efterskolen 5-2013

Efterskolens lokale betydningMinister Carsten Hansen vil igangsætte pilotprojekt, der skal udvikle efterskolernes betydning for lokalsamfundet.

Godt nok er ikke nokDesign- og Idrætsefterskolen Skamling har vendt skuden. Fald-ende elevtal er vekslet til fyldte senge.

Inklusion af unge med eksplosiv adfærdEfterskolerne har enestående chance for at skabe nye mulighe-der for temperamentsfulde unge.

28. november 2013 Nr. 5

10

14

38

IT gør det ikke alene

28

Nyt fra efterskolerne

Efterskolens lokale betydningMinister Carsten Hansen vil igangsætte pilotprojekter, der skal udvikle efterskoler-nes betydning for lokalsamfundet.

Godt nok er ikke nokDesign- og Idrætsefterskolen Skamling har vendt skuden. Faldende elevtal er vekslet til fyldte senge.

EfterskoleMAD

Ansvaret gælder hele døgnetSeneste dom i præstøsagen understreger, at skolelederen har ansvaret for, hvad der sker på skolen hele døgnet.

Mennesker i efterskolenAnnemette Feldbæk arbejder som coach og vil styrke glæden ved at spise.

Pro Et ContraFordele og ulemper ved at udstyre alle elever med iPads.

Hvorfor taler vi ikke om ITEn jungle af digitale redskaber.

Kurser og møder

Inklusion af unge med eksplosiv adfærdEfterskolerne har enestående chance for at skabe nye muligheder for tempera-mentsfulde unge.

4 24

32

34

36

38

10

14

20

22

RedaktionMagasinhusetFlegborg 2A7100 Vejlewww.magasinhuset.dk

Tlf 40 94 57 [email protected]

www.efterskolebladet.dk

Ansv. redaktørTorben Elsig-Pedersen, Tlf. [email protected]

Journalister:Svend Krogsgaard Jensen, [email protected]. Tlf. 30339935Sally Hilden

LayoutMagasinhuset Kim Jønsson

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H1463 Kbh KTlf. 33179586

[email protected]

Øvrige annoncer AC annoncerTlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

AbonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 10 numre.

Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

TrykRounborgs Grafiske Hus

UdgiverEfterskoleforeningenEfterskolen 46. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

Efterskolen28. november 2013Nr. 5

Indhold

Nyheder Replik

Q&A:Hvad er bestyrelsens for-nemste opgave?

Christian Klop-penborg-Skrum-sagerBestyrelsesfor-mand, Design- og Idrætsefterskolen Skamling

»Det er at kigge ledelsen over skulderen, uden at ledelsen føler, at der er tale om kontrol eller indblanding i driften. Vi skal selvfølgelig ikke blande os i driften, men vi skal være så tæt på skolens hverdag, at vi opdager, når der er tegn på, at noget ikke fungerer.«

Jens Brusgaard, bestyrelsesfor-mand, Eriksminde Efterskole

»Bestyrelsens fornemste opgave er at støtte ledelsen med fokus på mere end blot det økonomiske. Økonomien er vigtig, men bestyrelsen skal have opmærk-somheden rettet mod skolens samlede opgave.«

Øsende regn gjorde, at de ikke faldt i flok, da 130 unge fra Gørlev Idrætsefterskole aktionerede som en del af efterskolernes Pluskampagne-event, ”Gruppefald mod Frafald”. I stedet knyttede de unge en regnvåd tirsdag i november næverne i luften for at vise, at de er modstandere af KL, DI og Dansk Metals forslag om at be-grænse adgangen til 10. klasse. Efterskoler fra hele landet deltog i kampagnen. Opbakningen til efterskolernes sag har også været tydelig på de sociale medier og i avisernes debatsider, hvor forstandere,

nuværende og tidligere efterskoleelever, forældre og lærere har tilkendegivet deres støtte til efterskolernes 10. klasse. »Det har været fantastisk at se, hvor mange mennesker, der mener, at efter-skolerne spiller en meget betydelig rolle i vores uddannelsessystem, ligesom det er fantastisk at se, hvad vi som skoleform kan opnå, når vi står sammen om at tale til politikerne. Det er både lykkedes os at få Christiansborg-politikerne og de lokale politikere i tale,« siger direktør i Efterskole-foreningen, Bjarne Lundager Jensen.

Knyttede næver for 10. klasse

»Politiske ambitioner om at vende tidevandet mod erhvervsuddannelserne fortjener ros.

Men det er let at blive forført af et simpelt og gennemsigtigt system, hvor adgangskravene

udelukkende baseres på karakterer. Karakterer fortæller kun en del af historien, og vi risikerer at afholde mange motiverede

unge med lave karakterer fra folkeskolen fra at bruge en gymnasial uddannelse som et

springbræt til en videregående uddannelse.«Stina Vrang Elias,

adm. direktør, tænketanken DEA

3Efterskolen · 28. november 2013

Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Udendørs videoinstallationSidst i november indviede Eriksminde Efterskole et tredelt kunstværk, som består af to udendørs videoprojektioner og et stort skulpturelt objekt. Kunstvær-ket er lavet af Eva Koch og støttet af Ny Carlsbergfondet. Ved skumringstid vises videoprojektioner på to af skolens gavle. På den ene gavl ses et videobillede af jorden set fra månen, og på en anden vises portrætter af alle de personer, der er tilknyttet efterskolen. Projektionen er lydløs, men indenfor i de tilstødende rum kan man høre, de projicerede perso-ner sige deres navn.

Installationens tredje element er en skulptur i form af en stor gylden bronze-skål med en diameter på 6,3 meter og en dybde på 0,8 meter, der er lagt ned i jorden, sådan at kanten på skålen er lige under jordniveau. Det er en skulptur, som skal bruges i hverdagen. Her kan man ligge og suge sol, her kan man skate og tumle.

Ved at vise det levende billede af jorden i omdrejning og de personer, der befinder sig på Eriksminde netop nu, peger projektet på to yderligheder i tilværelsen. Det universelle – det ubegri-belige, på den ene side, og på den anden side det ganske jordnære, vores daglige virkelighed.

En af landets ældste, bedste og mest nyska-bende skoler indenfor fotografi.Efter et ophold på skolen har du alle muligh-eder for at blive en mere kompetent, tænk-som og eksperimenterende fotograf.Start 13. januar/11. august.BYHØJSKOLEN

Jazz - Afro - Electro - Elektronisk Sammen-spil - Sangskrivning30 timer ugentlig - start 13. januar/11. augustSammenspil - teori - hørelære - klaver - SDS musikhistorie - turne - studieForberedelse til uddannelse i musik BYHØJSKOLEN

WWW.BHS.DK

Grundskole og Værkstedskole for nutidskunstFor alle der vil arbejde og uddanne sig inden for de kreative fag“Vi elsker at udfordre og blive udfordret - af eleverne, af tiden og af kunsten, naturligvis.”BYHØJSKOLEN

WWW.BHS.DK

WWW.BHS.DK

Efterskoleelever mærker susetEleverne på Sydøstsjællands Idrætsefter-skole mærkede suset, da de i 20 meters højde kastede sig ud i en tur på en 475 meter lang svævebane. Arrangementet, der foregik på Camp Adventure, var en del af skolens temadage ”Mærk suset”.

Elevernes højdeskræk blev udfordret, men de fleste trodsede den og gennem-førte turen i højderne. Inden de unge ka-stede sig ud i den store tur, trænede de på nogle lettere baner. Målet var at gennem-

føre den røde bane, som ud over turen i svævebane også indeholdt en klatrevæg, en svingtur i et tarzantov, en tur i et net og andre udfordringer.

»Det var en stor udfordring, og følelsen, da det hele var gennemført, kan ikke be-skrives med ord. Det var al den mælke-syre, træthed, skræk og spænding værd,« siger to piger, som gerne vil anbefale andre unge at tage den samme tur.

Rinkenæs Efterskole satser på en linje, hvor eleverne kan bruge både hænder og fantasi. Linjen, som hedder innovation og håndværk, kunne ifølge forstander John Østergaard kaldes en slags teknisk efterskole, hvor eleverne forberedes til en kommende erhvervs-uddannelse. I den forbindelse har

skolen indledt et samarbejde med EUC Syd. Ideudvikling, planlægning og produktfremstilling er hovedelemen-terne i undervisningen.

»VI uddanner ikke eleverne til hånd-værkere, men lærer dem at tænke på en anden måde,« udtaler John Østergaard til Jyske Vestkysten.

Teknisk efterskole

4 Efterskolen · 28. november 2013

Lærer på Gudenå-dalens Efterskole, Janni Lybech, har modtaget Professi-onshøjskolernes og fagbladet Folkesko-lens pris for en af årets bedste bache-

lorprojekter inden for lærerområdet.Projektet, der handler om litteraturun-dervisning i det senmoderne samfund og er skrevet på Professionshøjskolen Via er blevet belønnet med en penge-præmie på 4.000 kr. og et boggavekort på 3.000 kr.Janni Lybech har leveret et lærerfagligt projekt, som argumenterer overbevi-sende for en undervisning, der bæres af dialog og fællesskab.

Søren Haubjerg, 42, bliver fra 1. februar ny forstander på Onsild Idrætseftersko-le. Han kommer fra en stilling som skole-leder på Oddense skole i Skive kommune og har tidligere været efterskolelærer på Bjergsnæs Efterskole i Viborg. Søren Haubjerg har stor foreningserfaring in-den for gymnastik og har tidligere været medlem af bestyrelsen på Bjergsnæs Ef-terskole. Der var 16 ansøgere til stillingen.

Troels Laursen går efter 37 år i de frie skoler på efterløn. Siden 2007 har Troels Laursen været ansat på Vrigsted Efterskole i Østjylland. Han er

uddannet fra Den Frie Lærerskole og har tidligere haft ansættelser på Nordfyns Ungdomsskole og Karlskov Friskole.

Dorthe og Jan Pedersen Fredsted, der gennem en halv snes år har stået i spidsen for Balle Fri-, Musik- og Idræts-efterskole, blev i slutningen af oktober fyret med øjeblikkelig virkning.

Samarbejdet er ifølge skolens bestyrelse blevet afbrudt, fordi man ikke længere har den nødvendige tillid til forstander-parret.

1. december har Gitte Isager-Niel-sen 25 års jubilæum som sekretær på Himmelbjergeg-nens Natur- og Idrætsefterskole. Hun blev ansat 4½

år efter skolens start, og udover altid at have fod på sekretæropgaverne har hun også gennem årene hjulpet med andre opgaver som aftenvagt, rengøringstjek-ker, syge-mor og kontaktlærer.Der vil blive holdt jubilæumsreception på efterskolen for familie, venner, kolleger og netværk fredag d. 10. januar fra kl. 14.00 – 16.00.

Jesper Ø. Pe-dersen tiltrådte 1. november som for-stander på Tirstrup Idrætsefterskole. Jesper Ø. Pedersen er 43 år og kommer fra en stilling som af-

delingsleder på Rundhøjskolen i Aarhus. Han har de sidste år primært arbejdet med udvikling og implementering af et idrætsskolekoncept, og koordinering af arbejdet med skolens elitesportsklasser.

Dhe Efterskolen Skjern har ansat Bjørn Scherbarth som forstander. Han er 38 år og kommer fra en stil-ling på BGI Akade-miet.

På grund af Kim Mollerups fratrædelse som forstander ved Nysted Efterskole har bestyrelsen besluttet at konstituere Per Just som forstander.

Rundt om folk

Nyt mediehusBornholms Efterskole indviede i begyn-delsen af november et nyt mediehus. Huset som blandt andet indeholder professionelt film-, foto- og lydstudie er et skridt på efterskolens vej mod at blive fremtidens skole frem for industrisam-fundets.

»Tidligere var vi en analog skole, som afspejlede industrisamfundet. Vi put-tede eleverne ind i klasseværelserne, og der skulle de være, til det ringede ud,« sagde forstander Margrethe Kjell-berg ved indvielsen.

Skolen er i gang med et opgør med denne traditionelle undervisning organi-seret i klasseværelser. Med baggrund i et samarbejde med Rosan Bosch omdan-ner man skolen, så den passer til det 21. århundredes børn, for hvem det digitale både fylder og er naturligt.

Ibsen i det midtjyske

Elverne på midtjysk Efterskole har netop haft premiere på et teaterstykke inspi-reret af Henrik Ibsens ”Peer Gynt”. Ele-verne har selv skrevet stykkets scener.

»I ugerne op til forestillingen har de unge lært om Henrik Ibsen og hans berømte værk, og på baggrund af det, skaber vi vores helt egen historie,« for-tæller teaterlærerne Majbritt Jensen og Ulla Søndergaard.

Alle elever er på et tidspunkt på scenen, også dem der har opgaver bag scenen.

»Eleverne får en oplevelse af at være sammen om noget. De skal opleve at fuldføre et projekt, og at hver enkelt har et ansvar for, at det lykkes,« siger Ulla Søndergaard.


Nyt fra efterskolerneEfterskoleLANDSKAB

Street Workout

Tre elever fra Adventure Efterskolen deltog sidst i november i en opvisning i street-workout. Showet foregik på en udendørs træningsbane i Esbjerg, og tilskuere fik mulighed for at se, hvordan street-workout bliver skabt, og hvordan man tager det til et nyt niveau.

”Street-workout er en fed form for styrketræning i fri luft. Bedre end altid at stå i et svedigt fitness lokale” siger Mike Pedersen, der er elev på Adventure Efterskolens Adventure Body linje, og hans kammeret Daniel Sørensen tilføjer, at man sagtens kan lave noget fornuftigt og sundt på gader og stræder.

Unge talenter giver koncert

Vostrup Efterskole var i november vært for et arrangement, hvor fire singer-song-writere spillede deres numre. Tre af de optrædende har tidligere gået på Vostrup Efterskole. Den fjerde var blandt andet inviteret for at have et kvindeligt modspil til de tre tidligere elever, der alle er mænd. De fire kunstnere var Bastian Kallesøe, Tina Bacher, Tim Schou og Dirch Dybbøl.

