ds-bladet nr. 5, 2012

11. april | 2012 I 103. årgang 5bladet

Beslagsmed løbmed alle pokalerne 24-27

Smedjei fem generationer 28-29

Robotter skal sikredanske arbejdspladserStatus for Metalbranchen i Bevægelse 18-21

2 | DS-bladet nr. 5 2012

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejgsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 6 2012Udgivelse den 2. maj 2012.Deadline den 16. april 2012.

Nr. 7 2012Udgivelse den 23. maj 2012.Deadline den 7. maj 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

3 Leder: Ned med oplevede administrative byrder

4 Kort nyt

6 Regeringen vil lette de administrative byrder

8 Syv ud af ti virksomheder ansætter ikke lærlinge

10 Mellemstore virksomheder uddanner flest lærlinge

12 Svært at finde jobs til nye fleksjobbere

14 Uforståelige forskelle på prisen for at komme af med affald

15 DS Håndværk & Industris generalforsamling 2012

16 Energirenovering: Vil gerne – kan ikke

18 Bila er i førertrøjen med robotter

20 SMV’er har brug for netværk og afsætningsstrategi

22 Ny lånepakke vil hjælpe små og mellemstore virksomheder

24 Bergers Beslagsmedie løb med alle præmierne

28 Smedje i 150 år og fem generationer

30 Udbud.dk er et skridt i den rigtige retning

32 Rådgivning af virksomheder før investeringer i it

34 Regeringen nedsætter produktivitetskommission

34 METAL 2012 i Fredericia

35 Tak til konkurrence men nej tak til ulige vilkår

36 Navne

37 Leverandørregisteret

DS-bladet nr. 5 2012 | 3

Ned med oplevede administrative byrderRegeringen har netop offentliggjort en ny pakke med en række forslag til at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne. Det hilser vi naturlig-vis velkomment, for det passer fuldstændigt ind vores strategi og tankegang.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn sagde ved lanceringen af forslagene, at »Virksomhederne skal bruge deres tid på at drive forretning, ikke på unødven-digt administrativt arbejde«. I DS Håndværk & Industri er en af vores mærkesa-ger netop, at vi skal have færre administrative byrder. Det er kun regler og pro-cedurer, der giver mening og medvirker til at skabe værdi i virksomhederne, der skal bibeholdes. Også Håndværksrådet har sat nedbringelse af de administrative byrder på deres dagsorden, så vi arbejder også på dette område for de små og mellemstore virksomheder på flere fronter.

Vi noterer os i øvrigt med glæde en vigtig forskel på ord i regeringens forslag, hvor det er de oplevede byrder, der skal nedbringes. Vi ser altså frem til, at ar-bejdet med nedbringelserne af de administrative byrder fremover ikke blot gi-ver resultater på papiret men også opleves som reelle lettelser ude i virksomhe-derne. Faktum er at den forrige regering har nedbragt administrativt bøvl, men at det bare ikke nødvendigvis opleves sådan i virksomhederne.

Allerede nu er planen at indføre en erklæringsstandard for mindre virksomhe-der som erstatning for den hidtidige revisionspligt. Denne skulle ifølge regerin-gen spare virksomhederne for op til 25 procent i forhold til omkostningerne til revision, hvilket de mener vil blive en lettelse på 130 mio. kr. Vi forventer, at reglen kommer til at gælde for virksomheder med op til 50 ansatte, og vi vil na-turligvis følge det videre forløb meget nøje.

Regeringen nedsætter et »Virksomhedsforum for enklere regler«, som bliver det rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark. Den idé kan vi naturligvis kun tilslutte os. Det er helt oplagt at høre eksperterne i virksomhederne, som sidder med ansøgninger, ind-beretninger og statistik til daglig. Det er dem, der har fingeren på pulsen. Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal sidde i dette forum. Sammen med Hånd-værksrådet arbejder vi naturligvis for at blive repræsenteret.

Regeringen har tilsluttet sig enten at indføre initiativer fra virksomhedsforum-met eller komme med en forklaring på, hvorfor det ikke kan igangsættes. Vi op-fordrer derfor kraftigt til, at I som virksomheder kommer med konkrete eksem-pler på administrativt bøvl, som virker helt unødvendigt eller kunne håndteres på en langt nemmere måde. Disse eksempler vil vi bruge i forummet, og der-med søge enten at få en forklaring eller få det fjernet.

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri


KORT NYT

Indsats mod støjfra varmepumperDen stigende udbredelse af varmepumper har medført en række sager, hvor både ejere og deres naboer klager over støjgener fra pumperne. Derfor er Energistyrelsen på vej med en ny vejled-ning, der skal hjælpe installatørerne med at give den rigtige råd-givning om varmepumpe-støj.

Vejledningen skal blandt andet gøre det let for installatørerne at give kunderne kompetent rådgivning om støjniveauet inden en varmepumpe installeres.

Installatørerne får hjælp til at bruge varmepumpe-leverandø-renes egne data til nemt at udregne, hvor meget en varmepumpe-model støjer. Vejledningen giver også konkret hjælp til, hvor på et hus det er mest hensigtsmæssigt, at placere en varmepumpe – og i hvilke tilfælde det er nødvendig at sætte en støjdæmpende sidevæg op.

Her er fare for oversvømmelseNu er det muligt at undersøge, hvilke kældre der vil være mest udsatte, når havene omkring Danmark stiger. Et nyt interaktivt værktøj, »Hav-vand på land«, kan vise, hvor havvandet vil trænge ind. Formålet er, at kommunerne kan på, hvor de først skal gribe ind med forebyggende foranstaltninger for at redde potentielt udsatte boliger.

»Vi står over for en stor udfordring med at tilpasse os det nye klima. Klimaforskerne fortæller, at vandet ved kysterne stiger – ved nogle ky-ster op til 1,2 meter. Med det nye værktøj kan kommunerne se præcist, hvor vandet stiger, når de skal i gang med at udarbejde lokale klimatil-pasningsplaner,« siger miljøminister Ida Auken.

Selvom værktøjet, »Havvand på land,« primært retter sig mod kom-munale planlæggere, kan almindelige borgere og virksomhed også bruge det. De skal blot indtaste deres postnummer på hjemmesiden el-ler zoome ind på kortet, så kan de se konsekvenserne af den stigende vandstand i deres lokalområde.

»Havvand på land« bygger på Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen og kan findes på portalen www.klimatilpasning.dk.

Mange kender ikkefradrag for solcellerMange ved det ikke, men et skattefradrag på solcellean-læg åbner for et økonomisk tilskud, der sænker prisen på solceller med mange tusinde kroner. Det ekstra fra-drag er vedtaget af Folketinget, og ifølge Energihjem.dk kan en udbredelse af kendskabet til tilskuddet be-tyde, at salget af solcelleanlæg vokser i de kommende måneder.

Flere og flere boligejere investerer i et solcelleanlæg for at sænke elregningen og for at være mere miljøbe-vidst. Det sidste år er salget af solceller steget støt, og nu kan denne tendens fortsætte mod nye højder.

Det ukendte skattefradrag, som Folketinget vedtog i 2010, betyder, at man som ejer af et solcelleanlæg kan afskrive 25 procent af investeringen på sin selvangivel-se. Og de 25 procent kan man trække fra i skat helt frem til, ar man kun mangler at betale 12.300 kroner tilbage på sin solcelleinvestering. I praksis betyder det, at man hvert år kan trække 25 procent fra investeringen.

Har man for eksempel købt et anlæg til 100.000 kro-ner, kan man det første år trække 25.000 kroner fra, og året efter er det 25 procent af 75.000 kroner og så vide-re, og det gør pludselig et solcelleanlæg til en markant billigere løsning end tidligere.

Personlig kontaktsætter fart i renoveringI løbet af et år har Sønderborg Kommune via gratis energivej-ledning sat gang i 288 private byggeopgaver, og de afsluttede renoveringer har en værdi på 35 mio. kr.

Andre kommuner har sat gang i lignende initiativer, og det glæder ikke kun de lokale byggefirmaer og politikere, men og-så forskerne bifalder initiativet, skriver Licitationen, byggeri-ets dagblad.

»Det sker rigtig meget i tiden på dette område i kommuner-ne. Det virker som om, kommunerne i højere grad end eksem-pelvis staten tænker konkret og sætter gang i energiinitiativer blandt andet ved hjælp af offentlige-private samarbejder. Og det er positivt på mange niveauer både i forhold til beskæftigel-se, bedre boliger og i forhold til miljøet,« siger Toke Haunstrup Christensen, forsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Han har sammen med seniorforsker på SBi, Kirsten Gram-Hansen, forsket i incitamenter til energiforbedringer, og kon-klusion var netop, at der skulle en personlig kontakt til, hvis borgerne skal handle og reelt gå i gang med en energirenove-ring.

Ifølge Licitationen har flere andre kommuner planer om at tilbyde gratis energivejledning.


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Stigende uenighedom husstandsvindmøllerI takt med at det bliver mere populært at opstille husstandsvind-møller, stiger antallet af klager. I 2010 modtog Natur- og Miljøkla-genævnet beskedne seks klager over husstandsvindmøller, men det tal var i 2010 steget til 50. Det skriver Ingeniøren.

Klagerne kommer dels fra mølleejere, der har fået afslag på at opstille en husstandsmølle på deres grund, dels fra naboer der er utilfredse med en mølle og dels fra Danmarks Naturfredningsfor-ening, der klager over, at møllerne skæmmer landskabet.

Ifølge Morten Victor Petersen, der er formand for Branchefor-eningen for husstandsvindmøller, bunder de mange klager i, at kommunerne behandler ansøgninger om tilladelse til opstilling af husstandsvindmøller vidt forskelligt.

»Vi ser kommuner, der behandler ansøgninger om husstands-vindmøller efter de vindmølleplaner, der kun gælder for større vindmøller. Andre steder opfinder kommunerne deres egne af-standskrav til naboejendomme eller kræver, at møllens tårn skal se ud på en bestemt måde. Nogle kommuner er rigtig gode til at behandle ansøgningerne efter reglerne, men andre opfinder regler, der ikke har nogen gang på jorden,« siger Morten Victor Petersen til Ingeniøren.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, slår dog fast, at den fremgangsmåde sagtens kan være i or-den. Kommunerne har nemlig, takket være det kommunale selv-styre, ret til at stille vidtrækkende krav i lokalplaner.

Kommunen bør haveansvaret for jobformidlingJobformidling bliver formentlig et af emnerne under de kom-mende måneders trepartsforhandlingerne mellem regerin-gen, fagbevægelsen og de private og offentlige arbejdsgive-re. Men parterne ved allerede nu, hvordan danskerne ser på sagen.

53 procent mener, at kommunerne bør have ansvaret for jobformidlingen, mens kun 20 procent foretrækker staten, og 14 procent vil have regionerne på banen. Det viser en ny un-dersøgelse, som YouGov har gennemført for Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev Momentum blandt et re-præsentativt udsnit af danskerne.

Og billedet er vel at mærke det samme hos de, som selv har været arbejdsløse inden for de seneste to år og i den forbin-delse været i kontakt med et jobcenter.

Erik Nielsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og er-hvervsudvalg og til daglig borgmester i Rødovre, glæder sig over resultatet.

»Kommunerne er de eneste, som kan skabe sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse for alle ledige. Derfor giver det enstrengede system på beskæftigelsesområ-det fantastisk god mening, og jobcentrene ligger helt natur-ligt i kommunerne,« siger han.

Erik Nielsen peger også på, at kommunerne har et meget klart økonomisk incitament til at få de ledige hurtigt i arbej-de, fordi kommunerne hænger på udgifterne, hvis det ikke lykkes at få folk i arbejde.

Socialdemokraterne og SF har også, før de kom i regering, lagt op til, at ansvaret skulle tages fra kommunerne. De radi-kale er dog betydeligt mere skeptiske over for en omlægning, og i det fælles regeringsgrundlag fremgår det blot, at »rege-ringen vil indgå dialog med de relevante parter om eventuel-le ændringer af organiseringen af beskæftigelsesindsatsen«.


NYHEDER

Regeringen vil lettede administrative byrderMed titlen »Enklere regler – Den virksomhedsrettede indsats for bedre regulering 2012-2015« har erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) fremlagt regeringens plan for at lette erhvervslivets administrative byrder. »Det er afgørende for væksten i Danmark, at der er gode rammevilkår for danske virksomheder. Effektiv offentlig service og regulering skal sikre, at virksomhederne kan bruge deres tid på at drive forretning og ikke på unødvendigt administrativt arbejde og bureaukratiske processer,« hedder det i udspillet, som her kan læses i sin helhed. Læs også lederen side 2.

4. Kickstart af indsatsen for enklere reg-ler.

Virksomhedsforum

Regeringen nedsætter »Virksomhedsfo-rum for enklere regler«. Det bliver et råd-givende organ for regeringens arbejde med at gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark. Forummet skal bidrage til, at indsatsen målrettes de områder, hvor virk-somhederne oplever de største udfordrin-ger med offentlig regulering.

Virksomhedsforum skal udpege rele-vante områder og komme med forslag til forenklinger. Dets forslag til mulige for-enklinger vil blive underlagt et »følg-eller-forklar« – princip, som indebærer, at rege-ringen enten gennemfører initiativer på de udpegede områder eller forklarer, hvorfor der ikke igangsættes initiativer.

