ds-bladet nr. 12 - 2012

26. september | 2012 I 103. årgang 12 bladet

Det endelige opgørmed mangel påpraktikpladser 12

Finanslovsforslaggiver skrammer 6

Solceller over det hele

Grøn Kaution genvej tilenergibesparelser?

Ny energiteknologipå vej til forbrugerne

Stort tema om energi og miljø 14-35

2 | DS-bladet nr. 12 2012

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Forsidefoto:Topdanmark

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 13 2012Udgivelse den 17. oktober 2012.Deadline den 1. oktober 2012.

Nr. 14 2012Udgivelse den 7. november 2012.Deadline den 22. oktober 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

Tema: Energi og miljø 3 Leder: Hold fingrene

fra Den Danske Model

4 Kort nyt

6 Den man elsker tugter man

8 Energibesparelser ved hjælp af grøn kaution?

10 Måske alligevel milliard til grønne job

12 Regeringen satser stort på erhvervsuddannelser

13 Claus Jensen vil kæmpe for ’den danske model’

36 Kina efterspørger grønne løsninger

38 Business & Branche

39 Barometret

40 Foreningsnyt

43 Navne

45 Leverandørregisteret

14 Solceller sætter præg på Danmark

15 Solceller på syddanske sygehuse inden jul

16 Enten udvikling eller afvikling

20 Mikrokraftvarme på vej ud til forbrugerne

22 Eltruck med brændselsceller til elefanter og elværktøj

24 Topdanmark har Nordens største solcelleanlæg

26 Kalundborg bliver landets første Smart City

28 Husstandsvindmøller breder sig i landskabet

30 Gas er under udvikling ikke afvikling

32 Morsø går forrest med solceller

33 Kort nyt – energi og miljø

DS-bladet nr. 12 2012 | 3

Hold fingrene fra Den Danske Model

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Den Danske Model er fællesbetegnelsen for den samarbejdsmodel mellem ar-bejdsmarkedets parter, vi har haft i Danmark i mere end 100 år.

Den Danske Model er helt unik sammenlignet med udlandet, for den betyder, at det danske arbejdsmarked i meget høj grad er baseret på aftaler og praktiske løsninger, så lovgivning og regulering er overflødig – det giver virksomheder-ne fleksibilitet til ansættelser og afskedigelser på den ene side og sikkerhed for medarbejdere bl.a. ved videreuddannelse på den anden side.

Vores system er en kolossal styrke, fordi alternativet ville være lovgivning, ud-formet på kontorer i ministerierne, i Bruxelles og i det hele taget langt fra den virkelighed, hvor lovgivningen skulle gælde.

Aftalemodellen giver mange fordele – én af dem er, at der er ro på de danske ar-bejdspladser. I 2011 var der kun 60 arbejdsnedlæggelser i hele Danmark.

Men hen over sommeren 2012 var Den Danske Model til diskussion. En enkelt konflikt på en enkelt arbejdsplads i Vejle medførte stor debat og betød, at der nu er fremsat et lovforslag, der indebærer, at lønmodtagernes konfliktret begræn-ses væsentligt.

Jeg og DS Håndværk & Industri opfordrer på det kraftigste politikerne til at hol-de sig tilbage fra at gribe ind over for Den Danske Model.

Det afgørende i denne sammenhæng er ikke kun, om der er overenskomst på et område eller en virksomhed, men derimod ansættelsesforholdene på den en-kelte virksomhed. I mere end 100 år har lønmodtagersiden haft retten til at kon-flikte, og som et modstykke hertil har arbejdsgiversiden ledelsesretten – retten til og fleksibiliteten i forbindelse med ansættelser og afskedigelser. Modellen er altså gensidig og har fungeret fortrinligt igennem årene. Parterne mødes hvert andet eller tredje år til overenskomstforhandlinger, og dér aftaler vi os til rette i forhold til den aktuelle situation og de udfordringer, der måtte være, og dermed undgår vi en lang række konflikter.

Vi ønsker ikke, at en enkelt meget omtalt konflikt fører til, at politikerne griber ind med lovgivning. Vi har – sammenlignet med udlandet – meget få konflikter her i landet, og vi skal skønne på og værne om netop denne »ro på bagsmæk-ken« – den er guld værd for dansk erhvervsliv.

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri


KORT NYT

Minister gør op med AMU-snydEfter flere sager med snyd med AMU-kurser, strammes vilkårene nu markant. Problemsagerne gælder kurser, der er udliciteret fra en godkendt AMU-udbyder til private aktører.

»Der har været alt for mange eksempler på snyd, og det skal stop-pes. Den måde, som udliciteringer af AMU er gennemført på de seneste år, er ikke god nok. Det har handlet for meget om at tjene penge og for lidt om at levere arbejdsmarkedsuddannelser af høj kvalitet,« siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Derfor strammer ministeren nu op, så udliciteringer sker på et bedre og mere reguleret grundlag. De private skal fortsat have mulighed for at løse opgaver på AMU-området, men de skal leve op til en række nye krav. Blandt andet må de ikke længere selv stå for markedsføringen, og de må heller ikke tilbyde tilsvarende pro-dukter samtidig med, at de laver AMU-kurser.

Stramningerne kommer oven i den TilsynsTaskforce AMU, mi-nisteren nedsatte i foråret. Taskforcen arbejder for at undersøge og afsløre snyd blandt både private og offentlige udbydere af AMU-kurser.

»En veluddannet befolkning er forudsætningen for, at vi kan sikre velfærden. Derfor skal vi forbedre kvalifikationerne blandt voksne ufaglærte og faglærte, så de kan varetage nye job, der er-statter andre job, der måske flytter til udlandet. Her spiller AMU-systemet en helt afgørende rolle for at sikre den løbende og nød-vendige opkvalificering. Derfor skal der være fuld tillid til, at systemet ikke misbruges,« siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Tre nye fra BYG-ERFA

BYG-ERFA har i løbet af sommeren udsendt tre nye erfa-ringsblade: Udtørring efter vandskade, Sålbænke i Mur-værk og Inddækninger af Metal.

I førstnævnte slås det fast, at der hurtigt skal igang-sættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. I erfarings-bladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige ud-tørringsmetoder. Desuden omtales en række forhold, der knytter sig til udtørringsprocessen og den efterfølgende udbedring efter vandskader.

I erfaringsbladet om sålbænke i murværk hedder det, at uhensigtsmæssig udformning af sålbænke ofte medfører misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger.

Indtil slutningen af 1930’erne blev de fleste sålbænke under vinduer – især i byejendomme – udført som rul-skifter af uglaserede mursten eller insitustøbt beton. Ef-terfølgende var klinker, skifer, metal og i et vist omfang beton de foretrukne materialer – indtil rulskifterne atter kom på mode i 1960’erne. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskif-ter), beton, klinker, skifer og metal, samt hvor der for-udsættes opmærksomhed for at sikre funktion og hold-barhed.

Med hensyn til inddækninger af metal slås det fast, at utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vand-skader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mør-telfugning og plastisk fugemasse.

Bag Fonden BYG-ERFA står bl.a. Byggecentrum, Sta-tens Byggeforskningsinstitut, Erhvervs- og Byggestyrel-sen og Teknologisk Institut. Erfaringsbladene og flere op-lysninger kan fås via fondens hjemmeside: byg-erfa.dk.

Nyt teknologicenter i NordvestjyllandPå opfordring fra det lokale erhvervsliv har EUC Nordvest opført og netop indviet et teknologicenter, der er bestykket med forskelligt udstyr til undervisning indenfor produkti-onsoptimering.

Både svejse- og håndteringsrobotter er klar til de før-ste undervisningsforløb. Der er to Panasonic robotter, den ene udstyret med svejseanlæg fra Valk Welding og der er tre Universal robotter, hvoraf den ene er monteret på et CNC styret bearbejdningscenter (optimering af produkti-onsflow). Desuden er der et Lego Education område, hvor uerfarne kan få indblik i robottankegangen.

Det nye teknologicenter er således klar til at tilbyde ro-botundervisning for alle, fra nybegynder til avanceret ni-veau.

Det nye center har først og fremmest til formål at ud-danne industriens medarbejdere til den nyeste teknologi og produktionsmetoder. Uddannelser, der er helt nødven-dig for at sikre, at der fortsat er industriarbejdspladser i Nordvestjylland.

Kraftig skimmelsvamp på pladebeklædninger efter oversvømmelse. Illustration fra erfa-bladet »Udtørring efter vandskade«.


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

AGA lancerer apptil smartphonesMed udgangspunkt i svejsegas, -proces og materiale gør AGA’s nye gas guide app det nemt og ikke mindst bekvemt fx at vælge den optimale gas til svejseprocessen. Gas guide app’en er tilgæn-gelig til iPhones og Android-telefoner og kan gratis downloades på mobiltelefonen.

»AGA’s gas guide på papir har i mange år været én af de mest efterspurgte tryksager blandt vores kunder. Derfor har vi set frem til gas guide app’en, som via mobiltelefonen giver adgang til altid opdateret information og vejledning med henblik på den bedste svejsegas til den aktuelle opgave, men også fx egnede materialer for den specifikke svejseproces og –gas,« fortæller markedschef Lars Larsen fra AGA og fortsætter: »Det er smart, at svejseren nu kan tjekke gas guide app’en på mobilen og nemt få hjælp til svejs-ningen.«

Gas guide app’en er nem at betjene. På forsiden vælges fx »Find gas«. Herefter angives proces og materiale, og ved klik på grøn »Søg« giver gas gui-den en liste over de gasser, der kan vælges imellem – herunder AGA’s anbefaling, alternative gasvalg samt anvisning af gas-ser, der kan give visse fordele.

Gas guiden kan også bruges den anden vej rundt. Bruger vælger svejseproces og gas og får en liste over egnede mate-rialer. Der kan tillige vælges forskellige sprog og findes kontaktoplysninger for AGA i Nordeuropa.

Politikere vil havesociale klausuler Hvis det står til flertallet af landets lokalpolitikere, skal kommunerne i langt højere grad anvende såkaldte sociale klausuler. Det vil sige, at kommunerne skal stille krav til virksomheder om at tage lærlinge eller ansætte langtidsledi-ge, når firmaerne eksempelvis skal bygge idrætshaller, sørge for rengøring på skoler eller have passet parker.

Hele otte ud af ti byrådsmedlemmer er i en ny undersø-gelse positive eller meget positive over for at anvende sociale klausuler. I undersøgelsen udført af Ugebrevet A4 medvirker 684 byrådsmedlemmer.

Byrådsmedlemmerne i undersøgelsen er så begejstrede, at seks ud af ti mener, at Folketinget skal stille krav til kom-munerne om at anvende sociale klausuler, når de sender op-gaver af en vis størrelse i udbud. Det er langt fra hverdags-kost, at byråd ligefrem beder om at få trukket noget ned over hovedet fra Folketinget eller regeringen. Kommunerne fore-trækker normalt at bestemme så meget som muligt selv.

»I det her tilfælde er jeg flintrende ligeglad med den kom-munale frihed, for jeg tror på fornuften i sociale klausuler,« siger byrådsmedlem Winnie Elmgreen (SF) fra Lolland.

Holdningen til sociale klausuler afhænger en del af parti-farven. I Ugebrevet A4’s undersøgelse ser så mange som 96 procent af socialdemokraterne positivt på, at kommunerne stiller sociale krav til leverandører. Blandt Venstres byråds-politikere derimod er det kun 46 procent, som ønsker so-ciale klausuler.

En af Venstres modstandere af sociale klausuler er by-rådsmedlem Keld Jacobsen fra Varde Kommune.

»Med sociale klausuler kommer kommunen til at bruge en masse tid på kontrol og bøvl. Det er meget bedre med et godt jysk håndslag på at samarbejde om at få flere unge i praktik og flere udstødte ind på arbejdsmarkedet og alle de andre gode ting, som vi gerne vil,« siger Keld Jacobsen.


FINANSLOV

Den man elsker – tugter man Regeringen har grovfilen fremme over for de små og mellemstore virksomheder i sit udspil til statens budget for næste år.

Af Jens Holme

2014 samt hæve de mindste virksomhe-ders egenfinansiering til sygedagpenge fra 70 pct. til 80 pct.

Dette har ført til højlydte protester fra erhvervsorganisationerne:

»Regeringen er ikke venlig stemt over for SMV’erne, som for alvor har betalt pri-sen for finanskrisen i form af den værste økonomiske nedtur i nyere tid. Flere ting i finanslovsudspillet er direkte skadeligt for beskæftigelsen i de helt små virksomhe-der,« siger Håndværksrådets erhvervspoli-tiske chef, Frank Korsholm.

Han tilføjer, at flere elementer i rege-ringens udspil stritter imod intentionerne om at styrke erhvervslivet og skabe akti-vitet og nye job i de små og mellemstore virksomheder.

»Det er i forvejen meget dyrt for SMV’erne at have syge medarbejdere. Det kan i sig selv afholde de helt små virksom-heder fra at tage nye folk ind. Men når re-geringen nu oven i købet vil gøre det end-

Adskillige kommentatorer og organisati-onsfolk lurer på, hvad regeringen mon har i ærmet, siden den på tre områder i sit fi-nanslovsforslag for 2013 slår ned på de små og mellemstore virksomheder. Den del af erhvervslivet, der i andre sammen-hænge i henførte vendinger udnævnes som trækdyr for at vende den økonomiske ud-vikling.

Konkret lægger regeringen op til at luk-ke for håndværkerfradraget, droppe den ellers planlagte energirenoveringspulje på 500 mio. kr., sløjfe præmie- og bonusord-ningen på 70.000 kr. til praktikpladser fra

Finansminister Bjarne Corydon: »Riget fattes penge og midlerne

skal bruges mere målrettet.«

nu dyrere at forsikre sig imod sygdom ved at hæve virksomhedernes finansieringsbi-drag fra 70 pct. til 80 pct., vil endnu fle-re virksomheder undlade at udvide medar-bejdertallet. Regeringens forslag er derfor skadeligt i en tid, hvor der er brug for at styrke etableringslysten og skabe nye job,« siger Frank Korsholm.

Finansminister Bjarne Corydon (S) for-klarede ved fremlæggelsen af finansloven, at besparelserne gennemføres fordi »riget fattes penge«, og midlerne kan bruges me-re målrettet. Og investeringer i energibe-sparelser, nybyggeri og infrastruktur vil skabe masser af nye opgaver til de danske virksomheder.

»Der er tale om et historisk højt inve-steringsniveau, der gavner de danske virk-somheder. Det gælder ikke mindst på ener-giområdet, hvor der er tale om et svimlende højt tal,« mente finansministeren.

Solar FASTBOX

10 kg + 10 km + under 1 time – og det for kun kr. 99,-*

SCOR KASSEN

Med Solar Fastbox kommer vi til dig, når du mangler materialer på en spjældopgave. Så kan du tjene penge i stedet for at køre til grossisten efter varer. Som fagmand skal du gøre det, du er bedst til – installations-arbejde. Så mens du afmonterer, leverer Solar de materialer, du mangler.

Vi kan selvfølgelig også levere større pakker og længdegods på større afstande.

Ring blot til nærmeste Solar Servicecenter på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.www.solar.dk

45 CM30 C

M

27 C

M

* Solar Fastbox: Max 10 kg. Max 10 km fra Solar Servicecenter med Drive Out og varerne skal kunne være i Fastboxen med målene 45x27x30 cm.


NYHED

Energibesparelserved hjælp af grøn kaution?

Bebudet støtte til energi-renoveringer er væk i rege-ringens finanslovsforslag. Men nu har erhvervs- og vækstministeren erklæret sig meget interesseret i forslag fra sjællandsk smedemester.

Af Jens Holme

Er en statsgaranteret, grøn kaution det Co-lumbus-æg, der kan erstatte håndværker-fradrag og målrettede tilskud til energire-novering?

Endnu vides det ikke. Men erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) er blevet så interesseret i ideen, at han har bedt om at få den nærmere beskrevet.

Forslagets ophavsmand er smedemester Tom Johansen, Urhøj Smedie i Gørlev på Sjælland og medlem af vvs-udvalget i DS Håndværk & Industri.

Han fortæller, at han har gået med tanken gennem flere år og afprøvede den for et par år siden på daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han var på besøg i Gørlev. Løkke Rasmussen brød sig imid-lertid ikke om forslaget, fordi det hvilede på tanken om, at staten skulle løbe en risiko.

»Så tænkte jeg over, hvordan jeg kunne komme forbi den hurdle – og så fandt jeg på det med, at nogle promille af energilå-net skulle bruges til at dække tab,« siger Tom Johansen.

Minister blev tændt

Næste gang Tom Johansen præsentere-de sin ide var ved et møde arrangeret af Kalundborg Erhvervsråd med erhvervs- og vækstminister Ole Sohn. Her var mi-nisteren så tændt på forslaget, at han ef-

Tom Johansen har gennem flere år tygget på ide-en om grøn kaution. Da han præsenterede den for erhvervs- og vækstministeren var der tilsyne-ladende hul igennem.

ter mødet bad Tom Johansen om at sætte sine tanker på skrift og angive nogle ek-sempler.

»Det ville jeg naturligvis gerne og fik lavet et notat. Det sendte jeg i første om-gang til min revisor og til vvs-konsulent Birger Christiansen i DS Håndværk & In-dustri for få konstateret, om der var fejl og mangler i beskrivelsen,« beretter Tom Jo-hansen.

