strategisk indsats mod stress - arbejdsmiljø københavn

28
arbejdsmiljøkøbenhavn P.S. INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE Strategisk indsats mod stress TILBUD 2019

Upload: others

Post on 28-Jan-2022

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

arbejdsmiljøkøbenhavn

P.S. INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE

Strategisk indsats mod stress

TIL

BU

D

20

19

Page 2: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

2 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Indhold

Strategisk indsats mod stress 3

5 perspektiver på tværs 4

Oversigt over tilbud 2019 7

Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns

Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv.

Vi arbejder på tværs af kommunens syv

forvaltninger, hvor vi rådgiver arbejdspladser og

ansatte inden for alle arbejdsmiljøområder.

www.amk.kk.dk

Page 3: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 3

Strategisk indsats mod stress

Få del i den nyeste viden og redskaber til typiske udfordringer

P.S – Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune er en

bred pakke af kurser og tilbud, der giver arbejdspladserne i

Københavns Kommune:

• Adgang til den nyeste viden om stress

• Redskaber til at håndtere typiske udfordringer, når det

handler om at forebygge og håndtere psykisk overbelastning

og stress på arbejdspladsen

Målgruppen for indsatsens tilbud er:

• Ledere og ledelsesteams

• MED-udvalg, Trio- og arbejdsmiljøgrupper

• Medarbejdere

En prioriteret, tværgående indsats i Københavns Kommune

P.S. – Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune er en

indsats på tværs af kommunens syv forvaltninger. Indsatsen er

forankret i Økonomiforvaltningen med Arbejdsmiljø København

som udfører.

Redskaber udviklet i tæt samarbejde med arbejdspladserne

I indsatsen udvikler, afprøver og tilpasser Arbejdsmiljø København i

tæt samarbejde med arbejdspladserne i Københavns Kommune de

redskaber og tilgange, som de lokale aktører har brug for, når de skal

løse opgaven med at forebygge og håndtere psykisk overbelastning

og stress.

Arbejdsmiljø København sikrer, at redskaberne er i

overensstemmelse med den nyeste viden og forskning på

stressområdet.

Page 4: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

4 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

5 perspektiver på tværs

Der er fem perspektiver, der går på tværs af alle tilbud i P.S. –

Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune. Det vil sige, at

de er en integreret del af alle de workshops, kurser, forløb og

ledersparringer, der udbydes til arbejdspladserne som en del af

indsatsen.

Her er de fem perspektiver formuleret som anbefalinger:

1) Hav fokus på både medarbejderne og rammerne for

opgaveløsning

Effektiv forebyggelse af stress på arbejdspladsen fordrer et både-

og-fokus.

Man skal både have fokus på den enkelte medarbejders trivsel og

opgaveløsning, men også på hvordan rammerne for

opgaveløsningen spiller ind.

Hvordan er eksempelvis måden opgaverne ledes og organiseres på,

og måden man samarbejder og kommunikerer på, nogle gange

med til at give næring til psykisk overbelastning og stress?

I det fleste tilfælde skal der både justeres på noget i den enkelte

medarbejders situation og i rammerne for opgaveløsningen, hvis

man skal skabe bæredygtige arbejdsliv og undgå, at medarbejdere

på skift rammes af psykisk overbelastning og stress.

2) Involvér relevante aktører

Effektiv forebyggelse af stress på arbejdspladsen er ikke noget leder

alene kan ’ordne’. Det kræver, at man involverer de relevante aktører

i organisationen, så der kan sikres ejerskab og reel handling bag

intentionerne.

Derfor skal der samarbejdes med aktører som MED-udvalg, Trio-

grupper og andre relevante nøglepersoner – indenfor eller udenfor

Page 5: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 5

organisationen. Der skal også arbejdes opad i ledelsesstrengen, så

der kan handles på rette niveau i organisationen.

3) Arbejd strategisk med stressforebyggelse

Frem for at være på bagkant og udøve ’brandslukning’, når skaden er

sket, skal stressforebyggelse tænkes ind som en integreret del af

ledelsesopgaven. Der skal arbejdes målrettet med at forebygge

stress som en del af en mere bevidst og langsigtet strategi.

Dette kan understøttes ved jævnligt som leder at skabe et overblik

over, hvor i organisationen der kan være et særligt pres for tiden, og

om der er medarbejdergrupper eller arbejdsfunktioner, som er

særligt i risikozonen i forhold til stress. Det kan også være, der er

særlige tidspunkter i løbet af måneden eller året, hvor der er ekstra

belastninger, man skal være på forkant med.

