1

idékatalog Unge Uden UngdomsUddannelseLokaLbibLiotekerne

2

iSbn 978-87-89860-85-5

Projektet er finansieret af:Styrelsen for bibliotek og Medier

Unge Uden UngdomsuddannelseLokalbibliotekerne 2011kultur og borgerservice

aarhus kommune

lokalbibliotekerne@aarhus.dk

layoutitk Design

Jan thomassen

tryk & oplagChronografisk / 250 stk.

omkring 95 % af alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men knap 84 % gennem-fører. Dette skaber en stor udfordring både samfundsmæssigt og for de unge selv, da de unge risikerer at blive marginaliseret i både arbejdsliv og i livet som helhed. i 2005 besluttede regeringen derfor, at mindst 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

På baggrund heraf har Styrelsen for bibliotek og Medier iværksat et udviklingstiltag af overbygningskarakter, hvor formålet er at etablere et grundlag for udvikling af nye typer biblioteksservices og læringsaktiviteter målrettet unge uden ungdomsuddannelse.Lokalbibliotekerne i aarhus kommune valgte at byde ind med et projekttilbud, der blev accepteret af Styrelsen for bibliotek og Medier. Dette idékatalog er erfaringer og læringspunkter fra projektet, som løb i perioden fra 01.09.2010 – 01.09.2011.

idékataloget er bygget op i to dele, der kan læses både sammen og hver for sig:Den første del kan ses som et kludetæppe, der fremhæver tråde fra forskellige dele af projektet, bl.a. introduktion til målgruppen, den metodiske tilgang samt evaluering og udtræk af de væsentligste læringspunkter.Den anden del er en mere praksisorienteret værktøjskasse, der giver tre konkrete mo-delbeskrivelser, der kan anvendes af biblioteker over hele landet.

Samlet set fungerer idékataloget også som en evaluering på hele projektet. til sidst i idéka-taloget findes der henvisninger og forklaringer på, hvem samarbejdspartnerne har været. Citaterne i idékataloget er fra unge, samarbejdspartnere og bibliotekspersonale, der har deltaget i projektet.

God læselyst!

tak til: Unge i Centrum på Center 10, Sosu-kreativ-linjen på egå Produktionsskole, 17Plus, kulturhus Herredsvang og alle de fagpersoner, der har været med til at kvalificere projektet. Uden jer – intet projekt!

introduktion

læsevejledning

indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · conte-nUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · con-tent · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · conte-nido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · inn-hold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pito-isUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · in-nehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · conte-nUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · con-tent · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · conte-nido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · inn-hold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pito-isUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · in-nehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenU-to · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt ·

indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · conte-nUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · con-tent · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · conte-nido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · inn-hold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pito-isUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · in-nehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · conte-nUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · con-tent · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · conte-nido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · inn-hold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pito-isUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · in-nehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenUto · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt · indhold · content · pitoisUUs · contenU · inhood · 3mect · efni · contenU-to · innhold · conteúdo · contenido · innehåll · inhalt ·

indhold1. bibliotekets rolle i 95 %-målsætningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1.1. ’Unge uden ungdomsuddannelse’ i aarhus . . . . . . . . . . 7

2. De unge – kendetegn og behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

2.1. Mød: ahmed, nanna, Jon og Camilla . . . . . . . . . . . . . . . 9

ahmed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Jon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

2.2. opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

2.3. anerkendelse som udviklingsfaktor. . . . . . . . . . . . . . . . . 13

2.3.1. relationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

3. Partnerskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4. evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

5. Væsentlige læringspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

6. Modelbeskrivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

6.1. introduktion til modelbeskrivelserne. . . . . . . . . . . . . . . . 25

6.2. Ungecaféen ’På vej’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

6.3. Zine factory . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

6.4. Digital selvbetjening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

7. afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

7.1. Hva’ så nu? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

8. Litteratur og henvisninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

9. overblik over og henvisning til samarbejdspartnere . . . . . . . 34

6

Forskning på uddannelsesområdet anbefaler, at der sættes ind med en sam-menhængende kommunalpolitik samt en tværsektoriel og koordineret indsats i arbejdet for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (se bl.a. Jensen m.fl. 2009). en anbefaling, der også kan ses udmøntet i praksis landet over, hvor tendensen netop er et øget fokus på en koordineret indsats mellem mange for-skellige aktører.

i en tid, hvor det er nødvendigt at alle byder ind for at løfte en samfundsmæssig central opgave, er det vigtigt, at bibliote-ket også går med. Her kan der med fordel trækkes på bibliotekets solide erfaring med samarbejde på tværs af sektorer og organisationer, bibliotekets centrale pla-ceringer både i større og mindre byer og ikke mindst pga. de mange udviklingsmu-ligheder, der findes i biblioteksregi. Det er vigtigt at understrege, at biblioteket ikke skal overtage andre sektorers opgaver. biblioteket er tværtimod én medspiller ud af mange, og de tilbud, der udvikles i biblioteksregi er dermed på linje med de eksisterende tilbud.

biblioteket er en kultur- og vidensinstituti-on – og en dannelsesinstitution, og det er denne position, som vi kan bidrage med ift. 95 % målsætningen. ifølge Joakim Garff, der er lektor ved Søren kierkegaard Centret, kU, kan dannelse ses som to sammenhængende dele, der retter sig

1. Bibliotekets rolle i 95 %-målsætningenmod både individ og fællesskab. i denne optik er dannelse både en individualise-ring, hvor det gælder om at blive sig selv, og en socialisering, hvor det gælder om at blive bevidst om, at vi er en del af en stør-re sammenhæng (Garff i Ørhstøm 2007). biblioteket tilbyder netop dette rum, hvor der er mulighed for at søge og skabe både det individuelle og det sociale.

biblioteket som institution har altså en unik position, da det, vi kan tilbyde, er et andet rum end det, som den unge er vant til fra skolen, jobcentret osv. På biblio-teket mødes mennesker om ’det fælles tredje’ - det være sig en individuel eller social oplevelse, der bevidstgør og facili-terer dialog og refleksion. Med andre ord sættes der gang i en dannelsesproces. Dette rum kan bruges aktivt ift. 95% målsætningen, så den unge får forstyrret sit blik og selvforståelse og muligvis kan se sig selv eller verden fra en anden vin-kel. biblioteket kan tilbyde mange tiltag, der kan forbedre de unges formelle og uformelle kompetencer, der alle retter sig mod det brede dannelsesbegreb. neden-for ses en række eksempler på, hvordan biblioteket kan bruge dette rum aktivt:

handlingskompetencerit-kompetencer:Hvordan finder jeg det, jeg søger på nettet? Hvordan vurderer jeg validiteten af et site? Hvordan bruger jeg de offentlige selvbetje-ningsløsninger?

Videnskompetencer: Hvor og hvordan kan jeg søge hjælp og vej-ledning ift. specifikke udfordringer? Hvordan kan jeg bruge biblioteket, hvis jeg har læse-stavevanskeligheder?

Formidlingskompetencer: Hvordan kan jeg bruge forskellige medier til forskellige formidlingsformer?

kvalificeret selvbestemmelseskompetencerSociale kompetencer:Hvordan afkoder jeg de sociale spilleregler i en given kontekst? Hvordan agerer jeg i en ny kontekst? Hvordan interagerer jeg med andre i en ny kontekst?

kulturelle kompetencer:Hvordan kan jeg via bøger, film og musik blive klogere på verden og mig selv? Hvor-dan kan jeg forholde mig kritisk til forskellige medier?

biblioteket tilbyder med andre ord mange muligheder for, at de unge kan udvikle forskellige kompetencer, der kan støtte deres vej mod [ud]dannelse.