Kommende efterskole i problemer

Skoleprojektet Ros Efterskole, som sigter på at lave en outdoor efterskole nær Roskilde er løbet ind i problemer, som måske kan føre til, at projektet må opgives. Ifølge Dagbladet Roskilde havde projektet håbet på en hjælpende hånd fra Roskilde Byråd. Skoleprojektet har fået stillet Haraldsborg til rådighed. Men for at opfylde lovens krav er skolen nødt til selv at eje bygningerne, der har en værdi af 25 millioner kroner. Sagen har været oppe i kommunens økonomiud-valg, og et bredt flertal var enige om, at folkene bag skolen skal forsøge at skaffe pengene frem til slutningen af februar, hvor man så vil tage sagen op igen.

»Vi kan jo ikke forære en bygning til mange millioner kroner væk. Det er en dårlig løsning, som vi ikke kan være be-kendt overfor andre,« udtaler socialde-mokraten Morten Gjerskov til dagbladet. Han understreger, at han håber på, at skolen har held med at finde frem til de manglende penge.

Palæstinensisk besøg

Unge palæstinensere har besøgt Dron-ninglund Efterskole. Besøget er resultat af et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og en kristen organisation i Palæstina, skriver Midtvendsyssels Avis.

Gæsterne skal i ugens løb deltage i un-dervisningen på Dronninglund Eftersko-le, besøge danske hjem og et økologisk landbrug, holde foredrag på Dronning-lund Gymnasium og lære noget om det danske samfund og dansk kultur.

Til februar rejser elever fra den nordjyske efterskole på genbesøg i den palæstinensiske by Beit Sabour tæt ved Bethlehem. De danske elever skal ved besøget opleve forholdene i Palæstina og sætte sig ind i Israel-Palæstinakonflik-ten. De skal også besøge Israel, hvor de skal opleve byerne Jerusalem og Tel Aviv.

Ny kunstgræsbanePå Glamsdalens Idrætsefterskole står en sprit ny kunstgræsbane nu klar. Det betyder, at skolen kan tilbyde de over 100 fodboldelever træning gennem hele vinteren. Skolen ser også frem til at vise den nye bane frem til maj, hvor Glams-dalens Idrætsefterskole står for DM i fodbold for efterskoler.

Efterskoleholdet 2013 indstillet til pris

DGI har som den ene af tre kandidater indstillet Efterskoleholdet 2013 ved Tina Mailil til kulturministeriets idrætspris 2013.»Efterskolerne er måske det stærkeste folkeoplysende element i det danske samfund. Gennem efterskoleholdets aktive medleven ved Landsstævne 2013 i Esbjerg gav de den folkeoplysende idé krop og sjæl. Holdets 4600 elever og 500 lærere gav stævnets deltagere, lokale, gæster og tv-seere konkrete billeder på værdien af fællesskaber. At kunne samle så mange deltagere til en fælles opvisning er i sig selv en logistisk præstation. Men vigtigere er det, at holdet under Tina Mailils enestående ledelse demonstrerede, hvordan så mange unge mennesker med en mang-foldighed af kompetencer kan samles i et fællesskab til en opvisning, der både formåede at vise en sammenhængende og udfordrende koreografi og udstråle en spontan og smittende livsglæde. Efterskoleholdet tilførte Landsstævnet en uforglemmelig oplevelse, der rækker langt ud over opvisningerne,« hedder det i indstillingen.


stor

byre

jser

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Få råd og vejledning til skolerejsenVini, Niels og Klaus

Skoleafdelingen

Prag fra kr. 945 Berlin fra kr. 950Krakow fra kr. 1.045 Paris fra kr. 1.145Firenze fra kr. 1.215


5 hurtige

?: Hvad er det I vil undersøgeVi vil indsamle de erfaringer, som efterskolerne har med at lave undervisning på 10. årgang. Mange efterskoler gør noget særligt.

?: Hvilke særlige undervisningsforløb tænker du påDet handler ikke kun om skoler, der kører projektorienteret undervisning. Der er mange andre nye tiltag, der fungerer godt. Det kan være en faglig profil, skoler der arbejder med medborgerskab, skoler med et højt niveau eller særlige projekt-linjer. Vi vil gerne belyse det, der fungerer godt og på den måde få de gode eksem-pler frem i lyset. Mange steder arbejder man ret innovativt og med høj kvalitet, men det er måske ikke så kendt uden for vores egen verden.

?: Hvorfor er der behov for detDer er ingen tradition for i efterskoleformen at beskrive, hvordan man bedriver undervisning. Ofte lader vi praksis tale for sig selv. Vores projekt har flere for-mål. For det første kan vi ikke pr. automatik forvente politisk opbakning. I det lys er det nyttigt, at vi beskriver, hvordan vi bedriver undervisning i 10. klasse. 10. klasse er blev udviklet meget siden 2006 ,men vi skal blive bedre til at forklare for andre, hvordan kostskoleformen og dannelsesaspektet spiller sammen.

?: Så I vil inspirere indadtil og informere udadtilJa, på en måde er projektet politisk motiveret. Vi vil gerne gøre politikere og samfund opmærksomme på efterskoleformens værdi. Men vi mener også, der er behov for at sprede de gode undervisnings- og vejledningsmæssige erfaringer i 10. klasse internt i skoleformen. Som et tredje aspekt vil vi gerne påvirke forsk-ningen. Det ser ud som om, meget skoleforskning har fokus på folkeskolen, men med et sådant projekt kan vi måske også få forskerne til at få øjnene op for efter-skolerne. Det kan være et håb, at vi får indsamlet så megen viden, at det kan ende ud i en bog, som kan bruges på læreruddannelsen, da det vil give de studerende indblik i de særlige muligheder på de frie skoler.

?: Hvordan kan efterskolerne hjælpe jerDe skal være klar til at vise omverden og beskrive, hvad de kan. Det betyder også, at de skal være klar til dele erfaringer. Jeg er klar over, det kan være en udfor-dring, fordi vi også er i skarp konkurrence med hinanden. Men vi er nødt til at åbne os og vise omverdenen, at vi laver 10. klasse på helt nye måder. Motivationen for os og de efterskoler, der skal deltage må være, at der er pres på 10. klasse. Det betyder, at vi er nødt til at vise den kvalitet og nytænkning frem, som foregår på en lang række af efterskolerne.

Rune Henningsen, efterskolelærer og koordinator for Flex10 på Frøslevlejrens Efterskole. Har orlov med fri vikar for at arbejde på projekt om 10. klasse. Projektet gennemføres sammen med efterskolelærer Martin Holst.

Efterskoler populære i SydslesvigUnge fra det danske mindretal i Sydslesvig viser stigende interesse for at komme på efterskole i Danmark.

Sidste år søgte 43 elever mod nord, og i år er antallet steget til 60. Sammen med de 60 elever, der går på den sydslesvigske efterskole, Ladelund Ungdomsskole, be-nytter 120 elever sig altså af dette tilbud, skriver Flensborg Avis.

Elever laver julekalenderElever fra Vostrup Efterskole er i gang med at producere deres egen juleklender, Jul på Teatret. Eleverne har selv skrevet manuskript og musik. Musikker er indspil-let i skolens lydstudie, og filmen er optaget med skolens professionelle videoudstyr.Julekalenderen vises i december måned på: www.facebook.com/Julpaateatret

Plads til alle på årsmødetAlle, der var til Efterskoleforeningens årsmøde sidste år, husker sandsynligvis, at pladsen var trang. Men til næste møde ser det ud til, at pladsproblemerne er blevet løst.

Indtil nu har den maksimale kapaci-tet i salen på Nyborg Strand været 986 pladser (896 pladser v. borde. + 90 løse stole). Uden borde ville antallet af pladser ikke stige, blandt andet på grund af hensyn til brandmyndighedernes krav til gangplads mellem stolene.

Efterskoleforeningen har efterfølgen-de været i dialog med Nyborg Strand om pladsudfordringen og mulighederne for at afhjælpe problemet. Nyborg Strand har nu indkøbt helt nye og smallere stole, og med de nye stole samt beslutningen om at fjerne bordene, er det muligt at være 1.120 deltagere i salen.

»Vi er rigtig glade for, at vi har fundet en løsning. Sidste år var der deltagere, der måtte sidde på gangene og følge med i generalforsamlingen på storskærme. Sådan skal det ikke være. Det er ærger-ligt, at der ikke længere er plads til borde, men til gengæld kan alle deltagere nu få en plads i salen, og vi mener, at det er det vigtigste,« siger Sune Kobberø, kommu-nikationsansvarlig i Efterskoleforeningen.


Cisco Netværk • Cloudroom • BOYD • Hosted kontor • IP-telefoni

Vi tager os af IT... - Så kan I lave skole!

Vi tænker på det hele...

- Så er I klar til fremtiden

hver dag!

UNI-Login - - Pædagogisk rådgivning - Fuld service - Fast mdl. ydelse - Cloudprint - Igang fra første skoledag Webfilter - Klar til smartphones, tablets, Chromebook, Mac og Windows - Gratis opstartsseminar - Driftsikre bærbareHosted Administration der overholder Persondataloven - Prøvenet og nattelukning for elever - Salg af Microsoft Licenser

SkolernesIT-afdeling43 58 45 75

www.skoleit.dk • [email protected] • 43 58 45 75

Afløser UNI•C tjenester

Efterskolen 285x210.indd 1 01-11-2013 17:12:53

Cisco Netværk • Cloudroom • BOYD • Hosted kontor • IP-telefoni

Vi tager os af IT... - Så kan I lave skole!

Vi tænker på det hele...

- Så er I klar til fremtiden

hver dag!

UNI-Login - - Pædagogisk rådgivning - Fuld service - Fast mdl. ydelse - Cloudprint - Igang fra første skoledag Webfilter - Klar til smartphones, tablets, Chromebook, Mac og Windows - Gratis opstartsseminar - Driftsikre bærbareHosted Administration der overholder Persondataloven - Prøvenet og nattelukning for elever - Salg af Microsoft Licenser

SkolernesIT-afdeling43 58 45 75

www.skoleit.dk • [email protected] • 43 58 45 75

Afløser UNI•C tjenester

Efterskolen 285x210.indd 1 01-11-2013 17:12:53

LokalsamfundetPOLITIK

Efterskoler er ikke kun skarpe til at proppe dannelse og læring ind i de unge menneskers hjerner. Eftersko-ler forstår også at engagere sig lo-kalt de steder, hvor de er placeret. Og står det til Carsten Hansen (S), mi-niser for by, bolig og landdistrikter, skal efterskolernes lokale arbejde styrkes endnu mere.

Derfor inviterer han nu Efterskole-foreningen til møde for at indgå i dialog om den lokale forskel.

«Når vi ser, at omkring 6000 men-nesker arbejder rundt omkring på lan-

dets efterskoler, har det jo en kolossal betydning for vores landdistrikter og udkantsområder. Hvis Efterskolefor-eningen er indstillet på det, vil jeg der-for gerne invitere til et møde, hvor vi kan igangsætte nogle forsøgsprojekter for at undersøge, hvordan vi i fællesskab kan styrke efterskolernes betydning for landdistrikterne,« siger Carsten Han-sen.

Da Carsten Hansen for omkring to år siden blev udnævnt som minister, var Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, til møde med ham for netop at snakke om efterskolernes lokale betyd-ning. En dialog, der af sig selv flød ud i sandet.

»Men samtalen er ikke gledet ud af mit hoved. Derfor ser jeg meget gerne, at vi genoptager dialogen,« siger Carsten Hansen.

Borring: Stor anerkendelse Troels Borring ser invitationen som en anerkendelse af, at efterskolerne gør et

Minister:

Dialogmøder skal styrke efterskolernes lokale betydning

Tekst: Signe Funding Therkildsen, [email protected]

Minister for by, bolig og landdistrik-ter, Carsten Hansen (S), ønsker at igangsætte pilotprojekter, der skal udvikle efterskolernes betydning for lokalsamfundet


stort stykke arbejde for at engagere sig i det lokalmiljø, som de er en del af. Der-for er han ikke sen til at tage imod invi-tationen med kyshånd.

»Siden vi var til møde med Carsten Hansen for et par år siden, har vi ikke siddet på hænderne. Flere efterskoler har blandt andet etableret samarbejde

med lokale virksomheder og skoler. Men vi skal hele tiden se fremad. Derfor siger jeg et stort og ubetinget ja tak til invita-tionen,« siger foreningens formand.

Troels Borring understreger, at Efter-skoleforeningen i forvejen vægter efter-skolernes lokale arbejde meget højt. Så højt, at det er skrevet ind i en af forenin-

gens fire målsætninger: "Efterskolefor-eningen vil fremme samarbejdsaktivi-teter mellem de enkelte efterskoler og aktører i det omgivende samfund”.

»Det er dog ikke et mål i sig selv, at ef-terskoler skal arbejde for at gøre en lokal forskel. Det er den faglige læring og dan-nelse, der har første prioritet. Men om- •


vendt kan det ikke benægtes, at mange skoler er fyrtårne og samlingspunkter i lokalområderne. Det tilfører vækst og energi til området. Og det skal vi selvføl-gelig tage alvorligt og bidrage til, hvor vi kan,« tilføjer Troels Borring.

Efterskolerne er en grundpilleCarsten Hansen og Troels Borring er ikke alene om at tale efterskolernes lo-kale betydning op.

I sidste nummer af Efterskolebladet viste en undersøgelse således, at 88 pro-cent af de nuværende byrådspolitikere enten er enige eller delvist enige i, at landets efterskoler spiller en vigtig rolle for lokalsamfundet.

Et resultat, der ikke kommer bag på Carsten Hansen.

»Vi bliver nødt til at anerkende, at ef-terskolerne er en vigtig spiller og en af grundpillerne i vores landdistrikter. Og derfor bør vi tænke skolerne ind i arbej-det med at styrke lokalområderne,« si-ger Carsten Hansen.

»Mit fokus på efterskolernes lokale arbejde betyder ikke, at jeg underkender efterskolernes faglige betydning for ele-verne. Mine børn har selv gået på efter-skole, og det er nogle af de bedste penge, jeg har givet ud.«

»Jeg ønsker bare, at vi også begynder at fokusere på, at efterskoler kan gøre en stor forskel i visse landdistrikter, hvor man eksempelvis oplever stor fraflyt-ning,« siger Carsten Hansen.

Han forklarer efterskolernes væsent-lige rolle i lokalsamfundet med to ting. Dels at skolerne sikrer en omsætning i arbejdet med skolens løbende vedli-geholdelse, hvor mange efterskoler ek-sempelvis får lokale håndværkere til at stå for renoveringen. Og dels at mange af efterskolernes lærere og elever bidrager til landdistrikternes økonomi, ved at de for eksempel lægger penge i den lokale brugs eller kiosk.