Derefter blev forslaget sendt til ministe-riet, der nåede at rykke for forslaget, hvil-ket kan ses som tegn på, at ministeren ikke af ren og skær høflighed har bedt Tom Jo-hansen om at udarbejde et notat.

Fond skal dække tab

Det er Tom Johansens udgangspunkt, at investeringer i energibesparelser i boliger alt for ofte bremses, fordi ejerne ikke kan få lån i bank og kreditforening på grund af manglende friværdi. Låneloftet skal løftes ved hjælp af en ordning med ’grøn kaution’ – en statsgaranti, der er gratis for staten. I forbindelse med det statsgaranterede ener-gilån skal der nemlig indbetales 1-2 pro-mille til en fond, der dækker tab på usolide debitorer.

Ifølge den vestsjællandske smedeme-ster skal der udarbejdes nogle nærmere ret-ningslinjer for at opnå ’grøn kaution’. Ek-sempelvis hvem der kan være rådgivere, og hvem der kan komme i betragtning. Her er det Tom Johansens holdning, at den energi-besparelse, der kan opnås, mindst skal væ-re samme størrelse som ydelsen på lånet.

Tom Johansen venter spændt på en en-delig stillingtagen fra ministeren. Det er ikke lykkedes DS-bladet at få Ole Sohn i tale, men vi har fået oplyst, at Tom Johan-sens notat er til nærmere undersøgelse og formodentlig med i materialet omkring de videre forhandlinger om finansloven.


Eksemplet hr. HansenI Tom Johansens notat til erhvervs- og vækstmi-nisteren optræder eksemplet hr. Hansen. Han vil gerne i gang med at lave energibesparelser i sin bolig. Han henvender sig derfor til kommunen og får udleveret en oversigt over uafhængige energi-rådgivere.

Han vælger en af dem, som foretager en samlet vurdering af mulighederne for rentable energire-noveringer. Rådgiveren udarbejder sammen med hr. Hansen et projekt med prioriterede forslag til energiforbedringer, indeholdende overslag over beregnede besparelser og skønnede priser for gennemførelsen af hele eller dele af projektet. In-den for ordningen med »grøn kaution« kan der kun gives støtte til de dele, hvor besparelsen det første år er mindst af samme størrelse som ydelsen på lånet.

Når hr. Hansen evt. sammen med sin rådgiver har valgt leverandører og om nødvendigt fået god-kendelse af kommunen, kan han søge finansiering ved hjælp af »grøn kaution« gennem bank eller kreditforening.

Tom Johansens angiver et eksempel på en ejer af et enfamiliehus, der erstatter oliefyr med jordvarme og solceller. Lånebehovet er 310.000 kr. Et 30 årigt fastforrentet 4% lån koster en årlig ydelse på 19.450 kr. Den årlige besparelse på energiregnin-gen er beregnet til 25.900 kr.

REMS Solar-Push K60 – fylde, skylle og udlufte i én arbejdsgang.

Selvsugende. Høj transportydelse. Ideel til solenergianlæg, jordvarmeanlæg og gulvvarmeanlæg. Nem rengøring og let fyldning gennem meget stor åbning/låg på plastbeholderen. To praktiske håndtag, så plastbeholderen nemt kan bæres. REMS art nr. 115312 Lagerføres af de førende VVS-grossister

REMS Scandinavia A/S Snedkervej 1 · 4600 Køge

+45 5663 1400 · www.rems.de

10 | DS-bladet nr. 12 2012

Måske alligevel milliard til grønne jobEnhedslisten vil ikke være med til at droppe pulje til renovering af private boliger. Det får klimaminister Martin Lidegaard (R) til at åbne op for at droppe planlagte besparelser. V og K vil fastholde boligjob-ordningen

stort energiforlig, som blandt andet indeholder en strategi for reno-vering af alle typer af boliger.

»Det er min klare forventning, at det på lang sigt vil have samme effekt som puljen til energirenovering,« siger han.

Forlæng fradraget

DS Håndværk & Industri opfordrer til at forlænge håndværkerfra-draget under boligjob-ordningen, som har fungeret godt for både boligejere, håndværkere og myndigheder.

»Det er jo en politisk smagssag, om man ønsker tilskudsordnin-ger eller ej,« siger direktør Jani Lykke Methmann

»Men jeg kan ikke forestille mig, at regeringen ønsker at ned-prioritere det vigtige arbejde mod et grønnere Danmark, hvor vi bruger vores ressourcer mere fornuftigt.«

På den baggrund foreslår DS Håndværk & Industri, at Håndvær-kerfradraget forlænges og i øvrigt hæves fra de nuværende 15.000 kr. pr. person om året til fx 50.000 kr. pr. husstand.

»Det er jo på alle måder en win-win-situation. Systemet er byg-get op som et enkelt skattemæssigt fradrag på samme måde som befordring og lignende. Det er enkelt for håndværkeren, der ikke får administrative byrder. Ordningen minimerer sort arbejde, da betaling er elektronisk, og da arbejdet kun kan udføres af virksom-heder, der er registreret hos Skat eller i RUT. Og så er Håndværker-fradraget udgiftsneutralt for forbruger, virksomhed og myndighe-der,« siger Jani Lykke Methmann og tilføjer:

»Helt ærligt skal vi jo passe på, at vi ikke opfinder den dybe tal-lerken igen og igen. Vi skal jo ikke lave om på noget, der faktisk fungerer rigtigt godt for alle parter.«

Ifølge Frank Korsholm i Håndværksrådet er der ingen tvivl om, at håndværkerfradraget har været med til at holde beskæftigelsen oppe i de byggerelaterede fag i en meget svær tid.

»Vi har højlydt udtrykt vores utilfredshed med lukningen, og at regeringen nu også dropper den ellers planlagte energirenoverings-pulje på 500 mio. kr. er blot at strø ekstra salt i såret,« siger Frank Korsholm.

Både Venstre og konservative har bebudet, at de går ind i for-handlingerne om næste års finanslov med udgangspunkt i, at bolig-job-ordningen skal fastholdes og helst udvides.

Der er håb forude for boligejere, der gerne vil have isoleret hulmu-ren, tætnet huset eller installeret nye vinduer. Og til de håndværke-re, der skal stå for at gøre husene mere miljøvenlige.

I regeringens forslag til finanslov for 2013 er puljen på en halv milliard til energirenovering skrottet. Men klima- og energimini-ster Martin Lidegaard (R) erklærer sig villig til at se på, om der al-ligevel skal gives en milliard kroner til energirenoveringspuljen de to næste år.

»Vi har lavet en aftale med Enhedslisten. Hvis den skal laves om, så forudsætter det, at Enhedslisten synes, det er en god idé,« si-ger Martin Lidegaard og henviser til sidste års aftale om finanslov.

Før sidste valg fik VKO med støtte fra S, R og SF gennemført den såkaldte BoligJob-ordning, som delte penge ud med rund hånd til alle typer af boligforbedringer. Det skete trods protester fra En-hedslisten og CONCITO med nuværende klimaminister Martin Lidegaard i spidsen. De opfordrede til at give målrettet støtte til energirenovering i stedet.

Da S-R-SF kom til magten, skulle BoligJob-planen ifølge rege-ringsgrundlaget stoppes og fra starten af 2012 udskiftes med netop en målrettet støtte på en halv milliard kr. om året til energireno-vering. Regeringens første finanslov udskød dog dette skifte til 1. januar 2013.

Forligsbrud

Med forslaget til finanslov for 2013 droppes løftet helt: Det plan-lagte tilskud til energirenovering af boliger på en halv milliard kroner bliver ikke til noget.

Men det anser Enhedslistens energiordfører for et klokkeklart forligsbrud:

»Det kan de lige så godt droppe. Vi har jo en aftale med rege-ringen. Det er godt nok underligt, at vi skal starte forhandlingerne om finansloven med at slås om de ting, som vi blev enige om sidste gang. Ordningen skal fastholdes,« siger Per Clausen.

Martin Lidegaard siger, at han »forstår frustrationen« over, at puljen er væk i forslaget.

»Men det er udtryk for, at vi ikke har særligt mange penge at rutte med,« siger han.

Ministeren peger også på, at regeringen tidligere i år vedtog et

FINANSLOV

DS-bladet nr. 12 2012 | 11

Lemvigh-Müller er en førende leverandør af alle typer armeringsstål- og løsninger. Det lagerlagte sortiment af stænger, coils og net består af næsten 200 vare-numre, som kan leveres med tilbehør fra dag til dag.

Derudover klipper og bukker vi armeringsstål fra 6 til 32 mm på baggrund af dine egne bukkelister, klar til binding og placering i formen. Endelig leverer vi rulle-net i op til 18 meters bredde direkte på byggepladsen.

Stærkere kompetencer. Stærkere konstruktioner

stål & metal www.lemu.dkteknik

12 | DS-bladet nr. 12 2012

Regeringen satser stort på erhvervsuddannelser

Lynudvalg skal allerede i oktober komme med forslag til en permanent afskaffelse af problemet med mangel på praktik-pladser og ideer til at løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet. Der er afsat 800 mio. kr. til formålet.

Af Jens Holme

én gang for alle, og erhvervsuddannelser-nes kvalitet skal hæves. Udvalget skal des-uden komme med forslag til en overgangs-ordning i forbindelse med den bebudede afskaffelse af præmie- og bonusordningen.

Udover Ministeriet for Børn og Under-visning er også Finansministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, LO og KL repræ-senteret.

I regeringens forslag til næste års fi-nanslov er der afsat 800 millioner kr. til styrkelse af erhvervsuddannelserne.

I kommissoriet til udvalget hedder det, at udvalget skal finde løsninger på den vi-gende søgning til erhvervsuddannelserne, den sene påbegyndelses- og færdiggørel-sesalder, det høje frafald og manglen på praktikpladser – herunder den omstændig-hed at et stort antal voksne over 25 år op-tager en tredjedel af de ordinære praktik-pladser.

Det konkrete

Udvalget skal konkret se på følgende:1. Mere grundlæggende og langsigtede

løsninger på praktikpladsområdet, her-under hvordan uddannelsesaftalerne

Normalt er udvalgsarbejde en langsom-melig affære. Men i slutningen af okto-ber nedsatte børne- undervisningsmini-ster Christine Antorini (S) et udvalg om erhvervsuddannelserne med besked på at komme tilbage med forslag allerede i ok-tober. Hastigheden hænger sammen med, at nogle af forslagene skal indgå i næste års finanslov.

Udvalget skal først og fremmest løse problemer med manglende praktikpladser

FINANSLOV

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har kastet sig ud i det, hun kalder det endelige opgør med praktikpladsproblemet.

i højere grad målrettes unge uden for-udgående erfaring på arbejdsmarkedet. Desuden hvordan skolepraktikplads-ordningen kan gøres mere fleksibel. De unge skal have en reel uddannelsesga-ranti.

2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre dem til mere at-traktive uddannelsestilbud, så flere ud-dannelsesparate unge gennemfører en erhvervsuddannelse i en tidligere alder og frafaldet reduceres.

Børne- og undervisningsministeren, Chri-stine Antorini, ser frem til at følge udval-gets arbejde:

»Vi skal finde en langsigtet løsning på praktikpladser til de unge og skærpe ud-dannelsesgarantien, og jeg fornemmer stor vilje blandt parterne til sammen at løfte denne vigtige opgave,« siger Christine An-torini.

De ikke-hastende dele af udvalgets ar-bejde skal være afsluttet i foråret 2013.

Foto

: Tho

mas

Tols

trup

DS-bladet nr. 12 2012 | 13

NYHED

Claus Jensen vil kæmpe for ’den danske model’Metals nye formand vil gøre fagforbundets indsats mere synligt og lancerede som det første i formandsstolen en model for løn under uddannelse.

Af Jens Holme

En uddannelsesløn på godt 17.000 kro-ner om måneden – eller hvad der svarer til dagpenge – skal få faglærte arbejdere til at uddanne sig et par år ekstra.

Han forestiller sig at opbygge en slags fonde med bidrag fra arbejdsgivere, løn-modtagere og staten, som for eksempel metalarbejdere kan trække på, hvis de skulle få lyst en længere uddannelse til maskinmester eller ingeniør, som der er hårdt brug for.

»Vi vil få en regulær mangel på højt ud-dannede teknikere i industrien. Det vil betyde, at der bliver flyttet job til udlan-det, eller at der bliver et kæmpe lønpres fra dem, som har uddannelse,« siger Claus Jensen.

Claus Jensens faglige karriere begynd-te som ungdomsformand i Metal Odense. Senere blev han sikkerheds- og tillidsre-præsentant på Wittenborg på Fyn og si-den fællestillidsrepræsentant og medlem af A/S-bestyrelsen på Odense Staalskibs-værft på Lindø, hvor han også er udlært.

I 2003 blev han faglig sekretær i Dansk Metals forbundshus, og året efter blev han forbundssekretær. I 2008 blev han forbun-dets næstformand – en post han har be-klædt frem til kongressen i år.

Helt som ventet valgte Dansk Metals kon-gres i begyndelsen af september Claus Jen-sen til ny forbundsformand. Den 48-årige plade- og konstruktionssmed fra Skamby på Nordfyn har været aktiv i Dansk Metal i 30 år og afløser Thorkild E. Jensen, der har været forbundsformand siden 2003.

Claus Jensen vil »kæmpe indædt« for at stoppe medlemsafgangen, siger han.

»Vi har her på kongressen iværksat en lang række initiativer, som vil betyde, at Metal bliver langt mere synlig for de en-kelte medlemmer. Vi skal gøre det meget tydeligt, hvad man får ud af et medlem-skab af en rigtig fagforening,« siger han.

Når danskerne siver over i de såkaldte gule fagforeningen, så »underminerer det den danske model«, mener Claus Jensen.

»Min mærkesag er kampen for, at vores medlemmer skal have det lidt bedre i mor-gen, end de har det i dag. Det betyder, at vi skal kæmpe for arbejdspladser til alle vo-res medlemmer og for, at de får en ordent-lig løn og har ordentlige arbejdsforhold,« siger Claus Jensen.

Løn under uddannelse

Den nye Metal-formand vil desuden kæm-pe for at give uddannelsesniveauet »et massivt løft over hele linjen«.

Claus Jensen, ny Metal-formand, vil kæmpe for ’den danske model’ og mere uddannelse til medlem-merne.

14 | DS-bladet nr. 12 2012

Solceller sætterpræg på Danmark

Danmark er ved at ændre udseende set fugleperspektiv. Solcelleanlæg smækkes op på hustagene i stor hast. Hvis beregnin-gerne fra Dansk Energi holder stik sættes der mellem 70 og 100 anlæg op om dagen.

I de første otte måneder af 2012 er der solgt over 15.000 solcelleanlæg i Dan-mark, og omsætningen ligger på 1,5 mia. kroner. De tal regner Dansk Energi med er fordoblet inden udgangen af året.

»Vi står her med et regulært boom af solceller. Der er tale om en meget stor om-sætning på et enkelt produkt. Med sam-mensætningen af solcelleanlæg vurde-res gennemsnitsprisen til at ligge på ca. 100.000 kr. pr. anlæg, og salget er femdob-

TEMA: ENERGI & MILJØ

let i forhold til sidste år, vel og mærke på de otte første måneder af 2012,« siger Ri-chard Schalburg, chefkonsulent i Dansk Energi.

Vurderingen fra Dansk Energi er, at der vil være 30.000 anlæg ved årets udgang i forhold til 4.000 anlæg ved årets begyn-delse. Dermed når man op over 150 MW installeret kapacitet eller en årsproduktion på 135 millioner kilowatttimer. Det svarer til 34.000 parcelhuses elforbrug om året. Hvis man ser udviklingen på landsplan, så opsættes tre ud af fire solcelleanlæg vest for Storebælt.

»Elselskaberne landet over har travlt med at få kunder tilmeldt til den såkald-

Antallet af solcelle anlæg overgår alle forventninger. Dansk Energi regner med, at salget af solceller inden årets udgang vil runde 30.000 anlæg til en samlet værdi på omkring tre mil-liarder kroner.

te nettoafregningsordning. Den sikrer, at kunder med solcelleanlæg kan afregne den strøm, de ikke selv har brugt, når året er omme, eller betale for den strøm, som sol-celleejerne har brugt mere, end solceller-ne har produceret. Indtil nu har selskaber-ne siden ordningens start sikret, at 20.000 solcelleejere er nettoafregnet og koblet på el-nettet,« siger Richard Schalburg.

I dag anmoder omkring 100 kunder om dagen landet over om at blive tilmeldt net-toafregningsordningen. Klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard har tidligere på året bebudet, at man vil se den nuværende nettomålerordning efter i søm-mene inden årets udgang.

DS-bladet nr. 12 2012 | 15

Solceller på syddanskesygehuse inden jul

»Region Syddanmark står over for at gå ombord i Danmarks største enkeltinveste-ring i solceller. At projektet bliver billigere end de 82 mio. kr., vi i regionsrådet har be-vilget gør, at vi nu overvejer at sætte endnu flere solceller op for de penge, vi får til-overs. Vi kunne for eksempel sætte solcel-leanlæg op på de p-huse, som regionen har bygget ved nogle af vores sygehuse,« siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Udbud i fire pakker

Region Syddanmarks solcelle-projekt har været udbudt i fire pakker – en pakke cen-treret om hver af regionens fire sygehus-enheder. I hver pakke var fem leverandø-rer indbudt til at byde. Da regionen fik åbnet tilbudskuverterne, viste tilbuddene fra EnergiMidt sig at være de bedste i alle fire pakker.

