de aktive unge

OmrådesekretariatBoligsocialtH Ø J E - T A A S T R U P

De aktive ungeMetodeopsamling af lommepenge- og fritidsjobprojektet i Charlottekvarteret, Høje-Taastrup

Udarbejdet af Boligsocialt Områdesesretariat Høje-Taastrup



2

Indhold

Indledning 4

Lommepengejob skal give tryghed 5

Et lommepengeprojekt i konstant udvikling 7

Mere end bare lommepengejobs 11

Hvorfor deltager de unge? 23

Modstand og udfordringer 24

Anbefalinger og gode råd 26

Erfaringer fra andre projekter 31


3

Indledning

Boligsocialt Områdesekretariat i Høje-Taastrup udvælger specifikke projekter

eller metoder blandt de boligsociale helhedsplaner i Høje-Taastrup, som bliver

formidlet bredt ud. Lommepengeprojektet ‘De aktive unge’ i Charlottekvarteret

er blevet udvalgt, fordi vi mente, der var nogle interessante tilgange i projektet,

som var værd at dele med andre. Desuden har projektet haft succes med at invol-

vere en relativt stor gruppe unge - over 60 - samt en række spændende samarbe-

jdspartnere.

Formålet med denne metodeopsamling er at inspirere, viderebringe erfaringer og

give gode råd til beslutningstagere og praktikere i det (bolig)sociale felt. Derfor

er hovedfokus ikke på evaluering af resultater og effekter, men på formidling af

metoder og erfaringer.

Denne metodeevaluering er baseret på semistrukturerede interviews med koordi-

nator for projektet Martin Rosenkreutz, tovholder for projektet Jesper Henriksen,

to af de unge lommepengejobbere, Mikail og Ertugrul, og

’arbejdsgiver’ Poul fra naboparcelhusområdet, der har hyret unge fra projektet til

at lave havearbejde. Desuden har vi overværet lancering af fritidsjobåbninger i

Fakta Hedehusene.


4

Lommepengejob skal give tryghed

Lommepengeprojektet ’De aktive unge’ udspringer af et tryghedsprojekt som blev

gennemført i Charlottekvarteret i efteråret 2010. Gennem fire workshops mødtes

beboerne og andre aktører omkring kvarteret for at diskutere og finde løsninger

på, hvordan man kunne styrke trygheden i kvarteret. Efter de fire workshops invi-

terede helhedsplanen til et ungemøde, hvor de unge valgte de to projekter, der

skulle arbejdes videre med. Det ene projekt er ‘Fædrene på banen’ og det andet

er lommepengeprojektet ’De aktive unge’.

Lommepengeprojektet startede ud med at være tryghedsskabende og havde til

formål at nedbryde fordomme imellem beboerne. Projektet har imidlertid vist sig

at kunne meget mere, og derfor arbejdes der i dag med flere formål i projektet.


5

Hovedformål

• Lommepengeprojektet skal nedbryde fordomme og skabe tryghed og en positiv holdning til de unge i kvarteret. Gennem deltagelsen i projektet viser de unge, at de er dygtige og arbejdsomme og kan være en ressource for området.

• Lommepengeprojektet skal være kriminalitetsforebyggen-de. Kriminalitetstruede unge bliver gennem lommepenge-jobs introduceret til spillereglerne på arbejdsmarkedet og forberedt på et rigtigt fritidsjob.

Andre forventede effekter

• De unge motiveres til at reflektere over hvad de kan og overveje deres fremtidsmuligheder.

• De unge stifter bekendskab med spillereglerne på en ar-bejdsplads og får indsigt i forholdene på det danske arbejdsmarked.

• De unges selvtillid styrkes gennem ros og smil, når de ud-fører deres arbejde godt.

• Projektet er med til at skabe bånd og nedbryder for-domme mellem boligområdet og de omkringliggende parcelhuskvarterer, gennem de unges arbejde i beboernes haver.


6

Et lommepengeprojekt i konstant udvikling

’De aktive unge’ blev startet op i foråret 2011. Projektet beskæftiger unge mel-

lem 13 og 17 år om eftermiddagen og i skoleferier. De unge tjener deres lomme-

penge ved at udføre arbejde i lokalområdet. Der er i skrivende stund omkring 30

unge med i projektet. Ud af de 30 unge er der en kerne på ca. 20—22 unge, der

arbejder ca. 10-15 timer månedligt. I alt har der været ca. 60 unge deltagere i

projektet i løbet af projektets første halvandet år.

