havnen - dansk metal...februar 2014 · metal magasinet 1 husvindmØller nordjyske smede laver strøm...

FEBRUAR 2014 · METAL MAGASINET 1

HUSVINDMØLLERNordjyske

smede laver strøm i baghaven

DIT ARBEJDSMILJØ

DE UDSATTE UNGE

Sådan sikrer du dine unge

kolleger

Metallere knokler milliarder af kroner hjem

Havnen

BLIV EKSPERT OG TJEN FLERE PENGETAG EN AKADEMI-UDDANNELSE MENS DU ARBEJDER

1 2 3 4OPSAGT? KOM

HURTIGT VIDERE MED METAL

JOBSTARTER

MAGASINET FRA DANSK METALMAJ 2014

2 METAL MAGASINET · MAJ 2014

Leder

Nyropsgade 38, 1780 København VTelefon: 3363 [email protected]/metalmagasinet

UDGIVER

Dansk Metal

ANSVARSHAVENDE

CHEFREDAKTØR

Anders Frederik Gjesing

REDAKTØR

Allan Petersen

REDAKTION

Andreas Knudsen, Mette Rugaard og Anne Gooseman Hove

LAYOUT

Jette Nielsen og Marie Jakobsen

TRYK

Aller Tryk A/S

LEVERING

Henvendelser om levering af Metal Magasinet: PortoService på tlf. 9644 4540 eller [email protected] Metal Magasinet fås som lydfil på danskmetal.dk

OPLAG IFØLGE DANSK

OPLAGSKONTROL

123.325. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876Magasinet udkommer 4 gange årligt

UDKOMMER NÆSTE GANG

02. september 2014

FORSIDE/FOTO

Containere ved APM Terminals på Aarhus Havn. Foto af Brian Rasmussen.

MAGASINET FRA DANSK METALMAJ 2014

Har du prøvet at stå med en fyre-seddel i hånden? Det er ikke sjovt, men det kan ske for enhver. Derfor har Metal et nyt tilbud til alle medlemmer, der bliver opsagt. Med det nye tilbud, der hedder Metal JobStarter, kan du skyde din jobjagt i gang med det samme. Du får en plan for, hvordan du hurtigst muligt kan komme i arbejde igen – fx gennem uddannelse eller med Metal JobSer-vice, der allerede har fundet arbejde til mere end 830 kolleger i år.

Metal JobStarter er helt uden bureau-krati og tvang. Det er et tilbud til dig, som du kan tage eller lade være. Det, der er vigtigt for mig, er, at med-lemmerne af Metal har de bedste muligheder for at komme hurtigt i arbejde igen. Og jeg ser det som Metals opgave at sikre, at så mange medlemmer som muligt kommer i job igen, inden de skal på dagpenge.

Metal JobStarter er seneste skud på stammen over nye tilbud til med-lemmerne. Flere vil komme til hen

ad vejen. Vi skal nemlig være der for dig, når det gælder. Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores service og gøre det endnu tydeligere, hvad du kan bruge Metal til.

Det nye tilbud udspringer af de nye overenskomster. De giver nemlig opsagte medarbejdere ret til to timers vejledning i fagforeningen. Men du kan også bruge Metal JobStarter, selvom du ikke har en overenskomst.

Og når vi nu er ved det med over-enskomsterne, så vil jeg gerne sige tak. Rigtig mange medlemmer deltog nemlig i afstemningen om de nye overenskomster. Helt præcist 43,7 procent. Det er en stor og vigtig stigning. For jo flere der stemmer, jo stærkere står vi næste gang, vi skal forhandle og have endnu flere forbedringer med hjem til medlem-merne.

Du kan læse mere om Metal Job-Starter på side 20.

AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN

Kom hurtigt videre

Vi skal være der for dig, når det

gælder

Indhold

TEMA

HavnenPå de danske havne tænkes der store tanker og tjenes store penge. Kom med rundt i landet og få indblik i tre vidt forskellige havne, der på hver deres måde skaber arbejdspladser som aldrig før.

24

44

ØVRIGT INDHOLD SIDEN SIDST

4 Nyt & noter

6 Branchenyt

8Top 10 – største industrivirksomheder i Danmark

10Patentafstemningen – hvad går det lige ud på?

KOM VIDERE

11Metal løser din sag

12 Din nye overenskomst

18 A-kasse

20 Metal JobStarter – hurtigt videre i nyt job

22 Uddannelse i stedet for dagpenge

GODT ARBEJDE

31Plus – tips, viden og gode tilbud

32Jobstafet – Flymekaniker med stort ansvar

40 Fotoreportage – Tivoli – når Himmelskibet går i sort

48 Min svendeprøve – flot champignonring udløste medalje

TEKNIKRUMMET

51Historien om – tog i Danmark

56 Mig og min maskine – låsesmedens rullende værksted

Husvindmøller ska-ber arbejds pladser Den nordvestjyske vindmøllefabrikant Thy WindPower er god for både miljøet og lokalområdet. For mens vindmøllerne sørger for klima-venlig energi, sørger virksomheden for arbejdspladser til områdets borgere.

52

Unge og arbejdsulykker Tallene lyver ikke: Unge har arbejdsmarkedets største risiko for at komme ud for en ulykke. Men hvorfor er det sådan? Tager de unge for mange chancer? Eller ligger ansvaret hos virksomhedens ledelse og de rutinerede kolleger?

34

PÅ BESØG

Universal RobotsMød folkene, der har gjort robotter så billige, at selv små virksomheder kan tage del i fremtiden.

14

Bliv den ekspert virksomhederne vil haveTag en kort videregående uddannelse og bliv en af de 13.000 eksperter, som danske virksomheder vil søge efter i de kommende år. Det sikrer dig højere løn og bedre job-muligheder.

MAJ 2014 · METAL MAGASINET 3

SAMARBEJDE MELLEM DANSK METAL OG FØDEVARE-FORBUNDET NNFHovedbestyrelserne i Dansk Metal og Fødevareforbundet NNF har besluttet, at de to forbund skal sondere muligheder for et forpligtende samarbejde. Formålet med samarbejdet er at skabe en endnu bedre fagforening for alle medlemmer. En fagforening, hvor der vil blive lagt vægt på høj medlemsservice og klare ydelser - hele tiden med det enkelte medlem i centrum.

Siden sidstNYT OG NOTER • BRANCHENYT • TOP 10 • METAL INDEFRA

Antallet af arbejds-skader i metal- og maskinindustrien er faldet, siden krisen satte ind. Hvor der i 2008 var hele 4.354 registrerede arbejdsskader i bran-

chen, så var der i 2012 2.281. Den hyp pigste arbejdsskade er for-stuvninger, men også sårskader og knogle-brud fylder godt op.

42.000 mennesker kiggede på, da Danmarks dygtigste lærlinge blev kåret i slutningen af januar under DM i Skills i Gigantium i Aalborg. Især mange folke-skoleelever var til stede og kunne lade sig inspirere til deres valg af den fremtidige

karrierevej. 29 forskellige fag var med i selve konkurrencen – heraf tre inden for Metals område. Her blev vinderne: Industritekniker Rasmus Ellgaard Klysner Jensen, Metal College Aalborg og Ma-skinfabrikken Fuglsangs Eftf. A/S. Klejn-

smed Philip Thierry Laxholt, Aarhus Tech og Richard Thomsen A/S. Personvogns-mekaniker Nick Wøbbe Jensen, Auto College Aalborg og Brdr. Hosbond A/S.

For første gang siden 2001 er der i år flere unge fra folkeskolens 9. og 10. klasser, der søger ind på en erhvervsud-dannelse, end der var året før. Sidste år var det blot 18,8 procent af årgangene, der satte kryds ud for en EUD, mens det i år er steget til 19,6 procent.Det er især uddan-nelser inden for industrien, hvor der bliver stort behov for arbejdskraft de kom-mende år, der har mærket en stigning. Således er der i år 20 procent flere ansø-gere til indgangen ”Strøm, styring og it”, ligesom 17 procent flere har søgt ind på ”Produktion og udvik-ling” med de klassiske industriuddannelser som industritekniker, smed og værktøjs-mager.

Flest forstuvninger

DANMARKS DYGTIGSTE LÆRLINGE

Flere unge vil være smede

FOTO: SKOVDAL.DK/KASPER KAMUK – SKOVDAL.DK/CASPER LIND



Nyt & noter • Siden sidst

LØNLønnen landet rundt

Metal Himmerland 164,04

Metal Sønderborg 164,11

Metal Brønderslev 166,41

Metal Storstrøm 166,80

Metal Sønderjylland 168,51

Metal Bornholm 170,25

Metal Sydøst 170,85

Metal Midt Skive/Viborg 171,80

Metal Nordvestjylland 171,91

Metal Sydfyn 172,24

Metal Grenå 173,30

Metal Thy-Mors 173,91

Metal Odense 175,37

Metal Sæby 175,83

Metal Skjern/Ringkøbing 176,30

Metal Skanderborg-Odder 177,69

Metal Grindsted 177,72

Metal Randers 177,83

Metal Bjerringbro Silkeborg 177,98

Metal Lillebælt 178,35

Metal Vendsyssel 178,48

Metal Herning 179,22

Metal Horsens 179,36

Metal Nordvest Sjælland 180,67

Metal Kolding-Vejen Vojens 180,73

Metal Aalborg 180,76

Metal Vest 182,01

Danmark total 182,70

Metal Nordsjælland 187,24

Metal Vejle 189,57

Metal Århus 189,89

Metal Midt- Vestsjælland 190,41

Metal Roskilde 193,49

Metal Hovedstaden 121 200,99




Metal Kbh. afd. 16 239,47

Baseret på 43.324 medlemmer

Sagt på facebook

Se videoen om den fælles patentdomstol

METAL SKABER BEDRE FORHOLD I KENYAAfklippede fingre, rygskader og giftige dampe. Det har hidtil været hverdagen for kenyanske metalarbejdere. En målrettet ind-sats fra Kenyas fagbevægelse har sammen med konsulentbistand fra blandt andet Dansk Metal løftet sikkerheden. Det har med-ført et markant fald i antallet af ulykker, og sygefraværet er faldet med 80 procent. Samtidig har medarbejderne fået mere i løn. Hjælpen til kenyanske lønmod-tagere gavner også danskere, fordi det bliver sværere at blive udkonkurreret af europæiske virksomheder, som lægger en del af deres produktion i lavtlønslande med elendige arbejdsforhold. Læs mere på ulandssekretariatet.dk

kroner. Så meget voksede pensionsop-sparingen i Industriens Pension sidste år for et typisk Metalmedlem i slutningen af 40’erne. Det var især stigningen i aktie-kurserne i Danmark og udlandet, som gav god gevinst sidste år. Det gav en forrent-ning på 9,3 procent for en 40-årig kunde.Se, hvor stort dit afkast blev i 2013 på industrienspension.dk/minside

20.000

SE LØNNEN FOR DIT FAG PÅDANSKMETAL.DK/LON


EN

ER

GI

GU

LD &

SØLV

Siden sidst • Branchenyt

De skal kæmpe om automatiseringsprisen Linak, Trelle-borg og Sealing Solutions er de tre indstillede til modtagelse af Automatise-ringsprisen 2014. Prisen gives for at øge konkur-renceevnen og/eller fastholdelse af arbejdspladser i Danmark gennem automatisering baseret på robot-teknologi. Hirtshals og Frederikshavn satser sammen

Havnene i Hirtshals og Frederikshavn har slået sig sammen med det maritime videncenter Marcod om at etablere en maritim erhvervsklynge, der skal sikre, at flere rigreparationer og -opgraderinger finder vej til de to nordjyske havne. Orskov Offshore er hovedvirksomhed, og 19 andre skal være underleverandører. Håbet er at få to ud af 12 rigge ind om året.

