it, medie & industri 1 - 2013

it, medie & industri | 1

it, medie

& industri

16 Løn er meget mere end kroner og øre

9 Indkaldelse til generalforsamling

6 SKP-elever søger med lys og lygte

Nr. 1 2013

Udgives af:HK it, medie & industri HovedstadenSvend Aukens Plads 112300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: [email protected]

Oplag: 17.500

Faglig afdelingTlf. 33 30 29 45

Medlemsservice/kontingentTlf. 33 30 29 31

Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingentMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

A-kassen · Tlf. 70 10 67 89Telefontider:Mandag - torsdag kl. 8-17Fredag kl. 8-16

A-kassens JobformidlingTlf. 33 30 29 39

Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning)Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

it, medie & industriUdkommer næste gang 23. marts 2013Deadline 18. februar 2013

Ansv.: Ulla JeppesenJournalist: Kirsten Magelund (DJ)Foto: Sonja Iskov

Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76Tryk: ColorPrintSkrift: Clearview

Forsiden:Mediegrafikerelever fra Københavns Tekniske Skole søger praktikpladser. Foto: Sonja Iskov

it, medie

& industri

Gør regeringen omstillingsparatDanskernes realløn styrtdykker. Dansk Arbejdsgiverforenings senest offentliggjorte lønstatistik viser en gennemsnitlig lønstigning på kun 1,3 procent, og det er ifølge Danske Bank den laveste lønstigning på det private arbejdsmarked siden slutningen af 1930’rne. Flere fyringsrunder kan ifølge Dansk Industri ventes i de første måneder af 2013.

De nye dagpengeregler, der trådte i kraft ved årsskiftet, har medført massiv utryghed ikke blot blandt de ledige, men også blandt de, der (endnu) er så heldige at have et ar-bejde. Undersøgelser viser, at mange lønmodtagere erklærer sig parat til at gå ned i løn af angst for at miste jobbet, og at mange mennesker arbejder gratis over af samme grund.

Andre undersøgelser viser samstemmende, at der ikke er tegn på en væsentlig for-bedret dansk økonomi i 2013. Midt i december 2012 måtte selv regeringen erkende, at der ikke var en umiddelbar bedring på vej, men man bagatelliserer problemet. Regerin-gen siger nu, at opsvinget blot er udskudt et halvt år og ser ingen grund til at ændre på 2020-planen, selvom den altså end ikke var i stand til at se et år frem i tiden.

Statsminister Helle Thorning Schmidt, finansminister Margrethe Vestager og beskæf-tigelsesminister Mette Frederiksen agerer på linje med »Komiske Ali« – talsmanden for det irakiske styre, som stående foran rygende ruiner benægtede krigens tilstedeværel-se. Det er jo præcis den rolle, de påtager sig, når de nægter at se virkeligheden i øjnene og blindt forsvarer den politik, som nu er i færd med at kaste tusinder af mennesker ud i en situation, hvor de kan komme til at stå uden forsørgelse. Alene i HK it, medie & industri stod 274 medlemmer ved udgangen af 2012 til at miste dagpengeretten i 1. halvår 2013.

Statsministerens verdensfjernhed kom tydeligt til udtryk, da hun i sin nytårstale talte om »lighed, frihed og tryghed« som grundlæggende danske værdier, og om at »vi skal række en hånd ud til dem, der er ved at snuble«. Det sagde hun på trods af, at et stort antal ledige står over for at miste dagpengene, mens andre svage grupper som fleksjob-bere, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere udsættes for massive nedskærin-ger. Den »omstillingsparathed«, som statsministeren også opfordrede til i nytårstalen, kunne man passende efterlyse hos regeringen, som burde indse, at det ikke er arbejds-kraft, der mangler, men job!

Vi bør måle vort samfund på evnen og viljen til at holde hånden under de svageste, og her dumper ikke blot den tidligere, men også den nuværende regerings politik.

Skal denne politik ændres, må vi råbe op. Fagbevægel-sen må protestere og aktivt synliggøre, at vi ikke bakker

op om en politik, hvor ganske almindelige lønmodta-gere skal leve i evig frygt for at miste deres job, og hvor samfundets svageste grupper reelt udstødes af samfundet. Derfor var det glædeligt, at en lang ræk-ke af afdelingens tillidsrepræsentanter ved årsskiftet sendte finansminister Bjarne Corydon et åbent brev,

hvori de tog afstand fra regeringens økonomiske politik. Forhåbentlig var det indledningen

på et aktivt år med faglige aktiviteter, som kan gøre regeringen omstillings-

parat til en ny politik.

Ulla [email protected]


HK it, medie & industriHovedstaden

LØN

STAT

ISTI

K20

10

LABORANTER

LABORANTER

14

16

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hoved-stadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 23 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.

6 INDHOLDARTIKLER 4 SOFTWAREPATENTER SPÆNDER BEN

FOR NYE IDEER. It-medarbejder Ole Tan-ge har for nylig modtaget en europæisk pris for sin kamp mod patenter på software.

6 SKP-ELEVER SØGER MED LYS OG LYGTE. Omkring 70 mediegrafikerelever holder de faglige færdigheder ved lige i skolepraktik på Københavns Tekniske Skole, mens de søger praktikplads.

7 SKOLEPRAKTIK ER ET SIKKERHEDSNET. Medarbejdere på Københavns Tekniske Skole gør en ihærdig indsats for at skaffe praktikpladser til alle elever i skolepraktik.

9 INDKALDELSE til generalforsamling i HK it, medie & industri Hovedstaden samt skriftlig beretning.

13 AFDELINGENS LEDIGHEDSTAL og nye ansatte.

14 JOBROTATION ÅBNER NYE MULIGHE-DER. Alle får et kompetenceløft, når fast-ansatte tager på efteruddannelse, mens jobsøgende kolleger i jobrotation vikari-erer for dem på arbejdspladsen.

16 LØN ER MEGET MERE END KRONER OG ØRE. Lønstatistikken for 2012 er snart på gaden som et redskab til brug i de kom-mende lønforhandlinger.

18 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

BAGSIDEN SIKKERHEDEN SKAL VÆRE I ORDEN. La-

borant Betina Pontoppidan er arbejdsmil-jørepræsentant for både laboranter, kon-torpersonale og procesoperatører på Chr. Hansen A/S.

4 | it, medie & industri

Softwarepatenter spænder ben for nye ideer It-medarbejder Ole Tange blev for nylig hædret med en nordisk pris blandt andet for sin kamp mod softwarepatenter. Han advarer mod en kommende europæisk patentlovgivning

TeKsT: KirsTen MagelUnd

FOTO: sOnJa isKOv

Et skulderklap fra ligemænd. Sådan be-tegner it-medarbejder Ole Tange den pris, som han for nylig har modtaget fra Free Software Foundation Europe for sin indsats for fri software og sin kamp mod software-patenter.

– At få det skulderklap, som prisen er ud-tryk for, giver mig både fornemmelsen af, at indsatsen har været det hele værd, og energi til at give den en ekstra skalle frem-over for at engagere flere i arbejdet, siger Ole Tange.

Han er til daglig ansvarlig for it-driften på DNA-Sekventeringscenteret på Køben-havns Universitet, hvor hans opgave blandt

andet er at sørge for, at der er tilstrækkelig med disk-plads til de biologiske data.

– Laboranterne lægger biologiske data på harddisk, og jeg sørger for, at der er tilstrækkeligt med diskplads til rådighed. Samtidig arbejder vi med at digitalisere workflowet, altså at automatisere manu-elle arbejdsgange. Derudover hjælper jeg forskerne med at skrive programmer og arbejder med at øge tempoet af beregnin-gerne, så vi hurtigere kan indhente resulta-terne af diverse laboratorieforsøg.

Fri softwareSelv har Ole Tange udviklet det frie soft-wareprogram GNU-Parallel, der, som navnet antyder, kan køre parallelle be-regninger i flere spor samtidigt på flere

computere ad gangen, og som i sidste ende samler beregningerne i ét resultat.

– Både udviklere og systemadministra-torer, som behandler massive mængder data, har gavn af programmet – og vi an-vender det naturligvis også selv her på centeret, oplyser han.

Så længe softwaren er fri, kan den ifølge Ole Tange løbende blive forbedret. Hvilket især sker, fordi man som bruger har ret til frit at dele kopier med andre, til at køre et givent program, til at kigge i kildekoden og til at forbedre denne.

