strategisk energiplan · c:\users\fje\desktop\strategisk energiplan sønderborg kommune - 15. feb...
TRANSCRIPT
FEBRUAR 2015
SØNDERBORG KOMMUNE
STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
FEBRUAR 2015
SØNDERBORG KOMMUNE
STRATEGISK ENERGIPLAN KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
ADRESSE COWI A/S
Jens Chr. Skous Vej 9
8000 Aarhus C
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
PROJEKTNR. A058489
DOKUMENTNR. 001
VERSION
UDGIVELSESDATO 15. februar 2015
UDARBEJDET FJE
KONTROLLERET AQJE/CHSA
GODKENDT FJE
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
5
INDHOLD
1 Resumé 7
1.1 Konklusion 7
1.2 Dataindsamling 7
1.3 Basisfremskrivning 8
2 Indledning 12
2.1 Sønderborg Kommunes Klimastrategi 12
2.2 Strategisk Energiplanlægning 12
2.3 Læsevejledning 13
2.4 Definitioner og forudsætninger 14
3 Fjernvarme 17
3.1 Fjernvarmebehov 17
3.2 Fjernvarmeproduktion 18
3.3 Basisfremskrivning 19
3.4 Brændselsforbrug 21
3.5 Udledning af drivhusgasser 22
4 Individuel opvarmning 24
4.1 Varmebehov - individuel opvarmning 24
4.2 Varmeproduktion - individuel opvarmning 25
4.3 Basisfremskrivning 26
4.4 Brændselsforbrug 27
4.5 Udledning af drivhusgasser 29
5 El 30
5.1 Elforbrug 30
5.2 Elproduktion 31
5.3 Basisfremskrivning 33
5.4 Brændselsforbrug 37
6 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
5.5 Udledning af drivhusgasser 38
6 Procesenergi 40
6.1 Behov for energi til fremstilling 40
6.2 Basisfremskrivning 41
6.3 Brændselsforbrug 41
6.4 Udledning af drivhusgasser 41
7 Trafik 43
7.1 Trafikbehov 43
7.2 Basisfremskrivning 44
7.3 Energiforbrug 45
7.4 Brændstofforbrug 46
7.5 Udledning af drivhusgasser 47
8 Basisfremskrivning fra 2032 til 2050 48
9 Basisfremskrivningens resultater 49
9.1 Brændselsforbrug 49
9.2 Udvikling af drivhusgasser 52
10 VE-ressourcer i Sønderborg Kommune 56
10.1 Vindkraft 57
10.2 Solvarme 58
10.3 Biomasse 58
10.4 Biogas 59
10.5 Geotermisk energi 59
10.6 Affald 60
10.7 Overskudsvarme 60
11 Hvilke udfordringer står Sønderborgområdet overfor? 61
11.1 Forslag til tiltag 61
12 Anbefalinger til det videre arbejde 63
12.1 Forslag til disposition og proces 63
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
7
1 Resumé
1.1 Konklusion
Resultaterne af basisfremskrivningen viser, at udledningen af CO2-ækvivalenter fra
vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme vil falde med 26 %
frem til 2032 og yderligere med 17 % frem til 2050. Ses bort fra vejtrafikken, for-
ventes udledningen af CO2-ækvivalenter fra el, procesenergi, individuel opvarm-
ning og fjernvarme at falde med 38 % frem til 2032 og falde yderligere med 23 %
frem til 2050. Det største fald skyldes den forventede ændring af brændselsforde-
lingen for Dansk gennemsnitsel (herunder etablering af havbaserede vindmøller),
som alene udgør en reduktion på 62.000 tons fra 2013 til 2032.
Sønderborg Kommune har en vision om at være CO2-neutralt vækstområde i 2029.
Sønderborg Kommune har sat sig følgende delmål.
› 2015: 25 % CO2-reduktion i forhold til basisåret 2007
› 2020: 50 % CO2-reduktion i forhold til basisåret 2007
› 2029: 100 % CO2-reduktion i forhold til basisåret 2007
ProjectZero har opgjort CO₂-udledningen i 2012 til ca. 540.000 tons. COWI har
med denne basisfremskrivning opgjort CO₂-udledningen i 2013 til ca. 500.000 ton.
Der er ikke tale om samme opgørelsesmetode, men tallene er på trods af dette ret
identiske. Bl.a. anvender ProjectZero en varmevirkningsgrad på 125 % hvor COWI
anvender en varmevirkningsgrad på 200 % ved fordeling af brændsel mellem el og
varmeproduktion.
Basisfremskrivningen viser, at der med de indregnede tiltag kan opnås en CO₂-
reduktion på 36 % i 2015, 41 % i 2020 og 47 % i 2029, set i forhold til CO₂-
udledningen i 2007. Der vil således være behov for yderligere tiltag, hvis visionen
skal nås i 2029.
1.2 Dataindsamling Der er indsamlet data for forbruget af varme, el og procesenergi i Sønderborg
Kommune. Det samlede forbrug af varme, el, procesenergi og vejtrafik i Sønder-
borg Kommune var i 2013 på 2.148 GWh. Heraf udgjorde individuel opvarmning
438 GWh, fjernvarme 488 GWh, el 442 GWh, procesenergi 270 GWh og vejtrafik
510 GWh.
8 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Det samlede brændselsforbrug relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i
Sønderborg Kommune var i 2013 på 2.413 GWh. Heraf udgjorde brændselsforbru-
get til vejtrafik 510 GWh, el 736 GWh, procesenergi 270 GWh, individuel opvarm-
ning 504 GWh og fjernvarme 393 GWh.
Den samlede emission af CO2-ækvivalenter relateret til el, individuel opvarmning,
fjernvarme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune var i 2013 på
500.000 tons. Heraf udgjorde vejtrafik 133.000 tons, el 158.000 tons, procesenergi
64.000 tons, individuel opvarmning 104.000 tons og fjernvarme 42.000 tons.
Tabel 1 nedenfor viser forbrug, brændselsforbrug og emissioner af CO2-
ækvivalenter fra varme, el, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune i
2013.
Tabel 1. Forbrug, brændselsforbrug og emissioner af CO2-ækvivalenter fra varme, el, proces-
energi og vejtrafik i Sønderborg Kommune i 2013.
1.3 Basisfremskrivning
Der er foretaget en basisfremskrivning af forbrug og produktion af varme, el, pro-
cesenergi og transport (vejtrafik) i Sønderborg Kommune frem til 2032 og 2050.
Basisfremskrivningen forudsætter, at der fortsættes som hidtil og ikke indføres nye
CO₂-reducerende tiltag, som ikke allerede er godkendt eller vedtaget ved lov. Med
Basisfremskrivningen nås ikke Sønderborg Kommunes mål om at være CO₂-
neutralt vækstområde i 2029. Basisfremskrivningen viser derfor behovet for eks-
traordinære indsatser - hvis målet skal nås i 2029.
Ved basisfremskrivningen inkluderes kun konkrete planer, der er besluttet - alter-
nativt sættes produktionen til konstant. F.eks. indregnes nybyggeri, energibespa-
relser hos forbrugerne samt godkendte konverteringsprojekter for konvertering af
individuel opvarmning til fjernvarme - hvorimod en godkendt vindmølleplan ikke
indregnes, idet planen ikke omfatter beslutning om gennemførelse og investering i
de enkelte mølleprojekter.
Forbrug Brændselsforbrug
CO2-
ækvivalenter
GWh GWh
1.000 ton pr.
år
Individuel opvarmning 438 504 104
Fjernvarme 488 393 42
El 442 736 158
Proces energi (fremstilling) 270 270 64
Vejtrafik 510 510 133
I alt 2.148 2.413 500
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
9
Mht. udvikling af elforbrug og udvikling af brændselsfordelingen i Dansk
gennemsnitsel, er der taget udgangspunkt Energistyrelsens basisfremskrivning
2012.
Figur 1 nedenfor viser udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme,
procesenergi og vejtrafik, fordelt på anvendelsesområder.
Figur 1. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kom-
mune (basisfremskrivning).
Figur 2 nedenfor viser udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme,
procesenergi og vejtrafik fordelt på brændsler.
Figur 2. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik opdelt på brændsler
(basisfremskrivning).
Brændselsfordelingen relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032
og 2050 er vist i nedenstående figur 3.
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
MW
h
Vejtrafik
El
Procesenergi(fremstilling)
Individuelopvarmning
Fjernvarme
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
MW
h
Overskudsvarme
Bioolie
Geotermi
Solvarme
Træpiller
Biogas
Affald
Træflis
Halm
Gasolie
Fuelolie
Naturgas
Kul
Benzin
Diesel
10 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 3. Brændselsfordeling til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032 og 2050 (basis-
fremskrivning).
Det ses af figur 3, at brændselsforbruget falder fra 2.413 GWh i 2013 til 2.015 GWh
i 2032 og 1.893 GWh i 2050. Ser vi bort fra brændstofforbruget til vejtrafikken, fal-
der brændselsforbruget fra 1.903 GWh i 2013 til 1.472 GWh i 2032 og 1.321 GWh i
2050.
Figur 4 nedenfor viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, proces-
energi, individuel opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune.
Figur 4. Udvikling af samlede CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel
opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune.
CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvar-
me i 2013, 2032 og 2050 er vist i figur 5.
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
3.000.000
2013 2032 2050
MW
h
Geotermi
Benzin
Diesel
Overskudsvarme
Solvarme
Træpiller
Biogas
Affald
Træflis
Halm
Gasolie
Fuelolie
Naturgas
Kul
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
Ton
CO
2-æ
kviv
ale
nte
r p
r. å
r
Vejtrafik
El
Procesenergi(fremstilling)
Individuelopvarmning
Fjernvarme
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
11
Figur 5. CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjern-
varme i 2013, 2032 og 2050.
Det ses af figur 5, at udledningen af CO2-ækvivalenter falder fra 500.000 tons i
2013 til 367.000 tons i 2032. Udledningen falder yderligere til 282.000 tons i 2050.
Ser vi bort fra udledningen fra vejtrafikken, falder udledningen fra 368.000 tons i
2013 til 228.000 tons i 2032 og 144.000 tons i 2050.
Resultaterne af basisfremskrivningerne viser, at udledningen af CO2-ækvivalenter
fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme vil falde med 26
% frem til 2032 og yderligere med 17 % frem til 2050. Ser man bort fra vejtrafikken,
forventes udledningen af CO2-ækvivalenter fra el, procesenergi, individuel opvarm-
ning og fjernvarme at falde med 38 % frem til 2032 og falde yderligere med 23 %
frem til 2050. Det største fald skyldes den forventede ændring af brændselsforde-
lingen for Dansk gennemsnitsel (herunder etablering af havbaserede vindmøller)
som alene udgør en reduktion på 62.000 tons fra 2013 til 2032.
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
2013 2032 2050
Ton
CO
2-e
qvi
vale
nts
pe
r ye
ar
Vejtrafik
El
Procesenergi(fremstilling)
Individuelopvarmning
Fjernvarme
12 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
2 Indledning
Denne rapport omfatter første del af den Strategiske Energiplan for Sønderborg
Kommune.
Formålet med rapporten er at kortlægge behov, brændselsforbrug og emission af
drivhusgasser for el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune.
Rapporten opstiller energibalancer og basisfremskrivning af behov og produktion
år for år frem til 2032 og endvidere for 2050.
