efterskolen 2 2014

4. september 2014 Nr. 2

Alle velkomne på muslimsk efterskoleForstander på muslimsk eftersko-le svarer på 5 hurtige spørgsmål.

Formålet skal trimmesFrem mod årsmødet skal for-eningens formål debatteres for eventuelt at stramme det op.

Massage skaber ro i de unges hovederPå Rudehøj Efterskole får skolens inklusionselever massage. Det hjælper dem til at få ro i tankevir-varet.

8

12

16

De unge strømmer til efterskolerne

11

Foto

: Han

ne L

oop

Nyt fra efterskolerne

Landets første muslimske efterskole

Flere elever på efterskolerneElevtallet er steget med 700 på landets efterskoler. De unges ønske om større fag-lighed er en af grundene.

Foreningens formål skal kigges efter i sømmeneFrem mod årsmødet skal foreningens formål diskuteres blandt andet på et med-lemsmøde i september.

Massage lufter ud i de unges forvirringPå Rudehøj Efterskole bruger man massage for at hjælpe inklusionseleverne til at få mere ro på deres tankemylder.

Frikvarter

Efterskolerne skal i dialog med omverdenenDannelsesbegrebet sættes under lup.

Lederens rolle i at lede læringsmål

Jeg har aldrig lavet noget, jeg ikke synes var sjovtI over 40 år har Willy Harenberg insisteret på at have et sjovt arbejdsliv.

Bevar 10. klasseRegionsformand Carl Holst (V) ønsker at bevare de unges ret til at vælge 10. klasse

Hårdt, men det hele værdEt års praktik har været en rigtig god ople-velse for kommende lærer.

4

24

30

32

36

38

8

11

12

16

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykArcorounborg A/S

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 47. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen4. september 2014Nr. 2

Indhold

22

Nyheder Replik

Jeg tror, at mange er bange for at gå glip af noget. En gang jeg var på skiferie, var jeg ikke

på nogen ting en hel uge, det var faktisk ikke

så slemt, men da jeg så kom hjem kunne jeg se, uh det var godt nok

meget, jeg var gået glip af – jeg brugte timer på

at sidde og kiggeMalene 19 år

3.g Egaa Gymnasium om at bruge de sociale medier.Fra bogen Popstargenerationen version 2014.

facebook

Ole Aakjær

22. august kl. 11:43

Så kører efterskoleforeningens kampagnekoncept igen... Tidligere har man forsøgt at sælge efterskolen ved at sætte fokus på flg. temaer: - hvem har hjemve?... - når du er på efterskole sover morfar i din seng (visuelt underbygget af en film hvor en gammel mand sidder på en sengekant og klipper tånegle)... - når du er på efterskole læser din lillebror i din dagbog... - etc. Og nu kører tudekampagnen så... I mine øjne virker det underligt at efterskoleforeningens kampagner altid er bygget op omkring noget negativt. Det virker som om man er bange for at tage livtag med de virkelige efterskoleværdier såsom fællesskab, personlig udvikling, social dannelse, anderledes undervisning og skoleformens styrker i øvrigt. Hvad er I bange for?

Efterskoleforeningen

Slået op af Sune Kobberø 22. august kl. 18:42

Hej Ole. Det er fint at du som reklamedirektør altid holder et kritisk øje med vores kampagner.Du har ret i, at både den gamle morfar-kampagne og årets storetudedag-kampagne har et ‹negativt› afsæt for en positiv fortælling. Det er en fortælleform, som vi har erfaring med er meget effektiv, når vi lader det være op til skoler og elever at sætte ord på den positive fortælling. Og det er lykkedes igen: Således kan du på storetudedag.dk se næsten 100.000 bud på alle kvaliteterne ved efterskolen, som eleverne hver især har fortalt via Instagram. Fortsat god fredag aften. vh Sune

Triatlon tradition holdes i hævdHårslev Efterskole har i mere end 15 år arrangeret triatlonstævne og fortsætter i år traditionen, når der inviteres til stævne 8 ok-tober. Både efterskoleelever og elever fra grundskolens udsko-lingsklasser er velkomne til at prøve kræfter med de 475 meter svømning, 22,5 km cykling og 5,3 km løb svarende til en ottende-del ironman.Efter strabadserne får de unge mulighed for at høre et foredrag af Danmarks p.t. bedste triatlet, Rasmus Petræus, der balndt andet vil fortælle om, hvad der kræves for at dyrke triatlon på eliteni-veau. Tilmelding kan ske via Hårslev Efterskoles hjemmeside www.haarslevefterskole.dk

3Efterskolen · 4. september 2014

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Falster Efterskole har været i Grønland

En gruppe tyrkiske og kurdiske piger fra Falster Efterskole var i Grønland i maj måned. En fantastisk og anderledes oplevelse for de unge. Rensdyrbøf, hvalsafari, fjeldvandring, besøg på ud-dannelsesinstitutioner og indlandsis var nogle af de fremmedartede ting, de unge oplevede på turen, som gjorde et uudsletteligt indtryk på dem.

100 års jubilæum

Skanderup Efterskole kan 20. septem-ber 2014 fejre skolens 100 års jubilæum. Skolen, der blev startet af driftige kræfter blandt medlemmerne i Skan-derup Grundtvigske Valgmenighed, blev Danmarks sidste Kongeåskole.

Første Verdenskrig der brød ud kort før skolens indvielse, gjorde de første år særdeles vanskelige. Første elevhold bestod således af blot 14 elever. Efter genforeningen i 1920 kom der for alvor gang i skolens liv og efterskolen har siden haft en stor søgning.

I en periode blev det moderne at kalde sig Ungdomsskole, hvilket også slog igennem i Skanderup, som dog i dag Igen kalder sig for skolens oprindelige navn Skanderup Efterskole. Efter i mange år at have haft piger om sommeren og drenge om vinteren, gik man i 1965 over til at være en ren drengeskole. Dette fortsatte helt frem til 1982, hvor pigerne vendte tilbage til Skanderup Efterskole.

I dag har Skanderup Efterskole plads til 112 elever, der kommer fra hele landet. Skolen har fortsat sine rødder forankret i det Grundtvigske fundament og har derudover en kreativ profil. Den 20. september kl. 14-17 afholdes jubilæums-reception på skolen.

Tilmelding via skolens hjemmeside: Skanderupefterskole.dk

Nordjysk efterskole udvider med college

Halvorsminde Efterskole vil nu være mere end en efterskole og udvider derfor med Halvor Flexcolege, hvor unge, der går i gymnasiet og på andre ungdomsuddan-nelser i Hjørring, får mulighed for at bo på efterskolen og deltage i en række efter-skoleaktiviteter. De unge tilbydes en indi-viduel mentorordning, som skal medvirke til, at den unge får en succesfuld overgang til ungdomsuddannelserne. Flexeleverne får således en skræddersyet og fleksibel

løsning, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Efterskoleforeningens direktør, Bjarne Lundager Jensen, synes godt om initia-tivet.

»Undervisningsministeren vil have etableret et bedre samspil mellem de for-skellige uddannelser, og det er rigtig fint, at Halvorsminde går foran og kan inspirere andre,« siger han til DR Nordjylland.

Ordblindeefterskole modtog uddannelsespris

I juni modtog Sdr. Feldings Efterskole 25.000 kroner i en uddannelsespris. I sin begrundelse for prisen kom byrådspoliti-ker Dorte West ind på efterskolens brug af teknologi i undervisningen og sagde blandt andet, at hun håbede prisen ville fastholde skolens engagement og flotte indsats overfor elevgruppen. I begrun-delsen citerede hun desuden skolens elevrådsformand, Jesper Andersen, som på vegne af skolens elever havde skrevet:»Efterskolen har givet os troen på, at vi kan noget. Givet os selvtilliden tilbage. Vi er ikke dumme og uintelligente, som man tror. Vi er helt almindelige unge, og vi kan faktisk også få en uddannelse og et arbejde som alle andre«.

Forstander Asbjørn Lyby tog imod prisen og var både glad og stolt. »Vi tager imod prisen som en anerkendelse af vores fokus på både dannelse og uddannelse. Hos os forsøger vi at holde fanen højt, når det gælder nærvær og god tid i undervis-ningen. Det tror vi er forudsætningen for, at vi kan give de unge et tæt og godt forhold til voksne autoriteter,« sagde han

Nyt klatretårn i Ingstrup

Ifølge Nordjyske Stiftstidende blev de sidste bolte i Ingstrup Musik- og Idræt-sefterskoles nye klatretårn først sat på plads 20 minutter før gæsterne kom til indvielsen. Forstander Inger Dueholm glædede sig over det nye tårn.

»Det hele kommer let til kun at dreje sig om boldspil. Nu får vi en endnu mere spændende skole med flere tilbud. Jeg håber, det vil få flere elever til at vælge os,« sagde Inger Dueholm, der i denne sæson byder velkommen til 126 elever.

4 Efterskolen · 4. september 2014

Adrenalinkick hitter på Bornholms Efterskole

Populariteten og efterspørgselen efter ekstremsportsaktiviteter har ifølge friluftsrådet de seneste ti år haft stor fremgang. De unge søger personlige ud-fordringer og vil prøve grænser af.

Bornholms Efterskole er en af de efter-skoler, der tilbyder eleverne at få adven-turekicket.

På efterskolen bekræfter man, at der er en stigende interesse for adventure blandt unge.

»På trods af at elevtallet til dette skoleår har været faldende, så har elevsøgningen til adventure været i fremgang.« siger skolens adventure- og ekstremsports-

lærer Kristoffer Nyby og fortæller, at han oplever, et stigende antal af eleverne på efterskolen der fravælger at sidde foran computeren og i stedet vælger at finde et mentalt frirum i naturen og opleve sejren ved at have gennemført en personlig udfordring.

15 årige Simone Lykke har valgt adven-ture- og ekstremsportslinjen, og hun her oplever stor glæde ved de personlige sejre, hun får igennem linjefaget.

»Jeg syntes det er spændende og udfordrende, at opleve hvordan kroppen reagere i pressede situationer. Det kan både være fysisk og mentalt,« siger hun.

Helt i Grundtvigs ånd

Ny prøvefri linje på Østhimmerlands Ungdomsskole, kaldet Studie 10, er målrettet elever, der typisk allerede er kvalificeret til en ungdomsuddannelse, og der arbejdes derfor med elevernes personlige udvikling.

For forstander Berno Jacobsen er der ifølge Nordjyske Stiftstidende tale om en drøm, der bliver til virkelighed og lever op til den grundtvigske kongstanke om, at man skal lære for sin egen skyld og ikke for at bestå en eksamen.

»De unge kan hos os få noget mere råstyrke til at forstå sig selv og dermed have noget at stå imod med over for det, de møder senere,« udtaler forstander Berno Jacobsen.

Maritim Efterskole på vej tilbage

Sydlangelands Maritime Efterskole er ifølge Fyns Amtsavis på vej tilbage efter, at bestyrelsen i 2012 valgte at drosle ned for de maritime aktiviteter og i stedet satse på action.

På en stiftende generalforsamling i august vidnende et stort fremmøde om, at interessen for at genrejse den maritime efterskole er til stede. Tidligere borgmester Knud Gether blev valgt til bestyrelsesformand.

Det fynske medie fortæller, at Søfarts-uddannelserne på Ærø og i Svendborg er begejstret ved udsigten til, at Sydlange-land Maritime Efterskole vil genopstå.

»Mens skolen endnu havde sin mari-time profil, var den jo en fødekilde til de maritime erhverv,« siger Jan Gudmunds-son, der er HF-koordinator på HF-Søfart i Marstal.


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Nyt slogan rummer skolens ånd

”Tyngdekraft – net tak” og ”BGI akade-miet ikke så meget pis” var et par af de forslag, der kom op, da BGI akademiet arbejdede med at formulere et nyt slogan. En vanskelig opgave for en lille arbejdsgruppe, der i et slogan på maksi-malt seks ord skulle fange skolens ånd.Men da først ”BGIakademiet – Vi gør det sgu” kom på banen var alle enige om, at arbejdet var fuldendt.

”Vi gør det sgu” rummer alle de skøre, vilde, determinerede og sprudlende ting BGI akademiet består af. Om det handler om elevernes puls, at bygge verdens største parkour anlæg eller lærernes engagement – så bliver vi alle samlet i netop den følelse af uanede muligheder – for ”Vi gør det sgu”, – skriver skolens eget magasin.

SKANDERUP EFTERSKOLEKastanie Allé 51, 6640 Lunderskov

Telefon 75 59 41 [email protected]

www.skanderupefterskole.dk

INDBYDELSE TIL 100 ÅRS JUBILÆUMSkanderup Efterskole kan i år fejre skolens 100 års jubilæum. I den anledning vil det glæde os at se venner af skolen og samarbejdspartnere til en festlig reception d. 20. september kl. 14.00 - 17.00 på Kastanie Allé 51.

Tilmelding via skolens hjemmeside.

Efterskole skifter navn

Efterskolen i Brøderup skifter ifølge Dag-bladet Køge navn til Brøderup Efterskole. Skolen åbnede i 1867 under navnet Brøderup Højskole og i 1947 skiftede den navn til Brøderup Ungdomsskole, men nu er tiden kommet til et nyt navneskifte. Til dagbladet udtaler forstander, Jesper Wæver Mather: » For mange udenfor-stående virker det formentlig ganske logisk, men der er mange tidligere elever, ansatte og forældre som er følelses-mæssigt forbundet til navnet “Brøderup Ungdomsskole”.

Navnet ændres for at sikre skolens eksistens langt ud i fremtiden.

Ny kunstgræsbane i Bramming

Bramming Gymnastik- og Idrætsefter-skole satser på at have ny kunstgræs-bane klar, når efterskolernes dag løber af stablen sidste i september. Skolen forventer, at det nye kunstgræs rulles på banen omkring 1. september. Desværre betyder arbejdet, at skolens anden bane ikke kan bruges.

»Vi har heldigvis lavet en aftale med Bramming Boldklub om, at vi frem til kunstbanen er færdig kan låne baner hos dem til vore elever på fodboldlin-jen,« siger forstander Kirsten Tygesen til JyskeVestkysten

Rudehøj Efterskole har taget før-ste spadestik til opførelsen af en ny idrætshal. Dansk Halbyggeri skal levere en løsning, som indeholder et lækkert ydre udtryk, god funktionalitet og tribune i idrætshallen. Det samlede

halareal er på 1100 m2 + 100 m2 depot. »Dagens første spadestik markerer en

14 år gammel drøm for dette sted, som nu bliver til virkelighed.« udtaler forstander, Jacob Hørning.

