efterskolen nr. 12 2011

No. 12 · 17. marts 2011 · efterskoleforeningen

efterskolenstor

reportage fra

årsmødet 16

hvor sidder kvaliteteni efterskolen?Forstandergruppe forslår kvalitetsmærkning. Skarp årsmødedebat.

03 nedergaard begyndte og sluttede på årsmødet Undervisningsminister Tina Nedergaard fik et år og fjorten dage på posten. Hendes første og sidste store tale blev til efterskolerne.

14 flere kvinder i ledelsenDer blev rettet lidt op på kønsfordelingen i Efterskoleforeningens styrelse, da der var nyvalg på årsmødet.

04 skilsmissebørn i klemme i nye reglerDet får stor betydning, hvor børn i skilsmisse-familier har adresse. Frygt for kassetænkning.

Foto

: Pet

er K

lod

e

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

02 indhold

0804

04skilsmissebørn i klemme Nye regler betyder, at det kan få store økonomiske konsekvenser, om skilsmissebørn bor hos mor eller far.

08liv i spejderne Spejderefterskole udklækker mange ledere til spejderbevægelsen.

10køber aflad Det kan da ikke passe, at efterskoler mener, at eleverne lærer om verdens mangfoldighed ved at pakke i poser for folk i Bilka. Læs debatten.

14lidt bedre kønsfordelingNy styrelse fik en kvinde mere.

18smiley fik hugVil gerne diskutere kvalitet, men et kvalitetsmærke er en provokation, mener flere deltagere i årsmøde.

16et mærke til efterskolenBløde vendinger om det hele menneske og demokratisk dannelse skal understøttes af konkret vurdering. Forstandere vil have et kvalitetsmærke.

21bureaukratikontrol Alle nye love og cikulærer bør tjekkes for om de giver mere kontrol og bureakrati på skolerne, foreslår forstander på årsmødet.

24dannelse der virkerNy bog opfordrer efterskolerne til at spille det pædagogiske kort i samfundsdebatten. Forfatter Alexander von Oettingen holdt oplæg på årsmødet.

26folkeskolen kan lære af efterskolen Tina Nedergaard holdt talte på årsmødet.

34ministerens mand Portræt af Jørn Højer-Pedersen. På 14. år pædagogisk konsulent på efterskoleområdet i Undervisningsministeriet.

38politiker for en dag Elever fra Vrigsted Efterskole fik lov til at være eu-parlamentarikere for en dag.

no. 12marts 2011redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,[email protected]. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,[email protected]. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

1613

9 M

edie

grup

pen

No. 12 · 17. marts 2011 · efterskoleforeningen

efterskolenstor

reportage fra

årsmødet

16hvor sidder kvaliteteni efterskolen?Forstandergruppe forslår kvalitetsmærkning. Skarp årsmødedebat.

03 nedergaard begyndte og sluttede på årsmødet Undervisningsminister Tina Nedergaard fik et år og fjorten dage på posten. Hendes første og sidste store tale blev til efterskolerne.

14 flere kvinder i ledelsenDer blev rettet lidt op på kønsfordelingen i Efterskoleforeningens styrelse, da der var nyvalg på årsmødet.

04 skilsmissebørn i klemme i nye reglerDet får stor betydning, hvor børn i skilsmisse-familier har adresse. Frygt for kassetænkning.

Foto

: Pet

er K

lode

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

nyhed 03

14-3318

skolepolitik bliver hot tema i valgkampen af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Skoleområdet har de senere år været politisk kampplads og senest i en sådan

grad, at statsminister Lars Løkke Rasmussen selv har stået i spidsen for området, når der har været holdt møder med organisationer og politikere på Marienborg. Kamppladsen får med valget af Troels Lund Poulsen som ny undervisningsminister ny general. Troels Lund Poulsen er således blevet kaldt Løkkes valgkampsminister.

I organisationerne er der da også be-skedne forventninger til, hvad en ny minister kan nå at udrette så kort før et folketings-valg. Derimod ser flere kommentatorer Troels Lund Poulsen som en af de ministre, der skal profilere Venstre frem mod valget.

Formanden for Efterskoleforeningen hilser den nye minister velkommen.

»Jeg har haft et godt samarbejde med både Bertel Haarder og senest Tina Nederga-ard, så jeg forventer, at det samme vil blive tilfældet med Troels Lund Poulsen,« siger Troels Borring.

Men hvor meget samarbejde, der når at blive inden et valg, er tvivlsomt.

»Først og fremmest forventer vi ro omkring vores skoleformen nu. Vi har været igennem nok de senere år. Jeg håber, vi kan få en dialog med den nye minister, så vi kan sætte en dagsorden for, hvad vi kan bidrage med i uddannelsespolitikken,« siger Troels Borring.

Med en af Venstres kronprinser, Troels Lund Poulsen, som ny undervisningsminister, er der lagt op til politisk kamp om skolen i den kommende valgkamp

Skole i verdensklasseDen 34-årige Venstreminister har siddet i Folketinget siden 2001 og været minister siden 2007. Men han har stort set ikke på noget tidspunkt udtalt sig om uddannelses-politik, udover at han ønsker en folkeskole i verdensklasse.

I sin tiltrædelse som undervisningsmini-ster kom han dog med en replik, som nok mere skal ses som humoristisk retorik end en hensigtserklæring:

»I de sidste par år har jeg som skattemi-nister taget mange penge op af borgernes lommer. Nu får jeg mulighed for at dele nogle af dem ud igen og forfølge noget af det, der er vigtigt, nemlig at have en folke-skole i verdensklasse.«

Lærersønnen fra Vejle-kanten har efter folkeskole og gymnasium været i gang med historiestudierne, men er ikke endt med en eksamen. Derimod har han haft travlt med en lang række politiske poster. Bl.a. var han formand for Venstres Ungdom tilbage i årene 1997-1999.

Tina sagde farvelTina Nedergaard tog selv beslutningen om at forlade sin post kun et år og 14 dage efter hun var blevet udnævnt. Hun indledte sin ministerperiode med at holde sin første store tale for Efterskoleforeningens årsmøde i 2010, og tre dage før hendes fratræden stod hun på samme talerstol.

I den mellemliggende periode nåede hun at komme i clinch med efterskolerne om en genopretningspakke og finanslov, som beskar området og hævede forældrebetalin-gen yderligere. Personlige årsager var begrundelsen for hendes afsked. »At være minister er et hårdt job, og omkostningerne er blevet for store for mig og min familie. Det er årsagen til, at jeg i for-bindelse med rokaden ønsker at stoppe som minister,« lyder Tina Nedergaards begrun-delse. Efterskoleforeningens årsmøde har de sidste to år fået indblik i, hvad hun mener. Begge år har datteren Ida været med mor på arbejde.

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

04 elevstøtte

nye regler bringer skilsmissebørns efterskoleophold i fare

af: Henrik Stanek, freelancejournalist

Selv om en ny ægtefælle eller samlever ikke har forsørgerpligten over for sit

bonusbarn, tæller hans indtægt med, når barnet skal på efterskole, og størrelsen på elevstøtten skal regnes ud.

Sådan ser virkeligheden ud pr. 1. august

i år, hvis regeringens forslag til en ændring af statens støtte til elever på efterskole som ventet bliver vedtaget. Barnets adresse ved skoleårets begyndelse afgør, hvilket grundlag støtten skal beregnes ud fra.

For skilte forældre kan det blive afgøren-

de, at de er klar over reglerne. Et eksempel: Barnet har adresse hos moren, der bor sam-men med en ny mand. Hvis husstandens to indtægter overstiger 610.000 kroner, falder elevstøtten gradvist. Faren bor derimod alene og tjener mindre end 610.000 kroner.

Det kan få økonomisk betydning, hvor børn af skilte forældre har adresse, hvis regeringens forslag om en ændret elevstøtte bliver vedtaget. Det bliver efterskolerne nødt til at informere forældrene om, mener forstandere. Men de risikerer, at det bliver opfattet som en opfordring til kassetænkning

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

elevstøtte 05

LovforslagetI dag bliver den indkomstbestemte støtte til elever, hvis forældre er skilt, alene beregnet ud fra indtægten hos den forælder, hvor barnet har folke-registeradresse. Ifølge lovforslaget skal støtten fremover beregnes efter den samlede husstandsindtægt hos den forælder, hvor barnet bor ved skoleårets be-gyndelse. Det betyder, at en eventuel samlevers indtægt skal regnes med. Der sker dog et fradrag i indkomst-grundlaget for både forælderen og samleverens andre hjemmeboende børn under 18 år. Justeringen indgår i regeringens såkaldte genopretningspakke fra maj 2010 og skal være med til at sikre, at tildelingen af elevstøtte afspejler den reelle økonomi i elevens hjem. Det skal igen sikre, at elevstøtten fordeles efter det reelle behov. Det forventes, at ændringen vil reducere andelen af elever, der får maksimal elevstøtte, så det gældende niveau for elevstøtten bevares for årsindkomster op til 610.000 kroner.

bonusSamleveren har ikke forsørgerpligten, så det er ulogisk at blande ham ind i elevstøtten. Det kan skabe for-færdelige diskussioner blandt de voksne omkring barnet.

Hvis forældrene sørger for, at barnet skifter officiel adresse til faren inden skolestart, kan de opnå fuld forældrestøtte.

Ved at ændre elevstøtten vil regeringen sikre, at tildelingen af elevstøtte afspejler den reelle økonomi i elevens hjem. Men det er noget rod at blande en ny ægtefælle eller samlever ind i beregningen, mener forstan-der Tage Krogh fra Vesterdal Efterskole på Vestfyn.

»Samleveren har ikke forsørgerpligten, så det er ulogisk at blande ham ind i elevstøt-ten. Det kan skabe forfærdelige diskussioner blandt de voksne omkring barnet«, siger han.

I dag bor mange børn stort set lige meget hos begge forældre. Forældrene er måske også enige om at dele udgiften til efterskolen. Men hvis moren ikke vil lade barnet skifte adresse, og faren ikke vil bøde for, at støtten så skal regnes ud efter en an-den mands indtægt, kan det give anledning til diskussion.

»Vi skal ikke rådgive om, hvor barnet skal have adresse, men vi har pligt til at informere forældrene om de økonomiske vilkår. Så må de selv foretage de nødvendige forholdsreg-ler,« siger Tage Krogh.

Forældre er begyndt at reagereHidtil har fraskilte fået mere i tilskud, uanset om de har boet alene eller sammen med en ny samlever. Den praksis gør lovforslaget op med.

»I yderste konsekvens har to par kunnet bytte mand og kone, bibeholde deres gode indtægter og modtage forhøjet tilskud. Det er ikke rimeligt. Hvis der er to indtægter i spil, bør de begge tælle med, men der lig-ger en fornuftig debat i, om det skal være samleverens eller farens,« siger forstander Svend Hagelskjær fra Levring Efterskole ved Kjellerup.

Han har allerede talt med forældre til kommende elever, som ikke synes, deres samlever skal blandes ind i, at deres børn skal på efterskole.

»Vi risikerer helt klart at miste elever fra skilsmissefamilier, hvis forslaget bliver ved-taget. Jeg tror dog, vi ville miste flere, hvis begge forældres økonomi skulle tælle med,

for så ville mange enlige mødre miste til-skuddet,« siger Svend Hagelskjær og tænker på den situation, at faren afviser at betale sin halvdel, fordi han ikke synes, det er en god ide, at barnet skal på efterskole.

»Der er ikke altid fælles fodslag blandt skilte forældre om, hvad børnene skal. Der er jo en grund til, at de ikke længere bor sam-men, og det er måske deres børn, der har allermest brug for at komme på efterskole.«

Mange skilte forældre er enige og deler udgiften, medgiver forstanderen.

»Vi vil selvfølgelig fortælle, at husstands-indtægten er afgørende, både hvis man bor sammen med en anden, og når man bor alene med sit barn, for vi skal oplyse om prisen på vores vare. Men vi blander os ikke i, hvor barnet skal bo,« understreger Svend Hagelskjær.

Forældre i firehjulstrækkere irritererMan kan godt fortælle skilte forældre, at de skal være opmærksomme på reglerne, supplerer forstander Susanne Møllnitz fra Maglesø Efterskole ved Holbæk. Men hun er bange for, at de kan lyde som en opfordring til kassetænkning.

»Jeg vil sætte pris på, at Efterskolefor-eningen lægger nogle standardsætninger om reglerne ud på sin hjemmeside, så vi ikke kommer til at formulere os på en måde, der kan opfattes forkert,« siger Susanne Møllnitz.

Efterskoleforeningen har sendt en oversigt over bestående og eventuelle nye regler ud til efterskolerne. Men i forhold til kassetænkning er der ikke noget nyt, mener sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen.

»Skilte forældre kan også spekulere i de nuværende regler og lade barnet bo hos den med lavest indtægt. Det er et irritati-onsmoment blandt skolesekretærer, når de ser forældre, der får maksimal støtte, køre i store firehjulstrækkere,« siger han.

Frem for at blande en ny samlever ind i elevstøtten vil det være mere reelt at gå ud fra indtægten hos dem, der har foræl-dremyndigheden, mener Tage Krogh fra Vesterdal Efterskole.

»Så har forældrene en fælles forpligtelse, og hvis de mener, det er godt for barnet at

komme på efterskole, deler de udgiften,« siger han.

Den løsning har der ikke været politisk stemning for, vurderer Sophus Bang Nielsen.

»Man har ikke villet inddrage for mange nye aspekter i lovforslaget, og der findes ingen regel om, at faren skal være med til at betale for opholdet, hvis barnet bor hos moren. Hvis han vil, er det rigtigt, at hans halvdel kan blive dyrere, hvis moren bor sammen med en anden, men for os er det afgørende, at skolerne ikke skal kontrollere, hvor barnet bor, men at forældrene afgiver en erklæring om det på tro og love,« siger sekretariatslederen.

Efterskoleforeningen har kun ønsket én ændring i lovforslaget, og det har

undervisningsminister Tina Nedergaard (V) imødekommet, så hvis den forælder, der har barnet boende, bliver skilt eller separeret fra sin nye ægtefælle i løbet af skoleåret, berettiger det til en ny beregning af elevstøt-ten.

Lovforslaget er sat til andenbehandling på tirsdag og tredjebehandling torsdag den 31. marts. Under førstebehandlingen tegnede der sig et snævert flertal.

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

06 nyt fra efterskolerne

efterskolelandskabet

Efterskoleelever hjælper fattig pige

Vestfyns Efterskole har været på rejse til Trankebar. De 2 ugers ophold i Indien blev en øjenåbner for de 30 efterskoleelever. Da de gennem den daglige undervisning om indiske forhold fandt ud af, at familien som havde lagt hus og have til deres ophold i den tidligere danske koloni, var meget fattig , op-stod helt spontant den tanke blandt eleverne at hjælpe familiens 17-årige datter med sin uddannelse.

Eleverne tog på eget initiativ en hurtig beslutning og der blev iværksat en indsam-ling blandt efterskoleeleverne. Alt i alt blev der indsamlet godt 10.000 rupees til pigen og eleverne har planer om efter hjemrejsen til Danmark også at få deres forældre til at hjælpe til, så pigen virkelig kan komme i gang med sin uddannelse.

»Det er herligt,« fortæller Marie Klit, for-stander på den lille efterskole ved Tomme-rup. »Når de unge får tingene i øjenhøjde, reagerer de, og jeg tror virkelig, vi får flyttet noget hos eleverne.«

Elever fra Vestfyn igang med arbejdet i Trankebar. Oprindelig havde skolen planlagt en rejse til Egypten, men måtte på grund af sikkerheden ændr rejseplaner i sidste øjeblik. Se mere om dette på www.efterskolen.com under "efterskolelandskabet".

ning til skolens regler om rygning, stoffer og alkohol. Skals Efterskole har dog siden hjul-pet eleven med at finde en anden efterskole. Det skriver Dagbladet Holstebro.

Forældre på skolebænken

Knap 80 forældre har over to aftener været med på en tur ind i det univers, der er det pædagogiske udgangspunkt for arbejdet med eleverne på Hørby Ungdomsskole ved Sæby.

»På Hørby Ungdomsskole er grundlaget for det daglige skolearbejde, at eleverne undervises med læringsstile, som er en skolepraksis, der er blevet til på baggrund af amerikaneren Howard Gardners tanker om de mange intelligenser. Denne tankegang er udgangspunkt for, at skolen ved begyn-delsen af skoleåret laver en evneprofil for hver elev, der er med til at fortælle, hvilken læringsstil, der vil være den foretrukne,« fortæller forstander Mogens Vestergård Pedersen.

Minister på efterskolebesøg

Transportminister Hans Christian Schmidt fortalte efterskoleelever om livet som politiker, da han for nyligt besøgte Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, skriver Jyske Vestkysten. Ministerens hovedbudskab til eleverne var, at alle bør stemme til et valg, også selvom politik kan synes svært. Hans Christian Schmidt medbragte også gode råd til politikerspirer blandt eleverne, som han forberedte på, at man som politiker skal være parat til at diskutere og blive skældt ud, men dog ikke finde sig i hvad som helst.

Narkohund fandt hash på efterskole

Massive rygter om hashmisbrug fik for nylig Skals Efterskole til at søge rådgivning hos SSP i Viborg og efterfølgende tilkalde politiet og en narkohund for komme til bunds i rygterne. Narkohunden fandt en mindre mængde hash på skolen, og efterfølgende blev en af skolens elever bortvist med henvis-

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

nyt fra efterskolerne 07

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

[email protected]

Thorsø | Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø · Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 · www.thorsoe-moebler.dk

# værelser # spisesal # ophold

Forældrene fik i løbet af aftenen en intro-duktion til Hørby Ungdomsskoles pæda-gogiske tankegang, fra hjernens modulop-bygning og måde at arbejde på til, hvordan en moderne pædagogisk tilgang bedst kan arbejde med skolehverdag, der giver optimal læring til eleverne.

Efterskole omdanner pavillon til teaterscene

En nedbrydningsdømt pavillon har i 12 uger udgjort scenen for et usædvanligt teaterpro-jekt på Nøvlingskov Efterskole ved Herning. I faget "Rundt om teater" har 20 af skolens 60 elever lagt mange og kolde arbejdstimer i at opbygge scener og kulisser i en nedslidt pavillon, der tidligere har tjent som elevbolig.

»Det, at det er et gammelt færdig hus, vi har arbejdet i, har gjort, at vi jo bare har kunnet gøre, hvad vi ville med tingene, og det har været fedt. Det har virkelig gjort os i stand til at lave livagtige kulisser,« fortæller Line Thorsø, der er elev på efterskolen, til Herning Folkeblad. Pavillonen kom til at danne scene for forestillingen "Drømmeverden". Et ekspe-rimenterende totalteater, der handler om

en gammel mand der gennemlever sit liv i drømme og mareridt, og hvor publikum bliver ført gennem forskellige rum, som de kan forholde sig til.

Eisbjerghus vandt demokrati-konkurrence

Elever fra Eisbjerghus Efterskole på Vestfyn løb for nylig af med en af hovedpræmierne i den nationale undervisningskampagne "Demokrati Fordi". Mandag den 7. marts deltog elever og lærere fra den vestfynske efterskole i en demokratifest på Christi-ansborg, hvor tre af skolens elever modtog hovedpræmien i deres aldersgruppe i form af 10.000 kr. til en fest.

Ideen med kampagnen Demokrati Fordi var at få eleverne at reflektere over, hvad det egentlig vil sige for dem at være medborger i et demokratisk og inkluderende fællesskab. I konkurrencen skulle eleverne skabe deres helt eget kreative indtryk af, hvad demokrati er for en størrelse.

