bladet arbejdsgiverne nr. 6

BladetBladetNr. 6 | 1. juni 2016 | 107. årgang

Passer pengene?Tema om ejerskifte og fi nansiering

Arbejdsgiverne gør status

Muligheder for milliarder i EU-USA-aftale

Installatører vil digitalisere

Kommunikation får pæne karakterer

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016

6

Indhold Juni 2016

4 Landsgeneralforsamlingen

• Pil opad hos Arbejdsgiverne

• Farvel til stærke kræfter

6 Ros til strategi for digitalisering

7 Virksomheder vil investere i it

8 Skarp kritik af energiudspil

9 Tilfredshed – men med plads til forbedringer

10 Kort nyt

21 Kursus i entrepriseret – AB92

24 På høje tid at åbne dørene

25 Elever udfordres på valg af uddannelser

26 EU holder vejret mens briterne beslutter sig

28 Frihandelsaftale med USAkan sætte gang i væksten

30 Sådan beskytter du dig mod cyberangreb

31 Ulovlige materialerhærger byggebranchen

32 El-messe ramt af varmen

33 Nye elregler udskudttil tidligst 1. januar

34 Skolernes 10. klasserfår dumpekarakter

35 Hole in one på én af landets smukkeste baner

36 Ikke vækst for enhver pris

36 Skatten skal lettes i bunden

37 DM i Skills har giveterhvervsuddannelser prestige

38 Business & branche

40 Benzin, fart og hestekræfter, der går direkte i blodet

41 Navne

42 Foreningsnyt

45 Leverandører & partnere

TEMA: FINANSIERING12 Din bank forstår dig ikke

14 Ingen regning...

16 Overskud i Vækstfondenmøder kritik

17 Sådan kan du benytte Vækstfonden

18 Otte års forberedelsefør generationsskifte

19 Eje eller lease?

20 KSM Kragelund har vokseværk

22 Gør din virksomhed salgsklar

23 Det bliver i familien

12-22

4

8

33

Bladet Arbejdsgiverne | 6/2016 | 3

Virksomhederne har svært ved at låne pengeFor nylig havde jeg nær fået kaffen galt i halsen, da en undersøgelse bølgede gennem medierne. Den sagde, at danske virksomheder synes, at det er nemt og billigt at låne penge i banken. At 60 procent af virksomhederne var godt tilfredse med finansieringsmulighederne. Det fremgik af en undersøgelse af erhvervsklimaet.

Det er bestemt ikke mit indtryk, når jeg taler med virksomheder over hele landet. Her er billedet snarere, at det er rigtig svært at låne penge - selv for virksomheder, der har eksisteret i årtier eller generationer. Jeg talte med en virksomhed om finansiering den anden dag. Det var en virksomhed med 16 ansatte i Nordjylland, hvor man siden 1927 havde drevet maskinværksted. De sidste mange år med gode regnskaber og en sund økonomi – på nær i 2008, hvor stort set alle havde det svært.

Virksomheden kontaktede fornylig deres kreditforening, da de skulle lave en tilbygning på 30 m2 og derfor ville låne 300.000 kr. Men det kunne ikke lade sig gøre. De fik afslag og begrundelsen var, at de boede i det forkerte postnummer. Og det er langt fra første gang, at jeg har hørt sådan en be-grundelse. Der stilles ofte skrappere krav til virksomheder i landområderne – selvom bankerne ikke er meget for at indrømme det.

Håndværksrådet har også undersøgt virksomhedernes adgang til finansie-ring. Her svarer 56 procent, at de »slet ikke« eller »kun lidt« er begrænset af mangel på adgang til finansiering. Men uanset om det er 60 eller 56 procent, er det næppe nogen succeshistorie. For der må i så fald være en betydelig del, der oplever det som en begrænsning. I Håndværksrådets undersøgelse svarer 30 procent, at de er »begrænset« eller »meget begrænset« af mangel på adgang til finansiering.

Det er et problem, som er til at tage og føle på. Selvfølgelig skal man forsøge at se tingene fra den positive side, men må ikke ignorere, at en tredjedel af virksomhederne har svært ved at finde adgang til finansiering. Det er en al-vorlig bremse for væksten i Danmark, og det er lidt af en fordrejning, at få det til at lyde som en succeshistorie.

Det er i øvrigt ikke fordi, at man fra politisk side ikke har været gode ved bankerne med op til flere håndsrækninger i form af bankpakker. Her skulle man nok have krævet lidt mere den anden vej, da man forhandlede.

Regeringen har med deres plan »Vækst og udvikling i hele Danmark« fra ef-teråret lokaliseret, at udfordringen i høj grad handler om adgang til finan-siering. Men herefter er det tilsyneladende mest blevet ved snakken. I Ar-bejdsgiverne vil vi i den kommende tid forsøge at holde politikerne fast på deres løfter og dermed arbejde for mere vækst i hele Danmark.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Se temaet om finansiering side 12-22.

LEDER

Udgiver:ArbejdsgiverneMagnoliavej 2,5250 Odense SVTlf. 66173333www.arbejdsgiverne.dk

Ansvarshavende redaktørJens HolmeTlf. 6317 3397Mobil: [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

ForsidefotoMads Nissen/Scanpix

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på:www.bladetarbejdsgiverne.dk

BladetBladet


Pil opad hos Arbejdsgiverne

hæng med, at der mangler praktik-pladser for de unge, som ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Konse-kvensen er, at der ikke uddannes nok faglærte til at fylde det hul af mang-lende arbejdskraft, som brancherne står overfor. Ifølge prognoserne kom-mer virksomhederne til at mangle 30.000 faglærte allerede i 2020.

Manifestet er blevet taget godt imod. I løbet af året har der derfor væ-ret igangsat initiativer rettet både mod medlemsvirksomheder, samarbejds-partnere og pressen – alt sammen for at skabe opmærksomhed om projektet og manglen på praktikpladser.

»Arbejdsgiverne har mødt positive tilkendegivelser og anerkendelse for projektet fra vores samarbejdspartne-re og øvrige omgivelser. Projektet kø-rer indtil år 2020 med forskellige ini-tiativer i løbet af årene,« siges det i beretningen.

Arbejdsgiverne har desuden i årets løb indledt et nærmere samarbejde med interesseorganisationen Land-brug & Fødevarer omkring spørgsmål

De optimistiske toner er slået an, når lidt over 100 delegerede den 3. - 4. juni samles til landsgeneralforsamling hos Arbejdsgiverne.

For tredje år i træk finder general-forsamlingen sted på H.C. Andersen-hotellet i Odense. Det forløbne år skal evalueres, og der skal lægges planer for det kommende år. Og ifølge den skriftlige beretning er der både positi-ve og negative ting at berette om.

Helt overordnet om medlemsvirk-somhedernes situation hedder det, at »det helt store økonomiske opsving stadig lader vente på sig – generelt set oplever brancherne svingende ti-der. Hjulene er dog så småt begyndt at dreje rundt igen, men vi oplever, at mange stadig er tilbageholdene med eksempelvis at ansætte fast arbejds-kraft«.

I den skriftlige beretning fremhæ-ves det manifest, der blev vedtaget sidste år om, at Arbejdsgiverne i 2020 skal have mindst 10 procent lærlinge blandt de ansatte i medlemsvirksom-hederne. Projektet skal ses i sammen-

af fælles interesse. Et meget stort antal af Arbejdsgivernes medlemsvirksom-heder er leverandører til landbrugene og agroindustrien.

Et nyt mærkat, »Håndværkergaran-ti« blev introduceret i efteråret til af-løsning af DS Garanti, som var blevet uaktuelt på grund af landsorganisati-onens nye navn. Både medlemmerne og medlemmernes kunder har taget godt imod navneforandringen.

Debat om lokalafdelingerDet fortsatte bestræbelser på at mo-dernisere Arbejdsgivernes lokalafde-linger bliver også et hovedemne på dette års generalforsamling.

På generalforsamlingen sidste år fik en arbejdsgruppe med stort fler-tal vedtaget et forslag til en moderni-seringsplan frem mod 2020. Arbejds-gruppen er siden blev suppleret og har arbejdet videre med forslag, som skal diskuteres på dette års generalforsam-ling.

Svingende tider for brancher og medlemmer, men overvejende positive toner i den skriftlige beretning til landsgeneralforsamlingen den 3.-4. juni.

Af Jens Holme

De delegerede til Arbejdsgivernes generalforsamling vælges af lokalforeningerne, som kan sende en repræsentant for hver 25 medlemmer.


De delegerede til Arbejdsgivernes generalforsamling vælges af lokalforeningerne, som kan sende en repræsentant for hver 25 medlemmer.

Farvel til stærke kræfter

Når Arbejdsgiverne holder generalfor-samling i Odense den 3. – 4. juni bliver der samtidig taget afsked med Hanne Nylev og Leif Kjeldahl som medlem-mer af hovedbestyrelsen.

Begge falder for den såkaldte ni-års-regel, som siger, at man ikke kan beklæ-de en politisk tillidspost i længere end ni år. Det er desuden ens for dem begge, at de har ordet i deres magt og bruger det til at markere stærke synspunkter.

Hanne Nylev har som eneste kvinde i forsamlingen af mænd brudt kønsbar-rieren i Arbejdsgivernes hovedbesty-relse. Hun udtrykker sig stærkere end nogen smed og har de seneste to år væ-ret en markant formand for Arbejds-givernes uddannelsesudvalg. Hanne Nylev har repræsenteret Fyn i hoved-bestyrelsen og ejer sammen med sin mand, Mogens, N.H. Stål WaterCut på Sydfyn. Hun er ærgerlig over, at hun nu må udtræde af hovedbestyrelsen:

»Sådan er det jo, når man skal forla-de noget, man har været dybt engageret i. Reglen om maksimalt ni år i hoved-bestyrelsen har jeg det imidlertid fint

To markante skikkelser forlader hovedbestyrelsen, fordi de falder for ni-års-regel

Af Jens Holme

Leif Kjeldahl, Nordvestjylland og Hanne Nylev, Fyn udtræder af hovedbestyrelsen efter ni års medlemskab.

med. Det sikrer en nødvendig fornyel-se,« siger Hanne Nylev, men tilføjer:

»Derimod er det et reelt problem, at Arbejdsgiverne efter kun to år igen skal skifte formand for uddannelsesud-valget. Det tager forholdsvis lang tid at komme ind i sagerne og få personkend-skab til de mange aktører på området,« siger Hanne Nylev, der også er medlem af Håndværksrådets uddannelsesud-valg.

Bliver for dominerendeLeif Kjeldahl har beklædt adskillige ud-valgsposter i sin tid i Arbejdsgivernes hovedbestyrelse og har gennem flere år været medlem af Håndværkets Anke-nævn. Ved sin afgang er han formand for organisationens byggeriudvalg. Kjeldahl repræsenterer Nordvestjyl-land, hvor han indtil fornylig var lokal-foreningens formand, og er ejer af Thy-holm Olieservice A/S.

»Jeg har det skidt med at skulle for-lade en post og et arbejde, jeg har væ-ret rigtig glad for. Organisationen har forandret sig meget og til det bedre i de ni år, jeg har været med i hovedbesty-relsen,« siger Leif Kjeldahl, der dog rej-ser en advarende pegefinger om, at for-andringerne ikke må gå hurtigere end medlemmerne kan følge med.

Han har fuld forståelse for den ni-års-regel, der gør det umuligt for ham at fortsætte:

»Jeg plejer at sige, at der går to år med at komme ind i arbejdet. De næste fem år er man et aktiv, de sidste to år bliver man for dominerende, og så er det ud,« siger Kjeldahl med et glimt i øjet.

Off entlig digitaliseringsstrategi indeholder mærkbare forbedringer, mener Håndværksrådet.

Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner lance-ret den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der skal gæl-de for 2016 til 2020. Hovedindholdet er lettere adgang til sup-port, genbrug af virksomhedernes indberettede data og flere offentlige data til rådighed for virksomhederne.

Strategien er samlet under overskriften »Et stærkere og mere trygt digitalt samfund« og rummer mange initiativer, som forhåbentlig kan gøre det lettere for landets små og mel-lemstore virksomheder.

Tidligere har de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier have mere fokus på effektivisere og spare penge for det of-fentlige, mens regningen i sidste ende er havnet hos bl.a. er-hvervslivet.

»I Håndværksrådet glæder vi os over strategiens fokus, hvor der lægges op til byrdelettelser, som potentielt kan få stor betydning for de små og mellemstore virksomheder,« si-ger Kristian Bech, erhvervspolitisk konsulent i Håndværks-rådet.

Lettere adgang til supportEt af initiativerne er lettere adgang til support, hvor en ræk-ke fællesoffentlige supporttilbud samles, så det bliver mere overskueligt at få hjælp som bruger, hvad enten der er pro-blemer med NemID, Digital Post mv.

»Et fællessupportfunktion er noget vi har efterlyst, for når de benytter digitale løsninger, er der ofte flere forskellige sy-stemer og myndigheder bag. Men som bruger kan du sjæl-dent gennemskue, hvor fejlen ligger, hvis der er problemer med at tilgå et system. Derfor kan en fælles supportfunkti-on hjælpe brugeren hurtigere, så man undgår at blive kastet rundt i systemet,« siger Kristian Bech.

Data skal genbrugesDer lægges op til større genbrug af data, hvilket betyder at en virksomhed slipper for at indberette de samme oplysnin-ger flere gange til forskellige myndigheder. I stedet vil man være bedre til at tale sammen på tværs af myndigheder, og derved kan indberetningsbyrden lettes for virksomhederne. Ligeledes skal der laves forsøg med automatisk erhvervsrap-portering.

Ros til strategifor digitalisering


Virksomheder vil investere i it

En dugfrisk undersøgelse blandt Ar-bejdsgivernes medlemsvirksomheder viser, at næsten to tredjedele forventer at øge deres investeringer i nye it-løs-ninger i de kommende år.

I en tilsvarende rundspørge fra 2012 var det kun 34 procent af de adspurgte virksomheder, der havde planer om at investerer i nye it-programmer. I den nye undersøgelse fra april er det præ-cise tal 62 procent.

Branchechef for byggeri hos Ar-bejdsgiverne Steen Hoeck Klausen be-kræfter, at organisationen får rigtig mange henvendelser fra medlemmer-ne om valg af it-systemer.

»De fleste henvendelser drejer sig om nyt økonomisystem og mobile tidsregistreringssystemer, primært på vvs området,« siger branchechefen og fortsætter:

»Vi hjælper dem gerne – for vi ved

Stort fl ertal har planer om at digitalisere, og det er super positivt, siger Arbejdsgivernes branchechef for byggeri.

Steen Hoeck Clausen: »Super positivt, at virksomhederne vil investere i digitalise-ring.«

hvor vigtigt det er at vælge rigtigt før-ste gang. Investeringer i it koster man-ge penge og ressourcer – og har vidt-gående konsekvenser for driften af virksomhederne. Dette også baggrun-den for, at Arbejdsgiverne har iværk-sat en række initiativer, der skal un-derstøtte virksomhederne fokus på optimering og digitalisering.

I forhold til installatørbranchen har vi bl.a. etableret Installatørakademiet, som har fokus på optimering og øget indtjening for vore 1100 installatør-virksomheder. Branchen er udfordret og tvunget til forandringer bl.a. på grund presset fra internetbutikker og nye prisstrukturer. Der ingen tvivl om, at digitalisering er afgørende for frem-tidens installatørvirksomheder. Der-for er det også super positivt, at virk-somhedernes investeringslyst på dette område er helt i top.«

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

»Det er positivt, at der nu bliver taget hul på øget genbrug af data. Indberetninger er kilde til mange administrative byrder og frustra-tioner hos virksomheder, særligt når man oplever at skulle indberet-te de samme data til forskellige myndigheder,« siger Kristian Bech.

Strategien lægger også op til øget brug af offentlige data. Hvor man tidligere har oplevet, at regnskabsdata er blevet købt fri, så skal der nu også være lettere adgang til at tilgå fælles data om terræn, klima og vand, hvilket kan være til gavn for de virksomheder, der i forbindelse med opgaver skal grave i jorden.