Patent på softwareAktuelt lægger Ole Tange sin indsats i et omfattende oplysningsarbejde om en overnational Patentdomstol, der er på vej


– På centeret behandler og analyserer vi anseelige mængder data og har plads til 600 terabyte i kælderen, siger it-medarbejder Ole Tange, som er ansvarlig for it-driften på DNA-Sekvente-ringscenteret på Københavns Universitet.

It-medarbejder Ole Tange er for nylig blevet tildelt en nordisk pris for sin kamp mod soft-warepatenter. Han har blandt andet illustre-ret, hvor mange dele af en webbutik, der er dækket af europæiske softwarepatenter.

på europæisk plan. Helt konkret drejer det sig om at overbevise mindst en sjettedel af Folketinget om, at softwarepatenter ikke skal være en del af patentdomstolen.

– Domstolen omfatter også Schweiz og Norge og ligger altså over EU. Hvilket bety-der, at EU-politikere er afskåret fra vetoret, og muligheden for politisk kontrol er ude-lukket. Patenter spænder ben for innova-tion, og hvis der bliver givet grønt lys for at tage patent på software, så vil det dels luk-ke markedet for den lille uafhængige udvik-ler, dels vil det have mærkbar indflydelse overalt i samfundet, advarer Ole Tange.

Han vurderer, at softwarepatenter vil få afgørende konsekvenser både for mulighe-den for at udvikle nye ideer og for at vide-reudvikle eksisterende programmer.

– Hvis de unge studerende, som udvikler en app over en weekend, skulle sikre sig, at de ikke anvender koder, som krænker et softwarepatent, så ville det i hvert enkelt tilfælde kræve, at de hyrer en jurist først. It-samfundet vil simpelthen bryde sammen, hvis det bliver muligt at håndhæve paten-ter på software, fastslår han.

Et vågent øjeOle Tange er også aktiv i IT-Politisk For-ening, der har til formål at styrke borgernes rettigheder og frihed inden for it-politikken.

– Som det er i dag, så er der en helt elendig beskyttelse af borgernes data. Det er langt fra nok, at vi får en garanti fra eksempelvis staten, sygehuset eller banken om, at vores data er beskyttet, man må også selv sørge for at anonymisere sine personlige data – for eksempel ved at undlade at opgive sit

personnummer – så man undgår problemer, hvis der opstår en læk, nævner Ole Tange. Han advarer også imod tvangsdigitalise-ring af borgernes data:

– Hvis borgernes tarv pludselig skal va-retages af instanser, hvis formål det pri-mært er at finde og anvende den billigste løsning, ja, så bliver beskyttelsen af ano-nymitet uvilkårligt et spørgsmål om pris og ikke om at varetage borgernes interesser forsvarligt.

Ud over at holde et vågent øje med bor-gernes rettigheder, så arbejder IT-Politisk

Forening også med at bibringe politikerne indsigt i it-området.

– Vi har de seneste år inviteret samtlige partiers it-politiske ordførere ind til møde en ad gangen, hvor vi præsenterer den en-kelte for 20-30 emner, som han eller hun frit kan vælge imellem. Formålet med mø-derne er at klæde politikerne på, så de bli-ver i stand til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, siger Ole Tange.


Skolepraktikelever søger med lys og lygtePå Københavns Tekniske Skole vedligeholder og udvikler 70 mediegrafikerelever deres faglige færdigheder i skolepraktik (SKP), mens de samtidig søger læreplads. Blandt dem er Lærke Krause og Jesper MaagesøTeKsT: KirsTen MagelUnd

FOTO: sOnJa isKOv

Mediegrafikerelev Jesper Maagesø er i sko-lepraktik på Københavns Tekniske Skole (KTS). Han er tidligere uddannet som salgs-assistent med speciale i TV og radio, men har altid interesseret sig for fotografi og billed-behandling. Den interesse tog han for halv-andet år siden konsekvensen af, da han kvit-tede sit faste job og sprang til grundforløbet på mediegrafikeruddannelsen.

– Det er selvfølgelig sin sag at gå fra en faglært løn til SU og skolepraktikløn, som stort set er det samme beløb som SU, men det er det her, jeg gerne vil arbejde med, og så er det vilkårene, siger han.

Ligesom Jesper Maagesø er Lærke Krau-se i skolepraktik. Hun har tidligere taget et år på den samfundsvidenskabelige basis-uddannelse på Roskilde Universitet.

– Men studiet blev alt for teoretisk, og jeg manglede dét at have fingrene i faget. Jeg søger læreplads virkelig mange steder

og både skriver, ringer og møder personligt op på virksomhederne, siger Lærke Krause.

Ansøgninger i en lind strømOgså Jesper Maagesø er en habil produ-cent af ansøgninger og har konstant fem af slagsen ude hos forskellige virksomheder.

– Mit højeste ønske er at finde en virk-somhed med fotografer, hvor jeg primært kan arbejde med billedbehandling. Men jeg

søger alt som mediegrafiker inden for både tryk, web og foto, nævner han.

Jesper Maagesø forsøger også at over-bevise virksomhederne om de økonomiske fordele ved at tage en elev ind. Eksempel-vis henviser han til folderen »Har du råd til at lade være med at ansætte en elev?«

– Folderen oplyser om, hvilke mulighe-der der er for at få løntilskud til elever, og det kunne jo være, at tilskuddet ville åbne

– Jeg vil gerne arbejde med visuel identitet og søger først og fremmest praktikplads hos reklamebureauer, magasiner og in-house produktionsafdelinger, siger mediegrafiker-elev Lærke Krause.

– Igennem forløbet her på skolen, er det ble-vet helt klart for mig, hvad jeg gerne vil frem-over, og det er at arbejde med webdesign, tryk, tekster og især billedbehandling, under-streger Jesper Maagesø.


muligheden for en praktikplads, forventer han.

For at supplere SKP-lønnen arbejder Jesper Maagesø hver weekend som salgs-assistent i Daells Bolighus.

– Jeg har også undersøgt, om det kunne lade sig gøre at komme i lære i marketing-afdelingen hos Daells Bolighus, men har fået at vide, at arbejdet er udliciteret til et reklamebureau. Så nu må jeg finde ud af, om der er en mulighed dér, nævner han.

Hul igennemBåde Jesper Maagesø og Lærke Krause strukturerer og skemalægger deres ansøg-ning i en oversigt over, hvilke virksomheder de har søgt, og hvornår de skal følge op på ansøgningen og kontakte arbejdsgiverne igen.

– Vi kan også søge råd og blive vejledt hos skolens virksomhedskonsulent, og det hjælper til at holde modet oppe. Selv sæt-ter jeg en deadline for, hvornår jeg skal sende ansøgninger og kontakte nye virk-somheder. Samtidig har jeg erfaret, at man ikke umiddelbart skal tage et nej for et nej. Man skal bare blive ved, ellers kommer der aldrig hul igennem, råder Lærke Krause.

Samarbejder i teamPå grundforløbet oprettede mediegrafi-kerne en såkaldt portfolio, som viser, hvilke opgaver hver enkelt elev har arbejdet og arbejder med under uddannelsen.

– For tiden er vi i gang med at producere KTS’ personaleblad, hvor SKP-instruktø-ren udpeger en projektleder til opgaven. I forbindelse med andre opgaver, fungerer vi også på skift som projektleder for det team, der er tilknyttet opgaven, oplyser Lærke Krause.

Opgaverne, som eleverne får udefra, er højt værdsat hos eleverne, som sætter pris på, at produktet reelt bliver anvendt i vir-keligheden.

– Til opgaverne bruger vi hele spektret af grafiske designprogrammer såsom InDe-sign, Photoshop og web. Det, at vi arbejder i team om projekterne, giver os lejlighed til at lære hinandens forskellige styrker at kende og til også at drage nytte af samarbejdet på den måde, siger Jesper Maagesø.

Se mediegrafikerelevernes portfolier på henholdsvis grafisk.kts.dk/elever/jema27/ og grafisk.kts.dk/elever/lakr26/

Skolepraktik er et sikkerhedsnetKøbenhavns Tekniske Skole arbejder ihærdigt på at skaffe lære- og praktikpladser til alle skolens skolepraktikelever


FOTO: sOnJa isKOv

I skolepraktikken på Københavns Tekniske Skole (KTS) vedligeholder og udvikler om-kring 70 mediegrafikerelever deres fær-digheder, mens de søger læreplads. Det foregår ved, at eleverne udfører opgaver og kundeordrer inden for design, tryk og web. Ordrerne kommer først og fremmest fra KTS’ egen Kommunikationsafdeling og derudover fra eksempelvis NGOer, nød-hjælpsorganisationer eller amatørsports-klubber uden sponsorater, oplyser uddan-nelsesleder Claus Bojsen Pedersen.

