No. 04 · 07. oktober 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenwww.

efterskolen. com

06vejlederen

skal åbne den unges sind

Fremtidens kompetencekrav bliver at holde sig sund og med fuldt engagement hele livet, mener Bent Gringer fra

Statens Center for Kompetenceudvikling.

03 politisk vakuumStillingskrig om finansloven blokerer for løsninger, der kan redde efterskolernes økonomi. Forenin-gen tror dog stadig på resultater.

22 grundtvig anfægterSpecialisering og sortering af elever ligger langt fra Grundtvig. Forstander Uffe Raahede mener, den grundtvigske skole konstant skal være anfægtet.

08 elevernes store valgSøde lærere, god stemning og fede faciliteter tæller, når kommende elever kigger inden for på Efterskolernes Dag.

Foto

: Pet

er K

lod

e

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

02 indhold

1008

0512 uger i udlandetFra næste skoleår kan elever kombinere et efterskoleår med et langvarigt studieophold i udlandet. Ranum Efterskole står bag tiltaget.

08det store valgEn rodet og nusset efterskole sælger ikke på Efterskolernes Dag, for hvis der er beskidt, når man inviterer til fest, hvordan ser der så ikke ud til hverdag. Se hvad kunderne går efter.

13drop massakrenFolketingskandidat fra Venstre går i mod massiv besparelse på efterskoler. Se læser-debatten.

16obama-effekt i klasseværelset Lærerens talegaver har afgørende betydning. Gode råd om retorik.

10stopklods eller vejviserVejledere samlet til stort træf, hvor et vigtigt tema blev det nye krav om, at efterskolerne skal vurdere, om de unge er uddannelsesparate.

17logbog i glas og ramme Plakatprojekt fortæller om elevernes efter-skoleliv på Aabæk Efterskole.

20læserpanelet Hvad synes du om at afskaffe afgangs-prøverne. Se hvad læserpanelet mener.

22uniformering i Grundtvigs navn er kritisabelt For megen ensretning og specialisering på mange efterskoler, mener forstander Uffe Raahede.

25social trivsel Tidligere efterskoleelever i særlig HF-klasse får trivslen op.

26historien i glemmebogen Vartov-Arkivet lukker og slukker, og dermed spredes efterskolernes historie for alle vinde.

no. 04oktober 2010redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 04 · 07. oktober 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenwww.

efterskolen. com

06vejlederen skal åbne den unges sindFremtidens kompetencekrav bliver at holde sig sund og

med fuldt engagement hele livet, mener Bent Gringer fra Statens Center for Kompetenceudvikling.

03 politisk vakuumStillingskrig om finansloven blokerer for løsninger, der kan redde efterskolernes økonomi. Forenin-gen tror dog stadig på resultater. 22 grundtvig anfægterSpecialisering og sortering af elever ligger langt

fra Grundtvig. Forstander Uffe Raahede mener den grundtvigske skole konstant skal være anfægtet.

08 elevernes store valgSøde lærere, god stemning og fede faciliteter tæller, når kommende elever kigger inden for på Efterskolernes Dag.

Foto

: Pet

er K

lode

14611

Med

iegr

uppe

n

nyhed 03efterskolen

· no. 04 · oktob

er 2010

2422

efterskoler havnet i politisk vakuum

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Der var ingen løfter fra undervisningsmi-nister Tina Nedergaard, da Efterskolefor-

eningen mødtes med hende for at diskutere de massive besparelser, der lægges op til i finansloven på bl.a. forældrestøtten.

Ministeren havde ellers inden mødet meldt ud, ”at når der nu kommer den kritik, må vi selvfølgelig se på den.” Inden mødet med Efterskoleforeningen havde også Ven-stres folketingsgruppe diskuteret eftersko-lernes situation, og på dette møde blev det klart, at der er en store gruppe i ministerens eget parti, som ønsker at finde løsninger for efterskolerne.

»Vi havde et godt møde og er nu midt i en proces. Det er mit indtryk, at undervis-ningsminister Tina Nedergaard også synes, at det lyder af mange penge, hvis en familie fremover skal betale 75.000 kr. for et efter-skoleophold, når de i dag betaler 50.000 kr. Vores frygt er, at det vil ændre skoleformen og få mærkbare konsekvenser. Det synspunkt tror jeg, ministeren lyttede til,« siger Troels Aamand, næstformand i Efterskoleforenin-gen.

Efterskoleforeningen spillede på mødet ud med en række forslag og gjorde det helt klart, at målet er at fjerne så mange af de forslåede besparelser som muligt.

»Ministeren har nu fået vores forslag og har mulighed for at løse den hårdknude. Min sindstilstand efter mødet er neutral. Vi

fik intet afvist, men heller intet bekræftet. Ministeren lyttede, så vi er fortsat i dialog,« siger formanden for Efterskoleforeningen Troels Borring.

Skoleformen kæmper for at minimere de 600 mio. kr., hvilket er den samlede besparelse, som rammer skoleformen over de næste fire år.

»Det er som bjergkørsel med camping-vogn. Det er ikke nemt, men jeg ved af erfaring, at det er muligt at komme i mål, hvis man bevarer optimismen,« siger Troels Borring.

Han frygter, at massive besparelser kan forvandle efterskolerne til en ubetydelig niche i uddannelsessystemet.

»Det vil være langt fra vores vision om at tage et samfundsmæssigt ansvar og bidrage til, at Danmark er et uddannelsesmæssigt foregangsland,« siger han.

Venstrefolk vil fjerne tidslerInternt i Venstre er flere folketingsmedlem-mer oprørte over de store besparelser på efterskolerne. Flere folketingsmedlemmer fra Venstre har derfor besluttet at mødes med Efterskoleforeningen midt i oktober.Folketingsmedlem Jens Kirk, der er valgt i Vestjylland, mener, at efterskolerne er vigtige både som arbejdspladser og som kulturdan-nende institutioner.

»Jeg synes, det er skammeligt, at vi læg-

ger op til at ødelægge den skoleform,« siger han.

Partifællen Erling Bonnesen lægger vægt på, at efterskolerne giver de unge en god ballast til livet.

»Derfor vil jeg gøre, hvad jeg kan for, at skoleformen kan fortsætte, og det glæder mig, at Efterskoleforeningen nu har en dialog med ministeren. Målet må være, at vi får fjernet de værste tidsler. For de bebudede besparelser er for voldsomme.«

SF stiller spørgsmålBeregninger viser, at efterskolerne skal finansiere 30 procent af de besparelser, som Undervisningsministeriet skal foretage over de næste fire år. Den problemstilling har SF’s Pernille Vigsø Bagge taget op i uddannelses-udvalget med et spørgsmål til ministeren.

Pernille Vigsø Bagge vil gerne vide, hvilke uddannelsespolitiske overvejelser, der ligger i det forhold, at efterskolerne, som udgør 5 pct. af udgifterne på Undervisningsministe-riets budget, skal stå for 30 pct. af besparel-sen, når nu efterskolerne er en af de få sko-leformer, som kan påvise positive resultater i forhold til ungdomspakkens målsætninger.Ved redaktionens slutning havde under-visningsministeren endnu ikke besvaret spørgsmålet.

Følg sagen på www.efterskolen.com

Stillingskrig om finansloven betyder, at det er svært for skoleformen at opnå egentlige løfter, selvom flere politikere lover at hjælpe

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

04 kort nyt

Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.kort nyt

færøske politikerepå efterskolebesøgLagtingets kulturudvalg fik et godt indtryk af efterskoleformen under besøg på dansk efterskole

På Færøerne drømmer politikere og en kreds af borgere om at importere den særegne danske efterskoleform til landet. Dårlige PISA -undersøgelser har fået færingernes øjne op for, at deres folkeskole ikke virker optimalt, og fortalerne for ef-terskoler ser blandt andet skoleformen som en mulighed for at højne fagligheden i skolesystemet. Lagtingets kulturudvalg lagde derfor den 14. September vejen forbi Midtsjællands Efterskole og Vartov for at opleve efterskolelivet og få en grundig indføring i skoleformen.

Med kulturudvalgets efterskolebesøg håber Arne Kri-stiansen, der som konsulent i Efterskoleforeningen i flere år har haft kontakten med færingerne nu, at Færøerne er et skridt nærmere deres første efterskole.

»De var meget interesserede og fik et godt indtryk af ef-terskolen, dels gennem besøget på Midtsjællands Efterskole og dels gennem et informationsmøde, hvor de snakkede med tidligere elever og repræsentanter fra skoleformen,«fortæller Arne Kristiansen.

På Færøerne har en kreds af borgere og politikere med et godt øje til de danske efterskoler arbejdet for at oprette en efterskole siden en Lagtingsbeslutning til fordel for eftersko-leformen i 2000. Men trods bred politisk opbakning er det endnu ikke lykkedes af realisere drømmen. Særligt økono-mien lægger hindringer i vejen for skoleformen.

»Jeg fornemmede en vis tilbageholdenhed, fordi det er en dyr skoleform, og de har ikke for mange penge der oppe. Den færøske økonomi er udelukkende baseret på fiskeri og turisme og derfor meget sårbar,« fortæller Arne Kristiansen, der må erkende, at den første færøske efterskole nok har lange udsigter.

»Hvis den er der om fem år, bliver jeg overrasket,« siger han.

drop afgangs-eksamenKL vil afskaffe Folkeskolens Afgangsprøve

Folkeskolens Afgangseksamen er ressourcekrævende og overflødig mener Kommunernes Landsforening, der nu foreslår, at man afskaf-fer Folkeskolens Afgangseksamen for at rette op på kommunernes økonomi.

Folkeskolens Afgangseksamen har ifølge formanden for KL s børne og kulturudvalg, Jane Findahl (SF) reelt ingen betydning har for elevernes videre uddannelsesforløb

»Alle elever søger allerede ind på deres ungdomsuddannelse inden afgangseksamenerne,« siger Jane Findahl.

KL s udspil møder dog modstand hos Dansk Industri, der mener, eleverne bliver dovne, hvis ikke de bliver testet i deres færdigheder, når de går ud af skole.

»Der er jo ingen elever, der vil gøre sig umage i resten af skoleåret, hvis de ved, at deres indsats og arbejde aldrig vil blive bemærket,« siger DI´s forskningspolitiske chef, Charlotte Rønhof til DR Nyheder.

Danmarks Lærerforening ser derimod positivt på KL s forslag. »Vi vil meget gerne se på at ændre eller helt afskaffe afgangs-

prøven,« siger Anders Bondo Christensen, der samtidig mener, at der spildes god undervisningstid, fordi eleverne holder læseferie op til prøven hver sommer

Forslaget om at afskaffe Folkeskolens Afgangseksamen er et af flere, som KL bringer med til drøftelser med regeringen om folkesko-lens fremtid.

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

udvikling 05efterskolen

· no. 04 · oktob

er 2010

Ranum Efterskole søsætter fra næste skoleår et nyt tilbud til unge, som vil

udforske verden og sig selv i 10. klasse. Eleverne i den nye Ranum Europa Klasse kan fra skoleåret 10/11 vælge at tilbringe 12 uger på en udenlandsk skole og efterfølgende af-slutte deres skoleår med en 10. klasse prøve på efterskolen. Udlandsopholdet arrangeres af udvekslingsorganisationen AFS, og Ranum Efterskole har en lærer med i forløbet.

Eleverne begynder skoleåret på Ranum Efterskole, hvor de får undervisning i den nye internationale klasse og samvær med de øv-rige elever. Men fra september til december er de i princippet skrevet ud af efterskolen for til gengæld at deltage i et udvekslings-program under AFS, som sørger for privat indkvartering, fortæller skolens internatio-nale koordinator Mette Støttrup.

Udvekslingen afsluttes med, at de otte elever, som initiativet i første omgang omfatter, mødes til en konference i Bruxelles, inden de vender tilbage til efterskolen.

Efterskoleloven lægger en begrænsning på antallet af uger, som eleverne må være på

rejse. Derfor er elevernes ophold i princippet delt i to, hvor der ikke ydes statstilskud til den periode, hvor eleverne er på udveksling. Forældrene får således heller ikke statsstøtte til forældrebetalingen i de 12 uger, så det bliver et lidt dyrere år for de elever, som vælger den nye mulighed. Ugeprisen ventes at være ca. 2000 kr. under udvekslingen.

For Ranum Efterskole er initiativet et for-søg på at udvikle efterskoletilbuddet. Skolen har i forvejen en international profil, hvor alle elever kommer på tre rejser i løbet af året og fra dette skoleår udbydes en særlig international klasse.

Ranum Europa klassen er det seneste initiativ i Ranum Efterskoles projekt med at omdanne den tidligere hovedbygning fra lærerseminariet i Ranum til et Internationalt Efterskolehus. I august startede eftersko-len Ranum International klasse, R.I.C, med undervisning på engelsk i flere fag. Forløbet udbydes både i 9. og 10. klasse, og sigter mod at eleverne tager en prøve i Cambridge Engelsk. I lighed med de øvrige elever på efterskolen, så rejser eleverne på de inter-

nationale forløb også i op til 4 uger af deres efterskoleophold. R.I.C. klassen kommer bl.a. til at besøge Yale University College i Wales i uge 41 og på en kulturel dannelses- og sprogrejse til USA i uge 2 og 3.

Siden sommerferien har efterskolen haft gæstebesøg fra Tyskland, Brasilien, Kroatien og England. Ligeledes er der på den internationale klasse elever fra Tyskland, Kina og England.

Forstander Olav Storm mener fortsat, eleverne vil opleve et helhedsorienteret sko-leforløb. Udvekslingseleverne deler erfarin-ger og holder kontakten med skolens øvrige elver på ugentlige videokonferencer.

»Vi driver en efterskole med 230 unge, hvor vi har som mål at ruste de unge til at tage valg i livet. Derfor bryder vi også skoleåret op tre gange i løbet af året, hvor eleverne vælger nye profilfag, så på den måde er det ikke nyt med brud i hverdagen. Vi mener, at dannelse foregår i ryk, og det understøtter vi ved at udsætte eleverne for valg, og dermed rykker de sig flere gange i løbet af året,« sige Olav Storm.

Fra næste skoleår bliver det muligt at kombinere et efterskoleår med et langvarigt studieophold i udlandet

Det tidligere lærerseminarium i Ranum laves om til internationalt efterskolehus.

Efterskoleelever laver tv-indslag

Elever fra fem syd- og sønderjyske efterskoler er i disse uger i gang med at lave tv-indslag til TV SYD. De unge skal lære om tv-mediet og får samtidig muligheden for at fortælle historier fra de unges egen verden i TV SYD.

Det er unge fra medieholdene på Grejsdalens Efterskole ved Vejle, Ladelund Efterskole ved Vejen, Kongeådalens Efterskole ved Brørup, Skanderup Efterskole ved Kolding og Adventure Efterskolen i Broager, der er med i forsøget, hvor de får undervisning af en journalist og en fotograf fra TV SYD.

»Der ligger en vigtig opgave i at demokratisere tv-mediet og skabe større forståelse for mediets virkemidler og muligheder. Jeg håber, vi kan bidrage til at øge de unges viden om tv og samtidig fortælle dem, at vi også er deres tv-station,« siger administrerende direktør på TV SYD, Hans Egon Lorenzen.

Mere om denne nyhed på www.efterskolen.com

Elever fra Skanderup Efterskole laver tv-optagelser i regnvejr.

bonus

Udfordringer og valg er pædago-giske redskaber i Ranum.

ranum tilbyder 12 uger i udlandet

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

efterskole- landskabet

Krydsede Præstø Fjord på springbane-madras

En springbane-madras har vist sig at have langt vildere anvendelsesmuligheder end saltomortaler og araberspring. Det de-monstrerede elever og lærere på Brøderup Efterskole, da 80 elever en solrig septem-berdag krydsede Præstø Fjord på skolens springbane-madras.

Inden da havde de pumpet 22.000 liter luft i madrassen, og med et godt tag i paga-jerne tilbagelagde eleverne de seks kilometer over fjorden til Præstø på to en halv time. Sikkerheden var i top under sejladsen, hvor andre af skolens elever og lærere sørgede for backup i 15 havkajakker, en sejlbåd og en hurtiggående speedbåd.

Samtlige 80 elever på springbane-madrassen nåede tørskoede til Præstø og kunne samme aften gense sejladsen i TV 2 Nyhederne.

8 kostråd i sundhedsrally

Når eleverne på Vojens Gymnasik og Idræt-sefterskole skal lære om sund kost, foregår det ikke længere gennem foredrag med velmenende råd.

I samarbejde med Diætisteamet tilba-gelægger skolen i stedet kostrådene i et sundhedsrally, hvor eleverne konkurrerer med hinanden i madlavning, viden om de 8 kostråd og en video, der skal sælge et af kostrådene.

