ds bladet nr. 4 - 2010

Nyt projekt skalstyrke elitelærlinge 5

10. marts | 2010 I 101. årgang 4

Store besparelser påInterne arbejdsgange 24-26

bladet

Nye energiformer kanøge din indtjening 10-12

Tema om energi-besparelser10-23

2 | DS-bladet nr. 4 2010

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: ole AndersenMagnoliavej 2, 5250 odense SV. Tlf. 6617 3312. Fax 6617 3612http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:LT MeDIAForMIDLINg, emil reesens Vej 8, 7100 Vejle. Tlf. 7583 3833. Fax 7572 1702.e-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISo 14001.

oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:???

INDhoLD

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 5Udgivelse den 6. april 2010.Deadline den 17. marts 2010.

Nr. 6Udgivelse den 28. april 2010.Deadline den 12. april 2010.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

3 Medlemsdemokratiet længe leve

4 Fornyelse af overenskomsten for timelønnede

4 Dong udelukker vvs-installatører

5 Nyt projekt skal styrke elite-lærlinge

6 Vend krisen ryggen med eksportkaution

7 Strammere regler over for østeuropæiske firmaer

8 Kort nyt

eNergITeMA10 energibesparelser

er værktøjet til meromsætning

14 Fra spildevand til naturgas

16 Pengene retur til kunderne

18 energiafgifter – store ændringer fra 2010

22 Nyt Center for energibesparelser skal sikre bredere rådgivning

24 »LeAN har været det hele værd«

28 Arbejder din virksomhed også med hoVSA-innovation?!

32 DS erhvervspris 2010

34 Løn, der kører på skinner

38 Nye straffesager mod annoncehajer på vej

40 Beslagsmedekonference 2010

43 Virksomhedsbesøg og temaeftermiddag

45 Leverandørregister

DS-bladet nr. 4 2010 | 3

Medlemsdemokratiet længe leveI de kommende uger holdes der generalforsamlinger i DS Håndværk & Indu-stris 22 lokale afdelinger over hele landet. Lokalafdelingerne er grundstam-men i vores forening – det er her medlemmerne vælger deres lokale og re-gionale repræsentanter i hovedbestyrelse og udvalg og dermed har direkte indflydelse på foreningens politik og udvikling.

Men lokaldemokrati handler ikke kun om at vælge repræsentanter og om at holde en generalforsamling og en stribe bestyrelsesmøder hvert år. Det vig-tigste er, at medlemsvirksomhederne og lokalafdelingerne aktivt forholder sig til, hvordan DS Håndværk & Industri skal udvikles og styrkes. Det handler om aktiv deltagelse i foreningens arbejde, om med- og modspil, inspiration og samarbejde i det daglige. Og denne deltagelse bliver bestemt ikke mindre vig-tig, når vi har en ambition om, at foreningen skal udvikles og vokse sig stær-kere i de kommende år.

I sidste nummer af DS-bladet kunne man læse om den spændende debat, vi havde på formandsmødet i januar om netop medlemsdemokratiet. Jeg tror på, at det netop er engagementet blandt vores medlemmer og lokalafdelinger, der er styrken i vores forening. Vi har et stærkt lokalt engagement og et medlems-demokrati der virker, og det er helt afgørende for, at vi har en stærk og solid or-ganisation. Dette lokale engagement og demokrati skal vi styrke og værne om.

Personligt har jeg meget stor fornøjelse af at deltage i lokalafdelingernes mø-der og generalforsamlinger rundt om i landet. Jeg prioriterer meget højt at komme til så meget som muligt, for det er her, jeg for alvor kommer i dialog og bliver inspireret ikke bare af de lokale politikere men også af de menige medlemmer i foreningerne, som jeg ikke har samme mulighed for at tale med til hverdag.

Og i den forbindelse vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose lokalforenin-gerne for også at invitere de ansatte i DS Håndværk & Industri med til de lo-kale generalforsamlinger. De har i lige så høj grad som jeg stor gavn af at kom-me ud til lokalforeningerne. De får udbygget deres viden om og kendskab til både den enkelte medlemsvirksomhed og til branchen som sådan, og det gør dem endnu bedre rustet til at give virksomhederne råd og vejledning både i helt konkrete sager og til arbejdet med den videre udvikling af vores forening.

LeDer

Jim Stjerne Hansen, formand forDS Håndværk & Industri


NyheDer

Fornyelse af overenskomsten for timelønnede

• Natarbejdere skal tilbydes løbende hel-bredskontrol med højst to års mellemrum.

• Under forudsætning af lokal enighed kan det aftales, at op til 40 % af skifteholdsar-bejderes genetillæg overføres til fritvalgs-kontoen og bruges som løn ved afholdelse af ekstra fridage.

• Anciennitetskravet for adgang til arbejds-markedspension ændres pr. 1. marts 2011 fra ni måneder til to måneder.

• Den hidtidige forsøgsordning for kom-petenceudvikling ophører pr. 28. febru-ar 2010. Den erstattes af ordningen, som blev indført i overenskomsten marts 2007. Ordningen finansieres ved at der indbe-tales 520,- kr. pr. år pr. medarbejder til en kompetenceudviklingsfond, hvor der kan søges om betaling af medarbejdernes kompetenceudvikling.

• Lærlinge, som ikke opfylder adgangskra-vene til at få arbejdsmarkedspension, skal omfattes af forsikringsdelene i Industriens Pension.

• Mindstelønnen stiger med 1,10 kr. det før-

De sidste brikker til fornyelsen af timelønsoverenskomsten er faldet på plads ved en forhandling mellem organisationerne.

Af Bo Andersen Kontorchef DS håndværk & Industri

De vigtigste ændringer i overenskomsten for de timelønnede er disse:• I forbindelse med afskedigelser indføres

der pr. 1.maj 2010 en fratrædelsesgodtgø-relse. Godtgørelsen udgør forskellen mel-lem dagpenge og hidtidige løn med fra-drag af 15 %. Den udbetales i 1 måned, hvis man har været ansat i mindst 3 år. Ef-ter mindst 6 års ansættelse udbetales godt-gørelsen i 2 måneder og efter 8 års ansæt-telse udbetales godtgørelsen i 3 måneder. Bestemmelsen finder anvendelse på opsi-gelser, der finder sted fra 1. maj 2010.

• Adgangen til betalt forældreorlov udvides med en uge som er øremærket til manden og en uge som er øremærket til kvinden. Udbetalingen er uændret maksimeret til 135,- kr. pr. time og der ydes refusion af barselsdagpengene fra kommunen og af restbeløbet fra barsel.dk.

Dong udelukker vvs-installatører

DS Håndværk & Industri har anmeldt Dong Energy til Konkurrencestyrelsen. Det sker på baggrund af, at Dong Energy har indgået en samarbejdsaftale med Dan-foss om energirigtige produkter til dan-ske private hjem. DS Håndværk & Industri mener, at aftalen skævvrider konkurren-cen i forhold til de mindre leverandører og installatører.

DS Håndværk & Industri har anmeldt den statsejede energimas-todont Dong Energy til Konkurrencestyrelsen. Et tæt samarbejde med Danfoss udelukker små producenter af varmepumper samt små og mellemstore vvs-installatører.

Samarbejdsaftalen indebærer, at privat-kunder opnår et særlig tilskud fra Dong Energy til udskiftningen af deres gamle oliefyr med varmepumper, hvis de speci-fikt vælger Danfoss-produkter og benytter faste installatører. Hermed bliver det i ud-gangspunktet meget svært for mindre le-verandører og installatører at byde ind på opgaverne.

»Det kan ikke være rigtigt, at et stats-ejet selskab gennem store tilskudsordnin-ger skal tilgodese en udvalgt meget stor leverandør på bekostning af hele industri-en. Derfor vil vi have sagen undersøgt i i Konkurrencestyrelsen,« siger Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & In-dustri.

Salgs- og marketingsdirektør Bo Lund-berg, Dong Energy, har i dagbladet Bør-sen taget klagen til efterretning.

»Jeg mener ikke, vi har handlet i strid med reglerne på området. Vores jurister har sagt god for, at vi giver et tilskud. Hvis man er uenig, kan man gennemgå aftalen med Konkurrencestyrelsen.«

ste overenskomstår og med 1,75 kr. i over-enskomstens andet år.

• Genetillæg for arbejde på skiftehold, for-skudt tid og overarbejde forhøjes med 1,5 % pr. 1. marts 2010 og med 2 % pr. 1. marts 2011.

• Pensionssatserne er uændrede i overens-komstperioden, og indbetalingsprocenten til fritvalgskontoen er ligeledes uændret.

• Der er skabt adgang til at etablere varie-rende ugentlig arbejdstid på virksomheder uden tillidsrepræsentant.

• Arbejdsfordelinger kan fremover tilrette-lægges efter andre modeller end de to, der hidtil har været indeholdt i overenskom-stens bestemmelser. Dette kan ske uden indgåelse af lokalaftale med en tillidsre-præsentant.

• Overenskomsten er to-årig.• Den endelige ikrafttræden af overens-

komstændringerne afventer en urafstem-ning blandt lønmodtagerne.

Overenskomsterne med HK og Teknisk Landsforbund var ved redaktionens slutning endnu ikke afsluttede. Følg med på hjemme-siden om resultatet af disse forhandlinger.


NyheDer

Nyt projekt skal styrke elite-lærlinge

Håndværksrådet og DS Håndværk & In-dustri skal sammen med erhvervsskolen Mercantec i Viborg udvikle særlige elite-forløb på indgangen Produktion og Udvik-ling, som retter sig mod de fagligt stærke-ste lærlinge – de lærlinge, der har særlige ambitioner om at blive selvstændige, læse videre eller blot at uddanne sig grundigt. Det er indholdet i et nyt projekt, som par-terne gennemfører med midler fra Under-visningsministeriet.

Udgangspunktet for projektet er de eli-teforløb for lærlinge, som erhvervsskolen Mercantec allerede har udviklet og gen-nemført over de seneste år. DS Håndværk og Industri har en stor interesse i forløb og forsøg, der gør de DS-relevante uddannel-ser attraktive for flere lærlinge og især for de stærke unge.

Mercantec har udviklet, men endnu ik-ke gennemført eliteforløb på Produktion og Udvikling pga. manglende søgning til forløbene. Derfor afdækker vi nu erfarin-gerne med de gennemførte forløb og dis-kuterer med mestre fra DS Håndværk & Industri, om der er andre måder at gøre tingene på, som kan tiltrække stærke lær-linge til Produktion og Udvikling.

Både DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet har en klar interesse i at tiltrække de dygtigste unge mennesker til indgangen. Derfor er vigtigt at gøre noget særligt for at finde ud af, hvordan vi skru-er forløb sammen, som lærlinge har lyst til at gennemføre, og som mestrene kan bru-ge til noget ude i virkeligheden. Når det-te projekt er gennemført, får vi en dybde-viden, som giver os nogle stærke kort på hånden til indsatsen med at tiltrække stær-ke lærlinge til DS Håndværk & Industris uddannelser.

Et nyt udviklingsprojekt giver håndværksmestrene mulighed for at skabe særlige eliteforløb for de fagligt stærkeste lærlinge.

Af heike hoffmann Uddannelsespolitisk medarbejder håndværksrådet

Mestrene skal på banenEvalueringen af de eliteforløb, som er gen-nemført på andre indgange, foregår ved hjælp af interviews med mestre og lærlin-ge, som har været i berøring med elitefor-løbene. Evalueringen skal afdække, hvad lærlingene har fået ud af eliteforløbene – samt hvordan og hvorfor de valgte elitefor-løb frem for de ordinære grundforløb. Hvad har været godt og skidt, hvad har fungeret – eller ikke – og hvad kan og skal vi fremover gøre anderledes? Hovedideen er at få nogle gode råd til, hvordan man kan udvikle an-dre forløb for de fagligt stærkeste lærlinge.

Resultaterne af de gennemførte inter-view sammenskrives i en evalueringsrap-port. Rapporten er udgangspunkt for en workshop, hvor en række mestre fra DS Håndværk & Industri samt undervisere og uddannelsesudviklere deltager. På work-shop’en skal mestre og skolefolk diskutere sig frem til, hvordan man kan lave elitefor-løb på indgangen Produktion og Udvikling, som både skoler, mestre og lærlinge kan stå inde for og har interesse i.

Parløb mellem virksomheder og skoler

Projektet er således også et parløb mellem skoler og virksomheder, hvor skoletanke-gangen mødes med praktik- og erhvervs-livstankegangen. Målet er at sikre, at beg-ge parter tilfredsstilles og bakker fuldt op om de kommende eliteuddannelser. Hånd-værksrådet og DS Håndværk og Industri er helt enige om, hvad der skal til: Vi vil gerne sikre, at der er et marked for eliteforløbene – og mestrene skal have noget ekstra ud af elitelærlingene. Det er derfor helt essentielt, at mestrene kommer på banen med deres input til, hvilket eliteforløb, de ønsker. Det er det, vi gør med projektet.

og Finn Kyed Uddannelseschef DS håndværk & Industri

Fakta om projektetHåndværksrådet, DS Håndværk og In-dustri har i samarbejde med erhvervs-skolen Mercantec i Viborg fået bevilget 250.000 kr. fra Undervisningsministe-riets Forsknings- og Udviklingspulje til at gennemføre projektet. På baggrund af interview med mestre og lærlin-ge samt en stor workshop skal parter-ne udvikle deciderede eliteforløb, som kan implementeres direkte på Mercan-tec. Projektet er en integreret del af Håndværksrådets arbejde for at højne erhvervsuddannelsernes image, som også er hjerteblod for DS Håndværk og Industri. Målet er at sikre en større søg-ning til erhvervsuddannelserne – også blandt de fagligt stærkeste unge.


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyheDer

Vend krisen ryggen med eksportkaution

ket sammen så kan man højest få kaution for kreditter, der svarer til 50 pct. af virk-somhedens årlige eksportomsætning, og som udgangspunkt skal der være tale om nye kreditter.

