realdania årsmagasin 2012

Filantropien gør en Forskel i krisetider IntervIew med bestyrelsesformand Jesper nygård s. 4 / Vi løFter blikket IntervIew

med adm. dIrektør flemmIng borreskov s. 6 / realdania som katalysator evaluerIng af den fIlantropIske strategI s. 10 /

medlemsdemokratiet reportager fra årets valgmøder s. 66 / slip ildsjælene løs s. 30 / Året i glimt rundtur

blandt nogle af realdanIas proJekter s. 56 / Forstæder i ForVandling s. 20 / en Voldsom omVej s. 28 / grib

debatten CIvIlsamfundets fIlantropIske stemmer s. 42 / Forpligtelse til at tænke s. 34 / datterselskaberne s. 48

ÅRSMAGASIN2012

Udvikling og forandring

Hvad: Rappelling på bygningsarven

Hvor: Kongelundsfortet på sydspidsen af Amager – en del af Københavns Befæstning

Hvornår: Efterårsferien 2011

LÆS MERE: www.bEfaEStningEn.dk

IndholdÅret der gik … 2

Filantropien gør en forskel i krisetider – interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård 4

Vi løfter blikket – interview med adm. direktør Flemming Borreskov 6

Realdania som katalysator – evalueringafdenfilantropiskestrategi 10

Indsatsområder 14Sundhedogsocialbæredygtighed 16Yderområdernespotentialer 17Miljø-ogressourcemæssigbæredygtighed 18Forstadenversion2.0 19Forstæderiforvandling 20Fokus på det lokale skaber ny udvikling – Stedet Tæller 22

Kampagner og calls 26Envoldsomomvej 28Slipildsjæleneløs 30

DebatskabendeForpligtelse til at tænke 34RealdaniaDebat 38Gribdebatten–Civilsamfundetsfilantropiskestemmer 42 DatterselskaberRealdaniaByg 48RealdaniaBy 50Bolius 52

Året i glimt 56

Medlemsdemokratiet – Realdanias valgmøder 66

Investering 72

Om Realdania 80

02

Året der gik ...

FebRuaRInternationale principper for filantropisk arbejdeFebruar 2011 tilsluttede Realdania

sig officielt FN's Global Compact-

principper for civilsamfundsorgani-

sationer og sociale investeringer

med filantropisk sigte.

apRIlIndvielse af Han Herred HavbådeDen gamle kystlandingsplads er

blevet genetableret, og et nyt både-

byggeri opført ved Slettestrand

i Jammerbugten. Dermed bliver

stedets bådebyggerkunst og unikke

kulturmiljø bevaret og formidlet.

JunICopenhagen arena offentliggøresRealdania, By & Havn og Køben-

havns Kommune går sammen

om at undersøge mulighederne

for at opføre en multiarena –

Copenhagen Arena – i Ørestad

Syd i København.

MaRtsIndvielse af slotfeltDen historiske lade Slotfelt ved

Schackenborg Gods er blevet re-

staureret og gjort til omdrejnings-

punkt for formidling af Møgeltøn-

ders historie, kunst og kultur. MaJstrandpromenaden i Hjerting indviesStrandpromenaden i Hjerting

bliver indviet, og står nu som

et nyt vartegn for Esbjerg.

JanuaRFremtidens Forstæder – igangsættelse af kampagne Kampagnen skal skubbe gang i vi-

sionerne for Fremtidens Forstæder,

hvordan forstæderne bedst hånd-

terer en fremtid med blandt andet

klimaforandringer, øget biltrafik og

flere ældre.

FRa JanuaR ...

03 ... tIl DeCeMbeR

augustthomas b. thrigesgade – tre teams går videre i konkurrencenKonkurrencen om at forvandle

Thomas B. Thrigesgade i Odense

fra trafikeret vej til levende og

mangfoldigt byområde gik i august

ind i sin anden konkurrencefase.

Tre teams gik videre.

OKtObeRFørste spadestik Ribe DomkirkeSammen med Realdania vil Esbjerg

Kommune omskabe pladsen omkring

Ribe Domkirke til et aktivt byrum – et

byrum, der både kan matche og spille

sammen med domkirken, et af Ribes

mest markante vartegn.

DeCeMbeRRejsegilde på Den blå planet Stemningen var høj, da bygherre,

arkitekt og ingeniører samt entre-

prenører, håndværkere og tekni-

kere var samlet til rejsegilde på

Den Blå Planet, det nye Danmarks

Akvarium, som opføres i Tårnby

Kommune tæt på Københavns

Lufthavn.

septeMbeRlancering af kampagnen Det gode boliglivUdendørs bordtennisborde, en

motions- og bevægelsessti eller

måske øvelokaler til de lokale

bands i det gamle indkøbscenter.

Mulighederne for at skabe nye

fælles faciliteter og gode sociale

fællesskaber er mange med

Realdanias kampagne Det gode

boligliv .

nOVeMbeRValgmøder i aalborg og Haderslev900 nordjyder og 250 syd- og

sønderjyder deltog i valgmøderne i

henholdsvis Aalborg og Haderslev

i november. På valgmøderne blev

valgt 11 medlemmer til Realdanias

repræsentantskab.

JulIMotion, social integration og liv i gaden GAM3 og Realdania går sammen

om at udvikle faciliteter til

gadeidræt for unge i udsatte

boligområder.

0404 InteRVIew MeD JespeR nygÅRD

AF JOURNALiST SiGNE KiERKEGAARD CAiN

Et af de projekter, bestyrelsesformand Jesper Nygård oftest

nævner som et, der i den lille skala kan have stor betydning,

er Andelssamfundet Vimby ved Aarhus. Her er der opført bo-

liger til udviklingshæmmede og et arbejdsfællesskab er på

vej, og hvad der bl.a. optager Jesper Nygård er, at der her er

tale om bæredygtighed på mange måder.

”Vimby står for ’Velkommen i min bydel’, og det er et bane-

brydende budskab. Ofte er der meget lokal modstand over

for byggeprojekter – selv hvis det drejer sig om en børne-

have. Så det er helt unikt, at nogle går ud og siger, at de ud-

viklingshæmmede meget gerne må bo og arbejde i deres an-

delssamfund,” siger Jesper Nygård og uddyber: ”Vimby er et

meget fint eksempel på bæredygtig filantropi; det vil sige et

projekt, hvor der tænkes bæredygtighed på alle niveauer.

Økonomien hænger sammen, der skabes større social lighed,

og miljømæssig bæredygtighed er også tænkt ind i byggeriet

med blandt andet faskiner til regnvand. Her er der skabt et

eksempel, som landets cirka 2000 kommunalbestyrelses-

medlemmer kan tage over at se og blive inspireret af, og på

den måde har Vimby stor demonstrationsværdi – og er sam-

tidig et eksempel på, hvordan man kan forandre verden med

ret små projekter.”

Realdania kan sikre innovation

Ifølge Jesper Nygård er der lige nu i særlig høj grad brug for

filantropi, der forandrer og udvikler samfundet. I en situation

med økonomisk krise og dermed færre offentlige og private

investeringer kan filantropien virkelig gøre en forskel. ”Vel-

færdssamfundet har aldrig haft større udfordringer end lige

nu, og det skaber også et vigtigt pres på os, der driver filan-

tropisk virksomhed,” understreger han. ”I krisetider diskute-

res det i endnu højere grad end ellers, hvad henholdsvis ci-

vilsamfundet, markedet og det offentlige skal tage sig af. Og

Realdania hører til ovre i civilsamfunds-kategorien; vi er en

nonprofitorganisation, der arbejder for almenvellet, og derfor

er der også en forventning om, at vi leverer noget tilbage til

samfundet i form af tænksomme og nyttige projekter.”

Realdania kan blandt andet bidrage ved at sikre, at der fort-

sat er penge til innovation i det byggede miljø. ”Næsten alle

de projekter, vi støtter, har demonstrationsværdi. Byggeri er

dyrt i Danmark, og ofte er Realdania den katalysator, det en-

zym, der kan sørge for, at der er råd til udviklingsdelen i et

byggeprojekt,” siger Jesper Nygård. Realdania bidrager til in-

novationen i både det enkelte byggeri og de overordnede

planer. ”Innovationen kommer først for alvor, når det nyska-

bende i det enkelte projekt skaleres op, så det forandrer må-

den at tænke på. Vi skal være med til at ændre adfærd, og

den viden, der skal deles, handler ikke kun om søm og

skruer, men i høj grad også om for eksempel sundhed og det

sociale, og om hvordan man involverer mennesker og skaber

mangfoldighed,” pointerer Jesper Nygård.

En moderne filantrop er forandringsagent

Realdania har påtaget sig rollen som en filantropisk virksom-

hed, der ikke blot svarer på ansøgninger og bevilger penge,

som i høj grad er proaktiv og også uddeler viden og erfarin-

ger. Ifølge Jesper Nygård er det en meget væsentlig forskel i

forhold til de mere traditionelle filantroper: ”Den traditionelle

fond venter på ansøgninger, som man så svarer på. Vi giver

ofte en delbevilling, som er med til at udvikle en projektidé,

og vi er med til at sætte dagsordener med calls og kampag-

ner, og på den måde skabes der ny viden. Jeg ser det sådan,

at vi har en høj grad af forpligtelse til, at den viden, der gene-

reres i de mange projekter, også er tilgængelig for andre i det

byggede miljø,” siger Jesper Nygård.

Han kalder den moderne filantrop en ’forandringsagent’, der

skubber til samfundets udvikling – vel at mærke i samklang

med resten af samfundet. ”Realdania har sat et meget stort

fodaftryk i løbet af de seneste 10-11 år. Vi har gennemført

1300 projekter, knap 600 er i gang, og samlet er der bevilget

cirka 10 milliarder kroner. Det er vi stolte af, men der med-

følger selvfølgelig også et stort ansvar, hvor især samarbej-

det med vores projektpartnere er meget vigtigt. For når man

har så stor indflydelse i det byggede miljø, som vi har, er det

vigtigt også at fokusere på ordentlighed, og på at relatio-

nerne bliver så ligeværdige som muligt. Det hører med til

ideen om bæredygtig filantropi,” slutter Jesper Nygård.

05 InteRVIew MeD JespeR nygÅRD

Ud af Realdanias projekter kommer vigtig viden, der er med til at skabe udvikling i samfundet. Og ifølge bestyrelsesformand Jesper Nygård har filantropien en særlig vigtig rolle at spille i krisetider.

06 InteRVIew MeD FleMMIng bORResKOV

AF JOURNALiST KLAUS ROTHSTEiN

07 InteRVIew MeD FleMMIng bORResKOV

”Ved du, hvorfor der er hvid afstribning

på landevejene?”

Realdanias adm. direktør Flemming

Borreskov stiller spørgsmålet, og han

giver selv svaret, som ved første øjekast

ikke har det fjerneste at gøre med Real-

danias mission om at skabe øget livs-

kvalitet gennem det byggede miljø.

Ved andet øjekast giver det hele dog

god mening:

”Vi skal tilbage til de tidlige 1950’ere i

Westchester County i New York. Her

var ægteparret Van Dorr ude at køre

sammen i mørke og regnvejr. De lagde

mærke til, at mange bilister havde svært

ved at holde sig i den rigtige side af ve-

jen, når sigtbarheden var dårlig. Enten

røg de over i den modkørende trafik el-

ler ud i rabatten, og derfor tænkte ægte-

parret, at hvid afstribning ville øge tra-

fiksikkerheden og nedbringe antallet af

trafikulykker på vejene. Og nu var John

van Dorr ikke nogen hr. hvemsomhelst.

Han var en yderst velhavende industri-

kemiker, der som ganske ung havde

været assistent for Thomas Edison, og

siden havde grundlagt en formue og

etableret den velgørende Dorr Founda-

tion. Da myndighederne ikke rigtig

havde samme syn på hvide vejstriber,

som Dorr havde, tog han selv initiativet

og finansierede forskning om emnet, og

i løbet af nogle år havde hans fond ind-

samlet så meget overbevisende data, at

alle var enige om, at der skulle males

hvide striber i vejkanten, så trafiksikker-

heden kunne øges.”

Og hvad har den historie så med

Realdanias arbejde at gøre?

Flemming Borreskovs pointe er, at

anekdoten om Dorr Foundation og de

hvide vejstriber kan inspirere andre

filantropiske virksomheder til også at

tænke i helheder og påvirke samfunds-

udviklingen med ideer og initiativer.

Og så understreger han, at tiden er

inde til at gøre mere end blot at bygge

projekter.

”I de første 10-12 år af Realdanias leve-

tid har vi arbejdet målrettet på at konso-

lidere os med gode projekter, men nu

må vi orientere os bredere. Vi løfter der-

for blikket og spørger os selv, om vi kan

bidrage med andet og mere. Hvad kan

vi lære af den store verden? Hvilken

rolle kan og bør vi spille internationalt?

Hvad er vores rolle i det danske, det

europæiske og det globale, hvilke sam-

arbejder bør vi være en del af? Kan vi

gennem analyser og argumenter kvalifi-

cere politiske beslutningsprocesser?

Kan vi påvirke de rammevilkår, vi gen-

nem vores arbejde i det byggede miljø i

mere end ti år har erfaret, er uhensigts-

mæssige? Kan vi pege på steder, hvor

lovgivningen måske ikke er god nok?

Med andre ord: Kan vi sætte en dags-

orden i både den offentlige og politiske

debat, som er nyttig for hele samfun-

det?”

Flemming Borreskov mener, at der skal

bygges et nyt niveau på en gammel

sandhed:

”Du kender den gamle logik bag den

filantropiske tænkning: ’Hvis man giver

en sulten mand en fisk, så er han mæt

én dag. Hvis man giver ham en fiske-

stang, kan han blive mæt resten af

livet.’ Nu tænker vi: Måske skal vi

overveje at omdanne hele fiskeindu-

strien ...”

At tænke nyt om filantropisk praksis nu

og i fremtiden er afgørende for Realda-

nia, men Flemming Borreskov mener,

at udfordringen gælder hele det civile

samfund, organisationerne, tænketan-

kene og ikke mindst de store fonde, der

råder over store midler, som kan gøre

en forskel:

”Velfærdssamfundets udvikling gen-

nem 80 år har været tænkt i forhold til

statens rolle, men de filantropiske fonde

har levet deres eget liv. Nu må vi er-

kende, at statskassen er under hårdt

pres. Der er brug for at finde nye meto-

der, og med store midler følger store

muligheder og stort ansvar, ikke mindst

for Realdania, som jo leverer en form

for public service.”

Flemming Borreskov vil gerne åbne en

ny debat om filantropiens fremtid i

Danmark. Han mener, at det er på tide,

de store danske fonde så at sige kom-

mer ud på dansegulvet, og inspiratio-

nen henter han ikke mindst i USA:

”De vigtigste amerikanske filantropiske

fonde taler meget om begrebet Catalyst

Philantrophy, altså hvordan fondene kan

fungere som katalysatorer, der med re-

lativt beskedne midler skaber en udvik-

ling, hvor andre overtager de langsig-

tede investeringer – og her er sagen om

Dorr Foundation og de hvide vejstriber

et mønstereksempel. På samme måde

skal vi være offensive her i Danmark.

Vi har pligt til at være synlige og åbne

diskussionerne om, hvordan man bru-

ger midlerne. Vi skal ikke krybe langs

panelerne i den danske fondsverden,

men være positive og konstruktive i

kon takten med både myndigheder,

medier og alle andre.”

Internationale fondsnetværk

Realdania deltager i arbejdet i European Foundation Centre og søskendeorganisationen DAPHNE, hvor der udveksles erfaringer om bl.a. god filantropiskpraksisogarbejdetmedeneuropæiskfondslov.Realdania er desunden associeret medlem af den amerikanske moderorganisation Council on Foundations. Læs mere på www.efc.be og www.cof.org

byudvikling og grøn vækst

Læs på side 56 om blandt andet IFHP – International Federation of Housing and Planning, der valgte Flemming Borreskov til præsidenti2010.

Katalysatorfilantropi

Læsmereomkatalysatorfilantropi ogevalueringafdenfilantropiskestrategipåside10.

Med store midler følger store muligheder – og stort ansvar. Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov åbner en diskussion om filantropiens fremtid. Og om hvide striber i vejkanten.

vi vil skaBe Udvikling Og FORandRing

09 lOReM IpsuM

LÆS MERE: www.dannERhuSEt.dk

Hvad: Tag pakket ind i stilladser

HvOR: Dannerhuset i København

HvORnåR: Omtrent halvvejs i restaureringen af Dannerhuset til et moderne kvindehus og trygt krisecenter

10 eValueRIng aF Den FIlantROpIsKe stRategI

Det er ikke blot pengene men i mindst lige så høj grad Real-

danias ekspertise, de kan bruge ude omkring hos kommuner

og lokale ildsjæle. Det fremgår klart af den evaluering af Real-

danias strategi i perioden 2007-2011, som Oxford Research

står bag. ”Man er mindst lige så glad for den immaterielle

værdi, man får,” siger Henrik Mahncke, der er vicedirektør i

Oxford Research, og uddyber: ”Kommunen er ofte på ude-

bane. Det er måske første gang, de skal stå for et stort byud-

viklingsprojekt, men Realdania har gjort det før og har derfor

kompetencen.” Direktør i Realdania Hans Peter Svendler

supplerer: ”Evalueringen bakker op om vores strategi med at

uddele ”kloge penge,” hvor vores viden og erfaring er en del

af pakken. Vi har gennemført 1300 projekter og har knap 600

igangværende, så det siger sig selv, at vi kontinuerligt opbyg-

ger stor erfaring i, hvordan man tilrettelægger forskellige ty-

per projekter, og i hvordan de bør organiseres og eksekveres.

De seneste fire års filantropiske strategi er blevet evalueret, og omverdenen roser Realdania for viden og stor erfaring. evalueringen peger på, at Realdania fremover bør satse endnu mere på vidensmæssig involvering i de enkelte projekter og på at sætte dagsordener inden for aktuelle problemområder i det byggede miljø.


11 eValueRIng aF Den FIlantROpIsKe stRategI

For eksempel har vi i øjeblikket ca. 20 byudviklingsprojekter

forskellige steder i Danmark, og det giver naturligvis de invol-

verede kommuner en sikkerhed for, at det projekt, vi laver i

samarbejde med dem, er best practice.”

Da strategien sidste gang blev eksternt evalueret i 2007,

var budskabet, at Realdania med fordel kunne arbejde mere

åbent, blive mere proaktive ved at lave calls og kampagner

og blive bedre til at kende vilkårene hos ansøgerne – for ek-

sempel en kommunes tidsplaner. ”Dengang blev vi opfattet

som en fond, der alene kommer med penge. I dag er der

større bevidsthed om, at vi også kommer med viden og

erfaring,”siger Hans Peter Svendler. Evalueringen viser, at

97 procent af dem, der modtager penge fra Realdania, er en-

ten tilfredse eller meget tilfredse med Realdanias styring af

projekter. Og der er generelt stor tilfredshed med den kvalifi-

cering af projekterne, som Realdania sikrer. En respondent

kalder ligefrem Realdania for Danmarks bedste bygherre.

Bedre tid til rådgivning

Skal Realdanias strategi være effektiv, skal man i så høj grad

som muligt støtte de gode projekter, der ellers ikke ville

kunne blive realiseret, understreger Hans Peter Svendler.

Evalueringen dokumenterer, at på det punkt er man blevet

endnu skarpere end i 2007. Mens andelen af projekter, der

ville være blevet realiseret i fuld skala uden støtte fra Realda-

nia, i 2007 lå på fire procent, er tallet i den nye evaluering

kun én procent. ”Strategien kan nok ikke trimmes så meget

mere i forhold til, hvor effektive vi er. Vi skal i højere grad

koncentrere os om, hvilke nye veje vi skal gå. Her virker

det oplagt at satse endnu mere på videns- og erfaringsover-

førsel til nye projekter, så vi er sikre på, at disse igangsættes,

Oxford Research med vicedirektør Henrik Mahncke i spidsen har set nærmerepåRealdaniasfilantropiskeaktiviteteriperioden2007til2011.Evalueringen danner grundlag for Realdanias strategi for de kommende år.

12

organiseres og styres ud fra best practice-principper, og det

vil betyde, at vi i flere projekter skal involvere os mere og

tage os bedre tid,” siger Hans Peter Svendler. I interaktionen

med bevillingsmodtagerne og samarbejdsparterne handler

det også om at opføre sig etisk korrekt og i øjenhøjde. ”Vi

skal huske på, at vi kommer med både penge, viden og stor

erfaring, og det stiller store krav til, at vi i vores samarbejder

optræder på en måde, så alle føler, de er med og får tid til at

tage ejerskab til processerne og projekterne,” siger han.

Henrik Mahncke peger på, at Realdania blandt andet skal

sørge for at være åbne over for nye tilgange. ”Realdania leve-

rer uvildig rådgivning og sparring, og det er vigtigt at fast-

holde stor faglig åbenhed. Evalueringen viser, at Realdania er

blevet endnu bedre til at undlade at komme med bestemte

præferencer i forhold til arkitekturen eller filosofien i et pro-

jekt,” siger han. Hans Peter Svendler peger på, at det, man

bidrager med fra Realdanias side, er viden om processer, or-

ganisering, programmering og styring af projekter, mens

man altid lægger op til at finde de enkelte projektdeltagere,

som arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, entreprenører

og håndværkere gennem konkurrencer og udbud. ”Vi arbej-

der med mere end 15 forskellige konkurrenceformer, når vi

skal finde rådgivere og entreprenører til de enkelte projekter,

og det er vores arbejdstese, at der altid skal være konkur-

rence om opgaverne. Kun hvis helt specielle forhold gør sig

gældende – som f.eks. at der tidligere har været afholdt en

konkurrence om samme projekt – kan det udgangspunkt fra-

viges,” siger han.

I evalueringen fremhæves det, at Realdania i høj grad er med

til at kvalificere projekter. Hans Peter Svendler peger på, at

der ofte sker en udviklingsproces, hvor det projekt, man først

præsenteres for, ikke kan støttes, som det er. ”Vi kan for ek-

sempel modtage en ansøgning, hvor vi kan se, at projektet er

baseret på en super fin ide, men at dets proces ikke er opti-

mal og dets målsætning ikke er ambitiøst nok i forhold til at

skabe en positiv forandring inden for et felt. Så går vi ind og

har dialog med ansøger om at hæve ambitionsniveauet, og

om hvordan projekt så bør gentænkes i proces og organise-

ring,” siger han.

Dagsordensættende

Evalueringen lægger op til, at Realdania skal satse endnu

mere på at sætte dagsordener. ”Vi skal blive endnu bedre til

at være katalysator for udviklingen inden for vores felt. Evalu-

eringen siger klart, at vi opfattes som en stærk, fagligt kom-

petent og uvildig organisation, og evalueringen siger lige så

klart – blandt andet baseret på ekspertgruppens bedøm-

melse – at vi på den baggrund har en forpligtelse til at tage

det næste skridt og bidrage mere direkte til at ændre på

nogle af de strukturproblemer og -udfordringer, der karakteri-

serer byggesektoren og det byggede miljø. I 2012 vil besty-

relsen diskutere vores filantropiske strategi på baggrund af

evalueringen, og vi kan godt komme ud i noget, hvor vi skal

til at tage større politiske risici for at opnå større forandrings-

effekt,” siger Hans Peter Svendler.