Solcelleanlæggene rundt på de syddan-ske sygehuse forventes at producere 2547 MWh. Det svarer til strømforbruget for omkring 850 husstande.

Region Syddanmarks samlede strøm-forbrug på sygehusene løber op i 89.000 MWh, og de nye anlæg vil således dække knap tre procent af sygehusenes samlede elforbrug.

Som udgangspunkt vil regionen forsøge at finansiere indkøbet af solcelleanlægge-ne med driftspenge, men en leasingfinan-siering kan komme på tale.

Region Syddanmark har efter en licitation besluttet, hvilken leverandør, der skal etable-re solcelleanlæg på 17 af regionens sygehuse og andre bygninger – i det der bliver Dan-marks største enkeltinvestering i solceller.

Til en samlet pris på 41,7 mio. kr. kan energivirksomheden EnergiMidt A/S le-vere den største garanterede ydelse pr. in-vesteret krone, og virksomheden får der-for opgaven med at etablere de mere end 20.000 kvadratmeter solceller. Inklusive rådgiverhonorar, byggetilladelser og andet løber den samlede pris for solcelleanlæg-gene op i 50,5 mio. kr.

Projektet er mere end dobbelt så stort som Danmarks nuværende største solcel-leprojekt i Skive Kommune. Den syddan-ske investering omfatter 104 anlæg fordelt på 60 bygninger på hospitaler og sygehuse i byer spredt over hele regionen.


»Region Syddanmarks økonomi er god, og derfor kan vi finde pengene til solcel-leanlæggene i driften. Alligevel overvejer vi om leasing bedst kan betale sig,« siger Carl Holst.

Uanset finansieringsmodellen vil strøm-produktionen betyde, at investeringen kan afskrives i løbet af 11 år.

En stor del af tagarealerne på de byg-ninger, hvor der skal etableres solcellean-læg skulle efter planerne renoveres i løbet af de kommende fem år. Men for at kun-ne sætte solcelleanlæggene op allerede i år fremskynder regionen renoveringen. Den er budgetteret til at koste 57 millioner kro-ner.

Lokale håndværkere

Peter Kristensen, erhvervschef hos Ener-giMidt fastslår, at det er EnergiMidts ud-gangspunkt og tilgang til lignende store opgaver at de entrere med lokale håndvær-kere, der udfører en stor del af montagear-bejdet på de mange anlæg. Derfor er pro-jektets omfang og den relativt korte tid til gennemførelsen muligt.

»Vi har over 20 års erfaring på marke-det for solceller, så det vil sige, vi i dag har kontrakter løbende, der har rigtig mange år på bagen. Det betyder, at vi også i et pro-jekt af dette imponerende omfang med ro i sindet påbegynder opgaven – vi har prøvet det hele før,« siger Peter Kristensen.

Det bliver 30 procent billi-gere end forventet at sætte solceller op på 17 sygehuse og andre bygninger i Region Syddanmark – i det der bli-ver Danmarks største enkelt-investering i solceller.

16 | DS-bladet nr. 12 2012


Enten udvikling eller afvikling

Sydjyllands største vvs-koncern, VVS Søberg A/S, satser stort på at være for-rest med test af nye energiformer og på opsætning af solceller. Det sker ud fra devisen: hellere udvikling end stilstand og afvikling.

Af Jens Holme

VVS Søberg A/S i Haderslev og med afdelinger i Padborg, Søn-derborg, Kolding, Ullerslev og Rødovre har med fuld kraft kastet sig ud i bestræbelserne på at blive førende med levering og instal-lation af nye energiformer.

»For os er nøgleordet udvikling. Vi er nødt til at være foran. Alternativet er stilstand og afvikling,« fastslår Kent Nielsen, af-delingschef og medindehaver af Sydjyllands største vvs-koncern med omkring 140 medarbejdere.

»Det startede stille og roligt tilbage i 1990 med oliefyrsser-vice. Kjeld Søberg, som grundlagde virksomheden, er udlært landbrug- og bygningssmed og fik efterfølgende en vvs-autori-sation. Helt fra begyndelsen har han haft fokus på, at det gælder om at være udviklingsklar og forandringsparat,« siger Kent Niel-sen og tilføjer:

VVS Søberg sætter gennemsnitligt et solcellean-læg op om dagen og har et klart mål om at være

med i stort set alt inden for nye energiformer.

DS-bladet nr. 12 2012 | 17

»Og vi tror på, at vi opnår den bedste ekspertise og den højeste kvalitet ved at inddele tingene i kasser. Alle vore medarbejdere skal ikke lave alt muligt. De skal lave det, de er bedst til.

Først blev oliefyrsdelen skilt fra i det, der hedder Energiservice og gasdelen i Sydgas.

Vvs-afdelingen mener vi også skal deles op i endnu flere kasser. Ikke alle VVS Søbergs afdelinger skal lave fx jordvarme og solcel-ler. En afdeling får jordvarmedelen, en anden afdeling skal instal-lere solceller og en tredje varmepumper. Jo flere anlæg du laver, jo skarpere bliver du til det.«

Griber boldene

Kent Nielsen blev inddraget i virksomheden midt i 1990’erne, fordi Kjeld Søberg havde brug for en samarbejdspartner, der – som Kent Nielsen udtrykker det - kunne gribe nogle af alle de bolde, han havde i luften og drible videre med dem.

»Vi har sagt til hinanden, at alt hvad der hedder energi og ny-tænkning, det er vi nødt til at være med i. Uanset at det engang imellem gør ondt. For nytænkning og testfase indebærer, at noget ikke virker optimalt i første forsøg og skal rives ned og laves om. Men det udvikler virksomheden og vore medarbejdere. De får op-gaver, de normalt ikke ville få, og det bringer virksomheden i front med knowhow og den teknologiske udvikling.«

Brændselsceller

Som eksempel nævner Kent Nielsen testanlæg med mikrokraftvar-meværker med brændselsceller i Varde, som DONG Energy, Syd-Energi og Dantherm er kræfterne bag, og som omtales nærmere på de efterfølgende sider.

»Det har været en fantastisk rejse at være med til. Hele proces-sen har taget knap fire måneder. Lige fra, at der blev holdt borger-møder og efterlyst familier, der ville være med, og til anlæggene nu er færdige. Vi har haft vores montører med helt fra starten. De har haft fingrene helt nede i dejen. Det har været enormt spændende.«

Det intelligente hus

Et andet eksempel er på vej ind på banen. For det engelske selskab PassivSystems deltager VVS Søberg i etableringen af 40 testinstal-lationer i jyske parcelhuse. Hensigten er at opnå erfaringer med at styre varmeanlæg og alle andre installationer med en mobiltelefon som fjernbetjening.

»Det er et projekt med store perspektiver, som vi gerne vil satse på. Vi har været i Vallensbæk og kigget på det intelligente hus. Her kan man styre alt - dreje hele køkkensektionen fx – ved hjælp af en iPhone,« beretter Kent Nielsen.

»Vi ved jo, at udviklingen går i retning af mere smart energi. Det bliver sådan, at når vi kommer hjem fra arbejde, så aflader vi vo-res elbil via et stik i carporten og flytter energien over til husets el. Og om morgenen, når vi skal af sted igen, er vores bil ladet op med billig strøm i løbet af natten.«

Solceller går sejrsgang

Men ellers er det solceller, der ryger over disken i stor hast hos VVS Søberg.

»Vi troede egentlige ikke, vi skulle med på den vogn. For hvem er det lige, der kommer i tanker om et vvs-firma, når det gælder

solceller på taget. Men gennem tiden har vi lavet rigtig mange jord-varmeanlæg, og da det med solceller poppede op, blev vi kontaktet af vores jordvarmekunder, som havde behov for solcellerne som energikilde til deres jordvarmeanlæg. Og da muligheden således bød sig, tog vi handsken op. Og i længere tid har vi været oppe på at montere et solcelleanlæg om dagen.

Vi har 4-6 medarbejdere, der ikke bruger deres tid på andet end solceller. Det er typisk vore blikkenslagere, vi bruger på den op-gave. De kender det med inddækninger, og de er bedre til og mere vante med at gå på tage end de mere jordnære vvs’ere.«

Kent Nielsen spår, at solcellerne de kommende år vil gennemgå en raketagtig udvikling.

»Helt præcis hvordan ved jeg ikke. Men jeg kunne godt fore-stille mig, at vi kommer derhen, hvor solceller er integreret i tag-stenene. Jeg gætter på, at der allerede sidder nogle fabrikanter og overvejer den mulighed. Solceller bliver i hvert fald ikke ved med at være plader, der ligger på taget. Det er helt sikkert.«

Ifølge Kent Nielsen har selve opsætningen af solcellerne en selv-forstærkende tendens.

»Det er helt fantastisk. Når vi ankommer med solceller, så ska-ber det enorm interesse hos naboerne. Jeg har aldrig før oplevet, at folk stimlede sammen, når en vvs-mand lavede noget. Men nu

Hannebjergvej 24 · 8960 Randers SØ · Tlf. 86 49 58 57www.djurssolvarme.dk · [email protected]

Vælg solvarmeanlæg fra Djurs Solvarme, fordi høj ydelse og stabil drift betyder mest for dine kunder.

• Komplette solvarmepakker• Solfangere – solvarmeunits – styringer• Varmluftssolfangere til affugtning• Diverse løsdele: glykol – sunstrips – etc.

På www.djurssolvarme.dk kan hentes brochurer, teknisk materiale og kundepriser.

DJURS SOLVARME

DJURS SOLVARME

18 | DS-bladet nr. 12 2012

kommer de og spørger, hvad det er for noget, og om vi har brochu-rer med. Det er lidt overraskende, men hænger naturligvis sammen med at det er så synligt.«

Mere gas på gassen

Men også blandt de mere traditionelle energikilder er der gang i forretningen, fastslår Kent Nielsen

»Nogle siger, at gassen udfases, men vi har aldrig sat så mange gaskedler op, som vi gør lige nu. Det kører over stok og sten sta-digvæk.«

Er det kunder, der skifter fra olie til gas?»Nej, det er gas til gas. Det er folk, der står med en 20 år gam-

mel gaskedel, og som vælger at skifte ud med en ny. Der skal me-

Kent Nielsen: »Vi tror på, at vi opnår den bedste ekspertise og den højeste kvalitet ved at inddele tingene i kasser. Alle vore medarbejdere skal ikke lave alt muligt. De skal lave det, de er bedst til.«

get overtalelse til, for at en kunde skifter til alternativ energi. Vi kan se det i forbindelse med jordvarmeanlæg. Selv om vi lægger en instruktionsbog, og vi giver en god instruktion, så er folk usikre og ringer hertil. En gaskedel er ensbetydende med tryghed, den har man været vant til i mange år.

Desuden gør vi en del i konverteringer til fjernvarme hos private kunder. Vi kan se, at flere og flere gas- og oliefyr bliver udfaset og erstattet med fjernvarme. Det kommer til at fylde meget fremover, ingen tvivl om det. Det vil regeringen jo gerne have.«

Klare signaler fra regeringen

Og apropos regeringen efterlyser Kent Nielsen en mere sammen-hængende og flerårig udmelding fra regeringen om, hvordan den vil hjælpe en grøn omstilling af samfundet igennem.

»Vi oplever en sammensurium af midlertidige ordninger, der skiftevis søsættes og stoppes igen. Der gør forbrugerne forvirrede med hensyn til, hvornår de skal have noget lavet, og det medfører en stop og go-holdning i hele håndværkerbranchen.

Vi har brug for ordninger, der gælder mindst to år ud i fremti-den, så alle ved, hvordan vilkårene er, og forbrugerne ikke behøver at vente på, at Folketinget måske om to-tre måneder finder på en ny støtteordning.«

Ifølge Kent Nielsen må der ligge en kæmpe boble af gaskedler, varmtvandsbeholdere og oliefyr, der trænger til at blive renoveret eller skiftet ud. For kunderne er afventende, fordi de ikke har eller kan låne pengene. Eller de vil lige se, om der kommer nye tilskud fra Christiansborg.

Fokus på salg

Som forklaring på at VVS Søberg har vokset sig stor angiver Kent Nielsen ud over vovemod og udviklingsparathed, at alle har fokus på salg. Ikke kun ledelsen, men alle medarbejdere.

»En montør kan i dag ikke klare sig med bare at være håndvær-ker. Han skal også være rådgiver og sælger. Det forventer kunder-ne. Vi gør også meget ud af at fortælle vores medarbejdere, at det ikke er Kjeld og Kent, der udbetaler løn. Det gør kunderne. Derfor er det vigtigt, at kunderne står i centrum for alt, hvad vi gør.

Ret beset bør det ikke være en håndværker, der skal starte en håndværksvirksomhed. Det skal være en god sælger, og så skal han ansætte nogle håndværkere.«

Stordriftsfordele

VVS Søberg købte sidste år en anden stor sønderjysk VVS-virk-somhed for at opnå yderligere ekspansion og stordriftsfordele.

»Men der vil helt sikkert også i de kommende år ske fusioner og opkøb i branchen, der vil blive færre større enheder, hvilket også er nødvendig for at konsolidere branchen,« siger Kent Nielsen og tilføjer.

»Hvor VVS Søberg er om 10 år er svært at sige lige nu, men der vil fortsat være nødvendigt at øge specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikre, at vi får udbytte af stordriftsfordelene. Det er afgørende i en tid, hvor finanskrisen har gjort et stort indhug i dækningsbidraget over alt i byggebranchen.«

Kent Nielsen tilføjer, at der altid vil være plads til de små vvs-virksomheder med få medarbejdere, der kan udføre nogle af de traditionelle opgaver.


60 cm

89 c

m

I selv den mindste bolig er der plads til Condens 5000 WT ZWSB 30-4A naturgaskedel fra Bosch. Den leverer pålidelig varme til opvarmning og varmt vand, der ikke koster mere end absolut nødvendigt. Condens 5000 WT har høj nyttevirkning, lavt gasforbrug, lavt El-forbrug og lave driftsom-kostninger. Derfor er Condens 5000 WT den rigtige løsning, når det gæl-der kondenserende kedler til enfamilieshuse og etageejendomme med et almindeligt varmtvandsbehov. Se mere på www.bosch-climate.dk

Lille og vågenGasfyr med indbygget varmtvandsbeholder

Energimærke

Elforbrug

Miljøbelastning

20 | DS-bladet nr. 12 2012

Mikrokraftvarmepå vej ud til forbrugerneProjektet Dansk Mikrokraftvarme har gjort store fremskridt med at bringe el- og varmeproduktio-nen ud til private forbrugere: 20 naturgasfyrede mikrokraftvarmeanlæg er siden februar-marts 2012 installeret og godkendt i private husstande i Varde-området. De første driftserfaringer viser, at anlæggene kører tilfredsstillende for både forbrugere og producenter.


Forsøget med brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg i Varde, som DONG Energy, Dantherm og SE (SydEnergi) står bag, og som VVS Søberg sammen med to andre vvs-firmaer har instal-leret, er et forsøg med store perspektiver for fremtidens el- og var-meforsyning

I alt 20 naturgasfyrede mikrokraftvarmeanlæg er siden årets be-gyndelse installeret i private husstande i Varde-området og har væ-ret i drift siden februar-marts indtil en sommerpause fra midten af juni til begyndelsen af september.

Mikrokraftvarme anlæggets virkemåde1. Afsvovler fjerner svovl i gassen2. Reformer: Konverterer naturgas til brint3. Brændselscellestak: Konverterer brint

til el og varme4. Inverter: Konverterer DC strøm fra

brændselscellestak til 230V~ som benyttes i husstandens elnet (0,9 kW)

5. Varmeintegration: Sikrer at varme pro-duceret af brændselscellestakken samt spildvarme fra reformeringsprocessen udnyttes i husstandens centralvarme-system (1,6 kW)

1235

4

DS-bladet nr. 12 2012 | 21

• De mikrokraftvarmeanlæg, der her er tale om, producerer energi via brændselscelleteknologi

• Naturgas eller brint omdannes til elektricitet og varme i en kemisk proces uden egentlig forbrænding

• I mikrokraftvarmeanlæg forbindes mange brændselsceller i »stakke« for at opnå tilstrækkelig elektrisk spænding (volt)

• Dansk Mikrokraftvarme tester mikrokraftvarmeanlæg, hvor brændselscellerne tilføres enten brint eller naturgas. Da brændselscellerne skal anvende brint indskydes ved naturgas en forproces (reformering), hvor gassen omdannes til brint.

Det smarte ved mikrokraftvarmeanlæg er – som for de mere kendte større kraftvarmeanlæg – den samtidige produktion af el og varme. Teknikken giver en bedre udnyttelse af energien, end hvis el og varme bliver pro-duceret hver for sig – og det opsigtsvækkende nye er, at processen nu rykker helt ud til den enkelte husstand. Det betyder, at den private forbruger – via sit mikrokraftvar-meanlæg – aktivt kan indgå i den fremtidige balancering af el-nettet.

