bladet arbejdsgiverne nr. 8, 2015

BladetBladetNr. 8 | 26. august 2015 | 106. årgang

Industrien vil have fl ere piger

spar penge – skift lamperne udstort tema om energi & miljø

Installatør på deltidskal få flere i skole

skærpet konkurrenceom vvs-produkter

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015

Indhold August 2015

4 Installatør på deltide

6 Installatøruddannelserskraber bunden

7 Virksomheder bremserbrug af sociale medier

8 Katrine og Mie erforbilleder for industrien

10 Mangel på arbejdskraftbremser opsving og vækst

12 Kort nyt

33 Ejerregister er nu i drift

34 Installatører går sammeni kamp om kunderne

35 Bauhaus vil tilbyde montering

36 Uro blandt installatørerefter opkøb af BilligVVS

37 Kaj Larsen VVSvil være stor på nettet

38 Uddannelse

40 AL Efteruddannelse

42 Business & brancheRekordordre kom i hus efter 12 år

Hvide Sande værft i nye klæder Nicon i mål med certificeringer Vestjysk aftale med BMW Løsning Maskinfabrik

styrker ledelsen

46 Barometer

47 Temamøde – Region Syd

48 Foreningsnyt & navne

49 Leverandører & partnere

TEmA: ENErGI & mIlJø14 Grøn omstilling skal være billigere

15 Nye ansigter ved energipolitisk åbningsdebat

16 Nye regler for støttetil husstandsvindmøllerog andre energianlæg

18 Solvarme til privatelever en skyggetilværelse

20 Gang i solvarmen hosfjernvarmeværker

22 Opgiver mølle-projektpå grund af usikre regler

23 Vidste du at.....

24 MP Plast har set LED-lyset

26 Det er hjul hver dag hos MP Plast

27 Store solcelleanlæg på fremmarch

28 Nye krav til ecodesignog energimærkning

30 Lækager stjæler miljøgevinst

31 Gårdanlæg til biogas vinder frem

32 Fjernvarmen i Vorupør bliver grønnere

10

4

12

23

Solvarme til private

ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBATÅRETS ENERGIKONFERENCE 2015

Onsdag den 7. og torsdag den 8. oktober 2015– vel mødt på Christiansborg

Foto

: Dav

id K

ahr

og S

teen

Bro

gaar

d

Karsten LauritzenSkatteminister

Eva Kjer HansenMiljø- og FødevareministerHans Chr. SchmidtTransportminister

Troels Lund PoulsenErhvervs- og Vækstminister

Lars Christian Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaminister Margrethe VestagerEU-kommissær

15

Bladet Arbejdsgiverne | 8/2015 | 3

Nu flytter produktionen hjemMange virksomheder har i årevis haft travlt med at flytte produktionen til udlandet. Her er lønningerne som bekendt billigere, og derfor kan det ved første øjekast se ud som om, at det er en ren gevinst at flytte produktionen. Det er det måske også for nogen.

Men vi er efterhånden blevet en del erfaringer rigere. Efter årtier med en ikke særlig produktions-venlig tankegang herhjemme, er vi nu nået dertil, hvor vi bedre kan gøre regnskabet op og holde fordele og ulemper op mod hinanden. Det er ofte lettere, når vi har det på så tilpas sikker afstand, at vi tør se eventuelle fejlskud i øjnene.

Når alle omkostningerne indregnes, såsom fragt, sikkerhed og lagerbin-ding, ender det med at opveje meget af gevinsten ved de lavere lønninger. Så er det ikke nødvendigvis billigere og her til kommer så de klare forde-le, man går glip af. Sidste år fik det hver fjerde virksomhed til at flytte pro-duktionen tilbage til Danmark. For et par år siden viste en undersøgelse fra Syddansk Universitet da også, at kun halvdelen af de virksomheder, der har offshoret deres produktion, fik forventningerne indfriet.

Fordelene herhjemme beskrives som en bedre kvalitet med større fleksibili-tet og færre forsinkelser. Derudover er der nogle fordele ved at have produk-tion og produktudvikling i samme land. Der hersker ofte en vekselvirkning mellem de gode idéer og produktionen. En gensidig inspiration mellem teo-retikere og praktikere, som bliver en del sværere, når produktionen foregår i eksempelvis Fjernøsten.

At man er nået til den erkendelse gavner mange underleverandører. Det handler ikke bare om de konkrete arbejdspladser. Der er også en underskov af virksomheder, der på sigt vil nyde godt af det. Mange virksomheder får mulighed for et bedre indtjeningspotentiale og vil i sidste ende bidrage me-re til hele Danmarks velfærd.

Men det kræver, at danske industrivirksomheder satser på komplekse pro-dukter og råder over veluddannede medarbejdere. Og her kan vi glæde os over, at optaget på de videregående uddannelser nu går i en mere erhvervs-venlig retning. Men det er ikke gjort med det. Hvis vi forsat i Danmark skal råde over dygtige medarbejdere kræver det også et fremtidssyn i virksom-hederne, som rækker udover egen næsetip og den daglige drift. Der er pro-blemer i mange virksomheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft - indu-striteknikere, smede, svejsere, værktøjsmagere og automatikteknikere.

Det bunder blandt andet i, at for få virksomheder er med til at gøre en ind-sats for at uddanne den næste generation af håndværkere. Kun hver fjer-de virksomhed med fire ansatte eller derover tager i dag en lærling. Derfor kæmper mange unge på erhvervsuddannelserne med mangel på praktik-pladser. Her skal flere virksomheder løfte deres del af byrden. Det hand-ler om at være sit ansvar bevidst – så vi også i fremtiden kan konkurrere på bedre kvalitet, større fleksibilitet og leverancer til tiden.

Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

Forsidefoto: Morten Ravn

BladetBladet


Installatør på deltidMålet er at få fl ere gennem uddannelserne til vvs-installatør og el-installatør.

ben Lunde Larsen (V) har godkendt de to nye deltidsakademiuddannelser el-installatør og vvs-installatør.

»Det er vi rigtig glade for. Det er no-get, vi har arbejdet for i flere år. Det er

Det er ikke længere nødvendigt at sige sit job op og gå på SU i to år for at bli-ve installatør. Det er nu muligt at tage installatøruddannelsen på deltid. Ud-dannelses- og forskningsminister Es-

godt for studerende, som gerne vil for-sætte arbejdet i virksomhederne. Men det er også godt for virksomhederne. De har nemlig også brug, at der bliver uddannet langt flere installatører,« si-ger direktør Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne.

ros til erhvevsakademierEndvidere gør det tingene nemmere ved generationsskifte i virksomheder-ne, siger Finn Kyed, udviklingschef hos Arbejdsgiverne:

»Det er en stor hjælp i mange små og mellemstore virksomheder, der netop står overfor et generationsskif-te. Hvis man har taget en uddannelse som vvs’er og skal overtage virksom-heden, er det problematisk at skulle smide sit job i to år for at få installatør-uddannelsen. Det har tidligere afholdt mange fra at blive selvstændige,« fast-slår Finn Kyed.

Han roser erhvervsakademierne for deres håndtering af arbejdet med del-tidsuddannelserne gennem hele forlø-bet.

»Erhvervsakademierne har gjort det rigtig godt, og jeg synes, det må være på sin plads at rose dem for deres hur-tige arbejde,« siger Finn Kyed.

Installatøruddannelserne på fuld tid tager normalt to år. Deltidsud-dannelserne ventes at ville tage tre år. Hvilke erhvervsakademier, der vil udbyde de nye deltidsuddannelser og hvornår, ligger endnu ikke fast. Men det forventes, at KEA Københavns Erhvervsakademi bliver de første på banen med deltidsuddannelserne til vvs-installatør og el-installatør allere-de fra nytår.

Af Jens Holme

Flere forventes at uddanne sig el-installatør eller vvs-installatør, når det nu bliver mu-ligt at passe sit arbejde ved siden af.

NORDENS STØRSTE INDUSTRIMESSESkandinaviens teknologi- og industrimesse22.-24. sept. 2015 | Herning | hi-industri.dk

Hvor møder du hurtigst hele din branche??

Få svaret på Skandinaviens teknologi- og industrimesse

Produkter &delkomponenterRåvarer & halvfabrikataJern, aluminium, metaller & plastProduktion &bearbejdningOverfladebehandlingTilbehør & værktøj

På hi teknologi- og industrimessen kan du udbygge dine relationer på tværs af brancher. Med seks fokuserede delmesser under ét tag har du direkte adgang til de nyeste værdiskabende løsninger. Har du tid til at blive hjemme?

Overvejer din virksomhed outsourcing? På delmessen Underleverandører kommer du i kontakt med en lang række kompetente og konkurrencedygtige virksomheder, der kan levere processer, komponenter og ydelser bedre og billigere. Nøgleord for dem er kvalitet, sikkerhed, fleksibilitet, innovation og leveringssikkerhed. Et besøg på messen for underleverandører er derfor godt givet ud, når du ønsker at outsource.

Se listen med mere end 550 udstillere og læs om messens aktiviteter på hi-industri.dkUNDER- LEVERANDØRER

22.23. SEPTEMBER · WIND ENERGY DENMARK ANNUAL EVENT 2015 – 24. SEPTEMBER · TECHNOMANIA "POWERED BY IDA"

NORDENS STØRSTE INDUSTRIMESSESkandinaviens teknologi- og industrimesse22.-24. sept. 2015 | Herning | hi-industri.dk

Hvor møder du hurtigst hele din branche??

Få svaret på Skandinaviens teknologi- og industrimesse

Produkter &delkomponenterRåvarer & halvfabrikataJern, aluminium, metaller & plastProduktion &bearbejdningOverfladebehandlingTilbehør & værktøj

På hi teknologi- og industrimessen kan du udbygge dine relationer på tværs af brancher. Med seks fokuserede delmesser under ét tag har du direkte adgang til de nyeste værdiskabende løsninger. Har du tid til at blive hjemme?

Overvejer din virksomhed outsourcing? På delmessen Underleverandører kommer du i kontakt med en lang række kompetente og konkurrencedygtige virksomheder, der kan levere processer, komponenter og ydelser bedre og billigere. Nøgleord for dem er kvalitet, sikkerhed, fleksibilitet, innovation og leveringssikkerhed. Et besøg på messen for underleverandører er derfor godt givet ud, når du ønsker at outsource.

Se listen med mere end 550 udstillere og læs om messens aktiviteter på hi-industri.dkUNDER- LEVERANDØRER

22.23. SEPTEMBER · WIND ENERGY DENMARK ANNUAL EVENT 2015 – 24. SEPTEMBER · TECHNOMANIA "POWERED BY IDA"


Optagelse på installatøruddannelserneVVs 2013 2014 2015KEA Københavns Erhvervsakademi 25 19 30Erhvervsakademi Sjælland - Slagelse 10 8 15Erhvervsakademi MidtVest (Herning) 2 13 7Erhvervsakademiet Lillebælt (Odense) 11 16 8Erhvervsakademi Dania (Hadsten) 5 3 6University College Nordjylland 0 3 0Til sammen 53 62 66

El (sTærksTrøm) 2013 2014 2015KEA Københavns Erhvervsakademi 48 50 34Erhvervsakademi Sjælland (Nykøbing F.) 13 13 7Erhvervsakademi Lillebælt (Odense) 9 11 11Erhvervsakademi Lillebælt (Vejle) 7 4 12Erhvervsakademi SydVest (Esbjerg) 15 10 6Erhvervsakademi MidtVest (Herning) 2 10 9Erhvervsakademi Dania (Hadsten) 17 20 17University College Nordjylland 1 2 4Til sammen 112 120 100

Installatøruddannelserskraber bundenDet er svært at tiltrække studerende. De vil hellere tjene penge, siger rektor.

fremgår det af tallene i nedenstående tabel. University College Nordjylland endte på et rundt nul, når det drejer sig om uddannelsen til vvs-installatør.

Set over to år er antallet af personer, der påbegynder vvs-uddannelsen ste-get med 25 procent, hvorimod tilgan-gen til el-installatøruddannelsen er faldet med 17 procent siden sidste år.

svært at få ansøgerePå Erhvervsakademi Dania i Hadsten siger rektor Lis Randa, at uddannelsen til vvs-installatør er svær at trække ansøgere til.

Øjnene skal søge nedad, når man skal finde installatøruddannelserne på hit-listerne over antallet af nye studeren-de på de videregående uddannelser.

Lidt flere har søgt ind på uddannel-sen til vvs-installatør, mens lidt færre vil være el-installatør. Det fremgår af Uddannelse- og Forskningsministeriets opgørelse over søgningen til de højere uddannelser i år og de foregående år.

Men i forhold til stort set alle andre uddannelser og i betragtning af efter-spørgslen på installatører, er antal-let af optagelser på de to installatør-uddannelser ikke just imponerende,

Af Jens Holme

»Vi havde samme problem sidste år, og det er lidt enerverende, da vvs-in-stallatørerne bliver revet væk, når de skal ud på arbejdsmarkedet,« siger hun til Danmarks Radio.

For at blive optaget på uddannel-sen, stilles der krav om, at man har en håndværksuddannelse i forvejen.

»Det er formentlig en del af begrun-delsen, da der i øjeblikket er gode be-skæftigelsesmuligheder for håndvær-kere, hvorfor mange vælger at arbejde og tjene penge frem for at videreud-danne sig,« siger Lis Randa.

Hun fastslår dog over for DR, at det lønner sig at læse videre:

»Vi oplever, at beskæftigelsesmulig-hederne ligger på 100 procent. Og så vil det være et løft i stillingskategori fra at ordne rør til at få større indflydelse og ansvar, ligesom vi erfaringsmæssigt ved, at det vil give højere løn.«

sled på fysikken40-årige René Andersen fra Skander-borg er en af dem, der har søgt ind på studiet. Og det lave antal ansøgere er kun positivt, mener han:

»Det er ligesom i folkeskolen: Uan-set om der er 12 eller 25 elever, så er der stadig kun én lærer. Så jeg glæder mig over, at vi ikke er flere. Jo færre vi er, jo mere intenst og udbytterigt bli-ver det,« siger han til DR.

René Andersen er oprindeligt ud-dannet VVS- og energispecialist, men jobbet var begyndt at slide på fysikken.

Det er en af grundene til, at han godt kan overskue at skifte et arbejds-liv med en noget højere månedsløn ud med studielivet på SU.


Virksomheder bremserbrug af sociale medier

ring for ganske få ressourcer. Omvendt viser vores undersøgelse også, at en af de største barrierer, som SMV’erne ser for at bruge sociale medier, er, at det er svært at måle effekten.«

store forskelleBlandt de barrierer, som de danske SMV’er generelt ser for tilstedeværel-sen på de sociale medier, nævnes, at virksomhedens målgruppe er svær at ramme gennem sociale medier. Lidt flere end hver 10. nævner desuden ri-sikoen for shitstorms og negativ bru-gerfeedback.

Derudover viser undersøgelsen, at hver tredje af de adspurgte virksom-heder slet ikke er til stede på sociale medier. Og blandt disse svarer seks ud af ti, at de ikke mener, at deres virk-somhed vil få værdi ud af at markeds-føre sig på sociale medier.

Undersøgelsen viser også en ganske stor forskel på, hvilke type virksom-heder der er til stede på hvilke socia-le medier. Blandt b2c-virksomheder er det nemlig mere end halvdelen, der er på Facebook, mens mindre end hver tredje af b2b-virksomhederne kan fin-des på Facebook.

De små og mellemstore virksomheder har øje op for de kommercielle mulig-heder på de sociale medier, men har også et kritisk blik på omkostningerne.

Det er blandt konklusionerne i Eni-ro Danmarks årlige lederanalyse. Den viser, at selvom mere end fire ud af ti danske SMV’er har en profil på Face-book, så går betalt annoncering på Facebook og de øvrige sociale medier tilbage i forhold til sidste år.

Mens stigningen i SMV’er på Face-book fra 2013 til 2014 var på hele 13 pro-centpoint, var der fra 2014 til 2015 ingen væsentlig ændring. Omvendt faldt bru-gen af annoncering på Facebook som en af de primære markedsføringskana-ler fra 10 procent i 2014 til 4 procent i 2015, mens annoncering på øvrige so-ciale medier faldt fra 8 til 4 procent.

Usikkerhed om effektDet hænger ifølge adm. direktør i Eni-ro Danmark, Allan Jakobsen sammen med, at der stadig hersker usikkerhed omkring effekt og brug af de sociale medier i markedsføring.

»For særligt de mindre virksomhe-der er de sociale medier et sted, hvor de kan komme i gang med markedsfø-

Kigger man derimod på brugen af LinkedIn, tegner der sig et andet bil-lede, hvor blot 13 procent af b2c-virk-somhederne er til stede – mod 34 pro-cent af b2b-virksomhederne.

moden indstilling»Vores undersøgelse indikerer, at der generelt hersker en ganske moden og sund indstilling til sociale medier blandt de små og mellemstore virk-somheder. De er godt klar over, at de forskellige medier er gode til forskel-lige formål og til forskellige kunder. Eksempelvis viser undersøgelsen, at mens Facebook bruges til præsentati-on af nye produkter og kundedialog, bruges LinkedIn i højere grad til re-kruttering og kontakt til samarbejds-partnere,« siger Allan Jakobsen.

Mens Facebook og LinkedIn altså er forholdsvis populære sociale medi-er for små og mellemstore virksomhe-der, er blot hver 10. SMV på Twitter, og hver 20. på Instagram. Og mens vi i det seneste år har set flere medier oprette Snapchat-profiler, er det stadig mindre end én procent af de små og mellemsto-re virksomheder, der er på Snapchat.

Antallet af virksomhedsprofiler på Facebook stagnerer, og annoncering er halveret, viser undersøgelse


Katrine og Mie erforbilleder for industrienKatrine Hansen og Mie Poulsen er gået imod strømmen og er i lære som henholdsvis smed og automatikteknikker. Gymnasiet sagde dem ikke noget. De ville ud og skabe med deres hænder og se ting tage form.


for en skovl og en spade for en spade,« fortæller hun.