IND

US

TR

I

IND

US

TR

IA

UT

O

12.000 Nimbusser rullede ud fra Fisker & Nielsens fabrikker på Frederiksberg i Køben-havn fra 1919 og frem til 1960, hvor produktionen stoppede. Nu har en dansk iværksætter Claus Støvlbæk Clausen fået

ret til at bruge navnet i forbindelse med design, produktion og salg af motorcykler i hele ver-den. Han er ved at finde investorer og af-klare,

om produktionen kan håndteres i Danmark.

Nogle af de karakteri-stiske træk ved Nimbus-sen kommer til at bestå, som fx styr, kardanaksel og sidevognen.

Traditionen tro har der været holdt danmarks-mesterskab for guldsme-deelever og -nyudlærte. Årets vinder er Peter Grever Sørensen. Num-mer to blev Jan Ove,

mens nummer tre blev Sara Marie Høhne. Op-gaven var en fingerring formet som en krone. De 12 deltagere havde to en halv dag til at løse opgaven.

Siemens Wind Power vil udvikle et nyt og 40 procent billigere kon-cept for fundamenter til havvind-møller på 30 til 70 meters dybde, skriver ing.dk.

Udgangspunktet er en gitter-konstruktion, der skal designes som et kæmpestort samlesæt, der

kan boltes sammen på den havn, hvor møllerne skal udskibes fra. Rørene tænkes samlet med spe-cielt konstruerede knudesamlinger, som enten kan fremstilles i støbe-jern eller svejses op i fuldautomati-ske svejsemaskiner.

NIMBUS I PRODUK TION IGEN

Danmarks dygtigste guldsmedSiemens vil udvikle møllefundament som samlesæt


Underemne • Siden sidst

VILD MED DYRGiv familien en vild dyre- oplevelse på Dyrenes Dag med Dansk Metal 24. august 2014.

KØB DIN BILLET PÅ DANSKMETAL.DK/FAMILIETRAEF

ELLER BESTIL DIN BILLET I METALAFDELINGEN.

FOTO

: OD

EN

SE Z

OO

Med Dansk Metal får du billetterne til 75 kroner og kan spare op til 100 kroner pr. person.

Zoologisk Have i Køben-havn

Knuthenborg Safaripark

Odense Zoo

Givskud Dyrepark

Aalborg Zoo

FÅ RABAT MED DANSK METAL HER:


Siden sidst • Top 10

10 STØRSTE INDUSTRIVIRKSOMHEDER I DANMARK

VIDSTE DU? De 10 største industrivirksomheder i Danmark havde en samlet omsætning på 396 mia. kr. i 2013

Danmark har alle dage været et stolt industriland, og der bliver fortsat produceret masser af verdensklasseprodukter herhjemme. Her er en top 10 over de største industrivirksomheder i landet.TEKST: ANDREAS KNUDSEN

Listen er baseret på virksomhedernes omsætning for regnskabsåret 2013. Tallene er rundet op. Virksomheder med færre end 100 metallere er blevet frasorteret. Der er tale om cirka antal ansatte i Danmark.

1 NOVO NORDISK

Er mest kendt for sin fremstilling af insulin til behandling af diabetes.

Omsætning:

83,6 mia. kr.Ansatte:

16.025

2 ARLA FOODS

Mejeriselskabet produ-cerer alt fra økologisk mælk til smøreost og skyr.

Omsætning:


7.095

3 DANISH CROWN

Producerer og sælger fersk svine- og okse-kød.

Omsætning:


8.500

4 VESTAS WIND

SYSTEMSProducerer og vedlige-holder vindmøller.

Omsætning:


4.100

5 DANFOSS

Mest kendt for termo-stater til varmeregu-lering, men fremstiller også produkter inden for sol- og vindenergi samt fjernvarme og fjernkøling.

Omsætning:


5.415

6 LEGO

Producerer legetøj og driver LEGOLAND.

Omsætning:


5.415

7 SIEMENS WIND

POWERBeskæftiger sig med udvikling, salg, produk-tion og servicering af vindmøller og vind-mølleparker.

Omsætning:


5.600

8 ALFA LAVAL

Producerer pumper, ventiler, varmevekslere og separatorer.

Omsætning:


1.600

9 GRUNDFOS

De væsentligste produktgrupper er cirkulationspumper, dykpumper og cen-trifugalpumper.

Omsætning:


3.700

10 BLADT INDUSTRIES

Fremstiller stålkonstruk-tioner til blandt andet vindenergisektoren samt olie- og gas-industrien.

Omsætning:

3,0 mia. kr.Ansatte: Flere end

750


GRUND-LOVSMØDE 2014Metalskolen Jørlunde - 5. juni

GRUND-LOVSTRÆF 2014Torsdag 5. juni 2014

METALSKOLEN JØRLUNDE Kursus- og Konferencecenter. Slagslundevej 13, 3550 Slangerup. Telefon 4739 0100. metalskolen.dk

UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO (UCH) Bastrupgårdsvej 5, Holstebro

Musik og fællessang med Blå Mandag Jazzband, morgenmad og en let frokost i det grønne (husk tæpper). Mulighed for at købe øl, vand og vin.

MOTORCYKELTRÆF / ÅBENT HUS- ARRANGEMENTGrundlovsarrangement på Uddannelses center Holstebro (UCH)Bastrupgårdvej 5, Holstebro.

Klovnen Peter Nørgaard underholder med familie- og ballonshow og slutter af med is til børnene. Der vil også være snobrøds bagning, ansigts-maling, hoppeborg, heste-vognskørsel og du kan lave din egen badge.

ALLE ER VELKOMNE

MAD OG DRIKKEGratis pølser, kaffe, te og kildevand.

Der kan købes øl og sodavand til fornuftige priser.

VI SES

PROGRAMKl. 11.00 Åbning Kl. 11.30 Musikgruppen Ivanhoe underholderKl. 12.00 Velkomst ved skolens direktør Svend Ørgaard

Dansk Metals næstformand, Henrik Kjærgaard Borgmester i Holstebro, H.C. Østerby

Kl. 12.45-15.30 Åben Skole / motorcykeltræf / musik med Ivanhoe

PROGRAMKl. 09.00 Musik og fællessang Kl. 10.00 Velkomst ved forstander Anders LaubjergKl. 10.05 Forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal Kl. 10.30 Statsminister Helle Thorning-Schmidt, SocialdemokraterneKl. 10.50 Partiformand Lars Barfoed, Det Konservative FolkepartiKl. 11.10 Partiformand Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti Kl. 11.30 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale VenstreKl. 12.00-14.00 Musik


Siden sidst • Valg

1 Hvorfor skal jeg stemme om patentdomstolen?Fordi 25 selvstændige lande har besluttet at oprette en fælles europæisk domstol til tage sig af tvister om paten-ter. Når vi går sammen med andre lande om et dom-stolssamarbejde, betyder det ifølge Grundloven afgivelse af suverænitet, ligesom da vi gik med i menneskerettigheds-domstolen. Danmark kunne have tilsluttet sig aftalen med 5/6 flertal i Folketinget, men Dansk Folkeparti og Enheds-listen ville ikke være med. Derfor skal spørgsmålet til folkeafstemning.

2 Hvad skal jeg tage stilling til?Du skal tage stilling til, om Danmark, ligesom 24 andre europæiske lande, skal indgå

i et samarbejde om patenter. Med samarbejdet skal en dansk virksomhed kun søge patent ét sted, og så gælder det også i de andre 24 lande – det såkaldte enhedspatent. Til at afgøre eventuelle tvister oprettes en fælles europæisk patentdomstol. Hvis dansker-ne stemmer ja, får patent-domstolen også en dansk afdeling med en dansk dommer og med dansk som retssprog.

3 Hvordan fungerer det i dag?I dag skal en dansk virksom-hed i praksis henvende sig til hvert enkelt europæisk lands patentkontor, hvor den gerne vil beskytte sin idé. Det er dyrt og besværligt, og mange – især mindre virksomhe-der – søger derfor kun i få lande eller bare i Danmark.

Hvis andre stjæler ideen, skal virksomheden føre sager i de lande, hvor ’tyven’ bor og ofte parallelt mellem lande-ne. Det er igen besværligt og meget dyrt, og derfor opgiver man måske på forhånd.

4 Hvad betyder patentdomstolen for mig?Den betyder enten meget for den virksomhed, du arbejder på eller for nogle af dens forretningspartnere. Det bliver nemmere og billigere for dem at beskytte deres patenter. Det kommer i sidste ende dansk eksport og der-med danske arbejdspladser til gavn – fordi vi i høj grad lever af at være foran andre i udvikling af nye produkter. Derfor betyder domstolen i sidste ende også meget for dig. En dansk virksomhed kan i øvrigt selv bestemme, om

den vil benytte sig af enheds-patentet. Der er frit valg.

5 Hvad sker der, hvis det bliver et nej?Det vil fortsat være dyrt, besværligt og tage lang tid at søge patent uden for Danmarks grænser, og danske virksomheder vil stå dårligere i konkurrencen med de lande, som er med i patentsamarbejdet, og som vi eksporterer til. De danske virksomheder, som lever af eksport, er enige om, at det vil skade vækstmuligheder og dermed danske arbejds-pladser at stå uden for. Et ja til patentdomstolen den 25. maj er en gratis omgang til at forbedre vores konkurren-ceevne.

Du har fået valgkort, og om nogle dage – den 25. maj – skal du stem

me til Europa Parlamentsvalget. Du skal også stemme om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig en fælles

europæisk patentdomstol – og dermed fælles patentregler.

Dansk Metals EUchef svarer her på fem spørgsmål, der gør dig klar til

at sætte krydset.TEKST: ALLAN PETERSEN

VI SKAL PASSE PÅ VORES

GODE IDEER

STEM JA TIL DEN FÆLLESPATENTDOMSTOL 25. MAJ 2014

LÆS MERE OG SE VIDEO OM PATENTDOMSTOLEN PÅDANSKMETAL.DK/PATENT


Kom videreSAGEN ER LØST • GUIDE • A-KASSEN • JOB & KARRIERE

Dansk Bilglas forsøgte at lægge hindringer i vejen, da kollegerne valgte ny tillidsrepræ-sentant. Virksomhe-dens ledelse ville have valgt en anden, men den gik ikke. Virksom-hedens begrundelse var, at den pågælden-de medarbejder var alene om at betjene det pågældende værksted. Men den begrundelse køb-te opmanden Poul Sørensen ikke, da sagen blev afgjort ved en faglig voldgift.

Det står nemlig klart og tydeligt i en virksomhedsover-enskomst mellem

Dansk Metal og Dansk Bilglas fra 2002-2003, at medlemmerne af Dansk Metal kan væl-ge tre tillidsrepræsen-tanter til at dække alle afdelinger, og at det tilstræbes af vælge to vest for Storebælt og en øst for. Til gengæld står der ikke noget om, hvor stor eller lille en afdeling må være for, at tillids-repræsentanten kan komme derfra.

Som der står i opmandens kendelse, er en række af Dansk Bilglas-afdelingerne af en størrelse med en-to medarbejdere.

”Det ville begrænse de ansattes mulig-heder for at finde en tillidsrepræsentant, hvis de kun kunne vælges fra større afdelinger. I Dansk

Bilglas sørgede man på det pågældende værksted for at dække ind ved ferie og sygdom m.v. Så det ville man også kunne gøre, når tillidsrepræ-sentanten var optaget af opgaver”, siger fag-lig sekretær i Dansk Metal Erik B. Wiberg, som derfor havde svært ved at se Dansk Bilglas’ begrundelse.