Henrik Mahncke supplerer: ”Den danske fondsverden er i

gang med en professionalisering, og der kommer mere fokus

på, hvilke samfundsmæssige problemer man er med til at

løse. Realdania kan med fordel satse på det, der kaldes ”kata-

lysatorfilantropi,” hvor man sætter gang i en større udvikling

og indgår i sammenhænge, der rækker ud over enkelte pro-

jekter eller kampagner. Som eksempel på et projekt, der sæt-

ter gang i en større udvikling, nævner Hans Peter Svendler

Loop City og letbanen langs Ring 3: ”Her blev en lille investe-

ring på tre millioner til et udgangspunkt for en beslutning på

flere milliarder,” siger han og nævner også kampagnen Det

Gode Hospice. Modellen herfra er siden blevet brugt i forhold

til f.eks. botilbud for ældre med autisme og til folkeskoler.

Henrik Mahncke understreger, at en satsning på at være

mere dagsordensættende ikke udelukker, at man kan støtte

små enkeltprojekter: ”Det er et både/og. Man kan stadig give

penge til for eksempel restaurering af en mølle, men der teg-

ner sig også en platform for at gå ind og arbejde med ram-

mebetingelserne for udviklingen af det byggede miljø. Fordi

Realdania både støtter forskning og praktiske projekter, har

man gode muligheder for at bidrage til at løse samfundsud-

fordringer. Realdanias ambition må være at tage skridtet vi-

dere og for eksempel føre nogle af resultaterne fra tænke-

tanke og forskningsprojekter ud i livet. Når vi evaluerer om

fire år, bør man kunne finde endnu flere eksempler på kataly-

satorfilantropi i Realdanias arbejde.”

Evalueringsrapporten viser stor enighed blandt bevillingsmodtagerne om, at Realdania leverer andet og mere end den økonomiske bistand. Ifølge bevillingsmodtagerne giver en bevilling fra Realdania en positiv effekt på evnen til at tiltrække yderligere midler fra offentlige kasser, andre fonde eller private midler. Det bekræftes af andre fonde, der har givet udtryk for, at sagsbehandlingen hos Realdania i høj grad blåstempler et projekt.

En anden vigtig pointe i evalueringen er, at bevillingsmodtagerne er meget positive over for Realdanias rolle undervejs i projektet. Det gælder både i forhold til at sikre den bedst mulige anvendelse afmidlerneogsærligtiforholdtilatkvalificereprojektet undervejs. Den ”personbårne” videnoverførsel, der sker konkret i projekterne, er sammen med de økonomiske ressourcer Realdanias helt store styrke, konkluderer Oxford Research.

downLoad hELE

EvaLuERingSRappoRtEn: www.REaLdania.dk

EvALuERINg AF STRATEgIEN

eValueRIng aF Den FIlantROpIsKe stRategI

13

66 % Meget tilfreds

31 % tilfreds

03 % Utilfreds

00 % Meget Utilfreds

At Realdania er uafhængig af økonomiske og politiske bin-

dinger giver frihed til at eksperimentere og på den måde

være med til at skabe udvikling og forandring. Oxford Re-

search er i sin rapport inde på, at det næste naturlige skridt

for Realdania kan være at bruge sin platform til at sætte nye

dagsordener og flytte holdninger. Inden for det filantropiske

område kaldes den tilgang for katalysatorfilantropi.

Katalysatorfilantropi skal ses som en videreudvikling af den

såkaldte strategiske filantropi. Den strategiske filantropi kriti-

serede den klassiske filantropi for at nøjes med symptombe-

handling uden en langsigtet effekt. Den katalytiske filan tropi

kritiserer derimod den strategiske for at have et alt for snæ-

vert fokus på den enkelte aktør og hans afgrænsede udvik-

ling. I stedet bør man arbejde som katalysator for en større

proces, der kan forandre de større sammenhænge, som det

enkelte projekt indgår i.

Katalysatorfilantropi

offentlige

fonde

erhvervsliv

KatalytIsK FIlantROpIKlassIsK FIlantROpI

Mål: Støtte de bedst mulige projekter Mål: indflydelse på tværs af sektorer for at skabe forandring

ildsjæle

behandle ansøgning

uddele støtte

evaluere

Realdanias PROjektstøtte HvOR tilFReds eR dU Med Realdanias BidRag til styRing aF PROjektet?

Realdanias involveringharkvalifi-ceret projektet i projektperioden

Realdanias støtte gør det nemmere atfindeanden finansiering

Realdania er gode til at sikre, at pengene an vendes bedst muligt

i nogen gradi høj grad

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

2007-2011

eValueRIng aF Den FIlantROpIsKe stRategI

InDsatsOMRÅDeRnein

dsa

tso

Mr

åd

ern

eInDsatsOMRÅDeRne14

Indsatsområder er med til at sætte dagsordenen

Med sine særlige indsatsområder arbejder Realdania problemorienteret og sætter samtidig ekstra fokus på vigtige samfundsmæssige udfordringer.

På tværs af fokusområderne Byen,

Byggeriet og Bygningsarven arbejder

Realdania aktivt med særlige indsats-

områder. Det giver mulighed for i en

periode at sætte ekstra fokus på nogle

afgrænsede problemstillinger – og der-

med for alvor være med til at finde løs-

ninger på vigtige samfundsmæssige

udfordringer. Aktuelt arbejder man med

indsatsområderne Miljø- og ressource-

mæssig bæredygtighed, Sundhed og

social bæredygtighed, Forstaden ver-

sion 2.0 og Yderområdernes potentialer.

Realdania har arbejdet med de fire ind-

satsområder over de seneste 2-3 år, og

i 2012 tilføjes som noget nyt indsats-

området ”Stationsbyens forvandling”.

”Med de særlige indsatsområder forsø-

ger vi at være problemorienterede og

tage fat på udfordringer, som samfun-

det står med. På den måde fokuserer vi

vores arbejde og er samtidig med til at

gøre andre aktører opmærksomme på

en bestemt problemstilling,” siger

Hans Peter Svendler, der er direktør i

Realdania. Når Realdania udpeger et

indsatsområde, følges det op af en

række kampagner og projektkonkur-

rencer, og det betyder, at kommuner,

forskere og lokale ildsjæle i højere grad

får øjnene op for, at her er et område,

som der bør tages fat på. På den måde

bliver der sat gang i både debat og ak-

tiviteter. ”Vi har for eksempel kunnet

se, at man generelt i Danmark står over

for at skulle omdefinere forstæderne i

løbet af de næste 20-30 år, og der har

vi været proaktive og som nogle af de

første sat den problematik på dagsor-

denen. Og vi kan mærke, at det er en

dagsorden, som vækker genklang

rundt om i kommunerne,” siger Hans

Peter Svendler.

Særligt fokus på klimasikring

I forhold til de eksisterende indsatsom-

råder er det især inden for Miljø- og

ressourcemæssig bæredygtighed og

Sundhed og social bæredygtighed, at

projekterne begynder at udvikle sig.

”De to områder har været på dagsorde-

nen siden 2009, og vi har meget fokus

på dem i hverdagen,” siger Hans Peter

Svendler og fremhæver blandt andet,

at der i 2012 kommer særlig fokus på

klimasikring; en dagsorden der er vok-

set ud af indsatsområdet Miljø- og res-

sourcemæssig bæredygtighed. ”Både i

forhold til bygninger og byer vil vi

gerne være med til at vise nye veje for

klimasikring, fordi større regnmængder

skaber nye udfordringer i de enkelte

bygninger og i bymiljøet. Vi har alle-

rede i enkelte projekter arbejdet med

disse problemstillinger, men vi forbere-

der lige nu større initiativer på områ-

det. Det gælder for eksempel projektet

Kokkedal – klimatilpasning og fremti-

dens forstad. Her er visionen at vise,

hvordan byomdannelse og klimatilpas-

ning kan gå hånd i hånd,” fortæller

Hans Peter Svendler.

Realdania kan tage initiativet

Det gælder generelt for arbejdet med

indsatsområderne, at Realdania i sti-

gende grad selv tager initiativ til aktivi-

teter frem for blot at respondere på an-

søgninger udefra. Med indsatsområdet

Forstaden version 2.0 fokuserer man

på, hvordan hverdagslivet i landets for-

stæder i højere grad kan blive præget

af sundhed og bæredygtighed. ”Vi er

ikke helt så langt med hensyn til for-

stæderne, men vi er i gang med at op-

bygge viden. For eksempel har vi i

samarbejde med Miljøministeriet ned-

sat en tænketank, der ser på, hvordan

vi fremtidssikrer forstæderne. Desuden

blev kampagnen Fremtidens Forstæder

søsat i 2011. Her skal arkitektkonkur-

rencer i seks danske kommuner munde


InDsatsOMRÅDeRne ind

satsov

rå

der

ne

15

ud i bud på, hvordan forstæderne bliver

mere bæredygtige og attraktive at bo

i,” siger Hans Peter Svendler og fort-

sætter: ”Fordelen ved konkurrencerne

er, at vi får en masse spændende pro-

jektforslag ind, som ellers ikke ville

være kommet. Og så er det projektfor-

slag, der fokuserer på den samme pro-

blemstilling, hvilket kvalificerer den

debat, vi kan have om emnet – og opti-

merer løsningerne. Initiativet kommer

fra os, men løsningerne har vi ikke på

forhånd.”

I 2011 har Realdania også taget yderli-

gere fat på potentialerne i landets yder-

områder. I forlængelse af kampagnen

Mulighedernes Land er der bevilget

115 millioner kroner til kampagnen

Stedet tæller, hvor kommuner og andre

lokale aktører over de næste fem år har

mulighed for at få drømmene for deres

sted realiseret. Hans Peter Svendler

forklarer: ”Vores mål med kampagnen

er at medvirke til at styrke yderområ-

dernes planlægning, bosætning og tu-

risme. Det kan vi gøre ved at fokusere

på de enkelte steders særlige karakter-

træk og potentialer: Vi skal ikke skabe

landet om til byen, men ved at udnytte

de stedbundne potentialer kan vi være

med til at styrke livskvaliteten i de dan-

ske yderområder.”

Stationsbyens forvandling

– et nyt indsatsområde

Som noget nyt i 2012 tager Realdania

som nævnt også fat på den samfunds-

mæssige udfordring, der ligger i om-

dannelsen af de mange mindre stati-

ons-byer. ”De har været aktive

erhvervs- og handelsbyer, men på

grund af kommunesammenlægninger,

udflytning af industri og generelle cen-

traliseringstendenser står byerne i

mange tilfælde for at skulle omstruktu-

reres,” siger Hans Peter Svendler. Det

nye indsatsområde sættes i gang med

et pilotprojekt i den midtjyske stati-

onsby Bording, og der er planer om en

kampagne og et forskningssamarbejde

med LIFE på Københavns Universitet.

”Indsatsområdet med stationsbyerne er

et andet eksempel på, at vi er med til at

sætte dagsordenen. Der har endnu ikke

været meget fokus på stationsbyernes

omdannelse, men her ser vi en udfor-

dring, der vil præge byudviklingen i de

kommende år, og ønsker derfor alle-

rede nu at sætte gang i en række initia-

tiver med fokus på den problemstil-

ling,” siger Hans Peter Svendler.

Forstædernes forvandlingLæs mere om Realdanias forstadsinitiativer i interview med projektleder Astrid Bruus Thomsen påside20.

yderområdernes potentialerLæs mere om yderområdernes stedbundne potentialer i interview med projektleder Karen Skou på side 22.

Realdania tager i stigende grad selv initiativ til aktiviteter frem for blot at afvente ideer udefra, fortæller direktør Hans Peter Svendler.

InDsatsOMRÅDeRne

sundhed og social bæredygtighed

InDsatsOMRÅDeRne16in

dsa

tso

Mr

åd

ern

e

Man behøver ikke melde sig ind i en klub for at bruge Hernings nye udendørs-

anlæg med plads til sport, leg og bevægelse, der blev indviet i juni 2011. På og

omkring boldklubben Herning Fremads træningsanlæg ligger nu et bevægelses-

landskab, der skaber rum for både sportslige, sociale og kulturelle udfoldelses-

muligheder og dermed er med til at fremme social integration gennem uorgani-

seret idræt og fysisk udfoldelse.

LÆS MERE: www.hERningfodboLdEkSpERiMEntaRiuM.dk

Plads tIl alle I HernIngs FodboldeksPerImentarIum

Med Projekt Livsrum skal unge arkitekter skabe rammerne for

syv nye rådgivningscentre for kræftramte og deres på rørende.

Her vil man kunne møde op, når behovet er der, og visionen

er, at den arkitektoniske udformning skal afspejle nøgleordene

tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær. Rådgivningscen-

trene, der udvikles i et samarbejde mellem Kræftens Bekæm-

pelse og Realdania, placeres så tæt på hospitalerne som mu-

ligt men med sin helt egen arkitektoniske identitet. De første

er planlagt til at åbne i forsommeren 2013.

LÆS MERE: www.LivSRuM.dk

Nye værkstedsbygninger og et mindre salgssted skaber i

Andelssamfundet Vimby i Hjortshøj rammerne for et arbejds-

fællesskab og dagtilbud til de udviklingshæmmede, som bor i

andelssamfundet. Et meningsfuldt beskæftigelsestilbud skal

understøtte, at de udviklingshæmmede bliver integreret i an-

delssamfundet – samtidig med at der bliver taget højde for

deres særlige behov.

Projektet er et samarbejde med Andelssamfundet i Hjortshøj,

ULF – de Udviklingshæmmedes Landsforening, Aarhus Kom-

mune og Realdania.

LÆS MERE: www.andELSSaMfundEt.dk

Projekt livsrum Hjemlig stemning i rådgivningscentre for kræftramte

uDVIKlIngsHæMMeDe I MenIngsFylDt

aRbeJDsFællessKab

InDsatsOMRÅDeRne

yderoMrådernes potentialer

17 ind

satsov

rå

der

ne

I september 2011 kunne Jollmands

Gaard på Als åbne som restaureret

turistattraktion og et samlingspunkt for

landsbyen Holm. Jollmands Gaard

repræsenterer den særegne alsiske

byggestil med kroggårde, hvor bygnin-

gen i sin grundplan er formet som en

fiskekrog. Lokale ildsjæle har stået i

spidsen for at bringe den fredede gård

fra 1700-tallet ind i nutiden som for-

midlingssted, og projektet har fået

støtte af en række fonde, herunder

Realdania. I 2001 blev gården fredet

af Kulturstyrelsen som følge af det

ambitiøse genrejsningsprojekt og er

nu sikret for eftertiden.

Kroggård på als rejser sig

fra ruinerne

Ejeren af Knuthenlund, Susanne Hovmand, producerer hånd-

lavede, internationalt prisbelønnede oste og yoghurt af fåre-

og gedemælk fra godsets egen bestand. Successen er kom-

met, efter herregården omlagde til økologi og etablerede

mejeri og mejeriudsalg i laden, og stedet har nu årligt mere

end 30.000 besøgende, der kan følge fødevarernes vej fra

jord til bord. Knuthenlund er et godt eksempel på yderområ-

dernes store potentialer, og støttes af Realdania med et for-

midlingsinitiativ og en nytænkning af herregårdens bygnin-

ger og udearealer i forhold til de mange nye aktiviteter.

Når Kerteminde i 2013 fylder 600 år, skal der være bedre

sammenhæng mellem byen og renæssancehavnen. Havnen

repræsenterer byens kulturhistoriske og arkitektoniske identi-

tet, men den afskæres i dag fra byen af parkeringspladser,

cykelstier og et befærdet vejareal.

Det skal der gøres noget ved med et projekt, hvor havnen ny-

fortolkes, og hvor der udvikles et rekreativt byrum med ak-

tivt byliv i snitfladen mellem byen og vandet. Projektet er et

samarbejde mellem Kerteminde Kommune og Realdania og

gennemføres som en arkitektkonkurrence med efterfølgende

realisering af vinderprojektet.

LÆS MERE: www.kERtEMindE.dk

KnUthenlUnd

HaVn Og by blIVeR genFORenet I KeRteMInDe

Miljø- og ressourceMæssig bæredygtighed

At spare på energien i bygninger er

ikke kun et spørgsmål om tekniske løs-

ninger. Erfaringerne viser, at den måde,

vi bruger og lever i bygninger på, også

har stor betydning for energiforbruget.

Et initiativ, der gennemføres inden for

rammerne af AlmenNet, skal nu synlig-

gøre energiforbruget over for beboere

i almene boliger, så de bliver opmærk-

somme på deres energimæssige ad-

færd med henblik på, at de kan ændre

den. Projektet skal bl.a. munde ud i et

koncept for et ”grønt regnskab”.

synliggørelse af energiforbruget sKal ændre beboeres adfærd

I oktober 2011 viste Dansk Arkitektur Center udstillingen

The Green Beacon Exhibition på Rådhuspladsen og Køben-

havns Rådhus. Udstillingen, der blandt andet bestod af laser-

lys kastet op på Rådhusmuren, blev vist som en del af det

internationale topmøde Green Growth Leaders – Take Lead

og konferencen Building Green 2011. Temaet var, hvordan

nye grønne løsninger inden for blandt andet energi, affalds-

håndtering, byplanlægning og arkitektur er med til at øge

livskvaliteten i storbyer rundt om i verden.

Naturformidlingen fik nye muligheder, da naturværkstedet

drevet af Grøn Vesterbro/Sydhavn fik tag over hovedet i

Saxo-parken på Vesterbro i 2008. Her er et gammelt toilet

omdannet til et indendørs naturværksted, der kan bruges

af de lokale institutioner.

Den lille bygning, der er døbt Træstubben, skal fungere som

demonstrationshus for en række bæredygtige løsninger og

gøre det muligt for børnene at møde naturen selv på den

hårde stenbro. I 2011 fik Træstubben ny støtte til sammen

med børnene at bygge et grønt demonstrationstag med fo-

kus på bæredygtige byggematerialer og byggeprocesser og

det at gøre byen mere grøn.

Udstilling om grønne løsninger på rådhuspladsen

bøRn byggeR gRønt I tRæstub pÅ VesteRbRO

InDsatsOMRÅDeRneInDsatsOMRÅDeRne18in

dsa

tso

Mr

åd

ern

e

forstaden version 2.0

På initiativ fra Realdania har BIG – Bjarke Ingels Group – sam-

men med arkitekt og byplankonsulent Tom Nielsen udformet

en ny, bæredygtig løsning for den fremtidige trafik langs

motorvej Ring 3.

På linje med Fingerplanen fra 1947 er LOOP City-visionen –

med en letbane som den trafikale rygrad – tænkt som et sam-

menhængende oplæg til byudviklingen for en række kommu-

ner omkring hovedstaden, og den er allerede blevet anledning

til et stort fælles byudviklingsprojekt mellem ti kommuner.

LÆS MERE: www.REaLdania.dk

ny lOOp CIty-VIsIOn FOR HOVeDstaDsOMRÅDet

Gode faciliteter til gadeidræt hjælper unge til at dyrke mere

motion og fremmer integrationen og samværet i udsatte

boligområder. Det ved man i Herning, Horsens, Sønderborg,

Næstved, Brøndby og Rødovre, som er udvalgt til at få nye og

bedre redskaber til gadeidræt som for eksempel street basket,

street soccer, street fit og udendørs bordtennis.

Projektet er et samarbejde mellem organisationen GAM3,

Primus Arkitekter og Realdania.

LÆS MERE: www.gaM3.dk/dEnMaRk og www.pRiMuS.nu

Forstæderne er populære og er der, hvor halvdelen af dan-

skerne bor, arbejder eller dyrker fritidsinteresser. Og det er

også der, en stor del af fremtidens byudvikling kommer til at

ske. Derfor er Miljøministeriet og Realdania er gået sammen

om en tænketank, der skal give bud på, hvordan vi kan gøre

dem til bæredygtige forstæder.

De fleste forstadsområder er anlagt efter anden verdenskrig,

men også i dag opstår der nye forstadsområder. Tænketanken

skal afdække, hvilke udfordringer og muligheder, der er for at

gøre eksisterende og nye forstæder mere bæredygtige ud fra

tre mål: samfundsøkonomisk, miljømæssigt og socialt.


Bedre faciliteter for gadeidræt i udsatte boligområder

tænKetanK FOR bæReDygtIge FORstæDeR

InDsatsOMRÅDeRne 19 ind

satsov

rå

der

ne

InDsatsOMRÅDeRne

AF JOURNALiST

ANDERS KLEBAK

Forstæder i forvandling

Fossende regnmængder, lavenergi og nye familiemønstre var ikke opfundet, da forstæderne blev bygget. Realdania vil i samarbejde med fem kommuner skabe debat om en bydel, som trænger til en opdatering.

Farum er et billede på nogle af de ud-

fordringer, en dansk forstad står med.

Byen er opdelt i isolerede enklaver: et

bycenter med handelsområde, parcel-

huskvarterer, et stationsområde og så

Farum Midtpunkt.

”Forstæderne er kendetegnet ved at

være meget funktionsopdelte. Hér bor

man, dér arbejder man og herovre kø-

ber man ind,” siger Astrid Bruus Thom-

sen, projektleder for Realdanias initiativ

Fremtidens Forstæder.

Det giver dels en masse uhensigtsmæs-

sig trafik på tværs af byen, som koster

brændstof, for eksempel når man skal

købe ind. Men det giver også meget

plads, som ligger øde hen og mangler

liv og forbindelse med hinanden.

”Det kan være svært at finde mødeste-

der i Farum, hvor man kan dyrke fælles-

skaber. Boligområderne er for eksempel

steder, hvor man stort set kun kommer,

hvis man bor der,” siger Astrid Bruus

Thomsen.

Hendes skrivebord bliver i den kom-

mende tid overdænget med kreative

hjerners forslag til, hvordan forstæderne

kan se ud, hvis man tænker nyt. Seks

kommuner deltager i Fremtidens For-

stæder. Kommunerne udpeger hver sit

byområde og laver i samarbejde med

Realdania en arkitektkonkurrence, hvor

udvalgte tegnestuer skal give bud på

løsninger af forskellige problemer, som

forstæderne står med.

Bulldozer bliver i garagen

”Storme og massive mængder regn-

vand, stigende energipriser, ændrede

familiemønstre, flere ældre og flere en-

lige er nye tendenser, som forstaden

ikke tager højde for,” forklarer Astrid

Bruus Thomsen.

”Forstæderne er født i en tid, hvor man

ikke havde de samme udfordringer

som i dag. Målet er at få skabt debat

og visioner om en bæredygtig forstad,”

siger hun.

Furesø kommune, hvor Farum Midtby

ligger, er længst fremme i projektet.

Seks tegnestuer har leveret bud på,

hvordan midtbyen kan bindes bedre

sammen og få mere liv. Tre af dem er

gået videre, og blandt dem skal en

vinder findes.