Finder inspiration fra kulturprojektHverken Troels Borring eller Carsten Hansen nævner, hvilke konkrete ting, de forestiller sig, der skal diskuteres på dialogmødet.

»Jeg ønsker ikke at trække noget ned over hovederne på landets efterskoler. Første skridt er at etablere en dialog, og så må vi så se, hvad der sker,« siger Car-sten Hansen.

De henviser begge til, at flere efter-skoler etablerer erhvervsorienterede 10. klasseforløb, hvor den respektive efter-skole samarbejder med lokale virksom-heder og ungdomsuddannelser. Et sam-arbejde, som potentielt kan bredes ud til flere efterskoler og derved give inspira-tion til, hvordan det lokale engagement kan styrkes og udvikles.

Desuden nævner Carsten Hansen projektet KulturDanmark, hvor han sammen med kulturminister Marianne Jelved (R) er gået i brechen for at styrke det kulturelle potentiale, som Danmark rummer. En af projektets fem arbejds-grupper undersøger muligheden for at udbygge et aktivt og engagerende kultur-liv både i byområder og landdistrikter. Et fokusområde, der kan give inspirati-on til arbejdet med at styrke og udbygge efterskolernes lokale engagement.

»Måske kunne vi inddrage nogle ting fra dette projekt i samarbejdet med ef-terskolerne,« siger Carsten Hansen.

Det forventes, at det første dialogmø-de vil finde sted i løbet af januar næste år. Udover Troels Borring vil også Efter-skoleforeningens direktør, Bjarne Lun-dager Jensen, deltage i dialogmødet. �

Når omkring 6000 mennesker

arbejder rundt omkring

på landets efterskoler, har

det jo en kolossal betydning

for vores landdistrikter.

Carsten Hansen,Minister for by, bolig og landdistrikter

LokalsamfundetPOLITIK


(20

104)

Hel

side

-EFT

F5-2

01

3

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Tid til skrivning 1 og 2 træner eleverne i at blive bedre til at udtrykke sig skriftligt og giver dem differentierede udfordringer inden for skriftlig dansk. Hæfterne består af tekster og opgaver, fordelt på de fem grund-læggende måder at skrive på. Nemlig at skrive for at:• informere• beskrive• fortælle• argumentere • reflektere. Materialet er en dansk oversættelse og bearbejdning af detanmelderroste norske materiale ’SKRIV’ af bl.a. forskeren Kjell Lars Berge. Se uddrag af bøgerne på alinea.dk.

Dansk · 7.-10. klasse

Skriv bedre!

Elevhæfte 3 og fælles

lærervejledning er

under udarbejdelse!

NYHED

Midt i maj 2011. Alarmklokkerne over-døver alt andet på Design- og Idræts-efterskolen Skamling. Kun 55 elever til det kommende skoleår. En bombe un-der skolens eksistens og på ingen måde til at leve med. Bestyrelsen træder sam-men og kigger hinanden dybt i øjnene.

»På det bestyrelsesmøde gik det for alvor op for alle parter, at vi stod i en meget vanskelig situation, som krævede øjeblikkelig handling,« siger bestyrel-sesformand Christian Kloppenborg-Skrumsager og forklarer, at hvis ikke tingene ændrede sig dramatisk, ville skolen kun have et år tilbage.

»Det gik også op for os, at vi stod med et fælles problem, så alle var indstillet på at gøre en ekstra indsats,« siger han.

Nye og anderledes tiltagOg en ekstra indsats blev sat i værk. I første omgang handlede det om at skaffe elever til de eksisterende linjer. Forstanderen sløjfede sommerferien og holdt blandt andet optagelsessam-taler helt frem til skolestarten i august. Lærerne blev bedt om aktivt at skaffe flere unge. Eksempelvis tog håndbold-linjens lærere kontakt til en række håndboldklubber. Og til trods for den dårlige økonomi skruede skolen op for markedsføringen.

»Vi besluttede, at vi ville gøre mere af det, vi allerede gjorde, men også at vi ville gøre noget nyt og anderledes,« si-ger bestyrelsesmedlem Ulla Visbech og

peger som noget af det nye på, at adven-ture-linjen tog på spejderlejr, hvor de reklamerede via aktiviteter på skolens mobile klatrevæg. Men også en mere be-vidst og aktiv brug af de sociale medier, hvor skolens elever blev inddraget, var et nyt tiltag.

Kulturændring»Det var vigtigt for os at inddrage alle omkring skolen i arbejdet med at vende udviklingen. Dels fordi opgaven var stor, men også fordi vi allerede var i gang med at ændre kulturen på skolen,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager.

Han fortæller, at bestyrelsen nogle år tidligere havde skudt en proces i gang, som skulle sikre skolens eksistents-grundlag fremover.

»Vi ønskede at udvise rettidig omhu og lave skole i tiden og til tiden,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager og tilføjer, at det krævede et opgør med kulturen på skolen.

»Kulturen var præget af en vis grad af selvtilfredshed og modstand mod forandring. Man synes, at man gjorde det godt nok,« siger han og fortæller, at bestyrelse og ledelse gerne ville ændre denne kultur og i stedet udvikle en orga-

Godt nok er ikke nokRettidig omhu var baggrunden for, at Design- og Idrætsefterskolen Skamling for godt fem år siden gik i gang med at forandre skolens kultur. Godt nok er afløst af en stræben efter det bedste. Undervejs stirrede man i afgrunden. Elevtallet var alarmerende lavt, men en målrettet indsats har vendt udviklingen

Tekst: Svend Krogsgaard Jensen, journalist [email protected]

Kulturen er ændret, og vi går nu efter det bedste. En tidligere direktør i Toyota

sagde engang at enten er man under udvikling, eller også er man

under afvikling.

Vi er under udvikling.Brian Vittrup

Faldende elevtalEfterskoleLIV

•


Som led i markedsføringen var skolen repræsenteret på spejdernes landslejr med en mobil klatrevæg.

Anne Sophie Nielsen, elev i 9. klasse og på adventurelinjen:»Jeg så Skamlings mobile klatrevæg på spejderlejr og prøvede den. Jeg synes, den var ret fed, og at det var nogle flinke mennesker, der stod for den. Så da jeg skulle på efterskole, kom jeg i tanke om Skamlings logo, fandt frem til skolen, søgte og kom ind. Og det har jeg ikke fortrudt«


nisation, der hele tiden stræber efter at blive bedre.

»I bestyrelsen frygtede vi, at skolen ville gå i stå, hvis vi hvilede på laur-bærrene, så selv om vi ikke havde vi-gende elevtal, ændrede vi skolens navn og indførte fire linjer,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager. Midt i dette forløb kom finanskrisen, og selv om man vidste, at en ny profil ville føre til et da-lende elevtal i en periode, havde ingen forestillet sig, at skolens overlevelse var truet.

»Det var bestemt ikke noget sjovt be-styrelsesmøde der i maj 2011, men der var ikke andet at gøre end at klø på,« si-ger han.

Bestyrelsen i arbejdstøjetOg så kløede alle på, og bestyrelsen trak i arbejdstøjet, også helt bogstaveligt.

»Vi arrangerede en arbejdsdag på sko-len, hvor vi malede og lavede smårepa-rationer, og her deltog bestyrelsen. Vi ville gerne vise flaget og sende et signal om, at opgaven krævede alles aktive del-tagen,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager. Han fortæller, at besty-relsesmedlemmernes arbejdsindsats er øget meget kraftigt.

Ulla Visbech vurderer, at hun har lagt i hvert fald dobbelt så meget arbejde som tidligere.

»Det har været forskelligt, hvor me-get hver enkelt har bidraget med, men alle har lagt så meget arbejde, de kunne, når det civile job og familien også skulle passes,« siger hun og glæder sig over, at resultatet er blevet godt.

»Vi er og kan med rette være stolte over det, vi har gjort,« siger hun.

Pas på selvtilfredshedenKonkret har indsatsen resulteret i, at alle senge nu er fyldt, og der er ele-ver skrevet op også til de kommende år. Der er investeret i nye værelser, så elevtallet nu er på 120. Skolen optager hørehæmmede elever. Man tilbyder 8. klasse. Og to nye linjer har set dagens lys. En ride-linje som ligger i tråd med skolens idrætsprofil, men henvender sig til elever, som ikke før søgte skolen.

Og en App-design linje, der hænger godt sammen med skolens design profil og tiltrækker en ny og anderledes type drenge.

»Men det er vigtigt, at vi ikke bliver selvtilstrækkelige,« siger Henrik Zoega. Han er lærer på skolens adventure-linje og forklarer, at alle hele tiden må være oppe på beatet for ikke at gå i stå.

»Hvis vi læner os tilbage nu, risikerer vi at ende, hvor vi begyndte. Vi skal gå efter at være de bedste, og eleverne skal vælge os som deres første prioritet,« si-ger han og peger på, at skolens ledelse har haft en væsentlig andel i succesen.

«Forstanderen har været god til at holde os fast på en retning, og han har været god til at inspirere personalet,« siger Henrik Zoega.

Svær ledelsesopgaveForstander på efterskolen, Brian Vit-trup, synes, at det ind imellem har været vanskeligt at være personaleleder.

»Når skolen pludselig er luknings-truet, kan det godt trække energien ud af organisationen, og det har da også nogle gange været op ad bakke. Små ting har i de sværeste perioder vokset sig sto-re i personalets optik,« siger han og for-tæller, at han i processen har været mest bange for at miste de dygtige lærere. Til gengæld er han glad for, at hele skolen har stået sammen om at løse opgaven.

»Kulturen er ændret, og vi går nu ef-ter det bedste. En tidligere direktør i Toyota sagde engang, at enten er man under udvikling, eller også er man un-der afvikling. Vi er under udvikling,« si-ger Brian Vittrup og fortæller, at skolen opererer med femårsplaner.

Femårs planer»Vi arbejder ud fra en femårsplan, og

Vi besluttede, at vi ville gøre mere af det, vi

allerede gjorde, men også at vi ville gøre

noget nyt og anderledes.

Ulla Visbech

Men det er vigtigt, at vi ikke bliver

selvtilstrækkelige.

Henrik Zoega

Faldende elevtalEfterskoleLIV


den er vi i det store og hele nået i mål med, men udviklingen skal jo fortsætte, derfor samles vi snart til en visionsdag, hvor vi gerne skulle lave en ny femårs-plan,« siger Christian Kloppenborg-Skrumsager og fortæller, at skolen efter den gamle plan skulle være mere skarp på linjeudbuddet. At der skulle skaffes plads til flere elever. At økonomien skul-le være sund. At elevsøgningen skulle stabiliseres på et højt niveau. Og at sko-len skulle være mere synlig både lokalt og i bredere sammenhænge

»Vi er i havn med stort set det hele, det er en god fornemmelse,« siger han og gi-ver gerne råd til andre efterskoler.

Gode råd»hvis jeg skal råde andre efterskoler vil jeg pege på, at man aldrig må blive pas-siv. Man skal hele tiden arbejde aktivt og fremadrettet,« siger Christian Klop-penborg-Skrumsager og peger desuden på et godt og konstruktivt samarbejde

med ledelsen som meget væsentligt.Forstander Brian Vittrup råder til at

gå 100 procent efter det koncept, man beslutter sig for.

»Jeg er overbevist om, at havde vi tø-vet eller rystet det mindste på hånden, så var vi ikke kommet i mål,« siger han og tilføjer, at et vedvarende og vågent øje på økonomien også er en god ide.

Ulla Visbech opfordrer til at være me-get opmærksom på, at de rigtige kompe-tencer er til stede i bestyrelsen.

»Når der har været udskiftninger i vo-res bestyrelse, har vi fået folk ind, som havde noget nyt at byde på. Vi har blandt andet fået en med bankbaggrund og en fra reklameverdenen,« siger hun og for-tæller, at en bestyrelse med mange for-skellige kompetencer giver en rigtig god dynamik.

»Og så er det vigtigt, at man ikke gør, som man plejer, og at man lægger sit hjerte på is, når de svære beslutninger skal tages,« siger Ulla Visbech. �

Vi arrangerede en arbejdsdag

på skolen, hvor vi malede og lavede småreparationer,

og her deltog bestyrelsen. Vi ville

gerne vise flaget og sende et signal

om, at opgaven krævede alles

aktive deltagen.

Christian Kloppenborg-Skrumsager

Skolen oprettede to nye linjer for at få tag i f lere elever. Den en er en ridelinje.


Faldende elevtalEfterskoleLANDSKAB

?

Elevrekruttering.Mange efterskoler kæmper med faldende elevtal. Tre forstandere fortæller om, hvad de har gjort for at vinde kampen.

Forstander Ulrik Murel, Halstedhus Efterskole:

I juni 2009 havde vi 51 elever indskrevet til det kommen skoleår, men fik dog i alt 80. I dag har vi 144 elever, som er fuldt hus.

Vi har brugt Facebook meget målrettet i vores annoncering, og i forbindelse med for eksempel efterskolernes dag har vi kørt deciderede kam-pagner på Facebook. Vi følger så tæt som muligt, hvordan vores indsats giver resultat. Men mar-kedsføring er jo en vanskelig ting, hvor det ikke al-tid er muligt direkte at aflæse effekten. Og det er dyrt. Jeg tror, at vi har tredoblet markedsførings-budgettet i min tid. Endelig er det vigtigt, at man tror på den strategi, man har valgt.

Vi gør rigtig meget for at møde de unge, der hvor de er. Det betyder, at vi for eksempel tager ud til håndboldstævner for at møde potentielle elever til vores håndboldlinje, og vi sender forskelligt materiale til foreningerne. Det er klart, at vi helst vil hverve elever til vores egen linje, men noget af indsatsen går også på skoleformen som helhed.

Vi åbner os nu mere mod det lokale samfund. Ikke fordi vi rekrutterer så mange lokale elever, men fordi det er med til at skabe positive historier om efterskolen.

Vi har skærpet vores profil og er ikke mere så almen som tidligere. Vi arbejder hele tiden med at udvikle skolen, og næste år udvider vi med en svømmelinje. Man kan mærke konkurrencen fra de andre efterskoler, og eleverne er også mere kritiske end tidligere. Derfor handler det også om at tage godt imod de unge, når de kommer på skolen. Markedsføring er vigtig, men hvis ikke man har et godt og konstruktivt første møde, så kan det være lige meget.

