No. 06 · 11. november 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenwww.

efterskolen. com

08danmarksfedeste efterskole75 procent af eleverne er svært overvægtige på landets eneste efterskole, der har målrettet tilbudet mod unge, der vil tabe sig

Foto

: Jen

s B

ach

05 8 mio. til integrationEfterskoler får ekstra midler til unge med anden etnisk baggrund. Stort spring frem for flere integrationselever i skoleformen.

35 opgør med testkulturProfessor Steen Hildebrandt gør i Efterspil op med måle- og testkulturen. Vi kommer ikke langt ved at gå i andres fodspor, men skal i stedet udvikle skolen ud fra vor egen historie.

14 bedre relationerNyt projekt skal ruste efterskolelærere til at få bedre relationer til alle elever. Et af målene er fastholdelse både på efterskolen og i ungdomsuddannelserne.

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

02 indhold

08linjefag for opfindere Bråskovgård Efterskole har succes med et teknisk linjefag for kommende opfindere og iværksættere.

14613

Med

iegr

uppe

n

1408

no. 06november 2010redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 06 · 11. november 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenwww.

efterskolen. com

08danmarksfedeste efterskole75 procent af eleverne er svært overvægtige

på landets eneste efterskole, der har målrettet tilbudet mod unge, der vil tabe sig

Foto

: Jen

s B

ach05 8 mio. til integrationEfterskoler får ekstra midler til unge med anden

etnisk baggrund. Stort spring frem for flere integrationselever i skoleformen. 35 opgør med testkulturProfessor Steen Hildebrandt gør i Efterspil op

med måle- og testkulturen. Vi kommer ikke langt ved at gå i andres fodspor, men skal i stedet udvikle skolen ud fra vor egen historie.

14 bedre relationerNyt projekt skal ruste efterskolelærere til at få bedre relationer til alle elever. Et af målene er fastholdelse både på efterskolen og i ungdomsuddannelserne.

04iransk elev forsøgt hjemsendtMillimeter fra tvangshjemsendelse.

05millioner til integrationChristiansborg klar med 8 millioner kroner til efterskolernes stipendieordning til integrations elever. Stort spring frem for skoleformens arbejde med unge af anden etnisk herkomst.

06japansk efterskole på vejFolkene bag den japanske højskole Bosai ved Præstø åbner nu efterskole med øst-asiatisk kampsport, japansk musik og lege fra næste skoleår.

14giv relationerne et eftersyn Nyt projekt skal ruste lærere til mødet med sårbare unge. Bedre relationer skal fastholde unge i uddannelse.

18den overbevisende lærer Evnen til at kommunikere - evnen til at sætte undervisningen ind i en større sammen hæng og evnen til at overskue et forløb er vigtig for at virke overbevisende over for eleverne.

22alt-mulig-mandJobbet som pedel spænder vidt for 34-årige Ulrik Schmidt. Han arbejder med alt fra reperation af stokerfyr til løbeture og trivsels-samtaler med eleverne.

25hjælp afrika Efterskolerne opfordres atter til at involvere sig i Danmarks Indsamling, hvor overskuddet denne gang går til unge i Afrika.

35efterspil Professor Steen Hildebrandt kalder det uopfindsomt med de mange talmæssige målinger og sammenligninger i skoleverdenen.

nyhed 03efterskolen

· no. 05 · oktob

er 2010

3524

nedergaard: efterskoler er dyre i drift

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Efterskoler blev centralt tema i finanslovsforhandlingerne

Mange efterskoler er selv med til at gøre et efterskoleophold dyrt. Flere efterskoler tilbyder således i dag mange ekskursioner til eksotiske rejsemål, skiture og lignende som en del af opholdet.

Store besparelser på efterskolerne blev et af de temaer, der vendte tilbage gang på gang i de afsluttende forhandlinger om finanslo-ven. Når dette skrives er politikere fra Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti stadig med ved forhandlingsbor-det sammen med regeringen. Hvordan udfaldet bliver for efterskolerne kan man læse på www.efterskolen.com.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fulgte lige til det sidste regeringens intention om at gennemføre massive besparelser på efterskolerne. I et åbent samråd slog hun fast, at der spares på efterskolerne, fordi de er dyrere pr. elev end andre uddannelser.

»Når samfundet står over for så store økonomiske udfordringer, er det nødvendigt at se på, hvor pengene bliver givet bedst ud.

De offentlige enhedsudgifter til efterskoler ligger et godt stykke over de tilsvarende for private grundskoler og kommunale folkesko-ler. Det betyder, at efterskoletilbuddet er omkostningsfuldt sammenlignet med den almindelige folkeskole,« lød det fra Tina Ne-dergaard.

Ministeren slog samtidig fast, at nok skal efterskolerne være åbne for alle, men »alle har ikke nødvendigvis brug for at komme på efterskole.«

»Jeg vil gerne slå fast, at det ikke kan el-ler skal være et mål sig selv, at så mange unge som muligt skal på efterskole,« sagde ministeren.

Hun opfordrede samtidig efterskolerne til selv at være påpasselige med at få skolepri-serne til at stige.

Drop skiturenTina Nedergaard opfordrede efterskolerne til selv at rette tilbuddet til, så forældrene fortsat har betalingsvillighed og –evne.

»Mange efterskoler er selv med til at gøre et efterskoleophold dyrt. Flere eftersko-ler tilbyder således i dag mange ekskursioner til eksotiske rejsemål, skiture og lignende som en del af opholdet. Det er jo tilbud, som nok tiltrækker elever, men som ikke altid er pædagogisk nødvendige. Og sådanne aktivi-teter bidrager samtidig til at presse prisen på et efterskoleophold op.«

Ministeren var samtidig bekymret for, at stadig flere efterskoler udvider opholdet med flere uger, hvilket også er med til at gøre den samlede pris for et efterskoleop-hold dyrere.

Uanset udfaldet af finanslovsforhandlin-gerne har undervisningsministeren dermed kridtet banen op til en debat om efterskoler-nes tilbud.

Læs sidste nyt om finanslovens konsekvenser for efterskolerne påwww.efterskolen.com

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

Flere efterskoler har mulighed for at få del i Syddansk Uddannelsespulje på på 19 mio. kr. i 2011. Som omtalt i sidste nummer har Rantzausminde Efterskole og Højer Design Efterskole fået del i midlerne i år inden for projekter om ”anvendelsesorienteret undervisning” og ”sammenhængskraft som dynamo i klasserummet”, der sigter mod at fastholde unge.

Styregruppen for Syddansk Uddan-nelsesaftale har valgt indsatsområder for 2011, og det bliver ”overgange og vejledning”. Temaerne vil i detaljer bli-ve annonceret den 27. november, og skoler, herunder efterskoler i Syddan-mark, er velkomne til at sende gode ideer til projekter og aktiviteter til se-kretariatet for Syddansk Uddannelses-aftale.

Man kan læse mere om projekterne på www.syddanskuddannelsesaftale.dk

Onsdag den 29. september kl. 9.30 ankom to politibiler med fire betjente til Frijsenborg Efterskole i Hammel mellem Århus og Vi-borg. Betjentenes opgave var at afhente ef-terskolens iranske elev Pouriya, med henblik på en tvangsmæssig udsendelse til Iran.

Pouriya har været i Danmark siden januar 2006, hvor faderen efterlod ham hos sin bror i Århus. Faderen, der var i opposition til styret, har nu været forsvundet i 3 år.

På efterskolen blev Pouriya bedt om at pakke sine sager og samtidig nægtet lejlighed til at sige farvel til sine kammerater. Tyve mi-nutter efter politiets ankomst var Pouriya på vej mod Århus, hvorfra han skulle køres til Sandholmlejren og derfra videre med fly til Teheran den følgende dag. Pouriya havde ugen forinden under et møde i Sandholmlej-ren afvist en forberedt hjemsendelse, da han frygtede for sin sikkerhed tilbage i Iran. Men konfronteret med en tvangsmæssig hjemsen-delse anmodede Pouriya nu om at lov til at gendrøfte en forberedt hjemsendelse. Deref-ter lykkedes det efterskolens forstander, Jens Petersen at få kontakt til og overbevist den ansvarlige i Rigspolitiet om øjeblikkelig at stoppe udvisningen. På E45 ved Skanderborg fik politiet besked om at vende bilen, og kl. 12.46 fik Jens Petersen udleveret den iranske dreng på skolen med ordene "Du er løsladt og overleveret til din forstander."

Iransk elev på Frijsenborg Efterskole var millimeter fra tvangsmæssig hjemsendelse

Efterskoleelev forsøgt hjemsendt til Iran

04 kort nyt

Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.kort nyt

af: Torben Elsig-Pedersen og Lisbeth Schmidt Mikkelsen

Samme dag informerer Jens Petersen i et nyhedsbrev skolens forældre om sagen:

»Dagen har naturligvis været en på alle måder voldsom oplevelse for alle skolens ele-ver og ansatte. Løbende er de blevet under-rettet om forløbet, og efterfølgende har vi haft samling, hvor vi detaljeret har fortalt, hvad der er sket, og hvordan tingene hæn-ger sammen. Endvidere har de elever, der havde behov kunnet stille Pouriya og under-tegnede spørgsmål. På intet tidspunkt var der panik eller ophidset stemning blandt ele-verne, men naturligvis har de fleste være ulykkelige og frustrerede over forløbet. Vi har talt om vigtigheden af at holde hovedet koldt - at bevare håbet - og at huske, at alle regler lavet af mennesker - kan ændres af mennesker.«

I dag halvanden måned senere er Pouriya fortsat elev på Frijsenborg Efterskole, og si-tuationen omkring en eventuel hjemsendelse til Iran er uafklaret.

»Medborgerskabsundervisningen på Frij-senborg, har fået en noget anden og uhyg-gelig aktuel vinkel – i og med skolen kon-stant arbejder med kontakten til såvel det politiske system, diverse organisationer så-som Amnesty, Flygtningehjælpen – samt tæt kontakt til udlændinge service,« fortæller Jens Petersen.

Syddanmark satser på overgange og vejledning

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

kort nyt 05

flere penge til integrationMed en bevilling på 8 mio. kr. fra satspuljemidlerne til Efterskoleforeningens stipendieordning, ser det lyst ud for integrationsarbejdet på efterskolerne

Sophus Bang Nielsen, Efterskoleforenin-gens sekretariatschef, ser også lyst på fremti-den arbejdet med integration i efterskolen.

»Vi oplever klart en stigende efterspørg-sel af stipendier til integrationselever, og med den her satspuljebevilling, vil vi være i stand til at imødekomme de fleste af ansøg-ningerne,« siger Sophus Bang Nielsen.

Sekretariatschefen glæder sig desuden over, at stipendieordningen ser ud til at have en positiv afsmittende effekt, idet der ikke blot er flere unge med flygtninge- og ind-vandrerbaggrund på efterskole med et sti-pendium i ryggen, men også en stigning af integrationselever uden stipendium på efter-skolerne.

»Vores ønske har fra starten været, at efterskolens tilbud bliver kendt blandt unge og deres familier med ikke dansk baggrund, og det ser ud til at lykkes,« siger Sophus Bang Nielsen.

Integrationselever vil fortsat kunne komme på efterskole med et stipendium i ryggen

de kommende år. Forhandlingerne omkring satspuljemidlerne er afsluttet og udfaldet blev, at der perioden 2011-2014 er afsat i alt 8 mio. kr. til at forøge Efterskoleforeningens stipendieordning. Midlerne er afsat under satspuljebevillingen; Alternative skoleforløb.

Lone Greve, der er formand for Pædago-gisk Enhed i Efterskoleforeningen, glæder sig

over udfaldet af forhandlingerne omkring satspuljemidlerne.

»Vi er meget tilfredse med, at Efter-skoleforeningens stipendieordning er blevet tildelt 8 mio. kr. Den stipendieordning, som vi fik etableret for tre år siden, og som har været en stor succes, kan dermed forsætte i de kommende tre år til gavn for både denne elevgruppe og for de skoler, som gennem denne ordning får mulighed for at udnytte den ekstra vinkel på deres efterskolehverdag som tosprogede, integrationselever også gi-ver mulighed for. De tosprogede integrati-onselever bærer ganske enkelt et samfunds-relevant perspektiv lige ind i vores undervis-ning og øvrige dagligdag, som vi alle kan lære noget af, hvis vi håndterer det pædago-gisk,« siger Lone Greve, der mener, Integrati-onsudvalgets besøg på Horne Efterskole i juni måned har været med til at åbne flere politikeres øjne for integrationspotentialet i efterskoleformen.

europæisk uddannelsespolitik påvirker i stigende grad efterskolerne

Danske uddannelser påvirkes af europæisk uddannelsespolitik. Derfor skal efterskolerne søge indflydelse på uddannelsespolitikken uden for landets grænser. Stor konference til marts

Efterskolerne er et særsyn, når man kigger ud i verden. Alligevel påvirkes vilkårene for danske uddannelser – herun-

der efterskolerne – i stigende grad af beslutninger, der træffes i EU, selvom om uddannelse ikke er en del af EU’s formelle samarbejde.

Det er blandt andet baggrunden for, at Efterskoleforeningen dagen før foreningens årsmøde holder konference med titlen ”Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?”. Konferencen holdes på Hotel Nyborg Strand den 4. marts, og da-gen efter holdes så foreningens årsmøde samme sted. Det bety-der, at forstandere, lærer og bestyrelsesmedlemmer kan vælge at deltage i begge arrangementer, når de nu er i Nyborg.

Konferencen byder bl.a. på foredrag af professor Thomas Ziehe om pædagogik tilpasset tidens unge. Dette foredrag er på engelsk, mens resten af programmet afvikles på dansk.

Deltagerne kan bl.a. møde Birgitte Birkvig, der repræsenterer de danske lærerorganisationer i Bruxelles og europaparlamentari-ker Christel Schaldemose (S).

Lotte Rahbek Schou, lektor ved Institut for Pædagogik, vil give deltagerne indblik i en af de tendenser, der har påvirket ud-dannelserne ude fra. Det gør hun, når hun taler om den indfly-delse, de indsnævrede fagmål og obligatoriske test har for de tra-ditionelle værdier som dialog, solidaritet og demokratisk dannelse. Dagen rundes af med en paneldebat om, hvordan ef-terskolen kan bidrage i den europæiske udannelsespolitik. Det er bl.a. arrangørernes opfattelse, at OECD og de europæiske lovgi-vere i for lang tid har nedprioriteret begrebet dannelse til fordel for en ensartet og sammenlignelig skolepolitik. Efterskolerne kan derfor være med til at præge den internationale debat, så fokus også kommer på dannelse, innovation og interkulturelle kompe-tencer.

