kommissorium strategisk energiplan

KOMMISSORIUM Kommissoriets funktion er at sikre overblik og styringsmulighed ved udarbejdelsen af den strategiske energiplan for Stevns Kommune.

KOMMISSORIUMSTRATEGISK ENERGIPLAN2016-2020

STRATEGISK ENERGIPLAN 2016-2020 2

STRATEGISK ENERGIPLAN - HVORFOR?

TEMPERATUREN STIGER I følge organisationer som The World Meteorological Or-

ganization og FN bliver vores verden varmere og varmere.

Hvorfor sker det?

Når vi brænder fossile brændstoffer, sker der et stort ud-

slip af gasser – herunder CO2. Gennemsnitskoncentrati-

onen af CO2 blev i 2015 målt til det højeste niveau nogen-

sinde. Det tyder på, at udviklingen kun går mod at vi stadig

udleder flere drivhusgasser. Hovedparten af verdens føre-

nde forskere har sat lighedstegn mellem vores udledning

af gasser og de temperaturstigninger, vi har oplevet.

Hvad er konsekvensen?

Temperaturstigningerne er med til at få blandt andet is-

kappen på Grønland til at smelte. Det smeltede vand fly-

der ud i havet og får det til at stige. Havstigningerne anses

som en betydelig trussel mod verdens kystområder. Flere

ø-samfund er i fare for at forsvinde, ligesom lavtliggende-

lande risikerer, at inddæmmede områder forsvinder.

Hvad betyder det for Danmark?

Selvom havstigningerne kan synes små, når de stilles op

som et gennemsnit på verdensplan, er der stor forskel på,

hvor meget havet stiger i de forskellige dele af verden.

Det afhænger af flere regionale faktorer, men forskere

fra blandt andet Niels Bohr Instituttet på Københavns

Universitet konkluderede i sommeren 2015, at havene i

Nordeuropa kan stige med helt op til 1,5 meter i det her

århundrede. En sådan stigning i havets vandstand vil fx

komme til at gå ud over Strøby Egede og Rødvig, hvor der

vil komme væsentlige oversvømmelser.

GLOBALE & LOKALE MÅL FOR REDUKTIONPå COP21 mødet, der blev afholdt i Paris i november 2015,

indgik man en klimaaftale der indholder følgende:

• Den globale temperaturstigning skal holdes ’et styk-

ke under’ 2 grader ift. førindustrielt niveau - og 1,5

grader, hvis det er muligt.

• Udledningerne af drivhusgasser skal toppe snarest

muligt med ’hurtige reduktioner’ derefter.

• I anden halvdel af dette århundrede skal der være

balance mellem CO2-udslip og den mængde, natu-

ren kan opsuge.

• I-landene skal føre an og samtidig støtte u-landenes

reduktioner.

• De rige lande bør støtte u-landene med 680 mia. kr.

årligt. Beløbet hæves i 2025.

Kilde: FN’s klimasekretariat UNFCC og nyhedsbureauet AFP.

Der ud over har Danmark tidligere forpligtet sig til EU’s kli-

mamålsætninger om:

• at nå en samlet reduktion af CO2-ækvelenter i EU på

mindst 20 % i 2020 ift. 1990-niveauet

• samt sikre at mindst 20 % af den samlede producere-

de energi stammer fra vedvarende energikilder i 2020

På længere sigt er EU’s målsætning, at medlemslandene

reducerer udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i

2050, sammenlignet med niveauet i 1990 (Europa-Parla-

mentet 2012). I EU direktivet 2012/27/EU, der blev vedta-

get den 25. oktober 2012, blev 2020-målene yderligere be-

skrevet. Direktivets mål er, at sikre energieffektiviseringer

i hele energikæden, dette gælder både hos slutbrugerne,

såvel som i energiproduktionen og energidistributionen.

Energieffektiviseringsdirektivet fra 2012 pålægger med-

lemslandene at igangsætte en række konkrete energispa-

reforanstaltninger, der ifølge Kommissionen vil levere mere

end 17 % forbedret energieffektivitet i 2020.


