medlemsblad for sydbank kreds nr. 3/2016

12
TAG ANSVAR FOR DIN EGEN UDVIKLING Projektleder Henrik Bøystrup er glad for at han deltog i et af de fyraftensmøder om Finansforbundets Worklife Investment-univers, som Ulla Spaabæk fra Sydbank Kreds har været en af initiativtagerne til. LÆS SIDE 4 KONKURRENCE OM ARBEJDSGLÆDE /7 GODE RELATIONER ER DET STÆRKESTE VÅBEN /9 HVAD ØNSKER DU I DEN NYE OVERENSKOMST /4 MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / MAJ 2016

Upload: finansforbundet

Post on 29-Jul-2016

227 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Tag ansvar for din egen udvikling / Hvad ønsker du i den nye overenskomst / Gode relationer er det stærkeste våben / Konkurrence om arbejdsglæde

TRANSCRIPT

Page 1: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

TAG ANSVAR FOR DIN EGEN UDVIKLINGProjektleder Henrik Bøystrup er glad for at han deltog i et af de fyraftensmøder om Finansforbundets Worklife Investment-univers, som Ulla Spaabæk fra Sydbank Kreds har været en af initiativtagerne til. LÆS SIDE 4

KONKURRENCE OM ARBEJDSGLÆDE /7

GODE RELATIONER ER DET STÆRKESTE VÅBEN /9

HVAD ØNSKER DU I DEN NYE OVERENSKOMST /4

MEDLEMSBLAD FOR SY DBANK K REDS / EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / MAJ 2016

Page 2: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

FINANSKDANSK

FRA FINANSVERDENEN SOM ALLE TROR DU ALLEREDE KENDER

ORD & BEGREBER

Vil du være flydende i finansk? Finansforbundet har udgivet en lille ordbog, som forklarer centrale begreber fra finanssektoren på en enkel og letforståelig måde. Med den i hånden er du godt klædt på til at få mest ud af din tid i finansverdenen. Du kan hente finansk-dansk ordbog gratis på finansforbundet.dk/finansk eller bestille den på [email protected] og få den tilsendt.

English version available at finansforbundet.dk/finanlish

18019922 Finansk Dansk annonce A4.indd 1 14/04/16 13:06

Page 3: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

3

Frem mod den næste overenskomstforhandling mellem Finansforbundet og FA i foråret 2017 har du som medlem mulighed for at komme med dine ønsker og krav til forbedring af vores nuværende overenskomst

Hvad ønsker du i den nye overenskomst?

Af Kim Holmer, næstformand OK-2017

Processen frem mod næste overens-komstforhandling i begyndelsen af 2017 er i fuld gang. Finansforbundet har gennemført en stor medlemsun-dersøgelse i februar, hvor alle med-lemmer har haft mulighed for at give deres mening til kende om, hvad de har af ønsker og krav til arbejds-vilkår for dem selv og kollegerne. Fra kredsens side har vi haft stor fokus på at skabe interesse omkring, og derfor er det meget tilfredsstillende, at 53 pro-cent af de adspurgte Sydbank-ansatte (næsthøjest af alle ni kredse) har svaret.

Man har i spørgeskemaundersøgelsen skullet prioritere de fem vigtigste elemen-ter i en bred overenskomst pallette så som; Løn, pensionsbidrag, ferietillæg, uddan-nelse, vilkår for ansatte i bestemte livssitu-ationer, ugentlig arbejdstid, fridage, sund-hedsfremmende tiltag, fratrædelsesord-ninger, trivsel – samt ”andet”.

Derudover dækker undersøgelsen også spørgsmål vedrørende arbejdstid, kompetence, uddannelsesdage, udvik-lingsplan samt løn. Sidstnævnte med mulighed for at få beregnet en person-

lig lønstatistik i relation til hvad andre medlemmer af Finansforbundet med samme baggrund tjener.

Dine tre vigtigste kravUndersøgelsen har været med til at give os i kredsen samt Finansforbundets for-handlere et klart indtryk af, hvad der er hverdagens daglige udfordringer, og hvad der er de vigtigste ønsker til en ny overenskomst.

