Gemmeleg med GudJonas var et skvat, der løb væk fra de mindste ting. Også fra opgaven fra Gud.

Side 4

Da jeg var barnHanne havde sin helt egen gris, da hun var barn for mange år siden.

Side 10

Februar 2010 Nr. 02

Kan Du Gættehvem jeg er?

Hørt i fængslet- “Er pengene nu gravet ned et sikkert sted?”, spurgte den indsatte sin kæreste.- “Ja, mon ikke! Der er lige blevet bygget et 20-etages højhus ovenpå.”

6. Hvordan kan man

se, om der er en muld-

varp i køleskabet?

2. Hvad er det, der er sort og hvidt, og som hele tiden

går rundt og rundt?

Vitser

To venner var på restaurant, hvor de får

kaffe og kage. Den ene tager straks det

største stykke kage, hvortil den anden

siger:

- “Du er da ikke særlig høflig at tage det

største stykke.”

- “Hvis du skulle vælge, hvilket stykke

havde du så taget?” spurgte den anden.

- “Det mindste stykke, selvfølgelig!”

- “Nå, hvad brokker du dig så over?

... det er jo det, du har fået!”

4. Hvad er det, der fræser af sted under jorden med 100 km/t?

3. Hvad er tungest?

Et ton fjer eller et ton

mursten?

5. Hvordan kan man se, at der har været en elefant i køleskabet?

1. På hvilken side

har en kylling

flest fjer?

SVAR! 1: På ydersiden. 2: En zebra i en svingdør. 3. De vejer lige meget. 4: En muldvarp på en motorcykel. 5: Der er fodspor i leverpostejen. 6: Motorcyklen står udenfor.

2 | 3

kære du!

kære gud !

Kan du gætte, hvem jeg er? Jeg har klædt mig ud til fastelavn.

Og jeg glæder mig til at slå katten af tønden og være en helt anden, end jeg plejer. I dette nummer af Superfrø får du både en maske og en fastelavnsbolleopskrift. Så er der fest.

Når vi klæder os ud, kommer vi til at se helt anderledes ud. Vi kan gemme os og ligne en helt anden. Det er der også noget om i Superfrø. Du kan nemlig læse om Jonas, der troede, han kunne flygte fra Gud. Det var bare ret svært, for man kan ikke rigtig gemme sig for Gud.Det lyder måske lidt farligt. Men faktisk er det sådan, at

Gud altid er med dig – lige meget, hvor du er. Han elsker dig – og du kan ikke gemme dig for ham, fordi han gerne vil passe på dig.

Kærlig fastelavnshilsen Maria

› Jeg vil takke dig, fordi du elsker mig.

› Også tak for, at du altid er med mig og passer på mig.

› Vær med mig, når jeg har lyst til at gemme mig for dig.

KOlOFON

Superfrø udgives af DFS, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Redaktion:Maria Legarth (ansv.)Anette JørgensenHanne K. PedersenMia Broe JakobsenJonas Damm

Tryk: elbo Grafisk A/S

Superfrø udkommer 10 gange årligt.

Mere information:www.soendagsskoler.dk

Abonnementsvilkår samt bestilling findes på hjemmesiden under menu-punktet “Inspiration”

Lederen

GeMMeleG Med GudOfte fortæller vi historier om helte. Om store, stærke, modige, flotte og fantastiske mænd, som gør alting rigtigt og redder verden til sidst. Nu skal jeg fortælle jer en historie fra Bibelen om en mand, der var det stik modsatte.