7

1.1. ’Unge uden ungdomsuddannelse’ i aarhus i projektet undersøges det, hvilke roller biblioteket kan spille ift. unge uden en ungdomsuddannelse. Projektet har via et bredt samarbejde med fx ungdomsklub-ber, boligforeninger, organisationer m.m. udviklet forskellige tiltag med og til unge uden en ungdomsuddannelse. Udgangs-punktet er en empowerment-orienteret tilgang, hvorfor formålet med projektet er at give de unge en positiv oplevelse om-kring læring samt styrke deres kulturelle og sociale kompetencer. Der tages med andre ord udgangspunkt i det brede dan-nelsesbegreb, hvor det ikke kun handler om klassiske dyder som læsning af bøger men også i høj grad om oplevelser, der er med til at danne de unge som reflekte-rende medborgere, der har tiltro til sig selv og deres egen rolle i samfundet. De fleste af de unge i målgruppen har haft dårlige oplevelser i folkeskolen, og derfor er en del af bibliotekernes opgave som dannelses-institution at skabe tiltag for de unge, hvor de kan genvinde troen på egne evner og på sigt gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det kræver nytænkning og brugerind-dragelse at finde svarene på, hvordan biblioteket kan skabe tilbud, der kan understøtte de unges veje mod en ung-domsuddannelse, hvordan bibliotekets tilbud kan tilpasses de unges behov, og ikke mindst at finde ud af, hvad de unges behov egentlig er. Projektet har arbejdet med disse og mange andre spørgsmål.

8

Gruppen af unge uden ungdomsud-dannelse er en stor gruppe – næsten en fjerdedel af alle unge, og derfor er det vigtigt ikke at stigmatisere denne gruppe ved at se dem som ’afvigere’. i den offentlige debat italesættes ’unge uden ungdomsuddannelse’ ofte som en (problemfyldt) gruppe, men det er vig-tigt at huske på, at denne italesættelse er en konstruktion, og at hver enkel ung uden en ungdomsuddannelse er lige så unik som et hvert andet menneske. i projektet er derfor også lagt vægt på en mere nuanceret forståelse af de unge – som individer med ressourcer og ud-fordringer som ethvert andet. til sidst i kapitlet bliver der præsenteret nogle pædagogiske greb, der er målrettet en bibliotekskontekst, og som kan bruges til at anse til den enkelte unge som et unikt individ.

2. de unge – kendetegn og behovnedenfor introduceres ahmed, nanna, Jon og Camilla, som er fire personaer, lavet ud fra interviews med og delta-gerobservation af de unge samt ud fra forskningsbaseret viden om unge uden ungdomsuddannelse (Pless 2009, illeris & katznelson 2009, Højmark & Pilegaard 2005). ahmed, nanna, Jon og Camilla er således fiktive personer med genera-liserede træk, der hverken kan findes i virkeligheden eller har samme nuancer som virkelige mennesker. De fire perso-naer er altså ikke repræsentanter for de unge uden ungdomsuddannelse men et analytisk greb, der skal bruges i udviklin-gen af nye tiltag for målgruppen. Formålet med personaerne er at lave en uddybende målgruppebeskrivelse, hvor de unge bliver mere vedkommende og derfor kan være lettere at forholde sig til, når der skal udvikles nye tiltag.

2.1. mød: ahmed, nanna, Jon og camilla ▶

9

ahmed”Når jeg er sammen med vennerne, så betyder det ikke så meget, hvor vi er! – Så længe vi har det sjovt, så er det sgu lige meget hvor vi er henne.”

ahmed er 19 år. Han bor hjemme med sine forældre, to ældre søskende og en yngre bror i en lejlighed i Viby Syd. Lige nu går han lidt til hånde i sin onkels butik og regner med at begynde på HG. ahmed er startet to gange på teknisk skole. ifølge ahmeds eget udsagn stoppede han, fordi både lærere og undervisning var for kede-lig, men ifølge skolen blev han smidt ud pga. hash-rygning på skolens område.

begge begrundelser er relevante og il-lustrerer nogle af hans udfordringer. Der sidder et godt hoved på ahmed, men det viser sig hverken i karakterer eller udtalel-ser fra lærere i folkeskolen; her fremstår ahmed som en ballademager, der ikke kan sidde stille.

karakteristika: ahmed er charmerende og indtager rum-met. Han er en entertainer, der kræver sit rampelys på både godt og ondt. Han har mange venner og endnu flere, der gerne vil være venner med ham. bag den belevne facade er han sårbar og har brug for anerkendelse – også selvom han ikke beder om den.

Udfordringer: Han er utålmodig og bliver hidsig, hvis ikke han kan finde ud af at løse opgaver. Han kan virke skråsikker og uimodtagelig overfor kritik. ahmed ryger for meget hash men mener ikke selv, det er et problem.

Drømme: ahmed drømmer om at få et fast arbejde måske som sælger i et stort firma, hvor han tjener gode penge. Han lægger heller ikke skjul på, at han gerne vil finde en sød pige, som han kan skabe sin egen familie sammen med.

behov for biblioteket: ahmed bruger biblioteket og området omkring biblioteket til at hænge ud sammen med vennerne. Personalet kender ahmad til trods for, at han aldrig låner bøger eller andre medier der. Han bruger af og til pc’en til Facebook eller sporadisk jobsøgning.

10

”Jeg bliver helt blank i hovedet, fordi jeg tør simpelthen ikke sige noget, hvis nu de tænker noget dumt om mig.”

nanna er 17 år. Hun bor hjemme hos sin mor i et rækkehus i det nordlige aarhus sammen med hunden Spark. Sin far har hun ikke set siden hun var 11 år, og store-søsteren, der bor på Sjælland, ser hun sjældent. nanna flytter snart sammen med kæresten nicolai, som hun har været sammen med i 3 måneder. Hun går på produkti-onsskole og ved ikke, hvad hun vil, udover ’at arbejde med mennesker’. De fleste af hendes kammerater er i gang med en ungdomsuddannelse, og det piner nanna, at hun ikke selv er i gang endnu. Hun synes, skolen var kedelig og fik sjældent lavet lektier og følte sig generelt dum i timerne, fordi hun havde svært ved at følge med.

karakteristika: nanna er en stille og usikker pige, som er meget opmærksom på, hvad andre gør og siger og kan virke meget nervøs.

Udfordringer: nanna har et lavt selvværd, som hun gør meget for at skjule. Fagligt og socialt tvivler hun på egne evner. Møder hun bare lidt modstand, bakker hun fuldstændig og lukker i.

Drømme: nanna drømmer om at flytte hen til nicolai i hans rækkehus et par gader væk. Hun vil også gerne have en hund mere, så Spark har en legekammerat.

behov for biblioteket: nanna kommer aldrig på biblioteket, da det minder hende for meget om skolebib-lioteket, som hun ikke brød sig om. Film og musik downloader nanna og nicolai fra nettet derhjemme, så der er ingen grund til at komme på biblioteket. Hun synes, det lyder smart at kunne få hjælp til offentlige papirer på nettet i borger-service, men hun tror ikke, at hun selv kommer derned.

nanna

11

”Jeg tror, det bliver pissesvært fagligt. Jeg har ikke lavet noget i 1½ år, og jeg sad og sov i 9.klasse, fordi jeg ikke gad at være der længere.”