Folk udenfor virksomheden bliver dog altid lidt overraskede, når hun for-tæller, at hun er i lære som automatik-tekniker. Her får hun næsten altid den samme reaktion.

»De kigger på mig, som om de tæn-ker, om det nu kan passe. Først er de lidt skeptiske, og så bagefter synes de, at det er lidt sjovt,« fortæller Mie Poul-sen.

Det generer hende dog ikke det fjer-neste. Hun drømmer om at arbejde med robotteknologi og overvejer derfor at uddanne sig videre til maskinmester.

man skal prøve detKatrine Hansen og Mie Poulsen er begge enige om, hvordan man får flere unge på erhvervsuddannelser-ne. Det handler om, at få de unge ud i virksomhederne. Det kan for eksem-pel være en uges tid, som man allere-de gør flere steder. Katrine Hansen og Mie Poulsen mener, at det sælger sig selv, hvis bare man kommer til at prø-ve det. Så bliver man hurtig grebet.

»Man skal ud og prøve det. Få det i hænderne. Før jeg gjorde det, ville jeg være dyrlæge, frisør og sådan noget. Men at svejse giver nærmest en rus,« fortæller Katrine Hansen.

Folkeskolen burde skamme sigFrank Erhardt Andersen, uddannel-seskonsulent i Arbejdsgiverne, mener, at pigerne rammer hovedet på søm-met, når de siger, at de unge skal ud i virksomhederne for at blive tændt. Det kræver dog, at folkeskolen tilby-der undervisning og oplevelser helt fra 1. klasse, der kan medvirke til, at eleverne får øjnene op for den mang-foldighed af muligheder, der er i ung-domsuddannelserne.

»Der er en meget ensidig fokus på gymnasievejen. Folkeskolen burde skamme sig grundigt, og når den var færdig med det, skulle den se at kom-me i arbejdstøjet og lave en åben og for-domsfri undervisning og vejledning, der udfordrer og understøtter alle ele-ver i deres valg af ungdomsuddannel-se,« siger Frank Erhardt Andersen.

»Her får man lov til at være kreativ. Vi er med til at bygge Danmark,« fortæl-ler Katrine Hansen begejstret.

Hun sidder i sin olieplettede kedel-dragt. Fingrene er sorte, men ansigtet lyser af ægte entusiasme, når hun for-tæller om arbejdet som smed. Om ru-sen og følelsen af succes, når hun laver en god svejsning.

»Jeg er vild med at svejse. Med at bygge noget selv,« fortæller hun.

Katrine Hansen (t.h.) og Mie Poulsen er i lære som smed og automatikteknikker hos ITW Construction Products.

Tekst og foto: Morten Ravn

Katrine Hansens passion for smede-faget startede, da hun var med sin far ude og se en boreplatform ved Hirts-hals. Her fik hun tanken, at hun vil-le arbejde offshore. Derefter gik hun i gang med at undersøge, hvilken ud-dannelse der førte i den retning, og valget faldt på smed. I 8. klasse var hun på en uges brobygning med EUC Lillebælt, og senere fik hun så en lære-plads ved ITW Construction Products i Middelfart – en industrivirksomhed med 300 ansatte.

Her viser hun scenevant rundt blandt gaffeltrucks og larmende ma-skiner og ned til det store smede-værksted, hvor hun plejer at stå. Ly-set falder ind af vinduerne øverst i værkstedet, som er fuld af værktøj og maskiner. Bag det mørke svejsefor-hæng står en stor maskine til at va-ske og tørre søm, som hun er ved at reparere.

Katrine Hansen er 18 år og et år inde i sin uddannelse. En alder hvor man-ge unge kun er i gang med en forbere-dende uddannelse og har en begræn-set fornemmelse af arbejdsmarkedet. Katrine indrømmer da også gerne, at det i starten var lidt overvældende, når der var en hasteopgave, og tinge-ne helst skulle køre fejlfrit.

Det har hun dog hurtigt vænnet sig til og planerne rækker nu langt ud i fremtiden. Efter svendebrevet håber hun på, at kunne læse videre til ma-skinmester. Senere venter drømmen om at arbejde offshore og bygge store konstruktioner.

Ved sin side har hun Mie Poulsen, der er i lære som automatiktekniker på tredje år. De fandt hurtigt hinanden i virksomheden og holder sammen, når mændene skal sættes på plads.

Mie Poulsen er en pige, der bare rigtig godt kan lide maskiner. Derfor valgte hun ITW. Her er en del ældre maskiner, som er mere spændende at arbejde med. Samtidig har de også nye maskiner. Derfor anså hun det for en rigtig god læreplads. Derudover fin-der hun sig i øvrigt rigtig godt tilpas i jargonen.

»Jeg kan bedst lide at arbejde sam-men med mænd. De kalder en skovl


Mangel på arbejdskraftbremser opsving og vækstMangel på kvalificeret arbejdskraft er et voksende problem i flere og flere virksomheder. Ifølge Arbejdsgiverne er behovet for politisk handling akut. Virksomhederne selv er allerede begyndt at søge mod udlandet efter medarbejdere.

»Vi vil gøre alt hvad vi kan for at fast-holde produktionsarbejdspladserne her i Nordjylland, og derfor er vi dybt af-hængige af udenlandsk arbejdskraft. Alle vores udenlandske medarbejdere i Danmark arbejder på danske vilkår, så for os er det udelukkende manglen på kompetente hænder, der får os til at kigge mod udlandet,« siger Kent Hejn Kristensen.

koster danske arbejdspladserTal fra Dansk Metal viser, at ledighe-den blandt deres medlemmer er nede på fire procent på landsplan og i vis-se områder helt nede på 2,1 procent. Det er så lavt, at der stort set ikke er arbejdskraft at få i dele af landet. Det

For DS Stålkonstruktion A/S i Ho-bro var 2014 et af de bedste i mange år. Men ifølge administrerende direk-tør Kent Hejn Kristensen er problemer med at rekruttere arbejdskraft en al-vorlig væksthæmmer for virksomhe-den, der eksporterer 75 procent til ud-landet.

Allerede tilbage i 2004 begyndte DS Stålkonstruktion at ansætte veluddan-net udenlandsk arbejdskraft, da det var svært, at tiltrække danske med-arbejdere til produktionsfaciliteterne i Hobro. I dag udgør udenlandske in-geniører, 3D-tegnere og produktions-medarbejdere 30-40 procent af den samlede arbejdsstyrke i DS Stålkon-struktion.

paradoksale ved den lave ledighed er, at det kan komme til at koste danske arbejdspladser, fordi virksomhederne begynder at outsource produktions-opgaver til udlandet, hvor udbuddet af arbejdskraft er større og mere kom-petent.

»En ting er, at det er svært at tiltræk-ke medarbejdere. Men vi oplever des-værre også, at den udenlandske ar-bejdskraft ofte er mere fleksibel end den danske. Det betyder, at vi både bli-ver nødt til at importere arbejdskraft og outsource flere funktioner til ud-landet, og det koster selvfølgelig dan-ske arbejdspladser i sidste ende,« for-klarer Kent Hejn Kristensen.

»Samtidig resulterer flaskehalsen i

DS Stålkonstruktion forudser mangel på kvalificerede industriarbejdere i fremtiden. Allerede nu oplever virksomheden store flaskehalsproble-mer, og det får dem til at rekruttere i udlandet.


et pres på lønnen og dermed en forrin-gelse af vores konkurrenceevne. Det er en rigtig dårlig start, nu her hvor vi knap er ude af krisen,« siger han.

En del af løsningenKent Hejn Kristensen peger på, at den teknologiske udvikling stiller nye krav til den klassiske industriarbej-der, der i dag skal håndtere robotter og avanceret teknologi, som indgår i store dele af DS Stålkonstruktions produktion.

»Vi forsøger hele tiden at uddanne og opkvalificere vores egne medarbej-dere, så vi kan følge med udviklingen. Men det ændrer ikke ved, at vi i sid-ste ende stadig mangler kompetencer til vores virksomhed, og de er meget svære at finde i vores område,« siger Kent Hejn Kristensen.

Han fremhæver eksempelvis, at 1627 industriteknikere gik på pension i 2011-2013, mens der i samme periode kun blev udlært 756 nye industriteknikere.

Man hører det snart fra alle sider. 2015 bliver året, hvor det økonomi-ske opsving for alvor tager fat i Dan-mark og resten af Europa. Industriens beskæftigelse er da også steget de se-neste syv kvartaler i træk, og Dansk

Storebror i stor koncernDS Stålkonstruktion A/S er blandt Europas førende le-verandører af stålkonstruktioner til industri-, domicil- og landbrugsbyggeri samt skræddersyede specialkon-struktioner.

Produktionen foregår i Hobro i produktionshaller på mere end 33.000 kvadratmeter. Senest har DS Stålkon-struktion udvidet produktionen med den sidste nye ro-botteknologi inden for plasmaskæring, fuldautomati-ske bore- og saveanlæg og automatsvejsere.

DS Stålkonstruktion A/S er en del af det familieeje-de DS Gruppen, som beskæftiger sig med stort set alt inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i

stål, beton og overfladebehandling til byggeri, industri og off shore.

Alle koncernens selskaber fungerer som selvstæn-dige virksomheder, der er markedsledende inden for hvert sit forretningsområde. Hovedsædet ligger i Ho-bro, hvor størstedelen af de 650 ansatte er beskæftiget.

DS Stålkonstruktion A/S er med sine 350 medarbej-dere og en nettoomsætning på godt 700 millioner det største selskab i DS Gruppen. Omkring 75 procent eks-porteres til udlandet med Tyskland, Norge, Sverige og Finland som de største markeder.

Metal vurderer på den baggrund, at Danmark kan se frem til 12.000 flere industriarbejdspladser i 2016.

Men bag optimismen og de gode prognoser lurer næste store udfor-dring: at tiltrække kompetent arbejds-kraft til de danske produktionsvirk-somheder. I hvert fald hvis man skal tro Lise Daldorph, afdelingsleder for eksport og internationalisering hos Arbejdsgiverne.

»Stort set alle virksomheder, som jeg taler med, kan ikke følge med ef-terspørgslen og må derfor sige nej tak til ordrer. Og så ender opgaverne som regel med at gå til andre virksomhe-der i udlandet,« forklarer hun.

Hele Danmarks problemTendensen er ifølge Lise Daldorph stort set den samme, ligegyldigt hvor i landet man kigger hen. Den rette dan-ske arbejdskraft findes simpelthen ik-ke.

»Det er jo faktisk lidt vanvittigt. Vi har kunden, kompetencen og produk-tionsapparatet, men vi mangler med-arbejderen til at udføre arbejdet. Og så i øvrigt i et land, hvor vi bruger mange ressourcer på uddannelse. Det harmo-nerer virkelig dårligt med, at vi ger-

ne vil have flere virksomheder i gang med eksport, så vi kan øge velfær-den,« forklarer Lise Daldorph.

Hun mener, at politikerne bør fo-kusere mere på at få uddannet kvali-ficeret arbejdskraft til industrien, hvis produktions- og eksportniveauet skal fastholdes.

»Mangel på kvalificeret arbejds-kraft i vores industrivirksomheder be-rører ikke kun industrien. Det er hele Danmarks problem,« siger hun.

Ifølge Kent Hejn Kristensen kommer mang-len på arbejdskraft til at koste dyrt for dan-skerne. Både i form af tabte arbejdspladser og et pres på lønnen.


Danmarks næststørste by har fået en markant nyhed i havnebilledet: et 11 meter højt tårn med udsigtsplatform. Det er tegnet af Dorte Mandrup Ar-kitekter i København. HSM Industri i Grenaa har stået for arbejdet med at konstruere, producere og montere mo-numentet.

Tårnet er en hvidmålet stålkon-struktion med udsigtsplatform og cir-kelformede udkigshuller. I ly af mør-ket blev det i slutningen af juli sejlet på en pram fra HSM i Grenaa til Aarhus. Det var nemlig for tungt og uhåndter-ligt til at kunne tage turen på motor-vejen.

Det nye vartegn har kostet syv mil-lioner kr., som er skænket af Salling

Nyt vartegn på plads ved Århus Havn

Fondene, og Karin Salling overvære-de personligt, at BMS store kraner løf-tede udsigtstårnet på plads på Aarhus Havn. HSM Industris montageteam fik nemt og gnidningsløst monteret tårnet på fundamentet.

På trods af en udsigtsplatform på i alt 20 kvadratmeter og plads til mak-simalt 150 mennesker hvilet tårnet med blot en lillebitte spids på havne-fronten: en fod på tre kvadratmeter. Og konstruktionen bliver ikke mindre paradoksal af, at den er udført i mas-sive stålplader med en tykkelse på tre cm og dermed har en samlet vægt på hele 85 ton.

Små integrerede lamper i tårnet gør det muligt også at bruge det i skum-

ringstimerne og lade det fremstå som en skulptur og orienteringspunkt i havnemiljøet i de mørke timer.

HSM Industri i Grenaa er kendt for sine komplekse stålkonstruktioner til blandt andet boreplatforme, men laver også en del specialopgave som nu tår-net her.

For få år siden skabte Grenaa-virk-somheden den specialdesignede, kob-berbeklædte pavillon til havnebussen foran Operaen i København. En an-den nyere specialopgave er gang- og cykelbroer til at forbinde Nyhavn med Christianshavn og Holmen.

Tekst: Jens HolmeFoto: Jens Henrik Daugaard/POLFOTO


HVAC – Den internationale varme- og ventilationsbranche mødes den 22.-25. maj næste år i Aalborg til kongres og udstilling med titlen CLIMA 2016. Det er de europæiske HVAC-foreninger, som afholder kongressen hvert tredje år, og i 2016 altså i Danmark. Der for-ventes ca. 1000 deltagere fortrinsvis fra universiteter, industri, rådgiven-de ingeniører og andre fremtrædende personer inden for varme- og klima-teknik.

PATENT – Fremover kommer det til at koste det samme at opnå patent i 26 lande, som det koster at få patent i de fire mest søgte lande, Tyskland, Eng-land og Frankrig og Holland. Sådan lyder beslutningen fra Det Europæi-ske Patentkontor i kølvandet på den patentreform, som danskerne sagde ja til i maj 2014. Det årlige gebyr vil såle-des ligge på omkring 3000 kr. årligt i de første år stigende til knap 40.000 kr. i patentets 20. gyldighedsår.

Kort fortalt OUTsOUrCING – Danske og skandi-naviske virksomheder vælger i stigen-de grad at outsource deres økonomi-funktioner, viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Siden 2010 er antallet af outsourcing-aftaler næsten firedoblet, og den trend ser ud til at fortsætte.

HOBBYkNIVE er ikke at betragte som enhåndsbetjente foldeknive. Så-dan svarer Rigspolitiet i en skrivelse til Håndværksrådet, der på medlems-virksomhedernes vegne havde søgt svar på, om den traditionelle hobby-kniv, der er håndværkeres mest ud-bredte værktøj, er ulovligt.

klImAmÅl – En halv milliard solcel-lepaneler skal installeres i USA, hvis den næste præsident hedder Hillary Clinton. Den tidligere udenrigsmini-ster, der er favorit til at blive Demokra-ternes kandidat til præsidentvalget i 2016, vil gøre klimaforandringer til en nøglesten i sin kampagne. En tredjedel af landet strømforbrug – svarende til forbruget for samtlige hustande – skal komme fra vedvarende energi i 2027.

OVErskUD – En analyse af 100.000 regnskaber fra danske virksomheder dokumenterer en overbevisende frem-gang i antallet af virksomheder med overskud. Næsten tre ud af fire af de undersøgte virksomheder har nu sor-te tal på bundlinjen. Det er den høje-ste andel i den femårige periode, som analysen afdækker. Bag analysen står Spar Nord, som har analyseret udvik-lingen i regnskaber, som landets virk-somheder har afleveret til Erhvervs-styrelsen i år.

DIskrImINATION – Næsten hver femte kvinde oplever, at blive diskri-mineret på arbejdet, når de er gravide eller overvejer at blive det. Det viser en undersøgelse, som Gallup har la-vet på vegne af Institut for Menneske-rettigheder. I undersøgelsen fortæller kvinderne, at de har oplevet at få fra-taget opgaver, få færre vagter og i vær-ste tilfælde at blive afskediget. Dette til trods for, at det er ulovligt at for-skelsbehandle på grund af graviditet og barsel.

Tur retur til digital superligaDanmark kan og bør igen blive det mest digitale land i verden. Det er budskabet og navnet på et udspil fra Håndværksrådet og en række andre erhvervsorganisationer om, hvordan Danmark kan rykke op i den digitale superliga.

Hvor Danmark traditionelt har væ-ret en af de førende nationer inden for digitaliseringen, glider vi lige så stil-le ned ad de internationale ranglister. World Economic Forum har for nylig offentliggjort en rapport, som viser, at Danmark er faldet til en 15. plads ud af 143 lande, når det gælder it-parathed og evnen til at omsætte fordelene ved it til økonomisk vækst. I 2009 var Dan-mark placeret som nummer 1.

»Der skal en meget alsidig indsats til for at få Danmark tilbage i den di-

gitale superliga, hvor vi hører til. Der-for kommer vi og en række andre re-præsentanter for erhvervslivet nu med et visionsoplæg, som vi kraftigt opfor-drer regeringen til at lade sig inspirere af,« siger chefkonsulent Lars Magnus Christensen, der har repræsenteret Håndværksrådet i visionsarbejdet.

kræver forbedringerGode og stabile bredbånds- og mo-bilforbindelser uanset den geografi-ske placering er en forudsætning for at øge digitalisering i de små og mel-lemstore virksomheder, fremgår det af oplægget fra erhvervsorganisatio-nerne.

Parterne peger bl.a. på, at en øget digitalisering af danske virksomhe-der kan udløse en værdiskabelse på

op imod 50 milliarder kroner frem til 2020. Øget digitalisering kræver dog målrettede forbedringer af den digi-tale infrastruktur, mere effektive og byrdefri offentlige it-løsninger, en digitaliseringsparat lovgivning og ikke mindst bedre uddannelse i brug af it.