Håbet er at kunne udvide projektet til også at være fritidsjobprojekt – at skaffe

de unge varige fritidsjobs, efter de har været ’prøvet af’ og fået arbejds-erfaring

gennem lommepengejobbet. I skrivende stund er der skaffet en lille håndfuld

lokale fritidsjobs og der arbejdes på at finde flere.

Projektet er i konstant udvikling og udbygger hele tiden til nye samarbejdspart-

nere. I Charlottekvarteret har de en åben og undersøgende tilgang til mulige ar-

bejdsopgaver. Alle idéer undersøges og det har resulteret i en bred palet af jobs.

De unge startede med at hapse skrald sammen med ejendomsfunktionærerne. Da

materialecontaineren i området skulle piftes op med graffitimaling blev det også

lavet som lommepengejobs sammen med en professionel kunstner. Efterfølgende

har de unge, med lidt starthjælp, udarbejdet en husstandsomdelt flyer til de

omkringliggende parcelhusejere. Derigennem skaffede de sig havearbejde i nabo-

områderne. Seneste skud på stammen er vinduespudsning hos beboere i området

og et samarbejde med den lokale Fakta, der har åbnet op for 4-5 permanente

fritidsjob til de unge deltagere i projektet.

”I stedet for bare at sige ’det kører derud af som et gods-tog’, så prøver man også at afstemme forventningerne fra


7

de unge, så de inddrages i den refleksion, så de i virkelig-heden selv kan være med til at tænke, at det her kunne være et job. Det er sådan set den overordnede målsæt-ning, at de også selv bliver i stand til at se mulighederne.” Martin, koordinator, 2012.

Projektmedarbejdernes arbejdsopgaverArbejdsopgaverne i projektet kan indeles i fire overordende kategorier:

1. Administration af løn, skattekort etc.

2. Opsøge og etablere nye samarbejder, der kan give lommepengejobs og fritids-

jobåbninger.

3. Støtte de unge under arbejdsopgaverne.

4. Afholde formelle og uformelle sociale arrangementer, samt løbende dialog

med de unge.


8

Økonomi

• Medarbejdertimer Projektet har i dag en tovholder på fuldtid. Det kræver som minimum en fastansat på ca. 20 timer om ugen, som kan varetage kontakten med de unge og lokale virksom-heder. Derudover er der administrative opgaver på ca. 2-5 timer om måneden. Og så er der et uvist antal timer til PR, strategiudvikling og fundraising.

• Lommepengelønninger I Charlottekvarteret bruger de ca. 10.000 kr. fra helhed-splanen på lønninger til de unge om måneden. De unge tjener i skrivende stund 55 kr. i timen uanset hvilket lom-mepengejob det er og uanset deres alder. Tidligere tjente de ældste unge lidt mere end de andre, men det har vist sig at være for krævende administrativt at udbetale forskellig løn. Hvis projektet får indtægter fra f.eks. haveejere kan de tilbyde endnu flere lommepengejobs til de unge. Indtægterne betales til projektet, som så ud-betaler lønnen til de unge.

• Lønfastsættelse Lønnen til de unge er fastlagt ud fra gældende overen-skomster på nogenlunde tilsvarende arbejdsområder for unge under 18 år. Lønnen svarer derfor ca. til hvad en uf-aglært ung får i løn som butiksansat, lagermed-arbejder, kontormedarbejder m.m.

• Sociale arrangementer Det vil være en fordel med lidt penge til arrangementer og hygge, der gør at de unge lærer hinanden bedre at kende på tværs af grupperinger.


9

I Charlottekvarteret har de adskilt ansvaret for de administrative opgaver fra

tovholderrollen, fordi det var den bedste måde at udnytte medarbejdernes kom-

petencer. Det giver tovholderen plads til at fokusere på de unge og den opsøgende

indsats i forhold til nye samarbejdspartnere.

De administrative opgaver omkring lønninger, oprettelse af nye medarbejdere

i boligorganisationen mv. har taget en del tid i starten af projektet, men fylder

ikke meget i dagligdagen. Projektlederen får også hjælp løbende af boligorganisa-

tionen til at oprette nye unge deltagere som medarbejdere, hvilket kan være en

lidt tidskrævende opgave.