Vinderbidraget fra Eisbjerghus Efterskole bestod af en plakat samt videoen "Fjern tapen", hvor skiftende unge og voksne river tape af munden. Videoen er produceret af eleverne Line Clausen Nanna Tofte og Johanne Brøgger fra efterskolens kunsthold, som i deres refleksioner over demokrati især har arbejdet med menneskerettigheder og grundloven med fokus på retten til at ytre sig og være en del af et demokrati.

Charlotte Tegen, der billedkunstlærer på Eisbjeghus Efterskoles kunsthold, finder det utroligt spændende at arbejde med så vigtigt et emne på en kreativ måde. »Elevernes fantasi og idérigdom er fantastisk og demokrati, og menneskerettig-heder bliver pludselig meget nærværende i de unges liv. De føler sig heldige ved at være danskere og bo i et samfund, hvor de kan føle sig trygge og værdifulde. At tænke over

hvordan demokrati har indflydelse på deres liv og så skulle omsætte det i et kreativt bud-skab har været en meget lærerig proces,« Charlotte Tegen.

Eisbjerghus Efterskole er eneste efter-skole i et vinderfelt af seks skoler bestående af folkeskoler, en realskole, en friskole og et gymnasium. Udover den vestfynske efter-skole deltog også Frøslevlejrens Efterskole og Askov Efterskole i konkurrencen.

Kampagnen er lanceret af Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrede og Integration.

Se Eisbjerghus´ vindervideo på www.demokratifordi.dk

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

08 medborgerskab i praksis

Det er sjovt at lykkes med projekter. Dén erfaring har 17-årige Johanne Valbjørn

Gydesen med sig fra sin tid som elev på Brejning Efterskole, og det har givet hende både gå-på-mod og kompetencer, som hun nu benytter sig af i sin fritid. Den bruger hun blandt andet på at være bestyrelses-medlem i sin lokale spejdergruppe, hun sidder med i redaktionsgruppen på spejder-korpsets to medlemsblade, og – nå ja, så er hun koordinator for Operations Dagsværk på sit gymnasium i Middelfart.

Johanne Valbjørn Gydesen er bare en af mange tidligere elever fra Brejning Efterskole, der efter endt efterskoletid yder en kolossal indsats for Det Danske Spejder-

korps (DDS). En indsats, der kan mærkes, for efter mange års fald i medlemstallet, er kurven knækket, og korpset har siden 2006 fået knap 2000 flere medlemmer. Brejning Efterskole er afgørende for fremgangen. Det siger kommunikationskonsulent i Det Danske Spejderkorps, Peter Tranevig:

»Brejning Efterskole udklækker rigtig mange af de spejdere, der er involveret i korpsets centrale arbejde. For eksempel arrangerer tidligere Brejning-elever et af vores største løb, Solaris, som oprindeligt var et løb for de ældste elever på efter-skolen. De gode arrangementer er helt klart med til at tiltrække og udvikle vores medlemmer.«

Spejderi er nemt og sjovtNuværende og tidligere Brejning-elever bærer det samme tørklæde, et gult og orange et af slagsen. Ved alle store ar-rangementer – korpsrådsmøder, landslejre og på store løb ses tørklæderne om halsen blandt flere af de bærende kræfter. Brejning er en kvalifikation – et kvalitetsstempel i spejderbranchen.

»Fra Brejning Efterskole kommer der engagerede unge mennesker, der har blik for omverdenen, er socialt kompetente og ressourcestærke – og som får et stærkt netværk på skolen, som de bruger til gavn for os, fordi det er nemt og sjovt for dem,« siger Peter Tranevig.

brejning efterskole

puster liv i spejderneEfter mange år med medlemstilbagegang har det Det Danske Spejderkorps knækket kurven. En af forklaringerne ligger ved Vejle Fjord. Her udklækker Brejning Efterskole stribevis af engagerede elever, der tilfører spejderkorpset energi

Af Marianne With Bindslev, journalist

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

medborgerskab i praksis 09

Får eleverne ansvar i praksis, giver det mod på mere ansvar.

Det med at det er nemt og sjovt at være sammen med tidligere Brejning-elever om spejderaktiviteter, det kan Johanne Valbjørn Gydesen nikke genkendende til:

»Sammenholdet blandt tidligere elever på tværs af årgange er meget stærkt, blandt andet fordi vi ses rundt omkring i landet til løb og lejre. Det er en fordel i forhold til andre efterskoler, hvor man altid selv skal arrangere det, hvis man vil ses,« siger hun. Johanne Valbjørn Gydesen har meldt sig til korpsets redaktionsgruppe, fordi hun synes spejder er det sjoveste i verden og gerne vil fortælle andre spejdere om, hvor fedt det er.

”Man kan, hvad man vil”Hvis Johanne Valbjørn Gydesens selv skal pege på noget, der har været afgørende for hendes lyst til at springe ud i frivil-ligt arbejde, så er det Brejning Efterskoles projektlederuddannelse, hvor hun har fået erfaring med projektledelse i både teori og praksis. Blandt andet fik hun lyst til at arran-gere en søskendeweekend, så hun lavede

en projektplan, nedsatte en projektgruppe og fik grønt lys fra lærerne.

»Vi lavede en slags åbent hus, skaffede hoppeborg, lavede et løb, fodboldturnering og videohygge,« husker Johanne Valbjørn Gydesen og fortsætter:

»Det vigtigste var, at der var noget for alle aldersgruppe, og at der skulle være gang i den.«

Weekenden blev langt fra det eneste projekt, Johanne søsatte i løbet af det år, hun var elev på Brejning Efterskole.

»Jeg har lært, at man kan, hvad man vil,« siger hun.

Ansvar giver lyst til mereEt af omdrejningspunkterne for såvel Det Danske Spejderkorps som for Brejning Efterskole er at udvikle medlemmernes/elevernes evner til at tage ansvar for sig selv, hinanden og deres omgivelser. Jette Rasmussen, der er forstander på Brejning Efterskole, påpeger at noget af det, efter-skolen har været god til, er at give eleverne ansvar. Eksempelvis arrangerer eleverne selv den årlige udlandsrejse med et budget på 300.000 kroner.

»Får eleverne ansvar i praksis, giver det mod på mere ansvar. Dertil kommer, at alle elever får en projektlederuddannelse, mens de er her. På den måde får de nogle formelle kompetencer til noget, der i Det Danske Spejderkorps normalt vil blive løst mere uformelt,« siger Jette Rasmussen og tilføjer:

»I forhold til det at samarbejde, så lærer eleverne at arbejde professionelt med deres relationer, eksempelvis ved at sætte ord på rollefordelingen. I sidste ende betyder det, at de er gode til at samarbejde med andre og bliver gode rollemodeller i korpset.«

Lukket kreds af elitespejdere?På spørgsmålet om der ikke er fare for, at Brejning Efterskole bliver en forsamling eli-

tespejdere, der lukker sig om sig selv, svarer Jette Rasmussen:

»30 procent af vores elever er ikke spejdere, og det er vigtigt. For der skal være nogen, der trækker i en helt anden retning, nogen der har lyst til at lave musical eller DM i luftguitar. Sådan så alle elever møder nogen, der udfordrer dem,« siger Jette Rasmussen, der fortæller, at skolens elevre-kruttering går godt. En af forklaringerne er, at spejdere kan få lov til at være spejdere på skolen i modsætning til mange steder i folkeskolen, hvor spejderi betragtes som en lidt mere nørdet hobby. En anden forklaring er ifølge Jette Rasmussen, at efterskolen underviser i friluftsliv.

»Vi har ikke så mange timer i fagfag, men til gengæld tilbyder vi masser af lys og luft, og det sætter eleverne pris på,« siger hun.

Opholdet på efterskolen har givet Jo-hanne Valbjørn Gydesen endnu mere blod på tanden efter at yde en frivillig indsats.

»Det er sjovt at lykkes med noget sam-men med andre. Efter en spejderweekend kommer jeg i gymnasiet om mandagen og er fyldt med energi til at gøre det, jeg gør,« siger hun.

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

10 debat

På baggrund af artiklen i Efterskolen nr. 10 om Danmark-sindsamlingen kunne jeg godt tænke mig at få en debat

med Sven Primdahl, og gerne flere, om, hvordan han – og man – forstår meningsfylde og mangfoldighed!

Det kan da ikke passe, at du, Sven, seriøst mener, at eleverne lærer om verdens mangfoldighed ved at pakke i poser for folk i Bilka og derved oplever menneskers forskellige holdninger til den tredje verden og nødhjælp. Er det der, vi er?

I så fald ligger overliggeren meget lavt, vil jeg mene, og der er lang vej igen! Pyh…Gør Danmark større – ikke ved landvin-ding men i horisont og mentalitet!

Skulle det være meningsgivende oplevelser for unge men-nesker at tilbyde at pakke folks varer i poser en fredag aften i Bilka? Hvor er horisonten?

Skulle det give en oplevelse af betydningen bag begreberne solidaritet og indignation at deltage i Danmarksindsamlingen uanset, hvilke aktiviteter vi deltager med? Er der slet ingen kritisk sans ind over her? Jeg vil hævde, at masser af indsamlingsaktivi-teter til den tredje verden kan virke stik modsat. Ren afladshan-del! Nældens rod prøver man slet ikke at få fat i.

Jeg synes, der er mange ledige pladser i efterskoledebatten om, hvad alment dannende og meningsfyldte aktiviteter er og i debatten om, hvordan medborgerskab og mangfoldighed kan være kerneværdier i enhver efterskole.

Jeg kan spille ud med en opfordring til, at den enkelte ef-terskole lukker verdens mangfoldighed inden for. Også på Skals som slår sig op på at være en boglig-boglig efterskole! Og international!

For den enkelte elevs almene dannelse er det ikke tilstrække-ligt, at de 262 efterskoler tilsammen er mangfoldige!

ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]

af: Agnethe Gammelgård, lærer, tidligere medlem af styrelsen

skolerne køber aflad

Jeg kan spille ud med en opfordring til, at den enkelte efterskole luk-ker verdens mangfol-dighed inden for.

Fysik/Kemi

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13039

Komplet serie

KOSMOS A, B og C:Grundbog: kr. 184,-Kopimappe: kr. 710,-Lærerresurse: kr. 494,-i-bog plus: kr. 299,- pr. år pr. klasse

KosmosKomplet system til fysik- og kemiundervisningen, der sikrer

en høj faglighed i et letforståeligt sprog. KOSMOS inde-

holder artikler og eksperimenter, der engagerer både piger

og drenge.

Grundbogen er opdelt i en fysik- og en kemidel. Hvert

kapitel indeholder eksemplariske eksperimenter, opgaver

og en artikel om et populærvidenskabeligt emne. Teksterne

henviser til eksperimenterne i kopimappen.

Kopimappen giver gode muligheder for differentiering med

store mængder eksperimenter. Til hvert kapitel er der en test,

så lærer og elev har overblik over, hvad der er lært.

KOSMOS findes også som i-bog plus med særlige digi-

tale resurser til iwb og computer, fx billeder, animationer,

opgaver, video, test mm. Resurserne uddyber og letter

forståelsen af faglige begreber. i-bogen knytter sig direkte

til grundbogen, så den er nem at bruge i en undervisnings-

situation med KOSMOS.

Folkeskolen skrev:

„Kosmos“ har et gennemført højt fysik/kemi-fagligt niveau.”

Se uddrag af KOSMOS online

se Kosmos på i-bog.dk

13039 GYL Ann_Efterskolen nr 12_Kosmos_210x297.indd 1 07/03/11 09.40

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

12 stort&småt

12 festivalfrikvarter

Gruppearbejde tæller også på studiet"Pædagogstuderende modtager kun 8 timers undervisning om ugen"fortæller flere medier, men ifølge Ulla Koch, rektor for University College Sjælland, glemmer medierne nuancerne i deres dækning af undervisningen på pædagog- og lærerstudier.

»I dagens historie i Politiken gives et billede af, at pædagogstudiet nærmer sig et selvstudie og studerende kun er aktive otte timer om ugen. Vores professionsbachelorstuderende har en arbejdsuge på mindst 37 timer. Heraf udgør den traditionelle klasseundervisning 11 timer. Men udover teoretisk viden fra klasseundervisningen skal professions-bachelorstuderende besidde en række praksisorienterede kompetencer, som de kun kan tilegne sig igennem resten af ugens læringsaktiviteter, såsom gruppearbejde, praktik, studiebesøg på institutioner, research med mere,« siger Ulla Koch.

Den 1. marts 2011 træder Undervisningsministeriets nye organisationsstruktur i kraft, der blandt

andet betyder, at Skolestyrelsen og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte nedlægges. Ministeriet

etablerer i stedet to nye styrelser: Uddannelsesstyrelsen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Samtidig

samles en række tværgående opgaver centralt i det nye departement.

Borgere og institutioner kan derfor med rette blive i tvivl om, hvilken styrelse skal de fremover

skal henvende sig til for at få svar på spørgsmål? Men der er hjælp og organisationsdiagrammer at

hente på Undervisningsministerens hjemmeside, der giver overblik over den nye struktur.

http://www.uvm.dk/nystruktur.

Ny struktur i Undervisningsministeriet

Kvalitets- og

TilsynsstyrelsenDirektør

Per Hansen

Evaluerings- og

PrøvekontorKontorchef

Tine Bak

Lov- og Tilsynskontor 2

– Almene og

Erhvervsrettede

UddannelserKontorchefBente Ørum

Lov- og Tilsynskontor 1

– Grundskoler og

Frie KostskolerKontorchef

Birgitte Ammitzbøll

Eksamenskontor

Kontorchef

Erik Nexellmann

Tilskuds- og

Controllerkontor

Kontorchef

Ann Lisbeth Ingerslev

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

stort&småt 13

efterskolen · n

o. 10 · febru

ar 2011

Elever fra Farsø Efterskole besøgte et børnehjem i Tanzania.

Unge i Norden får stadigt sværere ved at forstå

hinandens sprog. Men den udvikling vil Nordisk

Ministerråd nu vende ved at udskrive en konkurrence

om forslag til produkter, der kan styrke børn og

unges forståelse af dansk, norsk og svensk i samtlige

nordiske lande.

Vinderpræmien er på op til 500.000 kroner, der skal

bruges til at udvikle vinderproduktet, som for eksem-

pel være undervisningsmetoder, undervisningsmate-

riale, kurser, film, teaterforestillinger samt medier og

medieproduktioner i en bred forstand, hvor sproget

er i fokus.

Interesserede kan finde yderligere information

om konkurrencen, bedømmelseskriterierne samt

formålet med Nordisk Sprogkampagne på

www.nordisksprakkampanj.org. Ansøgningsfristen

er den 15. juni 2011 og ansøgninger indsendes

elektronisk til [email protected].

Med konferencen "Unge og alkohol – fest eller misbrug" den 18. maj sætter Center for Ungdoms-forskning spot på alkoholkulturen blandt unge. Konferencen vil både belyse de unges egne ratio-naler og bevæggrunde for deres alkoholforbrug og -kultur samt institutioner og voksnes muligheder for at forholde sig til alkoholkulturen blandt unge.

Konferencen bliver afholdt på Danmarks Pædago-giske Universitetsskole i København og koster 1500 kroner pr. person. Interesserede kan frem til den 9. maj tilmelde sig via Center for Ungdomsforsk-nings hjemmeside www.cefu.dk/emner/aktivites-kalender.

Fest eller misbrug?

Præmie på 500.000 kr.

til produktudvikling

Voksne, med hang til at prædike for børn og unge om af afholdenhed fra slik og snacks, har nu fået nye stærke kort på håndenEn ny nordisk rapport viser, at slik og snacks har en markant højere skadevirkning på miljøet end sunde fødevarer, og det er første gang nogensinde, at den type miljøpåvirk-ning er dokumenteret. Et studie udgivet af Nordisk Ministerråd viser blandt andet, at et kilo chips udleder 20 gange så meget CO

2 som et kilo rå, uforarbejdede kartofler. Og slik har en endnu større skadevirkning på miljøet. Rapporten er udarbejdet for Nordisk Mini-sterråd af de svenske fødevaremyndigheder. I Sverige alene står forbruget af slik, chips og læskedrikke for næsten 1 % af landets totale udslip af drivhusgasser.

»Kød er den type fødevarer, som har den største klimapåvirkning. Derfor er det bemærkelsesværdigt at konstatere, at en pose skumbananer påvirker klimaet lige så meget som en portion hakket kød,« fortæller Ann-Karin Johansson fra Livsmedelsverket i Sverige.

Island er topscorer i ”konkurrencen” om at spise usundt. 18,5 kilo slik og chokolade og 151 liter læskedrik bliver det til årligt pr. indbygger. Danmark er lige i hælene på sukker-fronten med 16,8 kilo slik og 74 liter læskedrik. Danskerne spiser i gennemsnit 1,1 kg chips om året.

I gennemsnit spiser vi i dag dobbelt så meget slik som for 50 år siden og drikker fire gange så meget læskedrik.

Slik og snacks påvirker miljøet

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

14 efterskoleforeningen

På Europæisk plan drøfter politikere at tage lovgivning i brug for at øge andelen

af kvinder i virksomheders bestyrelser. Det værktøj er ikke nødvendigt i Efterskolefor-eningen, hvor kvindernes andel i den 9 mand store styrelse efter årsmødets valghandling er steget fra 33 til 44 procent og dermed nærmer sig en ligelig fordeling mellem køn-nene.

Fordelingen af lærere, forstandere/viceforstandere og bestyrelsesmedlemmer er derimod uændret, så pladserne stadig er ligelig fordelt med tre medlemmer fra hver kategori i den nye styrelse.

Ni kandidater stillede op til kampvalg om fire pladser i styrelsen, et valg der resulterede i to nye medlemmer af Efterskoleforenin-gens styrelse og genvalg til to hidtidige styrelsesmedlemmer.

Den største stemmesluger og den ene af to nye medlemmer blev Mette Sanggaard Shultz, født i 1974, der er lærer på Ågård Efterskole nord for Kolding, hvor hun blandt andet underviser i tysk, historie, samfunds-

fag og billedkunst. Mette Sanggaard Schultz er cand.mag i filosofi samt æstetik og kultur, men har siden studietiden arbejdet på flere efterskoler. I sin programerklæring forud for valget fortæller Mette Sanggaard Schultz, at hun ser det som styrelsens væsentligste op-gave at arbejde målrettet for at tydeliggøre efterskolens samfundsmæssige betydning og berettigelse.

Det andet nye styrelsesmedlem er Dorthe Frimann Nielsen, født 1957. Hun har været forstander på Kastanievej Efterskole på Fre-deriksberg siden 1995 og oprindeligt uddan-net på Den Frie Lærerskole. I sin programer-klæring forud for årsmødet, slår Dorthe Frimann Nielsen et slag for forskelligheden, som hun mener er styrken i skoleformen. Dorthe Frimann Nielsen vil arbejde for, at ef-terskolen bevarer og styrker forskelligheden, men samtidig fremstår tydeligt som skole-form. Da Dorthe Frimann Nielsen træder ind i stedet for Troels Aamand Sørensen, som har forladt styrelsen, et år før han er på valg, på grund af sin ansættelse som forstander

på Bjergsnæsskolen, er hun kun sikret plads i styrelsen i et år.

To genvalgDe to kandidater fra den hidtidige styrelse, som var på valg, modtog begge genvalg. Det er Thomas Buch, der til daglig er forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle og siden 2008 medlem af styrelsen. Det andet genvalgte styrelsesmedlem er Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, der er landmand, bestyrelsesfor-mand på Stevns Gymnastik- og Idrætsefter-skole og siden 2005 medlem af styrelsen.

