medlemsblad for kreds Øst nr. 2/2007

konflikt på færøerne/3 pBS-anSatte utrygge ved at flytte over til iBM/4 SkiBet er ladet Med lån/8 yngSte kredS koM godt fra Start/10 få hjælp til karrieren/15

MedleMSBlad for kredS øSt / en finanSkredS i finanSforBundet / juni 2007

2 / kredS øSt / juni 07

leder

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds Øst

Applebys Plads 5

1411 København K

Telefon 32 96 46 00

Telefax 32 96 12 25

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.kredsoest.dk

(ISSN nr. 1902-0015)

Redaktion:Laila Busted (ansv.)

Kirsten L. Madsen

Frank A. Olsen

Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Datagraf AS

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag:8.000

giv dig tid til at grine Med kollegerne

Så er det snart sommerferietid. Ahhh. Tid til at tage den lidt med

ro, tid til refleksion.

Og det trænger vi vist alle sammen til.

Arbejdslivet er blevet meget hektisk. Det går hurtigere og hur-

tigere derude på vores arbejdspladser.

Nu kan det da snart ikke gå stærkere, tænker vi. Men det

tænkte vi jo også for fem år siden!

Så vi må nok indstille os på, at det ikke kommer til at gå mindre

stærkt.

Dette hektiske tempo er usundt for mange, for nogle bliver det

til sygdom, og for få ender det desværre helt galt.

Når man bliver ramt af stress, har der været et langt forløb

inden, hvor kroppen har forsøgt at sige fra. Men der er mange, der

vælger at overhøre disse signaler - desværre nogle gange med

en fatal udgang. Min opfordring til dig er derfor; hvis du mærker

nogle af disse signaler fra din krop, så stop op og sig fra, før det er

for sent.

Hvis du ser en kollega, der tydeligt viser tegn på begyndende

stress-symptomer, så tag fat i kollegaen og gør vedkommende

opmærksom på, at du kan se, at der er noget galt!

Vi er hinandens arbejdsmiljø, så vær tålmodige, fleksible og

opmærksomme på hinanden i hverdagen, så det ikke er her, stres-

sen får grobund.

Et godt grin med gode kollegaer, lidt smalltalk ved printeren er

nogle af de gode ting, der kan dæmme op for stressen. Så det

SKAL der være tid til.

Finansforbundet har netop gennemført en medlemsundersø-

gelse om krav og ønsker til overenskomsten 2008 fra alle med-

lemmerne. Vi er den eneste fagforening, der på denne måde går

ud og spørger samtlige medlemmer om deres mening. Det er en

stor styrke og en måde at komme tæt på medlemmerne på. Det

giver kravene legitimitet i forhandlingerne.

Kreds Øst vil samle resultaterne op, og sammen med Kredsens

tillidsmænd vil vi i juni måned afholde en miniaftalekonference. Her

vil vi indsamle resten af jeres krav til overenskomsten.

Så bliver det jo spændende at se, om I ønsker mere og andet

end løn.

Husk, at en højere løn er en omkostningsforhøjelse for virksom-

heden, og omkostningsforhøjelser medfører som regel, at I skal

løbe stærkere!

Derfor ville det være dejligt, hvis nogle af forbedringerne til

overenskomsten kunne hjælpe med at få stresstilfældene til at

falde, og at flere kan få en bedre balance i arbejdslivet.

Så vær innovativ, og giv din tillidsmand m/k de gode ideer med

til kredsens miniaftalekonference.

Kreds Øst prioriterer og udtager de endelige krav til august.

Laila BustedFormand

kredS øSt / juni 07 / 3

SaMMenBrud

konflikt på færøerne Trods et rekordstort afkast på 500 millioner kroner og en årlig økonomisk vækst på ni procent for Færøerne er arbejdsgiverne ikke indstillet på at efterkomme Finans-forbundets krav om en reallønsstigning på 1,5 procent om året

Af Kenneth M. Samuelsen

I dagene 17.-19. april var der overenskomstforhandlinger i den

finansielle sektor på Færøerne. Parterne på arbejdstagersiden er:

Eik (tidligere Føroya Sparikassi), Elektron (edb), Tryggingarfelag

Føroya (forsikring), og sammen har disse valgt at organisere sig

sammen i en slags overbygning, der hedder YFF. Den anden halv-

del af arbejdstagersiden er Føroya Banki, som ikke ønsker at være

en del af YFF.

Det skal dog ikke hindre os i at ville forhandle sammen - det har

vi gjort før, men denne gang skulle vi forhandle hver for sig, idet

der opstod lidt uenighed om, hvem der skulle lede forhandlingerne.

YFF forhandlede først, og den 18. april om morgenen var der

enighed om en fireårig overenskomst med en samlet økonomisk

ramme på 11,32 procent.

Til vores forhandlinger beder vi om en toårig overenskomst med

en ramme på 8,96 procent. Det skal ses i lyset af, at den færøske

inflation de sidste 12 måneder er på 2,9 procent og at vi i 2005

forhandlede en overenskomst i hus med en samlet lønramme på

1,85 procent. Det viser sig, at inflationen har været langt højere

i perioden, hvilket arbejdsgiverforeningen AFF også indrømmer.

Ergo er vi “bagud på point” i forhold til forhandlingerne i 2005.

Dette vil vi have rettet op på, men vi ønsker også en realløns-

stigning i denne overenskomstperiode. Det har vi ikke haft siden

2003.

Den finansielle sektor på Færøerne oplever en storhed i øjeblik-

ket, som ikke er set mage.

Det har i første omgang givet et rekordstort afkast på 500 mil-

lioner til pengeinstitutterne.

Et andet faktum er, at Færøerne oplever en årlig vækst på 9

procent.

Stejle konjunkturer

Arbejdsgiverforeningen fremlagde en kopi af det resultat, som var

indgået med YFF dagen før vores forhandlinger. Bevares, der var

flyttet lidt rundt på tallene, men rammen var stadig 11,32 procent

over fire år.

Personaleforeningen i Føroya Banki har meget svært ved at se,

hvordan situationen på øerne er om fire år. Dette skal ses i lyset af,

at konjunkturerne på Færøerne er meget stejle, og at der er kort

imellem dem. Derfor vil vi ikke have en overenskomst på fire år,

medmindre der følger en lønregulerings-klausul med. Men dette

vil arbejdsgiverne ikke. De vil have, at vi skal tage den fulde risiko i

perioden. Det er helt uacceptabelt.

Seneste nyt

75 timers forhandling om en ny overenskomst for medarbejderne

i Føroya Banki under ledelse af forligsmændene Alfred Petersen og

Jógvan Amonsson endte uden resultat natten til tirsdag den 22.

maj. AFF ønskede ikke at imødekomme Finansforbundets krav om

en årlig reallønsstigning på 1,5 procent.