Derudover bruger projektmedarbejderne en del tid på at hjælpe de unge med

diverse praktiske ting omkring ansættelsen, da en del af de unge ikke har for-

ældre, der kan hjælpe dem med den slags. Det kan f.eks. være at skaffe et

frikort, at forstå lønsedlen, at oprette en bankkonto osv. Projektet registrerer de

unges arbejdstimer løbende og indsender opgørelsen hver måned, så de unge får

udbetalt løn månedligt.


10

Mere end bare lommepengejobs

Mange lommepengeprojekter handler om andet end blot jobtræning og lomme-

penge for de unge – og det er især tilfældet for De Aktive Unge. Det har med sit

udgangspunkt som tryghedsprojekt en vifte af formål, hvilket er blevt tydeligt

i vores interviews med medarbejderne. For at kunne arbejde med de mange

formål, har projektet dermed også udviklet forskellige spændende tilgange, som

beskrives nærmere i det følgende.

Involvering af de ungeDe unge har fra starten været en aktiv del af projektet. De var med til at tage

beslutningen om, at det skulle sættes igang. I opstartsfasen var de med til at

finde på et navn, designe logo og bestille arbejdstrøjer. En proces, der var vigtig

for at involvere de unge og give dem ejerskab til projektet. Da idéen om at

kontakte beboerne i de omkringliggende parcelhusområder for at skabe job-


11

muligheder hos dem, var det selvfølgelig også de unge selv, der skrev og omdelte

flyere, hvor de bl.a. tilbød at lave havearbejde, rydde sne og gå tur med hunden.

På den måde fik de selv sat ord på formålet med projektet, deres kompetencer og

hvilke ydelser de kan tilbyde. Dette hjælper også de unge til at skrive ansøgninger

senere hen.

”Der lå en seddel i min postkasse, […] med nogle unge mennesker, der gerne ville tages alvorligt. Og det synes jeg var en god overskrift, det må jeg indrømme. Og de skrev, de gerne ville gøre noget, de ville yde noget, før de kunne nyde noget og så var jeg solgt.” Poul, husejer 2012

Positiv synliggørelse af de ungeEn af de unges første opgaver var at samle skrald. Det betød, at de kom rundt i

kvarteret og fik vist alle, at de er arbejdsomme og gerne vil være med til at passe

på kvarteret. De unge viste sig fra en positiv side og fik af nogle beboere ros og

tak med på vejen. Trøjerne med logo var med til at gøre de unge og projektet

synlige i boligområdet.

Nedbryde fordomme i naboområderneDe unge har tilbudt parcelhusejerne i nabokvarteret at få lavet billigt havearbe-

jde, efter de havde prøvet kræfter med vedligeholdelse og havearbejde i deres

eget boligområde. På den måde kom de unge ud af kvarteret og håbet for projek-

tleder og tovholderen er at det langsomt kan være med til at ændre fordomme

udadtil. De unge fik en større kontaktflade med folk omkring dem og skabte posi-

tive relationer på tværs af alder, hudfarve og sociale vilkår. De omkringliggende

naboer fik mulighed for at lære de unge at kende. Denne positive sideeffekt af at


12


13

de laver havearbejde for beboere i nabokvarteret er noget også de unge selv er

bevidste om, og de ønsker at projektet kan være med til at nedbryde fordomme

om dem generelt.

De unge lærer om arbejdspladskultur og forventningerEn anden fordel for unge lommepengejobbere er at de øver samvær på en særlig

måde. De lærer at arbejde sammen i arbejdssituationer og samtidig oplever de

det hyggelige ’kollegiale’ samvær. De unge lærer at overholde aftaler, at nogen

stiller krav til dem og belønner deres indsats.

”… det er jo ikke fordi de [unge med lommepengejob] har tjent penge, at de klarer sig bedre. Det er fordi, at de lærer at agere i en kultur. En kultur, hvor der er nogle normer, som svarer til, hvordan et velfungerende samfund


14

fungerer, kunne man dristes til at sige. Det er det samme her, det er i høj grad det, at de som gruppe identificerer sig med et lommepengeprojekt, og de værdier, der så opøves igennem Jespers måde at få dem til at samarbejde på.” Martin, koordinator, 2012.

Tovholderen er dermed med til at sætte nogle rammer og lære de unge om at

være på en arbejdsplads.