SuppleanterPå suppleantposterne er Søren Kristensen valgt som 1. suppleant, Finn Tarpgaard som 2. Suppleant og Christian Kloppenborg-Skrumsager som 3. Suppleant. Derimod opnåede Flemming Erland Christiansen og Erik Richard Mathiesen ikke at blive valgt til medlemmer eller suppleanter i styrelsen i denne omgang.

kvindernes andel i styrelsen stiger

Den nye styrelse er forrest fra venstre: Troels Borring, formand. Lone Greve Petersen, lærer på Frijsenborg Efterskole. Katrine Svane Christiansen, lærer på Sundeved Efterskole. Thomas Buch, forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle.Bagerst fra venstre: Hans Jørgen Karlshøj-Anders-en, bestyrelsesformand for Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole. Povl Asserhøj, bestyrelsesfor-mand for Baunehøj Efterskole. Ny valgte Dorthe Frimann Nielsen, forstander på Kastanievej Efterskole. Bent Bisballe Østergaard, bestyrelsesmedlem på Bøvling Fri- og Idrætsefter-skole og nyvalgte Mette Sanggaard Schultz, lærer på Ågård Efterskole.

Kl. 16.33

Annette Vilhelmsen,

leder af Nationalt Viden-

center for Frie skoler:

”For de gamle som

faldt, er der nye

overalt. Styrelsen

er lige så stærk

som den tager

opgaverne på sig.

SmS-paneletårsmøde Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-PedersenFoto: Peter Klode

efterskoleforeningen 15

Samfundet bliver mere og mere indi-vidualiseret og desto mere brug er

der for os. Vi skal dyrke det unikke ved efterskoleformen. Sådan lød det da Troels Borring aflagde formandsberetning og han fortsatte:

»Det kan ikke siges nok, at livet på efterskolen er helt særligt – de unge har brug for det, og samfundet har brug for

sms-panelet kommenterer

Under årsmødet havde redaktionen bedt fire deltagere løbende sende deres kommentarer og refleksioner på sms. Vi bringer et udpluk her på siderne med reportage fra Efterskoleforeningens årsmøde, som blev holdt i Nyborg 5.-6. marts med 977 deltagere – det største antal nogensinde.

SmS-panelet

Heine Boe,forstander

Annette Vilhelmsen, leder af Nationalt Videncenter for Frie skoler

Christian Kloppenborg, bestyrelsesformand

Mette Sanggaard Schultz, lærer

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

effekt på karrierevalgetdet. Det ansvar tager vi på os uden at ryste på hånden.

Udfordringerne i konkurrencestaten er at sætte en dagsorden for forandring og in-novation i hele vores uddannelsessystem.

Det er kreativiteten og innovationen, der skal få danske virksomheder til at kravle op i værdikæden og producere varer, som kan sælges dyrere i den globale økonomi.

Målet er at Danmark kan blive leverandør af verdens mest innovative, kreative medarbej-dere og borgere. Her spiller efterskoleformen en central rolle i forhold til at give mange flere unge lyst til at lære og søge nye veje.

Efterskoleopholdet har en effekt på kar-rierevalget også.«

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011


forstandere vil give efterskoler et kvalitetsstempel

Debatten om god efterskole trænger til at komme et niveau op. De seneste år

har det handlet om, hvorvidt store eller små skoler er bedst. Om profilfag kontra almene efterskoler, om skolernes brug af faner ved gymnastikopvisninger eller deres tolkning af Grundtvig. Men fire forstandere – Jan Coer-mann, Flakkebjerg, Tage Jepsen, Fjordvang, Heine Boe, Femmøller og Palle Pors, Højer – lagde på årsmødet op til en mere vidtgående debat om efterskolens kvalitet.

»Det vil være mere interessant at dreje debatten, så vi i stedet fokuserer på at sikre den demokratiske dannelse, som er et af de helt centrale begreber i vort fælles formål, frem for at vi strides om, hvorvidt der er tale om rigtige efterskoler, hvis man går i

takt til en gymnastikopvisning,« siger Jan Coermann, som er en af initiativtagerne til projekt ”Kvalitet i efterskolen”.

Forslaget vakte som ventet en del op-mærksomhed på årsmødet. Ikke mindst fordi der lægges op til, at efterskolerne kan blive akkrediteret til at måtte bære kvalitetsmær-ket på deres hjemmeside. Men i forslaget ligger også, at mærket kan blive frataget en skole, der ikke længere opfylder de kvalitets-kriterier, som man måtte enes om.

»Det er måske en provokerende facon indadtil, men vi håber på en frugtbar debat, for det er afgørende, at efterskolerne selv sætter en fælles dagsroden for, hvad der er god efterskole, at der bliver mulighed for at skille skidt fra kanel,« siger Jan Coermann.

Kontroversielt forslag om at kvalitetsmærke efterskoler, der lever op til særlige kriterier om at drive god efter-skole, præsenteret på Efterskoleforeningens årsmøde

årsmøde Årsmødereportage: Tekst: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-PedersenFoto: Peter Klode

Tre forstandere som ønsker et kvalitetsmærke. Fra venstre Heine

Boe, Jan Coermann og Tage Jepsen.

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011


»Vi siger til eleverne, at et fællesskab uden fælles forpligtelse til at leve efter nogle fælles værdier er et dysfunktionelt fælles-skab. For os som skoler må der også være mulighed for, at vi forpligter hinanden på mere end retten til at være frie,« siger Jan Coermann.

Friheden skal brugesI lang tid har efterskolernes udvikling båret præg af stærkt ydre pres fra politisk hold, hvor der stilles stadig flere krav om gen-nemskuelighed, hvilket medfører en del bureaukrati. Samtidig er markedet i form af stigende priser og forbrugermentalitet en stærk bidragyder til den indbyrdes oprust-ning på profil og faciliteter skolerne imellem.

»Vi ønsker at få civilsamfundet mere på banen i skolernes udvikling. Nu er det, som om friheden tolkes som om vi skal have frihed fra indblanding ude fra. Den holdning ses også i, at foreningen nærmest skal bruge sit formål om de frie forhold til at skærme os mod omverdenen, herunder politiske initiativer. Vi vil hellere diskutere, hvad vi skal bruge friheden til. Den debat kan efter vor opfattelse munde ud i, at vi definerer en række kvalitetskriterier,« siger forstander Heine Boe.Jan Coermann supplerer:

»Det må være muligt at finde den fælles puls, der samler os i efterskoleverden og dermed udpege en række centrale opga-ver, som vi er enige om, en efterskole som minimum skal løfte. Der er kun konfliktsky-

hed som undskyldning for ikke at gå ind i en debat om nogle fælles succeskriterier.«

Med kvalitetsmærket forestiller initiativ-tagerne sig, at det bliver muligt at udpege en række tegn på, hvilke elementer der skal være til stede i en skoles hverdag, for at den lever op til et kriterium om demokratisk dannelse. Det kræver en længere debat i skoleformen for at udpege kriterierne bag et kvalitetsmærke, men samtidig foreslås det, at Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Danmarks Evalueringsinstitut kan være med i processen.

»EVA er en uvildig instans, der i forvejen har erfaring med at udforme akkrediteringen til universiteterne. Et mærke skal have en troværdighed, således at forbrugerne også kan have tillid til det,« siger Jan Coerman.

Ligesom skolernes selvevaluering vil et kvalitetsmærke være under konstant foran-dring og dermed give anledning til løbende overvejelser på hver enkelt efterskole

»En konstant foruroligelse i form af at holde fokus på, hvad der er god efterskole sikrer, at det vi arbejder med til en hver tid også er af en kvalitet. Alternativet til nogle fælles kvalitetskriterier er, at det er overladt til hver enkelt efterskole at definere, hvad der er god efterskole. Risikoen er, at vi fjer-ner os så meget fra hinanden, at efterskolen som begreb bliver frit svævende. Det er ikke nogen god situation, når vi skal fremstå som en fælles bevægelse over for bl.a. politikere, familier og elever,« siger Heine Boe.

Vi skal forpligte hinanden på mere end at være frie.Forstander Jan Coermann

Bud på kvalitets-kriterier1. Hovedsigtet udtrykt i

medborgerskab2. Unges uddannelsesparathed3. Uddannelse i kost, motion og

sundhed4. Uddannelse til Bæredygtig

Udvikling5. Elevsammensætning med social,

økonomisk og etnisk diversitet6. Kundeetik7. Organisationsprincipper8. Bæredygtig drift

Initiativtagerne foreslår et to-årigt ud-viklingsprojekt, hvor Nationalt viden-center for frie skoler i et samarbejde med relevante samarbejdspartnere udvikler ovenstående kvalitetskriterier, så det bliver muligt at foretage ak-kreditering af efterskoler på baggrund af dem.

bonus

DebatAlle inviteres til debat om kvalitet i efterskolen. Der afholdes et møde på Brogården ved Middelfart 16. maj, hvor der arbejdes videre med ideen om akkreditering på baggrund af kvalitetskriterier.

Kl. 14.06 Mette Sanggaard Schultz, lærer:

”Kvalitetsmærket. Føler mig umiddel-bart lidt provoke-ret. Sætter kryds i kalenderen.”

SmS-panelet

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011



Tage Jepsen, en af initiativtagerne til kvalitets-mærket, opfordrede til at møde op den 16. maj og tage del i debatten. »Jeg er klar,« sagde han og bød på en af årsmødets største overraskelser, da han hev en kæmpe kniv op af skeden.

"Frygteligt. Det vil jeg ikke have".

"Vi skal turde blive målt på det vi siger".

Så modsatrettede var udsagnene, da års-mødet diskuterede et oplæg til kvalitets-

mærkning af efterskolerne. Første mand til at kommentere forslaget var den unge lærer Nikolaj Foldager fra Onsild Idrætsefterskole:

»Jeg er ramt dybt i min grundvold over det forslag. At man overhovedet kan finde på det,« sagde Nicolaj Foldager og modtog spontan applaus.

»Værdien er, at vi har forskellig tilgang og forskellige målgrupper. Derfor synes jeg, det er frygteligt. Jeg vil ikke have en kvali-tetsmærkning,« sagde han.

Samme spor fulgte forstander Finn Tarp-gaard, Vedersø Idrætsefterskole:

»Et kvalitetsstempel vil være forfær-deligt, for vi har så mange og forskellige

Og til Tage Jepsen vil jeg bare sige: ”Jeg har en kniv der er større end din.”Kristian Andersen, forstander

elite smiley fik hug

Kl. 14.02

Annette Vilhelmsen,

leder af Nationalt Viden-

center for Frie skoler:

”Frihed er at se

mening med det,

man gør.”

SmS-panelet

kvaliteter. Vi skal ikke vurdere og dømme hinanden,« sagde han og henviste til, at der kun er forældre og elever – og deres valg af skole – som kan dømme efterskolerne.

»Vi har ikke brug for et politbureau, der kan skelne skidt fra kanel. Derimod skal vi på hver enkelt efterskole udvikle på det, vi synes er kvalitet.« sagde Finn Tarpgaard.

Nej til smileyRud Nielsen fra Hjemly Efterskole glædede sig til den videre debat om kvalitet i eftersko-len og foreslog, at det kommer til at bygge på samme princip som skolernes selvevalu-ering, nemlig at skolerne selv vælger temaer mv.

»Men jeg tror ikke på, at vi skal have en elite smiley, som vi kan sætte på yderdøren. Det kommer til at minde lidt for meget om Danmarks Olympiske Komite.«

Trods en række hårde afvisninger af for-slaget om et kvalitetsmærke, så var der også flere som bakkede op.

Ikke så farligtForstander Bo Thorup fra Midtjysk Efterskole kunne sagtens se efterskolernes frihed og

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011


selvbestemmelse bevaret samtidig med et kvalitetsprojekt.

»I erhvervslivet har man ISO-standarder og kvalitetsmålinger, men det bygger jo netop på, at man måler på det, man gør. Vi kan godt sætte fokus på, at vi gør det, vi siger. I efterskolen skal vi da også turde blive målt på, om vi kan leve op til det, vi beskri-ver, vi gerne vil gøre.«

Den intensive debat fik Heine Boe – en af forslagsstillerne – på talerstolen:

»Det er fedt, det her,« sagde han om debatten. »Vi står med en fælles opgave i at modne elever til demokratiske borgere og give dem livsmod. Vi vil gerne diskutere og dokumentere, om vi også lever op til det. Når jeg hører nogle sige, at kvalitet er for-skelligt fra skole til skole, hører jeg et signal om, at vi ikke har noget til fælles. Det er for-kert. Selvfølgelig kan vi diskutere kvalitet.«

Godt med forstyrrelseEfterskoleforeningens formand, Troels Bor-ring havde som mange andre svært ved at se en smiley-ordning for sig, men bakkede debatten op:

»Vi skal være i stand til at forklare, hvad man får for de 70.000 kr., som et ophold koster for nogle forældre nu. Derfor er jeg optaget af, at vi lader os forstyrre gennem en debat, der fremmer vores fælles sag.«

Frygteligt. Det vil jeg ikke have.Nicolaj Foldager

Brug selvevalueringen som udgangspunkt.Rud Nielsen

Vi kan lære af erhvervslivet. De kan godt håndtere kvalitetsmærkning.Bo Thorup

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011


Rene Holm, forstander, Viby Efterskole:»Det er vigtigt at diskutere, om vi laver kvalitet på efterskolerne. Den diskussion skal vi tage på hver enkelt efterskole, og vi skal tale med hinanden om, hvad vi forstår ved god kvalitet, for ellers giver det ikke mening. Men jeg er betænkelig ved en akkreditering. Jeg vil dog ikke afvise noget på forhånd. Det er vigtigt, at vi nu tør udfordre hinanden og tage debatten.«

Kristian Andersen, forstander, Bøvlingbjerg Idrætsefterskole:»Jeg møder op den 16. maj og vil gerne drøfte kvalitet. Men der er forskel på, hvad der er god kvalitet skolerne imellem. Derfor siger jeg abso-lut nej til en mærkning, også selv om den bliver frivillig. Det minder mig om Ryanair, hvor jeg kan betale 100 kr. for at komme foran i køen. Men alle de andre føler jo også, de er nødt til at betale 100 kr. for at opnå det samme og så er vi lige vidt.« »Jeg tager gerne debatten. Men til Tage Jepsen vil jeg bare sige: ”Jeg har en kniv, der er større end din.”«

Karin Skjøth, lærer, Ladelund Efterskole:»Jeg håber bare det er en sjov provokation, for jeg mener ikke, vi har brug for et nyt kvalitetsmærke. Efterskoleforeningens logo skulle gerne være vort fælles kvalitets-mærke.« »Hvis vi udpeger særlige kriterier, som skolerne skal akkrediteres efter, får vi en situation, hvor nogle skoler bliver udpeget som de bedste, som dem der er bedre end andre. Man skal bare huske, at den form for intern konkurrence ikke kun skaber vindere – den vil også skabe en række tabere blandt efterskolerne.«

VOXpOp

Vi bliver opfattet meget forskelligt. Nogen tror, vi er en ’klub’ for de riges unger – andre, at vi er for ’de tunge… Vi er for alle, og alle er repræsenteret.Troels Borring i sin formandsberetning

Kl. 14.07Christian Kloppenborg, bestyrelsesformand:

”Indlæg om kva-litet i efterskolen – det var for langt.”

SmS-panelet


Mærkning

- sjov provokation eller alvor?

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011


giv os tilliden tilbage

Også efterskolerne oplever mere kontrol og bureaukrati fra staten, og det fik

forstander Tage Krogh Nielsen fra fynske Vesterdal Efterskole på talerstolen.

»Kontrol betyder, at vi føler os mistroet, men vi forventer faktisk i stedet, at der ud-vises mere tillid til vores virksomhed,« sagde han og opfordrede til, at der indføres en bureaukrati-test, når der indføres nye love og cirkulærer. Hensigten skulle være at belyse om et nyt forslag giver mere bureaukrati, og hvad det betyder for den praksis, der skal udfolde sig på skolerne.

»Når vi styres for hårdt, er der risiko for, at vi fjerner os fra det, der er den egentlige og vigtige opgave, nemlig at drive skole for de unge.«

Tage Krogh Nielsen opfordrede samtidig til mere kamp i det politiske.

»Ministeren siger, at efterskolerne er omkostningstunge for samfundet. Vi skal

Opfordring til at give mere modstand til staten og undervisningsministeren

Tage Krogh Nielsen ønsker mindre kontrol og bureaukrati.

igen og igen forklare, at uddannelse ikke er en omkostning, men derimod en investering i fremtiden. Jeg synes, foreningen skal gå i rette med ministeren på disse synspunkter.«

Samme tone lød fra Horne Efterskoles Karsten Mors, der mente, foreningen over-gav sig for hurtigt i de politiske forhandlinger genopretningspakken og finansloven.

»Vi står foran en lang periode med pres på økonomien, men jeg vil opfordre til, at

vi står fast. Der er kun en vej, og det er at vi dokumenterer, at vi er pengene værd, bl.a. ved også at tage os af de socialt udsatte.«

Troels Borring, formand for Efterskolefor-eningen, afviste dog, at foreningen var for slap i kontakten med politikerne.

»Vi trækker os ikke tilbage et eneste sted. Vi tager dialogen, og vi påvirker alle vegne, men vi respekterer, at det er regerin-gen og Folketinget, der laver lovene.«

Vi skal ture røre ved hinanden i skoleformen. Det skal ikke være som Niels Hausgaard siger om ægteskabet, at bare vi bygger en kvist til, så undgår vi at tale om det væsentlige. Jeg synes styrelsen skal have mod til at sætte gang i debatten om en omfordeling af vores tilskud.Ole Sørensen, forstander, Ågård Efterskole.

22 efterskoleforeningen ef

ters

kole

n ·

no.

12

· m

art

s 20

11

Gi’ os lyset tilbag’.Vi vender op på ethvert nederlagFællessang. Sangen til efterskolernes landsstævnehold: Gi os lyset tilbag .́

Skoler der sætter bæredygtighed højt på dagsordenen vil blive meget synlige i omverden.Det mener i hvert forstander Jens Petersen fra Frijsenborg

Efterskole, der sammen med 8 andre efterskoler er gået ind i et fælles projekt for at udvikle skolernes bæredygtighed.

»Vi retter blikket fremad og fokuserer på efterskolernes innovative kraft. Bæredygtighed er et af de felter, vi sætter ind på, fordi det er muligt at tænke både forbrug af ressourcer og pædagogik ind i det. Vi håber, flere vil gå med os, og incitamen-tet kunne måske være, at der også er penge i bæredygtighed,« sagde Jens Petersen under årsmødedebatten.

Der holdes konference om projektet den 12. oktober. Flere oplysninger hos Jens Petersen på Frijsenborg Efterskole.

Vi må gøre særligt opmærksom på behovet for almen dannelse – i en form, som ikke er ’støvet’, men peger fremad. Dannelse er også en kompetence. Dannelse må og skal kunne kombineres med funktionelle kompetencer.

Troels Borring i sin formandsberetning


Kl. 10.04Heine Boe, forstander:"Ja, vi debatterer skoleform med tryk på form: Store/små, for-nyelse/tradition. Skulle vi ikke tage at debattere kvalitet i indhold?"

SmS-panelet

der er penge i bæredygtighed

efterskolen 23

noter:

Grundtvigs Forum ankom med opskrift på ølkageEn opskrift på Åses ølkage, en ubarmhjertig test på tid og velvalgte anekdoter var ingredienserne i sekretariatsleder Hans Grishauges hil-sen fra Grundtvigs Forum. Sekretariatslederen kunne derefter med de 1000 årsmødedeltageres fulde opmærksomhed minde om Grundtvig Forums ”Samtaledag om ansvar” den 28. september, hvor et sæt kort med udsagn og spørgsmål om ansvar skal tjene til at sætte spørgsmå-let ”Hvem har ansvaret?” på dagsordenen. Materialet kan rekvireres gratis hos Grundtvig Forums sekretariat.