”Forslagene er meget forskellige,”

fortæller Astrid Bruus Thomsen. ”Ét

fokuserer på nyt, tæt boligbyggeri i et

gadeforløb med cafeer og butikker, der

skal danne en forbindelse mellem de

enkelte dele i byen. Et andet satser på

en kæmpe, grøn park som rekreativt

område mellem bydelene og et tredje

på en inviterende byplads og en nyfor-

tolkning af stueplanet i boligbebyggel-

sen Farum Midtpunkt, så der bliver

plads til kreative erhverv og dermed en

helt ny beboerdynamik.”

Fælles er, at de forholder sig til noget,

som allerede ligger der i forvejen. En af

de store udfordringer med fornyelse af

forstaden er, at man ikke bare kan køre

bulldozeren frem, fjerne det eksiste-

rende og bygge helt nyt fra bunden.

”Det er på en gang det fascinerende og

vanskelige ved forstaden. Man skal for-

holde sig til en stor mængde byggeri og

anlæg, som skal bevares, men samtidig

nytænkes. Det er utrolig komplekst og

giver nogle helt andre udfordringer, end

hvis man skulle bygge på en bar mark,”

siger hun.

Bryd isolationen

Identiske problemstillinger findes i den

del af forstæderne, som udgøres af det

almennyttige boligbyggeri. Denne bolig-

form er udgangspunkt for et andet Re-

aldania-initiativ. Det hedder Det Gode

Boligliv og er også kendetegnet ved at

bygge videre på det eksisterende.

”De almennyttige boligorganisationer

har stærke traditioner for fællesskab og

fælles områder for beboerne. Men sam-

tidig er det områder, som er berørt af

sociale problematikker og isolation fra

de omkringliggende områder,” forklarer

Astrid Bruus Thomsen.


dsa

tso

Mr

åd

ern

e

InDsatsOMRÅDeRne

Det Gode Boligliv støtter projekter, der

bygger videre på traditionerne for det

sociale liv eller skaber forbindelse med

resten af byen. Det kan for eksempel

være en ny ide til at bruge det forladte

butiksområde i boligblokkene eller en

aktivitetssti mellem de almennyttige

boliger og nabokvarterene, der motive-

rer beboerne til at tage alternative ruter

i byen.

”De 157 projektforslag, som Realdania

har modtaget, vidner om interesse fra

beboernes side,” siger Astrid Bruus

Thomsen.

Hvordan bor man internationalt?

I en lidt større skala, i den nordlige ende

af landet, står det østlige Aalborg over-

for en kolossal forandring. Bydelen bli-

ver blandt andet centrum for opførelsen

af et hospital og 400 ungdomsboliger,

en udbygning af Aalborg Universitet og

sportscentret Gigantium samt fornyelse

af boligkvarteret Kildeparken.

Aalborg kommune er også med i

Fremtidens Forstæder, og en af udfor-

dringerne ved sådan et område er at få

byggeprojekterne til at spille sammen.

Kommunen vil have arkitektfirmaernes

bud på en forstad med sammenhæng –

både hvad angår transport, netværk

mellem de vidensarbejdere, der skal ar-

bejde og bo i forstaden, og rekreative

områder. Samtidig skal det være en for-

stad, der skal være attraktiv for uden-

landsk arbejdskraft, som kommunen

håber vil slå sig ned i området. Af

samme grund er også udenlandske teg-

nestuer inviteret til at deltage i konkur-

rencen.

”Hvordan ser sådan en forstad ud?

Hvilke krav har for eksempel en uden-

landsk læge og hans familie til byen?

Det er åbne spørgsmål, og det bliver

meget spændende at se, hvad der kom-

mer ind af bud,” siger Astrid Bruun

Thomsen.

InDsatsOMRÅDeRne

Astrid Bruus Thomsen er civilingeniør og projektleder på Fremtidens Forstæder og Det Gode Boligliv.

Realdania-kampagnen Det gode boligliv støtter projekter, der udvikler og fornyer de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv. Deadline for ansøgninger var i december 2011 og Realda-nia modtog 157 forslag fordelt over hele landet. i løbet af 2012 igang-sættes endnu en ansøgningsrunde.

LÆS MERE: www.dEtgodEboLigLiv.dk

initiativet Fremtidens Forstæder løber fra 2011 til 2013. Målet er at skabe debat om og visioner for en fremtidig, bæredygtig byudvikling i forstæderne. initiativet omfatter seks kommunale arkitektkonkurrencer, debat og udstillinger i Aalborg, Albertslund, Furesø, Glostrup, Guldborg-sund og Vejle.

LÆS MERE: www.foRStadEn.dk

FReMtIDens FORstæDeR Det gODe bOlIglIV

21 ind

satsov

rå

der

ne

InDsatsOMRÅDeRne

AF JOURNALiST MAJ CARBONi

FOkUs På det lOkale skaBeR ny Udvikling

Ved at fremhæve og nytænke det unikke ved et sted, kan man være med til at skabe en ny værdi og udvikling i yderområderne, viser tidligere Realdania-kampagne. Med stedet tæller bygges der videre på de positive erfaringer.

Der sker ting og sager ude i de danske

yderområder, som stritter imod den

ofte hørte historie om befolkningsflugt

fra land til by og almindelig tristesse.

Det er nemlig muligt at skabe positiv

udvikling, og samtidig fremhæve netop

værdien af at være et yderområde med

særlige attraktioner, der ikke findes an-

dre steder. Det kan være fine tiltag som

at etablere et moderne klubhus til sur-

fere, bygning af en ny plads til at nyde

solnedgangen eller omlægning af den

lokale herregård til økologi med mejeri-

udsalg, der er med til at gøre en forskel.

I den nye Realdania-kampagne Stedet

Tæller arbejdes der med at fremhæve

og forny lokale steders særlige kvalite-

ter med det formål at tiltrække turister

og forbedre livskvaliteten for de menne-

sker, der bor der.

”Når nedgangen i landbrug og fiskeri

giver færre arbejdspladser, og ungdom-

men trækker mod storbyerne, er der

behov for at skabe en anden udvikling i

yderområderne. Vi kan næppe – og skal

nok heller ikke – stoppe migrationen fra

land til by, men udviklingen kalder på

en ny rollefordeling mellem land og by,

og det er især der, vi bør tage fat,” siger

projektleder på Stedet Tæller, Karen

Skou.

Stedets potentialer skal nytænkes

”Det er udviklingen af de såkaldt sted-

bundne potentialer, der kan være med

til at give yderområderne en ny plads

på fremtidens Danmarkskort,” fortæller

Karen Skou. Stedbundne potentialer er

det, der kan gøre et sted til noget sær-

ligt. Det kan være kulturarv i bygninger,

nærhed til storslåede naturområder, lo-

kal kultur eller en levende håndværks-

tradition.

”Men potentialerne kan ikke stå alene.

De skal bæres frem af den innovative

ide og et engageret lokalsamfund og

nogle driftige ildsjæle,” understreger

hun.

Nytænkningen af den lollandske herre-

gård Knuthenlund er en af de gode er-

faringer, som Stedet Tæller bygger vi-

dere på. Ejeren har omlagt godset til

økologi, etableret et mejeri og mejeri-

udsalg i laden samt skabt plads til mere

liv på gårdspladsen. Realdania har bi-

draget til ombygningerne. Nu produce-

rer Knuthenlund en verdensberømt ge-

deost, antallet af ansatte på godset er

steget fra 3 til 20, og besøgstallet er

eksploderet fra 0 til 30.000 om året.

”Vi håber, det er noget, der smitter af

på de andre herregårde i området. Der

er et stort potentiale for en positiv ud-

vikling på Lolland og Falser, så området

kan blive attraktivt at besøge som herre-

gårdsdistrikt og dermed kan blive kendt

for sine mange smukke godser og her-

regårde frem for faldefærdige huse og

stor arbejdsløshed,” siger Karen Skou.

Mange forskellige potentialer

Stedbundne potentialer kan være

man ge ting, og det kan ikke afgøres på

forhånd, hvad der rummer potentiale på

et sted. Men når det er fundet, er der

pludselig noget helt nyt at arbejde med

for et lokalområde.

”Realdania er da også blevet positivt

overrasket over, hvor meget medfinan-

siering projektejerne har kunnet samle

ind. Det er tegn på, at der er muligheder

og vilje til at skabe en ny udvikling i

områderne,” mener Karen Skou.

Et andet projekt, hvis erfaringer Stedet

Tæller-kampagnen bygger videre på, er

Vang Pier på Bornholm, et område, der

i over 100 år fungerede som granitbrud.

Den industri stoppede i 1996, og områ-

det har manglet en ny funktion.

Selve moleområdet, der har lagt navn til

Vang Pier, blev tidligere brugt til ud-

skibning af granit, og i dag er det på ini-

tiativ fra Bornholm Regionskommune i

samarbejde med NCC Roads og Real-

dania blevet lavet til et populært natur-

og fritidsområde for turister og øens fa-

ste beboere. Konkret er dækmolen

sænket og gjort fladere og bredere, og

der er støbt en sti i beton, så alle kan

spadsere ud og opleve den nordborn-

holmske klippekyst fra havet eller fiske

og dykke. Der, hvor den tidligere laste-

kaj var, står der i dag borde og stole,

hvorfra man kan nyde solnedgangen og

en helt enestående udsigt til den born-

holmske stejlkyst. Vang Pier er nemlig

det eneste sted på Bornholm, hvor man

kan opleve klippekysten fra Østersøen

uden at opholde sig i en båd samtidig.

”Og en af pointerne er, understreger

Karen Skou, at grebet jo faktisk er gan-

ske enkelt. Det hele er her jo i forvejen,

så man skal bare få øje på det – og så

selvfølgelig gøre noget for at fremhæve

og gøre potentialerne aktive.”


dsa

tso

Mr

åd

ern

e

InDsatsOMRÅDeRne

Realdaniaharialtafsat115millionerkronertilkampagnen,derfremtil2016støtterkonkrete,fysiske projekter, som udnytter de stedbundne potentialer i Danmarks yderområder. Der er også afsat midler til formidling af viden og inspiration til aktører i yder områderne. Kampagnen har tre fokusområder:

1 Mulighedernes Danmark der sætter fokus på de stedbundne potentialer som afsæt for bæredygtig udvikling.

2 Kvalitet i kysternes turistbyer der fokuserer på høj kvalitet i kystbyernes byggede miljø og hvordan dette kan gavne turismeudvikling og lokale borgere.

3 steder i landskabet som skal vise, hvordan man med et minimum af indgreb kan formidle natur gennem besøgs steder af høj arkitektonisk kvalitet.

Kommuner, turismeerhverv og andre aktører i yderområderne kan gennem to ansøgningsrunder søge om støtte til fysiske projekter, der falder ind under de to første fokusområder. Til det tredje udvælger Realdania projekter gennem et fagligt videnspanel og i dialog og samarbejde med projektejere.

Projekterne gennemføres i et tæt samarbejde med de lokale kommuner.

Karen Skou, arkitekt MAA, er projektleder på kampagnen Stedet tæller

Det var virksomheden NCC Roads, der havde bryderetten, indtil granit-bruddet i Vang på Bornholm blev lukket ned. Pengene, der skulle bruges til at rydde op efter granitbruddet og fjerne Vang Pier, valgte de i stedet, til glæde for øboere og turister at bruge på at gøre Vang Pier til en at-traktion, så området i dag åbner for nye, spændende muligheder og ikke ender som et trist monument over tidligere tiders industrieventyr.

LÆS MERE: www.StEdEttaELLER.dk

Vang pIeR

Stedet tæller

23 ind

satsov

rå

der

ne

LÆS MERE: www.EngodoMvEj.dk

Hvad: To drenge i fuld fart

HvOR: Byens Arena i gladsaxe

HvORnåR: Lige inden der blev kaldt op til aftensmad

KaMpagneR Og Calls

genskabelse af gram Slot som et kulturelt og erhvervsmæssigt fyrtårn var et af projekterne i kampagnen Fremtidens Herregårde.

Det Gode Boligliv-kampagnenblevskudtigangi2011og er målrettet projekter i almene boligbebyggelser.

Ildsjælekampagnen, der blev igangsatiefteråret2011,ereninvitation til alle ildsjæle.

Sønderskovgård i Hjørring bygger en topmoderne svinestald som del af kampagnen Fremtidens Landbrugsbyggeri.

Kampagnen Bedre Byrum resulterede blandt andet i en total ombygning af Øster Allé i København.

Lindenborg gods ombygges og renoveres som led i kampagnen Fremtidens Herregårde.

Call'et En God Omvej blev anledning til etablering af Byens Arena i gladsaxe.

Vang Pier: Fra nedlagt industriområde til attraktivt turistmål som led i kampagnen Mulighedernes Land.

27 KaMpagneR Og Calls

Som en strategisk filantropisk virksomhed venter Realdania

langt fra altid på den gode ansøgning. Mange af vores pro-

jekter sættes i gang ved, at vi identificerer et behov eller en

udfordring i det byggede miljø og på den baggrund sætter

forskellige aktiviteter i gang, der hæver sig over enkeltpro-

jektniveauet for at skabe udvikling, forandring og debat på

området. Til det formål er kampagner og calls to af de cen-

trale værktøjer.

Vi gennemfører ofte både kampagner og calls i samarbejde

med andre parter. Det kan være andre fonde, offentlige for-

valtninger eller forskellige faglige eksperter. Det giver det op-

timale grundlag for at kvalificere kampagnens fokus, videns-

grundlag og de konkrete tiltag.

Kampagnerne

Kampagnen består ofte af en bred vifte af aktiviteter – fra for

eksempel projektkonkurrencer og realisering af demonstrati-

onsprojekter til forskellige former for debat- og formidlings-

aktiviteter. Kampagnen har blandt andet den fordel, at den

kan skabe god omtale, og at den rammer bredt. Netop fordi

den hæver sig op over enkeltprojektniveauet.

Noget af det effektive ved kampagnerne er, at de ofte løber

over flere år og har en bred vifte af aktiviteter. Det betyder,

at de får et stort læringspotentiale, og der er tid og rum til at

drage erfaringer. Et godt eksempel på en flerårig kampagne

er Ildsjælekampagnen, der blev sat i gang i efteråret 2011.

Calls

Call kan måske bedst oversættes med ”invitation”. Når Real-

dania igangsætter et call, sker det ved, at vi inviterer til at

sende os projektforslag inden for et bestemt tema. Dermed

opnår vi at få en række projektforslag præsenteret på skitse-

plan, og kan så udvælge de bedste ud til videreudvikling af

projektideer eller realisering af konkrete projekter.

En stor fordel ved call’et er, at vi med mere enkle midler og

færre ressourcer end i en stor kampagne kan realisere de

bedste projekter. I sig selv kan call’et også stimulere til udvik-

ling inden for et felt, fordi aktører, der ikke havde overvejet at

søge Realdania, via call’et bliver gjort opmærksom på, at vi

prioriterer det pågældende tema lige nu.

Vi opnår derfor ikke kun et større ansøgerfelt. I mange til-

fælde vil call’et også skabe udviklingsarbejde og tværgående

samarbejde hos aktørerne. Det er for eksempel tilfældet med

En god omvej, hvor 59 kommuner sendte 78 ideer til projek-

ter, der kunne styrke leg og bevægelse i hverdagen. Her blev

der – også for de projekter, der ikke fik støtte til at arbejde vi-

dere med projektideen – sat udviklingsarbejde og tværgå-

ende samarbejde i gang blandt de kommuner, som deltog i

call’et.

fra den filantropisKe værKtøjsKasse:

AF METTE gEILØ

kaMPagneR Og calls

Læs mere om Ildsjælekampagnenpåside30Læs mere om En god omvej påside28


støjvOld OMdannet til UdFlUgtsMål

Klatretove, løbestier og en kælkebakke af kunstgræs inviterer nu Solrøds borgere til sjov bevægelse på en ellers lidt kedelig støjvold.

Det er egentlig ganske enkelt. Stolper, tove, en række skrid-

måtter og en firkant hvid kunstgræs. Tilføjet en sjat god fan-

tasi fra Solrød Kommunes medarbejdere har disse ingredien-

ser forvandlet et stykke af støjvolden op mod motorvejen til

et udflugtsmål for hele familien. Nu tager områdets løbere og

mountainbikere en sjov omvej op og ned ad volden på stien

af skridmåtter. Børn og unge kælker året rundt på kunstgræs-

banen og klatrer i tovbanerne på skråningerne, der indbyder

til at fire sig op og svinge sig ned. Og højt hævet over villa-

kvarter og marker kan de unge træne parkour. Støjvoldens

nye bevægelseszoner får legebarnet frem i selv de voksne,

der kommer forbi, fortæller Peter Jul Jacobsen, der er idræts-

& fritidskonsulent i Solrød Kommune og hovedmanden bag

projektet, der er et af de ni vinderprojekter i

Realdanias kampagne En god omvej.

Kan kopieres til mange steder

”Jeg tror, at en af årsagerne til, at vores projekt blev udvalgt

var, at ideen bag kan overføres til mange andre steder i lan-

det. Der er jo mange kilometer støjvolde rundt omkring, og

det her er en let og billig måde at skabe leg og bevægelse på

et areal, som ellers aldrig bliver brugt,” siger Peter Jul Jacob-

sen, der er taget med ud på volden for at vise, hvordan kom-

munens ideer blev til virkelighed med hjælp fra borgerne.

Ældre vil også være med

Solrøds borgere er undervejs kommet med kommentarer og

forslag, som er blevet indarbejdet i det endelige resultat. Det

har blandt andet ført til, at belægningen på løbestierne er

blevet ændret, der er kommet sand for enden af kælkebak-

ken og bestilt bænke og belysning, så familien kan spise

madpakker mellem klatreturene. Aktivitetsbanerne var fra

start af målrettet store børn og unge, men nu har flere ældre

fået ideer til, hvordan tredje og sidste fase af projektet også

kan komme dem til gode. Blandt andet har de har ønsket sig

bredere stier op ad volden med mulighed for støtte og

bænke på toppen, hvor de kan nyde udsigten. ”Det har været

godt at tage projektet i tre forskellige etaper, så vi har kunnet

inddrage borgerne og lære af vores fejl og successer under-

vejs,” siger Peter Jul Jacobsen.

AF JOuRNALIST MAJ CARBONI

Bevægelseszonerne på støjvolden er en forholdsvis let og billigt måde at give borgerne nogle nye kreative tilbud om motion, der også kommer dem til gode, der ikke går i sportsklub, men løber, dyrker parkour eller bare vil have en aktiv dag med familien, mener Peter Jul Jacobsen, der er idræts & fritidskonsulent i Solrød Kommune.

en vOldsOM OMvej


i foråret 2010 indsendte 59 kommunerhele 78 kreative visionsoplæg til En god om-vej. 15 kommuner blev udvalgt til at videre-udvikle deres visionsoplæg til et konkret pro-jektforslag, og efter en spændende, kreativ proces var der til sidst ni vinderprojekter, der fik penge til realisering.

De ni projekter er:• Dronningens Bastion, Fredericia Kommune • Byens Arena, Gladsaxe Kommune • Opfordring til udfordring, Kolding

Kommune • Sidesporet ved Nørre Aaby Station,

Middelfart Kommune • Odsherreds gode omvej, Odsherred

Kommune • PulsPark i Ringkøbing, Ringkøbing-Skjern

Kommune • PiXLPARK (Den digitale legeplads),

Roskilde Kommune • En Voldsom Omvej, Solrød Kommune • Mellem bakkedrag og dalstrøg,

Sønderborg Kommune

LÆS MERE: www.EngodoMvEj.dk

efter succesen med En Voldsom Omvej tænkes bevægelse i byrummet nu også ind i fremtidige projekter.

Klatrebanerne og kælkebakken på støjvolden er et konkret eksempel på, hvordan man som kommune kan inspirere folk til at være fysisk aktive. Bor-gerne har kvitteret med stort fremmøde og takke-mails til borgmesteren, og det har banet vejen for, at bevægelse i byrummet nu bliver tænkt med ind i nye projekter fra begyndelsen. Det mener idræts- & fritidskonsulent, Peter Jul Jacobsen, har været en af de største gevinster ved projektet.

”Før var der ikke så mange, der kendte til min funktion i kommunen, men gennem projektet har jeg samarbejdet med en masse forskellige menne-sker, så jeg nu bliver inviteret med ved bordet, når nye udviklingsprojekter i kommunen udtænkes,” fortæller han.

Allerede nu er der flere ting på tegnebrættet. i øjeblikket undersøger Peter Jul Jacobsen om det er muligt at lave en skøjtebane på pladsen foran rådhuset om vinteren.

Aktivitetsvold sætter fokus på bevægelse

29

Ildsjæle kan skabe forandring og udvikling i bylivet med deres engagement og ideer. Men hvordan holder man gejsten i projekter, der er drevet af lyst, når man støder ind i kommunale regler og ringbind? Realdania inviterede til møde om byggeriets ildsjæle i København.

Karen Margrethe Olsen er taget hele vejen fra Præstø til spil-

lestedet Mayhem i København på en decemberaften med

storm og regn i vente. Som formand for Bevaringsforeningen

for Præstø og Omegn lader man sig ikke stoppe af ruskvejr.

”Foreningen arbejder for, at den lille sydsjællandske by beva-

rer sit særpræg, og at gågaden ikke bliver endnu et af de

skrækeksempler, som man ser i så mange andre gamle køb-

stæder, hvor butikkernes facader og skiltning skærer i øj-

nene,” som hun udtrykker det. Lige nu har foreningen brug

for et økonomisk rygstød til en oplysningskampagne til både

håndværkere og gågadens handlende. Derfor er hun kommet

i aften. For at fortælle om sit projekt, høre om mulighederne

for støtte og om andres erfaringer.

En eftertragtet gruppe

Karen Margrethe Olsen er en af de ildsjæle, som er målgrup-

pen for aftenens møde. Realdania har inviteret både kommu-

ner og folk, der brænder for at udvikle, bevare eller har nye,

skæve ideer til bygninger og byliv til inspirationsmødet.

Målet er at sætte fokus på det frivillige arbejde og på ildsjæ-

lenes store betydning. Som Sarah Line Bohn, der er sekreta-

riatsleder på Ildsjælekampagnen, siger, er det vigtigt, at kom-

munerne får øjnene op for de frivilliges indsats: ”Ildsjæle

skaber stor effekt for små midler”.

En af dagens oplægsholdere er Bjarne Ibsen fra Syddansk

Universitet, der forsker i frivilligt arbejde. Han konstaterer, at

der er politisk rift om ildsjæle og frivillige hænder. Opgjort i

AF JOURNALiST ANDERS KLEBAK



timer svarer de frivilliges indsats til 280.000 fuldtidsstillinger.

”Det er selvfølgelig det, som mange gerne vil have fat i,” si-

ger han.

Men han advarer samtidig mod, at kommunerne bliver for iv-

rige efter at få kontant udbytte af deres støtte til det frivillige

arbejde.

”Hvis man stiller for mange krav og forventer output, kan

man kvæle de frivilliges oplevelse af meningsfuldhed i det,

de laver. Værdien af ildsjælenes arbejde skal da heller ikke

måles i økonomi. Men i at deres engagement giver ejerskab

og lokal forankring, der resulterer i gode og bæredygtige pro-

jekter,” siger han.