I 2012 blev der i Folketinget indgået et energiforlig, hvor

der blev sat et mål for at udfase fossile brændsler i ener-

gisystemet. Målet er, at der skal være 100 % vedvarende

energi i el- og varmeforsyningen i 2035. I 2050 skal trans-

portsektoren også være drevet 100 % af vedvarende ener-

gikilder.

Tilpasning & forebyggelse

Stevns Kommunes Klimahandleplan 2012-2015 indehol-

der 25 konkrete tiltag til at forebygge og tilpasse kommu-

nen, til de konsekvenser som klimaforandringerne kan få.

Forebyggelsen sker via nedbringelse af CO2-udledningen

og en reduktion af behovet for energi - og tilpasning i for-

hold til de forandringer vi oplever i forhold til ekstremregn,

flere storme og højere vandstand i havene.

Èt af de konkrete mål i Klimahandleplanen var udarbej-

delsen af Klimatilpasningsplanen, der i 2014 blev god-

kendt af kommunalbestyrelsen. Planen tager hånd om

tilpasningen til fremtidens veje mens den del der om-

handler forebyggelsen, fremadrettet bliver håndteret via

en Strategisk Energiplan.

Målinger af CO2 i atmosfæren fra et observatorium på Hawaii viser en konstant stigning igennem det 20. og starten af det 21. århundrede. Data og grafik NOAA.


STATUS FOR STEVNS KOMMUNE SOM INSTITUTION

Naturfredningsforenings klimakommuneaftale. Aftalen

betyder, at kommunen som institution skal sænke sin

egen CO2-udledning med 2 % årligt. Den nuværende afta-

le udløb i slutningen af 2015, og det er hensigten at denne

aftale skal fornyes med en tilsvarende årlig målsætning.

Resultaterne for CO2-regnskaberne 2009-2014 kan ses

på figuren ovenfor.

I 2012 blev der udarbejdet en ny klimahandleplan gæl-

dende for perioden 2012-15. Af den indsamlede data

fremgik det blandt andet, at Stevns Kommunes udled-

ning af CO2 udgjorde 1,24 % af den samlede udledning for

hele kommunen. Et tal der grundet tilføjelsen af Stevns-

badet og tjenestekørsel til CO2-regnskabet, er steget til

1,64 % i 2014. Kommunens udledning som institution, er

Stevns Kommune har siden 2009 haft fokus på klima og

energi. Kommunalbestyrelsen godkendte i 2009 en stra-

tegi hvor det bl.a. beskrives hvordan Stevns Kommune,

i lighed med andre kommuner, på sigt ønsker at blive en

CO2-neutral kommune.

Med afsæt i strategien blev der udarbejdet en klima-

handleplan for perioden 2009-2011. Denne handleplan

havde primært fokus på,

• Indsamling af data

• Derpå forarbejdning af dette materiale

• Indsamle viden om energiteknologi og besparelses-

metoder

• Oparbejde kompetence og viden i forvaltningen

Kommunen kom ligeledes i 2009 med i Danmarks

i det større perspektiv lille og derfor har hovedparten af

de 25 ambitiøse initiativer i klimahandleplanen været

målrettet borgerne, som fx udarbejdelse af materiale

omkring energirenovering af kridtstenshuse, etablering

af Energilandsbyer, etablering af ladestandere til elbiler,

etablering af en energipark ved Varpelev mv. Den decide-

rede CO2-reducerende effekt af flere af disse tiltag er ikke

målbar.

I en strategisk Energiplan er der større fokus på konkre-

te, målbare initiativer, hvorved det kan dokumenteres at

Kommunen bidrager væsentlig til opfyldelse af såvel de

internationale som de nationale målsætninger på blandt

andet udledningen af CO2 og energiforbruget.

Ovenstående figur viser udviklingen i kommunens CO2-udledning mellem 2009-2014. For at kunne sammenligne mellem forskellige års CO2-beregninger, og for at kunne synliggøre opnåede besparelser ved udførte energirenoveringer, udskiftning af varmekilde, etc. benytter figuren faste og graddagskor-

rigerede emissionstal.


på individuelle oliefyr, naturgasfyr, træpillefyr samt en

mindre andel af traditionel el-opvarmning. Dette gælder

både for kommunens egne ejendomme, men også for de

private husholdninger i kommunen.