4) Reagér på tidlige tegn på stress

Det er afgørende, at man reagerer og handler på stress i tide.

Det er en del af `stressens drillerier´, at mennesker som udsættes for

vanskelige betingelser og krav igennem længere tid, uden at tænke

over det, vil forsøge at kompensere ved blot at arbejde mere og

hurtigere. Man bliver typisk skamfuld og selvbebrejdende. Man

presser hellere sig selv end at vende sig imod kollegerne og

ledelsen for at få hjælp. Og dermed forværres situationen.

Page 6: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

6 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Forskningen viser også, at ledelse og kolleger ofte er usikre på,

hvordan de skal reagere, når en medarbejder/kollega er stresset.

Der er en tendens til, at situationen tabuiseres. Det gør det uhyre

vanskeligt for én selv, for kollegerne og for ledelsen at opfange og

handle konstruktivt på tidlige tegn på stress. I stedet bevæger man

sig måske så langt ud af en negativ kurs, at der skal rigtig meget til

for at bremse og vende udviklingen.

Det er afgørende, at ledelse og medarbejdere reagerer og tager det

alvorligt, når en medarbejder eller kollega ændrer adfærd og viser

tegn på psykisk overbelastning og stress. På den måde kan det

opfanges i tide, og man kan med relativt enkle greb bremse den

negative udvikling.

5) Tal om stress på nyttige måder

Det er vigtigt at kunne tale åbent om psykisk overbelastning og

stress på arbejdspladsen. Men det er mindst lige så vigtigt at tale

om det på ’nyttige måder’. Man skal på den ene side undgå at

tabuisere stress og bagatellisere de udfordringer, man står i. På den

anden side skal man undgå at tale stress op og gøre det værre, end

det måske er, ved at ’forfærdeliggøre’ situationen og ’offergøre’

personen.

Stress opleves som et kontroltab, og man har brug for at blive

hjulpet tilbage til følelsen af kontrol.

Tal derfor i stedet til den ’kompetente aktør’ i personen, og hjælp

med at undersøge, hvad det er, der helt konkret presser personen,

og ikke mindst hvilke muligheder medarbejderen har til rådighed.

Hjælp med at finde de gode veje at gå i den pågældende situation

og styrk handlekraften.

Page 7: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 7

Oversigt over tilbud 2019

Sæt din kurs, skab klarhed og handlekraft 8

Ledere med personaleansvar

Grib stressudfordringen i lederteamet (Ny) 10

Lederteams

Skab rammer, rytmer og relationer 12

Ledere for ledere

Skab gode landinger 14

Ledere med personalansvar

Forebyg stress i MED-udvalget eller Trio-gruppen 16

Lokale MED-udvalg eller Trio-grupper

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse (Ny): 18

Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i

arbejdsmiljøgruppen

Mobilisér organisationen 20

Alle ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

på arbejdspladsen

Styrk fællesskab og handlekraft 22

Medarbejdergrupper og teams

Spillet På forkant (Ny) 24

Medarbejdergrupper og teams

Rådgivning tilpasset arbejdspladsen 26

Page 8: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

8 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Sæt din kurs, skab klarhed og handlekraft

Ledelse der forebygger og håndterer stress hos medarbejderne og dig selv

Målgruppe: Ledere med personaleansvar

Dine medarbejdere kalder på dit nærvær, men du har mange

møder ude af huset. Du kæmper for at få arbejdspladsen til at

hænge sammen, men sygemeldinger og akutte situationer

vælter din planlægning. Du fornemmer, at et par af dine

medarbejdere mistrives, men det er svært at finde tiden til at

tage fat i det. Du sidder lidt for ofte med følelsen af at lave

brandslukning, hvor du meget hellere ville være på forkant

med situationen.

Kan du genkende en eller flere af disse udfordringer fra din hverdag

som leder?

Kurset sigter imod at styrke dine kompetencer til at lede på en

måde, der forebygger stress og psykisk overbelastning og styrker

trivsel og opgaveløsning. Det handler om at sætte en bevidst kurs

og lede på en måde, som skaber klarhed og handlekraft. Både hos

medarbejderne og dig selv. Kurset består af tre moduler a tre timer:

Page 9: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 9

Indhold

På kurset bliver du opdateret på den allernyeste viden om stress. Du

får præsenteret velafprøvede og nyttige redskaber. Og du får

mulighed for at drøfte og dele erfaringer med lederkolleger, som

også dagligt står med lignende udfordringer.

