pas på fosfor - landbrugsinfo.dk · fosfor indgår i en række vigtige kemiske forbindelser i 3 3...

Pas på fosfor• gør ikke et vigtigt næringsstof til et miljøproblem

22 Ringkøbing Amts Landboforeninger har med finansielstøtte af Ringkjøbing Amt udarbejdet denne pjece omfosfor i landbruget. Formålet med pjecen er at oplyseden enkelte jordbruger om, hvordan han/hun kan med-virke til at reducere fosfortabet fra bedriften. Fosfortabetkan reduceres gennem en ændret fodringspraksis og enændret dyrkningspraksis uden, at det nødvendigvis vilkoste jordbrugeren penge. Landboforeningerne ønskermed denne pjece at tilskynde til en sådan udvikling.Gennem en lang årrække har landbruget arbejdet forat reducere kvælstofudvaskningen fra markerne. I desenere år har der også været fokus på tabet af fosfor fralandbrugsjorden, fordi det kan være bestemmende formiljøtilstanden i søer og fjorde.

Pjecen er udarbejdet af landskonsulent Leif Knudsen,Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl isamarbejde med plante- og husdyrbrugskonsulenter iRingkjøbing Amt og medarbejdere fra Teknik og Miljø,Ringkjøbing Amt. Dansk Kvæg, Landscentret, Svin og Fjerkrærådet har stået for afsnittene om fosfor i foder.

Seniorforsker Gitte Rubæk fra Danmarks Jordbrugs-Forskning og seniorrådgiver Ruth Grant fra DanmarksMiljøundersøgelser har bidraget med faglige kommen-tarer til pjecen.

Yderligere eksemplarer kan fås ved henvendelse på:

Ringkøbing Amts LandboforeningerBorregaardsvej 97500 HolstebroTlf. 97 40 40 00

Om pjecen

Foto: Landskontoret for Planteavl

33Fosfor indgår i en række vigtige kemiske forbindelser iplanter og dyr. Mangel på fosfor betyder derfor et for lavtudbytte i marken og dårlig trivsel hos dyrene. For atsikre et stort udbytte i marken og sunde produktive dyr istalden, skal landmanden derfor give tilstrækkeligt fosfortil marken og sørge for husdyrenes fosforforsyning.

Men til vandmiljøet ønsker man at få tilledt så lidt fosforsom muligt. Fosforindholdet i søer styrer mængden af al-ger, så sigtdybden reduceres og betingelserne for andreorganismer forringes. I fjordene er det i stigende omfangfosfor, der påvirker forekomsten af iltsvind.

Tidligere var det store problem, at spildevandet fra by-erne var for dårligt renset. Men siden 1980’erne er ud-ledningen af fosfor med byernes spildevand reduceretmed 90 pct. Derfor har fosfortabet fra landbruget fåetrelativt større betydning og kan være bestemmende foren fortsat forbedring af miljøet i mange søer, men også i nogle fjorde.

Fosfor tabes fra landbrugsjorden sammen med de jord-partikler, der skylles bort fra jordoverfladen med over-skudsnedbør (vanderosion) eller ved jordfygning. Des-uden sker der også tab ved udvaskning af fosfor til drænog det øvre grundvand. En del af dette fosfor når ud ivandløb og grøfter og bliver herfra transporteret videretil søer og fjorde. Et stort tab af fosfor sker ude i selvevandløbene ved nedbrydning af brinkerne. Jo mere fos-

for der er i de jordpartikler, der tabes fra marken, og jomere fosfor der er i brinkerne – jo større er fosfortabet.

Fosfortabet er i dag lavt fra størstedelen af landbrugsare-alet, fordi fosfor bindes hårdt i jorden. Fra kuperedemarker i omdriften langs vandløb, fra drænede lav-bundsjorder og fra marker med såvel et højt fosforind-hold som afstrømning gennem sprækker (makroporer)til dræn eller grundvand kan tabet af fosfor være stort.På disse arealer kan der være behov for at gøre enmålrettet indsats for at reducere fosfortabet.

For at sikre, at fosfortabet ikke på langt sigt udvikler sigtil at blive et stort miljømæssigt problem, skal man sørgefor, at fosforindholdet i jorden ikke bliver så højt, at ta-bet af fosfor ved udvaskning begynder at stige.

Jordens evne til at binde fosfor er ikke ubegrænset. Der-for skal man sikre, at der er en rimelig balance mellemden fosfor, som man tilfører og den fosfor, som fjernesmed afgrøderne. Dette skal man navnlig være opmærk-som om på husdyrbrug, hvor fosformængden i husdy-rgødning kan overstige fosforbehovet i marken.

Ved at minimere anvendelsen af foderfosfater og evt. atvælge foderemner med et lavt naturligt fosforindhold,kan man reducere fosforindholdet i husdyrgødning.Men det er vigtigt, at det gøres med omtanke, så detaldrig går ud over dyrenes sundhed og trivsel.

Nødvendigt for afgrøder og dyr – følsomt for miljøet

Hovedparten af fosfortabet sker fra en lille del afmarkerne. Tabet fra kuperede marker i omdriftlangs vandløb og fra drænede lavbundsarealer kanvære specielt højt. Også fra marker, hvor fosforind-holdet er højt samtidig med, at der sker afstrøm-ning via sprækker (makroporer) til dræn ellergrundvand kan fosfortabet være stort. I mangetilfælde kan tabet begrænses med enkle foranstalt-ninger.

På intensive husdyrbrug kan fosfortilførslen i hus-dyrgødning overstige afgrødens behov, og fosforo-verskuddet ophobes i jorden. Hvis fosforindholdetpå markerne allerede er højt, skal alle mulighederfor at skabe en bedre balance udnyttes ved at redu-cere fosforindholdet i foderet.

Læs hvordan her i pjecen.

44 Planterne optager fosfor fra jordvæsken, men jord-væsken kan kun indeholde en meget lille mængde fosfor.Derfor er planterne afhængige af, at der løbende frigøresfosfor til jordvæsken. Fosfat frigøres fra uorganisk ellerorganisk bundet fosfor.

Fosfor bindes først og fremmest til aluminiumog jern-forbindelser samt kalcium og i organiske forbindelser.Det betyder, at der kan bindes en større mængde fosforpå lerjord end på sandjord, fordi indholdet af alumi-nium, jern og kalcium er størst på lerjord. Jo mere fos-

for, der er i jorden, jo større del af jordens aluminiumog jernforbindelser er brugt til at binde fosfor og johøjere bliver fosformængden opløst i jordvandet. Man si-ger, at jorden er mættet med fosfor, når 25 pct. af jor-dens bindingskapacitet er brugt. Selvom jorden kanbinde en meget større mængde fosfor, så er fosforind-holdet i jordvæsken ved denne mætningsgrad så stor, atdet kan påvirke algemængden i søer, hvis ikke fosforbindes under transporten fra rodzonen til søen. Selvtilførsel af lave fosformængder til en sø kan have af-gørende indflydelse på algevækst og sigtdybden.