80 % af det samlede energiforbrug i Danmark er ba-

seret på fossile brændsler, der leveres af et begrænset

antal lande på verdensmarkedet, hvilket medfører en

stor afhængighed. Desuden er olie en knap ressource,

og oliepriserne forventes at stige frem mod 2035. Der

er derfor god grund til at lægge energisystemet om af

Stevns Kommune havde i første kvartal af 2015 et

indbyggertal på 22.038 indbyggere fordelt på 250,08

km2, hvilket gør kommune til en af Danmarks mindre

kommuner målt på befolkningstæthed, med omkring 87

indbyggere pr. kvadratkilometer.

Den store befolkningsspredning i Stevns Kommune har

formentligt haft en indflydelse på kommunens nuværen-

de opbygning og fordeling af energikilder. Da der i kom-

munen som helhed ikke eksisterer nogle større fjern-

varmeanlæg, er varmekilderne hovedsageligt fordelt

hensyn til såvel klimaet som for energipriser og forsy-

ningssikkerhed.

Ifølge BBR er det 2.773 bygningsenheder i kommunen,

eller omkring 14 % af kommunens totale bygningsmasse,

der opvarmes med oliefyr. Olieopvarmning udgør ligele-

des i følge BBR ca. 39 % af det beregnede varmebehov i

Stevns Kommune og er dermed den primære varmekilde

i kommunen.

En fremtidig udfasning af oliefyrene til mere pris- og

UDFORDRINGERNE PÅ STEVNS

TON CO2 æ UDLEDNING -STEVNS KOMMUNE 2008-2015

2008-tal: RUC CO2 ækvivalent udledning Stevns kommune 2011. 2015-tal: genberegning af udledning fra varme- og elektricitetsproduktion. *LU-LUCF, forkortelse for Land Use, Land Use Change and Forestry. Kategorien omfatter optag og udslip af kulstof i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen.


(beregnet i 2011). 2015-tallene inkluderer på nuværende

tidspunkt kun ændringer i varme- og elektricitetbereg-

ningerne. Det er i disse to kategorier hvor det største

potentiale for besparelser umiddelbart skal findes.

Resultatet af statussen mellem årene, er et fald på

omkring 10,5 %, og afspejler bl.a. en generel ændring i

det danske elnet, hvor en større andel af elproduktionen

stammer fra grøn energi, hovedsageligt i form af strøm

fra vindmøller. Faldet i varmeforbruget findes på trods af

en stigning i antallet af ejendoms-kvadratmetre i kom-

munen, og er udelukkende et udtryk for mere klimavenli-

ge varmeinstallationer og opvarmningsmidler.

Som beskrevet er ikke alle udledningskilder blevet

genberegnet til dette kommissorium. Beregningerne af

klimavenlige varmekilder, bør være en central brik i

spillet om at nedbringe CO2-udledningen for kommu-

nen som helhed. Netop energiforbruget til opvarmning

i kommunen er et at de områder hvor der findes det

største potentiale for at nedbringe kommunens over-

ordnede CO2-udledning.

Manglen på fælles varmeforsyninger betyder dog at

kommunen blandt andet skal nå ud til den enkelte

borger, i forsøget på, at sænke det overordnede ener-

giforbrug.

STEVNS KOMMUNES CO2-UDLEDNINGStatus for den overordnede CO2-udledning for Stevns

Kommune 2015 fremgår af figuren ovenfor, der også

inkluderer udledningen fra kommunens basisår 2008

LULUCF, affaldsdeponi og landbrug kræver en genbereg-

ning af både tallene fra 2008 og 2015, grundet ændringer

i de nationale opgørelsesmetoder mellem årene.

Ligeledes er transport et kompliceret område at bereg-

ne. Mængden af køretøjer i Stevns Kommune er steget

mellem 2008 og 2015, samtidigt må det forventes at

den gennemsnitlige CO2æ-udledning er faldet, grundet

fornyelser i bilflåden.

10,5 %- besparelse opnået mellem 2008-2015


• Koordinere med den øvrige kommunale planlægning,

• Koordinere og samarbejde med andre kommuner og

andre aktører i energisektoren

Strategisk planlægning er særligt vigtigt i forhold til

beslutninger, som er omkostningstunge og/eller har lang-

sigtede konsekvenser. Den strategiske energiplanlæg-

ning kan blandet andet bidrage til at svare på følgende:

Energibesparelser

• Hvilke muligheder er der for energibesparelser?