Der vil blive opstillet konkrete målsæt-

Regeringen iværksætter en offensiv ind-sats, som skal lette erhvervslivets admini-strative byrder. Den offentlige regulering skal være enkel og effektiv, så formålet med reglerne opnås på en måde, som er mindst muligt bebyrdende for virksomhe-derne.

Målet for regeringens indsats for enklere regler er, at de administrative byrder i 2015 er lavere end i dag, og at indsatsen sættes ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. For at opnå dette sætter regeringen ind på fire områder:1. Nedsættelse af »Virksomhedsforum for

enklere regler«.2. Lettelse af administrative byrder og

forebyggelse af nye administrative byr-der.

3. Lettelse af de administrative byrder på EU-niveau.


ninger for forenklingen af de initiativer, der arbejdes videre med.

Forslagene fra Virksomhedsforum og status på de forslag, der arbejdes videre med, vil løbende blive offentliggjort. Fo-rummet vil årligt drøfte fremdriften i ar-bejdet med erhvervs- og vækstministeren.

Virksomhedsforum vil bestå af repræ-sentanter fra danske virksomheder, er-hvervs- og arbejdstagerorganisationer samt personer med særlige kompetencer inden for erhvervsregulering og forenk-ling. Forummet sekretariatsbetjenes af Er-hvervs- og Vækstministeriet.

Lettelse af byrder

Der sker allerede en omfattende og syste-matisk indsats i ministerierne for at lette virksomhedernes byrder. Dette arbejde fortsætter samtidig med, at der fokuseres på, hvordan reglerne kommunikeres, im-plementeres, håndhæves og passer ind i virksomhedernes hverdag.

Samtidigt vil alle forslag til ny regule-ring med konsekvenser for erhvervslivet blive gennemgået for at vurdere, om even-tuelle administrative byrder i forslagene kan reduceres. De administrative byrder skal samlet set være lettet i 2015.

Ministeriernes indsats skal sammen med Virksomhedsforums anbefalinger sikre, at målsætning nås. For at kunne føl-ge udviklingen i de administrative byrder frem mod 2015 gennemføres der løbende målinger af forslag til ny regulering og øv-rige tiltag med væsentlige lettelser for er-hvervslivet på de enkelte ministerområder.

EU-niveau

Det er vigtigt, at der også i EU arbejdes for at gøre hverdagen for europæiske virk-somheder enklere. Regeringen vil arbej-de for, at byrderne lettes på EU-plan, og at der er fokus på »smart regulering«, og at dette sker uden forringelser af det ek-sisterende beskyttelsesniveau. Herudover vil regeringen arbejde for at forenkle kon-krete retsakter på EU-niveau. Der arbejdes blandt andet på at få vedtaget forenklinger af regnskabsdirektiverne og udbudsdirek-tiverne.

Regeringen vil arbejde målrettet for, at alle forenklinger i regler fra EU kommer danske virksomheder til gavn.

KickstartRegeringen vil allerede nu kickstarte ind-satsen med de første forenklingstiltag for virksomhederne:

Kravene til mindre virksomheders af-læggelse af årsregnskab forenkles ved at erstatte revisionspligten med en erklæ-ringsstandard. Erklæringsstandarden er en revisorgennemgang af regnskabet, som er særligt tilpasset behovene i mindre virk-somheder. Den forventes at kunne give en besparelse i virksomhederne på minimum 25 pct. i forhold til omkostningerne til re-vision, hvilket – hvis den anvendes i alle mindre virksomheder, der i dag er omfat-tet af lovpligtig revision vil give en let-telse på op til 130 mio. kr. årligt for i alt. ca. 35.000 virksomheder. Samtidig vil re-geringen undersøge mulighederne for at forenkle de formelle krav til oplysninger, som virksomhederne skal give i forbindel-se med fravalg af revision.

Det skal være nemmere at starte ny virk-somhed. To nye initiativer bidrager hertil:

• En web-guide til opstart af virksomhed, der giver hurtigt overblik over de krav, som skal opfyldes samt hvilke tilbud om hjælp og vejledning, der findes på om-rådet.

• En pakke med de væsentligste digitale redskaber til alle nye virksomheder, der registreres. Når virksomhederne registrer sig i CVR, vil de samtidig blive udsty-ret med bl.a. digital postkasse og NemID Erhverv. Redskaber de skal bruge i deres kommunikation med det offentlige.

Regeringen vil revidere husdyrgodkendel-sesbekendtgørelsen, så mindre ændringer på husdyrbrug via en række nye anmelder-ordninger gennemgår en enklere og hur-tigere sagsbehandling i kommunerne. På baggrund af systematiske kundetilfreds-hedsundersøgelser gennemføres en syste-matisk indsats for forbedring af servicen overfor virksomhederne på Fødevaremini-steriets område. Derudover skal et fælles kundecenter i NaturErhvervstyrelsen ska-be én fælles, sammenhængende og letfor-ståelig indgang for virksomhederne.


UDDANNELSE

Syv ud af ti virksomhederansætter ikke lærlingeLO foreslår, at små virksomheder deles om at varetage uddannelse af lærlinge.

Det gennemsnitlige antal elever pr. ansat fordelt på virksomhedsstørrelse

Antal virksomheder, der ikke har elever, fordelt på virksomhedsstørrelse i 2010

05.000

10.00015.00020.00025.00030.00035.00040.000

2-4 ansatte 5-9 ansatte 10-19 ansatte

20-49 ansatte

50-99 ansatte

mere end 100 ansatte

Anta

l virk

som

hede

r

Virksomhedsstørrelse

Ifølge rapporten »Fakta om AER – Præ-mie og Bonusordninger« ansætter 73.000 virksomheder ikke unge i praktik, selv om nye tal viser, at køen til praktikpladser sta-dig vokser og nu tæller knap 10.000 unge.

Det betyder, at syv ud af ti af de 104.494 virksomheder, der betalte ind til AER i 2010, ikke ansatte en lærling. De virksom-heder, der ifølge AER-rapporten ikke hav-de ansat en eneste ung i praktik, har til-sammen mere end 860.000 medarbejdere.

Især indenfor to brancher ser det ud til, at arbejdsgiverne springer over, hvor gærdet er lavest i forhold til at uddanne unge. Det gæl-der ’handel og transport’ samt ’industri, rå-stofindvinding og forsyningsvirksomhed’.

Chefkonsulent Birgitte Slot, der repræ-senterer Dansk Industri i AER-bestyrelsen,

man laver aftaler, hvor flere virksomhe-der deles om en lærling i en slags ’brikmo-del’. Ikke sådan at forstå, at den unge selv skal fare rundt og finde en stump her og der, men at praktikcentret tilrettelægger et uddannelsesforløb, hvor flere virksomhe-der går sammen om at uddanne den sam-me lærling.«

LO-sekretæren bakker dermed op om-kring undervisningsminister Christine Antorinis (S) forslag om at oprette prak-tikpladscentre i tilknytning til erhvervs-skolerne.

Den store mangel på lærepladser har få-et regeringen til at bebude, at sagen kom-mer på dagsordenen ved de forestående treparts-forhandlinger.

hæfter sig over for Ugebrevet A4 ved, at det især er mindre virksomheder med mel-lem to og fire ansatte, der ikke tager ele-ver. 36.522 af de helt små virksomheder tog ikke en lærling i 2010, hvilket er knap 51 procent af de virksomheder, som ikke tog elever.

»Det er ikke bare et spørgsmål om at placere nogle elever i nogle virksomheder. De får jo en uddannelse, og der er rimeligt store krav til uddannelsen. Firmaer med to-fire ansatte har sandsynligvis ikke flere opgaver, som gør, at de kan uddanne,« si-ger Birgitte Slot til Ugebrevet A4.

Dét dilemma mener LO-sekretær Ejner K. Holst, at han har løsningen på:

»De helt små virksomheder kan godt være udfordret, og derfor taler vi om, at

- 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80

2-4ansatte

5-9ansatte

10-19ansatte

20-49ansatte

50-99ansatte

mereend 100ansatte

Genn

emsn

itlig

e an

tal e

leve

r pr.

ansa

t


2010

2011

- 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80

2-4ansatte

5-9ansatte

10-19ansatte

20-49ansatte

50-99ansatte

mereend 100ansatte

Genn

emsn

itlig

e an

tal e

leve

r pr.

ansa

t


2010

2011


Prøv Blue Energy Challenge i dagDownload app til din smartphone og prøv at udfordre dine Blue Energy evner

Download Blue Energy Challenge fra app store eller Android Market eller scan QR koden.

Er du klar til Blue Energy Challenge?Blue Energy Challenge er en app til din smartphone, hvor du kan udfordre og konkurrere mod de mest energieffektive kolleger. Start din jagt på Blue Energy titlen i dag. Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

Tilmelddig og vind2 x Ipad 2

Medarbejdere i Solar og deres familier

kan ikke deltage i konkurrencen.

Kampagneperiode: 5.3 - 11.5.2012


Mellemstore virksomhederuddanner flest lærlinge

Men samtidig er antallet af korte uddannel-sesaftaler i kraftig vækst, viser tal fra Arbejds-givernes Elevrefusion.

En ny rapport fra Arbejdsgivernes Elevrefusion viser, at de mel-lemstore virksomheder uddanner flest lærlinge i forhold til an-tallet af ansatte. Virksomheder med 10-19 ansatte uddanner omkring 0,7 lærling pr. ansat. For alle andre virksomhedsstør-relser er antallet af elever pr. ansat under 0,1 – og virksomheder med over 100 ansatte uddanner kun 0,02 elev pr. ansat.

Det viser rapporten »Fakta om AER. Præmie- og bonusord-ningen«, som er udgivet i februar 2012 af Arbejdsgivernes Elev-refusion, AER.

»De nye tal dokumenterer Håndværksrådets klare pointe, nemlig at små og mellemstore virksomheder påtager sig en me-get stor del af ansvaret for at uddanne den faglærte arbejdskraft i Danmark,« siger Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Hun peger på, at tallene samtidig understreger behovet for præmie- og bonusordningen, der løfter noget af den økonomi-ske byrde fra de virksomheder, som påtager sig et uddannelses-ansvar.

Lærlingebonus er et kriseredskab

»De små og mellemstore virksomheder er presset på økonomi-en, og et tilskud på 70.000 kr. er altså lige nu mange penge for en virksomhed med mellem 10 og 19 ansatte. Vi vil derfor fort-sat argumentere for, at præmie- og bonusordningen er et uddan-nelsespolitisk krisestyringsredskab,« siger Heike Hoffmann.

I absolutte tal uddanner virksomheder med over hundrede ansatte flest lærlinge og elever. Ser man på, hvilken størrelse virksomhed der får udbetalt præmie og bonus, er de større virk-somheder da også overrepræsenteret. 52 procent af de virksom-heder, der i 2011 fik udbetalt præmie og bonus, har mere end 100 ansatte.

»Tallene viser egentlig, at de virksomheder, der uddanner færrest elever pr. ansat, er suverænt bedst til få søgt om de AER-midler, som de er berettigede til,« siger Heike Hoffmann.

Håndværksrådet hører jævnligt fra medlemsvirksomheder, at det er besværligt at få udbetalt præmie og bonus. Derfor vil det være oplagt at se på en højere grad af automatisering i udbeta-lingerne i forbindelse med revision af ordningen.

»Vi vil gerne foreslå, at man ser på, om procedurerne for ud-betaling af præmie og bonus kan gøres mere simple, når ord-ningen skal revideres i folketingsåret 2012-2013,« siger Heike Hoffmann.

UDDANNELSE


Fakta om AERFormålet med Arbejdsgivernes Elevrefusion(AER) er at skaffe flere praktikpladser inden for erhvervsud-dannelserne. AER finansieres af private og offentlige arbejdsgivere omfattet af ATP-loven. De betaler bidrag afhængigt af antal fuldtidsansatte i virksomheden. Bidragets størrelse fastsættes på finansloven. I 2011 var arbejdsgiverbidraget på 2.459 kr. pr. fuldtidsbe-skæftiget medarbejder. I 2012 har Folketinget fastsat bidraget til 2.921 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbej-der.

AER betaler pengene tilbage til virksomhederne i form af:• Lønrefusion ved elever og lærlinges skoleophold.• Befordringstilskud. • Præmie og bonus. AER betaler præmie under lærlin-

gens prøvetid og bonus, hvis lærlingen fortsætter efter prøvetidens udløb. I 2011 udbetalte AER 1.564 mio. kr. i præmie og bonus til 16.384 arbejdsgivere.

Det åbne værksted på Tuborgvej tilbyder mange AMU-Kurser i efteruddannelse inden for industrien.

CNC – Programmering, CNC - Bearbejdning,CAD/CAM, 5 Akset bearbejdning,Drejning og fræsning, Værktøjsfremstilling ogMasterCam.

Vi er Solid Works certificeret.

For mere information på www.kts.dk/kurser eller kontakt vores administration på 3586 [email protected]

skarp på efteruddannelse

2883

Korte uddannelsesaftalerAf rapporten fremgår at den økonomiske krise har medført en voldsom stigning i antallet af korte uddannelsesaftaler: Fra 2005 til 2011 steg antallet af korte uddannelsesaftaler med næsten 900 procent: Fra 462 i 2005 til 4590 i 2011.