»Det handlede om at få de 8 kostråd vendt, drejet og bearbejdet, så det ikke bare er tomme ord, men blev omsat til nærvær og handling. De unge blev udfordret i at søge viden på internettet og sælge budskabet om de 8 kostråd til deres jævnaldrende kam-merater gennem deres foretrukne medier: mobiltelefoner og computere,« fortæller klinist diætist, Malene Iskov.Aabæk efterskole fejrer

40 års jubilæum

Aabæk er Danmarks første praktiske efterskole for elever med generelle indlæ-ringsvanskeligheder og startede i 1970 under meget primitive forhold i en nedlagt land-brugsbygning. Skolen har udviklet sig meget gennem årene, og særligt i de første år var der kamp om at få skolen op at stå.

De to lærere der startede skolen, Børge Jacobsen og Mogens Thyge Jensen, mente, at skolens undervisning og miljø måtte tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, og det var med dette skolesyn som basis, at de startede et forsøg som endte med at danne grundlag for Aabæk efterskole.

Aabæk fejrer sit 40 års jubilæum fredag den 8. oktober med reception, hvor der bliver holdt festtaler ved Jørgen Kusk som tiltrådte som forstander i 1984, Britta Køhler som er formand for bestyrelsen samt nuværende forstander Thomas Frickmann. Derudover vil der være musik og udstillinger på alle værksteder af dette års elevhold.

Efterskole leverer artikler til lokalavis

Læsere af FavrskovPostens internetavis kan de kommende måneder få et kig ind bag hækken på den lokale efterskole, Frijsenborg Efterskole.

FarvskovPosten har i samarbejde med efterskolen planlagt en artikel- og webserie, hvor en redaktion af elever på skolen uge for uge vil skildre hverdagslivet på efterskolen. Læserne kan, ifølge FavrskovPosten, forvente hudløse ærlige portrætter af efterskolelivet på godt og ondt.

06 nyt fra efterskolerne

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

nyt fra efterskolerne 07

Gospeldage på efterskole

Elever fra A.P. Møllerskolen, Duborgskolen og Rinkenæs Efterskole fik flere sønderjyske tage til at lette, da de afholdt fælles gospel-dage i september måned.

Første dag mødtes korsangere fra de tre skoler og indøvede 14 gospelsange. Og allerede næste dag gav det 60 mand store gospelkor koncerter i Slesvig, Flensborg og på Rinkenæs Efterskole, som stod bag ar-rangementet.

»Ved gospeldagene oplever hele skolen at blive smittet af gospelglæden, og så kan man bare ikke lade være med at synge og rokke med,« fortæller musiklærer Christine Engelbrekt Fefshauge.

24 timers løb for UNICEF

Tirstrup Idrætsefterskole løber penge ind til UNICEF´s arbejde i Pakistan, når skolens elever fra torsdag den 14. oktober til fredag den 15. oktober gennemfører et 24-timers løb. Målet er, at alle elever skal gennemføre minimum 42,195 km svarende til maraton-distancen. I løbsdøgnet skal eleverne selv administrere løb, søvn og indtagelse af den nødvendige mad og væske. Og skolens forstander, Martin Hedegaard, er ikke i tvivl om, at der venter skolens elever en stor udfordring. »Selv om der er tale om en idrætsefter-skole, og alle elever derfor er motiverede og har grundformen i orden, vil det med garanti blive en udfordring for mange, og det vil under alle omstændigheder blive en oplevelse, der vil blive husket,« siger Martin Hedegaard. Skolen har besluttet at samle ind til UNICEF i samme forbindelse, og private sponsorer, lokale firmaer og større firmaer bakker op om ideen. Det foregår på den måde, at interesserede kan støtte med et på

forhånd fastlagt beløb pr. gennemført km. samlet, eller ved at støtte en bestemt elev pr. kilometer eleven gennemfører.

Internationalt besøg på Skovlund Efterskole

Skovlund Efterskole har de seneste to uger haft besøg af fire unge fra henholdsvis Bra-silien, Bulgarien, Italien og Serbien. De fire unge kommer fra den verdensomspændende studenterorganisation AIESEC og besøger skolen som gæstelærere. De underviser efterskolens elever i emner som menneske-rettigheder, racisme og kulturel integration, og undervisningen foregår på engelsk.

Skamlingsbanke skærper profil

Skamlingsbanke Efterskole har med starten af dette skoleår i lighed med mange andre efterskoler skærpet profilen, så der fremover tilbydes følgende fire liniefag: design, fod-bold, håndbold og adventure-x.

I den forbindelse har skolen fået nyt logo og ændret sit navn til Design- & Idrætsef-terskolen Skamling. Hjemmesiden www.skamling.dk er også blevet fornyet.

Morgenløb giver ihærdige elever

En almindelig hverdagsmorgen kl. 7 vil man møde 60 løbende teenagere i Rinkenæs by. Fire af fem morgener i ugen begiver eleverne på Rinkenæs Efterskole - Musik og sangef-terskolen i Sydjylland sig ud i trafikken for at løbe. Og de kan mærke, det gør en stor forskel på deres lyst til at lære.

»I starten var jeg lidt spændt på det, men nu er det blevet en naturlig del af min morgenrutine, og så er det bare godt for kroppen at få sig rørt,« fortæller Michelle Zeuthen fra 10. klasse på efterskolen.

»Når man kommer ud om morgenen og får frisk vind i hovedet, ændrer det dagen, så den bliver rigtig god, og man får lyst til at lære noget. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg faktisk lavet alle mine lektier i år pga. morgenløb,« siger hun med et stort smil på læben, og er meget stolt af sig selv, for det plejer hun ikke. Så morgenløb er en win-win-win-situati-on. Skolen får gladere elever, der både laver flere lektier, og ikke er så svære at trække ud af sengen.

Læs hele artiklen af Rinkenæs Efterskoles informationsmedarbejder, Henrik Engelbrekt Refshauge på www.efterskolen.com/ Efterskolelandskabet.

På flugt i Viborg

Vækket af sirener og en barsk natlig flugt fra militsfolk. Sadaf Azizi fra Dansk Flygtninge-hjælp var med hele vejen, da Bjergsnæssko-lens elever oplevede et liv på flugt fra krig og nød.

Læs Sadaf Azizis reportage fra flygtnin-geprojektet på www.efterskolen.com/Efterskolelandskabet.

08 efterskolernes dag ef

ters

kole

n ·

no.

03

· s

epte

mb

er 2

010

En dreng putter sig lidt genert mellem forældrene og kigger betuttet rundt. I et

værelse sidder tre unge og spiller guitar og drikker the. De er ligefremme og inviterer in-den for. Et andet sted ser den generte dreng en pige og to drenge fuldt optagede af hinanden og deres musikalske eksperimenter på bas, guitar og trommer. Egentlig vil den lidt betuttede dreng gerne være en del af dette fællesskab, men det kan være svært at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre.Efterskolernes Dag byder på mange indtryk for de unge, der drager rundt fra skole til skole.

15-årige Maja Nordlund Sørensen fra Ry går i dag i 8. klasse og er sammen med sin mor taget på efterskolehop imellem tre midtjyske efterskoler denne søndag efter-middag. Hjemmefra har hun valgt skoler ud i nærområdet, som kan tilbyde billedkunst og fransk.

»Det er svært at forholde sig til, hvordan det selv vil være at gå der. Men jeg kigger bl.a. på hvilke typer af unge, der er på de ef-terskoler, vi besøger. Indtil videre synes jeg, de har været lidt flippede på begge skoler, men det er kun fint, at det er sådan,« siger Maja Nordlund Sørensen.

Hun lægger ikke skjul på, at hun har været lidt nervøs for at skulle ud for at tjekke efterskolerne ud.

»Jeg vil helt vildt gerne på efterskole og har også et indtryk af, hvordan det er fra mine storesøstre, som har været af sted. Alligevel er der et spørgsmål, der hele tiden dukker op; Hvad nu hvis det ikke er mig,« siger Maja Nordlund Sørensen.

Ud over, at de elever, som går på efterskolen, gerne må være ”farverige”, så kigger Maja også på faciliteterne.

»På en af skolerne var der meget forskel på værelserne. Nogle var rigtig gode, andre var meget små og med køjesenge. Det sy-nes jeg ikke fungerede, og man kan jo ikke vide, hvilket værelse man får, så det trækker ned. Et andet sted virkede det meget hyg-geligt, fordi man kunne se eleverne sad og hyggede sig og drak the, og det sted var der også nogle helt fantastiske faciliteter til billedkunst,« siger Maja Nordlund Sørensen.

Hendes mor, Inge Nordlund Sørensen, supplerer om familiens valg af efterskole:

»Hjemmefra har vi også kigge lidt på skolernes værdigrundlag. Det skal gerne passe til os. Vi føler os trygge ved efter-skoler, der skriver, at de har et grundtvig-

koldsk syn. Det lægger ligesom en stand-ard,« siger Inge Nordlund Sørensen.

Lærerne så søde ud13-årige Emily Arena Jørgensen vil gerne på efterskole i 9. klasse. Hun kender skolefor-men fra sin storesøster, der går på efter-skole i år, men har ingen planer om at følge i hendes fodspor. Så Emily Arena Jørgensen og hendes mor Michelle Arena Jørgensen har ledt på hjemmesiden efterskole.dk og forhørt sig hos familie, bekendte og venner på Facebook efter anbefalelsesværdige efterskoler. På Efterskolernes Dag har Emily Arena Jørgensen og hendes mor udvalgt to efterskoler de vil besøge. Begge ligger inden for en radius af en times kørsel og har dans og gymnastik på skemaet.

Da Emily Arena Jørgensen og hendes mor bliver vist rundt af to piger fra skolens elevflok på dagens første efterskole, mær-ker hun, at stemningen på skolen er god.

»Lærerne så søde ud, og jeg så ingen elever, der var sure. Tværtimod sad der en stor gruppe elever og grinede af nogle gamle videoer fra skolen,« fortæller hun.Alligevel synes Emily Arena Jørgensen ikke rigtigt, at efterskolen virker hyggelig.

Ser lærerne søde ud? Roder det alle vegne? Hygger eleverne sig? Er de pop-tøser eller flippede? Der er mange indtryk at forholde sig til på Efterskolernes Dag. Vi har fulgt fire unge i deres tur rundt for at vælge efterskole

Faciliteterne betyder en del. Gode værelser og faglokaler trækker helt klart op, mener Maja Nordlund Sørensen.

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen og Torben Elsig-Pedersen

elevernes store valg

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

efterskolernes dag 09

»Det hele var nyt og fint, men der var mange hvide vægge uden billeder, og jeg syntes ikke, der var så meget personlighed over skolen,« beskriver hun.

Fraværet af billeder, farver på væggene og møbler med personlighed får Emily Arena Jørgensen til at overveje, om hun egentlig vil passe ind på skolen.

Og da skolens forstander senere holder foredrag om skolen, bliver hun sikker på, at skolen ikke er noget for hende.

»Forstanderen var ikke særlig præcis med, hvad skolen handler om. Selvom det er en sportsefterskole, fortalte han ikke særlig meget om sport,« siger hun.

På dagens anden efterskolebesøg bliver Emily Arena Jørgensen og hendes mor mødt på parkeringspladsen af elever, der anviser dem en parkeringsplads og i døren hilser en af skolens lærere dem med et ”hej og velkommen”. En af skolens piger står klar til at give dem en rundvisning, og Emily Arena Jørgensen synes rigtig godt om pigen, der både fortæller om skolen og hendes egen erfaringer med livet på efterskolen.

»Vores rundviser gjorde det bare så godt. Hun trak sine personlige oplevelser ind i det og fortalte blandt andet, at hun ikke havde det så godt med sin værelseskammerat, men fik hjælp af sin kontaktlærer til at finde ud af det,« fortæller hun.

Emily Arena Jørgensen fornemmede, at fællesskabet på skolen er godt.

»Når eleverne gik forbi hinanden på gan-gen sagde de ”hej” og vinkede til hinanden. Og forstanderen snakkede rigtig meget om sammenhold og venner. Man kan godt være bange for ikke at få venner på efterskolen, men jeg tror, de vil sørge for, at vi kommer til af fungere sammen,« siger Emily Arena Jørgensen.

Samtidig er Emily Arena Jørgensen meget imponeret af skolen danselinje, som har en professionel danser som underviser.

Emily Arena Jørgensen tager fra den anden efterskole med en klar følelse af, at her er en efterskole, hun gerne vil på.

Stadig usikkerDen 13-årige Nikolaj Peters møder vi på en anden efterskole. Han har taget mor og far med på efterskole for en eftermiddag. Han går i 7. klasse i Århus og vil gerne på efter-skole i 9. eller 10. klasse. »Jeg er meget interesseret i fysik/kemi, så det må gerne være en skole, der tilbyder noget særligt inden for det fag. Men musik er også en af mine interesser, jeg vil i hvert fald gerne lære at spille på trommer,« siger han.Indtil videre har han været på besøg på to efterskoler.

»Det er begge fine skoler, men jeg følte mig nok bedst tilpas på den skole, hvor der var meget lyse lokaler og højt til loftet,« siger Nikolaj Peters, der endnu ikke er helt sikker på om han har mødt den efterskole, han gerne vil gå på om et par år.

Det bliver dyrtTil gengæld er forældrene optagede af rege-ringens varslede indgreb i forældrestøtten.»Det er dyrt nok i forvejen, og jeg frygter meget, at nogle unge bliver sorteret fra, hvis betalingen stiger med op til 20.000 kr. for et år på efterskole. Det er en katastrofe,« siger Lotte Peters.

Storesøsteren går på efterskole i år og derfor agter familien også at prioritere et ophold til Nikolaj.

»Jeg forstå slet ikke Venstre, som har et stort bagland i fri- og efterskoler, hvorfor de gør det her. Hvis de vil lukke efterskolerne – for det bliver jo konsekvensen – så var det mere ærligt, at de meldte det ud i stedet for at hæve forældrebetalingen til det her

absurde niveau,« siger Kenneth Engberg, der er far til Nikolaj.

Rodet og beskidt»Hvis de så endda havde ryddet lidt op før Efterskolernes Dag, hvordan ser der så ikke ud til hverdag?« spørger 13-årge Signe Mik-kelsen oven på den ene af to skolebesøg på Efterskolernes Dag. »Gangene virkede kolde, der var ikke rigtig rent, og vaskerummet var et stort rod. Skolen trængte virkelig til en kærlig hånd,« beskriver Signe Mikkelsen, der sammen med sine forældre takker ”nej” til et foredrag og hurtigt forlader skolen.

Dagens anden efterskole klarer uden problemer hendes kritiske blik for støv og rod.

»Der virkede lyst, åbent og rent. Og på væggene havde de udstillet det, som eleverne i billedkunst havde lavet,« beskriver Signe Mikkelsen.

Med den del til en side, lægger Signe mærke til forholdet imellem eleverne.

»I spisesalen stod en gruppe elever og snakkede, og der blev ved med at komme flere elever ind i gruppen. Alle virkede som gode venner, og der var ikke nogen, der så ud til at være højere i hierarkiet end andre,« fortæller Signe Mikkelsen.

Under foredraget med skolens forstander bliver Signe Mikkelsen endnu mere sikker på, at hun er kommet til den rette efterskole, da hun hører om morgenløb, sund mad og en klar holdning til, at skolens elever skal tage hensyn til hinanden.

Ved siden af sidder hendes mor Pia Jo-hansen og krydser fingre for, at hendes datter kan lide efterskolen.

»Min fornemmelse var, at elevgruppen er meget harmonisk. Samtidig virker det som om, skolen har taget stilling til rigtig mange ting, blandt andet smider de ikke elever hjem, selvom de har klare regler,« siger Pia Johansen.

Signe Mikkelsen blev afklaret på Eftersko-lernes Dag:

»Inden vi tog ud til Efterskolernes Dag tænkte jeg, at jeg ville ud og kigge lidt på nogle efterskoler, så jeg kunne se, om det at gå på efterskole er noget for mig. Nu er jeg rimelig sikker på, at jeg gerne vil på efterskole i 9. klasse, og vi sendte ansøgningsskemaet af sted til skolen med det samme, vi kom hjem,« fortæller Signe Mikkelsen.

Det var dejligt, at den elev, der viste rundt fortalte om sine personlige oplevelser, synes Emily Arena Jørgensen.

Det undrer Signe Mikkelsen, at en af de skoler, hun besøgte på Efterskolernes Dag, virkede rodet og beskidt. For hvordan ser der så ikke ud til hverdag, når de ikke inviterer gæster.