”Men helt generelt må vi jo desværre konstatere, at der er nogle få virksom-hedsledelser, som ikke kan se værdien i have en tillidsre-præsentant, som de kan forhandle med, og derfor på forskel-lige måder forsøger at stikke en kæp i hjulet på det faglige arbejde”.

Ville bremse tillidsrepræsentantDansk Bilglas ville ikke anerkende valget af en ny tillidsrepræsentant. Metal måtte køre en sag, så kollegerne kunne få deres tillidsrepræsentantTEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

“Nogle virksomheder kan desværre ikke se værdien i en tillidsrepræsentant”

Skat tilbage fra godtgørelseLønmodtagere, som er blevet fyret i strid med loven om ligebehandling eller loven om forskelsbehandling, kan have skattepenge til gode, hvis de har betalt skat af en eventuel godtgørelse.

Det vurderer Dansk Metal på baggrund af to nylige, principielle afgørelser fra Skatterådet. De to afgørelser gjaldt lønmodtagere, som havde fået udbetalt godtgørelser, fordi deres afskedigelser var i strid med loven om forskels-behandling.

Afskedigelser, der er i strid med loven om forskelsbehandling, kan være på grund af alder, handicap, race eller hudfarve samt religiøs eller politisk overbevisning, seksuel orientering eller oprindelse.

Skatterådet har ikke tage stilling til, om godtgørelser, som er udbetalt efter urimelig afskedigelse af fx gravide – altså loven om ligebehandling – også er skattefrie. Det er der dog stor sandsynlighed for.

Hvis du har fået en godtgørelse efter en fyring, der har været i strid med forskels- eller ligebehandlingsloven, har du mulighed for at få genoptaget din skattefastsættelse.

Det gælder, hvis du har fået en godtgørelse udbetalt efter den 1. januar 2010.

988.386,85 kr.Så meget har Dansk Metal fået hjem i mang-lende løn via Lønmodtagernes Garantifond til 11 medlemmer på grund af konkurser i løbet af årets første to måneder.



Kom videre • Overenskomst

NY OVERENSKOMST MED KLARE FORBEDRINGEROmkring 50.000 af Dansk Metals medlemmer har fået ny overenskomst fra den 1. marts i år. De treårige aftaler giver nye fordele og flere penge. Her kan du se de væsentligste forbedringer.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

UDDANNELSE UNDER OPSIGELSE Hvis du bliver fyret, kan du få fri to timer med løn til at få vejledning i din fagforening.

Hvis du bliver fyret, kan du få op til 5 ugers uddannelse i din opsigelsesperi-ode.

UDDANNELSE Skifteholdsansatte får højere dækning, når de deltager i selvvalgt uddannelse.

FRITVALGS LØNKONTO Du får dobbelt så meget sat ind på din Fritvalgs Lønkonto.

Pengene kan du bruge til at holde fri, til pension, senior-ordning eller penge i hånden

SATSER Mindstebetalingen forhøjes tre gange og når op på 113,65 kroner (Metalmed-lemmer får dog i reali teten højere løn).

Genetillæg forhøjes tre gange med 1,5 – 1,6 og 1,7 procent.

BARSELS ORLOV Det ekstra pensions-bidrag under de 14 ugers barselsorlov forhøjes fra 10,50 kroner i timen til 12,75 kroner i timen og for funktionærer til 2.040 kroner om måneden.

Forældreorloven med løn udvides med 2 x 1 uge for-delt med en uge til hver af forældrene, så de sammenlagt har 13 uger med betaling.

Betalingen sættes op med 5 kroner til 145 kroner pr. time.

Par af samme køn bliver fremover lige-stillet med øvrige par.

LÆRLINGE Lønnen stiger med 1,9 procent om året i de næste 3 år.

Lærlinge kan også komme på kurser under selvvalgt ud-dannelse.

Lærlinge får betalt skolehjem, hvis ud-dannelse gør ophold nødvendigt.

VIKARER Tillidsrepræsentan-ten skal have besked om, hvad arbejds-giveren oplyser til et vikarbureau om lokalaftaler og ku-tymer, så det sikres, at vikarer kommer ind på ordentlige vilkår.

FLERE LÆR-LINGE PÅ ME-JERIERDe danske mejerier har forpligtet sig til at nå et mål for, hvor mange lærlinge der skal uddannes på deres virksomheder. Mejerierne skal nå op på at have 40 lærlinge i gang. Det er omkring en fordobling af det nuværende antal. Det er første gang, at man skriver en sådan aftale ind i en overenskomst.

isse forbedringer er fra Industriens Overenskomst, der er hovedover-

enskomsten på Dansk Metals område. De nye bestem-melser er også indeholdt i de øvrige overenskomster, der er forhandlet i år – nogle med små forskelle.

D

NU ER DET JERES TURDin løn bliver ikke lagt fast ved de centrale forhandlinger, men overenskomsten giver ret til en årlig lønforhandling på jeres virksomhed. De fleste steder sker det i foråret, hvor tillidsrepræsentanter, medarbejdere og ledelse forhandler sig frem til, hvad der er plads til. I enkelte overenskomster fastlægges lønnen centralt.

HUSK, AT LØNNEN FORHANDLES PÅ JERES VIRKSOMHED.


Kom videre

STORT JA TIL OVERENS -KOMSTENMedlemmerne af Dansk Metal bakker massivt op om den nye overenskomst. Ni ud af ti af dem, som stemte, satte kryds ved JA.Dansk Metal har i forbindelse med afstemningen kørt en stor kampagne for at få medlemmerne til at stemme. For to år siden valgte kun 27,6 procent af de stemmeberettigede at bruge deres stemme. Denne gang lykkedes det at hæve stemmeprocenten til 43,7 procent – den højeste i 10 år og en fremgang på 58 procent i forhold til 2012. Det er sket gennem en målrettet informationskampagne, arbejdspladsbesøg, telefonkontakt og en aktiv indsats fra mange tillids repræsentanter.Især blandt de unge under 30 er det lykkedes at trænge igennem med budskabet om, at det er vigtigt at stemme. Stemmeprocenten for denne gruppe blev mere end fordoblet.

DIN OVERENSKOMSTDansk Metal har forhandlet fornyelse af 22 overenskomster i år. På 21 områder lykkedes det at opnå en aftale. Det lykkedes dog ikke med Dansk Maskinhandlerforening, som ikke ønskede at betale for lærlinges ophold på skolehjem, når lærlingene af hensyn til deres uddannelse skal rejse langt for at komme på skole. Denne overenskomst er derfor blevet en del af forligsmandens samlede aftale for det private arbejdsmarked.Der bliver nu arbejdet på en løsning, så også maskinhandlerlærlinge kan få betalt deres nødvendige ophold på skolehjem.


Kom videre • Guide

Læs videre,mens du arbejderI 2020 mangler de danske industrivirksomheder mange tusinde eksperter inden for det tekniske område – folk som har viden fra både produktionsgulvet og skolebænken. Du kan tage det næste skridt med en kort videregående uddannelse inden for produktion og blive den ekspert, som virksomhederne efterspørger.Tekst: Allan Petersen / Foto: Robert Attermann

Højere løn og bedre jobmuligheder. Er det interessant for dig? Så læs videre.

Med en akademiuddannelse bliver du en af de 13.000 eksperter med en kortere videregående uddannelse, som danske virksomheder vil søge efter i løbet af de næste seks år.

En af dem er akademi-uddannelsen ’Innovation, produkt og produktion’. Med uddannelsen er du rustet til at udvikle ideer og føre dem ud i livet, og du kan hjælpe din virksomhed med at pro-ducere hurtigere og klogere.

Virksomhederne vil meget gerne have medarbejdere, der kan kombinere teori og praksis.

“Som faglært har du en kæmpe viden om, hvor-dan maskiner og materialer fungerer, og du ved, hvor lang tid en opgave tager, og hvordan den udføres. Den stærke praktiske viden fra produktionsgulvet kan du supplere med ny viden om, hvordan man planlægger en virksomheds produktion, hvordan man styrer et lager, og hvordan man udvikler nye ideer. Med den viden bliver du guld værd for enhver

produktionsvirksomhed, som vil holde sin produktion i Danmark og banke lavt-lønslandene af banen” siger Erling Jensen, faglig sekretær i Dansk Metal.

En gratis uddannelseHvis du tænker, at du nu skal droppe dit job eller bruge al din fritid i flere år på at arbejde dig gennem stakkevis af bøger, kan du heldigvis tænke om. På blandt andet Dansk Metals initiativ er der nemlig sammensat en fleksibel uddannelse på deltid, hvor de enkelte moduler bliver fordelt over tre år.

Det betyder, at du kan tager modulerne over de næste tre år i koncentrere-de halvårsforløb – uden at droppe dit job. Undervisnin-gen er tilrettelagt sådan, at du kan holde fri fra arbejde for eksempel en dag om ugen for at gå i skole. Du kan også holde mere fri og modtage Statens Voksen-uddannelsesstøtte (SVU), og derudover skal du bruge en del af din fritid på at læse og skrive et par opgaver.

Uddannelsen er modulop-bygget. Du kan vælge at tage enkeltmoduler eller tage hele

den samlede uddannelse. Modulerne tages typisk over eksempelvis en otteugers periode, og den samlede ud-dannelse kan du så gennem-føre over tre år.

Nogle af modulerne kan tages som fjernundervisning.

En anden fordel er, at du kan få en videregående uddannelse uden selv skulle have penge op af lommen til bøger, deltagergebyr og transport. Derudover kan du stort set bevare din løn. Med selvvalgt uddannelse gennem Industriens Kompetenceud-viklingsfond bliver dine udgif-ter betalt, og du får dækket 85 procent af din løn i de uger, hvor du er på skole. Din virksomhed kan også vælge at betale for uddannelse og løn.

Du kan således sammen-sætte en uddannelse, hvor virksomheden betaler de moduler, som I i fællesskab finder relevante for virksom-heden, og du kan så vælge at tage de øvrige moduler via en kompetencefond og på den måde få din uddannelse fuldt finansieret og – næsten – opretholde din fulde løn.

“Virksomhederne vil meget gerne have medarbejdere, der kan kombinere teori og praksis”


UddannelsenAkademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion kan tages på deltid over tre år. Du kan vælge to retninger: innovation eller produktion.

Uddannelsen kan tages på erhvervsakademier, der ligger 10 steder i landet, og kan også gennemføres lokalt og som fjernundervisning på smartlearning.dk

INNOVATION PRODUKTION

Kom videre

AdgangskravRelevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + to års erhvervserfaring

Det kan du bliveMed en akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion bliver du først og fremmest dygtigere som faglært, fordi du får større viden om en virksomheds produk-tions- og udviklingsforhold. Du kan også bruge uddannelsen til at søge job som pro-duktudvikler, produktionschef, projektleder eller rådgivende konsulent.

Andre vejeDer findes to andre akademiuddannelser, der er målrettet faglærte inden for Metal-medlemmers område:

1) EnergiteknologiUddannelsen giver dig kompetence til at projektere og rådgive om effektivisering af bygningers klimaskærme, distributionssyste-mer og energikilder ud fra hensyn til miljø og energiforbrug.

2) InformationsteknologiUddannelsen giver dig ny viden om, hvor-dan virksomheden får størst udbytte af sine it-systemer. Du lærer fx at udvikle og vedligeholde software, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov.

ØkonomiHvert modul koster mellem 2.500 og 12.000 kroner. Men med selvvalgt uddannelse gen-nem Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) får du dækket dine udgifter. Du får dækket 85 procent af din løn, når du er væk fra dit job. Din virksomhed kan også vælge at betale såvel deltagergebyr på alle eller nogle af modulerne som løn.

