sammen med din bedre halvdel – det er god kærestetid!

Kulhydrater - ven eller fjendeFlere af tidens kosttrends gør kulhydraterne til den store skurk.

9 +tema

20 6 times idræt om ugen forebygger fedme

29 Tjek det nye gear

30 Hvad er meningen: Placebo

32 Jeg skal være aktiv mange år endnu

35 +jobbet

36 Tag fat i konfl ikterne før de vokser sig store

38 Irriterede øjne

43 +sport

48 Brevkasse

50 +info

Meget mere:

Jes Dorph-Petersen

Jeg var nødt tilat sige stopEn diskus prolaps er vel bare en del af livet. Jes Dorph-Petersen har prøvet lidt af hvert og vil lige nu allerhelst i gang med at løbe igen. Med løb renser han hovedet og får nye kræfter til en 55-årig krop, der er vænnet fra både cigaretter og alkohol.

06

46Modic forandringerEt stort håb for nogle af de mest smerteplagede ryg patienter. Men ingen generel mirakelkur.

10Diskusprolaps - eller?Når man har ondt i ryggen – og det har de fl este af os engang imellem – bliver man nemt nervøs for om det er noget alvorligt, fx en diskusprolaps.

13 Behandl dig selvTa´ hånd om dine rygsmerter med McKenzie-metoden. I artiklen kan du få en forsmag på McKenzie-metoden og lære hvordan du selv kan styre dine rygsmerter.

TEMA:RYG-

SMERTER

Træn dig fra

rygsmerterneTræn kroppens stabilitet og

forebygge nye rygsmerter.

25-28

FOKUS:Fitness

Læs mere på skodsborg.dk

6 052014

Tema: Rygsmerter tekst Mette Bender, journalist foto Lars H. Laursen

Han har sagt farvel til alkohol, cigaret-ter og en serie overskydende kilo. Han har klaret borrelia-infektion, de-

pression og skilsmisse. Og så forlod Jes Dorph-Petersen for to år siden de nyheder der i 24 år nærmest var synkrone med hans liv og image.

I den cocktail af spring, kriser og beslutnin-ger er rygballade ikke det helt store, mener den 55-årige studievært, som for et halvt år

Jeg var nødt til at sige stop

En diskusprolaps er vel bare en del af livet, mener Jes Dorph-Petersen, der har prøvet lidt af hvert og lige nu allerhelst vil i gang med at løbe igen. Med løb renser han hove-det og får nye kræfter til en 55-årig krop, der er vænnet fra både cigaretter og alkohol.

Jes Dorph-Petersen

siden fik slemme smerter i benet som følge af en prolaps.

For tiden er han mest af alt glad for sit sta-dig ret nye job som vært i TV3’s fodboldstudie, hvor han hygger igennem sammen med fod-boldkoryfæer som Preben Elkjær og Per Fri-mann.

- Nyheder er per definition negativt ladede. Der er lukkede døre og talen udenom. I fod-

bold er der glæde, begejstring og åbne døre. Det er stort for mig at leve af at være vild med fodbold, siger journalisten, der har elsket sporten hele sit liv.

- Jeg tager fodbold præcis lige så seriøst som jeg tog nyhederne. Og jeg har fået mine tæsk, fordi jeg fra start ikke havde terminologien fuldstændigt på plads, siger han.

052014 7

Min far fortalte mig, inden han døde, at hans lungekapacitet var nede på 40 procent fordi han havde røget hele livet. Kort efter døde en kamme-rat af lungekræft, og ham lovede jeg at holde op.

Jeg er nok lidt rundryggetJes Dorph rygskavank viste sig første gang på Gen-tofte Stadion da han var 16 år og i kamp om bol-den på fodboldbanen.

- Jeg fik et vrid i ryggen, der gjorde så ondt at jeg besvimede. Jeg blev undersøgt, og lægerne konsta-terede at jeg havde Scheuerman.

Morbus Scheuerman er diagnosen for kilefor-mede ryghvirvler der gør ryggen mere stiv.

8 052014

- På grund af den blev jeg dengang kasseret som soldat, hvilket passede mig fi nt. Det er nok også på grund af den at jeg altid har været lidt rundrygget.

Det var først da han blev 30 og 40 år, at han igen fi k problemer med ryggen. Til at starte med bare sådan at han blev øm i lænden af at løbe og måtte op og strække sig når han havde siddet for længe.

Undersøgt i hoved og røvI 2003 blev Jes Dorph så bidt af en skovfl åt og fi k nerve betændelse.

- Jeg mærkede det først som stærke smerter ned i benet. Lægerne troede at min ryg var problemet. Så begyndte min kind at hænge, og jeg blev undersøgt i hoved og røv. Ud over en infektion med borrelia havde jeg en min-dre prolaps nederst i ryggen.

Infektionen fortog sig, og prolapsen lærte Jes at leve med.

- Men for et halvt år siden fi k jeg store pro-blemer med det ene ben. Min fysioterapeut instruerede mig i nogle McKenzie-øvelser, som

Men det hører jo for fanden med til charmen at det gør lidt ondt bagefter. Så kan du gå og prale af dine motionssmerter. Kroppen bliver glad bagefter

arbejdede den forværrede prolaps på plads. Efter nogle uger lagde det værste sig.

Jes Dorph-Petersen kan stadig mærke sin ryg og kæmper med at få lavet øvelserne.

- Det værste er at jeg ikke har kunnet løbe. Jeg er lige begyndt igen, for jeg savner i den grad at være i god form.

Det er lidt tungt at komme i gang.- Men det hører jo for fanden med til char-

men at det gør lidt ondt bagefter. Så kan du gå og prale af dine motionssmerter. Kroppen bli-ver glad bagefter, og det er lettere at holde vægten. I aften skal jeg ud at løbe sammen med nogle naboer, fortæller Jes Dorph, der bor i Hellerup, hvor han voksede op.

Det er godt at forbinde motionen med no-get socialt.

- Vi får snakket dagen igennem og ordnet det hele. Indtil det bliver så hårdt at vi holder kæft.

Alkoholen larmede for megetJes Dorph spiser fornuftigt.

- To eller tre dage om ugen spiser jeg min-dre og holder mig fra sukker. De andre dage får vi også sund mad her, fortæller Jes Dorph-Petersen, der bor sammen med sin kone Loui-se og tre sammenbragte børn.

Både cigaretterne og rødvinen har han taget afsked med. Alkoholen røg for to år siden ef-ter den depression han beskrev i sin bog ’Dorph - historier fra den anden side’.

- Det larmede for meget til sidst. Jeg sad sommetider og drak alene - og blev klar over at jeg måtte sige stop.

Det gjorde han så. Og han holdt fast. I dag er det irriterende når andre spørger hvorfor han ikke kan tage et enkelt glas. For hyggens skyld.

- Det gider jeg bare ikke tage mig af. Jeg har fået mere energi og lettere ved at holde vægten. Jeg bliver aldrig den slanke type, men jeg har tabt det værste og kan holde tendensen fra dø-ren.

En form for drugCigaretterne røg for syv år siden. På en god dag røg han dengang 30 styks.

- Der var en heftig koncert fra mine lunger. Min far fortalte mig, inden han døde, at hans lungekapacitet var nede på 40 procent fordi han havde røget hele livet. Kort efter døde en kammerat af lungekræft, og ham lovede jeg at holde op.

Så det gjorde Jes. Fra den ene dag til den anden.

- For mig var det også en sport at gennem-føre, og jeg begynder aldrig igen, fortæller Jes Dorph, der ikke selv valgte karrieren som stu-dievært. Det skete bare, og lige siden har han elsket studiet.

- Det er sjovt at vide at nu bestemmer jeg. Jeg kan vel også godt lide at optræde, men det vigtigste er respekt for at det er svært at få det til at virke let, mener Jes Dorph-Petersen, der også fungerer godt i studiet på en dårlig dag.

- At være studievært er nok en form for drug. Der er en masse adrenalin i det. Har jeg det lidt skidt, så bliver jeg glad når jeg først er i gang.

052014 9

Neurotech® Recovery - BackRyg-rehabiliteringssystem

Avanceret terapi til behandling af lændesmerter og rehabilitering

Forklaring af TENSTENS er en klinisk afprøvet, sikker og effektiv metode til at opnå smertelindring. Neurotech Recovery - Back gør det muligt for dig at takle lændesmerter med målrettet TENS-behandling, der blokerer smertesignaler til hjernen og/eller fremmer øget frigørelse af endorfiner, kroppens naturlige smertestillere.

Mavebæltet stimulerer mavens hovednerve, så alle mave-

musklerne styrkes, ikke kun dem under elektroderne.

Rygbæltet lindrer smerter i hele lændeområdet.

Rygbæltet styrker musklerne langs med rygraden og forøger

blodcirkulationen lokalt i lænderegionen.

Tidlig restitueringRecovery - Back tilbyder TENS til lindring af smerter, når det er nødvendigt, og NMES til at understøtte din rehabilitering via aktivering og styrkelse af dine lænde-, mave- og kernemuskler.

www.sportspharma.dkTlf: 7584 0533

Hvad er Neurotech Recovery - Back?

Neurotech Recovery - Back er udviklet af Neurotech som en unik behandling til effektivt at takle lænde-smerter, forebygge svind af muskler og understøtte rehabilitering af lænde- og mavemuskler.

Via elektroder, der bæres på komfortable lavprofilerede ryg- og mavebælter, giver Neurotech Recovery - Back neuromuskulær el-stimulation (NMES) til styrkelse og rehabilitering af muskler samt transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) til smertelindring.

Nøglepunkter

• Giver en effektiv, medicinfri behandling til lindring af akutte og kroniske rygsmerter

• Forøger muskelstyrke og stabilitet i lænde- og maveregionen med henblik på at forebygge tilbage- vendende smerteepisoder

• Er en let anvendelig, hjemmebaseret behandling, som supplerer dit rehabiliteringsprogram

• Hjælper dig med at vende tilbage til normale aktiviteter så hurtigt som muligt og forbedrer din livskvalitet

Kan også lejes

Rygknogler, diskus og nerver

Rygsøjlen består af 24 knogler, ryghvirvlerne (se ill. th.). Mellem hver hvirvel er der en bruskskive, diskus, som har en ydre stabil bruskring der beskytter (1), og en indre bevæ-gelig gelemasse som fordeler trykket (2). Diskus absorberer de stød der opstår når man går, løber, hopper og springer.

Diskusprolaps – eller…?

Myter og fakta

Tema: Rygsmerter tekst Kasper Østerø, fysioterapeut, cert. MDT., Klinik for Rygsygdomme, Gentofte hospital foto Scanpix illustration Mediegruppen

Når man har ondt i ryggen – og det har de fl este af os en gang imellem – bliver man nemt nervøs for om det er noget alvorligt, fx en diskusprolaps. Men hvornår er det en prolaps, og hvis det er en prolaps, hvor alvorligt er det så? Læs med her.

Diskusprolaps er en alvorlig ryglidelse. Diskusprolaps har typisk en god prognose; spontan bedring opnås oftest i løbet af 3-6 måneder.

Rygsmerter er tegn på diskusprolaps. Rygsmerter er ikke tegn på diskusprolaps, men kan i mange tilfælde skyldes mindre skader eller forskydning i en diskus.

Rygsmerter som stråler ned i benet, er tegn på diskusprolaps.

Udstrålende smerter kan have mange årsager, men så længe smerterne kommer og går, er der kun lille risiko for at der er tale om en diskusprolaps.

En diskusprolaps går over af sig selv, så man skal bare sørge for at være ordentligt smertedækket og så ellers leve som man plejer.

Diskusprolapsen skrumper gradvist, og således `går det over af sig selv`. Mens det står på, er det dog vigtigt at lære hvilke stillinger og bevægelser der kan nedsætte irritationen af de påvirkede nerver, samt at vedligeholde god fysisk form.

Diskusprolaps kræver operation Diskusprolaps håndteres oftest konservativt, dvs. med medicin, vejledning og træning ved fysioterapeut, samt evt. med kortvarig sygemelding.

Diskusprolaps medfører lammelser i benene.

En diskusprolaps kan undertiden medføre dødhedsfornemmelse i benet og delvis lammelse af de muskler nerven forsyner. Tilstanden er ofte forbigående, men kan i nogle tilfælde kræve kirurgisk behandling.

��

��

��

Myte Fakta

10 052014

Normal Protrusion

RygmarvskanalenNerve (3)

Udposning

Diskus(2)

(1)

Prolaps

11

Har du en diskusprolaps?

Nej, sandsynligvis ikke! Ja, sandsynligvis!

Du har kun ondt i ryggen, eller du har mere ondt i ryggen end i benet, eller du har lige ondt i ryg og ben

Du har mere ondt i benet end i ryggen eller du har kun ondt i benet og ikke i ryggen

Fordeling af smerter: Ryg 50-100%, ben 0-50%

Fordeling af smerter: Ryg 0-20%, ben 80-100%

Bensmerter opstår gradvist eller snigende

Bensmerter opstår pludseligt og samtidig svinder rygsmerter

Smerter og føleforstyrrelser i benet kommer og går

Smerter og føleforstyrrelser i benet kan være konstante og mærkes alle vågne timer

Du kan ind imellem have svært ved rette dig op eller stå lige med overkroppen.

Du har svært ved rette dig op og/eller du står med overkroppen forskudt til den ene side.

Du kan have en følelse af nedsat kraft i benet.

Du har svækket muskelkraft i benet

Nogle bevægelser og stillinger forværrer smerter og føleforstyr-relser, mens andre bevægelser og stillinger lindrer.

Bevægelse forværrer typisk dine smerter og føleforstyrrelser, især fra knæet og nedefter.

Smerter i ryg og ben - hvad gør jeg?

Henvend dig til din praktise-rende læge, som vil tage stil-ling til dit behov for fysiote-rapi, speciallægevurdering og billeddiagnostik. Hvis du har:

Henvend dig til din praktise-rende læge med det samme. Hvis det er uden for normal arbejdstid skal du straks tage på skadestuen. Hvis du har:

Irritationssymptomer Udfaldssymptomer:

- Smerter- Prikken, stikken eller brændende

fornemmelser- Forandret/nedsat følesans eller

sovende fornemmelser

- Føleforstyrrelser i skridtet- Svigt af ben- Dødhedsfornemmelse i ben- Nedsat eller fraværende muskel-

kraft

Udvikler sig typisk over dage, uger, måneder og år

Udvikler sig typsik over få timer

�

�

�

�

11

Du har mere ondt i benet end i

Bensmerter opstår pludseligt og

Smerter og føleforstyrrelser i benet kan være konstante og

Du har svært ved rette dig op og/eller du står med overkroppen

Du har svækket muskelkraft i

Bevægelse forværrer typisk dine

Henvend dig til din praktise-rende læge med det samme. Hvis det er uden for normal arbejdstid skal du straks tage på skadestuen. Hvis du har:

- Nedsat eller fraværende muskel-

Udvikler sig typsik over få timer

Hvorfor får man en diskusprolaps?Med alderen opstår der sprækker i brusk-rin-gen i diskus, og hvis det yderste lag brydes, kan en del af gelemassen glide helt eller delvist ud hvor rygnerverne ligger (3). En prolaps mær-

kes dog kun hvis den er tæt nok på nerverne til at fremkalde irritation eller mekanisk tryk. Ca. 25 pct. af Danmarks befolkning har en eller fl ere diskusprolapser, men kun 4 pct. har symptomer på det.

Ofte vil man høre folk fortælle hvordan de fi k en diskusprolaps da de gravede have, løfte-

de noget tungt eller vred ryggen på en uheldig måde. Sandheden er dog at ingen ved præcis hvorfor vi får diskusprolaps, og selvom tilstan-den blev udløst ved en rygbelastende aktivitet, var det formentlig blot dråben der fi k bægeret til at fl yde over.

Ca. 25 pct. af Danmarks befolkning har en eller fl ere diskusprolapser, men kun 4 pct. har symptomer på det.

12 052014

Ergo partner

Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • info@ergopartner.com • www.ergopartner.com

2

3

Se mere påwww.ergopartner.com

PrøvGRATISi 14 dage

3TRÅDLØST HEADSETUndgå gener i nakken

2jobmATEUndgå musearm

1STEppiETræn balance og muskler

1

Har man først haft ét anfald af ryg-smerter, vil mere end halvdelen få tilbagevendende anfald eller vedva-

rende rygsmerter. Det viser forskningen. Ingen behandlingsformer har til dato vist sig at være rigtig effektive, og eftersom rygsmerter er et livslangt problem for mange, er det vigtigt at lære hvordan man selv kan styre sine smerter - og dermed behandle sig selv.

