ds-bladet nr. 8, 8. juni, 2011

8. juni | 2011 i 102. årgang 8bladet

Reception: Bodes dag i DS-huset 35

Debat omformandsvalg 30-32

Vigtig lobbysejr tilsmå virksomheder 22-23

Mette i en mandeverden 34Giv virksomheden et kreditløft 4

UDDANNELSE

side 11-20

2 | DS-bladet nr. 8 2011

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS Håndværk & industrimagnoliavej 2, 5250 Odense Sv

Bladets bestyrelse: Formand: jørgen HansenNæstformand: max michael jensen leif kjeldahlleif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Ole Andersenmagnoliavej 2, 5250 Odense Sv. tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & industrimagnoliavej 2, 5250 Odense Sv. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:lt meDiAFOrmiDliNG, emil reesens vej 8, 7100 vejle. tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: [email protected]

Tryk:vestergaards bogtrykkerimiljøcertifikat iSO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.iSSN nr: 1602-7213

Forside:Scanpix Denmark/Dennis lehmann

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 9 2011Udgivelse den 13. juli 2011.Deadline den 27. juni 2011.

Nr. 10 2011Udgivelse den 17. august 2011.Deadline den 1. august 2011.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.Nb: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

3 Årets vigtigste dage

4 trænger din virksomhed til et kreditløft?

5 ekF baner vejen for jeres eksport

6 Nyt eksportmarked kan begynde her

8 kort nyt

10 Godt år for Avidenz

UDDANNELSE11 Den gode læreplads

12 tekniske designere: Hvorfor ikke i små metalvirksomheder?

14 Der er rift om industriteknikerne

16 Nye uddannelser til de ambitiøse smede og industriteknikere

17 energieXperten – viden med uanede muligheder

18 Fatal mangel på viden om erhvervsuddannelser

20 Stadig ingen klarhed om sociale klausuler

21 DS-formand ny næstformand i Håndværksrådet

22 politisk lobbysejr til mindre virksomheder

24 Når it-gevinsterne skal gøres op

26 »vi savner flere svar på underleverandørernes fremtid«

28 Støtte til grøn offshore energi

29 Årets energipolitiske Åbningsdebat

30 Debat – Formandsvalg

34 Hun er ikke som de andre…

35 bodes dag

33 Navne

37 leverandørregisteret

iNDHOlD

DS-bladet nr. 8 2011 | 3

Årets vigtigste dageDemokrati betyder folkestyre eller i vores tilfælde medlemsstyre. Vi har til hverdag et levende og livligt demokrati i vores forening med debat i udvalg, på medlemsmøder, her i DS-bladet og meget mere. Men én gang om året sætter vi i DS Håndværk & Industri for alvor demokratiet allerøverst på dagsor-denen, og det er, når vi holder landsgeneralforsamling.

Generalforsamlingen er vores øverste myndighed. Det er her, vi formelt frem-lægger og godkender regnskabet for det forgangne år og vælger medlemmer bl.a. til hovedbestyrelsen. Men vigtigst af alt er det for mig, at det er på vores gene-ralforsamling, at vi politikere står til regnskab over for medlemmerne, når de får lejlighed til at stille spørgsmål til foreningens ledelse om vores dispositioner i det forgangne år. Det er også på generalforsamlingen, at vi fremlægger planer og træffer beslutninger for det kommende år. Og derfor er vores landsgeneral-forsamling efter min mening årets vigtigste dage for DS Håndværk & Industri.

I DS Håndværk & Industri er det en mærkesag, at vi sætter medlemsvirksomhe-derne i centrum. Ikke bare som medlemmer og dermed vælgere i vores demokra-tiske processer. Heller ikke bare som aftager af vores serviceydelser. Men som en samarbejdspartner, der er med til at skabe DS Håndværk & Industri.

Medlemsvirksomhederne og lokalafdelingerne rummer ressourcer og idéer, som kan styrke hovedforeningen, når de inddrages aktivt. Det kræver naturligvis, at vi har overblik over og respekt for, hvad medlemmerne og lokalforeningerne me-ner og tænker. Og det kræver igen masser af plads til politiske drøftelser af, hvad der skal kendetegne DS Håndværk & Industris politik og strategi fremover.

Hvis vi skal tage dette alvorligt, og det skal vi, så stiller det krav – også nye krav – til os politikere og til de ansatte. Vi skal arbejde for at fremme medlemmernes engagement og deltagelse i det politiske arbejde. Vi skal samarbejde om at frem-me specifikke idéer og projekter, og vi skal til stadighed inddrage medlemsvirk-somhederne i udviklingen vores serviceydelser.

Alt dette for at DS Håndværk & Industri fremstår som en fremtidssikret, kvalifi-ceret og demokratisk samarbejdspartner for medlemsvirksomhederne.

Jeg ser frem til årets vigtigste dage – vores landsgeneralforsamling i Horsens den 17. og 18. juni.

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri

leDer

Husk at du som medlem af DS Håndværk & industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabat-portalen. på rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

NyHeDer Af jacob thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

trænger din virksomhed til et kreditløft?Problemet er velkendt. Virksomheden øn-sker yderligere kredit i banken, men får afslag. Og så sker der ikke mere. Det er selvfølgelig utilfredsstillende for virksom-heden, som bliver hæmmet af manglen-de finansiering, men det er også skidt for landet som helhed. En række virksomhe-der kan have gavn af eksempelvis EKF’s og Vækstfondens produkter. Det kræ-ver imidlertid, at banken tager aktivt del i processen. Og netop sidstnævnte forhold kan få mange virksomhedsejere til at ta-ge en dyb indånding, men der findes som sagt nogle finansieringsmuligheder, der er værd at undersøge. Det er helt legitimt at presse på overfor sin bankforbindelse ved for eksempel at foreslå EKF’s eksportkau-tion som en løsning til at få adgang til me-re kredit.

Er EKF noget for jer?

EKF tilbyder på hjemmesiden www.ekf.dk et afklaringsværktøj, som kan hjælpe med at afklare, om EKF kan hjælpe din virksom-hed. »Er EKF noget for jer?« hedder værk-tøjet. Her finder man en liste over typiske behov hos virksomheder, som læseren forhå-bentlig kan genkende sin egen virksomhed i og klikke på – eksempelvis: »Vi har brug for penge til at producere vores eksport ordrer«. Klikker man på den, fremkommer teksten: »En eksportkaution fra EKF giver jer mulig-hed for at få kredit i jeres bank.« Og længe-re nede på siden ser man eksempelvis over-skriften: »Lever I op til vores krav?« og ved at klikke på »I er underleverandører til en eksportvirksomhed« vokser følgende tekst frem: »EKF kan hjælpe, selv om I ikke har direkte eksport. Er I underleverandører til en eksportvirksomhed, kan I for eksempel få Eksportkaution.«

Håndværksrådets konjunkturundersø-gelser dokumenterer, at der et behov for finansiering hos de små og mellemstore virksomheder, som i dag ikke bliver dæk-ket – i hvert fald ikke tilstrækkeligt, og derfor er det nødvendigt at ændre vane-

tænkningen i specielt bankerne, men også virksomhederne skal være klar til at prøve nye produkter. I sidste ende kan det være med til at skabe vækst i den private sek-tor, som der er så hårdt brug for ovenpå fi-nanskrisens rasen.


Foto: Colourbox


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

ekF baner vejen for jeres eksportUanset om din virksomhed selv eksporterer eller er un-derleverandør til en eksportvirksomhed, kan EKF hjælpe med at bane vejen for jeres forretninger.

Vi hjælper jer med at få kredit i banken, så I har penge til at producere ordrer, som direkte eller indirekte indgår i eksport. Og vi hjælper udenlandske købere med at få lån til at købe varer hos danske eksportvirksomheder.

Med EKF’s hjælp er det nemmere at finde finansiering, fordi EKF også tager risikoen. I risikerer ikke at tabe pen-ge, selv om køberne ikke kan eller vil betale, eller selv om politiske forhold i et land gør det umuligt at gennemføre forretningerne.

Den sikkerhed og de finansieringsmuligheder, som EKF’s garantier giver, gør det også mere attraktiv for ud-landet at købe danske varer og kan være med til at vinde ordrer til jeres virksomhed.

Brug EKF’s viden til at vinde eksportordrer

EKF’s rådgivere kan give dig værdifuld viden om forhol-dene i lande og på eksportmarkeder verden over. Brug den viden til at få afgørende fordele, når I forhandler om eksport eller overvejer at etablere jer i udlandet.

Hurtig hjælp fra EKF

EKF kan behandle ansøgninger om eksportkaution og SMV-garanti i løbet af få dage, så I hurtigt kan komme videre med jeres eksportforretning. Det vil ofte være je-res bank, som skal søge for jer, men tag gerne direkte kontakt til EKF først og få en snak om jeres udfordringer.

Ring eller skriv til EKF

Kontakt EKF’ SMV-afdeling på telefon 35 46 61 00 el-ler mail [email protected]. Eller læs mere om vores ydelser på www.ekf.dk.

NyHeDer

Penge med det samme til Grenaa Motorfabrik Grenaa Motorfabrik renoverede en skibsmotor til en ny kunde på Malta, som havde behov for at udskyde betalingen. En garanti fra EKF gav kunden en kredit på tre år hos banken, og Grenaa Motorfabrik fik sine penge med det samme. Læs resten af historien på www.ekf.dk.

Aalborg CSP sikret del i markedsvækstAalborg CSP manglede penge til at betale øgede udgifter til materialer, lønninger og underleverandører, så virksomheden kunne få del i det vok-sende verdensmarked inden for solenergi. Med en eksportkaution fra EKF fik virksomheden mulighed for at indgå i nye millionordrer. Læs resten af historien på www.ekf.dk.


NyHeDer

Nyt eksportmarked kan begynde herVirksomheder, som overvejer at gøre forretninger på de nye vækstmarkeder, men også på de mere traditionelle markeder som eksempelvis Tyskland og USA, kan med fordel benytte inkubator-konceptet fra Dan-marks Eksportråd. Et totalkon-cept, hvor virksomheder får hjælp til alt det praktiske og administrative – lige fra lokaler og kontorpersonale til konkret markedsrådgivning.

Det kan være svært at etablere sig på et nyt marked i udlandet. Derfor er det en god investering at starte sin virksomhed op i en inkubator. Inkubator betyder på godt dansk at udruge og går ud på, at virksom-hederne tilknyttes en dansk ambassade, generalkonsulat eller handelskontor i ud-landet. Det kan for eksempel være i Kina med handelskontoret i Guangzhou i Syd-kina som inkubator, eller i São Paulo i Brasilien.

Her får man de første par år mulighed for at prøve kræfter med markedet uden at skulle kaste sig ud i store investeringer til lokaler og personale. Den side af sagen hjælper inkubatoren med. Samtidig får virksomheden mulighed for gennem hele processen at trække på hjælp fra ansatte, som kender det lokale samfunds regler, kultur og ikke mindst markedsvilkår.

En tidligere inkubator-virksomhed ved handelskontoret i Bangalore udtaler: »Vi er en mindre virksomhed, og hvis vi ik-ke havde mulighed for backup fra han-delskontoret, ville arbejdet have været fem gange så stort, og risikoen øget be-tydeligt.« Efter omtrent et år i Indien var handelskontorets hjælp ikke længere nød-vendigt, men sådan var det ikke i startfa-sen: »Der var mange små bureaukratiske ting, der næsten var umulige at komme rundt om. Vi har hele tiden opfattet han-delskontoret som en kæmpe hjælp, og de har virkelig sparet os for måneders arbej-

der. I Indien kan man for eksempel ikke få registreret sin virksomhed, før man har en adresse til den. Men man kan ikke få en adresse uden at være registreret. De dan-ske virksomheder, der starter op i Banga-lore, har derfor muligheden for at få adres-se hos det danske handelskontor i byen.«

Hvor stor en investering?

Det er muligt at starte op i det små via en »virtuel« ordning. Det betyder, at man ik-ke fysisk er til stede på kontoret, men har postadresse og telefon tilknyttet inkubato-ren. Eksportrådet sørger så for et profes-sionelt hold til at besvare telefoner og tage sig af post og evt. fax samt vedligeholde kontakten til Danmark.

Hvis man vælger en løsning, hvor man er til stede på kontoret, betaler man for husleje og kontorhold, samt den løbende sparring, der er med de ansatte ekspor-trådgivere. Afhængig af, hvilken løsning man vælger og brugen af eksportrådgiver-ne på stedet ligger udgiftsniveauet typisk mellem DKK 5.000 og 10.000 DKK pr. måned. Det er muligt at søge om støtte til betaling af nogle af udgifterne.

Går din virksomhed med inkubator-tan-ker, så kontakt repræsentationerne direkte eller Eva Bisgaard Pedersen fra kontoret for forretningsudvikling i Danmarks Eks-portråd, København (Tlf.: 33 92 11 42, e-mail: [email protected])

Foto

: Col

ourb

ox

Android iPhone

Altid ved håndenTjek priser, bestil produkter, se lagerstatus

og meget mere i vores nye gratis app.

Med Solars nye app har du alt hvad du behøver lige ved hånden. Du kan hente priser, bestille produkter og se lagerstatus – ligegyldig hvor du er. Hent vores nye app i iTunes App Store eller Android Market – søg på “Solar Mobile” – eller brug QR koderne.

Solar er en af Nordeuropas førende tekniske grossister inden for el-artikler, varme-, vvs- og ventilationsprodukter. Læs mere på www.solar.dk/app.


kOrt Nyt

Frække metaltyve er ikke metaltrætteInden for det seneste år har metaltyve blandt meget andet hapset 40 aluminiumshække fra et atletikstadion i Silke-borg, tre messing-kirkeklokker fra kirker i Nordjylland og store dele af DSB’s kobberledningsnet.

DS Håndværk og Industri har for jp.dk foretaget en rundspørge for, der tyder på, at metaltyverier er et stigende problem i Danmark.