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

10 vejledningskonference

Efterskolevejlederne mødte op til Vejled-ningskonferencen med et væld af spørgsmål omkring opgaven med at vurdere de unges ud-dannelsesparathed

hvad vil det egentlig sige at være uddannelsesparat?

Efterskoleforeningens vejleder-konsulent, Lis Brok-Jørgensen.

Foto

: Pet

er K

lode

Morgenduelig og motiveret eller social og fuld af selvtillid? Efterskolernes

vejledere har i øjeblikket hovedet fyldt af overvejelser om, hvilke sociale og personlige kompetencer, eleverne skal have for at få gøre sig fortjent til blåstemplingen "uddan-nelsesparat."

»Det, at vi nu skal vurdere, om de unge er uddannelsesparate er spændende, men også diffust. For hvad vil det egentlig sige at være uddannelsesparat?«, sagde Leif Svante, der er vejleder på Åbybro Efterskole og en typisk repræsentant for de 300 vejledere fra 165 skoler, der mødtes til Vejlederkon-ferencen 2010 den 15. -16. september på Vingstedcentret. På programmet var Unge-pakken, vurdering af uddannelsesparathed og øget samarbejde med UU-centrene på elevernes hjemegn.

Ikke uddannelsesparat og hvad så?Efterskolevejlederne skal fremover vurdere de unges uddannelsesparathed i det øjeblik de søger ind på en ungdomsuddannelse. En opgave der placerer vejlederne i en form for myndighedsrolle og fordrer langt mere samarbejde med elevernes lokale UU-centre end tidligere.

Og spørgsmålene hos efterskolevejlederne var mange.

»Hvad sender vi eleverne ud til, hvis vi er-klærer dem ikke-uddannelsesparate,« spurgte Liliane Dahl Nielsen der er vejleder Gribskov Efterskole.

Og Jørgen Andersen, der er vejleder på ordblindeefterskolen, Hjembæk Efterskole, bekymrede sig for, hvordan vurderingen "ikke-uddannelseparat" vil påvirke skolens elever:

»Mange af mine elever, som jeg måske ikke ville have erklæret uddannelsesparate, har ved hjælp af interesse for området og vilje til at gennemføre deres ungdomsuddan-nelse klaret det alligevel. Det sætter mig i et dilemma, for på den ene side skal jeg være loyal mod systemet, men jeg skal heller ikke ødelægge det arbejde, skolen gør i forhold til at opbygge elevernes selvtillid og motivation ved at erklære dem ikke-uddannelsesparate.«

Gå i dialog med UUMen konferencen bød også på svar. Under de nordjyske vejlederes netværksmøde rådede Carsten Vittrup fra Halvorsminde Efterskole sine kolleger til at gribe dialog-værktøjet.

»Vejen ud er at gå i dialog med UU.

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Foto

: Pet

er K

lod

e

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

vejledningskonference 11

Fremover kommer I til at snakke meget mere med UU-vejlederne, og I kan regne med, at de vil være helt vilde med at hjælpe jer med problemer,« sagde Carsten Vittrup, der i øvrigt opfordrede vejlederne til at tilmelde sig de dialogmøder imellem efterskolernes vejledere og UU-vejlederne, der foregår i uge 40 de fleste steder i landet.

Ingen tjeklisteLis Brok-Jørgensen, Efterskoleforeningens vejlederkonsulent, kunne ikke levere en fa-citliste over de personlige, sociale og faglige kompetencer, som eleverne skal have for at være uddannelsesparate, men rådede også vejlederne til at gå i dialog og i øvrigt til at bruge deres sunde fornuft.

»Der kommer ingen liste over kompe-tencer, som eleverne skal have for at være uddannelsesparate, fordi en sådan ville blive en tjekliste. Så indtil vi har prøvet at vurdere elevernes uddannelsesparathed og snakket det igennem, skal vejlederne først og frem-mest gå i dialog med de unge og bruge fornuften, « rådede Lis Brok Jørgensen.

Vi kender dem alleredeLis Brok-Jørgensen havde til gengæld om-trentlige svar på karakteristikken og omfan-get af elever på efterskolerne, der ikke kan erklæres uddannelsesparate.

»Vi har haft de elever, vi ikke kan erklære uddannelsesparate, hele tiden. Det er de elever, hvor alle instanser har haft svært ved at komme i gennem. De elever, hvor vi har tænkt, at de ikke var modne og motiverede nok til at gennemføre en ungdomsuddan-nelse. Tal fra undervisningsministeriet viser, at de vil udgøre cirka 10 % af efterskolernes elever, og nogle skoler har dem slet ikke,« sagde hun.

Input gennem foredrag og workshopsVejledningskonferencen bød desuden på masser af stof til eftertanke. Uddannel-seskonsulent og ph.d. stipendiat Helene Valgreen stillede i foredraget "Etik i Vejled-ningen" skarpt på vejlederens rolle og de dilemmaer, som myndighedsopgaven giver i forhold til vejledningsetik. Professor i natio-naløkonomi Michael Svarer kunne ved hjælp af økonomiske konsekvensberegninger påvise, at uddannelse kan betale sig både i forhold til enkeltes livskvalitet og samfunds-økonomien og en lang række workshops gav deltagerne mulighed for at dykke ned i emner som uddannelsesparathed, samar-bejde med UU, udvikling af vejledningen i praksis og fastholdelse.

hvad vil det egentlig sige at være uddannelsesparat?

Vurderingen af uddannelsesparathed er ikke

en stopklods, men skal få flere unge til at

vælge den rigtige ungdomsuddannelse

Skulle en enkelt efterskolevejleder sidde med den vildfarelse, at vurderingen af de unges uddannelsesparathed kommer til at forhindre de unge i at få en ungdoms-

uddannlse, var Undervisningsministeriets konsulenter mænd for at aflive vildfarelsen.»Det handler ikke om at forhindre de unge i at komme i gang med en uddan-

nelse. Målet med at vurdere de unges uddannelsesparathed er at sikre, at den unge kommer godt i gang med den rigtige uddannelse. Vi skal gerne nå hen til, at alle unge foretager et realistisk uddannelsesvalg,« sagde Erik Møller Hansen, den ene af to konsulenter fra Vejledningskontoret i Undervisningsministeriet, der i øjeblik-ket rejser land og rige rundt med informationsmøder om Ungepakke2 og de nye vejledningsopgaver i forhold til de 15-17-årige. Den 16. september nåede roadshowet til Efterskoleforeningens vejledningskonference, hvor chefkonsulenterne Erik Møller Hansen og Per Bredholt Frederiksen kom omkring uddannelsesplaner, vurdering af unges uddannelsesparathed og nye procedurer for optagelser.

»Vi skal satse på, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse. Det kan godt være, at vi lige nu ligger på 80 % og der er langt igen. Men det er det, vi skal satse på,« lød Per Bredholt Frederiksens peptalk til efterskolevejlederne.

Håndhold vejledning Særligt vejledningsarbejdet med de ikke-uddannelsesparate unge optog salens efter-skolevejledere.

»Det skal nødig være sådan, at en elev og hans forældre møder frem for at under-skrive uddannelsesplanen og så får at vide, at han ikke er uddannelsesparat. Det skal ske løbende i vejledningen og vil kræve håndholdt vejledning,« vejledte Per Bredholt Frederiksen

Og endnu en gang blev efterskolerne opfordret til at samarbejde med UU-»Efterskolen skal give en grundig begrundelse, hvis den vurderer, at en elev ikke

er uddannelsesparat og derefter skal UU foretage en ny vurdering. Så efterskolevejle-derne skal være indstillede på at samarbejde med UU i den unges hjemkommune, « supplerede Erik Møller Hansen.

De uddannelsesparate kræver kun "ok"En enkelt tilhører blev svedt ved tanken om mange og lange begrundelser for vur-deringen af unges uddannelsesparathed og ville vide, hvor megen skriftlig vurdering de uddannelsesparate unge kræver."Ok er nok begrundelse", var Erik Møller Hansen korte og kontante svar, der høstede et anderkendende bifald i salen.

På www.uvm/uddannelse/vejledning ligger præsentationer fra Undervis-ningsministeriets Danmarksturnéom Ungepakke2 samt pjecen "Fra 9. og 10. klasse til Ungdomsuddannelse - hvordan?"

vurdering skal ikke spænde ben for de unge

Efterskolevejlederne skal fremover vurdere de unges uddannelsesparathed i det øjeblik de søger ind på en ungdomsuddannelse.

Foto

: Pet

er K

lod

e

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

12 vejledning

UU-vejleder og formand for Danmarks Vejlederforening, Bo Svane Møller, glæ-

der sig til at arbejde endnu mere sammen med efterskolernes vejleder omkring de unge i fremtiden.

»Lovgivningen gør, at efterskolevejle-derne og UU-vejlederne fremover må arbejde tættere sammen. Og helt konkret håber jeg, at efterskolevejlederne vil ringe til os på UU-centrene, når de støder ind i problemer, så vi kan samarbejde om at finde en løsning for den unge,« sagde Bo Svane Møller, der gæstede Vejledningskonferencen 2010.

Vejlederforeningens formand brugte

samtidig lejligheden til at invitere efterskole-vejlederne ind i Danmarks Vejlederforening»Vi prøver at samle al vejledning i Danmark og håber, at flere af jer i efterskolen vil gå ind i Danmarks Vejlederforening. Vi har mange fælles interesser, og vi kan give vejlederne i efterskolen informationer om uddannelses-systemet lige fra vugge til krukke,« lokkede Bo Svane Møller, der iøvrigt gjorde opmærk-som på, at Lis Brok-Jørgensen, Efterskolefor-eningens konsulent på vejledningsområdet, sidder Danmarks Vejledningsforenings bestyrelse.

vi skal samarbejde

Uforudsigeligt er et det eneste sikre, man kan sige om fremtidens arbejds-marked og kompetencebehov, mener ekspert i kompetenceudvikling

Fremtidens arbejdsmarked vil være præget af uforudsigelighed. Vejledere skal derfor

droppe ambitionen om at fortælle de unge sandheden om fremtidige kompetencekrav, hvis det står til chefkonsulent i Statens Center for Kompetenceudvikling, Bent Gringer.

»Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig? Undskyld, men hvem ved egentlig det? Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at foran-dring og uforudsigelighed er et grundvilkår,« siger Bent Gringer, der gæstede Vejlednings-konferencen 2010 med foredraget "Fremti-dens arbejdsmarked og kompetencebehov."

I vejledningsregi råder Bent Gringer til at få de unge til at åbne deres sind og tænke sig om. »Hvad er jeg for en person? Hvad tæller for mig? Hvor har jeg stærke sider, jeg kan udnytte? Hvad vil jeg? God vejledningspraksis handler dybest set om, hvem folk er, og hvor de gerne vil være i verden,« siger han.

En central kompetence i fremtiden bliver, ifølge Bent Gringer, evnen til at tage sit liv i egne hænder, tage bestik af situationen, finde et mål og søge råd og vejledning,

»De unge får brug for at kunne tage ansvar for deres egen situation i livet. Det vil sige tage ansvar for at bringe sig hen i arbejdsopgaver, situationer og virksomhe-der, så de dels får de bedste muligheder for at udvikle sig, og dels sådan at deres ideer og talenter får de bedste muligheder for at blive til værdi for andre i virksomheden eller institutionen,« beskriver Bent Gringer.

Kompetencen indebærer samtidig at undgå nedslidning og holde sig sund.

»Jeg er ikke i tvivl om, at et af fremti-dens kompetencekrav bliver at holde sig sund, i balance og med "full engagement" hele livet. Så de unge må kunne sige "nej" for at undgå nedslidning,« råder Bent Grin-ger og tilføjer:

»Og de må være trænede i at sige, hvad de vil, og hvad der giver mening for dem.«

Læs mere fra Bent Gringers foredrag på Vejledningskonferencen 2010 på www.efterskoleforeningen.dk/vejledning.

Formand for Danmarks Vejlederforening, Bo Svane Møller.

Foto

: Pet

er K

lode

umuligt at forudsigefremtidens kompetencebehov

Foto

: Pet

er K

lod

e

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

debat 13

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

af: Per Kristensen, Ståbyvej 35, Broby, Folketingskandidat (V)

drop massakren på de frie skoler

I regeringens forslag til årets finanslov lægges der op til, at be-sparelserne i genopretningspakken skal ramme de frie skoler

helt uforholdsmæssigt hårdt. Dette giver ikke mening ud fra, at pakken i øvrigt prioriterer 10 mia. kr. ekstra til sundhed, flere i uddannelse samt til svage grupper.

Efterskoler og højskoler ved jeg af personlig erfaring bety-der rigtig meget i forhold til at motivere til uddannelse samt til at højne uddannelsesniveauet generelt hos mange af landets unge. Efterskoleopholdet står for mig som det mest givende

tidspunkt i forhold til min personlige, sociale og faglige udvik-ling. Mens højskoleopholdet helt konkret betød, at jeg fik mod på at tage en universitetsgrad i stedet for at blive faglært.

Derfor; hvis der skal være sammenhæng mellem forligs-partiernes ønske om at prioritere flere i uddannelse på den ene side og så behandlingen af de frie skoler på den anden, så skal man i den afgørende fase af årets finanslovsforhandlinger finde pengene til besparelsesmæssigt at ligestille de frie skoler med det øvrige uddannelsesområde.

af: K. Kastrup Knudsen, tidligere forstander

Efterskolernes Dag er blevet et tilløbsstykke. Flere hundrede forældre og kommende elever kører fra den ene efterskole

til den anden for at finde ud af, hvilken skole barnet skal have et efterskoleophold på. Hvis man er heldig, kan man nok nå 3 skoler, så får man set om de har idrætshal, musiklokaler, stor TV-skærm, hobbyrum eller om ens hest kan få gode forhold.

Og det må siges, de fleste skoler har gode faciliteter.Der var en gang, og det er egentlig ikke så mange år siden,

at forældrene valgte den skole deres barn skulle have ophold på ud fra de holdninger, skolen havde og som harmonerede med familiens.

Det er længe ovre. I dag er det barnet, der vælger skole ud fra, hvad den kan tilbyde, og det skal så helst klarlægges på Efterskolernes Dag. Skolerne gør hvad de kan for at leve op til dette krav med en bred orientering om skolen, dens hverdag, fagtilbud, valgfag, faciliteter og rejser.

I de kommende år vil forældrene være meget opmærksomme på, hvad det koster, og det vil særligt være forældre med mellemindkomster, der her må vælge skole for deres barn af økonomiske grunde.

Derfor må skolerne være ærlige om prisen. Hvad indeholder prisen? Er der taget alt med?

Skal der betales ekstra for: Træningsdragt, sportstøj (f.eks. gymnastikdragter), rejser eller arrangementer som skolen delta-ger i (f.eks. DGI`s landsstævne).

I fremtiden skal der ikke konkurreres om faciliteter – men om prisen.

Tænk om man kunne vende tilbage til den gang, da det var skolens holdninger, der bestemte valget. Men det er nok utopi for de fleste forældre.

efterskolernes dag – store messedag

Foto

: Pet

er K

lod

e

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

14 stort&småt

14 festivalfrikvarterHvis du mener uddannelse er kostbart - så prøv uvidenhed.

Derek Bok

Afbrydelser, råben og uro er det, vi forbinder med ADHD

drenge. Men piger reagerer ofte anderledes indadvendt

og kan gå igennem skoletiden uden, at de selv forstår eller

finder ud af, hvad det er, der er galt med dem. Det betyder

mange år med det ene uforståelige nederlag efter det

andet med skam, afmagt, lavt selvværd og desperation. For

selv om de ikke tiltrækker sig så meget opmærksomhed

som drengene, kæmper pigerne i lige så høj grad med kaos

og koncentrationsbesvær. Ofte er de intelligente og kan

kompensere for deres vanskeligheder ved hjælp af hårdt

arbejde. Mange bliver teenagere eller voksne, før de stadigt

større udfordringer og ansvar får det hele til at ramle om

ørerne på dem.

Bogen "Kvinder med ADHD" af psykoterapeut Sari Solden,

der selv har ADHD, går i dybden med, hvad ADHD er, hvilke

følelser, hemmeligheder og kampe kvinder med ADHD

lever med og giver desuden konkrete praktiske råd og

strategier til at leve bedre med ADHD.

"Kvinder med ADHD" er udgivet på forlaget Pressto og

koster 299 kroner.

Faglitteratur:

Kvinder med ADHD

Ekspert i friluftsliv. Det er, hvad de studerende ved en ny masteruddannelse efter endt studie kan kalde sig. Herefter vil de på lederniveau kunne arbejde i både offentlige, halvoffentlige og private virksomheder med bl.a. naturformidling, sundhedsfremme, rekreation og udvikling af friluftsaktiviteter. Skov & Landskab på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet udbyder fra januar 2011 uddannelsen Fleksibel Master i Friluftsliv.