»Stigningen er markant, men selvom de almindelige ’lange’ uddannelsesaftaler er at foretrække, er korte uddannelsesafta-ler dog langt bedre end ingen aftale,« understreger Heike Hoff-mann.

»Vi skal være de første til at sige, at en uddannelsesaftale til fuld og hel uddannelse er klart det bedste for både mester og lær-ling. Vi er bare også nødt til at se på, hvad der kan lade sig gøre i virksomhederne,« siger hun.

»De små og mellemstore virksomheder har siden 2008 i sti-gende grad haft svært ved at se de 3-4 år frem i tiden, som er lø-betiden for en erhvervsuddannelse. Ordrebøgerne er simpelthen for tynde til at virksomhederne tør binde sig over længere tid. Hvis alternativet til de korte uddannelsesaftaler er ingen uddan-nelsesaftaler, så vil vi altså gerne holde fast i de korte. Ligesom vi gerne vil holde fast i, at virksomhederne faktisk antager lær-linge i et meget stort omfang, når man tager den økonomiske si-tuation i betragtning,« siger Heike Hoffmann.


Svært at finde jobstil nye fleksjobbere

Regeringen satser på at flere med begrænset arbejdsevne kan komme i beskæftigelse, men der er uvist om virksom-hederne vil tage imod.

at skulle holde styr på løntilskud fra kom-munen.

To kroner mere i timen

Det bekræfter Johnnie Hansen, der er inde-haver af Varmesmeden i Asserbo.

»Det er jo ikke nogen guldrandet forret-ning at tage en fleksjobber. Der er meget ad-ministrativt bøvl forbundet med det,« siger han.

I snart seks år har han haft en fleksjobber ansat på 12 timer om ugen. For nylig med-delte kommunen ham, at de som følge af en afgørelse i Ankestyrelsen ikke længere yder løntilskud til en stribe obligatoriske ar-bejdsgiverbidrag.

Det betyder, at Johnni Hansens fleksjob-ber nu er blevet to kroner dyrere i timen.

»Det er ikke alverden, men virker alli-gevel en lille smule småligt, når regeringen samtidig vil have os til at tage flere fleks-jobbere,« siger han.

Ifølge DS Håndværk & Industri trækker både den krævende administration og de sti-gende omkostninger i den forkerte retning i forhold til regeringens ambitioner om at få flere i fleksjob.

Tilløbet varer et år

»De mindre virksomheder vil rigtigt gerne tage et socialt ansvar og ansætte fleksjobbe-

re, men de stiger af, hvis de føler, det bliver administrativt for tungt,« siger direktør Jani Lykke Methmann.

Både Dansk Detail og DS Håndværk & Industri mener, at kommunerne gør for lidt ud af at hjælpe de mindre virksomheder med at håndtere fleksjobbere.

Hvis en almindelig ansat har behov for at overgå til fleksjob, kan det ofte tage over et år at gennemføre sagsbehandling og ar-bejdsprøvninger. I mellemtiden må arbejds-giveren i de fleste tilfælde betale fuld løn til den ansatte.

Forskellig praksis

I DS’ juridiske afdeling handler hovedpar-ten af henvendelserne fra medlemmerne sig om hjælp til det korrekte tilskud i forbindel-se med ansættelse af en fleksjobber.

»Kommunerne har forskellig praksis. Mange kommuner har fejlagtigt den tro, at minimallønsoverenskomster, som vores ti-meløns- og HK overenskomster kun giver ret til et tilskudsgrundlag baseret på mini-mallønnen. Det korrekte er at beregningen skal tage udgangspunkt i den mindste over-enskomstmæssige løn,« siger Anne Vibeke Gregersen, chef for juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri.

»Det er sjældent, at virksomhederne har medarbejdere, der alene får minimallønnen.

I sidste måned præsenterede regeringen sin nye reform af fleksjob og førtidspension. Hensigten er, at flere danskere med nedsat arbejdsevne skal i fleksjob. Mindstekravet for fleksjob nedsættes i den forbindelse fra 12 timer ugentligt til mellem tre og fem ti-mer. Men især blandt de mindre og mellem-store virksomheder kan det blive svært for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at finde plads til flere fleksjobbere.

De har nemlig rigeligt besvær med dem, de allerede har, lyder det fra flere branche-organisationer.

Virksomhedernes reserverede holdning til fleksjobbere skyldes ikke kun, at de er svære at komme af med.

Det kommer også bag på mange virk-somheder, hvad det indebærer at have en fleksjobber ansat.

Det kan blandt andet være i forhold til lønadministration. Har man ikke et stort bogholderi eller en HR-afdeling, kan det for mindre virksomheder være krævende

Fleksjob er et tilbud til personer med en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

Fleksjobordningen er vokset støt, siden den blev indført i 1998I 2010 var der ca. 67.000 fuldtidspersoner i fleksjobordningen – det vil sige enten i et fleksjob eller på ledighedsydelse. Det er 27.500 flere end ventet, da aftalen om en førtidspensionsreform blev indgået i 2000.

Udgifterne til fleksjobordningen lå i 2010 på godt 11,8 milliarder kroner (2012-niveau). Det er 6,1 milliarder kroner mere end ventet. Personer over 50 år udgør over 40 procent af de personer, der bliver visiteret til fleksjob. Personer under 40 år udgør omkring 25 procent. Og kvinder udgør 62 procent af alle nyvisiterede.

NYHEDER

Fleksjob i forandring


Er der på virksomheden lokalaftale om en højere løn eller får med-arbejdere, der udfører samme jobfunktion som den, der skal an-sættes i fleksjob, en højere løn, vil det være den, der er sammen-ligningsgrundlaget og ikke minimallønnen i overenskomsterne.«

Herudover drejer spørgsmålene om fleksjobbere i juridisk afde-ling sig Ikke sjældent om, hvorledes opsigelse af fleksjobbere skal håndteres. Som udgangspunkt er den ikke anderledes end frem-gangsmåden ved øvrige medarbejdere.

Simplere procedurer

Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere genkender billedet af, at især mindre virksomheder finder det bøvlet at have fleksjobbere ansat. Derfor undrer de sig højlydt over, at regeringens fleksjobre-form ikke indeholder initiativer, som øger fleksibiliteten.

»Det er et problem for både fleksjobbere og mindre virksomhe-der, hvis der ikke bliver gjort noget for at forsimple procedurerne omkring fleksjob,« siger formand Hans Dankert til Jyllands-Po-sten.

Nødvendig reform

»Regeringen vil fastholde fleksjobordningen, fordi den sikrer mange mennesker adgang til arbejdsmarkedet. Men det er nødven-digt at reformere ordningen, så den bliver målrettet personer med en begrænset arbejdsevne,« siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»Derfor lægger regeringen op til, at de offentlige tilskud bliver vendt rundt, så de største tilskud ikke længere gives til de fleksjo-bansatte, der har de højeste lønninger, men derimod gives til fleks-jobansatte med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne. Samtidig skal arbejdsgivere kun betale løn for de timer, den fleks-jobansatte arbejder, så det bliver mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte personer, som kun kan arbejde få timer om ugen.«

CHRIS JENSEN A/S

Specialopgaver i rustfrit stål• Montageopgaver i ind- og udland• Fremstilling af stålkonstruktioner, tanke og trykbærende anlæg

Stenmaglevej 20 · DK-4295 Stenlille · Telefon: +45 57 80 46 00Web: www.chrisjensen.dk · [email protected]


Uforståelige forskelle

på prisen for at komme af med affald

somhed alt efter i hvilken kommune virksomheden har til huse og er tilmeldt en affaldsordning. I sidste ende kan regningen som be-kendt kun ende hos forbrugeren, hvor virksomheden fungerer som gennemfaktureringsled, hvor den virksomhed med det billigste ’af-faldsgebyr’ vinder entreprisen,« påpeger Lars Magnus Christiansen.

De nye regler

Reglerne giver den enkelte kommune lov til selv at vælge en ordning for benyttelse af deres genbrugspladser: Det kan være en abonne-mentsordning med betaling for en periode af gangen, eksempelvis på

baggrund af antal køretøjer, ansatte og/eller branche. En anden mulighed er klippekort, hvor der betales per gang.

Udfordringen ligger i prisniveauet og ad-ministrationen af de enkelte ordninger, bå-de for kommunens og virksomhedens skyld.

Betaling en gang om året giver mindre administration, og kan være en fordel for den virksomhed med meget affald, men gengæld dyrt for den virksomhed der ikke

har tilsvarende mængder affald. Igen skal den enkelte virksomhed bruge tid på at begrine hvilke, man i givet fald vil tilmelde mulighe-den for at komme på genbrugspladsen. Den enkelte virksomhed skal samtidig regne på, om det kan betale sig at få opstillet en container på pladsen ved virksomheden. Der kan samtidig være en logistisk udfordring med omlæsning af biler osv.

En klippekortsordning kan blive dyrere i administration, eksem-pelvis hvor man på nogle genbrugspladser skal bruge kuponer. Disse kuponer skal først købes og tilsendes, og derefter afleveres på gen-brugspladser hvor der også skal være en ansat til at tage imod disse. Andre steder løser man dette, ved at affotografere nummerpladen og derefter sende en regning til de alle, der har besøgt pladsen med et erhvervskøretøj.

Dette giver et minimum af administration, men kan måske opfat-tes som overvågning og kan give anledning til snyd, da virksomheder blot kan aflevere affald i privatindregistrerede køretøjer. Desuden er der ikke løsninger på, hvorvidt man kan få sendt en opkrævning til udenlandsk indregistrerede køretøjer.

Der er ikke langt fra Brønderslev til Aalborg, men prisen for at bru-ge genbrugspladsen er ikke desto mindre tre gange højere i Aalborg. Det viser Håndværksrådets opgørelse over priserne på brug af de kommunale genbrugspladser landet over.

»Det er positivt, at ordningen nu er blevet frivillig, men samtidig skuffende at priserne i nogle tilfælde er blevet så uigennemskuelige. Nogle kommuner kører med en simpel model, hvor man betaler per gang. Andre kommuner er det per abonnement, hvor du tilmelder en eller flere biler, eller også skal der betales efter størrelsen af virk-somhed,« siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Lars Magnus Christensen.

Genbrugspladsernes priser skal afspej-le kommunernes udgifter til bortskaffelse af affaldet. Derfor kan det undre, at Aal-borg Kommune er så meget dyrere end fx Brønderslev, og at der i det hele taget er sto-re forskelle kommunerne imellem. Samti-dig betyder de meget forskellige måder at håndtere tilmelding til genbrugspladserne, at det kan blive uoverskueligt dyrt for helt små virksomheder

»I nogle tilfælde kan det blive bekosteligt blot at tilmelde én bil, hvilket kan være en stor udgift for en enkeltmandsvirksomhed. Sam-tidig kan man undre sig over, at det skal være tre gange så dyrt at be-søge genbrugspladsen i Aalborg frem for Brønderslev«, siger Lars Magnus Christensen.

I Fanø Kommune, er det gratis for virksomhederne at benytte gen-brugspladser. I Haderslev betales 15 kr. per 100 kg baseret på et vi-suelt skøn. På Ærø koster det 380 kr. at aflevere 100 kg.

Selvfølgelig er Ærø noget specielt, men det er tydeligt, det er et lot-teri, om man bor i en billig eller en dyr kommune. På samme måde kan der være store forskelle i klippekortsordningerne. Hvor det de fleste steder på Sjælland koster 150-176 kr. pr. gang for at aflevere en ladvogn, så koster tilsvarende 510 kr. i Aalborg Kommune.

»Affaldsbortskaffelsen og andre udgifter er ret vigtige konkur-renceparametre for virksomhederne, men i flere kommuner har man de uforståeligt store regionale/lokale forskelle, som skaber konkur-renceforvridning, der kan blive en udfordring for den enkelte virk-

NYHEDER

Nogle kommuner er tre gange dyrere end andre,

viser Håndværksrådets nye op gørelse over affalds -

gebyrer i alle kommuner.

DS HÅNDVÆRK & INDUSTRISGENERALFORSAMLING 2012

Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag, den 15. og lørdag, den 16. juni 2012 på Radisson Blu, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner

– de delegeredes antal kontrolleres og stemmesedler udleveres Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra DS-huset Pkt. 8 Valg af næstformandPkt. 9 Valg af hovedbestyrelsePkt. 10 Forelæggelse af årsrapport for 2011 Pkt. 11 Fastsættelse af diæterPkt. 12 Indkomne forslag Pkt. 13 Valg af revisor og revisorsuppleantPkt. 14 Beretning fra DS-bladet Pkt. 15 Valg af bestyrelsesmedlem og en suppleant til DS-bladets bestyrelsePkt. 16 Eventuelt

Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 25. maj 2012.

Jani Lykke Methmann direktør

Foto

s: J

ohnn

y A

ntho

n W

ichm

ann

VVS

Energirenovering: Vil gerne – kan ikke

Flertallet af boligejere er posi-tive over for energirenoveringer og alternative energikilder, men de ved ikke, hvor de skal ende og begynde, og de mang-ler penge til projekterne.