– Ud over at producere KTS’ personale-blad, fremstiller vi beboerblade, og af og

til kommer der også en hjemmeside ind. Men der skal en del ordrer til for at holde 70 elever beskæftiget, så vi skraber til os af alt det ikke-kommercielle arbejde, vi kan få, understreger han.

Også Lene Bergstrøm, som er virksom-hedskonsulent og står for at udarbejde praktikaftaler mellem elever og virksom-heder, sætter pris på, at skolepraktikken er så virkelighedsnær som muligt:

– Når eksempelvis virksomhederne har akut travle perioder, har de mulighed for at få en elev ind i kortere tid, og vi finder så en med de efterspurgte kompetencer til at tage opgaven. Derudover er det muligt at indgå delaftaler, hvor flere virksomheder går sammen om en elev.


– Blandt andet Berlin er en destination med en kombination af skole- og virksom-hedspraktik.

Men mediegrafikereleverne bevæger sig også uden for Europa, påpeger Lene Berg-strøm:

– Vi har lige haft en elev, som var ud-stationeret af sin virksomhed i Vietnam i halvandet år, og vedkommende boede i Hanoi sammen med to elever fra en anden uddannelse. Samtidig har der været en i Thailand, som tog resten af sin uddannelse derude. Både uddannelserne og eleverne bliver mere og mere internationaliserede, og vi opfordrer eleverne til at drage ud i verden frem for at blive på SKP. De er me-get mere interessante for arbejdsmarke-det, når de har været ude og bringer inter-nationale erfaringer med hjem, råder Lene Bergstrøm.

– Efter et år på grundforløbet, så er eleverne sådan set meget godt kørende og kan være en super god arbejdskraft, påpeger uddannelsesleder for mediegrafikerne på KTS, Claus Bojsen Pedersen.

– Fra skolens side hjælper vi gerne med pa-pirarbejdet, så vi undgår, at det bliver en ad-ministrativ byrde for virksomheden at tage en elev ind, tilbyder Lene Bergstrøm.

Målet for uddannelsen er ret bredt defineret, men det er selvfølgelig i både virksomhedens og elevens interesse, at opgaverne er gode, og at elevens portfolio bliver flot og præsentabel

Giver en hånd medSkolen står i det hele taget til rådighed for virksomhederne med både råd, vejledning og konkret hjælp til at udfylde formularer i forbindelse med aftaler om praktik af både kortere og længere varighed.

– Vi hjælper med alt det administrative papirarbejde, ligesom vi står til disposition for at rådgive og vejlede om alt, hvad der har med uddannelsen at gøre, siger Lene Bergstrøm.

I forhold til selve planen for elevens ud-dannelse er det virksomheden, skolen og eleven, som i fællesskab definerer den.

– Målet for uddannelsen er ret bredt defineret, men det er selvfølgelig i både virksomhedens og elevens interesse, at opgaverne er gode, og at elevens portfolio bliver flot og præsentabel, siger Lene Bergstrøm.

Viften af mulige lære- og praktikpladser bliver til stadighed udvidet med nye typer virksomheder, nævner virksomhedskon-sulenten, således bliver der i stigende grad indgået aftaler med bladhuse, ugeblade, aviser og forlag. Uddannelsesleder Claus Bojsen Pedersen supplerer med, at også fle-re og flere virksomheders grafiske in-house produktionsafdelinger, tager elever ind.

– Markedsførings- og designafdelinger hos blandt andet Siemens, INCO, Schneider

Electric og Friis og Co. uddanner elever, så man kan ikke længere sige, at det er tryk-kerierne, der primært er målet for medie-grafikerelever, siger han.

Internationalt udsynDet geografiske felt, hvor mediegrafikerne søger uddannelse, er også blevet udvidet ud over Danmarks grænser til at dække hele verden.

– Gennem European Graphic Industry Network – og sammen med HK og de grafi-ske arbejdsgivere – har vi et internationalt samarbejde om uddannelse. Vi udveksler erfaringer, kigger på skolesystemerne og bliver inspireret af hinanden, siger uddan-nelsesleder Claus Bojsen Pedersen.

Han nævner endnu et internationalt pro-jekt, som indbefatter et tre ugers studieop-hold et givent sted i Europa:

Generalforsamlingi HK it, medie & industri Hovedstaden

Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i HK it, medie & industri Hovedstaden i henhold til § 16 i love for HK-afdelinger og afdelingssektorer under HK Danmark.

Generalforsamlingen holdes mandag den 4. februar 2013 kl. 17.00 i HK-Huset, Svend Aukens Plads 11 (tidligere Artillerivej 30), 2300 København S.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Vedtagelse af forretningsorden

3. Valg af stemmeudvalg

4. Beretning, herunder orientering om økonomi og vedtagelse af fagpolitisk udtalelse

5. Indkomne forslag

6. Valg

a. 8 bestyrelsesmedlemmer for to år

Dorrit Bjerregaard, Bornholms Tidende (valgt på Bornholm) modtager genvalg

Susanne Bahne Hansen, Novozymes modtager genvalg

Stanley Dan Mazur, EsonPac modtager genvalg

Lisbeth Schou, Organisator/KMD modtager ikke genvalg

Betina Pontoppidan, Chr. Hansen A/S modtager genvalg

Robert Hamer, EsonPac modtager ikke genvalg

Jan Bager modtager genvalg

Lisbeth Lundberg, Opitek ApS modtager genvalg

b. Minimum 7 bestyrelsessuppleanter for et år

c. 1 medlem af HK Hovedstadens bestyrelse for to år

d. 9 medlemmer til HK Hovedstadens repræsentantskab for to år

e. Minimum 10 suppleanter til HK Hovedstadens repræsentantskab for et år

f. Delegerede til HK Danmarks kongres (antal kendes endnu ikke)

g. Suppleanter til HK Danmarks kongres (antal kendes endnu ikke)

7. Eventuelt.

Efter generalforsamlingen kl. ca. 19.00 inviterer afdelingen på middag i kantinen på 6. sal. Ønsker du at spise med, skal du tilmelde dig via mithk.dkDu kan også sende en mail med navn, fødselsdag og eventuel arbejdsplads til [email protected]

Riv udog læ

s!


GeneralforsamlinG 2013 skriftlig beretning

Skriftlig beretning for perioden februar 2012 til januar 2013Denne beretning beskriver fagforeningens arbejde i koncentreret form. På general-forsamlingen vil den blive suppleret af den mundtlige beretning, ligesom klubbernes beretning vil blive omdelt sammen med den sædvanlige oversigt over, hvor mange penge vi via det fagretslige og civile rets-system har hentet hjem til medlemmerne.

OK 2012Der er sagt og skrevet meget om OK 2012. I HK it, medie & industri var vi meget lidt begejstrede for resultatet og anbefalede et nej, især på baggrund af, at HK/Privats ho-vedkrav om en afskaffelse af 50 %-reglen ikke kom igennem. OK-resultatet blev som bekendt stemt hjem med et stort ja-flertal, men vores begejstring er ikke blevet større i årets løb. Et af vores andre argumenter for at stemme nej var, at indførelsen af funk-tionsløn ville medføre, at mange medlem-mer ville blive tvunget til at udføre gratis overarbejde, og meget tyder på, at vi havde ret. Vi oplever desuden, at arbejdsgiverne på de steder, hvor vi undgik funktionsløn-nen, på alle mulige andre måder forsøger at ændre på arbejdstidsreglerne for ad den vej at forsøge at slippe billigere.

Krise og arbejdsløshed2012 blev atter et år, hvor mange medlem-mer blev ramt af arbejdsløshed. Det blev desværre også et år, hvor et stort antal le-dige medlemmer kunne begynde nedtæl-lingen til den dag, hvor de vil miste dag-pengeretten på grund af halveringen af dagpengeperioden. De er det, som med et nyt ord hedder »udfaldstruede«. I samme moment, som man beskar dagpengepe-rioden, fordoblede man optjeningsperio-den – den periode man skal arbejde for at optjene dagpengeret. Det er forringelser, der rammer hårdt. Ud over at de sætter en masse mennesker i en situation, hvor de risikerer at stå helt uden forsørgelses-grundlag, har de afsmittende effekt på ar-bejdspladserne. Frygten for at stå uden job betyder, at en del medlemmer accepterer ringere arbejdsvilkår, lønstop og forringe-de lokalaftaler. Trods regeringens forudsi-gelser om vækst, ser vi det modsatte ske.