Man kan altid diskutere om prisen for at få kautionen er rimelig. Og selvfølgelig må man som virksomhed overordnet vurdere om ordningen er attraktiv nok. For små og mellemstore virksomheder følger præmie-satserne de såkaldte Safe Harbour præmier, der udstikkes af EU. I den forbindelse er det virksomhedens kreditrating (score), der be-stemmer hvilken præmiesats, som virksom-heden må betale. Banken spiller en central rolle i processen med at få tildelt kautionen. For det første er det gennem banken du skal søge om eksportkautionen og for det andet er det banken, der behandler ansøgningen og giver vejledning om reglerne. Hvis ban-ken ikke vil eller kan formidle kautionen er DS/Håndværksrådet interesseret i at høre om det, da Håndværksrådet sidder i følge-gruppe, der rapporterer, hvordan kautions-ordningen fungerer i praksis. Derfor er det meget vigtigt at få bragt eksempler, hvor

Af Jacob Thiel Cheføkonom håndværksrådet

det ikke virker, så ordningen kan blive ju-steret eller bankerne blive bedre informeret så hurtigt som muligt.

Normalt har Eksport Kredit Fonden og dets ydelser ikke haft den største bevågen-hed hos små og mellemstore virksomheder, men Håndværksrådet pegede allerede efter Bankpakke 2 på behovet for at genindføre den gamle eksportkautionsordning, da den ville kunne hjælpe de mange ordreproduce-rende virksomheder, ikke mindst underle-verandører, til en tiltrængt ekstra finansie-ring. Dette forslag kom med da regeringen i efteråret lancerede den såkaldte erhverv-spakke for små og mellemstore virksom-heder og dermed kom EKF til at spille en mere aktiv rolle overfor SMVerne. Det er endnu for tidligt at konkludere om Fon-den og dets produkter for alvor gør en for-skel for mindre virksomheder. Men hvis din virksomhed vælger at hoppe på eks-portkautionsvognen, så kan det være med til teste og udbrede kendskabet til EKFs produkter.

Bemærk at kautionerne kan løbe i op til tre år.

Glemt alt om en støvet statslig fond, som tilbyder særlige ydelser til virksomheder-ne. Hvis du er indehaver af en eksportvirk-somhed eller er underleverandør til en, så kan Eksport Kredit Fonden kautionere for dine drifts- og oparbejdningskreditter. Og fonden kan på statens vegne dække helt op til 80 pct. af kreditterne. I alt er der afsat 2 mia. kroner til eksportkautionsordnin-gen og der kan ansøges helt frem til nytår (31/12 2010 red.) Det er altså nu man skal slå til, hvis man ønsker at få glæde af eks-portkautionen. Det er vigtigt at understre-ge, at ordningen kun er kommet i stand pga. krisen.

Danske eksportvirksomheder oplevede i 2009 det største granatchok i nyere tid – på meget kort tid dykkede efterspørgslen efter deres varer. Og det har ført til et ekstraor-dinært behov for finansiering i virksomhe-derne og her kan eksportkaution være en del af løsningen. Som ordningen er strik-


NyheDer

Krav om strammere regler over for østeuropæiske firmaer

Razziaer, en tidobling af bødeniveauet skal sammen med en klare-re ansvarsfordeling nedbringe problemerne med ulovlige øst-virk-somheder i Danmark, mener Håndværksrådet.

Alt for mange danske håndværksmestre oplever, at de mister or-drer til øst-firmaer, som arbejder »uden for loven«. Situationen er uholdbar, og der skal skrap kontrol og strenge midler til at dæmme op for problemet, mener Håndværksrådet, som er hovederhvervs-organisation over 6000 små og mellemstore virksomheder i bygge-fagene. Konkurrence er godt, men det skal være fair konkurrence!

En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viste mandag, at 4 ud af 10 håndværksvirksomheder mister ordrer til østeuropæiske firmaer, og at tre ud af fire føler, at konkurrencen er unfair.

»Vores medlemmer mærker tydeligt, at der i dag er stigende un-fair konkurrence fra østeuropæiske firmaer. Det må ikke kunne betale sig at udføre byggearbejde uden hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og skatteforhold. Vi mener, der skal sættes kraftigt ind nu, så vi får sat en effektiv stopper for problemet,« siger afdelings-chef Anne Holm Sjøberg.

Øst-firmaer bryder loven

Ofte er der tale om polske, ungarske eller rumænske virksom-heder. Beskæftigelsesministeren er opmærksom på problemet og barsler med et lovforslag, der bl.a. skal modvirke den skade-lige tendens. Lovforslaget er bare ikke vidtrækkende nok, mener Håndværksrådet.

»Den unfair konkurrence koster dagligt danske håndværksvirk-somheder ordrer. Det nye lovforslag om udstationering er slet ikke vidtgående nok til at standse ulovlighederne. Vi mener, at bødeni-veauet skal tidobles, og at Arbejdstilsynet skal have tilført ekstra midler, så de kan udføre en effektiv kontrol,« siger afdelingschef Anne Holm Sjøberg.

Razziaer og øget oplysning

Håndværksrådet har meddelt Beskæftigelsesministeriet, at kontrol og bødestraf bør skærpes markant i forhold til det nuværende lov-forslag.

»Vi må konstatere, at de nuværende regler ikke har været til-strækkelige, så derfor er det vigtigt at sætte hårdt ind nu. Vi mener, at Arbejdstilsynet bør gennemføre razziaer på tilsvarende måde som SKAT – både på byggepladser og i villakvartererne, hvor man-ge østeuropæiske firmaer udfører deres arbejde. Og så skal der sæt-tes ekstra midler af til at gennemføre kampagner over for bygher-rer og hovedentreprenører, så disse er klar over deres forpligtelser i forhold til udenlandske leverandører,« siger Anne Holm Sjøberg:

Danske håndværksmestre mister ordrer til østeuropæiske virksomheder, fordi reglerne på området ikke er tilstrækkelige. Nyt lovforslag bør strammes.

MASKINMESTERU D D A N N E L S E N

DEN MESTALSIDIGETEKNISKEUDDANNELSEDU KAN TA´. . .

WWW.MASKINMESTER.DK MASKINMESTER

»Vi har i den seneste tid modtaget en del henvendelser fra med-lemmer, som er dybt frustrerede over, at myndighederne ikke har ressourcer til at forfølge de ulovligheder, som virksomheder og borgere anmelder til myndighederne«, siger Anne Holm Sjøberg.

Håndværksrådet forslår derfor, at der oprettes en særlig hotli-ne-telefon og en ny arbejdsenhed (task force) hos Arbejdstilsynet, som målrettet koordinerer indsatsen, og hvor borgere og virksom-heder kan henvende sig, hvis de støder på ulovligheder.

»Vi kan desværre konstatere, at den nuværende kontrolindsats ikke er god nok. Derfor ærgrer det os, at der i det nye lovforslag ik-ke er lagt op til, at Arbejdstilsynet skal have tilført ekstra ressour-cer, som kan forbedre kontrolindsatsen«, siger Anne Holm Sjøberg.


KorT NyT

Udenlandske arbejdere lever livet farligt i Danmark. I 2008 og 2009 var 14 ud af 89 døde ved arbejdsulykker fra udlandet – især fra Østeuropa. Det skriver Nyhedsbrevet 3F, der har gen-nemgået de seneste tre års dødsulykker på jobbet. Og udlæn-dingene er klart overrepræsenteret. Hvert år dør cirka 1 ud af 45.000 danskere ved arbejdsulykker på jobbet. Det tilsvarende tal for udenlandske arbejdere er mindst 7 ud af 45.000.

I 2007 døde otte udlændinge på arbejde i Danmark. I 2008 var tallet syv. Og 2009 er ikke bedre. Her er det uofficielle dødstal på 41. Heraf kom syv fra udlandet.

Mens der fortsat var gang i byggeriet i 2008, omkom fem polske og en tysk håndværker. I 2009 gik det mere stille for sig med kun en enkelt omkommet udenlandsk håndværker. En po-lak. Til gengæld har flere dødsulykker ramt blandt udenlandske chauffører i 2009.

En bulgarsk, en tjekkisk, en lettisk og en tysk chauffør er død på dansk jord i 2009. De to sidste udlændinge er en fisker og en ansat på en dansk boreplatform.

For 3F er de mange dødsulykker blandt udlændinge et symp-tom på ulighed og farligere forhold for udlændinge end dan-skere.

»Især østeuropæere er ofte ansat i job, ingen andre vil have, eller på vilkår, danskere ikke vil acceptere. Jeg tror også, der er problemer med instruktion. Det skyldes blandt andet problemer med sproget,« siger Palle Larsen, der er miljøkonsulent i 3F.

Udlændinge i arbejdsulykker

Fredericia Skibsværft kunne i 2009 ikke helt leve op til rekordre-sultatet fra 2008. I alt omsatte værftet for 475 mio. kroner. Det sva-rer til en nedgang på 65 mio. kr.

Også på bundlinjen var der tilbagegang. I 2009 hentede man et overskud på 14 mio. kr., hvilket er et pænt stykke fra rekorden fra 2008 på 62 mio. kr.

En del af tilbagegangen skal dog tilskrives store afskrivninger på 22 mio. kr. på værftets dokfaciliteter i Fredericia. Afskrivnin-gerne skyldes, at Fredericia Skibsværft i 2011 flytter produktionen til Lindøværftet.

overskud på Fredericia Skibsværft

Efter 2009, hvor 15 procent af alle ansatte i vindmølleindustrien blev afskediget, venter industrien nu en samlet fremgang i 2010 med ansættelser af 1.000 nye medarbejdere. Det er branchefor-eningen Vindmølleindustrien, der ifølge dagbladet Børsen har udarbejdet en medlemsundersøgelse, der omfatter alle væsent-lige aktører i den danske vindmølleindustri.

»Jeg er glædeligt overrasket over tallene. Jeg havde frygtet, at vi skulle endnu længere ned, men nu viser industrien, at bunden er nået,« siger direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg til Børsen.

Undersøgelsen blandt 86 virksomheder afslører, at optimis-me har afløst pessimisme. Samlet set venter virksomhederne at ansætte 4 procent flere i år. Topchef Andreas Nauen, Siemens Wind Power, siger om de nye takter for 2010:

»Vi har solgt alt, hvad vi kan producere i 2010, og for bare et år siden måtte vi fyre medarbejdere, men nu lægger vi an til at ansætte folk på alle vores fabrikker igen.«

Flere ansatte i vindmølleindustrien


SONNENKRAFT – Kvalitet til forskelSiden 1993 har SONNENKRAFT dagligt udført pioner-arbejde indenfor solvarme – altid med den vision, at gøre denne fremtidssikrede teknologi økonomisk tilgængelig for alle mennesker. Med SONNENKRAFT har du en international erfaren solvarmepartner, med dybe danske rødder, ved din side. SONNENKRAFT er kompromisløs, både når det gælder teknologi, materialer og design.

En stærk samarbejdspartnerFor at sikre, at du som installatør kan yde den bedste mulige service, har vi et dygtigt serviceteam til at rådgive og vejlede dig i dit arbejde med solvarme.På vores hjemmeside www.sonnenkraft.dk kan du down-loade brochurer, tilmelde dig kurser og læse mere om vores særlige partnerprogram og de mange fordele du kan opnå som Sonnenkraft Partner.

SonnenkraftS produkter er godkendt efter den europæiske Solar keymark kvalitetssikringsordning

www.sonnenkraft.dk

KorT NyT

Langt hovedparten af de danske erhvervsledere er alt andet end imponeret over ledelsen af de danske banker, skriver epn.dk.

Det viser resultatet af et nyt rundspørge foretaget af firmaet MindKey Global, der har forhørt sig hos 174 danske erhvervsle-dere.

27 pct. af de adspurgte svarer, at den strategiske ledelse er under middel, 63 pct. finder den middelmådig, mens blot 10 pct. mener, at niveauet ligger over middel.

»Der er masser af brancher, hvor den strategiske ledelse hal-ter. Men det er specielt kritisk for banksektoren, fordi det rammer udviklingsmulighederne i danske virksomheder set over en bred kam – uanset hvilket branche de er i,« siger Alexandra Krautwald, partner i MindKey Global.

Danske bankbosser får høvlKarstensens Skibsværft i Skagen har ordrebogen fyldt op til

midten af 2011. Ifølge Knud Degn Karstensen er hemmelighe-den bag succesen hos det nordjyske skibsværft et stærkt fokus på nybygning af fiskefartøjer.

»Eksport fylder godt halvdelen. Vi har god spredning på vores markeder, og selvom fiskeriet så går trægt på et marked, så har vi aktivitet på andre,« siger han til Børsen.

Det har betydet, at man lige nu har en fyldt ordreborg helt frem til midten af 2011, og blandt ordrerne er flere rekordstore skibe.

Blandt andet skal Karstensens Skibsværft i april 2011 levere sin hidtil dyreste nybygning, en trawler/notbåd til det norske re-deri Sævik & Eivik.

Det kuriøse ved netop denne nybygning er, at skibet indrettes, så det også kan benyttes i den norske offshore-industri.

Vækst på skibsværft


eNergI


eNergI

Videncenter for energibesparelser i byg-ninger har undersøgt, hvad der skal til for at få sat skub i energibesparelser. En af konklusionerne er, at håndværkere spiller en væsentlig rolle. Især når det gælder vej-ledningen af ejere af enfamiliehuse. Hånd-værkeren vil ofte kunne hente et pænt mer-salg, hvis der sælges energibesparelser med, når der alligevel foretages renovering af bygninger men kun hvis håndværkerne lærer at takle salget konstruktivt.

Håndværkere kan hente hjælp til salgs-arbejdet på videncentrets hjemmeside www.byggeriogenergi.dk. Her findes en lang række eksempler, som viser hvordan bygningers energieffektivitet fremmes, og hvordan besparelsen beregnes.

Men derudover vil håndværkerne kun-ne hente inspiration til nytænkning og helt nye salgskoncepter i Videncentrets rapport »Sådan fremmes energibesparelser i byg-ninger«. Med fokus på at overvinde bru-gernes barrierer vil der for alvor kunne sættes skub i gennemførelse af energibe-sparelser til gavn for såvel virksomhedens omsætning, den enkeltes økonomi og for samfundet.

Tænk på køkkenfirmaernes koncept

Den helt almindelige husejer oplever igangsætning af energibesparelser som be-sværlig, pioneragtig, usikkert og dyr. Men sammenligner man f.eks. med salg af køk-kener, så findes der ikke – på samme måde

Nytænkning, anderledes salgskoncepter og energibesparelser er håndværkernes nye værktøj til at opnå større indtjening. Samtidig vil energibesparelser også gavne forbruger-ens pengepung og samfundet. Inspiration til en større omsætning fi ndes i en rapport fra Videncenter for energibesparelser i bygnin-ger og på centrets hjemmeside.