Plads til alleDet er en grundregel i projektet, at alle unge, der har lyst, skal være med og det

er vigtigt ikke at miste nogen:

”Jeg smider ikke nogen ud af projektet på noget tids-punkt. De får karantæner, som det værste, jeg smider ikke nogen ud! Det er vigtigt ikke at tabe nogen på gulvet, i mine øjne.” Jesper, tovholder, 2012

Der skal være plads til alle og at man skal respektere hinanden. Derfor slår han

hårdt ned på racistiske udtalelser – og det er den eneste grund til at de unge kan

ryge ud af projektet, hvilket gør det klart for de unge, at de skal have en respekt-

fuld omgangstone.

Gennem sociale arrangementer virker det til at unge er blevet venner på tværs

af deres vante grupperinger. Projektet har derfor potentiale til at udvikle et nyt

’socialt rum’ for unge, hvor vante venneskreds, oprindelsesland osv. træder i bag-

grunden og man i stedet mødes om at være ung og have et arbejde.


15

På vej til at blive voksen

At tjene penge handler ikke bare om at kunne købe nyt tøj. De unge er på vej til

at blive voksne og i lommepengeprojektet får de mulighed for at stifte bekendt-

skab med arbejdsmarkedet i trygge rammer.

De unge lærer ligeledes om skat, NemKonto, arbejdsmarkedsbidrag osv. De inter-

viewede unge giver udtryk for, at de har meget bedre styr på den slags nu.

Gennem lommepengeprojektet oplever de unge det gode ved at have et

arbejde. Der bliver stillet forventninger til dem og de får ros, når de gør det godt.

De interviewede unge hjælper lidt til derhjemme ved at give nogle af pengene til

forældrene. Samtidig fremhæver de, at det bedste ved at have penge er, at man

selv kan bestemme, hvad man vil bruge dem til og at man ikke skal have penge af

forældrene. De unge understreger, at det er ret sejt at have et hævekort.

”Der er jo også nogle helt basale ting, som frikort, skatteting, bank. Det er første gang de får en bankkonto og sådan nogle ting. Det er ikke noget vi har målt på, men


16

det er noget vi vil undersøge, hele det her frigørelses-element, der ligger i, at have sin egen konto, sine egne penge.” Martin, koordinator, 2012

Jobskabelse ved at handle på aktuelle muligheder i lokalområdetProjektet gør i høj grad brug af lokale netværk og en lokal ‘årvågenhed’ og

tilstedeværelse. Tovholderen Jesper er vokset op i området og har derfor stort

lokalt kendskab og han har b.la. været rundt og snakke med de parcelhusejerne,

han kender, og har fortalt dem om projektet. Det er også Jesper, der personligt

opsøger butikker og virksomheder i lokalområdet. Aftalen med Fakta er kommet i

stand, fordi Jesper under sine private indkøb så et opslag om, at butikken skulle

udvides. Derfor spurgte han bestyreren, om han kunne få brug for nogle unge me-

darbejdere under ombygningen og om han får brug for flere medarbejdere efter

ombygningen. Det viste sig, at butikken rent faktisk skulle udvide sin medarbej-


17

dergruppe væsentligt og fik brug for flere fritidsjobmedarbejdere efter ombyg-

ningen. Det har resulteret i at bestyreren har lovet at give ca. 3-5 permanente

fritidsjobstillinger til egnede unge fra projektet.

Aftalen med Fakta gav desuden anledning til at kommunikere mere bredt ud til

omverden, at projektet havde succes med at skaffe fritidsjob - så flere fik kend-

skab til projektet og andre lokale virksomheder blev opmærksom på muligheden

for at samarbejde med projektet.

Det skal også være sjovtI projektet arbejdes der hele tiden med at finde nye muligheder for lommepenge-

jobs, så der både er sjove og mindre sjove jobs, som de unge kan afprøve. På den

måde er der også noget på spil for de unge, så de f.eks. motiveres til at være

mødestabile. De unges flid belønnes derfor med spændende opgaver – ligesom

man gør på mange regulære arbejdspladser:

”Kommer I og møder op hver dag, jamen okay. Dem der kommer og møder op og er stabile, det er også dem, jeg tager til de mere specielle opgaver. Det bliver ligesom belønnet, at de er stabile” Jesper, tovholder, 2012.

Udover specielle arbejdsopgaver belønnes de unge med sociale arrangementer.

Gennem de sociale arrangementer er lommepengeprojektet også med til at

udvide de unges netværk og nedbryde skel mellem grupperinger i boligområdet.

