ds-bladet nr. 4, 2012

21. marts | 2012 I 103. årgang 4bladet

På jagt efter huller og brud 20-21

Alt om de nye overenskomster 8-11

Flertal af virksomheder presses på kredit � 6-7

VVS-tema: Rekord i anmeldelser mod uautoriserede � 29

2 | DS-bladet nr. 4 2012

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejgsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:Rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen Tlf. direkte: 76 10 11 44 E-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISO 14001.

Oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:Colourbox

bladet DEADlInEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

nr. 5 2012Udgivelse den 11. april 2012.Deadline den 19. marts 2012.

nr. 6 2012Udgivelse den 2. maj 2012.Deadline den 16. april 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

3 Leder: Færdigt arbejde

4 Kort nyt

6 DS-virksomheder presses til længere kredit

8 Overenskomsterne er i hus

12 Lean-netværk vil gerne være flere

13 Netværk er af uvurderlig betydning

14 Stålproducent indgår stor aftale med arabisk insulinfabrik

16 Eksportkaution minimerer risikoen

18 Samarbejde sikrer 10 milliarder til mere eksport

19 Syv ministre skal sikre uddannelse til alle

TEMA: VVS20 Jens Anker er på jagt efter

huller og brud

22 VVS-installatører har brug for mere efteruddannelse

26 Vi må blive ved med at holde gryden i kog

28 Krav om autorisation for montører af vedvarende energi

29 Boom i anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen

30 Skybrud skaber efterspørgsel på højvandslukkere

33 Materialer stiger mere end løn

34 Business & Branche

35 Barometret

36 Foreningsnyt

37 Leverandørregisteret

DS-bladet nr. 4 2012 | 3

Færdigt arbejdeEfter et par lange og hårde dage fik vi allersidst i februar samtlige overenskomster på plads for en ny toårig periode – på timelønsområdet med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet og 3F og på funktionærområdet med HK/Privat og Tek-nisk Landsforbund.

Set med vores briller er det nogle meget fine overenskomster, Vi har haft særlig fo-kus på vores kernemedlemmer, de små og mellemstore virksomheder med typisk ejerledet struktur. Aftalerne betyder, at vores medlemsvirksomheder kan styrke deres konkurrenceevne og bevare arbejdspladser i Danmark. Sammen med en for-nuftig lønudvikling vil disse overenskomster sikre en fortsat ordretilgang og be-skæftigelse inden for vores brancher.

Herudover vil jeg gerne fremhæve bedre vilkår for lærlinge, som vil stimulere vo-res uddannelser, og gode konstruktive løsninger med større fleksibilitet i forbin-delse med både seniorordninger og kompetenceudvikling.

Jeg vil også her fremhæve, at lønmodtagerne har været meget ansvarlige i for-handlingerne. Vi havde hele vejen igennem fælles fokus på fastholdelsen af en konkurrencedygtig branche og på vores fælles ansvarlighed i forhold til den nu-værende økonomiske situation.

Min oplevelse er, at Den Danske Model ved denne overenskomst i særlig grad har vist sit værd ved, at vi netop i fællesskab har været ansvarlige for at styrke kon-kurrenceevnen. Vi har vist, at vi gennem forhandlinger har kunnet fokusere sam-men på de vilkår, vi står overfor. Vi har hørt om og arbejdet med udfordringer fra begge sider, og vi har samlet det til gode overenskomster. Der er ingen tvivl om, at vores nye overenskomster med en begrænset løn- og omkostningsudvikling skaber størst mulig tryghed i ansættelsen for vores medlemmers ansatte – en bedre global konkurrenceevne betyder, at vi kan fastholde arbejdspladser i Danmark og i højere grad konkurrere med udenlandsk arbejdskraft.

På en lang række områder har vi fælles udfordringer med lønmodtagerne, og der-for har vi aftalt at arbejde videre med at styrke Den Danske Model i denne toårige overenskomstperiode.

Her til sidst vil jeg tillade mig en lille løftet pegefinger til jer ude i virksomheder-ne. Vi har kæmpet ved forhandlingsbordet for at holde lønudviklingen i ro, og nu er det jeres tur i de lokale forhandlinger. Dér må I ikke smide det hele væk – hold fast både for jeres egen virksomheds skyld og til vores fælles bedste.

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri


KORT NyT

Minister gør op med AMU-svindelDer skal ryddes op i industrien af kursussvindlere, der læn-ser statskassen for millioner. For der er alt for mange udby-dere, der snyder med AMU-kurserne. Men det vil minister for børn og undervisning Christine Antorini (S) gøre op med.

»Vi kan jo se, at der bliver ved med at dukke sager op. Men nu er det nok, vi vil have stoppet misbruget,« siger hun. Fra 1. maj vil ministeren derfor sende en nydannet tilsynsenhed på kontrolbesøg hos landets mange udbydere af AMU-kur-ser. Samtidig bliver der strammet op for betingelserne for at få tilskud, ligesom der skal indføres præcise regler, som skal afgøre, hvornår AMU-kurser må udliciteres til private virk-somheder.

»Den tidligere regering åbnede op for, at private aktører fik adgang til dette marked tilbage i 2004. Men vi kan se, at det især er de private aktører, der giver problemer, og det er vi nødt til at gøre noget ved,« siger Christine Antorini.

Fra den 1. marts 2011 til den 1. februar i år har myndig-hederne behandlet 67 sager om tilskudssvindel. Det har ført til krav om erstatninger og tilbagebetalinger for mere end 40 millioner kroner. Det viser nye tal fra Kvalitets- og Tilsyns-styrelsen. Ud over falske kurser, hvor medarbejdere er til-meldt, selvom de ikke deltager, findes der en række sager, hvor staten skal punge ud med tilskud til lange kursusforløb, som i virkeligheden er meget korte.

Der har været tilbagegang i alle dele af erhvervsbyggeriet, og der er i de næste par år kun udsigt til en stabilisering af det meget lave ni-veau. Det er derfor ikke ligefrem de mest positive toner, der kommer frem i Dansk Byggeris konjunkturanalyse, der netop er kommet.

Specielt erhvervsbyggeriet er meget hårdt ramt af nedgang, skri-ver Licitationen.- Byggeriets Dagblad.

»Det internationale konjunkturtilbageslag har fremkaldt vold-somme fald i erhvervslivets investeringer og ikke mindst i nybyg-geriet af erhvervsbygninger. Nedgangen i produktionen har efterladt meget ledig kapacitet i virksomhederne, men i takt med, at produk-tionen vil stige, så vil udnyttelsen af produktionskapaciteten også stige, og dermed vil behov for nybyggeri tiltage. Nybyggeriet af byg-ninger til administration, handel og lager faldt med 1,1 million kva-dratmeter fra 2008 til 2010. Det svarer til et fald på næsten 60 pro-cent. I 2010 blev der kun påbegyndt 0,85 millioner kvadratmeter, og i 2011 forblev byggeriet på dette lave niveau«, siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

Dansk Byggeri forudser derfor, at nybyggeriet af bygninger til administration, handel og lager ikke vil stige på kort sigt, men deri-mod vil stabilisere sig i 2012 og 2013 på det samme lave niveau som i 2011. De professionelle investorer ventes at ville holde hånden un-der aktiviteten og dermed sikre et vist niveau.

Tilbagegang i erhvervsbyggeriHjemmeside i nye klæder

DS Garantis hjemmeside har fået en tiltrængt ansigtsløftning og fremstår ny i ny udgave med forbedrede og mere enkle søgefunk-tioner. Senere i år er det planen, at hjemmesiden skal gøres mere kendt af private, som ad den vej kan finde frem til håndværkere, der er dækket af garantien.

Syddanmark – Europæisk Iværsksætterregion 2013Region Syddanmark får nu en mere markant plads på det europæi-ske iværksætterkort. Tidligere på ugen blev regionen officielt ud-nævnt til Europæiske Iværksætterregion 2013 ved en ceremoni i Bruxelles, hvor Syddanmark deltog sammen med to andre udnævn-te regioner.

Med den flotte anerkendelse følger øget fokus fra EU’s regions-udvalg, som vil følge Syddanmarks iværksætterinitiativer tæt. I an-søgningen har Syddanmark lavet en detaljeret analyse af områdets iværksætterrelaterede svagheder og forbedringsmuligheder, men også peget på tre store indsatsområder inden for sundheds- og vel-færdsinnovation, bæredygtigenergi og oplevelseserhverv. Derudover bidrager regionen med et konkret initiativ om en kvikskrankeord-ning for iværksættere, som skal hjælpe små iværksættere i gang, så initiativrige syddanskere ikke drukner i ansøgninger og blanketter.

»Det er op til os at bestemme, hvordan vi vil udfylde rammerne for at være Europæisk Iværksætterregion. Vi har selvfølgelig fået pri-sen for det, vi allerede har gang i, men størstedelen af begrundelsen fra juryen ligger i det, vi har tænkt os at sætte i gang. Det her er alle tiders mulighed for at sætte iværksætteri på den politiske dagsorden og gøre opmærksom på, at der faktisk er mange muligheder. Og det arbejde stopper ikke med udgangen af 2013 – det er en vigtig del af regionens arbejde i mange år fremover,« siger Lars Krull, Formand for udvalget for Regional Udvikling.

Der nedsættes nu en politisk styregruppe, som vil være ansvarlig for aktiviteterne i iværksætteråret. Gruppen vil mødes første gang i april.


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen følger nu op på ef-terårets løfte om at fjerne loftet for, hvor meget kurserne for ledige må koste. Det vil styrke virksomhedernes konkurren-ceevne, at prisloftet bliver fjernet, så ledige i langt videre om-fang får adgang til den efteruddannelse eller opkvalificering, som de og virksomhederne har brug for. Det mener Hånd-værksrådet, som repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder.

»Det er grundlæggende et problem, hvis prisen på efterud-dannelse betyder, at danske virksomheder ikke kan rekrut-tere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Når ledige fremover bliver bedre kvalificeret, vil det til gengæld styr-ke virksomhederne«, siger Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Siden prisloftet blev indført, har der været talrige eksem-pler på, at virksomheder har måttet sige nej til ansøgere, fordi prisloftet forhindrede den konkrete opkvalificering, som job-bet forudsatte.

»SMV’erne er ekstremt hårdt presset lige nu, bl.a. i forhold til finansiering, og det kan være meget svært for den enkelte lille virksomhed både at ansætte en ny medarbejder og samti-dig skulle investere i efteruddannelse. På dette område har vi i høj grad brug for offentligt-privat samarbejde. SMV’erne vil gerne bidrage til at fastholde et højtbeskæftigelsesniveau, og så må den offentlige sektor bidrage med at stille den relevante uddannelse til rådighed«, siger Heike Hoffmann.

Håndværksrådet understreger, at et øget forbrug afoffentli-ge midler på efteruddannelse er langt bedre end at spare. Be-sparelsen bliver nemlig hurtigt brugt på mere understøttelse, fordi de ledige forbliverledige.

»Vi er helt på linje med Mette Frederiksen, når hun siger,at det er svært at få for meget uddannelse. Det gælder også for de medarbejdere, der beskæftiges i de små og mellemstore virksomheder,« siger Heike Hoffmann.

Bedre kurser for ledige styrker virksomhederne

Vindindustri tror på fremtidenOptimismen bobler blandt underleverandører i vindmølleindustrien. I en omfattende undersø-gelse, som er foretaget af Handelshøjskolen Aar-hus Universitet svarer mere end 70 procent af de adspurgte virksomheder, at de venter at udvide for-retningen de næste tre år.

Ifølge undersøgelsen, som omtales i Morgenavi-sen Jyllands-Posten hænger forventningerne til øget salg og flere arbejdspladser sammen med at Siemens Wind Power og Vestas i stigende grad lægger opgaver og produktion ud til underleverandører.

Professor Poul Houmann Andersen fra Handelshøj-skolen, Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen finder dog grund til at løfte en advarende pegefinger.

»Danmark er ikke længere navlen for den globale vind-mølleproduktion. Derfor skal virksomhederne ikke kun se sig selv som en del af danske vindmøllefabrikanters forsy-ningskæder, men i højere grad også som internationale pro-ducenter.«

Poul Houmann Andersen hæfter sig i den forbindelse ved, at 49 procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de i dag henter under en fjerdel af deres omsætning i udlandet.

»Virksomheder, der ikke har forstået at gøre sig gældende på det globale marked vil blive kæørt over,« siger professoren til Jyllands-Posten.

I 2010 omsatte den danske vindmølleindustri for 55, 3 mia. kr. og beskæftigede 25.000.