Af Jens Holme

»Mange boligejere interesserer sig for og har viden om energirenoveringer, men de færreste gør noget ved det. Og når det en-delig sker, investerer de i nye vinduer, en ny hoveddør og eventuelt i hulmursisolering.«

Det fortalte direktør Ulrik Heilmann fra Bolius, boligejernes videnscenter, på årsmø-det for EnergieXperter. Titlen EnergieXpert et forbeholdt bygningssmede og VVS-in-stallatører m.fl., der har gennemgået et sær-

ligt efteruddannelseskursus, der udbydes af DS Håndværk & Industri. Uddannelsen har sigte på energieffektivisering og nye ener-giløsninger.

Når mange er positive over for energi-renoveringer, men sjældent kommer i gang med de mere omfattende og intelligente løs-ninger, skyldes det ifølge Ulrik Heilmann en kombination af manglende økonomi og uvidenhed. Der er brug for bedre tilskuds-

Fremtidens »jordvarme« befinder sig måske på taget. Det specielle tagpap ligner almindeligt tagpap. Den varme, som slangerne opsamler fra taget, sendes ned til en varme-pumpe, der tilsluttes husets varmeanlæg.

EnergieXpeter til årsmøde. Uddannelsen til EnergieXpert består af et grundmodul, et byg-

ningsmodul og et industrimodul. Målgruppen er arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, der be-

skæftiger sig med projektledelse og energieffek-tivisering i bygge- og anlægsbranchen samt med modernisering og renovering af installationer i

industrien.


ordninger og lånemuligheder for især de yngre, nybagte husejere, og der er behov for, at boligejerne kan få gratis besøg af en ener-gikonsulent.

Varme på taget

Varmepumper er imidlertid noget af det, der er salg i og anbefales bredt. Men når haven er gravet igennem og varmepumpen er på plads er det ikke alle, der er lige tilfredse, konstaterede VVS-konsulent i DS Hånd-værk & Industri på EnergieXperternes års-møde.

»Nogle er glade og godt tilfredse, hvori-mod andre ikke synes, at de får tilstrække-lig varme eller den besparelse, de forvente-de,« sagde Birger Christiansen.

Med et kig i krystalkuglen mente han, at fremtidens »jordvarme« snarere befinder sig på taget. Mange huse fra 1970’erne og ’80’erne skal inden for få år have nyt tag. Og det er nu muligt at indbygge slangerne til varmepumpen i tagkonstruktionen i stedet for i jorden. Det specielle tagpap ligner al-mindeligt tagpap. Den varme, som slanger-ne opsamler fra taget, sendes ned til en var-mepumpe, der tilsluttes husets varmeanlæg.

Brancheområder: Værktøjsmaskiner – pladebearbejdning og spåntagning • Skærende værktøjer • Håndværktøj • Skæremaskiner og svejseudstyr • Materialer • Udsugning og ventilation • Maskiner, udstyr og produkter til overfladebehandling • CAD/CAM • Industriel automation • Måle instrumenter og –udstyr • Underleverandører • Værksteds-indretning • Beskyttelses- og miljøudstyr • Rådgivning

Velkommen til industriens uafhængige fagmesseInvitationFokus på konkurrencedygtig produktion i danmarkmesse c, Tidl. Fredericia Messecenter, 24.-26. april 2012 Tirsdag - torsdag: kl. 9.00 - 17.00

registrer dig online på www.metal2012.dk for gratis adgang

Tag-varmeanlægget er på årsbasis li-ge så effektivt som et almindeligt jord-varmeanlæg. Der er ikke krav om, at tag-fladen vender imod syd, faktisk optager slangerne mest varme, når det regner og blæser, fordi luft/regnvand bliver løben-de udskiftet, og der hele tiden kommer ny varmeenergi til taget. Selv når sneen ligger tykt, varmer anlægget - indtil ude-temperaturen kommer ned på minus 8 grader, forklarede Birger Christiansen.

De tekniske installationer

Direktør for Klima & Energi i Solar Dan-mark A/S, Bent Ole Jonsen, talte om be-hovet for større satsning på smart grid, bl.a. gennem lovgivning og intelligente løsninger at flytte el-forbruget til de tids-punkter af døgnet, hvor forsyningsselska-bernes har størst kapacitet.

Han gjorde gældende, at selv om byg-ningsreglementet vedvarende strammes frem mod 2020, er en stor del af energi-forbruget ikke omfattet, nemlig de tekni-ske installationer, vi har flere og flere af i vore hjem og på vore arbejdspladser.

Han redegjorde for tankerne bag Solar

Danmarks nye bygning i Vejen på 2600 m2, der indeholder kontorer, kantine, mø-defaciliteter og showroomet Solar Ex-plorium. Der er tale om et banebryden-de byggeri, som er baseret på vedvarende energikilder.

Forskellige typer af varmepumper, herunder jordvarmepumper og varme-pumper tilsluttet sondeboringer, som er ført 80 meter under terræn, forsyner byg-ningens installationer. Solfangere instal-leret på taget giver et væsentlig supple-ment til opvarmningen af brugsvandet.

Bygningen ventileres med mekanisk ventilation. En effektiv genvinding sik-rer, at over 80 procent af varmen i den luft, der suges ud, bruges til opvarmning af den friske indblæsningsluft. Via kø-leeffekt fra varmepumpesystemet er det endvidere muligt i sommertiden at køle kontoretagen.

Bent Ole Jonsen nævnte ventilation som et af de områder, der måske er de allerstørste muligheder for intelligente energibesparelser.



DRIFT OG STRATEGI

Bila er i førertrøjen med robotterBag en ydmyg facade har virksomheden udviklet sig fra maskin-fabrik til en af de mest avancerede robotleverandører i Norden og Europa og har som mål at bidrage til, at dansk industri bliver mere konkurrencedygtig og ikke flytter produktionen ud af landet.

Industrikvarterer er sjældent charmeren-de og seværdige på en blygrå dag. Heller ikke det i udkanten af Nykøbing Mors - et hjørne i den del af Danmark, der af ig-noranter i storbyerne har fået den frastø-dende benævnelse »den rådne banan«. Til gengæld rager Bila A/S op over det øvri-ge Danmark, som en af Europas førende virksomheder i automatisering med robot-løsninger.

Virksomheden blev grundlagt i 1988 af Per Bisgård og Jørn Larsen. Det oprinde-lige eksistensgrundlag var baseret på en maskinfabrik med kun fire ansatte. Den

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

placerede sig i det nye industrikvarter, der havde fået navnet Foodparken, fordi man havde en forventning om at kunne tiltræk-ke fødevarevirksomheder.

Tanken var, at Bila skulle konstruere og servicere inventar og maskiner, der i føde-vareindustrien overvejende består af rust-fast stål. Bila A/S udviklede sig dog hurti-gere end levnedsmiddelindustrien på Mors og i dag leverer Bila automatiserede robot-løsninger indenfor bl.a. metal-, fødevare- og den generelle industri. Virksomheden har siden starten været i stort set konstant vækst og har i dag 130 medarbejdere.

Flemming Bunde »Vore erfaringstal viser, det kan lade sig gøre at foretage investerin-ger, hvor tilbagebetalingstiden er under et år og reducere løndelen med to tredjedele ved hjælp af automatiseringer. Og det er den vej, danske virksomheder skal, hvis de skal være konkurrencedygtige på trods af et højt lønniveau.«

Af Jens Holme


PalomatEn af virksomhedens første og største succeser, PALOMAT, har 20 års ju-bilæum i år. PALOMAT blev ud-viklet, fordi en af virksomhedens ejere fik diskosprolaps. Det skabte behovet for en maskine, som kunne håndtere paller i gulvhøjde. Medar-bejderne kunne på den måde undgå manuel håndtering af paller.

Siden er der udviklet en række grundmodeller og Bilas røde palle-automater er i dag verdenskendte og bruges af et stort antal store og små virksomheder.

Hidtil har PALOMAT fungeret ved hjælp af trykluft. Men en ny eldrevet PALOMAT Greenline er ved at blive markedsført og forventes at øge salget bety-deligt til bl.a. detailhande-len.

Nøgne robotter

I 1998 blev Bila forhandler af robotter fra Kawasaki, og siden er det gået stærkt med at udviklede automatiserede løsninger in-den for de fire brancher, Bila foreløbig har valgt at koncentrere sig om.

Robotterne ankommer til Mors som så-kaldt nøgne robotter, kun udstyret med et standardprogram. Da der ikke er to pro-jekter, der ligner hinanden, stiller det store udfordringer til den videre aptering.

Inden en færdig robotløsning fra Bila er køreklar hos kunden, er der foregået en lang proces. Først bliver kundens be-hov afdækket med henblik på at finde den

bedste løsning. En projektleder følger he-le processen fra først til sidst, mens kon-struktører, programmører og øvrige tek-nikere sammensætter robotcellen. Hele cellen bliver stillet op og prøvekørt, inden den bliver installeret hos kunden. Og der-efter er der 24 timers service syv dage om ugen at trække på, hvis der opstår proble-mer.

Det kræver selvsagt medarbejdere med specielle kompetencer, og derfor opkvali-ficerer Bila selv deres medarbejdere. Men der er et stadigt behov for nye højtuddan-nede medarbejdere, og i erkendelse af, at det kan være vanskeligt at trække folk til Mors, har Bila etableret en afdeling i Aar-

hus. Med Aarhuskontoret som base, kan medarbejdere arbejde med projektledelse og udvikling og dermed bidrage til virk-somhedens fortsatte vækst. En vækst, der kun er mulig med de rigtige medarbejdere.

Ejerskab

På spørgsmålet om, hvordan Bila er nået så langt forklarer salgs- og marketings-chef Flemming Bunde, at virksomheden fik et vældigt skub fremad i forbindelse med en omstrukturering for fem-seks år siden. Fjordbank Mors og kapitalfonden Industriudvikling overtog henholdsvis 20 og 40 procent medejerskab. Nogle erfarne folk kom med i ledelsen og der blev til-knyttet nogle professionelle bestyrelses-medlemmer med stærke holdninger til, hvordan man ville drive og udvikle virk-somheden.

Nu er Bila købt tilbage igen og har en ejerkreds, der alle er med i den daglige drift. Det fremgår direkte af virksomhe-dens målsætning, at Bila A/S vil være den innovativ samarbejdspartner for moderne og ambitiøse virksomheder bidrage til at optimere industrien i Danmark, Norge og Sverige, så produktionsvirksomheder ikke flytter deres produktion til udlandet, hvor arbejdskraft er billigere.

Palomaten sta-bler paller fra neden og er ble-vet en verdenssucces for Bila A/S som både stand-alone-model og integreret i auto-matiske anlæg.


SMV’er har brug fornetværk og afsætningsstrategi

»Der er for mig ingen tvivl om, at vi kan fastholde produktionen i Danmark, hvis vi vil. Selv om vi har noget nær verdens hø-jeste lønninger, kan danske virksomheder sagtens være konkurrencedygtige. Det for-udsætter imidlertid et målrettet arbejde, og vi bygger på de kulturelle forudsætninger, vi har om åbenhed og evne til at tænke ud af boksen.«

»Og jeg brænder for sagen. Viden og produktion hører sammen, og vi skal kæm-pe for at fastholde og udvikle industrien i Danmark. Den står for mere end halvdelen af landets indtægter,« fastslår Flemming Bunde og fortsætter:

»I Metalbranchen i Bevægelse stod vi på fire ben: Total cost, produktionsopti-mering, forbedring af de politisk fastsat-te rammebetingelser og om at tilføre værdi til sine kunder. Og det er jo fint og vig-

tigt nok, men det nytter ikke så meget, hvis man ikke kan komme af med sine pro-dukter. Derfor bør de små og mellemsto-re virksomheder fokusere meget mere på afsætning.«

Globalisering

»Det er ikke længere nok at basere sin virksomhed på historiske og lokale rela-tioner. Kunderne er i mange tilfælde lige-glade med om deres leverandør bor henne om hjørnet eller på den anden side af jord-kloden, især hvis det udelukkende handler om prisen.«

»For mange virksomheder i DS Hånd-værk & Industri gik det sikkert glimren-de inden finanskrisen. Der var masse af kunder. Men pludselig ringer telefonen ik-ke længere, og der sker ingenting. Så kan man give krisen skylden, men sandheden er i mange tilfælde, at de pågældende virk-somheder ikke har været proaktive nok med at få lagt en strategi for afsætning.«

»Hvis man kigger på Bila, så har vi faktisk gennemgået meget af det, jeg her snakker om. Vi er gået fra at være en lil-le smedevirksomhed og til at være en in-dustrivirksomhed. Vi har været igennem hele den rejse, og vi vil gerne dele vores erfaringer med andre. Med 130 ansatte bli-ver det bare endnu vigtigere, at man ople-ver en stabil fremgang. Det er noget rigtig skidt at have så mange gående og være af-hængige af tilfældigheder. Det går ikke i ret lang tid.«

Afsætning og salg

Hvad er forskellen på en afsætningsstra-tegi og en salgsstrategi?

»Jeg ser afsætningsstrategi som et spørgsmål om at overleve og udvikle sig i et længere perspektiv. Altså at have fokus på sit fremtidige eksistensgrundlag. Med en salgsstrategi kigger man ud på marke-det og ser på, hvordan man kan tilfreds-stille en efterspørgsel her og nu. Med en afsætningsstrategi ser man lige så meget indad på sine værdier, om man har den rig-

tige organisation, hvad der er virksomhe-dens unikke kompetencer, og hvordan de kan bruges til at give kunderne merværdi.«

Kan du konkretisere det?