Af Dorthe BechmannCiv. ing. Viegand & Maagøe Aps.Partner i konsortiet bag Videncenter for energibesparelser i bygninger

energibesparelser er værktøjet til meromsætning

Energi


eNergI

som for køkkener – standardiserede kon-cepter med et katalog over besparelsesmu-ligheder, priser og en fælles kontaktper-son/firma, som tager sig af den praktiske organisering.

Service – en del af problemet og en del af løsningen.

For nogle håndværkere vil det være rele-vant at udvikle egentlige salgskoncepter målrettet konkrete emner f.eks. udskift-ning af cirkulationspumper eller isolering på loft. Koncepterne kan også dække bre-dere og f.eks. udføres i samarbejde mellem flere fag f.eks. både tømrer og vvs-ydel-ser. En meget central barriere for huseje-re for gennemførelse af energibesparelser (og byggearbejder i øvrigt) er problemer med servicen i forbindelse med opgavens gennemførelse, f.eks. håndværkere, der ikke kommer som aftalt, ikke holder pri-sen eller rydder op efter sig. Et succesfuldt koncept må nødvendigvis omfatte garanti overfor bygningsejerne for et bestemt ser-viceniveau således at bygningsejerne føler sig trygge ved at gennemføre projektet.

Virkemidler mod hele værdikæden

Hovedkonklusionen i rapporten er, at mod-standen mod gennemførelse af energibe-sparelser ikke alene ligger hos bygnings-ejerne men også hos andre parter, f.eks. håndværkere og forhandlere. Dermed bli-ver de øvrige parter også en del af en frem-

tidig løsning, da det anses for nødvendigt at finde virkemidler, som er rettet mod he-le værdikæden, hvis implementeringen af energibesparelser skal lykkes.

Udnyt aktuelle fokusområder

Både Videncentret, Energistyrelsen og Er-hvervs- og byggestyrelsen har nogle fo-kusområder, som det er værd at bemærke. Videncentret har pt. Energiløsninger på al-le typiske områder i klimaskærmen, ked-ler og ventilation og flere venter. Desuden har videncentret nu integrerede pakkeløs-ninger, hvor flere komponenter forbedres samtidig. Disse standardiserede løsninger kan direkte indgå i håndværkeres salgs-koncepter og dermed sikre at besparelsen gennemføres. Dertil kommer, at Energi-styrelsen planlægger en stor kampagne for udskiftning af gamle oliekedler. Endelig er Erhvervs- og byggestyrelsen på vej med et nyt bygningsreglement, som forventes at indeholde nye strammere energikrav til bygninger i forbindelse med renovering. Håndværkere kan med fordel udnytte dis-se aktiviteter i salgsarbejdet.

Kendskab til barrierer og virkemidler er nødvendigt

Kendskab til de væsentligste barrierer og virkemidler er helt centralt for den, der vil skabe forretning indenfor energibesparel-ser. Til gengæld kan der være en væsent-lig meromsætning at hente for den, der for-

VARMFORZINKNINGEMNELÆNGDE OP TIL 23 M

SANDBLÆSNINGMETALLISERINGBRANDMALINGMALING

Maling med mobilanlæg tilbydes Skivevej 170, Hvam - 7500 Holstebro - Tlf. 97 46 11 44

NordvestjyskGalvanisering A/SOverfladebehandling

- totalleverandørenDe kan stole på, når det

gælder korrosionsbeskyttelse.Vi vejleder gerne hvilken behandling,

der er bedst i Deres tilfælde.

www.nvg.dk

står at udnytte rapportens informationer i forbindelse med markedsføringen af ener-gibesparelser. I det konkrete tilfælde er alle problemstillinger naturligvis ikke re-levante, men rapporten kan anvendes som grundlag for fastlæggelse af markedsfø-ringsstrategien. Kendskabet til barrierer tillige føre til en målretning af indsatsen mod de områder hvor brugernes barrierer nok findes men ikke er uoverstigelige.

Videncenter for byggeriet

Videncenter for energibesparelser i byg-ninger blev etableret i 2009 af Energisty-relsen for at informere byggeriets parter om energieffektivitet. En af aktiviteterne har været at kortlægge, hvorfor selv meget fordelagtige energibesparelser ikke gen-nemføres, og hvad der skal til for at ændre situationen. Rapporten om barriererne og virkemidler er et af tiltagene.

Yderligere oplysninger

Rapporten om barrierer og virkemidler har titlen »Sådan fremmes energibesparel-ser i bygninger«. Den er tilgængelig på Vi-dencentrets hjemmeside www.byggeriog-energi.dk. Videncentret vil gerne i dialog med virksomheder som påtænker at ud-vikle nye koncepter. Yderligere oplysnin-ger hos civ. ing. Dorthe Bechmann, Vieg-and & Maagøe Aps, e-mail: [email protected].

Energi

Bestil dit Blue Energy katalog på www.solar.dk/blueenergy

blue energy præsenterer:

der er veje

En gennemsnitlig husstand bruger 25% af dens samlede energiforbrug til opvarmning af vand, men spilder halvdelen af energien i processen. Med produkter og løsninger fra Blue Energy, kan du spare på energien og samti-dig hjælpe miljøet, spare penge for dine kunder og gøre forretningen endnu bedre for dig selv.

Blue Energy – gør energieffektivitet til din forretning

Læs mere på www.solar.dk/blueenergy

til mindre vandspild

Solar Danmark a/S . Industrivej Vest 43 . 6600 Vejen . Tlf. 76 96 12 00 . Fax 76 96 12 05 . www.solar.dk


Fra spildevand til naturgas

Nu tilføres biogas til naturgasnettet i Danmark. DONG Energy har indgå-et en aftale med Fredericia Spildevand om opgradering af biogas, der skal sen-des ud i naturgasnettet. Aftalen vil kun-ne forsyne ca. 500 husstande året rundt og spare miljøet for ca. 2.000 ton CO2 om året. Aftalen er et delresultat af en klimapartnerskabsaftale, som er indgået mellem Fredericia Kommune og DONG Energy i august 2008.

Fredericia Spildevand A/S er ejet af Fredericia Kommune, der gennem flere år har produceret en stor mængde biogas på Fredericia Centralrenseanlæg på ba-sis af spildevandsslam. Biogassen er et biprodukt fra renseprocessen. En del af biogassen anvendes allerede i dag til el og brændsel til en biologisk proces.

Initiativ med perspektiver

DONG Energy ønsker at aftage biogas fra producenter og afsætte gassen via na-turgasnettet til slutkunder. Der er ligele-des potentiale for biogas som drivmiddel til transportsektoren. Via datterselska-bet Fordonsgas Sverige AB er DONG Energy allerede aktive på dette område.

For at anvende biogas til naturgas må Fredericia Centralrenseanlæg optimere sin proces for rensning af spildevand, og samtidig må DONG Energy etablere et opgraderingsanlæg ved renseanlægget. Fredericia Centralrenseanlæg er Dan-marks næststørste og beregnet til at be-

Borgerne i Fredericia bliver de første i Danmark som får naturgas fra deres eget spildevand.

Af ove Folmer Jensen energi- & Miljøkonsulent DS håndværk & Industri

KLOAKSYSTEM

TANKSTATIONBOLIGERINDUSTRI

BIOLOGISK RENSNING BIOGASANLÆGOPGRADERINGS-

ANLÆG

FREDERICIA CENTRALRENSEANLÆG

NATURGASNET

biometan98% CH42% CO2

Samarbejde

renset spildevand

slam

Lillebælt

10,5 mio. m3 spildevand

naturgas

biogas60-70% CH430-40% CO2

1

2

3

45

6

eNergI


KLOAKSYSTEM

TANKSTATIONBOLIGERINDUSTRI

BIOLOGISK RENSNING BIOGASANLÆGOPGRADERINGS-

ANLÆG

FREDERICIA CENTRALRENSEANLÆG

NATURGASNET

biometan98% CH42% CO2

Samarbejde

renset spildevand

slam

Lillebælt

10,5 mio. m3 spildevand

naturgas

biogas60-70% CH430-40% CO2

1

2

3

45

6

Beskrivelse af anlæg

1. Fredericia Centralrenseanlæg behandler hvert år 10,5 mio. m3 spildevand fra husholdnin-ger og industri

2. Spildevandet renses via flere biologiske processer og ledes vand ud i Lillebælt, ca. 25 me-ter under havoverfladen

3. I forbindelse med rensepro-cessen udskilles slam fra spil-devandet

4. Slammet ledes til to reak-tortanke, biogassen er sam-mensat af ca. 60-70 % metan (CH4) og 30-40 % kuldioxid (CO

2)

5. Biogassen anvendes i kraft-varmeanlæg samt til proce-svarme. Den overskyden-de biogas opgraderes i et nyt anlæg hvor gassen renses for svovlbrinte samt størstedelen af CO

2-indhold

6. Den opgraderede biogas (bio-metan) er af naturgaskvalitet, og kan derfor tilføres natur-gasnettet og anvendes af virk-somheder, private boliger, i transportsektoren m.m.

eNergI

handle spildevand i et omfang, der sva-rer til den mænge, en by med 420.000 indbyggere udleder. Den store dimensi-on (Fredericia Kommune har ca. 50.000 borgere) hænger sammen med, at Fre-dericia huser en lang række meget store virksomheder.

Fredericia viser vejen

»Der er virkelig brug for, at Danmark kommer i gang med tiltag af denne art, så vi kan gøre os fri af de fossile brænd-stoffer. I Fredericia er vi ikke bange for at gå foran. Hvis flere kommuner gør

som os, kan vi komme et godt skridt fremad«, siger Fredericias borgmester, Thomas Banke (V).

Fredericia Kommune har med virk-ning fra 1. januar 2010 etableret aktie-selskabet Fredericia Spildevand, som fremover har ansvaret for rensningen af kommunens spildevand på Fredericia Centralrenseanlæg. Formand for besty-relsen er byrådsmedlem John Bader (K).

»I det nye selskab vil vi fortsætte med at tænke innovativt og udnytte alle de muligheder, de store mængder spilde-vand giver for at producere vores egen

fossilfrie energi samtidig med en fortsat optimering af spildevandsrensningen,« slår John Bader fast.

Parterne forventer, at den første op-graderede naturgas strømmer ud i nettet ved årsskiftet 2010/11.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Fol-mer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Energi


Pengene retur til kunderne

HMN Naturgas har valgt en strategi for re-alisering af energispareindsatsen, som gi-ver kunder, installatører og andre samar-bejdspartere mange fordele.

»Strategien går i al enkelhed ud på at sikre, at størsteparten af det energisparebi-drag, der opkræves hos kunderne, kommer tilbage til de kunder, der gennemfører en aktiv indsats for at reducere energiforbru-get,« siger funktionschef Per Jensen, som er ansvarlig for selskabets energispareak-tiviteter. »Sammenholdt med at størstepar-ten af indsatsen skal gennemføres af eks-terne aktører betyder det, at vi er i stand til at kommunikere klart og entydigt om de ydelser, vi tilbyder og på hvilke vilkår.«

HMN Naturgas, som er det nye navn ef-ter sammenlægningen af HNG og Natur-gas Midt-Nord, skal i perioden 2010 til 2020 årligt medvirke til og dokumentere 186.000 MWh energibesparelser svarende til det samlede el- og varmeforbrug i 8500 parcelhuse. Gennem energisparebidraget påkræves ca. 90 mio. kr. pr. år hos kun-derne, hvoraf det forventes, at 75 – 80 mio. kr. sendes retur til kunderne som tilskud til energibesparelser.

HMN Naturgas har 12 medarbejdere involveret i energispareindsatsen, de 7 er

»Efter at have opereret med den valg-te strategi i mindre end 2 måneder kan vi konstatere, at den fungerer rigtig godt. Der er kommet mange gode og interessante energiprojekter frem i dagens lys samtidig med, at vi får mange positive reaktioner fra kunder og aktører,« siger Per Jensen.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Pengene retur til kunderne Flest mulige penge retur til de aktive kunder sikres bl.a. med følgende:• energispareaktiviteterne er

funderet i distributionssel-skab, hvor der ikke skal gene-res et overskud til ejerne

• Alle tilskud til realisering af energibesparelser udbetales direkte fra distributionssel-skabet til kunderne

• effektiv og rationel intern or-ganisation med fokus på, at alle vore egne aktiviteter skal tilføre værdi for kunderne og samarbejdspartere

eNergI

energirådgivere og 5 er beskæftiget med administrative opgaver.

Samarbejde med eksterne aktører

Realisering af energibesparelser baserer HMN Naturgas primært på samarbejde med eksterne aktører som private rådgive-re, leverandører, installatører og håndvær-kere. Det har den store fordel, at etablere-de relationer mellem aktører og kunder kan fastholdes og udbygges, og det giver en høj grad af effektivitet i indsatsen.

De eksterne aktører kan kun formidle tilskud fra HMN Naturgas til kunderne, og det betyder• at tilskudskronerne ikke skal via de eks-

terne aktørers pengekasser, hvilket giver kunderne mulighed for at disponere over hele tilskudsbeløbet

• at de eksterne aktører skal indgå kom-mercielle rådgivningsaftaler med kun-derne, såfremt de skal have et honorar for deres indsats hos kunden

HMN Naturgas har valgt at fastholde stra-tegien om, at det er de kommercielle ak-tører, der skal sikre gennemførelse af de konkrete energispareprojekter, og det inde-bærer, at HMN Naturgas ikke vil optræde i rollen som projekterende eller som udfø-rende af installationsopgaver.

Samarbejdet med de eksterne aktører er etableret ud fra aktørernes kompetencer og relationer til kunderne, hvorfor der er ind-gået aftale med følgende private rådgivere:• Viegand & Maagøe, København• Enviscan, Fredericia• Dansk Energirådgivning, Silkeborg• Midtjysk Energirådgivning, Kjellerup• Cronborg, Holstebro

Opgaven med at realisere energibesparel-ser hos private kunder i forbindelse med konvertering fra el og olie til naturgas samt ved kedeludskiftninger hos eksisterende kunder er overdraget til koncernens salgs-selskab HNG Midt-Nord Salg A/S.