Jordens organiske fosfor er bundet i humus, uomsatteplanterester og mikroorganismer. Ved nedbrydning afdisse, frigives fosfor til jordvæsken. Bidraget herfra ermeget beskedent i forhold til bidraget fra uorganisk bun-det fosfor på de fleste dyrkede jorder. På lavbundsjordermed højt indhold af humus kan den organiske fosforhave større betydning.

Hovedparten af fosfor i handels- og husdyrgødning ervandopløseligt. Men fordi planterne optager fosfor lang-somt, vil en del af den vandopløselige fosfor i gødningenbindes kemisk til jorden. Og med tiden vil forbindel-serne blive mere tungtopløselige og derved mindre til-gængelige. Når planterne optager mere fosfor fra de let-tilgængelige forbindelser end der tilføres, vil deromvendt frigøres fosfor fra de mindre tilgængelige for-bindelser.

Fosfor i jord

Fosfor optaget i planter

UdvaskningErosion

Fosfor tilført medhusdyr- eller

handelsgødningFosfor i planter

1

Fosfor opløst i

jordvæske

2

Hurtigtilgængeligt

fosfor

3

Mindretilgængeligt

fosfor

4

Fosfor i jord-

mineraler

55Jordens fosfortilstand, d.v.s. dens evne til at levere fosfortil planterødderne, angives i Danmark ved fosfortallet.

En enhed i fosfortal er bestemt ved 1 mg fosfor pr. 100 gjord, hvilket svarer til 25 kg fosfor pr. ha.

Fosfor i jord bevæger sig kun meget lidt i jorden. Let op-løseligt fosfor vil hurtigt bindes til jorden. Det meste fosfor hentes mindre end 2 mm fra rødderne.

Det betyder, at kun når der er tilstrækkeligt tilgængeligtfosfor i jorden, kan man være sikker på, at planterne fårfosfor nok.

Der er altså et minimumskrav til fosfortallet, for at plan-tevæksten er optimal.

Tilføres der mere fosfor, end afgrøderne fjerner, stigerfosfortallet, og tilsvarende falder det, hvis der tilføresmindre fosfor. Men reguleringen af fosfortallet sker doglangt fra, som forskellen mellem tilført og fjernet fosfor.

Det skyldes, at fosforoverskuddet bindes i tungtopløse-lige forbindelser og frigives fra tungtopløselige forbindel-ser, hvis der tilføres mindre fosfor, end afgrøden fjerner.Tungtopløselige fosforforbindelser måles ikke med i fos-fortallet.

For at gødske mest hensigtsmæssigt med fosfor skal mankende jordens fosforindhold og holde styr på, hvad manhenholdsvis fjerner og tilfører af fosfor hvert år. Fosfor-indholdet måler man ved udtagning af jordprøver hvert5. til 10. år. Skemaet viser, hvornår der er brug for regu-lering af fosfortallet, og hvilken tilførsel man anbefaler.

Fosfortallet og planternes fosforforsyning

Fosfortal Niveau Anbefaling

Under 1 Meget lavt Tilførsel af større mængder fosfor for at hæve fosfortallet suppleretmed årlig tilførsel af fosfor i handels- eller husdyrgødning

1-2 Lavt Tilførsel af 20-40 pct. mere fosfor end afgrøden bortfører

2-4 Middelt Tilførsel af, hvad der i gennemsnit svarer til planternes bortførsel. I følsomme afgrøder (majs, roer, kartofler) lidt mere.

4-6 Højt Tilførsel af 25-50 pct. af afgrødens bortførsel. *)

Over 6 Meget højt På kort sigt ikke behov for tilførsel af fosfor. *)

*) Fosfortallet vil falde med årene, og når fosfortallet er under 4,0 skal hele planternes bortførsel af fosfor erstattes.

66 Mængden af fosfor, der skal tilføres afgrøden, bestem-mes ud fra:

jordens fosfortalafgrødens behov for fosforafgrødens rodudvikling.

Strategien for tilførsel af fosfor udarbejdes bedst for enflerårig periode, fordi tabet af fosfor fra jorden er af re-lativt ringe omfang set i forhold til de årlige tilførslerog/eller jordens indhold. Over en flerårig periode kan

behovet for tilførsel af fosfor beregnes ud fra afgrøder-nes bortførsel og reguleres efter fosfortallet som vist i ta-bellen på foregående side.

Tabellen nedenfor viser afgrødernes bortførsel af fosforved forskellige udbytteniveauer. Er jordens fosfortalf.eks. mellem 2 og 4, og dyrkes der vinterhvede på ler-jord (83 hkg/ha) er behovet 27 kg P pr. ha. Var fosfor-tallet i stedet mellem 4 og 6, ville behovet kun være 25-50 pct. heraf og tilførsel af fosfor kunne evt. heltundværes på kort sigt.

I sædskiftet kan man med fordel vælge at tilføre relativtmest fosfor til de forårssåede afgrøder, fordi de kvittererlidt bedre for fosfor end efterårssåede afgrøder. Det skyl-des, at de skal spire ved lave temperaturer, hvilket hæm-mer fosforoptagelsen. I afgrøder med en langsom og/el-ler en dårlig rodudvikling som kartofler, majs, roer ogmange grønsagsafgrøder er en god fosforforsyning ietableringsfasen meget vigtig.

Gødskning med fosfor

Oversigt over bortførsel af fosfor i udvalgte afgrøder

Vinterhvede Vårbyg Frøgræs Kløvergræs Majs Vedv. Græs

Uvandet sandjordUdbytte, hkg/ha 52 41 8 6000 *1) 8000 *1) 3000 *1)

Bortførsel, kg P/ha 18 15 9 28 *1) 24 *1) 13 *1)

Lerblandet sandjordUdbytte, hkg/ha 66 48 12 6250 *1) 8000 *1) 3000 *1)


Lerjord eller vandet sandjordUdbytte, hkg/ha 83 59 15 7500 *1) 9000 *1) 3000 *1)


*1) Udbytte i FE pr. ha,*2) Bortførsel er inkl. fjernet halm. For korn er dette 2-3 kg fosfor pr. ha og for frøgræs ca. 5 kg/h

77

Fosfor skal generelt tilføres om foråret, lige før planternehar behov for at optage store mængder af næringsstoffet.Ved meget lave fosfortal kan det dog være en fordel attilføre fosfor om efteråret i vintersæd før etablering afafgrøden.

Fosfor skal i kontakt med rødderne, derfor er det en for-del at indarbejde fosfor i jorden før såning om foråret.Man får en endnu bedre fosforeffekt, hvis gødningen pla-ceres samtidig med såningen i en streg i nærheden affrøene. Indarbejdningen i jorden eller placering mind-sker også risikoen for tab af fosfor ved overfladeafstrøm-ning eller jordfygning.