I et tæt samarbejde med tillidsmæn-dene følger vi derfor op på undersøgel-sesresultaterne med en række oriente-ringsmøder ude i områderne

Formålet med orienteringsmøderne er at give en tilbagemelding om, hvilke krav sektoren og Sydbank Kreds med-lemmer har fokuseret på i undersøgel-sen. Vi vil sætte fokus på, hvor der er lig-heder og ikke mindst blive klogere på, hvorfor der eventuelt er forskelle. Vi vil også ”udfordre” lidt på holdninger som måtte stå i kontrast til sektoren.

Mange krav giver erfaringsmæssigt ikke det bedste grundlag for konkrete realitetsforhandlinger mellem FA og Fi-nansforbundet. På møderne lægger vi op til en drøftelse af, hvad der er de tre vigtigste krav - dem melder tillidsman-den retur til kredsen efter hvert møde.

Fortæl gerne din tillidsmand om dine 3 vigtigste krav på mødet. Du har også mulighed for at give din mening til kende via vores egen undersøgelse.

FINANSKDANSK

FRA FINANSVERDENEN SOM ALLE TROR DU ALLEREDE KENDER

ORD & BEGREBER

Vil du være flydende i finansk? Finansforbundet har udgivet en lille ordbog, som forklarer centrale begreber fra finanssektoren på en enkel og letforståelig måde. Med den i hånden er du godt klædt på til at få mest ud af din tid i finansverdenen. Du kan hente finansk-dansk ordbog gratis på finansforbundet.dk/finansk eller bestille den på [email protected] og få den tilsendt.

English version available at finansforbundet.dk/finanlish

18019922 Finansk Dansk annonce A4.indd 1 14/04/16 13:06

FORVENTET TIDSPLAN

16. augustKrav fra kredsene indsendes til Finans forbundet

SeptemberKrav drøftes/behandles i overenskomst­udvalg og Hoved bestyrelse

26. septemberAftalekonference i Finansforbundet

EfteråretUdveksling af krav med Finans sektorens Arbejdsgiverforening

EfteråretBehandling i arbejdsgrupper

2016

2017Januar–februarCentrale forhandlinger

Februar–martsOverenskomstresultat eller konflikt

MartsOrienteringsmøder

MartsUrafstemning

AprilNy overenskomst træder i kraft pr. 1. april 2017

Der tages alle forbehold, idet tidsplanen endnu ikke er afstemt med Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Page 4: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

4 Af journalist Carsten JørgensenWORKLIFE INVESTMENT

Sydbank Kreds har med succes gennemført tre fyraftensmøder på Peberlyk om Finansforbundets Worklife Investment-univers, hvor de fremmødte støttes til at søge afklaring om, hvad de vil med deres fremtidige arbejdsliv. ”Jeg er blevet mere afklaret om, hvad jeg kan og vil og kan kun anbefale andre at prøve Worklife Investment”, siger Henrik Bøystrup, der er projektleder i Procesoptimering

Du skal selv tage ansvar for din udvikling

Han havde hørt om Worklife Investment-projektet og var i juleferien inde på hjemme-siden Worklifeinvestment.dk og kigge på øvelserne i karri-ereuniverset, men han fik ikke gennemført alle øvelserne. Da Sydbank Kreds sammen med tillidsmændene på Peber-lyk inviterede til fyraftens- møder om Worklife Invest-ment i januar, skyndte Hen-rik Bøystrup at melde sig til et af arrangementerne, og det har han været glad for.

”Vi fik et kort oplæg om Worklife Investment og de test, man kan tage på hjem-mesiden for at blive afklaret om sit nuværende job, sine kompetencer og fremtids-ønsker, og derefter var det ’hands on’ med at udfylde skemae-rne på computer, som faktisk tager en del tid. Undervejs havde vi heldigvis mulighed for at spørge Finansforbun-dets worklife investment-konsulent om hjælp. ”, fortæller Henrik Bøystrup, der er projektleder i Procesoptimering på Peberlyk.

Nogle uger efter fik han mulighed for at få en individuel karriere-samtale med en af forbundets konsulenter ud fra de test, han selv havde taget på nettet og det spørgeskema, som han havde fået tilsendt forud for samtalen.

”Jeg har i nogen tid tænkt over, at jeg

Jeg er ikke på vej væk men ville gerne have nogle inputs til, hvordan jeg står med mine nuværende kompetencer og mit cv”, siger Henrik Bøystrup, der deltog i et af Worklife Investment-møderne på Peberlyk, som Ulla Spaabæk fra kreds bestyrelsen var med til at arrangere.

gerne ville have noget sparring. Jeg er 50 år og har siddet i mit nuværende job i 12 år, hvor jeg trives. Jeg er ikke på vej væk men ville gerne have nogle inputs til, hvordan jeg står med mine nuværende kompetencer og mit cv. Samtalen, der tog en times tid, gav mig yderligere af-klaring og nogle værktøjer, som jeg kan arbejde videre med”, siger Henrik.