Af ove Folmer Jensenenergi- & MiljøkonsulentDS håndværk & Industri

Energi

El-teknik og VVS er ikke så sort-hvidt, som det har været. I de senere år, har vi i stigende grad set de tradi-tionelle faggrænser mellem el og VVS blive udvisket. Det gælder f.eks. inden for ventilation, indeklima, bygningsstyring og energioptimering - områder, hvor alle forventer vækst i de kommende år. Hos Lemvigh-Müller har vi taget forskud på denne ud-

vikling, ved at samle vores el- og VVS-medarbej-dere i én samlet organisation fordelt på stærke landsdækkende og regionale kompetencecentre. Det betyder, at vi kan tilbyde dig, der er klar til at gribe fremtiden, fuldt integrerede løsninger med en solid teknisk support.

KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK

Stå l & Meta l Indust r i tekn ikTekn iske Insta l la t ioner

04_ElogVVS_integr_A4.indd 1 26/02/10 11:41:35


energiafgifter – store ændringer fra 2010

Ændringerne kan også have stor indflydelse på virksomhedens interesse for investering i energibesparelser.

Af Jane D. Lundsgaard Moms og afgiftskonsulent og Iben Pytlik Ifversson Deloitte

Med skattereformen har regeringen indgå-et aftale med Dansk Folkeparti om lavere skat på arbejde (skattelettelser). En måde skattelettelserne blandt andet finansieres på, er ved at forhøje energiafgiftssatserne samt reducere de momsregistrerede virk-somheders muligheder for godtgørelse af energiafgifterne på brændsler og el til pro-cesformål.

Vi har nedenfor kort omtalt ændrin-gerne i afgiftssatserne for el og brænd-

sler (olie, kul og gas) og afgiftsredukti-onen.

Ændringerne har virkning fra 01.01.2010. For at illustrere omfanget af ændringerne er satserne for 2009 medtaget i opgørelsen.

Vi har sidst i artiklen vist 2 eksempler på afgiftsbelastningen, afhængig af om energiforbruget anvendes til procesformål eller rumvarme og varmt vand. Det er i eksemplerne forudsat, at der er tale om en fuldt momspligtig virksomhed, der ikke er

eNergI


ElektricitetSatserne for samlet afgiftsbetaling for elektricitet i perioden 01.01.2010 til og med 31.12.2014 er således:

Kalenderår 2009 2010 2011 2012 2013 2014Energiafgift Øre/kWh 56,1 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8

Elsparebidrag Øre/kWh 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6

Eldistributionsbidrag Øre/kWh 4 4 4 4 4 4

Tillægsafgift Øre/kWh 6 6,1 6,2 6,3

Total 60,7 65,9 73,0 74,2 75,5 76,7

Elspareafgift(CO2-afgift) Øre/kWh 7,0 6,2 6,3 6,4 6,5 6,6

Total 67,7 72,1 79,3 80,6 82,0 83,3

BrændslerSatserne for brændsler i form af gas, kul og olie er i perioden 01.01.2010 til og med 31.12.2014 således:

Kalenderår 2009 2010 2011 2012 2013 2014Naturgas Øre/Nm3 195,9 227 231,1 235,3 239,5 243,5

CO2-afgift Øre/Nm3 34,5 35,1 35,7 36,4 37,0 37,7

I alt 230,4 262,1 266,8 271,7 276,5 281,2

Kul Kr./ton 1.384,8 1605 1634 1663 1693 1724

CO2-afgift Kr./ton 406,2 413,5 420,9 428,5 436,2 444,1

I alt Kr./ton 1.791,0 2.018,5 2.054,9 4.091,5 2.129,2 2.168,1

Olie Øre/liter 177,4 205,6 209,3 213,1 216,9 220,8

CO2-afgift Øre/liter 40,5 41,3 42,0 42,8 43,5 44,3

I alt Øre/liter 217,9 246,9 251,3 255,9 260,4 265,1

eNergI

Reduktion af godtgørelse

Energi 2010 2011 2012 2013 2014Elektricitet 1 1,6 øre/kWh 1,6 øre/kWh 1,6 øre/kWh

Tillægsafgift, elektricitet 1 35,1 35,7 36,4 37,0 37,7

Olie, Naturgas og kul 2 1605 1634 1663 1693 1724

1. Der kan herudover stadig ikke opnås fradrag for CO2-afgiften og 1 øre af eldistributionsafgiften.

2. Der kan som udgangspunkt ikke opnås fradrag for CO2-afgiften.

omfattet af bilaget til elafgiftsloven (akti-viteter, der ikke berettiger til elafgiftsgodt-gørelse).

Ændring i afgiftssatserne

Som følge af skattereformen forhøjes el-afgiften med 5% og afgiften på brænd-sler (olie, kul og gas) forhøjes med 15%. Endvidere vil elafgiften i 2011 blive for-højet med en tillægsafgift på 6 øre pr. kWh.

Afgiftssatserne indekseres årligt med 1,8% indtil 2014.

Energiafgiftsforhøjelserne har kun be-tydning for virksomhederne, i det om-fang afgifterne ikke kan godtgøres via afgiftsregnskabet. Det vil sige den del af energien, der ikke anvendes til procesfor-mål (f.eks. rumvarme/varmt vand, kom-fortkøling) eller den del af energien, der ikke anvendes til fuldt momspligtige for-mål.

Godtgørelse (hvis energien anvendes til proces)

Udover stigningen i satserne for el og brændsler sker der også begrænsning af virksomhedernes mulighed for at fra-trække afgifterne på energi til procesfor-mål.

Herudover anses energi anvendt til komfortkøling for energi, som ikke er be-rettiget til afgiftsgodtgørelse, se nedenfor.

Energi


Det betyder, at der sker følgende reduk-tioner i den godtgørelsesberettigede andel af den anvendte energi:

Konsekvenser af skattereformen

Vi har, ved to eksempler, illustreret de økonomiske konsekvenser af skatterefor-men. Som det fremgår af beregningerne, er konsekvensen af skattereformen størst i år 2013 og 2014, hvilket skyldes, at til-lægsafgiften fra 2013 ikke længere kan godtgøres, og at den ikke-godtgørelsesbe-

eNergI

2. eksempel på godtgørelseElforbrug er 178.310 kWh pr. år.Olieforbrug er 35.000 l pr. år.Skattereformen medfører følgende nettoafgiftsbelastninger, hvis såvel elforbrug som olieforbrug anvendes til proces:

Energi Nettoudgift2010 2011 2012 2013 2014

Elektricitet 2.853 2.853 2.853 11.055 11.234

Olie 5.600 5.635 5.740 19.495 19.845

Ialt 8.453 8.488 8.593 30.550 31.079

Skattereformen medfører følgende netto afgiftsbelastninger, hvis kun elforbruget anvendes til proces:


Elektricitet 2.853 2.853 2.853 11.055 11.234

Naturgas 9.386 9.555 9.728 9.902 10.080

Ialt 12.239 12.408 12.581 20.957 21.313

1. eksempel på godtgørelseElforbrug er 556.819 kWh pr. årNaturgas er 13.664 Nm3 pr. årSkattereformen medfører følgende nettoafgiftsbelastninger, hvis såvel elforbrug som naturgas anvendes til proces:


Elektricitet 9.069 9.069 9.069 35.143 35.710

Naturgas 2.419 2.432 2.473 8.417 8.554

Ialt 11.488 11.501 11.542 43.560 44.263

Skattereformen medfører følgende nettoafgiftsbelastninger, hvis kun elforbruget anvendes til proces:


Elektricitet 9.069 9.069 9.069 35.143 35.710

Naturgas 4.046 4.119 4.194 4.269 4.340

Ialt 13.115 13.188 13.263 39.412 40.050

rettigede andel af afgiften på brændsler er fuldt implementeret.

Komfortkøling

Energi anvendt til komfortkøling er i frem-tiden ikke godtgørelsesberettiget. Det vil sige, at energi anvendt til komfortkøling skal behandles på samme måde som rum-varme.

Ved komfortkøling forstås som ud-gangspunkt køling af indendørs lokaler som følge af personers komfort. Det be-tyder modsat, at der fortsat er godtgørel-

se for fremstilling af kulde/køling til an-det en komfortkøling. Det er kun energi anvendt til selve fremstillingen af kom-fortkølingen, der ikke er godtgørelses-berettiget. Energi anvendt til ventilation herunder cirkulation af kulden, er fortsat godtgørelsesberettiget.

Der skal ske særskilt måling af energi-forbruget til komfortmåling. Dog kan der være mulighed for, at det ikke-godtgø-relsesberettigede afgiftsbeløb månedsvis fastsættes efter standardmetode (komfort-kølet areal x 10 kr. pr. m2).

Energi

Bosch varmepumper – et trygt valg for fremtiden

Tænk grønt, tænk fremad – Bosch varmepumperMed dagens reelle bekymringer for CO2 udslip og klimaforandringer, er en Bosch varmepumpe et trygt valg for fremtidens varmebehov til din bolig.Bosch varmepumper er så effektive, at de er i stand til at udnytte varmen fra luften og jorden, alle årets 365 dage.Det er også en fordel for miljøet: mindre emission, en lavere produktion af CO2 og en høj effektivitet hele året, takket være innovativ teknik fra Bosch.Kontakt os gerne for en snak om varmepumper på tlf. 44 89 84 70 eller kig ind på www.bosch-termoteknik.dk.

45174_Varmepumpe_210x297.indd 1 2/4/10 1:51 PM


eNergI

Nyt Center for energibesparelser skal sikre bredere rådgivning

Folketinget har ved lov vedtaget at etablere et tiårigt energispare-program for perioden 2010-2020. Det samlede program skal sikre en styrket og bedre koordineret energispareindsats inden for alle energiformer.

Loven træder i kraft pr. 1. marts 2010

Center for Energibesparelse

Den danske indsats for rådgivning om energibesparelser bliver nu udvidet. Tidligere har Elsparefonden rådgivet om el-besparelser i husholdninger og private institutioner, men nu udvides indsatsen til at omfatte samtlige energiformer til alle sektorer med undta-gelse af transport.

Det er resultatet af en ny bred aftale mellem regeringen og Fol-ketingets partier – på nær Enhedslisten. I stedet for Elsparefonden oprettes et Center for Energibesparelser, der skal sikre, at f.eks. private virksomheder kan få gode råd og vejledning om, hvordan de henter besparelser på varmeregningen.

Det nye center bliver finansieret af Elsparefondens hidtidige be-villing på 90 mio. kr. Baggrunden for den nye organisering er, at en evaluering i 2008 pegede på, at der var behov for en reorgani-sering af energispareindsatsen for at få en større grad af koordine-ring af aktiviteterne. Desuden blev det fremhævet, at man burde styrke besparelsesindsatsen i forhold til erhvervene og varmefor-brug i bygninger.

Tilknytning til Energistyrelsen

Center for Energibesparelser vil blive oprettet i tilknytning til Ener-gistyrelsen. Derved bliver der bedre mulighed for at drage nytte af synergien i det fælles arbejde for at sikre energibesparelser. Des-uden vil en central funktion for det nye center blive at understøtte andre aktører på markedet, som arbejder med den konkrete realise-ring af besparelser. Yderligere om energispareindsatsen i Danmark kan ses på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafde-lingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.

Lov om en ny organisering af energispareind-satsen sikret gennem en bred politisk aftale.

Af ove Folmer Jensenenergi- & MiljøkonsulentDS håndværk & Industri

Den nye lov medfører bl.a.: • oprettelse af Center for energibesparelser, der skal

varetage generelle opgaver vedr. kampagner, vi-densformidling, markedspåvirkning mv. på tværs af energiformer og sektorer bortset fra transport.

• etablering af energisparerådet, som skal bistå med at forbedre den samlede koordinering af energispa-reindsatsen

• Styrkelse af myndighedsopgaverne i forbindelse med energibesparelser

• Tilrettelæggelse af energispareindsatsen, så den un-derstøtter den konkrete realisering af energibespa-relser

Udvikling ved salg eller købaf virksomhed

– også ved GENERATIONSSKIFTENært fortroligt samarbejde

Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]

Energi

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Nu kan ejere af oliefyr få tilskud på op til 20.000,- kr. fra staten, hvis de skifter fyret ud med en varmepumpe. Tilskud kan søges fra den 1. marts, og så går det ellers løs over det ganske land.

Vil du nyde godt, når fyrene går til skrot, er det en god ide at være Danfoss instal-latør. Sammen med de lokale Danfoss installatører, der ønsker at deltage, igangsætter vi en række kampagnetiltag direkte overfor villaejere med oliefyr.

Der er millioner af kroner på vej til skrotning af oliefyr.Hvor mange af dem vil du have?

Vil du have din del af skrotningsordningen, så ring til Danfoss på 89 48 91 08 eller mail til [email protected]

13611_Ann_skrotning_BtB_A4.indd 1 09/02/10 13:06:34


»LeAN har været det hele værd«

JM Stål ApS er en moderne smede- og ma-skinfabrik, som blev grundlagt januar 2004 af Jesper Madsen. Jesper arbejdede i star-ten alene i firmaet, og tiden gik med små smedeopgaver og udlejning. Efterspørgs-len blev hurtigt større, og der blev brug for nogle medarbejdere. Virksomheden er vok-set støt siden, og i starten af år 2007 køb-te værkfører Anders Pedersen sig ind i fir-maet. Virksomheden har nu to ejere og i alt ca. 20 mand beskæftiget, bla. 3 maskinar-bejdere, 10 smedesvende, 3 smedelærlinge. Virksomheden er ordreproducerende, og udfører stort set al metalforarbejdning til en bred kundekreds. Opgaverne i virksom-heden er mangfoldige og omfatter blandt andet forskellige reparationer, drift og ved-ligehold af produktionsanlæg. Der forarbej-des i alt fra sort jern til rustfrit stål og alu-minium på en computerstyret maskinpark på CNC bearbejdningscentre.

LEAN-projektet startede for et par år siden, da de to ledere Anders og Jesper valgte at stramme op på de interne ar-bejdsgange og procedurer, for at øge ef-fektiviteten. Før dette lignede virksom-heden et traditionelt smedeværksted, med tendens til at ting og værktøj bare blev lagt fra sig, hvor man sidst havde brugt det. Dette resulterede i, at alle faktisk brugte for lang tid på at lede efter tinge-ne. Med indførelsen af LEAN og S5 som redskaber til effektivisering gætter de to ledere nu på, at en mandetime er blevet op til 50% mere effektiv.

»Det var lidt svært for medarbejderne i starten. De skulle jo bryde med indgro-ede vaner, og der var ikke længere noget der hed egne værktøjskasser, som medar-bejderne var fortrolige med. I stedet blev der indrettet identiske arbejdspladser, og

LEAN er også for mindre virksomheder. JM Stål ApS i Fredericia har opnået store besparelser ved at effektivisere de interne arbejdsgange. Spildtiden er nedbragt og en mandetime er blevet op til 50% mere effektiv efter indførelsen.