Fosforgødninger – indhold og tilgængelighed

Fosfor i handelsgødning er normalt vandopløseligt ogdermed meget tilgængeligt for planterne, men bindesogså hurtigt i jorden. På deklarationen kan man læse,hvor meget fosfor der er vand- og/eller citratopløselig –dvs. tilgængeligt for planterne.

Fosfor i husdyrgødning er ligeså tilgængeligt som fosfor ihandelsgødning, fordi det hovedsagligt findes som uor-ganiske fosfatforbindelser eller letomsættelige organiskeforbindelser. En undtagelse er dog i minkgødning, da dether kan være bundet i ufordøjede benrester. Minkgød-ning indeholder til gengæld meget store mængder fosfor. Ved brug af gylle skal man være opmærksom på, at fos-forindholdet i gyllen normalt følger tørstofindholdet.

For at få en jævn fordeling af fosfor på ejendommen skalgyllen derfor være omrørt og holdes omrørt, når detkøres ud. Ellers synker tørstof og dermed fosfor tilbunds. Den naturlige separering kan man dog også ud-nytte til at køre den "tykke" del af gyllen ud til marker,hvor fosforindholdet er lavest.

Spildevandsslam og nogle industrielle affaldsprodukterindeholder meget fosfor. Tilgængeligheden af dette fosforkan være meget forskellig. For at få et udtryk for fosforstilgængelighed, må det anbefales at få målt andelen afcitratopløseligt fosfor.

Tilgængelighed af fosfor i gødninger

Gødningstype Tilgængelighed Kommentar

Handelsgødning Meget tilgængeligt. Tilgængelighed fremgår af deklara-Ses som vandopløseligt eller citrat- tionen.opløseligt fosfor.

Husdyrgødning Meget tilgængeligt undtagen fra Fosfor følger tørstofindholdet imink. gylle

Affaldsprodukter Fosfor kan være meget lidt til- Forlang analyse for vandopløseligtgængeligt. og citratopløsligt fosfor

En forårssået rækkeafgrøde som majs er særlig følsom overforfosformangel. Bemærk de rødlige blade og bladskeder. Rodudviklingen er også hæmmet af fosformangel. Foto: Søren Husted, KVL.

88 Tab af fosfor fra landbrugsjord

Tabet af fosfor fra landbrugsjorden er meget lavt set iforhold til planternes behov for fosfor og fosforindholdeti landbrugsjorden. Alligevel kan det være et problem forvandmiljøet. Og der er stor forskel i tabet af fosfor fraforskellige marker. Derfor gælder det om at vide, frahvilke marker fosfortabet er stort, og om dette fosfor nårfrem til en sø eller fjord, hvor det giver anledning til enuønsket miljøtilstand. Fosfortabet fra landbrugsjord eropgjort til i gennemsnit at være 0,5 kg fosfor pr. ha pr. år.

Fosfor er hårdt bundet i jorden. Men alligevel sker deren vis udvaskning af fosfor. Samtidig sker der et tab affosfor, når jordpartikler føres fra marken ved vand, derstrømmer af på overfladen (vanderosion), eller fygervæk med vinden (vinderosion).

Udvaskning af fosfor

Om efteråret og vinteren sker der en afstrømning af vandfra rodzonen til grundvand eller dræn. Det giver udvask-ning af de forbindelser, som findes opløst i jordvæskenom efteråret. Det gælder bl.a. nitrat, men også den me-get lille fosformængde, som er opløst i jordvandet. Imange tilfælde binder fosfor sig dog i underliggendejordlag med en stor kapacitet til at binde fosfor, indendet når at blive udvasket fra rodzonen. Hvis en del af af-strømningen sker gennem sprækker (makroporer),sker gennemstrømningen så hurtig, at fosfor ikke kan nåat blive bundet til de underliggende jordlag.

Hvis der er udbragt gødning i form af handels- eller hus-dyrgødning oven på jorden, og der kort tid efter ud-spredning kommer store nedbørsmængder, vil overflade-vandet få en høj fosforkoncentation. Det kan give et stortfosfortab, hvis afstrømning sker gennem makroporer.Jo højere fosforindholdet er i jorden, jo højere er ind-holdet af fosfor i jordvæsken og jo højere er fosfortabet.

Men fosforindholdet i jorden skal være højt før det vir-keligt betyder noget for udvaskningen. Hvis fosforindhol-det bliver meget højt, og der sker en afstrømning gen-nem markroporer, er det vanskeligt at reducere fosfor-tabet. På humusjorder bindes fosfor i jorden ikke særligthårdt. Her er størst problemer med fosforudvaskning.Fosfortab fra 0,4-3,0 kg fosfor er målt på disse jorder.

Tab af fosfor fra landbrugsjord

Fosfortabet fra langt de fleste marker er lavt – kun0,100-0,200 kg pr. ha om året. Men fra nogle markerer tabet væsentligt større. Fosfortilførslen til søer ogfjorde er 3-4 gange større fra vandløb, der afvanderlandbrugsarealer end fra naturarealer. Tab af fosforsker ved udvaskning, ved overfladeafstrømning (vand-erosion) og ved vinderosion.På følgende marker skal man være specielt opmærk-som på fosfortab:

Marker i omdriften, der skråner mod vandløb,sø eller fjord

Marker udsat for jordfygning

Drænede marker på humusjord

Marker, der enten har en stor afstrømning gennemsprækker (makroporer) til dræn eller har grund-

vandsafstrømning lige til vandløb, sø eller fjord ogsom i forvejen har et højt fosforindhold

Marker direkte ud til vandløb eller grøfter, hvorman skal passe på ikke at forøge brinkerosionenved færdsel for tæt på brinkerne, eller at udspredehandels- eller husdyrgødning direkte ud i vand-løbet

På disse marker kan der være behov for at ændredyrkningsstrategien for at reducere fosfortabet. Detkan omfatte en ændring i den samlede fosfortilførsel,udbringningstidspunkter og – metode, jordbehand-ling og i nogen tilfælde endog afgrødevalget.På lang sigt skal man for ikke at øge andelen af area-ler, hvor fosfortabet er stort, undgå en stor ophobningaf fosfor i landbrugsjorden.

99Normalt er udvaskningen af fosfor fra landbrugsjord istørrelsesordenen 0,030-0,100 kg pr. ha pr. år, men kanvære større på ovennævnte risikoarealer.

Vanderosion

Om efteråret og navnlig på frossen jord om foråret skerder ved store nedbørsmængder afstrømning af vand påjordoverfladen. Med dette vand transporteres jordpartik-ler og i nogle tilfælde danner vandet ligefrem riller i jor-den, når det løber af. Jordpartiklerne indeholder fosfor,og på den måde kan tabes betydelige mængder af fosforfra landbrugsjorden. Erosionstabet er størst fra marker,der skråner herunder værst fra lange skråninger. Jomere fosfor, der er i overfladejorden, jo mere fosfor ta-bes der med erosion.