”Man får ikke serveret tingene på et sølvfad men er nødt til selv at tage an-svar for sin udvikling. Og det hjælper Worklife Investment dig til at gøre. Der-for kan jeg kun anbefale andre kolleger i Sydbank at gøre brug af Finansforbun-

Page 5: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

5

Forberedelse til PUSGodt 60 medarbejdere i Kolding, der er fordelt på fire afdelinger i samme byg­ning, har i årets første måneder deltaget i de tre morgenmøder om Finansforbun­dets Worklife Investment­projekt og om Finanskompetencepuljen, som Helle Kri­stensen og Tina Dalgas – henholdsvis til­lidsmand og arbejdsmiljørepræsentant – har taget initiativ til.

”Formålet med møderne var at præ­sentere Worklife Investment­universet og Finanskompetencepuljen, så kollegerne havde mulighed for at bruge det som for­beredelse til deres PUS”, fortæller Helle Kristensen.

”Jeg ved, at mange efterfølgende var inde og tage de tests, der er i Worklife In­vestment­universet”, tilføjer hun, der dog ikke har viden om, hvor mange kolleger, der også har taget den gratis karrieresamtale med en af forbundets konsulenter.

”Morgenmøderne blev modtaget godt af kollegerne, og der var stor interesse for at få viden om de muligheder, der er for at blive afklaret på sine kompetencer. Finanskompetencepuljen, hvor man gra­tis kan tage uddannelse og kurser på ret højt fagligt niveau, gav også anledning til en del spørgsmål og nysgerrighed”, siger Tina Dalgas.

Ulla Skov Nielsen, afdelingsleder i Pri­vatafdelingen i Kolding, er også glad for morgenmøderne.

”Det var en superfin præsentation af de muligheder, man har for at kompetence­udvikle sig. I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til selv at sætte sig ind i mulighederne. Finanskompetencepuljen er en mulighed for at tænke alternativt i forhold til bankens eget uddannelseska­talog”, siger hun.

dets projekt. Det er helt gratis, du skal bare investere lidt tid i det”, uddyber Henrik Bøystrup.

Flere fyraftensmøder om Worklife InvestmentUlla Spaabæk og de tillidsvalgte fra Peberlyk, stod bag fyraftensmøderne om WLI på Peberlyk. Ulla håber, at flere medlemmer vil gøre brug af WLI i den kommende tid.

”Det handler ikke om, at man skal dygtiggøre sig for at komme højere og højere op af stigen. Det handler om at sikre sig, at man hele tiden er så dygtig, så man kan følge med udviklingen og have et job”, siger Ulla Spaabæk og op-fordrer til, at du tager fat i din lokale til-lidsmand eller områdeansvarlig i Syd-bank Kreds, som så vil sørge for at ar-rangere Worklife Investment-aftener i dit område.

Worklife Investment-aftenerne kan foregå i alle afdelinger i Sydbank. Det kræver blot, at du afsætter et par timer fra fx. kl. 17 – 19 og at der er computere i lokalet til at udfylde testen.

”Det kræver tid og engagement at tage efteruddannelse, men det at dygtig-gøre sig kan også give mange ny energi. Man kan også tage uddannelse sammen med sine kolleger og derved styrke det sociale fællesskab”, siger Ulla Spaabæk.

Ledelsen i Sydbank har også fokus på kompetenceudvikling, hvilket blandt an-det ses ved, at kompetence er blevet et fast punkt på SU-møderne.

Helle Kristensen Tina Dalgas

Page 6: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

6

Venlige tillidsfolk opnår mest indflydelse. Arbejdsgivere efterspørger en anderledes samarbejdende holdning hos tillidsmænd viser en undersøgelse blandt arbejdsgivere i Europa

Gode relationer er det stærkeste våben

Af Carsten RasmussenTILLIDSMÆND

For den tillidsmand, der arbejder for at nå de bedste resultater på sine kolle-gers vegne, handler det ikke kun om at have styr på overenskomst og alle regler-ne. Evnen til at opbygge gode relationer til ledelsen samt egenskaber som hjælp-somhed, optimisme og venlighed tæller mindst lige så meget, når man spørger arbejdsgiverne. Det viser en stor europæ-isk undersøgelse NEIRE II, der har set på samarbejdet og forhandlingsklimaet ud fra arbejdsgivernes vinkel i 11 lande.