Skarp kritik af energiudspilRegeringen på vej til at trække tæppet væk under grøn industri og sætter 30.000 arbejdspladser på spil, mener Arbejdsgivernes direktør.

Regeringen er på vej til at ødelægge den industri, som har bragt Danmark i førertrøjen, når det gælder bestræbel-serne på at udvikle en grønne og mere klimavenlig løsninger.

Sådan lyder essensen i den kritik, Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann retter imod regeringens forslag om at ophæve pso-afgiften og lukke det økonomiske hul ved bl.a. at droppe opførelsen af kystnære hav-vindmøller.

Tidligere i maj var det støtten til sol-celleparker, der fik kniven. Det er el-lers ikke længe siden, at politikerne signalerede til virksomhederne, at grøn energi var fremtiden, og at de re-laterede industrier havde deres fulde opbakning, gør Jani Lykke Methmann opmærksom på. Hun siger:

»Danmark har længe indtaget en førerposition i verden, når den kom-mer til miljørigtig teknologi. En posi-tion, som det har taget årtiers udvik-ling i innovative virksomheder at nå. Det har skabt store virksomheder, der også giver arbejde til en hel underskov af underleverandører.

Men nu trækker man tæppet væk under det hele. Det kommer til at ko-ste arbejdspladser og sætter vores po-

sition over styr. I flere andre lande er man også langt fremme med denne udvikling. Så det varer ikke længe, før de overhaler Danmark, hvis vi forsæt-ter denne kurs. Samtidig kan det nemt friste de mest rentable virksomheder over evne til at flytte produktionen til udlandet.«

Stop and goOmkring 30.000 personer var i 2014 beskæftiget i den danske vindmølle-industri og tilliggende erhverv.

Ifølge Arbejdsgivernes direktør er det største problem den stop and go-politik, som politikerne fører.

»I nogle år bygger man noget op og giver indtryk af, at det er fremtiden. Virksomhederne indretter deres for-retning derefter og satser store sum-mer. Nogle år efter kommer der en regering med et andet fokus, der plud-selig trækker den anden vej med den konsekvens, at en række virksomhe-der mister deres eksistensgrundlag.«

Forudsætningen for at regeringen kan komme igennem med sine forslag er, at den får accept fra de øvrige parti-er bag det nuværende energiforlig fra 2012. Og det var der ikke udsigt til, da dette blad gik i trykken.

Jani Lykke Methmann: Udspil fra regerin-gen kommer til at koste arbejdspladser og sætter landets position som førende med grøn industri over styr.


Tilfredshed – men medplads til forbedringer

Også Bladet Arbejdsgiverne bliver læst af de fleste. Ikke hele indholdet, men de sider, hvor de finder indholdet interessant. Især er medlemmerne inte-resserede i at læse om nye arbejdsme-toder og successer fra andre virksom-heder.

Både nyhedsmail og blad gemmes i et stykke tid, men som følge af mediets natur opbevares det trykte blad oftere og længere end den elektroniske ny-hedsmail.

Også hjemmesiden benyttes flittigt. De fleste bruger den til at tilegne sig konkret viden. Og samlet set erklærer otte af ti medlemmer sig godt tilfredse med Arbejdsgivernes informationska-naler.

Udfordringer skal tacklesDet skal imidlertid ikke få kommunika-tionsafdelingen til at hvile på laurbær-rene. Selv om tilfredsheden generelt er stor, viser resultaterne af undersøgel-sen, at der er en række områder, hvor kommunikationen fra Arbejdsgiverne

Omkring en fjerdedel af Arbejdsgiver-nes medlemmer valgte af deltage, da de omkring påske af analysebureauet Wil-ke blev opfordret til at deltage i en spør-geskemaundersøgelse om organisatio-nens blad, nyhedsbrev og hjemmeside.

Besvarelsesprocenten var langt hø-jere end sædvanligt ved den slags un-dersøgelser. Så meget desto mere er der grund til at stole på resultaterne.

Og hvad fik vi så at vide? Jo, bl.a. at langt de fleste er tilfredse medlemmer af Arbejdsgiverne, fordi de her får god hjælp og vejledning. Hovedparten be-nytter sig helst af telefonen, når de har behov for at komme i kontakt med de-res brancheforening.

Bladet og nyhedsmailMedlemmerne er i fuld fart over i den digitale tidsalder. Et stort flertal fore-trækker at få information fra Arbejds-giverne via den ugentlige nyhedsmail. De læser indholdet mere eller mindre grundigt i forhold til, hvad de finder re-levant.

kan blive endnu bedre. Medlemmerne vil gerne have mere

orientering om, hvad nye love og reg-ler betyder for netop dem. Undersøgel-sen peger også i retning af et behov for større sammenhæng og en mere tydelig opgavefordeling mellem nyhedsmailen og bladet.

Hjemmesiden skal vi arbejde med at gøre nemmere at navigere i. Mange op-lever, at de farer vild, og fx love og for-mularer kan være svære at finde frem til. Det gælder i særlig grad ejere af de mindste virksomheder, som ikke har kontorhjælp til at klare de administra-tive opgaver.

Wilke Markedsanalyse har stået for undersøgelsen for at sikre, at den blev gennemført kompetent og neutralt. Som forberedelse af spørgeskemaun-dersøgelsen blev der gennemført ti dybdeinterviews med lige mange små og store medlemsvirksomheder.

Hver fjerde deltog i undersøgelse af Arbejdsgivernes kommunikation med medlemmerne.

Af Jens Holme

BladetBladetNr. 4 | 6. april 2016 | 107. årgang

Vejen til Tyskland ligger åbenEksporttema med fokus på vores sydlige naboland

Pas på fumleskaderFarvel til fartskrivereEnergimesse med ambitionerToiletrevolution i Togo

Vejen til Tyskland ligger åbenpå vores sydlige naboland

fumleskader

fartskrivereEnergimesse med ambitionerToiletrevolution

Vejen til Tyskland ligger åben

Pas på fumleskaderFarvel til fartskrivereEnergimesse med ambitionerToiletrevolution i Togo


SKAT har sat årets fokusSKAT har meldt ud at årets skatteligning navnlig tager sigte på at gå ef-ter helt små virksomheder og hovedaktionærer i holdingselskaber.

Mikrovirksomheder med en omsætning på under 500.000 må forbe-rede sig på, at SKAT vil undersøge om virksomheden reelt drives med det formål at tjene penge. Eller om der snarere er tale om en hobby-virk-somhed, hvor formålet ikke er at tjene penge til dagen og vejen.

Hvis virksomhederne i højere grad har karakter af hobby-virksom-hed, vil SKAT have særlig fokus på om indehaverne af disse virksom-heder har fratrukket udgifter i firmaet, som i praksis er private udgifter, der er firmaets drift uvedkommende.

Segmentet af mikrovirksomheder omfatter 360.000 virksomheder, der til sammen betaler ca. 28 mia. kr. i skat. SKAT vurderer, at disse virksomheder burde betale 2,5 mia. kr. mere om året i skat, hvis de selv-angav korrekt. Dette tal er fremkommet på basis af stikprøvekontroller.

SKAT skønner ifølge etatens kontrolplan, at fejlprocenten hos disse virksomheder samlet ligger på 45 pct.

Kontrol af holdingselskaberOgså hovedaktionærer i holdingselskaber med datterselskaber må for-berede sig på skærpet opmærksomhed fra SKAT i år.

60 pct. af landets virksomheder med en omsætning på mellem 14 og 500 mio. kr. har ingen ansatte og mange af dem er holdingselskaber, som er sambeskattede med datterselskaber.

Det fremgår af indsatsplanen for 2016, at SKAT i særlig grad fokuserer kontrolindsatsen mod selskaber, der ejer aktier i underliggende virk-somheder, investerer i værdipapirer eller foretager transaktioner med selskabets hovedaktionær.

Solcellelov ændret i løbet af et døgnI næsten 20 år har danskerne kunnet ansøge om tilskud til solcelleanlæg gennem den såkaldte 60/40-solcelleordning. Uden det har gjort særligt indtryk. Ved indgangen til april var der blot etableret solceller svarende til 2,6 MW via den ordning.

Men fra midten af april kom der pludselig meget store an-søgninger. Samlet blev der søgt for omtrent 4500 MW. Til sammenligning er der i dag installeret solceller med en sam-let effekt på cirka 790 MW i Danmark.

Det fik energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chri-stian Lilleholt til at fremsætte et lovforslag om at lukke ord-ningen med et hasteindgreb. Den store interesse kunne nemlig blive en dyr affære for de danske el-forbrugere. De kunne ifølge ministeren risikere en omkostning på cirka 11 milliarder kroner i øget PSO-afgift, hvis alle ansøgninger bliver godkendt.

Hasteindgrebet blev stemt igennem i løbet af et døgn af et næsten enigt Folketing. Kun Alternativet stemte imod.

Forventningen til støtteordningen var oprindeligt en ud-bygning på 60 MW frem mod 2020. Der er allerede givet til-

Det var frygten for at anlæggelse af nye solcelleanlæg som dette ville gå amok, der fik ministeren til at gribe ind. (Foto René Deleuran Møl-gaard Andersen/Colourbox)

sagn til en mindre del af de 4.500 MW, og derfor vil de an-søgninger ikke blive omfattet af lovindgrebet.

En enkelt projektmager stod bag 90 procent af de mega-watt, der er søgt støttekroner til. Manden bag de store sol-celleplaner var Anders Ztorm, direktør i selskabet Solenergi Danmark.

Anders Ztorm kalder indgrebet hovedløst, en slagtning og en halshugning af solcellebranchenn og afviser ministe-rens regnestykke.


Kort fortaltTEKNOLOGI – Danske medarbejdere forventer i stigende grad at sige farvel til dele af deres arbejde som følge af nye it-systemer eller ny teknologi. Det viser en undersøgelse foretaget af Epi-nion. Størst er automatiseringsbølgen i den finansielle sektor, hvor 38 pct. al-lerede har sagt farvel til manuelle ar-bejdsopgaver, mens hele 60 pct. for-venter, at det vil ske inden for de næste fem år.

PENSION I – Der er stadig mange æg-tepar, som ikke ved, hvad der sker med pensionen, hvis de bliver skilt. Mere end 20 procent har i en under-søgelse fra Danske Familieretsadvoka-ter svaret, at de slet ikke kender regler-ne. Og 16 procent har svaret, at de tror, at pensionsordningerne deles ligeligt mellem ægtefællerne. Hovedreglen er imidlertid, at de to parter hver især be-holder deres pensionsordninger. Det gælder både for rate-, kapital- og liv-rentepension.

PENSION II – De første tre måneder af 2016 har budt på nogle markante ak-tiefald. Alligevel er Industriens Pen-sion kommet ud af 1. kvartal med et afkast på 0,5 pct. De forskellige obli-gationstyper sammen med porteføljen af unoterede investeringer har været med til at sikre et positivt afkast. In-dustriens Pension forvalter i dag 138,5 mia. kr.

SOLAR Servicecenter i Aarhus har ud-videt sit sortiment med 50 procent til mere end 9000 varenumre. Samtidig opfordrer Solar sine installationskun-der til at lade bilen stå og i stedet be-stille en Fastbox med de produkter, de lige står og mangler. Flere håndvær-kere har tidligere givet udtryk for, at Solars sortiment i Aarhus var for snæ-vert til at bestille en Fastbox.

NYT BADEVÆRELSE – Hver fjerde dansker forventer at renovere badevæ-relset inden for de næste fem år, men mange frygter det uoverskuelige reno-veringsprojekt midt i en travl hverdag. Det fremgår af en undersøgelse, vvs-

leverandøren Geberit har fået foreta-get.

ØSTARBEJDERE – Antallet af øst-europæere, der har job i Danmark, steg med 12.405 personer fra 2014 til 2015. Det svarer til en stigning på 13 procent, og det betyder, at der i 2015 var 105.977 i arbejde fra Østeuropa i Danmark, hvilket er ny rekord. Talle-ne stammer fra Styrelsen for Arbejds-marked og Rekruttering. Inden for industrien er antallet af østarbejdere steget med hele 28 procent.

STRESS – Fire ud af ti LO-medlem-mer som smede, elektrikere og so-su’er har oplevet stress ofte eller som-me tider på jobbet det seneste år. Det viser en undersøgelse, Epinion har foretaget blandt 1201 LO-medlemmer. Godt hver tyvende erklærer, at de har haft enkelte fraværsdage på grund af stress. Og to ud af 100 har indenfor det seneste år været langtidssygemeldte på grund af stress.

Halvdelen af alle danskere tror ifølge en undersøgelse, analysebu-reauet Userneeds har foretaget for Dansk Energi, at Danmark har den højeste el-pris i sammenligning med Holland, Tyskland og Sve-rige. Det er imidlertid ikke tilfældet. I Danmark betaler vi i gen-nemsnit 34 øre for en kilowatttime, mens prisen i Holland og Tysk-land lyder på henholdsvis 55 og 57 øre. I Sverige er prisen på niveau med Danmark.Undersøgelsen fra Userneeds viser også, at danskerne tror, at de betaler mere for transporten af strøm, den såkaldte distributionsaf-gift, end svenskere, tyskere og hollændere. Men også her er de dan-ske priser blandt de laveste i Europa. Tal fra Eurelectric viser, at di-stribution af en kilowatttime el koster lige under 40 øre i Danmark, mens prisen er oppe på 45 øre i Holland, 46 øre i Tyskland, og 56 øre i Sverige.

På grund de høje skatter og afgifter, ender forbrugerne alligevel med samlet at betale mere for deres el, end man gør i de nævnte lan-de. Ifølge Dansk Energi beskattes el dobbelt så meget som benzin og tre gange så meget som diesel.Af samme grund bliver det rost fra flere sider, at regeringen læg-ger op til, at den grønne omstilling af Danmark ikke længere skal betales over el-regningen. Den omdiskuterede PSO-afgift, som EU-Kommissionen har underkendt, skal afskaffes og pengene skal ind-kræves via skatterne.

Vidste du at… Strøm er billigst i Danmark


Din bankforstår dig ikke

Hvis du vil nå til et godt resultat, må du selv være fremme i skoene, fastslår Arbejdsgivernes branchechef for industri.

»Uanset, hvad banken selv siger om sin egen imødekommenhed, så er det en god ide at tage udgangspunkt i, at din bank ikke forstår dig. For det gør den vitterligt ikke, men du kan gøre en hel del for at den kommer til det,« siger Arbejdsgivernes branchechef for industri, Mikael Tipsmark og forkla-rer:

»Den bankmand/-kvinde, du møder i erhvervsafdelingen, ved en hel masse om bankdrift og typisk meget lidt om at drive og udvikle en virksomhed. Det kan godt være, at vedkommende præsenterer sig som din rådgiver. Men han eller hun bliver først og fremmest målt på sin evne til at sælge bankens produkter.

Det er heller ikke den person, der af-gør, om du kan få kredit. Det besluttes et fjernt sted i bankens kreditafdeling, som ikke kender dig, og som er under-lagt stramme regler fra Finanstilsynet

Af Jens Holme

Branchechef Mikael Tipsmark: Det er kun én kur, der duer: Orden i tingene, en klar plan og skriftlig dokumentation.

og EU. Og undervejs fra rådgiver til kreditafdeling går en masse informa-tion tabt.«

En klar planFor at imødegå den manglende viden og tab af oplysninger fra den ene in-stans til den anden er der kun én kur, der duer, mener Mikael Tipsmark: Or-den i sagerne, skriftlig dokumentation og en klar plan for, hvad man vil.