Jon er 18 år. Han bor i en villa i et par-celhuskvarter centralt i aarhus sammen med forældrene. Han er enebarn og har flyttet meget i sin barndom pga. foræl-drenes arbejde, så derfor har han ikke et stort netværk. Hans skolegang er meget hullet, så han føler sig ikke tryg i lærings-sammenhæng. Han kommer ikke så tit ud – sidder som regel derhjemme og spiller computerspil. Han har to venner, og når de ikke spiller computer, går de ned af gågaden og kigger butikker. Lige for tiden går han og venter på at komme ind på VUC. Men hvis han skal være helt ærlig, så tvivler han på, at han dukker op til første skoledag. Han er ikke i tvivl om, at han skal have en uddannelse, men han ved ikke hvilken.

karakteristika: Jon fremstår meget introvert. Som regel sidder han og leger med en elastik, en kapsel eller lignende uden at søge kon-takt. Han vil dog gerne snakke, hvis den anden part tager initiativet.

Udfordringer: Jon er doven og indifferent ift. de fleste ting og fremstår pga. sit manglende udtryk ofte apatisk. Han er god til at give andre skylden, når det ikke lykkes ham at gennemføre noget.

Drømme: Jon kan ikke nævne en drøm og ved ikke, hvad han vil lave i fremtiden.

behov for biblioteket: Jon har været på biblioteket for at ordne praktiske ting såsom at få kopieret nogle papirer eller få hjælp i borgerservice. el-lers bruger Jon ikke biblioteket – han siger selv, at han er for doven til at gå derned.

Jon

”For mig skal der hele tiden være gang i den, ting skal gå hurtigt, jeg kan ikke sidde med en bog.”

Camilla er 16 år. Hun bor med sin store-bror og forældre i aarhus V. at lave ting sammen med vennerne og familien er det bedste hun ved! Camilla har aDHD og venter lige nu på at få at vide, om hun kan blive godkendt til en Særlig tilret-telagt Ungdomsuddannelse. Hun sætter et højt tempo for dagen. Hun kan bedst lide, når der sker en masse. Hun ople-vede skolen som kedelig, fordi hun ikke kunne koncentrere sig, men frikvartererne og de kreative fag nød hun. til trods for sit energiske ydre er hun sensitiv, og de mennesker, der er tæt på hende ved, hvor vigtigt det er, at hun anerkendes.

karakteristika: Camilla er åben og elsker at snakke. Hendes netværk betyder meget for hende, og hun er meget omsorgsfuld. Hun er en fighter, der bliver ved med at kæmpe for det hun tror på.

Udfordringer: Camilla er utålmodig og kan blive meget vred. Hun kan fylde meget, så andre bli-ver trætte af hende, og så bliver hun rigtig ked af det.

Drømme: Camilla drømmer om at få mange børn. Hun vil gerne være portrætfotograf, så hun kan bruge hendes tid på at tage billeder af glade babyer og brudepar.

behov for biblioteket: Camilla kommer ikke længere på biblio-teket. Hun synes der er for stille, og så er der ingen i hendes netværk, der kommer der, så hvorfor skulle hun?! Hun synes, det er en god idé med mange aktiviteter for små børn på biblioteket, og hun tror måske hun selv vil bruge det engang.

12

camilla

13

2.2. opsummeringGruppen af unge uden ungdomsuddan-nelse er bred og varieret, og derfor skal den enkelte unge naturligvis mødes som netop det menneske han/hun er. Med det in mente er der nedenfor skitseret nogle pointer og udviklingspotentialer, der er vigtige at huske på i udviklingen af tiltag for unge - og i lige så høj grad i interaktio-nen med de unge.

De unge er usikre ift. skolen og livet generelt.kan biblioteket præsentere et trygt rum for de unge?

Mange har oplevet svære episoder i folkeskolen såsom dårlige relationer til lærerne, mobning, kedsomhed, besvær med at følge med i timerne, manglende lektielæsning.kan de unge få en positiv oplevelse om-kring læsning og læring på biblioteket?

De unge ønsker sig en ungdomsuddan-nelse og mener det er vigtigt med en ud-dannelse. en del af de unge er dog meget i tvivl om, hvilken uddannelse. kan de unge blive inspireret til valg af ud-dannelse i samarbejde med bibliotek og andre samarbejdspartnere?

De unge lægger vægt på det sociale – især at være sammen med vennerne.kan biblioteket få vennerne med indenfor, så flere unge kommer på biblioteket?

De fleste af de unge har en konservativ opfattelse af biblioteket som et sted, der kun er bøger og faktisk helst ikke skal være andet end det.kan vi lave tilpas meget ’støj’ omkring biblioteket, så de unge indser, at bibliote-ket er andet end bøger?

2.3. anerkendelse som udviklingsfaktorDet kræver et særligt rum, hvis disse udviklingspotentialer skal implementeres på biblioteket. nedenfor præsenteres kort nogle pædagogiske greb, der er inspire-ret af den systemiske tankegang og kan bruges til at udvikle dette rum.

Den systemiske tankegang har rod i et socialkonstruktivistisk fundament og er således en del af opgøret med den objek-tivistiske forståelse af verden, hvor der kun findes én sandhed og én virkelighed. i den systemiske tankegang er der lige så mange sandheder og virkeligheder, som der er mennesker. Præmissen er netop, at intet kan stå alene men alt må forstås ud fra det enkelte individ, en given kontekst og de givne relationer. Fokus er på: ”[…] de handlinger, den viden, den bag-grund, der gør, at vi er dem, vi er. Det handler om at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør, hvordan vi forstår den infor-mation, der kommer til os, hvorfor vi har de værdier, vi har – alt i alt hvordan vi fungerer som mennesker.” (Hornstrup & Storch 2001).

i forlængelse af dette fokus er en anden pointe, at sproget skaber vores virkelig-heder, og at der findes mange forskellige forståelser af indholdet, faktisk er man-traet: Modtageren bestemmer budskabet. Det vil sige, at vi ikke kan tage for givet, at modtageren forstår vores pointe, som vi ønsker, og derfor skal vi være opmærk-somme på at lave en tydelig kontekstaf-klaring i kommunikationen og naturligvis lytte aktivt til modtagerens svar.

en yderligere pointe indenfor den sy-stemiske tankegang er, at problemer er problemer, fordi vi opfatter dem som pro-blemer. Problemer opstår ikke uafhængigt af mennesker men skabes i vores hove-der og gennem samtaler med hinanden (Lønborg & Dræby 2007). Problemer har deres årsag og løsninger i relationerne. På den måde giver det ikke mening at tale om en person som et problem men som en symptombærer (borgmann & Ørbech 2010). Hvis vi overfører dette til en bibliotekskontekst, hvor en ung laver uro og kommer i konflikt med biblioteks-personalet, så er det ikke den unge, der er problemet men ’symptombæreren’. Den unge er en indikator for, at der er noget galt i bibliotekskonteksten. Det vil sige, at både kontekst og relationer på biblioteket skal undersøges, og på den måde kan der findes frem til alternative løsninger. På den måde undgår den unge at være ’en fejl’ men kan i stedet være med til at sætte gang i en konstruktiv forandringsproces.

14

i den systemiske tankegang handler det om at arbejde ”anerkendende”, hvilket vil sige at rette søgelyset mod begivenheder og forløb, der har haft positive effekter i stedet for at fokusere på fejl og mangler (Lønborg & Dræby 2007). Her er det vig-tigt at understrege, at den anerkendende tilgang ikke er ensbetydende med, at vi alle skal sidde og klappe i hænderne og være enige. Problemer vil opstå, men det handler om at rette blikket mod positive elementer, lave tydelig kontekstafklaring og overveje, hvordan vi formulerer os. nedenfor er et eksempel på, hvordan den samme situation kan italesættes på to vidt forskellige måder:

1. ’De unge er forstyrrende, når de endelig kommer på biblioteket. De synes her er som på en kirkegård. De larmer og respekterer ikke, når vi siger nej.’