Den nye masteruddannelse er en såkaldt ’fleksibel master’. Det vil sige en efter- og videreuddannelse tilrettelagt som et deltidsstudie, der gennemføres ved siden af almindeligt fuldtidsjob. Normal studietid vil være to år, men forløbet kan også tages over tre eller seks år.

Uddannelsen svarer til en kandidatuddannelse og ret-ter sig imod personer, der interesserer sig for sundhed, friluftsliv, turisme, rekreation og idræt. De studerende kan komme fra både den private og den offentlige sektor og f.eks. arbejde med turisme eller sundheds-fremme eller som ansat på seminarier, i folkeskoler, efterskoler, naturskoler eller andre skoler. Flere oplysninger om studiet kan fås på www.master-ifriluftsliv.dk eller hos studieleder Peter Bentsen på pbe@life.ku.dk. Ansøgningsfrist er 1. november.

Ny uddannelse:Master i Friluftsliv

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

stort&småt 15

Sex og samfund:Uge Sex 2011Alle skoleklasser fra 4.-10. klasse inviteres til at del-tage i Uge Sex 2011 - en uge med seksualoplysning, som finder sted i uge 6.

Uge Sex-kampagnens sigte er at give de unge mu-ligheden for at opnå viden og udvikle handlekompe-tencer i forbindelse med egen og andres seksualitet. Det er vigtigt, når de senere i livet skal kunne sige til og fra i seksuelle relationer og træffe (og stå ved) fornuftige valg om prævention. Målet er at gøre dem i stand til at træffe kvalificerede valg om egen seksualitet, sikre at deres seksuelle grænser ikke krænkes og styrke deres evne til at indgå i sunde og rare relationer med andre.

Uge Sex giver underviseren konkrete øvelser og metoder til undervisning og dialog med eleverne om sex, prævention, seksualitet og kærlighed. Uge Sex støtter således underviseren i at opfylde Fælles Mål for faget Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab.

Materialet til Uge Sex består af et grundmateriale og et temamateriale målrettet lærerne til henholdsvis 6.-7. klasse og 8.-10. klasse og et website. Under-visningsmaterialet bliver opdateret og er udvidet med et nyt relevant temamateriale, nye øvelser og spændende aktiviteter. Temaet for 2011 er ”At være sig selv”.

Tilmeldingen foregår på www.ugesex.dk. Fristen for tilmelding er fredag d. 7. januar 2011.

Foredragsholder og tidligere stofmisbruger Henrik Halby både

bevæger og giver sit publikum stof til eftertanke med foredra-

get "Brug – Misbrug – Afhængighed". Her beretter han om sin

barndom, opvækst og et voksenliv præget af et massivt misbrug.

Et foredrag, der ifølge lærer på Idrætsefterskolen Klintsøgaard,

Benny Clausen, er renset for løftede pegefingre.

»Henrik Halby har de sidste to år holdt foredrag for vores

100 elever på efterskolen. Eleverne troede, at de skulle høre et

foredrag med den sædvanlige løftede pegefinger om alkohol,

stoffer og misbrug, men det viste sig at være en ærlig og meget

barsk livshistorie præget af misbrug og svigt fulgt op af en

spørgerunde, hvor alle spørgsmål var tilladte. Foredraget sluttede

med en debat om brug, misbrug og afhængighed. Det er ikke

hver dag man oplever sådan en opmærksomhed, medleven og

interesse fra vores elever, og vi kunne fornemme, at det gav stof

til eftertanke - også dagene efter foredraget,« fortæller Benny

Clausen.

Interesserede kan finde flere oplysninger på www.henrikhalby.dk.

Foredrag: Brug – misbrug – afhængighed

Lærere på efterskolernes hånd-boldlinjer og valgfag kan hente nye træningsøvelser i bogen "Flere håndboldstips - 652 træningsøvelser til håndbold" forfattet af ungdoms- og seniortræneren Peter Schmidt. "Flere håndboldtips" indeholder praktiske og umiddelbart brugbare øvelser med illustrationer inden for de fleste af håndboldtrænin-gens elementer fra håndboldrelaterede spil og lege til systemtræning. Bogen henvender sig derfor til alle, der har praktisk interesse for håndboldtræning og er let at gå til for både trænere, idrætslærere, instruktører, spillere og elever.

"Flere håndboldtips" er er udgivet på Skriveforlaget og koster 249 kroner.

Faglitteratur:652 håndbold-øvelser

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

16 retorik

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efter-skolelærer.

Han kommenter-er her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed.

læreren er elevernesBarak Obama

af: Michael Lykke, retorisk rådgiverden overbevisende lærer

Kontakt din lokale konsulent Tlf. 70 10 44 66www.inventarland.dk

En af de ting, der blev fremhævet igen og igen, under det sidste præsident-

valg i USA, var Barack Obamas formidable taleevner.

Med ordets magt lykkedes det at skabe så stor tillid hos vælgerne, at de turde betro ham præsidentposten. Rent politisk kunne de ikke være sikre på, at han ville opfylde sine løfter og nå sine mål.

Men de troede på ham!

Noget lignende gør sig også gældende i læringssituationen. Fra eleverne f.eks. mø-der Pythagoras første gang, til de forstår at bruge formlen til at opmåle og tegne geometriske figurer, går der noget tid.

I det tidsrum er de ofte usikre. De forstår måske ikke formlen, og de kan ikke finde ud af at bruge den i praksis.

Det er her, at deres tillid til dig bliver afgørende. Hvis de tror på dig, accepterer de usikkerheden. Men hvis ikke de finder dig troværdig, står de af og bliver i stedet urolige.

Men hvad gør, at eleverne fatter tillid til dig som lærer? Allerede Aristoteles grundede i det antikke Grækenland over det spørgs-mål, og han nåede frem til tre afgørende faktorer: Du skal vide, hvad du taler om, og du skal kunne formidle det, så eleverne forstår, hvad du siger.

Eleverne kan identificere sig med dig. F.eks. ved, at du fortæller om dig selv og bruger det som eksempel eller introduktion til opgaver i undervisningen.

Eleverne oplever, at du er forberedt og har gjort dig umage.

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

kunst 17

Aabæk Efterskoles plakatprojekt begyndte sidste skoleår som en slags

logbog, hvor årets kreative frembringelser i faget Form og Tekstil blev samlet i en stor mappe med alt fra skitser over tekststumper til malerier og collager. Men på den praktisk betonede efterskole for elever med særlige behov, udviklede logbogen sig til langt mere, fortæller viceforstander Michael Jensen.

»Mod slutningen af skoleåret tømte vi mapperne ud på arbejdsbordet og begyndte at ”bygge” billeder i A1 format af indhol-det. Vi arbejdede videre med materialerne og gjorde os umage for ikke at lade os begrænse af værkernes oprindelige udtryk,

eller for den sags skyld af vanetænkning omkring forskellige teknikkers og materialers anvendelse.«

Skulpturer blev proppet i kopimaskinen, fotos og udklip blev tilføjet og skolekamme-raternes idrætssko blev for en stund delele-menter i et kunstværk. Værkerne – i form af 3-dimensionelle collager blev nu trukket ud i solen og fotograferet med digitalt kamera. Heller ikke i denne fase var der begrænsnin-ger på udtryksmulighederne, så farvet folie eller bedstevenindens kontrafej fik plads under linsen sammen med collagen. Den afsluttende opgave var herefter at bearbejde fotoet i et billedbehandlingspro-

gram på linieholdets pc. Der blev copy-pastet, tonet og brugt special effects – en motiverende og udfordrende proces for nogle, en nødvendig opgave for andre.

»Vi har igennem længere tid haft et godt samarbejde med et trykkeri, som kunne overtales til at trykke vores arbejde på kraftigt, blankt A1 plakatpapir til en overkommelig pris. Resultatet var impone-rende og kommer til at klæde vores nyre-noverede spisesal. Eleverne fik selvfølgelig deres eget eksemplar med hjem,« siger Michael Jensen.

en logbog i glas og ramme

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

18 folkemøde

Folkemødet i efterskoleformen kunne have udviklet til sig en ren grædeklub over de

forslåede økonomiske besparelser, men det skete ikke. Forstandere, lærere og bestyrelses-medlemmer mødte op med hovedet fyldt af konstruktive ideer til, hvordan skoleformen i fremtiden kan stå stærkt i uddannelsesbille-det. Blandt andet ved at løfte et endnu større ansvar i forhold til de unge, der tabes i uddan-nelsessystemet.

»Det er ikke længere nok at fundere efterskolerne på den grundtvigske ide. Nu må vi tænke samfundsmæssigt bredere. Eftersko-lerne skal have fat i de elever, der ikke kom-mer i gang med en ungdomsuddannelse og heller ikke kommer på efterskole i uopdyrkede områder. Og vi skal i endnu højere grad have fat i elever med flygtninge- og indvandrer-baggrund,« var buddet fra Dorthe Frimann Nielsen, der er forstander på Kastanievej Efterskole.

Jytte Aggeboe, der forstander på Ølgod Efterskole, mener, at efterskolerne skal satse på at stå sammen om at udvikle skoleformen.

»Efterskolerne skal blive bedre til at kigge til hinanden for at se, hvad der virker. Der foregår mange spændende pædagogiske ud-viklingsprojekter på skolerne, og vi er nødt til at opbygge et forum for erfaringsudveksling, så vi kan lære af hinanden,« sagde hun.

Sammenholdet imellem skolerne skal ifølge lærer på Ryslinge Skole, Kristian Grell også bruges til at formidle skoleformen til politikere og den brede offentlighed:

»Vi skal først og fremmest stå sammen i skoleformen, og på at de enkelte skoler og i regionerne skal vi bakke op om foreningens arbejde. Det er vigtigt, at vi får analyseinstitut-terne til at lave analyser for os som et middel til at nå politikerne. Og vi skal se på, hvordan vi får samfundet til at føle, at et efterskoleop-hold er et privilegium og en blåstempling.«

Denne tanke fik opbakning fra Ølgods for-stander Jytte Aggeboe:

»I skoleformen er vi gode til at fortælle hinanden, og de der allerede kender os, hvad vi kan. Men vi skal blive endnu bedre til at fortælle de positive historier, derude hvor vi ikke er så kendte. Og her skal vi slå på, at vi er gode til at sluse de unge fra grundskolen over på ungdomsuddannelserne.«

Forstander på Sundeved Efterskole, Bjarne Ebbesen, var heller ikke i tvivl om, at en of-fensiv strategi er er foretrække frem for en defensiv:

»Fremover skal skoleformen satse på endnu større synlighed og endnu flere unge på efterskole i stedet for at tænke defensivt, ynke og risikere at starte en negativ spiral,« var forstander på Sundeveds efterskoles be-grundelse for at tænke konstruktivt.«

Efterskolerne skal stå sammen om at styrke skoleformens tilbud og synlighed, lød mødedeltagernes bud på fremtiden

masser af bud på fremtidentrods mørke økonomiske skyer

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toC

o

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

Et skoleform i udvikling

Hvordan kan efterskolen fortsat udvikle sit tilbud og bidrage til,

at endnu flere unge får en ung-domsuddannelse? Hvordan fordeler skolerne bedst det statslige tilskud? Og med hvilke midler imødegår skoleformen regeringens sparrekrav? Der var nok at tage fat på, da godt 200 deltagere i Efterskoleforenin-gens folkemøde fik til opgave at gå i grupper for at drøfte skoleformens fremtid. Men resultatet af gruppe-arbejdet viste tydeligt, at skolernes repræsentanter var parate til at tænke nyt. Et klart budskab fra grupperne var, at efterskoleformen vil og skal gøre en forskel for den gruppe af unge, der i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal ske gennem målrettet vejledning, styrket samarbejde med ungdomsuddan-nelserne og tilbud i efterskoleregi til de 15-17-årige, der dropper ud deres uddannelse. Mange mente også, at efter-skolerne i fællesskab skal tage et større socialt ansvar for sårbare unge, specialelever og unge med anden etnisk baggrund. Vejen dertil kan være økonomisk tilskyndelse i fordelingen af tilskudsmidler, aftaler om sociale forpligtelser for alle skoler og en målsætning om, at elever med anden etnisk baggrund i løbet af ti år udgår ti procent af alle eftersko-lers elevflok. Flere grupper nåede frem til, at det i fremtiden kan blive nødvendigt at begrænse den enkelte skoles frihed. Hvor holdningerne til at ind-skrænke skolernes frihed var delte, kunne alle grupper blive enige om, at skoleformen skal blive endnu bedre til at fortælle den gode historie om efterskolerne. Outputtet fra gruppernes drøftelser bliver den kommende tid bearbejdet i Efterskoleforeningen, hvor Styrelsen vil bruge katalogets forslag i arbejdet med at afstikke nye mål for skoleformen.

folkemøde 19

Drenge medbringer deres lyst til at teste autoriteter og piger deres relationshan-

dicap, når de tager på efterskole. Men med forståelse og støtte kan efterskolerne fast-holde såvel de evindeligt afprøvende drenge som de fortvivlede og præstationsangste piger, mener hjerneforsker og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen, der gav input til delta-gerne på Efterskoleforeningens folkemøde i september. Hun opfordrer efterskolerne til at arbejde i retning af en fastholdelsespraksis.

Drenge spørger til autoriteter»Drengene holder ikke op med at producere testosteron, fordi de går på efterskole. De får derimod en autoritet at teste. Drengene spørger til en autoritet og skal naturligvis have modsvar men ikke nødvendigvis i form af en hjemsendelse. Og nogle typer drenge skal prøve af flere gange, så de får brug for mere end en chance. Her snakker jeg om natterend og den slags brud på reglerne. Mens de elever, der tager stoffer skal ud, det kan efterskolerne ikke have,« råder Ann-Elisabeth Knudsen.

Piger i følelseshelvedeNår det gælder pigerne er udfordringerne omkring fastholdelse ifølge hjerneforske-ren anderledes og ikke mindre komplekse. Pigerne bliver ikke smidt ud, men rejser selv. Og det typisk på tre tidspunkter af året:

Først er der pigerne, der hurtigt forsvin-der fra efterskolen. De har brug for at vide, at efterskolen, ligesom familien, kan holde til deres følelsesmæssige udsving, der jo ikke forsvinder, fordi de er taget på efterskole.

Næste ryk kommer ifølge Ann-Elisabeth Knudsen, når pigerne gennemgår det "fø-lelseshelvede" der udspiller sig i forbindelse med værelsesbytning. Her har pigerne brug for, at lærerne lægger berøringsangsten fra

sig og snakker med pigerne om deres reelle personlige problemstillinger.

Tredje faldgruppe er kort før eksamen, hvor nogle piger rammes af præstations-angst. Her skal efterskolen sætte ind med en tæt relation til en voksen.

»Ingen børn i verden lærer noget for de-res egen skyld, men i relation til en voksen, de kan lide. De bliver derfor heller ikke på efterskolen for deres egen skyld. Men et tæt samarbejde og fællesskab med en kontakt-lærer omkring det at gennemføre eksamen, vil kunne fastholde den gruppe piger,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.De bedste lærere er på efterskolerneHjerneforskeren og forfatteren er ikke i tvivl om at ressourcerne til at fastholde eleverne findes hos efterskolernes lærere.

»Rigtig mange folkeskolelærere er trætte at være i folkeskolen på grund af de mange restriktioner, og de bedste af dem søger ud på efterskolerne, så der er masser af ressour-cer,« fastslår Ann-Elisabeth Knudsen.

Efterskolerne skal gøre alt for at fastholde både de autoritetstestende drenge og de grædende piger, mener hjerneforsker og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen

efterskolen stopper ikke produktionen af testetoron

masser af bud på fremtidentrods mørke økonomiske skyer

Mange lærere er trætte af de mange restrik-tioner i folkeskolen. De bedste søger over i

efterskolen, mener Ann-E. Knudsen.

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toC

o

Foto

: Tin

e H

volb

y/Fo

toC

o

bonus

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

20 læserne mener

Kommunernes Landsforening foreslår, at man afskaffer Folkeskolens Afgangsprøve, der ifølge foreningen er ressourcekrævende og overflødig.

Hvad er din umiddelbare holdning til KL´s forslag om at afskaffe Folkeskolens Afgangsprøve?

Sven Primdal, forstanderSkals Efterskole

Læserpanelet mener:

En succesfuld forandring og udvikling af skolens virk-somhed bør have sit udgangspunkt i en god blanding af erfaring og empiri. Jeg frygter, at et fremsat forslag om afskaffelse af afgangsprøverne mere er begrundet i et ønske om at spare penge end ud fra en vision om at forny skolens mulighed for at dokumentere kundskaber og læring.