Dermed trådte den varslede konflikt i kraft onsdag den 23. maj

ved normal arbejdstids begyndelse.

Du kan læse nyt om OK-situationen på Færøerne på finansfor-

bundet.dk/færøerne.

Foto

: Frank A

. Olse

n


pBS-anSatte utrygge ved at flytte over til iBM

outSourcing

Det var med blandede følelser, de næsten 100 medarbejdere i

PBS’ it-drift den 8. marts modtog beskeden om, at de fleste af

dem skulle outsources til IBM med virkning allerede fra 1. april.

Nærmere bestemt 71 skulle over til it-giganten, mens 20 af

deres kolleger skulle blive tilbage i PBS for at kontrollere de ydelser,

de nu forhenværende kolleger fremover skal levere i IBM’s regi.

”Der var dage, hvor det meste af tiden blev brugt til snak i kro-

gene. Vi var enormt utrygge og frusterede over pludselig at blive

præsenteret for nogle realiteter, vi overhovedet ingen indflydelse

havde på. Hvid slavehandel var det begreb, der faldt mange ind”,

husker it-controller Jørgen Rasmussen, der har været 17 år i PBS.

”Det blev jo heller ikke bedre af, at størstedelen af de outsour-

cede medarbejdere har været i PBS i 15-20 år. Det er betroede

medarbejdere, som har nået en kritisk alder. Mange er over 50

år. De går ikke bare ud og finder et andet job. Følelsen af at være

tvunget til at acceptere noget, man ikke har haft indflydelse på,

øger naturligt nok frustrationerne”, siger afdelingsleder Torben

Keimling, der selv har været i PBS i 14 år.

På den anden side var det af stor betydning, at folk i det mind-

ste fik forklaringer, de kunne forstå, når det nu ikke kunne være

anderledes, vurderer han.

Nemlig at hvis forretningen PBS skal udvikles, er det vanske-

ligt også at have fokus på it-drift. I princippet er forretningen og

it-drift to forskellige verdener, som der bruges alt for mange res-

sourcer på at få til at samarbejde. Og hvis PBS fortsat skulle drive

it, ville det være nødvendigt med mange nye investeringer i både

hardware, software og medarbejdere.

Kombinationen af, at PBS faktisk gjorde sig umage med at

forklare, og dygtige HR-folk i IBM, der greb overgangen meget

professionelt an, gjorde, at snakken i krogene hurtigt begyndte at

ændre karakter.

Flere karrieremuligheder i IBM

”Fordommene blev hurtigt punkteret”, vurderer Torben Keimling:

”Der blev holdt gode fællesmøder, der blev holdt sociale ”hyg-

gemøder”, og der blev hurtigt taget fat på én til én-møder for

samtlige medarbejdere, hvor den enkelte kunne formulere sin

frygt og sine frustrationer, hvor der virkelig blev lyttet, og hvor

IBM’s folk gjorde meget ud af at fortælle om de muligheder, der er

i virksomheden”.

Jørgen Rasmussen anfører, at IBM griber nogle ting betydeligt

mere professionelt an, end man er vant til fra PBS.

”IBM er klart en værdistyret virksomhed, og man får det ind-

tryk, at der er betydeligt flere karriere- og udviklingsmuligheder

end i PBS. Jeg glæder mig til at blive målt på mit arbejde, og jeg

glæder mig til, at målsætningen for mit arbejde bliver sammen-

holdt med, hvilke kompetencer og øvrig udvikling det kræver. Den

udvikling af medarbejderne er ikke grebet nær så systematisk an

i PBS. Jeg har for eksempel ikke været til en egentlig medarbej-

derudviklingssamtale i mine 17 år i PBS”, siger han, og han har

uforbeholden ros til den måde, IBM har håndteret overdragelsen.

”Flot gået. Professionelt”, er ordene.

To it-medarbejdere fra PBS taler ud om at blive ufrivilligt outsourcet til IBM. De frygter at miste overenskomstgoder næste år, men er positive over for de karriere- og udviklingsmuligheder, IBM kan tilbyde

Af journa l ist E l i sabeth Teisen


Med hensyn til karriere- og udviklingsmuligheder er Jørgen Ras-

mussen og Torben Keimling altså helt trygge. Og de mere sociale

arrangementer har også vist, at IBM’ere er helt menneskelige.

”Ja det er faktisk hyggelige folk, og de har også forskellige

aktivitetsklubber, sommerhuse og andre personalegoder, som

er mindst lige så gode, som dem vi kender fra PBS”, konstaterer

Torben Keimling.

Frygter at miste overenskomst

Men overenskomstforholdene foruroliger dem begge.

”Hvad bliver der af os den 1. april 2008, hvor overenskomsten

med Finansforbundet udløber?

Jeg har jo så at sige kunnet outsource alle problemer om mine

løn- og ansættelsesforhold til Finansforbundet. Det bliver jeg

måske nødt til at insource igen, hvis det ikke går, som vi alle

ønsker, at Finansforbundet fornyer overenskomsten med IBM”,

siger Jørgen Rasmussen.

Torben Keimling er enig:

”Finansforbundet har været meget dygtig til at forhandle gode

forhold hjem til os. Overenskomsten sikrer os, at vi kan holde fri

to dage, når vores børn er syge. Vi har omsorgsdage, feriepenge,

overtidsbetaling og automatiske lønreguleringer. Hvad bliver der

af alt det”?

”Der er ingen tvivl om, at forholdet til Finansforbundet er det

store issue. Vi vil være meget kede af at miste vores forhold til

forbundet, så jeg håber, vi får kæmpet en overenskomst igennem.

Nu må vi jo i første omgang over og hverve nogle flere medlem-

mer. Og det er min vurdering, at den lille andel af de outsourcede,

der ikke var medlem af Finansforbundet, i hvert fald nu er på vej

ind”, siger Torben Keimling.

Indtil videre er hverken Jørgen Rasmussen eller Torben Keimling

fysisk flyttet til IBM. Jørgen Rasmussen skønner, der for hans

vedkommende kan gå fire-fem måneder, mens Torben Keimling

ved, at han bliver én af dem, der først bliver overført i slutningen

af det, der er døbt transitionstiden – overførselstiden, der formo-

dentlig varer endnu 16-18 måneder.

Den 8. marts offentliggjorde PBS, at virksomheden havde outsour-

cet sin it-drift til IBM med virkning fra 1. april.

71 medarbejdere skal flyttes til IBM. 20 medarbejdere fra

it-drift bliver i PBS. Deres funktion bliver fremover at kontrollere

ydelserne fra IBM.

Overgangstiden er sat til 16 til 18 måneder. Endnu er kun gan-

ske få medarbejdere fysisk flyttet til IBM.

