No. 2 · 18. august 2011 · efterskoleforeningen

efterskolen

03 fælles kommunikation Sydjyske efterskoler går sammen om at ansætte kommunikationskonsulent, der skal give flere elever til skolerne.

20 gourmetkok på efterskoleMesterkok har kvittet restaurationslivet til fordel for måltidspædagogik på nordjysk efterskole.

18 ranglisterne kommerMinister vil rangordne skolerne efter gennem-snitskarakterer. Se hvad læserpanelet siger.

14det giver

selvtillid at være på dybt vand

Pædagogiske perspektiver i dykkerkursus.

www.efterskolen.

com

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

02 indhold 02 indhold

pædagogik på dybt vandNordjysk efterskole tager elever med på dykkertur i Egypten. Eleverne vises stor tillid og missionen er, at de udvikler ansvarlighed og selvværd.

04gamle elever hjalp nedbrændt skoleElleve dage før skolestart var der storbrand på Hoptrup Efterskole.

06tjener på affaldFaxehus Efterskole har alene i år sparet 32.000 kroner ved at sortere skolens affald.

08fælles fremstødFem efterskoler deltog sammen på FDF's landslejr.

10sæt en retningEfterskoleformen skal opstille fælles pejle-mærker og sætte en klar retning. Det er at tage ansvar for de unge, lyder det i læserde-batten.

13fraktion for de frelste Fri os for formynderi og kvalitetsmærker, skriver forstander Bent Ole Bærenholdt.

18karakterlisterne kommerMinisteren vil rangordne skolerne. Vi spørger læserpanelet, hvad de mener.

20gastronomi i skolekøkkenetLars jeppesen har taget truen fra restau-rantverden til efterskolekøkkenet, hvor han forlanger kærlighed og repsekt for maden.

24nyt fra foreningen

26mindeord

34kurser og møder

35dyrk medborgerskabetPolitisk ordfører Ellen Trane Nørby op-fordrer til at lade medborgerskabet gen-nemsyre dagligdagen - efterskolerne har en særlig forpligtigelse.

14

no. 02august 2011redaktionMagasinhuset, www.magasinhuset.dkSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@magasinhuset.dk

Bladets hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@magasinhuset.dk. Tlf. 40945740

layout Magasinhuset - www.magasinhuset.dk

tryk Rounborgs Grafi ske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadline påwww.efterskolen.com .

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 44. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 2 · 18. august 2011 · efterskoleforeningen

efterskolen

03 fælles kommunikation Sydjyske efterskoler går sammen om at ansætte kommunikationskonsulent, der skal give flere elever til skolerne. 20 gourmetkok på efterskoleMesterkok har kvittet restaurationslivet til fordel

for måltidspædagogik på nordjysk efterskole.

18 ranglisterne kommerMinister vil rangordne skolerne efter gennem-snitskarakterer. Se hvad læserpanelet siger.

14det giver selvtillid at være på dybt vand

Pædagogiske perspektiver i dykkerkursus.

www.efterskolen.

com

14

Sjællandsk efterskole må lukke

Isterød Efterskole i Nordsjælland indstillede driften fi re dage før den skulle tage

imod et nyt elevhold. Begrundelsen er manglende elevtilgang og en anstrengt

økonomi. Skolen havde tilmeldt 31 elever til dette skoleår. De og deres forælde fi k

beskeden onsdag den 10. august, mens de var ved at forberede sig på skolestart

søndagen efter.

> Læs mere på www.efterskolen.com

SIDSTE NYT:

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

nyhed 03

mere fokus på samarbejde mindre på konkurrence

af: Jannik Hjarup, journalist

Hvorfor skal en elev fra Tønder tage til Nordjylland for at gå på efterskole og bruge en masse tid på transport og udlede en masse CO2.

21 36

nyhed 03

Nogle efterskoler i det sydjyske har pro-blemer med at fylde skolerne. Derfor er skolerne gået sammen om at ansætte en journalist, der kan hjælpe med at få de sydjy-ske efterskoler på potentielle elevers mentale landkort.

»Vores helt overordnede mål er at få fyldt skolerne. Sekundært vil vi gerne styrke den interne kommunikation imellem skoler-ne, så vi kan nå det overordnede mål,« siger Lars Kristiansen, forstander på Agerskov Ungdomsskole og leder af det forretnings-udvalg, der står for det nye samarbejde. Han erkender, at man måske nok er et år for sent ude, men til november skulle der gerne være en fælles hjemmeside, så næste års elever kan få øjnene op for de sydjyske skoler.

Non-profitDer er et indbygget paradoks i samarbej-dende konkurrenter, men det mener Lars Kristiansen ikke bør blive et problem.

»Vi er non-profit virksomheder. Vi skal ikke tjene penge til et overskud. Vi skal have midler til at drive en god skole. Vi skal kunne se ud over vores egen overlevelse,« siger Lars Kristiansen. Han anerkender, at skolerne nok konkurrerer om elevernes gunst, men at efterskolerne er bundet sammen af en

Efterskolerne i region Sydjylland er gået sammen i en fælles kommunikationsindsats, som – om det går efter planen – skal fylde områdets efterskoler med elever

fælles ide, og at det i det store perspektiv er underordnet om de unge går på den ene eller anden skole.

Konkurrence med andreVed siden af at konkurrere med hinanden, konkurrerer man også med andre egne af Danmark og alternative tilbud til de unge.

»Vi lægger ikke skjul på, at vi søger elever i de områder af landet, hvor man ikke har så stor tradition for at gå på efterskole. Og så vil vi da også gerne holde på vores egne. Hvorfor skal en elev fra Tønder tage til Nordjylland for at gå på efterskole og bruge en masse tid på transport og udlede en masse CO2,« siger Lars Kristiansen.

Billig markedsføringMed projektet, der kører i Efterskolefore-

ningens Region Sydjylland, får skolerne adgang til en fælles kommunikationskonsu-lent, der kan hjælpe den enkelte skole med at få deres budskab ud, og som samtidig kan hjælpe med fælles kommunikation for de sydjyske efterskoler. Det forventes at 37 af regionens 41 skoler vil betale de årlige 20.000 kroner, det koster at være med.

Simon James Pettitt er blevet ansat som kommunikationskonsulent. Og selv om må-lene er klare – fyldte skoler – er det svært at evaluere på dem. For selv om det ikke skulle lykkes at fylde efterskolerne i det sydjyske, er det ikke nødvendigvis et markedsføringspro-blem. »Vi har en klar målsætning, men det er svært at måle på kriterierne,« siger Lars Kristiansen.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

04 nyheder 04 nyheder

af: Jannik Hjarup, journalist

de stærkeste rødderhar træer i blæst

Bare 11 dage før skolestart stod Hoptrup Efterskole ved Haderslev uden tag over

spærene. Bogstaveligt talt. Efter en gruppe lejere havde udvist, hvad der blandt politifolk kaldes, uforsigtig omgang med ild på skolen, ved at tømme et askebæger i skraldespan-den, brændte en stor del af skolen ned, mens andre dele blev ubrugelige på grund af vand og sodskader. 11 dage før 98 elever skulle begynde et nyt skoleår.

Ingen panikEn panisk situation, ville mange nok mene, men en situation, der i Hoptrup kaldte på pionerånd. Hvad der blot kunne have været en historie om sod, røg og blå blink, udviklede sig til en historie, der må stå først for, når der skal fi ndes cases i engagement og netværk.

Dagen efter branden, onsdag den 3. august, troppede 20 tidligere elever op på

Hoptrup Efterskole brændte natten til den 3. august. Elleve dage senere slog skolen dørene op for 98 nye elever, som nu skal bo i en pavillonby. God hjælp fra venner hjalp.

Mange tidligere elever kom og hjalp med blandt andet at gøre rent på Hoptrup Efterskole efter branden den 3. august. Her er det Anne Katrine Beesman (forrest) og Stine Ladekær, der er med til at gøre skolen klar til de 98 elever, der begyndte blot 11 dage efter den omfattende brand.

de stærkeste rødder

skolen for at hjælpe til. Om torsdagen stod der 60 på hvad der var tilbage af trappeste-nen og tilbød deres hjælp.

»Der har også være en stor lokal op-bakning, men skal jeg være ærlig, er det de gamle elever og deres forældre, der virkelig batter. Jeg tror, man skal være her for at opleve den opbakning og stemning, der er. Det er helt utroligt,« siger Ken Petersen, der er forstander på Hoptrup Efterskole.

VindomsustDet er for tidligt at overveje om, om man ligefrem er kommet styrket ud af branden.

»Det vil jeg gerne svare på om en uge. Jeg skal lige se hvordan tingene fl asker sig,« lyder det fra forstanderen før sæsonstart den 14. august.

»Modgang gør stærk, og en af de gamle elever kom til mig og citerede fra højskole-sangbogen: ”De stærkeste rødder har træer

i blæst.” Og lige nu er der noget vindomsust her, og det bliver man stærk af.«

Udover al den frivillige hjælp har skolen hurtigt fået mobiliseret de håndværkere, rådgivende ingeniører og arkitekter, der har hjulpet med at lave en plan for, hvordan man kommer videre. I skrivende stund skyder 49 pavilloner op i Hoptrup. En by, der skal huse dette års 98 elever. En del af skolen virker stadig, men man har også været nødt til at låne lokaler ude i byen. Blandt andet på den lokale folkeskole.

Ingen kom til skadeDet var en gruppe på 53 unge og voksne, der havde lejet skolen. Flere blev reddet ud af brandvæsenet og kørt på hospitalet til observation, men alle blev udskrevet igen kort efter.

Hoptrup Efterskole vil ikke rejse erstat-ningskrav mod de tyske lejere.

13294

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Interaktivt spil

Se det gratis – få prøvelogin

• eretinteraktivtspiltilsamfundsfagi8.-10.klasse• giverindsigtidemokratiskebeslutningsprocesserog

videnomdanskpolitik• ervelegnetsomsupplementtilallegrundbøgeri

samfundsfag.

Dufåretgodtindblikispilletsmangemulighederpåwww.skoleparlamentet.gyldendal.dk.Herkandubl.a.læsedengrundigelærervejledning,sedemofilmenomspilletsvæsentligsteelementerogbestilleetprøvelogin,såduienmånedfritkanbenytteSkoleParlamentet.

*Gælderindtil15.oktober

SkoleParlamentet– Folketinget for begyndere

Introduktionspris

kr. 249,-*

Normalpris kr. 499,-(abonnement, der

gælder et år for hele skolen. Prisen er

ex moms)

Samfundsfag

13294 GYL Ann_Skoleparlamentet_Efterskolen nr. 2_210x297.indd 1 05/08/11 11.41

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

06 nyt fra efterskolerne

efterskole- landskabet

06 nyt fra efterskolerne

Folk fra hele landet kommer allerede i dag til Hammerum for at blive trænet af den tidligere engelske landsholds- og elitespiller, der nu tilknyttes det nye initiativ.

»Squash er ikke en af de store sports-grene i Danmark, men vi tror, spillet rummer et stort potentiale som efterskolefag. Ikke mindst fordi Lew Marsden kan give vores elever en masse udfordringer både sportsligt og menneskeligt,« siger skolens forstander Morten Mikkelsen.

Hald Ege Efterskole laver idrætsfriskole

Et højt fagligt niveau i klasser med maksimalt 22 elever, et varmt måltid mad hver dag og 8 idrætslektioner om ugen. Det er nogle af overskrifterne for Viborgs nye friskole, Frisko-len Hald Ege, der til august 2012 slår dørene op for elever på 6., 7. og 8. Klassetrin. Sport, faglighed, værdier og sundhed er de fire grundpiller i fundamentet for friskolen, som deler vedtægter og værdigrundlag med Hald Ege Efterskole under paraplyen Hald Ege Fri- & Efterskole.

Eleverne kan vælge mellem håndbold, fodbold og en danse/performancelinje. Un-

Faxehus tjener på affald

Faxehus Efterskole har alene i år sparet 32.000 kroner ved at sortere skolens affald. Skolens bogrupper afleverer hver dag deres affald på skolens sorteringsplads, hvor eleverne skiftes til at have sorteringsvagter. Alt affald skilles i de mindst mulige dele og sorteres blandt andet i kategorierne træ, me-tal, pap, papir, batterier, plastik, køkkenaf-fald, elpærer og glas. Det hele undtagen køkkenaffaldet afleveres på genbrugsplad-sen i Faxe.

Sorteringsholdet reparerer, hvad de kan. De reparerede genstande bliver gemt sam-men med andre ting, der skønnes for gode til at smide ud, og kan frit afhentes af elever, der måtte stå og mangle.

Ny efterskolelinje til landets squash-entusiaster

Hammerum Efterskole ved Herning har et tilbud til squash-entusiaster fra hele landet: Skolen sætter squash på skemaet i det kom-mende skoleår som både linje- og valgfag.Undervisningen vil blive varetaget af en af Danmarks dygtigste trænere, Lew Marsden.

dervisningen varetages af trænere og spillere fra byens to store professionelle idrætsklub-ber samt instruktører fra Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg.

Idrætsundervisningen i kombination med det daglige frokostmåltid og en omfattende frugtordning har blandt andet til formål at styrke elevernes bevidsthed om sundhed, deres følelse af selvværd samt deres kompe-tencer i sociale interaktioner – både i nuet og fremad i livet.Skolen forventes på længere sigt at blive ud-bygget til en fuld friskole fra 0. til 9. klasse.

Fratrædelse

Pr. 31.7. 2011 fratrådte Palle Jensen efter 22 år som forstander på Hou Maritime Idrætsef-terskole for at gå på pension. Palle Jensen var med til at starte efterskolen op og modtog i 1989, 69 elever på det første elevhold. I år slutter han af på en skole, der har 127 elever.