2.1 Sønderborg Kommunes Klimastrategi
Sønderborg Byråd har vedtaget Klimastrategien "RoadMap 2020". Strategien skal
sætte rammerne for klimaindsatsen i Sønderborg Kommune inden for både tilpas-
ning til eksisterende og kommende klimaforandringer samt forebyggelse af fremti-
dige klimaforandringer. Klimastrategien sætter dermed også mål for reduktionen af
drivhusgasudslippet fra hele kommunen. Sønderborg Byråd har vedtaget at kom-
munen skal være CO2-neutral i 2029.
Sønderborg Kommune dækker et areal på 495,86 km2 og har 75.264 indbyggere,
hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på ca. 152 personer pr. km2.
Ca. 80 % af indbyggerne bor i byer over 450 indbyggere, og ca. 20 % bor i lands-
byer under 450 indbyggere og i landdistrikterne. Sønderborg Kommune er en rela-
tivt stor landbrugskommune med relativt store naturområder set i forhold til landets
øvrige kommuner. Erhvervsstrukturen er præget af kontor- og servicevirksomheder
samt industriproduktion. Såvel by- som erhvervsstrukturen har betydning i forhold
til udledningen af drivhusgasser. F.eks. giver byer i modsætning til spredt bebyg-
gelse bedre muligheder for at forsyne boliger med kollektiv varmeforsyning, og en
erhvervsstruktur præget af kontor- og servicevirksomheder er mindre energikræ-
vende end industriproduktion.
2.2 Strategisk Energiplanlægning
Sønderborg Kommune deltager i et partnerskab sammen med Region Syddan-
mark, 12 andre syddanske kommuner, 4 energi- og forsyningsselskaber samt er-
hvervslivet om strategisk energiplanlægning (SEP) i Syddanmark.
Projektet modtager økonomisk støtte af Energistyrelsen og sigter mod at styrke
den strategiske planlægning i kommunerne.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
13
SEP Syddanmark, skal med udgangspunkt i parternes erfaring samt relevante
statslige analyser:
› Udvikle en fælles vision ud fra scenarier, som håndterer udfordringerne om-
kring fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning, vindkraft i elforsynin-
gen, anvendelsen af bioenergi, grøn transport m.v.
› Udvikle samfundsøkonomiske helhedsløsninger gennem planlægning på
tværs af forsyningsarter og forsyningsgrænser samt med forudsætning om, at
der i fremtiden skal være en større mulighed for effektregulering af energisy-
stemet.
Delprojektet vil bidrage til, at de deltagende kommuner, der står for at skulle i gang
med SEP for relativt få ressourcer, vil være i stand til at udarbejde en SEP. Samti-
dig vil andre kommuners indhøstede erfaringer kunne bruges til at sikre en SEP af
høj kvalitet.
Partnerskabet om strategisk energiplanlægning er startet op i 2014 og afrundes i
marts 2015, hvor der på baggrund af foretagne analyser skal træffes beslutning
om, hvilke handlinger der fremadrettet skal følges op med.
Ovenstående er de punkter der har relevans for Sønderborg Kommune. Derfor har
Sønderborg Kommune besluttet at udarbejde en selvstændig Strategisk Energiplan
for Sønderborg Kommune. Nærværende rapport udgør første fase af dette projekt
omfattende kortlægning og basisfremskrivning af energiforsyningen i Sønderborg.
Med en Strategisk Energiplan forstås:
Formålet med denne rapport er at give et overblik over resultaterne af den første
del af en Strategisk Energiplan for Sønderborg Kommune. Rapporten viser over-
sigter over det aktuelle forbrug af energi og udslip af drivhusgasser fra el, varme,
procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune samt en basisfremskrivning af
forbruget frem til 2032.
2.3 Læsevejledning
I afsnit 5 til 9 opstilles energibalancer for forbruget og produktionen af fjernvarme,
individuel opvarmning, el, procesenergi og trafikarbejdet (vejtrafik) i Sønderborg
Kommune. Endvidere foretages basisfremskrivninger af forbruget og produktionen
af fjernvarme, individuel opvarmning, el, procesenergi og trafikarbejdet (vejtrafik) i
Sønderborg Kommune år for år frem til 2032.
Hvor det er muligt, baseres basisfremskrivningen på lokale forudsætninger såsom
kommunens boligbyggeprogram, godkendte konverteringsprojekter samt godkend-
En kortlægning af energistrømme, der viser tilgænge-
lige ressourcer, nuværende og forventet forbrug og
muligheder for effektivisering samt omlægning til en
større andel af vedvarende energi.
14 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
te varme- og el-produktionsanlæg. De lokale forudsætninger suppleres, hvor det er
relevant, med nationale data for basisfremskrivninger - herunder f.eks. Energisty-
relsens basisfremskrivning (2012) af elforbruget, brændselsfordelingen til elproduk-
tionen og emissionsfaktorerne for elproduktion. Endvidere præsenteres fordelingen
af brændselsforbruget og emissionerne af drivhusgasser.
I afsnit 8 opstilles forudsætningerne for basisfremskrivningen fra 2032 frem til
2050. Resultaterne af denne basisfremskrivning præsenteres under resultaterne i
afsnit 9.
I afsnit 9 præsenteres et overblik af resultaterne af basisfremskrivningerne i form af
fordelingen af brændselsforbruget og emissionerne af drivhusgasser.
I afsnit 10 beskrives VE-ressourcerne i Sønderborg Kommune i form af vindkraft,
solvarme, biomasse, biogas, geotermisk energi, affald og overskudsvarme.
I afsnit 11 præsenteres en række anbefalinger til det videre arbejde.
2.4 Definitioner og forudsætninger
Energibesparelser Varmeplan Danmark 2010, regner på en række scenarier for udviklingen af
nettovarmebehovet. I det mest realistiske scenarie forudsættes nettovarmebehovet
at falde med 21 %. Vi har i basisfremskrivningen af varmebehovet hos eksisteren-
de forbrugere i Sønderborg Kommune forudsat, at energibesparelser bevirker, at
nettovarmebehovet falder med 1 % om året - svarende til 20 % over en 20-årig
periode.
Konvertering Med hensyn til konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme, indregnes kun
konverteringsprojekter, der allerede er godkendt af Sønderborg Kommune. Søn-
derborg Kommune har oplyst godkendte konverteringsprojekter i Gråsten, Broager
og Sønderborg. "Projektforslaget for varmeforsyning af nye og eksisterende fjern-
varmeområder på Nordals" er ikke medtaget.
Fordelingen mellem olie, naturgas og elvarme samt konverteringsforløbet baseres
på data i projektforslagene.
Der forudsættes ikke at ske konverteringer imellem individuelle opvarmningsformer
i basisfremskrivningen.
Nybyggeri Med hensyn til nye boliger er det Sønderborg Kommunes vurdering, at
boligprogrammet for 2014-2029 kan bruges som grundlag for fremskrivning af bo-
ligbyggeri i Sønderborg Kommune.
Endvidere forudsættes etablering af 100 nye lejeboliger i Sønderborg og etablering
af 100 nye lejeboliger i Gråsten i perioden 2020-2029.
Erhvervsmæssigt nybyggeri er generelt ikke medtaget i basisfremskrivningen, da
Sønderborg Kommune ikke har udarbejdet udbygningsprogram for erhverv. Dog
har Sønderborg Kommune ønsket at medtage følgende projekter:
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
15
"Byens Havn" som er et stort erhvervs- og boligbyggeprojekt:
› Multikulturhus = 5.000 m² etageareal
› Kunsthal = 5.800 m² etageareal
› Hotel = 20.000 m² etageareal
› Waterpark = 6.000 m² etageareal
› Videnshuse = 5.000 m² etageareal
› Boliger = 10.000 m² etageareal
Ragebøl:
› Siemens = 7.600 m² etageareal
Porten til Sønderborg:
› 12.000 m² etageareal
For nybyggeri forudsættes følgende:
› Boligbyggeri forudsættes etableret som standardbyggeri i henhold til BR15.
› Øvrigt nybyggeri i perioden 2013-2014 forudsættes etableret som standard-
byggeri i henhold til BR10.
› Øvrigt nybyggeri fra 2015 forudsættes etableret som lavenergiklasse 2015
byggeri i henhold til BR10.
Nybyggeri, der ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes fjernvarmefor-
synet af det lokale fjernvarmeselskab.
Nybyggeri, der ikke ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes varmefor-
synet 50 % med individuelle varmepumper og 50 % med træpillefyr.
Dansk gennemsnitsel Dansk gennemsnitsel er defineret ved det vægtede gennemsnit af den samlede
danske elproduktion. Kilde: Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkono-
miske beregninger, oktober 2012. Dansk gennemsnitsel anvendes også i Energi-
styrelsens basisfremskrivning 2012.
Elnettab Der tillægges et elnettab på 7 % til elforbruget for at beregne den nødvendige
elproduktion. Kilde: Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske be-
regninger, oktober 2012.
Varmevirkningsgrad Ved beregning af brændselsforbruget til fjernvarme og el fra kraftvarmeanlæg
(Naturgas- og affaldskraftvarmeværker samt gasmotorer på decentrale kraftvarme-
værker) anvendes en varmevirkningsgrad på 200 %. For at kunne fordele brænd-
16 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
selsforbruget og emissionen af drivhusgasser fra anlæg, der producerer både el og
varme (kraftvarmeanlæg), på hvad der vedrører el- og hvad der vedrører varme-
produktionen, skal der anvendes en varmevirkningsgrad.
Ved beregning af brændselsforbruget og emissionen af drivhusgasser fra
produktionen af "Dansk gennemsnitsel" anvender Energistyrelsen en varmevirk-
ningsgrad på 200 %. Derfor er denne varmevirkningsgrad også anvendt ved be-
regning af brændselsforbruget og emissionen af drivhusgasser til fjernvarme og el
fra kraftvarmeanlæg i denne rapport. En varmevirkningsgrad på 200 % betyder, at
for hver MWh varme anvendes en halv MWh brændsel. Det resterende brændsels-
forbrug på kraftvarmeværket henføres til elproduktionen.
Varmevirkningsgraden på 200 % anvendes også ved beregning af brændselsfor-
bruget i KLs CO2-beregner, som mange kommuner anvender til kortlægning af
CO2-udledningen.
For kedler (kun varmeproduktion) fyret med naturgas, gasolie, flis og træpiller an-
vendes de faktiske virkningsgrader oplyst af fjernvarmeselskaberne.
CO2-ækvivalenter Ved beregning af udledningen af drivhusgasser indgår CO2 (kuldioxid), CH4
(methan) og N2O, som alle er drivhusgasser. CH4 har en drivhusvirkning, der er 25
gange større end CO2. N2O har en drivhusvirkning, der er 298 gange større end
CO2. Ved beregning af udledningen af drivhusgasser omregner man derfor CH4 og
N2O til CO2-ækvivalenter ved at gange dem med henholdsvis 25 og 298 - hvorefter
CO2-emissionen tillægges.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
17
3 Fjernvarme
3.1 Fjernvarmebehov
Det samlede graddøgnskorrigerede fjernvarmebehov (ab værk) var i alt på 488
GWh for varmeåret 2013. Heraf udgjorde fjernvarmebehovet hos Sønderborg
Fjernvarme 349 GWh, og fjernvarmebehovet hos de øvrige decentrale kraftvarme-
værker udgjorde 139 GWh.