Første spadestik til ny hal


Marianna Nielsen kan fejre 40 års jubilæum på BGI Akademiet. Hun blev ansat 1. september 1974 på det davæ-rende Bjerre Herreds Ungdomsskole

som køkkenassistent. Skolen havde 50 elever. Forholdsvis hurtigt avancerede Marianna og blev køkkenleder, og hun har gennem alle årene ledet skolens køkken og går i daglig tale under betegnelsen ”Boss”. I dag star hun i spidsen for et køk-ken, der dagligt bespiser 487 elever.

Så fik den første efterskole en direktør i spidsen i stedet for en forstan-der. Søren Spanggård Petersen, 45, står fremover i spidsen for Balle Friskole og Balle Musik- & Idrætsefterskole. Han kommer fra en stilling som viceforstan-der på Sportsefterskolen Sine. Om ansættelsen skriver bestyrelsen: ”Vi er ambitiøse og tør gå nye veje ved at ansætte en skoledirektør, fordi der stilles flere komplekse krav til en professionel skoleledelse, end der gjorde for 10 år siden.”

Forstander på Ve-sterlund Efterskole, Anne Nyhus, har fejret 60 års fødsels-dag i sommerferien. Anne Nyhus blev an-sat som lærer på Ve-sterlund Efterskole i

1981. Siden 1993 har hun været forstan-der. Bestyrelsen markerer fødselsdagen ved et arrangement i september.

Onsild Idrætsefterskole har fået ny formand, Karen Kjeldsen, Gistrup. Den tidligere formand Jens Lykke fortsæt-ter i bestyrelsen som næstformand frem til næste års generalforsamling.

Rundt om folk

Lis Brok-Jørgensen, konsulent I Efterskoleforeningen og næstformand I Danmarks Vejlederforening, er nyvalgt til bestyrelsen for Foreningen for Søfartens Fremme. En forening, der arbejder for både vækst i de maritime erhverv og på at tiltrække unge til søfartens uddannelser.

Erik Knudsen havde 25 års jubilæum på Hestlund Efterskole den 1. august, hvor han har undervist mindst 1200 elever i matematik, sam-

fundsfag, geografi og ikke mindst idræt.

Mads Løvig, der i syv år har været ansat på ISI Idrætsefterskole i Ikast, er udnævnt til ny efterskoleleder. Han udgør sammen med souschef Lone Kyed fremover efterskolens ledelse. Samtidig er Leif Johnsen, som hidtil har haft ansvaret for efterskolens pigehånd-boldlinje, udpeget som overordnet idrætsansvarlig.

Landets yngste folketingsmedlem og tidligere eftersko-lelærer på Vandel Efterskole, den 23-årige Jeppe Mik-kelsen fra radikale Venstre, stopper

ved næste folketingsvalg. Han er bl.a. sit partis ordfører for efterskoler og frie skoler. Han bedyrer dog, at han på et tidspunkt vender tilbage til politik. På sin Facebookside skriver han bl.a.: “Af og til har Christiansborg med tilhørende cirkus frustreret mig. Men de positive ting har altid opvejet de negative.”

166unge fra 4. til 7. klasse deltog i sommer-ferien i Camp Staby på Staby Efterskole. De unge var fire dage på efterskolen og deltog i aktiviteter som bueskydning, gymnastik og musik. Det er tredje gang skolen afholder campen, og forstander Anders Boll Mikkelsen håber at nogle af de unge senere vender tilbage som efterskoleelever.

»Jeg håber også, at de vil fortælle deres venner om, hvor sjovt de har haft det,« siger han til Dagbladet Holstebro.

20 år på Ågård og nye udfordringer

Forstanderparret Kirsten og Ole Søren-sen har netop haft 20 års jubilæum på Ågård Efterskole, og ifølge Vejle Amts Dagblad brænder de stadig lige så meget for arbejdet med de unge, som da de startede. De glæder sig til mødet med en ny elevgruppe og de udfordringer, det fører med sig. Og udfordringerne har ændret sig over årene.

»Værdierne og rygsækken, som de unge kommer med, er mere forskellig i dag, hvor de førhen havde en mere fæl-les platform. I dag virker de unge tilsyne-ladende meget modne, men de er mere sårbare, fordi der er mange flere værdier på spil. De skal selv finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert for dem, de skal finde sig selv, og det er svært for nogen. De er mere sårbare end tidligere, og de mister modet mere ved modgang,« siger Ole Sørensen til det østjyske dagblad.

Elevernes ændrede værdier stiller nye krav til det pædagogiske arbejde og måden at undervise på har forandret sig både på grund af de unge, men også den teknologiske udvikling har spillet en rolle i den sammenhæng.


5 hurtigeEfterskoleLANDSKAB

?: Hvorfor har I valgt at etablere en muslimsk efter-skole

Forældrene vil gerne, at deres børn klarer sig rigtig godt, både fagligt og socialt, men de vil også gerne have, at de unge ikke mister forbindelsen til religionen og den oprindelige kultur. Derfor har der været et behov for en sådan efterskole. Og efterskolen giver forældrene en tryghed, så de er sikre på, at deres børn bliver respekteret. De føler sig for eksempel sikre på, at ramadanen bliver respekteret. For de unge er det også en god mulighed for at være sammen med andre unge uden at føle, at de er anderledes eller udenfor.

?: Hvorfor lige en efterskoleDer findes jo allerede mange muslimske friskoler, men efterskoleformen giver de unge mulighed for at komme væk hjemmefra og lære at blive en del af et fællesskabet. Jeg kan allerede nu efter en lille uges tid mærke, at de unge forandrer sig. For eksempel er der langt mellem muslimske drenge, som reder seng og gør rent på deres værelse. De ville typisk få deres mor til at gøre den slags ting. Men her gør de det uden, at det giver problemer. Og så er det lettere at støtte eleverne fagligt, når man har dem hele døgnet.

Ahmet Diniz er forstander for landets første muslimske efterskole, Mina Hindholm Efterskole. Skolen har netop sagt goddag til de første 45 elever i 8. til 10. klasse.

?: Hvor meget kommer det religiøse til at fyldeHelt grundlæggende bygger vi på muslimske værdier. Det signalerer vi også med navnet, Mina, der betyder gennem-sigtighed og forstås af alle muslimer. Konkret ligger det muslimske for eksempel i, at maden er halal, og i at vi giver de unge mulighed for at bede de fem obligatoriske gange dagligt. Men vi ønsker ikke at påtvinge nogen noget. De unge har frihed til at praktisere deres religion, som de ønsker det. For nogen betyder det, at de bærer tørklæde, for andre er de fem daglige bønner væsentlige. Vi har dog også ting, hvor alle skal være med. Det gælder for eksempel morgensamlingen, hvor der også er bøn.Vi har tre værdier, som styrer skolen - venlighed, respekt og bestemthed. Vi forventer således, at de unge respekterer både de voksne og hinanden. Vi arbejder på at skabe en venlig ånd på skolen, og vi er bestemte, når det handler om at holde fast i værdierne.

?: Skal man være muslim for at gå på skolenAlle er velkomne, hvis de kan finde sig til rette med skolens værdier, men aktuelt har vi ikke elever, der ikke kommer med en muslimsk baggrund.

?: Hvilke udfordringer har IDet har været en stor opgave at etablere skolen og for ek-sempel få de nødvendige godkendelser i ministeriet. Det er desuden klart, at vi som ny skole har økonomiske udfordrin-ger. Og så er det vigtigt for os at blive accepteret. Der er jo en risiko for, at en skole som vores i dagens Danmark mødes af fordomme, både fra muslimske kredse og fra det omgivende samfund. Vi gør derfor meget for at fortælle lokalsamfundet om, hvem vi er, og hvorfor vi gør, som vi gør. Vi er blevet taget godt imod, og vi har for eksempel fået en række gode råd fra lokale politikere om, hvordan vi bedst får fortalt om skolen.


På nettet med SkoleIT Smart App - Et nyt værktøj i din hånd

Smart App skærper fokus! - SkoleIT Sikkerhed

SkoleIT Sikkerhed

afløserUNI-Sikkerhed

Smart App håndterer, i sammenhæng med SkoleIT Sikkerhed, skolens adgang til inter-nettet. En avanceret og interaktiv firewallbeskyttelse, der sikrer det lokale netværk mod trusler fra internettet. SkoleIT Sikkerhed forudsætter Cisco ASA Firewall – Forhør pris på hardware, etablering og løbende drift.

SkoleIT Sikkerhed43 58 45 75

www.skoleit.dk • [email protected] • 43 58 45 75

App til lærere og IT-ansvarlige

• Sluk for elevnettet når du giver beskeder, holder morgensamling eller fortælletime

• Sæt Facebook på pause når du ønsker klassens fulde opmærksomhed*

• Genåben elevnet ved udskudt sengetid• Reguler internet for elever ved prøver• Nulstil koder til elevernes Uni-login• Find inficerede enheder på netværket*• Følg skolens forbrug af båndbredde

Brug Smart App’en...

*Forudsætter SkoleIT Netværk

Fuld drift af firewall med fri tilpasning fri og

support i basisabonnement

Få Smart App til iOS og Android fraaugust 2014 - udvikles løbende. Bemærk

at ikke alle features er indeholdt i version 1.0App’en er gratis. Forudsætter SkoleIT Sikkerhed

Efterskolen - SkoleIT Smart App - 210x285+5mm beskæring - copy.indd 1 08-05-2014 14:30:06

Unge

q

Læs mere og tilmelding: viacfu.dk/naturfagispil

Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro 26. november 2014Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro 26. november 2014TEMADAG

VIA Center forUndervisningsmidler

Tværfagligt samarbejde mellem naturfagene

Klimaforandringer gennem jordens historieFællesfaglige fokusområder i praksisArduino og InnovationLæringsmål i praksisAstronaut på rumstation ISSDataopsamling for dummiesRaketworkshop Nyheder fra en varm fremtid...og meget mere

NATURFAG I SPIL

Opfølgning på tidligere undersøgelse viser blandt andet, at nutidens popstargeneration stresser for at få det rigtige snit, er forvirrede over de mange valg, og ikke vil have et kedeligt arbejde

I 2009 udgav forlaget Turbine bogen Popstargenerationen. Nu følger forlaget op med en undersøgelse, hvor 75 unge har fået de samme spørgsmål, som blev brugt i 2009. Undersøgelsen viser, at de unge ikke tager synderlig notits af den økonomiske krise og ikke tror, at de selv vil blive offer for den. De føler sig privi-legerede men også megaforvirrede over alle de valg de skal tage. Og de mener, at et arbejde skal være sjovt, afvekslende, ud-viklende med medindflydelse og ansvar.

Langt de fleste ønsker at bo i de store byer, og her er der både tale om Køben-havn og Århus, men også metropoler som New York og London. Omkring en femtedel vil dog gerne leve mere simpelt på landet.

Stresser for at få det rigtige snit

Rigtig mange synes, at det er stressen-de at skaffe den rigtige lærerplads eller opnå det snit, der skal til for at komme ind på en uddannelse. Og langt de fleste kender nogen, der har ondt i livet eller har et misbrug – specielt omkring hash.

De digitale medier fylder i de unges hverdag, og for mange smelter den fy-siske og den virtuelle virkelighed i sti-gende grad sammen.

De fleste lever tilsyneladende i harmo-ni med deres forældre, i hvert fald er der ikke mange som føler et behov for at tage afstand fra deres forældres værdier eller ønsker at leve et meget anderledes liv. •

Popstars-generationen

Af Anne-Marie Dahl og Oluf Kjær Nielsen.Forlaget Turbine.

De to forfattere tegner et billede af den unge gene-ration i dag, som de døber popstars-generationen.Popstars-generationen er de unge, der er vokset op som ønskebørn omringet af mediernes drømme-billeder. De har et hav af muligheder og alt er til forhandling. De bliver af de voksne og af arbejdsgivere ind imellem oplevet som krævende og forkælede.

Anne Marie Dahl er cand.scient.pol. Tidligere frem-tidsforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning. Oluf Kjær Nielsen er lektor ved Grenaa Gymnasium.


Elevtal

Stadig flere unge vælger et efterskoleophold28.113 elever er startet på efterskole i dette skoleår. En stigning på omkring 700 fra sidste år. Elevers efterspørgsel efter højere faglighed er en af årsagerne

Efterskolernes popularitet stiger igen efter nogle år med afmatning. Elevtallet for det nye skoleår er 28.113 elever. Ikke siden 2011 har det samlede elevtal været så højt.

»Efterskolernes succes kan forkla-res med mange ting. Men vi hører fra de unge og deres forældre, at de i sti-gende grad efterspørger høj faglighed, som de finder i efterskolerne. Foræl-drene ser efterskoleopholdet som en investering, der skal gøre deres børn robuste til at klare sig godt i deres vi-dere uddannelsesforløb, både socialt og fagligt,« siger Efterskoleforenin-gens formand Troels Borring.

Han forklarer desuden stigningen med, at forældre har fået flere penge til rådighed, efter den økonomiske krise er ved at lægge sig.

Regionale forskelleKigger man ud over landet er der ud-sving i søgningen til efterskolerne. Re-gionalt finder stigningen særlig sted i Vestjylland, Østjylland og på Sjælland. Fyn og Syd/Sønderjylland har oplevet en mindre tilbagegang, mens det er no-genlunde stabilt i Nordjylland.

Det er særligt Himmerlands Ung-domsskole i Nordjylland, Hardsyssel Efterskole i Vestjylland, Nordsjæl-lands Efterskole, Dejbjerglund Efter-skole i Vestjylland og Frydensberg Ef-terskole i Nordjylland, der har oplevet den største elevfremgang.

Derudover har en række efterskoler udvidet markant. Bl.a. Ranum Efter-skole College i Nordjylland, BGI Aka-demiet ved Horsens og Sorø Gymna-stik Efterskole. •

Fordelingen af efterskoleelever på klassetrin er på niveau med sidste år. 37% af eleverne er undervisningspligtige, svarende til 8. og 9. klasse. De resterende 63 % er ikke-undervis-ningspligtige, svarende til 10. klasse.

Stigningen fordeler sig med 236 elever (2,3 %) i 8./9. klasse og 474 elever (2,7 %) i 10. klasse i forhold til sidste år.

2998 elever, som er startet på specialefterskoler er talt med i opgørelsen. Det er skoler for ordblinde og unge med særlige behov. Heraf er i alt 1669 undervisningspligtige, dvs. de indgår i 8.-9. klasse i tabellen. Det svarer til 16,1% af de samlede 8.-9. klasse-elever. Der er 1329 elever på specialefterskolerne som ikke er undervisningspligtige. De udgør 7,5 % af alle efterskole-eleverne opgjort som 10. klasse i tabellen.