NyHEDER Af Jens Holme

DS-virksomheder presses til længere kreditMere end halvdelen er stillet over for krav om længere betalingsfrister og de fleste kan ikke stå imod.

jeg taler med mine kolleger er der ingen tvivl om, at vindmøllebranchen og DONG er de værste. Og det er helt urimeligt, ef-tersom DONG er et statsselskab og vind-møllebranchen modtager store tilskud fra det offentlige. De må være særlig forplig-tet til at støtte dansk erhvervsliv i stedet for at trække de små ned i græsset. Deres opførsel er i direkte strid med den danske regerings interesser,« fastslår Oliver Bach.

»Det er desværre ikke alle, der har ryg-rad nok til at sige nej, når virksomhedens eksistens afhænger af en enkelt stor kun-de. I stedet stilles de over for valget mel-lem pest eller kolera. Hvis de siger nej til kravet om længere kredittid, risikerer de at miste en stor kunde. Hvis de siger ja får de problemer med at finansiere kreditten og bliver måske lukket af banken.«

»Nogle virksomheder, der føler sig klemt, prøver at give pinen videre til de-res egne underleverandører, men det er en usund udvikling. Det kan få det hele til at vælte som i et dominospil.«

Flere end halvdelen af de små og mellem-store virksomheder i DS Håndværk & In-dustri føler sig presset til at give deres kun-der længere betalingsfrist. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt med-lemsvirksomhederne, som er foretaget af Håndværksrådet.

På spørgsmålet om virksomheden in-den for de sidste tre år er blevet stillet over for krav om længere betalingsfrister svarer 53 procent ja. På et efterfølgende spørgs-mål om virksomheden har accepteret kra-vet om længere kredit, svarer 56 procent bekræftende. 35 procent er gået i forhand-ling om en løsning begge parter kan ac-ceptere, mens tre procent har opgivet kun-deforholdet.

Direktør Oliver Bach, maskinfabrik-ken Wintec - Big Steel Solutions i Brande er blandt dem, der er stærkt forarget over de sto-re virksomheders forsøg på at tryne de små.

»Det her er en kæmpestor bombe un-der den type virksomheder, som er udset til at skulle trække læsset herhjemme. Når

Har I selv været udsat for krav om læn-gere betalingsfrister?

Ja, det har vi, men vi har sagt nej tak! 14 dage eller en måned er rimeligt. For sto-re ordres vedkommende kan der blive tale om løbende måned plus 30 dage eller no-get med ratebetaling.

Der er et lovforslag på vej, som ind-skrænker den maksimale kredittid til 60 dage. Vil det løse problemet?

»Det er alt for slapt og ikke godt nok. Og slet ikke, hvis loven kommer til at indehol-de bestemmelser om, at kredittiden allige-vel kan forlænges, hvis det sker ved frivil-lig aftale. Det åbner jo bare for, at de store kan blive ved med at tryne de små. Hvis der sidder én som har fx 70 eller 80 pro-cent af sin omsætning hos en enkelt kunde, så er det jo ikke en lige forhandling. Hvis kreditten skal være længere end 30 dage, så må der opkræves en rente, der svarer til hvad det koster at få beløbet finansieret.«


”Det her er en kæmpestor bombe under den type virksomheder, som er udset til at skulle trække læsset herhjemme.”

Oliver�Bach

Har du inden for de sidste 3 år oplevet, at dine kunder har for-langt længere betalingsfrister?

Ja 77 svar

nej 67 svar

Ved ikke 1 svar

Har du accepteret dette?

Ja, jeg accepterede de nye krav – det var nødvendigt, hvis jeg ville beholde den pågældende kunde. 42 svar

nej, vi forhandlede os frem til en løsning, der tilgodeså både deres og mine ønsker. 26 svar

nej, og derfor leverer jeg ikke til den pågældende virksomhed længere. 2 svar

Andet, skriv 4 svar

Ved ikke 1 svar

Har du accepteret dette? – Andet, skriv:•� �Afvist�at�ændre�betalingsbetingelse,�

men�leverer�stadig•� Kunder�betalede�ikke�rettidigt•� Skriver�flere�og�flere�rykkere�!!•� �Hvis�ikke�accapt,�tager�man�kreditten�

alligevel•� �Kunde�trækker�sine�betalinger�udover�

aftale


NyHEDER

Overenskomsterne er i hus

Dette års forhandlinger har været præget af de seneste års økonomiske turbulens og således af en fælles forståelse af økono-misk ansvarlighed. Fx er satserne for frit-valgskonto og pension, bortset fra pensi-on i forbindelse med barsel, ikke steget for anden overenskomstperiode i træk. Den seneste stigning fandt sted i 2009.

Af mere konkret karakter er der sket ændringer af den fratrædelsesgodtgørelse, som blev indført i 2010 for de timelønnede, bortset fra VVS’ere. På tilsvarende vis som ved den store industrioverenskomst er der indført en minimumsgrænse og en maksi-mumsgrænse. Hvis fratrædelsesgodtgørel-sen bliver aktuel, skal den mindst udgøre 2500 kr. og maksimalt 15.000 kr.

Men til forskel fra industrioverenskom-sten kan virksomheder i DS Håndværk og Industri nu lade en lærling fortsætte efter læretidens udløb i den periode, der skal til for, at lærlingen kan oppebære fuld dag-pengeret, for tiden 13 uger.

Det gælder også for VVS-lærlinge. Her skal virksomhederne dog altid huske at opsige uddannelsesaftalen med det sæd-vanlige opsigelsesvarsel på 10 arbejdsdage forud for læretidens ophør, jfr. lærlingebe-stemmelserne.

Med andre ord betyder ændringen, at virksomhederne ikke behøver at lade an-sættelsesforholdet ophøre endeligt ved læ-retidens udløb for at undgå pligt til beta-ling af fratrædelsesgodtgørelsen. I mange tilfælde ønsker lærlingen og virksomhe-den at fortsætte ansættelsesforholdet i en kortere periode efter læreforholdets afslut-ning, men virksomhederne har holdt sig tilbage af hensyn til pligten til betaling af fratrædelsesgodtgørelsen. Det behøver de så ikke i fremtiden.

Som noget nyt er der også indført en ret for fleksjobbere, der forud for fleksjobbet var ansat i virksomheden, til at få del i den omtalte fratrædelsesgodtgørelse, forudsat at ancienniteten er til stede.

OK2012

De tre overenskomster mellem på den ene side DS Håndværk og Industri og på den anden side de timelønnede (Dansk Metal, 3F og Blik & Rør), HK og Teknisk landsforbund blev fornyet hurtigt og stort set smertefrit. Hver forhandling kunne afsluttes med kun ét møde før parterne – på de givne vilkår – kunne erklære sig godt tilfredse. Forhandlingschefen for DS Håndværk og Industri, Anne Vibeke Gregersen, gennemgår her de vigtigste ændringer i de tre overenskomster. Inden den endelige sløjfe kan bindes og de to-årige overenskomsterne gå i trykken, skal forbundenes medlemmer dog godkende overenskomsterne ved en urafstemning. Det sker i løbet af april.


Sig AAAHH...

EuroPur naturgaskedel fra Bosch har gjort sig fortjent til hele 3 A-mærker. Med en

meget høj årsnyttevirkning og et ekstremt lavt elforbrug, sætter EuroPur ZSB 14-3 E nye

standarder for energieffektive kedler. Også kedlens støjniveau er utroligt lavt: max. 35

dB. Og som en ægte Bosch, er EuroPur naturligvis ualmindelig driftsikker - med minimale

service- og vedligeholdelsesomkostninger, ligesom betjeningen er nem, overskuelig og

brugervenlig. Som ekstraudstyr fås den intelligente klimastyring FW 100, som reducerer

både gas- og elforbruget yderligere. Se mere på www.bosch-climate.dk

Med hele 3 A’er, er denne naturgaskedel helt i top hvad angår miljøvenlighed og og energieffektivitet. Det sikrer at din varmeregning kommer helt i bund.


Smede og øvrige timelønnede end VVS`ere og fik ved overenskomstfor-nyelsen nedsat ancienniteten for beta-ling af sygeløn fra ni måneders til seks måneders anciennitet. Samtidig blev perioden for det maksimale fravær for at kunne genindtræde i tidligere anciennitet forlænget fra seks til ni måneder.

På VVS-området er der indført en sund-hedsordning, der er skattefri, fordi den er aftalt ved kollektiv overenskomst. Til gen-gæld kan Rørprislistens zonebestemmelser og bestemmelser om rådighedsvagt nu fra-viges ved aftale med en tillidsrepræsentant eller godkendelse af det lokale forbund. Det er en stor fordel. Virksomhederne skal i den forbindelse huske, at det ikke er et krav, at der er seks timelønsansatte, før en tillidsrepræsentant kan vælges. Det kan sagtens ske med færre ansatte, blot virk-somheden er indforstået hermed.

På uddannelsesområdet er der indført en ret til akkumulering af frihed til selv-valgt uddannelse. En medarbejder kan op-spare retten til to ugers uddannelse over tre år til afholdelse i år tre med op til seks uger. Det er stadig sådan, at fravær til kur-sus skal tilpasses virksomhedens drift, og perioden kan også »bides over«.

Virksomheden sparer lønudgiften, når medarbejderen er på kursus, hvorfor kur-susdeltagelse bestemt også kan være en fordel for virksomheden. Akkumulerings-muligheden er indført i alle tre overenskom-ster. På funktionærområdet er retten også – i modsætning til timelønsområdet- gældende i opsigelsesperioden. Funktionærerne har jo længere opsigelsesvarsler, og ikke sjældent har virksomheden og den opsagte medarbejder ikke den store lyst til at fortsætte den fælles arbejdsdag i opsigelsesperioden. Derfor kan kursusdelta-gelse være en god mulighed. På TL-området kan den særlige ret til to ugers uddannelse i opsigelsesperioden tilmed kombineres med akkumuleringsmuligheden på seks uger. Det betyder, at medarbejderen kan være borte på uddannelse i op til otte uger.

Herudover er der indført mulighed for at udnytte retten til selvvalgt uddannelse under arbejdsfordeling. Funktionærerne kan ikke gå på arbejdsfordeling. Men ef-ter de nye regler kan funktionærerne gå på uddannelse i perioder, hvor de timelønne-de er på fordeling. Begge de nye bestem-

Hvad er Den Danske Model?Begrebet den Den Danske Model anvendes i almindelighed som en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering. Det centrale element er de frivil-lige aftaler, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Arbejdsmarkedets parter regule-rer i vidt omfang selv forholdene på arbejdsmarkedet.

Staten blander sig ikke i for-handlingerne så længe arbejds-giverne og lønmodtagerne selv kan snakke sig til rette. Derimod er der tradition for, at regeringen med jævne mellemrum indkalder til trepartsdrøftelser for at få parterne med på fælles rammer for økonomi og lovgivning.

Den nuværende regering har bebudet, at den vil indkalde til trepartsdrøftelser, når hele over-enskomstfornyelsen er på plads. På dagsordenen vil bl.a. være ini-tiativer, over de kommende sikrer et større udbud af arbejdskraft.

Den Danske Model betragtes som en forbillede for det øvrige EU. Den forudsætter imidlertid, at or-ganisationerne på arbejdsmarke-det er stærke og repræsentative. I takt med det faldende medlems-tal i fagforbundene under LO er troværdigheden af Den Danske Model kommet under pres. Det er en af grundene til, at der i de nye overenskomster er afsat beløb til styrkelse af Den Danske Model.

melserne vil være en stor fordel for virk-somhederne og lette byrderne i trange situationer.

På funktionærområdet kan virksom-hederne som noget nyt få betalt tillidsre-præsentantens løntabsgodtgørelse i forbin-delse med tillidsmandskurser. Hidtil har virksomhederne måttet holde for. Inden for HK-området suspenderes i denne over-enskomstperiode tilmed opkrævningen af 10 øre pr. årlig præsteret arbejdstime.

Seniorordninger

Overenskomsterne åbner muligheder for seniorordninger. I givet fald skal de være omkostningsneutrale for virksomheden. Medarbejderen kan anvende egne pensi-ons- og fritvalgskontomidler til kompen-sation for en reduceret indtægt under se-niorordningen, som kan iværksættes fem år før folkepensionsalderen. På timeløns- og HK-området kræves, at en tillidsrepræ-sentant – og i mangel af en sådan, at den lokale forbundsafdeling – godkender se-niorordningen. På TL-området kan senior-ordningen aftales direkte mellem virk-somheden og den ansatte.