»Ikke mindst i byggeriet er der et stort potentiale, som vi kun når med fx bedre it-kompetencer. Allerede i folkeskolen og senest på erhvervssko-lerne bør vores unge lære, at digitale hjælpemidler ikke bare er legetøj, men at viden om alt fra digital sikkerhed til anvendelsen af ’big data’ er en væ-sentlig forudsætning for at drive også små virksomheder,« siger Lars Magnus Christensen.


Grøn omstilling skal være billigereNy minister nedsætter kommission om energipolitiske mål efter 2020.

»Det skal være en bred kommissi-on, hvor alle de forskellige interesser er med,« uddyber ministeren over for Fagpressebureauet.

Ideen om en energikommission lan-cerede Lilleholt allerede i valgkampen som Venstres energipolitiske ordfører, og nu er det en del af regeringsgrund-laget.

Her hedder det, at kommissionen skal forberede et oplæg til energipoli-tiske mål og virkemidler for perioden 2020-30, så sektoren kan bidrage med at indfri Danmarks internationale for-pligtigelser på en billig og markedsba-seret måde.

»Regeringens klima- og energipo-litik bygger på grøn realisme. Det betyder, at der skal være sammen-hæng mellem målene i energipolitik-ken og de midler, vi har til rådighed. Den grønne omstilling skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil i løbet af efteråret nedsætte en bred ener-gikommission. Det fremgår af rege-ringsgrundlaget, »Sammen for frem-tiden«.

til udviklingen i Danmark og verden omkring os,« hedder det i regerings-grundlaget.

Endvidere lægger regeringen op til en effektivisering af forsyningssek-toren, der leverer el, gas, fjernvarme, vand og teleydelser til forbrugerne og aftager affald og spildevand.

»I dag er der et betydeligt potentia-le for effektiviseringer i sektoren. Re-geringen vil sikre, at vi får mere ud af forsyningssektoren. Derfor samles ansvaret for den økonomiske regule-ring af forsyningsområderne i et Ener-gi-, Forsynings- og Klimaministerium til gavn for forbrugere og virksomhe-der,« siger regeringen.

Regeringen fastholder det langsig-tede mål om, at Danmark skal væ-re uafhængige af fossile brændsler i 2050. Det samlede danske energifor-brug skal til den tid kunne dækkes af vedvarende energi.

Af Jens Holme

TEMA | ENERGI & MILJØ

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt nedsætter kommission.

>> OPSTART I EFTERÅRET SE DATO PÅ LEARNMARK.DK/AMU

AUTORISATION SOM KLOAKMESTER OG GVS-MESTER

Mulighed for aftenhold på kloakmesteruddannelsen og/eller fjernundervisning. GVS-mesteruddannelsen,

undervisning 2 dage om ugen.

INFOMØDE KLOAKMESTER 7. SEP. 2015 KL. 18.30 GVS-MESTER DEN 8. SEP. 2015 KL. 18.30


Nye ansigter vedenergipolitisk åbningsdebat

Bag energikonferencen på Chri-stiansborg står Foreningen Danske Kratvarmeværker, Dansk Fjernvar-me, Dansk Gartneri, UdbudsMedia.dk samt Arbejdsgiverne.

Traditionen tro og for 15. gang holder Arbejdsgiverne og en række andre or-ganisationer Energipolitisk Åbnings-debat på Christiansborg umiddelbart efter Folketingets åbning.

I år er datoerne den 7. og 8. oktober og med mange nye aktører på banen. Det bliver lejlighed til at se og høre indlæg fra Folketingets nyvalgte kli-ma- og energiudvalg samt flere nye ministre: energi-, forsynings- og kli-maminister Lars Christian Lilleholt, skatteminister Karsten Lauritzen samt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Desuden deltager EU-kom-missær Margrethe Vestager.

Vil have svarEnergipolitisk Åbningsdebat sætter fokus på udsagnene i regeringsgrund-laget om »grøn realisme« og »bedre balance mellem ambitiøse mål og ef-fektive midler«. Hvad betyder det for energisektoren? Det er nogle af de spørgsmål, som arrangørerne af den energipolitiske åbningsdebat gerne vil have besvaret. Og hvad er egentlig dagsordenen, når regeringen taler om, at »der er betydeligt potentiale for ef-fektiviseringer i sektoren«?

Overskrifterne ved årets energikon-ference tager i øvrigt bredt fat: Wake Up Call for klimaet, Europæisk ener-giunion, Internationalisering af ener-giområdet, kraftvarmen efter 2018, klima- og energipolitisk agenda 2015-2018, skatter og afgifter – og energi-politisk snusfornuft, nordisk energi-samarbejde, klimaet og kommunerne. Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen har et indlæg om energi-effektiviseringer i kommunerne.

Det koster 3500 kr. at deltage begge dage. Det samlede program og tilmel-ding kan ses på hjemmesiden hos Dan-ske Kraftvarmeværker: www. fdkv.dk.

ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBATÅRETS ENERGIKONFERENCE 2015

Onsdag den 7. og torsdag den 8. oktober 2015– vel mødt på Christiansborg

Foto

: Dav

id K

ahr

og S

teen

Bro

gaar

d

Karsten LauritzenSkatteminister

Eva Kjer HansenMiljø- og FødevareministerHans Chr. SchmidtTransportminister

Troels Lund PoulsenErhvervs- og Vækstminister

Lars Christian Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaminister Margrethe VestagerEU-kommissær


producerer – hvis de på forhånd havde søgt om støtte og fået tilsagn fra Ener-ginet.dk. Det vil sige, inden den kom-mende ejer havde indgået en endelig aftale om køb af sit anlæg.

Forsinkelse på grund af valgetPå grund af de nye regler har der væ-ret et stop for ansøgninger i et par må-neder. Loven om den nye procedu-re for pristillæg nåede ganske vist at blive vedtaget inden folketingsvalget i juni. Hvorimod de bekendtgørelser,

Netop som der er kommet godt gang i salget af husstandsvindmøller efter at EU for et halvt år siden midlertidigt godkendte den danske støtteordning, er der igen kommet nye regler på om-rådet.

De nye regler omfatter købere af solcelleanlæg, husstandsvindmøller, biogasanlæg, stirlingmotorer og an-dre særlige anlæg med biomasse som energikilde. Fra den 1. juli har de kun kunnet få pristillæg til deres anlæg – altså støtte til den strøm anlægget

der uddyber og beskriver detaljerne i loven ikke nåede at blive sendt i hø-ring.

Regelændringen har fundet sted for at imødekomme kritikken fra EU og sikre, at de danske regler om støtte til grøn energiproduktion er helt i over-ensstemmelse med EU’s regler om statsstøtte.

EU’s statsstøtteregler siger som ud-gangspunkt, at der kun må gives støt-te til solcelleanlæg, husstandsvind-møller mv., som ikke ellers ville være

TEMA | ENERGI & MILJØ Nye ejere af fx husstandsvindmøller får kun tilskud, hvis de har ansøgt om det inden købet.

Nye regler for støttetil husstandsvindmøllerog andre energianlægDe hidtidige procedurer vendes på hovedet. Nye projekter skal have godkendelse på forhånd.


EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd, T

ech

Aal

borg

og

Rybn

ers

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

kurser• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

•Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik•Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning

placering og regler•Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsfor-

ståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering*•Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering•Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26)•Brandforanstaltningvedgnistproducerendeværktøj

(varmt arbejde)•Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D•Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

erhvervs- uddannelserVirksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser:•Smedeuddannelsen:klejnsmed*,smedrustfast, smed maritim og svejser•Industritekniker*(maskin)•Tekniskdesigner(bygogfremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

uddannElsEs-garanti!*

nyt: offshorE-kursEr mEd norsk olf- cErtificEring

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

blevet bygget. Staten må ikke støtte anlæg, som ikke har tilskyndelse til at modtage støtte.

Omvendt procedureIndtil nu har Energinet.dk afgjort an-søgninger om pristillæg efter et anlæg var nettilsluttet (bortset fra solcelle-puljer med forhøjet pristillæg). Det er sket ud fra en betragtning om, at fy-sisk anlæg skulle være til stede, før der kunne laves en konkret sagsbe-handling.

»Nu er der så indført en ny måde at søge på – fremover skal man søge, in-den man går i gang med sit projekt, og man får kun støtte, hvis man har få-et tilsagn fra Energinet.dk, inden man har påbegyndt projektet. Hvis man ik-ke gør det, kan man helt miste retten til pristillæg,« understreger Annette Ikast, juridisk direktør i Energinet.dk og tilføjer:

»Filosofien bag de nye regler er, for-talt på en lidt simpel måde, at: Hvis du allerede har købt et anlæg, før du søger om støtte, så må det være for-di, du mener, det er en god forretning at bygge anlægget, uanset om du får støtte eller ej. Og hvis det er en god forretning, så har du jo ikke brug for støtte.«

kun nye anlægDe nye regler gælder alle fremtidige solcelleanlæg, husstandsvindmøller, biogasanlæg, stirlingmotorer og an-dre særlige anlæg med biomasse som energikilde, der nettilsluttes efter 1. ja-nuar 2016, og hvor projektet påbegyn-des efter 1. juli 2015.

Reglerne gælder ikke for eksisteren-de anlæg. Der er altså ingen ændrin-ger for de solcelleanlæg, husstands-vindmøller mv. der allerede i dag er nettilsluttet.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


Solvarme til privatelever en skyggetilværelsePer Elklit, ejer af Djurs Solvarme, er blandt veteranerne i sit fag. Han er overbevist om, at potentialet for solvarme er stort.

alle egne af Danmark og kom ordent-ligt i gang.«

Fart på solvarme, men så…I 1990’erne gik det med Per Elklits ord fantastisk godt. Djurs Solvarme havde fast to mand ansat i det meste af årtiet. Det var dengang Svend Auken var so-cialdemokratisk miljøminister, og sta-ten gav et pænt tilskud til folk, der vil-le have installeret solvarme.

»Da det gik bedst leverede vi 600-800 anlæg om året,« fortæller Per El-klit, som blev alene om at eje og dri-ve Djurs Solvarme i 1999 på grund af makkerens sygdom.

Da Anders Fogh Rasmussens VK-regering overtog magten i 2001 for-svandt tilskuddet til solvarme fra den ene dag til den anden. Samme vej gik det med salget. Dog ikke permanent. Efter en tid begyndte interessen for solvarme at stige igen. Ikke til forti-dens højder, men dog alligevel pænt frem mod den næste hurdle i 2008.

Forsvandt ud af sproget»Det år var faktisk et rigtig godt år, men så var det, at krisen satte ind, og siden er det som om, at solvarme fuld-kommen er forsvundet ud af sproget. Al tale har i en årrække drejet sig om solceller. Omkring 80.000 solcellean-læg kom op på landets tage i løbet af blot et par år, hvorimod det tog 20 år

Det er gået op og ned for Djurs Solvar-me – og for solvarme i det hele taget – siden 1989, da Per Elklit og en kom-pagnon efter et par års forberedelser grundlagde deres fælles virksomhed i landsbyen Assentoft ikke langt fra Randers.

Kompagnonen havde et lille smede-værksted og meget stor teknisk ind-sigt, fortæller Per Elklit. Selv havde han svendebrev som pædagog og et godt snakketøj. Efter 18 års ansættel-se i det offentlige var han tændt på at prøve noget nyt.

Nøjedes med at producereDe første par år var de to partnere i Djurs Solvarme selv ude og sætte an-læggene op.

»Men vi fandt hurtigt ud af, at det kunne vi ikke tjene vores penge ved. Vi var ikke hurtige nok, og det var heller ikke særlig smart at konkurre-re med de vvs’ere og smedemestre, vi i andre sammenhænge gerne ville ha-ve som kunder. Derfor besluttede vi os til kun at producere solfangerne og varmtvandsbeholderne,« siger Per El-klit og fortsætter:

»Smedemesterforeningen kørte på daværende tidspunkt en serie møder rundt omkring i landet, hvor vi fabri-kanter fik mulighed for at præsentere vore produkter. Det gav pote ved, at vi fik kontakt til en række vvs-firmaer i

at sælge de 60.-70.000 solvarmeanlæg, som eksisterer i dag,« noterer Per El-klit og tilføjer:

»I dag vil jeg beskrive situationen som rimelig, men absolut ikke pran-gende. Jeg kan sagtens leve af at pro-ducere solvarmeanlæg, men jeg har heller ikke store udgifter.«

»Ydermere er der ikke meget ser-vicearbejde på de eksisterende anlæg. De holder en pokkers masse år uden ret megen udskiftning. Jeg har selv et anlæg fra 1991 og min søster et anlæg, som er et år ældre. De står og passer sig selv og kan holde mange år endnu.«

stort markedPer Elklit har ikke selv nogen forkla-ring på, hvorfor solvarmen lever en skyggetilværelse – i hvert fald når det gælder private forbrugere og mindre virksomheder.

»Helt ærligt, jeg ved det ikke. Man-ge huse ville have gavn af de vand-bårne anlæg. Der er omkring 50.000 husstande med stokerfyr, hvoraf kun 15-20 procent har kombineret det med solfangere. Hertil kommer de mange forbrugere med oliefyr og gaskedler.

Desuden kan jeg nævne frilufts-bade, campingpladser og andre som-merforretninger. Nogle få har solvar-me, men mange flere burde have det. Kort sagt, jeg er overbevist om, at der er et stort marked derude. For der vil

Af Jens Holme



altid være en række ejendomme, der ligge ude i det åbne land og ikke kan kobles på fjernvarmen. For stort set al-le vil solvarme være et yderst fornuf-tigt valg.

Opgaven består i at udbrede til in-stallatører, energieksperter og ikke mindst de private forbrugere og min-dre virksomheder, at de kan spare mellem 25 og 35 procent på varmereg-ningen, når de investerer i solvarme.

Omvendt er det også begrænsnin-gen. Man kan ikke bare lave et større

Per Elklit samler selv solfangerne hjemme på sit værksted, der ligger i tilknytning til privatboligen i Assentoft.

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11

anlæg og spare fx 80 procent. I givet fald ville anlægget være fuldkommen overdimensioneret om sommeren. Jeg har snakket hundredevis at kunder fra at få fanger nr. tre-fire og fem. Hellere det og få en god løsning end at prak-ke dem noget på, de ikke kan styre og som går i kog, når de har haft det i en måned.«

Vil fortsætte nogle årPer Elklit bruger underleverandører til det meste, når han producerer sine

solfangere, men får også selv beskidte fingre, når han samler og pakker sol-fangere, styringer og øvrige tilbehør. I en alder af 64 år håber han at kunne fortsætte flere år endnu.

»Jeg har en forhåbning om at kunne sælge firmaet i løbet af et par år. Men jeg vil ked at slippe det helt. Jeg har svært ved at se mig selv sidde nede ved fjorden og fiske hver anden dag, og jeg har aldrig lært at spille golf.«


Gang i solvarmen hosfjernvarmeværker



I det kommende år investerer store og små varmeforsynings-selskaber henved en milliard kr. i solvarme.

ligger i rørene rundt om i byen. Det betyder, at vi er ret sårbare, hvis an-lægget går i stå. To timer – så er der koldt vand i ledningsnettet rundt i he-le byen,« siger formand for varmevær-ket, Hans Pedersen, til Dagbladet Hol-stebro-Struer.

Fanø har fået pålægNordby Fjernvarme på Fanø har pla-ner om et solfangeranlæg på 2500 kva-dratmeter. Det er nødvendigt, fordi Energiministeriet har pålagt Nordby Fjernvarme at tilvejebringe en energi-besparelse på sit anlæg i 2016.

Solfangeranlægget kan reduce-re den andel af energi fjernvarme-selskabet i dag henter fra det rent kulfyrede Esbjergværk og affaldsfor-brændingsanlægget L90 med en fjer-dedel. Anlægget skal efter planen pla-ceres i Rindby i forbindelse med det nuværende Nordby Fjernvarme.

Forsøg i AarhusSom den første varmeforsyning i Dan-mark etablerer AffaldVarme Aarhus i samarbejde med to jyske virksomhe-der et nyt solenergianlæg. Anlægget opføres ved Sabro Varmeværk og skal teste en ny type solvarme til fjernvar-meproduktion. Anlægget har buede spejlflader, der skal dreje med solens gang over himlen

Anlægget er et forsøgs- og demon-strationsanlæg til fordel for udvikling af bæredygtig og vedvarende energi til fjernvarme. Afdelingschef Elsebeth Arendt hos AffaldVarme Aarhus siger:

»AffaldVarme Aarhus arbejder mål-rettet på at kortlægge og demonstre-re de teknologier, der om 10-15 år skal forsyne vores kunder med en større og større del af deres varme. Vi ser frem til at være værter for det nye demon-strationsanlæg for højtemperatursol-varme, fordi det både fremmer ved-varende energi og udvikling af dansk teknologi.«

Mens private har svært ved at se fi-dusen i solvarme, så står varmeforsy-ningsselskaber over hele landet nær-mest i kø for tage solvarmen til sig. Det kommende år bliver der investe-ret omkring en milliard kr. i flere sol-paneler, viser en opgørelse fra Dansk Fjernvarme.

I juni indviede Vojens Fjernvarme hvad selskabet selv kalder verdens største solvarmeanlæg. I alt omfatter anlægget 52.500 kvadratmeter solfan-gere, et vekslerhus samt et 200.000 ku-bikmeter stort damvarmelager, hvor det varme vand kan lagres. Anlægget et bygget i tre etaper over de sidste tre år. En god dansk sommerdag vil kun-ne give en produktion på cirka 300 MWh på anlægget i Vojens.

Hos Gram Fjernvarme skal 34.800 kvadratmeter nye solfangere være med til at bringe forbruget af naturgas ned. Når anlægget om kort tid er helt færdigt vil det erstatte 60 procent af den naturgas, som Gram Fjernvarme hidtil har brugt.

Det kan kun lade sig gøre på grund af et tilhørende varmelager, som kan rumme 7000 MW om året fra de nye sol-fangere. Lageret er 110 gange 125 meter og 16,5 meter dybt på det dybeste sted.