Og det er netop idéen bag bestemte bevæ-gelser, udviklet af den new zealandske fysiote-rapeut Robin McKenzie, grundlæggeren af Me-kanisk diagnostik og terapi, bedre kendt som McKenzie-metoden. Metoden nyder i dag stor faglig anerkendelse og udbredelse, blandt an-det anbefaler Sundhedsstyrelsen McKenzie-tek-nikken ifm. diagnosticering af rygproblemer.

Uhensigtsmæssig belastningFørste gang man oplever et hold i ryggen, vil smerten typisk være placeret midt i ryggen, muligvis lidt til den ene eller anden side, eller måske hen over hele lænden. Det går ofte over af sig selv, men ved efterfølgende anfald kan smerten brede sig ned i den ene balde, og må-ske videre ned i låret. I værste fald kan smer-terne strække sig helt ned i underben, fod og tæer; ofte ledsaget af prikken, stikken og føle-forstyrrelser.

Smerterne og forstyrrelserne skyldes ofte en langsom forstrækning af vævet omkring ryg-gens led, typisk forårsaget af en uhensigtsmæs-sig kropsholdning og belastning af ryggen. I nogle tilfælde kan der være tale om skade på en diskus (bruskskive), i form af rifter og bu-ler som irriterer eller trykker på de nerverød-der der udspringer fra ryggen.

Behandl dig selv

Ta´ hånd om dine rygsmerter med McKenzie-metoden

”Behandl din egen ryg” er navnet på verdens mest solgte bog om rygsmer-ter. Bogen er oversat til 18 sprog og solgt i millioner af eksemplarer - det siger noget om omfanget af rygproblemer. I denne artikel får du en forsmag på McKenzie-metoden, der ligger bag bogen.

Tema: Rygsmerter tekst Kasper Østerø, fysioterapeut, cert. MDT., Klinik for Rygsygdomme, Gentofte hospital foto Scanpix/IRIS

Ryggens foretrukne retningSmertens placering og intensitet vil variere, alt efter hvordan man bevæger sig, eller hvilke stillinger man befi nder sig i. Visse stillinger og bevægelser vil medføre at smerterne stråler ud i balde og ben, fx at sidde ned eller bøje sig forover, mens andre vil fjerne smerter fra ben og balde så de mærkes i ryggen i stedet (cen-tralisering), det kunne være at stå, gå eller bøje sig bagover.

De fl este mennesker som oplever ryg- og bensmerter, ved instinktivt hvilke bevægelser og stillinger de skal undgå, og hvilke bevægel-ser og stillinger der lindrer. Med andre ord er der noget ryggen foretrækker frem for noget andet. Dette kaldes retningspræference eller ryggens foretrukne retning, og det kan man ud-nytte til at behandle sig selv.

Kasper Østerø er fysioterapeut, cert. MDT, på Klinik for Rygsygdomme på Gentofte Hospital.

Behandl dig selv

Ta´ hånd om dine rygsmerter med McKenzie-metoden

”Behandl din egen ryg” er navnet på verdens mest solgte bog om rygsmer-ter. Bogen er oversat til 18 sprog og solgt i millioner af eksemplarer - det siger noget om omfanget af rygproblemer. I denne artikel får du en forsmag på McKenzie-metoden, der ligger bag bogen.

Ryggens foretrukne retningSmertens placering og intensitet vil variere, alt efter hvordan man bevæger sig, eller hvilke stillinger man befi nder sig i. Visse stillinger og bevægelser vil medføre at smerterne stråler ud i balde og ben, fx at sidde ned eller bøje sig forover, mens andre vil fjerne smerter fra ben og balde så de mærkes i ryggen i stedet (cen-tralisering), det kunne være at stå, gå eller bøje sig bagover.

De fl este mennesker som oplever ryg- og bensmerter, ved instinktivt hvilke bevægelser og stillinger de skal undgå, og hvilke bevægel-ser og stillinger der lindrer. Med andre ord er der noget ryggen foretrækker frem for noget andet. Dette kaldes retningspræference eller ryggens foretrukne retning, og det kan man ud-nytte til at behandle sig selv.

Kasper Østerø er fysioterapeut, cert. MDT, på Klinik for Rygsygdomme på Gentofte Hospital.

CentraliseringNår smerter i fødder, underben, lår og balder gradvist trækker sig til-bage mod ryggen, hvor de stammer fra, siger man at smerten centraliseres. Centralisering er et positivt tegn, der tyder på en god prognose. 

052014 13

u

14 052014

Registrer din smertePlacering: Hvor gør det ondt?

Lænd: Hen over lænd, i højre side, i venstre side? Balder: Højre/venstre? Højre ben: Lår, underben, fod? Venstre ben: Lår, underben, fod?

Intensitet: Hvor ondt gør det?Vurder din smerte på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte.

Find din rygs foretrukne retning

Test dig selv

Trin 1

Trin 3

Trin 4

Trin 2Hvilke stillinger og bevægelser forværrer/lindrer dine smerter?

Foroverbøjning, sidde, rejse sig fra siddende stilling, stå, gå, ligge (på mave, ryg, siderne)

Ryggens bevægelighed

Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne, og placer hænderne på:

Gentagne bevægelser – vælg bagoverbøjning eller foroverbøjning:

Bagoverbøjning (extensions-princippet):

Ledetråde til hvem der har behov for extensions-øvelser:

• Du har smerter og vanskeligt ved at bøje dig forover, og bag efter har du svært ved at rette dig op igen.

• Du oplever forværring af smerterne når du sidder. Bagefter kan du kan have smerter og svært ved at rejse dig op igen.

• Du kan opleve smerter når du står let foroverbøjet, fx ved køkkenbord.

• Du oplever lindring af smerter når du står, går, ligger på maven, eller i det hele taget når du retter ryggen eller bøjer ryggen bagover.

Foroverbøjning (fl exions-princippet):

Ledetråde:

• Du oplever forværring af smerter når du står, går og ligger på maven.

• Du oplever lindring af smerter når du bøjer dig forover, sid-der sammenfalden, sidder på hug, ligger på siden krummet sammen, eller i det hele taget når du foroverbøjer ryggen.

Lænderyggen:Bøj dig bagover, og se op i loftet:

Registrer hvor det gør ondt (se trin 1)

Forsiden af lårene:Bøj dig forover, og lad hænderne glide ned ad benene:

Læg mærke til hvor langt dine fi ngerspidser kan nå: Tæer = fuld bevægelighed, ankel = 25 % tab, under knæ = 50 % tab, over knæ = 75-100 % tab.

Registrer hvor langt du når ned, og hvor det gør ondt (se trin 1)

Bøj dig forover, og lad hænderne glide ned ad

Læg mærke til hvor langt dine fi ngerspidser kan nå: Tæer = fuld bevægelighed, ankel = 25 % tab, under knæ = 50 % tab, over knæ = 75-100 % tab.

Registrer hvor langt du når ned, og hvor det gør

Lænderyggen:Bøj dig bagover, og se op i loftet:

Registrer hvor det gør ondt (se trin 1)

A

B

Tema: Rygsmerter tekst Kasper Østerø, fysioterapeut, cert. MDT., Klinik for Rygsygdomme, Gentofte hospital foto SUWO.dk

Her kan du teste hvilken bevægeretning der provokerer eller lindrer din ryg, og få et bud på hvad du kan gøre ved det.Du skal bruge papir, blyant og liggeunderlag eller lign.

052014 15

Trin 5Behandl dig selv

Extensionsprincippet

Udgangsstilling:Lig på maven, placer hænderne under skuldrene med håndfl aderne nedad.

Udførelse:Skub dig langsomt op vha. armene – resten af kroppen skal være helt afslappet. Kom så langt op som du kan, eller som smerterne tillader. Forsøg med tiden at komme længere og længere op.

Du kan bruge vejrtrækningen til at optimere øvelsen: Træk vejret ind og hold vejret indtil du er så dybt inde i bevægelsen som muligt, hold stillingen der og pust ud.

Gentag 10-15 gange i træk = ét sæt. Gentag op til 5 sæt.

Registrer nu placering og intensitet af smerterne:1. Har din smerte fl yttet sig opad?2. Er dit smerteniveau (0-10) mindre nu?3. Kan du nemmere bøje dig forover/bagover?

Hvis du kan svare ja til 2 ud af 3 spørgsmål, er du på rette vej: Gentag øvelsen hver time den første dag, hver 2. time den anden dag og hver 3. time den tredje dag og fremefter.  

Flexionsprincippet

Udgangsstilling:Lig på ryggen med benene bøjet og fødderne fl adt i underlaget.

Udførelse:Træk knæene op til brystet, så langt du kan eller som smerterne tillader. Med tiden skal du forsøge at få knæene tættere og tættere på brystet.

Du kan optimere øvelsen ved at gribe fat i benene og trække knæene til dig vha. armene, og derefter holde stillingen og puste ud.

Gentag 10-15 gange i træk = ét sæt. Gentag op til 5 sæt. Registrer nu placering og intensitet af smerterne:1. Har din smerte fl yttet sig opad?2. Er dit smerteniveau (0-10) mindre nu?3. Kan du nemmere bøje dig forover/bagover?

Hvis du kan svare ja til 2 ud af 3 spørgsmål, er du på rette vej: Gentag øvelsen hver time den første dag, hver 2. time den anden dag og hver 3. time den tredje dag og fremefter. 

A

A

B

B

NB

Du kan få hjælp af din fysioterapeut til at stille den rette diagnose, udvælge øvelser og kontrollere din træning. Find en specialuddannet fysioterapeut på www.mckenzie.dk.

NB: Du kan indledningsvis opleve

at smerten bliver lidt værre, men

hav tålmodighed og læg mærke til

smertens placering og intensitet

1-2 min. efter sidste sæt.

fot

o SU

WO

.dk

16 05201416 052014

Krop sport tekst Eva Friis Kamelarczyk, cand. scient., fysioterapeut foto Scanpix+

16 052014

Dyrk motion sammen

tid til motion – og hinanden

Det kan være svært at fi nde tid til sport når job og familie også skal passes. Hvorfor ikke træne sammen med din

bedre halvdel – det er god kærestetid!

At træne med sin bedre halvdel er kvalitetstid der batter! Det gi-ver energi, glæde og samhørighed, styrker parforholdet - og så har man altid sin træningsmakker lige ved hånden!

Det er dog hverken særlig sjovt eller motiverende hvis den ene altid har svært ved at følge med eller er maksimalt presset, mens den anden dårligt nok får sved på panden. Eller når den ene altid taber kampen mod en modstander der nærmest har en hånd bundet på ryggen. Hvis I vil træne sammen, gælder det om at fi nde aktiviteter hvor I kan udligne jeres forskelle i fysik og præstationsevne. Eller skabe fælles afsæt ved at kaste jer over en aktivitet der er ukendt for jer begge.

Løb Langt de fl este par har forskelligt løbetempo. Derfor er det en fordel at opdele løbeturen. Start med at løbe nogle kilometer sammen. Herefter løber I nogle km hver for sig – gerne på en rundstrækning, så antal run-der kan varieres efter personen, og I ender samme sted. I runder af med at løbe nogle km i fællesskab igen. Intervaltræning er rigtig godt til at booste konditionen, og kan tilføjes træningen når som helst. Løb fx 2 minutters-intervaller for fuld kraft. I løber lige længe, men ikke lige langt. Hvis I meget gerne vil løbe hele turen sammen, kan I tildele den hurtig-ste løber et handicap i form af babyjogger/barnevogn (med barn i!), al-ternativt en rygsæk.

CyklingOgså på cykel vil der typisk være forskel i jeres præstationsevne. Inden-dørs cykling - spinning - er en god mulighed der udligner forskellen, idet man cykler i samme lokale, men med hver sin intensitet. Ønsker I at få naturoplevelsen og vinden i ansigtet, vil forskellen blive reduceret ved at lade den hurtigste person cykle på en mountainbike, og derved have et handicap i forhold til den langsomste person, der cykler på en landevejs-cykel. Det kræver nemlig forholdsmæssigt fl ere kræfter at holde samme hastighed på mountainbike som på en landevejscykel.

StyrketræningMange personlige trænere og fi tnesscentre tilbyder decideret partræning. Et typisk forløb vil være introduktion til styrketræningsprincipper og -maskiner, efterfulgt af et individuelt startprogram. Herefter træner I sam-men på egen hånd. Hvis I ikke føler jer sikre på øvelserne, eller blot har

lyst til supervision og motivation udefra, kan I vælge et forløb hvor jeres personlige træner er til stede til hver træning.

KlatringKlatrehaller og -vægge er konstrueret så der er ruter i alle sværhedsgra-der. Personer af begge køn og i alle aldre kan blive udfordret i passen-

052014 17

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

u

18 052014

de grad. I klatrer ikke samtidigt, men sikrer hin-anden, hvilket betyder at personen på gulvet holder klatrerebet tilpas stramt og beskytter den klatrende mod fald. Man er altså afhængi-ge af hinanden i træningen, og der er en tæt forbindelse mellem de to partnere. Klatring er en øvelse i godt samarbejde og i at læse partne-rens signaler, og så er det benhård træning. Få info om klatremuligheder på klatresteder.dk.

SvømningAt svømme bane efter bane er måske ikke den mest sociale aktivitet, men man kan følge små programmer i fællesskab og afslutte individu-elt med at svømme de baner energien tillader.

Udendørs svømning er en fantastisk træ-ningsmåde, der dog kræver en svømme-våd-dragt og er forbeholdt de varmere måneder fra ca. juni-september. Ved stranden kan man fx svømme mellem to badebroer eller andre markeringer i landskabet. Ud over selve træ-ningen får man en skøn naturoplevelse, og hele seancen føles mere som en hyggelig ud-fl ugt end et egentligt træningspas.

Find inspiration i artiklerne ”Svømmetræ-ning der gør en forskel” og ”Som en fi sk i van-det” på www.krop-fysik.dk.

HoldtræningFitnesscentre og foreninger tilbyder en uende-lig række af holdtræning, hvor man kan træne

sammen uden at være afhængige af hinanden. Eksempler er yoga, pilates, cross training, funktionel træning, spinning, cirkeltræning, boksning, kampsport, dans i alle genrer, aero-bics osv. osv. Klik ind på din lokale forenings eller fi tnesscenters hjemmeside og få et over-blik over mulighederne. Der er noget for en-hver smag og masser af muligheder for at ud-fordre sig selv og hinanden. Måske opdager I nye talenter!

KetchersportHvis man lægger stor vægt på det sociale ele-ment i træningen, er det oplagt at spille dou-ble mod et hold venner i badminton, tennis eller squash. Har I behov for undervisning, er det en god ide at melde sig ind i en klub, og derigennem også få nye bekendtskaber og potentielle udfordrere.

HjemmeNogle gange kan det simpelthen være svært at slippe ud af huset og træne. Det kan være ti-den der er begrænset, eller måske har man først mulighed for at træne sammen når bør-nene er kommet i seng. Heldigvis fi ndes der et utal af apps til træning i hjemmet. Til en in-tens træning kan anbefales den effektive the 7 minute workout, der fi ndes i mange forskellige udgaver til smartphones og tablets. Det kræver ingen specielle redskaber, blot en stol, en væg og egen kropsvægt. Selvom programmet kun

tager 7 minutter, får man virkelig sved på pan-den, og man kan naturligvis gentage det så mange gange som energien og tiden tillader. Til en mere rolig træning fi ndes masser af gra-tis yoga- og pilates apps, hvor man frit kan vælge antallet af øvelser.

Andre ideer

Dans – behøver vi sige mere? Ingen er vist længere i tvivl om at pardans er effektiv træning, med masser af positive sideeffekter.

Orienteringsløb – en sjov måde at variere løbetræningen på, enten selvstyret – se www.fi ndveji.dk– eller i en af landets mange klubber (se www.dof.dk). Obs: orienteringsløb fi ndes også i en mountainbike-udgave, se http://mtb-o.do-f.dk. 

Golf – det oplagte par-valg. Start med en prøvetime i jeres lokale golfklub.

Fægtning – hårdere end man skulle tro, og så træner mænd og kvinder som oftest sammen.

Back on track

Back on Track ApSÆrøvej 21, 8800 ViborgTlf: +45 (0) 51 35 22 60

E-post: danmark@backontrack.comwww.backontrack.com/dk

Mød os på

Dette bløde fleecetæppe giver en varmende og behagelig fornemmelse.Den findes i 120x200 cm, vejl. pris 576 kr. 140x200 cm, vejl. pris 823 kr

Vores boxershorts hjælper mod smerter i hofter, lyskeproblemer, samt smerter helt nede i lænden. De er syet i et tyndt bomuld/polyester materiale. God pasform.De findes til herrer og damer. Vejl. pris 249 kr.