De 71 medarbejdere er omfattet af Finansforbundets overens-

komst indtil 1. april 2008.

outSourcing af pBS’ it-drift til iBM

Jørgen RasmussenTorben Keimling

Foto

: Stig

Stasig

� / kredS øSt / juni 07

ok-2008

der Skal et godt forSpil til …

Overenskomstforhandlingerne 2008 for Finansforbundets medlemmer her i Danmark er allerede i fuld gang. Også her gælder det, at et godt forspil er hemmeligheden bag et tilfredsstillende klimaks

Den allerførste indledende manøvre til forhandlingerne er den

store medlemsundersøgelse, som 2.721 af Kreds Østs medlem-

mer har svaret på. Den har givet os en masse data, som bliver

analyseret og inddraget i arbejdet med at samle og sikre de vigtig-

ste krav fra medlemmerne i netop vores kreds.

Ved indsamlingen af overenskomstkrav blandt medlemmer og

tillidsmænd har Kredsen en af sine absolut vigtigste opgaver. Frem

til den 7. juni indsamles, bearbejdes og prioriteres overenskomst-

kravene, således at kredsen inden den 23. august kan sende dem

til de centrale forhandlinger, der senere skal foregå mellem Finans-

forbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Du kan som medlem selv - eller via din tillidsmand - indsende

krav til Kredsen. På Kredsens hjemmeside kan du i TM-dialog for

april måned finde et skema, som kan udfyldes og sendes ind. Husk

at argumentere for kravene, da krav uden en grundig begrundelse

ikke lever længe i forhandlingerne. Kravene skal helst være ind-

sendt inden den 6. juni.

Miniaftalekonference

Den 7. juni afholder Kreds Øst en såkaldt miniaftalekonference

på Kobæk Strand Konferencecenter, hvor kredsens tillidsmænd

bearbejder og prioriterer de indkomne krav.

De prioriterede overenskomstkrav fra miniaftalekonferencen vil

efterfølgende blive bearbejdet og prioriteret yderligere af kreds-

bestyrelsen. Den koordinerer med de andre finanskredse for at

understøtte krav, som vi eventuelt kan være fælles om, og senest

den 23. august afleverer vi kravene til forbundets forhandlingsaf-

deling.

Herfra går kravene igennem flere behandlinger i Forhandlingsud-

valget og Hovedbestyrelsen, og på den store aftalekonference i

forbindelse med Finansforbundets Repræsentantskab til oktober

vil de endelige krav over for FA blive fastlagt.

I slutningen af oktober spilles der så op til dans med FA, for

vores krav mødes selvfølgelig af modkrav fra vores aftalepartner.

Via arbejdsgrupper mellem FA’s og FF’s forhandlere bliver en del af

kravene pudset til og midlertidigt aftalt.

Uoverensstemmelser og fastsættelsen af rammen for OK 2008

gemmes til de endelige forhandlinger ved ”det store bord” i januar

måned, og i slutningen af januar skulle vi gerne nå klimakset, hvor

der kan indgås en ny overenskomst. Hvis ikke – så bliver tangoens

kærlige favntag afløst af konflikt! Men det er en helt anden histo-

rie - og med et helt nyt forspil.

Af Frank A . Olsen

følg Med

På www.kredsoest.dk kan du følge udviklingen i processen

omkring overenskomsten. Du kan finde skemaet til indsamlingen

af krav, og du kan finde køreplanen for OK 2008.

I TM-dialog vil vi jævnligt bringe artikler om forløbet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du bliver løbende adviseret

med de nyeste nyheder.


en StorM i et glaS vand

Anklagen er vanvittig og langt fra virkeligheden, siger tillidsmand Ulla Nielsen fra Vordingborg Bank om sagen, hvor Konkurrencerådet beskylder syv banker for at have brudt konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde

”Jeg tror, der er en, der har fået noget helt galt i halsen i Konkur-

rencerådet. Men som medarbejder er det drønirriterende. Vi er

også kede af det, som rådgivere kan vi jo ikke lade være med at

tage det personligt, og vi føler det meget uretfærdigt”.

Sådan siger tillidsmand og erhvervsrådgiver Ulla Nielsen, Vor-

dingborg Bank, som ikke fatter, at sagen er kommet så langt.

Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lol-

lands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank blev af

Konkurrencerådet sidst i marts fundet skyldige i at have brudt

konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde.

Afgørelsen lyder på, at bankerne har delt markedet mellem sig,

blandt andet ved at aftale ikke at etablere filialer i de byer, hvor

bankerne hver især har hovedsæde og ved ikke aktivt at jagte

hinandens kunder.

Priser er helt forskellige

”Det er en storm i et glas vand. Anklagen er vanvittig og langt fra

virkeligheden”, siger Ulla Nielsen og tilføjer:

”Vi har tilsammen en meget lille procentdel af markedet, og den

del kan ikke styre et marked. Vores priser er helt forskellige, vi får

kunder fra hinanden, og de store spillere i markedet, Danske Bank,

Nordea og Jyske Bank, er også her i Vordingborg. Det er primært

her, konkurrencen kommer fra. Og det er ikke til at begribe, at det

skulle være ulovligt at have et erfa-samarbejde, hvor man snakker

sammen med ligesindede kolleger. Det gør man da inden for alle

erhvervsgrupper”.

I en fælles udtalelse fra de syv banker hedder det, at ’der er

meget alvorlige faktiske fejl og mangler i de beregninger og

kartelanklage

analyser, som Konkurrencestyrelsen har udarbejdet. Styrelsens

konklusioner er derfor baseret på fejlagtige og helt udokumente-

rede forudsætninger’.

De bliver bakket op af direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz,

der anfører, at de syv lokalbanker sidder på under én procent af

det samlede detailmarked herhjemme.

”Banker skal naturligvis overholde loven, og i Finansrådet tager

vi klart afstand fra indbyrdes konkurrencebegrænsende aftaler

om både priser og filialetableringer. Men i dette tilfælde er det

indlysende, at man ikke kan tale om en konkurrencebegrænsning,

som har en mærkbar effekt. Og derfor er den helt grundlæggende

betingelse for at kunne anvende konkurrenceloven ikke til stede”,

siger han.

Nyt om sagen til september

Bankerne har nu anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkur-

renceankenævnet. De mundtlige forhandlinger i hovedsagen er

berammet til den 5. september 2007 kl. 14.15. Susanne Winther-

Nielsen fra Konkurrenceankenævnet forventer, at der kommer en

kendelse hurtigt derefter.

Først når Konkurrenceankenævnet har afsagt kendelse, tager

direktøren i Konkurrencestyrelsen stilling til, om hun vil melde

bankerne til politiet. Det er i givet fald statsanklageren for økono-

misk kriminalitet, der skal tage stilling til, om det, der er foregået

i lokalbankerne, ikke blot er ulovligt, men også strafbart – og

dermed behæftet med bøder.