Overenskomsten baner vejenDen nye akademiuddannelse er sammen-sat sådan, at man kan tage den med de to ugers selvvalgt uddannelse, du har ret til om året gennem Industriens Overenskomster og flere andre overenskomster inden for Metals område. Man kan spare op til seks uger sammen.

• Innovationsledelse• Konceptudvikling

• Projektledelse• Anvendt økonomi• Organisering

Valgfrie moduler. (Her kan du vælge mellem seks forskellige inden for fagområdet,

og der er også mulighed for at tage nogle uden for dit fagområde)

AFGANGSPROJEKT

UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING:

• Produktionsoptimering• Kvalitetsoptimering

med Six Sigma

Obligatoriske

moduler

Retnings-

specifikke

moduler

Valgfrie moduler

LÆS MERE PÅDANSKMETAL.DK/AKADEMIUDDANNELSER


Kom videre • Guide

4 GODE GRUNDE til at læse videre

Faglærte som tager en videregående uddannelse:

1. Tjener 1 million kroner mere i livsindkomst

2. Er mindre ledige end andre faglærte3. Kan søge flere typer job4. Åbner døren til andre uddannelser

Et tilbud om gratis uddannelse. Så er det bare med at slå til. Sådan tænkte industritekniker Per Stefansen, da han hørte om muligheden for at gå i gang med akademiuddannelsen i produktion, produkt og innovation.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: ROBERT ATTERMANN

GÅ I GANG– DET ER GRATIS


Kom videre

”I den verden, vi lever i, skal man passe på, hvad man siger nej tak til. Din virk-somhed kan blive lukket fra dag til dag, og så står du altså med bedre kort på hånden, hvis du har noget uddannelse, når du skal søge det næste job”.

Sådan siger den 47-årige industri-tekniker Per Stefansen, der arbejder på Global Castings – en tidligere Vestas- virksomhed – i vestjyske Lem, som er domineret af vindmøllekoncernen.

Per Stefansen har selv prøvet at være i en afdeling af Vestas, som lukkede. Det var tilbage i 2006. Det fik ham til at tænke over fremtiden.

”Jeg fik godt nok job i en anden afdeling, men jeg kunne også godt se, at jeg var udsat som ufaglært, og så havde jeg også bare brug for, at der skulle ske noget andet”, siger Per Stefansen.

Han gik derfor et par hundrede meter længere ned ad Smed Hansens Vej i Lem og talte med værkføreren på det, der i dag hedder Globas Castings og er tysk ejet, men dengang var en del af Vestas. Per luftede ønsket om at komme i voksenlære som industritekniker, og nogle få dage efter var han i gang.

Alle kanSvendebrevet fik han i 2010, og nu er Per Stefansen så i gang med næste skridt på uddannelsesvejen, nemlig med akademiuddannelsen i produktion, pro-dukt og innovation, som han hørte om gennem Dansk Metal.

”Når du kan tage ekstra uddannelse, uden at det koster dig noget, så gælder det om at slå til”, siger Per Stefansen.

Han ved godt, at der selvfølgelig skal en vis portion mod til, når man skal tilbage på skolebænken, efter at have været væk fra den i 10 eller 25 år.

”Men når jeg kan tage den uddan-nelse, så kan alle andre med faglært baggrund også”, siger Per Stefansen med overbevisning.

Et ekstra bevisPå hans hold kommer langt de fleste med en erhvervsuddannelse. Så der er ingen, der er ’klogere’ end andre.

”Vi er helt nede på jorden alle sam-men, og vi er gode til at hjælpe hinan-den”, siger han om sine medkursister, der er fra midten af 20’erne til slutnin-gen af 50’erne og blandt andet tæller en fabrikschef, en lagerassistent og ellers faglærte.

Per Stefansen ved ikke endnu, om akademiuddannelsen skal føre ham ind på en ny karrierevej:

”Jeg har ikke sat mig som mål, at det skal ende med et eller andet bestemt job. Men hvis der ikke er noget, der hedder Global Castings om et år, så er det jo ingen skade at kunne noget ekstra og have bevis på det. Og under alle omstændigheder får jeg en bedre forståelse af mit arbejde og den måde, vi producerer på”.

Hvis du skal udvikle nye produkter, ideer eller måder at produ-cere på, så kan du ikke nøjes med at kigge på tal og diagrammer. Nogle gange bliver du mødt af en anden virkelighed end den, du kan læse dig til. Den virkelighed har du som faglært, og derfor har du mange muligheder med din metaluddannelse og en videregående bog-lig uddannelse, mener industritekniker og akademistuderende Per Stefansen.

VIDSTE DU? Faglærte, der videreuddanner sig, tjener op til 80.000 kroner mere om året otte år efter uddannelsen, viser undersøgelser.

Per og uddannelsenPer Stefansen har gennemført sine første to moduler ’Produktionsoptimering’ og ’Logistik’ på akademiuddannelsen i produktion, produkt og innovation.

Alle med en faglært baggrund kan klare uddannelsen, mener Per. Han har selv taget skridtet fra ufaglært til at gå i voksenlære som 39årig og til nu være i gang med en videregående uddannelse.

Ifølge Per skal man regne med minimum totre timers læsning om ugen, og derudover skal man skrive en projektopgave i løbet af et modul på uddannelsen. Tiden afhænger meget af, hvor hurtigt man læser og lærer nye ting, men også af varigheden og læsemængden på de forskellige moduler.


Kom videre • A-kasse

Henrik LollesgaardMontørBoe-Therm A/SBegyndte 24. april

1. Hvordan kom du i job?Jeg havde været ledig i nogle måneder, da Metal Odense ringede og spurgte, om jeg ikke ville have et job. De vidste, at Boe-Therm ledte efter en mand med mine kvali-fikationer, så jeg sendte selvfølgelig en ansøgning af sted. Tre uger efter ringede de og tilbød mig arbejde fra dagen efter. Vi joker lidt med, at jeg nok hellere må ind til en job-samtale på et tidspunkt.

2. Hvad skal du lave?Boe-Therm laver tempe-raturstyringsløsninger til industrien. Min opgave er at samle de elkasser, som styrer strømmen på køle- og varmeanlæggene.

3. Er du kommet godt i gang med jobbet?Jeg har fået en rigtig god start, og alle har taget pænt imod mig. Det er et job som det her, jeg har gået og ledt efter, så selvom jeg bruger lidt lang tid på at komme til og fra arbejde (fra Odense til Assens med bus), er jeg utrolig glad for jobbet.

TILLYKKE MED

JOBBET

YDELSER

Ydelseskortene får nyt design

Ydelseskortene ændrer udseende 26. maj 2014. Du kan se det nye design på danskmetal.dk/dda under menupunktet ”Demoblanketter”. Du skal bruge NemId eller en pinkode.

PENSION

Pensionsreguleringer

Har du ret til fradrag i efterlønnen på grund af pensi-on fra et tidligere arbejdsforhold, får du fremover auto-matisk reguleret din pension. Det sker, fordi reguleringerne fremover går direkte til eIndkomstregiste-ret i a-kassen.

Du skal stadig oplyse reguleringer af din pension på efterløns-kortet eller halvårser-klæringen.

Er din pension for-kert på udbetalings-meddelelsen, skal du kontakte a-kassen. Skriv en besked på Den Digitale A-kasse eller ring til Dansk Metals Kontakt- center på telefon 3363 2200.

Når du skal have udbetalt pension fra et tidligere arbejds-forhold, skal du kontakte din a-kasse. Det skal nemlig registreres, at du skal have fradrag for pensionen.danskmetal.dk/dda

FERIE

Feriedagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Du har ret til dage med feriedag-penge i 2014, hvis du har modtaget ydelser (dagpenge, feriedagpenge eller sygedagpenge fra kommunen) i 2013. Retten til dage med feriedagpenge er beregnet ud fra det skattepligtige beløb, du fik udbetalt i 2013. Du optjener ikke ret til feriedag-penge af efterløn og befordringsgodtgø-relse.

Modtager du midlertidig arbejds-markedsydelse den 1. maj 2014, har du ret til 15 dages ferie

med midlertidig ar-bejdsmarkedsydelse. Retten til de 15 dage reduceres med op-tjente feriedage og ret til feriedagpenge.For at få udbetalt feriedagpenge skal du være enten ledig eller i beskæftigelse. Du skal også være berettiget til dag-penge og midlertidig arbejdsmarkedsydel-se. Selvstændige og medlemmer under uddannelse kan ikke få udbetalt feriedag-penge.

Er du i tvivl, så kontakt din Metal-afdeling. danskmetal.dk/ finddinafdeling

VIDSTE DU? Dansk Metal har hjulpet 802 medlemmer i nyt job i årets første fire måneder? Det er en stigning på 37 pct. i forhold til samme periode i 2013.

Nyt fra A-kassenNye regler om pension, bidragsfri perioder og ny info om dagpengesats.


Kom videre

UDDANNELSE

Gode muligheder for efteruddannelse i opsigelsesperioden

Din mulighed for efter- og videre uddannelse i opsigelsesperioden er blevet forbed-ret i Industriens Overenskomst, der gælder 2014-2017. Nu kan du nemlig få op til 5 ugers uddannelse med til-skud fra Industriens Kompetenceudvik-lingsfond, IKUF. Du kan også bruge dine 6 ugers selv-valgt uddannelse i starten af din ledighedsperiode. Så skal du bare være begyndt på uddannelsen i din opsigelsesperiode. Ellers kan du først begynde på efter- eller videreuddan-nelse efter 18 ugers ledighed.

A-KASSE

Metalmand i spidsen for akasserne

Lederen af Dansk Metals a-kas-se, Torben Poulsen,

er ny formand for a-kassernes bran-cheorganisation, AK-Samvirke. Han lægger vægt på, at AK-Samvirke skal være en synlig og aktiv brancheor-ganisation for alle a-kasserne:

”Det er afgørende for mig, at AK-Sam-virke er den mest kompetente aktør på a-kasseområdet, når det handler om love, regler og ad-ministration”, siger han.

Torben Poulsen er 58 år og har været hovedkasse-rer i Dansk Metal og leder af Dansk Metal a-kasse siden 2001.

Arbejdsløse skal bruge mindre tid på aktivering og mere tid på at uddan-ne sig til et godt job med fremtid i, og a-kasserne får et større ansvar for at hjælpe arbejdsløse i job.

Det er kernen i regeringens udspil til en reform af indsatsen for de ledige. Udspillet er efter min mening et godt skridt fremad for arbejdsløse Metal-medlemmer, som vil få lettere ved at komme hurtigere i arbejde.

Ret til uddannelseFor mig at se har det nuværende beskæftigelsessystem spillet fallit. Forløb efter forløb med meningsløs virksomhedspraktik og aktivering hjælper ikke ledige i job. Det gør målrettet vejledning og jobrettet uddannelse til gengæld. Derfor er det positivt, at regeringen vil give arbejdsløse faglærte og ufaglærte ret til jobrettet uddannelse i op til seks uger.

Især i industrien kræver langt de fleste job nemlig, at man har helt konkrete kompetencer – fx et bestemt svejsecertifikat. Derfor er det helt rigtigt set, at faglærte får ret til uddannelse fra første ledigheds-dag. Det ligger også godt i tråd med den mulighed, der ligger i de nye overenskomster, hvor du kan ud-danne dig i op til fem uger allerede i opsigelsesperioden.

Ledige starter i akassenRegeringen vil også give a-kasserne ansvaret for at hjælpe ledige i job i det første halve år. Det er en rigtig god idé.