Som ny forstander har HMI ansat Peter Gordon. Som noget af det første har han fået indført at alle skolens elever skal have en iPad.

LÅN TILlav rente

Uden gebyrer

& omkostninger

Tjenestemændenes LåneforeningH.C. Andersens Boulevard 38 · 1553 København V · Telefon: 33 12 32 28 · e-mail: tjl@tjlaan.dk · website: www.tjlaan.dk

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

Midtjysk Ungdomsskole blev til Midtjysk Efterskole, og det var en stormomsust affære. Ikke blot stod der en stiv kuling ind fra vest, også den lokale presse havde valgt at kaste sig over skolen.

Journalisterne havde ladet sig drage af udsigten til en god historie med masser af gode billeder.

På skolen stod en professionel dragebygger klar, og i løbet af formiddagen byggede og dekorerede 40 elever mere end 87 meget små drager.

De blev sat sammen i en mere end 100 meter lang række, og det spændende var nu, om dragen kunne komme godt af sted med budskabet om det nye navn.

»Igennem det seneste halve år har vi arbejdet med skolens brand og personlighedstræk i forbindelse med navneskiftet fra Ungdomsskole til Efterskole,« fortæller forstander Bo Thorup.

Skolens nye udtryk består bl.a. af et nyt logo med en række elementer, som hver især ikke er noget særligt. Kun når de bliver sat sammen, udgør de et stærkt symbol på skolen.

På samme måde med de 87 små drager, som hver især knap nok ville kunne fl yve. Men når de bliver sat sammen, kan de løfte sig og drage styrket ud i verden.

Navnedåb fi k luft under vingerne

Kantinediplom til BGI akademiet

Kost til idrætselever er i fokus hos køkken-personalet på efterskolen BGI akademiet. I samarbejde med ”Kantinediplomet” har BGI akademiet gennem hele skoleåret arbejdet med yderligere forbedring af både kosten og elevernes bevidstgørelse af, hvordan kosten er sammensat, og hvilke valg man selv står i hver dag.»Målet er, at den mad, der serveres på efterskolen, lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Vi lægger vægt på, at kosten er sund og ernæringsrigtig. Desuden søger vi gennem skiltning at bevidstgøre eleverne om, hvilke valg de har, når de står ved et ta’selvbord og øser op på tallerknerne. Vi har mærket maden med grønne og røde mænd, der indikerer hvilken fedtprocent, der er i maden,« siger køkkenleder Marianna Nielsen.

Stevns ønsker samarbejde med gymnastikforeninger

Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole, der er en skole, som i mange år har haft fokus på gymnastik har inviteret fl ere gymnastik-foreninger til et samarbejde. Skolen ønsker at styrke profi len, og lægger ikke skjul på, at den gerne vil have gymnaster som elever på skolen. Skolen ser et fremtidigt samar-bejde som en gevinst for begge parter og håber at kunne være med til at dygtiggøre foreningernes gymnaster og samtidig skabe interesse for et efterskoleophold. Ud over traditionel rytmisk gymnastik på højt niveau - lægger skolen også stor vægt på TeamGym og deltager i konkurrencer i DGF- og efterskoleregi.

Nyt forstanderpar til Qasigiannguit

Torben og Anne Koue er nyt forstanderpar ved Efterskole Villads Villadsen i Qasigiann-guit. De overtager ledelsen efter Rasmus Andersen og Lise Hadrup, der stoppede med udgangen af sidste skoleår. Det oplyser efterskolens bestyrelsesformand Nuka Kleemann.

Torben koue, der er ny forstander, er 33 år, cand. scient. i idræt og kommer fra en stilling som idrætsleder i forsvaret. Anne Koue, der er ny viceforstander, er 31 år, cand. mag. i teatervidenskab og kommer fra en stilling som dramaunderviser på en ungdomsskole.

Det nye forstanderpar ønsker at fortsætte den positive udvikling, som efterskolen har været igennem i sin etableringsfase og sær-ligt have fokus på elevernes videre uddannel-sesmuligheder, oplyser Nuka Kleemann.

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

08 samarbejde

Det var et eksperiment. Mere end 100 elever, ti lærere og forstandere fra fem

forskellige skoler på én lejrplads. Efterskolerne, som er direkte eller indi-

rekte tilknyttet FDF, valgte for første gang at deltage på FDF’s landslejr som ét hold i stedet for som hidtil på hver sin lejrplads. Eksperimentet lykkedes over al forventning.

»Det har været helt formidabelt. Det er gået totalt gnidningsfrit,« siger Claus Peder-sen, der er lærer på Lynghøj Efterskole ved Støvring. Han glæder sig især over elevernes evne til at acceptere hinanden på tværs af de forskellige skoler.

»Man kunne frygte, at det ville være ”dem” og ”os”. Men det har vi overhovedet ikke haft noget af,« siger Claus Pedersen.

Også eleverne på landslejren var glade for at opleve skolernes bagland på en helt ny måde.

»Det er jo ét stort sammenhold. Ingen bliver holdt ude,« siger Jeppe Lynge fra Vor-dingborg, som deltog på landslejren som elev fra Pederstrup Efterskole.

Og med sammenhold mener han ikke blot i forhold til eleverne fra de andre efterskoler, men også i forhold til de 2.000 deltagere på landslejren, som lige som efter-

skolerne boede i lejrens særlige Seniorcity for unge mellem 15 og 18 år.

»Da vi ankom til lejren var jeg lidt nega-tiv,« siger Jeppe Lynge, der ikke er FDF’er. Han var ved at få lidt kolde fødder ved an-komsten til lejren. Meget var anderledes end hjemme på efterskolen.

»Men der gik ikke lang tid, før jeg syntes, det var fedt. Her er altid nogen at være sammen med, og alle er vildt positive,« siger Jeppe Lynge.

Jonas Horster fra Veksø, kender også kun FDF, fordi det er bagland til Pederstrup Efter-skolen. Heller ikke han er FDF’er derhjemme.

af: Per Tornvig, journalist

det er jo ét stort sammenhold

I juli deltog fem efterskoler for første gang samlet på FDF’s landslejr. Både elever og lærere er overraskede over resultatet

bonus

De fem efterskolerDe fem efterskoler, der deltog samlet på FDFs landslejr var:

• Borremose Efterskole• Hardsyssel Efterskole• Kongeådalens Efterskole• Lynghøj Efterskole• Pederstrup Efterskole.

Hertil kommer, at Lunderskov Efter-skole havde et stort hold elever med til at lave underholdning på lejren.

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

samarbejde 09

»Før jeg kom på skolen, vidste jeg faktisk ikke, at der var noget, der hed FDF,« siger Jonas Horster.

Alligevel var han frisk, da eleverne på skolen fi k muligheden for at tage med på FDF’s landslejr som et ekstra tilbud i som-merferien.

»Jeg har det sådan, at jeg gerne vil have det hele med. Så derfor skulle jeg selvføl-gelig på landslejr,« siger Jonas Horster som oplever Seniorcity som én stor efterskole.

Når man begynder på en efterskole, ken-der man ingen. Efter kort tid kender man alle.

Ellen Kirke er FDF’er i Vium. Men hun er også tidligere elev på Kongeådalens Efter-skole og valgte at deltage i landslejren på efterskolernes fælles lejrplads.

»Jeg synes, det er hyggeligt stadig at kunne være en lille del af skolens liv på den måde,« siger Ellen Kirke.

MarkedsføringLærer Claus Pedersen fra Lynghøj Efterskole ser det som et eksempel på, at efterskolerne kan bruge en fælles lejroplevelse til mere end en god sommerevent.

»Der er jo kamp om eleverne lige nu. Og tidligere elever er vigtige for os som ambassa-dører. Så de skal selvfølgelig også have nogle gode oplevelser, når de med mellemrum ven-der tilbage til skolen,« siger Claus Pedersen.

Efterskolelærer Claus Pedersen men-er, samarbejde mellem efterskolerne er nødvendigt for at give eleverne oplevelser ud over det sædvanlige.

Foto

: Jon

as

Hol

mri

is

Foto

: Ch

rist

ian

Nes

ga

ard

Han mener samtidig, at samarbejde mellem efterskolerne er nødvendig for at kunne give eleverne oplevelser ud over det sædvanlige.

»Hvis vi skulle deltage hver for sig med to ansatte og 20 elever, ville oplevelsen blive noget anderledes. Når vi arbejder sammen, kan vi ganske enkelt nogle andre ting,« siger Claus Pedersen.

Ingen loppetjansLigesom på efterskolen, var de ti dage på FDF’s landslejr ikke bare en loppetjans for eleverne. Udover pligter med madlavning og opvask, skulle eleverne også være med til at modtage lejrens øvrige 10.000 deltagere, som kom to dage senere end de 2.000 delta-gere i Seniorcity.

De skulle også deltage som poster på et løb for lejrens mindste deltagere mellem 9 og 11 år. Samtidig havde eleverne fra Hardsyssel Efterskole ansvaret for sejladsakti-viteter på landslejren.

»Det betyder noget, at der også er konkrete opgaver på en lejr som den her. De fl este er nået dertil, hvor de gerne vil opleve, at der er brug for dem,« siger Claus Pedersen.

Til gengæld for indsatsen fi k deltagerne i seniorcity en koncert med et af Danmarks mest populære bands; Carpark North. Her havde efterskoleeleverne det privilegium at stå helt i første række.

Foto

: Jon

as

Hol

mri

is

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

Sammenhængskraft var et vigtigt ord i medier og den offent-lige debat for nogle år siden. Det var en del af tidligere stats-

minister Anders Fogh Rasmussens profi l og branding at spørge til sammenhængskraften i Danmark, og selvom Anders Fogh ikke længere er statsminister, er spørgsmålet om sammenhængskraft stadig særdeles vigtigt, fordi individualiseringen stadig truer med at rive os fra hinanden som folk. Og også truer med at rive efter-skoleformen fra hinanden som forening.

Efterskole i tidenI de to sidste numre af Efterskolen før sommerferien lægger vores formand, Troels Borring, spændende tanker frem om efterskolens opgaver og udfordringer. Det handler om at være pædagogisk forbillede, om at sætte en pædagogisk og menneskelig diskurs i hele uddannelsessektoren og tage socialt ansvar for de unge. I stedet for at give efter for manglende tilslutning og truende lukninger, opfordrer formanden til at se fremad, se muligheder og tænke efterskole ind i tidens udfordringer. Det er vigtige formandssignaler - så længe vi ikke overser, at det kan være fatalt ikke at yde støtte, hvor kampen er ved at knække den enkelte skole. Er vi efterskole i tiden, er vi også efterskole presset af ned-skæringer, og efterskoleforening presset af tiltagende individuel profi lering.

Efterskolens sammenhængskraftEfterskolens sammenhængskraft er givet i form af en fælles op-gave: at bedrive livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk

dannelse. Og gøre det med følgende fokus (Efterskoleloven §1,1 og 3; her listet i punktform; parenteserne er mine):

- Efterskolens unikke placering mellem grundskole og ung- domsuddannelse

- Hele mennesket (helhedssyn på livet)- Udvikling (opdage og udvikle sine potentialer)- Modning (se sig som del af et samfund)- Opdragelse (medmenneskeligt socialt menneskesyn) - Uddannelse (genskabe uddannelsesmotivation)

Spørgsmålet er blot, om der i denne formulering er tilstrækkelig sammenhængskraft til at holde os sammen som forening og sko-leform. Hvordan efterlever vi som fællesskab det sociale ansvar i at være skole for både socialt stærke og svage elever?

KonkurrencestatenI konkurrencestaten er det den stærke og smarte, der løber af med sejren. Men hvem i konkurrencestaten tager sig af de socialt svage, som der kun er udgifter med at rejse op? Og hvilket men-neskesyn ligger der i, at socialt ansvar skal kunne betale sig?

Konkurrencestaten nedbryder sammenhængskraft og sætter os op mod hinanden, når konkurrence bliver en kamp mod hinan-den i stedet for en kamp for et fælles mål.

Derfor er det foreningens udfordring at fastholde os i en forpligtende ansvarlighed ved at styre og udstikke forpligtende pejlemærker, så vi løfter i fællesskab og lader de bredeste skuldre bære mest.

efterskolernessammenhængskraft

af: Carsten Morsbøl, lærer på Horne Efterskole

10 læserdebat

sammenhængskraft

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

efterskolernes sammenhængskraft

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

læserdebat 11

Gør vi den sociale opgave til en kastebold, vil den ende hos de små skoler. Sådan er konkurrencestatens væsen. Men vil de små skoler med færre ressourcer kunne løse opgaven ligeså godt som de store, eller vil det skade hele skoleformen, hvis konkurrencesta-ten får magt som den har agt?

Dannelse til… Lovgivningen forpligter os til demokratisk dannelse. Men, nær-mest kættersk kunne man spørge, hvad det er i demokratiet, der berettiger det til at være dannelsesmål? Demokrati er ikke et men-neskesyn og sikrer ikke i sig selv den bedste løsning. Demokrati er at underordne sig flertallet, og altså også underordne socialt hen-syn og medmenneskelighed det til enhver tid herskende flertal. Men er det en sådan dannelse, vi ønsker i efterskoleverdenen?

Derfor er demokrati nødt til at have en værdimæssig ramme, et værdigrundlag at arbejde ud fra, for ikke at løbe løbsk. Og det er dette værdigrundlag, og ikke demokratiet, der giver eftersko-lerne sammenhængskraft.

Kan vi som forening holde sammen, hvis vi udelukkende lader demokratiet herske, eller er vi nødt til at sikre sammenhængskraf-ten ved at fastholde et underliggende og bærende værdigrundlag, som kan give dannelsen retning og indhold.