Orla Hansen A/SSmedesvinget 15DK-6880 TarmTlf. 97 37 30 33Fax 97 37 15 74

orlahansen.dk

SILOERTILBEHØRFLEXSNEGLECELLESLUSERCELLESLUSERCELLESLUSER

Af Lise Daldorph Salgs- og markedsføringskonsulent DS håndværk & Industri


Forbedringer på 50 % Det er 40 år siden, Toyota begyndte at arbejde med at trimme virksom-heden. Siden da har lean bredt sig ud over verden. I dag har flere pro-duktionsvirksomheder indført lean. Men det er ikke kun produktionsvirk-somheder, der kan opnå store for-bedringer med lean. Administratio-ner og services kan også være med. her har man kunnet vise forbedringer på op til 50 %. Pointen er, at der og-så i administrationer findes produk-tionslignende processer og rutinear-bejde, som det i høj grad kan betale sig at trimme. et godt eksempel kan være et pensionsselskab, hvor der er mange uekspederede sager. et hospi-tal, hvor ventelisterne er for lange på grund af komplekse processer. eller en forvaltning, hvor simple og kom-plekse sager er rodet sammen i den samme arbejdsgang. her kan lean

hjælpe med at skabe en mere effek-tiv organisation og en mere trimmet arbejdsgang.

De fem principper i lean Lean blev i første omgang udviklet i Toyotas industriproduktion som fem grundlæggende principper. For at forstå lean, må man i første omgang forstå de fem principper, som er es-sensen af lean. De er: 1. Forstå, hvad der skaber værdi for

kunderne og se den værdikæde, hvormed råvaren tilføres værdi frem til, at kunden får dækket sit behov.

2. Identificér de aktiviteter i værdi-kæderne, der ikke skaber værdi for kunderne, dvs. spild, og fjern straks de umiddelbare kilder til spild, mens der på længere sigt, i de næste skridt, 3, 4 og 5, arbej-des videre på at fjerne det reste-rende spild.

3. Skab flow i produktionen, sådan at produkterne flyder gennem processerne med færrest mulige stop og ansvarsskift.

4. gør produktionen trækstyret, så-ledes at det altid er den interne eller eksterne kunde, der ud fra sine behov bestemmer, hvad der skal produceres og hvornår.

5. Mobilisér hele organisationen, og skab kompetencerne til at gen-nemføre løbende forbedringer (kaizen) med udgangspunkt i 1, 2, 3 og 4. og placér procesansvar og kompetence i organisationen, så der sikres overblik og forbedrin-ger af hele værdikæden fra pro-duktidé til produktleverance, ikke kun af enkelte dele.


værkstøjet hang nu på væggen i stedet for«, fortæller lederne. Der er en medarbejder der har ansvaret for at holde værktøjet i stand, og det fungere fint på den måde.

»Selvfølgelig har det været dyrt at ind-føre systemet. Der er skaffet det samme værktøj over hele fabrikken, og konse-kvensen er gennemført helt ned til mindste detalje. For eksempel er der indkøbt fle-re pallevogne, så medarbejderne kun skal gå en gang, for at hente hvad de har brug for. Alle de nyanskaffelser har selvfølgelig

5S – Struktureret system og orden med 5S 5S er et værktøj til at skabe system og orden i en virksomhed. Samtidig udtrykker 5S en holdning til at have struktur på arbejdspladsen. Med 5S bliver arbejdspladser, gulv, reoler mm. mærket op, så ting der bruges har et »hjem« og hvor man omgående kan se hvis noget mang-ler. Samtidig fjernes alt unødvendigt fra arbejdspladsen.

5S står for: 1. Sortér. 2. System i tingene. 3. Systematisk rengøring. 4. Standardisér. 5. Selvdisciplin.

Resultater med 5S • Bedre ergonomi. • øget sikkerhed. • Kvaliteten hæves. • Tidsbesparelse. • Signalerer kvalitet. • øget produktivitet

kostet mange penge, men den reduktion i spildtid det har givet, har for længst tjent udgifterne ind igen«, fortæller Jesper.

LEAN er ikke noget, der stopper. Det er en løbende proces, hvor du hele tiden skal spørge dig selv: »Kan vi gøre det her smar-tere og bedre?« Redskabet er heller ikke kun forbeholdt produktionen. JM Stål ApS er også i gang med at indføre det i admini-strationen. Det betyder, at alle arbejdsgan-ge bliver delt op enkeltvis og kigget efter i sømmene for at se, om der er noget, der kan optimeres. Det gælder alt fra udreg-

ning af tilbud, bestilling af materialer, op-rettelse af ordre, lederkurser osv.

Ud over en effektivisering af arbejds-gangene oplever JM Stål ApS også at have fået et bedre arbejdsklima. Medarbejderne er positive, og virksomheden oplever sam-tidig en stigning i ansøgningerne. »Medar-bejder kan godt lide, at der er styr på tin-gene« oplever lederne.

I forbindelse med indføringen af LEAN er der kun en ting Jesper fortryder, nem-lig at han ikke startede med det endnu før.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

Combivarme anlæg og smukke solfangere– den intelligente vej til lavenergi byggeriMed de smukke design solfangere er det nu muligt at installere solvarme uden at det går ud over arkitekturen på huset. Solfangerne findes i forskellige designs, så de bedst muligt matcher taget eller facaden.

Nordic Energy Group Combivarme-anlægget samler de kendte teknologier: Solvarme, jordvarme, ventilation og køling i ét samlet anlæg. Med en avanceret internet ba-seret styring sikres, at billigste energikilde altid anven-des først, med meget lavt energiforbrug til følge.

Combivarme anlæg i eksisterende byggeri eller nybyggeriEt Nordic Energy Group Combivarme anlæg kan med stor fordel installeres i eksisterende byggeri til erstat-ning for en udslidt olie- eller naturgaskedel eller tænkes ind i nybyggeri.

Lad dine kunder få del i skrotningsordningen på oliefyr med en energiløsning fra Nordic Energy Group. Du sikrer dine kunder en smuk, driftsikker løsning og et meget lavt energiforbrug. Udførlig monteringsanvisning foreligger.

Kontakt os hvis du har lyst til et samarbejde om Danmarks smukkeste solfangere og det mest ef-fektive energianlæg. Vi udstiller på TUN BYG 2010 messen i Fredericia 16. – 19. marts 2010.

Combivarme anlæget kan indbygges i et dobbelt skab

Jellingvej 11 • DK-9230 Svenstrup • Tlf.: +45 50 77 04 50 • Fax:+45 96 52 01 11 • www.nordicenergygroup.com • [email protected]

– den intelligente vej til lavenergi byggeri

DS_Bladet_FINALE.indd 1 23-02-2010 14:24:20


Arbejder din virksomhed også med hoVSA-innovation? »Fynske underleverandører er meget dyrere end i Østen og kan ikke levere så hurtigt«. Så direkte sagde en produktionschef i en større fynsk virksomhed det. Udtalelse var nok ment som en provokation, men den understregede at konkurrencevilkårene er under hastig forandring og følger man ikke med, ja så bliver det svært at overleve som industri. Så innovation – altså den gode ide omsat til kroner på bundlinjen, kommer man ikke uden om. Uanset om man er en lille smedevirksomhed på det yderste af Langelands spids eller en mekatronikvirksomhed i centrum af Odense.

Af May-Britt Sabroe Thomsen Konsulent Udviklingsforum odense

Ovenstående udtalelse faldt i forbindelse med en interviewrunde i efteråret 2009, hvor i alt 49 jern-, metal- og mekatronik-virksomheder blev spurgt om deres udfor-dringer, innovationsbarrierer og mulighe-der for fremtiden. Mekatronik forstået som en kombination af mekanik, elektronik og software så det afføder en form for intelli-gens i produktet. Interviewrunden var en del af forprojektet »Styrkelse af innovati-onsgraden i jern-, metal- og mekatronik-industrien« igangsat af seks kommuner på Fyn og ledet af Udviklingsforum Odense.

Svendborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn, Assens og Odense kommuner stod med et fælles ønske om at være med til at hjælpe virksomhederne – specielt de små og mellemstore – inden for jern- og metalindustrien, fordi man godt kunne se, at der er tale om en både meget presset og meget beskæftigelsestung branche på øen.

UNDerLeVerANDører


Vækstforum skal sikre jobs på Sydfyn De sydfynske kommuner vil i samarbej-de med Odense og Assens kommune sætte spot på innovationsmuligheder i jern-, me-tal- og mekatronikbranchen. Projektet er en forundersøgelse, der skal indsamle vi-den om de unikke udfordringer og innova-tionsbarrierer.

– Hvis yderområderne på Sydfyn skal beholde virksomheder og arbejdsplad-ser inden for produktionserhvervene, skal virksomhederne hele tiden udvikle deres

produkter til at konkurrere på det globale marked. De skal være førende på innova-tion, design og teknologi. Ellers ser frem-tiden dyster ud, siger direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark, Mikkel Hemmingsen.

Formålet er at finde ud af hvordan man bedst forbereder en række virksomheder inden for traditionel industriproduktion, til udfordringen med at omstille sig til at kon-kurrere på vidensindhold, frem for pris.

Med et beløb på 350.000 kr. vil Syddansk Vækstforum være medvirkende til at fremtidssikre jern-, metal- og mekatronik-branchen på Sydfyn.

På den baggrund startede en konsulent fra Udviklingsforum Odense bilen og kør-te rundt til en lang række virksomheder indenfor jern-, metal og mekatronikindu-strien i de seks kommuner. Resultaterne fra virksomhederne blev sat sammen med en tilsvarende runde blandt det man bredt kunne kalde virksomhedernes interessen-ter. Altså konsulenter, faglige organisatio-ner, klynger, erhvervschefer i de seks kom-muner og folk på universitetet.

Hvad var så resultatet af interviewrun-derne?

Ud over at det var en fornøjelse at besø-ge virksomhederne, så viste interviewrun-den for det første, at der er masser af poten-tiale. Masser af ideer og engagement ude i virksomhederne. Masser af dygtige men-nesker der kan og vil. Interviewrunden vi-ste også meget klart, at hvilke ideer der faktisk bliver til noget, i høj grad afhænger af tilfældigheder. At hvem man tilfældig-vis kender fra fritidsinteressen, ungernes skole eller man tidligere har samarbejdet med. Måske af hvilken ide man personligt synes, er sjovest at arbejde med. Men er det også den mest rentable ide, man arbej-der videre med?!

Hovsa-innovation er den provokerende men også betegnende beskrivelse af den-ne type udviklingsarbejde. Som en meget driftig, spændende og i allerhøjeste grad innovativ virksomhedsejer udtrykte det under et interview, »… løber jeg med for

mange ideer? Får jeg økonomisk nok ud af de ideer, jeg vælger? Jeg er ret overbe-vist om, at der er et behov for mere styring. Spørgsmålet er, hvordan jeg får styringen ind i min virksomhed uden selv at miste indflydelsen.«

For det andet var rigtig mange virksom-hedsledere godt klar over, hvor skoen tryk-kede. Problemet var – indrømmede mange helt åbent – at få gjort noget ved tingene. At få fjernet støvet fra de rapporter som f.eks. Innovationsagenterne og Væksthu-set havde lavet for virksomhederne. Det er nemlig ikke så lige til, når ens spidskom-petence er i forhold til produktionen og ikke i forhold til afsætningskanaler, pro-jektledelse og salg. En mindre virksom-hedsleder sagde det således: »De fleste kan sagtens få tingene udviklet og få det til at køre, men kan ikke få det markeds-ført og solgt. Jeg tror, det er det største pro-blem for virksomhederne. Det er det! Det ved jeg.«

For det tredje viste interviewrunderne også, at vi i Danmark ikke kan leve af ud-vikling alene. Forstået på den måde, at har vi ikke en produktion, så er der ikke no-get at lade sig inspirere af, udvikle på og uddanne de unge mennesker til at arbej-de med, som en innovationsprofessor ud-trykte det. Men hvad skal vi så producere? Mange talte om at holde udviklingsopga-ver og komplekse opgaver i Danmark, for-di der ikke er tvivl om, at virksomheder-ne i dag er meget fleksible, fagligt meget

kompetente, dygtige problemløsere og at der er kort fra tanke til handling. Denne type produktion kræver dog en omstilling hos mange virksomheder. Og den omstil-ling er svær!

For det fjerde kommer man heller ikke uden om, at der i dag efterspørges nogle andre ting af de små og mellemstore virk-somheder end tidligere. F.eks. ringer kun-derne ikke nødvendigvis, som de tidligere har gjort. Man skal ud og sælge sig selv, hvilket ikke har været nødvendigt tidlige-re. Kan man gøre det i samarbejde med an-dre virksomheder eller på anden vis samle en række funktioner under sig, ja så er det klart mere interessant for de store virksom-heder at aftage fra pågældende underleve-randør. Men hvordan gør man lige det?!

Og endelig sagde virksomhederne stort set samstemmende, at der er behov for me-re samarbejde mellem virksomhederne. Man kender ikke hinanden godt nok, hvil-ket betyder at man både bruger for man-ge ressourcer på sin egen produktion ved f.eks. maskinkøb, går glip af udviklings-muligheder og ligeledes går glip af ordre, fordi kendskabet til producent-underle-verandør er alt for lille. Men samarbejde kræver tillid og ledelse. Flere virksomhe-der kunne fortælle, at de havde forsøgt at deltage i forskellige typer af virksomheds-samarbejder, fordi det gav rigtig god me-ning. Rigtig mange samarbejder, var dog strandet på, at man havde set hinanden som konkurrenter og ikke kolleger.

UNDerLeVerANDører


Det er de fire sydfynske kom muner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø samt Udviklingsrådet i Assens og UdviklingsForum Odense, der deltager i projektet.

Syddansk Vækstforum har i 2009 afsat 3,3 mio. kr. til pro-jektudvikling i yderområderne. Pengene skal bruges til at ud-vikle projekter, der kan bidrage til opfylde Vækstforums mål-sætning om højere indkomst-vækst og højere værditilvækst i yderområderne.