Det koster 150 kr. at deltage i konferencen 4. marts kl. 13-17.45. Tilmelding elektronisk på www.efterskoleforeningen.dk/kalender senest 15. december.

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

efterskole- landskabet

06 nyt fra efterskolerne

Lommepenge til elever med flygtningebaggrund

Elever med flygtningebaggrund og hjem-kommune i Viborg har mulighed for at få ekstra lommepenge, mens de går på efter-skole. Bag donationen står Frivilliggruppen i Viborg, en selvstændig forening under Dansk Flygtningehjælp, der arbejder for at etablere en bedre kontakt imellem danskere og mennesker med anden etnisk baggrund, blandt andet ved at give unge med flygtnin-gebaggrund kendskabt til og mod på et ef-terskoleophold.

I øjeblikket får en pige fra Congo, der er elev på Sædding Efterskole to gange årligt et tilskud til lommepenge, men Frivilliggruppen håber at finde flere unge med flygtninge-baggrund på efterskoler, der kan have glæde af et tilskud.

»Efterskolen er et rigtig godt integrati-onssted, fordi de unge lever sammen hele døgnet,« siger Alfred Agergaard, der er for-mand for Frivilliggruppen og tidligere højsko-lelærer.

Frivilliggruppen arbejder aktivt for, at fle-re flygtningeunge fra Viborg-området får chancen for et efterskoleophold, blandt an-det ved at arrangere besøg for flygtningefa-milier til en efterskole i lokalområdet.

»Vi har de seneste fem år haft kontakt til en afghansk familie, hvis søn sidste år gik på Skals Efterskole. Han fik en fantastisk ople-velse på efterskolen, gennemgik en stor so-cial og kulturel udvikling og går i dag i gym-nasiet,« fortæller Alfred Agergaard.

For nærmere information om støtte til elever med flygtningebaggrund fra Viborg kan Frivvilligruppens formand Alfred Agerga-ard kontaktes på tlf. 86671540 og mail: Alf.gaard@post.tele.dk

Ny efterskole på japansk

Østasiatisk kampsport fylder på skemaet, når en ny japansk inspireret efterskole, byder de første elever indenfor i skoleåret 2011/2012. Bosei Efterskole ved Præstø vil tilbyde un-dervisning i taekwondo, judo og karate på højt niveau. Samtidig kan eleverne lære at læse manga på japansk og stifte nærmere bekendtskab japansk musik, anime og japan-ske lege.

Trods økonomisk uvished i skoleformen er Bosei Efterskoles forstander Erling Joensen ikke nervøs for at åbne endnu en efterskole i Danmark. »Vi er en af de eneste efterskoler, der vil slå os an på japansk kampsport og kultur. Der-for har vi fundet en niche, som vi tror rigtig mange vil være interesserede i,« siger Erling Joensen.

Efterskolen er en udbygning af den ja-pansk-inspirerede idrætshøjskole Bosei, der startede i 2009 med Erling Joensen som for-stander. Højskolen var en gave fra et japansk universitet, stiftet af en japaner, der forelske-de sig i den danske højskoletradition i 1930. Indtil 2009 fungerede højskolen ved Præstsø i tyve år som en japansk Boarding School, hvor unge japanere kunne tage japansk stu-dentereksamen.

Linjefag i computeranimation og spildesign

Fra næste skoleår opretter Øhavets Eftersko-le en ny linje med navnet 3D-LAB. Linjen henvender sig til elever, der elsker at arbejde med it og computer, og som ønsker at blive udfordret i deres evne til at kommunikere visuelt gennem billeder, animation og spil.

Eleverne vil modtage undervisning i klas-sisk tegning, animationsteknik samt 3D-pro-grammer som Blender, Zbrush, Flash, Photos-hop. De kommer også til at stifte bekendtskab med formgivning på 3D-print og dramaturgi.

-

n

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk

nyt fra efterskolerne 07

Konkurrenceuge på Solgården

Inspireret af stakkevis af reklamer for alver-dens konkurrencer, som skolen løbende får tilsendt, besluttede Efterskolen Solgården at gøre en uge i oktober til en konkurrenceuge med udgangspunkt i konkurrencerne.

Eleverne fik lov til at vælge sig ind på de mange forskellige projekter, som var i spil. Der var grupper, som arbejdede med plastik, andre satte fokus på kærestevold og abort, mens nogle valgte at deltage i aviskonkur-rencen "Skriv til avisen".

»Det blev en rigtig god oplevelse for så-vel lærere som elever. Mange elever opleve-de, at de kom i dybden med emner, som de tidligere ikke vidste så meget om. Rigtig mange fik brugt deres kreative kræfter og lavet nogle flotte produktioner, som om-handlede alt lige fra en cd med en sang, pla-stikforsøg, youtube-videoer, plastkomprima-torer i jern og så selvfølgelig nogle flotte aviser. Flere af eleverne blev så grebet af de projekter, de var i gang med, at aftener og fritid blev offeret til fordel for projekterne. Nu er det spændende at se, om elevernes anstrengelserne bærer frugt i de mange kon-kurrencer, som de deltog i,« fortæller Peter Jensen, der er viceforstander på Efterskolen Solgården.

Der kan læses mere om ugen på skolens hjemmeside: www.solgaarden.dk (se under aktuelt + galleri oktober)

50 års jubilæum på Vardeegnens

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efter-skole fejrede den 4. november 50 års jubilæ-um med en fest for nuværende og tidligere ansatte. Efterskolen var i mange år eksamensfri, da der kun var syv års skolepligt. Men siden 1984 har efterskolen satset på en meget boglig linje, fortæller forstander Henrik Hanghøj Kristensen til Jydske Vestkysten.

Hjemly udvider for at holde prisen nede

Hjemly Fri- og Efterskole på Sydfyn har be-sluttet at gå i offensiven efter Genopret-ningspakkens besparelser på forældrestøt-ten, skriver Fyns Stiftstidende.

Det sker ved, at efterskolen fra det kom-mende skoleår udvider elevtallet fra 187 til 199, hvorved prisen for et efterskoleophold kan holdes i ro.

De ekstra elever kræver dog flere kva-dratmeter, så skolen har for nylig ansøgt om og fået grønt lys til at opføre en ny bygning med elevværelser. Skolen planlægger at sæt-te byggeriet i gang først i det nye år, så byg-ningen kan stå færdig i juni 2011.

Slut med barakker på Gribskov

Siden den storbrand der i marts raserede Gribskov Efterskole i Nordsjælland, har sko-lens elever måtte bo og modtage undervis-ning i barakker, skriver Frederikborg Amts-avis.

Men i starten af november rykkede ele-ver og personale ind i en næsten nyopført og større efterskole. Byggeriet har sikret sko-len yderligere 700 kvadratmeter, der blandt andet har givet plads til fem nye klasseloka-ler og et indendørsamfiteater med plads til omkring 100 personer.

Skolen har øget dens elevtal fra 84 til 100 elever og derved fået økonomi til at gennemføre udvidelsen og forbedringer af lokaler, som ikke blev ødelagt af branden.

Ny forstander på Billeshave Efterskole

Billeshave Efterskole ved Strib, der har rødder i fagbevægelsen, har fået ny mand på for-standerposten.

Den nye forstander, 56 årige Henrik Bro, kommer fra en stilling som viceforstander på Sjælsølund Efterskole ved Hørsholm, hvor han har arbejdet i ti år.

Henrik Bro kommer til en efterskole, der er begyndt skoleåret med fem ledige elev-pladser, og er meget bevidst om de udfor-dringer, efterskolerne står overfor i øjeblik-ket.

»Fremtiden kan blive endnu sværere for efterskolerne, hvis regeringen får held til at øge forældrebetalingen fra de nuværende cirka 50.000 kr. til 75.000 kr.,« siger Henrik Bro til Melfarposten.

Efterskolens tidligere forstander, Anders Rasmussen, har efter otte år på posten valgt at søge nye udfordringer som teamleder i Young Enterprise, der arbejder med at frem-me iværksætterånden hos unge.

Skrødstrup Efterskole får ny forstander

Til marts 2011 rykker en ny forstander ind på Skrødstrup Efterskole ved Mariager.

Jens Medom Madsen kommer fra en stil-ling i Indre Mission, hvor han har været ansat i forskellige funktioner de seneste 10 år - tid-ligere som ungdomssekretær og senest som landsdelssekretær. Skoleverdenen er dog ikke ukendt for ham, da han er uddannet lærer og har undervisningserfaring fra hans tid i IM. De seneste år har Jens Medom Mad-sen haft fokus på henholdsvis ledelse og unge, der har præget arbejdsliv og fritidsak-tiviteter.

Men nu glæder Jens Medom Madsen sig til at blive en del af efterskoleformen på Skrødstrup Efterskole.

»Jeg ser frem til som forstander at blive en del af det gode og innovative team på Skrødstrup Efterskole, der arbejder for, at de unge får en sund ballast til livet - både so-cialt, i faglige kompetencer og til livet med Jesus. Efterskolens ramme med et sundt og solidt grundlag og ønsket om samtidig at være kendetegnet ved højt til loftet og rum-melighed, finder jeg særdeles værdifuldt,« siger han.

Jens Medom Madsen afløser Kristian Vester gaard på forstanderposten.

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

08 overvægt

Eleverne på Kongensgaard Efterskole synes, de går på den fedeste efterskole af alle. Og de har fuldstændig ret. 75 % af eleverne er svært overvægtige på Dan-marks eneste efterskole målrettet unge, der gerne vil tabe sig og bryde ud af et ungdomsliv præget af social isolation, problemfyldt skolegang og overspisning

danmarks

16 -årige Louise Lihme fortæller åbent og glad om at være elev på Kongensgaard

Efterskole, men sådan har hun ikke fra altid væ-ret. I 8. klasse i Stubbekøbing vejede Louise Li-hme over 100 kilo trods flere ophold på jule-mærkehjem. Hun stod uden for fællesskabet i skolen og hendes selvværd var næsten ikke-ek-sisterende.

»Hele 8. klasse brugte jeg på at græde. Jeg følte mig tyk og grim og turde ikke snakke med

Sund og grøn mad udgør en hovedhjørnesten i arbejdet med de overvægtige unge på Kongensgaard Efterskole.

nogen. Mit selvværd var så lille, at man skulle tro, det var løgn,« fortæller hun.

Men efter godt et år på Kongensgaard Ef-terskole begynder tingene at se lysere ud for Louise Lihme. På efterskolen er hun en ud af 85 overvægtige unge og skiller sig ikke længere ud. Skolens rammer hjælper hende til at spise sundt og motionere, og både vennerne og sko-lens voksne er der for hende, når hun har brug for at snakke.

»Fællesskabet på skolen er rigtig godt. Man kan være sig selv og snakke med de andre om sine problemer, uden at de dømmer en. Jeg har også snakket rigtig meget med to af lærerne,« siger Louise Lihme.

546 kilo på 10 ugerKongensgaard Efterskole i den vestjyske by Nør-re Nissum er landets eneste efterskole målrettet unge med overvægt. Der går 85 elever på sko-

fedeste efterskoleaf: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

overvægt 09

Foto

: Jen

s B

ach

len, 75 % af dem er svært overvægtige og kun 5 % af de unge har en normal BMI.

Men på Kongensgaard Efterskole er der håb. Sidste års elevhold tabte sig i gennemsnit 11,4 kilo i løbet af skoleåret, og de elever, der tabte sig mest, smed over 30 kilo. Virtuelt besø-gende på skolens hjemmeside kan da heller ikke være i tvivl om, hvad elever får ud af at gå på efterskolen. Hvide fede typer på orange bag-grund fortæller, at elevholdets 85 elever efter 10 uger tilsammen har tabt 546,3 kg. En status, der bliver opdateret hver tredje uge, når alle skolens elever har været på vægten.

Spiser for at fylde tomrumLouise Lihmes beretning er bare en ud af 85 bevægende elevhistorier på Kongensgaard Efterskole. De handler om unge med op til 160 kilo at bære på, overspisning, mobning,

pjækkeri, cutting, et ungdomsliv uden ven-ner og kærester, manglende selvværd og om altid at føle sig anderledes end alle andre.

»Vi har mange elever, der har oplevet det ultimative tab af en far eller mor tidligt i de-res liv, elever hvis forældre ikke har haft overskud til at tage sig af dem, skilsmisse-børn, mellembørn i knibe, børn der har manglet accept eller kærlighed, misbrugte børn. Det er for at fylde et tomrum, at de overspiser voldsomt,« siger forstander Car-sten Jensen.

Lave faglige forventningerNår eleverne begynder på Kongensgaard Ef-terskole har de ofte store faglige problemer.

»De faglige forventninger er meget lave til overvægtige børn i skolen. Mange fortæl-ler, at de altid har fået at vide, at de var dumme,og så opfører de sig dumt. Nogle af vores elever har pjækket ekstremt, enkelte op til halvandet år af deres skoletid,« fortæl-ler Carsten Jensen.

De 85 unge kommer med hver deres hi-storie, men kendetegnende for dem alle er lavt selvværd.

»En 15-årig, der vejer 140 kg, har et om-vendt proportionalt lavt selvværd. Når vi i star-ten af året spørger eleverne, hvad de er gode til svarer de ingenting,« siger Carsten Jensen.

Fatcamp i USA17-årige Jakob Pedersen Strøby er netop be-gyndt på Kongensgaard Efterskole efter få uger på gymnasiet. Han har været tidligere været på fatcamp i USA og mangler nu kun godt 10 kilo i at nå idealvægten, men Jakob Pedersen Strøby husker tydeligt, hvad over-vægten gjorde ved ham.

»Der var ikke nogen på min årgang, der var overvægtige og man kunne godt føle sig uden for fællesskabet og blive genert,« siger han.

Jakob Pedersen Strøby er fast besluttet på at tabe de resterende kilo og kender ve-jen.

»Jeg kommer for at tabe mig, så jeg føl-ger deres råd. Jeg er begyndt at spise mere salat nu, fordi vi skal fylde en halv tallerken med salat, det er skolens regel. Jeg har også valgt drengetons og fodbold som P-fag. Det er sjovt, fordi vi alle sammen er på næsten samme niveau,« fortæller han.

Drengetons og tallerkenmodelSkolen tager en række redskaber i brug i ar-bejdet med de overvægtige unge. Motion og sund mad er to af dem af dem. Hver morgen starter skolens elever med morgenmotion og i løbet af dagen kan de blandt andet vælge imellem valgfag som alternativ idræt, dren-

En 15-prig, der vejer 140 kilo, har et omvendt proportionalt lavt selvværd.