”Løft blikket”

En andet fare, der kan slukke ilden hos de energiske sjæle, er

mødet med de kommunale ringbind. ”Når man kommer med

en drøm og skal have den passet ind i en virkelighed med by-

planlægning og brandregler, kan det virke som en meget

lang rejse fra start til mål,” fortæller Tina Saaby, der er stads-

arkitekt i Københavns Kommune. Hun opfordrer folk med

ideer til at være gode til at lytte og indstille sig på at skifte

retning, i stedet for stædigt at insistere på udgangspunktet.

”Det kræver, at man er realistisk og tør ændre sin ide. Det

kan være en af de ting, der er svære for ildsjæle,” siger hun.

Hun peger også på, at der kan opstå konflikter undervejs på

grund af de mange hensyn, der skal tages. Her opfordrer hun

embedsfolket til at være fleksible. I stedet for eksempelvis at

afvise en plantegning, hvor træerne står ude på cykelstien,

skal man sige ”de træer skal lige flyttes væk fra cykelstien,

når det her skal bygges,” forklarer hun.

”I stedet for at konstatere, at det ikke kan lade sig gøre, skal

alle nok blive bedre til at løfte blikket og se, hvordan man kan

løse det,” siger hun.

Hemmelighedsfulde Kajak-Ole

En mand med ideer, der er dukket op denne aften er Ole

Markdal – også kendt som Kajak-Ole, fordi han stod bag fir-

maet, der lancerede kajakudlejning i Københavns kanaler til

turister og andre nysgerrige. Firmaet er solgt og Kajak-Ole

har nye planer, men vil ikke ud med detaljer. Kun i uldne ven-

dinger fortæller han, at ideen involverer bygninger og formid-

lingsplatforme. ”Det handler om at give folk mulighed for læ-

ring, uden at de behøver at sidde hjemme foran skærmen,”

siger han.

Men han vil til gengæld gerne fortælle, at han går fra afte-

nens møde med et par gode kontakter. ”Jeg går til mange

workshops og møder, hvor der er tværfaglighed. Præcis som

i dag, hvor folk kommer med mange forskellige ideer fra hip-

pieniveau til high tech,” siger han.

”Det er fantastisk med sådan en aften. Jeg fik for eksempel

en snak med stadsarkitekten, der sagde ”Ole, vi må holde et

møde om din ide snarest,” fortæller han.

Realdania vil hjælpe ildsjælenes arbejde med det byggede miljø til gavn for de lokalsamfund, hvor de er aktive. Kampagnen løber fra 2011 til 2014 og har tre hoveddele:

• Ildsjæle-netværk: Gennem kampagnemøder og hjemmeside med ild-sjælebørs samt facebook-gruppe inviteres byggeriets ildsjæle til at gå i dialog med hinanden.

• Videndeling: Kampagnesekretariatet arrangerer forskellige tiltag, hvor ildsjælene kan blive klogere på projektudvikling, projektledelse og meget andet. Blandt andet afholdes der inspirationsmøder, en årlig ”ildsjælenes Dag,” og på hjemmesiden er oprettet værktøjskassen Gode Råd, som kan hjælpe ildsjælene godt på vej.

• Økonomisk støtte: De tre år, initiativet løber, inviterer kampagnesekreta-riatet en gang om året ildsjæle over hele landet til at komme med bud på konkrete projekter. Kampagnen har et samlet budget på 30 mio. kr. og kan støtte udvikling og realisering af op til 50 projekter.

LÆS MERE: www.byggERiEtSiLdSjaELE.dk

FaKta OM IlDsJæleKaMpagnen

De mange fremmødte var opsatte på at udveksle erfaringer og fortalte engageret om deres projektideer.

Hvad: glade mennesker foran det nyrestaurerede medborgercenter Sydhavnskompagniet

HvOR: Sydhavnen i København

HvORnåR: ved indvielsen

LÆS MERE: www.SydhavnEn.dk

33 lOReM IpsuM

34 tænKetanKe

forpligtelse til at tænKeDe er der allerede. Og der vil komme

flere af dem: De private tænketanke.

I USA og Storbritannien har de længe

været en afgørende faktor i samfunds-

debatten. Og i Danmark har vi på det

seneste især set de mere politisk far-

vede eksperter debattere på tal og stati-

stikker i medierne. Men nu er partipoli-

tisk uafhængige tænketanke godt på

vej, og nogle af dem med en økono-

misk starthjælp fra Realdania i ryggen.

Fordi den debatskabende og dybtgå-

ende analyse af velfærdssamfundet er

nødvendig i en fortravlet tid med både

politisk og kommerciel krise.

Og når nu man har pengene, så har

man også forpligtelsen til at medvirke til

langsigtet tænkning, mener Realdanias

adm. direktør, Flemming Borreskov.

”Filantropisamfundet har det privile-

gium og særkende, at det har en anden

tidshorisont end både det kommercielle

og det politiske system. Det forpligter,”

siger han.

Men hvad er det så, civilsamfundet kan

bruge tænketankene til? Hvad er det, de

kan? Og hvor langt er filantropisamfun-

det egentlig parat til at gå, når der skal

investeres i velfærdssamfundet?

Spot på de skjulte dagsordener

Emnerne står i kø, ideerne flyver og kaf-

fen når at blive kold i kopperne, når Pe-

ter Mogensen, direktøren for Kraka, en

af de nyeste tænketanke, sammen med

Flemming Borreskov kaster sig ud i de-

batten.

”Vi kan sætte spot på og problemati-

sere nogle af de forhold, der ikke altid

ligger lige for i den politiske arena,” si-

ger Peter Mogensen. ”Vi kommer med

en anden baggrund end det statsappa-

rat, hvor man traditionelt har tænkt tan-

kerne om, hvor samfundet skal hen.”

Kraka er partipolitisk uafhængig, og den

vil række ud over andre organisationers

særinteresser og ønsker om at ændre

folks grundholdning til de politiske sy-

stemer. For at blive taget alvorligt i

samfundsdebatten vil Kraka trække på

kapaciteter i forskningsverdenen tillige-

med de organisationer, der har special-

viden om væsentlige byggesten i sam-

fundet. F.eks. Realdania, når det gælder

det byggede miljø.

”Kraka har en frihedsgrad til at udarbejde

analysen og starte debatten – sætte en

dagsorden. Så må vi se, hvad der sker,”

understreger Flemming Borreskov.

”Realdania er parat til at tage risikoen.

Vi må eksperimentere. For når både sta-

ten og markederne er så meget i krise,

må sådan nogle som os i Realdania

træde til og være med til at finde løsnin-

ger,” siger han.

”Vi kan noget, som staten og de kom-

mercielle virksomheder ikke kan. Vi kan

støtte initiativer som Kraka, hvor mo-

dige mennesker siger deres faste job

op og sætter karriere og omdømme på

højkant. Jeg tror på, at Kraka bliver en

succes.”

”Vi skal ud i den bredere offentlighed

og skabe debatten om de kernespørgs-

mål, der presser os i Danmark,” tilføjer

Peter Mogensen

Analyser og lobbyvirksomhed

Om nogen, kender den tidligere Politi-

ken-redaktør til de politiske strukturer

såvel på som uden for Christiansborg.

Og det er netop der, i magtens maskin-

rum, at Krakas analyser skal tages al-

vorligt og gøre en forskel, når velfærds-

samfundets fremtid skal besluttes.

I udlandet betegnes det som organise-

ret lobbyvirksomhed, når de forskellige

tænketanke lægger argumenter frem i

den politiske debat. Men det er ikke en

etiket, som Flemming Borreskov synes

er passende for Kraka.

på Realanias direktionsgang mødes peter Mogensen og Flemming borreskov for at tale om behovet for uafhængige tænketanke og hvad de skal bruges til og om filantropi-samfundets ansvar for velfærdssamfundet.

AF JOuRNALIST LENE FRØSLEv

ANSVAR

35 tænKetanKe

”For mig går en lobbyist efter at vare-

tage en særinteresse. På helt legal vis,

selvfølgelig. Jeg har det fint med lob-

byister, når bare man ved, hvilket sær-

standpunkt, de står for. Men Kraka

prøver jo at varetage en ideel interesse.

Dét er Krakas platform. Derfor vil jeg

hellere kalde det en dagsordensæt-

tende debat med åbne kort,” pointerer

Flemming Borreskov.

Peter Mogensen medgiver, at Kraka

ikke er lobbyister i klassisk forstand.

Men han ser ingen problemer i at lob-

bye for de samfundsanalyser, Krakas

forskerpanel kommer frem til.

”Vi vil gerne i dialog med alle dem, der

tager beslutningerne. Vi er ikke håndsky

over for snak med begge sider af det

politiske spektrum,” understreger han.

Jeg skal ikke bruge Kraka

Og hvad er det så lige, Realdania kan

bruge Kraka til? Helt konkret: Ingenting

og alting.

”Jeg skal ikke i den forstand bruge

Kraka,” forsikrer Flemming Borreskov.

”Realdania har givet en rund sum til

finansiering af platformen, så på den

måde lever vi fint op til filantropi: at give

en ydelse til din nabo uden forventning

om modydelse. Men det kan jo være,

at Peter kommer med nogle projekter,

som det kunne være interessant for os

at få belyst. Så vil vi forholde os til det

fra projekt til projekt.”

”Nej, man kan ikke komme og bestille

opgaver hos os, vi vil fokusere på det,

vi selv vurderer, er vigtigt, ud fra vores

egne analyser,” understreger Peter

Mogensen. ”Men sagt lige ud, så er det

byggede miljø en rimelig stor kompo-

nent i vores samfund, ligesom finans-

sektoren f.eks. er det. Det er jo store

blokke, der er svære at komme udenom

i det, vi gør. Derfor vil der være masser

af fælles interesser.”

Op af skyttegravene

Til fællesinteresserne hører det klassiske

spørgsmål i velfærdsdebatten: Hvor skal

pengene komme fra? Hele velfærds-

samfundets finansiering er kerneele-

mentet i enhver politisk debat, både i og

uden for valgkampe. Og når den skatte-

yderfinansierede velfærd har nået smer-

tegrænsen, hvorfor så ikke lade de pri-

vate nonprofitorganisationer træde til?

”Debatten om, hvilke velfærdsydelser,

der skal være offentligt betalte, og

hvilke, der ikke behøver at være det, har

været en politisk skyttegravsdiskussion.

Men i dag er dén ideologiske berørings-

angst stort set væk,” siger Peter

Mogensen.

Så nu er det på tide at komme op af

skyttegravene og tage debatten, pointe-

rer Flemming Borreskov. Både på Chri-

stiansborg og i det filantropiske system.

En stor undersøgelse ledet af professor

Anker Brink Lund fra Copenhagen Busi-

ness School har vist, at civilsamfundets

pengetanke bugner med 400 mia. kr.

Og de penge bør i langt højere grad end

nu ud at arbejde, mener Flemming

Borreskov – selv om store private non-

profitvirksomheder allerede i dag inve-

sterer store summer i almennyttige initi-

ativer. Sidste år (2010) blev der således

lagt 8 mia. filantropiske kroner i sam-

fundsrelevante projekter fra byfornyelse

til hjertestartere og et helt forsknings-

center på Københavns Universitet.

Nye penge til velfærd

Realdania hører til blandt mastodon-

terne i det filantropiske Danmark. Og

her er man klar til nytænkning – til at

gå foran og vise vejen.

”Vi bliver nødt til at finde nogle andre

måder at organisere os på og finansiere

vores velfærdsydelser. Og her tror jeg,

Peter Mogensen (tv) og Flemming Borreskov (th)

36

tÆnkE tankEden del af civilsamfundet, som jeg

kalder filantropisamfundet, kommer

til at spille en stigende rolle de næ-

ste ti år,” vurderer Flemming Borre-

skov.

Han opfordrer sine kolleger til at

gøre op med berøringsangsten for

hvilke ydelser, der bør finansieres

offentligt, og hvor private nonprofit-

midler kan træde til.

”Jeg og mine kolleger skal være fri-

ske på at tage diskussionen. Vi skal

ikke liste rundt langs panelerne,

men turde stå frem. Og her kan

tænketanke spille en meget vigtig

rolle. Gå dog ud og tag den debat,

for Søren!”

Motorveje og varme hænder

Eksemplerne er legio, når ideerne

begynder at flyve om, hvor de filan-

tropiske fonde kan være med. F.eks.

motorveje, fornyelse af kloaknettet,

eller energisektoren. Hvad med sko-

ler? Og de varme hænder i plejesek-

toren?

”I Realdania kunne vi godt gå ind og

lave f.eks. et modelprogram for

fremtidens skole, på samme måde,

som vi allerede har gjort det på ho-

spiceområdet. Man bygger jo skoler

i dag på en pædagogisk tradition,

der er long gone. Plejesektoren

kunne være et andet område, der

ikke vil være helligt for mig. Lad os

da få det beskrevet,” foreslår Flem-

ming Borreskov. ”Og det er blandt

andet ved den type problemstillin-

ger en tænketank kan vise sin

værdi, fordi den både kan gå i dyb-

den, tænke frit og aktivt arbejde for

at sætte en dagsorden. Det er eks-

tremt vigtigt, at der ikke gror mos

på den viden, der kommer ind. Den

skal ud og virke og sætte noget i

gang, og det kan en tænketank

være med til.”

Boligmassen i Danmark udgør halvdelen af detbyggedemiljø,ogi2011vardensamledeboligformueopgjorttil4.449mia.kr.

Centrets daglige ledelse udgøres af cand.polit. Curt Liliegreen.

Centrets rådgivende bestyrelse udgøres af professor Torben M. Andersen, Aarhus universitet, professor Christine Whitehead, London School of Economics, og professor Peter Englund, Stockholm School of Economics og universiteit van Amsterdam .

LÆS MERE: www.bvc.dk

EtableretafRealdaniai2009påbaggrundafden økonomiske krise. Formålet er at skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark.

Boligøkonomisk videncenter er et fagligt, upartisk og neutralt initiativ. Det skal medvirke til at give beslutningstagerne en hurtig og god information om boligmarkedets udvikling. Derudover er det målet at give den enkelte borger en bedre forståelse af boligøkonomien i forbindelse med anskaffelse af bolig, belåning og konvertering af boliglån.

videncenteret følger udviklingen, debatten og løsningsforslagene på de udenlandske boligmarkeder,derersærlighårdtramtafdenfinansielle krise.

bolig-økoNomi

tænKetanKe

bOlIgøKOnOMIsK VIDenCenteR

37

tÆnkE tankERealdania støtter projekter og initiativer fra flere forskellige tænketanke og har selv været med til at igangsætte de fire tænketanke, du kan læse om her.

FORstæDeRnes tænKetanK

Etableret af Realdania sammen med Naturstyrelsen, Aalborg, Brøndby, Horsens og Kertemindekommuneri2010.

Formålet er at sætte fokus på livet og udfordringerne i forstæderne og mulighederne for at udvikle bæredygtige forstæder. Spørgsmål som boliger, transport og friluftsliv samt udfordringer og muligheder inden for økonomi, klima og miljø, hører til tænketankens fokusområder.Konkreteinputkommerfradefireinvolverede kommuner.

Over halvdelen af Danmarks befolkning bor, arbejder eller færdes dagligt i forstæderne. Ikke desto mindre har forstæderne i en årrække stået i skyggen af bl.a. gamle erhvervsområder og havne, når byplanlæggere og investorer har valgt projekter.

Forstædernes Tænketank ledes af professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitektskole. Han trækker på en vifte af eksperter fra universiteter, myndigheder og det private erhvervsliv.


tænKetanK OM bygnIngsRenOVeRIng

Etableret af Realdania sammen med grundejernesInvesteringsfondi2011.Formåleter at drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme med forslag til initiativer. Tænketanken skal skabe overblik over barrierer og løsninger ud fra spørgsmålet ”Hvordan forvalter vi vores bygninger bedre?” Den nye tænketank skal udarbejde en prioriteret liste over initiativer, som kan medvirke til at forbedre vilkårene og rammebetingelserne for renovering af alle typer ejendomme i Danmark, hvor der hvert årbruges100milliarderkronerpåbygnings-renovering.

Tænketankens forslag formidles til sektoren, politikerne, brancheorganisationer, virksomheder og fonde, som alle efterfølgende kan bidrage på hver sin måde til en realisering af initiativerne.

Der er 24 organisationer tilknyttet tænketanken. Formand for Tænketank for bygningsrenovering er økonomiprofessor Christian Schultz, Københavns universitet, og næstformand er arkitekt og professor Claus Bech Danielsen, SBI/Aalborg universitet.


tænKetanKen KRaKa

Etableret af Realdania i partnerskab med bl.a. Landbrug og Fødevarer, Falck og konsulenthusetAccenturai2011.Formåleteratskabeøget viden og debat om centrale problemstillinger i omstillingen af vores velfærdssamfund.

gennem analyser på et højt fagligt niveau vil Kraka bidrage til den offentlige debat om det danske velfærdssamfund.

Kraka vil arbejde med en bred vifte af samfundsrelevante problemstillinger, der knytter sig til et moderne velfærdssamfund, og som er relevante i forhold til den aktuelle politiske debat. Samtidig vil tænketanken arbejde med mere langsigtede projekter.

Kraka skal derved være med til at modne forståelsen for nødvendige reformer af det danske velfærdssamfund i den brede befolkning og bane vejen for større politisk handlekraft.

Et panel bestående af seks professorer inden for økonomi og samfundsforhold fra de danske universiteter bidrager med input til Krakas analyser. Tænketanken ledes af en direktion bestående af Peter Mogensen og Jakob Hald.

LÆS MERE: www.kRaka.oRg

VelfæRd

bygNiNgS-ReNoVeRiNgfoRStædeR

tænKetanKe

38 RealDanIa Debat

Hvordan brander man sin by? Hvad handler bæredygtig

forstadsfornyelse om? Kan dansk landbrug forbedre sit

omdømme ved at udnytte sine ejendomme bedre?

Hvad betyder attraktive fællesarealer for en almen bolig-

forening? Og hvordan sætter man som professionel

ejendomsbesidder stop for vanetænkningen og gang i

væksten? Det er nogle af de emner, der i årets løb blev

diskuteret på debatmøderne i Realdania Debat.

LÆS MERE: www.REaLdaniadEbat.dk

RealDanIa Debat

Realdania Debat består af 1.100 engagerede

medlemmer fordelt på seks debatfora – ét for hver

ejendomskategori: Almene Boliger, Ejerboliger, Er-

hvervsejendomme, Landbrugsejendomme og Private

udlejningsejendomme. Endelig er landets borgmestre

medlemmer af Byudviklingsforum, der drøfter ledelse

af byer og kommuner, planlægning og drift.

Grøn vækst, bioenergi, byledelse, fremtidens land-

brugsbyggeri, forstaden 2.0., bygningsarven, infra-

struktur, energirenovering, servicedesign, vandkants-

danmark, bybranding, energimærkning,

forsyningssikkerhed, bæredygtigt byggeri, ghettoise-

ring, OPP, genanvendelse af nedlagt industri, bolig-

økonomi og mange flere topaktuelle emner.

Hvem er vi?

De seks fora mødes hver to gange om året – ofte i

omgivelser, der giver mening i forhold til den proble-

matik, der skal debatteres. Vi har blandt andet besøgt

Spinderihallerne i Vejle, ARoS i Aarhus, Wedellsborg

på Fyn, 8Tallet i Ørestad, Vejleåparken i Ishøj, Alsion i

Sønderborg, Utzon Centret i Aalborg, Boxen i Her-

ning, Kulturdocken i Middelfart, Bo01 i Malmø, Gelle-

rup i Aarhus, Nørre Vosborg i Vemb og Herstedlund i

Albertslund.

Hvor mødes vi?

Hvad snakker vi om?

Realdania Debats mission er at formidle ny viden til

medlemmer og andre med mere end almindelig inter-

esse for det byggede miljø. Debatmøderne byder på

inspiration, ideer, holdninger og mulighed for at møde

ligesindede og skabe nye relationer. Det er også her

Realdania møder sine ambassadører for den filan-

tropiske mission – at skabe livskvalitet gennem det

byggede miljø.

Hvad vil vi?

Hvis du vil bidrage til debatten og er mere end almin-

deligt interesseret i det byggede miljø, kan du blive

medlem af et af følgende fora: Almen Boligforum,

Ejerboligforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum eller

Privat Boligforum. Medlemskab er gratis – du skal

blot eje en ejendom i den nævnte kategori. Byudvik-

lingsforum er kun for borgmestre.

Anders Eldrup, Bente Klarlund Pedersen, Bjarke

Ingels, Claus Meyer, Connie Hedegaard, Christine

Feldthaus, Enrique Penalosa, Jan Gehl, Jens Klarskov,

Jørgen Ørstrøm Møller, Kim Herforth Nielsen,

Lars Kolind, Lars Krarup, Lene Lange, Louis Becker,

Per Feldthaus, Peter Aalbæk Jensen, Steen Bocian,

Steen Risgaard, Tyler Brulee, Martin Lidegaard,

Tor Nørretranders og mange flere.

Hvordan bliver du medlem?

Hvem taler vi med?

39 RealDanIa Debat

40 RealDananIa Debat

I 2011 inviterede Realdania Debat i sam-

arbejde med Mandag Morgen samtlige

1.100 medlemmer af Realdania Debat til

at bidrage med input til fremtidens

grønne vækst. På debatmøderne identi-

ficerede professionelle ejendomsbesid-

dere barrierer og muligheder for at

komme ind i den grønne økonomi og

skabe den vækst, der skal til for at løfte

Danmark ud af krisen.

Det blev til nogle heftige debatter og en

solid mængde input, der er samlet i rap-

porten 2050 – Der bli'r et yndigt land.

grøn vækst kan ikke vælges til eller fra, konstaterede Mandag Morgens klimadirektør per Meilstrup. For at være bæredygtig er frem-tidens vækst per definition grøn, og det giver muligheder for Danmark.

gRøn VæKst pÅ DagsORDenen

gReen gROwtH leadeRs

Realdania er initiativtager og med-stifter af initiativet Green Growth Leaders, der er et forum hvor ledere fra hele verden er med til at sætte grøn vækst på dagsordenen. Læs mere på side 56.

41

Det bliver ikke kun ved snakken, når medlemmerne mødes i

Realdania Debat-sammenhænge. Straks efter at have hørt

partner i Designit Mikal Hallstrups indlæg om at gøre bebo-

erne til grønne helte på et af sommerens debatmøder, tog

direktør Birte Flæng Møller fra Boliggården fat i Brunata, der

står for vand og varmemålingerne i boligselskabets ejen-

domme. Sammen er de nu gået i gang med at udvikle et

koncept for synliggørelse af de besparelser, beboerne får ved

at tænke grønt, når de forbruger vand og varme. ”Der skal

gerne gå sport i at være den opgang, der har tjent mest på at

være bevidst om forbruget,” fortæller Birte Flæng Møller.

de grønne helte fra Boliggården

Mikal Hallstrup om design thinking på Almen Boligforums debatmødeiaugust2011

få et grønt forspringRapporten 2050 – Der bli’r et yndigt land udkom i

slutningen af marts 2012 og blev præsenteret på et

topmøde den 28. marts med deltagelse af – ud over

Realdania Debats medlemmer – en række danske og

internationale eksperter.