På HK- og timelønsområdet er der åbnet adgang til, at den ansatte, ved lokalafta-ler om udvidet arbejdstid uden tillægs-betaling, kan bruge pensionsmidler, frit-valgskontomidler og feiegodtgørelse, som et supplement til lønnen. En tillidsrepræ-sentant eller den lokale forbundsafdeling skal godkende en sådan aftale. Ordningen er også omkostningsneutral for virksom-heden.

Funktionsløn

I TL-overenskomsten er der allerede mu-lighed for at aftale, at overarbejde ikke lønnes særskilt, men betragtes som en del af den samlede løn. Sådan har det ikke hidtil været på HK-området. Men i den nye overenskomst er der også på HK-området åbnet mulighed for såkaldt funktionsløn. Det kan ske efter seks måneders ansættel-se, hvorefter lønnen også omfatter betaling for overarbejde. Aftalen skal genforhand-les en gang årligt. Der er herved indført mulighed for større fleksibilitet i funktio-næransættelsen for virksomhederne.

Som nævnt i indledningen blev bidrags-satserne bortset fra ved barsel ikke hævet. Til gengæld blev aldersgrænsen for, hvor-når der skal indbetales til pension nedsat

NyHEDER

OK2012


www.elite.danfoss.dk

Scor attraktive præmierDu fordobler chancerne med Danfoss CF2+

Danfoss CF2+ gør det muligt at styre rum- og gulv-temperatur. Produktet har nye funktioner, der gør dit arbejde lettere og begrænser dine kunders

energi forbrug. Læs mere om den store Danfoss installatørkonkurrence på: www.elite.danfoss.dk

10 sek.Mere behøver du ikke

for at melde en rumtermostat til Master Regulatoren

200%Dobbelt lodder på dette produkt

Vi dobler op på lodderne på Danfoss CF2+ – men kun i denne måned

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

fra 20 til 18 år, dog ikke for lærlinge. I TL-overenskomsten var der, hverken før eller nu bestemmelser om alder i forbindelse pensionsindbetaling.

Forældreorlov er ændret en smule og med en større fleksibilitet for parterne. Det er nu muligt at holde de op til 11 ugers forældreorlov på andre tidspunkter end de hidtidige 15.-21. uge efter fødslen. Foræl-dreorloven skal blot varsles mindst tre uger før, og virksomheden skal kunne op-nå refusion fra Barsel.dk. Virksomheden vil kunne få refusion med op til kr. 142 kr.pr. time + feriepenge, og i overenskom-sterne på timelønsområdet og HK er time-lønnen fastsat til kr. 140 og på TL-området til kr. 142 pr. time.

Feriekort

Fra næste ferieår, der begynder den 1. maj er det ikke længere et krav, at tidligere medarbejdere skal have bekræftet ferieaf-holdelsen hos nuværende arbejdsgiver for

at få sine feriepenge udbetalt. Det bringer feriekortordningen i overensstemmelse med den ændrede lovgivning. Dog gælder der forsat krav om attestation, hvis medar-bejderen modtager ydelser fra kommunen eller a-kassen.

I alle tre overenskomster er der i lig-hed med den store industrioverenskomst indført en opkrævning af fem øre pr. år-lig præsteret arbejdstime. Det svarer til kr. 165 årligt for hver fuldtidsmedarbej-der. Beløbet skal gå til tiltag til styrkelse af Den Danske Model. Af det samlede beløb kan DS Håndværk og Industri disponere over 40 procent. Pengene kan fx anvendes til målrettede hverveaktiviteter over for uorganiserede virksomheder. Det vil med-føre en styrkelse af DS Håndværk og Indu-stri som organisation. På TL-området går den fulde opkrævning dog til en fælles ud-dannelseskasse. Det harmonerer fint med, at der i forvejen er aftalt større aktiviteter også til fordel virksomhederne.

Endelig er der indført forkortede tidsfri-ster i sager om bortvisning af medarbej-dere, idet en fagretlig tvist herom kan bli-ve behandlet meget kort tid efter, at selve bortvisningen har fundet sted. Det gælder ikke for uorganiserede medarbejdere eller medarbejdere, der ikke er medlem af et af de overenskomstbærende forbund. Her er der ikke mulighed for at benytte det fag-retlige system, hvilket er en stor ulempe for virksomhederne, der i stedet risikerer at blive trukket igennem en årelang civil retssag.

Alle parter i de tre overenskomster har udtrykt tilfredshed med de indgående overenskomster. Men den egentlige prøve på ånd og bogstav i de nye aftaler skal stå hos ledelse og medarbejdere ude i virk-somhederne herunder i forbindelse med lønfastsættelsen ved den årlige lønsamtale.


Lean-netværk vil gerne være flereDet midtjyske lean-netværk tilbyder sparring for virksomhedernes lean-ansvarlige.

præsentanter fra Linddana i Tørring, Zeu-ner Grafisk A/S, Odder, N.C. Nielsen A/S, Balling, BSI A/S, Haderslev og Ulsa Pack A/S i Ullerslev på Fyn.

Det midtjyske netværk er etableret i et samarbejde mellem DS Håndværk & In-dustri og konsulentvirksomhederne Next-work og Haabendal Management.

»Netværket fokuserer på at tilføre soli-de, enkle løsninger til deltagerne, at om-sætte teori til praksis og arbejde hands on med lean, samt at lean skal kunne betale sig forbedre bundlinjen og resultatet for virksomheden,« hedder det i Nexworks og Haabendals præsentation af netværket.

Den 25. april er datoen for det første af årets fire møder i lean-netværket i Midtjyl-land. Det holdes på Vikan A/S i Skive og traditionen tro startes med »bordet rundt« i bestræbelserne på at dele ud af hinandens erfaringer.

Netværket lægger stor vægt på at være brugerdrevet og optaget af de emner, de tilsluttede virksomheder føler er mest ak-tuelle. Hver gang tager netværksmødet ud-gangspunkt i en konkret case hos værts-virksomheden.

Selv om netværket kalder sig midtjysk har det medlemmer fra Fyn, Midt-, Syd- og Østjylland. Foruden Vikan A/S er der re-

STRATEGI OG FORRETNING

lean stammer oprindelig fra studier af de japanske Toyota-fabrikker og handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. lean betyder trimmet og går ud på at øge produktiviteten og kundernes tilfredshed gennem effektivisering. lean bygger på fem grundlæggende principper:

1. Forstå, hvad der skaber værdi for kunderne og se den værdikæde, hvormed råvaren tilføres værdi frem til, at kunden får dækket sit behov.

2. Identificér de aktiviteter i værdikæderne, der ikke skaber

»Fordelene for dig er, at du får relevant og konkret viden, der direkte kan bruges til at effektivisere i din virksomhed. Du delta-ger med andre, som også har et ønske om at skabe forbedringer og effektiviseringer på deres arbejdsplads, I kan dele jeres erfarin-ger og det kan give dig ideer, som du kan bruge i din virksomhed. Således sparer du masser af tid og penge, fordi du ikke behø-ver opfinde den dybe tallerken igen. Eller lave de samme fejl, som andre har gjort. Du kan effektivisere uden spildte kræfter.«

Netværket står åbent for flere deltagere. Susanne Hansen, Nextwork. kan kontaktes på tlf: 40 22 37 39, hvis man vil høre nærmere.

værdi for kunderne, dvs. spild, og fjern straks de umiddelbare kilder til spild, mens der på længere sigt, i de næste skridt, 3, 4 og 5, arbejdes videre på at fjerne det resterende spild.

3. Skab flow i produktionen, sådan at produkterne flyder gennem processerne med færrest mulige stop og ansvarsskift.

4. Gør produktionen trækstyret, således at det altid er den interne eller eksterne kunde, der ud fra sine behov bestemmer, hvad der skal produceres og hvornår.

5. Mobilisér hele organisationen, og skab kompetencerne til at gennemføre løbende forbedringer (kaizen) med udgangspunkt i 1, 2, 3 og 4. Og placér procesansvar og kompetence i organisationen, så der sikres overblik og forbedringer af hele værdikæden fra produktidé til produktleverance, ikke kun af enkelte dele


Netværk er afuvurderlig betydningny inspiration og engagement er forudsætningen for at virksom-heder lykkes med lean. Derfor er det vigtigt at opleve, hvordan andre griber tingene an, siger leanmanager på Treco A/S.

»Det er af uvurderlig betydning for mig at være med i et lean-netværk. Det holder en selv til ilden,« fastslår Nicolai Bøjlund An-dersen, produktionsmanager og lean-an-svarlig på metalvirksomheden Tresco A/S i Aalestrup.

Nicolai Bøjlund Andersen deltager i et nordjysk lean netværk, som foruden Treco omfatter seks andre virksomheder. Ergo-nomic Solutions, PSC A/S, Sjørring Ma-skinfabrik A/S, EXPO-NET Danmark A/S, Coop Danmark og Ambercon.

»Vi holder møderne på skift på de til-sluttede virksomheder, og det, jeg får al-lermest ud af, er at se, hvordan andre gør tingene. De behøver ikke at ligne en selv, hverken hvad angår størrelse eller produk-tion. Vi mødes i netværket hver anden må-ned, og det gør i sig selv, at man nødt til at rykke sig lidt fra gang til gang for at have noget at fortælle de andre deltagere.«

Treco A/S, som har specialiseret sig i rørbearbejdning og tyndpladeprodukter, har beskæftiget sig med lean i 5-6 år og har både gode og dårlige erfaringer. I begyn-delsen tilknyttede virksomheden en eks-tern konsulent. Da han forsvandt døde også udviklingen af lean, hvilket selvsagt var et dårligt signal til de af virksomhedens med-arbejdere, der havde engageret sig i projek-tet. Det gik op for vriskomheden, at lean-processen skulle drives af interne kræfter.

lean-manager

Herefter blev Nicolai Bøjlund Andersen opfordret til at uddanne sig til certificeret lean-manager.

»Vi begyndte så småt at køre nogle små lean-projekter ude i produktionen. I stedet for at tage munden for fuld har vi etableret et pilotprojekt i vores kantpresserafdeling. Det ved vi, at vi er i stand til at håndte-re, og de involverede medarbejdere og jeg mødes hver 14. dag for at diskutere resul-tater og følge op på de opgaver, vi har sat i gang,« siger Bøjlund Andersen og fortæl-ler nærmere:

»Vi måler på, hvor mange omstillinger, vi har hver dag – altså hvor mange gange skal maskinerne stilles om til et nyt emne, og hvor lang tid tager det. Det er jo ikke-værdiskabende tid. Og her kan vi se, at de initiativer, vi har taget, virkelig hjælper no-get.«

»En simpel ting har været at samle alt det i en bestemt tykkelse, fx 1,5 mm på én gang og derefter det på 3 mm, i stedet for at cykle frem og tilbage. Det havde vi en tendens til før, fordi medarbejderne mang-lede overblik over, hvor meget der skulle laves af det ene og det andet. Det har vi nu visualiseret ved hjælp af nogle farvekoder på pallerne,« siger Treco’s leanmanager.

Afmålt tempo

Hvad siger medarbejderne?»Mange af det, vi har foretaget er jo

kommet efter forslag fra medarbejderne. Vi begyndte med at få foretaget en såkaldt valuestream mapping. Altså fik kortlagt alle arbejdsprocesser for at få et grundlag for at finde ud, hvad der kunne gøres an-derledes. Medarbejderne har således selv været med til at definere opgaverne. Det vigtige er, at vi ledelsen går frem i et af-målt tempo, så alle kan nå at følge med. Med vores størrelse har vi ikke råd til de-dikerede lean-folk, altså nogle, der ikke la-ver andet. Derfor må vi tage små skridt, el-lers risikerer vi at sætte flere skibe i søen, end vi er i stand til at sejle.«

»Vi har gang i rigtig mange ting i alle afdelinger for at effektivisere arbejdspro-

cesser. Det bliver ikke alt sammen kaldt lean, selv om det er det jo i bund og grund er det samme.«

Hvad er dit råd til andre, der gerne vil i gang med lean?

»At man skal begynde med noget, man kan overskue, og som giver synlige resul-tater og dermed engagement. Hvis man vil det hele på en gang og må stoppe under-vejs, skaber det en rigtig træls stemning, og så bliver medarbejderne mistroiske næ-ste gang ledelsen kommer med noget. Og så kan jeg desuden varmt anbefale at dan-ne netværk,« siger Nicolai Bøjlund Ander-sen.

Næste møde i den nordjyske netværks-gruppe holdes den 14. april – netop på Tre-co i Aalestrup.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Bridan Smedejern A/SFunderholmevej 10 · 8600 Silkeborgwww.Bridan.dk · Telefon: 98996344Email: [email protected]

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.