I dag skal de ledige både i a-kas-sen og på jobcenteret. Det virker ret tosset for langt de fleste ledige, der måske kun har brug for job-rådgivning eller et kortere kursus.

I de faglige a-kasser har vi også klart de bedste forudsætninger for at få ledige medlemmer hurtigt i job. 2.175 medlemmer kom i job med Metal JobService i 2013, og i år er vi oppe på over 830.

At indsatsen begynder i a-kassen passer også med, at de nye over-enskomster allerede som opsagt giver dig ret til fri med fuld løn til vejledning i din a-kasse. Det kalder vi Metal JobStarter.

En hurtig reform, takNu skal regeringens udspil så for-handles med Folketingets partier. Jeg håber, at der hurtigt kommer en bred aftale. De arbejdsløse har alle-rede betalt en høj pris for den man-gelfulde indsats. Derfor håber jeg, at der hurtigt kommer en god og bred aftale, der vil give de arbejds-løse gode muligheder for at komme hurtigst muligt i arbejde igen.

Torben Poulsen Hovedkasserer

AKASSE EKSTRA

Et skridt frem for de ledige

13%af alle job inden for

metalområdet er besat af medlemmer af Dansk

Metal, som har fået jobbet gennem deres Metalafdeling. Det gør Dansk Metal til den ab-

solut bedste jobformidler inden for sin branche.


Kom videre • Job & karriere

BRUG OGSÅ METAL TIL AT:1. Få vurderet, om din arbejds-

giver har fulgt reglerne for afskedigelse.

2. Kontrollere, om du har krav på fratrædelsesgodtgørelse.

3. Få gennemgået dine lønsed-ler for at se, om løn, pension, feriepenge m.m. er korrekt.

KOM HURTIGT VIDERE TIL NYT JOB

Metal JobStarter er et tilbud til alle medlemmer, som vil finde den hurtigste vej tilbage i job efter en fyring.TEKST: ALLAN PETERSEN

HOLD FRI MED LØN

Hvis du er omfattet af en overenskomst i det private erhvervs-liv, kan du have ret til at holde fri i to timer med løn til din Metal JobStarter-samtale.

Det er en af de nye fordele, som er kom-met ind i overens-komsten i dette forår.

Vores helt store fordel i Metal er, at vi kender dig – om ikke personligt, så i

hvert fald din uddannelse, dit fag og din virksomhed

TORBEN POULSEN, LEDER METAL A-KASSE

Kom videre

Hvis du skulle være så uheldig at blive fyret, skal du hurtigt videre. Din mulighed for at styre uden om ledig-hed og dagpenge er større, jo hurtigere du kommer i gang med at rette fokus mod dit næste job.

Startskuddet frem mod et nyt job skal faktisk lyde hurtigst muligt efter, at du er blevet fyret. Kontakt gerne Dansk Metal samme dag som afskedigelsen eller i hvert fald inden for et par dage.

“Med vores tætte, lands-dækkende netværk til virksomhederne ved vi, hvor der er ledige job i medlem-mernes nærområde og kan derfor give et bud på, hvor du kan starte din jobsøgning. Mange virksomheder har Metal som deres foretrukne – eller eneste – jobformidler, og derfor har vi også kend-skab til ledige job, som ikke bliver slået op andre steder”.

En hurtig henvendelse til Metal er også vigtig af en anden grund, understreger Torben Poulsen:

“Mange medlemmer har krav på at få uddannelse i de-res opsigelsesperiode, og det

er måske netop et målrettet kursus på to-tre uger inden for dit fag, der betyder, at du står forrest i køen til det næ-ste job, du søger”, siger leder af Dansk Metals a-kasse, Torben Poulsen.

METAL KENDER DIGDet er ikke unormalt, at Dansk Metal kan formidle en jobsamtale allerede samme dag, som et opsagt medlem henvender sig. Går samtalen godt, og har du de rigtige kvalifikationer, kan du være heldig at være i nyt job bare en uge efter en fyring.

“Vores helt store fordel i Metal er, at vi kender dig – om ikke personligt, så i hvert fald din uddannelse, dit fag og din virksomhed. Vi kan lynhurtigt spore os ind på, hvor dine muligheder for nyt job og relevant uddannel-se ligger. Vi har vores egen målrettede jobdatabase, vi kender reglerne for tilskud til uddannelse, og vi kan hjælpe med papirarbejdet. Kort sagt: Vi er med på sidelinjen, når du sætter fra start mod et nyt job”, siger Torben Poulsen.

BRUG METAL JOBSTARTER Er du blevet op-sagt, så book en Metal Job Starter-samtale hurtigst muligt. I Dansk Metal kan vi bl.a. hjælpe med:

• Jobsøgning med Metal JobService

• Målrettet job-søgning

• Målrettet job-formidling

• Dine behov og muligheder for uddannelse

2.175Så mange job lykkedes det Dansk Metal at formidle til sine medlemmer i 2013. 261 fik job, inden de nåede at blive ledige fra deres opsagte job. 7 ud af 10 havde nyt job inden for et halvt år.I 2014 er det gået endnu stærkere med at formidle job. Indtil begyndelsen af maj har 830 metallere fået job gennem Metals stærke netværk til virksomheder over hele landet.



Kom videre • Job & karriere

På LM Wind Power i Lunderskov fik 100 medarbejdere muligheden for at uddanne sig i stedet for at gå på arbejdsfordeling.TEKST: MORTEN BRUUN / FOTO: MARIA TUXEN HEDEGAARD

EN VIND-VIND-SITUATION

I sensommeren 2013 er der langt mellem opgaverne på LM Wind Power i Lunder-skov ved Kolding. Virksom-heden er derfor klar til at sende de hundrede mænd og kvinder i produktionen på arbejdsfordeling i 13 uger.

Det er i hvert fald den besked, ledelsen har med, da repræsentanter fra 3F og Dansk Metal indkaldes til orienteringsmøde dagen før, medarbejderne informeres.

Frank Grevelund, faglig sekretær i Dansk Metals Kolding-Vejen-Vojens- afdeling gør opmærksom på en rigtig win-win-situation – eller vind-vind, som det må hedde på en fabrik, der frem-stiller vinger til vindmøller:

I stedet for at lade de an-satte veksle mellem arbejde og dagpenge, kan de lige så godt blive dygtigere. Over-enskomsten giver nemlig mulighed for tilskud til ud-dannelse af medarbejderne fra Industriens Kompetence-udvilklingsfond (IKUF) under arbejdsfordeling.

“Ikke nok med at de an-satte lærer noget. I kraft af tilskuddet fra IKUF bevarer de deres normale løn minus tillæg. Og de tærer ikke på deres dagpenge, hvis det senere bliver nødvendigt at fyre medarbejdere”, forkla-rer Frank Grevelund, da han planter ideen.

I kraft af tilskuddet fra IKUF fik de ansatte på LM Wind

Power 65 kroner mere i ti-men, end de havde fået, hvis de havde været på dagpenge.

ET GODT AFBRÆKForslaget bliver godt modta-get. Derfor står den på ud-dannelse og ikke dagpenge i sidste kvartal af 2013:

“Når der nu ikke var tilstrækkeligt med arbejde, var det her et godt afbræk i hverdagen”, siger metal-arbejder og støber Brian Albæk.

LM Wind Power allierede sig med erhvervsskolen EUC Lillebælt. Nogle tog kurser i MAG-svejsning, mens andre fik et truck- eller krancerti-fikat, lærte om it eller blev undervist i ’personlig sikker-

hed ved arbejde med epoxy og isocyanater’.

Og så deltog mere end tre fjerdedele af de ansatte i et Lean-forløb, hvor de arbejdede med teambuilding og kvalitet i produktionen og undervejs blandt andet skulle lave papirflyvere.

”Det nedbrød nogle grænser og gav et godt sammenhold”, siger og griner Brian Albæk og to af hans 3F-kolleger, produktions-medarbejder Helle Christen-sen og tillidsrepræsentant Kim Hansen.

UDDANNELSE I FASTE RAMMERSiden har ledelsen også været på Lean-kursus, og i


Kom videre

dag er teamtavler, faste kaf-femøder med fabrikschefen og en større fælles forståelse af virksomheden nogle af de konkrete resultater, der er kommet ud af forløbet.

Og så har LM Wind Power indset, at virksomheden skal være mere opmærksom på, at medarbejderne kan bruge IKUF.

”Vi laver nu et fast, årligt uddannelsesprogram sam-men med tillidsfolkene og kan have to-tre mand på kur-sus hver dag året rundt”, siger HR Manager Aksel Riewe.

Fabrikken kom i øvrigt godt igennem den lille ned-gang i produktionen sidste år – uden at afskedige folk.

IKUF Med Industriens Kompentenceudviklingsfond (IKUF) kan ansatte under Industriens Overenskomst deltage i 10 dages (eller to uger) selvvalgt uddannelse pr. år. Du har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse fra de forudgående to kalender år, så du kan tage op seks ugers selvvalgt uddannelse. Du får 85 procent af din normale løn.En virksomhed kan efter aftale med tillidsrepræsentanten aftale at søge IKUF om støtte til uddannelse i stedet for at sende medarbejdere hjem under arbejdsfordeling. Her får medarbejderne deres sædvanlige løn, men uden tillæg.

EN VIND-VIND-SITUATION

6 fordeleOverenskomsten giver mulighed for arbejdsfordeling. Ved nedgang i produktionen kan en virksomhed dele arbejdet mellem de ansatte, så de arbejder nogle dage og sendes hjem andre dage, indtil hjulene igen snurrer på fuld kraft. I stedet for hjemsendelse kan virksomheden sende medarbejderne på uddannelse med penge fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Fordelene er:

1. Du undgår fyring.2. Du får ny viden.3. Du bruger ikke

af din dagpengeperiode.

4. Du bevarer din normale løn, dog minus tillæg.

5. Virksomheden holder på sine medarbejdere.

6. Virksomheden får dygtigere med arbejdere.

Medarbejderne på LM Wind Power er både blevet dygtigere og har fået et bedre sammenhold af at tage uddannelse i stedet for at gå på arbejdsfordeling. Til glæde for både dem selv og virksomheden, der kom igennem den ordresvage periode uden at fyre folk.


HAVNENTEKST: ANDREAS KNUDSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN, ROBERT ATTERMANN, ANDREAS KNUDSEN

Tema


HAVNEN

iden middelalderen har danske havne været et omdrej-ningspunkt for

industri, handel og arbejds-pladser. I begyndelsen hand-lede lokale købmænd blandt andet med salt, men gennem årene har både handlen og havnene ændret karakter og størrelse.

I dag er de danske havne en milliardforretning. Men de er også idyl og duften af korn. De er storindustri i terrorsikrede områder, og så er de ikke mindst arbejds-plads for op imod 60.000 mennesker.

Fra Nakskov i syd over Esbjerg i vest og til Aarhus i Østjylland er havnen en livsnerve for byen. Havnen er stedet, hvor der tænkes store tanker og tjenes penge. Over de næste sider kan du kom-me med rundt i landet og få et indblik i tre havne, der har valgt forskellige strategi-er, men er lykkedes på hver deres facon.

BYENS SJÆL

S

NAKSKOV AARHUSESBJERG

Aarhus Havn gennemgår en total ombygning i disse år.

Hvor der tidligere var containerhavn, bygges nu lejligheds

komplekser. På lang sigt skal havnen rumme 7.000 beboere

og 12.000 arbejdspladser.


Netop at holde sig i gang har de alle dage været gode til i Nakskov. På trods af profetier om, at udkants-danmark snart må lukke og slukke, har byen i de seneste 30 år overlevet ØK skibsværftets deroute og en Vestas-lukning, der kostede 400 arbejdspladser. Og hvem tager så æren for, at byen stadig består? Hvis havnen kunne, ville den smide klør fem i vejret. Og det ville være den vel ondt.