Vi har været gennem en tilpasningsperiode, som blandt andet har betydet, at vi har skiftet meget ud i personalet. Nogle er rejst, fordi de ikke kunne se sig selv som del af skolens nye linje, og andre er blevet i overskud, fordi de ikke havde de rigtige kvalifikationer.

Hvis jeg skal råde andre, vil jeg opfordre til ikke at gøre det, man plejer at gøre, men finde på noget nyt og anderledes. Man er nødt til at tage nogle chancer og vide, at det koster penge at gøre det. Og så er det vigtigt, at man er enige om strategien og følger den.


Forstander Jesper Wedel Rosbæk, Husby Efterskole

I dette skoleår er vi fuldt belagt med 68 elever, men vi begyndte skoleåret 2012/13 med 39, så fremgangen er til at få øje på. Fremover ser det ud til, at vi får fyldt op. For det kommende år har vi venteliste, og vi har elever skrevet op flere år frem.

Det har været rart at opleve, hvordan alle om-kring skolen har bakket op omkring processen, så det gode resultat er noget alle ansatte og besty-relse har andel i. Vi har arbejdet med at skærpe vores linjer, og nu er vi vel mere en profilskole end en almen efterskole. Vi har strømlinet skolen og været nødt til at afskedige medarbejdere i pro-cessen. For eksempel har vi ikke mere vores eget køkken, men køber maden eksternt. Vi har også forsøgt os uden pedel, men ansætter nok en på deltid til at tage sig af at klippe græs og stå for de små reparationer.

Vi har også arbejdet med rabat for at tiltrække elever. De elever, der tilmeldte sig skolen i forbin-delse med efterskolernes dag, fik nedslag i pri-sen. Og generelt går vi bevidst efter at være en af landets billigste efterskoler.

På markedsføringsdelen har vi lavet aftale med et firma, som står for annoncering på Facebook og for Google AdWords. De er også ind over vores hjemmeside. Til gengæld er vi helt stoppet med at annoncere i aviserne.

Vi er desuden meget opmærksomme på, at elever og forældre føler sig godt taget imod, når de kommer på skolen.

Det er dejligt, at vi nu ser ud til at have nok elever også fremover, men det betyder jo ikke, at vi kan læne os tilbage. Vi skal blive ved med at udvikle vo-res tilbud. I den forbindelse er det vigtigt, at man ser på, hvad de andre skoler gør. Vi skal jo ikke til at være en idrætsefterskole, som alle de andre skoler i om-rådet. Vi skal finde og udvikle vores egen profil.

Det sværeste, ved arbejdet med at tiltrække ele-ver, er den langstrakte proces. Det er lidt ligesom at købe julegaver i januar og pakke dem ud til jul. Tin-gene kan nå at ændre sig, mens man er i gang. Hvis jeg skal råde andre, vil jeg derfor sige, at de skal være ud i god tid og ikke sidde på hænderne, og så skal de være skarpe på, hvad det er, de vil.

I august 2012 begyndte vi skoleåret med kun 54 elever, men i dette skoleår har vi 94, så vi har gjort noget rigtigt. Vi har arbejdet både på den korte og den lange bane. Da situationen gik op for os bak-kede alle omkring skolen op om at skaffe flere ele-ver. For eksempel påtog hver lærer sig opgaven med at skaffe elever via deres netværk. Vi skrev indlæg i aviserne. Vi aktiverede gamle elever, så de kunne re-klamere for skolen. Vi besøgte forskellige skoler lige op til efterskolernes dag, lavede små happenings og delte informationsmateriale ud. Jeg besøgte en lang række gymnasier, for at rekruttere nogle af de elever, som typisk dropper ud af 1.g. Og vi reklame-rede i biografer i Århus og Ålborg.

På den længere bane satser vi på digital mar-kedsføring. Vi har fået en ny hjemmeside, der henvender sig direkte til de unge. Den er båret af billeder, små videoer og animerede småfilm, som vi har fået lavet af et firma inde i Århus. Vi bruger Google AdWords og betaler desuden et firma, som sikrer, at vi kommer til at ligge højt i google-

søgninger. Vi har optimeret vores facebookside og har en klar plan for, hvornår og hvor tit der skal postes noget. Desuden forsøger vi at poste bille-der eller videoer frem for tekst. Og vi har udvidet med to nye linjer, dans og elektronisk musik

Jeg har gennem hele forløbet været sikker på, at det er det rigtige, vi har gjort, men det har da ind imellem krævet noget is i maven, det er jo mange penge vi har investeret i markedsføring og branding.

Jeg vil meget gerne kunne danne mig et bil-lede af, om det vi foretager os for at tiltrække de unge også har en effekt. I den forbindelse bruger jeg analytics, som er et rigtig godt værktøj. Jeg er desuden meget systematisk i min indsamling af viden om de unges bevæggrunde for at vælge os, og om hvordan de har hørt om skolen.

Mit råd til andre skoler vil netop være det at ska-be sig et overblik over, hvad der virker, så man kan bruge sine markedsføringspenge på den mest hensigtsmæssige måde.

Forstander, Maria Vinding Perera, Femmøller Efterskole


OpskriftEfterskoleMAD

Gulerodssuppe med chili og ingefær



WWW.BHS.DK


WWW.BHS.DK

WWW.BHS.DK

Rens/skræl alle grøntsager og skær dem i ca. 2 cm tykke skiver. Varm olien op i en tykbundet gryde og steg først finthakket hvidløg, ingefær og chili til de er gyldne. Tilsæt dernæst kartofler, gulerødder og løg og lad det hele stege i ca. 5-6 min til grøntsagerne netop har taget lidt farve. Hæld da bouillonen over, læg låg på og lad suppen simre ca. 20 min til grøntsa-gerne er helt møre. Blend derefter suppen med stavblender så den er helt lind. Smag til med salt, peber og citron.Servér suppen rygende varm med frisk, grofthakket persille og ristet rugbrød.

Rugbrødskiver skæres over på skrå (tre-kanter), pensles med olie og drysses med urtesalt. Ristes i ovnen ved 225°C i ca. 15 min. til de er sprøde.

Køkkenet på Risskov Efterskole foreslår en god og stærk suppe til den kolde tid

1 spsk revet ingefær2 fed hvidløg1 rød chili500 g gulerødder2 bagekartofler2 løg1½ spsk olivenolie 1 bdt. frisk bredbladet persille1 stk. lime eller citron1,5 liter hønsebouillonsalt, peber

Tilbehør Ristet rugbrød 4-6 skiver rugbrødOlieUrtesalt


(20

104)

Hel

side

-EFT

F5-2

01

3

Historie · 3.-9. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

af Søren Elmerdahl Hemmingsen og Hans Hostrup

Et anderledes historiesystemKlar, parat, historie! sætter fokus på de gode historier i vores fælles fortid – og på den enkelte elev. Eleven kommer på en kronologisk tidsrejse, der både behandler kanonpunkterne og verdenshistorien omkring dem.

Gør fortiden levende En tidslinje guider gennem de forskellige perioder og styrker elevens histo riske overblik. Det rige billedmateriale gør fortiden levende og lader eleverne føle sig som en del af historien.

Til hvert klassetrin hører en udførlig lærervejledning.

3.-7. klasse

8. klasse

9. klasse

Gør fortiden levende!• Kronologisk opbygget

• Righoldigt billedmateriale

• Dækker alle kanonpunkter

Ansvaret gælder hele døgnetPræstøsagen understreger, at skolelederen har ansvaret for, hvad der sker på skolen i alle døgnets timer


Vi råder skolerne til at sikre, at de

har nedskrevet alle retningslinjer

og aftaler.Rud Nielsen

Formand for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, tager landsretsdommen til efterretning og er tilfreds med dommen i den forstand, at den præciserer, hvor ansvaret ligger.

LandsretsdomEfterskoleLIV

Østre Landsret har stadfæstet byret-tens dom i sagen om kæntringsulykken i februar 2011 på Præstø Fjord. Det bety-der, at forstander på Lundby Efterskole, Truels Truelsen, bliver idømt 60 dages

betinget fængsel, og i en periode på tre år frakendes retten til at forestå og med-virke til undervisning eller lignende ak-tiviteter til søs.

Dommen slår fast, at forstanderen var ansvarlig for, at skolen havde retnings-linjer for sikkerhed til søs, og at lærerne kendte dem.

»Dommen betyder, at skolelederen har ansvaret i alle døgnets 24 timer hele

året rundt,« siger formand for Frie Sko-lers Ledere, Rud Nielsen. Han fortæller, at Frie Skolers Ledere er tilfredse med dommen forstået sådan, at den præcise-rer, hvor ansvaret ligger.

Støttede anken»Vi havde behov for en mere klar ansvars-beskrivelse, da byrettens dom ikke skelnede mellem, hvad der var skolens

PræSTØSAGEN


MEDLEM AF REJSEGARANTIFONDEN NR. 1961WWW.CONNSEB.EU - TEL.: +45 4249 4580 - [email protected]

ansvar, lederens ansvar og lærerens ansvar. Derfor støttede vi en anke,« si-ger Rud Nielsen og tilføjer, at ansvars-fordelingen meget tydeligt præciseres i landsretsdommen.

»Vi tager dommen til efterretning og synes, at den giver et klart og tydeligt signal om, at det er lederen, der er an-svarlig, at han er det hele døgnet, og at skriftligheden er vigtig på skolerne, så regler og aftaler er kendte og tydelige for alle,« siger han.

Opfordrer til skriftlighed»Vi råder skolerne til at sikre, at de har nedskrevet alle retningslinjer og afta-ler,« siger Rud Nielsen og fortæller, at Frie Skolers Ledere mødes med Efter-skoleforeningen i nærmeste fremtid for sammen at diskutere udløbere af Præstøsagen.

»Det er vigtigt, at forældre og unge er trygge ved at gennemføre et efter-

skoleophold,« siger han og tilføjer, at de skriftlige retningslinjer i den sammenhæng er vigtige, men ar-bejdet med at stramme op på sikkerheden begyndte allerede lige efter ulykken, så her fore-stiller Rud Nielsen sig ikke, at landsretsdommen vil ændre det store.

Færre vandaktiviteter»Men jeg tror, at flere sko-ler, hvis ikke de allerede har gjort det, vil skære ned på vandaktiviteterne. Man vil være helt sikker på, at sikker-heden er i orden, ellers vil man finde andre aktiviteter,« siger Rud Nielsen, som støtter, at sik-kerheden hele tiden er i top, så også foreningens medlemmer kan føle sig sikre. �

Madfreak fremmer sundhedenPå Risskov Efterskole kan eleverne møde en madglad pædagog og sund-hedscoach, som ser sunde spise- og leve-vaner som en del af sin mission i arbej-det med de unge.

»Jeg er madfreak, og jeg har en passi-on for at arbejde på at give de unge gode og sunde oplevelser omkring måltidet,« siger Annemette Feldbæk, der er uddan-net pædagog med en ekstra uddannelse som sundhedscoach.

Det lå ikke lige i kortene, at hun skulle have ansættelse på Risskov Efterskole, for de søgte oprindelig en medarbejder til at være i køkkenet og til rengøring. Støvekost og gulvmoppe var dog ikke lige, hvad Annemette Feldbæk brændte for, men hendes særlige kompetencer på sundhedsområdet, fik alligevel efter-skolen til at ansætte hende. I dag bruger hun fire dage på arbejdet i køkken og en dag om ugen som coach i forhold til øv-rige trivselsproblemer.

»Vi lægger meget vægt på at give de unge en glæde ved at spise, og vi har et princip om, at alle skal smage på det, vi serverer. For nogle er det grænseover-skridende at spise lammegryde med ka-nel og ingefærd, hvis de er mere vant til frikadeller. Men ved at tale om maden

Annemette Feldbæk arbejder som sundheds-coach og vil styrke glæden ved at spise

Mennesker i EfterskolenEfterskoleLIV

bliver de også mere åbne over for flere madoplevelser.

På den tidligere husholdningsskole får eleverne mulighed for fordybelse, når de i løbet af skoleåret er med i køk-kenet i en uge. Køkkenet består af tre medarbejdere og der er kun to elever med på køkkentjansen ad gangen.

»Det betyder, at der er tid til en god dialog med eleverne. På den måde kan vi i højere grad arbejde med madopdra-gelsen. Når eleverne er i køkkenet skal de med ind i processerne og have indfly-delse.«

En oplevelse at spiseKøkkenet gør også meget ud af at præ-sentere maden for eleverne og forklare, hvorfor det er vigtigt at spise varieret.

»Vi arbejder rigtigt meget med, hvor-dan måltidet sammensættes, og hvor-dan det ser ud. Vi arbejder med farver og sanser, således at der er noget, der kna-ser sødt og salt. Kontrasterne skal være til stede, så det skærper opmærksomhe-den og giver en oplevelse, når man spi-ser. Det betyder også, at vi bruger mange ord, når vi taler med eleverne om mad.«

Foruden efterskolen er der også en uddannelse af ernæringsassistenter på


Madfreak fremmer sundhedenmatriklen, og det smitter af på madop-levelserne. Det betyder for eksempel, at der eksperimenteres meget i køkke-net, og det oplever efterskoleeleverne også som en del af deres dagligdag.

»Vi synes, det er en forpligtelse for os at sende et signal om en god og sund madkultur. I dag er det blevet nemt at købe færdigretter og fastfood. Mange undlader at lave mad. Men vi vil gerne vise, at det er dejligt selv at lave mad, og at der er nogle kvaliteter i at være sammen om et sundt måltid,« siger Annemette Feldbæk.

Hygge i spisesalenMed et hundrede elever i spisesalen kan der dog godt være en del støj. Der-for skal der også arbejdes med lydni-veau og atmosfære.

»Vi lægger vægt på, at det skal være hyggeligt at sidde i spisesalen. Derfor ta-ler vi om, at man skal kunne hyggesnak-ke, og vi pynter op med lys, dekorationer og skiftende kunstnere på væggene,« fortæller sundhedscoachen.

For Annemette Feldbæk handler sundhed dog ikke kun om vitaminer og sunde kalorier. Det er et også et spørgsmål om trivsel.