Afgangsprøvens vigtighed for undervisningen i de ældste klasser har ikke nødvendigvis mistet sin betydning, selvom der nu er retskrav om optagelse på ungdomsuddannelserne, og eleverne allerede i marts bliver optaget via den koordinerede tilmelding.

Sammen med målsætninger, årsplaner og elevpla-ner, kan afgangsprøverne være et vigtigt styreredskab

for undervisningen i de ældste klasser. Ikke på den måde, at al undervisning skal målrettes afgangsprøven, men det sikrer, at undervisningen i fagene gennemføres under hensyn til hele bredden af de enkelte fag.

Elevernes møde med afgangsprøverne, er deres første møde med ”det grønne klæde”. Her har eleverne chancen for at snuse til de eksamener på ungdomsud-dannelserne, som får stor betydning for deres videregå-ende uddannelser. At afskaffe elevernes muligheder for at vise deres kompetencer og kundskaber ved afgangs-prøven, udskyder i værste fald deres angst for prøver.

Prøverne skal forandres og udvikles ved forsøg på området – ganske som den øvrige del af skolens virk-somhed – men ikke afskaffes.

Nocolaj Foldager, lærerOnsild Idrætsefterskole

Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod, at Folke-skolens Afgangseksamen, som den ser ud i dag, bliver fjernet.

For det første synes jeg i forvejen, det er synd, at al undervisning skal tage udgangspunkt i, at de unge mennesker skal kunne klare bestemte prøver og tests. For det andet vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved, om Folkeskolens Afgangseksamen viser det, man øn-sker? Det mener jeg ikke.

Efter min mening, er der alle mulige andre faktorer, der spiller ind. Og disse faktorer har ikke en pind at gøre med, hvor fagligt dygtig en elev er.

Nogen vil måske påstå, at det er en ulempe at fjerne FSA, da det vil betyde, at eleverne ikke vil have noget at ”stræbe efter”. Det mener de konservative i hvert fald. Det kan jeg slet ikke følge. Eleverne er ikke aktive i timerne for at klare sig godt til prøven, men fordi langt de fleste af dem har et mål med deres frem-tid, og/eller fordi man gerne vil vise læreren, hvad man kan. Ydermere er prøven ikke nogen rar oplevelse for de elever, der i forvejen har svært ved skolen. Snarere

bliver prøven endnu et nederlag, i forhold til det at gå i skole.

I stedet for folkeskolens afgangsprøve, mener jeg, at man skal lægge vægt på en ordentlig gennemarbej-det udtalelse, som eleven kan tage med sig i sit videre liv. Læreren ved med garanti bedre, hvor eleven ligger fagligt, end Folkeskolens Afgangsprøve er i stand til at vise.

Jeg er dog desværre godt klar over, at det forment-lig bliver svært at få dette gennemført. Regeringen vil jo så pludselig ikke have nogle tal, de kan lave statistik på, om lærerne er gode nok til at træne eleverne i Pisa-test og afgangsprøver. Ligeledes mener Social Demokratiet jo at faglighed = tests, så de er heller ikke just fortalere for forslaget.

Det er ærgerligt, for jeg kan se mange fordele i den. Om ikke andet kunne man eventuelt ændre folkesko-lens afgangsprøve således, at 9. kl. ikke skulle gennem-føre helt så mange prøver ved skoleårets afslutning, som de skal lige for tiden.

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

læserne mener 21

Irene Olsen, lærerOllerup Efterskole

Det er vanskeligt at tage stilling til et sådan forslag, uden at vide, hvad der i givet tilfælde kommer i stedet. Skal læseplanerne laves om?

Er folkeskolernes afgangseksamen ikke elever-nes første prøve på den måde, de skal måles og vurderes på, i deres videre uddannelse?

Vil der ikke være en del af elevgruppen, det vil blive svært at motivere til en fornuftig arbejdsind-

sats, hvis de ikke i slutningen af deres 10 års skole-gang i grundskolen, bliver stillet til ”regnskab”?

Kan det hænge sammen med, at regeringen ønsker, med rette, at 85 % af en årgang, skal tage en ungdomsuddannelse ?

Fordele, tja!!!! – den klare fordel ved en afskaf-felse af prøverne, vil selvfølgelig være, at der er een hel måned mere RIGTIG efterskoletid.

HundeMobilerTøj og modeFangeflugtKlimaRobotter

Sæt med 5 ens hæfter kr 96,- excl moms

FesterForelskelseHesteFarlige dyrSundhedFugle

Serie på to niveauer med frilæsnings-bøger og opgavehæfter efter læs og forstå princippet med tekst og opgaver på samme opslag.

Bøger og hæfter anvendes uafhængigt af hinanden, men fælles for dem er te-maerne, som er hentet fra de unges hverdag og interesseområder.

Noget om …rødt niveau lix 8-10

blåt niveau lix 12-15

Fest, forelskelse, butikstyveri, drama og skatere i

Hey, er her party?Fanget på isenTeam AlfaTyveriVild med Mikkel

Berømmelse, forbrydelser, oprør og medaljechancer i

BZChicos sidste kupDen store chanceDet er gratisEn god dagHit med mobilenlove luluTalent

Kr 46,- excl moms pr bog

Frilæsning

Special-pædagogisk forlag

Birk Centerpark 32 · 7400 Herning Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk

Du kan læse mere om materialerne på www.spf-herning.dk

Café nyt til unge læsere

Åh nej, endnu et politisk forslag, der tager afsæt i økonomisk tænkning. Hvor ville det være en positiv forandring, om vi tog afsæt i, hvad der var godt for eleverne, lærerne – og samfundet – alle de men-nesker, der er involverede i det.

De klare fordele er, at vi i undervisningen kan beskæftige os med mere relevant indlæringsstof en hel måned eller halvanden i det/de sidste år eleverne går i grundskole eller 10. klasse, og vi kan undgå at træne discipliner, der kun er rettet mod en prøve.

Jeg forestiller mig, at de dygtige og velfunderede elever ikke vil have problemer med afskaffelse af prøverne, men den mest sårbare gruppe – de der i forvejen har svært ved at gennemføre en ung-domsuddannelse – vil miste en træning i at gå til prøve, i at kunne overskue deres stof, og risikoen for at de dropper ud bliver større.

Man kan sige, at forslaget på mange måder går i mod hensigten om, at 95% af en ungdomsår-gang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det tror jeg faktisk ikke, vi har råd til.

Per Steen Hansen, bestyrelsesformandBernstorffsminde Efterskole

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

22 portræt

mennesker i efterskolen

man kan ikke pudse glorien med grundtvig

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Vil man lave skole i Grundtvigs navn, må man lave skole i den tid og kontekst, man lever i. I et moderne, multikulturelt land nytter det ikke med et afsæt i en ensret-tende gymnastikkul-tur, der havde sin storhedstid på landet for 40 år siden. For-stander Uffe Raahede går atter i clinch med kollegerne

Det ender i selvglæde, hvis man forsø-ger at pudse sin glorie med Grundt-

vig. Ordene kommer fra forstander Uffe Raahede, der harcelerer imod et stort antal efterskoler, der benævner sig grundtvigske, men som i høj grad via en specialiseret profil selekterer eleverne.

»Grundtvig ville anfægtelsen. Han kan ikke bruges til at give et færdigt svar på, hvordan man skal drive skole i al evighed. For skolen skal hele tiden være i samspil med sin egen tid og tage udgangspunkt i den kontekst, der er lige nu. Det gør man ikke, hvis man laver efterskole på de præ-misser, der var i landbokulturen, da jeg var dreng. Man slår sig altid på Grundtvig.«

Uffe Raahedes synspunkt er, at når efterskolerne specialiserer sig, ryger det grundtvigske.

Den sjællandske forstander har tilbragt stort set hele sit liv i efterskolen bortset fra studieårene på læreruddannelsen på Skive og Marselisborg Seminarium. Han er født på Salling Ungdomsskole i 1951, hvor forældrene var forstanderpar, og han har siden haft lærerjob på efterskolerne i Stevns, Skyum og Høng, inden han for snart tyve år siden blev ansat som forstan-der på Baunehøj Efterskole.

Til sommer stopper Uffe Raahede som forstander, selvom han ikke har nået pensionsalderen. Han ønsker mere egentid til refleksion, til at skrive og måske studere. Refleksion og anfægtelse har været en følgesvend for ham gennem alle årene. 900 efterskolefolk mærkede det bl.a. på Efterskoleforeningens årsmøde sidste år, hvor han gik i rette med megen af den sko-ledrift, der praktiseres i Grundtvigs navn.

»For mig kan man drive efterskole som man vil, men der må være en grænse for, hvad der skal foregå i Grundtvigs navn,« siger han nu, hvor Efterskolen møder ham i strandkanten lige neden for forstanderboli-gen med udsigt over Isefjord.

»Den største fare for den grundtvigske skole kommer inde fra, hvis vi ikke hele tiden forholder os til det, vi gør med en grad af anfægtelse, hvis vi ikke hele tiden mærker en sten i skoen. For så tager vi det, der sker omkring os som selvfølgeligt, og det var i hvert fald ikke i Grundtvigs ånd.«

Sekteriske tegnUffe Raahede har siden årsmødet været i dialog med nogle af de store specialiserede grundtvigske skoler, og han vækker stærke følelser, når han ikke holder sig tilbage med at konstatere, at mange af idrætseftersko-lerne har sekteriske tegn.

»Skoledriften er for uniformerende, elitær og for aggressiv i sin markedsføring, når skolerne konkurrerer om, hvem der kan

levere 30 opvisninger på en sæson, og når skoler tager helt fra Vestjylland for at kapre elever i hovedstaden ved hjælp af den folkelige gymnastik,« siger han.

Uffe Raahede ved, at udtalelsen giver øretæver. Han ved, det sårer andre. Men han insisterer på anfægtelsen.

Når efterskolerne satser på en bestemt profil, bliver det især på idrætseftersko-lerne meget synligt med opførelsen af store og veludrustede idrætshaller.

»Det er pragtfulde bygninger, jeg vil kalde det kulturpaladser, som sæt-ter en meget klar retning for, hvad der kan foregå på skolen og dermed også hvilke elever, der rekrutteres. Der ligger en afgrænsning i, hvilke elever, der kan gå der. Søren Kierkegaard havde et glimrende citat; ”Revnerne i bygningen er dækket af tapet og udsmykning, men med tiden vil revnerne blive synlige, og bygningen vil styrte sammen.” Risikerer disse store skoler, der bygger om og til hele tiden, ikke det samme. Den anfægtelse, der burde ligge i det grundtvigske, er klistret til med tapet og pænhed, men spørgsmålet er hvornår det krakelerer.«

Sorteret fællesskabEr der for megen ensretning og pænhed fører det ifølge Uffe Raahede let til en ekskluderende skole, hvor rygning og øl er begrundelse for at sende elever hjem.

»Man er ikke anfægtede over at bruge hård disciplin og konsekvens, selvom den kontekst de unge lever i er helt anderledes end den landbokultur, som var gældende i Salling, da jeg var dreng. Men nogle skoler synes stadig at praktisere skoledrift på de samme præmisser. Jeg må bare konstatere, at det så kun er skoledrift for en snæver målgruppe af unge. Man skal ikke bilde sig ind, at punkeren fra Nørrebro eller indvan-dreren med muslimsk baggrund føler sig

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

portræt 23

Uffe Raahede er anfægtet over skoler, der i Grudntvigs navn, foretager specialisering og

dermed fravælger elevgrupper.

hjemme inden for de meget faste rammer, som er defineret ud fra, hvordan Danmark var engang.«

Så når grundtvigianere i dag taler om et fællesskab, mener Uffe Raahede, der i høj grad er tale om et sorteret fællesskab.

»Eleverne kommer de steder til at møde kopier af sig selv. De møder unge, der tænker som dem selv, har de samme interesser, og de bekræfter hinanden og sig selv gennem fadervor og morgenbøn. Det selekterer, og det var ikke det, Grundtvig ville,« siger Uffe Raahede.

Universelt menneskesynGrundtvig tænkte universelt og ikke i en national kontekst, sådan som det bl.a. iscenesættes gennem de symbolmættede gymnastikopvisninger. Det universelle menneskesyn omfatter alle uanset, hvor på kloden de bor, uanset hvad de tror, og hvem de er. Den nationale folkelighed selekterer mennesker.

»Grundtvig lagde vægt på at men-nesket uanset tro og tilhørsforhold har en selvbevidsthed og dermed er i stand til at forholde sig og ændre på tingenes tilstand. Samtidig er mennesket bundet til noget uden for sig selv, hvilket betyder, at vi finder mening i noget uden for os selv. Vi har altså brug for hinanden. Det var det, der fik Grundtvig til at konstatere, at jeg ikke kan være fri, hvis du ikke er det. Men i det her ligger også, at vi har brug for hinanden, vi har brug for modsigelse og for at tale sammen, men ikke med det formål, at vi skal være enige. Imod dette står de sekteriske træk, hvor man ønsker at have fuldstændig styr på det hele. Jeg mener, mange efterskoler er alt for optagede af, at alle er ens og på forhånd skal acceptere de samme spilleregler, hvis de vil være en del af fællesskabet. Men det har intet med Grundtvig at gøre. Derimod må man tage som udgangspunkt, at meget går galt for os mennesker,« mener Uffe Raahede.

Han mener, det er helt forkert at styre en skole ved at holde vagt eller indføre visitationszoner og urintest.

»Vil vi drive skole i Grundtvigs navn, indebærer det, at vi står i det, der kommer. Vi må erkende, at vi sammen kan løse de problemer, der opstår. Vi kan så at sige frelse os selv og hinanden. Men vi kan ikke

og skal ikke i Grundtvigs navn sætte hinan-den på rækker sådan som det gøres med de meget faste regler og tegn eller helt bogstaveligt i de veltilrettelagte gymnastik-opvisninger.«

Oplysning frem for dannelseUffe Raahede bemærker også, at Grundt-vig ikke talte om dannelse og opdragelse, men om livsoplysning.

»Det nytter ikke at have en forestilling om det ideelle menneske, og at vi som skoler kan og skal danne mennesket i én bestemt retning. Det folkelige betyder, at vi er her sammen, men ikke at der er et facit. Vi kan derimod kaste lys over det at være menneske, men må lade den enkelte udtrykke sig og finde sin egen vej. Derfor bliver jeg vred, når man vil gøre hele pro-jektet til en form for gå-i-takt-kultur, for så gør man efterskolen til en sekt.«

En ny virkelighedHvis Grundtvig har ret i, at vi som menne-sker har de samme forudsætninger og har ret til at være sammen, så må skoleformen tage afsæt i den virkelighed – den nye kontekst – Danmark befinder sig.

»Vi er et multikulturelt land med mange forskellige religioner. Den grundtvigske skole burde tage udgangspunkt i den virke-lighed,« mener Uffe Raahede.

Baunehøj Efterskole tilbyder i den ånd hvert år en række sommerkurser, hvor ind-vandrerfamilier møder danske familier eller hvor storbybørn får en uge på sommerlejr.

»Vi er også nødt til at lade os anfægte af den virkelighed, der er lige uden for døren. Derfor bruger vi sommerferien på at komme med andre tilbud og på at gøre en forskel. Ingen andre virksomheder kan lukke ned i 7 uger, fordi medarbejderne skal ligge på ryggen. Vi er nødt til at give et bidrag, som rækker ud over os selv. I øvrigt mener jeg, at en skoles bagland også kan

involvere sig i sådanne projekter. Der må være et folkeligt bagland, som har en ide med at drive skole, der rækker ud over at slå flest mulige kolbøtter.«

Mødet er selve meningenBaunehøj Efterskole spiller på en palette af linjefag, som Uffe Raahede erkender er med til at markedsføre skolen. Det gælder f.eks. hestelinjen og kok-amok, hvor elverne får mulighed for at fordybe sig i madlavning.

»Men vi har mange forskellige linjefag for at tiltrække en bred skare af unge. De skal ikke være for ens. Men når alt kommer til alt, er fagene kun et middel til at reali-sere det egentlige projekt, som er samtalen mellem forskellige mennesker. Meningen med efterskoleopholdet er mødet med andre mennesker, og når der skæres helt ind til benet, er der for mig ingen anden mening. Problemet på en højt specialiseret idrætsefterskole er, at dette møde mellem forskellige mennesker aldrig kommer i stand, fordi det hele er sat op på en sådan måde, at de unge er fuldstændig ens, når de ankommer til skolen. Dermed kommer de unge til at leve i deres og skolens kul-turelle selvforståelse i et helt år. Det er en cementering af den danske stammekultur, men det er ikke den virkelighed Danmark befinder sig i, når verden er stadig mere globaliseret.«

DIN MENING

Efterskolen vil gerne have din reaktion på Uffe

Raahedes synspunkter.