Erosionstabet fra erosionstruede marker opgives til igennemsnit at udgøre 0,37 kg fosfor pr. ha pr. år, mendet varierer meget fra mark til mark og fra år til år.

Vinderosion

På marker med sandjord, hvor jordpartiklerne ikke erkittet sammen til krummer, kan der navnlig om foråretpå forårssåede arealer forekomme jordfygning. Det kan inogle tilfælde resultere i et stort tab af jord fra marken. Jo mere fosfor, der er i jordpartiklerne jo større er fos-fortabet fra marken, hvis der forekommer jordfygning.I langt de fleste marker er fosfortabet ved vinderosionhelt ubetydeligt. Men i nogle marker kan det i nogle år

Oversigt over fosfortab fra landbrugsjord (fra Vandmiljøplan III-rapport)

Ikke kritiske arealer, Kritiske arealer, Størrelse af kritiske arealer,tab af P, kg/ha/år tab af P, kg/ha/år pct. af landbrugsarealet

Overfladeafstrømning af 0,370 Udgør 5-10 pct. af det dyrkede arealjord (erosion)

Indhold af opløst fosfor i 0,180-0,540 Forekommer på 10-20 pct. overfladeafstrømmende vand af det dyrkede areal

Vinderosion 0,600-1,200

Udvaskning gennem dræn 0,020-0,085 0,100-0,500 De kritiske arealer udgør 10-15 pct. af det drænede areal og er karak-teriseret ved afstrømning gennemsprækker(makroporer)

Udvaskning gennem dræn 0,400-3,000 Alle drænede lavbundsjorder på drænede lavbundsjorder (75.000 ha i alt) angives

at kunne tabe meget fosfor

Tab til grundvand fra 0,044 Typisk sandjordsarealerikke drænede arealer

Tab til grundvand fra 0,015 Ca. 50 pct. af landbrugsarealetikke drænede arealer

Kun en lille del af fosfortabet ved vinderosion, når søer og fjorde. Til sammenligning svarer brinkerosion til et fosfortab på 0,100 til 0,250 kg fosfor pr. ha landbrugsjord.Den samlede tilledning af fosfor inkl. brinkerosion til det marine miljø er ca. 0,5 kg fosfor pr. ha pr. år.

1010 være særdeles højt. Hvis der blæser 1 mm af pløjelagetvæk, tabes 10-20 ton jord pr. ha og med dette 6-12 kgfosfor pr. ha.

Transport fra marken til søer og fjorde

En stor del af det fosfor, som tabes fra marken, når førstom mange år frem til de søer og fjorde, hvor de kan giveen uheldig miljøpåvirkning. Den tabte fosfor kan aflejresundervejs, ved at jordpartikler aflejres i plantedække iandre marker eller på naturarealer, og den udvaskedefosfor bindes i underliggende jordlag. Derfor betyder tabaf fosfor fra marker miljømæssigt langt fra lige meget ialle marker. Det er specielt de marker, hvor der sker etfosfortab ved erosion lige ned til et vandløb, hvor det kantransporteres videre til sø eller fjord. Og det er specieltde steder, hvor der sker en udvaskning af fosfor til dræn,hvor fosfor efterfølgende ikke har mulighed for at bindesig i jordlag med en stor ledig bindingskapacitet.

Brink og bunderosion

Ca. halvdelen af det fosfor, der transporteres ud i søer ogfjorde, kommer fra fosfor aflejret i brinker og i bundenaf vandløbet. Vandløbene "gnaver" sig ind i vandløbs-brinken og transporterer jorden videre med vandløbet.Fosforindholdet i brinkerne er ofte højt, fordi fosfor ertransporteret ned mod vandløbet ved jorderosion frahøjere liggende marker i tidligere år.


1111Siden 2. verdenskrig er der netto tilført jorden mere fos-for, end afgrøderne fjerner. Derfor er jordens indhold affosfor forøget betydeligt. Beregninger i forbindelse medVandmiljøplan III viser, at forskellen mellem tilført ogbortført fosfor i 70’erne i gennemsnit var op til 30 kgfosfor pr. ha, men nu er faldet til i gennemsnit 14 kg pr. ha.

Det er på husdyrbrugene, der er overskudstilførsel affosfor. Også selv om der slet ikke bruges fosfor i han-delsgødning tilføres der mere fosfor, end afgrøderne harbehov for. Det skyldes selvfølgelig, at der er store økono-miske interesser i et stort husdyrhold. Overskudstilfør-slen sker på trods af, at harmonikravet overholdes. Der-for er der ejendomme, hvor fosforindholdet i jordenfortsat stiger. Figuren viser, at det specielt er i kommunerpå Fyn og i Jylland, at der sker en stor tilførsel af fosfor ihusdyrgødning.

Fosfor – som overskudsproblem

Kilde: Danmarks JordbrugsForskning, Fra rapporten: Fosfor i dansk landbrugOmsætning, tab og virkemidler, Figur stillet til rådighed af Tommy Dalgaard, DJF.

1212 Ud fra normer for fosforudskillelsen i husdyrgødning ogbortførsel af fosfor med afgrøderne er der i tabellen vist,

hvilket fosforoverskud, der i gennemsnit er på husdyr-brug, hvor hele harmoniarealet er beslaglagt.

Uvandet Lerblandet Lerjord sandjord sandjord eller vandet

sandjord

Bortførsel af fosfor på plante- og svinebrug:

kg/ha *1): 17 20 25

Bortførsel på kvæbrug, kg P/ha: 23 25 29

Husdyrtype Kg P pr. DE Antal DE/ha Fosforoverskud, kg P/ha

Køer + opdræt 18 1,7 7 5 1

Køer + opdræt 18 2,3 18 16 12

Søer 28 1,4 22 19 14

Smågrise 26 1,4 19 16 11

Slagtesvin 22 1,4 14 11 6

Slagtekyllinger 30 1,4 25 22 17

Høns 36 1,4 33 30 25

Mink 44 1,4 45 42 37

*) Der er regnet med, at halmen bjærges (betyder ca. 2 kg fosfor pr. ha).

Hvis din produktion ifølge tabellen giver et fos-foroverskud og fosfortallet allerede er over 4,skal du overveje, hvordan fosforudskillelsen ihusdyrgødning kan reduceres.

Det gælder specielt, hvis der er risiko for et højtfosfortab fra dine marker, og hvor det kan løbetil en sø eller fjord.

Se på de følgende sider, hvordan fosforudskil-lelsen reduceres på de enkelte brugstyper, ogdiskuter det med din husdyrbrugskonsulent.