Mikael Tipsmark har selv en lang erfaring fra bankverdenen indefra og rådgiver Arbejdsgivernes medlems-virksomheder, når det angår finan-siering. Han har følgende råd til at komme bedre på bølgelængde med sit pengeinstitut:

»Alt skal dokumenteres og afleveres på skrift. Det er jo den bedste sikker-hed for, at dine oplysninger bliver gi-vet videre i den rigtige form. Inden du går i banken og præsenterer dit behov,

TEMA | FINANSIERING


Meget kan gå virkelig galt, når en erhvervskunde nærmer sig banken. Han kan af gammel vane gå i privatafdelingen, og det er helt forkert. I erhvervsafdelingen lytter rådgiveren, men forstår måske ikke det hele. Rådgiveren sender sagen videre til afgørelse i kreditafdelingen, som ikke ken-der kunden og ikke forstår hele overleveringen fra erhvervsråd-giveren. Kreditafdelingen er samtidig lagt i stramme tøjler af krav fra Finanstilsynet/Folketinget og Baselkomiteen (nationalbank-chefernes forum) samt EU.

Du kan imødegå flest mulige fejl og misforståelser ved altid at formulere dine ønsker på skrift. Ligeledes skal banken altid have det seneste interne regnskab, kende din strategi, og hvorledes virksomheden er bygget op.

BANK– privatafdeling

BANK– erhvervsafdeling

FINANSTILSYN

NATIONALE POLITIKERE

BASELKOMITÉ

EU-SYSTEM

BANK KREDITAFDELING– kender ikke kunden

er det formålstjenligt at gennemtænke din virksomheds økonomiske situati-on og overveje, hvad du vil svare på de spørgsmål, som ofte stilles af bank-rådgivere.

Hvis du ikke allerede har en forret-ningsplan, så er det vigtigt at få den lavet. Forretningsplanen får dig til at fremstå mere professionel og vid-ner om, at du har gjort dig tanker om din virksomhedens eksistensgrund-lag. Forretningsplanen bør indeholde overvejelser om nuværende og poten-tielle kunder, virksomhedens kon-kurrencesituation, karakteristika for branchen og potentialet for vækst og udvikling.

Det siger næsten sig selv, at budget-ter er et must. Sørg for regelmæssigt at aflevere budgetter og statusoversig-ter til banken, så den har mulighed for at følge med i, hvordan det går. Og al-lerbedst tag bankrådgiveren med ud i

virksomheden og/eller have billeder med af nye maskiner og de produkter, du producerer netop nu.«

Brug flere kreditgivereIfølge Mikael Tipmark er det ikke ide-elt blot at have en kassekredit.

»Hvis man er lidt større end en af de mindste virksomheder, er der brug for, at have finansieringen adskilt i driftskapital og anlægskapital, for-uden den egenkapital du selv stiller til rådighed. I de fleste tilfælde er det samtidig en god idé at benytte forskel-lige og af hinanden uafhængige kre-ditgivere.

Bygninger kan jo belånes af kredit-foreninger, og når det drejer sig om maskiner, biler og en del af inventaret, er der mulighed for at benytte leasing. Det kan betale sig at spille på hele kla-veret. Som regel hjælper det på ban-kens velvilje, at den ikke er ene om at

bære hele risikoen.Hvis din virksomhed har en be-

grænset størrelse, kan man sagtens nøjes med én bank, som man kører al sin drift igennem. Derimod er det min anbefaling at holde private og firma-kreditter hver for sig. Altså at have sit private engagement et andet sted end virksomhedens pengeinstitut.

Banken vil ganske vist sige, at den jo langt bedre kan rådgive, hvis det hele er samlet. Det er muligvis rig-tigt, når alt går godt. Hvis noget går skidt – enten i den private del eller for firmaet – er det derimod en stor for-del, at engagementerne er adskilt. Du skal også være opmærksom på, at hvis banken foranlediger dit lån i kredit-foreningen, vil banken normalt stille en garanti på de yderste procenter af lånets hovedstol. Dette påvirker også dit samlede samarbejde med banken,« slutter Mikael Tipsmark.


Ingen regning...Hver femte husstand har inden for de seneste fem år set sig nødsaget til at rykke for en regning fra et håndværksfi rma.

Mange håndværkere glemmer tilsyneladende at sende regninger til deres kunder.


ReparationDrejning Ø 800 L=13.000Honing Ø 600 L=12.400LanghulsboringUdvikling af store specialcylindre

Timer, der skal tælles sammen. Ma-terialelister, der skal ajourføres. Eks-traarbejde, der kom til undervejs og derfor tager tid at gøre op. De danske håndværkere tager sig god tid, når de skal hente penge hjem hos kunderne – faktisk så god tid, at mange kunder må rykke efter deres faktura.

Det har helt op mod hver femte dan-ske husstand gjort inden for de seneste fem år ifølge en undersøgelse foreta-get af Epinion for Deloitte.

»Der er ingen tvivl om, at mange håndværkere er alt for langsomme til at kradse deres penge ind. Jo mere tid man bruger på at tælle timer op, opgø-re materialer og sammenstykke reg-ninger fra diverse underleverandører, des længere tid giver man jo kunderne kredit. At mange kunder endda selv må ringe og spørge efter regningen, vidner blot om, at det her er et stort problem,« siger partner i Deloitte, Tho-mas Frommelt.

Ifølge Thomas Frommelt er det ik-ke bare dyrt at have penge til gode hos kunderne. Risikoen for tab øges også betragteligt:

»Jo længere kredit man giver til kunden, desto større risiko er der for, at man slet ikke ser pengene. Kunden kan jo stå i en ny situation eller blot ha-ve »mistet lysten« til at betale. Samti-dig er der også en tendens til, at lange

kredittider giver anledning til større uenighed, særligt ved ekstraarbejde. Som tiden går, kan det være svært at huske, hvad der egentlig blev leveret.«

Kan koste firmaet livet Ifølge Thomas Frommelt er årsagen til den alt for høje pengebinding simpelt-hen dårlig økonomistyring. Og har man ikke styr på økonomien, kan det i sidste ende føre til, at virksomheden må lukke.

»Der findes talrige eksempler på virksomhedsejere, der har måttet dre-je nøglen om, fordi de ikke har formå-et at få hentet tilgodehavender hjem fra deres kunder. En af de store synder inden finanskrisens start var netop, at man ikke fik faktureret og kradset pengene ind. Man skal jo stadig beta-le sin egne kreditorer, uagtet om kun-derne har betalt. Her hjælper det ik-ke at have penge til gode. Her hjælper det kun at have penge i banken,« siger Thomas Frommelt.

Af Epinions undersøgelse frem-går endvidere, at hver fjerde af de ad-spurgte forbrugere har oplevet at kon-takte en håndværker og bedt om en ydelse, men hvor håndværkeren aldrig er vendt tilbage. Det fremgår derimod ikke, hvor ofte det sker, at en håndvær-ker på opfordring fremsender et til-bud, men intet hører fra forbrugeren.

TEMA | FINANSIERING

Scan koden eller læs mere på uponor.dk/smatrix

Uponor Smatrix til gulvvarme og -kølingGenvejen til øget komfort med mindre energiforbrug

Uponor Smatrix er et helt nyt og fuldt integreret kontrolsystem til brug i gulvvarme og -køleanlæg.

Dynamisk og automatisk regulering. Den nye standard fra Uponor!

Uponor Smatrix indeholder en helt unik teknologi og gør op med den over 30 år gamle anvendte ”on/off”- reguleringsteknik. Resultatet er en forenklet installation og en hidtil uset komfortforøgelse med et minimalt energiforbrug!

Uponor_Smatrix_advert_DK.indd 1 12/14/2015 2:02:03 PM


Overskud i Vækstfondenmøder kritik

Den statslige håndsrækning til nyetablerede og mindre virksomheder giver milliard-overskud.

Et meget tilfredsstillende overskud på 723 mio. kr. Det blev – med fondens egne ord – resultatet for den statslige Vækstfonden i 2015.

Vækstfonden har til formål at finan-siere lønsom men risikobetonet vækst i små og mellemstore virksomheder i tæt samarbejde med banker, investo-rer og andre private aktører på det fi-nansielle marked. I 2015 fik 815 virk-somheder ny finansiering for 2,2 mia. kr., fremgår det af årsberetningen.

»Vi så i 2015 en fortsat stigning i virksomhedernes efterspørgsel på ri-sikovillig finansiering, og vores sam-arbejde med især banker og revisorer blev yderligere styrket. Samlet før-te det i 2015 til det højeste aktivitets-niveau i Vækstfondens historie med efterspørgsel på finansiering fra alle egne af landet,« siger Carsten Koch, formand for Vækstfonden.

Resultat på 723 mio. kr. er 90 mio. kr. mindre end rekordresultatet i 2014, men det betyder, at Vækstfonden i lø-bet af to år har tjent 1,5 mia. kr. på sine risikofulde investeringer.

»Overskuddet er vigtigt, da det er

forudsætningen for, at vi også frem-adrettet kan finansiere nye virk-somheder med behov for risikovillig kapital. Overskuddet stammer hoved-sageligt fra en positiv værdiudvikling på egenkapitalinvesteringer i en bred vifte af teknologibaserede virksomhe-der, hvoraf flere har været i porteføljen i adskillige år,« siger Christian Motz-feldt, direktør i Vækstfonden.

Ikke alle er enige i det synspunkt. De gentagne store overskud får kriti-ske bemærkninger med på vejen fra både iværksættere og etablerede virk-somheder.

Arbejdsgivernes branchechef for in-dustri, Mikael Tipsmark, kalder Vækst-fonden for en dyr investor, som kan være god at have med som kreditgiver i nogle sammenhænge, men som det er vigtigt at frigøre sig fra igen.

»Det er ikke Vækstfondens opgave at akkumulere store overskud. Penge-ne skal hjælpe virksomhederne med at indfri deres vækstpotentiale på for-nuftige betingelser. Formålet er ikke, at fonden skal fylde sin egen penge-kasse,« fastslår Mikael Tipsmark.

Vækstfonden har til opgave at hjælpe nyetablerede virksomheder med at vokse, og siden 1992 har fonden hjulpet flere end 5000 virksomheder med at vokse. Det gælder fx Universal Robots her som begyndte som en lille tre-mands-virksomhed, og som nu er vokset til et verdensfirma. (Foto: Universal Robots)

TEMA | FINANSIERING

Af Jens Holme


Vækstfonden der har til formål at lette vilkårene for nye samt små og mellemstore virksomheder kan træde til med lån, garantier eller ved at stille kau-tion. Her er de fire hovedmodeller:

Ansvarlige lånTæller som egenkapital på balancen, og er efterstillet anden lånefinansiering og kræver ikke sikkerheder. Renten fastsættes individuelt men ligger typisk på 10-15 pct. Lånet skal være på min. to mio. kr. og være en del af en samlet finansieringsløsning.

Målgruppen er sunde virksomheder i alle bran-cher.

VækstlånKan bruges som led i at finansiere en vækstplan el-ler et ejerskifte. Det kan være investering i nye pro-duktionsfaciliteter, opdyrkning af nye markeder, overtagelse og videreudvikling en etableret virk-somhed eller et landbrug, gennemførelse af grøn omstilling eller lancering af mere ressourcebespa-rende produkter.

Vækstfonden yder Vækstlånet direkte til virksom-heden eller landbruget, og lånet skal som udgangs-punkt indgå i en samlet finansieringsløsning, der også omfatter nye lån og/eller kreditter fra bank el-ler et andet finansieringsinstitut.

Vækstlån skal være på min. en mio. kr. og står som udgangspunkt bag ved finansieringen fra banken.

VækstgarantiEr med til at dække risikoen, når en virksomhed ik-ke kan stille sikkerheder nok til at få en arbejds- eller forudbetalingsgaranti eller til at få en leasingaftale.

Vækstgarantien kan anvendes som led i en vækst-plan, der har sunde økonomiske perspektiver, men hvor sikkerhederne ikke er tilstrækkelige. Den skal være på min. en mio. kr., enten alene eller i kombi-nation med et Vækstlån.

En Vækstgaranti er dækket af pant i sikkerheder, men står bagefter anden finansiering fra banker og andre sikrede kreditorer. Den dækker direkte over for virksomheden, men Vækstfonden indgår sam-arbejde med et finansieringsinstitut om at håndtere administrationen.

VækstkautionKan en virksomhed ikke stille tilstrækkeligt med sikkerheder til at få en finansiering i fx banken eller i et leasingselskab, kan den anvende en Vækstkau-tion til at afdække risikoen. Vækstkautionen er et supplement til de sikkerheder, virksomheden ellers dens ejer selv stiller, og giver dermed lettere adgang til den nødvendige finansiering.

Kautionen dækker alle typer af finansiering på op til 2 mio. kr og op til 75 pct. af finansieringsinstitut-tets tab efter sikkerheder og øvrige kautioner. Kautio-nen nedskrives lineært over finansieringens løbetid.

Finansieringsinstituttet, som fx kan være en bank, et realkreditinstitut eller leasing- og factoringsel-skab, yder selve finansieringen og står for kredit-vurderingen.

Vækstkautionen kan benyttes til næsten alle typer af finansiering, heriblandt arbejds- og betalingsga-rantier, bank- og realkreditlån, kassekreditter, fac-toring og leasing

Læs mere på Vækstfondens hjemmeside: www.vf.dk

Sådan kan du benytte Vækstfonden


TEMA | FINANSIERING

Otte års forberedelsefør generationsskifteKSM Kragelund i Østjylland er godt på vej gennem et generationsskifte efter en nøje udtænkt plan.

Når Birger Hansen efter 37 år i firmaet smider tøjlerne ved nytårstid og overlader ledelsen af smede og maskinfabrikken KSM Kragelund til fire nye ejere, er det fuldbyrdelsen af et nø-je gennemtænkt generationsskifte, hvor de første tanker blev sat i omløb for otte år siden.

»I 2008 mistede jeg den sidste af mine søskende til kræft. Vi var fire, og de tre af dem er døde af lungekræft. Det fik mig naturligt nok til at spekulere på, om jeg mon var den næste i rækken og dernæst på, hvad der skulle blive af virksomhe-den, hvis jeg ikke længere sad ved roret,« siger Birger Hansen og fortsætter:

»Samtidig har jeg oplevet kolleger, som ikke havde taget stilling til fremtiden, før tiden var løbet fra dem. Hvis et gli-

dende generationsskifte skal foregå vellykket, er det ikke no-get, man gør hen over natten. Det kræver tid. Derfor begyndte vi så småt at tænke på det generationsskifte, der nu er ved at blive en realitet.«

Tre nye ejereFørste del af generationsskiftet fandt sted i 2010, da tre leden-de medarbejdere fik medejerskab af KSM Kragelund: Hen-ning Andersen, servicechef, Torben Andersen, produktions-chef og Per Møller, salgs- og projektchef. Samtidig blev der etableret et medarbejderselskab, KSM Employee, som har en ejerandel på 20 procent af KSM Kragelund. Den ene halvdel af KSM Employee ejer Birger Hansen endnu, mens den anden halvdel er fordelt på ca. 40 medarbejdere.

Der blev på daværende tidspunkt lagt en detaljeret plan, der rakte fem år ud i fremtiden med konkrete datoer for, hvor-når noget skulle ske. De tre nye medejere købte i alt 49 procent af 80 procent, mens Birger Hansen ejede 51 procent af 80 pro-cent. Omtrent samtidig besluttede Birger Hansens oprindeli-ge kompagnon at træde ud af selskabet og sælge sin andel til Birger Hansen.

Den nuværende administrerende direktør, Brian Danebod kom til i 2013. Med sin baggrund som økonom og bl.a. 25 års ansættelse i F.L. Smidt fik han til opgave at få styr på finanser og forretning og supplerede dermed de meget produktions-orienterede ejere. Det blev taget så godt imod, at Brian Dane-bod sidste år blev tilbudt medejerskab og posten som admini-strerende direktør. Dermed var trioen, der skulle afløse Birger Hansen, blevet til en kvartet.

Besværlig vejMen hverken Birger Hansen eller Brian Danebod lægger skjul på, at vejen til generationsskiftet er lang og besværlig.

Brian Danebod: »Når en kapacitet som Birger forsvinder, stiller det krav til en omfattende organisationsudvikling for at få dækket de kompetencer, vi mister. Det tager længere tid og er mere kompliceret, end man tror.