»Hvis vi tager en mindre underleverandør-virksomhed, så er mit råd, at de skal opgi-ve tanken om at kunne lave alt. De er nødt til at koncentrere sig om det, de er bedst til og udvikle deres kompetencer, deres orga-nisation og produktion i den retning.«De skal altså sige nej til opgaver. Det kræver mod?

»Det gør det jo. Men der er efterhånden større og større forståelse for, at man ik-ke kan være ekspert i det hele, og det of-te er nødvendigt med partnerskaber for at kunne løse mere komplekse opgaver. Det er blot en konstatering af, at tiderne har ændret sig.«Et farvel til den blandede landhandel?

»Ja, partnerskaber bliver mere og mere et nøgleord - altså at man går sammen og ser på, hvordan man kan supplere hinan-den. Ligesom leverandør-kundeforholdet også mere og mere får karakter af partner-skab.«

»For Bila passer det rigtig godt ind i vo-res holdning til, hvordan vi ser markedet. Vi har bygget en klar afsætningsstrategi op, hvor vi har segmenteret vores forret-ning. Vi har fire såkaldte markedsunits – en mod metalindustrien, en mod den øv-rige industri, en mod fødevarer-ost og en mod fødevarer-mælk.«

»I hver af enhederne har vi samlet så megen ekspertise, at vi kan gå i en me-ningsfuld og ligeværdig dialog med vores kunder – eller partnere som jeg foretræk-ker at kalde dem. Hvis vi bare havde blan-det tingene sammen og så os selv som no-gen, der er gode til at levere robotter, havde vi reduceret os selv til blot en leverandører. Vi vil noget mere som virksomhed.«

Tilbagebetaling

»Det hele er baseret på, at vi går i dialog med vore kunder om return of investment.

DRIFT OG STRATEGI Af Jens Holme

Metalbranchen i Bevægelse opstod for et par år siden som en erklæret græsrodsbevægelse. Formålet var at fastholde og styrke industriproduktionen i Danmark og dermed dæmpe udflytningen af virksomheder og arbejdspladser. Initiativtagerne ville effektivt punktere myten om, at Danmark ikke længere skal være en industrination. Efter at have klarlagt udfordringer og muligheder er Metalbranchen i Bevægelse gået ind i en ny fase, hvor brancheorganisationerne følger op med egne aktiviteter. En af initiativtagerne til Metalbranchen i Bevægelse, salgs- og marketingschef Flemming Bunde, Bila A/S, giver her et bud på, hvad retningen skal være for den videre udvikling.


Altså hvilken mulig løsning, der er den bedste, og hvor lang er tilbagebetalings-tiden. Vi vil helst ikke gå ind i projekter, hvor vi kan se, at det ikke er en god for-retning for vores kunder. Alt for mange har haft dårlige erfaringer med automati-sering. Man har investeret i noget udstyr, som ikke har passet sammen med den for-retning, man har. Så har man fået en el-ler anden 75 procent løsning, som ikke i tilstrækkelig grad styrker konkurrenceev-nen.«Men er det ikke meningen, I vil sælge mest muligt?

»Vi kunne naturligvis bare stille os med åbne arme og sige fint, at I vil købe vores udstyr. Men vi er overbeviste om, det bed-re kan betale sig at udfordre vores kunder på, hvilken løsning der er den bedste. Det gør vi bl.a. ved at stille spørgsmål, der ind imellem er trælse. På Bila har vi folk ansat, der kommer fra tidligere konsulentjobs. Altså nogle, der er vant til at rådgive. De går ind og er med til at vurdere kundens ønsker – om de giver tilstrækkeligt afkast, og om målsætningen er klar.«

»Selve med mindre investeringer på un-der en mio. kr. er det nødvendigt at under-kaste en analyse med henblik på return of investment. Der er jo altid flere mulige løs-ninger. Det er jo ikke sikkert, at svaret på et behov for mere kapacitet er, at man skal købe en ny maskine. Det kan jo være, man kan nøjes med det man har og øge kapaci-teten ved at lade maskinen køre nogle fle-re timer i døgnet – eventuelt ubemandet.«

»Det er jo rigtig fedt, hvis man kan fin-de nogle løsninger på eksisterende maski-ner fx ved at maskinerne arbejder videre, når folk går hjem. Så kan det godt være, at nogle maskinhandlere siger, at så får vi ikke solgt nogen maskiner. Men vi skaber trods alt en kunde, der har et større ind-tægtsgrundlag, og så er det da oplagt, at han lidt senere vil udvide sin produktion og skal anskaffe sig en ny maskine.

Kan vi hjælpe kunden med at reducere lønandelen? Det er ofte sådan nogle opga-ver, vi går ind og er med til at regne på. Her oplever vi, at virksomheder kan lave investeringer, hvor tilbagebetalingstiden er under et år.«

Erfaring

»Vore erfaringstal viser, at det kan lade sig gøre at foretage investeringer, hvor tilba-

gebetalingstiden er under et år. Det kan la-de sig gøre at reducere løndelen med en to tredjedele ved hjælp af automatiseringer. Og det er den vej, danske virksomheder skal, hvis de skal være konkurrencedygti-ge på trods af et højt lønniveau.«

Kompetencer

Du taler om kompetencer. Hvordan skal en mindre virksomhed opnå dem?

»Det skal man jo gennem partnerska-ber. Den lille virksomhed skal teame op med nogle partnere, de tror på, og som kan noget, de ikke selv kan – eller har valgt at lægge fra sig. I mange virksomheder sid-der ejeren selv med alle kasketterne på – direktør, økonomichef, salgs- og produk-tionschef – og har jo gjort det godt, siden virksomheden fortsat eksisterer. Men det kunne jo være, der var muligheder for at løse nogle ting bedre. Det er i de situatio-ner, man skal bruge partnerskabet.«Siger du at mange virksomheder har brug for at professionalisere sig selv?

»Ja, uden det på nogen måde skal lyde nedladende. Fordi tiden er en anden og markedet krævet noget andet. Kravene til leverandørerne er skærpet. Det kræver et større sæt af kompetencer at drive en virk-somhed i dag.«Og hvordan gør man så det?

»De fleste kan jo i hvert fald ikke bare gå ud og ansætte en masse eksperter i det ene og det andet. I nogle tilfælde kan man benytte sig af konsulentbistand. Det er ud-mærket, men konsulenten forsvinder igen, og så er man lige vidt, hvis ikke de skibe, de har sat i søen, kan sejles videre.

Det er her partnerskaberne kommer ind i billedet. Det drejer sig om at finde nogle partnere, man kan stole på, og som har de kompetencer, man mangler.«Hvordan finder man sine partnere?

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Bridan Smedejern A/SFunderholmevej 10 · 8600 Silkeborgwww.Bridan.dk · Telefon: 98996344Email: [email protected]

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Flemming Bunde og projektchef Anders S. Toft drøfter installationen af en robot ved en udstilling i Odense.

»Bl.a. gennem DS Håndværk & Industri – gennem eksisterende netværk og nogen, der kender nogen. Det er vigtigt, at man kan se et match i forhold til en samarbejds-partner, og det er nogen, der er parate til at indgå i et tillidsfuld og åbent samarbejde.

Men lad mig samtidig understrege, at det ikke kun er små virksomheder, der har brug for partnerskaber. Det har alle. På Bila løser vi de fleste opgaver i partnerska-ber, netop fordi vi har bestemt os til at ikke at kunne alt, men at være unikke på de om-råder, vi har valgt at koncentrere os om.«


Ny lånepakke vil hjælpe små og mellemstore virksomheder

Timingen for regeringens ud-viklingspakke for SMV’ere er helt rigtig, mener Håndværks-rådet.

Små og mellemstore virksomheder har i de seneste år haft meget svært ved at skaf-fe lånefinansiering i banken. Det viser tal-rige undersøgelser fra Håndværksrådet, og nu bliver der fra regeringens og forligspar-tiernes side afsat yderligere penge af til bl.a. finansieringsordningerne i Vækstfon-den og EKF. Timingen er helt rigtig, mener Håndværksrådet.

»Regeringen har indset, at der er der brug for yderligere styrkelse af lånemulig-hederne for små og mellemstore virksom-heder. Derfor er det vigtigt, at de nye til-tag så hurtigt som overhovedet muligt får en effekt hos virksomhederne. Og der har bankerne et stort ansvar for, at det sker,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Hånd-værksrådet

Udviklingspakken, som regeringen kal-der den, består af flere forskellige elemen-ter, men de har alle det til fælles, at de i sidste ende skal forbedre mulighederne for

små og mellemstore virksomheder. Ek-sempelvis vil tiltag rettet mod landbruget også hjælpe SMV’er, som har landbrugs-virksomheder i kundekartoteket.

På høje tid

»Det er på høje tid, at der for alvor sker en forbedring af finansieringsmiljøet for små og mellemstore virksomheder. Alt for mange fornuftige investeringsprojekter er sat på pause, fordi bankerne er blevet over-forsigtige. Det koster vækst og dermed ar-bejdspladser,« siger Jacob Thiel.

Hovedelementerne i Udviklingspakken er:• Finansiel Stabilitet A/S overtager FIH’s

ejendomsportefølje, hvorved FIH kan reetableres som en specialiseret er-hvervsbank.

• Der søges etableret et specialiseret land-brugsfinansieringsinstitut, som kan med virke til, at levedygtige landbrug får bedre mulighed for finansiering af an-læg og investeringer.

• Eksportfinansieringen styrkes med 15 mia.kr. til eksportlån og yderligere eks-portgarantier for mindst 20 mia.kr. i de kommende år via Eksport Kredit Fonden

• Vækstkapitalen styrkes med yderligere godt 550 mio.kr. til vækstkautioner og 500 mio.kr. i ansvarlige lån via Vækst-fonden.

• Inddragelse af pensionsinstitutterne i fi-nansiering af SMV’er.

Udviklingspakken har et komfortabelt flertal bag sig bestående af alle Folketin-gets partier undtagen Enhedslisten. Er-hvervs- og vækstminister Ole Sohn siger om pakken:

»Små og mellemstore virksomheder er centrale for vækst og beskæftigelse i Dan-mark, men mange har i dag svært ved at opnå bankfinansiering til at realisere de-res udviklingsplaner og styrke eksporten. Med initiativerne i pakken styrker vi især små og mellemstore virksomheders ad-gang til vækstkapital og eksportfinansie-ring og drejer fokus fra afvikling til udvik-ling. Den samlede effekt af pakken vil som minimum forbedre lånefinansieringen for mindst 20 mia. kr. og eksportgarantier for mindst 20 mia. kr. Det vil være godt for dansk økonomi.«

Lemvigh-Müller har et af landets største professionelle værktøjsprogrammer til håndværk, teknisk installation og industri. Programmet dækker hånd- el- og luftværk-tøj, skærende og slibende værktøj samt måleværktøj og

måleinstrumenter. Kvalitet betaler sig i længden. Derfor finder du kun ordentligt grej hos os - enten fra nogle af verdens førende mærkevareleverandører eller vores eget Blackbolt program.

Ordentligt værktøj. Ordentligt arbejde

stål & metal www.lemu.dkteknik


BESLAGSMEDE

Bergers Beslagsmedieløb med alle præmierneÅrets danske og nordiske mesterskab for beslagsmede blev en triumf for virksomheden i Nr. Aaby på Fyn.

Der blev svedt så det sprøjtede, drukket vand i litervis, hamret så det kunne høres over hele byen og brugt tonsvis af flaske-gas, mens fladjern blev forvandlet til he-stesko i forskellige størrelser og faconer. Traditionen tro afholdte DS Håndværk & Industris beslagsmedegruppe dansk og nordisk mesterskab i forbindelse med mes-sen Hest & Rytter i Herning.

Konkurrencerne havde deltagelse af over 100 beslagsmede fra Danmark, de nordiske lande og en stor del af Europa og foregik over tre dage. Da det hele var over-stået stod Bergers Beslagsmedie i Nr. Aa-by som den store triumfator.

Morten P. Kramer, 22 år, lærling PHs Beslagsmedie, Odense, skal til svendeprøve i juni.

Hvordan er det at være beslagsmed?»Det er hårdt, men sjovt. Jeg har altid

interesseret mig for heste, og det var også sådan, jeg kom i kontakt med min mester. Og da jeg ikke er så godt til at bruge ho-vedet, må jeg jo bruge hænderne i stedet for. Derfor passede det mig fint at komme i gang med den her uddannelse. Jeg får mas-ser af udfordringer og møder mange sjove mennesker.«

Hvad får dig til at stille op i en konkur-rence som denne?

»For at mærke suset. Det her med, at man skal præstere i løbet af kort tid, og så giver det god træning forud for svendeprøven.«

Træner man op til sådan et arrange-ment?

Ja, er du da tosset. Ellers når man in-gen vegne. Det er ligesom i enhver anden sport. Hvis man ikke træner og udvikler sig, opnår man ingen resultater.

For fjerde gang i træk blev det danske mesterskab vundet af far selv, Henrik Ber-ger, indehaver af Bergers Beslagsmedie. I år supplerede han pokalsamlingen med at snuppe det nordiske mesterskab. Prisen som årets lærling blev vundet af Magnus Janson – også fra Bergers Beslagsmedie.