Tre efterskoler er lukket siden skoleårets start 2013/14. Det drejer sig om Fanø (Syd og Sønderjylland), Lille Vildmose (Nordjylland) og Actionefterskolen (Fyn). Dette kan være med til at forklare tilbagegangen i de tre regioner

Fordeling af elever på klassetrin, inklusiv specialefterskoler

Efterskolernes elevoptag 2010-2014 fordelt på efterskoleregioner

Årgang 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 8. og 9. klasse 11.906 11.058 10.533 10.136 10.372 % 42 40 39 37 37 10. klasse 16.750 16.639 16.666 17.267 17.741 % 58 60 61 63 63 Totalt elevtal 28.656 27.697 27.199 27.403 28.113

Årgang 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Nordjylland 4.159 3.869 3.689 3.554 3.541 - 0,4% Vestjylland 3.702 3.609 3.223 3.274 3.445 + 5,2% Østjylland 6.303 6.268 6.670 6.912 7.338 + 6,2% Sydjylland 4.031 3.718 3.566 3.618 3.578 - 1,1% Fyn 4.800 4.700 4.646 4.611 4.514 - 2,1% Sjælland 5.529 5.533 5.405 5.434 5.697 + 4,8% Landsplan 28.656 27.697 27.199 27.403 28.113 + 2,6%

% ændring i forhold til

2013/14


FormålEfterskoleINTERN

Der er løbet meget vand i åen siden foreningens nuværende formål blev formuleret for omkring tyve år siden. Den politiske, økonomiske og pædago-giske udvikling har sat præg på efter-skolerne rundt om i landet, men også på Efterskoleforeningens måde at ar-bejde på.

»Man kan næsten tale om en form for revolution i den måde Efterskolefor-eningen nu arbejder på i forhold til for bare ti år siden, da jeg begyndte i styrel-

sen,« siger styrelsesmedlem og kasserer i foreningen, Hans Jørgen Karlshøj-Andersen og peger på, at indflydelse på den uddannelsespolitiske dagsorden er blevet meget vital og stiller krav til for-eningen om at kunne handle hurtigt og ofte proaktivt.

Spørgsmålet er derfor, om forenin-gens nuværende formål er foreneligt med de krav, der stilles eksternt såvel som internt, og med den måde forenin-gen arbejder.

Brancheforening eller andelsbevægelse»Vi konkluderer ikke, at der nødvendig-vis er behov for en ny formålsparagraf, men vi synes, det er vigtigt at få diskute-ret, hvordan foreningen bedst arbejder, og sikre at formålet kan rumme det,« si-ger styrelsesmedlem, Stine Marie Aaby og tilføjer, at styrelsen hører forskellige opfattelser af, hvad vej foreningen bør gå.

»Opfattelserne ligger på en akse med en brancheforening i den ene ende og

Formålet skal kigges efter i sømmeneBrancheforening, andelsbevægelse eller noget tredje. Efterskoleforeningens formål sættes nu til debat frem mod næste årsmøde

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

FoRENiNgEN


Mette Sanggaard Schultz:

Mit skrækscenarie er, at det lykkes for kræfter som Dansk Industri at tage hovedsigtet fra os, for så mister vi vo-res legitimitet, og det hele kommer til at handle om hvem der er bedst til at uddanne. Derfor bør hovedsigtet være en del af formålet.

Hans Jørgen Karlshøj-Andersen:

Debatten om et eventuelt nyt formål er vigtig, men vi skal også kigge på et par andre paragraffer. For eksempel har det aldrig sådan rigtigt været beskre-vet, hvem der er medlem af foreningen, så det bør præciseres.

Ulla Visbech:

Jeg synes, at foreningen er en interes-seorganisation, og det afspejles ikke i den nuværende formålsparagraf.

Stine Marie Aaby:

Jeg er jo lærer, og jeg håber, at jeg fortsat kan have stemmeret og være en del af foreningen.

Vi konkluderer ikke, at der

nødvendigvis er behov for en ny

formålsparagraf, men vi synes,

det er vigtigt at få diskuteret,

hvordan foreningen bedst arbejder, og sikre

at formålet kan rumme det

Man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt

årsmødet er en stor personalefest

eller en egentligt general-

forsamling. Der kunne man godt

blive skarpere

Jeg tænker helt banalt,

at vi kan udnytte friheden på

en måde, som begrænser andre og derved i sidste ende også os selv

For mig er det afgørende, at

foreningen fortsat er en skoleforms-

forening og ikke en forening for skoler

med en form for andelsbevægelse i den anden,« siger hun og tilføjer, at det er diskussionen af, hvor foreningen skal placere sig, styrelsen gerne vil have.

»Hvad er det for et forhold, der skal være mellem foreningen og medlem-merne, og hvem er medlemmer? Er det folk der interesserer sig for skoleformen, eller er det folk, der har økonomiske og politiske interesser, vi skal forsvare – eller måske begge dele, og da hvordan,« spørger Stine Marie Aaby, der oplever,

at en del ønsker en mere strømlinet og brancheorienteret forening.

En skole en stemmeBestyrelsesmedlem på Design- og Idrætsefterskole Skamling, Ulla Vis-bech, ser gerne at formålet ændres. Hun synes ikke det nuværende afspejler den måde organisationen arbejder på. Hun betragter foreningen som en interesse-organisation.

»Det handler jo om, hvordan forenin-

gen varetager en række selvstændige skolers interesser. Og der kunne man godt kigge på den måde vi er organi-seret. Det der med, at alle, der møder op på årsmødet, har stemmeret, burde ændres til en mere repræsentativ mo-del, hvor for eksempel en skole eller en bestyrelse har et antal stemmer,« siger Ulla Visbech, som synes, at det med den nuværende model bliver uklart, hvad det er for et mandat styrelsen udstyres med på årsmødet. •


»Man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt årsmødet er en stor persona-lefest eller en egentligt generalforsam-ling. Der kunne man godt blive skarpere. Jeg har ikke et konkret bud på nøjagtigt hvordan, men synes at det må være en vigtig del af diskussionen omkring et eventuelt nyt formål,« siger hun.

Hoveder ikke høvederHans Jørgen Karlshøj-Andersen synes, at den nuværende formålsparagraf har gjort det godt.

»Den har ikke givet begrænsninger, hvad man tydeligt kan se på efterskoler-nes udvikling,« siger han og regner ikke med en revolution i forbindelse med for-muleringen af en ny formålsparagraf, men synes at en præcisering kan være på sin plads.

»For mig er det afgørende, at forenin-gen fortsat er en skoleformsforening og ikke en forening for skoler. Både ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer skal rummes, og alle bør have en stemme. Det kan vel sammenfattes i andelstan-ken, hvor man stemmer efter hoveder og ikke høveder,« siger han og peger på, at en ny formålsparagraf ikke må be-grænse skolerne.

»Skolerne er indlysende nok afhæn-gige af hinanden, og det er vigtigt, at vi trækker på samme hammel. Et nyt for-mål skal præcisere, hvad der er fælles, og hvad opgaven er. Men vi skal ikke ud og være politi og se om alle overholder de mindste detaljer,« siger Hans Jørgen Karlshøj-Andersen.

Mere forpligtende formålForstander på Midtfyns Efterskole, Mette Sanggaard Schultz, synes, at det eksisterende formål binder for lidt.

»Det nuværende formål siger for lidt

om, hvilken retning vi skal i,« siger hun og forklarer, at det er vigtigt at have øje for det fælles, at forpligte hinanden og ikke bare fokusere på det frie.

»Jeg tænker helt banalt, at vi kan ud-nytte friheden på en måde, som begræn-ser andre og derved i sidste ende også os selv,« siger hun og tilføjer, at formålet bør indeholde noget om det samfunds-mæssige ansvar, efterskolerne har.

»Vi er jo kæmpestore og har rigtig mange børn på skolerne, og så kan vi ikke bare være en filantropisk forening, der ønsker at udbrede kendskabet til os selv. Så skal vi vide, hvordan vi vil bi-drage til det, vi er en del af,« siger Mette Sanggaard Schultz og ser gerne, at ho-vedsigtet bliver en integreret del af for-eningens formål.

»Der er ikke mange i det politiske landskab, der har blik for den demokra-tiske dannelse, og meget handler aktu-elt om, hvem der er dygtigst til at uddan-ne. Her skal vi holde fast, så hovedsigtet bør skrives ind i formålet,« siger hun og håber, at processen mod at formulere et nyt formål skaber en bred debat.

Åben og bred debatStine Marie Aaby fortæller, at styrelsen håber på en både bred og åben debat.

»Vi er en demokratisk organisation og vil gerne åbne diskussionen af, om der er sammenhæng mellem det vi gør, og det formålet siger, at vi skal,« siger hun og fortæller, at processen frem mod næste årsmøde begynder med et medlemsmø-de i september, som skal opfattes som en form for laboratorium.

»Og så håber vi, at alle medlemmer vil deltage i debatten. Det er vigtigt, at der kommer både lærere, tapper, ledere og bestyrelsesmedlemmer til mødet den 25. September,« siger hun. •

Foreningens formål er: • atudbredekendskabettilskolefor-mens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning. • atskabedebedsteogfriestevilkårfor elever, medarbejdere, skoler og skolekredse

Medlemsmødet afholdes den 25. september 2014 på Balle Musik- og Idrætsefterskole kl. 16.00 - 19.00 Hvis man ikke har mulighed for at deltage, afholder styrelsen fire efter-følgende medlemsmøder den 10., 13., 17. og 20. november forskellige steder i landet. Flere oplysninger kan findes på efterskoleforeningen.dk

Timelding til medlemsmødet senest 15. September på:www.efterskoleforeningen.dk/da/Om-os/Kalender/Kurser/2014/Stor-moede_sept14

§2 FoRENiNgENS FoRMÅL

MØdER

FormålEfterskoleINTERN


Tre digitale systemeriXplore til overbygningen består af iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi – i alt 9 websites med komplette læringsforløb. For hvert klassetrin findes tre fællesfaglige emner, der åbner for tværfagligt samarbejde. iXplore sælges i klasseabonnementer.

Med iXplore får du adgang til:• Interaktive systemer med kernestof• Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test• Oplæsning af tekst, animationer, videoer og leksika• Notefunktion, logbog og kommunikationsmodul• Lærervejledninger og evalueringsmoduler

iXplore er en ny generation af digitale systemer til geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du adgang til komplette systemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 7.-9. klasse.

Gratis prøveabonnementBestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement.

På opdagelse med iXplore

iXplore kan bruges på iwb, pc, mac, iPad, Android-tablets og smartphones.

www.goforlag.dk

iXplore - Folkeskolen?? Ny skrift.indd 1 06/04/14 21.46

EfterskoleLIV Massage

Jytte Fisker Yssing masserer eleverne på ryggen og i hovedbunden, for at de kan få forbindelse til deres egen krop. En forbindelse som elever med ADHD har svært ved at etablere, blandt andet for-di der foregår så meget i deres hoved


Stillerum står der på døren. Indenfor strømmer lyset ind ad store vinduer, og man mødes af polstrede sofaer, bløde stole, et enkelt bord med seks stole samt en massagebriks.

På Massagebriksen ligger Jasmin Rundlin fra 9. klasse på maven med et tæppe over sig. Pædagog og tidligere jordmoder Jytte Fisker Yssing masserer hende let på ryggen og i nakken.

Vi er på Rudehøj Efterskole, hvor massage er et af tilbuddene til specielt inklusionseleverne.

»Massage er godt for alle, og for elever med ADHD og lignende diagnoser er det et fantastisk redskab,« siger Jytte Fi-sker Yssing.

Selvværdet højnes»Unge med ADHD stresser meget og op-bygger et højt adrenalin niveau. Massa-gen frigiver et hormon kaldet oxytocin, som er en slags modhormon til adrena-linet,« siger Jytte Fisker Yssing og for-tæller, at massagen giver et højere selv-værd, der kommer af en ro, som mange af de unge med ADHD sjældent har op-levet tidligere.

»Virvaret i hovedet gør, at disse unge har svært ved at føle kroppen, og massa-gen gør, at de i højere grad mærker sig selv, får en større ro, gearer ned og dermed let-tere kan tænke positivt,« siger hun.

Får luftet udJasmin Rundlin kan tydeligt mærke effekten af massagen. Hun kommer mindst en gang om dagen for at få et pu-sterum, når stressen tager over, og hun er kommet helt op at køre, som hun kal-der det.

ØSTJyLLANd

Massagen lufter ud i forvirringen

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

Massage hjælper unge på Rudehøj Efterskole til at få bedre kontakt med deres krop og få luftet ud i et ofte kaotisk tankemylder

Virvaret i hovedet gør, at disse unge

har svært ved at føle kroppen, og massagen gør,

at de i højere grad mærker

sig selv, får en større ro,

gearer ned og dermed lettere

kan tænke positivt

Jytte Fisker Yssing

Rudehøj EfterskoleRudehøj Efterskole er en kristen efterskolen startet af DanskOase, der er en folkekirkelig efterskole. Skolen er åben overfor alle unge og udgangspunktet er, at alle mennesker har lige høj værdi og vil blive behandlet som sådan.

•


»Massagen gør mig helt rolig, og jeg bliver dejlig træt og afslappet. Det er som om, man får luftet ud i alle tanker-ne, og det gør det lettere at klare skole-dagen,« siger hun og fortæller, at hun er meget glad for, at skolen giver en sådan mulighed, og at hun langsomt er blevet bedre til at benytte sig af tilbuddet.En åben dør»Det er vigtigt, at massagen er et tilbud, som de unge kan benytte, når det pas-ser dem. Så jeg bestræber mig på, at der altid er en åben dør her i stillerummet,« siger Jytte Fisker Yssing og fortæller, at lærerne på skolen er meget positive overfor projektet og er gode til at sende de unge af sted også i timerne.

»Jeg synes i det hele taget, at lærerne er dygtige til at tage hånd om elevernes udfordringer, og jeg opfatter mit arbejde som et supplement til deres,« siger hun og tilføjer, at de unge ofte kommer af egen drift, at kontaktlærerne kan sende dem, og at hun selv går rundt på skolen og spotter hvilke elever, der kunne have god nytte af en gang massage.

Massagen skal suppleres med samtaler»Men massagen kan ikke stå alene. Der skal også tales med de unge om, hvordan de kan få et mere harmonisk liv,« siger

Massagen gør mig helt rolig, og jeg bliver dejlig træt og afslappet. Det er som om, man får luftet ud i

alle tankerne, og det gør det lettere at klare skoledagen

Jasmin Rundlin

Jytte Fisker Yssing. Hun oplever, at det kan være svært for de unge at erkende, at de har et problem.