Man er ikke i tvivl om, at det handler om skibe, skibe og atter

skibe, når man træder ind i den smukke bygning på Sct. Annæ

Plads i København tæt på havnen. Gange og kontorer er smykket

af den ene imponerende skibsmodel efter den anden.

”Det er jo et ret ensidigt produkt, vi handler med. Det er lån

til skibe. Vores eneste mulighed for risikospredning er at yde lån

til mange forskellige typer af skibe”, fortæller Lisbeth Navntoft

Pedersen.

Gode år for dansk søfart

Ingen enkelt skibstype må ligge til sikkerhed for mere end 33 pct.

af bruttoudlånene.

Så låneporteføljen fordeler sig på forskellige typer container-

skibe, olietankere, kemitankere, tørlastskibe, færger m.fl. Kun

krydstogtsskibe ligger uden for feltet, som Danmarks Skibskredit

er parat til at finansiere.

Det er gode år for dansk søfart, fortæller Lisbeth Navntoft

arBejdSpladS

SkiBet er ladet Med lån

For enden af gangen hænger en skibsklokke i messing. Den bliver

der ringet på, hver gang en kunde accepterer et lånetilbud. Det er

ikke, fordi det sker så tit. Men når det sker, handler det om mange

penge. Rigtig mange penge.

Lisbeth Navntoft Pedersen har været ansat i Danmarks

Skibskredit A/S siden 1998, og hun fortæller med glæde om sin

arbejdsplads, der er en af de 167 meget forskellige virksomhe-

der i Kreds Øst. Hun har været tillidsmand for sine kolleger de

sidste fem år. I alt er der 60 medarbejdere i Danmarks Skibskredit.

Omkring halvdelen er medlemmer af Finansforbundet.

Det er en meget broget flok. En del er bankuddannede med

forskellige supplerende uddannelser, andre er cand.polit.er, skibs-

ingeniører, forsikringskyndige m.m. Der er account managers, der

har kontakten til kunderne, kreditfolk, der analyserer regnskaber,

finansfolk, der skaffer pengene, og analytikere, der analyserer

markederne. Selv kom hun fra en stilling som intern revisor i Dan-

ske Bank og er nu assistant account manager.

Danmarks Skibskredit A/S er en af de 167 meget forskellige virksom-heder placeret i Kreds Østs geografiske område. Her er 60 medarbejdere beskæftiget med at yde lån til mange forskellige typer skibe


vidSte du, at• Danmarks Skibskredit blev dannet i 1961 som en udsplitning af BRF.

• Det er den største udsteder af skibslån i Danmark, og målet er at være en af verdens førende fem udlånere inden 2010.

• I 2005 blev selskabet omdannet til aktieselskab.

• Blandt storaktionærerne er A.P. Møller, Danmarks Nationalbank, Danske Bank, Nordea og Odense Stålskibsværft.

• Der er 60 ansatte.

• Udlånene var i alt 37,75 milliarder kroner i 2006.

• Resultatet før skat var 606 millioner kroner i 2006.

kredS øSt / juni 07 / �

Pedersen. Man skulle være et skarn, hvis man ikke glædede sig

over det – det er et af Danmarks førende eksporterhverv. Men

for forretningen betyder det faktisk, at der ikke bliver lånt helt så

mange penge ud, som man kunne ønske, selvom priserne på skibe

stiger gevaldigt.

Mange redere flyder nærmest i penge, så de har ikke behov for

at låne. Til gengæld yder Danmarks Skibskredit i højere og højere

grad lån til skibe i hele Europa, i USA og i Asien. Det er den største

udsteder af skibslån i Danmark, og målet er at være en af verdens

førende fem udlånere inden 2010.

I alt var der i 2006 udstedt lån for 6,73 mia. dollar. Pengene

til udlånene kommer blandt andet ved, at Danmarks Skibskredit

udsteder obligationer.

Ananas året rundt

Skibsfarten er globaliseringens nervebaner. Det er takket være

de store containerskibe, at vi kan spise ananas året rundt, og det

er takket være dem, at det er mere eller mindre ligegyldigt, hvor

i verden man producerer varerne. Dermed kan man lige så godt

producere dem der, hvor det er billigst.

Men det betyder også, at det er hele verdens økonomi, der skal

under luppen, når analytikerne skal vurdere fremtidsudsigterne for

skibsfarten og dermed forretningsmuligheder og risici for Dan-

marks Skibskredit. Hvilke varer skal fragtes til og fra hvilke lande,

og hvad vil eventuelle økonomiske op- og nedture i de forskellige

lande betyde? Hvad betyder en Irak-krig, et udbrud af fuglein-

fluenza, eller at Putin skruer ned for gassen? Hvor meget stål,

jernmalm og olie vil lande som Kina og USA im- og eksportere?

Det kræver nøje granskninger af landenes økonomier, udvikling i

valutakurserne og politiske signaler om udvikling i byggeri, infra-

struktur og produktion.

Samtidig er havet en farlig medspiller. Kræfterne er kolossale.

Skibe kan synke og gå under med mand og mus. De kan sejle ind i

broer, i isbjerge eller i hinanden. Forsikringerne skal være i orden.

Men ikke bare katastroferne skal der tages højde for. Saltvand

tærer, og det får lynhurtigt konsekvenser, hvis skibet ikke bliver

vedligeholdt efter forskrifterne.

Et øje på hver finger

Her kommer skibsingeniøren ind i billedet. Han rejser verden rundt

for at inspicere de skibe, skibskreditfonden har pant i. Han tjekker

skrog, maskiner og tanke.

Bliver de passet godt, bliver maskinerne smurt, og skrogene

malet, bliver tankene bestrøget og præpareret? Kommer de på værft

med de foreskrevne intervaller? Bliver alle procedurerne overholdt på

tankskibene, så man undgår oliekatastrofer og arbejdsulykker?

Det er risikabel business. Man skal have et øje på hver finger.

Der er ikke meget ved et pant, der ligger på bunden af havet.

Men på denne forårsdag er der ingen nerver på højkant. Roen

hersker over de stilfulde kontorer. Vi hilser og trykker hånd, når

vi møder nogle på gangen på vej til Lisbeth Navntoft Pedersens

kontor. Det oser af den lille arbejdsplads’ intimitet.

Vores eneste mulighed for risikospredning er at yde lån til mange forskellige typer af skibe”, fortæller Lisbeth Navntoft Pedersen.