• Hvor opnås energibesparelser mest hensigtsmæssigt i

forhold til hensynet til klima, miljø, selskabs-, bruger-

og samfundsøkonomi?

• Hvordan motiveres private bygningsejere til at fortage

energibesparelser?

Ressourcer

• Hvilke ressourcer er til rådighed, og hvordan kan kom-

munen bidrage til fremskaffelse og anvendelse af

disse lokale ressourcer?

• Hvor udnyttes de lokale energiressourcer bedst – og er

der behov for tværkommunal koordinering?

• Hvad er potentialet og økonomien i forskellige mulighe-

HVAD ER EN STRATEGISK ENERGIPLAN? Kommunernes strategiske energiplanlægning (SEP) er et

planlægningsværktøj, der har til formål at ligge til grund

for prioriteringen af kommunernes energibesparelses-

indsats og deres overordnede planlægning af energisy-

stemet de kommende år. SEP forsøger derved at fremme

omstillingen til et mere fleksibelt og robust energisystem

med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi.

Et fleksibelt og robust energisystem skal forstås som et

system, med lang holdbarhed, der kan holde til foran-

dring i det politiske og teknologiske landskab, således

optimeringer ikke bliver forældet kort tid efter en imple-

mentering og skal laves om.

Generelt kan det siges om SEP i kommunerne, at det

handler om at tænke langsigtet ved, som kommune, at

kunne bidrage til en langvarig udvikling hen mod de kom-

munale og nationale klima- og energimålsætninger. En

central del af energiplanlægning er robusthed, hvor der

tages højde for mulige fremtidige udviklinger. SEP udgør

derved en langsigtet holistisk planlægning, der som

udgangspunkt omfatter alle former for energiforbrug og

energiforsyning inden for en given kommunes geografi-

ske område.

Formålet med udarbejdelse af en Strategisk Energiplan

for Stevns Kommune er, at give et overblik over de for-

skellige indsatser, som Stevns Kommune vil satse på i

de kommende år.

Den Strategiske energiplanlægning vil blandt andet

komme til at indeholde følgende:

• Afdække nuværende og fremtidige energibehov i

kommunen,

• Identificere mulige handlemuligheder inden for hele

energiforbrugs- og energiforsyningsområdet i alle

sektorer

• Opgøre energimæssige, miljømæssige, selskabsøko-

nomiske, bruger-økonomiske og samfundsøkonomi-

ske gevinster ved kommunens energiplanlægning,

• Afdække borgeres og virksomheders holdning og

ønsker til kommunens energiplanlægning og dagli-

ge energiadministration,

• Opdatere og videreudvikle tidligere energi- og varme-

planer samt klimastrategier,

• Identificere, hvor kommunen som virksomhed gennem

eksemplets magt kan inspirere borgere og virksom-

heder,

STRATEGISK ENERGIPLAN - HVORDAN?


transport?

• Hvordan kan kommunen være med til at fremme grøn

transport på fx affaldsområdet, den kollektive trans-

port og kommunens egen bilpark?

I den Strategiske Energiplan er der især fokus på var-

meplanlægning, fordi kommunen er varmemyndighed.

Herudover er der en del indsatser, som kommunen ikke

direkte har indflydelse på, men som kommunen kan stille

forslag om og bidrage til. Det kan fx være fælles lokale

fjernvarmeløsninger i landsbyer. Der er en del biomas-

se til stede i Stevns Kommune, herunder gylle, halm,

dybstrøelse, tang, vejsidegræs og grøde fra Tryggevælde

Å. Derfor vil det være fordelagtigt at arbejde for, at vi bru-

ger de lokale ressourcer til energi- og varmeproduktionen.

Ud over målene om CO2-reduktion vil der i den Strategisk

Energiplan være fokus på afledte effekter som fx at skabe

flere jobs, og gøre kommunen til et attraktivt sted at bo,

opholde sig og drive virksomhed.

der for at afsætte biogas? Og hvordan kan kommu-

nen fremme de bedste løsninger?