»Mange af disse unge har en utrolig vrede i sig. En vrede de måske aldrig selv helt har forstået. Her kan massagen og samtalerne være med til at give dem en forståelse for deres egne reaktioner,« siger hun og peger på, at samtalerne des-uden skal kunne vise den unge, at der sker fremskridt

Fokus på det der lykkesJytte Fisker Yssing fortæller, at det er de små skridt fremad, der er vigtige, og at arbejdet derfor hele tiden er fremad-rettet.

»Mange af disse unge har hørt rigtig mange ord. Og de har prøvet rigtig man-ge ting, som ikke har virket, derfor er det vigtigt at fokusere på det, der lykkes,« si-ger hun og ville gerne være bedre klædt på til den coachende del af arbejdet.

»Men det er vigtigt at forstå, at coa-ching heller ikke kan stå alene. Det her er en kropslig ting, og det er vigtigt, at de unge lærer at få kontakt med deres egen krop,« siger hun.

Kroppen er vigtigJytte Fisker Yssing har gennem sit tidli-gere arbejde som jordmoder været vant

EfterskoleLIV Massage


www.connseb.dkFor yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40 - Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, skæringvej 90B, 8520 Lystrup • [email protected]

SKIREJSER 2014/2015

INKL. HALVPENSION

I ØSTRIG

Eksempler:

Østrig

Axamer Lizum : fra kr. 3.345,-Murau : fra kr. 3.395,-Steinach : fra kr. 3.375,-Prisen er inkl.: Bustransport • 4 nætterhalvpension • 5 dags skilje og liftkort

Norge

Hemsedal : fra kr. 2.395,-Hovden : fra kr. 2.295,-Sverige

Sälen : fra kr. 2.295,-Idre Fjäll : fra kr. 2.295,-Prisen er inkl.: Bustransport • 4 nætter5 dags skilje og liftkort

Mange af disse unge har en utrolig vrede i sig. En vrede

de måske aldrig selv helt har forstået. Her kan massagen og samtalerne være med til

at give dem en forståelse for deres egne reaktioner

Jytte Fisker Yssing

til at have fokus på kroppen, og på hvad det betyder at være i kontakt med den.

»Som jordemoder oplever man vir-kelig hvilke ressourcer kroppen har, og hvor ødelæggende stress kan være,« si-ger hun og tilføjer, at det er en fantastisk oplevelse at følge den forandring, der sker med de unge, når de gennem mas-sagen opdager nye ting om sig selv.

»Og massagen er ikke kun symptom-behandling. Vedvarende massage giver de unge en større generel ro,« siger hun og fortæller, at den største udfordring er at få tid nok til at hjælpe alle, dem, der har behov, når de har behovet.

Lidt massage inden eksamenJasmin Rundlin har fået opfyldt sit be-hov og er gået tilbage til klassen. En ny elev stikker hovedet ind for at få en om-gang massage, så hun kan få ro på, inden hun skal til mundtlig eksamen i matema-tik. •


OpskrifterEfterskoleMAD

Kabseh / Kabsa

ingredienser:100 g løg i små tern15 g rapsolie200 g tomater i små tern20 g tomatpure, koncentreret7 g hvidløg ( 2 fed)10 g kanel, hel stang (1 stk.)3 stk. nelliker, hele2,5 g salt1,5 g spidskommen, stødt0,7 g koriander blade0,4 g peber, sort stødt375 ml vand20 g vegeta grønsagsbouillion2,5 g salt200 g basmati ris500 g kyllingefilet i strimler10 g rapsolie2 g salt10 g smør50 g rosiner, lyse50 g nødde blanding: mandelsplitter/-flager, pinjekerner og/eller jordnødder

inspiration fra det etniske køkkenOpskrifterne denne gang er lånt af www.etniskkogebog.dk, som inspirerer køkkenperso-nale i institutioner, efterskoler og højskoler til at lave mad fra Mellemøsten. Der er tale om meget anderledes mad, som også tilgodeser, at flere elever har etnisk baggrund.Flere opskrifter: www.etniskkogebog.dk

Fremgangsmåde:1. Opvarm olie i en tykbundet gryde og

svits løg til de er gyldne 2. Tilsæt hvidløg, tomater, tomatpure og

krydderier - og herefter vand.3. Bring det i kog og smag til.4. Tilsæt risene og kog dem ved svag

varme 15 minutter under låg.5. Lad risene trække 15-20 minutter og

kontroller at de er møre.6. Opvarm olie på en pande og svits kyllin-

gefilet ved høj varme (foretag tempera-turkontrol min. 75°). Drys kyllingen med lidt salt.

Bemærk: der kan også anvendes udskåret kogt kylling i stedet for stegt kylling.

7. Opvarm smør på en pande og rosiner og nødder ved svag varme til de er flot gyldne i farven.

8. Retten anrettes idet risene hældes op i et fad, kylling lægges øverst og der drys-ses med rosin/nøddeblanding.

Harira suppeMarokkansk suppe

ingredienser:250 g kikærter, tørrede80 g løg, finthakket125 g linser, grønne40 g tomatpuré250 g hakkede tomater1 liter vand20 g frisk koriander, hakket10 g salt2 g stødt sort peber4 g maizena mel

Fremgangsmåde:1. Kikærterne sættes i blød i koldt vand

i 24 timer inden brug.2. Skyl kikærterne i koldt vand.3. Kom kikærter, løg, linser, tomatpuré

og hakkede tomater i en gryde.4. Tilsæt vand og lad retten simre ved

svag varme under låg i 20 min.5. Tilsæt koriander.6. Rør maizena ud i lidt koldt vand og

tilsæt det til retten.7. Lad retten simre under låg i yderli-

gere 5-10 min.8. Smag suppen til med salt og peber.9. Portionsanret suppen og tilsæt 5 g

(1 tsk.) creme fraiche 38 % og 1 kori-anderblad.


Eksamensfri juridisk rådgivning

per hansen special (kold)FRISKE unge ADVOKATEREfterskoler VAND AD LIBITUMByggesager FSL-link REN BESKEDGRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERETantorin ifredericia banegård køb dit GYMNASIUMHøjskoler RETSSAGER hele menneskeFrie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAGANSÆTTESELSRET klimavenligfølsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERJelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV


Lærernes Brand støtter mindrebemidledeMedlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttel-ser fortrinsvis til:Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, for-sørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.Arbejdsløshed eller status som uddannelsessø-gende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til

Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7584 eller e-mail: [email protected].

Skriv en folkelig sang om landbrugMarken er mejet, og høet er høstet… Mads Hansens landbovise fra 1868 skal nu have et moderne modstykke. Derfor har Landbrugets Kulturfond udskrevet en konkurrence for at få nye bud på en folkelig landbrugssang.Konkurrencen er åben til den 15. oktober. Både tekst og melodi skal være ny-skrevet. Teksten skal rumme almene kvaliteter, og melodien skal være veleg-net til fællessang. Melodien skal være skrevet ud på noder med becifringer.Bidrag til konkurrencen sendes til Landbrugets Kulturfond, Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V., att. Else Nørgaard. Bidragene skal indsendes anonymt under mærke vedlagt lukket kuvert med bidrag-ydernes eller bidragyderens navn og adresse.Såfremt der indsendes bidrag af tilstrækkelig kvalitet vil en eller to sange blive præmieret med hver 30.000 kroner. Landbrugets Kulturfond har ret til at gen-give præmierede sange med noder og tekst gennem Landbrug & Fødevarers oplysningsvirksomhed. Ophavsmændene beholder i øvrigt alle rettigheder. Bidragene vil blive bedømt af en komité bestående af efterskolelærer Karen Hanne Munk, pianist og undervisningskonsulent Jesper Moesbøl, maleren og digteren Hans Tyrrestrup samt forfatteren Finn Slumstrup.Har du behov for yderligere oplysninger kan du kontakte Finn Slumstrup på adressen [email protected] eller telefon 24 67 81 57.

FrikvarterLøst og fast

Kan i holde varmen? Ellers er det måske en idé med nye dyner fra Aktiv Børnehjælp, der sælger billige dyner. Oplagt mulighed, hvis skolen har brug for at råde over et større antal dyner til kurser og lignende. Dynerne er kun brugt 3-4 måneder, idet Danish Institute for Study Abroad (DIS) løbende forærer dynerne i større mængder til Aktion Børnehjælp. Dynerne har været brugt af amerikanske studerende på udveksling i Danmark. Dynerne (kunststof) er gode og koster fra ny 200 kr. De sælges videre for 40 kr per sæt fra Skindergade 12 i København. Aktion Børnehjælps arbejde er til gavn for fattige og udsatte børn i Indien.Læs mere på www.getablanket.dk.


I løbet af første halvår 2014 er Alineas salg af digitale læremidler steget med over 100 procent. Lærerne går nu målrettet efter digitale læremidler, der er skræddersyet til de enkelte fag og klassetrin.

Der findes personer for hvem intelligensen kun er til for at skjule deres ubetydelighed.

Pär Lagerkvist

Er høje karakterer en garanti for gode studerende?

100%

Man lever så længe

man lærerCarl Erik SoyaFørstehjælp i

skolenFørstehjælp For Folkeskoler Aarhus (FFF) er en undergruppe af International Medical Coop-eration Committee (IMCC) bestående af frivil-lige medicinstuderende fra Aarhus Universitet. Det har siden 2005 været et lovkrav, at alle folke-skoleelever modtager undervisning i livreddende førstehjælp, men mange skoler lever ikke op til kravet.FFF Aarhus tilbyder 3-4 timers undervisning for 7.-10. klasse, hvor eleverne kommer igennem emner som hjerte-lunge-redning, bevidstløshed, vejrtrækningsproblemer, blødninger, brændsår og elulykker. For at gøre undervisningen sjov og lærerig suppleres teorien med praktiske øvelser og cases, hvor eleverne får mulighed for at øve sig på hinanden og tænke over, hvordan de vil hånd-tere forskellige ulykkessituationer. Undervisnin-gen starter med et 40 minutters teoretisk oplæg, og derefter roterer eleverne rundt til 3 forskellige workshops. Skolerne skal alene betale for trans-port og frokost til underviserne.

Få mere at [email protected]

Ny grundtvig-statue N.F.S. Grundtvig inspi-rerede til nytænkning i det danske samfund for 150 år siden. Både kulturelt og erhvervs-mæssigt. Kan han fortsat inspirere til dialog og engagement i dag, hvor samfundet står over for vold-somme udfordringer, og hvor der forventes mere og mere af det frivillige civilsamfund? Det mener man i den midtfynske landsby Rudme, hvor der i sommer er rejst en ny Grundtvig-statue.

Skulpturen er udført af de to cubanske kunstnere Ruben Peña og Arcadio Pento, der tidligere bl.a. har arbejdet sammen med Jens Galschiøt om H.C. Andersen-projek-tet ”Fortællebrønden”. Grundtvig-statuen er i et 1:1 forhold til Grundtvigs egne kropsmål.

Knap er de første erfaringer i hus med optagelse på baggrund af en minimumskarakter på de danske læreruddannelse før der er forslag om at ændre systemet. For måske er optagelse på baggrund af karaktergennemsnit ikke den bedste løsning til en uddannelse, hvor man skal arbejde med mennesker.Rektor Ulla Koch fra University College Sjælland, skriver bl.a.:Er høje karakterer en garanti for, at de studerende er bedste egnede, også når vi tænker på, at arbejdet med mennesker er i centrum for mange af vores ud-dannelser?Det synes jeg, der bør ses nærmere på. Ser vi til vores naboland Sverige, opereres der med tre kvoter, der hver kan dække en tredjedel af optaget: En kvote der tager afsæt i karaktergennemsnittet.En kvote der bygger på resultater fra en national egnethedstest “Højskoleprøven”, som alle svenskere har adgang til, og som tester ansøgerens forudsæt-ninger for at gennemføre en videregående uddan-nelse.En kvote der giver de enkelte uddannelser mulighed for at fastsætte andre optagelseskriterier som fx optagelsessamtaler eller optagelsesprøver. På læreruddannelsen i Danmark har vi nu de første erfaringer med optagelsessamtaler, og disse vil pas-sende kunne indgå i en undersøgelse af, hvordan det danske optagelsessystem bedst kan udvikles med inspiration fra Sverige.


EfterskoleLIV Dannelse

Efterskolen har ikke patent på dannelse, men vi kan bidrage på en helt særlig måde, fordi vi har de unge 24 timer i døgnet, siger Efter-skoleforeningens formand, Troels Borring.

Foto

: Hen

ning

Hjo

rth


Dannelses-karavanen skal bringe efterskolen i dialog med omverdenen

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør [email protected]

dANNELSE

Spørgsmålet om hvad dannelse er skal gøres nærværende, så det ikke er forbe-holdt akademiske diskussioner. Derfor vil Efterskoleforeningen i det kommen-de år under overskriften ”Dannelseska-ravanen” byde ind med en række debat-ter og konkrete initiativer, som sætter

Efterskolerne vil byde ind med løsninger og fokusere på den demokratiske dannelse i fremtidens uddannelsessy-stem. Formand Troels Borring opfordrer til, at flere bi-drager med synspunkter, for dannelse må ikke gøres til et anliggende for eksperter

spot på, hvad dannelse er for de unge og hvordan det udspiller sig på eftersko-lerne.

»Men det skal ikke blot være et pro-jekt for os, vi vil i dialog med menings-dannere, politikere og menigmand også, for vi vil gerne forstyrres og ud-

fordres,« siger Efterskoleforeningens formand Troels Borring.

I øjeblikket arbejder foreningens sty-relse og sekretariat på forskellige initia-tiver til ”Dannelseskaravanen”. Initiati-verne søsættes i løbet af de kommende måneder. •


Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

“Step by Step”- En engelsk basisgrammatik med øvelseraf Wacher og Kjærgaard

Grammatik + øvebog i én bog. Grammatikken står på venstre-siderne og øvelserne på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en “Basics boks”, som giver en kort introduktion til et grammatisk emne.• Step by Step, 80 sider, A4 format, 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 29 kr. • Step by Step (E-bog), enkeltlicens 69 kr., klasselicens 49 kr. pr bruger.

FA

(priser ekskl. moms)

Se vores andre engelsk-bøger til efterskolen på www.andrico.dk

GRATIS øvelser fra den nye i-bog!

ENGELSK IEFTERSKOLEN

For Troels Borring må diskussionen om dannelse ikke være forbeholdt de få.