Mange af afdelingens store arbejdspladser er enten lukket eller har masseafskediget i 2012. Også mange mindre arbejdspladser har drejet nøglen om. Som en konsekvens heraf, fortsætter arbejdsløshedstallene med at stige på næsten alle områder. Kun laborantområdet går stadig nogenlunde fri og ligger helt i bund med en ledighedspro-cent på knap 2. Medarbejdere på det ad-ministrative område har en ledighed på ca. 6 pct., ledigheden på it-området er steget fra 4,5 til knap 8 pct. inden for det seneste år, grafikernes ledighed er ca. 11 pct., time-lønnede bogbindere, trykkere og trykkeri-arbejdere ligger på 15-16 pct. ledighed, og helt i top finder vi serigrafer med en ledig-hedsprocent på 34.

AkutpakkenI december 2012 indrømmede regeringen for første gang, at dens økonomiske forud-sigelser ikke holdt, men den hævder nu, at opsvinget blot er et halvt år forsinket og fastholder, at den såkaldte Akutpakke er tilstrækkelig til at redde de mange udfalds-truede. Der er masser af gode intentioner og mange gode elementer i Akutpakken, men akutjobbene er der bare ikke. Regerin-gen forventede, at der skulle oprettes op til 12.500 akutjob, men midt i december var der opslået mindre end 4.000.

HK Hovedstaden har i samarbejde med Københavns Kommune gjort en stor ind-sats for at etablere såkaldte jobrotations-projekter, hvor virksomhederne kan få ud-dannet deres medarbejdere, mens ledige overtager deres arbejde og derved også bliver opkvalificeret, samtidig med at de får en ordinær løn. På HK it, medie & indu-stris område er der foreløbig blevet etable-ret et enkelt jobrotationsprojekt på Ritzau Medieservice, hvor seks ledige kolleger hver vil få minimum tre måneders arbejde, mens kollegerne fra Ritzau er på efterud-dannelse.

TR og AMRRygraden i afdelingens faglige arbejde er ubetinget alle vores dygtige og engage-rede tillidsrepræsentanter og arbejdsmil-jørepræsentanter. De løser i dagligdagen

en lang række faglige problemer direkte ude på arbejdspladserne, og de udfører et stort og ofte ikke særlig taknemmeligt ar-bejde. Arbejdet med at understøtte vores tillidsvalgte i dagligdagen har derfor en høj prioritet i afdelingen. Alle tillidsvalgte er til-knyttet en af afdelingens faglige medarbej-dere, som de kan kontakte, når de har behov for råd, vejledning og støtte. Vi arbejder til stadighed på at få valgt både TR og AMR, hvor det er muligt, ligesom vi opfordrer til at etablere klubber og klubbestyrelse, så man er flere til at løse opgaverne.

Svage grupper rammes hårdtFagforeningen har mange fleksjob-med-lemmer, og disse er hårdt presset af re-geringens nye fleksjobreform, som vil for-ringe deres vilkår markant. Reformen blev endeligt vedtaget i slutningen af decem-ber 2012 på trods af stærke protester fra blandt andet HK.

Også andre grupper er særligt udsatte. Vi oplever jævnligt sager, hvor arbejdsgi-verne forsøger at skille sig af med gravide eller medarbejdere med høj anciennitet, og ved de store fyringsrunder er det ofte de ældre medarbejdere, der prikkes. Ikke desto mindre fastholder regeringen hård-nakket, at folk skal blive ved med at arbej-de, til de bliver 70 år.

Samarbejdet med sektorenVi har et godt samarbejde med HK/Privat. Sektoren har valgt at opprioritere og un-derstøtte det faglige arbejde, og den stra-tegi er lige efter vores hoved.

Sektoren har nedsat et organiseringsud-valg og har afsat midler i en organiserings-pulje, som blandt andet har finansieret af-delingens ekstra organiser.

Samarbejdet med sektoren fungerer også i forhold til de årlige 50 %-ringnin-ger, hvor vi ringer til medlemmer på virk-somheder uden overenskomst for at finde ud af, om der er basis for at rejse OK-krav på baggrund af 50 %-reglen. Ved disse ringninger stiller sektoren personale til rådighed til hjælp med rundringningerne, hvilket er en stor hjælp i afdelingens altid travle hverdag.

Fagforeningen i dagligdagenDen økonomiske krise ses tydeligt i det daglige arbejde i IMI. Hver dag har afdelin-gens 24 medarbejdere travlt med at tage sig af de mange problemer, som krisen



påfører vores arbejdspladser og medlem-mer. Der skal ofte »løbes stærkt«, for alle medlemmer og tillidsvalgte skal have den ypperste behandling.

Medarbejderne gør en kæmpe indsats og fortjener stor anerkendelse for deres engagement både i dagligdagen og i ud-viklingen af fagforeningen. De har blandt andet ydet væsentlige bidrag til udarbej-delsen af afdelingens faglige handlings-plan og måltal. I 2012 besluttede vi på en medarbejderkonference at organisere det faglige arbejde i to grupper i overensstem-melse med HK/Privats branchesektions-opdeling. Alle medarbejdere er derfor nu tilknyttet enten ITMK eller Produktion, og tager sig primært af tillidsvalgte og sager inden for et af disse områder.

LønstatistikNår der skal forhandles løn, skal værktøjet være i orden. Derfor prioriterer vi stadig arbejdet med at indsamle lønoplysninger og udarbejde fagforeningens egen lønsta-tistik højt. Statistikkerne, som udkommer i tre versioner, samler alle tænkelige oplys-ninger. Man kan f.eks. se gennemsnitsløn-nen på den enkelte virksomhed, man kan aflæse lønniveau inden for bestemte bran-cher, og man kan sammenligne lønniveau for kvinder og mænd.

Afdelingens medarbejdere bruger man-ge kræfter på at indsamle lønoplysninger fra de medlemmer, der ikke selv har indta-stet oplysningerne digitalt. Heldigvis får vi hjælp af klubber og tillidsrepræsentanter, som indberetter på deres medlemmers vegne, og af afdelingsbestyrelsesmedlem-mer og brancheklubbestyrelsesmedlem-mer, som bruger deres fritid på at ringe rundt til de medlemmer, der ikke har ind-sendt oplysninger.

Årets besvarelsesprocent blev 58, hvil-ket er et lille fald i forhold til sidste år, men vi er stadig suverænt den HK-afdeling, som har den højeste svarprocent. Lønstatistik-ken udsendes til alle medlemmer, der har bidraget til statistikken.

MåltalFor at gøre måltallene mere motiverende for alle, der arbejder med dem, har IMI’s bestyrelse besluttet, at måltallene for af-delingens arbejde defineres som opnåede tal, eks. antal nyvalg, antal indmeldelser, antal nye overenskomster m.m. Virksom-hedslukninger, lovændringer m.v. kan el-lers let gøre tallene negative. Herunder er for overblikkets skyld medtaget sammen-ligningen i absolutte tal.

30/11 2012 var vi 12.521 erhvervsak-tive medlemmer, hvilket er 61 flere end

ved årets start. Fremgangen er dog først og fremmest båret af gratismedlemmer (primært elever/studerende indenfor Samdata og Grafisk Kommunikation) og elevmedlemmer på erhvervsuddannelses-området. Vi er glade for de nye, unge med-lemmer, men må notere, at vi, set over året, har et fald i betalende fuldtidsmedlemmer på 312.

I forhold til udviklingen af tillids-repræ-sentanter (TR) og arbejdsmiljørepræsen-tanter (AMR) er der plads til forbedringer. Hvor vi i forhold til AMR har nået målet på 30 nyvalgte, har vi omvendt set en stor nedgang i det absolutte tal. Forklaringen er blandt andet, at vi har en del ikke-regi-strerede nyvalg på større virksomheder, og at ny lovgivning på enkelte virksomheder ført til reduktioner i arbejdsmiljøorganisa-tionerne.

Vi har desværre sagt farvel til 7 flere TR, end vi har sagt goddag til. Den overvejende grund er virksomhedslukninger, men vi har stadig en række virksomheder, hvor vi kan vælge en TR, men ikke er lykkedes med det endnu. Et område, hvor vi til gengæld har haft succes i 2012, er organisering af ele-ver. Efterårets elevringninger gav 80 nye elevmedlemmer, og organisationsprocen-ten er hævet fra 71 % i 2011 til 77 % i 2012.