Mail til: redaktionen@elsigs.dk

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

24 nyt center

Beredte med blomster, lykønskninger og lovord for fremtiden mødte frie

skolefolk, foreningsformænd og rektorer op til åbningen af Nationalt videncenter for frie skoler fredag den 24. september i Ollerup, hvor centrets leder Annette Vilhelmsen tog imod.

Uffe Rostrup, næstformand i Frie Skolers Lærerforening, tog i sin lykønskning afsæt i det pres, som de frie skoler oplever lige nu.

»Vi har i vores skoleform altid besunget vores frihedsrettigheder, men vores ret til frihed presses i øjeblikket. Vi befinder os i en krisetid, hvor vi har grund til at frygte, at vores tilskud er i frit fald. Samtidig mødes vi af øgede krav til specialundervisningen og færre hjemsendelser,« sagde Uffe Rostrup.

De frie skoler skal, ifølge Uffe Rostrup, modstå presset ved at leve op til det omgi-vende samfunds krav og blive bedre til at tale politikernes sprog.

»Vi må holde fast i, at de frie skoler indholdsmæssig og holdningsmæssigt adskiller sig fra folkeskolen. Men vi skal på samme tid leve op til de forventninger det omgivende samfund stiller. Som sektor må også vi erkende, at vi ikke er gode til at tale denne regerings sprog, og nogle debattører sammenligner os med privathospitaler. Vi skal lære at tale politikernes sprog og bryde igennem mediemuren,« mener Uffe Rostrup.

Uffe Rostrup glæder sig over, at videncentret og skolerne i samarbejde får mulighed for at dokumentere de frie skolers eksistensberettigelse.

»Vi mangler viden om, hvorfor nogle forældre vil betale tusindvis af kroner ekstra for et tilbud, de kan få gratis i folkeskolen,

nu skal vi forske og dokumentereMed åbningen af Nationalt videncenter for frie skoler, tager de frie skoler fat på en ny epoke, hvor sektorens skoleformer står sammen om at forske i og dokumentere de frie skolers virke

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

og om hvordan det går vores elever bagefter. Det nye center kan både producere statistik-ker og viden om helheden på de frie skoler, og samtidig kan centret være med til at skabe større sammenhæng mellem de frie skole,« sagde Uffe Rostrup.

Jørgen Thorslund, prorektor ved Univer-sity College Lillebælt, der er en af aktørerne bag NVFS, glædede sig over, at videncen-tret nu kan udfylde et forskningsmæssigt tomrum.

»Videncentret skal være med til at identi-ficere relevante forsknings- og udviklingsbe-hov i samspil med de frie skoler og målret-tet og effektivt formidle den eksisterende forskning. Centret kommer til at sætte varige spor til gavn og glæde for de frie skoler,« sagde Jørgen Thorslund.

Efterskoleforeningens formand Troels Borring så også frem til, at de frie skoler i fællesskab bliver i stand til at producere slagkraftig viden.

»I de frie skoler lever vi indimellem i en osteklokke, mens verden drøner af sted uden for. Vi skal bevæge os hurtigere, være med på beatet i samfundet og har for at kunne begå os brug for slagkraftig viden om det, vi står for. Nu går vi ind i lø-vens hule. Det er vi nødt til, hvis vi skal blive kloge på, hvad der sker, Men så er det godt, at vi er mange, der gør det sammen,« sagde Troels Borring.

Initiativtager til NVFS, Torstein Balle, glædede sig i sin tale over de frie skolers organisationers opbakning til centret.

»Selvom der har lydt enkelte røster om, at centret kunne føre til ensretning af de frie skoler, har organisationerne bakket op om oprettelsen af centret med en klar holdning om, at centret kan befrugte de frie skoler ud fra et fælles perspektiv,« sagde han.

Torstein Balle var også godt tilfreds med partnerskabet mellem Den Frie Lærerskole, University College Lillebælt og University College Syd omkring centret:

»Det er en fantastisk styrke for centret, at NCFS er oprettet af tre parter.«

Foto

: Jes

per

Kri

ng K

jærg

aa

rdLeder af Nationalt videncenter for

frie skoler, Annette Vilhelmsen.

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

anmeldelser 25retorik 25

Eleverne i særlige HF-klasser for tidligere efterskoleelevers skiller sig markant ud ved deres gode sociale kompetencer, men prioriterer ind imellem hygge over hårdt slid med bøger og afleveringer

efterskoleklasse på HFfår topkarakter i social trivsel

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Efterskoleklassen på Efterslægten var allerede fra første dag, hvor man plejer

at være usikker og nervøs, ligesom at være tilbage på efterskolen.«

Sådan beskriver en af de studerende miljøet i den særlige klasse for tidligere efter-skoleelever på det københavnske hf-center Efterslægten. Og klassens lærere er, ifølge studievejleder og underviser på Efterslæg-ten, Kirsten-Anne Hoffmann, enige. De tidligere efterskoleelever ankommer med i øjnefaldende gode sociale kompetencer. Til gengæld kniber det lidt mere, når de skal smøge ærmerne op, møde til undervisningen og aflevere opgaver til tiden.

Fine sociale kompetencer»Fra lærerne lyder det samstemmende, at klassens kursister har meget fine sociale kompetencer med fra deres efterskoler. De er søde, høflige og venlige over for hinanden og lærerne. De accepterer hinanden i mar-kant grad og har et fantastisk godt socialt liv i klassen,« fortæller Kirsten-Anne Hoffmann.

Og efterskoleklassens unge nøjes ikke med at bruge deres sociale kompetencer i forhold til egen klasse. Også HF-Centrets samlede studiemiljø har glæde af kursisterne med efterskolebaggrund.

»De tidligere efterskoleelever er i høj grad aktive i bands, kor, drama og kursist-råd. Det er tydeligt, at de bringer erfaringer

med den slags udadvendte aktiviteter med sig fra efterskolerne,« siger Kirsten-Anne Hoffmann.

Tager skolearbejdet useriøstMen trods en generel positiv grundindstilling til skolen hos de unge, er klassens lærere knap så imponerede, når det gælder de rent faglige studieaktiviteter.

»En del af kursisterne i efterskoleklassen har svært ved at tage skolearbejdet seriøst og indse, at der skal knokles for at bestå eksamen. De forbereder sig ikke tilstræk-keligt til undervisningen, er bagud med deres skriftlige afleveringer, og den anden årgang af klassen lå i den tunge ende med hensyn til fravær. Men erfaringerne viser at de klarer sig som alle andre hf´ere til eksamen. Det po-sitive ved efterskoleklassen er, at de har det rart sammen, og det er den allervæsentligste forudsætning for deres gennemførelse.« opsummerer Kirsten-Anne Hoffmann.

Problemer og hygge går ud over studietDe kursister, der falder fra gør det ofte på grund af skoleeksterne problemer som svære familiære kår eller i sjældnere tilfælde en diagnose.

»På vores anden årgang af klassen havde vi et frafald på 8 ud af 28 elever, og 75 % af frafaldet skyldtes skoleeksterne problemer,« siger Kirsten Anne Hoffmann.

Men også de tidligere efterskoleelevers stærke prioritering af det sociale liv kan for-klare en del af deres tilbageholdenhed med studieaktiviteterne.

»I starten af året fester de rigtig meget og har helt tydeligt brug for at tage revanche for et år på efterskole uden særlig meget fest og alkohol. Og senere hygger de sig så godt med hinanden, at det måske trækker dem lidt fra det at knokle,« siger hun.

Efterskolerne skal forberede elevernePå Efterslægten arbejder undervisere og studievejleder på flere fronter med at støtte de frafaldstruede elever både fagligt og so-cialt. Men studievejlederen mener samtidig, efterskolerne kan blive bedre til at klæde eleverne på til at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse.

»Efterskolerne kan sætte endnu mere fokus på elevernes faglighed. For nogle af de unge bliver efterskoleopholdet et pauseår, hvor de fokuserer på andre ting end det fag-lige, men når de begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse stiger de faglige krav betragteligt. Efterskolerne kan også sørge for, at deres elever ved, hvad det kræver at begå sig på en ungdomsuddannelse og møder op med et realistisk billede af, hvor meget de rent faktisk skal bestille for at gennemføre studiet,« siger studievejleder på Efterslægten, Kirsten-Anne Hoffmann.

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

26 historien forsvinder

vartov-arkivet lukkes

Efterskoleforeningen har siden midten af 1980’erne aktivt deltaget i driften af

et arkiv, hvor materiale fra bl.a. eftersko-leverdenen har kunnet bevares for efterti-den. Arkivet blev i sin tid oprettet af Dansk Friskoleforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Den Frie Lærerskole og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger sammen med Efterskoleforeningen. Arkivet var de første mange år placeret i ledige lokaler på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Navnet på arkivet i sin første udgave var: ”Biblioteket for det folkelige Arbejde”. Senere blev det fusioneret med ”Forskningscenter for folkelig Livsoplysning” og fungerede i nogle år under navnet ”Nornesalen”. Navnene emmer af grundtvigsk arv!

af: Arne Kristiansen, tidligere konsulent i Efterskoleforeningen

Med lukningen forsvinder også mulighederne for fremtidige forskeres arbejde med den grundtvigske virkningshistorie.

Efterskolernes historie spredes for alle vinde, når Vartov-Arkivet lukker til nytår

I 2000 var der kræfter i arkivets bagland, der gerne så det placeret i København, mens an-dre ønskede det bevaret i Ollerup. Det endte med et skænderi og en deling, så DGI, høj-skolerne og efterskolerne flyttede til Køben-havn, og friskolerne – og lærerskolen – blev i Ollerup. I København blev arkivet i første omgang en del af virksomheden ”Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning”. Siden – i 2004 – blev arkivarbejdet placeret i den selvejende institution ”Vartov-Arkivet”, hvor også De Danske Skytteforeninger og Grundtvigsk Forum indgik i arbejdet.

Arkivet kom på finansloven i 1988. Efter flytningen fik Vartov-Arkivet en bevilling i 2002. Denne er imidlertid – delvis som et resultat af splittelsen – blevet beskåret år for år, og de sidste tilskudskroner fik arkivet i 2009.

Der udfoldedes på initiativ af Vartov-Ar-kivet i 2008 og 2009 store anstrengelser for at få arkiverne i den grundtvigske virknings-historie (Vartov-Arkivet, Videns- og Studie-center for Fri Skole i Ollerup og Gymnastik-historisk samling i Viborg) til at indgå i en formaliseret institution med egne vedtægter med henblik på igen at opnå Folketingets og regeringens gunst, så der igen kunne etableres en statslig bevilling til driften. Da det trods mange besøg hos Folketingets Kulturudvalg, kulturordførerne enkeltvis og i ministerium ikke lykkedes at opnå statslig støtte, måtte fusionen dog opgives, fordi en af baglandsforeningerne bag Ollerup-Arkivet satte opnåelse af et statsligt tilskud som betingelse for sin medvirken i fusionen.

Siden har først De Danske Skytteforenin-ger og siden DGI besluttet at trække sig ud af Vartov-Arkivet, og uden tilskudskroner vil arbejdet med at drive arkivet alene skulle betales af de foreninger, der nu står tilbage bag arkivet: Grundtvigsk Forum, Folkehøj-skolernes Forening og Efterskoleforeningen.

De nævnte foreninger ønsker ikke at øge deres tilskud til arkivet, og bestyrelsen for arkivet ser derfor ingen anden udvej end at

gå i gang med at lukke og slukke. Dette sker den 31. december 2010.

Materiale går tabtDe foreningsarkivalier, der befinder sig i ar-kivet, vil blive overført til Rigsarkivet. Andre arkivalier vil blive overført til Rigsarkivet, Landsarkiverne eller lokalhistoriske arkiver alt efter hvilke arkivalier, det drejer sig om.

Vartov-Arkivets stærke side har været, at man har haft et meget fintmasket net at fange arkivalier i og voddet er blevet trukket af en meget interesseret arkivleder med en uddannelse som etnolog bag sig. Det betyder, at meget materiale er blevet opbevaret tilgængeligt for interesserede. De andre nævnte arkiver (Rigsarkivet m.v.) må af naturlige årsager (pladsbehov og arkive-ringsprincipper) sigte indkommet materialer på et mere grovmasket sold. Det får som virkning, at mindre mængder materiale bliver bevaret for fremtidens forskning i de frie skolers historie – meget interessant materiale frasorteres.

Hvad så nu?Arkivets bestyrelse er selvsagt bedrøvede over denne udvikling. Med lukningen forsvinder også mulighederne for fremtidige forskeres arbejde med den grundtvigske virkningshistorie, hvor arkivalier kan studeres i sammenhæng med en mængde trykt materiale (f.eks. årsskrifter), faglitteratur og parallelle kilder og dermed muligheden for et egentligt studiemiljø indenfor 'virknings-historien'.

Hvad gør skolerne så ved deres arkivalier fremover? Vi kan anbefale, at man søger til lokalhistoriske arkiver eller evt. landsarki-verne, hvis man skønner, at arkivalierne har mere end lokal interesse. En anden mulighed er Friskolearkivet i Ollerup. Dette sidste ind-samler fortrinsvis friskolemateriale, men vi ved, at de også er interesserede i andet ma-teriale, der har relation til den grundtvigske virkningshistorie – herunder efterskoler.

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

bogudgivelse 27

Et kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i undervisningen med udgangspunkt i erfaringer fra Østerskov Efterskole.

Tidspunkt:...........d. 20.-22. november 2010Sted:.................Østerskov Efterskole, HobroPris:....................kr. 700, studerende kr. 400Læs mere om kurset på www.osterskov.dk

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annonce-samarbejde. Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86annonce@efterskole.dkTR

IOA

nnon

cer

Godt pakket ind i sin dyne kigger en efterskoledreng op over dynekanten og

konstaterer:»Jeg slapper helt af i dag. Alle udenfor

har travlt. Det har jeg også, men jeg tager lige i dag og falder til ro.«

Striben "Med dyne og marmelademad-der" er en ud af en bog fuld af tegninger fra et år på Baunehøj Efterskole, som 17-årige Simon Seindal har fået udgivet på den grafi-ske virksomhed Gode Vibrationer.

»Jeg har altid tegnet. Men på efterskolen har det udviklet sig. Her opdagede jeg for alvor, at jeg har meget nemmere ved at for-

klare en situation med en tegning. Det blev hurtigt et mål at lave dagens tegning hver dag,« fortæller Simon Seindal til Roskilde Avis.

De første tegninger kom op på skolens opslagstavle og blev med det samme et hit hos kammeraterne. Senere kom tegningerne på Efterskoleforeningens blog-spot, hvor masser af elever fra andre efterskoler gav respons på striberne.

Det væltede ind med feedback og kom-mentarer fra alle mulige om, at jeg ramte en masse ting, de selv følte og tænkte,« husker Simon Seindal.

På Baunehøj Efterskole opfordrede Simon Seindals dansklærer ham til at blive ved med at tegne og samle striberne i en bog, og i juli 2010 udkom bogen "Seindal – en tegne-seriedagobog om livet på en efterskole."

Efterskoleopholdet er slut for Simon Seindals vedkommende, men det gælder langt fra produktionen af stiber. I øjeblikket er Simon Seindal i gang med en visuel HF-uddannelse i Viborg, og på sigt satser han på en karriere i reklamebranchen.

streger fra et år på efterskole

Tidligere efterskoleelev udgiver tegne-seriedagbog om livet på efterskole

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

28 foreningsnyt

Det danske sprog er nogle gange helt fantastisk at gå på opdagelse i. Tag

nu for eksempel det lille ord ”pakke”. Det bruger vi rigtig meget for tiden. Gerne i forlængelse af ordet ”genopretning”. Og så tager vi et lille ”s” og putter imellem, og der-med får vi et af de nyeste ord i det danske vokabularium. En genopretningspakke.

Både pakke og genopretning er hver især nogle fine ord, der ligger godt i munden. Genopretning har nærmest indbygget et stykke positivt fremtidsmusik. Man kan lige-som se frem til noget godt, når nu der bliver genoprettet. Så bliver tingene ført tilbage, til hvor de var engang, og alt bliver fint igen. Samtidig er der dog det negative, at lige nu går det ikke lige så godt. Ellers var der jo ikke noget, der skulle genoprettes.

Tilbage til det lille ord ”pakke”. Det klin-ger af jul og fødselsdag og skaber umid-

delbart opadgående mentalbaner. Det er et ord, der har sin egen tidsmæssige begrænsning. En pakke er noget, der kan lukkes op, og så er den ikke så meget længere. Det er noget, der stopper.