• Hvordan sikres en koordineret planlægning mellem

aftagere og leverandører af biomasse?

El- og varmeforsyning

• Hvilke muligheder er der for at omlægge fjernvarme-

forsyningen?

• Hvilke områder er det selskabs- og samfundsøkono-

misk rentabelt at udlægge til kollektiv varmeforsy-

ning?

• Kan det betale sig at koble eksisterende fjernvarmenet

sammen inden for og på tværs af kommunegræn-

ser?

• Hvordan kan individuelle forsyningsformer baseret på

vedvarende energi udbredes?

• Hvilke handlemuligheder kan støtte op om udfasnin-

gen af olie og gas i varmeforsyningen?

• Hvilken rolle kan lokal el-produktion fra vind og sol

spille i elforsyningen?

Affald

• Hvilke muligheder er der for kildesortering og alternativ

affaldsbehandlingsteknologi som fx biogas?

• Hvornår og hvor skal der etableres ny affaldsforbræn-

dingskapacitet? Kan der opnås gevinster via tvær-

kommunalt samarbejde?

Energiplanen berører ikke, hvordan husholdningsaffald

genanvendes i kommunen, da husholdningsaffaldet i

Stevns Kommune i forvejen anvendes til fjernvarme i

Roskilde. Kommunen har også en særskilt affaldsplan,

hvori planlægningen for affaldsområdet indgår.

Erhvervslivet

• Hvor kan kommunens energiplanlægning understøtte

lokal erhvervsudvikling og grønne jobs?

• Hvor kan der dannes partnerskaber og opnås synergi

ved dette?

• Hvordan kan kommunen fremme industriel symbio-

se, fx omkring udnyttelse af overskudsvarme eller

restprodukter?

Transport

• Hvordan kan kommunen understøtte alternative

drivmidler i transportsektoren? Og hvilke teknologier

kan og bør fremmes?

• Hvad er den energimæssige effekt af kommunens

handlinger for at fremme fx cyklisme og kollektiv


STEVNS KOMMUNES CO2-MÅL FOR 2020Det er nødvendigt for strategisk arbejde at have en

målsætning eller en vision at arbejde hen imod, og

målsætningen i sig selv er derved helt central i forhold

til at udvælge, hvilke indsatser eller områder der skal

forbedres for at kunne fremme en omstilling af energi-

forbruget i Stevns Kommune. Som beskrevet på side 4

under status, er det Stevns Kommunes hensigt at blive

en CO2-neutral kommune. Det er derfor nødvendigt at

opsætte delmål der kan understøtte dette slutmål.

Stevns Kommune har på nuværende tidspunkt, ikke

et konkret delmål at arbejde hen i mod. Af de 16 andre

kommuner i Region Sjælland har 12 et mål på en 20 %

- UDKAST TIL RAMMER FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

CO2-reduktion i 2020, mens følgende kommuner har

valgt en højere reduktion; Faxe og Lejre 30 %, Roskilde 35

% og Solrød 55 %.

Med afsæt i de originale beregninger udarbejdet af RUC

og de senere beregninger af kommunens nuværende

CO2-udledning, foreslås et reduktionsmål på 30 % i 2020,

i forhold til basisåret 2008. Dette mål skal ses i forhold

til den allerede opnåde reduktion på 10½ %. Konkret er

målet derved en samlet reduktion af den CO2 ækvivalen-

te udledning på 78.898 ton.

Ovenstående figur viser opnåelsen af reduktionsmålet

fordelt på projekter. Som det kan læses på figuren, er

VE-park Varpelev meget central i såvel opsætningen,

som opfyldelsen af reduktionsmålet. Det store re-

duktionspotentiale indlejret i projektet er ifølge RUC’s

beregninger 46.500 ton CO2æ, svarende til 59 % af det

totale reduktionsmål. Den allerede opnåede besparelse

mellem 2008 og 2015 står for omkring 25 % og støtten

til fælles fjernvarmeforsyninger i fire landsbyer står for

omkring 4 %. Derudover er der 12 % resterende, der skal

dækkes af de resterende projekter.