»I følge vores forsikringsmægler er antallet af virksom-hedsindbrud stigende. Meldingerne fra det meste af Jylland og Fyn er, at der sker en masse metaltyverier. Det er et pro-blem både i forhold til kobber, i forhold til skrot og i forhold til frækhed. Og derfor bliver der foretaget større og større summer på sikring af virksomhederne i metalbranchen,« siger kommunikationschef Kristine Lyngbo, DS Håndværk og Industri, til jp.dk.

Særligt skrotbranchen er frusterede over de mange tyve-rier. Derfor har en initiativrig mand fra Kolding Skrot sat sig for at gå aktivt ind i kampen mod de frække tyve.

»Netop denne måned går vores nye hjemmeside www.stopmetaltyveri.dk i luften. Hjemmesiden er et netværk for virksomheder, der arbejder med metaller. Når tyve har væ-ret på spil, skal tyveriet anmeldes på hjemmesiden. An-meldelses sendes med det samme rundt til til samtlige me-talopkøbere i netværket, og de vil nu alle holde øje med de stjålne metaller, så de ikke sælges videre,« forklarer Brian Hegelund Nielsen, kontormedarbejder fra Kolding Skrot, til jp.dk.

Udvikling ved salg eller købaf virksomhed

– også ved GENERATIONSSKIFTENært fortroligt samarbejde

Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Foto: Colourbox


kOrt Nyt

Skattekredit til små virksomhederRegeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller har fredag indgået aftale om en ny vækstpakke - den såkaldte »Danmark som vækstnation«. Pakken indeholder et stort fokus på landets små og mellemstore virksomheder.

Aftalen betyder, at virksomheder i Danmark – og især de små og mellemstore – får bedre muligheder for at vokse sig store og gøre sig gældende på de internationale markeder. Indsatsen for at tiltrække investeringer forstærkes, og samspillet mellem den pri-vate og offentlige sektor nytænkes, fremgår det af Finansministe-riets hjemmeside.

Aftalen kommer blandt andet til at indeholde de skattekreditter, som gives små og mellemstore virksomheder for at få fradrag for investeringer i forskning og udvikling, ligesom små og nystartede virksomheder kan se frem til tre år med regelstop.

»Regeringen har med tilbagetrækningsreformen skabt en robust sokkel, som vores erhvervsliv kan vokse på – solide offentlige fi-nanser og arbejdskraft. Med den her aftale bygger vi videre på Danmark som vækstnation. Vi gør det mere attraktivt at investere og drive virksomhed. Vi sætter forstærket kraft bag eksporten. Og så skærer vi hårdt i papir, bureaukrati og blanketter. Det vil ska-be arbejdspladser og fremgang for dansk økonomi, og det er jeg, som finansminister naturligvis meget glad for,« siger finansmini-ster Claus Hjort Frederiksen (V).

Små firmaer hader at rykke kunderneDebitorstyring og rykkerprocedurer vil mange små virksomheder allerhelst vil være fri for, skriver Erhvervsbladet.dk. Hadet til ryk-kerne er ofte indgangen til, at de kontakter et kontorsevicebureau for at få det til at styre hele deres økonomi snarere end at gøre det selv.

Det fortæller Liselotte Thomsen, fra firmaet Kontorservicebu-reauet i Aars, der betjener godt 40 mindre og mellemstore virk-somheder med bogholderi og regnskabsservice. Hun har drevet regnskabsservice i de sidste syv år.

»Mange små virksomheder har rigeligt at gøre med at producere og sælge, og når en faktura er sendt vil de gerne have sagen ud af verden. De bryder sig ikke om at rykke – ofte fordi de selv har ud-ført opgaven. Det gør vi så for dem – vi er mere neutrale og vi kan få frem, hvorfor en regning eventuelt ikke er betalt. Det kan være en palle, der ikke leveret, lister, der er ikke sat op, osv. Der kan væ-re mange småting. Vi får det på bordet og sørger for at opgaven bli-ver løst. Det kan kunderne godt lide,« fortæller Liselotte Thomsen.

Håndværksrådet lancerer »udbuds-vagthund«Det offentlige er en vigtig kunde for mange små og mellemsto-re virksomheder (SMV’er), så Håndværksrådet har i en årrække sat SMV-venlige udbud på dagsordenen i mange kommuner. Der-for lancerer vi nu Håndværksrådets Udbudsindeks, der holder øje med, om der reelt komme flere offentlige udbud målrettet SMV’er, når politikerne lover at gøre offentlige udbud mere tilgængelige for SMV’erne.

»Den første måling på vores udbudsindeks giver et meget ned-slående resultat på -25, og viser desværre, at der er rigeligt med plads til forbedringer. Vi vil holde et vågent øje med, om der kom-mer reel handling bag de pæne ord om mere SMV-venlige udbud«, siger adm. direktør Ane Buch.

Håndværksrådets nye udbudsindeks måler, hvor gode kommu-nerne er til at opdele udbud i mindre klumper, så de små og mel-lemstore virksomheder har mulighed for at byde på dem. Et po-sitivt udbudsindeks er udtryk for, at flere virksomheder synes, kommunerne er »gode« eller »meget gode« til at opdele udbud, mens et negativt indeks er udtryk for at de er »dårlige« eller »ikke særlig gode«.

Håndværksrådets Udbudsindekset blev lanceret på rådets årlige repræsentantskabsmøde onsdag den 18. maj 2011. Indekset vil bli-ve opdateret hvert kvartal på hvr.dk/udbudsindeks.

lemvigh-müller – et vendepunkt?I 2010 blev det til røde tal på bundlinjen. Til gengæld har Lemvigh-Müller gearet organisationen til at skabe overskud med den nuvæ-rende omsætning, skriver Metal Supply.

Lemvigh-Müller fik et underskud efter skat på 128 mio. kr. i 2010. Oven på et historisk vanskeligt 2009, var 2010 også et svært år for Lemvigh-Müller. En fortsat nedgang i aktivitetsniveauet hos virksomhedens vigtigste kundegrupper medførte, at omsætningen faldt knap 8 pct. fra 4,880 mia. kr. i 2009 til 4,498 mia. kr. i 2010.

Det primære driftsresultat endte på –140 mio. kr. før skat og fi-nansielle omkostninger. Resultatet efter skat er –128 mio. kr., hvil-ket stålgrossisten betegner som klart utilfredsstillende.

»Vi må klart konstatere, at krisen også i 2010 satte sine spor på vores forretning. Til gengæld er vi overbeviste om, at årsskiftet markerede et vendepunkt. Gennem de sidste to år har vi med alle midler arbejdet på at tilpasse virksomheden til de nye vilkår på et marked, der i perioder nærmest har været i frit fald,« udtaler admi-nistrerende direktør Morten Jørgensen.

Konkret er der i de sidste to år blevet sagt farvel til mere end 800 medarbejdere, lukket adskillige salgsafdelinger og et større lager samt afviklet tabsgivende datterselskaber og aktiviteter. Parallelt med dette er der blevet implementeret et helt nyt SAP it-system, gennemført en markant strømlining af organisationen og opført et nyt hovedkontor i Herlev.

»Alle sten er blevet vendt i vores bestræbelser på at skabe balan-ce mellem forventet omsætning og omkostningsniveau. Som følge heraf er det lykkedes at reducere omkostningerne med mere end 400 mio. kr. på årsbasis, hvilket betyder, at vi fremover kan skabe positive resultater på det omsætningsniveau, som vi gik ud af 2010 med,« påpeger Morten Jørgensen.


VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

ArbejDSmiljø Af Ole Andersen

Godt år for AvidenzMange virksomheder forebygger deres arbejds-miljøindsats frem for at vente, til det er for sent. Det kan mærkes hos rådgivningsvirksomheden Avidenz.

Virksomheden Avidenz A/S, autoriseret arbejdsmiljørådgiver og landsdækkende rådgivningsvirksomhed, der leverer professionel rådgivning og løsninger inden for arbejdsmiljø og miljø, kom godt ud af 2010. Både målt på omsætning og resultat.

»Det har været et godt år for Avidenz, hvor vores kunder gene-relt oplever en fremgang i omsætningen og hermed også øget opti-misme til fremtiden. Men der er stadigvæk en del af vores kunder, som har det svært, og vi har da heller ikke i 2010 kunne sige os fri for en del konkurser blandt kunderne,« sagde bestyrelsesformand Fleming Frederiksen ved virksomhedens generalforsamling i sid-ste måned.

2010 var på flere områder imødeset med spænding i Avidenz. For det første fordi en større revision af arbejdsmiljølovgivningen trådte i kraft med bl.a. kravet om, at der skal afholdes en årlig drøf-telse ude i virksomhederne om deres fremtidige arbejdsmiljøopga-ver.

»Lovgivningen kunne få indflydelse på, hvordan samarbejdet med Avidenz i fremtiden ville forløbe, da der bl.a. ikke længere er krav til samme mødefrekvens i arbejdsmiljøudvalget, hvor Avidenz ofte sidder med ved bordet. Men det har vist sig, at langt de fleste af vores kunder, som har haft mødepligten, har valgt at bibeholde dis-se møder, da de jo godt er klar over, at man med faste intervaller bli-ver nødt til at følge op på de arbejdsmiljøopgaver, der sættes i gang. Det er også anledningen til, at konsulenten fra Avidenz bl.a. følger op på APV’en, om der eksempelvis er indført nye kemiske produk-

ter, og møderne sikrer i det hele taget, at virksomhederne er opda-teret med deres miljøarbejde,« understregede Fleming Frederiksen.

Forklaringen på den positive udvikling skyldes, at der ude i virk-somhederne, Avidenz’ kunder, er en stor vilje til at gøre en fore-byggende indsats og holde et højt niveau inden for arbejdsmiljø og miljø. I 2010 udgjorde hele 95 procent af Avidenz’ omsætning fore-byggende aktiviteter hos kunderne, mens kun fem procent af om-sætningen tegnede sig for rådgivning til kunder, som havde fået rådgivningspåbud.

Avidenz har ved årets start i 2011 fået flere ordrer i form af virk-somhedsaftaler, end virksomheden havde på samme tid sidste år.

Virksomheden har det seneste år skærpet sin markedsføring. Avidenz udviklede med succes for nogle år siden det elektroniske system SOSWEB, som virksomhederne kan anvende til at doku-mentere og synliggøre deres standarder inden for miljø og arbejds-miljø. Ifølge Avidenz’ direktør John Bregndahl Larsen er en ny ver-sion under udvikling for at gøre systemet endnu mere brugervenligt og overskueligt at navigere rundt i.

Læs mere på www.avidenz.dk

Direktør John Bregndahl Larsen og bestyrelsesformand Fleming Frederiksen, Avidenz A/S.


Af Ole Andersen

John Riber, indehaver af Morud Vvs & el på Nordfyn sammen Jesper Mikkelsen, husker tydeligt sin egen læretid som vvs-montør og vvs-tekniker i den virksomhed, han nu er medejer af. Erfaringer fra bl.a. læretiden gør han brug af sammen med svende og lærlinge i bestræbelserne på at skabe en god læreplads med afklaret hold-ninger til oplæring, en god dialog i virk-somheden og navnlig vigtigheden af god og klar kommunikation.

»I vores virksomhed med mange for-skellige opgaver er det hele tiden udfor-dringen at sørge for, at vores lærlinge lø-bende skifter funktioner, så deres opgaver spredes. Også selv om de er gode til spe-cielle ting, men det er en bred vifte af op-gaver, de skal vide noget om,« siger John Riber, der også »tager pulsen« på lærlin-gene med jævne mellemrum hos svendene for at høre, hvordan det går.

»Virksomhedens lærlingepolitik er ik-ke sat i et egentligt system, men udføres i praksis gennem svendene, hvoraf de fle-ste har været i virksomheden i mange år. Og de mange forskelligartede opgaver sik-rer i sig selv, at lærlinge kommer hele tu-ren rundt.«

»Og det er vigtigt, at de får egne opga-ver, hvor de også kommer ud selv. Det gi-ver meget til dem, når de ringer på hos fru Jensen og står der alene og skal virke over-bevisende.«

Morud Vvs og el har typisk tre lærlinge, to inden for vvs eller blikkenslager samt en lærling på el. I øjeblikket to blikken-slagerlærlinge, hvor den ene er voksenlær-ling.

»Vi holder typisk et personalemøde én gang om måneden, hvor vi mødes lidt tid-ligere om morgenen, og hvor ordet er frit. Vi har selvfølgelig et par svende, der er lidt mere talende end andre. Derfor har vi en aftale om, at vores lærlinge typisk taler med dem, hvis der er problemer eller andre ting, de ønsker diskuteret. Så taler jeg med svendene efterfølgende. Det skal ikke væ-

re sådan, at problemer og andet ikke kom-mer frem, hvis en lærling ikke tør sige det direkte til mig. Lærlinge kommer da også til mig, men mange har måske lidt lettere ved at tale om eventuelle problemer med den svend, de er vant til at arbejde med ude på opgaverne.«

Udover den almindelige, løbende dialog med virksomhedens lærlinge er der også den helt direkte kommunikation. Nemlig beskrivelsen af de konkrete, daglige opga-ver.

»Jeg forsøger så vidt muligt at skrive så detaljeret på arbejdskortet som overhove-

Blikkenslagerlærlingen Mark, 20 år, er færdig med sin uddannelse sidst på året. Her sammen med sin mester John Riber.

det muligt, hvad opgaven går ud på. Jeg forklarer det, også mundtligt, så det er helt på plads. De skal ikke opfinde noget selv.«

Morud Vvs og el rekruttere typisk lær-linge, når de har været i praktik i virksom-heden.

»Jeg vil egentlig gerne have, at de har været på grundforløbet, inden de kommer i praktik. Efter det nye system i 14 dage. Så er de mere bevidst om, hvad det hele går ud på. Vi vil gerne have lærlinge, men de skal også ville det. Derfor er praktikti-den god til at vurdere dem på, siger John Riber.«

Den godelæreplads

UDDANN

EL

SE


UDDAN

NELSE

tekniske designere: Hvorfor ikke i små

metalvirksomheder?Kendskabet til uddannelsen som teknisk designer er ikke overvæl-dende stor blandt små og mellemstore virksomheder. Det undrer flere i uddannelsessystemet, fordi uddannelsen i kraft af sit ind-hold netop synes at være direkte anvendelig og attraktiv for mange mindre virksomheder, bl.a. i metalbranchen.