Der er registreret 31.413 ejendomme i BBR for Sønderborg Kommune. Heraf har
11.360 fjernvarme, 8.021 naturgas, 3.786 oliefyr, 4.719 elvarme (primært sommer-
huse) og 3.527 har anden individuel opvarmning.
Fordelingen af fjernvarmebehovet på boliger, erhverv og offentlige bygninger er
vist i figur 6.
Figur 6 Fordeling af fjernvarmebehov på boliger, erhverv og offentlige bygninger i 2013.
Figur 6 viser, at boligerne står for langt den største andel af fjernvarmebehovet.
Tabel 2 viser det graddøgnskorrigerede bruttovarmebehov ab værk for 2013
(2013/2014), oplyst af de 6 fjernvarmedistributører i Sønderborg Kommune. Forsy-
71%
15%
14%
Bolig
Erhverv
Offentlig
18 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
ningen i Nordborg (Boligforeningen Danbo og Sønderborg Forsyning) er slået
sammen i tabel 2.
Tabel 2. Bruttovarmebehov til fjernvarme (MWh).
3.2 Fjernvarmeproduktion
3.2.1 Decentrale kraftvarmeværker
Fjernvarmeforsyningen i Sønderborg Kommune var tidligere primært baseret på
decentral kraftvarme på naturgas og affaldskraftvarme (i Sønderborg). I dag er en
stor del af varmeproduktionen omlagt til solvarme, geotermi, biomassevarme i form
af træflis, halm og træpiller samt bioolie.
Figur 7 viser fordelingen af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker
i Sønderborg Kommune i 2013 (2013/2014).
Figur 7. Fordeling af varmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker i 2013
(2013/2014).
2.013
Sønderborg Fjernvarme MWh 349.023
Gråsten Fjernvarme MWh 41.613
Nordborg (Sønderborg Forsyning og Danbo) MWh 33.319
Augustenborg Fjernvarme MWh 35.338
Broager Fjernvarmeselskab MWh 28.336
I alt MWh 487.629
4%
21%
1%
2%3%
2%
30%
33%
3%
1% 0%Naturgaskraftvarme
Træflis
Træpillekedel + Abs VP
Halmkedel
Solvarme
Elkedler
Gaskedler
Affaldskraftvarme
Bioolie
Geotermi og flis
Eldrevne varmepumper
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
19
Det ses af figur 7, at affaldsvarme, gaskedler og varme baseret på træflis udgjorde
84 % af varmeproduktionen i 2013.
3.3 Basisfremskrivning
3.3.1 Basisfremskrivning - fjernvarmebehov
Der er foretaget en basisfremskrivning af fjernvarmebehovet frem til 2032.
Ved basisfremskrivningen af fjernvarmebehovet indregnes nybyggeri, energibespa-
relser hos forbrugerne samt godkendte projektforslag for konvertering af individuel
opvarmning til fjernvarme.
Konvertering
Der indregnes godkendte projektforslag for konvertering af individuel opvarmning til
fjernvarme hos Sønderborg Fjernvarme, Gråsten Fjernvarme og Broager Fjern-
varmeselskab.
Nybyggeri
Nybyggeri, der ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes fjernvarmefor-
synet af det lokale fjernvarmeselskab.
I udviklingen af fjernvarmebehovet indregnes nye boliger. Det er Sønderborg
Kommunes vurdering, at boligprogrammet for 2014-2029 kan bruges som grundlag
for fremskrivning af boligbyggeri i Sønderborg Kommune.
Endvidere forudsættes etablering af 100 nye lejeboliger i Sønderborg og etablering
af 100 nye lejeboliger i Gråsten i perioden 2020-2029.
Erhvervsmæssigt nybyggeri er generelt ikke medtaget i basisfremskrivningen, da
Sønderborg Kommune ikke har udarbejdet udbygningsprogram for erhverv. Dog
har Sønderborg Kommune ønsket at medtage følgende projekter:
"Byens Havn" som er et stort erhvervs- og boligbyggeprojekt:
› Multikulturhus = 5.000 m² etageareal
› Kunsthal = 5.800 m² etageareal
› Hotel = 20.000 m² etageareal
› Waterpark = 6.000 m² etageareal
› Videnshuse = 5.000 m² etageareal
› Boliger = 10.000 m² etageareal
Ragebøl:
20 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
› Siemens = 7.600 m² etageareal
Porten til Sønderborg:
› 12.000 m² etageareal
Udvikling af fjernvarmebehovet i de fem fjernvarmeområder er vist i figur 8.
Figur 8. Udvikling af fjernvarmebehovet i de fem fjernvarmeområder. Figuren viser et fald
i fjernvarmebehovet som følge af forventede energibesparelser hos forbrugerne.
Konvertering fra individuel opvarmning og nybyggeri i Sønderborg Kommunes
Boligprogram opvejer ikke dette.
3.3.2 Basisfremskrivning - fjernvarmeproduktion
Decentrale kraftvarmeværker
Fjernvarmeselskaberne i Sønderborg Kommune er i gang med en række nye pro-
duktionsanlæg der vil øge VE-andelen i Sønderborg Kommune. Det er følgende
anlæg:
Varmepumpe til havvand hos Augustenborg Fjernvarme. Projektet er god-
kendt og er forudsat i drift fra 2015.
Varmepumpe til grundvand hos Broager Fjernvarmeselskab. Projektet er
godkendt og er forudsat i drift fra 2015.
Fliskedelanlæg hos Sønderborg Fjernvarme (anlæg i Vollerup). Projektet
er under etablering og er forudsat i drift fra 2015.
Halmkedel hos Gråsten Fjernvarme. Kedlen er etableret, men er først i fuld
drift fra 2014.
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
MW
h
Broager Fjernvarmeselskab
Augustenborg Fjernvarme
Nordborg (SønderborgForsyning og Danbo)
Gråsten Fjernvarme
Sønderborg Fjernvarme
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
21
Geotermianlæg hos Sønderborg Fjernvarme. Anlægget er etableret, men
har haft problemer med tilstopning af geotermiboringen og har kun produ-
ceret 4.400 MWh i 2013. Det er forudsat af produktionen fra geotermian-
lægget stiger lineært frem på 2018, hvor det er forudsat at have en rådig-
hed på 50 % i vinterhalvåret.
Der indregnes ikke andre nye tiltag i basisfremskrivningen af varmeproduktionen
hos de decentrale kraftvarmeværker i kommunen.
Udviklingen af varmeproduktionen hos de decentrale kraftvarmeværker er vist i
figur 9.
Figur 9. Udvikling af varmeproduktionen hos de decentrale kraftvarmeværker. Det ses, at
når geotermianlægget kommer til at fungere optimalt, vil det udfase en stor del af
naturgasen. Fra 2015 forventes nye eldrevne varmepumper til grundvand og
havvand hos Broager Fjernvarmeselskab og Augustenborg Fjernvarme.
68 % af fjernvarmeproduktionen i Sønderborg Kommune sker i dag på varmepro-
duktionsanlæg baseret på VE-ressourcer. Denne andel forventes at stige til mindst
87 % fra 2018 såfremt de to godkendte eldrevne varmepumper etableres og geo-
termianlægget kommer til at fungere optimalt.
3.4 Brændselsforbrug
Figur 10 nedenfor viser udviklingen af det samlede brændselsforbrug til fjernvar-
meproduktion i Sønderborg Kommune.
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
MW
h
Gaskedler
Naturgaskraftvarme
Eldrevne varmepumper
Geotermi (fra jorden)
Bioolie
Affaldskraftvarme
Elkedler
Halmkedel
Træpillekedel + Abs VP
Træflis
Solvarme
22 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 10. Udvikling af samlet brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion i Sønderborg
Kommune. Der ses et stor fald i det fossile brændselsforbrug som følge af øget
anvendelse af træflis, halm og geotermi.
Brændselsforbruget (inkl. solvarme og geotermi) til fjernvarmeproduktionen udgjor-
de 393 GWh i 2013 faldende til 332 GWh i 2032. VE-andelen af brændslet stiger
fra 61 % i 2013 til 85 % i 2032.
3.5 Udledning af drivhusgasser
Emissionen af CO2-ækvivalenter forårsaget af brændselsforbruget til fjernvarme er
for 2013 opgjort til ca. 42.000 tons faldende til ca. 26.000 tons i 2018 og ca. 22.000
ton i 2032.
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
MW
h
Geotermi
Bioolie
Solvarme
Overskudsvarme
Biogas
Halm
Træflis
Affald
Træpiller
Fuelolie
Kul
Gasolie
Naturgas
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
23
Figur 11 viser udledningen af drivhusgasser fra fjernvarmeproduktionen i Sønder-
borg Kommune.
Figur 11. Udledningen af drivhusgasser fra fjernvarmeproduktionen i Sønderborg Kommu-
ne. Faldet i udledningen af drivhusgasser skyldes primært øget anvendelse af
træflis, halm, geotermi samt etablering af eldrevne varmepumper.
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
45.000
Ton
/år
CO2-ækvivalenter
24 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
4 Individuel opvarmning
4.1 Varmebehov - individuel opvarmning
Det samlede varmebehov til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune er i alt
på 438 GWh. Heraf udgjorde naturgas 199 GWh, oliefyr 116 GWh, elvarme 54
GWh og andre opvarmningsformer 69 GWh.
På baggrund af dataudtræk fra Sønderborg Kommunes BBR-register er der udar-
bejdet en database med samtlige bygninger i Sønderborg Kommune. Denne data-
base indeholder oplysninger om opførelsesår, anvendelseskoder, arealer m.m.
Der er registreret 31.413 ejendomme i BBR for Sønderborg Kommune. Heraf har
11.360 fjernvarme, 8.021 naturgas, 3.786 oliefyr, 4.719 elvarme (primært sommer-
huse) og 3.527 har anden individuel opvarmning.
Varmebehovet er opgjort på baggrund af specifikke værdier for de enkelte byg-
ningskategorier og opførelses-/renoveringsår som anført i Varmeplan Danmark.
Fordelingen af varmebehovet til individuel opvarmning på boliger, erhverv og of-
fentlige bygninger er vist i figur 12.
Figur 12. Fordeling af varmebehovet til individuel opvarmning på boliger, erhverv og of-
fentlige bygninger.
70%
20%
10%
Bolig
Erhverv
Offentlig
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
25
Tabel 3 viser varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune i
2013.
Tabel 3. Fordeling af varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune i 2013.
Ejendomme, der i BBR er registreret som "gasværksgas", regnes som naturgas.
Ejendomme, der i BBR er registreret som "fastbrændsel", regnes som træpiller.
Ejendomme, der i BBR er registreret som "anden opvarmning", regnes som træpil-
ler.
4.2 Varmeproduktion - individuel opvarmning
Figur 13 nedenfor viser, hvordan den individuelle opvarmning fordeler sig på na-
turgas, oliefyr, elvarme, varmepumper, halmfyr og fast brændsel i 2013.
Figur 13. Fordeling af den individuelle opvarmning i Sønderborg Kommune i 2013.
2013
Naturgas MWh 199.374
Oliefyr MWh 116.074
Elvarme MWh 53.537
Varmepumper MWh 21.237
Halmfyr MWh 6.218
Fastbrændsel (træpiller) MWh 41.965
I alt MWh 438.405
26 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
4.3 Basisfremskrivning
Der er foretaget en basisfremskrivning af varmebehovet til individuel opvarmning
frem til 2032.