Kan et tal vise et barns karakter?»Jeg tror ikke på, at man kan give et barn eller ungt menneske et tal, der kan vise deres karakter,« sagde Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening, under sin hilsen på årsmødet. Et udsagn, der blev fulgt op af en opfordring til alle frie skoler.

»Vi skal vise, at der er andre måder at evaluere mennesker på. Vi har fælles udfordringer på evalueringsområdet, hvor det er vigtigt at for-tælle om elevernes kompetencer, men mindst lige så vigtigt, at kunne fortælle, hvordan de er nået derhen,« sagde Ebbe Lilliendal.

Vi skal gå i kødet på forstyrrelser»Tak til jer for stor opbakning og interesse,« hilste Anette Vilhelmsen, leder af Videncenter for Frie Skoler, under årsmødet, hvorefter hun benyttede lejligheden til at minde om videncentrets egentlige opgave.»Mit opdrag ved ansættelsen lød: Du er ansat til at være kritisk og stille de spørgsmål, vi ikke altid selv stiller,« sagde Anette Vilhelmsen, der opfordrede efterskolen til at udvise mod. »Vi skal have modet til at gå i kødet på de forstyrrelser, der er.«

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011


»I har spillet mange kort gennem jeres historie, og det vi prøver at sige er:

Spil jeres pædagogiske kort,« opfordrede Alexander von Oettingen, udviklingschef ved UC Syd, da han på Efterskoleforeningens års-

Alexander von Oettingen, medforfatter til bogen "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik", opfordrer efterskoleformen til at begrunde dens samfundsmæssige betydning i efterskolens pædagogik

På årsmødet medbragte Alexander von Oettingen konklusioner fra

bogen "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik".

Kl. 14.18Mette Sanggaard Schultz,

lærer:

”Bladrer traditionen

tro i deltagerlisten.

Får fornemmelsen

af, at flere skoler

sender flere af sted.

Håber, at det er de

unge lærere, som

gør indtog.”

SmS-panelet


møde holdt foredrag på baggrund af bogen "Dannelse der virker – efterskolens pædago-gik", som han er en af forfatterne bag.

Alexander von Oettingen advarer dog tilhørerne imod forestillingen, om at efter-skolens dannelsesprojekt er almen.

»Når I taler om dannelse, taler I om det, som om det handler om hele livet, men I har kun patent på dannelse i efterskolen. Der er et stærkt behov hos jer for at skelne mellem dannelse i almindelighed og efterskoledan-nelse,« fastslår han.

Efterskolens særlige venskaberEfterskolens særlige rum for venskaber og interessefællesskaber – også på tværs af ge-nerationer er en væsentlig brik i efterskolens dannelse.

»Efterskolen har særlige venskaber, hvor elever oplever at indgå venskaber med nogle, de aldrig ville have været venner

med uden for efterskolen – også lærere. Venskaber rummer en høj grad af omsorg og empati, så i efterskolen oplever de unge at være empatiske over for mennesker, de uden for efterskolen ville være gået uden om. Desuden kan eleverne deltage i interessefæl-lesskaber, der ikke er venskabsbaseret på efterskolen,« forklarer han.

Ved at deltage i venskabelige relationer, ved at dele interesser med andre og ved at indgå i et intergenerationelt fællesskab på efterskolen, udvider eleverne ifølge Alexan-der von Oettingen deres selvtillid, selvværd og selvagtelse.

»Det er igennem den anden, at jeg erfarer noget om mig selv ved at møde noget, der ikke er mig selv. Samtidig giver venskaber mulighed for at eksperimentere med identiteter: Når jeg starter på efterskole, kan jeg sige, "nu er jeg ikke mere Alexander, som jeg var før",« siger Alexander von Oet-

spil jeres pædagogiske kort

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011


Dannelse der virker – efterskolens pædagogikAlexander von Oettingen, Christina Hvas Andersen, Niels Buur Hansen og Leo Komischke-Konnerup

188 sider – 299 kr.

"Jeg har mødt nogle mennesker her, som jeg aldrig før i mit liv havde troet, jeg ville møde. Altså, nogle personlig-heder, som er helt vildt anderledes," sådan fortæller Kristian om sit efter-skoleophold og beskriver samtidig, ifølge forfatterne bag bogen "Dan-nelse der virker – efterskolens pæda-gogik", en del af hemmeligheden bag efterskolens dannelsesprojekt. Ved at deltage i venskabelige relationer, ved at dele interesser med andre og ved at indgå i et fællesskab på tværs af generationer udvider eleverne deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. Ef-terskolens pædagogik yder derved et afgørende bidrag til unge menneskers almene dannelsesprojekt. Bogen "Dannelse der virker – ef-terskolens pædagogik" bygger på en almenpædagogisk og dannelsesteo-retisk undersøgelse af efterskolen som pædagogisk institution. Gennem to år har skoleforskere ved Professionshøj-skolen University College Syddanmark i samarbejde med efterskoleforenin-gen undersøgt og dokumenteret efterskolens dannelsesprocesser og deres betydning – både for den enkelte og for samfundet. Bogen er således et bidrag til den altid aktuelle diskussion om efterskolens betydning, og den forsøger at give en række bud på, hvordan efterskolens særlige pædagogik kan udvikles.

bonus

TemadageFik du ikke hørt foredraget med Alexander von Oettingen på års-mødet, eller har du fået smag for at drøfte konklusioner og anbefa-linger i bogen "Dannelse der virker – efterskolens didaktik" er der tre temadage på vej, som Efterskoleforeningen står bag. Budskaberne i bogen vil blive præsenteret af Alexander von Oettingen, hvorefter to af bogens øvrige forfattere, Niels Buhr og Leo Komischke-Konnerup, sætter fokus på udvalgte anbefalinger.

• 26.aprilpåSorøGymnastikefterskole• 17.majpåStribIdrætsefterskole• 18.majpåBjergsnæsskolenAlle dage kl. 14-17

Tilmelding til temadagene foregår via kursuskalenderen på www.efterskoleforeningen.dk

tingen, der også peger på, at eleverne kom-mer til at forstå, at mødet med en kammerat på efterskolen kunne være en generaliseret anden, og derved opnår en demokratisk livsindstilling, der rækker udover efterskolen.

Efterskolens særlige venskaber og fæl-lesskab har samtidig ifølge forskeren en sideeffekt i forhold til elevernes undervis-ningsinteresse.

»Lige pludselig finder eleverne ud af, hvad meningen med undervisning er. De siger, at de lærer at lære. Eleverne forstår, at de via undervisning kan få indflydelse på deres livsbiografi fremadrettet og bliver mere modige i at beslutte sig om deres fremtid,« siger han.

Efterskolens dannelsesdidaktikI efterskolens didaktik har I en særlig tek-nologi, som de andre skoler ikke har, men ville have, hvis de vidste hvor effektfuld den er, indleder Alexander von Oettingen sin analyse af efterskolens didaktik

»Det, der kendetegner efterskoletra-ditionen, Kold, Grundtvig og alle de der banditter, er, at de tager udgangspunkt i samværet,« siger Alexandet von Oettingen, der mener, at det i en pædagogisk sammen-hæng ikke giver mening at adskille samvær og undervisning.

»I skal sprænge forestillingen om, at vi har undervisningen, der er det kedelige, og så har vi fritiden, hvor efterskolelivet leves,« siger Alexander von Oettingen, der frem-hæver det undervisende samvær mellem elever og efterskolens voksne, som konstant foregår på efterskolen, samt det vejledende samvær, hvor lærerne er sammen med eleverne på en vejledende måde i forhold til spørgsmål omkring alt fra uddannelsesvalg til følelsesliv.

»Værn om det. Beskyt det. Lad vær med at presse undervisningen ind i 45 minutter – også selvom det giver ministerielle udfordrin-ger. Eleverne kan ikke slippe for undervisning, og de fornemmer, at der er respekt om undervisningen. Der findes ikke noget frirum på efterskole. »Det kan godt være, I siger til eleverne "nu er det frit", men der tager I fis på dem, og det skal heller ikke være frit,« siger Ale-xander von Oettingen, der peger på, at det strukturerede samvær på efterskolen, hvor eleverne kommer ind i en struktureret og di-sciplineret hverdag. Det er enormt effektfuldt.

En infrastruktur for læring»I løbet af de første 14 dage, formår I at få dem ind i en disciplineret struktur. Eleverne forstår ikke, hvorfor de er så glade for det, men det er, fordi de er kommet ind i en læ-ringsstruktur, en infrastruktur for dannelse,« siger Alexander von Oettingen efterfulgt af en opfordring til efterskolerne om at give strukturerne på skolen et eftersyn.

»Hvis der er møgbeskidt på jeres skole, hvis eleverne ikke ved, hvor de skal sidde, når de spiser, eller hvornår undervisningen begynder og slutter, så er det skidt. Eleverne har brug for strukturen for at møde venner, strukturen giver undervisningseffekt og des-uden har det at indgå i måltider, rengøring og stå op på samme tid en livsoplysende effekt,« siger Alexander von Oettingen, der afrunder med et råd til, hvordan skolefor-men kan begrunde efterskolens betydning i samfundet:

»Sæt ord på, at I er en pædagogisk dan-nelsesinstitution i et moderne samfund. Men pas på, at I ikke teoretisk ensretter jer. Prøv at arbejde med et differentieret sprog. Det skal I bare gøre, det kan ikke være så svært.«

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011


Talepapiret var fyldt med rosende ord, men også en opfordring til at mindske frafald og at få fat i unge uden for skoleformens

sædvanlige elevgruppe, da undervisningsminister Tina Nedergaard, besøgte Efterskoleforeningens årsmøde.

»Efterskolen kan give et stærkt forløb for et ungt menneske, fordi den rummer den mangfoldighed, som mange unge mennesker har brug for og modnes ved. Og efterskoleformen skaber mange flotte resultater i forhold til de uddannelser, som I sender de unge videre til,« sagde Tina Nedergaard, der blandt andet fremhævede den dan-nelse, de unge får på efterskolerne, som en vigtig kompetence, de unge har brug for i en tid med store omvæltninger og høje krav til omstillingsevne.

Men også fagligheden på efterskolerne fik rosende ord med på vejen fra undervisningsministeren.

»Når forældre har valgt jeres skole, har de samtidig fravalgt den skole, de kommer fra, måske på grund af det faglige. Helt privat kender jeg da også mennesker, hvis barn har fået et fagligt løft på efterskole,« sagde Tina Nedergaard.

Undervisningsministeren anerkendte efterskoleformen for dens bidrag til 95% målsætningen, hvorfor skoleformen er inviteret med i den følgegruppe, der skal sikre, at de politiske initiativer i Ungepakke 2 bliver ført ud i livet. Her har Efterskoleforeningens formand Troels Borring sæde sammen med repræsentanter fra blandt andet kommu-ner, fagforeninger, lærerforeninger, UU-vejledere samt lederforenin-ger fra grundskoler og ungdomsuddannelser.

folkeskolen kan lære af efterskolenEfterskoleformen skaber flotte resultater, som folkeskolen kan lære noget af. Men de frie skoler kan også lære af folke-skolen i forhold til frafald, var et af Undervisningsminister Tina Nedergaards synspunkter i sit indlæg på Efterskole-foreningens årsmøde 2011. Tre dage før hun gik af


Rumme flere elever»Vi vil i folkeskolen forsøge at kopiere nogle af de kompetencer, der ligger i de frie skoler. Jeg mener, folkeskolen kan lære af de frie skoler. Men I kan omvendt også lære af folkeskolen, og her tænker jeg helt konkret på frafald, hvor vi har den målsætning, at folkesko-len i 2015 skal kunne rumme 96 % af alle børn, og i 2020 skal 97 % af alle børn rummes i folkeskolen. Jeg mener, at de frie skoler har samme forpligtelse som folkeskolen,« sagde Tina Nedergaard, der pegede på, at efterskoleformen har en særlig opgave i forhold til de elever, der ikke sædvanligvis benytter et efterskoleophold, blandt andet unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Begejstret for integrationI forbindelse med unge med anden etnisk baggrund på efterskolerne, gik Tina Nedergaard i øvrigt i rette med Politiken, der havde citeret ministeren for at være begejstret for de kønsopdelte skoler.

»Jeg er ikke, som der stod i Politiken, begejstret for kønsopdelte skoler, men begejstret, hvis vi kan få flere unge med anden etnisk baggrund end dansk på efterskole. For at opnå frihedsgrader for vores nye borgere må vi ikke gå på kompromis med de frihedsgrader, vi har opnået. Men vi må nok acceptere, at det tager tid, og at andre måder at gøre tingene på, kan være nødvendige i en overgangspe-riode,« sagde Tina Nedergaard.

Overtalt til husstandsindkomstI sin tale til efterskolernes repræsentanter, tog undervisningsmini-steren desuden fat på det forløbne års økonomiske stramninger i samfundet.

»Det har været et år præget af genopretningsplan, finanslov og den økonomiske krise, som også har ramt efterskolen. Det har bestemt ikke været et ønske i mit parti at ramme efterskoleformen, Men vi ønsker, at vi også i fremtiden kan sikre velstand for nye ge-nerationer, og det kræver at vi udviser økonomisk tilbageholdenhed nu,« sagde Tina Nedergaard, der kvitterede efterskoleformen for dens måde at gå ind i samarbejdet omkring genopretningsplan og finansloven på.

Vi får elever, der har oplevet 7 års skolegang med en lærer, hvis motto er, hvorfor kede sig selv, hvis man kan kede ungerne i stedet.Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011


SMART-Board undervisning til lærere og undervisere

Derfor skal du vælge SMART Parat:

En jordnær og praktisk tilgang til SMART-Boardet

Engagerede undervisere

Fleksibel og tilpasset undervisning, der rammer jeres behov

www. smartparat .dk

Kontakt os for et uforpligtende og konkurrencedygtigt tilbud. Læs mere på vores hjemmeside. “

BO

NW

.DK

»Har I spørgsmål? Jeg har nogle få minutter…faktisk meget få minutter. Men det skal ikke afholde os. Er der

nogle der har spørgsmål?, spurgte Tina Nedergaard efter sin tale til efterskoleformens 1000 repræsentanter, der dog

høftligt undlod at stille spørgsmål og i stedet lod Efter-skoleforeningens formand, Troels Borring føre ordet:

»Jeg tør godt på forsamlingens vegne sige, at vi har mange spørgsmål. Dem vil vi samle og tage med næste gang, vi holder møde.«

Der bliver så ingen næste gang. For nu hedder ministeren Troels Lund Poulsen.

Kl. 11.03Christian Kloppenborg, bestyrelsesformand:

”Ministeren taler... flot tale. Særligt omtalen af Præstø ulykken.”

SmS-panelet

»Tak for en konstruktiv tilgang i den proces, vi har været igennem. Vi har det fulde ansvar for de beslutninger, vi har truffet, men efter-skolen har søgt og opnået indflydelse,« sagde Tina Nedergaard, der i øvrigt anerkendte skoleformens argumenter for fremover at basere forældrebetalingen på husstandsindkomst.

»Jeg tror, det er klogt af efterskoleformen at adskille forældre-støttten fra den biologiske forældrepligt. Som udgangspunkt mener jeg, at vi i regeringen skal understøtte mor, far og børn. Men jeg har ladet mig overtale til husstandsindkomst af gode argumenter og eksempler. Og en fordeling efter husstandsindkomst har betydet, at vi kan hæve grænsen for, hvornår vi øger forældrebetalingen for et efterskoleophold til 600.000 kroner.«

Fortsat mulighed for søsportKæntringsulykken på Lundby Efterskole var også på Tina Nedergaard talepapir under årsmødet.

»Jeg ved, at de unges uddannelse og sikkerhed spiller en stor rolle i dagligdagen på efterskolerne. Jeg har tænkt over, om jeg ville nævne kæntringsulykken i dag, men vil gerne sige tak for jeres store indsats med at undersøge, hvordan vi kan gøre sådan, at vi i fremtiden kan undgå lignende kæntringsulykker og for den fine redegørelse, jeg har modtaget fra jer. Hvis vi i ministeriet kan bidrage med undersøgelser eller bistand, må I endelig lade os det vide,« sagde Tina Nedergaard, der opfordrede til, at den nødvendige fokus på sikkerhed efter ulykken, ikke kommer til at skærme for de unges muligheder for at blive udfordret til fysisk udfoldelse på landets efterskoler.

Undervisningsministeren afrundede sit indlæg på Efterskolefor-eningens årsmøde 2011 med en tak til skoleformen.

»Tak for samarbejdet. Tak for, at I passer godt på de unge, når I har dem til låns. Og tak fordi I sender dem gladere videre.«

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011


Sund mad og motion i hverdagen er godt, men hermed er arbejdet omkring sund-

hedsfremme på efterskolerne ikke klaret. Det mener Anette Schulz, specialkonsulent ved Videncenter for Sundhedsfremme ved UC Syddanmark, der under årsmødet holdt op-læg om sundhedsfremme i efterskolen. Ifølge Anette Schulz skal sundhed opfattes som en ressource og ikke som fravær af sygdom, kor-rekt sundhedsadfærd eller livskvalitet.

»Jeres opgave er ikke at forebygge, men at bidrage til, at de unge erhverver kompe-tencer, der sætter dem i stand til at handle sundt. Det er interessant, fordi det giver jer nogle andre muligheder med jeres sund-hedsundervisning, hvor det ikke bare handler om at spise sundt og dyrke motion hver dag,« siger Anette Schulz, der mener, at et menneskes sundhed både indeholder fysiske, emotionelle, psykiske, spirituelle, seksuelle og sociale elementer, og at disse elementer på-virker hinanden gensidigt, men også påvirkes af en række samfundsmæssige aspekter.

Specialkonsulenten i sundhedsfremme peger på, at efterskolen må have forskellige sundhedsmæssige målsætninger for forskel-lige elever.

»Vi kan ikke vurdere et menneskes sundhed blot ved at kigge på den måde et menneske agerer på. Vi må også kigge på de livsbetingelser, som den enkelte har for at handle sundt. Derfor er det heller ikke rimeligt at opstille de samme mål for en hel

Sundhed handler om langt mere end grøntsager og motion, lyder budskabet fra en ekspert i sundhedsfremme, der mener, at sundhed er en ressource, som efterskolerne har gode muligheder for at give de unge med i bagagen

sundhed er en ressource

elevflok. I må differentiere jeres sund-hedsmæssige målsætninger for eleverne,« siger Anette Schulz, der peger på, at bl.a. økonomi, boligforhold, miljø og kultur har betydning for et menneskes evne til at handle sundt.

Problemet med den danske sundheds-strategi er, ifølge Anette Schulz, at den bygger på en antagelse om, at relevant information, kan få den enkelte til at foretage sine valg på et veloplyst grundlag. Men det er dokumenteret, at de der i forvejen lever sundt er mere modtagelig overfor sundheds-informationer, Sundhedsstrategien kan derfor medvirke til en øget polarisering i sundhed.

Her har efterskolerne, der kan have unge fra forskellige miljøer i elevflokken, en særlig mulighed for at udligne gabet mellem den "sunde" og "usunde" del af befolkningen, fordi et menneskes sundhed er påvirkelig af de ressourcer, der opstår ved at deltage i sociale fællesskaber.

»Det handler altså også om at øge de unges sociale kapital. Og her tænker jeg "waw", I har jo i høj grad muligheder for netop at skabe rammer og forudsætninger, der kan understøtte skabelsen af social kapital. Men hvis man ikke blander sig i børn og unges fællesskaber, er der en tendens til, at de dan-ner homogene grupper, hvor der opstår en social kapitalform, som primært kan anven-des i gruppen eller andre lignende grupper. Den sociale kapital, som derimod opstår i heterogene grupper, hvor der er ligeværd, er brobyggende og af en karakter, som de unge kan tage med sig og bruge i andre sammen-hænge,« forklarer hun.