»Det er typisk de større virksomheder, der ansætter lærlinge og færdiguddannede tekniske designere. Vi ser et temmelig stort po-tentiale for disse tekniske designere i overgangsfasen mellem ad-ministrationen og produktionen. Det er folk, der kan løse opgaver med produktions- og detailtegninger og være leder af forskellige projekter i virksomheden. De lærer at styre et projekt fra start til slut,« siger Karsten Lindberg, lærer og praktikpladskonsulent på Aarhus Tech.

Tekniske designere, i gamle dage kaldet teknisk assistent, er-statter ikke ingeniører, understreger Karsten Lindberg.

»Langt hen ad vejen ser vi, at tekniske designere udfører stan-dardberegninger, og den tage en del af det trivielle arbejde, som ingeniøren sidder med. Det er en god højrehånd til ingeniøren. Men ofte ser vi, at tekniske designere tager ud og laver opmålin-ger eller oversætter disse opmålinger, som man selv eller mester har lavet uden for virksomheden. Så kommer de hjem og kaster en skitse på bordet, som uden at forklejne nogen skal gøres forståelig til arbejdstegninger. Der har de en masse gode programmer til, og den slags er de gode til.«

For de studerende på tekniske skoler er der to linier. Enten byg-ge og anlæg eller industriel produktion, som de unge skal vælge imellem. Men teknisk konstruktion er styrket på begge linier. Ty-pisk har mange kommuner brug for tekniske designere, der både kan noget på byggesiden og på produktion. Det kan f.eks. være de-sign af varmerør, koblinger m.m.

»Inden for eksempelvis ventilation vil tekniske designere være oplagte.«

Blandt de studerende på teknisk designer-uddannelsen på Aar-hus Tech er der studerende med en håndværksmæssig baggrund, som har ønsket at videreuddanne sig. En kombination, der er efter-spurgt flere steder og en kombination af praksis og teori, som det det officielle uddannelsessystem forsøger at fremme. Og der er rift om netop de studerende, der har prøvet håndværket.

For de studerende er uddannelsen til teknisk designer også et springbræt, hvis de ønsker at læse videre og blive ingeniør.

»Byggebranchen aftager et pænt antal elever i øjeblikket, men det kniber med metalbranchen,« erkender Karsten Lindberg.

Af Ole Andersen

Karsten Lindberg: Inden for ventilation vil tekniske designere være oplagte.

hvis du vil bruge

mere endhovedet

IndustrIteknIker

tjek også

Lige nu står masser af spændende virksomheder og mangler en lærling. Og med svendebrevet i hånden er der rigtig gode jobmuligheder i en branche i konstant udvikling.

Uddannelsen til industritekniker er for dig, der drømmerom at kombinere dine håndværksmæssige og kreative evner – og samtidig arbejde med højteknologisk produktion.

Du kan starte på uddannelsen til august på Syddansk Erhvervsskole i Odense og Vejle.

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejleder Karl Johan Kristensen for yderligere oplysninger telefon 6312 6712 eller mobil: 2296 8350, mail: [email protected] Eller ring til Syddansk Erhvervsskole på telefon 7010 9900

Nu kan du også tage industritekniker-uddannelsen som EUX med fag på gymnasialt niveau.

Mangler du en læreplads?

læs Mere på

IndustrIteKnIKer HøJtEKNOLOgi, KrEatiVitEt Og HåNDVærK i ét!

– Så Er EN UDDaNNELSE SOm IndustrIteKnIKer EN mULigHED fOr Dig!

David Salomon, uddannet grafiker (th.), som også har arbejdet med webdesign m.m., arbejder på sin hovedopgave som teknisk designer på Aarhus Tech. Tv. Jakob Bojesen, der har taget grundkursus som elektriker, er i gang med grundforløbet som teknisk designer.

UDDANN

EL

SE


Af katrine Findsen

Der er behov for industriteknikere både nu og i fremtiden, fastslår branchen. Alligevel står fl ere virksomheder lige nu og mangler en lærling, for der er simpelthen for få, der tager uddannelsen.

Industriteknikerne hænger ikke på træer-ne for tiden. Tværtimod. Faktisk er der så få, der vælger at tage uddannelsen, at flere virksomheder slet ikke kan få de lærlinge, de har brug for. Et sjældent syn i erhvervs-uddannelsernes verden, hvor man altid hø-rer historier om nedskæringer, lukning af arbejdspladser og mangel på praktikplad-ser.

Stor efterspørgsel

Syddansk Erhvervsskole har i øjeblikket 134 industriteknikerlever indskrevet på skolens adresser i henholdsvis Odense og Vejle. Men der er altså plads til flere, hvis efterspørgslen fra virksomhederne skal matches fremover, fastslår uddannelses- og erhvervsvejleder på skolen, Karl Johan Kristensen.

»Vi har oplevet flere gange, at vi må sige nej, virksomheder henvender sig og spørger, om vi har en elev til dem,« for-klarer han.

Hvad der gør, at der ikke er flere unge, der vælger at tage en uddannelse til indu-stritekniker, er der naturligvis flere for-skellige teorier om. Men de elever, der er i gang med uddannelsen, er rigtig glade for deres valg, og kun få falder fra, fortæller uddannelses- og erhvervsvejlederen.

Tålmodighed og højteknologisk håndværk

En industritekniker er det, man tidlige-re kendte som en maskinarbejder, og det kan snyde, siger de fire drenge, vi møder i værkstedet på Syddansk Erhvervsskole, samstemmende. De mener, at titlen indu-stritekniker måske kan forvirre nogen, der ellers ville søge ind på uddannelsen.

»Når jeg fortæller, at jeg er i lære som

industritekniker, forstår ingen, hvad jeg laver, før jeg siger, at det er det, man før-hen kaldte maskinarbejder,« siger 18-årige Christian Poulsen.

På uddannelsen kombinerer man hånd-værksmæssige og kreative evner og arbej-der med højteknologisk produktion. Og drengene er ikke i tvivl om, hvilke kvalifi-kationer man skal have for at blive en god industritekniker: Man skal være tålmodig, dygtig til at bruge sine hænder og have no-genlunde flair for matematik. Hvis de tre ting er på plads, er mulighederne for at bli-ve rigtig dygtig til faget rigtig gode.

Masser af muligheder

Et svendebrev som industritekniker er langt fra ensbetydende med at beskæfti-ge sig med det samme resten af livet. Man kan specialisere sig i mange retninger in-den for faget, og mulighederne for at læse videre ligger lige for.

»Jeg kunne godt tænke mig at læse til ingeniør og komme til udlandet og arbej-de,« siger Christian Poulsen, der er i læ-re hos Nislev Maskinfabrik i nærheden af Otterup. Han siger, at hans valg af uddan-nelse faldt helt naturligt.

»Jeg arbejde som fejedreng i flere år på Nislev, og så blev jeg bidt af det,« fortæller han. Han er i gang med første hovedforløb på uddannelsen ligesom 18-årige Thomas Christensen, der fortæller, at han hørte om uddannelsen gennem nogle kammerater, der selv var i gang.

18-årige Mathias Rasmussen oplevede også, at det var indflydelse fra nogle af de nærmeste, men i hans tilfælde var det fa-milien, der påvirkede hans valg.

»Både min far og min farfar har arbej-det inden for faget, så jeg har set, at der er

masser af muligheder med en uddannelse som industritekniker,« siger Mathias Ras-mussen, der i lære hos REA Automatdrej-ning i Otterup.

Lars-Emil Bülow Andersen er 19 år, og for ham var det brobygning, der gjorde ud-slaget i uddannelsesvalget.

»Jeg har altid vidst, at jeg skulle bru-ge mine hænder, men det var først, da jeg var i brobygning som industritekniker, jeg vidste, at det skulle være det,« siger han. Han er i lære hos Haarslev Industries, hvor han håber at fortsætte efter endt uddannel-se og måske på sigt læse videre.

Der er med andre ord flere veje at gå, når svendebrevet er i hus, og de fire dren-ge er absolut ikke i tvivl om, at de har fun-det deres rette hylde i et fag, der hele tiden udvikler sig.

Få mere at vide

om uddannelsen til industritekniker hos uddannelses- og erhvervsvejleder Karl Jo-han Kristensen på telefon: 6312 6712 eller mobil: 2296 8350, mail: [email protected] eller ring til Syddansk Erhvervsskole på telefon 7010 9900.

Industritekniker med ekstra bonus

Uddannelsen til industritekniker tilbydes som noget helt nyt også som EUX, der er en kombination af erhvervsuddannelsen til industritekniker og en række gymnasia-le fag. Det betyder, at man er ekstra godt klædt på, hvis man vil læse videre til for eksempel ingeniør eller maskinmester, når svendebrevet er i hus.

UDDAN

NELSE

Der er rift om industriteknikerne


18-årige Thomas Christensen er i lære hos Hydac i Langeskov, og han er ikke i tvivl om, at han er i gang med den helt rigtige uddannelse.

Foto

: Kas

per K

amuk

, Sta

mp

Rekl

amef

oto.

UDDANN

EL

SE


Af Finn kyed, uddannelseschef, DS Håndværk & industri og Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent, Håndværksrådet

DS Håndværk & Industri, Håndværksrådet og den store erhvervs-skole i Viborg, Mercantec, har det seneste halvandet år samar-bejdet om at udvikle særlige forløb til ambitiøse smede- og indu-striteknikerlærlinge. Forløbene er nu færdigudviklet og lige til at gå i gang med for de erhvervsskoler, der har mod på at tilbyde de ambitiøse lærlinge uddannelser på højt niveau.

Udgangspunktet for projektet var at ny-tænke og justere de elitegrundforløb, som Mercantec nu i et par år har tilbudt sær-ligt ambitiøse grundforløbselever, og som rekrutterer elever på tværs af alle indgan-ge. I 2009 havde man endnu ikke haft én elev fra indgangen Produktion og Udvik-ling, og det var formålet med projektet at justere elitegrundforløbene, så de blev me-re interessante for eleverne på Produktion og Udvikling.

Det endte dog med et helt andet og me-get mere interessant resultat end blot juste-

ringer af et elitegrundforløb, nemlig et bud på nye hovedforløb til både smede og in-dustriteknikere. De nye forløb indeholder bl.a. en række almene fag på højt niveau, der giver lettere adgang til videregående uddannelser efter endt erhvervsuddannel-se, hvilket har været helt centralt i udvik-lingen af forløbene.

De nye forløb tager især højde for de in-put, som mestrene har givet til projektet, nemlig at de lærlinge, der har gennemgå-et elitegrundforløbet, er af en ganske sær-lig støbning: Lærlingene går i dybden med

stoffet på en anden måde end lærlinge med det ordinære grundforløb. De er typisk mere modne, ambitiøse og seriøse med de-res opgaver – de er videbegærlige og evner at gå bag om tingene. Især elitelærlinge-nes tænksomhed og modenhed bliver blev fremhævet

Elitelærlingene er også bogligt stærkere end de andre lærlinge, mestrene har haft fingrene i, men på det værkstedmæssige er niveauet ikke anderledes. Og det er her, de nye forløb for alvor kan bruges.

Elitegrundforløbene

Det nye elitegrundforløb fastholdes som en 40-ugers grundforløbspakke, hvor grund-forløbseleverne samlæses på tværs af ind-gange. De fleksible i bekendtgørelserne udnyttes fuldt ud, og det betyder, at dansk, engelsk, matematik og fysik afsluttes på c-niveau. Eleverne får dermed studiemæssi-ge kompetencer, der svarer til adgangskra-vene til maskinmesteruddannelsen, hvis de gennemfører hele uddannelsen. Derud-over sker der følgende på grundforløbet:• Eliteeleverne kommer på et udlandsop-

hold af én måneds varighed• Der bliver undervist i opgaveskrivning,

ligesom de studietekniske færdigheder styrkes i et samarbejde mellem de alme-ne fag og værkstedfagene

• IT-færdigheder styrkes, primært i værk-stedsfagene, så undervisningen giver faglig mening

• Der indlægges et lærerstyret projektfor-løb, hvor der indgår arbejdsopgaver fra værkstedsfagene, og hvor den viden, der erhverves i de almene fag, skal bringes i spil.

• Værkstedsfagene og de almene fag sam-tænkes og integreres i højere grad end i dag.

De nye hovedforløb

Hovedforløbene er planlagt, så de kan gen-nemføres inden for gældende bekendtgørel-ser, og de er altså lige til at gå i gang med for de erhvervsskoler, der har mod på det.

UDDAN

NELSE

Nye uddannelser til de ambitiøse smede og industriteknikere

Foto: Colourbox


To ting står helt centralt i de nye forløb:• Lærlingene skal have et højere niveau på

værkstedsfagene og ikke kun på de al-mene fag, hvilket opnås ved at samtæn-ke undervisningen.

• De virksomheder, der har uddannelses-aftaler med lærlingene, involveres i hø-jere grad end hidtil, så også den prakti-ske del af den samlede uddannelse får højere niveauer.

Når en lærling har gennemført et elite-grundforløb, frigøres der en masse timer på hovedforløbet, som lærlingen får merit for. Disse timer bruges således:• Både smede og industriteknikere får ke-

mi, automation, statik og styrkelære, og der udvikles et tværfagligt projekt, som gennemføres på 3. hovedforløb. Sme-dene får også iværksætteri som fag på 3. hovedforløb. Endelig tilbydes alle at

energieXperten – viden med uanede mulighederRegeringens nye oplæg til »Bo-ligJobplan«, der bl.a. omfatter renovering og vedligehold af boligmassen, er endnu en god grund til at styrke virksomh-edens vidensniveau via kurset EnergieXperten.