1313Fosfor er et meget vigtigt mineral for kvæg. Frygt for un-derforsyning og manglende viden, har betydet at kvægetsP-forsyning har været forholdsvis høj. Ny viden harimidlertid gjort det klart, at fodringsnormerne kan redu-ceres, uden betydning for sundhed og produktion. Denviden skal udnyttes til at reducere mængden af indkøbtfosfor. En reduktion i mængden af indkøbt fosfor til kre-aturerne, har nemlig stor betydning for bedriftens P-overskud.

De nuværende mængder fosfor udskilt i gødning (2003normer) er vist i tabellen. Med 1,7 DE pr. ha er der ge-nerelt ikke behov for at reducere fosforudskillelsen ihusdyrgødning i forhold til 2003 normerne. Men er fos-fortallene høje på ejendommen, bør man aldrig brugemere fosfor i foderblandingerne end nødvendigt. Navnligpå uvandet sandjord er det vigtigt, at husdyrgødningen

fordeles jævnt på bedriften, så der ikke er behov for ind-køb af fosfor i handelsgødning. Det er også vigtigt, at der ikke bruges andre fosforholdige hjælpemidler, somf.eks. superfosfatholdige fugtabsorberende midler (superfosfat, Stalosan, Stallfos....) til udstrøning i senge-lejerne. Med disse kan der tilføres ganske meget fosfortil ejendommen. Det er selvfølgeligt også vigtigt, at derikke bruges mere fosfor i mineralblandinger, end nor-merne foreskriver.

Yderligere reduktion af fosforudskillelsen er mulig

Det er muligt at reducere fosforudskillelsen i gødningenhelt ned til 13,5 kg fosfor pr. DE. Det kan være nødven-digt på brug med 2,3 DE pr. ha, hvis fosforoverskuddetskal minimeres. Det kan lade sig gøre ved at følge de nu-værende tildelingsnormer på 3,8 gram P pr. FE til køer

og kvier. Desværre kræver det, at du kun bruger fosfor-fattige fodermidler og undlader brug af fosforholdige mi-neralblandinger. Ved alene at undlade brug af fosfor i mi-neralblandingerne kommer du ned på ca. 16 kg P pr. DE.

Skal der være en 0-balance for fosfor ved 2,3 DE pr. ha,så kan det kun lade sig gøre på lerjord og vandet sand-jord, hvor der er de højeste udbytter i marken. Samtidigkræver det et valg af indkøbt foder med lavt P-indhold,og at der ikke er P i mineralblandingerne. Fodermidlersom rapskager indeholder meget fosfor, og kan derforvære et problem for fosforbalancen.Da mange fodermidler har et P-indhold, der er væsentlighøjere end kvægets behov, vil de fleste rationer liggemellem 4,0 og 4,2 gram P pr. FE, uden brug af mineralskfosfor.

Følges fosfornormerne til opdræt og slagtekalve bliver P-udskillelsen 4,9 kg for opdræt og 4,3 kg for slagtekalve.Her kan der også spares på fosfor i forhold til den nu-værende praksis.

Brug foderoptimeringen som redskab

Med de forskelle, der er i P-indholdet i gødningen i for-skellige fodringssituationer, er det oplagt at anvendekvægrådgiveren til en foderoptimering med henblik på atopnå den billigste fodring og samtidig nå et fosforniveaui gødningen, der giver den ønskede P-balance på ejen-dommen.

Balance på kvægbrug – hvordan gør jeg?

Malkekøer + opdræt

2003-normer Minimal udskillelse Typisk udskillelse Malkeko, ydelse10.000 kg mælk *1)

Ydelse, kg mælk pr. ko 8.243 8.243 8.243 10.000G/fosfor pr. FE. 4,6 3,8 4,1 4,1Fosfor udskilt i gødning:- kg pr. DE 18 14 16 17- kg pr. 1,7 DE 30 23 26 29- kg pr. 2,3 DE 40 31 36 39

*1) Ttypisk udskillelse uden anvendelse af foderfosfat.

1414 Det er foderets indhold af fordøjeligt fosfor, der er vigtigtfor svin – og når man skal reducere totalindholdet, gæl-der det om at maksimere fosforfordøjeligheden. Dettesker ved at anvende mineralske fosforkilder med høj for-døjelighed og ved at tilsætte fytase. Fytasetilsætning sik-rer, at det naturlige fosfor fra fodermidlerne får en højfordøjelighed. Det gælder endvidere om kun at give dennødvendige mængde fordøjeligt fosfor til den aktuelledyregruppe.Mangel på fordøjelig fosfor betyder i første omgangreduceret tilvækst og dårligere foderudnyttelse og for

søerne reduktion i antal levendefødte grise. Større un-derforsyning giver benproblemer. Så det er vigtigt, atgrisene får behovet dækket.

I praksis er den generelle anbefaling at anvende mono-calciumfosfat som fosforkilde og at tilsætte 750 fytaseen-heder til færdigfoder og 3-500 enheder i hjemmeblandetfoder. Med denne anbefaling kan fosforindholdet i gød-ningen reduceres stort set gratis, og man kan forvente enfordøjelighed af det naturlige fosfor på minimum 50 pct.Når anbefalingerne følges falder gødningens fosforind-

hold som vist i tabellen som "min 1", hvor forudsætnin-gen er, at besætningens foderforbrug er lig med lands-gennemsnittet. Der er endvidere vist et "min 2", hvor derer forudsat en bedre foderudnyttelse, svarende til de ca.25% mest effektive besætninger.

Tabellen viser således, at det er muligt at reducere fos-forudskillelsen meget betydeligt.Skal fosforindholdet endnu længere ned end vist i tabel-len, må man sikre en højere fordøjelighed eller fodretættere på behovet med fasefodring.

Anvendelse af fosforsyre, som har den højest mulige for-døjelighed, kan være en mulighed i vådfoderbesætningerog en anden mulighed er tilsætning af højere fytasedosisend standard. Dette vil dog gøre foderet lidt dyrere. An-vendes 50 % ekstra fytase kan minimumsanbefalingernefor fosfor i foderet sænkes ca. 0,2 gram pr. foderenhed,hvilket betyder ca. 2 kg mindre fosfor pr. ha.For smågrise og slagtesvin kan man hente 1-2 kg fosforpr. ha med en slutblanding med lavere fosforindhold ogfor søerne er det endvidere en mulighed at anvende 3 fa-ser i stedet for 2, da man herved teoretisk set kan henteendnu et par kg pr. ha – men en sådan strategi er ikkeafprøvet i forsøg endnu. For den enkelte besætning kan afvigelser fra standardmedføre en højere foderpris dels på grund af denhøjere fytasedosis, og dels fordi man skal betale ekstrafor en specialblanding.

Balance på svinebrug – hvordan gør jeg?