Den organiserende fagforeningOrganisering fylder meget i IMI på grund af den situation, fagbevægelsen står i: Den faglige styrke er på retur både i samfundet i almindelighed og på arbejdspladserne i særdeleshed. Konsekvensen er med-lemstab, færre tillidsvalgte og svigtende overenskomstdækning. Derfor har den organiserende fagforening heller ikke det primære fokus på medlemstabet, men på opbygning af faglige fællesskaber og ak-tiviteter på arbejdspladserne. Det handler både om den faglige hverdag i afdelingen, kontakten med medlemmer og tillidsvalg-te, prioriteringen af ressourcer og om, at vi har nogle særlige medarbejdere med dette som deres speciale.

HK/Privat har bevilget udgiften til en ekstra organiser i IMI frem til udgangen af 2013. Vi har altså nu glæden af to fuldtids-organisere i afdelingen, og det skal gerne udmønte sig i endnu flere arbejdspladsret-tede aktiviteter og kampagner.

Tre principper lægges til grund for afde-lingens udvælgelse af virksomheder til or-ganiseringskampagner:

UDVIKLINGEN Status pr. 31/12 - 11 Status pr. 30/11 - 12 Difference

Erhvervsaktive medlemmer 12.460 12.521 + 61

Overenskomstdækkede

medlemmer*64,0 % 64,6 % + 0,6 %

Tillidsrepræsentanter 158 151 - 9

Arbejdsmiljørepræsentanter 347 305 - 42

Elever (Erhvervsuddannelse) 416 464 + 48

* Tallene er for ultimo september i henholdsvis 2011 og 2012.

MÅLTALLENE Måltal for 2012 Status pr. 30/11 - 12 Difference

Erhvervsaktive medlemmer** - Indmeldelser

- Udmeldelser

1803

-1541

1639

- 1608

- 164

- 67

Tillidsrepræsentanter - Nyvalg

20

14

- 6

Arbejdsmiljørepræsentanter - Nyvalg

30 33 + 3

Elever (Erhvervsuddannelse) - Organisationsprocent

+ 5 % + 6 % + 1 %

** De kongresvedtagne 25/10-mål: 10 % flere indmeldelser og 25 % færre udmeldelser sammenlignet med 2009.



• Sagen og anledningen skal være der• Opgaven skal være til at løse med orga-

niseringsværktøjerne i hånden• Gevinsten skal være synlig for medlem-

merne.I praksis er der ofte stor forskel på, hvor meget arbejde den enkelte kampagne in-deholder – den kan tage alt fra få dage til år. Derfor vil vi også til stadighed have kampagner i forskellige stadier, forskellige grader af inddragelse af medlemmer og/eller tillidsvalgte, og med forskelligt fokus.

Kurser i organisering for tillidsvalgte og klubberAfdelingen har flere tilbud i forhold til ud-dannelse i organisering:1. Få din kollega som medlem: To dage på kursusejendommen Klinten

for tillidsvalgte (TR, AMR og klub)2. Klubkurser: En eller flere dage i HK Hovedstaden

(alternativt på virksomheden), hvor en eller flere klubbestyrelser samles.

Vi skræddersyr også gerne et hvert tæn-keligt forløb til den enkelte klub inden for organisering. Indholdet kan være et eller flere af disse punkter: Kortlægning, agita-tion, produktion af materialer og foldere, personlig kommunikation, organiser-mo-dellen, målgruppeanalyse, aktivitetsplan-lægning og projektledelse – eller?

Aktiviteterne kan lægges på snart sagt hvilket som helst tidspunkt og sted. Er du eller din klub interesseret i et kursus, skal I endelig henvende jer til afdelingens orga-nisere Pia Michelsen eller Carsten Steen-berg Jedig.

FastholdelseI 2012 har vi forsøgt at arbejde målret-tet med fastholdelse af medlemmer, der ønsker at udmelde sig. Når det tidligere en sjælden gang lykkedes at fastholde et medlem, var det oftest tillidsrepræsentan-tens fortjeneste. Indsatsen over for de, der ikke havde TR, har været mere tilfældig. Afdelingen har nu nedsat et fastholdelses-team med tre kolleger, der skal tage hånd om gruppen uden TR.

Hvor opgaven tidligere var spredt ud på alle faglige kolleger, prøver vi nu at specia-lisere os lidt på dette felt. Samtidig er der i resten af HK Hovedstaden lanceret en fæl-les fastholdelsesgruppe, med fælles ud-dannelse, metodeudvikling og opfølgning. Resultaterne i IMI lader endnu vente på sig,

men vi kan se andre steder, at specialise-ring og fokus giver pote. I HK i Rønne sidder specialisten over dem alle – hun fastholder faktisk 1/3 af alle medlemmer (herunder flere af vores medlemmer), der skriftligt meddeler, at de vil meldes ud.

Fagligt samarbejde – internt og eksterntSamarbejdet i HK Hovedstaden fungerer tilfredsstillende og gør det primært i kraft af jævnlige formandsmøder. Fagforenin-gen prioriterer samarbejde med andre fagforeninger højt. Samarbejdet foregår blandt andet i LO Hovedstaden og i Byg-gefagenes Samvirke, hvor vi repræsente-rer de medlemmer, som er ansat inden for dette område. Her tales meget om social dumping – altså problemet med at især østeuropæisk arbejdskraft arbejder på løn- og arbejdsvilkår langt under, hvad der er gældende i de danske overenskomster. Vi har selv fået dette problem tæt ind på livet. Sidst på året 2012 blev grafiske virksomhe-

der i hele vores område oversvømmet med tilbud fra firmaet Baltic Workforce, som til-bød veluddannet grafisk arbejdskraft til 90 kr. i timen. Fagforeningen deltager også i et nordsjællandsk CO-samarbejde, hvor der især udveksles informationer og erfaringer om konkrete virksomheder i området.

Blad, hjemmesider og nyhedsmailsAfdelingen udgiver fortsat vores afdelings-blad it, medie & industr. Bladet udkom i 2012 fem gange i et omfang af 20 sider, og vi har fortsat indtryk af, at bladet læses af mange medlemmer.

Ved siden af bladet udsender vi en række nyhedsbreve på mail til mere end 8.200 af fagforeningens medlemmer, og i efteråret 2012 begyndte vi også at udsende et sær-ligt nyhedsbrev til tillidsvalgte.

Endelig udsendte vi i efteråret 2012 en nyhedsmail med HK Hovedstadens kursus-katalog for foråret 2013. Den nyhedsmail blev den mest læste nogensinde.

RepræsentationHK it, medie & industri er uden for HK-systemet repræsenteret følgende steder:LO/Hovedstadens Forretningsudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla Jeppesen LO/Hovedstadens Miljøudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hanne B. LandtCO-Industris centralledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla JeppesenRIPU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla JeppesenByggefagenes Samvirkes Forretningsudalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla JeppesenGrafisk Uddannelsesudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla JeppesenLokalt Uddannelsesudvalg på KTS (grafisk) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla Jeppesen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulrik Kristiansen................................................................................................................ Robert HamerUddannelsesudvalget, Laborantskolen i Hillerød . . . . . . . . . . Steffen SchackUddannelsesudvalget Laborantskolen i København . . . . Ulla MorinUddannelsesudvalget på K Nord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kim SchillingLBR Vallensbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lisbeth Schou ................................................................................................................ (udpeget af LO/Hovedstaden)Grafisk BAR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hanne B. LandtRådgivende Udvalg på Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hanne B. LandtBogbindernes Feriefond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla JeppesenBestyrelsen for Rasch Mindelegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla JeppesenBestyrelsen for Grafisk Almenvelgørende Fond . . . . . . . . . . . . Ulla Jeppesen, ................................................................................................................ Olaf Christensen................................................................................................................ Benedicte Toftegaard.Bestyrelsen for Grafisk Feriefond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulla Jeppesen, ................................................................................................................ Olaf Christensen................................................................................................................ Benedicte ToftegaardBestyrelsen for Typografernes Begravelseskasse . . . . . . . . . Ulla Jeppesen (formand)Kundegruppebestyrelsen for Grafisk Pension . . . . . . . . . . . . . . . . Olaf Christensen


AFDELINGENS LEDIGHEDSTAL 2012 JULI NOVEMBERFunktionærer Antal Pct Antal Pct.

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) 254 6,49 222 5,70

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) 32 6,25 29 5,40

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere) 54 5,58 59 6,05

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) 250 14,50 217 12,10

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) 60 4,62 55 4,13

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter) 27 8,11 28 8,51

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere) 61 2,20 51 1,81

Total funktionærer 738 6,41 661 5,66

Timelønnede

Bogbindere 41 15,47 34 13,13

Grafisk trykkere 58 12,16 55 11,80

Serigrafer 18 40,00 16 34,04

Trykkeriarbejdere 9 14,29 8 13,79

Total timelønnede 129 14,82 113 13,61

ToTAL AfDELINGEN 864 6,99 774 6,18

Ny medarbejder i Medlemsservice1. december 2012 startede Sonja Timm som ny medarbejder i Medlemsservice i HK it, medie & industri.

