krop & fysik 03 2012

032012

– tæt på psykiske sygdomme

Øvelser: Træn stressen ud af kroppen

Du er ikke alene

Aktive feriedage

Cykling som motion

Vejen ud i lyset Indret haven til leg

Sang skaber glædeSommerens nye gear

Byen som idrætsanlæg

+

Tema:krop og

sind

Flemming Enevold+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner.

moderigtigt tøj til gravidewww.mamalicious.com · nærmeste forhandler oplyses på tlf. 99 42 32 00

følg os på bloggen worldof.mama-licious.com

skjorte229,95

Pris er vejledende udsalgspris.

Køb online på mamalicious.com

032012 3

led

eren

Det er efterhånden fuldt anerkendt at krop og sind hænger uløseligt sammen. Har vi det svært med livet, kan vi afl æse det på vores kropsholdning og energiniveau, og vi kan få fysiske smerter. På samme måde kan smerter og nedsat funktion give psykiske nedture. Men spiralen går heldigvis også den anden vej. Der er for eksempel stigende beviser for at det kan påvirke vores psykiske status at bruge kroppen aktivt – faktisk så meget at nogle depressive kan undvære deres medicin, og at angsttilstande kan dæmpes. At arbejde med kroppen kan give selvtillid, ”vende skuden” og få patienterne ud af syge-rollen, og vi kan alle helt generelt øge vores psykiske velvære gennem fysisk aktivitet. Motion er kroppens egne lykkepiller. Det er bare ikke helt så enkelt som det lyder. For er man først trist, bange, hallucineret eller på anden måde psykisk ude af balance, er det jo netop svært, for nogle nærmest uoverkommeligt, at være fysisk aktiv. For nogle syge ændrer kropsbilledet sig, og kroppen får næsten sit eget liv. Derfor er det så vigtigt at hjælpe folk på vej. Sygdomme som angst og depression bliver forværret jo længere tid der går før de bliver op-sporet og behandlet, viser undersøgelser. Hurtig og korrekt behandling af psykisk syge patienter kan ikke kun hindre stor menneskelig lidelse, men har også betydning for samfundet. Offi cielle tal anslår at psykisk sygdom hvert år koster den danske statskasse 55 milliarder kroner, og at psykiske lidelser tegner sig for 35-45 pct. af alt sygefravær. Over 70 procent af de danskere under 40 år der i 2010 fi k tilkendt førtidspension, havde en psykisk sygdom. Der er derfor masser af ræson i at opspore, behandle og ikke mindst forebygge psykiske sygdomme. Men her er der endog meget stor plads til forbedring, lyder meldingen fra læger og andre fageksperter. Regeringens nye initiativ til en diag-nosegaranti, som ligestiller fysisk og psykisk sygdom, er et lille, men væsentligt skridt i den rigtige retning. Lad os håbe på mere i samme stil. Mere end halvdelen af os har en psykisk sygdom eller er tæt på en der har. Og vi kan alle blive psykisk syge, fortæller psykiater Jes Gerlach i dette nummer. Alligevel stigmatiseres de psykisk syge ofte. Undersøgelser viser bl.a. at langt størstedelen af os danskere fi nder det mere legitimt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom. Oplysning og viden er en stor del af vejen til større accept og dermed bedre vilkår for de psykisk syge. At leve med angst, depres-sion og anden psykisk sygdom må være en enorm belastning. At føle sig ud-stødt og overset oveni er næsten ubærligt. I dette nummer af Krop & Fysik tager vi fat om kroppen og sindet. Og ønsker alle en sund, harmonisk og lykkebringende sommer. For både krop og sjæl.

Marianne Nørupansvarshavende redaktør

Tag hånd om de skrøbelige sind

FOTO: ANDERS BROHUS

DET MED SMÅTUdgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop & Fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup,[email protected], tlf. 7585 8090 /journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif SkiveDistribution: Krop & Fysik, Vejlelayout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Forsidefoto: Lars H. Laursen

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411Annoncer i Krop & Fysik er ikke udtryk for at Krop & Fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstem-melse med Krop & Fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop & Fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop & Fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskør-hed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

032012

– tæt på psykiske sygdomme

Øvelser: Træn stressen ud af kroppen

Du er ikke alene

Aktive feriedage

Cykling som motion

Vejen ud i lyset Indret haven til leg

Sang skaber glædeSommerens nye gear

Byen som idrætsanlæg

+

Tema:krop og

sind

Flemming Enevold+

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner.

moderigtigt tøj til gravidewww.mamalicious.com · nærmeste forhandler oplyses på tlf. 99 42 32 00

følg os på bloggen worldof.mama-licious.com

skjorte229,95

Pris er vejledende udsalgspris.

Køb online på mamalicious.com

4 032012

ind

ho

ld

20 28 38 45

Aktive feriedage herhjemmeSjove ideer fra Skagen til Bornholm.

indstil din cykel optimaltBike fi tting kan hjælpe med at forebygge skader og optimere din indsats på cyklen.

indret haven til leg og bevægelseSkab inspirerende rammer, lad børnene eksperiment-ere selv, og vær en god rollemodel.

Øvelser for krop og psykeTræn stressen ud af kroppen.

10 +krop og sind

26 Øvelser for krop og psyke

30 +job

32 Byen er det nye idrætsanlæg

34 Træk den gamle jernhest i stalden

36 +sport

41 +krop og sind

46 Brevkasse

48 Sund sommermad

50 +info

meget mere:

Flemming Enevold

vejen ud i lysetFlemming Enevold håndhæver retten til at være den han er. Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner. Han fandt balancen gennem meditation.

06Sommerens

lækre nye

gear

44

12mere normalt end de fl este tror Et voldsomt stigende antal danskere behandles for psykisk sygdom.

16musik gør os lydhøreNår vi spiller godt sammen, arbejder vi godt sammen. Musik foregår uden maske og gavner stemning og samarbejde blandt ansatte i Alka Forsikring.

42du er ikke aleneHver tredje dansker oplever at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom.

18 sang skaber glæde Musik og sang frigør kreative ressourcer fordi det udfordrer os og opfordrer os til at bryde nogle grænser.

24 lad kroppen afl aste det stressede sindStress påvirker ikke kun psyken, men også kroppen. Omvendt kan netop det at arbejde med kroppen være en af vejene ud af stress-tilstanden.

Tema:

krop og

sind

38

Easy-Laser TechnologyIldvedvej 36, IldvedDK-7300 Jelling

Tlf.: (+45) 7572 [email protected]

Technology

Kallistos Equipment Bryggervangen 222100 København

Tlf.: (+45) 3927 2319 Mobil. 4063 9094www.kallistos.dk

synagi

Vi gir 20 % på køb af mere end 3 enhederaf papir – herunder lagner, lejepapir, åndehulspapir, aftørringsfl eece m.m.

Ved køb af Lojer Capre FX tilbyder vi de første 3 kunder FX design uden ekstra omkostning.(polster sky – mix af farvekombinationer).

LPT - Laser Photo Theapy50 -10.000 mW 650-808 nm (effekt 985 nm)

Priser fra kr. 6.995,-

Endvidere tilbyder vi 15% på den nye Capre serie (forhør nærmere og få tilsendt et katalog). Alle bestillinger fra denne annonce får en gratis gave med (værdi 100,- kr.) Husk at oplyse: KROP&FYSIK

Kallistos Equipment i synagi med Easy Laser

Alle priser er inkl. moms

6 032012

Tema: krop og sind tekst Mette Bender foto Lars H. Laursen

Jeg har altid taget for meget ind. Det er min egenart at der sker så meget i mig, men det er også det som giver mig min

kreativitet.Flemming Enevold er 60 år og kendt som

skuespiller, sanger og teaterleder. Som ung led han i perioder af voldsomme depressioner og manier, og længe så han skamfuldt sig selv som syg eller forkert.

Gennem meditation og selvindsigt skabte han et indre ståsted, som har gjort det muligt for ham at forvandle sine ’skævheder’. Der er stadig kurver, men han mister ikke længere balancen. Sker det at udsvingene bliver for voldsomme, ved han fra sin vedholdende træ-ning præcis hvad han skal gøre.

- Det vigtigste er vågent at registrere hvad der er i gang, og forholde mig neutralt over for de tanker og følelser der hvirvler rundt. Uan-set hvor voldsomme de er. Så lander jeg det sted i mig selv hvor der er balance, og hvor der altid hersker en forunderlig klarhed. Herfra kan jeg styre trygt igennem hvad som helst, siger han.

FlemmIng enevold:

Vejen ud i lysetFlemming Enevold håndhæver retten til at være den han er. Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner. Han fandt balancen gennem meditation.

klaver og kristne dyderI sit arbejde som skuespiller går Flemming Enevold i ofte ekstreme psykiske tilstande. Som fantomet i operaen, der gemmer sig i selvhad og længes efter kærlighed. Sværest og mest lærerigt er det at spille mennesker der er lukket inde i sorg og vrede, som også han selv har været det.

- Depressioner har været min største opgave og min største gave. Jeg har følt mig drevet til at gå hele vejen gennem mørket for at gen-nemlyse det, siger Flemming Enevold, der som leder af Gladsaxe Teater udlevede de mere maniske og selvsikre sider af sig selv.

- Jeg ved at jeg kan fylde det hele og kan have en tendens til at holde hof. Det er lederen og entertaineren i mig. Kunstneren i mig står for den sarte side.

Gennem meditation har han lært at møde sig selv med kærlig opmærksomhed. Noget han mener at alt for mange i vores kultur mangler evnen til.

- Der er i tiden en naivitet omkring medita-tion og selvfordybelse der kan føre til narcis-sisme i stedet for nærvær. Men kan du ikke reelt og autentisk mærke dig selv, kan du hel-ler ikke mærke andre. Jeg ved at de tunge fø-lelser du spiser, og de tårer du drikker, fører

Det kan være en

kolossal udfordring at

lukke øjnene og møde

sit indre kaos

Depressioner har været min største opgave og min største gave. Jeg har følt mig drevet til at gå hele vejen gennem mørket for at gennemlyse det.

6 032012

032012 7032012 7

8 032012

til depression og alvorlige smerter i kroppen, siger Flemming Enevold, der er vokset op i et hjem med klaver og folkekirke-kristne dyder.

- Her var kun pæne, udvalgte følelser tilla-delige. En skolepsykolog spurgte mig på et tidspunkt hvordan jeg egentlig havde det. Det var jeg ikke i stand til at svare på, for det var der sgu aldrig nogen der havde spurgt mig om før, beretter han.

medicineret til zombierFlemming Enevold har i mange år været helt fri af medicin og lever i fred med sin psykiske konstitution.

- Jeg har et fremragende liv som jeg ikke øn-sker anderledes. Og alt det jeg har erfaret, har jeg et stort ønske om at give videre. Når du har været i Afrika og mødt den kvælende varme, krybet og de vilde dyr, ved du noget som man ikke kan læse sig til i en bog. Derfor bruger jeg i dag som frivillig en del tid sammen med mennesker der er erklæret psykisk syge.

Flemming Enevold har med kognitiv medi-tationstræning baseret på egne erfaringer hjul-pet fl ere især unge mennesker.

- Det er fantastisk at se dem vende tilbage til livet efter at have været ’medicineret til zombier’. Det kan være en kolossal udfordring at lukke øjnene og møde sit indre kaos hvis

Under de værste depressioner følte jeg det som om jeg havde kræft i sjælen. Noget i mig var i gang med at ødelægge mig selv, siger skuespiller og sanger Flemming Enevold, der er gift med solodanser Linda Hindberg Enevold og har tre døtre.

man er kommet langt væk. Vejen tilbage kræ-ver en stor personlig indsats og begynder altid med åndedræt og krop.

Mange af de unge Flemming Enevold mø-der, er opgivet af systemet. Derfor kræver ar-bejdet uendelig tålmodighed, men den har han.

- Jeg ved af egen erfaring at når du er psy-kisk sårbar eller psykisk syg, så er det allervig-tigste, men også det allersværeste, at fi nde hjælp. Det kan vi som samfund ikke være be-kendt.

min plads i livetMotion har også hjulpet til at dæmpe udsvin-gene. Men når man har tendens til manier, kan løbetræning få præg af besættelse.

- I en periode løb jeg 12 km hver dag, og det var for meget. Nu tager jeg det roligt. Jeg cykler, går ture og bruger min Pilates-bold, siger Flemming Enevold, der har brug for et stort fysisk overskud når han står på scenen.

Som når han til sommer spiller ’Lærenem-me Rita’ på Grønnegårdsteatret med Cecilie Stenspil og til efteråret ’Tribadernes nat’ på Betty Nansen Teatret med Paprika Steen. Fy-sikken hjælper ham også når han optræder som crooner med Frank Sinatras gyldne swingrepertoire eller stiller op som konferen-cier eller foredragsholder.

- Jeg elsker at stå på en scene, og sangen og musikken har været min redningsplanke fra jeg var barn. Jeg kan til hver en tid fortabe mig ved klaveret, og at synge er ren terapi, fortæller Flemming Enevold, der tidligt tog fat på at op-træde.

Han elskede de sørgelige sange i mol, og sang gerne foran et hvilket som helst publi-kum. Der blev som regel meget stille.

- Jeg tror de syntes at jeg var en mærkelig dreng fordi jeg ellers var typen som var god til det med sport og piger. Men det er balsam for min sjæl gennem sangen at kaste mig ind i de store følelser. Så føler jeg at jeg indtager den plads i livet som er min.

8 032012

Maniodepression: Himmel og helvedeSygdommen er karakteriseret ved store skift i stemningsleje, afbrudt af perioder hvor man fungerer nor-malt.

Under depression er man præget af dyb håbløshed, lav selvfølelse og mangel på mening.

mani fører derimod til hyperaktivi-tet, impulsivitet og høj selvfølelse.

1-2 procent af befolkningen har denne sygdom, som måske hænger sammen med dårlig regulering af signalstoffer i hjernen og ofte udlø-ses af psykologisk belastning.

Sygdommen kaldes i dag bipolar sygdom.

032012 9

Jeg ved af egen erfaring at når du er psykisk sårbar eller psykisk syg, så er det allervigtigste, men også det aller-sværeste, at fi nde hjælp.Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

032012 9

10 032012

tem

aKrop og

sind

vidste du at:undersøgelser har vist at motion kan sænke angst-og spændingsniveauet

Psykisk syge kolleger er velkomne – et AnDet steDArbejdspladsen bør ansætte ansøgere der er psykisk syge, mener et stort fl ertal af lønmodtagerne. Men næ-sten tre ud af ti af dem er samtidig bekymrede over at skulle arbejde tæt sammen med en kollega med en psykisk lidelse. Det viser en ny undersøgelse som Ana-lyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.Læs mere om undersøgelsen på ugebreveta4.dk

Få gode tips til hvordan du hjælper en psykisk sårbar kollega på www.arbejdsmiljoviden.dk

gode råd og værktøjer når du møder psykisk sygdom• Søg viden, så du kan skille fordom fra fakta.

• Vis tolerance og tålmodighed.

• Se personen – og lad diagnosen i baggrunden.

• Vis interesse og spørg om personen har brug

for hjælp.

• Vær dig selv i mødet, og indrøm hvis det er

svært i situationen.

læs mere på www.en-af-os.dk.

Vigtigt at opdage demens-risiko tidligtDet tager som regel ti år, ofte mere, fra de første tegn viser sig, til man ud-vikler decideret demens. I løbet af disse år sker der en gradvis nedbryd-ning af nerveceller og forskellige dele af hjernen, hvor blandt andet hu-kommelse, opmærksomhed og orienteringsevne gradvist svækkes.

Nu mener norske forskerne at det er muligt vha. MR-scanning af hjer-nen samt analyse af rygmarvsvæsken at kortlægge hvem der er i risiko-gruppen for at udvikle demens – og dermed give mulighed for tidligt at påvirke sygdomsforløbet i positiv retning. Og det er en væsentlig pointe. For når først en patient får diagnosen, er store dele af hjernen skadet, og det er for sent at reparere.

Frem mod 2040 vil antallet af personer med demenssygdomme sand-synligvis fordobles, mener den norske regerings Demensplan.

Sygdommen beskrives som en uløst gåde, som man hverken ved hvor-dan man skal behandle eller bremse.

Kilde: Forskning.no

STADIG FLERE TAGER MEDICIN FOR PSYKENFlere og fl ere danskere tager medicin mod psykiske lidelser. Over 450.000 tog antidepressiv medicin i 2010, hvilket er næsten en fordobling siden 1999. Og i samme periode kom næsten 20 gange så mange på medicin mod ADHD. Det viser KL’s nyhedsbrev Momentums analyse på baggrund af Lægemiddelstyrelsens database Medstat.

032012 11

Find os på FACEBOOK: Back App Træningsstol DK eller scan koden.

På vores Facebookside får du løbende tips og ideer til, hvordan du undgår nedslidning og andre problemer på kontorjobbet. Trykker du LIKE på siden inden 30 juni, deltager du automatisk i lodtrækningen om en Back App til en værdi af 5450,- kr.

Back App Træningsstolen, anderledes end andre stole…

Sædet Sædet er formet så det passer til et menneske. Dvs. ikke fladt. Faconen på det hjælper dig til at sidde rigtigt med en mere åben hoftevinkel, op til 125 gr. Den åbne hoftevinkel gør det meget lettere for din krop at rette sig op. Fodpladen Du har fødderne på fodpladen og ikke foran dig på gulvet. Så snart du sætter fødderne på gulvet overtager dine store benmuskler ”styringen” af kroppen og så slipper musklerne i ryg og mave. Med fødderne på pladen, overtager stolen dig så du igen bruger ryg og mave til at sidde med.