Foto

: Stig

Stasig


yngSte kredS koM godt fra Start

Kreds Øst vil ses og høres, og det bliver den, konstaterede kredsformand Laila Busted i sin beretning til 171 delegerede på Kreds Østs generalforsamling fredag 30. marts

generalforSaMling

”Det betyder noget at være stor, kan man konstatere, når man

godt kan huske, hvordan det var at komme fra en lille kreds. Men

det forpligter også. Det første år har lært os, at man skal være

godt rustet, når man vil spise kirsebær med de store”.

Kredsen er med sine omkring 7.600 medlemmer fra i alt ca.

165 virksomheder på vej mod at blive Finansforbundets næst-

største kreds.

Kreds Øst er kommet godt fra start, kunne kredsens formand,

Laila Busted, konstatere på generalforsamlingen i Finansforbundets

yngste kreds.

”Vi har skullet finde vores ben i det år, der er gået, siden vi

fusionerede Kreds 1 og Sjællandskredsen, og det føles rart at stå

her i dag og fortælle jer, at vi allerede står godt fast. Med begge

ben solidt plantet i det politiske arbejde”, sagde Laila Busted i sin

beretning. Kredsen vil sætte dagsorden. Den vil høres og ses. Og

det bliver den.



Markant støtte til at arbejde med stress

Et af de områder, der ligger kredsen meget på sinde, er stress.

”Stress er jo noget, vi alle sammen mærker en snert af indi-

mellem i vores fortravlede hverdag. Men hos den enkelte kan

det desværre udvikle sig til en kronisk og dødsensfarlig sygdom,

hvis stressen fortsætter og bliver overhørt eller ignoreret af den

enkelte. Så stress er i høj grad noget, vi i Kreds Øst har fokus på”.

Og en hurtig pejling med små elektroniske ”stemmedimser”

blandt de 171 delegerede viste, at kredsen prioriterer rigtigt. 155

af de 171 delegerede var enige i, at kredsen fortsat skal sætte

fokus på stress.

Næstformand Lauritz Ehlers kunne i sin del af beretningen stolt

fortælle, at tre af kredsens virksomheder har taget ca. 25 pct.

af de personer, der er med i integrationsprojektet. Til gengæld

vurderede han, at kredsens medlemmer er presset af krav om at

sælge.

”Når man kigger i stillingsannoncer, er det typisk rådgivere, der

søges i vores virksomheder. Til gengæld er mange af de aktivi-

teter, der foregår ude i virksomhederne, salg. Har sektoren et

problem her? Og hvordan påvirker det jer medlemmer?”, spurgte

han og fortsatte:

”Vi må aldrig sættes i den situation, at vi ikke kan se vore kunder

i øjnene, fordi vi har følt os tvunget til at sælge produkter, som

kunderne ikke havde behov for”.

Her var tilbagemeldingerne fra de delegeredes stemmedim-

ser dog knap så entydige. På spørgsmålet: ”Føler du dig mest

som rådgiver eller sælger i det job, du har i dag”, angav 92, at

spørgsmålet ikke var relevant, 23 følte sig som rådgivere, 25 som

sælgere, og 42 følte sig som både og.

Mange it-medlemmer i kredsen

Den store andel, der ikke mente, at spørgsmålet var relevant, er

muligvis påvirket af, at Kreds Øst har mange aktive it-medlemmer.

I relation til dem kunne næstformand Frank A. Olsen glæde sig

over, at strukturen i it-klubben nu endelig er faldet på plads.

”Med ca. 4.500 it-medlemmer i Finansforbundet, hvoraf mere

end en fjerdedel er ansat i virksomheder tilknyttet Kreds Øst, er

Finansforbundet også et it-forbund”, sagde han.

”Det piner os at se en del eksempler på, at outsourcing i sek-

toren sender medlemmer til virksomheder, der i høj grad arbej-

der uden fornuftige overenskomster eller uden velfungerende

samarbejdsstrukturer. Kreds Øst støtter bestræbelserne på at

få overenskomstdækket disse virksomheder, og her tænkes der

selvfølgelig ikke kun, men heller ikke mindst, på IBM”.

Den skarpeste debat affødte regnskabet, der viste et under-

skud på 1,2 millioner kroner. Efter nogen diskussion af prioritering

af aktiviteter iblandet røster, der tog det roligt og støttede, at

pengene ikke stod inaktivt hen - og suppleret med forklaringer

på ekstraordinære fusionsomkostninger - endte også regnskabet

med at blive godkendt.

Foto

s: Nan

a Re

ime

rs


generalforSaMling

paS på jer Selv

Også for Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, var

stress et vigtigt tema på generalforsamlingen. ”Pas på jer selv!”,

var hans vigtige budskab.

”Først og fremmest vil jeg sige tillykke til jer. Tillykke med jeres

rekordresultater. Der bliver virkelig knoklet for dem, og I er en del

af en sektor, der er verdensmestre i produktivitet.

I er også verdensmestre i at blive syge af jeres arbejde … og

alligevel gå på arbejde”.

Michael Budolfsen refererede til Finansforbundets arbejdslivsun-

dersøgelse fra 2006, der viste, at sektorens medarbejdere bliver

I er en del af en sektor, der er verdensmestre i produktivitet. I er også ver-densmestre i at blive syge af jeres arbejde og alligevel gå på arbejde, sagde Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen



mere og mere stressede.

”Der stilles kolossale krav til jer. Det er ikke længere et spørgs-

mål om at overgå rekordresultatet fra sidste år. Nej, nu er det

væksten, der skal være større end sidste år. Nogle gange kan man

spørge sig selv – hvornår er det nok?”

Det bragte ham videre til rekrutteringsmønstrene i sektoren.

Rekrutteringsmønstret har ændret sig. Det ansættes ikke kun

elever og finansøkonomer, men også akademikere og rigtig mange

kontor- og butiksuddannede.

”Det er sundt for sektoren. Det er sundt at få nye impulser

fra andre uddannelser og andre sektorer, hvor de gør tingene

anderledes … Men vi har en forpligtelse til at uddanne disse

medarbejdere, så de kan videreuddanne sig i det finansielle uddan-

nelsessystem og bevæge sig videre i sektoren. Mange har fået

et såkaldt ”turboforløb”, så de alene er uddannet til den funktion,

de skal varetage lige nu. De sidder yderst på rækken, hvis der på

et tidspunkt skal ske nedskæringer … Det kan vi simpelt hen ikke

være bekendt. Vi er så stor en sektor, der tjener så mange penge.

Vi vil ikke acceptere en overklasse og en underklasse”.

Og Finansforbundets næstformand kunne fortælle, at en

uddannelse til dem er klar.

”Men det er ikke nok. Det er op til de lokale samarbejdsudvalg

at sikre, at de nye, som I ansætter her i kredsen, får tilbuddet om

en god uddannelse”.

Måske skal det også være et overenskomstkrav, var Michael

Budolfsen inde på.

Hvor meget har du råd til at stige i løn?