Specialkonsulenten ved Videncenter for Sundhedsfremme opfordrer efterskoler til at planlægge forløb, hvor eleverne får konkrete erfaringer med at være medbestemmende og handle sundt. Og det meget gerne i fæl-lesskaber, hvor gruppen af unge blandes på tværs af sociokulturelle skel.

Den der bøffarvede væg tager al farven fra billederne. Vi vil have malet væggene på Nyborg Strand.Bodil Budde i sin præsentation af kunstudstillingen



DM i sangskrivning for efterskoler

Vind en professionel indspilning af din sangKonkurrencen er både for dig, der har skrevet en sang med din roomie og din blokfløjte - og for dig, der har indspillet din sang sammen med dit band på skolens 36 kanals mixer.

Eneste krav er, at du/I har skrevet tekst og musik selv.

Vinderen får indspillet sin sang i et professionelt lydstudie.

Værdi: 10.000 kr.

Yderligere oplysninger

Få mere information om konkurrencen på efterskole.dk/sangskrivning

Her kan du se eksempler på efterskolesange og læse alt om, hvordan du deltager.

Sådan gør du

Upload en videopå youtube.com med din sang og med tagget ”sangskrivning”. Det kan være en videomed et billede og et lydspor, eller du kan vælge at fremføre sangen ”live” i videoen.

Videoen må max være på 3 minutter.

Deadline

for deltagelse er 19. maj 2011.

Jury

En jury med repræsentanter fra musikbranchen kårer vindersangen, og skolen får direkte besked.

Juryen ser så vidt muligt bort fra optagekvalitet og produktionsvilkår.

Efterskoletube

Du kan høre og kommentere alle de deltagende sange på Efterskoletube.dk/sangskrivning

Har du spørgsmål til konkurrencen kontakt informationskonsulent Sune Kobberø, 3317 9583, [email protected]

Sangskrivning_ann_a4_OK.indd 1 01-03-2011 16:05:29

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011


Skal vi satse på et overlevelsesbudget eller et udviklingsbudget? spurgte Efterskole-

foreningens kasserer Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, da han under årsmødets gene-ralforsamling havde forelagt det reviderede regnskab og var nået til forslag om budget og kontingent.

Og svaret fra Hans Jørgen Karlshøj-Andersen var, at foreningen skal satse på udvikling.

»Vi har fundet det vigtigt, at vi har et budget med plads til udvikling af konsulent-bistand til medlemmerne, elevrekruttering og det politiske arbejde. Med et overlevelses-budget ville vi alene være i stand til at udøve brandslukning,« sammenfattede Hans Jørgen Karlshøj-Andersen styrelsens overvejelser, der betyder, at kontingentet pris- og lønreguleres

til en stigning på 15 kr. til 655 kr. pr. årselev i 2012.

Styrelsen har dog, ifølge Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, ikke turde budgettere med en fortsat udvikling i elevtallet og derfor fundet det nødvendigt at finde besparelser på en række poster i regnskabet og lade andre være stort set uændrede. En enkelt undtagelse er dog informationsenheden, der har fået ekstra 200.000 kroner til at styrke foreningens interne og eksterne kommuni-kation.

Inden da havde Efterskoleforeningens kasserer fremlagt et regnskab med røde tal på bundlinjen.

»Vi forventede et plus på 747.000 kroner og det blev 744.000 kroner. Der er så en detalje med fortegnet (- 744.000/Red).

Men det var et forventet underskud. Det gik meget godt lige ind til vi skød kampagnen i gang,« sagde Hans Jørgen Karlshøj-Andersen med henvisning til den 1,8 millioner dyre kampagne ”Uanset hvordan vi vender og drejer det”, som foreningen satte i gang forud for finanslovsforhandlingerne 2010.

I forlængelse af regnskab og bud-get- samt kontingentforslag var der ingen kommentarer til budgettet, ligesom heller ingen havde bemærkninger til godkendelse af budgettet, der efterfølgende fik grønt lys fra de fremmødte medlemmer på årsmødet. Forslaget går herfra videre til urafstemning på alle landets efterskoler.

budget til overlevelse eller udvikling?

Vi har forskningsmæssigt belæg for, at vi udnytter kostskole-formens muligheder for læring og dannelse. At unge bliver motiveret for og lærer at lære. Det er en stor del af forklarin-gen på, at de unge klarer sig godt efter efterskoleopholdet, og at efterskolerne fortsat har stor tiltrækning og succes – uanset hvilken livsbane de unge måtte vælge.

Troels Borring i sin formandsberetning. Læs hele beretningen på www.efterskoleforeningen.dk



budget til overlevelse eller udvikling?De politiske spilleregler er anderledes i konkurrencestaten. Der er pres på offentlige finanser. Det betyder på godt dansk, at vi skal reducere omkostninger – også i skole-verdenen! Der er pres på for mere effektivitet og faglige krav. Altså mere hurtighed i uddannelsessystemet, og de funktionelle kompetencer vinder frem. Der er fokus på nytteværdi. Vores skoleform er under pres. Det skal vi ruste os til!

Troels Borring i sin formandsberetning

Kl. 10.07Mette Sanggaard Schultz, lærer:

"Formanden siger, vi skal foran i bus-sen. Finde løsnin-ger. Klart! Men det gode spørgsmål er jo hvordan?"

SmS-panelet

Efterskolens samfundsmæssige betydning er omdrejningspunktet i et nyt udviklingsprojekt, som efterskolerne i Vejle Amts region vil bruge tid og

kræfter på de kommende to år. »Vi skal som skoleform øve os i at bidrage med flere kvalificerede indspark om skolen i samfundet. Derfor er efterskolerne i Vejle Amts Region gået sam-men med University College Syddanmark om et studieforløb, hvor vi gennem spørgsmål og forpligtende debat sætter fokus på efterskolens samfundsmæssi-ge betydning. Det er ikke et åbent studieforløb, men måske kan det her være en inspiration for andre skoler,« sagde Vesterlunds forstander, Anne Nyhus, under punktet eventuelt på årsmødet.

skoler går sammen om udvikling

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011


»D et er livsoplysning, det er folkelig oplysning, og det er i høj grad de-

mokratisk dannelse, når etnisk danske elever og elever med anden kulturel eller religiøs baggrund er sammen og lærer sammen i et værdistærkt og trygt fællesskab,« sagde Ef-terskoleforeningens formand, Troels Borring i sin beretning.

Han henviste til en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, der viser, at efterskolen har gunstige rammer for arbejdet med flygt-ninge- og indvandrerunge.

»Det fremgår, at eleverne i høj grad profiterer af et efterskoleophold, både personligt, socialt og fagligt. Ifølge forældre, elever, lærere og forstandere bliver eleverne

selvstændige og ansvarsbevidste af et efter-skoleophold, og disse egenskaber er vigtige, når de skal gennemføre en ungdomsuddan-nelse.«

Med 8 mio. kr. fra satspuljerne til stipen-dier i de kommende tre år har skoleformen en forpligtelse til fortsat udvikling på områ-det, betonede formanden.


Kl. 9.47

Heine Boe, forstander:

"Så er vi igang!

Skønt at se det

rekordstore frem-

møde. Taget løfter

sig ved fælles-

sangen."

SmS-panelet

livsoplysning uanset hudfarve

Hvis FC Midtjylland i aften spiller lige så godt, som det her årsmøde har været, så banker de FCK – uanset hvordan man vender og drejer det.Troels Borrings afskedsord ved årsmødets slutning. Formanden viste sig for øvrigt at få ret i sin forudsigelse. FC Midtjylland vandt 2-0 over FC København, der måtte tage imod sæsonens første nederlag efter 19 ubesejrede runder i Superligaen.

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011


Efterskoleformens lærere sakker lønmæssigt bagud i forhold til lærere i andre skoleformer, mindede Arne Pedersen, formanden for Frie Skoler, om fra talerstolen – efterfulgt af en opfordring til at tage fat på emnet i Efterskoleforeningen.

»For ti år siden tjente efterskolelærere mere end en dagskolelærer. I dag tjener lærere i efterskolen noget mindre end en dagskole-lærer, fordi en væsentlig del af løndannelsen skal ske ude på skolerne. Det kan blive et problem for, at vi fremover kan få lov til at rekruttere de dygtigste lærere til skoleformen,« sagde Arne Pedersen.

Under sin hilsen på Efterskoleforeningens årsmøde kvitterede Den Frie Lærerskoles nye forstander, Ole Pedersen, for et godt samar-bejde mellem lærerskolen og efterskolen – og opfordrede efterskolerne til fortsat at tage skolens studerende i praktik.

»På den frie lærerskole har vi en særlig interesse i jer, fordi I aftager 50 procent af vores studerende. Vi er glade for den måde, I ude på skolerne tager imod vores studerende i praktik. Og vi håber, at mange skoler vil sige ja til vores studerende, når de kommer og spørger. Det er hjælp til selvhjælp, for om nogle år kommer vi til at mangle lærere,« sagde Ove Pedersen, der samtidig med et glimt i øjet erkendte, at de lærerstuderende nogle gange kan være vel kæphøje, når de kommer i praktik på efterskolerne.

»Tag godt imod vores studerende, hjælp dem og hold dem lidt nede om nødvendigt,« lød opfordringen fra Ole Pedersen.

»Hvordan går arbejdet med en ny tilskudsmodel,« spurgte Ole Pihl, bestyrelsesformand på Hørby Ungdomsskole, der undrede sig over, at han ikke i længere tid havde hørt nyt om det arbejde med en ny tilskudsmodel, som styrelsen skød i gang under årsmødet i 2010.»På sidste årsmøde kom der et udspil, som skabte meget røre. Jeg vil gerne høre, hvordan det går den opgave? Mig bekendt ligger den stadig på styrelsens bord,« sagde Ole Pihl, der også satte fingeren på, at formanden ikke kommenterede de af landets efterskole, som er økonomisk trængte, i sin beretning. »Jeg manglede nogle ord om, at der faktisk er skoler, som er ved at drukne,« sagde Ole Pihl.

kamp for bedre løn til efterskolelærere

tag praktikanter – det er hjælp til selvhjælp

ligger tilskudsmodellen død?

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

34 portræt

hjemmevant både på de bonede gulve og i en kano

Der er ikke noget som at bygge et solidt lysthus i svenske bjælker. Det kan

ikke bare fjernes ved et tryk på delete. Det bliver stående uanset hvad. Derfor var det første Undervisningsministeriets Mr. Efter-skole begav sig i gang med sidste år, da han havde orlov fra papirbunkerne, også at bygge et solidt lysthus ved familiens sven-ske ødegård. Et hus hvor der kunne kæles for de håndværksmæssige kvaliteter.

Til daglig er den 55-årige Jørn Højer-Pedersens arbejdsliv langt fra naturen i de svenske skove. Han færdes som pædago-gisk konsulent med speciale i efterskoler på Frederiksholms Kanal, hvor Undervisnings-ministeriets kontor for de frie skoler holder til. Her har han siden 1997 været ansat til at arbejde med primært efterskoleformen, men også en række tværgående opgaver for de frie grundskoler. I den forgangne weekend var han som så ofte før en af Efterskoleforeningens gæster ved årsmø-det. En gæst med et helt særligt indblik i skoleformen.

Jørn Højer-Pedersens arbejdsliv for de frie skoler strækker sig helt bage til 1980, hvor han midt i sin seminarietid var på lønningslisten på Åbæk Efterskole. Efter en kort afstikker til folkeskolen fik han i 1984 job som efterskolelærer på Midtjysk Ungdomsskole og har siden også været beskæftiget på Efterskolen Solbakken og Flakkebjerg Efterskole på Midtsjælland.

»Jeg var glad for lærerjobbet. Det er vidunderligt med den daglige kontakt til eleverne,« siger Jørn Højer-Pedersen. Men han havde også hurtigt fået smag for andre sider ved lærergerningen. Han var tillidsre-præsentant, lærerrådsformand, skemalæg-ger og havde endda visse pedelfunktioner i et job.

Fra Skjern å til SlotsholmenDet år Jørn Højer-Pedersen fik job i ministe-riet havde han netop holdt uddannelsesor-lov, for at videreuddanne sig i friluftsliv. Så der var tale om et miljøskifte af dimensio-ner, da kanoen på Skjern å blev skiftet ud med daglig gang på de bonede gulve på Slotsholmen.

»Men jeg tænkte, at det nok skulle gå. Som lærer havde jeg på årsmøderne set, hvor tæt kontakt der var mellem ministe-riet og skoleformen. Det var i en tid, hvor ministeren var meget synlig i skoleformen, og jeg tænkte, at når ministeren kunne være med til årsmødefesten, så var der nok heller ikke så stor distance i dagligdagen. Og jeg blev bekræftet i min antagelse. Jeg synes stadig, der er en meget direkte og frugtbar dialog både mellem ministerium, skoler og forening.«

Men han havde også skeptiske over-vejelser: Var der mere bureaukrati end demokrati?

»Min helt oprigtige erfaring er, at der

blandt alle parter er den bestræbelse, at vi skal skabe en dialog, så der kan laves po-litiske aftaler, som både tjener de politiske ønsker og skoleformen.«

Ministerens mandDet er også muligt for både forældre, skoler og elever at blive hørt i ministeriet, mener Jørn Højer-Pedersen, der dagligt er i kontakt med skoleformen og oplever en strøm af henvendelser til ministeren.

»Det er faktisk utrolig let at komme i kontakt med ministeren,« siger han. En del, der henvender sig for at få ministerens opmærksomhed på en sag, får dog i prin-cippet et svar fra embedsmændene, hvis der er tale om sager, hvor der er en klar procedure for udfaldet.

Andre svar bliver til gennem en dialog mellem ministeren og embedsværket.

»Som embedsmænd skal vi sørge for, at loven og bestemmelserne overholdes i de svar, ministeren sender af sted, men vi skal samtidig være lydhøre over for hvilke politiske ønsker, ministeren og Folketinget ønsker fremmet. Og ja, ministeren læser og godkender svarene,« siger Jørn Højer-Pedersen.

På en måde kan Jørn Højer-Pedersen godt genkende beskrivelsen som Mr. Efter-skole i ministeriet. Han arbejder bredt med de fleste aspekter af efterskolerne.

»Men det må ikke forstås sådan, at jeg

Med en fortid som efterskolelærer er Jørn Højer-Pedersen nu på 14. år ansat til at rådgive den til en hver tid siddende minister. Hans job består desuden i at hjælpe og vejlede efterskolerne, men også at føre tilsyn med, om de lever op til loven

mennesker i efterskolen

MINISTERENS MAND

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

portræt 35

er efterskolernes mand i ministeriet, for en embedsmand er til en hver tid dedikeret til at hjælpe ministeren,« siger Jørn Højer-Pedersen, hvis opgaver spænder fra tilsyn over vejledning til oplæg til ministeren.

Færre unge udfordrerOgså fra skrivebordet i ministeriet ser elev-rekrutteringen ud til at være en af de store udfordringer for skolerne.

»Det åbne spørgsmål er, om det vil være muligt at rekruttere en større andel af de unge, nu hvor ungdomsårgangene falder. Der er samtidig tendens til, at flere flytter fra landet til byen. I byen er der flere uddannelsestilbud, hvilket betyder, at stadig flere unge har et stigende udbud af uddannelser at vælge imellem. Eftersko-lerne skal agere i denne markedsøkonomi, hvor skolerne på den ene side er hinandens konkurrenter, hvor det er vigtigt at skille sig ud. Men efterskolerne er stadig afhængige af at værne om det fælles, for ellers vil det være svært at se, hvad det er, der er særligt for efterskoleformen,« vurderer Jørn Højer-Pedersen.

I det lys kommer efterskolerne til at diskutere, om deres primære afsæt er lovens hovedsigte eller om de i højere grad vil være kvalificerende uddannelsestilbud, hvor man så kan dyrke sin særlige interesse inden for musik eller fodbold ved siden af.

»Efterskolerne har stor frihed inden for

loven. Så trukket op, er det et valg imellem at drive en eliteskole med et særligt fokus på individuelle interesser eller at drive en skole med udgangspunkt i det fælles og det demokratisk dannende.«

Brug mulighederneJørn Højer-Pedersen ser efterskoler, der går for vidt i udfordringen af frihedsgraderne, men også skoler, der gør for lidt i forhold til at bruge mulighederne for at drive en fri skole.

»De obligatoriske prøvekrav i en række fag er en politisk realitet, skolerne må forholde sig til. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det betyder, at nogle skoler nærmest minutiøst overfører folkeskolens regler til efterskolerne og dermed dropper de spændende tværgående projekter og fag. Det er min påstand, at efterskolernes sagtens kan holde fast i det, samtidig med at de lever op til prøvekravene,« siger Jørn Højer-Pedersen.

Han tøver ikke med at kalde eftersko-lerne for en fantastisk skoleform.

»Mulighederne i både at arbejde med undervisning og samvær kan ikke få for megen opmærksomhed. Det er med den kobling, at det er helt unikt at folde begre-berne om medborgerskab og demokratisk dannelse ud,« siger Jørn Højer-Pedersen, der selv har taget en masteruddannelse i medborgerskab, hvor andre embedsmænd

måske havde fordybet sig i ledelse og administration. »I en tid, hvor vi ser, hvilken betydning de demokratiske institutioner har for at få lande i Nordafrika til at fungere, bliver det arbejde, efterskolerne laver, pludselig sat i et meget klart perspektiv. Det er noget helt særligt, at vi i Danmark giver frihed og endda statsstøtte til, at de frie skoler kan udfolde deres særlige pædagogiske, religiøse og holdningsmæssige værdier, men samtidig skaber et klart demokratisk fundament, som gør de unge til samfunds- og medborgere.«

Da Jørn Højer-Pedersen sidste år havde bygget familiens lysthus, drog han og hustruen videre ud i verden for at leve deres vilde drømme ud. Det blev til blandt andet vandring på vulkaner og dykning ved koralrev. I dag har embedsmanden atter parkeret vandrestøvler og skovmandskjor-te. I stedet er han efter en større struktur-ændring i Undervisningsministeriet ved at finde sig til rette i et nyt kontor. En øvelse han ikke er helt ukendt med. I løbet af de 14 år i Undervisningsministeriet har Jørn Højer-Pedersen haft ni forskellige kontor-chefer og han har betjent seks forskellige ministre fra Ole Vig Jensen til Troels Lund Poulsen.

Det er ærgerligt, når nogle efterskolerskoler nærmest minutiøst overfører folke-skolens regler, mener Jørn Højer-Pedersen, pædagogisk konsulent i Undervisnings-ministeriet.

Foto

: Pet

er K

lode

36 foreningsnyt

nyt fra

efterskolens dannelsesprojekt og brugen af informationsteknologi

af: Lone GreveMedlem af styrelsen ogformand for pædagogisk enhed

Udviklingen inden for IT og medier er for efterskolen både en udfordring og en enestående mulighed for at være i front med hensyn til den pæda-gogiske udvikling

Mediernes mange muligheder stiller krav til efterskoleformen om at anvende

disse under hensyntagen til skoleformens hovedsigte, og de udfordrer ved, at eftersko-len har enestående rammer for at udnytte disse.