Retning er at tage ansvarOgså ønsket om at være pædagogiske forbilleder risikerer at blive signalpolitik, hvis ikke vi knytter indhold og retning til begrebet. Hvilken lærer vil ikke være pædagogisk forbillede? Men hvad vil det sige?

Tør vi, ikke bare opstille, men arbejde ud fra fælles pejlemær-ker, som kan styrke os som skoleform og forøge vores markeds-andel? Og tør vi tage et fælles ansvar for nutidens unge ved at formulere holdninger, der udvikler dem og ikke bare underholder dem?

Det strider mod efterskolen som dannende led i samfundet ikke at ville udvikle, modne og give retning. Ikke at give retning er at lade de unge tro, at der ikke er forskel. At vi kan alt, og at der ingen konsekvens er.

Men alting har altid konsekvens, og at give retning er at tage ansvar. Det er netop heri den pædagogiske udfordring ligger. For os som efterskoler og for Efterskoleforeningen.

Ønsket om at være pædagogiske forbilleder risikerer at blive signal-politik, hvis ikke vi knytter indhold og retning til begrebet.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

12 læserdebat

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

Det kan nogen gange være farligt at tale med journalister, og det kan være ekstra farligt når artiklen efterfølgende bliver

beskrevet ude i 2. eller 3. led. Derfor reagerer jeg her på den overskrift “Elitær Efterskole” jeg kunne læse i Efterskolen nr. 17.

At være elite er at ville være, eller være blandt de bedste, eller at gøre det bedste. At være elitær er, kun at ville de bedste.

På Sportsefterskolen SINE tillader vi os, i dette elite-forskræk-kede land, at sige at vi vil være de bedste – at vi vil være elite. Det gør vi ved at være elitemæssigt rettet pædagogisk i vores daglige arbejde med sporten, det sociale og boglige. Det håber jeg, for skoleformens skyld, at alle andre efterskoler også siger, på de områder de måtte arbejde. Men på SINE har vi aldrig haft – og får heller ikke - et ønske om at være elitær. Vi vil faktisk være en skole for alle, og vi gør os hvert år umage med at sikre dette.

En elitemæssig tilgang betyder for os, at de værktøjer man bruger i en sportslig eliteplanlægning (det er det vi har forstand på) kan overføres og bruges i de andre dele af skoletilværelsen. Vi har på efterskolerne en unik mulighed for at følge eleverne i alle facetter af deres liv, og via den viden give dem de bedste mulig-heder for at udvikle sig på alle områder. Det har været omdrej-ningspunktet for efterskoler i 150 år, så intet nyt der. Kun at vi tager begrebet elite i vores mund.

Styrker selvværdetPå det sportslige område vil vi sikre, at eleverne får en elitemæs-sig aldersrelateret træning. Vi følger altså så vidt muligt de retningslinjer Team Danmark har udarbejdet i samarbejde med de forskellige forbund. Det kan man følge uanset, om man er top 10 atlet eller dyrker sin idræt af ren interesse. Vi har hvert år eksempler på elever, der løftes socialt og bogligt med efterføl-gende øget selvværdsfølelse, fordi de gennemfører en målrettet og ambitiøs plan.

Sidste års bedste eksempel er en knægt, der kom med sine forældre sidste efterår og ville have en plads på atletiklinjen. Han kom fra laveste indkomstklasse og fra en vestjysk, by hvor atletik

var en by i Rusland. Han fortalte mig, at han havde løbet 5 km på ca. 25 min., og hans skolemæssige karakterniveau var pænt under middel.

En af de sidste uger i skoleåret sammenlignede vi alle elever-nes første 5 km løbetest med deres nuværende niveau, og den pågældende dreng kunne af hele holdet (186) hyldes for den bedste fremgang og næstbedste tid (under 17 minutter). Hans stolthed, da 186 elever klappede ham op, var ubeskrivelig, og når vi samtidigt ved, at hans boglige udvikling har taget nærmest samme kvantespring, og at han fortsætter en gymnasiel uddan-nelse, føler vi os berettigede til at påstå, ud fra gentagne oplevel-ser af denne art, at den elitemæssige tilgang virker.

Konkurrence er sundtI samme efterskoleblad som nævnt ovenfor, er der en spændende artikel “Gymnastik handler om at vinde”, som underbygger den samme tænkning. Hvis man vil vinde, sender man de bedste på gulvet – eliten. Sådan har det altid været også indenfor gym-nastikken, det er bare relativt nyt, at det er god tone. Konkur-rence og elite er i artiklen tæt forbundet, og Anne Nyhus kalder konkurrencen for et dannelsesprojekt.

En spansk/portugisisk filosof siger det sådan her “…man glemmer, at konkurrence er et sikkert tegn på demokrati. For at kunne konkurrere med andre, må man først bringe sig på niveau med de andre.

For at have nogle at konkurrere med, er det nødvendigt at der findes ligeværdige modstandere. Ingen kan konkurrere alene. De, der søger at tyrannisere andre eller komme dem til livs, ejer ikke konkurrencesind, tværtimod forsøger de at stoppe konkurrencen så hurtigt som muligt”.

Så i den tråd er vi på SINE sikre på, at vi skal give eleverne en elitemæssig dannelse, en elitemæssig tilgang, i et sundt konkur-rencepræget miljø, der på alle niveauer vil løfte dem, til gavn for dem selv, deres omgivelser og vores samfund. Men en elitær selektion er ikke vores mål.

elitemæssig tilgang ikke elitær

af: René Jacobsen, forstander på Sportsefterskolen SINE

Elite: elite, (af fr. élite 'udvalg', af lat. electus, af eligere 'udvælge'), det mindretal, der indtager toppositionerne inden for samfundets forskellige sektorer…… at være bedst…at ville være bedst.

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

læserdebat 13

elitemæssig tilgang ikke elitær Både efter Torben Elsig-Pedersens (TEP) ”Efterspil” i nr. 18 og

”de kvalitetsmærkehungrendes” sidste bjæf i en sommermail fra Heine Boe, Tage Jepsen og Jan Coermann til alle efterskoler den 30. juni, må man for alvor frygte, hvad tab af sammenhængs-kraft og historieløshed kan udløse af buldersnak.

Kære medlemmer af den forening, der forener os, nemlig Efterskoleforeningen - med et foreningsmærke vi så stolt flager med og som bærer underskriften ”værdier i hverdagen” .

Undskyld mig, men er nogen ved at lave en fraktion for de særligt ”frelste”. En fraktion for dem, der med en særlig slags selvdefineret alvor arbejder for kvalitet i efterskolen.

I , Jan, Tage og Heine, som kalder den folkelige debat for anarkisme, glemmer, at den værdi, der netop kendetegner den frie skole, er retten til forskellighed i værdier og praksis, og at det er den værdi, der konstituerer fællesskabet i Efterskoleforeningen. Men I lægger op til topmøder og så skal I, ”synode-forstanderne” (læs: Heine, Tage og Jan) efterfølgende retvejlede de usikre til de rette normer og værdier – måske fordi det går for langsomt med at få ret!? Når ”man” så skriver under på dokumentet, får de særligt vejledte retten til at bære ”jeres” kvalitetsmærke!

Når I så alligevel lader forstå, at bare det , at jeres tiltag har skabt debat, er en succes, så er det jo ren demagogi for at skjule næste og næste og næste skridt længere ud i en fraktionsdannelse!

Dialog med værdierneEfter min mening er der kun én part, der skal bestemme hvilke værdier, normer og kvalitetskriterier, der skal gælde på den enkelte skole, og det er netop skolens særlige bagland, tradition og hi-storie. Vi bestiller ikke andet end at være i stadig dialog med vores værdier, så vores praksis til stadighed prøves og spejles i netop vores tradition og historie. Vores skoleudvikling tager alene afsæt i dyb respekt for det nationale og globale fællesskab, der er vores vilkår og præmis og i ydmyg forpligtethed på det grundlag og bagland, der gav vores skole liv og ånd (undskyld det sidste udtryk, men for os er netop også ånden afgørende).

I stadig samtale med vores lokale samfund, med forældre og elever, i bestyrelsen og blandt skolens ansatte, er der naturligvis hos os, som på formentlig alle andre frie skoler, en levende debat og samtale, der kun handler om dette ene, at gøre det vi gør bedre, og efter bedste evne at give vores svar på tidens tiltale.

Filmen knækker for redaktørenTEP har ganske ret, når han i sine elleve år i efterskolen har erfaret, at i efterskolen hævder vi modpartens ret til et andet synspunkt.

Jeg kan tilføje, at sådan har det også været i mine små 30 år i den frie skole. Men når TEP efterfølgende lader forstå, at man skal kunne regne med, hvad efterskolerne står for og dermed tilsyneladende mener, at vi alle skal rettes ind efter en topstyret synode, der definerer, hvad efterskoleformen samlet set står for, så knækker filmen! Hverken vores forening eller de tre vise mænd - Jan, Tage og Heine - må få held til det! Det, samfundet og Chri-stiansborg har brug for, og altid i sidste ende har påskønnet, er en mangfoldighed af skoler, der tør udfordre, være modkultur, være sig selv og satse livet for det.

Vores samfund har brug for Efterskoleforeningen, en mangfol-dighed af glade og frie skoler, der tør udfordre en kontrolkultur og mistillidskultur, der ofte forklæder sig i ord som evalueringer, akkrediteringer og kvalitetsmærkninger.

Tag ikke ansvaret fra familierne, folket, når de skal vælge efterskole. Lad dem besøge os, tale med os og lade os fortælle og vise, hvad deres unge mennesker kan få med i ”rygsækken” hos netop os.

Fri os for formynderietNuvel, vi ser også hos os, hvordan markedet bevæger sig. Vi forsøger at rette kursen ind, uden at miste sjælen. Men fri os for formynderiet!

Vi hører gerne på andres gode idéer i samtaler og debat og på gode skolehistorier. Vi forsøger også at efterprøve andres gode erfaringer, og vi elsker at hade en fætter eller to brødre, når vi en gang om året er til familiefest på Nyborg Strand. Sådan er det jo i alle familier, men vi kan vel godt være i familie, uden at moster og onkel skal bestemme, hvordan møblerne skal stå hjemme hos os.

Kære forening. Når dannebrog ikke vajer i vore flagstænger, så er det foreningens logo med teksten: værdier i hverdagen. Det er og bliver vores efternavn/kvalitetsmærke - hjælp os til at fastholde det!

når krybben er tom - eller hva´

af: Bent Ole Bærenholdt, forstander, Unge Hjem – Efterskole i Aarhus

Undskyld mig, men er nogen ved at lave en fraktion for de særligt ”frelste” i efterskolen?

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

14 pædagogik på dybt vand

Ranum Efterskole har for andet år i træk været på dykketur i Sydegypten, hvor efterskoleeleverne lærer at dykke. Leder af turen, Pia Pedersen, er sikker på, at det udvikler eleverne mest muligt, at de bliver vist tillid og får pålagt ansvar. Derfor får efterskoleeleverne lov at dykke uden selskab af voksne eller guider. Men hvad er egentlig meningen med at bruge dykning som pæda- gogisk redskab, og hvad får eleverne ud af det?

af: Erik Bjerre, journalist

havoverfladen

Det er andet år i træk, Ranum Efterskole er i Marsa Nakari i det sydligste Egypten.

Stedet er specielt valgt, fordi det er isoleret, og fordi det giver eleverne mulighed for at dykke på egen hånd under trygge forhold.

Når Ranum Efterskole tager på dyk-kerrejse er det både en stor naturoplevelse og samtidig en tillidsøvelse, for eleverne planlægger selv størstedelen af dykkene og dykker sammen med skolekammeraterne uden at have lærere eller instruktører med.

Bruger deres skolefag i dykningenEfterskolelærer, Pia Pedersen, som er med til at arrangere turen fortæller, at eleverne ud over naturoplevelsen og det sociale samvær skal opleve at tage ansvar for sig selv, og f.eks. lære at bruge matematik og biologi i praksis i forbindelse med dykningen. Og så skal eleverne også ud at opleve den lokale beduinkultur, der stadig findes i Sydegypten, hvor turismen endnu ikke er nået frem:

»Det, eleverne får ud af at dykke, er for det første, at de oplever at overskride deres egne grænser fysisk og mentalt, og for det andet ser vi, at de får en kæmpe opmærk-somhed på hinanden. Det er simpelthen nødvendigt, når man dykker, for det kan være et spørgsmål om liv og død i sidste ende. For det tredje får de en masse faglig viden, f.eks. om biologi og fysisk, og vi arbej-der altid med forståelse af de lande vi rejser til op til turene,« siger Pia Pedersen, som er overbevist om, at eleverne vokser med opgaven, hvis man viser dem tillid.

Tillid er vejen til ansvarlighedHun understreger, at det kræver grundig forberedelse og faste procedurer for dyknin-

klasselokale under

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

pædagogik på dybt vand 15

gen, når man som Ranum Efterskole lader eleverne tage ansvar for hinanden:

»Vi oplever, at når vi viser eleverne tillid, så honorerer de den med at vise ansvarlig-hed. De udvikler sig igennem det, og vi har en lang række regler for, hvordan det skal foregå. Dels skal forældre og dykkerinstruk-tør sige god for det, og eleverne fører logbog og har dykkercomputer med, som viser os, at de ikke har været for dybt nede. På den måde tør vi godt give dem lov til det, og vi vil gerne give lov til det, fordi de udvikler sig gennem det. De bliver bedre dykkere og de står med et ansvar, der gør, at de er helt vildt stolte efter deres første dyk alene. Vi tjekker dem hele tiden, så vi kan se at de har styr på det. Og hvis de ikke har styr på situationen, giver vi selvfølgelig ikke lov til, at de kan dykke uden voksne,« understreger Pia Pedersen.

