Unge på kant

Det moderne samfund og ungdomsidentiteter

Det serielle liv• Dyrker den individualiserede refleksivitet – skal

selv give ting betydning, uafhængigt af kirke og parti – og andre autoriteter

• Lever mere og mere i serier: TV-serier, butikskæder, designervarer, logo-genkendelser, brand-logikker, konsulentord, modestrømninger

• Seriernes offensive tilbud – nøgle til identitet, dvs. sikkerhed og en opfattelse af, hvem jeg er – i modsætning til andre.

• Ved at være på forkant • Ved at være kritisk

Det serielle liv

• Selvstændigheden får betydning og giver sikkerhed i dyrkelse af det ’hippe’ mellem serier – identitetsstrategi

• Identitetsdannelse – modsætningsfyldte processer med selvstændighed i det serielle

• Serierne: Katedral med åbenbaringer, mulighed for at være på forkant, ritualer, opstigninger, noget man kan tro på (midlertidigt), noget der giver ’frelse’…

Bianca og The rock’Når jeg lytter til metalmusik, har jeg det, som

om jeg har drukket hele natten. På The Rock slapper jeg af i kroppen, og det gør jeg ikke særlig mange andre steder. Jeg føler, at jeg kan være mig selv. Tit tager jeg en attitude på, når jeg er et nyt sted, fordi jeg ikke vil have, at folk kommer for tæt på. Jeg virker lidt tough for at vise, at folk ikke kan tillade sig hvad som helst med mig. Men på The Rock må folk godt komme tæt på, og det føles rigtig rart.’

Nu sidder hun her med sine venner. Under Biancas sorte kjoleærmer kravler vikingeruner og sorte blomster frem. På pege-, lang-, ring- og lillefingre er der prikket små bogstaver ind i hendes led.

Perspektiver på de unge • A. Gør ikke som de andre - bliver måske

marginaliserede • Forudsætter forestillinger om de ’normale’ unge

/ de boglige• Forældres og institutioners paradoksale

perspektiv: disciplin - og krav om selvstændighed

• B. Opsøger kanter – identitet. Selvforståelser der udfordrer det etableredes kanter – målet er betydning og sikkerhed

• ’Kant’ som identitetsstrategi – kender det normale

• De unges perspektiv

Kanter og identiteter

Finder sig selv (midlertidig identitet) gennem markering af forskel

• 1. Som den selvstændige nørd • 2. Som tilhørsforhold – knytter sig til

andre med kant: os / dem • 3. Som overskridning af det normale:

Respektløshed • 4. Som oplevelse af det virkelige: kroppen

på spil

1. Den selvstændige

• Dyrker et bestemt felt: • Musikken, rejsen, skituren, knallerten,

motoren, bogen osv. • Fraværende på andre felter – hvad

forældre og lærere ser • Udsætter måske de ‘rigtige’ valg • ’Det nørdede’ som modkultur • Der er altid nogen der ved fantastisk

meget

Du er en vinder!

Bruger 3-4 timer dagligt på sport, f.eks. svømning eller cykling

Omgivelserne strukturerer deres tid efter cyklingen – først begejstret, så forstående og siden – måske - uforstående

2. Os / dem

• Stammekrigere • Vi – noget særligt • Har særlige interesser • De andre – mangler noget men er de fleste• Derfor undertrykt • Kæmper den ’retfærdige’ kamp

• Spejler - måske - et samfund der dyrker markering af forskellighed

Fight Club for Weekend talibanere  PeterMærketøjStuderende...... Casuals / FC København Man skal være bedst til at slås og se bedst ud. Det er ridderånden som i krig, hvor halvdelen også altid har været show. Og når vi ikke har klubfarver på, kan det dårligt være os, der giver klubberne et dårligt ry. ....... Hvis du først har være i et stort riot, så går det i blodet. Det er dit sus. Nogle gange kan det tage overhånd,for du får en form for misbrugermentalitet, og skal jo have dit fix. Hvis det er vildt nok, kan du ikke huske detaljerne bagefter ..... Der er ingen kæmpe fascistisk sammensværgelse om at overtage verden. Det er nogle drenge, der har det skide sjovt med at slå løs på hinanden og nogle gange også blive slået på, når det er kampdag. Du viser passion og kærlighed for klubben. På en ekstrem måde. Du får dit adrenalinfix, og det er sjovt.  Dagen, den 20.11.2002