Balancekuglen Kuglen er stolens hjerte. Du balancerer en lille smule på den hele tiden. Sammen med fodpladen udgør den understellet i en Back App stol. Det er det der sørger for at du bevæger dig lidt hele tiden. Du bruger og træner dine rygmuskler og opretholder en god holdning hele arbejdsdagen igennem.

Se mere på www.backapp.dk

Her finder du også link til hvordan du kan prøve Back App GRATIS i 8 dage.

12 032012

Tema: krop og sind tekst Dorthe Lysdal, PsykiatriFonden foto Colourbox

12 032012

Omkring en halv million danskere har – mens du læser dette – symptomer på psykisk sygdom. Og tal-let er væsentligt højere når man sammentæller alle der formodes at have en psykisk sygdom. I Danmark skønnes de samfundsmæssige omkostninger ifm. psykisk sygdom til 55 milliarder kroner årligt.

032012 13

Mere normalt end de fleste tror Et voldsomt stigende antal danskere behandles for psykisk sygdom. Psykisk sygdom er ikke kun en lidelse for den enkelte og dennes familie – det er også dyrt for samfundet. Mange af de syge kan blive helbredt, men tabuer og fordomme står i vejen.

Psykisk sygdom er langt hyppigere end de fleste tror. Omkring 200.000 dan-skere lider af depression, 200.000 af

angst og 300.000 af misbrug. 20-25.000 er ramt af skizofreni og 50.000 af demens. Man-ge mennesker har symptomer på flere syg-domme, og vi regner med at 500.000 her og nu har symptomer på sygdom.

Præcist hvor mange mennesker der har psy-kisk sygdom, kan man dog ikke sige. Det af-hænger af hvor man sætter grænsen mellem syg og rask. Og den grænse vurderes forskelligt af såvel fagfolk som forskere. De få eksisteren-de befolkningsundersøgelser viser da også me-get forskellige resultater.

er der flere der bliver syge?Medierne bringer ofte historier om at stadig flere bliver psykisk syge, men spørgsmålet er om det passer.

- Det ved vi faktisk ikke noget om. Det vi ved, er at langt flere mennesker behandles for psyki-ske sygdomme i dag end for 20 eller bare 10 år siden. Stigningen kan skyldes at flere er blevet syge – men den kan også skyldes at psykisk syge mennesker der tidligere ikke søgte eller blev til-budt behandling, i dag får hjælp, siger psykiater og stifter af PsykiatriFonden, Jes Gerlach.

Psykisk sygdom er ekstremt belastende for dem der rammes. Sygdommen er pinefuld i sig selv, og dertil kommer at de fleste psykiske sygdomme belaster den syges sociale relatio-ner og netværk markant. Social isolation for-stærker ofte symptomerne og gør det sværere hurtigt at blive rask. Samtidig er der mange psykisk syge som føler sig ’dobbelt ramt’ af de mange fordomme der eksisterer.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er depression den sygdom i høj-indkomstlan-dene der belaster den syge hårdest og stjæler flest sunde leveår.

Arv eller miljø?Ingen ved med sikkerhed hvorfor nogle men-nesker får en psykisk sygdom og andre ikke. Men der er arvelige faktorer, fysiske påvirknin-ger og psykiske belastninger som alle kan øge risikoen for at vi udvikler psykisk sygdom.Det er ligesom med vores fysiske helbred: Vi er fra naturens side født med styrker og svagheder i vores fysik. Men om en medfødt svag ryg en-der med at give os svære problemer, afhænger af hvordan vi belaster den, træner den eller beskytter den i løbet af livet. Helt det samme gælder for den psykiske sårbarhed.

Alle mennesker er født med deres helt egne gener (arveanlæg), og nogle har større risiko for at blive psykisk syge end andre. Det gælder fx for maniodepressiv sygdom (som i dag kaldes bipolar sygdom) og Alzheimer-demens.

Vi kan blive udsat for fysisk skadelige på-virkninger under graviditeten, fødslen el-ler barndommen, som øger risikoen. Hvis en kvinde misbruger alkohol eller stoffer under graviditeten, kan det eksempelvis øge risikoen for psykiske problemer og sygdom hos barnet.

Psykiske belastninger i barndommen eller voksenlivet kan også markant øge risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Det gælder fx hvis forældrene ikke kan tage vare på barnet. Eller hvis barnet misbruges psykisk eller fysisk, har psykisk syge forældre, mobbes i skolen, skal flytte til et fremmed land, eller mister et men-neske det holder meget af. Også som voksne

Så mange danskere lider af psykisk sygdom1. demens (50.000)

2. misbrugslidelser (300.000)

3. Skizofreni og andre psykoser (30-40.000)

4. depression og bipolar lidelse (200.000)

5. Angsttilstande (200.000)

6. Tvangstilstande (100.000)

7. Spiseforstyrrelser (100.000)

8. Personlighedsforstyrrelser – f.eks. borderline (100.000)

læs mere på www.psykiatrifonden.dk

Kilde: ’De Psykiatriske Diagnoser’, 2010, Bertelsen, Munk og Munk-Jørgensen, PsykiatriFondens Forlag

(Cirka-tal)

kan vi udsættes for traumatiske og voldsom-me begivenheder eller fx langvarig stress der kan udløse psykisk sygdom.

- Jo mere sårbar man er, jo mindre belast-ning skal der til før man reagerer med psyki-ske symptomer. Men alle, selv de mest stærke, kan blive angste, deprimerede eller begynde at se og høre ting der ikke er der, siger Jes Ger-lach.

14 032012

Psykisk sygdom er sjældent kroniskAlle psykiske sygdomme kan behandles. Hel-digvis bliver langt størstedelen raske igen, og mange opretholder job, familieliv og sociale relationer hele vejen igennem sygdomsforlø-bet.

Selv mennesker med skizofreni, der tidlige-re blev betragtet som en kronisk sygdom, får kortere og mildere sygdomsforløb hvis de kommer tidligt i behandling – og op mod hver femte bliver helt eller delvist helbredt.

- At langt de fl este psykiske sygdomme kan behandles, betyder ikke at alle med psykisk sygdom bliver raske. Desværre er der mange der ikke søger behandling i tide og først hen-vender sig når de er blevet svært syge og måske har udviklet misbrug og svære sociale proble-mer parallelt med sygdommens forværring. En anden årsag til manglende behandling er des-værre at kapaciteten i psykiatrien slet ikke er fulgt med stigningen i antallet at patienter, og det går ud over kvaliteten af behandlingen, siger Jes Gerlach, der i PsykiatriFonden gen-nem 16 år har arbejdet for at mindske for-domme og skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom.

kun få indlæggesDet er som udgangspunkt den praktiserende læge der afgør om en person er syg, hvad per-sonen fejler, hvordan han eller hun skal be-handles, eller om der er behov for en special-læge (psykiater) til at stille den rigtige diagnose.

I dag er det meget få mennesker der bliver indlagt på en psykiatrisk hospitalsafdeling.

Mange behandles alene via praktiserende læge eller privatpraktiserende psykiatere og psyko-loger. Selv blandt de omkring 120.000 men-nesker der hvert år er i behandling i psykiatri-en, er det kun en tredjedel der behandles på et hospital. Størstedelen behandles ambulant – dvs. i distriktspsykiatrien tæt på patientens bopæl, så hverdag og socialt netværk kan op-retholdes i størst mulig udstrækning.

tabuer og fordomme Der har altid været mange tabuer og myter om psykiske sygdomme. Psykisk syge og deres fa-milier møder fordomme der ofte skyldes manglende viden og erfaring. Og fordomme-ne spænder bredt. Nogle ser psykisk syge som svage mennesker der bare skal tage sig sam-men. Andre tænker at mennesker med psykisk sygdom er farlige og utilregnelige. Og rigtig mange vil helst undgå at tale om eller forhol-de sig til området.

- Undersøgelser viser at langt størstedelen af befolkningen fi nder det mere legitimt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom.Psy-

undersøgelser viser at langt størstedelen af befolkningen fi nder det mere legitimt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom.

kiatriFondens egne undersøgelser viser at hver femte dansker har løjet på sin arbejdsplads om årsagen til en sygemelding, og hver fjerde har løjet sig fysisk syg over for venner og be-kendte, siger Jes Gerlach.

Viden og et større kendskab til psykiske syg-domme kan komme frygten, myterne og for-dommene til livs. Når psykisk sygdom ikke er accepteret i befolkningen, sker det ofte at de syge isolerer sig og måske undgår behandling. Ubehandlet psykisk sygdom resulterer i store lidelser for den enkelte, og det kan føre til misbrug, tab af arbejdsevne og undertiden selvmord.

Dyrt for samfundet Psykisk sygdom er ikke kun en lidelse for den enkelte og for den syges familie – det er også dyrt for samfundet.I Danmark skønnes de samlede samfundsmæssige omkostninger til 55 milliarder kroner årligt. Det skyldes at omkostningerne til behandling er store, men i særdeleshed at fl ere og fl ere mennesker med psykiske sygdomme falder ud af arbejdsmar-kedet.

Den andel der tilkendes førtidspension på grund af psykiske lidelser, er stigende interna-tionalt, men tendensen er tydeligst i Dan-mark, hvor andelen er steget fra 30 pct. til 50 pct. på blot ti år.Førtidspension gives i stigen-de grad til personer med sygdomme som kan helbredes – f.eks. angst og depression.

Derudover er der en meget stor gruppe mennesker som stadig er på arbejdsmarkedet, men som kæmper med at holde fast i et job, har lange ledighedsperioder og hyppige eller langvarige sygemeldinger.Det vurderes at psy-kiske lidelser tegner sig for 35-45 pct. af alt sygefravær.

- Der er et kæmpe potentiale for samfun-det i at forebygge psykiske sygdomme. Det ville mindske den menneskelige lidelse mar-kant og nedbringe de langsigtede udgifter hvis man fl yttede blot en enkelt milliard fra samfundets konto for tabt arbejdsfortjeneste til kontoen for forebyggende indsatser, tidlig opsporing og bedre behandling, slutter Jes Gerlach.

antal personer i behandling for psykisk sygdom i danmark

2000 2002 2004 2006 2008 2010

20.000

0

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

032012 15

SÅDAN KAN DU STØTTE DIN KROP – MED ÉN TABLET OM DAGEN

Bio-Selen+Zink er et af Danmarks mest testede selen-præparater, og gennem 25 år har millioner af for-brugere i mere end 45 lande haft glæde af den støtte, produktet kan give kroppen.

Bio-Selen+Zink indeholder det dansk producerede og patenterede Seleno-Precise, som sikrer en god og dokumen-teret optagelighed af mikronæringsstoffet selen.

Bidrager til vedligeholdelse af et normalt hår1,4

Bidrager til vedligeholdelse af normale negle1,4

Medvirker til vedligeholdelse af normalt syn1

Bidrager til vedligeholdelse af normal hud1

Medvirker til normal collagen dannelse2

Bidrager til normal funktion af skjoldbruskkirtlen4

Medvirker til regulering af den hormonale aktivitet3

Medvirker til normal funktion af immunsystemet1,2,4

Medvirker til en normal frugtbarhed og reproduktion1

Bidrager til et normalt syre/base-stofskifte1

Bidrager til at beskytte kroppens celler mod oxidativ stress1,2,4,5

Kan medvirke til at reducere træthed og energiløshed2,3

Bidrager til at vedligeholde normale knogler1

Bidrager til nervesystemets normale funktion2,3

Bidrager til normale kognitive1 og psykologiske funktioner2,3

Pharma Nord er blandt Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud, som i dag sælges i mere end 45 lande verden over.

DK_

Sele

nZin

c_A

d_Kr

opog

Fysi

k_05

12_2

10x2

80

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

1: Zink. / 2: Vitamin C. / 3: Vitamin B6. / 4: Selen. / 5: Vitamin E

16 032012

glem kanindrab og gruppeopgaver med legoklodser. Musik er teambuil-ding af højeste karat, mener medar-

bejdere og ledere i Alka Forsikring. Her har man gennem tiderne haft diverse

bands og gospelkor i gang. Blandt de største suc-ceser er rockbandet ’Onkel Ond’, som består af medlemmer af virksomhedens øverste ledelse.

- Vi er aktive på niende år og startede da vi skulle fejre 100-års fødselsdag. Jeg var ret ny og fi k den idé at det kunne få smilet frem hvis den øverste ledelse under festen stillede sig op og gav et nummer, fortæller koncerndirektør Jens Bærentsen.

De øvrige gik nølende ind på ideen, og val-get faldt på nummeret ’Stand by Me’ af Ben E. King.

- Vi syntes der var en vis symbolik i titlen. Ingen af os kunne spille i forvejen, så vi hyre-de en spillelærer og gik i gang med at øve.

vi slipper tøjlerneOg ’Onkel Ond’ gennemførte med bragende succes.

- Vi fyrede den af, og det lykkedes os stort set at starte og slutte på samme tid. Publikum stod op og hujede bagefter. Måske derfor fi k vi blod på tanden og besluttede at fortsætte kar-rieren, siger Jens Bærentsen, som dengang spillede keyboard.

I dag er han trommeslager. Forsangeren er chef for skadesafdelingen, og chefsekretæren synger kor. Alle nye topledere bliver lokket ind i bandet, der øver en gang om ugen, og Jens Bærentsen vil ikke undvære det for noget som helst. Efter hans mening er musik teambuil-ding når det er bedst.

- Det er meget sjovere end at dræbe uskyldi-ge kaniner. Vi lægger masken, slipper tøjlerne

Musik gør os lydhøreNår vi spiller godt sammen, arbejder vi godt sammen. Musik foregår uden maske og gavner stemning og samarbejde blandt ansatte i Alka Forsikring.

Tema: krop og job tekst Mette Bender foto Privat og Colourbox

og viser andre sider af os selv. Det skaber en tryghed som er god at have når vi skal løse svære opgaver sammen. Musikken gør os lyd-høre, mener direktøren. Bandet tager indimellem ud og optræder.

- Vi siger aldrig nej, men står altid med ry-stende knæ og svedskjolder på skjorten. Og så har vi en fanklub med fi re medlemmer, afslø-rer Jens Bærentsen.

en særlig dimension til arbejdslivetPia Jensen tager imod skadesanmeldelser i Alka og var gennem tre år den legendariske bassist i medarbejderbandet ’The Naked Truth’. Hun synes at det at spille og nyde mu-sik sammen med gode kolleger giver en helt særlig dimension til hendes arbejdsliv.

- Når du deler et band og glæden ved musik med dine kolleger, tænker du ikke et øjeblik på at søge væk, siger hun.

Pia Jensen lagde sammen med sin kollega Carsten grundstenen til bandet da hun spurg-te ham om han kunne lære hende at spille guitar.

- Carsten er dygtig på guitar, og jeg ville så gerne lære det. Det blev til at jeg i stedet for guitar skulle tage min mands bas med, så vi kunne øve sammen. Det rygtedes hurtigt, og vi kunne kort tid efter samle et helt band, for-tæller Pia Jensen.

Med kom Line Kirk. Hun blev en af to kvin-delige forsangere i ’The Naked Truth’.

- Jeg elsker at synge og nød at få den di-mension ind i mit arbejdsliv. Vi øvede hver

teambuilding af

højeste karat

”Nogle mener at vores musik lyder ad h… til. Det er nok rigtigt. Men det er ikke det det kommer an på”, siger trommeslager i ’Onkel Ond’ og koncerndirektør i Alka Forsikring Jens Bærentsen (på trommer) med et smil.

Når du deler et band med dine kolleger, tæn-ker du ikke et øjeblik på at søge væk, siger Pia Jensen, bassist i”Naked Truth” (yderst th.).

”Nogle mener at vores musik lyder ad h… til. Det er nok rigtigt. Men det er ikke

032012 17

Det er meget sjovere end at dræbe uskyldige kaniner. Vi lægger masken, slipper tøjlerne og viser andre sider af os selv.

Jens BærenTsen

Sang styrker samarbejde• Musik vækker følelser, løsner spændinger og giver energi

• At spille og synge sammen skaber en stærk følelse af fællesskab

• Musik drager alle ind i en fælles puls

• Her er alle på lige fod og gensidigt afhængige af hinanden

• Musik giver fokus på helhed, glæde og relationer

• Samhørighed og tillid vokser når mennesker spiller og synger sammen

Kilde: Miriam Jul Rasmussen, sanger, fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent

torsdag eftermiddag og spiste sammen bag-efter.

Bandet spurgte i ledelsen om et sted at stille deres instrumenter og fik at vide at de kunne låne lokale, trommer og det hele så tit de ville.

- Vi blev grebet af musikken og mødtes fast gennem flere år, fortæller Pia Jensen.

Medlemmerne glædede sig hele ugen. - Det blev ugens højdepunkt, og jeg tror at

vores begejstring var god for stemningen i hele afdelingen, siger Line Kirk.

Desværre blev ’The Naked Truth’ for nyligt som så mange andre store rockbands opløst. Medlemmerne var ikke længere enige om hvil-ken retning de skulle udvikle sig i.