»Vi skal have mod til at bringe hele meningen med livet i spil og pege på, hvordan vi kan ruste de unge til at være aktive samfundsborgere. Foreningen og efterskolerne har ikke nok i os selv. Vi har en dybere mission i at tage del i en samfundsudvikling, hvor vores unge bliver i stand til at agere i livet og samfundet. Tanken bag dannelseskara-vanen er, at vi kraftigere og mere præ-cist vil synliggøre, at vi er del af dansk uddannelsespolitik og de løsninger, der er brug for.«

Begrebet støves afHele dannelsesbegrebet trænger til at blive udfordret, så det ikke lukker sig om sig selv i akademiske diskussioner eller forsimples til alene at handle om snævre facitlister, pisamålinger og ka-nonoversigter.

»Det giver slet ikke mening, hvis dis-kussionen kommer til at handle om fag-lighed kontra dannelse. De er ikke hin-andens modsætninger. Jeg kan undre mig over den diskussion om, at vi bare skal have mere faglighed. En klog mand sagde en gang, at hvis du fjerner dannel-se fra uddannelse, så har du kun ud til bage. Det siger måske alt,« siger Troels Borring.

»Dannelsesbegrebet trænger til nye nuancer, og til at vi diskuterer, hvad dannelse er. For mig handler det om at få begrebet ned på jorden, ikke om lange akademiske diskussioner. Når Hobro kan slå Odense, Brøndby og FCK – klub-ber der har det store helt set up, pengene og reflekterende ledere – så handler det om, at Hobro griber mulighederne. De gør det ikke sværere end to afleveringer og et skud på mål. I undervisningsver-denen er der tendens til, at der nedsæt-tes ekspertgrupper, som skal fortælle

Jeg vil opfordre hvert eneste

efterskolemennesker til at blande sig i

dannelsesdebatten. Dannelse er ikke et fint akademisk begreb, det

er noget alle har ret til at udtale sig om.

Troels Borring

EfterskoleLIV Dannelse

Karavanens første stopEfterskoleforeningen inviterer til dan-nelsesmøde den 21. november 2014 i Vartov.


Nogle gange kan man få det indtryk, at efterskoleverdenen selv synes, at den står for et lidt bedre eller finere dannelsesbegreb end folkeskolen. Kritikere kalder det for en slags selvfedme i skoleformen. Hvad siger du til det?

»Lad os endelig få den selvfedme sparket til hjørne. Selvfedme op-står hos mennesker eller organisationer, som ikke føler, de aner-kendes, eller hvis de er pressede, så går man i selvsving i forhold til at tale om ens egne styrker. Ok, det har der måske været tendens til i efterskoleverdenen, hvor vi har levet i en glasklokken. Men jeg sy-nes, vi er kommet videre. Efterskolen har ikke patent på dannelse, men vi kan bidrage på en helt særlig måde, fordi vi har de unge 24 timer i døgnet på et tidspunkt i deres liv, hvor de har fuld fart på deres identitetsdannelse.«

Hvor har du især mødt noget i livet, som satte sig særlige spor i dig?

»Jeg har været på højskole lige efter 10. klasse, gik på landbrugs-skole og har været i militæret. Det var med til forme mig som helt ung, men som 25 årig kan jeg mærke, at der skal noget andet til. Derfor tager jeg ud til en studievejleder på HF i Ribe, og spørger om jeg kan starte med det samme. Vi er 14 dage inde i skoleåret, og han siger, at mine tyskkarakterer ikke er noget at skrivehjem om. Men jeg kom med topkarakter i malkning. Han kan mærke, at jeg vil no-get mere. Så jeg får den besked, at jeg er den første der er optaget på HF på baggrund af min malkekarakter. Han kunne se, at der stod et menneske, som var lidt klemt ved situationen, men som alligevel havde mod og vilje. Han kunne have afvist mig og henvist mig til flere kurser, så var jeg måske faldet af.

Senere kommer jeg på seminariet og møder en idrætslærer, der åbner mine øjne for idræt som et dannelsesfag, hvor psykologi, pæ-dagogik, didaktik og samfundsforståelse sættes i spil på en måde, der giver mening for hele min tilgang til lærerfaget og til forståel-sen af, hvordan børn og unge skal mødes, hvis de skal trives og lære.

Så nogle vigtige træk i min egen dannelse handler i høj grad om, at jeg har mødt nogle mennesker, som havde noget at byde på, men som også udviste stor tillid.«

lærerne, hvad der rigtig og forkert. Men vi har ikke brug for flere eksperter, vi har brug for at lærere og forældre bidra-ger og sætter handling bag det, de godt ved er nødvendigt. Vi skal ghøre det simpelt. Gøre det nødvendige. Ligesom fodboldklubben i Hobro.«

For Troels Borring er missionen at gøre spørgsmålet om demokratisk dan-nelse forståeligt på en sådan måde, at de fleste kan tale med.

»Vi skal tænke på dannelse som alle-mandseje. Der er så meget aktivitet og stærk pædagogik på landets eftersko-ler, at 95 procent af de unge og mange af deres forældre græder, når året slutter. Det vidner om, at vi kan noget med de unge. Det betyder også, at vi alle har ret til at have et bud på, hvad dannelse er. Ingen har særlig ret til at vide, hvad dan-nelse er, men vi har alle sammen pligt til at give vores eget bud på, hvad dannelse er for os og hvordan vi vil spille ind til de unge.«

Forstyrrelse er nødvendigIfølge foreningens formand er målet med dannelseskaravanen ikke at for-tælle, hvad efterskolen er dygtig til. Derimod at gå i dialog.

»Vi har et potentiale, der forpligter os til at komme i debat med andre. Vi vil arrangere en turné og søsætte en række initiativer, for at vise, at vi ønsker debat om pædagogik og samfundssyn ved si-den af det daglige arbejde med de unge.«

Tilgangen fra foreningens side er at ville i dialog med resten af uddannel-sesverdenen og meningsdannere for at sætte fokus på, hvordan de unge rustes til robuste samfundsborgere, der tager del i livet og verdens udfordringer.

»Vi sætter projekt dannelseskara-vanen i søen for at synliggøre, at efter-skolerne er en del af løsningen på de udfordringer, der er i uddannelsessek-toren. Efterskolens særlige blanding af faglighed og fællesskab er et unikt væksthus for den demokratiske dannel-se af det enkelte menneske. Vi vil ruste de unge til livet, men vi er meget bevid-ste om, at vi ikke er de eneste, der kan og skal løfte denne opgave.« •

To hurtige til Troels Borring


Hanne HaldrupForstander Skyum Idrætsefterskole:

Nævn tre ting, som er dannelse for dig?• Evnen til at kunne begå sig i livet; at være livsduelig• At tage hensyn til og give plads til andre• At være imødekommende, høflig og hjælpsom

Hvad er et dannet menneske?• Et menneske, der tænker før det taler, så det ikke går som Peter Plys, der siger: ”Det

var klogt da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vej ud”.• Et menneske, der udviser ydmyghed og som anerkender sine handlinger (personlig

integritet)• Et menneske, der ser nuanceret på sine omgivelser, som kan tvivle, som ikke er skrå-

sikker og ser alt sort/hvidt• Et menneske der besidder empati og kan begå sig i livet• Et dannet menneske er et ordentligt menneske.

Kan du nævne eksempler på, hvordan din efterskole bidrager til de unges dannelse?Dannelse gennemsyrer hverdagen på Skyum. Det handler om den gode disciplin. Dannelse handler om ordentlighed. Dannelse er essensen i den grundregel, vi har, der hedder, at vi forventer ”hensynsfuld optræden” og indeholder elementer som:At tale pænt til, om og med hinanden, huske at sige ”tak”, bakke op om og støtte hinanden, holde bordskik, rejse sig, hvis man ønsker at sige noget i en stor forsamling, møde op og til tiden, løse de opgaver, man skal, rydde op efter sig selv, bidrage aktivt til, at hverdagene fungerer – at involvere sig, se bægeret som halvt fyldt i stedet for halvt tomt, mobiltelefonen bliver på elevfløjene og mange flere ting.

Mette Førby LarsenLærer og uddannelsesvejleder, Bjergsnæs Efterskole

Nævn tre ting som er dannelse for dig?I en efterskole kontekst er dannelse for mig at arbejde med: • Elevernes identitet, • Livskompetence • Uddannelsesrobusthed

Hvad er et dannet menneske?Jeg ser det som et menneske, der har en nuanceret forståelse af sig selv, sine med-mennesker og verden omkring.

Kan du nævne eksempler på, hvordan din efterskole bidrager til de unges dannelse?Vi har eksempelvis obligatorisk værelsesbytte, hvilket har stor effekt på elevernes for-ståelse af sig selv og deres kammerater.

Hvad er dannelse? Efterskoleforeningen vil sætte fokus på den demokratiske dan-nelse. Vi har spurgt fire personer, hvad de tænker om dannelse

?

Rundt om: DannelseEfterskoleLIV


Henrik PallesenBestyrelsesformand Sundeved Efterskole

Nævn tre ting som er dannelse for dig?For mig handler dannelse om at forstå noget om den kultur, man lever i. Det kan dreje sig om det demokratiske. Det kan være noget med, hvordan man opfører sig. Og det kan være noget med at forstå de spilleregler, der er i det store fællesskab. Forstå hvor-dan man bidrager til det fælles.

Hvad er et dannet menneske?Det er en, der besidder de kompetencer, der skal til for at agere i fællesskabet. En der har lært at afkode, hvad der kræves for at være en del af det. Kompetencer der sætter en i stand til at forstå samfundet, og forstå hvordan man opfører sig.Så det har både noget med opførslen at gøre, men også med baggrunden og kulturen. For mig at se, er der noget alment dannende i en række af skolens fag som for eksem-pel dansk og samfundsfag. Og med Grundtvig kan man sige, at man skal vide noget om det samfund, man er en del af for at indgå i det.

Kan du nævne eksempler på, hvordan din efterskole bidrager til de unges dannelse?Vi har fastholdt fortælletimen på vores skole. Og hvert år tager vi eleverne på en kulturtur. Sidste skoleår gik den til Ålborg, hvor de unge fik en række forskellige kulturelle oplevelser. Jeg har netop læst elevernes evalueringer af deres skoleår, og her er der rigtig mange, der nævner kulturturen som en af de tre vigtigste oplevelser på efterskolen.Hos os har vi desuden gymnastikken i fokus, og jeg synes helt klart, at den kropslige dimension hører med til det dannende. Dannelsen har både en kropslig og en åndelig side.

Flemming NørgaardLærer Ågård Efterskole

Nævn tre ting som er dannelse for dig?• Min dannelsesopfattelse spænder fra at kunne spise med kniv og gaffel til at forstå

sig selv i samspil med omverdenen. Med kniv og gaffel menes der, at eleven gerne skulle opnå nogle almene færdigheder igennem et efterskoleophold. Foruden kniv og gaffel kunne det være at læse, skrive og i almindelighed opføre sig ordentlig i sam-vær med andre. Færdigheder der kan støtte eleven i at blive mere livsduelig.

• Første ting er altså at være i stand til at møde op hos svigerfamilien spise pænt, hjæl-pe med at tage af bordet og spørge ind til, hvordan svigermor holder sine orkideer.

• Den anden ting kendetegner en generel efterskoledannelse, hvor dannelse er, når eleven lærer om sammenspillet mellem omverdenen og sig selv, uden det ene anlig-gende bliver resultat af det andet. Det betyder med andre ord blot, at eleven lærer at se til højre og finde ud af, at der er andre mennesker og forståelser af verden, men ikke nødvendigvis selv gå til højre.

• Den tredje ting hænger sammen med, hvad vi gør på vores efterskole, hvor vi i al sin enkelthed går efter, at de unge udvikler sig til individer, der vil og tør noget med sig selv og andre mennesker. Det starter med efterskolelæreren.

Hvad er et dannet menneske?Et dannet menneske er så livsdueligt, at vedkommende godt kan leve under samme tag og i samfund med andre mennesker.

Kan du nævne eksempler på, hvordan din efterskole bidrager til de unges dannelse?På vores efterskole tager vi og har godt fat om det enkelte individ, som vi tager alvorligt og giver rum til at lytte og tale både i det frie samvær og undervisningen.


International forskning viser, at skolens mål og lederens forvent-ning har en klar betydning for ele-vernes resultater. Endvidere har det en stærk betydning, at lederen ikke kun deltager i pædagogiske diskussioner med lærerne, men også i en vis grad bestemmer, hvilke undervisningsformer og metoder, der anvendes. De danske resultater giver ikke på samme måde et enty-digt billede af, hvad der virker, men måske er det alligevel en god ide at reflektere over og undersøge, hvad der virker i udlandet, og hvad der måske også kunne virke i en dansk uddannelseskontekst.

Jeg har været privilegeret og del-taget i en vidensrejse til Ontario, Canada arrangeret af University College Lillebælt. Det var meget inspirerende at opleve, hvordan de i deres skolesystem har sat sig nogle tydelige mål, der har haft en klar og virkningsfuld effekt i forhold til den enkelte elevs læring. De har rykket sig som provins, de enkelte skoler har styrket deres fokus på læring, lærerne har styrket deres samarbejde om elevernes læring og vigtigst af alt lærer eleverne mere i løbet af deres skolegang.

Vores undervisningsminister har også sat nogle få og klare mål op i forbindelse med folkeskolerefor-men, og har en forventning om at vi ude på skolerne – også eftersko-lerne – arbejder for at nå målene. Samtidig har vi fået en ny arbejds-tidsaftale, der giver nye muligheder for at arbejdstiden i højere grad end tidligere kan tilrettelægges således, at den kan understøtte elevernes læringsprocesser.

Spørgsmålet er naturligvis, hvor-dan vi gør det bedst muligt på de en-kelte skoler. Der vil naturligvis være

forskel på, hvad der virker bedst, og det kan i den forbindelse være nyt-tigt at se på de forskningsresultater, der for eksempel er fra Canada. I On-tario arbejder de med udgangspunkt i en officiel ”ramme for ledelse”, hvor der peges på 5 kerneområder, ledel-sen bør have fokus på:

1. Sæt mål – alle mål skal være strategiske, specifikke, målbare, opnåelige, resultatorienterede og tidsbegrænsede.

2. Tilpas ressourcerne ved at prio-ritere – elevernes resultater og trivsel skal være et centralt og entydigt fokus i prioriteringerne af midler, lærernes ressourcer, pensum mv.

3. Fremme kollaborative lærings-kulturer – samarbejde på skoler, mellem skoler og i skoledistrik-ter således, at man kan lære fra hinanden med det centrale fokus at fremme læringskvaliteten, elevernes præstationer og triv-sel.