MÅLBARE CO2-BESPARELSER Besparelsesprojekter der vil have en målbar effekt på

CO2-regnskabet:

• Vedvarende Energi-park Varpelev (VE-Park):

OPNÅELSE AF REDUKTIONSMÅL FOR 2020VED EN REDUKTION PÅ 30 %


Etablering af en VE-park omkring tomatgartneriet

Østervang i Varpelev og Hårlev by. I følge beregnin-

ger fra RUC vil projektet kunne spare op med 18 % af

kommunens samlede CO2-udledning.

• Støtte til fælles fjernvarmeforsyninger i fire Stevnske

landsbyer. Ifølge beregninger fra RUC foretaget for

landsbyen Holtug, er der potentiale for at opnå store

CO2- og prismæssige besparelser, ved at etablere

lokale fællesfjernvarmeforsyninger i landsbyer med

store koncentrationer af oliefyr. Konkret viser bereg-

ningerne for Holtug en besparelse på 800 ton CO2.

• Forsættelse af Klimakommuneaftalen: En for-

sættelse af aftalen mellem Stevns Kommune og

Danmarks Naturfredningsforening omhandlende

opnåelsen af 2 % årlige reduktioner for kommunen

som institution.

Informationsmøder med fokus på at informerer og

vejlede borgerne omkring potentielle energiforbed-

ring og andre grønne tiltag herunder:

- Isolering af boliger, herunder kridtstenshuse

- Udskiftning af oliefyr til fordel for andre var-

mekilder

- Affaldshåndtering

• Holtug energilandsby: som forsat foregangsek-

sempel for andre mindre lokalsamfund på Stevns,

herunder en forsættelse af det nære samarbejde

med byens borgere for sparring og vidensdeling.

• Udarbejdelse af en varmeplan. Planen skal viser

den aktuelle status for varmeforsyningen i kommu-

nen og fastlægger rammerne for udviklingen.

ØVRIGE TILTAGBesparelsesprojekter der vil have en afledt effekt på

CO2-regnskabet:

• Oplysningskampagne for sommerhusejere. 75 %

af sommerhusene i Stevns Kommune har ifølge

BBR registreret elpaneler som deres primære

varmekilde. Det vurderes at der umiddelbart er

der kan være et større reduktionspotentiale ved

udskiftninger til mere effektive varmekilder så

som varmepumper. Inklusion af andre infor-

mationer: Sortering af affald grundet skiftende

beboere/lejere og isolering af sommerhuse.

• Understøttelse af grøntrafik, herunder at under-

støtte cyklisme

• Cafemøde om energi: understøtte borgerne i

grønne energitiltag, i private boligere samt tiltag

der vil redusere deres behov for opvarmning.

UDGIVET

Stevns Kommune Teknik & MiljøJanuar 2016

Tekst: Birgitte Nielsen & Magnus Sigge Lynge ChristensenLayout: Birgitte Nielsen

stevns.dk

- ORGANISERING & FORANKRING

Energiarbejdet i Stevns Kommune er politisk forankret i

Plan- & Teknikudvalget.

I forbinelse med klima- og energiarbejdet i Stevns Kom-

muner er der blevet etablerete en overordnet styregrup-

pe. I denne styregruppe er der deltagelse af udvalgte

ledere fra diverse afdelinger samt direktionen. Der afhol-

des halvårlige styregruppemøder, hvor kommunens kli-

ma- og Energindsatser gennemgås, for derved at sikre

den nødvendige fokus med henblik på fremdrift og imple-

mentering.

Sektorgruppen mødes en gang om månende og gen-

nemgår status på igangsatte projekter samt drøfter mu-

lighederne for kommende projekter.

Klima- og energikoordinatoren har ansvar for, at det sam-

lede projekt holdes i gang, at der sker opfølgning på de

enkelte delprojekter, og at de indgåede aftaler holdes.

KLIMA & ENEGI STYREGRUPPE

Teknik & Miljøchef

Vicekommunaldirektør

Skole- & Institutionschef

Social, Sundhed & Ældre chef

Økonomi, HR & IT chef

Klima- & Energikoordinator

Teknik & Miljøchef

Klima- & Energikoordinator

Leder Natur & Miljø

Kommune- & loaklplanlægger

Drift & Anlæg, Energi

Natur & Miljø

KLIMA & ENEGI SEKTORGRUPPE

kommissorium strategisk energiplan

Documents