No. 15 · 29. april 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenfind dit nye job

bag i bladet

16Maraton for alle

DM i kvart og halvmaraton er ikke kun for idrætsefterskoler,

men kan bruges af alle typer skoler til at sætte fokus på sundhed.

Foto

: La

rs R

ønb

øg

10 med it følger facebookElever på Facebook og online spil er en ny pæ-dagogisk udfordring for lærere. Ekspert i it og læring giver gode råd.

28 om at producere svinEfterskolens læsere får introduktion til svinepro-duktion på små og store bedrifter af kasserer og styrelsesmedlem, Hans Jørgen Karshøj.

12 tillært hjælpeløshedBørn og unge opdrages til hjælpeløshed og har brug for at møde værdier frem for faste regler for at udvikle ansvarlighed og selvstændighed. Det mener ungdomscoach, Pia Beck Rydahl.

efte

rsko

len

· n

o. 1

5 ·

ap

ril 2

010

12 pædagogik

Det er en kortsigtet handleplan, når ud-dannelsesinstitutioner stiller op med flere

mentorer til frafaldstruede elever og sender sms’er til dem hver morgen, så de kan komme op. I stedte skal der sættes ind langt tidligere i børnenes liv, hvis vi vil styrke selvstændighed og undgå den tillærte hjælpeløshed, som udvikles når forældre, pædagoger og lærere tager over på barnets vegne.

Det er budskabet fra ungdomscoach Pia Beck Rydahl, der bl.a. er forfatter til flere bøger om unge.

»Vi vil se flere og flere unge, der ikke mestrer livet og i pressede situationer bliver opgivere. Vi skal starte meget før i børnenes liv, hvis vi vil bevare deres selvstændighed og undgå den tillærte hjælpeløshed,« siger Pia Beck Rydahl.

”Hjælpeløshed kan genkendes ved en meget lav motivation, en skæv kognitiv opfat-telse af konsekvenserne af ens handlinger og en manglende evne til at knytte handlinger til de konsekvenser, disse medfører. Man skyder skylden for sine oplever på andre eller på de situationer, man ender i, på sin følelsesmæs-sige tilstand og på de resultater, man opnår og ikke opnår,” skriver Pia Beck Rydahl i et bidrag i Ungdomsringens bog ”Hold kæft og svar igen.”

Den tillærte hjælpeløshed giver ofte negative følelser som usikkerhed frustration, kedsomhed, frygt, vrede, håbløshed og lignende.

Hjælpeløsheden udvikles, hvis de voksne gør noget for deres børn og unge, som de unge faktisk selv kunne gøre. Dermed bliver de unge afhængige og hjælpeløse.

»Det begynder hjemme i familierne, hvor forældrene tager ansvar fra deres børn, men det fortsætter så åbenbart i uddannelsessy-stemet med disse sms’er, som skal få de unge til at stå op og møde i skole. Det er en forkert bane, som kun afhjælper symptomerne her og nu.«

Skolens opgaveFor at de unge kan klare sig videre livet og i ungdomsuddannelserne, har de brug for at udvikle selvstændighed. Her spiller også skolekulturen en afgørende rolle.

»Mange efterskoler har en kultur med mange og faste regler, som man læner sig op ad. Det kan være bekvemt, når en stor flok elever skal fungere sammen, men det er ikke så udviklende for, at den enkelte lærer at tage et personligt ansvar. Vil man opdrage til an-svarlighed og selvstændighed, tror jeg, det er vigtigere, at værdier er styrende for samvæ-ret. For hvis de unge kender skolens værdier, er det dem selv, der skal definere sig i forhold til, hvad der er vigtigt for fællesskabet. Hvis de unge selv er med til at definere værdierne for samværet, så vil de også opleve, at de er styret inde fra i stedet for, at de med regler styres ude fra af noget andre har fastlagt.«

Pia Beck Rydahl mener, at de unge lærer at tage ansvar, hvis de selv er med til både at udvikle det projekt og samvær som et efter-skoleår udgør. Men der skal mod til som lærer at give tingene mere frit og gå ind i den åbne dialog med eleverne frem for at melde nogle faste rammer og regler ud. For på den måde kommer også læreren til at stå i et meget åbent og sårbart felt.