Sonja Timm kommer fra et job i HK’s A-kasse, hvor hun har været an-sat de seneste knap fire år. Inden Sonja kom til HK, har hun blandt an-det arbejdet i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og været faglig medarbejder i Restaurations- og Bryg-geriarbejdernes Forbund (RBF). Efter fusionen mel-lem RBF og 3F blev hun ansat i 3F Hotel & Restauration.

Det er således en medarbejder med en bred faglig viden, som fremover i fællesskab med Sara Hartelius og Joan Pe-tersen vil løfte opgaverne i Medlemsservice.

Ny medarbejder i Faglig AfdelingFaglig sagsbehandler Mia Mørch Johansen går på barselsorlov den 1. februar. Lone Vendelbo Mortensen er ansat som barselsvikar.

Lone Vendelbo Morten-sen har tidligere arbejdet som både administrativ medarbejder og faglig sagsbehandler i HK Hun-dige, HK Østsjælland og i HK Roskilde/Sjælland frem til 2008.

Efter en afstikker til In-geniørforeningen vendte Lone i 2009 tilbage til HK i et job som faglig sags-behandler i HK/Privat.

Lone ser barselsvikariatet som en mulighed for at samle nye input til det daglige arbejde i sektoren, og HK/Privat har derfor sagt ja til at »udlåne« Lone til afdelingen.


Jobrotation åbner nye mulighederPå Ritzaus Medieservice tager de fastansatte på efteruddannelse, mens jobsøgende kolleger i jobrotation vikarierer for dem på arbejdspladsen


FOTO: sOnJa isKOv

I dag producerer grafikerne hos Ritzaus Medieservice færdige sider med eksem-pelvis tv-programmer, sportsresultater og børsdata til trykte medier. Men i takt med at salget af aviser falder markant, falder også efterspørgslen på færdige sider. Der-for satser virksomheden nu på at udvikle og producere web-applikationer til brug på alle typer digitale medier såsom compu-terskærme, iPad og mobiltelefoner, oplyser direktør Bo Ejlerskov:

– Vi har valgt at videreudvikle og op-kvalificere kompetencerne hos de ansatte, som vi allerede har i huset, så de bliver i stand til at udvikle såkaldt responsiv webdesign. Det kræver meget koncentre-rede uddannelsesforløb for at forstå og kunne bruge den ny teknik optimalt, siger direktøren, som betegner jobrotation som

en triple win-situation for både virksomhe-dens ansatte, de jobsøgende kolleger og samfundet som helhed.

Et skræddersyet kursusUnder efteruddannelsen bliver de fastan-satte blandt andet undervist i App-design, javascript/jQuery, Web-apps, HTML5/CSS3 og Dreamweaver

– Selv om det er sparetider, så anerken-der virksomheden også, at der er brug for at skabe nye muligheder – og her kommer jobrotationen os til gode, hvor vi har fået skræddersyet et kursus, der svarer præcist til vores behov samtidig med, at vi har fået kvalificerede vikarer ind, siger direktør Bo Ejlerskov. Også grafikernes tillidsrepræ-sentant Frank Bendtsen er tilfreds med jo-brotationen:

– Der er virkelig styr på det. Både hvad angår forløbet, hvor projektet blev præ-senteret for jobsøgende kolleger hos HK

og med indkaldelse til jobsamtaler – og det er gået lynhurtigt fra projektoplægget blev afleveret, til det blev godkendt i be-skæftigelsesregionen.

Vikarløn i tre månederDe jobsøgende kolleger begynder jobro-tationen med en måneds virksomheds-praktik, hvor de bliver sidemandsoplært af de fastansatte. I praktikperioden er de jobsøgende på dagpenge, men fra det tids-punkt, hvor de fastansatte tager af sted på efteruddannelse, fortsætter kollegerne i jobrotation som overenskomstmæssigt aflønnede vikarer i tre måneder. Samtidig modtager Ritzaus Medieservice en jobrota-tionsydelse i de timer, hvor de fastansatte er væk på efteruddannelse.

Frank Bendtsen nævner, at de jobsøgen-de, som deltager i jobrotationen, er grafi-kere med de kompetencer, som medieser-vice har behov for:


– Vi har overordentligt mange deadlines dagligt, hvor vi skal levere til aviserne. Men vikarerne er dygtige kolleger, og vi sørger for at lære dem ordentligt op, for henover et spænd på knap et halvt år tager tre hold a to fastansatte på efteruddannelse, og det betyder, at vikarerne skal være i stand til at overtage ansvaret for produktionen af fær-dige sider, mens vi er borte.

De to første i jobrotationCarina Klein, som er grafiker med spe-ciale i billedbehandling og typotekniker Mette Clausen, begyndte som de to første – i alt kommer seks jobsøgende kolleger i jobrotation – i december hos Ritzaus Me-dieservice. De fremhæver begge, at jobro-tationen giver mulighed for både at få et kompetenceløft og at vedligeholde sit fag.

– Det er en god måde at komme i gang igen på, når situationen nu er så uvis på ar-bejdsmarkedet,– og så giver det samtidig mulighed for at kunne skrive Ritzau Me-dieservice på sit CV fremover, siger Carina Klein.

Mette Clausen nævner, at hun har været lige på falderebet med hensyn til dagpenge:

– Jobrotationen giver ud over mulighe-den for at holde faget ved lige også mere ro på, fordi man får tre måneder mere til at søge job.

Alle får et kompetenceløftAnnette Eriksen er udviklingskonsulent for jobrotation i HK Hovedstaden. Hun opfordrer tillidsrepræsentanter og virksomheder til at overveje ideer til egne projekterFastansatte efteruddanner sig, mens jobsøgende vikarierer for dem på ar-bejdspladsen. Det er kernen i jobrotati-onsprojektet, som er finansieret af det lokale beskæftigelsesråd.

I forbindelse med projektet har HK hovedstaden kontakt til en lang ræk-ke virksomheder inden for alle HK’s brancher og har netværk i Jobcentre, uddannelsesinstitutioner og blandt øvrige aktører, oplyser udviklingskon-sulent for jobrotation Annette Eriksen:

– Vi henvender os til tillidsrepræ-sentanter og virksomheder for at indgå i en dialog om mulighederne i og for-delene ved jobrotation – og i decem-ber måned satte vi det første projekt på skinner hos Ritzaus Medieservice.

Erfarne kolleger i jobrotation– Til at indgå i jobrotationen hos Rit-zaus Medieservice har vi først og frem-mest udsøgt folk, som er det, der kal-

des udfaldstruede, det vil sige, at de er i fare for at miste dagpengeretten. Det er supererfarne grafikere, som kommer til at have det fulde ansvar for opga-verne, i det øjeblik de fastansatte går ud ad døren for at efteruddanne sig, understreger Annette Eriksen.Hun peger på, at perspektivet for vika-rerne er muligheden for et fremadret-tet samarbejde i forbindelse med, at virksomheden forventer at udvikle et nyt forretningsområde.– Det er udgangspunktet for indsatsen med at efteruddanne de fastansatte, og der er en sandsynlighed for, at det på sigt udvikler sig til flere faste ar-bejdspladser. Under alle omstændig-heder får alle involverede mulighed for et kompetenceløft, samtidig med at virksomheden får en gruppe kvalifice-rede vikarer – også efterfølgende.

Både direktør Bo Ejlerskov (th.) og tillids-repræsentant Frank Bendtsen (tv.) udtrykker tilfredshed med samarbejdet med HK og Be-skæftigelsesregion Hovedstaden om jobrota-tionsprojektet på Ritzaus Medieservice.

Carina Klein og Mette Clausen glæder sig til at få et kompetenceløft, samtidig med at de kan vedligeholde deres fag.


Løn er meget mere end blot kroner og øreRedskabet til frugtbare lokale lønforhandlinger og individuelle lønsamtaler er snart på gaden. Lønstatistikken for 2012 viser også, at en overenskomst er meget mere værd end den rene løn


FOTO: sOnJa isKOv/lars BaHl (sTOryPix)

HK it, medie og industris lønstatistik for 2012 er snart på gaden i tre versioner: En til laboranter, en til kontor, it og salg samt en til det grafiske område.

