projekter 2016

8
PROJEKTER

Upload: julie-stoving-rorstrom

Post on 12-Apr-2017

101 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Projekter 2016

PROJEKTER

Page 2: Projekter 2016

Med udgangspunkt i det velkendte problem ‘krøllede ledninger’, fandt jeg, at årsagen til dette problem ofte er, at der er for meget ledning. Herefter kom ideen til produktet ‘EL-L’, som er en elastisk ledning der kan løse problemet med krøllede ledninger.

Ledningen er kortere, men kan nå længere afstande alt efter behov. På den måde undgår man spild, stikdåser (til forlængelse), ødelæggelse af ledning og rod.

Der vil være en ’låsefunktion’ i hver ende, som en klikboks. Denne funktion skal blandt andet benyttes til mindre mobile apparater, der skal kunne klare modstanden, da elastikken har tendens til at trække sig sammen.

OPGAVE

At udvikle en løsning og en prototype til et hverdagsproblem

DEN ELASTISKE LEDNING

SKOLEPROJEKT

Page 3: Projekter 2016

Produktfolderen til Tatsuo Kurodas stol ‘Knot’, skal henvende sig til interesserede kunder, som overvejer at købe denne stol.

Af den grund skal folderen kun udleveres til potentielle kunder. Baggrunden for dette er, at stolen er høj i pris ift. hvis man skal have stole til hele spisebordet og kunder vil derfor ofte gerne overveje om de er villige til at give denne pris.

Folderen fungerer som en konstant reminder om stolens klassiske og stilrene kvaliteter. De interesserede kunder skal føle, at stolen ’er til stede’ gennem folderen og dens lækre finish.

Folderen visualiserer stolens enkle og rene udtryk gennem brug af materialer, farver og former.

OPGAVE

At designe og udforme en produktbrochure for Normann Copenhagen

NORMANN COPENHAGEN

SKOLEPROJEKT

Page 4: Projekter 2016

’Diş dostum’ betyder tandven på tyrkisk og er en motiverende oplysningskampagne om tandbørstning, som skal gøre det til en sjov, men lærerig oplevelse for de tyrkiske skolebørn.

Gennem vores observationer i Istanbul erfarede vi, at det tyrkiske folkefærd har tradition for at indtage megen sukkerholdig føde og drikkelse, som koblet sammen med deres tandbørstningsvaner, resulterer i, at mange tyrkere har tandproblemer.

Vi tog udgangspunkt i dette problem og skabte, med inspiration fra den norske fortælling om tandetroldene Karius og Baktus, en sjov fortælling til tyrkiske skolebørn med den samme morale.

Konceptet har en nem etablering og kan effektueres omgående, hvilket giver Istanbuls kommune en hurtig og klar løsning på tandproblemet i metropolen.

OPGAVE

At skabe et koncept med nytteværdi for befolkningen, som kan etableres i Istanbul, Tyrkiet.

DIŞ DOSTUM

SKOLEPROJEKT

Page 5: Projekter 2016

Fjällräven’s ’Känken’ rygsæk er blevet et livsstilsprodukt, hvilket har medført, at deres brands identitet er blevet forholdsvis udvandet. Folk er derfor ikke klar over, hvad Fjällräven’s produkter og ’Känken’s oprindelige formål er.

Det funktionelle ved ’Känken’ er blevet glemt.

Gennem eventen ’Tilbage til rødderne’, hvor naturen føres til stenbroerne (Østerbro - Nørrebro – Vesterbro), har Fjällräven mulighed for at positionere sig som den virksomhed, der ønsker at gøre naturen mere tilgængelig for folk vha. deres innovative og funktionelle produkter. En natur som de skaber ved ’pop-up-natur’-områder og gennem en mulig ’Tilbage til naturen’-kollektion, hvor naturen optræder i strøgbilledet på folks ’Känken’ rygsække.

OPGAVE

At designe et koncept til en event for Fjällräven under hensynstagen til dogmet ‘funktionalisme’

FJÄLLRAVEN EVENT

MODUL EKSAMEN

Page 6: Projekter 2016

Med udgangspunkt i storbyboernes behov for natur og afslapning til at afhjælpe en stressende hverdag, ofte i en indelukket lejlighed hentes der inspiration fra de tidligere dages bondegårdsferier. Her tog storbyboere til mere naturfredlige områder på landet for at slippe for larm og bilos. Således skal den danske tradition kolonihaven ses som en lokal pendant til dette.

På baggrund af en analyse af udbuddet af kolonihaver i Københavns Kommune ift. antallet af husstande i samme kommune skal den den stigende deleøkonomi og -mentalitet spille ind. Hvor andelsboligforeningernes fællesskab bunder i kollektiv deleøkonomi laves et setup der faciliterer kolonihaver til netop de enkelte andelsboligforeninger.

Købehnavns Kommune skal aktivt henvende sig til kommunens andelsboligforeninger vedr. leje af en kolonihave til fællesskabet for at styrke lokaløkonomien og gøre den lokale sammenhængskraft tydeligere.

OPGAVE

At udarbejde en lokalfokuseret strategi, hvor tendenserne ’det lokale’ og ’naturlige værdier’ forenes

DEN LOKALE OASE

SPECIALEEKSAMEN

Page 7: Projekter 2016

En alternativ modemesse som skal fungere som væksthus for upcoming, nyudklækkede små designere, da de som subkultur ofte sætter trenden.

Her vil designerne få deres storytelling og opnå det personlige rum-i-rum, som ikke er muligt på de nuværende modemesser, da de større brands overskygger dem, . Med inspiration fra ‘Tour de Chambre’ skal messen foregå på et hotel i København, som bærer præg af dansk design og interiør. På diverse værelser vil modeller iført designernes kreationer fremvise deres kollektion gennem hverdagssituationer. Herfra kan indkøberne bestille varer fra kollektionerne online.

Den nye modemesse skal vise, hvad dansk mode/design kan og skal være med til at brande Danmark. Dette tiltag er billigere ift. de andre modemesser og designerne skal dermed ikke konkurrere på deres pengepung.

OPGAVE

At udvikle et nyt koncept for en modemesse, som skal tilgodese de små designere

DANSK MODEMESSE

BACHELOREKSAMEN

Page 8: Projekter 2016

Vi fik udleveret fem porcelænskopper, som vi skulle tage udgangspunkt i. Ud fra dette ville vi skabe en nytteværdi for forbrugerne.

Dermed kom vi på konceptet ‘MAD I EN KOP’, som er et simpelt strømlinet færdigretskoncept, der udstråler kvalitet og eksklusivitet. Produktet indbyder til at kunne tages med på farten og spises med det samme af forbrugeren, som ikke har tiden eller evnerne til at kokkerere.

‘MAD I EN KOP’s emballage fabrikeres i et flamingo materiale, som er anvendeligt i mange henseender, da det tåler ovn, mikroovn, frost og køl..

I forbindelse med opgaven vandt gruppen KEA’s Innovationskonkurrence.

OPGAVE

At generere en idé, som skal udvikles, gøres salgsklar og sælges på fem dage

SLAGTER LUND

KUNDEOPGAVE