Fosfor i foder og gødning, normtal og mulig reduktion

Dyregruppe Gram fosfor/FE Fosfor ab dyr pr. 1,4 dyreenhed, kg pr ha

normtal, 02 min* normtal, 02 min1* min2**

Søer, grise til frav 5,6 4,5 40 31 27

Smågrise 7-30 kg 5,9 5,4 37 31 27

Slagtesvin 30-102 kg 4,9 4,1 30 22 20

1,36 so a 23 stk 7 -102 kg 33 25 22

* Minimumsanbefaling for totalfosfor pr. FEsv. Ved søer forudsættes, at 50 pct. af foderet er drægtighedsfoder** Minimumsanbefaling i foder og 2,70 FEs/kg tilvækst for slagtesvin, 1,9 FEsv/kg tilvækst for smågrise og 1250

foderenheder pr. årsso.

1515Fjerkræ

Langt den største del af fjerkræfoderet er indkøbt foder.Det betyder, at det er begrænset, hvad den enkelte fjer-kræproducent kan gøre for at mindske fosforindholdet ifoderet. Fjerkræejendomme på harmonigrænsen har etstort fosforoverskud. Tabellen viser indholdet af fosfor igødningen fra slagtekyllinger og burhøner. Beregningenaf fosforindholdet i fjerkrægødningen er foretaget påbaggrund af de nugældende normtal.

Mulighederne for at sænke fosforindholdet i fjerkræfo-deret, uden at det går ud over dyrenes velfærd, er dårligtbelyst.

Særlig for konsumægshøner forventes der at være mulig-hed for en betydelig reduktion i foderets fosforindhold.

Der er medio 2003 iværksat flere brancheinitiativer forat nedbringe fosforindholdet i fjerkræfoderet.

Mink

Normtallene for fosforudskillelse fra mink er høje. Ved1,4 DE/ha tilføres der i følge normtallene 62 kg fosforpr. ha. Grunden til den store fosforudskillelse er, at minkfodres med biprodukter fra fiskeindustrien, fjerkær- ogsvineslagterier.Ligesom for andre husdyrarter er der en betydelig varia-tion i udskillelsen. På det enkelte brug kan fosforudskil-lelsen udregnes som foderforbruget pr. produceret skindganget med fosforindholdet pr. kg foder og fratrukket de48 g, der indlejres pr. tæve. Det er vanskeligt at reducere fosforindholdet i foderet,fordi minkproduktionen netop er baseret på, at udnytte

de nævnte biprodukter. Der er imidlertid stærk fokus påproblematikken og branchen arbejder på at finde løsnin-ger til reduktion af fosforindholdet i minkfoder. Indtil videre må løsningen imidlertid være, at den relativtkoncentrerede minkgødning overføres til andre ejen-domme eventuel gennem separation.

Fosfor på fjerkrægbrug og minkfarme

Fosfor i fjerkrægødning, normtal 2003

Slagtekyllinger, 40 dage, Høner i bur,pr. 1000 producerede pr. 100 årshøner

Fosfor , kg ab dyr 10,2 21,4

Fosfor pr. dyreenhed*) 29,6 36,4

Fosfor pr. ha ved 1,4 dyreenhed pr. ha 41,5 51,0

*) 2900 kyllinger pr. dyreenhed, 170 årshøner pr. dyreenhed


1616 Som beskrevet på s. 8-9 sker tabet af fosfor fra landbrugs-jorden ved udvaskning, vand- og vinderosion. Reduktionaf fosfortabet sker ved at ændre dyrkningspraksis. Menhvorledes dyrkningspraksis skal ændres afhænger af,hvilke processer på marken der forårsager tabet af fos-for. I tabellen er vist, hvilke dyrkningsparametre derpåvirker fosfortabet for forskellige tabsprocesser.

Reduktion i fosfortilførslen

Ved tab af fosfor med jordpartikler ved vand- eller vind-erosion er fosfortabet proportionalt med fosforindholdeti jorden. Bliver fosforindholdet i jorden dobbelt så højt,bliver fosfortabet dobbelt så højt.Fosfortabet ved udvaskning påvirkes også af fosforind-

holdet. Fosfor bindes hårdt i jorden, men jordens fosfor-bindingsevne er ikke ubegrænset. Og jo mere af fosfor-bindingskapaciteten, der er brugt, jo mere fosfor er deropløst i jordvæsken, og jo mere fosfor kan udvaskes. I fi-guren er vist, hvor stort fosforindholdet er i gennemsnitaf målinger i KVADRATNETTET på hhv. landbrugsarealerog på skovarealer. (Gitte Rubæk, DJF)

Det kan ikke siges generelt, hvor højt fosforindholdet ijorden eller hvor høj mætningsgraden skal være, før atudvaskningen af fosfor stiger. Enkelte undersøgelser ty-der på, at det sker ved et fosfortal på omkring 6. Hvisfosfortallet i marken allerede er over 4-6, skal manundgå, at fosfortallet stiger yderligere.

Det gør man ved kun at tilføre ca. den samme mængdefosfor, som afgrøderne fjerner. Hvis man har et intensivthusdyrhold, skal man derfor udnytte de muligheder, derer for at reducere fosforudskillelsen i husdyrgødning,der er skitseret på de foregående sider.

Udbringningstidspunkter og udbringningsteknik for fosfor i gødning

Hvornår og hvordan man udbringer fosfor i handels- oghusdyrgødning kan påvirke fosfortabet væsentligt. Detskal man specielt være opmærksom på, hvis det sker påerosionstruede arealer eller arealer, hvor der kan skeudvaskning gennem sprækker (makroporer) til dræn.

Reduktion af tabet af fosfor fra landbrugsjord

Dyrkningstiltag, der påvirker fosfortabet

Dyrkningstiltag

Udvaskning Udbringningstidspunkter for gødning, udbringningsteknik, jordbehandling, vedligehold af dræn,nettotilførsel af fosfor.

Vanderosion Afgrødevalg, jordbehandling, udbringningstidspunkter for gødning, nettotilførsel af fosfor.

Vinderosion Læplantning, afgrødevalg, jordbehandling, udbringningsteknik, nettotilførsel af fosfor.

Tal i søjler angiver fosformætningsgraden.

1717

Udbringning af fosforholdige gødninger bør aldrig skelige før der kommer store nedbørsmængder, der kanstrømme af som overfladeafstrømning eller afdrænes viamakroporerne. Kraftig nedbør, som strømmer af påjordoverfladen eller via makroporer til dræn, kan nemligføre gødningsfosforet med sig, før at det har fået kontaktmed og blevet bundet til jorden.

I praksis betyder det, at husdyr- og handelsgødning al-drig udbringes på frosne arealer om foråret og sidst påefteråret.

En metode til at begrænse risikoen for overflade- og ma-kroporeafstrømning er at indarbejde gødningen i jordenved nedharvning, pløjning eller nedfældning. På denne

måde kommer fosfor i gødningen i forbindelse medjordpartiklerne og kan bindes. Indarbejdning af gødnin-gen i jorden beskytter også i nogen grad mod vindero-sion.