- Line og jeg vil gerne fortsætte med musik-ken og måske på et tidspunkt gå ind i et nyt band, siger Pia Jensen, som øver sig hver dag derhjemme.

musikalske vennerAlka lægger indimellem lokaler til træf for musikalske venner, som mødes og spiller for hinanden. Både ’Onkel Ond’ og ’The Naked Truth’ har optrådt her.

- Vi spiser, drikker og jammer sammen. Ven-ner og familiemedlemmer som elsker os højt nok til at kunne holde ud at høre på os, er vel-komne til at være med, siger Jens Bærentsen.

Han så gerne at der var folk i øvelokalet hver eftermiddag.

- Der må være en masse skjulte talenter i virksomheden. Det kunne også være at vi skulle have gang i gospelkoret igen.

Line Kirk og Pia Jensen mener at åbenhed over for musik er en vigtig del af virksomhe-dens ånd.

- Det giver simpelthen en god stemning i huset, siger Line Kirk.

18 032012

sang er godt! Det viser forskning. Ikke bare bliver man glad, man sover også bedre og bliver mindre stresset, fordi

kroppen udløser endorfiner som giver os over-skud og får os til at slappe af rent fysisk. Sang kan også give en intens følelsesmæssig oplevel-se af at være ”høj” – eller sågar transcendente oplevelser. Man kan komme igennem hele fø-lelsesspektret, fra melankoli og vrede til glæde og jubel, og det kan give en emotionel forløs-ning. Men ikke nok med det, musik styrker også immunforsvaret og skærper vores koncen-tration, hukommelse og opmærksomhed.

Ovenstående kan være en del af forklarin-gen på hvorfor fællessang er blevet en fast del af kulturen på flere danske arbejdspladser. Fællessang er samtidig en anderledes og sjov måde at bruge kroppen på. At synge øger nemlig blodgennemstrømningen samtidig med at det skaber mere energi, velvære og en følelse af sammenhold. Sang kan rent faktisk få pulsen op og give sved på panden!

Når man synger sammen, drages alle ind i fællesskabet, ind i en fælles puls. Det er en inkluderende aktivitet hvor deltagerne er af-hængige af hinanden. Receptionisten såvel som direktøren. Når man synger, er man lige.

sang på jobbetMennesker synger ved stort set alle anlednin-ger hele livet igennem, fra vi bliver døbt, kon-firmeret og gift, til vi skal begraves. Til fødsels-dage, jul, Sankt Hans, fester og sportsbegiven-heder.

På arbejdspladsen kan man bruge musikken på mange forskellige måder. Det kan være i form af et fyraftensmøde, et event på et kursus, en temadag eller mere kontinuerligt et trivsels-kor en fast dag om ugen. Korsang kan være et godt alternativ til mere traditionelle former for fysisk aktivitet som løb, roning eller anden fysisk krævende sport.

Udadtil kan musikken også være med til at brande virksomheden ved at give firmaet et menneske-ligt ansigt. Musikken kan der-

Sang skaber glædeMusik og sang frigør kreative ressourcer fordi det udfordrer os og opfordrer os til at bryde nogle grænser.

Tema: krop og sind tekst Miriam Jul Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent og fysioterapeut foto Colourbox

med være til gavn for virksomheden både in-ternt og eksternt.

Musik kan sågar anvendes som et ledelses-redskab som kan noget mere end andre ledel-sesværktøjer fordi det fokuserer på helheden, relationerne, glæden, samhørigheden og ar-bejdsidentiteten.

Når sang og musik bruges aktivt på arbejds-pladsen, udtrykker deltagerne ofte begejstring over at få “sunget igennem”, altså at få brugt deres sangstemmer, som kan have været gemt væk i årevis. Mange melder også tilbage at det er gavnligt at mødes på tværs af organisatio-nen, at nogle bliver “høje” af det og synger

resten af dagen, og at det løser op for dagens spændinger både psykisk og fysisk.

Desuden er der flere som oplever den gavn-lige effekt af de tekniske øvelser der styrker stemmens brug ved taler, møder og lignende.

Miriam Jul Rasmussen er professionel sanger, arbejdsmiljøkonsulent og fysioterapeut hos BST NORD, hvor hun bl.a. udbyder kreative workshops om musik og arbejdsmiljø sammen med Anne Lehnschau, psykolog med viden om sangs betydning for mennesker og arbejdsmiljø. Der kræves ingen forudgående træning, ingen særlig fysik eller påklædning.

- fællessang skaber

fælles glæde!

Musik er fysisk afspændende, forløser undertrykte følelser og reducerer stress.

eVen ruuD 2007

Når man synger sammen, skaber man en følelse af fællesskab.

032012 19

+PLUSSOCK er en hel ny kompressions-strømpe til løbere og andre sportsfolk. Udviklet på baggrund af års forskning af Henning Langberg og Morten Boesen i samarbejde med Clinical Innovation.Som specialister omkring akillessenen møder de mange sportsfolk og har det sidste år arbejdet på at lave ’den mest effektive sportskompressionsstrømpe’. Nu kan enhver jo komme og påstå så-dan noget. Men gå ind på www.plus-sock.com og få meget mere viden om +PLUSSOCK og kompressions strømper til sportsbrug. Vi lover, at når man køber +PLUSSOCK, så køber man ikke bare en sportsstrømpe; Man køber løbeudstyr, der sikrer et optimalt løb og efterløb! Så med fare for at lyde indbildsk, så tør vi godt påstå, at PLUSSOCK er en rigtig god nyhed til seriøse løbere og andre sportsfolk.

Bliv meget klogere på www.plussock.com

måske DeN BeDste NYHeD

om lØBeuDstYr i lANg tiD?

”TRESS præsenterer de spændende nye Tumlefi gurer, et sæt af børnevenlige og imødekommende legeelementer. De mindste børn får en motorisk udfordring ved at rejse sig

og stå ved dem. De lidt større vil helt naturligt sidde, ligge og stå på dem og udfordres på deres niveau. Fås både som sæt af 4 og som enkeltelementer”.

Kontakt TRESS på telefon 86 52 22 00

[email protected] eller på www.tress.dk

Danmarksvej 34 • 8660 Skanderborg

658052 Tumlefi gur 6-kløver

658055 Tumlefi gur sæt

1505.indd 1 15/05/12 08.14

20 032012

Krop fysik tekst Gitte Meilandt Siersbæk og Lene Bruun, børnefysioterapeuter foto Colourbox+

Fysisk aktive børn:

Skab inspirerende rammer, lad børnene eksperimentere selv, og vær en god rollemodel. Det er børnefysioterapeuter- nes bud på hvordan du kan inspirere dine børn til at være fysisk aktive og udvikle både sundhed, trivsel og motorik. Vi giver her et bud på hvordan du indretter haven så hverken børn eller voksne kan lade være med at lege og bevæge sig.

Indret haven til leg og bevægelse

20 032012

032012 21

At bevægelse og fysisk aktivitet er vig-tigt og sundt for både børn og voks-ne er et både veldokumenteret og

velkendt budskab. Og for børn handler bud-skabet ikke blot om at forebygge livsstilssyg-domme, men også om at udvikle motorikken, som jo grundlægges i barndommen, og om skabe gode vaner for resten af livet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler på baggrund af den nyeste forskning at børn og unge mellem 5 og 17 år bevæger sig mindst 60 min. om da-gen ud over de almindelige daglige kortvarige aktiviteter, og mindst 3 gange om ugen skal de i mindst 30 min. være aktive med høj intensi-tet. Mens små børn lettere når den anbefalede mængde på grund af deres naturlige trang til at udforske verden og sig selv, kniber det mere

med de større børn, der med alderen bliver tiltagende magelige og tiltrækkes af indendørs stillesiddende aktiviteter. For børn skal bevæ-gelse være sjovt, og der skal allerhelst være no-gen at være aktive sammen med. Den store udfordring er derfor at gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af hverdagen – at skabe ram-mer hvor man næsten ikke kan lade være med at bevæge sig. Her er haven et oplagt sted at tage fat – den ligger lige uden for døren, er gratis, fuld af frisk luft – og kan let og billigt indrettes så den inviterer til leg og bevægelse.

Den flade græsplæneI langt de fleste haver/gårdhaver er der en plan flade hvor man kan spille bold: Fodbold, håndbold, rundbold, stikbold mv. Her kan man også opsætte stangtennis og badmin-

Organiserede lege i havenspark til dåse Ved Spark til dåse er der én der er den, og skal vogte dåsen. Det gælder for de andre om ikke at blive taget af vogteren. Bliver man taget, skal man stå ved dåsen. Man kan blive befriet ved at en af de øvrige deltagere sparker til dåsen før vogteren kom-mer tilbage til den. Når vogteren har fanget alle, er legen slut. En alterna-tiv udgave er

Uopdragne egernungerLad to være “mor- og far-egern” og lav en “egernrede” på jorden. Egern–ungerne skal nu gemme sig mellem træerne – de vil ikke hjem. Hvis mor eller far ser en unge, råber de fx: “Nanna kom hjem”, og nu skal Nanna blive i reden indtil en af de andre egernunger når uset hen til reden og befrier alle ungerne ved at råbe: “Alle egern kom ud og leg”.

skattejagt og billedlotteriKopier brikker fra et puslespil eller et billede fra et blad over på papir, evt. limet på karton og lamineret. Del brikkerne mellem deltagerne, som er i hold. Én gemmer brikkerne i haven, og det gælder nu om for de to hold først at få samlet billedet eller pusle-spillet.

Med et billedlotteri kopieres brikker-ne og hænges i snor rundt omkring i haven. Hvert barn, eller hold, får en plade og skal finde brikkerne og krydse dem af på deres egne plader.

Andre gode gamle legeAlle mine kyllinger kom hjem, Kongens Efterfølger, Høvdingebold, Væddeløb, Vandkamp. Få flere ideer på www.legeskab.dk,www.gronnespirer.dk og www.krop-fysik.dk.

hulu bu luu

032012 21

ForhindringsbanerEn populær aktivitet for alle alders-grupper er at lave en forhindrings-bane eller ”jorden er giftig”-bane med masser af sjove udfordringer: Kravl over forhindringer som fx ha-vestole, gå på en snor, kravl op i et træ og hop ned, tag et antal hop på trampolinen, gå baglæns over et par træstubbe, løb zigzag om nogle ”keg-ler”, kravl under havetrampolinen og over hængekøjen, slå kolbøtter på et tæppe osv. Børnene kan hurtigt selv være med til at lave banerne.

ForhindringsbanerEn populær aktivitet for alle alders-grupper er at lave en forhindrings-bane eller ”jorden er giftig”-bane med masser af sjove udfordringer: Kravl over forhindringer som fx ha-vestole, gå på en snor, kravl op i et træ og hop ned, tag et antal hop på trampolinen, gå baglæns over et par træstubbe, løb zigzag om nogle ”keg-ler”, kravl under havetrampolinen og under havetrampolinen og underover hængekøjen, slå kolbøtter på et over hængekøjen, slå kolbøtter på et overtæppe osv. Børnene kan hurtigt selv være med til at lave banerne.

gør det let og tillokkende

Gør spil og remedier let tilgængelige så de hele tiden frister til at blive brugt. Hav fx et par store kurve stående med gode lækre bolde, ketchere, fjer- og tennisbolde og have-spil som kongespil, petanque, ringspil osv.

at hoppe ned i, slå kolbøtter på, lave styrketræ-ning og fx øve sig i at stå på hænder. Alene det at tage den med ud inviterer til at lave noget sjovt. Den kan også være tag på en hule, hvor alle ma-terialer slæbes af sted til den udsete plads.

De store bolde som mange har indendørs til at sidde eller træne på, er også sjove i ha-ven. I kan også anskaffe rigtige hoppebolde.

lad ungerne klare sig selvEn forudsætning for at have lyst til at bevæge sig er at de grundmotoriske færdigheder er på plads. Og den måde børn allerbedst udvikler deres motorik på, er ved at eksperimentere selv uden for meget voksenindblanding. Mo-torisk læring stimuleres nemlig bedst gennem såkaldt selvgenereret aktivitet. Det betyder at barnet selv skal løse en given motorisk opga-ve, fx hvordan kommer jeg fra græsplænen op på rutsjebanen eller havetrampolinen? Bevæ-gelsen skal planlægges, afprøves og forfi nes. Det kan godt være bøvlet og kræve mange kræfter og mange gentagelser. Her er vi voksne ofte lidt for hurtige til at gribe ind og over-hjælpe barnet ved at løfte det hele vejen eller forsøge at lære barnet den ”rigtige” måde at gøre det på.Børn er forelskede i at løse motori-ske udfordringer, og ”ubekvemmelighedens triumf” er stor når det endelig lykkes at mestre en ny færdighed selvstændigt.

Hvis vi voksne vil fremme børn og unges motoriske læring og dermed lyst til at bevæge sig, skal vi skabe inspirerende fysiske rammer, få hænderne væk og lade børnene eksperi-mentere selv! Og endelig skal vi være gode rollemodeller. Hvis mor og far er sofakartofl er, så er det den kultur vi giver videre til vores un-ger – derfor er et sidste godt råd herfra: Kom ud og leg med!

Gitte Meilandt Siersbæk er børnefysioterapeut i Gittes Børnefysioterapi, gittesboernefysioterapi.dk. Lene Bruun er cand. scient. san. og børnefysiote-rapeut hos Specialrådgivningen, Esbjerg Kommu-ne. De er begge medlemmer af Fag-forum for Børnefysioterapis bestyrelse. www.boernefysioterapi.dk

ton-, tennis- eller volleyballnet (ét net kan sagtens bruges til det hele).

På den fl ade plads er det også oplagt at få et gyngestativ, gerne i kombination med et lege-stativ, der giver mulighed for at klatre op og hoppe eller måske rutsje ned. Det er godt med gynger i både et- og to-punkts ophæng (eller fl ere), da de hver især stimulerer forskellige områder af balancesansen. Et godt net at klat-re i, en klatrevæg (fx på væggen til carporten) eller nogle gode klatretræer er også en rigtig god og motiverende udfordring.

Det er også på den fl ade plæne at trampoli-nen kan få sin plads. Der fi ndes masser af gode lege der involverer trampolinen, se fx www.dgi.dk/havetrampolin. På havetrampoli-nen skal sikkerheden være i højsædet, der er gode råd at fi nde på www.hopmedhovedet.dk

en bakke i havenNiveauforskelle tiltrækker børns motoriske nys-gerrighed. En lille bakke kan fx være lavet af jord fra en udgravning til terrassen. Den er super god at kælke på, løbe eller cykle op og ned ad.

træerneFind plads til en hængekøje – den er ikke bare

hyggelig, den stimulerer også balancesansen. Man kan både sidde og ligge på maven eller ryggen. Det er fx sjovt at ligge på maven og spille bold, eller se om man kan ramme kegler der er placeret ude på græsplænen.

Afsavede træstubbe er gode at klatre i eller gå balance på, eller måske bare sidde på mens man nyder lidt mad og drikke – eller et bål.

BedeneHøjbede med bred kant er gode at gå balance på. Man kan både gå forlæns, baglæns og til siden; man kan gå på tæer eller med lukkede øjne.

Og så er det en rigtig god idé at anskaffe sig mindre haveredskaber og en trillebør, så bør-nene kan hjælpe til. Det er godt for muskler og kondition at lave havearbejde, og det er en hyggelig aktivitet at være fælles om.

FliserneLav hinkeruder eller giv ungerne lov til at teg-ne løs. Kridt kan købes billigt, og ellers kan gasbeton eller en mursten bruges.

mure og væggeMåske er der mulighed for en klatrevæg (man kan købe løse greb og selv skrue på) på en mur eller på væggen til carporten. En basket-kurv på en mur eller et træ kan klemmes ind i næsten den mindste have, og måske kan der sættes et dartspil op på redskabsskurets væg? På en fl ade uden vinduer kan I evt. male felter som man kan skyde til måls efter.

Det man ikke plejer at have i havenEn gammel madras ude i haven er helt perfekt til Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

De � este får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

5 ØMME PUNKTER

1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljø-repræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

032012 23

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

De � este får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

5 ØMME PUNKTER

1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljø-repræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

24 03201224 032012

Der er blevet talt meget om stress de seneste år. Så meget at man kan have en følelse af at der er gået infl ation i

begrebet. For vi er jo alle stressede ind imel-lem…

Men det er væsentligt at skelne mellem den sunde, stimulerende stressreaktion som giver os et ekstra boost for en kort periode- og så det at være stresset som en kritisk livssituation man ikke længere kan kontrollere. Stress er et problem for mange mennesker og derfor også et reelt samfundsproblem.

Stress opleves som regel i første omgang overvejende som en overstimulering – kort-slutning – af hjernen: Der er for mange ting man skal huske, for mange opgaver, krav og dilemmaer. Men stresstilstanden påvirker i høj grad også kroppen - stress er jo en hen-sigtsmæssig ur-reaktion hvor kroppen øger sit beredskab (med henblik på – i fordums tider – at kunne fl ygte eller kæmpe). Blandt andet stiger puls og blodtryk, der sker en øget blod-forsyning til de muskler der skal kunne bevæ-ge os, og niveauet af hormoner som adrenalin og kortisol stiger. Det er fysiske reaktioner

Lad kroppen aflaste det stressede sind

FYSISK STRESSHÅNDTERING:

Tema: krop og sind tekst Kathrine Stege Philipsen, fysioterapeut, Ikast Fysioterapi foto Ingimage.com

Stress påvirker ikke kun psyken, men også kroppen. Omvendt kan netop det at arbejde med kroppen være en af vejene ud af stress-tilstanden.

som er okay for en kortere stund, men som bliver yderst problematiske hvis tilstanden bli-ver mere eller mindre permanent. Man kan opleve vedvarende forhøjet blodtryk, hjerte-banken og ubehag, og på sigt nedsættes blandt andet immunforsvaret og insulinføl-somheden, og der kan opstå forstyrrelser i stofskifte, blodsukker og blodfedtregulering.