Foto

: Jen

s B

ach

Louise Lihme, forstander Carsten Jensen og Jakob Pedersen Strøby.

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

10 overvægt

Foto

: Jen

s B

ach

Foto

: Jen

s B

ach

Fællesskab og oplevelser på efterskolen får eleverne til at rykke.

Mange af skolens elever har pjækket massivt fra skolen, inden de kom til Kongensgaard.

getons, pigeidræt, vandaktivitet, friluftsliv, boldspil og håndbold og fodbold.

Eleverne har obligatorisk kostundervis-ning en time ugentlig og deltager i køkkenet to uger om året. Maden er grøn og sund, og eleverne lærer at fylde deres tallerkner efter tallerken-modellen, hvor fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof må fylde 1/5 af tallerknen, Brød, kartofler, ris eller pasta må optage 2/5 af tallerknen. Og grøntsager og frugt skal fylde 2/5 af tallerknen. Rammer der skal hjælpe eleverne med at ændre livsstil.

Konfiskerer mazarinkager »De første år forsøgte vi overvejende at moti-vere eleverne til at spise sundt, men det kun-ne vi ikke. Hvis vores elever var gode til vægt-tab, så var de her ikke. De kommer fordi, de er rigtig dårlige til at tabe sig. Derfor er vi nødt til at begrænse og sætter mange ram-mer op som tallerkenmodellen, kun grøntsa-ger anden gang de henter mad, forbud mod at gå i kiosken og slik eller kage i små mæng-der,« opremser Carsten Jensen.

»Vi leger røvere og soldater, hælder 2 liters Coca Cola ud og tager chokoladeplader og mazarinkager fra dem. Vi opfordrer også elevernes forældre til hjælpe de unge med holde igen med slik og sodavand, når de er hjemme på weekend, men det er svært for mange,« siger Carsten Jensen.

Hvor skolen sætter hårdt ind overfor ele-vernes misbrug af slik, sodavand, chips og kager, har den valgt at give dem lov til at ryge udendørs.

»Over halvdelen af vores elever ryger, når de kommer, og vi kan jo ikke tage alt fra dem. De kan ikke magte det. De har opgivet alt det andet, slik og sodavand, og skal have noget andet at putte i munden,« fortæller Carsten Jensen.

Opnår selvværd ved at bryde grænserMotion og sund kost alene kan dog ikke gøre det for de unge på Kongensgaard. Gode oplevelser, fællesskaber, sangtimer, fortælletimer, alt det efterskolen kan i tradi-tionel forstand og god undervisning får iføl-

ge Carsten Jensen eleverne til at rykke. Ele-ver der higer efter at være ligesom alle andre og gøre almindelige ting.Arbejdet med give eleverne selvværd er end-nu et vigtigt redskab.

»Når vores elever fortæller os, at de ikke er gode til noget, fortæller vi dem, at alle er gode til noget og støtter dem i at finde ud af hvad. Her bruger vi værkstederne meget, og mange af vores elever får succes med at spil-le guitar, tegne, synge i kor, skille en knallert ad, køre mountainbike eller sy. Vi får også eleverne til at overskride grænser ved at cyk-le 15 km, lege om natten, sejle i kajakken eller trække i en badedragt og gå i svømme-hallen for første gang i flere år. Og når de gennemfører, roser vi dem helt vildt og for-tæller, hvor gode de er,« siger Carsten Jen-sen.

Motivation til at overtage styringenEn af skolens centrale målsætninger er at give de unge "styrmandseksamen" til deres eget liv. Et liv, hvor det ikke længere er ma-den, der styrer, men de unge der har styrin-gen og lærer at fylde andet i livet end mad. Derfor er motivation centralt i arbejdet med eleverne.

»Vores familielærere snakker meget med eleverne om motivation. Vi har prioriteret, at der skal være en nærhed imellem eleverne og lærerne. Derfor har vi kun otte elever i hver familiegruppe, og familielæreren er me-get tæt på. Eleverne skal have tillid og kende deres familielærer så godt, at vi kan få de snakke, som er lidt svære, omkring vægttab og deres mål for fremtiden,« siger Carsten Jensen.

Specialefterskole for overvægtigeNogle af skolens elever har dog så store pro-blemer med i bagagen, at deres hjemkom-mune giver økonomisk støtte til psykolog-samtaler.

»Fedtet er mange gange en polstring mod omgivelserne. De unge har gjort alt for at skabe sig et større problem, som så blev det, deres omgivelser spurgte ind til. Når de

har fået smidt kiloene, dukker det, de har fortrængt med fedtet op i deres bevidsthed. Vi oplever søde og rare elever, hvor skelet-terne vælter ud af skabet, når de har tabt 10 kilo,« fortæller Carsten Jensen.

En anden udfordring, skolen skal tackle, når de unge smider kiloene, er deres interes-se for seksualitet.

»De bliver enormt optaget af seksualitet på et tidspunkt, fordi de aldrig før har set sig selv, som en andre kunne få lyst til. Men så møder de andre unge som dem selv, taber sig, får kærester og vil giftes og have børn. Mange af pigerne klæder sig i dybt nedrin-gede t-shirts og går hele vejen. Så får de den kærlighed, de har savnet. Vi bruger timer på at snakke med pigerne om det her, blandt andet i vores valgfag "Kun for piger",« for-tæller Carsten. Jensen, der arbejder på , at Kongensgaard Efterskole får status som spe-cialefterskole for overvægtige unge og der-med får flere ressourcer til det store social-pædagogiske arbejde, elevgruppen fordrer.

Succeshistorier gør sliddet værd»Det er mere end full time, det her. Vi skal være alt, lige fra en de kan græde ud ved til den de spiller bold op af. Det er op ad bakke. Man skal bare slås, og man skal ville det. Men jeg tror, vi gør det, fordi, vi kan se, at vi gør en forskel. Nogle af de unge mennesker får virkelig vendt deres liv, og det er os der gør det, fortæller Carsten Jensen.

»Vi vejer eleverne hver tredje uge, og når de kan se en forandring, bliver de motivere-de, stolte og glade for sig selv. Regnestykket er, at en smidt kilo er lig med et kilo selv-værd«

De mange gribende elevhistorier på Kon-gensgaard Efterskole handler nemlig også om unge, der smider 10, 20 eller mere end 30 kilo på et skoleår, finder ud af at de ikke er dumme i skolen, opbygger selvværd, får venner og kærester, finder glæde ved at mo-tionere og spise sundt og sidst men ikke mindst motivation til at holde fast i deres livsstilsændringer, når de forlader eftersko-len.

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

overvægt 11

bonus

13 -20-årige unge er den befolknings-gruppe, der rammes hårdest af de

psykologiske konsekvenser, der kan være en følge af svær overvægt. De isolerer sig, får depressive symptomer, tror ikke på sig selv, har et negativt kropsbillede og i det hele taget dårlig livskvalitet, oplever psyko-log Helle Neergaard Grønbæk, der de se-neste otte år har arbejdet med børn og unge med svær overvægt og nu er ansat på Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus. Men efterskolerne kan hjælpe deres elever med overvægt, blandt andet ved at åbent at spørge ind til deres trivsel.

Mobning og isolation»De jævnaldrende betyder rigtig meget for de unge, der i den grad orienterer sig mod gruppen. De bliver utrolig bevidste om, at de ikke ser ud som de andre eller er i stand til at løbe lige så stærkt som deres jævn-aldrende. Når man som overvægtig ung ikke ligner gruppen, så er det rigtig rigtig svært,« fortæller Helle Grønbæk, der i sin konsultation på Holbæk Sygehus har de unge, der er sværest ramt af de psykologi-ske konsekvenser i behandling.

»Børn og unge med svær overvægt har ofte problemer i hjemmet og sociale problemer. De bliver fravalgt, holdt uden-for og mange oplever mobning, hvor de

bliver kaldt grimme ting, og for eksempel ikke må være med i en leg, fordi de ikke kan løbe stærkt nok. Hvis de næsten dag-ligt hører, at de er tunge, dumme og grimme, så ender de med at tænke sådan om sig selv,« siger Helle Grønbæk.

Mobbefrit miljø påkrævetHun mener, at mange unge med svær overvægt vil have glæde af et efterskole-ophold, der giver dem mulighed for at fylde deres tomrum med menneskelig kontakt i stedet for mad. Det kræver dog, at skolen har et mobbefrit miljø på skolen, hvor eleverne accepterer hinanden, som de er. Unge med svær overvægt vil nemlig ofte have svært ved at indgå i nye relatio-ner, fordi de er nervøse for igen at opleve svigt og mobning.

»Mobning er et grimt spøgelse, de ofte tager med sig. Så hvis de andre i klas-sen griner, vil de tro, at de griner af dem. Og hvis en pige passerer to veninder, der går og hvisker på gangen, vi hun være overbevist om, at de snakker om hende,« siger Helle Grønbæk.

Se personen frem for overvægtenTrods det generelle billede hun tegner af unge med svær overvægt, råder Helle Grønbæk til, at man i mødet med et ungt menneske med svær overvægt er meget

bevidst om at se personen i stedet for overvægten.

»I vores kultur tillægger vi mennesker med overvægt en masse egenskaber, som de måske ikke har, for eksempel manglen-de kontrol, at de er dumme,t er blevet mobbede eller er socialt dårligt stillede. Men unge med overvægt er lige så for-skellige som alle andre unge, og har brug for, at blive mødt forskelligt, som den per-son de er,« siger Helle Grønbæk.

Bryd tabu og spørg indHun anbefaler efterskolelærere at tage hul på det synlige tabu, som overvægt er i vores samfund.

»Kontaktlæreren skal ikke hænge en elev ud eller indkalde til ekstra samtale, men på en åben måde spørge ind til den unges trivsel og høre, om efterskolen kan hjælpe med nogle ting i forhold til den unges overvægt,« råder Helle Grønbæk, der i øvrigt anbefaler efterskolerne at give deres kostpolitik et eftersyn, diskutere om der er brug for regler i forhold til slik, chips og sodavand og tilbyde en alterna-tive sportsgren som boksning eller ameri-kansk fodbold, hvor den overvægtige unge ikke er ene om at være nybegynder og måske endda kan høste fordel ved at være stor.

Overvægtige unge lider under at skille sig ud fra deres jævnaldrende, isolerer sig ofte og har svært ved at indgå i nye relationer. Men efter-skolerne kan gøre en forskel, blandt andet ved at bryde det synlige tabu, som overvægt er, råder psykolog

»Spørg ind til deres trivsel«

»Man kan snakke med de andre om sine problemer, uden at de dømmer en.«

Foto

: Jen

s B

ach

»Jeg er så spændt på lørdag, hvor vi har gammel elevdag for sidste års elever. Næsten 100 % af dem kommer. De savner os, fordi de har fået meget med fra det her sted. De stråler af selvtillid, og er alle sammen i gang med en ungdomsuddannelse, og jeg gætter på at 50-60 % har kunne holde fast i det vægttab, de opnåede hos os,« siger Carsten Jensen.

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

12 stort&småt

12 festival

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

1212222211122222111222221122222111222211122222111222211122 fffffffffffffffffff fffeeeeeessssseeeeesssseeeeeessssseeeeeesssseeeeeessssstttiiittitiitttiiittiiitttiiittiiitttiiivavvvavvaaaaavvvvvvaaavaaavvvvvvaaaaaavvvvvvaaaaaavvvvaaaaallllllllllllllllllllll

»Jeg ville jo egentlig bare gerne være ligesom alle andre,« siger 20-årige Kristina. Hun er en af de ni interviewede unge, der i bogen ”Kam-pen mod kroppen – om spiseforstyrrelser blandt unge” af Per Straarup Søndergaard fortæller om deres spiseforstyrrelse.Bag de alvorlige sygehistorier gemmer der sig ofte basale følelser og drømme. De handler om angsten for ensomhed og om længslen efter accept og fællesskab. De unges personlige beretninger bliver i bogen suppleret af bokse med faktuelle op-lysninger og sat i perspektiv af interview med fagfolk. Temaer-ne er for eksempel behandling, pårørende, ungdomskultur og spiseforstyrrelser i idrættens verden.

”Kampen mod kroppen – om spiseforstyrrelser blandt unge” af Per Straarup Søndergaard er udgivet på forlaget TUR-BINE. Bogens vejledende pris er 249,- kr.

Bog går tæt spiseforstyrrelserBo

Om fire år bliver det første kuld profillærere i specialuddan-

nelse og tværprofessionalitet udklækket fra Metropol

Læreruddannelserne på Frederiksberg. Lærere, der vil

komme ud med kompetencer i at være bindeled imellem

familie, skole og kommune. Det skriver fagbladet Undervi-

sere.Den særlige profillæreruddannelse består af linjefaget

specialpædagogik og et særligt udviklet linjefag om socialt

udsatte børn og unge, herunder børn/unge-psykiatri. De

resterende fag i læreruddannelsen drejes også i specialpæ-

dagogisk retning.

Metropol Læreruddannelserne har fået Undervisningsmi-

nisteriets tilladelse til at køre uddannelsen som forsøg.

Profillærer

i specialundervisning

Talere søges til World Aids DayAIDS-Fondet søger talere til Words Aids Day. AIDS-Fondet er en privat fond, der arbejder for forskning, information og støtte til AIDS-patienter. Den 1. december er international World AIDS Day, og AIDS-Fondet skriver hvert år i denne forbindelse en tale, som bliver holdt i hele Danmark af både kendte og almindelige danskere.

AIDS-Fondet vil gerne have så mange som muligt til at rejse sig på et tidspunkt i løbet af dagen og bruge 3 mi-nutter på at holde talen.

Formålet er at få budskabet bredt ud til så mange som muligt. I år vil talen især fokusere på de katastrofale føl-ger, det vil få, hvis verdens regeringer, ved at begrænse midlerne til forebyggelse og behandling af hiv og aids, vender ryggen til de millioner af mennesker, der lever med sygdommen. World Aids Day talere 2010 tilmelder sig på: https://www.aidsfondet.dk/tilmelding

frikvarter

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

stort&småt 13eeeeeeeeefeeeefefefffffffftftftftftttttteeeeeeeeeeeeeeerrrrrrrrsk

rsrsrsrsrskossksskoskoskssskskskskkkkkkkokokokokoooooooollllllllen

lenlleleleleleeneneeeeeenenenennnnnnnnnn

nn

· ·· ·· nnnnnno

nnnnnnno

no

no

noooooooooo. 000006

00000006666666666 6666·· nnnnnnnnnnnnnnooooovemoooovemovooovemovovvvem

vvvemvvveveveveeeeeeeeeeeemmmmmmmmmmmmmmmm

be

bbbbbbe

bbbe

bbbbbbbber

bereeeeeeeeeeerererr rrrr r22222010

22222012222000000000000000111111100000000000000

Projektet ”Mobiler Mod Mobning” sætter fokus på et stigende

problem - digital mobning blandt unge. Mobiltelefoner og

tjenester på nettet har udvidet mobningen til også at foregå på de

digitale platforme. For mobbeofrene betyder det, at de aldrig er

helt fri for mobningen - ikke engang derhjemme.