Det hele foregik i den genanvendte tapperihal Tap2

på Carlsberg, hvor rapportens scenarier for grøn vækst

i det byggede miljø gav et godt afsæt for debatten, og en

anledning til at sætte emnet i et globalt perspektiv. Rappor-

ten indeholder en række ekspertudsagn og perspektiverin-

ger om fremtidens grønne byer, landskaber, boligområder

og erhverv.

LÆS MERE: www.REaLdaniadEbat.dk

42 CIVIlsaMFunDets FIlantROpIsKe steMMeR

I 2012 inviterer Realdania til en stort

anlagt konference om civilsamfundets

rolle i samfundsudviklingen. Herunder

især de filantropiske fonde og forenin-

gers rolle. Blandt hovedtalerne er den

tidligere amerikanske præsident Bill

Clinton. Konferencen afholdes den 21.

maj 2012 i Bella Center i København.

Under overskriften Civilsamfundets

filantropiske stemmer er konferencen en

opfordring til i bogstavelig forstand at

gribe debatten. Det er håbet, at der før,

under og efter konferencen kan

opstå en bred politisk og forhåbentlig

også folkelig debat om, hvordan de

mange penge, der ligger i danske filan-

tropiske fonde og foreninger, kan gøres

til et større aktiv i den måde, vi ønsker

vores velfærdssamfund skal udvikle sig

på i fremtiden.

Konferencen var oprindeligt planlagt til

at finde sted i november 2011, men

blev udsat, da Bill Clinton grundet døds-

fald i familien var nødt til at melde af-

bud i sidste øjeblik. En ny dato blev der-

for fundet, så Bill Clinton kunne være

med, da han er blevet en vigtig interna-

tional debattør, når handler om, hvor-

dan filantropi kan hjælpe til at håndtere

nogle af verdens store udfordringer.

Matthew Bishop, erhvervsredaktør ved

ugeskriftet The Economist, der er en af

forfatterne til den internationale bestsel-

ler Philanthrocapitalism – How giving

can save the World, er konferencens an-

den hovedtaler. Læs også Weekend-

avisens Poul Pilgaard Johnsens inter-

view med Bishop på modsatte side.

Professor Anker Brink Lund fra CBS er

også blandt konferencens oplægshol-

dere. Han har stået for et Realdania-

finansieret udredningsprojekt om dan-

ske fonde og foreningers rolle i civil-

samfundet.

Tre bøger om filantropi og civilsamfundet

at giveBill Clintons At give udkom i USA i 2007 og er den tidligere amerikanske præsidents op-fordring til ”at gøre noget”. Bogens pointe er blandt andet, at det at give tid, færdigheder, ting og ideer er lige så vigtigt og effektivt som at bidrage med penge.

philanthrocapitalism – how giving can save the Worldi deres bestseller argumenterer Matthew Bishop og Michael Green for, at især den pengestærke filantropi har potentialet til at løse nogle af verdens helt store problemer.

civilsamfundets abcAnker Brink Lund og Gitte Meyers Civil- samfundets ABC lægger op til debat om det overordnede spørgsmål: Hvad kan gode kræfter uden for stat og marked gøre for samfundsudviklingen, og hvordan bør det foregå, så det bliver til gavn for almenvellet? Bogen er skrevet på baggrund af et Real- dania-finansieret udredningsprojekt om filantropiske fonde og foreningers rolle i samfundet.

Medensamletformuepåover400milliarderkr. repræsentererdefilantropiskefondeetveritabeltguldæg, når det kommer til udviklingen af fremtidens samfund. Det vil dog ikke ske af sig selv. En nærliggende risiko er, at fondene, hæmmet af gamle dogmer og manglende omstillingsevne, forpasser deres mulighed for at blive samfundets fremmeste innovationsdrivere.

Ugebrevet Mandag Morgen

gRiB deBatten!KONFERENCEN CIvILSAMFuNDETS FILANTROPISKE STEMMER

43 CIVIlsaMFunDets FIlantROpIsKe steMMeR

Velgørenhed kan redde verden – eller

i det mindste løse nogle af dens mest

påtrængende problemer.

Filantropiske fonde har penge og po-

tentiale til at påtage sig vigtige opgaver,

som ingen andre kan eller vil tage sig

af, og derfor bør fondene i fremtiden

blive det tredje ben i udviklingen af

samfundet ved siden af staten og det

private erhvervsliv. De er allerede godt i

gang, især i USA, men det kan blive

endnu bedre, og både i Danmark og i

resten af Europa har fondene endnu

ikke fået – eller taget – den plads som

samfundsudviklere, som de bør være

forpligtede til.

Synspunktet tilhører Matthew Bishop,

der til daglig er erhvervsredaktør på

ugemagasinet The Economist i New

York og i disse år turnerer rundt i ver-

den sammen med USA’s tidligere præ-

sident Bill Clinton for at sprede det

glade budskab. For nylig var turen kom-

met til Danmark, hvor Bishop og Clin-

ton var inviteret som hovedtalere på

Realdanias konference Civilsamfundets

filantropiske stemmer. Dagen før måtte

den tidligere præsident dog melde af-

bud, fordi hans svigermor var blevet

alvorligt syg. Hun døde kort efter, og

konferencen blev aflyst og udsat til

næste år (2012, red.).

Matthew Bishop, der i 2008 udgav den

anmelderroste bog Philanthrocapitalism

– how giving can save the world, var

dog allerede nået til København og

havde indlogeret sig på Hotel Bella Sky,

Konferencen Civilsamfundets filantropiske stemmer blev aflyst i sidste øjeblik, og da var Matthew Bishop, den ene af konferencens hovedtalere, allerede på vej i flyet mod København. Inden han tog turen retur til New York nåede han dog at give et interview til weekendavisens journalist Poul pilgaard Johnsen. Vi har fået lov at bringe artiklen i sin helhed herunder.

Den tredje samfundskraft. antallet af velgørende – og skattebegunstigede – fonde vokser, men i europa har man endnu ikke forstået, hvilket enormt potentiale for sam-fundet, de gemmer på. Og fondene selv er for lukkede og passive, mener en af verdens førende fortalere for filantropisk kapitalisme.

alMen(U)nyttigtAF JOuRNALIST POuL PILgAARD JOHNSEN

44

hvor vi mødte den britiskfødte redaktør

til en snak om fordele og ulemper ved

den semi-private velgørenhed. Og hvad

mener han egentlig med, at filantropi

kan redde verden? ”Staterne har svært

ved at blive enige om at løse store pro-

blemer som for eksempel klimaforan-

dringer, sygdomme og international

terrorisme, og nogle har heller ikke

midlerne til det. Her har fondene en

rolle at spille. Regeringer og politikere

er ofte meget kortsigtede, når de skal

træffe beslutninger, og det skal helst

være noget, som kan sælges i en pres-

semeddelelse. De undgår alt, som inde-

bærer en høj risiko for ikke at lykkes, og

de fokuserer på det, som de kan blive

gen-valgt på. De filantropiske fonde er

derimod sat i verden for at gøre en for-

skel.

I bedste fald er de villige til at tage en

chance, som kan vise sig værdifuld på

den lange bane,” svarer han og giver

eksempler: ”På klimaområdet har vi set

filantroper skabe kapitalfonde, som in-

vesterer i udviklingen af nye teknolo-

gier. De fleste af dem vil vise sig ubru-

gelige, men måske kommer en enkelt

til at virke og vil gøre en enorm forskel.

For eksempel har den britiske entrepre-

nør Richard Branson skabt både en

tænketank og udlovet en pris på 25 mil-

lioner dollar til den idé eller det kon-

cept, som mest effektivt kan fjerne

CO2 fra atmosfæren.

På et andet felt har vi set fonde finan-

siere organisationer, som arbejder for

dialog med samfund, som typisk ud-

klækker terrorister. Der går allerede

masser af penge til Palæstina med det

formål at skabe forandringer, andre gi-

ver penge til grupper i Iran, som udfor-

drer det siddende regime, og man skal

heller ikke undervurdere betydningen

af George Soros’ støtte til landene bag

jerntæppet før Murens fald. Han gav

penge til civile og kulturelle organisati-

oner, som reelt arbejdede mod syste-

met, eller som gjorde sig klar til at sætte

ind, når systemet brød sammen.”.

På den kapitalistiske måde

Filantropi er ingen ny opfindelse,

men det er den filantropiske kapita-

lisme, som Matthew Bishop har som

forudsætning for, at fondene kan

komme til at spille en virkelig rolle som

samfundsudviklere.

Den bygger på tanken om, at donatio-

ner skal gå hånd i hånd med de forret-

ningsmetoder, strategier og moderne

managementværktøjer, som anvendes i

det private erhvervsliv. Det vil sige, at

fondene ikke blot skal være passive til-

skudsydere, som tager stilling til en an-

søgning, sender pengene og derefter

overlader det til modtageren at forvalte

dem. I stedet skal fondene aktivt gå ind

og stille krav til måden, modtageren

opererer på, og i det hele taget bidrage

professionelt og fokuseret, ligesom en

privat kapitalfond, som investerer i en

virksomhed, ville gøre. Matthew Bis-

hops helte i den sammenhæng er de

fonde, som Bill Gates og Warren Buffet

har skabt i USA: ”De bedste fonde bi-

drager med human resource, faciliterer

modtagerne og udarbejder ti års-planer

sammen med dem, så de ikke hele ti-

den er afhængige af nye donationer an-

dre steder fra.

Human Rights Watch har for eksempel

lige fået en stor donation på vistnok

100 millioner dollars fra Soros på den

betingelse, at de kan levere en plan

med forpligtende tilsagn fra andre om

det samme beløb mange år ud i fremti-

den, så man er sikker på, at organisati-

onen udvikler sig. Præcist som man

gør, når man finansierer private fir-

maer,” siger Bishop.

I USA er antallet af fonde steget fra

22.000 i begyndelsen af 1980erne til

mere end 120.000 i 2010. I Tyskland

oprettes der nu 4 gange så mange

fonde om året som i 1990erne, og i

Danmark er antallet af almennyttige

fonde i løbet af de seneste 20 år vokset

fra cirka 10.000 til 14.000. I dag råder

de filantropiske fonde i Danmark over

formuer på sammenlagt mere end 400

milliarder kroner, og mange af dem er

kendt af enhver, fordi de reelt ejer

nogle af landets største virksomheder:

Novo Nordisk, A. P. Møller, Carlsberg,

Lundbeck og Velux er nogle af dem.

På ét punkt adskiller de amerikanske og

de europæiske fonde sig dog væsent-

ligt fra hinanden, nemlig når det gælder

den andel af formuen, som de deler ud.

I USA er fondene forpligtet til at donere

mindst fem procent om året, hvis de vil

have status som en filantropisk fond og

den deraf følgende skattefrihed. I Dan-

mark uddelte fondene i 2010 i gennem-

snit kun to procent af deres samlede

formuer svarende til otte milliarder kro-

ner. Hvis andelen havde været fem pro-

cent som i USA ville de danske donati-

oner altså øges til op imod 20 milliarder

kroner.

”Fem procent er rimeligt, fordi det er

en god balance mellem for lidt, som in-

gen forskel gør, og for meget, som ville

gøre det umuligt for fondene at tjene

nok til at forblive permanente fonde,”

mener Matthew Bishop.

Spørgsmålet om, hvor meget fondene

deler ud af deres værdier, skal også ses

i lyset af det i virkeligheden politisk

mest sprængfarlige omkring almennyt-

tige fonde, nemlig skattebegunstigel-

sen.

Fonde betaler ikke ret meget i skat i

forhold til private, og gennem en hen-

sigtsmæssig fradrags- og henlæggel-

sespolitik kan en fond i realiteten selv

bestemme, hvornår den vil betale skat.

Var pengene ikke anbragt i en fond ville

de med andre ord blive beskattet langt

hårdere til gavn for samfundet, og sam-

fundet skal derfor på anden vis have

noget ud af den betydelige skattebe-

sparelse, som fondene reelt opnår.

åbenhed reducerer bekymringen om manglende demokratisk kontrol

CIVIlsaMFunDets FIlantROpIsKe steMMeR

45

En lukket verden

Lidt i samme boldgade stiller Matthew

Bishop sig også kritisk an over for det

faktum, at fonde i Danmark og resten

af Europa ofte ejer hele virksomheder

og fabrikker: ”Det er ikke normalt i

USA, hvor der er stort fokus på, at

fonde ikke må bruges til at parkere fir-

maværdier. Normalt er fondenes politik

at investere bredt i værdipapirer, så

man ikke er afhængig af det firma, som

har grundlagt formuen. I Europa ser

man derimod ofte, hvad jeg ville kalde

et misbrug af fonds-systemet. Det fore-

kommer mig, at fonde herovre stadig –

i stedet for reelt at være filantropiske –

bruges til at beholde kontrol over

værdier og firmaer, som burde være

genstand for beskatning,” siger han og

fremhæver atter Bill Gates’ fond, som

straks solgte de donerede Microsoft-

aktier, og Warren Buffet, der har for-

pligtet sig til hvert år at donere aktier i

sit firma til sin egen fond. De bliver

også straks solgt af fonden.

”Hvis folk vil eje et firma, skal de be-

holde deres aktier, og hvis de vil skabe

en fond, skal de sælge aktierne. Så let

er det vel. Jeg forstår ikke, hvorfor man

i Europa tillader et system, som reelt

giver folk mulighed for at beholde de-

res firmaer, ikke betale skat og ikke

give pengene væk. Hvilket problem lø-

ser det for samfundet? Lad mig eksem-

pelvis nævne mediegiganten Bertels-

mann i Tyskland, der, så vidt jeg kan se,

har nogenlunde samme struktur som

Carlsberg i Danmark. Bertelsmann gi-

ver et meget lille beløb væk i forhold til,

hvad man kunne have givet, hvis man

havde solgt aktierne og investeret pen-

gene fornuftigt. Så kunne man have

doneret milliarder og ikke bare millio-

ner, som man må nøjes med i dag.”

Ifølge Matthew Bishop bør samfundet

som modydelse for skattebegunstigel-

sen også stille krav om gennemsigtig-

hed og synlighed hos fondene: ”Det er

let at se, om et privat firma gør sit ar-

bejde godt nok, for det fremgår af

bundlinien. Det er sværere med fon-

dene, og derfor bør de være forpligtede

til på forhånd at fortælle, hvad de agter

at gøre, og bagefter redegøre for, hvad

de rent faktisk gjorde, og hvad de lyk-

kedes med.” I Danmark er det dog så

som så med gennemsigtigheden. Der

findes undtagelser som for eksempel

Realdania, der også er langt fremme

med den mere aktivistiske filantropiske

kapitalisme, men generelt er fondsver-

denen i høj grad et lukket kredsløb.

Ifølge Fondsundersøgelsen 2011 fra

rådgivningsfirmaet Kraft & Partners har

langtfra alle fonde ajourførte hjemmesi-

der, kun 18 procent offentliggør deres

årsregnskaber på siderne, og færre end

hver femte fond offentliggør, hvem de

begunstiger og med hvilke beløb. I

Matthew Bishops øjne er det en farlig

politik: ”Åbenhed reducerer bekymrin-

gen om manglende demokratisk kon-

trol. Lukkethed svækker derimod fon-

denes legitimitet, og gør det mere

oplagt for politikerne og staten at ville

regulere og bestemme over fondene,

og det er en rigtig dårlig idé, for deres

eksistensberettigelse er netop at være

det frugtbare alternativ.”

Og noget tyder på, at Bishops spådom

allerede er ved at blive til virkelighed.

Netop i denne uge meddelte erhvervs-

minister Ole Sohn, at regeringen over-

vejer en stramning af fondslovgivnin-

gen netop med den hensigt at øge

gennemsigtigheden.

Weekendavisen,

16. december 2011

CIVIlsaMFunDets FIlantROpIsKe steMMeR

47 lOReM IpsuM

LÆS MERE: www.REaLdaniabyg.dk

Hvad: Arkitekt Per Troelsen fortæller om Anton Rosen og det moderne gennembrud i dansk arkitektur

HvOR: Rosenhuset i Hellerup

HvORnåR: Medlemsarrangement i RealdaniaBygKlubben,juni2011

48 DATTERSELSKABER: REALDANIA BYG

FReMtidens PaRcelHUs eR Bygget aF skRald

Containere, cowboybukser og vinpropper er ikke materi-

aler, man normalt forbinder med at bygge nyt. Men med

Realdania Bygs nyopstartede byggeprojekt Upcycle

House er det ikke desto mindre netop det, der er tanken.

Princippet kaldes ”upcycling,” og det går i sin enkelhed

ud på, at genbruge umiddelbart værdiløse materialer til

at lave nye produkter af højere kvalitet og større miljø-

mæssig værdi.

Upcycle House-projektet bliver første gang i Danmark, der

opføres et upcycle-parcelhus med en konkurrencedygtig

økonomi. Det opføres som en showcase, der skal tjene

som inspiration for såvel den brede befolkning som fagfolk

og husproducenter. Samtidig bliver det også et rigtigt

hus med alt, hvad vi normalt ser som moderne bekvem-

meligheder.

Basismaterialet til huset bliver skibscontainere, som kendes

fra havne og fragtskibe, og som i dag bruges til stort set al

godstransport i verden. Men projektet vil opspore og bruge

så mange upcyclede byggematerialer, som det er muligt.

Upcycle House bygges som et enfamiliehus på ca. 125-150

m2. Huset skal appellere bredt og ikke udstråle ”genbrug”.

Håbet er at vise, at upcycle-tanken ikke kun er godt for CO2-

balancen men også for arkitektur og pengepung, så klima-

hensyn og privat snusfornuft kan følges ad.

Når huset er opført i efteråret 2012, vil det blive åbnet for of-

fentligheden, så alle har mulighed for at se upcycling tæt på.

AF ANNE DORTHE WALTHER

Realdania Byg er et datterselskab under Realdania, der har til formål at opbygge og formidle en samling af ejendomme gennem opkøb af historiske huse og udvikling af nybyggeri. Realdania Byg arbejder derved i spændingsfeltet mellem bevaring og nyudvikling.

LÆS MERE: www.REaLdaniabyg.dk

om reAldAniA byg

Realdania Byg Klubben er en klub for dig, der interesserer

dig for dansk arkitektur og bygningskultur og har lyst at følge

Realdania Bys arbejde på tæt hold. Vi inviterer til arrange-

menter over hele landet, hvor vi blander viden om ny arkitek-

tur og restaureringsarbejde med spændende kulturoplevelser.

Læs hvordan du kan blive medlem på:

www.REaLdaniabygkLubbEn.dk

Arkitekternes egne huse

I løbet af de første måneder af 2011

blev der tilføjet tre betydningsfulde

bygningsværker til Realdania Bygs

samling af bevaringsværdige huse. Det

skete med købet af et af Jørn Utzons

såkaldte Romerhuse i Helsingør, Knud

Friis eget hus ved Aarhus og Arne Ja-

cobsens sommerhus i Højby. Alle tre er

enestående byggerier, der på hver de-

res måde har været med til at præge

den måde, vi bygger boliger og bor på.

Historiske bygninger med

store muligheder

Realdania Byg købte i 2011 også Amt-

mandsboligen i Hjørring og Tinghuset i

Store Heddinge. Det var startskud til to

nye ambitiøse projekter, der på hver de-

res måde skal vise, hvor mange mulig-

heder der ligger i vores historiske byg-

ningsarv.

Det handler nemlig om andet og mere

end ”blot” bevaring. For Amtmandsbo-

ligen i Hjørring er det ambitionen, at en

restaurering af det samlede anlæg skal

være drivkraft i udviklingen af Hjørring

bymidte. Og ud fra den samme tanke-

gang om at sammenflette bevaring og

moderne byudvikling skal Tinghuset i

Store Heddinge laves til et højteknolo-

gisk udstillings- og eventcenter; et in-

spirationscenter for borgere og er-

hvervsliv, der vil række langt ud over

Store Heddinge.

nyE huSE i 2011

Arne Jacobsens sommerhus

Romerhusene i Helsingør

Amtmandsboligen i Hjørring

KOM InDenFOR … I REALDANIA Byg KLuBBEN

49 DATTERSELSKABER: REALDANIA BYG

50 DATTERSELSKABER: REALDANIA BY

Realdania By er et helejet Realdaniaselskab, der arbejder for at øge livskvaliteten i det byggede miljø ved at involvere sig i beslutnings-processerne i de tidligste faser, når rammerne for et nyt byområde bli-ver skabt. Hovedformålet er at sikre kvalitet i byudviklingen i bredeste forstand. Realdania By udvikler derudover viden og værktøjer, som stilles til rådighed for andre, der arbejder med byudvikling.

LÆS MERE: www.REaLdaniaby.dk

om reAldAniA by

Kyst, kant og kvalitetRingkøbing K er navnet på Realdania Bys seneste partner-

skabsprojekt, som gik i luften i november 2011. K’et står for

kyst, kant og kvalitet – tre nøgleord i en ambitiøs byudvik-

ling, som Realdania By og Ringkøbing-Skjern Kommune skal

gennemføre over de kommende 30 år. Målet er en helt ny

bydel med 1.100 attraktive boliger, naturskønt beliggende

ved Ringkøbing Fjord.

Et fælles højt ambitionsniveau

Ringkøbing-Skjern Kommune har ambitioner om at være en

af de mest bæredygtige kommuner i Norden. På den bag-

grund har kommunen igangsat projektet Energi2020, der

skal gøre området 100 % selvforsynende med vedvarende

energi inden år 2020. Det høje ambitionsniveau er ifølge

Mette Lis Andersen, direktør i Realdania By, en af de væsent-

lige årsager til etablering af partnerskabet.

”Vi er gået sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune om

Ringkøbing K, fordi vi har en stærk fælles vision, og fordi

kommunen allerede er langt fremme med ambitiøse mål for

hele kommunens udvikling – ikke mindst inden for bæredyg-

tighed og nye energiløsninger,” forklarer hun.

By og natur

Ringkøbing ligger smukt ud til Ringkøbing Fjord og er en af

Danmarks ældste og bedst bevarede købstæder. Den kyst-

nære beliggenhed og hele sammenhængen mellem by og

natur har stor betydning i Ringkøbing K-projektet. Den nye

bydel, der kommer til at bestå af et tæt og lavt boligbyggeri

af høj kvalitet, skal netop vise, hvordan en helt ny bydel kan

udvikles med respekt for en smuk og kystnær natur.

Et naturgenopretningsprojekt i den sydøstlige del af arealet

skal yderligere styrke sammenhængen mellem by og natur.

Det nye rekreative område bliver forbundet med hovedsti-

nettet, som allerede i dag forbinder Ringkøbing med de om-

kringliggende naturområder. Den nye bydel får dermed også

en rekreativ værdi for hele Ringkøbing og for byens besø-

gende.