Af Kurt Rønne

Jonas, som han hed, var fej og kujonagtig. Han løb væk fra den mindste ting. Desu-den var han småsur og ikke nem at være

sammen med. Han fik en ret simpel opgave af Gud. ”Gå til en by, der hedder Nineve. Fortæl dem i byen, at de er enormt onde, og at Gud vil smadre dem, hvis de ikke lav-er sig om.” Ret simpelt… Men hvad gjorde

Temaartikel

Jonas? Han løb den modsatte vej. Prøvede at gemme sig for Gud ved at flygte til verdens ende med en båd, som ikke kunne klare den storm, Gud sendte efter ham. For at stoppe stormen måtte Jonas hoppe over bord, og Gud sendte en stor fisk, som slugte Jonas og sendte ham den rette vej mod Nineve. Jonas kom endelig til Nineve og fortalte alle de onde mennesker, at de skulle stoppe med at være modbydelige og i stedet være søde med hinanden. Og der viste Jonas sig virkelig, som det store skvat han var. Da alle mennesker i byen rent faktisk hørte efter, hvad han sagde, og blev søde og rare, så blev Jo-nas sur som en citron, som om han havde glædet sig til at se dem blive straffet. Og så måtte Gud igen snakke med Jonas om, hvad kærlighed er!

Jonas var altså en lille fej mand, som løb væk, og prøvede at gemme sig for Gud. Da det var umuligt, blev han sur over, at Gud viste kærlighed mod folkene i Nineve.

Hvad kan vi så lære af den historie! Jo, nu skal I høre:

1. Hvis du hopper over bord i en stærk storm, kommer der en stor fisk og sluger dig… (Nej, bare pjat. Det skete vist kun med Jonas, men Gud kan gøre så meget underligt.)

2. Man kan ikke gemme sig for Gud. Han vil altid kunne finde os. (Det kan gøre os bange, men når nu Gud er så kærlig, er der ingen grund til at blive det.)

3. Vi skal gøre, hvad Gud vil have os til at gøre. (Det kan være svært, men ved at læse i Bibelen og bede til ham, kan man lære det.)

4. Gud kan godt bruge dig – også selvom du er en lille fej hidsigprop ligesom Jonas. (Han kan også bruge mig – jeg er ikke så hidsig, men du skulle vide, hvor fej jeg er.)

Superord“Gud omgiver mig på alle sider. Han lægger sin skærmende hånd på mig. Det er næsten for godt til at være sandt.”› Salme 139, 5-6

4 | 5

Gospel-Kidsi BjerrinGBroLørdag den 14. nov. 2009 var der GOSPEL-KIDS dag i Bjerringbro Missionshus med Berit Skødt som korleder.

Tekst og foto: Janne BodilsenFortæller: Karoline Pedersen, 9 år

Jeg vil gerne fortælle om en super GOSPEL-KIDS-dag, som jeg har været til.

Jeg kommer i Klub Søndags-sjov i Ans. Min klub og tre andre klubber var gået sam-men om at lave Gospel-Kids-dag i Bjerringbro Missionshus. Der var mange med, og det var sjovt at være der. Vi lærte syv sange udenad. Vi lavede fagter til, og jeg synes, man bliver rigtig glad af det. Vi havde flere pauser, men jeg havde mest lyst til bare at synge.Der var generalprøve og koncert i kirken, og til sidst kom forældrene og søskende og hørte os. Jeg var spændt og havde som-merfugle i maven, men det gik rigtig godt. Jeg kender nogle, som ikke var med. De gik virkelig glip af noget.

klubhilsen

Barnetro.dK Når du læser Superfrø, så er du sikkert mellem 3 og 9 år gammel. Og måske vil du gerne vide lidt om alt det med kirken og det med at tro på Jesus. Det kan du finde her i bladet, men du kan også finde spændende hjemmesider på nettet om det!

Tekst: Mikael Arendt Laursen

På hjemmesiden barnetro.dk kan du faktisk spille nogle små, sjove spil, som også lærer dig lidt om Jesus, og hvad der sker i kirken. Du kan fange sorte får. Du kan samle fisk. Og du kan få en lille baby til at holde op med at græde, mens den skal døbes. Du kan også hjælpe Eva med at finde hen til Adam.