Energiselskabet skal, med kundens accept, kunne »fjern-styre« disse brændselscelleanlæg via intelligent kommu-nikation, det såkaldte smart grid eller power hub. Spids-belastninger på el-nettet kan klares ved fx at indkoble mange tusinde brændselscelleanlæg samtidig, så den brændselscelleproducerede el bliver leveret til el-nettet.

I fremtidige enfamiliehuse med meget lavt varmebehov, som for eksempel passivhuse, kan behovet dækkes fuldt ud med brændselscelleanlæg og samtidig produktion af hele husets årlige elforbrug. Hvis elproduktionen oversti-ger forbruget, sendes den ud på nettet.

Mikrokraftvarmeanlæg giver betydelige miljøfordele. For en husstand, hvis bolig bliver opvarmet med et oliefyr og forsynes med el fra det offentlige el-net, vil de natur-gasfyrede brændselscelleanlæg årligt kunne spare godt et ton CO2, medens de brintfyrede anlæg vil medføre en besparelse på fem tons CO2.

Forsøget i Varde indgår i det landsdækkende projekt Dansk Mikrokraftvarme. Formålet er at øge effektiviteten i energiforsyningen i ind- og udland. At mindske CO2-udled-ningen fra boliger og skabe vækst i dansk energiindustri.

Ambitionen er at mikrokraftvarmeanlæg allerede fra næ-ste år skal kunne sælges til almindelige forbrugere.

Energistyrelsen, Risø-DTU, Energinet.dk, Varde, Sønder-borg og Lolland kommuner samt Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller står bag Dansk Mikrokraftvarme. Partnerskabet for Brint- og Brændselsceller består af en række producenter, universiteter og myndigheder.

Mikrokraftvarmeanlæggene er installeret, så de i sam-spil med en eksisterende naturgaskedel leverer hustan-dens varmeforbrug. Anlæggene i Varde anvender natur-gas som brændsel og er produceret af Dantherm Power.

»De første driftserfaringer tegner meget positivt«, siger Michael Byllemos fra SE, der som netselskab har bidra-get til projektet med el-installationen, kontakt til værterne samt opkobling af anlæggene til internettet i samspil med de øvrige projektparter.

Tilslutning

Anlægsværterne kan følge el-produktionen fra brændsels-celleanlægget på SEs hjemmeside og modtager dagligt en sms med information om deres el-besparelse i forhold til samme periode sidste år.

Mikrokraftvarmeanlægget tilsluttes husstandens cen-tralvarmekreds og elinstallation. Systemet har et ø80/125 separat balanceret aftræk og en separat 20mbar(g) gasfor-syning. Max indfyrret effekt er 2,7 kW.

Anlæggene havde op til sommerpausen produceret 25.000kWh el og 50.000kWh varme. Alle de private for-brugere, som er med i forsøget, har oplevet, at deres hus-stand nettoeksporterede el til nettet i perioder. Omkring en tredjedel af den el, der produceres, eksporteres til net-tet og købes tilbage, når systemet ikke kører.

Snart på markedet

Forsøget med mikrokraftvarmeanlæggene i Varde anses for et vigtigt sidste skridt inden opvarmningsformen kan udnyttes kommercielt, og sigtet er først og fremmest om-råder uden fjernvarmeforsyning. Et brændselscellebaseret mikrokraftvarmeanlæg kan indgå i husstanden som er-statning for gas- og oliefyr og forventes fremtidigt at bli-ve solgt som miljøvenlig individuel el og varmeforsyning.

DONG Energy ser som en del af projektkonsortiet i det syd- og sønderjyske meget positivt på udviklingen:

»Der er nu indarbejdet rutiner for installation og instal-lationsgodkendelser, og brændselsbaserede løsninger vil derfor teknisk set snart kunne installeres og idriftsættes i stil med almindelige kedelinstallationer«, siger Aksel Hauge Pedersen, Senior Development Manager i DONG Energy.

Anlæggene i Varde Kommune er planlagt til, at skulle være i drift i endnu en fyringssæson, og vil derefter bli-ve demonteret efter 1. maj 2013. De samme installations-partnere, som har monteret brændselscelleanlæggene vil også skulle demontere og reetablere til samme stand, som før projektet startede. Reetablering vil involvere flere fag-grupper, da loftsbeklædning, murværk og tagkonstrukti-on er blevet beskadigede ved opsætning af anlæggene.

Teknologien kort fortalt

22 | DS-bladet nr. 12 2012

Eltruck med brændselscellertil elefanter og elværktøj

Aalborg Zoo tager nyt køretøj i brug, der kan betyde gennembrud for brændselsceller i trans-portsektoren.

Af Torben Skøtt

har den fordel, at de kan bruge blandt an-det metanol og naturgas som brændstof, der er langt lettere at håndtere end brint, som skal opbevares under højt tryk.

Trucken til Aalborg Zoo kører på meta-nol, og brændselscellerne har kapacitet til typisk tre dages drift. Desuden genererer trucken strøm til det indbyggede strømud-tag, som blandt andet kan bruges til den mobile scene, som Aalborg zoo benytter, når de skal fortælle havens gæster om dyr og naturbevaring.

Firehjulstræk

Til forskel fra prototypen er den endelige model til Aalborg Zoo videreudviklet med firehjulstræk og knækstyring efter øn-ske fra dyrepasserne, fordi den derved har nemmere ved at klare kurverne i dyrepar-ken. Den skal primært bruges til transpor-tere foder til dyrene og til at transportere møg væk fra blandt andet elefanterne.

Bag lanceringen af el-trucken står kon-sortiet EcoMotion, som består af GMR Maskiner, der bygger arbejdskøretøjet, Energiselskabet OK, der leverer brænd-stof, Serenergy, der fremstiller brændsels-celler og Teknologisk Institut, der vareta-ger opgaver omkring opbygning, tests og dataopsamling.

Elefanterne og alle de andre dyr i Aal-borg Zoo kan glæde sig over, at deres dy-repark bliver endnu mere miljøvenlig. Et nyt dansk el-køretøj, der kører på meta-noldrevne brændselsceller, skal nemlig af-løse de dieseltrucks, der benyttes i parken.

I juni 2010 testede Aalborg Zoo en pro-totype af det nye køretøj fra EcoMotion, og den vakte stor begejstring blandt dyre-passerne. To år senere kan maskinmester i Aalborg Zoo Allan Korup og hans kol-leger nu tage den færdigudviklede truck i brug:

»Vi glæder os til at køre rundt blandt vo-res gæster og dyrene uden at genere dem med dieselos og støj. Desuden giver truck-en os mulighed for at arbejde med eldrev-ne værktøjer uden at skulle trække meter-vis af forlængerkabler,« siger Allan Korup.

EcoMotions køretøjer er udstyret med de såkaldte HT-PEM brændselsceller. De

TEMA ENERGI & MILJØ

Stort potentialeEcoMotion er støttet af EUDP-program-met, der administreres af Energistyrelsen. Ifølge sekretariatschef i EUDP, Nicolai Zarganis, er det en vigtig milepæl for Eco-Motion, at projektet er nået så vidt, at der nu er et køreklart produkt til forbrugerne:

»Brændselscelleteknologien har et stort potentiale på transportområdet, men den har været lang tid undervejs. Det er derfor glædeligt, at det er lykkedes for EcoMoti-on at integrere den metanol-drevne brænd-selscelleteknologi i et arbejdskøretøj og nå frem til et salgsklart produkt. Det er et vig-tigt skridt på vejen til at gøre brændselscel-ler kommercielle og bidrage til en fremtid uafhængig af fossile brændsler,« siger Ni-colai Zarganis.

Direktør for GMR maskiner A/S Niels Kirkegaard ser positivt på markedet for ar-bejdskøretøjer med metanoldrevne brænd-selsceller:

»Vi har et unikt produkt, som har rigtigt mange anvendelsesmuligheder, fordi det kan producere strøm med det indbyggede kraftværk. På flere markeder vil vi kunne tilbyde en effektiv erstatning for de nuvæ-rende dieseldrevne køretøjer, og derfor tror jeg på, at EcoMotion køretøjerne har en lys fremtid, siger Niels Kirkegaard.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

DS-bladet nr. 12 2012 | 23

1. Trucken er udstyret med to brændselsceller, som typisk kan levere power nok til tre dages drift inklusive de to strømudtag i siderne. (Foto: Eco-motion).

2. Alle modeller har strømudtag i hver side med 230 volt vekselstrøm til for-skellige arbejdsredskaber. (Foto: Ecomotion).

3. Til venstre den nye knækstyrede truck ved siden af sin forløber og proto-type til højre i billedet. Begge modeller er udstyret med metanoldrevne brændselsceller. (Foto: Ecomotion).

Virksomhederne GMR Maskiner, Serenergy og Ener-giselskabet OK danner sammen med Teknologisk Institut konsortiet EcoMotion. Konsortiet arbejder på at udvikle køretøjer, der kører på metanoldrevne brændselsceller. Teknologien, som er et fornuftigt og miljøeffektivt alternativ til brint, skal i første omgang afprøves hos parkvæsner, lufthavne med videre.

GMR Maskiner A/S er hjemhørende i Horsens og er en af Danmarks vigtigste producenter af bl.a. vej- og parkredskaber til landets kommuner og kirkegårde.

Læs mere på www.ecomotion.dk

Hvad er EcoMotion?

24 | DS-bladet nr. 12 2012

Topdanmark harNordens største solcelleanlæg

Under blå himmel og sol-skin blev Nordens største solcelleanlæg fredag den 17. august indviet ved et stort arrangement hos Topdanmark i Ballerup. Anlægget består af 3042 solcellepaneler, der fylder over 5000 kvadratmeter.

enkle snuptag. Hvis ingen griber bolden, når vi ingen vegne. Derfor er det vigtigt, at en stor virksomhed som Topdanmark går forrest,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Også EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, var inviteret til at holde tale.

»Miljø og økonomi skal gå hånd i hånd i det 21. århundrede, og derfor er jeg glad for, at Topdanmark fortæller omverdenen om denne investering. Det er vigtigt at ha-ve et langsigtet perspektiv, og derfor er de gode eksempler så vigtige,« siger Connie Hedegaard og fortsætter:

»Fra et europæisk perspektiv er der og-så grund til at lære af Topdanmarks inve-stering i bæredygtig energi. Jeg vil tage jeres eksempel med ud i verden og vise det frem,« siger Connie Hedegaard.

Adm. direktør i Topdanmark, Christian Sagild, var vært for arrangementet, som også talte gæster fra en lang række orga-nisationer og virksomheder, der arbejder med bæredygtighed.

Lars Løkke Rasmussen, formand for Glo-bal Green Growth Institute og Venstre-formand, indviede solcelleanlægget, som er Nordens største.

»Topdanmark har vist vejen og skabt det gode eksempel, som jeg håber man-ge andre virksomheder vil følge. Det er eksempler som dette, der skal drive den grønne omstilling, for der findes ingen

TEMA: ENERGI & MILJØLars Løkke Rasmussen og Connie Hedegaard

indviede nordens største solcelleanlæg hos Topdanmark.

»Vi vil gerne reducere Topdanmarks udslip af CO2 og samtidig reducere vores omkostninger. Det har vi arbejdet med længe og det er med stor fornøjelse, at jeg kan præsentere vores anlæg, der kombi-nerer socialt ansvar og omkostningsbe-vidsthed. Formålet med denne indvielse er at inspirere andre til lignende investe-ringer, når det giver mening for både mil-jøet og bundlinjen. Solcelleanlægget er i øvrigt ikke det første projekt i Topdan-mark, som medvirker til at reducere vores CO2-aftryk. Det har vores investeringer i grøn IT også bidraget til,« siger Christian Sagild.

Anlægget producerer årligt 750.000 kWh, hvilket svarer til ca. 200 husstan-des årsforbrug. Det vil reducere Topdan-marks CO2-udledning med ca. 600 tons om året. Det har taget fem måneder at in-stallere anlægget, som er leveret og mon-teret af DrivhusEffekten.

DS-bladet nr. 12 2012 | 25

Det har aldrig været nemmere ...

Mangler Du overblik over Din forretning?

Med et professionelt regnskabsprogram kan du koncentrere dig om kunderne og opgaverne. Se hvordan Sletskov VVS holder styr på forretningen med Microsoft Dynamics C5.

Klik ind på www.microsoft.dk/mereoverskud og se videoen.Her kan du også downloade en gratis prøveversion af programmet.

Energinet.dk, der skal godkende, at solcelleanlæg overholder kravene til nettoafregning, skønner at op imod ti procent af sol-celleejerne ikke har tilmeldt sig den lovpligtige ordning. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er solcelleejernes eget ansvar, at tilmelde sig ordningen, og glemmer de at gøre det, kan de gå glip af mange penge.

Ved at være tilsluttet nettoordningen bliver den overskyden-de strøm sendt ud i el-nettet, hvorfra den kan hentes tilbage på dage, hvor anlægget ikke kan følge med forbruget.

En gang om året bliver regningen gjort op. Har husstanden brugt mere strøm, end solcellerne har produceret, kommer der en lille ekstraregning beregnet efter elselskabets aktuelle kilo-wattpris. Har husstanden derimod produceret mere strøm, end den har anvendt udbetaler Energinet.dk 60 øre pr. kWh.

Solcelleejere, der ikke har tilmeldt sig ordningen, kan altså blive trukket for al den strøm, de har fået fra elselskabet, når deres eget anlæg ikke har kunnet levere nok, mens de ikke har krav på betaling for den overskudsstrøm, husstanden har sendt ud i nettet.

I Forbrugerrådet mener energipolitisk medarbejder, Martin Salamon, at firmaerne, som sælger og installere solcellerne, bør sikre, at anlæggene bliver tilmeldt ordningen.

»Det må være en del af den samlede pakke. Solceller er nyt land for mange forbrugere, og de erhvervsdrivende er eksper-terne, som må guide ordentligt,« siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at bilforhandlerne også hjælper folk med at få ind-registreret de købte biler.

Husk tilmelding

26 | DS-bladet nr. 12 2012

Kalundborg bliverlandets første Smart CityProjekt Smart City Kalund-borg er af de mest vidtgående projekter herhjemme med at flytte rundt på energiforbruget, så det bliver så effektivt som muligt.

Af Jens Holme

for opladning af elektriske apparater så-som varmepumper og elbiler, så det sker på tidspunkter, hvor der er overskydende elektricitet (eksempelvis fra vindmølle-parker eller store solcelleanlæg), og hvor presset på elnettet er laveste – og elektrici-teten derfor billigst.

Projektet skal omdanne energiforsy-ningen i Kalundborg til en åben platform, hvor forskellige leverandører af energi og services kan tilbyde innovative løsninger indenfor energi og miljø. Smart City Ka-lundborg er et pionerprojekt, der skal vir-keliggøre den grønne omstilling af sam-fundet, og som støtter op om det politiske mål om 50 procent vindkraft i 2020.

Det cirka 100 millioner kroner sto-re projekt er støttet af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, med op til 50 millioner kroner over tre år.

Siden 2010 har Kalundborg samarbejdet tæt med den amerikanske partner Spirae Inc. om at udvikle et stort Smart City ini-tiativ. Senere blev dialogen udvidet til at omfatte SEAS NVE og Dansk Energi. Og resultatet er den aktuelle bevilling.

Projekt Smart City Kalundborg er et af de mest ambitiøse projekter til dato her-hjemme, og projektet vil sætte den dan-ske havneby på det internationale landkort

I dag er de enkelte forbrugere og virk-somheders strømforbrug ikke koordineret med ledningsnettet. Det store spørgsmål er, hvordan energiselskaberne kan indret-te ledningsnettet, så man får mest muligt ud af den vedvarende energi, der kommer decentralt fra sol, vind og biomasse, uden at det går ud over forsyningssikkerheden.

Dette spørgsmål skal projektet Smart City Kalundborg blandt andet give svar på. Projektet omdanner Kalundborg til Dan-marks mest intelligente energiby, dvs. en by med en energiforsyning, der aflæser det aktuelle energibehov, regulerer produktio-nen derefter og optimerer forbruget af el ud i den enkelte husstand eller virksom-hed.

Kommunens beboere ses som fleksi-ble »Prosumers«. Dette betyder, at de bå-de fungere som forbrugere, der kan juste-re deres elforbrug og som leverandører af elektricitet tilbage til nettet. Det skal for eksempel være muligt at styre tidspunktet


som byen, hvor fremtidens Smart Grid bli-ver til virkelighed. Kalundborg bliver her-med den første danske kommune, der kan kalde sig Smart City.

Åbenhed er nøglen

Smart City Kalundborg bliver det første større projekt, hvor der etableres en åben »energi service platform,« hvor alle aktø-rer i og omkring leverancen af el og an-dre ydelser til forbrugerne og erhvervslivet kan tilbyde innovative løsninger.