4. Brug af data – trends, styrker og svagheder (i forhold til tilgæn-gelige data) skal analyseres i skolens team, således at det kan afdækkes, hvor man skal sætte ind i forhold til undervisning og læring. Lederens rolle er at lede og engagere lærerne i samarbej-det om opgaven.

5. Engagere i ”modig” konversa-tion – udfordre aktuel praksis og fremme innovation gennem samtale. Lytte og agere på feed-back og skab feedback der frem-mer elevernes præstationer og trivsel.

(Målene er ikke direkte oversat, men omformu-leret således at de giver mening i en dansk sko-lelederkontekst. Målene og ledelsesrammen er udarbejdet på grundlag af 8 års forskning).

Danmarks Evalueringsinstitut har i april 2014 udgivet hæftet ”Undervis-ning for alle”. Her er rigtig god inspi-ration. Der stilles skarpt på under-visningen, når den er bedst og giver eleverne flest læringsmuligheder og det størst mulige udbytte.

Elever, lærere, skoleledere og alle interessenter i grundskolen står foran en stor og vigtig forandrings-proces. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Vi har en god skole, men vi kan og skal blive endnu bedre. Det kan vi blandt andet blive ved at se på vores prak-sis og skabe forandringer, der be-tyder, at vi bruger vores ressourcer endnu bedre og mere professionelt, således at vi forbedrer undervisnin-gen og elevernes læringsresultater.

Jeg mener ikke, vi skal gå i ret-ning af standardiseringer som følge af evidens, men i højere grad arbej-de med professionalisme. At være professionel handler om, hvad du gør, og hvordan du opfører dig. Det handler også om specialiseret vi-den, ekspertise, professionelt sprog, erfaringsudveksling, træning af kvalifikationer, disciplin, autonomi i vurderinger, samarbejde om kom-plekse problemstillinger mv.

De kommende år bliver afgøren-de for hvorledes, vi gør en god skole bedre. Det er en meget udfordrende opgave for alle, og jeg ser mange potentielle muligheder for at skabe forandringer, der er med til at støt-te elevernes læring og sikrer, at de bliver så dygtige, de kan. Det er en kompleks opgave og tidshorisonten må nødvendigvis være lang. Det er vigtigt at der på den enkelte skole skabes fælles forståelsesramme, der betyder, at vi kan arbejde sam-men om at skabe fremtidens skole. •

Lederens rolle i at lede læringsmål

Helle Vestergaard

leder DBI

akademiet

Hvorfor taler vi ikke om udlandetDebat


SKOLERNES SUNDHEDSUGER22. SEPTEMBER 2014 TIL 10. OKTOBER 2014

En konkurrence for alle i 0.-10. klasse

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING

ER 10. SEP.

AKTIV RUNDT I DANMARK

GRATIS AT DELTAGEMANGE FLOTTE PRÆMIER

GRATIS T-SHIRT TIL LÆRERNE, DER TILMELDER DERES KLASSEÅrligt mere end 100.000 elever tilmeldt sundhedsugerne TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DKSIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER 10. SEPTEMBER 2014Læs mere og bestil foldere på aktivrundti.dk

Arrangør: Projektet støttes af:

Temaet ”GAK med sundheden” giver sjove, skøre og sunde oplevelser til børn Oplev sang og dans med Sebastian Klein

Inspiration til 45 min daglig bev

æge

lse

I over 40 år har Willy Harenberg insisteret på at have et sjovt arbejdsliv. Han har aldrig undervist i andet end idrætsfag og sløjd, har ikke talt timer og har været kendt for både sine menin-gers mod og sine træsko, som han altid har gået med – selv til gallafester

Tekst: Sally Hilden [email protected]

”Jeg har aldrig lavet noget, jeg ikke syntes var sjovt”

Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV

PoRTRÆT


”Jeg har aldrig lavet noget, jeg ikke syntes var sjovt”

Der er dem, der siger, at 69-årige Willy Harenberg er en ’institution i eftersko-leverdenen’. Gymnastiklæreren med det krøllede hår, klaprende træsko og markante holdninger har i mange år været et kendt ansigt i efterskolekredse. Særligt i de kredse, hvor man dyrker gymnastik.

I en halv menneskealder har han væ-ret aktiv i gymnastikverdenen. Både som lærer på Gymnastikefterskolen Stevns og som mangeårig leder af det år-lige inspirationskursus for gymnastik-lærere i efterskolen og formand for DGI Storstrøm.

For fire år siden gik Willy Harenberg på pension fra lærerjobbet og flyttede fra sin tjenestebolig skråt overfor sko-lens hovedindgang til et sommerhus i Rødvig. Men han kommer der stadig på skolen hver dag, nu som pedel. For han er endnu ikke klar til at sige farvel.

Når han ser tilbage på sit arbejdsliv, sætter han en tyk streg under én ting:

»Det har været sjovt. Jeg har aldrig la-vet noget, jeg ikke syntes var sjovt, det tror jeg ikke jeg ville være i stand til,« siger han.

Det er næsten ikke til at forstå, at Willy Harenberg engang forsvor, at han skulle være gymnastiklærer. Og da slet ikke på Stevns. •

Ville ikke bo på StevnsI slutningen af 60’erne drømte den snedkeruddannede nemlig Willy Ha-renberg om at blive professionel fod-boldtræner og bo i Rødding, hvor han kommer fra. Gymnastik interesse-rede ham ikke en døjt, og han havde som soldat stiftet bekendtskab med Stevns, der slog ham som et øde og for-blæst sted.

Så da forstanderen på Kerteminde Husflidshøjskole, hvor han gik en over-gang, foreslog, at han skulle søge job som gymnastikærer på en efterskole på Stevns, faldt svaret prompte:

»Nej, jeg skal fandme ikke til Stevns.«»o, du skal derover og være lærer!« »Nej, det skal jeg eddermane ikke,

du.« Men forstanderen gav ikke op: »Du

kan sgu da i det mindste tage derover og se, hvad det er.«

Hvad stiller man op? Willy Harenberg pakkede bilen og kørte til Sjælland og var på efterskolen en uge hen over som-meren 1972. Det var slet ikke så slemt, som han havde forestillet sig, så da som-meren var slut, skrev han under på en kontrakt som sløjd- og gymnastiklærer og flyttede sin tilværelse fra Rødding til Stevns.«

de duknakkede drenge og pigerTrænerdrømmen blev skiftet ud med lærerjobbet og fodbolden med gymna-stik, og det viste sig at være en god be-slutning. I 2014 modtog han Dronnin-gens Medalje for fyrre års tro tjeneste på Gymnastikefterskolen Stevns. Noget af det, som Willy Harenberg har holdt mest af ved jobbet som efterskolelæ-rer, har været at se den udvikling, som

I starten gik jeg vist med træsko

for at gøre opmærksom på

mig selv, men nu er det blevet en

vane.Willy Harenberg


Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV

eleverne går igennem i løbet af et år på skolen.

Når forældrene er kommet første skoledag og har afleveret deres duknak-kede, generte piger og drenge, har han hvert eneste år sagt til dem: Se godt på jeres børn. For det er sidste gang, I ser dem.

»Så glor forældrene og man kan se, at de tænker: Hvad i alverden snakker han om. Men det er jo rigtigt nok, de unge udvikler sig så meget i løbet af et år, at de bliver nogle helt andre mennesker,« siger Willy Harenberg.

»Det har været fantastisk at få lov til at se børnenes glæde og sammenhold. Særligt, når vi har været på skitur eller til DGI Landsstævne. Det er sgu for fedt at står der med sine dygtige elever og bli-ve helt stolt på deres vegne,« siger han.

Willy Harenberg, der aldrig har un-dervist i andet end gymnastikfag og sløjd, har været med efterskolen til hvert eneste landsstævne siden firserne, hvor skolen for allerførste gang pakkede ned i otte dage og drog afsted til Jylland.

»Det var vildt. Nu skulle vi over og vise de jyske efterskoler, at man også kunne finde ud af at dyrke gymnastik på Sjælland,« griner han.

ingen hænger i lamperne længereOver årene har Willy Harenberg været vidne til mange ændringer i efterskolen. En af de ting, der har ændret sig mest, er elevsammensætningen, mener han. For engang var der tre grupper elever: De forkælede, de normale og de besværlige. Men sådan er det ikke i dag.

»Nu er det meget homogene elevgrup-per. Det er søde, velopdragne børn, der er gode til gymnastik. Engang havde vi altid 10-15 stykker, der hang i lamperne og lavede en masse ballade,« siger han.

Det har ændret måden, man arbej-der på:

»Øvelsen for os lærere var i gamle dage at sørge for, at de forskellige elev-grupper nærmede sig hinanden. Nu

handler det om, at vores elever skal have en god oplevelse og få nogle gode karak-terer. De besværlige unge bliver sendt på specialefterskole,« siger han.

Nogle gange har han savnet rød-derne. Curlingbørnene, som han kal-der dem, der kommer på efterskolen nu, kan godt blive lidt bange for Willys temperament. Sandt at sige kan Willy Harenberg virke brysk, det ved han. Men det er kun indtil, man lærer ham at kende, fastholder han.

»Det er nemmere at have stramme tøjler i starten og så løsne lidt hen ad ve-jen i stedet for det modsatte,« som han siger.

»Jeg kan godt blive vred. Men jeg bli-ver professionelt vred, og det er overstå-et i løbet af et øjeblik,« siger han.

Vil ikke tælle timerI det hele taget er Willy Harenberg en mand, der går sine egne veje. Han har været drevet af glæden til de unge og til

I gamle dage skulle vi sørge for, at de forskellige elevgrupper nærmede sig hinanden. Nu handler det

om, at vores elever skal have en god oplevelse og få nogle gode karakterer. De

besværlige unge bliver sendt på specialefterskole.

Willy Harenberg

gymnastikken og har aldrig siddet og fedtet med timeregnskaberne.

»Jeg har altid sagt til Carlo (forstan-der på Gymnastikefterskolen Stevns, red.), at jeg ikke vil tælle timer. Det har han accepteret. Vi stoler på hinanden,« siger han.

Willy Harenbergs trang til selvbe-stemmelse kan aflæses ned i de mindste detaljer. Selv i hans fodtøj. For sikkert og vist er det, at gymnastiklærerens fodtøj næsten altid kommer på tale, når man nævner hans navn. De klaprende træskole har fulgt ham hele hans liv, i al slags vejr og i alle situationer, selv til skolens gallafester.

»I starten gik jeg vist med dem for at gøre opmærksom på mig selv, men nu er det blevet en vane,« siger han.

»Men jeg tror nu på, at folk rundt om-kring primært kender mig, fordi jeg har været aktiv i mange sammenhænge og fordi jeg har stærke holdninger til tin-gene.« •


www.dgi.dk/fitnfun

Fit’n’Fun – moving teens

Styrk din undervisning med dans og rytmisk bevægelse

Fit’n’Fun moving teens er et gratis online redskab, der består af seks forskellige danse- og træningsvideoer udviklet specielt til unge mellem 13-16 år og deres idrætslærere.

Med Fit’n’Fun moving teens kan du: Imødekomme slutmål for idrætsunder-

visningen i 7.- 9. klasse, der omhandler dans og rytmisk bevægelse.

Få dans og rytmisk bevægelse inte-greret i undervisningen på en sjov og anderledes måde – med et minimum af forberedelse.

Udvikle dine egne kompetencer inden-for dans og rytmik.

Finde inspiration til en bedre undervisning. Motivere din elever til at dyrke mere

motion – på den sjove måde.

Klik ind på www.dgi.dk/fitnfun og se, hvordan dans, musik og rytmisk bevægelse let bliver en del af din undervisning – for både drenge og piger.

Fit’n’Fun moving teens er udviklet af DGI i samarbejde med dygtige dansere og instruktører.

Min ældste søn er lige startet i 10. klasse på en ef-terskole. Han har valgt ikke at fortsætte direkte i gymnasiet efter 9. kl, og et efterskoleophold er i den forbindelse en god mulighed for at videreud-vikle sine faglige og sociale kompetencer.

I den senere tid er der dog opstået en debat om, hvorvidt unge fort-sat skal kunne vælge at tage 10. klasse - eksem-pelvis på en efterskole. Modstandere argu-menterer for, at fagligt dygtige unge ikke har brug for 10. klasse, og at efterskolerne er en luk-sus, samfundet ikke har råd til.

Min holdning er helt klar; vi må og skal be-vare de unges ret til at vælge 10. klasse. For selvom mange efter-skoleelever ankommer med høje karakterer fra folkeskolen, kan faglig-hed ikke stå alene, hvis man skal gennemføre en ungdomsuddannel-se. Her er begreber som modenhed, sociale kom-petencer og afklaring i forhold til evner og frem-tidsønsker mindst lige så vigtige. Og det er netop nogle af de faktorer, efterskolerne bidrager med.

Derfor er jeg overbevist om, at vores efterskoler af den grund er med til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne.

Jeg er dybt uenig med kritikken, der går på, at vi som samfund ikke har råd til at beholde vores nuværende efterskolesystem. Tværtimod mener jeg, at vi ikke har råd til at lade være. For kritiker-ne glemmer bl. a., hvor mange arbejdspladser og

hvor megen omsætning efterskolerne skaber i de - ofte små - bysam-fund, de ligger i. Alene i Sydvestjylland er der 868 efterskoleelever fordelt på ni eftersko-ler. Hvis hver elev bru-ger blot 100 kr. om ugen i den lokale brugs, løber det op i en meromsæt-ning på omkring 3,4 millioner kroner om året. Samtidig er efter-skolerne arbejdsplads for over 200 medarbej-dere, hvor mange hver måned lægger penge - og betaler skat - i nær-området.

Der er ingen tvivl om, at mange efterskoler må lukke, hvis unge frem-over ikke må vælge at tage 10. klasse. Og der

er lige så lidt tvivl om, at vores efterskoler i den grad bidrager til livet i de små bysamfund - og det endda samtidig med, at de klæder vores unge mennesker ordentligt på til at gennemføre de ungdomsuddannelser, vi som politikere har så stor fokus på. •

Af Carl Holst. Regionsrådsformand (V)

Bevar unges ret til at vælge 10. klasse

Carl Holst

Efterskoler er med til at mindske frafaldet på

ungdomsuddannelserne

IndsparkDebat


se s

elv! skolerejsen begynder på

www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Foto: ©

Ski am

adé

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, Niels og KlausSkoleafdelingen

Østrig besigtigelsesrejse3. - 7. december 2014Tag med på ”VIP”-rejse, som arrangeres for en lille gruppe lærere fra få skoler, der har en fælles interesse i at se et rejsemål mere indgående. Og der er mulighed for indflydelse på programmet.