Vækst uden for de traditionelle vækstcentre

Og hvordan kan det nye byområde være med til at skabe

vækst? Det er en anden af projektets centrale udfordringer

– at demonstrere hvordan en respektfuld, fremtidssikret og

bæredygtig byudvikling i et kystnært område kan være med

til at fastholde og tiltrække beboere i et område uden for de

traditionelle vækstcentre.

Der er allerede flere udviklingsinitiativer i gang i regionen,

som Ringkøbing K-projektet kan gå i synergi med. Det gæl-

der blandt andet projektet Søvejen mod Vest, der vil forbedre

infrastrukturen for områdets virksomheder gennem nye hav-

nefaciliteter og besejlingsmuligheder, og det kommende

supersygehus ved Herning, der vil skabe øget efterspørgsel

efter attraktive grunde.

For Realdania By betyder Ringkøbing K en øget bredde i sel-

skabets projektportefølje, både i forhold til geografi, volumen

og hele projektets karakter.

AF PEDER LIND PEDERSEN

ringKøbing K

FORuDEN RINgKØBINg K ER REALDANIA By ENgAgERET I TRE PROJEKTER

Fredericiac skal over de næste 20-25 år åbne fæstningsbyen mod vandet ved at omdanne et ca. 20 hektar stort område til en moderne bydel med ca. 1.000 boliger og 2.800 nye arbejdspladser. FredericiaC lancerer en udviklingsplan for bydelen i 2012 med afsæt i en international parallelkon-kurrence. Projektet gennemføres i partnerskab med Fredericia Kommune.

LÆS MERE: www.fREdERiciac.dk

køge kyst skal over de næste godt 20 år skabe en ny bydel mellem Køges bymidte og vandet med ca. 1.500 nye boliger og 4.000 arbejdspladser. Køge Kyst lancerede i slutningen af 2011 en ud-viklingsplan med afsæt i en international parallel-konkurrence og fokuserer i 2012 på salg af arealer til investorer. Projektet gennemføres i partnerskab med Køge Kommune.

LÆS MERE: www.koEgEkySt.dk

Kvæsthusprojektet skal frem mod 2015 skabe fleksible rammer for, at der kan opstå et mangfol-digt og aktivt byliv i området omkring Kvæsthus-pladsen ved Skuespilhuset i København. Projektet realiseres i en partnerskabsaftale mellem Realda-nia og Kulturministeriet/Det Kongelige Teater gennem Realdania Bys datterselskab Kvæsthus-selskabet A/S.

LÆS MERE: www.kvaESthuSpRojEktEt.dk

51 DATTERSELSKABER: REALDANIA BY

• Byudvikling og byggeri skal være af høj kvalitet• En eksperimenterende, tæt og lav bebyggelsesform skal supplere de traditionelle

parcelhusudstykninger • Byudvikling og byggeri skal være bæredygtigt både i forhold til miljø og ressourcer,

samt socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk• Energi- og forsyningssystemer skal som minimum leve op til fremtidens krav om

energioptimering, CO2 neutralitet, vandafledning mv. • Byudvikling og byggeri skal ske i respekt for og i samspil med det omgivende landskab,

fjorden og de kystnære interesser • Områdets rekreative værdi skal løftes af et naturområde mod sydøst • Borgere og øvrige aktører skal kunne deltage aktivt i byudviklingen

LÆS MERE: www.RingkoEbingk.dk

VIsIOnen FOR RIngKøbIng K

BOligejeRne vil geRne – Men tøveR lidt

Den økonomiske krise og tvivl om, hvordan man finder

den rigtige håndværker, holder boligejerne tilbage fra at

lave forbedringer på huset. Det viser den store Boligejer-

analyse 2012 fra Bolius Boligejernes Videncenter. Ærger-

ligt, og det må vi gøre noget ved, mener direktør Ulrik

Heilmann.

Man kan ikke åbne en avis eller et nyhedssite uden at finde

den daglige historie om, hvor dårligt det går på boligmarke-

det. Boliger kan ikke sælges, for ingen vil købe, og priserne

er alt for høje.

Derfor kunne man tro, at det er noget, der optager bolig-

ejerne voldsomt. Men faktisk er netop køb og salg af boliger

det, der optager boligejerne mindst, viser den store Boligejer-

analyse 2012, som Bolius Boligejernes Videncenter har gen-

nemført.

”Sandheden er jo, at det er ganske få boligejere, der skal

købe eller sælge. Så det er vist mere en god underholdnings-

historie i pressen,” siger Ulrik Heilmann, direktør i Bolius.

Han peger dog på, at den megen snak om boligpriser har en

mere uheldig indvirkning på boligejerne.

”Kombineret med den generelle krise, så betyder det, at bo-

ligejerne er blevet bange for at bruge penge. Selv de mange

boligejere, der har masser af friværdi, holder på pengene, og

det er ikke godt for boligerne,” siger Ulrik Heilmann.

Vedligeholdelse

Boligejeranalysen, der omfatter flere end 3.000 husejere for-

delt over hele landet, viser, at boligejerne i virkeligheden er

mest optaget af den generelle vedligeholdelse af deres huse.

Det omfatter både småreparationer, hvor minusser udbedres,

og større tiltag, hvor plusser tilføjes.

Tallene viser, at fire ud af fem boligejere klarer småreparatio-

nerne løbende, mens resten først gør noget, når skaden op-

står. Og udgifterne er ikke større, end at det bliver gjort. Men

når det kommer til de større værdiforøgende tiltag, så er bo-

ligejerne gået i stå.

Seks ud af ti boligejere, svarende til 750.000 husstande, har

nemlig enten ikke gennemført større tiltag eller har simpelt-

hen ikke overvejet at gøre det. Og det er mest hensynet til

tegnebogen, der tæller.

”Næsten alle svarer økonomi, bortset fra boligejerne over 70

år, der bare har lært at leve med tingene, som de er,” fortæl-

ler senioranalytiker Henrik Sonne fra Bolius. Han er ikke over-

rasket over, at de helt unge, der har købt i et dyrt marked,

har svært ved at finde penge til større tiltag, mere overrasket

er han over, at de midaldrende boligejere fra 50-69 år også

angiver økonomien som grund.

”Mange har købt huset på et tidspunkt, hvor markedet var

billigere, og derfor bør de til trods for den nuværende krise

AF STEEN BREINER

BOLiUS BOLiGEJERNES ViDENCENTER A/S er et helejet Realdaniasel-skab. Bolius formål er at indsamle og bearbejde viden om private boliger, byggeri og haver. Dernæst at formidle denne viden bredt til alle i Dan-mark, samt at yde relevant og værdifuld rådgivning til boligejerne.

Udover hjemmesiden Bolius.dk, to ugentlige nyhedsbreve og magasinet BEDRE HJEM har Bolius arkitekter og bygningskonstruktører, der hjæl -per boligejere med nybygning, ombygning og renovering. Alle spørgs-mål besvares inden for 2-5 hverdage.

LÆS MERE: www.boLiuS.dk

om bolius

52 DATTERSELSKABER: BOLIUS

53 DatteRselsKab, bOlIus

have en pæn friværdi. Men det ser altså ud som om, de er

bekymrede for, hvordan deres økonomi udvikler sig, og der-

for gør de ikke noget,” siger Henrik Sonne.

Dertil kommer, at boligejerne er usikre, når det kommer til

valget af håndværker. Kun hver tiende boligejer stoler nemlig

på byggeriets garantimærker, i stedet vejer anbefalinger fra

familie og venner tungere.

Men i modsætning til, hvad man normalt hører, så er bolig-

ejerne faktisk overordentligt tilfredse med deres håndvær-

kere, når først de har lært dem at kende. Ni ud af ti boligejere

har faktisk tillid til håndværkerne.

”Det er virkelig glædeligt, for normalt er det altid de dårlige

historier om klamphuggeri, vi hører. Men vi vil i vores medier

også gerne fortælle de gode historier. Jeg tror, det i høj grad

handler om, at håndværkerne skal lære at tale boligejernes

sprog,” siger Ulrik Heilmann, direktør i Bolius.

”Boligejerne vil gerne. De tøver bare lidt, fordi de er nervøse

for fremtiden og måske ikke helt ved, hvad de skal gøre. Og i

mellemtiden risikerer de faktisk, at deres frygt bliver en selv-

opfyldende profeti, netop fordi de ikke gør noget, og det er

ærgerligt. Analysen bekræfter også, hvad vi alle ved, at en

vel vedligeholdt og opdateret villa sælger bedre end en i ori-

ginal stand,” siger Ulrik Heilmann.

boligejere besøger Bolius.dk hver måned og ser 1.mio.sider.DermederBolius.dkDanmarks største site for rådgivning og viden til boligejere.

boligejere modtager nyhedsbrevet fra Bolius to gange om ugen.

eksemplarer trykkes af BEDRE HJEM otte gange årligt. De går ud til abonnenter og uddeles i Ilva, Stark og Flügger.

rådgivningssager udføres hvert år af Bolius rådgivere for boligejere.

boLiuS i taL

120.000

110.000

96.000

1.100

LÆS MERE: www.at-tEnniS.dk

Hvad: Nye tennisbaner for kørestolsbrugere

HvOR: Allerød Tennisklub

HvORnåR: Mellem to sæt

55 lOReM IpsuM

56

Sammen med Københavns Kommune, Mandag Morgen

og DONG har Realdania taget intitativ til Green Growth

Leaders; en global alliance af dagsordensættere med det

fælles synspunkt, at der ikke er modsætning mellem at

tænke grønt og skabe økonomisk vækst.

Green Growth Leaders fokuserer på at indsamle og formid le

viden om de gode tiltag, som allerede i dag iværksættes af

byer, virksomheder og institutioner over hele

verden. I oktober 2011 mødtes hundredevis af bæredygtig-

hedseksperter og dagsordensættere fra 20 lande i Køben-

havn til mødet Green Growth Leaders – Take lead, hvor de

over to dage diskuterede den grønne økonomis potentialer

og udarbejdede en hvidbog, der efterfølgende er overdraget

til både danske og internationale myndigheder – herunder

FN’s Global Compact.

LÆS MERE: www.gREEngRowthLEadERS.oRg

wORlD CIty suMMIt – sIngapOReI juli 2012 afholdes der World Cities Summit i Singapore, og

Realdania er medlem af The World Cities 2012 International

Advisory Group. På topmødet vil politikere og eksperter fra

hele verden under temaet Liveable and Sustainable Cities –

Integrated Urban Solutions diskutere, hvordan byer kan opti-

mere livskvaliteten ved hjælp af bæredygtige løsninger.

LÆS MERE: www.woRLdcitiES.coM

ÅRet I glIMt

globale udfordringer skal løses internationalt, og det er afgørende at dele viden på tværs af landegrænser – ikke mindst når det drejer sig om klima og miljø. Derfor er Realdania engageret i en række internationale initiativer, der fokuserer på bæredygtig udvikling.

IFHp Realdania er medlem af IFHP – The International Federation

for Housing and Planning, og i 2010 blev Realdanias adm.

direktør, Flemming Borreskov, valgt til formand for organisa-

tionens bestyrelse. IFHP er et internationalt netværk af institu-

tioner og eksperter, der arbejder med boliger, byudvikling og

planlægning, og man fokuserer især på udveksling af viden

og erfaringer inden for bæredygtig udvikling. Organisationens

56. verdenskongres med titlen Inclusive Cities in a Global

World afholdes i september 2012 i Göteborg.

LÆS MERE: www.ifhp.oRg

realdanIa engagerer sIg InternatIonalt

gReen gROwtH leadeRs

57 pROJeKteR 57 ÅRet I glIMt

status

i 2011 igangsatte vi 257 nye projekter og afsluttede 163. ved årsskiftet havde vi 573 igangværende projekter til en samlet sum på 19,2 mia. kr. – altså hvis man tæller de penge med, som kommer fra projekternes øvrige parter. Realdanias andel af finan si-eringen var på næsten 50 %, nemlig 9,7 mia. kr.

siden 2000 har vi nu støttet og igangsat 1.877 projekter, og siden dette årsmagasin blev sendt i trykken, er der helt sikkert kommet flere til.

58

To omfattende byudviklingsprojekter i

Odense og Århus vil på hver deres

måde forvandle utilgængelige arealer til

nye byrum. I Odense bymidte bliver den

firesporede Thomas B. Thriges Gade,

der i dag deler byen i to, omdannet til

boliger, erhverv og butikker. Her skabes

nye byrum, og bilerne flytter ned under

jorden, hvor der bliver 650 nye p-plad-

ser. På det cirka 50.000 kvadratmeter

store areal vil man støde på fodgæn-

gere, cyklister og kollektiv trafik, der får

langt bedre vilkår. På baggrund af en in-

ternational projektkonkurrence blev et

team med arkitektfirmaet Entasis i spid-

sen i februar 2012 valgt til at udvikle

projektet.

I Aarhus vil havnen under overskriften

Urban Media Space Aarhus gennemgå

en omfattende forvandling fra industri-

havn til levende byrum. Et nyt multime-

diehus bliver opført på en bastion i hav-

nen og kommer til at indeholde det nye

hovedbibliotek, Borgerservice, multisale

og caféer. Et fuldautomatisk p-anlæg

kommer til at kunne huse op mod 1.000

biler. Med projektet, der er Aarhus

Kommunes hidtil største af sin art, får

byen et rekreativt område, der forbinder

havnen med den historiske bykerne.

schmidt hammer lassen architects og

Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

blev i marts 2009 udpeget som vindere

af konkurrencen om at tegne multime-

diehus og havnebyrum.

De to byprojekter er udviklet i samar-

bejde mellem Realdania og de to kom-

muner.

LÆS MERE: www.fRagadEtiLby.dk

og www.uRbanMEdiaSpacE.dk

ÅRet I glIMt

vej og hAvn bliver til nye byrum i odense og AArhus

Aarhus havn bliver til urban Mediaspace Aarhus.

Thomas B. Thriges gade i Odense lukkes af og erstattes af helt nye byrum med levende byliv.

59

MP:H – MULTIPARK InDVIet I HelsIngøR

KøbenHaVn FÅR InteRnatIOnal aRena

”Det er en overordentlig stor glæde for mig, at dette super-

flotte anlæg nu er klar til brug. Mange stærke kræfter har

været i sving for at nå hertil, og resultatet er enestående.”

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen var glad, da han i

november 2011 var med til at indvie den nye multipark i

Helsingør. Multiparken byder på blandt andet skateranlæg,

parkouranlæg, boldbane og overdækket scene, så både børn

og voksne fra lokalområdet, byen og oplandet har fået helt

nye muligheder for at samles om idræt, leg og socialt sam-

vær. Multiparken inviterer til bevægelse og gør dermed en

forskel for sundheden og det aktive liv – og samtidig kan par-

ken med sine mange aktivitetsmuligheder være en effektiv

driver for social integration.

LÆS MERE: www.Mp-h.dk

Copenhagen Arena kommer til at ligge

i Ørestad Syd og skal være med til at

styrke Københavns internationale profil

med plads til store internationale mu-

sik-, kultur- og sportsarrangementer.

Live Nation, der driver flere arenaer i

Europa, er valgt som operatør af arena-

en. Deres internationale erfaring med

drift af arenaer giver et godt afsæt for

gode arrangementer, så København

kan spille op i mod byer som London,

Berlin, Stockholm og Hamborg.

Copenhagen Arena forventes at være

klar til brug i 2015. Næste skridt er den

igangværende design- og projekte-

ringsopgave, hvor fem teams er præ-

kvalificeret til konkurrencen.

LÆS MERE:

www.copEnhagEn-aREna.dk

ÅRet I glIMt

60

118 MIO. KR. tIl KlIMatIlpasnIng Og MøDesteDeR I KOKKeDal

I Kokkedal i Nordsjælland har nødvendigheden af at skulle

håndtere stigende mængder regnvand og et behov for møde-

og aktivitetssteder fået Fredensborg Kommune og Realdania

til at indgå et samarbejde, der skal vise, hvordan klimatilpas-

ning og forstadsudvikling kan gå hånd i hånd. Fremover skal

der med de voksende mængder regnvand flyde nye typer re-

kreative og aktive områder, der kan gøre Kokkedal mere at-

traktiv og bæredygtig – både på det sociale og på det miljø-

mæssige område.

Kokkedal er en typisk dansk forstad i hovedstadsregionen,

hvor mange af bebyggelserne og funktionerne som f.eks.

skole, daginstitutioner og center vender indad mod sig selv

og dermed ryggen til omgivelserne. Nye aktivitets- og møde-

steder skal nu binde bydelens kvarterer bedre sammen og

samtidig give muligheder for socialt samvær og fysisk aktivi-

tet til glæde for de mange forskellige beboere. Som en del af

projektet udvides også Usserød Ås kapacitet, og der etable-

res et dige, der skal mindske risikoen for oversvømmelser.

Med et budget på i alt 118 millioner kroner er projektet, der

også er støttet af Lokale- og Anlægsfonden og to lokale al-

mene boligselskaber, en af Danmarks største samlede ind-

satser i forhold til klimatilpasning. Der er tale om et demon-

strationsprojekt, der skal kunne inspirere andre forstæder

med lignende udfordringer.


ÅRet I glIMt

61 ÅRet I glIMt

bIblIOteKeR sOM DRIVKRaFt I byuDVIKlIng

Bogen Biblioteket i byudviklingen – op-

levelse, kreativitet og innovation sætter

fokus på bibliotekers potentiale som

stærke, kreative medspillere i byudvik-

lingen.

gIlleleJes unge HaR FÅet DeRes eget steD

Den hundrede år gamle Gilleleje

Remise, der tidligere husede lokomoti-

ver, er i 2011 blevet sat i stand og ind-

rettet som ungdomskulturhus.

RullesKøJteR pÅ beFæstnIngen

2011 blev året, hvor Vestvolden – en del af Københavns be-

fæstning – fik belysning og nye belægninger på stierne. Til

glæde for rulleskøjteløbere, cyklister og andre. Revitalisering

af Københavns befæstning er et projekt mellem Naturstyrel-

sen, Kulturstyrelsen og Realdania.

DRaCHManns Hus I sKagen genÅbneR eFteR RenOVeRIng

I juni 2011 kunne digteren og maleren Holger Drachmanns

fredede hus genåbne som museum efter omfattende restau-

rering med gennemgribende istandsættelse af både murværk,

bindingsværk, vinduer og døre.

Seks landbrugsbyggeprojekter giver

bud på, hvordan fremtidens landbrug

kan tage hensyn til arkitektur, landskab

og dyrevelfærd. De to første byggerier

er opført og taget i brug, mens en stald-

bygning til malkekvæg på Vejlskovgård

ved Odder forventes færdig i 2012.

ny InFOpORtal VeD RebIlD baKKeR Og ROlD sKOV

De cirka 400.000 gæster, der hvert år

besøger Rebild Bakker og Rold Skov,

vil fra 2013 få glæde af en ny infoportal.

Portalen bliver opført i udkanten af Re-

bild by og skal fungere som samlings-

punkt, inspirere til fysisk aktivtet og

være arkitektonisk vartegn for området.

FReMtIDenslanDbRugsbyggeRI

62 ÅRet I glIMt62 ÅRet I glIMt

KøKKen Og FORsaMlIngslOKale I KOstalD

Marskgården Klægager i Sønderjylland

er efter restaureringen åbnet som

Bed and Breakfast. Nu huser stalden

blandt andet højskoledage og foredrag

med smagsprøver på det sønderjyske

kaffebord.

uDstIllIng OM nORDIsK lanDsKabsaRKIteKtuR

I 2011 præsenterede Dansk Arkitektur

Center udstillingen MANMADE

ENVIRONMENT, der var resultatet af et

nordisk samarbejde og stillede skarpt

på landskabsarkitekturens rolle i udvik-

lingen af fremtidens bæredygtige byer

og landskaber.

tOMMe bygnIngeR sKal sKabe lIV

Givrum.nu hedder et initiativ, hvor man

arbejder for at udnytte tomme erhvervs-

ejendomme, så både brugere, bygnings-

ejere og lokalsamfund får glæde af dem.

Idéen er at skabe liv i bygninger, der el-

lers forfalder, og at give byens kreative

fællesskaber plads til udfoldelse.

FRa MølleRgÅRD tIl KultuR- Og aKtIVItetsCenteR

Med en omfattende renovering og

ombygning af den gamle møllergård

Vestermølle ved Skanderborg Sø har

foreningslivet i Skanderborg fået opti-

male rammer. Samtidig har et beva-

ringsværdigt gårdanlæg fået nyt liv og

er dermed sikret for eftertiden.

KeDelCentRal blIVeR CenteR FOR KultuR Og eRHVeRV

I 2010 genåbnede Spinderihallerne i

Vejle som kraftcenter for byens kreativi-

tet og innovation. Anden fase af om-

bygningen er i gang – her vil man etab-

lere Center for Designdreven Innovation

i den gamle kedelcentral, der ventes

indflytningsklar i 2013.

HIstORIsKe byKeRneR I euROpa sKal VæRe tIlgængelIge FOR alle

I Viborg er man i gang med et projekt, der skal gøre

byens historiske centrum mere tilgængeligt for alle, både

den gangbesværede, faderen med barnevognen, kørestols-

brugeren osv. Det er et demonstrationsprojekt, som skal

inspirere byer over alt i Europa til at gøre de historiske by-

kerner mere tilgængelige.

63

danMarK i indien

Normalt støtter Realdania kun projekter i Danmark, men i helt

særlige tilfælde gives der støtte til projekter i udlandet, som

har en specifik tilknytning til Danmark. En sådan vigtig undta-

gelse er restaureringen af den historiske handelskoloni Seram-

pore i Indien, der var på danske hænder fra 1755 til 1845.

Realdania og Nationalmuseet er gået sammen om sikre og

formidle den danske kultur- og bygningsarv på stedet, og

projektet vil omfatte både de vigtigste bygninger og monu-

menter og den bymæssige, historiske sammenhæng i Se-

rampore. I 2009 blev der gennemført en forundersøgelse,

som resulterede i en beskrivelse af de vigtigste endnu eksi-

sterende bygninger fra den danske periode med oversigter

over væsentlige bygningsmæssige detaljer, historiske kilder

og så videre. Derudfra er der defineret et samlet initiativ med

tre indsatsområder: Forskning og dokumentation, fysiske re-

staureringsarbejder og formidling, som skal øge kendskabet

til denne særlige kulturarv i både Indien og Danmark.

Udover projektet i Serampore støtter Realdania også enkelte

andre internationale projekter. Det gælder for eksempel

arkitekturbiennalen i Venedig og restaureringen af

Finn Juhl-salen i FN-bygningen i New York.

ÅRet I glIMt

LÆS MERE: www.aRoS.dk

Hvad: Olafur Eliassons kunstværk Your rainbow panorama

HvOR: På taget af Kunstmuseet ARoS i Aarhus

HvORnåR: Kortførsolnedgangmaj2011

65 lOReM IpsuM

ValgMøDeR

Flere og flere medlemmer møder op,

når Realdania afholder valg til repræ-

sentantskabet. Det mærkede vi igen i

2011, hvor turen blandt andet var kom-

met til de geografiske valgområder 4

og 8, der dækker henholdsvis det syd-

lige og nordlige af Jylland.