I dag er det nemt at købe færdigretter

og fastfood. Vi ser det som en forpligtelse at sende et signal

om en god og sund madkultur.

Annemette Feldbæk, sundhedscoach,

Risskov Efterskole

Coach skaber trivselDerfor er et andet virkefelt at arbejde som coach for elever, som oplever, at de har hjemve eller føler sig uden for fæl-lesskabet.

»Det fungerer i praksis sådan, at kon-taktlærerne kan bede mig om at tage samtaler med elever, som har problemer af en eller anden karakter, som kommer til at stå i vejen for, at de kan være en del af fællesskabet. Nogle gange er en enkelt samtale nok, andre gange laver vi et for-løb, hvor eleven får en række coachsam-taler.«

Nogle elever oplever ensomhed og at kammeratskabet ikke rigtigt fungerer for dem.

»Man kan hurtigt føle sig ensom på en efterskole, fordi det store fællesskab er så synligt. Føler en elev sig ikke set og hørt bliver oplevelsen af ensomhed dob-belt stærk, fordi der er så mange glade kammerater rundt om hele tiden. I den situation ser vi, at eleverne har gavn af nogle coachende samtaler, hvor de får mulighed for at reflektere over, hvordan de er tilstede i forskellige sammenhæn-ge,« fortæller Annemette Feldbæk. �


FrikvarterLøst og fast

Giv astmabørn gode idræts-oplevelserAstma-Allergi Danmark har udviklet en ny app, som giver inspiration til idrætslærere og instruk-tører om, hvordan de kan inddrage astmabørn i fysisk aktivitet.Materialet, ”Astma og fy-sisk aktivitet hos skole-børn”, består af en række filmoptagelser af opvarmningsøvelser for børn med astma samt skriftlige beskrivelser af øvelserne.De kan tilgås fra computer, smartphone eller tablet via følgende link: http://astma.astma-allergi.dk/astma-idraet-app Målet med materialet er, at man som un-derviser føler dig klædt på til at inddrage børn med astma i idrætsundervisningen på lige fod med andre børn, ved at sørge for god opvarmning og tilrettelæggelse af aktiviteterne i en bestemt rækkefølge.

Jeg har ikke noget imod, at

folk ser på deres ur, når jeg taler,

men jeg kan ikke udstå, når de begynder at ryste det, for at se om det skulle være gået i stå.

Lord Birkett

Ollerupkursus 2014Faglighed, fordybelse, ny viden og inspira-tion er omdrejningspunktet, når Ollerup-kursus 2014 løber af stablen fra 7. - 11. april.

Unge gratis til USAUnge over 14 og under 16 år har mulighed for at få et gratis ophold i USA. Camp Rising Sun-fondene indbyder en dansk dreng og pige til et lejrophold i staten New York. Turene løber af stablen sidst i juni og midt i august 2014.Fondene opfordrer lærere til at henlede egnede elevers opmærksomhed på legaterne.Interesserede kan se mere på www.risingsun.dk

Journalistspirer kan bryde tavsheden Vold, skilsmisse, misbrug, seksuelle over-greb og psykisk sygdom bliver omdrej-ningspunktet for Mediekonkurrencen for skoler 2014. Konkurrencen arrangeres af Politiken og Ekstrabladet i samarbejde med Red Barnet. Den løber af stablen i foråret og har temaet ”Kaos i familien – bryd tavsheden”.Elever i 6. til 10. klasse kan deltage og tilmeldingen skal være på plads senest 20. december 2013.Se mere på www.politiken.dk/skole og www.ekstrabladet.dk/skole

Hvis du vil med, skal du melde dig senest 10. januar.Læs mere på www.dfl-ollerup.dk


64 procent af de mindst motiverede elever i folkeskolen ser sig selv fortsætte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen - DEA

Big Bang i Vingsted



WWW.BHS.DK


WWW.BHS.DK

WWW.BHS.DK

Med livet i lommenFor unge mennesker er smartphone og internet svært at undvære. Kontakten til vennerne døgnet rundt er blevet uund-værligt, hvis man vil være del af fælles-skabet.En ny bog tager pulsen på danske børn og unges brug af de digitale medier. Bogen vejleder ud fra den seneste forskning om, hvad brugerne, deres forældre, lærere og pædagoger skal være opmærksomme på for at undgå uheldige faldgruber.

“Big Bang - naturfag for fremtiden” er konferencen, hvor naturfagslærere landet over hvert år mødes, for at blive opdateret i forhold til undervisningen. Konferencen afholdes 20.-21. marts 20 14 på Vingsted Hotel og konferencecenter ved Vejle. Forskere, udviklere og undervisere giver i løbet af konferencens to dage deres bud på den nyeste viden fra didaktisk forskning og udviklingsarbejde inden for fagene.

Desuden er der lejlighed til at dele erfarin-ger og få inspiration til bedre undervisning.Konferencen er organiseret i spor, som giver mulighed for at sammensætte sit eget program - enten inden for et enkelt interessefelt eller ved at plukke sin favorit buket fra forskellige spor. Læs mere og tilmeld dig på bigbangkonferencen.dk

Sig det som det er!Nyt undervisningsmateriale fra Red Barnet fokuserer på tabuiserede emner som vold i familien, alkohol og psykiske lidelser.De små film om tabuiserede emner understøttes af lærervejledning med overvejelser over undervis-ningsformer og generelle informationer om emnerne.Tavshed og tvivl er ofte svaret på mødet med psyki-ske lidelser, alkoholmisbrug og vold. Hvis den tilgang skal ændres, er det ifølge Red Barnet nødvendigt at tage fat på tematikken allerede i grundskolen. En undersøgelse viser for eksempel at 70 procent af 16-25 årige unge med psykiske lidelser ikke synes, at

lærerne og skolen har været opmærksomme på deres sygdom.På www.redbarnet.dk/MEGAFONEN/sigdet kan man finde forslag til aktiviteter med mere.


IT gør det ikke aleneIT i undervisningen har længe haft vind i sejlene. De store investeringer ser dog ikke ud til at give det forven-tede afkast. Effekten er nemlig afhængig af, hvordan IT bruges og ikke af hvor meget isenkram, man har indkøbt

IT i skolenEfterskoleLIV


28

Politikere, virksomheder, lærere og for-ældre har længe haft tillid til, at IT kan skabe en bedre skole, men hidtil har det ikke vist sig at gøre den store for-skel. John Hattie vurderer således i sin forskning, at IT kan forøge sandsynlig-heden for læring, men at der ikke er en nødvendig forbindelse mellem at have computere, anvende computere og læ-ringsudbyttet.

»Hattie viser, at der ikke er nogen synderlig effekt. Pointen er, at IT i sig selv eller traditionel undervisning med IT ikke flytter noget og ikke giver resultater af betydning,« siger Jeppe Bundsgaard. Han er lektor ved Aarhus Univesitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og har blandt andet været med til at udarbejde en forskningsrap-port om kvaliteten ved digitale lære-midler og deres anvendelse i den pæ-dagogiske praksis.

»I det store billede har IT stort set ikke påvirket pædagogik og didaktik på anden måde end, at det har skabt en masse spildtid og besvær for lærere og elever,« siger han og tilføjer, at man skal spørge sig selv, hvad det er for en type undervisning, man vil have, og hvordan IT kan understøtte denne.

IT skal støtte læringenPå Hou Maritime Idrætsefterskole støt-ter man elevernes læring med iPads. Alle lærere og elever er udstyret med en iPad, og den bruges langt det meste af tiden.

«Vores projekt er et læringsprojekt mere end et IT projekt,« siger Heidi Zülau, der er lærer på skolen. Hun for-klarer, at iPadén støtter de unges læ-

ring, hjælper dem med at organisere og strukturere deres arbejde, og sætter dem i stand til at bearbejde ny viden.

»Det er jo ikke nok, at de får Ipadén i hånden, så bruger de den bare til spil-lemaskine,« siger hun og forklarer, at de unge skal have anvist nogle muligheder, nogle veje og nogle redskaber for at få et læringsmæssigt udbytte.

»Vi er optaget af, hvad målet med un-dervisningen er, og hvordan vi kan bru-ge iPadén som et redskab for den enkel-te,« siger hun og tilføjer, at det konkret betyder, at lærerne anvender mange forskellige programmer og apps i deres undervisning.

»Vi tænker, at vi i høj grad skal have forskellige tilgange til undervisningen og respekterer, at de unge lærer på for-skellig vis,« siger Heidi Zülau, som sy-nes, at hun er godt hjulpet af de digitale undervisningsmidler, hun og kollegerne har adgang til.

Materialer støtter traditionel undervisningJeppe Bundsgaard er dog ikke impone-ret over det generelle udbud af digitale undervisningsmidler.

Vi er optaget af, hvad målet med

undervisningen er, og hvordan vi kan bruge

iPad en som et redskab for den enkelte.

Heidi Zülau

•


I det store billede har IT stort set ikke påvirket

pædagogik og didaktik på anden måde end, at det har skabt en masse spildtid og besvær for

lærere og elever.

Jeppe Bundsgaard

»Det meste af det materiale, der findes på markedet, støtter i høj grad en tradi-tionel form for undervisning,« siger han og peger på, at undervisning, der frem-mer selvstændighed, fordybelse og vir-kelyst, som loven foreskriver, er ringe stillet i størstedelen af de digitale un-dervisningsmidler.

»Det er blevet bedre, men de digitale materialer er ikke på højde med de ana-loge,« siger han og foretrækker kombi-nationen af det digitale og analoge.

»For mig er det ikke et succeskrite-rie, at man udelukkende bruger IT. Man skal bruge de materialer, der bedst støt-ter den undervisning, man går efter. Indholdet må komme før formen,« siger Jeppe Bundsgaard og tilføjer, at tekno-logien jo er med til at fremme en særlig praksis.

Simple svar og komplicerede problemer»Interaktive whiteboards blev en så-dan succes, fordi de talte til alles fore-

stilling om, hvordan undervisning foregår. Nu kunne det bare gøres sjovere og flottere,« siger Jeppe Bundsgaard og tilføjer, at IT er et redskab som så me-get andet. Og at han generelt er betæn-kelig ved forestillingen om, at teknolo-gi kan håndtere alle problemstillinger.

»Jeg taler imod, at der findes simple løsninger på komplekse problemstillin-ger, og det opfatter jeg de investerings-bølger, der har præget grundskoleom-rådet, som et udtryk for,« siger han og peger på, at den megen fokus på iPads i undervisningen risikerer at falde i sam-me grøft.

Faldgruber»Der er to faldgruber når vi taler om IT,« siger Jeppe Bundsgaard og forkla-rer, at den ene handler om fascinationen af, hvor flot tingene kan præsenteres på de digitale platforme.

»Det er indlysende, at elevernes pro-dukter er et delaspekt af den gode un-dervisning, men hvis vi glemmer at overveje, hvad de lærer i den sammen-hæng, så er det forfejlet,« siger han og forklarer, at man desuden skal passe på med at tro, at eleverne lærer noget ved at spille de mange læringsspil, som findes på markedet.

»Det giver ikke meget, når eleverne for eksempel spiller et fodboldspil, for at lære at lægge tal sammen. Og i for-hold til de mange apps, der findes i læ-ringskategorien i appstore, så er de for 99 procents vedkommende ubrugelige,« siger han og tilføjer, at IT optimalt skal bruges bevidst og fungere som en form for stillads for undervisningen. �

IT i skolenEfterskoleLIV


Gratis og digitale forløb gør det nemt at sætte trafik på skemaet:

360˚ – Kom hele vejen rundt om en virkelig ulykke- Interaktiv dokumentarfilm, der fordrer til dialog og refleksion

Sikker Trafik LIVE- En personlig fortælling om konsekvensen af en alvorlig trafikulykke

Skillevej – Valget er dit- Involverende forløb, der diskuterer valg og fravalg i ungdomslivet

Hvert forløb kan afvikles på to lektioner og dækker trinmål for dansk, samfundsfag og færdsel.

Debat

Forstander Peter Gordon, Hou Maritime IdrætsefterskoleiPads til alle elever og lærere har boostet lærings-diskussionerne og gjort undervisningen mere mobil og innovativ

Pro Et Contra:At udstyre alle elever med iPads

På Hou Maritime Idrætsefterskole er man nu på tredje år med iPads til alle. Erfaringerne er gode. Den lille tablet har gjort undervisningen mere mobil og innovativ, og lærerne diskuterer læring i langt højere grad end tidligere.

»Vi er glade for iPadén. Den har stort set levet op til de forventninger, vi havde til den,« siger forstander Peter Gordon og tilføjer, at han med udleveringen af iPadén gerne ville forstyrre lærings-kulturen på en god måde.

»Spørgsmålet var, hvad det ville sige at lave god undervisning, når nu alle fik en iPad. Det satte gang i en masse frugt-bare læringsdiskussioner i lærerkolle-giet,« siger han og fortæller, at den des-uden understøtter skolens ønske om at gøre undervisningen mere mobil.

Større mobilitet»iPadén har sat nogle undervisnings-rum fri. Læringen foregår nu langt flere steder end før, fordi de unge let og ubesværet kan tage iPadén med,« siger Peter Gordon. Han peger desuden på, at iPadén er rigtig god til at samle og orga-nisere både lærere og elevers materialer.

»Alt er samlet et sted og kan tages med

over alt,« siger han. Når skolen for ek-sempel er på tur til Holland, er iPadén med og bliver blandt andet brugt til at indsamle viden og til dokumentation.

»iPadén er fantastisk i forhold til at arbejde med eleverne som producenter. Den giver desuden rigtig gode mulighe-der for at differentiere undervisningen. Og så er den god til at understøtte det innovative,« siger forstanderen og peger på, at det også er en stor fordel, at alle har samme teknologi.

Driftsikkerhed»Alle har de samme devices, og det er en fordel, men det er klart, at vi også ind-

drager andre teknologier, når det er na-turligt. Vi er ikke gift med Apple, men vi synes, at det fungerer godt med iPadén, og det giver en vis driftsikkerhed,« siger Peter Gordon og fortæller, at eleverne er meget begejstrede for iPadén, og at lærerne direkte adspurgt foretrækker iPads frem for andre teknologier.

»Lærerne ser mange muligheder i an-dre teknologier, men når de skal vælge èn, peger de på iPadén,« siger han og til-føjer, at iPadén også bakker op om fæl-lesskabet.