Ulykken på Præstø Fjord spøgerPia Pedersen indrømmer, at vinterens forfærdelige ulykke på Præstø Fjord ligger i baghovedet som en påmindelse om, hvor vigtig sikkerheden er.

»Præstø - Det var forfærdeligt. Den slags må ikke ske, men det kan ske. Uanset hvad vi beskæftiger os med. Det er klart, at vi på skolen gør alt, hvad vi kan for at optimere sikkerheden på skolen, og når vi rejser. Og der er fl ere potentielt farlige aktiviteter på skolen, det er ikke kun dykning. Men samti-dig synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke bliver så skræmte, at vi ikke tør give eleverne de udfoldelses- og udviklingsmuligheder som f.eks. dykning giver, for eleverne udvikler sig markant på sådan en tur her. Hvis vi pakker eleverne ind i vat, i forsøget på at gøre alt sikkert for dem, lærer de jo aldrig at klare sig selv,« påpeger Pia Pedersen. Hun fortsætter: »Det er et stort arbejde, for der er meget forberedelse, og sikkerheden skal være i orden. Derfor arbejder vi sammen med et dykkerfi rma i Ålborg, som er med til at sikre, at sikkerheden er i orden og at eleverne får et godt udbytte af dykningen,« siger Pia Pedersen.

Eleverne skal opleve kulturen Mange forbinder dykning med ferie og luksus, men for Pia Pedersen giver det god mening at bruge dykning som del af under-visningen. For det er ikke kun på det person-lige plan, at dykning kan bidrage til elevernes udvikling. Pia Pedersen forklarer: »Dykning lærer dem noget om fysik i forhold til tryk og til gasser, og i medborgerskab har vi haft om Egypten og revolutionen. Og de har brugt deres tyske og deres engelske sprog.«

Under besøget i Sydegypten blev en af-ten brugt i selskab med dykkerlederen Mido, som fortalte om sin oplevelse af revolutionen

i Egypten. Eleverne fi k undervisning i egyp-tiske forhold før turen, og havde forberedt en masse spørgsmål om revolutionens betydning for de unge. Den sidste dag blev af halvdelen af eleverne brugt på at besøge en traditionel beduinfamilie. En meget stor oplevelse for eleverne, som fi k et lille indblik i det barske liv i ørkenen, der leves traditionelt efter strenge stammelove.

Får rokket selvbilledet For Pia Pedersen er årets dykkerture højde-punkter i skoleåret, hvor hun får underbygget sit kendskab til eleverne, og har mulighed for at lære dem bedre at kende. Og det er ikke alle eleverne, der er lige begejstrede for at dykke, men Pia Pedersen mener, at det også er en del af den vigtige læring. At det er en del af det at lære sig selv at kende. Også selvom det rokker ved ens selvbillede. Pia Pedersen udtrykker det sådan:

»Eleverne er ikke altid bevidste om, hvad de får ud af turen. For nogen er det det sociale, der er det vigtigste. Og de er sammen på en anden måde end derhjemme, og knytter venskaber med andre elever end sædvanligt.

Men nogen er også bevidste om, hvor meget de udvikler sig på turen. Om hvordan de har udfordret deres egne grænser, og om hvordan de udvikler sig sammen med andre. Vi taler med eleverne om at de er forskel-lige. Det er noget af det vigtigste at lære på Ranum Efterskole, at vi er forskellige, og at der skal være plads til forskellighed. Så det er meget gennem dialogen, at de får en forståelse af sig selv og i forhold til de andre. Og en accept af sig selv, for man kan ikke være lige god til alting, og man har forskel-lige grænser og drømme. Der kan være en stor læring i at indse, at dykning ikke var mig, at lære at indse det, og bruge sin energi på noget der passer bedre til personen,« siger Pia Pedersen.

Under turen var der en del af eleverne, der havde forskellige problemer i forhold til dykningen. Især var der mange der havde øreproblemer, der gjorde, at de ikke kunne trykudligne og omkring ti af eleverne fi k ikke dykket så meget som de havde planlagt. Til gengæld dykkede de mest ivrige fem gange om dagen, som er det maksimale, man kan dykke under de givne forhold.

For Pia Pedersen var turen i foråret en stor success:

»Det vigtigste jeg tager med hjem er, at jeg kender eleverne meget bedre på mange områder, så når vi skal hjem og forberede prøver så ved jeg endnu mere om eleverne, og om hvordan jeg kan hjælpe dem bedst muligt med at udvikle sig. Og så tager jeg en masse store oplevelser med mig hjem. Både med kolleger og elever,« slutter Pia Pedersen.

bonus

Marsa Nakari Marsa Nakari ligger ca. 20 kilometer syd for feriebyen Marsa Alam, hvor der ligger en international lufthavn. Man kan også fl yve til Huargahda cirka fi re timers kørsel nord for Marsa Alam.

I dykkerlejren kan man vælge at ar-rangere sine dyk selv, eller man kan tage med på arrangerede ture.Ranum Efterskole ligger i Vesthim-merland og har 227 elever. Der var 51 elever og fem voksne med på turen til Marsa Nakari. De andre elever var blandt andet på sejltur i Grækenland eller på vildmarkstur på Island.

Dykning er også et spørgsmål om at eleverne lærer sig selv at kende, mener efterskolelærer Pia Pedersen

16 pædagogik på dybt vand

af: Erik Bjerre, journalist

uden voksne er koralrevet mere spændendeDet er efterskolens sidste dag med dykning i Marsa Nakari i det sydligste Egypten, hvor udsigten på den ene side er turkisblåt hav, og på den anden side fuldstændig gold ørken. Her er turismen ikke helt nået frem endnu, og dykkerlejren, hvor efterskolen bor under opholdet, ligger som en oase på kysten, som fungerer som et lille samfund for dykkere.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

pædagogik på dybt vand 17

Klokken er lige blevet seks om morgenen, men alligevel står Halfdan med tre af sine

kammerater fra Ranum Efterskole allerede i fuldt udstyr. De kontrollerer hinandens ud-rustning systematisk. Dykkervest, lungeauto-mat og instrumenter. Eleverne er grundige, men skynder sig alligevel, for det er vigtigt at komme så tidligt i vandet som muligt. For så er der fl est fi sk at se på, og sigtbarheden er bedst.

Eleverne passer på hinandenDer er hverken lærere eller dykkerguide at se, og de fi re efterskoleelever har selv plan-lagt dykket, som de glæder sig til - blandt andet fordi de selv tager ansvaret for dykket. Efterskolelev Mia Tietze forklarer:

»Vi er ikke nervøse, fordi vi har lært at planlægge dykkene, og vi ved, hvad vi skal gøre, hvis vi f.eks. løber tør for ilt. Vi passer på hinanden og bruger håndsignaler til at kommunikere med hinanden.

Hvis nogen kommer under 70 bar, starter vi opstigningen, og vi laver sikkerhedsstop sammen, før vi stiger op til overfl aden. Det er jo bare med at holde øje med hinanden, og vi dykker altid i makkerpar, så der altid er to til at løse eventuelle problemer,« siger Mia Tietze, mens hun får det sidste af det tunge dykkerudstyr på.

10. klasseelev, Jens Halfdan bliver hur-tigst færdig og hjælper Mia Tietze, der er lidt bag efter. De går ned mod den ventende gummibåd, som skal transportere dem ud på koralrevet. Der er ingen lærere eller voksne i syne, og eleverne tager alene af sted med den egyptiske bådfører, som på få minutter ræser eleverne ud til dykkets begyndelse på sydrevet omkring 500 meter fra kysten. Dykkerne lader sig falde baglæns i vandet og begynder 50 minutters udforskning af det smukke koralrev. Gummibåden sejler tilbage til kysten, og bådføreren vender tilbage til det overdækkede område, hvor dykkernes udstyr hænger. Han drikker kaffe og ryger smøger, mens han med faste mellemrum spejder ud over havet.

Efter tre kvarter skodder han sin smøg og skynder sig ned til speedbåden. Han har set de fi re efterskoleelever komme op til overfl aden, og de signalerer, at de gerne vil samles op og sejles tilbage til kysten.

Bedst at fi nde dyrene selvEfter dykket er stemningen høj, og dykkerne taler i munden på hinanden om, hvad de så på dykket, og om hvordan det gik for hver især. Det er et større arbejde at ordne ud-styret efter et dyk, end at gøre det klar, men arbejdet foregår alligevel hurtigt og koncen-treret. Morgenmaden venter, og sulten har for længst meldt sig. Jens Halfdan er meget begejstret for dykket, og han er glad for, at de tog sig sammen til at stå op klokken fem for at tage på morgendyk:

uden voksne er koralrevet mere spændende

»Det var et helt fantastisk dyk. Det er jo meget tidligt om morgenen, og det virker som om, at alle fi skene lige er stået op og lige skal have sig en svømmetur. Vi så rigtig mange forskellige fi sk: Blåplettede rokker, klovnefi sk, dragefi sk og en skildpadde. Det fedeste var at se en havskildpadde på husrevet, selvom vi så en masse af dem på et tidligere dyk fra en strand, der er kendt for sine mange havskildpadder. Men det er anderledes og federe at fi nde dyrene selv,« siger Jens Halfdan.

Fedt at tage ansvarJens Halfdan er lige så begejstret for at kunne dykke uden voksne som Mia Tietze, men han understreger, at efterskoleeleverne tager sikkerheden meget alvorligt:

»Jeg er ikke nervøs for at dykke uden voksne, for vi dykker sammen, og der er en stor fællesskabsfølelse og tillid mellem ele-verne. Vi dykker med dykkercomputere, der viser hvor dybt vi er nede, og hvor lang tid vi kan dykke. Samtidig holder vi rigtig meget øje med, hvor meget luft vi har og hvor dybt vi er nede.

Det er enormt fedt, at vi får lov til det, men hvis jeg var lærer, er jeg ikke sikker på, at jeg ville lade alle gå ud. Men det er

enormt fedt selv at skulle tage ansvar for dykket. Det er teamwork og dykningen giver et specielt fællesskab,« understreger Jens Halfdan.

Vil dykke sammen i fremtidenJens Halfdan tager sin dragt og dykkervest, og skyller det i karret med ferskvand, og hænger det til tørre, inden han sammen med de tre andre skynder sig til restauranten, hvor morgenmaden venter. På vejen fortæl-ler han, at han håber, at efterskoleeleverne kan fortsætte med at dykke sammen:

»Vi har snakket om at arrangere dykker-ture sammen, for det er så specielt, at vi har fået chancen for at få et dykkercertifi kat, så jeg synes vi skal bruge det. Og jeg synes, vi skal holde fast i det dykkerfællesskab, vi har fået skabt her.«

Dykkerturen er ved at være slut, men de fi re efterskoleelever vil alligevel prøve at få et sidste dyk inden frokost, som er deadline for dykningen, fordi man ikke må fl yve lige efter dykning.

Morgenmaden bliver hurtigt indtaget og så går turen igen for sidste gang ud til de smukke koralrev, som tilsyneladende bliver endnu smukkere, når man selv får lov at udforske dem.

Jeg synes, vi skal holde fast i det dykkerfællesskab, vi har fået skabt her.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) vil offentliggøre en rangliste med karaktergennemsnit for 9. klasse opdelt efter landets folke-, fri-, efter- og privatskoler. Begrundelsen er, at det vil give forældre indblik i skolernes færdigheder, ligesom han vil sætte fokus på de skoler, som ikke gør det godt nok. Ranglisten vil blive korrigeret efter forældrenes sociale baggrund. Det betyder, at skoler i socialt belastede områder vil fremstå med bedre karakterer, end de reelt har.

Hvad synes du om, at undervisningsministeren vil rangordne skolerne efter karaktergennemsnit?

Mette Sanggaard Schultz lærer, Ågård Efterskole

Karaktergennemsnit på skoler er som fedtprocenter i morgenmadsprodukter. Det siger ikke alt. Når man rangordner morgenmadsprodukter efter fedtprocenter, får man ikke det fulde billede af produkternes sundhedsværdi. Ved en rangordning efter karaktergennemsnit af skoler opnår man heller ikke klarhed over skolernes kvalitet.

Karaktergennemsnit siger noget om præstationerne i en række prøver, som kun repræsenterer en del af skolens indhold. Karaktergennemsnittet fortæller som fedtprocenten en ikke uvæsentlig del af sandheden, om end langtfra den hele. Sundhed og gode skoler er komplekse størrelser, som kræver indblik i mange forskellige aspekter ved både produktet og konsumenterne - både skolen og ele-verne. En rangordning tilbyder et besnærende, men alt for simpelt mål. Et mål, der nemt kan skabe "teaching to the test" i forestillingen om, at karaktergennemsnit skaber succesfyldte skoler og dermed også en succesfyldt fremtid for børnene og Danmark.

Jeg tvivler stærkt på, at skole og uddannelse kan forstås så lineært. Ligesom jeg heller ikke tror, at man bliver sund af kun at fokusere på fedtprocenter. Til gengæld tvivler jeg ikke på vi alle og ikke mindst politikerne, higer efter mål og mærkninger, der kan gøre vores verden mere overskuelig. Blot skal vi holde os prisen for øje.

læserpanelet mener:

Peter Gundersenforstander, Bjerget Efterskole

Det er kun en lille del af det, vi gerne vil give eleverne med gennem et efterskoleophold, der bliver målt på en karakterskala.

Der burde være større fokus på, hvor meget en elev har lært i løbet af et år, i stedet for ensidigt at måle, hvor meget eleven kan, når året er omme.At forsøge at korrigere for forældres sociale baggrund ved at tildele skoler i socialt belastede områder ”ekstra point” giver ikke nogen mening med hensyn til efterskoler.