»Vi skal tilbyde løsninger, der inspire-rer danskerne til at ændre forbrugsmøn-stre og dermed spare på energien,« siger udviklingsdirektør Jesper Lange, SEAS NVE og fortsætter:

»Serviceleverandører og forsyningssel-skaber skal finde sammen om innovati-ve løsninger, der kan tilbydes på en fælles brugervenlig platform, så det bliver langt lettere for forbrugerne at handle miljøven-ligt og shoppe rundt mellem tjenester og leverandører.«

Kalundborgprojektets platform kan der-for sammenlignes med de populære appli-kationer (apps) til smartphones. Her har eksempelvis Apple og Google etableret hver sin platform, hvor stort set alle kan tilbyde apps. På tilsvarende vis vil aktø-rerne i og omkring elsektoren kunne ud-

Det er mange beskrivelser og defi-nitioner af, hvad et Smart Grid er. En udmærket definition foreslås af »European Technology Platform«, der definerer Smart Grid som »Intel-ligente el-systemer, der kan integrere alle tilkoblede brugeres adfærd og handlinger – både dem der producerer el, dem der forbruger el, og dem der

gør begge dele – for effektivt at kunne levere en bæredygtig, økonomisk og sikker elforsyning.«

I Danmark har vi en officiel mål-sætning om, at 50 procent af vores elforbrug i 2020 skal komme fra ener-gikilder som vindkraft og solceller. Samtidig går vi en fremtid i møde, hvor

benzinbiler i stor stil vil blive udskiftet med de mere miljøvenlige elbiler, og hvor oliefyr og gasvarme vil blive er-stattet med elektriske varmepumper. Derfor får vi brug for et system som smart grid, der vil gøre os i stand til både at lagre og styre el-produktionen og el-forbruget på en mere intelligent måde, end vi kan i dag.

Hvad er Smart Grid?

DS-bladet nr. 12 2012 | 27

vikle og tilbyde smarte apps i sammen-hæng med deres produkter til borgerne i Kalundborg, der derved får en række in-novative og smarte muligheder for at spa-re på energien og købe el-produkter til den bedste pris.

Mere attraktiv

»Kalundborg Kommune har en målsæt-ning om bæredygtig udvikling. Det er der-for helt naturligt for os at samarbejde med erhvervslivet om tiltag, der kan nedbrin-ge energiforbruget og CO2-udledningen. Projekt Smart City Kalundborg vil gøre kommunen endnu mere attraktivt for både borgerne og virksomheder,« siger Kalund-borgs borgmester Martin Damm (V).

Smart City Kalundborg bliver det første forsøg, hvor der i stor skala prøves kræf-ter med en åben platform, hvor leverandø-rerne af f.eks. el, solcelleanlæg, el-biler og varmepumper kan tilbyde løsninger i ind-byrdes fri konkurrence. Derfor vil hele verden følge med i det banebrydende for-søg, der i første omgang er planlagt til at løbe i tre til fire år.

»Danmark har i mange år været førende i udvikling og udnyttelse af en række ener-giteknologier. Vi har samtidig tradition for at kunne både samarbejde og konkurrere på kryds og tværs i branchen, og jeg for-

venter, at vi i Smart City Kalundborg vil se helt nye konstellationer af samarbej-de om innovative løsninger i indbyrdes konkurrence til gavn for borgerne,« siger Forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen, Dansk Energi.

»Der er et markant potentiale i at flytte de andre forsyningsvirksomheders energi-forbrug, og det kan vi nu blive bedre til i Kalundborg. Jeg ser store muligheder, da det virkelig batter, når energitunge enhe-der rokerer rundt på elforbruget. I Smart City Kalundborg-projektet skal vi netop tænke i helheder på tværs af forsynings-virksomhederne for at gøre en forskel,« konstaterer Jørgen S. Christensen.

Innovation og miljø

Der findes allerede en lang række løsnin-ger til forbrugerne, som gerne vil gøre no-get for miljø og samtidig spare penge på energibudgettet. Solceller vinder hastigt frem, og Smart Home løsninger til styring af hjemmets energiforbrug er på vej ud i de danske hjem.

Men det er en udfordring for både for-brugeren og el-nettet at holde styr på ener-gien og de mange forskellige løsninger. Derfor er der brug for en åben platform, hvor producenterne af solceller og Smart Home udstyr kan gå sammen om at lave

inspirerende løsninger til kunderne, så det bliver langt lettere at holde styr på både den energi, som solcellerne producerer og den energi, som hjemmet forbruger.

Firmaet Spirae har i de seneste ti år ar-bejdet med systemer til, hvordan man sik-rer stabiliteten i elnettet, når energien ikke længere kommer fra et centralt kraftværk, men i stedet kommer fra en masse decen-trale enheder som solcellerne på private hjem eller vindmøller. Spirae har allere-de leveret kontrolsystemer til nogle af ver-dens største smart grid demonstrationspro-jekter.

»Danskerne er hurtige til at tage nye teknologier til sig, og vi er naturligvis stol-te over at være med i Smart City Kalund-borg. Vi har stor erfaring med at indpas-se vedvarende energi i eksisterende el-net, og det er altid en stor udfordring, som vi glæder os meget til at arbejde med,« siger direktør Peter Keller-Larsen, Spirae Dan-mark.

Bag projektet står SEAS-NVE, Kalund-borg Kommune, Spirae og Dansk Energi. Derudover deltager foreløbig følgende virk-somheder med viden og teknologi: ABB, CleanCharge, Clever (ChoosEV), Danfoss, Gaia Solar, DONG Energy, Gridmanager og Schneider Electric.

28 | DS-bladet nr. 12 2012

TEMA: ENERGI OG MILJØ

Husstandsvindmøllerbreder sig i landskabetTHY Windpower sætter to-tre nye møller i drift hver uge og ordrebogen er fuld mange måneder frem.

Af Jens Holme

ke. Til gengæld fik Danmark en vindmøl-leindustri.

Brugte møller

Leif Pinholt, nuværende direktør for THY Windpower, har siden 1980’erne været be-skæftiget i flere funktioner i vindmølle-branchen. Han var den første i verden, da han i 1994 dannede firmaet Dansk Vind-mølleformidling og begyndte at handle med brugte vindmøller ud fra devisen, at brugte møller også producerer ren og billig energi. Og således har han formidlet i om-egnen af 300 genbrugsmøller til bl.a. New Zealand, Australien, Mexico, USA, Cana-da, Japan og Rusland.

Dansk Vindmølleformidling og Leif Pinholt måtte jævnligt afvise forespørgs-ler, om de brugte vindmøller kunne om-bygges og anvendes som husstandsvind-møller. Samtidig omgikkes brødrene Bent og Flemming Grønkjær i Hurup med tan-ker om i en opdateret udgave at genoptage produktionen af de husstandsvindmøller, de producerede i slutningen af 70erne og begyndelsen af 80’erne, hvoraf nogle sta-dig fungerer i bedste velgående.

»Vi producerede 12-13 møller i årene fra 1978 til 1984. Vi gik i stå, fordi vi blev overhalet af vore større konkurrenter, og fordi der ikke var penge nok i det,« for-tæller Bent Grønkjær, der sammen sin bror ejer Grønkjærs Maskinværksted.

Fælles virksomhed

Sammen med Leif Pinholt stiftede brød-rene Grønkjær THY Windpower i foråret 2010, og den første mølle blev opstillet i oktober samme år. Godt hjulpet på vej af nettomålerordningen, der blev vedtaget i juni 2010.

Og siden er det gået rigtig stærkt. Ifølge

Mens der til tider hersker en rasende debat om nye vindmølleparker, har husstands-vindmøller under knap så stort bevågen-hed bredt sig i landskabet.

To år efter vedtagelsen af loven, der be-gunstiger små kraftvarmeenheder på op til 6 kW, er det et faktum, at husstandsvind-møller vinder større og større udbredelse, og THY Windpower er lidt af et erhvervs-eventyr i en egn af landet, hvor der ellers er langt mellem historier om innovation, nye virksomheder og nye arbejdspladser.

Det var veteraner i vindmøllebranchen, som for tre år siden fandt sammen om at relancere en gammel nyhed. Nemlig tan-ker helt tilbage fra 1970’erne om, at energi-problemerne og oliekrise kunne overvin-des ved, at vi alle fik vores egen vindmølle i baghaven. Sådan gik det som bekendt ik-

Leif Pinholt er der på nuværende tidspunkt i omegnen af 200 husstandsvindmøller i Danmark, hvoraf THY Windpower har leveret 66, og tempoet er nu oppe på to-tre møller om ugen. 30 kommende THY Mølle-ejere ligger inde med en byggetilla-delse og i omegnen af 100 sager er under behandling rundt om i landets kommuner.

»Det er da ikke så ringe,« udtrykker Bent Grønkjær på underfundigt nordvest-jysk.

Flemming Grønkjær nævner rekorden, da Grønkjærs Maskinværksted på samme dag opstillede en mølle i Stege på Møn og én på Tåsinge. Når møllen ankommer til kunden, er der på forhånd støbt fundament og lavet el-arbejde. Det tager under to ti-mer at rejse møllen, hvorefter stikket sæt-tes i, og det hele kører som vinden blæser.

»Det kan man da kalde plug and play,« siger Flemming Grønkjær. Hele herlighe-den fås for 360.000 kr.

Næsten lydløs

Bent Grønkjær forklarer, at folkene bag THY Windpower selv har udviklet stort set alle delene.

»Det gælder vingerne, og det gælder sty-ringen. Vi har villet det hele selv. På trods af, at det måske ville have været nemmere at købe os til noget af det. Til gengæld har vi nu styr på hele processen og har nået vo-res mål om at lave en mølle, der er effektiv og støjsvag,« siger Bent Grønkjær og tilfø-jer, at man skal have en stærk psyke for at kaste sig ud i et så stort projekt.

Af hensyn til både støj og effektivitet er THY Møllens vinger udstyret såkaldte winglets – en bøjning yderst på vingen – som på moderne passagerfly.

»Det med støjen endte med at blive et problem,« tilføjer Leif Pinholt.

Produktionen af THY Møllen beskæftiger fire-fem medarbejdere på værkstedet og en stor del af møllens indhold er dansk og udviklet i Thy.

DS-bladet nr. 12 2012 | 29

»Da en nye bekendtgørelse kom om lav-frekvent støj fra de store møller, blev den også gældende for de små møller. Da der så blev iværksat en måling, viste det sig umu-ligt, fordi baggrundsstøjen var større. Og dermed kunne støjmålingen ikke godken-des.«

Dansk produkt

THY Windpower er ikke ene på markedet. Virksomheden har stærke konkurrenter både herhjemme og i udlandet:

»Markedet er præget af en række ak-tører, der importerer udenlandske møller uden at vide ret meget om vindenergi el-ler vindberegninger. Vi har det godt med at være helt hjemme i stoffet og kan tilmed sælge en dansk produceret husstandsvind-mølle til en konkurrencedygtig pris. Der-for tror vi på, at THY Møllen kommer til at skabe både arbejdspladser og øget omsæt-ning i de kommende år,« siger Leif Pinholt

Hjemmesiden sælger

THY Windpower opererer ikke med sto-re markedsføringsbudgetter. Virksom-heden annoncerer lejlighedsvis i nogle landbrugsblade og baserer sig ellers på mund-til-mund-metoden og på at gøre sin hjemmeside så oplysende som muligt.

»Det er vigtigt for os at få vores hjem-meside udviklet, så den er så interaktiv som overhovedet muligt og folk kan lave deres beregninger, således at de er så vel-oplyste som muligt, når de beslutter at vil-le have en mølle,« fastslår Leif Pinholt.

Det er også via hjemmesiden eller en app til smartphones, at mølleejerne kan holde sig opdateret med, hvor meget deres egen og andres møller producerer. Det gi-ver samtidig folkene bag THY Windpower indsigt i, om møllerne rundt om i landet

Ifølge en opgørelse fra uge-magasinet Ingeniøren har sæl-gerne af husstandsvindmøller i alt omkring 300 ansøgninger om byggetilladelser liggende hos kommunerne. Så inden året er omme, vil der sandsynligvis være mindst 500 husstandsvindmøl-ler i Danmark. Energistyrelsen har tidligere beregnet, at det totale potentiale for husstands-vindmøller i Danmark er omkring 3.000 stk.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Bridan Smedejern A/SFunderholmevej 10 · 8600 Silkeborgwww.Bridan.dk · Telefon: 98996344Email: [email protected]

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Leif Pinholt og brødrene Bent og Flemming Grønkjær fandt sammen om at etablere

THY Windpower og er oppe på at levere to-tre møller om ugen.

fungerer optimalt.

Den typiske kunde

Ifølge de tre stiftere er den typiske kun-de et nedlagt landbrug eller andre, de be-sidder mere end en almindelig villagrund. For egentlige landbrug er skattefidusen mindre, hvilket dog ikke afholder nogle fra at erhverve en mølle på trods af råd om det modsatte fra deres revisor.

»Det er typisk ikke kun en mølle, vi sælger. Mange benytter lejligheden til at komme af med deres pillefyr eller oliefyr og erstatte det med et jordvarmeanlæg el-ler en varmepumpe luft til luft eller luft til vand for at få deres elforbrug til at passe optimalt i forhold til møllens produktion,« siger Leif Pinholt.

Den eneste slange i paradiset er kommu-nernes meget forskellige sagsbehandling. I nogle kommuner vil man ikke accepte-re THY Møllens gittertårne, som ellers er standard for at syne så lidt som muligt i landskabet. Derfor har THY Windpower måttet udvikle et rørtårn som alternativ. I andre kommuner stilles der omfattende dokumentationskrav på trods af, at møllen er typegodkendt.

»Men alt i alt må vi sige, at sagsbehand-lingen i de fleste kommuner er fornuftig,« siger Leif Pinholt.

Andre forretninger

For Grønkjærs Maskinværksted udgør møl-leproduktionen mellem 30 og 40 procent af omsætningen. Virksomhedens andet store forretningsområde er specialmaskiner til slagteribranchen. Ribbens trækkere, spids-rygsav og bovbladstrækkere, som ekspor-teres til adskillige lande.

Brødrene Bent og Flemming er tredje generation i firmaet, der blev stiftet i 1927.

30 | DS-bladet nr. 12 2012

Gas er under udviklingikke afvikling

Gasselskaberne har stadig en vigtig rolle at spille – ikke mindst i bestræ-belserne på at erstatte naturgas med »grøn« gas og fortrænge de fossile brændstoffer i transport-sektoren.

Af Hans Duus Jørgensen, udviklingsdirektør, Naturgas Fyn

Naturgas Fyn spekulerede vi over om det nu er en rigtig konklusion.

Man kan ikke være uenig i, at vi skal være mindre afhængige af fossile brænd-sler – men der er nuancer. Olie er noget skidt på grund af manglende forsynings-sikkerhed. Olieressourcerne svinder ind og de er koncentreret i lande, vi ikke øn-sker at være afhængige af. Det risikerer at blive meget dyrt. Kul er et stort forure-ningsproblem. Men gas er der nok af til flere hundrede år, og det er CO2-mæssigt langt bedre end olie og kul. Så hvorfor ik-ke bruge gas?

Vedvarende energi i gasnettet

Når vi så dertil lægger, at vi selv kan la-ve biogas, der er CO2-negativt, fordi vi kan fjerne udslip af metan og lattergas fra mar-kerne, så bliver det da helt skævt at luk-ke gasselskaberne. Biogas skal selvfølge-lig ind i nettet og erstatte naturgas, ligesom vindmøllestrøm erstatter strøm baseret på kul i elnettet.

På nogenlunde samme tidspunkt kom Energinet DK frem med nye analyser, der viser, at vindmøllestrøm kan laves om til gas – enten i form af brint, der i et vist om-fang kan ledes direkte ind i naturgasnettet eller ved at omdanne brinten til metan og bruge den som naturgas. Det er potentielt en løsning af problemet med at lagre vind-møllestrøm i store mængder – og når vi skal have halvdelen af vores elproduktion fra vind i 2020 og endnu mere, når vi kom-mer længere frem, vil vi få masser af over-skudsstrøm, der kan laves om til grøn gas.

Sandheder bliver til »usandheder«

Det perspektiv forandrer jo hele historien. De »sandheder« vi kendte i det politiske miljø for 2 år siden bliver til usandheder:

Det giver ikke mening at afvikle gas-selskaberne – de skal tværtimod udvikles som de entrepenører, der skal sikre at rø-

En virksomhed skal skabe merværdi til samfundet – det er forudsætningen for vækst, og det er det eneste, der skaber medvind hos vore omgivelser. Virksomhe-der, der ikke forstår denne simple sandhed, har trange tider. Derfor har Naturgas Fyn skabt en ny strategi – det forandrer selska-bet markant.

For mindre end to år siden var alle eni-ge om at naturgasselskaberne var en solid, langsigtet afviklingsforretning. Sektoren så ud til at acceptere rollen. Den ene poli-tiske udmelding efter den anden gik på at blive fri fra fossile brændsler – naturgas er et af dem, derfor skulle selskabet lukkes. I


rene fyldes med grøn gas. Gasselskaberne bør derfor investere i produktionen af grøn gas – hvor biogas er første skridt, så sel-skaberne kan fylde gasnettet med vedva-rende energi.

Man kunne trække det videre – hvorfor skal vi af med gasfyrene, når de i fremti-den bliver drevet med biogas og grøn gas?

Kan vi bruge gassen til hurtigere at for-trænge olie og kul, samtidig med at vi ud-skifter naturgassen med grøn gas?

Naturgas Fyn mener, vi offensivt kan og skal udnytte de muligheder, der nu teg-ner sig. Vi skal bruge vore affaldsproduk-ter til at lave gas, og det skal være en mål-sætning, at al gasforsyning i løbet af nogle årtier er baseret på vedvarende energi. Na-turgas Fyn er derfor fast besluttet på at bli-ve en stor aktør i biogasproduktion overalt i Danmark, og når tiden kommer til udvik-ling af de andre grønne gasser – forgas-ningsgas, der har stor udbredelse i Sverige og VE-gas fra elektrolyse af vindmølle-strøm – vil vi også være der.