På kurset får du redskaber til at:

• Lede på en måde, som forebygger stress –

Ledelsestrekanten

• Opfange og handle på stress i tide hos medarbejderne –

Trivselstrappen, Medarbejderlandskabet og

Samtalediamanten

• Skabe en stressforebyggende kultur – Kulturtrekanten

• Afdække og handle på organisatoriske kilder til stress hos jer

– Hvor trykker skoen hos os?

• Få overblik over dine opgaver, når medarbejder sygemeldes

– og have fokus på både den sygemeldte medarbejder og

teamet – Ledelsens 4 hovedopgaver

• Forvalte din egen lederrolle på en måde, som forebygger

stress hos dig selv – Klog planlægning, Balance mellem

præstation og restitution, Lede op ad

Imellem modulerne forventes du at arbejde konkret med den kurs,

du sætter dig på kurset. Vi vil følge op på de gode effekter, det giver

anledning til samt de udfordringer, du møder undervejs. Imellem

og efter modulerne har du desuden mulighed for at få ledersparring

på eventuelle udfordringer.

Tid, sted og tilmeldingsprocedure

Aftales med den enkelte forvaltning

Kontakt

Spørgsmål til indhold rettes til projektleder Mette Kjærgaard

Svendsen, [email protected] eller 2029 1060

Page 10: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

10 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Grib stressudfordringen i lederteamet (Ny)

Forebyg stress sammen i lederteamet

Målgruppe: Lederteams

Det er nu muligt at sammensætte et tilpasset forløb om

stressforebyggende ledelse for ledertemaet. Vælg de moduler, der

er relevante for det enkelte lederteam.

Lederteamet er et afgørende knudepunkt i forhold til

stressforebyggelse på en arbejdsplads.

Det er her, man kan lægge en klog fælles kurs i forhold til at lede

medarbejderne. Det er herfra, man kan forebygge stress

organisatorisk og præge kulturen og strukturerne ud i

organisationen. Det er her, man kan lægge en fælles strategi for de

nye opgaver og forandringer, der er på vej, og drøfte hvordan man

på nyttig vis kan lede opad i ledelsesstrengen eller udad til

samarbejdspartnerne. Det er også her, man kan udvikle de

selvledende kompetencer og den psykologiske sikkerhed og

’hjælpsomhed’, der skal til internt i lederteamet for at forebygge

stress hos teamets medlemmer.

Alt sammen med det formål sammen at lykkes med

ledelsesopgaven og at forebygge stress i organisationen og hos

lederne selv.

Man kan vælge imellem følgende moduler af 3 timers varighed:

1. Stressforebyggende ledelse – få fælles viden og greb ift.

ledelse af medarbejderne

Page 11: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 11

2. Leders egen stress – fokus på stressforebyggende

selvledelse

3. Stressforebyggelse i vores lederteam – fokus på jer selv som

gruppe

4. Et organisatorisk blik – fokus på organisatorisk forebyggelse

hos jer

5. Stressforebyggende forandringsledelse – et kig ind i

fremtiden og en plan

6. Lederen i krydsfeltet – fokus på at lede opad og udad

7. Tilbage efter stress – fokus på den stressramte og teamet,

der stadig er her

Hvert modul består af en blanding af input, øvelser og drøftelser,

der tager udgangspunkt i lederteamets aktuelle udfordringer. Man

har mulighed for at få ledersparring imellem modulerne. Der aftales

et opfølgende møde med lederteamet efter forløbet.

Tid og sted

Tilbuddet sættes i gang af den enkelte forvaltning. Tidspunkt,

omfang og udvælgelsen af de enkelte moduler aftales på et

formøde med lederteamet. Modulerne afholdes lokalt hos

lederteamet.

Tilmelding og kontakt

Spørgsmål rettes til projektleder Mette Kjærgaard Svendsen,

[email protected], 2029 1060

Page 12: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

12 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Skab rammer, rytmer og relationer

Ledelse der forebygger stress hos dine mellemledere og i organisationen

Målgruppe: Ledere for ledere

En af dine ledere balancerer på kanten af stress, en anden er

åbenlyst frustreret. Måske er der steder i organisationen, hvor

der hersker for meget brandslukning og for lidt strategisk

ledelse. Måske er der ledere, som ikke helt gør det, de skal. I

taler om travlhed og stress i organisationen på måder, som

kun skaber mere af det – og det ser ikke ud til, at der handles

på udfordringerne. Måske er der noget i jeres kultur, som er

med til at fremme stress.