4.3.1 Basisfremskrivning - varmebehov og produktion
Ved basisfremskrivningen af den individuelle opvarmning indregnes nybyggeri,
energibesparelser hos forbrugerne samt godkendte konverteringsprojekter for kon-
vertering af individuel opvarmning til fjernvarme.
Konvertering
Med hensyn til konvertering fra individuel opvarmning til fjernvarme, indregnes kun
konverteringsprojekter, der allerede er godkendt af Sønderborg Kommune. Søn-
derborg Kommune har oplyst godkendte konverteringsprojekter i Gråsten, Broager
og Sønderborg. "Projektforslaget for varmeforsyning af nye og eksisterende fjern-
varmeområder på Nordals" er ikke medtaget, da det er oplyst, at projektforslaget er
trukket tilbage.
Der forudsættes ikke at ske konverteringer imellem individuelle opvarmningsformer
i basisfremskrivningen.
Nybyggeri
Nybyggeri, der ikke ligger i tilknytning til fjernvarmeområder, forudsættes varmefor-
synet med 50 % individuelle varmepumper og 50 % træpillefyr.
Med hensyn til nye boliger er det Sønderborg Kommunes vurdering, at
boligprogrammet for 2014-2029 kan bruges som grundlag for fremskrivning af bo-
ligbyggeri i Sønderborg Kommune.
Erhvervsmæssigt nybyggeri, der er medtaget i basisfremskrivningen, forudsættes
forsynet med fjernvarme.
Udviklingen af varmebehovet for individuel opvarmning er vist i figur 14.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
27
Figur 14. Udvikling af varmebehovet til individuel opvarmning i Sønderborg Kommune.
Forbruget falder jævnt som følge af forventede energibesparelser og konverte-
ring til fjernvarme. Nybyggeri forudsættes forsynet med varmepumper og træpil-
ler.
Varmebehovet til individuel opvarmning falder fra 438 til 345 GWh pr. år. Faldet i
varmebehovet skyldes dels energibesparelser hos forbrugerne og konvertering til
fjernvarme.
4.4 Brændselsforbrug
Brændselsforbruget til den individuelle opvarmning kan opdeles i det direkte
brændselsforbrug hos forbrugerne og brændselsforbruget til produktion af el til el-
varme og el til varmepumper.
Ved opgørelse af brændselsforbruget til produktion af el til elvarme og el til varme-
pumper tillægges et eltransmissions- og distributionstab på 7 % (Forudsætninger
for samfundsøkonomiske analyser, oktober 2012).
Da elforbruget til individuelle varmepumper og elvarme er inkluderet i opgørelsen
af elforbrug fra de lokale eldistributionsselskaber, fratrækkes det nuværende elfor-
brug til elvarme og varmepumper i opgørelsen af elforbruget i afsnit 7 for at undgå
dobbelt indregning af elforbrug.
Figur 15 viser udviklingen af brændselsforbruget til individuel opvarmning i Søn-
derborg Kommune. Elforbruget til elvarme og varmepumper er her medtaget som
"brændsel".
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
MW
h
Fastbrændsel (træpiller)
Halmfyr
Varmepumper
Elvarme
Oliefyr
Naturgas
28 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 15. Udvikling af brændselsforbruget til individuel opvarmning i Sønderborg Kommu-
ne. Forbruget falder jævnt som følge af forventede energibesparelser og konver-
tering til fjernvarme. Nybyggeri forudsættes varmeforsynet med varmepumper og
træpiller.
Figur 16 viser udviklingen af brændselsforbruget til produktion af el til elvarme og
varmepumper. Elforbruget til elvarme og varmepumper forudsættes at være
"Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarmevirkningsgrad på 200 %.
Figur 16. Udvikling af brændselsforbruget til produktion af el til individuel opvarmning med
elvarme og varmepumper. Faldet skyldes dels at elforbruget til elvarme og var-
mepumper falder med 20 % og dels øget vindandel i Dansk gennemsnitsel, der
bevirker at brændselsforbruget falder med 25 %.
I alt udgjorde brændselsforbruget til individuel opvarmning 504 GWh i 2013.
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
MW
h
Træpiller
Halm
El
Gasolie
Naturgas
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
MW
h
Biogas
Affald
Træflis
Halm
Naturgas
Fuelolie
Kul
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
29
4.5 Udledning af drivhusgasser
Emissionen af CO2-ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning falder med 31
% fra 104.000 tons i 2013 til 72.000 tons i 2032.
Figur 17 viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning i
Sønderborg Kommune.
Figur 17. CO2-ækvivalenter fra den individuelle varmeforsyning i Sønderborg Kommune.
Faldet skyldes dels forventede energibesparelser, konvertering til fjernvarme
samt øget vindandel og VE i Dansk gennemsnitsel. Endvidere stiger VE-andelen
af brændslet til Dansk gennemsnitsel. Samlet bevirker dette, at udledningen af
CO2-ækvivalenter falder med 31 %.
Figur 17 inkluderer også CO2-ækvivalenter fra produktion af el til elvarme og el til
varmepumper.
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
Ton
CO
2-æ
kviv
ale
nre
t p
r. å
r
30 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
5 El
5.1 Elforbrug
Elforbruget i Sønderborg Kommune var i 2013 på 502 GWh. Elforbruget opdeles
på sektorer, der svarer til dem, som anvendes i CO2-beregneren og anvendes i
Energistyrelsens basisfremskrivning 2012. Fordelingen af elforbruget på disse sek-
torer er vist i tabel 4 og figur 18.
Tabel 4. Elforbrug i Sønderborg Kommune fordelt på sektorer, 2013
Elforbrug i Sønderborg Kommune i 2013 MWh %
Offentlig service 64.589 13 %
Privat service (handel og service) 78.113 15 %
Bygge og anlæg 3.648 1 %
Fremstillingsvirksomhed (industri) 182.693 36 %
Landbrug og gartneri 43.384 9 %
Husholdninger 129.738 26 %
Jernbaner 0 0 %
Total 502.165 100 %
Elforbruget pr. indbygger i Sønderborg Kommune udgør 5.642 kWh/indbygger og
ligger dermed lidt under landsgennemsnittet på 5.778 kWh/indbygger.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
31
Figur 18. Elforbruget i Sønderborg Kommune i 2013, fordelt på sektorer.
Oplysning om elforbruget i Sønderborg Kommune er indhentet hos SE, der har
oplyst, at de er det eneste eldistributionsselskab i Sønderborg Kommune. SE har
oplyst deres eldistribution for 2013.
For at undgå dobbelt indregning korrigeres for el til varmepumper, elvarme og pro-
cesenergi ved, at el til varmepumper og elvarme medtages under individuel op-
varmning, og el til procesenergi medtages under procesenergi.
Dermed fratrækkes det nuværende elforbrug til elvarme, varmepumper og proces-
energi, inden der regnes videre på elproduktionen i afsnit 5.2.
5.2 Elproduktion
5.2.1 Elproduktionsbehov
Ved opgørelse af den nødvendige elproduktion til dækning af elforbruget i Sønder-
borg Kommune (eksklusive el til elvarme, varmepumper og procesenergi) skal det
nuværende elforbrug til elvarme, varmepumper og procesenergi fratrækkes som
nævnt i afsnit 5.1.
Endvidere tillægges et elnettab på 7 %. Dermed bliver elproduktionsbehovet i 2013
på 473 GWh.
5.2.2 Lokal elproduktion
Ifølge Energinet.dk og fjernvarmeselskaberne udgjorde elproduktionen i Sønder-
borg Kommune i 2013 i alt 92 GWh. Heraf udgjorde vindkraft 29 GWh, affaldskraft-
varme 36 GWh, naturgaskraftvarme 14 GWh, biogas 2 GWh, og solceller 12 GWh.
13%
15%
1%
36%
9%
26%
Offentlige institutioner
Handel og service
Bygge og anlæg
Industri
Landbrug og gartneri
Husholdninger
32 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Ifølge Energinet.dk udgjorde vindkraft 21,5 GWh i gennemsnit pr. år i perioden
2005 til 2012.
Ifølge Energinet.dk, Statistik og udtræk for VE1 anlæg, er der installeret solcelleka-
pacitet på 14.804 kW i Sønderborg Kommune. Med en årlig ydelse på 855 kWh pr.
år pr. kWp bliver det ca. 12.657 MWh.
Tilsammen udgjorde lokal produceret VE-el 79 GWh svarende til 16 % af kommu-
nens samlede elforbrug, når el fra affaldskraftvarmen medregnes.
Figur 19 viser fordelingen af den lokale produktion af VE-el.
Figur 19. Fordeling af den lokale produktion af VE el i Sønderborg Kommune.
5.2.3 Samlet elproduktion
Ved opgørelse af elproduktionen i CO2-beregneren medtages VE-elektricitet
(vindmølle, biomasse-, biogas-, affalds-, og øvrig VE-baseret el) produceret på an-
læg inden for kommunens geografiske område, og den resterende el forudsættes
at være dansk gennemsnitsel.
Sønderborg Kommune har ønsket at anvende samme metode, dog med den for-
skel, at den lokale elproduktion på de lokale naturgasfyrede kraftvarmeværker og-
så medtages som lokal elproduktion.
Figur 20 viser fordelingen af den samlede elproduktion til Sønderborg Kommune i
2013 inklusive elimporten til kommunen.
1 http://www.energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udtraek-af-
markedsdata/Sider/Statistik.aspx
36%
2%
16%
46%
Vindkraft
Biogas
Solceller
Affaldskraftvarme
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
33
Figur 20. Fordeling af den samlede elproduktion til Sønderborg Kommune i 2013 - inklusi-
ve elimport til kommunen.
5.3 Basisfremskrivning
5.3.1 Basisfremskrivning af elforbrug
Ved basisfremskrivning af elforbruget anvendes indeks fra Energistyrelsens basis-
fremskrivning 2012 af elforbrug for Danmark (XLS "National DK").
Figur 21 viser fremskrivningen af elforbruget for de enkelte sektorer, inklusive el-
forbrug til elvarme, varmepumper og procesenergi. Der er ikke inkluderet elbiler i
basisfremskrivningen.
6% 0%
3%8%
3%
80%
Vindkraft
Biogas
Solceller
Affaldskraftvarme
Naturgaskraftvarme
Elimport tilKommunen
34 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 21. Fremskrivning af elforbruget for de enkelte sektorer frem til 2032. Fremskrivnin-
gen er baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning.
Det totale elforbrug stiger med 14 % fra 2013 til 2032. De største stigninger udgør
bygge og anlæg med en stigning på 36 %, offentlig service med en stigning på 18
% samt landbrug og gartneri med en stigning på 13 %.
5.3.2 Basisfremskrivning af elproduktion
Ved basisfremskrivningen inkluderes kun konkrete planer, der er besluttet - alter-
nativt sættes produktionen til konstant.
Lokal elproduktion
Den lokale naturgasbaserede elproduktion forventes at ligge nogenlunde stabilt på
12.000 - 16.000 MWh pr. år frem til 2032.