Kurset EnergieXperten sætter fokus på energieffektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser og løsninger med markante økonomiske besparelser.

Brug energien og tjen penge

I de kommende år må mange virksomhe-der tænke nye tanker for at sikre fremti-den. Derfor er viden om energibesparel-ser og effektivisering vigtige elementer. Grundkurset, som EnergieXperten tager udgangspunkt i, er en bred viden om, hvor-dan man får energiforbrug og energiopti-mering ind som en aktiv del af byggepro-jekter og ved renovering og forbedringer i den eksisterende boligmasse.

Kurset ser også på de grundlæggende

elementer i forbindelse med energieffek-tivisering i industrien, bl.a. ved moderni-sering og renovering af produktionsudsty-ret, der i visse tilfælde kan finansieres via energibesparelser.

Målgruppen for kurset

Næste grundkursus som EnergieXpert af-vikles i dagene 26. og 27. september 2011.

Med baggrund i en håndværksuddan-nelse er det målet at få uddannet en række EnergieXperter til at bliver eksperter i at samle og styre bygge- og energieffektivi-seringsprojekter.

Målgruppen for kurset er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med renovering og energibesparelser i bygge- og anlægsbranchen samt med ener-

EnergieXpertenGrundmodul

EnergieXpertenIndustrimodul

EnergieXpertenBygningsmodul

gieffektivisering.Kurset retter sig også mod medarbejde-

re i industrivirksomhedens vedligeholdel-sesafdeling.

DS Efteruddannelse

Kurser udbydes gennem DS Efteruddan-nelse og er gratis for DS-medlemmer og medarbejdere. Befordringsgodtgørelse ud-betales efter gældende regler.

EnergieXpert med overbygning

Som det kan ses af illustrationen er der ud-viklet to overbygningsmoduler for indu-stri og bygninger. Se mere om kurserne på www.ds-net.dk under Brancher/Energi og Miljø.

gennemføre matematik og fysik på b-niveau – dette er ikke obligatorisk, men anbefales alle.

• Mellem 2. og 3. hovedforløb tager lær-lingene igen på et udlandsophold i fire uger, hvor der i høj grad bliver tale om et arbejdsophold i modsætning til grund-forløbets udlandstur, der har karakter af et studieophold.

De nytænkte smede- og industritekniker-uddannelser afsluttes således med sven-de-brev, fire fag på c-niveau og mulighed for en række fag på b-niveau. Endelig gi-ver strukturen mulighed for, at lærlingene på hovedforløbene kan følge valgfag, dyg-tiggøre sig yderligere inden for både værk-stedsfag og almene fag, og de kan dermed præge deres erhvervsuddannelse i en me-get ambitiøs retning.

VirksomhedssamarbejdetProjektet har vist, at der er store ge-vinster at hente ved, at virksomheder og erhvervsskolen arbejder mere systematisk sammen omkring eliteforløbene. Der skal bl.a. ske ved, at virksomhederne deltager i fyraftensmøder, gerne allerede på grund-forløbet, så virksomhederne føler et med-ejerskab for eliteforløbet. Forløbet styrkes, hvis lærlingene opfatter sig selv som elite-elever både på skolen og i virksomheden, fordi deres styrke på det almene område reelt smitter af på deres evne til at udføre det faglige arbejde i virksomheden.

Virksomhederne og faglærerne skal derudover samarbejde om konkrete pro-blemstillinger, som lærlingene arbejder med i deres projekter i skoleperioden. Det betyder, at virksomhederne vil blive ind-draget i udviklingen på værkstedsfagene i form af nye metoder, teknologier etc.

Projektet har vist, at der er store ge-vinster at hente ved, at virksomheder og

UDDANN

EL

SE


Af Frederik Faurby, Håndværksrådet

»Vi skal ikke forestille os, at vi bare kan sidde her og udvikle. Vi står over for man-gel på faglært arbejdskraft, og det bliver et alvorligt problem for Danmark. Fag-lært arbejdskraft er nemlig en forudsæt-ning for produktion – og produktion er en forudsætning for forskning og udvikling«. Det sagde forskningsleder Torben Pilega-ard Jensen fra Anvendt Kommunal Forsk-ning, da han gæstede Håndværksrådet un-der »Forskningens Døgn«.

Problemet er, at 15.000 ud af hver ung-domsårgang ender med ikke at få en er-hvervsrettet uddannelse. Samtidig har vi fra 2001 til 2008 fået 9.000 færre er-hvervsuddannede pr. år – og dem kommer virksomhederne til at mangle om få år. Derfor er det helt afgørende, at vi får løst problemet med frafald og får bragt mere prestige ind i erhvervsuddannelsessyste-met, sagde Torben Pilegaard Jensen.

Han forsker bl.a. i unges valg og gen-nemførelse af uddannelse. Under over-skriften »Ungdomsuddannelser: Hvordan får vi flere unge til at gennemføre?« dis-kuterede han udfordringen frafald og lav

Unges mangel på viden om erhvervsuddannelser er dyb, men al-ligevel er der håb. Indvandrer-unge er »guldet på kistebunden« og sammen med en anden pædagogik for drenge i folkeskolen, kan frafaldet fra erhvervsuddannelserne begrænses.

søgning til erhvervsuddannelserne med repræsentanter for Håndværksrådets med-lemsorganisationer.

Torben Pilegaard Jensen pegede på det uholdbare i, at under 10 pct. af virksomhe-derne deltager i uddannelsen af unge. »Det tal skal vi have op. Virksomhederne spil-ler en nøglerolle, hvis vi skal have uddan-net flere unge faglærte«, understregede han. Det er også Håndværksrådets politik. Derfor arbejder Håndværksrådet målret-tet på at gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder at påtage sig et uddan-nelsesansvar.

Karriere, penge, magt, prestige!

Men der skal også andre afgørende æn-dringer til. Problemet stikker nemlig iføl-ge Torben Pilegaard Jensen særdeles dybt. Men der er løsninger! Vi må forstå, at for mange unge ses uddannelse ikke som et mål i sig selv, understreger han.

»Unge har et begrænset kendskab til erhvervsuddannelserne. Det er fatalt! Vi må pege på en erhvervs-uddannelse som en vej til karriere,

penge, magt og prestige, som de unge er så optaget af. Og vi må ikke glemme over-gangene fra erhvervsuddannelsessystemet til andre uddannelser. Perspektivet i for-hold til de videregående uddannelser må åbnes«, mener han.

I dag er vejledningen ofte ikke praksis-orienteret nok.

For mange unge virker dokumenter som »uddannelsesplanen« meget abstrakt. De unge har nemlig fokus rettet på endemålet, dvs. svendebrev og job. Det er bl.a. bag-grunden for, at Håndværksrådet har igang-sat »håndværkerkampagnen« og retter en stor del af sit uddannelsespolitiske arbejde mod en bedre vejledning af de unge.

UDDAN

NELSE

Fatal mangel på viden om erhvervsuddannelser

Foto

: Col

ourb

ox


Center for metalproduktion og -udvikling

NY VIDENMERE EFFEKTIVITETMED 3D CAD

Bliv opdateret på de nyeste programmer og få en bedre effektivitet i bindeleddet mellem planlægningen og det færdige produkt.Vi udbyder CAD-kurser, hvor vi anvender de nyeste versioner af Autodesk Revit, Autodesk Inventor, AutoCAD.

Ring og hør mere:Karsten Lindberg T 2223 4546 [email protected]

Du kan også vælge uddannelsen til teknisk designer, som tager 2½ år – kan forkortes afhængig af dine kvalifikationer.

AARHUS TECH T+45 8937 3533 [email protected] aarhustech.dk

Er unge uddannelsesparate? Målet med folkeskolen er bl.a. at gøre den unge klar til at gå i gang med en uddan-nelse. Spørgsmålet er, om det projekt lyk-kes? Flere deltagere ved foredraget pegede på, at de ikke er overbeviste om, at folke-skolen udklækker uddannelsesparate un-ge, og særligt drengene er i farezonen for simpelthen ikke at lære nok, mener Torben Pilegaard Jensen.

»Spørgsmålet er, om de unge er parate til at starte på en erhvervsuddannelse? Der er grund til at overveje nogle radikale æn-dringer af den pædagogik, de unge tilby-des i folkeskolen.

Meget tyder dernæst på, at lærere mang-ler viden om klasseledelse, som er nøglen til bedre undervisning i folkeskolen«, siger Torben Pilegaard Jensen.

Drenge bliver taberne

Undervisningssystemet som helhed, og særligt folkeskolen, er ikke dygtigt nok

til at stimulere drengenes lyst til læring. Når de forlader folkeskolen, er de ofte skoletrætte, og mange har mistet troen på egne evner og muligheder. Ikke overra-skende er de sociale og personlige kom-petencer derfor heller ikke i top.

»En del af forklaringen er, at den un-dervisning, de har modtaget i folkesko-len, ikke har givet gode vækstbetingel-ser for deres potentialer for læring. Disse unge kommer fra hjem, hvor de akade-miske koder ikke er opøvet fra barnsben. De har brug for en praktisk tilgang til læ-ring, som bl.a. indebærer fysisk bevægel-se«, understreger Torben Pilegaard Jen-sen.

Der mangler også rollemodeller – især for drengene. Drengene bliver taberne, mener han.

»Man skal tænke karriere og arbejds-liv meget mere ind i folkeskole. Det er vigtigt at vise, at uddannelse, her først og fremmest erhvervsuddannelser kan

være vejen til karriere og god ind-komst«, siger Torben Pilegaard Jen-sen.

Indvandrerne er »guldet på kistebunden«

Fremover kan en større andel af gruppen af faglærte unge, blive unge med anden et-nisk baggrund. Mange er både motiverede og langt hen ad vejen kvalificerede. Men en forudsætning er, at vi kan få knækket sprogkoden, forklarer Torben Pilegaard Jen sen.

»Kan vi det, er indvandrerne guldet på kistebunden. Så vi må sætte målrettet ind og kompensere for forældrenes manglen-de sprogkundskaber og muligheder for at støtte de unges dygtiggørelse. Danske un-ge med dårlige læseevner har typisk også andre sociale problemer, som unge med anden etnisk baggrund ikke har«, siger han.

være vejen til karriere og god ind-komst«, siger Torben Pilegaard Jen-

UDDANN

EL

SE


Af Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent, Håndværksrådet

Stadig ingen klarhed om sociale klausulerMange kommuner har dem, og vi er sikre på, at fl ere vil overveje at bruge de sociale klausuler i kampen for at sikre fl ere praktikpladser efter devisen: Kommunale opgaver er lig med lærlin-geansættelser. Nu forsøger Undervisningsmi-nisteriet i en redegørelse at skabe klarhed om kommunernes brug af sociale klausuler, men konklusionen er klar: Det er helt sikkert, at man ikke kan være sikker på noget!

Skal vi i fremtiden have et erhverv , som beskæftiger sig med produktion, udvikling og service? Så skal der til stadighed uddannes fagligt dygtige og udviklingsorien-terede unge til erstatning for det store antal, som i nær fremtid forlader branchen.

Erhvervsskolerne Aars har et meget tæt samarbejde med praktikvirksomhederne inden for uddannelserne til klejnsmed og landbrugssmed

Hvis du som virksomhed vil være en del af dette samar-bejde, så kontakt praktikpladskonsulent Asger Andersen på tlf. 9698 1000/ 6122 7337 eller mail [email protected].

Erhvervsskolerne Aars - Kåret som de bedste i Danmark til at skaffe praktikpladser. Kilde: Agenda.dk

nærhed >>> engagement >>> udfordringer

erhvervsskolerne aars Østre Boulevard 10 9600 Aars Tlf. 9698 1000 Fax 9698 1080 [email protected]

Kleinsmed ogLandbrugssmed

Kompetencer til en fremtid med succes...

Redegørelsen er nemlig ikke ret håndfast, og det skal forstås så-dan, at redegørelsen ikke hjælper den enkelte virksomhed i kon-krete sager. Grundlæggende slår redegørelsen fast, at det ér muligt at anvende klausuler om lærepladser i offentlige udbud. Til gen-gæld mener ministeriet, at der er så mange begrænsninger i måden, man kan gøre det på, at det vil være vanskeligt at opnå den ønskede effekt – altså flere lærepladser.

Klausulerne kan virke mod deres hensigt

Helt i tråd med den dialog, Håndværksrådet har haft med en række kommuner, peger Undervisningsministeriet i redegørelsen på, at en udbredt brug af krav om lærlinge ved offentlige udbud kan få virksomhederne til at lade være med at ansætte de lærlinge, de el-lers ville have ansat helt frivilligt. Så brugen af tvang og klausuler kan have den stik modsatte effekt end hensigten. Det er en vigtig pointe, som kommunerne ikke bør overse i deres iver efter at kræ-ve lærepladser af de bydende virksomheder.

EU-reglerne spiller ind

Vælger en kommune alligevel at forsøge sig med sociale klausu-ler på lærlingeområdet, skal de grundlæggende EU-regler for ud-bud overholdes. Det betyder, at kommunen fx ikke kan kræve af en virksomhed, at en uddannelsesaftale skal strække sig over læn-gere tid end den periode, hvor opgaven løber. Der skal også være en ordentlig sammenhæng mellem antallet af lærlinge og det antal medarbejdere, der skal til for at udføre opgaven.

EU-reglerne bestemmer også, at sociale klausuler ikke må dis-kriminere – man må altså ikke på forhånd stille de danske virk-somheder bedre end de udenlandske. Nok især på større opgaver kan dette give problemer med formuleringen af en lærlingeklausul, fordi udenlandske virksomheder ikke kan godkendes til at uddan-ne lærlinge efter den danske lovgivning. Det vil heller ikke være lovligt at henvise til krav om en specifik (dansk) uddannelse.