Den anden udfordring er det finansielle. I bestræbelserne på at udvikle KSM Kragelund har Birger haft anbragt en stor del af sin formue i virksomheden. Den skal nu frigøres, og det kræver naturligvis et større arrangement med andre lån-givere.«

Birger Hansen: »Ja, den konstellation, vi har valgt her, er svær at køre igennem. Den kræver en hel del finansiering, som virksomheden er nødt til selv at skabe. For så vidt kan man sige, det ville have været nemmere, hvis jeg og min da-

Faktisk er det lidt af en tilsnigelse at tale om et generationsskifte hos KSM Kragelund. Brian Danebod (tv.) er et år ældre end den afgående ejer Birger Hansen (th.). De tre øvrige i den nye ejerkvartet er deri-mod ca. ti år yngre.


Eje eller lease?Mange små og mellemstore virksomhe-der står ofte over for spørgsmålet – skal vi leje, lease eller købe vores driftsmate-riel. Det kan der ikke gives noget enty-digt svar på. Det kommer bl.a. an på virk-somhedens økonomi, og hvad det er, der skal købes eller leases. Men ved hjælp af Sydbank, E-conomics og Iværkst.dk an-gives her generelt ti fordele og fem ulem-per ved leasing.

Fordele ved leasing• Du betaler en fast månedlig leasingy-

delse og kan derfor nemt forudse dine udgifter.

• Finansieringen af virksomhedens ak-tiviteter spredes, hvilket kan give me-re fleksible vilkår end lån til køb af ud-styr.

• Virksomheden sikrer sig mod tekno-logisk forældelse, idet leasingperioden for driftsmateriel ofte er mindre end den teknologiske levetid.

• Det påvirker ikke virksomhedens so-liditetsgrad (virksomhedens samlede balance delt med egenkapitalen).

• Likviditeten bliver i din virksomhed.• Leasingydelsen kan trækkes fra i skat.

• Du har brugsretten og betaler aktivet i takt med, at det anvendes og giver værdi for dig.

• Ved operationel leasing skal du ikke bekymre dig om vedligeholdelse

• Ved operationel leasing bærer leasing-firmaet risikoen for, at udstyret går i stykker

• Leasingfirmaet kan ofte opnå bedre priser, end enkeltstående mindre virk-somheder.

Ulemper ved leasing• Du skal alligevel typisk betale en del

af aktivets værdi, inden du kan over-tage det.

• En leasingaftale er meget ofte dyrere, end hvis du havde købt.

• Du kan blive låst i ufleksible, lange kontrakter, hvor du betaler for aktiver, du måske ikke bruger.

• Det kræver mere administration og kompetence at håndtere leasingkon-trakter i forhold til at købe »én gang for alle«.

• Aktivet er ikke dit. Du har det kun til låns. Det kan være rart at være herre i eget hus.

værende kompagnon havde solgt firmaet til en kapitalfond. Men den tanke gav os ikke en god fornemmelse i maven.

Kald det en form for idealisme. Vi ville gerne på ægte vis over-drage firmaet til næste generation, selv om det var mere be-sværligt.«

Holder sig skarpeTil gengæld er såvel Birger Hansen som Brian Danebod eni-ge om, at skabelsen af et nyt kapitalgrundlag og behovet for at overbevise bankerne om firmaets udviklingsmuligheder på afgørende vis har været med til at skærpe målsætninger, stra-tegier og handlingsplaner.

»Vi har holdt en lang serie møder om strategier, værdier og mission. Og vi har lagt en handlingsplan, der nærmest uge for uge beskriver, hvad vi skal igennem inden nytår. Det ser ikke ud til, at vi får problemer med finansieringen. KSM Kra-gelund er en meget sund virksomhed med en høj soliditets-grad,« fastslår Brian Danebod.

Bliver i bestyrelsen Helt forsvinder Birger Hansen dog ikke. I hvert fald indtil han er betalt helt ud, har han sæde i KSM Kragelunds bestyrelse.

»Jeg håber, at jeg fortsat kan bidrage til firmaets udvikling ved at være et aktivt bestyrelsesmedlem. Nu får jeg i hvert fald mere tid til at tænke strategisk.

Desuden vil jeg gerne være en slags rugekasse eller rådgi-ver for virksomheder, der er på vej. Hedensted Kommune har jo som mål at være Danmarks hovedstad inden for produk-tion. Det medvirker jeg gerne til. KSM Kragelund har været med til at bakke op omkring etableringen af Dansk Produkti-ons Univers, som er med til at sætte Hedensted på landkortet.

Ellers ligger det mig meget på sinde stadig at kunne komme her også om ti år, og se, hvad der foregår, selv om jeg udmær-ket ved, at færre og færre vil kunne huske én. Når det er sagt, så har jeg samtidig ro i maven med hensyn til den måde, jeg afleverer firmaet og meget stor tro på, at det vil gå virksomhe-den godt under de nye ejere.«

Det ville have været nemmere, hvis jeg og min daværende kompagnon havde solgt fi rmaet til en kapitalfond. Men den tanke gav os ikke en god fornemmelse i maven.

Birger Hansen, afgående ejer af KSM Kragelund


TEMA | FINANSIERING

Den østjyske maskinfabrik er ved at sprænge sine rammer og planlægger at udvide.

Selvom KSM Kragelund ApS med den afgående hovedejer Birger Han-sens ord fik nogen på tuden under fi-nanskrisen, så er det meste af firmaets historie en lang optur.

Af Jens Holme

Kragelund Smede og Maskinfabrik blev grundlagt i 1961. Birger Hansen blev ansat i 1980 og blev sammen med en kollega tilbudt medejerskab i 1987. Dermed var virksomhedens første ge-nerationsskifte en realitet. Makkerska-bet varede ved til 2012, da Birger Han-sens kompagnon lod sig købe ud.

Status er i dag, at virksomheden be-skæftiger ca. 80 medarbejdere i lands-byen Kragelund et par kilometer vest for den østjyske motorvej i Hedensted Kommune. Administrerende direk-tør Brian Danebod tøver ikke med at kalde medarbejderne virksomhedens guld.

»Vi har ganske vist nogle maskiner, men det er først og fremmest dygtige medarbejdere, der er årsagen til, at vi eksisterer. Og vi har heldigvis en stab af rigtig dygtige og loyale medarbej-dere.«

Tre hovedområderBrian Danebod inddeler forretnin-gen i tre hovedområder: Underleve-randørarbejde for kunder i primært i Danmark udgør ca. 70 procent. Vind-industrien vejer tungt, og der er tale om alt muligt smedearbejde undtagen spåntagning, som overlades til samar-bejdspartnere.

KSM Kragelund har egenproduk-tion af grabber og andet kranværk-tøj, som sælges under navnet HEMA kranudstyr og afsættes i Danmark og Skandinavien. Desuden producerer og

KSM Kragelundhar vokseværk

sælger KSM Kragelund luft- og røggas-spjæld til bl.a. kraftværker og skibe.

Den tredje afdeling i virksomheden er en traditionel serviceafdeling, der bl.a. renoverer landbrugsmaskiner og udfører udegående arbejde. I tilknyt-ning hertil driver KSM Kragelund en butik med salg af værktøj og materi-aler.

»Vi kan ikke konkurrere på prisen i forhold til Østeuropa. Det kan vi til gengæld på kvaliteten og vores evne til at levere i en fart. Det sker næsten hver dag, at en kunde ringer og beder os om at udføre en hasteopgave. I de situationer er vi dygtige til at omstille i en fart og levere allerede samme dag,« siger den administrerende direktør.

Planer om at udvide KSM Kragelund har 10.000 kvadrat-meter under tag og er tæt på at bruge sin kapacitet fuldt ud. Derfor er det på tegnebrættet at udvide fabrikken, når det igangværende generationsskifte er lidt på afstand, og der igen er midler til at investere.

Ifølge direktøren har KSM Krage-lund ikke oplevet besvær med at få ar-bejdskraft:

»Der er ganske vist ikke så mange, der søger som tidligere. Men vi er ge-nerelt en eftertragtet arbejdsplads, hvor mange gerne vil arbejde. Man-ge af vores medarbejdere har lang an-ciennitet, og udskiftningen er relativt lille,« understreger Brian Danebod.


VIL DU VIDE MERE OM ENTREPRISEAFTALER, DER BLIVER INDGÅET PÅ BAGGRUND AF AB92?Langt de fleste større entrepriseaftaler indgås på baggrund af AB92. Derfor er det vigtigt, at du kender til indholdet af regel-sættet.

På kurset i entrepriseret får du kendskab til de regler og kon-traktforhold, som er væsentlige i en byggesag. Der lægges sær-lig vægt på indholdet og fortolkningen af AB92.

Kurset finder sted tirsdag den 23. august 2016 klokken 09.30-14.00.

TILMELDING OG PRISDu tilmelder dig kurset på www.arbejdsgiverne.dk/kalen-der/16051 – Du skal tilmelde dig senest fredag den 12. august 2016.

Prisen for kurset er 1.900 kroner ekskl. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne.Er du ikke medlem hos Arbejdsgiverne, koster kurset 2.700 kro-ner ekskl. moms.

Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega. Husk blot at give Arbejdsgiverne besked.

STEDArbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV.

SPØRGSMÅLHar du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Ja-cob Kirkegaard Hansen, som også er underviser på kurset.

Kursus i entrepriseret – AB92

3 GODE GRUNDE TIL AT DELTAGE PÅ AB92-KURSET• Du får styr på, hvilke grundprincip-

per og regelsæt der gælder i de for-skellige entrepriseretlige aftalefor-hold.

• Du får indsigt i, hvad der gæl-der i forbindelse med ændringer i arbejdet, uklarheder i udbuds-materialet, tidsfristforlængelser, forsinkelser, aflevering, betaling, sikkerhedsstillelse m.m.

• Du får skærpet opmærksomhed i forhold til, hvor det ofte går galt i praksis – og hvad du kan gøre for at undgå det.


Gør din virksomhed salgsklarI de kommende år skal mange tusinde virksomheder skifte ejere eller vil forsvinde, når den nuværende ejer går på pension.

»Bestyrelsesarbejde er ikke længere noget, som kloge virksomheder tager let på. Det er bestyrelsen, der kan være med til at bringe virksomheden fremad og kan være en slags garanti over for in-vestorer for, at der er styr på tingene,« fastslår Mikael Tipsmark.

»Spørg dig derfor, om du har den rig-tige bestyrelse i dag? Hvorfor sidder din advokat i bestyrelsen? Sidder der en eller flere, der ved noget om finan-siering, de markeder, virksomheden bevæger sig på, og én der ved noget om salg af virksomheder? Kort sagt: har du det rigtige hold, et der skaber værdi for virksomheden?

Men lad mig samtidig understrege, at det ikke er bestyrelsen, der skal sæl-ge dine produkter. Du skal ikke vælge dem ud fra, om de bringer kunder med ind i forretningen. De skal komme med deres viden, erfaring og ideer, som ska-ber grundlaget for en bedre forretning.«

Grundlaget skal være i ordenNæste skridt er ifølge Mikael Tipsmark at kigge grundigt på virksomhedens forretningsplan og kapitalgrundlag. Er virksomheden finansieret på den rigti-ge måde. I nogle tilfælde kan det være en fordel at få en investor ind, en busi-ness angel eller en person, der kan træ-

Det antages, at omkring 30.000 virk-somheder skal generationsskifte inden for de kommende år, eller alternativt ophøre med at eksistere.

Et stort antal ejere af små og mellem-store virksomheder er tæt på pensions-alderen, og i mange tilfælde har de ik-ke tænkt dybe tanker om, hvem og på hvilke vilkår en efterfølger skal overta-ge virksomheden.

Arbejdsgivernes branchechef for in-dustri, Mikael Tipsmark, rådgiver om generationsskifte. Han opfordrer til, at man tidligst muligt tilrettelægger en exit-strategi. Både for at sikre virksom-hedens overlevelse og fortsatte udvik-ling, når man ikke længere selv sidder ved rattet, og for at få den pris for sit livsværk som det faktisk er værd.

Kig indadAllerførst skal ejeren naturligvis gøre op med sig selv, hvordan han forestil-ler sig fremtiden. Hvornår vil han læg-ge op? og forestiller han sig at forlade virksomheden helt?

Som et af de første skridt tilråder Mi-kael Tipsmark at kigge indad på sin egen organisation. Har ledelsen de rig-tige kompetencer? og hvordan er sam-mensætningen af virksomhedens be-styrelse?

de ind som medejer med en større eller mindre andel.

»Der er naturligvis store forskelle fra virksomhed til virksomhed. Men i de allerfleste tilfælde er der en stor fordel i at dele tingene op på en måde, så en ny ejer har optimale muligheder for at få finansieret en overtagelse.

Det kan dreje sig om, at bygningerne skal være tilstrækkeligt belånt i en kre-ditforening, og maskinerne og materiel er leaset på fornuftige vilkår. Det bety-der, at en køber skal have færre penge op ad lommen.

Vækstfonden er begyndt at udby-de ansvarlige lån, der sikkerhedsmæs-sigt ligger yderligt lige før egenkapita-len. Det kan være en god måde at øge virksomhedens kapitalgrundlag uden at afgive indflydelse. Men fordelen for vækstvirksomheden er, at den ikke be-høver udvide sin egenkapital for at fi-nansiere væksten og måske derved skulle afgive indflydelse til nye investo-rer. I stedet kan virksomheden ekspan-dere via den ansvarlige lånekapital og løbende over driften sikre indtjening til nedbringelse af lånet.

Men renten er relativt høj. Derfor er det en god ide at få finansieringen fra Vækstfonden hurtigst muligt ud af ver-den igen,« slutter Mikael Tipsmark.

Af Jens Holme

TEMA | FINANSIERING


port »Ejerstrategi-kortet«, som vil gi-ve ejerlederne mere konkrete planlæg-ningsværktøjer til at adressere nogle af de store spørgsmål omkring fremtidigt ejerskab og ledelse af virksomheden.

Tre vigtige faktorerFormålet med »Exit planlægning« rap-porten er at give den enkelt ejerleder input til at starte nogle overvejelser om deres egen og deres virksomheds fremtid. Rapporten skal derfor være med til at klæde ejerlederne på i plan-lægningen af, hvad der skal ske, når deres virksomheder på et tidspunkt skal skifte ejerskab og ledelse.

Rapporten kan bruges som en check liste, som ejerlederne kan bruge i for-hold til, hvad de skal forholde sig til i deres nuværende og fremtidige plan-lægning. Derudover indeholder den tre vigtige faktorer, som kan hjælpe ejerlederne med at få overblik over, hvor presserende ejerskiftet er, hvor langt han eller hun er i planlægnings-processen, og hvor klar virksomheden er til overdragelsen i forhold til plan-

Hver tredje ejerleder, som står overfor et generationsskifte, har ingen plan. Det viser en personlig benchmark-ring-rapport, »Exit Planlægning«, som bygger på besvarelser fra 13.491 ejerle-dere og dermed den største af sin art i Danmark nogensinde.

Rapporten viser også, at knap tre ud af fire, der har valgt deres efterfølger, er i familie med denne. Det tyder på, at planlægningen er nemmere i de virk-somheder, hvor der vil ske et generati-onsskifte inden for familien.

Skal starte planlægningUndersøgelsen og rapporterne er ud-arbejdet af Center for Ejerledede Virk-somheder på CBS og den franske busi-ness school INSEAD og er finansieret af Industriens Fond. Denne første ben-chmarking rapport »Exit planlæg-ning« er tænkt som en katalysator til at starte planlægningsprocessen for ejerlederne.

I løbet af de kommende måneder kan ejerlederne forvente at modtage den næste personlige benchmarking rap-

lægningshorisonten21 procent af alle ejerledere er over 65

år og 27 procent er mellem 55 og 65 år gamle. Derfor estimeres det, at omkring 20.000 ejerledede virksomheder skal ha-ve ny ejer inden for de næste 10 år.