”Hvor sneen har hjemme,” sådan beskrives Obertauern bedst. Skiområdet ligger i 1.639 - 2.313 meters højde og sæsonen varer typisk fra november og helt til april/maj. Udover høj snesikker-hed byder Obertauern på skiløb i et overskueligt område og på alle niveauer. Og I får optimal indkvartering til jeres elever.

Læs mere på www.unitasrejser.dk eller kontakt os for yderligere information om VIP-rejsen til Obertauern i Østrig.

Vil duholdes ajour

på skolerejser?

Hop ind påwww.unitasrejser.dk

og tilmeld dig voresnyhedsbrev

Lærerliv

Det er en lummer fredag aften i slutnin-gen af maj, og jeg har smækket benene op ude på min terrasse med den obligatori-ske kaffe. Normalt ville jeg være stormet ud af Faxe Ladeplads´ ensomhed med det første tog mod kendte mennesker, men i morgen er det ”bliveweekend” på efterskolen, og jeg har weekendvagten. Jeg sidder og funderer over det sidste år, hvor jeg har været i praktik. Hvis jeg nu bare kunne spole tiden tilbage og se det hele igen. Helst i en sort-hvid film uden lyd. Så det i stedet var kropsprog, og alt det usagte der fortalte historien.

Den ville vise et år i fart og forvirring, men også et år med glæde og udvikling. Ikke alt i filmen ville være lige kønt, og engang imellem måtte man måske krumme tæer. Som da jeg, efter to uger, bryder grædende sammen foran min nye praktikvejleder, Jesper, fordi jeg følte, at jeg hver dag skulle op til en pen-sumløs eksamen. De første problemer dengang virker nu så ligegyldige. Det var hårdt at komme til et sammentømret lærerkollegie med drevne gamle rotter, som måske synes, at det var lidt specielt at skulle tage en 25-årig energisk idea-listisk grøn Spørge-Jørgen ind. Det var hårdt at flytte alene til Faxe Ladeplads, som i middelalderen ville ligge på kan-ten af verdens ende, hvor alt snart ville falde direkte i helvede.

Væk fra det tryggeJeg er 3. års studerende på Den frie Læ-rerskole. Den grundtvigianske højborg, som hersker i sit eget lille rige på Syd-

Det var hårdt, men det hele værdEt års praktik på en efterskole kan være forvirrende og udfordrende, men også lærerigt og givende. Mødet med de unge og det at kunne jonglere med det pædagogiske og den faglige undervisning er stimulerende

Tekst: Kristina Stampe, praktikant fra Den frie Lærerskole

fyn. Her lever Grundtvig og Kold i pagt med de lærerstuderende. Her prøver vi at forstå, fortolke og lære at formidle fag såvel som det levende ord.

Uddannelsen er opbygget omkring tanken, at praksis og teori hænger ulø-seligt sammen, derfor har vi 3 praktik-perioder, hvoraf den sidste er et helt skoleår. Praktikåret ligger på 3. Årgang, og vi bliver ansat på samme vilkår som en nyuddannet lærer, med det samme ansvar og de samme privilegier. Det eneste, der er anderledes, er, at vi får en beskikket vejleder på skolen, som er vo-res livline og mentor.

Det virker måske i nogens øjne som en uoverskuelig udfordring at skulle rykke alt op med roden og flytte efter ens praktikplads, men sådan er det bare. Sådan er vi er flasket op fra første dag på Lærerskolen, og alle siger det samme til slut: »Det var hårdt, men det var det hele værd.«

I perioden op til praktikken, ligger de fleste på langs imellem ansøgning og jobsamtaler, i et rod af frustrationer, håbløshed og afmagt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at jeg ville være så ulideligt heldig at få min drømmepraktik, men lykken står som bekendt den kække bi.

dyb kærlighed til efterskoleformenJeg har nu været lærer på Waldemarsbo Efterskole for elever med særlige behov i snart et år. For mig er kombinationen imellem denne målgruppe og eftersko-lelivet det ideelle match. Jeg finder det specialpædagogiske arbejde spændende og livsbekræftende, og at kunne jong-lere det pædagogiske og den faglige un-dervisning samtidig er en udfordring,

som er meget givende og stimulerende. Samtidig har jeg en dyb kærlighed til skoleformen. Jeg er et barn af eftersko-len med liv og sjæl, og fik selv min op-blomstring på eget efterskoleår. Her var jeg så heldig at møde en årspraktikant fra Lærerskolen, som inspirerede mig til at følge den samme brogede sti.

Det at samle elever med sociale han-dicaps, forskellige diagnoser i et alfa-betisk kaos og et bredt udvalg af udvik-lingsforstyrrelser ind på et afgrænset område alle døgnets timer kunne være en pædagogisk uoverkommelig opgave. Alligevel står vi her ved årets afslutning med unge glade mennesker, som fandt den røde tråd.

Som jeg ser det, har vi taget essensen af efterskolebegrebet, så vi kan bruge

Det at samle elever med sociale handicaps,

forskellige diagnoser i et alfabetisk kaos

og et bredt udvalg af udviklingsforstyrrelser

ind på et afgrænset område alle døgnets

timer kunne være en pædagogisk

uoverkommelig opgave. Alligevel står vi her ved

årets afslutning med unge glade mennesker,

som fandt den røde tråd

Kristina Stampe

PRAKTiK


det i en ramme, der passer til skolens målgruppe. Waldemarsbo Efterskoles elever kommer ofte fra skoler, der ikke har haft resurserne til at hjælpe dem, fra socialt udsatte familier og uforstå-ende voksne, som ikke har lyttet. De har igennem hele deres liv kigget ud gennem ruden imod andre, set venskaber blom-stre og kærlighed vokse. På Waldemars-bo får de en platform, hvor de kan mødes på lige vilkår i trygge rammer, hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes be-hov.

Det Waldemarsbo Efterskole kan, og som i mine øjne også er den brede ef-terskoles fornemste opgave, er at ændre livsretninger, anvise lysere og gladere veje og give en tro på, at der er plads til os alle, som vi er, og at alle kan bidrage med noget godt til fællesskabet.

Tilbage på skolebænkenVed afslutningen på mit praktikår er det som om, jeg endelig har halet ind på de andre lærere. Hvor det før har føl-tes, som om jeg var 50 skridt bagefter i en spurt. Det er nu, man høster alt det hårde arbejde, mærker elevernes glæde og ser udviklingen træde frem i lyset, og så er det hele slut. Jeg skal tilbage på den sociale og dynamiske skolebænk, som lærerskolen er, nu da jeg endelig har bidt mig fast i halen på Grundtvig og Kold. Men det er okay. For jeg glæder mig til at få fyldt min faglige rygsæk op, og nu har jeg pludselig en masse praktisk erfaring, som jeg kan hænge min viden op på.

Gad vide om jeg kan genkende mig selv i denne artikel, når jeg om mange år vralter rundt på en eller anden eftersko-le i fodformede sko, i farvede gevandter og med et viltert hår flagrende omkring mine forhåbentligt mange smilerynker.

Nu er duggen begyndt at falde, kaffe-koppen er for længst tom, og jeg trækker mig tilbage til min sparsomme studie-hybel. I morgen er det Nye elevers Dag, og jeg skal underholde forældre og ele-ver, imens de andre lærere møder deres kommende elever. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg igen kan sige velkom-men til mine egne generte, nervøse og svedige kontaktelever. •

Kristina Stampe er lidt frustreret over at et års praktik nu er slut. Hun følte, at hun lige var ved at komme på omgangshøjde med lærerne. Og hun føler det lidt mærkeligt at skulle væk, når hun netop skal til at høste frug-terne af det hårde arbejde. Men hun glæder sig også til ay bruge alle er faringer på Den frie Lærerskole


Kurser og møderKalender

www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.

Se flere kurser på

Har I styr på budgettet?Tilmeld dig budgetkursus på www.bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivnings-virksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

www.bdo.dk/skoler

Temadag om og med toer-kajakkerFriluftsnetværket for naturvejledere arrangerer en temadag om toer-kajakker, som kan være meget relevant for efter-skolelærere.Tid: 24. septemberSted: Tønballegård ved Snaptun i Hor-sens FjordArrangør: Friluftsnetværket for natur-vejledereTilmeldingsfrist: 14. september, 2014

MedlemsmødeAlle medlemmer inviteres til debat om Efterskoleforeningens formål og vedtægter.Tid: 25. september kl. 16:00- 19:00Sted: Balle Musik- og IdrætsefterskoleArrangør. EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 15. september, 2014

Temadag om idræt og prøven i 9. klasseMålgruppe: Undervisere i faget idræt på 9. klasse og ledelse. Det er ikke alle eftersko-ler, som har en idrætshal eller redskabs-gymnastik på skemaet - hvordan kan vi opfylde kravet om at der er indført prøve i Idræt for 9. klasse i dette skoleår?Tid: 2. oktober kl. 12:00- 16:00Sted: Ågård EfterskoleArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 21. september, 2014

Seminar om 9. klasse på efterskoleEfterskoleforeningen har igangsat et projekt, som har til formål at styrke og udvikle 9. klasse på efterskolerne. Som en del af projektet inviterer vi hermed interesserede efterskolefolk til seminar, hvor resultaterne af en større undersø-gelse af 9. klasse fremlægges.Tid: 9. oktober kl. 09:45- 15:00Sted: Vartov, Kbh. KArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 18. september, 2014

Dannelse gennem fællessang - brugsklaver, sangundervisning og formidling af sangeneEt nyt kursus hvor vi undersøger og lærer om sammenhængen mellem stem-men, kunsten at synge fællessang og kor samt sangenes kulturhistorie: den gode morgensamling.Tid: 23. oktober - 24. oktoberSted: Den frie Lærerskole i OllerupArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 18. september, 2014


F S L M I N I K U R S U S

Postkort_minikursus.indd 1 31/10/13 10.44

Klasseledelse - dirigent eller

kaospilot Musisk undervisning

i alle fag

NYE MINIKURSER

EFTERÅRET

2014

Gode elev-samtaler med

coaching

Brug fortællingen som pædagogisk

værktøj

Læs mere på www.fsl.dk/minikursus

Kursus for sekretærer (kursus 4) og forstandere (dag 2)Dag 1 for sekretærer: Spændende og nyudviklet kursus om motivation, arbejds-glæde, surstrålere, svesker og flere elever!Dag 2 for sekretærer OG forstandere om vejen til flere elever: Service, marketing og salg. Henrik Væver og Freddy Meyer leder os igennem to spændende dage.Tid: 18. november - 19. novemberSted: Kursuscenter Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 9. oktober, 2014

Konference: Kreativitet, dannelse og håndværkDet er netværket Det Kreative Skole-netværk, der nu for tredje gang står bag konferencen, som henvender sig til både friskoler, efterskoler, højskoler, folkesko-ler osv.Tid: 3. november kl. 09:00- 15:30Sted: Odense FagskoleArrangør: Det Kreative SkolenetværkTilmeldingsfrist: 1. oktober, 2014

Kursus for nye efterskolelærereKurset vil sætte fokus på nogle af de mange oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som efterskolelæ-rer møder i sin hverdag.Tid: 10. november - 11. novemberSted. Vejle Center HotelArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 3. oktober, 2014

Knæk et regnskabI samarbejde med revisionsfirmaet BDO inviterer Efterskoleforeningen forstan-dere og medarbejdere fra skolens admi-nistration til et dagkursus med indføring i økonomiske begreber på efterskoler.Tid: 11. november kl. 09:30- 16:00Sted: Dalum Landbrugsskole, OdenseArrangør: Efterskoleforeningen og BDOTilmeldingsfrist: 9. oktober, 2014


Pædagogik

Team Benns

Kompetent rådgivning til studierejsen

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er med hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

1.785,- med fly,

5 dg/4 nt.

krakow fra kr.

Top 3 faglige besøg i Krakow:• Besøg koncentrationslejren Auschwitz • Virksomhedsbesøg • Foredrag i Det Nordiske Hus

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 [email protected]

Andre rejsemål:London, fly, 5 dg/4 nt ..................................... fra kr. 1890,-Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 2360,-Paris, egen bus, 6 dg/3 nt ............................... fra kr. 1765,-Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ................. fra kr. 1545,-Istanbul, fly, 6 dg/5 nt .................................... fra kr. 2225,-

Flipped LearningHvis du er hoppet på Flipped Learning-bølgen, så giver det rigtig god mening at følge denne blog, der har rigtig mange indgangsvinkler til metoden. Du får tips og tricks, og det hele underbygges med gode eksempler.flipdk.blogspot.dk

Statistik på dit navnMatematiklæreren eller samfundsfags-læreren kan gøre statistik håndgribeligt, når man laver statistik på sit eget navn. Det hjælper Ugebrevet A4’s navnehjul med, og det bliver serveret på en grafisk og overskuelig måde. Det er ikke fordi, man kan lave en masse beregninger på disse data, men det viser, at statistik bruges i den virkelige verden.www.ugebreveta4.dk/navnehjulet

Woop AppMange af dine elever har sikkert en smartphone, og hvis de installerer den-ne app, kan du hurtigt lave orienterings-løb, spil og andre løb, der sender dem ud i naturen. App’en bruger telefonens GPS, og den lægger i høj grad op til indbyrdes konkurrence mellem deltagerne.Den er gratis for alle - både elever og lærere - og kan hentes her:iPhone: itunes.apple.com/dk/app/woop-app/id547200073Android: play.google.com/store/apps/details?id=nodes.woopapp

Udvalgt af Andreas Vind, lærer på Flemming Efterskole.Tips & tricks 3 IT-værktøjer til din undervisning

iPhone Android


Lærer søges til Gylling Efterskole– Danmarks største efterskole for unge

med læse/skrive-vanskeligheder

En af vores dygtige lærere skal desværre noget andet. Derfor har vi en fast fuldtidsstilling ledig. Vi søger en fagligt dygtig lærer til ansættelse snarest muligt, dog senest 1. november 2014. På Gylling Efterskole vil du blive en del af en succesfuld skole med stærke rødder i det Grundtvig-Koldske skole- og menneskesyn, hvor fællesskab, ligeværd, dialog og forventninger til hinanden er nøgleord. Gylling Efterskole har som ambition at gøre en afgørende menneskelig og faglig forskel for de unge, hvis veje vi krydser i et skoleår eller to.