Der er i dag installeret 14,8 MW solcellekapacitet i Sønderborg Kommune - sva-
rende til en elproduktion på 12.657 MWh pr. år. ProjectZeros Road Map 2020 for-
venter en kapacitet på 18 MW i 2020. Der forudsættes derfor etableret ca. 0,6 MW
pr. år frem til 2020. Fra 2020 til 2032 forudsættes solcelleudbygningen at stige til
ca. 1,3 MW pr. år, så der i alt er installeret 30 MW i 2029 og 34 MW i 2032 i Søn-
derborg Kommune.
Der indregnes en årlig stigning af elproduktionen fra solceller på 500 MWh frem til
2020 og en årlig stigning af elproduktionen fra solceller på ca. 1.100 MWh fra 2020
frem til 2032. Med denne fremskrivning forudsættes el fra solceller at udgøre ca.
29.000 MWh i 2032 - svarende til 5,8 % af elforbruget i Sønderborg Kommune.
I Sønderborg Kommunes Temaplan for Vindmøller er udlagt 8 områder til fremtidi-
ge vindmølleprojekter, hvor der vil kunne etableres ca. 31-45 MW - svarende til en
elproduktion på 102-150.000 MWh. De nuværende 21 vindmøller i kommunen med
en samlet kapacitet på 10 MW forventes udtjente om 10-15 år. Ved en gennemfø-
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
MW
h
Husholdninger
Landbrug og gartneri
Fremstiilingsvirksomhed(industri)
Bygge og anlæg
Privat service (handelog service)
Offentlig service
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
35
relse af Temaplan for Vindmøller vil produktionen således kunne blive øget fra den
nuværende ca. 29.000 MWh til 131-179.000 MWh, og dermed vil vindkraft kunne
udgøre ca. 26-36 % af elforbruget i Sønderborg Kommune.
Kommunens Temaplan for Vindmøller er af Natur- og Miljøklagenævnet blevet op-
hævet den 30. juni 2014. Planen er udsat på ubestemt tid.
Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning arbejder med en vision om at
etablere en kystnær vindmøllepark på 120 MW - svarende til en elproduktion på
ca. 440.000 MWh. Gennemføres visionen vil vindmølleparken kunne erstatte hele
den nuværende el-import til kommunen og nedbringe CO₂-emissionen markant i
kommunen.
Det vil generelt være uvist, hvornår nye landvindmøller og den kystnære vindmøl-
lepark vil kunne etableres, hvorfor ikke medtages i basisfremskrivningen.
I basisfremskrivningen forudsættes udtjente vindmøller erstattet af vindmøller med
samme kapacitet - det vil sige, at den nuværende produktion på ca. 28.900 MWh
forudsættes konstant frem til 2032.
Udviklingen af den lokale elproduktion er vist i figur 22.
Figur 22. Udvikling af den lokale elproduktion i Sønderborg Kommune. Elproduktionen fra
solceller forudsættes at stige med 71 % frem til 2032.
Importeret el (Dansk gennemsnitsel)
Den del af elbehovet som ikke produceres lokalt, skal importeres til kommunen.
Den importerede el forudsættes at være dansk gennemsnitsel.
Udbygningen af ny elproduktionskapacitet for Dansk gennemsnitsel bygger på for-
udsætninger opstillet af Energistyrelsen i basisfremskrivningen for 2012. Energisty-
relsen har oplyst udviklingen af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel pr.
produceret MWh el, som vist i figur 23.
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
MW
h
Solceller
Vandkraft
Biogas
Affaldskraftvarme
Vindkraft
Naturgaskraftvarme
36 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 23. Udvikling af brændselsfordelingen for Dansk gennemsnitsel (importeret el). Fal-
det i specielt kul og naturgasbaseret el skyldes Energistyrelsen forventning om
en væsentlig stigning i vindkraftkapaciteten i denne periode.
Energistyrelsens Basisfremskrivning 2012: "Vindkraft dækkede i 2000 ca. 12 pct. af
indenlandsk elforsyning, stigende til ca. 28 pct. i 2011. Vindandelen forventes at
stige til ca. 50 % i 2020. Andelen forventes herefter nogenlunde konstant frem til
2030.
Udviklingen af den importerede el er vist i figur 24.
Figur 24. Udvikling af den importerede elmængde til Sønderborg Kommune. Elimporten
stiger primært som følge af stigende elforbrug.
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
1,20
1,40
1,60
MW
h b
ræn
dse
l/M
Wh
el
Biogas
Affald
Træflis
Halm
Naturgas
Fuelolie
Kul
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
MW
h
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
37
5.4 Brændselsforbrug
Brændselsforbruget til elproduktionen kan opdeles i brændselsforbrug hos lokale
elproducenter og brændselsforbrug til produktion af importeret Dansk gennemsnit-
sel.
Det lokale brændselsforbrug omfatter naturgasforbrug på de lokale decentrale
kraftvarmeværker samt forbrug af affald og biogas. Brændselsforbruget til produk-
tion af "importeret" el omfatter, kul, fuelolie, naturgas, halm, træflis, affald og bio-
gas.
Figur 25 viser udviklingen af brændselsforbruget til den lokale elproduktion i Søn-
derborg Kommune. Brændselsforbruget er beregnet ved en kraftvarmevirknings-
grad på 200 %.
Figur 25. Udvikling af brændselsforbruget til den lokale elproduktion i Sønderborg Kom-
mune.
Det ses af figur 25, at langt den største lokale brændselsanvendelse til elprodukti-
on er affald.
Figur 26 viser udviklingen af brændselsforbruget til produktion af importeret el. Den
importerede el forudsættes at være "Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarme-
virkningsgrad på 200 %. Energistyrelsen har oplyst fordelingen af det specifikke
brændselsforbrug for "Dansk gennemsnitsel" med en kraftvarmevirkningsgrad på
200 %.
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
140.000
160.000
MW
h
Biogasforbrug
Naturgas
Affaldsforbrugtil elproduktion
38 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 26. Udvikling af brændselsforbruget til produktion af importeret el. brændselsforbru-
get falder, selv om elimporten til kommunen stiger. Faldet af specielt kul og na-
turgasbaseret el skyldes Energistyrelsens forventning om en væsentlig stigning i
vindkraftkapaciteten i denne periode.
I alt udgjorde brændselsforbruget til lokalt produceret el og importeret el 736 GWh i
2013 faldende til 52 GWh i 2032.
5.5 Udledning af drivhusgasser
Emissionen af CO2-ækvivalenter fra elproduktionen er for 2013 opgjort til 158.000
tons faldende til 96.000 tons i 2032.
Figur 27 viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra elproduktionen til Sønderborg
Kommune.
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
MW
h
Biogas
Affald
Træflis
Halm
Naturgas
Fuelolie
Kul
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
39
Figur 27. CO2-ækvivalenter fra elproduktionen til Sønderborg Kommune - inklusive impor-
teret el. Faldet fra 2013 til 2032 skyldes Energistyrelsens forventning om en væ-
sentlig stigning i vindkraftkapaciteten i denne periode. Endvidere stiger VE-
andelen af brændslet til Dansk gennemsnitsel. Samlet bevirker dette, at udled-
ningen af CO2-ækvivalenter falder med 39 %, mens elforbruget stiger med 14 %.
Figur 27 inkluderer ikke CO2-ækvivalenter fra produktion af el til elvarme, varme-
pumper og procesenergi. De indgår i afsnit 4 og 6.
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
140.000
160.000
180.000
Ton
CO
2-æ
kviv
ale
nte
r p
r. å
r
Lokalelproduktion
Importeret el
40 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
6 Procesenergi
6.1 Behov for energi til fremstilling
Det opgjorte behov for energi til fremstilling (procesenergi) i Sønderborg Kommune
er estimeret til 270 GWh (ekskl. elforbrug, der indgår under afsnittet "El").
I opgørelsen af behovet for energi til fremstilling (procesenergi) er følgende medta-
get:
Naturgasforbrug til procesvarme
Kul og koks
Diesel
Benzin
LPG
Fuelolie
Tabel 5 viser brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling).
Brændselsforbrug til proces (fremstilling) MWh
Naturgas til proces 142.459
Fuelolie 14.624
LPG 6.307
Diesel 95.914
Benzin 238
Kul og Koks 10.842
I alt 270.384
Tabel 5. Brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling).
El til fremstilling indgår ikke her, men er medtaget under afsnit 5, som behandler
elforbrug.
Behovet for naturgas til proces er oplyst af DONG Gas Distribution. LPG, fuelolie,
diesel og benzin er baseret på Energistyrelsens Energistatistik 2012. Tallene bliver
vægtet med henholdsvis indbyggertallene for hele Danmark og for Sønderborg
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
41
Kommune. Der er således en vis usikkerhed omkring forbruget af LPG, fuelolie,
diesel og benzin til proces.
6.2 Basisfremskrivning
Der er foretaget en basisfremskrivning af behov for procesenergi frem til 2032.
Ved basisfremskrivning af brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling) frem til
2032 er anvendt Energistyrelsens basisfremskrivning 2012 af brændselsforbrug til
fremstilling for Danmark (XLS "National DK").
6.3 Brændselsforbrug
Det opgjorte brændselsforbrug for procesenergi (fremstilling) omfatter naturgas til
proces, koks og kul, LPG, fuelolie, diesel og benzin.
Figur 28 viser udviklingen af brændselsforbruget til procesenergi.
Figur 28. Udvikling af brændselsforbruget til procesenergi. Energistyrelsen forventer, at
brændselsforbruget til procesenergi falder med 26 % frem til 2032. Brændsels-
forbruget udgjorde 270 GWh i 2013 og forventes at udgøre 201 GWh i 2032.
6.4 Udledning af drivhusgasser
Emissionen af CO2-ækvivalenter fra brændselsforbruget til procesenergi er for
2013 opgjort til 64.000 tons faldende til 41.000 tons i 2032.
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
MW
h
Benzin
Diesel
Fuelolie
Naturgas tilfremstilling(procesvarme)
LPG
Kul og Koks
42 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 29 viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra brændselsforbruget til proces-
energi (fremstilling) i Sønderborg Kommune.
Figur 29. CO2-ækvivalenter fra brændselsforbruget til procesenergi i Sønderborg Kommu-
ne. Faldet skyldes Energistyrelsen forventning om, at brændselsforbruget til
fremstilling falder med 26 % frem til 2032.
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
Ton
CO
2-æ
kviv
alan
ter
pr.
år
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
43
7 Trafik
Data for vejtrafikken i Sønderborg Kommune hentes fra den trafikmodel, som
COWI inden for de seneste år har opstillet for Sønderborg Kommune.
Trafikmodellen omfatter den samlede biltrafik på det overordnede vejnet i kommu-
nen. Trafikmodellen er opstillet og kalibreret for basisåret 2012 og prognoseåret
2025.
Da trafikmodellens vejnet kun indeholder det overordnede vejnet, beregnes trafik-
arbejdet på de lokale veje ikke direkte. COWI har i forbindelse med udarbejdelse af
trafikmodellen vurderet, at trafikarbejdet for den del af vejnettet, der ikke er med i
modellen, udgør 15 % af det samlede trafikarbejde. Denne værdi tillægges derfor
trafikarbejdet beregnet af modellen.