Til gengæld gjorde Michael Budolfsen sit til at lægge en dæmper

på lønforventningerne med sit spørgsmål: ”Hvor meget har I råd til

at stige i løn?”

At sektoren har råd til lønstigninger, er ikke mange i tvivl om,

men som næstformanden gjorde rede for:

”I ved jo godt, hvem der skal tjene den lønstigning ind igen: Det

skal I selv. I har vel også hos jer et nøgletal, der hedder I/O – ind-

tægter i forhold til omkostninger? I kommer til at løbe stærkere

for at tjene omkostningerne ind igen. Så hvor meget har I råd til

– Hvor meget kan I holde til?”, spurgte Michael Budolfsen.

”Når I skal stille overenskomstkrav gennem tillidsmandssyste-

met, skal I spørge jer selv om, hvordan I vil tilbringe resten af jeres

arbejdsliv? I skal tænke jer godt om. Vi kan ikke nedbringe stress

og udbrændthed i sektoren, hvis det eneste, I ønsker, er mere i

løn”, var Michael Budolfsens klare udmelding.

Foto

s: Nan

a Re

ime

rs


huManiSt Med SanS for tal

to nye i kredSBeStyrelSen

Tanja Bregninge Itenov, 35 år, har været tillidsmand i DLR (Dansk

Landbrugs Realkredit) i 3½ år. Hun sidder også i virksomhedens

bestyrelse som medarbejderrepræsentant.

Tanja Bregninge Itenov kom til DLR med en noget utraditionel

baggrund. Hun er bachelor i Østeuropastudier og ”Kvinder og

kønsforskning” fra Københavns Universitet. Et studium, hun arbej-

der videre med, idet hun netop nu er ved at skrive en opgave om

kønskvotering i virksomhedsbestyrelser.

For fem år siden satte hun for første gang sine ben i DLR. Hun

havde fået et vikariat. Det blev efter få måneder til en fastansæt-

telse i regnskabsafdelingen. Her er hendes primære opgaver at

bogføre og kontrollere bogføring – både for DLR og LR (Lands-

bankernes Reallånefond).

”Jeg kom hurtigt ind i det faglige arbejde, fordi politik interes-

serer mig. Den finansielle sektor har jo en utrolig central placering i

samfundet, og jobbet i DLR var en øjenåbner for mig, der kom fra

en helt anden verden. Lige nu er det specielt ligestillingspolitikken,

der tænder mig, og jeg er gået ind i kredsbestyrelsesarbejdet for

at bruge den viden, jeg har tilegnet mig på studiet om kvinder og

kønsforskning”, siger Tanja Bregninge Itenov.

I sin fritid sejler Tanja Bregninge Itenov i Hvidovre Sejlklub. Hun

startede sidste år og er i gang

med at tage duelighedstegn.

Når ryggen er øm, bliver det

også til en hurtig løbetur.

Tanja Bregninge Itenov bor

i Valby med mand og tre

sammenbragte teenage-

drenge.

koMMer Med erfaringerKate Makienok, 47 år, har været i Max Bank det meste af sin kar-

riere. Hun var elev i Danske Bank i slutningen af 1970’erne. I 1979

kom hun til Max Bank, og der har hun været siden.

De sidste 6-7 år har hun slået sine folder

i filialservice, hvor hun har travlt med

at opdatere investeringskreditter og

kontrollere udenlandske fonds. Men

inden da fik hun prøvet lidt af hvert.

Blandt andet har hun siddet i en lille

filial i 11 år.

Kate Makienok har været medar-

bejderrepræsentant i samarbejds-

udvalget i de sidste to år, og sidst

i 90’erne sad hun i bestyrelsen

som medarbejderrepræsentant.

”Jeg har altid syntes, at det

politiske arbejde er spæn-

dende, og da jeg aldrig har

været bange for at sige min mening, har jeg været med i mange

ting. Selvfølgelig har jeg også fået nogle tæsk indimellem”.

Kate Makienok havde dårligt sat sine ben i den ældste søns

børnehave, før hun var valgt ind i forældrerådet, og sådan er det

gået slag i slag. I dag er hun også formand for bestyrelsen i bolig-

foreningen.

”Det, der især ligger mig på sinde, er, hvordan vi har det i

hverdagen. Jeg har altid interesseret mig for mine kolleger, og jeg

synes, det er vigtigt, at vi har et godt arbejdsliv. Der skal være

gode arbejdspladser med plads til forskelligheder, hvor alle føler sig

godt tilpas”.

Ved siden af sit job og alle sine bestyrelsesposter har Kate

Makienok en lille virksomhed, der sælger aloe vera-produkter, så

traditionelle fritidsinteresser er der ikke rigtig plads til. Men hun

nyder at være sammen med sine to store drenge på 17 og 21. De

bor hjemme endnu, og den ældstes kæreste er også lige flyttet

ind, så Kate Makienok har nok at se til.


få hjælp til karrieren

MedleMSService

Finansforbundet tilbyder medlemmer rådgivning om deres karriere

Af Mar lene Holm

Er du nervøs for, om du kan fastholde dit job? Eller føler du tværti-

mod meningsløsheden brede sig, fordi du kun får lov til at udfolde

et minimum af de kompetencer, du indeholder?

Hvis du er i tvivl om, hvad du vil rent jobmæssigt, er du måske

moden til en karrieresnak med dit forbund.

Jeg har som kredsbestyrelsesmedlem i Kreds Øst, via mine

kreds-ansvarsområder, arbejdsliv og intern kommunikation, set

nærmere på, hvad et karriererådgivningsforløb typisk indeholder.

Finansforbundets to arbejdsmarkedskonsulenter, Morten Stick

og Steen Jensen, modtager i gennemsnit tre-fire henvendelser

dagligt fra medlemmer med spørgsmål om karriere og uddannelse.

Groft kan henvendelserne opdeles i to typer.

Den første type af henvendelser er fra medlemmer i krise – de

kan for eksempel være bange for, at deres jobfunktion bliver

overflødig. Her er en snak omkring relevante kurser og eventuel

efteruddannelse ofte udgangspunktet, men nogle gange er det

også nødvendigt at afdække jobmuligheder uden for sektoren.

Den anden type henvendelser er fra medlemmer, der mangler

udfordringer i arbejdslivet. Her kan det ofte være relevant med

en uddybende karriereafklaring via forskellige ”værktøjer” og en

efterfølgende samtale med en af arbejdsmarkedskonsulenterne.

Ofte foregår samtalerne i Finansforbundets hus, men konsu-

lenterne har også mulighed for at møde medlemmerne i Århus,

Aalborg og Odense.

Analyse af styrke og begrænsninger

Min egen karrieresnak tog udgangspunkt i en Person-Profil–Ana-

lyse, som jeg besvarede pr. mail inden min samtale med arbejds-

markedskonsulent Steen Jensen.