Gas er en løsning til transport

Det er også et led i Naturgas Fyns strategi, at vi skal bruge gassen til at fortrænge olie, og prioriteten skal være der, hvor det er sværest at slippe olien. Det er i transport-sektoren. Det gængse energipolitiske argu-ment har været at man skal høste de lavest hængende frugter først og omstille el og varmeproduktionen hurtigt. Derfor har der været en præference for at bruge biogassen her. Vi mener det er forkert – netop fordi det er svært, skal vi hurtigst muligt i gang med trafikomstillingen – elteknologi kan gøre en del med elbiler osv. Men der er no-gen i Danmark, der kører i tunge eller mel-lemtunge køretøjer og der er også en del, der kører langt hver dag.

I de segmenter er gassen den oplagte mulighed. Det er derfor blevet et fastfor-ankret element i Naturgas Fyns strategi at

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 12 2012 | 31

opbygge den infrastruktur, der skal til for at danskerne kan bruge gasbiler.

Det er heldigvis let at gå til – det er nem-lig kun vores egne gerninger, der står i ve-jen. Teknologien er moden – vi har gasnet-tet og bilerne masseproduceres. Den eneste barriere vi har, er det danske afgiftssystem. Der har vi valgt at beskatte gasbiler hårde-re end diesel og benzinbiler – og afgiften på gas som bilbrændstof har et niveau, der er europarekord. Alt dette på trods af, at Energistyrelsen har slået fast flere gange, at naturgas og biogas er de samfundsøko-

nomisk bedste brændstoffer i bilerne.

Vi kan, hvis vi vil

Det er kun os selv, der er forhindringen for at gå den vej. Afgifter kan laves om, så hvis der er politisk vilje er der også en vej.

Nedenfor er vist de danske, tyske og svenske afgifter. Kilden er COWIs rapport fra april 2012 til Energinet.dk.Afgift i Danmark: 10,97 EUR/GJ = 3,23 kr/m3

Afgift i Sverige: 4,29 EUR/GJ = 1,26 kr/m3

Afgift i Tyskland: 3,86 EUR/GJ = 1,14 kr/m3

Forskellen mellem de danske afgifter og afgifterne i Sverige og Tyskland er som det ses i størrelsesordenen 2 kr./m3.

Vi må have et niveau i Danmark, der lig-ner det svenske og tyske. Hvis det sker, er vi overbeviste om, at professionelle trans-portører og almindelige mennesker i Dan-mark vil købe gasbiler, og Naturgas Fyn er klar til at opbygge infrastrukturen.

Brøndby tlf. 4344 4299. Århus tlf. 8678 4299. Ålborg tlf. 8678 4299. Kolding tlf. 8678 4299. E-mail [email protected] • www.ahlsell.dk

Garanteretdrift ned til ÷20°C Lavt lydniveau

21/22 dB(A)

Sommerhusfunktion 8-12°C

Luf/luft varmepumpeH091 NIO og H121 NIOScan her for brochure

Optaget på tekNOLOgISk INStItutS pOSItIvLISteaNbefaLet prOdukt af gO’eNergI - eNergIStyreLSeN

innova2_184x128mm_05092012.indd 1 10-09-2012 13:20:56

32 | DS-bladet nr. 12 2012

Morsø går forrestmed solcellerNordjyllands største solcelleanlæg etableres på kommunens administrationsbygning.

hjælp af solens CO2-neutrale stråler. Anlægget vil være på cirka 207 kWp, hvilket betyder at den årlige besparelse i kroner og ører bliver på ca. 300.000 eksklusiv moms, mens CO2-besparelsen år-ligt forventes at blive på omkring 102,06 ton.

For at synliggøre forbruget og motivere til øget indsats vil an-læggets produktion blive vist på infoskærm i administrationsbyg-ningen. Dermed kan alle følge med i, hvad der produceres på dag-ligt, ugentligt og månedligt. På skærmen vil der desuden med tiden blive vist andre oplysninger omkring øvrige anlæg samt energiop-lysninger.

»Vi har valgt at sætte ambitionsniveauet højt og gå forrest i kli-maindsatsen, da det tydeligt kan betale sig. Samtidig søger vi at motivere borgere og medarbejdere til at tænke på deres energi-adfærd og inspirere lokale virksomheder til at investere i ener-gibesparende tiltag. Det vil både skabe jobs, fremtidssikre virk-somheder og gøre Mors attraktiv for tilflyttere,« fortæller Viggo Vangsgaard, formand for Udvalget for Teknik og Miljø.

Lokale håndværkere

Alt arbejdet skal udføres af lokale virksomheder, som har vundet ordren i en licitation, hvor der var virksomheder fra kommunen og udenfor kommunen. Hele projektet med solcelleanlæg og nyt tag-pap bliver finansieret via kommunens energipulje til energiforbed-ringer. Projektet vurderes at have tjent sig selv hjem efter ca. 10 år.

I forbindelse med etableringen af anlægget er der brændt et nyt lag overpap på, således at taget ikke skal skiftes indenfor de næ-ste mange år.

»Dette er en tanke som mange desværre glemmer og derved kan de stå med et problem den dag taget ikke længere holder tæt. Den investering man sparer på vedligeholdelse nu, er pludselig blevet en meget dårlige forretning på sigt,« siger Torben Risum Vigsøe Frimer som er Energikoordinator ved Morsø Kommune og an-svarshavende projektleder for implementeringen.

Han tilføjer at anlægget monteres på en konstruktion, som ikke skal fastgøres i tagkonstruktionen og at panelerne monteres med en hældning på 15 grader for at tage hensyn til arkitekturen. Der-udover vil alle paneller og de konstruktioner, der er synlige fra jorden leveres i sort, hvilket gør anlægget mindst synlig. Samlet set kommer anlægget til at hæve sig ca. 40 cm over kanten af mur-væggen.

Selve anlægget forventes at stå færdig i sidste halvdel af septem-ber, hvor der vil være indvielse af anlægget.

Med et nyt stort solcelleanlæg vil Morsø Kommune hente en bety-delig del af sit energiforbrug fra solens stråler. Anlægget er et led i kommunens plan om at blive CO2-neutral inden 2025, fremgår det af kommunens hjemmeside.

Med det nye solcelleanlæg vil cirka 59 procent af forbruget i Morsø kommunes administrationsbygning blive produceret ved


Sjællands største stållager

Tingbjergvej 9 · 4632 BjæverskovTelefon 56 16 14 60 · www.hatten.dk

Ringsted · Roskilde · SkælskørStege · Nakskov · Maribo · Nykøbing F

Bjælker – også slyngrenset og primet, armering, stangstål, blankt stål, rør

og rørprofiler, plader, rustfrit og metaller

Levering dag til dag – egne biler – top service og stor fleksibilitet

STÅL • VVS • VA & VÆRKTØJ

DS-bladet nr. 12 2012 | 33

Agromek efterlyservirksomheder tilvedvarende energiLandbrugsmessen Agromek i Herning i slutningen af november vil i år have et særligt område med virksomheder, der beskæftiger sig med nye og vedvarende energiformer. Derfor opfordrer messe-sekretaritatet virksomheder, der har noget at byde på, til melde sig hurtigst muligt.

Agromek gennemføres hvert andet år og havde i 2010 knap 40.000 besøgende. Forud for årets messe har 465 udstillere meldt sig og samtlige haller i Herning Messecenter er i brug.

Som en triumf for messen har en af maskinbranchens helt sto-re kanoner, John Deere, besluttet at udstille på Agromek med en større stand. Det sker i et samarbejde mellem producenten og de danske forhandlere.

»Det styrker hele udstillingen«, siger formand for Agromeks ud-stillingskomité, adm. direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S.

Om baggrunden for at John Deere nu har valgt at udstille på Agromek, siger salgschef Lars Frederik Henningsen:

»Vi har tidligere i år tilpasset vores distributionsnet i Danmark, og derfor glæder vi os til sammen med vores forhandlere at udstil-

Fra venstre: Agromeks formand adm. direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S, salgschef Lars Frederik Henningsen, John Deere Danmark og John De-ere forhandler Keld Andersen, Herborg Smede- og Maskinforretning. Foto: Wiegaarden.

Flere får fjernvarmeI 2011 fik 15.838 nye husstande i Danmark fjern-varme. Det svarer til en by på størrelse med Aabenraa. Dermed har 1,6 mio. af de danske hus-stande, svarende til 62 procent, nu fjernvarme.

Dansk Fjernvarme mener, at årsagen til den store interesse er, at fjernvarme er let for bolig-ejerne, det er generelt billigt og så er det flek-sibelt og grønt i stedet for at have oliefyr eller naturgasfyr.

»Fjernvarmen vokser og vokser herhjemme. Det skyldes den enorme fleksibilitet, som fjern-varmesystemet rummer. I bund og grund er det varmt vand i rør, som transporterer energi ud til folks huse. Derfor kan boligejerne nemt og be-kvemt få grøn energi, uden de selv skal være de-res egne varmemestre. Fjernvarmen kommer af sig selv,« siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen om den fortsatte vækst.

Væksten har stået på gennem flere år. Dels båret frem af et udtrykt ønske om at vinke far-

vel til fossile brændsler. Dels båret frem af, at fjernvarme prismæssigt er særdeles konkurren-cedygtig. Det sidste er ifølge Dansk Fjernvarme den afgørende faktor, som får boligejerne til at skifte væk fra oliefyr eller naturgasfyr.

Fjernvarme er i dag baseret på 47 procent vedvarende energi. Et tal der vokser og vokser i takt med, at eksempelvis flere og flere sol-varmeanlæg skyder op. Der er således nu over 230.000 kvadratmeter solvarmeanlæg i brug fordelt på 29 storskala-anlæg.

Udover sol, biomasse og biogas, så bliver fjernvarmen hovedsageligt produceret som overskudsenergi fra el-produktion på såvel de store kraftværker som de mindre decentreale kraftvarmeværker. Dertil kommer, at cirka 20 procent er blevet til som overskudvarme fra af-faldsforbrænding.


le på Agromek. Det danske marked er vigtigt for John Deere, for Danmark er et fyrtårn inden for europæisk landbrug. Agromek er det bedste sted at udstille i Norden, og derfor finder vi det natur-ligt, at vi nu præsenterer vores program med traktorer, mejetær-skere, sprøjter, elektroniske løsninger til at effektivisere opgaver i landbruget samt maskiner til den grønne sektor på Agromek.«

34 | DS-bladet nr. 12 2012


Varmepumper trængt af solcellerDanskerne overser de oplagte fordele ved jordvarme og luft/vand-varmepumper og bruger i stedet al deres friværdi på sol-energi. Det mener Dansk Varmepumpe Industri.

Som en af de førende varmepumpeleverandører i Danmark oplever Dansk Varmepumpe Industri en svag tilbagegang i sal-get af jordvarmeanlæg til private boligejere – en tilbagegang der ifølge DVI blandt andet skyldes den popularitet solenergi oplever.

»Ser man udelukkende på jordvarme, burde det være stigen-de, som energipriserne er i dag,« projektchef i DVI, Mads Hou-gaard til hjemmesiden Energisupply og peger på, at mens sol-energi producerer mest strøm eller varme på den tid af året, hvor behovet er mindst, så kan et jordvarmeanlæg sørge for en passende varmeforsyning hele året.

»Men solenergi er gået ind og taget en del af den friværdi, der kunne bruges på grøn energi,« forklarer han og tilføjer, at også uroen i Europa har betydning for det dalende salg af jord-varmeanlæg.

DVI lader sig i midlertidig ikke slå ud af konkurrence fra solenergien.

»Jeg tror, at salget af jordvarmeanlæg kommer til at stige igen, fordi der er et kæmpe potentiale i den eksisterende bolig-masse. Der står stadig rigtig mange oliefyr rundt omkring, og de vil jo blive skiftet ud på et tidspunkt – fordi der er økonomi i det,« forklarer Mads Hougaard og tilføjer:

»Det er meget sjældent, fordi folk vil miljøet noget godt, at de investerer i jordvarme – de tænker på deres privatøkonomi eller virksomhedsøkonomi.«

Og økonomi, det er der i jordvarme, hvis man spørger DVI.»Et jordvarmeanlæg har en typisk tilbagebetalingstid på 5-10

år. Anlægget holder omkring 20-25 år. De resterende 10-15 år er besparelsen rent overskud. Har man så finansiering med de renter, der er i dag, har man overskud allerede det første år,« fortæller projektchefen.

Og er der penge at spare for private, så er der endnu flere at spare for erhvervsvirksomheder.

»Det er en god investering i parcelhuse, men fordi et anlæg er ti gange større koster det jo ikke ti gange så meget, og energi-priserne er det samme. Så der er ekstra meget at spare i erhver-vet i forhold til boligopvarmning,« fortæller Mads Hougaard.

Nationalt testcenter for vandteknologiMiljøminister Ida Auken (SF) vil oprette et testcenter for vand-teknologi, der skal give danske virksomheder muligheder for at afprøve deres forskellige vandteknologier. Samtidig vil hun styrke puljen til demonstration af nye systemløsninger indenfor grøn vandteknologi.

Det fremgår af forslaget til finanslov for 2013, hvor en bevil-ling på 8,3 mio. kroner puljes med ’overskud’ fra 2012, som i alt giver knap 17 mio. kroner til formålet.

Ifølge miljøministeren skal testfaciliteter og demonstrations-anlæg være med til at bringe Danmark tilbage i sin førerposi-tion inden for eksport af vandteknologi:

»Danske virksomheder har godt fat i lande som Kina og Rus-land, men eksportpotentialet er langt større, så nu tilbyder vi det ypperste isenkram inden for måleinstrumenter, topmoder-ne laboratorier og andre demonstrationsfaciliteter. På den måde styrker vi ny forskning og udvikling i Danmark, øger ekspor-ten og får flere i job,« siger miljøminister Ida Auken i en pres-semeddelelse.

Ifølge kontorchef Jakob Møller Nielsen regner man med at sende testcentret i udbud i løbet af efteråret. Her lægger man vægt på, at det dels bliver etableret i tilknytning til eksisteren-de vand- eller spildvandsforsyninger, og dels at det placeres i forbindelse med et universitet eller en anden form for viden-center.

Han oplyser videre, at mens centret primært skal være til test af enkelkomponenter, vil resten af de 17 mio. kroner blive pul-jet med midler i det eksisterende miljøteknologiske demonstra-tionsprogram (MUDP) til større demonstrationsprojekter af nye systemløsninger indenfor vand og spildevand.

Meget tilfreds

I brancheforeningen Dansk Miljøteknologi er man meget til-freds med udsigten til et testcenter:

»Især i små og mellemstore virksomheder er der et stort be-hov for et sted, hvor man kan teste ny teknologi og vise, at det virker. Og så må det gerne være i et forskningsorienteret miljø,« siger direktør Jørn Jespersen.

I dag eksporterer Danmark vandteknologi for 14,3 milliarder kroner om året. Det er mindre end tidligere. Inden for de sene-ste fem år er dansk industris andel af EU’s samlede eksport af vandteknologi faldet med 12 procent. Lande som Italien, Tysk-land og Sverige har en større vækst i eksporten end vi har, viser en ny rapport fra Damvad A/S.

I 2010 omsatte det globale vandmarked for 2.700 milliarder kroner mod vindindustriens 1.000 milliarder kroner. Det for-ventes, at vandmarkedet vil vokse med godt 6,2 procent over de næste fem år, blandt andet fordi det globale vandforbrug vurde-res at stige med 50 procent frem mod 2030.

DS-bladet nr. 12 2012 | 35

Danmarks største og smukkeste biogasanlæg

Den landmandsejede leverandørforening Sydvestjysk Biogas (SVB) og Naturgas Fyn indgår samarbejde om etablering af et fælles bionaturgasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune.

SVB har siden 2008 arbejdet intenst for at etablere et fæl-lesejet biogasanlæg. Samarbejdet mellem SVB og Naturgas Fyn er en vigtig milepæl mod etableringen af anlægget, som forventes driftsklar i 2014 forudsat, at der ydes anlægstilskud. Anlægget til et trecifret millionbeløb skal årligt aftage og be-handle ca. 650.000 ton gylle heraf omkring 65.000 tons gylle fra økologiske landmænd.

Når anlægget står færdigt, vil det ud over at producere ca. 15 mio. m3 grøn bionaturgas til forbrugerne, også give en bedre udnyttelse af næringsstofferne for landmændene, og den afgassede gylle kan spredes næsten lugtfri på markerne.

Sydvestjyske landmænd og Naturgas Fyn i samarbejde om at etablere det hidtil største biogasanlæg i nærheden af Esbjerg.

Solcelleanlægskal se godt udSolcelleanlæg skal ikke bare virke. De skal også se godt ud og passe til huset. Derfor har Gaia Solar bedt Knud Holscher De-sign om at tegne Gaia Solars nye serie af solcelleanlæg til den kræsne forbruger.

Langt de fleste solcellesystemer på markedet i dag monteres uden tanke på bygningens arkitektur og stilmæssige udtryk. Det ønsker Gaia Solar at lave om på. I stedet for at solcelleanlæg be-tragtes som eksterne elementer der placeres på hustaget, skal de tænkes ind i bygningskonstruktionen og bidrage til det samlede arkitektoniske udtryk. Solcellepanelerne skal ikke forsøges skju-les, men være synlige elementer, der spiller sammen med de øv-rige bygningskomponenter.