”Havnen er byens sjæl og byens livsnerve. Byen er vokset op omkring havnen, og den vigtigste indfaldsvej til Nakskov har altid været vandet. Så på den måde har havnen altid været byens omdrejningspunkt”, siger Lise Simon, der som forhen-værende turistchef i Nakskov kender alt til byens historie.

Havnen blev omdrejnings-punkt i 1266, da Nakskov fik købstadsrettigheder, og den dag i dag er det stadig hav-nen, der trækker læsset, når det kommer til at skabe nye arbejdspladser.

En af de nyeste virksom-heder på Nakskov Havn er stålproducenten East Metal.

”Vi har to fabrikker i Letland, og vores koncept er, at de forbereder emner-ne i mindre bidder, og så svejser vi dem sammen her i Nakskov. De faciliteter, vi har fået, er meget unikke. Vi kan ikke finde haller i samme størrelser andre steder, og samtidig ligger Nakskov tæt på både Letland og Norge. Så for os er Nakskov Havn og by de helt ideelle samarbejds-partnere”, siger direktør i East Metal, Bent Juul Larsen.

Han understreger, at virksomheden og kommu-nen er samarbejdspartnere. Kommunen sætter de gamle værftsbygninger i stand efter virksomhedens ønsker, og så sørger virksomheden for at skabe arbejds- og praktik-pladser til byens borgere.

STORSTRØMSBROEN TIL NAKSKOV”Har du hørt, at Vestas kom-mer tilbage til byen?”, spørger en yngre mand sin kamme-

rat, lige da han sætter sig på bænken ved havnens grillbar.

”Det er vist bare rygter”, svarer kammeraten halvtørt.

Og kammeraten har ret.Det er endnu bare rygter,

at Danmarks største vind-mølleproducent vender til-bage til Nakskov Havn. Men gode rygter om havnen er gode rygter for byen. For når det går havnen godt, går det byen godt. Således viste en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2010, at byen og oplandet ville miste cirka 1.600 arbejdspladser, hvis havnen lukkede. Det er vel at mærke mange arbejdspladser i en by med 13.000 indbyg-gere. Og tallet er sandsynlig-vis ikke blevet mindre siden 2010.

For Hans Borchersen, hav-nechef i Nakskov, er rygterne om Vestas’ tilbagekomst selv-følgelig sød musik i ørerne. Men det er også en naturlig følge af, at Nakskov Havn har rigtig meget at byde på.

”Nakskov Havn og by har alt det, man kan ønske sig. Vi har gode kajer, gode kraner og gode områder

med mulighed for at etablere virksomhed. Og så har vi, efter uddybningen i 2008, områdets dybeste indsejling på 8,5 meter. Det gør, at vi har mulighed for at betjene store skibe”, siger han.

Og netop de gode faciliteter har spillet en rolle i Vejdirek-toratets nylige beslutning om, at Nakskov Havn bliver stedet, hvor broelementerne til den kommende Storstrømsbro skal produceres – hvis altså ikke entreprenøren vælger at bygge elementer et andet sted og siden hen sejle dem frem.

”Vi er utrolig glade for og stolte over, at valget faldt på Nakskov Havn. Vi har gjort vores forarbejde, og det har båret frugt. Bygge-riet vil selvfølgelig have en

positiv afsmittende effekt på hele området”, siger Steffen Rasmussen, der som social-demokratisk byrådsmedlem i Lolland Kommune og tidligere bestyrelsesformand for Nakskov Havn har været med til at tale Nakskovs sag i forhold til byggeriet.

VIDSTE DU? 80 procent af dansk udenrigshandel håndteres af de danske havne? 18 procent håndteres på vejene, mens blot to procent håndteres af jernbanerne.

Nakskov Havn og by har alt det, man kan ønske sig. Vi har masser af gode kajer, gode kraner og gode områder med mulighed for at etablere virksomhed HANS BORCHERSEN, HAVNECHEF FOR NAKSKOV HAVN

NA

KSK

OV

Selvom Nakskov Havn er en havn for folket, er der stadig steder, hvor almindelige borgere ikke har adgang.

Tema


MASSER AF ARBEJDS-PLADSERSmå 160 kilometer nordvest for Nakskov ligger en havn, der størrelsesmæssigt ikke tåler sammenligning med idyllen på Vestlolland. Her er over 2,6 millioner altid vindblæste kvadratmeter, og de skibe, der lægger til kaj, er blandt de største i verden. Men intet er så stort, at det ikke tåler udvikling. Det gæl-der også for Aarhus Havn, der i disse år gennemgår en massiv forandring. En helt ny bydel, Aarhus Ø, med plads til 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser bygges op stort set fra bunden. Og byg-geaktiviteten giver arbejds-pladser i massevis.

”En beregning viser, at vi kommer til at mangle omkring 3.000 faglærte – det er inklusive byggeriet af det

nye hospital og letbanen. Der vil i det hele taget være rigtig meget arbejde i Aarhus, også til metallere, i de næste 8-10 år”, siger Hans Halvorsen (S), der førhen var maskin-arbejder og kasserer i Metal Aarhus, men nu er formand for beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune.

Hans Halvorsen glæder sig naturligvis over de lyse tider – specielt fordi nogle erklæ-

rede projektet dødt, allerede inden det kom i gang.

”Mange var usikre på, om Aarhus Ø kan blive den løftestang for byen, som man håber på. Men jeg synes personligt, at den udvik-ling, vi har set, har gjort alle mørkemand-sprofetier til skamme – selv i en krisetid”, siger Hans Halvorsen.

VAND I KÆLDERENUdsigten er en af de bedste, der kan købes for penge. Mod øst er der vand og massevis af

sejlskibe. Mod nord ligger Riis Skov, og mod vest domineres bybilledet af Aarhus Domkir-kes 96-meter høje tårn.

”Når man går heroppe og kigger ud over vandet og ser solen stå op, så er det svært, selv for nordjyder, at bevare pessimismen”, konstaterer akkordholder og Brøndum- rørsmed Kurt Kristensen, da han åbner døren til taget på det mastodontiske Urban

Mediaspace Aarhus-byggeri på Dokk1.

”Det er lidt specielt at være med til at bygge en helt ny bydel”, siger Kurt Kristensen, der er i gang med sit tredje år som rørsmed på havnebyg-gerierne.

Han har dermed på nær-meste hold kunne følge med i, hvordan hæderkronede, arkitektoniske perler er skudt op som påskeliljer på en lun forårsdag. Lighthouse, Isbjer-get og Grundfos Kollegiet er blot nogle af de bygninger, der er blevet færdige inden for de senere år.

Få hundrede meter fra Urban Mediaspace Aarhus- byggeriet er opførslen af det nye 46.000 kvadratmeter sto-re Bestseller-kontorbyggeri i fuld gang. Her har rørsmed og akkordholder Jan Ander-sen sin daglige gang.

”Havneprojektet er virkelig en imponerende størrelse.

Efter halvandet års arbejde på havnen er den gode udsigt blevet hverdag, men sådan en sommerdag, hvor man kan stå helt oppe på taget og kigge ud over vandet er altså lækker”, siger Jan Andersen og påpeger, at der ellers ikke er meget forskel på at arbejde på en havn i stedet for inde midt i en by. Og dog.

”Da Bodil (stormen der hærgede Danmark den 5. de-cember 2013) var forbi, blev kælderen fyldt op med salt-vand. Sådan noget sker ikke inde i centrum. Meget af det arbejde vi laver i kælderen er også ekstra saltvandssikret, fordi der generelt er så meget salt i luften hernede på hav-nen”, siger Jan Andersen.

HAVNEN ER FOR ALLESiden Aarhus Havn blev etableret tilbage i 1845, har den været en af Danmarks største havne mål på gods-

Der vil være rigtig meget arbejde i Aarhus, også til metallere,

i de næste 8-10 år HANS HALVORSEN, FORMAND FOR

BESKÆFTIGELSESUDVALGET, AARHUS KOMMUNE

AA

RH

US

Renovering af container ved APM Terminals. Hvert år håndterer Aarhus Havn mere end 600.000 containere.


omsætning, og derfor har den helt centrale udfordring for projekt Aarhus Ø været at få boliger og virksom-heder til at gå i spænd med hinanden. Men da kom-munen besluttede sig for, at havnen skulle åbnes op for byen, måtte den tungere industri flytte til nye havne-områder.

”Kommunen traf for efter-hånden mange år siden en beslutning om at flytte god-sindustrien fra Gammelhavn og ud til Østhavnen. Det be-tyder, at boliger og industri ikke kommer til at konflikte,

og det er til glæde for alle parter”, siger Hans Halvorsen og understreger, at det aldrig har været på tale at droppe industrien for udelukkende at satse på boliger.

”Aarhus Havn skal være for alle. Hvis ikke vi har private virksomheder, som kan skabe arbejdspladser, så kan det hele være ligegyldigt, og derfor har kommunen fra begyndelsen været optaget af, at arbejdspladser ikke forlader byen”, siger Hans Halvorsen.

Alt det, vi går på, er bygget op fra bunden – vores arbejdsplads ligger

reelt midt ude i vandet BENNY SIMONSEN, TILLIDSREPRÆSENTANT VED APM

TERMINALS OM CONTAINERTERMINALEN PÅ AARHUS HAVN

Nærmest uanset hvor på Aarhus Havn, man befinder sig, er udsigten fantastisk.

Åen gennem Aarhus Midtby åbnes op i havneenden. På den måde kommer havn og by hinanden mere ved.

Tema


FISK AFLØST AF OLIE OG VINDI den vestligste del af Dan-mark er det hverken land-brugsvarer eller boliger, der dominerer havnen. Det er i stedet vindmøller og bore-platforme. Det er storindustri på terrorsikrede områder, milliardforretninger og tu-sindevis af arbejdspladser.

Esbjerg Havn har for længst smidt fiskeriet over bord for i stedet at satse på olie, gas og vind. Og det går rigtig godt for havnen. Fak-tisk satte havnen i 2013 re-kord for tredje år i træk med en omsæt-ningsstigning på 25 procent til 215,5 millio-ner kroner.

”De brancher, vi betje-ner på havnen, har oplevet kraftig vækst i de senere år. Og når forretningerne på havnen vækster, så vækster vi også”, fortæller havnedi-rektør Ole Ingrisch.

Esbjergs største privatejede arbejdsplads, offshorevirk-somheden Semco Maritime, driver forretning fra havnen i Esbjerg. Og det er der en ganske god grund til, forkla-rer produktionsleder Jette Clausen:

”Meget af det, vi laver, ski-bes ud fra havnen. Samtidig

har vi vores eget kajområde, som gør, at vi kan tilbyde renoveringer af boreplatfor-me, så det er en klar konkur-rencemæssig fordel for os at ligge på havnen”, siger hun.

Harald Fjordby Knudsen, tillidsrepræsentant på Semco Maritime, er enig med sin leder i, at virksomheden opnår nogle unikke fordele ved at ligge på havnen. Men han påpeger også, at det kan skabe mindre problemer at ligge så tæt på vandet.