Vi tilbyder: • fantastiske kolleger med højt ambitionsniveau indenfor alle faggrupper på skolen• rigtig gode undervisningsfaciliteter for skolens 125 unge og deres lærere • skønne omgivelser tæt på hav og by• et spændende og ambitiøst pædagogisk miljø• en skole med tydelige rammer og retning

Du har: • lyst til at engagere dig i efterskolelivet og interesse for vores elevgruppe• ambition om at gøre en afgørende forskel for andre mennesker • lyst og evne til samarbejde og udvikling og stærke faglige kvalifikationer

Du kan: • undervise i flere af følgende fag: engelsk, tysk, matematik, fysik/kemi og valgfag

Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og L.C. Der indhentes børneattest i forbindelse med indstilling til ansættelse.

Din ansøgning sendes til Gylling Efterskole, Hovedgaden 29, 8300 Odder, mrk. ”Ansøgning lærer” eller pr. mail til [email protected]. Den skal være os i hænde senest fredag d. 12. september 2014 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt mandag d. 22. september 2014.

Yderligere oplysninger om stillingen, og om Gylling Efterskole, fås ved henvendelse til lærerrådsformand Jonna Rønne Nielsen på tlf. 2461 5830, viceforstander Stine E. Kridal på tlf. 8655 1644 / 2921 1644 eller ved forstander Niels Kridal på tlf. 8655 1644 / 2015 1644. Se vores hjemmeside på www.gylling-efterskole.dk , hvor du også kan kigge med på vores Facebook.

Efterskolen DUI LEG og VIRKE Bisnapgård i Hals søger forstander

Da vores nuværende forstander har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en forstander med tiltrædelse 1. november 2014.

Gennem teoretisk og praktisk undervisning vil vi fremme unges muligheder for uddannelse, samt give dem et indgående kendskab til hvilke muligheder de har for indflydelse på deres egen og samfundets udvikling.

Solidaritet, fællesskab og demokrati er nøgleord i dagligdagen på skolen.

Ansættelse sker i henhold til ”fællesoverenskomst mellem finansministeriet og lærernes Centralorganisation”. Aflønningen finder sted i intervallet 427.942,43 kr. – til 501.665.32 kr. årligt plus pension.

Læs mere på skolens hjemmeside: www.bisnap.dk

Efterskolen DUI LEG og VIRKEBisnapgård i Hals søger forstander

Da vores nuværende forstander har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en forstander med tiltrædelse 1. november 2014.

Gennem teoretisk og praktisk undervisning vil vi fremme unges muligheder for uddannelse, samt give dem et ind- gående kendskab til hvilke muligheder de har for indfly-delse på deres egen og samfundets udvikling. Solidaritet, fællesskab og demokrati er nøgleord i dagligdagen på skolen.

Ansættelse sker i henhold til ”fællesoverenskomst mellem finansministeriet og lærernes Centralorganisation”. Aflønningen finder sted i intervallet 427.942,43 kr. – til 501.665.32 kr. årligt plus pension.

Læs mere på skolens hjemmeside: www.bisnap.dk

Spjellerup Friskole søger lærere, der brænder for undervisning

Er du mere end glad for at undervise, og føler du stor tilfredshed ved at se eleverne udvikle sig - så er du måske en af de nye lærere, som vi går og venter på.

Vi er en ny og spændende friskole, som har været inde i en rivende udvikling, som vi er nået langt med, og som sker i en tæt dialog mellem ledelsen, bestyrelsen og dine kollegaer. Vi er en skole, hvor tilstedeværelse handler om aktivt engagement, glæde og faglighed. Vi tror ikke på, at dette skabes ved at kræve rigid fysisk tilstedeværelse på skolen.

Den 1. november har vi brug for 2 dygtige, kreative og engagerede lærere: Stilling 1: Dansklærer, der brænder for undervisning af de små elever. Du vil blive tilknyttet vores indskolingsteam.Stilling 2: Matematiklærer, der også brænder for at undervise i naturfag. Du vil blive tilknyttet vores mellemtrin. Årsvikariat: Årsvikar til vores overbygning med mulighed for fastansæt-telse. Vi søger en sproglærer, der kan undervise i både tysk og engelsk.

Hvad du ellers indeholder af faglige og personlige kompetencer, det ser vi på, hvis du er den rette person. Du er en lærer, der ikke blot ser undervisningen som et pensum, der skal undervises i. Du tænker i læringsprocesser, hvor den enkelte elevs udviklingspotentiale er i centrum.

For os er det meget vigtigt, at du brænder for friskoletanken, og at du både er god til at lytte og byde aktivt ind med dine ideer. Vi vægter den tvær-faglige undervisning, både på tværs af klasser og fag, så det må du også meget gerne ville. Er du blevet nysgerrig, så læs hele stillingsopslaget på www.spjellerupfriskole.dk.Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til [email protected]øgningsfristen: 14. september 2014 kl. 12.00. Samtaler holdes i uge 39. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.













Andre kursustilbud:• Hvem er de unge, der ikke kan hono-

rere de faglige og personlige krav?

• Hvordan kan vi arbejde med elevers læringslyst og personlige vækst?

• Jeg tilbyder supervision til grupper samt personlige elevsamtaler.

• Unge i det senmo-derne; hvad ken-detegner dem og hvilke udfordringer og livsbetingelser er de underlagt?

• Hvordan kan jeg som lærer medvirke til elevernes personlige vækst. Hvordan tilret-telægger skolen et miljø, der optimerer læring og trivsel?

KontaktTuri Nørholm | Cand. psyk. | Tlf. 4041 4831

Mangler I et oplæg tiljeres pædagogiske dag?

Med speciale i ungdomskultur og læring, byder jeg ind med den sidste forskning på området.

Udover oplæg om den senmoderne ungdomskultur, tager jeg udgangspunkt i skolens praksisproblemer.


Annoncer

Ringog få et tilbud

Det er os du kommertilbage til…Grupperejsebureauet har i mere end 10 år arrangeret studierejser til de europæiske storbyer. Vores størrelse er vores ubetingede styrke for vi er lige der, hvor vi er store nok til at have de bedste aftaler med de bedste steder i Europa – og små nok til at yde en personlig og målrettet service over for vore kunder.

Der er mange muligheder for studiebesøg og oplevelser i Krakow:

• Wieliczka saltminen• Auschwitz• Markedspladsen Rynek• Arbejderbyen Nova Huta• Schindlers fabrik• Kongeslottet Wawel

Store grupper med små budgetterVi arrangerer skolerejser til alle europæiske storbyer. Men for en efterskole med et stramt budget er det oplagt at vælge en busrej-se, der giver den bedste pris. Her et par eksempler:

Krakow bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.495

Berlin bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.095

Prag bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.295

Budapest bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.550

44 94 60 [email protected]

www.grupperejsebureauet.dk

OPLEV

KRAKOWfra kr.

1.495

www.uptravel.dk [email protected] tlf. 2112 4122

Adventurerejser:Adventurerejser:

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i ØstrigSpindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser:Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow

Skirejser:Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og NorditalienSverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

SKOLEREJSERSKOLEREJSER MED BUS!MED BUS!


Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen – fra idé til den vel overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Få en udbytterig studierejse

Studierejsertil hele verden

70 20 19 15 www.jr.dk

Rejsekonsulent Carsten Banke Hansenhar over 12 års branche erfaring og har speciale i studierejser. Kontakt Carsten og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.Kontakt: 86 20 77 80 / [email protected]

Læs mere på jr.dk

5.595Pr. pers. i en gruppe

fra kun kr.New York i 7 dage Prisen er inklusiv:

• Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

London, 6 dage fra kun kr. 1.995Prag, 5 dage fra kun kr. 1.995Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995Delhi, 7 dage fra kun kr. 4.995Priserne er pr. pers., hvis man rejser i en samlet gruppe.

Andre eksempler på studierejser m/fly

62680_JR_ann_HA1_Efterskolen_181x119mm.indd 1 15/05/13 15.29

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent. Kontakt os og hør mere...

CHECK IND OG SPAR TID!

Ring til vores rejsekonsulenter på 8020 8870 og få et godt tilbud på jeres studierejse - uanset hvor rejsen går hen.

Christian Heine

studierejser 14/15

fx. LOndOn m. fLyfra kr. 1.898,-

- BestiL tiLBud nu - Gratis

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

nyHed!

Læs mere om gaten:

Efterskolen_LondonAug14.indd 1 8/21/2014 10:35:18 AM


Annoncer

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG

Busrejse T/R 3 el. 4 overnatninger inkl. halvpension Liftkort og skipakke inkl. hjelm i 4 el. 5 dage Morgenmad ved ankomst

TILBUD Østrig - skilift i gåafstand

Ring og hør nærmere på telefon 75 87 23 44eller forespørg på e-mail: [email protected]

Skilift, skileje, og indkøb lige ved døren. Gode fællesrum med forskellige aktiviteter samt skikælder.

Pris pr. pers. 3 nætter / 4 skidage

fra 2.995,- Pris pr. pers.

4 nætter / 5 skidagefra 3.495,-

Skolerejser_Ostrig_181x27.indd 1 04/04/14 13.27

FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApSV/ Morten Marquard

Tlf. 30981370 · Mail: [email protected]. 35466614

deadline:

Nr. 3Udkommer 9. oktober.

Annoncefrist 26. september

Kontakt

Jobannoncer Efterskolens administration,

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Tlf. 33179586

Reel AV rådgivning siden 1969

Telefon: 75 85 91 00E-mail: [email protected]

www.fmj.dk

• Smart Board • Tavler

• Projektorer • Lydanlæg

FMJ AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i

op til 2 timer, hos Jers. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

SKOLEREJSE TILberlin

710,-

gør skolerejsen en klasse bedre

kilroygroups.com

Læs mere online om de 4 symboler og hvordan du kan forbedre din skolerejse

Kontakt os for mere information:• 7022 0535• [email protected]

Forslag til faglige besøg:• Sachsenhausen• Berlin Unterwelten• Deutsches Technikmuseum

4 dage/3 nætterRutebus, hostelfra kr.


Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Hvis man spørger det litterære kanonudvalg, er du godt på vej, hvis du har læst Ludvig Holberg, Oehlen-schläger, Martin A. Hansen med flere og i det mind-ste forstået en smule af det.

Min kone vil mene, at jeg er godt på vej, hvis jeg holder døren for hende og iøvrigt er et ordentligt menneske.

Sidste år hørte jeg en elevrepræsentant fra er-hvervsuddannelserne skære igennem en ret højtra-vende akademisk debat ved at slå fast, at for ham er det en del af dannelsen, at man kan samle en vand-lås. Det gav enkelte ryk i stolesæderne blandt den akademiske forsamling som havde læst tykke bøger og nok vidste, hvad de unge havde brug for, men hvis forhold til en vandlås alene var et spørgsmål om at kunne slå en vvs’er op på Krak.

der er altså ret vide definitioner på, hvad det vil sige at kunne begå sig. Og vi tolker definitionen af dannelse ind vores egen kontekst.

Når der siden år 2000 er opstillet kanonlister for, hvad det er godt at vide, så handler det vel i høj grad om, at samfundets pluralisme er svær at håndtere for nogle. Vi lever i et samfund, hvor det fælles gods udfordres af nye kulturelle skikke og normer, af en udvidelse og legalisering af forskellige seksuelle ori-enteringer, af flere religiøse retninger og et konstant spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert. Intet er absolut.

Frygten for et samfund i opbrud fører til, at nogle ønsker at holde fast i det, de kender. Derfor sætter man dannelsen på kanon, i håb om at holde fast i en vis homogen kultur.

Spørgsmålet er bare, om det ikke ligger implicit i dannelsesbegrebet, at man kan orientere sig i tiden. At dannelse ikke er et konstant begreb, men derimod må udvikle og forandre sig i tiden.

Hvis det sidste er rigtigt, kan det virke besynder-ligt, at man taler om helt særligt danske værdier, som man må tilslutte sig for at være en del af det danske samfund. For hvem definerer i en foranderlig verden, hvad der er særligt danske værdier.

Meningspoliti og dannelse er for mig hinandens modsætninger. For dannelse må afhænge af, at den enkelte tager stilling til sit liv og samtidig bestræber sig på at være en ansvarlig person, der tager ansvar for sig selv og sine omgivelser. I den kontekst hand-ler det ikke om at kunne danske forfattere til finger-spidserne, men derimod om at være et reflekterende og ordentligt menneske, som det er til al holde ud at være sammen med for andre.

Efterskoleforeningen skyder nu dannelseska-ravanen i gang. Selvom jeg her har vovet et skud fra hoften i dannelsesdebatten, så vil jeg forbeholde mig ret til at blive påvirket. For hensigten er at få mange input fra jer om, hvordan I ser dannelsesbegrebet anno 2014.

Hvad er vigtigt for dig? At du kan samle en vandlås, at du kender de danske forfattere eller noget helt an-det. Og hvad synes du er vigtigt for dine elever? Lad os få dit bud på Efterskoleforeningens facebookside.

I Takt og Tone, en bog Emma Gad udgav I 1918, lærer hun borgerskabet, "hvordan vi omgås". Hendes ofte gentagne pointe er, at når samværet foregår mellem hensynsfulde mennesker, er "takt og tone" ikke nød-vendig. Det er de ligeglade, egoistiske eller direkte hensynsløse, der skaber behovet for en formel eti-kette. (Wikipedia)

Er du et dannet menneske?

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

MATEMATIK

fåtilskud

Brug SkoleTubes web 2.0-værktøjer DIREKTE fra fagportalen!

FAGPORTALEN

TIL MATEMATIK

7.-10. KL.

Digital matematikundervisning

Matematik.gyldendal.dk består af en lang række færdige undervis-

ningsforløb, der tilsammen udgør et komplet matematiksystem. I

forløbene inddrages en række web 2.0-værktøjer og it-program-

mer som fx Excel og GeoGebra, der kan understøtte det faglige

stof og den enkelte elevs læring.

Fleksibel opbygning

Rækkefølgen af undervisningsforløb bygger på en naturlig faglig

og didaktisk progression i arbejdet med de matematiske emner.

Materialets fleksible opbygning giver også mulighed for at sammen-

sætte egne forløb.

Den mundtlige prøve

Du kan finde eksempler på oplæg til den mundtlige prøve på

matematik.gyldendal.dk. Til hvert prøveoplæg er der en kort

lærervejledning, ideer til arbejdet med problemstillingen samt

diverse bilag og filer. Eleverne kan med et video eksemplet se,

hvordan en mundtlig prøve kan forløbe.

Skoleabonnement pr. år pr. klasse kr. 800,- ex moms.

9289

købonline

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

9289 kopiann_Efterskolen_nr.2_Matportal_210x235_BAGSIDE.indd 1 11/07/14 14.22

efterskolen 2 2014

Documents