Jordbehandling og afgrødevalg

Gennem afgrødevalg og jordbehandling kan man først ogfremmest påvirke det fosfortab, som sker ved erosion,dvs. tab af jordpartikler fra jorden ved overfladeafstrøm-ning. Generelt er vanderosion ikke blevet betragtet somet problem i Danmark. I nedbørsrige efterår og navnlig itøbrudsperioder om foråret med regn på frossen jord erdet dog tydeligt, at der også i Danmark er vanderosion.

Alt efter terrænforholdene kan det overskydende vandsamle sig i større overfladestrømme, som kan transpor-tere jord med. Jorden transporteres til lavere liggendearealer og i nogle tilfælde helt ud i vandløbet.

Risikoen for vanderosion afhænger af naturgivne forholdsom terrænets form og jordtypen. Forhold, som manikke kan gøre meget ved. Men risikoen afhænger også afforhold som arealets dræningstilstand, bevoksningen ogjordbehandlingen. Faktorer man i høj grad selv kanpåvirke.Efter kraftig nedbør er det let at se omfanget af erosio-nen på markerne. Er der arealer, der er truet af erosion,skal der sættes ind med en dyrkningsstrategi, der mini-merer tabet.

Det har vist sig, at navnlig vintersædsmarker er udsat forerosion. Det skyldes, at jordbehandlingen ved etableringaf vintersæden sønderdeler og jævner jorden. Ikkemindst ved brug af rotorharvesæt eller anden kraftigjordbehandling. Dermed har vandet vanskeligere ved atsive ned i jorden og lettere ved at samles i overflade-strømme – specielt i køresporene. Erosionen er mindre,hvis jorden om efteråret og om vinteren ligger ubehand-let hen, eller hvis jorden pløjes om efteråret. Bedst er detat udsætte pløjningen til om foråret. Græs- og brakmar-ker er meget effektive til at hindre erosion.

Ved udbringning af fosforholdig gødning på area-ler, hvor der forekommer erosion (skrånende are-aler mod vandløb,søer eller fjorde) samt arealer,hvor der forekommer makroporeafstrømning tildræn, skal man være opmærksom på følgende:

Udbring aldrig gødning på frosne arealer ellerlige før store nedbørshændelser.

Indarbejd gødningen i jorden ved nedfældning,nedpløjning eller nedharvning.


1818 En skånsom jordbehandling under såningen eller evt. endirekte såning uden pløjning reducerer erosionen. Tabetaf fosfor kan reduceres ved at kombinere pløjning og re-duceret jordbehandling.

Dermed undgår man den ophobning af fosfor i jordover-fladen, som sker, når man konsekvent undlader at pløje.

Erosion kan også reduceres, hvis kørselsretningen vedjordbehandling og såning sker på tværs af skråninger ogikke op og ned ad skråningen.

Konsekvenserne af vanderosion kan reduceres, hvis ind-holdet af opløseligt fosfor i jordoverfladen er lavt. Tabeter størst, hvis der er overfladeudbragt handels- eller hus-dyrgødning på arealerne. Udbringning af husdyrgødningog handelsgødning bør derfor kun ske i perioder, hvorden kan indarbejdes eller sive ned i jorden.

Konsekvenserne af vanderosion kan også reduceres, hvisden bortstrømmende jord fanges, før den når vand-løbene. Bræmmer er effektive til at fange jorden langs

vandløbene. Der kan i nogle tilfælde opnås støtte til etab-lering af bræmmer. Spørg planteavlskonsulenten.

Undgå vinderosion

Jordfygning sker på tidspunkter, hvor jordens plante-dække er beskedent, jorden er tør, og hvor vindhastighe-den er stor. Det går især ud over arealer, hvor teksturen ipløjelaget er domineret af finsand.

Vinderosion kan derfor være en væsentlig årsag til tab affosfor fra landbrugsjorden. Tabet af fosfor vil da væreproportionalt med jordens indhold af fosfor.Foruden tabet af fosfor medfører vinderosion ofte også etbetydeligt økonomisk tab for landmanden. Generelt bli-ver jorden mindre frugtbar, udbyttet bliver mindre, og af-grøden skal evt. sås om. Derfor er der al mulig grund tilat forebygge jordfygning.

Jordbehandling og afgrødevalg bør afpasses, så detminimerer tab af fosfor ved erosion på udsattemarker. Det gøres ved:

Skånsom jordbehandling, der ikke findelerjorden, ved etablering af vintersæd.

Direkte såning af vintersæd om efteråret udenpløjning. Pløjning forud for forårssåede afgrøder.

Jordbehandling og såning på tværs af skråningerog ikke op og ned.

Sikre en god jordstruktur og dræning udenvandstandsende lag i jorden.

Ikke at tilføre fosfor til frossen jord.

Udlægge stærkt erosionstruede arealer i græs.

Etablering af bræmmer på strategisk rigtigesteder.


1919

Andre dyrkningstiltag

Ved jordbehandling kan der ske en flytning af jordpartik-ler i marken. Jorden i pløjelaget flyttes fra de høje områ-der i marken til de lave områder. Derfor kan der samlesig fosforrig jord i lavninger og helt ud mod vandløbene.

Jordbearbejdningserosion forekommer navnlig påskrånende marker. En kraftig jordbearbejdning og enstor kørselshastighed under arbejdet forøger erosionen.

Vedligeholdelse af dræn kan også reducere fosfortab. Pådårligt drænede jorder er erosionstabet større, fordivandet ikke kan komme væk fra jorden. Knækkededrænrør kan medføre ekstra tab af jordpartikler.

Ved udspredning af handelsgødning langs vandløb her-under også grøfter skal man undgå at sprede gødning udi vandløbene. Det er vigtigt at bruge kantspredningsud-styr på centrifugalspredere.

Ved placering af markstakke af husdyrgødning og vedensilageoplag i marken er det en selvfølge, at de skalplaceres så langt fra vandløb og grøfter, at der selv vedmeget kraftig nedbør ikke kan ske en afstrømning frastakken til vandet.

Afskær fosfortransport mellem mark og vandløb

Ved hjælp af græsbræmmer langs vandløb eller langshegn ved foden af skråninger kan man afskære fosfor fraat nå fra marken ud i vandløbet. Bræmmerne kan liggehelt ude ved vandløbene, men der er risiko for, at de bli-ver mættet med fosfor, og virkningen ophører med tiden.Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at bræmmer pla-ceres lige neden for skråninger, hvor de kan flyttes medtiden. Bræmmer på 10-12 meter kan have en meget stor effekt.Det kan ligeledes give en meget stor effekt at benyttebraklægning til at reducere fosfortabet.

Vinderosion kan på kort sigt begrænses ved:

At dyrke vinterafgrøder og specielt græs mestmuligt på udsatte arealer og at undgå følsommeafgrøder om foråret på disse arealer.

At gennemføre en skånsom jordbehandling vedafgrødeetablering og efterlade planterester påjordoverfladen.

Ved udsigt til akut jordfygning kan risikoenmindskes ved at udlægge et tyndt lag gylle påjordoverfladen.