Håndværksrådets budskab: Lad klausulerne ligge og brug udbudspolitikken

Når der er så stor usikkerhed om, hvordan klausulerne måske kan anvendes, og når kommunerne alligevel ikke kan sikre sig, at de eftertragtede lærepladser bliver skabt, så er det Håndværksrådets budskab, at kommunerne langt hellere skal tage en direkte dialog med virksomhederne i lokalområdet om, hvordan man i samarbej-de kan få etableret flere lærepladser. Og så vil vi gerne – igen – op-fordre kommunerne til at tilrettelægge deres udbud i fagentrepri-ser, så små og mellemstore virksomheder har gode muligheder for at byde. For det er smv’erne, der uddanner lærlinge.

Kontakt: [email protected], mobil: 25 39 03 19

Stadig ingen klarhed

UDDAN

NELSE


DS-formand ny næstformand i HåndværksrådetJim Stjerne Hansen blev valgt til ny næstformand i Håndværksrå-det i sidste måned. Han glæder sig over den politiske fokus, der er på små og mellemstore virksomheder.

erHvervSpOlitikAf Ole Andersen

Jim Stjerne Hansen, formand for DS Hånd-værk & Industri, er blevet valgt til posten som næstformand i Håndværksrådet. Det skete på Håndværksrådets repræsentant-skabsmøde den 18. maj.

»Det er rigtig godt at blive valgt til næst-formand, så man også kan være med til at forme organisationen i fremtiden. Det øger naturligvis synligheden samtidig med, at det også giver øget indflydelse i forhold til den politiske proces på Christiansborg. Jeg har jo en kasket på, hvor der står små og mellemstore virksomheder, og det er natur-ligvis også en fordel for DS Håndværk & Industri,« siger Jim Stjerne Hansen.

Han sidder i forvejen som Håndværksrå-det repræsentant i den europæiske organisa-tion for små og mellemstore virksomheder, Ueapme, i Håndværksrådets bestyrelse, li-gesom han sidder i regeringens vækstforum Sjælland. Dertil kommer en række tillids-poster i sin egenskab af landsformand for DS Håndværk & Industri.

»Håndværksrådet er jo den eneste orga-nisation, der overordnet set repræsenterer små og mellemstore virksomheder. De bli-ver hørt mere på Christiansborg i øjeblik-ket, end de nogensinde er blevet. Eksem-pelvis har vi fået en ny fradragsordning i forbindelse med renoveringer af boliger. Et forslag som statsminister Lars Løkke Ras-mussen præsenterede på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i sidste måned. Og det er jo os, der er kommet med ideen, så vi har meget fokus i øjeblikket. Og der er jo en udbredt enighed om, at det er blandt de små og mellemstore virksomheder, fremtidens økonomiske vækst skal findes. Det skal vi benytte os af i Håndværksrådet.«

Jim Stjerne Hansen har været formand for DS Håndværk & Industri i seks år og genopstiller til en ny tre-årig periode på

foreningens landsgeneralforsamling den 17. og 18. juni. I så fald også den sidste. En formand for DS Håndværk & Industri kan maksimalt sidde i 9 år. En regel han selv var med til at få vedtaget i 2009.

Jim Stjerne Hansen (DS-bladet nr. 6, 27. april 2011, www.ds-bladet.dk) er indehaver af virksomheden Stjerne-Service med ba-se ved havnekajen i Korsør. Virksomheden styres til daglig af tre piger inkl. fru Birgit, og der udføres primært service af gas- og oliefyr, men også solvarme, biogas og snart også varmepumper. De 10 medarbejdere og freelance-ansatte dækker det meste af Sjæl-land for virksomhedens knap 10.000 kun-der.

Finanskrise og økonomisk lavkonjunk-tur er stort set gået ubemærket hen over virksomheden. Jim Stjerne Hansens egen fremtidsplan for Stjerne-Service, som han etablerede i 1991, er dækning af hele Sjæl-land.

»Vi har ikke mærket krisen på samme måde, som mange andre. Vi har jo aftaler, kontrakter, om eftersyn, og de skal jo ud-føres uanset hvad. Dog er der nogle kun-der, der enten har udsat det eller vil ven-te. Ellers ikke. Vi udfører ikke vvs-arbejde, men samarbejder med en række vvs-firma-er. Var vi selv en traditionel vvs-virksom-hed, ville jeg måske have haft 40-50 an-satte i forhold til antallet af kunder, som vi har. Og som ren servicevirksomhed har jeg nemmere ved at passe mit arbejde i DS Håndværk & Industri og i Håndværksrå-det.«

Jim Stjerne Hansen er 8. generation i en smedeslægt fra Samsø og er uddannet klejnsmed hos sin far i smedevirksomhe-den P.W. Hansen i Korsør. Sammen med Birgit, som han har været gift med i 39 år, har han tre børn og otte børnebørn.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


erHvervSpOlitik Af Ole Andersen

Håndværksrådet, der har DS Håndværk & Industri som største medlems-organisation, fik store indrømmelser til Danmarks små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, da organisationen afholdte sit årlige repræ-sentantskabsmøde. I år under overskriften »Fair konkurrencevilkår for små og mellemstore virksomheder«.

Her præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen sin bolig-jo-bordning, mens de politiske forhandlinger fandt sted, og efter at Hånd-værksrådet gentagne gange har peget på behovet for et skattefradrag for håndværkerlønninger efter svensk model.

Den politiske aftale om fradrag til reparation og vedligehold af boli-ger er nu på plads, og loven får virkning, så snart den er vedtaget 1. juni 2011. Fradraget giver husholdninger mulighed for at trække op til 15.000 kr. fra til lønudgifter i forbindelse med reparationer og udvendig vedlige-hold som f.eks. udskiftning af vinduer, tag isoleringsarbejde med videre. Derudover er traditionelle hjemmeserviceopgaver, så som vask, rengø-ring, vinduespudsning m.v. også omfattet af ordningen.

Fradragsordningen er således udformet meget bredt, men det gives kun til opgaver udført i helårsboliger. Fritidshuse er derfor ikke omfat-tet af ordningen.

Fradraget på de 15.000 kr. gives til personer, der er fyldt 18. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag og har dermed en værdi på ca. 33 pct. Det betyder med andre ord, at der ved maksimal udnyttelse af fra-draget gives et tilskud på ca. 5.000 kr.

I en husstand med to voksne kan fradraget beløbe sig 30.000 kr. og har man hjemmeboende børn på over 18 år kan fradraget blive endnu større. Fradraget gives til personer i såvel ejerboliger som lejeboliger og det knytter sig kun til personer. Der gives altså ikke fradrag til erhvervs-virksomheder.

Flot plan

Det nye håndværkerfradrag indføres som en forsøgsordning og løber til og med 2013.

Oven i vil regeringen nu gå efter at beskære de administrative byrder med yderligere 10 procent.

»Små og mellemstore virksomheder er i den grad i centrum i rege-ringens vækststrategi: Åbning af et privat marked for boligforbedringer, færre administrative byrder og adgang til finansiering af væksten. Det er en flot plan, der rammer lige ned i de små og mellemstore virksomheders vækstudfordringer,« siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

Skatteministeriet har ikke regnet på den forventede jobeffekt af fra-dragsordningen, men det er Håndværksrådets vurdering, at den vil skabe omkring 3.000 nye job.

På repræsentantskabsmødet blev Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, valgt til næstformand i Håndværksrådet.

politisk lobbysejr til mindre virksomheder


ErhvervsAkademiSjælland

Bliv GVS-mester

Erhvervsakademi Sjælland Campus SlagelseWillemoesvej 4 • 4200 Slagelse • campusslagelse.dk

Den nye gas-, vand- og sanitetsmesterud-dannelse er et fl eksibelt forløb for personer i beskæft igelse under Lov om Åben Uddan-nelse. Uddannelsen er ti ltænkt dem, der ikke kan tage fri fra arbejde i to år for at blive installatør. Den er delvist brugerfi nansieret. Deltagerne skal have en erhvervsfagligbaggrund inden for vvs-faget eller smedefaget. Desuden skal de have en relevant erfaringsmæssig bag-grund på mindst 5 år eft er bestået svendeprøve. Uddannelsen som gvs-mester giver adgang ti l at søge autorisati on ti l gas-, vand- og sanitets-området.

GVS-mester uddannelsen gør dig kvalifi ceret ti l selvstændigt at projektere, installere og varetage drift en af systemer inden for gas og vvs. Du kan integrere viden om tekniske, or-ganisatoriske, økonomiske, miljømæssige, kvalitetsstyringsforhold og metodiske forhold i forbindelse med projektering, dimensionering, installati on og drift af systemer inden for gas og vvs. Du kan anvende ti dssvarende teknologier og metoder og har metoder ti l at ti legne dig ny viden i relati on ti l området. Endelig bliver du i stand ti l at indgå i ledelses- og samarbejdsmæs-sige sammenhænge med andre, herunder myn-digheder. For yderligere oplysninger kontakt venligst Jørgen Kleis på mail [email protected] eller på telefon 2670 0357.

vi må holde fast i det jordnære perspektiv og i den kendsgerning, at væksten her i Danmark bygger på, at vi har et levende og dynamisk miljø af små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet er sat i verden for at kæmpe for bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder.

en del af os mærker desværre, at kommunerne er ved at få nogle rigtig dårlige vaner. De udbyder deres opgaver i større og større klumper. Det er måske nok nemmere for embedsmændene, men det udelukker i praksis Smv’erne fra udbuddene. Det betyder samtidig mindre konkurrence om opgaver-ne og dermed højere priser for skatteborgerne.

i Håndværksrådet arbejdet for en præmierings-ordning som et aktivt instrument til at skabe flere praktikpladser.vi har forhandlet os til en præmie og bonus til de virksomheder, der ansætter nye lærlinge. i år blev støtten oven i købet hævet til 70.000 kr., og effekten af denne støtte er da heller ikke udeblevet.

vi har haft held med at flytte dagsordenen i mange sammenhænge, og det er helt nødvendigt også fremover, for udfordringerne står i kø – både for det danske samfund og for de små og mellemstore virksomheder. vi behøver bare spørge Smv’ernes repræsentant i statsministerens vækstforum, Hen-ning Nielsen, som er indstillet af Håndværksrådet og er næstformand i DS Håndværk & industri.

vi har et stort vækstpotentiale i de små og mellem-store virksomheder. Hvis potentialet skal blive til arbejdspladser, skal politikerne imidlertid offensivt satse på denne gruppe af virksomheder, for det er os, der skal være jobskabende her i Danmark.

Glimt fra beretningen- Håndværksrådets formand Niels techen


Af erhvervsphD-studerende Søren Graungaard pedersen ved institut for entreprenørskab og relationsledelse, Syddansk Universitet og juelsminde Gruppen og associeret professor Anders Haug ved institut for entreprenørskab og relationsledelse, Syddansk Universitet

Når it-gevinsterne skal gøres opGevinsterne kan først mærkes, når IT-projektet er implementeret. Men det kræver oftest konstant vedligeholdelse, hvis succesen skal vare ved.

Holdt prognoserne stik, og lever det nye IT-system op til forventningerne? Eva-luering er ligeså afgørende som grundig planlægning og implementering, når virk-somheder vil opnå succes med at investe-re i nyt IT. Spørgsmålet er, om systemet har haft de ønskede effekter – og hvis ik-ke bør der sættes ind. I mange tilfælde kan få tilpasninger af systemet gøre forskellen mellem succes og fiasko. Det er som ud-gangspunkt nødvendigt at definere nogle succeskriterier for at vurdere, om IT-pro-jektet har været en succes. Mere konkret, holdes disse kriterier op mod målinger og vurderinger af den aktuelle situation efter IT-systemet er taget i brug. Helt grundlæg-gende skal gevinsterne naturligvis oversti-ge de omkostninger, der er forbundet med at gennemføre projektet. At vurdere dette er dog ikke altid en let sag, da der er man-ge aspekter, som kan spille ind.

Omkostninger vs. gevinster

Ser man på omkostningerne i forbindel-se med IT, skal der købes software, hard-

ware og/eller licenser, ligesom der også skal investeres adskillige arbejdstimer i projektet. I driften kan der dertil komme yderligere omkostninger til f.eks. nye li-censaftaler, softwareopgradering, indkøb af yderligere software og moduler, samt tidsforbrug fra egne medarbejdere og eks-terne konsulenter.

Det er dog ønsket om gevinster, der skal drive projektet – og der er både håndgri-belige og uhåndgribelige af slagsen. Virk-somheder opnår typisk håndgribelige ge-vinster som større produktivitet, kortere gennemløbstider og større omsætning. Udfaldet kan også være at produktiviteten er uændret, men at det kræver færre man-detimer at løse de samme opgaver. Med hensyn til de uhåndgribelige gevinster er disse langt sværere at værdisætte. Sådanne gevinster omfatter f.eks. bedre kommuni-kation, bedre informationskvalitet, større tilfredshed blandt medarbejdere og kun-der osv. Sådanne aspekter har naturligvis stor betydning for den oplevede og reelle succes.

it

Artiklen er den sidste i en serie af tre om, hvordan virksomheder opnår succes med deres it-projekter. i denne artikel er fokus på, hvad man skal være opmærksom på efter it-implementeringen. Artikelserien sammenfatter nogle af budskaberne i bogen Succes med IT-implementering i små og mellemstore virksomheder, der er skrevet af jan Stentoft Arlbjørn, Søren Graungaard pedersen, Anders Haug og torben Damgaard. bogen er praksisorienteret og kan anskaffes hos www.libris.dk

Håndværksrådet og it- og telestyrel-sens undersøgelse af it-færdigheder i Smv’er får nu videnskabsministeriet til at udgive en vejledende folder.

Halvdelen af de små og mellemstore virksomheder efterlyser bedre it-fær-digheder hos medarbejderne, f.eks. i e-mail og vedhæftning af filer. Det viser en undersøgelse, som it- og telestyrel-sen og Håndværksrådet gennemførte i 2010.

behovet for stærkere viden om it har fået videnskabsministeriet til at udgive en folder med oplysninger om lærings-

tilbud og muligheder. Folderen beskri-ver, hvordan man som enkeltperson kan styrke de it-kompetencer, man allerede har, gennem det offentlige system.

it- og telestyrelsen er i gang med at udsende folderne om opgradering af it-færdigheder hos medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. i folde-ren nævnes biblioteket som et sted, hvor man som enkeltperson kan finde kurser i basale it-færdigheder.