Såvel regeringen som EU har klart formuleret behovet for, at der bliver satset på udvikling

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

foreningsnyt 37

efterskoleforeningen

efterskolens dannelsesprojekt og brugen af informationsteknologi

af IT kompetencer gennem den faglige undervisning. Skolestyrelsen har i 2010 konkretiseret kravene til folkeskolens inddra-gelse af IT- og mediekompetencer gennem den seneste publikation Fælles Mål 2009, Faghæfte 48. Her formuleres det, at digital dannelse omfatter basale færdigheder i at betjene IT og derudover også omfatter i kompetencer i:

“Kritisk informationssøgning, databe-handling og evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommu-nikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle it- omverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0- omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompe-tencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse” (Faghæfte 48 side 6)

OECD har desuden formuleret digitale kompetencer som en ud af 8 nøglekompe-tencer for fremtidens borger. OECD peger endvidere på sociale kompetencer og med-borgerskabskompetencer som centrale for udviklingen af vækst og velfærd i Europa, kompetencer som efterskolerne allerede arbejder meget seriøst med at udvikle. Regeringens stort anlagte satsning fra 2003, som skulle udvikle IT læremidler, er stort set blevet en fiasko, da kommunerne ikke har haft råd til at erhverve sig disse kostbare læremidler. Jeg mener, at der er langt større

effekt af at udvikle digitale lærerkompeten-cer end digitale læremidler.

Læring handler om meningsskabende kommunikation. Det kan foregå på mange måder: Mellem lærer og elev, mellem elever, mellem ”stoffet” og eleven og mellem repræsentationer for omverdenen i videste betydning, men for nutidens unge, ”de digitale indfødte”, er det at kommunikere via medier meget motiverende og relevant.

Når man ser på IT strategier for kommuner og uddannelsesinstitutioner i Danmark er fokus lagt på udvikling af kreativitet, innova-tion og samarbejdsevne. Betydningen af IT og medier i forhold til elevernes demokrati-ske dannelse er stort set ikke belyst hverken i udviklingsarbejder eller i forskning. Det er en oplagt opgave for efterskolerne at udvikle dette felt.

BegrundelserneGrunden til at jeg mener, at netop vi i efter-skolen bør satse på dette er, at efterskolerne

• harenlangtraditionforatprioriteredemokratisk dannelse og aktivt medbor-gerskab

• hargodemulighederforatarbejdemedprojektorienteret undervisning under-støttet af digitale medier

• haretrelativthøjtniveaum.h.t.tekno-logi ( bærbare computer, digitale kame-raer, videokameraer, redigeringsudstyr, kreative værksteder, lydstudier, digitale musikprogrammer etc)

• harprocentueltflereungelærereendi folkeskolen, hvilket giver et lærerkol-legium med procentuelt flere ”digitale indfødte”

• hargodemulighederforatinddrageelevernes kreativitet i læreprocesser i de boglige fag

• hargodemulighederforatinddragedi-gitale medier i de kreative fag som f.eks. musik, drama, billedkunst

• imangetilfældefagsommedieogjournalistik, og inddrager det at formidle læring via skolens egen hjemmeside som en naturlig del af undervisningen

• harenaldersgruppe/elevgruppe,derer meget motiveret og typisk også har forudsætninger for at indgå i mere kom-plekse og tidskrævende projekter med et medborgerskabssigte

• hargodemulighederfor,ateleverneifællesskab kan udforske mediernes mu-ligheder uden for den faglige undervis-ning.

Jeg har tidligere slået til lyd for at vi i efterskoleverdenen har særligt gunstige forudsætninger for at være med til at udvikle en undervisning, hvor det at inddrage og kvalificere elevernes IT- og medie kompe-tencer er et væsentligt element. Hvis der blandt efterskolerne er basis for at formulere et udviklingsarbejde inden for dette felt, så lad os gøre det!

bonus

Web 2.0 ...er en beskrivelse af de muligheder, som internettet i dag rummer for, at indhold kan skabes af alle nettets bru-gere og ikke kun af traditionelle infor-mationsudbydere. Der er udviklet nye værktøjer, hvor brugerne af internettet i fællesskab skaber indholdet gennem eksempelvis brugergenererede op-slagsværker som Wikipedia. En blog er et andet eksempel på et værktøj, hvor brugerne skaber indholdet, og blog er bare et andet ord for web-log.

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

38 demokrati

Med høretelefonerne på plads og god udsigt over den store mødesal i Europa-Parlamentet i Strasbourg, fik elever fra Vrigsted Efterskole en oplevelse af EU på helt tæt hold

i parlamentarikerens stol af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

16-årige Cedric Hansen, fra det danske mindretal i Sydslesvig,

måtte tage sin jakke i punkerstil og med anti-nazistiske symboler af,

da eleverne fra Vrigsted Efterskole skulle igennem sikkerhedskontrol-

len i EU-Parlamentet i Bruxelles.

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

demokrati 39

i parlamentarikerens stol

Engelske teenagere i skoleuniformer, unge bulgarske drenge i grå jakkesæt,

lithauiske piger i sorte pumps, enorme mødelokaler og et virvar af europæiske sprog. Indtrykkene er mange da 24 elever og to lærere fra ordblindeefterskolen, Vrigsted Efterskole, den 10. februar sætter sig til rette i parlamentsmedlemmernes bløde blå stole i EU-Parlamentet i Strasbourg. Eleverne tager høretelefoner på, vælger sprog og får derefter oversat indlæg på fransk og tysk til engelsk med kun et par sekunders mellem-rum.

»Synes du, at dit lands medlemskab af EU er en god ting? spørger dagens formand henvendt til de 500 unge EU-borgere. Ele-verne tænker sig om, afgiver deres stemme og kan et kort øjeblik efter se resultatet på to storskærme, der viser, at 396 af de unge er tilfredse med EU medlemskabet, mens 35 er imod deres lands involvering i Den Europæiske Union.

Fire gange om året får skoleelever fra unionens 27 medlemsstater chancen for at opleve en hel dag som EU-parlamentariker med alt, hvad det indebærer af timelange møder i Parlamentets store sal, oversættelser ved tolke i høretelefoner, digitale afstemnin-ger, udvalgsarbejde og kollegial snak over en god frokost.

»Det er en fed oplevelse at sidde i mødelokalet og vide, at her bliver taget store beslutninger, som har betydning for hele verden, fortæller 16-årige Rikke Larsen om oplevelsen.

De unge parlamentarikere går igennem et tætpakket program med præsentationer

af skolerne, information om arbejdet i EU, spørgsmål til embedsmændene, udvalgsar-bejde med unge fra de andre lande, afstem-ninger og quizzer.

»Det er spændende at sidde i parlamen-tarikernes stolene og trykke på stemmeknap-perne. Og det har været sjovt at høre, de andre unge fortælle om deres skoler. Jeg synes også, det er gået godt med arbejdet i udvalg, hvor min gruppe fandt frem til seks forslag om demokrati og unionsborgerskab,« fortæller 17-årige Thomas Overgaard fra Bredsten.

Nogle af eleverne fra Vrigsted Efterskole er dog på grund af deres læse- og stave-vanskeligheder på overarbejde i forhold til det engelske.

»Jeg har svært ved at følge med på engelsk i dag, og det gør mig træt i hovedet. Men det har været sjovt at sidde inde i par-lamentet og gætte på, hvor de andre unge kommer fra. Jeg har især lagt mærke til de engelske elevers skoleuniformer og snakket med mine veninder om, hvorfor vi ikke har skoleuniformer i Danmark, så behøvede vi ikke at gå så meget op i tøj i skolen,« siger Mie Mathiesen på 16 år.

Dagen i parlamentet sætter spor hos efterskoleeleverne, der tager hjem med kon-krete oplevelser af parlamentsbygningerne, parlamentarikernes arbejdsdag, beslutnings-processer og det internationale miljø.

»Næste gang, jeg hører noget om EU i tv-avisen, vil jeg lytte en ekstra gang, fordi jeg har fået mere viden,« siger Rikke Larsen.

bonus

Tip til tur-forberedelsen

Skolens ansøgning om at deltage i Euroscola programmet "EU-parlamen-tariker for en dag" sendes til Euro-pahuset i København et halvt år før, I håber at kunne deltage. EU dækker skolens udgifter til rejse, overnatning og forplejning. Se nærmere informa-tioner på www.europarl.dk

En lille gratis elevhåndbog med gode faktaoplysninger om den Europæiske Union kan bestilles via Europahuset.

Flere film fortæller underholdende og informativt om EU:DR2 serien "Kendt i Parlamentet" følger fire kendte danskeres besøg i Parlamentet.Link: http://www.dr.dk/DR2/P/Parlamentet/

På Folketingets hjemmeside ligger un-der menuen "undervisning" små film, der kort introducerer EU´s indflydelse på samfundets udformning, historie, institutioner, traktater og EU´s forskel-lige opgaver.

"Rød og blå stol" er en undervisnings-aktivitet, hvor to lærere under klassens drøftelser af EU-spørgsmål sidder på hver deres stol. På den røde stol, sid-der den lærer, der er EU-skeptisk, og på den blå stol, sidder den lærer, der ser positivt på den Europæiske Union. Mødet med lærernes ægte engage-ment i diskussionen af EU, smitter af på elevernes interesse.

Kilde: Bent Bruun Pedersen, lærer og tovholder på Vrigsted Efterskoles rejse til Europa-Parlamenterne i Strasbourg og Bruxelles.

Det er en fed oplevelse at sidde i mødelokalet og vide, at her bliver taget store beslutninger, som har betydning for hele verden.

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

40 demokrati

"D er har vi været", "der har jeg siddet", sådan lyder kommentarerne i øjeblik-

ket, når eleverne i 10. klasse på ordblindeef-terskolen, Vrigsted Efterskole, ser indslag fra EU i nyhederne om morgenen. Og for lærer i faget medborgerskab, Bent Bruun Peder-sen, er bemærkningerne sød musik oven på årgangens nylige tur til EU´s to hovedsæder i Bruxelles og Strasbourg.

»Jeg kan helt klart mærke, at vores ele-ver har fået en anden tilgang til EU-stof i ny-hederne efter, at de har besøgt Parlamentet i Bruxelles, hørt Christel Schaldemose fortælle om sit arbejde som medlem af parlamentet og selv oplevet at være parlamentariker for en dag i Strasbourg. De har simpelt hen fået stoffet op under neglene på en lærerig måde,« siger Bent Bruun Pedersen, der sammen med sin kollega Troels Lavrsen tog initiativ til studieturen efter en rejse til EU-hovedsædet i Bruxelles, som Efterskole-foreningen stod bag.

Alle kan køre død i EU-stof »Vores elever ved ikke ret meget om EU. Det er det samme som i resten af befolkningen, hvor stemmeprocenten ved valg til EU er lav. Men når vi i 2014 skal stemme nye danske medlemmer ind i Parlamentet, kan eleverne stemme. Derfor synes vi, det er vigtigt at fortælle dem, at de lever i et demokrati og skal tage stilling ud fra den viden, de har,« siger Bent Bruun Pedersen og tilføjer:

elever med læsehandicapfik eu op under neglene

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Alle unge skal vide noget om EU. Det er holdningen på ordblinde-efterskolen, Vrigsted Efterskole, der netop har haft en 10. klasse på rejse til EU-Parlamenterne i Bruxelles og Strasbourg

»Jeg tror, unge kan køre død i EU-stof uan-set, hvilken skole de går på. Men for vores elever med læse- og skrivehandicap er det særligt vigtigt, at undervisningen tilgodeser elevernes behov for en undervisning med vægt på det visuelle og på oplevelser.

Medborgerskab i virkelighedenRejsen har givet anledning til mange gode snakke i medborgerskabstimerne både før og efter rejsen, fortæller Bent Bruun Pedersen.

»I papirerne fra EU stod der, at vi skulle være iklædt nobelt tøj, og før rejsen spurgte eleverne en del ind til, hvad det vil sige at være nobel påklædt, uden at vi lærere dog kunne give dem en facitliste. Men da vi så stod i checkpoint i Parlamentet i Bruxelles, blev en af vores elever, der har punkerstil, afvist og bedt om at tage sin jakke med anti-nazistiske symboler af. Det gjorde et stort indtryk på vores elever, og vi har siden drøf-tet den franske lovgivning i forhold til synlige symboler på religion og politisk holdning i påklædningen, og de signaler man generelt sender med sin påklædning.«

Udfordringer på engelskUdsigten til at skulle begå sig på engelsk i EU-Parlamentet, var også et element, der på forhånd bekymrede eleverne på ordblindeef-terskolen, for hvem fremmedsprog i mange tilfælde er svært. Men langt de fleste elever

oplevede til deres lettelse, at de rent faktisk var i stand til at bruge deres mundtlige engelsk i mødet med unge fra andre af EU´s lande, fortæller Bent Bruun Pedersen.

Udfylder huller i viden om samfundetKirsten Weile, forstander på Vrigsted Efterskole, glæder sig også over muligheden for at besøge Parlamenterne i Bruxelles og Strasbourg.

»Det er godt at kunne vise EU i praksis. Vores elever har ikke haft de samme mulig-heder som deres jævnaldrende for at sætte sig ind i ellers tilgængelig stof, fordi de har læsevanskeligheder og nogle gange blevet taget ud af den normale undervisning til specialundervisning. Der har derfor huller i deres viden om blandt andet samfunds-forhold. Men vores elever er faktisk meget interesserede i samfundsspørgsmål, og på ordblindeefterskoler tager vi dem ikke ud af undervisningen,« siger Kirsten Weile.

Forstanderen henviser til FN´s handi-capkonvention, der fortæller, at alle unge uanset kompetencer skal have mulighed for at deltage på lige fod med unge uden han-dicap, samt efterskoleformens forpligtelse til folkeoplysning.

»Det er en udfordring er at sørge for, at et emne som EU bliver tilgængelig for vores elever, og den tager vi gerne på os,« fast-slår Kirsten Weile, forstander på Vrigsted Efterskole.

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

jobannoncer 41

Ansøgningsproces frem mod skolestart:

• Ansøgningsfristertorsdagden7.april2011

• AnsættelsessamtaleriDanmarkiuge15

• AfrejsetilQasigiannguitiuge30og31

• Førstearbejdsdag8.august

• Elevankomstiuge34

• Førsteskoledagden29.august

Verdensnordligsteefterskolesøger3-4lærere–sånårduikkehøjere…

Outdoor/Adventure, Kunst/Design og Medie/Kommunikation er skolens 3 linjefag, som Efterskole Villads Villadsen tilbyder 80 unge fra hele Grønland.

Vi ønsker 3-4 robuste og idérige lærere der

• kanbydeindpåétaflinjefageneogværeidéudviklendeindenforsitfagområde.

• harevnentilatmødedeungeiøjenhøjdeogharredskabertilatværederes godemedspiller.

• kanunderviseifællesfag,valgfagogprojektuger.

• Kanunderviseietaffagenedansksomandetsprog,dansk,grønlandsk,matematik ogengelsk.

• erparatetilatudfordresinefagligeogpersonligekompetenceriennykulturel ogsprogligramme.

AnsættelsenskerefteroverenskomstmellemEfterskoleVilladsVilladsenogCentral-organisationenforlærereifolkeskoleniGrønland,IMAK(IlinniartitsisutMeeqqatAtuarfianneersutKattuffiat).

Vedansættelseydesfritiltrædelsesrejsefordenansatteogdennesfamilieogtidligstefter3årtilsvarendefratrædelsesrejse.Ligeledesydesflyttegodtgørelseeftergældenderegler.

DuervelkommentilatsøgeflereoplysningervedforstanderRasmusAndersenpåtelefon00299911300,mobil00299523130,[email protected]åwww.vve.gl.

AnsøgningsfristAnsøgningmedCVogrelevantebilagsendeselektronisk,sådeterefterskolenihændesenesttorsdag den 7. april 2011.

Er du vores kommende Skoleleder ? Kan du i samspil med os håndtere:

· 134 engagerede og medlevende forældre· 14 opmærksomme, nærværende og fagligt velfunderede ansatte· Skolens fremtidige økonomi· Skoledrift inden for gældende lovgivning · Kommunikation til skolesamfundet, det offentlige og kommende familier· Pædagogisk udvikling af en traditionsrig Grundtvig Koldsk skole

· Og vigtigst 78 forventningsfulde, livsglade og nysgerrige elever

Så læs mere på vores hjemmeside www.struer-friskole.dk og send motiveret ansøgning med relevante bilag til: [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 368.295 - 438.154Ansættelsestidspunkt 1. august 2011. Ansøgningsfrist 1. april 2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15.

Struer Friskole · Drøwten 8 · 7600 Struer

Hundborg Friskole søger skolelederVores fantastiske skoleleder gennem 11 år har valgt at søge nye udfordringer i det sønderjyske, derfor søger vi pr 1. august 2011 en ny første mand/kvinde.

Hundborg friskole har en stabil børneflok på ca. 40 børn, en engageret foræl-drekreds og en sund økonomi. Siden dens start i 1895 har skolen været funderet i den Grundtvig/Koldske skoletradition, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den daglige morgensamling med fællessange, fadervor og fortælling af de store mytologier, bibelhistorie, folkeeventyr og romaner etc. Vi underviser desuden ud fra storyline-metoden i to lektioner daglig – foruden de almindelige kernefag. Musik- og teaterforestilling har en stor plads i skolens hjerte, og de hører ligesom lejrtur, basar, foredrag og juletræsfest til de faste årlige begivenheder. Vi er et ungt personaleteam, hvor masser af humor går hånd i hånd med fagligt engagement. Vi nyder hinandens samvær, og tror på vigtigheden i det, når man laver skole.

Vi søger derfor en leder, der brænder for at lave en friskole, som kan rumme hele mennesker med krop og sjæl, og som har lyst til at kombinere undervis-ning med lederopgaven. Den daglige kontakt og nærvær med børn og voksne er selvsagt vitalt på en lille friskole som vores.

Fagligt kunne det være godt, hvis du har erfaring med dansk i indskolingen, samt evt. tysk. Det er dog ikke en betingelse.

Hvis ovenstående har vakt din nysgerrighed, modtager vi med glæde din ansøgn-ing på skolens adresse, dog senest fredag d. 1. april. For yderligere information kontakt Jan Pedersen (formand), tlf. 20 90 26 22 eller Thor Kortegaard (lærer), tlf. 31 17 15 61.

Ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (april 2010).

Vorupørvej 90, 7700 Thisted · www.hundborg-friskole.dk

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

42 jobannoncer

EFTERSKOLELÆRERBalle Musik- & Idrætsefterskole søger 1 lærer,

med ansættelse pr. 01/08 2011

Følgende fag skal dækkes: • Tysk • Andre fag efter aftale

Har du lyst til at afprøve livet som lærer i den frie skole, så er muligheden her. Vi søger en lærer, der kan lide at arbejde med unge mennesker, samt engagere sig i efterskolelivets forskelligartede opgaver. Vi er en kombineret skole, beliggende ved Vejle, med 140 elever i Friskolen og 160 elever i 9. og 10. klasse i Efterskolen, samt et dynamisk lærergruppe, der er klar til at tage imod dig. Vi ønsker at gøre vores elever til ansvarsfulde, selvstændige og hjælpsomme unge mennesker. Skolen lægger vægt på de boglige fag, linjefagene gymnastik, håndbold, fodbold og musik, samt obligatorisk gymnastik. Der arbejdes i selvledende teams og med supervision. Der er smartboards i alle undervisningslokaler.

Ønsker du flere informationer, er du meget velkommen til at besøge vores hjemmeside på www.balle-efterskole.dk

Ansøgningsfrist d. 24. marts. Samtaler gennemføres i uge 13.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger fås hos Forstanderpar Dorthe og Jan P. Fredsted. Tlf. 7588 1205 eller 2045 2505, hvor der ligeledes kan aftales besøg på skolen.

Har dette interesse så send en ansøgning til:

Balle Musik- & Idrætsefterskole Ballevej 57

7182 Bredsten ATT. Dorthe og Jan P. Fredsted

Borremose Efterskolesøger ViceforstanderDa vores nuværende viceforstander er blevet skoleleder i folkeskolen, søger vi nu en ny viceforstander.