”Vi begyndte at snakke med folk, som vi ikke har snakket så meget med.” Mikail, lommepengejobber, 2012


18

De sociale arrangementer har blandt andet været fredagshygge, bowling og fiske-

ture. De gange tovholderen har lavet arrangementer, er mange af de unge dukket

op og har lyst til at hjælpe til. De er typisk mellem 20 og 25 unge hver gang. De

tilbyder, at tage mad med og kommer med gode idéer til, hvad aftenen skal gå

med.

”Det er meget vigtigt at have med. Jeg synes, at de også skal belønnes og vide, at der er en gulerod” Jesper, tovholder, 2012

En alsidig tovholderProjektet kræver en fast tovholder, der både kan fungere som kontaktperson og

mentor for de unge og kan skabe nye samarbejder og jobmuligheder.

Jesper der er tovholder i projektet, er beboer i kvarteret og har stort lokalkend-

skab, som han kan trække på i sit arbejde. Han har også en fortid som kriminel

og de erfaringer og oplevelser bruger han til at motivere de unge til at holde fast

i at få arbejde og uddanne sig. Det virker desuden til at være en stor personlig

drivkraft for ham, at han kan bruge sine negative livserfaringer til et positivt

formål. Han er ikke uddannet pædagog, men tilsyneladende har han en del pæda-

gogiske kompetencer - og har den fordel at han ikke bliver set som ‘endnu en

almindelig pædagog’ i de unges liv.

I forhold til de unge betyder det meget, at Jesper forstår dem og ved hvilke

opgaver, de synes er sjove. De vil gerne tages alvorligt og lyttes til, men samtidig

ønsker de, at der er plads til skæg og ballade. Derfor lægger han også vægt på, at

der er tid til at snakke med dem, om de ting, der bekymrer dem, når de har brug

for det - også når han møder dem i kvarteret uden for arbejdstid.


19

Den gode tovholder

Kan både sætte klare grænser og give plads til sjov og hygge.

Kender ungekulturen, de uskrevne regler og taler de unges sprog

Er fleksibel og indstillet på at hjælpe og støtte

de unge, hvis de har problemer

Har praktiske færdigheder og kan igangsætte og supervisere arbej-

det - eller formår at alliere sig med samarbejdspartnere med praktiske

færdigheder.

Har mod på at være opsøgende i lokalområdet og evt. bruge sit eget netværk. Kan overbevise virksomheder og lokale aktører om fordelene i at støtte op om projektet.


20

”Jesper er sådan en slags storebror for mig. Han hjælper os med de ting, som vi har svært ved og så kan vi også lave sjov med ham på en god måde.” Ertugrul, lommepengejob-ber, 2012

Tovholderen Jesper arbejder på den måde differentieret med de unge, og forsøger

at tilpasse opgaverne, så de passer til den enkelte. Hvis der er nogen af de unge,

som har det svært eller er ved at give op, afsætter han mere tid til dem og for-

søger at motivere dem til at fortsætte:

”Man har lidt mere fokus på dem man ved, de her er tæt på randen. Så bruger man tiden på dem, så går jeg rundt sammen med dem… Jeg siger ‘nu holder du fast, du pas-ser det, kom nu, kom nu ‘og så noget.” Jesper, tovholder, 2012

Samarbejde med lokale aktørerSamarbejde med lokale aktører spiller en vigtig rolle i projektet, både for at

skabe opbakning og nye jobmuligheder. Lommepengeprojektet samarbejder bl.a.

med:


21

• Skolen og ungdomsklubben, som har været med til at motivere og udbrede

kendskabet til projektet blandt de unge. Og som samarbejder med projektet

omkring at hjælpe nogle af de unge, der har brug for særlig støtte.

• Ejendomskontorerne, som har været med til at lave lommepengejobs til de

unge - praktiske opgaver såsom havearbejde, hapse skrald, male hegn osv.

• Parcelhusejerne i naboområderne, som har ansat unge fra projektet til at

lave havearbejde.

• Lokale virksomheder som f.eks. Fakta, der kan ansætte unge fra projektet i

regulære fritidsjob.

Der er sjældent nogen, der udelukkende ansætter en ung, fordi det er godt for

den unge at få et job, derfor er det altid vigtigt at have fokus på hvad samar-

bejdspartnerne får ud af at være med i projektet. Men projektet har også vist, at

man ikke skal undervurdere værdien i at fremhæve de sociale ansvar samarbejds-

partnere og ‘kunder’ tager, når de hyrer de unge fra lommepengeprojektet.