Det interessante er at ligesom kroppen præ-ges af stress, kan vi omvendt påvirke stresstil-standen – i positiv retning – ved at arbejde med kroppens ressourcer. Kroppen kan så at sige afl aste det stressede sind. Og det er netop det man udnytter i behandlingstilgangen fysisk stresshåndtering, som består dels af undervis-ning i at forstå mekanismerne bag stress, dels af øvelser der kan påvirke disse mekanismer positivt – altså metoder der kan lære dig at tage hånd om din situation.

lad kroppen tage overNår du arbejder fysisk, får din krop blandt an-det mulighed for at forbrænde det hormon-overskud som stresstilstanden har frembragt, så du opnår en bedre og mere stabil hormon-

balance. Motion der giver sved på panden, ud-nytter simpelthen alle de i virkeligheden hen-sigtsmæssige processer som kroppen har startet – det høje blodtryk og den høje puls pumper blod ud til de arbejdende muskler, og adrenalinet bliver brugt efter hensigten.

Men kropsøvelserne handler også om at fi n-de indre ressourcer og styrker frem der kan udvikle såvel krop som sind. Gennem bedre kropsstyrke, jordforbindelse og balance kan du fx opleve at du bliver mere robust – at du ikke så let ”væltes”.

I en stresstilstand overstimuleres man med input, og derfor lukker kroppen mere eller mindre af. Det betyder at man får sværere ved at mærke sine følelser (fx hvad føles behage-ligt/ubehageligt, om man er vred/glad), men også de signaler kroppen giver om fx overbe-lastning og smerte. Det hele blandes så at sige til én stor pærevælling, måske som en klump i maven, en hæmmet vejtrækning eller en stiv-net krop. Gennem fysiske øvelser, som dem vi anvender i fysisk stresshåndtering, kan man søge at få opmærksomheden på kroppen til-bage, så man kan komme i kontakt med sine

24 032012

følelser og mærke sine kropsgrænser tydelige-re. Men frem for alt er fysisk stresshåndtering en metode til at afl aste det overbelastede ho-ved ved at kroppen tager over.

Der er tre indgangsvinkler til fysisk stress-håndtering: Vejrtrækningsøvelser, styrkende øvelser og afspænding/meditation.

vejrtrækning, styrke og roVejrtrækning: Når vi har for travlt og føler os stressede, kommer de fl este af os til at trække vejret mere overfl adisk. En bedre iltoptagelse giver øget vitalitet og påvirker kroppen posi-tivt på mange planer. Igennem vejrtræknings-øvelser kan vi desuden bevidst påvirke krop-pen positivt, fx løsne op for spændinger.

Styrkende øvelser: En stærk og velfungerende krop er et godt fundament til at stå imod de udfordringer livet byder på, fysisk såvel som psykisk. Gennem styrkeøvelserne oplever du kropslige forandringer på en positiv måde – som et ”Yes I can” eller som ”Jeg har en stærk krop, og den kan jeg stole på”. Det kan give ny selvtillid.

Afspænding/meditation: Det er af stor betydning at du som stressramt oplever ro i sindet. Det kan du fremme gennem teknikker som af-spænding, visualisering og meditation. For eksempel har adskillige videnskabelige under-søgelser vist at mindfulness virker positivt på såvel stressede som deprimerede personer.

Mange fysioterapeuter arbejder med fysisk be-handling af stress-ramte.

Kathrine Stege Philipsen er fysioterapeut, Dip. Med. Ac. og MHH, og har udviklet - og skrevet masterprojekt om – behandlings-konceptet fysisk stresshåndtering. www.fysiskstresshaandtering.dk

de psykologiske mekanismer En vis grad af stress kan være både nødvendig og konstruktiv. Men hvornår kammer det over? Hvornår bliver travlhed og en stimulerende mængde udfordringer til permanent stress?

Man kunne forvente at det hang mest sammen med den arbejdsmængde man oplever at have. Men meget tyder på at det oftest er uforløste situationer eller uhåndterbare opgaver der er de væsentligste årsager til sygelig stress. Eksperter har peget på at travlhed bliver til stress når arbejdsmængde, krav og forventninger overstiger vores handleevne, kompetencer eller muligheder, eller når vi ikke har mulighed for at beskytte og forsvare dem vi har kær.

Det ruster os til at modstå stress:

• At vi får og føler anerkendelse

• At privatliv og arbejde føles meningsfuldt

• At vi har mulighed for at håndtere de udfordringer vi bliver stillet overfor. Har vi ikke det, må vi fi nde redskaber der kan hjælpe os til det.

• At vi kan føle sammenhæng både på det indre og det ydre plan. På det ydre plan som gode relationer og et godt netværk. På det indre plan som stærke håndteringsredskaber og en øget robusthed – noget vi blandt andet kan opnå gennem at beskæftige os med en fysisk side af stresshåndtering.

Afspænding/meditation – en af vejene ud af stress-tilstanden

032012 25032012 25

26 032012

Krop fysik tekst Kathrine Stege Philipsen, fysioterapeut, Ikast Fysioterapi +

Øvelser for krop og psykeVejrtrækningsøvelser

2

6

3

7

4

8

1

5

øger kroppens ilt-omsætning og kan blandt andet give mere energi, vitalitet og overskud.

“nonnen”: I denne øvelsesserie er det vejrtrækningen der afgør hvornår du laver næste øvelse:

Stå med håndfl aderne mod hinanden, og træk hænderne nedad så underar-mene danner en linje. Tag to dybe vejr-trækninger med mellemgulvet.

Træk vejret dybt ind mens armene føres tilbage – albuerne bagud og hæn-derne ud for brystet.

Skuldrene føres udad, og ryg-gen rundes let. Pust ud mens hænderne føres fremad – håndfl aderne imod hinanden.

Træk vejret ind mens armene føres tilbage – håndfl aderne opad. Hav fornemmelsen af at åbne brystkassen

Træk vejret dybt ind mens hænderne holdes på underbenet og du svajer lidt i lænden. Kik opad og fremad

Træk nu vejret dybt ind mens du fører armene i en stor bue udad.

Pust ud mens kroppen læ-nes fremover og hænderne foldes bag ryggen.

Afslut med håndfl aderne presset mod hinanden, og træk vejret dybt én gang.

032012 27

du kan fi nde fl ere forslag til øvelser på www.fysiskstress-haandtering.dkØvelser for krop og psyke

Begynder-meditation:

Sid et øjeblik og fald til ro og indstil dig på at du nu skal lave en lille mental øvelse med fokus på dit eget indre. Ret først din opmærksomhed imod din vejrtrækning. Lad være med at forsøge at ændre på noget, men forsøg i ste-det at mærke forskellen på ind- og udånding. Mærk den lidt kølige luft der kommer ind, og den lidt varmere ud-åndingsluft. Ret også opmærksomheden på hvordan din vejrtrækning udvider og sænker brystkassen, og om dit åndedræt kommer helt ned og påvirker maven.

Slip nu opmærksomheden på vejrtrækningen, og ret dit fokus indad, hvor du fx først er opmærksom på dine fødder. Forsøg at opleve kroppen indefra. Gå videre op ad kroppen til ankler, underben, knæ, lår, baller etc. Gå hele kroppen langsomt og opmærksomt igennem, og når der kommer tanker undervejs, så bliv ikke vred på dig selv, men vend blidt din opmærksomhed tilbage til nuet. Afslut med at mærke toppen af hovedet.

Ret nu opmærksomheden mod et punkt inde i maven, lige over navlen,hvor du forsøger at mærke varme(tænk evt. på et symbol som en lille indre sol eller fl amme). Forsøg at få denne varme til at sprede sig blidt ud til re-sten af kroppen.

Sid et øjeblik og nyd fornemmelsen af harmoni og var-me.Tag et par dybe vejrtrækninger, gerne med fokus på at trække vejret helt ned til maven, så den spiles let ud.

Pust ud langsomt og roligt, og ret opmærksomhe-den udad igen.

”Krigeren”:Stå med benene bredt ud til siden, den yderste kant af dine fødder er parallelle med måttens korte kant. Drej nu højre fod 90 gra-der til højre, og venstre fod 10 grader mod midten. Løft begge hænder til vandret, og forskyd kroppen mod højre mens skuldre og overkrop for-bliver vandrette. Hvis din balance er god, kan du samtidig rette blikket mod højre hånds langemand.

Øvelser for styrke, balance og grounding (jordforbindelse)

Meditative øvelser

til siden, den yderste kant af dine fødder er parallelle med måttens korte kant. Drej nu højre fod 90 gra-der til højre, og venstre fod 10 grader mod midten. Løft begge hænder til vandret, og forskyd kroppen mod højre mens skuldre og overkrop for-bliver vandrette. Hvis din balance er god, kan du samtidig rette blikket mod højre hånds langemand.

me.Tag et par dybe vejrtrækninger, gerne med fokus på at trække vejret helt ned til maven, så den spiles let ud.

Pust ud langsomt og roligt, og ret opmærksomhe-den udad igen.

øger oplevelsen af styrke, stabilitet og grænser for egen formåen, til gavn for såvel selvværd som selvfølelse.

arbejder med sindet. Formålet er at give øget opmærksomhed, ro og indre balance. Sid på en behagelig, men gerne opret stol, eller mere traditio-nelt: I en siddende trekantet stilling.

”Cross-crawl”: Øvelser der sætter gang i energi og blodcirkulation. Man arbejder med krydsede bevægelser så begge hjernens halvdele stimuleres. Resultatet er en øget vågen-hedsfornemmelse, der kan give mere energi og overskud.

Vi har her valgt tre variationer: Bagud-krydsede øvelser hvor hånd og fodsål mødes. Krydsede øvelser hvor albuer og knæ mødes. Krydsede øvelser hvor hånd og fod mødes. Men andre variationer hvor du bruger den ene sides arm og mod-satte ben samtidigt, kan også bruges. Bliv ved så længe du har lyst.

1 32

28 032012

Krop fysik tekst Journalist Ib Salomon foto Kathrine Philipsen +

ihele 40 år arbejdede Jytte Sand Andersen som sygehjælper på in-tensivafdelingen i Herning. Da hun for seks år siden stoppede, medførte det en krise, der kom helt bag på hende – hun havde

ikke lige ventet at gå ned med stress, men det skete. Skiftet var for brat, og de problemer hun i mange år havde haft med benene, fyldte pludselig alt for meget.

På grund af sin spasticitet i benene gik Jytte Sand Andersen i forve-jen til fysioterapi hos Kathrine Philipsen fra Ikast Fysioterapi og Træ-

Arbejde med kroppen gav ro i sindetJytte Sand Andersen er en af de mange der har haft gavn af at lære fysisk stresshåndtering af fysioterapeut Kathrine Philipsen.

Stress skyldes ofte private forholdVi forbinder næsten automatisk stress med vores arbejds-liv og går derfor fejlagtigt ud fra at det er vores arbejde der gør os stressede. Men Kathrine Philipsen har gennem sin masteruddannelse og sit arbejde med stressramte lært at stress meget ofte skyldes forhold i privatlivet. Det kan f.eks. udløse stress at skulle tage sig af en gammel mor eller være pårørende til en stærkt dement person.

Jytte Sand Andersen og de andre deltagere på holdet i fysisk stresshåndtering i gang med dagens vejrtrækningsøvelser.

Jytte Sand Andersen fi k hjælp til at fi nde ro i sindet gennem øvelser for kroppen.

032012 29

ning, men hun var mildt sagt skeptisk da Kathrine Philipsen foreslog hende at komme med på et hold der arbejdede med fysisk stresshåndte-ring. Ideen er kort sagt at man ved at arbejde med kroppen også får skabt balance i sindet – og samtidig bliver mere robust.Nu skriver Jytte Sand Andersen gerne under på at det virker.

- Jeg er meget glad for træningen og føler at den giver mig noget jeg ikke har kunnet finde andre steder, siger Jytte Sand Andersen.

træning i rum uden forstyrrelserTræningen foregår i små hold på otte, og deltagernes baggrund er vidt forskellig. Holdene skal være små for at skabe kontakt til alle, ligesom træningen finder sted i et lyddæmpet rum uden forstyrrelser. Deltagerne klæder om og starter med at stå på en måtte, men ellers er der ikke me-get forudsigelighed i programmet, for Kathrine Philipsen er ifølge Jytte Sand Andersen ekspert i at variere sit program, så det både indeholder styrkeøvelser, øvelser der styrker vejrtrækningen, sansemættede øvelser og afspænding. Nogle gange starter gruppen med afspænding til musik, andre gange kan der f.eks. være indlagt en øvelse i at gå på ujævnt un-derlag, eller en smagsoplevelse hvor deltagerne f.eks. skal koncentrere sig om at smage på nogle tranebær. Ideen er at der altid skal være noget genkendeligt, men også at der altid skal være noget nyt, og det er tilsy-neladende en model der virker, for der er stort set ikke fravær på hol-dene i stress-håndtering.

- Vi har øvelser hvor pulsen kommer godt op, men også mere stille yoga-øvelser – og en gang imellem en øvelse der hedder krigeren, en øvelse der skal være med til at gøre os stærke, forklarer Jytte Sand An-dersen. Og hun føler virkelig at hun er blevet både stærk og robust.

Foreløbig kun kvinderFysioterapeut Kathrine Philipsen har haft hold i stresshåndtering i syv år, men alle hold har indtil nu bestået af kvinder. ”Jeg ville rigtig gerne lave et mandehold”, siger Kathrine Philipsen, men mænd er tilsyne-ladende sky og ikke meget for at gå med på et hold og dermed vise andre at de er gået ned med stress”.

��

��

��

��

��

��

� �

� �

� ��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Hun lader sig ikke så let gå på af modgang, og hun har slået sig til tåls med at benene aldrig bliver bedre – men at hun trods alt stadig kan danse.

mindfulness mod smerterKurserne i stress-håndtering har også lært hende at takle smerter på en ny måde. Hun har lært at ”vende dem” og lade dem smutte ud af hove-det.

- Jeg havde tit ondt i nakken, men ved hjælp af mindfulness har jeg fået en metode til nærmest at tænke smerterne væk, fortæller Jytte Sand Andersen, der ikke længere er bange for at falde tilbage i den tilstand hun oplevede da hun – lidt trevent – meldte sig. Faktisk tror hun ikke hun havde været i stand til at gå i dag, hvis det ikke var for træningen i stress-håndtering.

job

bet

30 032012

HVer Fjerde Sygedag SKyldeS STreSS• Stress betyder en million fraværsdage, 3.000 førtidspensio-

ner, 30.000 hospitalsindlæggelser og en halv million hen-vendelser i almen praksis hvert år i Danmark.

• Op mod hver fjerde sygemelding skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag.

• Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.

• 1.400 dør hvert år af stress i Danmark.

Det er især danskere i aldersgruppen 25 til 44-årige der slås med stress.

Kilde: Peter Qvortrup Geisling, DR Sundhed, www.dr.dk

Arbejdspladsen får sygemeldte tilbage i arbejdeArbejdspladsen er en vigtig medspiller når det drejer sig om at få sy-gemeldte tilbage i arbejde. Det viser et studie der sammenfatter de vigtigste danske og internationale undersøgelser på området.

Undersøgelserne peger klart på at sygemeldte med muskel- og ske-letbesvær øger chancen for at vende tilbage i arbejde hvis der bliver igangsat en indsats som inddrager arbejdspladsen. Det kunne eksem-pelvis være tilpasning af arbejdsforholdene, fx nyt udstyr, reduceret arbejdstid eller ændringer i arbejdsopgaver. I et sådant forløb inddra-ges ud over arbejdsgiveren og den sygemeldte ofte andre aktører,

eksempelvis fysioterapeuter. Samarbejde og tværfaglighed er såle-des også nøgleord for et positivt indsatsforløb.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, www.sfi.dk

Muligheden for selv at sammensætte sin vagtplan har givet mere overskud og mindre sygefravær på Kirke Stillin-ge Plejecenter. Samarbejdet og trivslen er styrket efter arbejdspladsen i 2010 indførteTrisa – Trivsel via Selvvalgt Arbejdstid.

Kort fortalt har medarbejderne selv ansvaret for at vagtplanen går op – og det gør den som regel. I dag har pleje-centret kun undtagelsesvist brug for afløsere. Systemet kræver omstilling og tilvænning, men Kirke Stillinge Pleje-center har gode erfaringer med den fri arbejdstidstilrettelæggelse. Sygefraværet er faldet, og atmosfæren, trivslen og interessen for at komme på arbejde er bedre. Det nye system har også haft en positiv effekt på plejen, som nu med kort varsel kan indrette sig efter borgernes skiftende behov og spontane muligheder for fx ture ud af huset. Perso-nalet har fået mere overskud, og de er blevet mere smilende og imødekommende, siger centerlederen. Læs mere om Projekt Trisa på www.slagelse.dk.