Kan du genkende én eller flere af ovenstående udfordringer?

Denne 5-timers workshop sætter fokus på de helt særlige opgaver,

der knytter sig til at være leder for ledere. Dels på din opgave med at

skabe stressforebyggende rammer og rytmer i organisationen. Dels

på din opgave som rollemodel og personaleleder, når det handler

om at forebygge stress hos dine mellemledere.

Indhold

På workshoppen bliver du opdateret på den allernyeste viden om

stress. Du får præsenteret velafprøvede og nyttige redskaber. Og du

får mulighed for at drøfte og dele erfaringer med andre ledere for

ledere, som kender til lignende udfordringer.

Page 13: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 13

På workshoppen vil du få redskaber til at:

• Lede på en måde, som forebygger stress i ledergruppen –

Ledelsestrekanten

• Opfange og handle på stress i tide hos dine ledere –

Trivselstrappen, Medarbejderlandskabet og

Samtalediamanten

• Styrke ledergruppen, så den kan være en ’buffer’ for stress –

Bliv klogere på hinandens stressprofil

• Skabe en stressforebyggende kultur i organisationen –

Kulturtrekanten og Lederen som kulturskaber

• Inspirere til stressforebyggende rammer – Klog

planlægning, Strategisk selvledelse og Organisatoriske

pusterum

Efter workshoppen har du mulighed for at få ledersparring på de

konkrete udfordringer, du står med.

Tid, sted og tilmelding:

Aftales med den enkelte forvaltning.

Kontakt

Spørgsmål til indhold rettes til projektleder Mette Kjærgaard

Svendsen, [email protected], 2029 1060

Page 14: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

14 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Skab gode landinger

Ledelse der hjælper medarbejdere tilbage efter stress

Målgruppe: Ledere med personaleansvar

En af dine medarbejdere har meldt sig syg. Du er bekymret

for, at det handler om stress, men ved ikke hvordan du skal

gribe kontakten an nu. Du afholder sygefraværssamtale med

en medarbejder, men det er svært at finde ud af, om hun er

klar til at starte på arbejde. I en personalegruppe har flere

medarbejdere haft lange fraværsforløb – og nu vokser

frustrationen hos kollegerne.

Kan du genkende en eller flere af disse udfordringer fra din hverdag

som leder?

Denne 3-timers workshop sætter fokus på, hvordan du kan arbejde

med tilbagevendelsesplaner efter stressrelateret fravær. Med øje for

både den sygemeldtes og arbejdspladsens behov.

Indhold

På kurset bliver du opdateret på den allernyeste viden om stress. Du

får præsenteret velafprøvede og nyttige redskaber. Og du får

mulighed for at drøfte og dele erfaringer med lederkolleger, som

også dagligt står med lignende udfordringer.

På kurset får du redskaber til at:

• Få overblik over dine opgaver i fraværsforløbet – Ledelsens 4

hovedopgaver og Fraværshåndtering 1-5-14

Page 15: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 15

• Lede på en måde, som nedtrapper stress og baner vej for

tilbagevenden – Trivselstrappen

• Gøre sygefraværssamtalen til et springbræt –

Samtalediamanten

• Lave holdbare og realistiske tilbagevendelsesplaner –

Prioritering af arbejdsopgaver og Tidsplan

• Forvalte arbejdspladsens rummelighed og balancere

hensynet til den enkelte og kollegagruppen – Særordninger

på arbejdspladsen: Rød-gul-grøn

Efter kurset har du mulighed for at få 1-2 ledersparringer på de

konkrete udfordringer, du står med i forhold til temaet.

Tid og sted

Aftales med den enkelte forvaltning.

Eller tilmelding til datosatte, tværgående workshops i Plan2learn.

Datosatte workshops afholdes hos Arbejdsmiljø København,

Enghavevej 82, 2450 København SV.

Kontakt

Spørgsmål til indhold rettes til projektleder Mette Kjærgaard

Svendsen, [email protected], 2029 1060

Page 16: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

16 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Forebyg stress i MED-udvalget eller Trio-gruppen

Styrk MED-udvalget eller Trio-gruppens kompetence til at forebygge stress i organisationen

Målgruppe: Lokale MED-udvalg eller Trio-grupper

I har haft flere sygemeldinger med stress på jeres

arbejdsplads inden for den seneste tid. Der er en oplevelse af,

at for mange medarbejdere ofte er for pressede i for lang tid.