Back on Track er navnet på vores unikke tekstilprodukter. De er lavet af WelltexTM. Når WelltexTM opvarmes af krops-varmen, reflekterer det en langbølget varmestråling, der effektivt stimulerer blodcirkulationen i vævet. Back on Track kan bruges til at opvarme musklerne inden træning.

Find nærmeste forhandler på www.backontrack.com/dk

T-shirt er i en meget blød kvalitet med rund hals. Den hjælper på spændinger i nakke, ryg og skulder.Den kan evt. bruges til at sove i, da den er meget behagelig. Vejl. pris 360 kr.

Denne T-shirt er figursyet og lavet i bomuld, polyester og elastan. Den er meget behagelig at have på.Den hjælper hvis du har spændinger i nakke, ryg og skulderene.Den kan fås i sort og hvid. Vejl. pris 369 kr

Denne T-shirt er figursyet med en lille kinakrave og en lynlås foran. Den hjælper på spændinger i nakke, ryg og skulder.Den findes i sort med hvide kantbånd og i hvid med sorte kantbånd. Vejl. pris 395 kr.

Langærmet t-shirt i bomuld/polyester. Perfekt til skulder, albue, nakke og rygproblemer. Vejl udsalg 409 kr.

14_9_Backontrack_human_210x275_krop_fysik.indd 1 16/09/14 11.13

20 052014

Det er helt særligt det her. Mine kolle-ger i Sydeuropa og resten af verden er vildt misundelige. I deres lande ville

skoler og kommuner ikke i samme grad stille op til samarbejde og forskning omkring at øge de obligatoriske idrætstimer. Man ville i stedet vælge at tilbyde idræt efter skoletid. I Svend-borgprojektet vælger vi at gøre det inden for fællesskabets rammer og i stor skala. Det er en meget dansk eller nordisk tilgang.

Sådan siger fysioterapeut, ph.d. Heidi Klakk, som har forsket i det store idrætsskoleprojekt i Svendborg (se faktaboks nedenfor). Hun er fantastisk glad for den danske tilgang, fordi den ikke stigmatiserer de overvægtige eller idrætsu-sikre børn, men netop motiverer dem til at være fysisk aktive sammen med kammeraterne.

– Når du gennem flere idrætstimer kommer i bedre form og bliver bedre til måske at sjip-pe, klatre eller kaste en bold, så bliver det også sjovere og mere naturligt fx at deltage i fysiske aktiviteter i frikvartererne, siger Heidi Klakk.

Krop sport tekst Merete Rømer Engel, journalist foto Geir Haukursson+

timers idræt om ugen forebygger fedme6

Flere idrætstimer i folkeskolen hjælper især de børn der har mest brug for det, viser det store idrætsskoleprojekt i Svendborg, som vækker interesse verden over.

Forebygger hjertekarsygdomme Hendes forskningsresultater viser at med seks timers idræt på skoleskemaet falder risikoen for at blive overvægtig med mere end 50 pct., og samtidig falder børnenes risiko for at ud-vikle hjertekarsygdomme væsentligt.

Danske børn er ifølge Heidi Klakk generelt i bedre form end børnene mange andre steder i Europa. I både Sydeuropa og England er om-kring dobbelt så stor en andel af børnene over-vægtige.

– Det skyldes blandt andet at vi har en tra-dition for at bruge cyklen som transportmid-del, siger Heidi Klakk.

Det betyder også at vi har en tradition for fysisk aktivitet som vi kan bygge videre på i skolen. Vi kan give børnene nogle gode vaner og oplevelser fra de er små.

–De fleste danske børn er heldigvis sunde i forvejen, men med idrætstimerne forebygger vi at de bliver inaktive og usunde. Det er dem som var i dårligst form fra starten, der har haft størst gavn af projektet. Det viser jo også at folkeskolen er det helt rigtige sted at sætte ind. Her har vi fat i alle. På den måde får også de mindre ressourcestærke børn og familier den nødvendige støtte, siger Heidi Klakk.

Skolereformens 45 minutterI Svendborg Kommune har man været så begej-stret for resultaterne af de seks ugentlige idrætsti-mer at endnu flere børn i dag har det høje antal idrætstimer, sammenlignet med projektets start i 2008. Og undervisningsminister Christine Anto-rini har da også været i Svendborg og kigge på resultaterne forud for sin beslutning om at dan-

Om SvendborgprojektetSvendborgprojektet omfatter 1200 skolebørn fra 0.-6. klasse og er verdens største forsk-ningsprojekt af sin art. På seks af kommunens folkeskoler har eleverne seks idrætstimer om ugen på skoleskemaet. Børnene fra de seks skoler følges tæt af forskere, som sammenlig-ner dem med børnene fra kommunens øvrige skoler med to idrætstimer.

Stimuler dit barn til at være fysisk aktiv• Giv dit barn gode vaner med fy-

sisk aktivitet fra en ung alder. Lad det fx gå i stedet for altid at sidde i klapvognen, tag på små cykel-ture sammen på stisystemer eller i skoven, gå i svømmehal, leg med bolde osv.

• Støt dit barn i at cykle til skole hvis det er muligt rent trafikalt, eller gå eventuelt sammen med det.

• Meld gerne dit barn til en form for fysisk leg/sport fra en tidlig alder. Det at lave fysisk aktivitet sam-men med andre, og mærke at man bliver bedre til det, er meget sti-mulerende. Men vær opmærksom på at barnet skal synes det er sjovt. Ellers skal der måske væl-ges om.

• Tag sammen med barnet trappen i stedet for rulletrappen eller eleva-toren. Du er det gode eksempel.

• Overvej hvad du selv bedst kan lide af fysisk aktivitet, og tag dit barn med i det. Begejstring smitter.

 

052014 21

Om Heidi KlakkHeidi Klakk er fysioterapeut, kandidat i Sund-hedsvidenskab og nu ph.d. med projektet ”Kropssammensætning og hjertekarsygdomsri-siko hos skolebørn i Danmark.” Hun arbejder som underviser og forsker på fysioterapeutud-dannelsen, University College Lillebælt (UCL) i Odense og arbejder bl.a. med formidling af hvad det kræver at gennemføre et vellykket til-tag som det i Svendborg Kommune.

ske børn med den nye skolereform skal have mindst 45 minutters fysisk aktivitet hver dag. Akti-viteterne i den nye skolereform er dog ikke i form af fl ere idrætstimer på skoleskemaet. Det er i stedet den enkelte skoleleders ansvar at få placeret den fy-siske aktivitet i løbet af den forlængede skoledag.

– Vi glæder os over den øgede erkendelse af at fysisk aktive og sunde børn lærer bedre, men jeg kan have en lille bekymring for om de 45 minut-ter mon vil gavne børnene lige så meget som de obligatoriske idrætstimer, hvor rammer og an-svar er klart defi neret. Det er lettere at undgå et tilbud om en gåtur end en obligatorisk idrætsti-me hvor alle klæder om, siger Heidi Klakk.

Det siger børnene selvBørnene har haft det rigtig sjovt med at deltage i diverse tests sammen med Heidi Klakk. Her følger et par af de livsbekræftende udsagn undervejs:

Det måles der påI Heidi Klakks ph.d.-projekt har hun gennem to år målt på i alt 1200 børn fra 0.-4. klasse. Halvdelen af dem havde seks ugentlige idrætstimer, mens den anden halvdel gik på folke-skoler med de obligatoriske to idrætstimer om ugen.

Der blev målt på: Blodtryk, fedtpro-cent, BMI, kondition samt blodets indhold af insulin og sukker. Studiet viser blandt andet at de aktive børn har 40-70 pct. lavere risiko for overvægt og en væsentligt lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-syg-dom end børn i almindelige skoler.

– Jeg kan løbe lige så hurtigt som en af mine venner kan, og han kan løbe lige så hurtigt som en hankat!

– Ved du godt at min far er så stærk at når han spænder sine muskler, er de lige så store som et fjernsyn.

 Dreng henvendt til klassekammerat, som går baglæns balancegang:

– Jeg synes du skal spise noget med noget mere balance i, måske ståltråd.

Børn fra Svendborg frisker hjerne og krop før næste time. Den fysiske aktivitet forbedrer indlæringen.

Tidens madtrends opmuntrer os til at sætte tænderne i kød og fedt og lærer os at holde os fra stivelse og korn. Tag bare

LCHF (Low Carb High Fat) og stenalderkost som eksempler på diæter der stort set udeluk-ker kulhydrater, og som appellerer til mange danskere der gerne vil tabe sig. Men hvad siger forskningen egentlig om at spise kulhydratfat-tigt? Og er kulhydrat bare kulhydrat?

Hjernen bruger kulhydrat som (næsten) eneste brændstof, og det samme gør vores muskler når vi træner intensivt. Kulhydrat er altså en af kroppens grundlæggende energires-sourcer, så man skal tænke sig godt om inden man kaster sig ud i slankeprojekter der ude-lukker kulhydrat i større eller mindre grad.

Indflydelse på kropsvægtKun et par studier har videnskabeligt undersøgt slankeeffekten af kulhydratfattige diæter versus fedtfattige diæter. Det ene studie undersøgte vægten hos 1222 raske voksne, hvor halvdelen fik kulhydrat-restriktiv diæt (20-40 g/dag), og den anden halvdel fik fedtreduceret diæt (max 30 %) Efter et halvt år havde gruppen der fik begrænset mængde kulhydrat, tabt sig 4 kg

Krop fysik tekst Stine Kjær, aut. diætist foto Colourbox+

Kulhydrater– ven eller fjende?Flere af tidens kosttrends gør kulhydraterne til den store skurk. Men meget tyder på at det er en dårlig ide at skære kraftigt ned på kulhydraterne til fordel for fx kød og fedt. Til gengæld er der meget at opnå ved at skifte de tomme kulhydrater ud med eksempelvis fuldkorn.

mere end gruppen med begrænsninger i fedtindta-get, men efter 1 år var vægten blot 1 kg lavere i grup-pen med lavt kulhydratindtag. Det andet studie un-dersøgte 447 raske voksne, og fandt at gruppen med lavest kulhydratindtag i gennemsnit tabte sig 3,3 kg mere end gruppen på den fedtfattige diæt. Men efter 1 år var der ikke længere forskel på vægten i grupper-ne. Det ser altså ud til at en kulhydratrestriktiv diæt giver det hurtigste vægttab til at begynde med, men at det udligner sig på sigt.

Hjernen har behov for kulhydraterDertil kommer at i sundhedsspørgsmål kan vægten ikke stå alene, så hvad med sundheden generelt? I fle-re af de kulhydratbegrænsende diæter er kulhydratni-veauet under de 50 g/dag som er minimumgrænsen for hjernens kulhydratbehov. Under denne grænse øges risikoen for ketonstofdannelse og syreforgiftning, og faktisk menes et indtag på 130 g/dag at være det nødvendige niveau for at opretholde hjernens funkti-on. Når man udelukker kulhydrater, sker der automa-tisk et øget indtag af protein og fedt, typisk fra dyreri-get – og et stort indtag af netop disse madvarer ser ifølge videnskabelige studier ud til at øge dødelighe-den samt forekomsten af hjerte-kar-sygdom, nyresyg-dom og kræft sammenlignet med en kost rig på kul-hydrater. I hvert fald hvis man fortsætter kuren på sigt.

Kulhydrat sænker sygdomsrisikoEn vigtig pointe er at kulhydrats påvirkning af sund-hed og vægt helt afhænger af typen af kulhydrat, og hvordan det er forarbejdet. Simple kulhydrater (fx slik, kage, sodavand, juice) og stivelsesholdig mad uden kostfibre (fx franskbrød og hvide ris) bidrager ikke væsentligt til hverken mæthed, fordøjelse eller sygdomsforebyggelse. Det gør kostfibre og fuldkorn derimod. Fuldkorn knyttes til en lavere risiko for vis-se kræftformer, hjerte-kar-sygdomme og type 2-dia-betes og har desuden en gunstig effekt på fordøjelse

Gå efter fuldkornsmærket

Hvis du vil være sikker på at du får nok fuld-korn, så køb varer efter fuldkornsmærket. Så sikrer du dig samtidig at der er sparet på sukker, fedt, salt, og at der er tilstrækkeligt med fibre.

22 052014

Tips til at spise mere fuldkorn• Vælg produkter med fuldkorns-

logoet

• Brug fuldkornspasta og fuld-kornsnudler

• Brug havregryn i frikadeller og fars i stedet for hvidt mel

• Spørg efter fuldkornsbrød hos bageren og når du spiser ude

• Prøv fuldkornsvarianter af burgerboller og pølsebrød

• Kom hele kogte hvedekerner i salater

• Erstat noget af det hvide mel med fuldkornshvedemel når du bager fx brød og muffins

• Prøv en lækker havregrød til morgenmad – kom gerne tør-ret frugt og krydderier i

• Byt det hvide brød ud med fuldkornsbrød

• Indfør fuldkornsknækbrød til eftermiddagshygge

Kilde: Fuldkorn.dk

og vægt - fuldkorn mætter nemlig mere og får dig dermed til at spise mindre.

Vi får for lidt fuldkornFuldkorn fås i mange afskygninger: hele korn, knækkede korn eller malet til mel. Uanset formalingsgrad er det vigtigt at hele kornet er med, da det er i kim og skaldele de mange vitaminer, mineraler og fibre findes, som menes at have betyd-ning for vægt og sundhed. I maj udkom en rapport fra DTU Fødevareinstituttet som kortlagde danskernes indtag af fuld-korn. Den viste at danskere i gennemsnit spiser 63 g fuldkorn pr. 10 megajoule (MJ), og at kun 30 pct. af danskerne lever op til

anbefalingen om 75 g/10MJ. For 10 år si-den var danskernes gennemsnitlige fuld-kornsindtag dog på bare 36 g/10MJ, så der er – trods nye kulhydratfattige mad-trends - sket en markant fremgang i ind-taget af de sunde fuldkorn.

Ifølge videnskaben kan du altså sag-tens tabe dig – og på sigt bedre din sundhed – ved at vælge en diæt der in-kluderer kulhydrat. Det kræver bare lidt omtanke at skelne mellem kulhydrater-ne, og det kræver tålmodighed, fordi vægttabet ikke sker lige så hurtigt som ved diæterne uden kulhydrat.

Forslag til en fuldkornsrig dagIfølge de officielle anbefalinger til raske mennesker er det gennemsnitlige energibehov for kvinder 2000 kcal/8400 kJ

Forslag til dagskost inkl. 270 g kulhydrat (= 55 % af det samlede energiindtag) - og mere end de anbefalede 75 g fuldkorn:

• 1,5 dl havregryn med mælk og et lille glas juice

• 1 skive knækbrød, 1 æble

• 2 skiver rugbrød, 1 banan

• 2 dl yoghurt med müsli

• 80 g fuldkornspasta (200 g kogt vægt) og 200 g grove grøntsager

• 40 g mørk chokolade

Du kan finde opskrifter på www.fuldkorn.dk

052014 23

Kulhydratfattige kureLCHF: udelukker kulhydrat bortset fra grøntsager med lavt kulhydratindhold

Stenalderkost: udelukker alle kulhydrater med undta-gelse af bær, frugt og grønt

Atkins: udelukker alle kulhydrater

South Beach: udelukker alle kulhydrater, men genind-fører kartofler og fuldkornsprodukter undervejs

Dekan kuren: udelukker alle kulhydrater, men genind-fører grøntsager med lavt kulhydratindhold

24 052014

Din sundhedC

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Krop-Fysik-2014.pdf 1 15-09-2014 11:42:15

Tema: Rygsmerter tekst Flemming Enoch, specialist fysioterapeut, www.fysiq.dk foto Colourbox

Træn dig fra rygsmerterne

Stabilitetstræning:

Ved at træne kroppens stabilitet kan vi forebygge nye rygsmerter. Træningen kræver hverken muskelkraft eller sved på panden, og vi skal ikke alle træne de samme øvelser.

En ”svag ryg” er ikke nødvendigvis bare svag. Mere sandsynligt har mennesker med såkaldt svage rygge også deres

rygproblemer fordi de stabiliserende muskler i ryggen er dårlige til at arbejde længe og præ-cist. Og den evne kan man træne op.