Stålproducent indgår stor aftale med arabisk insulinfabrik

Stålproducenten Dansk Rustfri Kolding har underskrevet en million kontrakt med et af de største medicinal-firmaer i Mellemøsten. leverancen består af verdens eneste anlæg til opsamling af insulin-krystaller.

Dansk Rustfri Kolding A/S med cirka 30 års erfaring inden for rustfrit stål har til-trukket sig opmærksomhed fra et af de største farmaceutiske selskaber i Mellem-østen. For nylig har virksomheden ind-gået en kontrakt med Julphar, Gulf Phar-maceutical Industries, der ligger i Ras Al-Khaimah, Forenede Arabiske Emira-ter.

Grundlaget for kontrakten, der har en værdi på € 350.000, er, at Dansk Rustfri Kolding som de eneste i verden producerer et anlæg til opsamling af insulinkrystaller, som med stor fordel kan integreres i cen-trifugehåndteringssystemet i Julphars nye insulinforarbejdningsanlæg.

Afgørende for driftenProjektingeniør Nazik Abu Zaid fra Julphar har rejst 6000 km for at inspicere projektet hos Dansk Rustfri Kolding. Han forklarer, at komponentsystemet fra Dan-mark er helt afgørende for driften af fa-brikken Julphar XI, der skal producere hu-man insulin.

»Centrifugehåndteringssystemet bi-drager til forbedret effektivitet. Vi har al-lerede købt vores insulinseparatorer fra Tyskland, men processen med at rense og opsamle insulinkrystaller var meget mere tidkrævende og besværlig, end vi oprinde-ligt havde forventet. En af vores kontakter anbefalede så Dansk Rustfri, og efter lidt diskussion frem og tilbage var vi overbevi-ste om, at deres løsning er lige netop den, vi har brug for.«

Raymond Sindholt, der er projektleder på sagen hos Dansk Rustfri, kan hurtigt opsummere fordelene ved systemet.

»Produktionsprocessen bliver me-get smidigere og hurtigere. Åbning og håndtering af insulinseparatorer er kompliceret, og vores håndteringssystem automatiserer processen og reducerer dermed drastisk forbruget af mandetimer

Raymond Sindholt og Nazik Abu Zaid er begge overbeviste om, at leverancen vil leve op til og overgå Julphars forventninger.

NyHEDER


1018505797_A5_liggend_210x148_5

Innovation med bæredygtighed som grundpille. Hos Flamco har vi igennem mere end 50 år uafbrudt stræbet efter muligheder for at gøre vores produk-ter mere effektive, brugervenlige, energieffektive og bæredygtige.

Med stor succes – tag for eksempel vores seneste Dual Zone Flow Diversion teknologi i Flamcovent.

Sikrer optimal snavs og luft adskillelse.

I mange år frem vil Flamco levere innovative og bæredygtige løsninger til installationsbranchen. Vi vil vise vejen – det finder vi indlysende. Det er ikke tilfældigt vores motto er: Innovation in action!

Flamco - bæredygtig innovation

FLAMCOVENT CLEAN F

FLAMCOVENT SOLAR

PRESCOR SOLAR

FLEXCON SOLAR Flamco Danmark • T 4494 0207 • I www.flamco.dk

1018505797_Adv_grooth_A5_liggend_nld.indd 1 21-10-2011 14:38:29

Dansk Rustfri Kolding A/S er en ordreproducerende virksomhed med speciale i rustfri stålpro-dukter af høj håndværksmæssig kvalitet, der primært leveres til fødevareindustrien samt til den farmaceutiske og kemiske industri. Virksomhedens erfarne fabriksblikkenslagere har alle de svejsecertifikater, der kræves for at producere myndigheds-godkendte tanke og udstyr, der opfylder strenge hygiejnekrav.

Julphar, Gulf Pharmaceutical Industries, er hjemmehørende i Ras Al Khaimah, Forenede Arabiske Emirater. Selskabet blev etableret i 1980 som den første producent af farmaceutiske produkter i Den Persiske Golf og er fortsat blandt regionens førende udbydere. Koncernen har cirka 2350 medarbejdere, og omsætningen udgjorde i 2010 AED 920 millioner (175 millioner €), en vækst på 21 procent i for-hold til det foregående år.

til indsamling af krystaller, ligesom det reducerer risikoen for ulykker og uheld i den forbindelse.«

Nazik Abu Said understreger, at syste-met er af stor betydning for Julphars pro-duktionsflow.

»Det reducerer tidsforbruget til montage og rengøring af vores separatorer med fle-re timer, så vi kan frigøre tid til andre op-gaver og afkorte vores produktionstid be-tydeligt. Centrifugehåndteringsystemet er uvurderligt for os – uden det kunne vi sim-pelthen ikke producere insulin i tilstræk-kelige mængder til at imødekomme alle vores ordrer.«

Den perfekte løsning

Dansk Rustfris beskedne facade vidner ikke om en højt specialiseret virksom-hed, der tæller store nordiske virksomhe-der som Novo Nordisk og Arla blandt sine kunder. Når man spørger Nazik Abu Said, hvordan Julphar ser på at handle med virk-

somheder, der er knap så kendte i interna-tional sammenhæng, erkender han en vis skepsis i første omgang.

»For at være helt ærlig er man i denne branche tilbøjelig til at vælge en leveran-dør, man kender. I sidste ende var vi hel-dige at finde den perfekte løsning i Dan-mark, og Dansk Rustfri har været meget fleksibel og imødekommende i forhold til vores specifikke krav. Således kigger vi allerede nu på muligheden for yderligere leverancer i fremtiden, og vi vil helt sik-kert se positivt på de tilbud, vi modtager i den forbindelse.«

Raymond Sindholt ser frem til, at an-lægget sættes i drift.

»Vi er stolte af at levere produkter af høj kvalitet, der opfylder de nøjagtige specifi-kationer fra vores kunder. Sommetider kan det være meget udfordrende, men vi har tillid til, at vi vil imødekomme og over-stige Julphars forventninger. Pålidelighed er afgørende for os,« understreger han.


Eksportkautionminimerer risikoenI erhvervskredse taler stort set alle om det: muligheden for finansiering, eller ret-tere sagt mangel på samme. Din bank har måske også lukket døren for kredit, men der findes alternativer til de traditionel-le banklån, og ét af dem er EKF’s eks-portkautioner.

Når EKF kautionerer for en virksom-hed, bliver det lettere for virksomheden at få kredit i banken. Kautionen er, selv-om navnet ikke direkte signalerer det, også

et tilbud til underleverandører for danske eksportvirksomheder.

»I Håndværksrådet er vi meget opta-get af at små og mellemstore virksomhe-der får så mange valgmuligheder som mu-ligt – specielt på finansieringsområdet - og under krisen har det været ekstra vigtigt, da manglende adgang til finansiering for virksomhederne i den grad er hæmmende for ny vækst,« påpeger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel og tilføjer:

Eksport Kredit Fonden (EKF) er en selvstændig, statslig forvaltningenhed.

Eksportkaution er et tilbud til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører om at lade EKF kautionere for kredit og garantier i banken. Når EKF kautionerer, overtager fonden en stor del af bankens risiko på kreditudvidelsen, så det bliver lettere for din virksomhed at få kredit i banken.

FINANSIERING

»Eksportkaution er fra politisk hold net-op tænkt som et redskab til at løse nogle af de udfordringer med at skaffe kapital, som virksomhederne står med, så virksomhe-derne kan udvikle deres forretninger.«

Det er EKF, Danmarks Eksportkredit, som tilbyder eksportkautioner, men man ansøger gennem sin bank. Alle de store og større danske banker er tilsluttet ordnin-gen. Hvis banken ikke er tilsluttet, kan den kontakte EKF og blive det.

Kreditten kan dække virksomhedernes generelle driftsudgifter eller virksomhedernes udgifter til at udføre konkrete eksportordrer. EKF kan også kautionere for garantirammer og garantier i forbindelse med en konkret eksportordre.

Eksportkaution er en forsikring, din virksomhed skal betale for. I søger via jeres bank.

I 2011 udstedte EKF garantier, kautioner og genforsikringer for 17,1 mia. kroner. Det sikrede nye danske eksportkontrakter for 24 mia. kroner.

EKF var dermed i 2011 med til at sikre:• 23,7 mia. kroner i omsætning i

Danmark• 19.860 danske arbejdspladser• 12,0 mia. kroner i forbedret

betalingsbalance

Fakta om eksportkaution

Alt stArter med et JA

F r em I v er d en

da n m a r k s ek sp o rt k r ed I t

alt starter med et Ja. Ikke mindst for de mange eks-portvirksomheder, der har brug for at få finansieret deres internationale forretninger. det ved vi alt om hos ekF. som danmarks eksportkredit hjælper vi danske virksomheder frem i verden. når banken ikke kan sige

Ja, stiller vi en garanti og dækker de risici, der er for-bundet med at handle med andre lande. et Ja fra ekF giver dig større sikkerhed og baner vejen for en bedre finansiering, som i sidste ende styrker din konkurrence-evne. siger vi altid Ja? nej, men alene sidste år gav vi

garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virk-somheder for over 30 milliarder kroner. det svarer til 20.000 arbejdspladser. vi hjælper både små og store, så måske kan vi også hjælpe din virksomhed frem i verden. se hvad der skal til på ekf.dk.


Samarbejde sikrer 10 milliarder

til mere eksport

PensionDanmark og EKF (Eksport Kredit Fonden) indledte i efteråret et samarbejde med det formål at styrke dansk eksport. Aftalen indebærer, at PensionDanmark stiller 10 milliarder kroner til rådighed for finansiering af danske eksportordrer. Det betyder, at udenlandske virksomheder kan låne til at købe varer hos danske virksom-heder. Udlånene sker i samarbejde med EKF, som garanterer over for PensionDan-mark, at lånene bliver betalt tilbage.

Parterne forventer, at vindmølleparker vil udgøre en væsentlig del af de fælles projekter, men som udgangspunkt kan en

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed– også ved GENERATIONSSKIFTE

Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]

bred vifte af brancher og investeringer væ-re relevante.

Den første aftale er allerede faldet på plads. Arise Windpower AB og Platina Partners LLP opfører en vindmøllepark i Jädraås i Sverige med danske Vestas som leverandør af 66 stk. 3 MW-vindmøller. Udlånet er på samlet to milliarder kroner. PensionDanmark står for cirka halvdelen af finansieringen, mens bankerne DnB NOR og SEB står for resten.

Det London-baserede Project Finance Magazine har i sin årlige kåring af Deals of the Year kåret Jädraås-vindmølleparken

som European Onshore Wind Deal of the Year 2011. Projektet har netop fået prisen på grund af det offentligt-private samar-bejde mellem EKF og PensionDanmark.

Tidsskriftet Project Finance Magazine har samtidig tildelt prisen som European Offshore Wind Deal of the Year 2011 til havvindmølleparken Meerwind i den ty-ske del af Nordsøen. Også her har EKF en finger med i spillet. Meerwind lidt nord for øen Helgoland vil bestå af 80 styk 3,6 MW-havvindmøller, når den står færdig i 2013. Møllerne kommer fra Siemens Wind Powers fabrik i Brande.

FINANSIERING


Syv ministre skal sikreuddannelse til alle

Regeringen nedsætter et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfø-rer en ungdomsuddannelse.

vet. Eksempelvis har ni ud af 10 kontant-hjælpsmodtagere under 30 år ikke en er-hvervskompetencegivende uddannelse, og efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft forventes at falde dramatisk i de kommen-de år. Unge uden uddannelse går således en usikker fremtid i møde.

Derfor er målsætningen om, at 95 pro-cent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, også indlysende rigtig. Men det er ikke tilstræk-keligt at formulere en ambitiøs målsætning – målsætningen skal naturligvis bakkes op af initiativer, der understøtter den. Det skal et bredt sammensat ministerudvalg nu sik-re. Udvalget skal i december 2012 komme med sammenhængende forslag, der kan un-derstøtte, at flere unge får en ungdomsud-dannelse. For bordenden sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini:

»Når en ung falder fra en erhvervsuddan-nelse, så skyldes det ikke altid forhold, der har noget med skolen at gøre. Det kan være, at årsagen skal ses i sammenhæng med den unges forsørgelsesgrundlag, boligforhold eller sociale forhold. Derfor er ministerud-

valget bredt sammensat, så vi kan komme med forslag, hvor hele mennesket er tænkt med,« siger ministeren og tilføjer:

»Og så skal vi have et stærkere fokus på evidens og erfaringer for, hvad der virker.«

Ministerudvalget skal blandt andet ar-bejde med:

At frafaldet skal ned, så flere unge gen-nemfører en påbegyndt erhvervsuddannel-se. Og det skal ske i en tidligere alder.