”Jeg har jo fået lavet noget ved haven, som jeg aldrig ville have fået lavet. Jeg synes, jeg har et rigtig godt sted at henvende mig, når jeg har nogle ting, jeg ikke lige kan


22

overkomme. Så det er rart at have en kontakt til nogle, der kan hjælpe” Poul, husejer, 2012

Henrik, der er butiksbestyrer i Fakta, fortæller, at de fleste unge har svært ved

at sætte ord på deres kompetencer i en ansøgning. Det gavner derfor både Fakta

og de unge, at tovholderen Jesper kan hjælpe dem med at sætte ord på, hvad

de kan og vil. Samtidig er der en slags garanti, når Henrik hyrer gennem Jesper.

Og skulle der opstå problemer, kan Jesper mægle - eller i sidste ende finde en ny

medarbejder blandt de unge lommepengejobbere.

”Det er meget baseret på at skabe nogle mekanismer, der gør, at begge parter kan se nogle fordele i det” Martin, tovholder, 2012.

I forbindelse med samarbejdet med Fakta sørgede helhedsplanen for at skabe en

pressebegivenhed. Det gav positiv omtale for Fakta og styrkede deres engagement

i samarbejdet. Presseomtalen betød desuden, at en anden lokal dagligvarebutik

også blev interesseret i at samarbejde med projektet omkring fritidsjob til de

unge. Virksomhederne kan derfor både at spare rekrutteringsomkostninger og få

styrket deres image i lokalområdet - som socialt ansvarlige og investerede i lokal-

samfundet - og være med til at skabe nye samarbejdsmuligheder for projektet.

”Jeg overvejer at begynde at handle noget mere i Fakta… Jeg synes, det er at vise et socialt ansvar.” Poul, husejer, 2012.


23

Hvorfor deltager de unge?

De unges hovedårsag til at være med er helt klart pengene, fortæller Mikail og

Ertugrul – og indforstået med dette er de ting, det medfører, at man tjener sine

egne penge, såsom at de kan lære om de det, der hører til voksenlivet og blive

anset som mere voksne af deres forældre.

Når man tjener penge selv, skal man ikke bede sine forældre om penge hele

tiden. Man kan selv bestemme og man kan også hjælpe lidt med indkøb til huset.

”Så behøver man ikke spørge hver gang, så har man jo sine egne. De bliver ret irriterende over, vi spørger hele tiden.” Ertugrul, lommepengejobber, 2012.

De fortæller også, at det har været sjovt at være med, fordi Jesper er sjov og god

at tale med. Derudover har de fået flere venner og de synes, det er rigtig godt

med sociale arrangementer ved siden af arbejdet.


24

Modstand og udfordringer

I Charlottekvarteret har lommepengeprojektet mødt modstand fra både beboere,

forældre og parcelhuslejerne i naboområderne. Modstanden har ofte haft baggr-

und i manglende viden om projektets tovholder, formål og metoder.

Forældrene

Nogle forældre var skeptiske i starten og nogle ville trække deres børn ud af

projektet. De var generelt skeptiske over, hvad projektet skulle med deres børn

og især skeptiske overfor tovholderen Jesper, der er lokalt kendt og har en krimi-

nel fortid. Jesper brugte derfor meget tid på at tale med forældrene, så de har

lært ham at kende. Han har taget personlig kontakt med dem - banket på deres

dør eller talt med dem, når han har mødt dem i området - og holdt nogle af dem

løbende orienteret om hvordan det går med deres barn i projektet.

“Når du så kommer og banker på deres [forældrenes] dør og siger ‘det går skide godt med din datter, hun er virkelig god’. Så kommer stoltheden i dem og så er der ligesom lukket op. Så det er dialog og det tager tid. Rom blev ikke bygget på en dag. Det tog mig tre måneder at få dem til at tø op.” Jesper, tovholder, 2012.

Med information om projektet og et kendskab til tovholderen kan forældrene føle

sig trygge ved at deres børn bruger tid på projektet. Inddragelse af forældrene

kommer stærkt igen på flere andre punkter. Bl.a. har flere forældre hjulpet ved

sociale arrangementer, såsom fisketure, hvor det er essentielt med frivillige

kræfter. Det er derfor en god idé løbende, at orientere forældrene og også lave

fælles arrangementer med forældrene.