Trafikarbejdet er opstillet på baggrund af data fra trafikmodellen. Beregningerne af
energiforbrug er gennemført med den effektberegner, som er en del af trafikmodel-
len. Beregningsmetoden i effektberegneren svarer til den metode, der benyttes i
Transportministeriets beregningsprogram TEMA2010, der er udviklet af COWI. Ved
beregning af emissioner med effektberegneren skal den forventede andel af elbiler
i prognoseåret vælges. Til disse beregninger er der valgt en middel andel svarende
til 5 % af nysalget fra og med 2013.
Basisåret i trafikmodellen er 2012. Fremskrivningen af modellen til prognoseåret
2025 er baseret på en generel trafikvækst på 0,5 % for interne ture i kommunen og
1,0 % for ture ind og ud af kommunen. Dertil kommer ændring som følge af plan-
lagte vej- og byudviklingsprojekter. Dette stemmer meget godt overens med den
generelle stigning i vejtrafikken, der jf. Vejdirektoratet var på 0,7 % mellem 2012 og
2013.
7.1 Trafikbehov
Det samlede trafikarbejde i Sønderborg Kommune lå i 2012 i alt 1,6 mio. km pr.
årsdøgn*. Heraf udgjorde personbiler 1,2 mio. km pr. årsdøgn, varebiler 0,2 mio.
km pr. årsdøgn og lastbiler 0,1 mio. km pr. årsdøgn.
* Trafikarbejde pr. årsdøgn er kørte km i et gennemsnitsdøgn.
44 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
7.2 Basisfremskrivning
I trafikmodellen er der udført beregninger for prognoseåret 2025. Dette afsnit be-
skriver de forudsætninger, der er inkluderet i modellen med hensyn til prognosebe-
regningerne.
De fremtidige plandata er opgjort på baggrund af kommunens opgørelse over de
aktuelle boligudviklings-/-afviklingsprojekter. Disse er suppleret med historiske data
fra Danmarks Statistik for udvikling i arbejdspladser og boligdata i hele kommunen.
7.2.1 Fremskrivning af ture
De interne ture for prognoserne beregnes med gravitationsmodellen ud fra planda-
ta på samme måde som i basisturmatricerne. Oplandsturene og de gennemkøren-
de ture er delvist beregnet med gravitationsmodellen og delvist overført fra Lands-
trafikmodellen. Begge dele er efterfølgende afstemt i forhold til tællinger. Ved at
knytte trafikmodellen op på plandata kan de fremtidige trafikprognoser afspejle ud-
bygningsplanerne i henhold til kommuneplanerne. Dermed afspejles ændringerne i
rejsemønsteret som konsekvens af de fremtidige udbygninger.
Den generelle fremskrivning af turproduktion er foretaget ved en opdeling af ture
på interne ture i kommunen og eksterne ture ind og ud af kommunen. Fra 2012 til
2025 fremskrives de korte ture med 0,5 % pr. år, mens de lange ture fremskrives
med 1,0 % pr. år.
Væksten, som ændringerne i plandata medfører, lægges oveni disse fremskriv-
ningsfaktorer.
Ud over fremskrivningerne beskrevet ovenfor, er der indregnet følgende trafikpro-
jekter, som også medvirker til stigningen i trafikarbejdet:
Ny vejtilslutning - Katkær føres på Skovbyvej
Overordnet vejnet Vollerup
Ny omfartsvej ved Avnbøl-Ullerup til slagteriet i Blans
Ny rundkørsel Nordborgvej-Fynshavvej i Guderup med omlægning af Søn-
dergade.
Udviklingen i turantallet og trafikarbejdet med de ovenstående fremskrivningsfakto-
rer er vist i tabellerne nedenfor.
Tabel 6 viser det beregnede antal ture pr. årsdøgn i basisåret og i prognoseåret
2025.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
45
Antal ture pr. ÅDT 2012 2025
Personbiler 139.678 166.648
Varebiler 10.769 12.189
Lastbiler 6.819 8.153
I alt 157.266 186.990
Tabel 6. Det beregnede antal ture (interne, oplands- og gennemkørende ture) for vejtrafikken i
Sønderborg Kommune.
Tabel 7 viser trafikarbejdet i 1.000 km pr. årsdøgn i basisåret og i prognoseåret
2025 for middelvækstscenariet.
Trafikarbejde i 1.000 km pr. ÅDT 2012 2025
Personbiler 1.226 1.430
Varebiler 203 226
Lastbiler 132 148
I alt 1.561 1.804
Tabel 7. Trafikarbejde i 1.000 km pr. årsdøgn i 2012 og 2025 for vejtrafikken i Sønderborg Kom-
mune.
Det ses af tabel 7, at der forudsættes en stigning i trafikarbejdet på ca. 16 %.
Trafikberegningerne er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerhederne er bl.a.
knyttet til usikkerhed om den fremtidige generelle vækst i økonomien og trafikvæk-
sten.
7.3 Energiforbrug
Energiforbruget for basis- og prognoseår er ligeledes beregnet med effektberegne-
ren. Ved beregning af energiforbruget tages højde for udvikling i bilernes energief-
fektivitet.
Tabel 8 viser udviklingen af energiforbruget til vejtrafikken i Sønderborg Kommune.
Energiforbrug GJ/år 2012 2025
Personbiler 1.063.790 1.135.314
Varebiler 346.676 370.070
Lastbiler 413.920 448.270
I alt 1.824.386 1.953.655
Tabel 8. Energiforbrug i GJ/år i 2012 og 2025 for vejtrafikken i Sønderborg Kommune.
46 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
7.4 Brændstofforbrug
Tabel 9, 10 og 11 viser fordelingen af brændstofforbruget til vejtrafikken i Sønder-
borg Kommune mellem diesel, benzin og el.
Personbil 2012 2025
Benzin 74,0 % 59,0 %
Diesel 26,0 % 39,6 %
El 0,0 % 1,4 %
Tabel 9. Fordeling af brændstofforbruget til personbiler.
Varebil 2012 2025
Benzin 12,2 % 5,3 %
Diesel 87,8 % 94,7 %
Tabel 10. Fordeling af brændstofforbruget til varebiler.
Ud fra disse fordelinger er brændstofforbruget til vejtrafikken i Sønderborg Kom-
mune opgjort for 2012 og 2025.
Brændstofforbrug i GJ pr. år 2012 2025
Diesel 994.943 1.248.145
Benzin 829.443 689.283
Elforbrug 0 16.226
I alt 1.824.386 1.953.655
Tabel 11. Brændstofforbrug i 2012 og 2025 for vejtrafikken i Sønderborg Kommune.
Omregnet til GWh, svarer brændstofforbruget til 507 GWh i 2012 og 543 GWh i
2025.
Det kan oplyses, at Sønderborg Kommune vil anskaffe i alt 40 gasbus-
ser, der fra 2017 indsættes på Sydtrafiks ruter i kommunen. Gasbusser-
ne vil blive drevet af certificeret biogas og forventes at køre 62.000 ti-
mer årligt. Dette tiltag vil bidrage til at reducere udledningen af drivhus-
gasser yderligere, men er ikke medtaget specifikt i basisfremskrivnin-
gen.
Figur 30 viser udviklingen af brændstofforbruget til vejtransport.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
47
Figur 30. Udvikling af brændselsforbruget til vejtransport. Brændstofforbruget udgjorde
510 GWh i 2013 og forventes at udgøre 543 GWh i 2032.
7.5 Udledning af drivhusgasser
Emissionen af CO2-ækvivalenter fra vejtrafikken i Sønderborg Kommune er for
2012 opgjort til 132.301 tons stigende til 136.948 tons i 2025.
Tabel 12 viser udledningen af CO2-emissioner i tons pr. år i 2012 og prognoseåret
2025.
CO2 emission tons/år 2012 2025
Personbiler 76.187 79.199
Varebiler 25.483 26.308
Lastbiler 30.630 31.440
I alt 132.301 136.948
Tabel 12. CO2-emissioner i 2012 og 2025 for vejtrafikken i Sønderborg Kommune.
Det ses af tabel 12, at der forudsættes en stigning på 4 % i udledningen af driv-
husgasser fra vejtrafikken i Sønderborg Kommune, samtidig med at trafikarbejdet
stiger med 16 %.
Stigningen skyldes som nævnt ovenfor en generel stigning i trafikarbejdet og dertil
en yderligere stigning forårsaget af bl.a. de nye vejprojekter i kommunen.
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
MW
h
Elforbrug
Benzinforbrug
Dieselforbrug
48 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
8 Basisfremskrivning fra 2032 til 2050
Ud over basisfremskrivningen år for år frem til 2032, som er præsenteret i afsnit 5
til 9, forsøges med dette afsnit at opstille forudsætninger for fremskrivning fra 2032
frem til 2050.
El
Ved basisfremskrivning af elforbruget frem til 2050 fortsættes trenden fra Energi-
styrelsens basisfremskrivning 2012 af elforbrug for Danmark (XLS "National DK").
Ved basisfremskrivning af produktionen af Dansk gennemsnitsel frem til 2050 fort-
sættes Energistyrelsens trend for brændselsfordeling og emissionsfaktorer.
Den lokale elproduktion forudsættes uændret.
Procesenergi
Ved basisfremskrivning af brændselsforbruget til procesenergi (fremstilling) frem til
2050 fortsættes trenden fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2012 af brænd-
selsforbrug til fremstilling for Danmark (XLS "National DK").
Varme
Der forudsættes ikke yderligere energibesparelser fra 2032 til 2050.
Der forudsættes ikke øget varmebehov fra nybyggeri - da der sandsynligvis vil væ-
re tale om nulenergibyggeri fra 2032.
Konverteringer fra individuel opvarmning til fjernvarme fortsætter trenden fra 2013-
2032 frem til 2050.
Produktionsfordelingen af varme på de decentrale kraftvarmeværker forudsættes
uændret fra 2032 til 2050.
Trafik
Trenden fra 2013 til 2032 fortsætter frem til 2050.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
49
9 Basisfremskrivningens resultater
9.1 Brændselsforbrug
Det samlede brændselsforbrug relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i
Sønderborg Kommune var i 2013 på 2.413 GWh. Heraf udgjorde brændselsforbru-
get til vejtrafik 510 GWh, el 736 GWh, procesenergi 270 GWh, individuel opvarm-
ning 504 GWh og fjernvarme 393 GWh. I brændselsforbruget er også indeholdt
solvarme og geotermi.
Udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik,
fordelt på anvendelsesområder, er vist i figur 31.
Figur 31. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik i Sønder-
borg Kommune. Mens brændselsforbruget til vejtrafikken stiger med 7 %, falder
det samlede brændselsforbrug med 17 %, da brændselsforbruget til opvarmning
og procesenergi er faldende.
Det ses af figur 31, at brændsel til el udgør det største brændselsforbrug. Brænd-
selsforbruget til trafik og individuel opvarmning udgør de næststørste brændsels-
forbrug.
Udviklingen af brændselsforbruget relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik
fordelt på brændsler er vist i figur 32.
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
MW
h
Vejtrafik
El
Procesenergi(fremstilling)
Individuelopvarmning
Fjernvarme
50 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 32. Udvikling af brændselsforbrug til el, varme, procesenergi og vejtrafik opdelt på
brændsler. Mens diesel- og benzinforbruget til vejtrafikken stiger med 7 %, falder
det samlede brændselsforbrug med 17 %, idet bl.a. kul- og naturgasforbruget
falder med henholdsvis 51 og 41 %.
