Dias nummer 1

Hvor er vi?Hvem er vi?Vores uddannelse

Velkommen til lreruddannelsen i Silkeborg. Vi er omkring 800 studerende fordelt p fire rgange og med en masse forskellige linjefag. Det tager fire r at blive specialiseret og trnet i lrergerningen, og s skulle vi gerne besidde en masse faglige, pdagogiske og sociale kompetencer. Den mrkhrede lrerstuderende med briller er Heidi, hun er 34 r, mor til tre og bosat i Silkeborg den hje, lyshrede med briller er Trine, mor til ingen, 24 r og bosat i Herning. Vi er et godt billede p den alsidighed, som lreruddannelsen reprsenterer og sammen vil vi give jer en ide om, hvad lreruddannelsen er. 1

Hvad bliver vi uddannet til?DemokratiLigevrdFaglighedCKFerAlsidig udviklingAlmen dannelsePdagogikDidaktik

Som sagt skal vi tilegne os en masse forskellige kompetencer og egentlig agere som blksprutte i vores kommende profession. Mens vi lser, er det vigtigt, at vi forstr at udvikle pdagogiske og didaktiske kompetencer, der hjlper os til at tilrettelgge undervisning, som skal gavne elevernes forstelser for, for eksempel, demokrati og ligevrd. Og s skal vi selvflgelig ogs srge for, at de ogs bliver gode til dansk, matematik, musik og alle de andre fag. 2

Hvordan bliver vi uddannet?Faglig, didaktisk, pdagogisk o.a. teori.Modtager undervisning, der udbygger, udfordrer og understtter den lste teori.Den tillrte teori afprves i praksis i folkeskolen.

Nr det kommer til vores lring, kan man sige, at der er forskellige stadier i vores undervisning.Vi lser en masse bger og stter os ind i en masse teorier p egen hnd nogle kalder det lektier. Nr teorierne er lst og refleksionerne er sat i gang, modtager vi undervisning af vores seminarielrere p skolen. Bagefter afprver vi den tillrte teori i praksis. Lreruddannelsen er alts en kombination af teori og praksis. 3

Mlet med uddannelsen?

Mlet med teorierne, praksisdelen og al undervisningen er, at vi i sidste ende kan skabe rammerne for et klasserum og en skole, hvor glade brn bliver kloge og kloge brn bliver glade. Faglighed og trivsel er to vigtige ngleord i folkeskolen i dag, da de skaber rammerne for den skole, som vi nsker, at alle brn skal vre en del af. 4

Lrerprofessionens kernefaglighed

FormlFaghfterSkolelov.

Lrerprofessionens kernefaglighed bestr af forskellige elementer og instanser, som vi er underlagt i virkelighedens verden.Vi er for det frste underlagt bestemmelser og love fra Ministeriet for brn og undervisning. Derudover er der Folkeskolens Formlsparagraffer, som overordnet fortller, hvad vi skal stille op med skolen, undervisningen og eleverne. S har vi vores faghfter som mere specifikt beskriver det enkelte fags forml og hvad der skal undervises i. 5

Den professionelle og autentiske lrer

P lreruddannelsen arbejder vi meget med, hvordan vi fagligt og personligt kan agere som den professionelle og autentiske lrer. Det skal forsts p den mde, at vi i folkeskolen skal have den professionelle og autentiske hat p p samme tid. Nogle mener, at det ikke er muligt, men vi tror p, at en dygtig lrer kan vre fagligt professionel samtidig med, at hun er autentisk overfor eleverne og formr at vise sin personlighed og bevare sin integritet. 6

Faglighed- Kundskaber og frdigheder til brug i alle fag, senere uddannelse, arbejds- og borgerliv

Faglighed det er det, vi er her for. Vores primre jobfunktion er at formidle faglighed igennem fag, leg, oplevelser osv., s eleverne kan tilegne sig kundskaber og frdigheder, som de kan bruge i alle skolens fag, i deres senere uddannelse, i deres fremtidige liv p arbejdsmarkedet og som demokratiske borgere i samfundet. 7

Almen dannelse

Selvom debatten raser lige nu om elevernes lseevner, lrerens arbejdstid og mere faglighed i folkeskolen, s har Folkeskolens Formlsparagraf ogs andre elementer end faglig uddannelse. Folkeskolen skal nemlig hjlpe eleverne i deres almene dannelsesproces og sikre alsidig udvikling hos den enkelte elev. Det er folkeskolens og lrerens opgave, fordi det str i vores skolelov og fordi vi rigtig gerne vil!8

Relationer

Der er forskellige ideer og teorier om, hvordan lring sker bedst, men de fleste er enige om, at mennesker lrer bedst i gode relationer. I lrerprofessionen er der mange forskellige relationer, der skal holdes ved lige og arbejdes med det er rent faktisk ikke kun relationen til eleverne Der skal ogs skabes gode relationer til kolleger, forldre, ledelse og andre professioner. Samtidig skal man vre bindeled for de gode relationer eleverne imellem. 9