Kilde: Videncenter for arbejdsmiljø/arbejdsmiljoviden.dk

Ny forskning har udpeget i alt ti

psykosociale faktorer der menes

at have indflydelse på risikoen for

at udvikle muskel- og skeletbe-

svær i nakke/skuldre, arme eller

lænderyg:

• Lav social støtte

• Høje jobkrav

• Lav jobkontrol

• Lav indflydelse

• Ringe udviklingsmuligheder

• Lav jobtilfredshed

• Ubalance mellem høje jobkrav

og lav jobkontrol

• Høj grad af jobusikkerhed

• Stressfyldt arbejde

• Nedsat psykisk velbefindende

Forskningen er baseret på 54

langtidsstudier af et bredt udvalg

af brancher. Læs mere på

www.arbejdsmiljoviden.dk.

Fleksibel arbejdstid gav større arbejdsglæde

psykiske faktorer kan give ondt i muskler og led

032012 31

Jeg ved godt hvad du tænker – på sådan en gan-ske almindelig mandag har du ikke pludselig budget til at købe en Wii, bordfodbold, inden-dørs-gynger eller andre ting vi typisk forbinder med et kreativt arbejdsmiljø. Heldigvis kan du sagtens skabe et kreativt arbejdsmiljø for meget mindre.• For eksempel kunne du lave en hinkerude på

den der lange gang alle hele tiden går på?• Eller hvad med en kastekonkurrence? Afmærk

en streg på gulvet, fx med malertape, et stykke fra skraldespanden, og inspirer til kreative kast.

• Eller er der et område på arbejdspladsen der skal laves om til danse-zone? Det kan nemt sæt-tes op med et par skilte (”Dansezone start” & ”Dansezone slut”).

Lad dig inspirere, og luk bare en lille smule krea-tivitet ind i din arbejdsdag.

Mandagstippet bringes i samarbejde med Projekt Arbejdsglæde, som laver workshops, ledertræning og meget andet med fokus på at skabe arbejdsglæde.(Se mere på www.projektarbejdsglaede.dk).

MandagstippetMandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og for at starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter.

Mandagstip nr. 2: Skab et kreativt arbejdsmiljø

mål

arbejdsglædeKrop job tekst Patricia Kjerulff, Projekt Arbejdsglæde foto Colourbox+

www.skanlab.no

Behandlingsudstyr-som giver resultater!Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • [email protected]

• Sportskader• Muskel- og ledskader• Smertebehandling

LPT - Laser PhotoTherapy50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapiOptimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

Shock Wave therapyNy teknologi til behandling af kroniske skader

UltralydsscanningNyhed fra en af verdens førende leverandører

Laser & MedicoudstyrSalg & Service

Reparation

32 032012

Krop sport tekst Mikkel Andersen, journalist foto Colourbox og Ingimage+

Byen er det nye idrætsanlægTeenagere forlader ofte den klassiske idrætsforening fordi de ikke kan få de faste

tider til at passe ind i hverdagen. I stedet tager flere fat på de nye, trendy street sportsgrene som parkour, BMX og skateboarding. Her bestemmer de ikke kun selv hvornår de vil dyrke idræt, men også hvor. Byen er nemlig blevet det

nye idrætsanlæg, og det er her de nye sportsgrene udfolder sig.

032012 33

- Det er fedt at være sammen med sine venner på en ny måde. Man behøver ikke at skulle passe det ind med skolen og alt sådan noget, og så er det cool at jeg altid kan dyrke det med mine venner, uanset hvor vi er. Det er også fedt at det er så nyt, og der er ikke så mange der kender det endnu, så det er ikke blevet så poppet.

Oliver er en af de unge der i stigende grad vælger den traditionelle idrætsklub fra for at kaste sig over nogle af de nye og trendy sports-grene der vinder frem. Maja Pilgaard er cand.scient. i Idræt og sundhed, og hun har analy-seret sportsvanerne hos unge ved Idrættens Analyseinstitut. Hun fortæller at det er en ty-delig tendens at idrætsvanerne ændrer sig fra man er 12 år og bliver teenager.

- De idrætsforeninger som forældrene meld-te børn ind i for at dyrke håndbold, svømning eller fodbold, forlader de ofte i den alder. De begynder at træffe deres egne valg, så det er mere fleksibelt og man ikke behøver at træne på faste tidspunkter. Og så er der samtidig kommet så mange niche-sportsgrene som for eksempel parkour, BMX, skateboarding og alt mulig andet, som er street og trendy. Og så er det jo oplagt at gå den vej. Det er en stigende tendens at man bruger byrummet til at udfol-de sig fysisk, konstaterer hun.

man hjælper hinanden til at blive bedre.Mikkel Rugaard er medejer af firmaet, Street Movement, som blandt andet arbejder med at formidle og undervise i parkour. Han er in-struktør og har arbejdet med parkour i fem år. Han fortæller at den stigende interesse for sporten – eller bevægelsesformen, som han kalder den – skyldes den frihed den er forbun-det med.

- Der er selvfølgelig en wow-faktor og en coolness omkring parkour som trækker folk til. Men i lige så høj grad fornemmer jeg at folk dyrker parkour fordi det ikke er så stift og fast-bundet til en ide om at man skal gøre noget på en bestemt måde. Her er ikke så mange regler som i en idrætsforening, og så er der samtidig mulighed for at dyrke parkour alle steder. Du skal bare ud af din hoveddør. Man kan dyrke det alene eller sammen med venner, og man kan mødes og hygge omkring det overalt.

Der er i Danmark endnu ikke noget samlet forbund omkring parkour, og med mindre forudsætningerne til strukturen ændres, ser Mikkel Rugaard heller ikke et forbund som en positiv udvikling på nuværende tidspunkt, da det vil give stille uhensigtsmæssige krav til sporten, forklarer han.

- Hvis vi for eksempel kom ind under Dansk Idrætsforbund, kunne vi blive pålagt at

afholde et Danmarksmesterskab i parkour, og det strider imod vores værdisæt. Parkour har ikke noget traditionelt konkurrenceelement – det handler ikke om at være den bedste. Konkurrenceelementet ligger derimod mere indadtil med en selv, hvor det handler om at være 100 procent bevidst om sine egne evner og begrænsninger, og dygtiggøre og udfordre sig selv. Det hjælper vi hinanden med, og den ide tror jeg også tiltrækker rigtig mange unge mennesker, fortæller han.

gå på opdagelse i byenMaja Pilgaard fortæller at det netop er be-kvemmeligheden og fleksibiliteten ved de nye sportsgrene der kan dyrkes i byrummet, som tiltrækker de unge.

- Hverdagslivet ændrer sig meget når man kommer i teenageårene. Man bliver uafhæn-gig, og så virker det mere attraktivt med selv-tilrettelagt idræt og sport. Det er jo for eksem-pel ikke fordi de unge vælger fodbold eller basket fra, det bliver så i stedet bare streetfod-bold eller streetbasket. Street- og skaterkultu-ren er samtidig meget trendy, og det er så bare endnu et element.

Byplanlæggerne har fået øjnene op for den spirende street-idrætskultur, og skaterparker, boldbaner og parkour-anlæg er begyndt at bli-ve tiltag som vi skal vænne os til i gadebilledet i de større byer.

Oliver dyrker parkour med vennerne flere gange om ugen, og derudover står de også på skateboard rundt omkring i byen, hvor de kan komme til det.

- Det er superfedt at gå på opdagelse i sin egen by og finde ud af hvor de gode spots er til det ene eller det andet.Man begynder at se sin by på en helt anden måde, og så kan der godt gå lidt konkurrence i at finde de fedeste steder, siger han, og er ”ret sikker på” at han ikke begynder at dyrke idræt i den traditionelle idrætsforening.

oliver er 14 år, han går i niende klasse, og han dyrker ligesom de fleste an-dre drenge på den alder sport. Han

går dog hverken til fodbold eller håndbold i den lokale idrætsforening. Når kampene bli-ver fløjtet i gang, er han nemlig oftest i gang med at kaste sig over en mur eller lave rulle-fald gennem et hul i et hegn. Oliver dyrker parkour – en ny trend, der inden for de sene-ste år er kommet til Danmark. Når man slår parkour op, beskrives det som en fysisk disci-plin hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere en-hver forhindring der måtte ligge på ens vej.Det betyder at man for eksempel skal passere mure, hegn og andre forhindringer for at komme fra et punkt til et andet. Der er ingen regler for hvordan man bevæger sig, men det ser ofte akrobatisk ud når parkour-udøvere kaster sig gennem byrummet. Det er nemlig her parkour ofte dyrkes – i byen.

teenagere træffer eget valgOliver fortæller hvorfor han er blevet så vild med parkour, som han har dyrket det sidste års tid.

Det er superfedt at gå på opdagelse i sin egen by og finde ud af hvor de gode spots er til det ene eller det andet.

I parkour hjælper man hinanden med at blive bedre, forklarer Mikkel Rugaard fra Street Movement. Foto: Signe Vest Petersen

34 03201234 032012

vil du tabe dig seks kilo? Vil du have en mere fast og veltrimmet krop? Gode ben? Bedre kondition? Eller

kunne du bare tænke dig en god portion vel-være og sundhed? Så er cykelmotion et godt bud.

At cykle gør blandt andet dit hjerte stærkere, hvilepulsen lavere, din iltoptagelse (konditi-on) bedre, og muskler og led stærkere. Og det har bl.a. den konsekvens at personer der cyk-ler i dagligdagen, har en 30 pct. lavere døde-lighed end andre – og langt fl ere leveår uden alvorlig sygdom, viser solide undersøgelser.

Udstyr: smør kæden, pump – og kom i gang!Har du en cykel, er du klar til at starte! Og du kan udmærket starte på din gamle

GØR CYKLING TIL MOTION:

Træk din gamle jernhest af staldenTag beslutningen. Støv cyklen af. Træk i cykeltøjet. Så er du i gang! Der er masser af god motion at hente derude – og hvor svært kan det være? Din krop vil elske dig for det.

Krop sport tekst Af Svend B. Carstensen, idrætsfysioterapeut, FYSSEN i DGI-huset i Århus foto Colourbox og Ingimage+

’havelåge’, selvom det da – indrømmet – er noget sjovere på den lette racer og mere beha-geligt på en veltrimmet turcykel. Men det kan jo være trin to.

Helt lavpraktisk: Når der er godt med luft i dækkene, så sørg for at kæden er smurt og strammet, og at sadel og styr passer i højden til dig. Sådanne simple ting kan gøre hele forskellen på om du føler din cykel som en velsmurt symaskine eller en gammel og knirkende skrotbunke.

Alliér dig med den lokale cykel-handler hvis du synes at klargøringen af din gamle cykel overstiger dine gør-det-selv ambitioner. Om

ikke andet er cykelhandleren garanteret klar til at sælge dig din belønning for at komme i gang. En ny lækker cykel kan jo i sig selv være en god motivation for at gøre alvor af det.

start hvor du er!Hvis du starter helt fra nul og ikke har cyklet i

årevis, skal du selvfølgelig starte blidt. Er-kend at der hverken er om- eller smut-

veje! Start fx med en halv time, tre gange om ugen. Rolig cykling. Og

bliv nu ikke for-skrækket over en øm bagdel, den kan du vende til

032012 35

en fordel. På sigt. Kroppen bliver jo nu bela-stet på en helt ny og anderledes måde end i det bløde bilsæde.

At starte på det niveau hvor du er, og derfra bygge gradvist op, er et af grundprincipperne i al træning. En god tommelfi ngerregel siger max. 10 procent stigning i træningsmængden pr. uge. Det afgørende er at du øger din cykel-distance med lidt – og kun lidt – hver uge. Og ikke lige pludselig tror at du skal køre Tour de France efter tre ugers træning.

ta’ bakkespurtenAt øge træningsmængden kan også foregå ved at du skruer op for intensiteten. Altså ikke nødvendigvis cykler fl ere kilometer, men cyk-ler hurtigere. Det kan du så lege med, fx ved at tage en bakkespurt eller to, tage nogle ryk mellem bestemte lygtepæle, eller hvad du nu får lyst til. Og lysten kommer, det tør jeg godt love dig, når du holder fast.

Efter nogle ugers – eller måske måneders – cykeltræning vil du sikkert også opleve at du næsten ikke kan lade være med at give den en skalle ind i mellem. Om ikke andet når hende den gamle fra plejehjemmet ’sætter dig af’ op af bakken. (Fair nok. Et stigende antal danske-re har skaffet sig konstant ’medvind på cykel-stierne’ i form af en el-cykel!)

ka’ selv – eller sammen med andre?Er du enspænder eller det modsatte? De fl este af os er vel lidt af hvert. Og det er helt fi nt, for begge dele har sine fordele og ulemper.

At cykle alene giver stor frihed til at vælge hvor og hvornår du vil cykle. Bare husk at cyk-le! En helt oplagt idé er at cykle til og fra ar-bejde, hvis det ellers distancemæssigt er over-kommeligt. I starten måske bare den ene vej eller et par gange om ugen. Vil du køre i friti-den, kan du fx sætte et par faste dage af i din kalender. Husk at lidt er meget – rigtig meget – bedre end ingenting.

Vil du gerne cykle sammen med andre for at holde dampen oppe og fødderne på peda-lerne, er der også en række muligheder. Måske er der et par naboer eller kolleger som du kan lære bedre at kende ude på de svedige lande-vejsture. Eller måske er der en cykelklub i nær-heden – dem er der faktisk mange af, og der kommer fl ere og fl ere. Her er der altid hjælp at hente hos de mere garvede cykelatleter – bare spørg.

Hold dig selv fastMåske vil du deltage i et cykelløb om et halvt år sammen med dine kolleger (og give chefen baghjul!). Eller tage på cykelferie med kære-sten i sommerferien. Eller cykle en god tur mindst tre gange om ugen. Det kan være en god ide at sætte sig nogle enkle mål for cykel-motionen. Skriv dem gerne ned, og hæng dem op et meget synligt sted, fx på køleskabet; eller fortæl venner og bekendte om dem. Så hæn-ger du nemlig på den! Men det er ikke det

Om seks uger kan din kondition være i top!Brug sommeren til at få gang i cykel-træningen. Klik ind på Krop & Fysiks hjemmeside og fi nd et komplet 6-ugers træningsprogram. Du kan vælge mel-lem det korte og hårde, og det mere humane program.www.krop-fysik.dk: “Træn din kondition på cyklen”.

værste der kan ske, for du har sat en god pro-ces på skinner og gjort noget for at holde dig selv i sporet. (Og jeg siger det ikke til nogen hvis du også lover dig selv en præmie når du når dine mål…)

Og nu kan jeg ikke skjule det for dig længe-re: Du bliver afhængig. Alvorligt talt. Du får abstinenser uden det daglige fi ks af frisk luft i lungerne, sol (eller regn) i ansigtet og blæst i håret. Du må af sted! Og din krop elsker dig for det. God fornøjelse!

Hvis du vil vide mere, er her et par gode sider på nettet:Dansk Cyklist Forbund, www.cyklistforbundet.dk, Dansk Cykel Union, www.cyclingworld.dk, Vorespuls.dk, http://vorespuls.dk/sektion/cykling

Få tips til at vælge cykel og vedligeholde den i artiklen ”Så tager vi cyklerne frem” på www.krop-fysik.dk.

Hvor skal turen gå hen?Med de helt fantastiske kort og opmålings-værktøjer som i dag fi ndes på nettet, er det ingen sag at fi nde sig nogle gode cykelruter. Næsten med millimeters nøjagtighed kan du bestemme hvor langt du vil cykle i dag.

Tip

36 032012

spo

rt

træning

mindsker

smerterne

Sport 2goNem adgang til sport og motion. Det er ideen bag Sport2Go Aarhus, en ny idrætsforening der efter skoletid skal tilbyde fl eksible idrætsaktiviteter til de 15–23-årige i eftermiddagstimerne. Mange traditionel-le idrætsforeninger oplever et frafald blandt medlem-merne i denne aldersgruppe, og arrangørerne håber at kunne vende udviklingen.

De færreste unge tænker på at være sunde kun for sundhedens skyld, men de vil gerne have det sjovt og være sammen med andre unge. I Sport2Go Aarhus kan de unge zappe rundt og vælge den sportsgren de er bedst til, eller den hvor kammeraterne er. Aktiviteterne kan dyrkes på eget niveau, uden konkurrence og med et højt niveau af undervisning.

Erfaringer fra Nordjylland viser at det kan betale sig at målrette idrætstilbud til unge. Sport2Go startede op i Aalborg Kommune i efteråret 2010, og over halvdelen af deltagerne dyrker nu mere idræt end tidligere.

Aarhus Kommune og DGI Østjylland står bag Sport-2Go Aarhus, som tilbydes i samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Kilde: Århus Stiftstidende

Masser af arbejde og adskillige børn er ingen hindring for at motions-løbe. Tværtimod. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut af 4.000 løbere viser at løb er de travles sport: Folk med en arbejdstid på over 50 timer om ugen er mere tilbøjelige til at løbe end folk med en kortere arbejdstid eller folk uden arbejde.

Desuden dyrker de der har tre børn under 18 år, oftere løb end dem med færre eller ingen børn.

Læs mere om profi len på danske motionsløbere på www.idan.dk

ondt i knæet – træn hoften!Løb, gang ned ad bakke og andre træningsaktiviteter som er krævende for knæene, kan give grimme smerter hvis man lider af det såkaldte patellofemorale syndrom. Lidelsen er en af de hyppigste idræts-skader i knæene.