Faglig sagsbehandler Marianne Jacob-sen betegner lønstatistikken som et vigtigt redskab i de lokale forhandlinger. Hun har i samarbejde med afdelingens øvrige fag-lige medarbejdere, afdelingsbestyrelses-medlemmer og andre frivillige stået for at samle materiale ind til statistikken blandt de medlemmer, som ikke elektronisk har indberettet deres lønoplysninger. I alt har mere end halvdelen af medlemmerne bi-draget med oplysninger om deres lønfor-hold.

Brug lønstatistikken– Alle har ifølge både funktionærloven og overenskomsten ret til en lønforhand-ling. Men det kræver, at man selv banker på døren hos lederen og anmoder om det. Lønstatistikken, hvor man kan se niveauet inden for ens egen branche, er et virkelig godt redskab til at forberede sig til for-handlingen, påpeger Marianne Jacobsen.

Hun peger derudover på, at statistik-ken også kan bruges af jobsøgende, som forud for jobsamtaler vil forberede sig på spørgsmålet om løn. I statistikken kan man således skaffe sig et indblik i, hvordan løn-nen er på den virksomhed, som man søger arbejde hos.

Faglig sekretær Preben Hjulgaard, som står for den videre behandling af de ind-samlede lønoplysninger, supplerer og un-derstreger, at enhver – og det gælder både erfarne og nyuddannede – ved indgangen til et nyt job skal sørge for at sikre sig, at lønnen fra første færd er acceptabel:

– Det bliver svært at hive lønnen op sene-re, hvis man begynder på et for lavt niveau.

Nyuddannede skal sikre sigDerudover råder Preben Hjulgaard nyud-dannede til at sørge for at skifte arbejds-plads, når man står med svendebrevet el-ler eksamensbeviset i hånden, hvis man vil undgå at blive hængende på et lavt løntrin.

– Hvis man bliver på samme virksomhed som nyuddannet, så begynder man oftest i bunden af lønskalaen. Så man gør klogt

i at være åben over for andre jobtilbud og sørge for at skifte arbejdsplads – og som elev og nyuddannet kan man altid ringe til fagforeningen for at blive klædt på til si-tuationen, opfordrer han.

Overenskomst er mere værdBegge de faglige medarbejdere fremhæ-ver også det faktum, at lønstatikken viser en væsentlig forskel mellem lønnen på virksomheder, hvor der er indgået overens-komst, og virksomheder uden.


– I lønstatistikken har vi sammenlignet fuldtidsansatte på virksomheder med og uden overenskomst, og resultatet fra 2011 viser, at der er en forskel på ikke mindre end 6.655,75 kr. pr. måned, siger Marianne Jacobsen.

Hun forklarer, at forskellen i løn frem-kommer fordi et medlem med overens-komst – ud over den rene gennemsnitlige løn på 33.700,- kr. pr. måned – også har ret til pension, barsel, pension under bar-sel, barns 1. sygedag og hospitalsophold, overtidsbetaling, fritvalgslønkonto, ud-dannelse, fem feriefridage og derudover fri juleaftensdag samt grundlovsdag eller nytårsaftensdag.

Lønnen er ikke hemmeligI ligelønsloven kan man læse: »En lønmod-tager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.«

Det er en passus, som både Marianne Jacobsen og Preben Hjulgaard fremhæver.

– I princippet kan man fortælle enhver, som gider høre på det, om hvad man får i løn. Men man har selvfølgelig ingen pligt til at oplyse det, siger Preben Hjulgaard. Marianne Jacobsen nævner, at der er set eksempler på virksomheder, som i ansæt-telsesaftalen føjer ind, at den ansatte skal undlade at oplyse andre om sine lønforhold.

– Men det er altså ulovligt, så hvis nog-le tror, at det er hemmeligt, hvad man får i løn, er det ikke korrekt. Samtidig bør man være opmærksom på, at enhver har ret til en bisidder til lønforhandlinger. Det kan være en tillidsrepræsentant på arbejds-pladser, hvor der er valgt en sådan, eller det kan være en kollega, siger hun.

Træn evnen til at forhandleAlfa og omega i en god forhandling er, at man forbereder sig grundigt. Derfor tilby-der HK it, medie og industri også kurser i lønforhandlinger og individuelle samtaler, oplyser Preben Hjulgaard.

– Hvis en gruppe ansatte på en given virksomhed ønsker det, så kommer vi gerne ud og underviser på stedet, hvor vi baserer kurset på det behov, som medlem-merne har, siger han og fremhæver, at der

også ved den lejlighed er mulighed for at få foretaget et løntjek.

– Ved et løntjek gennemgår vi hvert en-kelt medlems lønseddel og foretager et tjek af virksomhedens forhold.

Endnu en mulighed for at træne sine ev-ner til at forhandle foregår online:

– På mitHK.dk ligger kurset Individuel lønforhandling, hvor man kan forberede sig til og gennemgå en tænkt forhand-

lingssituation. Her kan man gennemgå både sine egne og lederens argumenter – og øve sig i konstruktivt at redegøre for sin indsats, kvalifikationer og kompetencer og i at argumentere for sine krav, nævner Marianne Jacobsen. Hun anbefaler samti-dig, at man også kaster et blik i Håndbog i lønforhandling, der ligeledes er at finde på mitHK.dk.

– Hvis virksomhedens bundlinje er rød, så kan man i stedet for kroner og øre argumentere for at få frihed, uddannelse eller andet, der kan afskrives over driften, påpeger faglig sekretær Preben Hjulgaard.

– Hvis man er ansat på en virksomhed uden overenskomst, skal man selv være opmærksom på at forhandle andre elementer end kroner og øre – som eksempelvis uddannelse, nævner Marianne Jacobsen.

Bliv bedre til at forhandle løn: deltag i kurset tirsdag 12. februar kl. 17.00-20.00. Se annoncen på side 18.


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

HK it, medie & industriHovedstaden

LØN

STAT

ISTI

K20

10

LABORANTER

LABORANTER

Tips og tricks til lønforhandlingen

Er du overladt til at forhandle din egen løn, er der hjælp at henteAlle medlemmer af HK it, medie & industri inviteres til løn-forhandlingskursus tirsdag den 12. februar kl. 17-21. Kurset holdes i HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

Der serveres sandwich, vand og kaffe undervejs.Tilmelding via imi.hk.dk eller mithk.dk.

Få tjekket din ansættelseskontrakt

Send ansættelseskontrakten til gennem-syn hos en af HK it, medie & industris fag-lige medarbejdere, inden du skriver under

En del medlemmer er kommet galt af sted, fordi de har skre-vet under på en ansættelseskontrakt, hvis indhold de ikke lige kunne gennemskue.

Undgå ærgrelser og efterfølgende diskussioner med din arbejdsgiver – send din ansættelseskontrakt til gennemsyn i fagforeningen, inden du skriver under.

Ring til Faglig Afdeling på telefon 3330 2945 og lav en af-tale om et tjek af din ansættelseskontrakt, eller send kon-trakten til os på mail [email protected]

Nye ARbejdsMiljøRepRæseNTANTeRClaudia Maria Nielsen Ibsen PhotonicsArne Brian Olsen Dong Energy Power A/SSusanne Holst A/S InformationPer Vestergaard Johansen Konvolut Danmark A/S

Nye TillidsRepRæseNTANTeRSteen Nielsen Konvolut Danmark A/S DI emballageoverenskomst

Jette Susanne Andersen HK Danmark Særoverenskomst

Morten Rankenberg Andersen MetroXpress(stedfortrædende TR) Særoverenskomst

Husk at tjekke din lønseddelSelvom lønsedlen lander i din E-boks, er det vigtigt at tjekke den.Gør du det ikke, opdager du heller ikke eventuelle fejl som manglende tillæg, pension m.v. Har du brug for hjælp til at tjekke lønsedlen – kontakt Faglig Afdeling på 3330 2945.

Nye oveReNskoMsTeR& Co DE kontor og lager (tiltrædelse)

Infomedia fornyelse af særoverenskomst

Geelmuyden.Kiese DE kontor & lager (tiltrædelse)

Axiell Danmark A/S IT landsoverenskomsten

Dagbladet Information fornyelse af særoverenskomst

Netcompany/tidl. Tieto Unions fornyelse af særoverenskomst

Hk ClAssiC FyRAFTeNsMødeRKend din ret – og brug denHar jeg ret til at gå til lægen i arbejdstiden, og hvordan er det nu, hvis jeg bliver syg i min ferie? På fyraftensmødet kan du stille de spørgsmål, som kan give usikkerhed i det daglige. Underviser er faglig leder i Juridisk Kompetence Center, Jea-nette Hahnemann.Onsdag den 6. februar kl. 17 (lille mødesal). Tilmelding senest den 31. januar

Kend sygedagpengelovenKonsulent Carsten Riis fortæller om de grundlæggende reg-ler i sygedagpengeloven – herunder mulighedserklæringer, friattester og sygedagpenge. Herefter dialog og erfaringsud-veksling. Uanset om du er HR-medarbejder, mellemleder el-ler almindelig medarbejder, vil du kunne blive klogere.Mandag den 4. marts kl. 17 (lille mødesal). Tilmelding senest den 25. februar.