Et læringsprojekt»Det er let at dele, når man arbejder på iPadén, og det ligger meget fint i tråd med efterskolens ide om at styrke fæl-lesskabet,« siger Peter Gordon. Han fortæller, at skolen prioriterer de unges samarbejde og bevidst arbejder på at øge elevernes evne til at dele viden og infor-mation

»iPadén har givet os flere miljøer, hvor elverne kan samarbejde,« siger han og fortæller, at ipadén er et værktøj, som skal kvalificere læringen.

»Vores projekt er ikke et IT-projekt, men et læringsprojekt,« siger han. �

iPad en har sat nogle undervisningsrum fri. Læringen foregår nu

langt flere steder end før, fordi de unge let

og ubesværet kan tage iPad en med.

iPads i undervisningen


Pro Et Contra:At udstyre alle elever med iPads

Lektor Ole Christensen, Professionshøjskolen UCCiPads til alle er udtryk for en simplificeret teknologi-forståelse. Det er didaktiske og pædagogiske overve-jelser, der skal styre undervisningen - ikke teknologien


Ifølge lektor ved Professionshøjsko-len UCC, Ole Christensen, har iPadén været en form for trylleformular de se-neste år. Mange har ment, at hvis bare man udleverer det lille vidunder, vil det ændre læringsrummet. Ændre vores måde at undervise på, at forberede os, at vejlede og at dele viden på.

»Men det er jo langt fra sikkert, at det vil ske,« siger han og fortæller, at han ikke har noget imod iPads i undervis-ningen, ligesom han heller ikke er imod kuglepenne. Det afgørende for ham er, at iPadén bliver brugt som et redskab.

»Man skal først se på de elever, man har, og afgøre hvilke læreprocesser, man vil sætte i værk. Derefter vælger man den teknologi, der bedst løser opgaven,« siger han og tilføjer, at han ikke kan forstille sig specielt mange situationer, hvor man i så fald ville pege på iPadén eller på en anden enkelt teknologi.

»Der findes ikke én teknologi eller én digital ressource, der kan understøtte alle dele af læreprocessen,« siger han

Simple svar på komplicerede udfordringer»Læreprocesser er komplicerede, og jeg tror ikke på, at man kan løse komplekse

opgaver med simple og ensartede red-skaber,« siger Ole Christensen og tilfø-jer, at det generer ham, at man mange steder abonnerer på kun en teknologi og tror, at den kan gøre forskel.

»Hvis man forlods låser sig fast på for eksempel kun at bruge iPads, så låser man sig fast på en teknologiforståelse, der er styret af noget bestemt, og det tror, jeg ikke er frugtbart, når vi ser, hvor kompleks medieverdenen er, og hvor hurtigt den ændrer sig,« siger han og forklarer, at fokus flyttes fra det væ-sentlige. Genstanden bliver afgørende og mål i sig selv.

Mange teknologier må være svaret»iPadén kan være et godt redskab, også i forhold til at løse væsentlige opgaver. Den er intuitiv, visuel og let at betjene,« siger Ole Christensen og peger på, at den er god til nogle ting, men at den ikke er svaret på alle udfordringer. Og at den kommer til kort, hvis den skal spille sammen med andre devices

»At bruge iPadén er lidt som at tisse i bukserne for at få varmen, for lynhur-tigt opdager man, at det er vanskeligt at få den til at fungere sammen med andre teknologier, og i realiteternes verden er

det jo ikke sådan, at man kun bruger en teknologi, man blander. Hvorfor skal skolen så kun vælge en,« siger han og sy-nes, at når mediekulturen nu er sådan, at man bruger det, man har, så bør det også gælde i skolen.

»Vi skal altså designe læringsmiljøer, hvor mange forskellige teknologier kan spille sammen,« siger han og forklarer, at man så også undgår situationer, hvor man, inden man har lært at bruge en be-stemt teknologi, bliver overhalet af en ny og bedre.

Teknologiforståelse af bagvejen»Jeg forstår ikke, hvorfor alle skal have det samme. I mange andre sammenhæn-ge er differentiering vigtig, hvorfor så kun en teknologi. Vi taler jo om 21. century learningskills, hvor innovation og ekspe-rimenteren er i fokus. Det kan vanskeligt understøttes af kun en teknologi,« siger han og peger på, at ved at vælge iPads, uden først at have taget stilling til, hvad opgaven er, indfører man en teknologi-forståelse af bagvejen. En forståelse man ikke har taget stilling til.

»Man bruger så at sige teknologierne uden at have udviklet en teknologifor-ståelse,« siger Ole Christensen. �


De seneste år har der været fokus på ”it-iceringen”, og de fleste af landets skoler er nu udstyret med IWB-tavler. Klasseværelset har så at sige fået strøm, men er det nok til at opfylde faghæfte 48 og udfor-dre og udvikle elevernes digitale it-kompetencer?

Når jeg i jobsammenhænge har været ude at besøge forskellige sko-ler, har jeg været meget nysgerrig omkring, hvordan it bliver inte-greret i den daglige undervisning. Tendensen er ofte den samme; den sorte tavle er skiftet ud med et hvidt board, hvorpå læreren kan skrive med en tusch. Lysten og ambitio-nen om at gøre klasseværelset mere digitalt er absolut til stede, men angsten for at blive udstillet eller tidsfaktoren, hvis teknikken dril-ler, er ofte en af grundene til, at it ikke inddrages i højere grad.

Hvorfor taler vi ikke om, at det kan være svært at tilrettelægge og gennemføre en digital undervis-ning, der kan udfordre og udvikle eleverne? Der findes en jungle af di-gitale læremidler, værktøjer og ud-styr, og det er en kunst at udvælge det gode! Og hvordan finder man som fagperson materialet? Hvor-dan lærer man som lærer at inte-grere it som en naturlig del af un-dervisningen? Et bud kunne være et styrket samarbejde i fagteams, så trygheden og styrken kolleger imel-lem bliver så stor, at døren kan åb-nes. Men det kan være svært at tage imod gode råd fra en kollega, som bare kan det der med digital under-visning. Derfor er det vigtigt, at der

i fagteamet er en konsensus om, at hjælpen og støtten ikke handler om vores usikkerhed, men fokuserer på målet med at opkvalificere under-visningen og elevernes it-kompe-tencer.

Skylder vi ikke eleverne at blive bedre til at tale om, hvordan vi kan udvikle os og sikre, at eleverne bliver støttet og stilladseret bedst muligt? Jo, det gør vi – og det kan vi bl.a. gøre ved at inddrage kollabora-tiv læring og derved give eleverne de bedst mulige it-kompetencer.

Der findes uendelige muligheder for at inddrage it i undervisningen, og det er klart, at undervisningen

kan opkvalificeres i højere grad, hvis it bliver indtænkt og inddraget på fornuftig vis. Men teknologien skal og bør ikke blot anvendes, fordi den findes. Ligesom alle andre un-dervisningssituationer gælder det om at være over sit faglige stof, at kende de redskaber og værktøjer, der findes – og så se mulighederne. Eksempelvis kan en computer både bruges traditionelt – som en tekst-bog med strøm i – og som platform for kreative produktioner og ele-vinddragende undervisning. Brug kompetencerne i de enkelte fag-teams og del eventuelle it-værktø-jer imellem hinanden, sådan at til- og fravalgene sker på et reflekteret grundlag.

For mig at se er det vigtigt, at vi anerkender hinandens forskellig-heder og taler åbent om, at vi er for-skellige som undervisere. Nogle er helt fremme i bussen og altid med på de nyeste apps, andre er mere afventende og tilbageholdende – og det er helt okay! Vi er nået rigtig langt med digitalisering af under-visningen allerede, og det kan vi godt klappe os selv og hinanden på skulderen over. Så lad os tale om, hvordan vi i de enkelte fagteams kan være med til at hjælpe hinan-den endnu længere i digitaliserin-gen. Lad os hjælpe hinanden til at navigere i junglen og finde lige præ-cis de lærermidler, hvor fagdidaktik og it-didaktik går hånd i hånd og støtter op om den enkelte lærers undervisning, sådan at eleverne bli-ver optimalt rustet til deres digitale fremtid. �

En jungle af digitale redskaber

Lad os tale om, hvordan vi i de enkelte fagteams kan

være med til at hjælpe hinanden endnu længere i

digitaliseringen.

Thomas Yung

Thomas Yungredaktions-

chef for frem-medsprog hos

Clio Online

Hvorfor taler vi ikke om itDebat


“Einfach Spitzenklasse!”

Ein neuer Anfang er som udgangspunkt et overgangsmateriale, som skaber sammenhæng mellem tysk i grundskolen og fortsættertysk i gymnasiet. Bogen er dog velegnet i de ældste klassetrin i grundskolen, hvor eleverne vil få stort udbytte af bogen - og særligt svagere elever bliver samlet op.

Fokus ligger på læsning af autentiske tekster, styrkelse af sociale relationer og træning af kommunikative kompetencer i kraft af faste ven-dinger og basalt ordforråd. De autentiske tekster er korte og rigt gloseret.

Bogen er inddelt i tre hovedemner: ”Ein neuer Anfang”, ”Wo bleibt die Zeit” og ”Helden und Vorbilder”.

Materialet rummer også en hjemmeside, hvor der er arbejdsark til hvert emne. Fortrinsvis op-bygget efter Cooperative Learning-strukturer. Læs uddrag af bogen, og køb på lru.dk

(20

06

6) H

elsi

de ·

EFT

5 ·

20

13 ·

Pris

eks

kl. m

oms

· For

beho

ld f

or p

risst

igni

nger

og

tryk

fejl.

af Mathilde Nygaard Beck og Christina Hove

144 sider, Kr. 185,-

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 4350 3030 · [email protected] · lru.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevether, og modtag nyheder ogtilbud til dine fag.

Her sidder jeg nu med et materiale, hvor jeg har fornemmelsen af, at det kan gøre en forskel for de elever, der for år tilbage fik en skæv start på tyskfaget, og som følge heraf nu er meget tavse i tysktimerne, fordi de mangler helt basale ord og vendinger. ”Ein neuer Anfang” er et varierende materiale med vedkommende emner, samtidig med at det har masser af elev- og sociale aktiviteter. Einfach Spitzenklasse!

Jette Larsen, Folkeskolen 2013

”“

Tysk

Kurser og møderKalender

Aktionslæring giver mening10/12 - Kl. 8.30-11.30Hotel Strandparken Holbæk Oplæg, debat og refleksion om aktionslæ-ringens muligheder for udvikling af lærer-rollen og arbejdsmiljøet. Læs indsparket aktionslæring giver mening på facebooksi-den Tine Dalskov Facilitator: Tine Dalskov [email protected] eller på facebook – pris 500 kr.

Diagnosticerede unge

- et kursus om inklusion af unge med ud-viklingsforstyrrelser11. marts - 12. martsPå kurset får du viden om udviklingsfor-styrrelser som fx ADHD og Aspergers syndrom, forståelse for de vanskeligheder, som kan opstå i undervisningen af denne målgruppe og målrettede redskaber til den pædagogiske og undervisningsmæs-sige indsats i forhold til disse unge.Sted: Kursuscenter Brogaarden, StribArrangør: GeneratorTilmeldingsfrist: 10. februar, 2014

Kursus for sekretærer31. marts - 1. aprilPersonlig effektivitet: Få mere ud af din tid samt inspiration til at bryde daglige vaner og mønstre. Indsigt og træning i konkrete kommunikative værktøjer og personty-pologi. Netværk med andre sekretærer. Arbejdsret og personaleadministration. Sekretærernes egne ansættelsesforhold.Sted: Brogaarden, StribArrangør: EfterskoleforeningenTilmeldingsfrist: 25. februar, 2014

Pedelkursus 2014

2. april - 4. aprilDet årlige pedelkursus giver pedellen eller pedelmedhjælperen relevant faglig viden og inspiration, og det giver en fin mulighed for mødes med andre inden for samme arbejdsområde.Sted: Byggecentrum Kursuscenter, MiddelfartArrangør: Efterskoleforeningen

KURSER

vide

nFaglighed

skolemiljø

DE

BAT&uddannelse

sprog

MØDELÆRIN

G

www.efterskoleforeningen.dk/kalenderDer finder du også link til tilmelding m.v.Se flere kurser på


Frie Skolers Ledere fik i begyndelsen af november fuld opbakning fra både ledere og lærere til at arbejde for en helt selvstændig fagforening for lederne på de frie skoler.

Målet er, at vi – sammen med øvrige ledere i Lærernes Centralorganisation (LC) – får forhandlingsretten.

Friheden og forhandlingsretten hænger sammen. Uden forhandlingsretten kan vi kun se til udefra. Med forhandlingsretten og vores gode samarbejdspartnere kan vi agere politisk frit og være en selvstændig stemme for lederne på de frie skoler.

Vi vil skabe de bedste vilkår for vores ledere og de frie skoler - i samarbejde med skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening.

Og det kan vi. Fordi vi kender skolerne. Fordi vi kender lederne. Fordi vi har relationerne.

Frie SkolerS ledere har

• mere end 700 medlemmer

• skræddersyede lederkurser

• fuld fokus på lederrollen

• et stærkt fagligt fællesskab

• et kontingent på 670 kr./ md.

• indgående viden om lønforhandling, arbejdsvilkår- og miljø

• et kompetent sekretariat kun for ledere

Frie SkolerS ledere går ForreSt...for en selvstændig lederforening

Vil du have flere facts om Frie SkolerS ledere, så ring til vores sekretariat på

87 46 91 50 eller tjek www.frieskolersledere.dk

Annonce.indd 1 18/11/13 13.5837Efterskolen · 28. november 2013

EfterskoleLIV Inklusion

’Tekst: Gry Bastiansen, lærer og forfatter

Martin er lige startet på efterskole i 9. klasse. Hans tidligere skolegang i grundskolen har været svær og proble-matisk, og han har gennem de sidste år glædet sig og set frem til at skulle væk fra det hele. Et år på efterskole, et år med en ny chance, hvor ingen ken-der ham. Igennem hele sin skoletid har Martin haft en eksplosiv adfærd. Hvis noget gik ham imod, eller nogen dril-lede, reagerede Martin med en voldsom vrede. Han råbte og skreg de grimmeste ord, og han kunne også finde på at bruge fysisk vold. Et år på efterskole giver en dreng som Martin en ny chance – eller gør det? Martin og hans forældre væl-ger ikke at sige noget til efterskolen om Martins problemer i håb om at hjælpe Martin.