Branchechef for Industri hos Ar-bejdsgiverne, Mikael Tipsmark, finder ikke, at det nødvendigvis er en god ide for virksomhedens fortsatte uyd-vikling at foretage et generationsskif-te inden for familien. Han anbefaler bl.a. at være rigtig tidligt ude og forbe-rede generationsskiftet ved at etablere en professionel bestyrelse og få stillet de rigtige spørgsmål:

»Et sted at starte, er at sætte sig et mål. Hvor vil du hen med din virk-somhed? Skal den klargøres til salg? Hvis ikke, hvor længe vil du så bli-ve siddende? Fokuserer du mest på omsætning eller bundlinje? Eller vil du ud og være international? Har du svært ved at forholde dig til disse spørgsmål, kan du få én ind udefra til at vurdere, hvor din virksomhed er nu,« nævner Mikael Tipsmark.

Der er meget at spekulere på, når man som ejer overvejer,

hvad der skal ske, når man ikke selv er med længere.

Det bliver i familienAf Jens Holme

Tre ud af fi re ejerledere, der har valgt deres efterfølger, har fundet ham inden for familiens kreds.


På høje tidat åbne dørene

»Vi har brug for at få talt erhvervs-uddannelserne op. Derfor håber jeg, at initiativet her i Horsens og nogle lig-nende i et par andre kommuner vil brede sig og få flere virksomheder til at tage fat i skolerne og åbne dørene for de unge, inden de vælger uddannelse.«

Bo Ulsø understreger, at det ikke kun handler om at få flere elever på er-hvervsuddannelserne.

»I første omgang drejer det sig om at øge kendskabet. De unge skal også vide, hvad de vælger fra, hvis de fort-sætter et andet sted i uddannelses-systemet. I 6. klasse har eleverne na-turligvis ikke tænkt dybe tanker om deres fremtid, men vi håber på denne måde at så nogle frø, som spirer på et senere tidspunkt.«

Hænder i vejret og ivrige spørgsmål. Der blev lyttet og spurgt, da Bo Ulsø og hans virksomhed, Blunico, som en af flere virksomheder i Horsens i tre omgange i april havde besøg af 6. klas-ser fra de lokale folkeskoler.

Og ifølge Bo Ulsø er det på høje tid, at virksomhederne rækker hånden ud mod skolerne:

»I mange år har vi ikke været særlig gode til at åbne op og fortælle, hvad fremstillingsvirksomhederne egentlig arbejder med. Eleverne i skolen aner jo ikke, hvad en smed laver. Og det gør deres lærer som regel heller ikke. Det kan vi jo mærke, når der bliver valgt uddannelse, så er der ikke så mange, der kigger denne vej,« siger direktøren for Blunico og fortsætter:

Direktør og ejer Bo Ulsø, Blunico i Horsens, viste virksomheden frem for elever i 6. klasse. En idé, han håber, vil brede sig til hele landet.

Bo Ulsø viste 6. klasse-eleverne rundt på sin virksomhed, Blunico i Horsens, og lod eleverne selv prøve nogle ting.

Førende med ordreproduktionBlunico blev etableret under navnet B. Rustfrit Stål i 1976. I dag er det anden generation af familien Ulsøe, Bo Ulsøe, som står i spidsen for under-leverandørvirksomheden og dens ca. 60 medarbejdere.

Ved hjælp af en løbende udvikling af firmaets tekno-logi, kvalitetsniveau, logistik og medarbejderstab er det lykkedes Blunico at opnå en placering som en af de føren-de virksomheder inden for ordreproduktion og special-projekter.

Blunico leverer løsninger inden for materialeforædling til bl.a. fødevare- og medi-cinalbranchen, offshore-branchen og det, der med en fællesbetegnelse kaldes for Big Science.

Ifølge Bo Ulsø var eleverne i særlig grad interesseret i laserskæring, svejs-ning og cnc-bearbejdning og stillede masser af gode spørgsmål. Nogle ud-trykte interesse for at læse til ingeniør og begynde karriereforløbet med en håndværkeuddannelse.


Elever udfordres påvalg af uddannelser

6. klasses-elevernes besøg hos Blunico og andre virksomheder i Horsens er et led i et projekt Sam-spil mellem Uddannelse og Erhverv, som Horsens Kommune og Insero Science Academy er gået sammen om.

Det centrale i projektet er et formaliseret under-visningsforløb for samtlige klassetrin i folkesko-lerne med særligt fokus på de erhvervsrettede ud-dannelser. Det indebærer bl.a., at samarbejde med og kendskab til lokale virksomheder er en fast del af skemaet for eleverne i 4. til 9. klasse.

Ifølge borgmester Peter Sørensen (S) er formå-let med projektet at skabe bevidsthed hos eleverne om arbejdsmarkedet og om, hvilke evner og kom-petencer de kan byde ind med.

»Det er uhyre vigtigt at give eleverne en forstå-else for, at livslang læring er vejen til at få en ud-dannelse og et job. Derfor skal vi så tidligt som muligt – og altså helt ned i 1. klasse – på forskel-lige pædagogiske niveauer gøre eleverne bevid-ste om uddannelses- og jobmuligheder. Set i et lidt større perspektiv skal vi udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og sikre, at deres drøm-me om et arbejdsliv svarer til virkeligheden. Kort sagt, at de unge ender på deres rette hylde,« siger borgmesteren.

Tre til større forståelseUnder overskriften »Den nære omverden« ta-ger undervisningen for eleverne i 1.-3. klasse ud-gangspunkt i forældrenes arbejde og dermed det arbejdsliv, eleverne er tæt på i hverdagen.

For eleverne i 4.-6. klasse er virksomhedssam-arbejde på skemaet under overskriften »Det ge-nerelle udsyn.« Bl.a. besøg på produktionsvirk-somheder giver eleverne et billede af, hvad de mange forskellige typer af jobfunktioner inde-holder.

I udskolingen – 7.-9. klasse – er der intensivt fo-kus på elevernes uddannelsesparathed og på at få de unges uddannelses- og jobdrømme til at har-monere med virkelighedens muligheder.

Projektet har kørt fra skoleårets begyndelse i august 2015 og frem til juni 2016. Men ifølge direk-tør Bo Ulsø, Blunico, er det besluttet, at store de-

le af projektet – bl.a. virksomhedsbesøgene – skal fortsætte også de kommende år.

Løfter lokalområdetInsero Science Academy har rod i Fonden Inse-ro Horsens, der blev stiftet i 2008 med det formål at skabe vækst og udvikling inden for energi og kommunikationsteknologi i området mellem Hor-sens, Hedensted, Vejle og Juelsminde.

»Projektet Samspil mellem Uddannelse og Er-hverv understøtter Inseros strategi om at løfte he-le lokalområdet og skabe et højere uddannelses-niveau og flere jobs. Desuden giver projektet et anvendelsesorienteret perspektiv på uddannelse, idet eleverne ved at samarbejde med virksomhe-der oplever, hvordan de forskellige fag bringes i spil,« forklarer Katrine Læssøe Mikkelsen, som er projektleder ved Insero Science Academy.

I Horsens Kommune er samtlige skoleelever inddraget i projektet Samspil mellem Uddannelse og Erhverv.

Helt fra skolestarten skal eleverne i Horsens Kommunes skoler skal have kendskab til samspillet mellem uddannel-ser og erhverv. (Modelfoto, Colourbox)


EU holder vejret mensbriterne beslutter sig

Udfaldet af den britiske folkeaf-stemning vil være retningsgivende for EU’s fortsatte udvikling. Men om et ja eller nej i Storbritannien vil være godt eller skidt – og hvad konsekvenserne vil være på kort og lang sigt - er der langt fra enighed om. Kun at en britisk udtræden på den helt korte bane vil hensætte EU-landene og kapitalmar-kederne i en tilstand af desorientering.

Holdet fra AL Efteruddannelse mød-te tre danske medlemmer af Europa Parlamentet, som havde hver deres bud:

Ole Christensen, Socialdemokrati-et: »Britisk udtræden af EU vil gå mest

EU’s lovmaskineri er gået mere eller mindre i stå, og alle går stille med dø-rene for ikke at påvirke den britiske folkeafstemning den 23. juni om fort-sat medlemskab eller udtræden af den europæiske union.

Det blev en delegation fra AL Efter-uddannelse belært om under en rund-tur hos den danske ambassade, EU-kommissionen, EU’s ministerråd og EU-parlamentet i april. Den danske delegation i Bruxelles bestod af repræ-sentanter fra Arbejdsgiverne, Blik- & Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, 3F samt Teknisk Landsforbund.

ud over briterne selv. Den vil straks blive mødt af krav om en ny folkeaf-stemning i Skotland om selvstændig-hed og efterfølgende skotsk tilslutning til EU.«

Jens Rohde, radikale: »Det vil væ-re en lettelse for EU at blive fri for de fod slæbende briter, og det kan udløse en stemning af »all in eller all out« – ta’ det hele eller forsvind. Det vil rette søgelyset mod Danmark og alle vores forbehold.«

Anders Primdahl Vistisen, Dansk Folkeparti: »Danmark skal ikke følge briterne ud af EU i tilfælde af et nej,

Britisk folkeafstemning den 23. juni bliver afgørende for, i hvilken retning EU udvikler sig i fremtiden.

Af Jens Holme

Hans Martens, seniorrådgiver for Tænke-tanken Europa, er bekymret for det fremti-dige sammenhold i EU.

Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af Europa Parlamentet, mener, at britisk ud-træden af EU vil gå mest ud over briterne selv.

Anders Primdahl Vistisen, Dansk Folke-parti, håber på britisk forbliven i EU og den britiske folkeafstemning under alle omstæn-digheder medfører mindre union.


men vi skal bruge de løfter, der er gi-vet til briterne, som en løftestang til at føre EU tilbage til det, der var den op-rindelige intention, nemlig et frit mar-ked uden overflødige overnationale regler.«

Ifølge Hans Martens, tidligere di-

rektør for tænketanken European Po-licy Centre i Bruxelles og nuværende semiorrådgiver i Tænketanken Euro-pa, kan konsekvenserne for EU blive mere alvorlige end som så.

»Jeg ser tydelige opløsningstenden-ser i det europæiske samarbejde. Det

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail [email protected]

Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

Lever I op til kravene fra kunder og Arbejdstilsynet?Både kunder, Arbejdstilsynet og andre myndigheder stillerkrav til, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet.

Vi hjælper dig med at få styr på både arbejdsmiljø og miljø, så din virksomhed kan leve op til kravene.

Vi sørger blandt andet for:• Gennemførsel af APV• Årlig arbejdsmiljødrøftelse• Gennemgang af sikkerheden i virksomheden• Styr på kemiske produkter• Information om arbejdsmiljølovgivningen

Målet er:• Færre ulykker og sygedage• Ingen påbud fra Arbejdstilsynet• Større indtjening• Tid og overskud til andre opgaver

Kontakt os, og lad og tage en snak om fordelene og mulighederne i lige præcis din virksomhed.

er som om, at EU får skylden for alt, hvad der er dårligt, arbejdsløshed, flygtningestrømmen og meget andet. Der er reelt en fare for, at en britisk ud-træden får andre lande til at følge ef-ter.«

Jens Rohde har fornylig skiftet parti til Radikale Venstre og erklærede sig foran forsamlingen fra AL Efteruddannelse som glødende tilhænger af det europæiske samarbejde. (Foto: Anne Mette Vestergaard)

Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederik-sen, foran de 751 pladser i Europa Parlamen-tet. Fleming Frederiksen er også formand for AL Efteruddannelse og var leder af delegatio-nen i Bruxelles.


Frihandelsaftale med USAkan sætte gang i væksten

år. Ved et besøg i Tyskland for nylig udtrykte den amerikanske præsident Barack Obama håb om, at den ende-lige aftale kan skrives under, inden hans præsidentperiode slutter i januar næste år.

Men det er dog næppe sandsyn-ligt, sagde Joakim Larsson, medlem af kommissær Cecilia Malmstrøms kabi-net i Bruxelles i april til en delegation fra AL Efteruddannelse.

»Vi er nogenlunde halvvejs, og det er først nu, vi for alvor tager fat på de mest vanskelige kapitler,« erklærede Joakim Larsson.

Mens vi knap nok har hørt om dem herhjemme, er der store protestde-monstrationer i andre EU-lande imod planerne for TTIP, Transatlantic Tra-de and Investment Partnership, en fri-handelsaftale mellem EU og USA, som er ved at blive forhandlet på plads.

Aftalen vil give vækst for milliarder siger nogle, mens stærke kræfter arbej-der imod af frygt for bl.a. miljø, data-sikkerhed og fødevarekontrol.

Tager tidDen transatlantiske frihandelsaftale har været på tegnebrættet i snart fire

Den svenske EU-kommissær Ce-cilia Malmstrøm har ansvar for EUs udenrigshandel og sidder i førersædet i forhandlingerne med den amerikan-ske modpart.

Tekniske handelshindringerIfølge Joakim Larsson er de økonomi-ske perspektiver i en TTIP-aftale nær-mest gigantiske – en vækst på 120 mia. Euro svarende til en årlig vækst i BNP på ca. 0,5 pct.

Målet med aftalen er, at stort set al-le toldsatser skal afskaffes. Men det er kun det mindste af det hele. Af langt

EU og USA forhandler om aftale, der kan give en stor gevinst, men som mødes af mange protester.

Af Jens Holme

Navnlig i Holland, og som her i Tyskland, har der været massive protester mod en frihandelsaftale med USA og mod en tilsvarende med Canada. (Foto: Polfoto)


Joakim Larsson: »Vi åbner markederne, men ikke for enhver pris.«

større betydning for handlen, og det der har fået modstanderne op af stole-ne, er afskaffelsen af de tekniske han-delshindringer.

Det drejer sig om forskelle i godken-delsesprocedurer, regler, forbud, stan-darder, støtteordninger, mærknings-ordninger m.m. mellem EU og USA. Her er målet ifølge forhandlingsman-datet »at fjerne unødige hindringer for handel og investeringer« ved at strøm-line og harmonisere de europæiske og amerikanske systemer.

På listen over områder, som begge eller den ene af parterne ønsker har-moniseret eller på anden vis libera-liseret, er gensplejsede organismer, kemiske og giftige stoffer, medicin-ske produkter, fjerkræbehandling, en række landbrugsprodukter og fødeva-rer samt drikkevarer, CO2-udledning fra fly, bilers sikkerhed, maskiner, ar-bejdsmiljø, finansielle produkter, for-sikring, offentlige indkøb, elektronisk handel, databeskyttelse, intellektuelle

rettigheder med mere.

Afskaffer bureaukratiDen amerikanske og europæiske til-gang er på nogle områder forskellig. Amerikanerne mener groft sagt, at der skal være fri adgang til at drive forret-ning på alle områder, hvor det ikke er videnskabeligt bevist, at noget er til skade for menneskers liv og helbred eller miljøet.

Forsigtighedsprincippet er mere i fokus i Europa. Her vejer hensyn til miljø og menneskeliv generelt tungere end retten til at drive forretning.

Men ifølge Joakim Larsson har europæerne ikke noget at frygte:

»Vi åbner markederne op, men ikke for enhver pris, og det er ikke sådan, at vi fx bliver tvunget til at spise kød fra dyr, der er opdrættet ved hjælp af hor-moner, hvis vi ikke vil det. Det drejer sig meget mere om at afskaffe unødigt bureaukrati og fx kontrolforanstalt-ninger, der finder sted både på denne

og den anden side af Atlanten.«Modellen for den fremtidige frihan-

delsaftale er de tilsvarende aftaler, der for nylig er indgået med henholdsvis Canada og Japan.

Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

Rustfrie stålvirksomheder vil samarbejde omkring uddannelse af flere lærlinge

mødet på Syddansk Erhvervsskole man-dag den 9. maj. På mødet var der stor til-slutning og opbakning omkring initiativet fra virksomhedsrepræsentanter, da alle er opmærksomme på problemet om den manglende uddannelse af dygtige fag-lærte medarbejdere.