18 meninger

mail

Giv os din mening

Vil du være med til at skabe et levende blad med meninger og refleksioner? Så meld dig til Eferskolens læserpanel. Det foregår på den måde, at du en gang i mellem får stillet et kort spørgsmål af redaktionen. Svaret skal som regel være ganske kort.

Er du interesseret, så send en mail til redaktionen@magasinhuset.dk

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

Velkommen til Danmarks vildeste undervisningslokaleHvad sker der med vandet i dit glas, når du styrter 63 meter ned i Det gyldne Tårn, og vejer du det samme på vej op i Ballon­gyngen, som du vejer på vej ned? Dét og meget andet skal elever på 7. til 10. klas­setrin måle og gøre rede for, når de laver forsøg med pulsure i Tivolis forlystelser.

Her skal de også måle, hvor hurtigt fiskene svømmer og lave wattmålinger på forly­stelserne.

Med Fysikdagene i Tivoli skaber vi nye rammer for skoledagen og inddrager for­lystelserne i fysikopgaverne. Opgaverne lever op til Undervisningsministeriets Fælles Mål og sættes i system med Tivolis fysikundervisningsmateriale – både før, under og efter besøget.

Fysikdagene er for 7. til 10. klasse og afholdes mandage til torsdage fra 5. til 22. september 2011.

I samarbejde med:

SærpriS:

50 kr.pr. eleV

inkl. entrÉ og turpaS

giv dine elever en skoledag i

en klasse for sig

giv dine elever en skoledag i

en klasse for sigen skoledag i

en klasse for sigen skoledag i

giv dine elever en skoledag i

en klasse for sig

læs mere om Fysikdage og se vores tilbud til de mindre klasser på tivoli.dk/fagligedage.Bestil billetter på 33 75 02 47 eller send en mail på fagligedage@tivoli.dk.

annonce 19

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

mennesker i efterskolen

Lars Jeppesen har taget turen fra restaurantverden til efterskolelivet. Han underviser i dag unge mennesker i, hvordan man laver mad. Virkelig laver mad.

En tomat er ikke bare en tomat. Der er forskel på tomater, og det skal eleverne på Ranum Efterskole vide. En køkkenchef

er ikke en køkkenchef. Der er forskel på køkkenchefer. Det ved eleverne på Ranum Efterskole.

Her hedder køkkenchefen Lars Jeppesen, og har en fortid i den højere gastronomi – med haute cuisine på landsholdsniveau, tv- optrædener og egen restaurant med anmeldelserne i orden.

Det kan godt være, at scenen er skiftet ud, men det er ambi-tionerne ikke. Der er sat over til mad med bevidsthed uden bismag af cafeteria.

Lars Jeppsen udlever en gammel drøm om at komme til at undervise, og han har ifølge eget udsagn ikke fortrudt sit valg et øjeblik. Her kan han udfolde sine fi losofi er og tanker om, hvordan mad skal laves.

»Vi bruger ikke opskrifter her. Det tvinger eleverne til at være til stede, til at være nærværende. De skal lytte efter, hvordan gry-derne lyder og være over dem, og de skal smage på frikadellefar-sen. Og pludselig oplever de, at det er bedre end, hvad de er vant til hjemme hos mor eller far. De skal have kærlighed og respekt for maden,« siger Lars Jeppesen. Sekunder kan skille sovsen og det guddommelige fra det rigtigt trælse, og derfor kan man ifølge den 39-årige kok ikke lave mad efter manualer, men kun ved at være til stede – helt til stede.

En mand på en missionDen gastronomiske opdragelse af eleverne på Ranum Efterskole

har et større sigte. Det handler om at få sat fokus på kvaliteten i måltidet og den tid og de penge, vi er villige til at bruge på vores mad.

»Det er først og fremmest, fordi Danmark er det land i Europa, hvor vi bruger færrest penge på vores mad. Og hvorfor skal vi altid gøre som vi plejer. Hvis jeg kan vække en nysgerrighed og gnist, så eleverne kan lave et måltid, der bagefter kan skabe et fælles-skab, er det jo fantastisk,« siger Lars Jeppesen, der blandt andet har været kaptajn for det danske landshold ved VM i grill, hvor han var med til at vinde i kategorien dessert.

Eleverne får lov at eksperimentere og til fri leg, og det kaster af og til kulinariske katastrofer af sig, men til gengæld koncentre-rer eleverne sig. Lars Jeppesen har indført professionel køkken-disciplin i efterskolekøkkenet. Eleverne står blandt andet op og spiser og tonen kan være hård og høj, og det forventes, at der le-veres en solid arbejdsindsats. Og så har den tidligere gourmetkok fået eleverne til at fokusere på det, de laver. De ved nu, at de ikke skal gå og høre radio eller have fokus andre steder end på den mad, deres kammarater senere skal sætte tænderne i og leve af.

KonkurrenceLars Jeppesen har også fået indført kulinariske konkurrencer på Ranum Efterskole. Sidste år kæmpede elever så sveden sprang over potter og pander, i hvad man kun kalde skolens uoffi cielle restaurationsmesterskaber. Eleverne var delt op i hold og skulle forsøge at skabe den bedste madoplevelse for indbudte gæster

gastronomisk mission på efterskole

20 portræt

af: Jannik Hjarup, journalist

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

bestående af forældre, bestyrelse og honoratiores. Udover selve maden blev hol-dene også vurderet på præsentation og servering. Efter et tre måneders forløb med forberedelse blev skolen omdannet til en restaurant og elevernes selvkomponerede femretters menuer blev smagt og nøje vurderet af de 50 gæster, og det hele blev sågar dækket af TV2/Nord.

Lars Jeppesen regner med at tage et par år mere som efterskolekok. Det gør ham nemlig efter eget udsagn kisteglad. Så fremover kan fl ere elever lade sig inspi-rere, og kulinariske gnister kan springe.

Vi bruger ikke opskrifter her. Det tvinger eleverne til at være til stede.

Tidligere gourmetkok Lars Jeppesen har som køkkenchef på Ranum Efterskole indført professionel køkkendisciplin i køkkenet

portræt 21

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

22 stort&småtef

ters

kole

n ·

no.

02

· a

ug

ust

201

1

22 festivalfrikvarterRed Barnets landsindsamling

I år løber Red Barnets landsindsamling af stablen 4. september med særligt fokus på Bangladesh og skadeligt børnearbejde. Red Barnet kæmper for bør-nearbejdernes rettigheder, og for at hjælpe de mere end 1 million børn, som dagligt arbejder med skadeligt arbejde.

Red barnet søger indsamlere blandt efterskoleeleverne. Tilmelding til landsindsamlingen på telefon 80242526 eller www.redbarnet.dk

Pas på de velbegavede og talentfulde børn Ny forskning viser, at mange af folkeskolens bedst begavede elever mistrives i skolen både fagligt og so-cialt. Det er katastrofalt for de børn, det går ud over - og for det danske samfund, der taber talenterne på gulvet. Center for Grundskoleforskning, Aarhus Universitet inviterer til konference 27. september i København om de talentfulde og velbegavede børn. Konferencen fi nder sted i Festsalen, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NVYderligere information: Lektor Poul Nissen, poni@dpu.dk, Mette Thornval, meth@dpu.dk

Aktiv rundt i

Danmark 2011Sæt fokus på sundheden hos dine ældste skoleelever

via et nyt gratis undervisningsmateriale. Tilmeld din klasse

til Aktiv rundt i Danmark på www.aktivrundti.dk.

Til brug i skolernes sundhedsuger er der udviklet et tidssva-

rende og motiverende materiale til 8.-10. klassetrin. Under-

visningsmaterialet handler om sin egen og andres sundhed.

Emnerne handler om alkohol, kost, rygning, motion, sex

mm. Temaerne ”behandles” gennem konkrete fakta ark,

debatspørgsmål og dilemmaer om de enkelte emner. Under-

visningen søger diskussioner i klassen samt i mindre grupper.

Materialet er tilrettelagt, så den enkelte elev bliver ”tvunget”

til at refl ektere over sin egen og andres sundhed.

til at refl ektere over sin egen og andres sundhed.

Pas på de velbegavede

Den der tøver,kommer sidst

Mae West

stort&småt 23

Videnssamfund eller håndværkersamfundNetværket Den Helhedsorienterede Indsats afholder statuskonference den 20. og 21. september fra kl. 12.00 til 12.00 på Hotel & Konferencecenter Trinity i Fredericia. Konferen-cen tager udgangspunkt i overskriften ”fremtidens arbejdsmarked – for unge med særlige behov”.

På konferencen gøres status over projektet Det Rummelige Arbejdsmarked - hvad peger resultaterne på efter 4 år. Desuden er der bl.a. oplæg under overskrifterne ”videnssamfund eller håndværkssamfund”, mens Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, holder oplæg om fremtidens arbejdsmarked, for unge med særlige behov.

Tilmelding: anne@ligevaerd.dk senest d. 19. august.

På konferencen gøres status over projektet Det Rummelige Arbejdsmarked - hvad peger resultaterne på efter 4 år. Desuden er der bl.a. oplæg under overskrifterne ”videnssamfund eller håndværkssamfund”, mens Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, holder oplæg om fremtidens arbejdsmarked, for unge med særlige behov.

Tilmelding: anne@ligevaerd.dk senest d. 19. august.

Den der tøver,kommer sidst

Mae West

Den engelske caféCafé-serien er et hit blandt unge læsere. Vi fortsætter succesen med en engelsk afdeling frilæsningsbøger på to niveauer. Emnerne er hentet fra de unges hverdag.

Help og Sofia’s Got Talent kr 46,- pr bog

KrimihjørnetKarim er flygtet fra krig og fattigdom i Afghanistan til Danmark. Menneskesmuglerne vil have deres penge nu, men Karim kan ikke skaffe så mange.

Det forkerte land kr 108,-

Modige snaphaner, barske soldater og forrædere i et besat Skåne på Svend Gønges tid. Niels og Signe flygter gennem landet for ikke at blive hængt af de svenske soldater.

På flugt kr 98,-

PuslerierGanske almindelige puslespil – og dog! Brikker med ord eller tegninger pusles sammen til et billede. Ordene er valgt blandt de mest almindelige engelske ord.

Puslespil på engelsk 1-4 kr 138,- pr spil

på flere niveauerGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelser

på flere niveauerGode læseoplevelser

på flere niveauerGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelser

på flere niveauerGode læseoplevelser

på flere niveauerGode læseoplevelser

på flere niveauerGode læseoplevelser

på flere niveauerpå flere niveauerGode læseoplevelser

på flere niveauerGode læseoplevelser

på flere niveauerGode læseoplevelser

på flere niveauerpå flere niveauerpå flere niveauerGode læseoplevelserGode læseoplevelserGode læseoplevelser

Skåne på Svend Gønges tid. Niels og Signe flygter gennem

Priser excl moms

Læs mere om hver titel på www.spf-herning.dk

Vi leverer gerne til gennemsyn

Special-pædagogisk forlagBirk centerpark 327400 HerningTlf 97 12 84 33forlag@spf-herning.dkwww.spf-herning.dk

Tlf 97 12 84 33

www.spf-herning.dk

nyt skoleår nyt elevhold og nye kollegaer

24 foreningsnyt

Jeg elsker august. Det er forrygende at komme til skolen efter sommerferien og møde kollegaer overalt på skolen, som kram-

mer og snakker om sommerens oplevelser og om ideer og planer for skoleåret, der starter. Det er som om, den skinnende ren-

gjorte skole bare står der og råber på, at de skal komme – de nye elever - som vi skal kæmpe med og udvikle os sammen

med de næste 10 måneder. Ofte er der også, som på min skole i år, nye kollegaer, og de bringer helt nye

perspektiver ind på skolen, uanset om de er spritnye fra læreruddannelsen, eller de kommer fra helt

andre sammenhænge. Tidligere talte man ofte om praksischokket,

som ramte nye lærere, når de startede deres første job. Det viser sig heldigvis, ifølge en rapport ”Ny lærer” fra Danmarks evaluerings-

institut, EVA, som netop er kommet på gaden, at langt de fl este af de nye lærere (76%) vurderer

mødet med praksis i det første år positivt, og at 85 % af de nyuddannede forventer at fortsætte

som lærere i en årrække frem. Så langt så godt. Men der er desværre også en

gruppe nye lærere – ca. en tredjedel – som oplever at arbejdet som lærer er sværere end forventet, og 18

% der oplever mødet med praksis i det første år som direkte negativt. En del kritiserer læreruddannelsen for ikke

at have forberedt dem tilstrækkeligt på den virkelighed, der møder dem. Det skal jeg ikke dvæle ved, men EVA har via deres undersøgelse også fundet frem til en række tiltag, der kan gøre den nye lærers møde med arbejdslivet lettere. Måske er

af: Lone Greve, formand for pædagogisk enhed og medlem af styrelsen

nyt fra

nyt elevhold nyt elevhold og nye kollegaer og nye kollegaer nyt elevhold og nye kollegaer nyt elevhold nyt elevhold og nye kollegaer nyt elevhold nyt elevhold og nye kollegaer nyt elevhold

Jeg elsker august. Det er forrygende at komme til skolen efter sommerferien og møde kollegaer overalt på skolen, som kram-

mer og snakker om sommerens oplevelser og om ideer og planer for skoleåret, der starter. Det er som om, den skinnende ren-

gjorte skole bare står der og råber på, at de skal komme – de nye elever - som vi skal kæmpe med og udvikle os sammen

med de næste 10 måneder. Ofte er der også, som på min skole i år, nye kollegaer, og de bringer helt nye

perspektiver ind på skolen, uanset om de er spritnye fra læreruddannelsen, eller de kommer fra helt

andre sammenhænge.

som ramte nye lærere, når de startede deres første job. Det viser sig heldigvis, ifølge en rapport ”Ny lærer” fra Danmarks evaluerings-

institut, EVA, som netop er kommet på gaden, at langt de fl este af de nye lærere (76%) vurderer

mødet med praksis i det første år positivt, og at 85 % af de nyuddannede forventer at fortsætte

som lærere i en årrække frem. Så langt så godt. Men der er desværre også en

gruppe nye lærere – ca. en tredjedel – som oplever at arbejdet som lærer er sværere end forventet, og 18

% der oplever mødet med praksis i det første år som direkte negativt. En del kritiserer læreruddannelsen for ikke

at have forberedt dem tilstrækkeligt på den virkelighed, der møder dem. Det skal jeg ikke dvæle ved, men EVA har via deres undersøgelse også fundet frem til en række tiltag, der kan gøre den nye lærers møde med arbejdslivet lettere. Måske er

af: Lone Greve, formand for pædagogisk enhed og medlem af styrelsen

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

nyt skoleår nyt elevhold og nye kollegaer

foreningsnyt 25

det ikke så overraskende anbefalinger, men det gav i hvert fald stof til eftertanke for mig.