»Der er ingen der i dag betragter vinduer som nødvendige lys-huller. Her overvejer man nøje, hvilken stilart man ønsker til sit hus – hvorfor skal det være anderledes med solceller? Vi ønsker at ændre denne tankegang og give husejere en regulær valgmu-lighed i forbindelse med anskaffelse af et solcelleanlæg,« siger administrerende direktør for Gaia Solar, Michael Stadi.

Danske Gaia Solar har mange års erfaring med produktion og montage af specialdesignede solcelleanlæg til både privatfor-brugere og større erhvervsbyggerier. Det er på den baggrund, at virksomheden ønsker at udvikle en serie af konkurrencedygtige modulopbyggede solcelleanlæg.

Med Gaia Solars nye designkoncept bliver det muligt at tilby-de unikke solcelleanlæg. Det centrale element i designkonceptet er en række byggeklodser, der kan sættes sammen på kryds og tværs. Hertil hører et enkelt og innovativt montagesystem, der

sikrer, at elementerne både kan integreres i tage og facader og anvendes til alternative løsninger, der rækker ud over bygningens areal, fx afskærmning, udestuer og garager mv.

Knud Holscher Design er kendt for sin løsninger inden for in-dustrielt- og produktdesign og har tidligere samarbejdet med virksomheder som George Jensen, Philips, Coloplast og Holme-gaard. Knud Holscher Design ledes til dagligt af Knud Holscher, der er en af Danmarks mest prisvindende arkitekter og desig-nere.

Udviklingen af den nye produktlinje, som Gaia Solar forven-ter at kunne præsentere i løbet af 2013, er støttet af Dansk Design Centers Designpulje.

Bionaturgassen vil gøre 8000 gasforbrugende husstande uaf-hængige af fossile brændsler. Yderligere spares åer og vand-løb for ca. 460.000 kg kvælstof og atmosfæren i øvrigt for ca. 23.000 ton CO2 - det svarer til, at ca. 2.500 danskere gøres CO2-neutrale.

Byggeriet af anlægget forventes påbegyndt i 2013, men al-lerede før vil der være et stort behov for arbejdskraft og lokale kompetencer. Ud over en gevinst for omgivelser og miljø esti-meres samarbejdet til at kunne generere op mod 150 årsstillin-ger i bygge- og anlægsfasen og efterfølgende ca. 25 stillinger som blivende stillinger i Esbjerg området.

SVB har igennem hele projektforløbet lagt stor vægt på an-læggets fysiske fremtræden, så det kan indgå i de naturlige om-givelser i området. Realdania giver støtte til arkitektbistand og er således med til at sikre, at anlægget får et markant ander-ledes udseende end traditionelle biogasanlæg. Målet er, at det skal være Danmarks «.

36 | DS-bladet nr. 12 2012

EKSPORT

Kina efterspørgergrønne løsningerDanske virksomheder har gode muligheder for at være med til at realisere Kinas grønne femårsplan.

Af Karin Vith Ankerstjerne, Projektleder KinaVækst, Væksthus Sjælland

urbanisering. Alt sammen områder, hvor Danmark internationalt set er førende. Der er afsat nærmest svimlende summer til miljøforbedrende tiltag derude, og når den kinesiske regering har sat sig et mål, er der ingen tvivl om, at de når det – og gerne i samarbejde med førende nationer inden for de respektive brancher.

Samhandelspartnere med Kina har mu-lighed for at være med til at geare det store marked i Kina og blive partner på nogle af de større anlægsarbejder i form af bedre infrastruktur, bæredygtigt byggeri, energi-forsyning og vandløsninger.

Danske rettigheder på danske hænder

Hvordan du tjener dine penge i Kina, alt-så selve forretningsmodellen, er afgørende for din succes. Varer er der nok af, så du skal sælge en løsning, frem for et produkt alene. I Kina vil et vellykket salg ofte in-volvere licensbaseret salg eller uddannelse og certificeringer af lokale, hvilket giver dig en styrkeposition som leverandør. Det

Danske små og mellemstore leve-randører af udstyr, smarte løs-ninger eller viden har et uopdyr-

ket potentiale i Kina. Vi har hørt meget om Kina igennem de sidste 10 år, hvor flere virksomheder har flyttet produktionen ud. Men nu skal der være fokus på salg til Ki-na.

Den grønneste femårsplan nogensinde i Kina efterspørger miljørigtige løsninger på snart sagt alt, og Danmark er kendt for at give innovative svar på gammelkendte udfordringer. Væksthusene, med Væksthus Sjælland i spidsen, sætter derfor ind på at hjælpe små og mellemstore virksomheder godt i gang på det kinesiske marked.

Kina har ageret »verdens fabrik« i de se-neste 10-15 år uden særlig hensyntagen til miljøet. Luft, jord og vand er så forurenet nu, at hovedtemaet for den tolvte femårs-plan 2011-2015 er »Grønne Løsninger«.

Af væsentlige områder for danske virk-somheder bør nævnes: Energibesparelser, rent vand, infrastrukturforbedringer og

handler om at slå sig op i Kina på dit eget brandname og blive kendt for kvalitet og bæredygtigt miljø. Overvejer du eksempel-vis at foretage et éngangssalg af din unik-ke viden til en kinesisk partner eller myn-dighed, så har du brug for assistance til at gennemtænke din forretningsmodel.

Kina er Danmarks vigtigste samhan-delspartner i Asien, og kineserne står på spring til at indtage vesten med varer og løsninger. Derfor er det vigtigt allerede på nuværende tidspunkt at blive en del af den globale værdikæde og indgå som under-leverandør til kinesiske virksomheder og samarbejdspartnere. Dermed sikrer du dig også at blive en del af fremtidens europæi-ske marked, når Kina for alvor retter salgs-blikket mod Europa.

Kina i øjenhøjde

De danske regionale Væksthuse kender til mindre og mellemstore virksomheders ud-fordringer. Lige meget hvor du bor, er det derfor relevant at kontakte dit regionale

DS-bladet nr. 12 2012 | 37

Væksthus. Væksthus Sjælland er ét af de Væksthuse, der har rettet særligt fokus på Kina, og kører derfor over de næste 2½ år et SMV-rettet Kinaprogram, der skal un-derbygge Region Sjællands virksomheder med salg til det kinesiske marked.

Programmet KinaVækst er medfinan-sieret af EU’s Regionalfond og Vækstfo-rum Sjælland og giver, i nært samarbej-de med blandt andre DTU og en række af landets førende private rådgivere på områ-det, svar på de deltagende virksomheders spørgsmål til markedet, partnerskaber og ikke mindst hvordan du sikrer dine op-havsrettigheder i samspillet med kinesiske partnere og myndigheder.

Du vil få mulighed for at indgå i salgs-alliancer med andre af regionens virksom-heder, hvilket kan give dig en større gen-nemslagskraft på markedet. Målet er, at din virksomhed får en individuel tilpas-set model for, hvordan I skal tjene penge i Kina, igen og igen, og at du kommer i gang med dit salg derude. I projektforløbet vil der tillige være en række fælles tema-dage, der adresserer alt fra pengetransak-tioner og jura over mulig medfinansiering ved etablering i Kina til kultur og forhand-lingsteknik.

Kina kalder – og vi står klar til at hjælpe dig med at svare.

Projektleder Karin Vith Ankerstjerne er uddannet i kinesisk på Københavns Uni-versitet og har i 10 år arbejdet med forret-ningsudvikling og det kulturelle møde for danske virksomheder i Kina.

Et par gode huskeregler når du starter op i Kina:• Lav et ordentligt

hjemmearbejde• Identificér unikke løsninger,

gerne med andre danske partnere

• Find den rette partner til at markedsføre og sælge dine løsninger og udstyr

• Tillid er personrelateret og tager tid at opbygge

• Afsæt nok ressourcer• Acceptér at dansk teknologi

nogle gange skal nedskaleres for at blive attraktiv i Kina

• Kina ændrer sig hastigt – følg med og følg op

Kina har ageret »verdens fabrik« i de seneste 10-15 år uden særlig hensyntagen til miljøet.

Luft, jord og vand er så forurenet nu, at hoved-temaet for den tolvte femårsplan 2011-2015 er

»Grønne Løsninger«.

Zoneventiler fra Automatikcentret Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation

For yderligere information ring 86 62 63 64 mail [email protected] se vores hjemmeside www.automatikcentret.dk

VC Motorer 24 eller 230 Volt i forskellige udgaver Med enkel montering på VC ventiler

VC Ventiler 2 eller 3 vejs zoneventiler

V4043/44 2 eller 3 vejs Zoneventil Med fjeder retur, 230 eller 24 VoltMed indvendig eller udvendig gevind

38 | DS-bladet nr. 12 2012

SabetoFLEX indpå det norske marked

SabetoFLEX er for alvor ved at få fodfæste udenfor landets grænser med deres univer-sal inddækninger og inddækningsmateria-let Wakaflex. Der er indgået flere samar-bejdsaftaler i Tyskland, og nu er det Norge, som har fået øjnene op for virksomheden fra Roslev.

Per Poulsen, direktør fra SabetoFLEX, forventer af samme grund at få travlt i den kommende tid. Der skal holdes møder med især norske blikkenslagere, som skal in-strueres i brugen af inddækningsproduk-terne. I Norge er blikkenslagerne inddelt i forskellige geografiske kredse, og der er en lagformand for hver kreds.

»Vi har allerede mødt flere af dem, og det er lidt anderledes end i Danmark. I hver

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

God start i USADen vestjyske metalvirksomhed, KP Komponenter er kommet godt fra start i USA. I begyndelsen af januar i år slog KP Kompo-nenter strømmen til i sine nye, amerikanske produktionsfacilite-ter i staten South Carolina. Cirka 25 mand arbejder i treholdsskift med leverancer til kunder i blandt andet hydraulik-industrien. Med tiden er det planen, at USA-produktionen også skal løfte opgaver for KP Komponenters kunder i vindmølleindustrien.

»Vi overtog et eksisterende produktionsanlæg på cirka 3.500 kvadratmeter, som vi har indrettet med nye maskiner. I første om-gang har vi lavet en næsten tro kopi af vores danske setup i Spjald og servicerer vores eksisterende kunder,« siger KP Komponenters økonomichef, Lars Old Jensen til hjemmesiden Metal Supply.

Når tiden er moden, skal fabrikken i South Carolina også ger-ne have nye, egne kunder. Flere har faktisk allerede henvendt sig.

»Vi tager det lidt efter lidt, men vi er faktisk gået i gang med at regne på, om vi skal udvide med en helt ny produktionslinje til en ny opgave,« siger Lars Old Jensen.

SabetoFLEX ApS, etableret i 2006, producerer og forhandler inddæk-ninger i alle afskygninger. Sabe-toFLEX produkterne er baseret på WakaFLEX, som er et 20 år gam-melt unikt og blyfrit produkt, som kan anvendes til alle former for inddækninger (f.eks. skorstene og tagvinduer) ved alle typer tag. Kundelisten tæller især ventilati-ons- og vvs-grossister.

Travlhed hos PipetekRørbukningsvirksomheden PipeTek fra Outrup ved Varde har haft en travl sommer og her efteråret går det yderligere stærkt. En stor ordre på bukning af kedelrør landede midt i juli måned, og samti-dig er der lavet prototyper som aldrig før.

Den aktuelle travlhed hos virksomheden skyldes, at der for alvor er kommet gang i markedet for entreprenørmaskiner. Tre virksom-heder med forskellige kompetencer indenfor feltet har henvendt sig, og der er udviklet prototyper på skærmholdere, kølerør og ka-binelister, som nu er begyndt at gå i produktion.

»Henvendelserne kom nærmest på én gang, og så var det med at slå til. Vi laver i forvejen stativer til landbrugsmaskiner, og har da tidligere lavet lidt til entreprenørmaskiner, men slet ikke i det her omfang. Det er især spændende, at vi selv har været med til at ud-vikle delene, så vi føler os meget involveret i processen. Det aller-bedste er dog, at ordrerne nu kommer løbende, og det drejer sig om mange enheder af gangen,« siger direktør Lars Juul Jensen, Pipe-Tek til hjemmesiden MetalSupply.dk.

kreds mødes blikkenslagerne jævnligt, lidt som en loge, og så bliver nye muligheder diskuteret. Nu skal vi besøge samtlige lag-kredse, og bedømt ud fra de tilbagemeldin-ger vi har fået fra lagformændene, bliver det rigtig positivt,« siger Per Poulsen.

Det betyder, at direktøren selv kommer til at tilbringe meget tid i Norge resten af året, og den stigende efterspørgsel giver også nye udfordringer internt.

»Vi må tilstå, at det går stærkt i øjeblik-ket. Der er sket rigtig meget på de indre linjer hos os det sidste års tid. Vi er blevet nødt til at ændre nogle arbejdsgange for at kunne følge med. Det er positivt, at vi har så mange muligheder, men vi er stadig et lille firma, som skal nå at få tingene or-dentligt i mål. Det er udfordringen lige nu, hvor vi også skal prioritere det norske mar-ked,« fastslår Per Poulsen.

Det er eksportstøtte fra Væksthus Midt-jylland og et godt forarbejde af den danske ambassade i Oslo, der har været med til at sætte skub i tingene.

»Vi har altid været glade for den opbak-ning, vi har fået af Væksthus Midtjylland.

De har hjulpet os, så ambassaden kunne gå i gang med at undersøge markedet og finde relevante kundeemner, og det har de gjort godt. Vi har fået kontakt til blandt andre Lindab Norge og Roald & Søn, som er den største vvs-grossist deroppe. Ro-ald & Søn ejer så også lige 50 procent af et andet stort firma, Ventistål, som er den største ventilationsgrossist i Norge. Alle er perfekte samarbejdspartnere for os,« siger direktøren for SabetoFLEX.

Virksomheden fra Roslev ved Skive har lavet samarbejdsaf-taler med to store virksomhe-der, og det næste halve år skal bruges på at holde introdukti-onsmøder for fagfolk overalt i Norge.

Medarbejderne på SabotoFLEX får ekstra travlt i den kommende tid.

DS-bladet nr. 12 2012 | 39

Trods gælds- og eurokrise så klarer danske eksportvirksomhe-der sig bedre end frygtet. Udenrigshandelsstatistikken fra Dan-marks Statistik taler sit tydelige sprog. Efter et kæmpe dyk i eksporten for snart tre år siden, så er eksporten kravlet op af »hullet«.

Det er sket med hjælp fra ikke mindst små og mellemstore eksportører og deres underleverandører. Og noget tyder på at udviklingen vil fortsætte. Ifølge Håndværksrådets eksporttil-lidsbarometer, som hvert kvartal måler eksportforventningerne blandt SMVerne, så forudser en overvægt af virksomhederne, at

BAROMETRET

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

eksporten i deres egen virksomhed eller den virksomhed, de le-verer til, vil stige de næste tre måneder.

Ser vi udelukkende på de eksporterende SMVere, så forven-ter næsten hver tredje, at eksporten i deres virksomhed vil blive større eller meget større de næste tre måneder, mens kun 16 pct. forventer at deres eksport vil blive mindre eller meget mindre.

Det er opmuntrende, at Håndværksrådets Eksporttillid fortsat er positiv, og det indikerer, at der til stadighed er optimisme, når det gælder afsætningen til ikke mindst de store aftagerlande som Sverige og Tyskland.

Eksportvirksomhederne overrasker positivt

Kvartaler

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Meget højere Lidt højere Uændret Lidt lavere Meget lavere

3. kvartal 2012 2. kvartal 2012

Svarfordelingen giver et nettotal på 9

1. Hvordan vurderer du, at eksporten i din virksomhed/ hos den virksomhed du leverer til vil være om tre måneder sammenlignet med i dag?

Eksporten i fint comback

20

25

30

35

40

45

50

55

1. k

varta

l 199

7

1. k

varta

l 199

8

1. k

varta

l 199

9

1. k

varta

l 200

0

1. k

varta

l 200

1

1. k

varta

l 200

2

1. k

varta

l 200

3

1. k

varta

l 200

4

1. k

varta

l 200

5

1. k

varta

l 200

6

1. k

varta

l 200

7

1. k

varta

l 200

8

1. k

varta

l 200

9

1. k

varta

l 201

0

1. k

varta

l 201

1

1. k

varta

l 201

2

mia

. kr.

Dansk eksport (excl. Skibe og fly)

2.

Tysk erhvervstillid dykker

80

85

90

95

100

105

110

115

120

01/2005

01/2006

01/2007

01/2008

01/2009

01/2010

01/2011

01/2012

The Ifo Business Climate for Germany

3.

Forbrugertilliden oven vande

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

2011M01

2012M01

Forbrugertillidsindikatoren

4.

40 | DS-bladet nr. 12 2012

FORENINGSNYT

Fynsk erfa-gruppe rundede 50 møder

Erik Laugesen rørte i gryderne, der var flag på bordet og humøret var højt, da den ene af de to fynske kvinde-erfa-grupper i slutningen af august holdt deres 50. møde. Det skete hjemme hos Jytte og Erik Lau-gesen, Dalum Hjallese VVS i Odense.

Erfa-gruppen har syv medlemmer, men ikke alle har været med fra begyndelsen for snart 12 år siden. Lone Ølgaard, Havn-drup Maskinfabrik og Vivi Larsen, Sande-rum Smede og Maskinfabrik, får betegnel-sen de nye og de grønne.