At der skal være et højt fagligt niveau i erhvervsuddannelserne, der er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov og vi-deregående uddannelse. Erhvervsuddan-nelsernes prestige skal fremmes, så stærke elever vælger erhvervsuddannelser som før-ste prioritet.

At der skal etableres en fleksuddannel-se til de elever, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

At kvaliteten i de gymnasiale uddannel-ser skal styrkes, og det skal tydeliggøres, at gymnasiet har et studieforberedende sigte. Der skal laves et serviceeftersyn af uddan-nelserne.

Mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er velkendt, men de sidste og helt af-gørende skridt på vejen mangler. For der er stadig 10 procent af en ungdomsårgang, der ikke får en uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Denne udfordring tager regeringen nu på sig og nedsætter derfor et udvalg be-stående af syv ministre, som skal komme med sammenhængende forslag på hele ung-domsuddannelsesområdet.

Stort set alle unge begynder på en ung-domsuddannelse, men for mange unge fal-der hurtigt fra igen. Det er langt fra tilfreds-stillende i et samfund som det danske, der skal leve af kompetente og højt kvalifice-rede medarbejdere. Hertil kommer, at det ofte er problematisk for den enkelte ikke at have en uddannelse som afsæt til voksenli-

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11

UDDANNELSE


VVS

Jens Anker er på jagtefter huller og brudlækagesøgning er et erhverv uberørt af recession og finanskrise. Der opstår hele brud på rør og ledninger. Og for Jens Anker er det både et job og en pas-sion at opspore fejlene.

Af Jens Holme

dre håndværkere og forsyningsselskaber-ne kan finde af, hvor præcist de skal sætte spade og gravemaskine i jorden.

»Her i den første del af vinteren skete der ikke noget som helst. Så kan man jo godt i sit stille sind gå og ønske sig om-skiftelser i vejret. Det er der så kommet nu i januar og februar,« siger Jens Anker med et listigt smil.

Da vi møder ham er han i gang med at tjekke Gladsaxe Kommunes flere hundre-de brandhaner. Vandforsyningen har nem-lig konstateret et tab på over 100 m3 vand i timen.

Forsyningsselskaber, forsikringsselska-ber, private og virksomheder hører til kun-dekredsen. Jens Anker kører mest rundt i København og Nordsjælland. Forsynings-

selskaberne i Gentofte og Gladsaxe kom-muner er faste kunder, men han har stuk-ket sine mikrofoner i jorden så langt væk som på Omø.

Ankers Lækagesøgning kaldes til assi-stance, når vandforsyningen kan se på må-lerne, at der er brud et eller andet sted. Det konstateres nemmest om natten, hvor for-bruget i vandhanerne er lavt. Forsikrings-selskaberne kalder på Jens Anker, når de modtager anmeldelser fra kunder om brud på stikledninger. Arbejdet foregår således på vejniveau og i uheldige husejeres haver.

Gået godt

Jens Anker er uddannet ingeniør og har arbejdet som rådgivende ingeniør indtil han i 17 år slog sig ned som VVS-instal-

»Jeg elsker det her arbejde, og jeg vil ger-ne blive ved længe endnu. Da jeg blev 60 sagde jeg, at jeg ville holde, når jeg blev 70. Det er jeg ikke længere så sikker på.«

Sagt på et fortov i Bagsværd på en rå-kold februardag, hvor de fleste foretræk-ker at opholde sig inden døre. Men klima-et gør ikke indtryk på Jens Anker, formand for DS Nordsjælland og først og fremmest chefen i sit eget firma, Ankers Lægekage-søgning.

Faktisk ser Jens Anker frem til perioder med frost, tø, frost, tø. Det giver nemlig travlhed i butikken. Forandringer og be-vægelser i jordlagene medfører, at vand-, kloak- og gasrør knækker. Det er i sådanne situationer at Ankers Lækagesøgning bli-ver tilkaldt for at lokalisere skaden, så an-

For Jens Anker er det en udfordring og lidt en detektivopgave at lokalisere, hvor der er brud.

gesøgning er spændende. Derfor vil jeg gerne selv udføre opgaverne. Jeg har intet ønske om at være leder eller have kontor-personale og den slags,« fastslår Jens An-ker.

»Nogle vil sikkert mene, det er et trivi-elt job at vandre gade op og ned. Jeg nyder imidlertid at være ude i fri luft og følge med i fx, hvad folk har i deres haver. Og så er der jo lidt detektiv over det, når man skal ud og opsøge et brud, man ved, er der, men ikke hvor.«

Som nævnt har Jens Anker ingen tanker om at gå pension. »Det ville slå mig ihjel, hvis jeg bare skulle sidde med hænderne i skødet,« som han siger.


latør på Bornholm. Da han vendte tilbage til Sjælland, fik Jens Anker beskæftigelse hos et stort firma, der nu er hans konkur-rent. Gennem otte år lærte han alt om læ-kagesøgning, indtil han blev uvenner med chefen og besluttede at starte for sig selv. Det er 12 år siden, og de er ifølge Jens An-ker gået ganske godt, selv om konkurren-cen er hård.

I modsætning til andre erhverv er læ-kagesøgning ikke berørt af besparelser og økonomisk krise. Tværtimod, jo dårligere de underjordiske forbindelser bliver vedli-geholdt, desto hyppigere må Anker rykke ud, og vejrforholdene sørger for det meste af resten af omsætningen.

»Men det er nu mit indtryk, at vandfor-syningerne i disse år gør en vældig ind-sats for at renovere ledningsnet-tet. Men der er jo tale om mange tusinde kilome-ter, og det er et arbej-de, der aldrig bliver færdigt,« konstaterer Jens Anker.

Gode ører

Når man spørger, hvad der skal til for at være god til lægekagesøgning, lyder svaret prompte, at man skal være god til at lyt-te. Arbejdet med at finde brud på vandrør foregår ved hjælp af en korrelator. Der monteres to mikrofo-ner med kontakt til vandet i rørene, der-efter analyserer en computer den opfange-de lyd og udregner afstanden til lækagen.

Dette er den helt simple forklaring. For i beregningerne indgår en stor erfaring med hensyn til mulige fejlkilder, kendskab til rørenes dimensioner og meget andet.

En anden metode er at påfylde spor-gas i rørinstallationen. Spor gas sen vil derefter trænge ud gennem læka-gen og ses fra jordoverfladen. Sporgas-sen kan trænge igennem meget tætte materialer via fine revne og sprækker, men ikke beton. Sporgas bruges derfor mest på stikledninger og rør i jord. Brud på gas-ledninger spores ved at måle for metanud-slip.

Vil selv

Jens Ankers eneste medarbejder er en fleksjobber på 25 timer. Og der er et be-vidst valg.

»Jeg synes grundlæggende, at arbejdet med læka-

Jens Anker: »Det ville slå mig ihjel, hvis jeg bare skulle sidde med hænderne i skødet.«

Johannes Kæmpe, Haarby VVS ApS:

»Folk holder på pengene og vil kun have lavet det nødvendige. Mange vil gerne i gang med ny energi, men de opgiver, når de hører, hvad det ko-

ster.«

Hvad skal der til for at det kan blive bedre?»Der er brug for noget mere optimisme i samfundet. Folk er

bange for at miste deres arbejde, og det bremser naturligvis investeringslysten. Jeg ved ikke, hvad der skal til for at

ændre på tingenes tilstand andet end at vente.

Hvordan går det i VVS-branchen?

VVS-installatører har brug for mere efteruddannelse

Af Jens Holme

Seniorkonsulent Leon Buhl, Teknologisk Institut, kan med rette bære titlen VVS-sikkerhedens grand old man. Med en baggrund som blikkenslager, bygningsingeniør, VVS-installatør og kloak-mester har han i 33 år på Teknologisk Institut været forkæmper for sikre installationer og bedre uddannelse af installatørerne. Og hvad det sidste angår, er han ikke i tvivl om, at behovet er stort.

»Jeg glæder mig i den forbindelse over, at der igen er kommet gang i DS’ kursusvirksomhed. Jeg synes, det er rigtig flot tilbud,

DS Efteruddannelse giver. Både mester og svende har mulig-hed for helt omkostningsfrit at blive opdateret,« siger

Leon Buhl.Leon Buhl skal selv undervise på fem kurser un-

der DS Efteruddannelse, og han er ikke i tvivl om, at mange VVS-folk gerne vil lære noget mere.

»Det er min erfaring, at man navnlig i små virksomheder har indset behovet for efteruddan-

nelse. Men det er som i mange andre sammenhæn-ge, at nogle er flittige i bestræbelserne på at lære no-

get. Andre ser vi aldrig på kursus.«»Først og fremmest er der brug for, at VVS-installa-

tørerne får bedre kendskab til tilbagestrømningssikring. Det kan jeg se, af de kvalitetsundersøgelser, jeg har haft

adgang til, og fordi sikkerhed for rent drikkevand er en helt fundamental faktor.« Rigtig brug af nye materialer er et andet område, hvor VVS-in-

stallatørerne og deres medarbejdere vil have gavn af mere viden, mener Leon Buhl.

VVS

Thomas Schultz, ABC VVS Teknik ApS, København S: »Det går knap så godt. Der er faldende omsætning. Det gælder både private og byggeri, og der bliver brugt bil-ligere materialer.«

Hvad skal der til for at vende udviklingen?»Jeg tror, det tager nok nogle år. Der bliver pas-set bedre på økonomien end tidligere. Og

jeg kan ikke se anden mulighed end at vente til tiderne bliver bedre.«

Hvordan går deti VVS-branchen?


Viden om tilbagestrømsikring og brugen af nye materialer bør være i fokus for efter- og videre-uddannelse, fastslår leon Buhl, Teknologisk Institut, som samtidig har kritiske bemærkninger til samarbejdet mellem kommuner og vandfor-syningsselskaber.

Lemvigh-Müller har Danmarks største og bredeste produkt-program inden for stål, armeringsstål, rustfrit stål, blankt stål, specialstål samt rør, profiler og coils. I tilgift får du høj leveringssikkerhed og en dialog med nogle af Danmarks

stærkeste specialister, som ved alt hvad der er værd at vide om stål og metal - også hvis du skal have bearbejdet em-nerne, have leveret direkte fra værk eller har ønsker ud over det sædvanlige.

Større spændvidde. Større styrke

stål & metal www.lemu.dkteknik


Pærevælling»Jeg samarbejder med forsikringsbranchen og af de spørgsmål,

jeg får ind, kan jeg se et vældigt behov for mere viden om brug af de mange nye plastmaterialer, VVS-branchen tager i brug.

Dengang 1960’erne, da jeg blev uddannet som blikkenslager, havde vi nogle jernrør, vi skar gevind på. Desuden havde vi nogle kobberrør, vi loddede sammen, og så var den historie ikke længe-re. I dag har vi mindst 30 forskellige typer rør og fittings i én stor pærevælling.«

Leon Buhl: VVS-installatørerne har behov for løbende efteruddannelse.

VVS

Problemet er ifølge Leon Buhl, at håndteringen af de forskellige typer og fabrikater skal ske i systemer, hvor rør, fittings og værktøj passer sammen. Det går galt, når tingene blandes sammen.

»Jeg får for mange sager ind fra forsikringsselskaber, hvor der er opstået skader som følge af forkert sammensætning. Materia-lerne er kun godkendt ud fra den forudsætning, at man bruger det samlede system,« påpeger Leon Buhl.

»Mange af leverandørerne af de her nye materialer kommer ud i virksomhederne eller står på messer og fortæller, hvor let og sim-pelt det er at bruge dem. Men de undlader at fortælle, hvordan de passer sammen – eller ikke passer sammen - med noget af det, in-stallatøren bruger i forvejen.«

nemmere at kvaje sig

»Ham, der ikke har været på kursus i ti år, er tiden løbet fra,« fast-slår Leon Buhl. »Det kan godt være han er god til at skære gevind og lave lodde-samlinger, men når han får fat i noget af det nye, så er hans viden ikke stor nok. Det er blevet meget nemmere at kvaje sig – også uden at være klar over det. Og det er faktisk ret uhyg-geligt.«

»Og når man kigger fremadrettet på det, så bliver det ikke min-dre kompliceret. Ikke kun fordi udviklingen går hurtigere og hur-tigere. Problemet er også, at der hele tiden opstår nye virksomhe-der, som gerne vil levere til VVS-branchen. Sammenholdt med at installatørerne er udsat for en intens priskonkurrence, risikerer det at ende i et sammensurium af alt muligt mærkeligt.«

»Hvis du går ti år tilbage fandtes to-tre virksomheder, der mar-kedsførte rustfri stålrør. Hvis du kigger på det i dag er der 15-20 fabrikater, som er godkendt. Hertil kunne man jo sige, at det er fint nok med flere valgmuligheder. Men problemet er, at nogle bruger forskellige fittings med oplagte muligheder for at det går galt, hvis VVS-installatøren ikke er tilstrækkelig opmærksom. Der kan også være problemer med rørene. Nogle er syrefaste an-dre er ikke. Det kan give problemer i forhold til formålet, og hvis man får blandet tingene sammen.«

Samarbejde halter

Leon Buhl mener desuden, at samarbejdet mellem kommunernes tekniske forvaltninger og vandforsyningsselskaberne en lang ræk-ke steder kunne trænge til et serviceeftersyn. Kontrollen med om vandinstallationer udføres af autoriserede virksomheder og fore-går korrekt er tilsvarende mangelfuld.