2. ’Når de unge kommer på biblioteket så skaber de deres helt eget rum, hvor de griner og hygger sig. Der kommer en masse liv på biblioteket. Det er vigtigt, at vi i fællesskab skaber et rum, hvor der plads til os alle.’

Hvilket bibliotek har du lyst til at være på?

Som eksemplet ovenfor illustrerer, så skaber ord forskellige virkeligheder. Det kan anbefales at øve sig i at blive bevidst om, hvordan vi italesætter situationer. nedenfor ses et skema, der kan bruges til at lave disse refleksioner.

den traditionelle tilgang den anerkendende tilgang

Find fem fejl! Se fem muligheder!

Hvad er problemet? Hvad er løsningen (drømmen)?

Hvor er barrierne? Hvor er ressourcerne?

Hvad mangler? Hvad har vi?

Væk fra orientering Hen imod orientering

kritisk tilgang Værdsættende tilgang

Borgmann & Ørbech 2010:48

2.3.1. Relationskompetenceen anerkende tilgang går hånd i hånd med relationer. Det er svært at forestille sig anerkendelse uden en relation. i en bibliotekskontekst er der bl.a. blevet arbejdet med relationer i projektet ’rela-tioner der rykker’ (2010-2011), hvor flere børnebibliotekarer blev undervist og træ-net i at udvikle deres relationskompetence som professionelt redskab. relationskom-petence kan defineres som evnen til at etablere og fastholde en følelsesmæssig kontakt og ud fra denne skabe en lærende og vejledende dialog (Linder 2011b). Ved hjælp af relationskompetencen er det således muligt at skabe et inkluderende rum på biblioteket med plads til alle (ibid.:49pp). Det betyder ikke, at biblio-tekspersonalet skal være bedste venner med alle brugerne – tværtimod. i stedet skal der sondres mellem, hvad der kaldes ”stærke og svage bånd” (Linder 2011a, Granovetter 1983).

De stærke bånd er de typer relationer, hvor der er en tæt og nær relation, fx til en mor eller en bror. De svage bånd er der, hvor personen muligvis genkendes, der hilses og småsnakkes lidt. Med andre ord en typisk kontakt mellem bruger og bib-lioteksansat. Svage bånd skal ikke forstås som værende af mindre betydning end de stærke, faktisk argumenterer psykolog anne Linder for, at: ”Svage bånd er vitalt for, at individet kan opleve sig inkluderet i samfundet. De svage bånd er samfundets kit og med til at skabe oplevelsen af en so-cial sammenhængskraft.” (Linder11a).

Således er de svage bånd essentielle, når unge skal føle sig inkluderet i en bibliotekskontekst, og derfor er det vigtigt at pleje disse bånd, fx vha. den anerkendende tilgang.

15

16

en model lavet med inspiration fra Susanne idun Morch (Morch2007)

1. privatopvækstbetin-gelser, tidligere oplevelser, psyki-ske (ubevidste) behov m.m.

3. professionelUddannelse, faglighed, teorier, viden, etik m.m.

2. personligPersonlighed, handlemåde, fremtæden, følel-ser m.m.

321

2.3.2. grænsedragningrelationskompetence spiller en stadig større rolle i biblioteksregi, hvilket også betyder, at der er et stadig øget fokus på den biblioteksansattes gøren og laden. af den grund er det vigtigt at være op-mærksom på, hvordan vi som biblioteks-personale kan trække grænser og passe på os selv. Her er det relevant at inddrage den pædagogiske sondring mellem de tre P’er: privat, personlig og professionel (Morch 2007). Pædagoger og socialarbej-dere bruger denne sondring ift. relations-arbejde. Det handler om at skabe en pro-fessionel distance, som gør dem i stand til at rumme og drage omsorg – også i de hårde relationer (Siiger 2008).Her arbejdes med at inddrage det person-lige og professionelle, men at undgå at inddrage det private af hensyn til sig selv og brugeren, fordi det fungerer som en form for grænsedragning.

Her ses en model, der forklarer sondringerne ▶

17

Lær mere om relationskompetencer og anerkendelse på biblioteket, læs bl.a. om projektet ’relationer der rykker – mødet mellem mennesker i børnebiblioteket’.Projekts formål var at udvikle, afprøve og tilpasse en model for, hvordan man på landets folkebiblioteker kan udvikle professionel relationskompetence. randers bibliotek var tovholder, yderligere 4 midtjyske biblioteker deltog, og psykolog anne Linder underviste.

Se mere om projektet på følgende website:huset.randersbib.dk/course/view.php?id=129

Her er et fiktivt eksempel på modellen set ud fra en bibliotekskontekst:

En bibliotekar vejleder en ung i valg af en bog om ulykkelig kærlighed. Bibliotekaren fortæller, at hun selv havde stor gavn af at læse den foreslåede bog, da hun var ung. Bibliotekaren husker tilbage på, hvor ondt det gjorde og hvor svært det var, da ung-domskæresten slog op, og hun begynder at græde og må gå hulkende væk.

eksemplet er naturligvis karikeret, men sondringen mellem det professionelle, personlige og private træder forhåbentlig tydeligt frem. Den aktuelle sondring vil al-drig være så enkel, men det vigtigste er at øve os i blive bevidste om, hvornår det er mit professionelle, personlige eller private jeg, der er i spil, og dermed blive bedre til at sætte grænser og passe på sig selv ud fra en anerkendende tilgang.

18

Projektets mest essentielle læringspunkt er etablering af partnerskaber. Dette pro-jekt kunne ganske enkelt ikke have været gennemført uden et frugtbart samarbejde på tværs af både magistratsafdelinger og organisationer. Derfor har der under hele projektet, også været en naturlig nysger-righed rettet mod at finde nye legekam-merater. Hvem har allerede erfaring fra målgruppen? Hvilke kompetencer er relevante ift. udvikling af tiltag for unge uden ungdomsuddannelse? osv.

Præmissen i et partnerskab er et samar-bejde mellem to eller flere parter, hvor der skabes noget, som parterne ikke kunne skabe alene (’kom i gang med partner-skaber’ 2011 aarhus & roskilde bibliote-kerne). Projektet har derfor arbejdet med partnerskaber ud fra en bred optik, så der har været dialog med både fritids- og ungdomsskoleområder, uddannelsesste-der, boligsociale organisationer, frivillige sociale organisationer, SSP, Ungdom-mens Uddannelsesvejledning og andre vejledningstilbud, m.m. Derudover har der også været møder på udvalgte biblio-teker for at undersøge, hvilke tanker per-sonalet har gjort sig om målgruppen, og hvilke målgrupper der primært besøger det pågældende bibliotek. Sammenfattet ser fremgangsmåden til etablering af part-nerskaber således ud:

i afsøgningsfasen skabes et overblik over feltet gennem møder med personer, der

arbejder med gruppen af unge – eller med personer, der kan henvise til nogle, der har relation til gruppen. Her undersøges også, hvilke eksisterende initiativer der allerede er, for på den måde at undgå dobbeltind-satser. Udover at få et overblik over feltet, var møderne også med til at undersøge, hvem de unge er, og hvor de befinder sig.

i udviklingsfasen opsøges de samar-bejdspartnere, der har kompetencer - og interesse for deltagelse - i projektet. Dette sker samtidig med, at de unge uden ung-domsuddannelse inddrages bl.a. gennem to workshops og individuelle interviews. når samarbejdspartnere og unge løbende inddrages sikres en kontinuerlig feedback på udformningen af nye tiltag. en idé kan være nok så god, men hvis den ikke er afstemt eller afprøvet ift. målgruppen, så er risikoen større for, at den konkrete udførsel af idéen flopper.

i afviklingsfasen besluttes det i fælles-skab, hvem der gør hvad og hvornår. Her er erfaringen, at en forventningsafstem-ning og tydelig kontekstafklaring er afgø-rende, hvorfor det også kan betale sig at lave et godt forarbejde inden aktiviteterne startes op (jf. Hansen et al 2010).

i evalueringsfasen evalueres på både proces og aktiviteter, og det vurderes, hvordan samarbejdet har fungeret, og hvorvidt hele aktiviteter eller elementer i aktiviteterne skal fortsætte.