At det kunne betale sig at samarbejde var de fleste enige om, men hvordan man reelt gjorde, var det helt store problem. En administrerende direktør sagde om samarbejdets muligheder, at »vi kunne faktisk godt samarbejde med vores kon-kurrenter. Hvis vi hver især [turde] spe-cialisere os. Så kunne vi tage større or-drer sammen og stå stærkere i den globale konkurrence. Der ville helt sikkert være økonomi i det.«

Så forprojektets mange interview – 65 styk i alt – viste en branche under hårdt pres – ikke kun af finanskrisen men også af den generelle udvikling. Interviewrun-den understregede behovet for at holde fast i fagligheden og kombinere den med nye kompetencer i virksomhederne – eller måske til deling mellem virksomhederne. Og behovet for at turde! Turde samarbejde med ens tidligere konkurrenter, turde om-stille sin virksomhed og turde give slip for så vidt at lade andre kompetencer bidrage til virksomhedens bundlinje.

I forhold til at udvikle et egentlig pro-jekt besluttede kommuner på baggrund af interviewrunden at arbejde videre med et egentlig hovedprojekt. Det projekt og dets finansieringsmuligheder arbejdes der i skrivende stund ihærdigt på. Ikke mindst da en imponerende række af virksom-heder meldte sig som interesserede i et egentlig projekt godt bakket op af faglige organisationer, videnspersoner og andre interessenter. Der er simpelthen tale om en enestående chance, så det handler om at gribe den og holde fast! Lad det være en opfordring til alle.

Udtalelse fra Regionskonsulent

Undersøgelsen viser at der masser af po-tentiale i virksomhederne. Det kommer ikke bag på os som brancheorganisation, men undersøgelsen har udpeget mange

Vi søger landets bedste installatører, som vil være med til at installere og sælge fuldautomatiske træpillefyr til kvalitets

bevidste kunder, der sætter komfort i højsædet.

RENERGI · Skarndalsvej 16 · 3630 Jægerspris · Tlf.: 4358 2424 · www.renergi.dk

konkrete initiativer som kan styrke virk-somhederne evne til udvikle. Nøgleordene er kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af virksomheder - og det gør vi som mere for understøtte i vores daglige kon-takt med virksomhederne

DS Håndværk & Industri har været utrolig postivet over samarbejde med de involveret partner. Projektet har vist, at når kommunerne tænker ud over egne kom-munegrænser og løfter flok, kan der ska-bes gode resultater. Derfor skal også lyder ros til Faaborg-Midtfyn som er initivta-ger til projktetet, samt RegionSyddanmark som har medfinansiering af projketet. Ud-viklingsforum Odense har vist, at de kan tjene fyns samlede interesser – og være en stræk og professionelt erhvervsaktør. Der-for glæder vi os DS Håndværk og Industri til det videre samarbejde.


De har fåetDS Erhvervsprisen2009Wila Maskinfabrik A/Sv/Lars Lauridsen

2008aøs A/Sv/Mona, Jørgen og Jens Juul Kristensen

2007Ingemann Maskinfabrik A/Sv/Bo og Helge Ingemann

2006Knud JensenDan-Palletiser A/S

2005Stanny F. KildeS.F. Kilde A/S

2004Poul R. Ulsøe

2003Aslak SkjøthAquagain Folding Smed A/S

2002Per Bisgaard SørensenBila A/S

2001Esben MøllerHSM Industri A/S

2000Ole Nørgaard AndersenNørgaard Andersen Maskinfabrik A/S

1999Poul JohansenPoul Johansen Maskiner A/S

1998Svend Møller HansenDansk Stålkonstruktion A/S

1997Svend Erik Laursen

Hvert år uddeles DS Erhvervsprisen »Den Gyldne Ambolt« ved generalforsamlingen til en person, virksomhed eller institution, der har gjort sig fortjent til den.

Prisen gives som en anerkendelse for en præstation ud over det sædvanlige til gavn for smede, vvs-, og industribranchen eller beslægtede områder. Det kan f.eks. være in-den for organisationsarbejde, erhvervspoli-tik, erhvervsuddannelser, eksport, interna-tionalisering eller tilsvarende.

Kom med forslag!

En formular til anvendelse ved indstillingen kan rekvireres i DS huset.

Indstilling til DS Erhvervs pris kan foretages af:

• DS hovedbestyrelsen• DS lokalafdelinger• DS paraplyorganisationer og andre orga-

nisationer• Myndigheder• DS sekretariatets medarbejdere• DS medlemmer i øvrigt

Kandidaterne tilerhvervsprisen kan være:• Personer• Virksomheder• Institutioner

Indstillingskriterierne:

• Stabiliseret vækst inden for omsætning/og eller medarbejdere

• God arbejdsplads, herunder bl.a. miljø og samarbejdsformer

• Stor eksportstigning i forhold til omsæt-ning

• Stor produktionsstigning/rationalisering• Ny opfindelse• Ny eksport, som er

ekstraordinær• Erhvervspolitisk indsats• Organisationspolitisk indsats• Indsats inden for uddannelsesområdet• Tiltag til fremme af smedefaget eller be-

slægtede områder• Andre ekstraordinære præstationer

Eventuelle forslag skal være DS i hænde se-nest fredag, den 26. marts 2010.

DS erhvervspris 2010

��

På lager hos din VVS-grossist

3” 4” 5” 6” 7” 8” 10” 80 mm 100 mm 130 mm 150 mm 180 mm 200 mm 250 mm

Multianvendelse med Metalbestos®

Metalbestos Multi50 med 50 mm isolering er et højteknologisk skorstens-system med multi-funktion. Skorstenen kan anvendes i forbindelse med traditionelle olie- og gaskedler samt pejse og brændeovne.Den nye konstruktion gør det muligt at montere skorstenen med en kondens-pakning, således at den samme skorsten også kan anvendes til lavtemperatur- og kondenserende kedler.Til modulerende- eller to-trinsbrændere vil VVS-installatøren kunne vurdere risikoen for kondensdannelse og ændreskorstenen til en vand- og tryktæt skorsten ved montering af kondens-pakning i skorstenens muffeender.

Metalbestos ® Multi50 ®

er udført helt i rustfrit stål...- indvendig og udvendig.

Med 25 mm isolering. Anvendes til større kedler (+120kW) samt industrielle anlæg.

Dimensioner: 80 - 700 mm

Uisoleret foring i rustfrit stål til eksisterende skorstene og røgkanaler.


Balanceret aftræk udført i rustfrit stål til oliekedler med lav røggastemperatur.

Dimension: 80 /125 mm

Under Metalbestos ® -paraplyen fi nder du bl.a. følgende produkter...

Uisoleret røg-rørtil fastbrændsels- og oliefyrskedler.


Nordre Løkkebyvej 3 · 5953 Tranekær Telefon: 62 50 11 50 · Telefax: 62 50 20 93Mail: [email protected] · Web: www.kierulff.dk


VarmforzinkningBlæserensning – malingMaling af varmforzinkede stålkonstruktionerBlæserensning – metallisering - malingVore biler kommer over hele landet

Maksimal kvalitet - minimal miljøbelastning

Fasterholt · Ferritslev · Køge Tlf. 70 120 140 · www.dot.dk

Ring og få brochure tilsendt

Løn,der kører på skinner

Vossloh Sportek A/S er Danmarks ene-ste fabrik, som fremstiller komplette skin-nekrydsninger og sporskifter til moderne togdrift. De bruger, lidt populært sagt, Pro-Løn til at få lønadministrationen til at køre på skinner. Irene Bro er bogholder i virk-somheden. Hendes oplevelse lyder sådan:

»Når der kommer nye tiltag som fx multi-medieskat og afgift på firmabiler, ting, som

ProLøn og DS Håndværk og Industri har en samarbejds-aftale, som giver DS’ med-lemmer mulighed for at få et branche tilpasset og skræd-dersyet lønsystem. Det er der i dag 350 medlemmer, som benytter sig af.

skal rettes til i lønsystemet, så sender Pro-Løn altid information ud på, hvordan jeg gør, og hvilke lønkoder jeg skal bruge. Det er en dejlig hjælp, og så fungerer det fra dag ét. Det giver ro, og det sparer absolut tid.«

Hjælp til overenskomsten

DS’ overenskomst giver nogle gange an-ledning til spørgsmål, og lønkonsulent hos


ProLøn, Vivi Kolling, er hende, som hjæl-per medlemmerne på vej: »Vi kan hjælpe rigtig meget med fritvalgskontoen,« for-klarer hun. Det drejer sig fx om hjælp med opsætning til fritvalgskonto, overgang fra den gamle søgnehelligdags-ordning, eller hvis der er nogen, der ønsker, at noget af beløbet på fritvalgskontoen sendes til pen-sion eller feriepenge.

»Og så ændrer vi selvfølgelig også auto-matisk mange pensionssatser, når de sti-ger, og rådgiver generelt omkring overens-komsten.«

Håndbog, der hjælper

Ifølge Vivi Kolling kan fritvalgsordningen være svær at gennemskue, og derfor gør hun opmærksom på lønhåndbogen, hvor DS’ overenskomst er beskrevet.

Nemt at bruge

Bogen er skrevet i et nemt og tilgængeligt sprog understøttet af eksempler.

Det er i stor udstrækning fritvalgsord-ningen, som er årsag til tvivl hos DS-med-lemmerne.

Og her er lønhåndbogen en god hjælp i hverdagen, mener Vivi Kolling og tilfø-jer: »Og så er vi her selvfølgelig altid for at hjælpe.«

Det bekræfter Irene Bro fra Vossloh Sportek: »Man kan jo altid ringe til dem, hvis man er i tvivl, eller skrive små beske-der sammen med lønnen over internettet, det er super godt.«

Hos familiefirmaet Orla Hansen A/S, der har 47 medarbejdere og er specialister i staldinventar, er Kirsten Hansen medejer og økonomichef:

I trygge hænder

»Vi har haft ProLøn siden januar 2004, og fra dag ét er vi blevet mødt af venlige, hjælpsomme konsulenter. Jeg følte, jeg var i trygge hænder, da jeg først havde fået et firmanummer hos dem.«

Det var DS, der for seks år siden anbe-falede systemet til Kirsten Hansen, og det tiltalte hende, at det var en brancheløsning.

»Det gode ved brancheløsningen er, at jeg ikke skal bekymre mig, når der kom-mer ændringer på lovområdet. Det klarer de for mig.«

Lønkonsulent Vivi Kolling.

Det kører bareHun fremhæver, at det er let at håndtere – pensionsoplysninger, skatteoplysninger og lignende kommer automatisk fra dag til dag.

»Der kan gå et halvt år, hvor jeg ikke har kontakt med ProLøn, det kører jo bare. Det har været rigtigt tidsbesparende, det har det virkelig.«

Løn via nettet – når det passer

Kirsten Hansen indberetter løn via inter-nettet: »Jeg taster det direkte ind, trykker på en knap, og så kan jeg udskrive det næ-ste dags formiddag – det er meget nemt at gå til.«

Hun vurderer, at hun sammenlagt bru-ger fire til fem timer per måned på lønad-ministration.

»Jeg kan gøre det, når jeg vil og sende det, når jeg vil.Og jeg kan hente bilagene i ProArkiv, når jeg vil.«

Tidligere fik hun sendt lønbilagene med posten og var afhængig af, om den kom til tiden: »Det er lækkert, at medarbejderne kan få lønsedlen med det samme – man-ge føler nemlig først, de får lønnen, når de står med sedlen i hånden!«

ProLøn – DS • gratis opstart• gratis hotline support• Branchespecifikke bilag• Branche lønhåndbog• Indberetning via inter-

nettet• Individuel tilpasning• ProArkiv


Tema om

VENTILATION

Kontakt vor annoncechefLise Tylvad

[email protected]. 75 83 38 33

Deadline 12. april 2010

Redaktionelt stof sendes tilOle Andersen

[email protected] 10. april 2010

bladet

DS-bladet sætter med et stort temanummer den 28. april 2010 fokus på ventilation, der spås en markant vækst som en af fremtidens vigtigste brancher. Ikke mindst i kraft af nye energiregler i bygningsreglementet for såvel private boliger som erhvervsbyggeri.


DS håndværk & Industris

uddannelseslegat Foreningen til uddeling af DS Håndværk & Industris uddannelseslegat uddeler hvert år et antal legatportioner.

Legatet kan søges af unge, der er ansat i en af DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder.

Foreningens formål er, at yde støtte til:• Unge ansatte i en virksomhed med medlemskab af DS håndværk &

Industri, som søger uddannelse inden for uddannelsesområder, der hører under virksomhedens interessefelt

• Unge ansatte i en virksomhed med medlemskab af DS håndværk & Industri, som ønsker at uddanne eller videreuddanne sig inden for sit fagområde, f.eks. gennem ophold i en udenlandsk virksomhed eller uddannelsesinstitution

Ansøgningsskema kan hentes på www.ds-net.dk under »Uddannelse« og »Formularer« eller rekvireres ved DS håndværk & Industris Uddan-nelsesafdeling på tlf. 6617 3333

Ansøgninger skal være indsendt senest den 1. april.

DS

Biovarme - din specialist i rådgivning og dimensionering af:

Solvarmekompendium

Vejledning i dimensionering

og installation af solvarmeanlæg

2010

DENVIRO træpillefyr - Blandt de absolut bedste anlæg på markedet.

DENVIRO solvarmeanlæg - Gennemtænkte solvarmeløsninger.

ATMOS fastbrændselskedel - Komplette anlæg med akkumuleringstanke.

Ring 65 994 995 og få et gratis eksemplar af vores "Solvarme-kompendium 2010" med nøglefærdige pakkeløsninger.

Biovarme A/S · Industrivej 1 · 5792 Årslev · Tlf. 65 994 995 Fax 65 994 996 · [email protected] · www.biovarme.dk

-

- Når det gamle varmeanlæg skal udskiftes


Nye straffesager mod annoncehajer på vej

Til maj begynder straffesagerne mod fem annoncehajer, som Håndværksrådet har anmeldt til politiet. Sagerne løber helt frem til foråret 2011 og er en følge af en tidligere straffesag mod Dansk Tele Sup-port, som Håndværksrådet politianmeldte helt tilbage i 2005. Enden på den sag blev en domfældelse af annoncehajen Lasse

På baggrund af en anmeldelse fra Håndværksrådet har Politiet rejst straffesager mod fem af Danmarks værste annoncehajer.