Fik lånegarantiDet lille varmeværk i Ejsing i Vestjyl-land har planer om at etablere et an-læg med 2000 kvadratmeter solfan-gere. Byråd i Holstebro har stillet en lånegaranti på fem millioner kroner, og dermed kan Ejsing Fjernvarmefor-syning optage de nødvendige lån til byggeprojektet.

Ideen til solvarmen var egentlig en udløber af, at Ejsing Fjernvarmeforsy-ning besluttede sig for at investere i en ny akkumuleringstank. For at skabe stabil økonomi i det projekt besluttede man sig for at supplere med solvarme.

»I dag har vi ingen akkumulerings-tank – vi har kun det varme vand, der

Af Jens Holme

Solvarmeanlægget i Vojens er bygget i tre etaper og er nu verdens største.

I den rolle afløser Vojens Fjernvarme et andet dansk anlæg beliggende i

Dronninglund i Nordjylland.



Opgiver mølle-projektpå grund af usikre reglerLars Sørensen i Brønderslev har foreløbig indstillet et projekt med en dansk produceret hus-standsvindmølle, fordi støttereglerne er usikre.

Lars Sørensen, indehaver af virksomheden LS Stoker i Brøn-derslev, føler, at han er stødt på en mur af usikkerhed og forfejlet energipolitik. Derfor har han foreløbig indstillet en planlagt produktion af en ny dansk husstandsvindmølle.

I næsten 20 år har Lars Sørensen drevet maskinforretning i Brønderslev og har i flere år har forhandlet stokerfyr samt husstandsvindmøller fra den spanske producent Sonkyo Energy.

For kort tid siden stiftede han LS Windenergy og en tilhø-rende hjemmeside med henblik på at lancere en danskpro-duceret 10 kW-mølle.

Men endnu er der ikke gået nogen møller over disken fra LS Windenergy fortæller Lars Sørensen og forklarer de nær-mere omstændigheder.

»Vi er hele tiden afhængige af politiske beslutninger. Og nu har jeg fået at vide, at de nuværende støtteregler endnu engang skal ændres til nytår. Derfor har jeg sat hele projek-tet på hold, indtil fremtidsudsigterne er helt på plads.«

Tør ikke investere»Hvis jeg for alvor skulle i gang med selv at producere møl-ler, ville det kræve en større investering. Det tør jeg simpelt-hen ikke på de nuværende betingelser, hvor politikerne når som helst kan fjerne det økonomiske grundlag,« understre-ger Lars Sørensen.

I stedet koncentrerer han sig om at sælge Sonkyos 3,5 og 7,5 kW-møller med produktnavnet Windspot. Og det går ganske godt siger Lars Sørensen.

»Vi sælger i hele Jylland, men navnlig i Sønderjylland har vi rigtig godt fat.«

Tanken om selv at producere en 10 kW-mølle skyldes iføl-ge Lars Sørensen, at der er mere efterspørgsel på de lidt stør-re møller.

mindre centralistisk politikHans ønske til politikerne er, at der kommer større konsi-stens i støttereglerne og den danske energipolitik bliver mindre centralistisk lagt an og til større fordel for de min-dre virksomheder i landets udkantområder.

»I stedet for få store havmølleprojekter har vi meget mere brug for mange små, decentrale løsninger, der kommer lo-kale håndværkere til gode. Som det er nu havner fortjene-sten i de store energiselskabers lommer,« påpeger Lars Sø-rensen og fortsætter:

»Samtidig er vi udsat for en urimelig konkurrence fra de re-gionale el-selskaber. Her i Nordjylland hedder energiselskabet Nyfors med adresse her i Brønderslev. De har påbegyndt de-res eget salg af husstandsvindmøller og har naturligvis langt større muskler, end jeg har. Det er bl.a. derfor jeg tøver med at udvikle videre på min egen mølle,« siger Lars Sørensen.

Af Jens Holme

Lars Sørensen har foreløbig indstillet egenproduktion af en hus-standsvindmølle, men fortsætter med at sælge møller fra den spanske producent Sonkyo.


Vidste du at.....Danskernes Fjernvarme bliver leveret af cirka 55.000 kilometer fjernvarmerør, og over 60 procent af dansker-ne modtager i dag fjernvarme.

El-priser: I 1910 kostede 1 kWh el 40 øre - det sam-me som en gennemsnitlig timeløn. I dag skal man kun arbejde nogle få minutter for at tjene til 1 kWh.

solceller: Amerikaneren Charles Edgar Fritts frem-stillede de første solceller i 1883. Cellerne var dog den-gang ikke særligt effektive, og var alt for dyre. Materia-lerne var nemlig grundstoffet selen, som han dækkede med et tyndt lag guld. Da Russel Ohl i 1941 fandt ud af at bruge silikone, blev produktionen af elektricitet med solceller først for alvor en mulighed. I dag er næ-ste alle solceller baseret på grundstoffet silicium – se-len bruges fortsat i bl.a. tyndfilmsolceller.

Vindmøller: Poul La Cours var dansker og var manden, som skabte den første el-producerende vind-

mølle. Poul La Cours opførte møllen ved Askovs Høj-skole i 1891. Han fandt også ud af, at vindmøllen pro-ducerer bedst, hvis den har tre vinger. La Cours mølle producerede jævnstrøm til højskolen og senere også til folk i Askov by. Han eksperimenterede desuden med at oplagre vindens energi i form af brint og ilt.

Isolering: Statslånshusene, som blev opført fra 1938-1958, var de første huse, man systematisk isole-rede - med 20 mm mineraluld i tagkonstruktion. ikke meget i forhold til nutidens standard med 3-400 mm isolering. For at kunne nyde godt af ordningen skulle huset overholde strenge krav til størrelse og pris

For at få statslån skulle huset være være indrettet med både køkken, bad og vandkloset. En klar forbed-ring for mange familier i forhold til de små, lejede lej-ligheder uden bad og toilet, de kom fra. (Kilde: Varde pro Verde)

På Energimuseet i Bjerringbro kan man se møllehatten og vingerne fra Danmarks første store moderne vindmølle, der leverede vekselstrøm direkte til el-nettet. Møllen, der kunne producere 200 kw, blev rejst på ved Gedser i 1957. Møllen var designet af afde-lingsingeniør Johannes Juul, der som 17-årig havde været elev på et af Poul La Cours kurser for landlige elektrikere på Askov Høj-skole.


MP Plast har set LED-lysetPlastvirksomheden i Ribe opnået en forrentning på 62 procent og en tilbage betalingstid på 1,6 år og er fuldt tilfreds med udskiftningen af lysstofrør med LED-rør.

pengene bedre,« lyder det tørt fra virk-somhedens bogholder, Niels Schmidt.

Bekymringer gjort til skammeProduktionschef og søn af virksomhe-dens ejer, Jens Petermann, siger, at MP Plast i nogen tid havde overvejet at ud-skifte de mange lysstofrør med LED, inden Per Lyst fra LED Huset i Føvling mellem Kolding og Esbjerg kom forbi og lagde et konkret tilbud på bordet.

»Han kom på et heldigt tidspunkt, hvor vi havde plads til investeringen og har gjort alle vore bekymringer til skamme. Vi var spændte på, hvordan det nye lys ville se ud, og hvad medar-bejderne ville sige til det.

Efter et år kan jeg sige, at vi ikke har fået en eneste klage. Tværtimod mener flere af vore medarbejdere, at vi har få-et et bedre og mere klart lys, og alle de nye rør holder endnu. Det er kort sagt en win-win-situation for alle,« fastslår Jens Petermann.

Udskiftningen af rørene fandt sted i løbet af sommerferien sidste år og ved genbrug af de bestående armaturer.

spraglet markedPer Lyst, medejer af LED Huset, kalder salget af LED-produkter for »et sprag-let marked«.

»Branchen er desværre kendeteg-net af en del useriøse aktører. At købe LED-lamper er ikke det samme som at købe lysstofrør, hvor man i store træk ved, hvad man får. Nogle køber en containerfuld plasticrør fra Kina og faldbyder dem for 100 kr. stykket. Det går med sikkerhed ikke godt, hvis der ikke er aluminium på, og der ikke er

Det viste sig at være en guldrandet for-retning, da virksomheden MP Plast A/S i Ribe sidste år besluttede at ud-skifte sine i alt 359 traditionelle lysstof-rør med et tilsvarende antal LED-rør.

Et år efter udskiftningen kan bespa-relsen gøres op til 60.000 kr. på årsba-sis. Eller sagt på en anden måde: In-vesteringen har forrentet sig med 62 procent og tilbagebetalingstiden er 1,6 år. Virksomhedens samlede reg-ning lød på knap 100.000 kr. inklusiv energispare tilskuddet fra Varde For-syning.

»For en sikkerheds skyld har jeg tjek-ket med bankverdenen. Ingen steder har det kunnet lade sig gøre at anbringe

foretaget målinger af lyset. Desuden har vi set adskillige eksempler på, at billige LED-rør forstyrrer hovedtelefo-ner, afbryder mobiltelefoner og udsen-der støj, så dyr i stalde går amok.«

Per Lyst anbefaler derfor, at man ser sig godt for, før man vælger leverandør og partner ved skift til LED-lamper:

»Jeg kan kun opfordre til, at man tjekker de mulige leverandøres trovær-dighed og seriøsitet. Som minimum skal de kunne fremvise referencer fra tilfredse kunder. Desuden vil det væ-re hensigtsmæssigt for de allerfleste at vælge en samarbejdspartner, som kan stå for alt papirarbejdet og forhandle tilskuddet på plads med elselskabet.«

maskiner skal udskiftes Ifølge Jens Petermann og og hans far og ejer af MP Plast, Max Petermann, er udskiftningen af LED-rør kun en min-dre del af MP Plast ‘s bestræbelser på at spare energi.

»Vi er i gang med at kigge på vores maskinpark og har i den forbindelse anskaffet en eldrevet plaststøbema-skine. Den har foreløbig vist overor-dentlig lovende resultater. Energifor-bruget er reduceres til en tredjedel i forhold til de øvrige, hydrauliske ma-skiner. Det er helt sikkert, at vi skal vi-dere ad den vej, efterhånden som der bliver behov for udskiftninger.

Med en tilbagebetalingstid på tre-fi-re år er det jo næsten lige så attraktivt som udskiftningen af lysstofrør med LED-rør, men det er selvfølgelig en in-vestering og økonomisk besparelse i en helt anden størrelsesorden,« fast-slår Max Petermann.

Af Jens Holme


Per Lyst, LED Huset i Føvling, kom forbi med et tilbud om at udskifte MP Plast’s 359 lysstofrør med LED-rør. Det skabte en win-win-situation for alle parter.


Det gullige neonlys er hos MP Plast erstattet af et lidt mere hvidt og klart lys fra LED-rørene.


Det er hjul hverdag hos MP PlastRibe-virksomheden har specialiseret sig i to-komponent-støbning af plastichjul, og det meste går til eksport.

Ifølge Max Petermann udgør virk-somhedens egenproduktion af to-kom-ponent-hjul til forskellige, overvejende industrielle formål omkring 70 pro-cent, og to tredjedele af produktionen går til eksport til hovedsageligt Tysk-land.

»Jeg besluttede for efterhånden man-ge år siden at lægge hovedvægten på egenproduktion. Som underleverandør sidder man i en skruestik og er afhæn-gig af dem, man leverer til,« fastslår Max Petermann.

UdviklingshæmmedeMP Plast har 15 ordinære medarbej-dere. Hertil kommer et beskæftigel-sesværksted bestående af 13 udvik-lingshæmmede medarbejdere og tre pædagoger.

»Det er et samarbejde, der begyndte for mange år siden, og som vi er rig-

MP Plast A/S i Ribe har aner tilbage til 1889. Men den nuværende ejer, Max Petermann, startede i 1986 helt fra bunden, da han begyndte for sig selv med at lave hjul og fælge af plastic til fastgummi og senere også til luftgum-mi.

Og Max Petermann begyndte med eksport – til en tysker, indtil han kom inden for hos den navnkundige Ran-ders Børen og endte med at lave fælge til stort set alle trillebørs-producenter i Europa i samarbejde med den virk-somhed, der importerede dækkene.

»Det havde vi stor succes med, ind-til markedet blev for presset af import fra Kina. Så måtte jeg finde på noget nyt. For 10-12 år siden gik vi over til to-komponent-støbning og investerede temmelig meget i maskinparken. I dag kan vi håndtere alle størrelser mellem et og 2700 gram.«

tig glade for. Medarbejderne udfø-rer forskellige montageopgaver og er positive og sjove at have med at gøre i hverdagen,« siger Jens Petermann, produktionschef, uddannet plastma-ger og søn af virksomhedens grund-lægger.

MP Plast er i det hele taget en ægte familievirksomhed. Fru Lone præsen-terer sig som altmuligkvinden, der ud-fører en lang række opgaver af perso-nalemæssig og praktisk art.

Vil have lærlingeI egen interesse går virksomheden op i at uddanne nye plastmagere og har lø-bende flere lærlinge beskæftiget.

»Du må gerne skrive, at vi sagtens kan bruge nogle flere på uddannelsen. En plastmageruddannelse er vejen til fuld beskæftigelse,« understreger Jens Petermann.

Far og søn. MP Plast A/S er en familie-virksomhed med Max Petermann som chefen og

Jens Petermann, som den der sikrer drift og udvikling i produktionen.


Store solcelleanlægpå fremmarchTo mega-solcelleanlæg er undervejs ved henholdsvis Billund og Randers og kæmper om titlen som Nordens største.

endnu, skriver Ingeniøren.Anlægget vil medføre en besparel-

se på 30.940 tons CO2 årligt, vurderer Energi-Innovation i ansøgningerne til Vejle Kommune. Langt det meste af solcelleanlægget har allerede fået byg-getilladelser. Tilbage er kun en æn-dring i lokalplanen, som er nødvendig for at solcellerne også kan komme til at fylde de sidste 22 hektar af de ca.120 ha., der samlet er ansøgt om.

større i randersEnergi-Innovation hævder selv i an-søgningen til kommunen, at der vil være tale om Nordens største solcelle-anlæg, når anlægget står klar til brug. Det afhænger dog af, hvordan det be-regnes, idet også et anlæg i Randers kommune sigter mod titlen som Nor-dens største solcelleanlæg.

Her bygger Solenergi Danmark nemlig en stribe anlæg, som tilsam-men får en effekt på hele 98,6 MW. I

Solcelleanlæg i mega-klassen vinder frem i Danmark og hele verden på grund af billigere produktion og fal-dende råvarepriser. Solceller er nu i nærheden af at være en billigere alter-nativ energiform end havvindmøller.

Virksomheden Energi-Innovation i Vejen har søgt om tilladelse til at for-vandle en tidligere flyveplads i Van-del øst for Billund – men beliggende i Vejle Kommune – til muligvis Nor-dens største solcelleanlæg, skriver In-geniøren.

Tre ansøgninger til Vejle Kommune afslører planer om at bygge op til 182 solcelleanlæg af hver 400 kW, hvilket løber op i en samlet effekt på 72,8 MW – svarende til 11,7 af den samlede dan ske solcellekapacitet.

Har fået tilladelseHverken Energi-Innovation eller eje-ren af området, Erhvervspark Vandel, ønsker at oplyse noget om projektet

Randers er anlæggene dog spredt over flere arealer på i alt 247 ha, hvorfor der ikke er tale om én samlet park.

Global tredoblingUdviklingen i retning af flere store solcelleanlæg matcher, hvad der sker i den øvrige verden. Det amerikanske analyseinstitut IHS Technology for-venter, at solcellekapaciteten tredobles de kommende fem år.

I deres nyeste rapport har de opgjort verdens samlede markeder, og de vi-ser en stigning på 177 procent i instal-leret kapacitet i 2019 i forhold til 2014. Det årlige salg i 2019 vil nå 75 GW mod 45 GW i dag.

Siden 2009 er prisen for siliciumba-serede solcellemoduler faldet med 75 procent, og solcelleanlæggene er fal-det så kraftigt i pris, at prisen på sol-cellestrøm i dag kan matche prisen på strøm fra havmølleparker.



Nye krav til ecodesignog energimærkningFra den 26. september iværksættes nye krav til varmepumper, vandvarmere og varmtvands-beholdere. Her er de vigtigste regler:

VarmepumperEcodesign: Kravene omfatter var-mepumper, der er beregnet til at ind-gå i centralvarmeanlæg. I Danmark er såkaldte jordvarmeanlæg og luft/vand varmepumper de mest almin-delige typer af varmepumper, der bli-ver omfattet af kravene. Reglerne om-fatter imidlertid også varmepumper, der drives af en forbrændingsmotor og brændselsfyrede absorptionsvar-mepumper.

Reglerne gælder for varmepumper, der anvender gas, olie eller el til rum-opvarmning via et varmeanlæg. Var-mepumper, der anvender gas, olie el-ler el til kombineret produktion af varmt brugsvand og varme til varme-anlæg. Varmepumper, der har en ef-fekt op til og med 400 kW.


leverandørnavn Modelnavn

Produkter, der ikke opfylder krave-ne til energieffektivitet vil ikke kunne markedsføres i EU.

Kravene indføres i tre trin:• Fra den 26. september 2015 er der

krav til energieffektivitet til varme-produktion, til varmtvandsproduk-tion, hvis varmepumpen har dette og til maksimalt støjniveau. Derud-over indføres krav til information i den tekniske dokumentation og i særlige produktblad.

• Fra den 26. september 2017 skal var-mepumper opfylde strammere krav til energieffektivitet. Derudover strammes kravet til energieffektivi-teten for varmtvandsproduktion

• Fra den 26. september 2018 er der krav til højst tilladte NOx-emission for varmepumper, der drives af en forbrændingsmotor og brændsels-fyrede absorptionsvarmepumper.