Jeg synes, at du skal klikke dig ind på barnetro.dk og se, om siden er noget for dig! Hvis du synes, at det er lidt svært at finde rundt derinde, kan du sikkert få mor eller far til at hjælpe dig. Og når du er blevet rigtig god til selv at spille spillene, kan du vise dem til dine venner!

karakTer

anmeldelse

6 | 7

KAN du GæTTe HVeM JeG eR?Her kan du klippe din helt egen fastelavnsmaske ud og sætte en elastik i.

Fastelavns-maske

Børn i hele

snoBrød oG GlAde GAdedReNGe

Tekst og foto af Christina og Maja (arbejder for Afrika in Touch i Nigeria.)

Det er en fredag. Middagssolen skinner fra en skyfri himmel, og vi sender en tanke til kulden i Danmark. I gårdhaven står alt klart: en balje med 10 kg snobrødsdej, grillmad og sodavand.

Dagen er kommet, hvor vi har inviteret 16 gadedrenge på snobrød og bålhygge. Børnene er alle forældreløse og bor på børnehjemmet Gidan Bege. Her får de mad, skolegang og tag over hovedet – og det er ingen selvfølge i Nigeria.

Da bussen kører ind i gårdspladsen, væl-ter det ud med glade og forventningsfulde

drenge, som kommer løbende og omfavner os. I dagens anledning har de alle sammen fået et bad, og de er klædt i deres fine-ste tøj. Drengene står med store julelys i øjnene, da de ser, hvor meget mad, der er. Der er feststemning. Drengene oplever for første gang i deres liv at være æres-gæsterne. Det er den største gave, vi kan give dem. Lige inden drengene vender tilbage til børnehjemmet, folder vi alle hænderne. Matthew på 10 år beder og siger tak til Gud for den helt uforglem-melige og fantastiske dag.

Børn i verden

8 | 9

da jeG var BarnDa Hanne var barn, boede hun på en gård langt ude på lan-det. Hun gik i en søndagsskole, hvor piger og drenge ikke sad ved siden af hinanden, og hun havde sin egen gris.

Af Hanne Kristoffersen

Da jeg var barn, boede jeg på en bondegård langt, langt ude på landet. Det var så langt ude, at man om vinteren kunne sne inde, fordi der ikke kom nogen og ryddede sneen væk. Det sted, jeg boede, havde et underligt navn: Hingeballe.

Min far arbejdede altid i stalden med at passe dyr og på marken med at ordne jorden. Engang gav han mig en lille gris. Du ved sådan en lille én på størrelse med din sko. Og jeg blev rigtig glad for den. Jeg kravlede over til soen og skubbede de andre griseunger væk, så min lille gris fik masser af mælk hos sin mor. Min far gav mig grisen, fordi den var så lille, og så havde den også mistet halen, fordi dens mor havde trådt på den. Min far regnede ikke med, at den kunne overleve, men jeg passede den så godt, at den voksede sig stor og stærk. Engang

syntes jeg, at den frøs, så tog jeg den op i en lille kasse, satte den ind i gangen på radiatoren og varmede den op. Hvordan tror du, der kom til at lugte inde i huset? Frygteligt! Og min mor sagde selvfølgelig: ”Ud med den gris.”

Novelle

I min familie var søndag en særlig dag, for da arbejdede min far ikke. Om formid-dagen gik min far og mor i kirke. Og hver anden søndag gik vi børn i søndagsskole, hvor vi lærte om Gud og Jesus. Jeg var ikke så god til at sidde stille og høre efter, så jeg husker ikke rigtigt, hvad de vok-sne fortalte. Men jeg kan huske, at der var en rigtig sød dame, som altid sm-ilte og havde sådan nogle rare øjne. Og så kan jeg også huske, at piger og drenge ikke sad ved siden af hinanden.

Derhjemme snakkede vi nogle gange om, hvordan vi kunne fortælle mennesker om Jesus. Min mor spurgte, om jeg ikke ville invitere naboernes piger med i søndagsskolen. Så blev

jeg pludselig meget genert og fik ondt i maven. Jeg ringede til dem, når vi skulle på skovtur, eller når jeg vid-ste, at vi skulle have is. Og så tænkte jeg, når jeg bliver voksen, så er det sikkert meget lettere at fortælle mennesker om Jesus. Men nu ved jeg, at selvom man er voksen, det ikke er spor lettere.