25

BeboereNogle beboere har haft en bekymring omkring, hvorvidt de unge nu stjæler

arbejdskraft fra professionelle håndværkere. Det er derfor vigtigt, at de job, der

udføres, er noget, man normalt ikke ville købe sig til.

Andre beboere har været kritiske overfor projektet, fordi det stort set kun er

unge med anden etnisk baggrund end dansk, der deltager i projektet. Det er et

fokusområde i projeket at få nogle etnisk danske unge med i projektet for at sikre

en god social og etnisk blanding i projektets deltagere. Men præcis hvordan de

opnår en større etnisk blanding, har projektet endnu ikke en plan for.

ParcelhusejerneNogle af parcelhusejerne ville ikke have de unge ind i haverne til at starte med,

fordi de er nervøse for, at de ville kigge ind ad vinduerne. Gennem personlige

samtaler har tovholderen Jesper forklaret dem om projektet. Et par stykker blev

overtalt og det har langsomt spredt sig til flere og flere husejere.

”[tovholderen sagde] ’de skal sgu ikke gå og kede sig’. Og det synes jeg er meget sympatisk, fordi igen, de skal have en chance. Det er jo første betingelse for, at de kan yde noget, det er, at de får mulighed for det.” Poul, husejer, 2012


26

Anbefalinger og gode råd

Stjæl ikke arbejde fra professionelleDet er vigtigt, at være opmærksom på, at man ikke stjæler arbejde fra profes-

sionelle. Arbejdsopgaverne hos de private kunder, skal derfor være en ydelse,

kunden ellers selv ville gøre og ikke ville købe sig til andre steder, fx lugning af

ukrudt, slå græs osv.

Inddrag forældrene så meget som muligtEn erfaring projektet har fået med tiden, er at det er vigtigt at forældrene ved

hvad projektet går ud på, og hvad deres børn får ud af, at deltage. Ellers kan der

opstå bekymringer og modstand mod projektet. De anbefaler derfor, at man invi-

terer forældrene til arrangementer, tager personlig kontakt og generelt afsætter

god tid til at fortælle dem om, hvad de unge laver i projektet. Det tager tid, men

er godt givet ud på sigt. Tovholderen har f.eks. fået inddraget forældrene, så de

gerne hjælper til med arrangementer. Forældrene er nysgerrige og vil gerne med,

når han planlægger ture for de unge.

Skab rigeligt lommepengejobs, så der er nok arbejde til alle unge i

projektet. I starten var der ikke nok arbejde og de unge kedede

sig og synes ikke de fik nok penge ud af deres deltagelse.


27

Mix sjove og kedelige opgaver Selvom det er kedeligt, at samle skrald kan det have en opdragende effekt, så

de unge ikke selv smider skrald. Ligeledes er det en vigtig lektie, at man på et

arbejde både har sjove og kedelige opgaver, hvilket tovholderen også prøver at

lære de unge.

Samtidig - hvis der er økonomisk luft i helhedsplanen til det - kan det være en

fordel at skabe kreative jobs, lønnet af helhedsplanen. Dette er både med til at

øge de unges engagement, og det smitter også positivt af på deres engagement i

forhold til, at de engagerer sig mere i de lidt kedelige og rutineprægede opgaver.

Mikail og Ertugrul, to af de unge som deltager i projektet, fremhævede udsmyk-

ningen af en container og genopfriskning af malede skraldespande med graffitti,

som noget af det sjoveste de har prøvet indtil nu i projektet.


28

Tænk i fordele for virksomhederneProjektet er begyndt at finde fritidsjobåbninger i lokale virksomheder, så de unge

i projektet kan få erfaring med varige fritidsjobs. Her er det vigtigt at gøre klart

for virksomhederne, at de får økonomiske fordele af at deltage i projektet. Blandt

andet kan de spare rekrutteringsarbejdet og de får en reel anbefaling af de unge

fra en person, der kender dem godt.

Presseomtale kan åbne for nye samarbejderDa de første fritidsjobåbninger var aftalt med den lokale Fakta arrangerede de

boligsociale medarbejdere en ’lancering af fritidsjobåbningen’, hvor lokalpressen

var inviteret til at høre mere om det og få mulighed for at interviewe butiksbesty-

reren, nogle af de unge og tovholderne. To lokale aviser skrev artikler om samar-

bejdet, og Fakta fik en masse positiv omtale for at love fritidsjobs til unge fra

lommepengeprojektet. Det betød at bestyreren fra Fakta tog mere ejerskab og

kom med flere idéer til, hvordan de kunne synliggøre deres deltagelse i projektet.