Nu viser forskning at det måske er en ide at træne hoftemusklerne – det kan nemlig lette eller fjer-ne smerterne. I seks uger udførte kvindelige motionister med patellofemorale smerter øvelser for hoftemusklerne to gange om ugen ud over deres normale træning, og efter de seks uger var smerter-ne kraftigt reduceret, i nogle tilfælde helt forsvundet. Det skete uden at kvinderne fi k besked på at ændre hverken løbeteknik eller træningsregime.

Det var dog et lille studie med kun ni deltagende kvinder, men resultatet underbygger den mo-derne fysioterapeutiske synsvinkel hvor man som udgangspunkt aldrig ser isoleret på en krops-lig defekt, men ser den som en del af en større sammenhæng.

Kilde: Forskning.no

efterforbrændingen er større end antagetEn nyt studie konkluderer at bonuseffekten ved mid-delhård konditionstræning svarer til omkring 37 % ekstra kalorier forbrændt. Så når pulsuret eller cyklen viser 100 kcal, så kan du formodentlig lægge 37 kcal oveni – hvis du altså har trænet hårdt nok.

Man ved fra tidligere studier at såkaldt efterfor-brænding af kalorier efter træning afhænger af træ-ningens intensitet. I det nævnte studie trænede for-søgsdeltagerne moderat hårdt, svarende til fx motionsløb eller spinning.

Kilde: www.motion-online.dk

de travle løber mest

37% Nu har du muligheden for at opleve NY arbejdsglæde med Dynamostolen Gratis i 14 dage.

Den aktive siddestilling gør, at du undgår ryg-, skulder- og nakkesmerter. Med en Dynamostol, får du en sund og aktiv siddestilling, når du arbejder, og samtidig træner og styrker du din ryg, uden at få sved på panden.

Kontakt os i dag, for en bedre arbejdsplads i morgenpå telefon 56 65 01 45 eller [email protected]

Prøv en Dynamostol i 14 dageGratis og uforpligtende!

Dynamostolen, der er designet af Nanna Ditzel, kan bruges inden for flere arbejdsområder.

Ergopartner A/S • Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • [email protected] • www.ergopartner.dk

Prøv stolen i 14 dage

GRATIS

032012 37

Nu har du muligheden for at opleve NY arbejdsglæde med Dynamostolen Gratis i 14 dage.

Den aktive siddestilling gør, at du undgår ryg-, skulder- og nakkesmerter. Med en Dynamostol, får du en sund og aktiv siddestilling, når du arbejder, og samtidig træner og styrker du din ryg, uden at få sved på panden.

Kontakt os i dag, for en bedre arbejdsplads i morgenpå telefon 56 65 01 45 eller [email protected]

Prøv en Dynamostol i 14 dageGratis og uforpligtende!

Dynamostolen, der er designet af Nanna Ditzel, kan bruges inden for flere arbejdsområder.

Ergopartner A/S • Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • [email protected] • www.ergopartner.dk

Prøv stolen i 14 dage

GRATIS

Krop sport tekst Bjørn Toft, Pg. Sport & exercise medicine & fysioterapeut, www.physioinnovation.com foto Jeanne Kornum+

Indstil din cykel optimalt

BIKe FITTIng:

Bike fitting kan hjælpe med at forebygge skader og optimere din indsats på cyklen.

løbestilsanalyser er efterhånden ganske almin-delige. Både konkurrenceløbere og motioni-ster har fundet ud af at det kan betale sig at

vælge det rigtige udstyr og kigge nærmere på den måde de løber på. Men når det gælder cykling, er mange af os tilbøjelige til bare at hoppe op på jern-hesten og køre af sted. Cykelturene kan imidlertid hurtigt blive til mange – rigtig mange – omdrejnin-ger, hvor dine fødder, knæ, hofter, ryg, skuldre og nakke belastes.

Hvor stor belastningen på kroppens led er, og hvor meget du får ud af din indsats, hænger i høj grad sammen med hvordan du sidder når du cykler. Og det er netop baggrunden for bike fitting, som er en metode til at analysere hvordan man indstiller sin cykel så man forebygger skader og ubehag, men også optimerer sin præstation. Bike fitting foregår ved at en fysioterapeut eller anden fagperson tester din be-vægelighed i nakke, lænd, hofte, bækken og knæ; og kigger nærmere på måden du sidder og bevæger dig på. Herefter filmes du gentagne gange i 2D/3D mens du måles af computer-software der hjælper bike fitte-ren med at optimere din position på cyklen, med udgangspunkt i de forudgående fysiske undersøgel-ser.

Forebygger og behandler skaderEn bike fitting kan hjælpe med at afsløre svagheder i bevægeapparatet (ben, ryg, arme osv.). For eksempel kan man via testen se hvis én muskel er for svag i forhold til andre muskler. Er det tilfældet, bliver du instrueret i særlige øvelser og kan på den måde fore-bygge at kroppen slides skævt, og at der opstår over-belastningsskader. Testeren kan også anbefale øvelser der træner dig i at sidde på den mest hensigtsmæssi-ge måde.

032012 39

Omkring halvdelen af alle cykel-overbelast-ningsskader sker i knæet, og derfor er knæ-vinklen en af de vigtigste faktorer at måle. Når man cykler, sker der en stor belastning på knæleddet, og en god sidde- og kørestilling er vigtig for at aflaste presset på knæskal, sene-væv mm. Forskere har vist at hvis man ændrer saddelhøjden med bare 5 procent, kan det ændre bevægeligheden og belastningen over knæet med hele 35 henholdsvis 16 procent. En optimal knævinkel bør ligge mellem 25 og 35 grader – det svarer til 106-109 procent af din indvendige benlængde, alt efter hvor be-vægelig du er.

mere effektiv cyklingBike fitting kan også hjælpe dig til at forbedre dine præstationer på cyklen. En for lav sad-delhøjde, en for lang frempind eller en for-kert cykelstørrelse kan eksempelvis gøre cyk-lingen ineffektiv – og desuden medføre smerter i nakke og lænderyg, hvilket yderlige-re begrænser din præstation. Forskning har vist at når vi kører hurtigere eller hårdere på cyklen, ændrer vi automatisk teknik – vi be-gynder at køre på en lidt anden måde, hvor vi søger at bevæge leddene ud til de maksi-male vinkler hvor der naturligt er den største muskelkraft og den mest effektive ilttilførsel til de arbejdende muskler. Derfor skal der være mulighed for at du undervejs kan ændre din position på cyklen. Sidder du i forvejen for lavt, vil det være meget svært. Desuden fører en for høj eller lav saddelhøjde ofte til en øget puls, dels fordi der er mindre plads til de blodkar der skal føre ilt til benene, dels fordi mellemgulvet ikke har optimale for-hold til at trække vejret ordentligt – man er i stedet nødt til at bruge de overfladiske ånde-drætsmuskler omkring brystkasse og nakke, og den ineffektive vejrtrækning nedsætter ilt-ningen af blodet – og vil desuden hurtigt gøre nakke- og skuldermusklerne spændte og smertefulde. En for lav eller høj position på cyklen bevirker også at lænderyggen kan bli-ve overbelastet, og at hofte- og hasemuskula-tur ikke udnyttes til fulde i trådet.

mænd og kvinder på forskellige sadlerSadeltypen har blandt andet indflydelse på blodtilførslen til bækkenbunden, og her bør kvinder vælge en sadel der har en længere åb-ning i midten end mænd (se billede th.). Kvinder har tendens til sidde med bækkenet tippet mere fremad end mænd, og sadlens længere åbning vil øge blodtilførslen og fore-bygge følelsesløshed i skridtet. Den fremadtip-pede bækkenstilling betyder i øvrigt også at kvinders hasemuskulatur kan være udsat for større belastning end mænds.

BIKe FITTIng:

Test 1• Få en makker til at holde cyklen

mens du sidder fremoverbøjet på den, som når du cykler. Slip med hænderne og mærk om du sidder afbalanceret uden af falde forover.

• Falder du forover, så prøv at regne sadelhøjde ud vha. test 2.

Test 2• Den optimale siddehøjde fra pedalen

i nederste position (”kl. 6”) til øverste del af sædet, målt ved saddelpind, bør være 109 % af inder-sidens benlængde (mål fra skridtet til gulvet når du står ret op).

• Indstil sadelhøjden efter dine mål.

• Gentag test 1. Falder du stadig for-over, sæt da sadlen lidt længere bagud, indtil du kan slippe styret og stadig sidde afslappet med overkrop, nakke og skulder.

Kvik-test: er din cykel indstillet optimalt?

Sadlen her er velegnet til kvinder, bl.a. fordi den længere midteråbning, forebygger følelsesløshed i skridtet.

Falder du forover når du slipper med hænderne, som her, er testen ”dumpet”.

Sådan!

Der er en lille bøjning i knæleddet når benet er strakt ud og cyklen er indstillet korrekt.

Sadlen bør have en blødere (åben) midterdel for at undgå at afklemme blodkar til bækken-bunden. Kvinder bør have mid-teråbningen længere fremme end mænd, og vælge en lidt bredere sadel med en sadel-næse der peger let nedad.

Tip

40 032012

Sidder du godt?

Åndedræt, hjerte og kredsløb har stor betydning for iltforsyningen til muskler og sener. Blandt andet derfor er det vigtigt for både præstation og skade-forebyggelse at kunne sidde afslappet mens du cykler. Det er individuelt præcis hvordan vi sidder bedst på cyklen, men generelt bør du tilstræbe følgende:

• Kroppen skal være i balance, dvs. du kan slappe af i 1) overkroppen, 2) de hjælpende ånde-drætsmuskler omkring brystkasse, nakke og hals (læg mærke til om du kan trække vejret helt frit) og 3) de styrende muskler i skuldre og arme.

• Du skal kunne træde pedalerne rundt uden at holde krampagtigt fast i styret (og dermed sløse energi og ophobe spænding i kroppen).

• Cykling kan være belastende for ryg og nak-ke, fordi ryggen krummes og nakken ”knæk-kes” bagover i den typiske racer-position. Prøv med jævne mellemrum at variere din siddestilling, og at stå op (ud af sadlen) for at svaje lidt i ryggen – det kan tage den værste belastning af ryggen.

• Har du gigt eller andre problemer med fx ryg, nakke eller håndled, bør du tage hensyn til dette når du indstiller cyklen. Du kan få gode råd på Gigtforeningens hjemmeside, www.gigtforeningen.dk.

Med en bike fitting

kan du forbedre dine

præstationer på cyklen

Meget trænede mandlige cyklister (mere end 35.000 km/år) har øget forekomst af arteriel insufficiens (forstyrrelse i blodforsyningen) omkring lysken. Det kan give diffuse spæn-dingssmerter i låret. Problemet hænger sam-men med at blodkarrene bliver afklemte hvis der er for stor bøjning i hofteleddene, men kan også skyldes en overudviklet hoftebøjer-muskulatur.

Bike fitting kræver en fagligt uddannet te-ster, som regel en idrætsfysioterapeut eller biomekaniker med speciel interesse i og erfa-ring med cykling. Aktiv 2/3-dimensionel bike fitting tilbydes i enkelte cykelbutikker og -klubber samt hos individuelle bike fittere rundt om i landet.

På www.krop-fysik.dk kan du læse mere om cykler og cykelmotion, og du kan finde viden-skabelige kilder til denne artikel.

Hvor stor belastning der er på kroppen, og hvor meget du får ud af din indsats, hænger sammen med hvordan du sidder når du cykler.

www.activeaid.dk - [email protected] - tlf: 8667 6730 / 2946 4105

TRX® Suspension Training™din komplette træningsløsning - helt enkelt. Med TRX Suspension Training, træner du funktionelt og effektivt, på alle niveauer, til alle målsætninger og alle steder. TRX Suspension Training adskiller sig ved at være et fleksibelt træningsredskab, med kun et ophængspunkt, der er let at opsætte, enkelt at indstille, og øvelserne kan tilpasses det individuelle niveau. Du kan træne med dine klienter inde og ude. En overkommelig investering med stort udbytte og en træningsform med stor effekt.Vi tilbyder den fulde certificeringspakke med TRX kurser: TRX STC - målrettet til personlig træningTRX GSTC - målrettet til holdtræning TRX SMSTC - målrettet til sportsspecifik, genoptræning og skadesforebyggende træning.

Kontakt os for gratis demonstration - vi er her for det samme

• CORE

• STABILITET

• MOBILITET

• STYRKE

032012 41

Krop og

sind

jo tættere du bor på en park, des sundere er du

gladere mennesker lever længereEn undersøgelse af 3.800 personer i alderen 52 til 79 viser at de der følte sig mest lykkelige, havde en betydeligt lavere risiko for at dø inden for de efterfølgende 5 år, end dem der var mindst tilfred-se med deres liv. Selv efter at have taget højde for deltagernes alder, sygdom og livsstil fandt for-skerne at den lykkeligste gruppe havde en 35 procent lavere risiko for at dø end de mindst lykke-lige. Også tidligere forskning har linket trivsel og en positiv indstilling til et længere liv.

Kilde: www.telegraph.co.uk

skizofreni kan helbredes – men alt for få ved detKun hver femte ved at skizofreni kan hel-bredes. men sandheden er at tusindvis af danskere hvert år bliver helbredt. omkring 30.000 danskere har diagnosen skizofreni, og 60 procent af dem lever faktisk et ud-mærket liv med deres sygdom. medicin og forskellige former for terapi kan afhjælpe og altså i nogle tilfælde helt helbrede syg-dommen, lyder det fra landsindsatsen mod skizofreni. læs mere på www.landsindsat-senomskizofreni.dk.

depression: mindfulness kan være alternativ til medicin Terapi baseret på mindfulness er en effektiv måde at forebygge depression på. Det konkluderer et dansk studie, som samler tidligere forskning.

Lige nu anbefales de fleste patienter med mindst tre depressive episoder anti-depressiv medicin, som de kan ende med at være på resten af livet. Men forsknin-gen tyder på at såkaldt mindfulness-baseret kognitiv terapi kan være lige så effek-tiv til at forebygge nye depressive episoder, siger forskerne bag studiet. For personer med gentagne depressioner reducerer mindfulness-træning risikoen for tilbagefald med op til 43 procent. Og man har ikke fundet negative bivirkninger af behandlingen, men snarere positive sidegevinster i form af færre symptomer og forbedret livskvalitet. Mindfulness kræver dog en aktiv og vedholdende indsats.

Mindfulness, som kort fortalt er træning i mentalt nærvær, forbedrer tolerancen over for ubehagelige følelser og mindsker negative grublerier, forklarer forskerne.

Studiet er publiceret i tidsskriftet “Clinical Psychology Review”.

Kilde: Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, www.asb.dk

Du kan læse mere om mindfulness på www.krop-fysik.dk.

tem

aHvis du bor lige op af et grønt område, er der større sandsynlighed for at du har det bedre, er sundere og gladere end dem der bor lidt længere væk. Jo tættere vi bor på naturen, jo raskere og gladere er vi nemlig. Det konkluderer en rapport fra Skov og Landskab, KU-LIFE og Statens Institut for Folkesund-hed, SDU. 14.566 danskere har medvirket i undersøgelsen, som viser at de der bor tæt på et grønt område:

• Er mere fysisk aktive• Er tyndere • Er mindre stressede • Har færre smerter • Har færre psykiske problemer • Fungerer bedre socialt

Forklaringen lyder at vi i byen hele tiden bliver bombarderet med indtryk – og det bliver vores hjerner trætte af. Modsat er de indtryk vi får fra naturlige omgivelser, nem-

mere at tolke for hjernen. Undersøgelsen har taget højde for andre faktorer – nærhed til naturen gør os sundere og gladere, uanset indkomst og social status.

Kilde: Videnskab.dk

42 032012

mere end hver tredje dansker bliver på et tidspunkt pårørende til et menneske med psykisk sygdom.

Måske er det en ægtefælle, et barn, en god ven eller en af forældrene der får en psykisk sygdom. Fælles for de fleste pårørende er at den kendte og trygge hverdag med ét slag forsvinder. Mange oplever at de bliver handlingslammede.

- Det har store konsekvenser for den der for første gang får psykisk sygdom ind på livet som pårørende. Man kan opleve at hele ens verden bryder sammen, at den nye situation er uover-skuelig og håbløs. Man føler at man på samme tid skal forsøge at støtte og hjælpe den syge og tage vare på sig selv.Nogle pårørende ofrer sig helt urimeligt i processen – andre viger bort og holder afstand fordi de skammer sig, siger overlæge og psykiater Jes Gerlach, der stiftede PsykiatriFonden i 1996, netop for at formidle viden om psykisk sygdom til de pårørende.

En psykisk sygdom kan vise sig på meget forskellige måder. Nogle gange virker det som om sygdomsudbruddet kommer som et lyn fra en klar himmel, som man f.eks. ofte ser ved skizofreni. Der har måske – set i bakspej-let – før sygdomsudbruddet være en længere periode hvor den syge har holdt sig mere for sig selv, har været mere grublende og efter-tænksom end vanligt, men hvor man har slået det hen som et overgangsfænomen. Man kan som pårørende have reageret med en vis irrita-tion, vrede eller utålmodighed. Det er en helt normal og forståelig reaktionsmåde.