Kendskabet til Realdanias arbejde vok-

ser hele tiden, efterhånden som projek-

terne bliver til virkelighed. Når folk ser

de projekter, som Realdania er med til

at sætte i gang, opstår der ofte en inter-

esse for at vide noget mere.

Der er hvert år valg i fire af Realdanias

seksten valggrupper, og i 2011 invite-

rede vi til valgmøder i blandt andet

Aalborg og Haderslev. Realdania har i

de to valgområder støttet og igangsat

en lang række store og små projekter,

hvoraf nogle af de mest kendte er pro-

vi bevilger ikke bare penge. vi deler også ud af vores viden og erfaring.

vi arbejder med andre ord både med hjerte og hjerne. Og så betragter vi

filantropisomenprofession.Enprofessionderforpligter,ogsomvitageralvorligt.

Vitilstræberatværeeffektivefilantroper."

- udpluk fra formandens beretning ved årets valgmøder i 2011

jekter som Musikkens Hus i Aalborg,

Han Herred Havbåde, restaurering af

Ribe Domkirkeplads og ikke mindst

etablering af den 650 meter lange

strandpromenade ved Hjerting uden for

Esbjerg.

Det er på valgmøderne, at medlem-

merne kan følge med i, hvad der sætter

dagsordenen for Realdanias arbejde

netop nu. Her bliver talt om de overord-

nede strategier, der ligger bag de for-

skellige initiativer, og der bliver talt om

de aktuelle indsatsområder og om de

enkelte projekter. Især har det, der lig-

ger i medlemmernes lokalområde, stor

interesse, og ofte er flere af de frem-

mødte også direkte involveret i nogle af

projekterne. Valgmøderne er en oplagt

mulighed for at stille spørgsmål, disku-

tere og komme med synspunkter og

ideer.

medlemsdemokratietAF OLE BRANDT

66va

lgM

ød

er

”Der er et stort og stigende behov i samfundet for at få løst

opgaver, som ikke kan finansieres uden fonde og filantropi-

ske foreninger som for eksempel Realdania,” sagde bestyrel-

sesformand Jesper Nygård i sit indlæg på valgmøderne.

”Realdania kan betragtes som en slags katalysator, der i

samarbejde med andre kan få ting til at ske. Det kræver, at vi

tænker og handler langsigtet og begavet – i øvrigt opfører os

ordentligt og er i øjenhøjde med samfundet og andre aktører.

Mange penge og indflydelse forpligter – og Realdania skaber

sin legitimitet gennem sine handlinger. Vores arbejde er og

skal være præget af ordentlighed. Det er for mig et helt cen-

tralt værdimæssigt kerneord.”

Formanden understregede desuden, at Realdania bygger på

engagerede medlemmer. ”Foreningsdemokratiet er simpelt-

hen vores grundstamme. Det er en rammebetingelse, som vi

holder af og dyrker,” sagde Jesper Nygård.

Geografiske valggrupper

Af de 11, der blev valgt til repræsentantskabet på de geogra-

fiske valgmøder i Aalborg og Haderslev, er de fem nyvalgte,

som ikke tidligere har været medlem af repræsentantskabet.

Faglige valggrupper

Af de 14, der blev valgt til repræsentantskabet på de faglige

valgmøder i henholdsvis Valggruppen for Landbrug og Valg-

gruppen for Erhverv er der tre nyvalgte, der ikke tidligere har

været medlem af repræsentantskabet.

Repræsentantskabet

Af de syv, der blev valgt til repræsentantskabet på repræsen-

tantskabets Efterårsmøde blandt 11 indstillede kandidater

fra De Særlige Interesseorganisationer, er der fire nyvalgte,

der ikke tidligere har været medlem af repræsentantskabet.

67 ValgMøDeR

”Realdania er en katalysator, der kan få ting til at ske”

de blev valgt

valg

Mø

der

Medlemmer valgt til repræsentantskabet i 2011

Læs om valggrupperne på Realdania.dkHer kan du også se en samlet oversigt over repræsentantskabsmedlemmerne.

6868

John Kronborg Christensen

Nordals, Sydjylland

”Siden 1985 har jeg boet i Sønderborg

kommune og i alle år arbejdet på at be-

vare så meget af landbokulturen som

muligt – Jollmands Gård, som Realda-

nia har støttet, er et af de fine eksem-

pler. Ser man på, hvad Realdania støtter

på landsplan, må jeg sige, at jeg per-

sonligt er begejstret. Men jeg kunne

godt tænke mig, at Realdania gjorde

endnu mere ved og for ny anvendelse

af gamle udtjente landbrugsbygninger.”

Hanne Lind-Bonderup

Ålbæk, Nordjylland

”Realdania er med til at skabe en

mængde god, relevant og brugbar vi-

den. Det gælder på områder som byg-

geri af fremtidens skoler, plejeboliger og

daginstitutioner, men min erfaring er, at

det er for få, der kender til materialet.

Det skal vi have gjort noget ved. I øvrigt

er Fremtidens Landbrugsbyggeri et af

de projekter, som jeg finder rigtig inte-

ressant. Det kan få stor æstetisk betyd-

ning for det landskab, vi færdes i.”

Kirsten Monrad Hansen

Thorup Strand, Nordjylland

”Jeg er tilknyttet Kystkulturcenteret

Han Herred Havbåde, som Realdania

har støttet. Jeg var spændt på at se,

hvordan det blev præsenteret på valg-

mødet. Generelt har det utrolig stor be-

tydning for udviklingen i regionen, at en

forening som Realdania støtter mange

store og små projekter – og samtidig

stiller krav til udførelse og kvalitet. Men

den lokale støtte og opbakning er natur-

ligvis også væsentlig.”

Rapport fra valgmøderne i 2011

valg

Mø

der

Journalist Klaus Bundgård Povlsen fra DR var mødeleder på

valgmøderne i 2011. Han holdt styr på, at dagsordenen blev

overholdt, præsenterede de forskellige talere og sikrede, at

der blev fulgt op på spørgsmålene fra salen.

Aftenen begyndte med Realdanias bestyrelsesformand

Jesper Nygård og adm. direktør Flemming Borreskov, der

hver holdt et oplæg, hvor de fortalte om og viste billeder fra

Realdanias projekter, især fra nogle af de projekter, der knyt-

ter sig til de to valgområder i det sydlige og nordlige Jylland.

Klaus Bundgård Povlsen åbnede derefter for debat med salen,

hvor mange af de fremmødte medlemmer tog ordet enten for

at stille spørgsmål eller for at kommentere de to indlæg.

Selve valghandlingen var aftenens vigtige andet punkt, der

begyndte med præsentation af de opstillede kandidater. I Ha-

derslev var der ligeså mange kandidater, som der var pladser,

hvorfor valget hurtigt var overstået. Men i Aalborg, hvor otte

kandidater kæmpede om seks pladser, var der regulær valg-

handling med kandidater, der gik på talerstolen og præsente-

rede deres kandidatur, hvorefter der var udfyldning af stem-

mesedler og optælling ved statsautoriserede revisorer, som

sikrede, at alt gik ordentligt til. I Haderslev blev der på den

måde valgt fem repræsentantskabsmedlemmer og i Aalborg

seks.

Mens stemmeoptællingen fandt sted, leverede journalist og

forfatter Peter Olesen et veloplagt debatindlæg om noget af

alt det gode – og ikke at forglemme også noget af det dårlige

– ved den danske bygningskultur. Og derefter, med valghand-

lingen vel overstået og de nyvalgte repræsentantskabsmed-

lemmer annonceret, blev aftenen afsluttet med en bid mad til

alle de fremmødte, hvor der også var tid og plads til at fort-

sætte dialogen med nye og gamle kontakter.

på realdania.dk kan du se videoindslag fra valgmøderne og høre kommentarer fra medlemmerne. Her kan du også se, hvilke kandidater, der blev valgt ind i repræsentantskabet.

ValgMøDeR

Medlemmerne vælger repræsentantskabet på faglige og

geografiske valgmøder:

• På valgmøder i de ti geografiske valggrupper vælges

60 medlemmer af repræsentantskabet.

• På valgmøder i de seks faglige valggrupper vælges 42

medlemmer af repræsentantskabet.

• Repræsentantskabet vælger selv syv medlemmer til

repræsentantskabet efter indstilling fra ti Særlige

Interesseorganisationer.

Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler en række

forskellige hensyn til Realdanias mangeartede interessenter –

de geografiske i relation til den brede medlemsskare, de fag-

lige i relation til det faglige netværk samt de særlige interes-

senter, som ikke har en direkte tilknytning til Realdania, men

som har indsigt og viden, der er vigtig for virksomheden.

Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker og krav til

de kvalifikationer, som kan sikre, at det enkelte repræsentant-

skabsmedlem både har interesse for Realdanias arbejde og

har nogle kvalifikationer, der gør det muligt at følge arbejdet i

bestyrelsen. Det drejer sig om ledelsesmæssige kvalifikatio-

ner, faglige kvalifikationer samt det enkelte medlems net-

værk. De kvalifikationer er vigtige, fordi det også er blandt re-

præsentantskabets medlemmer, at de fleste

nye bestyrelsesmedlemmer findes.

Læs mere om repræsentantskabet på www.realdania.dk

eller i Realdanias Årsrapport 2011.

I 2012 holder vi fire valgmøder:

• Valggruppen for Almene Boliger (almene boligorga-

nisationer)

• Valggruppen for Område 3 (Assens, Nordfyn, Faaborg-

Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg,

Odense, Svendborg, Ærø)

• Valggruppen for Område 7 (Herning, Holstebro, Ikast-

Brande, Lemvig, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Skive,

Struer, Thisted, Viborg)

• Valggruppen for Område 10 (Albertslund, Bornholm,

Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj,

Køge, Lejre, Roskilde, Rødovre, Solrød, Vallensbæk)

Læs mere om valg i 2012 på www.realdania.dk

fAktA om reAldAniAs medlemsdemokrAti

69 valg

Mø

der

Journalist og forfatter Peter Olesen gav på valgmøderne sit bud på, hvad der er godt og skidt i dansk bygningskultur.

ValgMøDeR

70 lOReM IpsuM

71 lOReM IpsuM


Hvad: girl talk

HvOR: Strandpromenaden i Hjerting ved Esbjerg

HvORnåR: Dansksommer2011

72 lOReM IpsuMInVesteRIng72

AF JOURNALiST

ANDERS LEHMANN

2011 bleV MeRe uDFORDRenDe enD FORuDset

72

Økonomisk usikkerhed, gældskrise i en række europæiske lande og udfordringer i den finan-sielle sektor prægede 2011. Ikke realiserede kurstab på Realdanias aktier i Danske bank satte sit præg på investeringsafkastet for 2011, der blev på minus 21,3 %. Obligationer og fast ejendom bidrog med positive afkast, og investeringer i alternative produkter kom godt fra start.

Efter hårde år i kølvandet på finanskrisen og den efterføl-

gende økonomiske krise var der ved indgangen til 2011 store

forhåbninger om mere medvind i verdensøkonomien. De po-

sitive tendenser ved begyndelsen af året blev dog hurtigt af-

løst af et økonomisk uvejr med strid modvind og store poli-

tiske og økonomiske udfordringer. I løbet af sommeren stod

det klart for europæiske økonomer og politikere, at det væ-

sentligste punkt på den økonomiske dagsorden var en effek-

tiv håndtering af gældsproblemerne i en række sydeuropæ-

iske lande, og at der var behov for akut finansiel førstehjælp.

Hele fundamentet for eurosamarbejdet blev udsat for kraftige

rystelser, og kombineret med bl.a. en nedjustering af USAs

kreditværdighed, høj inflation, naturkatastrofer og et arabisk

forår, som skabte ustabilitet i en hel region, var resultatet, at

investorerne ikke fik mange rolige og forudsigelige stunder i

løbet af 2011.

Ser man på tallene, var 2011 sådan, at den økonomiske

vækst globalt faldt fra 5 % til 4 % i forhold til 2010. Det

dækker over, at økonomierne i de såkaldt udviklede lande

voksede med ca. 1,6 %, hvilket er næsten en halvering i for-

hold til 2010. Og økonomierne i Emerging Markets voksede

med 6,4 %, hvilket er lidt mindre end i 2010, hvor væksten

var på 7,4 %.

”2011 blev meget anderledes og mere udfordrende end de

fleste – inklusive Realdania – forudså ved årets begyndelse,

og derfor blev investeringsafkastet i 2011 heller ikke så godt,

som vi havde håbet og forventet. Tingene trak ud, og der er

stadig meget smog over markederne. Men der er tendenser

til, at det går bedre i USA og Asien, så derfor ser vi lidt lysere

på tingene i 2012,” siger Realdanias investeringschef Gert

Poulsen.

Samlet fik Realdania et negativt afkast på 21,3 % af formuen,

som var 19,4 mia. kroner ved udgangen af 2011. Det nega-

tive afkast skyldes altovervejende et urealiseret kurstab på

Realdanias beholdning af aktier i Danske Bank, der også blev

ramt af generel skepsis blandt investorer mod at eje aktier i

banker. Det kom bl.a. til udtryk i det europæiske bankindeks,

MSCI Europe Banks, der faldt med 31 %.

Lyspunkter i en krævende tid

Trods et udfordrende 2011 var der dog investeringsmæssigt

også lyspunkter. Investeringer i obligationer og fast ejendom

gav et positivt afkast på henholdsvis 4,9 % og 11,3 %. Inden

for private equity forventes fornuftige muligheder i de kom-

mende år.

”Det er gået godt, selvom vi, som mange andre investorer,

også fik smæk på Pandora gennem en private equity investe-

ring. Vi har dog også flere investeringer i unoterede selska-

ber, som ser gode ud, men vi har det princip, at vi foretræk-

ker at have fuglen – ikke bare i hånden – men også meget

gerne stegt. Det er ikke nok at glæde sig over, at fuglene sid-

der på taget, men at tingene ser fornuftige ud,” siger han.

Forberedt på overraskelser

Uagtet den overraskende udvikling i 2011, så har Gert Poul-

sen lysere forventninger til udsigterne for 2012. Andelen af

investeringer i aktier bliver derfor måske skruet en lille smule

op, mens investering i lavt ratede obligationer nok også kom-

mer lidt mere i fokus som følge af højt renteniveau og relativ

lav konkursrisiko. Bag de investeringsmæssige overvejelser

ligger dog hele tiden en læresætning, som investeringsche-

fen fik med fra professorerne under cand.polit.-studierne

på universitetet.

inv

este

rin

g

73 lOReM IpsuM 73 InVesteRIng 73

”vi har det princip, at vi foretrækker at have

fuglen – ikke bare i hånden – men også meget gerne stegt …”

siger investeringschef gert Poulsen.

19.355 -5.141 -21,3Værdi pr. 31/12-2011, mio. kr. afkast 2011, mio. kr. afkast 2011 %

inv

esterin

g

InVesteRIng7474in

ves

ter

ing

”Teori og indsigt er altid godt at have med i bagagen, men

I skal aldrig glemme, at verden alligevel kan være ond, og at

I kan blive overraskede, sagde vores professorer ofte. Det er

værd at huske på i urolige tider,” siger Gert Poulsen.

Mindre afhængighed af verdensøkonomien

Siden 2010, hvor Realdanias bestyrelse vedtog en ny investe-

ringsstrategi med bredere rammer, har investeringschef Gert

Poulsen og hans kolleger derfor også haft mulighed for at in-

vestere i såkaldte alternative produkter som forsikringspro-

dukter, hedge fonde og råvarer. Produkter, som kan være

med til at nedbringe Realdanias samlede risiko. Dermed kan

Realdania sprede sin risiko ved at foretage investeringer i ek-

sempelvis forsikringer, som yder dækning ved naturkatastro-

fer, der i sagens natur ikke bliver berørt af udviklingen i ver-

densøkonomien.

Indtil videre udgør investeringer i alternative produkter kun

138 mio. kroner ud af Realdanias samlede aktiver på 19,4

mia. kroner. Grundige forundersøgelser af de forskellige mar-

keder kombineret med research af porteføljemanagernes ev-

ner og resultater, samt en bevidst strategi om at træde for-

sigtigt på disse nye områder er baggrunden for, at alternative

investeringer indtil videre kun udgør en lille brøkdel af de

samlede investeringer.

”Vi er langt fra vores strategiske målsætning på området,

men vores første erfaringer har været gode. Vi er altid forsig-

tige, når vi går ind på nye områder, hvor vores erfaringer er

begrænsede og baseret på teori. Vi vil gerne høste vores

egne erfaringer og have de teoretiske modeller vurderet i

praksis,” siger Gert Poulsen.

Trods lysere udsigter ønsker Realdania at være forberedt på

nye udfordringer også i 2012.

aktivFORdelingen

Renteprodukter 33 %Obligationer Investment grade 24 %ObligationerNonInvestmentGrade 9%

fast ejendom 9 %

aktier 57 %BørsnoteredeAktier 16%Private Equity 6 %Danske Bank 35 %

alternative produkter 1 %

investeringer i alt 100,0 %

INVESTERINGER: BEHOLDNING OG BRUTTOAFKAST FOR PORTEFØLJERNE I 2011 og 2010

beholdningens værdi fordeling afkast 2011 afkast 2011 afkast 2010 afkast 2010

aktivklasser pr. 31/12-2011 mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. %

Renteprodukter 6.448 33 311 4,9 466 7,7

–ObligationerInv.Grade 4.647 24 303 6,3 281 5,8

–ObligationerNonInv.Grade 1.801 9 8 0,5 185 15,9

fast ejendom 1.726 9 178 11,3 94 6,9

aktier 11.044 57 -5.632 -34,3 3.085 24,5

–BørsnoteredeAktier 3.098 16 -344 -9,5 908 26,4

–PrivateEquity 1.100 6 -52 -4,2 418 49,0

–DanskeBank 6.846 35 -5.236 -44,9 1.759 21,2

alternative produkter 138 1 2 2,2 - -

investeringer i alt 19.355 100 -5.141 -21,3 3.645 18,2

Obligationer (inv.gr.)

Obligationer (non-inv.gr.)

Fast ejendom

Børsnoterede Aktier

Private Equity

Danske Bank

Alternative produkter

24 %

9 %

9 %

16 %

6 %

35 %

75 InVesteRIng 75 inv

esterin

g

MaRKeDet FOR OblIgatIOneR 2011

Ved udgangen af 2010 var der generelt en forventning om stigende vækst og

risikoappetit i 2011 som følge af de positive tendenser i den sidste del af

2010. Udviklingen i 2011 blev dog væsentligt anderledes end forventet.

Obligationer med høj kreditværdighed havde et godt år, og renterne nåede et

historisk lavt niveau, mens obligationer med lav kreditværdighed havde et

dårligt år.

2011 blev året, hvor problemer med statsgæld i en række sydeuropæiske

lande blev den alt overskyggende udfordring, og hvor lande med for stor

statsgæld oplevede, at de korte renter steg kraftigt med heraf følgende spe-

kulation om statsbankerot. Omvendt oplevede lande med lav statsgæld korte

renter nær nul.

Den europæiske centralbank (ECB) hævede den korte rente to gange i foråret,

så den nåede op på 1,5 %. Renten blev dog sænket igen i efteråret, så den

igen kom ned på 1 % som ved årets start. ECB stillede hen over året store

mængder likviditet til rådighed for bankerne for at sikre fornuftig likviditet på

interbankmarkedet. Senest har ECB givet banker mulighed for at låne likvidi-

tet i op til tre år og på mere lempelige vilkår.

Allerede i 2010 var der fokus på statsgælden i de sydeuropæiske lande. Dette

fokus blev intensiveret i 2011, da problemerne med statsgælden viste sig at

være større end først antaget – ikke mindst i Grækenland, men også i Portugal

irland, Spanien og italien. i disse lande er renten på statsobligationer steget

betydeligt i løbet af 2011. i Grækenland steg renten på 10-årige statsobligati-

oner til omkring 25 % og i Portugal til omkring 12 %. i irland, Spanien og ita-

lien lå den 10-årige rente ved udgangen af 2011 mellem 5,5 % og 8 %. i EU’s

kernelande og i Skandinavien var renten ultimo 2011 mellem 1,5 % og 4,5 %.

i USA fastholdt den amerikanske centralbank de ledende renter i 2011, der

forblev på mellem 0 og 0,25 %. Centralbanken har dog i 2011 været meget

aktiv på obligationsmarkedet, og har via stort annoncerede opkøbsprogram-

mer købt realkredit- og statsobligationer. På den måde øges pengemængden i

samfundet. Den amerikanske centralbank er i dag den største ejer af ameri-

kanske statsobligationer.

Finanspolitisk har USA i løbet af 2011 lanceret flere initiativer for at stimulere

økonomien. Samtidig har man videreført de skattelettelser, som blev indført i

2009. indsatsen begynder at bære frugt, og ved udgangen af 2011 var der

klare tegn på en bedring i den amerikanske beskæftigelse og vækst.

i USA kunne der ikke skabes enighed om de offentlige budgetter, og dette

var en medvirkende årsag til, at kreditvurderingsbureauet Standard & Poors

nedgraderede den amerikanske kreditværdighed. Umiddelbart havde nedgra-

deringen ingen indflydelse på det amerikanske renteniveau. Den amerikanske

10-årige statsrente lå ved indgangen af 2011 på 3,3 % og faldt til 1,9 % ved

årets udgang. Renten på amerikanske statsobligationer ligger nu lidt højere

end renten på de tilsvarende europæiske (tyske) statsobligationer.

Danmarks Nationalbank fulgte i 2011 stort set ECB, men har sidst på året

sænket udlånsrenten fra 1,55 % til 0,70 %. Derudover har Nationalbanken

løbende varieret renten på indskudsbeviser alt efter udviklingen i den euro-

pæiske korte rente og udviklingen i valutareserverne. Grunden til, at Natio-

nalbanken sænkede de ledende renter mere end ECB, var udlandets efter-

spørgsel efter danske værdipapirer. Danmark vurderes som en såkaldt ”sikker

havn” i forhold til det øvrige Europa. Norge og Sverige oplevede det samme

forhold. Det har ført til, at danske skatkammerbeviser med 3-6 måneders

løbetid ultimo 2011 blev handlet til negative renter, hvilket ikke er sket før.

Sammenholdt med Tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer

bevæget sig fra at være 0,1 procentpoint højere til ultimo 2011 at ligge 0,15

procentpoint under Tyskland.

RentePROdUkteR

investment grade obligationsporteføljer

Porteføljerultimo2011:Realdaniaharfemporteføljer,ogdereri2011 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer.

Værdiafporteføljerultimo2011:4,6mia.kr.

Afkasti2011:6,3%

Mål: At skabe et afkast, som matcher eller er bedre end de valgte referencebenchmarks.

non investment grade obligationsporteføljer

Porteføljerultimo2011:Realdaniaharfemporteføljer,hvorafener opretteti2011.

Værdiafporteføljerultimo2011:1,8mia.kr.

Afkasti2011:0,5%

Mål: At skabe et afkast, som matcher eller er bedre end de valgte referencebenchmarks.