Besvarelsen af profilanalysen går på gentagne gange at vælge

det udsagn af fire givne, der passer henholdsvis mest og mindst på

en. Besvarelsen tager cirka 10 minutter.

Den færdige person-profil-analyse tager udgangspunkt i mit

jeg-billede – hvilken type er jeg, hvordan er min adfærd i arbejds-

situationen og min adfærd under pres.

Hvad motiverer og styrer mig. Hvor dominerende/fredelig er

jeg, hvor udadvendt/eftertænksom, hvor afslappet/utålmodig,

hvor tilpasset/uafhængig.

Analysen kommer med et (rigtig godt!) bud på mine styrker

og begrænsninger og giver også helt konkrete bud på, hvad jeg

adfærdsmæssigt set er egnet til at beskæftige mig med.

Både selve resultatet af selvtesten og den efterfølgende kar-

rieresnak har været meget givende og har givet mig stof til efter-

tanke. Går du og overvejer din jobsituation, kan jeg kun anbefale

dig at tjekke Finansforbundets jobportal, finasjob.dk, og eventuelt

tage kontakt til Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter.

Marlene Holm i snak med Finansforbundets arbejds-markedskonsulenter Steen Jensen og Morten Stick.

Foto

: Kirste

n L

illem

or M

adse

n

1� / kredS øSt / juni 07

kluMMe

jeg er træt af at høre oM StreSS

Jeg skriver denne klumme, fordi jeg

er blevet træt. Træt af at høre ordet

stress, træt af at alle bruger dette ord

i flæng.

Selv min søn på 12 år har fået stress

- han kan efterhånden ikke gå ud med

skrald, uden at han får stress.

Man tager fat i en avis, og efterhån-

den er den også malet ud med ordet

stress. Fjernsynet får vi også stress af, vi zapper rundt og bliver

helt stressede af alt det, vi ikke når at se.

Sig mig engang: Har vi fået stress på første klasse? Er stress

blevet hverdagskost, som flere af os har på menuen lidt for ofte?

Er der noget om snakken?

Jeg var for nylig så heldig at være med til ”Store stressdag” - en

konference for alle, som havde for travlt til at deltage. Dagen blev

holdt på Hotel D’Angleterre i København.

Vi havde besøg af forskellige foredragsholdere, som alle havde

et bud på, hvad stress er, og hvorfor får vi det? Hvad sker der i

nervesystemet og hjernen, når vi bliver stressede? Hvad gør vi,

når vi bruger vores hjerne 100 procent for at slappe af?

Kan vi kontrollere vores stress, eller bestemmer den over os?

Har kærligheden til jobbet taget magten? Hvad er psykologien bag

stress, og kan vi lære at forstå vores indre fjende?

6.000 langtidssygemeldte

En af foredragsholderne var stresskonsulent Thomas Milsted,

forfatter og leder af Center for Stress. Han gav et kvalificeret bud

på, hvor mange stresstilfælde der er blevet anmeldt:

• Cirka 30.000 mennesker var blevet indlagt

• Cirka 500.000 besøger egen læge

• Cirka 2.800 mennesker bliver førtidspensionister

• Cirka 6.000 langtidssygemeldt

• Cirka 1.400 mennesker døde af stress.

Man kan så spørge sig selv, om det er mange og over hvilken

periode. Dette fangede jeg ikke, men det giver dog en mening om,

at der er mange, for hvem stress er et stort problem. Jamen, hvad

kan vi gøre ved det, spørger jeg. Og hvordan kan jeg vide, om jeg

har stress eller har travlt eller bare er rigtig ked af mit liv?

Thomas Milsted sagde, at der var nogle helt basale ting, som

man lige måtte forholde sig til:

Er man vred, irritabel, præget af manglende koncentrations-

evne? Har man evindelige bekymringer, føler sig rastløs, sover

dårligt, har ingen appetit? Har man hjertebanken, er tør i munden,

har svedeture eller hyppig hovedpine?

Det kan alle være symptomer på stress.

Alle har en forsvarsmur, som han sagde! Der er bare meget stor

forskel på, hvor tyk den er.

Derfor er der nogle mennesker, som kan klare 10 bunker, og

andre fem. Men stress kan måles hos en læge. Man måler stress-

hormoner i kroppen via urinprøve, spytprøve eller blodprøve.

Ordet stress hænger klummeskribenten ud af halsen. Alligevel rapporterer hun her fra ”Store stressdag” på Hotel D’Angleterre og kommer med bud på, hvordan vi kan slippe af med stress

Af Susanne Larsen


Fjern stress, eller lev med den

Når du så har været ved en læge, så sæt dig ned, og prøv og find

ud af, hvad der gør dig stresset. Prøv at sætte ord på stresskilderne.

Hvad er det, der gør dig stresset i hverdagen. Er det jobbet eller

familien eller noget helt andet? Hvad gør du ved det, eller hvad vil

du gøre ved det?

Vi er nødt til at ændre det, som gør os stressede. Væk med den,

eller lev med den, alt efter hvor voldsom den er. For man kan klare

stressen for en periode, men ikke for evigt. At leve med det kan

faktisk nogle gange få ens stress til at forsvinde. Lad mig give et

eksempel: En bilkø. Det kan give stress, men hvis man vender det

til noget positivt, at sidde i kø, så forsvinder stressen, fordi man

alligevel ikke kan gøre noget ved det.

Næste foredragsholder på banen var Chris MacDonald. Fysiolog

og underviser på Institut for Idræt på Københavns Universitet.

Han har endvidere en baggrund som eliteroer på det amerikanske

landshold. Han sagde, at vi alle kunne formindske vores stress ved

motion og sund kost. Sundhed giver energi. Og det har vi brug for,

således kan vi gøre vores forsvarsmur tykkere.

En af hans pointer er: Lær at spise sundt - indtag masser af

grøntsager, frugt og vand, og drik meget lidt alkohol og kaffe.

Mine børn kan stresse mig

Alt det, som vi alle sammen godt ved, men som vi glemmer i vores

travle hverdag. Der var flere foredragsholdere den dag, men jeg

har blot plukket de to ud fra en rigtig god og spændende dag. Jeg

gik derfra med masser af energi.

Konklusionen må nok være: Stress har altid været der, men lær at

skelne mellem, hvad der er stress, og hvad der er travlhed.

Skal vi til at have en lovgivning på dette område ligesom i Sve-

rige? Jeg ved ikke, om det er en god ide. Jeg er i hvert fald blevet

træt af ordet stress og synes, det er synd, at ordet bliver brugt så

ofte. For dem, som virkelig har stress, kan det til tider koste meget

dyrt -nemlig have dødelig udgang.