»I sidste ende må skolens opgave være, hvor-dan den bedst fremmer livsmestring hos den enkelte unge.«

Voksne ved ikke altid bedstDer er en generationsforskel på de unge og deres lærere, og det understreges måske særligt ved, at de unge er vant til hele tiden at være online på mobil, facebook, twitter og så videre. Det præger de unge, og det har givet dem et hurtigt sprog, som er nyt i forhold til det, lærerne udviklede, da de var unge.

»Vi skal passe på med som voksne – som forældre og lærere – at tro, at vi altid ved, hvordan de unge har det. Vi gør os forestillin-ger, men fordi de unge ser ud på en bestemt måde, er det ikke sikkert, vi ved, hvordan de har det. Måske er den unge bare ved at prøve sin personlighed af. Derfor tror jeg, der er me-get misforstået indlevelse, hvor vi som voksne tror, vi ved, hvad der er på spil. Men vi skal passe på med vores fortolkninger og vores antagelser af, hvordan ting hænger sammen. I stedet er det bedre at lytte og spørge til de unge, for ellers risikerer vi meget nemt store misforståelser.«

Misforståelserne er måske ikke så store i efterskolemiljøet som i folke-skolen, fordi lærer og elever er tæt-tere sammen i mange flere timer af døgnet. Men også her skal man pas-se på med ikke at vurdere de unge på overfladen. Nogle efterskoler er begyndt at ansætte ungerådgivere eller efteruddanner lærerne til at være i en mere reflekterende dialog med de unge.

mange børn opdrages til hjælpeløshed

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Der skal mere end mentorordninger og sms’er til for at fastholde de unge i uddannelse. Ungdomscoach Pia Beck Rydahl mener, børn og unge fra helt små skal støttes i at være selvstændige i stedet for, at de som i dag udvikler en tillært hjælpeløshed

Ungdomscoach Pia Beck Rydahl møder mange unge som føler sig misforståede, fordi lærere og forældre tolker de unge i stedet for at gennemføre samtaler på de unges præmisser.

Pia Beck Rydahl er forfatter til bøgerne "Tweens og Teenpower", begge Politikens Forlag.Medforfatter til Ungdomsringens bog om unge og ansvar "Hold kæft og svar igen".

efterskolen · n

o. 15 · ap

ril 2010

pædagogik 13

Mange efterskoler har en kultur med mange og faste regler, som man læner sig op ad. Vil man opdrage til ansvarlighed og selvstændighed er det vigtigere, at værdier er styrende for samværet.

Lær unge ansvarlighedDer er mange muligheder for at lære ansvarlighed fra sig. I bogen ”Hold kæft og svar igen” giver Pia Beck Rydahl en række eksempler, som både forældre og lærere kan gøre brug af:

Rum følelserne: Alle følelser er til-ladte, men det er al adfærd ikke. Vis respekt og kig efter guldet. Ethvert menneske kan respekteres for et eller andet i deres adfærd.

Træf nye valg; I stedet for at for-tælle, hvad hun skulle have gjort, kan du som voksen først spørge, om hun vil have et godt råd, eller du kan få den unge til at reflektere over mulige handlemuligheder.

Forvent modspil: Børn og unge gør modstand, hvis de skal tage ansvar. Men skru ned for hjælpen og op for ansvaret.

Træn optimisme: Jo mere optimi-stisk, man er i sin families læreproces-ser, jo mere ses det på troen på, at dårlige samspilsvaner kan brydes.Giv og vis tillid: Tro på at børn og unge er kompetence og godt kan tage ansvar.

bonus