Afdelingsleder Steen Nielsen Syddansk Erhvervsskole i Odense giver udtryk for,

På samme måde som der flere steder i landet oprettes supportteam inden for industriteknik, forsøger man nu på Fyn med udgangspunkt på Syddansk Er-hvervsskole i Odense at få virksomheder, der beskæftiger sig med rustfribearbejd-ning til at starte samarbejde for at uddan-ne flere lærlinge. 43 virksomheder inden for den rustfrie branche var inviteret til

at det er vigtigt at få koordineret indsat-sen for at skaffe flere medarbejdere med kompetencer i rustfrit stål. Ved at få koor-dineret tilmeldingen af lærlinge og ved at øge antallet af praktikpladser i virksom-hederne, ser han muligheder for at imø-dekomme industriens behov.

ANNONCE


Sådan beskytter dudig mod cyberangrebFlere virksomheder er blevet udsat for pengeafpresning via såkaldt ransomeware.

væsentligste data og de mulige kon-sekvenser af en cyberhændelse. Vi an-befaler endvidere, at virksomheden udarbejder en it-politik og beredskabs-plan, inddelt i niveauer, afhængigt af dataenes væsentlighed, hvordan man håndterer risici, herunder implemen-tering af sikkerhedsforanstaltninger og integrering i organisationen.

Sikkerhedspolitikken skal følges op med intern information om de kritiske elementer i it-sikkerhedspolitikken og følges op halv- eller helårligt. Endelig kan man overveje at tegne en forsik-ring.

Tilbyder risikoanalyseWillis har udarbejdet en risikoana-lyse, der kan hjælpe med at skabe et overblik over organisationens over-ordnede it- og telerelaterede risici. I tillæg tilbyder Willis at udarbejde en risikorapport, eventuelt i samarbejde med de førende it-sikkerhedsrådgive-re, der kan bidrage til en diskussion af mere tekniske aspekter.

I relation til ransomware anbefa-ler vi, at bede alle medarbejdere om at tænke sig rigtig godt om, før de klik-ker på vedhæftede filer og link. Sam-tidig bør webbrowsere, styresystemer og antivirusprogrammer samt fire-wallsoftware opdateres jævnligt.

Muligheder for forsikringEn cyberforsikring tilbyder risikofi-nansiering i form af dækning af er-

Det har været omtalt i medierne, at ad-skillige danske kommuner og virk-somheder i den seneste tid er blevet angrebet af ransomware. En ondsin-det computerkode, der krypterer data og låser computersystemet.

Formålet er pengeafpresning. Ef-terfølgende tilbyder gerningsmanden nemlig dekryptering mod betaling.

Ransomware distribueres typisk ved, at brugerne modtager en e-mail med en vedhæftet fil eller et link, som brugeren lokkes til at klikke på. En an-den måde at distribuere ransomware på er via brugerens besøg på en kom-promitteret hjemmeside.

Hvis fx en medarbejder udløser krypteringen efterlades virksomhe-den i en situation, hvor eneste mulig-hed er at køre backup data og håbe på, at de utilgængelige data kan genetab-leres. Hvis backupfilerne også er infi-cerede, så står valget mellem at betale en løsesum til bagmændene – hvilket politiet ikke anbefaler, da betaling ik-ke altid fører til frigivelse af data – el-ler at opgive dataene.

Gode rådDet er illusorisk at sikre sig 100 pro-cent mod cyberangreb. Risici kan dog reduceres væsentligt ved korrekt ri-sikostyring. Willis anbefaler, at man tager backup af data mindst én gang dagligt.

Desuden at man analyserer sine ri-sici, herunder får identificeret sine

statningskrav og omkostninger ved en hændelse. Den tilpasses individu-elt, men kan fx dække følgende: • Undersøgelsesomkostninger ved

blot mistanke om cyberangreb.• Omkostninger i forbindelse med

ransomeware og andre forsøg på cyberafpresning, herunder udgifter til at genetablere data.

• Udgifter til kriseberedskab og til PR, som kan afhjælpe eller begræn-se negativ omtale i pressen som føl-ge af en cyberhændelse.

• Sagsomkostninger og forligsom-kostninger, når der bliver rejst sag mod virksomheden med påstand om brud på persondataloven eller lignende.

En cyberforsikring bør som nævnt til-passes den enkelte organisations indi-viduelle behov, er det vigtigt, at have dybdegående kendskab til de forskel-lige udbyderes forsikringsprodukter og deres dækningsomfang.

For at sikre vores kunder den bedste dækning, har vi en tæt dialog med de førende forsikringsselskaber om deres produkter, og Willis har i samarbejde med flere af disse forsikringsselska-ber udviklet særligt brede forsikrings-betingelser, og/eller policetillæg, som alene tilbydes til Willis kunder.

Besøg i øvrigt vores cyberhjemme-side: www.cyberrisk.dk og www.wil-lis.dk.

Af Tina Olsen, legal consultant, Willis Towers Watson

Et klik på et vedlæg til en mail, der ser helt uskyldig ud, kan føre til, at computeren går i

baglås, og uerstattelige data går tabt.


Ulovlige materialerhærger byggebranchenByggematerialer uden godkendelse kan få store konsekvenser, advarer Per Poulsen, direktør for SabetoFLEX og lokalafdelingsformand hos Arbejdsgiverne.

Langt de fleste aktører i byggebran-chen har den opfattelse, at produk-ter, der forhandles af grossister og byggemarkeder, opfylder de gælden-de danske regler. Men det er langt fra tilfældet. Byggematerialer uden god-kendelse kan føre til massive proble-mer i byggeriet de kommende år.

Det mener Per Poulsen, direktør for inddækningsproducenten Sabe-toFLEX i Skive og formand for Ar-bejdsgivernes lokalafdeling Skive-Vi-borg om Omegn.

»Der benyttes materialer uden god-kendelse hver eneste dag, og det er altså håndværkeren selv, der bærer ansvaret og hæfter. Ikke producen-ten eller grossisten. Man skal virke-lig tænke sig om,« siger Per Poulsen og fortæller videre, at han gentagne gange har gjort opmærksom på pro-blematikken over for både grossister, arbejdsgiverforeninger og politikere, men indtil nu er »den varme kartoffel« blevet sendt videre.

»Det er tydeligvis et ømtåleligt em-ne. De fleste vasker hænder og de fær-reste tænker langsigtet. Brug af ulov-

Per Poulsen: »Alle skal tjene penge for at eksistere, men vi graver vores egen grav,

hvis vi glemmer at følge reglerne.«

lige byggematerialer kan få store konsekvenser. Lovgivningen er der, men den bliver ikke håndhævet. Der er frit spil og det minder for meget om ›det vilde vesten‹.«

Dokumentation halterDa store dele af den danske bygge-branche i februar var samlet på Byg-geri ’16 i Fredericia konfronterede Per Poulsen flere besøgende med proble-matikken. Reaktionerne var alt fra skuldertræk til forbavselse. De fleste tager det for givet, at en vare er god-kendt og lovlig, når den forhandles af en dansk grossist. At det halter med dokumentation på især udenlandske produkter, tænker de færreste over.

»Vi bliver nødt til at åbne op for snakken. I alle led handler det om at få varer over disken. Det er fair nok. Alle skal tjene penge for at eksistere, men vi graver vores egen grav, hvis vi glemmer at følge reglerne til fordel for letomsættelige produkter. Hvis både grossisten og leverandøren har fokus på den billigste løsning, vil kunden også have det. Ofte på bekostning af

både kvalitet og sikkerhed. Det bliver aldrig kundens opgave at undersøge om produkterne er lovlige.«

Nogen skal råbe opPer Poulsen vil nødig fremstå som kværulanten, men »nogen skal jo rå-be op«, som han udtrykker det. Lov-givningen skal både håndhæves og ses efter i sømmene, så den giver me-ning. Konkurrencen fra udlandet kan man ikke gøre noget ved, men hele branchen skal tage ansvar og tænke på konsekvenserne, hvis der fortsat forhandles produkter uden den rette godkendelse, erklærer han.

»Vores eget inddækningsmateria-le Wakaflex er for eksempel det ene-ste herhjemme, der er t2-godkendt. Godkendelsen har været et krav si-den 2002, hvor bly-forbuddet trådte i kraft. Alligevel kan man sagtens købe andre ikke-godkendte materialer. Det er bare i vores lille gren af byggebran-chen sådan noget forekommer. Det si-ger noget om størrelsen af de samlede udfordringer.«

Af Sune Grebdahl Lauritsen


El-messe ramt af varmen

nogle af branchens store grossister, der tidligere har udstillet til EL & TEK-NIK, ville ramme besøgstallet hårdt. Det har tilsyneladende ikke været til-fældet, fastslår Helle Kristiansen og fortsætter:

»Vi har endnu ikke analyseret be-søgsstatistikken, men kan se, at en af årsagerne til det lidt lavere besøgstal formentlig er det gode vejr. Knap 1000 forhåndsregistrerede besøgende til messen dukkede simpelthen ikke op.«

Arbejdsgiverne i et smørhulOgså Arbejdsgivernes el-konsulent Jan Hvidholm erklærer sig godt til-freds. »Vi havde en god placering på messen i smørhullet mellem de tre udstillingshaller. Vi fik en god fag-lig snak med mange besøgende og en masse nye kontakter med hjem,« siger Jan Hvidholm.

Foruden på selve standen optrådte Jan Hvidholm og branchekonsulent

Formentlig var den tidlige forårsvar-me med temperaturer op til 25 grader forklaringen på, at besøgstallet på den sjette udgave af EL & TEKNIK-messen i Odense i begyndelsen af maj ikke kom helt op at ringe.

Arrangørerne havde forventet 8500 gæster, men måtte nøjes med 7760. Alligevel betegner de messen som en succes:

»Vi har været rundt og tale med de fleste udstillere, og de er generelt me-get tilfredse med deres udbytte af mes-sen. Antalsmæssigt ligger vi lidt under niveauet fra foregående messer, men til gengæld siger udstillerne, at det har været den rigtige type besøgende, der har været på messen, og at de har fået talt med dem, de gerne ville. Det er jo det, der tæller i sidste ende,« sag-de Helle Kristiansen, projektleder fra Dansk Energi, da messen sluttede.

Før messen var flere deltagende ud-stillere bekymret for, om fraværet af

Lars Christian Jensen med et indlæg på udstillerscenen med titlen »Hvad gør dem, som tjener bedst«. På alle tre udstillingsdage var Jan Hvidholm desuden i ilden i det, der blev kaldt Fagligt Forum, omkring de nye instal-lationsbekendtgørelser.

Stor interesse for lovstofDet faglige program var i det hele ta-get sat i fokus til EL & TEKNIK 2016. 110 indlæg blev afviklet i løbet af de tre dage, messen varede.

»Der har været rigtig stor interesse for indlæg om lovmæssige ændrin-ger, fordi det er et emne, der naturlig-vis optager rigtig mange. Den erfaring bygger vi videre på frem mod næste messe, når vi skal forberede det fagli-ge program,« siger Per Rømer Kofod, administrerende direktør i VELTEK og formand for messekomiteen.

EL & TEKNIK 2018 afholdes fra den 15.-17. maj 2018 igen i Odense.

Arrangørerne og Arbejdsgiverne er godt tilfredse trods svigtende besøgstal på EL & TEKNIK-messen i Odense.

Arbejdsgivernes stand på EL & TEKNIK 2016 lå godt placeret mellem udstillingshallerne i Odense Congress Center og havde mange besøgende.


Nye elregler udskudttil tidligst 1. januar

I sidste udgave af Bladet Arbejdsgiverne argumenterede Arbejdsgivernes el-konsulent, Jan Hvidholm, for en udsky-delse af de fem bekendtgørelser, der ligger til grund for den nye el-sikkkerhedslov. Det var planen, at bekendtgørelser-ne skulle være trådt i kraft den 1. juli. Men nu har Sikker-hedsstyrelsen besluttet, at bekendtgørelserne tidligst træ-der i kraft den 1. januar 2017.

Det er Jan Hvidholm selvsagt stærkt tilfreds med: »Nu får vi bedre tid til at give en grundig information

og instruktion til installatørerne,« siger Arbejdsgivernes el-konsulent, der optrådte for et stærkt interesseret publikum på El & Teknik-messen i Odense i maj med netop et indlæg om det nye i el-sikkerhedsloven og de tilhørende bekendt-gørelser.

»Vi deltager også i den følgegruppe, som skal rådgive Sik-kerhedsstyrelsen om implementeringen af el-sikkerheds-loven; herunder også bekendtgørelserne. Med den nye lov tilpasser el-branchen sig i højere grad de internationale stan-darder. Derfor vil Arbejdsgiverne sikre sig, at information og vejledning til el-branchen hele tiden justeres efter branchens behov, og vejledningen er tilgængelig,« siger Jan Hvidholm.

Sikkerhedsstyrelsen har blandt andet taget initiativ til vejledningssiden, www.elsikkerhedsregler.dk, hvor virk-somhederne kan følge med i arbejdet med de nye bekendt-gørelser. Her vil bekendtgørelserne være samlet sammen med love, standarder og vejledninger, som knytter sig til de nye regler.

Der blev lyttet opmærksomt, da Arbejdsgivernes el-konsulent Jan Hvidholm (stående) optrådte på Fagligt Forum

på El & Teknik 2016 i Odense med en grundig indføring i de nye installationsbekendtgørelser.


Skolernes 10. klasserfår dumpekarakter

ge nærmere på, om vi egentlig lykkes med det, der er formålet med 10. klas-se. Lykkes vi med at give de unge den selvtillid, der skal til for at gennem-føre en ungdomsuddannelse? Lykkes vi med at klæde dem fagligt på? Det bør man gå dybere ind i,« siger han til Ugebrevet A4.

FejlslagneMed udgangspunkt i rapportens kon-klusioner, kalder undervisningsmini-ster Ellen Trane Nørby 10. klasserne på folkeskolen for »fejlslagne«.

»10. klasse skal være den ø, der byg-ger bro mellem grundskolen og ung-domsuddannelserne. Når det ikke fun-gerer, så er det selvfølgelig noget, som vi er nødt til at forholde os til og også agere på,« siger ministeren til A4. Hun bebuder en nærmere undersøgelse.

Mens der altså er optræk til flere ef-fektundersøgelser af 10. klasse, så mel-

Unge, som vælger at gå i 10. klasse på en kommunal folkeskole, kunne li-ge så godt lade være. I hvert fald hvis formålet er at blive bedre rustet til at komme videre i uddannelsessystemet. De traditionelle 10. klasser på folke-skolen har nemlig ingen positiv effekt for elevernes evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er konklusionen i en ny under-søgelse fra Danmarks Evalueringsin-stitut (EVA) og som er gengivet i Uge-brevet A4.

Det er første gang nogensinde, at man har lavet en effektundersøgelse af 10. klasse i Danmark, hvor man sam-menligner det kommunale 10. klas-setilbud med at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Og resultaterne bør få advarselslamperne til at blinke, mener EVA’s direktør, Mikkel Haarder.

»Det her er lidt af et wake up call for os alle sammen. Vi er nødt til at kig-

der Danske Erhvervsskoler sig allerede nu på banen med et tilbud til ministe-ren og kommunerne. Lad os overtage alle 10. klasserne, lyder det klare bud-skab fra direktør Lars Kunov.

»Hvis 10. klasse skal have en effekt, skal det være starten på en ungdoms-uddannelse og ikke afslutningen på folkeskolen. Også i lyset af den mang-lende søgning til erhvervsuddannel-serne, så synes jeg, at man skal be-nytte den her undersøgelse til at lave en reform af 10. klasse, så det kom-munale 10. klassetilbud lægges ud på erhvervsskolerne med henblik på, at eleverne skal fortsætte på en erhvervs-uddannelse,« siger han.

Erhvervsskolerne står på spring til at overtage de ældste elever i folkeskolen.

Direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler: »Lad os over-tage 10. klasserne.«


Ingen andre golfklubber har fået lov til at anlægge deres golfbane gennem fredskov med århundrede gamle bøgetræer, bakker og småsøer. Rammerne lægger op til en naturoplevelse af de sjældne.

Der spilles følgende baneforløb: Parken, som er en bane gennem skoven uden de store højdeforskelle, men omkranset af træer. Og Skoven, som er kuperet med flere forholdsvis smalle fairways.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Foreløbigt program: 09.00 Morgenbuffet med brød, pålæg, frisk frugt, kaffe/te og juice.

10.00 Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på driving range.

15.00 Vi slutter dagen af med en flot frokostbuffet og øl/vand samt præmieuddeling.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier til golfdagen. I givet fald bedes du rette henvendelse til udviklingschef, Finn Kyed, på mail [email protected].

Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementer på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.

Fredag den 26. august 2016 klokken 9.00-16.00 hos Vejle Golf Club.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 12. august 2016.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside,www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16053.

Ved tilmelding skal du oplyse ditmedlemsnummer, hjemmeklub samt handicap. Det gør du ved efterfølgende at sende en mail til udviklingschef, Finn Kyed, på [email protected].

Prisen for deltagelse er 675 kroner pr. deltager inkl. moms.Er du seniormedlem, koster det dog kun 525 kroner inkl. moms (kampagnekode:SENIOR). Ved tilmelding somseniormedlem krydser du af i ikkemedlem og skriver dit navn i stedet forvirksomhed.

Udebliver du eller melder afbud senereend 7 dage før arrangementet, skal dubetale den fulde pris. Du er dogvelkommen til at give din plads til enkollega – i så fald skal du blot orientereos om ændringen.

Hole in one på én af landets smukkeste banerDu, dine kollegaer og samarbejdspartnere inviteres til et slag golf på det spændende 27 hullers golfanlæg i unikke omgivelser hos Vejle Golf Club.

GOLFfredag den 26. august 2016

MOTORSPORT JAGT CYKLING MOTORCYKELGOLF

NETVÆRK FOR MEDLEMMER


Ikke vækst for enhver prisFormanden for Håndværks-rådet opfordrede regeringen til at lytte mere til de små og mellemstore virksomheder

unge, for de ærlige og seriøse virksom-heder, for miljøet, for lokalsamfundene og sidst men ikke mindst også for sam-fundet,« sagde Håndværksrådets for-mand. Han understregede, at Danmark bygger på et fundament af små og mel-lemstore virksomheder, og det bør re-geringen og lovgiverne tage højde for.

»Vi tror ikke på, at det er sundt, at vi uden omtanke bare hiver udenlandsk arbejdskraft ind, når virksomhederne mangler arbejdskraft. Vi tror faktisk det er sundere, at vi uddanner vores unge, og at vi får dem ind på arbejds-markedet.

»I Håndværksrådet har vi besluttet, at vi i modsætning til så mange andre ik-ke bare vil tale om vækst for enhver pris,« erklærede formanden, Niels Te-chen i sin beretning på Håndværksrå-dets repræsentantskabsmøde.

»Den vækst vi arbejder med skal bunde i en sund udvikling for vores

Vi tror ikke, at det er sundt, at vi bruger vores fælles penge på at hjælpe de store virksomheder til at etablere flere job i udlandet, men at det er sun-dere, at række hånden ud til de små og mellemstore virksomheder, der ska-ber arbejdspladser i Danmark.

Ja, vi tror faktisk på, at de små og mellemstore virksomheder kan bidra-ge til at trække Danmark i en mere sund retning, hvor der er bedre plads til de unge og de svageste på arbejds-markedet.«

Skatten skal lettes i bunden Det er vigtigt at lægge tyngden i bunden, når regeringen til efteråret indleder forhandlinger om en skattereform. Det sagde formanden for Håndværksrådet, Niels Techen, da han sammen med finansminister Claus Hjort Frederiksen åbne-de Håndværksrådets repræsentantskabsmøde.

»Vi har taget bestik af situationen. Danmark kommer i de kommende år til at mangle tusindevis af håndværkere. Dels

fordi der er alt for få, der søger ind på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og dels fordi det ikke er attraktivt nok for de ledige at tage et ufaglært job. Derfor skal der ska-bes yderligere incitamenter i bunden, så man tilskyndes til at tage et job i de typiske håndværkerfag«, erklærede Niels Techen.

Det var hans klare holdning, at udfordringerne i bunden af skattesystemet pt. er meget større end udfordringerne omkring topskatten.

»Ved at sænke topskatten vil de, som allerede er i arbej-de, måske arbejde lidt mere. Ved at lette i bunden af skat-tesystemet vil man derimod hive flere ind i arbejdsstyrken, som måske ellers var parkeret på en offentlig forsørgelse. Det er vigtigt i relation til de udfordringer, som mange små og mellemstore virksomheder står i, hvor de er presset på grund af mangel på arbejdskraft,« sagde Niels Techen.

Han mener således ikke, at en topskattelettelse kan løse problemerne for de små og mellemstore håndværkerfirmaer.

»Vi tror ikke, at det udelukkende er sundt, at vi beder dem på arbejdsmarkedet om at arbejde mere og længere gennem topskattelettelser og højere pensionsalder. Det er sundere, at vi flytter folk fra passiv forsørgelse til en aktiv rolle på ar-bejdsmarkedet. Mange af vores ansatte udfører i forvejen et hårdt fysisk arbejde, og dem kan man ikke bare sådan pres-se mere arbejde ud af,« sagde Håndværksrådets formand.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (th.) bekræftede over for de fremmødte repræsentanter for 18.000 små og mellemstore virksomhe-der i Håndværksrådet, at regeringen har fokus på bundskatten i efter-årets forhandlinger.


DM i Skills har giveterhvervsuddannelser prestige

Fonden Håndværkets Hus har tildelt uddelt SMV-prisen 2016 til Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark, som arrangerer de årlige Danmarksmesterskaber for er-hvervsuddannelser, DM i Skills, og arbejder for at fremme erhvervsuddannelsernes image.

Prisoverrækkelsen fandt sted på Håndværksrådets repræ-sentantskabsmøde i København. Det er tredje gang, Fonden Håndværkets Hus uddeler SMV-prisen.

Prise til holdet Ved overrækkelsen understregede Håndværksrådets for-mand Niels Techen, at prisen bliver givet til de mange per-soner, der står bag DM i Skills.

»SkillsDenmark får prisen på vegne af de mange perso-ner og organisationer, der lægger et stort stykke arbejde, bå-de før under og efter selve mesterskaberne samt for at sikre en høj kvalitet på erhvervsuddannelserne. Men SkillsDen-mark får også prisen for at sætte fokus på de dygtigste lær-linge, vi har og for at få forældrene i tale under DM i Skills,« sagde han.

Godt håndværkNiels Techen pegede på, at erhvervsuddannelserne i mange år har været ramt af et prestigetab. Det har været svært at få lov til at fortælle historien om dygtigheden, kvaliteten, det gode håndværk og de dygtige lærlinge. Det har hverken været sejt eller fint at blive håndværker, og det er ærgerligt, for de nuværende erhvervsuddannelser er nogle andre end dem, forældrene kender fra deres egen ungdom.

»Derfor er DM i Skills en ganske særlig begivenhed, for-di vi med mesterskaberne får lov til at vise, hvad de aller-dygtigste lærlinge kan. Hvor meget flid og øvelse, hvor me-get engagement og faglig stolthed deltagerne udviser. Hvor svært og krævende der er at være den dygtigste håndværker inden for sit fag,« sagde Håndværksrådets formand.

Glad og stolt»Jeg vil gerne takke for prisen, som er en kæmpe anerken-delse af det arbejde, de utrolig mange ildsjæle bag Skills lægger. Vi er glade og stolte over prisen men faktisk også meget ydmyge over, at det er lykkedes at skabe så stor en or-ganisation«, sagde Jesper Juul Sørensen, da han modtog pri-sen på vegne af SkillsDenmark.

Ifølge en analyse fra AE-rådet kommer Danmark til at mangle 70.000 faglærte i 2025. SkillsDenmarks indsats er med til at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannel-se, og at erhvervsuddannelserne er attraktive.

SMV-prisen uddeles årligt på Håndværksrådets repræ-sentantskabsmøde til en modtager, som har gjort en bemær-kelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksom-heder.

SkillsDenmark blev hædret med SMV-prisen på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde

En glad formand for SkillsDenmark, Jesper Juul Sørensen (tv.) fik overrakt SMV-prisen af Håndværksrådets formand, Niels Techen.

Flere ordrer. Ingen besvær. Vil du gerne vinde de offentlige- og private udbud?

Er du træt af besværet med at byde ind på udbud?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end atbruge tiden på at læse komplekse udbudsmaterialer?

Lad mig finde dine nye kunder, mens du passerdin eksisterende forretning. www.louiseagerskov.com

Flere ordrer. Ingen besvær.Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Er du træt af besværet med at byde ind?

Lad mig håndtere processen. Jeg vinder 9 ud af 10 udbud.

www.louiseagerskov.com

Jeg overvågerog finder de udbud,der matcher din virksomhed

i forhold til interesseog kapacitet.

Pris pr. måned fra

kr. 499,-


BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Peter Lambæk, ejer af Lem Beslagfabrik, må sige nej til opgaver, fordi han mangler folk. Flaskehals bremser

Lem BeslagfabrikSmede og industriteknikere er blevet en mangelvare mange steder rundt om i landet. Således også hos vestjyske Lem Beslagfabrik.

»Vi mærker det ved, at vi er nødt til at sige nej til nogle opgaver, som vi ikke kan overkomme, fordi vi ikke er folk nok til at kunne klare opgaverne,« siger Peter Lambæk, di-rektør i Lem Beslagfabrik, til dagbladet Børsen.

Problemet er han ikke sen til at udpege, fabrikken mang-ler simpelthen faglærte industriteknikere. Beslagfabrikken søger da også efter cnc-medarbejdere ifølge et opslag firma-ets hjemmeside

Årsagen er en ledighed, der er på sit laveste niveau siden 2008. Den sæsonkorrigerede ledighed for metalarbejdere var i marts på blot tre procent. I Ringkøbing-Skjern Kom-mune, hvor beslagfabrikken har hjemme, er ledigheden blandt smede og industriteknikere helt nede på 1,7 procent.

Uenighed om fleksjob løst på på blot en dagHos VP industries i Lem i Vestjylland er kvalitetsinspektøren gennem 30 år ansat i et fleksjob. I foråret fik virk-somheden en meddelelse fra kommu-nen om, at den ikke længere kunne få refusion af hans nuværende løn.

Ifølge Ringkøning-Sjern Kommu-ne skulle han have refusion for et be-løb svarende til mindstelønnen for metalarbejdere på landsplan. Det var VP industries ikke tilfreds med og kontaktede derfor juristerne hos Ar-bejdsgiverne. Her udarbejdede man en skrivelse, som blev sendt til kom-munen.

Det hjalp omgående. Allerede næste dag fik virksomheden besked frakom-munen om, at den havde omgjort af-gørelsen. Medarbejderen kan forsætte med den nuværende løn. Det samme

vil gælde for andre fleksjobansatte i virksomheden.

Produktionschef i VP industries Claus Elkjær Ingemann glæder sig og-så over afgørelsen.

»Det er et godt eksempel på et af de steder, hvor vi kan bruge Arbejdsgiver-

ne. Her sparer vi hurtigt rigtig mange skridt og arbejdstimer,« siger han.

Hvis kvalitetsinspektøren bliver i virksomheden indtil pensionsalderen, er der tale om en difference på refu-sion af 250.000 kr. Det svarer til over 160.000 kr.

En glad produktionschef i VP industries, Claus Elkjær Ingemann. Han ses her ved et af virk-somhedens køletårne. (Foto: Morten Ravn)


Kibsgaard Specialproduktion i Erslev på Mors var på noget af en opgave her i foråret, da virk-somheden med fem-seks medarbejdere udførte den største ordre i firmaets 25-årige historie.

Det drejede sig om såkaldte påslag til et stort majsanlæg i Ukraine. Ordren er udført for Cim-bria i Thisted, som producerer anlæg til bear-bejdning, håndtering og opbevaring af korn og frø, lige fra enkeltstående proceskomponenter til hele turn-key installationer.

Cimbria hentede de færdigmalede påslag hos Kibsgaard Specialproduktion, og delene til det færdige anlæg blev læsset på otte lastbiler og sendt afsted i konvoj til slutkunden i Ukraine. Kibsgaard Specialproduktion fik den store ordre på til en værdi af 510.000 kr. i februar og har stået for 3D design og produktion af det hele.

Virksomheden på Mors blev grundlagt i 1977 af Peter Kibsgaard som underleverandør og in-

Påslagene fra Kibsgaard Specialproduktion blev læsset på lastbiler og kørt til Cim-bria i Thisted og videre til Ukraine.

dustriel servicevirksomhed inden for jern og stål med fokus på enkelt-stykproduktion og fremstilling af mere komplicerede emner. I novem-ber sidste år blev firmaet overtaget af Adam Lowe.

At Cimbria skulle blive den største kunde hos Kibsgaard Special-produktion er ingen tilfældighed. Adam Love har nemlig en fortid hos Cimbria som projektleder og designer.

Foruden kornbearbejdningsanlæg beskæftiger Kibsgaard Special-produktion sig især med inventar, specialmaskiner samt montage- og projekteringsopgaver.

»Faktisk er det kun fantasien og vore kunders behov, der sætter græn-sen for, hvad vi laver,« siger Adam Love.

Generationsskifte på trappefabrikDet ligger lige for at tale om nedtrap-ning, når den mangeårige ejer af Plan Trapper i Herning, Jimmy Larsen har smidt tøjlerne og overdraget nøglerne til sine børn.

Som 63-årig overlader Jimmy Larsen det til sønnerne, Jacob Larsen, økonom, 39 år, og Michael Larsen, bygningskon-struktør, 36 år, at drive trappefabrik-ken videre. Plan Trapper blev etableret i 1987 og fremstiller ståltrapper, værn, altaner og andre lignende produkter til det skandinaviske marked.

Det er Jacob Larsen, der er udnævnt til ny administrerende direktør.

»Men vi kommer til at eje virksom-heden sammen, og vi skal tage beslut-ningerne sammen,« bedyrer Jacob Lar-sen over for web-magasinet I dag.dk.

Langt hen ad vejen skal det fortsæt-Jacob Larsen, ny administrerende direktør for Plan Trapper A/S.

te som hidtil. De nye ejere har allerede været i virksomheden i en årrække og har nået at præge den.

»Det betyder, at der ikke sker de store ændringer fra den ene dag til den anden, men vi skal ud og øge vo-res markedsandel. Det er helt klart et mål,« fastslår Jacob Larsen.

Jimmy Larsen trapper ganske vist ned, men forsvinder ikke helt. I øje-blikket er han sygemeldt med rygpro-blemer, hvilket har fremskyndet ge-nerationsskiftet, men han forventer at møde på arbejde om få måneder.

»Han har en meget lang erfaring in-den for trappebranchen og har en unik viden om det at lave trapper. Det vil vi gerne beholde i virksomheden, selv om det er på lidt mindre tid,« siger Ja-cob Larsen til I dag.dk.

Lastbilkonvoj med påslag til Ukraine


Der er en række krav, som du skal opfylde for at kunne deltage i arrangementet:• Du skal have gyldigt kørekort.• Du skal være minimum 18 år.• Din højde skal være minimum 150 centimeter

og maks. 210 centimeter – kropsvægt kan være en hindring.• Er du beruset, afvises du.

Vigtig info:• Der påhviler føreren en selvrisiko på 8.000 kroner ekskl. moms, og

der skal underskrives en ansvarsfraskrivelse.• Kørslen finder sted på en professionel bane. Af sikkerhedsmæs-

sige årsager foregår løbet på den lille bane, hvor bilerne hele tiden er inden for synsvidde.

Dagen starter med undervisning af en professionel instruktør. Du får en grundig briefing i teknik, bane, biler og sikker-hed. Bagefter får du udleveret en køredragt, som du skal klæde om til, inden I går i pit.