Selv om stemningen er høj og snakken går lystigt i dagens anledning, bedyrer de syv erfa-medlemmer, at det ikke er en ven-indeklub. De kvartalsvise møder kører ef-ter en fast skabelon: Mødet indledes med en gennemgang og fortolkning af diver-se informationer fra DS Industri & Hånd-værk. Næste punkt på dagsordenen er en runde, hvor hver deltager har ordet fem-ti minutter for at fortælle, hvordan det ak-tuelt står til på den virksomhedsmæssige hjemmefront.

På jubilæumsmødet stod også en tur til Rom på dagsordenen. Men ellers kan stort

Faglighed, forskellighed og for-trolighed er de vigtigste forud-sætninger for en holdbar plat-form for erfaringsudveksling, mener gruppens medlemmer.

set ethvert spørgsmål bringes op i forsam-lingen og gøres til genstand for debat.

Det unikke

»Fordelen ved at være med i en erfa-grup-pe er, at man har muligheden for at snak-ke med andre om, hvordan man griber de daglige opgaverne an, forstår overenskom-sterne, samarbejder med revisoren, tager stilling til forskellige forsikringsspørgs-mål og meget andet,« påpeger Vivi Larsen.

»Det unikke ved erfa-gruppen er, at vi i en tillidsfuld atmosfære kan snakke åbent om de spørgsmål, der brænder på i det dag-lige arbejde. Spørgsmål, man ikke snakker med familie eller venner om,« siger afte-nens værtinde, Jytte Laugesen.

»Og det vi fortæller hinanden er fortro-ligt. Vi bringer ikke tingene videre til an-dre. I dag har vi haft en positiv runde, for-di det åbenbart står godt til rundt omkring. Men sådan er det ikke altid. Der har væ-ret tidspunkter, hvor stemningen har været betydelig mere nedtrykt,« supplerer Ann Frederiksen, Svend Frederiksens Maskin-fabrik og formand for Landsforeningen Virksomme Kvinder.

»Det hjælper faktisk, at man kan de-le også dårlige tider med nogle ligesin-dede og erfare, at de andre kæmper med de samme ting som en selv. Det kan være kunder, der bliver væk eller ikke betaler. Det kan være banken, som ikke er til at ta-

Erfa-gruppen samlet til det 50. møde. Fra ven-stre: Ann Frederiksen, Svend Frederiksen Ma-skinfabrik A/S, Ringe, Dorthe Mehlbye, Otterup VVS APS, Otterup, Karina Lykkegaard, Lykkega-ard A/S, Ferritslev, Anette Nielsen, Refsvindinge Smede og Maskinværksted, Ørbæk, Lone Ølga-ard, Havndrup Maskinfabrik APS, Langeskov, aftenens værtinde, Jytte Laugesen, Dalum Hjal-lese VVS, Odense S og Vivi Larsen, Sanderum Smede og Maskinfabrik A/S, Odense SV

le med, eller noget helt tredje,« siger Anet-te Nielsen, Havndrup Maskinfabrik.

Gode kolleger

For Dorthe Mehlbye drejer det sig først og fremmest om at have kolleger:

»Når man arbejder meget alene og ofte selv må finde ud af tingene, har det stor værdi, at man har nogle kolleger, som man kan ringe til – og de findes i kredsen her.«

Gruppen er enig om, at størrelsen er ide-el. Der er ikke plads til flere, med mindre andre træder ud.

»Hvis vi bliver for mange, er der fare for, at deltagerne føler sig mindre forpligtede. Med en mindre gruppe er vi mere seriøse med mødedatoer og indholdet af møderne. Når vi har aftalt en dato, så holder vi den, med mindre der sker noget med børnene,« fastslår Lone Ølgaard.

Det er også med overlæg, at gruppen op-retholder en faglig bredde. Det anses for værdifuldt, at både håndværks- og indu-strivirksomheder er repræsenteret i kred-sen. Ligesom geografiske hensyn spiller ind på sammensætningen.

Erfa-gruppen indleder møderne med en fælles middag – normalt knap så fornem som jubilæumsmiddagen bedyres det – og møderne slutter kl. 22.00. Opgaverne med at være vært, mødeleder og referent går på skift mellem deltagerne. Det er heller in-gen tilfældighed.

DS-bladet nr. 12 2012 | 41

Østjysk erfa-gruppe kom godt i gang

I DS-bladet i juli efterlyste Gunilla Peder-sen, Juelsminde VVS- og Blik, interes-serede til dannelse af en erfa-gruppe for medarbejdende hustruer i Vejle-Horsens-området. Hun havde samtidig reserveret lokale til et stiftende møde den 15. august i Løsning.

Og initiativet lykkedes, fortæller Gunil-la Pedersen:

»Vi fik en gruppe op at stå med fem per-soner. Det betragter jeg som en succes. Vi er fire, der kommer fra vvs-firmaer, og én

Fem kvinder mødtes til det stif-tende møde, men der er stadig plads til et par stykker mere.

Er din virksomhed parat til de nye regler for montering og servicering af små VE-anlæg – solvarme, solcelleanlæg, bio-masse og varmepumper.

Fra den 1. januar 2014 bliver det et lovkrav, at virksomheder, der beskæftiger sig med små VE-anlæg, har indført et kvalitetssik-ringssystem. Virksomheden skal samtidig være tilknyttet en kontrolinstans, der er certificeret af Sikkerhedsstyrelsen.

Q-kontrol udvider derfor med godkendel-se og overvågning af virksomheder, der beskæftiger sig med VE-anlæg. Vi er klar til de nye opgaver.

Beskæftiger din virksomhed sig allerede med VE-anlæg i dag – eller påtænker I at gøre det i fremtiden – så tag fat i Q-kon-trol og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Nye regler for VE-anlægVi er klar – er du?

Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Magnoliavej 4 · 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33 · www.qkontrol.dk

fra en maskinvirksomhed. Der er plads til et par stykker mere, og de skal helst kom-me fra maskinvirksomheder af hensyn til ligevægten i gruppen.«

De fem kvinder i den nyetablerede erfa-gruppe kommer alle fra området mellem Juelsminde og Brædstrup. De mødtes igen den 26. september for at beslutte de nær-mere retningslinjer for gruppens arbejde.

»Vi har nedfældet et stykke papir om, hvad erfa-gruppen kan give os, hvad mø-derne skal indeholde, samt hvor tit vi skal mødes. Min tanke var, at vi skulle mødes én gang i kvartalet, mens andre var inde på, at vi skulle mødes oftere. Men det er jo noget, vi finder ud af hen ad vejen,« siger Gunilla Pedersen.

FORENINGSNYT

42 | DS-bladet nr. 12 2012

Redaktøren togførstepladsenDeltagerne i årets DS Golf-match fik at mærke, at DS-Bladet har fået ny redaktør siden sidste år. Han løb nemlig med førstepræmi-en i B-rækken.

Matchen blev afviklet i det bedst tænkelige vejr og i højt humør på Haderslev Golfklubs smukke bane. 30 deltagere fra hele landet deltog i 2012-udgaven af DS Golf, som sluttede med stegt flæsk og persillesovs og præmier til alle deltagere.

Matchen blev afviklet som en stableford-turnering i to rækker.A-rækken blev vundet af Peter Ottesen, Ishøj, 32 point foran

Dan Zachariassen, Næstved, 31 point samt Leif Nielsen, Henne og John Kristensen, Hammel, som begge fik 30 point.

FORENINGSNYT

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri

Lokalafdeling DS Sjælland Midt & Syd:S + H Produktion A/S, Torben Jørgensen, Værkstedsvej 9, 4600 Køge.

Lokalafdeling Midtjylland:Fårvang Blikkenslageren ApS, Tommy Foss Mathiesen, Århusvej 10, 8882 Fårvang.

BSI ApS, Morten Jeppesen, Kirkevej 9, Gullev, 8850 Bjerringbro.

G. S. Varmeteknik, Gert Schmidt, Frisholtvej 58, 8850 Bjerringbro.

Lokalafdeling Vestsjælland:Vel Køleteknik ApS, Ole Hansen, Strandvejen 165, 4200 Slagelse.

Slagelse VVS og CO ApS, Jens Hansen, Norgesvej 12, 4200 Slagelse.

Lokalafdeling Nordsjælland:Ligaard VVS, Thomas Ligaard, Parallelvej 8, 2980 Kokkedal.

Lokalafdeling MidtVest:Vikar-Hjælp, Søren Sørensen, Stormgade 15, 7673 Harboør.

Udviklingsselskabet Vest A/S Michael Neumann, Søndergade 18, 6960 Hvide Sande.

Lokalafdeling Søndre Birk:Kamp’s VVS & Gasteknik, Per Kamp, Brønshøjvej 34, kld.tv., 2700 Brønshøj.

John’s VVS & Ejendomsservice, John Ingemann Johansen, Listedvej 13 st.tv. 2770 Kastrup.

Lokalafdeling Trekantområdet:Trekantens VVS & Kloak ApS, Lars Andersen, Vardevej 474, 7100 Vejle.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

B-rækken blev vundet af Jens Holme, Lillebælt (Middelfart) med 33 point foran Allan Skarby, Jelling, 31 point samt Sine-Ma-rie Holm, Dejbjerg og Kent Skrydstrup, Jelling med hver 29 point.

DS Golf den sidste fredag i august er efterhånden blevet en fast tradition. Næste gang køllerne svinges i DS-regi bliver således den 30. august 2013. Hvor i landet er endnu ikke afgjort.

DS-bladet nr. 12 2012 | 43

NAVNE

Kronjyllands Køleteknik spænder vidt

Både forsvaret og private er på kundelisten, og opgaverne spænder fra F16 til varmepum-per hos firmaet, der runder 25 år den 1. oktober.

Det er 25 år siden kølemontør Jørn Smin-ge skippede tilværelsen som lønmodtager og et fast job på Air-con i Ebeltoft. Han ville være selvstændig og etablerede Kron-jyllands Køleteknik med domicil i Værum ved Randers.

Basis for etableringen var en kontrakt med forsvaret, primært om opbygning og service af materiel til »operative formål«, som det hedder i den militære jargon. Beg-ge parter er så tilfredse med aftalen, at samarbejdet stadig består, hvorfor Kronyl-lands Køleteknik ofte er at finde i Skryd-strup, Ålborg og hos SOK i Århus.

Sideløbende har virksomheden gennem årene udvidet sit forretningsområde, dels for at have flere ben at stå på, dels for at

være ajour med de nye muligheder, som den teknologiske udvikling giver. I dag dækker Kronjyllands Køleteknik således hele spekteret af køl/frys til private, til bu-tikker og til virksomheder – dog undtagen de store industrianlæg på slagterier, meje-rier etc. Nyeste skud på stammen er for-handling af de effektive, japansk-produce-rede varmepumper fra Panasonic, der kan leveres til både køl og varme.

»Den store fokus på klima og energi be-tyder, at vi gennem de senere år har op-levet en voldsom interesse for varmepum-per,« siger Jørn Sminge.

»Det lå ikke i kortene, da vi tog de før-ste varmepumper ind, men det betyder, at vi har oparbejdet en pæn ekspertise på et nu højaktuelt område.«

Ikke hyldevarer

Det er dog langt fra kun hyldevarer Kron-jylland Køleteknik leverer.

»Industrielle og kommercielle anlæg er sjældent ens, så udgangspunktet er hver

Service af køleanlæg til F-16 er blot en af arbejdsopgaverne i Kronjyllands Køleteknik, siger Jørn Sminge.

gang den enkelte kundes specifikke be-hov. Gennem gode kontakter i ind- og ud-land udvælger Kronjyllands Køleteknik de teknisk og driftsøkonomisk bedste kom-ponenter til opgaven og skræddersyr der-med anlægget, så det passer til bygninger og andre lokale forhold. Det hele samles på virksomheden i Værum, så montagear-bejdet ude hos kunden bliver mindst mu-ligt,« forklarer Jørn Sminge.

Kronjyllands Køleteknik er stadig en enkeltmandsejet virksomhed, der i dag er 9001-certificeret som sagkyndigt kølefir-ma i henhold til Arbejdstilsynet.

Foruden driften af sin virksomhed er Jørn Sminge en engageret formand for lo-kalforeningen Randers Omegn i DS Hånd-værk & Industri.

25 års jubilæet markeres med åbent hus for kunder, kollegaer, forretningsforbin-delser og samarbejdspartnere fredag den 5. oktober fra kl. 13 på Nørgårdsvej 46, Værum, 8940 Randers SV.

44 | DS-bladet nr. 12 2012

Dødsfald

NAVNE

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed– også ved GENERATIONSSKIFTE

Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]

Tidl. fabrikant og grundlægger af JKF Industri A/S, Louis Nielsen, er død, 88 år.

Han var en mand, der på trods af en kort skolegang, (gik ud af syvende klas-se) og som ingen fremmesprog kun-ne, fik skabt en international virksom-hed. Han knoklede livet igennem for at fru Inga, børn, svigerbørn og børnebørn skulle have det godt. Han fik sat sit af-tryk, og som han sagde kort tid før sin død: »Man kan da se, at jeg har været her!«

Louis Nielsen var født og opvokset i Lindholm og var den ældste ud af en børneflok på fem. I 1939 fik han job hos Ford i Aalborg med tilsagn om en senere læreplads, men krigen satte en kæp i hju-

let. Han kom derefter i lære som vogn- og beslagsmed hos smeden i Lindholm. Læretiden var delt op, så han både var beskæftiget i Hjallerup og Ulsted, inden han 1 . august 1944 var udlært. Svende-stykket var otte hestesko af nyt jern, og han lagde de fire under en hest. Det blev dog ikke hestesko, der kom til at præge hans efterfølgende arbejdsliv.

Efter sin militærtjeneste stiftede han i 1948 første gang bekendtskab med Als, hvor han fik ansættelse hos den lokale smed, inden turen gik tilbage til Aal-borg. Den 1. april 1953 vendte han igen tilbage til Als, denne gang som selv-stændig smedemester. I 1955 blev han gift med Inga og fik samme år varme- og sanitetsarbejdet ved Als ny skole. Arbejdet på skolen gav ham en idé, og i efteråret 1957 blev den realiseret. En produktion af aftræksrør til gaskedler og en opfordring fra andre om at lave fo-dermixere og rørsystemer til avne- og korntransport til det danske landbrug blev, med hjælp fra hustruen Inga, der stod for arbejdet ved specialmaskinen til bøjninger, etableret i kælderen i pri-vatboligen.

Det viste sig dog hurtigt, at idéen med rørproduktion var så god, at pladsen ved den gamle smedje hurtig blev for trang. I 1964 blev produktionen flyttet til en 1100 kvm ny fabrik på den nuværende adresse på Rørsangervej i Als.

I 1969 lavede Louis Nielsen firmaet om til et aktieselskab med navnet Jysk Knæ- og Pladerørsfabrik. 1. april 1978 skiftede firmaet navn til JKF Industri A/S og Louis Nielsen ansatte ved samme lejlighed en administrerende direktør. Virksomheden fortsatte med at ekspan-dere og er siden flytningen i 1964 vokset til at være én af kommunens største virk-somheder. Den dækker i dag et areal på ca. 25.000 kvm og beskæftiger ca. 200 medarbejdere. Virksomheden har datter-selskaber i Polen og Malaysia, der i dag tæller ca. 60 arbejdspladser.

I 2003 fejrede Louis Nielsen sit 50 års smedemesterjubilæum. I forbindel-se med sin 80 års fødselsdag besluttede han, i samråd med familien, at stoppe sit virke for JKF Industri A/S og afhænde sit livsværk. Samme år blev han som den første og hidtil eneste udnævnt til æres-borger på Als.

Fritiden gik med samvær i rafleklub-ben, tre ugentlige ture til motion og en masse rejser med Inga, børn, svigerbørn og børnebørn.

Louis Nielsen var fyldt med livsglæde og elskede at samtale med alle menne-sker. Han var en formidabel taler og ven-ner, børn, svigerbørn og børnebørn, har nydt godt af hans mange gode historier.

Louis Nielsen efterlader sig sin hustru Inga, tre børn og svigerbørn, seks børne-børn og to oldebørn.

DS-bladet nr. 12 2012 | 45

Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected] Hydraulikservice, reparation

og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flå[email protected]: 31 69 31 36

46 | DS-bladet nr. 12 2012

Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne... Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og flammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfladebehandling

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock. Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

DS-bladet nr. 12 2012 | 47

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifikat-svejsning Djurs Solvarme

Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · [email protected]

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT Conveying A/S

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled 5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælpSøren A. SørensenTlf. 9783 6478www.vikar-hjælp.dk

Statiske beregninger

Brøns Ingeniørfirma ApSDamvej 12, Brøns6780 SkærbækTlf. 74753424. Fax 74753120Mail: [email protected]: www.broens-ing.dkVi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Magasinpost-MMPID-nr 42386

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

www.ds-bladet.dk

Deadline for annoncer er den 22. oktober. Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice

og få en snak om netop din annonce. Tlf. 76 10 11 44, e-mail: [email protected]

DS-bladet nr. 14, der udkommer d. 7. november,har tema om pension og investering

og lægger op til årets store landbrugsmesseAgromek i Herning.

ds-bladet nr. 12 - 2012

Documents