Nørrebro

• Kampen om et marked – hash markedet • Adgang til alternativ økonomi og kontrol med

en by• Giver basis for tilhørsforhold – for nogle få

• Når man taler om racekonflikt – mobiliseres brede dele af rockersympatisører og indvandrere

• Mobiliseret af racesnakken – skal forsvare egne farver – for bredere dele

• Våben som symbol på fællesskab og bred mobilisering

• Det omgivende samfund iscenesætter dagligt en udgrænsning: Dem der kan viden og de andre

• Normaliseringsstrategi – skaber modstand

• Fra ord / hånd til ord / de andre • Unge finder sig selv i dyrkelsen af

respektløshed – dyrker det frække, det ekstreme, dem der ikke lader sig indordne

3. Respektløshed

Unge nydanskere

Deres situation præget bl.a. af: • Egen kultur – udfordres gennem

integrationsproces f.eks. Forskellige livsformer – trods

• Befinder sig i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet – uforudsigelig

• Begrænsede ressourcer – behov for markering af status – stolthed

• Respektløshed som mulighed

4. På jagt efter ’virkeligheden’

• Eksistentiel afprøvning af grænser for livet

• Ord, ord og atter ord – alt er relativt og alt kan siges

• Smerten – cuttere, spiseværing, osv.• Smerten kan man ikke løbe fra

Marilyn Manson - eksistentialisten

a. Navnet: krydsning ml. sex og vold - det skønne og det dyriske og kønb. Opgør med: Kristendom og satanisme, Teknik - mennesket som irrelevant og overflødigt og Diktatur, demokrati - politik: Dukketeater

Kan ikke tro på nogen autoriteter c. Dyrker ny sanselighed: Lort og spyt - mennesket som affaldsproducent

Mennesket - et dyr, hvor man ikke kan skjule sig (Dope)

Smerte - virkelig

Seksualitet - en menneskelig / dyrisk handling, løsrevet fra mening

 Kredser om områder, hvor mennesket er tvunget til at give sig hen. Hvor mennesket mister kontrollen.

Marilyn Manson søger væren - hvor man må overgive sig - for sandheden er kun i selve væren.

Unge og kanter

• Fordybelse – efter egne veje • Tilhørsforhold • Ønske om anerkendelse og gensidig respekt • Eksistens

Identitetsarbejdet

• Unge har ’altid’ været ’vilde’ – en del af identitetsdannelsen

• Udgangspunktet forandrer sig • Forskellige perioder vægter forskellige værdier • Den samfundsmæssige kontekst ændrer sig

også• Den bærende personlighed forandrer sig

Vigtigt træk ved unges identitet

• Handlingsorienteret individualisme • Handlingsorienteret – skal selv gøre noget

her og nu (ikke overladt til en ’elite’)• Individualisering – ikke fællesskab med

forpligtelser • Netværk – man er med når man er med• Manglende bremse og stabile spilleregler

som udfordring• Ny polarisering: Institutionerne (nogen)

eller egne handlinger (mig selv) som nøglen til sikkerhed

Den moderne civilisationskultur

• Fra det svære til det lette, • fra det komplekse til det simple og • fra det langsomme til det hurtige• Den barnagtige kulturs credo • Den voksne gøres barnagtig• Barndommen forkortes • Medborger-rollen undergraves

Barnagtiggørelse

• Det voksne: har et blik for sig selv, den anden og den generaliserede anden (Mead) – kan se sig selv i fællesskabet – medborgeren!

• Kan sætte sig i den andens sted og forstå det der er større end dig og mig

• Behovsudskydelse og prioritering • Kan tænke strategisk inden for givne

rammer

• Det barnagtige: Tager udgangspunkt i egne behov. Ser verden herfra

• Generaliserer ud fra eget perspektiv. Svært at skelne mellem sig selv og omverdenen

• Vil kontrollere verden for at opfylde egne behov

• Abstraktion: Relative vurderinger (med tal) af det konkrete (ranglister osv.).

Barnagtiggørelse

På sporet af tendenser der fremmer barnagtiggørelsen

• Velfærdsstaten – den individuelt kalkulerede service

• Hverdagens livsform: Flere valg – færre forpligtelser

• Markedet – jo mere forbrug, jo bedre • Den ny personlighed: Et overvejende jeg

Hverdagens udvikling

Den daglige livsform:

• Flere valg• Færre forpligtelser• Uafhængighed af tid og sted• Gennem tidsbegrænsede,

funktionsbestemte fællesskaber.