Henrik Berger og Magnus Janson mød-tes i en af de indledende runder, og her lykkedes det lige akkurat for mester at sni-ge sig foran sin lærling.

Undervejs i konkurrencen talte DS-bla-det med nogle af deltagerne:

Af Jens Holme


Louise B. Petersen, 29 år, Garderhusaregimentet i Slagelse, udlært til oktober

»Lige siden jeg gik i folkeskolen har jeg villet være beslagsmed, men der var ingen læreplads at få. Derfor gik jeg efter 10. klas-se i lære som tømrer, fik svendebrev og ar-bejdede et halvt år som svend. Så kom jeg slemt til skade med mit ben ved en skiulykke og gik 3-4 år uden at kunne lave ret meget.

Pludselig fik jeg øje på en annonce, hvor garderhusarregimentet søgte en beslagsme-delærling, og så gik det rigtig stærkt med at blive tilmeldt teknisk skole og 14 dage efter var jeg ansat som voksenlærling.«

»Jeg er helt bestemt kommet på min ret-te hylde. Med hensyn til mit køn er der bå-de fordele og ulemper. Det er fysisk hårdt, og jeg er i tvivl om man holder til det et helt liv. Fordelen er at jeg kan gå i fred i staldene, mens mandlige beslagsmede bli-ver overfaldet af alle de små hestepiger.«

»Det er tredje gang, jeg er med, og jeg ser det som en udfordring. I oktober sidste år del-tog jeg i europamesterskaberne i Schweiz.«

»Jeg satser på at blive selvstændig og er så småt i gang.«lave ret meget.

Pludselig fik jeg øje på en annonce, hvor garderhusarregimentet søgte en beslagsme-delærling, og så gik det rigtig stærkt med at blive tilmeldt teknisk skole og 14 dage efter var jeg ansat som voksenlærling.«

»Jeg er helt bestemt kommet på min ret-te hylde. Med hensyn til mit køn er der bå-de fordele og ulemper. Det er fysisk hårdt, og jeg er i tvivl om man holder til det et helt liv. Fordelen er at jeg kan gå i fred i staldene, mens mandlige beslagsmede bli-ver overfaldet af alle de små hestepiger.«

»Det er tredje gang, jeg er med, og jeg ser det som en udfordring. I oktober sidste år del-tog jeg i europamesterskaberne i Schweiz.«

»Jeg satser på at blive selvstændig og er så småt i gang.«

Jesper Rasmussen, 21 år, førsteårs lærling, Freunds Beslagsmedie, Uldum

Hvorfor gik du i lære som beslagsmed?»Jeg er udlært som bygningsstruktør,

men blev fyret da jeg var udlært, og der var ikke andet arbejde i sigte. Da jeg har redet i mange år, var det en nærliggende tanke at begynde på uddannelsen som beslagsmed, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.«

Hvorfor stiller du op i en konkurrence som denne?

»Mester og hans kammerat syntes, jeg skulle deltage. Og jeg syntes, det kunne være spændende at prøve.«

Og hvordan er det så?»Det er hårdt, især det med at holde ti-

den, og det kræver hård træning. Hvis man ikke er i topform, når man ingen vegne. Men jeg er jo med for at lære noget, og det ser jeg frem til.«

Sikker Vestergård, udlært august 2010 Berger Smedie, Nr. Aaby nu svend samme sted

Har vundet årets lærlingepris tre år i træk.Hvad fik dig til at blive beslagsmed?»Jeg gik og vidste ikke, hvad jeg skulle

lave. Og bogligt har jeg aldrig været særlig god. Derfor var det godt for mig at komme i lære som beslagsmed. Jeg er rigtig glad for mit arbejde.«

Hvad får dig til at stille op i konkur-rencer som denne?

»Det er en udfordring. Jeg kan godt lide presset. Jeg er i det hele taget et konkur-rencemenneske.«

Skal du være selvstændig?»Nej. Jeg vil gerne stille op i flere kon-

kurrencer, og det er nemmere, når man er ansat. Jeg har bl.a. planer om at stille op i de åbne svenske mesterskaber, og de fi-re bedste i konkurrencen her går videre til EM i Østrig, og jeg har også kig på en kon-kurrence i Norge.«


Klasse 1 – Sponsor: Ib JessenFra venstre Nr. 2 Magnus Janson, Bergers Beslagsmedie¸ Nr. Aaby Nr. 1 Daniel Sahl, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart Nr. 3 Martin Strande, Beslagsmeden, Viby Sj.

Klasse 2 – Sponsor: Hestens VærnFra venstre Nr. 2 Magnus Janson, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 1 Henrik Berger, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 3 Daniel Sahl, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart

Årets Danske Beslagsmede lærling 2012 Sponsor: Sponsor DK MetalFra venstre Nr. 2 Daniel Sahl, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart Nr. 1 Magnus Janson, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 3 Patrick Larsen, Beslagsmed Michael Kukkonen

Klasse 4 – Sponsor: KerckhaertFra venstre Nr. 2 Henrik Berger, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 1 Tobias Wilsen, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 3 Aksel Vibe, Norge

Klasse 5 – Sponsor: Bergers SmedieFra venstre Nr. 2 Søren Gerner Knudsen, Gerners Beslagsmedie, Sengeløse Nr. 1 Aksel Vibe, Norge Nr. 3 Bruno Jessen, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart

Klasse 6 – Sponsor: VettecFra venstre Nr. 2 Aksel Vibe, Norge Nr. 1 Henrik Berger, Bergers Beslagsmedie, Nr. Aaby Nr. 3 Mads Piepenbrink, Piepenbrink Beslagsmedie, Haslev

Klasse 3 – Sponsor: WerkmannFra venstre Nr. 2 Tommi Riikonen, Finland Nr. 1 Tobias Wilsen, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 3 Jiri Kubias, Tjekkiet

BESLAGSMEDE


Nordisk Mester 2012 – Sponsor: MustadFra venstre foran podiet Nr. 6 Mads Piepenbrink, Piepenbrink Beslagsmedie, Haslev Nr. 5 Bruno Jessen, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 4 Michael Kukkonen, Beslagsmed Michael Kukkonen, Skive Fra venstre foran podiet Nr. 2 Aksel Vibe, Norge Nr. 1 Henrik Berger, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 3 Tobias Wilsen, Bergers Smedie, Nr. Aaby

Dansk Mester – Sponsor: MustadFra venstre Nr. 5 Mads Piepenbrink, Piepenbrink Beslagsmedie, Haslev Nr. 4 Bruno Jessen, Kustrup Beslagsmedie, Middelfart Nr. 2 Tobias Wilsen, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 1 Henrik Berger, Bergers Smedie, Nr. Aaby Nr. 3 Michael Kukkonen, Beslagsmed Michael Kukkonen, Skive Nr. 6 Søren Gerner Knudsen, Gerners Beslagsmedie, Sengeløse

1018505797_A5_liggend_210x148_5

Innovation med bæredygtighed som grundpille. Hos Flamco har vi igennem mere end 50 år uafbrudt stræbet efter muligheder for at gøre vores produk-ter mere effektive, brugervenlige, energieffektive og bæredygtige.

Med stor succes – tag for eksempel vores seneste Dual Zone Flow Diversion teknologi i Flamcovent.

Sikrer optimal snavs og luft adskillelse.

I mange år frem vil Flamco levere innovative og bæredygtige løsninger til installationsbranchen. Vi vil vise vejen – det finder vi indlysende. Det er ikke tilfældigt vores motto er: Innovation in action!

Flamco - bæredygtig innovation

FLAMCOVENT CLEAN F

FLAMCOVENT SOLAR

PRESCOR SOLAR

FLEXCON SOLAR Flamco Danmark • T 4494 0207 • I www.flamco.dk

1018505797_Adv_grooth_A5_liggend_nld.indd 1 21-10-2011 14:38:29


VIRKSOMHEDSPORTRÆT

Smedje i 150 år og

fem generationer

Familien Mamsen har stået i spidsen for Roost Smede- VVS- og Maskinforretning gennem tre krige og utallige omvælt-ninger.

om, svarede han, at så var jeg ikke blevet smed. Jeg ville være bonde.«

Da Sønderjylland efter Første Verdens-krig igen blev dansk kom mange af omeg-nens bønder i økonomiske vanskeligheder og ville sælge. Og Peter Jessen Mamsen var så vel ved muffen, at han var i stand til at købe op. Dermed lagde han også grun-den til et marked for de næste generationer, da jorden blev udstykket til statshusmands-brug og parceller.

Maskinhandel

Fra 1930 kom der igen en Nis Christian Mamsen i førersædet for smedjen. I de ef-terfølgende år udviklede han smedeforret-ningen med maskinhandel. Nis Christian Mamsen var med i udviklingen af G.K.M., Grov-, Kleinsmedes og Maskinbyggeres Aktieselskab.

Den korte historie om G.K.M. er, at de sønderjyske smedemesterforeninger helt tilbage omkring Den første Verdenskrig var samlet i en fællesforening, som hed »Sønderjydsk Forening for G.K.M.«. Da krigen var slut, ændrede handelsforhol-dene sig ved overgang fra tysk til dansk styre. Smedene oprettede derfor G.K.M.

Handelsafdeling, for at kunne købe reser-vedele m.m. til datidens landbrugsmaski-ner. G.K.M. blev efter Den anden Verdens-krig et aktieselskab og eksisterer den dag i dag i bedste velgående og har hovedkvar-ter i Rødekro.

Fjerde generation i skikkelse af Peter Ingvard Mamsen fik halvpart i forretnin-gen i 1958, da en medejende farbror blev syg og døde. Fire år senere overtog Peter fuldt og helt.

»I begyndelsen kørte I rundt på cykel med værktøjet på bagagebæreren,« bryder Marie Mamsen ind. Hun har i mere end 50 år været Peters livsledsager og kan i år kan parret fejre guldbryllup.

»Ja, først i 1959 fik vi den første bil, en folkevogns-pickup. Det var jo lidt kontro-versielt. For hvad ville bønderne mon tæn-ke?« mindes Peter Ingvard Mamsen.

Udviklingen tog fart

I 1960’erne tog udviklingen med vvs for al-vor fart. Folk skulle have badeværelser og oliefyr. Det var også de år, da landbrugets mekanisering gik stærkt. Der var rigeligt at gøre for en smed, to svende og to-tre lær-linge.

Det var i 1862 – to år før krigen, der adskil-te Danmark fra Tyskland – at Nis Christi-an Mamsen grundlagde smedjen Roost, en lille halv snes kilometer syd for Toftlund. Siden er den gået i arv i fire generationer. I dag ejes af tipoldebarnet Nis Christian Mamsen, der i år kan fejre smedjens 150 års jubilæum.

De første mange år var smedevirksom-heden ikke nok til at brødføde en fami-lie. Det var nødvendigt at drive landbrug ved siden af. Således også for Peter Jessen Mamsen, der overtog efter sin far og drev smedjen fra 1901 til 1930. At det måske ik-ke kun var af nød, men i lige så høj grad af lyst, fortæller sønnesønnen Peter Ingvard Mamsen:

»Da min bedstefar blev spurgt af en avis på sin 85 års fødselsdag, om der var noget han ville ændre, hvis han kunne leve sit liv

Nis Christian Mamsen satser på alternative energiformer, men reparation af landbrugsmaskiner spiller stadig en rolle for Roost Smede- VVS- og Maskinforretning.

Af Jens Holme


Peter havde en travlt liv i smedjen og Marie havde tilsvarende nok at gøre med at holde orden på regnskaberne og det hjemli-ge. Peter Mamsen har været aktiv i den lo-kale smedemesterforening og sad i mange år i bestyrelsen for G.K.M.

På spørgsmålet om det har været gode år, husker Peter og Marie mest de positive, selv om der også har været nogle sløje år imellem.

»Men jeg synes helt bestemt, vi har haft fremgang det meste af tiden,« fastslår Pe-ter Mamsen.

Selv om sønnen for længst har taget over, og Peter Mamsen er gået på det, han kal-der delpension, kommer han stadig i smed-jen. »Når jeg har tid, og det er ikke hver dag,«som han siger med et glimt i øjet.

Lå ikke i kortene

Det var i 1997, Peter og Marie overdrog forretningen til sønnen, en tredje Nis Chri-stian Mamsen.

Med sit forpligtende navn skulle man tro, det var givet på forhånd, at Nis skul-le være næste generation i smedjen. Men sådan forholdet det sig slet ikke, bedyrer han. »Det lå slet ikke i kortene fra begyn-delsen.«

Nis er den yngste af tre søskende og blev smedeuddannet i Toftlund i 1989. Herefter fik han lyst til at rejse til Schweiz. Af even-tyrlyst og for at tjene penge forklarer han. Efter halvandet år kom han hjem igen for at læse videre til maskintekniker. De føl-gende år arbejdede han sammen med sin far og uddannede sig undervejs til gas- og vandmester.

Da han overtog forretningen var det og-så signal til endnu et skridt i udviklingen af Roost Smede- VVS- og Maskinforretning.