Dette er nok en situation, flere efter-skoler kender til. Familierne tier med de eksplosive problemer i håb om, at det nok skal gå. Som regel går det også godt det første stykke tid, men når hverdagen melder sig, kommer problemerne med en eksplosiv adfærd hurtigt til udtryk. Ofte i vredesudbrud, der kan komme helt bag på omgivelserne. Det er ikke kun børn med diagnoser, der kan have denne adfærd. Blandt de mange børn og unge, jeg har arbejdet med, havde kun en lille del en diagnose.

Efterskolen - en enestående chanceGennem de sidste ni år har jeg arbejdet med inklusionsprocessen i folkeskolen.

rollen som den, der ikke kan tåle mod-stand uden at springe i luften.

Jeg har gennem de sidste mange år haft over 100 børn og unge igennem et program, der kan reducere eller fjerne den eksplosive adfærd helt. Når den unge starter på efterskole, er der et godt grundlag for at skabe en ny positiv for-andring. Den unge er som regel topmo-tiveret for at forandre sig. Det er en ny chance, og den unge oplever en anden måde at være sammen med lærere og kammerater på, som også er med til at motivere til nye handlemuligheder. Det er dog ikke nok bare at tage på eftersko-le. Det kræver nye strategier, når den unge møder modstand.

Inklusion af unge med eksplosiv adfærdEfterskolen har en enestående chance for at skabe nye muligheder for unge med eksplosivt temperament. Læs gode råd her

Samtidig har jeg boet og færdedes på en efterskole det meste af mit liv og kan se, at efterskolerne også bliver udfordret af de samme inklusionsproblematikker som folkeskolen. Dette er blandt andet omtalt i Efterskolen nr.3, hvor man kan læse, at efterskolerne gerne vil inklu-dere, men mangler redskaber. I forhold til børn og unge med eksplosiv adfærd mangler der generelt set redskaber til, hvordan man kan arbejde med dem og skabe inkluderende læringsmiljøer for dem og omgivelserne. Her har eftersko-len som skoleform en enestående chan-ce for at skabe nye muligheder for unge med eksplosivt temperament. For en del af disse unge er det netop et skoleskift, der kan være med til at løfte dem ud af


Derfor er det af stor betydning, at man som efterskole kender til problemet, før den unge begynder, så forberedel-serne kan gå i gang, eller at efterskolen har lagt en handleplan, der hurtigt kan træde i kraft, hvis en eksplosiv adfærd registreres.

På vagt over for eksplosiv adfærdI bogen ”Børn med eksplosiv adfærd” beskriver jeg, hvordan man kan arbejde med unge mennesker med eksplosiv adfærd. Ud fra en simpel tegning, der præsenterer en særskilt tilgængelig begrebsverden og sprog for adfærden, lærer den unge at styre sin tempera-mentsbombe, mens omgivelserne lærer, hvordan de bedst forholder sig. Det er ofte de samme ting eller personer, der udløser et raseri. Jeg kalder det ”tænd-stikker”, og de fleste unge med eksplosiv adfærd har været udsat for det og har i ungdomsårene et indgående kendskab til dem. Der er kammerater, der synes det er sjovt at prikke til dem, fordi det er spændende at se en, der bliver godt gal i hovedet. Dette udløser også en øget opmærksomhed hos de professionelle voksne, og en overlevelsesmekanisme, som kaldes ”1, 2, 3, altid”, kan blive ud-løst.

Når man har oplevet noget tre gange, så er det altid sådan. Et mønster, der kan være med til at holde de unge i en

eksplosiv adfærd. De oplever selv, at de reagerer eksplosivt, når noget går dem imod, og når de kommer på efterskolen, er det den fortælling, de har med sig. Det kan kræve en særlig indsats at få lavet den fortælling om. Jeg har oplevet situationer, hvor elever har fået skyld for noget, selv om de ikke er i skole. Når det larmer i klassen, så er det ”1, 2, 3, altid, Dennis der gør det!”. Når en eksplosiv adfærd registreres hos en elev, vil omgi-velserne være på vagt. Der skal ikke ske mange vredesudbrud, før de nye efter-skolekammerater og lærere har noteret sig, at her er et ”farligt” menneske. Som efterskoleform har I muligheden for at give disse unge en anden oplevelse af sig selv. Jeg vil her i korte træk beskrive, hvordan man kan arbejde med Bombe-kurset.

Bombekursus - hvordan?Det er ikke muligt at starte et forløb op, uden at den unge selv ønsker at deltage. Det kræver, at de er motiverede for for-andringen. Samtidig skal skolens perso-nale været orienteret om forløbet, så de kan bakke den unge op, da den eksplo-sive adfærd kan komme til udtryk i for-skellige situationer i dagligdagen. Der skal vælges en person fra personalet, der er personlig vejleder for den unge igennem hele forløbet. Det er vigtigt, at kemien passer mellem den unge og vej-

lederen. Det er et forløb, hvor den unge skal få selvindsigt og skabe en positiv fremtid.

Forløbet er beskrevet i form af en teg-ning i ni trin. Her lærer den unge at gå for sig selv, når vredesudbruddet kommer, og der indgås aftaler med omgivelserne om, hvor den unge går hen, og hvordan han/hun kommer tilbage til fællesska-bet igen. Den unge lærer at mærke de fysiske signaler, kroppen udsender. Det er et tegn på, at det er ved at være på tide at trække sig, frem for at gå ind i et frontalt verbalt eller fysisk angreb. Her skal vejlederen og den unge være særligt opmærksomme på de tændstikker, der kan være i omgivelserne. Den unge har ugentlige samtaler med sin vejleder, som tager udgangspunkt i en arbejdsbog, der sætter den unge godt ind i forløbet. Via arbejdsbogen fører den unge dagbog for at holde øje med, hvor det lykkedes at gå for sig selv og eventuelt hvilke pro-blemstillinger, der skal arbejdes med. Denne arbejdsbog kan frit downloades på www.grybastiansen.dk.

Hver 14. dag får den unge tilbagemel-dinger fra de lærere, han/hun har den tætteste kontakt med, og eventuelt også fra udvalgte kammerater. Et møde der tager 15 minutter, og som tager udgangs-punkt i den positive udvikling. Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme noget negativt frem, men det er vigtigt at foku- •


Inspiration

sere på, at når man øver sig i noget, der er nyt og svært, kan man fejle. Min erfa-ring er, at det tager kort tid at reducere og fjerne den eksplosive adfærd hos den unge. Når det er gjort, skal der arbejdes videre med at få skabt et positivt selv-værd, hvilket kan tage noget længere tid. Her er ordet selvindsigt et væsent-ligt element.

De personlige styrkerDen unges evne til at tænke abstrakt og reflektere hjælper, når selvindsigt skal skabes. Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet med den positive psykologi i daginstitutioner og skoler i hele landet, og forskning viser, at tilgangen skaber højere trivsel og læring hos eleverne.

I bogen ”Positiv psykologi og Styrke-træning” beskriver jeg, hvordan man kan arbejde med tilgangen i praksis. Jeg har udviklet konkrete værktøjer skabt til efterskolens arbejde med in-klusion og trivsel for alle elever. Her er noget at hente, hvis man som skoleform gerne vil blive endnu bedre til at skabe trivsel for alle. Det handler ikke kun om den eksplosive elev selv, men også om at få en forståelse for andre og blive en del at et fællesskab. Konkret tager jeg udgangspunkt i Martin Seligmanns 24 personlige styrker. Styrkerne er både en styrke, men kan også blive en svaghed, hvis de bruges for meget. Tænk på Emil fra Lønneberg. Nogle af hans topstyrker er nysgerrighed, mod, kreativitet og op-findsomhed. Nogle gange bliver han for opfindsom, nysgerrig og modig, og så går det galt.

Jeg har arbejdet med en pige med eks-plosiv adfærd. Hendes topstyrker var perspektiv-visdom og kærlighed. Disse to styrker brugte hun for meget. I sam-været med andre var hun meget belæ-rende og havde svært ved at tåle, hvis de påstod, at det, hun mente, var forkert. Hun forventede også at blive mødt med et venskab meget hurtigt i relationen. Derfor lukkede hun af, hvis ikke hun hurtigt mærkede en gengældt kærlig-hed. Da hun fik denne selvindsigt, blev hun i stand til at ændre sin adfærd, og hendes raseri forsvandt. Sammen fandt

vi alle de gode situationer, hvor hun kunne bruge sine styrker, og det lykke-des hende at etablere venskaber og blive en god støtte for andre elever i den fag-lige undervisning.

Inklusion, hvordan?Så hvad skal efterskolerne så gøre for at arbejde med inklusion af eksplosive unge og andre udsatte grupper?

Skolens personale har et ansvar for, at alle elever trives, og jeg tror på, at det, der skal til, er fælles uddannelse, der er meget praksisnært, og mulighed for at trække på nøglepersoner, der kan give personalet sparring. Jeg kan se, hvor

meget det gør for elevernes personlige og faglige udvikling i folkeskolen, når jeg har haft lærere og pædagoger på kursus. Det højner også arbejdsglæden og energien hos de professionelle.

Efterskolen byder på unikke mulig-heder for at kvalificere inklusionen af alle elever, men det kræver videreud-dannelse af personalet på det område, da efterskolerne også skal matche en ny inkluderende folkeskole. Set ud fra opmærksomheden på elevtal tror jeg, at der ligger et uforløst udviklingspoten-tiale gemt i efterskoleformens arbejde med inklusion, som kan få flere elever til at vælge et år på efterskole. �

EfterskoleLIV Inklusion


Ved udgangen af 2013 går Jørgen Lycke, konsulent i Efterskoleforeningen

på pension.

Jørgen har haft utallige samarbejdsrelationer

gennem tiden.

Derfor inviterer foreningen til reception

fredag d. 13. december kl. 12-14

på Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40 Strib, Middelfart

1 2 3 94

8 57

6

Børn med eksplosiv adfærd

Ak Ade misk Forl Ag

“Hvad skete der?”

“Der skete ...”

“Der skete ...”0-100 km på en time?0-100 km på et sekund?

Gry Bastiansen

“Hvad skete der?”

et kursus i positiv udviklinG

Børn med eksplosiv adfærd Forfatter: Gry Bastiansen Omfang: 96 sider . Pris: 249 kr.

Om Gry BastiansenUddannet lærer, har arbej-det i folkeskolen, efterskolen og på specialområdetKonsulent for AKT og inklu-sion i Vejen Kommune i 6 årPt. Ansat som Centerchef for Arbejdsglæde og positiv psykologi i Axept A/SUnderviser, forfatter og foredragsholder Opvokset på Nordborg Slots EfterskoleBosiddende på Rejsby Euro-pæiske EfterskoleMor til tre, hvoraf en har væ-ret, og en er på efterskole


Annoncer

Velegnet til det perfekte ophold i Berlin. Førstevalget for skole- og grupperejser i mere end 10 år!

Booking og forespørgsler via [email protected], www.aletto.de/gruppen eller tlf. 0049 30 233 214 200. Tilbuddet er også tilgængeligt via udvalgte rejsearrangører såsom Rose Rejser ApS, [email protected], tlf. 73 78 00 57.

*Gældende for alle henvendelser for perioden 31.10.13. – 31.08.14. Særlige datoer undtaget.

MED KAMPAGNEKODEN ”EFTERSKOLEN” FÅR I 10% RABAT PÅ OVERNATNINGSPRISEN*

TRE GODE GRUNDE TIL AT JERES KLASSE ER I DE BEDSTE HÆNDER HOS OS:

God indretning

Rigelig mad

Mange fritidstilbud

3x centralt i

Berlin

HOTELS & HOSTELS

Velegnet til det perfekte ophold i Berlin. Førstevalget for skole- og grupperejser i mere end 10 år!

MED KAMPAGNEKODEN ”EFTERSKOLEN” FÅR I 10% RABAT PÅ OVERNATNINGSPRISEN

Berlin

læser læser læser læser læser læser læser

læser

læser læser læser læser læser læser læser

læser læsede

STORElæserKonference om læsning på de ældste trin i grundskolen3o. - 3l. januar 20l4 · Golf Hotel Viborg

MØD: lektor Jan Mejding · lærebogsforfatter Ayoe Quist Henkel · lektor og lærebogsforfatter cand.mag Alice Bonde Nissen · lektor og lærebogsforfatter cand.mag Johannes Fibiger · anmelder Steffen Larsen · efterskolelærer og lærebogsforfatter Lise Stadelund · forfatter Sanne Søndergaard · forfatter Søren Jessen· cand.psych Anders Colding-Jørgensen · pædagogisk konsulent Lis Pøhler · cand.pæd i dansk Anette Fonnesbæk Skyt · cand.pæd Simon Skov Fought · fagkonsulenterne i dansk, Undervisningsministeriet Lise Vogt & Charlotte Rytter samt forfatter Jan Sonnergaard

viacfu.dk/destorelæser

De store læser 2014 Ann. Efterskolen.indd 1 12/11/13 14.59

Åhavevej 44-46, tlf. 8682 0399

www.silkeborgefterskole.dk

Silkeborg Efterskole søger engageret, fagligt

velfunderet og begejstret lærer

Vi er en grundtvigsk skole, som - udover at løfte eleverne fagligt - i væsentligt omfang er en holdningsbærende dannelsesinstitution for

knap 100 unge mennesker.

Vores smukke, solide gamle bygninger ligger midt i byen med udsigt til Gudenåen og bøgeskoven.

VI TILBYDER1 årsvikariat (barsel) dækkende engelsk på 9. og 10. klassetrin, dansk som andetsprog,

kulturfag og evt. pigefodbold.

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Nærmere oplysninger kan indhentes hos forstanderArne Lund eller viceforstander Carsten Mathiasen.

Ansøgningsfrist 16/12 kl. 12

Ansættelsessamtaler15/1 kl. 16 - 18

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revi-sion, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internatio-nale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

Personale-goder....- hvad må vi som skole?

Læs mere på bdo.dk/skoler

Du skal sammen med personalegruppen, forældrene og lederen være med til at udvikle Amager Lille Skole.

Amager Lille Skole er kendetegnet ved at kombinere høj faglighed med kreative projekter i klassen, i afdelingen og på tværs af hele skolen. Vi vægter fællesska-bet meget højt, men formår samtidig at tage udgangspunkt i den enkelte.