Af Jeppe rosenmejer Seniorjurist håndværksrådet

MArKeDSFørINg

Sektionstålskor-stene isyrefastrustfri

FritståendeAlcon halmfyr130-1000 kW Stålskorstenei speciel stål

Alcon 5 kedler tilfyring med brænde,briketter og kul, ogsåtil stoker, 16-21 kW

KSM.multistoker 275 &375 til fyring m.træpiller,korn, frøaffald, brændem.m. 18-31 kW

Alcon 3A, 3-50 & 6kedler til fyring medbrænde, briketter ogkul, også til stoker,20-50 kW

Alcon FyringsanlægFrichsvej 11 · DK 8464 Galten · Tlf. 8666 2044 www.alcon.nu og www.skorsten.eu

• Ring for bestillingaf brochure m.m.

• Mere end 28 årserfaring medfyringsanlæg

• Salg igennemlokal smed ellerVVS-installatør

Akkumu-lerings-og eks-pansions-beholdere

Schou med 2½ års fængsel og et tilbage-betalingskrav på mere end kr. 4 mio. til of-rene.

Uden Håndværksrådets indsats er det yderst tvivlsomt om sagen var blevet til noget, da politiet i første omgang afviste sagen, da de ikke mente, at der ville kunne ske domfældelse.


»Virksomhedernes eget problem« Håndværksrådet har gennem hele forlø-bet sat fokus på problemet og rejst sagen i medierne og overfor politikere og myn-dighederne. I dag har politiet fokus på pro-blemet, men politiets oprindelige holdning har desværre været kendetegnende for po-litikere og myndigheders indsats. Hold-ningen var længe, at »det er virksomhe-dernes problem, at de dummer sig«. Men da der faldt dom mod Lasse Schou gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen. For-brugerombudsmanden administrerer mar-kedsføringsloven, som annoncehajerne overtræder, hvis de ikke overtræder straf-feloven.

Politiets, Forbrugerombudsmandens og andre myndigheders involvering i proble-met er afgørende, hvis det skal lykkes at rydde op i branchen. Senest er SKAT kom-met på banen og bruger »Al Capone-me-

toden« mod de mest aggressive annonce-hajer.

Gamle kendinge tiltalt

Myndighedernes engagement i problemer-ne med annoncehajerne har betydet, at po-litiet nu har rejst tiltale mod fem af de vær-ste annoncehajer, blandt andet den gamle kending Lasse Schou og hans arvtager Christian Johansen. Herudover er 3 ansat-te tillige blevet tiltalt. Sagen er blevet til på baggrund af en anmeldelse som Hånd-værksrådet indgav i efteråret 2007.

Sagen mod de 5 annoncehajer er sat til at begynde i maj og løber helt frem til for-året 2011. Håndværksrådet håber på, at en fængselsdom både til Christian Johansen og Lasse Schou, som ansvarlige for selska-bet, men også til de ansatte vil gøre det ty-deligt for enhver, at den slags virksomhed er ulovlig og de risikerer fængsel. En dom

til de ansatte vil forhåbentligt tillige have den virkning, at det bliver sværere for an-noncehajfirmaerne at skaffe ansatte, hvis medarbejderne kan se, at de kommer i fængsel for deres medvirken.

Banebrydende dom

Dommen til Lasse Schou i august 2007 betød, at vi, for første gang siden proble-mets opståen, så et fald i antallet af hen-vendelser til vores hotline og i antallet af nye annoncehajer, der dukker op. Da pro-blemet med annoncehajer var på sit høje-ste modtog vi omkring 180 opkald om må-neden, i dag ligger vi omkring det halve og de beløb der bliver ringet om, er hel-ler ikke så voldsomme, som tidligere, hvor vi oftere hørte om beløb i 100.000-kroners klassen. Man kunne håbe på, at endnu en dom over annoncehajerne vil give yderli-gere en nedgang i den statistik.

MArKeDSFørINg

I løbet af sommeren tilføres det øvre jordlag storeenergimængder fra solen. Da denne energi lagresi jorden ved forholdsvis lave temperaturer, 8 til10°C, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren.Det øvre jordlag indeholder derfor et stort lager afakkumuleret solenergi, som automatisk genopfyl-des hver sommer. Energien kan, ved hjælp af slan-gesystem i jorden og en varmepumpe, udtrækkesaf jorden hele året og således andvendes til varmtvand of opvarmning af boligen.

Sammenlignet med andre alternative energiformer,som eksempelvis direkte solvarme og vindenergi,har et jordvarmeanlæg den fordel, at det, uansettemperatur, sol og vind, kan leverere alternativenergi i ubegrænset mængder, når behovet er der.

Jordvarmeer vedvarende energi

Nu ogsåluft/vandvarmepumper

Kontakt os eller en af voreforhandlere for et uforpligtende tilbud.

Find os på www.jordvarme.dk

og

Pr. 1. martskan du søgetilskud tiljordvarme

Nu også

luft/vand

varmepumper


Beslagsmedekonference 2010 Lørdag den 6. februar blev der afholdt Beslagsmedekonference i DS-huset.

Udvalgsformand Michael Kjær bød de 35 deltager velkommen og gav udtryk for, at han gerne så flere medlemmer møde op til årsmødet, eftersom der har været en større tilgang af medlemmer de senere år. Han kunne glædeligt berette, at foreningen igen i 2009 har haft en flot medlemstil-gang med 15 indmeldinger og blot 2 ud-meldinger.

Lov om hold af heste

Michael Kjær oplyste at beslagsmedeud-valgets vedvarende pres på justitsministe-riet havde båret frugt. Udvalget har adskil-lige gange henvendt sig til ministeriet med ønske om at få ministeren til at stille krav om uddannelse til personer, som udfører beskæring og anlægger sko på heste i Dan-mark. Det hedder sig i den gældende lov-givning (nr. 528 § 28 stk.3), at justitsmini-steren har mulighed for at fastsætte regler om at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil.

Justitsministeriet inviterede udval-get til møde den 12. januar for at drøf-te argumenterne og mulighederne for de

12 år er antallet af reg. beslagsmede ble-vet fordoblet til i alt 325 smede og forvent-ningerne omkring 1. januar 2014 vil være godt 400 smede.

At smedene skal tilstræbe at nå ud til al-le hesteejere i Danmark kan også have sine begrænsninger, og en af disse kan være det arbejdsmiljø, hesteejeren tilbyder. Smeden skal selvfølgelig ikke sætte sin egen sik-kerhed på spil for at tilfredsstille hesteeje-ren. Der er desværre mange tilfælde, hvor hestens adfærd eller omgivelserne i stal-den kan være til fare for smeden, og i disse situationer skal smeden melde pas og råd-give kunden om optimering af forholdene.

Derfor tilbød flere af smedene ved kon-ferencen at indgå i et pilotprojekt, hvor man udarbejder en vejleding for hesteejer-ne.

Skuemesterseminar

Uddannelseschef Finn Kyed, DS Hånd-værk & Industri, som også var dagens di-rigent, orienterede om et planlagt skue-mesterseminar, som skal afholdes ultimo marts. Årsagen til seminaret er, at der in-den for de senere år er kommet nye skue-mestre til inden for hhv. Metal, DI og DS. Man har derfor besluttet, at disse skal have en grundig orientering i karakterskalaen, og en orientering om, hvordan der vægtes og bedømmes, så forholdene gøres ensar-tet på tværs af organisationerne.

Nyt Fagblad

Michael Kjær oplyste, at man har lavet en fordelagtig abonnentsaftale med det euro-pæiske fagblad The Farrier Journal. Alle medlemmerne vil fra foråret modtage bla-det 6 gange årligt. Dette vil medføre en år-lig udgift på kr. 300.- / medlem. Bladet er

skærpede krav. Ved mødet deltog kom-munikationschef Kristine Lyngbo og sme-dekonsulent Steffen Mose, DS Håndværk & Industri, samt Michael Kjær, der med-bragte støtteerklæringer fra Den Danske Dyrlægeforening, Hestens Værn og Rådet for Hovpleje og Hestebeslag. Heldigvis ser det ud til, at der er vundet gehør for sagen i ministeriet.

Rent praktisk foreslår Beslagsmedeud-valget, at de nye regler bør træde i kraft fra 1. januar 2014, hvilket vil gøre det muligt for de uuddannede i branchen at kvalifice-re sig til en registrering.

I justitsministeriet var man positiv over-for forslaget og kunne godt se, at med den massive tilgang af registrerede beslagsme-de, som der har været i de senere år, vil der være nok til at løfte opgaven og at lovgiv-ningen derved bør strammes i retning af skrappere krav til uddannelse.

Justitsministeriet forventer efter en hø-ring af andre parter inden for hestebran-chen at kunne komme med et resultat inden udgangen af 2010. Det håber vi na-turligvis på, men udvalget har tidligere og-så erfaret, at deadlines kan flyttes mange gange i Justitsministeriet.

Når der kommer nyt i sagen, vil med-lemskredsen blive orienteret.

Denne nyhed blev hilst velkommen blandt deltagerne ved konferencen, men som flere påpegede, så stiller det også krav til smedene om at tilstræbe at leve op til at afdække behovet for smede i den danske hestesektor. Kan en hesteejer ikke opdrive en smed, vil man hurtig få kastet bolden tilbage med det vante argument – der er ikke nok reg. beslagsmede til at dække be-hovet i Danmark.

Der er nok beslagsmede. De seneste

Af Steffen Mose Smedekonsulent DS håndværk & Industri

BereTNINg


udelukkende et fagblad for beslagsmede og kendt af de fleste be-slagsmede.

Ny hjemmeside

Hjemmesiden www.hovpleje.dk er blevet revideret. Det er nu mu-ligt at læse mere om DS beslagsmedene, EFFA, Ankenævnet, ud-dannelsen, samt en oversigt over aktiviteter for beslagsmede i ind- og udland.

Kursusaktivitet

Michael Kjær redegjorde for de senere års kurser. Han oplyste, at der i år endnu ikke er noget fastlagt omkring kurser og lagde op til, at forsamlingen skulle komme med ideer til emner, som kur-serne kunne omhandle. Der var enkelte ideer til kurser. Medlem-mer med gode ideer er velkomne til at ringe til Steffen Mose på 6317 3369.

- Et omfattende produktprogram indenfor industriel opvarmning

Din lagerførende systemudbyder

Gratis projektering - kontakt osVi foretager beregning, dimensionering og indtegner produkterne direkte i AutoCAD®

Tlf. 47 37 70 00 • www.phj.dk • www.phjwebshop.dk

Neotherm® strålevarmepaneler (vand)

NeoTherm® Varmeventilatorer

Neotherm® ZEPHYR LufttæpperFrithængende eller til indbygning

Nu 3 typer: Lightstrips, KVS og ECO

5-60 kW


Årgang 2000 - Pæn standSkæreområde: 2000 x 6000 mmInklusiv to skærebrændere samt komplet styring

•••

Bredstrupvej 50 . 8500 Grenaa . Tlf.: 86 32 66 66 . www.hsm.dk

Skæremaskine ESAB 100 A plasmaskærer

Årgang 2000 - Pæn standSkæreområde: 2000 x 6000 mmInklusiv to skærebrændere samt komplet styring

Skæremaskine ESAB 100 A plasmaskærer

Til salg

Henvendelse til værkstedschef Kaj Sørensen

MAFA systemløsninger- et sikkert og bekvemt valg

MAFA er førende i Sverige på markedet for træpille-opbevaring til større anlæg. MAFA har siloer der passer til kommunale bygninger, fl erfamiliehuse, boligblokke

og andre større opbevaringsbehov. Kontakt os eller nogle af vore forhandlere.

Vi håndterer træpiller bedre end nogen anden!Besøg: www.mafa.dk

Tilfredse kunder er det bedste vi ved

Tlf. 0046 431 445260 www.mafa.se

Samarbejde med DDD SVHSteen Bo Larsen, formand for Sektionen Vedr. Heste i Den Dan-ske Dyrlægeforening, tog hul på et udvidet samarbejde med DS beslagsmedegruppe. Det i forvejen gode samarbejde er nu styrket i form af muligheden for at bringe artikler i hinandens fagblade og nyhedsbreve. Endvidere er der indgået aftale om, at dyrlægerne såvel som beslagsmedene har et kort indlæg (5-10 min.) på hin-andens årskonference, hvor man orienterer om foreningens akti-viteter.

Steen Bo Larsen orienterede om deres aktiviteter i foreningen og omtalte ideer omkring kvalitetssikring i faget, registrering af behandlinger m.v., ligesom han lagde op til endnu et samarbejde omkring endnu et fælles symposium i forbindelse med Hest og Rytter i Herning i den nærmeste fremtid.

Orientering fra LUU LIFE

Beslagsmedemester Jacob Algot, medlem af det lokale uddannel-sesudvalg på LIFE i Tåstrup orienterede bl.a. om godkendelsen af praktikpladser. Det ligger nu fast, at skal en praktikplads godken-des, bliver virksomheden, som altid aflagt et besøg, men nu også af en beslagsmed.

Jacob Algot mener, at man trænger til et 360 graders eftersyn af alle eksisterende praktikpladser. Dette ønskes, fordi at kravene til godkendelse af praktikplads skal overholdes, så længe man har elever.

En godkendelse kan i sin tid være baseret på helt andre forhold end dem, som virksomheden måske kan tilbyde 10 år efter. Derfor burde disse praktikpladser kontrolleres med et passende interval. Deltagerne var helt enige i denne holdning, da det vil være med til at opretholde en højere standard.

En deltager efterspurgte en vejledning til oplæring af elev. Et er, at man kan godkendes til at tage en elev. Noget andet er, om lære-mesteren også har overblik over, hvad eleven skal tillæres igennem praktikperioden. Deltagerne var enige i, at det er vigtigt at lære-mestrene bør have en gennemgang i uddannelsens pensum, såle-des at eleven bl.a. er forberedt på skoleophold m.v. Der findes ikke sådanne informationsmøder, men DS skuemestre Kurt Westerga-ard og Henrik Sørensen tilbød at lave et oplæg til et informations-møde.

Til orientering kan vejledning til uddannelsesbekendtgørelsen findes på www.hovpleje.dk under uddannelse.

Valg 2010

Tom Nørgaard blev genvalgt for en treårig periode til beslagsme-deudvalget.

Jacob Algot blev genvalgt som suppleant for en toårig periode til beslagsmedeudvalget

Studietur

Efter frokost orienterede Tom Nørgaard om Studieturen til Ken-tucky ud fra billeder og video.