Vi forventer, at du:– er parat til loyalt at indgå i ledelsesgruppen (forstander, viceforstander)– kan etablere gode relationer med elever, forældre, kommuner og andre

ressourcepersoner– kan gennemføre anerkendende samtaler med eleverne– er en person med flair for administrativt arbejde omkring eleverne og deres

skolegang– kan identificere dig med skolens kristne værdigrundlag– er parat til at indgå i et forpligtende og udviklende samarbejde

Du vil:• møde en efterskole, hvor det enkelte menneske betyder meget• møde 100 unge mennesker i 8., 9. og 10. klasse• møde en flok engagerede medarbejdere, som glæder sig til at møde dig• få mulighed for at være med i et rivende udviklingsarbejde – med mange

nye tanker• komme til en skole med gode rammer og mange muligheder

Borremose Efterskole er oprettet af FDF, IM og KFUM og KFUK og Y’s Mens Klubberne i Himmerland.

Der kan tilbydes tjenestebolig ved skolen.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finans ministeriet og Lærernes Centralorganisation. – Løninterval: 394.508,66 - 457.813,54 kr.

Ansøgninger skal være skolen i hænde senest onsdag d. 20. april 2011.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted torsdag d. 28. april 2011.

Henvendelse til skolens forstander Poul Johansen, Løgstørvej 170, Kgs. Tisted, 9610 Nørager, tlf. 98 65 60 44 eller 23 44 65 61 / [email protected]

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

jobannoncer 43

Nordborg Slots Efterskolesøger en lærer

til voresScience-linje

I forbindelse med at vi udvider vores lærerstab, søger vi en dygtig og inspirerende lærer. Stillingen er fast og på fuldtid med start pr. 1. august 2011.

Vi er en tidssvarende Grundtvig/Koldsk almendannende efter-skole med plads til 116 engagerede og motiverede elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Vi har en markant profil som fokuserer på de fire linjer: Science, Art, Extreme og Performance. Den boglige undervisning og den fælles oplevelse vægtes også højt. Skolen har siden august 2007 været røgfri.

Vi har en dynamisk og engageret medarbejderstab, der alle bedst muligt arbejder for at opfylde efterskolens formål og værdier.

Vi forventer, at du…• brænder for naturvidenskab.• kan undervise i faget Fysik/kemi, men vi er også meget

interesseret i at høre, hvad du ellers kan tilbyde.• har lyst til at arbejde med unge mennesker såvel i

undervisningen som i deres fritid.• vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag

med alle dens aspekter, herunder vores rejser.• har en læreruddannelse eller lignende.• betragter IT som en naturlig del af din undervisning.• har den fornødne åbenhed, der skal til for at skabe

en levende skole.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finans-ministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Rune Madsen på tlf. 74 45 15 28 eller findes på sko-lens hjemmeside www.nordborg-slot.dk – Du er også meget velkommen til at ringe til skolen for at aftale et uforpligtende besøg.

Der er ansøgningsfrist mandag den 11. april med morgen-posten (kl. 09.00) og ansættelsessamtalerne forventes afviklet fredag d. 15. april.

Din ansøgning, mærket ”ansøgning - lærer” samt bilag sendes til:

Slotsgrunden 1, 6430 Nordborgeller på E-mail: [email protected]

med tiltrædelse 1. august 2011

Der er tale om en fuldtidsstilling i et ledelsesteam bestående af: forstander, friskoleleder og efterskoleleder.

Mellerup Fri- og Efterskole er en kombineret grundtvigkoldsk skole, smukt beliggende i Mellerup By med udsigt over Randers Fjord. Vi har en lang og stærk tradition for den frie skole. Friskolen har 14 medarbejder, ca. 115 dejlige elever (stigende tilgang) fra 0. til 7. klasse. Skolen er solidt forankret i lokalsamfundet med et aktivt og varmt forældreengagement. Efterskolen har 28 medarbejdere og ca. 130 elever i et musikmiljø i særklasse.

Vi tilbyder en spændende og god stilling med bl.a. pædagogisk ledelse og ansvar for friskolens daglige økonomi. Der er gode mu-ligheder for personlig udvikling og stor indflydelse på skolens videre udvikling og trivsel i samarbejde med friskolens medarbejdere.

I din ansøgning ser vi gerne, at du kortfattet fremsætter, hvad du gerne vil bidrage med til friskolens fremtid.

Det vil naturligvis være en fordel, hvis du kan svare ja til en del af følgende:• at du kan identificere dig med skolens værdigrundlag og udvikle

på det grundlag• at du har kendskab til de frie skoler• at du er rummelig, har hjerte og evne for arbejdet med børn• at du har overskud og et lyst positivt sind• at du er samarbejdende, lyttende og udviklende• at du har lyst til at indgå i skolens ledelsesteam• at du har lyst og evner for pædagogisk og personalemæssig ledelse• at du har flair for økonomi og administration

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skolens formand, Knud Pedersen, på 2137 9133, eller hos forstander Claus Bock, på 2323 9343.

Vi ser gerne at du besøger skolen forud for en evt. ansøgning. Besøg kan aftales hos friskolens konstituerede leder, Else Kaag, på 8644 1909 eller på 2421 6939.

Se også gerne på www.mellerupefterskole.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansmini-steriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i inter-vallet 351.000 - 438.000 kr. pr. april 2010.

Til stillingen kan der knyttes en smukt beliggende og god tjeneste-bolig.

Skriftlig ansøgning, med bilag og udtalelser, skal være skolen i hænde senest onsdag d. 13. april. Samtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.

Ansøgningen sendes til:

Bestyrelsen, mrk. FriskolelederMellerup Fri- og EfterskoleAlmisbakken 19, Mellerup8930 Randers NØ

søger en friskoleleder

GENOPSLAG

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

44 jobannoncer

Emmerske Efterskole søger forstanderVores initiativrige og afholdte forstanderpar har valgt at gå på pension den 31.07.11 efter 15 aktive år på efterskolen. Derfor søger vi nu en ny forstander, der vil stå i spidsen for vores udviklingsorienterede, succesfulde og ambitiøse efter-skole i samarbejde med engagerede og dygtige medarbejdere.

Emmerske Efterskole er en specialefterskole for normaltbegavede unge med læse- og skrivevanskeligheder. Der er plads til 85 elever. Vi søger en visionær og synlig forstander med relevant uddannelse, administrativ erfaring og gerne kendskab til skoleformen.

Ansøgningsfrist: 01.04.11, samtaler afholdes den 11.04.11, stillingen ønskes besat pr. 15.07.11

Se www.emmerskeefterskole.dk – under stillinger.Der er ingen tjenestebolig tilknyttet efterskolen.

Ansættelsen sker efter overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 456.110,- til kr. 528.589,-.

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Emmerske Efterskolev. formand Margit Herkert, Hjejlen 82, 6270 Tønder

For yderligere oplysninger kan du kontakte:Skolens formand, Margit Herkert, 74 72 07 70 /2 1 20 02 16Forstanderpar Niels og Mette Johansen, 74 73 86 04 / 25 30 58 91

flytter dig!

Barselsvikarer søges

www.bjergsnaes.dk

DanskTysk Fysik/kemiEngelskMatematikHistorieBoldspilKreative valgfag

Ansøgningsfrist 29. marts 2011. Alle oplysninger ligger på

kreativitetviden

gymnastik

BJERGSNÆSSKOLEN

Nyt stillingsopslag i næste nummer:Billedkunstens ildsjæl

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

jobannoncer 45

Forstander til

Nørbæk Efterskole er en særdeles velfungerende efterskole med ca. 90 elever fordelt på 8. og 9. klasse + 10. årgang. Skolens værdigrundlag byg-ger på et Grundtvig-Koldsk menneskesyn. Skolen henvender sig til nor-malbegavede ordblinde med specifikke læse- og skrivevanskeligheder.

Vi har en skole med en engageret og positiv medarbejderstab, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er fælles værdier. Skolen har gode, velholdte fysiske rammer. Den er beliggende ned til Skalsådalens skønne natur – i trekanten mellem Randers, Viborg og Hobro.

Vi tilbyder et spændende lederjob med stor ledelsesfrihed og stor indfly-delse på skolens aktiviteter, vision og udvikling i et positivt samarbejde med medarbejdere og bestyrelse.

Nørbæk Efterskole har en sund økonomi og god elevtilgang. Der er tilkny-ttet forstanderbolig.

Vi søger en synlig forstander, der● har lyst til at arbejde inden for specialundervisnings-området ● kan lide at arbejde blandt unge ● kan skabe begejstring og bevare en hverdag med

gensidig respekt ● er dynamisk og handlekraftig – har gennemslagskraft og karisma

● er visionær og har et positivt livssyn ● er engageret og tillidsvækkende ● er motiverende, støttende og kan bevare arbejdsglæden● har økonomisk indsigt● har erfaring som leder eller har gennemgået

lederuddannelse

Din primære udfordring vil være at sikre, at skolen fortsat er attraktiv både for elever og ansatte. Det vil blandt andet sige at udvikle skolen, så den imødekommer fremtidskrav uden at tilsidesætte dens traditioner og værdier.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.ne-ordblind.dk – Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på telefon 24 87 19 05

Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.109 - 528.589 (april 2010).

Der afholdes to jobsamtaler, første samtale den 05. maj, hvor der ud-vælges kandidater til personprofiltest og anden samtale, som afholdes den 17. maj.

Ansøgningsfrist:Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-fil pr. mail til: [email protected] senest den 20. april 2011.

Ågård EfterskoleGymnastik – Sprog – Drama/kor

Vi søger pr 1. august 2011 to lærere til• DRENGEGYMNASTIK • ENGELSK• SPRING • TYSK• RYTMISK • DRAMA/KOR

På Ågård Efterskole er GYMNASTIK et vigtigt kit til at skabe FÆLLESSKAB og GLÆDE.

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig:• Et meget positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme

og engagerede kolleger, hvor der er rige muligheder for udfordringer

• 130 dejlige unge mennesker • Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition,

hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efter-skolearbejde

• To haller med moderne springfaciliteter og gode faglokaler

• En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet

• Smartboards til den boglige undervisning• Bærbar PC

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs yderligere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på skolens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk – hvor du også kan komme videre til vores Facebook-side.

Yderligere oplysninger om skolen gives gerne af Ole Sørensen, tlf. 75 55 31 33. Ligeledes er du meget velkommen til efter aftale at besøge os.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 30. marts.

Ansøgningen sendes til:

Ågård EfterskoleKirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

46 jobannoncer

Vi udvider og søger pr. 1. august 2011 en ny fuldtidslærer.

Vi søger en kollega som er fagligt kvalificeret, har humoris-tisk sans, kan lide unge mennesker, brænder for efter-skoleformen og har lyst til at være med i et velfungerende medarbejderteam.

Vi kan tilbyde:– En boglig skole hvor faglighed vægtes højt– 125 elever fordelt på 6 klasser– 22 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer– En arbejdsplads med høj grad af medindflydelse– En velfungerende skole med god søgning og et godt

elevgrundlag– En skole med gode faciliteter og sund økonomi– En skole for ikke rygere

Vi hører gerne fra dig hvis du kan undervise i flere af følgende fag: Dansk, engelsk, tysk samt liniefagene musik eller dans.

For yderligere informationer se www.svenstrup-efterskole.dk

Vil du vide mere om stillingen og aftale besøg på skolen så kontakt forstander Gitte Edelgaard el. viceforstander Martin Nielsen, tlf: 55 75 20 50.

Ansøgningsfrist senest 25. marts 2011.Samtaler forventes afholdt uge 13 og 14.Ansøgning sendes pr. post eller mail.

Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation.

Svenstrup EfterskoleDybsøvej 64 · 4700 Næstvedwww.svenstrup-efterskole.dk

SVENSTRUP EFTERSKOLE SØGER LÆRER

Ny Skoleleder søges tilLandsgrav Friskole

Landsgrav Friskole blev stiftet i 1869 og fremstår i dag som en moderne Grundtvig / Koldsk friskole med 0. til 9. kl.

Skolen har god søgning og har i mange år haft et stabilt elevtal på 200 og en velfungerende SFO på ca. 100 børn. Skolens bygningskompleks er en blanding mellem gamle og nye bygninger og har skønne grønne udendørs arealer. Dagen begynder med morgensang med deltagelse af elever, personale og mange forældre. Vi har en interesseret og aktiv forældrekreds.

Se mere på vores hjemmeside www.landsgravfriskole.dk

Vi forventer• At du kan identificere dig med skolens værdigrundlag• At du har ledelseserfaring og evner at uddelegere• At du har humor og tør bruge det konstruktivt• At du evner at skabe et levende fællesrum mellem dig,

personalet, elever og forældre• At du er tillidsfuld, engageret og positiv• At du fremstår tydelig, autentisk og samlende• At du kan styrke og videreudvikle skolens profil• At du har administrativt og økonomisk overblik

Vi har brug for en leder, der formidler moderne pædagogiske tanker og som er visionær og inspirerer medarbejderne til at yde det bedste på en arbejdsplads i udvikling.

Kan du matche dette, kan vi tilbyde• En ressourcestærk og kreativ personalegruppe, der er

åbne for nye inspirerende idéer• En personalegruppe, der arbejder i forpligtende

klasseteams• En aktiv og ressourcestærk forældregruppe• En skole med moderne værktøjer så som interaktive tavler• En mulighed for at præge skolens videre udbygning• En økonomisk stabil og velkonsolideret skole• En visionær investeringsplan for skolens fremtid

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 403.683 - 484.027 (april 2010). Straffeattest og børneattest indhentes.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Landsgrav Friskole, Bagervej 5, 4200 Slagelse, senest d. 30. marts 2011 kl. 12.

Du er velkommen til at aftale et besøg på skolen, så du kan se, om vi er noget for dig.

Formand for bestyrelsen Steen Bendtsen kan kontaktes på telefon 20 26 33 51 eller pr. e-mail [email protected] og konstitueret skoleleder Ditlev Witte Mogensen kan kontaktes på telefon 58 52 33 44 eller pr. e-mail [email protected].

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

jobannoncer 47

søger viceforstanderTil en nyoprettet stilling søger Onsild Idrætsefterskole en viceforstander, der i tæt samarbejde med skolens forstander skal lede og udvikle skolen. Vi søger et rummeligt menneske med særlig interesse for at arbejde på en idrætsefterskole, hvor der optages elever med handicap.

Vi har følgende forventninger til vores kommende viceforstander:– kendskab til og interesse for de frie skoler– lyst til at undervise og arbejde med unge i efterskolealderen– flair for løsning af administrative opgaver– gode IT-færdigheder

Tiltrædelse pr. 1. august 2011.Ansøgningsfrist: 1. april 2011.Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 15.

Ansættelsen sker i henh. til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen vil ligge i intervallet 368.295 kr. - 438.154 kr. (pr. 1.10. 2010).

Yderligere oplysninger: Se skolens hjemmeside www.onsild.dk eller kontakt forstander Tove Kristensen, tlf. 98 54 44 33 eller 29 45 65 50.

Ansøgningen sendes til mail: [email protected]

eller

Onsild IdrætsefterskoleAtt. Tove KristensenPræstemarken 7 · 9500 Hobro

1 lærer der kan undervise i fagene dansk og tysk og2 lærere der kan undervise i drengegymnastik

Den ene – drengegymnastik – stillinger tidsbegrænset til skoleåret 2011/12

Hvis du har andre fag du kan tilbyde, hører vi gerne fra dig.Vi håber du kan tilbyde spændende valgfag, IT … eller andet?

Fat ”pennen” og skriv til os om dig selv.

Agerskov Ungdomsskole er en grundtvigsk efterskole med 24 ansatte og 131 elever på 9. klasse og en anderledes prøvefri 10. årgang.

Skolen lægger vægt på en solid boglig undervisning samt en høj prioritering af gymnastik og idrætslige fag. Herudover tilbydes en lang række spændende kreative/musiske fag med gode forhold.

Vi hører gerne fra dig hvis:• du er glad for unge mennesker• du er fuld af godt humør• du har modet og lysten til at prøve kræfter med livet som underviser på

en efterskole med de kostskoleforpligtigelser, dette medfører.• du tør!

Vil du vide mere om stillingen og skolen, er du velkommen til at kontakte for-stander Lars G. Kristensen på: tlf. 7483 3315 (skolen) eller 2078 5613 (privat).Email: [email protected] – Hjemmeside: www.au-ung.dk

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningen sendes til Agerskov Ungdomsskole, Vellerupvej 25, 6534 Agerskov, eller pr. mail, så vi har den i hænde senest d. 24. marts 2011 inden kl. 10.00.Der indkaldes til samtaler fredag den 25/3 - 2011.

søgerpr. 1. august

2011:

Efterskolen udsendes i ekstra stort oplag til landets lærerseminarier her i foråret. Derfor er det særligt attraktivt at indrykke stillings-annoncer i disse numre:

Nr. 13 – udkommer 31/3, deadline 18/3 Nr. 14 – udkommer 14/4, deadline 1/4

Se priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil din annonce hos Vibe Fangel i Efterskoleforeningens Sekretariat.Tlf.33179586–[email protected]

eller hos annoncekonsulent Allan Christensen.Tlf.86280315–[email protected]

Få kontakt med de nye lærere

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

48 jobannoncer

Med ansættelse fra 1. august 2011 søger vi et dygtigt og dynamisk teatermen-neske, der også er vild med at arbejde med film og multimedier. Du skal indgå i et engageret medarbejderteam, der laver projektorienteret undervisning for 81 musik- og teaterglade elever på 10. årgang.Som underviser på en efterskole, der lægger vægt på musik og teater, er udfordringerne store og spændende, og du vil komme til at arbejde med højt motiverede elever, der vil lære noget.Vi har brug for en kollega, der bl.a. kan følgende:• Indgå i et tæt teamsamarbejde bl.a. sammen med skolens 2 øvrige

teaterlærere. • Undervise i teater på et af skolens 3 teaterhold og være hovedansvarlig

for instruktion og opsætning af forestillingsforløb.• Undervise på teaterlinjen i teaterhistorie, genrekendskab m.v.• Undervise i diverse teater og film valgfag.• Være medansvarlig for udvikling af skolens fremtidige

film-/multimedieundervisning.Derudover vil vi naturligvis gerne høre, hvad du ellers kan bidrage med. Det er ingen betingelse, at du har en læreruddannelse, blot de faglige og men-neskelige kvalifikationer er i orden, og du har lyst til at tage aktivt del i hele efterskolelivet. Dog er det et krav, at du er fagligt velfunderet og kan indgå i et kompetent lærerteam, hvor faglighed prioriteres højt.Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Kresten Høier på tlf. 97 37 41 88 (kontortid 8.30-13.30). Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside www.vostrup-efterskole.dkSkriftlig ansøgning skal være os i hænde senest den 1. april 2011

Vostrup Efterskole– Skole for Musik og TeaterTarmvej 73, 6880 Tarm

Vostrup Efterskole– Skole for Musik og Teater

Teater- og filmunderviser

SkyumIdrætsefterskolesøger 2 lærere pr. 1/8 2011

Vi er en velrenommeret og velbesøgt 10. klasses efterskole med 158 motiverede og velfungerende elever, 80 piger og 78 drenge, samt 16 samarbejdsvillige og engagerede lærere.

Vi har en stærk idræts- og gymnastikprofil, og vi søger to lærere, der kan undervise i:

✔ Spring/rytme for drenge i et team med 3 andre gymnastiklærere

✔ Engelsk fs10✔ Dansk fs10

Evt. andre fag efter aftale. Skriv, hvad du i øvrigt har lyst til at un-dervise i. Stillingen vil desuden indeholde kontaktlærer-funktion, tilsyn, ture mv.