Stabilitetstræning adskiller sig fra andre træ-ningsformer ved at det ikke kun er styrken af musklerne der trænes, men det at kunne fi nde den helt rigtige muskel på det helt rigtige tids-punkt og med præcis den kraft der er nødven-dig, hverken mere eller mindre. I stabilitets-træning er det vigtigste at der er kvalitet i bevægelsen, ikke hvor mange gentagelser man kan tage, eller hvor meget vægt man kan løfte.Formålet med træningen er at beskytte krop-pens led. Hvis vi har for lidt stabilitet, vil vi uvilkårligt komme til at bevæge os uhensigts-mæssigt – det kan give slid, smerter og nedsat funktion.

Mange har behov for at træne stabilitet, men ikke alle. Forud for træningen vil din fy-sioterapeut som regel teste og analysere hvor-dan du bevæger dig, eksempelvis hvordan du sidder, rejser dig, står eller går. Måske vil man endda videofi lme dine bevægelser når du dyr-ker sport, og derefter analysere om du har til-strækkelig stabilitet i ryggen. Fysioterapeutens analyse danner baggrund for hvilke øvelser og bevægelser der er vigtige at træne i netop dit tilfælde. Der fi ndes nemlig ingen standardø-velser der passer til alle personer. Nogle har

svært ved at styre stabiliteten når de læner sig fremover, andre når de drejer kroppen eller læner sig bagover. Derfor skal nogle have sta-bilitetstræning i én bevægeretning, andre i en anden. Nogle vil få det bedre i deres ryg af at svømme, for andre er det bedre at cykle.

Præcisionen vigtigStabiliteten i kroppen til dagligdags bevægel-ser bliver skabt af de muskler der ligger helt tæt på leddene. Musklerne her er korte og rige på følelegemer, sensorer, der hele tiden giver besked til hjernen om hvad der sker i leddene; fx hvis leddene i lænderyggen trækkes fra hin-anden når man bøjer sig forover med rund ryg. Det er så de stabiliserende musklers an-svar at justere og korrigere, så belastningen på det enkelte led bliver mindst mulig. De skal med andre ord holde ledfl aderne præcist oven på hinanden under enhver bevægelse. Sker det ikke, vil led, muskler, ledbånd mv. blive over-belastede.

Man ved fra forskningen at hvis der er eller har været smerter i et led, fx i lænden, funge-rer både de stabiliserende muskler og deres sensorer dårligere. Det betyder at leddet er mindre stabilt og på den måde mere sårbart for en ny skade.

Muskler skal gøre det de er bedst tilNår det stabiliserende muskelsystem ikke vir-ker optimalt, kan det påvirke de dagligdags

Ryggens dybe stabiliserende muskler danner tilsammen et indre muskelkorset. Aktiveres musklerne, strammes korsettet, og ryggens led beskyttes.

Fortsættes på side 28 u

052014 25

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Krop-Fysik-2014.pdf 1 15-09-2014 11:42:15

Tema: Rygsmerter tekst specialist fysioterapeut Flemming Enoch foto digifys.com

Styrk ryggen - stram korsettet!Træningstips:

• Udfør øvelserne i et roligt tempo • Du skal kunne trække vejret frit og uden besvær mens du

laver øvelserne• Tag 15-20 gentagelser eller hold aktiviteten i 15- 20 sekunder • Udfør øvelserne fl ere gange om dagen OBS: Øvelserne skal være helt smertefrie. Kan det ikke lade sig gøre, er det vigtigt at få undersøgt din ryg af en fysioterapeut.

Øvelserne er delt op efter hvilke aktiviteter du har problemer med.

Træning af muskelkorsettet (gavnligt for alle)

Træning af den dybe tværgående mavemuskel Lig på ryggen med benene let bøjet. Træk vejret dybt og slap af. Placer en hånd over og en hånd under navlen. Træk vejret dybt ind, pust ud - træk nu det nederste af maven ind, uden den øverste hånd bevæger sig. Hold spændingen mens du trækker vejret nor-malt i 3-4 vejrtrækninger. Gentag 10 gange.

Når du kan aktivere dit korset, skal du udføre øvelsen når du: lig-ger på siden eller maven, sidder, står, går, og under aktiviteter der normalt giver dig smerter, fx når du vender dig i sengen, rejser dig op, bøjer forover, går ind og ud af bilen, støvsuger etc.

I starten må du bevidst skabe spændingen, men når du har gjort det tilpas mange gange, vil kroppen selv huske på det.

Hvis du har problemer med at bøje forover, sidde, køre bil, binde sko, cykle

Stå på alle fi re med ryggen i en lige stilling. Bevæg dig bagud UDEN ryggen bevæger sig. Stop når du føler smerte eller bevægelse i lænden. Gentag 15-20 gange.

Sid med ret ryg, forsøg at strække benet mens du stadig holder ryggen ret, men uden at spænde for kraftigt op i ryggen. Gentag 15-20 gange.

Som supplement til øvelse 3 og 4 kan du svømme, gå eller løbe.

Træning af den dybe rygmuskel

Stå med let spredte ben. Med den ene hånd mær-ker du på musklen lavt i lænden. Den anden arm bevæger du frem foran kroppen. Du skal nu gerne mærke at musklen skubber på din hånd. Forsøg at holde spændingen i musklen mens du sænker ar-men og trækker vejret normalt. Når armen er sæn-ket, vil musklen slappe af igen.

1

3

4

2

NB: Spænd gerne bækkenbunden samtidig med korsettet. Du kan få hjælp i pjecen: Bækkenbunden på www.krop-fysik.dk.

26 052014

Hvis du har problemer med at lave bevægelser hvor du drejer i ryggen(fx at støvsuge, sidde drejet når du arbejder eller foran fjernsynet, eller dyrke idræt med mange vrid i ryggen)

Lig på ryggen med benene bøjet. Sænk det ene ben ud til siden UDEN den anden side af bækkenet løftes, eller der kommer smerte. Hold evt. den ene hånd på bækkenet for at mærke om du bevæger dig.

Lig på siden med benene bøjet så hoved, ryg og fødder er i forlængelse. Hold fødderne samlet mens du løfter det øverste knæ fra det nederste - UDEN du drejer i ryggen. Stop når du føler smerte eller bevægelse i lænden.

Stå med let spredte ben og bøj kroppen lidt fremover

med ret ryg. Roter den øversteden øverste del af din ryg uden dit bækken bevæger sig. Stå evt foran et bord så kan du mærke så snart du ikke holder dit bækken i ro under øvelsen.

Stå på albuer og på knæ eller fødder, alt efter hvor stærk du er i mavemusklerne. Hold din lænd helt lige (som en planke)- pas på det ikke kommer til at ligne en hængebro.

Med ret ryg skal du bøje forover UDEN at bevæge lænden.. Du kan bruge en taske med bøger i til at skabe belastningen. Fyld mere i tasken efterhånden som du bliver stærkere. Er du I tvivl om du gør det rigtigt, så sæt et lille stykke tape på din ryg - så slader tapen når du begynder at runde i ryggen.

Hvis du har problemer med at bøje bagover, gå, løbe, stå

Stå op ad en væg med fødderne lidt fra hinan-den. Ret ryggen ud, så lænden kommer ind og

røre væggen. Hold stillingen 15-20 sekunder.

Stå med fødderne let adskilte. Bøj bagover i den øvre del af ryggen UDEN den nederste del bevæ-ger sig. Stop når du føler smerte eller bevægelse i lænden. Gentag 15-20 gange.

Lig med et par puder under maven. Løft det ene ben ganske let op UDEN du svajer i ryggen. Stop når du føler smerte eller bevægelse i lænden. Gentag 15-20 gange.

5

8

9

10

11

12

6

7

Som supplement kan du cykle, ro eller gå op ad bakke på et løbebånd.

052014 27

bevægelser og stillinger. Det kan være at læn-den runder lidt for meget når du sidder, eller måske gør det ondt når du vender dig i sen-gen. For at kompensere bruger man ubevidst ofte de mere overfl adiske muskler til at stabili-sere sig med. De ligger længere væk fra leddet og er større og stærkere, for deres primære for-mål er at skabe bevægelser, fx bøje kroppen forover. Men de er ikke beregnet til at stabili-sere over længere tid.

Når de overfl adiske muskler gør arbejdet for de stabiliserende muskler, bliver de der-for hurtigt udtrættet, og bevægelserne vil ofte blive mere stive. De overfl adiske musk-ler kan nemlig ikke fi njustere stabiliteten nær så godt som de stabiliserende muskler – man må bruge mere muskelkraft, og led-dene kan begynde at gøre ondt af det øgede pres der kommer på dem. I de tilfælde er det vigtigt at få afspændt de stramme overfl adi-ske muskler og samtidig få trænet de dybe stabiliserende.

Træning for hovedetNår man starter på stabilitetstræningen, vil det altid være uden stor kraft. Men øvelserne vil alligevel være udfordrende, fordi man skal tænke en del over bevægelsen. Man vil derfor i starten blive mere træt i hovedet end i musklerne. Efterhånden vil også belastnin-gen stige, så man begynder at kunne mærke det i sine muskler.

Når man først har fået en god kontrol af de stabiliserende muskler, vil træningen be-stå i at få dem integreret i de daglige bevæ-gelser, så man automatisk beskytter sine led.

Efterhånden som din ryg kan tåle belastnin-gen bør du supplere dit træningsprogram med styrkeøvelser, især for mave, ryg og sæderegio-nen.

Stabilitet – ikke kun i ryggenOgså for kroppens øvrige led gælder princip-perne om muskelstabilitet. For eksempel kan en dårlig muskelstabilitet betyde at dine knæ giver efter når du går, eller at skulderen føles ustabil når du rækker bagud efter sikkerheds-selen i bilen. Det kan på længere sigt give smerter og dysfunktion. Også her kan man gennem særlige øvelser træne sig til større stabilitet.

Flemming Enoch er fysiotera-peut og specialist i idrætsskader og muskulo-skeletale problema-tikker. Medejer af fysiq.dk og FysioCenter Danmark. Se www.fysiq.dk.

Træning betaler sig84 % af rygpatienter der havde læn-desmerter for første gang, og der ikke lavede nogen form for genoptræning, fi k tilbagefald inden for det første år, har en undersøgelse vist. Blandt de lænde-patienter der trænede deres dybe stabiliserende muskler, fi k kun en tredjedel tilbagefald. (Hides 2001) 

28 052014

VEDLIGEHOLDERLEDDENES BEVÆGELIGHED

Hyben Vital Int. ApS. Klavsebøllevej 2 DK-5953 Tranekær

Tlf.+45 62 50 16 92 info@hyben-vital.com

Vidste du...at kroppen optager naturlige C-Vitaminer

DOBBELT så godt som kunstige?

Det originale kosttilskud Lito®Hyben.Eneste hybenprodukt i Verden med placebokontrol-lerede forsøg, der dokumenterer at hyben hjælper tilvedligeholdelse af leddenes bevægelighed. Produceret på Langeland.Specielt udvalgte hyben med skal og kerne.Patenteret tørrings- og fremstillingsmetode.100% naturprodukt.Ikke tilsat kunstige C-Vitaminer.Et kvalitetsprodukt.

Lito®Hyben forhandles:Helsekostbutikker Matas Apoteker og www.litohyben.dk.

052014 29

...op og stå på den lette måde

Vi bør stå op meget mere, det er godt for helbredet.

Men det er hårdt at stå og inden længe sidder vi igen.

Steppie gør det bekvemt at stå i meget i længere tid.

Du forbrænder 3-4 gange så mange kalorier som når du sidder

Du fremmer blod gennem-strømningen og undgår trætte ben

Du aflaster og træner ryg og ben i en let intervaltræning dagen igennem

Du får mere energi til både krop og hjerne

Fås hos:

Ring 56650145, eller bestil nu på www.ergopartner.dk

Nyhed der vil revolutionere din kontorarbejdsplads

Scan

og

se film

www.steppie.dk

gear Pleje af hænder

og fødder

De kommende vintermåneders kulde kan være en udtørrende udfordring for hænderne – ru og tørre knoer, smertefulde sprækker og ømme neglebånd kan være en uønsket sideeffekt af et aktivt udendørs liv. Det er der heldigvis råd for: Cosborg har lanceret cremen Cosborg HandCare, der holder hænder-ne bløde og smidige. Cremens naturlige ingredienser dæmper irritationer og virker genopbyggende, fugtgivende og beskyttende. Absorberes nemt af huden og er uden parabener, parfume og farvestoffer.

Vejl. pris: 129 kr. (50 ml) og 219 kr. (100 ml) hos Matas, apoteker og helsekostbutikker

Overlæge: Indlægssåler skal udarbejdes individuelt”I dag ved vi at foden er et levende organ akkurat ligesom hånden, med lignende knogler og muskler (…) Det er endelig gået op for os – og dermed mener jeg også lægevidenskaben – hvor vigtigt det er at fokuse-re på fodens pleje, træning og velvære”, fortalte overlæge, dr.med. og specialeansvarlig på ortopædkirur-gisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, Ole Simonsen, på en konference om indlæg, som Sports Pharma afholdt i maj i Vejle.

Rigtig mange af os døjer med smerter i enten fod, ben eller ryg, og ikke sjældent kan disse smerter hænge sammen med fejlstillinger og nedsat funktion i fødderne. Samtidig peger nogle undersøgelser på at indlægs-såler kan reducere smerterne i fx knæene. Ole Simonsen understregede nødvendigheden af at arbejde individu-elt med indlæggene. Det er dialogen med den enkelte patient der ifølge overlægen skal føre til det gode indlæg.

Hjælp til tørre og ru hænder

30 05201430 052014

Når snydemedicin ikke er aktivt, hvorfor hjælper det så?

Placebo er ikke

snydNår talen går på placebo, tænker mange på en slags snyd. Men placebo-effek-ten kan være  en reel effekt, som hjælper mange patienter til at få det bedre. Når de tror på det.

Krop fysik tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Colourbox+

Selvom patienterne modtog nøjagtig samme type medicin, virkede medi-cinen langt bedre på de patienter der havde haft mulighed for at opbygge forventninger til behandlingen og en personlig relation til lægen.

30 042014

052014 31042014 31

Hvad er meningen?Hvorfor får vi sidestik, gåsehud eller hikke? Krop+fysik sætter fokus på umiddelbart underlige fænomener i kroppen

Serie

Placebo opfattes ofte som noget falsk eller indbildt. Kalk-tabletter eller pa-tientens egen fantasi.

Men i de senere år har forskningen afdæk-ket aspekter af placebo-effekten der kan bidra-ge med nye måder at tænke behandlingseffekt på. For uanset hvad placebo-effekten skyldes, står én kendsgerning tilbage: Mange patienter får det bedre af det.

– Først i de senere år er man begyndt at stu-dere placebo-effekten i selv, og ikke blot som kontrol for nye typer af medicin, forklarer psy-kolog Lene Vase, der er professor MSO på Aar-hus Universitet og samarbejder med en række af verdens største placebo-forskere.

I dag defi neres placebo som en del af pa-tientens oplevelse af at modtage behandling, og effekten studeres bl.a. ved hjælp af hjerne-skanninger og blodprøver. På den måde har det været muligt påvise nogle af de psykologi-ske og neuro-biologiske mekanismer der kan være involveret når en placebo-behandling fx lindrer smerte

Traditionel naturvidenskab– Ved hjælp af bl.a. eksperimentelle studier har man kunnet klarlægge nogle af de meka-nismer der er involveret i placebo-effekter. Det betyder at man i dag kan begynde at give en mere traditionel, naturvidenskabelig forkla-ring på fænomenet, hvilket naturligvis har be-tydning for hvordan man opfatter placebo-ef-fekter, siger Lene Vase.

Forskningen peger på tre faktorer som ser ud til at være særligt vigtige når patienten skal opnå en placebo-effekt: Tidligere erfaringer, en høj forventning til behandlingen og et lavt niveau af angst.

I et konkret forsøg blev effekten af et smer-testillende middel målt når patienterne enten fi k det injiceret automatisk af en maskine, el-ler fi k indsprøjtningen af en læge, som forin-den havde taget sig tid til at forklare hvad be-handlingen gik ud på, og hvordan den ville

hjælpe. Selvom patienterne modtog nøjagtig samme type medicin, virkede medicinen langt bedre på de patienter der havde haft mulighed for at opbygge forventninger til behandlingen og en personlig relation til lægen. Denne ef-fekt går igen i fl ere forsøg, så det synes oplagt at integrere den personlige, tillidsskabende relation mere i behandling af patienter på fx sygehusene.

– En af de ting placebo-forskningen viser, er at den personlige kontakt mellem patient og behandler kan have stor betydning for be-handlingsudfaldet. Så det kan være vigtigt be-vidst at indtænke disse faktorer i behandlin-gen, siger Lene Vase.