Temadag fredag d. 26. marts 2010 (med mulighed for overnatning)vedr. arbejdsmiljøkrav for virksomheder beskæftiget med det maritime fag

Fredag den 26. marts 2010 besøger DS Håndværk & Industri Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri, der beskæftiger ca. 100 medarbejdere. www.hssb.dk

På Hotel Fjordgården i Ringkøbing vil dir. Mikael K. Andersen, AM-Gruppen i Esbjerg, orientere om sikkerhed og miljø på arbejdspladsen. Der tages ud-gangspunkt i screeningsordningen.

Efterfølgende er der social sammenkomst med indlogering og buffet på hotellet, så du kan få en snak med kollegerne i branchen. Virksomhedsbesøg og temaeftermiddag er gratis. Buffet og overnatning er for egen regning. Enkeltværelse med buffet: Kr. 1250 incl. momsDobbeltværelse med 2 x buffet: Kr. 1650 incl. moms

Program Fredag den 26. marTsHvide sande skibs- & Baadebyggeri13.00 Deltagerregistrering og kaffe 13.10 Introduktion HSSB13.30 Rundvisning på HSSB15.00 Rundvisning slut – der køres til

Hotel Fjordgården 15.30 Sikkerhed og miljø på arbejdspladsen med udgangspunkt i scree-

ningsordningen v/dir. Mikael K. Andersen, AM-Gruppen, Esbjerg 16.15 Kaffe, vand og kage16.30 Fortsættelse sikkerhed og miljø17.15 Afslutning – indlogering på værelser19.00 Buffet med overnatning

Omgående tilmelding på [email protected]

Virksomhedsbesøg Hvide sande skibs- & Baadebyggeriog temaeftermiddag på Hotel Fjordgården

http://www.hssb.dk


LoKALAFDeLINgerNe

DS himmerlandDS afd. Himmerland indkalder til ordinær generalforsamling lørdag d. 10.04.2010 på Rønnes Hotel, Slettestrand.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Nær-mere oplysninger fremsendes direkte til medlemmerne.

Efter generalforsamlingen er DS Him-merland vært ved weekendophold.

På bestyrelsens vegneHenning Knudsen

DS VestIndbyder til generalforsamling tirsdag den 23.03.2010 kl 16.00 på Kongeåkroen, Kongeåvej 111, Foldingbro, 6650 Brørup.

Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

På bestyrelsens vegneJens Brodersen

DS Fyns Stiftafholder traditionen tro Generalforsam-ling sidste lørdag i april, som i år er den 24. april 2010.

Generalforsamlingen starter kl. 13.00 på DSB Kursuscenter, Knudshoved, Fyr-vej 1, 5800 Nyborg, tlf. 63 31 23 00.

Dagsorden med årsberetning og regn-skab tilsendes medlemmerne. Evt. for-slag skal være formanden i hænde senest den 13. april 2010.

Der er et arrangement for de ledsage-re, der ikke ønsker at overvære general-forsamlingen. Kl. 18.00 er der velkomst-drink med efterfølgende festmiddag og dans.

Passive medlemmer, der ønsker at del-tage i generalforsamlingen og aftenfe-sten skal tilmeldes ved kasserer Karsten Lykkegaard på tlf. 65 98 13 16 og vil her-efter få dagsordenen tilsendt.

Medlemmer, der ønsker at overnat-te angiver dette ved tilmelding. Pris kr. 650,00 pr. dobbeltværelse.

Støttemedlemmer kan deltage i aften-festen ved betaling af kuvertprisen kr. 525,00.

P.b.v. Fleming Frederiksen

DS horsens & omegnAfholder ifølge vedtægterne ordinær ge-neralforsamling på Oasen ( Dagnæs Sog-negård ), Sognegårdsvej 3, 8700 Horsens fredag d. 23. april 2010 kl. 15,00.

Forslag til behandling på ordinær ge-neralforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 20 dage før generalfor-samlingens afholdelse.

Dagsorden fremsendes til medlem-merne.

DS Lokalafdeling Horsens & OmegnBestyrelsen

DS TrekantområdetAfholder ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010 kl. 17.00 på Bramdrupdam Kro, Kolding-

dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Fremlæggelse af regnskab. 4. Vedtagelse af budget. 5. Valg af formand

Kim Schmidt( modtager genvalg) 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

– på valg er: Arne Andersen (modtager ikke gen-valg) Jens Oluf Anker (modtager genvalg Finn H. Olesen (modtager genvalg)

7. Suppleant – på valg er Bent Larsen (modtager genvalg)

8. Valg af revisor – på valg er Peter Pedersen

9. Valg af repræsentanter til DS lands-generalforsamling

10. Indkomne forslag.11. Eventuelt.

Forslag, som skal behandles på gene-ralforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 6. marts 2010 på fax 75 55 91 22 eller pr. post til formanden.

Efter generalforsamlingen er lokalaf-delingen vært ved en gang gule ærter el-ler wienerschnitzel til dem, der måtte øn-ske dette.

Forslag, som skal behandles på gene-ralforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 6. marts 2010.

Ny uddannelseskonsulentDS Efteruddannelse har ansat Frank An-dersen som uddannelseskonsulent. Han er 55 år, og har siden 1983 været ansat på Svendborg Erhvervsskole. I dette job har han beskæftiget sig med ErhvervsGymna-sierne og skolen Erhvervsøkonomi. Han starter den 15. marts, og ansættelsen varer halvandet år.

I jobbet i DS Efteruddannelse skal han motivere vore medlemmer til at ansætte lærlinge, og han skal promovere kurserne i ordningen.

Formelt er DS Håndværk & Industri ikke hans arbejdsgiver, men han kommer til at arbejde under uddannelseschef Finn Kyed, og kommer i det hele taget til at ind-

gå på lige fod med DS-husets øvrige med-arbejdere. Derfor kommer de ansatte i det daglige ikke til at mærke denne formelle forskel.


EDB

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

Laserskæring

KUBI Ståldesign A/STlf. 96 94 40 70. Fax 96 94 40 [email protected] laserskæring/rørskæringklip/buk/svejsning/totalløsninger

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Fyringsanlæg

Alcon A/S Ingeniørfirma

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nu

www.skorsten.euKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri/-træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumuleringsbeholdere. 28 års erfaring med fyringsanlæg.

Alcon

Bygteq it a|sHjulmagervej 8 B, 7100 Vejle Tlf. 73 24 01 01 • Fax 73 24 01 00 www.bygteq.dk • [email protected] Førende totalleverandør af IT-relaterede løsninger Microsoft Gold Partner Anbefales af DS Håndværk & Industri

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01E-mail: [email protected]: www.el-consult.dkKøb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser - sort eller rustfri.

SSM A/S - Industri-skorsteneIndustri-vænget 9, 4622 HavdrupTlf. 46 18 50 51. Fax 46 18 53 20www.skorsten.dkE-mail: [email protected]ålskorstene, stålkerner, kanaler,stålkonstruktioner, valsning af plader.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri. Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

HUSK OPTAGELSE I LEVERANDØR-REGISTRET...Pr. år (15 gange) Grundpris kr. 1575,- for 4 linierEkstra linie kr. 150.- Logo i 4 farver kr. 950,- Kontakt Lise TylvadTlf. 75 83 38 33Mail: [email protected]

DAMAVI- Arbejdsmiljø i øjenhøjdeTlf.: 20 605 805Mail: [email protected]: damavi.dk Fysisk, teknisk arbejdsmiljø-rådgivning til en attraktiv pris.

Beholdere & stålskorsteneØster Kippinge Stålindustri Boulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Fyringsanlæg

LIAGRO A/SCypresvej 24 B, 7400 HerningTlf. 97 13 73 70. E-mail: [email protected]: www.liagro.dkHelårsstoker

Statoil A/SBorgm. Christiansens Gade 500900 København C. Tlf. 33 42 42 33. Fax 33 42 44 33Foruden smøremidler sælger Statoil også diesel, benzin og fyringsolie, kemi og el. Det er alt sammen omfattet af rabataftalen med DS Håndværk & Industri. Ring til DS – og hør hvad rabatten er lige nu.

Brændstoffer og smøreolier


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Maskiner og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

PENSION

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Plast- og certifi kat-svejsning

Lumby Smede- og MaskinværkstedH.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

AJ Maskinfabrik a/sIndustrisvinget 4, 7171 UldumTlf. 75 67 90 71. Fax 75 67 87 33E-mail: [email protected]: www.ajmaskinfabrik.dkSpåntagende bearbejdning

Gunnar Balles Maskinfabrik A/STlf. 86 65 86 22. Fax 86 65 88 42www.gunnarballe.dkHar du travlt – lad os...Vi kan bygge dine konstruktioner.Vi kan laserskære - klippe - bukke.Vi kan robotsvejse - løfte opgaven.Vi kan færdigmontere med dreje- fræse - borede emner fremstillet i huset. – »Deres rigtige underleverandør« løser opgaverne med moderne CNC teknologi.

Metalbearbejdning

HRS Rødovre(Knud Larsen Maskinfabrik)Hvidsværmer-vej 151, 2610 RødovreTlf. 23 41 22 24. Fax 44 91 49 84www.hrs.as – [email protected], langhulsboring.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Vi leverer varerne...

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Herning Varmforzinkning A/SSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14 Fax 97 33 32 13E-mail: [email protected] • www.hv.dkSverigesvej 13, 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44, fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics slaVarmforzinkning, bejdsning og pas-si vering af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Fyns Galvanisering a/s

DanskOverflade Teknik A•STlf. 70 120 140www.dot.dk E-mail: [email protected]ønlundvej 81-83, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Grønlundvænget 1, Fasterholt7330 Brande. Fax 96 280 281Nyborgvej 27, 5863 FerritslevFax 96 280 381Industrivej 14, 4600 Køge Fax 96 280 481• Varmforzinkning • høj tem peratur- for zinkning • sand blæs ning, • metallisering • maling• duplex-behandling • transport• maling af vindmølletårne

Overfl adebehandling

TN Tekniqev/ Klaus NørgårdMobiltlf. 50 50 20 08 Fax 70 26 15 08E-mail: [email protected]ækagesporing på varmeanlæg og brugsvandsinstallationer. Udlejning af bad/toiletvogn.

Lækagesporing

NV3 ApSvarmforzinkningIndustrivej 124700 NæstvedTlf. 55 72 10 88 – Fax : 55 73 10 88Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nv3.dkOverfladebehandling/varmforzinkningMotto: »Vi holder, hvad vi lover«

NV3• Varmforzinkning •

ApS

Overfl adebehandling Markedsføring

Dansk MesterServiceEnghavevej 12, 6700 EsbjergT: 70 22 90 54. M: 60 80 90 [email protected] 18 års erfaring i håndværksbranchen!Udarbejdelse af markedsføringsplan Udvikling af nye forretningsområder Kontakte nye kunderSkrive salgsbreveUdsende salgsbreve / brochureKundetilfredshedsanalyserKendskabsanalyser


Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57. Fax 86 49 49 56www.djurssolvarme.dkProduktion/rådgivning/salg

SOLVARME

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/SHjorslevvej 6, 5450 OtterupTlf. 64 82 26 57. Fax 64 82 29 95E-mail: [email protected] www.kjmas.dk Speciale i rør og smede-arbejde samt opkravning af rør.Eget bejdseanlæg.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.jola.dk. e-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rørbæringer

Løbner VVS ApSÅlunden 1. 6690 GørdingTlf. 75 17 85 04. Fax 75 17 87 99Godkendte skurvogne.

Skurvogne

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Dantek ElektroSmedeløkken 10, 5330 MunkeboTlf. 65 97 72 00. Fax 65 97 72 [email protected] • Tilbehør • Service

Svejseudstyr

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilatiom

Termisk sprøjtning

HRS KorsørLilleøvej 14, 4220 KorsørTlf. 40 27 97 98 Fax 58 37 04 33www.hrs.as [email protected] & Kold-sprøjtning på ned slidte maskindele. Forebyggende på-sprøjt ning imod slid og korrosion.

CN Maskinfabrik A/SSkovløkkevej 4, Tiset, 6510 GramTlf. 74 82 19 19www.cn-maskinfabrik.dkGummi/pvcbånd - bølgekanter og medbringer - elevatorbånd og kopper - slidbestandig gummi - tromlebelægning - cevron bånd - færdigkonfektionerede bånd - skrabere - teflonbånd.Vores transportbånd holder jeres produktion kørende!

Transportbånd

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01www.aalsrode.dk – [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

HRS LuftteknikSverigesvej 11, 4200 SlagelseTlf. 58 50 14 18. Fax 58 50 14 25www.hrs.as [email protected]åling, beregning og montering af ventilationsanlæg, svejseudsugning, varmegenvinding m.m.Service aftaler på ventilationsanlæg.Rådgivning og økonomiberegning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Vedvarende energi

RenergiSkarndalsvej 16, 3630 JægersprisTlf. 43582424 - [email protected]æpillefyr, pilleovne og solvarme,samt komplette varmecentraler.www.renergi.dk

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LeVerandØrregIsTereT – vises også på ds-bladets hjemmeside! optagelse:Annoncechef Lise Tylvad, Tlf. 7583 3833, fax 7572 1702 Mail: [email protected]

A. Gilbro A/SHåndværker-byen 33,2670 GreveTlf. 43 90 21 61Fax 43 90 45 [email protected] • www.gilbro.dkTagdækning til inddækninger/profiler. Inddækning til tag & facader udført i aluminium, zink, kobber, rustfrit stål. Efter Deres tegning og ønske. Vort speciale: Skrotrender, tagfod, sternkapsler. Vi er supergode til smedearbejder, stål, altaner, ræk-værk, affaldsskakte, svejsning i alle metaller.Vi glæder os til at give dem et tilbud.

Plast- og certifi kat-svejsning

Åsvej 50, Vildsund . 7700 Thisted . Telefon 97 93 11 33 . Telefax 97 93 18 75www.vsm.dk . [email protected]

VSM THY A/SÅsvej 50, 7700 ThistedTlf. 97 93 11 33E-mail: [email protected]. Svejsning af rør, Ø 40-500 mmFremstilling af bøjninger, max 315 mmTanke og specialopgaver.

Trådvarer FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

magasinpost-UmmId-nr 42386

Afse

nd

er: d

s-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

L A N D I A G Y L L E H Å N D T E R I N G

• Rådgivning

• Løsningsforslag

• Levering og montering

• Igangsætning

Gyllehåndteringtil fremtidens landbrug

Landia A/SIndustrivej 2DK-6940 Lem St.Tel.: +45 97 34 12 44Fax: +45 97 34 16 98e-mail: [email protected]

ds bladet nr. 4 - 2010

Documents