3 overvejelser i forbindelse med etable-ring af partnerskaber:1. Få overblik over projektets felt: Hvilke kompetencer er der brug for?

Hvilke samarbejdspartnere besidder disse? Hvem arbejder på hvad og hvor-dan? – Undgå dobbeltindsatser!

2. tæt dialog med samarbejdspartnere: Hvilke aktier og forventninger har

samarbejdspartnerne? Hvordan kan samarbejdet tage form? – Lav letfor-ståelig forventningsafstemning og opgaveuddelegering.

3. Løbende kvalitetssikring af projektet: Hvad fungerer godt, og hvad skal være

bedre ift. både samarbejde og projekt? – Løbende kvalitetssikring kan rette op på både fejlskud og misforståelser.

3. partnerskaber

For mere viden om bibliotekets poten-tialer i forbindelse med partnerskaber, hold øje med:

www.udafboksen.nu’Ud af boksen – biblioteket i innova-tive partnerskaber’ er et samarbejds-projekt mellem roskilde Universitet / projektet CLiPS, roskilde bibliote-kerne og borgerservice og biblioteker, Hovedbiblioteket. Formålet med projektet er at skabe modeller for, hvordan biblioteket kan arbejde strate-gisk med innovative partnerskaber.

19

20

Som nævnt har projektets udgangspunkt været en empowerment-orienteret tilgang med fokus på det brede dannelsesbegreb, hvilket også afspejler sig i de forskellige tiltag, der er udviklet og afprøvet. Her har der været fokus på at udvikle forskellige tiltag målrettet de unges forskellige behov – både individuelt og socialt. Således

afspejler tiltagene en grundlæggende ind-stilling til, at de unge både har brug for at opøve formelle og uformelle kompe-tencer, hvis en ungdomsuddannelse skal gennemføres. nedenfor følger en oversigt over de forskellige tiltag samt en kort evaluering, der følger op på, hvorvidt suc-ceskriterierne er opnået i projektperioden.

4. evaluering

oversigt over alle tiltagene i projektet:

tiltag: ’Det gode liv’ ’Din vej’ Unge-café Zine factory Digital selvbetjening

indhold og formål: en workshop, hvor de unge får mulig-hed for at italesætte deres drømme om fremtiden. Via forskellige metoder inddrages de unge i refleksioner om det gode liv.

en temarække om uddannelse og arbejde.Med udgangspunkt i de unges ønsker vil vi give dem mu-lighed for at få ind-blik i, hvordan det er at være studeren-de og nyuddannet i forskellige fag.

en café, der tilbyder både lektiehjælp og ’vejledning’ i den bløde form, hvor der er plads til at snakke, hygge, lære og blive klogere på sig selv og verden.

Med udgangspunkt i de unges interes-ser vil vi facilitere en workshop, hvor produktet bliver unikke publika-tioner skabt af de unge selv.

en introduktion til de digitale selvbe-tjeningsløsninger med fokus på de unges behov.

samarbejds-partner/e:

Unge i Centrum; Center 10, Sosu-kreativ; egå Produktions-skole

17Plus, ’Projekt Fritidsjob’ m.m.

kulturhus Herredsvang

Sideprojects og FU-område Grenåvej Øst

kulturhus Herredsvang, Unge i Centrum, Center 10

placering: Frydenlund, egå, aarhus V + n

Viby Syd, aarhus S Hasle, aarhus V Vejlby risskov, aarhus n

Hasle, aarhus V

21

projektets primære succeskriterier er, at:50 unge deltager i projekterne i imple-menteringsfasen i foråret 2011.i de forskellige tiltag har der deltaget mellem 5-25 unge pr. gang. Samlet set har projektet været i berøring med tæt på 100 unge.

et samarbejde med de unge, som ud-mønter sig i konkrete projekter.Under udviklingen af tiltagene for de unge er følgende initiativer blevet udført:• individuelle interviews med 10 unge

mellem 16-20 år.• rundspørge i shopping-centret bruuns

Galleri blandt 22 unge.• 2 workshops med fokus på brugerinddra-

gelse, hvor hh. 6 og 8 unge har deltaget • Deltagerobservation i et rådgivningstilbud.

Der bliver etableret pilotprojekter i 3 forskellige byområder i Århus.Fem tiltag er blevet udviklet og afprøvet.Det geografiske udgangspunkt har været Herredsvang, aarhus V, Søndervangen, Viby S, Vejlby risskov og aarhus n

22

Undervejs i projektet er der kommet mange erfaringer, også så mange, så det ikke giver mening at beskrive alle. Derfor er der nedenfor beskrevet de vigtigste læ-ringspunkter, som er udvalgt fra projektet. Det anbefales at arbejde ud fra disse læ-ringspunkter, når nye tiltag for unge uden ungdomsuddannelse sættes i gang.

at finde gate keepers, der har kontakt med de unge’Jeg tror, vi skal operere med en ny position som voksen: ”Tæt på – på afstand”.’Pædagogisk leder

Det har vist sig, at det har været en stor udfordring at få direkte kontakt til gruppen af unge uden ungdomsuddannelse. Der er mange årsager til dette, bl.a. at unge uden ungdomsuddannelse sjældent er i kontakt med etablerede tilbud i fx klubber, og at de unge sjældent er at finde på biblioteket. nøglen til at få kontakt med målgruppen har været at opsøge etablerede tilbud, der henvender sig direkte til målgruppen, og derfor har vi samarbejdet med bl.a. en produktionsskole, et alternativt 10.klasses-tilbud og gadeplansmedarbejdere. Her har medarbejderne fungeret som gate keepers til de unge.

5. Væsentlige læringspunkterat være fleksible og mobile”De unge lever i i nu’et – derfor kræver det fleksibilitet af os.” Frivillig på lektiehjælpsprojekt

en anden afgørende faktor ift. at skabe kontakt med målgruppen handler om fleksibilitet og mobilitet. Således har projektet været i et shopping-center, lavet workshops på skoler, lavet en temarække i et vejledningstilbud og afholdt unge-café i et kulturhus. Mantraet har været, at være, hvor de unge er. På den måde har projek-tet heller ikke ladet sig begrænse af kun at være på ét fysisk sted, men har samlet set lavet aktiviteter seks forskellige steder.