Folderen er blandt andet omtalt på Sty-relsen for bibliotek og mediers hjem-meside og målet er at råde virksom-

hederne til at tage flere it-kurser, bl.a. gennem det lokale bibliotek.

it- og telestyrelsen er i gang med at udsende folderne om opgradering af it-færdigheder hos medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. i folde-ren nævnes biblioteket som et sted, hvor man som enkeltperson kan finde kurser i basale it-færdigheder.

Vil du vide mere?Du kan downloade Videnskabsministe-riets folder på www.it-formidler.dk.Læs også, hvordan du kan styrke din viden om it på www.ibiz-center.dk

Sådan styrker du din it-viden


Godt begyndt er halvt fuldendt!

Ønsker du også et bedre overblik over dit firmas økonomi?Er du håndværker, vvs’er, smed, murer, elektriker, tømrer, maler eller lignende, så har e-conomic en løsning, der kan give dig et bedre økonomisk overblik. e-conomic er et onlinebaseret regnskabsprogram, som er meget enkelt at benytte, uanset om du ønsker at arbejde via din pc, iPad, iPhone eller Android-telefon. Samtidig er der fri adgang til dit regnskab for din revisor.Med projektstyringsmodulet får du fuldt overblik over igangværende og afsluttede opgaver, og du får styr på, hvad der kan faktureres og hvordan arbejdstiden bliver brugt.På www.economic.dk kan du læse meget mere om, hvorfor mere end 34.000 firmaer i dag arbejder “The e-conomic way®”

Godt begyndt er halvt fuldendt!

Kontakt os på tlf. 8820 4840 eller [email protected]

Prøv e-conomic Gratis i 14 dage og kom rigtigt i gang for blot kr. 152,- ekskl. moms om måneden.

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

Fokus på forretning frem for bits og bytesI IT-projekter er det også vigtigt at have for øje, at det er virksomhedens forretning, som er omdrejningspunktet for IT-projek-tet. De fleste små og mellemstore virk-somheder har rigeligt software og hard-ware, men de færreste formår at bringe det hele i spil. Det skyldes typisk et for stort fokus på bits og bytes og for lille et fokus på arbejdsopgaver og processer, dvs. det som er forbundet med forretning for virk-somheden. Det gælder ikke om at søge efter én rigtig løsning, men snarere efter forretningsorienterede løsninger, der kan tilpasses, når virksomhedens udfordringer og opgaver ændrer sig fra tid til anden.

Et nyt IT-system bør ikke udskiftes for ofte, da det kan tage lang tid at oplære medarbejderne i systemet, og der ofte er store omkostninger forbundet med et så-dant skifte. I stedet bør fokus i første om-gang være på løbende at forbedre udbyt-tet af IT-systemet. For selvom et projekt er

gået i drift, stopper arbejdet med at skabe forbedringer ikke. Erfaringer viser, at det – helt på linje med den daglige drift – er et fast arbejde at forbedre IT-systemer og re-laterede forretningsgange i virksomheden.

Forandring som en kultur i virksomheden

Det har vist sig, at virksomheder klarer sig meget forskelligt alt ud fra, om de arbejder systematisk med forbedringer eller ej. Der tegner sig forskellige udviklingsscenarier:• Virksomheder, der ikke arbejder syste-

matisk med løbende forbedringer, vil i særlig grad befinde sig i en udsat situ-ation og i værste fald være på vej mod afgrunden under dårlige konjunkturer, mens de vil være i omsætningsbrunst under gode konjunkturer.

• Virksomheder, der arbejder systema-tisk med løbende forbedringer, vil have et omkostningsfokus under dårlige kon-junkturer og et indtjeningsfokus under gode konjunkturer.

Pointen er, at virksomheder skal fastholde arbejdet med at skabe løbende forbedringer – selv i gode tider. Erfaringer fra praksis vi-ser, at de virksomheder, der virkelig udmær-ker sig, formår at sikre en løbende optime-ring af forretningsgange og IT-systemer selv under rigtig gode konjunkturer. Omvendt oplever de virksomheder, som ikke syste-matisk har arbejdet med forbedringer, ofte, at løbe ind i problemer, når der opstår lav-konjunktur og konkurrencen bliver hårdere.

Hvis en virksomhed skaber en kultur, hvor forandring er en naturlig del af hver-dagen, er den godt på vej til at få mest mu-ligt ud af sine IT-systemer og forretnings-gange. Denne fokus på løbende forbedringer betyder ligeledes, at man kan roligt give sig i kast med at indføre nye eller videreudvikle på eksisterende IT-systemer uden at skulle forvente større modstand eller omstillings-problemer. Succesfulde IT-projekter handler i højere grad om at få folk til at bruge IT-sy-stemerne end om at finde »det perfekte IT-system«.


VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

pOrtrÆt Af Ole Andersen

»vi savner flere svar på underleverandørernes fremtid«Fleming Frederiksen, indehaver af Svend Frederiksen Maskin-fabrik A/S på Midtfyn, repræsenterer den kategori af virksom-heder, der udgør en stor del af smede- og industrimedlemmerne, underleverandørerne, i DS Håndværk & Industri.

Fleming Frederiksen, der stiller op til formandsvalget i DS Håndværk & Indu-stri på generalforsamlingen den 17. og 18. juni, er indehaver af Svend Frederiksens Maskinfabrik A/S i Ringe på Midtfyn.

Produktionsvirksomheden har i man-ge år været underleverandør til en ræk-ke større virksomheder, i nærområdet og i mange år til den engang Lego-ejede le-geredskabsfabrikant Kompan samt Nas-sau Door, der er en del af Micro Matic-koncernen. Da Lego i 1990’erne opførte Legoland parker i England, Californien og Tyskland leverede Svend Frederiksen Maskinfabrik udstyr og inventar til disse.

I dag er virksomhedens marked her-hjemme og ude udvidet betydeligt med eksport til bl.a. Tjekkiet, Tyskland, Hol-land og Norge.

Fleming Frederiksen overtog virk-somheden fra sin far Svend Frederiksen i et glidende generationsskifte, der blev indledt tilbage i 1988, og den kan netop

i denne måned markere sit 50 års jubi-læum. Mens faderen var kendt som en tusindkunster, en opfinder- og entrepre-nørtype, er sønnen Fleming i højere grad produktionsmand med fokus på seriepro-duktion og nyudvikling.

I lighed med hovedparten af under-leverandører herhjemme oplevede også Fleming Frederiksen og virksomheden en brat opvågnen med den globale fi-nanskrises indtog. 2009 blev et rædsels-år, omsætningen faldt med 30 procent, og for første gang oplevede Fleming Frede-riksen i sine 21 år i virksomheden røde tal i regnskabet. I dag har virksomheden tilpasset sig de nye tider med færre ansat-te og med et fleksibelt produktionsappa-rat, der kan rykke, når tiderne igen arter sig bedre.

Styrket salg

»Vi har ikke formået at genfinde de gode tider, men vi har bl.a. styrket vores salg

med ansættelse af en salgschef med hen-blik på at angribe markedet noget me-re aggressivt. Det er svært i øjeblikket at vurdere, hvor meget bund, der er i de mange forudsigelser om, at udviklingen i den danske og internationale økonomi går den rigtige vej. Om nogle simpelthen forsøger at tale en udvikling i gang. Men under hele det kritiske forløb de seneste år har nogle underleverandører været i stand til at tjene gode penge, fordi de har været i et godt og mindre konjunkturføl-somt marked. Jeg synes, jeg kan se, at nogle underleverandører inden for frem-stilling af udstyr til bl.a. fødevareindu-strien og i det hele taget i det rustfri seg-ment har klaret sig nogenlunde igennem uden de store problemer,« siger Fleming Frederiksen.

Udflytning?

Han ser sin virksomhed som repræsen-tant for en stor del af medlemsvirksom-


receptioni anledning af Svend Frederiksen maskinfabrik A/S’ 50 års jubilæum afholdes reception onsdag den 22. juni 2011 fra kl. 13-16 for kunder, leverandører, samarbejdspartnere, tidligere medarbejdere og lærlinge m.fl. receptionen finder sted på virksomheden, Sødingevej 5, 5750 ringe.

Fleming Frederiksen med hustruen Ann Frederiksen, der ved siden af jobbet som økonomichef i virksomheden er formand for foreningen Virksomme Kvinder, et forum af kvinder, hvor medlemmerne er selvstændige, medarbejdende hustruer samt kvinder med særlig relation til at drive virksomhed.

hederne i DS Håndværk & Industri, hvor de fleste har under 10 ansatte. Svend Fre-deriksen Maskinfabrik har i dag 11 an-satte.

»Vi læser mange succeshistorier, også i DS-bladet, om virksomheder og under-leverandører, der etablerer sig i billiglan-de. Ofte som billedet på, hvordan den danske underleverandør skal udvikle sig. Men man kan måske spørge, om ikke DS Håndværk & Industri primært skal være brancheorganisation og arbejdsgiverfor-ening for danske virksomheder, der ho-vedsagelig beskæftiger medarbejdere i Danmark og som skal organiseres over-

enskomstmæssigt osv.. Jeg synes, det er lidt af en falliterklæring, hvis succeskri-teriet for at klare sig som underleveran-dør her i Danmark er, at man skal etab-lere sig i Østeuropa eller i Kina,« siger Fleming Frederiksen:

»Der er et behov for, at denne proble-matik granskes og undersøges noget me-re. Vi har behov for flere svar. Derfor er netværket Metalbranchen i bevægelse, som DS Håndværk & Industri har andel i, et godt forum.«

Foto

: Joh

nny

Anth

on W

ichm

ann


Tid og stedTorsdag den 16. juni kl. 10.00-14.00, DS Håndværk & Industri, Magnoliavej 2, 5250 Odense

TilmeldingTilmelding er gratis og kan ske påhttp://greenoffshore.dk/ Har du spørgsmål – ring eller skriv til Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk & Industri, [email protected], tlf. 66 17 33 33.

MålgruppeArrangementet er målrettet virksomheder inden for grøn offshore energi som enten ønsker mere information om støttepuljemu-ligheder eller virksomheder som allerede har konkrete projektplaner. Formålet med dagen er at give et kort og klart billede af støttemulighederne til projek-ter samt involvere deltagerne med henblik på konkret projektdeltagelse.

IndholdHør om støttepuljerHør en virksomhed fortælle om erfaringerKom i kontakt med alle relevante aktører der kan hjælpe jer videre fra ide til projekt – uanset hvor I står

DetaljerFokus vil være på forsknings-, udviklings- og demonstrationspuljer og der vil blive givet overordnet information om puljernes forskellige målgrupper og hvordan man tilgår midlerne. Der vil være information om følgende støtteordninger:• EU 7. Rammeprogram for forskning og

udvikling – Energiprogrammet• EU 7. Rammeprogram for forskning og

udvikling – SMV-programmet• Danske puljer: EUPD, ForskEL og ForskVE

For at give et virkelighedsbillede af hvad det vil sige at deltage i et støttet projekt, vil der blive præsenteret en case af en virksomhed, som selv har været med i et støtte-projekt.Resten af programmet er delt op i tre parallelforløb inddelt efter ovennævnte støttepuljekategorier. Parallelforløbene vil fokusere på konkrete støttepuljeindkaldel-ser og Alliancens mulighed for at hjælpe deltagerne med at få kontakt med det rette netværk for at komme i gang med eventu-elle ansøgningsforløb. Der vil være masser af mulighed for at stille spørgsmål og diskutere de forskellige muligheder i støtteprogram-merne.

Program 9.45: Velkomst kaffe10.00: Mulighederne for støtte

til grøn offshore i EU og Danmark v. forskningskon-sulent Niels Tudor-Vinther, Alliancen for Grøn Offshore Energi

10.30: Hvorfor kaste sig ud i det? En virksomheds erfaringer med EU programmer v. projektleder Helga Bjork Jonsdottir, F. A. Müggler Service

11.00: Kaffepause11.30: Parallelsessioner • EU 7. Rammeprogram

- Energiprogrammet ordstyrer Niels Tudor-Vinther, Alliancen for Grøn Offshore Energi

• EU 7. Rammeprogram - SMV-programmet & EUREKA - Eurostars ordstyrer Thea Schow Hansen, Alliancen for Grøn Offshore Energi

• Danske puljer - EUDP, For-skEl og ForskVE ordstyrer Morten Weeth, Alliancen for Grøn Offshore Energi

13.20: Fælles opsamling og tak for i dag.

13.30: Frokost – sandwich og forfriskninger

Støtte til grøn offshore energiInvitation til netværks- og informationsarrangement

Alliancen for Grøn Offshore Energi inviterer i samarbejde med Vindmølle industrien, IDA, DI, Force Technology, LORC, Offshore Center Danmark og DS Håndværk & Industri til netværks- og informationsarrangement om støttepuljer for grøn offshore energi.

Foto

: Col

ourb

ox


Årets energipolitiske ÅbningsdebatInvitation til Energipolitisk Åbningsdebat på Chris-tiansborg den 5. og 6. oktober 2011 i Fællessalen, Christiansborg, København

Igen i år – i dagene lige efter Folketingets åbning – den 5. og 6. okto-ber åbnes en helt unik mulighed for en aktiv dialog med 4 faglige top-ministre, medlemmer af Folketingets Energipolitiske Udvalg og en bred kreds af helt centrale aktører på den danske energiscene.

Det sker, når DS Håndværk & Industri i tæt samarbejde med For-eningen Danske Kraftvarmeværker og en række centrale aktører i energisektoren igen år – for 11. år i træk – har fornøjelsen af at kunne byde velkommen til energipolitisk topmøde. Konferencen, der med rette har opnået betegnelsen »Årets på alle måder vigtigste energi-politiske konference«.