I projektet Mobiler Mod Mobning skal de unge selv aktivt på

banen. De skal i gang med mobilen og lave små videospots og

egne kampagner på Facebook mod digital mobning.

Cyberhus og Lommefilm står bag projektet "Mobiler mod

mobning" og udbyder i det her skoleår 30 workshops fordelt på

skoler over hele landet, der sætter digital mobning på skemaet

blandt elever fra 6. til 10. klasse.

En workshop varer fem klokketimer med en repræsentant fra

Cyberhus og en repræsentant fra Lommefilm som guides. Efter

oplæg om digitalmobning, webetik og introduktion til mobil-filme-

ne, skal eleverne sætte sig i instruktørstolen og udvikle ideer, sto-

ryboarde, optage, redigere og uploade.

For parterne bag Mobiler Mod Mobning er det vigtigt, at den

løftede pegefinger bliver i baglommen. I stedet handler det om at

fokusere på at bruge mobilen og nettet positivt, at få de unge til

at sætte deres egne ord på kryptiske begreber som digital

mobning og personlige grænser, og om at motivere til refleksion,

så omtanke fremover ledsager hvert museklik.

For yderligere oplysninger og en eventuel aftale om en workshop

kan skolerne kontakte: Kristian Lund - Projektleder, Cyberhus -

mobil: 30 95 39 88 - kristianlund@cyberhus.dk og Martin

Spenner, Lommefilm Århus - tlf. 42 80 00 23 - martin@lommefilm.dk

Cyberhus er et ikke-kommercielt online klubhus, der via chat,

brevkasser, blogs og debat rådgiver børn og unge. Lommefilm er

et dansk film- og video-produktionsselskab, der lærer elever og

undervisere på alle klassetrin at bruge mobiltelefoner til at fortælle

historier og dokumentere projekter.

Modangrebpå digital mobning

”En minihøjskolesangbog fra udkanten", sådan betegner komponisterne, Peter Lindhardt Toft og Jens Nielsen sangbogen "Tillæg til den danske Sangskat".

Sangbogen og den medfølgende cd indeholder 30 sange, der hver især behandler emner, der knytter sig til vores tid. Teksterne er blandt andet skrevet af Simon Grotrian, Jens Rosendal, Michael Nielsen og Ester Bock.

Jens Nielsen fra Lørslev - sydøst for Hjørring - fortæller:

»Det er næsten en mini-højskolesangbog, vi har stykket sammen. Både teksterne og musikken dæk-ker mange genrer, og alligevel er der en fællesnæv-ner, der skaber en rød tråd i sangbogen. Noget med Danmark, noget med ånd, noget med liv. Sådan er højskolesangbogen også, og derfor har vi - lidt ujydsk - navngivet vores værk "Tillæg til den danske sangskat",«

Sangene fremføres på cd af Nordjysk Pigekor og solisterne Martin Loft, Karen Grarup og Charlotte Hjørringgaard.

Sangbogen udkommer på forlaget Dansk Sang og præsenteres ved en koncert/reception i Kunstbyg-ningen i Vrå den 11. november 2010 klokken 19.00, hvor der bliver lejlighed til at høre en del af sangene med kor og solister fra cd’en og selv synge med sam-men med komponisterne og en del af forfatterne.

Højskolesange fra udkanten

�������������� ��

�

��������������������� ������ ������������ ����������� ������ � ����������� � � � ��������� ����

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

14 relationer

E n udadreagerende elev minder læreren om drengen, der mobbede hjemme i barn-

dommens gade, mens en piges parfume sender lærerens tanker mod en ubehagelig oplevelse, hun har haft med én, der brugte samme par-fume. Derfor reagerer hun negativt på de to elever – vel at mærke uden at hun er bevidst om hvorfor. Men det kan hun blive ved hjælp af refleksion og feedback fra sine kolleger.

»Underbevidstheden kan præge vores syn på andre mennesker og dermed også lære-rens syn på sine elever. Det er ikke hensigts-mæssigt. Læreren skal have fokus på at skabe de nødvendige rammer for, at eleven kan lære. Ellers risikerer det at ende i en skytte-gravskrig mellem lærer og elev,« siger lærer og cand.pæd.pæd. Helle Bjerresgaard.

Hun var blandt oplægsholderne, da Efter-skoleforeningen sammen med University Col-lege Sjælland skød et nyt projekt om relati-onskompetencer i gang. I det næste år skal 75 lærere fra 15 efterskoler styrke deres mu-ligheder for at håndtere sårbare unge. Målet er mindre frafald, og dermed at flere unge får en ungdomsuddannelse.

Da forskeren Per Fibæk Laursen udgav bogen ”Den autentiske lærer”, undrede Helle Bjerresgaard sig over, hvorfor han ikke havde spurgt eleverne om, hvad der får undervis-ning til at lykkes. På hans opfordring gjorde hun det selv og har siden skrevet en bog om elevfeedback.

Eleverne peger også på læreren som den vigtigste faktor for deres læring. Derfor er det lærerens ansvar at ændre på sig selv, hvis en relation med en elev ikke fungerer, mener Helle Bjerresgaard. Det kan føre til, at eleven også ændrer sig.

»Vi skal præsentere eleverne for et stof, som de ikke kender i forvejen, og som de skal

koble sig på. Det kræver en god relation mellem lærer og elev. Derfor skal man søge at ændre på en dårlig relation, for ligesom læreren er den største faktor for læring, er hun den største fak-tor for ikke-læring.«

Skema hjælper lærerneOfte savner lærere redskaber til at rette op på kuldsejlede relationer. Helle Bjerresgaard har ud-viklet et skema, som de kan bruge til at bedøm-me kvaliteten af deres relation med hver enkelt elev. Rød står for en særdeles varm og god rela-tion, sort er en katastrofe, og grøn og blå ligger imellem de to yderpoler. Skemaet skal få læreren til at reflektere over, hvorfor hun sætter sort ud for Benjamin, mens kollegerne har blå eller grøn.»Læreren kan spørge sine kolleger, hvad de gør, hvis de har en konflikt med Benjamin. Én bruger måske humor, mens en anden ved, at Benjamin er vild med fodbold, og at det er adgangen til en god relation med ham. Læreren får så 14 dage til at ændre på sig selv i forhold til Benjamin, og hver dag noterer hun, hvordan det går. Det giver overblik.«

Helle Bjerresgaard har som lærer haft sin egen Benjamin. Hun vidste, at han skulle til fodbold-stævne i weekenden og fortalte ham, at hendes søn også skulle af sted med sit hold.

»Først tabte han munden over, at jeg begynd-te at snakke fodbold med ham, men så forstod han, at jeg mente det alvorligt. Men det gik galt, da jeg sagde, at jeg ikke vidste, hvem jeg skulle heppe på, hvis de begge kom i finalen. Han tro-ede trods alt ikke på, at jeg ville foretrække ham frem for min egen søn.«

Helle Bjerresgaard fik reddet den om manda-gen med en bemærkning om den gode dribling, Benjamin havde lavet.

»Han var gået fra at være mit ”yndlingsoffer” til én, jeg så noget positivt hos, og der gik ikke

mere end en måned, før han begyndte at lave noget i dansk.«

Lærerne skal være ærligeHvad nu, hvis alle lærere har sort på den sam-me elev? Det har Helle Bjerresgaard været ude for med et lærerteam, hun var rådgiver for.»Drengen gik i 9. klasse og havde altid været en sort knast. Det gik op for lærerne, hvor ube-hageligt han måtte have det, men de havde in-gen at bede om en god fortælling hos. Derfor blev de enige om at ændre deres adfærd i sam-været med eleven og mødtes oftere end hver 14. dag for at følge op på, hvordan det gik.«

Lærerne trak på drengens interesser, de be-gyndte at bruge humor, når de var sammen med ham, og de fortalte ham, når han gjorde noget godt. Efter 14 dage så de forbedringer, og efter en måned ringede hans mor og spurg-te, hvad de havde gjort, siden hendes søn plud-selig var glad for at gå i skole.

»Det er nemt nok at sige, at man vil ændre en relation, men det kræver en indsats, og ved hjælp af skemaet kan lærere holde hinanden fast på opgaven,« siger Helle Bjerresgaard og understreger, at det forudsætter, at lærerne har tillid til hinanden og er ærlige.

»Når jeg fortæller parfume-historien, er der altid nogle, der siger, at læreren var uprofessio-nel. Men hvad er mest uprofessionelt - at lære-ren lader som ingenting eller erkender, at hun har en dårlig relation til pigen? Nu ved hun, at det ikke handler om Dortes parfume, men om hende selv. Hun kan ikke fjerne den negative relation, men hun kan skabe en ny, som gør den negative ubetydelig. En professionel vedstår sig sine fejl og lærer af dem,« siger Hel-le Bjerresgaard.

Se mere om relationsskemaet næste side

af: Henrik Stanek, journalist

sårbare eleverLangt de fleste elever får et solidt afsæt med fra efterskolen til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Men hver syvende dropper ud før tid. Et nyt projekt skal ruste lærere til mødet med sårbare unge og gøre dem bevidste om, hvordan de går til dem

eftersyn giver lærere bedre relationer med

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

relationer 15

16 relationer

hvilke farver

GRØNElever, du har en udmærket kontakt med, men som ikke er røde.

har dine elever?

Lærerne i klasseteamet sammenligner deres skemaer over eleverne i klassen og udveksler erfaringer med, hvordan de gode relationer udvikles. For eksempel: »Jeg vil gerne høre en rød eller grøn fortælling om Benjamin.« Eller: »Du har grøn på Mathias. Fortæl mig, hvordan du kommer i snak med Mathias.«

Læreren omdefinerer sit skema, så hun har ét skema til hver elev, hun har sort eller blå på. Over en periode noterer hun, hver gang hun skaber en god kontakt til eleven (rød eller grøn), eller hvis en negativ kontakt opstår (blå eller sort).

Kollegerne aftaler statusmøde efter to-tre uger, hvor den enkelte lærer fremlægger sine forsøg på reformulering af relationen. Kollegerne giver feedback, og om nødven-digt aftaler de en periode med nye tiltag.

Trin 1:

Trin 2:

Trin 3:

Relationsskema giver anledning til at lærere taler sammen for at forbedre forholdet til eleverne

SORTElever, som du har svært ved at rumme.Elever, som gør, at du bliver mere vred, end situationen egentlig berettiger.Elever, du har svært ved at forstå.

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

RØDElever, som går ind i dig med træsko på.Elever, som du umiddelbart holder af og forstår rigtig godt.Elever, som du godt ved, at du giver privi-legier.

BLÅElever, der ikke kontakter dig, selv om du er klasselærer/kontaktlærer.Elever, du godt ved, du ikke selv kontakter ret ofte/de, som er »usynlige«.

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

relationer 17

Der er flere grunde til, at Efterskolefor-eningen ser et behov for at styrke læ-rernes relationskompetencer og der-

for har sat et udviklingsprojekt i værk.»Med langt flere elever end for ti år siden får vi også flere sårbare unge. Samtidig har ung-domskulturen ændret sig, og selv om elever-ne kommer frivilligt, er det ikke en selvfølge, at alle tager skolens tilbud til sig,« siger sous-chef Anette Ingemansen fra Efterskolefor-eningen.

Efterskolerne behøver ikke ændre sig ra-dikalt, men de er nødt til at forholde sig til, at hver syvende elev falder fra før tid, mener souschefen.

������������ ������������������������������ ����������������������������������������������������

�����������������������������

����� !�����������

��������������� ����

��������� ����������������������������������� �������

���� ��"�������#���$ % &'$$

���(������#���$ % &'))

»Så længe der er et frafald, er der noget, vi ikke magter. Det må vi erkende. Jo tidlige-re vi kan møde eleverne der, hvor de står, og hjælpe dem med at få øje på, hvad de er gode til, jo større er chancen for, at de gen-nemfører opholdet. Vi har hovedparten af eleverne i 10. klasse, og vi skal gøre vores til, at de får succes med deres efterskoleophold og deres videre uddannelsesforløb,« siger Anette Ingemansen.

Midtsjællands Efterskole i Hvalsø stiller med tre lærere i projektet.

»Vi oplever hvert år elever, som er uden for rækkevidde, og som vi bruger mange res-sourcer på at nå. Vi vil være hurtige til at vise

eleverne, at vi hele tiden er klar til at tage hånd om dem, men vi vil også gerne finde ud af, om der er grænser for, hvad vi kan på-tage os, eller om vi for eksempel skal ansæt-te en psykolog. Vi ser i høj grad projektet som et afklaringsforløb, og fordi vi er tre af sted, kan det virkelig rykke,« siger Lisbeth Mikkelsen, der er lærer på skolen.

stoppe frafaldetnødvendigt at gøre noget for at

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efter-skolelærer.

Han kommenter-er her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed.

af: Michael Lykke, retorisk rådgiverden overbevisende lærerden overbevisende lærer

18 retorik

elevernes bud på en overbevisende lærer

Den pædagogiske litteratur er fyldt med rapporter, bøger og artikler om, hvad

der karakteriserer den dygtige lærer.

Og man kan med god ret hævde, at hvis du som lærer er både fagligt, pædagogisk og didaktisk velfunderet, er du sikkert også en overbevisende lærer!

Men når vi kigger på, hvad der overbeviser ud fra et retorisk perspektiv, så flytter vi fo-kus fra læreren til eleverne.

Verdenshistoriens første officielle retorik-lærer, Marcus Tullinius Quintillian, der un-derviste senatorer i Rom fra år 68-96 e.Kr sagde, at en taler ikke skal bedømmes ud fra den måde han formidler sit budskab, men ud fra den virkning, som hans taler har på tilhørerne!

Oversat til lærerfaget, så betyder det, at en dygtig lærer ikke skal vurderes ud fra, hvordan hun underviser, men ud fra, om

eleverne oplever, at de lærer noget! Spørger man eleverne selv, er der tre ele-menter, som går igen i deres beskrivelse af, hvad der kendetegner en overbevisende lærer:

Evnen til at kommunikere - evnen til at sætte undervisningen ind i en større sam-menhæng og evnen til at overskue et for-løb på både kort og langt sigt.