23

at turde sige ’unge uden ungdoms-uddannelse’ og ’bibliotek’ i samme sætning”At sætte den ungegruppe du omtaler i samme sætning som lokalbibliotek lyder for mig noget underlig. Et miks, jeg aldrig kunne forestille kunne ske, var min allerfør-ste tanke… Men ved nærmere eftertanke, desto mere spændende lyder projektet.”boligsocial medarbejder

i tråd med ovenstående citat, har projektet mødt en undren over, hvorfor biblioteket vil i dialog med disse unge ’som aldrig har åbnet en bog’. både blandt samarbejdspartnere og de unge selv bliver biblioteket italesat i den meget klassiske/konservative forstand: et sted hvor du kommer, hvis du skal låne bøger! Hvis vi ser på den forandringsproces, som bibliotekerne undergår i disse år, er dette kun et lille udsnit af virkelighedens bibliotek (jf. biblioteket i Videnssamfun-det, 2010). Med projektet har der været mulighed for at sætte fokus på biblioteket som medskaber og facilitator af mange forskellige kulturelle oplevelser, som ikke er bundet til bibliotekets rum.

at være anerkendende og inkluderende både overfor unge og samarbejdspartnere”Det handler om personlig udvikling: At de unge skal få en tro på sig selv, og at de kan tilbyde samfundet noget. ’Kom som det menneske du er!’. Men det kræver mod og selvværd at turde det, så derfor skal vi have fokus på det hele menneske.” biblioteksansat

Det er projektets erfaring, at et anerken-dende og inkluderende udgangspunkt er noget af det vigtigste både i forhold til de unge og samarbejdspartnere. Det handler om at se den enkelte unge/samarbejds-partner og være opmærksom på, hvad forskellige mennesker kan byde på og byder ind med og ikke mindst understøtte disse kompetencer. Heri ligger også vigtigheden af at skabe en solid relation, hvor det er muligt både at åbne døre og markere grænser på en troværdig måde.

at differentiere mellem det social-pædagogiske og bibliotekets kerneydelser”Biblioteket er et demokratisk mødested. Det skal ikke være alt for alle, men noget for alle.”biblioteksansat

Da en del af de unge i målgruppen både har sociale og psykiske udfordringer, er det vigtigt for både biblioteker og samar-bejdspartnere at sondre mellem, hvad der er en socialpædagogisk opgave, og hvad der er en biblioteksmæssig opgave. Det skal formidles tydeligt både til fagperso-nale og de unge, hvilken rolle biblioteket kan spille qua dets position som kultur-, viden og dannelsesinstitution. biblioteket skal byde ind ift. at udvikle og facilitere arrangementer, hvor der er fokus på udvikling af både kulturelle, it-mæssige og mere uformelle sociale kompetencer. biblioteket arbejder således ikke ud fra et socialpædagogisk sigte men ud fra et bredt demokratisk og dannelsesmæssigt perspektiv, hvor bibliotekets rolle er ”at skabe rum for oplevelser, læring, social, kulturel og personlig udvikling og rammer for møder på tværs af alder, køn, religion og etnicitet.” (Folkebiblioteket i Videnssamfundet 2010: 70)

24

25

Da projektet har overbygningskarakter, har der løbende gennem projektperioden været fokus på, hvordan erfaringerne kan overføres til andre biblioteker. aarhus er Danmarks næststørste by, og det giver naturligvis andre muligheder og udfor-dringer end i mindre byer.

nedenfor har vi derfor skitseret fordele ved at lave aktiviteter for unge i henholds-vis større eller mindre byer. Hensigten er, at disse betragtninger kan bruges i de indledende overvejelser ift. unge-aktivite-ter i hele landet.

6. modelbeskrivelser

fordele ved mindre by

Muligvis bedre kendskab og tættere relation til de unge

Lettere at skabe overblik

Lettere at involvere de unge, fordi der er færre aktiviteter

Større kendskab til lokalmiljøet og potentielle samarbejdspartnere

Mange potentiellesamarbejdspartnere

God mulighed for at samarbejde på tværs af mange forskellige projekter

Mange unge fra målgruppen

Flere hænder til at løfte opgaverne

fordele ved større by

6.1. introduktion til modelbeskrivelserne’Det handler om at de unge skal tro på, at der også er en plads til dem – og tro på, at også de kan lære noget. Vi skal give dem en åbenhed mod verden – og i det ligger der også evnen til at kunne håndtere tvivlen, som er et præmis i vores samfund.’ Pædagogisk leder

i det følgende beskrives tre konkrete ek-sempler på initiativer målrettet unge uden ungdomsuddannelse. Udgangspunktet er – i tråd med ovenstående citat – at skabe rum i dannelsesinstitutionen, så de unge kan reflektere, blive inspireret og bevidst-gjort, stille spørgsmålstegn og navigere i en verden fyldt med muligheder. Model-beskrivelserne er bygget op på følgende måde:• Først beskrives indhold, formål, samar-

bejdspartnere og opgaver• Dernæst beskrives de væsentligste

læringspunkter • Så følger en skridt for skridt-beskrivelse

af, hvordan andre biblioteker kan gå i gang med aktiviteter målrettet unge uden ungdomsuddannelse

• til slut henvises der til relevante links

Hensigten med modelbeskrivelserne er at tydeliggøre fremgangsmåden, så erfaringer kan overføres til biblioteker i hele landet.

26

6.2. Ungecaféen ’på vej’ ”Forslaget om at lave et forløb for unge uden uddannelse faldt lige i hak med de ambitioner vi i den boligsociale indsats selv havde i forhold til at skabe nogle tilbud med indhold i til de unge.” boligsocial medarbejder

Formålet med ungecaféen er at skabe et alternativt læringsrum, hvor de unge kan få inspiration og blive udfordret for at blive klogere på sig selv og sam-fundet. Caféen er bygget op som en arrangementsrække med forskellige temaer og besøgende. i et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, kultur-hus Herredsvang og Lokalbibliotekerne i aarhus blev der skabt et tilbud målrettet unge over 15 år med særligt fokus på de unge, der enten ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i risiko for at droppe ud. Hver mandag fra kl. 17-19 fra marts til maj 2011 kunne unge kigge forbi. Her følger eksempler på arrange-menter og de didaktiske overvejelser bag: • Visning af filmene ’r’ og ’Submarino’

samt besøg af tidligere indsat: at skabe refleksioner om kriminalitet og fængsler

• besøg af brug For alle Unges rollemo-delkorps: at diskutere om uddannelse og valg i livet

• besøg af krims Ungeteam + diskussi-on: at vejlede ift. rettigheder og pligter

• besøg af kok inkl. madlavning: at lære om både kokkefag og madlavning

Væsentlige læringspunkter• arrangementerne er blevet afstemt

med målgruppen, der også er blevet inddraget, når det var muligt.

• arrangementerne er fleksible både ift. start- og sluttidspunkt samt ift., at de kunne gennemføres, også selvom der kun dukker få unge op.

• arrangementerne er relationsskabende, idet der skabes mulighed for at være sammen på en anden måde ved at mødes om ’det fælles tredje’.

• Det er vigtigt, at der er fokus på aner-kendelsen af de unges kompetencer.

• et fokus på små som store succesop-levelser er essentielt. F.eks. at de unge i løbet af forløbet opfører sig mere respektfuld ved at sige tak for mad og selv bære deres brugte tallerkner ud i køkkenet efter måltidet.

• Der skal knokles på og tænkes kreativt for at få de unge ind til arrangementer-ne: Her bruges både sms, opsøgende kontakt og pizza!

• Det har været meget ressourcekræven-de. Derfor anbefales det, at øge antallet af personer i koordinationsgruppen, så den udgøres af 4-6 personer.

Baggrundsgruppenøglepersoner fra

Dansk Flygtningehjælp, kulturhus Herredsvang og

Hasle bibliotek

opgaveat inspirere og vejlede det

koordinerende team og endvidere sikre støtte i baglandet

koordinerende teamen frivillig, en boligsocial

børn- og ungemedarbejder og projektmedarbejder på UUU

opgaveat koordinere, planlægge

og udføre arrangementerne

på vej

Rammer og opgaver for tiltaget

overvejer du og dit bibliotek at starte en unge-café? Så er her et forslag til, hvordan du kan tage de indledende skridt: 1. Find nogle samarbejdspartnere, der har

kontakt til målgruppen (fx fra børn- og ungeområdet eller boligsociale orga-nisationer) samt nogle med erfaringer fra afholdelse af lektiecaféer (fx frivillige sociale organisationer).

2. Lav et indledende møde med parterne, hvor i får diskuteret formål, succes-kriterier og ansvarsområder igennem. Lav evt. en baggrundsgruppe samt et koordinerende team.

3. opsøg de unge for at få sparring på arran-gementerne i caféen og revidér herefter.