Tro eller ikke-troI USA har undersøgelser vist at 50 procent af patienterne forlader en konsultation uden at de har forstået hvad lægen sagde til dem. Mon ikke en del af den tendens også fi ndes i vores sundhedsvæsen? Og på den baggrund er det ikke svært at forstå hvis patienter har angst el-ler nervøsitet før en behandling.

– Nyere forskning kigger på nocebo – altså en modsat effekt, hvor man har negative for-ventninger til en behandling, og hvor behand-lingen derfor kan være mindre effektiv. Denne effekt begynder man også så småt at kunne give en naturvidenskabelig forklaring på, siger Lene Vase.

De ”kalk-tabletter” eller salt-vandsindsprøjtninger der ud fra en traditionel, medicinsk tankegang er virkningsløse, ser ud til at være blevet stærkere med årene!

Den nye viden om placebo- og nocebo-ef-fekter sætter en streg under hvor vigtigt det er at tage højde for patientens forventninger til behandlingen. En forventning – man kunne også kaldet det tro - der er så stærk at medici-nalbranchen i disse år rapporterer stigende effekter i de grupper der behandles med place-bo når der testes nye medikamenter. De ”kalk-tabletter” eller saltvandsindsprøjtninger der ud fra en traditionel, medicinsk tankegang er virkningsløse, ser altså ud til at være blevet stærkere med årene!

– Ingen ved endnu præcis hvad der ligger bag disse resultater. Men medicinalbranchen er interesseret i at fi nde ud af det – eller måske fi nde helt nye metoder til at teste medikamen-terne. Jo bedre vi bliver til at forstå hvad der skaber placebo-effekter, jo bedre bliver vi for-håbentlig også til at fi nde de meste optimale måder til at teste medicin på forklarer profes-sor MSO Lene Vase.

32 052014

Krop job tekst Ib Salomon, journalist foto Mads Hansen+

32 052014

Før i tiden syntes man jo at folk på 70 var nogle grusomt gamle mennesker, men jeg føler ikke jeg er udbrændt endnu. Jeg kan lide at stå op om morgenen, og jeg kan lide mit arbejde

052014 33

Præstegården i Hornslet nord for Aar-hus skal bygges om, så Kurt Glavind Laursen har travlt med at bære inven-

tar ud i store containere, alt imens kirkens klokker ringer solen op.

- Tidligere skulle jeg stå i tårnet og trække i tovene til klokkerne, både når vi ringede solen op og ned, men vi har fået automatisk ring-ning for 4-5 år siden, så i dag klarer jeg det med en fjernbetjening. Det er en stor lettelse, fortæller Kurt Glavind Laursen, der de sidste 20 år har arbejdet som graver og kirketjener ved Hornslet Kirke, en stor og smuk kirke der oprindeligt hørte under Rosenholm Slot. En kirkegård på hele tre hektar hører også til Kurts domæne – her ligger 1600 borgere be-gravet.

Jeg skal være aktiv mange år endnuKurt Glavind Laursen er 69 år og arbejder som graver og kirketjener. Han kunne være stoppet for længst, men er glad for sit alsidige arbejde – og for at være udendørs.

Kurt Glavind Laursen er 69 år og fylder 70 til januar. Han kunne være holdt op med at arbejde for længe siden.

- Men jeg syntes ikke jeg var moden til det. Før i tiden syntes man jo at folk på 70 var nogle grusomt gamle mennesker, men jeg fø-ler ikke jeg er udbrændt endnu. Jeg kan lide at stå op om morgenen, og jeg kan lide mit ar-bejde fordi det er så alsidigt, og fordi jeg altid har drømt om at komme ud og arbejde i grøn-ne omgivelser og frisk luft, siger Kurt, der ud over fuldtidsarbejdet hos kirken også driver et landbrug med 14 hektar korn og græs.

Godt hjulpet af fysioterapeutHan har ikke gjort op med sig selv endnu om han stopper når han fylder 70, men hvis det

052014 33

sker, har han ingen drømme om et mere stille-siddende liv.

- Nej, jeg regner med at jeg skal være aktiv mange år endnu, forsikrer han. Han er uddan-net landmand, men inden han blev graver og kirketjener, har han både lavet mosaik- og ter-razzogulve, arbejdet på en margarinefabrik og lavet skumgummipuder. Hele vejen igennem har han været begunstiget af et godt helbred.

- For mange år siden fik jeg en operation i højre hånd, men det er også de eneste sygeda-ge jeg har haft i mine 20 år som graver og kir-ketjener. Og selv om jeg var sygemeldt, klare-de jeg både det administrative og at ringe til gudstjeneste med én hånd.

På det seneste har Kurt dog døjet noget med ryggen og opsøgte derfor efter anbefaling fra u

34 052014

en kollega en fysioterapeut i Hornslet, Chri-stian Hagensen.

- Han har givet mig nogle øvelser så jeg ikke bliver så stiv i ryggen, så jeg laver både knæbøjninger og udstrækninger derhjemme om morgenen. Fysioterapeuten kunne også se at jeg var platfodet, så jeg har fået lavet fod-indlæg og har dem i alle sko nu – og de hjæl-per rigtig godt, siger Kurt, der ikke længere mærker noget til rygbesværet. Hans eneste skavank er den tinnitus han har fået ved at ringe med kirkeklokkerne gennem mange år.

Besøgene hos fysioterapeuten har menig-hedsrådet betalt – alt personale ved kirken har den mulighed, men også Kurts fagfor-ening yder tilskud op til en vis grænse.

Stadig brug for håndkraftSelv om maskiner har overtaget det hårdeste arbejde i kirken og på kirkegården, er der sta-dig meget fysisk arbejde. Mange hundrede meter thuja-hække skal klippes, der skal sæt-tes stenkanter om grave, gravsten skal justeres ved hjælp af stålstænger, der skal pyntes op i kirken, plantes tusindvis af forårsblomster, li-gesom 4-500 gravsteder hvert efterår skal dækkes med gran. Alene det betyder håndte-ring af fem tons klippegrønt.

Hornslet Kirke har ca. 60 bisættelser og be-gravelser i løbet af et år, og selv om en gravema-skine klarer det meste, så er der stadig brug for håndkraft, for jorden er sandet og de 180 centi-

meter dybe grave skal forsynes med afstivning, forklarer Kurt og viser en grav hvor en 99-årig kvinde senere på dagen skal stedes til hvile. Til-dækningen af graven klarer en maskine i dag, men Kurt har, som han siger, tidligere dækket rigtig, rigtig mange grave med håndkraft.

Hans arbejdstider er lidt specielle. Søndag er fast arbejdsdag, og er der bryllup eller dåb, skal Kurt også på arbejde om lørdagen.

- Jeg har kun otte friweekender på et år, for-klarer han – men til gengæld holder han fri hver mandag. Om sommeren nøjes han med én ferieuge, men rejser så til gengæld sydpå med sin kone i nogle uger i løbet af vinteren.

- Ja, det er nok lidt af en livsstil at være gra-ver, konkluderer Kurt Glavind Laursen – men han har som sagt ingen umiddelbare planer om at stoppe, og som han drillende har sagt til sin søn på 43:

- Jeg kan jo lige så godt prøve det af for dig, for du skal jo alligevel arbejde til du bliver 70.

God ledelse og gode kolleger – så bliver vi vedFor 14 år siden var det kun 56 ud af 100 i aldersgruppen 55-64 år der var i arbejde. Nu er det 65 ud af 100, og antallet af danskere på efterløn falder konstant. I 2007 var det 140.000, mens det nu er nede på 95.000. Og godt det samme, mener seniorforsker Mona Larsen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, for samfundet har en demografisk udfor-dring: Der er for få unge, så vi har simpelthen brug for at flere ældre bli-ver på arbejdsmarkedet, og argumen-tet om at de tager job fra de unge, holder ikke, forklarer hun. Mange æl-dre har job hvor de måske arbejder lidt morgen og aften eller kan træde til med kort varsel, og det er ikke den slags job de unge ønsker.

Når man i dag forlader arbejdsmarke-det, skyldes det oftest omlægninger eller fyringer eller (for hver sjettes vedkommende) problemer med hel-bredet. Langt de fleste siger at de ger-ne vil blive ved med at arbejde, og et stort flertal fremhæver samværet med kollegerne som en vigtig årsag. Men også god ledelse og fleksible ar-bejdsforhold spiller en stor rolle for lysten til at blive ved. Hvis man selv kan tilrettelægge sit arbejde og få lov til fortsat at udvikle sig, så øger også det chancen for at man bliver på ar-bejdsmarkedet. Det arbejdsmarked som vi danskere faktisk er så glade for, at 41.000 ældre, der ellers har forladt det, godt kunne tænke sig at arbejde igen i et passende omfang, vi-ser en undersøgelse fra SFI.

4-500 gravsteder skal hvert efterår dækkes med gran. Alene det betyder hånd tering af fem tons klippegrønt.

Kurt Glavind Laursen nyder det afvekslende arbejde i al slags vejr. I løbet af dagen laver han små øvelser for ryggen.

052014 35

job

bet

Stor succes

Bevægelse giver kreative løsningerHvis en virksomhed vil finde nye ideer og kreative løsninger på sine opgaver, så kan det betale sig at få medarbejderne ud at gå, viser et amerikansk studie. Her skulle 176 personer komme på ideer til hvor-dan forskellige genstande kan bruges på nye måder.

Forsøgspersonerne blev inddelt i to grupper, hvoraf den ene gruppe skulle sidde stille på en stol, den anden skulle gå på et løbebånd. De forsøgspersoner der gik mens de tænkte kreativt, fandt på dobbelt så mange brugbare forslag som dem der sad stille – og deres forslag havde bedre kvalitet. Også når de samme personer skiftevis gik og sad stille under testene, så man langt bedre resultater når de gik under op-gaveløsningen.

Studiet er publiceret i Journal of Experimental Psychology.

med elcykling på arbejde

Lyser rødt når der skal luftes udPå Danmarks Tekniske Universitet er to indeklimamålere installeret i samme møderum. Det ene lyser rødt når CO2-niveauet bliver for højt, det andet viser en graf på en skærm. Så snart lampen begynder at tage farve, rejser en medarbejder sig op og lufter ud.

På den måde når lokalet sjældent helt op i det røde felt, og hvis det gør, kommer det hurtigt tilbage i det grønne – det kan medarbejder-ne følge på grafen.

Har skiftet vanerI Odsherred Kommune har man in-vesteret i indeklimamålere, der hvert femte minut registrerer luft-fugtighed, temperatur, CO2-niveau og støj. Oplysningen visualiseres med grafer på mobiltelefon eller computer.

- Jeg har en måler på mit kontor, hvor der ikke er ventilation. Jeg sy-nes ikke her er dårlig luft, men når jeg kan se at CO2-niveauet er højere end anbefalet, så får jeg luftet ud, fortæller en medarbejder.

Nogenlunde samme historie for-tæller en medarbejder i Energifo-rum Danmark. I begyndelsen fulgte hun grafen meget opmærksomt. Det gør hun ikke mere.

- Jeg har ændret mine vaner, så jeg altid åbner vinduet når jeg skal på toilettet eller ud til kopirummet. Jeg kan mærke tydelig forskel. Jeg er ikke nær så træt i hovedet om efter-middagen. Det forekommer banalt, men det virker, fortæller hun.

En ubetinget succes. Det må man kalde projektet ”Test en Elcykel”, som Region Hovedstaden og otte kommuner står bag. De første 235 personer – ansatte fra otte kommuner og otte hospitaler - har i tre

måneder kørt på en lånt elcykel til og fra arbejde, og de har været glade for at el-cykle. Cyklisterne har generelt fået masser af frisk

luft, mere overskud og energi og er kommet i bedre form. 11 pct. har allerede købt deres egen elcykel, mens 62 pct. overve-jer at gøre det. I tabellen herunder fremgår det hvordan deltager-ne har vurderet deres fysiske form før og efter test af elcyklen.

Om Test en elcykel Projektet ’Test en elcykel’ tilbyder ansatte der normalt kører i bil og har mere end fem kilometer til arbejde, at prøve en el-cykel i tre måneder. Hvis tre ud af fem testpersoner efter prøve-

periodens ophør vælger at pendle til arbejde på en elcykel, vil det - ud over sundhedseffekten - betyde mindre trængsel på vejene og en

årlig CO2-reduktion på i alt 410 tons i det samlede projekt.

www.testenelcykel.dk

Nudge et bedre indeklima 

Får røde ørerDer findes forskellige indeklimamålere på markedet.  Eksempelvis kan man installere et øre, der hænger på væggen eller popper op på skærmen og lyser grønt og rødt alt efter støjniveauet. En anden måler registrerer lyd, temperatur, CO

2 og luftfugtighed og visualiserer det grafisk via internettet. Kilde: Indeklimaportalen.dk

10

20

Meget dårlig

Dårlig Nogen-lunde

God Meget god

30

40

50

Besvarelser i %

Egen vurdering af fysisk form før og efter test af elcykel

Vurdering før test

Vurdering efter test

36 052014

Vi kan ikke undgå konfl ikter! Hverken i privatlivet eller på jobbet. Konfl ikter er en del af livet.

Coach og konfl iktmægler Marianne Lassen er klar i mælet, for hun taler om noget hun har stor erfaring med. Og hendes råd er entydigt:

- Tag dem i opløbet! Det er langt nemmere at arbejde sig ud af de små konfl ikter. Er situa-tionen først eskaleret, kan det være umuligt for parterne selv at løse problemet, siger hun.

I en konfl ikt er der nemlig følelser på færde – og de kan være svært at håndtere.

- Forskellen mellem konfl ikt og uenighed er netop den følelsesmæssige involvering. I en konfl ikt tager en eller begge parter det person-ligt – og så er det det bliver svært og ubehage-ligt, forklarer Marianne Lassen. Hurtig handling og åben dialogMen hvordan håndterer man så en konfl ikt.

- Det vigtigste er som sagt at opdage kon-fl ikten så hurtigt som muligt. Dernæst er det afgørende at gå i dialog med hinanden, siger Marianne Lassen.

Men det er desværre ikke altid så nemt – eller behageligt – at få talt tingene igennem, og her kan det være gavnligt at vide noget om aktiv lytning og spørgeteknikker.

Tag fat i konfl ikterne før de vokser sig store

KONFLIKTHÅNDTERING

Konfl ikter er uundgåelige, både privat og på jobbet. Jo før de bliver håndteret, jo nemmere er de at løse. 

Krop job tekst Marianne Nørup, journalist foto Colourbox+

- Inviter den anden part til dialog. Start med at lytte til vedkommende før du taler selv, og giv modparten mulighed for at fortælle sin historie. Vær nysgerrig og lyt til det den an-den fortæller - vis at du lytter og forstår, og spørg ind til den andens oplevelse af situa-tionen, lyder rådene fra konfl iktmægleren.

- Du behøver ikke være enig, du skal blot respektere og acceptere det den anden siger, påpeger hun.

Fordi konfl ikter handler om følel-ser, er det vigtigt netop at håndtere re-lationen/følelserne først – og derefter kigge på uenigheden. For ellers lever konfl ikten videre. Med andre ord: Når du opdager konfl ikten, skal du ikke forsøge at løse den. I stedet skal du besinde dig, tænke over hvad der sker for dig og modparten og for en stund sætte dig selv til side og give plads til den anden, forklarer Marianne Lassen, og tilføjer:

- Det kan måske føles svært at være den der ”giver sig”, men på den anden side: Spørg dig selv hvor meget du gider lade dig irritere af i din hverdag?

- Men har du eller I forsøgt alt hvad I orker, kan det være nødvendigt at bede om hjælp udefra. Gerne fra en der har en god relation til begge parter, og som I begge har tillid til, fx en kol-lega, leder eller HR-medarbejder.

Coach og konfl iktmægler Marianne Lassen

052014 37

Konflikttrappen: Konflikter skal løses mellem trin 1 og 2. Er man først nået til trin 4, er det meget svært selv at løse konflikten. 

• Opdag konflikten så tidligt som muligt. Vær opmærksom på den hårfine balance mellem uenighed og konflikt på trin 1 og 2 (se herun-der). Meget er vundet ved at tage konflikten i opstarten.

• Når du opdager at du er i konflikt, så besind dig og gå i dialog.

• Se ikke den anden som besværlig (vær ikke personlig), men se situationen som svær (vær saglig).

• Forsøg først at forstå – derefter at blive forstået.

• Brug aktiv lytning og stil nyttige spørgsmål.