På længere sigt kan jordfygningen reduceres vedetablering af læhegn.


2020Reducer brink- og bunderosion

Ved vand- og jordbearbejdningserosion kan fosforrigjord hobe sig op nær vandløbet herunder også mindregrøfter. Dvs. at brinkerne i vandløbene kan være fosfor-rige. Uregulerede vandløb ændrer langsomt placeringved at nedbryde brinkerne. Hvis vegetationen på brin-kerne fjernes eller holdes nede f.eks. ved færdsel medlandbrugsmaskiner eller afgræsning af dyr, øges risikoenfor erosion. Færdsel med tunge maskiner tæt på vand-løbene kan desuden trykke noget af brinkerne ud i vand-løbet og gøre dem ustabile.

Bunderosion forekommer, når partikler på vandløbetsbund hvirvles op og transporteres videre med vand-løbene for måske senere at aflejres i søer. Det undgårman ved at bevare bundvegetationen og ved ikke at inds-nævre vandløbene.

.

Tab af fosfor ved jordbearbejdnings-, brink- ogbunderosion kan begrænses ved:

Skånsom jordbehandling på skrånende marker.

Få overkørsler af marken med jordbearbejd-ningsredskaber.

Nedsat hastighed ved jordbehandlingen navnligned ad bakke.

En skånsom vedligeholdelse af vandløbene, derbevarer bundvegetationen og ikke indsnævrervandløbene.

Bevaring af brinkerne uden at skade dem vedfærdsel, afgræsning af dyr mv.

Undgå færdsel med tunge redskaber tæt vedbrinkerne.

Pas på ved udspredning af gødning langs vand-løb og grøfter. Brug kantspredningsudstyr


2121Det er især på de intensive husdyrbrug, der er proble-mer med overskudstilførsel af fosfor. Med de nuværendeharmoniregler er det for de fleste dyregrupper muligt atreducere fosforudskillelsen i husdyrgødning ved hjælp affodringen, så der ikke er fosforoverskud på bedriften. Ivisse tilfælde er det dog ikke tilstrækkeligt, og derforskal husdyrgødningen spredes over et større areal for atopnå fosforbalance.

For en husdyrproducent i et husdyrintensivt område kandet være dyrt at forøge udspredningsarealet eller trans-portere husdyrgødningen væk fra ejendommen, fordider ikke er ledige udspredningsarealer i nærheden, ogfordi husdyrgødningen er lavkoncentreret.

Fosfor i gylle findes i modsætning til kvælstof først ogfremmest i gyllens tørstof. Tørstoffet i gylle kan f.eks. se-pareres fra væsken ved dekantercentrifugering. Dermedsepareres over 60-80 pct. af fosforen fra i en fraktion,som kun udgør 10-15 pct. af volumen. Fosfor kan påden måde relativt billigt transporteres væk til egne medfærre husdyr. Men det er en forudsætning for at opnå enbedre fosforbalance, at denne fiber kan afsættes til ejen-domme med et fosforbehov i handelsgødning, som er-stattes med fosforet i fiberen. Indtil nu er der ikke op-bygget et marked for afsætning af fiberfraktionen.

Udover dekantercentrifuger findes der også en rækkeandre teknikker til at separere husdyrgødning.

Før man går i gang med gylleseparering, skal man førstundersøge, om det er muligt at løse næringsstofover-skuddet gennem fodringen og at sikre sig, at de relevantenæringsstoffraktioner fra separeringsanlægget kan afsæt-tes.

Postitionsbestemt fosfortilførsel

En anden ny teknologi indenfor plantedyrkning er positi-onsbestemt gødskning. Indtil nu har man anvendtsamme forfortilførsel over hele marken, uanset at fosfor-tal og udbytte- og dermed fosforbehovet varierer indenfor marken.

Faktisk er det sådan, at fosfortallet indenfor den enkeltemark er lavest, der hvor udbyttet er højest og omvendt.Derfor varierer fosforbehovet meget indenfor marken.

Det kan man tage højde for ved at gennemføre en positi-onsbestemt gødskning med fosfor. Dvs. at man variererfosfortilførslen indenfor marken alt efter behov. Detgøres ved, at traktoren under udspredningen af gødningfår positionen opgivet ved hjælp af satellitter. Ud fra posi-tionen styres tildelingen af gødning af et kodet chipkort.Kortet kodes med oplysninger om markens varierede be-hov for fosfor.

Ny teknologi giver muligheder fremover



2222Hvis du har marker, der er udsat for fosfortab vedoverfladeafstrømning af jord, jordfygning, udvaskningaf fosfor til dræn eller generelt har høje fosfortal, skaldu prøve at begrænse fosfortabet for miljøets skyld.Det gør du ved at følge disse 12 råd:

Tilfør ikke mere fosfor på velgødet jord end afgrø-derne fjerner – og helst mindre – hvis fosfortalleter over 4, og arealerne er erosionstruet eller udsatfor afstrømning gennem sprækker (makroporer)til dræn

På intensive husdyrbrug skal fosforudskillelsen ihusdyrgødning reduceres mest muligt

Reducer fosforudskillelsen på kvægbrug ved at mi-nimere indkøb af foderfosfater, og om nødvendigtved ikke at anvende foderemner med højt fosfor-indhold

Reducer fosforudskillelsen på svinebrug ved atbruge fytase og fasefodring

Tilfør fosfor i handels- og husdyrgødning om for-året og aldrig på frossen jord

Indarbejd gødningen i jorden ved nedharvning,pløjning eller direkte nedfældning

Reducer jordfygning på længere sigt ved læplant-ning. På kort sigt sker det ved at dyrke vintersædeller endnu bedre græs på udsatte arealer. Gen-nemfør en skånsom jordbehandling og anvend evt.direkte såning

Reducer overfladeafstrømningen og vanderosionved at gennemføre en skånsom jordbehandlingnavnlig i forbindelse med etablering af vintersæd.Anvend direkte såning, kør på tværs af skråningerog vedligehold drænsystemerne. Sørg for godevandløbsbræmmer

Gennemfør generelt en skånsom jordbehandlingnavnlig på skrånende marker

Undgå vintersæd og så græs på de arealer, der ermest udsat for erosion

Brug bræmmer og brak til at forhindre fosfor i atnå fra mark til vandløb

Sørg generelt for en sikker håndtering af handels-gødning, husdyrgødning, foderlagre og foderspildomkring gården, så tab ved afløb undgås, og så allenæringsstoffer udbringes i marken som gødning.

12 gode råd om at begrænse fosfortab

2323Notater

THO

MSE

NS

BO

GTR

YK

KER

I I/S

• G

RA

FISK

IDÉH

US,

HO

LSTE

BR

O

pas på fosfor - landbrugsinfo.dk · fosfor indgår i en række vigtige kemiske forbindelser i 3 3...

Documents