4. Lav tidsplan, lav aftale med oplægshol-dere osv.

5. informér de unge via sms, facebook, mund-til-mund et par dage op til caféen – også på dagen.

linkskulturhus Herredsvang:www.aarhusvest.dk/min-bydel/herredsvang/lokale-aktiviteter/kulturhus-herredsvang/

Dansk Flygtningehjælp:www.dfhaarhus.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=77&itemid=94

rollemodelkorps: www.brugforalleunge.dk

krims ungeteam: www.krim.dk

27

28

6.3. Zine factory”Jeg kan godt li’, at man kan komme og gå som man vil.”ung

”Det er sådan noget som det her vi mangler i Aarhus.”ung

Zines er selvproducerede blade i alle størrelser med alle former for indhold og kan ses som en form for street art. Det er mere end medbestemmelse - det er selv-bestemmelse. Formålet med at lave en Zine factory er at give de unge mulighed for at udtrykke sig via både ord og bil-leder. Her kan de unge udfolde og udvikle deres formidlingskompetencer. På den måde får de unge redskaber til at ytre sig i den demokratiske debat og lade deres egne stemmer blive hørt i samfundet – i et medie, der er lettilgængeligt og har en stor geografisk rækkevidde. Derudover er det også en måde for de unge at blive synlige på – på de-res helt egne præmisser, fordi de selv bestemmer indhold og udtryksform. i et samarbejde mellem organisationen Si-deprojects, der består af tre kaospiloter, Fritids- og ungdomsskoleområde Grenå-vej Øst og Lokalbibliotekerne i aarhus er der for unge lavet en Zine factory, der forløb over en weekend.

Væsentlige læringspunkter:• Produktionen af zines var med til at

skabe et fælles tredje, hvor der blev skabt er rum med plads til spændende dialog.

• De deltagende unge blev i lang tid, 3-4 timer.

• Dialogen med de unge under work-shoppen er afgørende, da det er med til at skabe nærvær med de unge.

• nogle unge fungerer bedre med frie rammer end andre. Derfor kan det anbefales, at der også er nogle mere bundne temaer.

• Det kræver rigtig meget forarbejde at få de unge til at deltage i workshoppen.

• at der laves en klar forventningsafstem-ning og samarbejdsaftale, så alle parter ved, hvad der forventes.

• Workshoppen kan med fordel laves i fleksibel ramme, så de unge kan drop-pe forbi, når det passer. Derfor kan det også anbefales at afholde workshoppen et sted med central beliggenhed, så det er lettere og mindre forpligtende for de unge at slå et smut forbi.

• Det kan anbefales at afslutte med en fernisering, hvor de unge kan vise deres zines frem for venner og familie.

grenåvej Østs opgave• at informere om

workshoppen• at sørge for unge fra

området dukker op• at sørge for mad og drikke

sideprojects’ opgave• at informere om opgaven• at facilitere workshoppen• at afholde fernisering

UUU’s opgave•at koordinere, planlægge

og være med til work -shoppen og fernisering

Zine factory

Rammer og opgaver for tiltaget

29

linksSideprojects + film fra workshoppen: www.sideprojects.dk/zine-workshops

Fu-område Grenåvej Øst: www.fc4.dk

efterfølgende kan de unges zines indgå som en del af bibliotekets materiale-ud-valg. Således kan arkæologer måske om 100 år gå tilbage og se, hvad en ung fra risskov i 2011 tænkte.

Sideprojects er dygtige til at navigere i kaos og få ting til at ske selvom ram-merne ændres.

overvejer du og dit bibliotek at lave en Zine factory? Så er her et forslag til, hvordan du kan tage de indledende skridt: 1. kontakt Sideprojects eller find nogle

kulturelle entreprenører i dit område og afhold et indledende møde.

2. Find frem til hvilken form jeres Zine factory skal have: Skal det være et ugentligt aftentilbud, en workshop i en weekend, et åbent tilbud i bibliotekets åbningstider eller noget helt fjerde?

3. Find nogle samarbejdspartnere, der har kontakt til målgruppen (fx fra børn- og ungeområdet; klubber, skoler osv. eller boligsociale organisationer).

4. Lav et indledende møde med parterne, hvor i får diskuteret formål, succes-kriterier og ansvarsområder igennem. Fordel opgaver.

5. informér de unge via sms, facebook, mund-til-mund et par dage op til ca-féen – også på selve dagen.

30

6.4. digital selvbetjening ”Jeg er sikker på, at de kan drage nytte af introduktionen.”Lærer

”Jeg troede ikke det ville være så nemt.” Ung

Formålet med arrangementet er at lave en introduktion til de digitale selvbetje-ningsløsninger med fokus på de unges behov. i kultur & borgerservice i aarhus kommune har medarbejdere været på ’Digital ambassadør’- kursus udbudt af kL. kurset har taget udgangspunkt i sitet www.digamb.dk. Dette site er en digital legeplads, som består af kopier af sider fra det virkelige internet.

Sitet er derfor genialt, når det handler om at få kendskab til og blive tryg i brugen af de digitale selvbetjeningsløsninger – uden at det går ud over hverken forskudsopgø-relse eller SU-lån i virkeligheden! i et sam-arbejde mellem Unge i Centrum, Center 10 og Hasle bibliotek er der udviklet og afprøvet undervisningsmateriale målrettet den digitale legeplads www.digamb.dk.

introduktionen til de digitale selvbetje-ningsløsninger tager ca. 2,5 timer afhæn-gig af, hvor mange deltagere der er. når de unge har modtaget deres eget nemiD, kan introduktionen følges op med et ekstra besøg, med fokus på at hjælpe de unge med at navigere på de forskellige sites.

Væsentlige læringspunkter:•Målret introduktionen til de unges be-

hov og vis de sites, der er relevante for de unge (fx netbank, www.optagelse.dk, www.minsu.dk, www.skat.dk, uddan-nelse, kommunens eget site og www.borger.dk).

• introduktionen til digital selvbetjening er ikke så sexet, at den sælger sig selv! Derfor er det en god idé at lave aftaler med etablerede tilbud for unge, så de unge ikke behøver at bruge deres fritid på det (10. klasses centre, produktions-skoler, daghøjskoler, tekniske skoler og gymnasier er alle gode bud på interes-sante samarbejdspartnere).

•brug projektor under gennemgangen og hav printede kopier klar ved pc’erne.

•Vær klar og tydelig i formidlingen. •Det er en fordel at gå rundt mellem de

unge, så der let kan gives hjælp. Der-udover fungerer det også fint at være opsøgende – så kan det være lettere for de unge at tage kontakt.

•Det foreslås, at de unge tager pas eller kørekort med, så de kan afslutte intro-duktionen med at bestille nemiD.

hasle Biblioteks opgave• at stille pc-lokale

til rådighed•at it-medarbejder deltager

Unge i centrum center 10s opgave

• at sørge for eleverne kommer•at huske eleverne på, at de

skal medbringe pas

UUU’s opgave•at udvikle, afholde og evaluere workshoppen

digitalselvbetjening

Rammer og opgaver for tiltaget

overvejer du og dit bibliotek at lave en introduktion til de digitale selvbetjeningsløsninger? Så er her et forslag til, hvordan du kan tage de indledende skridt: 1. kontakt den lokale it-medarbejder og

borgerservice for sparring på opbyg-ning af introduktionen.

2. brug www.digamb.dk som udgangs-punkt for introduktionen, hvis i har adgang til det. alternativt kan i navi-gere rundt på de rigtige sider – dog kræver det så, at de unge allerede har login til nemiD.

3. Find nogle samarbejdspartnere på folkeskoler og andre uddannelsesinsti-tutioner og lav aftaler om besøg enten på skole eller på bibliotek.