• Tro ikke at du ved hvad den anden mener og tænker. Spørg hellere én gang til.

• Sæt ord på situationen. Sig højt hvordan du oplever den – uden at bebrejde den anden.

• Vær faktuel. Sig kun ting som også den anden kan acceptere som fakta. Alt andet kan misforstås eller høres som bebrejdelser.

• Skab en ”vi”-følelse omkring løsningen af sagen. ”Hvad kan vi gøre…?”

• Accepter hvis du ikke har overskud til at håndtere konflikten, og bed en anden på arbejdspladsen om hjælp før konflikten optrapper og bliver for svær at håndtere.

• Øv aktiv lytning og spørgeteknikker i alle arbejdssituationer med kolleger og kunder – også de ”nemme” sitautioner!

• Sæt konflikter og konflikthåndtering på dagsordenen på din arbejdsplads. Snak åbent om hvad du gør eller finder svært når du kommer i konflikt med en anden.

 Kilde: Pjecen ”Konflikthåndtering” fra BAR Kontor (BrancheArbejdsmiljøRådet for Privat Kontor og Administration), www.barkontor.dk. Her kan du få indsigt og masser af praktiske redskaber og øvelser. Blandt andet kan du se korte film med eksempler på konflikthåndtering, og lære om aktiv lytning og spørgeteknikker.

TRIN 7: ADSKILLELSE Ikke plads til os begge

TRIN 6: ÅBEN FJENDTLIGHED Skade modpart

TRIN 5: FJENDEBILLEDER De gode og de onde

TRIN 4: SAMTALE OPGIVES Flere følelser og mindre forståelse

TRIN 3: FLERE PROBLEMER Både nye og gamle problemer

TRIN 2: BEBREJDELSEDet er den andens skyld, vi forsvarer os selv og hører ikke den anden

TRIN 1: UENIGHEDUenighed søges løst sagligt og konstruktivt

Gode råd om konflikthåndtering

38 052014

Tørre, trætte øjne, der klør eller svier, er et problem for mange danskere, ikke mindst dem der har computerar-bejde hvor man skal koncentrere sig og samtidig fokuse-

re på skærmen i lang tid. Både danske og internationale under-søgelser viser at 20-40 procent af medarbejderne i kontormiljøer oplever kløe og irritation i øjnene. I lokaler med et perfekt indeklima skønnes det til gengæld at kun ca. 5 pro-cent af medarbejderne oplever øjenirritation, og de skyldes ikke nødvendigvis indeklimatiske forhold, men deciderede øjen-lidelser.

Der er flere årsager til øjenirritation. Tør luft, varme og træk udtørrer øjnene. Dårlige lysforhold, kemi i luften og støv kan forværre irritationen, det samme kan skærmarbejde, fordi det får os til at blinke mindre. Desuden bliver vores øjnes beskyt-tende tårefilm mindre stabil med alderen

Tørt og varmt indeklima udtørrer øjnene Tørre øjne er blandt de vigtigste årsager til irritation og træthed. Professor, dr.med. Peder Wolkoff fra Det Nationale Forsknings-center for Arbejdsmiljø, NFA, fortæller at øjet er udstyret med en naturlig regulering af fugtigheden, og når det er varmt, vil de temperaturfølsomme nerver producere mindre tårevæske. Det er fint nok udenfor, hvor luften bliver mere fugtig når tempera-turen stiger, men i et ventileret og opvarmet indeklima følger luftfugtigheden ikke nødvendigvis med temperaturen. Om vin-teren kan den tilførte udeluft være meget tør – samtidig med at den er varmet op. Er den tørre luft over 23 grader, falder pro-duktionen af tårevæske hos mange, mens den lavere fugtighed i luften øger vandtabet fra øjet. Det gør hurtigere øjnene tørre og irriterede. Er der samtidig træk, vil situationen forværres yderli-gere.

- Træk er direkte med til at accelerere vandtabet i øjet, siger Peder Wolkoff.

Holder man temperaturen på omkring 21 grader og undgår træk, vil generne på slimhinderne til gengæld reduceres, råder han.

Krop job tekst Marianne Nørup, journalist, i samarbejde med Indeklimaportalen.dk foto Scanpix+

Irriterede øjne

20-40 procent af medarbejderne i kontormiljøer oplever kløe og irritation i øjnene. Det bedste råd

er at blinke mere! Og så er der meget at hente ved at kigge indeklimaet efter i sømmene.

4 primære årsager til irriterede øjne•    Tårefilmen udtørres•    Øjet udsættes for irriterende stoffer i luften•     Øjenmuskulaturen er blevet stiv og har svært

ved at ændre fokus•    Lysforholdene er dårlige

Kilde: Indeklimaportalen.dk

38 052014

052014 39

Blink til din kollega!Indeklimaet

• Undgå for høje temperaturer – især om vinteren når luften er tør. Helst under 23 grader.

• Rummet bør have en relativ luftfugtighed på 40-60 pct.

• Hold arbejdspladsen ren – især skrivebordene.

• Lad nyt inventar afgasse udenfor eller i et rum uden medarbejdere.

• Placer kopimaskiner og printere i rum uden medarbejdere.

• Undgå fugt og skimmelsvamp.

 Indretning af arbejdspladsen

• Placer computerskærmen så overkanten er i skulderhøjde. Det er optimalt for både øjet, der skal se lidt nedad, og for nakken.

• Placer ikke computerskærmen for tæt på ansigtet, for så spænder du mere i linsen for at kunne se skarpt. Placer den, som tommelfin-gerregel, i en strakt arms længde.

• Anvend en bogstavstørrelse der føles behagelig.

• Placer computerskærmen væk fra kraftige lyskilder, fx vinduer. Nethinden kan have svært ved at tilvænne sig den rigtige lysstyrke ved ekstreme lysforskelle.

• Undgå at lys spejler sig i skærmen.

Gode vaner for øjet• Giv ofte øjet en mikropause á ½-1 minuts varighed. Se langt, så

øjet slapper mere af. Kombiner pauserne med blinkeøvelser.

• Fordel arbejdet så du ikke sidder hele dagen foran computeren.

• Vælg en øjenmakeup af god kvalitet.

• Rens dine kontaktlinser grundigt og undgå at sove med dem. Vælg linser der øger tilførslen af ilt til øjet, eller brug briller en enkelt dag om ugen.

• Undgå kunstige tårevæsker med konserveringsmidler.

• En kost med omega-3 fedtsyrer er god til at stabilisere tårefilmen.

• Hold øjenlåget rent og masser øjenlåget med rene fingre. Undgå at gnide øjet.

Kilde: Professor Peder Wolkoff og Indeklimaportalen.dk  

Kemi og partikler forværrer irritationenIndeholder luften også kemiske stoffer, øges risikoen for irriterede øjne. Det kan især være formaldehyd eller forskellige duftstoffer fra nyt inventar når de reagerer med luftens ozon. Støv og partikler på overfla-der kan også forværre tilstanden, for eksempel når vi gnider os i øjnene.

Skærmarbejde giver også tørre øjneIndeklimaet er ikke ene om at give os irriterede øjne. Når vi læser eller arbejder koncentreret ved en skærm, blinker vi omkring en tredjedel mindre end ellers. Dermed bliver øjets overflade ikke smurt med tåre-væske så tit, og øjet udtørres hurtigere. Her hjælper det at holde hyppi-ge mikropauser hvor man ser længere væk fra skærmen – for eksempel ud gennem et vindue.

Skærmens placering betyder noget for hvor meget vi åbner øjenlåge-ne. Jo mere øjet er åbent, jo mere kan det udtørre. Skærmens overkant skal gerne være placeret cirka 10-30 grader under øjenhøjde, så vi kig-ger lidt nedad.

Personlige forholdØjenmuskulaturen ændrer sig med alderen, og vi kan få behov for skærmbriller.

Også brug af make-up, visse typer medicin eller kontaktlinser kan øge øjenirritationen.

Læs meget mere om indeklima på indeklimaportalen.dk

Sådan forebygger

du øjenirritation

052014 39

Har du svært ved at holde på vandet- når du nyser, dyrker motion,danser eller på an den måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan detvære stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiskemateriale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkonti-nens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppensbevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skalikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygepleje-forhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakningmed en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® ActivgardØnsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

CODAN DEHA ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: codan@codandeha.dk

40 05201440 052014

Styrketræning– sådan!

Det er sundt at styrketræne. En bedre fedtforbrænding, en “strammere” krop og et væsentligt løft af sundheden er blot nogle af gevinsterne ved at løfte jern. Uanset hvor gammel du er. 

En fl ot veltrænet krop. Slanke, mu-skuløse arme og ben. En stærk ryg med en rank kropsholdning. En

fl ad mave. En krop i balance. Det lyder som et drømme-scenarie, men

det er ikke urealistisk at opnå. Styrketræ-ning er nemlig effektiv træning – og ikke blot når det gælder udseendet, men i høj grad også når det kommer til sundheden. Styrketræning øger blandt andet styrken af bindevæv, ledbånd og sener, nedsæt-ter risikoen for knogleskørhed og for-bedrer muskelmasse, led-stabilitet og koordination. Styrketræning optimerer desuden nervesystemet sådan at de elektriske impulser løber hurtigere fra hjerne og rygmarv via nervebanerne til musklerne – og dermed bliver risikoen

for skader mindre, og du bliver bedre til at udføre dagligdags aktiviteter og sport.

For ældre mennesker kan styrketræning betyde at man kan klare sig selv i længere tid.

Styrketræning infl uerer også på din kropsvægt. Træningen nedsætter nemlig kroppens fedtprocent og øger samtidig dit hvilestofskifte, og det betyder at du øger fedtforbrændingen døgnet rundt - selv når du sover!

Skal jeg virkelig tage så tunge vægte?Al brug af musklerne er som udgangs-punkt godt. Men hvis styrketræning virke-lig skal styrke – så er det nødvendigt at tage fat! Man må som udgangspunkt gerne presse sig selv så meget at man laver sjove grimasser når man løfter vægten! Fitness- og styrketræning kan sagtens være hygge-

Styrketræn dig slankEn undersøgelse fra Penn State University viser at man gennem styrketræning kan øge sin forbrænding, da 1 kg muskelmasse forbrænder 50 kalorier om dagen, hvorimod 1 kg fedt kun for-brænder 4 kalorier.

Hvis du træner tunge frem for lette vægte, kan du øge dit ”after-burn”; dvs. din forbrænding øges i op til 36 timer efter din træning

Kilde: http://jap.physiology.org, European Journal of Applied Physiology 

FOKUS:

Fitness

Fokus: fi tness Dorte Nielsen, specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk foto Colourbox

40 052014

052014 41

ligt, men i selve træningen er man nødt til at presse sig selv ud over hyggezonen, hvis man vil have stærkere muskler. Grundlæggende vil kroppen nemlig gøre alt for at opretholde status-quo - den ændrer sig ikke frivilligt! Så hvis du træner og intet kan mærke, og du ikke er lidt øm i musklerne dagen efter, så presser du sandsynligvis ikke dig selv nok. Du skal gerne have den dejlige fornemmelse af at du nu ved lige præcist hvilke muskler du har brugt; og efterhånden som du træner og ud-fordrer din krop mere, så aftager træningsøm-heden.

Hvor tungt skal jeg træne? For at undgå overbelastningsskader er teknik-ken afgørende, og derfor starter al styrketræ-ning med forholdsvis lav vægt. Vær meget op-mærksom på din teknik, få lagt et godt program med god instruktion i alle øvelser; og få instruktøren eller din makker til at rette din teknik når du træner i fi tnesscentret eller star-ter til fx cirkeltræning, cross fi t, kettlebell eller andre former for styrketræning hvor der er mange mennesker på et hold. Først når tek-nikken er helt i orden, kan du begynde at læg-ge mere vægt på.

Så mange, så meget og så ofteHvordan du doserer din træning, afhænger af hvilke mål du ønsker at opnå. Hovedreg-len er at går du efter muskeludholdenhed, skal du anvende lette til moderate vægte og mange gentagelser. Ønsker du stærkere/større muskler, skal du arbejde med mere vægt og færre gentagelser.

Der er mange måder at dosere sin træning på, og forskningen er ikke entydig. Forskere fra American College of Sports Medicine samlede i 2009 nogle generelle anbefalinger ud fra den eksisterende viden:

• Utrænede (har ikke trænet i 1 år):

Træn med mindst 8-12 RM* med en pause på 1-2 min. imellem sættene. 3 sæt per øvelse, 2-3 gange om ugen.

• Øvede (har styrketrænet i mindst 6 måneder): 1-12 RM*, evt. med progression til 1-6 RM*. 1-5 min. pause mellem sættene. 3 sæt (8-12 RM*) eller 4-5 sæt (4-8 RM*), 3-4 gange om ugen (meget øvede 4-5 gan-ge om ugen).

• Kan du tage 1-2 gentagelser mere end for-ventet af en given øvelse, så øg belastnin-gen med 2-10 pct. (Det er dog ikke nød-vendigt at ramme total muskeludmattelse for at styrketræningen virker.)

• Power træning (eksplosiv styrke), hvor musklerne trænes i at kunne aktiveres hur-tigt, kræver højere hastighed og let vægt (40-60 % af 1RM* for overkroppen og 50-70 % for underkroppen), 4-6 repetiotio-ner, 2-3 min pause mellem sættene og 2-4 sæt per øvelse. OBS: Power træning er ikke for begyndere!

• Noget tyder på at det er mest effektivt at udføre alle sæt af en øvelse i træk, frem for cirkeltræning med et enkelt sæt ad gangen.

Vægttræning for hjernenForskning viser at jo bedre vi er til at re-kruttere vores muskler ved fx styrke- og balanceøvelser, jo bedre aktiveres andre dele af vores hjerne. Dvs. at vi gennem muskeltræning kan forebygge hukommel-sestab/demens og andre biologiske aldersforandringer.

Kilde: American Academy of Neurology/ http://psychcentral.com 

Vigtigt!Sørg for at få god vejledning når du laver styrketræning. Har du særlige udfordringer eller helbredsproble-mer, så overvej at starte din træning i et træningscenter der tilbyder fysioterapeutisk vejledning. 

Kvinder træner for letMange kvinder træner med alt for lidt vægt, blandt andet fordi de er nervøse for at komme til at ligne en bodybuilder hvis de træner tungt.Men kvinder får ikke bare lige over-arme som Skipper Skræk eller lår som Usain Bolt! Kvinder har ganske enkelt ikke den hormonelle forud-sætning for at opbygge samme høje muskelmasse som mænd.  

Træningen nedsætter kroppens fedtprocent og øger dit hvile-stofskifte, og det betyder at du øger fedtforbrændingen døgnet rundt - selv når du sover!

Man må som udgangspunkt gerne presse sig selv så meget at man laver sjove grimasser når man løfter vægten!

• Træn store muskelgrupper før små, og øvel-ser der inkluderer fl ere muskelgrupper, før én isoleret muskel.

• Træn højst den samme muskelgruppe hver anden dag. Musklerne skal nå at restituere før de bliver belastet igen.

* 1 RM er den vægt man kan løfte akkurat 1 gang (hvor fx. 10 RM for en given øvelse er den vægt man kun lige kan løfte 10 gange). Få hjælp til at fastlægge dette.

I artiklen ”I gang med fi tness – målret din træning” på www.krop-fysik.dk kan du læse mere om hvordan du opnår det du gerne vil med din træning.

Dorte Nielsen er specialist i idræts-fysioterapi, Doctor of Physical Therapy, og Athletic Trainer med fokus på styrke- og konditionstræ-ning. Se mere på www.proalign.dk.

fi tness Dorte Nielsen, specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk foto Colourbox

42 052014

Barkontor

ww

w.z

enar

io.c

om

Og konflikter kan løses. BAR Kontor har udviklet et online undervisningsværktøj om konflikthåndtering, der hjælper både ledere og medarbejdere til at blive bedre til at løse konflikterne, inden de udvikler sig. Værktøjet forudsætter ikke kendskab til konflikter og heller ikke til undervisning.

Spørg og lyt dig ud af konflikterDet nye arbejdsredskab til konflikthåndtering er tilgængeligt online, så det er først og frem-mest let at gå til, da alle kan gå ind og starte processen ved et enkelt klik. Redskabet vedrører både konflikter internt på arbejds-pladsen og konflikter med kunder eller andre eksterne samarbejdspartnere.

Undervisningsværktøjet er opbygget med varierende virkemidler som fx film, teori, øvelser og speak.

Redskabet består helt konkret af et grund-modul og et tillægsmodul, hvor spørge- og lytteteknik er helt essentielle værktøjer.