Se flere fyraftensmøder på imi.hk.dk

KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

Indkaldelse til generalforsamlingDato: Mandag den 18. februar 2013 kl. 10.00Sted: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 Kbh. S.

Dagsorden:1. Opløsning af »BOGBINDER C.J.F. RASCH’S MINDELEGAT«.

Civilstyrelsen har givet tilladelse til opløsning af Mindelegatet. Bestyrelsen indstiller til beslutning, at formuen udloddes til

medlemmerne efter ansøgning, efter hidtil gældende praksis, inden for den periode på op til 3 år, som Civilstyrelsen har givet tilladelse til. Eventuel overskydende formue uddeles til andet almennyttigt formål.

Såfremt der skulle være andre forslag til fordeling af formuen, skal disse være afdelingerne i hænde senest tirsdag den 12. februar 2013, gerne pr. mail: [email protected].

Husk tilmelding til mødet senest tirsdag den 12. februar 2013 på mail [email protected] eller på tlf. 3330 2357.

Medlemskredsen i »C.J.F. Rasch’s Mindelegat« udgøres af de pensio-nistmedlemmer, der hidhører fra Bogbinder og Kartonnagefaggruppen i det tidligere Grafisk Forbund, Kreds 1, og som nu er medlemmer i enten HK it, medie & industri Hovedstaden eller 3F Industri Vestegnen.

bogbiNdeR C.j.F. RAsCH's MiNdelegAT

Indkaldelse til generalforsamlingDato: Mandag den 18. februar 2013 i forlængelse af general-

forsamlingen i C.J.F. Rasch’s Mindelegat.Sted: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 Kbh. S

Dagsorden:1. Opløsning af »Bogbinder og Kartonnagearbejdernes Hjælpe-

fond i København«. Civilstyrelsen har givet tilladelse til opløsning af Hjælpefon-

den. Bestyrelsen indstiller til beslutning, at formuen udloddes til medlemmerne efter ansøgning, efter hidtil gældende prak-sis, indenfor den periode på op til 3 år, som Civilstyrelsen har givet tilladelse til. Eventuel overskydende formue uddeles til andet almennyttigt formål.

Såfremt der skulle være andre forslag til fordeling af formuen, skal disse være afdelingerne i hænde senest tirsdag den 12. februar 2013, gerne pr. mail: [email protected].

Medlemskredsen i »Bogbinder og Kartonnagearbejdernes Hjælpefond i København« udgøres af r de pensionistmedlemmer, der hidhører fra Bogbinder og Kartonnagefaggruppen i det tidligere Grafisk Forbund, Kreds 1, og som nu er medlemmer i enten HK it, medie & industri Ho-vedstaden eller 3F Industri Vestegnen.

bogbiNdeR og kARToNAgeARbejdeRNes HjælpeFoNd i købeNHAvN

13. februar Rasmus Rhode kommer og fortæller om sin tid i Sirius-patruljen.

13. marts Ivan Liljebæk skildrer John Mogensens liv og levned og giver prøver på hans musik.

10. april Den årlige generalforsamling. Kom og gør din indflydelse gældende.

8. maj Vi hygger os over et par gode stykker smørre-brød og lader snakken gå.

11. juni Den årlige og traditionsrige BAKKETUR. Vi mø-des til pit-stop kl. ca. 11.00 og går derefter til Den Hvide Hest på Bakken. Traktement: Bakke-buffet og fire genstande. Pris ca. 150 kr. Billet-ter kan købes på møderne i april og maj måned.

Alle møder, undtagen Bakketuren, holdes i mødelokalerne, Sallingvej 61 med start kl. 11.00.

Alle forespørgsler angående arrangementer o.l. bedes rettet til Erik Eriksen (formand), tlf. 3887 8639, email: [email protected] eller til Erling Schrøder (sekretær), tlf. 3889 1006, email: [email protected]

Bemærk klubbens hjemmeside: www.typografernes-seniorklub.dkHK it, medie & industri Hovedstadens hjemmeside: www.imi.hk.dk

TypogRAFeRNes seNioRklub

Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledige.www.apfel-hk.dk

Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30 kl. 10.00. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangs Gade 28. 23. januar Biograftur 27. februar Bella Sky 27. marts Parken 24. april Fregatten Peder Skram 22. maj Christianskirken 20. juni Cykeltur

Ret til ændringer forbeholdes.

ApFel

NyHEDER FRA DIN FAgFoReNiNg www.imi.hk.dk

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra HK it, medie & industri og vær opdateret på, hvad der sker i din fagforening.


www.imi.hk.dk | [email protected] | 3330 2945

Sikkerheden skal være i orden både lokalt og globaltLaborant Betina Pontoppidan er ansat i Colour Division på produktionsvirksomheden Chr. Hansen A/S, hvor hun er arbejdsmiljørepræsentant for både laboranter, kontorpersonale og procesoperatører


FOTO: sOnJa isKOv

Chr. Hansen A/S er en verdensomspæn-dende virksomhed med op mod 2.500 ansatte globalt, som producerer bakte-riekulturer, enzymer og naturlige farver til fødevarer. I Danmark foregår produktionen af farver i Colour Division, hvor laborant Betina Pontoppidan er arbejdsmiljørepræ-sentant for både laboranter, kontorperso-nale og procesoperatører.

De naturlige farver bliver anvendt i ek-sempelvis sodavand, smør og ost – og i røde pølser, som bliver indfarvet med kar-min.

– Det er en af vores dyreste farver, som bliver udvundet af hun-lus, der lever på kaktusplanter. Vi skal også sørge for, at ar-

bejdsmiljøet hos vores underleverandører er i orden, som for eksempel at der ikke indgår børnearbejde i fremstillingen af karmin hos kaktusbønderne i Latinamerika, oplyser Betina Pontoppidan.

En dag i produktionenHun går jævnligt runder i produktionen for blandt andet at se, om de ansattes ar-bejdsstillinger er hensigtsmæssige. Førhen løftede procesoperatørerne 25 kilo sække manuelt, men den arbejdsproces er nu ble-vet skiftet ud med såkaldte Big Bags på op til 1.000 kilo.

– Nu bruger operatørerne en truck til at transportere sækken hen over en tragt, som suger den mængde, der skal bruges, ind i anlægget – og vi kan se på statistik-ken, at skader som vrid og forstrækninger i

ryggen på grund af tunge løft er faldet be-tydeligt efter de nye tiltag. Samtidigt hol-der vi et skarpt øje med nær-ved-ulykker, så vi kan forhindre, at der sker ulykker.

Ifølge Betina Pontoppidan er spørgsmå-let om at vælge de rette arbejdsstillinger også betinget af adfærd:

– Vaner er vanskelige at ændre. Som la-borant kan jeg også tage mig selv i at svin-ge en kolbe i hånden i stedet for at sætte den over på en omryster, som jeg bør gøre.

Frihed til uddannelseBetina Pontoppidan har tidligere været både tillidsrepræsentant og arbejdsmiljø-repræsentant på en gang, men valgte for knap et år siden at koncentrere sig fuldt ud om sikkerhedsarbejdet.

– Det var to store kasketter at have på, og jeg syntes ikke, at jeg kunne være der 100 procent på begge områder – og da det er sikkerhed, jeg brænder for, valgte jeg at fortsætte med det, siger Betina Pontop-pidan, som er i gang med HK’s grundud-dannelse i arbejdsmiljø og forventer at fortsætte med Akademiuddannelsen i ar-bejdsmiljø:

– I takt med at der kommer flere og flere udfordringer i hverdagen, uddanner jeg mig videre for at blive endnu bedre klædt på til at varetage mine kollegers ve og vel.

– Vi fremstiller alle spektrets farver, og som arbejdsmiljørepræsentant er jeg også med ind over for at gennemgå recepter på nye far-ver for at tjekke, at de er i orden, siger labo-rant Betina Pontoppidan.

it, medie & industri 1 - 2013

Documents