Energimærkning: Fra 26. septem-ber skal varmepumper, der anvendes i centralvarmeanlæg, have et ener-gimærke med A++ - G-skalaen, hvor A++ er det mest energieffektive. Den 26. september 2019 tilføjes energiklas-sen A+++.Reglerne gælder for:• Varmepumper, der anvender gas,

olie eller el til rumopvarmning via et varmeanlæg

• Varmepumper, der anvender gas, olie eller el til kombineret produk-tion af varmt brugsvand og varme til varmeanlæg

• Solkomponenter og styringer, der anvendes i pakkeløsninger med varmepumper til varmeanlæg

• Varmepumper, der har en effekt op til og med 70 kW.

Varmepumpers energimærke skal ud-over energiklassen indeholde oplys-ninger om ydelsen i KW i forskellige klimazoner og støjniveau i dB (både inde og ude).

Varmepumpeløsninger, der inde-holder sol- eller styringskomponen-ter, skal have det såkaldte pakkemær-ke, som indeholder dels energiklasse for varmepumpen og dels energiklas-sen for den samlede løsning. På mær-ket skal angives, hvilke løsninger, der indgår i mærket (sol, varmtvandsbe-holder, styring og varmepumpe).

Leverandører af produkter og pak-ker omfattet af ordningen skal leve-re trykt og digitalt energimærke samt særlige produkt- og pakkedatablade. Derudover skal leverandørerne kunne levere specificeret teknisk dokumen-tation til Energistyrelsen.

VandvarmereEcodesign: Kravene omfatter vand-varmere, der anvender gas, olie eller el til produktion af varmt vand og har en ydelse på op til og med 400 kW.

I Danmark er elvandvarmere den mest almindelige type af vandvarmere, der er omfattet af kravene. Kravene om-fatter imidlertid også gasvandvarmere, brugsvandsvarmepumper og vandvar-mere med indbygget solfanger.Kravene indføres i tre trin:• Fra den 26. september 2015 er der

krav til vandvarmeres energief-fektivitet og krav til information i den tekniske dokumentation. For vandvarmere med indbygget var-mepumpe er der endvidere krav til maksimalt støjniveau.

• Fra den 26. september 2017 stram-mes kravet til vandvarmeres ener-gieffektivitet.


• Fra den 26. september 2018 er der krav til vandvarmeres højst tilladte NOx-emission.

Energimærkning: Vandvarmere skal have et energimærke med A - G-skala-en, hvor A er det mest energieffektive. Mærket tilføjes energiklassen A+ den 26. september 2017.

Reglerne gælder for vandvarmere, der anvender gas, olie eller el til pro-duktion af varmt vand. Vandvarmere, der har en ydelse på op til og med 70 kW. Pakkeløsninger med vandvarme-re og solkomponenter

For vandvarmere skal energimær-ket udover energiklassen indeholde oplysninger om »brugsvandsstørrel-se«, effekt i KW og støjniveau i dB. For brugsvandsvarmepumper skal ydel-sen for den mellemeuropæiske klima-zone oplyses. Hvis vandvarmeren er beregnet til kun at opvarme vand om natten, kan dette angives på mærket.

Pakkeløsninger, der indeholder vandvarmer(e) og solkomponenter skal have det såkaldte pakkemærke, som både indeholder energiklassen for selve vandvarmeren og energiklas-sen for den samlede løsning. På mær-ket skal angives, hvilke løsninger, der indgår i mærket (sol, varmtvandsbe-holder og vandvarmer).

Leverandører af produkter og pak-ker omfattet af ordningen skal leve-re trykt og digitalt energimærke samt

særlige produkt- og pakkedatablade.

VarmtvandsbeholdereEcodesign: Kravene gælder varmt-vandsbeholdere med et volumen op til og med 2000 liter. Fra den 26. sep-tember 2015 er der krav til informati-on om beholderen i vejledning(er) til installatører og forbrugere samt til op-lysninger på producentens hjemmesi-de. Derudover er der krav til indhol-det i den tekniske dokumentation. Fra den 26. september 2017 er der krav til beholderens maksimale stilstandsfor-brug i watt.

Energimærkning: Varmtvandsbehol-dere med et volumen op til og med 500 liter skal fra den 26.september i år ha-ve et energimærke med A - G-skala-en, hvor A er det mest energieffektive. Mærket tilføjes energiklassen A+ den 26. september 2017. Varmtvandsbehol-deres energimærke skal udover ener-giklassen indeholde oplysninger om størrelse i liter og stilstandsforbruget i watt.

Leverandører af produkter omfattet af ordningen skal levere trykt og di-gitalt energimærke samt særlige pro-dukt- og pakkedatablade. Derudover skal leverandørerne kunne levere spe-cificeret teknisk dokumentation til Energistyrelsen.

Hvert andet produkt fejlmærkesHalvdelen af 30.000 produkter, som overvåges af organisationen MarketWatch i hele Europa er ikke mærket korrekt til at angive deres energieffektivitet, viser en under-søgelse fra de europæiske forbru-gerorganisationer.

Den viser også, at omkring 500 produkter stadig er på markedet, selvom de ikke lever op til EU’s minimumskrav til energiforbrug under ecodesign-direktivet. For-ældede produkter må stadig sæl-ges indtil lageret er tomt, men for de pågældende 500 produkter kan det ikke eftervises, om der faktisk

er tale om restlager.Gennemgangen viser, at hvert

femte produkt slet ikke har et ener-gimærke. Værst står det til med produkter der sælges online, hvor kun ét ud af tre produkter er mær-ket korrekt.

Undersøgelsen er foretaget af MarketWatch, der er en EU-finan-sieret sammenslutning af 16 euro-pæiske forbrugerorganisationer, herunder Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk. Market-Watch arbejder for, at produkter skal være så energieffektive som loven kræver og mærkes rigtigt.

Ecodesign og energimærkningEcodesigndirektivet udelukker de største energislugere, mens energimærkning fremmer de mest energirigtige produkter.

Med udgangspunkt i Ecodesigndirektivet kan EU stille krav til produkternes forbrug af energi. Det be-tyder, at de mindst energi-effektive produkter bliver fjernet fra markedet, hvilket mindsker det europæiske energiforbrug. Desuden fremmes det indre marked, da virksomhederne skal forholde sig til de samme produktionskrav i hele EU.

Der er indført Ecodesign-krav for en lang række produkter, herunder køleskabe, frysere og vaske-maskiner, og regulering for flere produkter er på vej. Der er også fastsat krav til en lang række produkters standby forbrug. Ecodesign-direktivet omfatter desuden energirelaterede produkter så som isoleringsmaterialer, vinduer og døre.

Energimærkningen af produkter vejleder for-brugerne i købssituationen om produkternes energifor-brug. Der er i høj grad tale om de samme produkt- typer, som reguleres af Eco-design. I sommeren 2010 blev der vedtaget en revide-ring af energimærkningsdi-rektivet, som gør det muligt at supplere den oprindelige A-G skala med A+, A++ og A+++, hvis den teknologiske udvikling kræver det.



Lækager stjælermiljøgevinstDen kraftige drivhusgas methan siver ud af de danske biogasanlæg og forsvinder op i atmo-sfæren. Professor beder politikerne stille krav til ejerne om at tætne anlæggene, hvis de skal have støtte, skriver Ingeniøren

De danske biogasanlæg er så utætte, at det stjæler hele mil-jøgevinsten ved at fyre med biogas. Det er konklusionen i en rapport, som Cowi har udarbejdet for Energistyrelsen, og som citeres af Ingeniøren.

Rapporten bygger på målinger fra ti biogasanlæg, som Agrotech og Dansk Gasteknisk Center har foretaget. Ifølge målingerne forsvandt 4,2 procent af den methan, som bio-gasanlæggene producerede, op i den blå luft.

Som drivhusgas virker methan 25 gange så kraftigt som CO2. Derfor fjerner lækagerne helt den klima¬gevinst, der er ved at fyre med biogas i stedet for eksempelvis naturgas.

De 4,2 procent er endda kun det tab, der opstår på selve biogasanlægget. Der går også methan tabt, uanset om bio-


Flere nye biogasanlæg er undervejs i hele landet. Her i nærheden af Ringe på Fyn opfører Naturgas Fyn og et landsmandsejet selskab et anlæg som vil kunne omdanne 360.000 tons biomasse til 13 millio-ner kubikmeter gas – svarende til 5500 husstandes årlige varmefor-brug – når det står færdigt ca. 1. december i år.

gassen bliver fyret af i en motor på et kraftvarmeværk eller opgraderet til naturgaskvalitet.

Biogassens samlede klimaregnestykke er kompliceret, fordi en del methan fordufter ud i atmosfæren, også hvis gyllen bli-ver lagret i gylletanke. FN’s klimapanel, IPCC, er så utilfreds med den måde, Danmark hidtil har opgjort klimagevinsten på, at et nyt projekt skal udrede, om der er tale om et skønma-leri. Målingerne af lækager er kun én del af det arbejde.

En dyr løsningBiogas er selv i de officielle regnemodeller, som kun opere-rer med et samlet tab af methan på 1,5 procent, en meget dyr måde at nedsætte udslippet af CO2 på. At undgå udslip af ét ton CO2 koster over 1100 kroner. Det er mere end dobbelt så dyrt som havmøller.

Biogas får samtidig betragtelig støtte, først og fremmest via elregningen. Sidste år løb støtten op i godt 430 mio. kr. Dertil kommer, at mange af anlæggene har fået tilskud til etableringen.

Umulig at komme uden omProfessor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der er ekspert i bioenergi og har været med i stort set alt, hvad der kan krybe og gå af kommissioner inden for området, mener trods den høje pris og tabet af methan, at det er umuligt at komme uden om at producere biogas af landbrugets gylle.

Det skyldes blandt andet, at biogas også hjælper land-mændene med at tøjle den kvælstofudledning, som har været med i en stribe vandplaner, ligesom de fleste anlæg blander gyllen med affald, så næringsstofferne på den måde bliver recirkuleret.

Jørgen E. Olesen foreslår, at der bliver stillet krav til de landmænd, der skal have støtte, om et system, der kontrol-lerer, om der siver methan ud af deres anlæg.

En opfølgning på rapporten viser, at lækagerne i biogas-anlæggene er enkle at gøre noget ved.

Da Agrotech og Dansk Gasteknisk Center kom tilbage til biogasanlæggene efter et halvt år, var udslippene således re-duceret med 80 procent, så kun 0,9 procent biomethan læk-kede.


Gårdanlæg tilbiogas vinder fremInden 2020 skal syv gange så meget gylle som i dag igennem et biogasanlæg og direktøren for det nyetablerede JH BioEnergi har store forventninger til fremtiden.

andre lande.

speciel teknikAnlæggene fra agriKomp er udvik-let specielt til at kunne håndtere store mængder dybstrøelse eller andet tør-stof.

Den specielle teknik gør anlægge-ne meget interessante for blandt andet økologiske landmænd, som har brug for at udnytte gylle og dybstrøelse fuldt ud i takt med udfasningen af bru-gen af konventionel husdyrgødning i økologisk landbrug frem mod 2021.

søgte i 2012Det helt grundlæggende formål med biogasanlæg er at mindske negative klima- og miljøpåvirkninger fra land-bruget. Målsætningen i Energiforliget fra 2012 er, at 50 procent af Danmarks gylle senest i 2020 skal omdannes til biogas. For at kickstarte udbygningen af biogasanlæg blev der dengang af-holdt en ansøgningsrunde og efterføl-gende fordelt anlægsstøtte til 19 nye anlæg – heriblandt anlæggene i Ølgod og Aabenraa.

Fordobling på vejDer er cirka 50 gårdbiogasanlæg i Danmark, hvor én eller kun et be-grænset antal gårde leverer biomasse. dag er det syv procent af alt husdyr-gødning, der udnyttes til biogas, men allerede i løbet af det kommende år bliver mængden fordoblet, viser tal fra Brancheforeningen for Biogas.

Det skyldes, at der lige nu er ved at

De to første gårdbiogasanlæg i Dan-mark fra tyske agriKomp er netop op-ført ved Ølgod og Aabenraa. Begge anlæg kører først og fremmest på hus-dyrgødning, dybstrøelse og foderre-ster fra de to landmænds egne økolo-giske kvægbesætninger.

Anlæggene i Sønderjylland kan producere henholdsvis 340 og 250 ki-lowatt strøm, der sendes direkte ud i energinettet.

Jørgen Hyldgård Staldservice A/S i Holstebro har fået forhandlingen af agriKomp gårdbiogasanlæg i Dan-mark og samlet biogas-aktiviteterne under navnet JH BioEnergi.

»Vi har over 30 års erfaring med gyllehåndtering, så biogas lå ikke så fjernt fra os. Det er en spændende branche, som vi forventer os meget af i fremtiden. Vi ser frem til, at vi nu har fundet netop den type anlæg, der kan håndtere det biomassegrundlag vi har her i Danmark og at vi kan være med til at ændre biogassens desværre no-get blakkede ry,« siger Ken Hyldgård til Landbrugsavisen.

Hyldgaard er administrerende di-rektør i JH BioEnergi, der håber, at de to første anlæg langt fra vil blive de sidste. Ambitionen er, at JH Bioener-gi på lidt længere sigt skal bygge fem til ti anlæg om året. Anlæggene, der kan bygges på 12 uger, koster otte til 12 millioner kroner afhængigt af stør-relsen.

agriKomp, med hovedsæde i Tysk-land, har opført i omegnen af 1000 gårdbiogasanlæg i Tyskland og flere

Af Jens Holme

blive opført flere store fællesbiogasan-læg, hvor en større gruppe landmænd leverer biomasse.

»Udviklingen har stået stille i man-ge år. Derfor er der et stort potentiale i branchen, hvis målene i Grøn Vækst skal nås,« siger Bruno Sander Nielsen, der er sekretariatsleder i Branchefor-eningen for Biogas.

I 30 år har Jørgen Hyldgård Staldservice ar-bejdet med gyllehåndtering. Nu har firmaet med direktør Ken Hyldgård i spidsen kastet sig over gårdbiogasanlæg og dannet firmaet JH Bio Energi.


Fjernvarmen iVorupør bliver grønnereSåkaldte barmarksværker satser på at erstatte naturgas med grøn og billigere energi.

Vorupør Kraftvarmeværk er ét af mange små varmeværker, der indtil nu har været tvunget til at opvarme med dyr og miljøbelastende naturgas. Det bliver der ændret på nu i form af et halmkedelanlæg. Det nordvestjyske værk er blandt de 50 decentrale kraftvarmeværker, som har fået lov til at byg-ge en biomassekedel på 1 MWh varme.

De små naturgasfyrede fjernvarmeværker har længe haft udsigt til en grum fremtid, men da partierne bag energifor-liget sidste år besluttede, at de 50 mindste og dyreste værker kunne udskifte deres dyre naturgas med billig og afgiftsfri biomasse, vejrede mange bestyrelser i de små varmeværker morgenluft. Også selvom at begrænsningerne foreskriver, at kedelstørrelsen ikke må overskride 1 MW, og værket kun må producere varme på kedlen.

Udfaser naturgasDa kraftvarmeværket skulle beslutte sig for, hvem der skul-le opføre det nye halmkedelanlæg, faldt valget på Vestky-stens VVS. Halmkedelanlægget fra Passat Energi bliver på 1 MW, og bliver et supplement til den nuværende gasfyrede kraftvarmeproduktion.

»Halmkedelanlægget kommer til at dække ca. 70-80 pro-cent af værkets samlede behov, hvilket betyder, at vi ud-

faser brugen af op til en million kubikmeter naturgas om året,« forklarer Torben Flye Jensen, medejer af Vestkystens VVS.

Vorupør Kraftvarmeværk forventer årligt at skulle bru-ge omkring 2000 tons halm. Selvom halmen typisk kan op-bevares af leverandøren, indtil den skal bruges, kræver det dog et betydeligt areal under tag til at opbevare den halm, der skal bruges. Derfor skal der opføres en halmlade på ca. 800 m2, hvorfra et fuldautomatisk krananlæg vil forsyne kedlen med halm.

»Etableringen af kedelanlæg og lagerhal kommer til at ko-ste ca. syv mio. kroner, men vil på sigt spare forbrugerne for ca. 20 procent af deres nuværende varmeomkostninger,« si-ger Torben Flye Jensen.

Vestkystens VVS ser frem til at byde ind på flere fjernvar-meopgaver, når flere barmarksværker vil udnytte mulighe-derne for at tilbyde forbrugerne billigere fjernvarme.

»Billig fjernvarme vil gøre det mere attraktivt at købe ejendom i de berørte områder. Brugen af halm vil give lo-kale landmænd mulighed for en ekstra indtægt og så udfa-ser projektet betydelige mængder fossilt brændstof. Det er en rigtig win-win-winsituation,« understreger Torben Flye Jensen.

Vorupør Kraftvarmeværk opfører halmkedelanlæg, som udfaser brugen af naturgas.

TEMA | ENERGI & MILJØTEMA | ENERGI & MILJØ


Jacob Kirkegaard Hansen: »Ejerregistret gi-ver en unik mulighed for at opnå indblik i selskabers reelle ejerforhold.«

Ejerregister er nu i driftAlle registreringer bør nu være på plads, eller vanker der bøder til dem, der er for sent på den.

EjerregisterAktionærer, der har ihændehaver-

aktier i en virksomhed og samlet set ejer mindre end fem procent af sel-skabskapitalen eller stemmerettighe-derne, skal selv registrere antallet af ihændehaveraktier i Ihændehaverre-gistret, der er en lukket del af Ejerre-gisteret. Dette gælder dig ikke aktio-nærer, der har ihændehaveraktier i et børsnoteret selskab.

Ejerbog fortsætterDe fleste selskaber skal stadig føre ejerbog. Ejerbogen er selskabets egen fortegnelse over samtlige kapitalejere og panthavere. Selskabet kan vælge at gøre den offentlig tilgængelig, men det er ikke et krav. Ejerbogen skal væ-re tilgængelig for de offentlige myn-digheder, fx SKAT.

Selskabet kan vælge af føre ejerbo-gen selv, anvende en løsning fra en professionel udbyder eller anvende Erhvervsstyrelsens online skabelon, hvorfra udvalgte oplysninger automa-tisk kan overføres til Det Offentlige Ejerregister.