»Vi havde en del salg af landbrugsma-skiner, men det gik forholdsvis hurtigt op for mig, at det kunne vi ikke tjene penge på. I dag er det sådan, at de fleste maski-ner leveres efter bestilling direkte fra fa-brikken.«

Nis Christian Mamsen har udviklet Roost Smede- VVS- og Maskinforretning. Virksomheden kan klare stort set alt fra traditionelle smedeopgaver, reparation af landbrugsmaskiner, vvs-opgaver af enhver art til industrielle underleverancer. Og for-retningen er langt fremme i skoene, når det

gælder vedvarende energi.Roost Smede- VVS- og Maskinforret-

ning fabrikerer bl.a. støbeforme til vind-mølleindustrien. Kæmpestore jernkar, som fyldes med beton og danner platform og forankring for møllerne.

Alt i alt erklærer Nis Christian Mamsen sig godt tilfreds med sin forretning.

»Vi har slet ikke haft nogen dårlige regn-skaber i min tid. Det handler om at være tilstrækkelig fleksibel og hele tiden væ-re vågen over for nye opgaver. Når det ene område er lidt nede, bruger vi kræfterne et andet sted og omvendt,« forklarer Nis Christian Mamsen

»V har konstant en eller to personer fuld-tidsbeskæftiget med vvs-opgaver. Og der er ingen tvivl om, at det er et område i vækst – ikke mindst når det gælder nye energifor-mer: jordvarme, solceller og meget mere.«

Efter fyraften

Også uden for arbejdstid er Nis Christian Mamsen optaget af vedvarende energi. De begyndte med, at han købte en vindmølle i 2000. Siden har han investeret i vindmøller og solvarmeprojekter i Tyskland. Han har ikke selv hænderne oppe af lommerne. Det er udelukkende investering. En slags pen-

sionsopsparing, og det går ifølge Nis Chri-stian Mamsen ganske godt.

Han har også indsat en ny fru Mamsen i smedjen. Fru Lene er social- og sundheds-assistent og er således ikke som svigermor dybt inde i smedeforretningen.

»Jeg gør rent og holder lidt orden på lag-ret. Det er min indsats,« siger Lene Vik-kelsø Mamsen. For nogle år siden rev par-ret det gamle stuehus ned og bygge et nyt og moderne.

På det uundgåelige spørgsmål om der også kommer en 6. generation i smedjen i Roost er svaret nej og alligevel måske. Nis og Lene har ingen børn sammen, men Peter og Marie har fem børnebørn – alle drenge.

»Jeg tror ikke, at nogen af dem vil være smed, men man kan jo aldrig vide,« funde-rer Peter Ingvard Mamsen.

150 års jubilæet for Roost Smede- VVS- og Maskinforretning fejres med åbent hus den 21. september. Der er ikke plads i ka-lenderen før på grund af runde fødselsdage, guldbryllup, konfirmationer og andre fa-miliære begivenheder. Og da alligevel in-gen præcist ved, hvilken dato første gene-ration Nis lod essen gløde første gang, har familien Mamsen valgt en praktisk dato ef-ter fester, sommerferie og høst.

Fjerde og femte generation Mamsen foran Roost Smede- VVS- og Maskinforretning.

LICITATION

Udbud.dk er et skridt i den rigtige retningDen samlede indgang til offentlige udbud, Udbud.dk, er en hjælp til virksomhederne, men portalen kan ikke stå alene, siger Hånd-værksrådet.

Siden 1. april har alle offentlige indkøbe-re været forpligtet til at annoncere indkøb af varer og tjenesteydelser efter tilbudslo-ven på porten Udbud.dk. Portalen skaber overskuelighed for virksomhederne, men hvis kommuner og andre offentlige in-stanser ønsker reel konkurrence om deres opgaver, skal der mere til, mener Hånd-værksrådet.

»Vi vil gerne kvittere for initiati-vet, som kan blive et nyttigt værktøj for mange danske virksomheder. Men sam-tidig må vi minde om, at Udbud.dk ik-ke er meget værd for Danmarks små og mellemstore virksomheder, hvis så man-ge opgaver fortsat udbydes på en måde, der udelukker netop de små og mellem-store virksomheder,« siger Lars Magnus Christensen, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Udbud skal være SMV-venlige

Han peger på, at det politiske fokus på SMV-venlige udbudsformer må fasthol-

des og styrkes. Offentlige udbud bør der-for i højere grad end i dag udbydes i min-dre portioner, fx opdelt i fagentrepriser. Samtidig skal opgaverne udbydes på vil-kår, SMV’ere kan leve op til, og de skal tilrettelægges, så konsortier af små og mellemstore virksomheder kan byde på opgaverne i fællesskab.

»Hvis kommunerne oprigtigt ønsker den bedste opgaveløsning for skattekro-nerne, skal de naturligvis sørge for, at små og mellemstore virksomheder kan deltage i konkurrencen om opgaverne,« siger Lars Magnus Christensen.

»Sociale klausuler kan – alt efter ud-formningen – reelt hægte SMV’erne af udbudsrunderne, og annullerede udbud fra fx kommunernes side koster betyde-lige ressourcer i de virksomheder, der afgiver bud på opgaverne. Derfor giver annullerede udbud eller urealistiske kon-trolbud fra kommunernes egen side al-vorlige skår i virksomhedernes tiltro til kommunerne.«

Kort om Udbud.dkUdbud.dk giver et overblik over danske myndigheders indkøb. Udbud.dk viser både nationale udbud, EU-udbud og myndighedernes ind-købsplaner. Siden opdateres dagligt med nye udbud.

Udbud.dk tilbyder også en funktion, der skal gøre det lettere for små og mellem-store virksomheder at finde relevante partnere til at indgå i konsortier og i fæl-lesskab byde på offentlige opgaver.


• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Det har aldrig været nemmere ...

Mangler Du overblik over Din forretning?

Med et professionelt regnskabsprogram kan du koncentrere dig om kunderne og opgaverne. Se hvordan Sletskov VVS holder styr på forretningen med Microsoft Dynamics C5.

Klik ind på www.microsoft.dk/mereoverskud og se videoen.Her kan du også downloade en gratis prøveversion af programmet.


IT

Rådgivning af virksomheder før investeringer i it

Små og mellemstore virksomheder uden det store kendskab til it kan få hjælp til at vælge den rigtige løsning.

Af Dorthe Christiansen, GTS – Godkendt Teknologisk Service

IT-starthjælp er et rådgivningskoncept til SMV’ere, som står over for et it-indkøb. Formålet er at kvalificere virksomhedernes beslutningsgrundlag, før de vælger ny it-løsning. Konceptet er udviklet af IBIZ-center – der er innova-tionscenter for eBusiness og drives af GTS-institutterne Teknologisk Institut og DELTA. Med IT-starthjælp får virksomheder kvalificeret og uvildig råd-givning om IT af professionelle private rådgivere, der er valgt og kvalitets-sikret af IBIZ.

Baggrunden for udviklingen af konceptet er, at mange virksomheder har svært ved at overskue de forskellige muligheder og dermed måske får valgt et forkert system, som ikke matcher virksomhedens behov:

»Dermed går virksomheden glip af nogle forretningsmæssige fordele, som den ellers ville have fået ved at vælge rigtigt fra start. Så den investe-ring virksomheder foretager ved at købe sig til IT-starthjælp kan være givet mange gange igen, fordi man dermed sikrer, at det er det helt rigtige system, virksomheden investerer i,« siger Mads Christiansen fra IBIZ-center.

Med den uvildige rådgivning, som IT-starthjælp giver, får virksomheden ifølge Mads Christiansen det bedste udgangspunkt at træffe sin beslutning ud fra.

Malermester Annette Eriksen fik hjælp til at vælge et nyt system til tidsregistrering.


• Med IT-starthjælp får virksomheden hjælp til at:

• Afdække og beskrive sit it-behov• Indhente it-tilbud• Vælge den rigtige løsning• Udarbejde en it-projektplan

IT-starthjælp leveres i moduler á 15 – 20 timers arbejde (max 15.000 kr.). Hver ydelse skal give værdi for kunden og være et afsluttet forløb. Forløbet sammensættes af kunde og it-starthjælper, så det passer til kundens behov og økonomi.

Kort om IBIZ-Center

21 private rådgivere Rundt om i landet er der 21 private rådgivere, der er valgt af IBIZ-center til at tilbyde IT-starthjælp. En af dem er rådgivningsfirmaet BASIT, som har spe-cialiseret sig i forhold til håndværksvirksomheder inden for bygge- og an-lægsbranchen. Om ydelsen fortæller direktør i BASIT, Martin Profit Jakobsen:

»Med udgangspunkt i IT-starthjælp kan vi gå ind og rådgive virksomheden i forhold til de individuelle behov og krav og dermed finde frem til de mest op-timale systemer for virksomheden. Vi rådgiver om behovene og peger på løs-ningerne.«

En tilfreds virksomhed

En af de virksomheder, der har fået glæde af IT-starthjælp igennem BASIT, er malerfirmaet City Gruppen. Malermester Annette Eriksen fra City Gruppen fortæller om baggrunden:

»Vi havde behov for tidsregistrering. Håndværkere er ikke altid de bedste til at huske at skrive alting ned på papir, så ofte var ting ikke registret korrekt, an-dre gange slet ikke registreret, og derfor kom der både forkerte eller slet ingen regninger ud. Samtidig udfyldte malerne kun et skema hver 14. dag, og så har man måske glemt noget. Vi havde derfor brug for bedre tidsregistrering, som kunne give os bedre styr på, hvad tiden blev brugt til. Men samtidig var vi me-get usikre overfor, hvordan vi skulle løse opgaven og hvilket tidsregistrerings-system, vi skulle have fat i.«

Det var i forbindelse med en konference på Teknologisk Institut, at City Gruppen fik kontakt til Martin Profit Jakobsen fra BASIT. Han fortalte, at han ved hjælp af IT-starthjælp kunne afdække Citygruppens behov og komme med forslag til relevante løsninger med udgangspunkt i virksomhedens behov. An-nette Eriksen er imponeret over den ydelse, de efterfølgende fik:

»Martin satte sig rigtig godt ind i vores behov og kom med en løsning, der lige passede til os. Og selv om det nu er sat op, er han meget flink til at følge op på tingene. I det nye år skal han se på, hvordan systemet eventuelt kan komme til at køre sammen med vores øvrige edb-system. Vi har stor tillid til ham, han er rigtig god til at sætte sig ordentligt ind i tingene.«

Annette Eriksen fortæller også, at det nye it-system har været til stor gavn for City Gruppen:

»Nu har jeg alle arbejdsskemaer korrekt udfyldt hver dag. Det er nemmere for mig og for medarbejderne. De får det gjort med det samme, når opgaven er løst, og jeg skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvad der står på skemaet. Med det nye system har jeg fået bedre overblik og rigtig fakturering fra starten af. Det giver ikke håndværkerne tid til flere opgaver, men gør deres tidsregistre-ring mere korrekt. Det letter mit arbejde i forhold til opfølgning på forkert ud-fyldte skemaer.«

IT-starthjælp til flere

Det er en udfordring at få små og mindre virksomheder til at forstå, at der er en værdi i at købe en konsulent til at hjælpe sig med at finde den helt rigtige it-løs-ning. Det er en udfordring som både virksomheden BASIT og IBIZ oplever. I løbet af 2011 fik 51 danske SMV’er gavn af IT-starthjælp, men langt flere virk-somheder kunne med fordel benytte konceptet. Og det et budskab, som IBIZ-center gerne vil have udbredt. IBIZ-center er derfor bl.a. gået ind i et samar-bejde med de danske væksthuse om at udbrede kendskabet til IT-starthjælp:

»Tanken er, at når væksthusene går virksomhederne igennem og ser, at der er basis for at optimere IT-systemerne, så er det oplagt, at de får viderebragt budskabet om muligheden for IT-starthjælp. Der findes masser af virksomhe-der, der lige som City Gruppen med fordel kan benytte ydelsen til at afklare be-hov og løsningsmuligheder. Med hjælp fra Væksthusene forventer jeg, at vi når langt bredere ud med IT-starthjælp«, fortæller Mads Christiansen, IBIZ-center.

IBIZ-Center arbejder for at styrke de små og mellemstore virksomheders udnyttelse af it i deres forretningsprocesser ved at øge opmærksomheden og viden omkring e-business. Centret ønsker at nedbryde bar-rierer, der begrænser mindre virksomheders it-anvendelse.

I arbejdet er der især fokus på de små og mellemstore virksomheders behov og mulig-heder. Det er nemlig ofte disse virksomhe-der, der kan have svært ved at komme i gang og finde en passende løsning.

IBIZ-Center afholder workshops og konfe-rencer rundt i hele landet. Hvis du kan samle 10-12 andre virksomheder til et gå-hjemøde kommer konsulenter fra IBIZ-center gerne og holder foredrag helt gratis og uvildigt. I samarbejde med brancheorganisationer, erhvervsråd, banker, revisorer og advokater bliver der også holdt lokale møder og semi-narer med relevante e-business temaer.

IBIZ-Center drives i regi af Teknologisk Institut og DELTA - og er etableret af Viden-skabsministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation, og vi vil være i drift indtil udgan-gen af 2012.

På IBIZ-Centers hjemmeside er der samlet en masse indhold til dig om forretningsudvik-ling og digitalisering. Du kan finde infor-mation, vejledning, tips, tjeklister, videoer, værktøjer og konkrete eksempler. Læs mere på IBIZ-center.dk

Fakta


METAL 2012 i FredericiaOmkring 125 udstillere ventes at deltage i fagmessen og branche-træffet METAL 2012 i Fredericia den 24.-26. april. På messen er der særligt fokus på automation, effektivitet og miljø.