”Den helt afgørende faktor er, om tillidsmand optræder, så ledere har lyst til at have en god relation til ham eller hende”, siger Søren Viemose, forhand-lingsrådgiver og deltager i NEIRE II-projektet.

Arbejdsgiverne oplever af og til, at samarbejdsudvalg og andre formelle strukturer bliver en hæmsko for det dag-lige samarbejde om at sikre en konkur-rencedygtig virksomhed både for ledere

og medarbejdere. Arbejdsgiverne efterlyser en tilgang

til samarbejdet, hvor tillidsmændene er med på at kikke fremad.

”Ledere har ikke de store engagement i at samarbejde med en meget kritisk og tilbageskuende tillidsmand, der hele ti-den refererer til noget, der er sket, og som de måske ovenikøbet synes er for dårligt”, siger Søren Viemose og tilføjer, at det gør folk trætte:

”Derimod synes mange ledere, at det er interessant at arbejde sammen med tillidsmænd, som tager deres del af kam-pen for at få virksomheden til at lykkes, for det er jo også at arbejde på at få fag-foreningen til at lykkedes på virksom-heden.”

Hjælpsom og generøsMed hensyn til arbejdsformer efterly-ser arbejdsgiverne tillidsmænd, som er med på også at arbejde uformelt sam-

OM UNDERSØGELSENDet europæiske forskningsprojekt, NEIRE II, har undersøgt samarbejde og forhandlings­klima mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i 11 europæiske lande, hvor man har set på samarbejdet ud fra arbejdsgivernes synsvinkel. Undersøgelsen er baseret på svar fra over 600 ledere og HR­chefer fra tre sektorer: Finans, produktion og videregående uddan­nelsesinstitutioner.Når det gælder et godt og konstruktivt samar­bejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter, ligger Danmark højt i europæisk sammen­hæng.

Tillidsmænd tager på ChristiansborgSidste efterår inviterede Sydbank Kreds de tillidsvalgte til Bruxelles for at få ind­blik i, hvordan EU’s indflydelse på danske love og arbejdsmarkedet er. Mandag den 20. juni er de tillidsvalgte inviteret til Chri­stiansborg – som næste skridt i Sydbank Kreds forløb ”Den politiske tillidsmand. I Folketinget vil der være oplæg fra blandt andet Kaare Dybvad, MF for Socialdemo­kraterne, Kent Petersen, formand for Fi­nansforbundet.

men – nogen der er med på at lede efter en løsning på en situ-ation her-og-nu.

”Det betyder en lyst til at løse ting og have det som fokus. Jeg har hørt mange ledere fortælle om at få et problem præsente-ret om morgenen, der skal løses. Der nyder en leder bare at kunne mødes med tillidsmanden, og så tager man sig af det med det samme, og han eller hun går ud og gør sit med det samme til, at det kan løses. Hjælpsomt og ge-nerøst i den betydning, at man er engageret i at finde en løsning”,

siger Søren Viemose og tilføjer, at ingen af de her tilgange betyder, at tillidsman-den nødvendigvis skal mene noget an-det, end hun eller han gør.

Søren Viemose

Page 7: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

7

I Sydbank Kreds tror vi, at tiden er moden til at bruge det kæmpe potentiale, der ligger i glæden. Smil og latter skal være en helt naturlig del af en almindelig arbejdsdag. Konkurrencen går ud på, at man indsender billeder og beskrivelse af hvilke tiltag, som man har lavet lokalt for at styrke arbejdsglæde

Konkurrence om arbejdsglæde

Af Gitte Larsen og Trine Nonved, kredsbestyrelsen ARBEJDSMILJØ

HVAD ER ARBEJDSGLÆDEArbejdsglæde er den følelse du har, både når du tænker på dit job, og den følelse du har, når du udfører dine arbejdsopgaver. For mange menne­sker er arbejdsglæde lig med at få anerkendelse for deres arbejde og at gøre en forskel, beskæf­tige sig med noget, der giver mening.