De medarbejdere, der oplever sig stressede, får lavet aftaler

med lederen, men hvordan kan man løse problemet mere

grundlæggende? Som MED-udvalg eller Trio-gruppe føler I

jer ansvarlige for at gøre noget, men I er i tvivl om, hvad I

egentlig kan gøre ved det?

Kan I genkende en eller flere af disse udfordringer fra jeres

arbejdsplads?

Denne workshop sætter fokus på, hvordan I som Trio eller MED-

udvalg kan arbejde med at forebygge stress gennem

organisatoriske tiltag.

Indhold

På denne 3-timers workshop bliver I opdateret på den nyeste viden

om stress. I bliver introduceret til redskaber, som kan hjælpe jer

med at få øje på stress hos jeres kollegaer og at handle på det. I får

lejlighed til i jeres MED udvalg/Trio-gruppe at drøfte, hvordan I kan

arbejde stressforebyggende på lige netop jeres arbejdsplads med

Page 17: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 17

den målgruppe af borgere, I arbejder med, og de særlige

udfordringer, I står i.

På workshoppen får I redskaber til:

• At tage temperaturen på jeres arbejdsplads og identificere

kollegaer, som er på vej til at blive stressede –

Trivselstrappen

• At kortlægge hvilke organisatoriske faktorer, der giver

næring til stress hos jer, og hvad der kan forebygge den –

Hvor trykker skoen hos os?

• At organisere jer i MED/Trio på en måde, så I kan opfange

stress, før det fører til sygemeldinger – Lytteposter og Test

jeres MED/Trio-roller

Workshoppen vil veksle mellem korte oplæg, fælles dialog og

gruppedrøftelser, som sker i de lokale MED-udvalg/Trio-grupper.

Tid og sted

Aftales med den enkelte forvaltning.

Kontakt

Ved spørgsmål til indholdet kontakt projektleder Mette Kjærgaard

Svendsen [email protected] eller 2029 1060

Page 18: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

18 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse (Ny)

Styrk arbejdsmiljøgruppens kompetence til at forebygge stress i organisationen

Målgruppe: Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i

arbejdsmiljøgruppen

I arbejdsmiljøgruppen står I lidt usikre overfor, hvordan I skal

gribe opgaven an med at forebygge stress og i det hele taget

få talt om stress på nyttige måder. På det seneste har I haft

flere stressrelaterede sygemeldinger. I har indtil videre holdt

’lav profil’ i arbejdsmiljøgruppen ift. stressforebyggelse, men vil

gerne arbejde mere med det.

Denne nye 7,5 timers supplerende arbejdsmiljøuddannelse sætter

fokus på, hvordan I som arbejdsmiljøgruppe sammen kan arbejde

med at reducere stress gennem organisatoriske tiltag. Det er en

mere grundig gennemgang af arbejdsmiljøgruppens opgaver og

redskaber i den forbindelse. Kurset er en supplerende

arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentant og leder.

Page 19: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 19

Indhold

På denne uddannelse bliver I opdateret på den nyeste viden om

stress. I bliver introduceret til redskaber, som kan hjælpe jer med at

få øje på stress hos jeres kollegaer og at handle på det. I får lejlighed

til i jeres arbejdsmiljøgrupper at drøfte, hvordan I kan arbejde

stressforebyggende på lige netop jeres arbejdsplads.

Som arbejdsmiljøgruppe får I redskaber til at:

• Tale sammen om, hvad arbejdsmiljøgruppens kan gøre for at

styrke forebyggelsen – Lytteposter og Test af jeres synlighed,

systematik, koordinering og styrkelse af hinanden

• Afdække og handle på organisatoriske kilder til stress – Hvor

trykker skoen hos os?

• Handle på de centrale forebyggelsesområder – De 4 stærke –

kontrolzonen, tidslinjen, social støtte og oplevelsen af at

tingene går i den rigtige retning

Tid, sted og tilmelding

Aftales med den enkelte forvaltning

Kontakt

Spørgsmål til indhold rettes til projektleder Mette Kjærgaard

Svendsen, [email protected] eller 2029 1060

Page 20: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

20 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Mobilisér organisationen

Styrk alle ledere og medarbejderrepræsentanters stressforebyggende kompetence

Målgruppe: Alle ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på

arbejdspladsen

Dette forløb er målrettet den arbejdsplads, der ønsker at klæde den

samlede ledergruppe og samtlige tillids- og

arbejdsmiljørepræsentanter på til sammen at løfte opgaven med at

forebygge psykisk overbelastning og stress i organisationen.