Unikt indblikDet nye Ejerregister giver en unik mu-lighed for at opnå et bedre indblik i selskabers reelle ejerforhold. Det kan bl.a. være nyttigt for underentrerenø-rer i forbindelse med indgåelse af en-trepriser, hvor »kreditvurdering« af øvrige samarbejdsparter er af stor vig-tighed.

Følgende oplysninger er tilgængelige i Det Offentlige Ejerregister:• Ved opslag på CVR-nummer frem-

går ejere under bjælken »Person-kreds og tegningsregel«.

Det Offentlige Ejerregister er nu i kø-reklar stand. Nyoprettede selskaber skal registrere deres ejere senest to uger efter stiftelsen, mens selskaber, der er etableret før den 15. december 2014, havde en frist til 15. juni i år til at opfylde de nye regler.

Fristen er nu udløbet og der er værd at være opmærksom på, at manglende overholdelse af registreringspligten kan straffes med bøde.

Fra den 15. juni er det offentlige ejer-register ligeledes blevet åbnet for den brede offentlighed. Således har alle nu adgang til at se bl.a. ejerkredsen i sel-skaber omfattet af indberetningsplig-ten.

Registreringspligten omfatter al-le ejerforhold på eller over 5 procent - disse skal registreres i Det Offentlige ejerregister. Virksomheder af typerne IVS, ApS, A/S og P/S har pligt til at of-fentliggøre personer og selskaber, der ejer fem procent eller mere af kapita-len eller stemmerettighederne.

Alle iværksætterselskaber, anparts-selskaber, aktieselskaber og partner-selskaber skal registrere ejere, der ejer fem procent eller mere af kapital og stemmerettigheder. Det samme gæl-der europæiske aktieselskaber (SE). Personligt ejede virksomheder skal derimod ikke registrere sig i Det Of-fentlige Ejerregister.

Der skal også foretages registrering, hvis der sker ændringer i selskabets ejerforhold og dette betyder, at en eller flere af de følgende grænser overskri-des eller ikke længere overskrides: 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90, 100 procent, samt 1/3 og 2/3 af selskabets samlede kapi-tal eller stemmeret.

Både personer og selskaber skal re-gistreres som ejere i Det Offentlige

• Ved opslag på CVR-nummer vil det fremgå, hvis virksomheden har valgt at offentliggøre sin ejerbog.

• Ved opslag på personer vil det frem-gå, hvilke virksomheder vedkom-mende optræder i som ejer.

• Ved opslag på personer vil det un-der »ophørte relationer« fremgå, hvilke virksomheder den pågæl-dende person har været ejer i.

Derudover kan brugerne finde oplys-ninger om:• hvilke kapitalklasser ejeren ejer an-

dele indenfor,• erhvervelsesdato for andelene,• navn og adresse på ejer.• Historiske ejeroplysninger, der kan

ses, når man søger på personer. Det fremgår ikke under virksomheds-visningen.

Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne


Installatører går sammeni kamp om kunderneNordjyske vvs-virksomheder vil vinde markedsandele fra byggemarkeder, netbutikker og køkkenfirmaer med fælles konceptbutik.

I løbet af september åbner Nordjysk Bad og Ide Center i Aalborgs indkøbs-mekka, City Syd, der bl.a. rummer storcenter, byggemarkeder og Bilka.

Bag det nye Bad og Ide Center står syv smede- og vvs-virksomheder, som håber, at i princippet alle nordjyske vvs-forretninger og et antal murerme-stre vil slutte sig til som såkaldte plus-partnere. Formålet er at vvs-virksom-hederne ved at gå sammen kan vinde

markedsandele fra byggemarkeder, køkkenbutikker og discountbutikker på nettet.

»Bad og Ide Center vil rumme en udstilling af knap 40 badeværelses-miljøer. De fleste af dem også med fli-ser. Meningen er, at forbrugerne kan komme ind fra gaden eller efter hen-visning fra deres vvs-installatør. Ikke blot for at blive inspireret af udstillin-gen, men også for at få hjælp med ide-

Af Jens Holme

Repræsentanter for fem af de syv partnervirksomheder bag Nordjysk Bad og Idecenter: Fra venstre: Søren Dybdahl Hansen, Badeksperten og daglig leder af Bad og Ide Centret, Jette Kristiansen, Gjøl VVS, Aabybro, Hans Bak Koldsgaard, Agesen VVS ApS, Fjerritslev, Jens Koldorf, Klokkerholm Smedje og VVS A/S, Hjallerup, og Søren Svenningsen, Vokslev A/S, Nibe. To partnere: Jan Antonsen, Gug VVS Teknik, Aalborg, og John Christensen, Nibe Øster Hornum VVS var fraværende, da billedet blev taget.


er og tegninger. Og ikke nok med det: Det nye og særlige er, at kunderne kan afslutte en handel på stedet og tage va-rerne med hjem,« siger Søren Dybdahl Hansen, der bliver daglig leder af den nye butik og fortsætter:

»Hvis kunderne er komme ind fra gaden, får de samtidig en fortegnelse over, hvilke vvs-installatører og evt. murere, der kan hjælpe dem med at bygge og montere deres nye badevæ-relse.«

Efter Bad & DesignDe syv firmaer bag den nye butik fandt sammen, da Brødrene Dahl ved nytår drejede nøglen om for sine i alt ni Bad & Design-butikker rundt om i landet, heriblandt den i Aalborg.

»Måske er det bare ikke grossister-ne, der skal spille denne rolle i vær-dikæden. At sælge direkte til forbru-gerne og blot lade installatøren levere »arme og ben«, som andre aktører gør, er ikke i vores interesse,« erklærede kommerciel direktør i Brødrene Dahl, Morten Kilden Nikolajsen, i forbindel-se med lukningen af Bad & Design.

De er initiativtagerne til den nye bu-tik i Aalborg enige i:

»Nu er det håndværkerne og ikke en grossist, der sidder ved roret. Som installatører får vi mulighed for igen at sælge møbler – efter vi i mange år har måttet nøjes med at henvise til

Bauhaus vil tilbyde monteringSom det første byggevarehus i Danmark vil Bauhaus tilbyde kunderne at få monteret deres købte produkter til en fast pris.

Efter en kort testperiode i Bauhaus Roskilde udrul-les konceptet, som har fået navnet Montageservice, nu på hele Sjælland. Det er forventningen, at alle varehu-se skal tilbyde den nye service inden udgangen af året.

Med den nye service vælger kunden selv produkter-ne i varehuset og får dem herefter monteret til en fast pris af en lokal håndværker, som Bauhaus samarbej-der med. Den faste kontaktperson hos Bauhaus sørger for alt det praktiske, så kunden selv slipper for besvæ-ret med at håndtere produkterne og indhente tilbud. Først når montagen er tilfredsstillende udført, frem-

sender Bauhaus en faktura til kunden på den i forve-jen aftalte pris.

»Vi har længe arbejdet med Montageservice-kon-ceptet i Tyskland og Sverige, og vores undersøgelser viser, at der er et stort marked for et tilsvarende kon-cept i Danmark. Mange har savnet muligheden for at kunne vælge produkterne i varehuset og få dem mon-teret til en fast pris uden alle besværlighederne,« siger Jan Galle, der er erhvervschef i Bauhaus.

Han forklarer, at Bauhaus samarbejder med et netværk af lokale håndværkere, som sikrer, at arbejdet bliver ud-ført efter gældende standarder. Udover håndværkernes egen garanti tilbyder Bauhaus to års reklamationsret på både produkterne og det udførte arbejde.

Bauhaus, de andre byggemarkeder og køkkenbutikkerne,« understreger en af partnerne, Jens Koldorf, Klokker-holm Smedje og VVS A/S.

Tilbud til alleSamtlige vvs-virksomheder og et an-tal murermestre i Nordjylland er ble-vet tilbudt at være med på en plus-partner-kontrakt til 5000 kr. For det beløb får de deltagende virksomhe-der mulighed for at henvise deres kunder til butikken i Aalborg og få procenter af salget. Man skal være medlem af en godkendt organisation og have autorisation for at blive plus-partner.

Og interessen har på forhånd været stor. Samtlige nordjyske vvs-virksom-heder har været inviteret til møder i løbet af august. Også grossister og øv-rige leverandører har ifølge initiativ-tagerne taget godt imod planerne om den nye butik.

»Vi har hele vejen rundt mødt stor velvilje og fra nogle ligefrem begej-string. Grossisterne vil jo også gerne have et sted, hvor de kan vise deres ting frem. Både grossister og leveran-dører er samtidig gået positivt ind i en dialog om, hvordan vores butik kan differentiere sig i forhold til byg-gemarkederne, Rigtig mange har gi-vet tilsagn om, at de vil være med til at strikke løsninger sammen, der kun

kan fås i den her butik,« siger Jette Christiansen, Gjøl VVS.

»Vi vil så vidt muligt undgå, at man kan få de samme produkter hos os som i byggemarkederne og i diverse netbutikker. Vores styrke er ikke at konkurrere om discount. Vi vil kon-kurrere på kvalitet og den professio-nalisme, vi repræsenterer. Bad og Ide Centret vil rådgive og vejlede om den bedst mulige løsning samtidig med, at priserne er fornuftige,« siger en tred-je partner, Jens Bak Koldsgaard, Age-sen VVS.

kolleger på springDe nordjyske installatører forventer, at deres Bad og Ide Center vil få kol-leger andre steder i landet til at gøre noget lignende:

»Det er helt klart et koncept, der er værd at kopiere. Vi er helt overbevist om, at vores planer er bæredygtige, og jeg er helt sikker på, vi vil blive kon-taktet af kolleger andre steder i lan-det, som vil høre om vores erfaringer og gøre noget lignende,« siger Søren Svenningsen, Vokslev A/S og en af de syv partnere.

Interesserede, der ønsker at delta-ge i det nordjyske initiativ som plus-partner eller har andre spørgsmål kan kontakte Jette Kristiansen, Gjøl VVS, på mailadressen: [email protected].


Uro blandt installatørerefter opkøb af BilligVVSA & O Johansen bringer sig selv i problematisk dobbeltrolle, mener vvs-installatør

»Det betyder, at AO som den før-ste grossist går i direkte konkurren-ce med installatørerne. De forsøger at fortælle kunderne, at forandringen ik-ke betyder noget. De kommunikerer, at AO stadig kun sælger til de profes-sionelle, og at de nu »blot« ejer Billig-VVS, som altid har solgt til private.

Denne kommunikation er groft for-enklet. Tager kunderne det for gode varer, vil det kun være den første af flere dominobrik-ker, der er væltet. Alle andre gros-sister vil også gå ind i salget til private på nettet, og salg til priva-te via butikkerne vil helt naturligt følge efter,« siger Lars Lykkegaard.

»Hvis jeg over-hovedet skal få øje på en lille for-del, så må det være, at vi må kunne forlange at få vores varer til samme pris som hos BilligVVS, men om det bliver tilfældet, tvivler jeg ærlig talt på,« fortsætter Lykkegaard.

Følger opmærksomtBranchechef for byggeri hos Arbejds-giverne, Steen Hoeck Klausen, fast-slår, at Arbejdsgiverne opmærksomt følger udviklingen.

Byggegrossisten Brødrene A & O Jo-hansens A/S køb af internetbutikken BilligVVS ApS for op mod 240 milli-oner lige før sommerferien er anled-ning til rynkede øjenbryn og usikker-hed hos landets installatører.

»Det her bringer AO i en problema-tisk dobbeltrolle,« mener vvs-instal-latør Lars Lykkegaard, Brabrand ved Aarhus.

»Tilsvarende er jeg helt sikker på, at installatørerne vil være meget op-mærksomme på at udfordre deres grossist, hvis det viser sig, at der er forskelle mellem det de skal betale hos AO og prisen hos BIlligVVS.«

mangler godkendelseVed redaktionens slutning afventede A & O Johansen A/S endnu den for-melle godkendelse fra Konkurrence-

og Forbrugersty-relsen. Det er et lovkrav, at styrel-sen skal godken-de købet, før det kan træde i kraft.

A & O Johan-sen - i daglig ta-le blot kaldet AO – er blandt de fø-rende vvs-grossi-ster, mens Billig VVS ApS, er fø-rende udbyder i

Danmark og blandt de ledende i Sve-rige og Norge inden for e-handel med vvs-artikler. Med et overskud på 16,5 millioner kroner før skat slog Billig-VVS i 2014 sin egen regnskabsrekord.

AO fastholder, at deres fokus fort-sat er på de professionelle kunder, og at opkøbet af BilligVVS er til fordel både for de professionelle kunder og for de kunder, som BilligVVS har be-tjent.

Af Jens Holme

Lars Lykkegaard: »Købet af BilligVVS brin-ger AO i problematisk dobbeltrolle.«

Tager kunderne det for gode varer, vil det kun være den første af flere dominobrikker, der er væltet.

Lars Lykkegaard


Kaj Larsen VVSvil være stor på nettetVvs-virksomhed i Nykøbing Sjælland opkøber net-butik og har store ambitioner.

Jan Larsen, indehaver af Kaj Larsen VVS i Nykøbing Sjælland, har købt sig genvej til en fremtid blandt de store spillere, når det gælder handel med vvs-artikler på nettet.

»Vi går nu ind i nethandel med fuld kraft, idet vi har overtaget den eksisterende netbutik vvs1.dk, der blev etableret i 2009,« fortæller Jan Larsen til Sjællandske Medier.

Og der er god fornuft i at overtage en butik, der har været på nettet nogle år, mener Jan Larsen.

»Det betyder, at den er ranket ret højt på søgemaskinen Google. Det ville tage os halvandet år at nå så højt op, hvis vi først etablerede netbutikken i dag.«

Jan Larsen er vvs-installatør og har stor erfaring og branchekend-skab indenfor sine områder, der dog ikke omfatter it-specialer. Derfor har han ansat Jesper Brandt til at sørge for den del af det nye initiativ.

Jesper Brandt har mange års erfaring med alt indenfor edb, pro-grammering og kan arbejde i såvel lave som høje processorniveauer foruden et stort kendskab til alt det, der gemmer sig bag den webside, som man ser på computeren. Samtidig er grafikeren Anne Hanssing hyret til at sørge for et godt og enkelt layout og en webside, der er nem at finde rundt på.

»Vi skal skabe denne succes sammen for at få en netbutik på det ni-veau, vi lægger op til. Det kræver dagligt vedligehold. Netbutikken skal passes hver dag på samme måde som den fysiske butik, og vi vil komme til at matche de laveste priser på nettet,« siger Jan Larsen til Sjællandske Medier.

Endnu er der arbejde bag kulisserne, for systemet skal være så automatisk, at når en kunde på netbutikken bestiller en vare, så går der automatisk besked til den grossist, der på det tidspunkt har varen billigst, og denne leverer varen direkte til kunden på 1-3 dage.

I løbet af kort tid forventer Jan Larsen og hans team, at netbutikken er helt opdateret, og så skal der gang i markedsføringen på Google og Facebook. Til den tid er der også udviklet en version, så den kan ses på mobiltelefoner og tablets.

Jan Larsen, indehaver af Kaj Larsen VVS: »Vi vil komme til at matche de laveste priser på nettet.«

»Det er AO’s vision at være hånd-værkernes foretrukne leverandør af tekniske installationsmaterialer til ReMoVe-markedet (reparation/mo-dernisering/vedligeholdelse) samt en af de foretrukne leverandører på projektmarkedet til nybyggeri,« hed-der det i en pressemeddelelse fra A & O Johansen.

Fortsætter som selvstændigBilligVVS ApS fortsætter som selv-stændigt datterselskab i koncernen med fokus på salg til private og min-dre erhvervskunder.

Peter Krøjgaard, nuværende kom-merciel direktør for Billig VVS ApS, tiltræder som administrerende di-rektør i forbindelse med handlens gennemførelse. Preben Damgaard Nielsen vil blive formand for besty-relsen i Billig VVS ApS, og derud-over indtræder Jesper Bunde-Peder-sen, nuværende administrerende direktør for Billig VVS ApS, i besty-relsen sammen med Niels A. Johan-sen (CEO i AO), Henrik T. Krabbe (CFO i AO) samt Jens Johansen.

»Med de synergier, der allerede er inden for produktsortiment og la-ger/logistik mellem Billig VVS ApS og vores eksisterende forretning, herunder AO.dk, har vi potentialet til at udvikle begge markant over de kommende år,« hedder i meddelel-sen fra A & O Johansen A/S


Uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, Arbejdsgiverne, og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen var i begyndelsen af august i diskussion om målretning af de videregående uddannelser:

Vi skal uddanne tildet vi har brug forDer bliver rift om danske ingeniører og byg-ningskonstruktører. Store infrastrukturopgaver, klimaprojekter, energiomstillinger og øget byg-geri som følge af urbaniseringen vil i de kom-mende år øge efterspørgslen på veluddannet arbejdskraft indenfor det tekniske og konstruk-tionsmæssige område.

For de små og mellemstore virksomheder kan det godt være en udfordring. Her må man tænke i nye baner for at få fingrene i talentfulde medarbejdere. Et firma taler om, at de ofte hyrer medarbejdere, som egentlig ikke passer på den efterspurgte kompetenceprofil - eksempelvis ge-ologer. Herefter bruger de så tid og penge på at videreuddanne og omskole dem. Det kan ifølge virksomheden nemt koste over 100.000 kroner at ansætte og omskole en medarbejder. Men reelt har de ikke det store valg.

Af Frank Erhardt Andersen, uddannelseskonsulent, Arbejdsgiverne

Jeg kan godt forstå virksomhedernes håndte-ring. Men kan det virkelig være meningen? Ville det ikke være en del nemmere, hvis uddannel-sessystemet i højere grad bare uddannede den arbejdskraft, der er brug for? I stedet har man i årevis masseproduceret akademikere med al-verdens eksotiske titler uden nogen rigtig ske-len til om der efterfølgende var arbejde til dem – som andet end overkvalificerede sekretærer, der sjældent bruger de kompetencer, de har tilegnet sig gennem fem år på universitetet.

lyspunkter – men ikke nokVerden er ved at ændre sig. På de videregående uddannelser ser man en klar tendens til, at de unge nu i højere grad vælger uddannelser, som retter sig mod erhvervslivet og har sikre jobmu-ligheder – særligt i forhold til byggeriet. Eksem-pelvis har uddannelsen til bygningskonstruktør på Erhvervsakademiet Lillebælt optaget det hø-jeste antal nogensinde og installatør og energi-teknolog er gået frem med 59 og 60 procent.