De nye lærere, der deltager i undersøgelsen, er ansat på kommu-nale skoler, men alligevel tror jeg, at de anbefalinger, der er fremkom-met som en del af undersøgelsens resultat også er relevante for os i efterskolen. Nedenfor er mit resume af nogle af rapportens mange gode anbefalinger.

1. Brug observationDet initiativ, som flest nye lærere (86 pct.) vurderer positivt i EVA’s undersøgelse, men som endnu ikke er særlig udbredt hverken på fol-keskoler eller efterskoler, er muligheden for, at en erfaren kollega ob-serverer de nye læreres undervisning og giver dem sparring. Undersø-gelsen viser, at de lærere, som har fået observeret deres undervisning eller har observeret andres undervisning, og som efterfølgende har haft mulighed for at drøfte undervisningen med den kollega, som har observeret dem, tillægger det stor positiv betydning. Dels giver det tryghed, at en mere erfaren kollega har set ens undervisning og så at sige 'godkendt' den, dels styrker det refleksionen over undervisnin-gen, når den nye lærer drøfter forløbet med en anden. Samtidig kan det give meget, at se hvordan en erfaren kollega underviser. Unge lærere er i modsætning til mange ældre lærere meget åbne over for, at lade andre overvære deres undervisning.

2. Dyrk den kollegiale kulturAnalyserne bag rapporten viser også, hvilket jeg synes er indlysende, at de kollegiale relationer og den uformelle kultur på skolerne er af meget stor betydning for de nyuddannede lærere. Imødekommen-hed, åbenhed over for nye idéer og fælles sociale aktiviteter bliver fremhævet som meget væsentlige faktorer.

Som kursusleder på det årligt tilbagevendende kursus “Efterskole I Tiden “ - for nye lærere i efterskolen - kan jeg i meget høj genken-de, at nye og nyuddannede lærere fortæller, at det er vigtigt, at de hurtigt føler sig som en del af kulturen på skolen, og det er en styrke, når kulturen giver mulighed for at bryde den blufærdighed, en ny læ-rer kan opleve ved at dele vanskelige oplevelser i undervisningen med kolleger. Engagement og personlig involvering er vigtig for nye lærere - det er faktisk en stor del af drivkraften bag deres valg af profession, hvilket ikke kan komme bag på os!

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at velfungerende teams er en stor støtte for de nye lærere, når det handler om de pædagogiske udfordringer i klasserne og om skole-hjem-samarbejdet, og selv om skole-hjem-samarbejdet er anderledes i vores verden, er det også her man som ny lærer kan have behov for kollegial sparring og støtte.

3. Giv opbakning og anerkendelseDe nyuddannede lærere udtrykker et stort behov for ledelsens opbak-ning og anerkendelse, og det får de ifølge undersøgelsen ikke. De har en forventning om en tydelig ledelse og ser ofte anderledes på ledel-sens rolle end ældre lærere. De nye lærere sætter pris på en høj grad af involvering fra ledelsens side, og de sætter pris på formelle samtaler og møder, men også på uformel kontakt i hverdagen.

4. Styrk mentorordningerPå mange skoler findes der formelle mentorordninger som de nye lærere kan benytte. Undersøgelsen peger på at der er tre ting ved mentorordningerne de nye lærere især sætter pris på. For det første at mentoren observerer undervisningen, for det andet at samarbejdet indbefatter faglige og pædagogiske drøftelser, og for det tredje at der er en god kemi mellem mentoren og den nye lærer. En lærer siger i rapporten:

“Det gode ved mentorordningen er, at man ikke selv skal bede om hjælp – de kommer til en uopfordret. Hendes rolle er at være opmærksom på alt det, som er rutine for hende, men ikke for mig [...] Tit ved jeg jo ikke, hvad det er, som jeg ikke ved, og derfor kan jeg ikke spørge om det”.

Jeg håber at rigtig mange nye lærere vil finde udfordringerne i efter-skolen inspirerende og at de vil blive støttet i deres start af kollegaer og ledelser, der er opmærksomme på deres behov og deres særlige si-tuation. Hjælp dem på alle måder. Gode hjælpsomme kollegaer er det bedste man kan få, når man er ny lærer – og giv dem endelig chancen for at deltage i kurset Efterskole i Tiden, som er omtalt på Efterskole-foreningens hjemmeside.

Yderligere information om rapporten kan findes på EVA’s hjemmeside www.eva.dk

efterskoleforeningen

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

26 nekrolog

Med sorg har jeg modtaget meddelelsen om, at Hjørdis Ander-sen er død. Det er svært at begribe. Hjørdis – det menneske

og livsstykke, som bare altid har været der, som jeg har lært så meget af, som var min første læremester i, hvordan jeg på visse om-råder skulle gribe efterskolelæreropgaven an; hvad der var passende og ikke passende at gøre for og med de unge mennesker, hvordan man kunne lære at rumme dem alle, hvordan man kunne give råd og vejledning uden at bestemme over dem osv. osv.

Ikke at Hjørdis underviste én i den store kunst – nej der var tale om ren mesterlære. Hjørdis var på sin uhøjtidelige og fordomsfrie måde i stand til at rumme alle, og den egenskab og tilgang var lærerig for såvel en grøn efterskolelærer som for så mange andre.

Hjørdis havde nogle ”punchlines”, som brændte igennem, og som jeg kan høre den dag i dag.

Fx ”Pyt med det. Det skal du ikke tænke på, det er kun den, der gør noget, der kan gøre noget forkert”. Hjørdis var selv i høj grad et ”handlemenneske”!

Hendes humør, gæstfrihed og selskabelighed var af uvurderlig betydning for såvel unge som voksne på Vivild Ungdomsskole igennem mange år. Hun var en samlende figur uden at gøre væsen af sig.

Hjørdis var sjov at være sammen med, og med sin smittende lat-ter var hun altid god for en lille anekdote. I Hjørdis´ samvær var man glad, tryg og godt tilpas.

Mine tanker går til Poul og til Søren, Morten og Jens med familier.

Æret være Hjørdis´ minde

Onsdag den 15. juni døde tidligere forstander Hans Mortensen, 77 år gammel. Han havde længe vidst, hvilken vej det gik, og

han var meget afklaret med situationen. Det falder fint sammen med, at han indleder sine erindringer med at skrive: ”Måske har der været en ”mening” med mit liv, skønt jeg aldrig har tænkt nærmere over det, men bare” levet”, og hver dag taget tilværelsen, som den nu kom.”

Hans blev født i Argentina, hvortil familien var udvandret fra Mors i 1889. Og denne opvækst kom til at ligge som en ”under-tone” i Hans` virke gennem alle årene.

Hans tog til Danmark for at komme på landbrugsskole, men han havnede på ”Den frie Lærerskole” i Ollerup. Her traf han Else Bidstrup, som er runden af en efterskoleslægt i Himmerland. Sam-men tog de efter endt uddannelse til Vust Friskole i Hanherred, hvor de var i 4 år.

Så kom der bud fra Argentina, om de kunne tænke sig at stå for oprettelsen af en dansk skole blandt efterkommerne af de danske udvandrere. Som unge og med mod på udfordringer drog de af sted sammen med deres tre børn, hvoraf den sidste måtte ”sidde på armen”.

Det blev en kæmpe udfordring, hvor starten var meget ”yd-myg”, både hvad elevtal og økonomi angik. Det krævede hårdt arbejde, da alt det praktiske arbejde omkring opstart og bygninger også var lederparrets. De fik dog tid til at få pige nr. 4.

Efter 7 års dygtigt arbejde var skolen vokset i elevtal, og alt var i god gænge. Af forskellige grunde søgte familien tilbage til Danmark, hvor de fik stillingen som forstanderpar på Vejstrup Ungdomsskole på Sydfyn. Det skulle blive til 26 år på denne post, og det blev her, de fik deres ”livsopgave”.

For Hans var et job som forstander ikke et liv bag skrivebordet. Han var med i alt, som havde med skolen at gøre, og efter datidens mønster, opfattede han sig som indbegrebet af skolens liv og vilkår. Hans kom til Vejstrup i en tid, hvor ungdomsoprøret bredte sig.

Gamle dyder stod for fald og nye former pressede sig på. Det mær-kedes mest hos eleverne, som ikke havde samme tro på autoriteter som tidligere tiders unge havde.

Oprøret var ikke Hans´ kop te, men stille og roligt blev de nye tider tilpasset, og skolens dyder angående fællesskab, sang, gym-nastik, fortælling og kulturel opdragelse blev der ikke ændret ved. Hans har selv beskrevet ændringerne i en tale fra 1983 således: ”Nu drejede det sig ikke om at yde, men om at kræve. Og at fællesskab var afløst af solidaritet.”

Det har ikke været let for Hans, når han kendte til andre forhold i sin opvækst. For selv om man nok var indbegrebet af skolen, så var det Hans´ natur at ”tjene”.

Hans var en markant person i efterskolekredse, og en del i hans samtid har nok set ham som vedholdende af gamle dyder, som han ikke havde let ved at gå på kompromis med, netop fordi det var ”dyder”. Derfor blev han også en ”målestok” for vi lærere, som blev forstandere efter nogle år i Vejstrup.

Midt i 90-erne kom flere snærende regler på efterskoleområ-det. Tillid blev erstattet af kontrol. Hans skriver selv om den tid: ”...at alt nu skulle tælles og registreres, at der blev brugt mere tid på lærermøder og mindre tid på det væsentlige, nemlig eleverne, og at alt blev spundet ind i et sæt af regler og bestemmelser, der truede med at begrænse de frie skolers frihed.” En holdning, som er svær at være uenig i. Hans tog sin afsked i 1997.

Han brugte de næste adskillige år som rejseleder til spansk-talende lande for ”Ældre på højskole i udlandet”. Et job, som han havde glæde af, og som han som argentiner havde særdeles gode sproglige forudsætninger for at bestride.

For os, der har kendt Hans godt gennem en årrække, er der nu en plads tom. Men han var et menneske, som vi vil mindes med glæde, fordi han stod for det, han var.

Hjørdis Andersen, Vivild

Mindeord Hans Mortensen, Vejstrup af: Daniel Eiler, tidligere forstander

af: Agnethe Gammelgård, tidligere styrelsesmedlem og efterskolelærer

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

jobannoncer 27

Skovlund Efterskole søger ny forstander Vores nuværende forstander har fået nyt arbejde.

Derfor bliver et spændende job ledigt på en skole, der siden sin start i 1996, har gennemgået en rivende udvikling.

Skovlund Efterskole er en sprogefterskole og er bl. a. kendt for sin banebrydende indførsel af ”Cambridge Engelsk.”

Skolen baserer sig på Grundtvigs skoletanker og er en skole for bogligt motiverede elever med sprog som et bærende element. Skolens profil er ”globalisering.” Linjefag - ”Cam-bridge Engelsk”, fodbold og håndbold samt tilvalgsfag musik og kreative fag. Skolens kapacitet er 110 elever.

Vi tilbyder• det overordnede daglige ansvar i et spændende,

udfordrende og engagerende job med varetagelse af de pædagogiske, økonomiske og ledelsesmæssige opgaver

• et kompetent og engageret personale• dagligt samvær med livsglade unge mennesker• tidssvarende faciliteter• en engageret bestyrelse• en nyrenoveret forstanderbolig• en uhørt positiv lokal opbakning

Vi forventer• en relevant faglig og pædagogisk uddannelse• ledererfaring, gennemslagskraft• erfaring med undervisning fra et skolemiljø• synlig, visionær og udviklingsorienteret ledelsesstil• flair for og indsigt i administration og økonomi• varme, naturlig autoritet, engagement, lydhørhed,

inspiration og humoristisk sans• mestring af at skabe samarbejde, fællesskab og et

godt kammeratskab

Se nærmere på skolens hjemmeside: www.ske.dk

Yderligere oplysninger og aftale om fremvisning af skolen fås hos formanden Henning Urup, mob.tlf. 4072 2072 eller næstformand Tom Krongaard, mob.tlf. 2227 1181.

Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.Lønnen aftales i intervallet kr. 456.110,- til 528.590,-, (1. april 2010).

Tiltrædelse 1. november 2011.

Ansøgningsfrist: 9. september 2011

Skovlund EfterskoleBygvænget 4, DK-6823 Ansager

Da vores forstander gennem skolens første 8 år ønsker at gå på pension pr. 01.12. 11, søger vi en ny forstander, der har mod på og lyst til at gøre hverdagen indholdsrig og lærerig for en flok friske elever og et engageret personale.