Mødestedet for energiaktørerne

Årets energikonference 2011 tager sit udgangspunkt i de højaktuel-le bestræbelser på at tilvejebringe en revideret energistrategi i Dan-mark. Et tiltag, der er baseret på en ny samling om de energipoliti-ske mål og en bred politisk aftale. Visionen er over et antal årtier helt at opnå en dansk uafhængighed af kul, olie og gas. Hvad og hvilke tiltag, er der lagt til modning i den politiske støbeske!

Se det samlede konferenceprogram på www.ds-net.dkTilmelding på www.fdkv.dk

Medlemsrabat

For medlemmer af DS Håndværk & Industri gives en rabat på kr. 1.000,- excl. moms ved tilmelding til begge konferencedage. Husk ved tilmelding at anføre medlemsforhold »DS Håndværk & Industri« i feltet »Reference«.

Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet.På gensyn på Christiansborg

Ove Folmer JensenEnergi- og Miljøkonsulent

Invitation til Energipolitisk Åbningsdebat på Chris-

Igen i år – i dagene lige efter Folketingets åbning – den 5. og 6. okto-ber åbnes en helt unik mulighed for en aktiv dialog med 4 faglige top-ministre, medlemmer af Folketingets Energipolitiske Udvalg og en

Det sker, når DS Håndværk & Industri i tæt samarbejde med For-eningen Danske Kraftvarmeværker og en række centrale aktører i

– har fornøjelsen af at kunne

Mød bl.a. fire centrale ministre i det energipolitiske samspil:Lykke Friis (V), Klima- og Energiminister

Hans Chr. Schmidt (V), Transportminister

Peter Christensen (V), Skatteminister

Henrik Høegh (V), Fødevareminister

– og bliv opdateret med nyt fra EU-Parlamentet:

Britta Thomsen (S), EU-Parlamentet

Mød også en lang række topbeslutningstagerefra den danske energiscene og det danske erhvervsliv.

... Velkommen til to

højaktuelle dagemed masser

af energi til debat!

&Er vi kommet tættere på et nyt energiforlig? Aktuelle energi-udfordringer for erhvervslivet

Onsdag den 5. & torsdag den 6. oktober 2011– 10. år på “Borgen” –

ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBATÅRETS ENERGIKONFERENCE 2011

eNerGi

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11


DebAt – FOrmANDSvAlG Af Anders Haahr jensen, bramidan A/S medlem af hovedbestyrelsen m.m. i DS Håndværk & industri

Med udsigten til et kampvalg om formandsposten i DS Håndværk & Industri på landsgeneralforsamlingen den 17. og 18. juni i Horsens mellem den siddende formand Jim Stjerne Hansen og Fleming Fre-deriksen, skal jeg hermed udtrykke min opbakning til Jim Stjerne Hansen. Det er der flere årsager til.

I det år, jeg har siddet i hovedbestyrelsen i DS håndværk & Indu-stri, har mange diskussioner handlet om økonomi. Set fra min stol burde man nok have indledt »tilpasningen« lidt før. Det ville jeg selv have gjort. Jeg har gjort mig den ulejlighed at læse samtlige referater i en periode på ca. halvandet år, og jeg kan konstatere, at der har væ-ret stort set et hundrede procent opbakning til de beslutninger, der er truffet i hovedbestyrelsen.

Alt er foregået i åbenhed og på de bedste demokratiske vilkår, der kendetegner DS Håndværk & Industri. På sidste års generalfor-samling, fortalte formand Jim Stjerne Hansen, at han ville nedsætte et fremtidsudvalg. Resultatet af fremtidsudvalgets arbejde er blevet fremlagt for hovedbestyrelsen. Efterfølgende har den også været dis-kuteret på regionsmøder rundt om i landet og med input fra medlem-mer. Dernæst godkendte hele hovedbestyrelsen fremtidsplanen og satte alle de besparelser i gang, som ikke kræver en generalforsam-lingsbeslutning.

DS Håndværk & Industri har lavet underskud tre år i træk. I 2012 er vi i mål ifølge vores plan, der bl.a. omfatter, at der er lagt op til, at vi starter fra oven af med bl.a. at sænke honorarer m.m., besparelser på formandsmøder, besparelser ved generalforsamlingen, besparel-ser i forbindelse med hovedbestyrelsen og store besparelser i huset samt stort fokus på hvervning af nye medlemmer. Alt sammen et ud-pluk af fremtidsrapporten.

Derfor anser jeg Fleming Frederiksens kritik af Jim Stjerne Han-sen som en kritik af hele hovedbestyrelsen. Fleming Frederiksens 7 bud indeholder dels emner, som allerede leveres i dag og emner,

som er i fremtidsplanen, men det er ikke nok at komme med bud om, hvad vi skal. Jeg mangler at høre hans løsninger på hvert bud.

Og forslaget fra fremtidsudvalget om at begrænse antallet af med-lemmer i hovedbestyrelsen fra 15 til 7 var ikke, som Fleming Frede-riksen hævder, et angreb på demokratiet i DS Håndværk & Industri, men udelukkende et forsøg på at finde de nødvendige besparelser. På formandsmødet deltog jeg i en arbejdsgruppe, hvor også Fleming Frederiksen deltog. Der fremkom et forslag om af nedlægge forret-ningsudvalget, hvorved hovedbestyrelsen bevares med 15 medlem-mer. Dette vil samtidig medføre, at DS Håndværk & Industri bliver en mere moderne og smidig organisation, og det giver den ønskede besparelse, og det har ikke noget med manglende medlemsdemo-krati at gøre.

Derfor skal der herfra lyde en stor ros til Jim Stjerne Hansen for at sætte fremtidsplanen i gang.

Jeg mener heller ikke, at der, som hævdet af Fleming Frederik-sen, er udfoldet bestræbelser på at få meldt DS Håndværk & Industri ud af Håndværksrådet. Men vi har set på, hvad vi får for pengene, og hvad vi eksempelvis kan klare selv. Det er en selvfølge, at der er et tæt samarbejde mellem DS Håndværk & Industri og Håndværks-rådet, og jeg er meget stolt over, at vores landsformand Jim Stjerne Hansen har fået en høj position i Håndværksrådet. Den 18. maj i år blev han valgt som næstformand.

På baggrund af bl.a. ovennævnte årsager bør Jim Stjerne Han-sen forsætte tre år mere og dermed sin periode ud. Dermed får DS Håndværk & Industri også god tid til at forberede et formandsskifte. Om det til den tid bliver Fleming Frederiksen, skal jeg ikke give mit bud på nu. Jeg kan kun helt generelt konstatere, at en formandspost i DS Håndværk & Industri er en krævende post, der forudsætter, at man har et betydeligt personligt og økonomisk overskud og styr på sit bagland og sin virksomhed hjemme.

»vi skal være i mål i 2012«


Normalt plejer jeg egentlig bare at snakke med Anders, men når han nu skriver til og om mig, så må jeg nok også hellere svare ham på tryk. Og da DS-bladet endnu ikke er lagt ind under et Kommunikationsudvalg, er jeg også garanteret en mulighed for det.

Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke min respekt og beun-dring for den store og velkonsoliderede virksomhed, som An-ders Haahr Jensen har formået at skabe. Det er imponerende at se, hvad der kan komme ud af at lade sig inspirere af andres pro-dukter. Med over 50 ansatte tilhører de den eksklusive kreds på 2 procent af medlemsvirksomhederne i DS, som vi så gerne vil beholde og have flere af.

Bramidan er et aktieselskab ligesom min virksomhed. Det vil sige, at man har mulighed for at følge med i, hvordan virksom-heden går. Jeg ved ikke om vores nuværende formand har, citat: »et betydeligt personligt og økonomisk overskud og styr på sit bagland og sin virksomhed hjemme«. Men det, er det mit ind-tryk, at han har. Anders Haahr Jensen derimod lever til fulde op til hans egne krav til det at være formand i DS.

Det er rigtigt, at vi havde underskud i vores virksomhed i 2009. For første gang i de 21 år jeg har været med i virksom-heden. Ligesom jeg tror, at mere end halvdelen af vore med-lemsvirksomheder, der lever af at være underleverandør, havde det. Diskvalificerer det mig så til at være formand for DS? El-ler kvalificerer det mig i højere grad, fordi jeg netop ved, hvor skoen trykker og ved hvordan, det er at drive virksomhed i et presset marked? For en god ordens skyld kan jeg nævne, at Bra-midan og min virksomhed har samme rating på Soliditet for ti-

Af Fleming Frederiksen, Svend Frederiksen maskinfabrik A/S. Formand for lokalafdeling Fyns Stift

»vigtigt at have styr på sit bagland«den: AA = Høj kreditværdighed. Men naturligvis på to vidt for-skellige niveauer. Ellers er jeg fuldstændig enig med Anders i, at det er vigtigt at have styr på sit bagland. Og det kan da også være en kilde til evig bekymring for mange i disse tider. Men jeg er også af den opfattelse, at det skal være muligt at passe sin virksomhed samtidig med, at man er formand for DS. Jeg vil endda påstå, at så er man en bedre formand, for så har man fin-geren på pulsen. Og historisk set er det jo netop derfor, at vi har en lønnet formand, så han har mulighed for at købe sig lidt fri i sin virksomhed.

Når du har gjort dig den ulejlighed at læse samtlige HB-refe-rater fra de sidste halvandet år og derved kunnet konstatere, at der har været, citat: »et hundrede procent opbakning« til de be-slutninger, der er truffet i HB, så kunne man få lyst til at beskyl-de dig for, at du læser referaterne, som en hvis herre læser i Bi-belen. Når det bliver taget til referat, at citat: »HB godkendte«, så har der jo mange gange været udtrykt særstandpunkter fra de enkelte HB-medlemmer inden da. Eksempelvis også mange gange fra dig selv.

Med hensyn til økonomien i DS, så er jeg enig i, at vi burde have indledt tilpasningen lidt før. Men ellers kan jeg godt tilslut-te mig mange af de gennemførte besparelser.

Jeg mangler dog at blive overbevist om det fornuftige i, at vo-re lønomkostninger er steget med 28 procent over de sidste 5 år, når medlemstallet samtidig er faldet med 5 procent i perioden?

Det mener jeg ikke, at medlemsdemokratiet skal finansiere ved en så radikal omlægning af hele vores organisationskultur, som der har været foreslået.

Med hensyn til fremlæggelsen af Fremtidsplanen, så var det mig bekendt først den 5. november 2010, at HB-medlemmerne,

DebAt – FOrmANDSvAlG

Svar på debatindlæg fra Anders Haahr Jensen


Tilb

ud g

æld

er ti

l 1. j

uli 2

011

UNIST

BOLDSEN No. CooLube Anvendelse Indhold

8712932210 2210 Metalbearbejdning 4 liter

8712932214 2210EP Svær bearbejdning 4 liter

8712932220 H1 Fødevareindustri 4 liter

Avanceret dråbe-smøresystem, som forbedrer miljøet på værkstedet, samt forlænger levetiden markant på værktøjet!

Særdeles velegnet for bearbejdning på en række maskiner, f.eks.

• Savemaskiner• Søjleboremaskine• Drejebænke• Fræsemaskiner• Bearbejdningscentre

Super tilbud ved køb inden 1. juli, 2011Vælg mellem 2210, 2210EP el. H1

TILBUDSPRIS

5.500,,-Eks. montering

FOrmANDSvAlG

lokalafdelingsformændene og de ansatte i DS blev præsenteret for »Fremtidsplanen-anno 2010« på tryk. Herefter kunne lokal-afdelingerne så forsøge at få den bearbejdet på bedste demo-kratiske vis inden formandsmødet i slutningen af januar må-ned, så vi vidste, hvad vi havde mandat til. Men da vi så kom til formandsmødet kunne vi konstatere, at HB allerede mere eller mindre havde vedtaget de 15 ud af 17 punkter. Jeg mener ik-ke, at man gav lokalafdelingerne og regionerne en fair mulig-hed for at forberede sig på en diskussion om Fremtidsplanen. Til eksempel blev mødet i region syd holdt den 9. november og hvor det var mit indtryk, at flere af deltagerne endnu ikke havde modtaget planen og derfor ikke havde kunnet nå at sætte sig ind i den. Det mener jeg ikke, at man kan tillade sig at kalde, citat: »de bedste demokratiske vilkår«.

Forslaget om at nedlægge Forretningsudvalget kender jeg godt, for det var mig, der fremkom med det i den arbejdsgrup-pe, vi begge var med i. Fra min side blev forslaget fremsat for at undgå en reduktion af antallet af HB-medlemmer fra de 13 til 5, som er mig så inderligt imod. Men det glæder mig, at du sy-nes om mit forslag.

Med hensyn til Håndværksrådet kan jeg også konstatere, at vi er enige om at bevare medlemskabet. Og jeg er også enig i, at det ikke skal være betingelsesløst. Men jeg må advare imod at beskære Håndværksrådets økonomi i en sådan grad, at de ikke længere kan få deres økonomi til at hænge sammen. Jeg nægter at tro på, at vi selv kan få så megen indflydelse, som vi gør for de penge, vi betaler.

Jeg kan også godt forstå, at du gerne vil have det til at se ud som om, at jeg kritiserer den samlede hovedbestyrelse (og vel også helst hele sekretariatet), når jeg tillader mig at rejse kritik af den siddende formand. Men sådan er det jo ikke i virkelig-heden.

Og hvordan med dit eget mandat som HB-medlem? Har du husket at afstemme dine synspunkter med de lokalafdelinger, som du skal repræsentere? Har du også »et hundrede procent opbakning« fra dit bagland til at pege på den siddende formand?

Med disse ord håber jeg på en god debat, hvor vi får vist omverdenen, at vi godt tør diskutere organisationspolitik i DS Håndværk & Industri. Og at vi kan gøre det på en ordentlig må-de.


Informationsmøde 14. juni 2011Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg.