Hvis eleverne oplever en lærer, der er usik-ker på enten at kommunikere, styre under-visningen eller sætte den ind i en menings-fuld sammenhæng, forplanter det sig lynhurtigt til eleverne, og de bliver urolige.

Hvorimod en sikker håndtering gør, at ele-verne tager lærerens ord for gode varer. De ved måske ikke, hvor undervisningen fører hen, men de bliver smittet af lære-rens engagement og gejst!

Kontakt din lokale konsulent Tlf. 70 10 44 66www.inventarland.dk

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

læserne mener 19

Læserpanelet mener:

I serien "Den overbevisende lærer" giver Michael Lykke i øjeblikket re-toriske fif til at udfylde lærerjobbet. Blandt andet råder han lærerene til at smide berøringsangsten ud med badevandet og indføre en feedback-kultur, hvor skolens lærere observerer hinandens undervisning og giver feedback

Arbejder I med kollegial feedback på din efterskole, og hvad er dine erfaringer med den? Hvis ikke, hvilke barrierer ser du i forhold til at indføre kollegial feedback?

Ulla Holm, lærer og vejlederSamsø Efterskole

Vi arbejder ikke med kollegial feedback på Samsø Efterskole - i hvert fald ikke i en struktureret form. Selvfølgelig taler vi som kolleger indimellem om dag-ligdagens små problemer og succeser i undervisnin-ger, og vi har nogle spændende projektuger fx i et fag, vi kalder samkult, som er en sammentrækning af sam og kult, hvor vi underviser projektorienteret i kulturfagene samfundsfag, kristendom, historie og dansk. Men selv om vi kører mange spændende pro-jekter, er det i den travle dagligdag ofte “den privat-praktiserende lærer”, der hersker. Jeg oplever det ikke som manglende eller ond vilje, men vi når bare ikke rigtigt at bruge hinandens ressourcer, ideer og

faglighed til at udveksle og udvikle hinanden.Barrieren i forhold til at give hinanden konkret

kollegial feedback, vil nok klassisk være den, at man vil opfatte det som lidt utrygt og ukomfortabelt, hvis andre lærere skulle overvære og kigge med, når man underviste. Tanker om, hvorvidt man gør det godt nok, kan nok også gøre sig gældende. Men jeg tror alligevel, at mange af mine kolleger ville synes, det var spændende at bruge hinanden lidt mere, og feedback kan selvfølgelig både være positiv og nega-tiv kritik, men det er jo også kritik, man lærer af og udvikler sig af.

Vi arbejder i vores lille andedam med flere måder at evaluere hinanden på. Områder som kontaktlærer-rolle og undervisning er en implementeret del af vo-res formelle evalueringskultur på skolen. I denne sammenhæng er det dog kun relevant at oplyse om supervision af undervisningen. Lærerne bliver parret, så der mindst er en humanist og naturvidenskabelig funderet lærer i samme gruppe. I et forsøg på dele erfaringer på tværs af faggrupper. Da ordet matema-tik oprindeligt betyder glad for at lære så må der være et eller andet jeg, som humanist, kan lære af taljonglørerne.

Slå døren op til Holger og de andre. Det er kun gavnligt at få respons på sin undervisning, og det hæver forhåbentligt min og lærergruppens professio-nalisme, at der bliver delt ud af erfaringer og obser-vationer. I denne omgang skal jeg have supervision af en noget ældre kollega, som har været i faget i en menneskealder. Vi har aftalt nogle få punkter som efterfølgende bliver evalueret, mellem ham og un-dertegnet, i en samtale. Netop i samtalen er det vig-tigt at døren er åben, for som Holger Henriksen på-peger, så er der muligheder i samtalen.

Flemming Nørgaard, lærerÅgård Efterskole

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

20 frafald

kan facebook redde frafaldaf: Ida Blomsterberg, journalist

N ye tal fra undervisningsministeriet viser, at 20 % af en ungdomsårgang ikke får

en højere uddannelse end deres 9. klasses afgangseksamen fra folkeskolen. Det er en markant stigning siden 2000. Eleverne påbegynder ungdomsuddannelse efter folke-skolen, men problemet er det store frafald fra erhvervsskolerne.

Regeringen udarbejdede i 2005 den mål-sætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Men tendensen går den gale vej: Andelen af unge uden en ungdomsuddannelse er faktisk højere i dag, end den var for 10 år siden. Si-den da er Danmark gået fra en 9. plads til en 17. plads på listen over lande, der får deres unge igennem uddannelserne. Dansk Indu-stris konsulent i uddannelsespolitik, Claus R. Olsen, kommenterer udviklingen:

»Det ser slemt ud. OECD har for nyligt undersøgt, hvilke lande, der er gode til at få de unge igennem uddannelserne, og på den liste ligger vi under både Polen og Ungarn. Det rykker da noget i ens selvopfattelse som dansker,« konstaterer Claus R. Olsen, DI.

De unge og samfundet er taberneFolketingskandidat fra Socialdemokraterne Thomas Bøgh er oprørt over udviklingen: »Det er at holde vores unge for nar. De bliver taberne, fordi regeringens erhvervs- og uddannelsespolitik har spillet fallit. Vi halter bagud internationalt, og de massive investeringer på området har ikke haft en effekt i hænderne på den nuværende regering. Tværtimod gennemfører færre unge i dag en ungdomsuddannelse end for 10 år siden.«

De digitalt indfødteDet ser ud til, at både marketing og politik har slået fejl. Christie Stauning Andersen,

Danmark poster millioner i markedsføring af ungdomsuddannelserne, vejledning og fastholdelse af eleverne. Men frafaldet stiger og rekrutteringen af nye elever mislykkes. Skolerne er ikke aktive der, hvor de unge er: Facebook

konsulent i sociale medier fra web bureauet netseeds mener, at ungdomsuddannelserne kan forbedre rekrutteringen og fastholdelsen af de unge ved at bruge sociale medier:

»Unge som er opvokset med mobiltele-fon og internet er så vante til at sortere i in-formationsstrømmen, at traditionel markeds-føring i form af reklame nemt sorteres fra. Derfor skal der andre midler og medier til.«

Christie Stauning Andersen, der afholder foredrag om ”De digitale Indfødte” - om de unges medievaner og opførsel på sociale medier - fortæller, at de fleste unge ikke en-gang åbner deres mails:

»Tendensen i dag er, at de unge ikke læ-ser mails, men bruger op til flere timer om dagen på Facebook og YouTube, hvor de er i kontakt med deres venner. Hvis ungdomsud-dannelserne bruger disse medier på de un-ges præmisser, er der større sandsynlighed for, at de unge vil lægge mærke til institutio-nernes budskaber.«

Erhvervsuddannelserne stiller kravClaus R. Olsen fra DI forholder sig ikke til de sociale medier endnu, men mener, at man kan fremtidssikre ungdomsuddannelserne ved at tilbyde alle relevante, realistiske og udfordrende tilbud i forlængelse af grundskolen, og at ingen skal falde fra, fordi de ikke er uddannelsesparate eller fordi de keder sig:

»De unge skal være uddannelsesparate inden de begynder på erhvervsskolerne. El-lers risikerer de at falde fra, fordi de knækker nakken i mødet med de faglige krav. Det er desværre en udbredt misforståelse, at der ikke stilles særligt store krav i erhvervsuddan-nelserne, og man tror derfor, at man gør de unge en tjeneste ved at sende dem over på en erhvervsskole, når de ikke er klar til ud-dannelse efter folkeskolen. Det giver tværti-

mod flere nederlag ovenpå et folkeskolefor-løb, der næppe har budt på mange positive oplevelser i klasseværelset,« slutter Claus R. Olsen, DI.

Spørgsmålet er så, hvorvidt Facebook kan forberede de unge til uddannelse efter folkeskolen. En udbredt metode indenfor re-kruttering af brugere på Facebook er at få ambassadører (her: aktive elever) til at for-tælle potentielle brugere (nye elever) om produktet (skolen). Hvis man benytter sig af den metode, skal man allerede i udslusnin-gen fra folkeskolen gøre de unge opmærk-somme på mulighederne. Og guleroden skal være det sociale liv:

»Skolerne skal tænke på, hvad der er vig-tigt for de unge. Det er deres venner. Dvs. at de skal vise det sociale liv, der foregår på skolen. Samtidig skal de stå til rådighed på eksempelvis Facebook og svare på de spørgsmål og kommentarer, som eleverne måtte have,« siger Christie Stauning Ander-sen, netseeds.

Facebook redder ikke verdenUd fra et kommunikationssynspunkt skal skolerne overveje, hvorvidt de vil interagere real time med deres elever, eller om eleverne skal underordne sig skolens kommunikati-onsform. Men til det siger Christie Stauning Andersen, netseeds:

»Det har man prøvet, og det er jo konse-kvenserne heraf, vi diskuterer nu. Markedsfø-ring foregår i dag i langt højere grad på bru-gernes præmisser. Snakken om de forskellige skoler eksisterer allerede på Facebook, spørgsmålet er bare, om skolerne vil være en del af samtalen eller ej. Skolerne skal opbyg-ge positive relationer med eksisterende ele-ver ved at tænke i personlig service frem for markedsføring.«

i ungdomsuddannelserne?

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

nyhed 21

TEMADAG - et tilbud til dansk-, medie- og samfundsfagsundervisere i grundskolen og efterskoler, SSP-lærere og

–konsulenter, præster, skolebibliotekarer, UU-vejledere samt undervisere på VUC og i ungdomsskoler

19. januar 2011 · Helnan Marselis Hotel, Århus

Tilmelding senest 25.11.2010

Deltagerpris: 1.375,-

Yderligere oplysninger

jyro@viauc eller på

www.viacfu.dk > temadage

- kommer det os ved?UNGDOMSLIV 360°

nyheder viceledere søger sparring

De mange nye viceforstandere og afdelingsledere på landets efter-

skoler har behov for at drøfte opga-ver og dilemmaer med kolleger i samme jobfunktion, men kender ofte ikke deres fagfæller på andre efterskoler. Men det gør viceforstan-dere og afdelingsledere i Vejle Amts Region nu noget ved. Den 6. okto-ber mødtes de for at opstarte et nyt vice-netværk.

»Mængden af administrative opgaver på skolerne er vokset, man-ge efterskoler er blevet større og for-standerne søger ledelsesmæssig spar-ring. Det har betydet, at mange efterskoler har ansat viceforstandere og afdelingsledere de senere år, ja man kan vel sige, at viceforstander-jobbet har fået et boost,« siger Helle Nørregaard, viceforstander på Midt-jysk Ungdomsskole.

Vicelederne vil i første omgang mødes en gang årligt.

Se mere på www.efterskolen.com

Ordblindeefterskolerne er klar til at bry-de med princippet om, at forældrene

får ens tilskud uanset om deres børn går på en almindelig efterskole eller en skole for elever med særlige behov, fordi de er ord-blinde eller sent udviklede.

Det siger talsmanden for de 21 ordblinde-efterskoler, Per Hylander, formand på Farsø Efterskole.

»Vi taler efterskolernes sag, men vi er særligt forpligtede på at repræsentere de mennesker med særlige behov, som søger ind

på vores skoler,« siger Per Hylander.Ordblindeefterskolerne foreslår to skalaer

for statsstøtten til forældrene. En skala for de forældre, som sender deres barn på en al-mindelig efterskole og en anden mere gun-stig skala til de forældre, som sender deres barn på en ordblindeefterskole eller på en efterskole for de sent udviklede elever.

Se mere om denne nyhed på www.efterskolen.com

foreslår ekstra forældrestøtte til ordblindeefterskoler

bevar efterskolerne hitter på facebook

Det folkelige pres mod regeringens varslede besparelser på efterskoleområdet har rejst en sand folkelig protest på Facebook. I løbet af få uger har ca. 54.000

meldt sig ind i Facebook-Gruppen ”Bevar statens støtte til efterskoleeleverne.”“Det er jo latterligt at staten både vil ha’, at vi unge skal uddanne os, men dog

fjerner de støtten fra en vigtig del af vores uddannelsesprocces,” lyder en af de mange kommentarer på sitet.

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

mennesker i efterskolen

22 portræt

34-årige Ulrik Schmidt spænder vidt i jobbet som pedel på Lynghøj Efterskole. Han arbej-der med alt fra fra rep-aration af stokerfyr til løbeture og trivselssa-mtaler med eleverne. Og jobbeskrivelsen, den er hans egen

»J eg kan godt lide at gå og snakke med de unge mennesker. Jeg er ikke

så snakkesaglig, men egentlig behøver jeg ikke selv sige så meget, jeg spørger bare lidt til, hvordan det går i skolen, og med kæresten.«

Når 34-årige Ulrik Schmidt skal beskri-ve det bedste ved arbejdet som pedel på Lynghøj Efterskole, kommer han hurtigt ind på samværet med de elever, der gerne vil gå og hjælpe ham i deres fritid.

»Når eleverne har fritime, kommer de, der gerne vil gå og makke lidt og spørger, om de må hjælpe. Bagefter går vi ned i kælderen og får en sodavand,« fortæller

Ulrik Schmidt, der har været pedel på den nordjyske efterskole i halvandet år.

»Det er selvfølgelig mest drenge, de der "pølerøve", som kan lide at løfte nog-le tunge ting og komme til at svede eller slås lidt for sjov. Sidste år var der efterhån-den en seks-syv drenge, der tit kom forbi. Ham, der går meget nede hos mig lige nu, er en tredje års elev, der vist var meget tilbageholdende, da han startede på ef-terskole, men det er han slet ikke længe-re. Han har udviklet sig rigtig meget,« si-ger Ulrik Schmidt.

Den tidligere maskinarbejder og efter-skoleelev fik efter ti år i to nordjyske virk-somheders reparations- og udviklingsaf-delinger lyst til at prøve noget nyt og holdt længe øje med pedelstillinger. At han blev pedel på en efterskole, var gan-ske tilfældigt, men Ulrik Schmidt føler, at han er havnet i det helt rigtige job og del-tager hellere end gerne i den del af efter-skolen, der rækker ud over renovering af elevværelser, reparation af stokerfyret og græsslåning.

»Nogle gange tager jeg tager en volley-kamp med eleverne i hallen eller har løbe-tøjet med på arbejde og løber sammen med nogen af dem. Og for nylig kørte min makker Henning, nogle af køkkenpi-gerne og jeg i Hennings autocamper til Sletten ved Silkeborg, hvor vi besøgte ele-verne på lejrtur og sad sammen med dem omkring bålet. Så får eleverne jo set os

lidt fra en anden side, og de finder ud af, at vi interesserer os for dem,« fortæller Ulrik Schmidt, der trives godt med frihe-den i jobbet som efterskolepedel.