Så der er lyspunkter. Men det er langtfra nok. Faktum er, at køen af arbejdsløse akademikere stadig bliver længere. Ledigheden steg i foråret og er på 11.697 på et tidspunkt, hvor den økono-miske krise er ved at være slut. 28,4 procent af de nyuddannede er stadig ledige et år efter afslut-tet uddannelse. Det er en stigning på lidt over 10 procent på et år. Imens bliver der eksempelvis indenfor industrien kun udlært 756 industritek-nikere imens 1627 går på pension, ifølge Dansk Metal.

Uddannelsessektoren uddanner flere end ar-bejdsmarkedet kan beskæftige indenfor visse grupper år efter år. Samtidig må de mindre virk-somheder gøre alverdens krumspring for at få de folk, de har brug for. Her er der fra politisk hold virkelig plads til forbedringer. I Arbejdsgi-verne glæder vi os til at følge, hvordan den nye undervisningsminister Esben Lunde Larsen (V) tager fat om problemerne.


Svar fra ministeren:

Vi vil gernemen vi kan ikkeUddannelsessystemets hovedformål er at ud-danne god arbejdskraft af høj kvalitet til er-hvervslivet. Derfor er jeg i princippet enig med Frank Erhardt Andersen fra Arbejdsgiverne, når han på Arbejdsgiverne.dk den 5. august opfor-drer til »bare at uddanne dem, der er brug for«. Problemet med Frank Erhardt Andersens forslag er, at det forsimpler uhyre vanskelig uddannel-sespolitik urimeligt.

Vi hverken kan eller skal fra politisk side de-tailstyre uddannelsessystemet fuldstændigt. Mange opgaver og valg er institutionerne langt bedre egnet til at tage selv, ligesom vi hverken kan eller skal tvinge nogen ind på ingeniørud-dannelsen, der ikke har lysten eller evnerne til det.

Folketingspolitikere - og i særdeleshed jeg som uddannelses- og forskningsminister - har et ansvar for at tilrettelægge et uddannelsessy-stem, der imødekommer arbejdsmarkedets be-hov, men det skal naturligvis ske gennem det frie valg. På samme måde har arbejdsgiverne et ansvar for at bestræbe sig på at udbyde det nød-vendige antal praktikpladser, nogle uddannelser kræver.

Vil uddanne til lønseddelVi har som regering naturligvis en ambition om at uddanne flest muligt til lønseddel frem for til ledighed. Det er i den forbindelse helt afgørende, at vi geografisk uddanner flere der, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Er der for eksempel efterspørgsel på en sær-lig type arbejdskraft i Svendborg, giver det rig-tig god mening at udbyde den relevante uddan-nelse så tæt på Svendborg som muligt. Det vil være en klar fordel for Svendborg, da den ud-dannede allerede er tæt på byen og ikke skal »lokkes« til andetstedsfra efter endt uddannel-se. Det vil også give bedre forudsætninger for den anseelige del, der tager en ungdomsuddan-nelse, men aldrig en videregående uddannelse,

at mulighederne så at sige kommer til dem og ikke omvendt.

Vi opfordrer derfor åbent uddannelsesinstitu-tionerne til at tænke regionalt og i nye uddannel-sesudbud, hvor der er efterspørgsel, og hvor det praktisk er muligt. Vi kan aldrig skabe et 1:1-for-hold mellem udbud og efterspørgsel af uddan-net arbejdskraft – men vi kan forsøge.

Det påtager jeg mig som minister på området gerne min del af ansvaret for. Det samme gjorde de kommende studerende og institutionerne for nylig, da resultatet for 2015-optaget til de videre-gående uddannelser viste solide stigninger i op-taget til en række uddannelser med lav arbejds-løshed. Den tendens skal fortsætte.

Esben Lunde Larsen, Uddannelses- og forskningsminister

Foto: Kim Vadskjær


Efterårets kursustilbud – 2015– som noget nyt er kurserne delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri

IndUSTrI/SMedeMaterialer og overfl ader, del 2 HåndværkerdiplometHer er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både kon-struktions- og pakningsmaterialer.

Tid & Sted:10. september, OdenseTilmeldingsfrist: 27. august

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-diplometDu lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.

Tid og Sted: 15. september, OdenseTilmeldingsfrist: 2. september

sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-hånd-værktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:16. september, RingstedTilmeldingsfrist: 3. september

7. oktober, AabybroTilmeldingsfrist: 23. september

11. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 28. oktober

Introduktion til DS/EN 3834 og EN 1090 samt svejsekrav ifm. CE-mrk.Du får indblik i hvilke krav, der stilles i forbindelse med kravet pr. 1. juli 2014 til CE-mærkning på alt bygningsstål.


maskindirektivet i praksis – NYHEDGennemgang af maskindirektivets elementer med vægt på det almene, hvad kræves og hvorfor? Der kræves ikke kendskab til direktivet.


sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kranerSpar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumen-terer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 8. oktober, RingstedTilmeldingsfrist: 24. september

22. oktober, AabybroTilmeldingsfrist: 8. oktober

27. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 13. november

Visuel kontrol, svejsning - NYHEDDu opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted: 9. – 10. november, AalborgTilmeldingsfrist: 26. oktober

Udarbejdelse af svejseprocedure-specifi kationer, WPS’er – NYHEDDu får kendskab til sammenføjningsme-toder, korrosion, kontrol, certi� cering af svejsere, kravsspeci� kationer m.m. Efter kurset vil du selvstændigt kunne udføre procedure-prøvning samt udarbejdelse af WPS’er efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614.

Tid og Sted: 19. november, OdenseTilmeldingsfrist: 5. november

Flammeretning af konstruktionsstålDu lærer at udføre varmformningsprocesser og udarbejde en � ammeretningsprocedure iht. DS/EN 1090 samt varmformning ifm. � ammeretning af konstruktionsstål.

Tid og Sted:23. – 24. november, AalborgTilmeldingsfrist: 9. november

BYGGerIMaterialer og overfl ader, del 2 HåndværkerdiplometHer er der fokus på de materialer, der anvendes i fødevaresektoren – både kon-struktions- og pakningsmaterialer.

Tid & Sted:10. september, OdenseTilmeldingsfrist: 27. august

Installationer og konstruktioner, del 3 Håndværker-diplometDu lærer om god hygiejnisk design af udstyr og installationer, så dit arbejde fra begyndelsen får indbygget god hygiejnisk kvalitet.


sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-hånd-værktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:16. september, RingstedTilmeldingsfrist: 3. september

7. oktober, AabybroTilmeldingsfrist: 23. september

11. november, SilkeborgTilmeldingsfrist: 28. oktober

sikring mod forurening af vandforsyningsanlægGennemgang af Bygningsreglement, DS/EN 1717, Rørcenteran-visning 015, forureningskategorier, korrekt sikring af installations-typer m.m. Giver adgang til kurset ’Drift og vedligehold af tilbage-strømningssikringer’ den 1.-2. december.

Tid og Sted: 22. september, OdenseTilmeldingsfrist: 21. august

Hygiejnekursus for driftsanvarlige, 2 dageKurset fokuserer på, hvordan forurening undgås. Du får kendskab til mikroorga-nismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning.

Tid og Sted: 30. september – 1. oktober, OdenseTilmeldingsfrist: 28. august

Hygiejnekursus for driftsanvarlige, 1 dagKurset fokuserer på, hvordan forurening undgås. Du får kendskab til mikroorga-nismer, bakterier, hygiejene, vandværk og opbygning. (For dig som har længere tids erfaring med pasning og drift af vand-værker).

Tid og Sted: 1. oktober, OdenseTilmeldingsfrist: 28. august


EnergieXperten, Trin 2 – BygningUddanner deltageren til bedre at forstå energirammeberegningen og de udfor-dringer bygherren står over for ved nybyg-geri og bygnings-renovering. – Du skal have gennemført grundmodulet.

Tid og Sted: 5. – 6. oktober, OdenseTilmeldingsfrist: 21. september

F-gaskursusDu lærer om opbygning af installationer, tæthedsprøvning, gas- � askers placering, anmeldelse af gasinstallationer, apparat-lære, mærkninger og ventilation m.m.

Tid & Sted: 6. oktober, AalborgTilmeldingsfrist: 22. september

9. november, SlagelseTilmeldingsfrist: 26. oktober

sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af kranerSpar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certi� kat, der dokumen-terer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 8. oktober, RingstedTilmeldingsfrist: 24. september

22. oktober, AabybroTilmeldingsfrist: 8. oktober


solcelleanlæg, grundkursus (giver adgang til VE-eksamen) – NYHEDGiver dig viden om solcelleanlægs mulig-heder for at bidrage i el-forsyningen, orien-tering om montageformer og lovmæssige forhold for nettilsluttede anlæg i Danmark.

Tid & Sted: 9. oktober, OdenseTilmeldingsfrist: 11. september

Grundlæggende ventilationGennemgang af et ventilationsanlægs enkelte dele, og hvordan disse serviceres og vedligeholdes.

Tid & Sted: 19. – 20. oktober, NæstvedTilmeldingsfrist: 5. oktober

Få styr på kvalitetsledelses-systemet – VVs/El – NYHEDGennemgang af Kvalitetsledelses-systemet, procedurer, instrukti-oner, kvalitetsmålsætninger-/omkostninger og implementering af systemet i praksis.

Tid & Sted: 21. oktober, RingstedTilmeldingsfrist: 7. oktober


EnergieXperten, Trin 2 – IndustriUddanner deltagere og virksomheder som ønsker en grøn pro� l. Der bliver arbejdet med energibesparelser og forbedret ener-gie� ektivitet. – Du skal have gennemført grundmodulet.

Tid & Sted: 26. – 27. oktober, OdenseTilmeldingsfrist: 12. oktober

Biobrændsel (giver adgang til VE-eksamen)Deltageren vil efter kurset bl.a. være i stand til at installere biobrændselsanlæg samt funktionsafprøve, indregulere, fejl-rette og servicere anlægget.

Tid & Sted: 28. – 30. oktober, NæstvedTilmeldingsfrist: 30. september

solvarmeanlæg (giver adgang til VE-eksamen)Du lærer at planlægge og installere mindre solvarmeanlæg samt funktionsaf-prøve, indregulere, fejrette og servicere anlægget.

Tid og Sted: 2. – 3. november, OdenseTilmeldingsfrist: 2. oktober

Varmepumper – den fl eksible løsning – NYHEDDu bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg, hvordan og hvornår den skal vedligholdes.

Tid og Sted: 4. – 6. november, HadstenTilmeldingsfrist: 21. oktober

Vand og afl øb i Bygningsreglemen-tet (Br15) – NYHEDKurset sætter dig i stand til at kunne anvende bygningsreglement, normer og standarder i din dagligdag, da der er sket mange ændringer i de seneste år.

Tid og Sted: 17. november, OdenseTilmeldingsfrist: 16. oktober

Vådrum og installationerDa både Vådrumsanvisning »By og Byg anvisning 200« og Bygnings-reglement BR15 er revideret, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres. Det gælder både nybyggeri og renovering.

Tid og Sted: 18. november, OdenseTilmeldingsfrist: 16. oktober

CirkulationspumperDu lærer om bestemmelse af varmetab og tryktab, beregning af � ow i anlæg og om pumpeterori og pumpevalg.

Tid og Sted:1. december, NæstvedTilmeldingsfrist: 17. november

Drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringerGiver kendskab og viden om servicering og vedligeholdelse af tilbage-strømnings-sikringer i brugsvandsinstallation, der er tilsluttet o� entlige vandforsyninger. Du skal have gennemført kurset »Sikring mod forurening af vandforsyningsanlæg« den 22. september.

Tid & Sted:1. -2. december, ÅrhusTilmeldingsfrist: 30. oktober

VPO kursus (giver adgang til VE-eksamen) – NYHEDOpdatering af viden for dig som allerede har en forudgående teoretisk og praktisk kendskab til installation af varmepumpe-anlæg.

Tid & Sted:8. – 9. december, ÅrhusTilmeldingsfrist: 9. november

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.


BrANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Rekordordre kom i hus efter 12 årBcm transtech i Nr. Broby på Fyn, der producerer og sælger avancerede la-gersystemer til kartonnage- og bøl-gepapindustrien, har netop fået en rekordstor ordre fra det belgiske fir-ma Soenen Golfkarton, skriver Fyens Stiftstidende.

Ordren har en værdi på ni millioner kroner, og det er den hidtil største en-keltordre i virksomhedens 15-årige hi-

storie, og den er et godt eksempel på, at tålmodighed lønner sig en gang i mellem.

»Det er faktisk en ordre, vi har ar-bejdet på at få i 11-12 år efterhånden. Det er en enkelt mand, der har en kæmpestor bølgepapfabrik, og helt til-bage i 2001 så han et anlæg, vi havde sat op i Finland. Dengang sagde han, at sådan et anlæg skulle han også ha-

ve,« fortæller Torben Christiansen, di-rektør for og ejer af bcm transtech as til Fyens Stiftstidende.

mange forslagSiden har der været sendt mange teg-ninger og løsningsforslag frem og til-bage mellem Broby og Belgien, og ef-terhånden begyndte der at tegne sig et billede af, hvordan løsningen skulle se ud.

»Vi har vel haft 12-13 forskellige løs-ninger på tegnebrættet, og det er he-le tiden blevet større og større. Men så for et par måneder siden kunne vi godt mærke, at nu var det alvor - nu skulle der til at ske noget,« siger Tor-ben Christiansen.

Ordren blev endelig afgivet i star-ten af juli, og den lød på to manuelle lagersystemer og tre fuldautomatiske lagre til fladstanseplader og rotations-værktøjer.

»For os er det et kæmpestort projekt, men vi har magt over det,« fortæller Torben Christiansen til avisen.

Ordren giver selvfølgelig masser at lave for virksomhedens underleve-randører i Litauen og Italien, men og-så hjemme på basen i Broby skal der flere hænder til. Firmaet har det sene-ste år ansat tre nye medarbejdere for at håndtere den voksende ordremæng-de, og p.t. er der 13 ansatte inklusive Torben Christiansen, hans hustru og sønnen, Jens Christian, på 33 år.

Torben Christiansen, ejer af bcm transtech as fik rekordordre i hus efter mange års for-beredelser.


Hvide Sande værft i nye klæderDe tre søsterfirmaer Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri, Seasight Steel og Seasight Handling har skiftet navn til Hvide Sande Shipyard, Steel and Service.

»Vi samler vores nuværende tre fir-manavne til ét stærkt international brand, som klart og tydeligt kommu-nikerer, hvad vi kan, og hvem vi er,« skriver Hvide Sande Shipyard and Steel i en pressemeddelelse.

I forbindelse med navneskiftet har virksomheden fået et nyt logo og en helt ny hjemmeside, HVSA.DK, der understøtter den nye profil.

Med en central placering for omfat-tende aktiviteter i Nordsøen har Hvide Sande Shipyard, Steel og Service igen-nem mange år bygget og serviceret skibe og produceret avancerede stål- og aluminiumskonstruktioner. Virk-somheden har ambitioner om vækst både herhjemme og i udlandet.

Bynavnet Hvide Sande er nu det fælles udtryk, der samler de tre afde-linger. Shipyard bygger og servicerer alle typer skibe, Steel designer og byg-ger avanceret stål- og aluminiumkon-

struktioner og Service assisterer med stevedoring, kranopgaver og andre services.

Værftet producerer løsninger til de største virksomheder i offshore bran-

chen og yder services i og omkring Hvide Sande Havn. Virksomheden har eksisteret siden 1950 og har cirka 100 ansatte.

Nicon i mål med certificeringerNicon Industries A/S I Frederikshavn er blevet certificeret i henhold til DS/OHSAS 18001 – arbejdsmiljøledelse. Dermed er målet fuldt for Nicon med hensyn til at opnå certifikater på ledel-ses- og kvalitetssystemer.

»Auditten forløb planmæssigt og uden afvigelser. Dermed rykker vi op i det, vi kalder »superligaen«, når det gælder certificerede ledelses- og kvali-tetssystemer,« siger Kim Pedersen, an-svarlig for kvalitet, arbejdsmiljø, sik-kerhed og miljø hos Nicon.

Det giver virksomheden gode frem-tidsperspektiver i de brancher, hvor det at have styr på sikkerhed og ar-bejdsmiljø, kvalitet og miljø er vigti-ge konkurrenceparametre. Det er af-gørende i brancher som offshore vind, offshore olie og gas og den maritime sektor,« siger Kim Pedersen.

Nicon oppebærer nu en triple cer-tificering hos DNV i ISO 9001 (kvali-tetsledelse), ISO 14001 (miljøledelse) og OHSAS 18001. Samtidig er Nicon Industries certificeret i EN1090 og EN

3834-2 og kan dermed foretage CE-mærkning af bygningsstål.

Nicon Industries A/S er en ordre-producerende virksomhed med spe-ciale i komplekse, kundetilpassede aluminiums- og stålkonstruktioner. Foruden hovedkvarteret i Frederiks-havn har virksomheden en søstervirk-somhed i Esbjerg.


BrANCHE

Vestjysk aftale med BMWBagsvingere til BMW’s nye S1000 XR-motorcykler skal de kommende tre år laves i Vestjylland. Det er Herning-virk-somheden Jydsk Aluminium Industri (JAI), der har landet ordren hos den tyske gigant, skriver Metal Supply.

JAI har så efterfølgende indgået en underleverandøraftale med VST Industries i Lem, og her er produktionsansvarlig Bjørn Toft Mathiesen begejstret for opgaven.