Min egen erfaring er, at det, som kan give mig stress, blandt

andet er mine børn. Når de har konflikter med hinanden, og der

bliver for meget uro på hjemmefronten, så kan jeg mærke, at jeg

stresser. Der er måske en årsag til, at småbørnsfamilier arbejder

meget. De orker simpelthen ikke at være for meget sammen med

deres børn.

En anden ting, som stresser mig, er, hvis jeg i mit job ikke kan se

en mening med det, jeg laver.

Er guldkorn og gulerødder vejen frem til mindre stress? Tænk

over hvordan du lever – husk at fylde din dag med liv og ikke dit

liv med dage!

Foto

: Scan

pix


BeStyrelSen

den nye kredSBeStyrelSeKreds Øst’s generalforsamling er overstået og opgaverne er nu fordelt på bestyrelsesmedlemmerne.

anSvarSoMråde hveM deltager deltager kun internt

Arbejdsliv : Marlene Holm (primær)Susanne LarsenStig Vestergård

Laila Busted er HB ansvarlig

Merværdi til medlemmer(MTM) Susanne Larsen (Primær) Laurits EhlersKate MakienokJohn Skafte

Kommunikation (KOP) Kirsten L. Madsen (Primær) Frank OlsenMarlene Holm Tonny BorgstrømStig Vestergård

Sektorvilkår (SOR) Kenneth Samuelsen (Primær)Tanja Bregninge ItenovNiels NielsenLaila Busted

Beskæftigelse og velfærd (BOV) Elisabeth Rydahl (Primær)Tonny BorgstrømTanja Bregninge ItenovLauritz Ehlers

Profession tillidsvalgte John Skafte (Primær) Kirsten L. MadsenPer LaursenFrank OlsenTonny Borgstrøm

Kompetanceudvikling Per Laursen (Primær)Elisabeth RydahlKate Makienok

Lauritz Ehlers er HB ansvarlig

I tabellen herunder kan I se hvem der sidder i hvilket ansvarsområde.

Fra venstre ses Kate Makienok, Lauritz Ehlers, Niels A. Nielsen, Marlene Holm, Stig Vestergaard, Tanja B. Itenov, Frank A. Olsen, Per Laursen, Kirsten L. Madsen, Elisabeth Rydahl, John Skafte, Laila Busted, Susanne Larsen. Tonny Borgstrøm og Kenneth Samuelsen var fraværende, da billedet blev taget.

kredS øSt / juni 07 / 1�

Fik du aldrig betalt til efterlønnen, har du nu muligheden for at fortryde – hvis du bliver 47 år den 1. juli 2007 eller senere, hvis du har været medlem af a-kassen siden 1. januar 1997, eller fra du blev 24 år

Den nye fortrydelsesordning giver dig nemlig

mulighed for, at du alligevel kan komme på

efterløn, når du bliver 62 år. Efterlønssatsen vil

blot blive lidt mindre end ved den almindelige

efterløn, og det samme gælder ved udbetaling

af skattefri efterlønspræmie.

Alligevel er det en rentabel ”forretning” at

tilmelde sig den nye efterløn ”Fortrydelsesord-

ningen”.

Tilmelder du dig ordningen, nogle måneder før

du bliver 47 år, kommer du til at betale efter-

lønsbidrag i 15 år og 2 måneder, hvilket svarer

til ca. kr. 74.436 kroner, som kan trækkes fra i

skat. Til gengæld kan du få helt op til 648.778

kroner i efterløn. Beløbet vil være forskelligt

fra person til person, fordi det vil være påvirket

af den opsparede pension vil. Til gengæld kan

efterlønsbeløbet og præmien blive højere, jo

tidligere du starter indbetalingen til fortrydel-

sesordningen, og jo senere du går på efterløn.

Fortrydelsesordningen adskiller sig fra den

ordinære efterløn, ved at efterlønssatsen

nedsættes med to procent for hvert år, du

manglede at betale efterlønsbidrag set ud

fra efter de almindelige efterlønsregler – det

samme gælder for udbetaling af den skattefrie

præmie, den reduceres med fire procent for

hvert manglende år.

Dem der kan benytte fortrydelsesordningen,

er personer der er født fra den 1. juli 1960.

Dem der er født før 1. januar 1973, skal have

været medlem af en a-kasse senest fra 1.

januar 1997, og personer der er født efter 1.

januar 1973, skal være medlem af en a-kasse

fra sit 24 år.

Desuden kræves det, at du tilmelder dig

ordningen senest 15 år før din efterlønsalder

– det vil sige, inden du fylder 47 år, samt at du

ikke kan få ret til den ordinære efterløn.

Hvis du er i tvivl, om fortrydelsesordningen er

noget for dig, kan du kontakte FTF-A Kontak-

ten i Finansforbundet, og vi vil rådgive dig ud

fra din situation.

FTF-A’s medlemmer kan tilmelde sig fortrydel-

sesordningen på www.ftf-a.dk under punktet

Netservice, på E-mail: [email protected]

eller pr. post til FTF-A, Snorresgade 15, 2300

København S. /Tina Aistrup

fortrød du afmeldingen af efterløn?

På www.kredsoest.dk er ordet

frit, hvis du ønsker at debattere

med din Kredsbestyrelse, de

tillidsvalgte og andre medlem-

mer i kredsen. Her kan du finde

aktuelle nyheder fra kredsen,

og du kan finde fakta om og

kontakter til Kreds Øst og kreds-

bestyrelsen.

kom i dialog med din kreds

kort nyt

Med udgangspunkt i Arbejdsliv 2006-under-

søgelsen, hvor 2.819 medlemmer deltog, har

Finansforbundet for nylig udgivet et tema-

hæfte om balancen mellem arbejde og fritid

i ”Smil du er på”-serien. Her kan man blandt

andet læse, at børnefamilierne i den finan-

sielle sektor ikke er markant mere stressramte

end andre, at medarbejderne overordnet set

har nogle familievenlige ordninger på deres

arbejdsplads, og at langt hovedparten har gode

muligheder for at flekse med arbejdstiden.

Smil du er på – temahæfte om balance mellem

arbejde og fritid - kan downloades eller bestil-

les på finansforbundet.dk. Klik på henvisningen

Arbejdsliv under Løn & Arbejde.

Balance mellem job og fritid

B7 3 6 281 4 7

1 5924 2 5 7

3 9 7 8386 7

8 3 7 69 254

5 1 4 7

2851 95

3 8 541 8

39 657 5 1

8 4 34 2 5

689

Den lette

Den svære

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 29. juni 2007 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K

Vindere fra sidste

Sudoku-konkurrence

Lis Brygmann Munkholm, Værdipapircentralen, og Morten Hansen, Multidata A/S

Hjerteligt tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.

medlemsblad for kreds Øst nr. 2/2007

Documents