Både genopretning og ordet pakke er altså positive ord, og når de lægges sammen, skulle man umiddelbart tro, at det blev til dobbelt plus. Altså noget rigtig godt. Sådan forholder det sig som bekendt ikke. En genopret-ningspakke handler ikke om fest og glade dage. Det har vi lært. Men det stopper vel på et tids-

punkt, når der nu er sat tre årstal på. Fx når tingene er rettet op til, hvor de var, inden det gik galt. Sådan er det desværre heller ikke. Når man sætter pakke efter genopretning, er det uden bagkant. Ingen ved hvornår det stopper.

At kalde en stor spareplan for en genop-retningspakke er altså en god idé, hvis det skal lyde lidt skånsomt. Især hvis man sætter årstal på, giver det den tanke, at om tre år bliver alt godt igen. Sådan er det slet ikke. I 2014 ruller pakken videre, og når vi samtæl-ler de næste fire års planlagte besparelser på efterskoleområdet, nærmer vi os en reduk-tion på 600 millioner kroner. Det lyder altid voldsomt, når man lægger tallene sammen på denne måde, men pengene har nu den samme værdi uanset indpakning.

Lægger man ordene ”pakke” og ”gen-opretning” sammen, giver det altså en vold-som økonomisk udfordring for skoleformen. En udfordring der vil ændre markant på de muligheder, der lige nu findes for at drive en fri efterskole. Efterskolerne er vigtige for Danmarks fremtid, og selv i en krisetid er det afgørende at se uddannelse som en investe-ring og ikke som en udgift. I Efterskolefor-eningen arbejder vi for, at genopretnings-pakken ikke stopper den betydelige indsats, der udføres i skoleformen. Det er lige nu et stort arbejde, og mange gode kræfter bidra-ger heldigvis positivt i denne proces. Vi tror på, at vi i fællesskab finder en vej gennem alle besparelsesmillionerne, der vil være til gavn for både efterskoleformen, samfundet og ikke mindst de unge mennesker.

efterskoleforeningenefterskoleforeningennyt fra

en pakke med genopretningaf: Troels Aamand,næstformand i Efterskoleforeningen

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

jobannoncer 29

SKIBELUND GYMNASTIK- &IDRÆTSEFTERSKOLE

SKIBELUND GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLEKONGEÅVEJ 34 • 6600 VEJEN

TLF.: 75 36 07 51 • E-MAIL: KONTOR@S-G-I.DK • WWW.S-G-I.DK

SKIBELUND SØGER MUSIKLÆRERSkibelund Gymnastik- & Idrætsefterskole søger pr. 1. januar 2011 en musiklærer, der brænder for at arbejde sammen med 140 motiverede elever samt 27 kollegaer.

I samarbejde med vores musiklærer, er det ønskeligt at du:• Kan spille til morgensang• Vil være med til at sparke liv i rock-musikken og

sammenspil• Er med på beatet og kender de unges smag• Er engageret musiker• Er den, der kan tænde gnisten, så eleverne fyrer den af• Kan lede skolens kor• Er frontløber i sangtimerne

Fortæl desuden, hvad du mere brænder for og kan undervise i, så vi med udgangspunkt i dine fag, kan sammensætte et skema.

Er du holdspiller? Har du humor? Er du faglig dygtig? Sætter du mål og stiller du krav? Kan du favne bredt og motivere for vildt? Er du et positivt og udadvendt menneske? Vil du kostskolelivet?

Hvis ja, så er du vores nye musiklærer!

Skolen har en nybygget musikafdeling med øverum og lydstudie, samt en festsal med fl ygel, hvor sangtimer og morgensang afholdes.

Vi vægter den boglige undervisning højt og har en tydelig gym-nastikprofi l.

På Skibelund tror vi grundlæggende på at læring foregår i et aktivt, dynamisk og udviklende samspil med andre. Fællesskabet er medansvarligt for individets udfoldelse og omvendt.

Vi er en skole med en levende dialog og i en konstant udvikling inden for rammerne af værdigrundlaget. Samvær og undervisning bygger på en Grundtvig-Koldsk indstilling og holdning.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens forstander, Asbjørn Nielsen, på tlf. 75 36 07 51 / 23 23 44 88 eller fi ndes på skolens hjemmeside www.s-g-i.dk

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 12. november 2010

Ansøgningen med relevante bilag sendes til:

Afdelingsleder til

SAMSØ EFTERSKOLESavner du en hverdag, hvor dagene aldrig bliver ens og hvor udfordringer er til for at blive løst, så kig nærmere på vores ledige stilling:

Samsø Efterskole søger et frisk pust udefra, til at indgå i ledelsen sammen med forstander og viceforstander.

Vi bliver et team på 3 i ledelsen, som skal fordele de ledelsesopgaver der er. Vi savner især en der kan stå for vikarkoordineringen og som eventuelt kan samarbejde med vores studievejleder om vejledningen. Derudover vil vi fordele opgaverne efter vores kompetenceområder.

Du kommer desuden til at varetage undervisningen for et fysik/kemihold, samt et matematikhold.

På Samsø Efterskole opholder eleverne sig til lands, til vands og i luften. Vi har 156 elever fordelt på hovedsagelig 9. og 10. klasse, som forventer en masse fede oplevelser og udfordringer.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Årlig løn forhandles i intervallet kr. 351.256,88 - 438.153,64.

Ansøgningsfrist den 23. oktober 2010. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43.

Forventet tiltrædelse den 1. december 2010.

Nærmere information kan fås ved henvendelse til skolens forstander Lasse Ovesen på 8659 1111 eller 3036 4111, hvor der også er mulighed for at aftale besøg på skolen.

Ansøgningen sendes til

Mrk. “Afdelingsleder”

Samsø EfterskoleBesser Kirkevej 30

8305 Samsøwww.samsoefterskole.dk

Shp

Si

HøjskolelærerVi søger en højskolelærer på 2/3 tid, der kan undervise inden for et eller flere af områderne; guitar, sang, dans, perfor-mance, samfund, eller noget helt sjette.

Personlige kvalifikationer:Du har en stærk faglighed og brænder for at undervise. Lyst til at arbejde i et dynamisk og kreativt højskolemiljø, hvor forandring og udvikling er et vilkår. Du vil være en del af et fællesskab med indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og fordeling af arbejdstid. Du skal se dig selv i en sammenhæng hvor nøgleordene er; lytte, an-svar, dialog, engagement, mod, og humor.

Konkrete opgaver:• undervisning, møder og planlægning• kostskolearbejde og vagtlærerfunktion• deltage i personale- og højskoleudvikling• deltage i arrangementer og projektuger, herunder turné• undervisning på et kort sommerkursus

Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2011. Der er planlagt samtaler i uge 45. Løn efter statens regler for højskolelærere. Ansøgning skal være os i hænde senest 22. oktober kl. 12 og sendes til Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, 4560 Vig, eller til sb@drh.dk. Yderligere information kan fås hos højskolens forstander, Søren Børsting, på 59 36 06 00.

Den Rytmiske Højskole - et musikalsk liv!Vi er en spændende arbejdsplads med 30 ansatte og 80 elever, typisk i alderen 18 og 25 år. Højskolens primære aktivitet er 2 lange højskoleophold på 19 og 23 uger, der-udover har vi 5 uger med sommerkurser. Vi har en markant faglig profil indenfor rytmisk musik, lydstudieteknik og sangskrivning. Undervisningen foregår i professionelle rammer i et meget kreativt miljø. Vi har været i en konstant udvikling siden starten i 1991, og ønsker at fastholde en position som førende musikhøjskole. Læs mere om højskolen på drh.dk.

Efterskolen

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

30 jobannoncer

gymnastik

kreativitetviden

BJERGSNÆSSKOLENflytter dig!

Barselsvikar søges

www.bjergsnaes.dk

PigegymnastikKristendomDansk

Ansøgningsfrist 25. oktober 2010 kl. 12. Alle oplysninger ligger på

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

jobannoncer 31

Ny forstander til Krumsø Fri- og Kostskole

– en institution for børn og unge med ADHD og Asperger

Krumsø Fri- og Kostskole søger pr. 1. marts 2011 ny forstander, da den nuværende går på pension med udgangen af juli 2011.

VVi søger en god kommunikator, der kan stå i spidsen for ca. 70 medarbejdere gennem et synligt lederskab på alle niveauer i organisationen. Den ideelle person har ledelseserfaring og faglig tyngde indenfor ADHD- og Asperger-problematikker.

Skolen har specialiseret sig i at undervise børn og unge mennesker med ADHD- og Asperger-syndrom eller lignende problematikker. Undervisning og fritid er lagt i faste, strukturerede, genkendelige rammer, så eleverne bliver i stand til at overskue deres hverdag. Al undervisning foregår på små hold med ca. 4 elever pr. lærer.

Den kommende forstander • er en god integrator, der ser en kvalitet i at styrke sammenholdet på tværs af faggrænser • er optaget af at skabe og synliggøre skolens mange flotte resultater • har visioner og evne til at udvikle og fastholde det faglige fokus på det specialpædagogiske felt • har økonomisk flair og indsigt i administrative forhold

Den uddannelsesmæssige baggrund er pædagog, lærer eller psykolog med relevant ledelsesoverbygning f.eks. PD eller master. Det forventes, at forstanderen har relevant ledelseserfaring og kan dokumentere resultater fra lignende stillinger.

AnsættelsesforholdAnsættelsesforholdAnsættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC” Lønintervallet for stillingen er kr. 416.190,62 – kr. 487.889,51 (pr. 1. oktober 2009). + kostskoletillæg. Der hører ingen tjenestebolig med til stillin-gen, men bestyrelsen ser gerne, at forstanderen bosætter sig i lokalområdet.

Besøg på institutionenØnsker du uddybende informationer eller vil besøge Krumsø Fri- og Kostskole skal du henvende dig til bestyrelses-formanden Ann Martinussen på mobil 51 59 86 54 på hverdage efter kl. 17.00 og i weekends, eller forstander Allan Hoffmann, tlf. 51 59 86 55

Beskrivelse af institutionenVed ansættelsen medvirker ekstern konsulent Flemming Horsfeldt fra Rekrutteringsfirmaet Horsfeldt & Partners ApS. Her fra kan du rekvirere beskrivelse af institutionen med de udfordringer og muligheder, som forstanderjobbet forventes at ville indebære de kommende 3-5 år. Flemming Horsfeldt kan kontaktes på 25 28 28 14 eller på info@horsfeldt-partners.dk

AnsættelsesforløbIndledende ansættelsessamtaler afholdes i uge 46. Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde må være indstillet på at gennemføre en persontest i uge 47, før 2. samtalerunde i uge 48. Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt.Enhver ansøgning og forespørgsel behandles fortroligt.

Ansøgning med kopi af relevante bilag sendes til skolen senest den 12. november 2010 på adressen Krumsø Fri- og Kostskole, Højskolevej 79, 4920 Søllested.

Højskolevej 79 - 4920 Søllested

Tlf. 5496 3500 - Fax 5496 3501

CVR nr. 19406679 -www.krumsoe.dk

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

32 jobannoncer

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter? Det juridisk-økonomiske område betjenes aktuelt af 3 konsulenter, som rådgiver og bistår landets 263 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskole-forældre. Stillingen bliver ledig i forbindelse med den ene konsulents overgang til efterløn, og den ønskes besat snarest muligt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være• rådgivning til skolerne om ansættelsesretlig lovgivning,

overenskomster og aftaler• rådgivning af bestyrelser om opgaver, ansvar, vedtægtsfortolkning mv.• vejledning om lovregler og lovfortolkning• telefonisk rådgivning af skoler og forældre i forbindelse med

forældreklager• planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder• skolebesøg i forbindelse med møder og rådgivning af bestyrelser eller

ved afskedigelsessager• rådgivning om tilskudsregler, elevstøtte mv.

Hvad forventer vi af dig?• at du er cand.jur., cand.merc.jur. eller evt. har anden relevant

samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og har haft særligt fokus på ansættelsesret

• at du har erfaring med rådgivning om ansættelsesretlige forhold• at du har kendskab til eller interesse for øvrige ovennævnte arbejdsom-

råder, herunder meget gerne bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar• at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret • at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din pro-

fessionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser• at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også

udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele landet

• at du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der gælder i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle

Vi kan tilbyde dig• muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud

indenfor det juridiske og økonomiske område• en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige

udviklingsmuligheder • at indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende

miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt• mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat• fælles kontor med andre konsulenter• deltagelse i videreuddannelse• et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver• gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår som fuldmægtig eller kon-

sulent med en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause

Yderligere oplysningerDu kan læse mere om Efterskoleforeningen på www.efterskoleforeningen.dkDu er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller specialkonsulent Christian Petersen, 3317 9763 for yderligere oplysninger.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i Efterskoleforeningen senest den 22.10. 2010.

Vi planlægger at afholde samtaler fredag den 29.10. Ansøgningen og bilag sendes elektronisk til info@efterskoleforeningen.dk

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 263 efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og medlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overfor myndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen, og informerer elever, forældre, vejledere m.fl . om mulighederne for at komme på efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 16 medarbejdere.

t t i t i d å i Eft k l f i t f k l t ? D

Juridisk konsulent tilEfterskoleforeningen

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter, som rådgiver landets 263 efterskoler? Det juridisk-økonomiske område betjenes aktuelt af 3 konsulenter, som rådgiver og bistår landets efterskoler, enkeltmed-lemmer, foreningens styrelse og efterskole-forældre. Stillingen oprettes for at kunne imødekomme et stigende behov for både pr. telefon, pr. e-mail og ved skolebesøg at kunne yde rådgivning og vejledning til den enkelte skole, med henblik på at skaff e rum for mere økonomisk analysearbejde samt yderligere servicering af det politiske niveau.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være• rådgivning til skolerne om tilskudsregler, elevstøtte, afl ønning

af personale osv.• vejledning om regnskabsafl æggelse og budgettering • planlægning og afvikling af kurser indenfor dine fagområder • telefonisk rådgivning af skolerne omkring administrative og økonomiske

spørgsmål• skolebesøg i forbindelse med bistand til bestyrelser og ledelser• uddannelse af og sparring til nye ledere i skoleformen• økonomiske analyser af enkeltskoler og sektoren som helhed

Hvad forventer vi af dig?• Hvad forventer vi af dig?• at du har indgående kendskab til efterskolernes økonomiske,

administrative og pædagogiske hverdag, eksempelvis i kraft af nogle års forstandervirksomhed

• at du har kendskab til bestyrelsers arbejdsopgaver og ansvar• at din tilgang til opgaver er helheds- og løsningsorienteret • at du har god indlevelsesevne og kan omsætte og formidle din

professionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser• at du er parat til at deltage i rejse-, møde- og kursusvirksomhed, også

udenfor normal arbejdstid, da efterskolerne ligger spredt over hele landet • at du er indstillet på at indgå på de særlige samarbejdsvilkår, der gælder

i en mindre interesseorganisation med politiske ildsjæle

Vi kan tilbyde dig• muligheden for at sætte dit præg på udvikling af foreningens tilbud

indenfor det økonomiske og administrative område• en dynamisk arbejdsplads midt i København med gode personlige

udviklingsmuligheder • at indgå i et forpligtende samarbejde i et inspirerende og afvekslende

miljø præget af høj faglighed, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt• mulighed for at arbejde i en værdibaseret forening med plads til debat• fælles kontor med andre konsulenter• deltagelse i videreuddannelse• et job med høj faglighed og ansvarsfulde opgaver• mulighed for at gøre brug af en hjemmearbejdsplads en del af

arbejdstiden• gode løn-, pensions- og ansættelsesvilkår som konsulent med en

ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause

Yderligere oplysningerDu kan læse mere om Efterskoleforeningen på www.efterskoleforeningen.dk Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen, 3317 9581, sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, 3317 9580 eller chefkonsulent Jørgen Lycke, 3317 9761 for yderligere oplysninger.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget i Efterskole-foreningen senest den 22.10. 2010. Vi planlægger at afholde samtaler i uge 44. Ansøgningen og bilag sendes elektronisk til info@efterskoleforeningen.dk

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 263 efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne og medlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overfor myndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen, og informerer elever, forældre, vejledere m.fl . om mulighederne for at komme på efterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 16 medarbejdere.

Økonomisk-administrativkonsulent til Efterskoleforeningen

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

jobannoncer 33

VardeegnensGymnasieforberedende Efterskole

søger ny forstander

Da skolens forstander ønsker at gå på pension, søger skolen ny forstander pr. 1. august 2011.