InVesteRIng7676in

ves

ter

ing

Realdanias Fast ejendoms-porteføljer

Fast ejendom: Omfatter danske ejendomsselskaber, en engelsk ejendomsfond, to paneuropæiske ejendomsfonde, en østeuropæisk ejendomsfond, en amerikansk ejendomsfond, to amerikanske skovfonde og en infrastrukturfond.

Bogførteværdiafejendomsporteføljeultimo2011:1,7mia.kr.

Afkasti2011:178mio.kr.,svarendetil11,3%

MaRKeDet FOR Fast eJenDOM 2011

De globale ejendomsmarkeder var i første halvår af 2011 generelt præget af

en vis optimisme blandt såvel ejendomsinvestorer som lejere. De mange ma-

kroøkonomiske chok i sidste halvår af 2011 har imidlertid ført til fornyet for-

sigtighed. Dette har udmøntet sig i fortsat polarisering til fordel for ”sikre”

markeder og ejendomme. Mere sekundære beliggenheder og ejendomme

kæmper fortsat med at tiltrække interesse fra investorer og lejere. USA kom

bedre ud af 2011 end Europa, formentlig fordi ejendomsinvestorerne og de

multinationale lejere anser det for sandsynligt, at USA kommer hurtigere ud

af den økonomiske krise end Europa. indekset over verdens største børsnote-

rede ejendomsselskaber, GPR 250 Global, endte året med et fald på 3,3 %.

På de europæiske ejendomsmarkeder var der i 2011 generelt stigende han-

delsaktivitet, og de største stigninger var i Central- og Østeuropa. Særligt Po-

len skiller sig ud med udpræget optimisme. i Vesteuropa viste Belgien, Tysk-

land og Sverige også pæn vækst i handelsvolumen. i Danmark har der også

været markante ejendomshandler, bl.a. salget af illum til den australske kapi-

talfond Macquarie for knap 1,7 mia. kr., samt ATPs og PensionDanmarks køb

af den kommende FN-byen på Marmormolen i København for 2,1 mia. kr.

Ejendomspriserne har været præget af store udsving på de forskellige del-

markeder bl.a. som følge af ovennævnte polarisering. indekset over de børs-

noterede europæiske ejendomsselskaber, GPR 250 Europe, endte året med et

fald på 10,6 %.

Det amerikanske ejendomsmarked oplevede fortsat en stigende handelsakti-

vitet, som nu er tilbage på niveauet før den finansielle krise. Lejeudviklingen

var flad til let stigende, hvor stigningerne dog primært var centreret omkring

metropolerne og de kystnære trafikknudepunkter. Tilsvarende mønster sås for

så vidt angår udviklingen i tomgang, som var flad til let faldende. Disse fakto-

rer resulterede samlet set i spirende vækst i driftsresultaterne, hvilket sam-

menholdt med faldende afkastkrav generelt medførte let stigende ejendoms-

priser, ja endog stærkt stigende priser i knudepunkter som New York City,

Boston og Washington D.C. De amerikanske børsnoterede ejendomsaktier

steg i tråd dermed også i 2011, og GPR 250 America-indekset steg med

10,3 %.

Fast ejendOM

EJENDOMSAKTIEKURSER 2011 INDEKS 31.12.2010

120

115

110

105

100

95

90

85

80

30/01

/11

28/02

11

31/03

/11

30/04

/11

31/05

/11

30/06

/11

31/07

/11

31/08

/11

30/09

/11

31/10

/11

30/11

/11

31/12

/11

GPR250 GlobalGPR250 EuropaGPR250 Amerika


esterin

g

Realdanias aktieporteføljer

Aktieporteføljerultimo2011:11aktieporteføljer,hvorafdeniinvestererglobaltog regionalt, mens to porteføljer er rent danske.

værdien af de to danske porteføljer udgør lidt mindre end en tredjedel af aktieporteføljernessamledeværdi.Dereri2011omlagtinogleaktieporteføljer,idetder er oprettet en ny portefølje og nedlagt en portefølje. Den nye portefølje er global.

Værdiafaktieporteføljerneultimo2011:3,1mia.kr.

MaRKeDet FOR aKtIeR 2011

En lavere økonomisk vækst i verden betød, at virksomhederne, som globalt

ved årets begyndelse forventede en indtjeningsfremgang for 2011 på 10 %,

måtte konstatere et fald på ca. 12 % i den rapporterede nettoindtjening.

Appetitten på risiko hos investorerne var generelt lav – blandt andet på

grund af udviklingen i den amerikanske økonomi, udviklingen i de sydeuro-

pæiske lande, udfordringerne i den finansielle sektor i Europa og en afdæm-

pet vækst på emerging markets.

Der var stor usikkerhed hen over året. Udviklingen var meget uensartet med

moderate aktiefald i første og andet kvartal. Tredje kvartal bød på et fald på

11 % målt på MSCi World-indekset, mens udviklingen i fjerde kvartal næsten

udlignede det markante fald kvartalet før. Det globale aktiemarked målt ved

MSCi World-indekset endte 2011 med et fald på 3,3 %.

Det græske aktiemarked klarede sig dårligst og faldt med 62 % efterfulgt af

Østrig og Finland med fald på omkring 33 % og 26 %. Herefter kom Japan,

Kina, italien, Portugal og Frankrig med fald på mere end 20 %. Det eneste

aktiemarked, der var positivt, var irland, hvor aktierne steg med ca. 15 %.

Det danske aktiemarked har klaret sig bedre end det europæiske aktiemarked

i to ud af tre år de seneste 40 år. Dog ikke i 2011, hvor det danske aktiemar-

ked faldt 17 %, hvilket er ca. dobbelt så meget som det europæiske marked,

der faldt ca. 8 %.

i Norden var det de finske aktier, som klarede sig dårligst med et fald på

26 %. Herefter kom Danmark efterfulgt af Norge og Sverige begge med et

fald på 11%.

Der var i 2011 store kurssving på det danske aktiemarked. Dette skyldes inve-

storernes nervøsitet, og at usikkerheden var betydelig.

Afkasti2011:-9,5%,svarendetil-344mio.kr.

Mål: At skabe et afkast, som er bedre end de valgte benchmarks. generelt for aktieporteføljer gælder, at afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år. Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågældende aktier indeholder et større potentiale, end den aktuelle kurs på købstidspunktet afspejlede.

aktieR

AKTIEKURSER 2011 INDEKS 31.12.2010

110

105

100

95

90

85

80

75

70

30/01

/11

28/02

11

31/03

/11

30/04

/11

31/05

/11

30/06

/11

31/07

/11

31/08

/11

30/09

/11

31/10

/11

30/11

/11

31/12

/11

C20MSCI Verden

Det danske aktiemarked blev påvirket af en række negative begivenheder.

Konkurserne i Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank medførte umid-

delbart store tab for ejere af obligationer og aktier i de ramte banker. Efterføl-

gende er tabene for kreditorerne markant reduceret til et tab på ca. 15 %.

Bankaktierne blev negativt påvirket af konkurserne og af den generelle frygt

for tab i banker på grund af de sydeuropæiske gældsproblemer. Danske

Bank, Jyske Bank og Sydbank faldt i 2011 alle med mere end 40 %.

Pandora stod for den ubetinget største skuffelse efter en nedjustering af

væksten fra 40 % til en vækst på 0, som chokerede finansmarkederne. Dette

resulterede i et kursfald på over 80 %, som var det hidtil største på den dan-

ske børs, NASDAQ OMX Copenhagen. Vestas fulgte efter med et kursfald på

65 %. i modsætning til dette klarede de defensive aktier sig godt med stig-

ninger i Tryg og Topdanmark på mere end 20 %, efterfulgt af William Demant,

NovoZymes, Chr. Hansen og Novo, som alle steg med mere end 10 %.

Der var i 2011 ingen nye børsintroduktioner på det danske aktiemarked, men

der var kapitalforhøjelser i DLH, Bavarian Nordic og Danske Bank, som var

den største med en emission i april på 20 mia. kr.

InVesteRIng7878in

ves

ter

ing

Realdanias Private equity-porteføljer

Porteføljeultimo2011:Realdaniadeltageri21kapitalfondemedetsamletkapitaltilsagnpå2,0mia.kr.Porteføljerneomfatterventure-ogkapitalfondemedsærlig prioritering af kapitalfonde, der investerer i mid capmarkedet, som består af mellemstore virksomheder.

MaRKeDet FOR pRIVate equIty

Private Equity har haft endnu et turbulent år. Første halvår var præget af stor

aktivitet. Der blev gennemført rekordmange handler, og der var stor tilgæn-

gelighed af finansiering. Baggrunden var bl.a. en væsentligt forbedret drift i

porteføljeselskaberne, en opsparet efterspørgsel på grund af de få handler i

de foregående år, og fortsat stor finansiering fra den kapital, der blev rejst i

årene op til krisen. Andet halvår var derimod karakteriseret af stor usikkerhed

og tilbageholdenhed. Finansieringen tørrede derfor ud, og antallet af handler

faldt dramatisk. Den væsentligste årsag til det lave aktivitetsniveau er gælds-

krisen, i særdeleshed i Europa, som har fået alle aktører til at udvise stor for-

sigtighed.

Porteføljevirksomhederne har generelt haft et godt år oven på et ellers stærkt

2010. Dog synes der at være sket en afmatning i fjerde kvartal 2011 som

følge af stigende usikkerhed i markederne og blandt forbrugere. Den primære

årsag til den generelt gode drift i porteføljevirksomhederne er ikke vækst,

men at fondene i begyndelsen af krisen var hurtige til at skære kraftigt ned

på omkostninger i porteføljevirksomhederne.

Fundraising til private equity er fortsat på et lavt niveau. På trods af, at inve-

storerne generelt har fået mange penge i forbindelse med frasalg, har en

række af de institutionelle investorer været tilbageholdende for selv at være i

stand til at imødekomme fremtidige soliditetskrav og øgede krav fra myndig-

hederne. Fundraising sker primært i emerging markets-fonde, i fonde der in-

vesterer i nichemarkeder og fonde, der historisk har givet højt afkast. Det er

forventningen, at vanskelighederne med at rejse penge vil betyde, at der

kommer færre nye fonde. På trods af dette er det blandt professionelle inve-

storer fortsat forventningen, at investeringer foretaget under krisen og de

kommende år vil kunne give et afkast over det historiske gennemsnit. Dette

har private equity-investeringer i tidligere lavkonjunkturer også givet.

Dereroprettetseksnyeporteføljeri2011,deromfatterfølgende:• endanskfond• tomezzaninfonde• enventurefond• enemergingmarketsfond• enhybridfond,sominvestereriEuropaogNordamerika.

Værdienafprivateequity-porteføljerneultimo2011:1,1mia.kr.

Afkasti2011:-4,2%.

Der har været mange spekulationer om, hvordan afkastet for private equity

fonde, der er blevet investeret i årene inden finanskrisen, vil være. Mange af

disse investeringer har været præget af for høje værdifastsættelser og for

stor gældsættelse. Oveni har de virksomheder, der er investeret i, generelt

ikke levet op til deres vækstplaner som følge af finanskrisen. Meget tyder på,

at omfanget af konkurser ikke vil stige, men at hovedparten af porteføljesel-

skaberne generelt er i god gænge. Der er dog en klar forventning om, at inve-

steringerne vil tage længere tid at salgsmodne, og at dette vil reducere afka-

stet.

i det forløbne år har der været publiceret en række artikler om afkastet af pri-

vate equity i forhold til andre aktivklasser. Det samlede billede er, at private

equity er en attraktiv aktiv-klasse, hvor vækst og overskud øges i den periode

porteføljeselskaber ejes af kapitalfondene, og at dette sker i større grad end i

virksomheder, som ikke er ejet af kapitalfonde. Målt på afkast igennem flere

konjunkturer har private equity bidraget med et attraktivt afkast, som er hø-

jere end eksempelvis for børsnoterede aktier. Udvælgelsen af fonde er nøglen

til at opnå afkast, da investering i private equity i høj grad er et håndværk,

hvor en god fond også statistisk set vil give gode afkast ved fremtidige inve-

steringer og vice versa.

PRivate eQUity


esterin

g

Realdanias danske Bank-portefølje

VærdienafDanskeBank-porteføljenultimo2011:6,8mia.kr.

AfkastpåDanskeBanki2011:-44,9%.MSCIEuropeBanks-indeksfaldti2011med31%.

Ultimo2011varDanskeBanksmarkedsværdipå68mia.kr.hvilketsvarertil 54 % af indre værdi.

Realdanias alternative investeringsprodukter

Realdaniahari2011påbegyndtimplementeringenafdennyeinvesteringsstrategi,somblevvedtageti2010.Dennyeinvesteringsstrategiåbner for investeringer i alternative investeringsprodukter, som det tidligere ikke har været muligt at investere i.

Porteføljeultimo2011:Realdaniahartreporteføljermedalternativeinvesteringsprodukter.

Værdiafporteføljerultimo2011:138mio.kr.

Afkasti2011:1,9mio.kr.svarendetil2,2%.

DansKe banK

2011 var generelt et dårligt år for de finansielle virksomheder i Europa.

Det skyldes ikke mindst frygt for, at statsgældskrisen ville få den finan-

sielle sektor til at kollapse. Mange europæiske banker har en stor behold-

ning af statsobligationer fra de lande, som er omfattet af statsgælds-

krisen. Særligt de sydeuropæiske banker er kraftigt eksponeret, men

også franske og tyske banker har store beholdninger af disse obligatio-

ner. Det blev i juli 2011 besluttet, at der skal foretages en nedskrivning

af den græske statsgæld, og at bankerne skal deltage i denne nedskriv-

ning. De danske banker, og herunder Danske Bank, har dog kun en min-

dre eksponering mod de ramte lande.

De danske banker blev herudover ramt af konkurserne i Amagerbanken

og andre banker, som skabte usikkerhed omkring indskyderes og långi-

veres risiko for tab i danske banker.

Konkurserne betød også, at de danske bankers finansieringsomkostnin-

ger er steget. De større danske banker klarede sig generelt dårligere end

gennemsnittet i Europa. Danske Bank faldt med 44,9 %, mens Jyske

Bank og Sydbank faldt med henholdsvis 45,6 % og 39,8 %. Nordea har

klaret sig bedre en de øvrige. Dette skyldes blandt andet, at man har

færre tab og at en stor del af Nordeas forretning ligger i Norge og Sve-

rige, hvis økonomier har klaret sig bedre end den danske.

Danske Bank udvidede i april aktiekapitalen med 20 mia. kr. De nye ak-

tier blev udbudt til kurs 86. Realdania deltog i kapitaludvidelsen med sin

forholdsmæssige andel.

MaRKeDet FOR alteRnatIVe InVesteRIngspRODuKteR

Realdania har i 2011 foretaget sine tre første alternative investeringer.

Alle tre investeringer reducerer Realdanias samlede risiko. Der er tale om

nye investeringsprodukter for Realdania, hvorfor porteføljerne er relativt

små.

Stonehenge Value Mix er en portefølje hvor der foretages en taktisk

spredning af aktiver mellem aktier og obligationer. Stonehenge kan vari-

ere fordelingen mellem obligationer i forhold til den økonomiske udvik-

ling, hvilket betyder, at porteføljen får en varierende korrelation med

henholdsvis aktier og obligationer.

CATCo foretager investeringer i katastrofeforsikring. Forsikringsselskaber

ønsker at reducere deres risiko for tab, hvorfor de mod betaling af en

præmie sælger en del af risikoen videre. CATCo køber andele af forskel-

lige typer af risici, som har en lille sandsynlighed for at blive en realitet.

PAAMCO er en såkaldt fund of funds hedgefond, som investerer i hedge-

fonde. Hedgefonde opdeles i flere forskellige kategorier alt efter, hvilken

strategi de anvender. Hedgefonde opererer ikke som traditionelle inve-

steringsfonde og er dermed vanskeligere at kategorisere i forhold til tra-

ditionelle aktivklaser.

danske Bank

alteRnativeinvesteRings-PROdUkteR

80 OM RealDanIa

Vi har to overordnede formål:

• Vi støtter og igangsætter projekter

inden for det byggede miljø til gavn

for almenvellet.

• Vi investerer vores formue for at sikre

det størst mulige afkast.

Vi arbejder med tre områder:

Byens kvaliteter, Byggeriets fremtid

og Bygningsarven.

Vi sætter fokus på emner som udvik-

lende nybyggeri, brugbar innovation,

gode restaureringsmetoder, arkitek-

tonisk og håndværksmæssig kvalitet,

bedre processtyring, visionær byudvik-

ling, forskning, formidling og meget,

meget mere.

Vores udgangspunkt er, at filantropi er

en profession, der kræver kompetencer.

Vi engagerer os fagligt og økonomisk i

de projekter, vi går ind i, og vi tager

medansvar for, at vores støtte giver

gode, varige resultater.

Vi arbejder helst i partnerskaber og

netværk, og vi lægger vægt på et aktivt

samspil mellem ildsjæle, kommuner,

institutioner, erhverv og brancheorga ni-

sationer.

Hvor kommer pengene fra?

I 2000 overgik Realkredit Danmark

til Danske Bank. Det var Realdania

(dengang under navnet Foreningen

Realdanmark), der ejede Realkredit

Danmark, og da vi hermed solgte real-

kreditaktiviteterne fra, blev vores formål

ændret. Siden 2000 har vi drevet

filantropisk virksomhed, idet vi støtter

og igangsætter projekter inden for det

byggede miljø til gavn for almenvellet

samt driver investeringsvirksomhed.

Umiddelbart efter fusionen var formuen

på knap 17 mia. kr. Det var penge, som

gennem 150 år var blevet forvaltet i

realkreditforeningsregi, og som i over-

ensstemmelse med realkreditloven ikke

blot kunne tilbagebetales til medlem-

merne. Det blev derfor besluttet at sikre

formuens værdi i en forening, der driver

almennyttig filantropisk virksomhed, så

fremtidens generationer også kan få

gavn af pengene gennem udvikling af

det byggede miljø.

Medlemmer og repræsentantskab

Styringen af Realdania foregår i et sam-

spil mellem medlemmer, repræsentant-

skab, bestyrelse og direktion. Medlem-

merne vælger et repræsentantskab ved

geografiske og faglige valgmøder, og

repræsentantskabet vælger så bestyrel-

sen, som ansætter direktionen.

Repræsentantskabet repræsenterer

samlet set det netværk og den faglige

og ledelsesmæssige viden, Realdania

har brug for for at kunne drive sin virk-

somhed på et kompetent og forsvarligt

grundlag. Alle, der ejer fast ejendom

i Danmark, kan blive medlem af Realda-

nia. I dag har vi omkring 166.000 med-

lemmer. På www.realdania.dk kan du

læse mere om vores aktiviteter, og du

kan downloade en indmeldelsesblanket.

Mission

Realdania skaber livskvalitet gennem

det byggede miljø.

Realdanias filantropiske aktiviteter har

fokus på livskvaliteten ”i” husene,

”mellem” husene, i by og på land og

skal være til gavn for almenvellet.

Realdania tilvejebringer langsigtede

kvaliteter gennem værdiskabende pro-

cesser. Realdanias projekter skal være

værdiskabende, skal gøre en forskel og

komme en bred kreds af mennesker til

gode. Målsætningen er, at projekterne

er bæredygtige.

Principper og arbejdsform

Realdania opererer med fem grundlæg-

gende principper, der definerer Real-

danias virksomhed. De er ledetråde for

ledelse og medarbejdere.

Realdania vil udvikle og forandre.

Det sker gennem partnerskaber og

netværk i en opsøgende og proaktiv

indsats, baseret på dialog og viden

og på åbenhed og transparens.

Hvem er Realdania?

Realdania er en forening med medlems-

demokrati. Vi driver en filantropisk virk-

somhed og støtter projekter inden for

det, vi med en samlet betegnelse kalder

det byggede miljø. Grundlaget for det

filantropiske arbejde er vores

investeringsvirksomhed.

OM Realdania

81Fotokreditering

Fotokreditering Årsmagasin 2012

redaktion Jacob møller overgaard, lisbeth reinwaldt

og birgitte boesen, realdania kommunikation

design bysted a/s

tryk prinfoHolbæk-Hedehusene-køge a/s

NO

RD

IC E

NVIRONMENTAL LABEL

541 395Printed matter

forside Claes bech-Poulsen

inderside Jeppe Carlsen

2vø Cowi

2mø Jørgen Jørgensen

2hø Jørgen Jørgensen

2vn fn global Compact

2mn Leif tuxen

2hn Jan Christensen

3vø gaM3

3mø bente Jæger

3hø Steffen Stamp

3vn Steffen Stamp

3mn Esbjerg kommune

3hn 3Xn

4 bjarke Ørsted

6 bjarke Ørsted

8-9 tina Enghoff

10-11 bjarke Ørsted

15ø Leif tuxen

15vn anne Prytz Schaldemose

15hn bygningsarv

16ø Herning fremad

16vn kræftens bekæmpelse

16hn Jørgen Jørgensen

17vø Jørgen Jørgensen

17hø Leif tuxen

17n Leif tuxen

18vø daC

18hø Leif tuxen

18n iStockphoto

19ø big

19vn gaM3

19hn anne Prytz Schaldemose

21ø Jørgen Jørgensen

21vn anne Prytz Schaldemose

21hn Leif tuxen

23ø Claus bjørn Larsen

23n bygningsarv

24-25 Leif tuxen

26.1v Jørgen Jørgensen

26.1h Cowi

26.2v Jørgen Jørgensen

26.2h Leif tuxen

26.3v bornholms Regionskommune

26.3h bente Jæger

26.4v anne Prytz Schaldemose

26.4h Jørgen Jørgensen

28v nielle

28h Leif tuxen

29 nielle

30-31 bjarke Ørsted

32-33 tina Enghoff

35 Leif tuxen

36-37 getty images

38-41 Claus bjørn Larsen

42 Jan nielsen

43-45 Leif tuxen

46-47 Realdania byg

48 iStockphoto

49 Realdania byg

51vø fredericiaC

51mø anders Sune berg.

Lysinstallationerne i køge

er skabt af illumenarts og

Lyskastellet.

51hø det kgl. teater/

kvaesthusprojektet.dk

51n Realdania by

53 bjarke Ørsted

54-55 tina Enghoff

56v getty images

56h ifHP

58vø Schmidt hammer lassen

architects

58hø aarhus kommune

58vn Steffen Stamp

58hn Entasis

59ø Markus wassberg og

Ebbe Lykke

59n Jan Christensen

60 Liselotte Sabroe

61hø tao Lytzen

61vm Rebild kommune

61hm Leif tuxen

61vn Jeppe Carlsen

61hn Leif tuxen

62hø bygningsarv

62vø Schmidt hammer lassen

architects

62vn Jørgen Jørgensen

62h1 daC

62h2 giVRUM.nU

62h3 Realdania

63 nationalmuseet

64-65 Ole Hein Pedersen

66 Steffen Stamp

67ø bjarke Ørsted

67n Steffen Stamp

68-69 Steffen Stamp

70-71 Jørgen Jørgensen

73 Claus bjørn Larsen

side Fotograf side Fotograf side Fotograf

Jarmers Plads 2

1551 København V

Tlf. 70 11 66 66

www.realdania.dk

realdania årsmagasin 2012

Documents