Samarbejde

Billedet her skal afspejle de forskellige sammenhnge, som vi indgr i p daglig basis. Der skal skabes et tvrfagligt og tvrprofessionelt samarbejde p trods af forskellige tilgange og indgangsvinkler til samme emne. Det handler om, at se udover sin egen profession og derimod se sammenhngen mellem alle parter. Den gode relation er essentiel for dette samarbejde og det er sdan, at puslespillet gr bedst op. 10

Skole - hjem samarbejde

Det er et krav i Folkeskolens Formlsparagraf, at vi indgr i samarbejde med forldrene for at skabe de bedste rammer for eleverne. Udfordringer er at mdes i et flles sprog og en flles forstelse for, at lreren kommer som den professionelle, der skal tage sig af forldrenes guldklumper i seks timer om dagen. For at f et godt forldresamarbejde er det vigtigt for lreren at give forldrene tryghed og klarhed om, hvad der sker i skolen og hvad deres brn er en del af. 11

Det brede overblik

Overordnet set er det vigtigt som lrer at besidde det brede overblik. Liges vel som man skal have blik for de elever der er umiddelbart tt p og har brug for srlig sttte, skal man evne at se de elever, som gemmer sig i periferien og ikke umiddelbart krver den samme opmrksomhed. Samtidig skal der hele tiden vre et fagligt fokus og et lrerigt undervisningsmilj. 12Den sundhedsfremmende lrerprofession

Positivt og bredt sundhedssyn

Som en del af den danske folkeskole skal og vil vi reprsentere det brede og positive sundhedssyn. Det brede og positive sundhedssyn betyder mange ting. Vi har for eksempel en ide om, at sundheden ikke kun pvirkes af ens egen livsstil, men derimod spiller levevilkrene omkring en ogs en stor rolle. Fysisk sundhed og raskhed er ikke lig med et helt, sundt menneske. Desuden spiller barnets livskvalitet ogs en vsentlig rolle for dets sundhed. 13Faghfte 21

Sundhed er alts ikke kun et sprgsml om rask eller syg, men derimod flere elementer, der pvirker det hele menneske. For at sikre en undervisning, der formidler det brede og positive sundhedssyn, har vi Faghfte 21, der bde opstiller krav til undervisning og en vejledning til, hvordan den hensigtsmssigt kan tage form. 14Metodemangfoldighed

Metodemangfoldighed er en vigtig del af skolens hverdag. Det handler ikke kun om skift mellem gruppearbejde, individuelle opgaver osv., men derimod ogs om, hvordan vi formidler et budskab bedst. Det handler for eksempel om at undervise om fysisk aktivitet fysisk. Eller om at trkke sundhedsundervisning udenfor i skolegrden, skoven osv. Det kan vre af forskellige rsager, men n rsag kunne vre at vise eleverne, at sundhed ikke kun kommer indefra, men ogs pvirkes af andre instanser end eleven selv. 15Fysisk aktivitet

Ingen er i tvivl om, at fysisk aktivitet er til gavn for helbredet. Nogle elever bryder sig ikke om at vre fysisk aktive, men det er vigtigt, at vi formidler budskabet om, at fysisk aktivitet ikke kun foregr i idrtstimerne, men som en integreret del af elevens hverdag i form af leg og andre aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at skolen stiller fysiske rammer til rdighed, der opfordrer til en sdan aktivitet. 16Den gode madpakke

Et andet vigtigt element i sundheden er selvflgelig kosten. Ikke alene er kosten vigtig for elevens fysiske udvikling, men ogs for indlringsevnen. Skolen br dog virke som informant om den gode madpakke, og ikke som formynder. Eleverne skal opfordres og styrkes i at tage det gode valg, uden at sukkerangsten og sundhedshysteriet tager overhnd. Alt med mde og en ostehaps eller mlkesnitte i ny og n skader nppe eleven. Et skoleinitiativ kunne vre en frugt- eller mlkeordning. 17

Brede samarbejdspartnere

Som tidligere nvnt er samarbejde en vigtig del af lrerprofessionen og ikke mindst nr vi tnker p sundhedsfremmende initiativer. Der er en lang rkke af forskellige instanser, hvis viden og ekspertise, vi som undervisere og institutioner kan trkke p, nr vi skal sikre elevernes sundhedsforstelse. Mange af disse instanser har en rkke tiltag og temauger, som man kan inddrage i sin undervisning eller trkke p som inspiration. 18

Socialt sammenhold og ligevrd

Socialt sammenhold og ligevrd er en vigtig del af det brede og positive sundhedsbegreb, da den enkeltes personlige velvre og trivsel er afhngig af det sociale fllesskab, man indgr i. Derfor indeholder sundhedsfremmende undervisning ogs undervisning i sociale relationer og hvordan man indgr i disse p tvrs af kulturelle, etniske og sociokonomiske tilhrsforhold. 19

Vi hber, at I har fet en ide om og en forstelse for lrerprofessionens mange facetter.Det, at vre lrer, handler alts i hj grad om at sikre folkeskolens dobbelt forml: formidle hj faglighed og sikre elevernes alsidige dannelse.Det, at vre lrer, handler alts ikke bare om et ganske almindeligt 8-16 job, men er derimod en livsstil, hvor vi hele tiden er med til at fremme og forme nutidens brn og gre dem til fremtidens voksne. 20