»Der er ikke nogen, der blander sig i, hvad du går og laver, og det er afvekslende og frit. En rigtig god arbejdsdag, er en dag uden for meget bøvl, hvor jeg når de ting jeg har planlagt, mens det kan godt være træls, hvis fyret gå i stykker eller et vandrør springer,« siger Ulrik Schmidt.

Når Lynghøjs forstander, Jens Borup, skal beskrive skolens pedel, er "multi-kunstner" det første ord, der falder ham ind. Et ord, der får Ulrik Schmidt til at trække hørligt på smilebåndet.

»I emneuger bliver vi som regel blan-det ind i det, når der skal sættes scene op. Det er jo de der kreative lærere, der finder på, hvad vi skal lave af mærkelige konstruktioner. Jeg tænker noget mere logisk,« fastslår Ulrik Schmidt.

Beskrivelsen henviser derfor snarere til, at Ulrik Schmidt stort set aldrig har brug for at ringe efter en håndværker til efterskolen.

»Jeg har altid boet på gårde og har gået og makket sammen med min far, så jeg kan både arbejde i træ og metal. Og jeg kan da også lave de fleste ting på sko-len selv. Det er sjældent, vi bruger hånd-værker. Det er for dyrt.«

på rette hyldeaf: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

pedel

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

17-årige Amanda Engel Thilo fortæller om overgangen fra efterskole til gymnasium.

efter efterskolen 23

H ver dag møder jeg et nyt ansigt, en ny person. Gymnasiet er så stort, at selv

efter tre år har du stadig ikke mødt alle sko-lens elever. Det er som en kæmpe labyrint af faglighed, lektier, timer og andre unge men-nesker. Det er et hårdt job at være studeren-de, og ikke alle elever klarer de tre år, det kræver for at få deres studenterhue.

Overgang til gymnasiet udforderDen største udfordring ved at starte på gym-nasium var, for mig i hvertfald, den form for venskaber man opretter. Det kræver tid at få gode venner, tid og oplevelser. På gymna-sium er tid ikke det, du har mest af, så du ser egentlig mest dine kammerater i timer-ne. Det er hårdt, men langsomt bygger man alligevel et venskab op, dog ikke så hurtigt som man gjorde på efterskolen. I starten var det svært at gå hjem fra skolen. At sige farvel til vennerne, tage cyk-len og kører alene hjem. Der skulle gå en hel dag før jeg ville være i skole igen. Det var underligt for mig, og jeg oplevede tit at gå raskløst rundt derhjemme. Jeg var jo vant til at se mine venner alle timer i døgnet. Det er mærkeligt at få fri fra skole og kunne gå hjem.

Hurtigt fandt jeg da heldigvis ud af den her smarte ordning, med beskæftigelser på gymnasiet, efter timerne. Så hjemme, der tilbringer jeg sjældent meget tid. Hvilket jeg ser som en positiv ting, jeg er ikke længere så afhængig af min familie, og det skulle ikke undre mig, hvis jeg blev klar til at flytte hjemmefra, før de elever, der ikke har prøvet at tilbringe et år hjemmefra på efterskole.

Gymnasiet er en labyrint af faglighed, lektier, timer og andre unge. Men året på efterskole har lært mig, hvem jeg er, og gør det nemmere at fokusere både på det faglige og det sociale

gymnasieelev med efterskolen i bagagen

af: Amanda Engel Thilo, gymnasieelev og tidligere efterskoleelev

17-årige Amanda Engel Thilo fortæller omovergangen fra efterskole til

Det er tydeligt at se, hvilke elever i min klasse, der har været på efterskole.

Men mit privat- og skoleliv er blevet delt markant op, efter jeg startede på gymnasi-um. På efterskolen flød skole- og privatlivet sammen, hvilket gjorde både skolen og pri-vatlivet mere interessant. Jeg må indrømme, at jeg, når jeg sidder alene hjemme en hver-dagsaften, savner efterskolen, savner at man aldrig var alene.

Socialt robuste og fagligt motiverede Det er tydeligt at se, hvilke elever i min klasse der har været et år på efterskole. Man kan se, at de ikke arbejder lige så hårdt for at følge med som resten af klas-sen. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne have klaret gymnasiet uden det år på efterskole, fordi det modnede mig og gjorde mig klar til at møde nye mennesker med nyt mod. Det er nemmere at fokusere på både det faglige og det sociale, fordi jeg har lært, hvem jeg selv er.

Jeg føler ikke, at jeg har mistet et vigtigt år af min ungdom ved at gå i 10. klasse, tværtimod følte jeg mig stærkere og mere sikker, da jeg startede på gymnasium, end jeg gjorde, da jeg startede på efterskole. Jeg gennemgik en udvikling det år, der har gjort mig til den person, jeg er i dag. En person, der har overskud og lyst til at lære, i stedet for den umodne og usikre person, jeg var, da jeg gik ud af 9 klasse.

Forstanderen på Baunehøj Efterskole, hvor jeg var elev, Uffe Raahede, mener, at vi tidligere efterskoleelever er med til at sætte udvikling i gang på gymnasiet

»Hvis gymnasieeleverne er tidligere efter-skoleelever, bør det lyse ud af dem, at de er

socialt robuste, motiverede og har et solidt fagligt fundament. De stiller kritiske spørgs-mål og skaber innovation. Derfor kan disse elever ofte virke besværlige, men kedelige - det er de bestemt ikke!« siger Uffe Raahede.

Tvunget til at gå omMin veninde Cecilie Huge-Lind begyndte på Himmerlev Gymnasium samme år, som jeg startede på efterskole, men fik problemer.

»Jeg fokuserede nok for meget på det sociale, fordi jeg aldrig havde prøvet at starte et nyt sted før, derfor faldt jeg bagud i sko-len og endte med at måtte gå om,« fortæller hun.

Cecilie faldt bagud i timerne og følte sig derfor tvunget til at starte forfra, denne gang på Roskilde gymnasium. Jeg spørger hende, om hun fortryder, at hun ikke tog et år på efterskole.

»Jeg ved ikke, om det ville have gjort den store forskel, men måske ville det have givet mig en større selvtillid, og jeg ville måske have været mere tryg ved at starte på gym-nasium,« svarer Cecilie.

24 efterskolen ef

ters

kole

n ·

no.

06

· n

ovem

ber

201

0

af: Christina Schultz, elev på Eisbjerghus Efterskole

eisbjerghus afprøver ægyptisk stangtennis

Solen skinner ned på det grønne græs. Med flere meters afstand står stativer plantet i

jorden. Omkring hvert har eleverne dannet par og kæmper mod hinanden. Battet i hånden, håret tilbage og iført idrætstøjet. Bolden farer frem tilbage. Fra spiller til spiller. De kaster sig i luften. Smider sig. Ansigtsudtryk skifter. Kon-centrerede og fokuserede følger deres øjne snoren med den hvide bold i enden. Som pub-likum bliver man revet med og grebet af stem-ningen. Konkurrencen og vinder-mentaliteter-ne kan mærkes.

Eisbjerghus Efterskole har besøg af Palle Krabbe. Legepilot og underviser på UC Lille-bælt. Tredive piger og drenge skal i en time udfordre deres motoriske evner ved den nye sportsgren, speed-tennis. Spillet minder me-get om det klassiske stangtennis, som alle kender og har brugt mange timer på i ferier-ne og de varme sommerdage. Videreudvik-lingen af den gamle ide stammer fra Ægyp-ten. Forskellen og den afgørende kvalitet bygger på, at toppen i spillet ikke roterer på

Sjovt. Spændende. Socialt. Nyt. Hårdt. Udmattende. Vi taler om Speedtennis

en spiral, men i stedet en særlig skrue. Det bliver således hensigten at lade bolden pas-sere modstanderen, så han eller hun får svæ-rere ved at ramme og returnere. Præcis som i tennis og badminton.

»Jeg fik selv kendskab til spillet, da jeg sidste sommer var på en international idræts-lærer-kongres i Italien, hvor jeg underviste i cirkusaktiviteter. Jeg blev optaget af det, og syntes det var et fedt arrangement og bedre end det forrige, som gang på gang gik i styk-ker og måtte erstattes. Speedtennis er deri-mod ekstremt holdbart, robust og klarer både modstand og slagkraft. Derudover sy-nes jeg, det er en god måde at samle men-nesker på. Jeg er vant til at være meget aktiv med min egen familie og omgangskreds. Med spillet her kan vi alle være med og flere på én gang,« udtaler Palle Krabbe.

Spillerne har hver sin banehalvdel, som man skiftes til at give bolden op i. Bolden skal passere modstanderen én gang før den returneres, og herefter skal man slå til bol-

den enten første eller anden gang, den kom-mer tilbage. Spiller 1 får point, hvis spiller 2 ikke formår at returnere bolden. Man får også point hvis modstanderens slag betyder, at snor eller bold berører stangen, hvis mod-standeren berører snoren eller taber ketsje-ren. Sæt til ti point. Bedst af tre.

Speedtennis har kun været på markedet et par måneder, men er allerede blevet enormt populært. Især blandt fri- og efter-skoler, der anskaffer sig spillet, som alterna-tiv til sofaen eller fodbolden. Det er et socialt arrangement og bliver et sted, som eleverne samles omkring og hænger ud ved. Lige som efterskoleeleverne på Eisbjerghus, reagerer resten af landets børn og unge meget posi-tivt over for den nye sportsgren. Spillet er til-gængeligt for alle og kræver hverken erfa-ring eller sportslige overlegne egenskaber som ved andre aktiviteter. Selv personen, der hellere nyder det gode vejr indefra og den kolde sodavand foran skærmen har mulig-hed for at overraske og sejre i denne leg.

efterskolen · n

o. 05 · oktober 2010

25nyheder 25

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskoler er også med iDanmarksindsamlingen 2011

Danmarksindsamling 2011 er på trapperne. Indsamlingen giver efterskolerne mulighed for at hjælpe unge i Afrika

Arkivfoto: B

jarn

e Berg

ius H

erma

nsen

Godt 700.000 kr. kunne efter-

skolerne levere til Danmark-

sIndsamlingens gode formål

sidste år. Nu får skoleformen

lejlighed til involvere sig igen.

Danmarksindsamlingen 2011 kulminerer den 29. januar 2011 med et stort tv-

show på DR 1, men allerede fra den 1. de-cember kan efterskolerne begynde at samle penge ind og downloade en tæller til skolens hjemmeside.

Temaet for Danmarks Indsamlingen 2011 er ”unge”, og de indsamlede penge skal støtte unge i Afrika, der udgør over halvde-len af kontinentets befolkning.

»De unge kæmper med fattigdom og sygdomme på et kontinent, hvor gennem-snitslevealderen er 46 år. Hver fjerde unge er arbejdsløs, og de næste 20 år vil der blive behov for 10-15 mio. nye job om året alene for at beskæftige de mange unge, der kom-mer ud på arbejdsmarkedet. Danmarks Ind-samling 2011 sætter ind, så unge ikke bliver den tabte generation,« siger Line Grove Her-mansen, pressetalsmand for Danmarks Ind-samling, der i 2011 skal give en hånd til de afrikanske unge via projekter inden for ud-

dannelse, iværksætteri og sundhed og der-ved bakke op om FN´s 2015 mål.

Stig Fog, der er koordinator for Dan-marks Indsamling, ser frem til, at efterskoler-ne tager del i indsamlingen, der med temaet ungdom matcher efterskolernes elevgruppe.

»Vi håber, at efterskolerne ligesom sidste år deltager med en masse lokale aktiviteter på skolerne og videoer,« fortæller Stig Fog

Fra den 1. december kan efterskolerne indsamle penge og sms-stemmer til fordel for Danmarks Indsamlingen og følge resulta-tet via et indsamlings-barometer på skolens hjemmeside. Desuden kan efterskolerne op-loade en video om elevernes aktiviteter i for-bindelse med indsamlingen. Sidste år var Skals Efterskole den efterskole, der samlede mest ind, og skolens video blev i løbet af indsamlingen vist over 6000 gange på www.dr.dk/efterskole.

Sune Kobberø, Efterskoleforeningens in-formationskonsulent, håber, at mange efter-

skoler vil benytte projektet i arbejdet med medborgerskab . Skolerne behøver dog ikke hive 14 dage ud af skemaet til Danmarks Ind-samling, men kan udelukkende deltage ved at samle stemmer ind via sms, blot ved at lave en video og fortælle ”vi deltager”. Udover velgørenhed giver Danmarks Indsamling også efterskolerne chancen for at opnå synlighed i de lokale og landsdækkende medier.

»I januar vil efterskolerne have stor ad-gang til pressen. DR vil blandt andet gerne fortælle om det, vi laver. Så jeg håber, at vi kan udfylde den rolle i Danmarksindsam-ling,« siger Sune Kobberø.

Efterskoler med gode ideer, der gerne vil i kontakt med medierne og fortælle om aktivite-ter i forbindelse indsamlingen kan tage kontakt til pressemedarbejder Marie Honoré på mailad-ressen mh@kastergaardbo.dk eller DR’s koor-dinator for Danmarks Indsamling Gustav Lütz-høft på mailadressen gulu@dr.dk.

26 foreningsnyt

efterskoleforeningen

finansloven og foreningens udspil

V i ved, at aviskampagnen ”Uanset hvor-dan man vender og drejer det”, de

mange hilsner til politikerne via Facebook, de mange initiativer ude på skolerne, og de poli-tiske møder på Christiansborg har synliggjort

problemstillingen og skabt fuld opmærk-somhed om regeringens udspil til be-

sparelser på vores skoleform. Tak for den meget store indsats fra jeres side.

Liberal Alliance, Dansk Folke-parti og Kristen Demokraterne har fuldt fokus på vores sag. Det sam-me gælder oppositionen, som har lovet at rulle besparelserne tilba-ge, hvis/når de får regerings-magten. Vi ved også, at en stor del af Venstres folketingsgruppe støtter vor sag.

Vi argumenterer fortsat for efterskoleformens kvaliteter set ind i en samfundsøkono-misk sammenhæng. Vi har fremsat et konkret udspil om, at efterskoleformen bidrager med 247 mio. i forhold til Genopretningsplanens 300 mio., og at efterskoleformens bidrag er sammensat af æn-dringer i elevstøtten og re-duktioner i driftstilskuddet frem til og med 2014. Der-udover har vi naturligvis

argumenteret for at fjerne den reduktion i elevstøtte på 200 mio. i 2014, der ikke var med i genopretningsplanen.