Vi kan tilbyde:• 103 motiverede og målrettede elever, der

har lyst til at fungere i et socialt forplig-tende fællesskab

• et engageret, veluddannet og kompetent personale

• en velfungerende skole med en behagelig og imødekommende omgangstone blandt ansatte og elever

• en skole med en stærk boglig profi l med 3 liniefag: rytmisk og klassisk musik, teater og kunst

• en gammel skole med traditioner, men samtidig med ønske om at udvikle og tilpasse skolen til tidens krav

• en ny forstanderbolig planlagt til forventet indfl ytning til skoleåret 2011-12

• indfl ydelse ved ansættelse af vicefor-stander

• en dejligt beliggende skole i udkanten af Gellerup plantage tæt ved Varde

Vi ønsker:• en synlig, visionær og engageret leder, der

vil gå foran i arbejdet for skolens fortsatte udvikling i overensstemmelse med skolens værdigrundlag

• en inspirerende personaleleder med blik for udvikling og brug af den enkelte med-arbejders kompetencer og fokus på det gode kollegiale fællesskab

• én, der har administrativ og økonomisk indsigt

• én, der har gode kommunikationsevner

Skolen er fuldt udbygget med musikhus, idræts- og teatersal samt trådløs net over hele skolen.

I 2009 blev nye køkkenfaciliteter, skoletorv (un-dervisning og elevopholdsrum), lærerværelse og naturfagsområde taget i brug.

Yderligere oplysninger om skolen kan fi ndes på www.vge.dk eller fås ved henvendelse til skolens forstander, Henrik Kristensen, tlf. 75 22 11 93 / 30 32 64 93, eller bestyrelsesfor-mand Svend Aage Thorup, tlf. 21 77 07 00.

Ligeledes kan skolens informationsmateriale rekvireres.

Man er naturligvis velkommen til at besøge skolen.

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Central-organisation. Pr. 1. april 2010 ligger årslønnen mellem 456.109,00 kr. og 528.589,00 kr.

Ansøgning med relevante bilag sendes til

VardeegnensGymnasieforberedende Efterskole

v/ bestyrelsesformand Svend Aage ThorupGellerup Skolevej 10

6800 Varde

Ansøgningsfrist torsdag den 18. november 2010.

Ansættelsessamtaler fi nder sted lørdag den 4. december 2010.

vge VARDEEGNENSGYMNASIEFORBEREDENDE EFTERSKOLE

www.vge.dk

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

34 rejseannoncer

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

SKIREJSEN 2011 FRA KR. 1.599,- - Erfaring/tryghed- Skiguider på rejsemålet

- Kompetent vejledning- Sikker bustransport

- Velkonsolideret- Vi gør arbejdet for dig

Østrig, 6 dage m. bus inkl. halv- eller helpension:Schladming, Pension Wiesenheim inkl. helpension fra kr. 1999,-St. Johann, Pongau, Gasthof Schützenhof inkl. halvpension fra kr. 1899,-Saalbach, Gasthof Unterwirt inkl. halvpension fra kr. 1999,-Bad Gastein, Club TnT inkl. halvpension fra kr. 1599,-Rauris, Hotel Austria inkl. helpension fra kr. 1999,-Zell am See, Club Kitzsteinhorn inkl. halvpension fra kr. 2299,-Wagrain, UGE 7 Hotel Saringut inkl. halvpension fra kr. 2799,-

Sverige, 5 eller 7 dage m. bus inkl. liftkortBranäs, 5 dages tur fra kr. 1599,-Branäs, 7 dages tur fra kr. 1849,-Stöten, 7 dages tur fra kr. 1999,-Idre Fjäll, 7 dages tur fra kr. 1899,-

Norge, 7 dage m. bus inkl. liftkortSkeikampen, 7 dages tur fra kr. 1999,-Hafjell, 7 dages tur fra kr. 2199,-Hemsedal, 7 dages tur fra kr. 2249,-

TEAM BENNS fordi:

Kom sikkert med bus til AlperneTEAM BENNS kører altid med min. 3-stjernede busser.I busserne er der A/C, toilet samt affaldsposer. Busserne errøgfrie. Der er mulighed for at købe øl & vand. Med TEAMBENNS kommer I sikkert frem til jeres skirejsemål.

Kontakt os for mere på:Tlf.: 65 65 65 63 eller mail: ski@team-benns.com

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

rejseannoncer 35

SKIrejSer 2011

Allan Nielsen - mere end10 års erfaring i rejse-branchen. Ring på 70 22 88 70.

Fx NeUKIrCHeN6 dage med bus alt inkl.*

fra kr. 2.198.-

*Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3 eller 4 overnatninger inkl. halvpension, 4 dages liftkort og 4 dages skileje.

NEUKIRCHEN7 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.448,-

MATREI6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.398,-

ST. MICHAEL6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.498,-

Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk

Skolegrupper i europa 2010/2011I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SkilejrSkoleNu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

aDVeNTureSammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STorBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

SKI Norditalien, Østrig, Tjekkiet, Norge og SverigeADVENTURETjekkiet, Østrig, Norge og PolenSTORBYMünchen, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow og Paris

www.up-travel.dklene.bang@up-travel.dk

tlf. 2112 4122

Efterskolen maj 2010.indd 1 04-05-2010 08:48:40

KILROYS STUDIEKONCEPTl SPARER LÆREREN TIDl TRYGHED/TILLIDl SIKRER FAGLIGHEDENl SIKRER ALSIDIGHEDENl BILLIGERE

Tlf.: 7022 0535 - hol@kilroygroups.dkkilroygroups.com

Bruxelles 5 dg./4 nt.Fly t/r, hostel i flersengsværelse, morgenmad

l EU-parlamentetl Chokoladefabrikken Duval l Udflugt til Brügge

Vi har rigtig gode priser til studierejsen 2011.Ring til vorerejsekonsulenter for bestillingNU - først-til-mølle princippet.

Skolerejser

Go beyond sightseeing

Fra kr.2.195,-

Studiebesøg i Bruxelles:

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

36 rejseannoncer

TEL 96 550 360WWW.SMYRILLINE.DKSMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

Skibsrejse fra Esbjerg til Fær øernetur/retur på cruise færgen Norröna inkl.couchetter. 3 overnatninger/4-dag esop hold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

STUDIETUR

PRIS PR. PERS. KR. 990*,-* Prisen gælder med afrejse 08.01-20.05 & 17.09-04.11 2011v/min 20 pers. Ekskl. bookinggebyr kr. 150,- pr. pers.Ring ang. yder ligere informa tioner og andre priser.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MEDAT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER

ALDRIG

SET BILLIGERE

Bestil hos Pernille:46 91 02 49

phan@team-benns.com

Erfaring/tryghed - Billigste priser - Flest rejsemål & studiebesøg - Velkonsolideret - Gør arbejdet for dig

Faglige studiebesøg i Budapest:

Skole-/institutionsbesøg: Få et indblik i undervisningen ide ungarnske skoler/institutioner.En god idé at forberede et oplæghjemmefra.

Virksomhedsbesøg:Besøg verdenskendte firmaer(danske/internationale) somf.eks. Nokia, Grundfos, Suzuki,Coloplast og Audi.

Foredrag om Sigøjnere: Få et indblik i den aktuelle situation for sigøjnerne i Ungarn.Relevant set i lyset af denmegen diskussion om romaerne/sigøjnerne i øjeblikket.

kr. 1325,-Pris pr. person inkl bus i flersengsværelser på hostelmed morgenmad

Skiferie. Eget hotel med storkøkken

Masser af fællesareal og egen svømmehal

Langrend og alpin

Priser fra kr. 1.295,- For hotel og transport. 5 Skidage

Ring på tlf 86153599 www.Ruby-Rejser.dk

Annoncefrist

til næste

nummer er

18. oktober

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

annoncer 37

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

www.vagnerikhvid.dkmail@vagnerikhvid.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra….……........2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra…..……..2.795,-

Actionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus t/r, 5 overnatninger samt helpension fra…………....…......1.745,-

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

75 87 23 44

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, færge Samt ski og liftkort fra..................................2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension bus, 4 overnatninger, helpension, færge samt ski og liftkort fra ………………………..2.795,-

Aktionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus, 5 overnatninger, helpension fra………1.745,-

75 87 23 44 www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

Reklame d. 30.09.10

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra….……........2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension inkl. Bus t/r, 4 nætter, færge samt ski/liftkort fra…..……..2.795,-

Actionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus t/r, 5 overnatninger samt helpension fra…………....…......1.745,-

www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

75 87 23 44

Skirejser: Eksempelvis

Gautefall i Norge 5 dage inkl. Bus, 4 overnatninger, færge Samt ski og liftkort fra..................................2.045,-

Nesbyen i Norge 5 dage med helpension bus, 4 overnatninger, helpension, færge samt ski og liftkort fra ………………………..2.795,-

Aktionrejser: Eksempelvis

Tjekkiet 6 dage inkl. Bus, 5 overnatninger, helpension fra………1.745,-

75 87 23 44 www.jellingrejser.dk • info@jellingrejser.dk

Reklame d. 30.09.10

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

Nyheder, jobannoncerwww.efterskolen.com

Har du brug forgode råd tilbudgetlægningen? Læs mere på bdo.dk/skoler

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision

A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer

af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset

hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige

medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO

medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere,

mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere

i 115 lande.

38 efterskolen 38 kurser&møder

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dkkalenderSted: Munkebjerg Hotel, Copenhagen

Coaching Center og Vejle Center Hotel

Målgruppe: Forstandere på efterskoler

Tilmeldingsfrist d. 8. oktober 2010

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Emneuger med handling

20. – 22. decemberØsterskov Efterskole, Hobro

Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i un-

dervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra

”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole. Emner

som formidling gennem rollespil i klasseværel-

set”, krop og bevægelse, metode- og lærings-

strategier i rollespilsundervisning, workshops,

pædagogik osv.

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk,

tlf. 2860 3092

Tilmeldingsfrist 13/12

Frie skolers fællesmøde

11. – 13. november

Kursus om det myndige menneske i det

myndige samfund. Oplægsholdere er bl.a. høj-

skoleforstander Jørgen Carlsen, lektor Joakim

Garff, tidligere programchef Finn Slumstrup,

filminstruktør Erik Clausen, forfatter Søren Ulrik

Thomasen.

Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Arr.: Dansk Friskoleforening

Se mere på www.friskoler.dk

Bestyrelseskursus

29-30. oktober

Sjællandske Region indbyder til bestyrelseskur-

sus fredag den 29. og 30 oktober på

Efterskolen Solbakken.

Se programmet på sjællandske regions

kalenderside.

Information/kontakt:

kirsten.jeppesen7@skolekom.dk

Pædagogisk dag

1. november

Sjællandske region indbyder til Pædagogisk dag

på Høng efterskole.

Foredrag ved: Carsten Jensen – om

Afghanistan.

Eftermiddagen byder på 8 forskellige

værksteder.

Se regionens kalender:

Kontakt : Kirsten.Jeppesen7@skolekom.dk

Bestyrelseskursus

5. – 6. november: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle11. – 12. marts: Liselund Kursuscenter ved Slagelse

Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men

også relevant for mere erfarne bestyrelsesmed-

lemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset

kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål

vedrørende den enkelte skoles fremtidige

udvikling.

Tilmeldingsfrist til det første kursus: 1/10

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Region Fyn

8. november

Region Fyn afholder sit årlige konvent på Vejstrup

Efterskole. Årets hovednavn er teenpowercoach

Pia Bech Rydahl.

Kursus for nye sekretærer

17. – 18. november

For nyansatte i efterskolernes administration

Sted: DGI-Byen København

Tilmeldingsfrist: 16. september

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Ledelse af en skole i udvikling

En uddannelse for forstandere på efterskolerModul 1: 22. – 24. november 2010 Modul 2; 03. – 04. februar 2011 Modul 3: 15. – 16. marts 2011

Uddannelsens hovedsigte er:

- at skærpe den enkelte forstanders fokus på

strategisk ledelse, ledelse af forandringspro-

cesser og evnen til at få en udviklingsproces

til at forankre sig i den daglige praksis.

- at forstanderen får redskaber til at kunne

skabe specifikke udviklingsmålsætninger og

implementere konkrete udviklingsstrategier i

egen organisatoriske praksis.

efte

rsko

len

· n

o. 0

4 ·

okt

ober

201

0

efterskolen · n

o. 04 · oktober 2010

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dk

synspunkt 39

efterspil

De fleste børn glæder sig til at starte i skolen. De har forestillinger om, at så bliver de ”store”, de skal have en

ny rygsæk og en større madkasse – for mere sulten bliver man selvfølgelig også. Og så er det, at verden for alvor begynder...Problemet er blot at mange børn – drenge især – bliver vold-somt skuffede og skoletrætte allerede inden indskolingen er forbi.

I mange børnehaveklasser er der en bestemt sætning, jeg har hørt i et utal af variationer. Der sidder de, 26 børn, alle er spændte, ængstelige, nysgerrige og videbegærlige, og på et eller andet tidspunkt er der en af drengene, som tager mod til sig. Han venter selvfølgelig først på, hvad han oplever som en pause. Det er så ganske vist uhyre sjældent det samme sted, som læreren mener, der er pause, men sådan er det. I hvert fald afbryder han på et tidspunkt timen med et udbrud:

”Skal vi aldrig i gang?”Så vender læreren sig om imod ham og siger:”Vi er i gang, det her er at gå i skole.”Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der sker i børnene, når

det går op for dem, at det som der er politisk opbakning til, er at man skal sidde stille på stolen og ”snakke” til man går ud af folkeskolen. Rigtig mange børn får brug for nogle succes oplevelser undervejs for at stå det igennem.

Derfor kan en dreng allerede i 2. klasse også sagtens have det sådan, at han en dag stiller sig foran sin far og siger:

”Helt ærligt far, det der med skole er stærkt opreklameret, hvor længe var det, du sagde, man skulle gå der?”

Og i grunden er det frygteligt ærgerligt, når vores res-source i Danmark er glade børn, som kan lide at lære noget, og nogle af dem skal helst kunne lide det så længe, at de har lyst til at fortsætte på ungdomsuddannelserne.

De fleste børn elsker at gå i børnehave og vil ikke nødven-

digvis have en fridag, fordi mor har bestemt sig for at tage en omsorgsdag på onsdag. De er jo lige midt i et spændende forløb med rollespil, teater, musikfestival, gymnastikturnering eller andet.

Men hvad sker der egentligt med børnenes motivation, lyst og glæde i folkeskolen?

Og det kan ærligt talt være lidt hårdt for forældre at videregive troværdig information om, at de bare skal holde ud gennem 10 år i folkeskolen, for de får en ”second chance” på efterskolen.

På efterskolerne er der langt om længe igen fokus på mo-tivation, engagement, interesse og lyst, så nu vil de unge igen ikke hjem på weekend. Der sker alt for mange spændende ting, på deres idræts-, musik- gymnastik- teater-efterskole til at de vil gå glip af noget, og så tager de gladeligt matematik, fransk, engelsk og fysik med i købet, hvis det er en del af prisen for glæden ved samværet.

Midt i en tid hvor der er voldsomt politisk pres for at få flest mulige unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan man ikke lade være med at tænke, at så skulle vi måske brede kompetencerne fra børnehaverne og efterskolerne ud over landets folkeskoler også og holde op med det ensidige politiske fokus på evalueringer, læringsmål og PISA-undersø-gelser. Hvad hjælper det, at du kan navngive samtlige floder i Polen, hvis du ikke aner, hvorfor det kan være vigtigt, hvad det kan bruges til og i øvrigt helt har mistet lysten til at finde ud af det?

Efterspil skrives på skift af et panel af debattører. Se mere om skribenterne på www.efterskolen.com under efterspil.

hvad blev der af lysten til at lære?

af: Ann E. Knudsen, hjerneforsker

NATURFAG · 8.-10. KLASSE

(153

54)

EFT

F4-2

010

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Naturfag på tværs – tværfaglighed med relevansNaturfag på tværs er en serie til tværfaglig undervisning i 8.-9. klasse og i naturfag i 10. klasse. Bøgerne sætter eleverne i stand til bedre at forstå og tage stilling til aktuelle problemstillinger i samfundet gennem en naturfaglig optik.

NYHED! Fælles lærervejledning til alle 4 bøger:• Generelvejledningtiltværfagligundervisning• Forslagtillektionsplan• Fokuspåfagligebegreber• Baggrundsvidentillæreren• Kopiark

Udkommer efterår 2010.

Se på alinea.dk hvordan Naturfag på tværs opfylder Fælles Mål 2009

NYHED

Bestil GRATIS plakat på alinea.dk

Magasinpost UMM

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86