10 TING DU BØR VIDE OM ARBEJDSGLÆDE 1. Undersøgelser viser, at virksomheder med

glade ansatte klarer sig op til dobbelt så godt på bundlinjen

2. Arbejdsglæde er en af de tre vigtigste kilder til livsglæde

3. Arbejdsglæde er den bedste kur mod stress. Stress kommer ikke nødvendigvis af at arbejde for meget, men af at have det skidt, mens du arbejder

4. Mere arbejdsglæde kan reducere sygefravær og personaleomsætning dramatisk

5. De tre største kilder til manglende arbejds­glæde er travlhed, brok og mangel på ros og anerkendelse

6. Din arbejdsglæde er dit ansvar. Ikke lederens, ikke kollegernes og ikke samfundets. Dit

7. Lederen og virksomheden har et ansvar for at skabe rammer, som gør det nemt at være glad

8. Arbejdsglæde kommer både af en virksom­heds politikker, strategier, planer og hierarkier og af de ting som du og jeg gør her og nu

9. Arbejdsglæde kommer ikke af løn, bonus, titler og frynsegoder. Det kommer af to ting. Resultater – dvs. at gøre et godt stykke arbejde, som man kan være stolt af og Rela­tioner – at have det godt med de mennesker, man arbejder sammen med

10. Arbejdsglæde kommer ikke af sig selv, og det kræver en langsigtet, fokuseret indsats fra både ledelse og medarbejdere

Kilde: Arbejdsglædenu.dk

Når vi har det sjovt på arbejdspladsen, skaber vi åbenhed og tillid til hinan-den. Vi får en følelse af velvære, og vi begynder af fokusere på hinandens styr-ker og kompetencer.

Kan det tænkes, at vi rent faktisk producerer mere, er mere kreative og bedre til at kommunikere, når vi brin-ger glæde og humoren mere i spil? I Sydbank Kreds tror vi, at tiden er moden til at bruge det kæmpe poten-tiale, der ligger i glæden. Smil og lat-ter skal være en helt naturlig del af en almindelig arbejdsdag. Det er den gode energi, der gør dig let og fri. Det er den energi, der giver dig lyst til at gøre, det du er bedst til.

Undersøgelser viser, at arbejdsglæde er godt for medarbejderne og godt for bundlinjen. Arbejdsglæde giver resul-tater. Og arbejdsglæde skaber glade ar-bejdspladser.

For et par år siden introducerede

Sydbank Kreds Trivsels- og Arbejdsglæ-deværktøjskassen. Den blev modtaget godt og ligger nu også på Side 2, så den er synlig og tilgængelig for alle. Vi har løbende fokus på at opdatere med nye muligheder og tiltag, der kan under-støtte arbejdsglæde og trivsel.

Arbejdsmiljøgrupperne har i deres årsmålsætning en opgave i at videre-føre en stafet om trivsel og synlighed. Inspireret af arbejdsmiljøgrupperne vil Sydbank Kreds gerne sætte fokus på, hvad man gør i afdelingerne for at styrke trivsel og arbejdsglæde. Vi ved, at der ligger mange guldkorn gemt ude i landet, som vi alle sam-men kan blive inspireret af.

Konkurrencen går ud på, at man afdelingsvis sender en mail ind til Syd-bank Kreds og gerne med billeder og beskrivelse af hvilke tiltag, som man har lavet lokalt. Der vil løbende blive udtrukket præmier henover året. Ho-vedpræmien, som er til hele området, bliver udtrukket blandt de indsendte forslag på næste års generalforsamling.

Hovedpræmien er et involverende stomp-show med Michael Svendsen. Michael har spillet i Odense Symfo-niorkester og arbejder i dag som fore-dragsholder og HR-konsulent.

Information omkring konkurrencen er på vej rundt til alle afdelinger. Det handler om vores fremtid, vores arbejds-vilkår, vores generelle trivsel og ikke mindst arbejdsglæde. Vi glæder os til at modtage guldkorn til arbejdsglædekon-kurrencen fra alle vores medlemmer.

Vind hovedpræmien i et involverende stomp-show med Michael Svendsen til et fælles arrangement i dit område.