»Jeg ved, at JAI har gået og arbejdet med det gennem et stykke tid. BMW vil forsøge sig med at støbe nogle dele til deres motorcykler. Aftalen er så, at JAI støber og bearbejder

de her bagsvingere i to halvdele, og efterfølgende svejser vi dem sammen,« forklarer han til Metal Supply.

Allerede i januar leverede VST Industries de første under-leverancer, men først nu har man fået lov at offentliggøre samarbejdet. I første omgang er der tale om en treårig af-tale med JAI og den tyske bilproducent. Det betyder, at de to danske virksomheder hvert år skal levere cirka 9000 bag-svingere.

robot på overarbejdeAf samme grund har VST Industries investeret i en helt ny ABB-svejserobot. Robotten er udstyret med en Fronius-svej-ser og kan håndtere emner op til 4000 mm i længden, 2000 mm i diameter og en vægt på op til 2000 kg per emne.

»Når vi får bagsvingerne ind, kontrollerer vi dem for fejl og mangler og sætter dem op i et fikstur sammen med et mellemrør. Så svejser maskinen, vi tager emnet ud og tjek-ker for svejsefejl og udfører eventuelle reparationer. Vi stempler serienummer på og pakker og sender dem til over-fladebehandling,« forklarer Bjørn Toft Mathiesen.

Produktionen til JAI og BMW beskæftiger fast to mand hos den vestjyske underleverandør, og det er selvfølgelig håbet, at det kan blive til mere på sigt.

»BMW har lovet, at hvis det her går godt, så har de også nogle andre ting, vi skal kigge på,« siger Bjørn Toft Mathie-sen, VST Industries til Metal Supply.


Løsning Maskinfabrik styrker ledelsenJørgen Poulsen grundlagde Løsning Maskinfabrik i 1979. I dag har han rundet 55 år, og for to år siden kom den halvt så gamle søn Henrik Møl-ler Poulsen ind i virksomheden. Nu har de to besluttet sig for at ansætte en produktionsleder og på den måde forstærke den daglige ledelse, skriver Jern- og Maskinindustrien.

Ansættelse af en produktionsleder betegnes som et led i et glidende ge-nerationsskifte. Jørgen Poulsen er ikke på nogen måde på vej på pension, men der er behov for flere ledelsesressour-cer i virksomheden.

»Det egentlige generationsskifte er vi ikke gået i gang med endnu, men planen er, at vi skal i gang i løbet af en overskuelig årrække,« fortæller Hen-rik Møller Poulsen til Jern og Maskin-industrien.

»Min rolle er salg og marketing, til-budsgivning og så videre, og Jørgen tager sig af de gamle kunder, udar-bejdelse af nye strategier, og alt hvad der har med virksomhedens fremtid at gøre,« siger Henrik Møller Poulsen.

kvalitet og planlægning»Den nye produktionsleder skal stå for den daglige produktion, planlægning af arbejdsopgaver, og han skal også stå for implementeringen af ISO 9001,« tilføjer han.

Kvalitetskravene er høje, hvorfor Løsning Maskinfabrik gerne ser en meget kompetent og faglig velfunde-ret produktionsleder, som har spids-kompetence omkring CNC-drejning og CNC-fræsning af små og mel-lemstore komponenter. Til gengæld er Henrik Møller Poulsen og Jørgen

I omegnen af 6000 virksomheder og omkring 16.500 fagfolk er samlet, når hi teknologi- og industrimessen fi nder sted i Herning den 22.-24. september.

MCH Messecenter Herning og de udstillende virksomheder inviterer på tre dage spæk-ket med nyheder, nye løsninger, konferencer, networking og socialt samvær med tidligere og nye bekendtskaber på tværs af branchen.

Bladet Arbejdsgiverne lægger i næste num-mer op til årets begivenhed i Herning. Hvad er det særlige? Og hvad er det nye? Naturligvis med fokus på de virksomheder, der er med-lemmer af Arbejdsgiverne.

Bladet udkommer ugen før messen, den 16. september. Deadline for redaktion og annoncer er den 31. august.

I nr. 10, der udkommer den 14. oktober, har Bladet Arbejdsgiverne tema om vvs, køl, ventilation og el. Deadline er den 28. september.

BladetBladet

Bladet udkommer Bladet udkommer ugen før messen, den 16. september.

kUrs mOD ÅrETs mEssEBEGIVENHED

Poulsen åbne overfor at indlemme den rette person i ejerkredsen, hvis denne skulle have et ønske om at blive selv-stændig.

I 2014 kom Løsning Maskinfabrik ud med en samlet bruttofortjeneste på 6,4 mio. kr. svarende til en vækst på 0,3 mio. kr. sammenlignet med 2013. I samme periode steg overskuddet før skat fra beskedne 39.263 kr. til 0,4 mio. kr. Og den udvikling er fortsat ind i 2015.

»Første kvartal i år var rigtig godt, det bedste siden krisen indtraf. Star-ten af andet kvartal var meget stille, men med en god salgsindsats på op-søgning af nye kunder ser det ud til, at vi afslutter andet kvartal ok,« forkla-rer direktør Jørgen Poulsen, Løsning Maskinfabrik.


Optimisme i industrienpessimisme i byggerietDe mindre industrivirksomheder vur-derer erhvervsklimaet langt bedre end små og mellemstore virksomhe-der generelt. Det viser undersøgelser fra Håndværksrådet. Hvorimod sær-ligt de mindre byggevirksomheder oplever, at erhvervsklimaet i Danmark halter.

Der er flere forklaringer på udvik-lingen, men mens mange af indu-strivirksomhederne så småt mærker fremgang, og det smitter af på oplevel-sen af erhvervsklimaet, har en del byg-

gevirksomheder virkelig været ramt af BoligJobordningens ophør ved års-skiftet. Undersøgelsen giver et kraftigt fingerpeg om, hvor stor en betydning fradraget har for virksomhedernes om sætning og dermed beskæftigelsen i byggeriet.

Kort tid inden folketingsvalget den 18. juni i år blev et udpluk af Hånd-værksrådets medlemmer spurgt til deres oplevelse af erhvervsklimaet i Danmark. Svarene fra i alt 671 virk-somheder viser, at de mindre bygge-

BArOmETEr

Af Jakob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet

virksomheder i højere grad vurderer, at erhvervsklimaet går i den »forkerte« retning sammenlignet med et bredt udsnit af små og mellemstore virk-somheder.

Forklaring på grafen til venstre: Virksomhederne er blevet spurgt:Hvordan oplever du, at erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder har udviklet sig de senestetre måneder?

Et positivt nettotal betyder, at en over-vejende del af virksomhederne ople-ver, at erhvervsklimaet er blevet bedre i løbet af de sidste tre måneder. Om-vendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomheder-ne oplever, at erhvervsklimaet er ble-vet dårligere.

Kurverne viser resultatet for det se-neste år byggevirksomheder, industri-virksomheder og det samlede antal virksomheder.

-15

-10

-5

0

5

10

2014.2

2014.3

2014.4

2015.1

2015.2

Net

tota

l

SMV Bygge Industri

...det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatikkomponenter for energikilder, vand, varme, ventilation og sikring samt rådgivningwww.automatikcentret.dk [email protected] Tlf. 86 62 63 64


TEMAMØDE – BLIV KLOGERE PÅ LÅN OG OPSPARING

PrOGrAmVelkomst og indledning v/Mikael Tipsmark, branchechef, Arbejdsgiverne• Hvordan finansierer jeg mit salg af virksomheden/

generationsskifte?• Forskellen på drifts-, anlægs- og

egenkapitalfinansiering.

kort præsentation af F10 v/Søren Skjøth og Per Jessen, finansmæglere ved F10

Hvad skal jeg betale i rente på erhvervskreditten?• Hvilken rolle spiller solvens og sikkerheder m.v.?

kaffepause

sale and lease Back – en god idé?• Hvordan kan man genaktivere skattemæssigt

afskrevne aktiver?

Hvordan bør jeg finansiere min ejendom?• Realkredit vs. bank?• Fast eller variabel rente?• Afdragsfrihed – godt eller skidt?

Optimering af formue• Aktiv vs. passiv forvaltning?• ÅOP og skjulte omkostninger• Pensionsopsparing med fokus på indehaver

Opsamling v/Mikael Tipsmark, branchechef, Arbejdsgiverne

Bliv klog på lån og opsparing, når vi sætter fokus på lånemulighederne på markedet. Temamødet gør dig i stand til at vurdere de mange forskellige lånemuligheder og optimere din frie formue og pensionsformue.

HVOr OG HVOrNÅrTirsdag den 22. september kl. 15.00-17.00NH Hotel og Konference, Øbeningsvej 3-7, 6230 RødekroTIlmElDING senest fredag den 11. september på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15030

Tirsdag den 6. oktober kl. 15.00-17.00Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5230, Odense SVTIlmElDING senest fredag den 11. september på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/15031

For medlemmer koster det kr. 500 ekskl. moms at deltage. Ikke-medlemmer betaler 750 kr. ekskl. moms. Ved udeblivelse eller afbud senere end 7 dage før kursusstart, betales det fulde beløb.

REGION SYD


FOrENINGsNYT & NAVNE

Ny konsulent hos Arbejdsgiverne

Lars Christian Jensen, 42 år er ansat som projektkonsulent hos Arbejdsgi-verne frem til 31. januar næste år. Den nye konsulent indgår i Arbejdsgivernes afdeling for byggeri.

Hans opgaver de kommende måne-der kommer bl.a. til at bestå i rådgiv-ning og vejledning af vvs-, el-, køle- og ventilationsvirksomheder m.fl. om de-

Nye industriteknikere

Et hold industriteknikere har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole. Bagerst fra venstre: Mikkel Schmidt, Wila A/S, Silkeborg, Thomas Have Svendsen, Kilde A/S Automation, Skive, Daniel Sylvester Niebuhr Tandhjulsfabrik A/S, Ikast, Kim Kor-gaard Laursen, LPM Production A/S, Ølgod. Forrest fra venstre: Martin Bo Hansen, LPM Produc tion A/S, Ølgod, Morten Agger Wiener, Global Castings Lem A/S, Sanjin Hajic, Glo-bal Castings Lem A/S, Casper Kjeldsen, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Højmark, Lem St.

lokalafdeling FynHaulunds Beslagsmedie, Cristian Haulund Christensen, Gl. Hedevej 12,Uggerslev, 5450 Otterup.Kerteminde Teknik ApS, Hans Peter Larsen, Kastanievej 7, 5300 Kerteminde.lokalafdeling midt & sydsjællandKlimaGruppen ApS, Claus Sjøner, Kildebrogårdsvej 11A, 4622 Havdrup.Service Søren, Søren Iver Nissen, Sneserevej 1, 4720 Præstø.lokalafdeling Horsens og OmegnBorrisholt Metal ApS, Henning Borrisholt, Sorgenfri 9, 8740 Brædstrup.lokalafdeling VestsjællandA C Blik ApS, Søren Ankær Christensen, Svinget 23, 4300 Holbæk.lokalafdeling NordvestjyllandMGS, Martin Frühstück Godiksen, Gykjærvej 1, 7760 Hurup Thy.lokalafdeling skive, Viborg og OmegnSPA Energy ApS, Carsten Dahl, Marsk Stigs Vej 4, 8800 Viborg.lokalafdeling københavnFøniks VVS ApS, Lars Nielsen, Daruplund 65 3. th., 2660 Brøndby Strand.Razzer s Blik og Rør, Rasmus Niels Sørensen, Kirkestræde 40, 3550 Slangerup.AMI VVS Entreprise IVS, Ib Gemynthe, Ganløseparken 22, 3660 Stenløse.GMI El & Sikring ApS, Mile Ivaskovic, Dantes Plads 2, 1556 København V.lokalafdeling TrekantområdetKristian E. Holding ApS, Kristian Enggaard Jepsen, Tværvej 7, 6640 Lunderskov.lokalafdeling HimmerlandMaskinkom, Steen Møller Jensen, Viborg Landevej 17, 9500 Hobro.Aalborg Profil og Smedeværksted ApS, Peter Le Dous, Korinthvej 5, 9220 Aalborg Ø.lokalafdeling VendsysselKacon v/Kim Andersen, Stasigvej 11, 9750 Østervrå.Jansson Beslag ApS, Magnus Jansson, Melvadvej 9, 9320 Hjallerup.lokalafdeling midtjyllandHvidevejs Traktor & Smede ApS, Janette Andersen, Hvidevej 29, 7470 Karup J.lokalafdeling Nord og Vest for VejleHedensted VVS Service A/S, Jens Palmelund, Søkærvej 8, 8722 Hedensted.lokalafdeling sønderjyllandNr. Hostrup Maskinhandel, Ole Lyster Zachariassen, Tyrholmvej 2, 6230 Rødekro.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne

res forretningsmæssige muligheder og udfordringer.

Lars Christian Jensen har en alsidig baggrund, der gør ham topkvalificeret til sit nye virke. I mere end 20 år har han arbejdet inden for håndværk og bygge-ri. Han har arbejdet for vvs-grossisten Brødrene Dahl, hvor han har arbejdet med teknisk salg, logistik og projekt-styring.

Lars Christian Jensen har selv haft hånden på kogepladen som selvstæn-dig i syv år, og han arbejdet internatio-nalt for bl.a. Broen A/S i Assens og DTL A/S i Odense. Senest har Lars Christian Jensen arbejdet tæt sammen med hånd-værksvirksomhederne i Syddanmark som projektleder for projekt »Klar til bygge- & anlægsopgaver«.

Den nye konsulent bor i Odense, er gift og har to børn.

I løbet af foråret og sommeren er konsulenterne Marin Egholm og John-ny Bendsen fratrådt deres stillinger. Endnu en stilling som vvs-/bygnings-ingeniør er opslået ledig.


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] Microsoft C5, NAV, brancheløsninger.Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks.Løsninger der skaber værdi.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Esbjerg · Randers

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Generationsskifte

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

• Rep. af store hydraulik cylindre.• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000• Honing Ø 32-600 L=12.400• Langhulsboring.• Udvikling af store special cylindre.• Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Fyringsanlæg



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - – med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse


Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk


TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - – med udgangspunkt

i Arbejdsgivernesoverenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj


Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse


Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]


Varmepumper


Varmeventilator

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Leverandører partnere&

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N

Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15

E-mail: [email protected]

Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S

Fabriksvej 9, 8500 Grenå

Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01

[email protected] · [email protected]

CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q

Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-

hoveder for vand og abrasiv skæring

NC4060Q Fabr. Water Jet.

Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk)

8 skærehoveder for vand og abrasiv

skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 Skanderborg

Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected] ventilationsløsninger

tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 Malling

Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95


Hjemmeside: www.swep.dk

Varmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled

5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk

Har du behov for ventilationsanlæg eller

udsugningsanlæg til industrien eller

andre erhverv, så kan du med fordel

overveje et samarbejde med Rosenberg

Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn

Tlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected]

www.lykkegaard-as.dk

Fabrikation af speciel pumper

i over 100 år.

Sanderum Smede- og

Maskinværksted A/S

Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV

Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29

www.sanderumsmede.dk

e-mail: [email protected]

Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og

glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-

fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter

og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/S

Stenmaglevej 20,

4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]

Hj.side: www.chrisjensen.dk

Rustfrit stål.

Helge Frandsen A/S

VEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected]

www.hfas.dkFREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller

vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/S

Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup

Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03

www.graedstrupstaal.dk

Pulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager

6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]

Alle former for svejseudsugning

og procesventilation Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 Bredsten

Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372


Web: www.jtt.dk· Transportører / anlæg

· Transportbånd· Transportørkomponenter

· Kopelevatorkomponenter

· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd

· Industrigummi

JTT ConveyingA/S


Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere

– vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:

Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen

Tlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/S

Park Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]

www.bd.dk

Flowidan ApSNederholmsvej 47

8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

Varmepumper



Varmeventilator

Denne annonceplads

kan blive din for 395,-

pr. bladudgivelse.

Det forudsættes,

at din annonce indrykkes i

alle 12 udgivelser.


www.uponor.dk

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N

Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15


Certifikatsvejsning.

Svejsning af PE-rør.

Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S

Fabriksvej 9, 8500 Grenå

Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01

[email protected] · [email protected]

CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q

Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-

hoveder for vand og abrasiv skæring

NC4060Q Fabr. Water Jet.

Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk)

8 skærehoveder for vand og abrasiv

skæring


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected] ventilationsløsninger

tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 Malling

Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95


Hjemmeside: www.swep.dk

Varmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled

5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk

Har du behov for ventilationsanlæg eller

udsugningsanlæg til industrien eller

andre erhverv, så kan du med fordel udsugningsanlæg til industrien eller

andre erhverv, så kan du med fordel udsugningsanlæg til industrien eller

overveje et samarbejde med Rosenberg

Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn

Tlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected]

www.lykkegaard-as.dk

Fabrikation af speciel pumper

i over 100 år.

Sanderum Smede- og

Maskinværksted A/S

Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV

Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29

www.sanderumsmede.dk

e-mail: [email protected]

Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og

glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-

fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter

og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/S

Stenmaglevej 20,

4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]

Hj.side: www.chrisjensen.dk

Rustfrit stål.

Helge Frandsen A/S

VEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected]

www.hfas.dkFREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur!

Strålevarme – luftvarme - på gas eller

vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/S

Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup

Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03

www.graedstrupstaal.dk

Pulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager

6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL TÅL T A/S


Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02

www.reguvent.dk

[email protected]

Alle former for svejseudsugning

og procesventilation Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43

DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00

www.solar.dk

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 Bredsten

Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372


Web: www.jtt.dk· Transportører / anlæg

· Transportbånd· Transportørkomponenter

· Kopelevatorkomponenter

· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd

· Industrigummi

JTT ConveyingA/S


Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/S

Park Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]

www.bd.dk



Varmepumper



Varmeventilator


www.uponor.dk

I Bladet Arbejdsgiverne kommer du i kontakt med beslutningstagere i virksomheder, der arbejder med alle former for metalbearbejdning.

Og med en annonce på rubriksiderne under leverandører & partnere er du sikker på at nå ud til potentielle kunder i alle bladets 12 udgivelser.

Se priseksemplet i den røde boks herunder.

bladet arbejdsgiverne nr. 8, 2015

Documents