»Jeg har talrige beretninger om kommuner og forsyningssel-skaber, som ikke underretter hinanden. Og ændringen af bygge-loven, så kommunerne ikke længere skal foretage vurdering af de tekniske forhold ved ny- og ombygning af bl.a. enfamiliehuse, har medført at en del kommuner har slækket på de kontrolfunktio-ner, den er forpligtet til i medfør af anden lovgivning. Det gælder fx gasinstallationer samt vand- og afløbsledninger,« understreger Leon Buhl og fortsætter:

»Kommunens folk skal fysisk ud og kontrollere, at alt er fore-gået korrekt. Der er jeg i tvivl om de rent faktisk gør. Om mis-tanken er korrekt, vil blive nærmere undersøgt i den kommende tid.«

landbruget skal ses efterLeon Buhl anbefaler i samme forbindelse, at landbrugets avls- og driftsbygninger bli-ver gået nærmere efter i sømmene. Mange i landbrugserhvervet har nemlig endnu ik-ke erkendt, at reglerne de seneste år er blevet skærpet i betydelig grad.

»Landbrugets avls- og driftsbygninger var før 2008 slet ikke omfattet af bygningsregle-mentet. Der var ingen krav eller regler. Godt nok var loven om autorisation gældende, men det har man i erhvervet mildest talt taget meget lemfældigt på. Man har således været vant til i landbruget, at man kunne gøre, som man ville.«

»Først i 2008 kom landbruget med i bygningsregle-mentet, men jeg mener at have belæg for, at gamle vaner og rutiner stadig hænger fast. Måske fordi man i landbruget enten ikke har sat sig godt ind i de skærpede regler eller vælger at ignorere dem.«

Ifølge Leon Buhl vil også dette spørgsmål blive genstand for en nærmere undersøgelse.

Stig Walz, Stig’s VVS, Møgeltønder:

»Årets første måneder er traditionelt lidt døde, men jeg håber da på, at det kom-mer op igen.«

Kan der gøres noget for at puste noget mere liv i omsætningen?»Det er svært at sige, hvad det skulle være. Når politikerne laver forskellige

tilskudsordninger, bliver det gjort så kringlet, at ingen kan finde ud af det. Jeg har fx flere kunder, der har fået skiftet en gaskedel. De bliver lovet i

annoncer, at de får 8000 kr. i tilskud, men når det kommer til stykket, så får de slet ikke det beløb.«

»Det ville virkelig batte noget, hvis man fx sagde, at folk kunne spare momsen, hvis de går i gang med en energireno-

vering i fx maj måned. Så ville der virkelig komme gang i den. Men det sker jo ikke. Regeringen vil hellere

bruge en milliard på den kollektive trafik.«


EFFEKTIV ISOLERING Er totalisoleret med miljøvenlig isoleringsmateriale. Energitab i henhold til SBI 213 er for 110 liter 0,74 w/k

STOR 3/4”SpIRaL mEd hELE 0,98 m2 giver lavt tryktab og stor afkøling. Perfekt til fjernvarme og kondenserende kedler.

Kontakt os i dag på 47 37 70 00 eller læs mere på www.phj.dk

TIdLØST dESIGN mEd KabINET aF hØj KVaLITETLakeret i RAL 9016 og passer perfekt ved siden af gaskedler og fjernvarmeunits.

INdbyGGET TERmOmETER Alle beholdere leveres som stan-dard med analogt termometer.

7 åRS GaRaNTIpå emaljeringen.

Er korrosionsbeskyttet med dobbeltemaljering og er katodisk beskyttet med magnesium anode for lang levetid.

VaRmE FORdELE mEd NEOThERm® FS VaRmTVaNdSbEhOLdER


VVS

Vi må blive ved medat holde gryden i kog

»Gader og stræder i det centrale Aarhus var fra morgenstunden og i myldretidstra-fikken nærmest blokeret af konvojkørende VVS-varebiler. De var sendt ud på en be-vidst mission om at skabe kaos i trafikken. Aktionen skete for at markere, at de østjy-

ske VVS-installatører er utilfred-se med, at private såvel

som virksomheder får udført uauto-riseret VVS-ar-bejde.«

Sådan skrev Aarhus Stiftsti-dende den 1. juni

sidste år. Demon-strationens primus

motor, VVS-instal-latør Lars Lykkega-

ard, kalder det en nød-vendig aktion. »Vi var i den situation,

at det var over ti år siden, der blev fastsat krav om autorisati-

on. Alligevel måtte vi konstatere, at en lang række uautoriserede tilsynela-

dende arbejder frit og uhindret. Sikker-hedsstyrelsen har til opgave at overvåge kravet om autorisation, men gjorde stort set ingenting. Det var tilsyneladende hel-ler ikke en prioriteret opgave i organisa-tionerne.«

»Derfor besluttede vi at få lavet nogle bannere og arrangere en demonstration, der ville vække opsigt.«

Fik I så noget ud af jeres aktion?»Vi fik i hvert fald en masse omtale og både organisationer og Sikkerhedsstyrel-se kom på banen. Men om det for alvor har hjulpet ved jeg ikke. Vi kan stadig se, at uautoriserede VVSere annoncerer i aviserne.«

Ingen aktindsigt

»Vi ved reelt ikke noget om, hvorvidt Sikkerhedsstyrelsen er gået mere i offen-siven. Vi har hørt, at de har ansat et par ekstra jurister for at nedbringe sagsbun-kerne. Men om det har ført til flere poli-tianmeldelser og flere sager ved domsto-lene. Det ved vi ikke noget om.«

»Det er uigennemskueligt, fordi vi ik-ke kan få aktindsigt. Det synes jeg i øv-rigt er mærkeligt, at man ikke kan få, da det jo er en offentlig myndighed. De kan sidde med korslagte arme og drikke kaf-fe, uden vi har en kina-mands chance for at opdage det.«

»Og hvad sker det med politianmeldel-serne? Har politiet mon resurser til at gø-re noget ved dem? Står vi i det hele taget og bare slår i en dyne?«

Initiativtager til aktion mod uautoriseret VVS-arbejde og manglende indgriben fra Sik-kerhedsstyrelsen er stadig kritisk.

Hvordan går deti VVS-branchen?Carsten Jensen, Jerslev Smede- og VVS Center I/S:»Vi har rigeligt at lave. Vores hovedområder er 700 gas-kunder, vi servicerer. Det er nok til at beskæftige en medarbejder. Og så laver jeg alt det andet.

Og alt det andet er?»Det er for 80-90 procents vedkommende arbejde for private.«

Så du er en tilfreds mand?»Jeg har ikke grund til at beklage mig.«


Så aktindsigt er afgørende for at I kan være tilfredse?»Vi må vide, hvor mange sager der bliver anmeldt, hvor mange der går videre til po-litiet, hvor mange der ender med en dom-fældelse. Og det er ikke os installatører, der behøver aktindsigt. Det er fint nok, hvis det blot er organisationerne.«

»Når vi ikke ved, hvad der sker med de sager, vi anmelder, så ved vi jo heller ikke, hvornår de evt. kan betale sig at foretage en ny anmeldelse.«

Større bøder

Og straffen for at lave uautoriseret ar-bejde, er den hård nok?»Bøderne bør afgjort hæves, især i genta-gelsestilfælde. 10.000 kr. er alt for lidt, når man sætter det i forhold til omkostningerne ved at opnå en autorisation. Det koster vel mellem 200.000 og 400.000 kr. i tabt ar-bejdsfortjeneste, undervisningsmaterialer m.v. Hvis bøden var på 50.000 kr., så skulle

der nok være nogen, der kom i gang med at få den nødvendige uddannelse.« Siger du, at I slet ikke fik noget ud af jeres aktion?»Nej, det gør jeg ikke. Vi fik skabt røre og opmærksomhed. Og godt nok er vi ikke særlig populære blandt de uautori-serede her i Århus, men jeg kan da se, at nogle er gået i gang med at uddanne sig. Vi må bare blive ved med at holde gryden i kog for ikke at blive underløbet af nogle, der ikke overholder reglerne. I sidste instans handler det om at sikre vores drikkevand.«

Ejnar Andersen, Al VVS ApS, Fakse ladeplads:

»Det går rimeligt fornuftigt, nogenlunde på samme niveau som sidste år. Folk vil gerne investere i energiforbedringer, så vi er ikke så hårdt ramt som andre faggrupper.«

De højere energipriser skaffer nye ordrer?»Ja, det tror jeg og ikke mindst skrækscenarier-ne om, hvordan priserne vil udvikle sig i frem-tiden. Vi begynder at forberede os på, at vi skal i gang med solceller. Det bliver uden tvivl en væsentlig energiform.«



VVS

Krav om autorisation for montører af vedvarende energiDS Håndværk & Industri satser på en ordning, der bygger oven på de nuværende autorisati-onsordninger.

Montører af vedvarende energianlæg fra træ, jord og sol skal certificeres og god-kendes. Det fremgår af et lovforslag, der er på vej gennem Folketinget og er en opfyl-delse af EU’s såkaldte VE-direktiv.

Direktivet for vedvarende energi (VE-direktivet) stiller krav for installering og vedligeholdelse af bio-brændselskedler, solvarmeanlæg, sol-el-anlæg, varmepum-peanlæg og overfladenær udnyttelse af energi (jordvarmeanlæg). Formålet er at

give private brugere sikkerhed for, at produktet er i orden og det instal-

leres således, at udbyttet bliver bedst muligt.

Når der i dag sælges et anlæg til udnyttelse

af vedvarende ener-gi fra træ, jord el-

ler sol er der ikke krav til den ud-førendes kva-lifikationer, udover ved tilslutning af vand til varmtvands-

beholderen el-ler ved indgreb

i kølekredsen. Når lovforslaget bliver

vedtaget, vil der blive stillet krav om blandt andet

kvalitetssikring i virksomhe-derne og uddannelse af deres an-

satte.

Enkel løsning»DS Håndværk & Industri har deltaget ak-tivt i det lovforberedende arbejde med det formål at sikre en administrativ enkel løs-ning,« siger VVS-konsulent Birger Chri-stiansen, DS Håndværk & Industri.

Alle vvs- og el-autoriserede virksomhe-der har allerede i dag et system, der kon-trolleres af en tredje part, som er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Den nye VE-cer-tificering bliver en overbygning på dette system. Dog med den forskel, at den an-svarlige myndighed på VE-området er Energistyrelsen.

»De specifikke krav til virksomheder-ne for godkendelse bliver ikke fastlagt før lovforslaget er vedtaget, men de vil med stor sandsynlighed indeholde krav til håndtering af opgaver og uddannelse af udførende samt krav om dokumentation af det udførte arbejde,« fastslår Birger Chri-stiansen og tilføjer:

»Oplægget til implementering af VE-direktivet kan i første omgang virke uover-skueligt, men vi må glæde os over, at der bygges oven på noget allerede kendt, så vi ikke skal opbygge et særligt system til det-te område.«

En allerede autoriseret virksomhed skal regne med at skulle opbygge ekstra modu-ler til KS-mappen, som skal godkendes i forbindelse med de ordinære kontroller. En ansat med kso- eller vpo-uddannelsesbe-vis forventes at have de nødvendige kva-lifikationer til at udføre arbejde på VE-in-stallationer.