Forløbet består af tre workshops.

Først afholdes en workshop for henholdsvis ledergruppen og

TR/AMR-gruppen, hvor der sættes fokus på deres respektive

opgaver og roller med henblik på at forebygge stress i

organisationen. Der afdækkes organisatoriske kilder til stress set fra

de forskellige perspektiver.

Der sluttes af med en fælles workshop, hvor der arbejdes med en

fælles strategi for forebyggelse af stress i organisationen.

Page 21: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 21

Indhold

I forløbet bliver ledere og medarbejderrepræsentanter opdateret på

den allernyeste viden om stress og får præsenteret velafprøvede og

nyttige redskaber til at forebygge psykisk overbelastning og stress.

Ledere får redskaber til at:

• Lede på en stressforebyggende måde – Ledelsestrekanten

• Opfange stress i opløbet hos medarbejderne –

Trivselstrappen og Medarbejderlandskabet

• Forebygge stress hos sig selv – Stress- og trivselsprofilen

TR/AMR får redskaber til at:

• Drøfte konkrete udfordringer – Hvad beriger og belaster?

• Opfange stress hos kollegerne – Trivselstrappen og

Lytteposter

• Forebygge stress hos sig selv – Kend dine egne faldgruber

Sammen får ledere og medarbejderrepræsentanter redskaber til at

arbejde med at:

• Afdække og handle på organisatoriske kilder til stress – Hvor

trykker skoen hos os?

• Skabe en stressforebyggende kultur – Kulturtrekanten

Tid, sted og tilmeldingsprocedure

Aftales med den enkelte forvaltning

Kontakt

Spørgsmål til indhold rettes til projektleder Mette Kjærgaard

Svendsen, [email protected] eller 2029 1060

Page 22: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

22 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Styrk fællesskab og handlekraft

Arbejdspladser der forebygger stress – sammen!

Målgruppe: Medarbejdergrupper og teams

Der har været meget pres på arbejdsopgaverne på din

arbejdsplads på det seneste, og I har haft meget travlt. I skal

til at gribe opgaverne an på en ny måde, og du er i tvivl, om I

når i mål med det. Du har lidt mistet fornemmelsen for,

hvordan dine kollegaer egentlig har det. Og du har måske

selv oplevet dig presset mere end sædvanligt.

Kan I genkende en eller flere af disse udfordringer i jeres team eller

afdeling?

Denne 3-timers workshop har til formål at styrke medarbejdernes

viden og handlekraft i forhold til stress, så det bliver muligt at tage

det i opløbet og at styrke en kultur, som forebygger stress og

fremmer trivsel.

Indhold

På workshoppen får I mulighed for sammen i medarbejdergruppen

at afklare, hvad der er forskellen på stress og travlhed. Hvilke

signaler I skal være opmærksomme på, hvordan I kan gå til hinanden

som kolleger samt hvilke organisatoriske forhold, der især kan give

næring til stress og hvilke, som kan forebygge det. I får den nyeste

viden om stress samt velafprøvede og nyttige redskaber.

Page 23: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 23

På workshoppen får I redskaber til at:

• Opfange stress hos jer selv og jeres kolleger –

Trivselstrappen og Kend dine symptomer

• Forebygge stress hos jer selv - Klog planlægning og Balance

mellem præstation og restitution

• Skabe en stressforebyggende kultur – Lytteposter og

Kulturtrekanten

Der aftales et opfølgende møde med den lokale ledelse eller Trio-

gruppe (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant)

efter workshoppen.

Tid og sted

Aftales med den enkelte forvaltning.

Kontakt

Ved spørgsmål til indholdet kontakt projektleder Mette Kjærgaard

Svendsen [email protected] eller 2029 1060

Page 24: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

24 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Spillet På forkant (Ny)

På forkant – et spil om hvordan man kan forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen

Målgruppe: Medarbejdergrupper og teams

Har I lyst til sammen - på legende vis - at blive klogere på

hvordan man kan forebygge stress på arbejdspladsen, imens

man styrker trivsel og opgaveløsning?