”Det er ikke så længe siden, at der stod vand i

produktionshal-lerne og i folks biler. Vi bliver oversvømmet, hvis det bliver voldsomt uvejr, så vi har et

HAVNENE HAR VIND I SEJLENE”Du kunne have spurgt mig på et hvilket som helst tidspunkt de se-neste seks år, og mit svar havde været det samme: Det går godt for de danske havne”.Sådan siger Tom Elmer Christensen, fungerende direktør i brancheorganisatio-nen Danske Havne.”Havnene er de bedste erhvervsområder i Danmark, og det har de også været gennem krisen. Der investeres, udbygges og skabes arbejds-pladser som aldrig før, og det kommer naturligvis byerne omkring havnene til gode”, siger Tom Elmer Christensen, der fortsat ser masser af uforløst potentiale på de danske havne.”De danske havne bliver aldrig blandt de største i verden, og de bliver heller ikke dem, der tjener flest penge. Til gengæld kan havnene blive blandt de bedste, hvad angår service, faciliteter og kvalitet, men det kræver fortsat investeringer i blandt andet infrastruktur og sejlrender”, fastslår han.

Det er ikke som dengang, der lå fiskekuttere. Når der var familie

på besøg fra København, kørte man ned og viste havnen frem, men

det kan man ikke rigtig mere, for der er bomme og hegn alle steder

HARALD FJORDBY KNUDSEN, TILLIDSREPRÆSENTANT VED SEMCO MARITIME, ESBJERG

ESBJER

G

Der udskibes vindmøller som aldrig før fra Esbjerg Havn.


beredskab, hvor vi lægger sandsække ud og sætter brædder for dørene, hvis der varsles storm”, fortæller Harald Fjordby Knudsen.

FREMTIDEN SER LYS UDHverken storme eller vand på kajen kan dog lave om på, at det virkelig går godt for Esbjerg Havn. Men hvorfor går det så godt?

”Havnen har en professio-nel bestyrelse med dygtige erhvervsfolk, der ved, hvor-dan man driver en virk-somhed. Alle i byen har en velvillighed over for havnen, og folk ved, at byen nok ville have svært ved at eksistere, hvis ikke det var for havnen. Det betyder, at der generelt er stor opbakning til at foretage investeringer i havnen, og det giver os gode muligheder for at skabe en god og attrak-tiv havn”, siger borgmester i Esbjerg Kommune Johnny Søtrup (V).

Både Johnny Søtrup og havnedirektør Ole Ingrisch er overbevist om, at det kommer til at gå rigtig godt for Esbjerg Havn i mange år fremover. Og tendenser-ne indikerer da også, at det kommer til at gå godt. Ikke bare for Esbjerg, men for havne i Danmark over en bred kam.

Undersøgelser har nemlig vist, at der bliver skabt 10.000 nye job i industrier som vind, offshore-renoverin-ger og energiproduktioner frem mod 2020. Og samtidig bliver der investeret flere mil-liarder kroner i alt fra bedre veje til nye kraner og dybere sejlrender.

De danske havne kan altså se frem til rigtig mange gode år, hvor de fortsat vil være livsnerver for småbyer og centrum for milliardindustri-er i de større byer.

VIDSTE DU? Frem mod 2020 skabes 10 millioner kvadratmeter nye havnearealer? Det er en udvidelse på cirka 50 procent.

Alle i byen har en velvillighed over for havnen, og folk ved, at byen

nok ville have svært ved at eksistere, hvis det ikke var for havnen

JOHNNY SØTRUP, BORGMESTER, ESBJERG KOMMUNE

Offshorevirksomheden bygger konstruktioner, der

er så store, at de ikke kan flyttes med lastbil. Derfor

er det belejligt at have eget kajområde med mulighed

for udskibning.

Tema


Tips, viden og gode tilbudNYTTIG VIDEN TIL DIT ARBEJDSLIV, SMART APPS OG GODE TILBUD FRA METAL.

Godt arbejdePLUS • JOBSTAFETTEN • DIT ARBEJDSMILJØ • SPOT PÅ • PÅ BESØG • MIN SVENDEPRØVE

Nye lærlingesatser – husk at tjekke demNu er de nye lønsatser for lærlinge vedtaget i over-enskomsten, og de gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. marts. Derfor skal du huske at være opmærk-som på, om du er steget i løn, som du har krav på. På danskmetal.dk/longri-sen kan du nemt finde ud af, hvilken lønsats du skal have. Får du mod forvent-ning ikke det rigtige i løn, så kontakt din arbejdsgiver eller din Metalafdeling.

Fri på grundlovsdagHusk, at du ifølge hovedparten af Dansk Metals overens-komster, som for eksempel Industriens Overenskomst, har fri på grundlovsdag den 5. juni. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder på grundlovsdag, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale Metalafdeling, som du finder via danskmetal.dk/finddinafdeling

Stop løndumping med din smartphoneBAT-kartellet står bag app’en Stop Løn-dumping i Danmark, som skal hjælpe med at sikre, at løn- og arbejds-vilkår er i orden, når udenlandske arbejdere udfører opgaver i Dan-mark. Med app’en kan du anmelde et arbejds sted, hvor det måske ikke foregår efter

reglerne. Når du anmelder et arbejdssted, rykker BAT-kartellet ud og tjekker, om forholdene er i orden. App’en er gratis og findes både til android og iOS.

Red din hørelse med mobilen Er du bange for, at larmen på din arbejds plads ødelægger din hørelse? Så mål støjen med app’en Buller, der er lavet af det svenske arbejdstilsyn, Arbetsmiljöverket. Du bruger app’en ved at stå, hvor du plejer og herfra holde telefonen med mikrofonen vendt mod støjen. Hvis det støjer mere end 85 deci bel, har arbejdsgiveren pligt til at sørge for selv at få målt støjen med rigtige måleredskaber og bringe støjni-veauet ned. App’en er gratis og findes både til android og iOS.

Book sommerferien nuMetalFerie har stadig ledige pladser i ugerne 27 og 32. MetalFerie er for hele familien – en uge, hvor I kun skal tænke på at slappe af i hyggelige og flotte omgivelser ved Buresøen i Nordsjælland. Metalskolen Jørlunde Kursus- og konferencecenter sørger for maden, rengøring og masser af aktiviteter, som I kan deltage i. Se mere på danskmetal.dk/metalferie

Udflugt til ZOOSe den nye

”Arktiske ring”

METALFERIE 1984-201430ÅR

METALFERIE 1984-2014

30ÅR

BOOK SOMMERFERIEN NU

Få et løntjek Får du det rigtige i løn? Halvdelen af alle danskere har oplevet fejl på deres lønseddel. I Dansk Metal kan du få et løntjek og se, om du får det, du har krav på. Send din lønseddel til [email protected] – så hører du fra os.


Godt arbejde • Underemne

Navn: Peter Møller.

Alder: 39 år.

Beskæftigelse: Flymekaniker og flyinspector.

Arbejdsplads: Jet Time, Københavns Lufthavn.

Grundløn: 35.000 kr. om måneden.

Som flymekaniker kommer man ud for meget forskellige opgaver. Den ene dag kravler man måske rundt på en vinge i Kastrup og næste dag sidder man måske i Marrakesh med en besætning og nyder solen ved poolen.


Jobstafetten • Godt arbejde

HVORFOR BLEV DU FLYMEKANIKER?Min far var flymekaniker, og jeg syntes, det virkede som et vildt spændende job. Han rejste rundt og oplevede forskellige dele af verden. Da mine kammerater og jeg skulle vælge, hvad vi ville være, var der mange, der blev automekanikere, men jeg var blevet præget hjem-mefra, så jeg blev flymeka-niker.

HVAD GÅR DIT ARBEJDE UD PÅ?Jeg laver vedligehold og fejlsøgning på Jet Times fly. Vedligehold kan være alt fra test af motorer til toilet-ter, der ikke kan skylle ud. Fejlsøgningsarbejdet opstår ved, at vi dækker den daglige flytrafik. Trafikken er suve-rænt det vigtigste, så hvis en pilot få minutter før afgang meddeler, at en lampe lyser, så skynder vi os over til flyet. En forsinkelse på bare ti minutter fra vores side kan give flere timers forsinkelse senere på rejsen.

HVORDAN ER DET AT HAVE DIREKTE INDFLYDELSE PÅ FLYTRAFIKKEN?Det kan godt være grænse-overskridende. Jeg har taget efteruddannelse i forskellige flytyper, og derfor er jeg ble-vet flyinspector. Det betyder, at jeg skal godkende mine kollegers arbejde. Det er min underskrift, der bekræfter, at arbejdet er udført rigtigt, så jeg kan faktisk bestemme, om et fly kommer på vinger-ne. Det kræver overblik og is i maven at træffe beslutnin-ger, der kan forsinke et fly og koste selskabet penge.

HVAD ER DET BEDSTE VED JOBBET?Det er lidt klichéagtigt, men opgaverne er så forskellige, at der ikke er to dage, der er ens. I nat sidder jeg måske i Karup og skifter en bremse, men i overmorgen sidder jeg så i Marrakesh med en besætning og nyder solen ved poolen.

HVAD ER DET VÆRSTE VED JOBBET?Nogle vil nok mene, at de skæve arbejdstider er det absolut værste. Som flyme-kaniker er man egentlig til rådighed 365 dage om året. Selvfølgelig har man fri, men man arbejder både i dag- og aftenhold, og nogle arbejder om natten. Og det er både i påsken, til pinse og juleaften.

HVAD KENDETEGNER EN GOD FLYMEKANIKER?Man skal være ansvarsbe-vidst, og man må ikke opfatte kontrol som noget negativt. Der er intet ondt i, at arbejds-lederen laver dobbeltkontrol af arbejdet, selv om lederen godt ved, at med arbejderen er skidedygtig. Men det er nødvendigt, for der må bare ikke ske fejl!

Derudover skal man være en superhelt til engelsk, for

al dokumentation foregår på teknisk engelsk. Og så er det en fordel, hvis man kender lidt til værktøj.

HVAD ER DIN MEST SPECIELLE OPLEVELSE SOM FLYMEKANIKER?Jeg har arbejdet i Tyskland, og dernede var jobbet uden-dørs. Det var ret crazy at stå på en forplads i 12 timer i øsende regn og skifte motor. Jeg har også været en uge i Helsinki og arbejdet i minus 20 grader. Der lyder måske ikke særlig sjovt, men jeg ville simpelthen prøve at arbejde under de ekstreme forhold.

HVEM SKAL HAVE STAFET-TEN NÆSTE GANG?Det skal en elevatormontør. Jeg har en kammerat, der blev elevatormontør, og på et eller andet plan har det altid fascineret mig en smule.

FLYMEKANIKER MED STORT ANSVARMetal Magasinets jobstafet er fløjet ind i en af de store hangarer i Københavns Lufthavn. Her arbejder flymekaniker Peter Møller, der nogle dage fisker bleer op af stoppede toiletter og andre dage træffer beslutninger, der kan være flere millioner kroner værd.TEKST: ANDREAS KNUDSEN / FOTO: CARSTEN SNEJBJERG

Det kræver overblik og is i maven at træffe beslutninger, der kan forsinke et fly og koste selskabet penge

SÅDAN BLIVER DU FLYMEKANIKER

Uddannelsen kan tages på Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i København. Derudover kan dele af grundforløbet også tages på de erhvervsskoler, der udbyder indgangen ’Bil, fly og andre transportmidler’. Uddannelsen tager fire år og fem måneder og veksler mellem praktik og skoleophold. Du vil blive undervist i blandt andet aerodynamik og motorer, men du skal også have engelsk og elektronik.Læs mere om uddannelsen på ug.dk under ’Uddannelser’.

”Når vi har arbejdet på en motor, tester vi den selvfølgelig. Både ved tomgang og takeoff-power”, siger Peter Møller.

Man skal bevare overblikket, når man begiver sig ind i flyets tætpak-kede indre.