Hans Henrik Steffensen, Ølsted VVS, liseleje:»I forhold til sidste år og forrige år ser det væ-sentligt bedre ud i år. Januar og februar er altid en stille tid, men vi har masser af tilbud ude og ordrer i bogen. Det skal bare ikke laves lige nu. Vi har først og fremmest ordrer på gasinstallationer og fjernvarmeinstal-lationer. Behovet for fornyelser har hobet sig op gennem de sidste par år, fordi folk var bange for at binde sig. Men nu er det som om, der sker noget.«

Så du har ikke grund til at klage?»Jo, over priserne. De står stille. Grossistpriserne er ste-get, men den stigning kan vi ikke sende videre til kunderne. Vi tjener lidt mindre end vi gjorde for tre år siden. Til gengæld har vi mere at lave, så alt i alt tjener vi flere penge.«



Efter heftig kritik fra virksom-heder og organisationer har Sikkerhedsstyrelsen gjort »rent bord« i puklen af sager.

er efterfølgende fået styr på deres autorisa-tioner. I andre tilfælde viser det sig umu-ligt at dokumentere, at de har overtrådt lovgivningen. Men det største frafald skyl-des, at de anmeldte virksomheder er gået konkurs eller på anden måde lukket.«

Sikkerhedsstyrelsen anser det for positivt, at antallet af anmeldelser er steget så markant.

»Det er jo et tegn på, at flere er blevet op-mærksomme på kravene om autorisation. Og en kampagne senere i år skal yderlige-re øge de private forbrugeres opmærksom-hed,« siger Dorthe G. Rasmussen.

Pukkel er væk

I efteråret blev Sikkerhedsstyrelsen kriti-seret for langsom sagsbehandling. Orga-nisationerne på vvs-, kloak- og el-området mente, at Sikkerhedsstyrelsen brugte for få resurser på at få bund i sagerne, hvil-ket gjorde det mere risikofrit at overtræde lovgivningen.

Men nu kan styrelsen melde »rent bord«. Puklen af sager, der havde hobet sig op i styrelsens hovedkvarter i Esbjerg er nu væk. Det er sket ved at tilknytte et par eks-tra jurister til den enhed, der foretager sags-behandlingen. Og Sikkerhedsstyrelsen er klar til at tage imod en yderligere stigning i antallet af anmeldelser.

Antallet af anmeldelser til Sikkerhedssty-relsen om firmaer, der udfører vvs- og klo-akarbejde uden de lovpligtige autorisatio-ner går lodret i vejret.

Sidste år modtog Sikkerhedsstyrelsen 184 anmeldelser om overtrædelser af auto-risationsloven på VVS-området. Efter en nærmere undersøgelse blev 118 sager sendt videre til politiet. På kloakområdet mod-tog Sikkerhedsstyrelsen 100 anmeldelser, hvilket resulterede i 36 politianmeldelser.

På grund af forskellige opgørelsesmetoder er de senest sammenlignelige tal fra 2008. Her modtog Sikkerhedsstyrelsen 44 anmel-delser på vvs-området. I 48 tilfælde gik sa-gerne videre til politiet. Forskellen skyldes et efterslæb fra året før, hvor alle sager endnu ikke var færdigbehandlet. På kloakområdet modtog Sikkerhedsstyrelsen 46 anmeldelser i 2008. 31 af sagerne blev anmeldt til politiet.

Når ikke alle sager ender i en politian-meldelse er der ifølge pressechef Dorthe G. Rasmussen flere forklaringer:

»I nogle tilfælde har de anmeldte firma-

Torben Amstrup, Hvam Smede og VVS, Holstebro:»Vi har nok at lave med alt muligt, men priserne er alt for små.«

Hvad mener du med det?»Kendsgerningen er den, hvis vi hæver priserne til det niveau, de burde være på, så har vi ingenting at lave.«

Hvad skal der til, for at I kan hæ-ve priserne?»Der skal simpelthen nogen væk fra branchen. Vi er for mange om bud-det i forhold til, hvad der er af op-gaver.«


Boom i anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Af Jens Holme


Skybrud skaber efterspørgsel på højvandslukkereMen mange får lavet ulovlige installationer eller glemmer, at højvandslukkere skal ved-ligeholdes, og det kan blive dyrt på sigt.

Stinkende kældre og ødelagt indbo har sat gang i salget af højvandslukkere. Ef-ter skybruddet i hovedstadsområdet sid-ste sommer har VVS- og kloakmestre haft travlt med at servicere kunder, der vil sik-re sig mod en gentagelse af vejrligets hær-gen. Således også kloakmester Claus Lyn-ge Hansen, Kloak og Vand, i Glostrup.

»Vi har haft et rigtig travlt efterår. Men der er en tendens til, at mange private trækker sig, når de hører, hvad omkostnin-gerne kan beløbe sig til. I ældre huse er det ofte nødvendigt at ophugge gulve og grave for at nå frem til det sted, hvor højvand-slukket skal placeres. Eller også vil de ha-ve lavet det så billigt, at det ender med en ulovlig installation. Mange, der får instal-leret højvandslukke, glemmer vedligehol-

delsen. Hvis de ikke ses efter og renses regelmæssigt, er man reelt ikke sik-

ret mod hverken oversvømmel-se eller rotteangreb,« påpe-

ger Claus Lynge Hansen.Ifølge Claus Lyn-ge Hansen bør høj-

vandslukkere renses mindst

én gang år-ligt af en autorise-ret klo-akme-ster. Han har selv speciali-

seret sig i Kessel høj-

vandslukke-re, der impor-

teres af Lauridsen Handel & Import

A/S i Varde. For at bli-ve anbefalet som installa-

tør af virksomhedens produkter stiller Lauridsen krav om et service-

teknikerkursus, som finder sted på virk-somheden i Varde, fortæller direktør Niels

Arne Lauridsen, Lauridsen Handel og Im-port A/S.

Rådgiver og hotline

»Kessel, som vi har forhandlet i 20 år, er nok flagskibet blandt højvandslukkere. Omsætningsmæssigt sidder Kessel og vi på omkring 60 procent af det danske mar-ked. Og det er blevet så teknisk med fø-lere, alarmbokse, motorstyring, trykcenso-rer, pumpesystem og meget andet. Hvis vi skal kunne sælge et sådant produkt, må vi også kunne tilbyde at sende professionelle folk ud for at installere og servicere,« fast-slår Niels Arne Lauridsen.

»Derfor lancerede vi for et par år siden de her kurser for at sætte kloakmestrene - eller serviceteknikerne som vi kalder dem - ordentligt ind i alle detaljer. Samtidig har vi etableret en hotline, som servicetekni-kerne kan benytte når som helst. Og det har der vist sig at være behov for. Den 1. november sidste år ansatte vi en højt kva-lificeret medarbejder alene til at være råd-giver.«

Ude af øje, ude af sind

Lauridsen Handel & Import har i det hele taget oprustet i takt med den stigende ef-terspørgsel.

»Kloakker er i folks øjne bare noget, der ligger nede i jorden – ude af øje, ude af sind. Det er i hvert fald ikke noget, man vil ofre penge på. Og det gælder tilsyneladen-de ikke kun private forbrugere, men også entreprenører og arkitekter. Selv i nye hu-se, der bliver bygget i lavtliggende områ-der, ser vi ofte, man nøjes med at sætte en standardrist i gulvet. Den koster ca. 700 kr. Et tilsvarende standardhøjvandslukke kan fås for 1800 kr. Så det er helt vildt at spare det lille beløb,« siger direktør Lauridsen.

»Først, når der kommer vand i kælderen, finder folk på at sikre sig. Eller jeg skal måske snarere sige, at nu er forsikringssel-skaberne kommet på banen og stiller som

VVS

Jens Ole Jensen, nors VVS- og Blikkenslagerforretning A/S, Thisted:

»Sammenlignet med sidste år og forrige år har vi slet ikke det samme i ordrebogen.« Hvad er det, der mangler?»At folk vil lukke tegnebogen op og bruge nogle penge. Der er ingen, der skal have nyt køkken eller nyt badeværelse. Det er kun lige det nødtørftige, der bliver lavet.« Hvad skal der til for at der kommer gang i den igen?»Optimisme og positiv presseomtale. Der skal ikke altid være tale om krise. Regeringen taler om en kickstart, den har jeg ikke fået øje på endnu.«


Af Jens Holme


Kloakmester Claus Lynge Hansen har gjort det til sit speciale at vedligeholde højvandslukkere.


VVS

betingelse for at yde erstat-ning, at folk gør noget – og vel at mærke lovligt –

for at forebygge at kælderen igen

bliver oversvømmet ved næste uvejr.«

Servicekontrakt

Lauridsen Handel & Import råder samtidig si-

ne serviceteknikere til at få slutbrugeren til at indgå en

servicekontrakt i forbindelse med installationsarbejdet.»Det er præcis som med et

oliefyr – eller bilen, vi sender på

Frede Jensen, Hæstrup VVS A/S, Hjørring:»Der sker ikke for meget heroppe i Nordjylland lige for tiden. Det hele har ligesom ligget i dvale de sid-ste tre-fire måneder.« Hvad skal der til for, at der kommer til at ske no-get mere?»Vi vil i hvert fald gerne have, at der snart kom-mer et energiforlig, så vi ved, hvad vi skal sige til vores kunder. Om det bliver positivt eller nega-tivt er næsten lige meget. Bare vi har noget at forholde os til. Helst ser vi selvfølgelig, at der kommer en ordning med tilskud til ener-giforbedringer. Det vil virkelig løfte aktiviteten hos de private for-brugere.«


værksted en gang om året. Det drejer sig om at forebygge. Med en servicekontrakt kommer serviceteknikeren en eller flere gange om året, tjekker alle bevægelige de-le og skifter det ud, der er slidt ned.«

Claus Lynge Hansen i Glostrup installe-rer højvandslukkere, men han satser i lige så høj grad på at være den, man ringer til, når anlæggene skal serviceres.

»Der er mange om buddet, når det drejer sig om at installere. Hvorimod der er knap så mange, der konkurrerer om at vedlige-holde. Jeg tror, at mange opfatter det som et ubehageligt og ulækkert arbejde. Og vi roder da godt nok også rundt i noget værre søle. Men for mig er servicearbejdet en ud-fordring. Og så handler det naturligvis om at beskytte sig ordentligt.«

Niels Arne Lauridsen sender serviceteknikerne på kursus.


Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

Materialer stigermere end lønMaterialeomkostninger har overhalet ar-bejdsomkostninger i vvs-branchen. Byg-geomkostningsindekset fra Danmarks Statistik for 4. kvartal 2011 viser, at ma-terialeomkostningerne til vvs i løbet af 2011 har udviklet sig mere end arbejds-omkostningerne. Materialeomkostninger-ne er steget med 3,2 procent fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011, mens arbejdsom-kostningerne til sammenligning er steget med 2,5.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik

Byggeomkostningsindeks for boliger

100

105

110

115

120

125

130

135

Boliger i alt

Materialer

Arbejdsomkostninger

1. kvt. 2003 = 100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Carsten larsen, Alpedalens VVS, Taulov, Fredericia:»Det går ligesom det har gået de sidste par år, der er krise. Det bliver værre og værre. Derfor kan man godt have noget at lave, men vi tjener ikke på det.«

Fordi priserne er pressede?»Ja, sådan er det. Vi er nødt til at lade krisen vare to år mere, så vi kan få nogle til at knække nak-ken.«

Der skal ryddes ud blandt konkurrenterne?»Det er ikke raketvidenskab, at hvis nogen køber noget for 2 kr. og sælger det for 1,90, så

har de underskud. Det er jo det, der er tilfældet, og det må jo betyde, at håndværkerne ikke er intelligente nok. Vi er dumme. Det er vores egen skyld. Når nogle kører

på pumperne, dumper de prisen for at have noget at lave og lukke mun-den på banken. Men det holder ikke i længden.«


Byggeomkostningerne for boliger i alt er i samme periode gået frem med 3,6 pro-cent. Materialeomkostningerne havde den største årlige stigning med 4,4 procent, hvorimod arbejdsomkostningerne kun steg med 1,9 procent.

Siden 2003 er samlede byggeomkost-ninger i vvs-branchen steget med 36,8 pro-centpoint. Indekset for boligbyggeri i alt er gået i vejret med 27,1 procentpoint.

Tendensen er, arbejdsomkostninger er

steget jævnt, men er fladet ud det seneste år. Materialeomkostningerne tog et hop i de gyldne år omkring 2008, faldt i de ef-terfølgende år, men er nu igen er begyndt at stige.


BUSInESS & BRAnCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

B Rustfrit Stål hedder nu BlunicoVirksomheden B Rustfrit Stål A/S i Hor-sens skiftede den 1. marts navn til Blu-nico. Det nye navn betyder »Den unikke samarbejdspartner i hele processen«.

»Navneskiftet er en naturlig forlængel-se af den udviklingsproces, vi er inde i,« siger direktør Bo Ulsø.