I relation til ministerens udmeldinger i et åbent samråd (omtalt andet sted i bladet) vil vi især henlede jeres opmærksomhed på føl-gende:• Ministeren bestrider Efterskoleforeningens beregninger af efterskoleformens andel af ministeriets besparelser (omtalt modstående side).• Ministeren argumenterer med udgangs-punkt i regnskabstal for 2009, at efterskoler-ne har god økonomi og derfor kan tilpasse elevbetalingen.• Ministeren tilkendegiver velvilje til at se på mulighederne for en omlægning af elevstøt-ten, så man tager udgangspunkt i husstands-indkomsten, og således at et provenu ved omlægning kommer lav- og mellemind-komstforældregruppen til gode.• Ministeren erklærer sig også parat til at overveje Efterskoleforeningens forslag om at reducere besparelsen med stigningen fra 2013 til 2014.• Ministeren opfordrer skoleformen til at se på egne muligheder for at reducere forældre-udgiften – fx ”ekskursioner til eksotiske rejse-mål, skiture og lignende” og bremse i væk-sten i antallet af kursusuger.

Sidste nyt om finansloven.Tjek www.efterskolen.com

Finansloven er formentlig på plads, når dette blad udkommer. Efterskoleforeningen har i et brev til medlemmer og politikere redegjort for baggrunden for sine input i forhandlingerne. Se uddrag herunder

efterskoleforeningennyt fra

af: Troels Borring,Formand for Efterskoleforeningen

foreningsnyt 27

bonus

Undervisningsminister Tina Nedergaard og Efterskoleforenin-gen havde forskellige udlægninger af, hvor stor en procentdel efter-skolerne skulle spare

Undervisningsminister Tina Nedergaard kaldte det rimeligt – om end sørgeligt – at efterskolerne bidrager til genopretningen af dansk økonomi, da hun var i åbent samråd en uges tid før de af-gørende forhandlinger om finansloven blev indledt. Her gik hun i rette med Efterskoleforeningens talmateriale.

»Jeg vil slå fast, at det er en myte, at efterskolerne betaler 30 pct. af besparelserne på ministeriets område,« sagde Tina Neder-gaard. Hendes beregninger viser, at besparelserne frem til 2014 svarer til 8 procent

»Efterskolerne har god økonomi med et samlet overskud på 130 mio. kr. i 2009 svarende til 5300 kr. pr. årselev, og samtidig er efterskolerne en samfundsøkonomisk dyr løsning. Fx får Hhx mindre i tilskud pr. elev, og derfor har vi kigget på uddannelser, der får høje taxametertilskud. Vi bruger fortsat mange penge på støtte til forældrene, og samtidig har vi givet skattelettelser, så en LO-familie i dag har 20.000 kr. mere til forbrug, end da regerin-gen kom til. Dermed har de også forbedret evnen til selv at betale mere,« sagde Tina Nedergaard.

Efterskoleforeningen har dog en anden opfattelse, da det fremgår af Finanslovsforslaget for 2011 med tilhørende budge-toverslagsår, at Undervisningsministeriets udgifter i 2014 er redu-ceret fra 61.675 mio. kr. i 2010 til 60.762 mio. kr. i 2014, altså med i alt 913 mio. kr. I den samme periode ændres efterskolernes driftstilskud, grundtilskud og elevstøtte fra 3.148 mio. kr. i 2010 til 2.870 mio. kr. i 2014 – altså en reduktion på 278 mio. kr.

”278 mio. kr. af 913 mio. kr. udgør i vor regnebog 30,4 %”, hedder det i et notat fra Efterskoleforeningen.

”Vi har desuden tidligere – uimodsagt af ministeren – doku-menteret, at såfremt vi ser snævert på genopretningsplanen (altså besparelserne på elevstøtten) og dens videreførelse på finanslovs-forslaget for 2011, andrager efterskolernes samlede andel af mini-steriets genopretning i 2011 5,3 %, i 2012 6,6 %, i 2013 9,0 % og i 2014 11,9 %. Disse procenter skal ses i forhold til, at efter-skoleformen alt i alt belaster ministeriets økonomi med under 5 %.”

En del af uenigheden mellem ministeriet og foreningen opstår desuden ved ministeriet i sine procentberegninger kun fokuserer på reduktionerne i elevstøtten, men glemmer at driftstilskuddet samtidig reduceres med 100 mio. kr. til efterskolerne.

OverskudsgradEfterskoleforeningen er heller ikke udelt begejstret for ministerens fremstilling af skoleformens overskud på 130 mio. kr. i 2009 sva-rende til 5.300 kr. per årselev.

”Det glæder os, at en ikke offentliggjort analyse af vore sko-lers økonomi giver så gode resultater, men ministeriets egen sek-toranalyse for 2008 viste ganske anderledes tal især for de små og mellemstore efterskoler, så det kan være misvisende kun at se på et år. Indeholdt i overskuddet på 130 mio. kr. er endvidere det ekstraordinære, at to efterskoler har fået gaver til byggeri på i alt 15 mio. kr.,” skriver Efterskoleforeningen.

Ministeriet har tidligere tilkendegivet, at skolerne skal sørge for en overskudsgrad, der giver skolen udviklingsmuligheder.

”Det er Efterskoleforeningens vurdering, at det er at udvise rettidig omhu, hvis skolerne har en overskudsgrad på 3.6 % ved den aktuelle næsten fulde kapacitetsudnyttelse.”

Strid om tal

efterskoleforeningen

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

166 motiverede efterskoleelever mangler dig!

2 EFTERSKOLELÆRERE søges pr. 1. januar 2011, desuden har vi akut behov for at få dækket et tyskhold i 10. klasse – gerne med en timelærer.

Vi har en dejlig efterskole i det vestjyske – tæt på fjord, hede og hav. En del af Holstebro kommune, som oser af kultur og muligheder. Staby Efterskole er en boglig skole, med vægt på gymnastik, boldspil og musik. Vore faciliteter er veludbyggede, og der er rigtig mange tilbudsfag.

Vi søger pr. 1. januar 2011 eller før, to dygtige og engagerede lærere, som kan undervise vore elever i MATEMATIK, FYSIK, DANSK, HISTORIE, TYSK, BIOLOGI OG GEOGRAFI samt evt. andre fag efter aftale. Der er tale om en fast stilling, en barselsvi-karstilling samt evt. en tysk timelærerstilling. I stillingerne er der ligeledes indeholdt kostskolearbejde med tilsyn og vagter.

Du får ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og LC med mulighed for opstartstillæg efter aftale. Desuden har vi en PC-ordning, bredbåndstilskud samt en god og velfungerende personalegruppe. Vi kan også være behjælpelige med bolig.

Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt forstander Anders Boll Mikkelsen – mobil 2962 3325 eller viceforstander Peder Toft – mobil 2115 3033.

For yderligere informationer se vores hjemmeside:www.stabyefterskole.dk

Ansøgningen sendes pr. post eller mail, så vi har den senest fredag den 19. november 2010.

Staby EfterskoleNørrevej 2

6990 Ulfborg post@stabyefterskole.dk

... søger 2 lærere

DRØMMEJOBBET?

TR

IOA

nnon

cer

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annonce-samarbejde. Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86annonce@efterskole.dk

28 annoncer

Med netværket ”Medborgerskab gennem uddannelse” er der skabt et nyt forum, hvor skoleledere fra de frie

grundskoler, folkeskole, gymnasiale uddannelser og er-hvervsuddannelser kan hente redskaber, viden og inspira-tion om undervisning i medborgerskab.

Netværkets hovedsigte er, at lærere, ledere og skolebe-styrelser får redskaber til at tilrettelægge en vedkommende undervisning i medborgerskab, der udvikler elevernes de-mokratiske kompetencer. Derudover ønsker initiativtagerne bag netværket at skubbe til udviklingen af overordnede politiker om medborgerskab på skolerne, give skolerne redskaber til at forebygge og håndtere mobning, chikane racisme og ekstremisme, udbrede viden om medborger-skab samt fremme videndeling mellem skoler, universiteter og professionshøjskoler.

Skoleledere fra 50 deltagende skoler kan søge faglig sparring hos netværkets udviklere til at udarbejde skolens handleplan eller videreudvikle en ide. Samtidig har de for-pligtet sig til at udarbejde handleplaner for skolens med-borgerskabs-aktiviteter og siden dokumentere undervisnin-gen med billeder, tekster og filmklip, der lægges ud på netværkets hjemmeside.

Initiativet til projektet Medborgerskab gennem Uddan-nelse er taget af kursuscentret Ungdomsbyen, Institut for Menneskerettigheder og DPU, Århus Universitet, som også står for udførelsen. Projektet finansieres af Undervisnings-ministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Fra efterskolen er Baunehøj Efterskole, Flakkebjerg Efterskole, Frijsenborg Efterskole, Skibelund Efterskole, Frøslevlejrens Efterskole og Skolerne i Oure optaget i net-værket.

Læs mere om projektet på www.medborger.net.

Nyt netværk for skoleledere sætter medborgerskab på skoleskemaet

efterskoler i netværkom medborgerskab

Ørding Friskole på Morssøger skoleleder pr. 1. februar 2011

Ørding Friskole er en Grundtvig-Koldsk skole med 70 børn (bh. - 7. årg.).

Her er SFO med 30 børn og børnehave i nær tilknytning. Sko-len er 19 år gammel og har en dynamisk og engageret lærer-gruppe. Skolen ligger i dejlige naturområder ved fjord og skov.

Vi søger en skoleleder, der

ledelse.

skole og landsby.-

ninger.

Dette er vigtigt for os:

Du er velkommen til at kontakte og besøge os, hvis du vil vide mere.

Ørding FriskoleSkolesvinget 9, Ørding

MUSIKLÆRER – SE HERNordfyns Efterskole søger pr 1. januar 2011 eller efter aftale en

MUSIKLÆRERVi søger en lærer, der virkelig brænder for musik og kan forestå skolens musiklinje – sparke liv i rockmusikken, engagere koret, indgå i en turnus med 2 andre om at spille til morgensang/fredagsssang – kort sagt: ”Har du lyst til at fyre den af”, så er vi 120 engagerede elever og 21 gode kollegaer, der gerne vil møde dig.

Vi har gode fysiske rammer med et velindrettet musiklokale samt foredragssal med flygel.

Nordfyns Efterskole er en grundtvig/koldsk efterskole med fire 10. klasser og én 9. klasse. Vi har en god søgning og gode kollegiale forhold. Her arbejdes sikkert og seriøst i såvel de boglige som musisk/kreative og gymnastiske discipliner.

Øvrige fag efter aftale – Engelsk eller tysk kunne være en mulighed.

Skulle du kun være interesseret i et vikariat frem til sommerferien, hører vi også gerne fra dig.

God rummelig tjenestebolig kan tilbydes.

Stillingen er fuldtids, og ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansmini-steriet og LC.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos forstander Bjarne Flyman på telefon 64 84 11 23 / 61 27 72 74.

Du kan også finde mere om os på www.nordfe.dkAnsøgningsfrist er den. 20. november 2010

Nordfyns EfterskoleKlaus Berntsensvej 19, Særslev

5471 Søndersø ��������� ������������ �����������������������

������������� ��������� ��������������������� �������������������������������������� �������������������������

����������������� ������������������������������������������������� ������� ���!�"�������� # �����#�����"��������� �����#�� ���$���%���&�����'(������!�����#������(������!�#������ )�!�����*��+���,��-��!!����!����!����.�����#�������� ��� ��������������!�#����� �������������������#�������$��!����"��/��!��, �� ���������0*$����0�$��� ��� ��������-�1���2*�

����������� ������ �������������� ��������� ���31 ��� 34���� 53* ��# ��� 3*����6��!�������������3�"���6��#� 3&�!!�������3��� 37� ���6�� # 38�������

9����( �� ����+��##��+� !��

/��!��!��������� ���������#�+��#��!�� �� ����!�+��, ���(����:��� ���!�"��!����!���

;����(���"���!�������!"��������!!�� %������������

�����������������&�������<����4��������

������������� ���������� ����������� ������===���������� �������

������� !�

9������!�������(������������#��#�!!�#��� ��#������������>�?�

����������������� ��������.�#���@)�)

jobannoncer 29efterskolen

· no. 06 · n

ovemb

er 2010

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

������� ����� ��� ����� � ������������������������������������������ ������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������ ��!������������ ������ ������������� ��������������������������� ������������"��������������������������������������������������� ���������������"�������#�������������������������� ��$�����%��� ����������&����������������� ��� ����"�'�������� ��(���������������������������������������������������������������������������������� ��� ������������������������)�� ��������������������� �� ����� ��������������������)�� ������������������� ������������������)������������������'������������������ ����������������������������������*�������������������'�������������������������������������������������������������������������� �� ����������������������)�� ����������������"��(��� ���������'������������������������������'�������������������������"�������*�����������'��������(���������������+������������ ��������������� ������������,��������������������-.������� �� �)����� ������� �������������� ���� ��������� /�%%� ���� �����'��� ���������������������������� ��������������������������������������������+�����������������������������������������)���������0�������')������������ !��"����#����$�"��%��������(�11�2�3/4/��������5����66364/44�2�777�'������������ ����� �2���8'������������ ����� ���

����������� ���������������������������� ������

30 jobannoncer

Koldingegnens Idrætsefterskole:

Forstander søgesVores nuværende forstander har efter aftale med bestyrelsen valgt at fratræde sin stilling. Vi søger en forstander, der kan profilere skolen og stå for dens videre udvikling i tæt samarbejde med en engageret og udviklingsorienteret medarbejdergruppe og bestyrelse.

Som forstander på KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE har du ansvaret for det daglige arbejde med pædagogiske, administrative og perso-nalemæssige ledelsesopgaver.

Du kan identificere dig med skolens værdigrundlag Din ledelsesstil er professionel Du evner at håndtere komplekse problemstillinger Du har erfaring i at arbejde med unge mennesker Du har erfaring fra idræts-og foreningslivet

Du kan etablere god kontakt til nærområdet og de lokale idrætsforeninger

Du møder efterskolelivets udfordringer med nærvær og indlevelse

Du har humor og er en udadvendt ildsjæl

KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE er en efterskole med et folkeligt idrætssigte.

Skolen er beliggende lige ned til Kolding Fjord ca. 10 km fra Kolding. Der er ca. 100 elever fordelt på en 9. kl. og tre 10. kl. Udover idræt tilbyder skolen boglige og kreative fag.

Forstanderen bebor forstanderboligen med en unik udsigt over Kolding Fjord.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet (løninterval kr. 420.721 – 493.201). Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du henvende dig til bestyrelsens næstformand, Jens Erik Therkildsen, på telefon 2361 0288.