Det ses af figur 32, at naturgas udgør langt den største andel af brændselsanven-
delsen, efterfulgt af diesel og kul. Endvidere ses et stor fald i naturgasforbruget,
hvoraf det største fald sker ved at en del af fjernvarmeproduktionen konverteres til
andre energikilder.
Brændselsfordelingen relateret til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032
og 2050 er vist i figur 33.
Figur 33. Brændselsfordeling til el, varme, procesenergi og vejtrafik i 2013, 2032 og 2050.
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
MW
h
Overskudsvarme
Bioolie
Geotermi
Solvarme
Træpiller
Biogas
Affald
Træflis
Halm
Gasolie
Fuelolie
Naturgas
Kul
Benzin
Diesel
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
3.000.000
2013 2032 2050
MW
h
Geotermi
Benzin
Diesel
Overskudsvarme
Solvarme
Træpiller
Biogas
Affald
Træflis
Halm
Gasolie
Fuelolie
Naturgas
Kul
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
51
Det ses af figur 33, at brændselsforbruget falder fra 2.413 GWh i 2013 til 2.015
GWh i 2032 og 1.893 GWh i 2050. Ses bort fra brændstofforbruget til vejtrafikken,
falder brændselsforbruget fra 1.904 GWh i 2013 til 1.472 GWh i 2032 og 1.321
GWh i 2050.
Da data fra Energistyrelsen ikke umiddelbart var tilgængelige, undlades
at medtage vindenergi i nedenstående tekst og grafer vedrørende udvik-
lingen af anvendelsen af VE-ressourcer i Sønderborg Kommune.
Udviklingen af anvendelsen af VE- ressourcer (eksklusive vindenergi) er vist i figur
34.
Figur 34. Udviklingen af anvendelsen af VE- ressourcer i Sønderborg Kommune (eksklu-
sive vindenergi). Anvendelsen af VE-ressourcer (eksklusive vind) forventes at
stige fra 629 GWh i 2013 til 723 GWh i 2032 - svarende til 26 % i 2013 og 36 % i
2032. Stigningen sker primært som følge af en forventet stigning i produktionen
af geotermisk varme samt en stigning i anvendelsen af træflis og biogas bl.a.
som følge af, at VE-andelen i Dansk gennemsnitsel stiger fra 41 til 62 % (eksklu-
sive vind).
Det ses af figur 34, at geotermi udgør langt den største stigning i anvendelsen af
VE- ressourcerne frem til 2032.
Anvendelsen af VE-ressourcer (eksklusive vind) forventes at stige fra 629 GWh i
2013 til 723 GWh i 2032 og 755 GWh i 2050 - svarende til 26 % i
2013, 36 % i 2032 og 40 % i 2050. Ses bort fra brændstofforbruget til vejtrafikken,
svarer VE-andelen til 33 % i 2013, 49 % i 2032 og 57 % i 2050.
Udviklingen af anvendelse af VE- ressourcer (eksklusive vindenergi) i 2013, 2033
og 2050 er vist i figur 35.
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
800.000
MW
h
Geotermi
Bioolie
Overskudsvarme
Solvarme
Træpiller
Biogas
Træflis
Affald
Halm
52 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 35. Udvikling af anvendelsen af VE- ressourcer (eksklusive vindenergi) i 2013, 2032
og 2050. Anvendelsen af VE-ressourcer (eksklusive vind) forventes at stige kraf-
tigt fra 629 GWh i 2013 til 722 GWh i 2032 og 832 GWh i 2050 - svarende til 26
% i 2013, 36 % i 2032 og 44 % i 2050. Stigningen sker som følge af øget lokal
anvendelse af flis og geotermi samt øget andel af VE-brændsler som biogas og
affald i Dansk gennemsnitsel.
Det ses af figur 35, at affald og træflis udgør langt den største anvendelse af VE-
ressourcer i 2050. Dette er baseret på forudsætningen om, at Energistyrelsens
trend fra 2013 til 2032 for brændselssammensætningen for Dansk gennemsnitsel
fortsættes frem til 2050.
9.2 Udvikling af drivhusgasser
Den samlede emission af CO2-ækvivalenter relateret til el, individuel opvarmning
og fjernvarme, procesenergi og vejtrafik i Sønderborg Kommune er for 2013 op-
gjort til 500.000 tons. Heraf udgjorde vejtrafik 133.000 tons, el 158.000 tons, pro-
cesenergi 64.000 tons, individuel opvarmning 104.000 tons og fjernvarme 42.000
tons.
Figur 36 viser udviklingen af CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, indivi-
duel opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune.
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
800.000
900.000
2013 2032 2050
MW
h
Geotermi
Bioolie
Overskudsvarme
Solvarme
Træpiller
Biogas
Affald
Træflis
Halm
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
53
Figur 36. Udvikling af de samlede CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, indivi-
duel opvarmning og fjernvarme i Sønderborg Kommune. Mens udledningen af
CO2-ækvivalenter fra vejtrafikken stiger med 5 %, falder den samlede udledning
med 26 %, da udledningen fra fjernvarme og elproduktionen forventes at falde
kraftigt.
Det ses af figuren, at den samlede emission af CO2-ækvivalenter falder med 26 %
fra 500.000 tons i 2013 til 367.000 tons i 2032.
Emissionen af CO2-ækvivalenter falder med 38 % fra 368.000 tons i 2013 til
228.000 tons i 2032, når der ses bort fra vejtrafikken.
CO2-ækvivalenterne fra vejtrafikken stiger med 5 %, mens de øvrige sektorer falder
med 33-47 %.
CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvar-
me i 2013, 2020 og 2050 er vist i figur 37.
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
Ton
CO
2-æ
kviv
ale
nte
r p
r. å
r
Vejtrafik
El
Procesenergi(fremstilling)
Individuelopvarmning
Fjernvarme
54 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
Figur 37. CO2-ækvivalenter fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjern-
varme i 2013, 2032 og 2050.
Udledningen af CO2-ækvivalenter falder fra 500.000 tons i 2013 til 367.000 tons i
2032. Udledningen falder yderligere til 282.000 tons i 2050. Ser vi bort fra udled-
ningen fra vejtrafikken, falder udledningen fra 368.000 tons i 2013 til 228.000 tons i
2032 og 144.000 tons i 2050.
Resultaterne af basisfremskrivningerne viser, at udledningen af CO2-ækvivalenter
fra vejtrafik, el, procesenergi, individuel opvarmning og fjernvarme vil falde med 26
% frem til 2032 og yderligere med 17 % frem til 2050. Ses bort fra vejtrafikken, for-
ventes udledningen af CO2-ækvivalenter fra el, procesenergi, individuel opvarm-
ning og fjernvarme at falde med 38 % frem til 2032 og falde yderligere med 23 %
frem til 2050. Det største fald skyldes den forventede ændring af brændselsforde-
lingen for Dansk gennemsnitsel (herunder etablering af havbaserede vindmøller),
som alene udgør en reduktion på 62.000 tons fra 2013 til 2032.
Sønderborg Kommune har en vision om at være CO2-neutralt vækstområde i 2029.
Sønderborg Kommune har sat sig følgende delmål.
› 2015: 25 % CO2-reduktion i forhold til 2007
› 2020: 50 % CO2-reduktion i forhold til 2007
› 2029: 100 % CO2-reduktion i forhold til 2007
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
2013 2032 2050
Ton
CO
2-e
qvi
vale
nts
pe
r ye
ar
Vejtrafik
El
Procesenergi(fremstilling)
Individuelopvarmning
Fjernvarme
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
55
Tabel 13 viser ProjectZeros opgørelse over CO₂-reduktionen i Sønderborgområdet
siden 2007.
Tabel 13. ProjectZeros opgørelse over CO₂-reduktionen i Sønderborgområdet siden 2007.
ProjectZero har opgjort CO₂-udledningen i 2012 til ca. 540.000 tons. COWI har
med denne basisfremskrivning opgjort CO₂-udledningen i 2013 til ca. 500.000 ton.
Der er ikke tale om samme opgørelsesmetode, men tallene er på trods af dette ret
identiske.
COWI har ved opgørelsen anvendt 200 %-metoden og Energistyrelsens fremskriv-
ning fra 2012. Siden har Energistyrelsen udgivet en ny fremskrivning for 2013.
Basisfremskrivningen viser, at der med de indregnede tiltag kan opnås en CO₂-
reduktion på 36 % i 2015, 41 % i 2020 og 47 % i 2029, set i forhold til CO₂-
udledningen i 2007.
Der vil således være behov for yderligere tiltag, hvis visionen skal nås i 2029.
CO2-udledning 2007 2008 2009 2010 2011 2012
CO2-udledning samlet 691.536 668.126 626.760 628.028 611.077 540.338
Reduktion i forhold til baseline 0 % 3 % 9 % 9 % 12 % 22 %
Årlig reduktion (ton) 0 23.410 41.366 -1.267 16.951 70.739
56 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
10 VE-ressourcer i Sønderborg Kommune
Det er Sønderborg Kommunes mål, at bevæge sig hen mod en fossilfri energifor-
syning på lang sigt, hvorfor det er vigtigt at få belyst VE-ressourcerne i kommunen.
Som led i udarbejdelsen af første del af den Strategiske Energiplan for Sønderborg
Kommune er der foretaget et skøn over potentialet af VE-ressourcer i kommunen.
En samlet opgørelse over VE-ressourcerne i Sønderborg Kommune er vist i tabel
14.
Tabel 14. Samlede VE-ressourcer i Sønderborg Kommune.
Tabel 14 viser en samlet VE-ressource på 1.581 GWh hvoraf 1.226 GWh er til rå-
dighed for nye energiformål. Til sammenligning var forbruget af fossilt brændsel til
varme, el, procesenergi og vejtrafik på 1.784 GWh i 2013. Eksklusiv vejtrafikken
var det fossile brændselsforbrug på 1.178 GWh. VE-ressourcerne der er til rådig-
hed for nye energiformål, svarer altså til 69 % af det nuværende forbrug af fossile
brændselsforbrug.
"I alt til energiformål" refererer til rapporten "Energi fra biomasse - ressourcer og
teknologier vurderet i et regionalt perspektiv, januar 2008", og er opgjort i henhold
til biomasse- og biogasressource efter fradrag af eget forbrug i landbrugene.
I alt til
energiformål
P.t. anvendt til
energiformål
PJ PJ PJ GWh
Vindkraft (landbaseret) 0,45 0,10 0,35 97
Vindkraft (kystnær) 1,58 0,00 1,58 440
Solvarme 0,20 0,06 0,14 40
Energiafgrøder 0,73 0,00 0,73 203
Halm 1,26 0,06 1,19 331
Træbrændsel fra skove, hegn og haver 0,08 0,36 -0,28 -79
Biogas (græs) 0,02 0,00 0,02 6
Biogas (husdyrgødning) 0,36 0,00 0,36 101
Geotermisk energi 0,33 0,02 0,32 88
Affald 0,67 0,67 0,00 0
Overskudsvarme 0,00 0
I alt PJ 5,69 1,28 4,41
I alt GWh 1.581 354 1.226 1.226
Potentiale til nye
energiformål
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
57
"Potentiale til nye energiformål" er den resterende biomasse- og biogasressource
efter fradrag af forbrug til energiformål i dag.
Den største ressource er potentialet i en kystnær vindmøllepark på 120 MW. Der-
næst følger halm og energiafgrøder. Ressourceskønnet er baseret på forskellige
antagelser, som præsenteres nærmere i de følgende afsnit.