Som noget helt nyt har P.S. – Indsats for Psykisk Sundhed i

Københavns kommune i samarbejde med Copenhagen Gamelab

udviklet et sjovt og engagerende brætspil: På forkant.

Spillet simulerer et år på en arbejdsplads under pres, hvor man i

fællesskab skal lykkes med kerneopgaven, imens man opbygger

stressforebyggende kultur og strukturer på arbejdspladsen.

Løbende reflekterer man desuden over, hvordan indsigter og

pointer fra spillet kan overføres til egen arbejdsplads, og man slutter

af med sammen at lægge en plan for, hvilke tiltag man vil sætte i

værk.

Page 25: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 25

Indhold

På forkant er funderet i den nyeste viden om og praktiske erfaringer

med stress og stressforebyggelse.

Man kan sige det er en slags ’teamdag i en æske’, hvor alle

medarbejdere kommer på banen og prøver deres erfaringer af i en

simuleret virkelighed.

Spillet skaber et fælles sprog, nyttige refleksioner og fælles ejerskab

til beslutningerne.

Spillet sætter fokus på følgende temaer:

• Fokus på kerneopgaven

• Balance mellem krav/arbejdsopgaver og

ressourcer/kompetencer

• Stressforebyggende struktur og kultur

• At opfange og handle på stress i tide

• Ledelsens rolle

På forkant varer ca. 2 timer. Man spiller sammen på hold af 3-6

personer, og der kan spilles flere spil parallelt, hvor holdene i så fald

konkurrerer med hinanden.

På forkant er selvinstruerende. Man kan dog også få en konsulent fra

Arbejdsmiljø København ud og facilitere spillet.

Spillet er udviklet i et samarbejde med læringsspil-virksomheden

Copenhagen Game Lab, som har udviklet en række lignende spil om

kommunale emner, fx politikudvikling, offentlig innovation og

offentlig ledelse.

Tid, sted og tilmeldingsprocedure

Aftales med den enkelte forvaltning

Kontakt

Spørgsmål til indhold rettes til projektleder Mette Kjærgaard

Svendsen, [email protected] eller 2029 1060

Page 26: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

26 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

Rådgivning tilpasset arbejdspladsen

Arbejdspladser i jeres forvaltning kan få hjælp til at arbejde strategisk og organisatorisk med at forebygge stress

Har I som forvaltning en eller flere arbejdspladser, der er

særligt udfordrede af psykisk overbelastning og stress?

Som forvaltning har I mulighed for at prioritere et (begrænset) antal

forløb, hvor arbejdspladserne modtager ekspertrådgivning og støtte

over en kortere eller længere periode fra erfarne

organisationspsykologer og chefkonsulenter fra Arbejdsmiljø

København. Rådgivningen kan omhandle både ledelsesmæssige,

organisatoriske og individuelle udfordringer.

Indhold

Rådgivningspakken består af sparring og ekspertrådgivning til leder,

ledelse og/eller MED-udvalget/Trio-gruppen. Fokus er på at

professionalisere den måde arbejdspladsen tager hånd om stress og

fremmer trivsel – både hos den enkelte og i organisationen.

Rådgivningen kan også bestå i sparring med MED/Trio om at

udarbejde og implementere en opdateret stresspolitik, som i højere

grad kan gribe de udfordringer, som det moderne arbejdsliv

producerer.

Kontakt

Spørgsmål og interessetilkendegivelser rettes til projektleder Mette

Kjærgaard Svendsen [email protected] eller 2029 1060

Page 27: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019 27

Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune

Strategisk indsats mod stress

Tilbud 2019

Arbejdsmiljø København

November 2018

Page 28: Strategisk indsats mod stress - Arbejdsmiljø København

28 P.S. – INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE – TILBUD 2019

I denne pjece finder I en beskrivelse af tilbud i P.S. – Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune.

Indsatsen består af en bred pakke af kurser, workshops og øvrige tilbud, der giver arbejdspladserne i Københavns Kommune:

• Adgang til den nyeste viden om stress

• Redskaber til at håndtere typiske udfordringer, når det handler om at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen

KØBENHAVNS KOMMUNE Arbejdsmiljø København

Enghavevej 82 2450 København SV

Tlf: 3366 5766 [email protected] www.amk.kk.dk

P.S. INDSATS FOR PSYKISK SUNDHED I KØBENHAVNS KOMMUNE