10 | 11

Opskrift til 16-20 stk.

DejenSmelt margarinen i en gryde og hæld mælken i. Hæld blandingen over i en skål, og lad den afkøle til den er lillefingervarm.Smuldr gæren i blandingen.

Hæld resten af ingredienserne i skålen, og rør dejen sammen med en ske. Ælt den på et bord, indtil den er glat og smidig.

Læg et viskestykke over dejen, og stil den lunt i ½ time.

Kog kagecreme imens.

KagecremeI en gryde piskes æg, sukker og vanille-sukker med en håndmikser. Hæld maizenamel i og pisk igen. Hæld mælk i og pisk igen.

Sæt gryden på en kogeplade og varm op, mens du hele tiden rører i den med et piskeris. Når massen begynder at koge, bliver den tyk. Cremen koges i ca. 1 minut og stilles til afkøling.

Det hele samlesRul nu dejen ud i et stort rektangel. Skær den ud i 15-20 firkanter.Læg en klat kagecreme på hvert kvadrat og saml hjørnerne, så dejen lukkes om kagecremen.

Bollerne lægges på en plade med luknin-gen nedad. Læg et viskestykke over og lad dem stå lunt til hævning i ½ time.

Fastelavnsbollerne bages i ovnen ved 200˚ i 10-12min. til de er gyldne.

De pyntes med glasur lavet af flormelis og vand. Klar til servering!

FastelavnsBoller

God fornøjelse og velbekomme!

opskrift

Kagecreme1 æg

2 spsk. sukker1 tsk vanillesukker1,5 spsk maizenamel2,5 dl mælk

Dejen450 g. mel120 g. margarine50 g. gær2 æg30 g. sukker1 dl. mælk½ tsk. kardemomme½ tsk. salt

12 | 1312 | 13

opgavesiden

Hvilken mus er magen til den i labyrinten?

Kan katten finde ind til musen?

Hvor mange drenge var der med til snobrødsfesten?Sms dit svar til 2016 3029. Husk atskrive både navn og adresse i SMSen.

vind BærBare BiBel aKtiviteter

14 | 15

gLæd digTiL NæSTe Nummer

› Superhelten med superkræfterne, der kan redde dig.

› Adriana og Julie er begyndt i en helt ny børneklub på Amager.

› Og så er der også en tegneserie om påsken.

Vi ses i marts – glæd dig!

præmieopgave

Jens Kristian er brandmand. Han har brug for sin maske, når han skal redde dyr og mennesker.

soendagsskoler.dkBeSøg

MASKeN redder liv

Af Jens Kristian Lynderup

Hunde Krølle er spærret inde i et rum fyldt med masser af røg. Det er juleaften, og én har glemt at slukke et stearinlys. Nu er der ingen, der kan komme ind til Krølle. Kun en brandmand. Heldigvis finder vi hurtigt Krølle, takket være en brandslange med vand og en røgdykkermaske med frisk luft. Så kan jeg redde Krølle.

Brandmanden, det er mig. Jeg hedder Jens Kristian. Jeg har været brandmand i 15 år, og Krølle er et af de dyr, jeg har reddet. Den bed mig godt nok i fingeren, for den var bange. Og det kan jeg godt forstå.

Heldigvis har jeg aldrig haft brug for at redde et menneske. Men uanset om det er mennesker eller hunden Krølle, så er det vigtigt, at man bærer maske, når man rykker ind i et hus med røg. Ellers kan brandmanden ikke redde nogen ud. Det er nemlig masken, der giver frisk luft, så man kan trække vejret i røgen.

Jeg kan godt lide at have masken på. Det gør mig tryg og sikker. Og det er dejligt at kunne hjælpe andre ved at redde dyr eller ting i et brændende hus.

interview