Sæt spot på konflikthåndtering

Om BAR KontorI BAR Kontor samarbejder arbejdsmarkedets parter for at sikre et godt arbejdsmiljø på pri-vate kontorarbejdspladser. BAR Kontor består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, DI, Lederne, HK/Privat, HK HANDEL og Prosa.

På www.barkontor.dk kan du finde en bred vifte af værktøjer, der skal klæde dig og dit kontor på til at få et godt arbejdsmiljø. Dér finder du også undervisningsværktøjet.

Konflikter eksisterer alle vegne, på arbejdspladsen, der hjemme og i det offentlige rum. Konflikter kræver tid, bruger energi og går ud over trivslen, hvis ikke de bliver håndteret i tide. De kan i værste fald føre til sygemelding, mobning eller opsigelse. Lærer man at håndtere konflikter, kan man undgå de kedelige kon-sekvenser.

052014 43

spo

rt

Håndboldspillere kan undgå knæskader

Blandt unge fodboldpiger udgør knæ- og ankelskader mere end halvdelen af alle skader. Særligt gælder det de frygtede forreste korsbåndskader, som fører til lange spillepauser og en betydeligt øget risiko for slidgigt i knæet.

Hos drenge er muskelskader i lår og lyske til gengæld hyppigere end hos piger. Muskelskaderne fører til en markant øget risiko for gentagne skader samme sted, og adskillige udøvere har fået karrieren ødelagt af det som i første omgang måske blev betragtet som en ”uskyldig” muskelskade.

De gode råd er: Forebyg – tag skaden alvorligt når den kommer – og sørg for fuldstændig genoptræning.

Kilde: sportsfysioterapi.dk

Cykelryttere, løbere og fi tness-entusia-ster bytter i stigende omfang idræt på egen hånd ud med idræt i et fællesskab. Det viser DGI’s medlemstal for 2013.

DGI forklarer selv udviklingen ved at det er nemmere at komme op på cyk-len eller få snøret løbeskoene når der står nogle og venter på os. Og at en veluddannet træner giver os lyst til at yde lidt mere.

Kilde: Dgi.dk

spo

rt

Håndboldspillere kan undgå knæskader

piger. Muskelskaderne fører til en markant øget risiko for gentagne skader samme sted, og adskillige udøvere har fået karrieren ødelagt af det som i første omgang måske blev betragtet som en ”uskyldig” muskelskade.

De gode råd er: Forebyg – tag skaden alvorligt når den kommer – og sørg for fuldstændig genoptræning.

Kilde: sportsfysioterapi.dk

Naturligt afvekslende træning var en obligatorisk del af jæger-samler-livsstilen, og den kan vi lære meget af i dag, hvor mange enten træner for lidt eller for meget, me-ner videnskabsjournalisten Michael Mosley. Hans hovedpointer er:

1. Sørg for en masse let træning, fx i form af gang.2. Sørg for at dage med hård træning efterfølges af dage med let træning. Vi har brug

for hvile, afslapning og søvn.3. Inkluder en form for intervaltræning: kortvarig intensiv træning afvekslende med

hvile og restitution 2-3 gange om ugen.4. Sørg for regelmæssigt at styrketræne og opbygge smidighed. Jæger/samlere hugger

brænde, klatrer i træer og bærer børnene.5. Dyrk helst al motion og bevægelse udendørs, hvor du får sollys og dermed giver

huden mulighed for at danne D-vitamin. Mange af os der lever på den nordlige halvkugle, har et kronisk underskud af D-vitamin.

6. Dyrk helst al motion og bevægelse sammen med andre. Vi er sociale væsner, og ved at motionere i selskab med andre øger vi chancen for at vi rent faktisk får det gjort.

Michael Mosley: Høj puls, Politikens Forlag

Norsk håndbold er en succes - ikke kun resultatmæssigt! De norske elitespillere har nemlig nogle af håndboldverde-nens mest velfungerende knæ, fordi spillerne formår at forebygge skader – i så høj grad at norsk tophåndbold har halveret antallet af de frygtede korsbåndsskader. Opskriften på den forebyggende træning lyder i korte træk:1. Lav snævre fi nter2. Hold knæene over tæerne3. Land på tæerne

Det er vigtigt at de korrekte teknikker indlæres tidligt – allerede blandt de yngste spillere, påpeger eksperterne.

Kilde: Forskning.no og Videnskab.dk

Stenalder-motion

DRENGESKADER OG PIGESKADER

En korsbånds-knæskade sætter typisk udøveren ud af spil i mange måneder, og adskillige tvinges til at afslutte deres boldspilskarriere. Des-uden udvikler mange med tiden tidlig slidgigtsom følge af skaden.

Flere motionister træner i klub

44 05201444 052014

Det er en god fornemmelse at stå med sit medlemskort til det lo-kale fi tnesscenter i hånden. I

starten er de fl este af os da også ivrige og kommer fast i træningscentret. Men så

sker der ofte noget: Mange oplever at deres træning på et tidspunkt går i

stå. Uanset hvor meget man kæm-per, er det som om der ikke sker fremskridt. På samme måde kan gnisten i perioder forsvinde, og i begge tilfælde er det vigtigt at fi n-de ind til glæden og motivatio-

nen for træningen igen.I de kommende numre af

Krop+fysik sætter vi fokus på en ræk-ke faktorer der kan booste din træning. Her er et kort overblik over forhold du kan påvirke og sætte ind på:

� Variér din træningVed at variere din træning udfordrer du hele tiden kroppen fra nye vinkler, og det kommer både dine resultater og din motivation til gode. Desuden forebygger det skader.

� Supplér din træningMåske skal du ikke kun træne styrke selvom du er styrkeløfter, og måske skal du som cykelrytter ikke kun træne på cyklen. Ofte vil en helt ny motionsform

Få mere ud af dit fi tness-abonnementEr du en af de mange der har købt medlemskab til fi tnesscentret, men aldrig får det brugt? Eller synes du træningen er kedelig, eller giver for lidt effekt? Så kig på dine rutiner! Små ændringer kan gøre forskellen på om du kommer af sted eller ej, og på hvor stort udbytte du får af din indsats.

DIN TRÆNING

� � �

44 052014

FOKUS:

Fitness

Fokus: fi tness tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Scanpix

Få mere ud af dit fi tness-abonnement

tilføje noget til din præstation – og øge din glæde ved at dyrke sport.

� Vær specifi kOmvendt kræver nogle funktioner at man træ-ner helt specifi kt. Det kan være en specifi k idrætsgren, men også delmomenter af en be-vægelse, eksempelvis i svømning eller kast. Alliér dig med en træner eller instruktør der ved noget om lige præcis din idrætsgren/mo-tion.

� Vær målbevidstHvad er det du vi opnå med at træne? Vil du være hurtigere, stærkere, strammere, bedre til din idræt, sundere, slankere eller…? Som regel giver bare det at begynde at træne dig gevinst på mange felter, men hvis du er specifi k på hvad du helst vil opnå, kan du med stor fordel tilrettelægge dit program derefter.

Læs artiklen ”I gang med fi tness: Målret din træning” på www.krop-fysik.dk.

� Træn effektivtDet er meget demotiverende at bruge tid og kræfter på at træne, uden at se resultater. Og det kan nemt ske, hvis man fx glemmer at æn-dre træningsprogrammet efterhånden som man bliver bedre og mere øvet. Tjek eksem-pelvis din teknik – måske kan du forbedre din løbeøkonomi eller bruge dine kræfter bedre. Træn kvalitativt - hvis du har fokus på at træne korrekt, opnår du et bedre resultat. Også en ineffektiv vejrtrækning kan hindre at du får fuldt udbytte af din træning – det gælder både udholdenhed og styrke – ligesom det er vigtigt at tjekke doseringen – måske træner du for hårdt /for meget, måske for lidt/for nemt.

� Hold dig fri af skaderMåske det allervigtigste. For det giver sig selv: Hver gang du får en skade, sætter du din træ-ning tilbage eller helt i stå.

� Sæt målVi er ofte mere motiverede når vi arbejder frem mod et konkret mål. Det behøver ikke være at gennemføre et maraton, men kan være at nå op på en vis træningsmængde, en be-stemt tid eller lign. Det giver også en øget ind-sigt i hvad der skal til for at nå målet. Små del-mål er en god måde at gribe planlægningen an på. Test evt. dig selv løbende.

� Tjek din kostUnderbygger din kost din fysiske indsats? Gi-ver du kroppen det bedst mulige brændstof?

Har du styr på hvilket brændstof du har brug for?

Væske – får du nok, eller omvendt: ”ud-vander” du nærmest dig selv…

Sæt dig ind i området, eller søg professio-nel hjælp hos en idræts-diætist.

� Arbejd med din psykeDer fi ndes forskellige psykologiske teknikker til at optimere præstationen, herunder visua-lisering, spændingsregulering mv. Idrætspsy-kologer er eksperter på området, og der er skrevet fl ere bøger om emnet.

� (Gen)fi nd din motivationFind ny inspiration, indgå forpligtende afta-ler med en træningsmakker, få en personlig træner, meld dig ind i en klub eller gruppe, køb en pulsmåler eller andet træningsgear, fi nd noget motiverende musik… Eller måske skal du bare sætte dig og minde dig selv om hvad var det der fi k dig til at gå i gang med at træne i sin tid, og hvad du får ud af at træ-ne – glæde, energi, selvtillid, overskud, bedre immunforsvar…?

� Sørg for god vejledningProfessionelle og veluddannede instruktører kan give dig tips til alle ovenstående punkter og hjælpe dig til både en bedre præstation og en større motivation.

Har du skavanker, vil du have stor gavn af at træne et sted hvor der er fysioterapeuter til rådighed.

Ligeledes kan omgivelserne , kundeklientel-let og beliggenheden af centret have stor be-tydning. Med andre ord: Vælg dit træningscen-ter med omhu! (se evt. artiklen ”Tjek dit træningscenter” på www.krop-fysik.dk)

Ny på fi tness-markedet?Overvej hvad du ønsker at opnå med din træning. Så kan medlems-kortet til fi tnesscentret blive en af dine bedste investeringer.

Se særligt punkterne ”Vær målbe-vidst” og ”Sørg for god vejledning” herover.

052014 45

fi tness tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Scanpix

Biofreeze® - Koldterapi, hurti g og eff ekti v smertelindring, der anbefales og benytt es af profes-sionelle behandlere i forbindelse med:

Biofreeze®

-eff ekti v smertelindring for akti ve i alle aldre

For yderligere informati on:Tlf. 8654 0058info@yourcare.dkwww.biofreeze.dk

CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE!

Ringtlf. 8654 0058

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

2013-85_YC_NATURLI_57X235MM_BIOFREEZE.indd 1 19/12/13 15.14

46 052014

Modic forandringerModic forandringer

Det gælder kun patienter som har haft en diskuspro-laps. Og det gælder kun den gruppe af dem, hvor radiologen opdager såkaldte modic-forandringer

på deres skanningsbilleder.Og endelig er der stadig en stor andel som ikke har

markant gavn af behandlingen.Men for de tidligere diskusprolaps-patienter

med modic-forandringer der reagerer på be-handling med antibiotika, er der en verden til forskel.

- Der er tale om patienter som virkelig lider. De vur-derer typisk deres smer-ter til at ligge omkring 8 på en skala til 10, og efter vellykket behand-ling kommer smerten ned på 3 eller 4. Det er en meget stor forskel for disse patien-ter, siger overlæge og professor Claus Man-niche, Rygcenter Syddanmark i Middelfart.

ANTIBIOTIKA OG DISKUSPROLAPS

Et stort håb for nogle af de mest smerteplagede rygpatienter. Men ingen generel mirakelkur.

Tema: Rygsmerter tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Scanpix/IRIS

Fakta om rygsygdom og modicModic-forandringer ses på mange patienters skanningsbilleder. Nogle gange ses de uden at det giver symptomer. Kun patienter som både har haft diskusprolaps og har modic-forandringer, kan have gavn af behandling med antibiotika. Patienter med mekaniske rygproblemer kan også have modic-forandringer, men de responderer ikke på anti-biotika.

Du kan læse mere om modic-forandringer på sundhed.dk’s patientnetværk ryg og modic: www.sundhed.dk/borger/sygdom-og-medicin/patientnetvaerk/ryg-og-modic/

052014 47

En uventet opdagelseClaus Manniche var en del af det hold af for-skere på Rygcentret i Ringe der opdagede og dokumenterede den uventede sammenhæng mellem rygsmerter og en almindelig bakterie. Bakterien er den samme der giver os hudsyg-dommen akne.

Udgangspunktet for at stille diagnosen er skanningsbilleder som viser de såkaldte mo-dic-forandringer (opdaget af radiologen Mi-chael Modic i 1980’erne), der optræder som hvide pletter på rygsøjlens knogler ved en MR-skanning.

Fysioterapeut Hanne Albert, der i mange år var seniorforsker på Rygcentret i Ringe, opda-gede under sine ph.d.-studier i 2001 at diskus-prolaps-patienter med modic-forandringer havde fl ere smerter end de øvrige prolaps-pa-tienter. I et opfølgende studie af patienter som fi k foretaget operation for diskusprolaps, do-kumenterede forskerholdet med Albert, Man-niche og radiolog Joan Solgaard en sandsynlig sammenhæng mellem modic-forandringer, bakteriel infektion og rygsmerter. Ved hjælp af en intensiv antibiotikakur på tre måneder slås infektionen ned, og størstedelen af patienter-ne slipper af med smerter, som ofte er tæt på ulidelige.

Fra billeder til diagnoseSelv om et antal nyere undersøgelser støtter de oprindelige bakterie/antibiotika-fund, og op-dagelsen har potentiale til at hjælpe millioner af smerteplagede mennesker over hele verden, hersker der fortsat en vis skepsis og forvirring i sundhedsverdenen om den i mange tilfælde mirakuløse behandling.

Fakta om rygsygdom

800.000 danskere lider af rygsmerter. Heraf ca. en tiendedel, 80.000 mennesker, alvorlige, vedvarende rygsmerter.

Ca. 20.000 patienter udvikler diskusprolaps hvert år, og hver tredje opereres. Hos ca. halvdelen udvikles der modic-forandringer.

Succesraten for antibiotikabehandling af patienter med prolaps og modic-forandrin-ger ligger mellem 60 og 80 %.

Modic-testen1. Har du ondt i ryggen om

natten?

2. Bliver du vækket af dine smerter i løbet af natten når du vil vende dig i sengen?

3. Er smerterne værre om morge-nen, mindre op ad dagen, og forværres de igen sidst på ef-termiddagen?

4. Har du ondt dybt i lænden, og måske også udstråling til bal-lerne eller et eller begge ben?

5. Bliver dine smerter værre når du laver rygtræning eller går i motionscenter eller i bedste fald er de uforandrede?

6. Har du fået taget et røntgen-billede, og af din læge fået at vide at det viser diskus-degeneration?

7. Har du altid eller næsten altid ondt? Smerterne kan variere i løbet af dagen, men de er aldrig helt væk.

8. Har du prøvet mange forskel-lige behandlinger mod normale rygsmerter uden en markant forbedring?

9. Får du ondt når du vender dig i sengen?

10. Får du fl ere smerter når du udfører fysisk arbejde?

Spørgsmålene stammer fra Modickli-nikkens website. Hvis du som rygpa-tient svarer ja til blot tre af dem, er der stor sandsynlighed for at dine smerter har sammenhæng med mo-dic-forandringer, og klinikken tilby-der en gratis diagnosticering af til-sendte MR-skanningsbilleder. Se mere på www.modicklinikken.dk

- Basis for at stille en diagnose er jo kun bil-leder, forklarer Claus Manniche.

Det er meget vanskeligt at tage prøver fra diskus, som kan dokumentere infektionen før behandlingen indledes, og derfor må man forlade sig på MR-skanningen. I det danske sundhedsvæsen benyttes både højfelts- og lav-felts-skannere, som ikke giver de samme bille-der af netop modic-forandringer. De forskel-lige MR-skanningstyper betyder bl.a. at man tidligere har inddelt modic-forandringer i 3 forskellige typer – men ny forskning tyder på at der snarere har været tale om tre forskellige slags billeder af den samme tilstand.

Ingen anden behandlingTilstanden rammer oftest folk i deres bedste alder med invaliderende smerter som behand-lerne tidligere stod temmelig magtesløse over-for. Man kunne udelukkende give smertestil-lende midler – og vente.