Page 8: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

FREDDIEMAC VAR ENFASTFOOD

OGSÅ ATTROEDE DU

RESTAURANT?HVOR MEGET VED DU OM FINANSVERDENEN? TEST DIG SELV PÅ FINANSFORBUNDET.DK/QUIZ OG LÆS MERE OM, HVORDAN VI KAN STYRKE DIN VIDEN OG DIT NETVÆRK I BRANCHEN

Få gratis medlemskab

i 3 mdr.Tilbuddet gælder til 30. juni 2016

18019577-2 Finansforbundet quiz-medlemsskab A4.indd 1 05/04/16 14:40

Page 9: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

9

Spørgehjørnet

? Hvordan forholder jeg

mig, hvis jeg bliver syg op til min ferie

Sygdom er en såkaldt feriehindring. Hvis du er syg, når ferien begynder, har du ikke pligt til at begynde ferien. Du har pligt til hurtigst muligt at underrette din arbejdsgiver om sygdommen, som hin-drer dig i at holde den planlagte ferie.

Hvis du skal begynde ferie mandag og har sidste arbejdsdag fredag – og bliver syg i weekenden eller natten til man-dag – kan du vælge ikke at begynde din ferie på grund af sygdom. Fra arbejds-tids ophør fredag og til mandag mor-gen bærer din arbejdsgiver altså risikoen for, at du bliver syg og ikke kan begynde din ferie. Så må du holde den på et se-nere tidspunkt.

Når din sygdom er overstået, har du pligt til at raskmelde dig og ret til at holde resten af den planlagte ferie.

? Hvordan forholder jeg

mig, hvis jeg bliver syg i min ferie

Du har mulighed for at få erstatnings-ferie, når du har været syg i mere end 5 dage under ferie i løbet af ferieåret. De første 5 dages sygdom er for egen regn-ing, forstået således, at disse 5 dage anses som afholdte feriedage, selvom man har været syg. De 5 dage behøver ikke at være i sammenhæng eller under samme ferie. Man regner dagene over hele ferieåret, så alle sygedage under ferier afholdt i et ferieår (fra 1. maj til 30. april det efter-følgende år) regnes med i opgørelsen.

Der er ikke krav om, at sygdommen kræver egentlig lægehandling, før man kan få erstatningsferie. Det vil sige, at man behøver ikke at være sengeliggende eller være i febervildelse for at kunne sygemelde sig og få ret til erstatningsferie. Kravet er, at man ikke ville kunne møde på arbejde, hvis man ikke havde ferie.

Hvis man bliver syg under ferie, skal man have lægelig dokumentation for syg-dommen – for eksempel i form af en læ-geerklæring (også kaldet friattest), jour-naludskrift fra hospital eller andet, der indeholder en lægelig vurdering. Det gælder også, selvom man befinder sig i udlandet. Udgifter til lægelig dokumen-tation er for egen regning.

Det er vigtigt, at man sygemelder sig

fra 1. sygedag, da de 5 dage først reg-nes fra den dag, man har sygemeldt sig.

Ligesom hvis man bliver syg inden en ferie, skal man også ved sygdom opstået under ferie som udgangspunkt møde på arbejde igen, når man bliver rask. Også selvom man stadig har ferie. Der er im-idlertid ikke noget i vejen for, at man vælger at fortsætte sin ferie i forlængelse af raskmeldingen. Det skal man så bare huske at meddele sin arbejdsgiver, at man gør, samtidig med at man raskmelder sig.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at hvis man ikke har optjent 25 feriedage, nedsættes de 5 dage forholds-mæssigt.

Page 10: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

10

KORT NYT

Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

FinansforbundetMed Finansforbundets app kan du få styr på din karriere i finanssektoren, og hvor den skal bevæge sig hen.

Du får adgang til Worklife Invest­ment Universet, hvor du kan teste og styrke dine kompetencer.

Du kan også udvikle din egen karriereplan, tjekke dit lønniveau og vælge mellem Finansforbundets ar­rangementer.

Er du også træt af…at gå glip af gode og vig-tige informationer fra Sydbank Kreds?Tilmeld dig nyhedsbrevet via Sydbankkreds.dk

Tillykke til nyuddannede tillidsmændSydbank Kreds lykønsker Tanja Vestergaard, Louise Rikke Christensen, Majbritt Lindblad Madsen, Henrik Bruun og Lene Ager Jørgensen, som alle har afsluttet Finansforbundets tillidsmandsuddannelse.

ISSUUOplev verdens bedste indhold med et endeløst udbud af forskellige magasiner i app’en ISSUU.

Denne app giver dig en utrolig læse­oplevelse, hvor magasiner med alle mulige forskellige emner fra hele verden et til rådighed helt gratis.