”Muligheder for strategisk udvikling af leverandører til offshore vind sektoren”

PROGRAM

13.00-13.15: Velkommen og formålet med dagens program

13.15-13.45: Tendenser og perspektiver for vindmølleindustrien – konsekvenser for SMV´er v/Vicedirektør Jakob Lau Holst, Vindmølleindustrien

13.45-14.15: Erfaringer fra en større leverandør i vindindustrien. v/Vice president, Thomas Ballegaard, Wind Solutions, AH Industries

14.15-14.30: Pause og networking

14.30-15.00: Udviklingsmuligheder for SMV´er i havvindmølleindustrien v/Underdirektør Jani Lykke Methmann og Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk og Industri

15.00-15.20: Erfaringer fra en mindre leverandør til vindindustrien v/Markedschef Niels G. Langerhuus, Hydraulisk Værktøj, Hytor A/S

15.20-15.50: ”Energi på havet” som løftestang til udvikling af din virksomhed v/Projektleder Svend Ole Madsen, Syddansk Universitet

15.50-16.15: Dialog omkring oplæggene og konklusion

16.15: Sandwicher og networking

Informationsmødet er for alle virksomheder med interesse for havvindmølleindustrien. Det er gratis at deltage. Tilmelding sendes til [email protected] med opgivelse af navn/navne, virksomhed, adresse og deltageres e-mail.

Arrangementet er en del af udviklingsprojektet Energi på havet, der har som overordnet mål at skabe vækst i offshoreindu-strien. Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum og EU’s Regionalfond med det overordnede projektansvar placeret hos Offshore Center Danmark. Læs mere på www.energipaahavet.dk.


pOrtrÆt Af kristine lyngbo, kommunikationschef, DS Håndværk & industri

Hun er ikke som de andre…Mette Juel, nyvalgt næstformand i DS lokal-afdeling Storstrømmen Syd, bryder grænser. Hun vil udvikle det sociale og faglige net-værk mellem kollegerne i vvs-branchen.

»Som lærling var jeg aktiv i fagforeningen, og jeg har nok altid haft svært ved at holde mund, så det var dejligt at kunne fortsætte som aktiv mester i arbejdsgiverforeningen. Jeg blev da stolt, da mine kolleger spurgte, om jeg ville stille op til be-styrelsen, og det var helt naturligt for mig at sige ja,« siger Met-te Juel og fortsætter:

»Det lå lige til højrebenet for mig, at melde mig ind i DS Håndværk & Industri. Det er en organisation, der passer præcis til mine behov for service.«

Og det med DS Håndværk & Industri handler ikke kun om det faglige. Mette vægter kollegialt samarbejde meget højt og har ambitioner om flere arrangementer i lokalafdelingen for netop at udvikle det sociale og faglige netværk mellem kolle-gerne i branchen.

Mette Juel er ikke blind for, at hun færdes i en mandeverden. Hun har både blandt kolleger og kunder været ude for at blive betragtet som kontorpigen eller den medarbejdende ægtefælle, så nu har hun fået tryk på arbejdstøjet, så alle kan se, at det alt-så er hende, der er vvs-installatøren.

Mette er 36 år og har to børn på 8 og 10 år. »Min familie og mine børn betyder alt for mig. Som selvstændig er man jo rig-tigt meget hjemmefra, og jeg kæmper som alle andre med at få tiden til at slå til. Men jeg VIL have tid til mine børn, og der-for har jeg f.eks. også engageret mig i forældrerådet på skolen.«

Mettes to brødre arbejder i dag i virksomheden. »Det er en stor fordel, at jeg ser mine forældre og brødre i dagligdagen i virksomheden, for vi har et tæt forhold til hinanden. Vi kender hinanden godt og stoler på hinanden, og det er vigtigt i en lille virksomhed.«

Og ambitionerne for virksomhedens fremtid fejler heller ik-ke noget. »Jeg har ikke lyst til at sidde for bordenden i en kæm-pe virksomhed, men vores speciale er blandt andet pillefyr og solvarmeanlæg, og det ville være rigtigt godt, hvis vi kunne have et tømmersjak med to mand og en vvs’er mere i firma-et. Men at have medarbejdere kan være en meget større ud-fordring end det faglige. Som selvstændighed skal man være meget ansvarlig, og det kan være svært at finde medarbejdere, der føler den samme ansvarlighed for kvaliteten i firmaets ar-bejde.«

»Jeg vil gerne have, at firmaet er kendt for at overholde af-taler og for kvalitet i arbejdet og ærlighed i kommunikatio-nen med vores kunder. Nye kunder er godt, men gamle kunder, der holder ved og kommer tilbage, er ekstremt vigtigt,« slutter Mette Juel med et stort smil.

pOrtrÆt

Mette Juel fra JUELS BYG & VVS i Nakskov er ikke som de fleste. Ikke bare er hun uddannet i et mandefag. Hun har også valgt at tage skridtet fuldt ud og etablere egen virksomhed. Og så har hendes kolleger netop givet hende et stort fagligt klap på skulderen ved at vælge hende til næstformand i lokalbestyrel-sen i Storstrømmen Syd, DS Håndværk & Industri.

Mette blev uddannet vvs-rørsmed på Nakskov Sygehus i 1995 og tog derefter eksamen som vvs-tekniker og gas- og vandmester i Slagelse i 1998. Efter nogle år som ansat hånd-værker i et par virksomheder og som intern sælger hos en gros-sist i branchen, valgte Mette sammen med sin far i 2007 at etablere JUELS BYG & VVS, og det har hun ikke fortrudt.

Mettes kolleger skønner på engagementet – de har på lo-kalforeningens generalforsamling for nyligt valgt hende som næstformand – i øvrigt som den første kvinde i bestyrelsen no-gensinde.


bodes dag...

NAvNeNyt

Der var bøger af forfattere af anden etnisk herkomst mellem de talrige vinkasser og andet på gavebordet, da repræsentanter i foreningen, venner, samarbejdspartne-re, kolleger og andet godtfolk markere-de den historisk- og litteraturinteressere-de Lars Bode, direktør i DS Håndværk & Industri, der nu er indtrådt i de voksnes rækker med sin 50 års fødselsdag. Det blev fejret på hjemmebanen i DS-huset på Magnoliavej i Odense en solskinsdag i maj, den 19.

Formanden for DS Håndværk & Indu-stri, Jim Stjerne Hansen, understregede i sin tale til Lars Bode, at han har løftet opgaven i bestræbelserne på at forny og udvikle foreningen og brancheorganisa-tionen, siden Lars Bode tiltrådte i 2005 efter 12 år i foreningen af Danske Slag-termestre.

»Du har sammenlignet DS Håndværk & Industri med en specialkøbmand med de rigtige varer på hylderne af høj kva-litet og til kræsne kunder. Grundtanken er rigtig, men den er også nødvendig. Vi er i skarp konkurrence hver dag, og det bliver du også målt på. Jeg har en direk-tør, der er kreativ og dynamisk, og som tør komme med forslag og ideer, du på forhånd ved, kan møde modstand,« sagde Jim Stjerne Hansen.

Underdirektør Jani Lykke Methmann gav en karakteristik af Lars Bode som henholdsvis leder, kollega og mennesket Lars.

»Du placerer dig som leder med over-skud og overblik, der inddrager medar-bejderne med respekt for andres kompe-tencer. Du opfatter måske dig selv som en lidt gammeldags leder. Måske mere end du reelt er. Men du er anerkendende i vo-res daglige arbejde, som er meget motive-rende for os andre. Som kollega tager du imod kritik med udstrakt hjertelighed og med en klar holdning til, at de kollegaer, der arbejder med en sag, også er dem, der tager æren for det. Vi taler rent ud af po-sen, vi er ikke altid enige, men der er kla-re meninger.«

Om mennesket Lars konstaterede Jani Lykke Methmann bl.a.:

»Ja, du er sportsmand. Du har tit fortalt meget om maraton, cykelløb og golf. Er du i en god periode, hører vi meget ofte om det flere gange om dagen.«

Med citater fra bl.a. en amerikansk for-fatter, og andre i øvrigt, forklarede Lars Bode sin filosofiske distance til alder. Og han fortalte om sin glæde ved andre men-nesker, når venlighed mødes med venlig-hed, og om sin slet skjulte foragt for selv-højtidelige mennesker, hvor kassen med sort humor bliver åbnet.

Om sin arbejdsplads: »DS Håndværk & Industri er en fantastisk arbejdsplads, en arbejdsplads med en fantastisk ånd, og det er ikke noget, jeg siger, fordi jeg skal. Jeg mener det faktisk. Håndværksrådets tidligere direktør Lars Jørgen Nielsen sagde engang til mig, at DS Håndværk & Industri var en ordentlig forening, hvor man forsøgte at gøre tingene på en ordent-lig måde. Det genkender jeg i dag. Jeg har et fantastisk job i en fantastisk spænden-de branche. Der er kontant afregning ude i virksomhederne, hvis de føler, man har gjort noget forkert. De fleste bærer ikke nag, og efter en tordenskylle med hyl og brag, kan solen skinne igen.«

Ud over sin tak til bestyrelse og ansat-te i DS-huset var der en særlig tak til le-dergruppen:

»Det er jo den, jeg har mest med at gøre. Men Finn Kyed (uddannelseschef, red.) og jeg er nok enige om, at vi har nå-et den absolutte spærregrænse i forhold til antallet af kvindelige ledere. At skæn-des med en kvinde er som at læse avis i stormvej,« sagde Lars Bode. Og med en helt særlig tak til direktionssekretær Anne Dorte Nielsen, der kender ham fra »slagterne«, og som dagligt arbejder på at holde styr på ham.


40

Johnny Bendsen, vvs-konsulent i DS Håndværk & Industri, fyldte 40 år den 22. maj 2011. Johnny Bendsen kom til DS Håndværk & Industri i august 2000 med en solid teoretisk og praktisk baggrund som blikkenslager og vvs-montør i en mel-lemstor vvs-virksomhed på Fyn, inden han læste til vvs-tekniker og GVS-mester.

Johnny Bendsen arbejder primært med medlemsrådgivning inden for fagområ-det vvs, herunder kvalitetsstyring, lovgiv-ningsspørgsmål og faglig rådgivning. Jeg deltager også i en række samarbejder med de styrelser og myndigheder, der er rele-vante på vvs området.

I sin fritid træner Johnny i denne tid in-tenst til sin deltagelse i verdens hårdeste endags-motionscykelløb La Marmotte se-nere på som sommeren. Et cykelløb, der slutter på en af kongeetapperne i Tour de France, nemlig Alpe d’Huez.

60

Jens Krogsgaard, industrikonsulent i DS Håndværk & Industri, fyldte 60 år den 2. juni 2011. Jens Krogsgaard er oprindelig udlært smed, men han uddannede sig ef-terfølgende til akademiingeniør, produk-tionslinien, på Aalborg Universitet. Han kom til DS Håndværk & Industri i 1987 med en fortid i den rustfri industri i Ål-borg, og han er bl.a. kendt som et omvan-drende og kørende leksikon i stålnormer og avancerede, tekniske problemstillinger, som foreningens medlemsvirksomheder trækker hårdt på. Blandt de faglige kom-petencer er således tekniske EU-direkti-ver, svejsekrav innovation, design og me-get mere.

Jens Krogsgaard yder konsulentbistand og arrangerer kurser inden for industriom-rådet og er arkitekt bag en række udvik-lingsværktøjer for medlemsvirksomheder-ne.

NAvNeNyt

Solar Danmark A/S

Ulrik Damgaard er ansat som salgs-chef i Solar Danmark A/S med an-svar for VVS Nord - og Vestjylland. Ulrik har mere end 18 års erfaring i VVS branchen med ansættelser i bå-de Brdr. Dahl a/s og Brødrene A.O. Johansen A/S og kommer senest fra en stilling hos A.O. Johansen som Regionsdirektør i Vestdanmark.

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vej

til vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status:

Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du

i gang med eksport 7 & 10-12

Formanden gør status:

Et år i krisens skygge

7 & 10-12

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man

slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor

det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat

3Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked

32-34


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

EG Byg & InstallationTlf. 73 24 01 01 • www.eg.dk/byg Førende totalleverandør af it-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Certifi katsvejsning

Skandinavisk Industrimontage A/SØlgodvej 11, 9220 Aalborg ØTlf. 98 13 54 13 · Fax 98 12 54 13E-mail: [email protected] CertifikatsvejsningSvejsning af højtlegeret stålInstrumentering m.m.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

EDB

freesoft ApSAnnasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkService, reparation, produktion.Parker Store

Husk optagelse i

leverandørregistret...

kONtAktlise tylvad · tlf. 75 83 38 33mail: [email protected]


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Metalbearbejdning

Vi leverer varerne... Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport

Overfl adebehandling Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected] • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Ollerup

Maglemølle 21, 4700 NæstvedTlf. 24 79 52 35Cvr. 31136644. [email protected]

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 [email protected]

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkAgent for FMB, DoAll, OMP, Unist minimalsmøring.Ingen saveopgaver vi ikke løser!

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Maskiner og elektroværktøj

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]


Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilatiom

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside! Optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: [email protected]

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudstyr

A/S Chr. BoldsenToldbodgade 88 · 8930 Randers NØTlf: 86 42 22 22 · www.boldsen.dkKalibrering/validering,service, reparation, produktion.Aut. ESAB forhandler

Husk optagelse i

leverandørregistret...pr. år (15 gange). Grundpris kr. 1575,- for 4 linierekstra linie kr. 150,-. logo i 4 farver kr. 950,-

kontaktlise tylvad · tlf. 75 83 38 33 · mail: [email protected]

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Afse

nd

er: d

s-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder efteruddannelse på mange Amu-kurser indenfor industrien.

CNC – programmering, CNC - bearbejdning CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling MasterCam

Vi er desuden Solid Works certificeret.

Kontakt vores administration for tilmelding.Tlf. 35 86 32 86 eller [email protected]/tuborgvej www.kts.dk/kurser

skarp på efteruddannelse

025

62_efteruddannelse_paa_tuborgvej

ds-bladet nr. 8, 8. juni, 2011

Documents