Ansøgning stiles til bestyrelsesformand Arne Christensen, c/o Koldingegnens Idrætsefterskole, og skal være formanden i hænde senest den 2. december klokken 12.00.

Ansøgning kan sendes med mail til: kontor@kie.dk

Samtaler med ansøgere gennemføres i uge 50.

KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE · Drejensvej 100 · Drejens · 6000 Kolding · www.kie.dk

SKOLEGRUPPER I EUROPA 2010/2011I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SKILEJRSKOLENu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

ADVENTURESammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STORBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

SKIREJSEN 2011 FRA KR. 1.599,- - Erfaring/tryghed- Skiguider på rejsemålet

- Kompetent vejledning- Sikker bustransport

- Velkonsolideret- Vi gør arbejdet for dig

Østrig, 6 dage m. bus inkl. halv- eller helpension:Schladming, Pension Wiesenheim inkl. helpension fra kr. 1999,-St. Johann, Pongau, Gasthof Schützenhof inkl. halvpension fra kr. 1899,-Saalbach, Gasthof Unterwirt inkl. halvpension fra kr. 1999,-Bad Gastein, Club TnT inkl. halvpension fra kr. 1599,-Rauris, Hotel Austria inkl. helpension fra kr. 1999,-Zell am See, Club Kitzsteinhorn inkl. halvpension fra kr. 2299,-Wagrain, UGE 7 Hotel Saringut inkl. halvpension fra kr. 2799,-

Sverige, 5 eller 7 dage m. bus inkl. liftkortBranäs, 5 dages tur fra kr. 1599,-Branäs, 7 dages tur fra kr. 1849,-Stöten, 7 dages tur fra kr. 1999,-Idre Fjäll, 7 dages tur fra kr. 1899,-

Norge, 7 dage m. bus inkl. liftkortSkeikampen, 7 dages tur fra kr. 1999,-Hafjell, 7 dages tur fra kr. 2199,-Hemsedal, 7 dages tur fra kr. 2249,-

TEAM BENNS fordi:

Kom sikkert med bus til AlperneTEAM BENNS kører altid med min. 3-stjernede busser.I busserne er der A/C, toilet samt affaldsposer. Busserne errøgfrie. Der er mulighed for at købe øl & vand. Med TEAMBENNS kommer I sikkert frem til jeres skirejsemål.

Kontakt os for mere på:Tlf.: 65 65 65 63 eller mail: ski@team-benns.com

rejseannoncer 31efterskolen

· no. 06 · n

ovemb

er 2010

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

CenterformandskabetPædagoguddannelsen

Tillægsbeskikkelse

Bliv linjefagscensor vedpædagoguddannelsen

Undervisningsministeriet skal tillægsbeskikke censorer til censorkorpset for pædagoguddannelsen. Perioden løber fra 1. februar 2011 til 31. juli 2014.

Beskikkelsen omfatter linjefagene: Sundhed, krop og bevæ-gelse; Udtryk, musik og drama; Værksted, natur og teknik og Bachelorprojekt i forbindelse med linjefagene.

Se mere om vejledning, ansøgning og formularer på:

www.paedagogcensor.dk

Du kan ansøge fra den 1. november 2010.Ansøgningsfrist: 30. november 2010.

Bestil hos Mette:Tlf.: 46 91 02 59mera@team-benns.com

6 dage/3 nætter fra kr. 1245,-

Pris inkl. egen bus + 3 nt i flersengsværelser på hostel m. morgenmad

Faglige studiebesøg:Kanalrundfart / Zaanse Schans, Marken & Volendam / Virksom-hedsbesøg f.eks. Shell

Pr. 1. januar 2011 indføres en statslig punktafgift på rejser

indenfor EU. Bestil derfor rejsen nu og spar penge!

Spar pengeBestil rejsen NU

Flere rejsemål på kilroygroups.com

ROM 6 DAGE/5 NÆTTERFRA KR. 2.380,-

Inkl. fly + ophold i flersengsværelse på hostel

SPAR PENGE PÅ REJSEN

Tlf.: 7022 0535 / hol@kilroygroups.dkkilroygroups.com

Faglige studiebesøg:� Agrituren, italiensk landsbyliv � Novo Nordisk, rundvisning � Pompeji & Vesuv, antik historie

Skolerejser 2011

Go beyond sightseeing

Pr. 1. januar 2011 indføres en statslig punktafgift på rejser

indenfor EU. Bestil derfor rejsen nu og spar penge!

32 rejseannoncer

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFTERSKOLEFORENINGEN

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

www.vagnerikhvid.dkmail@vagnerikhvid.dk

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

Nyheder, jobannoncerwww.efterskolen.com

FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIERBiltlf. 30 98 13 70man.-fre. kl. 8-9

�

�$���&���'� ��� �����

(�)��#�""���*�����+���������$"��,)���-���.��/������#/����������$�-"�#�$����#��0�0�����������.+�1��

*���2�����*�����+����������'�� ���������$"��,)���-���.��/������#/�����������$�-"�#�$����#��00���0����34+�1��

5������&���'� ��� �����

�&�$$����6��������$"��,)���-���+��������������������7�"8�������#����0000���������3.+�1�

� 999�&�""�����&�����$�%���1

�

3+�:3��;�..�

101024

annoncer 33efterskolen

· no. 06 · n

ovemb

er 2010

34 kurser&møder

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dk

efte

rsko

len

· n

o. 0

6 ·

nov

emb

er 2

010

Emneuger med handling

20. – 22. decemberØsterskov Efterskole, Hobro

Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i

undervisningen medudgangspunkt i erfaringer

fra ”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole.

Emner som formidling gennem rollespil i

klasseværelset”, krop og bevægelse, metode- og

læringsstrategier i rollespilsundervisning,

workshops, pædagogik osv.

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk, tlf. 2860 3092Tilmeldingsfrist 13/12

Den anerkendende tilgang

18. – 19. januar 2011Hornstrupcentret ved vejle.

Kommunikation, kropssprog, assertion og AI.

Kurset har til formål at give dig viden og

værktøjer til at forfine, justere og forbedre

kommunikationen, både overfor kollegaer og

elever.

Kursus under AMU med instruktører fra

KursusCentret Haderslev Handelsskole.

Tilmelding senest 10. december.se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Konflikthåndtering

1.-2. februar 2011EUC Syd, Stegholt 35, 6200 Aabenraa

Kurset henvender sig til ansatte i køkkener på

efterskoler, højskoler o.lign.

Kurset har til formål at give viden om kommuni-

kation og kommunikationens egenskaber og

dermed forbedre mulighederne for dialog.

Tilmelding senest 15. december.se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?

4. marts 2011

De danske efterskoler er i høj grad unikke i

det europæiske uddannelsesbillede.

Efterskoleformens fokus på dannelse og

rum for udvikling af det hele menneske er

enestående.

Dannelse er et begreb, som OECD i alt for

lang tid har nedprioriteret, og som de

europæiske lovgivere har tilsidesat for i

stedet at fokusere på en ensartet, sammen-

lignelig og resultatorienteret skolepolitik. At

kunne konkurrere på viden og kvalitet bliver i

fremtiden meget vigtigt for Danmark og

EU-landene for fortsat at kunne finansiere

høj levestandard og velfærd. Efterskolerne

kan være med til at spille en central rolle for

at opnå det – ikke mindst ved at tilføre de

værdier, som efterskoleformen bygger på.

Tilmeldingsfrist den 15. december 2010Program og tilmelding www.efterskole-foreningen.dk/kalender Sted: Nyborg Strand

Konference om ledelse

24. november

Oplæg om aktuelle udfordringer for moderne

ledelse og mulighed for at drøfte udfordringerne

med andre ledere er på programmet, når Projekt

Ledelse i Ledelse holder midtvejskonference.

Projekt Ledelse i Ledelse er et udviklingsprojekt,

hvor seks udvalgte frie skoler arbejder med ledel-

sesteamene i et udviklingsforløb. Men

midtvejskonferencen henvender sig til alle ledere

i de frie skoler med interesse ledelsesforståelse,

ledelsesformer og ledelse af de frie skoler som

moderne organisationer.

Sted: Hornstrup Kursuscenter

kalenderTilmeldingsfrist: 8. November 2010Program og tilmelding: www.frieskolersle-dere under kurser/møder. Tilmelding sendes til sekretær i FSL, Natascia Tacchini, Ravnsøvej 6, 8240 Rissov nft@fsl.dk

Mindretalspædagogik

3 moduler med start 26. novemberUniversity College Syddanmark, Aabenraa

Center for Mindretalspædagogik under

University College Syddanmark udbyder nu

landets første kursus i mindretalspædagogik.

Børn fra mindretallene har behov for at møde

undervisere og pædagoger, der forstår, hvad det

vil sige at vokse op som del af en mindretalskul-

tur, og som kan skabe et godt tosprogligt

læringsmiljø for dem.

Emnerne på de tre moduler er:

• Mindretallet set ud fra et alment dannelsesper-

spektiv.

• Mindretallet set ud fra et institutionsteoretisk

perspektiv.

• Mindretallet set ud fra et læringsteoretisk

perspektiv.

Modulerne afvikles i november-december.

Se mere på udsyd.dkTilmelding til mwa@udsyd.dk

Seminar om refleksioner

8. december

Gennem 5 års intenst arbejde med realkompe-

tencer står refleksionsevnen tilbage som en hel

central kompetence som de unge har gavn af

gennem hele livet og ikke mindst uddannelses-

systemet.

Hvordan modner vi de unge til refleksion? Kom

og hør nogle bud, når vi giver erfaringer og ikke

mindst refleksioner fra vores projektarbejde

videre.

Tilmeldingsfrist den 29. november 2010Program med tilmelding www.efterskoleforeningen.dk/kalenderSted: Ågård Efterskole

efterskolen · n

o. 06 · novem

ber 2010

synspunkt 35

efterspil

sammenligne med hvadog hvordan

være kreativt lyttende til fremtiden? Har vi baseret disse tal og sammenligninger på bevidste, måske oven i købet dri-stige og kreative forestillinger om fremtiden og om Dan-marks udfordringer og muligheder i en sådan fremtid? Nej, det har vi vist ikke. Vi er tilsyneladende totalt fanget i, at en folkeskole er det samme i fremtiden, som den var i for-tiden. Vi er fanget i en forestilling om, at vi skal videreføre gamle dannelses- uddannelsestraditioner og gøre dette så præcist ud fra fortidens mønstre og erfaringer, at det giver god mening at sammenligne os med alt andet tilsvarende i Europa, ja i hele verden. Det er sygt.

I den venligst mulige formulering er dette tomt. I en lidt mere uvenlig formulering er det uklogt. Man kan have den mistanke, at disse tal og væddeløbsformuleringer er taget direkte ud af den blå luft. Letkøbte og smarte formu-leringer, som de fleste hopper på. Men Danmark skal ikke bare gå i andres fodspor. Vi skal ikke bare repetere, måle og efterligne. Danmark skal udvikle sin egen danske – fol-keskole. Det er sandsynligt, at folkeskolen i fremtiden skal have meget tættere relationer til verden uden for Dan-mark, end nu, men den skal alligevel være dansk i den for-stand, at den skal skabes af os ud fra vor historie, kultur, demokrati, befolkning mm., og ud fra vort møde med og forståelser af den fremtid, som skolen skal fungere i, være en del af, og være med til at forme og udvikle.

Steen Hildebrandt er professor i ledelse, ph.d., ved Handelshøjskolen i Aarhus og sidder desuden i bestyrelsen for en efterskole. Læs mere om de enkelte skribenter i panelet bag Efterspil på www.efterskolen.com

M egen ledelsestænkning går ud på at studere Best Practice og herefter sammenligne eller Benchmarke,

og på den måde lære af og efterligne de såkaldt bedste. Og det kan være yderst fornuftigt, hvis man er overbevist om, at man kan bruge fortidens erfaringer og lærdom ind i ens egen skole eller samfund og derfra ind i fremtiden. Og det kan vi på nogle områder. Men det er f.eks. langt fra sikkert, at det er særlig klogt, når det handler om en række af de områder, som er omfattet af Løkkes såkaldte 2020-Plan.

Meget af den tænkning, der ligger i plan 2020, er en del af en sådan sammenligningstænkning. Vi skal være som de andre, og vi skal være blandt de bedste. Vi skal i realiteten gå i de andres fodspor. Hele denne sammenlig-ningstænkning er yderst problematisk. Hvorfor overhove-det sammenligne? Hvad er det, man sammenligner? Hvor-dan kan og skal man, på en meningsfuld måde, måle danske skoler i forhold f.eks. til spanske og koreanske sko-ler? Hvordan kan man internationalt måle og sammenligne skoler, således at man på en meningsfuld og klog måde efterfølgende kan bruge sammenligningerne til noget?

Jeg stiller mig yderst skeptisk over for de talmæssige målinger, som alt dette beror på. Talmæssige målinger kan være både interessante og relevante, men man kommer ikke langt med tallene alene? Og man kommer måske det forkerte sted hen. Mig forekommer det at være både uop-findsomt og uinteressant. Er alle disse bastante vædde-løbsagtige fra fortiden kommende tal, kriterier, strukturer og mål baseret på bevidste og klare forestillinger om den globale fremtid, som danske skoler ikke blot skal eksistere, virke og gøre nytte i, men også være med til at forme? Har vi forsøgt, ikke bare at lære af og lytte til, men også at

af: Steen Hildebrandt, professor

Leroy lægger på humoristisk vis op til at arbejde med emner som racisme, fordomme, forelskelse, venskab, tysk ungdomskultur og identitet.

Begge mediepakker udkommer i efteråret 2010.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(154

95) E

FTF6

· 20

10

Film skal ses i skolen – og bruges i undervisningen!

Mediepakkerne kombinerer film og tekst. Tilsammen giver mediernes forskellige udtryk og virkemidler eleverne en bred og nuanceret oplevelse af historien.

Emnearbejde · Oplagt til prøverne · Kulturformidling

Differentiering · Aktualitet · Motivation · Fordybelse

Tysk og engelsk · IT og medier · Personlig stillingtagen

Paranoid Park lægger bl.a. op til at arbejde med emnerne skyld, ensomhed, forelskelse, venskab, familieforhold og amerikansk skaterkultur.

TYSK · ENGELSK · 8.-9. KLASSE

MMuu

TO NYE

STÆRKE

TITLER Tysk Engelsk

Læs om mediepakkerne på alinea.dk. Hver mediepakke omfatter dvd, elevbog, lærervej-ledning, lyd-cd og hjemmeside med links.

Magasinpost UMM

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86