Godt arbejde

DE UNGE KOMMER OFTERE TIL SKADEER DU MELLEM 18 OG 24 ÅR? SÅ HAR DU LANGT STØRRE RISIKO FOR AT KOMME UD FOR EN ARBEJDS-ULYKKE SAMMENLIGNET MED DINE ÆLDRE KOLLEGER. EKSPERTER PUNKTERER MYTEN OM, AT UNGE KOMME TIL SKADE, FORDI DE TAGER FOR MANGE CHANCER.TEKST: ANDREAS KNUDSEN / FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN

SIKKERT NYTI maj får alle Dansk Metals tillids- og arbejdsmiljørepræ-sentanter et nummer af Sikkert Nyt om unge og sikkerhed på arbejdspladsen. I arbejdsmiljøbrevet findes en række gode råd til, hvad både ledere, kolleger og de unge selv kan gøre for at mindske risikoen for ulykker.VIDSTE DU? Hvert år bliver der anmeldt

flere end 29.000 arbejdsulykker?


Dit arbejdsmiljø • Godt arbejde

allene taler deres tydelige sprog: Unge i alderen 18 til 24 år har hele

40 procent større risiko for at komme ud for en arbejds-ulykke sammenlignet med gennemsnittet for de 18 til 64-årige. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Forklaringerne til den markante forskel kan være mange: De unge er ukoncen-trerede, de tager for mange chancer og de kender ikke til sikkert arbejde. Ofte vil årsagerne pege tilbage på de unge selv, men så simpelt er det ikke, fortæller Pete Kines, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der sammen med sine kolleger netop har afsluttet et studie om unge og sikkerhed på arbejdspladsen.

”Vi har erfaret, at de unge tilpasser sig arbejdsgangen på virksomheden. De unge tager chancer, hvis de ser, at deres ældre kolleger tager chancer. Samtidig vil de unge, og ofte nye medarbejdere, gøre alt hvad de kan for at løse deres opgaver så godt som muligt. Det kan for eksempel kræve, at de skal løfte tunge ting eller betjene maskiner, som potentielt kan være farlige. Men de gør det for at vise arbejdsgiveren, at de gerne vil deres job”, siger Pete Kines.

DE UNGE KAN BIDRAGE TIL SIKKERT ARBEJDEBlandt eksperter, der arbejder med sikkerhed på arbejds-pladser, tales der om den såkaldte sikkerhedskultur. Sikkerhedskulturen omfatter en virksomheds syn på sik-kerhed og arbejdsmiljø, og den kommer blandt andet til udtryk ved prioriteringerne i forbindelse med den dag-lige opgaveløsning. Nogle

virksomheder insisterer på, at sikkerheden skal være i or-den, før de ansatte går i gang med at løse deres opgaver. Andre springer over, hvor gærdet er lavest og ser stort på for eksempel handsker og værnefodtøj eller det nød-vendige eftersyn af maskiner.

I forbindelse med sit studie har Pete Kines og hans kolle-ger besøgt adskillige me-talvirksomheder, der har hver sin sikkerhedskultur.

”Virksomhedens størrelse er ikke afgørende for, om sikkerhedskulturen er god eller dårlig. For at opnå en god sikkerhedskultur skal de ansatte have ledernes ord og handlinger for, at virksomhe-den vil prioritere sikkerheden

i dagligdagen – også når der er tidspres. Og i forhold til de unge, er det særligt vigtigt, at virksomheden sørger for, at ansatte omkring de unge prioriterer sikkerheden – ek-sempelvis i form af en men-tor, der ved, hvordan man gør tingene rigtigt”, siger Pete Kines og understreger, at det med den rette indstilling sagtens kan lade sig gøre at minimere risikoen for ulykker blandt både unge og gamle.

”Det er ikke nok, at lederen taler om sikkerhed på et årligt møde. Sikkerheden skal hele tiden tænkes ind i alle dagligdagens opgaver. Derudover er det en god idé at tage medarbejderne med i samtaler om sikkerhed, og i den forbindelse kan virksom-hederne med fordel gøre brug af de unge, der kommer udefra og har et nyt syn på tingene”, siger Pete Kines.

T

VIDSTE DU? Unge i alderen 18 til 24 år har hele 40 procent større risiko for at komme ud for en arbejdsulykke sammenlignet med gennemsnittet for de 18 til 64årige.

METAL HJÆLPER LÆRLINGENEDansk Metal arbejder for at forbedre lærlingenes forhold på skolerne og på at klæde både arbejdsmiljø og tillidsrepræsentanterne på til at sikre lærlingene gode løn og arbejdsmiljøforhold.

• Afholde temamøder for lærlinge om deres arbejdsmiljø og sikkerhed.

• Besøge arbejdspladser med lærlinge for at tjekke at alt er okay.

• Udgive vejledninger som fx ‘Sikkert Nyt’ om de arbejdsmiljøproblemer som typisk rammer lærlinge.

• Rådgive lærlinge som står med et konkret problem.

• Rådgive arbejdsgivere som er i tvivl om reglerne om lærlinges arbejdsmiljø.

• Samarbejde med Arbejdstilsynet og arbejdsgiverforeningerne om at forebygge lærlinges arbejdsmiljøproblemer.

• Deltage i forhandlinger i Arbejdstilsynet om nye regler for lærlinge.

• Uddanne arbejdsmiljø og tillidsrepræsentanter i hvordan arbejdsulykker og erhvervssygdomme undgås.

• Køre sager overfor arbejdsgivere som ikke behandler lærlingene ordentligt.

S. 3839 Mød to metalvirksomheder,

der gør en særlig indsats for at forhindre ulykker blandt

unge og få gode råd til, hvad din arbejdsplads

kan gøre.

S. 3637 Klaus Jørgensen kom til skade,

da han var lærling. Få hans historie og få råd om,

hvordan du undgår at havne i samme situation.

DE UNGE TAGER CHANCER, HVIS DE SER, AT DERES ÆLDRE

KOLLEGER TAGER CHANCER


DÅRLIG SIKKERHED KOSTEDE UDDANNELSENKLAUS JØRGENSEN LOD SIG TRYNE AF SIN MESTER OG SMADREDE SIN RYG. DET BETØD FARVEL TIL LÆREPLADSEN OG GODDAG TIL ARBEJDSLØSHED OG GENOPTRÆNING. MEN KLAUS JØRGENSEN KOM STÆRKT IGEN.TEKST: ANDREAS KNUDSEN / FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN

Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø


Godt arbejde

”Det var en rigtig dum måde at gøre det på. Jeg ville aldrig gå med til at gøre det sådan i dag”. Sådan opsummerer 26-årige Klaus Jørgensen fra Skive sin fortælling om den dag i 2008, hvor han faldt mod et dækapparat og fik en diskusprolaps i ryggen. Klaus måtte opgive sin uddannelse og gå ledig i mere end et år, før vendte tilbage til arbejds-markedet.

Det var ellers en helt almindelig dag. Klaus, der på ulykkestidspunktet var lærling, og kollegaen på det lille autoværksted var i gang med at afmontere bærearmen på en bil. Men bærearmen var genstridig, så mester tråd-te til og beordrede, at bilen skulle hejses op, for så kunne Klaus bruge sin kropsvægt som trækkraft, mens han selv kunne slå på stangen med en hammer. Men Klaus var uforberedt, da mester slog, så han mistede grebet, lande-de hårdt på jorden og slog ryggen mod dækapparatet og besvimede.

Da Klaus kom til sig selv igen, var den gal med ryggen.

”Jeg tog hjem, og dagen efter sygemeldte jeg mig. Min læge mente, at det var en nerve, der sad i klemme, så

jeg fik noget smertestillende”, husker Klaus Jørgensen.

”Men det blev ikke bedre. Jeg skiftevis lå og stod, indtil det gjorde ondt, og sådan gik jeg i fjorten dage, før jeg blev sendt til undersøgelse. Jeg fik taget billeder, der viste, at jeg havde fået en diskusprolaps i ryggen. Derfor var jeg nødt til at stoppe med at arbejde”, fortæller Klaus Jørgensen, der dermed tog hul på et år med ledighed og ugentlig genop-træning.

RØG CIGARETTER PÅ VÆRKSTEDETDet var egentlig ikke en overraskelse, at Klaus kom til skade. Sikkerheden på værk-stedet var nemlig så dårlig, at det reelt kun var et spørgsmål om tid, før det gik galt.

”Vi var kun to ansatte og vi var begge to lærlinge. Vi gjor-de tingene, som de faldt os ind”, siger Klaus og fortæller om episoder med rygning på værkstedet, og gaffeltrucks der tippede forover på grund af forkerte løft.

Men selvom det stod skidt til med sikkerheden, gjor-de Klaus ikke noget ved det.

”Min kollega og jeg talte om,

at det, vi lavede, var lige på grænsen, men når man er ung og ny i faget, så gør man, som der bliver sagt, for man vil gerne gøre det godt”, siger Klaus og lever dermed til fulde op til ny forskning på

området for unge og sikker-hed, der viser at unge i høj grad forsøger at please deres ledere for at vise, at de gerne vil deres arbejde.

ERSTATNING ER EN RINGE TRØSTI dag er Klaus stort set tilbage for fuld styrke. Han måtte ganske vist opgive uddannel-sen som automekaniker, men da genoptræningen begynd-te at vise resultater, vendte

han alligevel tilbage på skolebæn-ken og fik en uddan-nelse.

Sidenhen har Klaus også fået fast arbejde på et autoværk-sted.

”Jeg har kun smerter, når jeg løfter tungt, så det holder jeg mig fra, siger Klaus, der har fået 94.000 kroner i er-

statning for ulykken.

”De penge er ingenting i forhold til smerten. Jeg vil aldrig ønske, at andre skal havne i

samme situation som mig, men heldigvis kan man undgå det, hvis man lytter til sin sunde fornuft og siger fra. For inderst inde ved man jo godt, hvornår man gør noget, der ikke er sikkert,” slutter Klaus Jørgensen.

KLAUS HAR FÅET ERSTAT-NINGDansk Metal har ført en sag for Klaus Jør-gensen. Klaus’ skade blev i første omgang afvist af Arbejdsskade-styrelsen, men Dansk Metal holdt fast. Det gav pote. Klaus blev tilkendt en méngrad på 5 procent og en samlet erstatning på 94.000 kroner.

HVIS DU KOMMER UD FOR EN ULYKKEHvis du kommer ud for en arbejdsulykke, skal ulykkes anmeldes. Det er din arbejds givers ansvar, at ulykken bliver anmeldt. Sørg for at få dokumentation for, at ulykken er anmeldt. Husk desuden, at du altid skal kontakte din Metalafdeling, hvis du kommer ud for en arbejdsulykke.

NÅR MAN ER UNG OG NY I FAGET, SÅ GØR MAN, SOM DER

BLIVER SAGT, FOR MAN VIL GERNE GØRE DET GODT

”Efter ulykken har jeg ikke kunnet løbe ture, som jeg ellers gjorde

meget førhen. Det gør simpelthen for ondt. Til gengæld kan jeg

cykle, så det er jeg begyndt at gøre en hel del”, siger Klaus Jørgensen.


Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø

En lærlingeafdeling med instruktører, et sikkerheds-introduktionsskema, uddan-nede praktikantansvarlige og sikkerhedsmøder. Det er ikke småt med sikkerhedsinitiativer rettet specifikt mod lærlinge på Grundfos. Men det er der en god grund til. Virksomhe-den har nemlig en målsæt-ning om, at der skal være nul ulykker. Også blandt de 160 lærlinge.

”Over de sidste fire år har vi haft 11-12 ulykker om året blandt vores lærlinge. Det er typisk mindre skæreskader, m

havnen - dansk metal...februar 2014 · metal magasinet 1 husvindmØller nordjyske smede laver strøm...

Documents