Som efterskolelærer er det vigtigt, at du har øje for såvel det fælles projekt som den enkelte elevs trivsel samtidig med, at du brænder igennem fagligt, så du fremstår som en både myndig, omsorgs-fuld og dygtig rollemodel.

Skolen er veludbygget med bl.a. nyt springcenter, og vi har hal og bevægelseshus. Se mere på www.skyum.dk eller kontakt os.

Ansættelse efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag, så vi har den i hænde senest den 25/3-2011

Vi ses på Skyum…Tøttrupvej 15 · 7752 Snedsted · www.skyum.dk · 97 93 68 88

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

rejseannoncer 49

SE HER !

Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535

[email protected]

i flersengsværelser på hostelfra kr. ...........................2.480,-Top 3 studiebesøg:· Agri-tur (olivenolie- og vinproduktion)

· Besøg på Novo Nordisk· Pompeji & Vesuv

Rom med fly 6 dage/5 nætter

Skolegrupper i europa 2010/2011I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SkilejrSkoleNu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

aDVeNTureSammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STorBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

Spjellerup Friskole søger 2 lærere Er du træt af at høre om besparelser, fyringer, og utryghed i din hverdag, og ønsker du i stedet at udvikle en skole i et tæt samar-bejde med engagerede kolleger? – Så er du måske en af de 2 nye lærere, som vi går og venter på.

I sommer åbnede vi dørene for en ny og spændende friskole i Faxe kommune. En skole, der er nået langt i sin udvikling, men som stadig sprudler af nye tanker og ideer.

Vi skal bruge 2 lærere, der brænder for friskoletanken – og som aktivt byder ind med sine tanker og ideer.

Vi har brug for en dansklærer, der kan undervise i overbygningen, og en lærer, der brænder for dansk i indskolingen. Hvad du ellers kan byde ind med af fag, og om det passer ind i helheden, fi nder vi ud af.

Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere på vores hjemmeside www.spjellerupfriskole.dk – Du kan her se hele vores stillingsopslag. Du kan også kontakte skoleleder Jan Glerup på tlf. 60 40 59 00 eller bestyrelsesformand Jan Høvsgaard på tlf. 21 47 06 68. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansminsiteriet og LC.

Ansøgningsfrist: Mandag, d. 21. marts kl. 12.00. – Samtaler afholdes i uge 13. – Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til:

[email protected]

annoncefrist

Blad nr. 13 udkommer 31. marts,

deadline 18. marts

Blad nr. 14 udkommer 14. april,

deadline 1. april

se mere påwww.efterskolen.com

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

50 rejseannoncer

Din personlige rejse begynder på

Team-benns.com

“Oplev London i 5 dage”Top 3 studiebesøg: ∙ Etnisk tur med fokus på

kultur & religion∙ Skolebesøg på Harrow School∙ Cabinet War rooms & HMS Belfast

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 59team-benns.com

2.245,-pr. person

super prisfra kr.LOnDOn

5 dage / 4 ntInkl. fly, flersengsværelse på hostelVi arrangerer studierejsen og står for alle de praktiske detaljer!det sparer jer masser af tid !

Skole- og ungdomsrejser

Tlf. 87 231 [email protected]

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Friluftsliv • Historie... Tjekkiet tilbyder det hele... og er et virkelig godt område for frilufts- og adventurerejser. Vi tilbyder ikke rejser til Cesky Raj, men derimod til Spindl, hvor man som skole får vores kompetente samarbejdspartnere, Jitka og Mar - tin , “med i købet”. Et mangeårig samarbejde vores grupper nyder godt af!

Få besøg af Jitka og Martin Et godt udgangspunkt for en vellykket rejse, er at kende så meget til et rejsemål som muligt! Derfor inviterer vi Jitka og Martin til Danmark, så I kan få et uforpligtende besøg af dem og os, hvis I ønsker det.

Hør dem fortælle om deres og vores helt unikke perle i Krokonose bjergene! Om mulighederne for mountain bike, klatring, rapelling, monkey park, team building, sommerbob, rafting, giant-swing, vandreture i bjergene med over-natning i hytte, ridning m.m. Eller om skiområderne i Spindl og Janske Lazna og om mulighederne for at kombinere med et besøg i Prag!

Kontakt os for udarbejdelse af tilbudLæs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

GRATIS!

Ønsker I besøg

af Jitka og Martin

fra Spindl, så

kontakt os

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

rejseannoncer 51

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

Skole- og ungdomsrejser

Tlf. 87 231 [email protected]

Adventure • Natur • Storby • Kultur • Ski • Tema • Friluftsliv • Historie... Vi tilbyder dig den bedst mulige service før, under og efter rejsen. Den rette råd givning og dialog danner basis for, at du bliver helt tilfreds! Unitas Rejser tilbyder personlig betjening i særklasse.

Eksempel på rejsemål - Hovden i Setesdal Hovden er et rigtig godt område for skirejser om vinteren og for friluftsrejser sommer og efterår. Vælg mellem hytter og lejligheder med selvforplejning, eller bo på Hovden Fjellstoges hytter og indtag fuld- eller delvis forplejning på fjeldstuen. Gratis hyggeligt samlings lokale med ægte norsk stemning!

Spændende VINTER AKTIVITETER med overnatning i sne huler, lavuer eller shelters, “Top-tur” til fjeldet, “vinter-lege” på langrendski eller bålhygge på ægte rensdyrskind med varm saft. SOMMER AKTIVITETERNE spænder over vandreture, kano sejlads og mountain biking på fjeldet til klatring, rapelling og rafting i gummibåd. Mulighederne er mange - ring og hør om flere...

Kontakt os for udarbejdelse af tilbudLæs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

HUSK!Inspirationsfolder

Har du ikke allerede modtaget den, så sender vi straks!

Blot ring!Eft

ersk

olen bek

lager

, at v

i

brag

te en

gammel

annon

ce i b

lad 10

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

52 annoncer

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.395

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.109

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakow 6 dg./3 nt. fra kr. 1.190

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.250

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.315

London fra kr. 1.605

NYT: VI TILBYDER OGSÅ BORNHOLM!

annoncefrist

Blad nr. 13 udkommer 31. marts,

deadline 18. marts

Skiferie. Eget hotel med storkøkken

Store fællesarealer og egen svømmehal

Langrend og alpin Priser fra kr. 1.295,- For hotel og transport. 4-5 Skidage

Ring på tlf 86153599

www.Ruby-Rejser.dk

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra.……........2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra……...…..2.795,-

Actionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus t/r, 5 overnatninger samt helpension fra……....…........1.745,-

www.jellingrejser.dk • [email protected]

75 87 23 44

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, færge Samt ski og liftkort fra..................................2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension bus, 4 overnatninger, helpension, færge samt ski og liftkort fra ………………………..2.795,-

Aktionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus, 5 overnatninger, helpension fra………1.745,-

75 87 23 44 www.jellingrejser.dk • [email protected]

Reklame d. 25.11.10

Europas storbyer: Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl. Bus t/r, 3 overnatninger samt morgenmad fra………..…........... 1.525,-

Krakov 6 dage inkl Bus t/r, 3 overnatninger samt morgenmad fra…….…….……...1.695,-

Aktivitetsrejser: Tjekkiet 5 dage inkl. Bus t/r, 4 overnatninger, 4 aktiviteter Samt helpension fra…..……......1.775,-

Norge 5 dage inkl. Bus, færge, 4 overnatninger samt 4 aktiviteter fra ………………….1.565,-

Europas storbyer: Eksempelvis

Berlin 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, morgenmad fra....... 1.595,-

Krakov 6 dage inkl. Bus t/r, 3 overnatninger samt

Morgenmad fra………...…………...……..….1.695,-

Aktivitetsrejser: Eksempelvis Tjekkiet 5 dage inkl. helpension Bus, 4 overnatninger, 4 aktiviteter fra…....1.775,-

Norge 5 dage inkl. Bus, færge, 4 overnatninger samt

4 aktiviteter fra ............................................1.565,-



75 87 23 44

75 87 23 44

110207

Busrejserfor efterskolerHvor skal I hen i skoleåret 2011/12?

Skitur Natur Kultur HovdenHafjellIdre FjällWagrainEisacktal

TjekkietØstrigNorgePolenSverige

BerlinPragParisAmsterdamMünchen

Få ny inspiration til rejsen i 2011/12!Ring efter uforpligtende tilbud med pris!

www.up-travel.dk [email protected] - tlf. 2112 4122

Efterskolen halv side.indd 1 04-02-2011 14:50:17

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

[email protected]

annoncer 53

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

FLYT LIVET UDENFOR!

Kajak, kano, klatring, pædagogik, natur og vinterfjeld – flyt livet udenfor!

TILMELD DIG DEN ET-ÅRIGE FRILUFTSVEJLEDERUDDANNELSE

Dragsmurvej 12 · 8420 KnebelTlf: 86 35 28 04 · mail: [email protected]

www.karpenhoej.dk

DGI Karpenhøj Natur- og Friluftscenter – Mols Bjerge.

Alle med interesse for at arbejde med aktivt udeliv.

Download studiehåndbog og ansøgningsskema på

www.karpenhoej.dk eller send en sms til 21 15 76 89

med teksten ”Friluft 2011”, dit navn og adresse og få den

tilsendt. Du er også velkommen til at kontakte DGI Kar-

penhøj på 86 35 28 04 eller maile på [email protected].

Uddannelsen udbydes i samarbejde med VIA University

College og er statsanerkendt og SVU-berettiget.

Hvor:

Hvem:

Hvordan:

læs sidste nyt på www.efterskolen.com

Ny minister vil bruge penge080311: Tidligere skatteopkræver glæder sig til at dele nogle af pengene ud igen på skoleområdet

Satser på mønsterbrud og nye fagområder010311: Mønsterbrud, bæredygtighed, uddannelsesparathed, projektledelse og en skoleform i tiden er sigtepunkterne for fem nye projekter.

Efterskoledrenge vandt Dansk Melodi Grand Prix270211:De fire medlemmer af Bandet A Friend in London var elever på Vostrup Efterskole i 2003-04.

Dialog indledt med Søfartsstyrelsen250211:Enighed om at arbejde frem mod retningslinjer, så efterskolerne ved, hvad de skal forholde sig til, når de vil sejle i kano og kajak med elever.

Tv-kanalen Al-Jazeera sender fra Samsø Efterskole230211: 100 millioner tv-seere forventes at kigge med, når den arabiske tv-kanal Al Jazeera zoomer ind på Samsø Efterskole.

UP DATE

54 kurser

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]

efte

rsko

len

· n

o. 1

2 ·

ma

rts

2011

Kursus for lederteam i efterskolen

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

Kursus med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, de enkelte lederteam har. Der arbejdes med specifikke cases, som deltager-ne bringer op. F.eks. omkring rollefordelingen i teamet, vanskeligheder med kommunikation, tvivl i forbindelse med værdiarbejde mm. Målet er at sætte lederteamet bedre i stand til at udnytte hinandens ressourcer og kompetencer. To moduler og en opfølgningsdag på skolen.

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu:Kursus 1 foregår 26.-27. september og 29.-30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december.

Kursus 2 foregår 22.-23. marts og 25.-26. april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

For begge kurser gælder, at ved tilmelding inden 31. marts i år er prisen 6166 kr. (Normal pris 18.500.) Det er muligt at tilmelde sig kursus 1 frem til 12/8 og kursus 2 frem til 3/2 2012 – dog uden tilskud fra kompetencemid-lerne.

Kun elektronisk tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hands on Baltikum

7. – 10. november 2011Tallin Estland

Kurset har til formål at kvalificere det inter-nationale arbejde, studieturene samt den internationale dimension i undervisningen. Mulighed for møder mellem den enkelte kur-sist og lærere fra Finland og de tre baltiske lande.

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDeltagerpris:4500kr.Information hos Jakob Clausager Jensen, [email protected]

mini-uddannelseDansk som andetsprog

Vejle Center Hotel19. – 21. september og 17. – 18. november

Kvalificering af den sprogpædagogiske indsats og styrke fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på efterskolerne i Danmark. Et særligt fokus i år er på grøn-landske elever.

Kurset henvender sig til alle lærere, der har tosprogede elever i undervisningen samt til lærere der varetager de særlig tilrettelagte timer i dansk som andetsprog.

Tilmelding senest 30/3 – indtil denne dato giver kompetencemidlerne et tilskud til kurset på 2/3 af kursusprisen. Kursuspris 9.900, men ved tilmelding før 31/3 er prisen kun 3.300 kr. Der er mulighed for tilmelding frem til 12. august 2011, dog uden tilskud fra kompetencemidlerne. www.efterskoleforeningen.dk/kalender

tysk og matematik

13. april 2011Tølløse Slots Efterskole

Region sjælland samler de sjællanske tysk- og matematiklærere til en dag med inspira-tion fra oplægsholdere og vidensdeling.

Info: [email protected]

2. fremmedsprog i 10. klasse

30. august 2011, Solrød Strand6. september 2011, Vinderup

Skismaet mellem de høje faglige for-ventninger og mange elever der ikke er verdensmestre i at gå i skole. De nye prøve-former i 2. fremmedsprog på FS10

Arr.: Tysk Fagudvalg og Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen.Kontakt Susanne Hviid, [email protected]

ledelse af en skole i udviklingUddannelse for forstandere på efterskoler

3 moduler. start: 16.– 18. november 2011

Uddannelsen tager afsæt i de særlige ud-fordringer, forstandere møder på eftersko-ler, hvor der skal ledes i et spændingsfelt imellem livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, samtidig med at der opstår nye forventninger og udfordringer blandt elever og medarbejdere.Uddannelsens hensigt er bl.a. at skærpe den enkelte forstanders fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Uddannelsen er bygget op over tre moduler med følgende overskrifter:• Detpersonligelederskabog

organisationsudvikling.• Detcoachendelederskabi

forandringsforløbet.• Praktiskledelsesfilosofii

organisatoriske udviklingsprocesser.

Uddannelsen foregår 16. – 18. november 2011, 26. – 27. januar 2012 og 13. – 14. marts 2012.

Ved tilmelding før 31. marts er prisen 8.833 kr. (Normal pris 26.500). Kun elektronisk tilmelding påwww.efterskoleforeingen.dk/kalender

Det er muligt at tilmelde sig frem til 7/10 – dog uden tilskud fra kompetencemidlerne.Kun elektronisk tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

efterskolen · n

o. 12 · ma

rts 2011

synspunkt 55

efterspil

tutioner. Både fordi der er langt mellem busserne, og fordi det er blevet meget dyrt at køre med offentlig trafik.

I relation til elevernes forståelse af infrastruktur, så vil jeg sammenligne efterskoleelevernes tilgang til efterskolelivet med viden om og forståelse af at kunne gennemskue en bus-køre-plan.

Når jeg f.eks. går ned på busholdepladsen i Kerteminde for at tage bussen, så skal jeg vide hvilket nummer jeg skal kigge efter (eller endestation). Det er også godt at vide, hvornår bussen kører, og på hvilke dage den kører.

Forestil jer at der var morgener, hvor jeg mødte op på busholdepladsen og nummer eller navn på bussen var æn-dret. Måske ville bus nr. 151 i går være kørt til Odense, mens nr. 151 i dag kører til Svendborg.

En anden mulighed kunne være, at møde op på bus-holdepladsen. Når der så kom en bus, ville vi alle gå ind i den. Vel inde i bussen ville vi diskutere, hvor vi gerne ville have, at bussen kørte hen, og måske ville flertallet afgøre, at bussen skulle køre til Odense. Det kunne betyde, at nogle passagerer valgte at stå af, mens andre fluks ville ringe og fortælle, at de i dag ikke kom til Svendborg, men valgte at gribe chancen og tage med til Odense.

Endelig var muligheden, at bussen blev fyldt med passa-gerer. Hver især fortalte chaufføren hvor de gerne ville hen, og chaufføren lagde en plan for kørslen. Det ville således være muligt både at komme til Odense, Svendborg, Nyborg og Ringe. Det kunne måske være svært at sige, hvornår pas-sagererne præcist ville være fremme – men frem, det skulle man nok nå.

Som jeg forstod Alexanders von Oettingens bud på ”infrastruktur” i forhold til skolernes pædagogiske virke, så skal skolerne være rimelig præcise i deres køreplaner, være velforberedte på at offentliggøre disse planer og på denne måde invitere eleverne med på en tur, hvor de vil møde nye venskaber, etablere interessefællesskaber og komme i dialog med mange forskellige folk i flere generationer.

God fornøjelse med busturen og med at læse bogen: "Dannelse der virker – efterskolens pædagogik".

Det er på sin plads at sige tak til Efterskoleforeningen for et rigtig godt årsmøde i weekenden 5. og 6.

marts. Cirka 1000 folk med interesse for og i efterskolen og den frie skoletradition generelt havde igen sat hinanden stævne i Nyborg. Efter en sådan weekend er der mange indtryk, der skal fordøjes, og nye tanker skal tænkes.

Min taletid her vil jeg bruge på at forsøge at bringe en inspiration videre. Det er med udgangspunkt i oplæg af Alexander von Oettingen omhandlende det forskningsar-bejde, der har været gennemført de sidste par år mellem Efterskoleforeningen og UC Syddanmark. Alexander med flere har undersøgt og analyseret sig frem til ”Hvad det er der virker” – altså en egentlig efterskolepædagogik. Der er ikke tvivl om, at en sådan findes i efterskolens hverdag. Nu hvor den er undersøgt og formuleret, vil det være en stor gevinst i den fremtidige debat om efterskoleformens relevans i de unges liv.

Det, jeg særligt hæftede mig ved i oplægget, var begre-bet: Struktur – og ikke bare struktur, men ”infrastruktur”. Så var det mine tanker begyndte at springe og skabe billeder. Ifølge Alexander von Oettingen er det ikke væsentligt for elevernes oplevelse af værdien af efterskolen, hvilket vær-disæt en skole har (kristent, politisk, alment, grundtvigsk, idræt, teater, gymnasieforberedende…). Det vigtigste er, at skolen har et værdisæt/regler/strukturer m.m. som eleverne kan blive bekendt med og inden for de første 14 dage blive ”opdraget” til. På den måde bliver strukturen rammen om elevens hverdag, således eleven kan opleve en frihed i sit ef-terskoleliv. Det vil sige, at det ikke er strukturerne/reglerne/værdierne, der hele tiden skal debatteres, men efterskoleli-vet lader sig leve, når rammerne er klare.

Hvad har det så med busser at gøre? Jo, de sidste par år har der rundt i landet været meget fokus på en mere eller mindre veldreven bustrafik. Regeringens besparelser har ikke kun ramt skolerne, den har også taget et gevaldigt indhug i hyppighed og service i den offentlige trafik. Det har blandt andet betydet, at der f.eks. i dag er unge, som har store problemer med at kunne komme til uddannelsesinsti-

af: Annette Vilhelmsen, centerleder, Nationalt Videncenter for Frie Skoler

hvor kører bussen hen og hvornår?

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]

HÆVNSVIGTNARKOKÆRLIGHED

Af Jørn Jensen

LetLæste bøger

PS – nu også for unge

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(15

81

0) e

FtF1

2-2

01

1

Hævnens labyrint er en tempofyldt krimiserie på 5 bøger, der henvender sig til børn og unge, og griber fat i emner som narko, svigt, hævn og kærlighed. Hovedpersonen Liv er blevet overfaldet af nogle drenge, og hun beslutter sig for at tage hævn over dem ... en efter en. Liv er en pige, som går sine egne veje, men hun får støtte af vennen Nick. Undervejs spirer kærligheden frem mellem dem. Læs mere og bestil gratis plakat på alinea.dk

15810_UngPS_BS_EFTF12_2011.indd 1 08/03/11 14.43

Maskinel Magasinpost MMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

efterskolen nr. 12 2011

Documents