Foruden udstillingerne indeholder messen en række seminarer og mini-kurser. Messen vil bl.a. indeholde en Letmetal-dag – den 25. april – med foredrag og undervisning. Brancheforeningen Alu-minium Danmark er en af udstillingens såkaldte ambassadører.

»I Aluminium Danmark arbejder vi med konceptet OneStopAlu.dk, der er en fælles eksportsatsning for nogle af vores medlemsvirk-somheder, og det vil vi gerne fortælle mere om,« siger sekretariats-chef Jim Hansen.

OneStopAlu.dk er et koncept, hvor en gruppe af v irksomheder, der arbejder med aluminium, er gået sammen om at tilbyde deres kompetencer i fællesskab til eksportkunder. Tanken er, at kunderne skal opleve dem som en enhed.

Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut og robotnetvær-ket DIRA vil være til stede på messen og fortælle om dagens og morgendagens robotteknologi.

Torben Johansen, direktør i Danske Fagmesser, som står bag ME-TAL 2012, slår fast, at tiden for store messer med masser af besø-gende er forbi. Til gengæld arbejder arrangørerne på at tiltrække

virksomhedernes beslutningstagere til messen, og på at få de be-søgende til at netværke således, at alle får nogle gode og udbytte-rige dage.

Netværk bliver et af de helt store temaer på METAL 2012, når man for første gang i Danmark sætter matchmaking op på messen. Alle, besøgende såvel som udstillere, har mulighed for at op-rette en profil via messens hjemmeside. Profilen giver adgang til at søge og sortere i andre profiler, og in-vitere til et kort møde, hvis man har brug for en ydelse, eller selv har noget at tilbyde.

Eksportforeningen er på messen for at rådgive virksomheder, der gerne vil i gang med at eksportere. Foreningen sætter net-værk op blandt virksomheder, der har fæl-les interesser i eksporten og rådgiver med praktiske spørgsmål i forbindelse med opstart.

Foruden Aluminium Danmark er Dansk Maskinteknisk Selskab, Dansk Me-tal og den faglige organisation Lederne ambassadører på METAL 2012.

Regeringen nedsætterproduktivitetskommissionUafhængige eksperter skal komme med konkrete idéer til, hvordan produktiviteten i Danmark bliver styrket.

geringen har nedsat en produktivitetskom-mission, der skal komme med forslag til at øge den danske produktivitet.

Traditionelt har Danmark været blandt de rigeste lande i OECD. Men siden mid-ten af 1990’erne er de rigeste lande løbet fra Danmark. Det skyldes blandt andet, at de har haft en stærkere vækst i produktivi-teten end Danmark. Vi skaber mindre vær-di pr. arbejdstime end de bedste lande.

Hvis den udvikling fortsætter, vil vi få svært ved at fastholde en privat og offent-lig velfærd af internationalt høj kvalitet, mener regeringen. Den nedsætter derfor en produktivitetskommission med uafhængi-ge eksperter og særligt sagkyndige.

Den nye kommission får til opgave at kortlægge årsagerne til den lave dan-ske produktivitetsvækst siden midten af

»Produktivitetsudviklingen har været be-kymrende svag siden midten af 1990’er-ne. Det har kostet både velstand og kon-kurrenceevne. Det er den udfordring, der nu skal tackles offensivt, af kloge hjerner uden forudfattede meninger. Vi har brug for effektive bud på, hvordan vi ved at fort-sætte ud ad reformvejen helt konkret kan understøtte en stærkere produktivitetsud-vikling i både den private og den offent-lige sektor.«

Det er indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestagers forklaring på, at re-

1990’erne. Den skal udpege de væsentlig-ste drivkræfter bag produktivitetsudvik-lingen og belyse sammenhængen mellem virksomhedernes produktivitet, omkost-ninger og konkurrenceevne.

Produktivitetskommissionen skal kom-me med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten, vurdere effekter-ne af anbefalingerne og inddrage inter-nationale erfaringer. Kommissionen skal arbejde åbent med henblik på en løbende debat, inddrage organisationer, internatio-nale eksperter mv. samt offentliggøre del-rapporter undervejs. Arbejdet skal være afsluttet ved udgangen af 2013.

Som formand for kommissionen har re-geringen udpeget professor Peter Birch Sø-rensen. Medlemmerne udpeges i den nær-meste fremtid i samråd med formanden.

NYHEDER


KOMMENTAR

Tak til konkurrencemen nej tak til ulige vilkår

Af Jani Lykke Methmann, direktør i DS Håndværk & Industri

Arbejdskraftens frie bevæge-lighed i Europa betyder, at vi må øge produktiviteten og holde lønningerne i ro.

Danmark indenfor byggeriet. De seneste analyser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vi-ser en vækst på 16 procent i 2011. I dag er der registreret 53.837 arbejdere fra de europæiske østlande og der formodes at være yderligere en stor gruppe, som ikke er registreret. I Polen og Estland ligger ti-melønnen på omkring 50 kr., hvorved det naturligvis for dem er meget attraktivt at arbejde i Danmark. Det er en markant ud-fordring.

På den ene side skal vi som brancheor-ganisation arbejde for lige vilkår for alle, herunder også for udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Gældende regler og normer skal overholdes af alle. Det har vi fokus på via vores arbejde i Sikkerhedsstyrel-sen, vores dialog med politikere og hvor vi i øvrigt kan gøre vores budskaber gæl-dende. Samtidig har vi gennem vores net-op gennemførte overenskomstforhandlin-ger aftalt med såvel Metal, Blik & Rør, 3F samt HK, at vi i fællesskab vil kæmpe for den danske model (arbejdsmarkedsmodel-len, hvor lønmodtager- og arbejdsgiveror-ganisationer selv aftaler spillereglerne for løn og vilkår i øvrigt). Dette understøtter nemlig også, at der er lige vilkår.

På den anden side må vi også erkende, at når græsset for nogle er grønnere i Dan-mark, så handler det ikke alene om ulige vilkår, det handler også om hvor dygtige og innovative, vi er. Produktivitetsvæk-sten skal højnes, hvilket kan styrkes ved mere fokus på uddannelse, udviklingspro-jekter m.v. Den blotte tilstedeværelse af en skarp konkurrence medfører ligeledes et skærpet fokus på at gøre det bedre, bil-ligere og smartere. Det skal enhver virk-somhed arbejde med, og det tilstræber vi at understøtte via vores daglige arbejde i DS Håndværk & Industri.

Det er en helt naturlig drift at rette sit ar-bejde mod de områder, hvor græsset er grønnere, altså hvor vi med vores kompe-tencer bedst kan klare os. Det gælder såvel for ansatte i forhold til deres ansættelses-forhold og for virksomheder i forhold til deres kundeområder. Sådan har det altid været, og det er en del af en nødvendig ud-vikling.

For flere år siden oplevede underleve-randørerne, at deres kunder valgte leveran-dører fra lande med lave lønomkostninger, fordi de kunne levere emnet billigere. Det satte gang i en udvikling, som både un-derleverandører og producenter har lært en hel masse af og fortsat har stor fokus på. For underleverandøren handler det der-for nu om, hvordan de til stadighed kan få lønomkostningerne ned eller fremkomme med særligt smarte løsninger, som ikke er rentable at flytte til lande med billig ar-bejdskraft.

Flere forskellige analyser viser sam-stemmende, at brancher i Danmark med indenlandsk produktion og service har mindst produktivitetsvækst. Dette er for-mentlig et udtryk for manglende konkur-rence set i et internationalt perspektiv. Konsekvensen af dette er, at udenlandske medarbejdere og virksomheder søger mod det grønne græs i Danmark indenfor ek-sempelvis byggebranchen.

Den frie bevægelighed for arbejds-kraften i EU betyder, at vi har et stigen-de antal medarbejdere fra Østlandene i

Samtidig er det også nødvendigt at se på vores lønomkostningsniveau. Det er blandt verdens højeste. Tyskland har i de seneste år holdt meget igen og oplever der-for flere steder, at der er lange ventetider på håndværkere. De har heller ikke helt samme udfordring med østarbejdere. Det har derimod Holland, som også har et højt lønomkostningsniveau. Der er derfor in-gen tvivl om, at regulering af lønomkost-ningsniveauet har en afgørende betydning for, om der kommer udenlandsk arbejds-kraft til landet.

Vores nye overenskomst for de kom-mende to år indeholder et godt signal i ret-ning af forbedring af vores konkurrence-evne. Vi slap ikke helt for lønstigninger, men de var meget begrænsede og et stykke under inflationen. Det medfører, at vores realløn forringes, hvilket alt andet lige vil styrke vores konkurrenceevne. Signalet må dermed også være, at lønudviklingen også begrænses ved de lokale lønforhand-linger rundt på de mange virksomheder, så vi fastholder en positiv retning for vores kommende konkurrenceevne.

Gennem vores samarbejde med andre europæiske arbejdsgiverorganisationer er-farer vi, at eksempelvis Østrig, som også netop har afsluttet deres overenskomstfor-handlinger, har aftalt en lønstigning på 3,5 procent, hvilket er ca. 2 procent højere end vores. Det er positivt for os, set i et kon-kurrencemæssigt perspektiv.

Den største tryghed for såvel ansatte som virksomhedsledere er derfor at holde lønudviklingen i ro. Derved styrker vi vo-res konkurrenceevne. Faktum er nemlig, at hvis vi ikke er konkurrencedygtige, er der ikke plads til os. Så vi må ind i kam-pen, og den er allerede begyndt.


25-års jubilæumJens Krogsgaard, industrikonsulent i DS Håndværk & Industri, har 25-års jubilæum den 21. april.

Det er en respekteret og i alle kredse vellidt Jens Krogsgaard, der kan fejre 25 år for sin ansættelse i DS Håndværk & Industri.

Jens Krogsgaard er oprindelig udlært smed og supplerede senere med en ud-dannelse som akademiingeniør på produktionslinjen på Aalborg Universitet. Med sine uddannelser og mange praktiske erfaringer fra primært virksomhe-der indenfor rustfri stål har Jens det bedst tænkelige fundament for sit virke som industrikonsulent i DS Håndværk & Industri.

Siden 2008 har Jens Krogsgaard opbygget særligt stærke kompetencer i for-hold til normer, standarder og CE-mærkning inden for bygningsstål. Mange i og udenfor DS Håndværk & Industri nyder godt af hans store viden gen-nem temamøder, individuelle medlemsbesøg og telefonisk support. Derudover arbejder Jens med effektivisering og innovation/design og har sat en masse spændende projekter i søen. Jens kan lide at færdes blandt medlemsvirksom-hederne i DS Håndværk & Industri og har hele tiden fokus på deres perspektiv. Han møder folk med empati, nysgerrighed og godt humør.

Jens Krogsgaard nyder også stor respekt internt i DS Håndværk & Industri. Såvel i det politiske system som blandt kollegerne i organisationens sekreta-riat.

Der holdes reception i DS-huset, Magnoliavej 2, Odense SV, fredag, den 20. april 2012, kl. 12-15 i anledning af Jens Krogsgaards 25-års jubilæum.

NAVNE

Så kontakt mediakonsulent Kasper Kristensenpå tlf. 76 10 11 44 for en uforpligtende snakog hør om alle de muligheder som et samar be j demed DS bladet har at byde på. Måske kan vi givedig et ‘ekstra kort på hånden’ i kampen omkunderne!

Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg NTel. 76 10 11 12 · www.rosendahls.dk

Ønsker du at købe denne annonceplads?

DS-bladet modtager gerne nyt om navne i medlemsvirksomhe-

derne og lokalforenin-gerne samt nyheder om

ordrer, nye produkter og meget andet.

Skriv til [email protected]. Postkassen er også

åben for tips, ideer og pressemeddelelser.

bladetwww.ds-bladet.dk


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected] Hydraulikservice, reparation

og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flå[email protected]: 31 69 31 36


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Overfladebehandling

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og flammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifikat-svejsning

Maskiner og elektroværktøj

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfladebehandling

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock. Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.


Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · [email protected]

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT Conveying A/S

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Magasinpost-MMPID-nr 42386

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

21. marts | 2012 I 103. årgang 4bladet

På jagt efter huller og brud 20-21

Alt om de nye overenskomster 8-11

Flertal af virksomheder presses på kredit 6-7VVS-tema: Rekord i anmeldelser mod uautoriserede 29

1. februar | 2012 I 103. årgang 2

bladet

Svenningsens 150 år

Fra bondesmedje

til bobcat 24-28

DS-virksomheder:

Tal og statistik

er spild af tid 4-7

Tema: STOP TYVEN

eller præmien stiger! 15-21Hils på den nye redaktør

– og snup hans visitkort 12-14

4. januar | 2012 I 103. årgang 1bladet

Mødet med ministeren: DS Håndværk & Industris møde med undervisningsminister får topkarakter 14-15

90 års fødselsdag – og still going strongNy serie: Hvad kan de gamle virksomheder? 19-21Ny direktør for DS Håndværk & Industri»Vores kunder har opdraget os godt« 6-9

TEMA: Vi kan jo kun blive klogere Læs de spændende kurser 22-29

Han fik 7 mio. kr. til udvikling

4

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice

og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: [email protected]

www.ds-bladet.dk

ds-bladet nr. 5, 2012

Documents