Skolen er forankret i lokalområdet, men har også blik for omverdenen, hvilket bl.a. afspejles i vores årlige lejrskoler og rejser.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:• indgå i den daglige ledelse med reference til skolelederen• sparringspartner for skolelederen • administrative opgaver indenfor personaleledelse – skema, kalender, vikarer,

arbejdstid o.lign.• daglig leder af SFO’en (Klubben)• udvikling af Klubben, så den matcher skolens værdier, fremtidens krav og får

sit eget unikke særkende • deltage i det daglige pædagogiske arbejde i Klubben

Skulle du derudover have kompetencer indenfor hjemmesider, intranet, IT i dagligdagen på lidt mere end bruger niveau, så er det bare et ekstra plus.

Som menneske skal du være• god til at skabe relationer • kunne arbejde struktureret• være rodfæstet i de værdier, der matcher skolens værdigrundlag• have blik for det lange stræk OG kunne handle i hverdagen, som den er her

og nu• have anlæg for at kommunikere med børn, personale og forældre - på skrift

og i tale• vær rar, omgængelig og gerne med et glimt i øjet• kunne bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag

Du skal være vidende og dygtig på det pædagogiske felt, og meget gerne med ledelseserfaring.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning efter aftale i intervallet 373.098-443.868 kr. (1.4.2012). Ansæt-telse så hurtigt, som det for den rette er muligt at tiltræde. Skulle denne lille præsentation have gjort dig nysgerrig er du meget velkommen til at besøge os på www.amagerlilleskole.dk eller aftale besøg på skolen med skoleleder Merete Thybring på 32 59 13 90. Vi foretrækker at modtage din ansøgning elektronisk på [email protected]. Ansøgningsfristen er 20.12.2013 og første samtalerunde finder sted i uge 2/3, og anden runde er i uge 3/4.

Viceskoleleder søgesAmager Lille Skole, der er en gammel lilleskole udvider sit ledelsesteam. Derfor søger vi den helt rigtige viceskoleleder.


Annoncer

ENGHAVESKOLEN I FAABORG SØGER LEDERVores energiske skoleleder skifter spor og Enghaveskolen, Faaborg Friskole, søger derfor en ny leder til at stå i spidsen for 196 elever og 25 ansatte og være med til at præge en udviklingsorienteret skole.

Enghaveskolen er en grundtvig-koldsk prøve- og karakterfri friskole, beliggende i naturskønne omgivelser ved Faaborg.

Vi ønsker os• atduerpædagogiskvisionærogkantilførefornyelsei respekt for traditioner og værdier• atduharkompetencerindenforpædagogik,økonomi og personaleledelse• atdukanlideatståispidsenforfællesskabetogvære skolens ansigt udadtil• atduerdendynamiskekraft,derformåratsamlealle tråde i et levende fællesskab• atdukankommunikereklartogtydeligtmedalle skolens parter• atduharenmotiverendetilgangtilelever,forældre og medarbejdere

Læs mere om skolen på www.enghaveskolen-faaborg.dk og rekvirér skriftligtmateriale på skolens kontor tlf. 62611270 [email protected]

Ansøgninger,incl.CVogrelevantebilag-sendessomPDFeller wordfil til [email protected] –senestmandagd.2.december2013kl.12.Ansættelsessamtalerd.5.dec.og9.dec.2013.

Løn og tiltrædelse:AnsættelseihenholdtiloverenskomstmellemFinansministerietogLC.Aflønningiintervalletkr.Kr.403.683-484.027(pr.31.marts2012).Tiltrædelse 1. februar 2014 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kanrettestilviceskolelederVibekeHolmtlf.62611270el.29284796.

Skoleleder Frederiksberg Friskole

Da vores leder gennem 19 år går på pension, søger vi ny skoleleder med start 1.7.2014 – evt. 1.8.

Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 165 børn fra børnehaveklasse til 7. klasse.

Skriftlig ansøgning (på papir) stiles til bestyrelsesformand Laurids Kristian Fahl.

Ansøgningsfrist: 6.1.2014

Yderligere information findes på www.frederiksbergfriskole.dk

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

annonce 83x110_Friskolebladet.indd 1 07/11/13 21.51

Viby Efterskole

søger 2 lærere En fast stilling og et barsels-vikariat med tiltrædelse d. 1. februar 2014 Stilling 1 - fast fuldtidsstilling: DANSK ENGELSK MATEMATIK Stilling 2 – barselsvikariat: DANSK TYSK Hvis du er den rette person - og brænder for andre fag - så ser vi, hvad der ellers er muligt. Vi forventer engagement – fagligt, hold-ningsmæssigt og socialt – et engagement, der også kan rumme andre med efterskole-livet forbundne opgaver. Hvis du vil vide mere, eller har fået lyst til at aflægge skolen et besøg, er du velkommen til at kontakte skolens forstanderpar Kari og René Holm Hansen på tlf.: 64 42 12 41 og aftale nærmere. Du kan læse mere om skolen her: www.viby-efterskole.dk Ansættelse sker i henhold til overenskom-sten mellem L.C. og Finansministeriet. Ansøgningsfrist: D. 13. december 2013 kl. 12:00 Der afholdes samtaler i starten af uge 51 Ansøgning sendes på mail til: [email protected]


Skolerejser medfagligt indholdVi går helt tæt på de store oplevelser og den faglige indsigt

Skal I vide noget om Tysklands historie, se en saltmine i Krakow, på historisk byvandring i Prag eller på kanalrundfart i Amsterdam, så er vi behjælpelige med at sammensætte det helt rigtige program.

Aktivtur til Cesky Raj i TjekkietDet Bøhmiske Paradis i Tjekkiet byder på udfordringer af enhver art og masser af hygge og kammeratskab.

• Klatring i Krkonosebjergene• Rafting i Jizerafloden• Mountainbike på skråningerne

Mulighed for andre aktiviteter. I har egen bus til rådighed, så mulighederne er mange for udflugter i naturen eller nærliggende byer. Kan kombineres med overnatning i Prag.

Med bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.685Prisen inkluderer bustransport i4-stjernede turistbusser, 3 overnatningermed helpension, 3 aktiviteter medprofessionelle instruktører og bussentil rådighed til udflugter.

44 94 60 [email protected]

www.grupperejsebureauet.dk

Berlin bus 4 dage/3 nætter fra kr. 1.195

Prag bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.395

Krakow bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.360

Amsterdam bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.395

Bruxelles bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.360

München bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.460

Budapest bus 6 dage/3 nætter fra kr. 1.495

Ringog få et tilbud

Kontakt Helle Bendesen på tlf: 46 91 02 [email protected]

Andre rejsemål: Paris med egen bus 6 dg/3 nt på hostel . . . . fra kr. 1.765,-Prag med bus 6 dg/3 nt på hostel . . . . . . . . . . . . . . . . . fra kr. 1.275,-Firenze med fly 5 dg/4 nt på hostel . . . . . . . . . . . . . . fra kr. 2.650,-Amsterdam med bus 6 dg/3 nt på hostel . . fra kr. 1.370,-Dublin med fly 5 dg/4 nt på hostel . . . . . . . . . . . . . . . . fra kr. 2.175,-Madrid med fly 6 dg/5 nt på hostel . . . . . . . . . . . . . . fra kr. 2.570,-

Kompetent rådgivning til jeres studierejseHos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejserne efter jeres ønske, så I kan få mest muligt ud af jeres studierejse både fagligt og socialt.

Top 3 studiebesøg i Berlin: · Sachsenhausen· Berliner Unterwelten· Stasi fængslet Hohenschönhausen

BOXEN KAN ÆNDRES I HØJDEN, MEN VINKLERNE SKAL ALTID VÆRE DE SAMME

102

GRA

DER

5 GRADER

SKOLEREJSE TIL

berlin690,-4 dage/3 nætter

bus + hostel, fra kr.

Billige studie- og grupperejser til hele verden

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

JUBILÆUM50

1963 2013

års


Annoncer

hostgaard.dk

Et træningskursus i kollegial supervision

Se mere på:

Kreativ supervision

HØsTGAArD

BERLIN-SPECIALISTEN

Danmarks førende igrupperejser

til Berlin

Kombinerer studietur ogundervisning

Opgaver og idéoplæg

Tlf. 8646 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURETIL FLENSBURG OG

HAMBURG

RING GRATIS TIL CHRISTIAN - 80 20 88 70Hos AlfA Travel er vi eksperter i at arrangere grup-perejser for efterskoler. Hos os har vi kun erfarne medarbejdere, og god service og sparring er inklu-deret i prisen. Christian har mere end 25 års erfa-ring i at arrangere grupperejser. Ring GRATIS på nummeret 80 20 88 70. Ring GRATIS 8020 8870 [email protected] www.alfatravel.dk

SPECIALTILBUD OSLO kr. 998,-I samarbejde med DFDS tilbyder vi

lige nu et helt ekstraordinært tilbud på vores rejser til Oslo.

For kun kr. 998,- pr. person får I en rejser der strækker sig over 5 dage. På turen overnatter I 2 gange på færgen og 2 gange på hostel i Oslo. Det giver jer hele 3 dage til at opleve det spændende Oslo.

Deadlines:

Nr. 6Udkommer 19. decemberAnnoncefrist 9. december

Nr. 7Udkommer 23 januarAnnoncefrist 13. januar

Nr. 8Udkommer 20. februarAnnoncefrist 10. februar

Nr. 9Udkommer 27. martsAnnoncefrist 17. marts

Kontakt

Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H

1463 Kbh KTlf. 33179586

Øvrige annoncer AC annoncer

Tlf 86 28 03 15

Annonceinformation på www.efterskolen.com

SKOLEREJSE TILIstanbul

2.295,-6 dage/5 nætterpå hostel. fra kr.

kIlroygroups.com

gør studIerejsen en klasse bedre

Læs mere online om de 4 symboler oghvordan du kan forbedre din skolerejse

Kontakt os for mere information:· 7022 0535· [email protected]

Forslag til skolebesøg:· Skolebesøg· Virksomhedsbesøg ved Maersk· Iman besøg


Af Torben Elsig-Pedersen, Redaktør

EfterskoleforeningenVartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94Mail: [email protected] www.efterskole.dk

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager JensenFormand: Troels Borring, tlf. 21792410

Efterspil

Tal er blevet et koldt og kontant styringsredskab mange steder. Politikerne planlægger også, at unge i højere grad end i dag kan styres på plads på deres fremtidige uddannelser efter et tal. Spørgsmålet er blot, om det er den medicin, der skal til over for uafklarede og umotiverede elever.

Når det i fremtidsperspektiverne for en reform af erhvervsuddannelserne ligger, at elever kun kan optages, hvis de har opnået 02 i dansk og matema-tik, glemmer man helt, at der er andre faktorer, der spiller ind, end præstationen ved eksamensbordet.For eksempel bør elevernes lyst til at lære, deres motivation og sociale kompetencer også spille ind, når eleverne optages på såvel erhvervsskoler som andre uddannelser.

Nye beregninger fra tænketanken DEA viser, at det ikke er uden betydning for videre uddannelse, hvilke karakterer folkeskolen afsluttes med. Mere end 40 pct. af de elever, der begynder på gymnasiet med folkeskolekarakterer under 02 i dansk og ma-tematik, falder fra. Det gælder kun for 10 pct. af de dygtigste elever med karakterer over 7.

Men overraskende er det, at halvdelen af de unge, som har karakterer under 4 fra folkeskolen, i dag er færdige med eller i gang med en videregående ud-dannelse. Det viser jo med al tydelighed, at tal og karakterer ikke er det sandfærdige og eneste svar på alt.

Direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA siger således:

”Politiske ambitioner om at vende tidevandet mod erhvervsuddannelserne fortjener ros. Men det er let at blive forført af et simpelt og gennemsigtigt system, hvor adgangskravene udelukkende base-res på karakterer. Karakterer fortæller kun en del af historien, og vi risikerer at afholde mange mo-tiverede unge med lave karakterer fra folkesko-len fra at bruge en gymnasial uddannelse som et springbræt til en videregående uddannelse.”

Det vil være direkte skadeligt, hvis elever udeluk-kes fra deres drømmeuddannelse, fordi de ikke har opnået en bestemt karakter. Ovenstående viser jo, at der er en sammenhæng imellem at få lov til at arbejde med noget, man er motiveret for, og hvor godt det går.

Konsekvenserne ved at stramme på karakterskru-en er, at nogle unge ikke vil få en ungdomsuddan-nelse. Noget tyder samtidig på, at det vil modarbej-de bestræbelser på, at fremme andelen af unge, der bryder den negative sociale arv. Det vil give færre mønsterbrydere.

I stedet for et ensidigt fokus på tal, burde den po-litiske opmærksom rettes på, hvordan der i langt højere grad skabes motivation for at lære over alt i uddannelsessystemet.

Karakterer er ikke alt

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Kr. 800,- ex moms pr. år pr. klasse

Scan koden eller gå ind på historie.gyldendal.dk

fåtilskud

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected] tlf. 33 75 55 60 [email protected]

HISTORIE

Fagportalen til historie 7.-9. klasse indeholder undervisnings-

forløb, kildekursus, materiale til historiekanon med opgaver,

tidslinjer, information og video om prøven i historie m.m.

Undervisningsforløbene indeholder et varieret kildemate-

riale med tilhørende spørgsmål. Undervejs i forløbene stilles

eleverne desuden opgaver, hvor de bl.a. skal bruge web 2.0-

værktøjer.

Kildekurset giver eleverne en grundig indføring i, hvad

kilder og kildekritik er. Mange forskellige kildetyper præ-

senteres, og eleverne lærer, hvilke kildekritiske greb der skal

anvendes i arbejdet med de forskellige kilder.

Mediebasen indeholder tekster, billeder, statistikker, film m.m.

Materialet kan fx bruges som supplement i undervisningen

eller i forløb, som læreren selv sammensætter.

8951

FAGPORTALEN

Historie 7.-9. kl.

Portalen udkommer 1.3.2014Se med og afprøv GRATIS allerede fra 1. december 2013

8951_ann_fagportal_historie_efterskolen_nr5_210x235.indd 1 18/11/13 11.06

Efterskolen · 28. november 2013

efterskolen 5-2013

Documents