Tema: krop og sind tekst Dorthe Lysdal, PsykiatriFonden foto Colourbox

Du er ikke aleneHver tredje dansker oplever at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Det indebærer at man må forholde sig til nye og ukendte ting i en verden der for de fleste er ukendt land. Det kan opleves som et umenneskeligt pres at opretholde en hverdag og ikke mindst at hjælpe den syge uden at miste sig selv.

vær åben, søg viden og pas på dig selv!Selv om det kan være svært at være åben og betro sig til andre, viser alle erfaringer, at det betaler sig – og at det ikke blot hjælper den pårørende, der ofte kæmper med en overvæl-dende følelse af at være alene. Det hjælper også den syge selv. Et stærkt netværk af pårø-rende, der har overkskud og ikke mister sig selv, kan nemlig hjælpe den syge til hurtigere helbredelse og til at finde en måde at indrette sit nye liv på. Men at være åben over for om-verdenen lyder nemmere end det er.

Derfor kan det være nemmere at starte med noget mere håndgribeligt og konkret - nemlig med at søge viden. Viden om sygdommen får man først og fremmest ved at lytte til den der er syg. Det er ikke sikkert man forstår det hele – men man kan ikke undgå at blive klogere. Det er også en god ide at samle teoretisk viden om sygdommen.

Som pårørende vil man forfærdelig gerne gøre noget eller få nogen til at gøre noget. Men så godt som alt omkring psykisk sygdom er langsommeligt. Jes Gerlach understreger at pårørende alligevel kan gøre meget for at støt-te den syge:

- Pårørende der har overskud til f.eks. at deltage i samtaler med den syges psykiater, kan øge sandsynligheden for at den syge hol-des på rette kurs. For en patients samtaler med psykiateren og andre behandlere er vigtige – men det afgørende er om tingene kan føres ud i livet når man kommer hjem. Her spiller på-rørende en stor rolle, siger han.

sæt grænserAt sætte og respektere grænser er vanskeligt, men nødvendigt. Og det gælder både den syges græn-ser og ens egne. Man skal gøre det klart over for den syge hvad man kan hjælpe med, og hvad man ikke kan hjælpe med.Når det er svært at definere egne grænser, så er det jo fordi man i princippet vil gøre alt for at den syge bliver rask.

gode råd til pårørende • Stil spørgsmål og søg information

• Lyt til den syge

• Det er naturligt at reagere følelsesmæssigt

• Gå langsomt frem

• Respektér hinanden, giv plads, og sæt klare grænser

• Vær åben og ærlig

• Se bort fra det der ikke kan ændres

• Oprethold dagligdagen

• Motivér den syge til at følge den medicinske behandling

• Motivér den syge til at undgå alkohol

• Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler

• Hjælp den syge med at løse ét problem ad gangen

• Sænk forventningerne midlertidigt

• Pas på dig selv!

Kilde: ‘Råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom’ af Jes Gelach (red.), PsykiatriFondens Forlag

Mange pårørende påtager sig et enormt ansvar. Men til tider er det at sætte grænser netop at vise ansvar. Det handler ikke om at være egoistisk – men om at passe på sig selv. Man skal huske på at man i krisesituationer selv har ønsker og behov. Det er derfor heller ikke unaturligt at kri-sen kan udvikle sig til sorg. Sorg over varige æn-dringer i den syges personlighed og ikke mindst sorg over tabet af muligheder for at leve en nor-mal tilværelse eller realisere drømme.

nogle pårørende ofrer sig helt urimeligt i processen – andre viger bort og holder afstand fordi de skammer sig.

032012 43032012 43

Fordomme og myter kan lede til isolation og skyldfølelsePsykiske sygdomshistorier er sjældent det man underholder med i kantinen eller til middags-selskaber. Brækkede ben, børnesygdomme og selv mere alvorlige fysiske sygdomme er nem-mere for de fl este at forholde sig til end depres-sion, selvskade eller skizofreni.Det er svært at fi nde et rum hvor man som pårørende kan tale naturligt og frit om psykisk sygdom, og man kan føle sig alene og isoleret. Tit er der skyld-følelse og bebrejdelse med i spillet – for myterne og fordommene om psy-kisk sygdom lever i bedste velgående og gør det ekstra vanskeligt at være pårørende til et menneske med psy-kisk sygdom. Både fordi psykisk sygdom af nogle ses som svaghed. Men også fordi fl askehalsen i man-ges øjne peger på familien når on-dets rod skal lokaliseres.

- Da jeg begyndte i psykiatrien i 70’erne – og faktisk længe efter – var opfattelsen at de pårørende skulle holdes væk fra den syge og ofte var skyld i sygdommen. Skizofreni blev fx forklaret med moderens ambivalen-te holdning til barnet og den ´kølige mor´s manglende vilje til at lukke bar-net ind. Skizofreni var ikke en sygdom, men en reaktion på syge omgivelser. Så-dan er opfattelsen heldigvis ikke i dag, siger Jes Gerlach.

Men tendensen anes stadig – både når det gælder opfattelsen i befolknin-gen generelt, hvor tankegangen ofte er at det nok er nogen i familien der har svig-tet. Men også i det psykiatriske behand-lingssystem selv er det som om man ikke rigtigt kan bestemme sig for om de pårø-rende skal betragtes som en byrde og belastning eller som en ressource, en vidensbank og en del af løsningen.

Psykiske sygdomshistorier er sjældent det man underholder med i kantinen eller til middagsselskaber.

032012 43

At sætte grænser er vanskeligt, men nødvendigt som pårørende til en psykisk syg. At det er så svært at defi nere ens egne grænser skyldes at man jo i princippet vil gøre alt for at den syge bliver rask.

44 032012

gear

Gear og grej

til sommeren

Hovedværn med humorHvis dit hoved er værd at passe på, er en cykel-hjelm en selvfølge. Hvad med at skifte til en som-merlig model – som denne stribede hhv. blom-strede bøllehatsudgave fra www. cykelhjelm.com (399 hhv. 599 kr.) Coveret kan skiftes efter årstid og humør.

Ta’ dit træningscenter med i skoven…eller haven eller hvor som helst du vil tilbringe din sommer. Slyngetræning har den fordel at udstyret er nemt at pakke sammen, transportere og sætte op, fx over en gren, en dør eller et hegn. I slyngerne kan du udføre hundredevis af forskellige funktionelle styrkeøvelser på alle niveauer – fra de helt lette og de monster-svære.

Her ses TRX® Suspension Trainer fra www.activeaid.dk. Fra 1549 kr. for et sæt.

Skal vi lege? Jeg vil være tiger! Det skal være sjovt at bevæge sig, og nu bliver det endnu sjovere for de små at cykle med Tress’ nye spændende cykelserie ”Nova Zoo”. Topkvalitets-cykler til alle legeglade børn i børnehavealderen. Se mere på www.tress.dk

Mål din cykel-indsatsDu behøver ikke være prof. cykelrytter for at have glæde af måleudstyr. Du kan fi nt bruge et alminde-ligt pulsur til at måle din egen indsats, og så sup-plere med en traditionel kilometertæller til cyklen. Men du kan også få cool udstyr der måler det hele på én gang og bl.a. informerer om hastighed og stigninger – og hvor den indbyggede GPS selvføl-gelig sørger for at du ikke farer vild. Du kan sågar køre moden virtutel partner.

Vi har fundet en luksusudgave hos www.billigsport24.dk til 3129 kr.

Gear og grej

til sommeren

Ta’ dit træningscenter med i skovenTa’ dit træningscenter med i skovenTa’ dit træningscenter

Skal vi lege? Jeg vil være tiger! Det skal være sjovt at bevæge sig, og nu bliver det endnu sjovere for de små at cykle med Tress’ nye spændende cykelserie ”Nova Zoo”. Topkvalitets-cykler til alle legeglade børn i børnehavealderen. Se mere på www.tress.dk

musik der bliver i øreneMusik kan motivere til at gi’ den en ekstra tand når man motionerer. Mp3-spil-lere fi ndes som bekendt i mange glimrende udgaver, men vidste du at der er udviklet hovedtelefoner specielt til sport? Så slipper du for at skulle stoppe øresneglene på plads undervejs. Her ses PMX 680i fra Sennheiser, som lover optimal pasform uanset hvor aktiv du er.

Set hos www.loeberen.dk til 400 kr.

032012 45

sport & sjove udfordringer på BornholmHolder du af at lave noget aktivt i din ferie? Og får du lidt stress af blot at ligge på langs? Så gi-ver Bornholm dig masser af aktive muligheder.

Prøv en dykkertur, tag på en guidet vandre-tur, spil golf, surf langs nogle af Danmarks bedste strande eller tag en ridetur i den skøn-ne bornholmske natur. Du kan også leje en båd, fi ske, sejle havkajak, stå på vandski, klatre i klipper eller stenbrud, rappelle, paraglide og meget mere.

Læs mere på www.bornholm.info.

De smukkeste vandretureDanmark har masser af vandreruter – du kan gå i dagevis, eller du kan nøjes med en kort tur. Find lokale kort og rutebeskrivelser hos fx Dansk Vandrelaug (www.dvl.dk) og www.naturstyrelsen.dk.

En af landets smukkeste og mest varierede ruter er Øhavsstien, en 220 kilometer lang van-drerute omkring det Sydfynske Øhav. Ruten er delt op i 21 etaper, der alle er velafmærkede, velbeskrevne og har detaljerede kort. Alle kan være med – man sætter selv ambitionsniveauet. Og der er nok at stoppe op ved undervejs.

Tjek www.detsydfynskeoehav.dk for fl ere informationer. Her kan du bl.a. få tips til dagsture med information om transport, par-kering, oversigtskort mv.

aktive feriedage herhjemmeSelvom du holder ferie herhjemme, måske endda på lav-budget, kan der nemt puttes noget aktiv feriestemning ind. Danmark bugner af tilbud om action, motion og leg. Vi har plukket lidt ud – fra Skagen over Fyn og til Bornholm.

Krop fysik tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox+

Avanceret minigolf i skagenI Skagen kan du selvfølgelig spille golf. Men vidste du at du også kan fi nde fl ere avancerede minigolfbaner af høj kvalitet? Eller at der året rundt er guidede byture, og i højsæsonen også guidede kirkegårds-vandringer, havneture, bunker-ture og ture «I digternes fodspor».

Læs mere på www.skagen-tourist.dk.

sej cykling?Vil du på cykelferie – eller bare have nogle gode dagsudfl ugter på to hjul – og kan du lide ”bjerg”kørsel, så er der MASSER af ideer til gode cykelruter med stigninger i hele landet på www.climbs.dk.

klassikeren: kanoturPå kanotur.dk kan du fi nde ruter og kano-udle-jere i Danmark, Sverige, Tyskland og Norge. Du behøver ikke sætte en hel uge af – der er også masser af muligheder for ture på en halv eller hel dag.

Find dine cykelture med CyclisticCyklistforbundet står bag www.cyclistic.dk, som er en landsdækkende ruteplanlægger for cykli-ster. Med Cyclistic kan du udforske steder og egne i Danmark og fi nde en cykelvenlig vej fra et sted til et andet. Du kan også fi nde højdekurver,

afstande, formodet tid ved forskellige hastig-heder mm.

vil du klatre?Klatresteder.dk er lavet i samarbejde med Dansk Klatreforbund for at give overblik over de mange muligheder for klatring der fi ndes i Danmark.

AdventurePå Kragerup Gods fi ndes en såkaldt adventu-rebane, hvor familien kan prøve 41 aktiviteter fra skovbund til 30 meters højde. Aktivitetsba-nen, som ligger i skoven omkring godset, op-deles i juniorbanen, familiebanen, ”udfor-dringen” og ”den ekstreme”. Læs mere på www.kragerup.dk.

I Gorilla Park Svendborg kan du svinge dig mellem trækronerne. Parken byder på 9 klatre-baner af forskellige sværhedsgrader – fra helt nemme til temmelig svære. Gorillapark.dk.

kanotur?

vandretur på Sydfyn

op eller ned?

032012 45

46 032012

spø

rgkrop fysik-panelet

Morten Zacho, studie-lektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, Ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital.

Mette Jacobsen, fysio-terapeut, svømme-coach, tidl. elitesvøm-mer.

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskulo-skeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiseren-de læge, foredragshol-der og forfatter til bl.a. Motions-manualen.

træ

ning

seks

pert

en

idræ

tssk

ade-

spec

ialis

ten

træ

ning

scoa

chen

spec

ialis

t-fy

siot

erap

eute

n

livs

stils

læge

n

Sundheds-

blog

Det stigende effektivitetskrav på arbejdsmarkedet har en bagside, som de praktiserende læger ser hver dag – nemlig stress og nervøse symptomer i form af angst, søvnproblemer og evt. depressioner.

Den praktiserende læge kender udmærket selv til problemet – ét af de mest søgte kurser for praktise-rende læger var en på et tidspunkt ” Den udbrændte læge”.

Der er ikke noget at sige til at patienterne ofte beder om ”lidt beroligende eller lidt at sove på” når daglig-dagens krav vokser over hovedet. Men alle ved jo at den slags medicin har tendens til at være vanedannen-de, så lægen vil helst undgå at udskrive nervemedicin.

Alligevel anvendes der i Danmark, ifølge den sene-ste statistik jeg kunne fi nde, 44.700 døgndoser af be-roligende medicin. En døgndosis er f.eks. 1 tablet

Stesolid® á 5 mg, tre gange daglig. Det svarer til næsten 49 millioner tabletter om året!

Med alle de negative følger af et fast nervemedicinforbrug er det vigtigt at

være opmærksom på at fysisk aktivi-tet er et godt alternativ til den me-dicinske behandling af angst, de-pression, søvnløshed og stress. Du kender sikkert det velvære man føler når man har brugt sin krop på en aktiv måde. En lang gåtur i skoven kan gøre underværker – og endnu bedre bliver det hvis du regelmæssigt bliver forpustet og får sved på panden.

Vi ved nu at det ikke kun er en for-

nemmelse at motion kan bedre på forskellige

slags nervøse symptomer. Flere under-

søgelser har bekræftet det. Der er både tale om en virkning på hjernens signalstoffer og en mere uspeci-fi k effekt på personens humør. En stor del af virknin-gen skyldes også at en aktiv person hverken af perso-nen selv eller af omgivelserne opfattes som ”syg”. Det giver mulighed for at bryde ud af et fastlåst livsmøn-ster.

Hvis du føler dig stresset, deprimeret eller lider af søvnløshed, er det altså en meget god idé at satse mere på motion end på piller – en oplagt mulighed for at kompensere for dagligdagens stress og effektivi-tet – uden nervemedicin.

Morale: Hvis din læge skulle fi nde på som første behandlingsforslag at give dig nervemedicin, så spørg om ikke det ville være bedre med et træningsprogram – evt. vejledt af en fysioterapeut eller kompetent træ-ner.

nervepiller eller motion?

se fl ere svar fra

ekspertpanelet på

www.krop-fysik.dk, hvor du

også kan stille spørgsmål.

læs blandt andet:

• Akillessenen driller

• Fiberskade vil ikke forsvinde

• Hvor længe tager

genoptræningen?

• Svage knæ og rulleskøjter

– går det?

tekst Leif Skive

fysik tekst Journalist Ib Salomon foto xxxxxx

regelmæssigt bliver forpustet og får sved på panden.

slags nervøse symptomer. Flere under-

032012 47

Hvor hårdt er det for knæ mm. at løbe på løbebånd frem for fx as-falt eller skov?

Hilsen Mette

Hej MetteDer er fl ere dele der kan gøre løb mere eller mindre hårdt.Nyere løbebånd er rigtig godt støddæmpet. Det betyder at belast-ningen under hæl-isættet er mindre end når man løber på asfalt.Løb i skoven kan være blødere, men her er underlaget ujævnt, så

hvis ikke man har stabiliteten til det, kan det nemmere fremprovo-kere knæsmerter og fx ankelforstuvninger. Har man god stabilitet i knæ, ankler osv., kan løb i skoven til gengæld være god træning. Din stabilitet kan en fysioterapeut teste – det drejer sig bl.a. om at skabe balance mellem kroppens muskler. Nogle synes de kommer til at overstrække i knæ og hofte hvis de løber på løbebånd. Her er det en stor hjælp at indstille løbebåndet så man løber lidt op ad bakke.

Venlig hilsen Flemming Enoch

Jeg er meget hypermobil og har slidgigt i hele kroppen. Det sidste hal-ve år meget forværret. Lægen prøver at give noget smertestillende til natten. Får ellers ikke medicin. Fysioterapeuten masserer min ryg og ved ellers ikke hvad han skal stille op med mine smerter. Går i varmt-vands bassin om morgenen, hvor jeg ”cykler” og træner. Cykler ture og på kondicykel. Har gået til step-aerobics, men er frarådet det nu. Tager lidt sol da det hjælper meget. Har ondt i knæ/hofte/arme hele tiden. Om eftermiddagen og aftenen forværres smerterne. Kan ikke sidde længe – skal rejse mig og gå omkring ca. hvert 20. min. Kan ikke stå og fx lave mad/bage el lign. Bruger Dynamostol. Kan I hjælpe med ideer til behandling/træning? På forhånd tak.