Ryå Efterskole er en specialefterskole for 65 normalt-begavede elever med læse-stavevanskeligheder.

Det er skolens mål, at eleverne gennem opholdet opnår evnen til at skabe et selvstændigt voksenliv med selvværd og livsglæde i et demokratisk samfund.

Skolens undervisningstilbud er tilrettelagt med udgangs-punkt i den enkelte elevs faglige kunnen og behov.

Vi søger en forstander, der har:• ledelseskompetencer• empati• engagement i skolens hverdag, liv og fremtid• lyst til at arbejde med specialundervisning• økonomisk indsigt• kendskab til de frie skoler

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Stillingen aflønnes i intervallet kr. 456.109 - 528.598 (pr. 01.04. 2010).

Der kan tilbydes bolig på skolen.

Yderligere oplysninger på skolens hjemmeside www.ryåefterskole.dk.

Ansøgere er meget velkommen til at kontakte skolens nuværende forstander, Kurt Nielsen, tlf. 96 96 69 67 / 98 65 10 04 eller skolens formand, Ejnar Sørensen, tlf. 40 70 95 00.

Du er naturligvis også velkommen til at aflægge skolen et besøg.

Ansøgning sendes til:

Centralgaardsvej 277, 9440 ÅbybroMrk. Forstander

Eller: kontor@ryaaefterskole.dkAnsøgningsfrist: 15.09. 2011

Ansættelsessamtaler afholdes primo oktoberTiltrædelse 01.12. 2011 – evt.senere

Ryå Efterskole søger forstander(Tidligere Den økologiske Efterskole)

LOGO – FARVE

Ryå logo Marginal Reklamebureau a/s · 2011

ORANGECMYK 0 / 45 / 100 / 0 RGB 223 / 155 / 27

RØDCMYK 10 / 100 / 100 / 10 RGB 168 / 26 / 27

GRÅCMYK 0 / 0 / 0 / 50 RGB 153 / 153 / 153

LOGO – NEGATIV

LOGO – GREYSCALE

Ryå

LOGO – FARVE

Ryå logo Marginal Reklamebureau a/s · 2011

ORANGECMYK 0 / 45 / 100 / 0 RGB 223 / 155 / 27

RØDCMYK 10 / 100 / 100 / 10 RGB 168 / 26 / 27

GRÅCMYK 0 / 0 / 0 / 50 RGB 153 / 153 / 153

LOGO – NEGATIV

LOGO – GREYSCALE

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

28 annoncer

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter? Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiverog bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.

Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte• rådgivningtilskolerneomansættelsesretliglovgivning,

overenskomster og aftaler• rådgivningafbestyrelseromopgaver,ansvar,vedtægtsfortolkningmv.• vejledningomlovregleroglovfortolkning• telefoniskrådgivningafskolerogforældreiforbindelsemed

forældreklager• planlægningogafviklingafkurserindenfordinefagområder• skolebesøgiforbindelsemedmøderogrådgivningafbestyrelsereller

ved afskedigelsessager• rådgivningomtilskudsregler,elevstøttemv.

Hvad forventer vi af dig?• atduercand.jur.,cand.merc.jur.ellerevt.harandenrelevant

samfundsvidenskabeligkandidatuddannelseogharhaftsærligtfokuspåansættelsesret

• atduidithidtidigeansættelsesforløbharhaftansvarforatrådgiveom ansættelsesretligeforhold• atduharkendskabtilellerinteresseforøvrigeovennævntearbejds- områder,herundermegetgernebestyrelsersarbejdsopgaverogansvar• atdintilgangtilopgavererhelheds-ogløsningsorienteret• atduhargodindlevelsesevneogkanomsætteogformidledinprofes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser• atduerparattilatdeltageirejse-,møde-ogkursusvirksomhed,også udenfornormalarbejdstid,daefterskolerneliggerspredtoverhele landet• atduerindstilletpåatindgåpådesærligesamarbejdsvilkår,der gælderienmindreinteresseorganisationmedpolitiskeildsjæle

Vi kan tilbyde dig• mulighedenforatsætteditprægpåudviklingafforeningenstilbud

indenfor det juridiske og økonomiske område• endynamiskarbejdspladsmidtiKøbenhavnmedgodepersonlige

udviklingsmuligheder• atindgåietforpligtendesamarbejdeietinspirerendeogafvekslende

miljøprægetafhøjfaglighed,hvorsparringogvidensdelingvægteshøjt• mulighedforatarbejdeienværdibaseretforeningmedpladstildebat• deltagelseividereuddannelse• etjobmedhøjfaglighedogansvarsfuldeopgaver• godeløn-,pensions-ogansættelsesvilkårmedenugentligarbejdstid på37timerinkl.frokostpause

Yderligere oplysningerDukanlæsemereomEfterskoleforeningenpå www.efterskoleforeningen.dkDuervelkommentilatkontaktesouschefAnetteIngemansen,33179581,sekretariatslederSophusBangNielsen,33179580ellerspecialkonsulentChristianPetersen,33179763foryderligereoplysninger.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget iEfterskoleforeningen senest den 6.6.2011

Viplanlæggeratafholdesamtaleriuge24.Ansøgningenogbilagsendeselektronisk til info@efterskoleforeningen.dk

Juridisk konsulent tilEfterskoleforeningen

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne ogmedlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overformyndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen,og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme påefterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere.

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter? Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiverog bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.

Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte• rådgivningtilskolerneomansættelsesretliglovgivning,

overenskomster og aftaler• rådgivningafbestyrelseromopgaver,ansvar,vedtægtsfortolkningmv.• vejledningomlovregleroglovfortolkning• telefoniskrådgivningafskolerogforældreiforbindelsemed

forældreklager• planlægningogafviklingafkurserindenfordinefagområder• skolebesøgiforbindelsemedmøderogrådgivningafbestyrelsereller

ved afskedigelsessager• rådgivningomtilskudsregler,elevstøttemv.

Hvad forventer vi af dig?• atduercand.jur.,cand.merc.jur.ellerevt.harandenrelevant

samfundsvidenskabeligkandidatuddannelseogharhaftsærligtfokuspåansættelsesret

• atduidithidtidigeansættelsesforløbharhaftansvarforatrådgiveom ansættelsesretligeforhold• atduharkendskabtilellerinteresseforøvrigeovennævntearbejds- områder,herundermegetgernebestyrelsersarbejdsopgaverogansvar• atdintilgangtilopgavererhelheds-ogløsningsorienteret• atduhargodindlevelsesevneogkanomsætteogformidledinprofes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser• atduerparattilatdeltageirejse-,møde-ogkursusvirksomhed,også udenfornormalarbejdstid,daefterskolerneliggerspredtoverhele landet• atduerindstilletpåatindgåpådesærligesamarbejdsvilkår,der gælderienmindreinteresseorganisationmedpolitiskeildsjæle

Vi kan tilbyde dig• mulighedenforatsætteditprægpåudviklingafforeningenstilbud

indenfor det juridiske og økonomiske område• endynamiskarbejdspladsmidtiKøbenhavnmedgodepersonlige

udviklingsmuligheder• atindgåietforpligtendesamarbejdeietinspirerendeogafvekslende

miljøprægetafhøjfaglighed,hvorsparringogvidensdelingvægteshøjt• mulighedforatarbejdeienværdibaseretforeningmedpladstildebat• deltagelseividereuddannelse• etjobmedhøjfaglighedogansvarsfuldeopgaver• godeløn-,pensions-ogansættelsesvilkårmedenugentligarbejdstid på37timerinkl.frokostpause

Yderligere oplysningerDukanlæsemereomEfterskoleforeningenpå www.efterskoleforeningen.dkDuervelkommentilatkontaktesouschefAnetteIngemansen,33179581,sekretariatslederSophusBangNielsen,33179580ellerspecialkonsulentChristianPetersen,33179763foryderligereoplysninger.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget iEfterskoleforeningen senest den 6.6.2011

Viplanlæggeratafholdesamtaleriuge24.Ansøgningenogbilagsendeselektronisk til info@efterskoleforeningen.dk

Juridisk konsulent tilEfterskoleforeningen

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne ogmedlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overformyndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen,og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme påefterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere.

Pragtfuld beliggende tidl. Højskole sælges til Efterskoleformål

Den tidligere Kunsthøjskole Thorstedlund sælges til interesseret efterskolekreds. Det kunne f.eks. være en skolekreds, som ønsker at starte en helt ny efterskole, eller en eksisterende efterskole, som ønsker større eller bedre beliggende faciliteter.

Thorstedlund ligger i et smukt, stort parkanlæg på den østlige side af Roskilde Fjord med en pragtfuld udsigt over fjorden. Der er masser af udenomsplads og således gode muligheder for udvidelser af forsk. art. Hovedparten af de mange eksisterende bygninger er stråtækte, og her fi ndes talrige undervisningsrum, samlingssale, opholdsrum, foredragssal og mange forskellige værk-steder. En del sportsaktiviteter kan udøves såvel ude som inde.

Thorstedlund rummer 61 elever på enkelt- eller dobbeltværelse (41 værelser i alt. Bad og toiletter fi ndes på gangene.

Der et et fuldt monteret og funktionsdygtigt køkken, spisesal og personalefaciliteter samt 2 tjenesteboliger, hvoraf den ene er en forholdsvis nybygget forstanderbolig. Thorstedlund har gennem godt 25 år været anvendt som kunsthøjskole, men efter konkurs i slutningen af 2009, har bygningerne ligget uudnyttet hen. Der må påregnes nogle udgifter til bygningsrenovering.

I alt tæller bygningerne 3.324 m2 og grunden 32.331 m2. Samtlige bygninger er opvarmet med naturgas.

Thorstedlund ligger på Græse Strandvej 22 i Frederikssund med let adgang (med bybus eller cykel) til S-toget mod Købehavn.

Thorstedlund kan besigtiges efter aftale med

Jørn E. JensenApholm 15

3600 FrederikssundMobil 4030 7728 · Tlf. 4731 3047

– Vi ønsker en engageret kollega, som er kvalificeret til at indgå i et fagligt, spændende og indholdsrigt team af gode kollegaer og elever.

– Vi søger en person, der vil engagere sig i efter-skolelivet.

– Vi søger en person, der vil det ”gode og tillids-fulde” samarbejde.

Vi tilbyder et glad arbejdsmiljø under stadig ud-vikling.

Skolen er en GrundtvigKoldsk efterskole (grundlagt 1865) for 108 elever med faglige vanskeligheder i dansk.

Kollega til køkkenet(25 km syd for Århus)

Gylling Efterskolesøger en inspirerende kollega til køkkenet

pr. 1. oktober 2011!

Ansættelse på løntrin 29 + 17,3% pension.

Yderligere oplysninger ved køkkenleder Arne Christoffersen, tlf. 86 55 16 44 lokal 4.

Hjemmesideadresse: www.gylling-efterskole.dk

Skriftlig ansøgning senest mandag d. 29. august.

Samtaler tirsdag formiddag d. 30. august.

Ansøgningen sendes til

Gylling EfterskoleHovedgaden 29

8300 Odder

Lærerstandens Brandforsikring støtter økonomisk trængendeMedlemmer af Lærerstandens Brandforsikring G/S kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser. Understøttelserne tildeles fortrinsvis til medlemmer eller deres pårørende, der er i øko-nomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 33 11 77 55.

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

jobannoncer 29

Frie Skolers Lærerforening er fagforening for i alt 10.000 lærere, børnehaveklasseledere

og ledere på 500 frie grundskoler og 250 efterskoler.

Sekretariatet er beliggende på Ravnsøvej 6, 8240 Risskov.

SEKRETARIATSCHEFi FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Vil du være det centrale omdrejningspunkt for 40 medarbejdere på Frie Skolers Lærer-

forenings velfungerende sekretariat i Risskov?Vores nuværende sekretariatschef går på

pension, og vi søger en ny sekretariatschef, der besidder de menneskelige og ledelsesmæssige kompetencer til at stå i spidsen for foreningens sekretariat samt være bindeled til foreningens politiske ledelse.

Stillingen kræver en person med en relevant ledelsesmæssig baggrund, økonomisk indsigt og lyst til at arbejde i en politisk organisation, som har fokus på at fastholde og udvikle en professionel betjening af foreningens knap 10.000 medlemmer.

Den nye sekretariatschef har administrativ erfaring, organisatoriske evner, analytisk sans og erfaring med personaleledelse. Vi forudsætter, at den daglige ledelse foregår i nært samarbejde med medarbejdere og den politiske ledelse. Vi lægger vægt på, at sekretariatschefen er empatisk og i stand til at bevare overblikket, retningen og det gode humør i pressede situationer, har stærke kommunikative evner og er i stand til at skabe tillid, tryghed og arbejdsglæde.

Sekretariatschefens ansvarsområder ser i punktform således ud:

• Personaleledelse herunder medarbejdersamtaler.

• Økonomi- og budgetstyring.

• Deltagelse i hovedbestyrelsesmøder, forretningsudvalgsmøder mm.

• Sparring og oplæg til foreningens politiske ledelse.

• Tilrettelæggelse af sekretariatets opgaver herunder planlægning af det årlige repræsen - tantskabsmøde, kurser, medlemsmøder etc.

Ansøgere med lærerbaggrund eller kendskab til den frie skoleverden vil blive foretrukket.

Ansøgningen mailes til job@fsl.dk senest torsdag 1. september 2011 kl. 9.00.

Første samtalerunde er 22. og 23. september. Anden samtalerunde er 3. oktober.Der forventes tiltrædelse 1. december 2011.Årsløn ca. 725.000 kr. plus pension.

Uddybende stillingsopslag på www.fsl.dk

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening, på tlf 87469110 / 21290585.