Desuden har artiklerne resulteret i, at en anden dagligvarebutik også gerne vil

være med – og håbet er at der kommer endnu flere til.

Inddrag de unge i hele processenI Charlottekvarteret har man haft gode erfaringer med at inddrage de unge i

projektet fra starten. Det har været med til at skabe ejerskab for projektet hos

de unge og det lærer dem, at de selv skal gøre en aktiv indsats for at få et job.

De unge kan f.eks. være med til at designe logo og T-shirts til projektet, holde

arrangementer og finde på nye lommepengejobs.


29


30

Start ’lokalt’ hos ejendomskontoretEt godt sted at starte er hos driftsledere og ejendomsfunktionærer. I Charlot-

tekvarteret var første skridt, at de unge hjalp ejendomsfunktionærerne med at

holde udearealerne pæne ved at samle skrald, feje blade, male hegn osv. Det

sikrer, at de unge kommer rundt i kvarteret med deres trøjer, og beboerne ser,

at de unge arbejder og passer på kvarteret. På den måde kan de unge også vise

husejerne, at de roligt kan invitere de unge ind og arbejde i deres haver.

Klare samarbejdsaftaler og god kommunikationDet er vigtigt at have en god kommunikation med alle parter om, hvad projektet

indeholder. Inden man inddrager lokale virksomheder er det godt at have tænkt

projektet igennem. Modstanden kan også mindskes, hvis man er helt klar i mælet

omkring, hvad formålet med projektet er og har forventningsafstemt. Det er en

god idé at aftale snitflader med samarbejdsparterne, så alle føler sig trygge ved

at være en del af projektet.

I det samarbejde som Charlottekvarteret har med haveejerne var det f.eks.

vigtigt at informere dem om, at projektets primære formål er, at give de unge

mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet, og at det de kan

forvente er, at få ordnet nogle basale opgaver og ikke et professionelt stykke

gartnerarbejde.

Når man bevæger sig udenfor boligområdet, skal man desuden være ekstra

opmærksom på, at folk ikke kender til det boligsociale arbejde og helhedsplanen.

Det understregede den interviewede husejer, som generelt ønskede mere informa-

tion om det boligsociale arbejde i naboboligområdet.


31

En tovholder med en erhvervsfaglig uddannelse giver nye jobmulighederJesper, der er tovholder for lommepengeprojektet i Charlottekvareteret, er

uddannet gartner. Han har derfor kunne hjælpe og vejlede de unge i forhold

til havearbejdet i parcelhuskvarterene. Han har bl.a. instrueret dem i arbejds-

stillinger, og hvad de skal gøre for at passe på kroppen. Samtidig giver det

også tryghed hos haveejerne at vide, at de unge får vejledning af en fagper-

son, og at de ikke selv behøver at instruere dem i, hvordan de skal slå græsset

eller luge blomsterbedet. Hvis tovholderen i et tilsvarende projekt ikke har

en erhvervsfaglig eller håndværksmæssig baggrund, kræver det måske blot

at personen sætter sig lidt ind i arbejdsfeltet eller f.eks. tilknytter ‘arbejds-

mentorer’ til projektet.

Erfaringer fra andre projekter

CFBU har udgivet en erfarings- og metodeopsamling, som er inde på mange

af de samme ting som i denne metodeopsamling. Det er både lommepenge og

fritidsjobs, der viderebringes erfaringer fra. ”Fritidsjobindsatser – Inspiration

til arbejdet med unge og fritidsjob” kan downloades på CFBUs hjemmeside

www.cfbu.dk


32

“De aktive unge”

© 2013 Boligsociale Områdesekretariat Høje-Taatsurp

Skrevet af:

Lykke Simsek

Redaktion:

Annette Heron Hansen og Anne Keiding

Layout:

Anne Keiding

Foto:

Billeder fra den boligsociale helhedsplan Mennesker i Fokus og journalist

Pernille Rohde fra Lokalavisen Taastrup

Udgivet af:

Boligsocialt Områdesekretariat Høje-Taastrup

Femkanten I 19

2630 Taastrup


de aktive unge

Documents