Når du er kommet i gang med app’en og har klikket ”follow” på et magasin, vil app’en huske, hvad du interesserer dig for og efterføl­gende tilbyde dig magasiner, som også kan have din interesse.

Du finder bl.a. Finansforbundets månedlige blad Finans og Sydbank Kreds medlemsblad.

Tanja Vestergaard

Henrik Bruun

Louise Rikke Christensen

Lene Ager Jørgensen

Majbritt Lindblad Madsen

APPS DER ER VÆRD AT HAVE

Page 11: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

11Af Kim Holmer, næstformand

I april 2013 var der 826 Sydbank-profiler på LinkedIn – i dag er der 1.645

Dobbelt så mange er på LinkedIn

Udgiver:Sydbank KredsPeberlyk 46200 AabenraaTelefon: 74 37 33 30Fax: 74 37 31 96E­mail: [email protected]: www.sydbankkreds.dk

Redaktion:Jarl Oxlund (ansv.)Trine NonvedGitte LarsenKommunikation, Finansforbundet

Design: Kim Fossum,Finansforbundet

Produktion:SydbankOplag: 2.200

Næste nummer udkommer:August 2016

Udgives af Sydbank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

LinkedIn har i dag omkring to millioner brugere alene i Danmark, og platformen har udviklet sig fra en CV database til en vidensportal med fokus på faglighed og netværksopbygning.

I Sydbank Kreds har vi igennem de sidste 3 år arbejdet med at sætte fokus på LinkedIn som et vigtigt relationsska-bende værktøj. Det første LinkedIn ar-rangement blev holdt i forbindelse med frokostmøderne på Peberlyk, og siden har kurserne været afholdt i mange af bankens afdelinger, så som på Kongens Nytorv, Aabenraa, Svendborg, Odense,

Silkeborg og Esbjerg i et tæt samarbejde med FTF-A. Derudover har mange kolle-ger deltaget på Finansforbundets egne LinkedIn-kurser.

Da frokostmøderne startede op på Pe-berlyk i juni 2013 var der oprettet 826 Sydbank-profiler på LinkedIn. I dag er der 1.645 Sydbank profiler. Det er en rigtig god historie - og en udvikling som understreger, at der blandt vores kolle-ger er skærpet bevidsthed om at net-værk, relationer og et up-to-date CV er en god investering i et dynamisk og for-anderligt arbejdsliv.

TI TIPS TIL OPRETTELSE AF DIN LINKEDIN-PROFIL 1. Begynd med CV’et 2. Få et ordentligt profilbillede 3. Find en unik overskrift ­ en der skaber

opmærksom og differentierer dig 4. Vær omhyggelig med mit resume ­ det er

mindst lige så vigtigt som dit CV 5. Upload dine præsentationer ­ “Dont tell it ­

show it” 6. Tilføj dine kompetencer ­ lad andre vide

hvad du er god til 7. Meld dig ind i de væsentligste grupper, der

er relevante for netop dit job 8. Følg interessante virksomheder ­ det er

også en rekrutteringsbase 9. Tænk på dit brand ­ Dyrk det og værn om

det10. Pas din profil ­ det kan være et ”like” eller

en artikel man deler

Læs mere udførligt om de 10 øverste tips på kreds-ens hjemmeside

TILBUD TIL DIG OG DINE KOLLEGERKan du og dine kolleger samle et hold på mindst 12 personer så afholder vi sammen med FTF­A et LinkendIn kursus lokalt i dit område. Du skal blot kontakte din tillidsmand eller kredsens områdeansvarlige ­ så enkelt er det. Du kan også orientere dig på Finansfor­bundets hjemmeside eller app under arrangementer og kurser. Søg fx i arrangement­

skalenderen ­ her finder du også LinkedIn kurser ­ både for begyndere og avancerede.(Brush­Up med blik på de nyeste gratis muligheder som vidensportal)Et kursus starter typisk kl 16.30 og slutter kl. 20.00. Kur­serne er som udgangspunkt altid gratis for medlemmer af Finansforbundet.Besøg hjemmesiden under

alle omstændigheder ­ du vil blive forbavset over alle de kursustilbud, der findes. Husk, at Sydbank dækker et årligt Finansforbunds­kursus med op til kr. 500,00.

Hvis du har spørgsmål, så kon­takt din tillidsmand eller kred­sens områdeansvarlige. Du kan finde kontaktoplysningerne via kredsens hjemmeside.