Relevante siteswww.dig.amb.dkwww..borger.dkwww.nemid.nuwww.minsu.dkwww.skat.dk

31

32

Gennem et år har projektet ’Unge uden ungdomsuddannelse’ ved hjælp af et bredt samarbejde udviklet og afprø-vet forskellige tiltag for unge uden en ungdomsuddannelse. Vi har samarbej-det med andre kommunale instanser, boligsociale organisationer, frivillige sociale organisationer m.m.. Vi har fået erfaringer med, hvordan biblioteket kan byde ind med tiltag, der under-støtter 95%-målsætningen og ikke mindst de unges muligheder for at skabe sig et godt liv.

De fire beskrevne personaer kan bruges til at gøre den store gruppe af ’unge uden ungdoms-uddannelse’ mere konkret og

forhåbentlig lette udviklingen af nye tiltag for de unge.

Med udgangspunkt i den anerkendende tilgang har vi skabt rum, der har til formål at få de unge til at reflektere, blive inspi-reret, stille spørgsmålstegn og navigere i en verden fyldt med muligheder. De tre beskrevne modeller er eksempler på og metoder til, hvordan dette rum kan skabes – upåagtet om biblioteket ligger i en stor eller mindre by. Det er vores for-håbning, at modelbeskrivelserne vil blive anvendt og tilpasset til andre biblioteker, så de unge kan blive klogere på sig selv og verden i en bibliotekskontekst, og at biblioteket kan blive klogere på de unge og deres verdener.

7.1. hva’ så nu?Hos Lokalbibliotekerne i aarhus kom-mune har vi valgt at fortsætte med at have fokus på unge uden ungdomsud-dannelse. Således arbejdes der det næste halve år målrettet med implementering og forankring af projektet. konkret bety-der det, at:• Unge-caféen i Herredsvang fortsætter.• Den digitale selvbetjening vil blive videre-

udviklet i samarbejde med borgerservice. • De forskellige workshops vil blive

tilbudt i udvalgte lokalområder.

Som bibliotek skal vi byde de unge indenfor. Hvis vi møder de unge som de unikke væsener de er, vil vi have en trofast brugergruppe i mange år frem. Men det kræver, at vi er mobile og er der, hvor de unge er. også selvom det ikke altid er i bibliotekets rum.

7. afrunding

33

8. litteratur og henvisningerborgmann, Lars & Ørbech, Michael Stig (2010): Livgivende sam-taler og relationer Hans reitzels forlag

Granovetter, Mark (1983): the strenght of weak ties: a network theory revisited i Sociological Theory, Volume 1

Hansen, amalie Ørum, Larsen, rikke Lene & karup, Jeanne nør-reskov karup, Jeanne: Arbejdsmodel til samarbejde og partnerska-ber (2010) Gentofte Centralbibliotek

Halsebo, Gitte (ed.) & nielsen, kit Sanne (1997): Konsultationer i organisationer Dansk Psykologisk forlag

Hornstrup, Carsten og Storch, Jacob (2001): Samtalernes teoreti-ske bagland – systemteorien attractor

Højmark Jensen, Ulla, & Pilegaard Jensen, torben (2005): Unge uden udddannelse, hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet

illeris, knud & katznelson, noemi, et. al. (2009): Ungdomsliv - mel-lem individualisering og standardisering. Forlaget Samfundslitteratur

Linder, anne (2011a): ’Hvad er relationskompetencer?’ i and-resen, bent b. (ed.): Relationer på biblioteket – en antologi om mødet mellem mennesker på biblioteket aalborg Universitetsforlag

Linder, anne (2011b): ’inklusion, mønsterbryder og relations-kompetencer’ i andresen, bent b. (ed.): Relationer på biblioteket – en antologi om mødet mellem mennesker på biblioteket aalborg Universitetsforlag

Lønsborg, birgitte & Dræby, inger (2007): Organisationsforan-dring og kompetenceudvikling – set i et konsulentperspektiv Sam-fundslitteratur

Morch, Susanne idun (2007): Individ Institution og samfund academica

Pilegaard Jensen, torben, et.al. (2009): Unges frafald på erhvervs-skolerne. Hvad gør de ”gode skoler”? akF 2009

Pless, Mette (2009): Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet. Ph.d.-afhandling, DPU, aarhus Universitet

rapport fra PsykatriFonden (2011): Frafald på EUD

rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010): Biblioteket i Vidensamfundet. Styrelsen for bibliotek og Medier

Siiger, Charlotte (2008): ’Magt er ikke noget man har’: et kollek-tiv for hjemløse udsat for Foucault i STOF, tidsskrift for stofmis-brugsområdet nr. 11

Øhrstøm, Daniel (2007): Dannelse er at komme til sig selv kriste-lig dagbladSe desuden tema om dannelse: www.kristeligt-dagblad.dk/dannelse-Goethe-til-Google

aarhus & roskilde bibliotekerne (2011): Kom i gang med partner-skaber - betaversionwww.udafboksen.nu/wp-content/uploads/2011/03/kom_i_gang_med_partnerskaber

34

9. overblik over og henvisning til samarbejdspartnere

samarbejdspartner funktion organisation / placering link

Unge i centrum, center 10, aarhus high school fryden-lund

Unge i Centrum er et tilbud til unge i aarhus kommune, der i en periode har brug for lidt ekstra støtte og vejledning med henblik på at komme videre i uddannelsessystemet.

børn og unge-magistraten, område Viborgvej, aarhus kommune.

www.center-10.dk/index.php?unge-i-centrum

sosu-kreativ-linjen, egå produktionsskole

Produktionsskoler er for unge under 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddan-nelse, og som ikke umiddel-bart er i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Selvejende institution. www.egaaphs.dk

17plus 17plus er et rådgivende kontaktsted for unge voksne mellem 17 og 24 år. 17plus er ikke et værested og ikke en klub, men et sted, hvor unge kan komme for at søge konkret hjælp til at komme videre ind i et mere ansvarligt voksenliv.

boligforeningen aarhus omegn, Fritids- og ungdoms-skoleområdet Skanderborgvej og den boligsociale indsats i aarhus kommune.

www.17Plus.dk

’projekt fritidsjob’ Projekt Fritidsjob motiverer unge mellem 13 og 20 år til at styrke deres kompetencer gen-nem fritidsjobs.

Det boligsociale Fællessekre-tariat, boligforeningen aarhus omegn, alboa, Søndervangs-skolen og Fritids- og ungdoms-skoleområdet Skanderborgvej.

www.vibysyd.dk/alt-om-viby-syd/ressourcer/vis/ressour-ce/213/

35

kulturhus herredsvang kulturhus Herredsvang er et mangfoldigt hus som har åbent alle hverdage. i huset finder du Caféen, Hasle bibliotek, bUtik, computerrum og tekstilværk-sted. Det er også muligt at få rådgivning hos Folkeinforma-tion og Lokalpsykiatrien.

kulturhus Herredsvang er ejet af boligforeningerne i området.

www.aarhusvest.dk/min-bydel/herredsvang/lokale-aktiviteter/kulturhus-herredsvang/

sideprojects Sideprojects er en legeplads for analog og webbaseret pub-licering og kommunikation.

Selvstændig organisation. www.sideprojects.dk

fu-område grenåvej Øst børn og unge-magistraten, Fritids- og ungomskoleområde Grenåvej Øst

www.fc4.dk

danskflygtningehjælp’s lektiecafé i herredsvang

Lektiecaféen giver hjælp til børn, unge og voksne, der har brug for støtte til lektier

Frivillig social organisation www.dfhaarhus.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=77&itemid=94

idékatalog Unge Uden UngdomsUddannelseLokaLbibLiotekerne