Venlig hilsen Helle

Kære HelleDet lyder som om du er fanget i en typisk ond cirkel hvor mange be-fi nder sig med langvarige smerter: Fysisk aktivitet gør ondt – men det er også fysisk aktivitet der skal få dig ud af smerterne. Det lyder sikkert som en blindgyde, men der er en udvej igennem styret aktivitet. Systemet hedder pacing og er i princippet ret enkelt. Det handler om at fi nde sin såkaldte ”baseline” for aktivitet. Det bety-der det du kan gøre i dagligdagen, som ikke øger dine smerter. Det er naturligvis ikke så nemt, men med lidt øvelse fi nder de fl este et niveau som er okay. Derfra skal aktivitetsniveauet så øges langsomt og ganske lidt ad gangen. I dit tilfælde kan det være at cykle 10 minut-ter i en periode – og siden sætte op til 12 minutter. Det er vigtigt at det er langsomt, trin for trin. Du nævner hypermobilitet som et problem, det betyder at du også har behov for styret stabilitetstræning. Denne træning vil også gavne din slidgigt. Den passive behandling kan lindre på dine smerter for en stund, men din vej til reduktion af smerten og øget funktionsniveau går igennem træning. Søg en fysioterapeut der har en aktiv tilgang til dit problem.

Venlig hilsen Flemming Enoch

Efter i et par år at have gået 2x10 km ugentligt, startede jeg primo året med ”lær at løbe 5 km”. Er nu kommet i tvivl om det er godt for mig...1-2 dage efter en løbe/gå-tur på 2-4 km bliver jeg ”infl uenza-syg” med forkølel-sessår. Varer 2-3 dage. Er sket 4 gange nu. Får 100 mg Eltroxin dgl. efter max. strålebhandling i hoved/hals i 1999. Øverste del af lungerne stråleskadet i samme for-bindelse – raskmeldt i 2009. Hvad sker der i min krop ? Skal jeg bare fortsætte løb? Hvad vil I råde mig til? Er 54 år, 65 kg nu efter vægttab på 5 kg uden kostændring. Ingen hjælp hos egen læge.

Anonym

Jeg synes din idé med at lære at løbe 5 km er meget for-nuftig, og derfor er det rigtig kedeligt at du bliver dårlig bagefter. Dit problem lyder umiddelbart som et eksem-pel på det man kalder ”det åbne vindue i immunsyste-met”. Det er et fænomen man kan se efter længerevaren-de, hård motion. Der sker et fald i kroppens evne til fx at bekæmpe virusinfektioner, fordi bl.a. antallet af hvi-de blodlegemer falder i en kortere periode. Varigheden svinger typisk fra 8 timer til 3 døgn. Dit aktivitetsniveau lyder imidlertid ikke urimelig højt, men måske skyldes svækkelsen din(e) tidligere lidelser, som du ikke har beskrevet nærmere. Er vægttabet et resultat af mere mo-tion, eller er der anden tilgrundliggende årsag? Du bli-ver nødt til at spørge din læge om der er en medicinsk årsag til din periodevise svækkelse. Hvis det ikke er til-fældet, må du prøve at gå endnu langsommere frem med din løbetræning, og så håbe på at du efterhånden kan nå dit mål om at løbe 5 km. God fornøjelse med løbetræningen.

Venlig hilsen Leif Skive

?

??

er løbebånd mindre belastende end asfalt?

Plaget af smerter – hvad hjælper?

Træning efterkræftbehandlinger

48 032012

Krop fysik tekst Marie Feldskov Hansen, klinisk diætist foto Poul og Birte Jørgensen, Hjerteforeningen og Colourbox+

gør salaten tungSommeren byder på nye spæde danske grøn-sager. Måske dyrker du dem selv i din egen have? Flere af de grønsager som vi typisk bru-ger om sommeren, hører til de lidt ”lettere” og mere vandholdige grønsager som fx salater, to-mater og agurker. De er fi ne at spise og smager dejligt (især når man selv har dyrket dem). Men hvis du kun spiser de vandholdige grøn-sager, så kommer du til at mangle nogle af de fi bre som vi får fra de mere tunge og grove grønsager. Det kunne fx være fra små blom-kålsbuketter, nye gulerødder eller spidskål. Bønner og linser kan også bruges til at give en salat mere tyngde. Så tænk over at gøre din salat mere tung når du laver den.

overvej dine dressingerEr du en af dem som gerne vil have dressing på din salat, så overvej fedtindhold og fedt-kvalitet. Hvis du køber en færdiglavet dres-sing, så vælg en med max. 5 % fedt. Laver du selv dressingen, så kan du enten lave en olie/eddikedressing eller en dressing af et magert surmælksprodukt som fx skyr og fromage frais. (se opskrifter).

grillmad = meget madGrillmad betyder ofte meget mad. Når der en-delig er tændt op i grillen, så skal vi lige have lidt forskelligt kød og en masse tilbehør. Der-for spiser mange meget mere mad når de gril-ler. Tænk over mængderne – er der behov for både en grillpølse, en kotelet og en oksebøf? Og er der grønsager nok på tallerkenen – sam-menlignet med kød og kartofl er/brød? Husk at mange grønsager med fordel kan grilles – fx i en foliebakke eller på et grillspyd.

Pølser kan have et højt fedtindhold, men i dag kan du sagtens fi nde nogle gode pølser

sund sommermadSommeren byder på nye spæde grønsager, friske bær, koldskål og masser af grillmad. Få tips til hvordan du kan gøre din sommermad sundere.

sommermadmed mindre fedt. Gå til slagteren eller kig på pakkerne i supermarkedet. Se efter pølser med et højt kødindhold og lavt fedtindhold eller pølser med nøglehulsmærket, som betyder at der er mindre fedt i og mindst 50 % kød.(Se faktaboks)

DesserterSommerens desserter byder bl.a. på bær, is og koldskål – og ja, koldskål er en dessert, især hvis du også har kammerjunkere i. Du kan

HvidløgsbrødFremgangsmådeTag et fuldkornsfl utes, og skær det i skiver (max 1 cm i tykkelsen). Rist skiverne på begge sider (evt. på gril-len). Tag et fed hvidløg, pil skrællen af og halver. ”Riv” det halve fed hvid-løg på selve brødskiven. Drys evt. med hakkede krydderurter. På den måde får du et fedtfattigt hvidløgs-brød.

sagtens få det en gang imellem som dessert eller mellemmåltid, men lad være med at er-statte mange måltider i løbet af ugen med koldskål. Frugt og bær er rigtig gode at bruge som dessert – de smager dejlig sødt og inde-holder ikke så mange kalorier som så mange andre desserter. Gå efter fedtfattig is, f.eks.yoghurt-is, eller lav din egen.

lav dine egne

Uhmmmm...!

48 032012

032012 49

Bagte nyegulerødder(4 personer)

ingredienser12 mellemstore, nye gulerødder ¾ dl vineddike ¾ dl rørsukker 1 grøn chili 2 tsk. ingefær salt og peber 1 potte frisk koriander

tilberedningSkrub gulerødderne, skær dem igen-nem på langs og læg dem i et ovnfast fad. Hæld eddike og rørsukker i en gry-de, og kog blandingen op, til sukkeret er opløst.

Flæk chilien, fjern kerner og hak chilien fi nt. Riv ingefæren. Vend chili og ingefær i lagen og hæld den over gulerødderne. Krydr med salt og peber.

Dæk fadet med stanniol, og bag gulerødderne i ovnen ved 175 grader i ca. 30 minutter. Top gulerødderne med frisk koriander inden servering.

Kilde:Hjerteforeningen. Opskriften stammer fra kogebogen “Grønt med Hjerteforeningen”.

Olie-eddike dressing(4 personer)

ingredienser2 spsk. olivenolie2 spsk. hvidvinseddike1 tsk. dijonsennepSalt og peber FremgangsmådeRør ingredienserne sammen, og smag til med salt og peber. Hældes over salaten lige inden den skal spises.

Krydderurte-dressing(4 personer)

ingredienser2 dl fromage frais, skyr eller andet magert surmælksprodukt1 håndfuld friske krydderurter, fx purløg, persille eller basilikumSalt og peber FremgangsmådeSkyl krydderurterne og hak dem fi nt. Rør krydderurterne i sur-mælksproduktet, og smag til med salt og peber. Lav gerne dressingen i god tid, så den kan nå at trække og få mere smag.

grader i ca. 30 minutter. Top gulerødderne med frisk koriander inden

FremgangsmådeSkyl krydderurterne og hak dem fi nt. Rør krydderurterne i sur-mælksproduktet, og smag til med salt og peber. Lav gerne dressingen i god tid, så den kan nå at trække og få mere smag.

Bagte nyegulerødderBagte nyegulerødderBagte nye

(4 personer)

ingredienser12 mellemstore, nye gulerødder ¾ dl vineddike ¾ dl rørsukker

Salt og peber

FremgangsmådeRør ingredienserne sammen, og smag til med salt og peber. Hældes over salaten lige inden den skal spises.

Krydderurte-

032012 49

Marinerede jordbær(4 personer)

ingredienser400 gram jordbær1 spsk. sukker½-1 dl kogende vand1 håndfuld frisk mynte FremgangsmådeSkyl jordbærrene og skær dem i mindre både. Op-løs sukkeret i det kogen-de vand og lad det afkø-le. Hak mynten og rør den sammen med suk-kervandet. Mariner jord-bærrene i dressingen. Lad det gerne stå 1 time inden servering. Pynt evt. med friske mynteblade.

Gør salaten

”tungere” med

fx rødbeder, bønner

og blegselleri.

50 032012

info

Flere kræFT- paTienTer overleverFlere danske kræftpatienter overlever deres sygdom, viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, publiceret i Ugeskrift for Læger. Undersøgelsen dækker mere end 100.000 kræft-patienter.

Motion gør dig mere sund end vægttabEr du overvægtig, og har du svært ved at finde overskud til at ændre hele din livsstil, bør du først og fremmest satse på at motionere frem for at gå på slankekur. Det anbefaler forskerne fra Københavns Universitet, som står bag et nyt studie der blandt andet påviser at man kan forbedre sit stofskifte mere ved at træne end ved at tabe sig. Allerbedst er det at træne på høj intensitet, som med selv en kortvarig ind-sats giver store sundhedsforbedringer.

Budskabet om at det er bedre at være fed og fit end slank og sløv bekræftes af tidligere forsk-ning.

Du kan læse mere om den nævnte forskning på Videnskab.dk. Læs mere om emnet i artiklen ”Drop slankekuren og bliv sund” på www.krop-fysik.dk.

gamle får bedrelivskvalitet i plejeboligerDet er meget forskellige liv der leves på landets plejehjem og plejeboliger. Men uanset om den ældre er åndsfrisk, svagelig eller dement, så får langt de fleste en bedre livskvalitet når de kom-mer på plejehjem eller i plejebolig. Det doku-menterer en rapport som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har udarbejdet for Ældrekommissionen.

Kilde: www.sfi.dk

musikterapi hjælper demente

Musikterapi har øget trivslen hos demente beboere på plejecentret Lundehaven i Ballerup. De demente er blevet mindre aggressive og udviser et øget nærvær, viser et forskningsbaseret forsøg.

I forsøget blev beboerne fordelt i grupper efter hvil-ken musik de reagerede positivt på. Hver gruppe fik en gang om ugen musikterapi. Og efter et år med musikte-rapi kan personalet mærke en klar forskel: Indesluttede og depressive beboere kommunikerer mere og er glade-re. Udfarende og aggressive demente er blevet roligere og mere trygge. Og som en værdifuld sideeffekt oplever personalet mindre stress, nu hvor beboerne er roligere.

Musikken skaber nye muligheder for kommunikati-on og kontakt, og musikken kan gå bag om sproget, frembringe erindringer og minder – og åbne for at tale om dem, lyder nogle af forklaringerne på effekten. Du kan læse mere om projektet på www.ballerup.dk (søg på ”musikterapi”).

Godt nyt!

Sæt turbo på cyklen og lev længereEn halv times fysisk aktivitet om dagen er fint, men vil du for alvor forebygge hjerte-kar-sygdom, skal der skal turbo på.

Det er nemlig ikke varigheden, men intensiteten der har størst betydning i forebyggelsen af hjer-te-karsygdomme. Det viser en dansk undersøgelse, som har fulgt 5.106 voksne danskere i 18 år. Mænd der cykler hurtigt, lever 5,9 år længere end mænd der tager det mere roligt på cyklen. Kvin-der med turbo på pedalerne lever 3,9 år længere end kvinder der cykler med lavere intensitet, viser studiet. Samme forskergruppe har tidligere påpeget at også når det gælder gang, får man størst ge-vinst i forhold til forebyggelse af hjerte-karsygdomme og antal leveår, hvis man går hurtigt.

Kilde: Fysio.dk / European Journal of Cardiovascular Prevention and Rehabilitation

032012 5151 032012

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 eller Tlf. 46 32 32 48Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01

Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86Thisted · Ide Møbler · Tlf. 97 92 26 00Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88 eller Tlf. 75 34 33 88

Den sunde måde at sidde på®

Model Scala

www.farstrup.dk

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Dansk kvalitet10 års stelgaranti

Vi er ikke ens……vi er alle forskellige. Det er der-for, at en Farstrup stol tilpasses

til den enkelte. For en Farstrup stol er lavet til at sidde godt og længe i. Du mærker det straks, når stolen har den

rette sædehøjde og sæde-dybde. Besøg en af vores forhandlere og prøv det selv. Vi har et stort ud-valg af træfarver, stoffer og læder, så du kan få stolen, så den passer til dine andre møbler.

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar sæde og ryg

• Siddehøjde efter ønske

• Oppustelig lændestøtte

• Valgfri nakkestøtte

• Elektrisk sædeløft

• Flere sædedybder

• hjul

• Indbygget eller løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller lukkede sider

Krop & fysik_maj12.indd 1 08/05/12 13:54:47

52 032012 032012 52

Lokal smerte kan lammehele kroppen. Det behøver

behandlingen ikke.Av min arm, ryg eller…Har du overdrevet træningen? Ondt i lændenefter havearbejdet? Kan superserven fra igår mærkes i armen i dag? Er nakken lidtstiv, når du rejser dig fra computeren? Såer du ikke den eneste, der har det sådan.For netop lokale smerter anses ofte for atvære en del af hverdagen og virker gene-rende og hæmmende for vores mobilitet,mens de står på.

Hellere ramme plet end ramme bredtSmertebehandlingsprodukter kan reduceresmerten og tage toppen af ubehaget, sådet bliver muligt at bevæge sig korrekt igenog dermed hjælpe kroppen med at gen-vinde mobilitet. Men hvordan skal mansmertebehandle? Der er jo forskel på at have

ondt i hovedet, over lænden eller være stivi nakken – også selvom mange behandlerde forskellige typer smerter ens: Vi slugeren smertestillende tablet og venter på bed-ring. Men hvorfor behandle og påvirke helekroppen, når man kun har ondt ét sted? Ensmertestillende tablet er nemlig ikke altidden bedste løsning for dit helbred.

Smertestillende behandling som gel– lige til at smøre på der, hvor det gør ondtVoltaren gel er smertestillende behandling,skræddersyet til at behandle smerter lokalt i f.eks. muskler, ryg, skuldre og nakke.Voltaren gel påføres og virker kun lige der,hvor smerten sidder. Fås i håndkøb på apo-teket, i Matas og enkelte dagligvarebutikker.

Forbrugerinformation for Voltaren gelVoltaren gel indeholder diclofenac. Virkning: Er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk) og smertestillende og anvendes imod lokale smerter i muskler, sener og led. Dosering: Voksne og børnover 14 år: 2-4 g gel påsmøres huden 3-4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Omfatter milde og forbigående hudreaktioner pådet behandlede hudområde. Op til 10 % kan opleve udslæt, eksem, erytmen, dermatit og pruritus. Sjældent ses blæredannelse på huden. Meget sjældent ses overfølsomhed, sammentrækning af bronkierne, astma, tørhed, pustuløst udslæt, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma,nældefeber eller snue. Bør ikke anvendes på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Er ikke beregnet til brug sammen med okklusivforbindinger. Bør ikkebruges af gravide og ammende. Pakninger og vejledende priser per 5.3.2012: Voltaren gel 11,6 mg/g, 50 g, 72,55 kr.; 100 g, 138,20 kr. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00. Dato for produktresumé: 02/2011. Læs mere på www.voltaren.dk. 01-2012-005.

Driller nakken?Forkert sovestilling og for megetcomputerarbejde er nogle af de typiske årsager til stivhed og smer-ter i nakken. Lokal behandling medVoltaren gel og gode øvelser kanhjælpe med at genvinde mobiliteten.

Knas med albuen?’Muse-arm’ og ’Tennisalbue’ er nogleaf de mest almindelige former foroverbelastning af albueleddet. SmørVoltaren gel på albuens yderside,supplér med små strækøvelser ogundgå de bevægelser, der gør ondt.

Gør knæet ondt?Overbelastning efter løb og sporteller en forkert arbejdsstilling er ofteårsag til smerter i knæet. Behandlsmerterne lokalt med Voltaren gelog variér belastningen af dine knæ– både til hverdag og i din fritid.

Fakta om Voltaren gel• Lokal behandling lige dér, hvor det

gør ondt med minimal påvirkning af resten af kroppen

• Virker kort efter igangsat behandling

• Dæmper hævelser og rødmen

• Bygger på kroppens egen helings-proces og fremmer mobiliteten

• Køler, lindrer og trænger hurtigt ind i huden

• Verdens mest solgte lokalvirkende gel

THE JOY OF MOVEMENT

Voltaren forbrugerann. mor og barn billede:Voltaren forbugerann. 210x280 12/04/12 14:32 Side 1

krop & fysik 03 2012

Documents