Page 12: Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 3/2016

12 LEDER

Jarl OxlundKredsformand

Så enkelt er det ikke

Vi jagter enkelhed i Sydbank, men det er ikke så enkelt at finde den. Det kræver oftest meget lange omveje, inden noget er gjort enkelt. Men det er alligevel en god ambition at have, ikke mindst i den periode, vi er inde i. Uden tvivl. For der er naturlove, som ligesom tyngdekraft-en trækker os i retning af at alting bliv-er mere og mere komplekst og uover-skueligt. Det ene add-on efter det andet driller og udfordrer enkelheden. Og så en anden vigtig pointe. Det, der er en-

kelt for den ene afdeling i Sydbank, gør ofte livet surt og kompliceret for en anden afdeling. Så enkelhed, der måtte blive implementeret i organisa-toriske ”siloer” er en farlig faldgrube.

Et par eksempler:Kreditafdelingen strammede i feb-

ruar op på kravene til datakvaliteten på privatområdet. Det betyder for eksem-pel, at en kunde som ønsker et Master-Card – i udgangspunktet - skal ende-vende hele sin privatøkonomi for at dokumentere aktuelt rådighedsbeløb, formue, gearing og så videre. Alter-nativet er at ulejlige chefen eller den kreditansvarlige med en indstilling.

Er der tale om et mere komplice-ret låneanliggende, skal der suppleres med følsomhedsberegninger ved for-skellige rente-scenarier og hvad ved jeg.

Ekstra-arbejdet ved bare én hushandel kan løbe op i to timer. Og eksemplet med MasterCardet er et uforholdsmæs-sigt stort ekstra-arbejde, specielt i forhold til at rådgiveren på et splitsekund kan afgøre om svaret er et ”Ja selvfølgelig” eller et ”Nej”.

Så det er da ikke enkelhed, vil rådgiveren mene. Men for en kreditafdeling, der er første bolværk mod Finanstilsynet, er det i den grad enkelhed, at kunne dokumentere ”hvor-for” konklusionen blev et ”ja”. Det giver plusser i karakter-

bogen, og gør det muligt at drive SIFI-pengeinstitut i 2016. Den komplicerede omvej til at gøre det enkelt for alle –

også kunden – går over at bruge teknologien på en smartere måde, men den udviklingsproces er længere undervejs end Finanstilsynets opstramningsdagsorden.

I parentes bemærket skal vi passe på, at Sydbanks relatio-nelle gode forhold til kunderne ikke lider skade i den pro-ces, for det kan meget nemt skuffe nogle forventninger hos kunder, som vi har kendt længe, når vi strammer skruen ved at kræve ind af dokumentation på dokumentation med korte tidsintervaller. For de vil jo mene: ”Jamen, I kender mig da – eller det gør I måske slet ikke? – så kan jeg jo lige så godt

blive kunde et andet sted”.Et andet eksempel er tættere på min

egen hverdag. Kredsens og Finansfor-bundets aftaler gør at vi skal involveres i bestemte sammenhænge. Det kan virke bøvlet for dem, der ledelsesmæs-sigt ønsker forandringer og udvikling, eller små forsøg med nye tiltag. Det er ikke enkelhed, tror jeg, de vil sige. Hvorfor kan vi ikke bare gøre, som vi har lyst til og ser et behov for – uden at involvere Sydbank Kreds? Det ville da være meget mere enkelt.

Men så enkelt er det bare ikke …Vi har en fantastisk flot tradition

for at samarbejde ledelse og kreds imellem i Sydbank. Det skaber tillid og tryghed i alle geledder, at man som medarbejder ved, at der er nogen, der taler ens sag og repræsenterer én. Det forhindrer misforståelser, konflikt og

ballade ude i vores afdelinger, og styrker relationerne in-ternt. Gode interne relationer er en vigtig forudsætning for, at vores værdier får det liv, som gør at vi kan fastholde de gode relationer også udadtil – til kunderne.

Jeg mener, at det er enkelhed, at vi undgår misforståelser, og det kræver kun en lille omvej omkring samarbejde og in-volvering af os som kreds og fagforening. Vi vil gerne samar-bejdet. Vi insisterer faktisk på at blive hørt.

Vi er – også – Sydbank.

”Gode interne relationer er en vigtig forudsætning

for, at vores værdier får det liv, som gør at vi kan fastholde de gode

relationer også udadtil”