»I takt med at vi som virksomhed en-gagerer os i mere og mere højteknologi-ske projekter med samarbejdspartnere og kunder over hele verden, er behovet for at kommunikere globalt vokset. Det har derfor været vigtigt for os, at navnet bå-de kan læses, afkodes og udtales på både dansk, engelsk og tysk.«

Blunico arbejder med materialeforæd-ling i flere forskellige brancher og har kompetencer til at håndtere processer fra ide til færdigt produkt.

Kvindelig opfinder i ledelsen af Lem MaskinværkstedDet er sjældent at se kvinder på topposter i smedebranchen. Men i forbindelse med en ledelsesmæssig og strategisk opgrade-ring er Vivi Aakjær indtrådt som medejer og bestyrelsesmedlem i Lem Maskinværk-sted A/S.

Vivi Aakjær er en af Danmarks få pro-fessionelle opfindere. Hun modtog sidste forår en række flotte anerkendelser i Ko-rea for sin opfindervirksomhed. Vivi Aak-jær sidder i bestyrelsen for Young Enterpri-se Midt Vest og i Opfinderforeningen. dk. Hun er uddannet akademiøkonom og har tidligere været ansat i bl.a. Told & Skat og hos Urtekram A/S.

Lem Maskinværksted A/S er en produk-tionsvirksomhed med mere end 20 års erfa-ring inden for jern og metal. Virksomheden udvikler og producerer redskaber til min-ilæssere, som bruges i mange forskellige brancher - eksempelvis landbrug, minkavl og entreprenørarbejde. Blandt redskaberne er strøkasser, sidetipskovle og hestepæres-ugere.

Desuden løser Lem Maskinværksted specialopgaver for både nationale og in-ternationale virksomheder inden for CNC, svejsning og hydraulik. Virksomheden im-porterer og forhandler KMP pillebrænde-ovne og pillefyr.

»Det var vigtigt for os at få en person med i bestyrelsen udefra – en person som ikke havde kendskab til erhvervet og ruti-nerne – så vi kunne begynde at se tingene fra en anden vinkel. At det blev en kvinde har bare været et kæmpe plus,« Siger Kim Hounsgaard, administrerende direktør og partner i Lem Maskinværksted.

Ifølge Vivi Aakjær er det med kønnet mindre vigtigt:

»Det kan faktisk være lige meget, om man er mand eller kvinde, det afgørende er, at man er i stand til at bidrage til virksom-hedens udvikling og vækst.«

Foruden Kim Hounsgaard og Vivi Aak-jær er produktudvikler Ingolf Broe Vanting medejer og i ledelsen af Lem Maskinværk-sted.

Den vestjyske virksomhed Pipetek har netop leveret en stor sending bukkede kedelrør til Metso Power i Göteborg. Der er brugt 400 arbejdstimer hos virk-somheden i Outrup ved Varde på at bukke rørene, der nu er sendt videre ud i verden, skriver bladet Jern- og Maskinindustrien.

Den jyske virksomhed servicerer mange forskellige brancher i industri-en og bukker rør i både store og små dimensioner. Eksportandelen er netop blevet hævet, da virksomheden med assistance fra den danske ambassade i Stockholm har fået Metso Power som kunde. Svenskerne beskæftiger sig pri-mært med produktion af kedler til kraftvarmeværker, og den nyligt leverede ordre har krævet, at der har været gang i de helt store maskiner i det vestjyske.

»Det har virkelig været en spændende opgave. Den har krævet, at vi brugt alle vores tekniske kompetencer. Det er særdeles store kedelrør i sort stål vi har bukket. Vi taler om Ø 114,3 x 8,9 i godstykkelse, og selvom vi kan bukke større og kraftigere end det, er det stadig en af de gode og udfordrende opga-ver. Vi har brugt næsten to måneder på leverancen,« siger direktør Lars Juul Jensen til Jern- og Maskinindustrien.

Metso Power i Göteborg er en del af den finske Metso koncern, der er til stede i mere end 50 lande og har 29.000 ansatte på verdensplan. Kedelrørene er da også røget videre ud i verden, da de skal bruges på et kraftvarmeværk i Thailand.

Pipetek fik svensk ordre


Små og mellemstore virksomheder er nu for alvor ved at vende afgrunden ryggen. Den nye-ste konjunkturundersøgelse fra Håndværksrådet viser, at næsten 20 pct. af virksomhederne forventer at have flere medarbejdere ansat om tre måneder sam-menlignet med nu. Til sam-menligning for-venter kun 9 pct. at have færre medarbej-dere i staben. Samtidig forventer halvdelen

Sammensat konjunkturindikator for industri (kommende 3 måneder) efter indikator og sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik.

Spørgsmål: Hvordan vurderer du, at aktiviteten i din virksomhed vil være om 3 måneder sammenlignet med i dag? Et positivt nettotal betyder, at en over-vejende del af virksomhederne forventer flere ordrer om tre måneder sam-menlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer færre ordrer i den kommende tid. Kilde: Håndværksrådet.

Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: http://www.cesifo-group.de/portal/page/portal/ifoHome/a-winfo/d1index/10indexgsk.

Svært at bevare pessimismen

Barometret

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådetaf SMV’erne, at aktivitetsniveauet vil stige i de kommende måneder.

Med andre ord har optimismen i den grad fået et løft. Derudover er regeringen kommet med en såkaldt udviklingspakke, som kort for-talt øger midlerne til Vækstfonden og EKF, Dan-marks Eksportkredit. Det betyder, at fle-re virksomheder kan få glæde af vækstkauti-on mv. til at rejse den kapital, de har brug for. Der er også opmuntring at hente i Danmarks Statistiks nye tal for industri- og forbrugertil-

lid – som stiger – hvilket i øvrigt også er til-fældet med den tyske erhvervstillidsindikator IFO. Det kan være helt overvældende med al-le disse målinger, som kun peger i én retning, men en ting er tillidsindikatorer noget andet er hvordan det fak-tisk kommer til at gå i den nærmeste fremtid. I Danmark er det især det private forbrug, som halter og hvis forbrugerne igen tør hive pengene op af lommen, så vil det være et vigtigt bidrag til væksten.

Industritilliden tager endnu et hop

-40

-30

-20

-10

0

10

20

jan-05

jan-06

jan-07

jan-08

jan-09

jan-10

jan-11

jan-12

Sammensat konjunkturindikator, industri Udvikling seneste måned

1. Sammensat konjunkturindikator for industri (kommende 3 måneder) efter indikator og sæsonkorrektion.

Kilde: Danmarks Statistik

Udvikling i Håndværksrådets Ordretillid (nettotal)

0 5 10 15 20 25 30

1. kvartal 2010

1. kvartal 2011

1. kvartal 2012

1. kvartal 2010 1. kvartal 2011 1. kvartal 2012

2. Udvikling i Håndværksrådets Ordretillid

Spørgsmål: Hvordan vurderer du, at aktiviteten i din virksomhed vil være om 3 måneder sammenlignet med i

dag?

Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer flere ordrer om tre måneder sam-

menlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer færre

ordrer i den kommende tid.

Kilde: Håndværksrådet

Forbrugertilliden på vej væk fra bunden

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

2005M01

2006M01

2007M01

2008M01

2009M01

2010M01

2011M01

2012M01

Forbrugertillidsindikatoren Udvikling seneste måned

3.

Kilde: Danmarks Statistik

Den tyske erhvervstillid i forårshumør

80

85

90

95

100

105

110

115

120

jan-05

jan-06

jan-07

jan-08

jan-09

jan-10

jan-11

jan-12

The Ifo Business Climate for Germany Udvikling den seneste måned

4.

Kilde: http://www.cesifo-group.de/portal/page/portal/ifoHome/a-winfo/d1index/10indexgsk


FORENINGSNyT

DS Fyns StiftFyns Stift afholder traditionen tro General-forsamling sidste lørdag i april, som i år er den 28. april. Generalforsamlingen starter kl. 13.00 på Fjeldsted Skov Kro, Store Lan-devej 92, 5592 Ejby, telefon 64 88 16 60. Hjemmeside: www.fjeldstedskovkro.dk

Dagsorden med årsberetning og regn-skab tilsendes medlemmerne. Evt. forslag skal være formanden i hænde senest den 17. april 2012.

Der er et arrangement for de ledsagere, der ikke ønsker at overvære generalfor-samlingen. Kl. 18.00 er der velkomstdrink

Horsens & OmegnDS Horsens og Omegn holder ordi-nær generalforsamling fredag den 27. april kl. 15.00 på Oasen (Dagnæs Sognegård), Sognegårdsvej 8700 Horsens. Forslag, der ønskes be-handlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde 20 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsorden fremsendes til med-lemmerne.

Bestyrelsen

Årets lærling i VestHvis ikke man kan få lov til at gøre tinge-ne 100 procent, kan man lige så godt lade være. Sådan siger den 22-årige Rune Chri-stiansen, nyudlært rustfri kleinsmed hos Aquagain Folding Smede A/S i Brørup. At han har kunnet leve op til den udmel-ding, kan der ikke være i tvivl om, for han er netop blevet kåret til Årets Lærling af DS Håndværk & Industri Vest, skriver Jydske-Vestkysten.

Rune Christensen bestod sin svende-prøve med topkarakteren 12 A. Hans sven-destykke, en partikeludskiller, var på alle måder i orden. Mål, sammenføjninger og svejsninger var lige, som de skulle være.

Fire år har det taget ham at nå dertil, og hans arbejdsgiver, Aquagains administre-rende direktør, Aslak Skjøth, har for længst givet Rune Christensen fast ansættelse.

Det er ikke maskinarbejde, men hånd-arbejde, han præsterer, primært med rør i rustfri stål. Han skærer råmaterialerne op og svejser dem sammen, så for ham er der ikke to arbejdsdage, der er ens.

med efterfølgende festmiddag og dans. Passive medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen og aftenfesten, skal tilmeldes hos kasserer Karsten Lykkega-ard på telefon 6598 1316 og vil herefter få dagsordenen tilsendt.

Medlemmer, der ønsker at overnatte, angiver dette ved tilmelding. Pris kr. 650,- pr. dobbeltværelse.

Støttemedlemmer kan deltage i aftenfe-sten ved betaling af kuvertprisen kr. 525,-

P.b.v. Fleming Frederiksen

Rune Christiansen er født i Esbjerg og bor i dag i Brørup. Efter 10. klasse vidste han ikke, hvad han skulle satse på og meld-te sig derfor til et frivilligt grundforløb. Her

var smedefaget lige ham, så han kom i prak-tik, fik siden en læreplads og nu fast ansæt-telse.

Rune Christiansen er single og var tidligere aktiv KFUM-spejder. Men det har han ikke

tid til mere, for han påtager sig gerne mange overarbejdstimer. Han overvejer at rejse til

Canada og prøve at finde arbejde. Man skal opleve verden, mens man er ung, siger han.

Foto: Chresten Bergh, JydskeVestkysten.


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected]

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Overfladebehandling

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

Solvang MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og flammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifikat-svejsning

Maskiner og elektroværktøj

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfladebehandling

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock. Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.


Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · [email protected]

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT Conveying A/S

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Sanderum Smede- & Maskinværksted A/S Logo

Sanderum logoet skal betragtes som én samlet helhed. - Størrelsesforholdet og/eller afstande mellem de enkelte elementer (over- og underlinie) må ikke ændres. Logoet skal så vidt muligt gengives i de definerede farver svarende til sort + Pantone 200.

Hvor farvemuligheder ikke er til stede, gengives logoet i den definerede S/H logo version – alternativt i negativ hvid på mørke baggrunde.

Logo P200Profil rød

Farvedefinationer: Logoversioner

Grafisk element

Logo S/H

Logo i negativ hvid

D´et i Sanderum kan også benyttes som et selvstændigt grafisk element.

Såfrem D´et benyttes isoleret, bør motivet roteres 45°CW.

Skrifttyper: Logotype: DinPro Medium

Undertekst: DinPro Regular

1,75x 0,75x

1/2 Brede 1/2 Brede

1x

4x

1x1x

2x

1x1x

Pantone200

CMYK0-100-63-12

RGB211-18-69

Profil grå (ved sort/hvid version)

PantoneCool Gray 9

CMYK0-0-0-50

RGB145-145-149

45°

Magasinpost-MMPID-nr 42386

Afs

enD

eR: D

s-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

DS Håndværk & Industri

drøfter sin egen fremtid

24-28

17. februar | 2010 I 101. årgang 3

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010 10-11

bladet

Ny energi i store ejendomme

kan blive et milliard-marked 4 & 18-20

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan

slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat 3

Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked 32-34

Ds-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice

og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, e-mail: [email protected]

www.ds-bladet.dk

ds-bladet nr. 4, 2012

Documents