Forældre – med projekter

• Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet

• Ingen kedsomhed – ingen autoritet • Oplevelsesbaseret omsorg – ikke

opdragelse (indlæring af forpligtelser)• Nye kønsroller: konsulenten (far) og

servicemedarbejderen (mor) • Kan kun i begrænset udstrækning give

sikkerhed og betydning / konsulenter og service

• Jager kompetencer, tid og sig selv

Unge kønsroller

• Intimiteten giver nye rollemuligheder – på Paradise Hotel

• De stærke og udadvendte (aggressive) piger – køn som magtstrategi

• De indadvendte og følsomme drenge • Pigerne fylder institutionerne• Drengene bliver hjemmegående…..

Et samfund uden voksne?

• En tilværelse med projekter, styret af egne ønsker og behov

• Flere valg – færre forpligtelser • Ingen erfaring, ingen livsforløb – men brud og

nye udfordringer • Kan ikke holde igen i forhold til arbejde,

projekter, leg, forbrug, kommunikation, osv.

Ny personlighed

Id

jeg

Overjeg – evnen til at se den generaliserede anden, dvs. fællesskabet

Id jeg

Overvejende jeg – evnen til at se hvad der er gang i - ud fra egne behov

Fra ’overjeg’ til ’overvejende jeg’

Det moderne individ konfronteres – i princippet - dagligt med grænseløshed

Hvor man tidligere blev konfronteret med grænser, er det moderne individ dømt til nydelse - og afreagering

Det moderne individ har ingen mål – men masser af midler

Overvejende jeg: et radar der afsøger muligheder

Fra ’overjeg’ til ’overvejende jeg’

UddannelsesperspektivFra demokrati og kristendom som ramme for forskellige kulturer (klasse, land-by, m.m.)

Til kompetencer, mægtiggørelse og forskellighed (med elite, bredde - og tabere) Kurser, coaching, consulting, osv

Det moderne individ bliver et a-politisk individ.

Et mønster – og en balance

Selvværd

Lille Stor

Selv

tilli

d

Lille

S

tor

Moderne samfund

Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer

Det traditionelle samfund

Kender sit værd og sin plads

Rodløs – på evig jagt…

Uanset om de kan læse eller ej …

Den ideale balance – kompetent med selvkontrol

Udfordring

• De unge udfordres af: • Manglende grænser • Uendelige projekter • Relativ viden – til forhandling • Uddannede pædagoger med fokus på

kompetencer / midler frem for mål

• Symptomer: ADHD, Damp……. ?• Er det uoverskueligheden? Eller er det hjernen?

Pædagogiske roller

• Autoritet – i kraft af institutionen • Vejleder – i valgmuligheder • Lærer – i kompetencer • Fokus – selvtillid• Står svagt i identitetsprocessen, fordi man kun

begrænset kan give betydning og sikkerhed • Mulighed – selvværd • …og tilhørsforhold

Uddannelseskulturer

Projektorientering

Høj Lav

Faglig orientering

Høj

Lav Livsstils-orienteret – den glade

Den opofrende – den pæne

Karriere-orienteret – den selvoptagne

Hjælpsom og lidt tung at danse med – den langsomme

Udfordringer….

Projektorientering

Høj Lav

Faglig orientering

Høj

Lav Alt for overfladisk – og altid glad / ligeglad?

Den der er kuet af de andre – og alligevel med / Overgår de andre

Alt for mange selvcentrede valg / Kritiske og krævende

Ved ikke hvad der foregår / eller fuld af respektløshed

Pædagogiske holdepunkter

Projektorientering

Høj Lav

Faglig orientering

Høj

Lav Tving til fordybelse og til at bidrage til andre

Marker grænser som nøglen til anerkendelse og selvværd

Skærp udfordringerne

Sammen med andre

Selvtillid skal styrkes gennem anerkendelse

Ledelsens fixpunkter

• Institutionelle forhold – motiveret af omgivelser (og egen uddannelse)

• Motiveret af udviklingen (begrænsningen – kompleksiteten?) i de pædagogiske muligheder

• Motiveret af de ansatte – kloge primadonnaer

• Værdiledelse, kommunikation, branding, it, klagehåndtering, m.m.

Nye kønsperspektiver

• Opdragelse – piger skal ikke holde sig tilbage - og drengene ved det

• Det skal være sikkert – søger institutionerne

• Det skal være ordentligt – behov for bekræftelse

• En interessant scene at være interessant på