De første runder foregår bag en pacecar, der viser teknikken og manøvrerne på banen. Bagefter er du på egen hånd, hvor du kan få lov til at give den fuld gas og køre motoren fuldt ud.

Efter løbet kan du sætte dig i passagersædet i en ægte Peugeot Spider Cup-racer med en erfaren racerkører bag rattet.

Der vil blive serveret morgenmad og frokost samt forfriskninger.

Tirsdag den 13. september 2016 klokken 8.00-15.00 på Jyllandsringen.

Sidste frist for tilmelding er mandagden 8. august 2016.

Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16054

Prisen for deltagelse er 3.440 kroner pr. deltager ekskl. moms.

Melder du afbud efter tilmeldingsfristen eller udebliver fra arrangementet, skaldu betale den fulde pris. Du er dog elkommen til at give din plads til en ollega – i så fald skal du blot orientereos om ændringen.

BENZIN, FART OG HESTEKRÆFTER, DER GÅR DIREKTE I BLODETSkal du, dine kollegaer og samarbejdspartnere være racerstjerner for en dag? Så skal I deltage i Arbejdsgivernes motorsportarrangement, hvor der er garanti for fart over feltet.

MOTORSPORTtirsdag den 13. september 2016

GOLF JAGT CYKLING MOTORCYKELMOTORSPORT

NETVÆRK FOR MEDLEMMER


NAVNE

Ny direktør forSikkerhedsstyrelsen

Den 48-årige cand.polit Lone Saaby er tiltrådt som ny direktør i Sikker-hedsstyrelsen. Hun har solid lederer-faring fra både Landbrug & Fødeva-rer, Patent- og Varemærkestyrelsen og Dansk Industri. Den nye direktør be-gyndte sit virke i Esbjerg den 15. maj.

»Sikkerhedsstyrelsen løfter en vig-tig samfundsopgave. Et af mine fo-kusområder bliver at videreudvikle en markedsovervågning, hvor sikkerhe-den er i højsædet, med færrest muli-ge byrder for erhvervslivet,« siger den nye direktør.

Lone Saaby har afløst Lizzi Krarup Jakobsen, som havde været direktør for Sikkerhedsstyrelsen siden januar 2012. Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Fra konsulent til cheføkonomHåndværksrådet har udnævnt chef-konsulent Lars Magnus Christensen til ny cheføkonom. Lars Magnus Chri-stensen er 37 år og uddannet cand. po-lit. fra Københavns Universitet. Han kom til Håndværksrådet i 2011 og har tidligere været ansat i Landbrug og Fødevarer, TNS Gallup, på Christians-borg samt i Dansk Ungdoms Fælles-råd.

Den nye cheføkonom kommer især til at beskæftige sig med konjunktur-analyser, små og mellemstore virk-somheders vækstvilkår og lettelse af administrative byrder.

Samtidig har Håndværksrådets an-sat Kristian Brædstrup Bech som ny erhvervspolitisk konsulent. Han kom-mer fra en stilling som seniorrådgiver for Socialdemokratiet – herunder en periode som rådgiver for partiets po-litiske ordfører.

Den nye konsulent skal blandt an-det varetage Håndværksrådets po-litiske interesser i relation til digi-talisering af små og mellemstore virksomheder samt skatte- og afgifts-politik.

VI GÅR TIL STÅLETByggestål og maskiner skal CE-mærkes, der skal løbende følges op på de bestående godkendelser, og der er nye regler på vej. Omsider bliver det nu kontrolleret, at reglerne rent faktisk overholdes.

Bladet Arbejdsgiverne har i næste udgave tema om byggestål og maskiner. Det bliver det sidste blad før sommerferien. Det vil også berette om Arbejdsgivernes generalforsamling i Odense den 3.-4. juni – hvem der blev valgt, hvem der blev kåret til årets virksomhed og meget andet.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 7/2016 udkommer den 22. juni og har deadline for redaktionelt stof og annoncer den 6. juni.

Efter ferien er Bladet Arbejdsgiverne tilbage den 24. august med et tema om energi og miljø. Nr. 8/2016 har har sidste frist for redaktion og annoncer den 8. august.

BladetBladet

Lars Magnus Christensen, ny cheføkonom i Håndværksrådet.


FORENINGSNYT

Udsigt til mangel på arbejdskraft

Der er optræk til mangel på arbejds-kraft i vvs-branchen, og virksomhe-derne har selv et medansvar. Det fast-slog formanden for Arbejdsgivernes Afdeling Fyn, Otto Christensen, i sin beretning på lokalafdelingens gene-ralforsamling i slutningen af april.

»Alle skal tage et ansvar, store som små virksomheder, for at få de unge i gang med en faglært uddannelse. Det kræver, at vi gør en fælles indsats og er parate til at oprette det nødvendige antal elevpladser. Vi oplever allerede, at firmer i branchen snupper hinan-dens medarbejdere, og det er med til skrue lønningerne opad,« sagde Otto Christensen.

Den positiveside af medaljen er imid-lertid, at der er fremgang i virksomhe-derne.

»Færre konkurser og forbedret kre-ditværdighed tyder på, at fremstil-lingsindustrien indenfor jern og metal har lagt krisen bag sig. Kun de med-lemmer, der primært henvender sig til private forbrugere oplever fortsat en vis tilbageholdenhed,« sagde forman-den for Arbejdsgiverne på Fyn.

Debat om fremtidenEn stor del af beretningen og den ef-terfølgende debat drejede sig om en ny struktur for Arbejdsgivernes lokal-afdelinger og en ændret opgaveforde-ling mellem hovedorganisationen og de lokale foreninger. Formanden så frem til, at der på dette års landsge-neralforsamling kommer et andet for-slag og mindre vidtgående på bordet, end det der blev principvedtaget i fjor.

Virksomhederne har selv en del af skylden, mener formanden for Arbejdsgivernes Afdeling Fyn

Af Jens Holme

Otto Christensen, formand for Afdeling Fyn, opfordrede medlemmerne til at ansætte flere lærlinge.

Det krævede lidt tid, venlig armvrid-ning og en formaning fra landsfor-manden, Fleming Frederiksen, før generalforsamlingen hos Arbejdsgi-vernes lokalafdeling Fyn havde fun-det frem til, hvem der skulle afløse Hanne Nylev som medlem af lands-foreningens hovedbestyrelse.

Hanne Nylev falder ved landsgene-ralforsamlingen for den regel i ved-tægterne, der siger, at man maksimalt kan beklæde en politisk post i ni år.

Men efter overvejelser og diskussio-ner frem og tilbage lod Hans Henrik Christiansen sig udpege. Og det var et populært valg. Det kommende nye hovedbestyrelsesmedlem driver vvs-virksomheden Nytofte.dk ApS i Mid-delfart. Han overtog i 2003 Fjeldsted

VVS efter sin afdøde far og opkøbte for snart ti år siden Nytofte VVS og samlede hele virksomheden i Middel-fart.

Det afgående hovedbestyrelses-medlem Hanne Nylev, der sammen med sin mand ejer N.H. Stål Water-cut i Vester Skerninge, blev nyvalgt til lokalforeningens bestyrelse. Hun afløser Bjarne Christensen, Rantec i Svendborg, som efter eget ønske træ-der et skridt tilbage og bliver supple-ant.

Formanden, Otto Christensen, be-budede, at der bliver brug for flere nye folk på væsentlige poster de kommen-de år. Kasserer Karsten Lykkegaard har meddelt sin afgang næste år og i 2018 skal der vælges ny formand.

Hans Henrik Christiansen, klar til at ind-træde i Arbejdsgivernes hovedbestyrelse.

Formandens bemærkninger om strukturen førte til en længere debat om fremtiden for det lokale arbejde og muligheden for at engagere nogle fle-re yngre medlemmer i det fagpolitiske arbejde.

Der var tilslutning til, at lokalafde-lingen i fremtiden kan indkalde til ge-neralforsamling via mail i stedet for pr. brev. Det vil spare lokalafdelingen for en betydelig portoudgift.

Ny fynsk stemme i hovedbestyrelsen


Dobbelt op med hæder til lærlingeNormalt er det én dygtig lærling, der får Arbejdsgivernes Afdeling Fyns lærlingepris i form af et diplom og et smukt sølvfald. Men i forbindelse med dette års generalforsamling tilfaldt prisen to 12-tals-lærlinge.

Det gav ikke mening at gøre for-skel. De har været med i et samarbej-de om samme svendestykke på Svend-borg Erhvervsskole, en prototype af en gearkasse. De to nyuddannede indu-striteknikere har desuden det til fæl-les, at de begge hedder Rasmussen og fortsætter som svende hos hver deres arbejdsgivere til alle parters tilfreds-hed.

En nørdLasse Rasmussen er 21 år og netop ud-lært fra Svend Frederiksens Maskinfa-brik A/S i Ringe. Efter eget udsagn er han lidt af en nørd, der synes det er sjovt at bruge sin fritid på at studere bl.a. You Tube-videoer om forskellige fremstillingsmetoder og lege med pro-grammering af cnc-maskiner.

»Og jeg bliver i virksomheden så længe, jeg har lyst. Det er god arbejds-plads med superdejlige kolleger,« fast-slår Lasse Rasmussen.

Falder naturligtDaniel Launy Rasmussen, 22 år, er ud-dannet hos pumpevirksomheden LM Lykkegaard A/S i Ferritslev på Øst-fyn. Også han er mere end tilfreds med sin nuværende arbejdsplads og har ingen aktuelle planer om at søge nye græsgange.

»Det falder naturligt for mig, og det er lysten, der driver mig,« siger Dani-el som forklaring på, at han har drevet det så vidt, at han fik højeste karak-ter ved svendeprøven og blev hædret på Lokalafdeling Fyns generalforsam-ling.

Lasse Rasmussen flankeret af sin mester, adm. direktør Fleming Frederiksen og økonomichef Ann Frederiksen.

Daniel Launy Rasmussen var ledsaget af sin kæreste, Sofie Westerberg samt ejerparret af LM Lykkegaard A/S, Karina og Karsten Lykkegaard.


FORENINGSNYT

Haderslev vil nedlægge sig selv

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes lokal-forening i Haderslev har besluttet, at lokalforeningen skal nedlægges om to år, i 2018.

Ifølge formanden, Christian Bonde, hænger det sammen med at forenin-gen har for få medlemmer, og det er nærmest umuligt at rekruttere nye folk til bestyrelsen.

»Flere af de nuværende bestyrelses-medlemmer vil gerne stoppe, men vi kan ikke få nye. Derfor har vi beslut-tet at bide tænderne sammen og tage to år mere, men så er det også slut,« si-ger Christian Bonde.

Personligt ærgrer det ham. Smede-lauget i Haderslev er Danmarks æld-ste. Forårets generalforsamling var nr. 505 i rækken.

Mod nord og sydLokalforeningen i Harderslev kunne have valgt at fusionere med en af na-boforeningerne, Trekantområdet eller Sønderjylland.

»Men det er der ikke enighed om. Nogle af vore medlemmer har deres interesser mod nord, andre har deres mod syd. Derfor bliver medlemmerne nu stillet frit, om de vil den ene eller

Christian Bonde har to år mere som lokal-formand i Haderslev, inden foreningen op-hører.

Danmarks ældste smedelaug står foran ophør, og det ærgrer formanden.

Nye medlemmer hos ArbejdsgiverneLokalafdeling FynVoresHjem A/S, Henrik Rathleff Johansen, Provstskovvej 30, Røjleskov, 5500 Middelfart..Lokalafdeling Midt & SydsjællandRK-Montage, Svend René Kjærgaard, Brobakken 5, Sandby, 4171 Glumsø.Lokalafdeling VestsjællandRH-Service, Ronny Holst, Magleby Ravnemark 47B, 4230 Skælskør.JR VVS ApS, Jacob Ryttergaard, Højvangsvej 23, 4340 Tølløse.Lokalafdeling NordQ-4 ApS, Lars Winther, Halsvej 298, 9310 Vodskov.

Nyt fra lokalafdelingerMidtVestIb Birk Poulsen, Timring VVS, Sme-de- og Maskinforretning A/S er ind-trådt i bestyrelsen i stedet for Kristian Vittrup, Vittrups Smedie & VVS ApS i

Sdr. Nissum ved Ulfborg. Kristian Vit-trup, der er tidligere næstformand, er nu 1. suppleant.

ØstjyllandBestyrelsen for den nye lokalafdeling, der før var opdelt i Østjylland og Hor-sens, har nu konstitueret sig under le-delse af formanden, Niels Peter Og-strup.

Næstformand er Bo Ulsøe, Blunico i Horsens, kasserer, Thomas Børgesen, Smeden i Østbirk, sekretær Anders Kjellerup, AHK Service & Support i Risskov, Bestyrelsesmedlem Kim Due Jacobsen, Svend Hansen & Søn A/S i Horsens, Anders Diedrichsen, BD Blik i Låsby og Finn Sørensen, Niels Søren-sen VVS i Odder.

BornholmLokalforeningens bestyrelse fik god-kendt planen om sammenslutning med Arbejdsgiverne København. Før den kan træde i kraft skal fusionen vedtages på endnu en generalforsam-ling til næste år. København og Born-

den anden vej,« siger Christian Bonde.I forbindelse med generalforsam-

lingen i april har lokalforeningens få-et ny sekretær. Asker Wildfang, Frø-rup Smede- og Maskinforretning, har overtaget posten efter Erling Jakobsen, Rørsmeden i Nustrup ved Vojens. Er-ling Jakobsen fortsætter i bestyrelsen, men fremover som menigt medlem.

holm ser således ud til at blive lagt sammen i forsommeren 2017.

KøbenhavnEfter at den hidtidige næstformand Gorm Schmidt Knudsen blev valgt til ny formand på lokalforeningens gene-ralforsamling, har bestyrelsen konsti-tueret sig med Per Kenworht Drist-Jen-sen, Hornbæk VVS og Varmeservice som ny næstformand.

John Frambo, Frambos VVS og Klo-ak ApS i Rødovre er genvalgt som kas-serer. Thomas Rasmussen, Kildesvin-gets VVS ApS i Herlev er udpeget til ny sekretær. Den øvrige bestyrelse be-står af Per Thaulov Nielsen, Haj VVS ApS i Helsingør, Henrik Buch, Blik-kenslagerfirmaet Henrik Buch, Herlev samt Bo Nielsen, Helsingør VVS og Varmeteknik. Den tidligere formand, Benny Johansen, Benny Johansen & Sønner A/S i Ledøje, fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem og lokalaf-delingens repræsentant i landsorgani-sationens hovedbestyrelse.


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

• Rep. af store hydraulik cylindre.• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000• Honing Ø 32-600 L=12.400• Langhulsboring.• Udvikling af store special cylindre.• Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Kurser & uddannelse

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] – tilskud til energioptimering

Energioptimering

Tlf.72 17 07 18Mail.: [email protected]ækkende kundeserviceDin totalleverandør af firmatøjFølg os på Facebook og LinkedIn

Beklædning

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Løfteborde

Lønservice

Maskin- og smedearbejde

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mmStål 25 mm, rustfri 25 mmAluminium 15 mm

Laserskæring

Lønkørsel med udgangs-punkt i Arbejdsgivernes

overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rustfrit

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring


Varmepumper


Varmeventilator

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm

STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

Solid økonomisk rådgivning

www.stepto.dkJuelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Regnskab

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rustfrit

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring


Varmepumper


Varmeventilator

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm

STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

Solid økonomisk rådgivning

www.stepto.dkJuelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Regnskab

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ventilation VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]

VVS-GROSSIST7870 RoslevTLF. 20 10 06 66KUN salg til Håndværk og IndustriWWW.MMVVS.DKINTET minimumskøbINGEN gebyrerFRAGTFRI leveringSTORT varelagerLØBENDE MÅNED + 10 dage

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

VVS

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

GØR DINE KUNDERTRYGGE

bladet arbejdsgiverne nr. 6

Documents