Yderligere oplysninger ved henvendelse Yderligere oplysninger ved henvendelse Yderligere oplysninger ved henvendelse til Arne Pedersen, formand for til Arne Pedersen, formand for til Arne Pedersen, formand for til Arne Pedersen, formand for til Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, på tlf 87469110 / 21290585.på tlf 87469110 / 21290585.på tlf 87469110 / 21290585.på tlf 87469110 / 21290585.på tlf 87469110 / 21290585.på tlf 87469110 / 21290585.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

30 rejseannoncer

TEL 96 55 85 00WWW.SMYRILLINE.DKSMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

Skibsrejse fra Hirtshals til Færøerne tur/retur på cruise færgen Norröna. 3 overnatninger/4-dages ophold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

STUDIETUR 2012

PRIS PR. PERS. I ALTV/MIN. 15 PERS. KR. 1.095*,-* op til 26 år. Rejseperiode 07.01-15.06 & 25.08-30.11 2012.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MEDAT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER

”længe leve sne”Team Benns Ski byder på et væld af muligheder, når det handler om at finde den helt rigtige skiferie til jeres skolegruppe!Vi skræddersyer turen, så både varighed og transport matcher jeres ønsker og behov, vi arrangerer alt og står for alle de praktiske detaljer.Team Benns Ski har masser af erfaring med skolegrupper i Alperne, sikkerheden er i top og vore mange dygtige og engagerede danske skiguider står klar til at hjælpe på pisterne.

Kontakt Tina på tlf: 96 75 07 03 tina@tbski.dk.

Team Benns Ski har masser af erfaring med skolegrupper i Alperne, sikkerheden

Se mere påwww.team-benns.com/skiferie

TRIO

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86annonce@efterskoleforeningen.dk

No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenReportage

fra

folkemødet

06provokationer

fremmer ansvar

Handlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-

elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.

03 besparelser skal væk

Uhørt med ekstraordinær nedsættelse af

forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen

protesterer.

12 stor effekt for sårbare

Et efterskoleophold har stor værdi for sårbare

unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-

munernes sociale arbejde.

08 udvikler lederevner

Et efterskoleophold lærer eleverne at samar-

bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen

brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen

Hildebrandt, professor i ledelse.

Foto

: Tho

ma

s H

avl

ykke

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

rejseannoncer 31

SKI Norge, Sverige, Østrig, Tjekkiet og NorditalienOUTDOORTjekkiet, Østrig, Norge og PolenSTORBYBerlin, Paris, Prag, Krakow, Amsterdam, München ...

www.up-travel.dklene.bang@up-travel.dk

tlf. 2112 4122

Efterskolen maj 2011.indd 1 29-04-2011 17:31:29

Studierejse tilBudapest

Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535

hol@kilroygroups.dk

Med bus i flersengsværelser på hostel6 dg/3 nt fra kr. 1.395,-

BEYOND SIGHTSEEING:• Skole-/institutionsbesøg• Foredrag om sigøjnere• Virksomhedsbesøg på f.eks. Nokia eller Grundfos

Go beyond sightseeing

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 59timj@team-benns.com

Top 3 studiebesøg: •Etniskturmedfokuspåkultur&religion•SkolebesøgpåHarrowSchool•CabinetWarRooms&HMSBelfast

Viarrangererstudierejsenogstårforalledemangepraktiskedetaljer!Det sparer jer for masser af tid ! Flypriseninkludererflyog4nætteri

flersengsværelsepåhostel

London er med sin historie og multikulturelle sammen-sætning et oplagt mål for en studierejse

Harrow School

Studierejse til London, fly, 5 dage

2.150,-pr. person

superprisfra kr.

Medbåd6dage/3nætteriflersengsværelsepåhostel kr. 1.250,-

HMS Belfast

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Berlin. . . . . . . . . . . . fra kr. 765Cesky Raj . . . . . . . . fra kr. 1.395Prag . . . . . . . . . . . . fra kr. 1.109Krakow . . . . . . . . . . fra kr. 1.190Warszawa . . . . . . . . fra kr. 1.250Budapest . . . . . . . . . fra kr. 1.315

London . . . . . . . . . . fra kr. 1.605

10% PÅ CESKY RAJSEPT./OKT.

Annoncefrist

for næste nummerer 26. august

annonce@

efterskoleforeningen.dk

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

32 rejseannoncer

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

Tlf. 87 231 245rejser@unitas.dkwww.unitasrejser.dk

Vi håber, du også nød ferien!

Vi er tilbage og klar ved telefonerne

Vini, Anita og Niels

Hvor skal DIN skole hen næste

gang?

Kontakt os for udarbejdelse af tilbudLæs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Skole- og ungdomsrejser

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

annoncer 33

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

EFTERSKOLERNESGYMNASTIKLÆRERFORENING

indkalder til generalforsamlingtirsdag den 6. september kl. 20.00

på Gudenådalens Ungdomsskole, Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup, i forbindelse med foreningens kursus for efterskole-gymnastiklærere samme sted d. 6.-7. september.Evt. forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne. For yderligere information se www.efterskolegym.dk

Formand: Brian ThousgaardAgerbjerg 47, 7400 Herning · Tlf.: 6166 4300

har i styr på budgettet?Læs mere på bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensom-spændende BDO netværk har over 47.000 medarbejdere i 119 lande.

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder-skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder-erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fl eksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profi l-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Bogetorp.indd 1 30/06/10 21.15

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

34 kurser&møder

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@magasinhuset.dk

34 kurser&møder

kalender

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

011

Skikursus

4. december - 9. december, Kaprun, Østrig

Målgruppe: Lærere i efterskolenArrangør: Nordjyske region

Tilmeldingsfrist: 19. september, 2011Program og tilmelding: www.efterskolefor-eningen.dk/kalender

Hands on Baltikum

7. – 10. november 2011, Tallin Estland

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalenderNedsat pris: 3500 kr.

Information hos Jakob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk

Lyst til pligt? - Frie skolers fællesmøde

10.-12. november, Ollerup

Målgruppe: Medarbejdere ved frie skolerArrangør: Dansk Friskoleforening

Tilmeldingsfrist: 1. oktober, 2011Program og tilmelding: www.efterskolefor-eningen.dk/kalender

Ledelse af en skole i udviklingUddannelse for forstandere på efterskoler

3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011

Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 7/10 påwww.efterskoleforeingen.dk/kalender

Inspirationskursus for køkkenledere12.-15. september Kurset henvender sig til køkkenledere på de frie skoler.

Afholdes af Ollerup Gymnastikhøjskole og planlægningsgruppen som består af 5 køkkenledere fra forskellige efterskoler og højskoler.

Kurset har forskellige foredragshol-der på programmet. I år er det bl.a. Chris MacDonald, Christian Bitz og Jerk W. Langer. Se hele programmet og tilmelding på http://www.ollerup.dk/?id=324

ics im Deutschunterricht

Tysklærerforeningen for Grundskolen arr. i samarb. med Goethe-Institut Dänemark2 kurser:med Comic-tegneren Felix Gör-mann alias Flix

Kusus 1: Århus d. 31/08 2011, 15.30-19.00, Rosenvangskolen, Rosenvangs Allé 49, 8260 Viby J

Kursus 2: Kbh. d. 1. Sept. 2011, 15.30-19.00, Goethe Institut , Frederiksborgg. 1, 2. th., 1360 K

Deltagergebyr: 200 kr. - inkl. fortæring. Medlemmer af TLFG deltager gratis.

Tilmelding senest 26.08. til SPVO@kopenhagen.goethe.org. www.tysklaerer.dk

Gymnastiklærer kursus

6.-7. septemberGudenådalens Ungdomsskole, Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup

Efterskolernes Gymnastiklærerforening indbyder alle interesserede til det årlige inspirationskursus på Gudenådalens Ungdomsskole.

Tilmeldingsfrist 1./9. www.efterskolegym.dk

Inspirationskursus for friluftslærere

29.-30. september, Kattinge Værk

Fokus på sejlads, regler og sikkerhed.

Tilmelding: 10. sept. 2011 Kontakt: Naturvejleder Lars Borch, 8689 8888 eller mail: larsborch@tdcadsl.dk

Kursus for lederteam i efterskolen

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu:

Kursus 1: 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december.

Kursus 2: 22. – 23. marts og 25. – 26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Undervisning til tiden

10. oktober, Vartov, København

Konference: En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pædagogi-ske teorier. Arr.: Grundtvigsk Forum.

Tilmeldingsfrist 15/9. Se mere på www.grundtvig.dk

Det store teaterprojekt - teaterarbejde med unge

7.-11. novemberScenekunstens Udviklingscenter, Annebergparken 22, Nykøbing Sjælland

Fire dage med masser af inspiration til arbejdet med at sætte store forestillinger op. Program: www.femmoeller.dk

Tilmelding: nyscenekunst.dkTilmeldingsfrist: 1. september 2011Kurset støttes af Efterskoleforeningen/DATS

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2011

synspunkt 35

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@magasinhuset.dk efterspil

de får et unikt forhold til. Det gælder i undervisningen, som i fritiden.

De Radikale har af fl ere omgange foreslået, at medbor-gerskab skal være et selvstændigt fag i folkeskolen allerede fra 5. klasse. Et forslag partiet igen har luftet i kølvandet på terroren i Norge. Sympatisk tanke, men for mig er det ikke tilstrækkeligt brugbart, at unge mennesker sætter sig ned en time om ugen i skolen og siger ”kom, nu skal vi lære om at være engagerede i samfundet”. Medborger-skab er noget folkeskolen og efterskolerne skal være med til at udvikle i alle fag og situationer. I dansk skal man lære at argumentere, i samfundsfag undervises man i, hvordan folkestyret fungerer, i historie får vi en forståelse for andre kulturers ophav osv. Men på en efterskole skal man gå længere.

Når de unge mennesker beder værelseskammeraten om at blive bedre til at rydde op efter sig, eller når der diskuteres over maden i spisesalen, så er det for mange efterskoleelevers vedkommende første gang, at de som selvstændige personer argumenterer for deres holdninger, behov og hvad de forventer af andre. De lærer, at de ikke altid har eller kan få ret, men skal følge og respektere fl ertallets beslutninger. Efterskolen er en mini-udgave af et helt samfund. Folk mødes fra forskellige miljøer med forskellige ståsteder og synspunkter. Men de unge skal opleve, at alle på en efterskole er ligeværdige, og at de er en del af et fællesskab, hvor man løser konfl ikter gen-nem argumentation og engagement – ikke ved vold eller mobning. Derfor er skolestarten på landets efterskole også en velkomst til endnu et hold engagerede medborgere. Godt skoleår!

Ellen Trane Nørby er politisk ordfører og tillige medlem af en efterskolebestyrelse.

Så har en helt ny årgang af elever invaderet de mange værelser rundt på landets efterskoler. Nysgerrigheden

er stor. Hvem skal man mon bo på værelse med? De første venskaber er allerede blevet dannet. Der er få steder, som på en efterskole, hvor man hver dag oplever den fantasti-ske følelse af at være en del af et fællesskab.

Forude venter et år med idræt, musik, teater, naturliv eller noget helt femte. Men det er ikke kun oplevelserne eller interessen for at dyrke en speciel fritidsinteresse, de unge skal kunne tage med sig hjem efter et år væk fra mor og fars vante selskab.

Et vigtigt mål for efterskolerne skal være at demokra-tisere de unge, gøre dem til engagerede medborgere og lade dem opleve forskelligheder, og lære dem at respekte-re forskellene. Medborgerskabet og det alment dannende må aldrig ryge i baggrunden i kampen om at erobre nye elever, hvor man forsøger at skille sig ud ved at prioritere fodbold, musical eller IT som det højeste og mest vigtige.

Fredag den 22. juli blev vi alle berørte over at modtage historien om den brutale tragedie, der havde fundet sted i regeringskvarteret i Oslo og på øen Utøya, hvor gernings-manden forklædt som politimand gik rundt og dræbte politiske engagerede unge fra det norske ungdomsparti AUF. Unge mennesker, der var engagerede medborgere. Unge mennesker, der igennem argumentation og debat forsøgte at skabe det samfund, som de troede på. Unge mennesker, der respekterede forskelligheden.

Tragedien har åbnet vores øjne for, at det onde også gror i vores baghave. At racisme, hadet og den menings-løse vold eksisterer og kan udvikle sig til det ekstreme. Vi har derfor alle et ansvar for at gå i den modsatte retning og tage vores medborger med os.

Det gælder også for efterskolerne, hvor lærerne har de bedste muligheder for at præge de unge mennesker, som

af: Ellen Trane Nørby, folketingsmedlem for Venstre

dyrk medborgerskabet- ja selvfølgelig!

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16

166

• B

urea

uLis

t.dk

) EFT

-AU

G-2

01

1 •

For

beho

ld f

or p

riss

tign

inge

r og

tryk

fejl

Matematik · 7.-10. klasse

• Nem og hurtig opslagsbog

• Emneopdelt indhold

• Henvender sig bredt til elever, forældre og studerende

Matematikhåndbogen behandler alle grundskolens centrale stofområder og er et enkelt og overskueligt arbejdsredskab.

Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, og teorien bag be- greberne er præsenteret i form af definitioner, illustrationer og konkrete eksempler. Det omfattende register gør det hurtigt og nemt at slå op i bogen.

Stoffet er emneopdelt, og bogen kan derfor anvendes til så-vel enkeltopslag af matematiske ord, symboler og begreber som til repetition af større emner.

Revideret i forhold til fælles mål 2009

Revideret udgave

Kr. 102,- ekskl. moms

NY16166_matematikhåndbogen_bags_EFT2_agu2011.indd 1 03/08/11 10.07

SorteretMagasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86