10.1 Vindkraft
I Sønderborg Kommunes Temaplan for Vindmøller er udlagt 8 områder til fremtidi-
ge vindmølle projekter, hvor der vil kunne etableres ca. 31-45 MW - svarende til en
elproduktion på 102-150.000 MWh. De nuværende 21 vindmøller i kommunen med
en samlet kapacitet på 10 MW forventes udtjente om 10 - 15 år. Såfremt de nuvæ-
rende 21 vindmøller udfases, når de er udtjente, og hvis Temaplan for Vindmøller
gennemføres, vil produktionen således kunne blive øget fra den nuværende ca.
29.000 MWh til 102-150.000 MWh. Kommunens Temaplan for Vindmøller er af
Natur- og Miljøklagenævnet blevet ophævet den 30. juni 2014. Planen er udsat på
ubestemt tid.
Figur 38. Kort over de 8 nye vindmøller områder i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning arbejder med en vision om at
etablere en kystnær vindmøllepark på 120 MW - svarende til en elproduktion på
ca. 440.000 MWh. De kystnære vindmøller vil kunne erstatte hele den nuværende
elimport til kommunen og nedbringe CO₂-emissionen markant i kommunen.
Gennemføres både Sønderborg Kommunes Temaplan for Vindmøller og Sønder-
borg Forsynings plan, vil der være et samlet potentiale fra vindkraft på ca. 565
GWh.
58 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
10.2 Solvarme
Individuel solvarme vurderes ikke realistisk for fjernvarme- og naturgasopvarmede
ejendomme - hverken samfundsøkonomisk eller forbrugerøkonomisk.
Potentialet for udnyttelse af solvarme er vurderet på basis af varmebehovet i oliefy-
rede ejendomme i Sønderborg Kommune. I Sønderborg Kommune er registreret
3.786 oliefyrede bygninger. Varmebehovet i disse bygninger udgør 116 GWh. Sol-
varme vil typisk kunne dække 15 - 20 % af en bygnings varmebehov. Det giver et
maksimalt potentiale på ca. 20 GWh.
Endvidere kunne etableres solvarmeanlæg på Nordals, der kunne dække 15 - 20
% af det fremtidige fjernvarmevarmebehov på Nordals. Det ville give et potentiale
på ca. 20 GWh.
I dag produceres ca. 16 GWh solvarme på fjernvarmeværkerne i Gråsten, Broga-
ger og Sønderborg. Der vurderes ikke umiddelbart oplagt med mere solvarme til
Sønderborg Fjernvarme, så længe både affaldsvarme og geotermi dækker grund-
lasten.
Det samlede solvarmepotentiale er derfor anslået til 56 GWh, hvoraf 40 GWh ud-
gør nye solvarmeanlæg.
10.3 Biomasse
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet har i rapporten "Energi
fra biomasse - ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv, januar
2008" kortlagt de potentielle biomasseressourcer og energipotentialet i disse for
Region Midts område. Kortlægningen tager udgangspunkt i nuværende mængder
af bio masse.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
59
Endvidere har de lavet en opgørelse over biomasseressourcerne for alle kommu-
ner i Danmark.
Overordnet kan biomassen opdeles i følgende to overordnede typer:
1 Restprodukter fra eksisterende landbrug, brakarealer, enge m.m.
Disse produkter er bl.a. halm, træflis, husdyrgødning, rapsolie og græs m.m.
2 Egentlige energiafgrøder med eneste formål at producere energi
Disse produkter er bl.a. korn, pil, elefantgræs m.m.
For restprodukterne (ad 1) gælder det, at en omlægning til ren energiafgrøde ville
kunne hæve energipotentialet væsentligt.
Århus Universitet har opgjort potentialet af biomasse til nye energiformål i Sønder-
borg Kommune til ca. 444 GWh, hvoraf halm udgør 228 GWh, træ 14 GWh og po-
tentialet for fremtidige energiafgrøder 203 GWh.
ProjectZero har opgjort en samlet halmressource på 349 GWh og en samlet træ-
ressource på 21 GWh, som er anvendt i opgørelsen.
Halm udgør altså langt det største potentiale af den eksisterende biomasse. Ved
fuld udnyttelse af potentialet for energiafgrøder, vil den samlede biomasseressour-
ce næsten kunne fordobles.
10.4 Biogas Sønderborg Kommune har p.t. ikke udarbejdet en egentlig biogasplan.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet har i rapporten "Energi
fra biomasse - ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv, januar
2008" kortlagt de potentielle biomasseressourcer og energipotentialet i disse for
Region Midts område. Kortlægningen tager udgangspunkt i nuværende mængder
af biomasse.
Endvidere har de lavet en opgørelse over biomasseressourcerne for alle kommu-
ner i Danmark.
Århus Universitet har opgjort potentialet af biogas til nye energiformål i Sønderborg
Kommune til 131 GWh, hvoraf husdyrgødning udgør 125 GWh og græs 6 GWh.
Endvidere kan biogasproduktionen øges væsentligt ved anvendelse nogle af de
potentielle energiafgrøder, som er beskrevet under biomasseafsnittet. ProjectZero
har opgjort et biogaspotentiale på ca. 100 GWh som er anvendt i opgørelsen.
10.5 Geotermisk energi
Sønderborg Fjernvarme har etableret et geotermisk anlæg med en geotermisk ef-
fekt på 12 MW (+ drivenergi). Af tillæg til projektforslag for det geotermiske anlæg
oplyses en årlig geotermisk varmeproduktion på 92.600 MWh - svarende til ca.
60 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
7.700 fuldlasttimer. I 2013 leverede geotermianlægget kun 4.400 MWh (ekskl.
drivenergi). Der er således i dag et geotermisk potentiale på ca. 88.000 MWh som
vil kunne udnyttes, såfremt Sønderborg Fjernvarmes geotermianlæg kommer til at
køre fuldlast en stor del af året.
10.6 Affald
På baggrund af oplysninger fra Sønderborg Fjernvarme om el- og varmeproduktion
baseret på affald, vurderes der årligt at blive anvendt ca. 187 GWh affald på Søn-
derborg Kraftvarmeværk. COWI er ikke bekendt med, om der er yderligere affalds-
ressourcer til stede i Sønderborg Kommune, som i dag "eksporteres".
Derfor vurderes det ikke at være overskydende affald til stede til yderligere energi-
formål.
10.7 Overskudsvarme
Potentiel industriel overskudsvarme inden for Sønderborg Kommune er ikke kort-
lagt som en del af dette projekt.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
61
11 Hvilke udfordringer står Sønderborgområdet overfor?
De største udfordringer Sønderborgområdet står overfor i forhold til at gennemføre
visionen om at være CO2-neutralt vækstområde i 2029:
› Omstilling af vejtrafikken til vedvarende energikilder. Vejtrafikken vil alene stå
for 37 % af CO₂-udledningen i 2029.
› Omstilling af den individuelle opvarmning til fjernvarme, nærvarme eller indivi-
duelle VE-teknologier.
› Omstilling af elforsyningen til VE, i form af kystnære og landbaserede vind-
møller suppleret med øget udbygning af solcellekapaciteten. Elforsyningen vil
(med Energistyrelsen Fremskrivning 2012) alene stå for 25 % af CO₂-
udledningen i 2029. Dette tal forventes at være mindre, såfremt Energistyrel-
sen Fremskrivning 2013 var anvendt.
› VE-ressourcerne der er til rådighed for nye energiformål, svarer til ca. 69 % af
det nuværende forbrug af fossile brændsler. Der vil således være behov for
øget fokus på energibesparelser og tiltag, der hæver effektiviteten i produk-
tionsanlæggene.
11.1 Forslag til tiltag
Fjernvarme
Fjernvarmen i Sønderborg Kommune udgør kun en mindre del af den samlede
CO₂-udledning. Omstillingen af produktionsanlæg til vedvarende energi bør fort-
sætte den nuværende trend.
Hvor det er muligt, bør der fokuseres på konvertering af individuel opvarmning til
fjernvarme, nærvarme og lignende.
Individuel opvarmning
Den individuelle opvarmning i Sønderborg Kommune udgør en langt større udfor-
dring end fjernvarmen, dels fordi udledningen i 2032 vil være tre gange så stor som
62 STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
for fjernvarmen og dels fordi omstilling af den individuelle opvarmning er langt svæ-
rere end at omstille fjernvarmen.
Fossilt brændsel udgør 79 % af brændslet til individuel opvarmning i 2030. Heraf
udgør naturgas 45 % og olie 29 %.
Det anbefales at igangsætte tiltag, der kan medvirke til konvertering af oliefyr til
fjernvarme, solvarme og individuelle varmepumpeanlæg (jordvarme).
Det anbefales at igangsætte tiltag, der kan medvirke til, at gasfyr, der er beliggen-
de i tilknytning til fjernvarmeområder, konverteres til fjernvarme.
Det anbefales at igangsætte tiltag, der undersøger muligheden for etablering af
små fjernvarmeprojekter/nabovarme i gasområder, der ikke er beliggende i tilknyt-
ning til eksisterende fjernvarmeområder.
Det anbefales at igangsætte tiltag, der kan medvirke til etablering af energibespa-
relsesprojekter (varme) specielt i områder uden for eksisterende gas- og fjernvar-
meområder.
El
Det anbefales at få revurderet Sønderborg Kommunes Vindmølleplan samt få un-
dersøgt muligheden for at etablere den kystnære vindmøllepark som Sønderborg
Forsyning arbejder med. Endvidere bør der fortsat støttes op om etablering af stør-
re solcelleanlæg.
Procesenergi
Procesenergi udgør et mindre område, der ikke bør være primært fokusområde.
Trafik
Allerede fra 2015 vil vejtrafikken udgøre den største CO₂-emission i Sønderborg
Kommune. Samtidig er vejtrafikken den af de undersøgte sektorer, der vil være
sværest at omstille til vedvarende energi.
I 2030 udgør brændselsforbruget til vejtrafikken ca. 540 GWh. Til sammenligning
er det vurderet, at der vil kunne være ca. 650 GWh VE-ressourcer i form af vind-
kraft og biogas til rådighed for nye energiformål, såfremt Sønderborg Kommunes
Vindmølleplan og den kystnære vindmøllepark gennemføres.
Endvidere vil Sønderborg Kommune igangsætte initiativer med henblik på øget
anvendelse af alternative drivmidler i personbiler, busser og lastbiltransporten.
STRATEGISK ENERGIPLAN – KORTLÆGNING OG BASISFREMSKRIVNING
C:\Users\FJE\Desktop\Strategisk Energiplan Sønderborg Kommune - 15. feb 2015.docx
63
12 Anbefalinger til det videre arbejde
12.1 Forslag til disposition og proces
Forslag til den videre proces hen imod en færdig strategisk energiplan kunne om-
fatte følgende aktiviteter:
› Drøftelse af kommunens målsætninger for el- og varmeforsyningen
› Dialogmøder med forsyningsselskaber
› Test og analyse af Energistyrelsens fire fremtidsscenarier på Sønderborg
Kommune
› Midtvejsmøde/workshop
› Debatmøde/workshop
› Den strategiske energiplan
› Handlingsplan
› Godkendt vindmølleplan
› Biogasplan og kontakt til landbrugsforeninger.