- Infektionen angriber diskus-bruskskiven, og derfra breder den sig videre ud i knoglen. I knoglen kan det sammenlignes med de træt-hedsbrud man ofte ser i sportens verden, og som kan være meget smertefulde. Det er bl.a. derfor disse patienter ikke har nogen gavn af motion – ved andre typer træthedsbrud kom-mer der gips på i seks uger hvor man holder sig helt i ro, forklarer Hanne Albert.

Hanne Albert har i dag sin egen klinik, Mo-dicklinikken, hvor hun udelukkende behandler rygpatienter med den særlige lidelse. Desuden uddanner hun specialister i både ind- og udland i hvordan de diagnosticerer modic-forandringer korrekt, så de kan tilbyde behandling til de pa-tienter der kan hjælpes af antibiotika-kuren.

- Der går ikke en uge hvor jeg ikke har pa-tienter som kommer rejsende fra udlandet for at få behandling. Om fem år vil mange specia-lister kunne diagnosticere og give denne be-handling, men i dag skal hele behandlingssy-stemet lige fi nde sine ben at stå på, siger Hanne Albert.

Hendes råd til alle smerteplagede diskus-prolapspatienter der mener de måske har mo-dic-forandringer, er derfor at opsøge et specia-liststed for at få deres diagnose og behand-ling. Både hvad angår analyse af skannings-billeder og klinisk un-dersøgelse samt den efterfølgende antibio-tikakur - hvis din ryg-sygdom altså er egnet til sådan en.

Fysioterapeut Hanne Albert

spø

rgkrop fysik panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universi-tet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskulo-skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Træ

ning

seks

pert

en

Idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

Træ

ning

scoa

chen

Spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

Livs

stils

læge

n

Sundhedsblog

Det er da en overskrift der rykker! Indrømmet - det lyder også lidt for godt til at være sandt. Men nog-le gange overgår virkeligheden heldigvis de vilde-ste forhåbninger.

For tre år siden blev jeg ringet op af Bent Ejlert Hansen, der som kronisk smertepatient havde mere end 165 indlæggelser bag sig. Takket være latterøvelser og meditation havde han nu sagt farvel til et liv i smerte.

Efter forgæves at være behandlet for sin arvelige bindevævssygdom, Mb. Bechterew, efter at have fået

nye hofter, fl ere hjerteoperationer, fl ere hjertestop – og et selvmordsforsøg - fandt Bent, som er IT-specia-list, via internettet ud af at både latter og medita-

tion kunne virke smertedæmpende. Ved at kombinere de to ”behandlinger” lykkedes

det Bent at reducere antallet af daglige smertestillende piller fra 19 til 0, og han har nu kun halvt så mange smerteanfald, som er af væsentlig mindre styrke.

”Vil du hjælpe mig med at give an-dre smertepatienter samme mulig-

hed”, spurgte Bent mig.Om jeg ville! Jeg havde selv startet

Danmarks første latterhold på et plejehjem i Roskilde. Jeg har, som fysioterapeut, holdt

foredrag om latterens sund-hedsfremmende og syg-domshæmmende virk-ning for mere end 3.000 mennesker siden 2002. Over hele landet

har jeg set og mærket den store forskel det gør, at få viden om latterens positive virkning. Mit arbejde er inspireret dels af den indiske læge Madan Kataria og dels af den amerikanske psykolog og latterterapeut Annette Goodhe-art. Så ja, jeg kunne ikke have fået et bedre tilbud!

Når vi ler (og græder for øvrigt), og når vi mediterer, følger vi kroppens naturlige behov - kemien i kroppen afbalanceres, og spændinger forløses. Mange videnska-belige undersøgelser dokumenterer at latter bl.a. styr-ker hjerte og lunger, giver en bedre blodgennemstrøm-ning til hele kroppen og styrker immunforsvaret, idet der dannes fl ere hvide blodlegemer. Og at meditation får hjernen til at falde til ro, afbalancerer hormonsyste-met, fremmer helingen af både tankemæssige og kropslige ubalancer og øger ens tolerance over for smerte. Man har muligvis stadig en smerte, men man er den ikke. Smerten bestemmer ikke længere over én!

Teknisk set drejer det sig om en skøn cocktail af lyk-kehormonerne serotonin og dopamin samt kroppens eget morfi n, endorfi nernes, smertelindrende effekt, som vi fremkalder når vi ler. Når vi kombinerer dette med mindfulness meditation øger og forlænger vi den positive effekt. Og gør den også meget lettere og hurti-gere at kalde frem … igen og igen.

I dag samarbejder Bent og jeg med biologi-, psyko-logi- og meditationslærer, hjernespecialist Ulrik Schack Meyer. Til oktober løber vores første 6- dages smertelindringskursus for kroniske smertepatienter af stablen – i en evidensbaseret form og med udgangs-punkt i Bents erfaringer.

I en videntung og teknologisk drevet sundhedssek-tor er det forbløffende hvad latter kan afstedkomme! Prøv selv!

Latter batter

Se fl ere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

Læs blandt andet:

• Motion og angina pectoris

• Jeg skal på wc når jeg løber

• Hvordan kombinerer jeg

styrke- og udholdenheds-

træning?

tekst Annette Ambeck Hansen, fysioterapeut og lattercoach, www.latterderbatter.dk

Fra 19 til 0 smertestillende piller om dagen ved hjælp af latter og meditation!

bindevævssygdom, Mb. Bechterew, efter at have fået nye hofter, fl ere hjerteoperationer, fl ere hjertestop – og

et selvmordsforsøg - fandt Bent, som er IT-specia-list, via internettet ud af at både latter og medita-

tion kunne virke smertedæmpende. Ved at kombinere de to ”behandlinger” lykkedes

det Bent at reducere antallet af daglige smertestillende piller fra 19 til 0, og han har nu kun halvt så mange smerteanfald, som er af væsentlig mindre styrke.

”Vil du hjælpe mig med at give an-dre smertepatienter samme mulig-

hed”, spurgte Bent mig.Om jeg ville! Jeg havde selv startet

Danmarks første latterhold på et plejehjem i Roskilde. Jeg har, som fysioterapeut, holdt

foredrag om latterens sund-hedsfremmende og syg-domshæmmende virk-

052014 49

Jeg vil gerne spørge fysioterapeu-terne om der findes måder hvorpå jeg kan “tvinge” mig selv til at sid-

de rigtigt ved skrivebordet - og her tænker jeg nok først og fremmest på de særlige ergono-miske stoletyper. Heldigvis er min lænderyg stærk, og jeg døjer aldrig med smerter eller problemer i dette område. Til gengæld er det samme langt fra tilfældet ift. nakke- og skul-derområdet. Jeg har desværre en stærk tendens til at lade skuldrene falde fremad, runde i den allerøverste del af ryggen og skubbe hagen frem - især når jeg sidder ved skrivebordet. Jeg er helt på det rene med at dette ikke er hen-sigtsmæssigt, og jeg ved godt hvordan jeg BURDE sidde, men problemet er at jeg kun kan fastholde den korrekte stilling når jeg koncentrerer mig og er bevidst om det. Så snart jeg vender opmærksomheden mod mit arbejde, falder jeg sammen i ryggen igen, og hagen ryger frem.

Så mit spørgsmål er om I mon kan anbefale en stol (eller andet) der mere eller mindre automatisk tvinger mig til at bibeholde den rigtige siddestilling?

Venlig hilsen Mette

?brevkassen

Hvordan kan jeg sidde ”RIGTIGT” i længere tid?

Magnetarmbånd

Kan I forklare hvordan et magnet-armbånd kan gøre at man bliver hurtigere klar efter sportsskader,

som fx forstuvede fødder? Det skulle også kunne give bedre udholdenhed og mange andre gode effekter.

Hilsen Bettina

Kære Bettina!

Når noget er for godt til at være sandt, er det næsten heller aldrig sandt!

Det er et godt ordsprog at huske på når ta-len er om mirakelmidler som fx magnet- eller ionarmbånd.

Du vil ikke kunne finde nogen videnskabe-lig undersøgelse, som er udført tilstrækkeligt grundigt, der kan påvise nogen effekt af disse armbånd. Der er et væld af beretninger, hvor både velmenende og mindre pålidelige perso-ner udtaler at armbåndet har hjulpet på snart

sagt alle former for kvaler. Men du kan des-værre ikke fæstne lid til disse pseudo-under-søgelser.

Cand. scient. Morten Zacho har på www.motion-online.dk faktisk gjort et stykke arbej-de for at se disse undersøgelser nærmere efter, og han har ikke kunnet finde nogen lødige un-dersøgelser der kan bekræfte miraklet.

Hvis du vil læse mere udførligt om det, skal du gå ind på ovenstående site og skrive ”mag-netarmbånd” i søgefeltet.

Med venlig hilsen Leif Skive

Kære Mette!

Der er en klog person der på et tidspunkt har sagt at den bedste siddestilling man kan indtage, er den næste. Forstået på den måde at der er ikke nogen stilling vi kan holde ud at sidde i over længere tid.

Det du beskriver, er ret typisk. De fleste ved godt hvordan de burde sidde, og kan godt hvis de bare tænker over det. At det så ikke kan lade sig gøre når opmærksomheden er væk, er fordi den “gode” sidestilling ikke er blevet automatiseret endnu.

Vi lever under en fysisk lov der dikterer at man følger den retning hvor der er mindst modstand. I dit tilfælde er der mindre mod-stand på at synke sammen i lænden og lade hagen skyde frem, end der er ved at holde dig opret, derfor gør du det. Når du er bevidst om det, kommer der mere spænding i de muskler der skal holde dig i den korrekte stilling.

Løsningen er at have en lidt højere spænding i de stabiliserende muskler når du ikke er be-vidst om det. Dette gøres bedst igennem stabili-tetstræning.

De vigtigste muskler for den siddende stil-ling er de dybe lændemuskler. Når de er aktive,

kommer der et lille kip i dit bækken. Når bæk-kenet er kippet let, retter resten af overkroppen sig ind efter dette. Den lille øvelse er altså:

Sid på stolen, bevæg dig ganske let ind i svajet, og hold stillingen. Hav fornemmelsen af at du stadig kan trække vejret frit. Er din vejrtrækning påvirket, spænder du nemlig for meget.

Dette skal gentages mange gange dagligt for at blive auto-matiseret. I træningsperio-den kan du eventuelt have et lille stykke tape i lænden. Tapen vil “sladre” når du er på vej ned i din gamle vanestilling.

God hverdagstræning!

Venlig hilsen Flemming Enoch

info

50 052014

Styr på hovedpinen

Rygning og alkohol sænker gennemsnits-levetiden Uden dødsfald der kan kædes sammen med rygning og alkohol, ville middellevetiden i de fl este kommuner være mindst fi re år højere, og for nogle bydeles vedkom-mende helt op til seks år højere. Det viser en ny undersøgelse fra Sund-hedsstyrelsen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk

Med app’en Min Hovedpine kan du registrere dine hovedpiner og tilføje detaljer om forlø-bet. Det hjælper dig til at få styr på hvornår og hvor ofte du har hovedpine, hvad der trig-

ger den, og om der er sammenhæng med menstruationscyklus, symptomer, medi-cinforbrug, anden behandling eller andet. App’en er udviklet af Pfi zer med

assistance fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital, og er testet af personer med migræne og/eller spændingshovedpine.

Gratis til både Iphone og android.

Vi kan mindske madens klima- og miljøbelastning med en tredjedelVi har som forbrugere mange muligheder for effektivt at for-bedre klimaet gennem maden, påviser et nyt studie fra Forsk-ningscenter OPUS på Københavns Universitet. Særligt hvis vi spiser mindre rødt kød (især oksekød), smider mindre mad ud og køber lokale råvarer. Studiet er offentliggjort i det aner-kendte tidskrift The American Journal of Clinical Nutrition.

Kilde: Københavns Universitet

Styr på hovedpinen

viser en ny undersøgelse fra Sund-hedsstyrelsen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk

Med app’en Min Hovedpine kan du registrere dine hovedpiner og tilføje detaljer om forlø-bet. Det hjælper dig til at få styr på hvornår og hvor ofte du har hovedpine, hvad der trig-

ger den, og om der er sammenhæng med menstruationscyklus, symptomer, medi-cinforbrug, anden behandling eller andet. App’en er udviklet af Pfi zer med

assistance fra Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital, og er testet af personer med migræne og/eller spændingshovedpine.

Blot ved at vende banerne på tværs af sportshallen, og lade børnene spille tre mod tre, kan man opnå en imponerende fremgang i skole-børns fysiske form. Det viser ny forskning fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet. På små baner er involveringen nemlig stor hos alle, og pulsen kommer ekstra i vejret, selv hos børn der ikke er vant til at spille bold.

Studiet viser at det på få uger giver en forbedring på op til 30 % i 9-10-årige skolebørns fysiske form når de spiller fodbold, fl oorball, ba-sketball og lign. boldspil i idrætstimerne. Med små hold på 3 mod 3 var gennemsnitspulsen høj - 75-80 % af maksimalpulsen – i 10-20 % af tiden i den højeste intensitetszone. Ved denne type af træning udført i 2x30 min. om ugen opnåede alle forsøgsdeltagerne på bare seks uger en stor fremgang i udholdenheden – uanset køn, træningsform og kropsvægt. I

gennemsnit fi k børnene en forbedring i deres form på 20 %! Der var ikke nogen test-fremgang for de børn der deltog i aktiviteter af lav-til-moderat puls, fx styr-ketræning, bordtennis, gang og Nintendo Wii boks-ning.

100 elever fra fem tredje-klasser deltog i studiet. Forsker-ne konkluderer at det er nemt at organisere intens træning i folkeskolen, og at man med et overkommeligt tidsforbrug kan opnå en stor forbedring af skoleelevernes fysiske form.

Kilde: Københavns Universitet Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift ”European Journal of Sport Science”

BOLDSPIL PÅ SMÅ BANER GIVER STORE RESULTATER I FOLKESKOLEN

Sundhed og velsmag skal ikke gøres til et stort og kompliceret projekt som man alligevel går død i efter et stykke tid – så virker det jo ikke. Mad skal give nydelse, velbehag og energi – ikke være genstand for skyld, skam og dårlig samvittighed.Psykolog og diætist Inge Vinding i ”Vægt i balance”, Forlaget Klim

LYT TIL DIN MAVE!

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Få mere info på arla.dk/laktosefri

laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla®

ARLA® LAKTOSEFRI MÆLK ERFREMSTILLET EFTER EN PATENTERET METODE, HVOR LAKTOSEN FJERNES

UDEN AT DU GÅR GLIP AF DEN GODE SMAG AF FRISK DANSK MÆLK.

18016375 Arla Laktosefri 210x280+5.indd 1 10/9/14 3:33 PM

Passer du lige så godt på din krop?

Helhedsorienteret indsatsUanset om det er blevet svært at sidde ved computeren, du ikke længere formår at vaske bilen søndag eftermiddag eller no-get helt tredje, så tager vi hånd om netop dine udfordringer. På Sano er det dig, der er omdrejningspunktet for din behandling.

Læs her, hvis du er blevet lidt rusten

Ring til os på78 79 00 00 eller læs mere på sanocenter.dk

Ekspertise i rygbehandlingSano har afdeling i Aarhus, Middelfart og Skælskør. Personalet er specialiseret i at behandle rygsmerter, hvad enten du ofte har ondt i ryggen eller er diagnosticeret med en kompleks rygsygdom. Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Scan koden og se vores dokumenterede effekt for rygbehandling.

Har du en tendens til at ignorere, at ryggen gør ondt? Har du haft rygsmerter konstant eller periodevis gennem måneder eller måske i flere år? Få målrettet behandling der virker og kom stærkere tilbage til hverdagen. Hvis din krop var en bil... Når lamperne i instrumentbrættet på din bil lyser, hvad gør du så? Hvis du er som de fleste, vil du for-mentlig køre bilen til reparation på et værksted. Med kroppen er det anderledes. Mange danskere lever med smerter i ryggen og vælger at ignorere advarselslamperne. Vær ikke en af dem. Sano har 80 års erfaring med behandling af rygsygdomme, og vi ved, hvad der skal til, for at du får en bedre hverdag med langt færre smerter. Vi fjerner ikke blot symptomerne her og nu, men ser også på de ubevidste bevægelsesmønstre, du har i din hverdag, og vi hjælper dig til at ændre dem. Sådan er du sikker på at opnå et resultat, der holder.

Hvad venter du på? Har dine advarselslamper lyst rødt i længere tid? Så se at komme af sted. Du kan endda komme hurtigt til, og varigheden af din behandling bliver planlagt individuelt efter dine behov. Sammen med dig sørger vi for den bedste behandling til din krop. Så kan den holde mange tusind kilometer endnu.